Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 175
Offentligt
1525655_0001.png
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
4. maj 2015
2015-2097
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 23. april 2015 stillet mig følgende spørgsmål
vedrørende L 175 - Forslag til lov om anlæg af en ny Storstrømsbro og nedriv-
ning af den eksisterende Storstrømsbro, som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 18:
Med to jernbanedæmninger på Masnedø, vil dette præge den lille flade ø, vold-
somt og markant. Vil ministeren tage initiativ til, at den nuværende jernbane-
dæmning nedrives, når den nye er taget i brug, og at der eventuelt – for at imø-
dekommen ønsket om at udsigtspunkt – kun bevares en ”knold” på den yderste
spids af øen, mens resten af dæmningen fjernes helt? Vil ministeren tage et
lignende initiativ ved Orehoved og der fjerne den nuværende banedæmning, så
snart den nye er taget i brug
Svar:
Der er i det nuværende projekt ikke forudsat, at den eksisterende dæmning
fjernes. Vejdirektoratet oplyser, at de i deres dialog med Vordingborg Kommu-
ne har forstået, at det er et kommunalt ønske at bevare den til f.eks. rekreative
formål.
Den eksisterende dæmning ved Orehoved er ligeledes tænkt bevaret. Jeg har
dog noteret mig kommunens og beboernes ønsker om en bedre samlet løsning,
blandt andet med hensyn til opfyldning langs kysten, hvilket der også er taget
hånd om i bemærkningerne til anlægsloven.
Jeg henviser derudover til mit svar på spørgsmål nr. 13.
Med
venlig
hilsen
Magnus Heunicke