Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 153
Offentligt
1518896_0001.png
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
15. april 2015
Besvarelse af spørgsmål 8 ad L 153 stillet af Erhvervs-, Vækst- og
Eksportudvalget den 24. marts 2015
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 20/3-15 fra Lars Voigt
Larsen, Dispachørkontoret Kofoed & Voigt Larsen, København K, jf. L
153 - bilag 8.
Svar:
Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det
Konservative Folkeparti har som en del af ”Aftale om en vækstpakke”
(juni 2014) aftalt, at der skal gennemføres en række initiativer for at lette
markedsadgangen og fjerne unødvendige barrierer mv. for en række min-
dre erhverv.
En tværministeriel taskforce gennemgik forud for aftalen om en vækst-
pakke 173 ordninger, der knytter sig til lovregulerede erhverv i Danmark.
Det skete med henblik på at finde regler og administrative byrder, som
hhv. kunne moderniseres og fjernes, så de oprindelige beskyttelseshensyn
kunne opnås på en mindre byrdefuld måde.
Taskforcen vurderede bl.a., at man kunne afskaffe beskikkelsesordningen
for translatører og tolke samt dispachører. Der spørges i henvendelsen fra
Lars Voigt om begrundelsen herfor.
I forhold til beskikkelsesordningen for translatører og tolke vurderede
taskforcen, at det afgørende for translatørhvervet er den bagvedliggende
uddannelse. Her opnås de kvalifikationer og forudsætninger, der er nød-
vendige for at varetage opgaverne inden for fx juridiske oversættelser,
hvor retssikkerheden er i fokus. Beskikkelsesordningen blev indført for at
sikre disse kvalifikationer.
Det vurderedes videre, at translatørbeskikkelsen ikke i sig selv er en kva-
litetssikring af oversættelser på fx det juridiske område, da de nødvendige
forudsætninger og kvalifikationer etableres under uddannelsen. Selve
beskikkelsen er således blot et tjek af eksamensbevis samt restance- og
straffeattest. En beskikkelse, hvor merværdien i forhold til uddannelsen
alene er et tjek af en ren straffe- og restanceattest, vurderedes ikke at væ-
re nødvendig eller proportional i forhold til at sikre ordningens formål.
I forhold til beskikkelsesordningen for dispachører vurderede taskforcen,
at de opgørelser over skader på skibe eller last, der sker i andre sammen-
hænge end i forbindelse med et haveri, udføres af vurderingsmænd, der
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
35 29 10 01
10 09 24 85
[email protected]
www.evm.dk
L 153 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm om kommentar til henvendelsen af 20/3-15 fra Lars Voigt Larsen, Dispachørkontoret Kofoed & Voigt Larsen, København, til erhvervs- og vækstministeren
2/2
enten er ansat direkte i forsikringsselskaberne, eller der har en dispachør-
lignende uddannelse (fx de engelske survayor’s). Derfor vurderedes det,
at en beskikkelse ikke er relevant i den nuværende markedssituation, da
der for det første er meget få skibshaverier i Danmark, og da haveriopga-
verne har så mange ligheder med opgørelser over skader i øvrigt, at det
ikke kan begrunde en særlig beskikkelsesordning.
Regeringen er optaget af ikke at opstille unødvendige hindringer for en
effektiv konkurrence. Som det også fremgår af bemærkningerne til lov-
forslaget, er det vurderingen, at selve beskikkelsen som dispachør ikke i
sig selv indebærer en kvalitetssikring af indholdet af det arbejde, som
dispachørerne udfører. Det afgørende for, om den pågældende dispachør
har de rette kompetencer, er den pågældendes uddannelse og erhvervs-
mæssige erfaringer.
De tre nuværende dispachører besidder en unik viden og nyder stor aner-
kendelse i branchen, som det må formodes er begrundet i deres kvalifika-
tioner og erfaringer og hidtidige samarbejde med de relevante parter. En
statslig beskikkelse indebærer en konkurrencemæssig fordel for de be-
skikkede dispachører. Det vurderes imidlertid, at de pågældende dispa-
chørers kvalifikationer i sig selv er tilstrækkelige til at kunne konkurrere
på markedet – også i international sammenhæng.
Endvidere spørger Lars Voigt i henvendelsen om, hvordan dispachører-
nes uafhængighed kan sikres, hvis man ophæver beskikkelsesordningen
og dermed ikke kan pålægge dispachøren de forpligtelser, som følger af
ordningen. Jeg skal i den forbindelse henvise til bemærkningerne til lov-
forslaget, hvoraf det fremgår, at parterne i forbindelse med havari frem-
adrettet vil kunne aftale at bruge en vurderingsmand (opmand) med spe-
ciale inden for søforsikring, som begge parter anser for kompetent og
uafhængig.