Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
L 93
Offentligt
Spørgsmål nr. 5 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om fremtidsfuldmagter (L 93):
”Indebærer lovforslaget nogen som helst kontrol af fuldmagts-
givers evne til at handle fornuftsmæssigt på tidspunktet for op-
rettelse af fuldmagten?”
Svar:
Ja. Den foreslåede ordning indebærer, at Statsforvaltningen på det tids-
punkt, hvor fremtidsfuldmagten begæres sat i kraft, bl.a. vil skulle vurdere,
om fremtidsfuldmagten er gyldigt oprettet.
En fremtidsfuldmagt vil bl.a. kun være gyldigt oprettet, hvis det er fuld-
magtsgiveren selv, der har oprettet fremtidsfuldmagten, og hvis vedkom-
mende på oprettelsestidspunktet var i stand til at handle fornuftsmæssigt.
Grundlaget for Statsforvaltningens vurdering vil som altovervejende ud-
gangspunkt være en lægeerklæring om fuldmagtsgiverens helbredstilstand,
som skal vedlægges ikraftsættelsesanmodningen. Lægeerklæringen vil
bl.a. skulle indeholde oplysninger om det forudgående sygdomsforløb med
henblik på, at Statsforvaltningen får mulighed for at vurdere, om fuld-
magtsgiveren var habil på oprettelsestidspunktet. Hvis oplysningerne her-
om er utilstrækkelige, eller der i øvrigt er anledning til det, vil Statsfor-
valtningen kunne indhente yderligere oplysninger, f.eks. fra lægen, de so-
ciale myndigheder eller et behandlingssted mv.
Det grundlag, som Statsforvaltningen har for at vurdere spørgsmålet om
fuldmagtsgiverens evne til at handle fornuftsmæssigt ved oprettelsen, vil
således i mange tilfælde være væsentligt mere udbygget end den kortvari-
ge samtale med fuldmagtsgiveren, som en notar almindeligvis vil skulle
bygge sin vurdering af samme spørgsmål på.
Hvis der er begrundet tvivl om, hvorvidt det er fuldmagtsgiveren selv, der
har oprettet fremtidsfuldmagten, om vedkommende på oprettelsestids-
punktet var under pres eller tvang til at meddele fuldmagten, eller om ved-
kommende var i stand til at handle fornuftmæssigt, kan fremtidsfuldmag-
ten ikke sættes i kraft.
Det bemærkes i øvrigt, at målgruppen for fremtidsfuldmagtsordningen ik-
ke er begrænset til ældre eller svækkede personer, der f.eks. har fået stillet
2
en demensdiagnose. Ordningen rækker mange år frem og skal ses som en
slags forsikring, som alle borgere er målgruppe for at tegne.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4.1.5, 4.2.4 og 4.2.6 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger, hvor Justitsministeriets overvejelser om den foreslåede
oprettelsesmodel og Statsforvaltningens prøvelse ved ikraftsættelsen er be-
skrevet, samt til pkt. II, 2.1 i den kommenterede høringsoversigt (REU
2014-15, L 93, bilag 1) og Justitsministeriets besvarelse af 6. februar 2015
af spørgsmål nr. 1 vedrørende lovforslaget.
3
