Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
L 72
Offentligt
1429133_0001.png
Administrationsafdelingen
Folketinget
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
2. december 2014
Økonomistyringskonto-
ret
Sagsbeh: Søren Larsen
Sagsnr.: 2014-0037-0090
Dok.:
1389877
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende forslag til lov om
ændring af udlændingeloven. (Midlertidig beskyttelsesstatus for visse ud-
lændinge samt afvisning af realitetsbehandling af asylansøgninger, når an-
søgeren har opnået beskyttelse i et andet EU-land m.v.) (L 72), som Folke-
tingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik har stillet til
justitsministeren den 18. november 2014.
Mette Frederiksen
/
Anette Görtz
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integra-
tionspolitik vedrørende forslag til lov om ændring af udlændingelo-
ven. (Midlertidig beskyttelsesstatus for visse udlændinge samt afvis-
ning af realitetsbehandling af asylansøgninger, når ansøgeren har op-
nået beskyttelse i et andet EU-land m.v.) (L 72):
”Ministeren bedes oplyse, om regeringen forventer, at markant
færre vil søge til Danmark på baggrund af de foreslåede reg-
ler?”
Svar:
Med lovforslaget foreslås der indført en midlertidig beskyttelsesstatus,
som er tilpasset beskyttelsesbehovet for udlændinge, som opnår asyl på
grund af en særlig alvorlig situation i hjemlandet. Der foreslås endvidere
regler om begrænsning i adgangen til familiesammenføring for denne
gruppe.
Jeg vil gerne gerne slå fast, at det erfaringsmæssigt er meget vanskeligt at
forudse udviklingen i antallet af asylansøgere, der kommer til Danmark.
Det skyldes, at der er mange faktorer, der påvirker udviklingen – ikke
mindst den økonomiske og politiske situation i omverdenen.
Danmark modtog ca. 1.800 asylansøgere i oktober måned. Der er tale om
et betydeligt fald i forhold til antallet af asylansøgere i de seneste måneder,
hvor antallet udgjorde ca. 3.100 i september og ca. 2.300 i august. Det er
endnu for tidligt at fastslå, om faldet i antallet af asylansøgere i oktober er
udtryk for en varig tendens.
Prognosen for antallet af asylansøgere i 2015 blev udarbejdet i forbindelse
med ændringsforslaget til finanslovsforslaget for 2015. I denne prognose
indgik de overordnede forventede effekter af lovforslaget.
Prognosen bygger således på en antagelse om et fald i antallet af asylansø-
gere i Danmark i 2015 i forhold til udviklingen i antallet af asylansøgere i
perioden august til oktober 2014. Det er fortsat Justitsministeriets vurde-
ring, at antallet af asylansøgere i Danmark i 2015 vil udgøre ca. 20.000.
Som udviklingen i antallet af asylansøgere viser, er der selv på kort sigt
meget store udsving i antallet af asylansøgere, hvilket understreger, at ud-
arbejdelsen af prognoser på asylområdet er behæftet med betydelig usik-
kerhed.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det er f.eks. meget vanskeligt at sige, hvad den præcise årsag er til det fal-
dende antal asylansøgere i den seneste tid. Der kan være flere faktorer, der
spiller ind. Det bemærkes, at der også er andre nordeuropæiske lande, der
som Danmark har modtaget færre asylansøgere i oktober måned end i de
foregående måneder. Det gælder eksempelvis Sverige.
3