Indfødsretsudvalget 2014-15 (1. samling)
L 44 Bilag 4
Offentligt
1427328_0001.png
Justitsministeriet
Att. Johan Kristian Legarth
Slotholmsgade 10
1216 København K
Flensborg, 7. oktober 2014
JAC/jh
Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (accept
af dobbelt statsborgerskab m.v.)
Under henvisning til justitsministeriets skrivelse af 10. september 2014 med anmodning om en
udtalelse om ovennævnte udkast til forslag til lov, takker vi på vegne af Sydslesvigsk Forening
(SSF) for muligheden for at afgive et høringssvar.
Det danske mindretal i Sydslesvig og ny lov
SSF kan kun støtte intentionen om, at rigsdanskere, der bor i udlandet, får adgang til at
erhverve statsborgerskab i de pågældende lande uden at skulle afgive deres danske. Denne
mulighed vil mange af de rigsdanskere, der lever i Sydslesvig, benytte sig af.
Set fra sydslesvigerens synsvinkel, gør der sig nogle helt særlige forhold gældende. SSF
ønsker hermed at anbefale, at følgende muligheder drøftes og gerne integreres i et kommende
lovforslag:
•
Personer med tysk statsborgerskab, der tilhører det danske mindretal (jf. Bonn-
København erklæringerne fra 1955), født og permanent bosiddende og kun bosiddende i
Sydslesvig får mulighed for at erhverve dansk statsborgerskab under bestemte kriterier –
dokumentation for afsluttet dansk skolegang og mindst 5-10 års medlemskab af en af de
sydslesvigske hovedforeninger, fx Sydslesvigsk Forening. Således vil en person, der er
medlem af det danske mindretal, have mulighed for dobbelt statsborgerskab – tysk og
dansk.
Sydslesvigere med tysk statsborgerskab, der er flyttet og bor i Danmark, og kan
dokumentere dansk skolegang i Sydslesvig, får lempeligere adgang til at søge dansk
dobbelt statsborgerskab. Det gælder ligeledes medlemmer af det danske mindretal, der
ikke er født i Sydslesvig, men ellers opfylder kriterierne.
•
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427328_0002.png
-2-
Eksempler andre steder i Europa
Dobbelt statsborgerskab i forbindelse med nationale mindretal anerkendes flere steder i
Europa. Nævnes kan for eksempel grænseregionerne: Ungarn-Rumænien, Ungarn-Serbien,
Ungarn-Ukraine, Rumænien-Moldova og Kroatien-Serbien. Der er selvfølgelig tale om
ordninger, der bygger på de særlige regionale forhold og forudsætninger, der netop hersker dér.
Motivering
På grundlag af Sydslesvigloven er det danske mindretal en integreret del af den danske
offentlige sektor med de gensidige forpligtelser, dette indebærer. Mulighed for dobbelt
statsborgerskab vil selvsagt yderligere bekræfte den enkelte sydslesvigeres danske identitet og
fremme det historiske, kulturelle og sproglige fællesskab mellem Sydslesvig og Danmark.
Der er ingen tvivl om, at mulighed for dansk dobbelt statsborgerskab i en mere åben verden vil
modsvare borgeres øgede mobilitet landene imellem og disse personers ønske om fuld
integration i bopælslandet uden at skulle fortabe sit oprindelige statsborgerskab.
For det dansk-tyske grænselands vedkommende har den positive mellemfolkelige forståelse
hen over grænsen, ikke mindst med afsæt i Bonn-København erklæringerne fra 1955 (29. marts
2015 markeres erklæringernes 60 år), fremmet anerkendelsen af mindretallene og deres
ligestilling. Den almindelige internationalisering og den europæiske integrationsproces i
særdeleshed har medvirket til en øget interkulturel forståelse; og respekt for merværdien af
sproglig og kulturel mangfoldighed har netop vist sig at styrke det mellemfolkelige samvirke.
Nationale grænser tjener ikke kun til afgrænsning, men har også en forbindende karakter,
sådan som vi kender det fra de sidste 15-20 års tiltagende grænseoverskridende samarbejde i
det dansk-tyske grænseland.
Forholdene i det dansk-tyske grænseland har bevæget sig
fra et mod hinanden til et ved siden
af hinanden og for hinanden.
Derfor er det en helt naturlig udvikling, når personer tilhørende et
nationalt mindretal i en grænseregion ud over at være statsborgerretligt tilknyttet sit bopælsland
ønsker at erhverve det statsborgerskab, der er forankret i det moderland (kin-state), som
vedkommende historisk, kulturelt og sprogligt føler sig bundet til.
SSF opfordrer til, at de nævnte anbefalinger og tilskyndelser indgår i det videre lovforberedende
arbejde.
Med venlig hilsen
Jon Hardon Hansen
Formand
Jens A. Christiansen
Generalsekretær