Skatteudvalget 2014-15 (1. samling), Skatteudvalget 2014-15 (1. samling), Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
L 43 , L 43 A , L 43 B
Offentligt
1424806_0001.png
24. november 2014
J.nr. 14-3881387
Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 43 - Forslag til lov om ændring af momsloven, registreringsafgiftsloven,
brændstofforbrugsafgiftsloven og lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. (Ophævelse
af fradragsbegrænsningen for moms på hotelophold og harmonisering af afgifterne på
personbiler med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 23 af 18. november 2014. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Kim Christiansen (DF).
Benny Engelbrecht
/ Lene Skov Henningsen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1424806_0002.png
Spørgsmål
Hvilke alternative transportformer, mener ministeren, vil erstatte taxierne og køre med de
mange ældre, handicappede og syge i landets kommuner, hvis taxibranchen må skære ned
på grund af afskaffelsen af frikørselsordningen?
Svar
Kommunerne og regionerne er store kunder af kørsel til borgerne. Dette marked betjenes
i dag bl.a. af taxier og af biler med godkendelse til offentlig servicetrafik (OST-biler).
Kørslen for kommuner og regioner vil efter de foreslåede ændringer ske i et marked, hvor
beskatningen af køretøjerne er harmoniseret.
Afgiftsharmoniseringen medfører øgede omkostninger i dele af erhvervet, samt uændrede
eller reducerede omkostninger i andre dele af erhvervet. Afskaffelsen af frikørselsordnin-
gen giver meromkostninger for taxier og limousiner, mens afskaffelsen af registreringsaf-
giften omvendt reducerer omkostningerne for taxier, limousiner og sygetransportbiler.
For kørestolstaxier er der ingen effekter af forslaget og for OST-biler er der kun mindre
effekter af forslaget som følge af ændrede løbende afgifter.
Kommuner og regioner har mulighed for at tilpasse deres efterspørgsel efter kørsel i dette
marked, hvor flere af tilladelsestyperne kan byde på kørslen. Taxibranchen kan efter æn-
dringerne konkurrere på priserne og bibeholde de nuværende markedsandele eller søge at
hæve priserne med mulighed for tab af markedsandele, eller en kombination.
Hvis taxibranchens markedsandele i kørslen for kommuner og regioner falder, er der –
som det fremgår - alternative muligheder hos andre typer af virksomheder, der udøver
erhvervsmæssig transport med personbiler.
Side 2 af 2