Skatteudvalget 2014-15 (1. samling), Skatteudvalget 2014-15 (1. samling), Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
L 43 , L 43 A , L 43 B
Offentligt
1425627_0001.png
Notat
12. november 2014
J.nr. 14-3881387
Miljø, Energi og Motor
Notat om virkninger af afgiftsharmonisering for taxier
m.v.
Det skal indledningsvist understreges, at harmoniseringen af afgifterne på taxier m.v.
udspringer af et samlet forslag til ændret regulering af erhvervet, som blev udarbejdet på
baggrund af betænkningen fra ”Udvalg om erhvervsmæssig befordring i personbiler”.
I udvalget deltog blandt andet de berørte brancheorganisationer.
Udover afgiftsharmoniseringen omfattede dette forslag også en række andre elementer,
herunder en generel forenkling af reglerne på området og større muligheder for konkur-
rence og serviceudvikling.
Det samlede forslag indgik i regeringens udspil til en vækstpakke fra foråret 2014. I for-
bindelse med forhandlingerne udgik regeringens forslag af den politiske aftale fra juni
2014. Der var dog fortsat enighed om at bibeholde delelementet om en afgiftsharmonise-
ring som led i finansieringen af vækstpakken. De enkelte elementer i vækstpakken, her-
under finansieringselementer, kan ikke ses isoleret fra resten af aftalen.
Forslaget om afgiftsharmonisering omfatter en harmonisering og forenkling af afgifterne
for personbiler til erhvervsmæssig personbefordring. Som en del af forslaget afskaffes
den nuværende skattebegunstigelse gennem frikørselsordningen for taxier og limousiner.
Biler i de øvrige tilladelseskategorier til erhvervsmæssig personbefordring er ikke omfattet
af mulighed for frikørsel. Forslaget sikrer således lige beskatningsvilkår i hele erhvervet og
vil på denne måde bidrage til lige og fair konkurrence i erhvervet.
Beregningsforudsætninger for den umiddelbare provenuvirkning.
Beregningerne af provenuvirkningerne er, som anført i svaret på SAU, alm. del, spørgs-
mål 907 baseret på data fra det digitale motorregister, DMR, over bestanden af køretøjer i
de enkelte køretøjskategorier. Antallet af køretøjer og fordelingen på de enkelte køretøjs-
kategorier er behæftet med en vis usikkerhed, og for visse kategorier har det været nød-
vendigt at opregne data fra DMR i forhold til oplysninger om bestanden i andre kilder.
For OST-biler er således anvendt data fra Trafikstyrelsen om antallet af udstedte tilladel-
ser som approximation for antallet af biler
1
. Disse tal er fra december 2013, men er op-
1
Tilladelser til offentlig servicetrafik har erstattet de tidligere tilladelser til erhvervsmæssig personbefordring (EP-tilladelser).
Biler med gældende EP-tilladelser kører dog fortsat. Som skøn for antallet af biler i bestanden er anvendt datafor antallet
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1425627_0002.png
regnet til 2014 ved at antage, at antallet stiger på linje med den almindelige vækst. Disse
oplysninger er gengivet i tabel 1 i svaret på SAU, alm. del, spørgsmål 907.
Antallet af nyregistreringer er skønnet med udgangspunkt i data for bestandens størrelse.
Skønnene er fastlagt, så det svarer til det aktuelle niveau og er ikke opgjort som gennem-
snittet af det faktiske antal nyregistreringer over flere år. Som det fremgår af tabel 1, er
Skatteministeriets skøn over antal nyregistreringer på niveau med det faktiske antal nyre-
gistreringer i de seneste år. Der er ikke ved opgørelsen af det umiddelbare provenu forud-
sat fremtidige ændringer i bestanden eller nyregistreringerne ud over den opregning fra
2013 til 2014, som er nævnt ovenfor.
For taxier er antallet af nyregistreringer opgjort ud fra en forudsætning om en udskift-
ningshastighed på lige under 3 år. Det årlige antal frikørsler forudsættes at være lig med
antallet af nyregistreringer pr. år. Antallet af nyregistreringer afspejler således det niveau,
der skal til for at bibeholde den aktuelle bestand.
For kørestolstaxier og OST-biler er nyregistreringerne opgjort ud fra bestanden af biler i
de pågældende kategorier, som er indregistreret i det seneste år frem til december 2013.
Denne metode undervurderer antallet af nyregistreringer, idet køretøjer, der er udgået af
bestanden i løbet af året, ikke indgår. Der er derfor tale om en undervurdering af antallet
af nyregistreringer, der dog vurderes at være begrænset, da kun en beskeden del af bilerne
udgår af bestanden igen inden for det første år.
For limousiner og sygetransportbiler har det været nødvendigt at se på antallet af biler i
bestanden, der er indregistreret i en længere periode end blot det seneste år. Den nævnte
undervurdering i antallet af nyregistreringer øges, jo længere tid tilbage, der søges data for.
For kategorier, hvor antallet af nyregistreringer er meget varierende fra år til år, er det
imidlertid vurderet at være mest retvisende også at inddrage information fra tidligere pe-
rioder i forbindelse med udarbejdelse af skønnene. Den anvendte metode er ikke egnet til
at danne tidsserier for antallet af nyregistreringer.
I tabel 1 nedenfor sammenlignes Skatteministeriets skøn for bestand og antal nyregistre-
ringer med data fra De Danske Bilimportører om bestand og nyregistreringer gennem
flere år. Sammenligningen omfatter taxier og kørestolstaxier. Skatteministeriets skøn,
opgjort som anført ovenfor, fremgår af den yderste højre søjle i tabellen. Det faktiske
antal nyregistreringer vises dels for hele året i hvert af årene, dels for perioden fra 1. janu-
ar til den 8. november i hvert af årene. Sammenligningen viser, at Skatteministeriets skøn
for antal nyregistreringer ligger på niveau med det faktiske antal nyregistreringer i 2011 og
lidt højere end niveauet i 2013. Det ses også, at det faktiske antal nyregistreringer har
ligget på nogenlunde samme niveau i årene 2012 til 2014 samt, at dette niveau opregnet til
et helårstal ligger lidt lavere end Skatteministeriets skøn for det aktuelle niveau. Der er
af udstedte og stadigt gældende EP-tilladelser og OST-tilladelser. Der er tale om et overkantsskøn for bestanden, idet ikke
alle tilladelser nødvendigvis udnyttes.
Side 2 af 4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1425627_0003.png
dog ikke tale om større afvigelser mellem på den ene side skønnene anvendt til beregning
af det fremtidige provenu, og på den anden side de historiske data.
Tabel 1. Antal biler pr. 31/12 og antal nyregistreringer af taxier og kørestolstaxier
2005
Antal nyregistreringer, hele året
Antal nyregistreringer, 1/1-8/11
Bestand pr. 31/12**
1.642
1.369
5.574
2010
1.667
1.371
5.432
2011
1.543
1.305
5.178
2012
1.438
1.222
4.676
2013
1.455
1.233
4.691
1.249
4.585
4.735
2014
2014*
1.545
Kilde: De Danske Bilimportører og Skatteministeriet
*) Skatteministeriets skøn for det aktuelle niveau i 2014
**) Den faktiske bestand i 2014 er opgjort pr. den 8. november 2014. Skatteministeriets skøn er baseret på bestandsdata pr. december 2013 og
opregnet med almindelige vækstforudsætninger til 2014 niveau.
Adfærdseffekter
Harmoniseringen vil medføre en række adfærdsændringer i vognmandserhvervet og hos
private og offentlige transportkøbere.
Taximarkedet er et reguleret marked, hvor kommunerne fastsætter bl.a. maksimale takster
for kørslen. Det forventes dog, at bortfald af afgiftsbegunstigelsen til taxierhvervet på sigt
vil slå igennem i taxameterpriserne. Vognmændene kan imidlertid – fx ved at vælge billi-
gere biler – mindske stigningen i priserne.
Afskaffelsen af frikørselsordningen giver meromkostninger for taxier og limousiner, mens
afskaffelsen af registreringsafgiften omvendt reducerer omkostningerne for taxier, limou-
siner og sygetransportbiler. For kørestolstaxier er der ingen effekter af forslaget og for
OST-biler er der kun mindre effekter af forslaget som følge af ændrede løbende afgifter.
Kommuner og regioner har mulighed for at tilpasse deres efterspørgsel efter kørsel i dette
marked, hvor flere af tilladelsestyperne kan byde på kørslen. Taxibranchen kan efter æn-
dringerne konkurrere på priserne og bibeholde de nuværende markedsandele eller søge at
hæve priserne med mulighed for tab af markedsandele, eller en kombination heraf. En
fastholdelse af de nuværende priser vil medføre reduceret indtjening i erhvervet, der dog
kan søges kompenseret gennem reducerede omkostninger (fx billigere biler) eller øgede
priser på andre delmarkeder (fx almindelig kørsel for private kunder efter taxameter eller
aftaler om større befordringsopgaver for private virksomheder). Det kan på den baggrund
ikke umiddelbart konkluderes, at den planlagte harmonisering medfører generelt højere
priser i forbindelse med det offentliges indkøb af transport.
I provenuberegningerne er det beregningsteknisk forudsat, at erhvervets meromkostnin-
ger overvæltes fuldt ud i priserne. Prisstigningen medfører, at efterspørgslen efter erhver-
vets ydelser reduceres. Effekterne er beregnet under forudsætning af en generel prisstig-
ning for de berørte erhverv på samtlige ydelser, men stigningen kan, jf. ovenfor, være
fordelt forskelligt på de forskellige delmarkeder og ydelser.
Side 3 af 4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1425627_0004.png
Forslaget har alene virkning for biler, der indregistreres den 1. januar 2015 eller senere.
Biler indregistreret før denne dato kan således fortsat frikøres efter gældende regler. Æn-
dringerne får derfor først fuld effekt fra 2018, hvor taxier og limousiner indregistreret fra
1. januar 2015 og senere ellers ville være frikørt.
Selv om effekten af frikørselsordningen først indtræder fuldt ud efter flere år, er det mu-
ligt, at priserne vil blive søgt kalkuleret og fastsat på baggrund af omkostningsniveauet for
de biler, der købes og anvendes fra den 1. januar 2015 og senere.
For så vidt angår driftsperioderne for bilerne, kan der være to modsatrettede konsekven-
ser. Afgiftsændringerne for taxier trækker på den ene side i retning af anskaffelse af billi-
gere biler, som generelt har kortere levetid. På den anden side gør afgiftsændringerne det
mere attraktivt at beholde en dyrere bil i længere tid, fordi der ikke længere kan opnås en
betydelig afgiftsdrevet gevinst ved at sælge bilerne, så snart de er frikørt.
Eventuelle ændringer i udskiftningshastigheden påvirker ikke beregningen af provenu-
virkningen. Det skyldes, at afgiftsændringerne ikke forventes at påvirke efterspørgslen
efter brugte biler.
Når der ikke længere er frikørte taxier uden registreringsafgift på bilmarkedet, vil der i
stedet blive solgt brugte taxier og andre brugte biler med fuld registreringsafgift. Hvis
brugte biler fra taxibranchen ikke kan sælges på det danske marked, vil bilerne blive ek-
sporteret til andre lande. Tilsvarende kan efterspørgslen på det danske marked evt. imø-
dekommes gennem import af biler fra andre lande. Eventuelle ændringer i udbuddet af
biler fra taxibranchen ændrer således heller ikke provenuet.
Med afskaffelsen af frikørselsordningen bortfalder det hidtidige skattemæssige tilskud til
erhvervet. Statens merprovenu afhænger derfor ikke af evt. ændringer i udbuddet af brug-
te taxier.
Generelt gælder at skatte- og afgiftsændringer, som vedrører prisdannelsen i private virk-
somheder, også vil påvirke kommunernes økonomi i den udstrækning, de køber varer og
tjenesteydelser fra de berørte erhverv. Dette giver almindeligvis ikke anledning til regule-
ring efter DUT-reglerne.
Side 4 af 4