By- og Boligudvalget 2014-15 (1. samling)
L 39 Bilag 11
Offentligt
1433231_0001.png
Til lovforslag nr.
L 39
Folketinget 2014-15
Ændringsforslag stillet den 10. december 2014
Ændringsforslag
til 3. behandling af
Forslag til lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer
(Øgede muligheder for at sikre gode boligsociale rammer både på land og i by m.v.)
[af ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen)]
Af
Lars Dohn (EL):
Til § 1
1)
Efter nr. 23 indsættes som nye numre:
»01.
I
§ 75, stk. 1,
ændres »stk. 6« til: »stk. 2 og 7«.
02.
I
§ 75
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2.
Når kommunalbestyrelsen skal behandle en sag
om skimmelsvamp i en lejebolig, skal kommunalbestyrelsen
antage en af kommunen og af udlejer uafhængig rådgiver til
at foretage en teknisk analyse og til at udarbejde en foreløb-
ig vurdering af årsagen til forekomst af skimmelsvamp i le-
jeboligen. Embedslægen skal på baggrund af den tekniske
analyse vurdere, om lejeren skal genhuses midlertidigt efter
reglerne i denne lov. Hvis lejeren er blevet midlertidigt gen-
huset, skal en af kommunen og af ejeren uvildig rådgiver
godkende, at skimmelsvampen er fjernet på tilstrækkelig vis
fra lejeboligen, inden lejeren kan flytte tilbage.«
Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.
03.
I
§ 82, stk. 1,
indsættes efter »bygningskonstruktioner«:
», analyse af skimmelsvamp og årsagen hertil, efterfølgende
kontrol af afhjælpningsforanstaltninger vedrørende skim-
melsvamp««
[Procedureregler m.v. vedrørende skimmelsvamp i lejeboli-
ger]
Bemærkninger
Til nr. 1
Proceduren omkring skimmelsvampsager skaber en lang
række problemer. Disse problemer ønskes formindsket og
fjernet med det stillede ændringsforslag.
Når en skimmelsvampsag er indbragt for kommunen,
sker det ofte, at kommunen sender en af kommunens egne
bygningsteknikere af sted for at vurdere sagens omfang.
Med ændringsforslaget præciseres, at den tekniske analyse
og vurderingen af årsagen til, at der eventuelt er skimmels-
vamp, i det konkrete tilfælde bliver afgjort af et uahængigt
firma.
Kommunen kan efter byfornyelsesloven få refunderet 50
pct. af udgiften til et sådant firma.
Det har stor betydning for parterne i en sådan sag, at år-
sagen klargøres så tidligt som muligt, da netop årsagen,
f.eks. fejl ved bygningen eller ukorrekt lejeradfærd, kan få
store økonomiske konsekvenser senere i forløbet. Med æn-
dringsforslaget præciseres, at det er embedslægen, der skal
afgøre, om der er grundlag for genhusning af lejer.
Sluttelig skal et uvildigt firma godkende, at skimmels-
vampen er fjernet så grundigt, at lejeren kan flytte tilbage til
lejemålet. Som forholdene er nu, sker det ofte, at en lejer
fraflytter et skimmelramt lejemål, som derefter genudlejes,
uden at de ny lejere bliver gjort bekendt med forekomsten af
skimmel i lejemålet.
AX016728