Folketingets Socialudvalg
Dato: 20. november 2014
”Ministeren bedes redegøre for, hvor langt et forløb man forventer, at den ældre
skal igennem før det kan konstateres at rehabilitering ikke er en mulighed?”
I lovforslaget er det fremhævet, at kravet om, at rehabiliteringsforløbet skal være
korterevarende og tidsafgrænset, indbefatter, at der dels skal sættes en
tidsramme, og dels at der skal være tale om et intensivt forløb, der er
overskueligt for borgeren, og som samtidig understøtter en fokuseret indsats,
(typisk af 8-12 ugers varighed). Hvis borgeren efterfølgende har behov for hjælp
efter § 83, vil borgeren som i dag have frit valg mellem to eller flere
leverandører.
Som det fremgår af lovforslaget er det borgerens egne mål og behov, som er
omdrejningspunktet for arbejdet med målfastsættelsen. Der skal være en dialog
mellem borger og kommune omkring, hvad der skal til, for at borgeren kan få en
bedre hverdag med større uafhængighed. Det er således afgørende, at et
rehabiliteringsforløb baserer sig på en konstruktiv dialog med udgangspunkt i
borgerens samlede situation.
Kommunalbestyrelsen kan under rehabiliteringsforløbet ud fra en samlet
vurdering af borgerens behov, ressourcer og motivation konstatere, at borgeren
ikke kan gennemføre et rehabiliteringsforløb. Som det fremgår af
bemærkningerne til det ændringsforslag, som jeg har fremsat efter 1.
behandlingen, kan der kan være flere årsager til, at en borger ikke gennemfører
et rehabiliteringsforløb. For eksempel kan borgeren blive syg under
Side 1 af 2