Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
L 187
Offentligt
Folketingets Socialudvalg
Dato: 12. maj 2015
”Mener ministeren, at risikoen for gentagelse af de seneste års skandalesager
omkring det danske adoptionssystem vil mindskes med vedtagelsen af dette
lovforslag?”
Med lovforslaget skærpes håndteringen af adoptionsområdet på en række punk-
ter. Disse skærpelser har alle det formål at skabe en højere grad af styring af og
indsigt i adoptionsområdet.
Som det fremgår af afsnit 3.1.2. i lovforslaget, vil kravene til en adoptionsformid-
lende organisation bl.a. blive skærpet, sådan at det sikres, at en organisation har
rådighed over de nødvendige kompetencer i forhold til at kunne arbejde for bør-
nenes bedste. Nogle af de nødvendige kompetencer, herunder den nødvendige
viden om den relevante lovgivning og et indgående kendskab til de relevante
konventioner, vil blive styrket gennem undervisning fra Ankestyrelsen.
Der vil også blive stillet krav til en organisations kompetencer i forhold til hånd-
teringen af organisationens økonomiske forhold. Dette vil blive suppleret med et
indgående økonomisk tilsyn, hvor der skal ske opfølgning på en organisations
økonomiske forhold mindst to gange om året.
I forhold til at sikre, at den relevante information om formidlingssituationen vi-
deregives til Ankestyrelsen som tilsynsmyndighed, opstilles der med forslaget et
system, hvor en organisation skal videregive flere oplysninger til Ankestyrelsen
end tidligere, ligesom der med forslaget stilles krav om periodiske redegørelser
Side 1 af 2