Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 175
Offentligt
1525647_0001.png
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
4. maj 2015
2015-2097
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 23. april 2015 stillet mig følgende spørgsmål
vedrørende L 175 – Forslag til lov om anlæg af en ny Storstrømsbro og nedriv-
ning af den eksisterende Storstrømsbro, som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 13:
Ministeren bedes gøre rede for, hvorfor kun økonomiske kriterier har været
afgørende for valget af den 400 meter lange dæmning ved Orehoved, samt end-
videre gøre rede for, hvorfor hensynet til beboerne i Orehoved ikke har spillet
nogen rolle overhovedet.
Svar:
Som det fremgår af mit svar på TRU L175 - spørgsmål nr. 12, er det ca. 230
mio. kr. billigere at anlægge en ca. 400 meter lang dæmning ud for kysten ved
Orehoved, end det er at bygge en tilsvarende længere bro. Det er den primære
årsag til, at løsningen er valgt.
Når det er sagt, er jeg glad for, at Vejdirektoratet har tilkendegivet, at de i den
kommende dialog med entreprenørerne i tilbudsfasen vil drøfte, om der kan
være muligheder for at forlænge broen inden for den samlede økonomiske
ramme.
Det gælder ligeledes muligheder for at optimere forholdene omkring kysten ved
og omkring de kommende dæmninger, blandt andet med fokus på at forebygge
evt. lugtgener på grund af stillestående vand. I forslag til anlægsloven er anført,
at forligskredsen bag aftalen senere i projektet vil tage stilling til, om dæmnin-
gen ved den gamle bro skal reduceres samt om materialer herfra i givet fald
skal anvendes til opfyld imellem de to dæmninger på Falstersiden.
Med
venlig
hilsen
Magnus Heunicke