Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 175 Bilag 2
Offentligt
1513242_0001.png
NOTAT
Dato
J. nr.
2015-1241
Høringsnotat for Udkast til forslag til lov om anlæg af en ny Stor-
strømsbro og nedrivning af den eksisterende
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 22. december 2014 til den 23.
januar 2015 været sendt i offentlig høring.
VVM-redegørelsen for Storstrømsbroen har sideløbende været i høring, hvor-
for en del af høringssvarene forholder sig til begge høringer. Der er derfor i
nedenstående høringsnotat henvist til VVM-redegørelsens høringsnotat, hvor
dette er relevant.
Følgende har afgivet høringssvar: Cyklistforbundet Guldborgsund, DI, Ener-
ginet.dk, Femern Belt Development (FBD), Guldborgsund Kommune, Havari-
kommissionen, Ib Jan Michael Reenberg, Lolland Kommune, Movia, Region
Sjælland og Vordingborg Kommune.
Nedenfor er de væsentligste emner i høringssvarene gennemgået og behand-
let.
Broens åbningstidspunkt
DI anfører, at Storstrømsbroen også har en vigtig funktion for jernbanefor-
bindelsen mellem Lolland-Falster og Sjælland, hvorfor det vil få markant posi-
tive effekter, selvom broen åbner før Femern Bælt forbindelsen i 2021. FBD og
Lolland Kommune anfører ligeledes, at der vil være mange gevinster lokalt ved
en åbning af broen før 2021.
Transportministeriet bemærker hertil, at man er opmærksomme på gevin-
sterne ved en tidligere åbning. Der arbejdes dog på nuværende tidspunkt på
en åbning i 2021.
Hertil skal det endvidere bemærkes, at den tyske forbundstransportminister
i januar 2015 har oplyst, at udbygningen af de tyske jernbanelandanlæg i
tilknytning til Femern Bælt-forbindelsen først forventes at være færdig i
2024. Det forventes i den forbindelse, at elektrificeringen af de tyske jernba-
nelandanlæg ikke er færdig ved den forventede åbning af den faste forbindel-
se over Femern Bælt i slutningen af 2021. Tidsplanen for udbygningen af de
danske jernbanelandanlæg vil på den baggrund blive revurderet. Det kan
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1513242_0002.png
betyde en ændret plan for udbygningen, eventuelt med en senere færdiggørel-
se for Femern Bælt forbindelsen end hidtil forudsat. Når Femern Bælt forbin-
delsen åbner, vil mange persontog og hovedparten af den internationale
godstogstrafik mellem Skandinavien og Centraleuropa blive ført over Stor-
strømsbroen. Med en manglende elektrificering af de tyske jernbanelandan-
læg ved åbningen af Femern Bælt-forbindelsen vil godstogstrafikken ikke
umiddelbart have mulighed for at benytte Femern Bælt-korridoren, men er
henvist til forsat at benytte den nuværende Storebæltskorridor. Det kan få
indflydelse på, hvornår det er hensigtsmæssigt, at en ny Storstrømsbro står
færdig.
Masnedsundbroen
FBD, Guldborgsund Kommune og Vordingborg Kommune anbefaler, at man
indregner tilvalget i anlægsoverslaget om at ombygge Masnedsundbroen, såle-
des at trafikafviklingen forbedres.
Transportministeriet bemærker hertil, at der er beskrevet en tilvalgsløsning
i VVM-redegørelsen, hvor der er redegjort for mulighederne for at skabe et
bredere vejprofil på den eksisterende Masnedsundbro. En ombygning af
Masnedsundbroen er dog ikke en forudsætning for at få gennemført Stor-
strømsprojektet. Der er på denne baggrund ikke afsat midler i projektet til en
ombygning af Masnedsundbroen.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4 i VVM-redegørelsens høringsnotat.
Skråstagsbro
FBD, Guldborgsund Kommune og Vordingborg Kommune anbefaler, at den
nye bro udformes som en Skråstagsbro, da det visuelt harmonerer med Far-
broen og giver mulighed for en større bredde af gennemsejlingsfagene.
Transportministeriet bemærker hertil, at parterne bag aftalen om en ny
Storstrømsbro har besluttet, at broen skal udformes som en skråstagsbro.
Vejdirektoratets indstilling og de mange høringssvar til VVM-redegørelsen
har også entydigt peget på denne løsning.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i VVM-redegørelsens høringsnotat.
Midlertidige arealer og produktionsfaciliteter
FBD foreslår, at man i forbindelse med detailprojekteringen undersøger,
hvorvidt nogle af arbejdsarealerne og -faciliteterne kan etableres som blivende
anlæg.
Side 2/9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1513242_0003.png
Guldborgsund Kommune foreslår, at en eventuel arbejdsvej til Orehoved
Havn efterfølgende kan blive permanent.
Transportministeriet bemærker, at Vejdirektoratet vil undersøge FBDs for-
slag, men det vil i stort omfang afhænge af den kommende entreprenørs an-
lægsmetoder og valg af produktionsarealer, samt de konkrete aftaler, der
træffes i den forbindelse, hvorvidt nogle af arbejdsarealerne og- faciliteterne
kan etableres som blivende anlæg. Vejdirektoratet vil i den videre proces være
opmærksom på mulighederne og vil drøfte det med de 2 kommuner.
Det skal dog bemærkes i den forbindelse, at Vejdirektoratet som udgangs-
punkt ikke har interesse i at eje andre arealer end de nødvendige i forhold til
den fremtidige drift og vedligehold af bro og omgivelser.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.11 og 2.12 i VVM-redegørelsens høringsno-
tat.
Samarbejde med lokale entreprenører mv.
FBD anbefaler, at der gennemføres informationsmøder med de lokale bygge-
og anlægsvirksomheder med henblik på at få dem inddraget i de tidlige anlægs-
arbejder i opstartsfasen.
Transportministeriet bemærker hertil, at Vejdirektoratet har oplyst, at der
allerede har været afholdt møder med virksomheder samt at Vejdirektoratet
er i dialog med kommunerne om sådanne tiltag.
Informationscenter for turister
FBD anbefaler, at der etableres et velkomstcenter og tilhørende informations-
center om hele etableringen og nedrivning af Storstrømsbroen, f.eks. på Vel-
komstcenteret på Farø.
Transportministeriet bemærker, at Vejdirektoratet arbejder med forskellige
muligheder i forhold til information og udstilling om projektet. Placering af
denne er ikke afklaret endnu.
Den eksisterende dæmning på Falster samt opfyld mellem de to
dæmninger på Falster
Guldborgsund Kommune anfører et ønske om, at dæmningen/brohovedet til
den gamle bro på Falstersiden afgraves ned til 4 meter, som beskrevet i tilvalget
i VVM-redegørelsen (i VVM’en er det forudsat, at dæmningen bevares i sin
fulde højde). Endvidere ønsker kommunen, at det afgravede materiale anven-
des til opfyld mellem de to dæmninger på Falstersiden, således at ophobning og
lugtgener i projektet forebygges.
Side 3/9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1513242_0004.png
Transportministeriet bemærker, at der i projektets forudsætninger og ”ba-
sisløsning” er regnet med, at den eksisterende dæmning på Falster bevares.
Vejdirektoratet har beskrevet muligheden for at reducere højden på dæmnin-
gen som et tilvalg i projektet. Der vil blive arbejdet videre med det nævnte
tilvalg i det videre projekteringsforløb og det er i forslag til anlægsloven an-
ført, at forligskredsen bag aftalen om en ny Storstrømsbro senere i projektet
vil tage stilling til, om dæmningen skal reduceres samt om der skal ske opfyld
i større grad imellem de to dæmninger på Falstersiden med brug af materia-
let fra dæmningen, end det er muligt med opgravet materiale.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.7 og 2.10 i VVM-redegørelsens høringsno-
tat.
Den nye dæmning på Falster
Guldborgsund Kommune anfører, at de har ønske om, at den nye bros broho-
ved/dæmning på Falstersiden reduceres fra de forudsatte 400 meter. Kommu-
nen så helst, at broen fæstede helt inde på land (som på Masnedøsiden).
Transportministeriet bemærker, at Vejdirektoratet har oplyst, at den nye
dæmning på Falster er valgt med udgangspunkt i, at det er den økonomisk
mest optimale løsning. Derudover er en dæmning mere attraktiv i forhold til,
at der er forholdsvis lavvandet et stykke fra land (i modsætning til på Masne-
dø siden). Det er billigere at bygge en dæmning end en bro på et lavvandet
område.
Allerede i forundersøgelsen var det en forudsætning, at selve broen skulle
tage sit afsæt på en større dæmning bygget ud fra kysten ved Orehoved. Vej-
direktoratet har i løbet af VVM undersøgelsen projekteret på et mere detalje-
ret niveau, ligesom der er gennemført geotekniske undersøgelser på det lave
vand tæt på kysten. Det er stadig Vejdirektoratets vurdering, at en dæmning
er den økonomisk mest optimale løsning.
Vejdirektoratet har oplyst, at der i den kommende udbudsproces åbnes for
at forlænge broen og derved forkorte dæmningen, hvis en entreprenør kan
finde det fordelagtigt.
Hvis broen forlænges til nær ved eller ind på land, vil broen dog fortsat ud-
gøre en barriere. Brodrageren vil på en strækning visuelt blokere udsigten
næsten tilsvarende en dæmning.
Det er tydeliggjort i anlægsloven, at der er mulighed for at forkorte dæm-
ningen, hvis det kan holdes inden for projektets økonomi.
Der henvises i øvrigt også til afsnit 2.9 i VVM-redegørelsens høringsnotat.
Side 4/9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1513242_0005.png
Guldborgsund Kommune har anført, at de har ønske om, at tilkørs-
len/dæmningen til det nye brohoved på Falstersiden (landanlæg) bliver så lav
som mulig grundet støjhensyn, herunder at støjskærmen ved Brovænget gøres
større.
Transportministeriet bemærker, at Vejdirektoratet har oplyst, at dæmnin-
gen på Falster allerede er sænket i forhold til VVM-materialet. Vejdirektoratet
har foreslået en ca. 350 meter lang og 3 meter høj afskærmning langs nordsi-
den af den forlagte Storstrømsvej i forhold til støjdæmpning af ejendommene
på Brovænget.
Der henvises i øvrigt også til afsnit 2.6 i VVM-redegørelsens høringsnotat.
Sejlrende til Orehoved Havn
Guldborgsund Kommune bemærker, at de ønsker at blive inddrages i ud-
formningen af sejlrenden til Orehoved Havn.
Transportministeriet bemærker, at Vejdirektoratet løbende vil holde kom-
munen orienteret om udformningen af den nye sejlrende.
Der henvises i øvrigt også til afsnit 2.1 i VVM-redegørelsens høringsnotat.
Søkabler
Energinet.dk ønsker fastslået, at der ikke fastsættes regler om forurening og
gener i forbindelse med omlægning af søkablerne, da den forudgående godken-
delse fra klima-, energi- og bygningsministeren, der er nødvendig for omlæg-
ning af søkablerne, kan betinges af vilkår, herunder krav til placering, indret-
ning og bortskaffelse af anlæg samt tekniske, miljø- og sikkerhedsmæssige for-
hold i forbindelse med etablering og drift.
Transportministeriet bemærker hertil, at der ikke vil blive fastsat regler for
forurening og gener mv. i forbindelse med omlægning af søkablerne, der vil
være i strid med den forudgående godkendelse og eventuelle vilkår tilknyttet
denne.
Energinet.dk ønsker endvidere skabt hjemmel til, at projektet kan dække
eventuelle omkostninger ved kompensation for tabt produktion hos vindmølle-
parken, hvis de relevante kabler skal fjernes, før et nyt kan etableres.
Transportministeriet bemærker hertil, at der med lovens § 1, stk. 1, nr. 2 er
skabt klar hjemmel til, at det som en del af anlægsprojektet er muligt at dække
de af Energinet.dk nævnte omkostninger.
Skiltning ved cykelstien
Side 5/9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1513242_0006.png
Cyklistforbundet Guldborgsund anfører, at der på hver sin side af den nye bro
bør skiltes, så det er muligt for cyklister at komme videre på de eksisterende
cykelstier- og ruter i området.
Transportministeriet bemærker hertil, at der vil blive taget hånd om skilt-
ning i samarbejde med de to kommuner, således at de fremtidige cykelforbin-
delser afmærkes bedst muligt.
Omkostninger for kommunen samt ansvarsfordeling
Guldborsund Kommune bemærker, at kommunen ikke bør pålægges yderli-
gere omkostninger i forhold til at drive fremtidige forhold, som skyldes ændret
infrastruktur som følge af den nye bro.
Transportministeriet bemærker hertil, at det i loven er anført, hvordan ejer-
forholdene af infrastrukturer er fordelt efter anlæg af den nye bro. Det er ikke
forventningen, at det giver anledning til væsentlige ændrede omkostninger
for Guldborgsund Kommune i forhold til i dag.
Guldborgsund Kommune anfører, at kommunen vil få merudgifter ved vedli-
gehold af den nye sejlrende, da den ligger på tværs af strømmen. Det anføres, at
Vejdirektoratet bør stå for vedligeholdelsen heraf.
Transportministeriet bemærker hertil, at Vejdirektoratet har oplyst, at den
fremtidige vedligeholdelse af sejlrenden ikke forventes at være på et højere
niveau end den nuværende. Vedligeholdelsen af den nye sejlrende vil påhvile
Guldborgsund Kommune.
Guldborgsund Kommune anfører, at det ikke fremgår af loven, hvem der har
ansvaret for vejen under dæmningen på falstersiden samt om det er en perma-
nent vej.
Vejdirektoratet anfører, at vejen alene vil være i brug i anlægsfasen og den
således ikke vil være af permanent karakter. Bygværket over vejen under
dæmningen ejes, drives og vedligeholdes af Banedanmark med bistand fra
Vejdirektoratet, hvilket er anført i anlægsloven.
Ekspropriation, kompensation, genhusning og støj
Guldborgsund Kommune anfører, at der bør tages hensyn til et par virksom-
heder, der berøres direkte samt et par ejendomme, der er særligt ramt af pro-
jektet.
Transportministeriet bemærker, at erstatning og ekspropriation fastsættes
af ekspropriationskommissionen. Der tages ikke særskilt stilling til specifikke
virksomheder og ejendomme i anlægsloven.
Side 6/9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1513242_0007.png
Guldborgsund Kommune anfører en række bemærkninger om støj og gener
som følge af anlægsprojektet.
Transportministeriet bemærker hertil, at det ikke kan undgås, at gennemfø-
relse af et så stort anlægsprojekt giver anledning til gener i lokalområdet.
Vejdirektoratet vil i det videre arbejde med projektet, igennem dialog med
Guldborgsund og Vordingborg kommuner, og i samarbejde med de valgte
entreprenører arbejde på at mindske generne og sikre god information om
anlægsarbejderne. I det omfang det er muligt, vil de mest generende aktivite-
ter udføres længst væk fra boliger. Der vil ligeledes blive oprettet et nabofo-
rum, hvor der vil blive givet løbende information om projektet, kommende
aktiviteter m.m. Ligeledes vil interesserede kunne tilmelde sig elektroniske
nyhedsbreve med information om projektet.
Der henvises i øvrigt også til afsnit 2.3 og 2.6 i VVM-redegørelsens hørings-
notat.
Affald
Guldborgsund Kommune har en række bemærkninger til affaldshåndtering
mv. i relation til nedrivning af den gamle bro samt om brug og håndtering af
jord, oprensede grunde mv.
Transportministeriet henviser til afsnit 2.14 i VVM-redegørelsens hørings-
notat, hvor dette er behandlet.
Klare rammer for regulering af natur og miljø
Vordingborg Kommune ønsker, at der fastlægges klare skel mellem hvilke
emner og arealer som administreres efter anlægsloven, og hvilke der admini-
streres efter den øvrige lovgivning.
Transportministeriet bemærker hertil, at skellene mellem hvilke emner og
arealer som administreres efter anlægsloven, og hvilke der administreres
efter den øvrige lovgivning, er tydeliggjort i anlægsloven.
Arbejdsmarkedsforhold
FBD anfører, at det er vigtigt, at der sikres danske virksomheder en ligevær-
dig mulighed for at konkurrere med udenlandske virksomheder, herunder ved
at man fastholder de generelle markedsforhold og øvrige vilkår på det danske
arbejdsmarked i kontrakterne med hovedentreprenøren samt at bygherre fører
skærpet kontrol med at kontrakterne efterleves.
FBD nævner endvidere vigtigheden af, at der skabes mulighed for opkvalifice-
ring af unge og ufaglærte ledige (praktikpladser). FDB anser det for afgørende
Side 7/9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1513242_0008.png
med et sundt og sikkert arbejdsmiljø, herunder ved ordentlige boligforhold og
fritidsaktiviteter, hvis entreprenøren står herfor.
Transportministeriet bemærker hertil, at Vejdirektoratet har oplyst, at der i
udbudsmaterielet stilles krav om arbejdsledelse, arbejdsklausuler samt be-
skæftigelse af praktikanter. Konkret stilles der krav om, at entreprenøren skal
meddele, hvem der på entreprenørens vegne leder arbejdet og fører tilsyn
med arbejdet, at medarbejderne skal være kvalificerede til de i art og omfang
hermed forbundne opgaver, samt at der ikke må ske udskiftning af nøgleper-
soner uden bygherrens samtykke.
Derudover stilles der krav om, at entreprenøren er forpligtet til at sikre, at
lønarbejdere og eventuelle underentreprenørers lønarbejdere tilsikres løn
(herunder særlige ydelser), arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er
mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art i henhold til en
kollektiv overenskomst indgået af de inden for det pågældende faglige områ-
de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på
hele det danske område. Dette kan anses for overholdt, hvis arbejdet er omfat-
tet af en kollektiv dansk overenskomst og denne overenskomst overholdes.
Endvidere er entreprenøren forpligtet til at sikre, at medarbejdere, herunder
også underleverandørers medarbejdere, der er beskæftiget i Danmark med
opgavens udførelse er orienteret om de gældende arbejdsvilkår.
Bygherren forbeholder sig ret til at foretage tilbageholdelse i betalingerne til
entreprenøren med henblik på at tilgodese krav fra de ansatte, såfremt entre-
prenøren ikke denne sine forpligtelser overfor de ansatte.
Disse krav stilles i overensstemmelse med ILO-konvention nr. 94 om ar-
bejdsklausuler i offentlige kontrakter.
Endeligt stilles der krav om beskæftigelse af praktikanter, idet entreprenø-
ren skal sikre, at der anvendes praktikanter til opfyldelse af aftalen. Ved
”praktikant” forstås en arbejdstager (elev), som entreprenøren indgår ud-
dannelsesaftale med i henhold til lov om erhvervsuddannelser, eller som er
omfattet af en lignende uddannelsesordning i et andet EU-land. Praktikant-
klausulen er en bodsbelagt bestemmelse, hvorfor entreprenøren kan ifalde
bod, såfremt klausulen ikke overholdes.
I forhold til indsatsen omkring arbejdsmiljø vil det være et krav, at entre-
prenøren skal være certificeret efter OHSAS 18001 standard. Arbejdsmiljø-
kravene affødt af arbejdsmiljøledelsessystemet skal indarbejdes ved udvæl-
gelse af underentreprenører. Arbejdsmiljøledelsessystemet skal sikre, at ved-
tagne procedurer og sikkerhedsforanstaltninger også gennemføres af under-
entreprenører.
Side 8/9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1513242_0009.png
Derudover vil der blive gennemført en række yderligere tiltag, som ikke er
konkretiseret
endnu.
Side 9/9