Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 174 Bilag 3
Offentligt
1525569_0001.png
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
4. maj 2015
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 20. april 2015 stillet mig følgende spørgsmål
vedrørende L 174 – Forslag til lov om ændring af lov om godskørsel og lov om
buskørsel (Ansatte chauffører, ophævelse af chaufførudlånsordningen, afløn-
ning af chaufførvikarer, udvidet anvendelse af overenskomstnævnet, ændring
af domstolsprøvelse i visse sager), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 1:
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 15. april 2015 fra DI Transport
og Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik (ALT), til transportmini-
steren, jf. L 174 - bilag 3.
Svar:
DI Transport og ATL opfordrer til, at lovforslagets del om ophævelse af chauf-
førudlånsordningen udgår.
Jeg har forståelse for, at chaufførudlånsordningen har været en ordning, som
har medført en fleksibilitet for vognmandsvirksomhederne. Forslaget om op-
hævelsen af udlånsordningen sker imidlertid for at bringe godskørselsloven og
buskørselsloven i overensstemmelse med EU-retten.
Det er på nuværende tidspunkt muligt for vognmandsvirksomheder at anvende
chauffører, der er ansat hos en anden tilladelsesindehaver, idet der kun må
ydes betaling for de med udlånet direkte forbundne omkostninger. Tilladelses-
indehaveren, der udlåner en chauffør, skal være godkendt efter godskørselslo-
ven henholdsvis buskørselsloven, dvs. en dansk etableret vognmandsvirksom-
hed.
Baggrunden herfor er, at det hermed sikres, at chaufføren aflønnes i henhold til
gældende kollektive overenskomster, idet den vognmandsvirksomhed, der ud-
låner chaufføren, skal følge godskørselslovens § 6, stk. 3, henholdsvis buskør-
selslovens § 18, stk. 2, om overenskomstmæssig aflønning af chauffører.
Da chaufførudlånsordningen kun gælder for danske vognmandsvirksomheder,
er der tale om diskrimination af udenlandske vognmandsvirksomheder. Ud-
lånsordningen foreslås ophævet med henblik på at sikre overensstemmelse
L 174 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 3: Henvendelse af 15/4-15 fra DI Transport og Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik (ATL)
1525569_0002.png
med EU-retten. Jeg kan i den forbindelse også henvise til det vedlagte notat om
chaufførudlånsordningen.
Hvis man i stedet for at ophæve chaufførudlånsordningen tillader, at udenland-
ske vognmandsvirksomheder udlåner chauffører til danske vognmandsvirk-
somheder, vil det ikke være muligt for Trafikstyrelsen at føre tilsyn med, om
den udenlandske chauffør, der udlånes til danske vognmandsvirksomhed,
modtager overenskomstmæssig løn.
Selv om der i de to love fastsættes krav om, at den udenlandske vognmands-
virksomhed skal aflønnes efter gældende danske kollektive overenskomster ved
udlån af en chauffør til en dansk vognmandsvirksomhed, vil Trafikstyrelsen
ikke have kendskab til, hvilke udenlandske vognmandsvirksomheder, der udlå-
ner chauffører til danske vognmandsvirksomheder. Eksempelvis vil en dansk
vognmandsvirksomhed med datterselskaber i andre EU-lande i så fald kunne
anvende chauffører på tværs af koncernen uden, at Trafikstyrelsen ville have
mulighed for at føre tilsyn med aflønning af chaufførerne.
Chaufførudlånsordningen blev indført før reglerne om udleje af chaufførvika-
rer. Den fleksibilitet, bestemmelsen oprindeligt var tiltænkt at give vogn-
mandsvirksomhederne, vurderes nu varetaget af bestemmelsen om udleje af
chaufførvikarer.
For at blive godkendt som chaufførvikarvirksomhed skal der dokumenteres en
egenkapital på 200.000 kr. ud over egenkapitalkravet til virksomhedens
vognmandstilladelser. I forbindelse med ophævelse med chaufførudlånsord-
ningen vil jeg anmode Trafikstyrelsen om i samarbejde med transportbran-
chens organisationer at overveje en nedsættelse af dette egenkapitalkrav samt
om der er andre måder, hvorpå vi kan gøre det så let som muligt at blive regi-
streret som vikarvirksomhed uden at miste kontrol-mulighederne.
Det bemærkes, at ejeren af en personligt drevet vognmandsvirksomhed hver-
ken er omfattet af muligheden for udlån eller udleje, da begge ordninger kun
gælder for ansatte chauffører.
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Magnus Heunicke