Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
L 124
Offentligt
1531998_0001.png
20. maj 2015
J.nr. 14-3199081
Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 124 - Forslag til lov om ændring af tonnageskatteloven og sømandsbeskat-
ningsloven (Udvidelse af tonnageskatteordningen med en række specialskibe).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 6 af 27. april 2015. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Mads Rørvig.
Benny Engelbrecht
/ Lise Bo Nielsen
L 124 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om at redegøre for beskæftigelsespotentialet ved en udvidelse af DIS-ordningen med offshore specialskibe, med undtagelse af boreskibe- og rigge, til skatteministeren
1531998_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for beskæftigelsespotentialet ved en udvidelse af DIS-
ordningen med offshore specialskibe, med undtagelse af boreskibe- og rigge.
Svar
Søfolk, der arbejder om bord på skibe, som er registreret i Dansk Internationalt Skibsre-
gister (DIS), kan efter nærmere afgrænsning blive beskattet efter reglerne i DIS-
ordningen, når skibene anvendes til formål, der vil kunne omfattes af tonnageskatteord-
ningen.
Efter DIS-skattereglerne bliver arbejdsindkomst, der er omfattet af ordningen, helt frita-
get for beskatning. Skatterabatten gives på den måde, at rederierne kan udbetale en skatte-
fri nettohyre til de søfolk, der er omfattet af ordningen. Den sparede skat tilfalder rederi-
erne i form af lavere lønudgifter.
DIS-ordningen har således karakter af selektiv erhvervsstøtte til fordel for rederierhver-
vet, som opnår en økonomisk fordel i form af lavere lønudgifter end andre erhverv. En
udvidelse af DIS-ordningen vil derfor også kræve en statsstøttegodkendelse fra Kommis-
sionen.
Generelt vurderes lempelser af DIS-ordningen at medføre en øget beskæftigelse i skibs-
branchen og en tilsvarende mindre beskæftigelse i øvrige brancher. En udvidelse af DIS-
ordningen med søfolk på offshore specialskibe vil på denne måde alene flytte beskæftigel-
se fra brancher, hvor der betales skat efter de almindelige skatteregler, til beskæftigelse
fritaget for den almindelige skattepligt.
På baggrund af oplysninger fra bl.a. Danmarks Rederiforening er det tidligere beregnings-
teknisk lagt til grund, at ca. 450 normalt beskattede lønmodtagere vil overgå til skattefri
nettohyre under DIS-ordningen, hvis ordningen udvides med offshore specialskibe. Dette
vil medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 60 mio. kr. årligt.
Side 2 af 2