B 59 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelsen af 22/3-15 fra LGBT Danmark, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner, til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold

Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
B 59
Offentligt

Folketingets Socialudvalg

Dato: 20. april 2015

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. marts 2015 fra LBGT Dan-

mark, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner, jf. B

59 – bilag 1.”

LBGT Danmark – Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transper-

soner har i forlængelse af det åbne samråd i Folketingets Socialudvalg den 19.

marts 2015 om afskaffelse af samlivskravet ved stedbarnsadoption sendt for-

eningens bemærkninger til Folketingets Socialudvalg.

Foreningen anbefaler en lovændring og henviser til, at udviklingen i praksis for

stedbarnsadoption har vist sig at bølge frem og tilbage og dermed give usikker-

hed for regnbuefamilierne.

Om retstilstanden for to mødre af samme køn, som sammen ønsker at være for-

ældre, kan jeg henvise til min tidligere besvarelse af spørgsmål nr. 188 (SOU

alm. del). Svaret indeholder en beskrivelse af retstilstanden forud for børnelo-

vens regler om medmoderskab.

Når det gælder adoption af en registreret parters barn, skal udviklingen i praksis

ses i sammenhæng med den udvikling, der har været inden for assisteret repro-

duktion, herunder området for sæddonation. Her er der blevet adgang til flere

tilgængelige oplysninger om donor, som kan være med til at identificere donor,

selvom denne ikke har doneret sæd med henblik på at være forælder. Det med-

førte en usikkerhed for donoren og barnets forældre i forhold til, om donor ville

Side 1 af 3

B 59 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelsen af 22/3-15 fra LGBT Danmark, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner, til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold

kunne udlægges som far i medfør af børneloven. Udviklingen inden for sæddo-

nation førte derfor til en ændring i lov om assisteret reproduktion, børneloven

og adoptionsloven (lov nr. 602 af 18. juni 2012). Lovændringen medførte, at den

donor, der alene donerer sæd, som ikke er møntet på en bestemt kvinde, ikke

kan udlægges som far i medfør af børneloven. Som en naturlig følge af denne

ændring, er praksis for stedbarnsadoption tilpasset lovændringen og dens inten-

tioner.

Udviklingen skal også ses i lyset af de øvrige lovændringer på området, herunder

særligt muligheden for at gennemføre en adoption i medfør af § 8 a i adoptions-

loven og de nuværende muligheder for medmoderskab i børneloven. I perioden

fra den 1. juli 2009 og frem til den 1. december 2013 indeholdt adoptionsloven

således en særregel for adoption af en registreret partners barn fra fødslen i

lovens § 8 a. Reglen fandt anvendelse på børn, der var blevet til ved assisteret

reproduktion i denne periode. Denne særregel medførte, at adoption af en regi-

streret partners barn fra fødslen var undtaget den almindelige praksis for sted-

barnsadoption, når betingelserne i loven var opfyldt. Adoptionslovens § 8 a blev

den 1. december 2013 afløst af de nuværende muligheder for medmoderskab i

børneloven.

Praksis kan desuden fraviges, hvis det efter en konkret og individuel vurdering

vil være bedst for barnet, at gennemføre en adoption.

Afgørelser om adoption skal træffes ud fra, hvad der er bedst for det konkrete

barn. Ankestyrelsens seneste udvikling af praksis viser, at der netop er taget

hensyn til det familiemønster, som barnet er en del af.

Foreningen peger desuden på, at forældre, som er EU-borgere, stilles ringere end

andre danske børnefamilier i de tilfælde, hvor den assisterede reproduktion er

foregået i udlandet, men hvor barnet fødes her i landet.

Børnelovens anvendelsesområde er afgrænset til situationer, hvor den assistere-

de reproduktion er foregået i overensstemmelse med reglerne i lov om assisteret

reproduktion, dvs. at en sundhedsperson har medvirket ved behandlingen. Her-

ved sikres det, at parterne på forhånd vejledes om og kender deres retsstilling

og kan indrette sig i tillid hertil. Derudover er det ikke muligt at opstille en rets-

teknisk brugbar sondring mellem et seksuelt forhold og en hjemmeinsemination.

Det vil derfor være vanskeligt at få afklaret, om der reelt findes en mand, der bør

have mulighed for at få prøvet, om han er barnets far, og det vil være vanskeligt

at sikre, at en sådan mand fuldt ud er klar over sin retsstilling.

Som det fremgår af min tidligere besvarelse af spørgsmål nr. 200 (SOU alm. del),

er det på denne baggrund min opfattelse, at det både er naturligt og hensigts-

mæssigt, at vores lovgivning afgrænses i forhold til anden dansk lovgivning og

dermed afspejler de muligheder for assisteret reproduktion, som er reguleret i

lov om assisteret reproduktion. Herved varetages retssikkerheden bedst muligt

for de involverede parter.

Manu Sareen

/Malene Vestergaard