PRESSEMEDDELSE
07.04.2015
Undersøgelse:
Børn med autisme bliver syge af at gå i skole
91 ud af 216 “inkluderede” børn med autisme lider af stress og skolevægring
Landsforeningen Autisme har bedt forældre vurderer deres børns trivsel, efter de er
blevet inkluderet i almindelige folkeskoleklasser. Langt over halvdelen af de adspurgte
forældre kæmper med, at deres børn i perioder ikke vil i skole og mere end hver tredje
barn med autisme går ikke i skole lige nu.
Børn med autisme der går i almindelige folkeskoleklasser uden støtte, udvikler psykiske
overbygninger som; stress, angst, depression, selvskadende adfærd, udtrætning og isolation i svær grad
- og mange af børnene nægter at gå i skole.
Landsforeningen Autisme (LA) har i en spørgeskemaundersøgelse bedt forældre til børn med
autisme, der er blevet inkluderet i almindelige folkeskoleklasser om, at vurderer deres børns
trivsel. 216 forældrepar har svaret. Forældrene bor i 55 forskellige kommuner fordelt over hele
landet. Undersøgelsen skal belyse en tendens foreningen hører fra både forældre og fagpersoner;
”Børn
med autisme får psykiske overbygninger til deres handicap når visionen inklusion, ikke ændrer
praksis.
”
• 38,81
pct. svarer, at deres barn opfatter sin skolegang negativt.
• 60,71
pct. svarer, at deres barn i perioder lider af skolevægring.
• 36,15
pct. svarer, at deres barn har skolevægring lige nu.
Heraf svarer:
o
16,66 pct. at deres barn ikke har været i skole i mere end 6. mdr.
o
8,85 pct. at barnet ikke har været i skolen i mere end et år.
• 54,73
pct. svarer ja til, at de ofte oplever, at barnet stresses i skolen og afreagerer hjemme.
Når vi spørger forældre med børn fra 4. klassetrin op opefter, om der er mere end
én
underviser/voksen
i deres barns klasse i timerne, svarer 67,77 pct. at der kun er én voksen i barnets klasse af gangen,
selv om klassen altså indeholder mindst ét barn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser.
Fra 7. klasse og opefter svarer 76,92 pct. at der kun er
én
voksen i klassen af gangen. Dette på
trods af, at vi ved, hvor let store børn får store problemer.
”Det kræver specialiseret uddannelse og selvfølgelig masser af tid, at blive i stand til, at
imødekomme elever med gennemgribende neurologiske handicaps som autisme. Vi har brug for
systematisk efteruddannelse af lærerne og her vil det ligge lige for, at bruge den viden og
erfaring der er opsamlet i specialskolerne”. Siger LA’s landsformand Heidi Thamestrup. Hun
tilføjer:
”Vores folkeskole skal have plads til alle slags børn, såfremt det øger barnets trivsel og
udvikling, men inklusion må nødvendigvis bero på en individuel kvalitativ vurdering og ikke
på en kvantitativ målsætning som 96%”
Kontakt: Landsforening Autismes formand Heidi Thamestrup på mobil: 2620 16 58