Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
B 127 Bilag 8
Offentligt
Til minister for sundhed og forebyggelse
Nick Hækkerup
Ministeriet for sundhed og forebyggelse
Holbergsgade 6
1057 København K
Dragør den 20. maj 2015
Vedr. sundhedsministerens kommentar til bilag 4 (b-forslag 127):
Kære Nick Hækkerup
I svar på SUU’s spm. 4, i hvilket udvalget beder om kommentarer til mit brev af 17.4.2015 (bilag 4), henvis-
er du bl.a. til dit svar på spm. 3, som vedrører henvendelse fra fire fhv. sundhedsministre (bilag 3) om
intentionerne i B 127 om at gøre op med den ulighed, der er imellem de to patientgrupper, der henvises til
Øfeldt Centrene (ØC).
Jeg har flere gange gjort opmærksom på, at tilskudspatienter forhindres i at modtage lægehenvist behandling
på ØC, fordi kommunerne, efter kommunalreformen, stort set er ophørt med at yde støtte til egenbetalingen,
og idet patienterne ikke har 3.000 - 6.000 kr. til behandlingen
om måneden.
I stedet for at forholde dig til problemet, gentager du blot,
hvorfor
situationen er, som den er, ved at henvise
til bemærkningerne til (ministeriets) lovforslag L 48 (2011/2012).
Sagen drejer sig om
B 127,
som er fremsat for at løse patienternes problemer, og som tilkendegiver, at
den økonomiske hindring i adgangen til ØC
ikke har været tilsigtet fra Folketinget, og at den er særde-
les uheldig,
idet patienterne henvises som en sidste mulighed og derfor ikke har andre steder at gå hen.
Du skriver i dit svar på spm. 3, at
den gruppe patienter, som modtager vederlagsfri behandling på ØC, sva-
rer til den gruppe, som modtog vederlagsfri behandling før lovforslag L 48.
Dette er ikke korrekt, idet pa-
tienter med progressive sygdomme kunne modtage vederlagsfri behandling på ØC både før L 48 og frem til
1.7.2014. Det er muligt, at ministeriet vil argumentere for, at ”patienterne ikke skulle have haft” vederlagsfri
behandling på ØC, men de har ikke desto mindre kunnet få det,
hvilket de nu ikke længere kan.
Sagen drejer sig således ikke om, hvorvidt patienterne tidligere ”har haft krav på”, men i stedet om at
de igennem en lang årrække ”har kunnet få” vederlagsfri behandling på ØC, hvilket de igen bør have.
I din begrundelse for, at patienter med progressive sygdomme ikke bør modtage vederlagsfri behandling på
ØC, oplyser du,
at ØC alene tilbyder individuel behandling,
og du henviser til Sundhedsstyrelsens vejledning
(2008) om,
at fysioterapeutisk indsats skal foregå på hold, og at individuel fysioterapi skal være
undtagel-
sen.
Patienterne henvises netop til ØC som en
undtagelse,
idet ØC behandler en
undergruppe
af de mange tusin-
de patienter, der modtager fysioterapi. Patienterne henvises til ØC, når hverken holdtræning eller individuel
fysioterapi har været tilstrækkelig, og når henvisende læge vurderer, at behandling på ØC er det rette for pa-
tienten.
Sagen drejer sig derfor om, at progressive patienter ikke kun fortsat skal have adgang til vederlagsfri
fysioterapi, men
også
til vederlagsfri behandling på ØC, sådan som de har haft det i sammenlagt 20 år.
B 127 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 8: Henvendelse af 20/5-15 fra Peter Hansen
1532120_0002.png
2
Du kommenterer i øvrigt ikke på forslaget i bilag 3 og 4 om, at de eventuelle midler, der skal bruges til
finansiering af B 127, kan findes ifm. regeringens forhandlinger med regioner og kommuner, herunder at der
ikke skal findes ”nye” penge.
Mine medpatienter og jeg ser frem til, at ministeriet, i fremtidige svar, vil fokusere på en
løsning
af proble-
merne, frem for at fjerne fokus igennem lange beskrivelser af
årsagen
til problemerne.
Kopi af nærværende skrivelse vil tilgå Folketingets SUU.
Med venlig hilsen
Peter Hansen
Talsmand for Øfeldt-patienterne
Ndr.Kinkelgade 17 M
2791 Dragør
Mob 20850094
E-mail:
[email protected]