Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
1525497_0001.png
4. maj 2015
J.nr. 15-1267924
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 584 af 8. april 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).
Benny Engelbrecht
/ Lise Bo Nielsen
SAU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 584: Spm. om formålet med indførelsen af virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, til skatteministeren
1525497_0002.png
Spørgsmål
Kan ministeren bekræfte, at formålet med indførelsen af virksomhedsskattelovens § 10,
stk. 6, var at forhindre, at der alene skete beskatning med den foreløbige virksomheds-
skat, når skatteyder ved at stille virksomhedens aktiver til sikkerhed for privat gæld reelt
kunne bruge virksomhedens overskud til privatforbrug, og at det ikke er nødvendigt for
at opfylde dette formål, at der som udtrykt under behandlingen af lovforslag nr. L 200
(2013-14) vil ske en selvstændig ekstra beskatning af en sikkerhedsstillelse?
Svar
Formålet med indførelsen af virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, er at forhindre, at selv-
stændigt erhvervsdrivende kan opnå utilsigtede skattemæssige fordele ved at stille virk-
somhedens aktiver til sikkerhed for privat gæld.
Indgrebet blev under folketingsbehandlingen målrettet til alene at omfatte sikkerhedsstil-
lelse for gæld, der udspringer af den selvstændigt erhvervsdrivendes private interesser.
Det således ikke hensigten med ordningen, at selvstændigt erhvervsdrivende har mulighed
for at stille virksomhedens aktiver til sikkerhed for privat gæld uden for virksomhedsord-
ningen, hvilket bl.a. fremgår af den tidligere skatteministers svar på spørgsmål 13, som
blev stillet i forbindelse med Folketingets behandling af L 200 (folketingssamling 2013-
2014).
Som det endvidere fremgår af mit svar på bl.a. spørgsmål 36, som blev stillet i forbindelse
med Folketingets behandling af L 200 (folketingssamling 2013-2014), er der tale om en
værnsregel, som principielt skal forhindre, at der foretages sikkerhedsstillelse for privat
gæld, idet en sådan sikkerhedsstillelse ikke har driftsmæssig relevans for virksomheden.
Formålet med virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, er derfor ikke kun at beskatte det
foreløbige opsparede overskud, når virksomhedens aktiver stilles til sikkerhed for privat
gæld.
Side 2 af 2