Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
1487445_0001.png
19. januar 2015
J.nr. 15-0029257
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 317 af 22. december 2014 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL).
Benny Engelbrecht
/ Jacob Vastrup
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1487445_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse, hvor meget indtægterne fra selskabsskat på finansloven for 2015
ville være større, hvis selskabsskatteprocenten havde været den samme som i 2001. Mini-
steren bedes oplyse henholdsvis det umiddelbare provenu, og provenu efter tilbageløb og
adfærd. Ministeren bedes ligeledes oplyse, hvilke fordelingsmæssige konsekvenser indgre-
bet ville have.
Svar
Overskud i selskaber, som ikke vedrører kulbrinteaktiviteter, beskattes med selskabsskat
på 23,5 pct. i 2015. Overskud fra kulbrinteaktiviteter beskattes med selskabsskat på 25
pct. i 2015.
Selskabsskattesatsen udgjorde 30 pct. i 2001 uanset om overskuddet stammede fra kul-
brinteaktiviteter eller øvrige aktiviteter.
Den skønnede provenuvirkning fremgår af
tabel 1.
Skønnet er forbundet med usikkerhed.
Tabel 1. Provenuvirkning ved forhøjelse af selskabsskatten til 30 pct. i 2015
Mia. kr. 2015-niveau
Umiddelbart merprovenu
Umiddelbart merprovenu efter tilbageløb
1)
Merprovenu efter tilbageløb og adfærd
Anm.: Provenuvirkning afrundet til nærmeste 500 mio. kr.
1)
2015
13,5
13,5
13,5
Varig virkning
18,5
15,5
8,0
Der er ikke indregnet tilbageløb og adfærd i 2015, hvor satsforhøjelsen forudsættes gennemført, da udbetalte udbytter og realisering af
gevinster og derigennem tilbageløbet samt adfærdstillpasninger vil ske gradvist over tid.
Grundlaget for selskabsskat af kulbrinteaktiviteter og øvrige aktiviteter forventes i 2015 at
udgøre henholdsvis 21 og 191 mia. kr. Grundlaget for selskabsskat af kulbrinteaktiviteter
forventes at falde over tid, i takt med at kulbrinteaktiviteterne i Nordsøen reduceres, og
forventes derfor at udgøre ca. 12 mia. kr. i varig virkning. Omvendt vurderes grundlaget
for selskabsskat af øvrige aktiviteter aktuelt at ligge under det strukturelle niveau, som
skønnes at udgøre ca. 225 mia. kr. i varig virkning.
Derudover er selskabsskattesatsen af overskud i selskaber, som ikke vedrører kulbrinteak-
tiviteter, 22 pct. fra 2016, således at selskabsskatteforhøjelsen til en selskabsskattesats på
30 pct. fra 2016 udgør 8 pct., mens satsforhøjelsen i 2015 er på 6,5 pct.-point. Såvel for-
skel i grundlag som forskel i satsforhøjelsen medfører, at den varige virkning af det umid-
delbare merprovenu ligger over det umiddelbare merprovenu i 2015. I provenuskønnet er
indregnet en forhøjelse af selskabsskatten på kulbrinteaktiviteter på 5 pct.-point fra 25
pct. under gældende regler til 30 pct.
En selskabsskattesats på 30 pct. vil bringe Danmark betydeligt over den gennemsnitlige
selskabsskattesats i EU og på et højere niveau for selskabsskatten end i vores nabolande.
Investeringsomfanget i Danmark må dermed påregnes at falde. Derved reduceres kapital-
Side 2 af 3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1487445_0003.png
intensiteten i produktionen over tid og derigennem lønmodtagernes produktivitet. Det vil
reducere BNP samt føre til lavere reallønninger i den private sektor, hvilket vil reducere
arbejdsudbuddet. Lavere private reallønninger vil desuden slå igennem i lønniveauet i den
offentlige sektor samt de offentlige overførsler.
På længere sigt må højere selskabsskat således i høj grad forventes at blive båret bredt (i
form af lavere købekraft) af lønmodtagerne i den private og offentlige sektor såvel som
personer på overførselsindkomst.
Endelig fører en højere selskabsskat også til en øget tilskyndelse for multinationale sel-
skaber til at udnytte forskelle i selskabsbeskatningen mellem lande ved placering af skat-
tepligtigt overskud via tranfer pricing og tynd kapitalisering.
Der er indregnet et bidrag herfra i provenuskønnet, men det kan vise sig at være et un-
derkantsskøn set i lyset af, at en dansk selskabsskat på 30 pct. vil ligge væsentligt over
niveauet i de fleste sammenlignelige lande, ligesom udviklingen i de fleste af de disse lan-
de gennem en årrække har været og fortsat er, at niveauet for selskabsskatten reduceres.
Der er derfor risiko for, at der sker en større udhuling af skattegrundlaget, end hvad der
er forudsat i beregningen.
Endelig skal forhøjelse af selskabsskatten ses i sammenhæng med satsen i virksomheds-
skatteordningen samt det øvrige skattesystem, herunder beskatningen af hovedaktionærer,
som ved højere selskabsskat kan vælge at tage afkast ud af selskaberne i form af løn frem
for udbytte til en lavere beskatning. Sidstnævnte kan give anledning til en yderligere afledt
reduktion af provenuet, som ikke er indregnet i provenuskønnet.
Side 3 af 3