PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del
Offentligt

Vurdering af omfang og konsekvenser

af sprøjtning og gødskning af § 3-

beskyttede naturarealer

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi

Dato: 13. december 2012

Morten Strandberg, Jesper Bak, Jesper Bladt, Marianne Bruus, Ruth Grant, Knud Erik Nielsen, Bettina

Nygaard & Beate Strandberg

Institut for Bioscience

Rekvirent:

Natur- og Landbrugskommissionen

Antal sider: 21

Kvalitetssikring, centret:

Jesper Fredshavn

AARHUS

UNIVERSITET

DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

Tel.: +45 8715 0000

E-mail: [email protected]

http://dce.au.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

Forord

Indledning

Næringsstofbelastning af § 3-natur

Pesticidpåvirkning af § 3-natur

Spørgsmål 1: En opdateret vurdering af omfanget af hhv.

gødskning og sprøjtning på de § 3-beskyttede naturarealer, i

det omfang det er muligt gerne opgjort for § 3-naturtyper

Omfanget af næringsstofbelastning af § 3-natur

Omfanget af direkte sprøjtemiddelbelastning af § 3-natur

Spørgsmål 2: En vurdering af omfanget af negative effekter af

hhv. gødskning og sprøjtning i forhold til § 3-naturtyper,

herunder en vurdering af hvilke af de beskyttede

naturtyper/arealer hvor de negative effekter er størst

Spørgsmål 3: En vurdering af omfanget af negative effekter af

hhv. gødskning og sprøjtning for sårbare og truede arter

Vurdering af effekter af næringsstoffer efter metode 1

Vurdering af effekter af næringsstoffer efter metode 2

Sprøjtemiddeleffekter på arter og samfund

Spørgsmål 4: Vurdering af den landbrugsmæssige betydning af

hhv. fortsat gødskning og fortsat sprøjtning

Spørgsmål 5: Vurdering af evt. negative effekter i forhold til

naturpleje ved græsning, hvis der ikke fortsat kan gødskes på

§ 3-beskyttede naturarealer

Særlige forhold der skal tages hensyn til ved græsning af

naturarealer

Konklusioner

Referencer

Appendiks 1

Appendiks 2

Appendiks 3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forord

Dette notat er udarbejdet som besvarelse af bestilling ”Vurdering af omfang

og konsekvenser af sprøjtning og gødskning af § 3-beskyttede naturarealer”

fra Natur- og Landbrugskommissionen. Bestillingsskrivelsen indeholder 5

underspørgsmål. Notatet er bygget op således at det i indledende afsnit kort

beskrives hvordan gødskning og sprøjtning påvirker natur og hvilke over-

ordnede kilder der er til gødskning og sprøjtning. Herefter besvares de 5

spørgsmål hver for sig, dog således at spørgsmål 2 og 3 besvares samlet. No-

tatet afsluttes med en konklusion.

Notatet skal bidrage til Natur- og Landbrugskommissionens arbejde med at

diskutere den fortsatte påvirkning af naturområder med næringsstoffer,

herunder effekterne af gødskning og sprøjtning af beskyttede naturarealer.

Motivationen for denne diskussion er at Natur- og Landbrugskommissionen

i sin statusrapport har beskrevet, hvordan naturtilstanden i en række natur-

typer forringes gennem fortsat påvirkning af næringsstoffer. Gødskning og

sprøjtning af de § 3-beskyttede naturarealer er i dag tilladt i det omfang, det

har været en del af den hidtidige drift, dog undtaget moser og heder. I sta-

tusrapporten nævnes det, at DMU i 2004 har vurderet, at 70.000 ha af de ple-

jekrævende enge, strandenge, overdrev mv. sprøjtes eller gødskes (Hasler

Schou (2004). Samfundsøkonomisk analyse af sikringen af naturvenlig drift på § 3-

arealer og naturskovarealer. Arbejdsrapport fra DMU nr. 197).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indledning

Næringsstofbelastning af § 3-natur

Gødskning i form af NPK påvirker naturen ved eutrofiering, der både kan

påvirke følsomme arter som mosser og laver, medføre tilbagegang af domi-

nerende arter som lyng på heder, og medføre en påvirkning af plantekon-

kurrencen. Næringsstofpåvirkning kan medføre at konkurrencestærke arter

(såsom stor nælde, vild kørvel, butbladet skræppe, kruset skræppe og ager-

tidsel) danner en høj og tæt vegetation og derved udkonkurrerer lave, lang-

somt voksende planter som fx guldblomme, lav skorzoner og arter af timian.

Derudover påvirker gødskning jordbunden ved at ændre omsætningen af

organisk stof, ved at skabe næringsstofubalancer som følge af den forøgede

vækst og endelig kan gødskning føre til en accelereret forsuring af jordbun-

den hvor bufferkapaciteten er lav (Bowman et al. 2008, Strandberg et al.

2012a). Begge virkemåder påvirker § 3-naturens biodiversitet negativt. Da

naturen påvirkes af næringsstof fra andre kilder end direkte gødskning er

det for en vurdering af effekterne af direkte gødskning relevant at se på ef-

fekterne i sammenhæng med den totale tilførsel af næringsstoffer til natu-

ren.

Der er en række af kilder der medfører at § 3-arealer bliver påvirket med

næringsstoffer. De vigtigste af disse er:

1. Direkte gødskning af det § 3-beskyttede naturareal. Det drejer sig typisk

om tilførsel af NPK-gødning med det formål at øge biomasseproduktio-

nen og dermed udbyttet ved græsning eller høslæt.

2. Atmosfærisk nedfald af kvælstof giver over tid et væsentligt bidrag til

kvælstoftilførsel til det samlede areal, men lokalt vil den årlige tilførsel

kun sjældent kunne måle sig med en evt. direkte gødningspåvirkning.

3. Tilstrømning af næringsholdigt vand enten som afstrømning fra overfla-

denært grundvand eller overfladevand fra gødskede marker og over-

svømmede, vandløbsnære områder. Tilstrømningen kan lokalt medføre

store næringstilførsler til naturarealer som kan have samme effekt som

direkte tilførsel af gødning.

4. Indirekte gødskning af de dele af naturområderne, der ligger direkte op

til dyrkningsarealer med gødningsanvendelse (randeffekter). Denne på-

virkning svarer til direkte gødningstilførsel, omend tilførslen er utilsigtet.

5. Tilførsel af næringsstoffer via husdyr finder sted i form af tilskudsfod-

ring for at opretholde en tættere husdyrbestand/hurtigere tilvækst end

naturarealet i sig selv kan understøtte.

Pesticidpåvirkning af § 3-natur

Sprøjtemidler (pesticider) er designet til at bekæmpe planter, insekter og

svampe. Brug af pesticider på naturarealer vil derfor enten direkte eller indi-

rekte udgøre en risiko for naturindholdet og de biologiske interaktioner på

disse arealer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er en række af kilder der kan medføre at § 3-natur bliver påvirket af pe-

sticider. De vigtigste af disse er direkte sprøjtning, afdrift fra naboarealer og

atmosfærisk transporteret afdrift. Direkte anvendelse er ofte med henblik på

bekæmpelse af uønsket plantevækst med herbicider. Afdrift kan forekomme

i forbindelse med sprøjtning af marker i nærheden. Herved kan herbicider,

insekticider, fungicider og vækstregulatorer bevæge sig ind på § 3-arealer

med betydelig påvirkning af naturen til følge. Afdrift af herbicider kan fx

erkendes som reduceret blomstring og påvirkning af løv hos følsomme arter.

Det første vil dog være vanskeligt at erkende ved en enkelt besigtigelse. En-

delig er der en række flygtige pesticider, der kan bevæge sig over lange af-

stande ved atmosfærisk transport og ved tør eller våd deposition afsættes på

naturarealer langt fra det område hvor anvendelsen har fundet sted. Den

sidste form vil være umulig at erkende ved en besigtigelse, men betydnin-

gen kan beregnes i modelstudier. Svenske studier af atmosfærisk deposition

af pesticider rapporteret af Kreuger og Kylin (2006) viste forekomst af 40 pe-

sticider og 5 nedbrydningsprodukter i regnvand, heraf var 26 herbicider, 8

fungicider og 6 insekticider. De fleste fund var i ng/l-koncentrationer, men

der var enkelte måling på 0.1

μg/l

(prosulfocarb, isoproturon, MCPA og

pendimethalin). Den højeste målte koncentration i regnvand var 0.8

μg/l

prosulfocarb. 11 af de målte stoffer var stoffer der i dag ikke er tilladt til

brug i Sverige, hvilket understreger at der er tale om langtransport. I en ny-

lig gennemført undersøgelse af herbicidindholdet i regnvandsprøver ind-

samlet i 10 jyske ådals-oplande blev der fundet herbicidrester i samtlige

prøver (Ejrnæs m. fl. in press). Samlet blev der fundet 11 herbicider og des-

uden en række nedbrydningsprodukter. Mange fund var i ng/l-

koncentrationer, som det også er set i de svenske (Kreuger og Kylin 2006),

men flere forekom i koncentrationer op til en faktor 10 over grænseværdier

for drikkevand. Der blev set en betydelig sæsonvariation i koncentrationer

og sammensætning af herbicider i nedbøren med de højeste koncentrationer

i forårsmånederne og det sene efterår og laveste værdier henover sommeren.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgsmål 1: En opdateret vurdering af omfan-

get af hhv. gødskning og sprøjtning på de § 3-

beskyttede naturarealer, i det omfang det er

muligt gerne opgjort for § 3-naturtyper

Omfanget af næringsstofbelastning af § 3-natur

Omfanget af næringsstoftilførsel til § 3-arealer handler dels om størrelsen af

det § 3-areal, der modtager ekstra kvælstof, dels om hvor meget gødning der

tilføres på de forskellige § 3-naturtyper. Der mangler et landsdækkende,

kvantitativt datagrundlag for driften af disse arealer, og der er derfor foreta-

get en vurdering på baggrund af andre tilgængelige datakilder.

Beregningen af omfanget af kvælstofanvendelsen på § 3-arealet er dels fore-

taget på grundlag af kommunernes besigtigelser af § 3-områder (Fredshavn

m.fl. 2010) som opgør arealandelen med sprøjtemiddel- og gødningspåvirk-

ning, Metode 1 (se Appendiks 1), dels ved at se på andelen af § 3-arealer, der

gødskes og / eller sprøjtes ved anvendelse af data fra landovervågningsop-

landene i NOVANA (LOOP) fra 2010, Metode 2 (Se Appendiks 2).

Metode 1:

For eng er der en tydelig næringsstof/sprøjtemiddelpåvirkning på

14% af arealet, for overdrev, mose, strandeng og hede er de tilsvarende pro-

center 8 %, 4 %, 3 % og 1 %. Som helhed er 7,6 % af det besigtigede § 3-areal

tydeligt påvirket af gødskning og/eller sprøjtning, svarende til 26.000 ha (Se

Appendiks 2). Dette areal er udtryk for den del af naturarealet, der er eller

har været under massiv påvirkning af næringsstoffer ved direkte udbring-

ning af næringsstoffer, tilstrømning af næringsbelastet vand, påvirkning af

ammoniak fra større punktkilder og/eller randpåvirkning fra dyrkede mar-

ker.

Metode 2:

For eng og mose er det vurderet, at der er gødningsanvendelse på

10 – 20 % af arealet med fersk eng og 5 – 10 % af mosearealet. For arealerne

med interviewoplysninger, er der gødningsanvendelse på 20 % af arealet

med fersk eng og 16 % af mosearealet. Der er imidlertid væsentlige dele af §

3-arealet i oplandene, hvor der ikke er interviewoplysninger, og en stor del

af disse arealer antages at være ugødede. Den gennemsnitlige gødningstilde-

ling udgør 130 kg N ha

-1

år

-1

for de gødede arealer (se appendiks 2).

Det skal bemærkes, at LOOP oplandene er forholdsvis små og det samlede

areal i de 6 LOOP oplande udgør en meget lille del af det samlede danske

areal. Desuden er oplandene udvalgt ud fra ønsket om en så gennemsnitlig

landbrugspraksis som muligt. Opskalering fra data indsamlet i LOOP skal

derfor tages med et forbehold.

Beregningerne viser at arealet med direkte gødskning er mindre end vurde-

ringer fra 2001 og 2004 som ligger mellem 70.000 og 80.000 ha, baseret på

spørgeskemaundersøgelser (Hasler & Schou 2004; Nielsen et al 2006). Da de

7,6 % fra metode 1 stemmer godt overens med beregningen foretaget efter

metode 2, vurderer vi at den her præsenterede beregning er den aktuelt

bedst mulige og at mellem 20.000 og 30.000 ha § 3-areal aktuelt er påvirket af

gødskning og sprøjtning. Endvidere vurderes det at dette areal altoverve-

jende udgøres af fersk eng og drænet mose som drives som eng. Med hen-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

syn til gødskningstrykket på 130 kg N/ha årligt stemmer det godt overens

med de 144 kg N/ha/år som oplyses i Nielsen et al. (2006).

Omfanget af direkte sprøjtemiddelbelastning af § 3-natur

For eng og mose er der, for arealerne med interviewoplysninger i LOOP-

undersøgelserne, pesticidanvendelse på 5-6 % af arealet for begge naturty-

per. Det gennemsnitlige behandlingsindeks (BI)* for pesticidanvendelsen er

0,2. Derudover viser tallene at 61 % af pesticidanvendelsen på § 3-arealerne

er mod ukrudt og 34 % er sygdomsbekæmpelse. Blandt de arealer med fersk

eng, der sprøjtes, sker det i gennemsnit 4 gange årligt, varierende fra 1 – 13

gange.

* Behandlingsindeks (BI) er et udtryk for behandlingshyppigheden i den enkelte af-

grøde, og behandlingshyppigheden er et udtryk for hvor mange gange landbrugsare-

alet i gennemsnit kan behandles med de anvendte pesticider anvendt i normaldosis.

Et behandlingsindeks på 0,2 betyder altså at arealet er blevet sprøjtet én gang med

1/5 af normaldosis. Behandlingshyppigheden for det danske landbrugsareal er til

sammenligning ca. 3,0.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgsmål 2: En vurdering af omfanget af ne-

gative effekter af hhv. gødskning og sprøjtning i

forhold til § 3-naturtyper, herunder en vurdering

af hvilke af de beskyttede naturtyper/arealer

hvor de negative effekter er størst

Besvares sammen med spørgsmål 3.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgsmål 3: En vurdering af omfanget af ne-

gative effekter af hhv. gødskning og sprøjtning

for sårbare og truede arter

Vurdering af effekter af næringsstoffer efter metode 1

Vurderingerne af effekterne af næringsstofpåvirkningen bygger på kommu-

nernes registreringer af vegetationens artssammensætning på de 18 % af § 3-

arealerne, der er besigtiget i perioden 2007-2012. For hver naturtype har vi

beregnet hvor stor en andel af det besigtigede areal, der kan karakteriseres

som ”ingen tegn på næringspåvirkning”, ”tegn på næringspåvirkning” og

”tegn på næringsbelastning” ud fra relationen mellem vegetationens ind-

hold af indikatorarter for god naturtilstand (Ejrnæs m.fl. 2009) og en gen-

nemsnitlig næringsratio (eller Ellenberg N for hederne), der er et simpelt

mål for vegetationens næringsstatus.

Tabel 1.

Oversigt over besigtigede naturarealer, der kan karakteriseres som hhv. ”Ingen tegn på næringspåvirkning”, ”Tegn på

næringspåvirkning” og ”Tegn på næringsbelastning”. For hver naturtype er vist næringsratio, antal indikatorarter og andel af § 3-

arealet, der ligger inden for de 3 klasser. * for hederne er benyttet Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof og en kombination

af antal indikatorarter og dækning af dværgbuske.

Ingen tegn på næringspåvirkning

Antal

Ratio

Strandeng

Hede *

Overdrev

Eng

Mose

< 0,8

< 0,7

< 0,75

< 0,7

indikatorarter

> 0,6

> 3,5

Areal

(i %)

30%

45%

23%

Ratio

0,8-0,9

3-4

0,7-0,9

0,75-0,9

0,7-0,9

Tegn på næringspåvirkning

Antal

indikatorarter

1-4

0,3-0,6

1-3

1-3,5

1-5

Areal

(i %)

54%

47%

70%

55%

56%

Ratio

> 0,9

Tegn på næringsbelastning

Antal

indikatorarter

< 0,3

Areal

(i %)

16%

43%

41%

Som det fremgår af Tabel 1 er der indikation for at næsten hele arealet med

eng og mose er mere eller mindre påvirket af næringsstoffer og godt 40 % af

arealet kan karakteriseres ved tegn på næringsbelastning med en næringsra-

tio over 0,9 og mindre end 1 indikatorart. I modsætning hertil er 55 % af he-

dearealet, 30 % af strandengsarealet og 23 % af overdrevsarealet uden tegn

på næringspåvirkning med relativt mange indikatorarter.

Man kan imidlertid ikke konkludere at arealer med tegn på næringsstofpå-

virkning også tilføres næringsstoffer ved direkte gødskning i dag. Naturare-

aler, der viser tegn på næringsbelastning vil ofte have været opdyrket eller

gødsket gennem en længere periode i en tidligere periode, men den direkte

gødskning kan nu være ophørt. Arealerne kan også være præget af en util-

sigtet tilførsel af næringsstoffer med drænvand fra markerne. Det sidste kan

måske forklare hvorfor så stor en andel af enge og moser udviser tegn på

næringsstofpåvirkning.

Vurdering af effekter af næringsstoffer efter metode 2

Niveauet af kvælstoftilførsel på arealer, der gødskes, er normalt højt sam-

menlignet med den atmosfæriske tilførsel. Den her præsenterede analyse af

gødningsanvendelsen på § 3-arealer i landovervågningsoplandene (LOOP)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

viser en gennemsnitlig gødningstildeling på 130 kg N ha

-1

år

-1

for de gødede

arealer. Dette skal sammenholdes med det aktuelle niveau for den atmosfæ-

riske deposition af kvælstof, der ligger på 13 kg N ha

-1

år

-1

(Ellermann et al

2011). Enge, moser og andre lavbundsarealer kan dog også modtage betyde-

lige mængder kvælstof med overfladenært, nitratholdigt grundvand. En

gennemgang af 10 studier af tilførsel af nitratholdigt grundvand til udræne-

de, ånære arealer (enge og moser) har vist et interval af tilførsel fra 10 – 2165

kg N ha

-1

år

-1

som nitrat (NO

) fra oplandet (Hoffmann & Grant 2004, se ap-

pendiks 3). Tilførslen vil typisk stige med oplandets størrelse og andelen af

landbrug i oplandet. Under gunstige forhold for nitratfjernelse, det vil sige

fugtige og iltfrie forhold, samt et højt kulstofindhold i jorden, kan en stor del

af den tilførte nitrat blive fjernet ved denitrifikation, som omdanner nitrat til

luftformigt kvælstof eller lattergas (se appendiks 3). Der er ikke foretaget

landsdækkende beregninger af effekterne af kvælstoftilførsel fra oplands-

områder på lavbundsarealernes naturkvalitet.

Betydningen af en given kvælstoftilførsel kan vurderes ved at sammenholde

belastningens størrelse med områdernes tålegrænser, hvor tålegrænsen er

den højeste deposition af kvælstof hvorunder uacceptable, skadelige effekter

på økosystemets struktur og funktion ikke forekommer på lang sigt vurderet

med den nuværende viden. Empirisk baserede tålegrænser for eng, mose,

hede og overdrev ligger mellem 10 og 25 kg N ha

-1

år

-1

og er således lave

sammenholdt med niveauet af kvælstoftilførsel på direkte gødskede arealer.

Der er for græsland etableret en sammenhæng mellem kvælstoftilførsel ud

over tålegrænsen og tab af artsrigdom: S

= 0,9786 e

-0,0049 Exc

, hvor S

det relative tab i artsrigdom og Exc er overskridelsen af områdets tålegrænse

(Bobbink & Hettelingh 2011). Ovennævnte årlige tilførsel på 130 kg N ha

-1

år

på et engareal forventes ifølge dette at reducere artsantallet med netto 44 %

over en kort årrække (< 20 år).

Tabet af artsrigdom på det enkelte areal giver ikke et fuldt dækkende billede

af effekten af en kvælstofpåvirkning, idet der typisk vil ske en tilbagegang af

næringsfølsomme arter og fremgang af andre mere næringstolerante arter,

herunder invasive arter og arter fra agerlandet. Navnlig tilbagegangen af

kvælstoffølsomme arter er problematisk, fordi disse arter kun i begrænset

omfang har levesteder udenfor den beskyttede natur. Model beregninger af

tålegrænser, baseret på et stop for tilbagegang af kvælstoffølsomme arter, er

forholdsvis lave (7 – 9 kg N ha

-1

år

-1

for græsland) sammenlignet med de

empirisk baserede tålegrænser. Ifølge modelberegningerne er der 28 arter

tilknyttet enge og overdrev som er gået tilbage som følge af den atmosfæri-

ske kvælstofbelastning siden 1950’erne. 3 af disse arter er rødlistede og 6 er

habittattypiske arter iflg. Habitatdirektivets annex 1. (Bak 2012).

Sprøjtemiddeleffekter på arter og samfund

De tegn på sprøjteskader, der registreres i forbindelse med overvågningen,

dækker kun de tilfælde, hvor vegetationen har fået en forholdsvis stor dosis

herbicid. For visse herbicider kan de doser, der forekommer i afdrift, dog

være så høje at der ses svidningsskader og andre synlige påvirkninger. La-

vere doser herbicid samt påvirkning med andre typer sprøjtemidler vil nor-

malt ikke kunne registreres umiddelbart.

Vi ved imidlertid, at lave doser af herbicid kan ændre artssammensætning,

reducere biodiversiteten og desuden hæmme blomstringen betydeligt for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nogle plantearter (Strandberg m.fl. 2012 b, c). Generelt påvirker herbicider

unge, nyetablerede planter betydeligt mere end ældre planter, og herbicider,

som når ud i læhegn og andre marknære habitater, kan forsinke og afkorte

blomstringen og begrænse mængden af blomster, frø og frugter. Tilsvaren-

de effekter vil kunne opstå på marknære § 3-arealer. Når § 3-arealerne be-

handles med herbicider, hvilket fx er tilfældet på ca. 6 % af de ferske enge,

vil det selvklart have en effekt på vegetationen, da det jo er selve formålet

med sprøjtningen., og sprøjtning af §3-arealer er derfor som udgangspunkt

problematisk. Hvis det er en pletvis, selektiv sprøjtning mod arter der er

problematiske for naturtypen, eksempelvis invasive arter og aggressive

konkurrence arter som ager-tidsel og butbladet skræppe vil sideeffekterne

på naturtypens naturlige vegetation dog være små.

Ud over betydningen for floraen har en reduceret plantediversitet som følge

af herbicidpåvirkning betydning for de dyr, der enten lever af eller på én el-

ler flere af de plantearter, der bliver påvirket. En reduceret blomstring har

betydning for de bestøvende insekter, og reduceret frøsætning, vil have be-

tydning for de dyr, der lever af frøene. Vi ved fra læhegn udsat for herbicid-

påvirkning, at afdrift af herbicider kan nedsætte frugtsætningen på træerne i

læhegnene så meget, at det har betydning for de fugle, der om vinteren er

afhængige af bærrene i læhegnene som fødekilde (Bruus m.fl. 2008), og til-

svarende effekter vil kunne opstå på marknære § 3-arealer.

Sprøjtning med insekticider i § 3-områder vil være problematisk pga. den

direkte påvirkning af de tilstedeværende insekter og evt. andre følsomme

dyrearter. Også afdrift af insekticider fra sprøjtning af marker i nærheden

kan forventes at have en direkte effekt på insekter og evt. også andre dyr i

naturen, ligesom også sprøjtning med andre typer pesticider, som er giftige

for insekter eller andre dyr (fx visse herbicider) kan have betydning.

Det er med den nuværende viden og inden for rammerne af dette notat ikke

muligt at regne videre fra behandlingsindeks (BI) for pesticider til en effekt

på planterne. De individuelle pesticider har forskellig effekt på de forskelli-

ge organismer og arter, og der eksisterer meget lidt kvantitativ viden om ef-

fekterne af sprøjtemidler på artssammensætning i naturlige og seminaturlige

økosystemer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgsmål 4: Vurdering af den landbrugsmæs-

sige betydning af hhv. fortsat gødskning og

fortsat sprøjtning

Det er ifølge den overvågning der foregår på landovervågningsoplandene

(LOOP) overvejende de ferske enge, og i nogen grad moserne, der bliver gø-

det og sprøjtet (se spørgsmål 1.) De gødede og sprøjtede arealer udgør en

forholdsvis beskeden del af det samlede areal af disse naturtyper, men ni-

veauet af gødskning og pesticidanvendelse på de arealer, der faktisk gødes

og sprøjtes, indikerer, at driften er tilrettelagt ud fra produktionsmæssige

hensyn og ikke hensyn til naturplejen af arealerne. Produktionen af biomas-

se på de ferske enge vil naturligt nok aftage ved et totalt ophør af gødskning

(Nielsen et al 2006). Et ophør af gødskning kan forringe foderkvaliteten i det

producerede hø, og uden sprøjtning kan det være vanskeligt undgå uønske-

de arter i høet, fx arter af skræppe med konsekvenser for græssende dyr, der

i ringere grad får deres energibehov dækket (Nielsen et al, 2006). Det kan

derfor forventes, at et forbud mod gødskning og sprøjtning på disse arealer

vil få betydning for den landbrugsmæssige udnyttelse af områderne, enten i

form af en mere ekstensiv drift eller ophør af afgræsning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgsmål 5: Vurdering af evt. negative effek-

ter i forhold til naturpleje ved græsning, hvis der

ikke fortsat kan gødskes på § 3-beskyttede na-

turarealer

Et totalt ophør af gødskning og sprøjtning af § 3-arealer vil være forudsæt-

ningen for en forbedret naturkvalitet på de hidtil behandlede arealer. Biodi-

versitetseffekterne ved gødskning er i de fleste tilfælde mere alvorlige end

effekterne af eventuelt ophørt græsning. Risikoen for ophør af afgræsning

kan således ikke begrunde en fortsat gødskningspraksis. Tilsvarende kan

græsning kun i ringe omfang kompensere for de negative effekter af gødsk-

ning. Samtidig vil et forbud mod gødskning og sprøjtning mindske risikoen

for at hidtil ubehandlede arealer ved menneskelige fejl bliver omlagt, gød-

sket og/eller sprøjtet.

Græssende dyr er vigtige for at naturindholdet på mange § 3-arealer kan op-

retholdes. Det virker dog ulogisk at denne begrundelse skal forsvare en

gødsknings- og sprøjtemiddelafhængig produktion af foder med en til-

strækkelig høj foderværdi på § 3-arealerne, når denne praksis samtidig øde-

lægger naturindholdet.

Særlige forhold der skal tages hensyn til ved græsning af na-

turarealer

Der er vigtigt, at græsningsafhængige §3-arealer bliver påvirket af græssen-

de dyr i perioden uden for vækstsæsonen. Uden for vækstsæsonen vil man

med en restriktiv fodring kunne tvinge dyrene til at æde mere robuste væk-

ster som lysesiv og vedplanter. Optrædning af den fugtige jordbund er også

en vigtig forudsætning for etableringen af en mere varieret vegetation. Det

betyder samtidig, at de beskyttede naturtyper vil modtage gødning fra dy-

rene i denne periode, men det skønnes at være af mindre betydning for bio-

diversiteten end at udelukke adgangen i denne periode.

Det er ligeledes vigtigt at kunne flytte dyrene væk i perioder på mindst 2 til

3 måneder for at sikre mod forskellige parasitter. Helårsgræsningen vil sikre

en konstant tilstedeværelse af gødning og dermed tilgodese gødningsbiller

på større arealer.

De ”dyrefri” perioder vil ligeledes sikre, at dele af naturarealet vil udvikle

blomstring til modenhed, hvilket fx har betydning for en lang række af pol-

linatorer. I disse perioder vil den naturlige vildtlevende fauna udvikle sig.

Der vil ikke kun være én type af naturpleje, der er optimal på et givet areal,

idet én type af handling som oftest også kun vil tilgodese ét af en række

formål. En naturpleje hvor der er en varieret intensitet af forskellige typer af

pleje – græsning kombineret med høslæt – med en varieret intensitet og brug

i løbet af året vil sikre en variation i naturtypens struktur og processer til

gavn for opretholdelsen af naturtypens samlede diversitet af naturtypens

flora, fauna og funga.

En optimal naturpleje skal tage højde for viden om tidligere tiders land-

brugsmæssige udnyttelse af den lysåbne natur, og skal suppleres med en vi-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

den om de nye påvirkningsfaktorer, der har ændret de fleste naturarealers

eutrofieringstilstand, hydrologi, biologisk invasion og senest også effekter

fra et ændret klima. Fraførsel af næringsstoffer fra enge, overdrev og heder

er i dagens landbrug væsentligt reduceret sammenlignet med tidligere

driftsformer og resultatet er ofte en nettotilførsel af næringsstoffer. Disse na-

turtyper har derved et ændret stofkredsløb, der har medført et generelt høje-

re næringsstofniveau. Engenes tilstand er som udgangspunkt meget forskel-

lige med hensyn til jordbund, vandregime, driftshistorie, m.v., og der kan

ikke gives en standardbeskrivelse af optimale driftsforhold (Nielsen et al.

2006).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konklusioner

Det er overvejende de ferske enge, der gødskes og sprøjtes, hvorimod dette

kun undtagelsesvist er konstateret på andre naturtyper som overdrev og

heder m.m. De ferske enge er samtidig den mest udbredte § 3-naturtype.

Behandling i form af gødskning og sprøjtning foregår anslået på op til 20 %

af arealet med fersk eng, svarende til ca. 20.000 ha. Af det totale § 3-areal er

det anslået 26.000 hektar der gødskes og/eller sprøjtes. Hovedparten af dette

areal vurderes at være stærkt biologisk forarmet grundet gødskningspraksis.

Tidligere arealopgørelser for gødsket/sprøjtet areal baseret på spørgeske-

maer til jordbrugere har vurderet arealet væsentligt højere, ca. 70 – 80.000

ha, end de vurderinger, der er foretaget i dette notat. De tidligere vurderin-

ger er baseret på spørgeskemaundersøgelser frem for direkte monitering af

arealerne og angiver derfor en størrelsesorden og ikke et præcist tal. De her

præsenterede data er dels baseret på kommunernes besigtigelser af § 3-

arealer, dels på interview oplysninger om gødskning og sprøjtning fra land-

overvågningsoplandene (LOOP). På grundlag af oplysningerne fra LOOP

bliver det gødskede areal med fersk eng årligt tilført gennemsnitligt 130 kg

N/ha og sprøjtet med midler mod ukrudt, skadedyr og sygdomme med et

gennemsnitligt behandlingsindeks (BI) på 0,2. Blandt de arealer med fersk

eng, der sprøjtes, sker det i gennemsnit 4 gange årligt, varierende fra 1 – 13

gange. For de ferske enge vurderes det ud fra modelberegninger at gødsk-

ning og sprøjtning kan have forårsaget et nettotab på mere end 44 % af arts-

rigdommen.

Det vurderes endvidere at effekterne af fortsat gødskning og sprøjtning vil

være mere alvorlige end effekterne af eventuelt ophørt græsning. Risikoen

for ophørt afgræsning kan således ikke begrunde fortsat gødsknings- eller

sprøjtepraksis, hverken for engarealer eller andre § 3-arealer.

Det skal pointeres, at der mangler kvantitativ viden til en tilbundsgående

besvarelse af Natur- og Landbrugskommissionens spørgsmål som danner

baggrund for dette notat. Særligt mangler der sammenhørende viden om na-

turindhold og gødskning på de direkte gødskede arealer. Ligeledes mangler

en mere tilbundsgående analyse af data indsamlet i LOOP programmet end

det har været muligt at gennemføre ved udarbejdelsen af dette notat.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Referencer

Andersen, D.K., Nygaard, B., Fredshavn, J.R. & Ejrnæs, R. (in press): Cost-

effective assessment of conservation status of fens. Applied Vegetation Sci-

ence.

Bruus M., Andersen H.V., Løfstrøm P., Kjær C., Glasius M., Jensen B.,

Strandberg M., Bak J. Hansen K.M. & Bossi R. 2008. Omfang og effekt af

herbicidafdrift til læhegn. Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen

nr. 120, 2008.

Bak, J., (2012), Tålegrænser for dansk natur, Opdateret landsdækkende kort-

lægning af tålegrænser for dansk natur og overskridelser heraf, Vand og

Jord 19(4): 148 – 151.

Bobbink R, Hettelingh J-P (eds), 2011. Review and revision of empirical criti-

cal loads and dose response relationships. Coordination Centre for Effects,

RIVM, Bilthoven,

www.rivm.nl/cce

Bowman, W.D., Cleveland, C.C., Halada, L., Hresko, J. & Baron, J.S. (2008).

Negative impact of nitrogen deposition on soil buffering capacity. Nature

Geoscience 1: 767 – 770.

Ejrnæs, R., Nygaard, B., Fredshavn, J.R., Nielsen, K.E. & Damgaard, C. 2009:

Terrestriske Naturtyper 2007. NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser,

Aarhus Universitet. 150 s. – Fagligrapport fra DMU nr. 712.

http://www.dmu.dk/Pub/FR712.pdf

Ejrnæs, R. m.fl. (in press): Herbicider I terrestriske vådområder. Herbiciders

forekomst, mængde, spredningsveje og effekter I moser I udvalgte jyske

ådale. Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen, No xxx

Ellermann, T Andersen, V A, Bossi, R, Christensen, J, Løfstrøm, P, Monies, C

Grundahl, L, Geels, C, 2011: Atmosfærisk deposition 2010. NOVANA. Vi-

denskabelig rapport fra DCE nr.2

Fredshavn, J., Nygaard, B & Ejrnæs, R. 2010, Teknisk anvisning til besigtigel-

se af naturarealer omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3.Ver. 1.04. Dan-

marks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, 23 s.

Grant, R., Blicher Mathiesen, G., Grewy Jensen, P., Hansen, B., Thorling, L.,

2010, Landovervågningsoplande 2010, NOVANA, Aarhus Universitet, DCE.

http://kort.arealinfo.dk/

Hasler,B. & Schou, J. (2004). Samfundsøkonomisk analyse af sikringen af na-

turvenlig drift på § 3-arealer og naturskovarealer. Arbejdsrapport fra DMU

nr. 197

Hoffmann, C.C. & Grant, R. (2004). Ophør af omdrift på lavbundsarealer. I:

U. Jørgensen (red.) Muligheder for forbedret kvælstofudnyttelse i marken og

for reduktion af kvælstoftab. Faglig udredning i forbindelse med forberedel-

sen af Vandmiljøplan III. DJF rapport Markbrug no. 103, Danmarks Jord-

brugsforskning, Tjele. S. 180-187.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kreuger, J & Nylin, H. (2006)

http://www.york.ac.uk/media/environment/documents/people/brown/kreuger.pdf

Nielsen, L., Hald, A.B., Buttenschøn, R.M. (2006). Beskyttede ferske enge:

Vegetation, påvirkninger, pleje, naturplanlægning. Skov- og Naturstyrelsen

2006, 87 sider.

Nygaard, B., Ejrnæs, R., Juel, A. & Heidemann, R. (2011). Ændringer i arealet

af beskyttede naturtyper 1995 – 2008 – en stikprøveundersøgelse. Faglig

rapport fra DMU nr. 816. 82 sider.

Strandberg, M. Damgaard, C. Degn, HJ. Bak, JL, Nielsen, KE. (2012a). Evi-

dence for acidification driven ecosystem collapse of Danish Erica tetralix wet

heathland. AMBIO 41(4): 393-401

Strandberg, B., Mathiassen, S.K., Bruus, M., Kjær, C., Damgaard, C., Ander-

sen, H.V., Bossi, R., Løfstrøm, P., Larsen, S.E., Bak. J., Kudsk, P. 2012b. Ef-

fects of herbicides on non-target plants: Howw do effects instandard plant

test relate to effects on natural habitats? Pesticide Research 137, 114 pp.

Strandberg, B., Bruus, M., Damgaard, C., Sørensen, P.B., Strandberg, M.,

Navntoft, S., Nielsen, K.E. 2012c. Indikatorer for biodiversitetsforbedringer i

marknære småbiotoper ved etablering af sprøjtefri randzoner. Bekæmpel-

sesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen, No xxx, 92 pp.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Appendiks 1

Beregninger af omfang af gødnings- og sprøjtemiddelanven-

delse på § 3-arealer

Vi har baseret vurderingerne af omfanget af næringsstofpåvirkningen af de

beskyttede naturtyper på de registreringer af de § 3-arealernes naturtilstand

kommunerne har foretaget siden 2007 efter metoderne i den tekniske anvis-

ning til besigtigelse af naturarealer (Fredshavn m.fl. 2010). I perioden 2007

til 2012 er foretaget en besigtigelse af mere end 60.000 ha med eng, mose,

overdrev, hede og strandeng, svarende til 18 % af det vejledende registrere-

de areal med de fem terrestriske § 3-naturtyper. Som en del af tilstandsvur-

deringen er foretaget en vurdering af omfanget af tydelige landbrugspå-

virkninger (gødskning og sprøjtning).

Besigtiget areal

Sum of Areal

Row Labels

1300 Strandeng

4000 Hede

6200 Overdrev

6400 Eng

7000 Mose

Grand Total

Påvirket areal

1300 Strandeng

4000 Hede

6200 Overdrev

6400 Eng

7000 Mose

Samlet

Andel påvirket (%)

1300 Strandeng

4000 Hede

6200 Overdrev

6400 Eng

7000 Mose

Samlet

Column Labels

1166

721

873

2632

2789

8182

4484

4600

4925

9951

11473

35432

1116

557

1002

2850

3559

9085

478

101

398

1351

910

3239

157

310

835

461

1803

5 Besigtiget areal

538

2919

479

4017

7469

6036

8045

20537

19671

61758

Vejledende

registrering

44086

84635

28058

95196

94440

346415

Andel besigtiget

17%

29%

22%

21%

18%

0% 1‐10 %

10‐25 % 25‐50 % 50‐100 %

55,8

83,7

58,8

50,5

27,9

17,6

15,7

11,3

50,1

69,7

116,1

403,2

142,5

236,3

312,9

2189,0

178,0

159,3

172,7

359,1

454,3

566,8

676,2

3013,1

0,7

0,5

0,6

0,7

0,9

0,7

1,1

0,3

0,9

1,2

0,8

0,9

0,8

0,3

1,4

1,5

0,9

1,1

0,7

0,2

5,0

10,7

1,8

4,9

3,3%

1,2%

7,9%

14,0%

4,4%

7,6 % af § 3 er tydeligt påvirket af

7,60% næringsstoffer og/eller

sprøjtemidler

Overordnet set er 7,6 % påvirket af gødning og eller pesticider. For de ferske

enge er 14 % af arealet tydeligt påvirket. Til sammenligning er der registreret

ringe eller dårlig artstilstand på 62 % af engarealet.

Øverst til venstre er vist fordelingen af de 5 kategorier fordelt på de 5 terre-

striske § 3-typer. Kommunerne har sammenlagt besigtiget og registreret

godt 61.000 ha siden 2007. På godt 8000 ha er ikke registreret påvirknings-

grad og for 35.400 ha er påvirkning lig 0.

Til højre øverst er vist arealerne i den vejledende registrering. Der er sam-

menlagt registreret 18 % af det vejledende registrerede § 3-areal.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Næstnederst er vist det areal, der er påvirket, og nederst er vist andelen af

det registrerede areal med hver naturtype, der er tydeligt påvirket, idet der

er benyttet den gennemsnitlige andel for kategorien på hele det besigtigede

areal.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Appendiks 2

Beregninger baseret på anvendelse af data fra landovervåg-

ningsoplandene i NOVANA (LOOP) fra 2010

Andelen af § 3-arealer, der gødskes og / eller sprøjtes er vurderet ved an-

vendelse af data fra landovervågningsoplandene i NOVANA (LOOP) fra

2010. Undersøgelsen omfatter 3960 ha fordelt på 5 oplande. Der foretages en

årlig digitalisering af markkort og arealanvendelse for oplandene og en de-

taljeret interviewundersøgelse vedr. landbrugsdriften. Andelen af § 3-

beskyttet natur er fundet ved at sammenholde kort for oplandene med den

vejledende registrering af § 3-arealer på kort på Miljøportalen.

Det er antaget at landbrugsdriften i oplandene giver et nogenlunde repræ-

sentativt billede af praksis på landsplan, og at interviewundersøgelsen in-

kluderer hovedparten af gødnings- og pesticidanvendelsen forbundet med

landbrugsdriften i oplandene. Det er imidlertid kun 21 % af det samlede § 3-

areal i oplandene, hvor der er oplysninger om landbrugsdriften, for fersk

eng 30 %, og for mose 11 %. Stikprøvens størrelse giver reelt kun mulighed

for at foretage en vurdering af gødnings- og pesticidanvendelse for fersk eng

og mose. For disse naturtyper er der, for arealerne med interviewoplysnin-

ger, gødningsanvendelse på 20 % af arealet med fersk eng og 16 % af mose-

arealet, og pesticidanvendelse på 5-6 % af arealet for begge naturtyper. Den

gennemsnitlige gødningstildeling udgør 130 kg N ha

-1

år

-1

for de gødede

arealer og det gennemsnitlige behandlingsindeks for pesticidanvendelsen er

0,2. 61 % af pesticidanvendelsen på § 3-arealerne er mod ukrudt, 34 % mod

sygdom.

Der er tre hovedårsager til, at en væsentlig del af § 3-arealer i oplandene ikke

er omfattet af denne undersøgelse: 1) en del af det vejledende registrerede §

3-areal er aktuelt i omdrift, og indgår dermed ikke i undersøgelsen, 2) en del

arealer er offentligt ejet og / eller fredet, og 3) privatejede arealer, der aldrig

indgår i landbrugsdriften, er ikke registreret som markblokke ved digitalise-

ringen af landovervågningsoplandene. Det kan følgelig forventes at der er

væsentlig mindre anvendelse af gødning og pesticider på den del af arealet

uden interviewoplysninger sammenlignet med arealet med interviewoplys-

ninger. Omvendt omfatter undersøgelsen kun et enkelt år, og en del af § 3-

arealet kan udmærket være i en driftsform, hvor arealerne ikke gødskes

hvert år.

En samlet vurdering af gødnings- og pesticidanvendelsen på § 3-arealerne

på baggrund af et års data fra landovervågningsprogrammet er, at 10 – 30 %

af arealet med fersk eng, og omkring det halve for mose, aktuelt berøres af

gødnings- og pesticidanvendelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Appendiks 3

Oversigt over nitrattilførsel til 10 udvalgte lavbundsarealer (eng og mose),

hvor nitratholdigt grundvand tilføres området og en varierende andel fjer-

nes ved denitrifikation som er en bakteriel omdannelse af nitrat til luftfor-

migt kvælstof eller lattergas der sker under iltfrie forhold (efter Hoffmann

og Grant, 2004).

Lokalitet

Stevns å, eng

Rabis bæk, eng

Gjern å: A, eng

Gjern å: B, mose (1993)

Gjern å: B, mose (5 års målinger)

Gjern å: C, eng (5 års målinger)

Gjern å: D, eng (5 års målinger)

Gjern å: E, eng *

Brede å, Storskala enge (63 ha)

Gudenåens Kilder, Storskala enge (57 ha)

N-tilførsel som nitrat (NO

)

(Kg NO

-N ha

-1

år

-1

)

711

209

2165

1112

564

410

130

Procentuel fjernelse

ved denitrifikation

100

Andel der ikke fjernes

(Kg NO

-N ha

-1

år

-1

)

313

* hertil kommer et bidrag på 52,7 kg N ha

-1

år

-1

fra oversvømmelse.