Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-4601-00438
Den 26. november 2014
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 29. oktober 2014 stillet følgende spørgsmål
nr. 49 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Villum Christensen (LA).
Spørgsmål nr. 49 (alm. del)
Ministeren bedes kommentere artiklen ”Tidligere ansat: Miljøministeriet vildleder
og fusker med pesticid-statistik” bragt på www.maskinbladet.dk den 27. oktober
2014, og herunder specifikt forholde sig til, hvorvidt det er korrekt;
- at man ikke tester de samme steder, for at kunne spore en udvikling i
pesticidkoncentrationen, men i stedet borer nye steder for at finde pesticidrester.-
- at der er mulighed for at misinformere offentligheden, når man alene tæller
antallet af fund, og ikke fortæller, om de ligger under grænseværdierne.
- at man ikke fortæller om antallet af områder, hvor der ikke findes
pesticidforekomster for derefter at regne gennemsnit på det.
- at man i sine analyser ikke fokuserer eksplicit på koncentration af pesticider og
udviklingen heraf, som loven foreskriver.
Svar
For en generel kommentar til artiklen henvises til svar på spørgsmål nr 38 (alm
del). Jeg har forelagt de specifikke spørgsmål for Naturstyrelsen, som oplyser
nedenstående:
”I forbindelse med spørgsmålet: - at man ikke tester de samme steder, for at kunne
spore en udvikling i pesticidkoncentrationen, men i stedet borer nye steder for at
finde pesticidrester, skal det oplyses, at vandrammedirektivet foreskriver, at
grundvandsovervågningen skal give et overblik over grundvandets kemiske
tilstand. Overvågningen skal således efter direktivet kunne registrere langsigtede
menneskeskabte tendenser til stigning i forekomsten af forurenede stoffer.
Prøvetagningsstrategien er derfor i overensstemmelse med kravene i
vandrammedirektivet tilrettelagt således, at man måler oftere i de boringer, hvor
man har fundet forurenende stoffer, så man kan se en udvikling i koncentrationen
af stofferne over tid.
I boringer, hvor der ikke eller kun sjældent og i lave koncentrationer findes
forurening, nedsættes målefrekvensen.
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk