Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del
Offentligt
1492140_0001.png
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har i brev af 9. januar 2015 stillet mig følgende
spørgsmål 44 alm. del, stillet efter ønske fra Steen Gade (SF), som jeg hermed skal
besvare.
Spørgsmål 44
"Vil ministeren – i forlængelse af regeringens "National strategi for cyber- og
informationssikkerhed" fra december 2014 – sende udvalget en beskrivelse af
omfanget af og formen på de kendte "angreb" inden for den danske energisektor?"
Svar
Som det fremgår af den ovennævnte nationale strategi for cyber- og
informationssikkerhed, er udefrakommende cyberangreb mod digitale systemer over
en kortere årrække blevet mere udbredte og avancerede. Det er derfor, regeringen
har udarbejdet en national strategi på området.
Der forekommer konstant mindre angreb i form af virusangreb og malware – også
inden for energisektoren. Men ministeriet er ikke bekendt med væsentlige, større
angreb inden for den danske energisektor.
Ministeren
2. februar 2015
J nr. 2015-80
Med venlig hilsen
Rasmus Helveg Petersen