Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
9. februar 2015
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 204 (Alm. del – § 7.
Finansministeriet) af 20. januar 2015
Spørgsmål
Vil ministeren opdatere tabel 1 i svaret på FIU alm. del – spørgsmål 349 (2013-
2014) med tal for kommunernes budgetter for 2015? I den opdaterede tabel bedes
ministeren desuden angive aftaler og budgetter uden løftet på 1 mia. kr. til
ældreområdet, der følger af Finansloven for 2014. Dette løft bedes angivet i en
separat række, da det ikke indgår i det kommunale udgiftsloft jf. svar på FIU alm.
del – spørgsmål 333 (2013-14). Tilsvarende for puljer og ekstrabevillinger, der
følger af Finansloven for 2015.
Svar
Der henvises til svaret på Finansudvalgets spørgsmål nr. 349 alm. del (2013-2014)
for en beskrivelse af den kommunale økonomi fra 2011-2015 og baggrunden
herfor.
Nedenfor er tabel 1 fra svaret på Finansudvalgets spørgsmål nr. 349 opdateret
med kommunernes budgetter for 2015 samt med separat angivelse af løft af den
kommunale service, som indgår i det statslige udgiftsloft,
jf. tabel 1.
Med finansloven for 2014 er afsat et varigt løft på 1 mia. kr. til en styrkelse af
ældreområdet. Endvidere er der med finansloven for 2015 afsat 250 mio. kr. fra
2015 og frem til mere pædagogisk personale i dagtilbud, 75 mio. kr. i 2015 og 150
mio. kr. fra 2016 og frem til udbredelsen af klippekort til ekstra ugentligt
hjemmebesøg i ældreplejen samt 25 mio. kr. i 2015-2017 til en styrket indsats for
inklusion i folkeskolen.
Disse løft indgår ikke i de kommunale serviceudgifter (netto), idet midlerne ligger
under det statslige udgiftsloft (delloft for drift) og fordeles som et driftstilskud
efter ansøgning.
Endvidere løftes kommunernes sundhedsindsats som følge af regeringens
Sundhedsstrategi og Aftale om finansloven for 2015, hvor kommunerne vil få del
i kronikersatsningen på samlet knap 1,5 mia. kr. frem mod 2018.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk