Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
UUI Alm.del Bilag 52
Offentligt
1484606_0001.png
RÅDET FOR
DEN EUROPÆISKE UNION
Bruxelles, den 24. juni 2013 (25.06)
(OR. en)
11491/13
COHOM 133
COPS 250
PESC 774
FREMP 91
NOTE
fra:
dato:
Tidl. dok. nr.:
Vedr.:
Rådet
24. juni 2013
10963/13 COHOM 117 COPS 231 PESC 698 FREMP 83
EU's retningslinjer om fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed
Rådet vedtog den 24. juni 2013 EU's retningslinjer om fremme og beskyttelse af religions- og
trosfrihed, jf. bilaget.
________________________
11491/13
DG C 2B
jb/JB/pfw/PFW/gj
DA
1
 UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 52: Materiale fra høring den 12. november 2014 om religionsfrihed og forfulgte kristne
1484606_0002.png
EU's retningslinjer
om fremme og beskyttelse af
religions- og trosfrihed
I.
A.
1.
Indledning
Begrundelse for indsatsen
Retten til tanke-, samvittigheds-, religions- eller trosfrihed
1
, der almindeligvis omtales som
retten til religions- og trosfrihed, er en grundlæggende rettighed for ethvert menneske. Som en
universel menneskerettighed sikrer religions- og trosfrihed respekten for mangfoldighed. Fri
udøvelse heraf bidrager direkte til demokrati, udvikling, retsstatsforhold, fred og stabilitet.
Krænkelser af religions- og trosfriheden kan forværre intolerance og udgør ofte de første indikatorer
for potentiel vold og konflikter.
2.
Alle personer har ret til at give udtryk for deres religion eller tro alene eller sammen med
andre, offentligt eller privat, ved gudsdyrkelse, udførelse af rituelle handlinger, overholdelse af
religiøse sædvaner og undervisning uden frygt for trusler, diskrimination, vold eller angreb.
Personer, der ændrer eller afsværger deres religion eller tro, og personer, der nærer ikketeistiske
eller ateistiske overbevisninger, bør ligeledes beskyttes ligesom personer, der ikke bekender sig til
nogen religion eller tro.
3.
Krænkelser af religions- og trosfriheden, der begås af både statslige og ikkestatslige aktører,
er udbredte og komplekse, og de berører mennesker i alle dele af verden, inklusive Europa.
1
Jf. artikel 18 i FN's menneskerettighedserklæring og artikel 18 i den internationale konvention
om borgerlige og politiske rettigheder.
jb/JB/pfw/PFW/gj
11491/13
DG C 2B
DA
2
 UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 52: Materiale fra høring den 12. november 2014 om religionsfrihed og forfulgte kristne
1484606_0003.png
B.
4.
Formål og anvendelsesområde
I forbindelse med fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed følger EU princippet om
alle menneskerettigheders universelle, udelelige, indbyrdes forbundne og indbyrdes afhængige
karakter, hvad enten det er civile, politiske, økonomiske, sociale eller kulturelle rettigheder.
5.
I overensstemmelse med de universelle og europæiske menneskerettighedsstandarder
2
forpligter EU og dets medlemsstater sig til at respektere, beskytte og fremme religions- og
trosfrihed inden for deres grænser.
6.
Med disse retningslinjer bekræfter EU på ny, at det er fast besluttet på at fremme religions- og
trosfrihed i sin eksterne menneskerettighedspolitik som en rettighed, der kan udøves af alle, hvor
som helst, på grundlag af principperne om lighed, ikkeforskelsbehandling og universalitet. Gennem
sine eksterne politikinstrumenter agter EU at bidrage til at forebygge og tackle krænkelser af denne
rettighed på en rettidig, konsekvent og sammenhængende måde.
7.
EU fokuserer i den forbindelse på den enkeltes ret til at tro eller ikke at tro og til alene eller
sammen med andre frit at kunne give udtryk for sin tro. EU overvejer ikke fordelene ved de
forskellige religioner eller trosretninger, eller mangel herpå, men sikrer, at retten til at tro eller ikke
at tro håndhæves. EU er upartisk og tilslutter sig ikke en bestemt religion eller tro.
8.
I retningslinjerne forklares det, hvad der forstås ved internationale
menneskerettighedsstandarder for religions- og trosfrihed, og der udstikkes klare politiske linjer
rettet mod embedsmænd i EU's institutioner og medlemsstater, som skal anvendes i kontakter med
tredjelande samt internationale organisationer og organisationer i civilsamfundet. De indeholder
også praktisk vejledning til embedsmænd om, hvordan de skal forsøge at forebygge krænkelser af
religions- og trosfriheden, analysere sager og reagere effektivt på krænkelser, hvor de end måtte
forekomme, for at fremme og beskytte religions- og trosfrihed i EU's optræden udadtil.
2
I Europa er religions- og trosfrihed navnlig beskyttet i medfør af artikel 9 i den europæiske
menneskerettighedskonvention og artikel 10 i EU's charter om grundlæggende rettigheder. I
bilaget findes der en ikkeudtømmende liste over internationale normer og standarder.
jb/JB/pfw/PFW/gj
11491/13
DG C 2B
DA
3
 UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 52: Materiale fra høring den 12. november 2014 om religionsfrihed og forfulgte kristne
1484606_0004.png
C.
9.
Definitioner
Religions- og trosfrihed er omhandlet i artikel 18 i henholdsvis FN's
menneskerettighedserklæring og den internationale konvention om borgerlige og politiske
rettigheder, der bør læses i lyset af FN's Menneskerettighedskomités generelle bemærkning nr. 22.
I international ret indgår der to komponenter i retten til religions- og trosfrihed:
(a)
(b)
frihed til at bekende sig til eller antage (hvilket omfatter retten til at ændre) en religion
frihed til at give udtryk for sin religion eller tro alene eller sammen med andre,
eller tro efter eget valg og
offentligt eller privat, ved gudsdyrkelse, udførelse af rituelle handlinger, overholdelse af
religiøse sædvaner og undervisning.
10.
I overensstemmelse med disse bestemmelser har EU mindet om, at
"alle personer har lige ret
til tanke-, samvittigheds-, religions- og trosfrihed. Det er en grundlæggende frihedsrettighed, der
omfatter alle religioner og trosretninger, herunder dem, der ikke traditionelt har været praktiseret i
et givet land, overbevisninger tilhørende religiøse mindretal samt ikketeistiske og ateistiske
overbevisninger. Friheden indebærer også ret til af egen fri vilje at vælge, ændre eller afsværge sin
religion eller tro."
3
--
11.
Retten til at bekende sig til en religion, at have en tro eller ikke at tro
Teistiske, ikketeistiske og ateistiske overbevisninger samt retten til ikke at bekende sig til
nogen religion eller tro er beskyttet i medfør af artikel 18 i den internationale konvention om
borgerlige og politiske rettigheder
4
. Termerne "tro" og "religion" skal fortolkes bredt, og
anvendelse af artiklen bør ikke begrænses til traditionelle religioner eller til religioner og
trosretninger med institutionelle karakteristika eller religiøse sædvaner svarende til dem, der findes i
de traditionelle religioner. Stater bør ikke begrænse friheden til at have en hvilken som helst
religion eller tro. Tvang med henblik på ændring, afsværgelse eller afsløring af en persons religion
eller tro er ligeledes forbudt.
3
4
Council Conclusions on Freedom of religion or belief; 16 November 2009.
Jf. generel bemærkning nr. 22.
jb/JB/pfw/PFW/gj
11491/13
DG C 2B
DA
4
 UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 52: Materiale fra høring den 12. november 2014 om religionsfrihed og forfulgte kristne
1484606_0005.png
12.
At have eller ikke have en religion eller tro er en absolut rettighed og må ikke under nogen
omstændigheder begrænses
5
.
--
13.
Retten til at give udtryk for sin religion eller tro
I artikel 18 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder anerkendes
personers ret til at "give udtryk for" deres religion eller tro alene eller sammen med andre, både
offentligt og privat. Denne frihed til at give udtryk for sin religion eller tro, f.eks. ved gudsdyrkelse,
udførelse af rituelle handlinger, overholdelse af religiøse sædvaner og undervisning, omfatter
"potentielt
en bred vifte af handlinger"
6
, hvis tætte og direkte forbindelse til en religion eller tro skal
undersøges i hvert enkelt tilfælde.
14.
I modsætning til friheden til at bekende sig til en religion, at have en tro eller ikke at tro kan
friheden til at give udtryk for sin religion eller tro underkastes begrænsninger, men kun "sådanne
begrænsninger, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige af hensyn til den offentlige sikkerhed,
orden, sundhed eller sædelighed eller andres grundlæggende rettigheder og friheder"
7
. Disse
begrænsninger skal være i overensstemmelse med internationale standarder og skal fortolkes
snævert. Begrænsninger af andre årsager, f.eks. statens sikkerhed, er ikke tilladt. På baggrund af
artikel 18, stk. 3, i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og som
uddybet i en generel bemærkning nr. 22 skal begrænsninger opfylde følgende kriterier: De skal
være fastsat ved lov; de må ikke anvendes på en måde, der sætter de rettigheder, der garanteres i
artikel 18, ud af kraft; de må kun anvendes til de formål, med henblik på hvilke de er foreskrevet, i
direkte forbindelse med og i forhold til det specifikke behov, med henblik på hvilket de blev
udformet; og de må ikke pålægges med forskelsbehandling for øje eller anvendes på en
diskriminerende måde. Hvis begrænsninger begrundes ud fra et behov for at beskytte den offentlige
sædelighed, skal sådanne begrænsninger bygge på principper, der ikke udelukkende hidhører fra en
enkelt tradition, da sædelighedsbegrebet hidhører fra mange sociale, filosofiske og religiøse
traditioner. Derudover skal sådanne begrænsninger fortolkes i lyset af menneskerettighedernes
universelle karakter og princippet om ikkeforskelsbehandling
8
.
5
6
7
8
Ikke engang i en offentlig nødstilstand – jf. artikel 4, stk. 2, i den internationale konvention
om borgerlige og politiske rettigheder.
Jf. de vejledende eksempler i punkt 4 i generel bemærkning nr. 22.
Jf. artikel 18, stk. 3, i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder.
Jf. generel bemærkning nr. 34.
jb/JB/pfw/PFW/gj
11491/13
DG C 2B
DA
5
 UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 52: Materiale fra høring den 12. november 2014 om religionsfrihed og forfulgte kristne
1484606_0006.png
II.
A.
Operationelle retningslinjer
Grundlæggende principper for indsatsen
15.
EU's indsats med hensyn til religions- og trosfrihed vil bygge på følgende overordnede
principper:
1. Religions- og trosfrihedens universelle karakter
16.
Alle personer har lige ret til tanke-, samvittigheds-, religions- og trosfrihed
9
. Det er en,
universel menneskeret, som skal beskyttes overalt og for alle
10
, uanset hvem de er, hvor de bor, og
hvad de tror eller ikke tror på.
17.
Religions- og trosfrihedens universelle karakter bygger på verdenserklæringen om
menneskerettigheder og internationale traktater
11
, f.eks. den internationale konvention om
borgerlige og politiske rettigheder. Der kan eventuelt også henvises til regionale
menneskerettighedstraktater
12
, i det omfang de er i overensstemmelse med den internationale
konvention om borgerlige og politiske rettigheder.
2. Religions- og trosfrihed er en individuel rettighed, der kan udøves sammen med andre
18.
Religions- og trosfrihed beskytter det enkelte menneskes ret til at tro eller at have en ateistisk
eller ikketeistisk overbevisning og til at ændre religion eller tro. Den beskytter ikke en religion eller
en tro som sådan. Religions- og trosfrihed gælder for enkeltpersoner som rettighedshavere, der kan
udøve denne rettighed enten alene eller sammen med andre, offentligt eller privat. Udøvelse heraf
kan dermed også have et kollektivt aspekt.
9
10
11
12
Rådets konklusioner af 16. november 2009 om religions- og trosfrihed.
Rådets konklusioner af 21. februar 2011 om intolerance, diskrimination og vold på grundlag
af religion eller tro.
Jf. den ikkeudtømmende liste over relevante traktater og erklæringer i bilaget til disse
retningslinjer.
Det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder, den amerikanske
menneskerettighedskonvention, det reviderede arabiske menneskerettighedscharter og den
europæiske menneskerettighedskonvention.
jb/JB/pfw/PFW/gj
11491/13
DG C 2B
DA
6
 UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 52: Materiale fra høring den 12. november 2014 om religionsfrihed og forfulgte kristne
1484606_0007.png
19.
Dette omfatter fællesskabers ret til at foretage
"handlinger, der udgør en integrerende del af
religiøse gruppers grundlæggende sædvaner"
13
. Disse rettigheder omfatter, men er ikke begrænset
til, status som juridisk person og ikkeindblanding i interne anliggender, herunder retten til at oprette
og opretholde frit tilgængelige gudsdyrkelses- eller samlingssteder, frihed til at vælge og uddanne
ledere samt retten til at udøve sociale, kulturelle, uddannelsesrelaterede og velgørende aktiviteter.
20.
Der er ingen rettigheder, der kun gælder for personer, som har en bestemt religion eller tro:
Alle rettigheder, hvad enten de vedrører frihed til at tro eller give udtryk for sin religion eller tro, er
universelle og skal respekteres uden forskelsbehandling.
3. Staters primære rolle i forbindelse med at sikre religions- og trosfrihed
21.
Staters skal sikre, at deres retssystemer giver tilstrækkelige og effektive garantier for tanke-,
samvittigheds-, religions- og trosfrihed for alle, at garantierne gælder på hele deres område uden
undtagelse eller forskel, og at disse bestemmelser håndhæves korrekt.
22.
Stater har en primær forpligtelse til at beskytte alle enkeltpersoner, der bor på deres område,
og som er underlagt deres jurisdiktion, herunder personer, der bekender sig til ikketeistiske eller
ateistiske trosretninger, personer, der tilhører mindretal
14
, og oprindelige folk
15
, og til at beskytte
deres rettigheder. Stater skal behandle alle enkeltpersoner lige uden forskelsbehandling på grundlag
af deres religion eller tro
16
.
23.
Stater skal indføre effektive foranstaltninger til at forebygge eller sanktionere krænkelser af
religions- og trosfriheden, når de forekommer, og sikre ansvarliggørelse.
13
14
15
16
Jf. punkt 4 i generel bemærkning nr. 22.
Jf. artikel 27 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, hvor der
specifikt henvises til religiøse mindretal, og artikel 2 i FN's erklæring 47/135 om
rettighederne for personer, der tilhører mindretal.
Jf. artikel 11 og 12 i FN's erklæring 61/295 om oprindelige folks rettigheder.
Jf. artikel 26 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder.
jb/JB/pfw/PFW/gj
11491/13
DG C 2B
DA
7
 UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 52: Materiale fra høring den 12. november 2014 om religionsfrihed og forfulgte kristne
1484606_0008.png
24.
Derudover har parterne i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder
en forpligtelse til at forbyde enhver offentlig tilskyndelse til religiøst had, som udgør et incitament
til forskelsbehandling, fjendtlighed eller vold
17
. Stater bør fordømme alle voldshandlinger og
retsforfølge gerningsmændene.
4. Sammenhæng med forsvar af andre menneskerettigheder og andre EU-
retningslinjer om menneskerettigheder
25.
Religions- og trosfrihed er uløseligt forbundet med menings- og ytringsfrihed, forsamlings-
og foreningsfrihed samt andre menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, som alle
bidrager til at opbygge pluralistiske, tolerante og demokratiske samfund. At give udtryk for religiøs
eller ikkereligiøs tro eller for en holdning til en religion eller tro er også beskyttet af retten til
menings- og ytringsfrihed, der er omhandlet i artikel 19 i den internationale konvention om
borgerlige og politiske rettigheder.
26.
Visse sædvaner, der forbindes med tilkendegivelse af en religion eller tro, eller opfattes som
sådan, kan udgøre krænkelser af internationale menneskerettighedsstandarder. Af og til påberåbes
retten til religions- og trosfrihed for at retfærdiggøre sådanne krænkelser. EU er kraftig modstander
af en sådan retfærdiggørelse og fastholder sit tilsagn om at sikre solid beskyttelse og fremme af
religions- og trosfrihed i alle dele af verden. Krænkelser berører ofte kvinder, religiøse mindretal og
enkeltpersoner på grundlag af deres seksuelle orientering eller kønsidentitet.
27.
Ved håndtering af mulige krænkelser vil der blive gjort brug af eksisterende EU-retningslinjer
om menneskerettigheder, især retningslinjerne for fremme og beskyttelse af børns rettigheder,
vedrørende vold mod kvinder og piger og bekæmpelse af alle former for diskrimination mod dem,
vedrørende menneskerettighedsforkæmpere, vedrørende tortur og dødsstraf samt de EU-
retningslinjer om udøvelse af menneskerettigheder for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner
og interseksuelle og om ytringsfrihed online og offline.
17
Artikel 20, stk. 2, i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder; et
sådant forbud blev gennemført i EU-lovgivningen ved EU's rammeafgørelse om bekæmpelse
af racisme og fremmedhad fra 2008, i henhold til hvilken medlemsstaterne ved hjælp af
sanktioner, der har afskrækkende virkning, skal straffe offentlig tilskyndelse til vold eller had
rettet mod en gruppe af personer eller et medlem af en sådan gruppe, der er defineret ud fra
især religion eller tro.
jb/JB/pfw/PFW/gj
11491/13
DG C 2B
DA
8
 UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 52: Materiale fra høring den 12. november 2014 om religionsfrihed og forfulgte kristne
1484606_0009.png
B.
Prioriterede indsatsområder
28.
Når EU beskæftiger sig med religions- og trosfrihed, vil det rette særlig opmærksomhed på
følgende emner, som alle er lige vigtige:
1. Vold
29.
Stater har en forpligtelse til at garantere beskyttelse af menneskerettighederne og til at udvise
fornøden omhu for at forebygge, efterforske og straffe voldshandlinger mod personer på grundlag af
deres religion eller tro. Vold eller trussel om vold – f.eks. drab, henrettelse, forsvinden, tortur,
seksuel vold, bortførelse samt umenneskelig eller nedværdigende behandling – er udbredte
fænomener, der kræver handling. Sådanne former for vold kan begås af statslige eller ikkestatslige
aktører på grundlag af målpersonens reelle eller formodede religion eller tro eller på grundlag af
gerningsmandens religiøse eller trosbaserede/ideologiske grundprincipper.
30.
EU vil:
a.
offentligt fordømme henrettelse af eller drab på enkeltpersoner og andre alvorlige
voldshandlinger, der begås på grundlag af religion eller tro. EU vil også overveje
yderligere sanktioner, hvis det er relevant
b.
kræve øjeblikkelig ansvarliggørelse af statslige eller ikkestatslige gerningsmænd, der
har begået sådanne former for vold, og følge den retlige procedure for at sikre, at der
opnås retfærdighed
c.
på det kraftigste opfordre stater og andre indflydelsesrige aktører i et samfund, hvad
enten de er religiøse eller ej, til at give udtryk for deres afstandtagen fra voldshandlinger
og offentligt fordømme sådanne handlinger på højeste niveau, især i tilfælde, hvor
embedsmænd aktivt opfordrer til eller tolererer angreb på enkeltpersoner eller samfund
og ejendom, herunder gudsdyrkelses- eller samlingssteder eller historiske religiøse
steder
d.
protestere, når statslige embedsmænd eller indflydelsesrige ikkestatslige aktører spreder
provokerende budskaber om personer, der bekender sig til en bestemt religion eller
andre trosretninger, herunder teistiske, ikketeistiske eller ateistiske overbevisninger
særlig når de åbent tilskynder til eller retfærdiggør vold mod dem
11491/13
DG C 2B
jb/JB/pfw/PFW/gj
DA
9
 UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 52: Materiale fra høring den 12. november 2014 om religionsfrihed og forfulgte kristne
1484606_0010.png
e.
kræve national vedtagelse af love, der forbyder offentlig tilskyndelse til religiøst had,
som udgør et incitament til forskelsbehandling, fjendtlighed eller vold (artikel 20, stk. 2,
i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder)
f.
konsekvent fordømme al vold mod kvinder og piger, herunder æresdrab,
kønslemlæstelse af piger/kvinder, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber samt vold
mod personer på grundlag af deres seksuelle orientering eller kønsidentitet, inklusive
situationer, hvor vold begås under påskud af et religiøst påbud eller en religiøs sædvane.
EU vil fremme initiativer, herunder lovgivning, til at forebygge og gøre sådanne former
for vold kriminel.
2. Ytringsfrihed
31.
Religions- og trosfrihed og ytringsfrihed er indbyrdes afhængige, indbyrdes forbundne og
gensidigt forstærkende rettigheder, der beskytter alle mennesker – ikke religioner eller trosretninger
i sig selv – og som også beskytter retten til at udtrykke holdninger til en hvilken som helst eller alle
religioner og trosretninger. Censur og begrænsninger i forbindelse med udgivelse og distribution af
litteratur eller med websteder, der omhandler religion eller tro, er almindelige krænkelser af begge
disse frihedsrettigheder og hindrer enkeltpersoner og samfund i at udøve deres religion eller tro.
Begrænsninger i retten til at udtrykke holdninger til religion eller tro er en kilde til stor sårbarhed
for personer, der tilhører religiøse eller trosbaserede mindretal, men påvirker også flertal, ikke
mindst personer, der har utraditionelle religiøse holdninger. Samlet set spiller religions- og
trosfrihed og ytringsfrihed en vigtig rolle i kampen mod alle former for intolerance og
forskelsbehandling på grundlag af religion eller tro.
32.
I tilfælde af at der trues med eller begås vold eller indføres begrænsninger i forbindelse med
retten til at udtrykke holdninger til religion eller tro, vil EU følge følgende principper:
a.
Når der ytres kritiske kommentarer om religioner eller trosretninger, og sådanne
ytringer opfattes af tilhængerne som værende så krænkende, at de kan resultere i, at der begås
vold mod eller af tilhængerne, vil EU:
11491/13
DG C 2B
jb/JB/pfw/PFW/gj
DA
10
 UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 52: Materiale fra høring den 12. november 2014 om religionsfrihed og forfulgte kristne
1484606_0011.png
o
hvis det er indlysende, at disse ytringer udgør hadefulde udtalelser, dvs. at de
falder ind under det snævre anvendelsesområde for artikel 20, stk. 2, i den
internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder (der forbyder al
tilskyndelse til religiøst had, som udgør et incitament til forskelsbehandling,
fjendtlighed eller vold), fordømme dem og kræve, at de efterforskes og
retsforfølges af en uafhængig dommer
o
hvis disse ytringer ikke når det niveau af tilskyndelse, der forbydes i artikel 20 i
den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, og dermed
udgør en udøvelse af ytringsfriheden:
i.
ii.
modsætte sig opfordringer til eller forsøg på at gøre sådanne ytringer
kriminelle
individuelt eller sammen med stater eller regionale organisationer bestræbe
sig på at udsende erklæringer, der opfordrer til ikke at begå vold, og
fordømme al vold, der begås som reaktion på sådanne ytringer
iii.
opfordre stater og andre indflydelsesrige aktører, hvad enten de er religiøse
eller ikkereligiøse, til at udtale sig og indgå i en konstruktiv offentlig debat
om, hvad de opfatter som krænkende ytringer, og samtidig fordømme alle
former for vold
iv.
minde om, at den mest effektive måde at bekæmpe en formodet krænkelse
af udøvelsen af ytringsfriheden på er selv at bruge ytringsfriheden.
Ytringsfrihed finder anvendelse såvel online som offline
18
. Nye former for
medier samt informations- og kommunikationsteknologi giver dem, der
føler sig krænket af kritik eller fornægtelse af deres religion eller tro,
redskaber til øjeblikkeligt at udøve deres ret til genmæle
o
under alle omstændigheder minde om, når det er relevant, at retten til religions- og
trosfrihed som fastsat i de relevante internationale standarder ikke omfatter retten
til at have en religion eller en tro, der er fri for kritik eller latterliggørelse
19
.
b.
Når EU konfronteres med begrænsninger i ytringsfriheden i en religions eller en tros
navn, vil det:
18
19
Jf. FN's Menneskerettighedsråds resolution 20/8.
Jf. punkt 19 i konklusionerne i Rabathandlingsplanen af 5. oktober 2012 om opildning til had.
jb/JB/pfw/PFW/gj
11491/13
DG C 2B
DA
11
 UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 52: Materiale fra høring den 12. november 2014 om religionsfrihed og forfulgte kristne
1484606_0012.png
o
minde om, at begrænsninger i ytringsfriheden kun må forekomme, hvis de er
fastsat ved lov og er nødvendige for at beskytte andres rettigheder eller omdømme
eller for at beskytte statens sikkerhed eller den offentlige orden (ordre
public),
sundhed eller sædelighed
20
, og at det ikke er tilladt at begrænse religions- og
trosfriheden af hensyn til statens sikkerhed
21
o
forsvare det forhold, at udveksling af oplysninger om religioner og trosretninger
og fremførelse af argumenter om sådanne spørgsmål er beskyttet i henhold til
international ret, forudsat at en sådan fremførelse af argumenter hverken er
tvangspræget eller udgør en hindring for andres frihed
o
ved alle givne lejligheder minde om, at love, der kriminaliserer blasfemi, udgør en
begrænsning af ytringsfriheden vedrørende religiøse eller andre trosretninger; at
de ofte anvendes til at forfølge, mishandle eller true personer, der tilhører religiøse
eller andre mindretal, og at de kan have en alvorlig hæmmende virkning på
ytringsfriheden og religions- og trosfriheden; og anbefale, at sådanne forseelser
afkriminaliseres
o
o
på det kraftigste tale imod brugen af dødsstraf, fysisk afstraffelse eller
frihedsberøvelse som sanktioner for blasfemi
minde om, at international menneskerettighedslovgivning beskytter
enkeltpersoner, ikke religion eller tro som sådan. Beskyttelse af en religion eller
tro må ikke påberåbes for at retfærdiggøre eller tolerere en begrænsning eller
krænkelse af en menneskerettighed, der udøves af enkeltpersoner alene eller
sammen med andre.
3.
33.
Fremme af respekten for mangfoldighed og tolerance
Fremme af religiøs tolerance, respekt for mangfoldighed og gensidig forståelse er af største
betydning for at skabe et miljø, der begunstiger alle menneskers fulde nydelse af religions- og
trosfriheden.
20
21
Artikel 19, stk. 3, i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder.
Artikel 18, stk. 3, i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder. Jf.
ligeledes generel bemærkning nr. 22 og 34.
jb/JB/pfw/PFW/gj
11491/13
DG C 2B
DA
12
 UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 52: Materiale fra høring den 12. november 2014 om religionsfrihed og forfulgte kristne
1484606_0013.png
34.
EU vil:
a.
opfordre stater og andre indflydelsesrige aktører, hvad enten de er religiøse eller
ikkereligiøse, til at afstå fra at fremme interreligiøse spændinger, enten ved lov eller i
praksis, at støtte relevante initiativer, der fremmer en atmosfære af respekt og tolerance
mellem alle personer, uanset deres religion eller tro, og at afdramatisere de spændinger,
der opstår
b.
opfordre stater til gennem uddannelsessystemet og ved andre midler at fremme
respekten for mangfoldighed og gensidig forståelse ved at tilskynde til et bredere
kendskab til den religiøse og trosmæssige mangfoldighed inden for deres jurisdiktion
c.
gøre brug af alle de redskaber, der står til rådighed, herunder finansielle instrumenter,
for at fremme en kultur med gensidig respekt, mangfoldighed, tolerance, dialog og fred
og om nødvendigt samarbejde med regionale og internationale organisationer med
henblik herpå.
4.
Forskelsbehandling
35.
Stater har pligt til at beskytte alle personer inden for deres jurisdiktion mod direkte og
indirekte forskelsbehandling på grundlag af religion eller tro uanset de begrundelser, der gives for
en sådan forskelsbehandling. Dette omfatter pligt til at ophæve diskriminerende lovgivning,
gennemføre lovgivning, der beskytter religions- og trosfrihed, og bringe officiel praksis, der
forårsager forskelsbehandling, til ophør samt at beskytte mennesker mod forskelsbehandling, der
udøves af statslige og andre indflydelsesrige aktører, hvad enten de er religiøs eller ikkereligiøse.
36.
Trosretninger eller sædvaner, der er eller hævdes at være traditionelle, bruges ofte til
retfærdiggøre forskelsbehandling eller tvang på grundlag af religion eller tro. Eksempler på dette
omfatter, at kvinder nægtes adgang til beskæftigelse eller uddannelse, at brude bortføres, samt
tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber eller kønslemlæstelse af piger/kvinder. Samfund har ikke
ret til at krænke de rettigheder, der tilkommer samfundets enkelte medlemmer. Alle enkeltpersoner,
herunder kvinder og piger, har ret til en religion eller tro efter eget valg, herunder til ikke at have en
religion eller tro. Det er også nødvendigt at rette opmærksomheden mod forskelsbehandling af
etniske grupper, af enkeltpersoner på grundlag af deres seksuelle orientering eller kønsidentitet og
af tilhængere af visse doktrinære fortolkninger.
11491/13
DG C 2B
jb/JB/pfw/PFW/gj
DA
13
 UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 52: Materiale fra høring den 12. november 2014 om religionsfrihed og forfulgte kristne
1484606_0014.png
37.
EU vil:
a.
fordømme og gøre en passende indsats (demarcher, offentlige erklæringer, støtte til
organisationer i civilsamfundet og menneskerettighedsforkæmpere osv.) overfor alle
former for intolerance og forskelsbehandling rettet mod personer på grund af deres
religion eller tro, hvilket er i modstrid med retten til lighed og ikkeforskelsbehandling i
forbindelse med udøvelse af menneskerettighederne (artikel 2 og 26 i den internationale
konvention om borgerlige og politiske rettigheder og artikel 2 i den internationale
konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder)
b.
foretage en demarche, når en stats forfatningsmæssige og retlige bestemmelser fremmer,
tilskynder til eller tillader en sådan forskelsbehandling. EU vil tilbyde sin tekniske
bistand til at hjælpe med at bringe sådanne bestemmelser i overensstemmelse med de
internationale retlige forpligtelser
c.
sætte særligt fokus på sædvaner og lovgivning, der forskelsbehandler kvinder, børn og
migranter på grundlag af religion eller tro, herunder forskelsbehandling i forbindelse
med og nægtelse af adgang til uddannelse, tvang i forbindelse med at bære religiøse
symboler, beskæftigelse, deltagelse i det offentlige liv, ulige familierettigheder,
erhvervelse af statsborgerskab, fri bevægelighed og bopælsændring, mangel på upartisk
retspleje, ejendomsrettigheder mv.
d.
støtte internationale, statslige og ikkestatslige aktører i deres bestræbelser på at oplyse
den brede befolkning om internationale retsstandarder og om de destruktive virkninger
af forskelsbehandling for ofrene og trivslen i samfundet generelt
5.
Skifte eller afsværge en religion eller tro
38.
Begrænsninger i den absolutte ret til at skifte eller afsværge religion eller tro er blandt de mest
almindelige krænkelser af religions- og trosfriheden
22
. Disse begrænsninger kan få alvorlige
konsekvenser for konvertitter og enkeltpersoner, der afsværger deres religion eller tro, og deres
familier, både på grund af statslige handlinger (f.eks. fængsling, tab af forældreret, arveløsgørelse
og tab af ejendomsrettigheder) og på grund af voldshandlinger, der begås af ikkestatslige aktører,
såsom æresdrab.
22
Jf. i denne forbindelse rapport A/67/603 af 13. august 2012 fra FN's særlige rapportør om
religions- og trosfrihed til FN's Generalforsamling.
jb/JB/pfw/PFW/gj
11491/13
DG C 2B
DA
14
 UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 52: Materiale fra høring den 12. november 2014 om religionsfrihed og forfulgte kristne
1484606_0015.png
39.
EU vil:
•
opfordre stater til at ophæve retlige bestemmelser, der straffer eller forskelsbehandler
enkeltpersoner for at afsværge eller skifte religion eller tro eller for at opmuntre andre til
at skifte religion eller tro, navnlig hvis tilfælde af frafald, kætteri eller omvendelse kan
straffes med dødsstraf eller med lange fængselsstraffe
23
•
fordømme brug af tvangsforanstaltninger mod enkeltpersoner i forbindelse med deres
valg eller udøvelse af religion eller tro. Stater skal på upartisk vis træffe foranstaltninger
mod tvang i forbindelse med religion eller tro.
6. Tilkendegivelse af religion eller tro
40.
Enkeltpersoner har ret til selv at beslutte, hvorvidt og hvordan de ønsker at give udtryk for
deres religion eller tro. Begrænsninger i denne frihed skal fortolkes snævert
24
. Tilkendegivelse af en
religion eller tro kan antage mange former. Dette omfatter børns ret til at få kendskab til deres
forældres trosretning/tro og forældres ret til at undervise deres børn i deres religions eller tros
grundprincipper. Det omfatter også ret til på fredelig vis at dele sin religion eller tro med andre uden
noget krav om godkendelse fra staten eller et andet religiøst samfund. Enhver begrænsning af
religions- eller trosfriheden, herunder med hensyn til gudsdyrkelsessteder og statslig registrering af
religiøse grupper eller trossamfund, må kun ske undtagelsesvist og i overensstemmelse med
internationale standarder.
41.
Begrænsninger, der ofte foretages af stater, omfatter at nægte religiøse samfund og
trossamfund status som juridisk person, at nægte adgang til gudsdyrkelses- eller samlingssteder og
begravelse, straf for uregistreret religiøs aktivitet i form af overdrevne bøder eller fængselsstraffe
eller krav om, at børn fra religiøse eller trosbaserede mindretal skal modtage
konfessionsundervisning i flertallets trosretning. Flere stater anerkender ikke retten til
militærnægtelse af samvittighedsgrunde som led i den legitime udøvelse af religions- og
trosfriheden, som følger af artikel 18 i den internationale konvention om borgerlige og politiske
rettigheder
25
. Overtrædelser, der begås af ikkestatslige aktører, omfatter ødelæggelse af
gudsdyrkelsessteder, krænkelse af gravsteder, tvungen overholdelse af religiøse normer og
23
24
25
Jf. EU-retningslinjerne vedrørende dødsstraf, del III, dokument med minimumsstandarder.
Jf. uddybningen om begrænsninger i afsnittet "Definitioner" i disse retningslinjer.
Jf. generel bemærkning nr. 22.
jb/JB/pfw/PFW/gj
11491/13
DG C 2B
DA
15
 UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 52: Materiale fra høring den 12. november 2014 om religionsfrihed og forfulgte kristne
1484606_0016.png
voldshandlinger.
11491/13
DG C 2B
jb/JB/pfw/PFW/gj
DA
16
 UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 52: Materiale fra høring den 12. november 2014 om religionsfrihed og forfulgte kristne
1484606_0017.png
42.
EU vil:
a.
anfægte forsøg på gøre udøvelse af menneskerettigheder betinget af statslig tilladelse,
f.eks. gennem obligatorisk registrering af religiøse grupper eller trossamfund og/eller
forbud mod uregistreret religiøs aktivitet
b.
skride til handling, når krav om registrering af religiøse eller trosbaserede organisationer
bruges som middel til at udøve statslig kontrol snarere end for at lette udøvelsen af
religions- og trosfrihed
c.
tilskynde stater til at sikre beskyttelse af steder med religiøs arv og
gudsdyrkelsessteder
26
, især når de mennesker, der samles på disse steder, udsættes for
trusler. I tilfælde af hærværk mod eller krænkelse eller ødelæggelse af religiøse steder
vil EU's og medlemsstaternes missioner bestræbe sig på at besøge stederne og henlede
offentlighedens opmærksomhed på ødelæggelsen og dens konsekvenser
d.
skride ind, når ejendom, der benyttes til gudsdyrkelse, uberettiget konfiskeres, eller når
mennesker forhindres i at benytte ejendommen på den måde, som den på legitim vis
havde til formål
e.
skride til handling, når religiøse grupper eller trossamfund og deres institutioner eller
organisationer i forbindelse med deres interne anliggender pålægges en overdreven
administrativ byrde eller regelbyrde for at forhindre tilkendegivelser af religions- eller
trosfrihed sammen med andre, offentligt eller privat
27
, og udøvelse af de dermed
forbundne frihedsrettigheder forsamling og fredelig forening
f.
fordømme lovgivning, der fastsætter diskriminerende behandling af personer eller
grupper, der tilhører forskellige religioner og trosretninger, samt diskriminerende
anvendelse af lovgivning, der af navn er neutral, på sådanne personer og grupper
g.
opfordre stater til at respektere retten til militærnægtelse af samvittighedsgrunde på
grundlag af religion eller tro og til at give mulighed for en alternativ tjeneste af
ikkekampmæssig eller civil karakter.
26
27
Jf. den fælles erklæring fra FN-eksperter af 24. september 2012 om ødelæggelse af kulturelle
og religiøse steder: en krænkelse af menneskerettighederne.
Jf. generel bemærkning nr. 22, punkt 4.
jb/JB/pfw/PFW/gj
11491/13
DG C 2B
DA
17
 UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 52: Materiale fra høring den 12. november 2014 om religionsfrihed og forfulgte kristne
1484606_0018.png
7.
43.
Støtte til og beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere, herunder enkeltsager
I overensstemmelse med EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere vil
EU fremme respekten for og anerkendelsen af det arbejde, som menneskerettighedsforkæmpere
udfører på vegne af religiøse grupper, filosofiske, konfessionsløse organisationer eller andre
organisationer i civilsamfundet
28
.
44.
EU vil reagere på krænkelser af retten til religions- og trosfrihed, hvad enten de begås af
statslige eller ikkestatslige aktører, som berører bestemte enkeltpersoner, gennem demarcher,
erklæringer og andre handlinger – herunder ved at tage specifikke sager op under politiske dialoger
– i overensstemmelse med
EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere.
45.
Embedsmænd fra EU eller medlemsstaterne vil overvære og følge retssager mod personer, der
retsforfølges for at udøve deres ret til religions- og trosfrihed. Embedsmændene fra EU eller
medlemsstaterne vil gøre den størst mulige indsats for at besøge sådanne frihedsberøvede eller
fængslede personer.
8.
46.
Støtte til og samarbejde med civilsamfundet
EU vil tydeliggøre sin fulde støtte til civilsamfundets bestræbelser på at fremme religions- og
trosfrihed. EU og dets medlemsstater vil, når det er relevant, fortsat stille finansiel støtte til rådighed
for ikkestatslige organisationer, der arbejder for religions- eller trosfrihed. EU vil fremme
synligheden af lokale organisationer, der arbejder med religions- eller trosfrihed, ved at være vært
for eller støtte offentlige begivenheder om dette spørgsmål med særlig vægt på at inddrage
forskellige religiøse grupper og trossamfund. EU vil regelmæssigt høre civilsamfundet, herunder
religiøse sammenslutninger og konfessionsløse og filosofiske organisationer, om, hvordan EU kan
fremme retten til religions- og trosfrihed i sine eksterne menneskerettighedspolitikker, og om
enkeltstående sager.
28
Jf. EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere.
jb/JB/pfw/PFW/gj
11491/13
DG C 2B
DA
18
 UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 52: Materiale fra høring den 12. november 2014 om religionsfrihed og forfulgte kristne
1484606_0019.png
C.
Redskaber
1.
Overvågning, vurdering og indberetning
47.
EU-missioner (EU-delegationer og medlemsstaternes ambassader og konsulater) udgør et
centralt led i forbindelse med tidlig varsling. EU-missioner vil i samarbejde med relevante FSFP-
missioner overvåge respekten for religions- og trosfrihed i tredjelande og vil identificere og
indberette om bekymringsvækkende situationer (herunder enkeltsager og systemiske spørgsmål)
med udgangspunkt i tilgængelige kilder i og uden for landet, inklusive civilsamfundet, således at
EU kan træffe øjeblikkelige og passende foranstaltninger. Indberetninger fra EU-delegationer bør
behandles i de relevante rådsgrupper og, når det er relevant, Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske
Komité (PSC) for at fastlægge en passende reaktion.
48.
Gennem sin lokale tilstedeværelse og kapaciteterne i hovedsædet vil EU:
a.
overvåge og vurdere situationen med hensyn til religions- og trosfrihed på landeplan for
at identificere fremskridt eller bekymringsvækkende forhold i tråd med de prioriteter og
emner, der er omfattet af disse retningslinjer
b.
opretholde kontakt til de parter, der er berørt af krænkelser eller konflikter, lokale og
regionale myndigheder, lokale og internationale organisationer i civilsamfundet,
herunder kvindeorganisationer, menneskerettighedsforkæmpere samt religiøse grupper
og trossamfund for at være fuldt underrettet og ajourført om specifikke situationer,
herunder om enkeltsager, systemiske spørgsmål og konfliktrelaterede aspekter. I disse
kontakter vil EU rette opmærksomheden på grupper inden for samme religion eller
trossystem og kvinder og unge
c.
indarbejde en analyse af situationen med hensyn til religions- og trosfrihed, herunder
tilfælde af krænkelser, i landestrategier for menneskerettigheder og periodiske
indberetninger og redegøre for eventuelle planlagte tiltag (f.eks. anmodninger til en stats
myndigheder, påpegelse af spørgsmålet i politiske dialoger og finansiering) og tiltag,
der er iværksat som reaktion på krænkelser
d.
e.
sikre opfølgning og indberetning af enkeltsager og systemiske spørgsmål
behandle religions- og trosfrihed i EU's årsberetning om menneskerettigheder.
11491/13
DG C 2B
jb/JB/pfw/PFW/gj
DA
19
 UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 52: Materiale fra høring den 12. november 2014 om religionsfrihed og forfulgte kristne
1484606_0020.png
2.
49.
Demarcher og offentligt diplomati
EU vil tage religions- og trosfrihed op i de relevante kontakter på højt plan, herunder med den
højtstående repræsentant/næstformanden, EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder og
delegationschefer.
50.
Når det er relevant, vil EU foretage demarcher eller udsende offentlige erklæringer både som
forebyggelse af og reaktion på alvorlige krænkelser af religions- og trosfriheden, f.eks. henrettelser,
udenretlige henrettelser, uretfærdige retssager, udbrud af religiøst motiveret vold og voldelige
angreb. EU vil også overveje at udsende erklæringer for at fremhæve positiv udvikling med hensyn
til fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed.
3. Politiske dialoger
51.
I politiske dialoger med partnerlande og regionale organisationer vil EU opfordre partnerlande
til at tiltræde og gennemføre relevante internationale instrumenter, især den internationale
konvention om borgerlige og politiske rettigheder, og til at ophæve forbehold med hensyn til disse
instrumenter; det vil opfordre partnerlande til at inddrage FN's særlige
menneskerettighedsprocedurer, navnlig den særlige rapportør for religions- og trosfrihed, og til at
acceptere og gennemføre FN's henstillinger, herunder fra de traktatovervågende organer og den
universelle regelmæssige gennemgang. Når det er relevant, vil EU behandle systemiske spørgsmål
og enkeltsager og opfordre partnerlande til at foretage lovgivningsmæssige ændringer for at sikre
enkeltpersoners lighed for loven med hensyn til religions- og trosfrihed.
52.
EU vil benytte sig af politiske dialoger for at opfordre til samarbejde og koordinering for at
fremme religions- og trosfrihed i multilaterale fora og vil støtte formidling af bedste praksis på
regionalt plan.
11491/13
DG C 2B
jb/JB/pfw/PFW/gj
DA
20
 UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 52: Materiale fra høring den 12. november 2014 om religionsfrihed og forfulgte kristne
1484606_0021.png
4. EU- og medlemsstatsbesøg
53.
EU vil sikre, at EU-institutioner og medlemsstater, der besøger tredjelande, er fuldt ud
orienteret om situationen med hensyn til religions- og trosfrihed. Sådanne besøg vil, når det
relevant, tage de prioriteter og emner, der er omfattet af disse retningslinjer, op med de lokale
modparter og mødes med menneskerettighedsforkæmpere.
5. Anvendelse af eksterne finansielle instrumenter
54.
Religions- og trosfrihed vil fortsat være en af prioriteterne i Det Europæiske Instrument for
Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR), herunder gennem støtte til
menneskerettighedsforkæmperes projekter og bistand til enkeltpersoner, der er i akut fare. Andre
geografiske og tematiske EU-støtteinstrumenter vil også blive anvendt, når det er relevant, til at
fremme religions- og trosfrihed i samarbejde med partnerlande. Der vil blive sat fokus på
kapacitetsopbygning og uddannelsesprojekter i mægling i forbindelse med forebyggelse eller
løsning af vold og konflikter på baggrund af religion eller tro
29
.
55.
EU-delegationer kan støtte projekter i civilsamfundet om religions- og trosfrihed under de
landebaserede støtteordninger. Menneskerettighedsprojekter med større mulighed for fremme af
menneskerettigheder, bekæmpelse af forskelsbehandling, rettigheder for personer, der tilhører
mindretal, og oprindelige folk, respekt for mangfoldighed, tolerance og interkulturel forståelse samt
behandling af de grundlæggende årsager til konflikter og bekæmpelse af straffrihed vil også bidrage
til at beskytte retten til religions- og trosfrihed.
56.
Medlemsstaterne, EU-Udenrigstjenesten og Kommissionens tjenestegrene vil, når det er
relevant, udveksle oplysninger om projekter, der støttes i tredjelande, vedrørende religions- og
trosfrihed for at give mulighed for bedre koordinering og effektiv anvendelse af ressourcerne.
29
Jf. ligeledes EU's koncept for styrkelse af EU's mæglings- og dialogkapaciteter (2009).
jb/JB/pfw/PFW/gj
11491/13
DG C 2B
DA
21
 UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 52: Materiale fra høring den 12. november 2014 om religionsfrihed og forfulgte kristne
1484606_0022.png
57.
EU vil tage hensyn til krænkelser af religions- og trosfriheden, når det træffer afgørelse om
passende tiltag i henhold til menneskerettighedsklausuler i aftaler med tredjelande, herunder
eventuel suspension af samarbejdet, navnlig hvad angår finansiel bistand.
6. Fremme af religions- og trosfrihed i internationale fora
58.
EU vil sikre, at religions- og trosfrihed fortsat har en fremtrædende plads på FN's dagsorden,
der er kendetegnet ved en stærk menneskerettighedstilgang, og at FN fortsat reagerer kraftigt på
krænkelser af religions- og trosfriheden og skrider til handling over for intolerance og vold på
grundlag af religion eller tro.
59.
EU vil fortsat arbejde aktivt i FN for at sikre stærk støtte på tværs af regionerne til fremme og
forsvar af religions- og trosfriheden, mandatet til den særlige rapportør for religions- og trosfrihed
samt gennemførelsen af de relevante FN-resolutioner på området.
60.
EU vil desuden engagere sig i bekæmpelse af alle former for intolerance og
forskelsbehandling på grund af religion eller tro og i gennemførelse af de relevante FN-resolutioner
på området samt i initiativer med henblik på interkulturel og interreligiøs dialog i en ånd af
åbenhed, engagement og gensidig forståelse, herunder inden for rammerne af UNESCO, FN's
Alliance af Civilisationer, Anna Lindh-fonden og Istanbulprocessen.
61.
EU ser denne indsats som et supplement til fuldstændig og effektiv fremme af retten til
religions- og trosfrihed, og gennem sit engagement vil EU stræbe efter konsekvent at henvise til
religions- og trosfrihed og fastholde et menneskerettighedsfokus, der bygger på universelle
standarder for religions- og trosfrihed, ytringsfrihed og andre grundlæggende frihedsrettigheder, i
alle tekster. Religiøs tolerance samt interkulturel og interreligiøs dialog skal fremmes i et
menneskerettighedsperspektiv med henblik på at sikre, at religions- og trosfriheden, ytringsfriheden
og andre menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder respekteres.
11491/13
DG C 2B
jb/JB/pfw/PFW/gj
DA
22
 UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 52: Materiale fra høring den 12. november 2014 om religionsfrihed og forfulgte kristne
1484606_0023.png
62.
EU vil fortsat samarbejde med FN's eksisterende mekanismer til tidlig varsling, herunder
vedrørende vold på grund af religion eller tro, og vil opfordre til udveksling af bedste praksis.
63.
EU's medlemsstater vil, når det er relevant, sætte fokus på religions- og trosfrihed i FN's
Menneskerettighedsråds universelle regelmæssige gennemgang. Gennemførelsen af henstillinger,
der er accepteret af den stat, som er under gennemgang, vil blive overvåget og støttet efter behov.
64.
EU vil desuden bygge på indholdet af FN-resolutionerne om religions- og trosfrihed samt de
relevante konklusioner fra FN's traktatovervågende organer og henstillingerne fra de særlige
rapportører i sit bilaterale samarbejde med partnerlande.
65. EU vil fremme initiativer på OSCE- og Europarådsniveau og bidrage til en bedre gennemførelse
af forpligtelserne inden for religions- og trosfrihed. Der vil blive arrangeret regelmæssige
udvekslinger med disse organisationer. Der vil blive lagt særlig vægt på samarbejde med lande, der
er medlem af OSCE eller Europarådet, men ikke af EU.
66.
EU vil styrke sit samarbejde med andre regionale organisationer og regionale
menneskerettighedsmekanismer i hele verden om fremme og beskyttelse af religions- og
trosfriheden.
7. Uddannelse
67.
EU-Udenrigstjenesten vil i samråd med medlemsstaterne og i samarbejde med civilsamfundet,
herunder kirker og religiøse sammenslutninger samt filosofiske og konfessionsløse organisationer,
udvikle uddannelsesmateriale til personale på stedet og i hovedsæderne. Materialet vil blive stillet
til rådighed for medlemsstaterne og EU-institutionerne. Uddannelsen vil være praktisk anlagt med
fokus på at sætte EU-missionerne i stand til effektivt at anvende EU's analyse- og
rapporteringsværktøjer med henblik på at fremhæve EU's tematiske prioriteter og imødegå
krænkelser.
11491/13
DG C 2B
jb/JB/pfw/PFW/gj
DA
23
 UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 52: Materiale fra høring den 12. november 2014 om religionsfrihed og forfulgte kristne
1484606_0024.png
III.
Gennemførelse og evaluering
68.
EU vil yderligere styrke sit samarbejde med kontoret for FN's højkommissær for
menneskerettigheder og FN's særlige rapportør for religions- og trosfrihed. EU vil indgå i en dialog
med internationale organisationer om religions- og trosfrihed. EU vil styrke sin udveksling med
regionale ekspertorganer om religions- og trosfrihed, såsom Europarådet (herunder
Venedigkommissionen) og Kontoret for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder
(ODIHR) i Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE), og med relevante
regionale og nationale organer, der har til opgave at fremme og beskytte religions- og trosfriheden.
69.
Rådets Menneskerettighedsgruppe (COHOM) og dens taskforce vedrørende religions- og
trosfrihed vil støtte gennemførelsen af retningslinjerne, idet geografiske arbejdsgrupper i Rådet
inddrages, når det er relevant. De vil udarbejde yderligere vejledning om tiltag i forbindelse med
EU-missioner, navnlig for så vidt angår systemiske spørgsmål og individuelle tilfælde. De vil
vedtage dokumenter med strategier for nøglespørgsmål og aktuelle emner, når det er relevant.
70.
COHOM vil evaluere gennemførelsen af disse retningslinjer efter en periode på tre år, bl.a. på
grundlag af rapporter fra missionscheferne og efter at have hørt civilsamfundet og relevante
akademiske eksperter. Ved høring af civilsamfundet bør menneskerettighedsforkæmpere og ngo'er,
herunder nationale og internationale menneskerettigheds- og kvindeorganisationer, inddrages.
Denne høring vil omfatte kirker og religiøse sammenslutninger samt filosofiske og konfessionsløse
organisationer inden for rammerne af den åbne, gennemsigtige og regelmæssige dialog, der føres i
henhold til artikel 17 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
71.
Der vil være regelmæssig udveksling af synspunkter med de relevante udvalg, underudvalg og
arbejdsgrupper i Europa-Parlamentet om gennemførelsen, evalueringen og revisionen af disse
retningslinjer.
---
11491/13
DG C 2B
jb/JB/pfw/PFW/gj
DA
24
 UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 52: Materiale fra høring den 12. november 2014 om religionsfrihed og forfulgte kristne
1484606_0025.png
BILAG
Ikkeudtømmende liste over internationale normer, standarder og principper, som
EU kan gøre gældende eller anvende i sine kontakter med tredjelande.
De Forenede Nationer
Traktater:
1948 – Konvention om forebyggelse af og straf for folkedrab
Artikel iI – Definition af "folkedrab"
1951 – Konvention om flygtninges retsstilling
Artikel 1 – Bestemmelse af udtrykket "flygtning"
Artikel 3 – Forskelsfri behandling
Artikel 4 – Religion
Artikel 33 – Forbud mod udvisning eller afvisning
1954 –
Konvention om statsløse personers retsstilling
Artikel 3 og 4
1966 –
International konvention om borgerlige og politiske rettigheder
Artikel 2, 4,18, 20, 24, 26 og 27
1966 –
International konvention om afskaffelse af racediskrimination
Artikel 5
1966 –
International konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder
Artikel 2 og 13
1979 – Konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder
Artikel 2
1989 –
FN's konvention om barnets rettigheder
Artikel 2, 14, 20, 29 og 30
Erklæringer:
1948 –
Verdenserklæringen om menneskerettigheder
Artikel 2, 16, 18 og 26
1981 –
Erklæring om afskaffelse af alle former for intolerance og forskelsbehandling på grundlag
af religion og tro 1986 – Erklæring om retten til udvikling
Artikel 6
1992 – Erklæring vedrørende rettigheder for personer, der tilhører nationale eller etniske, religiøse
og sproglige minoriteter
2007 – FN's erklæring om oprindelige folks rettigheder
Generelle bemærkninger:
1993 –
Menneskerettighedskomitéen
–
generel bemærkning nr. 22: Ret til at tænke frit og til
samvittigheds- og religionsfrihed (artikel 18)
1994 – Menneskerettighedskomitéen – generel bemærkning nr. 23: Mindretals rettigheder
(artikel 27)
2011 – Menneskerettighedskomitéen – generel bemærkning nr. 34: Menings- og ytringsfrihed
(artikel 19)
11491/13
DG C 2B
jb/JB/pfw/PFW/gj
DA
25
 UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 52: Materiale fra høring den 12. november 2014 om religionsfrihed og forfulgte kristne
1484606_0026.png
Regionale standarder
Det bør bemærkes, at nogle regionale standarder yder begrænset eller utilstrækkelig beskyttelse af
religions- og trosfriheden i forhold til internationale standarder. EU-personale bør være
opmærksomt på sådanne begrænsninger ved henvisning til disse traktater.
Europarådet
1950 – Konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder
Artikel 9 – Ret til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed
Artikel 10
1952 – Protokol nr. 1 (til ovenstående)
Artikel 14 – Forbud mod diskriminering
Artikel 2 – Ret til uddannelse
2000 – Protokol nr. 12 (til ovenstående)
Artikel 1 – Generelt forbud mod diskrimination
1995 – Rammekonvention om beskyttelse af nationale mindretal
Artikel 4, stk. 1, artikel 5, 6, 7, 8, 12 og 17
2006 – Kommentar vedrørende uddannelse ("Commentary on Education") (under ovenstående)
1997 – Europæisk konvention om statsborgerret
Artikel 5 – Ikkediskrimination
2006 – Europarådets konvention om undgåelse af statsløshed ved statssuccession
Artikel 4 – Ikkediskrimination
2011 – Europarådets konvention om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i
hjemmet
Artikel 4, 12, 32, 37, 38 og 42
2000 – ECRI's generelle henstilling nr. 5: Bekæmpelse af intolerance og diskrimination over for
muslimer
2002 – ECRI's generelle henstilling nr. 7: National lovgivning til bekæmpelse af racisme og
racediskrimination
2004 – ECRI's generelle henstilling nr. 9: Bekæmpelse af antisemitisme
2004 – Europarådets Venedigkommission/OSCE's retningslinjer for revision af lovgivning
vedrørende religion eller tro ("Guidelines for Review of Legislation Pertaining to Religion or
Belief")
Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE)
Helsingforsslutakten, 1975 – kurv 1, princip 7
Slutdokument fra CSCE-opfølgningskonferencen i Wien, 1989 – artikel 11, 13, 16, 17, 19, 20, 32,
59, 63 og 68
1989 – Wiendokumentet – princip 13, 16 og 17
2004 – Europarådets Venedigkommission/OSCE's retningslinjer for revision af lovgivning
vedrørende religion eller tro ("Guidelines for Review of Legislation Pertaining to Religion or
Belief")
2007 – OSCE – Toledoprincipperne for undervisning i religion og tro i offentlige skoler ("Toledo
principles on teaching about religions and beliefs in public schools") – udarbejdet af ODIHR's
rådgivende råd af eksperter i religions- og trosfrihed
11491/13
DG C 2B
jb/JB/pfw/PFW/gj
DA
26
 UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 52: Materiale fra høring den 12. november 2014 om religionsfrihed og forfulgte kristne
1484606_0027.png
Organisationen af Amerikanske Stater (OAS)
1969 – Den amerikanske menneskerettighedskonvention ("San José-pagten", Costa Rica)
Artikel 1 – Pligt til at respektere rettigheder
Artikel 12 – Samvittigheds- og religionsfrihed
Artikel 13 – Straf for tilskyndelse til religiøst had
Artikel 16 – Foreningsfrihed
Artikel 22 – Fri bevægelighed og opholdsret
1988 – Tillægsprotokol til den amerikanske menneskerettighedskonvention vedrørende økonomiske,
sociale og kulturelle rettigheder ("San Salvador-protokollen")
Artikel 3 – Forpligtelse vedrørende ikkeforskelsbehandling
1994 – Den interamerikanske konvention om forebyggelse, retsforfølgning og udryddelse af vold
mod kvinder ("Belém do Pará-konventionen")
Artikel 4
Den Afrikanske Union (AU)
1969 – Konventionen om specifikke aspekter af flygtningeproblemerne i Afrika
Artikel iV – Ikkeforskelsbehandling
1981 – Det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder
Artikel 2 og 8
1990 – Det afrikanske charter om børns rettigheder og velfærd
Artikel 1 – Deltagende staters forpligtelser
Artikel 3 – Ikkeforskelsbehandling
Artikel 9 – Ret til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed
Artikel 11 – Uddannelse
Artikel 25 – Adskillelse fra forældre
Artikel 26 – Beskyttelse mod forskelsbehandling
Den Arabiske Liga
2004 – Det arabiske menneskerettighedscharter
Artikel 3, 4, 25, 30 og 34
ASEAN
2012 – ASEAN-menneskerettighedserklæringen
Artikel 22
Commonwealth
2013 – Menneskerettighedschartret
Afsnit IV – Tolerance, respekt og forståelse
11491/13
DG C 2B
jb/JB/pfw/PFW/gj
DA
27
 UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 52: Materiale fra høring den 12. november 2014 om religionsfrihed og forfulgte kristne
1484606_0028.png
Den Europæiske Union og medlemsstaterne
Traktaten om Den Europæiske Union
Artikel 6
Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Artikel 11
Artikel 17
2000 – Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder
Artikel 10 – Ret til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed
Artikel 14 – Ret til uddannelse
Artikel 21 – Ikkeforskelsbehandling
Artikel 22 – Kulturel, religiøs og sproglig mangfoldighed
2006 – EU's direktiv om ligebehandling
2008 – EU's rammeafgørelse om bekæmpelse af racisme og fremmedhad
2009 – Rådets konklusioner af 16. november 2009 om religions- og trosfrihed
2011 – Rådets konklusioner af 21. februar 2011 om intolerance, diskrimination og vold på
grundlag af religion eller tro
2011 – Rådets konklusioner af 20. juni 2011 om konfliktforebyggelse
2009 – EU's koncept for styrkelse af EU's mæglings- og dialogkapaciteter
2009 – Religions- og trosfrihed – hvordan Ministeriet for Udenrigs- og Commonwealthspørgsmål
kan bidrage til at fremme respekt for denne menneskerettighed (Det Forenede Kongeriges
værktøjssæt vedrørende religions- og trosfrihed)
________________________
11491/13
DG C 2B
jb/JB/pfw/PFW/gj
DA
28