PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
SAU Alm.del Bilag 7
Offentligt

Enhed

INTOKO, Interna-

tional Økonomi

Sagsbehandler

DEPTLK

Koordineret med

Samlenotat til SAU til ECOFIN 14. oktober 2014

Tiltag til fremme af investeringer i EU

Udveksling af synspunkter

KOM(2014) 168

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og

Erhvervs- og Vækstministeriet

Kommissionens meddelelse om forskning og innovation som kilde

til fornyet vækst

- Udveksling af synspunkter

KOM(2014) 339

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Opfølgning på IMF- og G20-møder i Washington den 9.-11. okto-

ber 2014

- Information fra Formandskabet og Kommissionen

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Forberedelse af DER den 23.-24. oktober 2014

- Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Kreditinstitutters bidrag til afviklingsfonde

- Status

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og

Erhvervs- og Vækstministeriet

Obligatorisk automatisk udveksling af skatteoplysninger

- Politisk aftale

KOM(2013) 348

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og

Skatteministeriet

Energibeskatningsdirektivet

- Orienterende debat

KOM(2011) 169

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og

Skatteministeriet

Irlands førtidsindfrielse af IMF-lån

Sagsnr.

2014 - 15920

Doknr.

141085

Versionsnr.

Dato

14-10-2014

Udgået

Side 3

Side 7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 14.

oktober 2014, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt

rådsmøde med henblik på vedtagelse.

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 6: Obligatorisk automatisk udveksling af skatteoplysninger

KOM(2013) 348

Resumé

Kommissionen fremsatte den 12. juni 2013 et forslag om ændring af direktiv

2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet. På ECOFIN den

10. oktober 2014 ventes ændringsforslaget inklusiv efterfølgende justeringer at blive

drøftet med henblik på at opnå en politisk aftale.

Forslaget udvider anvendelsesområdet for automatisk udveksling af oplysninger om

betalinger mv. fra finansielle institutter i et EU-land til modtagere i et andet EU-land,

således at der skabes grundlag for, at flere indtægtstyper omfattes af obligatorisk au-

tomatisk informationsudveksling. Forslaget består overordnet af to elementer. 1) fi-

nansielle institutter i alle EU-lande skal indberette oplysninger til skattemyndighederne

i deres eget land om betalinger mv. til personer i andre EU-lande. 2) disse oplysninger

sendes automatisk videre til skattemyndighederne i personernes hjemlande.

Siden Kommissionen fremsatte sit ændringsforslag den 12. juni 2013 har EU-landene

på teknisk niveau forhandlet om et revideret ændringsforslag mhp. at sikre, at dette

forslag sammen med de vedtagne ændringer til rentebeskatningsdirektivet

(KOM(2008) 727) skaber en EU-ramme om den styrkede automatiske informationsud-

veksling, der samtidig sikrer overensstemmelse med den globale OECD standard for

automatisk informationsudveksling.

Baggrund

Ændringer af direktivet om administrativt samarbejde skal ses i sammenhæng med

det store arbejde der foregår på både europæisk og globalt plan med automatisk in-

formationsudveksling mhp. håndhævelse af nationale skatteregler og at bekæmpe

skatteunddragelse og skattely. Et af de centrale spørgsmål er derfor at sikre

én

euro-

pæisk standard, som er i overensstemmelse med den globale standard. Se vedlagte

bilag for en sammenstilling af de forskellige initiativer.

Globalt

Globalt, herunder i G8 og G20, er der bred opbakning til øget automatisk informati-

onsudveksling. OECD offentliggjorde den 13. februar 2014 en global standard for au-

tomatisk udveksling af oplysninger om finansielle konti, der fik G20-ledernes støtte

den 23. februar 2014. Efterfølgende har OECD udført det tekniske arbejde med ud-

vikling af modellen, og den 21. juli 2014 offentliggjorde OECD den endelige standard.

G20 godkendte den 21. september 2014 herefter formelt OECD standarden. I denne

forbindelse har G20-medlemmerne tilkendegivet, at de vil begynde automatisk ud-

veksling af oplysninger mellem hinanden og med andre lande i 2017 for 2016 eller

udgangen af 2018, afhængigt af gennemførelse af den nødvendige nationale lovgiv-

ning.

Den globale standard har i høj grad overlap med

USA’s bilaterale FATCA-aftaler

(Foreign Account Tax Compliance Act).

USA har indgået og er i gang med at indgå

sådanne aftaler om automatisk informationsudveksling med en række lande på globalt

plan, herunder også skattely. Danmark og USA har indgået en såkaldt FATCA-aftale,

så Danmark og USA gensidigt kan sende oplysninger til henholdsvis de amerikanske

og danske skattemyndigheder. I takt med at andre EU-lande indgår samme bilaterale

aftaler med USA, har mange EU-lande lagt vægt på, at alle EU-lande foretager auto-

matisk informationsudveksling mellem hinanden i samme omfang, som de foretager

automatisk informationsudveksling med USA.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fem EU-lande (Frankrig, Italien, Spanien, Tyskland og UK) tog initiativ til, at automa-

tisk udveksling af oplysninger om finansielle konti, baseret på FATCA-aftalerne, skal

være ny international standard (sammen med den nuværende standard om informati-

onsudveksling efter anmodning). På ECOFIN den 14. maj 2013 blev der vedtaget to

erklæringer om femlande-initiativet. Den ene, støttet af nu 26 EU medlemsstater og i

alt 47 jurisdiktioner, herunder Danmark, udtrykker støtte til initiativet til at udvikle en

global standard for udvidet automatisk informationsudveksling. Den anden erklæring,

udarbejdet af Danmark, Finland og Sverige, lægger vægt på, at den interne europæi-

ske informationsudveksling baseres på en EU-ramme. De nævnte 26 EU medlemssta-

ter og i alt 46 jurisdiktioner globalt (det såkaldte Early Adopters Initiative) har tilkende-

givet, at de vil begynde automatisk udveksling efter den nye OECD model fra 1. januar

2016 således, at der udveksles automatisk information første gang for 2016 i 2017.

DER opfordrede på sit møde den 22. maj 2013 til hurtigt fremskridt og opfordrede til

udvidet anvendelse af automatisk informationsudveksling både på EU-niveau og glo-

balt niveau med henblik på at bekæmpe skattesvig, skatteunddragelse og aggressiv

skatteplanlægning. Kommissionen fremlagde herefter den 12. juni 2013 sit forslag om

ændring af direktivet om administrativt samarbejde med henblik på at udvide omfanget

af automatisk informationsudveksling.

Både af hensyn til de finansielle institutter, der vil få nye eller udvidede indberetnings-

pligter, og af hensyn til skattemyndighederne i deltagerlandene er det vigtigt, at der

kun indføres én fælles global standard, som skal være gældende, uanset hvilket land

eller område der skal modtage eller afgive oplysningerne.

For at opnå én fælles standard har det været af stor vigtighed, at standarden har væ-

ret udviklet i et tæt samarbejde mellem EU og OECD. EU har i sine forhandlinger om

ændringer af direktivet og timingen heraf derfor også søgt at sikre overensstemmelse

med den globale udvikling på området. DER opfordrede således den 21. marts 2014

Rådet til at sikre, at EU-retten med vedtagelsen af direktivet inden udgangen af 2014

er fuldt ud på linje med den nye globale standard. Siden Kommissionen fremsatte sit

oprindelige ændringsforslag den 12. juni 2013 har EU-landene på teknisk niveau for-

handlet om, at revidere ændringsforslaget således, at det sammen med de vedtagne

ændringer til rentebeskatningsdirektivet (KOM(2008) 727) skaber en EU-ramme om

den styrkede automatiske informationsudveksling, der samtidig sikrer overensstem-

melse med den globale OECD standard for automatisk informationsudveksling.

Indhold

Automatisk informationsudveksling indebærer systematisk overførsel hvert år af op-

lysninger om betalinger som f.eks. løn, pension, renter, udbytte osv. fra betalere i et

land til modtagere i et andet land. Betaleren, fx en bank, giver sine skattemyndigheder

oplysning om hver betaling med angivelse af beløbets art og størrelse samt modta-

gers identitet, og oplysningerne sendes videre til skattemyndighederne i modtagerens

bopælsland, så oplysningerne kan indgå ved bopælslandets beskatning.

Det nuværende direktiv om administrativt samarbejde (direktiv 2011/16/EU) medfører,

at EU-landene skal foretage automatisk informationsudveksling i begrænset omfang.

Et EU-land skal

alene

videresende oplysninger til de andre EU-lande ved automatisk

informationsudveksling, for så vidt angår betaling af lønindtægt, bestyrelseshonorarer,

livsforsikringsprodukter, pensioner samt om ejendomsret til og indtægt fra fast ejen-

dom. Oplysningerne skal kun udveksles, hvis de findes hos skattemyndighederne i

forvejen, og det varierer fra land til land, hvilke kategorier man har oplysninger om.

Kommissionens ændringsforslag

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter det fremsatte direktivforslag (KOM(2013) 348) lægges der op til at øge omfanget

af automatisk udveksling af oplysninger, herunder oplysninger om



Udbytte



Kapitalgevinster



Enhver indkomst fra aktiver, der indestår på en finansiel konto, som ikke alle-

rede er omfattet af EU-lovgivning (f.eks. afkast af finansielle kontrakter)



Ethvert beløb, hvortil den finansielle institution er debitor (inkl. afdragsbetalin-

ger) og kontosaldi.

Forslaget omfatter alene konti ejet af personer.

For disse nye kategorier af oplysninger skal der ikke gælde forbehold om, at informa-

tionerne kun skal udveksles, hvis de forefindes hos skattemyndighederne i forvejen.

Medlemsstaterne skal således pålægge de finansielle institutter at indberette oplys-

ningerne med henblik på, at de kan udveksles.

Justeringer til Kommissionens ændringsforslag

For at sikre overensstemmelse mellem EU rammen og den globale standard for ud-

veksling af skatteoplysninger på det finansielle område er har EU-landene på teknisk

niveau overordnet opnået enighed om, at der skal foretages tilpasninger af ændrings-

forslaget til direktivet om administrativt samarbejde på følgende områder:



at typerne af de konti, reglerne skal anvendes på, skal udvides,



at reglerne ikke alene gælder personer, men også selskaber



at reglerne for, hvilke oplysninger der skal udveksles om de enkelte konti skal

ændres og præciseres



at der skal fastsættes regler for de procedurer, de finansielle institutter skal

gennemføre for at identificere konti omfattet af indberetningsordningen.

Se også vedlagte bilag, der sammenstiller initiativer på området for automatisk ud-

veksling af skatteoplysninger på det finansielle område.

Hjemmelsgrundlag

Forslaget har hjemmel i TEUF-traktatens artikel 115, som kræver enstemmig vedta-

gelse af medlemsstaterne.

Nærhedsprincippet

Ensartede rammer for medlemsstaternes automatiske udveksling af skatterelevante

oplysninger kan bedst opnås ved en fælles retsakt. Regeringen vurderer derfor, at

forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

De gældende regler om indberetningspligt for danske pengeinstitutter mv. vedrørende

rentebetalinger findes i skattekontrolloven. Ved lov nr. 1634 af 26. december 2013

gennemførtes de ændringer i skattekontrolloven, der er nødvendige til gennemførelse

af Danmarks FATCA-aftale med USA. Det forventes, at disse lovændringer også er

tilstrækkelige til at gennemføre ændringerne i direktivet om administrativt samarbejde.

Det vil dog først kunne vurderes endeligt, når der foreligger en endelig aftale herom.

Statsfinansielle konsekvenser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ændringerne i direktivet har ikke umiddelbare statsfinansielle konsekvenser, men

forbedrede muligheder for effektiv skattekontrol vil styrke de offentlige finanser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser, men forbedrede

muligheder for effektiv skattekontrol vil have positive samfundsøkonomiske konse-

kvenser.

Høring

Direktivforslaget er sendt i høring hos Advokatsamfundet, Borger- og Retssikkerheds-

chefen, Børsmæglerforeningen, CEPOS, CEVEA, Danmarks Skibskreditfond, Dansk

Aktionærforening, Danske Advokater, Dansk Erhverv, Datatilsynet, Den Danske

Fondsmæglerforening, DVCA, Erhvervsstyrelsen - TER, Finans & Leasing, Finansrå-

det, Finanstilsynet, Forsikring & Pension, FSR - danske revisorer, Indskydergaranti-

fonden, InvesteringsForeningsRådet, Lokale Pengeinstitutter, Nasdaq OMX Copen-

hagen A/S, Nationalbanken, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Retspolitisk For-

ening, SKAT, SRF Skattefagligt, Videncenter for Landbrug og VP Securities A/S. Hø-

ringsfristen udløb den 18. oktober 2013.

Forsikring og Pension udtrykte støtte til øget international informationsudveksling, men

at byrden skal begrænses ved at koordinere tiltagene.

Folketingets Europaudvalg fik forelagt et supplerende grundnotat om resultatet af hø-

ringen den 8. januar 2013.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt for Folketingets Europaudvalget den 18. juni 2013 forud for ECO-

FIN den 21. juni 2013.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen støtter generelt automatisk udveksling af skatteoplysninger, og støtter

konkret den globale standard samt en fælles EU-ramme for styrket informationsud-

veksling på grundlag af Kommissionens forslag til ændring af direktivet om administra-

tiv bistand.

Fra dansk side støtter man en EU-ramme, der er konsistent med den globale stan-

dard.

For så vidt angår tidspunktet for ikrafttrædelsen er det væsentligt at fastholde det nu-

værende momentum. Danmark støtter derfor en ikrafttrædelse 1. januar 2016.

Andre landes holdning

Alle 28 EU-lande støtter principielt forslaget om ændringer af direktivet inden udgan-

gen af 2014, der sikre en EU-ramme for automatisk informationsudveksling i fuld

overensstemmelse med den globale standard.

Timingen for ikrafttrædelsen af det ændrede direktiv er usikker, da Luxembourg og

Østrig ikke hidtil har kunnet støtte en tidsplan, der indebærer ikrafttrædelse den 1.

januar 2016.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 7: Energibeskatningsdirektivet

Resumé

Kommissionen fremsatte den 15. april 2011 forslag til revision af energibeskatningsdi-

rektivet. Forslaget skal sikre en mere rationel og målrettet energibeskatning på linje

med EU’s energi- og klimamål. Forslaget indebærer bl.a., 1) at alle energiarter beskat-

tes med en energiafgift, der beregnes efter energiindholdet, og en CO2-afgift, der

beregnes efter CO2-emissionerne; 2) bedre koordinering med EU’s kvotesystem; 3)

væsentligt øgede minimumssatser; og 4) ens afgiftsbelastning på ensartede energi-

produkter, også når nationale afgifter overstiger minimumssatserne (proportionalitets-

princippet).

Danmark har støttet Kommissionens forslag ud fra bl.a. den betragtning, at det vil

indebære bedre konkurrencevilkår for danske erhverv. Forslaget ligger desuden tæt

op ad den danske energiafgiftsstruktur og flugter godt med Danmarks energi- og kli-

mapolitiske mål.

Forhandlingssituationen under de skiftende formandskaber har været vanskelig og en

række lande har arbejdet for at få fjernet centrale dele af forslaget. I særdeleshed har

Polen ikke ønsket CO2-beskatning.

Det italienske formandskab har fremlagt et kompromisforslag, som har et noget lavere

ambitionsniveau end Kommissionens forslag og ligger tættere på det gældende direk-

tiv. Med kompromisforslaget fjernes bl.a. de væsentligt øgede minimumssatser og

proportionalitetsprincippet samt beskatning med både en energiafgift og en CO2-afgift.

Der indgår både en energiafgiftskomponent og en CO2-afgiftskomponent i beregnin-

gen af selve minimumsafgiften, mens medlemsstaterne kan vælge om de vil have

både en energiafgift og en CO2-afgift i deres nationale lovgivning.

ECOFIN ventes den 14. oktober 2014 ved en orienteringsdebat at drøfte retningslinjer

for det videre arbejde med forslaget til revision af energibeskatningsdirektivet. Med-

lemsstaterne forventes at fortsætte arbejdet med forslaget under det kommende for-

mandskab.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2011) 169 af 15. april 2011 fremsendt forslag til Rådets

direktiv om ændring af EU’s energibeskatningsdirektiv (2003/96/EF) om beskatning af

energiprodukter og elektricitet.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 113 og vil skulle vedtages af Rådet med

enstemmighed efter høring af Europa Parlamentet.

Forslaget udmønter af en opfordring fra det Europæiske Råd i marts 2008 om at brin-

ge energibeskatningen på linje med EU’s energi- og klimamål.

Formål og indhold

Kommissionens direktivforslag har til formål at adressere en række problemer ved det

gældende energibeskatningsdirektiv.

Det gældende energibeskatningsdirektiv fastlægger forskellige minimumssatser for

beskatningen af energiprodukter (kul, olie, gas og bio-motorbrændstoffer m.v.), der

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

anvendes som motorbrændstof eller som brændsel til opvarmning, og for elektricitet.

Biomasse-brændsel til opvarmning, som f.eks. halm og træ, er ikke omfattet af direkti-

vets anvendelsesområde, og kan beskattes eller fritages efter nationale regler.

De nuværende minimumsafgifter afspejler hverken energiprodukternes energi- eller

CO2-emissions-indhold. Det fører til forvridninger på markedet for energiprodukter og

har medført incitamenter, som er i strid med EU’s klima- og energimål. Eksempelvis

beskattes kul, som har et højt CO2-emissions-indhold, lavere end naturgas og fy-

ringsolie, som har relativt lavere CO2-emissions-indhold. Det giver incitamenter til at

bruge kul frem for energikilder, der giver mindre CO2-udledninger. Hertil kommer, at

de nuværende minimumssatser ikke er neutrale i forhold til energiprodukternes energi-

indhold (målt i gigajoule (GJ)). Fyringsolie har således en minimumsafgift, som er

højere pr. GJ energi end minimumsafgiften for kul og naturgas. Det begunstiger for-

bruget af kul og naturgas i forhold til fyringsolie.

Med hensyn til motorbrændstoffer diskriminerer de nuværende minimumsafgifter mel-

lem diesel og benzin. Minimumsafgifterne er højere for benzin og giver incitamenter til

brug af diesel, som er langt større end den naturlige fordel, som diesel har som følge

af det højere energiindhold pr. liter. De nuværende minimumsafgifter, som er fastsat

pr. liter, diskriminerer også mellem biobrændstoffer og konventionelle brændstoffer.

Minimumssatserne tager således ikke hensyn til, at biobrændstoffer har et lavere

energi- og CO2-emissions-indhold end de konventionelle brændstoffer pr. liter, hvilket

– givet samme afgiftsniveau pr. liter - medfører, at bioethanol er det hårdest beskatte-

de motorbrændstof (målt i forhold til energi- og CO2-emissions-indhold). Der kan p.t.

kun korrigeres for dette gennem statsstøttegodkendelser.

Hertil kommer, at det nuværende energibeskatningsdirektiv ikke er koordineret med

EU’s CO2-kvotesystem. Det har fx givet anledning til, at visse sektorer udsættes for

dobbeltregulering, dvs. både kvoter og afgifter.

Kommissionens forslag til ændring af energibeskatningsdirektivet indeholder følgende

hovedelementer, som hver især omtales nærmere i det efterfølgende:

a) obligatorisk opdeling af den nuværende minimumsafgift i en CO2-afgift og en

energiafgift;

b) bedre koordinering mellem EU’s energibeskatningsdirektiv og direktivet om

EU’s kvotehandelssystem (2003/87/EF);

c) øgede minimumsafgifter for en række energiprodukter, herunder indeksering

af energiafgiften og overgangsordninger;

d) ens afgiftsbelastning på ensartede energiprodukter (efter energi- og CO2-

emissions-indhold), selv når nationale afgifter ligger over EU’s minimumssat-

ser (proportionalitetsprincippet);

e) diverse øvrige ændringer bl.a. vedr. elektricitet, der tilføres skibe i havn samt

mineralogiske processer.

2011-forslaget lagde op til, at ændringerne skulle træde i kraft fra 1. januar 2013 med

undtagelse af en gradvis indfasning af de nye minimumsafgifter for motorbrændstoffer

frem til 2018. Der foreslås overgangsordninger med forlængede frister for en række af

de nye medlemslande

. En uddybende redegørelse for forslaget og dets konsekven-

ser kan læses i samlenotatet oversendt forud for ECOFIN 8. november 2011.

Det foreslås, at Bulgarien, Tjekkiet, Estland, Letland, Litauen, Ungarn, Polen, Rumænien og Slovakiet får

en overgangsperiode for efterlevelse af CO2-minimumsafgift frem til 1. januar 2021.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

a) Opdeling af den nuværende minimumsafgift i en CO2-afgift og en energiafgift

Kommissionens forslag indebærer en opdeling af den nuværende minimumsenergiaf-

gift (pr. liter eller kg m.v., dvs. metriske mål) i:



en CO2-afgift baseret på energiprodukternes CO2-udledninger (ton

CO2)



en energiafgift baseret på produkternes energiindhold (GJ).

CO2-afgiften

baseres på energiprodukternes CO2-emissioner med en sats på 20 euro

pr. ton CO2 (150 kr. pr. ton CO2), uanset energiproduktets art. Den CO2-relaterede

del af beskatningen vil være nul for alle biobrændstoffer og biobrændsler (der opfylder

bæredygtighedskriterierne), idet de anses for at være CO2-neutrale. Det vil give bio-

brændslerne og biobrændstofferne en naturlig fordel.

Indførelsen af et fuldstændigt konsistent afgiftsgrundlag (prissignal) i forbindelse med

CO2-emissioner uden for kvotesektoren er centralt i Kommissionens forslag. En ræk-

ke afgiftsundtagelser og lempelser vedrørende de nuværende minimumsafgifter over-

føres ikke til den foreslåede CO2-afgift. Eksempelvis gives der ikke – som for energi-

afgifterne – mulighed for at reducere CO2-afgiften for mindre kraftvarmeværker uden

for kvotesektoren eller for landbruget.

Minimumssatserne for CO2-afgiften foreslås undersøgt i lyset af udviklingen i mar-

kedsprisen for emissionskvoter hvert femte år i forbindelse med, at Kommissionen

forelægger Rådet en rapport om anvendelsen af energibeskatningsdirektivet.

En række af de østeuropæiske medlemsstater får overgangsperioder indtil 2021 med

hensyn til indførelse af CO2-afgifter for især brændsler.

Energiafgiften

baseres på energiprodukternes energiindhold målt i GJ. Energiproduk-

ter med højere energiindhold pålægges højere energiafgifter. Således er der ensarte-

de incitamenter til at spare energi. Dermed sikres det, at beskatningen vil være neutral

overfor valget mellem forskellige brændsler. Denne fremgangsmåde vil udligne en

ubalance i de gældende minimumssatser, hvilket vil være til fordel for biobrændstoffer

og biobrændsler, som har et lavere energiindhold end konventionelle brændsler.

For opvarmningsbrændsel anvendes den nuværende minimumssats for elektricitet på

0,15 euro pr. GJ (1,125 kr. pr. GJ) på alle energiprodukter, der anvendes til opvarm-

ning. Herved opnås samme satser for ensartede energianvendelser.

For motorbrændstoffer, herunder biobrændstoffer, fastsættes minimumssatsen til 9,6

euro pr. GJ (72 kr. pr. GJ) i 2018, svarende til det nuværende afgiftsniveau for benzin.

For så vidt angår landbrugssektoren indebærer forslaget, at muligheden for at give hel

eller delvis afgiftsfritagelse for sektorens energiforbrug ophæves. Der indføres dog

mulighed for at give afgiftslempelse for energiafgiftselementet, hvis de begunstigede

landbrug bliver omfattet af ordninger, som fører til øget energieffektivitet. Den øgede

energieffektivitet skal stort set svare til det, der ville være opnået, hvis EU’s mini-

mumssatser havde været gældende.

Minimumssatserne for energiafgiften af afgifterne foreslås reguleret hvert tredje år

efter det harmoniserede forbrugerprisindeks.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

b) Bedre koordinering mellem EU’s energibeskatningsdirektiv og direktivet om EU’s

kvotehandelssystem (2003/87/EF)

Alle CO2-emissioner, som er omfattet af EU’s CO2-kvotesystem vil ifølge Kommissio-

nens forslag blive fritaget for CO2-afgift. Dermed løses det dobbeltreguleringsproblem,

som findes i det nuværende direktiv, og der sikres en mere ensartet belastning af

energiforbrug inden for og uden for kvotesektoren. Det indebærer fx, at der ikke skal

CO2-afgift på større fjernvarme – og kraftvarmeværkers kvoteomfattede brændsels-

forbrug til varmeleverancer.

Energiforbrug i virksomheder uden for kvotesektoren pålægges en CO2-afgift, som

skal afspejle den kvotepris, der betales inden for kvotesektoren. Ligeledes udformes

et bundfradrag i CO2-afgiften, der skal afspejle gratiskvoterne til kvotevirksomheder

forbundet med risiko for udflytning til lande med en lempeligere CO2-regulering - så-

kaldte carbon leakage virksomheder.

c )Øgede minimumsafgifter for en række energiprodukter

De nuværende minimumssatser er baseret på mængden (liter m.v.) af forbrugte

energiprodukter og afspejler således hverken energiprodukternes energiindhold eller

CO2-emissioner.

De nye samlede minimumssatser (pr liter m.v.), som fremkommer af summen af de

foreslåede minimumsafgifter for hhv. energi- og CO2-indhold, overstiger det

nuværende niveau. Stigningen fremkommer hovedsageligt som følge af introduktionen

af en minimumsafgift for CO2-emissions-indhold.

d) Ens afgiftsbelastning på ensartede energiprodukter (efter energi- og CO2-indhold),

selv når nationale afgifter ligger over EU’s minimumssatser (proportionalitetsprincip-

pet)

Med de nuværende regler har medlemsstaterne en vis frihed til at fastsætte afgiftsbe-

lastningen på tværs af de forskellige energiprodukter, så længe EU’s minimumssatser

er opfyldt. Med revisionen af energibeskatningsdirektivet foreslår Kommissionen, at

den afgiftsfaktor, der ganges på hhv. energi- og CO2-emissions-indhold, skal være

ens for forskellige energiprodukter, der anvendes til samme formål – også når der

fastsættes nationale satser over minimumssatserne. (proportionalitetsprincippet). Det

er derfor efter Kommissionens forslag ikke længere nok kun at overholde minimums-

satserne.

e) Øvrige ændringer bl.a. vedr. elektricitet, der tilføres skibe i havn, samt mineralogi-

ske processer

Efter det nuværende direktiv fritages elektricitet, der produceres om bord på et fartøj,

herunder fartøjer, der ligger ved kaj i en havn, fra beskatning. Kommissionens forslag

indebærer, at elektricitet, der føres fra land til skibe ved kaj i en havn, fritages for be-

skatning for at anspore til, at skibene undlader at producere elektricitet på egne af-

giftsfri brændsler, og i stedet anvender den renere strøm, der kan leveres fra land.

Ordningen foreslås i første omgang indført for en otte års periode.

Mineralogiske og metallurgiske processer (cementproduktion m.v.), som hidtil har

været helt uden for direktivet, er fortsat uden for direktivets anvendelsesområde for så

vidt angår energiafgifter, men ikke CO2-afgift. Brændsler til de omhandlede processer

vil herefter være omfattet af enten CO2-kvoter eller af en CO2-afgift.

Orienterende

debat

på

ECOFIN

den

22.

juni

2012

Energibeskatning var senest på ECOFIN’s dagsorden den 22. juni 2012, hvor det

daværende danske formandskab havde udarbejdet en note, der havde til formål at få

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skabt klarhed over landenes synspunkter mht. en række spørgsmål, først og fremmest

det overordnede princip for strukturen i energibeskatningsdirektivet, herunder særligt

spørgsmålet om, hvorvidt minimumssatserne skal reflektere CO2 emissionerne og

energiindholdet i energiprodukterne.

Noten lagde bl.a. op til at opgive kravet om, at energiafgiftsbelastningen skal være ens

på tværs af energiprodukter, som bruges til samme formål, når niveauet for afgifterne

er over minimumssatserne (proportionalitetsprincippet). Langt hovedparten af landene

var imod denne del af forslaget om proportionalitetsprincippet og vurderingen var, at

en opgivelse af princippet ville være afgørende for fremdrift i det videre arbejde.

Noten søgte imidlertid at fastholde en strukturel ændring af minimumssatserne. Der

lagdes op til, at de fremtidige minimumssatser skal reflektere CO2 emissionerne og

energiindholdet i de forskellige energiprodukter. Det blev foreslået, at medlemsstater-

ne i deres nationale lovgivning kunne lægge de to afgifter sammen til en fælles afgift

baseret på en energikomponent og en CO2-komponent, der tilsammen overholder

minimumsafgiften.

Drøftelsen på ECOFIN gav disse retningslinjer for det videre arbejde:

a) Der skal være minimumssatser og ved fastsættelsen af minimumssatserne bør

tages udgangspunkt i energiindhold og CO2-emissioner, idet den konkrete ud-

møntning skal undersøges på pragmatisk vis og være i overensstemmelse med

konklusionerne fra det Europæiske Råd i marts 2008,

b) der skal være lige afgiftsmæssig adgang til reducerede afgiftssatser og –

fritagelser både, hvad angår energibeskatning og CO2-beskatning,

c) proportionalitetsprincippet og prisindekseringen for energiafgifter kan udgå og

d) arbejdsgruppen inviteres til at fortsætte arbejdet, herunder også mht. niveauet for

minimumsafgifter, afgiftslempelser, biobrændsler og visse andre energiprodukter,

statsstøtte, koordinering med CO2-kvotesystemet og overgangsregler.

Der var dog én medlemsstat, Polen, som under debatten tog et forbehold for så vidt an-

går indførelsen af en CO2-komponent i minimumsafgifterne.

Det aktuelle udkast til kompromisforslag fra det italienske formandskab

Skiftende formandskaber har arbejdet for at få medlemsstaternes modsatte interesser

til at konvergere i en fælles kompromistekst. Det italienske formandskab har fremlagt

et kompromisforslag, som indebærer en række ændringer i forhold til Kommissionens

forslag.

Følgende hovedelementer, herunder elementer fra Kommissionens forslag, som dog

ofte er modificeret eller justeret i forhold til Kommissionens forslag, indgår i det aktuel-

le udkast til kompromisforslag:

a) Der skal kun være ét sæt minimumsafgifter som hidtil – i modsætning til de to

sæt i Kommissionens forslag (energiindhold og CO2 emission). Der er dog en

implicit dobbelt afgiftsstruktur med både en energiafgiftskomponent og en

CO2-afgiftskomponent, som til sammen udgør beregningsgrundlaget for de

nye minimumsafgifter.

b) Det er frivilligt, om medlemsstaterne vil have en separat CO2-afgift i deres na-

tionale lovgivning. Summen af en energiafgift og en eventuel CO2-afgift for et

energiprodukt skal overholde den nye EU-minimumsafgift for energiproduktet.

c) Generelt beskedne stigninger – og for enkelte tilfælde ingen eller næsten in-

gen stigning - i minimumsafgifterne kombineret med en indfasning over seks

år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

d) Minimumssatserne beregnes på grundlag af en energiafgiftskomponent og en

CO2-afgiftskomponent, der hver især ikke længere er ensartede, som i Kom-

missionens forslag. Fx er der forskellige satser for CO2-afgiftskomponenten

på forskellige energiprodukter og i forskellige anvendelser, herunder en CO2-

komponent på 12 EURO pr. ton CO2 for almindelig motorbrændstof i 2016 og

en CO2-komponent på 1,6 EURO pr. ton CO2 for almindeligt opvarmnings-

brændsel til virksomheder i 2016.

e) Minimumssatserne for brændsler vil som hidtil - i modsætning til Kommissio-

nens forslag - være forskellige for brændsler til henholdsvis erhvervsmæssigt

forbrug og ikke-erhvervsmæssigt forbrug.

f) Særligt lave minimumsafgifter for bæredygtige energiformer baseret på bio-

masse og for biogas.

g) Motorbrændstofferne LPG (Liquefied Petroleum Gas eller flaskegas) og na-

turgas får de laveste minimumssatser for motorbrændstoffer. Ifølge Kommis-

sionens forslag skulle begunstigelsen af disse produkter ellers ophøre.

h) Der indføres særlige minimumsafgifter for energiintensive virksomheder, idet

disse virksomheder ligesom i dag kan defineres mere eller mindre bredt af

den enkelte medlemsstat. Disse særlige minimumsafgifter vil dog kun gælde

for den gruppe af energiintensive virksomheder, som ikke er kvoteomfattede.

Dette punkt er nyt i forhold til Kommissionens forslag.

i) Afgiftsreglerne koordineres lidt bedre med EU’s kvotesystem (ETS). Det vil si-

ge, at der gives fritagelse for CO2-komponenten i minimumsafgiften for de

kvoteomfattede virksomheder. Minimumsafgifterne vil dog ligge tæt på oven-

nævnte minimumsafgifter for energiintensive virksomheder udenfor kvotesek-

toren (de kvoteomfattede virksomheder er typisk også energiintensive). Dette

punkt modificerer Kommissionens forslag.

j) Kommissions forslag om et bundfradrag i CO2-afgiften, der skal afspejle gra-

tiskvoterne til såkaldte carbon leakage virksomheder inden for kvotesektoren

fjernes. Mange medlemsstater har givet udtryk for, at deres virksomheder ikke

havde de oplysninger, som bundfradraget skulle beregnes ud fra, og at bund-

fradraget derfor var forbundet med store administrative problemer.

k) Muligheden for fuldstændig afgiftsfritagelse for landbrug, herunder gartneri,

fortsætter til udgangen af 2022. Inden 2023 skal Kommissionen dog forelæg-

ge Rådet en rapport om denne mulighed, og muligheden vil kun ophøre, hvis

der er enighed i Rådet herom. Kommissionen havde foreslået mulighed for

permanent fritagelse for energiafgift - men ikke for CO2-afgift - på betingelse

af, at visse krav om energieffektivisering er opfyldt for landbruget.

l) Mineralogiske processer m.v. omfattes fortsat ikke af energibeskatningsdirek-

tivet. Kommissionen havde foreslået, at der som udgangspunkt skulle gælde

CO2-afgift for disse processer.

m) Afgiftsfritagelse for elektricitet til erhvervsskibe i havne – uden tidsbegræns-

ning som i Kommissionens forslag (8 år).

n) Tilpasning af afgiftsregler for lastbilers standardtanke. Regler om standard-

tanke sikrer, at afgiftspålagt motorbrændstof i standardtanken kan medbringes

fra en medlemsstat til en anden uden at der igen skal betales afgift af brænd-

stoffet. Medlemsstaterne har haft forskelig praksis på området, hvilket har gi-

vet fx danske vognmænd problemer i Tyskland. Med tilpasningen af reglerne

afhjælpes dette problem.

o) Smøreolier i større leverancer (”bulk commercial movements”) omfattes af

krav om ledsagedokumenter m.v. i cirkulationsdirektivet (direktiv

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2008/118/EC). Dette er ønsket af flere østeuropæiske lande, som dermed får

bedre mulighed for at kontrollere varebevægelser med smøreolie og undgå

svig. Det er et nyt punkt i forhold til Kommissionens forslag.

p) Mulighed for særlig lav afgift for elektricitet til eldrevne køretøjer. Det er et nyt

punkt i forhold til Kommissionens forslag.

q) En mulighed for at differentiere mellem erhvervsmæssig og ikke-

erhvervsmæssig dieselolie til anvendelse i motorkøretøjer. Dette indgik ikke i

Kommissionens forslag, som derimod fjernede denne sondring i det nuvæ-

rende direktiv. For så vidt angår denne sondring lægger formandskabets for-

slag derfor ikke op til ændringer ift. det gældende direktiv.

Delegerede retsakter

Kommissionens forslag og det aktuelle kompromisforslag fastlægger det afgiftspligtige

vareområde i direktivet ved hjælp af varekoder i den kombinerede nomenklatur i

Kommissionens gældende forordning om told- og statistiknomenklaturen. Når forord-

ningen erstattes, eller når en ændring af denne kombinerede nomenklatur nødvendig-

gør en ændring af koder til fastlæggelse af det afgiftspligtige vareområde i direktivet,

vedtager Kommissionen en delegeret retsakt med henblik på, at bevare status quo

vedrørende fastlæggelsen af det afgiftspligtige vareområde i direktivet. Denne dele-

gation af beføjelser kan tilbagekaldes af Rådet. Det er dog betinget af, at nærmere

angivne procedurer og frister overholdes.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal høres i overensstemmelse med proceduren i TEUF artikel

115.

Europa-Parlamentets fagudvalg for økonomiske og monetære anliggender, ECON-

udvalget, vedtog d. 4. oktober 2011 ændringsforslag til Kommissions forslag i form af

en resolution (betænkning), som udgør Europa-Parlamentets høringssvar til forslaget.

Europa-Parlamentet har endeligt vedtaget denne betænkning i forbindelse med ple-

narforsamlingen d. 14. oktober 2011.

Ifølge Europa-Parlamentets udtalelser er forslaget et fremskridt i forhold til det gæl-

dende energibeskatningsdirektiv, men det beklages, at revisionen af direktivet ikke er

mere ambitiøs og kohærent. Til uddybning heraf er anført en række generelle og spe-

cifikke bemærkninger.

Nærhedsprincippet

Der er tale om et forslag om ændring af et allerede eksisterende direktiv. Ved det fo-

reslåede direktiv sikres medlemsstaterne fortsat en betydelig grad af fleksibilitet til

eksempelvis – som Danmark – at fastsætte afgifter, der overstiger minimumsafgifter-

ne. Kommissionen finder, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Den danske regering er enig heri.

Gældende dansk ret

Den danske lovgivning, som direkte eller indirekte vedrører energibeskatningsdirekti-

vet, findes i disse love:

a) Lov om afgift af elektricitet

b) Lov om afgift af naturgas og bygas

c) Lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

d) Lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.

e) Lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter

f) Lov om statsstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift mv. (aftaleord-

ning)

Denne gældende danske lovgivning er i stor udstrækning i overensstemmelse med

både Kommissionens direktivforslag fra 2011 og det aktuelle kompromisforslag. Beg-

ge forslag er således på linje med de ændringer, som gennem årene er foretaget i de

danske energi- og CO2-afgifter. Der har fx gennem mange år været en opdeling af

afgifter på energiprodukter i en energiafgift og en CO2-afgift.

De danske afgifter på motorbrændstofferne diesel og benzin er i dag indrettet således,

at der er højere afgift på benzin end på diesel i forhold til energiindhold. En vedtagelse

af Kommissionens forslag ville derfor – på grund af proportionalitetsprincippet - med-

føre tilpasning af forholdet mellem dieselafgiften og benzinafgiften i Danmark. Da

medlemsstaterne har været enige om at afvise proportionalitetsprincippet, er dette

punkt ikke relevant længere. Punktet er således heller ikke en del af det aktuelle kom-

promisforslag.

Herudover vil relevant dansk ret fremgå af afsnittet om konsekvenser nedenfor.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Kommissionens forslag og det aktuelle kompromisforslag vil medføre, at den danske

CO2-afgift på brændsler til varmefremstilling i de kvoteomfattede fjernvarme- og kraft-

varmeanlæg ikke længere kan opretholdes. Det indebærer ændringer i lov om kuldio-

xidafgift af visse energiprodukter.

Hertil kommer, at de nuværende bundfradrag i CO2-afgiften for drivhusgartnere uden-

for kvotesektoren ikke vil kunne opretholdes. Der vil også kunne blive tale om justerin-

ger af bundfradragene for andre energiintensive virksomheder, som er nævnt i CO2-

afgiftslovens procesliste. Endelig skal der ske justeringer i lov om statsstilskud til

dækning af udgifter til kuldioxidafgift mv. (aftaleordning), for at energiintensive virk-

somheder fortsat kan få tilskud i forbindelse med indgåelse af aftaler om energieffekti-

visering. Det aktuelle kompromisforslag fjerner den af Kommissionen foreslåede bund-

fradragsordning, som Danmark har støttet, idet ordningen dog efter Danmarks opfat-

telse skulle udvides til at omfatte drivhusgartnerier. Det forudsættes, at der indenfor

rammerne af det reviderede direktiv gennemføres en kompenserende afgiftslempelse

for drivhusgartnere. Dette indebærer ændringer i fx lov om kuldioxidafgift af visse

energiprodukter.

For brændsler til opvarmning af drivhusgartneres væksthuse - både indenfor og uden-

for kvotesektoren - betales i dag kun energiafgift med de nuværende minimumsafgifter

i energibeskatningsdirektivet. Kommissionens forslag vil medføre øget belastning med

afgift af gartnerne med en stigning fra 4,9 øre/Nm3 til 39 øre/Nm3 for naturgas og lidt

mindre for andre energiprodukter. De ændrede minimumsafgifter for de fleste

brændsler efter det aktuelle kompromisforslag vil medføre en meget lavere stigning fra

4,9 øre/Nm3 naturgas og lidt mere for kul. Kompromisforslaget indebærer dermed

ændringer i lov om afgift af naturgas og bygas og andre energiafgiftslove.

Der vil skulle foretages tilpasninger af regler for elektricitet til erhvervsskibe i havne,

lastbilers standardtanke og større leverancer af smøreolier.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I øvrigt overholder den danske lovgivning minimumsafgifterne m.v. i både Kommissio-

nens forslag og det aktuelle kompromisforslag.

Det bemærkes, at Danmark, efter Kommissionen fremsatte sit forslag i 2011, har reduce-

ret energiafgifterne på brændsler til erhvervenes produktionsprocesser ned til 4,5 kr./GJ.

Denne sats ligger over minimumssatsen for energiafgiften i Kommissionens forslag, og

den svarer til den højeste minimumsafgift efter det aktuelle kompromisforslag.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionens og formandskabets forslag om at ophæve CO2-afgiften på fjernvar-

me- og kraftvarmeværkerens kvoteomfattede brændselsforbrug til varmeproduktion vil

medføre et provenutab i størrelsesordenen ¾ mia. kr. pr. år.

Herudover forventes de statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser at

blive begrænsede.

Det nuværende bundfradrag i CO2-afgiften for gartnerier udenfor kvotesektoren op-

hæves – dog med nævnte kompenserende afgiftslempelse – og gartneriers belastning

med minimumsafgift øges, hvilket medfører et merprovenu på 2-3 mio. kr., hvilket er

betydeligt lavere end de ca. 50 mio. kr. efter Kommissionens forslag.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Kommissionens forslag og det aktuelle kompromisforslag medfører ingen nævneværdige

konsekvenser for erhvervslivet.

Beskyttelsesniveauet

Kommissionens forslag og det aktuelle kompromisforslag skønnes ikke at berøre beskyt-

telsesniveauet i Danmark.

Høring

Forslagene har været i høring hos relevante erhvervsorganisationer og myndigheder.

Resumé af høringssvar blev oversendt til Folketingets orientering sammen med

grundnotat om Kommissionens forslag den 1. juli 2011.

Det aktuelle kompromisforslag har ikke været i høring.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens forslag har tidligere været forlagt Folketingets Europaudvalg forud for

ECOFIN d. 8. november 2011, og forud for ECOFIN 22. juni 2012.

Holdning

Dansk holdning

Danmark har hidtil støttet Kommissionens forslag, der indebærer bedre konkurrencevilkår

for danske erhverv, men har ment, at proportionalitetsprincippet skulle ophæves.

Danmark arbejder generelt for et højt ambitionsniveau mht. EU’s regler for energibe-

skatning, men kan i lyset af de delte meninger blandt landene støtte, at der arbejdes

videre med det aktuelle kompromisforslag.

Andre landes holdninger

Der er foreløbig ikke udsigt til enighed om det aktuelle kompromisforslag, idet ingen med-

lemsstater er fuldt tilfredse med forslaget og der er delte meninger om forslagets elemen-

ter, herunder niveauet for de nye minimumsafgifter.