Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
SAU Alm.del Bilag 30
Offentligt
1415245_0001.png
Beretning afgivet af
Skattesagskommissionen
Kapitel 1-13
Bilag 1-8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0002.png
Afhørte vidner
SKAT København
Direktør Erling Andersen
Skattedirektør Peter Møller Jensen
Skattedirektør Lisbeth Rasmussen
Afdelingsleder Inger Kirstine Som-
mer Hansen
Afdelingsleder Hanne Dahl Kofod
Specialkonsulent Søren Hansen
Specialkonsulent Gergana Trasborg
Chefkonsulent Jette Sørensen
Skatteministeriet, Koncerncentret
Skatteminister Troels Lund Poulsen
Politisk ordfører for Venstre/ skatte-
minister Peter Christensen
Særlig rådgiver Peter Arnfeldt
Ministersekretær Anne Nørgaard
Simonsen
Ministersekretær Morten Jensen
Departementschef Peter Loft
Koncerndirektør Jesper Skovhus
Poulsen
Produktionsdirektør Steffen
Normann Hansen
Juridisk direktør Birgitte Christen-
sen
Fagdirektør Ivar Nordland
Fagdirektør Winnie Jensen
Fagdirektør Jan Lund
Kontorchef Carsten Vesterø
Kontorchef Per Hvas
Kontorchef Hans From
Chefkonsulent Michael Frank
Specialkonsulent Erik Jørgensen
Chefkonsulent Poul Erik
Hjerrild-Nielsen
Specialkonsulent Kent D. Sørensen
Konsulent Lis Ovdal Madsen
Konsulent Camilla Lau Baymler
Afdelingsleder Joan Simkus
Departementschefsekretær Helle
Bergenfelt
Statsministeriet
Statsminister Lars Løkke Rasmus-
sen
Pressechef i Venstre/særlig rådgiver
Mikael Børsting
Departementschef Karsten Dybvad
Andre
Journalist Jan Kjærgaard, Ekstra
Bladet
Chefredaktør Poul Madsen, Ekstra
Bladet
Journalist Thomas Nørmark Krog,
BT
Nyhedschef Simon Andersen, BT
Chefredaktør Peter Brüchmann, BT
Chefredaktør Olav Skaaning Ander-
sen, BT
Skatterådgiver Frode Holm, Revitax
Leder af Venstres Center for Kom-
munikation og Politik Søs Marie
Serup Laybourn
Særlig rådgiver Noa Redington
Professor Aage Michelsen
Afdelingschef Kaj Larsen, Folketin-
gets Ombudsmand
Kommissionens møder er foregået i den tidligere retsbygning i Gladsaxe, Fremtidsvej
1, 2860 Søborg. Fotoet, som er anvendt som baggrund på omslagene, gengiver en
mindre del af bygningens side mod Buddingevej i november-sol.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Skattesags­ ommissionen
k
Kapitel­1-8
Kapitel­9,­afsnit­9.1-9.6
­­
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0004.png
1.­
Beretning­afgivet­af­Skattesagskommissionen
Publikationen kan bestilles
via Justitsministeriets hjemmeside (www.jm.dk)
eller hos
Rosendahls - Schultz Distribution
Herstedvang 10
2620 Albertslund
Telefon: 43 22 73 00
Fax: 43 63 19 69
[email protected]
ISBN: 978-87-92760-82-1 (tryk)
ISBN: 978-87-92760-84-5 (internet)
ISBN: 978-87-92760-81-4 (e-bog)
Tryk: Rosendahls - Schultz Grafisk A/S
Pris: Kr. 750,- pr. sæt incl. moms
2
Kommissoriet mv.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forord
Denne beretning er opdelt i fem bind og en CD-rom, der sidder i en lomme sidst i
bind 5.
CD-rom’en indeholder hele beretningen, herunder bilag 8, der alene findes her. Det-
te bilag indeholder kommissionens protokoller med afgørelser og forklaringer fra de
31 dage, hvor der er sket afhøringer. Protokollerne fylder ca. 870 sider.
Forklaringerne, de indsamlede dokumenter og andre oplysninger er gengivet bredt
i beretningens kapitel 9, der strækker sig fra bind 1 side 94 til bind 5 side 1429.
Som det kan ses af beretningens indholdsfortegnelse, er gengivelsen opdelt i 19
perioder. Ved forklaringerne er der henvisning til protokollen eller protokollerne,
hvor forklaringen findes.
I kapitel 10 i bind 5 side 1430 ff. er der foretaget en sammenfatning af oplysninger-
ne i kapitel 9 med samme periodeopdeling. Herefter følger i kapitel 11, samme bind
side 1611 ff., kommissionens bevisvurderinger og ansvarsvurderinger.
Kommissionen er ikke fremkommet med forslag til ændring af love eller admini-
strative bestemmelser mv. Det fremgår af kapitel 12 i bind 5 side 1651. Kapitel 13,
samme bind, side 1652 ff., indeholder et resume af beretningen. Sidst er gengivet
nogle bilag, herunder bisiddernes udtalelser til et udkast til dele af kapitel 11 (bilag
3-5) og kommissionens bemærkninger til udtalelserne (bilag 6). Bilag 7 indeholder
en oversigt over kommissionens protokoller.
Bind 1 indeholder beretningens kapitel 1 til 8. I kapitel 1 til 4 redegør kommissi-
onen for afgrænsningen af opgaverne, for tilvejebringelsen af oplysninger, for truf-
ne processuelle afgørelser og for kommissionens vurderinger generelt. Kapitel 5 til
7 indeholder bl.a. kommissionens redegørelse for myndighedsopbygningen og for
Forord
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0006.png
reglerne om indberetning, kompetence og videregivelse af fortrolige oplysninger.
Kapitel 8 indeholder en kort redegørelse for offentligt ansattes ansvar.
September 2014
Lars E. Andersen, Martin Simonsen og Niels Fenger
Rikke Holler
4
Forord
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Indholdsfortegnelse
Forord­
Kapitel­1­
Kommissoriet,­kommissionens­sammensætning­og­­
afgrænsning­af­kommissionens­opgaver­mv.­
1.1 Kommissoriet
1.2 Kommissionens sammensætning mv.
1.3 Afgrænsning af kommissionens opgaver
1.3.1.
Skattesagerne
1.3.2.
Statslige forvaltningsmyndigheder
1.3.3.
Involvering i sagsbehandlingen
1.3.4.
Ombudsmandssagerne
1.3.5.
Videregivelse af oplysninger. Oplysningen om
Stephen Kinnocks seksuelle orientering
1.3.6.
Forholdet til efterforskningen hos Københavns Politi
1.3.7.
Skattesagens afgørelse og sagens oplysninger
1.3.8.
Forslag til ændringer og retlige vurderinger af
om nogen kan drages til ansvar
1.4 Undersøgelsens tidsramme
Kapitel­2­
Kommissionens­tilvejebringelse­af­oplysninger­mv.­
2.1 Dokumenter og skriftlige redegørelser
2.2 Backup-undersøgelser
2.3 ”Private mails”
2.4 Brev til alle ansatte i SKAT og Skatteministeriets departement
2.5 Afhøringer
2.6 Materialesamlinger og protokoller
Kapitel­3­
Processuelle­afgørelser­mv.­
3.1 Aktindsigt
3.2 Egenacces
3.3 Beskikkelse af bisiddere
3
11
11
13
15
16
16
18
18
20
21
23
24
25
26
26
27
28
28
30
32
33
33
38
39
Indholdsfortegnelse
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Berammelse. Strafferetlig forældelse
3.4.1.
Berammelse
3.4.2.
Strafferetlig forældelse
3.5 Tv-optagelse, fotografering, tegning, live-blogging
og plads eservering mv.
r
3.6 Dørlukning
3.7 Kildebeskyttelse
3.8 Afskæring af spørgsmål
3.9 Udleveringer af protokoller med forklaringer og
udkast til bevisvurderinger mv. til politiet
3.10 Anonyme breve
3.11 Politianmeldelse
3.12 Høring af vidner og bisiddere
Kapitel­4­
Generelt­om­kommissionens­vurderinger­
4.1 Forarbejderne
4.2 Kommissionens overvejelser
Kapitel­5­
Myndighedsopbygningen­
5.1 Tiden før 1. januar 2010
5.2 Skatteforvaltningsloven fra 2005
5.3 Skatteministeriets omstrukturering pr. 1. januar 2010
5.4 Bekendtgørelse nr. 965 af 12. august 2010
5.5 Skatteministeriets omstrukturering pr. 1. januar 2013
Kapitel­6­
Indberetningsordning­
6.1 Sager omfattet af ordningen
6.2 Proceduren
6.3 Oplysninger om behandling af VIP-sager i perioden 2008-2011
6.4 Nugældende ordning
Kapitel­7­
Regler­om­kompetence­og­videregivelse­af­fortrolige­oplysninger­
7.1 Skatteforvaltningslovens regler om Koncerncentrets kompetence
i relation til sager om ligning af personskatter
7.1.1.
Skatteforvaltningslovens § 1 og § 14
7.1.2.
De tidligere gældende regler i skattestyrelseslovens
§§ 1 og 36 og landsskatteretslovens §§ 16 og 18
3.4
39
39
40
40
42
45
49
51
52
56
56
58
58
63
64
64
66
68
68
69
71
72
72
73
74
76
76
76
80
6
Indholdsfortegnelse
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7.2
7.1.3.
Bekendtgørelse nr. 965 af 12. august 2010
7.1.4.
Den nærmere rækkevidde af skatteforvaltningslovens § 14
Reglerne om tavshedspligt og videregivelse af fortrolige plysninger
o
7.2.1.
Tavshedspligtbestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 17
7.2.2.
Videregivelse af fortrolige oplysninger mellem
forskellige forvalt ings yndigheder
n
m
7.2.3.
Videregivelse af oplysninger internt i
en forvaltningsmyndighed
81
82
84
84
87
88
Kapitel­8­
Offentligt­ansattes­ansvar­
8.1 Ansvaret
8.2 Forældelse
8.3 Fratrådte
Kapitel­9­
Skattesagen­og­ombudsmandssagerne­om­aktindsigt.­­
Skriftligt­materiale­og­forklaringer­
9.1 Tiden før den 7. juni 2010
9.2 Perioden fra den 7. til den 21. juni 2010
9.3 Perioden fra den 22. til den 24. juni 2010
9.4 Perioden fra den 25. til den 30. juni 2010
9.5 Perioden fra den 1. til den 28. juli 2010
9.6 Perioden fra den 29. juli til den 9. august 2010
9.7 Perioden fra den 10. til den 12. august 2010
9.8 Perioden fra den 13. til den 25. august 2010
9.9 Perioden fra den 26. til den 28. august 2010
9.10 Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
9.11 Perioden fra den 3. til den 12. september 2010
9.12 Perioden fra den 13. til den 15. september 2010
9.13 Den 16. september 2010
9.14 Den 17. og den 18. september 2010
9.15 Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
9.16 Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
9.17 Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
9.18 Perioden fra den 31. august til den 7. oktober 2011.
9.19 Tiden efter den 7. oktober 2011.
Kapitel­10­
Skattesagen­og­ombudsmandssagerne­om­aktindsigt.­­
Sammenfattende­fremstilling­af­begivenhedsforløbet­
90
90
92
93
94
97
107
139
181
226
282
353
376
449
478
627
701
772
884
945
1041
1170
1296
1363
1430
Indholdsfortegnelse
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tiden før den 7. juni 2010
Perioden fra den 7. til den 21. juni 2010
Perioden fra den 22. til den 24. juni 2010
Perioden fra den 25. til den 30. juni 2010
Perioden fra den 1. til den 28. juli 2010
Perioden fra den 29. juli til den 9. august 2010
10.6.1. Fra den 29. juli til den 3. august 2010
10.6.2. Fra den 4. til den 9. august 2010
10.7 Perioden fra den 10. til den 12. august 2010
10.8 Perioden fra den 13. til den 25. august 2010
10.9 Perioden fra den 26. til den 28. august 2010
10.10 Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
10.11 Perioden den fra 3. til den 12. september 2010
10.12 Perioden fra den 13. til den 15. september 2010
10.13 Den 16. september 2010
10.14 Den 17. og den 18. september 2010
10.15 Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
10.15.1. Den 19. og den 20. september 2010
10.15.2. Den 21. til den 30. september 2010
10.16 Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
10.17 Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
10.17.1. Den 12. januar til den 27. februar 2011
10.17.2. Den 28. februar til den 30. august 2011
10.18 Perioden fra den 31. august til den 7. oktober 2011
10.19 Tiden efter 7. oktober 2011
Kapitel­11­
Kommissionens­bevisvurderinger­og­ansvarsvurderinger­
11.1 Kommissionens bevisvurderinger
11.1.1. Om der er sket involvering i sagsbehandlingen og
om korrespondancen mv. med ombudsmanden
11.1.1.1. Inden sagen blev oprettet
11.1.1.2. Oprettelsen af kontrolsag og brevene den 28. juni 2010
11.1.1.3. vervejelserne i Koncerncentret om skatterådsbehandling
O
og samtidig ligning
11.1.1.4. Pressemeddelelsen den 1. juli 2010
11.1.1.5. Helles dobbeltspil” og korrespondancen mellem
”
Steffen Normann Hansen og Jan Lund
11.1.1.6. Mailen om, at regeringen helst ikke skulle involvere sig
11.1.1.7. Mødet den 10. august 2010 (første møde)
11.1.1.8. Mødet den 13. august 2010 (andet møde)
10.1
10.2
10.3
10.4
10.5
10.6
1430
1431
1434
1439
1444
1452
1452
1458
1462
1468
1479
1483
1501
1513
1526
1545
1554
1554
1569
1572
1585
1585
1593
1598
1606
1611
1611
1611
1612
1613
1614
1615
1615
1617
1617
1618
8
Indholdsfortegnelse
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
11.1.1.9. Ivar Nordlands opringning til Erling Andersen
11.1.1.10. eter Lofts udlevering den 16. august 2010 af
P
presseklip til Erling Andersen
11.1.1.11. Peter Lofts udtalelse til Politiken den 22. august 2010
11.1.1.12. KAT Københavns møde den 30. august 2010 med
S
Jura og Samfundsøkonomi
11.1.1.13. Mødet den 1. september 2010 (tredje møde)
11.1.1.14. Mødet den 3. september 2010 (fjerde møde)
11.1.1.15. Mødet den 7. september 2010 mellem
Peter Loft og Karsten Dybvad
11.1.1.16. Mødet den 13. september 2010 (femte møde)
11.1.1.17. resseklipnotatets udlevering den 14. september
P
2010 til Koncerncentret
11.1.1.18. gterskrivelsernes udlevering den 16. september 2010
A
og orienteringen af Peter Loft og Steffen Normann Hansen
11.1.1.19. ødet den 16. september 2010 med Troels Lund Poulsen
M
og Peter Arnfeldt
11.1.1.20. Forløbet samme aften og den 17. september 2010
11.1.1.21. Forløbet den 19. og 20. september 2010
11.1.1.22. Ombudsmandssagerne
11.1.2. Om der er videregivet fortrolige oplysninger fra sagen
11.1.2.1. Oplysningen om Stephen Kinnocks seksuelle orientering
11.1.2.2. ”Forhandlingerne” med Ekstra Bladet
11.1.2.3. Agterskrivelsen som BT kom i besiddelse af
11.2 Kommissionens ansvarsvurderinger
11.2.1. Ministrene
11.2.2. Om strafansvar for de øvrige vidner
11.2.3. Peter Loft
11.2.4. Steffen Normann Hansen og Peter Arnfeldt
11.2.5. Erling Andersen
11.2.6. Andre
Kapitel­12­
Kommissionens­forslag­til­ændring­af­love,­administrative­­
bestemmelser­eller­administrativ­praksis­
Kapitel­13­­
Resume­
13.1 Skattesagen
13.2 Ombudsmandssagerne
13.3 Lækagen til BT
1621
1622
1622
1623
1624
1626
1627
1627
1629
1629
1630
1631
1633
1634
1637
1637
1639
1640
1640
1640
1642
1642
1648
1648
1650
1651
1652
1652
1653
1653
Indholdsfortegnelse
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
13.4 Kommissionsundersøgelsen
13.5 Kommissionens bevis- og ansvarsvurderinger
13.5.1. En oplysning om Stephen Kinnocks seksuelle orientering
13.5.2. Lars Løkke Rasmussen og Troels Lund Poulsen
13.5.3. Peter Loft
13.5.4. Peter Arnfeldt
13.5.5. Erling Andersen
13.5.6. Ombudsmandssagerne
13.6 Forslag til lovændringer mv.
Bilag­1-8­­
Bilag 1 Notat om Skattesagskommissionens arbejde
Bilag 2 Oversigt over Skatteministeriets koncerncenter
Bilag 3 Udtalelse fra advokat Lars Svenning Andersen
Bilag 4 Udtalelse fra advokat K. L. Németh
Bilag 5 Udtalelse fra advokat Karen-Margrethe Schebye
Bilag 6 Notat om høringen af vidner og bisiddere
Bilag 7 Protokoloversigt
Bilag 8 Protokol 1-55
1653
1654
1654
1655
1655
1656
1657
1657
1657
1659
1660
1669
1670
1675
1676
1683
1689
CD-rom
10
Indholdsfortegnelse
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissoriet
Kapitel­1
Kommissoriet,­kommissionens­sammensætning­og­
afgrænsning­af­kommissionens­opgaver­mv.
1.1­ Kommissoriet
Skattesagskommissionens kommissorium, der er dateret den 30. januar 2012, har
følgende ordlyd:
”1.­Justitsministeren nedsætter herved i medfør af § 1, stk. 1, i lov om
undersøgelseskommissioner en kommission til undersøgelse af sagen om
behandlingen af Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnocks skattesag.
2.
Undersøgelseskommissionen har efter § 4, stk. 2, i lov om undersø-
gelseskommissioner til opgave at undersøge og redegøre for det samlede
begivenhedsforløb, som knytter sig til, hvad statslige forvaltningsmyndig-
heder har foretaget sig i forbindelse med SKAT Københavns behandling af
den pågældende skattesag.
2.1. Undersøgelseskommissionen skal bl.a. undersøge og redegøre for, i
hvilket omfang personer uden for SKAT København har været involveret i
SKAT Københavns behandling af skattesagen.
Undersøgelseskommissionen skal navnlig undersøge og redegøre for, i
hvilket omfang ministre, særlige rådgivere eller andre embedsmænd har
været involveret i behandlingen af skattesagen, herunder om de pågælden-
de måtte have søgt at påvirke afgørelsen af sagen.
Undersøgelseskommissionen skal i den forbindelse bl.a. undersøge og
redegøre for baggrunden for, at skattesagen blev indledt, hvad der i for-
bindelse med sagsbehandlingen har været af møder og andre kontakter,
herunder skriftlig korrespondance, udveksling af notater mv., mellem
Skatteministeriet og SKAT København om sagen, hvad formålet med mø-
derne mv. har været, hvad der er blevet drøftet mv., samt hvad forløbet har
været efter, at SKAT København traf afgørelse i sagen.
Kommissoriet mv.
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissoriet
Undersøgelseskommissionen skal på tilsvarende måde også undersøge og
redegøre for, hvad der måtte have været af møder, kontakter mv. mellem
bl.a. Skatteministeriet og andre myndigheder, personer mv. uden for mi-
nisteriet om behandlingen af skattesagen.
Denne del af undersøgelsen og redegørelsen skal omfatte perioden fra juni
2010, hvor spørgsmålet om Stephen Kinnocks skattepligt i Danmark blev
rejst i medierne, og til september 2010, hvor SKAT København traf afgø-
relse i sagen. Undersøgelseskommissionen skal, i det omfang den finder
det relevant, også inddrage forhold, der tidsmæssigt ligger uden for den
angivne periode. Det forudsættes i den forbindelse, at undersøgelseskom-
missionen bl.a. undersøger og redegør for korrespondance mv. mellem
myndighederne og Folketingets Ombudsmand i sagen.
2.2. Undersøgelseskommissionen skal endvidere undersøge og redegøre
for, i hvilket omfang der er videregivet eller forsøgt videregivet fortrolige
oplysninger fra skattesagen.
Undersøgelseskommissionen skal i den forbindelse bl.a. undersøge og re-
degøre for, hvem der har haft adgang til eller i øvrigt haft kendskab til
oplysninger fra skattesagen, hvem der er blevet videregivet oplysninger til,
samt hvad formålet med videregivelsen har været.
Denne del af undersøgelsen og redegørelsen skal omfatte perioden fra juni
2010, hvor skattesagen indledes, og til september 2011, hvor fortrolige
oplysninger blev gengivet i medierne. Undersøgelseskommissionen skal, i
det omfang den finder det relevant, også inddrage forhold, der tidsmæssigt
ligger uden for den angivne periode.
Det forudsættes, at undersøgelseskommissionen og Københavns Politi i
fornødent omfang drøfter de spørgsmål, der løbende kan opstå om forhol-
det mellem undersøgelseskommissionens og politiets arbejde, herunder
spørgsmål om forældelse af eventuelle strafbare forhold samt mere prakti-
ske spørgsmål med henblik på bl.a. at sikre, at kommissionen fra politi- og
anklagemyndighed kan modtage det materiale, som kommissionen finder
relevant for sin undersøgelse.
3.­
Undersøgelseskommissionen kan, uanset at kommissionens undersø-
gelse ikke omfatter SKAT Københavns afgørelse i skattesagen, i det om-
fang den finder det relevant, inddrage oplysninger fra skattesagen til be-
12
Kommissoriet mv.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionens sammensætning mv.
lysning af de forhold, som kommissionen har til opgave at undersøge og
redegøre for.
4. På baggrund af den beskrevne undersøgelse og redegørelse skal under-
søgelseskommissionen efter § 4, stk. 3, i lov om un er øg lses om is-
d s e
k m
sioner komme med forslag til sådanne ændringer af love, administrative
bestemmelser eller administrativ praksis, som undersøgelsen kan begrun-
de. Det forudsættes, at undersøgelseskommissionen i den for indelse ta-
b
ger hensyn til, at skatteministeren har taget initiativ til at ændre organise-
ringen i Skatteministeriet.
Undersøgelseskommissionen skal endvidere efter lovens § 4, stk. 4, fore-
tage retlige vurderinger til belysning af, om der foreligger grundlag for, at
det offentlige søger nogen draget til ansvar.
5.
Undersøgelseskommissionen bør tilrettelægge sit arbejde således, at
den så vidt muligt kan afgive beretning om resultatet af sin undersøgelse
senest to år efter, at kommissionen er endeligt nedsat.
Hvis kommissionen ikke kan afgive beretning inden det nævnte tidspunkt,
anmodes kommissionen om at orientere justitsministeren skriftligt om
baggrunden herfor og om, hvornår kommissionen forventer at kunne af-
give sin beretning.”
Kommissoriet er identisk med det udkast til kommissorium, som justitsministeren
den 21. december 2011 sendte til Folketingets Udvalg for Forretningsordenen, Rets-
udvalget og Skatteudvalget.
Samme dag offentliggjorde justitsministeren udkastet.
1.2­ Kommissionens­sammensætning­mv.
Ved breve af 12. marts 2012 udpegede Justitsministeriet landsdommer Lars E. An-
dersen, Vestre Landsret, som formand for kommissionen samt advokat Martin Si-
monsen og professor, dr. jur. Niels Fenger, Københavns Universitet, som medlemmer
af kommissionen. Lars E. Andersen er udpeget efter indstilling fra præsidenterne
for Vestre og Østre Landsret. Martin Simonsen er udpeget efter indstilling fra Advo-
katsamfundet.
Kommissoriet mv.
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionens sammensætning mv.
Ved brev af samme dato blev advokat Lars Kjeldsen udpeget som udspørger for
kommissionen.
Om sammensætningen af kommissionen har justitsministeren henholdsvis den 17.
og 24. januar 2012 besvaret følgende spørgsmål:
”Spørgsmål­nr.­13­(Alm.­del)­fra­Folketingets­Udvalg­for­Forretnings-
ordenen:
”Når skattesagen og tillige den skattepligtiges navn nævnes flere gange i
kommissoriet, vil ministeren så forklare, hvorfor der ikke foreslås udpeget
en specielt skattekyndig som medlem af skattekommissionen?”
Svar:
Som oplyst i Justitsministeriets brev af 21. december 2011 til Folketingets
Udvalg for Forretningsordenen er det hensigten, at undersøgelseskommis-
sionen skal bestå af tre medlemmer med en landsdommer som formand.
Formanden udpeges efter fælles indstilling fra præsidenterne for Østre
og Vestre Landsret. De to yderligere medlemmer vil være henholdsvis en
advokat, der udpeges efter indstilling fra Advokatsamfundet, og en univer-
sitetsjurist med særlig indsigt i offentligretlige spørgsmål.
Når det er en universitetsjurist med særlig indsigt i offentligretlige spørgs-
mål, som er valgt, hænger det sammen med, at Justitsministeriet i lyset
af undersøgelsens karakter har vurderet, at der er behov for, at det på-
gældende medlem af undersøgelseskommissionen har bredt kendskab til
offentligretlige spørgsmål (og ikke specifikt skatteretlige spørgsmål). Det
bemærkes herved, at selve skattesagen, som er endeligt afgjort ved SKAT
Københavns afgørelse, ikke vil være genstand for undersøgelsen.
Det kan i øvrigt nævnes, at den valgte procedure svarer til den frem-
gangsmåde, som blev anvendt af den forrige regering i forbindelse med
nedsættelsen af Statsløsekommissionen (og hvor der således blev udpeget
en universitetsjurist med særlig indsigt i forvaltningsretlige spørgsmål, og
ikke specifikt indfødsretlige spørgsmål).
Det skal dog tilføjes, at Justitsministeriet i forbindelse med anmodningen
til Advokatsamfundet om at indstille en advokat som medlem af Skatte-
14
Kommissoriet mv.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Afgrænsning af kommissionens opgaver
sagskommissionen vil pege på det ønskelige i, at vedkommende har kend-
skab til skatteområdets organisering mv.”
”Spørgsmål­nr.­30­(Alm.­del)­fra­Folketingets­Udvalg­for­Forretnings-
ordenen:
”Hvorfor nærer ministeren uvilje mod at udpege en advokat, der udover at
have kendskab til skatteforvaltningen også er kyndig i skatteret, og vil mi-
nisteren udpege et kommissionsmedlem, der har indsigt i skattejuraen?”
Svar:
I overensstemmelse med det, som jeg tilkendegav under samrådet i udval-
get den 18. januar 2012, vil Justitsministeriet i forbindelse med anmod-
ningen til Advokatsamfundet om at indstille en advokat som medlem af
skattesagskommissionen pege på det ønskelige i, at vedkommende har
kendskab til skatteområdets organisering mv. samt skattejuridiske spørgs-
mål.”
Som juridisk sekretær for kommissionen blev udpeget dommer Rikke Holler, Retten
i Randers.
Endvidere har kontorfuldmægtig Dorthe Hylleberg, Vestre Landsret, fungeret som
protokolfører for kommissionen, og administrationschef Kim Andersen, Retten i
Roskilde, har bistået i forbindelse med afviklingen af afhøringerne.
Kommissionen har afholdt 22 interne møder. Efter lov om undersøgelseskommissi-
oner § 5, stk. 1, afgør kommissionen efter samråd med kommissionens udspørger,
hvordan undersøgelsen skal tilrettelægges. Advokat Lars Kjeldsen har derfor delta-
get i de interne møder før og under perioden, hvor der er sket afhøringer.
1.3­ Afgrænsning­af­kommissionens­opgaver
Kommissionens undersøgelse skal selvsagt holde sig inden for de opgaver, som er
stillet i kommissoriet. For at løse disse opgaver har kommissionen bredt indhentet
dokumenter og andre oplysninger, ligesom kommissionen under afhøringerne har
spurgt bredt. Heraf følger, at der kan blive oplyst om forhold, som kunne give anled-
ning til overvejelser, men som ikke er omfattet af kommissoriet.
Kommissoriet mv.
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Afgrænsning af kommissionens opgaver
I det omfang sådanne forhold måtte være oplyst, har kommissionen ikke foretaget
vurderinger heraf.
1.3.1.­Skattesagerne
Efter kommissoriets pkt. 1, 2.1 og 2.2 retter undersøgelsen sig mod Helle Thor-
ning-Schmidt og Stephen Kinnocks skattesag, som SKAT København i september
2010 traf afgørelse i. Der er retteligt tale om to sager, hvori der er udarbejdet to
såkaldte agterskrivelser og efterfølgende truffet to afgørelser, nemlig en for hver af
parterne.
1.3.2.­Statslige­forvaltningsmyndigheder
Undersøgelsen angår, hvad statslige forvaltningsmyndigheder har foretaget sig i for-
bindelse med behandlingen af sagen, jf. kommissoriets pkt. 2. Justitsministeren har
den 17. januar 2012 besvaret følgende spørgsmål herom:
”Spørgsmål­ nr.­ 7­ (Alm.­ del)­ fra­ Folketingets­ Udvalg­ for­ Forretnings-
ordenen:
”Er ministeren enig i, at lov om undersøgelseskommissioner ikke er ind-
skrænket til at omfatte den statslige forvaltning?”
Svar:
1. Det følger af § 1, stk. 1, i lov om undersøgelseskommissioner, at justits-
ministeren kan nedsætte en kommission til at gennemføre en undersøgel-
se af nærmere bestemte forhold af almenvigtig betydning.
Formuleringen ”almenvigtig betydning” indebærer, at der i princippet
ikke er nogen retlig grænse for, hvilke forhold en undersøgelseskommissi-
on kan nedsættes for at undersøge.
Med formuleringen markeres det imidlertid, at en undersøgelseskommis-
sion som altovervejende hovedregel kun bør benyttes i tilfælde, hvor rege-
ringen og/eller Folketinget har behov for at få belyst nogle forhold, som
har betydning for de opgaver, som regeringen og/eller Folketinget udfører.
Dette betyder, at forholdet som altovervejende hovedregel skal have til-
knytning til staten, f.eks. vedrøre statslige myndigheders sagsbehandling.
16
Kommissoriet mv.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Afgrænsning af kommissionens opgaver
Formuleringen ”almenvigtig betydning” indebærer således, at en undersø-
gelse af private forhold normalt alene vil kunne tænkes, hvis den indgår
som et integreret element i en undersøgelse af statslige myndigheders
forhold. Formuleringen udelukker ikke, at der i helt særlige tilfælde iværk-
sættes en undersøgelse, der (alene) vedrører kommunale forhold, men
sådanne undersøgelser forudsættes normalt forbeholdt de almindelige til-
synsmyndigheder.
Det skal i den forbindelse tilføjes, at selv om en kommissionsundersøgelse
er rettet mod forhold i den statslige forvaltning, vil dette ikke betyde, at
personer uden for den statslige forvaltning, f.eks. private personer, ikke
kan blive inddraget i undersøgelsen. De pågældende vil således – i over-
ensstemmelse med lovens regler om sagsoplysning – være forpligtet til at
afgive vidneforklaring, udlevere materiale eller afgive redegørelser, hvis
det er relevant for at klarlægge, hvad der har fundet sted i den statslige
forvaltning.
Der kan i øvrigt henvises til betænkning over forslag til lov om undersø-
gelseskommissioner afgivet af Udvalget for Forretningsordenen, jf. Folke-
tingstidende 1998-99, Tillæg B, side 778 ff, samt til Oliver Talevski m.fl.
i bogen ”Undersøgelseskommissioner, Embedsmandsansvaret & Folketin-
gets Rolle” (1. udg., 2002), side 30 f.
2.­Udkastet til kommissorium for Skattesagskommissionen er bl.a. i lyset
af, hvad der er anført ovenfor, udformet således, at kommissionen skal
have til opgave at undersøge og redegøre for det samlede begivenhedsfor-
løb, som knytter sig til, hvad statslige forvaltningsmyndigheder har fore-
taget sig i forbindelse med SKAT Københavns behandling af Helle Thor-
ning-Schmidt og Stephen Kinnocks skattesag, jf. herved udkastets pkt. 2.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at den omstændighed, at kommissi-
onsundersøgelsen er rettet mod forhold i den statslige forvaltning, ikke vil
være til hinder for, at forhold uden for den statslige forvaltning inddrages
i undersøgelsen, hvis det er relevant for at klarlægge, hvad der har fundet
sted i den statslige forvaltning, herunder bl.a. i Skatteministeriet eller i
SKAT København.
Der kan herved nærmere henvises til udkastet til kommissorium pkt. 2.1.
og 2.2.”
Kommissoriet mv.
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Afgrænsning af kommissionens opgaver
1.3.3.­Involvering­i­sagsbehandlingen
Ifølge pkt. 2.1 skal kommissionen undersøge og redegøre for, i hvilket omfang per-
soner uden for SKAT København har været involveret i SKAT Københavns behand-
ling af sagen. Personerne omfatter navnlig ”ministre, særlige rådgivere eller andre
embedsmænd”.
Det, der skal undersøges, er, om de pågældende ”har været involveret i SKAT Kø-
benhavns behandling af skattesagen”, herunder ”om de pågældende måtte have
søgt at påvirke afgørelsen af sagen”.
Kommissionen skal i den forbindelse bl.a. undersøge og redegøre for baggrunden
for, at sagen blev indledt, for møder, andre kontakter, korrespondance, udveksling
af notater mv. mellem Skatteministeriet og SKAT København og for forløbet efter
afgørelsen.
Tilsvarende skal kommissionen undersøge og redegøre for kontakter mellem Skatte-
ministeriet og andre myndigheder, personer mv. uden for ministeriet.
Som det også fremgår af svaret på spørgsmål nr. 7, kan forhold uden for den statslige
forvaltning inddrages i undersøgelsen, hvis det er af betydning for at klarlægge, hvad
der har fundet sted i den statslige forvaltning, herunder i Skatteministeriet eller i
SKAT København.
Kommissionen lægger efter indholdet af pkt. 2.1, især 1. og 2. afsnit, til grund, at
kommissionen for det tilfælde, at personer uden for SKAT København har involveret
sig på ulovlig vis i sagsbehandlingen, ikke skal foretage en vurdering af, om personer
i SKAT København uretmæssigt har medvirket dertil.
Tidsmæssigt skal undersøgelsen af involveringsdelen omfatte perioden fra juni til
september 2010, men kommissionen kan også inddrage forhold, der ligger udenfor.
1.3.4.­Ombudsmandssagerne
Efter kommissoriets pkt. 2.1, 5. afsnit, skal kommissionen undersøge og redegøre
for korrespondance mv. mellem myndighederne og ombudsmanden i Helle Thor-
ning-Schmidt og Stephen Kinnocks skattesag.
Kommissionen lægger til grund, at der hermed ikke alene ønskes en beskrivelse af
korrespondancen mv., men også en vurdering af, om myndighederne har afgivet
urigtige oplysninger til ombudsmanden. En undersøgelse heraf kan – i sig selv –
18
Kommissoriet mv.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Afgrænsning af kommissionens opgaver
have betydning for undersøgelsen af, om nogen har involveret sig i sagsbehandlin-
gen.
Spørgsmålet er herefter, om kommissionen – for det tilfælde, at der er afgivet urig-
tige oplysninger – skal foretage en vurdering ”til belysning af, om der foreligger
grundlag for, at det offentlige søger nogen draget til ansvar” herfor, jf. kommissoriets
pkt. 4, 2. afsnit.
De forhold, som kommissionen skal undersøge og redegøre for, er nærmere beskre-
vet i kommissoriets pkt. 2.1 og 2.2. Efter pkt. 2.1 skal kommissionen som anført
undersøge, om nogen uden for SKAT København har været involveret i behand-
lingen af skattesagen, og efter pkt. 2.2 skal kommissionen undersøge, om der er
videregivet fortrolige oplysninger fra skattesagen.
Under pkt. 2.1 er det i 5. afsnit anført, at undersøgelsen skal omfatte den periode,
hvor skattesagen blev behandlet, men at der også kan inddrages forhold, der ligger
uden for perioden. Herefter følger sætningen: ”Det forudsættes i den forbindelse,
at undersøgelseskommissionen bl.a. undersøger og redegør for korrespondance mv.
mellem myndighederne og Folketingets Ombudsmand i sagen”. Yderligere er ikke
anført om ombudsmandssagerne på dette sted eller andet sted i kommissoriet.
Det er således ikke i kommissoriet beskrevet i et selvstændigt punkt eller i øvrigt
beskrevet, at kommissionen skal undersøge og redegøre for, om der er afgivet urig-
tige oplysninger til ombudsmanden svarende til punkterne, om nogen har involveret
sig, og om der er videregivet oplysninger. Såfremt det havde været tilfældet, ville
punktet utvivlsomt være omfattet af pkt. 4, 2. afsnit, om, hvorvidt nogen kunne
drages til ansvar.
Efter omtalen af ombudsmandssagerne i bl.a. Jyllands-Posten den 9. og 10. decem-
ber 2011 var det endvidere nærliggende – hvis det var det, man ønskede – at det i
udkastet til kommissorium af 21. december 2011, der som anført er identisk med
kommissoriet, var blevet beskrevet som et selvstændigt punkt eller i øvrigt beskre-
vet, at kommissionen skulle undersøge, om der er afgivet urigtige oplysninger til
ombudsmanden med den følge, at der skulle foretages en ansvarsvurdering.
Kommissionen lægger herefter til grund, at kommissionen – for det tilfælde, at der
er afgivet urigtige oplysninger – ikke skal foretage en vurdering til belysning af, om
der foreligger grundlag for, at det offentlige søger nogen draget til ansvar herfor.
Kommissoriet mv.
19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Afgrænsning af kommissionens opgaver
1.3.5.­Videregivelse­af­oplysninger.­Oplysningen­om­Stephen­Kinnocks­
seksuelle­orientering
Efter kommissoriets pkt. 2.2 skal kommissionen undersøge og redegøre for, i hvilket
omfang der er videregivet eller forsøgt videregivet fortrolige oplysninger fra sagen.
Kommissionen skal i den forbindelse undersøge og redegøre for, hvem der har haft
adgang eller kendskab til oplysninger fra sagen, og hvem der er blevet videregivet
oplysninger til. Det må endvidere antages, at det skal undersøges, hvem der har
videregivet eller forsøgt at videregive oplysninger.
De fortrolige oplysninger er ikke nærmere afgrænset i kommissoriet. Undersøgelsen
må derfor som udgangspunkt omfatte alle fortrolige oplysninger og ikke alene de
oplysninger, der i september 2011 blev gengivet i medierne.
Kommissionen lægger endvidere til grund, at undersøgelsen i princippet skal omfat-
te enhver uberettiget videregivelse, herunder også videregivelse mellem myndighe-
der og internt i en myndighed.
Tidsmæssigt skal undersøgelsen dække perioden fra juni 2010 til september 2011.
Også her kan kommissionen inddrage forhold, der ligger udenfor perioden.
Som det fremgår af kapitel 11, afsnit 11.1.2, har kommissionen fundet det forsvarligt
at begrænse undersøgelsen til nogle forhold, der er nærmere beskrevet i afsnittet.
Det drejer sig bl.a. om en oplysning om Stephen Kinnocks seksuelle orientering. Det
bemærkes i den forbindelse, at kommissionen for at løse de opgaver, der er stillet i
kommissoriet, ikke har kunnet komme uden om at beskæftige sig med en bemærk-
ning herom, som skatterådgiver Frode Holm fremkom med på et møde den 26.
august 2010 med SKAT København. Frode Holm har forklaret, at han intet vidste
herom, og at bemærkningen var ment som et tænkt eksempel på, at man ikke ville
deltage i et møde med SKAT København.
Helle Thorning-Schmidt har i et interview gengivet i Politiken den 25. august 2012
oplyst, at oplysningen er usand.
Når kommissionen omtaler oplysningen om Stephen Kinnocks seksuelle orientering
som en ”oplysning”, ligger der ikke heri en stillingtagen til, om oplysningen er sand.
20
Kommissoriet mv.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Afgrænsning af kommissionens opgaver
1.3.6.­Forholdet­til­efterforskningen­hos­Københavns­Politi
I pkt. 2.2 om videregivelse af oplysninger anføres bl.a., at det forudsættes, at kom-
missionen og Københavns Politi i fornødent omfang drøfter de spørgsmål, der lø-
bende kan opstå om forholdet mellem kommissionens og politiets arbejde, herunder
spørgsmål om forældelse af eventuelle strafbare forhold. Justitsministeren har den
17. januar 2012 besvaret følgende spørgsmål herom:
”Spørgsmål­nr.­17­(Alm.­del)­fra­Folketingets­Udvalg­for­Forretnings-
ordenen:
”Kan man risikere, at det er nødvendigt at afslutte politiets sager, even-
tuelt ved domstolene, før undersøgelseskommissionen overhovedet kan
afslutte sit arbejde?”
Svar:
1.­Om baggrunden for, at der med udkastet til kommissorium er lagt op
til, at undersøgelseskommissionen også skal undersøge og redegøre for,
i hvilket omfang der er videregivet eller forsøgt videregivet fortrolige op-
lysninger fra skattesagen, samt med hensyn til spørgsmålet om, hvad der
bliver rollen mellem politiet og undersøgelseskommissionen, kan oplyses
følgende:
Da Københavns Politi – som bekendt – efterforsker, hvem der uberetti-
get har videregivet eller forsøgt at videregive fortrolige oplysninger fra
skattesagen til medierne, har det været naturligt at drøfte med politiet
og anklagemyndigheden, hvilken betydning dette bør have i forhold til
den undersøgelseskommission, som nu nedsættes med henblik på at få
undersøgt og redegjort for det samlede begivenhedsforløb omkring be-
handlingen af skattesagen.
Københavns Politi har i den forbindelse oplyst over for Justitsministeriet,
at politiets hidtidige efterforskning har vist, at der er en tæt sammenhæng
mellem selve forløbet omkring behandlingen af skattesagen og den mulige
videregivelse af fortrolige oplysninger herom.
Det er derfor Københavns Politis opfattelse, at der ikke kan gennemføres
yderligere efterforskning, der alene retter sig imod videregivelse af fortro-
lige oplysninger uden samtidig at søge selve forløbet af skattesagen oplyst.
Kommissoriet mv.
21
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Afgrænsning af kommissionens opgaver
Københavns Politi har herudover oplyst, at de relevante medarbejdere hos
Ekstra Bladet – chefredaktør Poul Madsen og journalist Jan Kjærgaard –
via deres advokat har tilkendegivet over for Købehavns Politi, at de ikke
ønsker at udtale sig til Københavns Politi, men derimod gerne vil udtale
sig til den kommende undersøgelseskommission.
På den baggrund er det efter Københavns Politis opfattelse hensigtsmæs-
sigt, at undersøgelseskommissionen ligeledes får til opgave at undersøge,
hvem der har videregivet eller forsøgt at videregive fortrolige oplysninger
fra skattesagen.
Københavns Politi har i den forbindelse oplyst, at man i givet fald indtil
videre fortsat vil foretage sådanne efterforskningsskridt, som kan gennem-
føres uden at influere på undersøgelseskommissionens arbejde.
Når undersøgelseskommissionen er nedsat, vil Københavns Politi derefter
i fornødent omfang drøfte de spørgsmål, der løbende måtte opstå mellem
kommissionens undersøgelser og Københavns Politis efterforskning.
Københavns Politi vil følge kommissionens undersøgelser tæt, således at
mulige efterforskningsskridt fra politiets side koordineres med kommissio-
nens arbejde og muligheden for at retsforfølge eventuelle strafbare forhold
sikres.
2.­Justitsministeriet har taget Københavns Politis anbefaling til efterret-
ning, og udkastet til kommissorium for Skattesagskommissionen er i over-
ensstemmelse hermed udformet således, at undersøgelseskommissionen
også skal undersøge og redegøre for, i hvilket omfang der er videregivet
eller forsøgt videregivet fortrolige oplysninger fra skattesagen, jf. pkt. 2.2.
i udkastet til kommissorium.
Justitsministeriet er opmærksomt på, at den valgte fremgangsmåde kan
give anledning til en række spørgsmål – navnlig om samspillet mellem
politiets og undersøgelseskommissionens arbejde.
Med henblik på at sikre et hensigtsmæssigt samspil er det i udkastet til
kommissorium forudsat, at der skal være en tæt dialog mellem politiet og
undersøgelseskommissionen. Der kan herved henvises til pkt. 2.2. i udka-
stet til kommissorium, hvorefter ”det forudsættes, at undersøgelseskom-
missionen og Københavns Politi i fornødent omfang drøfter de spørgsmål,
der løbende kan opstå om forholdet mellem undersøgelseskommissionens
22
Kommissoriet mv.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Afgrænsning af kommissionens opgaver
og politiets arbejde, herunder spørgsmål om forældelse af eventuelle straf-
bare forhold samt mere praktiske spørgsmål med henblik på bl.a. at sikre,
at kommissionen fra politi- og anklagemyndighed kan modtage det mate-
riale, som kommissionen finder relevant for sin undersøgelse.”
1.3.7.­Skattesagens­afgørelse­og­sagens­oplysninger
Af kommissoriets pkt. 3 fremgår det, at undersøgelsen ikke omfatter rigtigheden af
SKAT Københavns afgørelse i sagen, men at kommissionen i sin undersøgelse kan
inddrage oplysninger fra sagen. Justitsministeren har den 24. januar 2012 besvaret
følgende spørgsmål herom:
”Spørgsmål­nr.­31­(Alm.­del)­fra­Folketingets­Udvalg­for­Forretnings-
ordenen:
”Vil ministeren bekræfte, at pkt. 3 i kommissoriet skal forstås på den
måde, at kommissionen kan inddrage alle oplysninger fra skattesagen,
som kommissionen måtte finde ønskeligt?”
Svar:
Som det fremgår af pkt. 3 i udkastet til kommissorium for Skattesagskom-
missionen, kan undersøgelseskommissionen, uanset at kommissionens
undersøgelse ikke omfatter SKAT Københavns afgørelse i skattesagen, i
det omfang den finder det relevant, inddrage oplysninger fra skattesagen
til belysning af de forhold, som kommissionen har til opgave at undersøge
og redegøre for.
Alle oplysninger fra den pågældende skattesag vil således kunne inddrages
i undersøgelsen, hvis kommissionen finder det relevant.
Der kan i den forbindelse henvises til svaret på spørgsmål nr. 11 fra ud-
valget.”
I svaret på det nævnte spørgsmål nr. 11 svares der benægtende på et spørgsmål om,
hvorvidt skattesagen slet ikke må inddrages i undersøgelsen. Der henvises i øvrigt
til ovennævnte svar.
Kommissoriet mv.
23
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Afgrænsning af kommissionens opgaver
1.3.8.­Forslag­til­ændringer­og­retlige­vurderinger­af­om­nogen­kan­drages­
til­ansvar
Kommissionen skal i overensstemmelse med § 4, stk. 3 og 4, i lov om undersøgel-
seskommissioner komme med forslag til ændringer af love, administrative bestem-
melser eller administrativ praksis, og foretage retlige vurderinger til belysning af,
om der foreligger grundlag for, at det offentlige søger nogen draget til ansvar, jf.
kommissoriets pkt. 4.
Med hensyn til de retlige vurderinger har justitsministeren den 17. januar 2012 be-
svaret følgende spørgsmål:
”Spørgsmål­nr.­24­(Alm.­del)­fra­Folketingets­Udvalg­for­Forretnings-
ordenen:
”Vil ministeren bekræfte, at kommissionen ikke kan foretage retlige vur-
deringer, for så vidt angår eventuelt ministeransvar?”
Svar:
”Det følger af undersøgelseskommissionslovens § 4, stk. 4, 2. pkt., at en
undersøgelseskommission ikke kan få til opgave at foretage retlige vurde-
ringer til belysning af spørgsmålet om ministres ansvar.
En undersøgelseskommission kan således alene få til opgave at undersø-
ge og redegøre for de faktiske omstændigheder vedrørende en ministers
rolle, og vil således ikke kunne udtale sig om, hvorvidt en minister har
begået eventuelle fejl eller forsømmelser. Det skyldes, at det tilkommer
Folketinget at tage stilling til sådanne spørgsmål. Folketingets vurdering vil
imidlertid bl.a. kunne ske på grundlag af den redegørelse for og vurdering
af sagens faktiske omstændigheder, som kommissionen har foretaget. Der
kan i den forbindelse nærmere henvises til Oliver Talevski m.fl. i bogen
”Undersøgelseskommissioner, Embedsmandsansvaret & Folketingets Rol-
le” (1. udg., 2002), side 85 ff.
Som anført i den pressemeddelelse af 21. december 2011, som blev sendt
til udvalget sammen med udkastet til kommissorium, vil det anførte gælde
i forhold til Skattesagskommissionen. Der kan i den forbindelse henvises
til pkt. 4 i udkastet til kommissorium, hvorefter undersøgelseskommissi-
onen skal foretage retlige vurderinger til belysning af, om der foreligger
24
Kommissoriet mv.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Undersøgelsens tidsramme
grundlag for, at det offentlige søger nogen draget til ansvar, jf. undersøgel-
seskommissionslovens § 4, stk. 4, 1. pkt.
Dette svarer i øvrigt til, hvad der også er fastsat i bl.a. kommissoriet for
den Statsløsekommission, som den forrige regering nedsatte.”
1.4­ Undersøgelsens­tidsramme
Efter kommissoriet bør kommissionen tilrettelægge sit arbejde således, at kommis-
sionen så vidt muligt kan afgive beretning senest to år efter kommissionens nedsæt-
telse, der skete den 12. marts 2012. I tilfælde af, at det ikke kan lade sig gøre, skal
justitsministeren orienteres herom.
I overensstemmelse hermed skrev kommissionens formand i brev af 9. december
2013 bl.a. følgende til justitsministeren:
”På vegne af kommissionen skal jeg herved meddele, at det på nuværende
tidspunkt står klart, at der ikke vil kunne foreligge en trykt beretning in-
den for tidsrammen på to år fra nedsættelsen.
Baggrunden herfor er, at det har vist sig, at undersøgelsen efter sin karak-
ter og omfang ikke kan gennemføres på grundig og ordentlig måde inden
for de to år. Jeg henviser herved til vedlagte notat, der kronologisk og
punktvis beskriver dele af kommissionens arbejde indtil i dag.”
Det nævnte notat er optaget som bilag 1 til beretningen.
I brev af 27. august 2014 meddelte kommissionen justitsministeren, at kommissio-
nen den 3. juni 2014 havde hørt vidner og bisiddere over kommissionens udkast til
bevis- og ansvarsvurderinger med frist for eventuel udtalelse til den 18. juli 2014. På
et internt møde den 7. august 2014 havde kommissionen taget stilling til de indkom-
ne udtalelser. Efter drøftelse med forlaget, der skulle trykke beretningen, forventede
kommissionen herefter at kunne aflevere beretningen i trykt stand i slutningen af
oktober eller i begyndelsen af november 2014.
Kommissoriet mv.
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dokumenter og skriftlige redegørelser
Kapitel­2
Kommissionens­tilvejebringelse­af­oplysninger­mv.
2.1­ Dokumenter­og­skriftlige­redegørelser
Under et møde den 22. marts 2012 med Københavns Politi modtog kommissionen
politiets materiale i sagerne om videregivelse eller forsøg herpå af fortrolige oplys-
ninger fra skattesagen. Senere tilkommet materiale har Københavns Politi løbende
sendt til kommissionen.
Ved breve af 30. marts 2012 anmodede kommissionen SKAT København og
Skatteministeriet, Koncerncentret – herefter Koncerncentret – om at udlevere
alt materiale, som kunne belyse de spørgsmål, kommissionen skulle undersøge.
Kommissionen anmodede samtidig om, at myndighederne bevissikrede alt elek-
tronisk opbevaret materiale fra skattesagens start i juni 2010. SKAT København
udleverede materialet den 16. april 2012. Koncerncentret udleverede sit materiale
den 3. maj 2012. Begge myndigheder har senere sendt supplerende materiale og
oplysninger.
Materialet fra SKAT København indeholder en redegørelse af 25. november 2011
fra Erling Andersen til skatteminister Thor Möger Pedersen, der i det følgende
er benævnt Erling Andersens redegørelse. Tilsvarende indeholder materialet fra
Koncerncentret en redegørelse af 25. november 2011 fra Peter Loft til skattemini-
steren og tillige en supplerende redegørelse af 30. november 2011. Redegørelser-
ne er i det følgende benævnt Peter Lofts redegørelse og Peter Lofts supplerende
redegørelse.
Kommissionen har endvidere modtaget en oversigt over Koncerncentrets chefer
og deres ansvarsområder, der er optaget som bilag 2 til beretningen.
I brev af 23. april 2012 til Statsministeriet bemærkede kommissionen, at man ikke
var bekendt med, om ministeriet var i besiddelse af materiale, som kunne belyse
de spørgsmål, kommissionen skulle undersøge. Såfremt det var tilfældet, anmode-
de kommissionen om at få materialet udleveret. Statsministeriet svarede i brev af
3. maj 2012, at ministeriet ikke var i besiddelse af materiale. Statsministeriet
26
Tilvejebringelsen af oplysninger mv.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Backup-undersøgelser
vedlagde dog kopi af nogle dokumenter fra en sag om aktindsigt i kalenderoplys-
ninger.
Ved brev af 30. marts 2012 anmodede kommissionen Folketingets Ombudsmand
om at udlevere alt materiale, som kunne belyse de spørgsmål, kommissionen skulle
undersøge, herunder den korrespondance mv. der havde været mellem myndighe-
derne og ombudsmanden i sagen. Kommissionen modtog materialet ved brev af
18. april 2012. Ombudsmanden har yderligere ved brev af 2. juli 2012 sendt mate-
riale fra to sager om Skatteministeriets struktur.
Ved brev af 23. april 2012 anmodede kommissionen BT om at udlevere navnet
på kilden til de oplysninger om sagen, som BT bragte den 8. september 2011. BT
svarede den 6. juni 2012, at man ikke ville oplyse om kildegrundlaget for artiklen.
Kommissionen anmodede i brev af 23. april 2012 Ekstra Bladet om at udlevere
dokumentation for, at avisen havde været i kontakt med Peter Arnfeldt om videre-
givelse af oplysninger fra sagen. Henvendelsen blev besvaret i brev af 11. maj 2012.
I brev af 23. april 2012 anmodede kommissionen Venstres Center for Kommunika-
tion og Politik om at oplyse, om centeret havde udarbejdet notater om skattesagen
og i givet fald om at udlevere kopi heraf. Kommissionen henviste herved til den
supplerende redegørelse fra Peter Loft. Centret besvarede brevet den 24. maj 2012.
Den 23. maj 2013 har kommissionen hos SKAT gennemgået skattesagerne for at
sikre, at de modtagne kopier var dækkende. Tilsvarende har kommissionen den 6.
august 2013 gennemgået nogle sager i Skatteministeriets departement.
Enkelte vidner har under afhøringerne fremlagt skriftligt materiale.
De indhentede oplysninger er gengivet i kapitel 9 i det omfang, de har betydning
for undersøgelsen.
2.2­ Backup-undersøgelser
I brev af 3. maj 2012 oplyste Koncerncentret:
”Den 7. december 2011, samme dag som skatteministeren offentliggjor-
de, at Skattesagskommissionen skulle nedsættes, blev der bestilt en total-
backup af alle data i ministeriets Exchange mailserver miljø.
Tilvejebringelsen af oplysninger mv.
27
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
”Private mails”
Backup’en er lagt i en separat lukket kuvert i et aflåst brandsikret skab i
kælderen i Koncerncentret.”
Den 19. juni 2012 afhentede kommissionen dele af materialet. Efterfølgende har
kommissionen modtaget yderligere materiale herfra. I alt har kommissionen fået
mailboksoplysninger for 17 personer.
2.3­ ”Private­mails”
Mails, der er sendt som led i sagsbehandlingen af skattesagen, er – uanset hvorfra
de er sendt – ikke private, og kommissionen kan derfor kræve dem udleveret efter
lov om undersøgelseskommissioner § 9, stk. 1.
Såfremt der er tale om private mails, må der sondres mellem afsendere, der er
berørt – det vil sige personer, hvis forhold undersøges, jf. lov om undersøgelseskom-
missioner § 21, stk. 1 – og afsendere, der ikke er berørt. Er personen ikke berørt,
kan kommissionen kræve mails udleveret efter lovens § 9, stk. 1. Af samme bestem-
melse følger, at man ikke har pligt til at udlevere mails, hvis man er berørt.
Efter kommissionens opfattelse er der ikke hjemmel i lov om undersøgelseskommis-
sioner eller retsplejeloven til at pålægge et teleselskab at udlevere private mails, hvis
dette praktisk skulle være muligt. Der er heller ikke hjemmel for kommissionen til
at beslaglægge en privat computer med henblik på at skaffe sig kendskab til private
mails.
Under disse omstændigheder har kommissionen ikke ment, at kommissionen på
eget initiativ – i det omfang der måtte være anledning hertil – burde forsøge at få en
berørt til frivilligt at udlevere private mails.
Det bemærkes, at anvendelsen af mails i den offentlige forvaltning er behandlet i
betænkning nr. 1537/2013 om ministrenes særlige rådgivere side 154-58.
2.4­ Brev­til­alle­ansatte­i­SKAT­og­Skatteministeriets­departement
Den 18. marts 2013 sendte kommissionen følgende brev til alle ansatte i SKAT og
Skatteministeriets departement:
28
Tilvejebringelsen af oplysninger mv.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Brev til alle ansatte i SKAT og Skatteministeriets departement
”Som bekendt har justitsministeren nedsat en kommission til undersø-
gelse af sagen om behandlingen af Helle Thorning-Schmidt og Stephen
Kinnocks skattesag.
Kommissionen har bl.a. til opgave at undersøge og redegøre for det samle-
de begivenhedsforløb, som knytter sig til, hvad statslige forvaltningsmyn-
digheder har foretaget sig i forbindelse med SKAT Københavns behandling
af Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnocks skattesag. Kommissionen
skal bl.a. undersøge og redegøre for, i hvilket omfang personer uden for
SKAT København har været involveret i SKAT Københavns behandling af
sagen. Kommissionen skal endvidere undersøge og redegøre for, i hvilket
omfang der er videregivet eller forsøgt videregivet fortrolige oplysninger
fra skattesagen. Kommissoriet fremgår af kommissionens hjemmeside.
I den forbindelse har kommissionen indsamlet skriftligt materiale fra bl.a.
SKAT København og Skatteministeriet, Koncerncentret, ligesom kommis-
sionen har indkaldt en række vidner bl.a. herfra. Afhøringen af vidnerne
påbegyndte kommissionen i august sidste år, og det forventes, at afhørin-
gerne vil strække sig til maj i år.
Det kan ikke udelukkes, at der er ansatte på Skatteministeriets område,
som ikke er indkaldt som vidner, men som har skriftligt materiale eller
viden, som kan belyse de spørgsmål, som kommissionen skal undersøge.
Kommissionen har derfor besluttet at rette denne henvendelse til Dem.
Kommissionen skal således anmode Dem om – såfremt De har skriftligt
materiale eller viden, som anført ovenfor – inden … at kontakte kom-
missionen på mailadressen … og oplyse, hvilket materiale eller viden De
har, og hvad De baserer Deres eventuelle viden på. De har også mulighed
for at skrive til kommissionen på postadressen nævnt på kommissionens
hjemmeside.
Såfremt De har relevant materiale eller viden, må De forvente, at kommis-
sionen vil anmode Dem om at udlevere materialet eller eventuelt indkalde
Dem som vidne. Det følger af lov nr. 357 af 2. juni 1999 med senere
ændringer om undersøgelseskommissioner § 9 til § 14, at enhver som
udgangspunkt har pligt til at udlevere materiale og afgive forklaring. De
nævnte regler vedlægges.
Tilvejebringelsen af oplysninger mv.
29
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Afhøringer
Såfremt De måtte have spørgsmål, er De velkommen til at kontakte kom-
missionen. Der henvises til kontaktoplysningerne på kommissionens
hjemmeside.
Vidnernes bisiddere er orienteret om denne henvendelse ved kopi af bre-
vet.
Dette brev udsendes af praktiske årsager pr. mail af Skatteministeriet, der
i øvrigt intet har med denne henvendelse at gøre.”
Brevet medførte alene nogle få henvendelser, og de oplysninger, som kommissionen
fik, var ikke nye, eller også var oplysningerne uden betydning for undersøgelsen.
2.5­ Afhøringer
Efter spørgsmål fra Underudvalget under Folketingets Udvalg for Forretningsorden
forespurgte Justitsministeriet den 26. februar 2013 kommissionen, om man kunne
bidrage med oplysninger om, hvorledes kommissionen afgjorde, hvem der skulle
indkaldes til at afgive forklaring.
Kommissionen svarede i brev af 11. marts 2013:
” …
Til brug for undersøgelsen har kommissionen bl.a. anmodet SKAT Kø-
benhavn, Skatteministeriet, Statsministeriet, Folketingets Ombudsmand
og Københavns Politi om at udlevere alt materiale, som kan belyse de
spørgsmål, som kommissionen skal undersøge. Kommissionen har endvi-
dere anmodet SKAT København og Skatteministeriet om at oplyse hvilke
medarbejdere, der direkte eller indirekte har haft med sagen at gøre, og
på hvilken måde medarbejderne har haft med sagen at gøre.
På grundlag af det indhentede materiale, de indhentede oplysninger og
det i øvrigt foreliggende har kommissionen efter samråd med kommissio-
nens udspørger indkaldt vidner. Ved udvælgelsen af vidnerne har kommis-
sionen taget hensyn til en række forhold, herunder især om det er sand-
synligt, at personen har relevant viden om det, der skal undersøges, eller
om personen har været placeret således, at vedkommende bør spørges
herom. I vurderingen er indgået, at det ofte først under selve afhøringen
vil stå klart, om vedkommende rent faktisk kan bidrage til sagens oplys-
30
Tilvejebringelsen af oplysninger mv.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Afhøringer
ning, og at udvælgelsen af dem, der skal indkaldes, ikke bør begrænses til
personer, om hvilke det forekommer sikkert, at de har en relevant viden
af betydning for undersøgelsens genstand.
… Antallet af vidner må navnlig ses i sammenhæng med, at det bl.a. er
kommissionens opgave at søge afdækket, hvem der måtte have videregivet
oplysninger fra skattesagen, hvorfor det har været nødvendigt at indkalde
alle, der har haft adgang til oplysningerne. …”
Kommissionen har i perioden fra den 28. august 2012 til den 18. december 2013
afhørt 45 vidner.
Afhøringerne om ombudsmandssagerne er sket fra den 20. august 2013. Kommissi-
onen skrev herom til bisidderne i brev af 18. marts 2013:
”Efter kommissoriets pkt. 2.1, sidste afsnit, skal kommissionen undersø-
ge og redegøre for korrespondance mv. mellem myndighederne og Fol-
ketingets Ombudsmand i Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnocks
skattesag.
Det har hidtil været kommissionens vurdering, at denne undersøgelse kun-
ne foretages på skriftligt grundlag, herunder dokumenterne fra ombuds-
manden, materialesamlingen side …, dokumenterne om ombudsmands-
sagerne fra SKAT København, side …, og dokumenterne om aktindsigt og
ombudsmandssagerne fra Koncerncentret, side …
Kommissionen har således ikke stillet vidnerne spørgsmål om ombuds-
mandssagerne. Gergana Trasborg er dog stillet enkelte spørgsmål herom,
jf. protokol 13, side 3-4. Fra bisiddernes side er der stillet spørgsmål her-
om til Erling Andersen, jf. protokol 21, side 29, og til Steffen Normann
Hansen under afhøringen den 6. marts 2013 [jf. protokol 29, side 24-25].
Efter sidstnævnte afhøring har kommissionen genovervejet, om undersø-
gelsen af korrespondancen mv. kan ske på skriftligt grundlag, og er nået
frem til, at de vidner, der må antages at have relevant viden herom, skal
afhøres. Kommissionens spørgsmål vil rette sig mod korrespondancen mv.
mellem myndighederne, herunder indholdet af aktlisterne af 27. oktober
2010, 13. december 2010, 13. januar 2011 og 20. januar 2011 i Stephen
Kinnocks skattesag.
Tilvejebringelsen af oplysninger mv.
31
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Materialesamlinger og protokoller
Efter kommissionens opfattelse bør vidnerne fra SKAT København afhø-
res først. Vidneførslen vil derfor blive placeret efter de planlagte afhørin-
ger, og der vil således blive tale om, at vidnerne skal genafhøres, og at
eventuelt enkelte nye vidner skal afhøres.
Såfremt der skulle være behov for i øvrigt at genafhøre vidner eller afhøre
nye vidner om skattesagen, vil det ske samtidig.
…”
2.6­ Materialesamlinger­og­protokoller
Bisidderne har efter lov om undersøgelseskommissioner § 22, stk. 2, ret til at få kopi
af det materiale, der indgår i undersøgelsen.
Materialet, som løbende er blevet suppleret, har bisidderne modtaget på papir og på
USB-stik. Materialesamlingen blev samlet på ca. 5.200 sider. På papir har bisidderne
også modtaget en samling af avisartikler på ca. 180 sider.
Bisidderne har endvidere løbende modtaget kommissionens protokoller med bl.a.
vidneforklaringerne. Protokollerne fylder samlet ca. 870 sider.
32
Tilvejebringelsen af oplysninger mv.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Aktindsigt
Kapitel­3
Processuelle­afgørelser­mv.
3.1­ Aktindsigt
Offentlighedsloven gælder ikke for den virksomhed, som udøves af en undersø-
gelseskommission, jf. lov om undersøgelseskommissioner § 29, og der er derfor i
almindelighed ikke mulighed for at få aktindsigt i det materiale, som indgår i kom-
missionens materiale.
Andre myndigheder må endvidere ikke uden samtykke fra kommissionen give akt-
indsigt efter offentlighedsloven i materiale, der indgår i undersøgelsen, jf. lov om
undersøgelseskommissioner § 31, stk. 1.
Kommissionen har som eksempel i brev af 24. april 2012 meddelt SKAT Køben-
havn, at man ikke ville meddele samtykke til, at en journalist fik aktindsigt i et notat
om sagsbehandlingen i Stephen Kinnocks skattesag, to sider udarbejdet af Peter
Loft og et notat med ”Forfatter ukendt”. Dokumenterne er helt eller delvist gengivet
i kapitel 9, henholdsvis afsnit 9.10, 9.11 og 9.10.
I kommissionens brev er indledningsvist anført, at SKAT København havde oplyst,
at det var SKAT Københavns vurdering, at en udlevering af de nævnte bilag ville
kræve, at nogle oplysninger af fortrolig karakter ekstraheredes. Herefter hedder
det, idet bemærkes, at dokumenterne henholdsvis har bilagsnumrene 30, 40 og 41:
”Lov om undersøgelseskommissioner § 31, stk. 1 har følgende ordlyd:
”Der må ikke uden samtykke fra undersøgelseskommissionen gives
aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen i materiale, der
indgår i undersøgelsen.”
I bemærkningerne til lovforslaget, Folketingstidende 1998-99, Tillæg A, s.
267, sp. 1, anføres bl.a. herom:
Processuelle afgørelser mv.
33
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Aktindsigt
”Efter den gældende retstilstand kan det give anledning til tvivl, om
det materiale, der indgår i en undersøgelse ved en undersøgelsesret, af
hensyn til undersøgelsens gennemførelse kan undtages fra aktindsigt
efter offentlighedsloven…
For at fjerne denne tvivl fastsættes det udtrykkeligt i bestemmelsen,
at der ikke uden samtykke fra undersøgelseskommissionen må gives
aktindsigt i materiale, der indgår i undersøgelsen. Undersøgelseskom-
missionen kan ikke ud fra et frit skøn nægte at give samtykke til ud-
levering af materialet. Kommissionen må vurdere, om udlevering af
materialet vil være skadelig for kommissionens gennemførelse af sin
undersøgelse.”
Skattesagskommissionen har besluttet, at kommissionen ikke meddeler
samtykke til, at SKAT København giver aktindsigt helt eller delvist i bilag
30, 40 eller 41, jf. undersøgelseskommissionslovens § 31, stk. 1.
Kommissionen har herved lagt vægt på, at bilag 30 indeholder en række
af SKAT Københavns vurderinger af skattesagen, og at bilag 40 og 41 har
væsentlig betydning for den undersøgelse, kommissionen skal foretage.
Det er således kommissionens vurdering, at det må antages, at en hel
eller delvis udlevering af disse bilag vil være til skade for kommissionens
gennemførelse af sin undersøgelse.
…”
Tilsvarende afgørelser af 15. maj 2012 vedrørende bilag 30 og 41 blev kæret til
Østre Landsret. I fremsendelsesbrevet til landsretten anførte kommissionen, at det
antages af Oliver Talevski i Undersøgelseskommissioner, Embedsmandsansvaret og
Folketingets Rolle (2002) side 233, at kommissionens afslag på samtykke ikke kan
kæres.
Ved kendelse af 5. juli 2012 afviste Østre Landsret kæremålene. I kendelsen, der er
gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2012 side 3298, anføres:
”Det fremgår af sagen, at SKAT København i anledning af journalisterne
… og …s anmodninger om aktindsigt i bilag i den såkaldte »skattesag«
den 8. maj 2012 anmodede om Skattesagskommissionens stillingtagen til
spørgsmålet om aktindsigt, da det pågældende materiale indgik i under-
søgelsen.
34
Processuelle afgørelser mv.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Aktindsigt
Skattesagskommissionen meddelte den 15. maj 2012 SKAT København
med kopi til de pågældende journalister, at kommissionen henholdt sig til
sin beslutning af 24. april 2012 i en anden sag om aktindsigt om ikke at
meddele samtykke til aktindsigt i materialet. Af beslutningen af 24. april
2012 fremgår blandt andet, at det er kommissionens vurdering, at en hel
eller delvis udlevering af disse bilag vil være til skade for kommissionens
gennemførelse af sin undersøgelse.
Af bemærkningerne til undersøgelseskommissionslovens § 28, stk. 1, jf.
forslag til lov om undersøgelseskommissioner (Folketingstidende 1998-99,
Tillæg A, side 265), fremgår blandt andet følgende:
»Undersøgelseskommissionen vil i løbet af undersøgelsen kunne kom-
me til at træffe en række processuelle beslutninger. Der bør være ad-
gang til domstolsprøvelse af disse beslutninger.«
Af bemærkningerne til lovens § 31, jf. forslag til lov om undersøgelses-
kommissioner (Folketingstidende 1998-99, Tillæg A, side 267), frem-
går blandt andet følgende:
»Efter den gældende retstilstand kan det give anledning til tvivl, om
det materiale, der indgår i en undersøgelse ved en undersøgelsesret, af
hensyn til undersøgelsens gennemførelse kan undtages fra aktindsigt
efter offentlighedsloven. Der henvises til kapitel 2, afsnit 2.11.3.
For at fjerne denne tvivl fastsættes det udtrykkeligt i bestemmelsen,
at der ikke uden samtykke fra undersøgelseskommissionen må gives
aktindsigt i materiale, der indgår i undersøgelsen. Undersøgelseskom-
missionen kan ikke ud fra et frit skøn nægte at give samtykke til ud-
levering af materialet. Kommissionen må vurdere, om udlevering af
materialet vil være skadelig for kommissionens gennemførelse af sin
undersøgelse.«
Af betænkning nr. 1315/1996 om undersøgelsesorganer, kapitel 2, afsnit
2.11.3, fremgår blandt andet:
»Offentlighedens adgang til aktindsigt hos den forvaltningsmyndighed,
hvis forhold undersøges, skal afgøres efter reglerne i offentlighedslo-
ven.
. . .
Processuelle afgørelser mv.
35
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Aktindsigt
Der kan rejses spørgsmål om, hvorvidt materiale, som ikke i forvejen er
undtaget fra aktindsigt efter reglerne i offentlighedsloven, vil kunne und-
tages fra aktindsigt, fordi materialet (i kopi eller original) er udleveret til
undersøgelsesretten. Spørgsmålet giver anledning til tvivl. Det har dog væ-
ret antaget i praksis, at den pågældende myndighed ville kunne give afslag
på aktindsigt i materialet, mens undersøgelsen verserede, hvis undersøgel-
sesretten af hensyn til sit arbejde fandt det nødvendigt, jf. offentligheds-
lovens § 13, stk. 1, nr. 6. Efter denne bestemmelse kan aktindsigt afslås,
hvis det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til private eller
offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets karakter er
påkrævet. Myndigheden har i disse tilfælde normalt indhentet en udtalelse
fra undersøgelsesretten, inden der blev taget stilling til begæringen om
aktindsigt.
Efter votering afsagdes sålydende
kendelse:
Det følger af undersøgelseskommissionslovens § 29, at offentlighedsloven,
forvaltningsloven, lov om offentlige myndigheders registre og ombuds-
mandsloven ikke gælder for den virksomhed, som udøves af undersøgel-
seskommissionen.
Det følger endvidere af lovens § 31, stk. 2, at der ikke er adgang til akt-
indsigt i rettens materiale i medfør af retsplejelovens kapitel 3 a, indtil
undersøgelseskommissionen har afgivet sin beretning.
Efter lovens § 32 offentliggøres undersøgelseskommissionens beretning,
medmindre ganske særlige grunde taler imod det.
Efter lovens § 31, stk. 1, må der ikke uden samtykke fra undersøgelses-
kommissionen gives aktindsigt efter offentlighedsloven i materiale, der
indgår i kommissionens undersøgelse. Bestemmelsen må efter sin ordlyd
og sine forarbejder forstås således, at den særligt regulerer spørgsmålet
om, hvorvidt en forvaltningsmyndigheds materiale, der ikke i øvrigt er
undtaget fra aktindsigt efter offentlighedsloven, vil kunne undtages, fordi
materialet er udleveret til undersøgelseskommissionen.
Undersøgelseskommissionens afgørelse om samtykke til brug for forvalt-
ningsmyndighedens afgørelse om aktindsigt findes efter sammenhængen
mellem bestemmelserne i § 31, stk. 1, og §§ 29, 31, stk. 2, og 32 ikke at
36
Processuelle afgørelser mv.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Aktindsigt
være en beslutning af processuel karakter som omhandlet i undersøgel-
seslovens § 28, stk. 1, der kan gøres til genstand for kære. Det kan ikke
føre til et andet resultat, at aktindsigt ikke kan gives uden samtykke fra
undersøgelseskommissionen. Det kan ligeledes ikke føre til et andet resul-
tat, at kommissionen efter bemærkningerne til bestemmelsen i § 31 ikke
kan nægte samtykke efter et frit skøn.
Landsretten afviser derfor kæren.”
Efter afslutningen af afhøringerne har en journalist på ny søgt om aktindsigt i doku-
menter, der havde været oplæst under afhøringerne.
I brev af 8. januar 2014 har vedkommende fået følgende svar:
”Du har i mails af 27. og 30. december 2013 rettet henvendelse til kom-
missionen om aktindsigt i dokumenter, der har været oplæst under kom-
missionens afhøringer. Kommissionen kan meddele dig følgende:
Offentlighedsloven gælder ikke kommissioner, jf. lov om undersøgelses-
kommissioner § 29. Der er allerede derfor ikke ret til aktindsigt ved Skat-
tesagskommissionen.
Udgangspunktet er endvidere, at undersøgelseskommissionen ikke blot
har adgang, men også pligt til at afslå begæringer om aktindsigt, idet un-
dersøgelseskommissionens medlemmer er undergivet tavshedspligt med
hensyn til enhver oplysning, som de under deres virksomhed får kendskab
til, jf. lovens § 25 og Oliver Talevski m.fl., Undersøgelseskommissioner,
Embedsmandsansvaret & Folketingets Rolle, 2002, s. 179.
Efter Skattesagskommissionens opfattelse er den nævnte tavshedspligt
ikke til hinder for, at undersøgelseskommissionen udleverer et dokument
eller dele heraf, der er blevet læst op i et åbent møde i kommissionen,
f.eks. i forbindelse med afhøringen af et vidne.
Skattesagskommissionen har på den baggrund overvejet, om den burde
imødekomme din begæring ud fra et princip om meroffentlighed. Kom-
missionen er imidlertid nået til den konklusion, at der ikke er grundlag
herfor og har i den forbindelse bl.a. lagt vægt på, at lov om undersøgel-
seskommissioner bygger på den forudsætning, at anmodninger om akt-
indsigt i materiale, der indgår i kommissionens undersøgelse, i hvert fald
i første række må rettes til den forvaltningsmyndighed, der har overgivet
Processuelle afgørelser mv.
37
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Egenacces
det pågældende materiale til undersøgelseskommissionen, jf. lovens § 31,
stk. 1. Det er herefter op til denne anden myndighed at afgøre, om der
er adgang til aktindsigt efter offentlighedsloven, og om der i benægtende
fald bør gives aktindsigt efter reglerne om meroffentlighed i § 10 i of-
fentlighedsloven af 2014. Kun hvis en af disse betingelser er opfyldt, skal
undersøgelseskommissionen høres over aktindsigtsspørgsmålet, og un-
dersøgelseskommissionen skal da alene tage stilling til, om udlevering af
materialet vil være skadelig for undersøgelsens gennemførelse. Efter Skat-
tesagskommissionens opfattelse ville det være dårligt stemmende med
den herved forudsatte opgavefordeling mellem kommissionen og andre
forvaltningsmyndigheder, om kommissionen selv valgte at give aktindsigt
i alle dokumenter eller dele heraf, der var blevet dokumenteret under et
åbent møde i kommissionen.
Skattesagskommissionen har herudover tillagt det vægt, at kommissionen
ikke har udfærdiget en oversigt over hvilke dokumenter og dele heraf, der
er blevet læst op under kommissionens åbne møder. En afklaring heraf
ville derfor forudsætte, at kommissionen gennemgik enten båndoptagel-
serne for de enkelte møder eller kommissionen protokoller over, hvad der
er passeret på møderne og sammenholdt disse med sagens dokumenter.
Kommissionen har ikke fundet grundlag for at foretage en sådan gennem-
gang, der i øvrigt ville være yderst arbejdskrævende.
Det tilføjes, at det efter Skattesagskommissionens opfattelse ikke vil være
i strid med den ovenfor omtalte tavshedspligt og opgavefordeling mellem
kommissionen og andre forvaltningsmyndigheder, om kommissionen på
foranledning af f.eks. en journalist bekræftede, om vedkommende korrekt
havde noteret en bestemt passage, der var blevet oplæst under et åbent
møde i kommissionen. Kommissionen kan på den baggrund allerede nu
tilkendegive, at den vil være imødekommende over for en henvendelse,
hvori du på grundlag af f.eks. egne notater fra afhøringerne ønsker at
sikre dig, at du fik nedskrevet en eller flere oplæste sætninger korrekt.
…”
3.2­ Egenacces
Persondataloven giver fysiske personer, der behandles oplysninger om (den registre-
rede), særlige rettigheder i forbindelse med, at en kommission på edb behandler
38
Processuelle afgørelser mv.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Beskikkelse af bisiddere
oplysninger om den pågældende. Den registrerede har således ret til at bede om
indsigt i de oplysninger, der edb-behandles, jf. persondatalovens § 31, stk. 1.
Enkelte vidner og andre involverede personer har anmodet om indsigt i dele af det
materiale, som vedrører dem selv, og kommissionen har imødekommet anmodnin-
gerne.
3.3­ Beskikkelse­af­bisiddere
Efter lov om undersøgelseskommissioner § 21, stk. 1, har den person, hvis forhold
undersøges, ret til en bisidder efter eget valg.
Kommissionen har vurderet, at 10 af de 45 vidner ikke har haft ret til en bisidder.
De øvrige vidner har fået tilbudt bisidder. Tre vidner har ikke ønsket at få en bisid-
der. Nogle af bisidderne har repræsenteret flere vidner. I alt har der medvirket 19
bisiddere.
Enkelte af bisidderne har ikke været beskikkede, men derimod ”valgt”, smh. lov om
undersøgelseskommissioner § 24, stk. 2, om salær.
Kommissionen har måttet tilbagekalde beskikkelsen af bisidder for et enkelt vidne,
da det viste sig, at vidnet i den relevante periode ikke var ansat i en statslig forvalt-
ningsmyndighed. Undersøgelsen rettede sig derfor ikke mod vidnet, jf. kommissoriets
pkt. 2 og kapitel 1, afsnit 1.3.2, og vedkommende havde således ikke ret til bisidder.
3.4­ Berammelse.­Strafferetlig­forældelse
3.4.1.­Berammelse
Efter et berammelsesmøde den 19. juni 2012 blev der den 20. juni 2012 berammet
26 mødedage i perioden fra 28. august 2012 til 6. marts 2013. Senere er der ble-
vet berammet yderligere mødedage. Nogle af mødedagene er efterfølgende blevet
frafaldet.
I et vist omfang har det været nødvendigt at beramme møder, hvor ikke alle bisid-
dere havde mulighed for at møde. Kommissionen har herved henvist til hensynet til
de personer, der er berørt af undersøgelsen, og til undersøgelsens tidsramme på to
år. Kommissionen har dog sørget for, at der ikke er opstået dage, hvor bisidderne
for de vidner, som skulle afhøres, ikke kunne møde personligt efter de oplysninger,
som bisidderne var fremkommet med på berammelsesmøderne.
Processuelle afgørelser mv.
39
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0042.png
Tv-optagelse, fotografering, tegning, live-blogging og plads eservering mv.
r
3.4.2.­Strafferetlig­forældelse
I kommissoriets pkt. 2.2, 4. afsnit, anføres, at det forudsættes, at kommissionen og
Københavns Politi i fornødent omfang drøfter de spørgsmål, der løbende kan opstå
om forholdet mellem kommissionens og politiets arbejde, herunder bl.a. spørgsmål
om forældelse.
Kommissionen har derfor i den indledende fase holdt nogle møder med Københavns
Politi. Politiet har herunder oplyst, at man af hensyn til spørgsmålet om eventuel
strafferetlig forældelse havde et ønske om, at kommissionen afhørte vidnerne fra
Ekstra Bladet inden toårsdagen for udleveringen den 16. september 2010 af agter-
skrivelsen i Stephen Kinnocks sag. Kommissionen imødekom dette ønske, således
at afhøringen af Jan Kjærgaard og Poul Madsen skete den 28. august 2012.
Efter eget ønske blev Peter Arnfeldt afhørt om spørgsmålet om videregivelse af op-
lysninger fra sagen dagen efter.
3.5­ Tv-optagelse,­fotografering,­tegning,­live-blogging­og­plads-
reservering­mv.
Den 22. maj 2012 tog kommissionen stilling til nogle anmodninger fra DR Nyheder
om tilladelse til at sende fra møderne. I afgørelsen anføres
1
:
”Det bemærkes, at kommissionen finder at kunne tage stilling til anmod-
ningen uden at afvente beskikkelse af bisiddere.
Spørgsmålet om adgangen til optagelse af tv er ikke reguleret i lov om
undersøgelseskommissioner, ligesom retsplejelovens bestemmelser herom
ikke finder direkte anvendelse.
Den fremsatte anmodning om tilladelse til optagelse af tv omfatter opta-
gelse af de forklaringer eller nogle af de forklaringer, som i forbindelse
med kommissionens undersøgelse skal afgives for kommissionen.
Det er kommissionens opfattelse, at en sådan optagelse af forklaringer
– uanset om de pågældende måtte være indforstået hermed – muligt vil
kunne påvirke forklaringerne og dermed kommissionens undersøgelse.
1
Protokol 1, side 1-2.
40
Processuelle afgørelser mv.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tv-optagelse, fotografering, tegning, live-blogging og plads eservering mv.
r
Selv om undersøgelsen må antages at have stor offentlig interesse, vil den
fremsatte anmodning om tv-optagelse under afgivelse af forklaringerne
derfor ikke kunne imødekommes.
Det bemærkes, at kommissionen finder, at offentlighedens interesse i at
blive gjort bekendt med, hvad der måtte komme frem i forbindelse med
kommissionens afhøringer, i tilstrækkelig grad kan tilgodeses ved adgan-
gen til – med mindre andet bestemmes – skriftligt at referere fra kommis-
sionens møder.
DR Nyheder har endvidere fremsat anmodning om at kunne sende eller
optage tv fra sagens indledning.
Kommissionen giver på vilkår som angivet nedenfor tilladelse til, at der
inden påbegyndelse af første møde kan ske optagelse af billeder fra mø-
delokalet, samt tilladelse til at der kan sendes og optages tv fra sagens
indledning, dvs. frem til det tidspunkt, hvor første vidne skal afhøres.
Tilladelsen er givet på de vilkår, at tv-optagelsen sker med et fast instal-
leret kamera og en mikrofon fra det sted, som anvises den pågældende
tv-medarbejder. DR Nyheder skal mod rimelig betaling stille optagelsen til
rådighed for enhver anden godkendt tv- eller radiostation.
Til anmodningen om at sende eller optage tv fra sagens afgørelse bemær-
kes, at kommissionen afgiver sin beretning uden afholdelse af møde.”
Kommissionen gav efterfølgende Politiken/POLFOTO tilladelse til at fotografere ved
sagens indledning på samme vilkår som tv-optagelsen. Ved to senere lejligheder,
hvor formanden er kommet med nogle generelle bemærkninger, er der også givet
tilladelse til optagelse af billeder.
I øvrigt har det ikke været tilladt at fotografere i bygningen, hvor afhøringerne er
sket. Kommissionen har endvidere på sin hjemmeside henstillet, at vidner ikke fo-
tograferes uden for bygningen og i øvrigt heller ikke kontaktes, medmindre de er
indforstået hermed.
Kommissionen har ikke nedlagt forbud mod tegning eller live-blogging fra pressens
side.
Processuelle afgørelser mv.
41
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0044.png
Dørlukning
Pressen har pr. mail kunnet reservere plads til et eller flere møder. Ordningen har
været begrænset til en plads pr. medie. Afhøringslokalet har været indrettet med ca.
20 journalistpladser. Endvidere har to pladser været reserveret til Københavns Politi.
På dage med mange tilhørere har kommissionen indrettet et yderligere lokale, hvor-
til der blev transmitteret lyd og billede fra afhøringslokalet.
3.6­ Dørlukning
Inden afhøringerne offentliggjorde Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnock
afgørelsen i skattesagen og nogle oplysninger fra sagen om Stephen Kinnocks sek-
suelle orientering, som parret havde fået gennem egenacces jf. afsnit 3.2. Afhø-
ringerne har derfor kunnet ske for åbne døre med nedenstående undtagelser. Det
bemærkes, at kommissionen den 1. november 2012 afslog en anmodning om, at
dørene blev lukket under Inger Kirstine Sommer Hansens forklaring, subsidiært at
der blev nedlagt referatforbud
2
.
Lisbeth Rasmussens bisidder fremsatte under mødet 8. november 2012 begæring
om, at dørene blev lukket under hendes forklaring om et ældre notat, som Koncer-
ncentret havde fundet frem, og under hendes forklaring om en telefonsamtale den
13. september 2011 med afdelingschef Bjarne Corydon.
Efter at bisidderen for lukkede døre nærmere havde begrundet anmodningen, traf
kommissionen følgende afgørelse
3
:
”Efter oplysningerne om telefonsamtalen den 13. september 2011 mel-
lem Lisbeth Rasmussen og Bjarne Fog Corydon finder kommissionen det
påkrævet at lukke dørene under Lisbeth Rasmussens forklaring herom
for at beskytte Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnock mod unød-
vendig krænkelse, jf. lov om undersøgelseskommissioner § 30, stk. 1, nr.
3. Referatforbud eller navneforbud er ikke tilstrækkeligt, jf. § 30, stk. 2,
hvorfor dørene lukkes under denne del af forklaringen. I øvrigt finder
kommissionen ikke, at der er grundlag for at lukke dørene.”
2
3
Protokol 12, side 2.
Protokol 13, side 18.
42
Processuelle afgørelser mv.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0045.png
Dørlukning
Da forklaringen var afgivet, opstod der spørgsmål om at omgøre denne afgørelse.
Den 21. november 2012 traf kommissionen herom følgende afgørelse
4
:
”Den 8. november 2012 traf kommissionen afgørelse om, at dørene skul-
le lukkes under vidnet Lisbeth Rasmussens forklaring om telefonsam-
talen den 13. september 2011 mellem hende og Bjarne Fog Corydon.
Afgørelsen blev ved kæreskrift modtaget den 14. november 2012 kæret
af journalist …, der tillige anmodede om, at kæremålet blev tillagt opsæt-
tende virkning, således at denne del af afhøringen blev udsat, indtil Østre
Landsret havde taget stilling til kæremålet. Samme dag afslog kommissi-
onen anmodningen om opsættende virkning.
Lisbeth Rasmussen afgav den 14. november 2012 forklaring om telefon-
samtalen. Kommissionen tilkendegav af egen drift, efter forklaringen på
nævnte punkt var afgivet, og dørene var blevet åbnet igen, at der – således
som forklaringen var faldet ud – ikke havde været grundlag for at lukke
dørene. Kommissionen optog derfor til senere afgørelse spørgsmålet, om
afgørelsen om dørlukning skulle omgøres, og forklaringen offentliggøres.
Bisidderne havde forinden haft lejlighed til at kommentere spørgsmålet.
Herunder udtalte Lisbeth Rasmussens bisidder sig imod omgørelse.
En afgørelse om dørlukning er af procesledende karakter og må derfor
som udgangspunkt kunne omgøres af kommissionen svarende til reglen
i retsplejelovens § 222.
Afgørelsen om dørlukning er alene kæret af et massemedie, og Østre
Landsrets afgørelse i kæresagen er derfor efter kommissionens opfattelse
uden retsvirkning for den forklaring, som Lisbeth Rasmussen har afgivet,
jf. lov om undersøgelseskommissioner § 28, stk. 1, 3. pkt., og retspleje-
lovens § 398 a. I lovforslaget til sidstnævnte bestemmelse (Folketingsti-
dende 1998-99, tillæg A, side 2006 ff., særtrykket side 20-21) er herom
anført:
”…
Det er væsentligt, at de personer, som afhøres i retten, fortsat kan af-
give forklaring i tillid til, at den pågældende dørlukning står ved magt,
selv om afgørelsen kæres af et massemedie.
4
Protokol 18, side 1-2.
Processuelle afgørelser mv.
43
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0046.png
Dørlukning
På denne baggrund foreslås det, at i de tilfælde, hvor en kendelse om
dørlukning er kæret af et massemedie, skal en eventuel omgørelse af
kendelsen kun have virkning for eventuelle efterfølgende retsmøder.
En omgørelse i appelinstansen vil således ikke medføre, at medierne
kan få aktindsigt i retsbogen for det retsmøde, hvor dørene blev luk-
ket, eller at medierne får adgang til at referere fra det pågældende
retsmøde.
…”
Herefter – og da Lisbeth Rasmussen efter lov om undersøgelseskommis-
sioner § 12, stk. 1, ikke havde pligt til at besvare spørgsmål – finder
kommissionen, at der ikke er grundlag for at omgøre afgørelsen om dør-
lukning.”
Den 16. januar 2013 afsagde Østre Landsret kendelse i kæresagen. Heri anføres:
”Ud fra de oplysninger, som kommissionen havde på tidspunktet for afgø-
relsen om dørlukning, tiltræder landsretten, at det var påkrævet at lukke
dørene under Lisbeth Rasmussens forklaring om telefonsamtalen mellem
hende og Bjarne Corydon for at beskytte Helle Thorning-Schmidt og Ste-
phen Kinnock mod unødvendig krænkelse, jf. undersøgelseskommissions-
lovens § 30, stk. 1, nr. 3, og at referatforbud eller navneforbud ikke var
tilstrækkeligt, jf. § 30, stk. 2.
Den omstændighed, at kommissionen efter Lisbeth Rasmussens forkla-
ring konstaterede, at der, således som forklaringen var faldet ud, ikke
havde været grundlag for at lukke dørene, kan ikke føre til andet resultat.
Landsretten stadfæster derfor den kærede afgørelse.”
Under afhøringen af Erling Andersen den 13. december 2012 rejste kommissionen
selv spørgsmålet, om dørene skulle lukkes under Erling Andersens fortsatte for-
klaring om Frode Holms oplysninger om Stephen Kinnocks seksuelle orientering.
Kommissionen traf følgende afgørelse
5
:
5
Protokol 20, side 19.
44
Processuelle afgørelser mv.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0047.png
Kildebeskyttelse
”Det kan ikke på forhånd udelukkes, at det kan have betydning for under-
søgelsen at få vidnets forklaring – i det omfang vidnet har yderligere at
forklare – på nævnte punkt.
Oplysningerne må antages at gå videre end det, som Helle Thorning-Sch-
midt og Stephen Kinnock har offentliggjort, og oplysningerne kan indebæ-
re en unødvendig krænkelse af de pågældende, jf. lov om undersøgelses-
kommissioner § 30, stk. 1, nr. 3. Referatforbud eller navneforbud er ikke
tilstrækkeligt, jf. § 30, stk. 2, hvorfor
bestemmes:
Dørene lukkes under Erling Andersens fortsatte forklaring om Frode
Holms oplysninger om Stephen Kinnocks seksuelle orientering.”
Erling Andersens forklaring for lukkede døre var ganske kort.
3.7­ Kildebeskyttelse
Den 1. november 2012 traf kommissionen følgende afgørelse
6
om, at vidnerne Tho-
mas Nørmark Krog, Simon Andersen, Peter Brüchmann og Olav Skaaning Andersen
ikke havde vidnepligt om kilden eller kilderne til BT’s artikel den 8. september 2011
om afgørelsen i Stephen Kinnocks sag eller om BT’s øvrige oplysninger om sagen:
”Den 16. september 2010 udleverede SKAT København en agterskrivel-
se vedrørende Stephen Kinnocks skatteforhold for årene 2007-2009. Ag-
terskrivelsen lagde til grund, at Stephen Kinnock ikke var skattepligtig
til Danmark. Det fremgik endvidere af agterskrivelsen, at der i perioden
2000-2005 fejlagtigt var sket overførsel af negativ skattepligtig indkomst
og skatteværdi af personfradrag mv. fra Stephen Kinnock til Helle Thor-
ning-Schmidts årsopgørelser med den virkning, at Helle Thorning-Sch-
midts skatteansættelse havde været for lav for de pågældende år. Det blev
i den forbindelse anført, at der var tale om tekniske beregningsmæssige
forhold, som alene fremgik af årsopgørelsernes afsnit om skattebereg-
ning, at skattemyndighederne ikke selv havde været opmærksomme på
den systemmæssigt forkerte registrering af Stephen Kinnocks skatteplig-
tige status i årene efter hans fraflytning i 1999, at Stephen Kinnock for
6
Protokol 11, side 1-4.
Processuelle afgørelser mv.
45
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0048.png
Kildebeskyttelse
de efterfølgende år fortsat selvangav som fuldt skattepligtig til Danmark
(printselvangivelser), og at skattemyndighederne først i 2008 fik rettet op
på dette med virkning for årene 2006 og 2007. Endelig blev det anført,
at SKAT på grund af fristreglerne i skatteforvaltningslovens § 27 om for-
ældelse ikke kunne genoptage skatteansættelserne for årene 2000-2005.
Lars E. Andersen udtaler herefter:
Jeg lægger til grund, at den skete overførsel af negativ skattepligtig ind-
komst og skatteværdi af personfradrag mv. beroede på tekniske bereg-
ningsmæssige forhold, men at overførslerne fremgik af årsopgørelserne
for de seks år, at Helle Thorning-Schmidt ikke fik bragt disse overførsler
til ophør, og at hun herved har betalt ikke ubetydelige beløb for lidt i skat
for de enkelte år.
På tidspunktet for offentliggørelsen af afgørelsen var Helle Thorning-Sch-
midt partiformand og statsministerkandidat. Under disse omstændighe-
der finder jeg, at det må antages, at kilden eller kilderne til BT’s artikel
har villet afdække forhold, hvis offentliggørelse var af samfundsmæssig
betydning.
Det følger herefter af lov om undersøgelseskommissioner § 12, stk. 3, jf.
retsplejelovens § 172, stk. 6, 2. pkt., at vidnerne Thomas Nørmark Krog,
Simon Andersen, Peter Brüchmann og Olav Skaaning Andersen ikke kan
pålægges vidnepligt om kilden eller kilderne til artiklen. Det bemærkes,
at resultatet også støttes af Menneskerettighedsdomstolens praksis om
pressens ytringsfrihed og ret til kildebeskyttelse efter artikel 10 i Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Niels Fenger udtaler:
I perioden inden offentliggørelsen af agterskrivelsen havde Helle Thor-
ning-Schmidt som partileder og statsministerkandidat løbende deltaget
i en politisk debat om skattetrykket. I forbindelse med denne debat hav-
de hun givet udtryk for det synspunkt, at de højeste indkomster burde
bære de største byrder, ligesom hun havde argumenteret for, at et højt
velfærdsniveau forudsatte et højt skattetryk. Endvidere havde familien
Thorning-Schmidt og Kinnocks skatteforhold været genstand for en endog
meget betydelig offentlig debat.
46
Processuelle afgørelser mv.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0049.png
Kildebeskyttelse
Det må efter min mening lægges til grund, at hensigten med at offent-
liggøre oplysninger fra agterskrivelsen var at vise, at en ledende politiker
ikke selv levede op til de idealer, hun forfægtede. Oplysningerne indgik
som led i en politisk debat og blev videregivet i nær forbindelse med en
forestående valgkamp. Offentliggørelse af oplysningerne fra agterskrivel-
sen har efter min opfattelse samfundsmæssig betydning, allerede fordi
den vil kunne påvirke den pågældende politikers omdømme og ultimativt
stemmeadfærden. Det kan herefter ikke føre til et andet resultat, at årsa-
gen til de uberettigede fradrag mv. ikke er resultat af forkerte oplysninger
afgivet af Helle Thorning-Schmidt – der heller ikke havde pligt til at rea-
gere over for de fejlagtige skatteberegninger – og at det derfor for så vidt
var korrekt, når Helle Thorning-Schmidt gjorde gældende, at ægteparret
havde ”fulgt skattereglerne til punkt og prikke”.
Det følger herefter af lov om undersøgelseskommissioner § 12, stk. 3, jf.
retsplejelovens § 172, stk. 6, 2. pkt. – således som disse bestemmelser
skal fortolkes i lyset af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions
artikel 10 – at vidnerne ikke kan pålægges vidnepligt om kilden eller kil-
derne til artiklen.
Lars E. Andersen og Niels Fenger udtaler herefter:
Med den sammenhæng, der kan være mellem kildegrundlaget for artiklen
og BT’s øvrige oplysninger om skattesagen, kan vidnerne heller ikke på-
lægges vidnepligt om kilden eller kilderne til disse oplysninger.
Vi finder på nuværende tidspunkt ikke anledning til at tage stilling til, om
alle de spørgsmål, som ikke er besvaret, er omfattet af kildebeskyttelsen.
Martin Simonsen udtaler:
Selvangivelsesordningen er en automatiseret form for dataindsamling.
Skatteyderen skal foretage en kontrol af de indkomstoplysninger, som
skattemyndighederne er i besiddelse af, og skatteyderen er forpligtet til
at reagere, hvis de anvendte oplysninger om den pågældendes indkomst-
forhold ikke er fyldestgørende og korrekte. Skatteyderen bærer således et
ansvar ved passivitet over for en for lav ansættelse af den skattepligtige
indkomst. Derimod bærer skatteyderen ikke noget ansvar for selve skat-
teberegningen, der således er undtaget fra skatteyderens reaktionspligt.
Processuelle afgørelser mv.
47
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0050.png
Kildebeskyttelse
Som anført fremgik det af agterskrivelsen, at den konsekvens, den fejlag-
tige registrering af Stephen Kinnock som fuldt skattepligtig til Danmark
havde for Helle Thorning-Schmidts årsopgørelser, angik tekniske bereg-
ningsmæssige forhold, der alene fremgik af årsopgørelsernes skattebereg-
ning.
Herefter må lægges til grund, at Helle Thorning-Schmidt juridisk set ikke
havde pligt til at erkende og indberette fejltagelsen, som også ville forud-
sætte kendskab til, at ægtefællers sambeskatning efter lovgivningen er
betinget af, at begge ægtefæller er fuldt skattepligtige til Danmark.
Sagen omhandler et brud på tavshedspligten, der førte til offentliggørel-
se af enkeltpersoners private forhold af økonomisk karakter, og som må
antages at have indebåret en straffelovsovertrædelse. Det er skærpende
for bedømmelsen, at lækagen, der angik den førende oppositionspolitiker,
førte til offentliggørelse kort efter udskrivelse af valg til Folketinget, og
der er samlet set tale om en sag af betydelig alvor. Jeg finder, at hver-
ken ordlyden i undtagelsesbestemmelsen i retsplejelovens § 172, stk. 6,
2. pkt., dens forarbejder eller en fortolkning i lyset af Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention og retspraksis hertil, giver et tilstrækkeligt
grundlag for at undlade at pålægge vidnepligt, jf. § 172, stk. 6, 1. pkt.,
jf. lov om undersøgelseskommissioner § 12, stk. 3. Jeg tilføjer, at Helle
Thorning-Schmidt i sin deltagelse i den politiske debat grundlæggende
har argumenteret i overensstemmelse med sit partis partiprogram, uden
at forfægte særlige synspunkter omkring skattemoral. Efter min opfattelse
er der herefter ikke et tilstrækkeligt grundlag for at antage, at BT eller
kilden/kilderne har villet afdække forhold, hvis offentliggørelse kan siges
at være af samfundsmæssig betydning.
Jeg stemmer således for, at vidnerne Thomas Nørmark Krog, Simon An-
dersen, Peter Brüchmann og Olav Skaaning Andersen pålægges vidnepligt
om kilden eller kilderne til artiklen og BT’s øvrige oplysninger om skat-
tesagen.
Afgørelsen træffes efter stemmeflertal.
Herefter bestemmes:
Vidnerne Thomas Nørmark Krog, Simon Andersen, Peter Brüchmann og
Olav Skaaning Andersen pålægges ikke vidnepligt om kilden eller kilder-
48
Processuelle afgørelser mv.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0051.png
Afskæring af spørgsmål
ne til BT’s artikel om skatteafgørelsen den 8. september 2011 eller BT’s
øvrige oplysninger om skattesagen.
Der tages på nuværende tidspunkt ikke stilling til, om alle de spørgsmål,
som ikke er besvaret, er omfattet af kildebeskyttelsen.”
Kommissionen fandt ikke senere anledning til at tage stilling til, om alle spørgsmål
var omfattet af kildebeskyttelse.
3.8­ Afskæring­af­spørgsmål
Under afhøringen den 15. november 2012 af Frode Holm ønskede en bisidder at
stille yderligere spørgsmål om, hvorvidt det var Helle Thorning-Schmidt eller Social-
demokraterne, der havde engageret Frode Holm, og om hvem der havde betalt for
Frode Holms rådgivning. Spørgsmålene blev ikke tilladt stillet, idet kommissionen
henviste til, at spørgsmålene var uden betydning for undersøgelsen, således som
undersøgelsen er beskrevet i kommissoriet
7
.
Den 17. april 2013 under afhøringen af Noa Redington ønskede en bisidder at spør-
ge ham om, hvorvidt Helle Thorning-Schmidt havde drøftet med ham, om afgørel-
sen i sin helhed skulle offentliggøres, når den forelå. Spørgsmålet blev ikke tilladt
stillet med følgende begrundelse
8
:
”Skatterådgiver Frode Holm har i protokol nr. 17, side 4, besvaret et
spørgsmål om, hvorvidt han under sagsbehandlingen har tilkendegivet
over for SKAT København, at det var en mulighed, at Helle Thorning-Sch-
midt ville offentliggøre afgørelsen, og kommissionen finder, at det herud-
over er uden betydning for undersøgelsen, om Helle Thorning-Schmidt
internt har drøftet dette med Noa Redington.
…”
Spørgsmålet om afgrænsningen af spørgsmålene til vidnerne blev også berørt af
kommissionens formand under de indledende bemærkninger til bl.a. Lars Løkke
Rasmussen. Formanden sagde ifølge sit talepapir:
7
8
Protokol 17, side 13.
Protokol 36, side 12-13.
Processuelle afgørelser mv.
49
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0052.png
Udleveringer af protokoller mv. til politiet
”…
• Efter kommissoriet retter undersøgelsen sig imod, hvad statslige myn-
digheder har foretaget sig i forbindelse med Helle Thorning-Schmidt
og Stephen Kinnocks skattesag.
• Vi skal især undersøge, om der er sket en involvering i behandlingen af
sagen, og om der er videregivet fortrolige oplysninger fra sagen.
• Vores spørgsmål vil navnlig rette sig mod, om du har deltaget i even-
tuelle drøftelser herom.
• Du må dog forvente, at spørgsmålene vil brede sig over noget mere.
Når vi stiller disse spørgsmål, er det ikke for at snage i interne forhold
i Venstre, men fordi det kan have betydning for vurderingen af andre
vidners forklaring.
• Men som sagt er det op til dig selv, om du vil besvare disse og i øvrigt
også alle andre spørgsmål.
• Vi er opmærksomme på, at vi under afhøringen af skatterådgiver Fro-
de Holm afviste, at Frode Holm skulle svare på bl.a. et spørgsmål om,
hvem der havde betalt for hans rådgivning af Helle Thorning-Schmidt
og Stephen Kinnock. Det mente vi var uden betydning for vores un-
dersøgelse, og det mener vi i øvrigt fortsat. Dette spørgsmål kan efter
vores opfattelse således ikke sammenlignes med de spørgsmål, som du
vil blive præsenteret for.
…”
Den 20. august 2013 har kommissionen endvidere under afhøring af Lisbeth Ras-
mussen afskåret et spørgsmål om en mail om den såkaldte fotomodelsag
9
.
9
Protokol 42, side 15.
50
Processuelle afgørelser mv.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0053.png
Udleveringer af protokoller mv. til politiet
3.9­ Udleveringer­af­protokoller­med­forklaringer­og­udkast­til­be-
visvurderinger­mv.­til­politiet
Den 10. april 2013 traf kommissionen følgende afgørelse
10
om udlevering af proto-
koller:
”Efter kommissoriets pkt. 2.2 skal kommissionen undersøge og redegøre
for, i hvilket omfang der er videregivet eller forsøgt videregivet fortrolige
oplysninger fra Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnocks skattesag.
I den forbindelse anføres det i kommissoriet, at det forudsættes, at kom-
missionen og Københavns Politi i fornødent omfang drøfter de spørgsmål,
der løbende kan opstå om forholdet mellem kommissionens og politiets
arbejde, herunder spørgsmål om forældelse af eventuelle strafbare forhold
samt mere praktiske spørgsmål med henblik på bl.a. at sikre, at kommis-
sionen fra politi- og anklagemyndighed kan modtage det materiale, som
kommissionen finder relevant for sin undersøgelse.
I september 2012 har Københavns Politi sigtet Peter Arnfeldt for overtræ-
delse af straffelovens § 152, jf. til dels § 21, ved uberettiget til pressen at
have videregivet eller forsøgt at videregive fortrolige oplysninger om Hel-
le Thorning-Schmidt og Stephen Kinnocks skatteforhold, som han havde
fået kendskab til i forbindelse med sit arbejde som særlig rådgiver for den
daværende skatteminister.
I brev af 20. marts 2013 har advokat Henrik Stagetorn som bisidder for
Peter Arnfeldt anmodet om, at kommissionen fremsender alle protokoller
fra møderne i kommissionen til Københavns Politi. Henrik Stagetorn har
henvist til, at Københavns Politi endnu ikke har taget stilling til tiltale-
spørgsmålet i sagen mod Peter Arnfeldt, og at Københavns Politi kun har
overværet et begrænset antal af kommissionens møder.
Kommissionen har i brev af 25. marts 2013 orienteret de øvrige bisiddere,
de berørte vidner uden bisidder og Københavns Politi om anmodningen
og anmodet om deres eventuelle bemærkninger hertil.
København Politi har i brev af 27. marts 2013 tilsluttet sig anmodningen.
Ingen af de øvrige hørte har udtalt sig imod anmodningen.
10
Protokol 35, side 1-2.
Processuelle afgørelser mv.
51
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0054.png
Anonyme breve
Under disse omstændigheder, og da en udlevering af protokoller til politiet
i det foreliggende tilfælde ikke kan antages at være i strid med lov om un-
dersøgelseskommissioner § 25, stk. 1, om tavshedspligt under ansvar ef-
ter straffelovens §§ 152-152 e, besluttede kommissionen at imødekomme
anmodningen, for så vidt angår de foreliggende og fremtidige protokoller,
som indeholder forklaringer.”
Den 12. juni 2014 bestemte
11
kommissionen endvidere, at kommissionens udkast til
bevisvurderinger og ansvarsvurderingen vedrørende Peter Arnfeldt skulle udleveres
til Københavns Politi.
Anmodningen herom var fremsat af Henrik Stagetorn som bisidder for Peter Arn-
feldt. Københavns Politi havde ingen bemærkninger til anmodningen, og ingen af
bisidderne havde udtalt sig efter høring herom.
Kommissionen begrundede afgørelsen på samme måde som afgørelsen af 10. april
2013. Kommissionen bemærkede yderligere, at udkastet ikke måtte offentliggøres.
3.10­ Anonyme­breve
Kommissionen har modtaget enkelte breve fra anonyme personer. Et brev modtaget
19. september 2013 har især givet anledning til overvejelser.
I en afgørelse af 24. september 2013 besluttede kommissionen, at det nævnte brev
skulle udleveres til bisidderne, idet kommissionen anførte
12
:
”Brevet må anses for omfattet af det materiale, som indgår i undersø-
gelsen, og bisidderne har derfor ret til at modtage kopi heraf, jf. lov om
undersøgelseskommissioner § 22, stk. 2. Den omstændighed, at personen
muligvis ikke har været opmærksom herpå, kan ikke føre til andet resul-
tat. Brevet sendes derfor til bisidderne sammen med denne protokol.”
I samme afgørelse anførte kommissionen om den bevismæssige værdi af oplysnin-
gerne i brevet
13
:
11
12
13
Protokol 54.
Protokol 47, side 1.
Protokol 47, side 1.
52
Processuelle afgørelser mv.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0055.png
Anonyme breve
”Da oplysningerne i brevet er afgivet af en anonym person, har kommissi-
onen og bisidderne ikke mulighed for ved spørgsmål til personen at efter-
prøve oplysningernes rigtighed. Oplysningerne kan derfor i sig selv ikke
tillægges nogen betydning for undersøgelsen.”
Kommissionen besluttede i afgørelsen af 24. september 2013 endvidere, at det ano-
nyme brev skulle udleveres til Københavns Politi til brug for politiets efterforskning
af den lækagesag, som verserede ved politiet.
Bisidderne blev samtidig i medfør at lov om undersøgelseskommissionen § 22, stk.
3, meddelt pålæg om, at bisidderne for tiden ikke måtte gøre vidnerne bekendt med
indholdet.
En anmodning om ophævelse af pålægget blev ved afgørelse af 1. oktober 2013 ikke
taget til følge
14
.
I en pressemeddelelse af 3. oktober 2013 oplyste Københavns Politi, at det ikke
umiddelbart var muligt at fastslå identiteten på den person, der havde skrevet bre-
vet. Politiet anførte, at i en situation, hvor der var nedsat en kommission, måtte det
være op til kommissionen at beslutte, i hvilket omfang der i anledning af det anony-
me brev burde foretages yderligere afhøringer eller andre efterforskningsskridt. Hvis
kommissionen i den forbindelse måtte anmode politiet om at bistå kommissionen
med specifikke undersøgelsesskridt, ville politiet yde en sådan bistand.
I afgørelse af 7. oktober 2013 anførte kommissionen herom
15
:
”Brevet fra den anonyme person er udleveret til Københavns Politi til brug
for efterforskningen af politiets lækagesag, og efter kommissionens opfat-
telse må det være politiets afgørelse, om der på grundlag af brevet skal
iværksættes yderligere efterforskning.
Der er ikke hjemmel i lov om undersøgelseskommissioner til, at kommis-
sionen anmoder politiet om mere generelt at iværksætte efterforskning til
brug for kommissionens undersøgelse. Det gælder både lækagedelen og
involveringsdelen. Sidstnævnte del har politiet ikke en sag på. Kommissi-
onen vil således ikke anmode politiet om at foretage yderligere afhøringer
eller andre efterforskningsskridt, ligesom kommissionen på det forelig-
14
15
Protokol 48.
Protokol 49, side 2.
Processuelle afgørelser mv.
53
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0056.png
Anonyme breve
gende grundlag ikke har ønske om, at politiet foretager mere specifikke
undersøgelsesskridt.”
Om pålægget, om at bisidderne ikke måtte gøre vidnerne bekendt med indholdet af
brevet, anførte kommissionen
16
:
”Efter oplysningerne fra Københavns Politi og det i øvrigt foreliggende kan
pålægget ikke begrundes med, at afgørende hensyn til sagens opklaring
taler for det. Herefter er det som nævnt spørgsmålet, om pålægget kan
opretholdes med henvisning til, at afgørende hensyn til den anonyme per-
son – hvis denne eksisterer – taler for det.
Det bemærkes, at brevet har et indhold, der efter kommissionens opfat-
telse ikke gør det muligt at ophæve pålægget delvist, således at bisidderne
må meddele visse oplysninger til vidnerne, men ikke andre.
Den anonyme person skriver i brevet:
”… jeg kan ikke leve med, at nogle få personer forsøger at føre os alle
sammen bag lyset. Der går grænsen.”
Og senere:
”Som det fremgår af ovennævnte ønsker jeg indtil videre at være anonym,
og håber at sandheden kommer frem for Skattesagskommissionen, såle-
des at jeg kan forblive med at være anonym.
Men kommer sandheden ikke frem, på grund af de mange løgnagtige for-
klaringer der er blevet afgivet for Skattesagskommissionen, vil jeg på en
eller anden måde træde frem ...”
Efter de forklaringer, der er afgivet for kommissionen og efter de få forkla-
ringer, der resterer, kan det ikke antages, at den ”sandhed”, som beskri-
ves i brevet, kommer frem. Det bemærkes udtrykkeligt, at kommissionen
herved ikke har taget stilling til, om det er sandheden.
Det er endvidere muligt, at den anonyme person ikke eksisterer, og at
brevet således er falsk.
16
Protokol 49, side 2-3.
54
Processuelle afgørelser mv.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0057.png
Anonyme breve
Over for hensynet til den anonyme står et væsentligt retssikkerhedsmæs-
sigt hensyn til vidnerne, der for at kunne varetage deres interesser som
udgangspunkt har ret til at blive gjort bekendt med indholdet af kommissi-
onens materiale, hvortil brevet hører. Det kan f. eks. ske på den måde, at
vidnerne får læst brevet op af bisidderen eller får adgang til at læse brevet
på bisidderens kontor.
I den forbindelse bemærkes, at brevet indeholder meget alvorlige beskyld-
ninger.
Efter en samlet vurdering finder kommissionen, at hensynet til vidnerne
vejer tungere end hensynet til den anonyme person. Det meddelte pålæg
kan derfor ikke opretholdes, men må ophæves.
Af hensyn til den anonyme person – hvis denne eksisterer – bestemmes
dog, at pålægget først ophæves fra tirsdag den 8. oktober 2013 kl. 12.00.
Såfremt den anonyme person måtte ønske at kontakte kommissionens
formand … inden nævnte tidspunkt, kan det ske dag eller aften på tlf. nr.
…”
Om tavshedspligten anførte kommissionen
17
:
”Det tilføjes, at denne afgørelse ikke ændrer på, at bisidderne har tavs-
hedspligt med hensyn til enhver oplysning, som de under deres virksom-
hed får kendskab til, jf. lov om undersøgelseskommissioner § 25, stk. 2,
jf. stk. 1.
Derimod har vidnerne selv ikke tavshedspligt med hensyn til det materia-
le, som de gøres bekendt med, jf. Justitsministeriets besvarelse af spørgs-
mål nr. 20-22 af 7. og 17. april 1997 fra Folketingets Udvalg for Forret-
ningsordenen.”
17
Protokol 49, side 3.
Processuelle afgørelser mv.
55
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Politianmeldelse
3.11­ Politianmeldelse
Den 25. oktober 2012 indgav kommissionen følgende anmeldelse til Københavns
Politi:
”BT bringer i dag med få overspringelser en ordret gengivelse af skatte-
direktør Lisbeth Rasmussen såkaldte dagbogsnotater, som kommissionen
har fundet i mailboksmateriale, som Skatteministeriet, Koncerncentret
har udleveret. Dagbogsnotaterne er en del af kommissionens materiale-
samling, som er produceret i godt 30 eksemplarer og bl.a. sendt til de 19
bisiddere. Det bemærkes, at det er muligt, at BT’s gengivelse er sket fra
eventuelt andre eksemplarer af dokumentet.
Advokat Nicolai Westergaard, der er bisidder for Lisbeth Rasmussen, har
telefonisk oplyst, at hans klient intet har med offentliggørelsen at gøre.
Det er kommissionens opfattelse, at det må antages, at der forud for of-
fentliggørelsen er begået et strafbart forhold, og kommissionen anmelder
herved dette forhold til Københavns Politi.
…”
Kommissionen har yderligere den 28. maj 2013, den 25. september 2013, den 8.
oktober 2013 og den 13. november 2013 indgivet tilsvarende politianmeldelser i
forbindelse med offentliggørelse af materiale fra undersøgelsen.
Den 4. juni 2014 indgav kommissionen endvidere politianmeldelse i forbindelse
med offentliggørelse af dele af kommissionens udkast til bevisvurderinger.
3.12­ Høring­af­vidner­og­bisiddere
Efter lov om undersøgelseskommissioner § 23, stk. 3, skal kommissionen efter be-
visførelsen orientere de berørte vidner og bisidderne om de faktiske og eventuelt
retlige forhold vedrørende det pågældende vidne, som kommissionen overvejer at
give udtryk for i sin beretning.
De berørte vidnerne og bisidderne har efter § 23, stk. 4, ret til at komme med en
skriftlig udtalelse herom.
56
Processuelle afgørelser mv.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høring af vidner og bisiddere
I overensstemmelse hermed sendte kommissionen i breve af 3. juni 2014 udkast til
bevisvurderinger for det samlede forløb til alle bisiddere og udkast til ansvarsvurde-
ringer for det enkelte vidne til pågældendes bisidder. Kommissionen vedlagde end-
videre udkast til kapitel 7 om regler om kompetence og videregivelse af fortrolige
oplysninger.
I brevene anførte kommissionen:
”Du har som bisidder efter lov om undersøgelseskommissioner § 25 tavs-
hedspligt med hensyn til dette brev og det vedhæftede materiale og må
ikke udlevere det til andre.
Da der alene er tale om udkast, som de berørte vidner og bisidderne har
ret til at afgive en udtalelse om, har kommissionen besluttet, at oriente-
ringen af din klient skal ske på den måde, at du mundtligt orienterer din
klient om dette brev og det vedhæftede materiale, og/eller at du giver din
klient adgang til at læse brevet og materialet. Brevet og materialet må ikke
udleveres til din klient.”
Kommissionen skrev samtidig til tre vidner, som ikke havde bisidder, at kommissi-
onen ikke overvejede at give udtryk for faktiske eller retlige forhold, der vedrørte
dem.
Fristen for en eventuel skriftlig udtalelse blev fastsat til den 18. juli 2014.
Kommissionen har modtaget bemærkninger fra advokat Lars Svenning Andersen,
advokat K. L. Németh og advokat Karen-Margrethe Schebye (i kronologisk orden),
der er optaget som henholdsvis bilag 3, 4 og 5 til beretningen.
Kommissionens bemærkninger til udtalelserne fremgår af et notat optaget som bilag
6 til beretningen.
Processuelle afgørelser mv.
57
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forarbejderne
Kapitel­4
Generelt­om­kommissionens­vurderinger
Efter lov om undersøgelseskommissioner § 4, stk. 2, kan en kommission få til opga-
ve at undersøge og redegøre for et faktisk begivenhedsforløb. Det fremgår af kom-
missoriets pkt. 2, at kommissionen har fået en sådan opgave, idet kommissionen
skal undersøge og redegøre for det samlede begivenhedsforløb, som knytter sig til,
hvad statslige forvaltningsmyndigheder har foretaget sig i forbindelse med SKAT
Københavns behandling af Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnocks skattesag.
En kommission kan endvidere efter lovens § 4, stk. 4, få til opgave at foretage retlige
vurderinger til belysning af, om der foreligger grundlag for, at det offentlige søger
nogen – dog ikke ministre – draget til ansvar. Kommissionen har også fået denne
opgave, jf. kommissoriets pkt. 4, 2. afsnit, og kapitel 1, afsnit 1.3.8.
4.1­ Forarbejderne
Det fremgår af forarbejderne til de nævnte bestemmelser, at kommissionens vurde-
ringer af beviserne, retsreglerne og spørgsmålene om de faktiske forholds subsump-
tion under retsreglerne – altså om de faktiske forhold er omfattet af retsreglerne
– skal formuleres forsigtigt.
I lovforslaget havde bestemmelserne følgende formulering, jf. Folketingstidende
1998-99, tillæg A, L 3, side 243:
”§ 4. …
Stk.2. Undersøgelseskommissionen kan få til opgave at undersøge og klar-
lægge et faktisk begivenhedsforløb.
…
58
Om kommissionens vurderinger
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forarbejderne
Stk.4. Undersøgelseskommissionen kan i øvrigt få til opgave at foretage
retlige vurderinger til belysning af, hvorvidt der foreligger grundlag for at
søge embedsmænd draget til ansvar.
…”
I lovforslagets bemærkninger til § 4, stk. 2, samme sted side 252, er anført:
”Den vigtigste opgave for en undersøgelseskommission vil i almindelighed
være at undersøge og klarlægge et bestemt hændelsesforløb.
I overensstemmelse hermed fastsættes det i bestemmelsen, at undersøgel-
seskommissionen kan få til opgave at ’undersøge og klarlægge et faktisk
begivenhedsforløb’.
Det forudsættes, at kommissionen ikke blot registrerer fakta vedrørende
begivenhedsforløbet, herunder registrerer forskellige, eventuelt modstri-
dende, forklaringer, men også foretager en bevisvurdering af de konsta-
terede fakta.
Bevisvurderingen må foretages med den forsigtighed, der må følge af, at
beviserne ikke er tilvejebragt ved en kontradiktorisk proces under en al-
mindelig retssag. Dette skal bl.a. ses i sammenhæng med de synspunkter
vedrørende ’domsvirkning’, der er nævnt i kapitel 2, afsnit 3.1., og i de
almindelige bemærkninger til lovforslaget.
…”
I lovforslagets almindelige bemærkninger nævnes side 248, at det som en mere ge-
nerel betænkelighed har været anført, at undersøgelsesretternes indstillinger – selv
om de kun skal vedrøre grundlaget for andre myndigheders eventuelle indledning af
disciplinærforfølgning mv. – i medierne og i det politiske liv tillægges en videregåen-
de betydning, en slags ”domsvirkning”.
Betænkning nr. 1315/1996 om undersøgelsesorganer indeholder herom i kapitel 2,
afsnit 3.1, side 43-44:
”…
Undersøgelsesretterne kan ikke have dømmende myndighed, jf. grundlo-
vens § 61, 2. pkt., og retsplejelovens § 21 a, stk. 2. Undersøgelsesretternes
Om kommissionens vurderinger
59
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forarbejderne
eventuelle retlige vurderinger kan således i princippet alene være materi-
ale til brug for den myndighed (et ministerium, Folketinget eller den or-
dinære anklagemyndighed), der efter de almindelige regler skal vurdere,
om sagen skal fremmes til en afgørelse (straf, disciplinæransvar m.v.).
Erfaringerne viser imidlertid, at der er en tendens til, at beretninger og
indstillinger i medierne og i det politiske liv sidestilles med domme. Dette
hænger formentlig i væsentlig grad hænger sammen med, at retterne be-
klædes af dommere, typisk af landsdommere eller højesteretsdommere.
Betænkelighederne ved den nævnte »domsvirkning« hænger bl.a. sam-
men med, at undersøgelsesrettens procesform afviger fra den, der ken-
detegner almindelige retssager, og – bl.a. af denne grund – ikke er egnet
som »bærer« af en domslignende virkning. I undersøgelsesretten er den
person, der beklæder retten, både »undersøger« (af faktum) og oftest – for
så vidt retlig vurdering foretages – »dommer«, omend med en principielt
rent foreløbig bedømmelsesfunktion; den pågældende har således ikke
blot ansvaret for sagens oplysning, men i praksis normalt til opgave – gan-
ske vist kun på foreløbig måde – at angive visse retlige vurderinger. Ved
denne arbejdsmåde gives der ikke – og tilsigtes der principielt heller ikke
givet – samme sikkerhed som ved en proces ved de almindelige domstole
for, at alle tvivlsspørgsmål bliver alsidigt belyst, inden retten foretager sin
bedømmelse.
De personer, hvis adfærd gøres til genstand for en negativ vurdering af
undersøgelsesretten, kan således føle sig »dømt« på forhånd – uanset at
undersøgelsesretten ikke kan afsige domme, hvad rettens procesform hel-
ler ikke er egnet til.
…”
I lovforslagets bemærkninger til § 4, stk. 4, side 253, anføres:
”Bestemmelsen giver justitsministeren mulighed for at bestemme, at un-
dersøgelseskommissionen har til opgave at foretage retlige vurderinger til
belysning af, hvorvidt der foreligger grundlag for at søge embedsmænd
draget til ansvar.
…
60
Om kommissionens vurderinger
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forarbejderne
Formålet med undersøgelseskommissionens virksomhed vil som nævnt
være at tilvejebringe et materiale, på hvilket grundlag anklagemyndighe-
den, disciplinærmyndigheden m.v. afgør, om sagen skal fremmes, navnlig
ved, at der rejses tiltale eller disciplinærforfølgning indledes.
En undersøgelseskommission er hverken en domstol eller et anklagende
organ. Kommissionens retlige vurderinger, herunder som omtalt ovenfor
bevisvurderinger, bør – også under hensyn til, at de ikke hviler på en
kontradiktorisk proces – formuleres forsigtigt og markere kommissionens
begrænsede funktion. Naturligvis skal de retlige vurderinger, kommissio-
nen måtte foretage, vedrøre spørgsmål om rækkevidden af relevante rets-
regler (fortolkning/udfyldning) og spørgsmål vedrørende faktiske forholds
subsumption under de relevante retsregler. Men undersøgelseskommis-
sionens opgave er ikke at ’afgøre’ disse spørgsmål. Og hvis de nævnte
spørgsmål giver anledning til tvivl, er undersøgelseskommissionens opga-
ve – i stedet for at tage stilling til spørgsmålene – at præsentere tvivlen og
beskrive, hvorpå den beror.”
I Udvalget for Forretningsordenens betænkning over lovforslaget hedder det om
lovforslagets §§ 2 og 4, idet bemærkes, at ”Nordskov-udvalget” var det udvalg, som
stod bag betænkningen om undersøgelsesorganer, Folketingstidende 1998-99, tillæg
B, L 3, side 775:
”I drøftelserne i Nordskov-udvalget og i den påfølgende debat, også i Fol-
ketingets Udvalg for Forretningsordenen, har der været peget på, at det
bør modvirkes, at kommissionsindstillinger får, hvad der er betegnet som
en slags »domsvirkning«.
Udvalget tilslutter sig Nordskov-udvalgets flertalsopfattelse, hvorefter dom-
mere vel ikke altid skal være, men kan være medlemmer af undersøgel-
seskommissionen.
Vigtig med hensyn til det ovennævnte problem er opfattelsen af den nær-
mere karakter af kommissionens opgave efter lovforslagets § 4. Den cen-
trale bestemmelse er stk. 1, hvorefter undersøgelseskommissioner aldrig
kan tillægges dømmende myndighed. Kommissionens opgave er således
alene at tilvejebringe og fremlægge det materiale, som kan danne grund-
lag for andre myndigheders afgørelse af, om sagen bør fremmes til en
ansvarsafgørelse, det vil navnlig sige Folketingets afgørelse om politisk an-
svar eller rigsretstiltale, vedkommende ministers eller styrelseschefs afgø-
Om kommissionens vurderinger
61
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forarbejderne
relse om rejsning af disciplinærsag mod embedsmænd og den sædvanlige
anklagemyndigheds afgørelse om tiltale til straf.
Det materiale, der tilvejebringes og fremlægges af kommissionen, vil altid
omfatte en undersøgelse af og en redegørelse for det relevante faktiske
begivenhedsforløb (§ 4, stk. 2). Undersøgelseskommissioner kan herud-
over få til opgave at foretage retlige vurderinger til belysning af, hvorvidt
der foreligger grundlag for at søge bl.a. embedsmænd draget til ansvar (§
4, stk. 4).
Udvalget lægger i denne forbindelse afgørende vægt på følgende udtalelse
i Nordskov-udvalgets betænkning (s. 114-115) og lovforslagets bemærknin-
ger (s. 11): »Kommissionens retlige vurderinger, herunder .... bevisvurde-
ringer, bør – også under hensyn til, at de ikke hviler på en kontradiktorisk
proces – formuleres forsigtigt og markere kommissionens begrænsede
funktion. Naturligvis skal de retlige vurderinger, kommissionen måtte fore-
tage, vedrøre spørgsmål om rækkevidden af relevante retsregler (fortolk-
ning/udfyldning) og spørgsmål vedrørende faktiske forholds subsumption
under de relevante retsregler. Men undersøgelseskommissionens opgave
er ikke at »afgøre« disse spørgsmål. Og hvis de nævnte spørgsmål giver
anledning til tvivl, er undersøgelseskommissionens opgave – i stedet for at
tage stilling til spørgsmålene – at præsentere tvivlen og beskrive, hvorpå
den beror.«
I det hele må der lægges vægt på, at undersøgelseskommissioners indstil-
linger formuleres således, at de bliver egnede til at fungere som et fyldest-
gørende arbejdsgrundlag for overvejelserne hos de myndigheder, der skal
benytte indstillingerne i det videre sagsforløb.
Under hensyn til, at også kommissionens bevisvurdering – som nævnt
ovenfor – bør formuleres forsigtigt, foreslår udvalget, at formuleringen i §
4, stk. 2, om, at kommissionen »kan få til opgave at undersøge og klarlæg-
ge et faktisk begivenhedsforløb«, ændres til » ... undersøge og redegøre for
et faktisk begivenhedsforløb«, jf. ændringsforslag nr. 3 nedenfor.”
Lovforslaget blev senere vedtaget med denne ændrede formulering af § 4, stk. 2, og
i øvrigt også med en ændring af § 4, stk. 4.
62
Om kommissionens vurderinger
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionens overvejelser
4.2­ Kommissionens­overvejelser
Det gælder både for straffesager og civile sager, at bevisbedømmelsen er fri. Om en
forklaring kan lægges til grund afhænger således af en bevisvurdering, som ikke er
reguleret af lovregler. Bevisbedømmelsen er dog ikke mere fri, end at beviskravet i
en straffesag som bekendt er højt, og at kravet til beviserne i en civil sag ofte også
er højt.
Det er klart, at kommissionen må stille samme krav til beviserne, og at kommis-
sionen i øvrigt efter forarbejderne og af de grunde, der er nævnt i forarbejderne,
herudover må udvise forsigtighed, når dokumenter og forklaringer skal bedømmes.
Kommissionen vil ikke binde an med en generel beskrivelse af dette beviskrav, men
bemærker, at Skattefradragskommissionen i sin beretning, del 1, side 64, beskriver
kravet således:
”Kommissionen har derfor fundet kun at kunne lægge et forhold til grund som til-
strækkelig bevist, som kan være belastende for en enkeltperson, hvis der er væsent-
ligt mere sandsynligt, at forholdet foreligger, end at det ikke foreligger.”
Kommissionen skal efter forarbejderne tillige være forsigtig, når lovregler skal for-
tolkes.
Til udtalelserne i forarbejderne om, at kommissioner ikke skal ”afgøre” spørgsmål
om rækkevidden af relevante retsregler bemærkes, at kommissionen nødvendigvis
må danne sig en – forsigtig – mening herom for at kunne fremkomme med vurde-
ringer til belysning af, om nogen kan drages til ansvar.
Kommissionens bevisvurderinger og ansvarsvurderinger i kapitel 11 må læses i lyset
heraf.
Om kommissionens vurderinger
63
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tiden før 1. januar 2010
Kapitel­5
Myndighedsopbygningen
I dette kapitel redegøres i korte træk for myndighedsopbygningen på Skatteministe-
riets ministerområde.
Det administrative klagesystem og dermed klagemyndighederne på skatteområdet
behandles ikke.
Skattemyndighedernes organisation og virkemåde mv. reguleres overordnet af et
regelsæt, som med virkning fra 1978 har været indeholdt i en samlet lov om skat-
temyndighedernes organisation og om klageadgang m.m. (skattestyrelsesloven, der
senere er erstattet af skatteforvaltningsloven). Regelsættet har været ændret en del
gange, og der har været flere reformer af loven. Den nærmere organisering af de
statslige skattemyndigheder og opgavefordelingen er ikke reguleret i loven, men
udgør et regeringsanliggende.
5.1­ Tiden­før­1.­januar­2010
Skatteministeriet blev etableret som selvstændigt ministerium i 1975.
Den første skattestyrelseslov (lov nr. 281 af 8. juni 1977) gennemførte en revision
af det samlede grundlag for skatteforvaltningen, der indtil da havde været regule-
ret i flere forskellige regelsystemer. Navnlig blev systemet med en to-leds ligning,
der indebar at skatteligningen blev foretaget ved en samvirken af kommunale lig-
ningsmyndigheder og skatteråd, afskaffet. Opgaverne med skatteansættelse blev
først og fremmest henlagt til et kommunalt ligningsorgan, ligningskommissionerne.
Ligningskommissionens medlemmer blev udpeget af kommunalbestyrelsen blandt
de beboere i kommunen, der var valgbare til kommunalbestyrelsen. Ligningskom-
missionerne blev bistået af den kommunale skatteadministration. Arbejdsdelingen
kan beskrives på den måde, at administrationen med embedsmændene stod for at
forberede sagerne og udarbejde forslag til afgørelser, og at ligningskommissionerne
havde afgørelseskompetencen.
64
Myndighedsopbygningen
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tiden før 1. januar 2010
Ligningsrådet og Statsskattedirektoratet udgjorde i forening den øverste lignings-
myndighed. Statsskattedirektoratet udøvede den daglige administration, og Lignings-
rådet udstedte direktiver og fastlagde retningslinjer herfor. Statsskattedirektoratet
havde bl.a. tilsyns- og revisionskompetence i forhold til andre skattemyndigheders
afgørelser. Denne kompetence blev til dels udøvet gennem de statslige amtsskatte-
inspektorater.
Departementet, dengang kaldet Skattedepartementet, var ikke omtalt i skattesty-
relsesloven. Hovedopgaven bestod allerede dengang i udarbejdelse af lovforslag og
udstedelse af bekendtgørelser og cirkulærer, samt ministerbetjening. Skattedepar-
tementet havde imidlertid også talrige afgørelsesområder, idet skatteministeren
spredt rundt i skatte- og afgiftslovgivningen var tillagt afgørelseskompetence i for-
hold til den enkelte borger på en lang række forskellige sagsområder uden for sel-
ve skatteansættelsen, herunder meddelelse af tilladelser og dispensationer. Denne
afgørelseskompetence var i en vis udstrækning overført til Statsskattedirektoratet
og Ligningsrådet.
Den første skattestyrelseslov blev med ikrafttræden i 1990 erstattet af en ny skat-
testyrelseslov (lov nr. 824 af 19. december 1989). Ved reformen gennemførtes en
omfattende omorganisering af skatteforvaltningen. Heller ikke denne lov omtaler
departementet.
Som et væsentligt element i reformen blev ligningskommissionernes opgaver over-
taget af de kommunale skattemyndigheder. Skatteansættelserne for samtlige skat-
tepligtige overgik således i første instans fra et folkevalgt organ til de kommunale
skatteforvaltninger med professionelle embedsmænd. I lovens § 1, stk. 2, 2. pkt.,
blev bestemt, at kommunalbestyrelsen ikke kunne behandle den kommunale skat-
temyndigheds afgørelser. Lægmandselementet blev opretholdt i klagesager, idet lig-
ningskommissionerne overgik til at være klageinstans i form af skatteankenævn.
De statslige skattemyndigheder blev tildelt en omfattende tilsyns- og revisionskom-
petence i forhold til afgørelser fra de kommunale skatteforvaltninger og skattean-
kenævn. De statslige myndigheder blev samtidig omorganiseret og bestod herefter
foruden af Ligningsrådet af dels den centrale told- og skatteforvaltning og dels den
regionale told- og skatteforvaltning.
Samtidig gennemførtes en sammenlægning af de statslige skattemyndigheder med
de statslige told- og afgiftsmyndigheder. Skattedepartementet og det andet de-
partement i ministeriet, Tolddepartementet, blev sammenlagt til ét departement,
Skatteministeriets departement. Statsskattedirektoratet og det andet til ministeriet
knyttede direktorat, Tolddirektoratet, blev sammenlagt til Told- og Skattestyrelsen,
Myndighedsopbygningen
65
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Skatteforvaltningsloven fra 2005
og de stedlige amtsskatteinspektorater og distriktstoldkamre blev sammenlagt til
regionale told- og skatteregioner.
Skatteministeren fik i den nye skattestyrelseslov hjemmel til at bemyndige de stats-
lige eller kommunale skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter loven. Derud-
over, og navnlig, gjaldt denne bemyndigelsesbestemmelse også den overfor nævnte
afgørelseskompetence på ministeriets forretningsområde i øvrigt. Der blev på den
baggrund indført en mere omfattende, såkaldt sagsudlægningsordning, som indebar,
at skatteministeren administrativt bemyndigede skattemyndighederne til at træffe
afgørelse på de omhandlede områder. Den første såkaldte sagsudlægningsbekendt-
gørelse blev udstedt som bekendtgørelse nr. 654 af 18. september 1990, der løben-
de blev revideret frem til udstedelse af den sidste, bekendtgørelse nr. 520 af 25. juni
2002. Der var tale om en meget omfattende delegation af afgørelseskompetence.
Dette kan siges at have forstærket departementets position som en myndighed med
de lovgivningsmæssige opgaver og ministerbetjeningen.
Blandt senere ændringer af den anden skattestyrelseslov kan nævnes, at ansættel-
seskompetencen for så vidt angår selskaber m.v. i 1998 overgik fra de kommunale
skatteforvaltninger til den statslige told- og skatteforvaltning. Dog kunne de kommu-
nale skatteforvaltninger bemyndiges til at fortsætte hermed på vegne af de statslige
skattemyndigheder efter en individuel vurdering.
Strukturreformen, der med virkning fra 2007 grundlæggende ændrede rammerne
for varetagelsen af de offentlige opgaver og den offentlige service i Danmark, mun-
dede på skatteområdet ud i, at skattestyrelsesloven med virkning fra 1. november
2005 i sin helhed blev afløst af skatteforvaltningsloven (lov nr. 427 af 6. juni 2005).
Herved skete en organisatorisk samling af forvaltningen af skatter, afgifter, told og
ejendomsvurdering m.v. i en statslig enhedsforvaltning. Denne statslige enhedsfor-
valtning blev dannet gennem en fusion mellem de forskellige statslige told- og skat-
temyndigheder – altså Told- og Skattestyrelsen og told- og skatteregionerne – og de
kommunale skatteforvaltninger. Herved skabtes en helt ny skatteenhed og statslig
organisation, og denne enhedsmyndighed blev senere navngivet SKAT. Dette uddy-
bes i afsnit 5.2. Selve fusionen berørte ikke Skatteministeriets departement.
5.2­ Skatteforvaltningsloven­fra­2005
Skatteforvaltningslovens § 1 i den vedtagne lov bestemmer følgende:
”Told- og skatteforvaltningen udøver forvaltningen af lovgivning om skat-
ter og lov om vurdering af landets faste ejendomme.”
66
Myndighedsopbygningen
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Skatteforvaltningsloven fra 2005
Senere er bestemmelsen tilføjet et supplerende kompetenceområde.
Denne generelle kompetenceangivelse suppleres ved en lang række enkeltbestem-
melser i den materielle skatte- og afgiftslovgivning, hvor told- og skatteforvaltningen
er tillagt afgørelseskompetence. Ved særskilt lov (lov nr. 428 af 6. juni 2005) vedta-
get samtidig med skatteforvaltningsloven og ligeledes med ikrafttræden 1. november
2005 blev skatteministerens afgørelseskompetence på en meget lang række sags-
områder således overført til told- og skatteforvaltningen. Sagsudlægningsordningen
blev således overflødiggjort af den etablerede enhedsforvaltning, og både bekendtgø-
relsen herom og lovbestemmelserne om skatteministerens delegationsadgang blev
derfor ophævet.
Som i de tidligere love er Skatteministeriets departement ikke omtalt i loven, og
således heller ikke departementets arbejdsopgaver. At departementet, i øvrigt som
den eneste myndighed på skatteområdet, er uomtalt i loven om skattemyndigheder-
nes organisation m.v., kan forklares med, at departementet ingen beføjelser har i
relation til skatteansættelser.
Ved bekendtgørelse nr. 976 af 17. oktober 2005 blev SKAT oprettet med virkning
fra den 1. november 2005. SKATs opgave var efter bekendtgørelsen varetagelse af
de opgaver, der ved skatteforvaltningslovens § 1 er tillagt told- og skatteforvaltnin-
gen. Dermed blev SKAT tillagt den samlede kompetence i henseende til skattefor-
valtningen (fraset Skatterådets overordnede kompetence og klagemyndighedernes
kompetence).
Organisationsmæssigt blev SKAT opbygget som en landsdækkende enhedsforvalt-
ning med SKAT Hovedcentret som central myndighed og 30 skattecentre placeret
geografisk rundt i landet. Skatteministeriets departement var ikke en del af SKAT.
Pr. 1. januar 2009 gennemførtes en omstrukturering af SKAT’s organisation. Hoved-
principperne i den nye struktur var øget centralisering og etablering af en række
nye landsdækkende enheder på udvalgte fagområder forankret i 6 nye regioner, og
at de regionale opgaver blev organiseret på tværs af skattecentrene inden for regi-
onerne. Bl.a. blev oprettet et landsdækkende Juridisk Center, der skulle varetage
lovfortolkning og lovforberedende arbejde, faglig og juridisk vejledning til SKAT m.v.
Skatteministeriets departement og SKAT var fortsat selvstændige myndigheder.
Myndighedsopbygningen
67
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Skatteministeriets omstrukturering pr. 1. januar 2010
5.3­ Skatteministeriets­omstrukturering­pr.­1.­januar­2010
Med virkning pr. 1. januar 2010 trådte bekendtgørelse nr. 1438 af 14. december
2009 om varetagelsen af told- og skatteforvaltningens opgaver i kraft.
Den i afsnit 5.2 nævnte bekendtgørelse nr. 976 af 17. oktober 2005 om oprettelse
af SKAT blev herved ophævet, og følgende blev bestemt i den nye bekendtgørelse:
”§ 1. De opgaver, der ved skatteforvaltningslovens § 1 er tillagt told- og
skatteforvaltningen, varetages af Skatteministeriet. Ved denne opgavevare-
tagelse kan der fortsat gøres brug af betegnelsen SKAT.”
Fra Skatteministeriets side blev det i tilknytning hertil meddelt, at der skete en sam-
menlægning af Skatteministeriets departement og SKAT Hovedcenter.
Med virkning fra 1. januar 2010 var Skatteministeriets departement og SKAT såle-
des én myndighed. Denne enhed blev betegnet Skatteministeriets Koncerncenter.
Skatteministeriet blev opdelt i en række forskellige forretningsområder, herunder
forretningsområdet Jura og Samfundsøkonomi.
Organisationsændringen indebar en ledelsesmæssig sammenlægning. Regionerne
under SKAT blev ikke berørt af sammenlægningen.
5.4­ Bekendtgørelse­nr.­965­af­12.­august­2010
Den beskrevne sammenlægning indebar, at skatteministeren havde overtaget det
øverste administrative ansvar for al sagsbehandling på ministerområdet.
Bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 1 om told- og skatteforvaltningen og §
14 om kompetenceafgrænsning var uændrede.
Dermed opstod spørgsmålet om, hvorvidt den i skatteforvaltningsloven forudsatte
eksistens af to forskellige myndigheder – departementet og told- og skatteforvaltnin-
gen – lovligt var blevet fraveget ved bekendtgørelse nr. 1438 af 14. december 2009.
Kompetenceafgrænsningen som fastlagt i lovens § 14 , stk. 1, nr. 1, blev dog fortsat
administreret efter sin ordlyd, hvilket bl.a. fremgår af SKAT’s Juridisk Vejledning i
dagældende versioner (pkt. A.A.1.10.2).
68
Myndighedsopbygningen
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Skatteministeriets omstrukturering pr. 1. januar 2013
Folketingets Ombudsmand blev involveret i spørgsmålet om det juridiske grundlag
for sammenlægningen, idet spørgsmålet blev bragt op fra ombudsmandsinstitutio-
nens side under et møde afholdt med Koncerncentret i marts 2010.
Bekendtgørelse nr. 1438 af 14. december 2009 blev ophævet ved udstedelse af
bekendtgørelse nr. 965 af 12. august 2010, der i § 1, stk. 1-2, foreskrev følgende:
”§ 1. Skatteministeriet, som består af Koncerncentret og SKAT, udøver de
kompetencer vedrørende forvaltningen af lovgivning om skatter og lov om
vurdering af landets faste ejendomme, som ved skatteforvaltningslovens §
1 er henlagt til told- og skatteforvaltningen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Afgørelser, som i henhold til skatteforvaltningslovens § 1 er henlagt
til told- og skatteforvaltningen, og som efter skatteforvaltningslovens §§ 5,
6, 7 og 11 kan påklages til et skatteankenævn, et vurderingsankenævn, et
motorankenævn eller Landsskatteretten, kan kun træffes af SKAT.”
Bekendtgørelsen, der trådte i kraft 16. august 2010, slog således fast, at Skattemi-
nisteriet bestod af to selvstændige myndigheder, nemlig Koncerncentret og SKAT.
5.5­ Skatteministeriets­omstrukturering­pr.­1.­januar­2013
Pr. 1. januar 2013 blev Skatteministeriet på ny omstruktureret.
Den fra 2010 gældende opdeling af Skatteministeriet i Koncerncentret og SKAT
blev således opgivet. Det blev gennemført ved bekendtgørelse nr. 1151 af 3. decem-
ber 2012, der i § 1 bestemmer følgende:
Ӥ 1. Skatteministeriet opdeles i Skatteministeriets departement og en
selvstændig styrelse under navnet SKAT. De opgaver, der ved skatteforvalt-
ningslovens § 1 er tillagt told- og skatteforvaltningen, varetages af SKAT.
Stk. 2. SKATs behandling af spørgsmål, som ikke er afgørelser, kan ikke
påklages til Skatteministeriets departement.”
Samtidig blev bekendtgørelse nr. 965 af 12. august 2010 ophævet.
Skatteministeriets koncern består således fra 2013 atter af et departement med
ansvar for den politiske betjening af minister og regering, og af en selvstændig sty-
Myndighedsopbygningen
69
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Skatteministeriets omstrukturering pr. 1. januar 2013
relse, SKAT, som tager sig af den konkrete sagsbehandling i forhold til borgere og
virksomheder samt ministeriets indsats- og inddrivelsesopgaver.
Omorganiseringen betød, at SKATs daværende seks regioner fusionerede i en lands-
dækkende organisation med tre enheder: Kundeservice, Indsats og Inddrivelse.
Herudover blev Jura etableret som en central funktion i SKAT vedrørende juridisk
vejledning.
70
Myndighedsopbygningen
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Indberetningsordning
Kapitel­6
Indberetningsordning
Der har i mange år eksisteret en indberetningsordning på Skatteministeriets område
med retningslinjer for administrativ rapportering opad i systemet ved sagsbehand-
ling af vigtige eller principielle sager.
En indberetningsordning i sager af særlig eller principiel karakter er ikke som sådan
i strid med kompetencereglen i skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 1, og heller
ikke med reglerne om videregivelse, der beskrives i kapitel 7.
Folketingets Ombudsmand udtaler herom i sagerne om aktindsigt, jf. kapitel 9, af-
snit 9.17:
”Efter skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 1, kan skatteministeren – og dermed
Skatteministeriets departement – ikke træffe afgørelser om ansættelse af skat. ...
Uanset at departementet ikke kan træffe afgørelser om ansættelse af skat, er der
ikke i lovgivningen noget til hinder for at departementet indhenter oplysninger fra
SKAT om enkelte sager, når departementet har saglig grund til det, f.eks. for at
kunne orientere ministeren om sager af politisk interesse.”
I dette kapitel redegøres i afsnit 6.1 og 6.2 for den særlige ordning for disse såkaldte
VIP-sager, der var gældende på den for undersøgelsen relevante periode. Det drejer
sig dels om Skatteministeriets interne vejledning I nr. 154 version 1.1 udsendt 18.
maj 2009, betegnet VIP-sager, dels om den ændrede version 1.2 udsendt 27. juli
2010. Når ikke andet er anført, er indholdet af de to versioner overensstemmende.
I en efterfølgende opdateret version 1.3 udstedt 28. marts 2011 blev vejledningen
tilføjet et afsnit om begrænsning af adgange i sagssystemerne til VIP-sagerne. Denne
ændring redegøres der ikke nærmere for.
I 2013 blev ordningen ændret. Dette omtales nærmere i afsnit 6.4.
Indberetningsordning
71
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Sager omfattet af ordningen
6.1­ Sager­omfattet­af­ordningen
Retningslinjernes anvendelsesområde er i vejledningen beskrevet som ”sager som
kan give ekstern eller politisk bevågenhed – de såkaldte VIP-sager”.
Det anføres, at det ikke er muligt at opstille en udtømmende liste over vigtige eller
principielle sager, idet det altid vil bero på en konkret vurdering af den enkelte sag,
om denne kan betegnes som vigtig eller principiel. En række sager er dog positivt
angivet i retningslinjerne som sager, der normalt altid vil kunne betegnes som vigti-
ge eller principielle.
I vejledningen er herefter angivet en række eksempler, og der er sondret mellem
sager, hvor der kun skal orienteres internt i regionen, og sager, der har et sådant
omfang, at produktionsdirektøren og departementschefen, foruden regionsdirektø-
ren, skal orienteres.
Vejledningen omfatter bl.a. disse eksempler på sager i førstnævnte kategori: kon-
trolsag, hvor virkningen overstiger et etcifret millionbeløb; stor straffesag; sag med
kendt lokal person eller virksomhed; forventet lokal presseomtale; samt tvivl om
praksis og betydning for andre personer eller virksomheder.
Vejledningen omfatter bl.a. disse eksempler på sager i sidstnævnte kategori: For-
ventet landsdækkende presseomtale; organiseret misbrug af skattelovgivningen;
minister, folketingsmedlem, kommunalpolitiker eller ombudsmanden involveret; de
involverede parter eller sagsgenstanden kan have politisk interesse; samt lovfortolk-
ning, der kan involvere store beløb.
6.2­ Proceduren
Vejledningen indeholder følgende anvisninger om den administrative procedure for
VIP-orientering:
Som medarbejder skal man orientere sin nærmeste leder, som hjælper med at afgø-
re, om sagen kun skal sendes videre til den nærmeste direktør – på regionalt plan
vil det sige skattedirektør – eller videre til regionsdirektøren med cc til produktions-
direktøren og departementschefen med det samme.
Som afdelingsleder eller kontorchef skal man altid sende orienteringen videre til sin
nærmeste direktør, og derudover skal man sammen med medarbejderen afgøre, om
72
Indberetningsordning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Oplysninger om behandling af VIP-sager i perioden 2008-2011
orienteringen med det samme skal videre til regionsdirektøren med cc til produkti-
onsdirektøren og departementschefen.
På dette punkt er der forskel mellem de to versioner af vejledningen. Mens det i den
version af vejledningen, der var gældende fra 27. juli 2010, således var bestemt, at
den videregående orientering til produktionsdirektøren tillige skulle tilgå departe-
mentschefen, skulle denne orientering ifølge den version, der var gældende frem til
27. juli 2010, i stedet for til departementschefen tilgå Hovedcentrets pressefunktion.
Orienteringen om VIP-sager skal være skriftlig, og det skal udtrykkeligt fremgå, at
der er tale om en VIP-sag. En vedhæftet skabelon skal bruges.
Om indholdet af VIP-orienteringen fremgår det af skabelonen, at det bl.a. skal oply-
ses, hvorfor sagen bliver forelagt og hvad sagen handler om, ligesom forelæggelsen
skal indeholde en indstilling og en vurdering af behov for presseinitiativ.
Vejledningen angiver ikke eksplicit formålet med ordningen. Dog anføres indled-
ningsvis, at når en sag håndteres korrekt, kan det forebygge, at den udvikler sig til
et politisk problem, og at det også sikrer mulighed for forberedelse på en eventuel
omtale eller kritik. Sidst i vejledningen gældende fra 27. juli 2010 anføres, at det
skal overvejes med det samme at sende underretningen til regionsdirektøren med cc
til produktionsdirektøren og departementschefen, så det er muligt at sikre ”rettidig
forberedelse af fx direktion”. I den version, der var gældende frem til 27. juli 2010,
var i stedet anført ”rettidig forberedelse af fx minister og direktion”.
Bortset fra det anførte fremgår det ikke i vejledningen på hvilket tidspunkt i sager-
nes forløb, at VIP-orientering skulle foretages. Der er således ingen anvisning af,
om det skulle ske før udsendelse af agterskrivelse, i forbindelse med udsendelse af
agterskrivelse eller senere i skattesagens forløb.
Det fremgår heller ikke, om der efter indberetningen i den enkelte sag skulle foreta-
ges yderligere indberetninger under sagens videre forløb.
Endelig fremgår ingen oplysninger om, hvilken form for evt. opfølgning som kunne
komme på tale, efter der er foretaget underretning opad i systemet.
6.3­ Oplysninger­om­behandling­af­VIP-sager­i­perioden­2008-2011
Kommissionen har ved brev af 6. september 2012 rettet en forespørgsel til Skatte-
ministeriet om den i ministeriet fulgte praksis for håndtering af VIP-sager i perioden
Indberetningsordning
73
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Nugældende ordning
2008-2011. Baggrunden var, at Helle Thorning-Schmidts og Stephen Kinnocks skat-
tesager blev betragtet som VIP-sager, og at SKAT København på dagen for afsendel-
sen af agterskrivelserne tilsendte Koncerncentret VIP-orienteringer.
Af ministeriets besvarelse i brev af 24. september 2012 fremgår, at der i perioden
op til 2010 ikke skete journalisering af de modtagne VIP-orienteringer, og at det
derfor ikke var muligt at udtale noget om antallet heraf i perioden. Videre fremgår,
at Koncerncentret fra primo 2010 har ført en liste over modtagne VIP-orienteringer,
og at der i perioden frem til udgangen af 2011 er indrapporteret VIP-orientering fra
skatteregionerne i 72 enkeltsager. I 31 af disse sager fandt indrapporteringen sted
inden udsendelse af agterskrivelsen, og i 10 sager fandt indrapporteringen sted efter
udsendelse af agterskrivelse, men inden afgørelse blev truffet.
Det fremgår videre, at der – udover i Stephen Kinnocks skattesag – havde været
drøftelser mellem Koncerncentret og regionen i nogle få tilfælde. I 2 tilfælde, hvor
VIP-indberetningen vedrørte misbrug af SKATs Tast Selv indberetningssystem, an-
gik drøftelserne hvordan dette kunne undgås fremadrettet; i 2 tilfælde havde der
været drøftelser om regelforståelsen inden VIP-indberetningen og inden udsendelse
af agterskrivelse, men drøftelserne angik ikke konkrete sager; endelig havde der
været et tilfælde, hvor departementschefen på baggrund af en VIP-indberetning blev
yderligere orienteret om regelforståelsen, idet der blev udsendt agterskrivelse til en
offentlig myndighed.
Efter vidneforklaringerne for kommissionen lægges det til grund, at det i ovennævn-
te periode kun i et tilfælde er sket, at VIP-orienteringen var vedlagt agterskrivelsen,
nemlig i Stephen Kinnocks sag. Peter Loft har forklaret, at det også var det eneste
tilfælde, hvor man forventede, at afgørelsen ville blive offentliggjort.
6.4­ Nugældende­ordning
I 2013 blev den beskrevne indberetningsordning ændret i tilknytning til Skattemini-
steriets omstrukturering, jf. kapitel 5, afsnit 5.5.
Ved en intern meddelelse udsendt 12. februar 2013 om VIP-sager i SKAT blev ori-
enteringsforpligtelsen således grundlæggende ændret.
Som i den tidligere ordning er der ikke opstillet en udtømmende liste over, hvilke
sager der er VIP-sager, idet det fortsat er anført, at det må afgøres efter en konkret
vurdering. Vejledningen indeholder som bilag en liste over sager, der evt. kan være
VIP-sager. Listen er i det væsentlige i overensstemmelse med den tidligere ordnings
74
Indberetningsordning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Nugældende ordning
liste for sager med et sådant omfang, at produktionsdirektøren og departements-
chefen, foruden regionsdirektøren, skulle orienteres, jf. afsnit 6.2. Dog er bl.a. til-
fældegruppen omfattende minister, folketingsmedlem m.v. udgået. Sager, der kan
give forventet landsdækkende presseomtale, og sager af særlige karakter for så vidt
angår de involverede parter eller sagsgenstanden, er fortsat medtaget på listen.
Orienteringsproceduren er, at underdirektøren sammen med afdelingslederen eller
kontorchefen afgør, om direktøren for det relevante forretningsområde og evt. direk-
tøren for SKAT skal orienteres, eller om videre orientering skal undlades. Derved
er ordningen ændret i forhold til den tidligere gældende ordning, idet den videre
orientering ikke skal tilgå departementschefen i kopi.
Er direktøren for SKAT blevet orienteret, følger det af vejledningen, at direktøren
herefter vurderer, ”om sagen skal tages til efterretning, eller om der skal foretages
yderligere”.
Vejledningen indeholder ingen retningslinjer for direktørens yderligere tiltag. Orien-
tering af departementschefen er således uomtalt.
Skatteministeriet har i brev af 6. juni 2014 i besvarelse af en forespørgsel fra kom-
missionen oplyst, at det kun ”yderst sjældent” vil ske, at departementet (departe-
mentschefen) vil blive orienteret, og at en orientering ikke vil indeholde dokumen-
ter fra den pågældende sag.
Indberetningsordning
75
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Reglerne om kompetence
Kapitel­7
Regler­om­kompetence­og­videregivelse­af­fortrolige­
oplysninger
I dette kapitel gennemgås de retsregler, som har betydning for kommissionens vur-
dering af, om der foreligger grundlag for, at det offentlige søger nogen draget til an-
svar. Først omtales de bestemmelser, der regulerer, i hvilket omfang personer uden
for SKAT København må involvere sig i SKAT Københavns behandling af en konkret
ligningssag, jf. afsnit 7.1 nedenfor. Dernæst gives en redegørelse for de bestemmel-
ser, der regulerer, i hvilket omfang der kan videregives fortrolige oplysninger fra
skattesagen, jf. herom afsnit 7.2.
7.1­ Skatteforvaltningslovens­regler­om­Koncerncentrets­kompeten-
ce­i­relation­til­sager­om­ligning­af­personskatter
7.1.1.­Skatteforvaltningslovens­§­1­og­§­14
Som nærmere beskrevet i kapitel 5 var forvaltningen af lovgivningen om bl.a. ind-
komstskat før skatteforvaltningsloven (lov nr. 427 af 6. juni 2005) delt mellem staten
og kommunerne således, at kommunerne havde det primære ansvar for ligningen af
personer under et statsligt tilsyn. Ved skatteforvaltningsloven blev den kommunale
skatteforvaltning afskaffet. I stedet blev der oprettet en statslig enhedsforvaltning for
told- og skatteforvaltningen (SKAT).
Skatteforvaltningslovens § 1 fastsætter således på den for undersøgelsen relevante
periode – fra juni til september 2010 – følgende:
”§ 1. Told- og skatteforvaltningen udøver forvaltningen af lovgivning om
skatter og lov om vurdering af landets faste ejendomme.”
I pkt. 4.3.2 i de almindelige bemærkninger til det lovforslag, der dannede grundlag
for skatteforvaltningsloven, (Folketingstidende 2004-05, 2. samling, tillæg A, L 110,
side 4244 ff.), er der om kompetenceforholdene efter den ændrede organisation af
skatteforvaltningen bl.a. anført følgende:
76
Kompetence. Videregivelse af oplysninger
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Reglerne om kompetence
”Med etableringen af en enhedsforvaltning reduceres den hierarkiske op-
bygning af den statslige skatteforvaltning til to niveauer; nærmere bestemt
til told- og skatteforvaltningen (enhedsforvaltningen) og skatteministeren/
skatteministerens departement. Hermed begrænses tilsvarende den ulov-
regulerede mulighed for administrativt at klage over en underordnet for-
valtningsmyndigheds afgørelser til en overordnet forvaltningsmyndighed.
Denne reducerede klagemulighed skal ses i lyset af, at det er en egen mål-
sætning, at konkrete forvaltningsafgørelser truffet af told- og skatteforvalt-
ningen som udgangspunkt ikke bør kunne påklages til skatteministeren/
skatteministerens departement. Klager over konkrete forvaltningsafgørel-
ser bør afgøres i det lovregulerede klagesystem; det vil som udgangspunkt
sige af skatte- eller vurderingsankenævn eller af Landsskatteretten.”
Yderligere regulering af de forskellige skattemyndigheders kompetence findes i skat-
teforvaltningslovens kapitel 6 om ”Kompetence og tavshedspligt m.v.”. Af særlig
betydning er lovens § 14, der har overskriften ”Indbyrdes kompetence”. Bestem-
melsen havde på den for undersøgelsen relevante periode – fra juni til september
2010 – følgende ordlyd:
”§ 14. Der gælder følgende kompetencebegrænsninger:
1) Skatteministeren kan ikke træffe afgørelse om en ansættelse af skat, en
vurdering af fast ejendom eller en registrering af et køretøj, herunder om
de med sådanne ansættelser forbundne bevillinger eller dispensationer.
2) Told- og skatteforvaltningen kan ikke træffe afgørelse i en sag, i det om-
fang Skatterådet, Landsskatteretten, skatteankeforvaltningen, et skattean-
kenævn, et vurderingsankenævn eller et motorankenævn har taget stilling
til sagen, jf. dog § 27, stk. 3, og § 32, stk. 3, og § 32 a, stk. 3.
3) Et skatteankenævn, et vurderingsankenævn eller et motorankenævn
kan ikke træffe afgørelse i en sag, i det omfang Skatterådet eller Lands-
skatteretten har taget stilling til sagen.
4) Skatterådet kan ikke træffe afgørelse i en sag, i det omfang skatteanke-
forvaltningen eller Landsskatteretten har taget stilling til sagen.
Stk. 2. Skatteministeren kan bestemme, at told- og skatteforvaltningens
og spillemyndighedens afgørelser ikke kan påklages til anden administra-
tiv myndighed. Skatteministeren kan fastsætte regler om retten til at klage
over told- og skatteforvaltningens, spillemyndighedens og skatteankefor-
Kompetence. Videregivelse af oplysninger
77
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Reglerne om kompetence
valtningens afgørelser i personalesager, herunder fastsætte regler om tids-
frister for indgivelse af klage.
Stk.3. Skatteministeren kan endvidere bestemme, at told- og skattefor-
valtningens behandling af andre spørgsmål ikke kan påklages til anden
administrativ myndighed.”
§ 14 er omtalt i pkt. 4.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger til skatteforvalt-
ningsloven (a.st, side 4246 f.), hvorefter:
” … [d]et foreslås lovfæstet, at skatteministeren ikke kan træffe afgørelse
om en ansættelse af skat eller vurdering af en fast ejendom, herunder om
bevillinger eller dispensationer, der er knyttet til sådanne afgørelser, eller
om skattepligt.”
I bemærkningerne til skatteforvaltningslovens § 14 (a.st., side 4271) anføres bl.a.
følgende:
”Bestemmelsen i stk. 1 er en delvis videreførelse af skattestyrelseslovens
§ 36. Bestemmelsen i stk. 1 regulerer den indbyrdes kompetence mellem
de enkelte told- og skattemyndigheder, herunder skatteministeren. Regu-
leringen sker gennem fastsættelse af grænser for de enkelte myndigheders
kompetence.
Efter bestemmelsen lovfæstes, at skatteministeren – medmindre Folketin-
get på særlige områder har bestemt andet – ikke kan afgøre, hvordan en
borger skal ansættes i skat, herunder ansættes vedrørende afgifter eller
told, eller hvordan en fast ejendom skal vurderes.
Forbuddet omfatter ikke kun den egentlige beløbsfastsættelse, der ligger i
en ansættelse, herunder skatteberegning, men også afgørelser vedrørende
eventuelle bevillinger eller dispensationer mv., der indgår i grundlaget for
ansættelsen eller vurderingen, eller afgørelse af spørgsmål om skattepligt.
Bestemmelsen omfatter også spørgsmål om tilbagebetaling/godtgørelse
af afgift. Bestemmelsen berører derimod ikke skatteministerens ret eller
pligt til at fastsætte generelle retningslinier for told- og skatteforvaltnin-
gens administration eller ministerens ansvar herfor, herunder ansvar for
at føre tilsyn.”
78
Kompetence. Videregivelse af oplysninger
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Reglerne om kompetence
I skatteministerens svar på spørgsmål 2 under udvalgsbehandlingen af lovforslaget
anføres bl.a. følgende:
”Endelig vil skatteforvaltningen som hidtil være undergivet almindeligt
ministeransvar. Det skal i den forbindelse fremhæves, at sammenlægnin-
gen af den kommunale og statslige skatteforvaltning vil betyde, at skatte-
ministeren får det politiske ansvar for hele told- og skatteopgaven, hvor
ansvaret i dag deles mellem skatteministeren og de enkelte kommunal-
bestyrelser”
Ved lov nr. 345 af 18. april 2007 blev skatteforvaltningslovens § 14, stk. 2 og stk.
3, ændret. I pkt. 3.1.3.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget hertil (Fol-
ketingstidende 2006-07, tillæg A, L 143, side 4703 f.) anføres bl.a. følgende om
forholdet mellem Koncerncentret og SKAT:
”Der kan i forlængelse af det anførte om adgangen til at klage til Skatte-
ministeriet over SKATs virksomhed peges på, at Skatteministeriet som
nævnt under afsnit 3.1.1. under alle omstændigheder har en almindelig
tilsynsforpligtelse i forhold til SKATs virksomhed.
Dette skal ses i lyset af, at overordnede myndigheder i almindelighed har
en forpligtelse til at føre tilsyn med underordnede myndigheder, der ind-
går i et hierarkisk over- og underordnelsesforhold. I den overordnede myn-
digheds tilsynsforpligtelse ligger et såkaldt legalitetstilsyn. Det vil sige, at
den overordnede myndighed i kraft af over- og underordnelsesforholdet
kan – og efter omstændighederne skal – påse, om der er sket en tilside-
sættelse af retlige forhold, f.eks. tilsidesættelse af sagsbehandlingsregler
og almindelige forvaltningsretlige grundsætninger, herunder om den un-
derordnede myndighed har hjemmel til at træffe en konkret forvaltnings-
afgørelse.
Det præcise indhold af tilsynsforpligtelsen er vanskeligt at beskrive gene-
relt, da omfanget heraf bl.a. afhænger af det enkelte forvaltningsområde.
Særligt med hensyn til Skatteministeriets tilsyn med SKAT, bemærkes
det, at Skatteministeriet i sagens natur jævnligt modtager henvendelser
fra borgere og virksomheder, der har synspunkter vedrørende afgørelser
fra eller sagsbehandlingen i SKAT og andre myndigheder, som hører un-
der Skatteministeriets ressort. Skatteministeriet kan efter skatteforvalt-
ningsloven § 14, stk. 1, nr. 1, som nævnt ikke træffe afgørelse i konkrete
Kompetence. Videregivelse af oplysninger
79
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Reglerne om kompetence
sager om ansættelse af skat m.v. Det forudsættes i overensstemmelse med
denne kompetencebegrænsning, at Skatteministeriet i almindelighed kun
vil skulle undergive de sager, henvendelserne vedrører, nærmere sags-
behandling, hvis de foreliggende oplysninger tydeligt peger i retning af,
at der i sagen foreligger kritisable forhold af væsentlig betydning. Hvis
Skatteministeriet over en periode modtager flere henvendelser, der samlet
set tyder på, at der foreligger et generelt problem med hensyn til f.eks.
sagsbehandlingen i en af Skatteministeriets institutioner eller i en enhed
under disse, fører den omhandlede tilsynsforpligtelse endvidere til, at
Skatteministeriet bør tage sådanne spørgsmål op.”
7.1.2.­De­tidligere­gældende­regler­i­skattestyrelseslovens­§§­1­og­36­og­
landsskatteretslovens­§§­16­og­18
Som nævnt ovenfor henviser forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 14 til § 36 i
den tidligere gældende skattestyrelseslov (lov nr. 824 af 19. december 1989). Denne
bestemmelse havde følgende ordlyd:
Ӥ 36. De lokale skattemyndigheder, de statslige told- og skattemyndig-
heder, vurderingsmyndighederne samt vurderingsankenævnene kan ikke
træffe afgørelse i sager, i det omfang Ligningsrådet eller Landsskatteretten
har taget stilling til sagen ved kendelse.
Stk. 2. Ligningsrådet kan ikke træffe afgørelse i sager, i det omfang Lands-
skatteretten har taget stilling til sagen ved kendelse.”
I forarbejderne til skattestyrelsesloven af 1989 anføres følgende om bestemmelsen
(lovforslagets § 41, Folketingstidende 1989-90, tillæg A, sp. 258 f.):
”Med lovforslagets § 41 foreslås indført en generel regel, der beskriver
skattemyndighedernes indbyrdes kompetenceforhold, og som samler de
regler, der i dag findes spredt i lovgivningen, som f.eks. reglerne i den
nuværende skattestyrelseslov § 15, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, 2. pkt., samt
§ 18, stk. 4, 2. pkt. Reglen indebærer ikke nogen ændring i forhold til
gældende ret.
Det fastslås i bestemmelsen, at de lokale og de øvrige (statslige) skattemyndig-
heder er afskåret fra at træffe afgørelse i en sag, i det omfang Ligningsrådet eller
Landsskatteretten har taget stilling til sagen, samt at Ligningsrådet ikke kan træffe
afgørelse i en sag, i det omfang Landsskatteretten har taget stilling til sagen ved
kendelse.”
80
Kompetence. Videregivelse af oplysninger
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Reglerne om kompetence
Den i citatet nævnte § 15, stk. 1 og 2, i den tidligere skattestyrelseslov af 1977 (lov
nr. 281 af 8. juni 1977) regulerede Statsskattedirektoratets revisionsbeføjelser over
for andre skattemyndigheders afgørelser. Bestemmelsen videreførte landsskatterets-
lovens § 3, stk. 2-5, og indeholdt bl.a. begrænsninger i Statsskattedirektoratets kom-
petence til at foranstalte ændringer i en skatteansættelse i tilfælde, hvor et andre
organer allerede havde taget stilling til en sådan ansættelse.
For så vidt angår den ligeledes i citatet nævnte § 18 i skattestyrelsesloven af 1977
begrænsede denne bestemmelse Amtsligningsrådets adgang til at ændre lignings-
kommissionernes og skatterådenes ansættelser i tilfælde, hvor Landsskatteretten
havde taget stilling til ansættelsen. Bestemmelsen udgjorde en videreførelse af amts-
skatterådslovens § 3 og § 4. Disse bestemmelser regulerede forholdet mellem de
daværende amtsskatteinspektorater og Ligningsdirektoratet.
Skattestyrelseslovens af 1989 § 1, stk. 2, indeholdt tillige følgende bestemmelse:
”Stk. 2. Kommunalbestyrelsen udpeger en person, der er ansat i kommu-
nen, til at have det øverste ansvar for den kommunale skattemyndigheds
arbejde. Kommunalbestyrelsen kan ikke behandle den kommunale skatte-
myndigheds afgørelser.”
I pkt. 3.a i de almindelige bemærkninger til lovforslaget hertil anføres alene kort,
at kommunalbestyrelsen ikke selv kan behandle ansættelser og vurderinger. Nogen-
lunde de samme ord gentages i de specielle bemærkninger til bestemmelsen, hvor
det tilføjes, at det står kommunalbestyrelsen frit at etablere en kommunal enheds-
forvaltning.
7.1.3.­Bekendtgørelse­nr.­965­af­12.­august­2010
Som beskrevet i kapitel 5.2 blev SKAT med virkning fra 1. januar 2010 sammenlagt
med Skatteministeriets departement til én myndighed, betegnet Skatteministeriets
Koncerncenter, jf. bekendtgørelse nr. 1438 af 14. december 2009. Herved opstod
der spørgsmål om, hvorvidt den i skatteforvaltningsloven forudsatte eksistens af to
forskellige myndigheder – Koncerncentret og told- og skatteforvaltningen – lovligt
var blevet fraveget. På den baggrund udstedtes bekendtgørelse nr. 965 af 12. august
2010 om varetagelsen af told- og skatteforvaltningens opgaver, der i § 1, stk. 1, slog
fast, at Skatteministeriet bestod af to selvstændige myndigheder, nemlig Koncern-
centret og SKAT.
Kompetence. Videregivelse af oplysninger
81
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Reglerne om kompetence
Det må antages, at formålet med bestemmelsen alene har været at gentage den
allerede i § 14, stk. 1, nr. 1, fastlagte kompetencefordeling mellem SKAT og Koncer-
ncentret. Bestemmelsen tilføjer således ikke noget yderligere i henseende til spørgs-
målet om Koncerncentrets adgang til at involvere sig i verserende afgørelser ved
SKAT.
7.1.4.­Den­nærmere­rækkevidde­af­skatteforvaltningslovens­§­14
Det er efter kommissionens opfattelse klart, at § 14, stk. 1, nr. 1, er til hinder for,
at Koncerncentret giver SKAT instruktioner vedrørende afgørelsen af en verserende
ligningssag, herunder en sag om skattepligt her til landet. Henset til bestemmelsens
formål gælder dette ikke kun for så vidt angår instrukser om sagens endelige afgø-
relse, men også for spørgsmålene om, hvorvidt der skal oprettes en sag, hvilke op-
lysninger der skal tilvejebringes, hvordan de tilvejebragte oplysninger skal vurderes,
hvordan de relevante retsregler skal fortolkes, hvordan afgørelsen skal begrundes,
og hvornår den skal træffes og meddeles parten. Det bemærkes i den forbindelse,
at der på baggrund af forarbejderne til bestemmelsen ikke er tvivl om, at ordet
”skatteministeren” i § 14 må forstås som omfattende hele Skatteministeriets Kon-
cerncenter og ansatte heri og ikke alene rettende sig mod ministeren personligt.
Spørgsmålet er herefter, om § 14, stk. 1, nr. 1, også sætter grænser for Koncerncen-
trets adgang til på anden måde, herunder i form af rådgivning m.v., at involvere sig
i spørgsmål om ansættelse af skat m.v. i SKATs regi end ved at udstede (ulovhjem-
lede) instruktioner.
Efter kommissionens opfattelse taler hverken ordlyden af § 14, stk. 1, nr. 1, dennes
placering sammen med de øvrige numre i § 14, stk. 1, om afgrænsningen af afgørel-
seskompetencen mellem forskellige skatteorganer eller forarbejderne til § 14, stk. 1,
for, at bestemmelsen har karakter af en værnsregel, der har til formål at forebygge
enhver form for involvering fra Koncerncentrets side i den konkrete skatteligning.
Det bemærkes herved også, at § 14 er placeret under overskriften ”Indbyrdes kom-
petence” og ikke under den efterfølgende overskrift ”Habilitet”, hvor værnsreglen i
§ 15 mod mulig tendentiøs sagsbehandling findes.
Heller ikke de henvisninger, som forarbejderne til skatteforvaltningsloven indehol-
der til den tidligere skattestyrelseslov, giver holdepunkter for sådan vidtrækkende
fortolkning af bestemmelsen. Det bemærkes i den forbindelse, at forarbejderne til
skatteforvaltningslovens § 14 alene udtaler, at § 14 til dels viderefører reglerne om
opgavefordeling i skattestyrelseslovens § 36 – der igen henviser til tidligere gæl-
dende lovbestemmelser – hvorimod der ikke findes en tilsvarende henvisning til
82
Kompetence. Videregivelse af oplysninger
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Reglerne om kompetence
skattestyrelseslovens § 1, stk. 2, 2. pkt., om forbud mod lokalpolitisk indblanding i
konkrete ligningssager.
Også lovbemærkningerne til lov nr. 345 af 18. april 2007 – hvorved § 14, stk. 2 og
3, blev ændret – peger imod en antagelse om, at formålet med § 14 er at afskære
enhver form for involvering fra Koncerncentrets side i konkrete ligningssager ved
SKAT.
Det tilføjes, at det i den forvaltningsretlige teori er antaget, at selve det forhold, at
rekursbehandlingen af afgørelser truffet af en underordnet styrelse er henlagt til et
uafhængigt nævn uden for departementet, ikke nødvendigvis er ensbetydende med,
at lovgivningsmagten har tilsigtet at afskære enhver departemental indblanding i
styrelsens behandling af en sag, jf. Bent Christensen, Nævn og Råd (1958) side 123
f. og 128 ff., og Jørgen Albæk Jensen i Jens Garde m.fl., Forvaltningsret Almindelige
Emner, 5. udg. (2009), side 29 f. og side 47.
Kommissionen finder på den anden side, at § 14, stk. 1, nr. 1, må fortolkes således,
at bestemmelsen ikke alene afskærer Koncerncentret fra at give egentlige bindende
instruktioner om en konkret ligningssags afgørelse og sagsbehandlingsskridt i for-
bindelse hermed, men også er til hinder for visse former for uforbindende rådgiv-
ning af SKAT. Således vil grænsen efter omstændighederne kunne overskrides ved
en mere intens og påtrykkende involvering fra Koncerncentrets side, selv om denne
formelt fremtræder som sparring uden instruktion.
Det bemærkes herved, at § 14, stk. 1, nr. 1, ikke ville have meget selvstændigt
meningsindhold, hvis bestemmelsen udelukkende havde til sigte at understrege, at
skatteansættelser behandles af SKAT i første instans med rekurs til skatteankenæv-
net. Det første følger nemlig allerede af skatteforvaltningslovens § 1, og det af andet
af lovens § 5, stk. 1, nr. 1, og § 11, stk. 1, nr. 1. Det bemærkes også, at Koncerncen-
tret i en række andre sammenhænge er overordnet SKAT, og at selv uforbindende
forslag til en sags behandling og afgørelse derfor efter omstændighederne i praksis
vil kunne have styrende virkning på SKATs behandling af ligningssager i strid med
formålet bag § 14, stk. 1, nr. 1.
Om en involvering i en konkret sag i form af ikke-bindende rådgivning m.v. har
overskredet grænsen mellem den lovlige og den ulovlige involvering må afgøres på
baggrund af en samlet bedømmelse af det totale omfang af Koncerncentrets involve-
ring under hele sagsforløbet. I den forbindelse kan bl.a. inddrages følgende forhold:
• om initiativet til involveringen kommer fra SKAT eller fra Koncerncentret,
Kompetence. Videregivelse af oplysninger
83
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0086.png
Reglerne om tavshedspligt og videregivelse af fortrolige plysninger
o
• om involveringen angår bestemte problemstillinger eller sagen generelt,
• om involveringen angår juridiske problemstillinger, hvor Koncerncentret har
særlig ekspertise eller særlig viden,
• involveringens omfang i øvrigt og
• involveringens intensitet
1
.
På grund af § 14’s karakter af en kompetenceregel må de ovennævnte grænser
antages at gælde, uanset formålet med Koncerncentrets involvering. § 14 kan med
andre ord overskrides, selv om der intet odiøst er i det motiv, som Koncerncentret
eller de involverede enkeltpersoner har til at involvere sig i sagen.
7.2­ Reglerne­om­tavshedspligt­og­videregivelse­af­fortrolige­
o
­ plysninger
7.2.1.­Tavshedspligtbestemmelsen­i­skatteforvaltningslovens­§­17
Skatteforvaltningslovens § 17, stk. 1, 1. pkt., indeholder følgende bestemmelse om
tavshedspligt:
”§ 17. Skattemyndighederne skal under ansvar efter §§ 152, 152 a og 152 -
c
152 f i straffeloven iagttage ubetinget tavshed over for uvedkommende
med hensyn til oplysninger om en fysisk eller en juridisk persons økono-
miske, erhvervsmæssige eller privatlivet tilhørende forhold, som de under
varetagelsen af deres arbejde bliver bekendt med.”
Den nævnte bestemmelse i straffelovens § 152 har følgende ordlyd:
Ӥ 152. Den, som virker eller har virket i offentlig tjeneste eller hverv, og
som uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger, hvortil
den pågældende i den forbindelse har fået kendskab, straffes med bøde
eller fængsel indtil 6 måneder.
1
Advokat Lars Svenning Andersen er fremkommet med bemærkninger hertil i bilag 3, afsnit 2. Bemærkningerne
er kommenteret af kommissionen i bilag 6, afsnit 1.1.
84
Kompetence. Videregivelse af oplysninger
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Reglerne om tavshedspligt og videregivelse af fortrolige plysninger
o
Stk. 2.
Begås det i stk. 1 nævnte forhold med forsæt til at skaffe sig eller
andre uberettiget vinding, eller foreligger der i øvrigt særligt skærpende
omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 2 år. Som særligt
skærpende omstændighed anses navnlig tilfælde, hvor videregivelsen eller
udnyttelsen er sket under sådanne omstændigheder, at det påfører andre
en betydelig skade eller indebærer en særlig risiko herfor.
Stk. 3.
En oplysning er fortrolig, når den ved lov eller anden gyldig be-
stemmelse er betegnet som sådan, eller når det i øvrigt er nødvendigt at
hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller
private interesser.”
Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 17 viderefører § 37 i den tidligere skatte-
styrelseslov. I pkt. 4.6.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget til skattefor-
valtningsloven (Folketingstidende 2004-05, 2. samling, tillæg A, L 110, side 4247 f.),
anføres følgende herom:
”Ifølge forarbejderne til skattestyrelseslovens § 37 betyder den særlige
tavshedspligt, at de tavshedsbelagte oplysninger ikke videregives til pri-
vate, bortset fra parter i afgørelsessager. For så vidt angår andre forvalt-
ningsmyndigheder videregives oplysningerne alene til disse efter regler-
ne i § 28 i forvaltningsloven for videregivelse af fortrolige oplysninger til
andre forvaltningsmyndigheder. Således er alle oplysninger, der hidrører
fra indkomstskatteområdet, og som ikke efter deres indhold er følsomme
oplysninger, klassificeret som fortrolige oplysninger i relation til forvalt-
ningslovens tavshedspligtsbestemmelser. Ifølge forarbejderne indebærer
skattestyrelseslovens § 37, at de pågældende oplysninger alene kan vide-
regives efter en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.
I forarbejderne til skattestyrelseslovens § 37 er endvidere henvist til Skat-
teministeriets cirkulære nr. 39 af 26. marts 1995 om skatte- og vurdering-
smyndighedernes særlige tavshedspligt m.v. Ifølge dette cirkulæres punkt
4.2. skelnes der efter de pågældende bestemmelser ”ikke mellem, om
oplysninger videregives til andre forvaltningsmyndigheder eller inden for
samme forvaltningsmyndighed. Fortrolighedskravet er det samme.” Det
nævnte cirkulære er ophævet ved cirkulære nr. 57 af 15. maj 1997 om
bindende forhåndsbesked, omkostningsdækning, tavshedspligt og omgø-
relse. Ifølge dette cirkulære er der ikke adgang til aktindsigt efter offent-
lighedslovens § 14 i oplysninger omfattet af skattestyrelseslovens § 37, og
for videregivelse af oplysninger til andre offentlige myndigheder gælder
Kompetence. Videregivelse af oplysninger
85
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Reglerne om tavshedspligt og videregivelse af fortrolige plysninger
o
forvaltningslovens § 28 og § 21 i lov om offentlige myndigheders registre.
Sidstnævnte lov er senere ophævet og erstattet af persondataloven.”
Samme forarbejder anfører under pkt. 4.6.2 om § 17 bl.a. følgende (a.st., side 4248):
”Med den foreslåede § 17 videreføres den særlige, skærpede tavshedspligt
for skattemyndighederne. Den foreslåede § 17 vil imidlertid samtidig in-
debære, at anvendelsesområdet for den skærpede tavshedspligt udvides,
således at den omfatter hele ministerområdets lovgivning bortset fra lov-
givning, der ikke er lovgivning om skatter i bred forstand…
Det forudsættes, at told- og skatteforvaltningens videregivelse af oplys-
ninger til andre offentlige myndigheder såvel som intern videregivelse af
oplysninger inden for told- og skatteforvaltningen vil være omfattet af de
almindelige regler herom i forvaltningsloven og, for så vidt angår person-
oplysninger, persondataloven. Herved bliver det muligt for told- og skat-
teforvaltningen at etablere online-terminaladgang for medarbejderne og
dermed at udbygge borgerbetjeningen med øget adgang til elektronisk
betjening, frit valg af indgang til told- og skatteforvaltningen m.v.”
Det må herefter lægges til grund, at bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 17
ikke regulerer videregivelse af oplysninger fra en person i en forvaltningsmyndig-
hed til personer ved samme forvaltningsmyndighed. Bestemmelsen omfatter således
ikke videregivelse af fortrolige oplysninger fra en medarbejder i SKAT København til
en anden medarbejder ved samme myndighed, eller fra en ansat i Koncerncentret
til en anden person ved denne myndighed, herunder til ministeren. § 17 regulerer
heller ikke videregivelse af oplysninger fra en forvaltningsmyndighed til en anden
forvaltningsmyndighed, herunder videregivelse fra SKAT København til Koncern-
centret.
Anvendelsesområdet for skatteforvaltningslovens § 17 er derimod videregivelse til
personer uden for den offentlige forvaltning, herunder til pressen. Inden for det-
te anvendelsesområde foreskriver skatteforvaltningslovens § 17 en særlig, skærpet
tavshedspligt, der går videre end den almindelige tavshedspligt efter straffelovens §
152, jf. betænkning 1510/2009 om offentlighedsloven side 1098, og se tilsvarende
Folketingets Ombudsmands beretning 2003 side 345 om den tidligere gældende
bestemmelse i skattestyrelseslovens § 37.
Denne skærpede tavshedspligt indebærer, at der gælder en ubetinget tavshedspligt,
således at skattemyndighederne normalt ikke skal foretage en konkret vurdering af,
om en given oplysning er fortrolig eller ej, og således at tavshedspligten omfatter
86
Kompetence. Videregivelse af oplysninger
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Reglerne om tavshedspligt og videregivelse af fortrolige plysninger
o
alle oplysninger, som myndighederne bliver bekendt med i forbindelse med deres
arbejde med bl.a. ligning af ansættelsessager.
Bestemmelsens karakter af at være en særlig tavshedspligtbestemmelse indebærer
også, at de forhold, der omfattes af bestemmelsen, ikke er undergivet offentlighed,
uanset om der efter et konkret skøn i et foreliggende tilfælde kan siges at foreligge et
tilstrækkeligt behov herfor. Dette skyldes, at bestemmelsen kan opfattes som udtryk
for et ønske fra lovgivningsmagtens side om generelt at sikre de pågældende typer
af oplysninger mod videregivelse til uvedkommende. Det har også den konsekvens,
at forvaltningsmyndigheden vil være afskåret fra efter eget skøn at give meroffent-
lighed. De oplysninger, der er omfattet af skatteforvaltningslovens § 17, kan således
kun udleveres, hvis der foreligger særlig lovhjemmel eller, hvis den person, i hvis
interesse tavshedspligten gælder, giver samtykke hertil, jf. i det hele betænkning
1510/2009 om offentlighedsloven, side 731 ff.
7.2.2.­Videregivelse­af­fortrolige­oplysninger­mellem­forskellige­forvalt-
nings­ yndigheder­
m
Videregivelse af personoplysninger mellem forskellige forvaltningsmyndigheder re-
guleres af persondataloven. Dette gælder, uanset om denne sker elektronisk eller
manuelt, herunder mundtligt, jf. persondatalovens § 1, stk. 3, og forvaltningslovens
§ 28, stk. 1. Det er således persondataloven, der regulerer adgangen til at videregive
personoplysninger mellem SKAT København og Koncerncentret.
For så vidt angår rent private oplysninger, herunder oplysninger om seksuelle for-
hold, er videregivelsesadgangen nærmere reguleret i persondatalovens § 7. Efter
denne bestemmelse kan sådanne oplysninger videregives
• hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke til en sådan behandling,
jf. § 7, stk. 2, nr. 1,
• hvis dette er nødvendigt for at beskytte den registreredes eller en anden persons
vitale interesser i tilfælde, hvor den pågældende ikke fysisk eller juridisk er i
stand til at give sit samtykke, jf. § 7, stk. 2, nr. 2,
• hvis videregivelsen vedrører oplysninger, som er blevet offentliggjort af den regi-
strerede, jf. § 7, stk. 2, nr. 3, eller
• hvis dette er nødvendigt for, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller
forsvares, jf. § 7, stk. 2, nr. 4.
Kompetence. Videregivelse af oplysninger
87
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Reglerne om tavshedspligt og videregivelse af fortrolige plysninger
o
Alene sidstnævnte bestemmelse er relevant for det sagsforhold, som kommissionen
efter sit kommissorium skal undersøge.
Betingelsen i § 7, stk. 2, nr. 4, er bl.a. opfyldt, hvis videregivelsen er en forudsætning
for, at en forvaltningsmyndighed kan træffe en korrekt forvaltningsakt. Bestemmel-
sen åbner i den forbindelse op for, at der i et vist omfang kan videregives oplysninger
i forbindelse med forelæggelse af sager eller afgrænsede problemstillinger heraf for
andre myndigheder til udtalelse, jf. Karsten Revsbech m.fl., Forvaltningsret Sagsbe-
handling, 7. udg. (2014), side 160, Henrik Waaben og Kristian Korfits Nielsen, Lov
om behandling af personoplysninger med kommentarer, 2. udg. (2008), side 212
ff., og Niels Fenger, Forvaltningsloven med Kommentarer (2013) side 795 ff.
Som det fremgår af bestemmelsen, gælder der imidlertid et krav om, at videregi-
velsen skal være ”nødvendig” i den konkrete situation. Det er i den forbindelse et
fast persondataretligt princip, at nødvendighedskravet skærpes, jo mere følsomme
oplysninger der er tale om, jf. Karsten Revsbech m.fl., a.st. side 160. Navnlig i for-
hold til følsomme oplysninger efter persondatalovens § 7 tillades videregivelse til
orientering (uden at der skal gives feedback til afgørelsesmyndigheden) normalt
ikke. Se hertil Folketingets Ombudsmands beretning 2011 1-1 og Niels Fenger, a.st.
side 796 f., med videre henvisninger til praksis.
7.2.3.­Videregivelse­af­oplysninger­internt­i­en­forvaltningsmyndighed
Persondataloven regulerer kun intern videregivelse i en forvaltningsmyndighed af
personoplysninger, såfremt videregivelsen sker elektronisk. Derimod omfattes bl.a.
mundtlig videregivelse af personoplysninger inden for samme myndighed ikke af
persondatalovens regler. Persondataloven finder dermed ikke anvendelse på mundt-
lig videregivelse af personoplysninger fra en medarbejder i SKAT København til en
anden medarbejder ved samme organ, ligesom den ikke regulerer videregivelse fra
en ansat i Koncerncentret til en anden embedsperson i Koncerncentret.
Når der bortses fra ansøgningssager, er en embedspersons adgang til mundtligt at
videregive rent private personoplysninger til andre personer i samme forvaltnings-
myndighed heller ikke udtrykkeligt reguleret i forvaltningsloven. Dette betyder imid-
lertid ikke, at der eksisterer en ubegrænset adgang til at videregive og drøfte fortro-
lige oplysninger blandt de ansatte inden for samme myndighed, jf. Jon Andersen,
Ændringer i retsgrundlaget for tavshedspligten i den offentlige forvaltning, Juristen
1991 side 2 ff., der herom anfører følgende på side 11:
”Spørgsmålet om videregivelse af oplysninger inden for den enkelte for-
valtning er … kun delvist reguleret i forvaltningsloven – nemlig i §§ 29
88
Kompetence. Videregivelse af oplysninger
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Reglerne om tavshedspligt og videregivelse af fortrolige plysninger
o
og 32 … Dette er dog ikke ensbetydende med, at der er fri adgang til at
sprede fortrolige oplysninger blandt de ansatte. Sådanne videregivelser
kan også være ”uberettigede” og dermed i strid med straffelovens § 152.
Det er dog klart, at adgangen til denne form for videregivelse er forholds-
vis vid, og at den som hovedregel må anses for berettiget, såfremt den, der
modtager oplysningerne, har en klar og saglig interesse heri.”
Se tilsvarende John Vogter, Forvaltningsloven med kommentarer (1999) side 537 f.,
Steen Rønsholdt, Forvaltningsret Retssikkerhed Proces Sagsbehandling, 4. udg.
(2014), side 392, Niels Fenger, a.st. side 760, og Folketingets Ombudsmands beret-
ning 1990 side 405.
Særlige rådgivere er i forhold til adgangen til sager og oplysninger underlagt de
samme regler som almindelige embedsmænd, jf. betænkning nr. 1537/2013 om
ministrenes særlige rådgivere side 152-54.
Kompetence. Videregivelse af oplysninger
89
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ansvaret
Kapitel­8
Offentligt­ansattes­ansvar
I henhold til lov om undersøgelseskommissioner § 4, stk. 4, skal kommissionen
efter kommissoriets pkt. 4., 2. afsnit, foretage retlige vurderinger til belysning af,
om der foreligger grundlag for, at det offentlige søger nogen draget til ansvar. Efter
lovens § 4, stk. 4, 2. pkt., gælder det dog ikke spørgsmålet om ministres ansvar.
I det følgende skitseres kort, hvornår et sådant ansvar kan komme på tale.
Af litteratur om offentligt ansattes ansvar henvises til Jens Peter Christensen i
Under øgelseskommissioner, Embedsmandsansvaret & Folketingets Rolle (2002)
s
side 251 ff., Jørgen Mathiassen: Forvaltningspersonellet, 2. udg. (2000), Karsten
Revsbech: Forvaltningspersonalet, 3. udg. (2012), Oluf Emborg og Peer Schaum-
burg-Müller: Offentlig arbejdsret, 2. udg. (2010), og Hans Gammeltoft-Hansen m.fl.,
Forvaltningsret, 2. udg. (2002), side 163 ff.
Skattefradragskommissionen beskriver ansvaret i sin beretning del I, side 66 ff. Dan
Lynge-kommissionen beskriver ansvaret i bind 1, side 31 ff.
8.1­ Ansvaret
Offentligt ansatte, der tilsidesætter deres pligter, kan straffes, og de kan blive mødt
med disciplinære sanktioner eller kritik. Det gælder både tjenestemænd og ansatte,
som ikke er tjenestemænd.
Straffeloven indeholder bl.a. følgende bestemmelser om offentligt ansattes pligter:
”§156. Når nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, nægter eller
undlader at opfylde pligt, som tjenesten eller hvervet medfører, eller at
efterkomme lovlig tjenstlig befaling, straffes han med bøde eller fængsel
indtil 4 måneder…”
90
Offentligt ansattes ansvar
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ansvaret
”§157. Når nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, gør sig skyldig
i grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed i tjenestens
eller hvervets udførelse eller i overholdelsen af de pligter, som tjenesten
eller hvervet medfører, straffes den pågældende med bøde eller fængsel
indtil 4 måneder…”
For tjenestemænd indeholder tjenestemandsloven endvidere følgende bestemmelse:
Ӥ 10 Tjenestemanden skal samvittighedsfuldt overholde de regler, der
gælder for hans stilling, og såvel i som uden for tjenesten vise sig værdig
til den agtelse og tillid, som stillingen kræver.
For overenskomstansatte kan disciplinære sanktioner være reguleret i overenskom-
sterne. Ellers er grundlaget herfor forvaltningens ledelsesret i kraft af dens stilling
som arbejdsgiver. Disciplinære sanktioner anvendes typisk i tilfælde, hvor tilsidesæt-
telser af tjenstlige pligter for den overenskomstansatte svarer til, hvad der ville være
en tjensteforseelse for en tjenestemand.
Anvendelse af disciplinærstraf over for en tjenestemand forudsætter, at den pågæl-
dende har gjort sig skyldig i en tjenstlig forseelse. Det antages, at der som udgangs-
punkt foreligger en sådan forseelse, når en tjenestemand udviser en pligtstridig
adfærd. Det er bl.a. tilfældet, hvis tjenestemanden i sin funktion ikke overholder
gældende ret i almindelighed, herunder legalitetsprincippet, uskrevne retsgrund-
sætninger og sagsbehandlingsregler. Tilsidesættelse af grundlæggende krav til god
forvaltningsskik kan også være en tjenesteforseelse.
For at en offentligt ansat kan pålægges et ansvar kræves – ud over at der skal fore-
ligge en tjenesteforseelse – at forholdet kan tilregnes denne som forsætligt eller
uagtsomt. Den hændelige tilsidesættelse af retsregler i forbindelse med tjenesten er
således ikke ansvarspådragende. Ved vurderingen af, om der foreligger uagtsomhed,
må der anlægges en individuel bedømmelse af, om den pågældende med den viden
og kvalifikationer, som vedkommende havde, burde have handlet anderledes.
Det antages, at et forhold normalt kun bør give anledning til en reaktion, hvis det er
af en vis grovhed. Kravet om grovhed retter sig efter praksis både mod den objekti-
ve og den subjektive side. I Undersøgelseskommissioner, Embedsmandsansvaret &
Folketingets Rolle side 270 anføres følgende om kravet om tilregnelse og grovhed:
”Sammenfattende viser praksis, at der ved vurderingen af, om der forelig-
ger en tjenstlig forseelse, foretages en nuanceret helhedsbedømmelse på
grundlag af de samlede foreliggende omstændigheder.
Offentligt ansattes ansvar
91
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forældelse
Ved bedømmelsen af, om der foreligger den fornødne subjektive tilregnel-
se – i form af forsæt eller uagtsomhed – anlægges en individuel vurdering
af, om den pågældende embedsmand – med den viden og kvalifikationer,
han havde – burde have handlet anderledes. Denne bedømmelse løber til
dels sammen med en vurdering af det objektive gerningsindhold, således
at der foretages en helhedsorienteret vurdering af grovheden af såvel den
subjektive som den objektive side af de begåede handlinger eller undla-
delser.
Ved denne helhedsorienterede vurdering kan der – i tillæg til en vurdering
af karakteren af de tilsidesatte retsforskrifter og embedsmandens mere
eller mindre klare forståelse heraf – inddrages en lang række momenter,
herunder f.eks. det arbejdspres embedsmanden var udsat for, de organi-
satoriske betingelser, hvorunder han virkede, den politiske interesse der
måtte knytte sig til den pågældende sag eller det pågældende sagsaspekt
samt karakteren af de hensyn, der motiverede embedsmandens handlin-
ger eller undladelser.”
Manglende kendskab til reglerne i straffelovens §§ 156 og 157 eller tjenestemands-
lovens § 10 medfører ikke, at en tjenestemand ikke vil kunne ifalde ansvar. Efter
praksis antages det imidlertid, at ukendskab til eller fejlopfattelse af retsregler, der
ligger uden for straffeloven og tjenestemandsloven, må anses for en såkaldt uegent-
lig retsvildfarelse, og at dette udelukker ansvar for et forsætligt forhold. Det udeluk-
ker ikke ansvar for uagtsomhed. Om et sådant ansvar ifaldes, beror på, om det kan
bebrejdes den pågældende embedsmand, at han var ubekendt med retsreglen eller
tog fejl af reglen.
8.2­ Forældelse
Straffelovens § 156 og § 157 har en strafferamme på 4 måneder, og strafansvaret ef-
ter disse bestemmelser forældes derfor efter 2 år, jf. straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1.
Straffelovens § 152 om videregivelse af fortrolige oplysninger, der er gengivet i kapi-
tel 7, afsnit 7.2.1, har i stk. 1 en strafferamme på 6 måneder og i stk. 2 en strafferam-
me på 2 år. Strafansvaret efter disse bestemmelser forældes derfor efter henholdsvis
2 år og 5 år, jf. straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1 og 2.
Det disciplinære ansvar forældes principielt ikke, men det antages, at den tid, der
er forløbet siden forseelsen, kan have betydning for bedømmelsen af, om der er
grundlag for at gøre et ansvar gældende.
92
Offentligt ansattes ansvar
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Fratrådte
8.3­ Fratrådte
For offentligt ansatte, der er fratrådt deres stilling i det offentlige, kommer spørgs-
mål om disciplinært ansvar ikke på tale, og det følger af forarbejderne til lov om
undersøgelseskommissioner, jf. Folketingstidende 1998-99, tillæg A, L 3, side 254,
1. spalte, 3. afsnit, at kommissionen i så fald ikke bør udtale sig på en måde, der ef-
terlader det indtryk, at der ville have været grundlag for at søge et disciplinæransvar
gennemført, hvis den pågældende fortsat havde været ansat.
Dette kan dog ikke være til hinder for, at kommissionen i sin beskrivelse at det sam-
lede begivenhedsforløb, som knytter sig til behandlingen af skattesagen, beskriver
forhold, herunder kritisable forhold, som involverer personer, der ikke længere er
offentligt ansatte. Det samme antages i Dan Lynge-kommissionens beretning, bind
1, side 32.
Offentligt ansattes ansvar
93
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Afhørte vidner
Kapitel­9
Skattesagen­og­ombudsmandssagerne­om­aktindsigt.­
Skriftligt­materiale­og­forklaringer
I dette kapitel gengives det skriftlige materiale og de afgivne forklaringer om skat-
tesagen og ombudsmandssagerne om aktindsigt i det omfang, det har betydning for
undersøgelsen. For at lette læsningen sker gengivelsen periodeopdelt.
Det skriftlige materiale er inden for den enkelte periode hovedsageligt medtaget i
følgende rækkefølge:
• dokumenter, herunder medieomtale, breve, mails og notater
• Lisbeth Rasmussens ”dagbogsnotater” og
• Erling Andersen og Peter Lofts redegørelser til skatteministeren.
I gengivelsen af mails er ”Kære …”, ”Med venlig hilsen …” eller tilsvarende normalt
ikke medtaget. Visse utvivlsomme slåfejl er rettet, ligesom der er foretaget nogle
justeringer af skriftstørrelser og skrifttyper i dokumenterne.
Forklaringerne er for hver periode gengivet efter det skriftlige materiale og i den
rækkefølge, som forklaringerne er afgivet. Forklaringer, der omfatter flere perioder,
er placeret, hvor de mest hensigtsmæssigt hører hjemme. Forklaringerne er let redi-
gerede. I noter er anført protokolhenvisninger.
Afhørte­vidner
Det følgende indeholder en oversigt over de vidner, der har afgivet forklaring, med
angivelse af ansættelsessted og stillingsbetegnelse i den periode, som de er afhørt
om. Oversigten findes også på omslagets flap. I det følgende er vidnets eventuelle
bisidder tillige anført i parentes.
94
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Afhørte vidner
SKAT­København
Direktør Erling Andersen (advokat Karen-Margrethe Schebye)
Skattedirektør Peter Møller Jensen
Skattedirektør Lisbeth Rasmussen (advokat Nicolai Westergaard)
Afdelingsleder Inger Kirstine Sommer Hansen (advokat Nicolai Westergaard)
Afdelingsleder Hanne Dahl Kofod (advokat Jon Lauritzen)
Specialkonsulent Søren Hansen (faglig sekretær, cand. jur. Merete Keller Berdiin)
Specialkonsulent Gergana Trasborg (advokat Nicolai Westergaard)
Chefkonsulent Jette Sørensen (advokat Nicolai Westergaard)
Skatteministeriet,­Koncerncentret
Skatteminister Troels Lund Poulsen (advokat K. L. Németh)
Politisk ordfører for Venstre/ skatteminister Peter Christensen (advokat Jakob S.
Arrevad)
Særlig rådgiver Peter Arnfeldt (advokat Henrik Stagetorn)
Ministersekretær Anne Nørgaard Simonsen (advokat Stine Gry Johannessen)
Ministersekretær Morten Jensen (advokat Jens Christensen)
Departementschef Peter Loft (advokat Lars Svenning Andersen)
Koncerndirektør Jesper Skovhus Poulsen (advokat Stine Gry Johannessen)
Produktionsdirektør Steffen Normann Hansen (advokat Torben Koch)
Juridisk direktør Birgitte Christensen (advokat John Petersen)
Fagdirektør Ivar Nordland (advokat Poul Heidmann)
Fagdirektør Winnie Jensen (advokat Stine Gry Johannessen)
Dokumenter og forklaringer
95
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Afhørte vidner
Fagdirektør Jan Lund (advokat Noaman Azzouzi)
Kontorchef Carsten Vesterø (advokat Stine Gry Johannesen)
Kontorchef Per Hvas (advokat Stine Gry Johannessen)
Kontorchef Hans From (advokat Stine Gry Johannessen)
Chefkonsulent Michael Frank (Stine Gry Johannessen)
Specialkonsulent Erik Jørgensen (advokat Soon-Ah L. Sigsgaard)
Chefkonsulent Poul Erik Hjerrild-Nielsen
Specialkonsulent Kent D. Sørensen
Konsulent Lis Ovdal Madsen
Konsulent Camilla Lau Baymler (advokat Morten Mark Østergaard)
Afdelingsleder Joan Simkus (advokat Torben From)
Departementschefsekretær Helle Bergenfelt (faglig sekretær, cand. jur. Merete Kel-
ler Berdiin)
Statsministeriet
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (advokat Nicolai Mallet)
Pressechef i Venstre/særlig rådgiver Mikael Børsting (advokat Nicolai Mallet)
Departementschef Karsten Dybvad (advokat Per Magid)
Andre
Journalist Jan Kjærgaard, Ekstra Bladet
Chefredaktør Poul Madsen, Ekstra Bladet
Journalist Thomas Nørmark Krog, BT
96
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tiden før den 7. juni 2010
Nyhedschef Simon Andersen, BT
Chefredaktør Peter Brüchmann, BT
Chefredaktør Olav Skaaning Andersen, BT
Skatterådgiver Frode Holm, Revitax
Leder af Venstres Center for Kommunikation og Politik Søs Marie Serup Laybourn
Særlig rådgiver Noa Redington
Professor Aage Michelsen
Afdelingschef Kaj Larsen, Folketingets Ombudsmand
9.1­ Tiden­før­den­7.­juni­2010
Den 14. oktober 2009 skrev Helle Thorning-Schmidt til Justitsministeriet, Civilkon-
toret:
”Jeg henvender mig til civilkontoret, da min mand og jeg ønsker, at han
kan tilskødes halvdelen af vores ejendom … 2100 København Ø.
Min mands navn er Stephen Kinnock, født …, britisk statsborger og bosid-
dende i Geneve, Schweiz.
Hans tilknytning til Danmark er som følger:
Vi har kendt hinanden 17 år og har været gift siden april 1996. Vi har to
børn sammen, der begge er danske statsborgere og går i skole i Danmark.
Han har haft bopæl i Danmark fra 1997 til 1999, hvor han fraflyttede til
Bruxelles.
Min mand er i Danmark hver weekend fra fredag til mandag hele året
rundt.…”
Dagen efter spurgte ministeriet, hvor langt tilbage i tiden, Stephen Kinnock havde
foretaget sine weekendbesøg i Danmark. Den 18. oktober 2009 svarede Helle Thor-
Dokumenter og forklaringer
97
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0100.png
Tiden før den 7. juni 2010
ning-Schmidt, at det havde han siden 2004. Hun tilføjede, at det før var mindre
regelmæssigt, men dog således, at han var i Danmark 1-2 gange om måneden.
I brev af 26. oktober 2009 meddelte Justitsministeriet tilladelse til, at Stephen Kin-
nock erhvervede halvdelen af ejendommen.
Den 16. april 2010 skrev Jan Kjærgaard til Peter Arnfeldt og spurgte, om skatte-
ministeren ville fremlægge sin oversigt over ferier for 2009. Jan Kjærgaard anførte
bl.a., at han havde på fornemmelsen, at der eksisterede en del uberettigede myter
om ministres ferier.
Den 20. maj 2010 oprettede Skatteministeriet en konto til borgere, der gerne ville
betale mere i skat. Jan Kjærgaard skrev til Peter Arnfeldt herom den 23. maj 2010,
og de skrev til hinanden den 2. juni 2010. Jan Kjærgaard skrev endvidere en artikel
i Ekstra Bladet den 3. juni 2010 med overskriften ”Helle og Villy: Vi betaler for lidt
i skat”.
Jan Kjærgaard har forklaret
1
:
Foreholdt mail af 23. maj 2010 fra vidnet til Peter Arnfeldt, forklarede
han, at der havde været en forudgående kontakt. Fra 2002 og frem havde
Peter Arnfeldt og han haft en løbende kontakt i forskellige sammenhænge
i forbindelse med vidnets arbejde som politisk reporter. Peter Arnfeldt
var en fremtrædende spindoktor i flere perioder, og i alle disse perioder
havde han og Peter Arnfeldt løbende forretninger sammen. Med hensyn
til denne specifikke mail blev han kontaktet – vist nok personligt – ca.
en uge tidligere af Peter Arnfeldt. Temaet var Helle Thorning-Schmidt og
skat affødt af den løbende politiske debat om ekstra skatter, skattelettelser
o. lign.
Ideen fra Peter Arnfeldt var at lave en gimmick og få skabt en debat i Fol-
ketinget, hvor man kunne komme frem til at spørge Helle Thorning-Sch-
midt og Villy Søvndal, om de selv var villige til at betale mere i skat end
krævet. Hvis det kunne lade sig kreere, at de svarede ja til det, så kunne
der dukke en konto op hos Skatteministeriet for mennesker, som ønskede
at donere noget ekstra til samfundet. Oplægget blev præsenteret for ham
af Peter Arnfeldt, som spurgte, om det kunne have interesse for Ekstra
Bladet. Vidnet syntes, at det var et udmærket oplæg og en sjov ting. Det
1
Protokol 6, side 2-3 og 9.
98
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tiden før den 7. juni 2010
er ofte fornøjeligt at efterprøve, om en toppolitiker selv er villig til at følge
det, som de vil have borgerne med på. Det er lige noget for Ekstra Bladet.
Foreholdt mail af 2. juni 2010 kl. 13.38 fra vidnet til Peter Arnfeldt, forkla-
rede han, at han tror, at der havde været en mundtlig kontakt mellem ham
og Peter Arnfeldt imellem de to mailkorrespondancer. Grundidéen var en
solohistorie for Ekstra Bladet, og han ville sikre, at Peter Arnfeldt ikke gik
til andre med historien. Det var en aftale mellem Peter Arnfeldt og ham,
at han skulle sende mailen af 2. juni 2010, ”sådan at det så ordentligt ud”,
før han modtog de ønskede oplysninger ved mail af 2. juni 2010 kl. 18.04
fra Peter Arnfeldt.
Han og Peter Arnfeldt havde aftalt, at han skulle anmode om aktindsigt
i en tidligere borgerhenvendelse, som så angiveligt skulle afføde denne
særkonto. Han fik aktindsigt i borgerhenvendelsen. Han husker ikke, om
det var en mundtlig anmodning eller en skriftlig, men det var en lyneks-
pedition, hvor Peter Arnfeldt håndbragte borgerhenvendelsen til ham. Det
var vidnets oplevelse, at det hele blev født på baggrund af det arbejde, som
vidnet ville kaste sig ind i.
Foreholdt Ekstra Bladets artikel af 3. juni 2010 ”Helle og Villy: Vi betaler
for lidt i skat”, forklarede han, at han på forhånd vidste, at erhvervsordfø-
rer Jacob Jensen ville stille Helle Thorning-Schmidt spørgsmålet, om hun
betalte for lidt i skat. Det havde Peter Arnfeldt oplyst til ham, så der kunne
dannes en platform for artiklen, ligesom det gjorde det muligt for ham at
stille supplerende spørgsmål. De supplerende spørgsmål til Helle Thor-
ning-Schmidt og Villy Søvndal blev ikke drøftet med Peter Arnfeldt. Dette
var Ekstra Bladets dækning af Folketingets afslutningsdebat den 2. juni,
og der kom ikke flere artikler fra hans hånd som opfølgning. Han tvivler
på, at andre har fulgt op på artiklen. Han tog herefter på 5 ugers ferie.
Foreholdt mail af 4. august 2010 fra Peter Arnfeldt til vidnet, oplyste han,
at Peter Arnfeldt sendte ham en mail i dagene umiddelbart efter nævnte
artikel dvs. den 3., 4. eller 5. juni 2010, hvor Peter Arnfeldt kvitterede for
samarbejdet om artiklen. Han har desværre ikke mailen mere, men det
var en mail med nye spændende forslag til, hvad han kunne kaste sig over.
I mailen stod der: ”Så kom vi så langt med Helle og skat. Jan Kjærgaard,
kan du huske, at du op til valget i 2007 skrev en ganske ganske fortræffelig
artikel, hvor du interviewede Helle Thorning om hendes mands skatte-
forhold – Stephen Kinnock? Kan du huske det, Jan Kjærgaard? Det var
en fortræffelig artikel.” Peter Arnfeldt havde vedhæftet artiklen, der var
Dokumenter og forklaringer
99
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0102.png
Tiden før den 7. juni 2010
fra lige før valget den 13. november 2007. Interviewet med Helle Thor-
ning-Schmidt handlede om, hvordan Helle Thorning-Schmidt havde det
med måske at blive den første statsminister, hvis ægtefælle ikke betalte
skat i Danmark, men alligevel nød goderne i det lille rige. I mailen primo
juni 2010 foreslog Peter Arnfeldt ham at dyrke den gamle artikel, opdatere
den, og spurgte: ”Var det ikke noget i det hele taget at se på Stephen Kin-
nocks skatteforhold ”. Han så dog først mailen, da han kom hjem fra ferie.
…
Forespurgt af advokat Henrik Stagetorn, forklarede han, at der sagtens
kan være en vekselvirkning mellem journalister og særlige rådgivere, så
man både får og giver oplysninger – dog uden at bryde den almindeligt
gældende kildebeskyttelse.
Forespurgt, om han har beskæftiget sig med Helle Thorning-Schmidts
private forhold tidligere end den artikel, han skrev i 2007 om Helle Thor-
ning-Schmidt og Stephen Kinnocks skatteforhold, oplyste han, at han i
december 2002 første gang skrev om Helle Thorning-Schmidts private
forhold nemlig bl.a. om hendes bopæls- og bopligtsforhold. På dette tids-
punkt var Helle Thorning-Schmidt EU-politiker. Artiklen havde overskrif-
ten ”EU-politiker var lovbryder i 3 år”. Det var særligt året 1999, der
var interessant i denne artikel. I artiklen skrev han bl.a., at Helle Thor-
ning-Schmidt havde været folkeregistreret på Amager siden 1999.
Poul Madsen har forklaret
2
:
Foreholdt Ekstra Bladets artikel af 3. juni 2010 med overskriften ”Helle
og Villy: Vi betaler for lidt i skat”, forklarede vidnet, at han ikke har kend-
skab til, hvorfor Ekstra Bladet bragte denne artikel. Han kendte ikke til et
forudgående forløb.
Foreholdt Jan Kjærgaards forklaring, om at historien blev til på foranled-
ning af Peter Arnfeldt, forklarede vidnet igen, at han ikke havde nogen
viden om, hvad der gik forud for artiklen, men oplyste, at man har kunnet
opleve tilsvarende samarbejde forholdsvis ofte før – ikke kun på Ekstra
Bladet, men også andre medier. Der er eller har været et udpræget sam-
2
Protokol 6, side 10-11.
100
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0103.png
Tiden før den 7. juni 2010
arbejde mellem spindoktorer og journalister, og det samarbejde er løbet
af sporet.
Peter Arnfeldt har forklaret
3
:
Han talte ikke ret meget med Jan Kjærgaard i 2010 før hen i september
måned.
Foreholdt mail af 23. maj 2010 fra Jan Kjærgaard til vidnet, forklarede
han, at der havde været en forudgående kontakt. Det hele startede om-
kring marts/april 2010, hvor en borger henvendte sig med ønsket om at
kunne betale mere i skat, fordi han syntes, skattestoppet var for stramt og
gik udover den offentlige service. Troels Lund Poulsen syntes øjensynligt,
at det var en interessant henvendelse, for han fandt på idéen med at opret-
te en konto, hvor borgere kunne betale mere i skat, hvis de ønskede det.
Vidnets rolle i denne sag startede først omkring maj måned, da han af
ministeren og departementschefen fik i opdrag at lancere kontoen. Han
syntes, det var en lidt speciel historie, der fuldstændig var i niveau med
Ekstra Bladet og Jan Kjærgaard. Han henvendte sig til Jan Kjærgaard og
spurgte, om det ikke kunne være en spændende historie. Jan Kjærgaard
spurgte ind til, hvad det drejede sig om, og han forklarede Jan Kjærgaard,
at der var tale om en direkte henvendelse fra en borger, der ønskede at
betale mere i skat, så nu ville ministeren oprette en konto. Kontoen skulle
lanceres, og han spurgte Jan Kjærgaard, om det ikke kunne være noget
for Ekstra Bladet. Jan Kjærgaard syntes, det var en god idé og bad om
aktindsigt. Jan Kjærgaard fik aktindsigten ret hurtigt. Episoden har intet
med skattesagen at gøre.
Foreholdt mail af 2. juni 2010 kl. 13.38 fra Jan Kjærgaard til ham, for-
klarede han, at han ikke vidste, hvem Jan Kjærgaard talte om i sin mail.
Han troede, at Jan Kjærgaard måske ikke havde hørt ordentligt efter. Han
husker ikke sin reaktion på mailen, men han havde nok gentaget, at der
allerede var en borgerhenvendelse, og han kan have sagt: ”Du kan jo bare
søge aktindsigt”.
3
Protokol 7, side 4-5, 6, 9 og 10, og protokol 8, side 2-3.
Dokumenter og forklaringer
101
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tiden før den 7. juni 2010
Han husker ikke hvor meget kontakt, der var til Jan Kjærgaard i perioden
mellem den 23. maj og 2. juni 2010, men han husker, at Jan Kjærgaard vil-
le ”holde” historien lidt. Han vidste ikke hvorfor og tænkte ikke mere over
det, men fandt ud af det i forbindelse med afslutningsdebatten i Folketin-
get. Han kendte ikke noget til sammenhængen med afslutningsdebatten,
men i bagklogskabens lys, kan han godt se meningen. Afslutningsdebatter
er jo meget lange debatter, hvor man politisk driller hinanden lidt.
Foreholdt mail af 2. juni 2010 kl. 18.04 fra Peter Arnfeldt til vidnet og
Skatteministeriets side med konto til borgere, der gerne vil betale mere
i skat, forklarede han, at Troels Lund Poulsen og Peter Loft begge var
involveret i oprettelsen af kontoen. Han ved ikke, om andre politikere
eller spindoktorer var indblandet. Han blev af Jan Kjærgaard bedt om at
holde kontoen tilbage til den 2. juni, da Jan Kjærgaard først ville skrive
historien den 2. juni. Jan Kjærgaard sagde ikke, hvorfor det skulle vente.
Han kan ikke huske den præcise ordlyd, men Jan Kjærgaard sagde noget i
retningen af, at ”Vi har ikke plads”, og det undrede han sig ikke over – det
var jo ikke en særlig stor historie. Han holdt kontoen tilbage, fordi det var
i ministeriets interesse at få formidlet historien og få den bedst mulige eks-
ponering og derfor vente, indtil der var plads i avisen. Han kan ikke huske,
om det blev aftalt, at offentliggørelsen skulle være den 2. juni. Han mener
ikke, at det kan opfattes således, at det var Jan Kjærgaard, der bestemte,
hvornår kontoen skulle åbnes.
Foreholdt Ekstra Bladets artikel af 3. juni 2010 ”Helle og Villy: Vi betaler
for lidt i skat”, forklarede han, at det først var her, han kunne se, hvad
Jan Kjærgaard ville bruge artiklen til. Han kan ikke afvise, at Jan Kjær-
gaard den 2. juni, da han fik linket, fortalte ham, hvad han havde tænkt
sig at gøre, men han var slet ikke inde over den politiske dimension i
afslutningsdebatten og havde heller ikke kontakt til Jacob Jensen, der
stillede spørgsmålet i folketingssalen. Ministeren var naturligvis orienteret
om fremgangsmåden for lanceringen af kontoen og aftalen med Ekstra
Bladet om at vente med lanceringen. Der var ikke noget problem i at vente
og derfor heller ikke nogen grund til at lancere historien i et andet medie.
Ved efterrationalisering kan han godt se, at det kunne ligne ”det store set-
up”, hvilket det efter hans opfattelse ikke var.
Han blev foreholdt, at Jan Kjærgaard har forklaret, at han efter artiklen
havde modtaget en mail fra vidnet den 3., 4. eller 5. juni 2010, hvori vid-
net skulle have kvitteret for det fine arbejde. Han har ingen erindring om
102
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tiden før den 7. juni 2010
at have sendt en sådan mail og har heller ikke fundet den efter Jan Kjær-
gaards forklaring – hverken i sin private mailboks eller arbejdsmailboks.
…
Han blev på ny foreholdt mailen af 23. maj 2010 fra Jan Kjærgaard til
vidnet og forklarede, at han ikke havde bidt mærke i, at der stod ”sagen
med Helle” i mailen, men at det måtte hænge sammen med noget, som
Jan Kjærgaard allerede var ved at sætte sammen i hovedet om Helle, og
at hun betalte for lidt. Vidnet har aldrig omtalt Helle, og har aldrig sagt til
Jan Kjærgaard, at han skulle koble historien til Helle Thorning-Schmidt el-
ler til Villy Søvndal. Han reagerede ikke på, at Jan Kjærgaard skrev Helle.
Han vidste ikke noget om, at der kunne eller skulle laves en kobling mel-
lem Helle Thorning-Schmidt og kontoen. Det var en politisk dimension,
han ikke havde med i sit arbejde. Han har ingen kontakt haft med Jacob
Jensen, der stillede spørgsmålet.
Han husker ikke, hvornår Jan Kjærgaard fik aktindsigt i borgerhenvendel-
sen, men det er noget, der kan undersøges, for der må ligge en behandlet
begæring på akterne. Han kan ikke huske, om aktindsigten var før eller
efter mailen af 2. juni 2010. Han syntes i det hele taget, at denne mail var
mærkelig, fordi den ikke havde relation til det, som han forudgående hav-
de fortalt Jan Kjærgaard nemlig, at der var en henvendelse fra en borger.
…
Foreholdt mail af 16. april 2010 fra Jan Kjærgaard til vidnet, forklarede
han, at det var en typisk Jan Kjærgaard-henvendelse. Kjærgaards præmis
var, at ministre holdt ferie hele tiden og han ville gerne dokumentere dette
og skrive en artikel om, at ministrene var nogle sløve padder - en typisk
Kjærgaard-historie. Hverken han eller ministeren var glad for denne hen-
vendelse, der skulle bruges til en kritisk historie. Vidnet og Jan Kjærgaard
havde bestemt ikke altid fælles fodslag, og man kan roligt sige, at de ikke
var enige i alt.
…
Forespurgt af advokat Lars Svenning Andersen om afslutningsdebatten
den 2. juni 2010, forklarede han, at han ikke kendte til hverken Jan Kjær-
gaards kobling mellem kontoen og Helle Thorning-Schmidt eller til, at
Dokumenter og forklaringer
103
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tiden før den 7. juni 2010
Jacob Jensen skulle stille nogle bestemte spørgsmål under afslutningsde-
batten. Han har ikke talt med Troels Lund Poulsen om det.
…
Foreholdt Skatteministeriets hjemmeside med pressemeddelelse om kon-
to til borgere der gerne vil betale mere i skat, forklarede han, at han ikke
husker hvem, der havde lavet pressemeddelelsen. Han går ud fra, at den
er lavet af en fra kommunikationsafdelingen.
Foreholdt mail af 2. juni 2010 kl. 12.37 fra Rikke Madsen til Jesper Skov-
hus Poulsen, oplyste han, at kontoen på dette tidspunkt havde været un-
dervejs i flere måneder internt i ministeriet. Da historien nu skulle lance-
res, ville han gerne have den samlede pakke med de faktuelle ting, der lå
bag. Det kan også tænkes, at han efterspurgte kontonummeret, fordi det
ikke fremgik af pressemeddelelsen.
Han havde siden den 23. maj 2010 forsøgt at få kontoen lanceret, og
ministeren var lidt utålmodig, uden at der dog var fastsat en tidsfrist for
lancering. Han mener, at det allerede var omkring april måned 2010, at
ministeren talte med Peter Loft om at oprette kontoen og bare ville have
den lanceret hurtigst muligt, men der var en lang tilblivelsesproces.
Foreholdt mail af 2. juni 2010 kl. 15.45 fra ham til Jan Kjærgaard med ud-
drag af afslutningsdebatten i Folketingssalen den 2. juni 2010, forklarede
han, at i en stilling som hans var afslutnings- og åbningsdebatten i Folke-
tinget nærmest ceremonielle begivenheder, som han fulgte enten på TV
eller på Christiansborg. Han kunne undervejs se, at det, der blev drøftet,
kunne være interessant for den historie, som han vidste, at Jan Kjærgaard
var i gang med, og han sendte derfor mailen til Jan Kjærgaard. Han erin-
drer ikke, at han havde drøftelser med Jan Kjærgaard i forbindelse med
mailen. Oplysningerne handlede i øvrigt om Villy Søvndal.
Foreholdt at de samme spørgsmål blev stillet til Helle Thorning-Schmidt,
jf. artikel i Ekstra Bladet den 3. juni 2010 ”Helle og Villy: Vi betaler for
lidt i skat”, oplyste han, at han ikke mener at have sendt en mail til Jan
Kjærgaard med Helle Thorning-Schmidts udtalelser fra afslutningsdebat-
ten. Han kan ikke udelukke, at han har haft telefoniske drøftelser med Jan
Kjærgaard den 2. juni 2010.
104
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0107.png
Tiden før den 7. juni 2010
Han orienterede Troels Lund Poulsen om lanceringen af skattekontoen
den 2. juni 2010 eller en af dagene umiddelbart før. Han fik ikke oplysnin-
ger fra Troels Lund Poulsen om, at der skulle foregå noget i forbindelse
med afslutningsdebatten.
Thomas Nørmark Krog har forklaret
4
:
I midten af maj 2010 begyndte BT at undersøge Stephen Kinnocks skat-
tesag. Anledningen var et spørgsmål om politikernes dobbeltmoral. De
startede med at lave en historie om Mette Frederiksen, der havde sendt et
af sine børn i privat skole, selvom Socialdemokraterne havde sagt, at man
skulle styrke folkeskolen. Det havde de en historie om omkring 1. maj
2010. I samme anledning eller lidt efter lavede de en historie om Helle
Thorning-Schmidt, fordi de fik nogle tips om, at hun også havde sendt sin
datter på Ingrid Jespersens Privatskole, hvilket de skrev nogle artikler om.
Omkring den 11.-12. maj 2010 var han til et redaktionsmøde, hvor han
blev spurgt, om han ikke kunne gå videre med temaet om politikernes
dobbeltmoral, hvilket han gjorde. Efter lidt googlen rundt fandt han en ar-
tikel fra Ekstra Bladet fra november 2007, hvoraf det fremgik, at Stephen
Kinnock ikke betalte skat i Danmark, idet han var ansat for British Coun-
cil i Sankt Petersborg og dermed havde diplomatstatus. Vidnet overvejede,
hvordan status mon var, men var ikke klar over, hvor Stephen Kinnock var
ansat. Han undersøgte det og fandt ud af, at han nu var ansat ved World
Economic Forum, og spørgsmålet var herefter, om han stadig havde diplo-
matstatus. Det var derfra, han gik videre med sagen. Det tog nogle uger,
hvor han ringede rundt til nogle forskellige eksperter for at sætte sig ind
i reglerne. Han havde ikke tidligere skrevet så voldsomt meget om skat,
som jo er kompliceret stof. I denne periode havde han ikke nogen kontakt
til politikere om emnet.
Simon Andersen har forklaret
5
:
Sagen var foranlediget af, at de i maj 2010 havde en historie om Mette
Frederiksen, der valgte at sende sine børn i privatskole på trods af, at
hun meget stærkt havde givet udtryk for, at det måtte anses for asocialt,
hvis man ikke valgte at bruge den kommunale folkeskole, og at især de
4
5
Protokol 10, side 2-3.
Protokol 10, side 5.
Dokumenter og forklaringer
105
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0108.png
Tiden før den 7. juni 2010
ressourcestærke forældre havde en forpligtelse til at træffe det valg. De
fik oplysninger om, at Helle Thorning-Schmidt også ville sende en af sine
døtre i privatskole. Det var en historie, de ville forfølge, men inden de
nåede at skrive den, havde Helle Thorning-Schmidt selv valgt at udtale sig
til TV Avisen om det. Efterfølgende besluttede de, at de ville blive inden
for dette tema.
Han mener, at det var den 9. maj 2010, at Thorning-Schmidt udtalte sig
i TV Avisen, og den 10. eller 11. maj havde de et redaktionsmøde på BT,
hvor de blev enige om at fortsætte med at prøve og kigge på, om der var
andre eksempler på, at hun eller andre ledende politikere sagde ét og
gjorde noget andet. Thomas Nørmark Krog tog opgaven på sig. Efter ca.
20 minutter havde Thomas fundet en artikel, som Jan Kjærgaard havde
skrevet i 2007, om, at Stephen Kinnock ikke betalte skat. Det var en for-
holdsvis aggressiv artikel, hvor det blev udstillet, at det burde han nok,
men da var han formentlig beskyttet af den diplomatbeskyttelse, der lå i,
at han var ansat i British Council.
De fandt ud af, at Stephen Kinnock fra 1. januar 2009 var overgået til
andet job i World Economic Forum, som de i første omgang regnede med
var en FN-organisation. De fandt ud af, at det var en privat NGO, og så
researchede de derfra. Det var hverken Venstre, Peter Arnfeldt, Troels
Lund Poulsen eller andre, der bad dem undersøge historien. Det var en
100% selvopfunden historie. De fik selvfølgelig senere hjælp, da de skulle
forsøge at udrede det relativt komplicerede skattestof.
Peter Brüchmann har forklaret
6
:
Denne sag startede ikke som en monumental journalistisk historie. Den
startede som et fortfarende forløb om politikeres gøren og laden og moral.
Den første historie, som han husker i det forløb, var Bent Bendtsen, som
tog imod jagtture fra erhvervslivet, mens han sad som minister, videre
til Mette Frederiksen og privatskolerne, Helle Thorning-Schmidt kom på
samme problemstilling i forhold til privatskolerne. Det her med at sige et
og gøre noget andet. Der var meget fokus på denne type af journalistik.
Han deltog selv flere gange i mediedebatter om, hvorvidt det her var re-
levant for offentligheden at gå ind i, om det var privat, eller om det var
6
Protokol 10, side 10-11.
106
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 7. til den 21. juni 2010
relevant ud fra et væsentlighedskriterium. På BT mente de, at det var
interessant. De kunne mærke, at det skabte debat i befolkningen. Der
er høje krav til politikeres moral, og dermed er disse ting interessante.
Som chefredaktion sad man ikke med snuden nede i den enkelte historie.
Man havde kun med de principielle beslutninger at gøre og forretningen
i øvrigt.
Han var klar over, at der rullede noget med de forskellige politikere, for-
di der var redaktionsmøder. Helle Thorning-Schmidt skrev til ham nog-
le uger før, at historien blev offentliggjort. Hun var meget pikeret over,
at BT’s journalist havde opsøgt Stephen Kinnock på bopælen i Geneve.
Vidnet svarede hende samme dag, at det var meget naturligt at kontakte
folk, når man skulle have deres forklaring på en ting, man beskæftigede
sig med journalistisk. Han tror, at det kørte over to omgange. Helle Thor-
ning-Schmidt skrev tilbage, at det var grænseoverskridende at opsøge folk
på deres bopæl, hvortil han svarede, at det var normalt i skatteforhold,
at man også kontaktede personer på deres bopæl i forhold til, hvor de
opholdt sig. Hun bad om, at alle fremtidige spørgsmål skulle gå til hende.
Han replicerede, at normalt spørger man manden selv. Så var korrespon-
dancen ikke længere.
9.2­ Perioden­fra­den­7.­til­den­21.­juni­2010
Den 7. juni 2010 kontaktede Thomas Nørmark Krogh Koncerncentret med nogle
generelle skattepligtsspørgsmål i forbindelse med en mulig avisomtale af Stephen
Kinnocks skatteforhold. Thomas Nørmark Krog talte i den forbindelse med Michael
Frank.
I en mail af 7. juni 2010 kl. 15.14 skrev Michael Frank til pressemedarbejder Rikke
Madsen i Koncerncentrets pressefunktion (DBO og LV er forkortelser for henholds-
vis dobbeltbeskatningsoverenskomst og Ligningsvejledningen):
”Så er den lukket (indtil videre) vedrørende BT/v Thomas, der researcher
i skattepligtsforhold mv. vedr. Helle Thornings mand.
Jeg meldte ud, at jeg ikke kendte hertil og at jeg ikke kunne diskutere en
konkret sag med pressen.
Dokumenter og forklaringer
107
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 7. til den 21. juni 2010
Inden sagen blev konkret, meldte jeg ud, at det generelt har betydning
dels om man er fuld skattepligtig eller har været fuld skattepligtig, dels
hvilket land, der har beskatningsretten til indkomsten ifølge en DBO.
Hvis vedkommende er skattepligtig til Danmark, kan det i DBO’en have
betydning, hvem han arbejder for.
Thomas oplyste, herefter at det var Helle Thornings mand, og at han ar-
bejder hos World Economic Forum i Geneve.
Jeg afslog, at han skulle sende mig de oplysninger, som han havde ind-
samlet på historien.
Jeg meldte (efter jeg havde talt med dig) tilbage, og sagde at det ville være
at gå for vidt, hvis jeg udtalte mig om, hvem der har beskatningsretten
til en sådan løn, hvis den pågældende i det hele taget er skattepligtig til
Danmark.
Jeg tror muligvis, at vinklen i BT kunne være at underminere et tidligere
udsagn fra Helle Thornings mand, om at han ikke “kunne komme til” at
betale skat i DK (viljen var tilstede).
Det gik jeg heller ikke ind i, men oplyste generelt, at hvis beskatningsret-
ten til en indkomst tilfalder et andet land, så er det dér man betaler skat,
og ikke i Danmark.
Jeg gentog de generelle passager i LV og henviste ham til, hvor han kunne
finde LV og DBO på nettet.
Det var han tilfreds med.
Der kommer ifølge Thomas ikke pt. nogen artikel.”
Rikke Madsen videresendte samme dag kl. 15.36 mailen til Peter Arnfeldt og pres-
sechef Mette Thorn til orientering med bemærkning om, at der jo kunne komme
en artikel på et tidspunkt. Kl. 15.44 sendte Peter Arnfeldt mailen til Troels Lund
Poulsen uden bemærkninger. Rikke Madsen sendte kl. 18.00 også mailen til Jan
Lund og skrev:
108
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 7. til den 21. juni 2010
”Vil du se på, om nogen sørger for, at der også bliver kigget på denne sag
i SKAT. Det er IKKE en ministerbestilling. Bare kontroloplysninger fra
mig!”
Den 8. juni 2010 kl. 08.10 videresendte Jan Lund korrespondancen til Peter Møl-
ler Jensen, cc bl.a. Steffen Normann Hansen og Erling Andersen, og spurgte, om
Peter Møller Jensen ville tage sig af det. Peter Møller Jensen skrev tilbage kl. 9.51
og spurgte, om Jan Lund var i besiddelse af ”artiklen fra BT”. Jan Lund svarede kl.
10.05, at han ikke havde yderligere materiale, men at Peter Møller Jensen evt. kun-
ne ringe til Michael Frank og høre, om der var nogle tidligere artikler.
Den 8. juni 2010 kl. 14.30 sendte Michael Frank følgende mail til Rikke Madsen:
”Thomas fra BT spurgte igen til hvad dobbeltbeskatning er.
Jeg henviste ham til Ligningsvejledningens afsnit D.D.1.1. Jeg gentog, at
han kunne finde Ligningsvejledningen og den dansk/schweiziske DOBB
på nettet.
Han var nu i besiddelse af en generel mail fra den schweiziske MGO, der
sagde noget i retning af, hvis man boede i Danmark, men arbejdede for
dem i Schweiz, ville der sikkert blive trukket skat begge steder, hvorefter
landene ville fordele skatterne.
Jeg kommenterede ikke på mailen (selv om det lød meget uproblematisk).
…”
Ivar Nordland skrev den 9. juni 2010 kl. 09.19 til Peter Loft (CH er Schweiz):
”Normal DBO med CH – både gammel og ny. Vi skal i øvrigt være op-
mærksomme på, at selv om han måtte være fuldt skattepligtig til DK, så
skattefritager vi lønnen hvis han højst er hjemme 42 dage i en 6 måneders
periode uden at arbejde her.”
Peter Loft skrev tilbage samme dag kl. 11.07 og spurgte, hvad der nærmere lå heri.
Ivar Nordland svarede kl. 11.17:
”Med hensyn til Dobbeltbeskatningsoverenskomsten er det stadigvæk det
samme: En vægtning af samlede omstændigheder i DK (bolig, familie,
ophold) kontra CH (bolig, arbejde, ophold). Pointen er, at selv om han
Dokumenter og forklaringer
109
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 7. til den 21. juni 2010
efter DBOen med CH er hjemmehørende i DK, kan vi ikke efter intern ret
beskatte løn fra CH for arbejde udført i CH, hvis han kun er hjemme i DK
i mindre end 42 dage inden for en 6 måneders periode. Denne regel er
fastsat af hensyn til danske multinationale, der udstationerer i mere end
et halvt år.”
Peter Loft skrev herefter kl. 11.36:
”men hvis han iflg. dbo.en er skattepligtig til dk men p.gr.af din regel ikke
skal beskattes af lønnen, så ændrer det vel ikke på hans skattepligt, selv-
angivelsespligt og pligt til at betale andre danske skatter?”
Hvorefter Ivar Nordland kl. 11.36 svarede:
”Det er sandt. Jeg gik bare ud fra, at lønnen var det meste.”
Forinden havde Thomas Nørmark Krog kl. 9.23 sendt følgende mail til Koncerncen-
trets presseafdeling:
”Jeg har to generelle forespørgsler i forbindelse med research til en arti-
kel, som jeg gerne vil spørge om.
1. scenarie:
XX er britisk statsborger og arbejder for en virksomhed i Geneve, Schweiz,
hvor han også har folkeregisteradresse. Han er gift med en dansk kvinde,
som han har børn med. Hun og børnene har adresse i Danmark. Det er
den danske kone, der står som ejer af huset i Danmark. XX opholder sig
hver uge fra torsdag til søndag sammen med sin kone og børnene i Dan-
mark. XX har tidligere haft folkeregisteradresse i Danmark i halvfemserne.
Jeg vil gerne have overordnet vurdering på, hvor henne XX skal betale
skat. Er det med sikkerhed i Schweiz eller er der forhold, som kan gøre
sig gældende, så han også kan komme til at betale i Danmark. Og hvilke
forhold kan være afgørende?
2. scenarie:
XX er britisk statsborger og arbejder for en virksomhed i Geneve, Schweiz.
Han er gift med en dansk kvinde, som han har børn med. Han har fol-
keregisteradresse i Danmark og bor sammen med sin kone og børnene.
110
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0113.png
Perioden fra den 7. til den 21. juni 2010
XX opholder sig hver uge fra torsdag til søndag sammen med sin kone og
børnene i Danmark. Fra mandag til torsdag er han på arbejde i Schweiz,
hvor han også har en bolig.
Jeg vil gerne have overordnet vurdering på, hvor henne XX skal betale
skat. Er det med sikkerhed i Schweiz, Danmark eller måske begge lande.
Hvilke forhold kan her være afgørende for XX skatteforhold? Og er der
nogen forskel på skatteforholdende i scenarie 1 og scenarie 2?
... Jeg vil meget gerne have svar i løbet af torsdagen.”
Rikke Madsen svarede ved mail af samme dag, der var en onsdag, kl. 17.11:
”En besvarelse af dine to meget konkrete scenarier vil hurtig nærme sig
konkret sagsbehandling. Og det foretager vi os ikke gennem pressen –
uanset hvem det vedrører.
Mine eksperter fortæller mig dog, at det ville være relevant for dig at læse
TfS 1992, 388 (vedlagt) og de henviser desuden til afsnit D.A.1.1.1 i Lig-
ningsvejledningen, som du kan finde her: http//www…”
Kl. 17.26 videresendte Rikke Madsen de to mails til Peter Arnfeldt og Mette Thorn.
Michael Frank udarbejdede samme dag, den 9. juni 2010, følgende telefonnotat:
”Peter Loft har spurgt til “pressehenvendelsen” fra BT vedrørende de skat-
temæssige forhold for Helle Thornings mand.
Vi skal så vidt muligt vide – af hensyn til beredskab – hvad der er op og
ned i den sag.
Jeg lovede at vende tilbage inden for 2 timer.
Hanne Malle Johansen tjekker Helle Thornings mand Stephen Nathan
Kinnock gennem CPR Registret, hvoraf det fremgår at familien er udrejst
til Belgien fra Gentofte i 1999.
Mr. Kinnock ses ikke tilflyttet til Danmark siden.
Mr. Kinnock har boligmulighed efter at han sammen med Helle Thorning
erhverver ejendommen på … på Østerbro.
Dokumenter og forklaringer
111
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 7. til den 21. juni 2010
Den fulde skattepligt indtræder først til DK, når han tager ophold, jf. KL
§ 7, stk. 1, hvilket i forbindelse med ferie og lignende efter praksis vil sige
efter 3 måneder sammenlagt eller efter mere end l80 inden for et år.
Vi har ingen oplysninger om hans ophold i DK, men går ud fra – som en
selvfølge – at alt er i orden.
Der kan være nogle mindre spørgsmål med overførsel af renter og person-
fradrag til HT indtil 2005, men det er ting som har været fuldt oplyst, og
som det først og fremmest SKAT har skullet håndtere.
Dette meddelt telefonisk til Peter Loft.
Ivar Nordland har efterfølgende ringet og givet udtryk for, at han er enig i
den skatteretlige vurdering af sagen.”
Peter Møller Jensen spurgte pr. mail den 10. juni 2010 kl. 8.18 Michael Frank, om
der havde været artikler i BT. Michael Frank svarede samme dag kl. 9.08, at det
havde der ikke, men at han troede, at BT var meget opsatte på at skrive, da de havde
kontaktet Koncerncentret tre dage i træk.
Inden havde Peter Loft kl. 8.40 skrevet til Ivar Nordland:
”Blot for en sikkerheds skyld:
Hvis man opholder sig tre dage om ugen her i landet og har familien sta-
tioneret her, så skal der vel ikke meget ferie, jul og lignende til, før man
har opholdt sig 180 dage? Alene 3 gange 52 udgør de første 156 dage – 24
dage til ferier mv. er vel ikke meget?”
Ivar Nordland svarede kl. 9.22:
”Det er rigtigt. I praksis kan han være her op til halvdelen, hvis han ikke
arbejder se nedenfor fra ligningsvejledningen:
Fuld skattepligt indtræder som nævnt ikke ubetinget ved enhver erhver-
velse af bopæl her, idet KSL § 7, stk. 1, fastslår, at personer, der erhverver
bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, først bliver fuldt skat-
tepligtige, når de tager ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke
kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende.
112
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0115.png
Perioden fra den 7. til den 21. juni 2010
Hvad er kortvarigt ophold?
Ifølge praksis anses et uafbrudt ophold her i landet af en varighed på mere
end 3 måneder, eller samlede ophold på i alt mere end 180 dage inden
for et tidsrum af 12 måneder, ikke for “kortvarigt ophold på grund af ferie
eller lignende”, jf. skd. 1972.21.139.”
Den 10. juni 2010 kl. 10.11 videresendte Rikke Madsen mailen af den 9. juni kl.
9.23 fra Thomas Nørmark Krog med de to scenarier til Ivar Nordland og Michael
Frank.
Efter en mailkorrespondance mellem Ivar Nordland og Michael Frank den 10. juni
kl. 11.58, 12.57 og 13.11 fremsendte Ivar Nordland samme dag kl. 14.11 følgende
notat til Rikke Madsen, Michael Frank og Peter Loft:
”Spm.­om­indtræden­af­skattepligt­til­brug­for­pressekontakt.
Vi kommenterer ikke på konkrete forhold/sager/konstruerede eksempler,
men generelt kan følgende oplyses om to forskellige forhold alt efter om
en person flytter til Danmark uden først at have bopæl her i skattemæssig
forstand eller om personen allerede bor i Danmark men også har bolig og
arbejde i udlandet.
Tilflytning.­
Fuld dansk beskatning af alle indtægter sker først, når den pågældende
tager ophold i Danmark. Dette gælder også selv om den pågældende har
en bolig i Danmark.
Kortvarige ophold, på grund af ferie og lignende, anses ikke for ophold,
der kan medføre fuld dansk beskatning. Det indtræder først når der er
uafbrudt ophold her i landet af en varighed på mere end 3 måneder, eller
samlede ophold overstiger 180 dage inden for et tidsrum af 12 måneder.
Bolig­i­begge­lande.
Har en person bolig i såvel Danmark som et land, hvormed Danmark har
indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst, afgøres det skattemæssige
hjemsted af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne. Dette sker ud fra en
vurdering af hvor personen har de stærkeste personlige og økonomiske
interesser. Dette bliver en konkret afvejning af hvor der i praksis udføres
Dokumenter og forklaringer
113
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0116.png
Perioden fra den 7. til den 21. juni 2010
arbejde, dettes karakter, boligforholdene i såvel Danmark som i udlandet,
opholdenes længde og hvor familien opholder sig.
Såfremt personen efter denne vurdering bliver hjemmehørende i Dan-
mark beskattes vedkommende af alle indtægter, men kan opnå nedslag i
den danske skat for udenlandske skatter.
Hvis den pågældende arbejder i udlandet i mindst 6 måneder uden andre
afbrydelser af opholdet end nødvendigt arbejde i Danmark i direkte sam-
menhæng med udlandsopholdet, ferie eller lignende af en samlet varighed
på højest 42 dage, beskattes lønnen optjent i udlandet ikke i Danmark.”
Samme dag kl. 16.02 sendte Rikke Madsen notatet til Thomas Nørmark Krog med
følgende bemærkning:
”Mine eksperter har udarbejdet vedlagte notat om de skattemæssige for-
hold, som vi skal forholde os til i de scenarier du har nævnt. Håber, at det
kan hjælpe dig lidt videre.”
Den 11. juni 2010 kl. 10.37 skrev Thomas Nørmark Krog til Rikke Madsen:
”Det undrer mig meget, at I ikke kan gå ind og vurdere en opstillet situa-
tion i hvert fald i forhold til, hvad der kan være afgørende for om XX skal
betale skat i Danmark.
Men jeg har et spørgsmål til en af de omtalte sager i det materiale, som
du har sendt. I sagen SKMM2006.41.SR, hvor en person A blev anset for
fuld skattepligtig fra det tidspunkt, hvor han foretog sin første tjenesterejse
til DK.
Ud fra denne sag, vil det så sige, at hvis ’A’ arbejder og har bopæl i et land
X, som Danmark har en dobbeltbeskatningsaftale, men ’A’s kone og børn
bor i Danmark, hvor ’A’ opholder sig i weekend og ferier, vil han så være
skattepligtig i Danmark, hvis han foretager en tjenesterejser til Danmark
eller laver nogen form for arbejde fra sin kones hjem i Danmark?”
Rikke Madsen skrev kl. 11.02 tilbage og spurgte, om Thomas Nørmark Krog havde
modtaget den mail, hun havde sendt dagen før. Thomas Nørmark Krog svarede, at
det havde han, og at det netop var ud fra det svar, hun havde sendt, at han stillede
sit spørgsmål til SKMM2006.41.SR
114
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 7. til den 21. juni 2010
Kl. 15.15 skrev Rikke Madsen til Peter Arnfeldt, Peter Loft og Mette Thorn:
”Ham journalisten, der roder i Helle Thornings forhold har jeg talt med
i dag. For jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke helt forstod spørgsmålet i
forhold til det notat vi sendte i går.
Han siger til mig, at han har talt med alle mulige eksperter om sagen og
er forvirret på et højere plan. Ingen af revisionsfirmaerne tør røre sagen.
CBS kan ikke sige så meget. Hverken Tommy V. eller Amby mener selv,
at de kender nok til området, til at kunne sige noget kvalificeret. Men
han mener ikke længere, at vi skylder ham noget. Så der er ikke noget
hængeparti.”
Denne mail videresendte Peter Arnfeldt kl. 16.15 til Troels Lund Poulsen.
Den 13. juni 2010 kl. 14.50 videresendte Peter Arnfeldt mailen af 9. juni 2010 17.26
fra Rikke Madsen med Thomas Nørmark Krogs mail af 9. juni kl. 9.23 om de to
scenarier og svaret af kl. 17.11, til sin hotmailadresse.
Simon Andersen sendte den 14. juni 2010 kl. 16.08 følgende mail til Peter Arnfeldt:
”Det er mit håb at departementschefen kan hjælpe med at belyse følgende
spørgsmål.
B.T. forsøger i en kommende artikel at vurdere/belyse skatteforholdene
for Helle Thorning-Schmidt.
Forholdene er følgende:
Stephen Kinnock er gift med Helle Thorning-Schmidt. De blev gift i 1996
og har to børn sammen. Familien bor i hus på Østerbro i København,
hvor de to børn går i skole. Vi kan se på tinglysningen, at Thorning står
som ejer af huset. Kinnock afmeldte sin folkeregisteradresse i Danmark
i 1999. Den gang fik han job på British Council i Bruxelles og siden har
han arbejdet i Storbritannien, Sierra Leone og Rusland. Han var i denne
periode efter alt at dømme underlagt de regler, der gælder for diplomater,
idet han havde diplomatstatus, og derfor betalte skat i GB.
1. januar 2009 får han job som områdechef for Europa og Centralasien i
den schweiziske NGO World Economic Forum i Geneva. Han flytter selv i
en lejelejlighed i Geneve, hvor han nu har adresse.
Dokumenter og forklaringer
115
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0118.png
Perioden fra den 7. til den 21. juni 2010
Han oplyser, at han torsdag eller fredag tager hjem til sin familie i deres
hjem i København og af sted igen til Geneve søndag.
Altså:
• Han arbejder, tjener penge og har bopæl i Geneve.
• Han har kone, børn og privatliv i øvrigt i Danmark, hvor han også har
fast bolig.
Spørgsmålet er således, hvorvidt han er skattepligtig i Danmark.
Kinnocks situation virker identisk med denne http://www... der blev af-
gjort i Skatterådet i 2007.
Afgørelsen vedrører en familie, der er bosiddende i USA:
Konen og børn flytter til Danmark, mens manden tager ophold i Belgien.
Han spørger SKAT om han “vil blive anset for fuld skattepligtig i Danmark,
hvis han arbejder i gennemsnit én dag om ugen i DK fra en arbejdsplads
i den danske bolig.”
Svaret, der tiltrædes af Skatterådet, er et JA.
Det fremgår af afgørelsen – … under spørgsmål 4 – “Under forudsætning
af at spørgeren anses for hjemmehørende (fuldt skattepligtig) i såvel Dan-
mark som Belgien i henhold til artikel 4, stk. 1, i dobbeltbeskatningsover-
enskomsten mellem Danmark og Belgien, skal det afgøres, hvor han skal
anses at være hjemmehørende i henhold til artikel 4, stk. 2.
Da han efter det oplyste har fast bolig til rådighed i begge stater, skal han
anses for kun at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har
de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine
livsinteresser).
Ud fra de foreliggende oplysninger finder SKAT, at spørgeren har midt-
punkt for sine livsinteresser i Danmark, idet hans eneste tilknytning til
Belgien er, at han udfører arbejde for X i Belgien. Han bliver aflønnet
gennem X i Danmark og har bevaret sin pensionsordning her i landet. Han
har ikke tidligere boet i Belgien, og der er således ikke tale om, at han
opretholder bolig i den anden stat på grund af tilknytning til denne stat.
116
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0119.png
Perioden fra den 7. til den 21. juni 2010
I denne situation finder SKAT, at de familiemæssige forhold vejer tungere
end de økonomiske, når det skal afgøres, hvor midtpunktet for livsinteres-
ser befinder sig. Dette medfører, at spørgeren anses for hjemmehørende
i Danmark.
Forskellen på Kinnock og denne sag er, at han IKKE blev aflønnet gennem
firma i Danmark. Vi ved ikke, om han har pensionsordning i Danmark.
VIGTIGT for sagen er også følgende. Det fremgår af samme afgørelse (…
i svar på spørgsmål 1): “... situationen er sammenlignelig med den situati-
on, der forelå i den nævnte kendelse fra Landsskatteretten, TfS 1992,388.
Det bemærkes dog, at Landsskatteretten som begrundelse for ikke at an-
fægte den feriemæssige karakter af opholdene hos ægtefællen i Danmark
bl.a. tillagde det vægt, at der var tale om et midlertidigt opholdsmønster,
som skyldtes, at den pågældende person skulle afslutte et projekt i udlan-
det, inden han bosatte sig i Danmark. Dette vil ske i løbet af 2-3 år.
Den tilsvarende forudsætning gælder for spørgeren, idet det er SKATs
opfattelse, at opholdene kun kan anerkendes som feriemæssige, såfremt
der er tale om en midlertidig ordning, der ikke strækker sig ud over 2-3
år. En længerevarende periode vil give opholdene en så fast karakter, at
den fulde skattepligt vil indtræde ved første opholdsdag.
Altså: Det virker som om, at et ophold kun “kan anerkendes som ferie-
mæssige”, hvis der er tale om en “midlertidig ordning”, der ikke strækker
sig ud over 2-3 år.
Se også http://www...
Så vidt vi kender Kinnocks, har han siden 1. januar 2009 arbejdet i Ge-
neve og besøgt familien i weekenden – og inden da har han arbejdet i
Skt. Petersborg og betalt skat i Storbritannien. Han har med andre ord i
årevis besøgt Danmark “på ferier”, hvorfor opholdene synes at have “en
fast karakter.”
Det, vi søger helt klar svar på, er følgende:
1) Kan Kinnock anses for skattepligtig i Danmark, idet hans kone, børn og
bolig er i København, selv om han også har bolig i Geneve og fast arbejde?
Dokumenter og forklaringer
117
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 7. til den 21. juni 2010
2) Han har i årevis besøgt familien i Danmark “på ferie” – har opholdene
fået en så fast karakter, at den “fulde skattepligt indtræder ved første
opholdsdag.””
Denne mail videresendte Peter Arnfeldt samme dag, den 14. juni 2010, kl. 16.12 til
sin hotmailadresse. Kl. 20.33 sendte han mailen til Peter Loft med opfordring til, at
de talte sammen om den. Den 15. juni 2010 kl. 13.55 skrev Peter Arnfeldt til Peter
Loft, at Simon Andersen havde rykket, og skrev ligeledes, hvilket telefonnummer
Simon Andersen kunne træffes på.
I sin redegørelse har Erling Andersen anført:
”Første gang jeg stifter bekendtskab med problemstillingerne omkring
Kinnock/Thorning er den 8. juni 2010 i form af en kopi af en mailkor-
respondance mellem chefkonsulent Michael Frank i Koncerncentret og
pressemedarbejder Rikke Madsen. I mailen beskrives, at chefkonsulent
Michael Frank den 7. juni 2010 kontaktes af en Thomas – researcher på
BT – med spørgsmål om skattepligt, da avisen er ved at undersøge Helle
Thorning-Schmidts mands skattepligtsforhold. Der svares kun kort på ge-
nerelle spørgsmål.
Samme eftermiddag orienterer Michael Frank “Intern Kommunikation og
Presse” (Skatteministeriets pressefunktion) om henvendelsen.
Pressefunktionen v/ Rikke Madsen videregiver den 7. juni 2010 oplys-
ningerne til fagdirektør Jan Lund i Koncerncentret med kopi af Michael
Franks mail og følgende tekst: “… Vil du se på, om nogen sørger for, at der
også bliver kigget på denne sag i SKAT. Det er IKKE en ministerbestilling.
Bare kontroloplysninger fra mig! …”.
Den 8. juni 2010 videresender fagdirektør Jan Lund mailen til indsatsdi-
rektør Peter Møller Jensen i SKAT København og skriver: ”… Vil du tage
dig af dette. …”.
Indsatsdirektøren orienterer mig om mailen, men gør i øvrigt ikke andet
end at betragte det som en kontroloplysning, som vi i parentes bemærket
løbende får rigtigt mange af med allehånde oplysninger.”
I sin redegørelse har Peter Loft anført:
118
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0121.png
Perioden fra den 7. til den 21. juni 2010
”Produktionsdirektør Steffen Normann Hansen har oplyst mig om, at han
i juni 2010 blev orienteret om, at en journalist havde henvendt sig i mi-
nisteriets pressefunktion for at søge oplysninger om Helle Thorning Sch-
midts og Stephen Kinnocks skattepligtsforhold. Henvendelse blev afvist og
SKAT København blev orienteret om henvendelsen, så man var forberedt,
hvis de skulle modtage lignende henvendelser.”
Peter Arnfeldt har forklaret
7
:
Foreholdt mails af 7. juni 2010 om henvendelse fra BT, forklarede han,
at det var orienteringsmails. Rikke Madsen og 5-6 andre informations-
medarbejdere sad lige udenfor hans kontor, og de forsøgte så vidt muligt
at dele information og holde hinanden orienteret. Det var omkring dette
tidspunkt, at han første gang hørte om sagen. Det blev i Koncerncen-
tret indledningsvist drøftet, at man udelukkende kunne besvare generelle
spørgsmål, og generelle spørgsmål blev også søgt besvaret. Han orientere-
de ministeren om henvendelsen, men talte først med ministeren i weeken-
den. Han ved ikke, hvor BT’s interesse for Stephen Kinnocks skatteforhold
stammede fra.
Forespurgt om kendskab til det notat, der er omtalt i mail af 11. juni 2010
kl. 15.15 fra Rikke Madsen om henvendelsen fra Thomas Nørmark Krog,
henviste han til mails af 9.-10. juni 2010 fra/til Thomas Nørmark Krog
med notat om skattemæssige forhold ved til- og fraflytning udarbejdet af
Koncerncentret. Det må være dette notat, der henvises til. Han erindrer
ikke, at der var et højere aktivitetsniveau i Koncerncentret efter notatet
og erindrer ikke, at der var andre henvendelser fra journalister om Helle
Thorning-Schmidt og Stephen Kinnocks skatteforhold.
Søndag den 13. juni 2010 havde han et møde med Troels Lund Poulsen
i ministeriet. Det var typisk, at Troels Lund Poulsen indkaldte ham til
møde i weekenden, da der ellers sjældent var tid til at drøfte pressesa-
ger. Baggrunden for mødet denne weekend var, at vidnet havde sat nogle
”kaffemøder” ind i ministerens kalender i den efterfølgende uge med bl.a.
Peter Mogensen og Poul Albrecht. De skulle derfor bl.a. drøfte hvilket
baggrundsstof, der skulle styr på inden disse møder. Troels Lund Poulsen
nævnte også henvendelsen fra Thomas Nørmark Krog, men vidnet havde
ikke sat sig ret meget ind i den, og han videresendte derfor mailkorre-
7
Protokol 8, side 4-5.
Dokumenter og forklaringer
119
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 7. til den 21. juni 2010
spondancen til sin private mail, så han kunne læse den om aftenen. Han
videresendte ikke korrespondancen til andre.
Han erindrer ikke at have drøftet Helle Thorning-Schmidt eller Stephen
Kinnocks skatteforhold med andre i løbet af weekenden den 11.-13. juni
2010, men han kan muligvis have vendt det med Rikke Madsen. Han kan
heller ikke udelukke, at BT ringede ham op i løbet af weekenden, men i
så fald har han henvist dem til Rikke Madsen. Det var ikke unormalt, at
journalister, hvis de ikke kom videre med én medarbejder, i stedet prøve-
de at ringe til en anden medarbejder, og det var bl.a. grunden til, at de i
ministersekretariatet så vidt muligt forsøgte at koordinere med hinanden.
Han havde ikke på dette tidspunkt kendskab til, om der i ministeriet var
overvejelser af eventuelle skattemæssige problemer. Foreholdt mailkorre-
spondance den 9.-10. juni 2010 mellem Ivar Nordland og Peter Loft om
dobbeltbeskatningsoverenskomst og indtræden af skattepligt, oplyste han,
at han ikke var bekendt med denne korrespondance, som han først har set
i kommissionens materiale.
Foreholdt mail af 14. juni 2010 kl. 16.08 fra Simon Andersen til ham,
forklarede han, at han ikke kan huske, om han havde en telefonsamtale
med Simon Andersen. Han går ud fra, at Simon Andersen havde ringet til
ham med disse spørgsmål, der var meget konkrete, hvorefter han drøftede
henvendelsen med Peter Loft. Det var lige omkring dette tidspunkt, at det
blev besluttet, at Peter Loft skulle svare på alle spørgsmål i sagen. Vidnet
må efterfølgende have bedt Simon Andersen om at stille spørgsmålene
skriftligt og stile dem til departementschefen. Simon Andersen sendte
spørgsmålene til ham, og han videregav dem til Peter Loft. Det var som
sagt blevet bestemt, at Peter Loft svarede på alle henvendelser. Dette ske-
te formentlig fordi, Peter Loft ville skærme medarbejderne mod at blive
bragt i ”uføre” i forbindelse med den research, som BT havde gang i.
Foreholdt mails af 14. juni og 15. juni 2010 fra ham til Peter Loft, for-
klarede han, at Peter Loft ikke svarede, og da Simon Andersen rykkede
for svar, meddelte han Peter Loft dette. Han er ikke bekendt med, om
henvendelsen fra Simon Andersens gav anledning til andre overvejelser i
ministeriet, end at Peter Loft overtog pressehåndteringen. Han er sikker
på, at han orienterede ministeren om Simon Andersens henvendelse, men
han ved ikke, om ministeren gjorde sig nogle overvejelser på baggrund af
orienteringen. Han overvejede ikke, hvilke konsekvenser det kunne have
politisk for Helle Thorning-Schmidt, hvis BT begyndte at køre artikler om
120
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0123.png
Perioden fra den 7. til den 21. juni 2010
sagen. Der var efter hans opfattelse ikke noget konkret i henvendelsen,
der stillede store spørgsmålstegn ved noget politisk.
I perioden 15.-23. juni 2010 mindes han ikke, at der var henvendelser
fra journalister om Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnocks skat-
teforhold, men han kan ikke udelukke det. Han har ikke kendskab til, at
ministeriet i denne periode foretog sig noget, og han erindrer ikke at have
haft nogen dybdegående drøftelser af problemstillingerne med ministeren
eller andre. Ofte skete der det, at journalister, der gravede i en sag, opgav
undervejs. Der var mange historier, der aldrig blev trykt.
Troels Lund Poulsen har forklaret
8
:
Henvist til mail af 7. juni 2010 kl. 15.44 fra Peter Arnfeldt til ham, hvori
han orienteres om en henvendelse fra BT, forklarede han, at han ikke er
bekendt med, om der blev gjort andet i ministeriet, end at Michael Frank
svarede på henvendelsen fra journalisten. Han modtog blot mailen til ori-
entering, ligesom han modtog orientering om alle andre henvendelser fra
journalister. Han erindrer ikke nogen drøftelser med embedsmændene
på baggrund af denne henvendelse. Han kunne ikke i sin vildeste fantasi
forestille sig, at en oppositionsleder ikke havde styr på, hvad man betalte i
skat, og han fandt derfor ikke anledning til at foretage sig noget.
Henvist til mail af 11. juni 2010 fra BT, som han også modtog til oriente-
ring, oplyste han, at det ikke gav ham anledning til, at der skulle ske noget
i ministeriets regi og heller ikke anledning til overvejelser af politisk eller
strategisk karakter. Det var bare en fuldstændig almindelig sag, der ikke
gav anledning til noget som helst.
Henvist til mailkorrespondance mellem Peter Loft og Ivar Nordland den 9.
juni 2010 og foreholdt telefonnotat af 9. juni 2010 udfærdiget af Michael
Frank, forklarede han, at han ingen fornemmelse havde af den aktivitet,
der foregik mellem de øverste embedsmænd omkring henvendelsen fra
BT. Han erindrer ikke at have fået noget at vide om dette i den periode,
men det var dygtigt arbejde af departementschefen, at der blev lavet forbe-
redelser for det tilfælde, at noget kom op, så man kunne besvare det. Han
kan ikke udelukke at have fået en kort orientering, men han husker det
ikke. Han mindes ikke at være blevet kontaktet af journalister eller andre
8
Protokol 9, side 5-6.
Dokumenter og forklaringer
121
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0124.png
Perioden fra den 7. til den 21. juni 2010
om Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnocks skattemæssige forhold
i denne periode, og hvis det havde været tilfældet, ville svaret have været,
at han ikke kunne udtale sig om konkrete sager.
Henvist til mail af 14. juni 2010 kl. 16.12 fra Simon Andersen til Peter
Arnfeldt, forklarede han, at han ikke erindrer at have set mailen, selvom
den er meget detaljeret. Han kan ikke udelukke, at han blev orienteret om
mailen, men han har måske blot fået at vide, at BT havde sendt yderligere
spørgsmål. Han havde på dette tidspunkt stadig ikke i sin vildeste fantasi
forestillet sig, at oppositionslederen ikke havde styr på sine skattemæssige
forhold.
Thomas Nørmark Krog har forklaret
9
:
Henvist til mail af 9. juni 2010 kl. 9.23 fra ham til Peter Arnfeldt og mail
af 14. juni 2010 kl. 16.08 fra Simon Andersen til Peter Arnfeldt, forklarede
han, at han arbejdede med historien i noget tid, men faktisk først dagen
før, historien blev trykt, besluttede BT at køre historien. Han havde da et
interview med Helle Thorning-Schmidt. På dette tidspunkt var de slet ikke
klar over, om Stephen Kinnock betalte skat i Danmark. Man kan tale med
en masse eksperter, men for at få oplyst sådanne ting er det nødvendigt at
gå til kilden selv. I juni 2010 var det ham og Simon Andersen, der arbejde-
de på sagen. De talte med mange skatteeksperter, blandt andet Ole Bjørn,
Inge Nilsson og også nogle, der ikke er citeret i artiklen.
Henvist til mail af 14. juni 2010 fra Simon Andersen til Peter Arnfeldt,
hvori der blandt andet refereres en række skatteafgørelser, forklarede han,
at der var flere forskellige skatteeksperter, der hjalp dem med at finde
de relevante afgørelser, blandt andet Ole Bjørn. Afgørelserne er offentligt
tilgængelige på SKATs hjemmeside. Han kan ikke huske hvilken ekspert,
der har henvist til hvilken afgørelse. Noget af det har de også selv fundet
ved at søge på Skatteministeriets hjemmeside.
Simon Andersen har forklaret
10
:
Henvist til mail af 14. juni 2010 kl. 16.08 fra ham til Peter Arnfeldt, for-
klarede han, at dette var nogle dage før, at de bragte de første historier.
9
10
Protokol 10, side 3.
Protokol 10, side 7-8.
122
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 7. til den 21. juni 2010
Han sendte nogle mails til Peter Loft og Peter Arnfeldt for at prøve at få
departementet til at belyse sagen. Han mener også, at de sendte nogle
mails bare til SKAT. Forespurgt om han talte med Peter Arnfeldt i denne
sammenhæng, nægtede han at svare med henvisning til kildebeskyttel-
sen. Han mener, at mailen indeholdt spørgsmål til Peter Loft. Det var
ikke et unaturligt sted at gå hen og søge svar på daværende tidspunkt. De
vidste slet ikke, hvad det ville blive for en sag, eller om der overhovedet
ville blive noget at trykke. De havde nogle bibliografiske oplysninger om
Stephen Kinnocks job, adfærd og boligmønstre, og de havde en masse af-
gørelser, som kunne sige noget om, hvorvidt han måtte formodes at være
skattepligtig. Det var disse oplysninger, de forsøgte at servere for at få en
vurdering af, hvor de stod med dette.
De havde mange mennesker til at hjælpe sig og havde ringet til et hav af
folk med forstand på skatteret. Nogle af dem citerede de. Nogle blev ikke
citeret, hvilket de pågældende havde betinget sig, da de sad i jobs, hvor
de ikke kunne blive involveret i noget, der kunne blive politisk. På samme
måde som for Peter Loft serverede de sagen således: ”Vi har et livsmøn-
ster, der ser sådan ud, vi har omstændigheder, der ser sådan ud, hvordan
vil I vurdere det?” De pågældende hjalp dem så med at finde de afgørelser,
der kunne være relevante, og de rodede også selv lidt rundt i området for
at finde noget, der kunne være relevant. Der var som sagt mange, der hjalp
dem, og det er urimeligt at sige, hvem det var. Mange gjorde noget for
dem, der ellers ville koste 10.000 kr. i timen på den ene betingelse, at de
gerne ville hjælpe, men ikke ville nævnes. Ingen havde fantasi til at fore-
stille sig, at man to år senere skulle sidde i denne sammenhæng med en
kommission. Det var ganske frivillige kilder. Ordentlige mennesker som
sagde: ”Prøv at kigge på den afgørelse og den afgørelse”.
De kørte hele historien selv. Det var ikke sådan, at Venstres økonomiske
sekretariat lavede arbejdet for dem, hvis det er det, der spørges til. Han vil
heller ikke mistænke dem for at have indsigten til at gøre det.
De overvejede at få en ekspert til at lave et skatteretligt notat i sagen –
hvilket de tidligere har gjort – men da sagen var så betændt, var der ikke
nogen, der ville lave et sådant notat for dem. Han ønsker ikke at oplyse,
om de bad nogen om at lave et sådant notat. De talte med mange om
forskellige variationer. Hvis man skulle lave et sådant notat, skulle man
have Stephen Kinnocks selvangivelse osv., og det havde de af gode grunde
ikke. Alene af den grund var der ingen store revisionshuse, der vil lægge
hovedet på blokken og sige: ”Sort på hvidt med to streger under”.
Dokumenter og forklaringer
123
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0126.png
Perioden fra den 7. til den 21. juni 2010
Hanne Dahl Kofod har forklaret
11
:
Første gang, hun hørte, at der var kontakt mellem Koncerncentret og regi-
onen, var, som hun husker det, i forbindelse med, at Koncerncentret send-
te nogle kontroloplysninger til Peter Møller Jensen og spurgte, om der
blev kigget på sagen. Hun mener, at Peter Møller Jensen spurgte hende,
om de havde noget igangværende på det tidspunkt, hvilket de ikke havde.
Forevist telefonnotat af 9. juni 2010, forklarede hun, at hun ikke tidligere
har set notatet. Hun blev ganske kort og uformelt spurgt, om de havde en
igangværende sag. Kort tid efter kom det i avisen, hvorefter de startede
sagen op.
Peter Møller Jensen har forklaret
12
:
Henvist til mail af 8. juni 2010 fra Jan Lund til ham, forklarede han, at han
godt kan huske mailen. Det var første gang, han hørte om denne sag. Han
fik nogle mails videresendt fra Michael Frank, og det gav ham anledning
til at spørge Jan Lund, om han vidste, om der var artikler på vej fra BT.
Jan Lund svarede, at han skulle tage kontakt til Michael Frank. Vidnet
orienterede samtidig Erling Andersen om, at der måske/måske ikke var
en sag på vej. Han sagde, at der var et eller andet i gære, men at han ikke
vidste, hvad det var, udover at det kunne være noget omkring skattepligts-
spørgsmål. Han sagde også, at han syntes, at de skulle se tiden an og se,
om der faktisk kom noget. De foretog nogle sonderinger, men valgte ellers
at se tiden an.
Den 10. juni 2010 kontaktede han Michael Frank. Som han erindrer det,
sagde Michael Frank, at BT havde kontaktet ham 2-3 gange, og at det var
hans indtryk, at der ville komme en artikel på et tidspunkt. Henvist til
mailkorrespondance mellem ham og Michael Frank den 10. juni 2010,
forklarede han, at han ikke kan huske, om der også var en ganske kort te-
lefonsamtale mellem dem, men der var ikke yderligere oplysninger. Korre-
spondancen gav anledning til, at han gjorde sig nogle tanker om, hvorvidt
det var København eller Nordsjælland, der skulle tage sig af sagen.
11
12
Protokol 12, side 15.
Protokol 17, side 18.
124
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0127.png
Perioden fra den 7. til den 21. juni 2010
Erling Andersen har forklaret
13
:
Forespurgt, hvornår han blev gjort opmærksom på, at der eventuelt kun-
ne være en problemstilling med Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kin-
nocks skatteforhold, forklarede han, at det blev han omkring 7.-8. juni
2010, hvor Thomas Nørmark Krog kontaktede ministeriet, sandsynligvis
pressefunktionen, for at stille en række spørgsmål. Thomas Nørmark Krog
blev ikke stillet om til SKAT København, men til Michael Frank i Koncer-
ncentret, som gav ham nogle generelle svar. Der er en fælles pressefunk-
tion i ministeriet. Når der kommer henvendelser ind der, som sendes til
besvarelse hos vidnet, så melder han typisk tilbage til pressefunktionen,
som så hver aften forsyner ledelsen med en oversigt over, hvad der har
været af pressehenvendelser, og hvad der er svaret. Det gjorde Michael
Frank også her. Frank meddelte således pressefunktionen, at han havde
haft henvendelsen, og at han havde givet generelle oplysninger om det,
som journalisten havde spurgt om.
Nogle dage efter blev der sendt en oversigt fra pressefunktionen til vidnets
indsatsdirektør Peter Møller Jensen, som orienterede ham om, at der var
denne problemstilling, og at nogen rørte på sig i sagen. Det gjorde, at de
havde nogle korte drøftelser om, hvad de skulle gøre. De var enige om,
at de på det foreliggende grundlag ikke kunne foretage sig andet end at
afvente og se. Han mener, at Peter Møller Jensen skrev tilbage og spurgte,
om der var skrevet en artikel på dette tidspunkt, og det var der ikke. Der
er artikler om forskellige ting hele tiden, og SKAT kan ikke køre artilleriet
ud hver gang, og det gjorde de heller ikke her.
Jan Lund har forklaret
14
:
Forespurgt, hvornår han første gang blev involveret med hensyn til spørgs-
målet om Stephen Kinnock og Helle Thorning-Schmidts skatteforhold, for-
klarede han, at det gjorde han, da han fik en orientering fra pressefunk-
tionen om, at BT var i gang med at kigge herpå. Det var Rikke Madsen,
der ved en mail orienterede ham. Forespurgt, om det var ved mail af 7.
juni 2010 kl. 18.00, svarede han bekræftende. Han sendte mailen videre
til Peter Møller Jensen i SKAT København, da han vurderede, at der var
stor sandsynlighed for, at der ville komme en del i pressen herom. Det var
13
14
Protokol 20, side 5.
Protokol 22, side 4-5.
Dokumenter og forklaringer
125
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 7. til den 21. juni 2010
regionerne, der havde de konkrete sager, og denne sag hørte under SKAT
København.
Henvist til mail af 7. juni 2010 kl. 15.14 fra Michael Frank til Rikke Madsen
og forespurgt, om det var noget, som Peter Møller Jensen skulle tage sig
af, svarede han benægtende. Han ønskede alene, at Peter Møller Jensen
blev orienteret, og så var det helt op til denne, om han ville gøre noget el-
ler ej. Det var SKAT Københavns beslutning, hvad de ville gøre. Foreholdt
mail af 7. juni 2010 fra Rikke Madsen til vidnet og forespurgt, om der
hermed blev sendt en instruks, forklarede han, at sådan oplevede han det
ikke. Det var en intern mail, hvor tonen var frimodig. Rikke Madsen gav
ham ikke ordrer. Han læste mailen således, at han skulle vurdere, hvad
der skulle gøres.
Forespurgt, hvorfor Rikke Madsen fremhævede: ”Det er IKKE en mini-
sterbestilling”, forklarede han, at Rikke Madsen sikkert gjorde det af én
grund, mens han sendte den videre af to grunde. Han kunne bare have
fjernet sætningen, da han sendte den videre til Peter Møller Jensen, men
det gjorde han ikke. Den ene grund var, at de har rigtig mange presse-
henvendelser hver dag. Til morgen har han eksempelvis gjort op, at de
havde fået 177 presseklip dagen før. Så for dem er det en rutinepræget
forestilling at kigge på presse. Det meste kører helt problemløst, uden at
de gør noget ved det. Nogle pressehenvendelser bliver forskellige direk-
tører og kontorchefer involveret i, og nogle af henvendelserne, som han
blandt andet kigger på, er, hvis ministeren vil med på en aktion eller noget
tilsvarende. Forskellige ministre på forskellige ressortområder deltager i
en eller anden aktivitet, og dem havde der været nogle af. Det her passer
ikke så meget på, at der var en aktivitet, men det var nok blandt andet
det, Rikke Madsen tænkte på, at der ikke var ikke en eller anden aktion
på det her område. Den anden vinkel var, at da det vedrørte en politiker,
så syntes han, at det gav god mening at sige, at der ikke var nogen bestil-
ling. Det var blot informationer, som Peter Møller Jensen kunne vurdere
fuldstændig selvstændigt.
Forespurgt, om han ved, hvad Rikke Madsen mente med sætningen: ”Bare
kontroloplysninger fra mig”, forklarede han, at det betød, at det alene var
informationer om, at der var nogen, der mente, at der foregik noget for-
kert. Det var det, som BT-signalerne kørte på. Forespurgt, hvad det efter
hans opfattelse var, der blev signaleret, der kunne være forkert, forklarede
han, at det var nogle skatteforhold hos Helle Thorning-Schmidt. Han har
ikke specielt dyrket, hvad det var, BT troede, var forkert.
126
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0129.png
Perioden fra den 7. til den 21. juni 2010
Forespurgt, om han har kendskab til, om henvendelsen fra BT gav anled-
ning til anden aktivitet i Koncerncentret, udover at han sendte mailen til
Peter Møller Jensen, forklarede han, at han ikke kan huske, om de orien-
terede andre. Han orienterede formentlig Steffen Normann Hansen. Han
kan heller ikke huske, om han gjorde det straks eller senere. Forespurgt,
om han ved, om henvendelsen gav anledning til, at man startede et pres-
seberedskab eller gjorde sig andre overvejelser, forklarede han, at han ikke
kan huske, hvornår de begyndte at snakke om presse. Der blev lavet en
pressemeddelelse senere i forløbet. Forespurgt, om det gav lidt rystelser
i Koncerncentret, forklarede han, at der skulle mere til at give rystelser.
Deres pressehåndtering er ofte lidt rutinepræget, fordi de har så mange
henvendelser hver dag. Hans vurdering var, at der nok ville poppe noget
op, men han vidste det ikke. Forespurgt, om han vidste, om man foretog
sig noget i regionen i anledning af hans henvendelse, forklarede han, at de
vel tænkte over den. Hvilke konkrete aktiviteter, der blev igangsat, vidste
han ikke.
Michael Frank har forklaret
15
:
Forespurgt, hvornår han blev opmærksom på, at der eventuelt kunne være
et skattespørgsmål vedrørende Stephen Kinnock, forklarede han, at han
mener, at det var den 7. juni 2010. Der skete det, at pressen ringede og
havde nogle spørgsmål. Det var nogle helt generelle spørgsmål om noget,
der ikke relaterede sig til nogen bestemt sag. Han svarede, så godt han
kunne på spørgsmålene, herunder hvornår skattepligt indtræder og ophø-
rer. Foreholdt mail af 7. juni 2010 fra ham til Rikke Madsen, forklarede
han, at han mener, at ”Thomas” er Thomas Nørmark Krog fra BT. Fore-
spurgt, om Thomas Nørmark Krog ringede direkte til ham, forklarede han,
at han tror, at han fik henvendelsen via Rikke Madsen fra pressefunktio-
nen. Han fik henvendelsen, fordi han havde ekspertise på området.
Efter at have stillet en del spørgsmål, som han forsøgte at svare på, fortal-
te journalisten, at han troede, at de havde en god historie. Journalisten
fortalte historien, og vidnets første tanke var, at han skulle være endnu
mere påpasselig med, hvad han udtalte sig om. Efter samtalen sendte
han mailen til Rikke Madsen. Han orienterede ikke andre. Det var deres
pressepolitik, at når man havde talt med pressen, så adviserede man pres-
sefunktionen om, hvad der var blevet sagt.
15
Protokol 23, side 3-5.
Dokumenter og forklaringer
127
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 7. til den 21. juni 2010
Henvist til mail af 8. juni 2010 fra ham til Rikke Madsen og forespurgt, om
der efter hans erindring skete noget yderligere i Koncerncentret den 8.
juni 2010, svarede han benægtende.
Foreholdt mail af 8. juni 2010 fra Jan Lund til Peter Møller Jensen, cc bl.a.
Steffen Normann Hansen og Erling Andersen, forklarede han, at han mod-
tog mailen den 10. juni 2010 fra Peter Møller Jensen, der spurgte, om der
havde været artikler i BT om emnet. Vidnet fulgte selvfølgelig en lille smu-
le med, men havde ikke konstateret, at der havde været artikler. Det var
det, han svarede Peter Møller Jensen. Han fortalte ham også, at han kunne
mærke på intensitet af BT’s henvendelser, at avisen var opsat på at bringe
en historie. Forespurgt, om han kendte baggrunden for, at Koncerncentret
rettede henvendelse til regionen herom, svarede han benægtende.
Foreholdt sit telefonnotat af 9. juni 2010 og forespurgt, hvad der gav anled-
ning til, at han udarbejdede dette, forklarede han, at det ikke var hver dag,
Peter Loft ringede og spurgte ind til en henvendelse. Han var endvidere
klar over, at det var en sag, der var meget ømtålelig og syntes derfor, at
der var behov for at dokumentere den kontakt, han havde med Peter Loft.
Han havde ikke nogen sag på dette tidspunkt, men havde det liggende på
et usb-stik. Han skrev notatet umiddelbart efter opringningen. Mens han
skrev det, ringede Ivar Nordland. Det var derfor, han nåede at få den sidste
sætning med. Opringningen fra Peter Loft kom ved 11-12 tiden. Peter Loft
bad ham om det, som han har skrevet i notatet, og sagde til ham, at man
af hensyn til beredskab så vidt muligt skulle finde ud af, hvad der var op
og ned i sagen. Vidnet havde ganske kort tid til det, men han ramte faktisk
det, som SKAT København ramte nogle måneder senere.
Forespurgt, om Peter Loft nærmere nævnte, hvad det var for et beredskab,
der skulle etableres, svarede han benægtende. Han var ikke klar over hvor-
for, men der kunne jo være mange gode grunde til, at departementschefen
ville have et beredskab, når pressen sidenhen væltede butikken, og der
kom en storm af henvendelser. Foreholdt, at det fremgår af telefonnota-
tet, at han fremskaffede nogle fortrolige oplysninger og videregav dem
til departementschefen til brug for et beredskab formentlig i ministeriets
interesse, og forespurgt, om han gjorde sig overvejelser om, hvorvidt det
var i orden eller betimeligt at overlevere disse oplysninger, forklarede han,
at i dette tilfælde, hvor han fik en henvendelser fra sin departementschef,
var det departementschefens ansvar, hvorvidt arbejdet skulle udføres eller
ej. Vidnet mente i øvrigt, at der var mange gode grunde til, at Peter Loft
skulle vide, hvad der var op og ned i sagen.
128
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 7. til den 21. juni 2010
Forespurgt, om han fik nogen reaktion fra Peter Loft, da han gav ham
oplysningerne, forklarede han, at han mener, at der var en lille kort dis-
kussion, hvor Peter Loft nævnte noget om centrum for livsinteresser. Vid-
net sagde til ham, at det ikke havde nogen gang på jorden, fordi det i en
tilflyttersag handler om, hvornår man tager ophold, jf. kildeskattelovens
§ 7, stk. 1. Det med centrum for livsinteresser var lidt af et vildskud, men
ellers var det kun fagligt.
Foreholdt telefonnotatets 3. sidste afsnit og forespurgt, hvor disse oplys-
ninger kom fra, forklarede han, at han ikke selv havde systemadgang,
så derfor havde han allieret sig med en kollega, Hanne Malle Johansen,
som var i stand til hurtigt at tolke, hvad det var, der stod i systemerne.
Kontorchefen var orienteret herom. Nogle af oplysningerne fik han refe-
reret, andre blev printet ud. Forespurgt, om Peter Loft gav ham yderligere
instruktioner, svarede han benægtende.
Henvist til mailkorrespondance af 10. juni 2010 mellem blandt andre vid-
net, Ivar Nordland og Peter Loft vedhæftet et notat om skattepligt og fore-
spurgt, hvem der anmodede om, at det skulle udarbejdes, forklarede han,
at når BT blev ved med at spørge ind til det, så ville Koncerncentret gerne
have det lukket af. Det var en måde at modstå det pres, der nogle gange
var, når pressen blev ved med at henvende sig om ting, som man ikke ville
udbrede sig om. Han kan ikke huske, hvem der besluttede, at notatet skul-
le udarbejdes, men det kan have været pressetjenesten. Henvist til, at det
fremgår, at Ivar Nordland var inde over og forespurgt, hvad Ivar Nordlands
rolle var, forklarede han, at de gerne ville være fuldstændig sikre på, at der
ikke var noget, som man fik skrevet forkert.
Forespurgt, om han har kendskab til, hvem notatet er blevet udleveret til,
svarede han benægtende. Henvist til, at det fremgår, at notatet er blevet
udbygget, forklarede han, at det stadigvæk alene var en faglig beskrivelse
af nogle regler. I anden version har man taget noget ekstra med. Fore-
spurgt, om han kan huske, hvem der bad om, at notatet skulle udbygges,
svarede han benægtende. Foreholdt mail af 10. juni 2010 fra Ivar Nord-
land til ham, bekræftede han, at PL var Peter Loft. Forespurgt, om det
var Peter Loft, der ville have et nyt udkast, forklarede han, at det kan han
ikke huske.
Foreholdt afsnittet om dobbeltdomicil i det udvidede notat, og at han tid-
ligere har forklaret, at han i samtalen havde været inde på, at spørgsmålet
om dobbeltdomicil ikke var interessant, samt forespurgt, om han kunne
Dokumenter og forklaringer
129
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0132.png
Perioden fra den 7. til den 21. juni 2010
forklare, hvad baggrunden var for, at spørgsmålet alligevel blev behandlet
i notatet, svarede han benægtende. Der var dog forskel på, hvor specifik
man skulle være, når man skrev til sin departementschef, og hvad man
skulle oplyse til pressen. De skulle ikke lave sagstilskæring overfor pres-
sen, og derfor skrev de om flere mulige situationer. Forespurgt, hvorfor
der var en henvisning til Schweiz, forklarede han, at det måske havde
været mere heldigt at skrive England.
Forespurgt, om han har kendskab til, om Koncerncentret foretog sig andre
forberedelseshandlinger i perioden 8.-11. juni 2010, svarede han benæg-
tende. Det var ikke noget, der var inde over hans bord. Han kunne i hvert
fald ikke huske noget.
Steffen Normann Hansen har forklaret
16
:
Forespurgt, hvornår han første gang blev opmærksom på, at der kunne op-
stå en sag om Stephen Kinnocks skatteforhold, forklarede han, at han så
en mailkorrespondance fra deres presseansvarlige til vidnets fagdirektør
i ministeriet i starten af juni, 7.-8. juni, hvor den presseansvarlige gjorde
opmærksom på, at BT havde rettet henvendelse for at få nogle oplysnin-
ger. Den presseansvarlige havde selvfølgelig afvist at give oplysninger, men
gjorde i mailen opmærksom på, at der nu rumsterede et eller andet, og
det var så bare et opmærksomhedspunkt.
Forevist mail af 7. juni 2010 kl. 15.14 fra Michael Frank til Rikke Madsen,
forklarede han, at det er den omtalte mail. Han fik mailen fra sin fagdi-
rektør, Jan Lund, der videresendte den til ham. Forespurgt, om han talte
med nogle af de involverede, svarede han benægtende. Han fik den ikke
direkte fra Rikke Madsen, men som sagt fra sin fagdirektør, som Rikke
Madsen havde sendt den til. Han overvejede, hvad det kunne udvikle sig
til, men andet gjorde han ikke.
Forespurgt, om han drøftede med Jan Lund, hvad de skulle gøre, forklare-
de han, at han talte med Jan Lund, der på eget initiativ havde videresendt
materialet til den ansvarlige for indsatsen i København, Peter Møller Jen-
sen. Han ved, at Jan Lund havde haft en dialog med Peter Møller Jensen,
men det var ikke noget, han blev orienteret om. Han vil ikke afvise, at han
har været cc på en mail, men det er ikke noget, han har hæftet sig ved.
16
Protokol 24, side 4-5.
130
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 7. til den 21. juni 2010
Foreholdt mail af 7. juni 2010 kl. 18.00 fra Rikke Madsen til Jan Lund og
forespurgt, om han kan give en forklaring på, at Rikke Madsen skriver:
”Det er IKKE en ministerbestilling”, svarede han benægtende. Hvis der
kom breve til ministeren, kunne de enten besvares af ministerens sekreta-
riat eller komme over i driften og blive besvaret. Han kan forestille sig, at
det var Rikke Madsens antagelse, at det ikke var noget, der skulle reageres
på, men umiddelbart kan han ikke forklare hendes bemærkning. Han ved
ikke, om ministeren eller Peter Arnfeldt blev orienteret om BT’s henven-
delse på dette tidspunkt.
Foreholdt dele Michael Franks telefonnotat af 9. juni 2010 og forespurgt,
om han havde kendskab til, at Peter Loft havde sat dette i værk, svarede
han benægtende. Han har først set notatet i forbindelse med kommissio-
nens undersøgelse.
Henvist til mail af 9. juni 2010 kl. 11.36 fra Peter Loft til Ivar Nordland og
forespurgt, om han var involveret i eller orienteret om overvejelser om Ste-
phen Kinnocks eventuelle dobbeltdomicilering, svarede han benægtende.
Han blev først involveret i eller orienteret om overvejelserne om eventuel
dobbeltdomicilering i forbindelse med de møder, som Erling Andersen,
Lisbeth Rasmussen, Peter Loft og han havde. Han var ikke klar over og
blev ikke orienteret om, at Ivar Nordland var involveret i sagen på dette
tidspunkt.
Foreholdt mail af 9. juni 2010 kl. 9.23 fra Thomas Nørmark Krog til pres-
seafdelingen, ”Jeg har … i halvfemserne” og ”2. scenarie: … en bolig” og
forespurgt, om han blev involveret eller orienteret om, at der var denne
henvendelse, svarede han benægtende. Mailen siger ham ingenting. Han
vil ikke afvise, at det kan have været nævnt for ham, at der har været så-
dan en forespørgsel, men han har ikke set mailen før.
Forevist mail af 10. juni 2010 kl. 14.11 med bilag fra Ivar Nordland til Rik-
ke Madsen, Michael Frank og Peter Loft og mail af 10. juni 2010 kl. 12.57
med bilag fra Ivar Nordland til Michael Frank og forespurgt, om han havde
kendskab til eller var involveret i udarbejdelsen af et beredskabsnotat, sva-
rede han benægtende. På et af møderne, som Peter Loft havde med Erling
Andersen og Lisbeth Rasmussen, hvor han også var med, nævnte de, at
der havde været en sag tidligere. Om det havde noget med det omtalte
notat at gøre, ved han ikke.
Dokumenter og forklaringer
131
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0134.png
Perioden fra den 7. til den 21. juni 2010
Forespurgt, om det var sædvanlig praksis, at man i Koncerncentret på et
så tidligt tidspunkt af en potentiel sags opståen begyndte at udarbejde
notater og foretage præliminære undersøgelser af skatteyderens forhold,
forklarede han, at det ved han ikke. Det var ikke et juridisk område, som
han ”har spillet med”. Han havde mere med driften at gøre, så det kan
han ikke udtale sig om. Han har ikke kendskab til, om det er sket tidligere,
men det ville han heller ikke nødvendigvis have haft i den position, han
havde.
Forespurgt, om han var involveret i noget, der havde tilknytning til Step-
hen Kinnock og Helle Thorning-Schmidts skattesag i perioden den 8.-22.
juni 2010, forklarede han, at han talte med Erling Andersen på et tids-
punkt for at høre hvordan og hvorledes, da sagen hele tiden eskalerede i
pressen. Han hørte, om de havde i sinde at gøre noget ved det, eller hvad
deres overvejelser var. Han mener, at Erling Andersen var i Bruxelles på
det tidspunkt. Han kan ikke huske det præcist, men han havde i hvert fald
nogle telefoniske samtaler med Erling Andersen.
Birgitte Christensen har forklaret
17
:
Henvist til mails af 7. og 8. juni 2010, hvoraf fremgår, at der var en henven-
delse fra BT til Koncerncentret, og forespurgt, om hun var inde over sagen
allerede fra dette tidspunkt, svarede hun benægtende. Hun havde ikke
kendskab til, at der på dette tidspunkt var henvendelser til Koncerncentret
om ægteparrets skatteforhold.
Henvist til telefonnotat af 9. juni 2010 udarbejdet af Michael Frank og
forespurgt, om hun hørte noget om kontakten mellem Peter Loft og Mi-
chael Frank, svarede hun benægtende. Henvist til mailkorrespondance af
10. juni 2010 mellem Michael Frank og Ivar Nordland vedhæftet notat om
indtræden af skattepligt og forespurgt, om det var noget, som hun blev
orienteret om, svarede hun benægtende.
Carsten Vesterø har forklaret
18
:
Forespurgt, hvornår han blev opmærksom på, at der evt. kunne opstå en
sag angående Stephen Kinnock og Helle Thorning-Schmidt, forklarede
17
18
Protokol 25, side 6-7.
Protokol 27, side 6-7.
132
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 7. til den 21. juni 2010
han, at det blev han en gang i juni måned, hvor Michael Frank havde fået
nogle henvendelser fra pressen, mens vidnet ikke var hjemme. Da han
kom hjem om mandagen, hørte han, at der havde været nogle spørgsmål
til skattepligtens indtræden, og forholdsvis hurtigt blev de klar over, hvil-
ken person det handlede om. I første omgang var det blot nogle principiel-
le spørgsmål om, hvordan skattereglerne var for indtræden og udtræden.
Henvist til mail af 7. juni 2010 kl. 15.14 fra Michael Frank til Rikke Madsen
og forespurgt, om det var den mail, han tænkte på, svarede han benægten-
de. Han fik det at vide på den måde, at Michael Frank fortalte om de tele-
fonsamtaler, som denne havde haft. Forespurgt, om han havde kendskab
til, om mailen gav anledning til, at man gjorde andet i Koncerncentret end
bare at konstatere, at henvendelsen havde været der, forklarede han, at de
gjorde som ved andre pressehenvendelser. De prøvede at svare så rigtigt
som muligt, men de var selvfølgelig opmærksomme på, at så snart det
nærmede sig en personsag, skulle de være ekstra forsigtige med, hvad de
sagde, så det ikke kunne forstås sådan, at de udtalte sig om en bestemt
persons skattepligtsforhold.
Foreholdt mail af 8. juni 2010 fra Jan Lund til Peter Møller Jensen og fore-
spurgt, om han var involveret i den overvejelse, svarede han benægtende.
Han har heller ikke kendskab til, at henvendelsen i øvrigt gav anledning til
overvejelser eller forberedelseshandlinger i Koncerncentret.
Henvist til telefonnotat af 9. juni 2010 udarbejdet af Michael Frank og
forespurgt, om han var involveret i forløbet frem til Michael Franks ud-
arbejdelse af telefonnotatet, svarede han benægtende. Han var som sagt
ikke på kontoret, da de første henvendelser kom. Han var på ferie den
3.-18. juni 2010, så han var der ikke den 9. juni 2010, da Michael Frank
lavede telefonnotat. Han blev bekendt med det, der stod i telefonnotatet,
så på et eller andet tidspunkt fik han det at vide. Han talte løbende med
Michael Frank og fik at vide, hvad de gjorde sig af overvejelser.
Vidnet blev foreholdt, at det af telefonnotatet fremgår, at Peter Loft hav-
de sagt, at der var kommet en henvendelse fra BT, at man af hensyn til
beredskab skulle se lidt nærmere på, om der kunne være noget i henven-
delsen, at Hanne Malle Johansen havde tjekket Stephen Kinnock gennem
CPR-registret, hvor man kunne konstatere, at familien var udrejst, og at
man måtte have foretaget nogle andre undersøgelser, da det af 3. sidste
afsnit fremgår: ”Der kan være nogle mindre spørgsmål med overførsel af
Dokumenter og forklaringer
133
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0136.png
Perioden fra den 7. til den 21. juni 2010
renter og personfradrag til HT indtil 2005, men det er ting som har været
fuldt oplyst, og som det først og fremmest SKAT har skullet håndtere”.
Forespurgt, om det at tjekke op på personfølsomme oplysninger til brug
for ministeriets presseorientering gav anledning til overvejelser i forhold
til tavshedspligt og registerlov, forklarede han, at når de skulle svare på,
hvad der gjaldt af skatteregler, var det rart at vide, om manden overho-
vedet var fraflyttet. Han ved, at det også er sket i andre sager. Det skete
ikke særlig tit, men for ikke at bruge tiden på noget, der var fuldstændig
ligegyldigt, så tjekkede man, hvor man havde manden henne. Det var den-
ne banale oplysning, man kunne se i CPR-registret – er han tilmeldt eller
ikke tilmeldt i Danmark.
Forespurgt, om han havde kendskab til overvejelser i Koncerncentret i
relation til sagen frem til den 23. juni 2010, hvor BT skrev om problem-
stillingen, svarede han benægtende. Ikke udover at de havde lavet et pres-
seberedskab, så de var i stand til at sige, hvilke regler der gjaldt, hvis de
blev spurgt.
Ivar Nordland har forklaret
19
:
Forespurgt, hvornår han i sommeren 2010 blev opmærksom på, at der
kunne opstå en sag om Stephen Kinnock og Helle Thorning-Schmidts
skatteforhold, forklarede han, at han ikke blev involveret som sagsbehand-
ler. Han blev involveret på den måde, at han blev ringet op af Peter Loft,
der stillede spørgsmål om, hvordan man skulle forstå lovgivningen og dob-
beltbeskatningsoverenskomsten. Dybest set havde han ikke nogen formel
rolle i sagen.
Foreholdt mail af 9. juni 2010 kl. 9.18 fra ham til Peter Loft, forklarede
han, at det var en fortsættelse på en telefonsamtale. Peter Loft ville gerne
vide, hvordan regelsættet var, og hvad dobbeltbeskatningsoverenskomsten
havde af betydning. Forespurgt, om Peter Loft var interesseret i, at han
skulle hjælpe ham med at forstå rækkevidden af kildeskattelovens § 7,
forklarede han, at det kom det også til. Det startede med reglerne og
sidenhen dobbeltbeskatningsoverenskomsten.
19
Protokol 30, side 3-4.
134
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 7. til den 21. juni 2010
Forespurgt, om han havde indtryk af, om sagen på dette tidspunkt ikke
alene interesserede Peter Loft, men også ministeren eller Peter Arnfeldt,
svarede han benægtende.
Henvist til Michael Franks telefonnotat af 9. juni 2010 og forespurgt, om
han var involveret i udarbejdelse af notatet, forklarede han, at han mener,
at Michael Frank orienterede ham om, hvad han havde sagt til Peter Loft,
og at vidnet tilkendegav, at det lød fornuftigt.
Foreholdt mail af 10. juni 2010 kl. 8.40 fra Peter Loft til ham, vidnets svar
af samme dato kl. 9.22 vedrørende kildeskattelovens § 7 og forespurgt,
hvad det var, der optog Peter Loft i den forbindelse, forklarede han, at
det var antallet af dage. I Peter Lofts optik skulle der ikke ret meget til,
før Step en Kinnock var skattepligtig. Peter Loft spurgte ind til reglerne.
h
Vidnet var ikke specielt meget inde i disse personregler, så han måtte bl.a.
ty til Ligningsvejledningen. Forespurgt, hvad det mere konkret var, han
fortalte Peter Loft, forklarede han, at han ikke svarede andet end, at sådan
som reglerne er, handler det om at tælle til 180 og sikre sig, at der ikke
bliver arbejdet. Det var groft sagt det, det hele gik ud på. Forespurgt, om
Peter Loft forstod det, forklarede han, at han ikke havde grund til at tro,
at han ikke forstod det.
Henvist til mail af 9. juni 2010 fra Thomas Nørmark Krog til pressefunk-
tionen, videresendt til ham den 10. juni 2010, og forespurgt, om han kan
huske, om man reagerede på henvendelsen, forklarede han, at som han
husker det, var der et pålæg fra Peter Loft eller pressesektionen om, at der
skulle udarbejdes en eller anden form for notat om det generelle indhold,
som kunne sendes til pressen. Der var forskellige udkast frem og tilbage,
indtil man kom frem til det, som man sendte. Henvist til mail af 10. juni
2010 kl. 11.58 vedhæftet notat og mail af samme dato kl. 14.11 vedhæftet
notat samt forespurgt, om det var dette notat, svarede han bekræftende.
Der var lidt frem og tilbage om, hvor meget der skulle stå. Han tror nok,
at det var pressefunktionen, der i samarbejde med Peter Loft skar det til,
så det blev lidt mindre end det, som Michael Frank først havde skrevet.
Forespurgt, om notatet også blev brugt til intern forberedelse, forklarede
han, at det havde han ingen ide om.
Forespurgt, om han på dette tidspunkt havde været inde i andre forbere-
delseshandlinger i Koncerncentrets regi, svarede han benægtende.
Dokumenter og forklaringer
135
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0138.png
Perioden fra den 7. til den 21. juni 2010
Peter Loft har forklaret
20
:
Foreholdt, at der var en henvendelse til Koncerncentret den 7. juni 2010
fra BT, og forespurgt, hvornår han blev opmærksom på, at pressen be-
gyndte at interessere sig for Stephen Kinnock og Helle Thorning-Schmidts
skatteforhold, forklarede han, at det gjorde han nogenlunde samtidig
med henvendelsen fra pressen. Pressefunktionen, i dette tilfælde Rikke
Madsen, lavede oversigter over pressehenvendelser, som de opdaterede
løbende. Dem kiggede han på. Pressefunktionen sad fysisk lige uden for
hans dør. Dette var en sag, hvor man lige sagde: ”Hov, hvad er det der?”,
hvorimod, hvis nogen spurgte, om der var moms på galocher, så var det
typisk et af de spørgsmål, der nok var andre, der klarede. Han spurgte lidt
ind til henvendelsen. Først hos Rikke Madsen, som henviste til Michael
Frank. Vidnet spurgte ham, hvad der var op og ned i dette.
Henvist til mail af 7. juni 2010 fra Michael Frank til Rikke Madsen, fore-
holdt at mailen blev sendt videre fra Rikke Madsen til Jan Lund og videre
til Peter Møller Jensen, cc bl.a. Steffen Normann Hansen og Erling Ander-
sen, og forespurgt, om han var involveret i beslutningen om, at henvendel-
sen skulle sendes videre til Peter Møller Jensen, svarede han benægtende.
Det var en rimelig normal procedure. Rikke Madsen gjorde opmærksom
på, at der var noget under opsejling, og sørgede for, at de, der havde noget
med det at gøre, havde samme viden som hun. Det var ikke sådan, at der
skulle ske noget. Det var nogenlunde det samme, som han gjorde overfor
Michael Frank, da han bad ham sætte nogle ord på, hvad det kunne hand-
le om.
Henvist til Michael Franks telefonnotat af 9. juni 2010 og forespurgt, hvor-
for han bad Michael Frank om at kigge på det, forklarede han, at han
spurgte om, hvad BT havde gang i. Det var klart en af hans eller en af
hans nærmeste medarbejderes opgave at holde øje med, hvad der rørte
sig, og hvad der kom op. Subjektiv skattepligt var ikke noget, som han
havde nogen som helst forstand på, så han spurgte Michael Frank, om han
kunne forklare ham lidt om, hvordan man afgjorde sådan noget, og hvad
det helt overordnet kunne være, at BT borede i. Det var ret almindeligt, at
han spurgte ind til noget, der var under opsejling. Han tror, at han allerede
på dette tidspunkt kunne regne ud, at det nok ikke var en sag, som BT
ville opgive ret hurtigt. At den ville komme på et eller andet tidspunkt, var
20
Protokol 31, side 6-9.
136
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 7. til den 21. juni 2010
han ikke i tvivl om, og derfor ville han godt vide så meget som muligt. Det
drejede sig ikke så meget om de personlige forhold, men mere hvad der
var op og ned i denne type sager. Det var en rimelig generel forespørgsel,
men det kan godt være, at den ikke lod sig besvare, uden at man måtte
finde ud af, hvad Koncerncentret vidste om det.
Foreholdt, at det fremgår af telefonnotatet, at man tjekkede parrets for-
hold gennem CPR-registret, og at Michael Frank telefonisk redegjorde
for 180-dagesreglen, samt forespurgt, om han gjorde sig overvejelser om,
hvorvidt det var i orden, at han som departementschef på den nævnte
baggrund foranledigede, at der blev kigget på en borgers personlige og for-
trolige oplysninger, forklarede han, at det gjorde han ikke, men han mener
heller ikke, at han var vidende om, at man gjorde det. Han spurgte, om de
kunne lave et beredskabsnotat. Han sagde ikke noget om, at de nok blev
nødt til at indhente personlige oplysninger for at kunne tilfredsstille hans
nysgerrighed. Hvis han havde fået svaret - ”Det er afgørende, om det er
en tilflytter- eller fraflyttersag, og det skal afgøres ud fra nogle forskellige
betragtninger. Vi ved ikke, hvad de er, men hvis det er det ene, så er det
dette, der er afgørende, og hvis det er det andet, så er det dette, der er
afgørende” - havde det været den viden, som han sådan set efterspurgte.
Nu fik han lidt mere, men han tror ikke, at han på noget tidspunkt vidste,
at man havde været inde i CPR-registret eller SKATs register for at give
ham den redegørelse, som han fik.
Henvist til mailkorrespondance af 9. juni 2010 mellem ham og Ivar Nord-
land om ”CH og dobbeltdomicil” og forespurgt, hvorfor han begyndte at
overveje dobbeltbeskatningsoverenskomster, forklarede han, at han prøve-
de at pejle sig ind på problemstillingen. Som sagt var det ikke noget, han
vidste ret meget om. Hvis man fik forelagt et spørgsmål om en person,
der i et eller andet omfang boede i et land og arbejdede i et andet, var
hans umiddelbare tilgang, om det ikke var noget, der var reguleret ved en
dobbeltbeskatningsaftale. Man kan se, at han famlede lidt, fordi han ikke
vidste ret meget om disse regler. Han prøvede at danne sig et indtryk af,
hvordan man afgjorde sådan noget. Hvis det havde været en momssag, vil-
le han have spurgt, hvilke regler der afgjorde, om noget var momspligtigt
eller ej. Nu var det en subjektiv skattepligtssag, så han prøvede at spørge
sig lidt frem om, hvordan man afgjorde sådan en, hvad der var det udslags-
givende, og hvad der var relevant. Det var for at have en basal viden om
den sag, som, han havde en forventning om, ville komme.
Dokumenter og forklaringer
137
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 7. til den 21. juni 2010
Foreholdt mail af 10. juni 2010 fra ham til Ivar Nordland og mail af samme
dato fra Ivar Nordland til ham, samt forespurgt, om den dialog, som han
havde med Ivar Nordland og de øvrige medarbejdere, klædte ham på, så
han syntes, at han havde styr på reglerne, forklarede han, at det nok var
at tage munden lidt fuld at sige, at han havde styr på det. Han troede, at
han var ved at have et tilstrækkeligt overblik. Han kunne senere hen se, at
der var nogle ting, som han ikke var helt stiv i. Han syntes, at det var og
er et ret indviklet område, men fra ingenting at vide vidste han på dette
tidspunkt, at der var forskel på tilflytter- og fraflyttersager, og hvis man
var inde i en tilflyttersituation, var det de 180 dage, der var det relevante.
Henvist til mailkorrespondance af 10. juni 2010 mellem Ivar Nordland,
Michael Frank, Rikke Madsen og ham, hvoraf fremgår, at Ivar Nordland og
Michael Frank lavede et notat om spørgsmålet om indtræden af skattepligt
til brug for pressekontakt, henvist til det endelige notat, og foreholdt, at
spørgsmålet om fraflytning ikke bliver behandlet i notatet, men primært
tilflytnings- eller dobbeltdomicilproblemstillingen, samt forespurgt, om
han havde erindring om, at han også på dette tidspunkt blev manuduceret
i, hvornår folk kunne anses for at være fraflyttet, svarede han benægtende.
Med den indføring, han fik, som vel også skyldtes de oplysninger, som
Michael Frank indhentede i starten, er det rigtigt nok, at der var fokus på
enten tilflytning eller dobbeltdomicilering. Det var ikke noget, han spe-
kulerede nærmere over. Han opdagede senere, at han ikke var helt så
godt inde i tingene, som han selv troede. Det hænger lidt sammen med,
at da sagen kom frem, og mange af de skattekyndige kommentatorer og
professorer udtalte sig, gik de ret skråsikkert ud fra, at der var tale om
en fraflytningssituation, og kom dermed også til nogle relativt skråsikre
konklusioner om skattepligten. Det forvirrede ham, fordi de oplysninger,
som han havde fået tidligere, trak lidt i en anden retning.
På ny henvist til det endelige notat og forespurgt, om det blev udarbejdet
til hans brug, svarede han bekræftende. Det var hans briefing og en op-
summering af alt det, som startede ved Michael Frank. Han tror ikke, at
han så Michael Franks telefonnotat. Han fik en tilbagemelding fra Michael
Frank, talte derefter lidt med Ivar Nordland, og så blev notatet lavet. Det
var noget i den stil, som han spurgte efter, da han ringede til Michael
Frank den 7. juni eller deromkring. Det var ret almindeligt, at de i pres-
sesager udarbejdede et notat i stil med dette, så man i det mindste vidste
lidt om, hvad det handlede om, inden helvede brød løs. Forespurgt, om
han ved, om notatet blev givet til ministeren eller Peter Arnfeldt, forklare-
138
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 22. til den 24. juni 2010
de han, at det har han ingen erindring om. Han tror ikke, at han har givet
ham det, og hvis han ikke har, tror han heller ikke, at andre har.
Forespurgt, om ministeren eller Peter Arnfeldt blev orienteret om, at der
var disse pressehenvendelser den 7.-12. juni 2010, forklarede han, at både
ministeren og Peter Arnfeldt læste de pressehenvendelsesoversigter, der
løbende blev opdateret af pressefunktionen, så de har vidst, at der havde
været en henvendelse. Han kan også godt have vendt ord med dem om
det, men han kan ikke konkret huske det. Hvis de har vendt ord om det,
har det nærmest bare været en konstatering af, at der havde været en
henvendelse, og ikke en længere samtale om, hvilken sofistikeret skatte-
jura der lå bag det hele. Forespurgt, om han kan huske, om der blev taget
andre forholdsregler, forklarede han, at det tror han ikke, at der gjorde.
Foreholdt mail af 14. juni 2010 fra Simon Andersen til Peter Arnfeldt og
mail af 15. juni 2010 fra Peter Arnfeldt til ham og forespurgt, om han be-
svarede henvendelsen, svarede han benægtende. Den var kilometer inde
over tavshedspligten, så han vil skyde på, at han bare gav den videre til
pressefunktionen. Det var helt klart noget, de ikke skulle kommentere.
Det nyttede ikke noget at ringe op og sige, at dette ville man ikke svare på.
Henvist til mail af 9. juni 2010 fra Thomas Nørmark Krog til pressefunk-
tionen og forespurgt, om han blev orienteret om denne henvendelse, for-
klarede han, at det tror han ikke, at han blev. Foreholdt, at man kan se,
at mailen dagen efter blev videresendt til Ivar Nordland og forespurgt, om
han ved, om den blev besvaret, svarede han benægtende, men det er han
ret sikker på, at den ikke blev.
9.3­ Perioden­fra­den­22.­til­den­24.­juni­2010
Den 23. juni 2010 bragte BT flere artikler om skattesagen. Hovedartiklen havde
følgende indhold:
”Dansk­skat­–­nej­da
…
Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, gør alt for at ud-
nytte de danske skatteregler så kreativt, at hendes mand, den 40-årige
Stephen Kinnock, slipper for at betale skat af sin milliongage.
Dokumenter og forklaringer
139
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 22. til den 24. juni 2010
I årevis er det lykkedes Stephen Kinnock – selv om han deler livet med
sin kone og to døtre i deres hus i København – at undlade at betale skat
i det land, hvor familien bruger velfærdsydelserne, og hvor hustruen vil
være statsminister.
I flere år var han diplomat og dermed skattefri i Danmark. Nu er han
direktør i organisationen World Economic Forum, der har hovedsæde i
Geneve i Schweiz. Her opholder han sig til hverdag, mens han fra fredag
eftermiddag – og nogle gange allerede fra torsdag – bor med familien i
deres fælles hjem i København. Desuden holder han ferier sammen med
familien i Danmark.
Dermed opholder han sig så meget i Danmark og er så tæt knyttet til lan-
det, at han ifølge flere eksperter efter alt at dømme skal betale skat her:
Tag­kontakt­til­SKAT
”Det er min opfattelse, at Helle Thorning-Schmidt og hendes mand bør
kontakte de danske myndigheder og få deres skatteforhold vurderet og
afklaret,” siger tidligere formand for Ligningsrådet og én af Danmarks
førende skatteeksperter gennem 35 år, professor Ole Bjørn:
”Han har sin hustru, sine børn og en bolig i Danmark – det taler for, at
han betaler skat i Danmark. På den anden side har han også bolig og job i
Schweiz, hvor han også opholder sig mest – hvilket taler for, at han betaler
skat der. Men hvis situationen er den, at han tenderer at holde alle sine
ferier og weekender i Danmark, så er jeg meget tæt på at sige, at han skal
betale skat i Danmark,” siger professor Ole Bjørn.
Andre eksperter støtter professor Ole Bjørn – og vurderer uden tøven, at
Stephen Kinnock er så tæt knyttet til Danmark, at han skal betale skat
her:
Skatteekspert, ph.d.-stipendiat Michael Tell fra Copenhagen Business
School:
Skattepligtig­i­Danmark
”I en situation, hvor en person har dobbeltdomicil (boliger begge steder,
red.), og hvor eksempelvis kone og børn bor i familiens hjem i Danmark,
og manden opholder sig i Danmark hver weekend, så vil han efter min
140
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 22. til den 24. juni 2010
vurdering have sine livsinteresser i Danmark, og derfor vil han også være
skattepligtig i Danmark,” siger Michael Tell.
Skatterevisor Inge Nilsson, der ejer skatterådgivningsfirmaet SkatteIn-
form, er heller ikke i tvivl om, at Stephen Kinnock er skattepligtig i Dan-
mark.
”Da Kinnock har rådighed over en fast bolig i Danmark og endvidere
må anses for at have de stærkeste personlige livsinteresser i Danmark,
hvor hans familie bor, vil han være fuld skattepligtig her. Havde de søgt
rådgivning hos mig, havde jeg sagt, at de var skattepligtige i Danmark,”
siger hun.
Begrebet livsinteresser blev første gang anvendt i den nylige skattesag
mod golfspilleren Søren Hansen, der havde adresse i Monaco, men reelt
opholdt sig sammen med familien i et sommerhus i Danmark. Det førte
til, at han fik en millionbøde for skatteunddragelse.
Stephen Kinnock har aldrig selv lagt skjul på, at huset i København er
familiens faste hjem og base:
”Familien er jo samlet på ét sted… vores døtre er i en god, lokal folkeskole,
og vores hjem er helt og aldeles her… Jeg nyder at komme hjem til vores
base i København, som er et trygt og levende sted med megen familie og
venner,” sagde Kinnock til Børsen i april 2009.
Men fordelen ved at betale skat i Schweiz er enorm:
I Schweiz betaler Kinnock 15-20 procent i skat af sin milliongage – i Dan-
mark ville skatten være 63 procent af den sidste tjente krone. Og bliver
fru Kinnock statsminister, vil han også blive ramt af en ekstra millionær-
skat på seks procent.
En international headhunter vurderer, at Stephen Kinnock sagtens kan
tjene tre mio. kr. om året i Schweiz, hvilket betyder, at den danske stats-
kasse årligt går glip af over en mio. kr. i mistede skatteindtægter.
Helle Thorning-Schmidt afviser dog fuldstændigt, at hendes mand er skat-
tepligtig i Danmark – hun henholder sig til, at han ”bor og arbejder” i
Schweiz, og at reglerne er fuldstændigt klare: Hvis blot Stephen Kinnock
Dokumenter og forklaringer
141
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 22. til den 24. juni 2010
opholder sig mindre end 180 dage i løbet af et år i Danmark, er han skat-
tefri i Danmark.
Det­holder­ikke
Men Helle Thorning-Schmidts påstand er ikke rigtig, siger professor Ole
Bjørn:
”Det er simpelthen forkert at påstå, at hvis man bare opholder sig under
180 dage i Danmark, så er man sikret mod skattebetaling. Det afgørende
er alene, hvor Kinnock har sine såkaldte livsinteresser. Altså: Er han tæt-
test knyttet til Danmark, hvor han har tæt personlig tilknytning med kone,
børn og det hus, som han selv kalder sit hjem. Eller Schweiz, hvor han
arbejder,” siger Ole Bjørn.”
I en anden artikel skrev BT:
”Tæller­dage
Helle Thorning-Schmidt tæller dage og gør sig umage med ikke at bruge
for meget tid sammen med sin mand, Stephen Kinnock, i deres hjem i
København. Alt sammen for at undgå at betale dansk skat af Kinnocks
milliongage.
Thorning-Schmidt siger, at Stephen Kinnock ikke er i Danmark mere end
180 dage om året – og dermed automatisk er fritaget for skat, men kalen-
der-gymnastikken er spildt arbejde. Det fastslår flere skatteeksperter. Det
er hvor manden har sine livsinteresser, der er det vigtigste.
Men selv hvis Helle Thorning-Schmidt havde ret, så balancerer ægteparret
på kanten af det, som S-formanden selv tror er lovligt:
Thorning-Schmidt sagde i november 2009 til B.T., at Stephen Kinnock er
i Danmark fra fredag aften til mandag, nogle uger fra torsdag.
Nidkære­skattefolk
Ifølge skatteekspert, professor Ole Bjørn, tæller SKAT per ”påbegyndt
døgn” – fredag eftermiddag eller aften til mandag morgen tæller således
for fire døgn. Med 50 uger om året bliver det 200 dage.
142
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 22. til den 24. juni 2010
Thorning-Schmidt siger imidlertid nu til B.T., at han ankommer fredag og
bliver til søndag – altså tre ”påbegyndte døgn”. Det svarer til cirka 150
dage.
Tilbage er altså 30 dage om året til ferie.
Regner vi med, at Stephen Kinnock blot én gang om måneden kommer
til Danmark allerede torsdag, ”koster” det yderligere 12 dage på ét år.
Tilbage er 18 dage.
I så fald kan Stephen Kinnock og Helle Thorning ikke holde blot tre ugers
ferie sammen med deres børn i Danmark.
Og påske og pinse og de mange helligdage må Stephen Kinnock holde for
sig selv i Schweiz.
Med mindre han overtræder de regler, som Helle Thorning tror, at de skal
følge.”
BT bragte endvidere et interview med Helle Thorning-Schmidt:
”Helle:­Vi­følger­reglerne
…
Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt afviser fuldstæn-
digt, at hendes mand er i nærheden af at skulle betale skat i Danmark som
påstået af flere skatteeksperter i dagens udgave af B.T.
Familien har aldrig rådført sig med hverken Skat eller en revisor om
spørgsmålet, for Thorning-Schmidt er fuldstændig overbevist om, at hvis
blot Stephen Kinnock er i Danmark mindre end 180 dage om året, kom-
mer skattepligt ikke på tale:
Sådan­er­det­altså
”Han bor og arbejder i Schweiz, og reglerne er sådan, at han skal betale
skat dernede. Det er ikke noget, man selv kan bestemme.”
Hvordan sikrer I jer, at han ikke kommer til at blive skattepligtig i Dan-
mark?
Dokumenter og forklaringer
143
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 22. til den 24. juni 2010
”Han er i Schweiz mellem mandag og fredag. Og de allerfleste weekender
er han i Danmark. Det er ikke alle weekender. Nogen weekender arbejder
han, så det kan ikke lade sig gøre at overskride de regler, der er. Det er jeg
slet ikke bekymret for.”
Hvad gør I for at undgå det?
”Det er sådan, at hvis man opholder sig over 180 dage i et land, så er man
skattepligtig der. Og Stephen er jo i Schweiz de aller, aller fleste dage om
året, så selvfølgelig skal han betale skat der.”
Ingen­tilsagn­fra­SKAT
Så det er den regel om de 180 dage, du går ud fra?
”Ja.”
I har ikke bedt om et bindende tilsagn fra SKAT?
”Nej.”
Hvordan kan det være?
”Når han opholder sig de fleste af årets dage i Schweiz og bor og arbejder
dernede, så skal han betale skat dér, og der er intet at diskutere i den
sammenhæng.”
I bliver gift i 1996 og bor i jeres fælles hus på Østerbro – og I har to børn,
der går i skole. Hans livsinteresser er jo i Danmark. Burde han så ikke
betale skat her?
”Det er ikke et spørgsmål om bør eller ikke bør. Det er et spørgsmål om,
hvad reglerne siger. Han skal betale skat i Schweiz. Vi følger naturligvis
reglerne til punkt og prikke. Vi kunne ikke drømme om andet.
Men SKAT har sagt, at det også er afgørende, hvor man har sine ”livs-
interesser”.
”Man kan ikke betale skat i Danmark, når man bor og arbejder i et andet
land. Det er der regler for.”
144
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 22. til den 24. juni 2010
Men han har jo dobbeltdomicil. Han har jo mulighed for at bo hjemme
hos dig?
”Jeg vil ikke sidde og diskutere det, for der er jo regler for det. Når han bor
og arbejder i Schweiz, så er han skattepligtig til Schweiz. Det er klart, at
hvis I skriver noget andet, så er det ikke sandt,” siger Thorning, der altså
går imod de tre eksperter, som i dagens B.T fastslår, at diskussionen om
180 dage er irrelevant, hvis livsinteresserne er i Danmark.”
Den 24. juni 2010 bragte Jyllands-Posten, Information, Politiken, Berlingske Tiden-
de og BT også artikler om sagen.
I Jyllands-Postens artikel med overskriften ”Thorning beder Skat undersøge sin æg-
tefælle” var bl.a. anført:
”En­anderledes­situation
Ifølge Socialdemokraterne har Kinnock aldrig tidligere betalt skat i Dan-
mark, og dermed er der tale om en væsentlig anderledes situation, end
hvis en herboende dansker var flyttet ud af landet. Det kræver populært
sagt mere at etablere end at annullere en skattepligt.
”Det er ligesom at få selerne i klemme i døren på vej ud. Er der først skabt
en forbindelse til Danmark, klamrer vi os til den. Er der ikke, skal den
først etableres,” siger departementschef i Skat Peter Loft.
Kinnock skal opfylde tre betingelser, bekræfter Peter Loft:
• Han må ikke være i Danmark mere end 180 dage om året.
• Hvert ophold må være maksimalt tre måneder.
• Han må ikke arbejde.
Det sidste punkt betyder, at han i princippet ikke sender så meget som en
arbejdsrelateret e-mail.
Der er næppe tvivl om, at Stephen Kinnock bevæger sig på kanten til
dansk skattepligt alene af den grund, at han rejser hjem til familien i Dan-
mark i ferier og weekender. Skattemæssigt betragtes også fredagen som
Dokumenter og forklaringer
145
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 22. til den 24. juni 2010
en dag i Danmark, så alene weekenderne summer op til 156 dage i løbet
af et år. Det efterlader meget lidt plads til ferier og helligdage.
Samtidig har Stephen Kinnock et arbejde, der ikke forhindrer ham i at ar-
bejde hjemmefra, men det vil stadig være op til myndighederne at bevise,
at han rent faktisk har gjort det.”
Information skrev bl.a.:
”Skat­skal­se­på­Thornings­mand
Eksperter er uenige om, hvorvidt Thorning-Schmidts mand skal betale
skat i Danmark eller Schweiz, hvor han arbejder. S-formanden beder nu
Skat om svar. Klogt, mener kommentatorer …
I går rejste B.T. tvivl om retfærdigheden i, at Helle Thorning-Schmidts
mand betaler skat i Schweiz, hvor han arbejder, og ikke i Danmark.
S-formanden selv mener, at tvivlen er uberettiget, men har nu alligevel
bedt Skat om at undersøge sagen.
Stephen Kinnock er direktør for World Economic Forum med hovedsæde
i Schweiz. Her bor og arbejder han til hverdag, men er i København fra
enten torsdag eller fredag, hvor Helle Thorning-Schmidt bor sammen med
parrets to døtre.
Flere skatteeksperter mener, at Kinnocks skat skal falde i den danske
statskasse.
”Hvis situationen er den, at han tenderer at holde alle sine ferie og week-
ender i Danmark, så er jeg meget tæt på at sige, at han skal betale skat i
Danmark,” siger professor i skatteret Ole Bjørn.
Det afviser Helle Thorning-Schmidt: ”Fakta er, at min mand arbejder i
Schweiz, har en schweizisk arbejdsgiver, får sin løn i Schweiz og opholder
sig størstedelen af året i Schweiz. Derfor betaler han også skat i Schweiz,
hvilket efter vores opfattelse er i overensstemmelse med de gældende reg-
ler på området.
Man kan ikke frit vælge, hvor man vil betale sin skat. Hvis reglerne siger,
at man skal betale i Schweiz, så kan man ikke vælge at betale i Danmark i
146
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 22. til den 24. juni 2010
stedet. Det er afgørende for min mand og jeg at følge alle gældende regler
til punkt og prikke,” siger hun.
Departementschef i Skatteministeriet, Peter Loft understreger, at han ikke
vil udtale sig om konkrete sager, men generelt siger han, at Skat ser det
som to vægtskåle, hvor familie fylder den ene og arbejdet den anden.
Og hvis man spørger Peter Loft, så er det ikke så sort/hvidt, selvom om
man arbejder i Schweiz, har en schweizisk arbejdsgiver og opholder sig
mere end 180 dage om året i Schweiz. ”Personen vil som udgangspunkt
være skattepligtig i Schweiz. Men det er en række skøn, der afgør, hvor
man har ophold,” siger Loft.
…”
Politiken skrev:
”Helle­Thorning­bad­aldrig­om­tilsagn­fra­Skat
Både Skat og eksperter opfordrer borgere til altid at bede om bindende
tilsagn fra Skat, hvis der kan sås tvivl om deres skat. Det gjorde Thornings
familie aldrig.
Helle Thorning-Schmidts (S) mand har aldrig bedt skattevæsenet om sik-
kerhed for, at det var i orden, at han ikke betaler skat i Danmark, men i
Schweiz, hvor han er direktør i en international organisation og bor over
halvdelen af året.
Det er ellers gængs praksis, mener en række eksperter.
Departementschef i Skatteministeriet Peter Loft opfordrer alle danskere,
som befinder sig i en skattemæssig gråzone til at få et bindende tilsagn fra
Skat om deres skatteforhold.
”I sager som dem her, hvor reglerne indeholder et betydeligt element af
skøn, er det en vældig god facilitet, at man – før man handler – kan få
en vurdering fra skattemyndighederne. Så vil Skat være forpligtet af den
rådgivning, vi giver”, siger Peter Loft.
Også skatterevisor Inge Nilsson mener, det er oplagt at få en vurdering.
Dokumenter og forklaringer
147
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 22. til den 24. juni 2010
”Det er helt gængs praksis at bede om et bindende tilsagn”, siger hun.
Men Thornings familie har ikke kontaktet Skat for at få en sikkerhed for,
at de agerede rigtigt. Det på trods af, at flere eksperter vurderer, at der
kan være grunde til, at Kinnock bør betale skat i Danmark.
Thorning:­Ingen­diskussion
Helle Thorning-Schmidt har ikke ønsket at udtale sig til Politiken om sa-
gen, men siger følgende, da hun bliver konfronteret med sagen af B.T.:
Har I bedt om bindende tilsagn fra Skat?
”Nej”.
Hvordan kan det være?
”Det er, fordi der slet ikke er noget at diskutere i den sammenhæng. Når
han opholder sig mest i Schweiz og i øvrigt bor og arbejder der, så skal
han betale skat der. Der er intet at diskutere i den sammenhæng. Derfor
er der heller ikke noget at diskutere med de danske skattemyndigheder”,
siger Helle Thorning-Schmidt.
Thorning har dog nu bedt Skat om at bekræfte, at hendes mand skal be-
tale skat i Schweiz, efter der er skabt tvivl i sagen.
Stephen Kinnock arbejder som direktør i World Economic Forum i
Schweiz, hvor han også har en lejlighed. Når han arbejder i mere end 180
dage i udlandet om året, er der ifølge familien Thorning-Schmidt ingen
tvivl, at Stephen Kinnock skal betale 15-20 procent i skat i Schweiz i
stedet for en topskat på omkring 63 procent i Danmark. Og det på trods
af, at Thorning arbejder hårdt for en millionærskat, der skal ramme de
rigeste skatteborgere i Danmark.
Rent juridisk har Thorning dog umiddelbart ret, siger Skatteministeriets
departementschef, Peter Loft. ”Personen vil som udgangspunkt være skat-
tepligtig i Schweiz. Men det er en række skøn, der afgør, hvor man har
ophold”, siger han.
Reglerne er nemlig ikke sort-hvide. Hvis Kinnock f.eks. har hjemmear-
bejdsdage, så tipper balancen, så hans tilknytning til Danmark bliver stør-
148
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 22. til den 24. juni 2010
re, når han samtidig har kone, børn og bolig i Danmark. I det tilfælde vil
hans såkaldte livsinteresser i Danmark være større end i Schweiz.
”Et hus i Danmark giver i sig selv ikke skattepligt. Boligen kan bruges til
ferier og andre korte ophold. Men hvis man har hjemmearbejdsdage, så
tipper balancen. For hvis man også arbejder her, så er Danmark ikke bare
en feriemulighed”, forklarer Peter Loft.
Skatterevisor Inge Nilsson er helt overbevist om, at Kinnock er skatteplig-
tig i Danmark.
”Skatteret bygger på, hvor man har hjemsted, og det har han i Danmark.
Her har han kone, børn og hus. Hans livsinteresser er her, og derfor er han
også skattepligtig i Danmark”, siger hun.
Skattecenter København, som skal behandle den enkelte sag, vil på grund
af udvidet tavshedspligt ikke udtale sig om, hvorvidt de undersøger sagen
om Stephen Kinnocks skatteforhold nærmere.
S:­Kampagner­går­for­langt
På Christiansborg er Socialdemokraterne rystede over, at Helle Thor-
ning-Schmidts familie bliver angrebet for at skade partilederens trovær-
dighed.
”Den tendens, der er til kravet om renhed også hos ens nærmeste, er vi
ikke tjent med i dansk politik. Jeg tror, det er meget, meget vigtigt, at
politikere er mennesker som alle mulige andre. Man bliver nødt til at re-
spektere, at der er et privatliv, hvor der er helt almindelige sønner, døtre,
familiefædre osv. Det er ikke rimeligt, hvis man begynder også at gå efter
dem, som er omkring os”, siger socialdemokraternes næstformand Nick
Hækkerup.”
Berlingske Tidende skrev bl.a.:
”Skatteeksperter udtalte sig i går vidt forskelligt om, hvorvidt Stephen
Kinnock har pligt til at betale skat herhjemme.
Skatteministeriets departementschef, Peter Loft, oplyser, at grundreglen
i Stephen Kinnocks tilfælde handler om, hvorvidt man opholder sig mere
eller mindre end 180 dage i Danmark hvert år.
Dokumenter og forklaringer
149
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 22. til den 24. juni 2010
”Udgangspunktet er, at hvis du opholder dig mindre end 180 dage i Dan-
mark og arbejder i et andet land, så er du skattepligtig i det land, hvor du
arbejder. Du må godt have en bolig til rådighed i Danmark, men så må du
kun bruge den til ferier eller kortvarige ophold,” siger Peter Loft.
Peter Loft forklarer, at reglerne ikke er helt firkantede, og at det kan have
en betydning, om en person rent faktisk ind imellem arbejder i Danmark,
f.eks. i form af hjemmearbejde.
”Hvis lodderne i vægtskålen begynder at forskubbe sig, og du f.eks. også
begynder at arbejde i Danmark, så kan dine generelle livsinteresser få be-
tydning. Altså hvis du ikke på et objektivt grundlag kan sige, hvilket land
en person skal beskattes i. Så skal der laves en vurdering af, hvad centrum
for dine livsinteresser er,” siger Peter Loft.”
BT skrev med overskriften ”Helles bolig-fidus” bl.a.:
”Ren­tilfældighed
S-formand Helle Thorning-Schmidt afviser fuldstændigt påstanden om, at
der lå skattetænkning bag familiens beslutning om, at hun alene skulle stå
som ejer af huset:
”Det passer simpelthen ikke, at vi har indrettet boligforholdene sådan, at
jeg får fradragene. Det passer simpelthen ikke,” siger Helle Thorning-Sch-
midt, der understreger, at det er en ren tilfældighed, at Stephen Kinnock
ikke står som medejer af huset.
Hun tilføjer, at hun i det tilfælde, at Stephen Kinnock ikke kunne udnytte
sin del af rentefradraget, automatisk vil få det overført. Og at det derfor er
uden betydning, om hun eller de begge ejer huset.
Men hendes forståelse af reglerne afvises af den øverste embedsmand i
Skatteministeriet, departementschef Peter Loft:
Skal­betale­skat­i­Danmark
”Retten til at overføre negativ indkomst – det kan være renteudgifter,
underskud i virksomheder eller andet – mellem ægtefæller kræver, at de
begge er skattepligtige i Danmark,” siger Peter Loft.
150
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 22. til den 24. juni 2010
Det samme siger skatterevisor Inge Nilsson:
”Det er ikke rigtigt, når Helle Thorning-Schmidt påstår, at hun ville kunne
bruge sin mands skattefradrag for deres hus i det tilfælde, at han ikke vil
kunne bruge sit skattefradrag i Schweiz. Det kan ikke lade sig gøre, så hun
roder rundt i reglerne,” siger hun.”
Samme dag, den 24. juni 2010, kl. 14.33 sendte Simon Andersen følgende mail til
Rikke Madsen vedhæftet et bindende svar til en borger, der ikke gengives:
”Jeg har fra en skatteyder modtaget denne – han har givet tilsagn om, at
jeg kan bruge den i henvendelser til SKAT.
I denne sag pålægges en mand skattepligt og betaling i Danmark efter
DBO’en – med Irland – i en situation, hvor mandens hustru og tre børn
tager ophold i Danmark. Han bor i Irland og har irsk arbejdsgiver.
Hans planlagte ophold i Danmark er efter det oplyste og efter det, der er
lagt til grund, stærkt begrænset: 62 dage i perioden 1. juni 2008-31. maj
2009 og 90 dage i det følgende år, 1. juni 2009-31.maj 2010. Altså langt
under maksimumsgrænsen på de 180 dage.
Den eneste identificerbare forskel på Kinnocks sag og denne er:
• At Kinnock opholder sig langt mere i Danmark.
• At Kinnock selv opgør tilknytningen til Danmark som meget betydelig.
“Hjemme hver weekend... nogle gange om torsdagen... huset på Øster-
bro er mit hjem...”
• At skatteyderen fra afgørelsen har en pæn formue – i kraft af blandt
andet en ejet ejendom. Som bekendt er Kinnock ikke medejer af sin
hustrus ejendom. Jeg er ikke bekendt med, hvorvidt Kinnock har for-
mue i Danmark.
Mit spørgsmål er: Hvordan kan skatteyderen i det nævnte tilfælde pålæg-
ges skattebetaling, når Kinnock ikke er pålagt skattepligt?
Hvorfor har SKAT ikke af egen drift undersøgt sagen, når han offentligt
selv har fortalt om sin tætte tilknytning til DK?”
Dokumenter og forklaringer
151
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 22. til den 24. juni 2010
Rikke Madsen videresendte kl. 14.47 mailen til Peter Loft, Carsten Vesterø og Mi-
chael Frank med følgende bemærkninger:
”Nedenstående spørgsmål fra BT inkl. et bindende svar fra en borger, der
ender med at være skattepligtig her i landet. Umiddelbart er det ikke en
offentliggjort sag. Alene af den grund vil vi ikke kunne kommentere den.
Jeg har kun skimmet den – forskellen ser bl.a. ud til at være, at borgeren
FRAflytter DK og i Thornings sag vil det være et spørgsmål om han TIL-
flytter.
Kan jeg få en melding på om vi skal afvise BT ud fra begrundelsen om
tavshedspligt?”
Peter Loft skrev kl. 15.12 en besked i samme mailstreng til Ivar Nordland:
”Jeg har ikke tænkt mig at sige noget om denne, men er afgørelsen over-
hovedet rigtig? Kan de på dette grundlag uden videre statuere dobbeltdo-
micil? I så fald tror jeg at jeg har misforstået din retsbelæring!”
Ivar Nordland svarede kl. 16.22 Peter Loft:
”Han har ikke forladt sin danske bopæl og derfor bliver det et spørgsmål
om vurdering af skattemæssigt hjemsted efter overenskomsten. Men jeg
fatter ikke dobbeltdomicilvurderingen. Jeg vil vædde med, at der findes
en række modstridende forhåndsbeskeder, hvor BT har valgt hvad der
passer dem. Det må være rigtigt på nuværende tidspunkt, hvor Thorning
har bedt om SKATs vurdering, ikke at udtale sig men at lade sagen gå sin
gang. Det er uklart for mig om de beder om en forhåndsbesked eller om
de henvender sig direkte, men det må være deres valg. Du har på intet
tidspunkt sagt noget forkert.”
Erling Andersen har i sin redegørelse anført:
”Den 22. juni 2010 bliver jeg ved 18-tiden kontaktet telefonisk af Rikke
Madsen fra Pressefunktionen. Hun oplyser, at de ved, at BT næste dag vil
bringe en stort opsat artikel om Stephen Kinnocks skattepligtsspørgsmål.
Meddeler endvidere, at det er besluttet, at departementschef Peter Loft vil
tage alle pressehenvendelser om artiklen.
152
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 22. til den 24. juni 2010
Ved 22-tiden samme aften – efter en middag i udvidet direktion – taler
jeg kort med produktionsdirektør Steffen Normann Hansen om morgen-
dagens artikel i BT. Jeg tilkendegiver, at vi har ubetinget tavshedspligt i
personsager. Understreger, at jeg mener, at Peter Loft alene kan sige at vi
jo også læser aviser i SKAT København. Det er Steffen Normann Hansen
enig i.”
Peter Loft har i sin redegørelse anført:
”8. Med BT’s artikelserie startende den 23. juni 2010 kom der et voldsomt
pressefokus på sagen. Samtlige medier omtalte sagen, og et betydeligt
antal personer med skatteretlig indsigt udtalte sig om skattepligtsspørgs-
målet.
De nærmere omstændigheder i sagen var ikke klarlagt, og der var derfor
adskillige forlydender om sagens forventelige udfald – forlydender som i
vid udstrækning var indbyrdes modstridende.
I denne særdeles hektiske atmosfære var der derfor en stærk opmærk-
somhed om SKATs rolle i udregningen af skattespørgsmålet.
Der blev også rettet adskillige forespørgsler fra pressen til Skatteministeri-
et om sagen. Jeg besluttede, at henset til sagens specielle karakter skulle
alle henvendelser fra pressen besvares af mig selv. Jeg ville hermed undgå,
at medarbejdere blev bragt i en prekær situation. Jeg bestræbte mig på
ved alle henvendelser at understrege, at jeg hverken kunne eller måtte
udtale mig om den konkrete sag. Jeg oplyste derfor alene om skattereg-
lerne og forståelsen heraf på objektivt grundlag, herunder om at reglerne
indebærer et betydeligt element af skøn.
Pressens omtale af sagen stilnede af i begyndelsen af juli 2010, da Stephen
Kinnock havde indgivet selvangivelse vedr. 2009, og det herefter var over-
ladt til SKAT at vurdere sagen.
Imidlertid genopblussede omtalen med fornyet styrke i slutningen af juli
2010.”
Dokumenter og forklaringer
153
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0156.png
Perioden fra den 22. til den 24. juni 2010
Poul Madsen har forklaret
21
:
Vidnet forklarede, at Ekstra Bladet var opsatte på at komme med på vog-
nen efter BT’s artikel i juni 2010. En række journalister blev derfor sat på
sagen. Han var ikke direkte involveret i udpegningen af disse journalister,
men han er sikker på, at det bl.a. var Jan Kjærgaard og Ekstra Bladets
daværende politiske leder Niels Ditlev. Som tovholder var daværende ny-
hedschef Karen Bro.
Han ved ikke, hvilke personer hos SKAT København eller Skatteministeri-
et journalisterne havde kontakt til. Han var ikke inde over detaljerne i hver
enkelt historie, men skulle kun vurdere, om artiklerne kunne indeholde
noget ”farligt” eller forkert for Ekstra Bladet.
Peter Arnfeldt har forklaret
22
:
Da sagen den 23. juni 2010 begyndte at rulle i medierne, blev det meget
hurtigt aftalt i ministeriet, at det var Peter Loft, der skulle besvare spørgs-
mål fra pressen.
Han kendte ikke noget til Skat Københavns afskærmning af sagen. Han
tog på ferie i juli 2010 og mener, at han kom hjem sidst i juli.
…
Den 23. juni 2010 begyndte BT’s artikelserie om Helle Thorning-Schmidt
og Stephen Kinnocks skatteforhold. Det fyldte meget i medieovervågnin-
gen, da det var en skatterelevant sag og politisk ikke uden betydning. Det
havde naturligvis ministerens interesse, at oppositionens leder efter de
påståede oplysninger havde nogle skattemæssige udfordringer.
Han erindrer ikke, at der i ministeriet blev sat nogle forberedelseshandlin-
ger i gang for at håndtere sagen, udover at man selvfølgelig fulgte sagen
tæt. Han drøftede ikke intensivt med ministeren, hvad de politiske konse-
kvenser kunne være, hvis sagen udviklede sig, men de snakkede sammen
om artiklerne, som var spændende, og som ministeren selvfølgelig var
meget interesseret i. Alle politisk interesserede mennesker var optaget af
21
22
Protokol 6, side 11.
Protokol 7, side 9, og protokol 8, side 5-6.
154
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0157.png
Perioden fra den 22. til den 24. juni 2010
den historie på det tidspunkt. Tøger Seidenfaden skrev senere i Politiken,
at der i alt blev skrevet mere end 2.000 artikler om sagen i den korte pe-
riode frem til september måned. Der blev i alle medier lavet analyser af de
mulige politiske konsekvenser. Vidnet lavede ikke for sig selv en egentlig
politisk analyse, da han ikke kendte udfaldet af sagen, men han syntes, at
sagen var meget spændende at følge. I ministersekretariatet drøftede man
dagligt artiklerne. Ligeledes blev der på de ugentlige frokostmøder blandt
Venstres særlige rådgivere talt om de mange skriverier i pressen, men der
blev ikke diskuteret politiske strategier. På frokostmøderne udvekslede
man primært oplysninger om hvilke pressesager, der kørte i de forskellige
ministerier.
Han var sammen med Rikke Madsen og Mette Thorn m.fl. indgangsporta-
len for journalisterne. Henvendelserne i sagen blev sorteret og lagt videre
til departementschefen. Vidnet orienterede også mundtligt ministeren om
hvilke henvendelser, der kom, og i kredsen af informationsmedarbejdere
forsøgte de at holde hinanden bedst muligt orienteret.
Foreholdt mail af 24. juni 2010 kl. 14.33 hvor Simon Andersen sendte
nogle skattepapirer/en skatteafgørelse til Rikke Madsen, og hvor Simon
Andersen prøvede at analysere lidt og forsøgte at få ministeriet til at ana-
lysere lidt på, hvad forskellen på denne skatteyders sag og Stephen Kin-
nocks skatteforhold måtte være, mindes han ikke, at han har set mailen
før, og han mener heller ikke, at han har modtaget en kopi af mailen. Han
kan se, at mailen omtaler noget om dobbeltbeskatningsoverenskomst, der
er et meget kompliceret område, som han intet kender til, men der var
en debat om dette emne i aviserne. Henvist til mailkorrespondance af 24.
juni 2010 oplyste han, at han ikke har kendskab til, at spørgsmålene gik
videre til Ivar Nordland.
Troels Lund Poulsen har forklaret
23
:
Henvist til BT’s artikelserie om Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kin-
nocks skattemæssige forhold, forklarede han, at han ikke kan genkalde sig
100%, hvad ministeriet gjorde i den anledning, men den dag og de efterføl-
gende dage kom der en stor diskussion, hvor folketingspolitikere krævede,
at SKAT skulle se på sagen. Han foretog sig ikke som skatteminister noget
på baggrund af artiklerne, da der står så meget i aviserne, som ikke er
23
Protokol 9, side 6 og 8.
Dokumenter og forklaringer
155
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0158.png
Perioden fra den 22. til den 24. juni 2010
sandt. Han erindrer ikke, at ministeriet eller Koncerncentret satte nogle
helt særlige foranstaltninger i værk udover, at Peter Loft orienterede ham
om, at pressehenvendelser skulle forankres hos ham, så øvrige medarbej-
dere ikke skulle forholde sig til svære problemstillinger.
Han drøftede ikke på dette tidspunkt, hvad der kunne komme ud af dette
her – heller ikke med sine embedsmænd. Han havde kun sagen oplyst
fra avisen. Han blev spurgt om sagen af mange journalister, men han
kommenterede den ikke. Den konkrete sag blev ikke drøftet med nogen
fra Venstre, men han var jo rundt i landet og færdedes også på Christi-
ansborg, og når en sådan historie var i avisen, kunne det ikke undgås, at
folk spurgte, om han havde læst avisen, og til det var svaret, at han også
læste avis. Han drøftede ikke strategi, eller hvad de politiske indikationer
af udfaldet i en given retning kunne blive, med nogen i Venstre. Han er
ikke bekendt med, om andre havde drøftelser eller overvejelser om dette.
Peter Christensen har forklaret
24
:
Han blev første gang klar over, at der kunne være nogle problemstillin-
ger vedrørende Stephen Kinnocks skatteforhold, da medierne begyndte
at skrive om det.
Foreholdt BT’s artikel om, at Helle Thorning-Schmidt ikke havde styr på
sine skattemæssige forhold, forklarede han, at han ikke havde kendskab
til, at der var en skatteproblemstilling, før han læste artiklerne. Af alle
de historier, som han kommenterede, var det medierne, der bragte ham
nogle oplysninger og ville have en politisk kommentar, og det fik de som
regel. Der var ingen kontakt mellem ham og skatteministeren om den
konkrete sag, men han har givetvis orienteret ministeren undervejs, hvis
der var henvendelser fra journalister omkring sagen. Det var dog ikke en
fast procedure at orientere ministrene.
Inger Kirstine Sommer Hansen har forklaret
25
:
Hun blev først opmærksom på sagen om Stephen Kinnock og Helle Thor-
ning-Schmidt, da hun læste om den i avisen eller hørte om den i pressen.
24
25
Protokol 9, side 19.
Protokol 12, side 4.
156
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0159.png
Perioden fra den 22. til den 24. juni 2010
Frode Holm har forklaret
26
:
Det var en atypisk sag, han havde her. Den blev først almindelig den 17.
september 2010, hvor de fik afgørelsen. Da indtrådte ægteparret i et al-
mindeligt klientforhold, og han holdt op med at udtale sig til pressen.
Indtil det tidspunkt havde han også været hyret til at prøve at få de værste
uhyrligheder skovet af pressens artikler. Det er den eneste sag af den slags,
Revitax har haft.
Han kom ind i sagen omkring den 23. juni 2010 efter BT’s artikel om, at
Stephen Kinnock ikke betalte skat i Danmark.
Advokat K. L. Németh foreholdt ham, at han indledte sin forklaring med
at sige, at det var en meget atypisk sag, fordi han først fik Helle Thor-
ning-Schmidt og Stephen Kinnock som klienter den 17. september 2010.
Han forklarede, at han fik dem som klienter den 23. juni 2010.
Peter Møller Jensen har forklaret
27
:
Foreholdt, at BT fra den 23. juni 2010 og de følgende dage skrev flere
artikler om Stephen Kinnocks skatteforhold og forespurgt, om det gav
anledning til overvejelser i SKAT eller henvendelser fra Koncerncentret,
forklarede han, at det gav anledning til overvejelser om, hvorvidt de skulle
nedsætte et beredskab, der kunne tage sig af de begivenheder, der måtte
komme. Erling Andersen var vist på dette tidspunkt på vej til Bruxelles på
tjenesterejse. Han havde en snak med Erling Andersen, der foreslog, at de
nedsatte et team, og det gjorde han så. Det blev Inger Kirstine Sommer
Hansen fra hans eget område og Hanne Dahl Kofod fra kundeservice. Han
sagde til Hanne Dahl Kofod, der var chef for udenlandsbeskatningsafdelin-
gen, at han syntes, at hendes bedste medarbejder også skulle med i team-
et, og det var Søren Hansen. Han forelagde teamet for Erling Andersen,
der tog det til efterretning. Det skete lige omkring den 24. juni 2010, hvor
der endnu ikke var nogen sag.
…
26
27
Protokol 17, side 2 og 13.
Protokol 17, side 18 og 20.
Dokumenter og forklaringer
157
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0160.png
Perioden fra den 22. til den 24. juni 2010
Forespurgt, hvad Hanne Dahl Kofods rolle var i sagsbehandlergruppen,
forklarede han, at sagsbehandlergruppen ikke nåede at fungere ret meget
i hans tid. Hun var leder af udenlandsbeskatningen og var fagligt kom-
petent, og det var baggrunden for, at han udpegede hende med Erling
Andersens godkendelse. Inger Kirstine Sommer Hansen blev også valgt,
fordi hun var dygtig, kompetent og endvidere underviste i skatteret. Søren
Hansen blev valgt, fordi Hanne Dahl Kofod sagde, at han var den dygtigste
mand, hun havde. Der var da ikke taget stilling til, om sagen henhørte
under Kundeservice eller Indsats. Udenlandsbeskatning henhørte under
Kundeservice. Som han erindrer det, var Lisbeth Rasmussen på ferie fra
den 24. juni 2010, og derfor blev det besluttet, at han indtil videre var en
del af teamet. Erling Andersens rolle var, at han primært havde forbindel-
serne opadtil og havde korrespondancen dertil.
Søs Marie Serup Laybourn har forklaret
28
:
Forespurgt, hvornår hun første gang blev opmærksom på, at der kunne
være presseinteresse omkring Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kin-
nocks skatteforhold, forklarede hun, at det gjorde hun, da den første hi-
storie havde været i medierne.
Forespurgt, om hun ikke tidligere havde kendskab til, at denne historie
kunne være under opsejling, forklarede hun, at der altid blev sladret rigtig
meget på Christiansborg om alt og alle, så hun havde hørt rygter om,
at der kunne være noget interessant omkring Helle Thorning-Schmidts
skatteforhold. Det havde der også været skrevet om tidligere – nogle år
tilbage, så vidt hun huskede – men i det konkrete tilfælde, blev hun først
opmærksom på det, da historien kom.
Forespurgt, om hun på det tidspunkt havde kendskab til, om nogle mini-
stre eller embedsmænd overvejede, hvordan man politisk kunne udnytte
denne omtale af Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnocks skattefor-
hold, svarede hun benægtende.
Forespurgt, om hun eller hendes kolleger i denne periode havde kontakt
med Troels Lund Poulsen, andre ministre eller embedsmænd vedrørende
skattesagen, forklarede hun, at de havde kontakt til Troels Lund Poulsen
og hans særlige rådgiver Peter Arnfeldt, som kom meget på hendes kontor
28
Protokol 19, side 3-4.
158
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 22. til den 24. juni 2010
og hos Venstres pressechef Mikael Børsting. Det var meget almindeligt,
når ministre havde samråd, at der var en halv time hist og her, man skulle
have til at gå på Christiansborg, og da talte de selvfølgelig om pressedelen
af sagen.
Forespurgt, hvad pressedelen nærmere betød i denne her sammenhæng,
forklarede hun, at det betød, at de blandt andet fortalte, at de havde man-
ge henvendelser om, hvordan man skulle forstå reglerne og processen
omkring, hvad der ville foregå. De fortalte, at der var pres på i ministeriet
– altså udefra – fra journalister.
Forespurgt, om hun har kendskab til, om andre havde kontakt til ministe-
ren eller embedsmænd vedrørende skattesagen, svarede hun benægtende.
Foreholdt, at hun nævnte Mikael Børsting, forklarede hun, at hvis der kom
en minister, så ville man typisk samles på Mikael Børstings eller hendes
kontor. De havde kontor lige overfor hinanden. Hvis man sad på sit eget
kontor, ville man som regel lige gå over og høre, hvordan de havde det.
Som regel samledes medarbejderne, når der kom en minister, fordi det
var spændende. Det var ikke deciderede møder, men mere drop-inn-sam-
taler. Forespurgt, om man drøftede skattesagen på disse tilfældige visitter,
forklarede hun, at man havde diskuteret, hvordan man skulle håndtere
den pressemæssige del af det. Forespurgt, om man ikke drøftede hvilke
politiske implikationer, den kunne have, svarede hun benægtende.
Henvist til BT-artikler fra den 23. juni 2010, foreholdt overskriften: ”Helle
Thorning-Schmidts mand, Stephen Kinnock, risikerer en skattesag, efter
han officielt er flyttet til Schweiz” og overskriften: ”Her er skattelyet”
samt Helle Thorning-Schmidts to udtalelser: ”Jeg tror, vi som samfund…”
og ”Vi skal overveje at genindføre…”, og forespurgt, om man med Troels
Lund Poulsen, andre ministre eller deres rådgivere drøftede, hvad denne
sag kunne betyde, hvis Stephen Kinnock blev dømt i en straffesag, forkla-
rede hun, at den analyse, hun lavede, og som Venstres politiske ordfører
Peter Christensen delte, og den politiske linje, de lagde fra start, var, at de
betragtede det som en sag, der kunne være farlig for Venstre.
Det gjorde de af flere forskellige årsager. Dels var CKP (Venstres Cen-
ter for Kommunikation og Politik) en relativ ny afdeling, og der kørte et
rimeligt hårdt modspin mod oprettelse af den afdeling. Afdelingen blev
kaldt ”superspin-enheden” fra starten, og det havde nogle meget nega-
tive konnotationer. Hun blev ringet op af seriøse journalister, der spurg-
Dokumenter og forklaringer
159
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0162.png
Perioden fra den 22. til den 24. juni 2010
te, om det var rigtigt, at de sendte alle deres medarbejderne på negativt
kampagnekursus i USA hos Karl Rove. Det gjorde de ikke, men det var
den slags spørgsmål, de fik, så fra starten var der meget stigmatisering af
afdelingen, som nærmest skulle være ”det ondes central”. De var derfor
meget opmærksomme på, at når der kom personsager, som omhandlede
deres politiske modstandere, så ville det første, man pegede på, være den
afdeling. Helt fra starten, da de allerførste historier kom, vidste de derfor,
at det var ”livsfarligt” for Venstre – i hvert fald for deres afdeling, som var
ny – og derfor gjorde de alt, hvad de kunne, for at holde sagen fra livet.
Hun gjorde også det, at hun på det første personalemøde – som hun holdt
hver mandag – gav en klar ordre til sine medarbejdere om, at de ikke
måtte røre ved sagen overhovedet, at alle henvendelser – om det var på
mail eller telefon – skulle direkte til hende, og at den eneste politiker fra
Venstre, der skulle udtale sig om sagen, var Peter Christensen. Det illustre-
rer meget godt, hvad deres analyse af situationen var – at det var farligt for
Venstre, og at de skulle holde den langt væk fra kroppen.
Søren Hansen har forklaret
29
:
Forespurgt, hvornår han blev opmærksom på sagen, forklarede han, at det
var i sidste halvdel af juni 2010. Han mener, det var torsdag den 24. juni
2010, at Hanne Dahl Kofod kom forbi og bad ham komme ind på sit kon-
tor. Hanne Dahl Kofod fortalte, at hun havde fået en henvendelse oppefra
om sagen. Den ville hun gerne drøfte med ham, hvis de skulle komme til
at behandle sagen.
Forespurgt, om Hanne Dahl Kofod sagde noget nærmere om, hvem det var,
hun havde fået henvendelsen fra, svarede han benægtende. Han spurgte
hende heller ikke. Hanne Dahl Kofod sad ved sin pc, og han sad ved siden
af. Hun var inde på KMD Skat/Ligning, hvor man kunne se årsopgørelse
mv. Hun var inde i både Stephen Kinnock og Helle Thorning-Schmidts
oplysninger. Han og Hanne Dahl Kofod drøftede de få oplysninger, der var.
Hun bad ham overveje sagen, eventuelt læse lidt i Ligningsvejledningen og
forberede sig på, at de måske skulle sagsbehandle sagen, hvis det skulle
komme så langt.
29
Protokol 19, side 10.
160
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0163.png
Perioden fra den 22. til den 24. juni 2010
Erling Andersen har forklaret
30
:
Forespurgt, hvornår der næste gang skete noget i sagen for vidnets ved-
kommende, forklarede han, at der ikke skete noget før den 22. juni 2010.
Denne dag havde SKAT ledelsesseminar. Ved 18-tiden blev han ringet op
af Rikke Madsen, der oplyste, at BT næste dag ville skrive en provokeren-
de artikel om Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnocks skatteforhold,
og at det var besluttet, at departementschefen tog al presse. Vidnet havde
ikke anden rolle, end at han blev orienteret.
Han tænkte, at det var en meget usædvanlig besked. Det er generelt sådan
i Danmark, at departementschefer ikke er dem, der viser sig mest i pres-
sen. Den rolle havde Peter Loft også altid spillet. Derfor undrede det ham,
at Peter Loft her havde besluttet, at han skulle tage al presse i denne sag.
Normalt, når de får en pressesituation som denne, er den, der sendes ud
i første bølge, den, der er lavest placeret i hierarkiet. Det sædvanlige ville
være at udpege en pressevagt på det, der måtte komme i BT dagen efter,
og eventuelt tage henvendelser fra pressen. Det var en sag, som vedrørte
SKAT København, så det burde have været vidnets indsatsdirektør, der tog
den. Hvis sagen udviklede sig, kunne man skyde vidnet ind, og hvis sagen
blev politisk, kunne man overveje at skyde andre ind.
Der er en standardmanual for pressehåndtering. SKAT har forsøgt at lave
en meget åben pressehåndtering. Dette indebærer, at alle medarbejdere i
SKAT egentlig godt må pressehåndtere. SKAT forsøger at kanalisere alle
henvendelser ind gennem pressefunktionen, som finder ud af, hvad der
skal ske.
Efter samtalen med Rikke Madsen udvekslede han ganske kort synspunk-
ter med Steffen Normann Hansen. Vidnet sagde til ham, at det var lidt
mærkeligt, at Peter Loft ville tage al presse på sagen – også fordi den
stående opfattelse hos SKAT er, at lige så snart det handler om person-
sager, så har de ingen mening. De har ubetinget tavshedspligt og ingen
kommentarer. Det eneste, han mente, at Peter Loft kunne sige, var, at de
ingen kommentarer havde. Det var Steffen Normann Hansen enig i, men
departementschefen havde to timer tidligere besluttet, at det var ham,
der ville tage al presse, så det var der ingen grund til at gøre nogen større
diskussion ud af.
30
Protokol 20, side 5-6, og protokol 21, side 22-23.
Dokumenter og forklaringer
161
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 22. til den 24. juni 2010
Vidnet blev henvist til sin redegørelse: ”Jeg tilkendegiver, at vi har ube-
tinget tavshedspligt i personsager”, og forespurgt, hvorfor det skulle være
nødvendigt at sige det til produktionsdirektøren, forklarede han, at han ef-
ter en middag sagde til Steffen Normann Hansen, at han undrede sig over,
at Peter Loft tog al presse i sagen, og at det i øvrigt var hans opfattelse, at
de ikke kunne udtale andet end, at de ikke havde nogen kommentarer. De
var altid meget påpasselige med at have nogen former for kommentarer.
Hvis en journalist ringede om en personsag til vidnet, ville han svare, at
det kunne de ikke tale om, fordi han havde ubetinget tavshedspligt. Så vil-
le journalisten oftest sige, ”kan vi så ikke snakke generelt?”. Det sagde han
altid nej til, fordi han godt vidste, at journalisten ville tage den generelle
tilkendegivelse og koble den op på sagen. Hvis han ikke ville tale generelt,
var journalistens næste spørgsmål, om ”de så ikke kunne snakke til bag-
grund, kun mellem de to?”, og det gjorde han slet ikke.
Forespurgt, om han fik nogen begrundelse for, hvorfor det var Peter Loft,
der tog al presse, forklarede han, at det gjorde han ikke, men han efter-
spurgte den heller ikke.
Foreholdt, at BT den 23. juni 2010 skrev om sagen, og at det fremgår af
hans redegørelse, at han på det tidspunkt var ude at rejse og forespurgt,
om han blev kontaktet af Koncerncentret, forklarede han, at mens han
var i Bruxelles, havde indsatsdirektør Peter Møller Jensen og han nogle
samtaler, hvor de begyndte at geare sig lidt til, at denne sag slap de nok
ikke lige med det samme. Det var jo megapresse, der kom den onsdag.
Peter Møller Jensen bad et par medarbejdere om at finde, hvad de havde
på parret, og hvordan de stod i systemerne mv. Helt sædvanlig procedure
hvor de begynder at geare sig til at skulle være forberedt.
…
Advokat Lars Svenning Andersen foreholdt ham, at han har forklaret, at
dette var århundredets VIP-sag, hvilket gjorde, at SKAT København tog en
række tiltag, og at de bedste folk blev sat på sagen. Vidnet har skrevet i
sin redegørelse, at han selv var med i sagsbehandlergruppen, og at det var
usædvanligt, at de gik så langt og grundigt tilbage. Han bekræftede det
foreholdte. Foreholdt, at han alligevel syntes, at det var fuldstændigt usæd-
vanligt og uhørt, at Peter Loft meddelte, at den sædvanlige model, hvor
det var sagsbehandlerne, der havde pressekontakten, ikke gjaldt i denne
sag, og forespurgt, hvad der gjorde, at det her skulle være en sædvanlig sag
for Peter Loft og ikke for ham, forklarede han, at sagen var en personsag,
162
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0165.png
Perioden fra den 22. til den 24. juni 2010
som skulle behandles og afgøres af SKAT København. For SKAT Køben-
havn var det en usædvanlig sag, men hans udgangspunkt var, at det ikke
var en tilsvarende usædvanlig sag for ministeren og departementschefen.
Hvad skulle gøre, at det var en usædvanlig sag for ministeren og for depar-
tementschefen? Det var en ganske almindelig skattepligtssag, der skulle
afgøres af SKAT København.
Den 22. juni 2010 blev han orienteret om, at Peter Loft tog alle pres-
sehenvendelser, og det har han aldrig oplevet før, og det var voldsomt
usædvanligt. Hvis departementschefen var sikker på – og det tror vidnet
dybest set, at han var – at sagen lå i de bedste hænder hos vidnet, så var
det der, den skulle ligge, og det var der, den skulle afklares. Den 1. juli
2010 vidste Peter Loft, at sagen var igangsat og blev omgæret med den
interesse, der skulle til. Den politiske interesse var vel ikke anden, end
at der var opstået en sag på oppositionslederen, og den ville blive afgjort
af skattemyndighederne. Det var det, som Lars Løkke Rasmussen sagde
i et tidligt presseklip, da han blev spurgt om sagen: ”Jeg er statsminister
– ikke skattemyndighed. I dette land afgøres sådanne sager af skattemyn-
dighederne”. Det kunne ikke siges mere præcist.
…
Forespurgt, om det også var en så usædvanlig sag, at vidnet ikke syntes, at
pressekontakten skulle gå på sædvanlig vis til sagsbehandlerne og heller
ikke til Peter Loft, men at det var ham, der skulle være presseansvarlig,
forklarede han, at Peter Loft den 22. juni 2010 valgte at tage al presse.
Han ved ikke, om Peter Loft udelukkende kom godt af sted i pressen da-
gene efter, hvor Loft blev taget lidt på det forkerte ben med det typiske
spørgsmål ”Kan vi ikke tale generelt?”. Vidnet har stadig den opfattelse, at
det eneste, de kunne sige til pressen, var, at de ikke havde nogen kommen-
tarer. Samtidig var han sig bevidst, at der hos pressen var ihærdige folk,
og så syntes han, at det var fair nok, at han selv blev bolværket – også for
sagsbehandlergruppen, som skulle have lov til at arbejde i fred.
Jan Lund har forklaret
31
:
Forespurgt, om han har kendskab til, om de artikler, der blev skrevet i
BT fra den 23. juni 2010 og fremefter, gav anledning til noget i Koncern-
31
Protokol 22, side 5 og 7.
Dokumenter og forklaringer
163
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0166.png
Perioden fra den 22. til den 24. juni 2010
centret, forklarede han, at det kan han ikke huske. De har garanteret fået
artiklerne. SKAT København havde også fået dem, så det har været ekstra
information til deres overvejelser.
…
Foreholdt, at andre embedsmænd har forklaret, at det på et tidspunkt i
juni måned blev besluttet, at Peter Loft skulle tage sig af al pressehåndte-
ringen, og forespurgt, om han blev orienteret herom, forklarede han, at
det erindrer han ikke.
Jesper Skovhus Poulsen har forklaret
32
:
Forespurgt, om han har kendskab til, hvad man foretog sig i Koncern-
centret i forbindelse med omtalen i BT den 23. juni 2010, svarede han
benægtende. Fra sagen startede, og til den blev afgjort, deltog han ikke i
møder og havde ikke noget med processen at gøre.
Forespurgt, om han har kendskab til, hvad der foregik i Koncerncentret,
forklarede han, at sagen fyldte en del. Han vidste godt, hvad det var for en
sag, man beskæftigede sig med. Han vidste også, at Peter Loft besluttede
sig for at tage pressen. Han kendte nogle af de overordnede beslutninger.
Forespurgt, om det var noget, man drøftede i ottemandsdirektionen, sva-
rede han benægtende. Det var ikke oppe på direktionsmøder. Det var en
lille kreds, der beskæftigede sig med sagen, nemlig Peter Loft og Steffen
Normann Hansen.
Michael Frank har forklaret
33
:
Fra den 23. juni 2010, hvor BT og andre skrev om skattereglerne, fulg-
te han og Carsten Vesterø sagen i pressen. De kunne se, at der var en
del forvirring omkring til- og fraflytningssituationer. Der var flere aviser,
der rodede rundt i det, også selvom de havde talt med skatteeksperter.
Koncerncentret kiggede deres egen Ligningsvejledning igennem for at se,
hvordan tingene faktisk stod i forhold til de forskellige situationer, der blev
beskrevet i aviserne.
32
33
Protokol 22, side 16.
Protokol 23, side 5.
164
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0167.png
Perioden fra den 22. til den 24. juni 2010
Forespurgt, om han har kendskab til, om der i perioden fra den 23. juni
til den 1. juli 2010 foregik andre forberedelseshandlinger, svarede han
benægtende.
Forespurgt, om man i Koncerncentret på dette tidspunkt drøftede de po-
litiske aspekter, forklarede han, at de talte om avisartiklerne, ligesom alle
andre gjorde.
Erik Jørgensen har forklaret
34
:
Forespurgt, hvornår han blev opmærksom på, at man i Koncerncentret
havde overvejelser i relation til Stephen Kinnocks skattesag, forklarede
han, at det blev han opmærksom på, da det stod i avisen. Han vidste, at
Koncerncentret havde interesse i sagen i og med, at den var meget omtalt
i pressen. Koncerncentret havde et pressekorps, og deres job var at hånd-
tere interessante pressesager. På den måde kom det ud i huset.
Steffen Normann Hansen har forklaret
35
:
Foreholdt fra Erling Andersens redegørelse om samtalen den 22. juni
2010, forklarede han, at han ikke kan skille samtalen ud fra andre, men
han havde som sagt nogle samtaler med Erling Andersen i den periode,
hvor de talte om sagen. Det var deres almindelige praksis at sige, at de
også læste aviser. De var ofte ude for, at man fra avisredaktionerne ville
grave en eller anden problemstilling frem for at få dem til at tage affære.
Der sagde de bare, at det indgik i deres risikoanalyse, og at de også læste
aviser. Han havde en dialog med Erling Andersen i en periode, hvor de
talte om, hvad de gjorde, og om der skulle gøres noget på et tidspunkt, når
selvangivelsen var afleveret.
Forespurgt, om han har kendskab til, hvordan ministeriet blev orienteret
om de artikler, som BT ville bringe dagen efter, eller hvem, der havde
fundet ud af det, svarede han benægtende.
Foreholdt, at Erling Andersen i sin redegørelse har anført: ”Jeg tilkendegi-
ver, at vi har ubetinget tavshedspligt i personsager”, forklarede han, at han
som sagt ikke kan holde de samtaler, han har haft med Erling Andersen,
34
35
Protokol 23, side 21.
Protokol 24, side 5-6.
Dokumenter og forklaringer
165
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 22. til den 24. juni 2010
ude fra hinanden, men det ville være en naturlig ting at sige, især hvis Er-
ling Andersen har villet referere, hvad han ville sige til pressen, eller hvad
nogen skulle sige til pressen.
Foreholdt, at det på et tidspunkt blev besluttet, at Peter Loft skulle have
pressekontakten i sagen og forespurgt, om han har nogen erindring om
det, forklarede han, at det sidst i juni blev besluttet, at det var Peter Loft,
der skulle have pressekontakten i denne sag. Baggrunden for beslutningen
var vel, at Peter Loft mente, at sagen kunne eskalere voldsomt, og at han
selv ville håndtere den. Peter Loft nævnte for ham, at han selv ville hånd-
tere det, men han spurgte ikke vidnet, om han syntes, at han selv skulle
håndtere sagen. Peter Loft konstaterede blot, at han selv ville håndtere
sagen. Peter Loft gav ikke nogen begrundelse for beslutningen udover, at
det kunne ende hvor som helst. Det var en meget stor sag, som Peter Loft
ville være sikker på blev håndteret 100% korrekt.
Foreholdt Erling Andersens forklaring, protokol 20, side 6, 2. afsnit, for-
klarede han, at han ikke kan genkende det, som Erling Andersen har for-
klaret, men det er ikke første gang, at Peter Loft har taget pressen, hvis det
har været en meget tung sag. Han kan ikke huske den konkrete samtale,
men vil ikke afvise, at den har fundet sted.
Foreholdt, at Erling Andersen har forklaret, at samtalen skulle have fundet
sted den 22. juni 2010, inden sagen blev omtalt i BT, forklarede han, at
det umiddelbart lyder som tidligt. Han mener først, at det var sidst i juni
måned, at Peter Loft konstaterede, at han selv tog pressen.
Han ved ikke, om Peter Arnfeldt blev involveret i beslutningen om, at det
var Peter Loft, der skulle håndtere pressen i den her sag. Han talte ikke
med Peter Arnfeldt på det tidspunkt og sad på en anden adresse, nemlig i
Østbanegade. Han ved ikke, om ministeren blev involveret i beslutningen.
Forevist artikel af 23. juni 2010 i BT, forklarede han, at der ikke ham
bekendt skete noget den 23.-24. juni 2010 på baggrund af denne artikel,
men han havde som sagt et par telefonsamtaler med Erling Andersen om,
hvad de gjorde, når selvangivelsen var afleveret. Han fik denne avisartikel
på en mail fra Jan Lund, men han mener ikke, at han reagerede på den
umiddelbart. Han har ikke kendskab til, om der blev taget forholdsregler
i Koncerncentret den 23.-25. juni 2010 i anledning af artiklen og har ikke
kendskab til, om der var drøftelser mellem Peter Loft og ministeren eller
Peter Arnfeldt på dette tidspunkt. Han var ikke involveret i noget.
166
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0169.png
Perioden fra den 22. til den 24. juni 2010
Birgitte Christensen har forklaret
36
:
Forespurgt, om hun havde kendskab til, om der foregik noget i relation til
sagen i Koncerncentret frem til den 23. juni 2010, hvor BT havde en stor
artikel i avisen, svarede hun, at det mener hun ikke. Henvist til BT’s artikel
af 23. juni 2010 med overskriften ”Dansk skat – nej da” og forespurgt, om
hun har kendskab til, om artiklen gav anledning til særlige foranstaltnin-
ger i Koncerncentret, svarede hun benægtende. Det første, hun husker fra
sagen, var pressemeddelelsen.
Forespurgt, om hun havde kontor på samme etage som Peter Loft, svarede
hun benægtende. I juni måned 2010 sad hun enten på 3. sal i en anden
blok, eller også sad hun på 1. sal i den blok, hvor han sad på 2. sal.
Poul Erik Hjerrild-Nielsen har forklaret
37
:
Forespurgt, om han observerede, om det gav anledning til særlige aktivi-
teter i Koncerncentret, da der var en stor omtale af sagen i BT den 23.
juni 2010, svarede han benægtende. Han havde ikke noget med den del af
sagen at gøre. Måske har han hørt en halv sætning om, at der blev holdt
et møde med SKAT København, men han har ikke nogen skarp erindring
om det. Han hørte ikke andet om kontakten til SKAT København, men
han vidste selvfølgelig godt, at det handlede om, at man diskuterede betin-
gelserne for skattepligt.
Forespurgt, om han i perioden frem til den 16. september 2010 var in-
volveret i overvejelser, der havde tilknytning til skattesagen, svarede han
benægtende.
Carsten Vesterø har forklaret
38
:
Forespurgt, om han havde kendskab til nogle overvejelser i Koncerncen-
tret i relation til sagen frem til den 23. juni 2010, hvor BT skrev om pro-
blemstillingen, svarede han benægtende. Ikke udover at de havde lavet et
presseberedskab, så de var i stand til at sige, hvilke regler der gjaldt, hvis
de blev spurgt. Han havde heller ikke kendskab til, om Koncerncentret
36
37
38
Protokol 25, side 7.
Protokol 27, side 2.
Protokol 27, side 7-8.
Dokumenter og forklaringer
167
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0170.png
Perioden fra den 22. til den 24. juni 2010
den 23. juni eller umiddelbart i tilknytning hertil foretog sig handlinger el-
ler overvejelser i forhold til, hvordan man skulle håndtere den problemstil-
ling, der blev rejst i BT. På et tidspunkt besluttede Peter Loft, at han selv
ville stå for pressehåndteringen, og det var vel omkring dette tidspunkt.
Foreholdt mail af 24. juni 2010 kl. 14.47 fra Rikke Madsen til Peter Loft,
Michael Frank og ham og henvist til henvendelse af 24. juni 2010 fra
Simon Andersen til Rikke Madsen samt forespurgt, om han kan huske,
om henvendelsen gav anledning til andet, og hvorfor den blev sendt til
ham, forklarede han, at Rikke Madsen sikkert sendte den til ham, fordi
den handlede om skattepligt og fraflytning, og så havde hun brug for, at
de skulle sige noget om den ret afgørende forskel på til- og fraflytnings-
reglerne. I øvrigt fik han næsten alle de pressehenvendelser, der kom på
deres område. Dem fik han bl.a. fra Rikke Madsen, og så videresendte han
mange af dem ud i systemet.
Foreholdt, at man i sagen kan se, at der kom mange pressehenvendelser
– især fra BT – vedrørende ægteparrets skatteforhold, og forespurgt, om
han kan huske, om der blev lavet et særligt beredskab for at håndtere
besvarelserne, svarede han, at de var beredt. Der var nogle, der nærlæste
reglerne lidt mere, end de ellers ville have gjort, for at være klar til at
svare. Det var først og fremmet Michael Frank. Det havde lidt tilfældighe-
dernes præg, at det var Michael Frank. Han var på kontoret den dag, den
første henvendelse kom. Ellers var det måske vidnet, der var kommet til
at sidde med den. De lavede ikke beredskab udover, at Michael Frank og
kollegerne hev op i skattepligtsreglerne, som der ellers ikke var så forfær-
delig meget opmærksomhed på.
Anne Nørgaard Simonsen har forklaret
39
:
Forespurgt, hvornår hun første gang blev opmærksom på, at der kunne
opstå en sag i relation til ægteparret, forklarede hun, at det gjorde hun
formentlig, da der blev skrevet om sagen i pressen.
Foreholdt, at sagen første gang blev omtalt i pressen i BT den 23. juni
2010, og forespurgt, om hun kan huske, om artiklerne gav anledning til
noget ekstraordinært i Koncerncentret, svarede hun benægtende.
39
Protokol 28, side 4.
168
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0171.png
Perioden fra den 22. til den 24. juni 2010
Forespurgt, om hun kan huske, om Peter Loft på et tidspunkt sagde, at
han ville tage alle pressehenvendelser på sagen, svarede hun benægtende.
Morten Jensen har forklaret
40
:
Forespurgt, hvornår han blev opmærksom på, at der eventuelt kunne være
en problemstilling i relation til Stephen Kinnock og Helle Thorning-Sch-
midts skatteforhold, forklarede han, at han fik kendskab til det fra pressen
relativt kort tid efter sin ansættelse i Skatteministeriet. Forespurgt, om det
var i forbindelse med BT’s artikel den 23. juni 2010, forklarede han, at han
ikke husker den konkrete pressehistorie.
Foreholdt, at det fremgår, at Koncerncentrets pressefunktion allerede fra
begyndelsen af juni 2010 var i gang med at besvare en henvendelse fra
BT, og forespurgt, om han var bekendt hermed, svarede han benægtende.
Ivar Nordland har forklaret
41
:
Foreholdt, at der på et tidspunkt blev truffet beslutning om, at Peter Loft
skulle varetage pressehåndteringen, og forespurgt, om han havde kend-
skab hertil, forklarede han, at han fik at vide, at denne beslutning var
taget. Han kan ikke huske hvornår, men det var relativt tidligt i forløbet.
Han fik ingen begrundelse for beslutningen.
Henvist til BT’s artikel af 23. juni 2010 med overskriften ”Dansk skat – nej
da” og foreholdt, at det var den dag, hvor sagen første gang blev omtalt i
pressen, samt forespurgt, om det gav anledning til særlige foranstaltninger
eller overvejelser i Koncerncentret, svarede han benægtende.
Omkring denne periode var der dog en del telefonopringninger til ham
fra Peter Loft, der gerne ville vide, hvad der var op og ned på reglerne, og
hvor de ømme punkter var. Han svarede så godt, han kunne. Peter Loft
ville gerne vide, hvor de ømme punkter var, uden at han nødvendigvis ville
tale med andre om det. Vidnet sagde til ham, at det kunne han i princip-
pet ikke vide, men hvis man skulle pege på et område, kunne det være
spørgsmålet om, hvorvidt der blev arbejdet her i landet – herunder også,
om der blev arbejdet i hjemmet. Det kunne være et bevismæssigt vanske-
40
41
Protokol 28, side 12-13.
Protokol 30, side 4.
Dokumenter og forklaringer
169
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0172.png
Perioden fra den 22. til den 24. juni 2010
ligt spørgsmål. Han kunne se, at Peter Loft udtalte sig om det til Politiken
dagen efter, den 24. juni 2010.
Forespurgt, om han syntes, det var okay, at Peter Loft udtalte sig til pres-
sen herom, forklarede han, at han syntes, at det var unødvendigt. Det
var en personsag, og god pressehåndtering af personsager er vel at tie
stille. Selvom man holder sig til det generelle, bliver det generelle og det
konkrete blandet sammen, når en journalist spørger i forbindelse med en
konkret sag.
Forespurgt, om der ikke er en lidt juridisk gråzone med hensyn til arbejde
her i landet, forklarede han, at det tror han, at der er. Der er ikke nogen
sikker skillelinje, så vidt han kan se. Han kendte endvidere ikke faktum i
sagen. Forespurgt, om han gjorde Peter Loft opmærksom på, om der var
andre problemstillinger, som kunne blive vanskelige at håndtere, svarede
han benægtende. Der var senere en del telefonopringninger om status for
at arbejde for British Council og World Economic Forum, hvilket var en
anden vinkel.
Forespurgt, om han har kendskab til, om Peter Loft drøftede sagen med
ministeren eller Peter Arnfeldt på dette tidspunkt, svarede han benægten-
de.
Henvist til mail af 24. juni 2010 fra Simon Andersen til Rikke Madsen,
videresendt til Peter Loft, Carsten Vesterø, Michael Frank og af Peter Loft
videresendt til ham og forespurgt, om henvendelsen gav anledning til in-
terne overvejelser i Koncerncentret, svarede han, at det gjorde den ikke,
det han ved af. Han kommenterede blot mailen, så godt han kunne.
Peter Loft har forklaret
42
:
Foreholdt, at de afgivne forklaringer for kommissionen tyder på, at man
vedrørende pressen blev enige om at lægge det snit, at man kunne udtale
sig om de generelle bagvedliggende skatteregler, men ikke kunne komme
ind på den konkrete sag, forklarede han, at han ikke tror, at der var nogen
i ministeriet, der udtalte sig overhovedet i perioden fra begyndelsen af
juni og frem til den 24. juni 2010. Han forberedte sig lidt på at finde ud af,
42
Protokol 31, side 9-11 og 12-14, og protokol 39, side 18-19.
170
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 22. til den 24. juni 2010
hvad det handlede om, men det hele havde en karakter, hvor det ikke var
noget, som nogen kunne udtale sig om.
Da det blev en offentlig sag, stod han i den situation, at alle de vagthaven-
de eksperter var ude at sige, hvad der gjaldt – de fleste totalt blottet for
tvivlens nådegave – men det kunne absolut gå begge veje. Nogen sagde det
ene, og andre sagde det andet. Han tænkte, at det ikke kunne være sådan,
at Skatteministeriet, som trods alt burde have de fremmeste eksperter til
at fortolke reglerne, var de eneste, der slet ikke ville udtale sig. Omvendt
stod det ham lige så klart, at de ikke kunne udtale sig om den konkrete
sag. Han tænkte, at de nok blev nødt til at prøve at nuancere debatten
lidt. Han syntes ikke, at det ville være korrekt, hvis de bare lod de her
”professortyper” komme med deres relativt unuancerede budskaber. Han
mente, at når ministeriet blev spurgt, måtte de også kunne svare på, hvad
det generelle regelsæt var på dette felt.
Han kunne godt regne ud, at pressen ville være i stand til at erstatte et
konkret navn med x og i øvrigt opstille 37 forudsætninger, som sjovt nok
alle sammen passede med en bestemt konkret sag. Det var ikke nogen helt
enkel opgave at varetage pressen på det her felt, og det kunne også meget
vel være en opgave, hvor man kunne komme til at jokke i spinaten, så ud
fra disse betragtninger sagde han, at han hellere selv måtte tage sig af hen-
vendelserne til ministeriet efter den 24. juni 2010. Han tænkte mest på
henvendelserne til den del af ministeriet, hvor han selv sad. Det var mest
for at beskyttede medarbejderne og for at være sikker på, at ministeriet
holdt en nogenlunde stringent linje.
Forespurgt, hvilke overvejelser han gjorde sig, da han skulle lægge snittet
mellem, hvad han kunne udtale sig om, og hvad han ikke kunne udtale
sig om, forklarede han, at han på dette tidspunkt havde den fordel, at han
sådan set ikke kendte ret meget til sagen. Det var begrænset, hvad han
kunne sige om den. Han tror ikke, at han havde nogen særlig erindring
om de oplysninger, som han havde fået pr. telefon den 7. juni 2010, så det,
som han sad med, var det overordnede regelsæt. Man skulle afklare, om
det var en tilflytter- eller fraflyttersag, og der var forskellige kriterier, der
skulle være opfyldt.
Han tror, at han begyndte hver eneste af de mange telefonsamtaler, som
han havde i denne periode med at understrege, at han ikke kendte den
konkrete sag, og at han ikke ville udtale sig om den, men at han kunne
udtale sig om, hvordan de generelle regler var.
Dokumenter og forklaringer
171
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 22. til den 24. juni 2010
Foreholdt, at når han udtalte sig om de generelle regler, var det i den
kontekst, at det blev skrevet ind i en artikel om Stephen Kinnock og Hel-
le Thorning-Schmidt, svarede han bekræftende. Han vidste godt, hvorfor
journalisterne ringede til ham. Foreholdt, at journalisterne kunne bruge
hans autoritative udtalelser i en anden kontekst, end han måske havde
fremsat dem i, forklarede han, at han så vidt muligt prøvede at undgå det-
te. Han ved ikke, om det lykkedes i alle tilfælde. Når han blev ringet op og
spurgt, om Stephen Kinnock var skattepligtig til Danmark, sagde han, at
det kunne og ville han ikke svare på, men at han kunne fortælle, hvordan
regelsættene var.
Forespurgt, hvorfor han skulle yde denne service til journalisterne, når et
ministerium sædvanligvis ikke yder responderende virksomhed, forklare-
de han, at hvis en journalist ringede og spurgte, hvor høj momsen var i
Danmark, så ville han typisk svare på det. Det kunne godt være, at det ikke
var ham, der svarede, men at en anden kunne klare det, men de prøvede
at svare. Det var en ret bevidst strategi at være et relativt åbent ministe-
rium, som betjente pressen, så godt de kunne indenfor de regler, som de
havde. Det var ud fra den betragtning, at det lukkede ministerium blev
dårligere behandlet end det åbne. Han syntes, at det var en rimelig service
fra et offentligt ministerium, at de også orienterede om, hvad reglerne,
som de havde lavet, gik ud på. Han syntes heller ikke, at det var responde-
rende virksomhed at sige, hvad der stod i loven. Han fortolkede ikke loven.
Forespurgt, om det var af hensyn til offentligheden, journalisterne eller
om det var af hensyn til at bevare ministeriets gode forhold til journali-
sterne, at man ydede denne service, forklarede han, at det primært var af
hensyn til offentligheden. Der var en sag, som optog stort set alle. Der var
nogle rimelig skråsikre udtalelser fra forskellige kyndige, og de gik nogle
gange i hver sin retning, og nogle gange var der kun citeret den ene. Når
man så ringede op til ministeriet og spurgte, hvordan reglerne egentlig
var, så syntes han, at det ville være vanskeligt at sige, at man ikke ville ud-
tale sig, fordi man vidste, at der blev spurgt på baggrund af en konkret sag.
Foreholdt Jyllands-Postens artikel af 24. juni 2010 med overskriften ”Thor-
ning beder Skat undersøge sin ægtefælle”, afsnittene: ”Det er ligesom at
få selerne … som en arbejdsrelateret e-mail”, og forespurgt, om han kan
genkende denne udtalelse, forklarede han, at han ikke tror, at det hele
stammer fra ham. Han udtalte sig om de generelle regler, og dem henførte
journalisten så til Stephen Kinnock. Han sagde, at det afgørende var, om
der var 180 dage osv. Det med e-mailen mener han ikke, at han har sagt
172
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 22. til den 24. juni 2010
noget om. Det var et omtvistet spørgsmål, som han ikke kunne svare på,
men det er rigtig nok, at han prøvede at forklare, at han ikke vidste, om
det var en tilflytter- eller fraflyttersag, og at de to ting var som dag og nat.
Der skulle være virkelig mange ting opfyldt for at etablere en skattepligt,
og der skulle virkelig meget til for at fjerne en allerede etableret skatte-
pligt. Der var mange, der i disse dage var ude at sige, at Stephen Kinnock
var klokkeklar skattepligtig eller klokkeklar skattefri, og til det sagde han,
at for overhovedet at kunne svare på dette måtte de vide, om det var en
tilflytter- eller fraflyttersag, og det var der ham bekendt ingen, der vidste.
Foreholdt Informations netartikel af 24. juni 2010 med overskriften ”Skat
skal se på Thornings mand”, afsnittene: ”Departementschef i Skattemini-
steriet … der afgør, hvor man har ophold” siger Loft”, og forespurgt, om
han har udtalt sig på denne måde til Information, forklarede han, at han
ikke kan huske det konkret, men det er meget tænkeligt. Han tror nok, at
han sagde lidt mere, men dette var nok det, der kom ud af det.
Foreholdt Politikens artikel af 24. juni 2010 med overskriften ”Helle
Thorning bad aldrig om tilsagn fra Skat”, afsnittene ”Rent juridisk har
Thorning … forklarer Peter Loft”, forklarede han, at han ikke kan huske
udtalelsen, men der er ikke noget, der tilsiger, at han ikke skulle have
udtalt dette.
Advokat Lars Svenning Andersen bemærkede, at noget af det foreholdte
var med citattegn, andet ikke.
Udspørgeren bemærkede, at det oplæste fremstod som om, at man gengav
vidnets udtalelse.
Vidnet forklarede, at han generelt må sige, at der, hvor journalisterne
konkret relaterer noget til sagen, er det ikke ham, der har gjort det. Han
udtalte sig generelt, og så satte de Stephen Kinnock ind.
Foreholdt Berlingske Tidendes artikel af 24. juni 2010 med overskriften
”Søren Pind: Thorning er en skattehykler”, afsnittene: ”Skatteministeriets
departementschef, Peter Loft, oplyser … centrum for dine livsinteresser
er”, siger Peter Loft”, og forespurgt, om han har udtalt sig sådan, forklare-
de han, at han kan se, at han ikke var helt hjemme i det, fordi han roder
lidt i det med centrum for livsinteresser. Det var først senere, at han blev
helt klar over, at det var ved dobbeltdomicilering, at det var relevant. Han
prøvede på generel basis at forklare hvilke overvejelser, der var afgørende
Dokumenter og forklaringer
173
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 22. til den 24. juni 2010
for, om den pågældende var skattepligtig eller ej. Det skal hele tiden ses
lidt som et modstykke til de lidt mere bastante udtalelser, som mange
andre kom med. Han er enig i, at det, som han er citeret for at have sagt,
ikke er helt juridisk korrekt, men han kan godt have sagt det.
Foreholdt BT’s artikel af 24. juni 2010 med overskriften ”Helles bolig-fi-
dus”, afsnittene: ”Hun tilføjer, at hun i det tilfælde … skattepligtige i
Danmark,” siger Peter Loft”, og forespurgt, om han har kommenteret på
denne problemstilling, svarede han bekræftende, men negeringen er ikke
hans. Han har ikke sagt, at det var forkert, hvad Helle Thorning-Schmidt
sagde. Han sagde alene, at det var rigtigt, at ægtefæller kunne udnytte
rentefradrag og personfradrag, men at det forudsatte, at de i skattemæssig
forstand var samlevende, dvs. at begge skal være fuldt skattepligtige. Han
vidste ikke, om Stephen Kinnock var fuldt skattepligtig eller ej, så han
kunne ikke sige, om det var rigtigt eller forkert. Helle Thorning-Schmidt
sagde, at det var helt uden betydning, men til det måtte man sige, at hvis
Stephen Kinnock ikke var skattepligtig til Danmark, så var det ikke uden
betydning.
Forespurgt, om journalisten foreholdt ham Helle Thorning-Schmidts ud-
talelser, forklarede han, at det tror han ikke. Han vidste godt, hvad det
handlede om, men han tror ikke, at han vidste, at Helle Thorning-Schmidt
havde været ude at sige noget andet.
…
Forespurgt, om de nævnte artikler fra den 24. juni 2010 gav ham anled-
ning til at overveje, om han skulle revurdere strategien, idet man kan se,
at hans udtalelser blev brugt helt konkret på Stephen Kinnock, forklarede
han, at eneste alternativ var helt at holde op med at tage telefonen. Alle-
rede ved at sige, at det var ham selv, der tog tjansen, vidste han godt, at
det var at stikke hovedet ind i løvens gab, og at det var svært. Mange ville
sikkert sige, at han ikke klarede det særlig godt. Man skal huske, hvilken
atmosfære det hele skete i. Det var den største sag denne sommer. Alt
handlede om sagen, og alle pointerede, at nu kom et af de afgørende
politiske spørgsmål i virkeligheden til at ligge i hænderne på SKAT. Det
gjorde det ikke endnu på dette tidspunkt, men de vidste, at det ville ske.
Han anså det derfor ikke for muligt bare at lukke ned og sige, at de ikke
havde nogen kommentarer. Han mener ikke, at han på nogen måde har
krænket nogen tavshedspligt ved at sige det, som han gjorde. Han udtalte
sig alene om generelle regler. Det, som han sagde, tjente i virkeligheden
174
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 22. til den 24. juni 2010
til at afbalancere det, som alle andre gik rundt og sagde, og hvor der ikke
blev lagt fingre imellem.
Foreholdt, at han ikke bare var en neutral myndighed, der udlagde regler-
ne for offentligheden, men at han faktisk også var administrativ chef for
den region, der rent faktisk skulle afgøre sagen, og at man kunne forestille
sig, at det var et ekstra lod i vægtskålen ved beslutningen om at udtale sig
eller ej, forklarede han, at det ikke var en overvejelse, som han gjorde sig.
På dette tidspunkt var der for så vidt ikke nogen sag, men de vidste dog,
at den ville komme. For ikke at sige noget forkert, havde han primært
bestræbt sig på ikke at sige noget som helst om, hvordan sagen burde,
kunne eller skulle ende. Deri lå også, at han ikke mente, at han på nogen
måde bandt den underordnede forvaltning til at komme til et bestemt re-
sultat. Det tror han heller ikke, at SKAT København følte – ikke på dette
tidspunkt i hvert fald.
Forespurgt, om Koncerncentret fik at vide, at sagen ville blive bragt i BT
den 23. juni 2010, svarede han benægtende. De havde set forpostfægt-
ningerne omkring den 7. og 8. juni 2010, men udover det vidste han ikke
noget. Det tror han heller ikke, andre gjorde. Forespurgt, om det gav an-
ledning til forberedelseshandlinger i Koncerncentret, da sagen blev omtalt
i pressen, svarede han benægtende. Det eneste, de gjorde, var, at han gav
melding om, at han nok hellere måtte klare pressen. Det var Koncerncen-
tret, som han havde i tankerne. Hvis Erling Andersen ville udtale sig, når
sagen kom til SKAT København, kunne det kun blive udtalelser som: ”Jeg
har jo tavshedspligt”, og det havde han ikke problemer med.
Han har set, at Erling Andersen har undret sig over, at han ville tale på
hele koncernens vegne. Det var sådan set kun på Koncerncentrets vegne,
at han sagde, han ville udtale sig. Han kan ikke udelukke, at han udtrykte
sig på en sådan måde, at man fik det indtryk, at det også gjaldt SKAT
København.
Forespurgt, om omtalen i pressen gav anledning til drøftelser med mini-
steren, forklarede han, at der var drøftelser, men ikke i den forstand, at de
diskuterede skattejura. Det var klart, at det var noget, der optog ministe-
ren og hans særlige rådgiver. Det var en stor pressesag. Det var politisk en
meget højprofileret sag. Det interesserede selvfølgelig ministeren og hans
særlige rådgiver. Forespurgt, hvad de talte om, forklarede han, at de talte
om, at det var en stor sag – ”gad vide, hvad det har af konsekvenser”, og
”det kan ikke være rart for dem”. Det var mest ministeren, der talte. Mini-
Dokumenter og forklaringer
175
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 22. til den 24. juni 2010
steren kommenterede det og lagde vel ikke skjul på, at det ikke generede
ham, at den sag kom. Forespurgt, om man overvejede, hvilke udfaldsmu-
ligheder der kunne være, svarede han benægtende. Med ”konsekvenser”
mente han politiske, altså hvordan det ville præge opinionen osv.
Han kan helt konkret huske en ting, der blev drøftet – ikke dermed sagt,
at det var den eneste. Den overordnede politiske diskussion, der kørte
indtil dette tidspunkt, gik meget på skat kontra velfærd. Det blev pludselig
lidt svært, fordi det ene ord ikke var et, som oppositionslederen havde
nogen speciel lyst til at tage i sin mund, efter at sagen startede. ”Skat”
fik en anden betydning, og det vil sige, at det blev lidt sværere at have
skattedebatten. Herved blev en angrebsvinkel mod regeringen mere eller
mindre demonteret med denne sags fremkomst. Det kan han huske, at de
diskuterede, men de diskuterede ikke det mulige udfald, organisering i
ministeriet eller noget som helst.
Foreholdt, at man kunne forestille sig, at der blev vekslet ord om, hvad
det ville betyde for meningsmålingerne, hvis Stephen Kinnock blev kendt
skattepligtig til Danmark, forklarede han, at det var det, som han mente
med konsekvenser. Forespurgt, om man var inde på, hvad et negativt ud-
fald for Stephen Kinnock ville have af betydning, forklarede han, at det var
han ikke, men det var blandt andet noget af det, som ministeren talte om.
Forespurgt, om det var drøftelser, som de havde løbende hen mod den
1. juli 2010, svarede han bekræftende. Hvis man tog de første seks sider
fra samtlige aviser, der udkom i den uge, handlede de alle om denne sag.
Forespurgt, om der var noget i ministeriet, der optog ministeren mere end
denne sag, forklarede han, at hvis der var, så kan han ikke huske hvilken.
Forespurgt, om der var nogen sag, der optog Peter Arnfeldt mere end
denne sag, forklarede han, at han ikke tror, at han talte med dem om ret
mange andre sager end denne. Der var selvfølgelig en del løbende sædvan-
ligt arbejde, men af større politiske sager fyldte denne sag meget.
Forespurgt, om man også drøftede pressens vinkler på sagen og eks-
pertudtalelser, svarede han benægtende. Han mindes i hvert fald ikke at
have drøftet det med ministeren. Han drøftede det lidt med Ivar Nordland,
fordi han ikke kunne forstå, hvad der stod i pressen.
Forespurgt, om de talte om andre vinkler i forhold til sagen end de vinkler,
som han allerede har nævnt, forklarede han, at det havde der nok været,
men han kan ikke huske det. Der var ikke nogen specifik diskussion, men
176
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 22. til den 24. juni 2010
det var på samme måde, som man ville have diskuteret advokatundersø-
gelsen om DSB, hvis man havde siddet inde i ministeriet i dag. Denne sag
var endda endnu mere interessant, fordi den handlede om skat.
Forespurgt, om han orienterede ministeren om sine foreløbige observa-
tioner og konklusioner omkring skattepligtsspørgsmålet, svarede han be-
nægtende – ikke på dette tidspunkt, for han havde ikke rigtig nogen.
Foreholdt, at han trods alt havde fået et notat fra Ivar Nordland og Michael
Frank den 10. juni 2010, forklarede han, at det var rent deskriptivt. Det
var et notat om, hvad der var gældende ret. Det havde som sådan ikke no-
get med det forventelige udfald at gøre. Han havde ikke noget at orientere
om. Han kunne ikke sige, hvordan han troede, at den endte. Det ville være
helt forkert af ham at komme med den slags udtalelser. Han havde ikke
noget grundlag for det, og hvis han skulle have haft stor ekspertviden på
dette felt, tror han, at han på dette tidlige tidspunkt ville have holdt den
for sig selv.
…
Foreholdt af advokat Karen-Margrethe Schebye, at han i juni 2010 tog be-
slutningen om selv at forestå pressehåndteringen, og foreholdt, at Erling
Andersen har forklaret, at han fik besked herom af Rikke Madsen, som var
presseansvarlig i Koncerncentret, samt forespurgt, hvorfor han ikke selv
ringede til Erling Andersen den 22. juni 2010 for at sige, at han selv ville
klare det, forklarede han, at der muligvis var flere årsager, men den væ-
sentligste var, at da han sagde, at han hellere måtte forestå pressehåndte-
ringen, mente han pressehåndteringen i Koncerncentret. Han havde ikke
nogen tanker om, hvad der skulle ske i SKAT København.
Han kender Erling Andersen godt nok til at vide, at de henvendelser,
denne ville få, ville blive besvaret med, ”jeg har tavshedspligt”, og ”du kan
ikke lokke et ord ud af mig”. Det, syntes han, var helt fint. Hans beslutning
gik på, at der nu ville komme en lang række spørgsmål om, hvilke regler
det drejede sig om, hvordan de skulle fortolkes osv. De spørgsmål ville
blive rettet mod Koncerncentret og ikke mod SKAT København. Hans
besked var således rettet mod hans eget hus, og han tænkte derfor ikke på
at ringe til Erling Andersen.
Forespurgt, om han har nogen idé om, hvordan Rikke Madsen kunne få
den opfattelse, at hun var nødt til at ringe til Erling Andersen og sige, at
Koncerncentret selv tog pressehåndteringen, svarede han benægtende,
Dokumenter og forklaringer
177
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0180.png
Perioden fra den 22. til den 24. juni 2010
men som han tidligere har forklaret, måtte han nok tage på sin egen kap-
pe, at han ikke har udtrykt sig tilstrækkeligt præcist. Forespurgt, hvor ofte
han talte med Rikke Madsen, idet hun måtte have fået den opfattelse et
eller andet sted fra, forklarede han, at hun sad lige udenfor hans dør, så
han talte tit med hende.
Per Hvas har forklaret
43
:
Forespurgt, hvornår han blev opmærksom på, at der kunne opstå en sag
om Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnocks skatteforhold, forklare-
de han, at han i dag har svært ved at sige, hvornår han første gang hørte,
at der var noget, der kørte. Foreholdt, at der kom en stort opsat artikelse-
rie i BT om Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnocks skatteforhold
den 23. juni 2010, og forespurgt, om han blev opmærksom på sagen før
eller efter, at aviserne begyndte at skrive om den, forklarede han, at han
ikke tror, at han hørte noget, før aviserne begyndte at skrive om det.
Winnie Jensen har forklaret
44
:
Foreholdt, at skattesagen blussede op den 23. juni 2010, hvor BT havde
en artikelserie om ægteparrets skatteforhold, og forespurgt, om hun har
kendskab til, at der i Koncerncentret havde været overvejelser i relation
til ægteparrets skatteforhold inden den 23. juni 2010, svarede hun benæg-
tende. Hun var bekendt med, at der kom en kontakt fra pressen på et tids-
punkt. Hun rejste til USA på et uddannelsesophold den 18. juni 2010 og
derefter på ferie. Hun kom først tilbage på arbejde i uge 2 i august 2010,
meget muligt mandag den 9. august 2010.
Mikael Børsting har forklaret
45
:
Foreholdt, at BT begyndte at skrive om sagen den 23. juni 2010, og fore-
spurgt, om han på noget tidspunkt inden den 23. juni 2010 fik underret-
ninger om, at BT begyndte at interessere sig for ægteparrets skatteforhold,
svarede han benægtende. Han hørte, at der måske var en sag undervejs
i forhold til Helle Thorning-Schmidt, men ikke, hvad den handlede om.
Forespurgt, om han kan huske i hvilket forum, han hørte noget om det,
43
44
45
Protokol 32, side 3.
Protokol 32, side 18.
Protokol 37, side 3.
178
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0181.png
Perioden fra den 22. til den 24. juni 2010
forklarede han, at han tror, at det har været internt – muligvis fra Søs
Marie Serup Laybourn. Forespurgt, om det har været rejst på nogle af de
møder, de havde med ministrenes særlige rådgivere, svarede han benæg-
tende.
Foreholdt, at han i et interview i Politiken har udtalt, at han havde drøftel-
ser med Peter Arnfeldt om denne sag, og foreholdt, at Peter Arnfeldt var
bekendt med, at BT havde interesseret sig for ægteparrets skatteforhold
inden den 23. juni 2010, samt forespurgt, om han inden den 23. juni hørte
noget fra Peter Arnfeldt om BT’s interesse, svarede han benægtende.
Forespurgt, om han eller nogen af hans kolleger i Venstres sekretariat hav-
de kontakt med Troels Lund Poulsen eller embedsmænd i Skatteministeri-
et inden den 23. juni 2010 vedrørende kildeskattespørgsmålet, forklarede
han, at han i hvert fald ikke har været i kontakt med nogen. Han har heller
ikke kendskab til, om andre har.
Henvist til BT’s artikel af 23. juni 2010 med overskriften ”Dansk skat – nej
da” og forespurgt, om han har erindring om, hvad der kom til at udspille
sig i hans regi, da sagen blev beskrevet i BT den 23. juni 2010 og dagene
derefter, forklarede han, at han rejste til Frankrig dagen efter, så han
var muligvis derhjemme på dette tidspunkt, men det var en historie, der
fyldte meget i medierne, så han har nok vendt den med Søs Marie Serup
Laybourn den pågældende dag. Forespurgt, hvor lang tid han var på ferie,
forklarede han, at han kom hjem igen den 3. juli 2010.
Forespurgt, om han beskæftigede sig med sagen, mens han var på ferie,
forklarede han, at han ikke gjorde direkte, men han fulgte selvfølgelig med
i medierne fra Frankrig.
Forespurgt, om han talte med nogen om sagen, eller om han bare læste
avisen, forklarede han, at han tror, at i det øjeblik, der ikke skete så meget
på Venstres banehalvdel, så talte han ikke med nogen, men det kan godt
være, at han har talt med nogen – enten Søs Marie Serup Laybourn eller
Peter Christensen – generelt om mediebilledet.
Karsten Dybvad har forklaret
46
:
46
Protokol 37, side 9-10.
Dokumenter og forklaringer
179
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0182.png
Perioden fra den 22. til den 24. juni 2010
Forespurgt, hvornår han første gang blev opmærksom på, at der eventuelt
kunne opstå en sag om ægteparrets skatteforhold, forklarede han, at han
hørte om det første gang, da der blev skrevet om det i aviserne. Fore-
spurgt, om han kan huske, hvordan han blev gjort opmærksom på det,
forklarede han, at det kan han ikke huske. De arbejdede i Statsministeriet
meget opmærksomt i forhold til det, der skete ude i det offentlige rum.
Så om det var en medarbejder, der kom ind og spurgte, om han havde set
avisen, eller om han selv så det, kan han ikke huske, men det er klart, at
det var noget, man blev opmærksom på.
Forespurgt, om sagen gav anledning til overvejelser i Statsministeriet, da
de blev opmærksomme på den, svarede han benægtende. Det var en per-
sonsag, der lå langt væk fra Statsministeriet, så det havde ingen betydning
for det arbejde, de bedrev eller konkret foretog sig.
Forespurgt, om han har kendskab til, om ministre eller embedsmænd
udenfor Statsministeriet har modtaget faktuelle oplysninger om ægtepar-
rets skatteforhold, svarede han benægtende. Han var ikke i nærheden af
sagen på den måde, men det var helt naturligt, at det var noget, der optog
sindene, måske mest hvilken betydning den kunne få.
Foreholdt, at sagen blev omtalt i BT den 23. juni 2010, og at der derefter
var en heftig mediedækning, og foreholdt, at han har forklaret, at det var
en sag, der optog sindene rent politisk, forklarede han, at det nok var
mere rigtigt at sige, at det ikke var en sag, der optog ham eller andre poli-
tisk på den måde, men det var mere, hvordan det – afhængigt af hvad der
skete – kunne få betydning for det politiske landskab og opinionstallene.
Det var noget i den stil.
Forespurgt, om man i Statsministeriet drøftede, hvilken betydning sagen
kunne få, svarede han benægtende. Det var heller ikke noget, han drøfte-
de med statsministeren.
Lars Løkke Rasmussen har forklaret
47
:
Forespurgt, om han i perioden op til den 23. juni 2010 fik kendskab til, at
BT eller andre medier begyndte at interessere sig for Helle Thorning-Sch-
midt og Stephen Kinnocks skatteforhold, svarede han benægtende.
47
Protokol 37, side 12-13.
180
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 25. til den 30. juni 2010
Forespurgt, om han har kendskab til, om Troels Lund Poulsen eller andre
embedsmænd var i kontakt med journalister om skattesagen inden den
23. juni 2010, svarede han benægtende.
Henvist til BT’s artikel af 23. juni 2010 med overskriften ”Dansk skat – nej
da” og foreholdt, at det var en af flere artikler, der var i BT denne dag,
samt forespurgt, om han blev orienteret om artiklerne, forklarede han, at
han læste artiklerne i avisen. Forespurgt, om han i denne periode drøftede
skattesagen med sin særlige rådgiver, forklarede han, at han ikke havde
nogen særlig rådgiver i denne periode. Statsministeriet havde en presse-
medarbejder, Michael Helbo. Han drøftede ikke sagen med ham. Situatio-
nen var den, at han i foråret 2010 besluttede ikke at have en personlig råd-
giver længere. Han overflyttede sin daværende særlige rådgiver Søs Marie
Serup Laybourn til partiet. Fra foråret 2010 til foråret 2011 havde han
derfor ikke en spindoktor. Han blev alene betjent af det statsministerielle
apparat, herunder Michael Helbo. Det betød, at han i modsætning til både
før og efter ikke havde en person tæt på sig, som dagligt og kontinuerligt
briefede ham om, hvad der skete, og hvad der stod i aviserne.
Forespurgt, hvordan han holdt sig orienteret om, hvad der foregik i pres-
sen, forklarede han, at han hver morgen på bagsædet i bilen brugte 10-
20 minutter på at læse samtlige landsdækkende dagblade. Michael Helbo
orienterede ham også, hvis der skete noget i løbet af dagen, eller hvis der
kom noget i pressen, der havde relevans for ham. Den bredere politiske
linje faldt i to halvlege. I forhold til det rene statsministerielle havde han
analytiske samtaler med Michael Helbo. Han havde også lejlighedsvis sam-
taler med Søs Marie Serup Laybourn i krydsfeltet mellem regeringens in-
teresser og Venstres interesser, men det var ikke dagligt og kontinuerligt.
9.4­ Perioden­fra­den­25.­til­den­30.­juni­2010
Ifølge et notat udarbejdet den 25. juni 2010 af Inger Kirstine Sommer Hansen havde
specialkonsulent Ingelise Vangsgaard, Afdelingen for bindende svar, Struer, oplyst,
at afdelingen ikke havde modtaget anmodning om bindende svar fra Helle Thor-
ning-Schmidt og Stephen Kinnock. Ifølge notatet var afdelingen opmærksom på, at
der kunne komme en anmodning, og at en sådan ville blive sendt til Skatterådet.
Den 26. juni 2010 bragte Jyllands-Posten en artikel med overskriften ”Skat gransker
Kinnocks skatteforhold”. I artiklen er bl.a. anført:
Dokumenter og forklaringer
181
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 25. til den 30. juni 2010
”Særlig­efterretningsenhed
Skat har ligefrem en efterretningsenhed, som bl.a. holder øje med særlige
forhold, der skal sættes fokus på, og som sørger for at spotte sager i medi-
erne. Peter Loft oplyser også, at en skatteborger med et såkaldt bindende
tilsagn ikke kan få SKAT til at blåstemple forhold, der ligger tilbage i tid.
”Det kan man ikke. Der står direkte i reglerne, at bindende svar vedrører
påtænkte dispositioner. Man kan spørge om, hvorvidt man ved en bestemt
disposition kommer under dansk beskatning,” siger Peter Loft.”
Den 28. juni 2010 skrev viceskattedirektør Anders Lützhøft til Peter Loft, at Peter
Loft antageligt var blevet fejlciteret i Jyllands-Postens artikel, da skatteforvaltnings-
lovens § 21 også dækker ”dispositioner, som spørgeren har foretaget”. Samme dag
kl. 14.45 videresendte Peter Loft denne besked til Birgitte Christensen og spurgte
hende, om det var rigtigt, at man kunne få bindende forhåndsbesked om allerede
foretagne dispositioner. Birgitte Christensen svarede kl. 15.38, at det var rigtigt, og
at hun af samme grund havde lagt ”en gul” til ham tidligere på dagen.
Ligeledes den 28. juni 2010 sendte SKAT København følgende brev til Stephen
K
innock, der var underskrevet af Søren Hansen:
”I SKAT har vi de seneste dage kunnet konstatere, at der har været en be-
tydelig presseomtale omkring dig og din ægtefælle vedrørende skattepligt.
Vi kan oplyse, at:
Personer, der har bopæl her i landet, skal betale skat til Danmark, jf. kil-
deskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.
I tilflytningssituationer indtræder skattepligten dog først, når man tager
ophold i den bolig, man har til rådighed her i landet. Som ophold anses
ikke kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende, jf. kildeskattelo-
vens § 7.
Du er ikke registreret som fuld skattepligtig til Danmark.
Du har ægtefælle og børn her i landet.
SKAT har derfor lagt til grund, at du har bolig til rådighed.
182
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 25. til den 30. juni 2010
For at få fastlagt om du har taget ophold her i landet, bedes du oplyse
følgende inden den 2. august 2010:
1: Redegørelse for hvilke boliger du har – eller har haft – rådighed over i
2007, 2008 og 2009 og i videst muligt omfang i hvilke perioder.
2: Redegørelse i videst muligt omfang for hvilke dage du har opholdt dig i
Danmark i 2007, 2008 og 2009.
3: Har du udført arbejde under dine ophold i Danmark?
I bekræftende fald bedes du redegøre i videst muligt omfang for, hvilke
dage der er tale om.
4: Har du haft perioder, hvor du ikke har arbejdet?
I bekræftende fald udbedes redegørelse i videst muligt omfang for hvilke
perioder, der er tale om.
Vi bemærker, at oplysningerne i videst muligt omfang bedes dokumen-
teret eller sandsynliggjort og til brug for opholdsdage kan du underbyg-
ge redegørelsen m.v. med for eksempel flybilletter, pas, ansættelseskon-
trakt(er) samt redegørelse for opholdsperioder i andre lande.
Vi tilføjer, at der kan blive tale om indkaldelse af yderligere materiale.”
Samme dag kl. 15.05 skrev Erling Andersen til Steffen Normann Hansen vedhæftet
et udkast til brev til Helle Thorning-Schmidt. Prioriteten af mailen var angivet som
”Høj” og følsomheden som ”Fortrolig”:
”Vedhæftet udkast til brev til Helle Thorning-Schmidt.
Mine sagsbehandlere bemærker:
Vi mener umiddelbart, at det er i strid med reglerne om tavshedspligt
at underrette Helle Thorning-Schmidt om, at vi undersøger ægtefællens
skattepligtsforhold. Helle Thorning-Schmidt er ikke part i sagen og er ikke
omfattet af skatteforvaltningslovens § 18, idet ægteparret ikke er skatte-
mæssigt samlevende.
Derfor bør den sidste linie i brevet slettes.
Dokumenter og forklaringer
183
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 25. til den 30. juni 2010
Dette til jeres videre overvejelse.
Brevet sendes først når jeg har fået klar besked tilbage om at sende det.”
Det vedhæftede udkast til brev, der også var underskrevet af Søren Hansen, havde
følgende ordlyd:
”I SKAT har vi de seneste dage kunnet konstatere, at der har været en
betydelig presseomtale om dig og om din ægtefælles skattepligtsforhold.
Vi har endvidere konstateret, at du vil rette henvendelse til SKAT med
henblik på en afklaring.
For god ordens skyld kan det meddeles, at vi ikke har registreret at have
modtaget anmodning om Bindende Svar eller forespørgsel i øvrigt.
Vi kan informere dig om, at vi den 28. juni 2010 har tilskrevet din ægte-
fælle Stephen Nathan Kinnock vedrørende skattepligtsspørgsmål.”
Kl. 17.07 sendte Erling Andersen yderligere en mail til Steffen Normann Hansen
vedhæftet et nyt udkast til brev til Helle Thorning-Schmidt, nu underskrevet af Er-
ling Andersen:
”Kunne det være sådan et brev?
Jeg har skaffet kuvert og frimærke...”
Det vedhæftede udkast til brev var sålydende:
”I SKAT har vi de seneste dage kunnet konstatere, at der har været en
betydelig presseomtale om dig og om din ægtefælles skattepligtsforhold.
Det fremgår således af udtalelser til pressen, at du har eller vil rette hen-
vendelse til SKAT med henblik på en afklaring.
For god ordens skyld kan jeg oplyse, at vi ikke har registreret at have mod-
taget en anmodning om Bindende Svar eller forespørgsel i øvrigt.”
Dette udkast til brev er identisk med det brev, som SKAT København ved fremsen-
delse af materiale til kommissionen har oplyst blev sendt til Helle Thorning-Schmidt
den 28. juni 2010.
184
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 25. til den 30. juni 2010
Den 29. juni 2010 kl. 12.30 skrev kontorchef Else Veggerby Christoffersen, Skatte-
rådskontoret i Koncerncentret, følgende til Birgitte Christensen, cc Winnie Jensen:
”Jeg vil orientere dig om, at jeg i dag er blevet kontaktet af Frode Holm
fra Revitax, der oplyste, at han vil indsende en anmodning om bindende
svar vedr. Stephen Kinnock (Helle Thorning-sagen). Anmodningen vil bli-
ve indsendt direkte til mig.
Frode Holm oplyste,
• at han har været i kontakt med Peter Loft, Ivar Nordland m.fl. om
sagen, men at de pågældende har henvist ham til at anmode om et
bindende svar.
• at sagen er af hastende karakter og at han gerne ser sagen behandlet
på Skatterådets møde den 24. august 2010.
Du må sige til hvis der er yderligere særlige orienteringstiltag der skal
foretages her i huset, jf. Frode Holms henvendelser til Peter Loft m.fl. Jeg
skal nok orientere Lida Hulgaard når jeg har modtaget anmodningen.
Det er endvidere min vurdering, at vi i Skatterådskontoret får brug for
hjælp fra Carsten Vesterøs kontor for dels besvarelse af anmodningen,
dels at kunne nå at få sagen for Rådet på august mødet.
Det kan selvfølgelig diskuteres om anmodningen om bindende svar er så
principiel, at den skal for Skatterådet. Det er min vurdering, uden dog
at kende indholdet af anmodningen, at den falder ind under skattefor-
valtningslovens § 21, stk. 4, nr. 5 ”sager der i øvrigt har påkaldt sig eller
skønnes at ville påkalde sig større offentlig interesse”. Dette vil også være
tilfældet hvis svaret på anmodningen bliver en afvisning af sagen.
I pkt. 2.5 i skatterådsaftalen mellem told- og skattedirektøren og forman-
den for Skatterådet (SKM2009.609, SKAT) er sager omfattet af skattefor-
valtningslovens § 21, stk. 4, nr. 5 karakteriseret ved følgende:
2.5.­Sager­af­større­offentlig­interesse,­jf.­§­21,­stk.­4,­nr.­5
Sager, som fx har påkaldt sig eller er egnet til at påkalde sig betydelig
offentlig interesse, fordi den skattepligtige er en offentligt kendt virk-
Dokumenter og forklaringer
185
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 25. til den 30. juni 2010
somhed, eller at der tidligere har været offentlig debat om det emne,
som sagen vedrører, skal forelægges for Skatterådet.
Formanden for Skatterådet og direktøren for told- og skatteforvaltnin-
gen er enige om:
i. Sager, som har været omtalt i medierne eller sager, som på anden
vis har tiltrukket sig betydelig opmærksomhed, skal forelægges for
rådet.
ii. Kontroversielle sager af politisk interesse, skal forelægges rådet, fx
sager, som påviser regelsammenstød, uhensigtsmæssige regler eller i
øvrigt påviser et behov for lovgivning og som i øvrigt er af væsentlig
rækkevidde.”
Den 29. juni 2010 kl. 15.08 sendte Peter Arnfeldt Jyllands-Postens artikel af 26. juni
2010 fra sin arbejdsmail til sin hotmailadresse.
Den 30. juni 2010 kl. 13.55 sendte Else Veggerby Christoffersen følgende mail til
Birgitte Christensen:
”Jeg har nu talt telefonisk med Frode Holm og kan på baggrund af telefon-
samtalen korrigere det jeg skrev i min mail af g.d.
Frode Holm har overfor mig oplyst, at han ikke været i kontakt med Pe-
ter Loft eller Ivar Nordland om Stephen Kinnock-sagen. Han har været i
kontakt med nogle i koncerncentret (departementet), men han kan ikke
længere huske navnene på de pågældende. De pågældende han har været
i kontakt med har oplyst overfor Frode Holm, at de ikke har talt med Peter
Loft om Frode Holms henvendelse.
Frode Holm oplyste endvidere, at han i dag fra Skattecenter København
har modtaget en anmodning om udlevering af oplysninger for 2007, 2008
og 2009. Under henvisning hertil samt under henvisning til, at han på
vegne af Stephen Kinnock har selvangivet 2009 som om Kinnock er hjem-
mehørende i DK, overvejer han nu om der er behov for at anmode om et
bindende svar. Dette vil blive afklaret senere.”
Kl. 14.17 videresendte Birgitte Christensen mailen til Steffen Normann Hansen til
orientering, og Steffen Normann Hansen skrev herefter kl. 14.26 til Birgitte Chri-
stensen:
186
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 25. til den 30. juni 2010
”Jeg tror vi skal tage et hurtigt møde om den samlede behandling af sa-
gen. Har du orienteret Peter om udviklingen?”
Birgitte Christensen svarede kl. 14.45:
”Ja, jeg har orienteret Peter om Elses mail.
Jeg mener ikke, at vi kan involvere os i behandlingen af sagen, men jeg
mødes gerne for en generel drøftelse af reglerne vedr. afvisning af skat-
terådsbehandling som følge af samtidig ligning mv. Jeg går ud fra, at det
også var det, du tænkte på.”
Erling Andersen har i sin redegørelse anført:
”Jeg er i dagene 23.-26. juni 2010 på tjenesterejse til Bruxelles.
Den 28. juni 2010 kontaktes jeg om formiddagen telefonisk af produk-
tionsdirektør Steffen Normann Hansen som mener, at vi bør skrive til
Stephen Kinnock og bede om en redegørelse.
Jeg mener ikke at der er grundlag for en så hurtig reaktion – bl.a. henset
til at selvangivelsesfristen for 2009 er den 1. juli 2010. Jeg går dog med
til at SKAT Københavns sagsbehandler samme eftermiddag – den 28. juni
2010 – tilskriver Stephen Kinnock om at redegøre for hans skattemæssigt
relevante relationer til Danmark i perioden 2007-2009. Svarfrist 2. august
2010.
Ved 17-tiden samme dag – den 28. juni 2010 – er Steffen Normann Han-
sen i telefonen med et rygte om, at Stephen Kinnock skulle have indgivet
selvangivelse – om jeg kan finde ud af det?
Endvidere, at departementschef Peter Loft mener, vi bør tilskrive Helle
Thorning-Schmidt om hendes tilkendegivelser i pressen om evt. henven-
delser til SKAT.
Om det første vedr. en evt. selvangivelse lover jeg at se om det kan afkla-
res. Det kan det ikke, dels er medarbejderne gået hjem, dels ligger selvan-
givelserne i bunker, som ikke sådan lige kan gennemgås.
Om det sidstnævnte – henvendelsen til Helle Thorning-Schmidt – er jeg
lodret imod. Mener ikke der på nogen måde er et fagligt grundlag for
Dokumenter og forklaringer
187
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 25. til den 30. juni 2010
det, men produktionsdirektøren betoner, at det er et meget udtalt ønske
fra departementschefen. Jeg går med til at lave et udkast til et brev med
følgende ordlyd:
”I SKAT har vi de seneste dage kunnet konstatere, at der har været en
betydelig presseomtale om dig og om din ægtefælles skattepligtsforhold.
Det fremgår således af udtalelser til pressen, at du har rettet eller vil rette
henvendelse til SKAT med henblik på en afklaring.
For god ordens skyld kan jeg oplyse, at vi ikke har registreret at have mod-
taget en anmodning om Bindende Svar eller forespørgsel i øvrigt.
…
Erling Andersen”
Jeg sender det på mail til Steffen Normann Hansen for, at han kan drøfte
det med Peter Loft. Jeg forventer en hurtig tilbagemelding om departe-
mentschefen ønsker brevet sendt.
Jeg får ingen tilbagemelding. Ved 18.30-tiden kontakter jeg Steffen Nor-
mann Hansen som siger, at Peter Loft er i møde – og han ved ikke om
brevet skal sendes.
Jeg tilkendegiver, at jeg kan komme brevet i en kuvert. Jeg forlader der-
efter kontoret på Sluseholmen. Jeg er ikke kommet langt på motorvejen
før Steffen Normann Hansen er i telefonen – departementschefen vil have
brevet sendt i aften. Jeg kører derfor til Ballerup Postkontor og sender
brevet til Helle Thorning-Schmidt. Det vil sige dagens 2. brev til Kinnock
og Thorning.”
Peter Loft har i sin redegørelse anført:
”Efter at BT i slutningen af juni 2010 begyndte at skrive om sagen, drøfte-
de Steffen Normann Hansen sagen telefonisk med direktør Erling Ander-
sen, SKAT København. Efter selvangivelsesfristen udløb den 1. juli 2010
besluttedes det at indlede en ligningssag af egen drift, og der blev derfor
fra SKAT København sendt en åbningsskrivelse til parterne, hvori de blev
bedt om at dokumentere indholdet af deres selvangivelser.”
188
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0191.png
Perioden fra den 25. til den 30. juni 2010
Peter Loft har i sin supplerende redegørelse anført:
”4. Det fremgår af Erling Andersens redegørelse vedrørende perioden 28.
juni – 1. juli 2010
at SKAT efter tilskyndelse fra produktionsdirektør Steffen Normann Han-
sen den 28. juni 2010 skriftligt beder Stephen Kinnock redegøre for hans
skattemæssige relevante relationer til Danmark i perioden 2007-2009;
at Steffen Normann Hansen bad Erling Andersen afklare, om der den 28.
juni 2011 var indgivet selvangivelse;
at jeg tilkendegav, at man skulle tilskrive Helle Thorning-Schmidt vedr.
hendes tilkendegivelser i pressen om evt. henvendelser til SKAT;
at en sådan henvendelse på min foranledning blev afsendt den 28. juni
2010 om aftenen; samt
at jeg den 1. juli 2010 bad SKAT København forholde sig til pressehåndte-
ringen i anledningen af, at Stephen Kinnock ifølge pressen havde indgivet
selvangivelse.
Jeg skal i den anledning oplyse, at jeg ikke mindes at have drøftet spørgs-
målet om der var indgivet selvangivelse eller om, at SKAT skulle indlede
en egen drift undersøgelse af Stephen Kinnocks skattemæssige forhold
som sket ved første skrivelse af 28. juni 2010.
I min redegørelse af 25. november 2011 henviser jeg til, at Steffen Nor-
mann Hansen har oplyst mig herom. Det fremgår heraf, at han var af den
opfattelse, at henvendelsen til Stephen Kinnock først fandt sted efter selv-
angivelsens udløb. Jeg lægger til grund, at Erling Andersens beskrivelse af
forløbet er den korrekte.
Med hensyn til henvendelsen til Helle Thorning-Schmidt kan jeg efter for-
nyet overvejelse oplyse, at det af pressen i dagene omkring den 24. juni
2010 fremgik, at der enten var taget eller ville blive taget kontakt til SKAT
fra parternes side.
I betragtning af den voldsomme omtale af sagen i pressen, og da SKAT
fortsat den 28. juni 2010 ikke havde modtaget nogen henvendelse, fandt
jeg det væsentligt at få afklaret, om en henvendelse kunne forventes. Som
Dokumenter og forklaringer
189
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0192.png
Perioden fra den 25. til den 30. juni 2010
nævnt i min redegørelse af 25. november 2011 var sagen absolut ikke sær-
lig veloplyst på dette tidspunkt. Uden en egentlig kontakt til parterne var
det derfor ikke muligt for SKAT at forholde sig til sagen og dermed skabe
en afklaring af de spørgsmål, der var rejst i pressen.
Jeg mente derfor, det var i såvel parternes som SKATs interesse hurtigst
muligt at få afklaret, om der var eller ville blive rettet henvendelse til
SKAT. Jeg mindes ikke tidligere at have hørt, at Erling Andersen var uenig
i den valgte fremgangsmåde, der alene skulle tjene til at skabe afklaring i
et hektisk og ophidset forløb.
Herudover har jeg ingen yderligere erindringer om denne del af forløbet.”
Peter Arnfeldt har forklaret
48
:
Henvist til artikel i Jyllands-Posten af 26. juni 2010 med overskriften ”Skat
gransker Kinnocks skatteforhold”, hvor Peter Loft har udtalt sig om bin-
dende svar og mail af 29. juni 2010 kl. 15.08, hvor vidnet har videresendt
artiklen fra sin arbejdsmail til sin hjemmemail, forklarede han, at der var
en del polemik omkring emnet bindende svar, så han videresendte artik-
len til sin hjemmemail, så han kunne sætte sig bedre ind i stoffet. Han
blev aldrig helt klog på emnet. Der var forskellige udlægninger af, hvad
bindende svar var.
Inger Kirstine Sommer Hansen har forklaret
49
:
Foreholdt brev af 28. juni 2010 til Helle Thorning-Schmidt fra Erling An-
dersen, forklarede hun, at hun har kendskab til indholdet af brevet. Hun
kan huske, at de kontaktede nogen, inden selvangivelsen var kommet ind.
Hendes involvering i sagen, inden den kom ind, var, at hun kontaktede
nogen for at høre, om der var indkommet en anmodning om et bindende
svar. Før brevet blev sendt, var der forlydende om, at man ville bede om
bindende svar, og derfor ringede hun og spurgte, om der var registreret
en anmodning om bindende svar. Der var et forløb, hvor der kom fokus på
sagen, fordi den hele tiden var i pressen.
48
49
Protokol 8, side 6.
Protokol 12, side 4, 6 og 11.
190
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0193.png
Perioden fra den 25. til den 30. juni 2010
Foreholdt mail af 28. juni 2010 fra Erling Andersen til Steffen Normann
Hansen og forevist udkast til brev til Helle Thorning-Schmidt, forklarede
hun, at hun ikke kender noget til kontakten mellem SKAT og Koncerncen-
tret. Hun mener, at hun blev inddraget i forbindelse med spørgsmålet om
partsstatus, men hun har ikke deltaget i udformningen af brevet.
Foreholdt brev af 28. juni 2010 til Stephen Kinnock fra Søren Hansen,
forklarede hun, at hun mener, hun har kendskab til brevet. Hun var ikke
involveret i udformningen af brevet. Det var hektisk, fordi der var så me-
get opmærksomhed omkring sagen. Baggrunden for at sende brevet har
måske været, at man tænkte, at man skulle i gang med at sagsbehandle
for at få afklaret spørgsmålet, om der var skattepligt eller ej. Det vil være
det sandsynlige. SKAT retter ikke i almindelighed henvendelse på grund af
presseomtale, men man kan godt lade sig inspirere. Der er mange andre
eksempler på sager, der har været i pressen, og hvor man så kigger efter,
om der er noget om det eller ej.
…
På ny foreholdt brev af 28. juni 2010 til Stephen Kinnock, forklarede hun,
at der ikke var andre oplysninger om ejendomme på daværende tidspunkt,
end dem de selv havde trukket fra systemet.
…
Henvist til mail af 28. juni 2010 fra Erling Andersen til Steffen Norman
Hansen, forklarede hun, at hun ikke kan huske at have set teksten. Hun vil
tro, hun deltog i overvejelserne om, hvorvidt Helle Thorning-Schmidt var
part. Man har tavshedspligt hos SKAT, og derfor kan man ikke underrette
en anden. Hun har været med til at diskutere, hvem der er part i en sag.
Hanne Dahl Kofod har forklaret
50
:
Hun hørte første gang om sagen sidst i juni 2010, hvor der havde været
noget presseomtale. Hun blev bedt om at finde en sagsbehandler. Hun
mener, at det var den 28. juni 2010, der blev sendt et brev med materia-
leindkaldelse ud.
50
Protokol 12, side 13-14.
Dokumenter og forklaringer
191
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0194.png
Perioden fra den 25. til den 30. juni 2010
Forevist brev af 28. juni 2010 til Stephen Kinnock, forklarede hun, at
hun har set brevet. Det var Søren Hansen, der havde forfattet det. Det
ville være naturligt, at han havde vist det til hende. De fik at vide, at de
skulle lave en materialeindkaldelse, hvilket de gjorde. Hun mener, at det
var Koncerncentret, der gerne ville have, at de gik ind i sagen på grund af
presseomtalen. Hun regner med, at Koncerncentret havde talt med direk-
tøren ved SKAT København.
Foreholdt SKATs brev af 28. juni 2010 til Helle Thorning-Schmidt, for-
klarede hun, at hun godt vidste, at der blev rettet henvendelse til Helle
Thorning-Schmidt. Henvendelsen blev også akteret på sagen. De var lidt i
tvivl om, hvorvidt der skulle skrives til Helle Thorning-Schmidt.
Foreholdt mail af 28. juni 2010 fra Erling Andersen til Steffen Normann
Hansen og forevist udkast til brev til Helle Thorning-Schmidt, forklarede
hun, at hun ikke var med til selve udformningen af brevet, men hun var
inde over drøftelserne om tavshedspligt. De mente nok ikke, at de skulle
have skrevet til Helle Thorning-Schmidt.
Forevist SKATs brev af 28. juni 2010 til Stephen Kinnock, forklarede hun,
at det ikke var normalt, at de selv rettede henvendelse til en skatteyder,
men det var nok en lidt usædvanlig situation med den omfattende pres-
seomtale, så det virkede naturligt at rette henvendelse. Det var en kombi-
nation af pressedækningen, og at det var en kendt politikkers ægtefælle,
der gjorde, at de tog sagen op. Hun mener, at det var Koncerncentret,
der ville have dem til at rette henvendelse. Det må hun have fået oplyst af
Erling Andersen.
Peter Møller Jensen har forklaret
51
:
Henvist til brev af 28. juni 2010 fra Søren Hansen til Stephen Kinnock og
forespurgt, om der skete noget mellem den 24. og 28. juni 2010, forklare-
de han, at han svagt kan huske, at han havde et møde med Inger Kirstine
Sommer Hansen, hvor de drøftede, om de skulle undersøge, om der var
blevet bedt om at få bindende svar på nogle af de spørgsmål, der var rejst.
De kunne i SKAT undersøge, om det var tilfældet, og det var det ikke.
51
Protokol 17 side 18-20
192
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 25. til den 30. juni 2010
Forespurgt, om der var kontakt mellem SKAT og Koncerncentret mellem
den 24. og 28. juni 2010, forklarede han, at han i hvert fald ikke havde
kontakt, men i forbindelse med brevet var det hans klare indtryk, at Erling
Andersen havde haft kontakt til Koncerncentret.
Forespurgt, hvad baggrunden var for at sende brevet til Stephen Kinnock
den 28. juni 2010, forklarede han, at der var et pres og et ønske om, at
man skulle afklare de skattemæssige forhold. Han kan kun sige, at de blev
indkaldt til et møde, hvor Erling Andersen sagde, at nu skulle der indkal-
des det nævnte materiale, og det gjorde de så. Det var hans indtryk, at
Erling Andersen havde talt med nogen i Koncerncentret, men han havde
ikke overhørt samtalen.
Det var hans indtryk, at Erling Andersen ikke var helt tilfreds med, at de
skulle indkalde. Det gjaldt især for år 2009, hvor SKAT først skulle have
selvangivelsen ind den 1. juli 2010. Det var ikke normalt, at man indkaldte
materiale, før selvangivelsen var sendt ind, men der var et ønske om at få
sagen belyst og afgjort. Han drøftede ikke problemstillingen med Erling
Andersen, men tog til efterretning, at materialet skulle indkaldes.
Foreholdt af formanden, at vidnet havde indtryk af, at Erling Andersen
havde talt med nogen i Koncerncentret og forespurgt, hvad han baserede
sit indtryk på, forklarede han, at det var de tilkendegivelser, som Erling
Andersen kom med – at han havde talt med nogen i Koncerncentret, og at
der var et ønske om, at de skulle indkalde materialet. Han mener at kunne
huske, at Erling Andersen sagde, at han havde talt med nogen.
Forespurgt af udspørgeren, om brevet af 28. juni 2010 blev produceret på
en dag, forklarede han, at det må det være blevet, idet det er dateret den
28. juni 2010. Han husker det dog ikke. Han forfattede ikke brevet og har
heller ikke været med ved godkendelsen heraf.
Foreholdt mail af 28. juni 2010 kl. 15.05 fra Erling Andersen til Steffen
Normann Hansen vedhæftet udkast til brev til Helle Thorning-Schmidt
og forespurgt, om han var involveret i overvejelserne om fremsendelsen
af et brev til Helle Thorning-Schmidt, svarede han benægtende. Han vid-
ste ikke, at der skulle sendes et brev. Forespurgt, om det ikke var lidt
usædvanligt, når han var chef for sagsbehandlerne, forklarede han, at han
mener, at brevet blev sat i værk i en korrespondance mellem Erling An-
dersen og dem, som Erling havde talt med. Forespurgt, hvem ”dem” var,
forklarede han, at det er han ikke 100% bekendt med. Han blev først
Dokumenter og forklaringer
193
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0196.png
Perioden fra den 25. til den 30. juni 2010
efterfølgende bekendt med, at brevet var blevet sendt. Det må have været
den 29. juni 2010. Forespurgt, om han på det tidspunkt fik at vide, om der
havde pågået overvejelser med hensyn til tavshedspligten og det betimeli-
ge i at sende brevet, svarede han benægtende. Heller ikke senere har han
fået noget at vide herom.
…
Forespurgt, om han efterfølgende indtil slutningen af 2010 havde hørt
noget om, hvilken korrespondance der eventuelt havde været med Kon-
cerncentret om brevet af 28. juni 2010 til Helle Thorning-Schmidt eller
hørt noget om, hvilken holdning Erling Andersen eller andre havde til,
at brevet skulle sendes, forklarede han, at det var hans indtryk, at Erling
Andersen havde haft noget korrespondance med Koncerncentret omkring
formuleringen brevet. Det var ikke hans indtryk, at Erling Andersen var
specielt glad for brevet. Det indtryk fik han gennem nogle tilkendegivelser,
der kom. Han havde som forklaret ikke en stor snak omkring dette brev
og var ikke en del af det. Han kan kun sige, at det – set-up’et – foregik i
en korrespondance blandt nogle andre.
Forespurgt, fra hvem han fik oplysningen om, at Erling Andersen ikke
var så glad for brevet, forklarede han, at det i givet fald må have været fra
Erling Andersen. Han kan ikke huske, hvornår han fik oplysningen.
Søren Hansen har forklaret
52
:
Henvist til brev af 28. juni 2010 fra SKAT København til Stephen Kinnock
underskrevet af ham, og forespurgt, hvad der skete, inden brevet blev
sendt, forklarede han, at han ikke mener, at der skete noget den 24. juni
2010. Mandag den 28. juni 2010 var der møde på Erling Andersens kon-
tor, hvor han blev orienteret om, at de skulle i gang med sagsbehandlin-
gen. Han forfattede brevet til Stephen Kinnock for at få nogle oplysninger
til bedømmelse af skattepligtsforholdet. Baggrunden var den omtale, der
havde været i medierne om parrets skatteforhold.
Forespurgt, om det var normalt at sende brev til en skatteborger på bag-
grund af skriverier i pressen, forklarede han, at det ikke var normalt, men
det var heller ikke usædvanligt. Foreholdt, at han i brevet bad om at få
52
Protokol 19, side 10-11.
194
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 25. til den 30. juni 2010
redegjort for fire forhold – boliger, opholdsdage, udført arbejde under op-
hold i Danmark og perioder, hvor man ikke har arbejdet – og forespurgt,
om der var særlige grunde til at bede om at få disse forhold belyst, forkla-
rede han, at det var det, han normalt ville skrive.
Henvist til brev af 28. juni 2010 fra SKAT København til Helle Thor-
ning-Schmidt underskrevet af Erling Andersen og forespurgt, om vidnet
var involveret i overvejelserne eller udformningen af brevet, forklarede
han, at han ikke har forfattet brevet, men han har været med til en drøf-
telse om brevet på Erling Andersens kontor. Erling Andersen havde på en
måde fået det pålagt at skrive brevet. Han havde fået en henvendelse vist
nok fra ministeriet, men det er kun andenhåndsoplysninger, vidnet har.
De drøftede det i sagsbehandlergruppen.
De var nok lidt betænkelige ved at skrive til Helle Thorning-Schmidt, fordi
hendes ægtefælle på dette tidspunkt ikke var skattepligtig, og det kom i
princippet ikke hende ved, hvad der blev skrevet til en ikke-skattepligtig
person. Der kunne jo ikke blive tale om overførsel af personfradrag, under-
skud eller andet. Hun var i princippet ikke part i nogen sag. De frarådede
at skrive det, og derfor blev der også fjernet en formulering sidst i brevet.
Udspørgeren henviste til mail af 28. juni 2010 kl. 15.05 fra Erling Ander-
sen til Steffen Normann Hansen vedhæftet udkast til brev til Helle Thor-
ning-Schmidt. Han forklarede, at han først efterfølgende har set mailen.
Foreholdt, at Erling Andersen henviser til ”Mine sagsbehandlere …” og
forespurgt, hvem det var, forklarede han, at det var Hanne Dahl Kofod,
Inger Kirstine Sommer Hansen og vidnet. Han kan dog ikke huske, om
det var Inger Kirstine Sommer Hansen, der deltog på dette tidspunkt, for
han tror, at hun først kom ind i sagsbehandlergruppen lidt senere. Ellers
var det Peter Møller Jensen, der var med, for han var med i starten. Fore-
holdt teksten under ”Mine sagsbehandlere bemærker:” og forespurgt, om
det var den overvejelse, de havde i sagsbehandlergruppen, der blev givet
videre, svarede han bekræftende.
Forespurgt, hvad der skete, efter brevet var blevet sendt, forklarede han, at
han mener, at der på grund af sommerferien var en lang frist til en gang i
begyndelsen af august 2010 til at komme med materiale. Som han husker
det, så skete der ikke så meget, inden han gik på ferie omkring mandag
den 19. juli 2010.
Dokumenter og forklaringer
195
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0198.png
Perioden fra den 25. til den 30. juni 2010
Erling Andersen har forklaret
53
:
Henvist til vidnets redegørelse, hvoraf fremgår, at han blev kontaktet af
Steffen Normann Hansen om formiddagen den 28. juni 2010 og fore-
spurgt, om han kan oplyse nærmere om denne samtale, forklarede han,
at han var i Bruxelles til lørdag den 26. juni 2010, og mandag formiddag
blev han kontaktet af Steffen Normann Hansen, som tilkendegav, at de-
partementschefen havde den opfattelse, at de skulle gøre noget i sagen.
De måtte gøre noget aktivt. De burde starte en kontrolsag. Det var helt
usædvanligt. Han kan ikke mindes at have været udsat for før, at departe-
mentschefen direkte gik ind og krævede, at de skulle starte en kontrolsag.
Det var kun fem dage efter presseomtalen i BT, og det var tre dage før, at
Stephen Kinnock i princippet havde mulighed for at indgive selvangivelse,
hvis det var det, han ville.
Vidnets holdning var, at de ikke skulle starte en kontrolsag på det nu. De
har før startet kontrolsager på presseomtale, men ikke fem dage, inklu-
sive en weekend, efter presseomtalen. Det er aldrig sket, men det ville
man have her. Han sagde til Steffen Normann Hansen, at det nok var en
god ide at se, om der ikke kom en selvangivelse inden den 1. juli 2010,
men Steffen Normann Hansen var vedholdende og sagde, at det ønskede
departementschefen, og derfor gik vidnet med til det. Der var ikke noget
forvaltningsretligt forkert i at gøre det. SKAT havde retten til at starte en
kontrolsag op, og det gjorde de på den måde, at de skrev til parterne, at
de gerne ville have oplysninger for de sidste tre år om deres skattepligt og
færden. Det var der ikke noget forkert i efter vidnets opfattelse, men det
var dybt usædvanligt, og han syntes, at det var dybt urimeligt at gøre det
på det tidspunkt.
Forespurgt, hvem der har kompetencen til at starte en kontrolsag, forkla-
rede han, at det har SKAT København. Forespurgt, om departementsche-
fen kan give en ordre om at starte en kontrolsag, forklarede han, at det
opfattede han faktisk, at departementschefen gjorde her. Forespurgt, om
han på det tidspunkt mente, at departementschefen havde kompetencen
til at gøre det, forklarede han, at det skænkede han ikke en tanke, men
det har departementschefen vel dybest set ikke. Han har dog ikke tænkt
nærmere over, hvor den juridiske grænse går her.
53
Protokol 20, side 7-8, og protokol 21, side 23-24, 28 og 30.
196
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 25. til den 30. juni 2010
Henvist til brev af 28. juni 2010 fra SKAT København til Stephen Kinnock
underskrevet af Søren Hansen og forespurgt, om der kom svar tilbage på
brevet, forklarede han, at det mener han ikke, der gjorde.
Henvist til brev af 28. juni 2010 til Helle Thorning-Schmidt underskrevet
af ham og forespurgt, hvorfor de sendte det, forklarede han, at de lige hav-
de været gennem formiddagen, som var endt med, at hans sagsbehandler
Søren Hansen havde skrevet til Stephen Kinnock, at der var startet en
kontrolsag. Sidst på eftermiddagen blev han igen ringet op af Steffen Nor-
mann Hansen, der sagde, at man nu kunne se, at Helle Thorning-Schmidt
havde været ude i pressen og sige – vel i et forsøg på at dæmpe presseom-
talen – at ægteparret var i dialog med SKAT.
Steffen Normann Hansen sagde direkte, at ministeren ikke mente, at hun
skulle have lov til at slippe af sted med det. SKAT København måtte skrive
til hende, at de i hvert fald ikke kendte noget til en henvendelse. Så disku-
terede han og Steffen Normann Hansen igen. Det var Peter Loft, der havde
været ved Steffen Normann Hansen og sagt, at han skulle ringe til vidnet
for at sige, at SKAT København skulle skrive til Helle Thorning-Schmidt,
og at de i brevet skulle give udtryk for, at hun ikke havde henvendt sig til
SKAT København. Det var vidnet meget imod. Det var dybt usædvanligt og
aldrig sket før. Han syntes, at det var lettere chikaneagtigt.
Det handlede om oppositionens leder, hvor departementschefen om for-
middagen havde sørget for, at der blev rejst en kontrolsag på hende, og om
eftermiddagen kom der en henvendelse, hvor ministeren ikke ville finde
sig i, at hun forsøgte at slippe ud af fangegrebet i pressen. Det var jo sådan
set det, det handlede om.
Han lod sig dog overtale til at gøre det og forfattede selv brevet. Klokken
var omkring halv seks om aftenen, så han sad selv på kontoret og skrev
brevet. Steffen Normann Hansen syntes, at de skulle finde ud af, om Helle
Thorning-Schmidt havde indgivet en selvangivelse, og det kunne de ikke
afgøre på dette tidspunkt. De havde ikke registreret nogen henvendelser,
og han var da ikke orienteret om, at der havde været nogen henvendelser,
men i princippet kunne hendes repræsentant godt i SKAT Københavns
ekspedition have indleveret en selvangivelse, uden at han var orienteret
herom. De modtog flere tusinde selvangivelser fra den 28. juni til 1. juli.
Forespurgt, hvad han ville have gjort, hvis departementschefen havde in-
sisteret på at få at vide, om der var kommet en selvangivelse fra Helle
Dokumenter og forklaringer
197
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 25. til den 30. juni 2010
Thorning-Schmidt den 28. juni 2010, forklarede han, at han ville have
kontaktet afdelingslederen og bedt hende om at få fat på nogle folk, som
kunne løbe det igennem, som de havde fået de seneste dage, men det
gjorde han ikke, og det havde Steffen Normann Hansen også forståelse for.
Han tror ikke, at spørgsmålet, om Helle Thorning-Schmidt havde indgivet
selvangivelse, havde været en del af Steffen Normann Hansens dialog med
Peter Loft. Det var nok mere Steffen Normann Hansens egen tanke, at
de skulle være helt sikre på, at hun ikke havde indgivet selvangivelse, før
de skrev. Selvom man ikke kunne være helt sikker på, at hun ikke havde
indgivet en selvangivelse, fastholdt Steffen Normann Hansen dog, at man
skrev til hende.
Henvist til brev af 28. juni 2010 fra SKAT København til Helle Thor-
ning-Schmidt underskrevet af Søren Hansen, hvoraf fremgår, at sidste af-
snit er anderledes end brevet af 28. juni 2010 til Helle Thorning-Schmidt
underskrevet af vidnet, forklarede han, at brevet underskrevet af Søren
Hansen knytter sig til formiddagens brev. Der blev den 28. juni sendt et
brev til Stephen Kinnock, og herefter informerede Søren Hansen Helle
Thorning-Schmidt.
Forespurgt, om brevet underskrevet af Søren Hansen blev sendt, svarede
han bekræftende. Foreholdt mail af 28. juni 2010 kl. 15.05 fra ham til
Steffen Normann Hansen og det vedhæftede brevs sidste afsnit, forkla-
rede han, at denne mail blev afsendt før samtalen med Steffen Normann
Hansen kl. 17. Forespurgt, om han fastholder, at brevet underskrevet af
Søren Hansen blev afsendt, svarede han bekræftende. Det var et brev i
relation til Stephen Kinnock, hvorimod brevet som vidnet sendte, og som
var forfattet senere samme aften, var i relation til den presseomtale, som
ministeren reagerede på.
Foreholdt, at brevene ser næsten identiske ud bortset fra det sidste afsnit,
og at brevet underskrevet af vidnet kunne være en tilrettet version, fast-
holdt han forklaringen om, at begge breve var sendt og bemærkede, at han
havde en klar erindring herom.
På ny henvist til mail af 28. juni 2010 kl. 15.05 fra ham til Steffen Nor-
mann Hansen sammenholdt med brevet underskrevet af Søren Hansen
og forespurgt, hvad det var for overvejelser SKAT København gjorde her,
forklarede han, at Stephen Kinnock ikke var skattepligtig til Danmark, og
derfor mente regionen, at man i princippet ikke kunne informere ægte-
fællen, men de valgte at gøre det. Han har ikke i detaljer erindring om
198
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 25. til den 30. juni 2010
det, men han kan huske, at de om eftermiddagen havde denne dialog om,
hvorvidt de kunne skrive til hende, og at de valgte at sende brevet.
…
Foreholdt af advokat Lars Svenning Andersen, at han har forklaret, at
han mente, at det var mærkeligt, at man skulle starte en kontrolsag, og
at man i virkeligheden jagtede statsministerkandidaten, og forespurgt, om
Peter Loft foreslog en kontrolsag, forklarede han, at når man bad om at få
startet en sag og få skrevet til de pågældende om oplysninger tre år tilbage
med henblik på at afdække skattepligtsforholdet, så var det at starte en
kontrolsag. Foreholdt sin redegørelse, afsnittet ”Den 28. juni …”, forklare-
de han, at i SKATs verden skrev man ikke bare til en skatteyder og bad om
en redegørelse. Det handlede om, at de indledte en kontrolsag.
Han blev foreholdt, at han har forklaret, at han reagerede voldsomt over,
at man skulle skrive til Stephen Kinnocks ægtefælle, men at han under
sidste afhøring forklarede, at han selv fandt det nødvendigt at indkalde
ægtefællen, fordi hun havde udtalt sig til pressen, og forespurgt, om det
var begrundelsen for, at hun kunne indkaldes til et møde, men at man
ikke kunne skrive til hende oprindeligt. Han forklarede, at man skulle
have det ind i den rigtige sammenhæng. Den 28. juni 2010 startede de en
kontrolsag, hvor man tilskrev Stephen Kinnock. Det, der foregik samme
dag om eftermiddagen, var ikke i relation til kontrolsagen fra om formid-
dagen. Det var en henvendelse, som gik på, at Helle Thorning-Schmidt i
pressen havde forsøgt at få lidt ro om sagen ved at udtale: ”Jeg er i kontakt
med myndighederne”. Det vidste SKAT København godt, at hun ikke var.
Helt usædvanligt krævede man, at SKAT København skulle skrive til hen-
de blot for at sætte den facet på plads, som hun havde været ude i pressen
med. Det syntes han ikke havde nogen sammenhæng med skattesagens
behandling.
Foreholdt, at han blev bedt om at skrive til Helle Thorning-Schmidt: ”Vi
forstår du har kontaktet Skat. Vi har ikke set noget. Er der tale om en
fejl. Ligger det et eller andet sted?”, og forespurgt, om han syntes, at det
var voldsomt chikanøst, forklarede han, at det syntes han. Foreholdt, at
det kunne være fordi, pressen ville spørge, hvad der skete i SKAT, hvorfor
gjorde de ikke noget, var det korrekt, og så skulle SKAT kunne svare på
det, forklarede han, at de ikke skulle svare herpå. Han havde aldrig været
udsat for før, at fordi en skatteyder i aviserne sagde, at man var i god
dialog med skattemyndighederne, så skulle SKAT i samme moment fare
Dokumenter og forklaringer
199
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 25. til den 30. juni 2010
ud og skrive til pågældende: ”Du skal bare vide, at det ikke er rigtigt, det
du siger, for vi har ikke hørt fra dig.” Foreholdt, at det vel heller ikke var
det, man skrev, og foreholdt brev af 28. juni 2010 til fra SKAT til Helle
Thorning-Schmidt underskrevet af vidnet, sidste afsnit, forklarede han, at
det var deres måde at skrive det på, men essensen var, at de skrev det,
som han har forklaret.
…
Foreholdt af advokat K. L. Németh, at han havde forstået, at vidnet ikke
havde været i dialog med Troels Lund Poulsen om denne sag, forklarede
han, at det er korrekt. Forespurgt, om det, som han havde udtalt om, hvad
ministeren var inde over, hvad ministerens hensigter var, og hvad ministe-
ren ville, byggede på andet end det, som han selv tidligere betegnede som
sin fornemmelse, forklarede han, at der var en meget konkret ting den 28.
juni 2010. Det var Steffens Normann Hansens anden henvendelse, hvor
der direkte blev refereret til, at ministeren ikke ville finde sig i, at Helle
Thorning-Schmidt slap af sted med at sige, at hun var i kontakt med SKAT.
Advokat K. L. Németh foreholdt dele af vidnets redegørelse, og at der ikke
heri stod, at det var et ønske fra ministeren. Han forklarede, at det var det,
Steffen Normann Hansen nævnte for ham. Det er korrekt, at han ikke har
det med i sin redegørelse.
Foreholdt, at han om den indledende fase har forklaret, at det var dybt
usædvanligt, det man gjorde fra Koncerncentret side, det var dybt urime-
ligt og på et tidspunkt havde han også sagt, at det var chikanøst, samt at
han i sin redegørelse skrev, at han var lodret uenig, og at advokat Németh
på hans forklaring havde forstået, at han talte med departementschefen
som topembedsmand til topembedsmand. Forespurgt, hvorfor han ikke
sagde fra, hvis han fra starten følte, at det var urimeligt, usædvanligt, og
han var lodret imod, forklarede han, at han kommunikerede med produk-
tionsdirektør Steffen Normann Hansen, og han tilkendegav sin opfattelse
over for ham. Da han den 22. juni 2010 fik oplysningen om, at departe-
mentschefen tog alle pressehenvendelser, tog han det som en meddelel-
se fra pressefunktionen og talte med Steffen Normann Hansen om det
bekymrende i det bagefter. Omkring den 28. juni 2010 var det Steffen
Normann Hansen, som han kommunikerede med.
…
200
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0203.png
Perioden fra den 25. til den 30. juni 2010
Forespurgt af advokat Nicolai Mallet, om Helle Thorning-Schmidt svarede
på brevet af 28. juni 2010, som han modvilligt havde sendt, svarede han
benægtende. Forespurgt, om han sendte kopi af brevet til nogen, svarede
han benægtende. Han sendte udkastet til Steffen Normann Hansen, som
drøftede det med Peter Loft. Det var her, at han i sin redegørelse fortalte,
at de ikke kunne få en tilkendegivelse fra Peter Loft, og at han så forlod
kontoret. Han blev herefter ringet op undervejs hjem og fik at vide, at
Peter Loft ønskede brevet sendt. Han sendte herefter brevet fra Ballerup
Postkontor. Forespurgt, om der var nogen, der efterspurgte en kopi af, at
han rent faktisk havde sendt det, forklarede han, at han kun husker, at
brevet blev givet til Søren Hansen og lagt i sagen.
Jan Lund har forklaret
54
:
Forespurgt, om han har kendskab til, at der blev rettet henvendelse til
Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnock den 28. juni 2010, svarede
han benægtende. Om han hørte om det på daværende tidspunkt, kan han
ikke huske. Han har hørt om det efterfølgende gennem pressen.
Forespurgt, om han på nogen måde var involveret i sagen, eller om han
blev orienteret om, at der foregik noget i Koncerncentret vedrørende sa-
gen i perioden fra den 8. juni til den 1. juli 2010, forklarede han, at han
på et tidspunkt hørte om nogle af møderne mellem Koncerncentret og
SKAT København, men han kan ikke huske, hvilken periode det var i. Han
har ikke været involveret i sagsbehandlingen, og han har ikke deltaget i
møderne med SKAT København.
Jesper Skovhus Poulsen har forklaret
55
:
Forespurgt, om han havde kendskab til, at der den 28. juni 2010 blev ret-
tet henvendelser til Stephen Kinnock og Helle Thorning-Schmidt, svarede
han benægtende.
54
55
Protokol 22, side 5.
Protokol 22, side 16.
Dokumenter og forklaringer
201
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0204.png
Perioden fra den 25. til den 30. juni 2010
Michael Frank har forklaret
56
:
Foreholdt, at der blev rettet henvendelse fra Koncerncentret til regionen,
hvilket den 28. juni 2010 resulterede i et brev til Helle Thorning-Schmidt
og et til Stephen Kinnock, og forespurgt, om han blev orienteret herom
eller fik kendskab hertil, forklarede han, at han mener, at han i forbindelse
med et svar til Folketinget fandt ud af, at SKAT København havde bedt
Stephen Kinnock om at indlevere forskelligt materiale. Forespurgt, om
han kan huske, hvornår det var, forklarede han, at det har været i den pe-
riode. Forespurgt, om han kan huske, hvem der gav ham oplysningen om,
at regionen havde tilskrevet Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnock,
forklarede han, at det muligvis fremgik af en påtegning fra Peter Loft, men
han kan ikke huske det.
Steffen Normann Hansen har forklaret
57
:
Foreholdt brev af 28. juni 2010 fra SKAT til Stephen Kinnock og fore-
spurgt, om han havde kendskab til baggrunden for, at SKAT rettede hen-
vendelse til Stephen Kinnock, forklarede han, at han havde en dialog med
Erling Andersen på baggrund af en henvendelse fra Peter Loft til vidnet
om et brev, der var meget kortere, og hvor man gjorde opmærksom på, at
der ikke var en dialog. Der havde været temmelig meget skriveri i pressen
op til den 28. juni 2010 og måske også den 28. juni 2010 om, at der var
dialog med SKAT omkring sagen. Peter Loft ringede til ham og sagde,
at de nu var nødt til at henvende sig til parret for at konstatere, at der
ikke var nogen dialog. Han husker ikke, at det var en henvendelse i dette
omfang. Han havde fået en kopi at et betydeligt mindre brev fra Erling An-
dersen, som Erling Andersen skulle sende den 28. juni 2010. Han mener
bestemt ikke, at han har fået en kopi af det foreholdte brev.
Foreholdt fra Erling Andersens forklaring (protokol 20, side 7, 4.-15. lin-
je) forklarede han, at han, ud fra de telefonsamtaler han havde haft med
Erling Andersen, havde forstået det sådan, at de ville starte en ligningssag
op, når selvangivelsen var afleveret. Peter Loft ringede til ham den 28.
juni om morgenen og sagde, at der nu var de her avisomtaler, og man blev
ved med at konstatere, at man var i dialog med SKAT. Peter Loft mente
derfor, at man burde rette henvendelse og få dem til at give en forklaring
56
57
Protokol 23, side 5.
Protokol 24, side 6-12 og 22.
202
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 25. til den 30. juni 2010
eller en redegørelse. Da vidnet talte med Erling Andersen om det, talte de
om, at man kunne starte revisionssagen eller ligningssagen op, tidligere
end selvangivelsen blev afleveret, og det var det, de havde forståelse om at
gøre. Han har som sagt ikke erindring om, at det var det lange brev, der
blev sendt, men et kortere.
Foreholdt, at Erling Andersen har forklaret, at hans oplevelse var, at vidnet
viderebragte et påbud fra Peter Loft om, at der skulle startes en kontrol-
sag på Stephen Kinnock, forklarede han, at Peter Loft gerne ville have,
at de rettede henvendelse, og vidnet var i dialog med Erling Andersen
om, hvornår man kunne starte en ligningssag. Vidnet havde indtryk af,
at de ville gøre det af egen drift. Det var den ligningssag, de talte om at
starte. Han har ikke erindring om, at have sagt: ”Nu skal I starte, for det
siger Peter, I skal”. Det var en dialog, de havde, hvor udfaldet blev, at de
startede sagen op.
På ny foreholdt Erling Andersens forklaring i protokol 20, side 7, 4.-15.
linje, forklarede han, at han og Erling Andersen havde en dialog om de
ting, men da de var færdige med samtalen, var det hans indtryk, at de
var enige om, at det var det, de kunne gøre, altså starte kontrolsagen op
tidligere end det de havde tilkendegivet at ville gøre på egen foranledning.
Foreholdt, at Erling Andersen har forklaret, at han havde flere indsigelser,
bl.a. om de ikke skulle vente og se, om der blev indgivet selvangivelse,
forklarede han, at de havde en længere dialog om det, men lige præcis
hvordan ordene faldt, kan han ikke erindre. Han erindrer ikke, at de hav-
de en konfliktsituation om det. De talte om det og havde en dialog om,
at selvangivelsen snart kom. Det var ikke almindeligt, at de startede op,
inden selvangivelsen kom, men i og med at der var en konkret anledning
til at gøre det, at dialogen i pressen havde været sådan, at man henviste
til, at der var en dialog med SKAT, var argumentet, at der ikke ville ske
noget ved at starte sagen op på det tidspunkt. Han oplevede ikke, at de
havde en konflikt om det.
Forespurgt, hvorfor det var vigtigt at få sendt et brev ud den 28. juni 2010,
forklarede han, at de syntes, det var vigtigt, fordi der blev ved med at være
henvisninger i pressen til, at der var dialog med SKAT. Der havde i en lang
periode været en meget kraftig dialog, hvor man havde beskyldt parterne
for alt muligt, og det var den eneste måde, man kunne henvise til, at der
var en dialog i SKAT, hvis den kom i gang. Forespurgt, om det var for at
hjælpe parret, forklarede han, at det også var for at starte sagen op, så
Dokumenter og forklaringer
203
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 25. til den 30. juni 2010
man kunne komme i gang. Den samtale, han havde med Peter Loft, da
Loft ringede, var, at der havde været den her opmærksomhed. Det er den
eneste begrundelse, han kan give, og den dialog han havde med Erling
Andersen.
Forespurgt, om Peter Loft sagde, at de skulle rette henvendelse til parret,
fordi parret havde sagt i pressen, at de var i dialog med SKAT, forklarede
han, at der var behov for at rette henvendelse til dem og konstatere, at der
ikke var nogen dialog. Det kunne jo være, at de havde en forventning om,
at deres revisor, eller hvem det nu kunne være, var i dialog med SKAT.
Foreholdt brev af 28. juni 2010 fra SKAT til Helle Thorning-Schmidt un-
derskrevet af Erling Andersen og henvist til brev af 28. juni 2010 fra
SKAT til Stephen Kinnock, forklarede han, at det brev, han havde været
i dialog med Erling Andersen om, efter at Peter Loft havde ringet til vid-
net, var brevet til Helle Thorning-Schmidt, altså det korte brev. Han kan
ikke forstå, at de to breve har samme dato. Forespurgt om hans forklaring
skal forstås sådan, at han ikke har en erindring om, at han og Erling
Andersen skulle have drøftet opstart af en kontrolsag med udsendelse af
brevet til Stephen Kinnock, forklarede han, at han som sagt ingen erin-
dring har om, at brevet til Stephen Kinnock blev sendt, men under hans
og Erling Andersens drøftelser, talte de om, at man tidligere kunne starte
den kontrolsag, som de alligevel ville starte op den 1. juli af egen drift.
Det brev, som han har været i mailkorrespondance med Erling Andersen
om, og som skulle sendes om aftenen, var, så vidt han husker, det korte
brev til Helle Thorning-Schmidt.
Foreholdt, at Erling Andersen har forklaret, at der var to telefonsamta-
ler, én om formiddagen vedrørende udsendelse af brevet til Stephen Kin-
nock, hvor man startede kontrolsagen og én om eftermiddagen med en ny
drøftelse om udsendelse af et brev til Helle Thorning-Schmidt vedrørende
spørgsmålet om, at SKAT ikke var i dialog med hende, forklarede han, at
det i hans verden var den samme dialog, de havde i løbet af dagen om,
hvordan det korte brev skulle udformes, og det blev sendt om aftenen.
Det er den dialog, han husker. Han og Erling Andersen må være uenige
om forløbet.
Foreholdt mail af 28. juni 2010 kl. 15.05 fra Erling Andersen til ham ved-
hæftet brevudkast og mail af 28. juni 2010 kl. 17.07 fra Erling Andersen til
ham vedhæftet nyt brevudkast og forespurgt, om han kan huske, hvor han
befandt sig, da han blev kontaktet af Peter Loft, svarede han, at han nok
204
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 25. til den 30. juni 2010
var i Østbanegade. Peter Loft kontaktede ham telefonisk, formentligt efter
at Loft havde læst dagens presseklip. Loft sagde, at der nu var en påstand
om, at skatteyderen var i dialog med SKAT. Peter Loft spurgte, om han
ikke kunne tale med Erling Andersen om at rette henvendelse og i hvert
fald få afkræftet denne dialog. Han talte med Erling Andersen om det, og
de blev enige om, at den sag, som de ville have startet af egen drift efter
den 1. juli, den startede de op. Han ved ikke, om Peter Loft havde drøftet
dette spørgsmål med ministeren eller med Peter Arnfeldt.
Forespurgt, om de overvejede, om det var betimeligt at sende sådan et
brev, forklarede han, at han ikke gjorde sig de overvejelser. Han talte med
Erling Andersen om det, og de blev enige om, at det var sådan, det kunne
være.
Forespurgt, om man gjorde sig nogle overvejelser om kompetenceforde-
lingen mellem Koncerncentret på den ene side og SKAT København på
den anden side og foreholdt, at Erling Andersen har forklaret, at han følte,
at han fik en henstilling om at starte en kontrolsag, forklarede han, at de
talte om det. I hans erindring var det regionen selv, der traf beslutningen,
men efter en dialog.
Forespurgt, om de havde overvejelser om, hvorvidt det var en henstilling,
de kunne tillade sig at komme med, når det var regionsdirektørens kom-
petence, forklarede han, at de godt kunne være i dialog med regionerne,
uden at man dermed sagde, hvordan regionerne skulle gøre tingene, men
han kan ikke vide, hvordan det blev opfattet. Han gjorde sig ikke nogle
overvejelser, andet end at de talte om tingene.
Forespurgt af Niels Fenger, om Peter Loft i sin samtale med ham alene
talte om, at man skulle foretage sig noget i forhold til den påståede dialog
med SKAT, eller om Peter Loft også havde et ønske om, at der skulle
startes en kontrolsag op, forklarede han, at han ikke mener, at Peter Loft
sagde, at der nu skulle startes en kontrolsag. Det vigtigste var at komme i
dialog med skatteyderen. At kontrolsagen blev startet, var en konsekvens
af den dialog, vidnet havde med Erling Andersen. Når de alligevel ville
starte en ligningssag op efter den 1., så var det i orden at starte en kon-
trolsag op noget før, fordi så var dialogen startet op.
Forespurgt af udspørgeren, om Erling Andersens reaktion på henstillingen
til, at der skulle skrives til Helle Thorning-Schmidt om, at der ikke var no-
gen dialog, forklarede han, at han ikke husker, at de havde en konfliktfyldt
Dokumenter og forklaringer
205
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 25. til den 30. juni 2010
dialog om det. De havde en længere snak om det, men det var ikke sådan,
at den var konfliktfyldt.
Foreholdt fra Erling Andersens forklaring (protokol 20, side 7, 3. afsnit,
4. linje til side 8, 1. afsnit, 4. linje: ”Sidst på eftermiddagen … på dette
tidspunkt”) og forespurgt, om han kan erindre, at der var en telefonsam-
tale sidst på eftermiddagen den 28. juni, forklarede han, at han kun kan
erindre, at de talte sammen om den ene henvendelse. Der kan godt have
været to samtaler. Man kan se, at mailen til ham fra Erling Andersen er
fra 15-tiden med det korte brev.
Han kan erindre, at de havde en længere snak – på baggrund af Peter
Lofts henvendelse til vidnet – om, hvad de skulle gøre, og at der skulle
sendes et brev. De var enige om, at man startede sagen op. Sådan erindrer
han det. Han husker ikke, at samtalen skulle have været konfliktfyldt, som
Erling Andersen husker det. Det var en ganske almindelig dialog om de
ting, men det var en lang samtale. Han oplevede, at de argumenterede
for deres standpunkter. Forespurgt, om de fra starten havde forskellige
udgangspunkter for, hvordan man skulle håndtere denne sag, svarede han
bekræftende. De havde en drøftelse og argumentation.
Vidnet blev fra Erling Andersens forklaring foreholdt: ”Steffen Normann
Hansen sagde direkte, at ministeren ikke mente, at hun skulle have lov til
at slippe af sted med det. SKAT København måtte skrive til hende, at de
i hvert fald ikke kendte noget til en henvendelse”. Hertil forklarede han,
at hvis han har sagt det, står det helt for hans egen regning. Han kan ikke
erindre at have sagt det. Han havde ikke talt med hverken Peter Loft eller
ministeren om det. Hvis det kom i løbet af samtalen, har det været en tese
om, at han vel ikke ville finde sig i det, men han havde på det tidspunkt
som sagt overhovedet ikke talt med ministeren eller Peter Loft om det.
Hans dialog med Peter Loft var alene, at de nu var i pressen med den på-
stand, og at Peter Loft syntes, at de skulle henvende sig til dem.
Forespurgt, om det ikke ville være at gå for langt, hvis han havde fremsat
den tese, forklarede han, at han som sagt ikke mener, at han har sagt det.
Hvis han har sagt det, har det været i en eller anden stilfærdig dialog, hvor
det kan have været: ”Jamen det mener han vel ikke, hun skal”. Han mener
dog ikke, at han har sagt det, og det er i hvert fald ikke noget, som nogen
har sagt til ham.
206
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 25. til den 30. juni 2010
Foreholdt Erling Andersens forklaring i protokol 20, side 7, 3. afsnit, 12.-
13. linje, forklarede han, at han bestemt ikke kan genkende, at Erling
Andersen skulle have sagt sådan til ham og slet ikke med de ord. Vidnets
argument var, at den eneste måde, man kunne forsvare sig på, var, at man
kunne henvise til, at SKAT rent faktisk var i gang med en sag. Det var med
inde i dialogen. At Erling Andersen skulle have brugt ord som ”chikaneag-
tigt”, ville han have registreret. Det ville have bekymret ham.
Han kan ikke huske, om han sagde til Erling Andersen, at de skulle finde
ud af, om Helle Thorning-Schmidt havde indleveret selvangivelse, men det
ville ikke undre ham. Hvis selvangivelsen var indleveret, kunne man kom-
me i gang med ligningssagen. Han kan ikke huske, om man skulle afleve-
re selvangivelse på to forskellige tidspunkter. Den udvidede selvangivelse
skulle vel først afleveres den 1. juli og den anden den 1. maj.
Han har ikke overblik over hvor mange selvangivelser, man modtager i
region København omkring den 1. juli. Selvangivelserne kommer ind et
sted og ligger i en stak. Det gør de ved de fleste regioner. Det sker, at man
er nødt til af andre grunde at finde ud af, om en person har indsendt en
selvangivelse. Normalt kunne man finde ud af det.
Henvist til mail af 28. juni 2010 kl. 15.05 fra Erling Andersen til ham og
forespurgt, om han kan erindre, hvilken problemstilling Erling Andersen
var inde på i forbindelse med tavshedspligten, forklarede han, at den ud-
videde tavshedspligt gør, at der mellem ægtefæller også er tavshedspligt.
Forespurgt, om det gav anledning til overvejelser, at der er tavshedspligt
mellem ægtefæller, forklarede han, at Erling Andersen i hvert fald gjorde
sig overvejelser om det. Erling Andersen skrev bl.a. en mail til ham om
det. Han kan ikke præcist huske sin reaktion på det, men bad umiddelbart
om at få den sætning ud. Han kan ikke, på baggrund af det materiale han
har haft kendskab til, se, om sætningen rent faktisk gik ud. Det var ikke
ham, der sendte brevet.
Forespurgt, om de gjorde sig overvejelser omkring tavshedspligten mellem
ægtefæller, når de skrev til Helle Thorning-Schmidt, at de ikke havde hørt
fra hendes mand, forklarede han, at de bad om at få pillet sætningen ud.
Det er, hvad han kan huske om det.
Forespurgt, om han kan huske, om der var en telefonsamtale mellem ham
og Erling Andersen, inden Erling Andersen sendte mailen den 28. juni
Dokumenter og forklaringer
207
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 25. til den 30. juni 2010
2010 kl. 15.05 med brevudkastet, forklarede han, at der var den samtale,
som han tidligere refererede til, om hvordan de skulle gebærde sig. Han
bad ikke om, at brevudkastet skulle sendes til ham, inden det blev sendt til
Helle Thorning-Schmidt, men det valgte Erling Andersen at gøre.
Henvist til mail af 28. juni 2010 kl. 17.07 med brevudkast fra Erling Ander-
sen til ham og forespurgt, om han kan huske, om der var en telefonsam-
tale med Erling Andersen mellem de to udkast til breve, forklarede han,
at det kan han ikke huske. Hans måde at reagere på ville være at ringe til
Erling Andersen, men han kan ikke huske det.
Forespurgt, om han kan huske, hvordan han svarede på Erling Andersens
mail kl. 17.07, forklarede han, at eftersom der ikke er nogen mail fra ham
til Erling Andersen i korrespondancen, må han have ringet til ham. De
talte også om, at Erling Andersen havde frimærke klar. Erling Andersen
ringede også til ham, da han havde postet brevet. Der kan således godt
have været op til fire telefonsamtaler i løbet af den dag.
Forespurgt, om forelæggelser for Skatterådet hørte under hans kompe-
tenceområde, svarede han benægtende. Det hørte under den juridiske
funktion i Skatteministeriet, hvor Birgitte Christensen var chef.
Forespurgt, om det er rigtigt, at sekretariatsfunktionen for Skatterådet
blev udøvet af Koncerncentret på det her tidspunkt, svarede han bekræf-
tende. Jura og Samfundsøkonomi var den juridiske funktion, og det var
dem, der modtog alle henvendelser om bindende svar og skrev indstillin-
gerne til Skatterådet. Skatterådet kunne i visse tilfælde afvise at svare på
spørgsmål.
Forespurgt, om det i et tilfælde, hvor Skatterådet afviste at svare, var den
juridiske funktion, der kom med indstillingen om det, forklarede han, at
det var uden for hans område.
Foreholdt mail af 30. juni 2010 kl. 13.55 fra Else Veggerby Christoffer-
sen til Birgitte Christensen og mail af 30. juni 2010 kl. 14.26 fra ham til
Birgitte Christensen og forespurgt, hvad baggrunden var for, at han ønske-
de et møde om den samlede behandling af sagen, forklarede han, at det
var for at kunne rådgive om, hvordan sagen mest hensigtsmæssigt kunne
håndteres i det samlede system. Hvis der kom henvendelser ind forskellige
steder, altså både i Koncerncentret og også regionalt, så var det vigtigt,
at de ikke sad og forholdt sig til tingene forskellige steder. Så det var en
208
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 25. til den 30. juni 2010
koordination. Hvis der kom en anmodning om et bindende svar ind i Skat-
terådssekretariatet, og der samtidig var en ligningssag i gang i en region,
så skulle det selvfølgelig koordineres, hvordan man håndterede det. Fore-
holdt, at han forklarede, at det var for at rådgive og forespurgt hvem, der
skulle rådgives, forklarede han, at det rettelig var for at kunne koordinere.
Forespurgt, om han vidste, hvad Birgitte Christensens holdning var til,
om der skulle koordineres eller ikke koordineres, forklarede han, at de
vel havde den samme holdning. De var også begyndt at være i dialog om,
at der skulle være et samlet møde om retsgrundlaget. Sammenlagt havde
han indtryk af, at de var enige, men om de skulle mødes om det, havde
han ikke indtryk af, at Birgitte Christensen syntes var vigtigt. Han kan
ikke huske, at han omkring den 30. juni 2010 drøftede denne problem-
stilling med andre, men på et tidspunkt spurgte Peter Arnfeldt, hvordan
situationen var, hvis man var i gang med en ligningssag og også bad om et
bindende svar. Han ved ikke, om Peter Loft blev orienteret om, at der var
overvejelser om at indgive en anmodning om et bindende svar. Det stod
i avisen, at man ville gøre det, men han drøftede det ikke med Peter Loft
på det tidspunkt.
Foreholdt mail af 30. juni 2010 kl. 14.45 fra Birgitte Christensen til ham,
forklarede han, at han ikke ved, om det var Peter Loft eller Peter Arn-
feldt, Birgitte Christensen henviste til i mailen. Den ”Peter”, som vidnet
henviste til i sin mail af 30. juni 2010 kl. 14.26 til Birgitte Christensen,
var Peter Loft. Han orienterede ikke Peter Arnfeldt om udviklingen, han
orienterede Peter Loft.
Forespurgt, om han drøftede Birgitte Christensens mail yderligere med
hende, eller om han bare tog den til efterretning, forklarede han, at som
han husker det, tog han den bare til efterretning. Forespurgt, om han ved,
hvad det var for en involvering, Birgitte Christensen refererede til i mai-
len, svarede han, at han ikke ved, hvad Birgitte Christensen mente, men
han opfattede det som om, at Birgitte Christensen ikke syntes, at der var
behov for at sætte sig ned og koordinere tingene, men han kan jo ikke
vide, hvad hun mente. Han ringede ikke til hende for at få en nærmere
uddybning af det.
Forespurgt, om han ved, om Birgitte Christensen gik videre med undersø-
gelserne af spørgsmålet, om man kunne afslå at behandle en anmodning
om bindende svar, forklarede han, at han mener, at han var cc på nogle
mails, hvor Else Veggerby Christoffersen skrev til Birgitte Christensen.
Dokumenter og forklaringer
209
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0212.png
Perioden fra den 25. til den 30. juni 2010
…
Forespurgt af advokat Karen-Margrethe Schebye, hvor tit Koncerncentret
henvendte sig til regionen for at få startet en revisionssag, forklarede han,
at de jævnligt var i dialog med regionerne om at starte en revisionssag,
hvis der kom en eller anden situation, hvor pressen havde været inde over,
men det var helt regionens afgørelse. Det skete af og til.
Forespurgt, hvad ”af og til” er, forklarede han, at det kan han ikke sige
præcist, men 3-4 gange om året, vil han tro. Forespurgt, hvilke typer sager
man tog op, forklarede han, at det kunne være en skattepligtssag på et
stort selskab, hvor der havde været presseomtale, og hvor de var ret sikre
på, at der kom en sag. Det kunne også være en sag om grænsehandel og
nogle konkrete skriverier i pressen, hvor de syntes, at det kunne være hen-
sigtsmæssigt, at de fik klaret det af. Det drejede sig måske om en promille
af de sager, som regionen tog op.
Birgitte Christensen har forklaret
58
:
Henvist til brev af 28. juni 2010 til Stephen Kinnock og brev af samme
dato til Helle Thorning-Schmidt underskrevet af Erling Andersen og fore-
spurgt, om hun var inde i overvejelserne om, at der skulle sendes breve,
eller om hun hørte om, at brevene var blevet sendt, svarede hun benæg-
tende - ikke som hun husker det.
Foreholdt mail af 28. juni 2010 fra Anders Holten Lützhøft til Peter Loft
og mail af samme dato fra Peter Loft til hende, henvist til Jyllands-Postens
artikel af 26. juni 2010 med overskriften ”Skat gransker Kinnocks skatte-
forhold” samt forespurgt, om det var første gang, at hun blev inddraget i
overvejelser i Koncerncentret om sagen, svarede hun bekræftende.
Forespurgt, hvad baggrunden var for, at Peter Loft stillede hende spørgs-
målet, forklarede hun, at han havde brug for at vide, om han havde udtalt
sig forkert. Han havde ikke været opmærksom på, at reglen var blevet
ændret. Det skrev de også til ham, jf. mail af 28. juni 2010 fra hende til
Peter Loft. ”En gul” var en forelæggelse, hvor man skrev til enten mini-
steren eller departementschefen. Det var den måde, sager kom opad i
systemet. De var i et gult omslag. Forespurgt, hvordan hun blev opmærk-
58
Protokol 25, side 7-8 og 23.
210
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 25. til den 30. juni 2010
som på artiklen, forklarede hun, at hun tror, at det var nogle vakse med-
arbejdere, der kom med artiklen og lagde en forelæggelse til hende, som
hun skrev under. Hun ved ikke, om artiklen gav anledning til yderligere
i ministeriet.
Foreholdt mail af 29. juni 2010 fra Else Veggerby Christoffersen til hende,
1. afsnit, og forespurgt, om hun gjorde noget, da hun fik den mail, forkla-
rede hun, at det kan hun ikke huske.
Henvist til mail af 30. juni 2010 kl. 12.30 fra Else Veggerby Christoffersen
til hende, hvoraf fremgår, at Frode Holm ville indsende en anmodning om
bindende svar, mail af samme dag kl. 13.55 fra Else Veggerby Christoffer-
sen til hende, hvoraf fremgår, at Frode Holm nu overvejede, om der var
behov for at anmode om bindende svar og foreholdt mail af samme dag kl.
14.17 fra hende til Steffen Normann Hansen samt forespurgt, hvorfor hun
orienterede Steffen Normann Hansen, forklarede hun, at hun tror, at hun,
Steffen Normann Hansen og Peter Loft havde talt om, at Else Veggerby
Christoffersen havde givet besked om, at Frode Holm havde henvendt sig.
Forespurgt, om hun kan huske, hvad samtalen gik ud på, forklarede hun,
at den handlede om, hvordan det rent praktisk skulle håndteres.
Foreholdt mail af samme dato kl. 14.26 fra Steffen Normann Hansen til
hende og forespurgt, hvad Steffen Normann Hansen mente med mailen,
forklarede hun, at hun går ud fra, at han ville være sikker på, at de gjor-
de det rigtige, men hvad der nærmere lå i mailen, må Steffen Normann
Hansen selv uddybe. Hun sagde til ham, at hvis den samlede behandling
skulle forstås som konkret behandling af sagen, så kunne de ikke involvere
sig, men hun gik heller ikke ud fra, at det var det, han tænkte på, og hun
ville gerne mødes for en generel drøftelse af, hvad der var gældende på
området.
Foreholdt mail af samme dato kl. 14.45 fra hende til Steffen Normann
Hansen og forespurgt, om ”sagen” var ligningssagen eller en eventuel sag
om bindende ligningssvar, forklarede hun, at på dette tidspunkt var det et
spørgsmål om, hvordan sagerne skattemæssigt skulle behandles. De kun-
ne ikke gå ind og vurdere konkret, men der var en problemstilling, som de
skulle tage stilling til helt generelt. Hvis man bad om et bindende svar, og
der samtidig var en sag ved SKAT København, som regionen allerede var
ved at behandle, hvad var så gældende? Det var det, hun gerne ville mødes
med Steffen Normann Hansen og tale om. ”Peter” i mailen kl. 14.26 må
Dokumenter og forklaringer
211
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0214.png
Perioden fra den 25. til den 30. juni 2010
være Peter Loft. Hun skrev også kl. 14.45, at hun havde orienteret ham.
Det gjorde hun ved at videresende Else Veggerbys mail til ham.
…
Advokat Karen-Margrethe Schebye henviste til mail af 30. juni 2010 kl.
14.45 fra vidnet til Steffen Normann Hansen, hvori hun skrev om samtidig
ligning i forhold til skatterådsbehandling, og foreholdt, at advokaten hav-
de forstået det sådan, at hun på dette tidspunkt ikke havde haft konkrete
drøftelser med Steffen Normann Hansen om start af kontrolsag, samt fore-
spurgt, hvorfra hun vidste, at hele diskussionen gik på en eventuel konkret
ligning eller kontrolsag. Hun forklarede hertil, at hun vil tro, at det var via
hendes kontakt med Else Veggerby, men det stod hende ikke klart. Fore-
spurgt, om hun kunne have talt med Steffen Normann Hansen om, at der
var startet en kontrolsag på dette tidspunkt, forklarede hun, at det mener
hun ikke, men hun er ikke sikker.
Udspørgeren bemærkede, at det fremgår af mail af 30. juni 2010 kl. 13.55
fra Else Veggerby Christoffersen til vidnet, sidste afsnit, at der var startet
en kontrolsag.
Carsten Vesterø har forklaret
59
:
Foreholdt, at der blev sendt breve til Stephen Kinnock og Helle Thor-
ning-Schmidt fra regionen den 28. juni 2010, og forespurgt, om han hav-
de kendskab til, at man besluttede at skrive til parret, eller om han var
involveret i det, svarede han benægtende. Han hørte første gang om det i
morgenradioavisen, men han fik det ret hurtigt bekræftet samme dag på
arbejdet.
Foreholdt fra mail af 29. juni 2010 fra Else Veggerby Christoffersen til
Birgitte Christensen, cc Winnie Jensen: ”Det er endvidere … august mø-
det” og forespurgt, om han kan huske, om han fik henvendelser fra Else
Veggerby Christoffersen eller andre vedrørende hjælp, forklarede han, at
han mener, at han hørte om det. Det var i øvrigt ikke usædvanligt. Else
Veggerby Christoffersens kontor havde skatterådssagerne og anmodnin-
ger om bindende svar, men fagkontorerne bistod typisk med sparring.
Typisk var der den procedure, at fagkontoret skulle sige ok til en sag,
59
Protokol 27, side 8-9.
212
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0215.png
Perioden fra den 25. til den 30. juni 2010
inden den blev endeligt færdiggjort, særligt når de fik nogle bindende
anmodninger om skattepligt, pension, dødsfald og den slags. Da ville Else
Veggerby Christoffersens kontor som regel gerne have, at vidnets kontor
bistod mere end normalt, fordi det var så sjældent, der kom sager på de
felter. Nogle gange var der behov for, at hans kontor decideret lavede
sagerne, og nogle gange var der behov for, at de gik kraftigere ind i en
sparring, end de normalt ville gøre.
Det, Else Veggerby Christoffersen sagde i mailen, var, at hvis der kom en
anmodning, og hvis den skulle være hurtig færdig, så var hun nødt til at
få nogen på vidnets kontor til at lave den. Forespurgt, hvad hun præcist
sagde til ham, forklarede han, at han er ret sikker på, at hun har spurgt,
om han ikke kunne sørge for, at sagen blev så kraftigt opprioriteret, at de
var i stand til at få den med på et bestemt møde. Det sagde hans kontor
normalt ja til. Forespurgt, om han havde erindring om det, eller om det
var en efterrationalisering, forklarede han, at han havde en svag erindring
om, at der blev talt om, hvad der skulle ske, hvis der kom en anmodning
om bindende svar. Han gik ikke ind i, hvad man skulle gøre med den an-
modning. Det eneste, der interesserede ham, var, at hvis den kom, så ville
det givetvis betyde, at nogle af hans folk skulle gå kraftigt ind i at være
med til at lave den.
Forespurgt, om han kan erindre, om der i Koncerncentret var en overve-
jelse om, at sagen måske ikke skulle behandles så hurtigt i Skatterådet,
som Else Veggerby Christoffersen var inde på, svarede han benægtende.
Det er først efterfølgende, at han rundt omkring har set, at der var en
drøftelse af, hvorvidt man skulle tage sagen. Der var en diskussion om,
hvorvidt man kunne afvise sager. Det var ikke hans gebet, men man havde
faktisk tidligere i et vist omfang afvist sådan nogle sager. Han vidste, dis-
kussionen var der, men han var ikke involveret i den. Forespurgt, om han
i juni-juli måned 2010 var involveret i overvejelserne om, at sagen skulle
behandles i Skatterådet, svarede han benægtende.
Anne Nørgaard Simonsen har forklaret
60
:
Foreholdt, at SKAT København den 28. juni 2010 rettede henvendelse til
ægteparret, at dette muligvis skulle være foranlediget af Steffen Normann
Hansen, som skulle have drøftet problemstillingen med Peter Loft, og fore-
60
Protokol 28, side 4-5.
Dokumenter og forklaringer
213
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0216.png
Perioden fra den 25. til den 30. juni 2010
spurgt, om hun har kendskab til, at der foregik overvejelser i Koncerncen-
tret i relation til, at der skulle rettes henvendelse til ægteparret den 28.
juni 2010, svarede hun benægtende.
Foreholdt, at det på tredjehåndsbasis er blevet forklaret, at ministeren var
utilfreds med, at Helle Thorning-Schmidt gik ud i pressen den 28. juni
2010 og sagde, at man var i kontakt med SKAT, hvad der ikke var rigtigt
og forespurgt, om hun har hørt noget om det fra ministeren, svarede hun
benægtende.
Morten Jensen har forklaret
61
:
Foreholdt, at der blev truffet beslutning om, at der skulle rettes henvendel-
se til ægteparret den 28. juni 2010, og at det fremgår, at Koncerncentrets
ledelse var involveret i denne beslutning, samt forespurgt, om han har
kendskab til, at der foregik sådanne overvejelser i Koncerncentrets regi,
svarede han benægtende. Forespurgt, om han efterfølgende fik kendskab
til, at regionen skrev til ægtefællerne den 28. juni 2010, svarede han be-
nægtende. Han erindrer det ikke konkret. Han kan mindes, at der blev
udsendt nogle pressemeddelelser, der handlede om, hvordan sagen blev
behandlet.
Forespurgt, om han i øvrigt har nogen erindring om, at der foregik overve-
jelser i Koncerncentrets regi i slutningen af juni måned 2010 i relation til
den skattesag, der var under opsejling, svarede han benægtende.
Ivar Nordland har forklaret
62
:
Henvist til brev af 28. juni 2010 fra SKAT København til Stephen Kinnock
og til, at der samme dag også blev sendt brev til Helle Thorning-Schmidt,
samt forespurgt, om han havde kendskab til, at det blev besluttet, at man
skulle rette henvendelse på dette tidspunkt, svarede han benægtende. Han
har heller ikke efterfølgende fået kendskab til baggrunden for disse breve.
Han vil dog sige, at han kort tid før selvangivelsesfristen udløb blev ringet
op af Frode Holm, som ikke kunne forstå, at ægteparret havde fået breve
fra SKAT København, og de kunne ikke forstå, at departementschefen
61
62
Protokol 28, side 13.
Protokol 30, side 4-5.
214
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0217.png
Perioden fra den 25. til den 30. juni 2010
udtalte sig til pressen. Vidnet sagde til ham, at det kunne han dårligt svare
på. Frode Holm ville have at vide, hvor departementet var henne, og det
vidste vidnet sådan set ikke. Forespurgt, om han orienterede nogen om
henvendelsen, svarede han benægtende. Forespurgt, om han kender Fro-
de Holm som tidligere kollega i skattesystemet, svarede han benægtende.
Forespurgt, om han ved, hvorfor Frode Holm ringede til ham, svarede han
benægtende, men bemærkede, at det måske havde noget at gøre med
hans titel. Han har ikke haft sager med ham.
Foreholdt, at Frode Holm også ringede til Else Veggerby Christoffersen, jf.
mail af 29. juni 2010 kl. 12.30 fra Else Veggerby Christoffersen til Birgitte
Christensen, cc Winnie Jensen, og forespurgt, om han havde kendskab
til de overvejelser, der foregik i Koncerncentret om et eventuelt bindende
svar, svarede han benægtende, men Frode Holm nævnte dog, at de over-
vejede, hvad de ville gøre. Han kan ikke helt huske, om der var en mail-
diskussion om bindende svar med Peter Loft, som han var blandet ind i,
men det var ikke noget, som han var central i. Foreholdt, at det fremgår af
kommissionens materiale, at det mest var Steffen Normann Hansen, der
deltog i overvejelserne omkring bindende svar, og forespurgt, om han kan
huske, om Peter Loft også var involveret i disse overvejelser, forklarede
han, at han synes, at han husker en eller anden mail, hvor han (vidnet)
sagde, at det ville være rigtigst at afvente, hvad skatteyderen rent faktisk
valgte at gøre.
Peter Loft har forklaret
63
:
Henvist til brev af 28. juni 2010 fra SKAT København til Stephen Kinnock
og forespurgt, om han har kendskab til, hvem der tog initiativ til at sende
brevet, forklarede han, at det ikke var ham. Han henvendte sig via Steffen
Normann Hansen til Erling Andersen. Han talte med Steffen Normann
Hansen med henblik på, at denne skulle gå videre til Erling Andersen
med det problem, at Helle Thorning-Schmidt den 24. juni 2010, så vidt
han husker, sagde til avisen, at hun var i kontakt med SKAT, men da han
den 27. eller 28. juni 2010 spurgte SKAT – via Steffen Normann Hansen,
som han gik ud fra, spurgte videre til Erling Andersen – om de havde fået
noget, var svaret nej. Han var egentlig lidt bekymret. Der var to dage til
størstedelen af SKAT Københavns medarbejdere gik på sommerferie, og
de havde ikke hørt noget. Det var en sag, som optog alle folk, og han gik
63
Protokol 31, side 14-17, og protokol 39, side 19-20.
Dokumenter og forklaringer
215
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 25. til den 30. juni 2010
ud fra, at ægteparret Kinnock/Thorning-Schmidt måtte være dem, der
mest ønskede en hurtig afklaring.
Han spurgte via Steffen Normann Hansen, om man ikke på en eller anden
måde kunne undersøge, om det var SKAT, der på en eller anden måde
havde forlagt brevet, eller om det var noget, de havde misforstået. Hans
ærinde var alene at finde ud af, hvorfor de efter fire dage endnu ikke
havde modtaget noget. Han var simpelthen bange for, at brevet lå på et
eller andet skrivebord, hvor den pågældende var taget på ferie, eller at
der var foretaget en fejlekspedition. Forespurgt, om han kan huske, hvor
mange gange han talte med Steffen Normann Hansen om dette den 27.
og 28. juni 2010, forklarede han, at han vel nævnte det for ham og fik en
tilbagemelding, så det må minimum have været to gange, men han kan
ikke huske det konkret.
Foreholdt Steffen Normann Hansens forklaring – protokol 24, side 7, 3.
afsnit – og forespurgt, om han har sagt noget mere eller andet til Steffen
Normann Hansen, end at man skulle undersøge, om ægteparret havde ret-
tet henvendelse, forklarede han, at da han læste Erling Andersens redegø-
relse, kom det helt bag på ham, at han af den kunne se, at Erling Andersen
var uenig i noget af forløbet. Det havde han aldrig anet. Han sagde, ”kan
man ikke på en eller anden måde forhøre sig, om der er noget gået galt”.
At det skulle være det samme som at starte en kontrolsag er ikke noget,
som han nogensinde har hørt om.
Den dag i dag forstår han ikke, at man ikke bare kunne skrive, ”har vi for-
lagt et brev?”, uden man derved havde startet en sag. For ham handlede
det udelukkende om at finde en forklaring på, hvordan der kunne være
forløbet fire dage, uden at de havde set noget, som, man havde fået ind-
tryk, af allerede var afsendt. Steffen Normann Hansen har ikke refereret
tilbage til ham, at Erling Andersen var utilfreds, eller at Erling Andersen
sagde, at det havde nogle vidtgående konsekvenser. Om det er fordi, Er-
ling Andersen aldrig har sagt det til Steffen Normann Hansen, eller om det
er fordi, at Steffen Normann Hansen ikke har sagt det videre til ham, ved
han ikke. Han har i hvert fald ikke hørt ordet kontrolsag eller ligningssag
nævnt i denne forbindelse, og det var ikke en sammenhæng, der på nogen
måde stod ham klart.
Foreholdt brev af 28. juni 2010 fra Erling Andersen til Helle Thorning-Sch-
midt, 3. afsnit, og forespurgt, om det var det, han havde forestillet sig
skulle skrives, svarede han bekræftende. Han vil skyde på, at dette brev i
216
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 25. til den 30. juni 2010
langt højere grad er resultatet af det, som han bad om end det andet brev
til Stephen Kinnock, som han ikke mener at have set før. Han mener, at
han har set brevet til Helle Thorning-Schmidt før. Forespurgt, om han så
det i umiddelbar tilknytning til afsendelsen, svarede han, at det tror han.
Forespurgt, om han kan huske, hvordan han fik det, forklarede han, at
han ikke kan huske det, og han er heller ikke sikker på, at han har set
det, men det ligner meget godt det, som han havde i tankerne. Det var
en forespørgsel om, hvorvidt der var gået et eller andet galt. Da han læste
Erling Andersens redegørelse, var det helt nyt for ham, at denne skulle
have været lodret imod. På daværende tidspunkt hørte han ikke noget
om Erling Andersens reaktion på, at man skulle sende brevet til Helle
Thorning-Schmidt.
Foreholdt Erling Andersens forklaring – protokol 20, side 7, 8. linje fra
neden til side 8, 1. linje – forklarede han, at efter hans mening er det, som
Erling Andersen har forklaret, 100% misvisende. Han har på ingen måde
opfattet brevet eller de tanker, der førte til brevet, som chikanøse. Han
kan heller ikke se, hvordan de skulle kunne være det. Han ville snarere
sige det modsatte. Han mente, at Helle Thorning-Schmidt havde en gan-
ske betydelig interesse i at få lukket sagen. Det kunne nok ikke lade sig
gøre på kort tid, men man kunne i hvert fald få den ind i en eller anden
gænge, hvor den kørte, og hvor man vidste, hvilken proces der fulgte.
Forespurgt, om han drøftede henvendelsen med ministeren, svarede han
benægtende. Det mener han ikke, at han gjorde. Ministeren spurgte ham
på et tidspunkt, om de havde modtaget noget, idet Helle Thorning-Sch-
midt havde sagt, at hun havde henvendt sig. Han mener, at han allerede
havde spurgt Steffen Normann Hansen om det, så han kunne ret hurtigt
svare, at der ikke var modtaget noget endnu, men ideen om at forhøre sig
var sådan set hans egen. Steffen Normann Hansen og han diskuterede, om
man ikke kunne gøre det. Erling Andersen sagde ud fra det, som lige er
blevet læst op, at det var ganske usædvanligt, men hvad er den sammen-
lignelige sag. Det var ikke en sædvanlig sag. Når oppositionslederen sagde,
at hun var i kontakt med SKAT, og at SKAT København derefter sagde,
at der ikke var kontakt, så ved han ikke, hvilken ”plejer-manual” Erling
Andersen slog op i.
Forespurgt, om det var myndighedens opgave nærmest at deltage i en dia-
log med en skatteyder via pressen, forklarede han, at han ikke ved, om det
var via pressen. Den 1. juli var ikke nogen ”skarp” dag for ham selvangivel-
sesmæssigt. Han troede, at ægteparret skulle have indgivet selvangivelse i
Dokumenter og forklaringer
217
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 25. til den 30. juni 2010
slutningen af maj, ligesom de fleste andre mennesker. Det var ikke noget
med, at han sagde, at man skulle handle to dage før.
Den 1. juli var interessant for ham, fordi de fleste gik på ferie den dag.
Man kunne forestille sig, at SKAT lukkede mere eller mindre ned, at der
gik lang tid, og at Helle Thorning-Schmidt ikke kunne forstå, at der ikke
skete noget. Han var virkelig bekymret for, om det var den første fejl, der
kunne blive begået i en opsigtsvækkende sag – at en henvendelse, der alle-
rede var modtaget, havde forputtet sig. Det var sådan set det, han spurgte
om. Hvis Erling Andersen havde sagt – enten til Steffen Normann Hansen
eller direkte til ham – at denne ikke mente, at det var et skridt, som man
kunne tage, og havde forklaret hvorfor, så tror han, at han ville have sagt
”nå, okay, så gør vi det ikke”, men det var der ingen, der sagde. Med den
viden, han havde, syntes han ikke, at det var et særligt opsigtsvækkende
skridt at tage, hvis man var bange for en fejlekspedition.
Forespurgt, om han kan huske, hvorvidt de fik iværksat en undersøgelse
af, om der var kommet selvangivelser eller breve ind, forklarede han, at
han tror, at Steffen Normann Hansen fortalte, at denne havde talt med
Erling Andersen om, hvorvidt man kunne finde ud af, om der var kommet
en selvangivelse eller ej, men det, der optog vidnet, var den meddelelse,
som Helle Thorning-Schmidt havde givet til Ritzau om, at hun var i kon-
takt med SKAT.
Foreholdt, at det vel ikke var usædvanligt, at det tog to til tre dage for et
brev at gå gennem journalen, når man var på dette tidspunkt af året, hvor
selvangivelserne væltede ind, forklarede han, at hvis oppositionslederen
kunne have undgået fire dage på forsiden af alle aviser ved at have handlet
lidt hurtigere, så tror han, at hun havde gjort det. Det var sådan set i den
bedste mening, at han ville have det undersøgt, og der var ingen, der sag-
de ham imod. Hvis man mente, at det var en opsigtsvækkende beslutning,
så var der nogen, der burde være kommet og gjort ham opmærksom på, at
den var opsigtsvækkende. Han synes ikke, at disse 6 linjer var noget, der
skabte ny praksis og ændrede på SKATs måde at agere på.
Foreholdt af formanden, at vidnet ikke mener, at han på dette tidspunkt så
brevet til Stephen Kinnock, som er af en noget anden karakter, forklarede
han, at han ikke mener, at han nogensinde har set brevet, og det også
hænger sammen med, at han aldrig hørte, at hvis man henvendte sig til
Stephen Kinnock, var det det samme som at starte en kontrolsag. Det var
218
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 25. til den 30. juni 2010
oplysninger, som han først fik i forbindelse med enten Erling Andersens
redegørelse eller forklaringerne for kommissionen.
Udspørgeren henviste til mail af 28. juni 2010 fra Erling Andersen til Stef-
fen Normann Hansen om udformningen af brevet til Helle Thorning-Sch-
midt.
Advokat Karen-Margrethe Schebye bemærkede, at der er en diskussion
om, hvorvidt der var et eller to breve, og at mailen knytter sig til brevet til
Helle Thorning-Schmidt underskrevet af Søren Hansen.
Udspørgeren forespurgte, om Steffen Normann Hansen nævnte for ham,
at der mellem Erling Andersen og Steffen Normann Hansen var overve-
jelser om, hvorvidt udsendelsen af et brev med det sidste afsnit ville være
en krænkelse af tavshedspligten, idet ægtefællerne ikke var samlevende
og derfor ikke sambeskattede, forklarede han, at han ikke mener at have
hørt om det.
Foreholdt Jyllands-Postens artikel af 26. juni 2010 med overskriften ”Skat
gransker Kinnocks skatteforhold”, afsnittene: ”Peter Loft oplyser også, …
siger Peter Loft”, og forespurgt, om han kan huske, om han udtalte sig så-
dan, forklarede han, at han kan huske, at en del henvendte sig og sagde, at
han skulle tage at læse sin lovgivning lidt bedre. Han kan ikke konkret hu-
ske det, men der er ingen grund til at tro, at han ikke skulle have sagt det.
Foreholdt BT’s artikel af 29. juni 2010 med overskriften ”Skat skal gran-
ske familien Thorning”, afsnittet: ”Ingen blåstempling … større undersø-
gelse”, og forespurgt, om han kan huske, om han er fremkommet med
denne udtalelse til BT, svarede han benægtende. BT kan vel godt have
hentet udtalelsen fra den anden artikel.
Forespurgt, om han var klar over, at udtalelserne om bindende svar skulle
bruges i relation til Stephen Kinnocks skattesag, forklarede han, at han
bestemt vil tro, at han godt vidste det, da han udtalte sig til Jyllands-Po-
sten. Han tror, at han udtalte sig på baggrund af den generelle viden, som
han troede, at han var i besiddelse af, men som altså på dette punkt ikke
var rigtig.
Foreholdt mail af 28. juni 2010 fra Anders Lützhøft til ham, mail af sam-
me dato fra ham til Birgitte Christensen og Birgitte Christensens svar og
forespurgt, om han modtog andre henvendelser fra SKATs medarbejdere i
Dokumenter og forklaringer
219
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 25. til den 30. juni 2010
relation til udtalelserne, forklarede han, at han tror, at Anders Lützhøft var
den eneste, men det var også slemt nok. Han berigtigede ikke udtalelsen.
Foreholdt fra mail af 29. juni 2010 fra Else Veggerby Christoffersen til Bir-
gitte Christensen, cc Winnie Jensen: ”Jeg vil orientere dig om … orientere
Lida Hulgaard når jeg har modtaget anmodningen”, og forespurgt, om han
kan huske, at der var en sådan kontakt fra Frode Holm til ham, forklarede
han, at han aldrig har talt med Frode Holm om denne sag. Forespurgt,
om han blev orienteret om, at Frode Holm havde henvendt sig, forklarede
han, at det er han ret sikker på, at han ikke blev.
Vidnet blev henvist til mail af 30. juni 2010 fra Else Veggerby Christoffer-
sen til Birgitte Christensen og mail af samme dato fra Birgitte Christensen
til Steffen Normann Hansen. Foreholdt mail af samme dato fra Steffen
Normann Hansen til Birgitte Christensen og Birgitte Christensens svar til
Steffen Normann Hansen, 1. punktum, og foreholdt, at Steffen Normann
Hansen til protokol 24, side 12, har forklaret, at ”Peter” er vidnet, samt
forespurgt, om han kan huske noget nærmere om denne orientering, for-
klarede han, at det ikke sagde ham noget. Han tror aldrig, at han har set
brevet, men når Birgitte Christensen sagde, at hun havde orienteret ham,
så havde hun nok også gjort det, men han erindrer det ikke.
…
Foreholdt af advokat Karen-Margrethe Schebye, at Helle Thorning-Sch-
midt i slutningen af juni 2010 fortalte pressen, at ægteparret var i kontakt
med SKAT, og at det gav ham anledning til nogle overvejelser om, at
der kunne være noget, der var forsvundet i posten. Foreholdt, at det var
Steffen Normann Hansen, der ringede til Erling Andersen, og forespurgt,
hvorfor han ikke selv ringede, forklarede han, at det var af praktiske år-
sager. Det var som regel Steffen Normann Hansen, der forestod kontakten
til Erling Andersen. Det var det, der forekom mest naturligt.
Foreholdt, at sagen havde en særlig bevågenhed, og forespurgt, om det
ikke ville have været hensigtsmæssigt, hvis man havde sørget for, at der
ikke kom for mange led ind i kommunikationen, så departementschefens
budskab til Erling Andersen ikke kunne forvanskes, svarede han, at det
kan man godt sige, men han syntes egentlig, at hans spørgsmål var rimelig
enkelt – ”kan vi ikke finde ud af, om der er gået noget galt”.
220
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 25. til den 30. juni 2010
Henvist til mails af 28. juni 2010 kl. 15.05 og 17.07 fra Erling Andersen til
Steffen Normann Hansen samt breve af 28. juni 2010 fra SKAT til Stephen
Kinnock og Helle Thorning-Schmidt underskrevet af Søren Hansen og til
Helle Thorning-Schmidt underskrevet af Erling Andersen og forespurgt,
om han har kendskab til, om der blev sendt et eller to breve til Helle Thor-
ning-Schmidt, forklarede han, at det har han nu, men dengang kendte han
kun til et af brevene, tror han nok. Det fremgår, at der var to udgaver. Han
kan ikke huske, hvilket et af brevene han så. Han vil tro, at det er brevet
underskrevet af Erling Andersen, men er ikke sikker.
Foreholdt, at han ikke var bevidst om, at der blev sendt to breve, svarede
han, at det er rigtig forstået. Henvist til brevet til Stephen Kinnock og
forespurgt, om han fik kendskab til dette brev den 28. juni 2010, svarede
han benægtende. Han fik kendskab til eksistensen, da han læste Erling
Andersens redegørelse.
Forespurgt, om han omkring den 1. juli 2010 spurgte Steffen Normann
Hansen eller Ivar Nordland om, hvorfor de ikke den 28. juni 2010 havde
fortalt ham, at det var en mulighed at indlevere selvangivelse, så de ikke
havde behøvet at skrive til Stephen Kinnock, svarede han benægtende.
Han spurgte på et eller andet tidspunkt om frister, hvilket han vist også
har forklaret om tidligere. Det kom som en overraskelse for ham. Han tro-
ede vel i virkeligheden, at de havde indleveret selvangivelse i maj måned,
ligesom de fleste gjorde. Selvangivelsesfrist var ikke rigtig noget, som de
diskuterede. Han tror, at de alle sammen syntes, at det var en meget smart
måde at ordne det på, men det var ikke noget, som han havde forudset.
Han mødte heller ikke andre, der sagde, at de regnede med, at det nok var
sådan, ægteparret ville gøre det.
Henvist til Erling Andersens forklaring, protokol 20, side 7, hvoraf frem-
går, at Erling Andersen har forklaret, at han sagde til Steffen Normann
Hansen, at det nok var en god idé at vente med brevet til Stephen Kin-
nock, så de kunne se, om der kom en selvangivelse inden den 1. juli 2010,
og forespurgt, om det var noget, han fik refereret, svarede han benægten-
de. Som han tidligere har forklaret, gik hans overvejelse mere på, hvorfor
Helle Thorning-Schmidt den 24. juni 2010 havde sagt, at hun var i kontakt
med SKAT, og de stadig ikke havde modtaget noget den 28. juni 2010. Det
er rigtig nok, at han på et tidspunkt i forløbet spurgte, hvornår fristen var
for selvangivelsen, men idéen med at løse det via selvangivelsen gik først
op for ham, da han hørte om det i radioen eller læste det i avisen.
Dokumenter og forklaringer
221
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0224.png
Perioden fra den 25. til den 30. juni 2010
Foreholdt, at vidnet ikke ringede til Erling Andersen og spurgte, om han
havde fået selvangivelsen, eller sagde, at han skulle lægge selvangivelsen
øverst i bunken, men kerede sig om, hvorvidt der var et brev, der var for-
svundet den 28. juni 2010, og forespurgt, hvorfor han ikke bekymrede sig
om sagsbehandlingstiden fra den 1. juli, forklarede han, at det følte han
ikke, at han havde nogen grund til. Han havde den konkrete anledning, at
Helle Thorning-Schmidt havde sagt, at hun var i kontakt med SKAT, og da
han spurgte SKAT, fik han at vide, at de ikke havde fået noget. Når først
selvangivelsen var inde, gik han ud fra, at SKAT København selv forstod,
hvad der skulle ske.
Forespurgt, om han med sikkerhed vidste, at selvangivelsen var indgivet,
forklarede han, at han har en idé om, at Steffen Normann Hansen spurgte
Erling Andersen, om de havde fået den, men han kan ikke huske det. Han
tror endda, at man så billeder af, at selvangivelsen blev afleveret, men er
ikke sikker.
Forespurgt, hvor godt han kendte systemet i forhold til, hvordan man star-
tede en sag mod en skatteyder, forklarede han, at det kendte han ikke
noget til.
Per Hvas har forklaret
64
:
Forespurgt, om han har kendskab til, om der skete nogle aktiviteter i
Koncerncentret, da aviserne begyndte at skrive om det i slutningen af
juni 2010 – f.eks. om departementschefen eller andre fra ledelsen bestilte
notater om retsstilling eller rettede henvendelse til ham og f.eks. spurgte,
hvor langt man kunne gå tilbage, hvis der kom en sag, forklarede han, at
han havde svært ved at tidsfæste, hvornår han første gang stødte på nogle
aktiviteter.
Henvist til Jyllands-Postens artikel af 26. juni 2010 med overskriften ”Skat
gransker Kinnocks skatteforhold” og forespurgt, om han kan huske, om
han så denne artikel, forklarede han, at med de tonsvis af skriverier, der
var, kan han ikke adskille de enkelte artikler, og han husker ikke denne.
Forespurgt, om han kan huske, om Peter Loft i tilknytning til spørgsmålet
i artiklen rettede henvendelse til hans kontor for at høre nærmere om
reglerne for bindende svar, svarede han benægtende. Han kan se, at Else
64
Protokol 32, side 3-4.
222
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0225.png
Perioden fra den 25. til den 30. juni 2010
Veggerby Christoffersen fra Skatterådskontoret udarbejdede et notat om
bindende svar, men han blev ikke kontaktet.
Forespurgt, om han – uanset, at han ikke har nogen erindring om den
konkrete artikel – kan huske, hvorvidt Peter Lofts udtalelser gav anled-
ning til overvejelser eller henvendelser til Koncerncentret, forklarede han,
at det var et af de eksempler, som han nævnte før, hvor de orienterede op
i huset. På baggrund af denne artikel blev Koncerncentret både kontaktet
af nogle SKAT-medarbejdere og andre, der havde set artiklen, og spurgt,
om det virkelig kunne være rigtigt. Derfor orienterede de Peter Loft om,
at han var citeret i denne artikel fra Jyllands-Posten, og at reglerne var
misforstået. Enten havde Peter Loft udtalt noget, der ikke var helt klart,
eller også havde journalisten misforstået det. Han kan ikke huske, hvor
hurtigt de sendte en orientering op til Peter Loft. Han kan ikke huske, om
de fik nogen tilbagemelding.
Henvist til mail af 29. juni 2010 fra Else Veggerby Christoffersen til Birgit-
te Christensen, cc Winnie Jensen, forklarede han, at Winnie Jensen var
fagchef og havde nogle koordinerende opgaver på tværs af kontorerne,
bl.a. omkring sikring af en ensartet praksis. Han refererede ikke direkte til
Winnie Jensen, men i det omfang, Winnie Jensen var blevet ”puttet ind” i
en sag, skulle det forbi hende, når man sendte noget op gennem systemet,
f.eks. hvis han skulle lægge noget til Birgitte Christensen. Forespurgt, om
notatet, som de havde lavet til Peter Loft på grund af artiklen i Jyllands-Po-
sten den 26. juni 2010, gik via Winnie Jensen, forklarede han, at det kan
han ikke huske. Foreholdt mailens første linjer (til og med 1. bullet), og
forespurgt, om han kan huske, om han blev orienteret om henvendelsen
fra Frode Holm, forklarede han, at det tror han ikke.
Winnie Jensen har forklaret
65
:
Henvist til mail af 29. juni 2010 fra Else Veggerby Christoffersen til Bir-
gitte Christensen, cc hende, vedrørende bindende svar og forespurgt, om
hun var involveret i overvejelserne, svarede hun benægtende. Hun kunne
læse mailen, der hvor hun var, men hun var ikke involveret.
65
Protokol 32, side 18.
Dokumenter og forklaringer
223
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0226.png
Perioden fra den 25. til den 30. juni 2010
Mikael Børsting har forklaret
66
:
Forespurgt, om han talte med Troels Lund Poulsen i perioden fra den 23.
juni til den 3. juli 2010, svarede han benægtende. Forespurgt, om han har
kendskab til, om der blev iværksat en undersøgelse af ægteparrets forhold
i embedsmands regi, svarede han benægtende. Han kendte ikke embeds-
folkene i ministeriet.
Lars Løkke Rasmussen har forklaret
67
:
Forespurgt, om han i dagene efter den 23. juni 2010 modtog oriente-
ring om skattesagen, svarede han benægtende. Han havde på et tidspunkt
mellem sankthans og sin feries start en drøftelse med Søs Marie Serup
Laybourn. Hans ferie startede fredag eftermiddag den 2. juli 2010, og han
var væk i ca. tre uger.
Forespurgt om indholdet af drøftelsen med Søs Marie Serup Laybourn,
forklarede han, at han vil tro, at samtalen foregik på Marienborg i ugen
op til hans ferie. Det var en samtale, som handlede om, at man nu lagde
den politiske sæson ned, man skulle på ferie, og hvad der skulle ske, når
man kom hjem igen. Han orienterede hende om, hvad der var på regerin-
gens tegnebræt umiddelbart efter sommerferien – ghettoplan, Danmark
i bedre balance og en række politiske udspil, som de var i gang med at
forberede – således at hun også kunne forberede sig til Venstres sommer-
gruppemøde, som var umiddelbart efter sommerferien. I den forbindelse
vendte de også kort denne mediesag om skattesagen.
Forespurgt, om Søs Marie Serup Laybourn fortalte ham nærmere om,
hvad problemstillingen rent skatteteknisk var i sagen, svarede han benæg-
tende. Med al respekt vil han heller ikke tro, at hun havde forudsætnin-
gerne for det. Hun kendte sagen fra medierne, ligesom han selv gjorde, og
det, der var interessant for hende at vide, var, hvordan han så på sagen.
Han betragtede det som en personsag. Han havde været tilstrækkeligt
mange år i politik til at have set mange personsager. Han havde selv ople-
vet dem på sin egen krop, og han vidste derfor også, at det ikke var alt, der
stod i avisen, som nødvendigvis passede. Det var nødvendigvis heller ikke
66
67
Protokol 37, side 3.
Protokol 37, side 13-14.
224
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 25. til den 30. juni 2010
sådan, at det, der fremstod som fakta i aviserne, viste sig at være fakta,
når tingene var undersøgt.
Det var baggrunden for, at han sagde, at han ikke ønskede at være en
del af skattesagen. Det gav også et klart signal til Venstre og til hende
om, at det var en sag, som de skulle være meget påpasselige omkring.
Forespurgt, hvad der lå i, at de skulle være ”påpasselige”, forklarede han,
at der sådan set bare lå en simpel analyse af, at det var totalt umuligt at
sige noget meningsfuldt om, hvad der blev den endelige afgørelse på sagen
al den stund, at det var noget, som de ikke havde indflydelse på. Det var
ren, tør jura. Derfor var det også vigtigt, at man, i det omfang Venstre blev
spurgt til sagen, alene holdt sig til den politiske del af sagen, og hvad den
politisk kunne give anledning til.
Forespurgt, hvad sagen kunne give anledning til politisk, forklarede han, at
der var en ligningssag og en politisk sag. Ligningssagen havde ikke noget
med Venstre at gøre. Den politiske sag handlede om skat/ikke skat. Man
bliver nødt til at erindre sig, at skat i denne periode i dansk politik var en
stor politisk kampplads. Regeringen var under anklage for at have givet
ufinansierede skattelettelser. 3F kørte kampagne mod regeringen, også
personligt. Han kunne på busserne se, hvilken skattelettelse han selv ville
få, hvilket i øvrigt ikke var helt i overensstemmelse med sandheden, og
de havde en opposition, som markedsførte sig på millionærskat og andet.
Forespurgt, om han havde drøftelser med embedsmænd, Troels Lund
Poulsen eller andre ministre om sagen i denne periode, svarede han be-
nægtende.
Forespurgt, om han ved, om hans embedsmænd i Statsministeriet eller
andre personer, som bistod ham, havde drøftelser med skatteministeren
eller Skatteministeriets embedsmænd, forklarede han, at det kunne han
ikke vide, da han ikke selv har drøftet sagen med egne embedsmænd.
Foreholdt, at det også kunne være andre personer, der bistod ham, f.eks.
Søs Marie Serup Laybourn eller Mikael Børsting, forklarede han, at Søs
Marie Serup Laybourn ikke havde noget med Statsministeriet at gøre.
Foreholdt, at spørgsmålet gik på embedsmænd i Statsministeriet eller per-
soner, som bistod ham i øvrigt, forklarede han, at svaret var det samme.
Forespurgt, om han har kendskab til, om andre i denne periode forsøgte
at få kontakt med skatteministeren eller embedsmænd i Skatteministeriet
om sagen, svarede han benægtende.
Dokumenter og forklaringer
225
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. til den 28. juli 2010
9.5­ Perioden­fra­den­1.­til­den­28.­juli­2010
Den 1. juli 2010 bragte Ekstra Bladet følgende artikel:
”Stort­skattesmæk­til­Helles­mand
S-formanden giver op:
Stephen Kinnock vil nu betale skat i Danmark
Presset blev for stort. I går valgte Helle Thorning-Schmidt at give op, og
hendes mand vil betale skat i Danmark fra og med 2009 og i årene frem-
over.
Hun ønskede i aftes ikke selv at kommentere beslutningen over for Ekstra
Bladet, men til Berlingske Tidende i dag forklarer hun, at der er ”gråzoner
i det her”.
Det har i flere år været kendt, at Stephen Kinnock ikke betalte skat i Dan-
mark, og presset blev øget, da B.T. i sidste uge på forsiden kaldte hende
for grisk.
Ifølge Ekstra Bladets oplysninger vil Kinnock nu indlevere en selvangivel-
se, hvor han både betaler skat i Schweiz, hvor han arbejder, og i Danmark,
hvor hans familie bor.
Glæde­i­Venstre
Parret fastholder dog, at han frem til 2009 ikke skal betale skat i Dan-
mark, fordi han da var engelsk diplomat.
I Venstre glæder man sig – men er ikke helt tilfredse.
– Hvis der er tale om skattesvig, så er det jo ikke nok bare at betale penge
nu. Derfor tager jeg det for givet, at skattemyndighederne vil undersøge
sagen til bunds, siger politisk ordfører Peter Christensen.
S-formanden forklarede flere gange i sidste uge, at alle regler var blevet
fulgt. Hun afviste også, at der havde været grund til at spørge Skat til råds.
Hun fastholdt, at Kinnock de fleste af årets dage har opholdt sig i Schweiz,
og at alt derfor var i skønneste orden.
226
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. til den 28. juli 2010
Nu siger hun:
– Vi har hele tiden ment, at vi havde ret. Nu har vi taget kontakt til en
revisor, som bekræfter vores udlægning af sagen, men der er nogle gråzo-
ner i det her, og vi vil ikke i nærheden af de gråzoner. Derfor har vi valgt
at tage skridtet fuldt ud og betale skat i både Danmark og Schweiz, siger
Helle Thorning-Schmidt til Berlingske.
Hvad­tjener­han
Gråzonerne er bl.a., at Kinnock har holdt møder i Danmark.
Ifølge Ekstra Bladets oplysninger bliver ekstraregningen for familien lidt
under en kvart million kroner.
Helle Thorning bliver i interviewet i Berlingske Tidende spurgt, hvor me-
get hendes mand egentlig tjener.
– Mindre end det halve af de tre millioner, der har været nævnt, svarer
hun. – En pæn del mindre end det halve. Men på den anden side af mil-
lionen.
Sagen har ramt S-formanden hårdt, fordi hun og partiet argumenterer
for, at rige skal betale mere i skat – og gøre det med glæde til gavn for
velfærdssamfundet.”
Den 1. juli 2010 kl. 06.01 sendte Peter Loft følgende mail til Steffen Normann Han-
sen og Birgitte Christensen:
”På baggrund af den seneste udmelding her til morgen fra Helle Thor-
ning-Schmidt må vi strax fra morgenstunden påregne en million presse-
henvendelser.
Jeg foreslår derfor at vi med det samme forbereder en udmelding til Rit-
zau om noget i retning af at SKAT nu ser på de indsendte oplysninger og
at sagsgangen derfor fortsætter uændret.
Vil I kigge på sådan en text til hurtig udsendelse, herunder vurdere den i
forhold til vores tavshedspligt?
Der skal ikke sendes noget ud før Peter A og TLP er taget i ed.
Dokumenter og forklaringer
227
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. til den 28. juli 2010
Det bør nok være en anden end mig (Steffen eller Erling?) der lægger
navn til udtalelsen.
Vil I se på dette? Jeg er inde lidt over ni.”
Steffen Normann Hansen svarede kl. 6.13:
”Ok. Det er nok smartest hvis det er Erling. Vi graver også videre for at få
bekræftet om han har angivet og betalt.
Vi tales ved.”
Peter Loft skrev kl. 6.38:
”Kan man se hvad der er hans ordinære SA-frist? Han er vel som hidtil
ikke skattepligtig ikke regnskabspligtig og skulle vel dermed indgive SA i
maj?”
Forinden havde Steffen Normann Hansen kl. 6.22 videresendt Peter Lofts besked af
kl. 6.01 til Erling Andersen med følgende bemærkning:
”Det er nok bedst du lægger navn til.
Vi begynder at se på en tekst og får den afstemt med dig. Ring gerne når
du kan.”
Kl. 7.00 skrev Steffen Normann Hansen til Birgitte Christensen:
”Vi skriver på den og Erling lægger navn til.”
Denne besked videresendte Birgitte Christensen kl. 7.08 til Peter Loft til orientering.
Kl. 8.43 svarede Steffen Normann Hansen på Peter Lofts mail af kl. 6.38:
”Han skal have en udvidet selvangivelse da han er begrænset skattepligtig,
og derfor har frist til 1.7 udvidet til 8. juli hvis man indtaster digitalt.
Vi er klar med en tekst, som Erling er enig i. Vi sikrer tavshedspligten i
dialog med Birgitte, og får Peter A ind over.”
Peter Loft svarede tilbage kl. 9.52, at det var fint.
228
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. til den 28. juli 2010
Inden havde Birgitte Christensen kl. 8.53 sendt et udkast til pressemeddelelse til
Jan Lund, cc Steffen Normann Hansen, og bedt Jan Lund om at ringe til hende eller
Steffen Normann Hansen.
Kl. 10.57 sendte Jan Lund en pressemeddelelse til Mette Thorn, cc Rikke Madsen,
Steffen Normann Hansen og Birgitte Christensen, med bemærkning om, at medde-
lelsen blev sendt efter aftale med Steffen Normann Hansen, der havde drøftet den
med Peter Loft. Pressemeddelelsen var den, der samme dag blev udsendt:
”SKAT­vil­se­på­oplysninger­fra­Stephen­Kinnock
Ifølge dagens presse vil Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnock afle-
vere en selvangivelse for Kinnock for 2009.
- Vi læser også aviser, og den massive omtale i pressen gør, at vi naturlig-
vis er helt opmærksomme på problemstillingerne med Stephen Kinnocks
skattesag. Jeg kan ikke udtale mig specifikt om den konkrete sag, men vi
vil se på de indsendte oplysninger, og sagsgangen fortsætter derfor uæn-
dret, forklarer direktør Erling Andersen, SKAT København.
SKAT i København har ansvaret for behandlingen af selvangivelserne i
København. Selvangivelsen fra Stephen Kinnock vil derfor blive behandlet
ved SKAT København.”
Kl. 12.00 bragte DR P1 Radioavisen (resumé):
”S-formand Helle Thorning-Schmidts mand, britiske Stephen Kinnock,
vil nu alligevel betale skat i Danmark, på trods af han arbejder og bor i
Schweiz. Ifølge Venstres politiske ordfører, Peter Christensen, er sagen et
eksempel på Socialdemokraternes politiske hykleri. Det politiske hykleri
i denne sag er, at vi her har en socialdemokratisk partiformand med en
politik, der går ud på, at danskerne skal betale mere i skat, som i sin fritid
sammen med sin mand tæller dage for at undgå at betale dansk skat, siger
han. Ifølge Peter Christensen er det nu op til skattemyndighederne at vur-
dere, om der har været tale om skattesvig eller ej. Helle Thorning-Schmidt
afviser, at parret har gjort noget forkert, og ser frem til, at SKAT bekræfter
dette.”
Kl. 12.14 sendte Peter Arnfeldt pressemeddelelsen til Pernille Damborg Schrøder,
TV 2 NEWS, der kl. 12.32 takkede for fremsendelsen.
Dokumenter og forklaringer
229
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0232.png
Perioden fra den 1. til den 28. juli 2010
Inden havde Else Veggerby Christoffersen kl. 12.24 sendt følgende mail til Birgitte
Christensen, cc Per Hvas:
”Jeg har vedhæftet et notat, der beskriver ordningen bindende svar, her-
under i hvilke tilfælde der ikke kan gives et bindende svar. Notatet om-
handler også kort Skatterådets kompetence.
Per Hvas er enig i indholdet af notatet.
Du må lige sige til hvis jeg også skal sende det til Steffen.”
Notatet, der var underskrevet af Else Veggerby Christoffersen, havde følgende ind-
hold:
”Anmodning­om­bindende­svar
Reglerne om bindende svar findes i skatteforvaltningslovens § 21-25.
1­Gennemførte­og­påtænkte­dispositioner
Efter
• skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1, kan der indhentes bindende svar
om de skattemæssige konsekvenser for spørger af
–
allerede gennemførte dispositioner
–
påtænkte dispositioner.
• skatteforvaltningslovens § 21, stk. 2, kan der indhentes bindende svar
om de skattemæssige virkninger for andre end spørgeren af
–
en påtænkt disposition.
Bindende svar gives kun om de skattemæssige virkninger af en disposi-
tion. Det vil sige handlinger, der har en skattemæssig konsekvens, hvad
enten den fører til skattepligt eller til skattefritagelse. Der gives ikke bin-
dende svar om faktisk forvaltningsvirksomhed eller om eksempelvis kon-
trol, straf, gebyrer og forrentning.
Et bindende svar er udtryk for skattemyndighedernes retsopfattelse. Der-
for vil den retsopfattelse, der er lagt til grund for et bindende svar, blive
fulgt af myndighederne ved deres administration af den disposition, der
230
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0233.png
Perioden fra den 1. til den 28. juli 2010
er omfattet af det bindende svar. Kun de, som det bindende svar er rettet
til, kan støtte ret på svarets bindende virkning. Spørgeren kan naturligvis
påklage et bindende svar, og den skattepligtige kan påklage en eventuel
senere ansættelse.
2­I­hvilke­tilfælde­kan­der­ikke­gives­et­bindende­svar
Der er i henhold til skatteforvaltningslovens § 24, stk. 1, mulighed for at
afvise en anmodning om bindende svar, hvis spørgsmålet ikke er tilstræk-
keligt oplyst.
I henhold til skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2, kan man afvise at give
et bindende svar hvis spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan
besvares med fornøden sikkerhed eller andre hensyn taler afgørende imod
en besvarelse.
Det fremgår af lovbemærkningerne til bestemmelsen, at
“Ved administrationen af reglerne om bindende svar må det indgå, at
der er spørgsmål, der ikke egner sig for den forenklede og borgersty-
rede sagsbehandling, der ligger i ordningen med bindende svar. Det
vil derfor ske, at en anmodning om bindende svar må afvises med
henvisning til, at det pågældende spørgsmål har en sådan karakter,
at det enten ikke kan besvares med den hast, som spørgeren ønsker,
eller at det ikke kan besvares løsrevet fra andre skattemæssige forhold
vedrørende den pågældende. Et bindende svar binder jo skattemyndig-
hederne i op til 5 år.
Afvisning kan også komme på tale, eksempelvis hvis der pågår en
kontrol eller revision af en skattepligtig, der omfatter den eller de dis-
positioner, der er stillet spørgsmål om. (min understregning). Der kan
også være tale om, at anmodningen om et bindende svar har en sådan
karakter, at told- og skatteforvaltningen, respektive Skatterådet, finder,
at der bør foretages kontrol i virksomheden af dispositionen, f.eks.
fordi virksomheden aldrig har været registreret i forhold til aktiviteten.
Afvisningsmuligheden er i øvrigt tænkt anvendt på spørgsmålet om en
påtænkt disposition, hvis spørgsmålet er af mere teoretisk karakter.”
Dokumenter og forklaringer
231
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0234.png
Perioden fra den 1. til den 28. juli 2010
3­Skatterådet
Det er SKAT (told- og skatteforvaltningen), der afgiver bindende svar.
Efter skatteforvaltningslovens § 2l, stk. 4, er SKAT dog forpligtet til at
forelægge visse typer af bindende svar for Skatterådet til afgørelse, fordi
de er af principiel karakter.
De kriterier der har betydning for om en sag er principiel er nævnt i stk.
4, nr. 1-5. Det drejer sig om sager, som vedrører
• et større antal skatteydere,
• større økonomiske værdier,
• fortolkning af ny lovgivning,
• EU-retlige spørgsmål af væsentlig rækkevidde,
• eller som i øvrigt har påkaldt sig eller er egnet til at påkalde sig bety-
delig offentlig interesse. (min understregning).
Det er i lovbemærkningerne til bestemmelsen forudsat, at Skatterådets
formand og told- og skatteforvaltningen aftaler retningslinjer for forvalt-
ningens udvælgelse af sager efter kriterierne i § 21, stk. 4.
En sådan aftale er indgået, jf. SKM2009.609.SKAT. I pkt. 2.5 i aftalen er
sager af større offentlig interesse karakteriseret ved følgende:
“Sager, som fx har påkaldt sig eller er egnet til at påkalde sig betydelig
offentlig interesse, fordi den skattepligtige er en offentligt kendt virksom-
hed, eller at der tidligere har været offentlig debat om det emne, som
sagen vedrører, skal forelægges for Skatterådet.
Formanden for Skatterådet og direktøren for told- og skatteforvaltningen
er enige om:
i
Sager, som har været omtalt i medierne eller sager, som på
anden vis har tiltrukket sig betydelig opmærksomhed, skal forelægges
for rådet.
232
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. til den 28. juli 2010
ii
Kontroversielle sager af politisk interesse, skal forelægges rå-
det, fx sager, som påviser regelsammenstød, uhensigtsmæssige regler
eller i øvrigt påviser et behov for lovgivning og som i øvrigt er af væ-
sentlig rækkevidde.”
Birgitte Christensen svarede kl. 13.24, cc Per Hvas:
”Tak. Har vi fortilfælde eller noget mere uddybende tekst vedr. den situa-
tion, der er nævnt i bemærkningerne om, at afvisning også kan ”komme
på tale, eksempelvis hvis der pågår en kontrol eller revision af en skat-
tepligtig, der omfatter den eller de dispositioner, der er stillet spørgsmål
om”. Det fremgår ikke helt klart, om der er et valg i den situation eller ej.”
Kl. 15.11 skrev Else Veggerby Christoffersen tilbage, cc Per Hvas:
”Jeg har ikke kunne finde offentliggjorte fortilfælde, hvor en anmodning
om bindende svar er afvist under henvisning til at der er en igangværende
revision eller ligning.
Jeg har endvidere ikke kunnet finde uddybende tekst vedr. afvisningen.
Det eneste, jeg har fundet ud af, er, at lovbemærkningerne er indsat på
foranledning af den tidligere Told- og Skattestyrelse, idet styrelsen i sit
høringssvar til L 110 (2004/2005) foreslog, at det af mig citerede, blev
indsat i bemærkningerne.
Hvis jeg skal gætte så tror jeg, at baggrunden for bemærkningerne er, at
hvis der i en sag er en igangværende kontrol, så kan det være udtryk for,
at der er uklarheder vedrørende en given virksomheds/borgers skatte-
mæssige forhold, og at denne uklarhed kræver dels et stykke revisionsar-
bejde, dels en kontrol eller en validering af virksomhedens oplysninger. I
sådanne situationer vil det ikke være acceptabelt, såfremt en skatteyder
kan tvinge myndighederne til dels at forcere en stillingtagen til det spørgs-
mål, der er omfattet af revisionen/kontrollen ved en anmodning om bin-
dende svar, dels at tvinge myndighederne til at tage stilling på et grundlag
som myndighederne ikke kan kontrollere, idet ordningen om bindende
svar jo bygger på den forudsætning, at der ikke foretages kontrol eller va-
lidering af de oplysninger der fremgår af anmodningen om bindende svar.
Endvidere vil det være begrundet i, at skatteyder får en afklaring af sine
skattemæssige forhold gennem ligningssagen. Det er således svært at se at
han har en retlig interesse i at få afgjort sine skattemæssige forhold ved et
bindende svar, når hans forhold allerede er under udredning.
Dokumenter og forklaringer
233
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. til den 28. juli 2010
Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2, er formuleret som
en “kan-bestemmelse”, det vil sige at Skatterådet kan i de særlige tilfælde
afvise at give et bindende svar, men at det vil bero på de konkrete forhold
– og naturligvis rådets vurdering – om der skal ske afvisning.”
Kl. 17.20 sendte Birgitte Christensen denne mail og notatet videre til Steffen Nor-
mann Hansen, cc Else Veggerby Christoffersen.
Den 2. juli 2010 kl. 10.40 videresendte Birgitte Christensen mailen og notatet til
Peter Arnfeldt, cc Steffen Normann Hansen og Else Veggerby Christoffersen, med
følgende bemærkning:
”Som aftalt Elses notat og svar nederst i denne mail.
Det vil være Skatterådet selv, som i en given sag træffer afgørelse om
afvisning eller ej efter indstilling fra sekretariatet (med mindre grunden
er et for spinkelt faktuelt grundlag). Er sekretariatet rimeligt sikker på, at
udfaldet vil blive afvisning, undlades det at udarbejde udkast til afgørelse.
I tvivlstilfælde vil der blive udarbejdet et udkast til afgørelse, således at
der på samme møde i givet fald kan ske en realitetsbehandling af sagen.”
Peter Arnfeldt videresendte kl. 11.40 de to mails og notatet til Troels Lund Poulsen.
Forinden havde Mette Thorn kl. 10.15 sendt en artikel fra Ritzau med overskriften
”Helle Thorning taber danskernes tillid” til Troels Lund Poulsen og Peter Arnfeldt.
Denne artikel videresendte Peter Arnfeldt kl. 11.43 til Birgitte Christensen med be-
mærkningen: ”Se markeret med grønt…”. I artiklen var følgende markeret:
”Parret har ifølge Berlingske Tidende bedt om et bindende svar fra Skat.
Det forventes, at Skat vil indstille sagen for Skatterådet, fordi den er prin-
cipiel.”
Kl. 12.02 skrev Peter Arnfeldt til Steffen Normann Hansen i mailstrengen fra Birgitte
Christensens mail kl. 10.40:
”Jeg bliver forvirret på et højere plan J
Journalisterne roder rundt i ligningssag/revision og skatteråd.
Kan man forstille sig at sagen kommer til afgørelse/udtalelse for skatterå-
dets næste møde den 24. august når der kører en ligningssag?
234
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. til den 28. juli 2010
Eller er det således at ligningssagen evt. kan foranledige, at sagen tages
op i skatterådet?”
Steffen Normann Hansen svarede kl. 15.24:
”Det kan jeg godt forstå, og jeg er selv irriteret over, at jeg på et tidspunkt
får en ting at vide, og så senere på dagen noget andet. For at skære det
rent har jeg aftalt med kontorchefen for skatterådssekretariatet, at lig-
ningssagen skal afsluttes inden et evt. bindende svar kan komme i Skat-
terådet. Vi vil så forsøge at afslutte ligningssagen, så den skaber samme
afklaring som et bindende svar. Hvis der kommer en anmodning om et
bindende svar, er det aftalt at de afviser at svare indtil ligningssagen er
afgjort. Der kan altså ikke komme noget på mødet i august.
Vi kan selvfølgelig risikere, at Skatterådet selv insisterer på at tage sagen
op, men det kan ikke nås til august mødet, og så er vi færdige med lig-
ningssagen.
Håber det gav til overblik.”
Peter Arnfeldt videresendte den 5. juli 2010 kl. 10.25 mailstrengen til Troels Lund
Poulsen, og den 7. juli 2010 kl. 12.28 videresendte han den til Peter Loft og Morten
Jensen.
Inden havde Birgitte Christensen den 5. juli 2010 kl. 13.37 sendt en mail til Jesper
Skovhus Poulsen vedhæftet dokumenter omhandlende et ”oprydningsforslag” til
bl.a. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, om bopælsbegrebet. Samme dag kl. 14.48
sendte hun yderligere en mail til Jesper Skovhus Poulsen vedhæftet en mail fra Erik
Jørgensen af 22. januar 2009 om ”oprydningsforslaget”.
Kl. 15.02 sendte Jesper Skovhus Poulsen en mail til Carsten Vesterø, cc Birgitte
Christensen og Ivar Nordland, hvori han skrev, at Jesper Høberg fra Jyllands-Posten
– formentlig i relation til Kinnock – havde spurgt til historikken i forbindelse med,
at kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, ikke blev ændret, som der ellers var lagt op til i
det forslag, der blev sendt til høring. Han spurgte samtidig Carsten Vesterø, om den-
ne kunne være behjælpelig med et papir om spørgsmålet. I samme mailstreng skrev
Birgitte Christensen kl. 15.13 til Carsten Vesterø, cc Jesper Skovhus Poulsen, Ivar
Nordland og Lene Sloth, og vedlagde det baggrundsmateriale, som var fundet frem.
Den 6. juli 2010 bragte Jyllands-Posten følgende artikel skrevet af Jesper Høberg
indeholdende et interview med Troels Lund Poulsen:
Dokumenter og forklaringer
235
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. til den 28. juli 2010
”Der­er­ingen­gråzone
Mens Skat har lukket helt ned for kommunikationen om den politisk be-
tændte skattesag om Helle Thorning-Schmidt og hendes ægtefælle, Ste-
phen Kinnock, går skatteminister Troels Lund Poulsen (V) indirekte i
rette med sin politiske modstander på flere punkter. Det gælder blandt
andet S-formandens udsagn om gråzoner i lovgivningen, ligesom han gen-
tagne gange opfordrer danskerne til at bede Skat om bindende svar i
tvivlstilfælde – en mulighed som Thorning-Schmidt er blevet kritiseret for
at have undladt.
Troels Lund Poulsen: (spørgsmål) Efter sagen med Helle Thorning-Schmidt
og hendes mand sidder mange nok tilbage med fornemmelsen af, at vi har
et meget kompliceret regelsæt, der regulerer, hvornår man bliver skatte-
pligtig i Danmark. Hvad skal vi gøre ved det?
”Vi skal ikke gøre noget. Jeg synes ikke, at reglerne er uklare. Der er ting,
som man kan være i tvivl om, men det er jo netop derfor, vi har indført
bindende svar, som man kan få hos Skat. Det skal være med til at sikre, at
folk betaler den skat, som de skal, til det danske samfund.”
(Spørgsmål) Helle Thorning-Schmidt siger, at hendes mand har valgt at
selvangive sin schweiziske indkomst, fordi han ikke vil i nærheden af en
gråzone. Kan vi leve med gråzoner i vores skattelovgivning?
”Nej. Men uden at jeg vil gå ind i den konkrete sag, har jeg heller ikke hørt
fra Socialdemokraterne, at kildeskatteloven er svær at forstå. Jeg mener,
at loven er meget let at forstå, men i nogle situationer er vi nødt til at
bevare muligheden for at lave et skøn, så de folk, der spekulerer i ikke at
betale skat, ikke bare kan slå op og sige: er jeg skattepligtig eller ej? Men
der er ingen gråzone, og det er også derfor, vi har sagt, at hvis man er i
tvivl, så har vi de bindende svar fra Skat. Det har jo været kendt i mange
år, at det er muligt, og det er der mange, der benytter sig af.”
(Spørgsmål) Du siger, at loven er let at forstå, men kan du redegøre for,
om man er skattepligtig i Danmark, hvis man besvarer sin telefon, tjekker
emails og deltager i fire arbejdsrelaterede møder på halvandet år?
”Jeg vil ikke gå ind i den konkrete sag. Jeg kan bare sige, at er man i tvivl,
er det en rigtig god idé at tage kontakt til Skat. Det er ikke nogen som
helst undskyldning at sige, at reglerne er svære at forstå.”
236
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0239.png
Perioden fra den 1. til den 28. juli 2010
(Spørgsmål) Man kan jo komme i en situation, hvor man pludselig skal
deltage i et møde i Danmark, og så kan man ikke sidde og vente i uger
eller måneder på at modtage svar fra Skat!
”Jo, men nu er det jo også sådan, at man afleverer sin selvangivelse med
tilbagevirkende kraft, så man har god tid til at tænke sig godt om, hvis
man kommer i tvivl.”
(Spørgsmål) Flere eksperter efterlyser klarere regler. Preller det fuldstæn-
digt af på dig?
”Ja, for det diskuterede vi også sidste år (i forbindelse med regeringens
skattepakke, red.). Dengang valgte vi at droppe en præcisering i kildeskat-
teloven, fordi revisorerne mente, at den ville skabe endnu større utryghed
om reglerne. Så jeg har ingen planer om at ændre dem.”
Den 6. juli 2010 kl. 16.01 sendte Peter Arnfeldt artiklen pr. mail til Troels Lund
Poulsen.
Den 7. juli 2010 kl. 16.08 sendte Carl Emil Arnfred, Jyllands-Posten, en mail til Peter
Christensen:
”Ifølge min kollega, som har talt med Skat, bliver der lagt vægt på, at
Thornings skattesag skal forelægges rådet, hvis »sagen i øvrigt har påkaldt
sig, eller skønnes at ville påkalde sig større offentlig interesse.« Vurderin-
gen er angiveligt, at 2009 i princippet også godt kan vurderes af Skatterå-
det. Blot til din info.”
Peter Christensen svarede kl. 17.56:
”Jeg bygger såmænd ikke min holdning på andet end retsgrundlaget for
Skatterådet, https://www.retsinformation...
Og den paragraf jeg henviste til under vores samtale er følgende:
§ 22. En anmodning om et bindende svar, der har betydning for en ansæt-
telse af indkomst- eller ejendomsværdiskat for et indkomstår, skal indgives
senest 1 måned efter udløbet af det pågældende indkomstår.
Det er svært at se hvordan det skal kunne gradbøjes og den slags kræver
jo ikke anonyme kilder, men er en ren juridisk vurdering. Du henviser til
Dokumenter og forklaringer
237
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. til den 28. juli 2010
§ 21 som oplister hvilke sager der skal for Skatterådet inden for tidsfrister-
ne, men det ændrer ikke ved at 2009 er lukket.”
Denne korrespondance videresendte Peter Christensen kl. 17.57 til Troels Lund
Poulsen, cc Peter Arnfeldt.
Kl. 20.52 sendte Peter Christensen endvidere følgende mail til Peter Arnfeldt:
”JP trykker ikke historien om inhabile skatterådsmedlemmer til i morgen
alligevel, men den kommer så til torsdag. JP påstår overfor mig, at en
medarbejder hos Skat har udtalt, at Skatterådet helt sikkert kommer til at
vurdere Thornings skattesag for 2010. Det undrer mig meget, at Skatterå-
det skal vurdere en sag, samtidig med at Skat ligner de samme spørgsmål.
Det havde jeg opfattelse af ikke kunne ske, da det kan give den meget
specielle situation, hvor f.eks. Skat dømmer for nogle forhold i 2009 og
Skatterådet giver skatteyder medhold for de nøjagtige samme forhold året
efter?
Men da jeg har udtalt til JP, at jeg ikke forventer sagen bliver behandlet
af Skatterådet, så er jeg meget nysgerrig efter hvad jeres vurdering er af
ovenstående principielle spørgsmål?”
Den 8. juli 2010 kl. 10.15 svarede Peter Arnfeldt, at han havde forsøgt at fange Peter
Christensen dagen før og bad Peter Christensen om at ringe for update.
I brev af 9. juli 2010, vedhæftet notat af 7. juli 2010, skrev Frode Holm til SKAT
København:
”Vedrørende­forespørgsel­angående­Stephen­Nathan­Kinnock­-­Cpr-nr.­
…
I anledning af forespørgsel af den 28. juni 2010 kan oplyses, at:
Ad 1) Frem til 1. januar 2009 har der været tale om tjenesteboliger. Fra
1. januar 2009 har skatteyder haft lejlighed med adressen …, 1207
Geneve.
Ad 2) Som det fremgår af vores notat har opholdet i Danmark været 138
dage i 2009. Kalender på basis af flybilletter kan om ønsket frem-
lægges.
238
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0241.png
Perioden fra den 1. til den 28. juli 2010
Ad 3) I 2009 har der været afholdt et møde af ca. 1 times varighed med
en større dansk virksomhed i arbejdsgiverens regi.
Ad 4) Skatteyder har haft kontinuerlig beskæftigelse, hvilket vedlagte an-
sættelsesaftale dokumenterer.
Da vi forstår, at ferien er nært forestående anmoder vi om et hurtigt møde
gerne med en deltagelse, der i givet fald kan afslutte sagen.”
Det vedhæftede notat om Stephen Kinnocks skatteforhold havde følgende indhold:
”2007 og 2008
For disse år er situationen den, at Stephen Kinnock alene har bolig til
rådighed, men ikke taget ophold som defineret i kildeskattelovens § 7,
hvilket indebærer, at den fulde skattepligt ikke er indtrådt. Heraf følger, at
Stephen Kinnock alene skal selvangive indtægter fra danske kilder f.eks.
aktieudbytter fra danske selskaber og afkast af danske ejendomme.
I og med, at der ikke er danske kilder, er Stephen Kinnock hverken fuld
eller begrænset skattepligtig til Danmark.
Havde der været tale om fuld skattepligt, ville artikel 19 i overenskom-
sten mellem Danmark og Storbritannien have forhindret skattebetaling
til Danmark.
2009
Da praksis vedrørende ophold er skærpet af Skatterådet og fulgt op af
Landsskatteretten, så en dag skulle være tilstrækkeligt til ophold, har vi
lagt til grund, at den fulde skattepligt er indtrådt, selv om man meget vel
kunne tænke sig, at domstolene vil underkende den nuværende praksis.
Der er således tale om dobbeltdomicil, hvilket er udtryk for, at en person
efter interne danske regler (kildeskattelovens § 1, jf. § 7) er fuldt skat-
tepligtig til Danmark og samtidig er fuldt skattepligtig til en anden stat
(Schweiz).
Artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten foreskriver i prioriteret or-
den følgende:
Dokumenter og forklaringer
239
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0242.png
Perioden fra den 1. til den 28. juli 2010
1. Fast bolig.
Er til rådighed i begge lande.
2. Midtpunktet for livsinteresser.
Livsinteresserne er delt op i to lige betydende områder:
De personlige.
De økonomiske.
De personlige er Danmark.
De økonomiske er Schweiz.
Der sker ingen økonomisk aktivitet i Danmark, og der ejes in-
gen aktiver i Danmark.
Der er tale om en britisk statsborger, som ikke tidligere har
været skattepligtig til Danmark.
På denne baggrund, ender man i artikel 4 b, der foreskriver
“hjemmehørende i den stat, i hvilken han sædvanligvis ophol-
der sig”.
Ophold i Schweiz er 223 dage, og ophold i Danmark er 138 dage, i begge
tilfælde tæller brudte dage med som en hel dag.
KONKLUSIONEN:
Hjemmehørende i Schweiz ifølge artikel 4 b i dobbeltbeskatningsoverens-
komsten.”
I et notat af 21. juli 2010 skrev Inger Kirstine Sommer Hansen:
”Møde­her­den­17.­august­2010
…
240
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. til den 28. juli 2010
Frode Holm fra Revitax ringede angående mødeindkaldelse i ovennævnte
sag.
Hverken Frode Holm eller skatteyder kan ovennævnte dato.
Frode Holm er først tilbage fra ferie den 19. august.
Der blev ikke aftalt ny mødedato.
Aftalt at SKAT kontakter Frode Holm den 19. eller 20. august for at finde
en ny mødedato”
Erling Andersen har i sin redegørelse anført:
”Den­1.­juli­2010 kontaktes jeg allerede ved 7-tiden på sms af produk-
tionsdirektøren, som er blevet kontaktet af departementschefen. Der er
presseforlydender om, at Stephen Kinnock vil indgive selvangivelse i dag –
og departementschefen ønsker vi skal forholde os til pressehåndteringen.
Jeg undrer mig over, at departementschefen og produktionsdirektøren ta-
ger sig af denne sag så tidligt om morgenen. Udgangspunktet må jo være,
at vores ubetingede tavshedspligt hindrer at vi kan/skal have en aktiv pres-
serolle. Men i løbet af formiddagen accepterer jeg, at Pressefunktionen
udarbejder og udsender følgende pressemeddelelse:
”Ifølge dagens presse vil Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnock af-
levere en selvangivelse for Kinnock for 2009.
”Vi læser også aviser, og den massive omtale i pressen gør, at vi naturligvis
er helt opmærksomme på problemstillingerne i Stephen Kinnocks skat-
tesag. Jeg kan ikke udtale mig specifikt om den konkrete sag, men vil se
på de indsendte oplysninger, og sagsgangen fortsætter derfor uændret,”
forklarer Erling Andersen, SKAT København.
SKAT i København har ansvaret for behandlingen af selvangivelserne i
København. Selvangivelsen fra Stephen Kinnock vil derfor blive behandlet
ved SKAT København”.
Sent på dagen indleveres de nævnte selvangivelser på SKAT Københavns
adresse, Sluseholmen 8B i København.
Dokumenter og forklaringer
241
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. til den 28. juli 2010
En­helt­almindelig­skattepligtssag­–­og­dog…
Vi står herefter med en skattesag i SKAT København. På den ene side
en sag som i hundredvis af andre… på den anden side en sag om hvilken
den anerkendte, politiske kommentator Hans Engell skrev i en klumme i
Ekstra Bladet:
”For SKAT kommer til at bestemme, hvem der bliver Danmarks næste
statsminister. Og den slags afgørelser får selv den mest stenhårde embeds-
mand til at ryste på hænderne. Hos SKAT København er man naturligvis
pinligt opmærksomme på, at der ikke eksisterer nogen form for fejlmar-
gen. Den afgørelse, SKAT træffer, skal sidde lige i skabet og klart kunne
dementere den kritik, der med garanti kommer”.
I betragtning af sagens karakter – og den betydelige presseomtale – finder
jeg det nødvendigt at beslutte og iværksætte følgende:
1. Sagen placeres i Kundeservice, som en skattepligtssag. Og der dannes
en sagsbehandlergruppe på 4, incl. skattedirektør Lisbeth Rasmussen,
med dybe skatte/juridiske-kompetencer, ligesom jeg selv indgår i grup-
pen, som det 5. medlem, med en styringsrolle.
2. Jeg tager mig af alle pressehenvendelser – og kontakt til departe-
mentschefen og produktionsdirektøren. Pressehenvendelser er der i
hele forløbet utallige af – og jeg siger sætningen: ”Vi har ubetinget
tavshedspligt i forhold til personsager” – mange gange.
3. Sagen låses elektronisk således at det kun er de 4 i sagsbehandlergrup-
pen, som har adgang til den elektroniske sag. Papirudgaver holdes der
optimalt styr på.
Jeg skal her generelt bemærke, at Helle Thorning-Schmidt og Stephen
Kinnock samt deres revisor REVITAX/Frode Holm har under hele sagsbe-
handlingen medvirket konstruktivt – og har løbende hurtigt og fyldestgø-
rende leveret de af SKAT København ønskede oplysninger.
Det er i øvrigt juli – og ferietid. Hele juli måned bølger det i pressen. Skat-
teeksperter udtaler sig, Helle Thorning-Schmidt kommer hjem fra ferie
og holder pressemøde i lufthavnen osv., men jeg holder ferie og er derfor
ikke involveret i sagen.”
242
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0245.png
Perioden fra den 1. til den 28. juli 2010
Peter Arnfeldt har forklaret
68
:
Foreholdt mail af 1. juli 2010 kl. 12.14 fra ham til Pernille Damborg, TV2
News, hvor han har videresendt en pressemeddelelse, forklarede han, at
pressemeddelelsen formentlig blev sendt til Pernille Damborg, fordi hun
havde haft ringet. Selvom Peter Loft havde overtaget pressehåndteringen,
kunne vidnet fortsat udsende offentlige pressemeddelelser.
Foreholdt mail af 2. juli 2010 kl. 11.40 fra ham til Troels Lund Poulsen,
hvor han har videresendt mailkorrespondance og notat om bindende svar,
forklarede han, at det, der startede hele debatten omkring bindende svar,
var et interview med Helle Thorning-Schmidt, hvor hun nævnte tre punk-
ter med ting, som hun ville gøre. Et af de punkter var, at hun ville bede
SKAT om at godkende deres skatteforhold bagudrettet. Det var der nogle
journalister, der fangede, og derved opstod debatten om bindende svar
eller ej. Han fik også en del henvendelser på spørgsmålet om bindende
svar, og han, Rikke Madsen og muligvis andre kunne blot henvise til mi-
nisteriets hjemmeside. I ministeriet begyndte man at undersøge reglerne
for bedre at kunne svare, da det var spørgsmål af faktuel karakter. Da jour-
nalisterne interesserede sig for emnet, orienterede han også ministeren.
Foreholdt mail af 2. juli 2010 kl. 12.02 fra ham til Steffen Normann Han-
sen, hvor han bl.a. har skrevet, at han er forvirret, og hvor han har stillet
nogle spørgsmål til Steffen Normann Hansen, oplyste han, at han prø-
vede at forstå de generelle regler om bindende svar henset til de mange
spørgsmål fra journalister. Det var ikke i denne sag hans opgave at besvare
spørgsmålene fra journalisterne, men han ønskede at forstå reglerne, før
han gik til Peter Loft med spørgsmålene. Han troede i første omgang, at
spørgsmålet var relativt enkelt, men reglerne var mere komplicerede end
som så.
Foreholdt mail af 2. juli 2010 kl. 15.24, hvor Steffen Normann Hansen
har svaret ham, kan han ikke huske, om han talte med Steffen Normann
Hansen før mailsvaret. Han vil tro, at han en passant har talt med ham
om svaret efterfølgende. Han følte sig lidt mere oplyst på emnet bindende
svar efter mailen, men var ikke nødvendigvis blevet meget klogere. Helle
Thorning Schmidt havde i et interview sagt, at hun ville bede om et bin-
dende svar. At nogle i Koncerncentret overvejede, hvorvidt det var Skatte-
68
Protokol 8, side 6-8 og 14.
Dokumenter og forklaringer
243
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. til den 28. juli 2010
rådet, der skulle afgive et bindende svar, eller om det var en ligningssag,
beskæftigede han sig ikke med. Han sad ikke og forvaltede disse ting eller
traf sådanne beslutninger. At Steffen Normann Hansen i mailen skrev:
”Vi vil så forsøge at afslutte ligningssagen, så den skaber samme afklaring
som et bindende svar”, gav ikke vidnet grund til overvejelser vedrørende
kompetencefordelingen. Det burde det måske have gjort, men det gjorde
det ikke.
Foreholdt mail af 5. juli 2010 fra ham til Troels Lund Poulsen, hvor mail-
korrespondance af 2. juli 2010 blev sendt til orientering, oplyste han, at
han sendte dette til ministeren, for at ministeren kunne blive orienteret
om udredningen, og om hvad der var op og ned på emnet bindende svar.
Ministeren havde tidligere interesseret sig for spørgsmålet om bindende
svar og var tidligere blevet orienteret. Han og ministeren drøftede ikke
problemstillingen om, hvorvidt et bindende svar kan afspore en lignings-
sag.
Foreholdt mail af 7. juli 2010 kl. 12.28 fra ham til Peter Loft og Morten
Jensen, hvor mailkorrespondance af 2. juli 2010 blev sendt til oriente-
ring, oplyste han, at han gav orientering til Peter Loft, fordi debatten om
bindende svar fortsatte, og fordi Peter Loft havde været ude i pressen og
udtale sig om det. Peter Loft blev også kort efter kritiseret for, om det,
han havde sagt i pressen, var korrekt. Han gik derfor ud fra, at emnet
interesserede Peter Loft.
Foreholdt mail af 7. juli 2010 fra Peter Christensen til Troels Lund Poul-
sen og vidnet samt mail af 7. juli 2010 fra Peter Christensen til Carl Emil
Arnfred, Jyllands-Posten, mener han ikke, at han drøftede mailen med
ministeren. Da han som sagt selv var meget usikker på emnet, henviste
han Peter Christensen til Steffen eller en anden i ministeriet for svar.
Foreholdt mails af 7. og 8. juli 2010 mellem Peter Christensen og ham,
mener han, at han efterfølgende fik telefonisk kontakt med Peter Chri-
stensen, hvor han henviste Peter Christensen til at tage kontakt til nogle
andre for at få oplysninger om spørgsmålet bindende svar. Kontakten kan
også have drejet sig om det interview, som Troels Lund Poulsen gav i Jyl-
lands-Posten om emnet. Han havde ikke tidligere haft kontakt med Peter
Christensen vedrørende skattespørgsmål. Han havde i virkeligheden me-
get lidt kontakt med folketingsmedlemmer fra Venstre eller politikere i det
hele taget. Som han tidligere har oplyst, er det forskelligt, hvordan særlige
rådgivere er ansat, og han var ikke partipolitisk ansat.
244
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0247.png
Perioden fra den 1. til den 28. juli 2010
Fra den 10. juli til den 3. august 2010 var han på ferie i Italien. Han havde
sin iPad med på ferie, så kan kunne læse avisartikler. Han talte også nogle
gange med Troels Lund Poulsen. De talte blandt andet om Helle Thor-
ning-Schmidt og Stephen Kinnocks skattesag i relation til de avisartikler,
der var.
I perioden op til sommerferien deltog han ikke i nogen overvejelser om
hvilken politisk strategi, man fra ministerens side kunne anlægge i relati-
on til Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnocks skattesag.
…
Af advokat Henrik Stagetorn foreholdt mail af 5. juli 2010 fra vidnet til
Troels Lund Poulsen vedrørende problematikken om bindende svar – sam-
menholdt med Jyllands-Postens artikel af 6. juli 2010 med overskriften
”Der er ingen gråzone” – forklarede han, at han sendte mailen til oriente-
ring, så Troels Lund Poulsen kunne sætte sig ind i stoffet før interviewet
og forberede sig på nogle af de spørgsmål, der eventuelt ville blive stillet.
Troels Lund Poulsen har forklaret
69
:
Foreholdt Peter Christensens udtalelser til pressen i resumé fra DR P4s
radioavis den 1. juli 2010 med overskriften ”Venstre: Kinnocks skattesag
ikke slut”, Ekstra Bladets artikel af 1. juli 2010 ”Stort skattesmæk til Helles
mand” under ”Glæde i Venstre” og henvist til Berlingske Tidendes artikel
af 2. juli 2010 med overskriften ”Thorning undgår torskegilde”, forklarede
han, at han ikke på forhånd var vidende om Peter Christensens udtalelser,
og de var ikke aftalt. Han har ikke været involveret i overvejelser om, hvor-
vidt man skulle angribe Helle Thorning-Schmidt eller Stephen Kinnock i
forhold til deres skattesag. Han har heller ikke kendskab til, om der skulle
have været sådanne overvejelser i Venstre på dette tidspunkt.
Han blev forevist Jyllands-Postens artikel af 26. juni 2010 med overskrif-
ten ”Skat gransker Kinnocks skatteforhold”, der omhandler, at der på det-
te tidspunkt var nogle rygter om, at Stephen Kinnock og Helle Thorning-
Schmidt ville bede om en bindende svar og foreholdt mail af 2. juli 2010
kl. 10.15 fra Mette Thorn til Peter Arnfeldt og vidnet, sidste punktum,
sammenholdt med mailkorrespondance mellem Else Veggerby Christof-
69
Protokol 9, side 7-8.
Dokumenter og forklaringer
245
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. til den 28. juli 2010
fersen, Birgitte Christensen, Per Hvas, Steffen Normann Hansen og Peter
Arnfeldt den 1. og 2. juli 2010, som Peter Arnfeldt har sendt til ham til
orientering. Han forklarede hertil, at han ikke havde kendskab til, hvilke
overvejelser der var i ministeriet om bindende svar eller overvejelser om,
hvad det kunne komme til at betyde for behandlingen af ligningssagen,
hvis Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnock havde bedt om et bin-
dende svar. Han erindrer en stor diskussion om spørgsmålet om bindende
svar, men han husker ikke den nærmere baggrund for det notat, der er i
mailen.
Foreholdt mailkorrespondance mellem Peter Arnfeldt og Steffen Normann
Hansen den 2. juli 2010 kl. 12.02 og kl. 15.24, som blev sendt til ham
til orientering den 5. juli 2010 kl. 10.25, forklarede han, at mailen ikke
gav ham anledning til nogen overvejelser. Han modtog mailen, mens han
sad i et fly på vej til Grønland, hvor Peter Loft også var med. Han modtog
mailen for blandt andet at være orienteret forud for et interview, som han
havde senere samme dag med Jesper Høberg fra Jyllands-Posten om en
lang række ting, bl.a. om hvorvidt der var gråzoner i skattelovgivningen
og om bindende svar, og ellers blot til orientering. Han erindrer ikke at
have haft en dybdegående drøftelse om mailen med nogen. Han fik mange
mails hver dag, og han bed ikke mærke i den sidste linje i Steffen Nor-
mann Hansens mail af 2. juli 2010 kl. 15.24 til Peter Arnfeldt.
Henvist til mailkorrespondance mellem Peter Christensen og Carl Emil
Arnfred, Jyllands-Posten, den 7. juli 2010 om problemstillingen med bin-
dende svar, som Peter Christensen sendte til vidnet samme dag, forkla-
rede han, at han ikke ved, hvorfor han fik den mail. Han går ud fra, at
det blot var en almindelig orientering. Han erindrer ikke at have drøftet
spørgsmålet med Peter Christensen. På tidspunktet for korrespondancen
var både han og Peter Loft på Grønland og optaget af møder der. Peter
Arnfeldt var ikke med på Grønland.
Foreholdt mail af 7. juli 2010 kl. 20.52 fra Peter Christensen til Peter Arn-
feldt, erindrer han ikke at have modtaget orientering fra Peter Arnfeldt
om korrespondancen. Han var ikke vidende om denne dialog. Det var ikke
unormalt, at der var en dialog mellem Peter Arnfeldt og andre politikere
om faktuelle spørgsmål.
Han kom hjem fra Grønland den 8. juli 2010 om aftenen og gik på som-
merferie den 9. juli frem til midten af august – dog med nogle møder ind
246
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0249.png
Perioden fra den 1. til den 28. juli 2010
i mellem. Han var på ferie på Mallorca, og han tjekkede dagligt net-nyhe-
derne.
Peter Christensen har forklaret
70
:
Foreholdt resumé fra DR P4’s radioavis den 1. juli 2010 med overskrif-
ten ”Venstre: Kinnocks skattesag ikke slut”, 5. og 6. punktum, Ekstra
Bladets artikel af 1. juli 2010 ”Stort skattesmæk til Helles mand” under
”Glæde i Venstre”, 2. og 3. afsnit, og Berlingske Tidendes artikel af 2. juli
2010 med overskriften ”Thorning undgår torskegilde”, oplyste han, at han
ikke tror, at han drøftede udtalelserne med andre i Venstre. Det var hans
egen holdning. Hvis han drøftede det med nogen, så må det have været
de nærmeste pressemedarbejdere i Venstre, men det mener han ikke, at
han gjorde. Udtalelserne var kommentarer til oplysninger, som medierne
kom med til ham. Han var ret grundig med at fastholde, at det var op til
myndighederne at afgøre, hvorvidt der var foregået noget ulovligt, hvilket
han af gode grunde ikke kunne være vidende om. Udtalelsernes styrke
fastsatte han selv. Han behøvede ikke hjælp til at være politiker. Hvis han
fik rådgivning, så var det måske om ikke at have så stor styrke på udtalel-
serne, men det lyttede han ikke altid til. Det var ikke noget, han drøftede
med ledelsen i Venstre.
Artiklerne var egentlig ikke anderledes end det sædvanlige arbejde med
pressen som politisk ordfører. I hele perioden omkring månedsskiftet,
hvor sagen kørte for fuld udblæsning i pressen, havde han ingen drøf-
telser med ministeren om skattesagen. Det kan være, at de til et grup-
pemøde lige kort vendte eventuelle henvendelser fra journalister, hvis der
var kommet en ny vinkel på sagen. De diskuterede aldrig oplysninger fra
skattesagen og heller ikke oplysninger, som var ude i det offentlige rum.
Han diskuterede heller ikke, hvilken betydning sagen kunne have for den
videre politiske udvikling med ministeren, men til gengæld diskuterede
han det måske med halvdelen af den danske befolkning, når han var rundt
i landet. Han og ledelsen i Venstre lagde heller ikke nogen strategi for,
hvordan man kunne udnytte situationen, hvis det gik galt for Stephen Kin-
nock. Det hele skete midt i ferietiden, og der har man vagten som politisk
ordfører, så det var noget, han selv skulle tage sig af.
70
Protokol 9, side 19-20.
Dokumenter og forklaringer
247
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0250.png
Perioden fra den 1. til den 28. juli 2010
Foreholdt mail af 2. juli 2010 kl. 10.15 fra Mette Thorn til Troels Lund
Poulsen og Peter Arnfeldt, de sidste 2 punktummer, oplyste han, at han
ikke var involveret i den debat. Han blev på et tidspunkt kontaktet af en
journalist, der ville skrive en historie om, at han var inhabil i Skatterådet
som skatterådsmedlem. Han syntes, det var en mærkværdig historie, fordi
han ikke anså det for muligt, at denne type sag ville komme for Skatterå-
det. Han syntes egentlig også, at historien var lidt unødvendig, hvis sagen
alligevel aldrig ville komme for Skatterådet.
Henvist til mailkorrespondance af 7. juli 2010 mellem ham og Carl Emil
Arnfred, Jyllands-Posten, med orientering til Troels Lund Poulsen og Peter
Arnfeldt, forklarede han, at han ikke var i kontakt med ministeren, men
at han givetvis gav ministeren orienteringen, sådan at ministeren, hvis
Jyllands-Posten jagtede den vinkel, var klar over, hvad vidnets synspunkt
var.
Foreholdt mail fra Peter Arnfeldt til ham den 8. juli 2010 kl. 10.15, forkla-
rede han, at det var en orientering til Peter Arnfeldt om, at han havde sagt
til Jyllands-Posten, at man ikke kunne indbringe en sag for Skatterådet,
når sagen var i gang med at blive lignet. Han er ikke sikker på, om artiklen
nogensinde blev skrevet. Han tror ikke, at han talte med Peter Arnfeldt.
De havde blot kommunikationen pr. mail.
Inger Kirstine Sommer Hansen har forklaret
71
:
Foreholdt mail af 1. juli 2010 fra Mette Thorn til Rikke Madsen, forklarede
hun, at hun ikke havde noget kendskab til, at pressemeddelelsen blev ud-
sendt. På et tidspunkt fik hun, Hanne og Søren at vide, at de skulle have
sagen. Det var i feriesæsonen, og hun husker ikke, hvornår Hanne og Sø-
ren havde ferie. Hun passede sagen i juli måned, fordi hun var den eneste
afdelingsleder, der ikke var på ferie i den periode. Hun havde sagen låst
inde i et skab. På grund af ferie var der ikke intensiv sagsbehandling hele
tiden. Hun holdt ikke selv ferie, førend hun tog til Bhutan i slutningen af
august og begyndelsen af september. Hun har ikke kendskab til, at der var
anden kontakt mellem regionen og Koncerncentret ud over pressemedde-
lelsen. De tre uger, hvor hun havde sagen liggende, skete der ikke noget.
Der var ingen henvendelser og næsten ingen presseomtale. Fysisk kom
71
Protokol 12, side 6, 11 og 12.
248
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0251.png
Perioden fra den 1. til den 28. juli 2010
sagen over til Søren, da han kom tilbage fra ferie. Det var Søren, der var
egentlig sagsbehandler på sagen. Hun var sparringspartner.
…
Forespurgt af advokat K. L. Németh forklarede hun, at hun ikke ved, hvor
tit der bliver nedsat en sagsbehandlergruppe. Det var vel på grund af, at
sagen havde pressens bevågenhed, at der blev nedsat en sagsbehandler-
gruppe. Opgavefordelingen lå lidt i kortene. Hanne Dahl, der var afdelings-
leder for Udland, var blevet bedt om at finde en sagsbehandler. Søren var
sagsbehandler i Hannes afdeling. Vidnet var på sagen, da den var i Indsats.
Hun opfattede sig selv om sparringspartner. Hun har ikke skrevet i sagen.
De havde ikke aftalt, hvem der skulle have kontakt udadtil, blandt andet
til Frode Holm. I starten var det Søren, der skrev til Frode Holm, men på
et tidspunkt gik der noget ferie i det.
…
Henvist til telefonnotat af 21. juli 2010 om møde den 17. august 2010,
forklarede hun, at det var Søren, der havde skrevet til Frode Holm. Søren
kan have haft ferie, hvilket kan være grunden til, at det var hende, der
skrev notatet.
Hanne Dahl Kofod har forklaret
72
:
Forevist mail af 1. juli 2010 fra Mette Thorn til Rikke Madsen, forklarede
hun, at hun godt vidste, at der blev sendt en pressemeddelelse ud. Hun
tænkte, at det var noget, de måtte gøre, når der blev skrevet så meget om
det. Hun var ikke inde over udformningen af pressemeddelelsen. Hun ved
ikke, om andre i SKAT – udover Erling Andersen – var involveret. Hun var
på ferie de sidste par uger i juli 2010 og første uge i august.
Frode Holm har forklaret
73
:
Advokat K. L. Németh henviste til vidnets notat af 7. juli 2010 vedrørende
Stephen Kinnocks skatteforhold for indkomståret 2007 og fremefter og
foreholdt ham pkt. 2. om midtpunktet for livsinteresser. Hertil forklarede
72
73
Protokol 12, side 15.
Protokol 17, side 15-16.
Dokumenter og forklaringer
249
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0252.png
Perioden fra den 1. til den 28. juli 2010
han, at han hurtigt indgav en selvangivelse for ikke at risikere en sag. Det
gjorde han ud fra de oplysninger, som han havde. Der blev for en sikker-
heds skyld selvangivet som om, Stephen Kinnock var hjemmehørende i
Danmark. På dette tidspunkt havde de en dobbeltdomicilsag. Han argu-
menterede for, at de kunne nå ned i kategori 3 – i hvilket land opholdt han
sig mest – vel vidende, at så ville Schweiz vinde. Der var ingen tvivl om, at
der var bolig til rådighed i begge lande. På det punkt var det uafgjort. Så
var der de personlige og de økonomiske områder. Han vidste godt, at Dan-
mark har hang til at veje de personlige mere end de økonomiske, men hvis
man læser OECD’s modeloverenskomst, så står der, at de vejer lige meget.
Han kunne konstatere, at det eneste aktiv, Stephen Kinnock havde i Dan-
mark, stort set var et bankindestående på nogle få kr. Arbejde, der afka-
stede indkomst, lå i Schweiz. På den anden side vidste han godt, at der
ikke fandtes en afgørelse, der sagde, at de personlige livsinteresser ikke
var i Danmark, hvis man havde ægtefælle og to mindreårige børn, der
boede i Danmark. Derfor gjorde han gældende, at de personlige interesser
var i Danmark, og de økonomiske var i Schweiz i håbet om, at SKAT ville
købe den og begynde at tælle dage, og så ville Schweiz vinde.
Foreholdt, at han i notatet skrev, at Stephen Kinnock ingen aktiver havde
i Danmark og forespurgt, hvordan det forholdt sig med halvdelen af den
faste ejendom i …gade, forklarede han, at hele ejendommen tilhørte Helle
Thorning-Schmidt. Kinnock var således ikke blevet medejer efter ansøg-
ningen til Justitsministeriet af 14. oktober 2009.
Peter Møller Jensen har forklaret
74
:
Den 1. juli 2010, hvor Erling Andersen var til et privat arrangement i Ting-
lev, kom det frem i pressen, at SKAT København havde indkaldt materiale
fra Helle Thorning-Schmidt. SKAT vidste ikke, hvordan det var kommet
ud, så Erling Andersen kontaktede ham, og bad ham om at kalde sagsbe-
handlergruppen sammen og ”kigge dem dybt i øjnene” for at spørge, om
der var nogen af dem, der havde lækket oplysningerne. Under samtalen
med sagsbehandlerne fik de at vide, at det var parret selv, der havde of-
fentliggjort det og ikke noget, der var lækket fra SKAT København.
…
74
Protokol 17, side 19 og 20.
250
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0253.png
Perioden fra den 1. til den 28. juli 2010
Henvist til mail af 1. juli 2010 fra Mette Thorn til Rikke Madsen med
pressemeddelelse og forespurgt, om han var involveret i udsendelsen af
pressemeddelelsen, i overvejelserne om hvordan pressemeddelelsen skul-
le udformes, eller i overvejelserne af om den burde udsendes, svarede han
benægtende. Så vidt han erindrer, fik han først kendskab til pressemedde-
lelsen efter, at den var udsendt. Han tog på ferie den 1. juli 2010 kl. 14 og
erindrer ikke, hvornår han fik at vide, at pressemeddelelsen var udsendt.
…
Han kom tilbage fra ferie den 26. juli 2010 og hørte ikke om sagen på fe-
rien. Han hørte dog ganske kort, at det rumlede lidt, men han deltog ikke
i nogen overvejelser i løbet af ferien.
Søs Marie Serup Laybourn har forklaret
75
:
Foreholdt fra Ekstra Bladets artikel af 1. juli 2010 ”Stort skattesmæk til
Helles mand”, afsnittet: ”I Venstre glæder man sig … siger politisk ordfø-
rer Peter Christensen”, resumé fra DR P4s radioavis den 1. juli 2010 med
overskriften ”Venstre: Kinnocks skattesag ikke slut”, afsnittet: ”Ifølge Pe-
ter Christensen … skattemæssig gråzone”, Berlingske Tidendes artikel af
2. juli 2010 ”Thorning undgår torskegilde”, afsnittet: ”Sådan fungerer det
altså ikke …”, og forespurgt, hvordan man kunne komme frem til den ana-
lyse, at sagen var farlig for Venstre, men samtidig sende Peter Christensen
ud og beskylde sin politiske modstander for skattesvig, forklarede hun, at
man sagtens kunne vurdere, at den var farlig for Venstre, men stadig gå
på den politiske del af det. Der er meget stor forskel på, om man går på
den personlige del af det eller den politiske del af det. Peter Christensen
bestræbte sig på hele vejen igennem at lægge snittet, så det var den politi-
ske uenighed, han beskæftigede sig med.
Forespurgt, hvad den politiske uenighed havde med skattesvig at gøre, for-
klarede hun, at når man som oppositionsleder går til valg på at ville hæve
skatten for almindelige danskere og muligvis så selv forsøger at begrænse
sin egen beskatning, så er der tale om en form for dobbeltmoral, som man
skal stå til ansvar for. Foreholdt, at det citerede var et personangreb, og at
det meget sjældent er set, at politikere beskylder hinanden for kriminelle
forhold, forklarede hun, at hun var uenig med udspørgerens analyse af
75
Protokol 19, side 5.
Dokumenter og forklaringer
251
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0254.png
Perioden fra den 1. til den 28. juli 2010
udsagnet. Hun mener, at Peter Christensen gik efter bolden og ikke efter
manden, men at der selvfølgelig havde været situationer, hvor den ikke lå
100% præcist. Hvis man kigger på alle de citater, som Venstre leverede
i den periode, så er der bestemt nogle af dem, som hun gerne ville have
ryddet op i. Sådan er det i enhver sag – at hjertet kan løbe af med folk.
Forespurgt, om hun har kendskab til, om Peter Christensen drøftede ud-
talelserne med andre end hende, svarede hun, at han også drøftede det
med Mikael Børsting.
Forespurgt, om hun ved, om ministre i centraladministrationen havde god-
kendt linjen, svarede hun benægtende. Hun tog én gang sagen op med
Lars Løkke Rasmussen, fordi hun i den periode stadigvæk fungerede halvt
som særlig rådgiver. Mikael Børsting var stadigvæk ny pressechef og skulle
køres ind. Hun havde derfor nogle møder med Lars Løkke Rasmussen.
Hun kan ikke huske, om dette møde foregik telefonisk eller ansigt til an-
sigt, men hun havde en række ting, hun lige skulle have drøftet med ham.
Hun sagde da til Lars Løkke Rasmussen: ”Så er der jo også den her skatte-
sag”, hvortil Lars Løkke Rasmussen med det samme svarede, at den ville
han ikke vide noget om. Hun forstod ikke helt, hvad han mente med det,
men han forklarede, at han kun ville vide noget om sagen i det omfang,
det gik ad officielle kanaler. Det vil sige fra departementschefen i Skatte-
ministeriet til departementschefen i Statsministeriet. Hun sagde til ham,
at hun havde brug for et mandat, som Venstre kunne operere indenfor,
hvortil han svarede: ”Det bestemmer I”. Hun kendte ham godt nok til at
vide, at han med det mente Peter Christensen og hende.
Det var Peter Christensen, der som politiker lagde den politiske linje og
stod inde for den. Hun kunne kun rådgive ham om, hvad han skulle gøre.
Forespurgt, om hun ved, om Lars Løkke Rasmussen blev orienteret om
sagen via officielle kanaler, svarede hun benægtende.
Erling Andersen har forklaret
76
:
Foreholdt mail af 1. juli 2010 fra Mette Thorn til Rikke Madsen med pres-
semeddelelse og forespurgt, om han har sagt det, som han blev citeret
for, svarede han bekræftende. Den 1. juli om morgenen havde departe-
mentschefen henvendt sig til produktionsdirektøren pr. sms. Han oplæste
76
Protokol 20, side 8-9, 10 og 11-12.
252
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. til den 28. juli 2010
mail af 1. juli 2010 kl. 06.01 fra Peter Loft til Steffen Normann Hansen og
Birgitte Christensen og forklarede, at produktionsdirektøren efterfølgende
kontaktede ham, og de drøftede, om det var hensigtsmæssigt. Det drejede
sig igen om problemstillingen om, hvorvidt de kunne gøre det. Det ville
være yderst usædvanligt.
Han tror, at man kun har brug for en hånd, hvis man skal tælle de presse-
meddelelser, som SKAT har udsendt gennem årene i personsager. Det gør
de aldrig, men det ønskede Peter Loft, og Peter Loft tilkendegav i mailen,
at der ikke måtte sendes noget ud, før spindoktoren og ministeren var
taget i ed. Man måtte derfor gå ud fra, at de to også ønskede pressemed-
delelsen sendt ud. Vidnet sagde, at han stadigvæk mente, at de ikke kunne
gå ud og agere i en personsag, men hvis det var et ønske, så gjorde de det.
Pressechef Mette Thorn blev bedt om at lave et udkast til en udtalelse gå-
ende på, at ”vi læser også aviser, og nu går sagen sin gang, og vi vil kigge
på det”. Om han præcist havde udtalt det, der står i pressemeddelelsen,
kan han ikke sige. Det er Mette Thorn, der har skrevet det, og sådan laver
man pressemeddelelser. Han fik den til godkendelse, og så blev den sendt
ud. Forespurgt, om han havde kommentarer til, at den skulle udsendes,
forklarede han, at han igen tilkendegav overfor produktionsdirektøren, at
det ikke var hensigtsmæssigt, fordi det var en personsag. Han havde i hele
forløbet den opfattelse, at de skulle holde sig væk fra det, da de havde
ubetinget tavshedspligt.
…
Fra den 28. juni 2010 om formiddagen havde SKAT København en kon-
trolsag på Stephen Kinnock. Den 1. juli 2010 omkring kl. 17 indleverede
Frode Holm selvangivelserne, og så blev kontrolsagen rent teknisk sluttet.
Sagen blev herefter behandlet som en kundeservicesag.
Forespurgt, hvem der deltog i den sagsbehandlergruppe, som Peter Møller
Jensen og han nedsatte, forklarede han, at det handlede om at finde de
rigtige folk, der havde de bedste kompetencer på området. Hanne Dahl
Kofod og Søren Hansen blev vurderet til at være i besiddelse af de rigtige
kompetencer til at behandle sådan en sag og sad begge på sagsområdet
i Kundeservice som henholdsvis afdelingsleder og sagsbehandler. Inger
Kirstine Sommer Hansen blev tilknyttet på grund af sine kompetencer i
skattepligtsspørgsmål og behandling af skattepligtssager. Sagen var startet
som en kontrolsag, og derfor var Peter Møller Jensen med. Efter modta-
Dokumenter og forklaringer
253
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. til den 28. juli 2010
gelse af selvangivelsen skete der ikke så meget mere, fordi der var som-
merferie, og han gik selv på sommerferie. Efter han kom fra ferie, afløste
Lisbeth Rasmussen Peter Møller Jensen i sagsbehandlergruppen.
Henvist til sin redegørelse af 25. november 2011, hvoraf fremgår, at han
selv var en del af sagsbehandlergruppen, forklarede han, at han var med-
lem af sagsbehandlergruppen, men med en koordinerende ledelsesmæs-
sig rolle. Han deltog ikke på noget tidspunkt i sagsbehandlingen. Han hav-
de ikke adgang til sagsbehandlersystemet. Aviserne var på det tidspunkt
begyndt at tale om, at det var ”århundredets VIP-sag”, og han ville derfor
godt have fat i styringstøjlen. Han havde en formidlende rolle i forhold til
de mange pressehenvendelser, ligesom han havde kontakten opadtil og
styringen af sagsbehandlergruppen.
Forespurgt, hvad han mener med styring af sagsbehandling, forklarede
han, at han ikke mente konkret styring. Han fordelte ikke arbejdsopgaver-
ne i gruppen. Det gjorde Lisbeth Rasmussen og Hanne Dahl Kofod. Han
var kun med styringsmæssigt ved at sikre fremdrift i sagen, sikre at de
bevægede sig frem mod at få truffet en afgørelse, sikre at der blev meldt
opad i systemet, når der var behov for det, og sikre, at pressen fik svar på
de ting, som de henvendte sig om. Svaret til pressen var: ”Vi har ingen
kommentarer og ubetinget tavshedspligt”. Forespurgt, om han havde sty-
ring i forhold til kvalitetssikring, svarede han benægtende.
…
Han tog på ferie den 10. juli 2010. Forespurgt, om der skete noget i sagen
fra den 1. juli til den 10. juli 2010, forklarede han, at han passede sit hverv
som tolddirektør, hvilket blandt andet betød, at han hvert år opholdt sig
i Bruxelles omkring månedsskiftet juni/juli. Det gjorde han også i 2010.
Der skete ikke andet, end at de havde fået en selvangivelse, og sagsbe-
handlerne påbegyndte behandlingen af sagen. Han har ikke erindring om,
at han var nævneværdigt inde over sagsbehandlingen, inden han tog på
ferie.
254
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0257.png
Perioden fra den 1. til den 28. juli 2010
Jan Lund har forklaret
77
:
Foreholdt mail af 1. juli 2010 fra Jan Lund til Mette Thorn, cc Rikke Mad-
sen, Steffen Normann Hansen og Birgitte Christensen, bekræftede han,
at ”Steffen” var Steffen Normann Hansen, og at ”Peter” var Peter Loft.
Forespurgt, hvad baggrunden var for, at han blev involveret i spørgsmålet
om pressemeddelelse, forklarede han, at det var noget praktisk med at få
den lavet, sendt ud og sørge for, at dem, der skulle kigge på den, fik kigget
på den. Forespurgt, hvem der bad ham om det, forklarede han, at han vil
tro, det var Steffen Normann Hansen. Han erindrer det ikke, men hvis der
skulle laves en pressemeddelelse, så satte de nogle i pressefunktionen til
at udarbejde den sammen med nogle fra de faglige enheder f.eks. Borger
og Virksomhed, hvor han var. Som fagdirektør ville han normalt skulle se
sådan nogle igennem. Han kan ikke huske, hvem der konkret havde udar-
bejdet pressemeddelelsen, men han havde set den i udkast.
Foreholdt pressemeddelelsen, som var vedhæftet mailen af 1. juli 2010 og
forespurgt, om han tidligere havde oplevet, at man i relation til konkrete
skattesager fra Koncerncentrets side havde udarbejdet en pressemeddelel-
se, hvor de skrev, at der ifølge pressen ville komme en selvangivelse, og
at SKAT ville være opmærksom på den, svarede han benægtende. Fore-
spurgt, om han har erindring om, hvorvidt man tidligere har taget et tilsva-
rende proaktivt skridt, forklarede han, at det husker han ikke i relation til
en konkret borger. Forespurgt, om han vidste, hvad baggrunden var for at
sende pressemeddelelsen, forklarede han, at han ikke kan huske baggrun-
den, men det skyldtes nok bl.a. den massive pressedækning. Forespurgt,
om han havde drøftelser med Steffen Normann Hansen eller Peter Loft
om den, forklarede han, at han er ret sikker på, at han ikke har drøftet den
med Peter Loft, men han har med stor sandsynlighed drøftet formulerin-
gen med Steffen Normann Hansen.
Foreholdt mail af 1. juli 2010 kl. 8.53 fra Jan Lund til Birgitte Christensen,
cc Steffen Normann Hansen, og forespurgt, om han kan huske, om Bir-
gitte Christensen ringede til ham, forklarede han, at han ikke kan huske,
at hun ringede, så hun har formentlig talt med Steffen Normann Hansen.
Forespurgt, hvorfor Birgitte Christensen, som var juridisk direktør, skulle
involveres i en pressemeddelelse, forklarede han, at grunden formentlig
har været, at der var en juridisk vinkel i sagen. Forespurgt, om det var
77
Protokol 22, side 6-7.
Dokumenter og forklaringer
255
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. til den 28. juli 2010
ham eller Steffen Normann Hansen, der tænkte, at de hellere måtte få
Birgitte Christensen ind over, forklarede han, at det kunne han ikke huske.
Han synes dog, at det ville være underligt, hvis Birgitte Christensen ikke
kendte pressemeddelelsen. Foreholdt, at der i mailen stod: ”Vil du ringe
til Steffen eller mig om denne”, og at det vel derfor var mere end en ori-
entering, svarede han, at det var det ikke nødvendigvis.
Henvist til mails af 1. juli 2010 mellem Peter Loft og Steffen Normann
Hansen og forespurgt, om han havde set disse mails i anden sammen-
hæng, svarede han benægtende. Foreholdt mailen fra Peter Loft til Steffen
Normann Hansen kl. 06.01, 1.-3. afsnit, og forespurgt, om spørgsmålet om
tavshedspligt var oppe i forhold til ham, forklarede han, at det var det ikke,
udover at han vidste, at de havde drøftet det. Foreholdt videre i samme
mail: ”Der skal ikke sendes noget ud før Peter A og TLP er taget i ed”, og
forespurgt, om det var rimeligt at antage, at Peter A var Peter Arnfeldt, og
at TLP var Troels Lund Poulsen, svarede han bekræftende.
Forespurgt, om Steffen Normann Hansen også nævnte for ham, at der
ikke måtte sendes noget ud, før de havde fået et ”go” fra Peter Arnfeldt og
Troels Lund Poulsen, forklarede han, at han ikke kan huske, om Steffen
Normann Hansen nævnte det. Forespurgt, hvem der godkendte presse-
meddelelsen endeligt, forklarede han, at han tror, at Peter Loft godkendte
den. Forespurgt, om det var ham, der sagde til pressefunktionen, at den
skulle sendes, forklarede han, at det husker han ikke at have gjort. Det
kunne f.eks. også have været Mette Thorn. Foreholdt videre i mailen: ”Det
bør nok være en anden end mig (Steffen eller Erling?) der lægger navn til
udtalelsen”, og forespurgt, om han var inde i overvejelserne om, hvem der
skulle lægge navn til, svarede han benægtende. Det var nærmest hoved-
reglen, at det var nogle fra regionerne, der stod citeret i Koncerncentrets
pressemeddelelser.
…
Forespurgt, hvornår han gik på sommerferie, forklarede han, at det kan
han ikke huske, men han har formentlig haft ferie det meste af juli. Fore-
spurgt, om han havde kendskab til, om der i juli 2010 skete noget i Kon-
cerncentret i forhold til ægteparrets skattesag, svarede han benægtende.
256
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0259.png
Perioden fra den 1. til den 28. juli 2010
Jesper Skovhus Poulsen har forklaret
78
:
Henvist til mail af 5. juli 2010 kl. 15.02 fra ham til Carsten Vesterø, cc
Birgitte Christensen og Ivar Nordland, mail af samme dag kl. 15.13 fra
Birgitte Christensen til Carsten Vesterø, cc ham, Ivar Nordland og Lene
Sloth, og forespurgt, hvorfor han blev involveret i problemstillingen om-
kring aktindsigt, forklarede han, at han blev involveret, fordi det var en
aktindsigtsanmodning, der kom fra en journalist. Sådanne anmodninger
gik typisk ind i pressefunktionen. Kommunikationsområdet, herunder
pressefunktionen, sorterede under ham. Det var derfor naturligt, at han
blev spurgt om, hvordan henvendelsen skulle fordeles, og hvem der skulle
tage sig af den.
Forespurgt, hvad der skete med den, forklarede han, at han bemærkede,
at det handlede om skattepligt, kildeskattelov og personer. Han talte med
Birgitte Christensen om, hvad henvendelsen kunne tænkes at relatere sig
til. Hun kendte grundridset af sagen og sagde, at der havde været noget
frem og tilbage med lovgivningen, og at de havde lavet nogle høringssvar.
Hun talte med nogle af de folk, der havde siddet med det, og i den forbin-
delse afgav han en bestilling til Carsten Vesterø på noget historik.
Henvist til mail af 5. juli 2010 kl. 13.37 fra Birgitte Christensen til ham
vedhæftet ”Oprydningsforslag (kildeskatteloven)” og forespurgt, om det
var den historik, som han tænkte på, forklarede han, at han ikke studere-
de lovforslaget nærmere. Han havde afgivet bestilling med et par spørgs-
mål om at få beskrevet det indholdsmæssige, og hvad det var for en pro-
ces, der gav anledning til det indholdsmæssige.
Henvist til mail af 6. juli 2010 kl. 12.56 fra journalist Jesper Høberg til
Peter Arnfeldt med aktindsigtsanmodning, mail af 7. juli 2010 kl. 16.43 fra
Anne Katrine Salling og forespurgt, om forklaringen på hans involvering i
denne aktindsigtsanmodning var den samme som ved den anden anmod-
ning, svarede han bekræftende.
Han påbegyndte sommerferie vist den 8., 9. eller 10. juli 2010 og mener,
at han havde ferie i fire uger. Forespurgt, om han, fra den 1. juli 2010 og
til han kom hjem fra sommerferie, var involveret eller hørte noget til skat-
tesagen, forklarede han, at sagen som sagt fyldte, men det var ikke en sag,
78
Protokol 22, side 16-17.
Dokumenter og forklaringer
257
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0260.png
Perioden fra den 1. til den 28. juli 2010
som man sad i direktionen, i plenum eller i øvrigt og talte om sagsskridte-
ne i. Han fik et lille indblik i noget af det. For det første fordi der var rigtig
mange pressehenvendelser i denne periode. For det andet havde de nogle
personalesager, idet nogle medarbejdere havde forsøgt at få adgang til
skattesagen. Han husker ikke, hvornår disse sager opstod. De pågældende
kunne ikke få adgang til sagen, fordi den var låst fra starten af, men deres
logning viste, at der var nogen, der havde forsøgt at komme ind på sagen.
Medarbejderne fik en løftet pegefinger og nogle lidt mere end det.
Michael Frank har forklaret
79
:
Han mener, at han holdt ferie i 2010 i de tre første uger af juli og måske
også den fjerde uge. Forespurgt, om han har kendskab til aktiviteter i
Koncerncentret i relation til sagen i juli måned, svarede han benægtende.
Erik Jørgensen har forklaret
80
:
Henvist til mail af 4. marts 2009 fra ham til Birgitte Christensen m.fl. med
”oprydningsforslag”, videresendt ved mail af 5. juli 2010 fra Birgitte Chri-
stensen til Jesper Skovhus Poulsen og forespurgt, om vidnet var involveret
i, at man i sommeren 2010 fandt forslagene fra 2009 frem, svarede han
benægtende.
Steffen Normann Hansen har forklaret
81
:
Foreholdt mail af 1. juli 2010 kl. 15.11 fra Else Veggerby Christoffersen
til Birgitte Christensen, dele af notatet om anmodning om bindende svar,
mail af 1. juli 2010 kl. 17.20 fra Birgitte Christensen til ham og forespurgt,
om han havde talt med Birgitte Christensen om, at det her spørgsmål skul-
le drøftes nærmere, forklarede han, at det mener han ikke, at han gjorde.
Foreholdt mail af 2. juli 2010 kl. 10.40 fra Birgitte Christensen til Peter
Arnfeldt og forespurgt, om han var orienteret om, at Peter Arnfeldt var in-
volveret udover denne mail, svarede han, at det var han ikke orienteret om
på dette tidspunkt. Det blev han først senere, da Peter Arnfeldt mailede til
ham. Han ved ikke, om ministeren var involveret i overvejelserne den 2.
79
80
81
Protokol 23, side 6.
Protokol 23, side 21-22.
Protokol 24, side 12-16 og 17.
258
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. til den 28. juli 2010
eller 3. juli 2010. Han havde alene en dialog med Peter Loft op til den 28.
juni 2010 og har alene underrettet Peter Loft om, hvad han havde talt med
Erling Andersen om. Han havde ikke nogen dialog med Peter Loft om den
her problemstilling. Han talte kun med Peter Loft om, at sagen blev lignet
i Købehavn og orienterede som sagt Peter Loft om, hvad han havde talt
med Erling Andersen om.
Forespurgt, om der var sket en ændring i Birgitte Christensens holdning
fra den 30. juni 2010 og frem til og med den 2. juli 2010, forklarede han,
at det kan han ikke vide. Han har ikke drøftet en ændring i holdning med
hende.
Foreholdt mail af 2. juli 2010 kl. 12.02 fra Peter Arnfeldt til ham og fore-
spurgt, hvorfor Peter Arnfeldt rettede henvendelse til ham, forklarede han,
at det gjorde Peter Arnfeldt vel fordi, han regnede med, at det var ham, der
havde været i dialog med Erling Andersen om sagen. Der var ingen telefo-
nisk kontakt med Peter Arnfeldt inden denne mail. Peter Arnfeldt vidste
formentligt fra Peter Loft, at regionen havde orienteret vidnet. Han mener,
at han kun var i maildialog om problemstillingen med Peter Arnfeldt, men
han kan ikke huske, om han har mødt Peter Arnfeldt på gangen, og at
Peter Arnfeldt så har nævnt et eller andet.
Forevist mail af 2. juli 2010 kl. 15.24 fra ham til Peter Arnfeldt og fore-
spurgt, hvad det var, han havde fået at vide, og så senere fik noget andet
at vide om, forklarede han, at han talte med Else Veggerby Christoffersen
om, at hvis der blev indgivet en anmodning om bindende svar, og den blev
indgivet samtidigt med, at der var en ligningssag, så ville man ikke kunne
håndtere den, for det var hensigtsmæssigt, at man håndterede ligningssa-
gen, og i ligningssagen tog man stilling til det, man ville spørge om i det
bindende svar.
Else Veggerby Christoffersen var kontorchef i Jura og Samfundsøkonomi
og chef for det sekretariat, der bistod Skatterådet. Han fik fra Else Vegger-
by Christoffersen først den opfattelse, at der var en regel om, at hvis man
var i gang med en ligningssag, og der kom en anmodning om bindende
svar, der omfattede det samme, så ville man køre ligningssagen færdig
først. I mailkorrespondancen kunne han konstatere, at det ikke havde væ-
ret sådan tidligere. Han kunne i bemærkningerne læse, at det kunne være
sådan, men man kunne ikke se, at der var fortilfælde, hvor man havde
afvist en sag. Han læste det derfor sådan, at hvis der kom en anmodning
om bindende svar, så kunne man faktisk godt tage det op, og med den
Dokumenter og forklaringer
259
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. til den 28. juli 2010
lægmandstilgang, som han havde til det, syntes han, at man var nødt til at
lave ligningssagen færdig først. Det var det, han syntes, var det urimelige.
Forespurgt, hvorfor han ikke drøftede det med Birgitte Christensen, for-
klarede han, at han drøftede det med kontorchefen for området. I Skatte-
ministeriet havde de en aftale, der også var skrevet ned, om, at de havde
mulighed for at gå ind på hinandens områder. Det var legitimt, at han talte
med Else Veggerby Christoffersen om det. Foreholdt, at Birgitte Christen-
sen i sin mail havde afvist, at der skulle ske en koordination, forklarede
han, at der jo ikke var kommet en anmodning om bindende svar. Han talte
med Else Veggerby Christoffersen om det, og det var en hensigtsmæssig
dialog, de havde.
Forespurgt, om han havde kontaktet Birgitte Christensen og nævnt for
hende, at han ville kontakte hendes underordnede, svarede han benæg-
tende. Han kunne godt have orienteret Birgitte Christensen, men det gjor-
de han ikke, fordi der ikke var kommet nogen anmodning om bindende
svar. Hvis der var kommet en anmodning om bindende svar, er han over-
bevist om, at han havde talt med hende om det. Men han kunne godt gå
til en kontorchef og spørge ind til, om man tidsmæssigt kunne nå de ting
og aftale med vedkommende, at hvis der kom en anmodning, så skulle de
tale sammen igen. Det var det, han orienterede Peter Arnfeldt om.
Forespurgt, hvem han henviste til, når han skrev ”vi” i sætningen: ”Vi vil
så forsøge at afslutte ligningssagen, så den skaber samme afklaring som et
bindende svar” i mail af 2. juli 2010 kl. 15.24 til Peter Arnfeldt, forklarede
han, at når han skrev ”vi”, var det Skatteministeriet eller SKAT generelt,
og det er nok en fejl i hans anvendelse af det danske sprog.
Foreholdt mailens 4.-6. punktum og forespurgt, om han overvejede, om
det var at gå ind i Skatterådets kompetenceområde, altså gribe ind i hvor-
dan Skatterådet eventuelt måtte beslutte at tilrettelægge sit eget arbejde,
når han skrev, som han gjorde i mailen, og om han havde kompetence
til det, svarede han, at det havde han ikke kompetence til. Forespurgt,
om det ikke var det, han gjorde, svarede han, at der jo ikke var kommet
nogen anmodning om bindende svar. Han var i dialog med kontorchefen
for området, og de talte om de tidsterminer, der normalt var for at lægge
sager op, og konstaterede, at næsten uanset hvad der skete, så kunne
man tidsmæssigt ikke nå det, og så gav han en lægmandsforklaring til en
pressechef. Det kunne man have overvejet, om han skulle have gjort. Det
var en fortolkning af de mere juridiske spidsfindigheder, der stod i notatet.
260
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. til den 28. juli 2010
Forespurgt, hvorfor han involverede sig i spørgsmålet, når det ikke hen-
hørte under hans kompetenceområde, forklarede han, at det var fordi,
Peter Arnfeldt spurgte, og fordi han ville være en venlig mand og svare.
Forespurgt, hvorfor han involverede sig i tilrettelæggelsen af Skatterådets
arbejde, svarede han, at han ikke har involveret sig i Skatterådets tilret-
telæggelse af deres arbejde, for der var ikke kommet en anmodning om
bindende svar.
Forespurgt, om han ikke ved at skrive, som han gjorde til Peter Arnfeldt i
mailen af 2. juli 2010 kl. 15.24, havde sikret, at hvis der kom en anmod-
ning om bindende svar, så var der sørget for, at anmodningen ikke ville
blive behandlet, før de var færdige med ligningssagen, forklarede han,
at der står i bemærkningerne, at det er en hensigtsmæssig måde. Hvis
der var en ligning i gang, og man stillede det samme spørgsmål i en an-
modning om bindende svar, så kunne det bindende svar kræve, at man
alligevel var i gang med ligningssagen, og så var det hensigtsmæssigt, at
man ikke gik i gang.
Forespurgt, om det ikke kunne overlades til Birgitte Christensen og Skat-
terådet selv at træffe den afgørelse, hvis det var hensigtsmæssigt, svarede
han, at hvis Skatterådet havde taget sagen op af egen vilje, ville han ikke
kunne gøre noget og havde ikke ønsket at gøre noget, for så ville han have
blandet sig i deres kompetence, men han kan godt diskutere det indleden-
de arbejde med en kontorchef. Han husker ikke, at han efter mailen havde
drøftelser med Peter Arnfeldt om det.
Foreholdt, at det anførte tilsyneladende indikerer et betydeligt engage-
ment i at få blokeret en eventuel anmodning om bindende svar, svarede
han, at sådan så han det ikke. For det første kom der ikke en anmodning
om bindende svar, og for det andet var man i gang med en ligning, og
den ligningssag tror han, at alle parter havde interesse i kørte for at være
sikker på, at sagen var behandlet til bunds.
Forespurgt, om det ikke kunne have været, at borgeren havde haft en inte-
resse i at få et bindende svar, inden ligningssagen blev afgjort, forklarede
han, at der stod i bemærkningerne, at det var mest hensigtsmæssigt, at et
bindende svar blev givet samtidigt med, at ligningssagen afsluttes.
Der kom ikke nogen tilbagemelding fra Peter Arnfeldt eller andre på over-
vejelserne i relation til et bindende svar. Det undrede ham, at Peter Arn-
feldt ikke sendte en mail, hvor han skrev tak for oplysningen, men det kan
Dokumenter og forklaringer
261
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. til den 28. juli 2010
han ikke se, at Arnfeldt gjorde. Han har ikke erindring om, at der skulle
have været telefonisk kontakt. Han mener ikke, at han drøftede det med
Peter Loft eller nævnte det for ham, for der kom jo ikke en anmodning om
bindende svar, og de var i gang med ligningssagen, så han har ikke følt, at
det var nødvendigt at sige noget til nogen. Det var en forklaring til Peter
Arnfeldt på en måde, så han kunne forstå, hvor sagen var. Hvis der var
kommet en anmodning om bindende svar, så havde han orienteret Peter
Loft om, hvad han havde talt med Else Veggerby Christoffersen om. Det
er der ingen tvivl om.
Forespurgt, om han ved, om Peter Arnfeldt orienterede ministeren om
de overvejelser, der pågik i vidnets regi om bindende svar, svarede han
benægtende.
Forevist mail af 5. juli 2010 kl. 10.25 fra Peter Arnfeldt til Troels Lund
Poulsen, hvor vidnets mail videresendes, forklarede han, at han ikke blev
orienteret om, at Peter Arnfeldt havde videresendt mailen til ministeren.
Vidnet var ikke cc på mailen.
Han er ikke bekendt med, om der var politisk interesse for problemstillin-
gen om bindende svar.
Foreholdt mail af 7. juli 2010 kl. 16.08 fra Carl Emil Arnfred til Peter Chri-
stensen og mail af 7. juli 2010 kl. 17.56 fra Peter Christensen til Carl Emil
Arnfred, forklarede han, at han bestemt ikke var opmærksom på, at nogen
uden for Koncerncentret havde opmærksomheden rettet på muligheden
for at indgive en anmodning om bindende svar. Han havde alene haft en
dialog med Else Veggerby Christoffersen og Peter Arnfeldt og så lige ind-
ledende med Birgitte Christensen om bindende svar.
Foreholdt artikel af 6. juli 2010 i Jyllands-Posten, første spørgsmål og svar,
forklarede han, at han ikke var bekendt med interviewet, men han fik et
presseklip, og det har han selvfølgelig læst.
Forespurgt, om det gav anledning til at overveje de drøftelser, der havde
været med Else Veggerby Christoffersen, når ministeren havde henvist
Helle Thorning-Schmidt til, at hun kunne bede om at få et bindende svar,
forklarede han, at han ikke overvejede det, fordi der ikke var kommet en
anmodning om bindende svar. Han har ikke kendskab til, om ministeren
havde drøftet sine udtalelser i Jyllands-Posten med nogen i ministeriet.
262
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. til den 28. juli 2010
Han har kun diskuteret bindende svar i den mail til Peter Arnfeldt, ellers
var han ikke involveret i bindende svar-problematikken.
Foreholdt pressemeddelelsen og forespurgt, om han har været involveret
i udarbejdelsen eller udsendelsen af denne pressemeddelelse, forklarede
han, at han på et tidspunkt var i dialog med Peter Loft om, at der skulle
udsendes en pressemeddelelse. Om det lige var denne her, ved han ikke.
Henvist til mail af 1. juli 2010 kl. 6.01 fra Peter Loft og forespurgt, om
det var den dialog, forklarede han, at han ikke kan sige, om det var den
pressemeddelelse, der kom ud af det.
Foreholdt mail af 1. juli 2010 kl. 08.53 fra Jan Lund til Birgitte Christen-
sen, cc vidnet, vedhæftet pressemeddelelsen, forklarede han, at han hæf-
ter sig ved, at mailen er fra Jan Lund til Birgitte Christensen, og han kan
ikke erindre, hvorfor Jan Lund var inde i det forløb. Han ved ikke, hvorfor
Birgitte Christensen skulle ringe til ham om det. Peter Loft havde sendt
en mail til vidnet om, at der skulle laves en pressemeddelelse, og Peter
Loft havde spurgt, om det var ham eller en anden, der skulle udsende den.
Efter at vidnet havde talt med Erling Andersen, blev de enige om, at det
nok var bedst, at det var Erling Andersen, der udsendte den, da det var
hans kompetenceområde.
Foreholdt mail af 1. juli 2010 kl. 06.01 fra Peter Loft til ham og Birgitte
Christensen og forespurgt, om han har godkendt det indhold, der er i pres-
semeddelelsen, forklarede han, at han har godkendt en pressemeddelelse,
men han kan ikke huske, om det lige præcis var denne formulering. Han
kan kun huske, at der har været en pressemeddelelse, som han har god-
kendt, men om der har været en dialog med nogen, der skulle godkende
nogle tekster, tør han ikke sige. Han godkendte den pressemeddelelse,
der blev sendt ud.
Forespurgt, om han kan huske, at der efterfølgende var en henvendelse fra
Uffe Thorndahl om denne pressemeddelelse, forklarede han, at han kan
huske, at der var en henvendelse fra Uffe Thorndahl, men hvad henven-
delsen specifikt gik ud på, erindrer han ikke.
Foreholdt mail af 31. august 2010 fra Anne Katrine Salling til Erling Ander-
sen, henvist til mail i samme mailstreng fra Mette Thorn til Rikke Madsen
indeholdende pressemeddelelse, og forespurgt, om han kan huske, om det
var denne pressemeddelelse, forklarede han, at det kan han ikke huske.
Dokumenter og forklaringer
263
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. til den 28. juli 2010
Forespurgt, om der på tidspunktet omkring den 1. juli 2010 var nogle
overvejelser om, hvorvidt det var betimeligt at sende en pressemeddelelse
ud vedrørende en privatpersons forhold, forklarede han, at det var der
egentlig ikke. Det var et svar på den massive pressedækning, der var.
Foreholdt mail af 1. juli 2010 kl. 06.22 fra ham til Erling Andersen forkla-
rede han, at han ikke kan huske, om han havde en telefonsamtale med
Erling Andersen om morgenen den 1. juli 2010, men det vil han tro. Han
mener ikke, at han havde telefonkontakt med Peter Loft om denne mail.
Han mener kun, at de mailede.
Forespurgt, om han kan huske, om han svarede på mailen fra Peter Loft,
svarede han benægtende.
Forespurgt, hvordan det kunne være, at det var Erling Andersen, der skul-
le udtale sig, når Peter Loft havde dekreteret, at det var ham, der skulle
tage al pressekontakt, forklarede han, at det har han ikke gjort sig nogen
særlige overvejelser om. Det var i hvert fald ikke vidnet, der skulle udtale
sig. Han mente, det var mest hensigtsmæssigt, at det var der, hvor sagen
blev opklaret. Han husker ikke nogen negativ reaktion fra Erling Andersen
på, at det var ham, der skulle stå som afsender af pressemeddelelsen.
Foreholdt Erling Andersens forklaring i protokol 20, side 9, 14.-17. linje:
”Forespurgt, om vidnet havde kommentarer til, at den skulle udsendes
… da de havde ubetinget tavshedspligt”, forklarede han, at han ikke kan
erindre, at der var et forbehold fra Erling Andersens side.
Foreholdt, at Peter Loft i sin mail af 1. juli 2010 til ham og Birgitte Chri-
stensen skriver: ”Der ikke skal sendes noget ud, før Peter A og TLP er
taget i ed”, og forespurgt, om han ved, hvad baggrunden for den instruks
var, svarede han benægtende. Forespurgt, om det var ham, der skulle
cleare det af med Peter Arnfeldt og ministeren, svarede han benægten-
de. Han havde ikke nogen dialog med ministeren om det. Dialogen med
ministeren gik gennem Peter Loft. Han vil tro, at det var den daværende
pressechef, Mette Thorn, der var inde over det, men han kan ikke vide
det. Mette Thorn sad ved siden af Birgitte Christensen på kontoret. Vid-
nets rolle i pressemeddelelsen var bl.a. at se, om teksten var ok i forhold
til tavshedspligt.
Forespurgt, om der var andre, der blev inddraget i overvejelserne om
tavshedspligt, eller om han selv klarede det, forklarede han, at teksten
264
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0267.png
Perioden fra den 1. til den 28. juli 2010
formentligt blev lavet af pressetjenesten, men han ved det ikke. Den blev
sendt til ham, og han nikkede til den og sagde okay. Det var det, og så
havde han ikke mere at gøre med den. Det var pressetjenesten, der sendte
den ud. Han har ikke kendskab til, om pressemeddelelsen blev drøftet
med Peter Arnfeldt eller ministeren.
…
Forespurgt, om han har kendskab til, om Peter Arnfeldt eller ministeren
blev orienteret om ligningssagens udvikling i forbindelse med månedsskif-
tet juni-juli, og de tiltag der var truffet både i SKAT og Koncerncentret,
svarede han benægtende. Hvis han havde haft en samtale med Erling
Andersen om et eller andet, orienterede han Peter Loft, men Peter Loft
fortalte ikke vidnet, hvad han eventuelt havde orienteret Peter Arnfeldt
eller ministeren om. Han har ikke kendskab til, om der foregik andre
overvejelser i Koncerncentret vedrørende skattesagen i slutningen af juni
eller begyndelsen af juli. Som han husker det, startede ligningssagen op,
og han talte af og til med Erling Andersen. Han erindrer ikke, at der var
noget, der ”kogte”.
Foreholdt artikel af 2. juli 2010 i Ekstra Bladet fra: ”I Venstre glæder man
sig …” til ”… siger politisk ordfører Peter Christensen”, resumé fra DR P4
Radioavisen og forespurgt, om den politiske fokusering gav anledning til,
at man skærpede opmærksomheden yderligere i SKAT eller i Koncern-
centret, forklarede han, at de ikke drøftede det i direktionen, men de var
klar over, at de var nødt til at kunne håndtere denne sag, så den var godt
gennemarbejdet og belyst.
Camilla Lau Baymler har forklaret
82
:
Forespurgt, om hun på nogen måde var involveret i de aktiviteter, der
var i Koncerncentret, da man begyndte at beskæftige sig med Stephen
Kinnocks skattesag i juni 2010, svarede hun benægtende. Forespurgt, om
hun i forkontoret hørte, at der foregik noget i relation til skattesagen, for-
klarede hun, at hun var bevidst om, at sagen blev behandlet i SKAT, men
det var nok lige så meget gennem medierne, at hun var orienteret herom.
Forespurgt af formanden, hvad hun mente, når hun sagde, ”at sagen blev
82
Protokol 25, side 2.
Dokumenter og forklaringer
265
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0268.png
Perioden fra den 1. til den 28. juli 2010
behandlet i SKAT”, forklarede hun, at den ikke blev behandlet i departe-
mentet, men i SKAT København.
Forespurgt af udspørgeren, om hun vidste, at der foregik noget i Kon-
cerncentret i juni og juli måned i forhold til skattesagen, svarede hun
benægtende.
Birgitte Christensen har forklaret
83
:
Foreholdt mail af 1. juli 2010 kl. 12.24 fra Else Veggerby Christoffersen
til hende, cc Per Hvas, mail af samme dag kl. 13.24 fra hende til Else
Veggerby Christoffersen, cc Per Hvas, mail af samme dag kl. 15.11 fra
Else Veggerby Christoffersen til hende, cc Per Hvas, 1. afsnit, og henvist
til notat om anmodning om bindende svar samt forespurgt, om det kunne
forstås sådan, at det var Skatterådets kompetence, om de ville svare eller
ej på anmodningen, forklarede hun, at det var den udlægning, hun havde
af notatet. Hun henviste til mail af 2. juli 2010 fra hende til Peter Arnfeldt,
cc Steffen Normann Hansen og Else Veggerby Christoffersen, hvori hun
skriver dette.
Henvist til mail af 1. juli 2010 kl. 17.20 fra hende til Steffen Normann
Hansen, cc Else Veggerby Christoffersen og Per Hvas, hvoraf fremgår, at
Steffen Normann Hansen modtog notatet og forespurgt, om hun drøfte-
de notatet med ham, eller om han vendte tilbage til hende for at drøfte
problemstillingen, svarede hun, at det mener hun ikke. Forespurgt, om
hun ved, om Peter Loft fik en kopi af notatet, forklarede hun, at hun på
et tidspunkt sendte noget til ham, men om det var dette notat eller et
tidligere notat, husker hun ikke. Foreholdt, at Peter Arnfeldt sendte en
kopi af notatet til Peter Loft, forklarede hun, at hun tror, at notatet var
det, de oprindeligt sendte til ham, så det var det yderligere svar, han blev
orienteret om efterfølgende.
Henvist til mail af 2. juli 2010 kl. 10.40 fra hende til Peter Arnfeldt, cc
Steffen Normann Hansen og Else Veggerby Christoffersen, og forespurgt,
hvorfor hun sendte notat og mail til Peter Arnfeldt, forklarede hun, at han
havde spurgt til det. Han havde nogle artikler, hvor sagen blev omtalt, og
havde spurgt til, hvordan det ville blive håndteret. Forespurgt, om Peter
Arnfeldt reagerede på notatet eller mailen, forklarede hun, at han på et
83
Protokol 25, side 8-10.
266
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. til den 28. juli 2010
tidspunkt sendte et Ritzau-telegram, hvor han havde markeret noget med
grønt. Om det var før eller efter, kan hun ikke huske. Der kom ikke nogen
direkte feedback til hende.
Foreholdt mail af 2. juli 2010 kl. 12.02 fra Peter Arnfeldt til Steffen Nor-
mann Hansen og mail af samme dato kl. 15.24 fra Steffen Normann Han-
sen til Peter Arnfeldt, 1. punktum, og forespurgt, om hun kan sige, hvad
Steffen Normann Hansen refererede til, når han skrev, at han tidligere har
fået noget andet at vide, svarede hun benægtende.
Foreholdt samme mail, 2. og 4. punktum, og forespurgt, om hun blev ori-
enteret om, at Steffen Normann Hansen havde ”aftalt” med Else Veggerby
Christoffersen, at de skulle lade være med at behandle sagen i sekretari-
atet for Skatterådet, inden man afgjorde ligningssagen, svarede hun be-
nægtende. Spørgsmålet er, om der var en aftale som sådan. Else Veggerby
Christoffersens opfattelse er, at hun havde aftalt med Steffen Normann
Hansen, at han kunne meddele Peter Loft, at der var en meget lille sand-
synlighed for, at Stephen Kinnock-sagen kom på skatterådsmødet i august.
Det var begrundet i, at ligningssagen kørte og ikke kunne ventes afsluttet
inden den 24. august. Det var et spørgsmål om, at man ville indstille til
Skatterådet, at sagen kørte, og at Skatterådet ikke skulle behandle den
samtidig.
Forespurgt, hvornår hun blev orienteret om, at Steffen Normann Hansen
havde været i kontakt med Else Veggerby Christoffersen, forklarede hun,
at det blev hun ikke gjort bekendt med. Der var dog ikke noget usæd-
vanligt i, at Steffen Normann Hansen og Else Veggerby Christoffersen
talte om håndteringen af en sådan sag. Som tidligere forklaret havde de
forretningsområder og ikke søjler, så hvis han var usikker på baggrund af
de mails, der var kommet, så var det i orden, at han kontaktede Else Veg-
gerby Christoffersen. Hvis der blev disponeret eller truffet afgørelser eller
beslutninger, så var det klart, at det skulle orienteres opad.
Foreholdt, at hun har forklaret, at hun ikke havde hørt om det på dette
tidspunkt, og forespurgt, hvornår hun hørte, at Steffen Normann Hansen
havde været i kontakt med Else Veggerby Christoffersen, forklarede hun,
at det kunne man høre af Steffen Normann Hansens forklaring for kom-
missionen, hvor man talte om den samme mail. Hun har efterfølgende talt
med Else Veggerby Christoffersen.
Dokumenter og forklaringer
267
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. til den 28. juli 2010
Forespurgt, om det var sædvanligt, at Steffen Normann Hansen var i kon-
takt med Else Veggerby Christoffersen, uden at hun blev orienteret om
det, forklarede hun, at der var en fælles direktion på otte personer. Der
var som sagt ikke noget galt i, at Steffen Normann Hansen gik til en kon-
torchef for et forretningsområde, som sædvanligvis refererede til hende,
fordi det var der, hovedparten af deres sager lå. Hvis de begyndte at dis-
ponere eller træffe beslutninger indenfor hendes ansvarsområde, var det
klart, at hun skulle orienteres og involveres, men så længe der var tale om
en forklaring af, hvad reglerne ville føre til i en sådan situation, så var det
ikke nødvendigt. Hun har forstået på Else Veggerby Christoffersen, at det
var det, det drejede sig om. Hun kan godt se, at det er skærpet i mailen.
Efter ordlyden af mailen var det Skatterådssekretariatet, der kunne træffe
beslutningen, og det var det ikke. Det skulle lægges op til Skatterådet.
Henvist til, at Peter Arnfeldt videresendte de nævnte mails til ministeren
den 5. juli 2010, og forespurgt, om hun havde kendskab til, at det gik
videre til ministeren, svarede hun benægtende.
Henvist til, at det fremgår, at der var kontakt mellem Peter Christensen,
Troels Lund Poulsen og Peter Arnfeldt om problemstillingen med binden-
de svar, og forespurgt, om hun var orienteret om, at problemstillingen
øjensynligt interesserede politikerne, forklarede hun, at hun kunne læse
det i aviserne.
Foreholdt Jyllands-Postens artikel af 6. juli 2010 med overskriften ”Der er
ingen gråzone”, første spørgsmål og svar, og forespurgt, om det var noget,
ministeren havde drøftet med embedsmænd i Koncerncentret, forklarede
hun, at det ved hun ikke. Forespurgt, om hun ved, om embedsmænd, her-
under hende selv, reagerede på artiklen og orienterede ministeren om de
problemstillinger, der var ved at bede om et ligningssvar, når der samtidig
kørte en kontrolsag, svarede hun benægtende.
Henvist til mail af 5. juli 2010 kl. 15.02 fra Jesper Skovhus Poulsen til
Carsten Vesterø, cc hende og Ivar Nordland, om et tidligere lovforslag
vedrørende ændring af kildeskattelovens § 1 og forespurgt, om der var
sammenhæng mellem det forhold, at skattesagen var opstået, og at man
begyndte at kigge på det gamle lovforslag igen, forklarede hun, at Jesper
Skovhus Poulsen spurgte Carsten Vesterø, hvad der lå i det gamle lovfor-
slag. Det skyldtes, at ministeriet var blevet kontaktet af en journalist her-
om, men ellers var der ikke nogen sammenhæng. Forespurgt, om det gav
268
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. til den 28. juli 2010
anledning til, at man arbejdede videre med problemstillingen, forklarede
hun, at det gjorde det ikke.
Foreholdt Ekstra Bladets artikel af 1. juli 2010 med overskriften ”Stort
skattesmæk til Helles mand”, afsnittet: ”I Venstre glæder man sig … siger
politisk ordfører Peter Christensen”, henvist til Peter Christensens udta-
lelse til DR P4 Radioavisen samme dag kl. 12, og forespurgt, om hun har
kendskab til, om der i ministeriets top, altså mellem departementschefen,
ministeren og hans spindoktor, pågik politiske overvejelser i relation til
skattesagen, forklarede hun, at det har hun ikke noget kendskab til. Fore-
spurgt, om hun ved, om direktionen overvejede, hvilken betydning sagen
kunne få, forklarede hun, at hvis der var overvejelser, så deltog hun ikke i
dem. Der var et meget stort pressefokus, og det prægede selvfølgelig mini-
steriets pressesektion og de arbejdsopgaver, der lå der, men hun var ikke
involveret i nogen drøftelser.
Foreholdt mail af 1. juli 2010 kl. 6.01 fra Peter Loft til Steffen Normann
Hansen og hende og forespurgt, hvad hun husker om pressemeddelelsen,
og om de f.eks. overvejede spørgsmålet om tavshedspligt, forklarede hun,
at hun fik en hurtig tilbagemelding fra Steffen Normann Hansen om, at
de skrev på pressemeddelelsen, og at Erling Andersen ville lægge navn til.
Hun afventede herefter et udkast.
Henvist til mail af 1. juli 2010 kl. 8.53 fra Jan Lund til hende, cc Steffen
Normann Hansen, med udkast til pressemeddelelse, forklarede hun, at
hun vil gå ud fra, at hun ringede tilbage, da sagen jo hastede, men hun
har ikke nogen præsent erindring om det. Foreholdt fra overskriften af
udkastet til pressemeddelelse ”Ifølge dagens presse vil der blive afleveret
en selvangivelse for Stephen Kinnock for 2009, og Skatterådet vil blive
bedt om et bindende svar på, at tingene er gjort korrekt”, og foreholdt,
at omtalen af et bindende svar blev fjernet i den endelige udgave, samt
forespurgt, om hun kan huske, om hun var inde over, at bemærkningen
om bindende svar blev taget ud, svarede hun benægtende.
På ny foreholdt fra mail af 1. juli 2010 kl. 6.01 fra Peter Loft, ”Der skal
ikke sendes noget ud før Peter A og TLP er taget i ed”, forklarede hun, at
”Peter A” er Peter Arnfeldt, og ”TLP” er ministeren. Forespurgt, om hun
vidste, om de blev taget i ed, svarede hun benægtende. Forespurgt, om
hun vidste, hvorfor Peter Arnfeldt og Troels Lund Poulsen skulle tages i
ed, svarede hun benægtende. Man kan sige, at Peter Arnfeldt var særlig
rådgiver og også havde kontakt til pressen. Det er hendes bedste bud.
Dokumenter og forklaringer
269
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0272.png
Perioden fra den 1. til den 28. juli 2010
Hun forklarede, at hun holdt sommerferie fra den 2. juli til den 8. august
2010. Hun blev ikke involveret i overvejelser eller andet i Koncerncentrets
regi i løbet af ferien.
Carsten Vesterø har forklaret
84
:
Henvist til mailkorrespondance af 5. juli 2010, hvoraf fremgår, at Birgit-
te Christensen bl.a. til ham fremsendte et gammelt lovforslag, lidt bag-
grundsmateriale og nogle overvejelser om et lovforslag om en præcisering
eller skærpelse af tilflytterreglerne og forespurgt, om han havde erindring
om baggrunden for, at man tog dette gamle lovforslag frem, svarede han
benægtende. Han kan godt huske forslaget, og at det i øvrigt røg ud igen.
Forespurgt, hvorfor det blev fundet frem fra arkiverne i juli måned 2010,
og om det havde tilknytning til, at man havde en skattesag vedrørende
ægteparret, forklarede han, at det kunne det næsten ikke have.
Foreholdt mail af 5. juli 2010 fra Jesper Skovhus Poulsen til ham, cc Birgit-
te Christensen og Ivar Nordland, 1. punktum, forklarede han, at det rent
faglige svar var, at uanset om den ændring var blevet gennemført eller ej,
så ville det ikke ændre noget som helst ved Stephen Kinnocks status. På
ny forespurgt, hvorfor man fandt forslaget frem, forklarede han, at det un-
drer han sig også over. Det ville aldrig få nogen betydning overfor Stephen
Kinnock, da der ikke ville være tvivl om, at han havde rådighed over en
bopæl i Danmark. Han har ikke nogen særlig erindring om det.
Han havde sommerferie fra den 20.-25. juli 2010, og var på tjenesterejse
fra den 24.-27. august 2010. Han beskæftigede sig ikke med sagen i løbet
af sin ferie.
Anne Nørgaard Simonsen har forklaret
85
:
Foreholdt, at der på et tidspunkt opstod overvejelser i både pressen og
Koncerncentret om, hvorvidt ægteparret havde mulighed for at løse deres
skattesag ved at indgive en anmodning om et bindende svar i stedet for at
have en ligningssag kørende eller eventuelt have begge sager kørende, og
forespurgt, om hun har kendskab til, at der var sådan nogle overvejelser,
forklarede hun, at hun ikke husker noget særskilt fra ministeriet. Hun
84
85
Protokol 27, side 9.
Protokol 28, side 5-6.
270
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. til den 28. juli 2010
læste selvfølgelig aviser, men det siger hende ikke noget særligt. Hun har
ikke kendskab til, om ministeren blev orienteret om overvejelserne.
Forespurgt, om hun har kendskab til, at Venstres politiske ordfører Peter
Christensen også interesserede sig for problemstillingen og var i kontakt
med ministeren og Peter Arnfeldt om spørgsmålet, svarede hun benægten-
de. Hun så selvfølgelig Peter Christensen i nyhederne, men ellers havde
hun ikke kendskab til det.
Henvist til Jyllands-Postens artikel af 6. juli 2010 med overskriften ”Der
er ingen gråzone” og foreholdt, at ministeren her henviser til, at man kan
få et bindende svar, hvis man er i tvivl om den skattemæssige behandling,
samt forespurgt, om hun har været med til at klæde ministeren på om-
kring reglerne for bindende svar i forbindelse med denne udtalelse, svare-
de hun benægtende. Hun kan ikke huske, om der var en forelæggelse om
bindende svar. Hun mener, at ministeren var på Grønland den 6. juli 2010.
Forespurgt, om hun kan huske, om spørgsmålet om bindende svar blev
drøftet efterfølgende i Koncerncentret i relation til skattesagen, svarede
hun, at det mener hun ikke umiddelbart.
Forespurgt, om hun har kendskab til, om man i juli måned 2010 i mini-
steriets top havde overvejelser eller drøftelser i relation til skattesagen,
svarede hun benægtende. Hun har heller ikke kendskab til, om ministeren
modtog orientering fra Peter Loft eller andre i ministeriet om, hvad der
skete i sagen, eller hvad der skulle ske. Hvis man skulle orientere mini-
steren, skete det helt generelt sådan, at man enten orienterede skriftligt
ved forelæggelser, eller departementschefen orienterede mundtligt. Hun
ved ikke, om der blev lavet et notat, hvis departementschefen orientere-
de mundtligt. Forespurgt, om ministeren som hovedregel blev orienteret
mundtligt eller skriftligt i forbindelse med VIP-indberetninger, forklarede
hun, at hun ikke kunne udtale sig herom. Hun var ikke inde over VIP-sa-
gerne, som departementschefen stod for. Hun kan dog ikke udelukke, at
hun kan have set enkelte af dem.
Foreholdt mail af 1. juli 2010 kl. 6.01 fra Peter Loft til Steffen Normann
Hansen og Birgitte Christensen og forespurgt, om hun var involveret i ud-
sendelsen af en pressemeddelelse, svarede hun benægtende. Forespurgt,
om det var sædvanligt, at Peter Arnfeldt og Troels Lund Poulsen skulle
tages ”i ed”, når ministeriet udsendte pressemeddelelser, forklarede hun,
at tages i ed var et meget bastant udtryk, men det var normalt, at de blev
orienteret om, hvad ministeriet udsendte af pressemeddelelser. Hun sad
Dokumenter og forklaringer
271
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0274.png
Perioden fra den 1. til den 28. juli 2010
ikke med pressemeddelelserne, så hun ved ikke, om man orienterede før
eller efter en pressemeddelelse. Det måtte nok afhænge af den konkrete
situation.
Hun havde ferie fra den 13.-14. juli til mandag den 16. august 2010, hvor
hun var tilbage i ministeriet. I løbet af ferien hørte hun ikke, om der fore-
gik noget i Koncerncentrets regi i relation til skattesagen.
Morten Jensen har forklaret
86
:
Foreholdt, at man af artikler i dagspressen og Koncerncentrets mailkor-
respondance kan se, at der foregik spekulationer i dagspressen og over-
vejelser i Koncerncentret om, hvorvidt ægtefællerne eventuelt kunne få
behandlet en anmodning om bindende svar, og forespurgt, om han har
kendskab til overvejelserne i Koncerncentret, svarede han benægtende.
Henvist til mail af 7. juli 2010 fra Peter Arnfeldt til Peter Loft og ham
om ordningen med bindende svar, forklarede han, at han ikke husker at
have modtaget denne mail og heller ikke at have drøftet den. Henvist til
Jyllands-Postens artikel af 6. juli 2010 med overskriften ”Der er ingen
gråzone” og forespurgt, om han har drøftet eller briefet Troels Lund Poul-
sen om bindende svar, svarede han benægtende. Forespurgt, om han på
noget tidspunkt har beskæftiget sig med spørgsmålet om bindende svar
i forhold til ægtefællerne, svarede han benægtende. Forespurgt, om han
havde viden om, at Venstres politiske ordfører Peter Christensen også
interesserede sig for spørgsmålet om bindende svar, og at der var kontakt
mellem Peter Christensen og Peter Arnfeldt om denne problemstilling,
svarede han benægtende.
Han holdt sommerferie fra den 10. juli til den 15. august 2010. Forespurgt,
hvornår ministeren var på sommerferie, forklarede han, at det husker han
ikke præcist, men det var formentlig i samme periode. Forespurgt, om
han havde kendskab til, om der foregik overvejelser i ministeriets ledelse i
relation til skattesagen i denne periode, svarede han benægtende.
Foreholdt mail af 1. juli 2010 fra Peter Loft til Steffen Normann Hansen
og Birgitte Christensen og forespurgt, om det var sædvanligt, at Peter
Arnfeldt og Troels Lund Poulsen skulle tages i ed i forhold til udsendelse
86
Protokol 28, side 13.
272
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0275.png
Perioden fra den 1. til den 28. juli 2010
af pressemeddelelser, svarede han, at det var han ikke bekendt med. I
forhold til ministeriets pressemeddelelser ved han det ikke, men i forhold
til ministerens egne pressemeddelelser var det normalt, at han var med
inde over.
Ivar Nordland har forklaret
87
:
Forespurgt, om han har kendskab til, om der i perioden fra den 23. juni og
til den 4. juli 2013 foregik overvejelser af mere politisk karakter om sagen
i Koncerncentret, herunder drøftelser mellem Peter Loft, ministeren og
den særlige rådgiver, svarede han benægtende.
Henvist til mail af 22. januar 2009 fra Erik Jørgensen til Birgitte Christen-
sen, videresendt den 5. juli 2010 fra Birgitte Christensen til Jesper Skov-
hus Poulsen, mailkorrespondance af 5. juli 2010 mellem Jesper Skovhus
Poulsen, Carsten Vesterø, Birgitte Christensen og ham samt forespurgt,
om der er nogen sammenhæng mellem skattesagen og det gamle lovfor-
slag, forklarede han, at han ikke ved, hvorfor man fandt lovforslaget frem.
Det skyldtes måske, at Birgitte Christensen eller Jesper Skovhus Poulsen
havde bedt om det. Det eneste, som han tilkendegav i den forbindelse, var,
at han ikke var involveret i lovforslagets tilblivelse.
Forespurgt, hvornår han holdt sommerferie i 2010, forklarede han, at han
tror, at det var de 4 uger i juli. Han mener, at han kom tilbage den 2.
august 2010. Han husker ikke, at han blev kontaktet om sagen i ferien.
Peter Loft har forklaret
88
:
Henvist til, at et notat om bindende svar udarbejdet af Else Veggerby Chri-
stoffersen den 1. juli 2010 blev mailet fra Birgitte Christensen til Steffen
Normann Hansen, cc Else Veggerby Christoffersen og Per Hvas, og fra
Birgitte Christensen til Peter Arnfeldt, cc Steffen Normann Hansen og
Else Veggerby Christoffersen, samt forespurgt, om han kan huske, om
han blev inddraget i overvejelserne om, hvorvidt man kunne behandle en
anmodning om bindende svar i Skatterådet samtidig med, at der versere-
de en ligningssag, forklarede han, at han overhovedet ikke var inddraget i
det. Han kan ikke huske, at han blev orienteret. Henvist til, at det fremgår,
87
88
Protokol 30, side 5.
Protokol 31, side 17-19 og 19-20.
Dokumenter og forklaringer
273
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. til den 28. juli 2010
at han blev orienteret af Peter Arnfeldt den 7. juli 2010, og forespurgt,
om ministeren blev orienteret, forklarede han, at han ikke orienterede
ministeren, men han kan ikke udelukke, at Peter Arnfeldt gjorde det. Ud-
spørgeren bemærkede, at det fremgår, at Peter Arnfeldt orienterede mini-
steren den 5. juli 2010.
Forespurgt, om han helt generelt drøftede problemstillingen om bindende
svar med ministeren, svarede han benægtende. Bortset fra, at han åben-
bart havde kvajet sig i juraen, så mener han, at det eneste tidspunkt, han
kerede sig om bindende svar, var lige omkring den 24. og 25. juni, hvor
han spurgte, om parret havde anmodet om bindende svar, fordi han syn-
tes, at det havde været en mulighed. Han tror også, at han sagde til en
avis, at det var en facilitet, der stod til rådighed i situationer, der lignede
denne.
Henvist til, at det fremgår, at Peter Christensen var i kontakt med Troels
Lund Poulsen og Peter Arnfeldt i en eller anden form omkring problem-
stillingen om bindende svar, og forespurgt, om det var noget, han havde
kendskab til, svarede han benægtende. Han har aldrig set mailkorrespon-
dancen før.
Foreholdt Jyllands-Postens artikel af 6. juli 2010 med overskriften ”Der er
ingen gråzone”, første spørgsmål og svar og andet spørgsmål, og foreholdt,
at man nu var i den situation, at departementschefen den 26. juni 2010
sagde, at man ikke kunne få bindende svar, og at ministeren den 6. juli
2010 sagde, at det kunne man godt, samt forespurgt, om det gav anled-
ning til drøftelser i ministeriet, forklarede han, at han ikke erindrer, at han
nogensinde drøftede spørgsmålet med ministeren. Ministeren og han var
den 6. juli 2010 på rejse til Grønland. Forespurgt, om han blev pressebri-
efet, når han var på rejse, forklarede han, at det gjorde han nogle gange,
men artiklen fra 6. juli 2010 sagde ham ikke noget.
Foreholdt mail af 1. juli 2010 kl. 6.01 fra ham til Steffen Normann Hansen
og Birgitte Christensen og forespurgt, hvad baggrunden var for, at der
skulle udsendes en pressemeddelelse, forklarede han, at det var på det
tidspunkt, at Stephen Kinnock kom med selvangivelsen for de tre år, som
ikke var forældede.
Som sagt var den 1. juli ikke nogen magisk dato for ham, så det var sådan
set ikke en udvej, eller hvad man skal kalde det, som han havde tænkt
over. Man gik ud fra, at nu kom der en eller anden henvendelse, og så ville
274
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. til den 28. juli 2010
SKAT kigge på den. Så fandt parret denne her løsning, som i virkelighe-
den både skatteteknisk og egentlig også politisk pressemæssigt var en del
smartere, og det var formentlig også derfor, at der var gået nogle dage, før
de henvendte sig til SKAT, fordi de havde fundet ud af, at der var en smar-
tere vej til at få normaliseret forholdet, nemlig ved at indgive selvangivelse.
Det var hans tanke, da han hørte det i radioavisen, eller hvordan han nu
havde fundet ud af det kl. 6 om morgenen, at nu ville alle ringe og spørge,
hvad der skete. Hans tanke var, at nu var det en skattesag, og derfor skulle
der en pressemeddelelse ud om, at sagen skulle ind i de normale gænger,
og at der ikke var mere at sige. Det var en afværgeforanstaltning frem for,
at han skulle tale med 100 journalister uden at kunne sige andet end: ”Ja,
nu kører den”.
Foreholdt, at han i mailen skriver, at der ikke skulle sendes noget ud, før
Peter Arnfeldt og Troels Lund Poulsen var taget i ed, og forespurgt, hvor-
for de skulle tages i ed, forklarede han, at det var for god ordens skyld.
Hvis de sendte en pressemeddelelse ud, ville han gerne have lejlighed til
at orientere Troels Lund Poulsen og Peter Arnfeldt om det. Der lå ikke
nogen speciel overvejelse bag. Han skulle åbenbart noget andet, før han
kom ind i ministeriet, så han bad dem bare om at gøre pressemeddelelsen
klar, således at han fik mulighed for at orientere, før den blev skudt af.
Forespurgt, om han orienterede ministeren og Peter Arnfeldt om presse-
meddelelsen, forklarede han, at han ikke konkret kan huske det, men det
vil han tro. Det var ham, der havde kontakten til ministeren og Peter Arn-
feldt, så han har nok orienteret dem. Forespurgt, om han kan huske, om
der var nogle reaktioner på pressemeddelelsen fra ministeren eller Peter
Arnfeldts side, forklarede han, at det kan han ikke huske.
Forespurgt, hvorfor det var Erling Andersen eller Steffen Normann Han-
sen, der skulle skrive under på pressemeddelelsen, forklarede han, at det
var lidt af et sporskifte. Han kan ikke svare på, hvorfor han skrev Steffen
Normann Hansen, for det måtte være Erling Andersen, der var den na-
turlige afsender af pressemeddelelsen. Indtil dette tidspunkt havde det
været en diskussion af, hvad det generelle regelsæt var. Nu forelå der en
konkret selvangivelsessag, som juridisk set skulle ind i maskineriet som
andre sager. Pressemeddelelsen skulle være en markering af, at nu kunne
man ikke længere sige noget. Nu kørte sagen i SKAT København, og de
udtalte sig aldrig om konkrete sager. Rent faktisk standsede pressen stort
set også omkring den 1. juli 2010. Det ebbede ret hurtigt ud eller tog en
helt anden karakter, som han husker det.
Dokumenter og forklaringer
275
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. til den 28. juli 2010
Foreholdt, at der kom en henvendelse fra Uffe Thorndahl, hvor denne
kritiserede, at man havde sendt pressemeddelelsen ud, da man herved
overtrådte tavshedspligten, og forespurgt, om han kan erindre, at der
var denne vinkel, forklarede han, at de fik mange henvendelser fra Uffe
Thorndahl hver uge, og han har ikke hæftet sig specielt ved denne.
…
Foreholdt mail af 1. juli 2010 kl. 6.13 fra Steffen Normann Hansen til ham
og hans svar kl. 6.38 til Steffen Normann Hansen og forespurgt, hvorfor
Steffen Normann Hansen gravede videre i, om Stephen Kinnock havde
selvangivet og betalt, forklarede han, at det tør han ikke sige. Han ved
ikke, hvad der ligger i bemærkningen. Foreholdt, at han kommenterede
på selvangivelsesfristen, forklarede han, at han sådan set stillede et lidt
andet spørgsmål ved at skrive, at han egentlig troede, at Stephen Kinnock
skulle have indgivet selvangivelse for 1�½ måned siden. Han undrede sig
over, at det var den 1. eller den 7., der var den relevante dato, men han
havde ikke spekuleret nøjere over det, som Steffen Normann Hansen i
øvrigt skrev.
Forespurgt, hvor meget ministeren blev orienteret i perioden fra den 27.
juni 2010 og frem til den 8. juli 2010, forklarede han, at ministeren egent-
lig ikke blev orienteret. I ”orienteret” ligger vel nærmest, at vidnet skulle
komme med oplysninger, som man ikke kunne få fra anden hånd, og det
eneste, han mener, at han diskuterede med ministeren i den periode, var,
hvorfor Helle Thorning-Schmidt sagde, at hun var i kontakt med SKAT,
når SKAT sagde, at de ikke havde fået noget.
Forespurgt, om ministeren fik at vide, at Stephen Kinnock havde indgivet
sin selvangivelse, forklarede han, at det stod i avisen. Foreholdt, at et er,
hvad der stod i avisen, noget andet er, hvad SKAT ved, forklarede han,
at han ikke tror, at han kom med en bekræftelse på, at der var indgivet
selvangivelse. Det tog de for gode varer. Han tror ikke engang, at han har
spurgt Erling Andersen, om selvangivelsen var kommet. Foreholdt, at man
i mailen fra 1. juli 2010 kl. 6.13 kan se, at de interesserede sig for det – ”vi
graver også videre for at få bekræftet om han har angivet og betalt” – at
det trods alt var produktionsdirektøren, som skrev dette, og at der vel var
en grund hertil, forklarede han, at han ikke kan komme det nærmere.
Foreholdt Ekstra Bladets artikel af 1. juli 2010 med overskriften ”Stort
skattesmæk til Helles mand”, afsnittene: ”Ifølge Ekstra Bladets oplysnin-
276
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0279.png
Perioden fra den 1. til den 28. juli 2010
ger … siger politisk ordfører Peter Christensen”, henvist til resumé fra DR
P4s radioavis den 1. juli 2010 kl. 12.00 med overskriften ”Venstre: Kin-
nocks skattesag ikke slut” samt forespurgt, om han drøftede de politiske
implikationer med ministeren eller andre i Koncerncentret, svarede han
benægtende. Det kunne ikke undgås, at man talte om sagen, fordi den sta-
dig fyldte en del, men han deltog ikke i en nøjere analyse af, hvad der nu
ville ske, og hvad Peter Christensen skulle gøre eller ikke gøre. Han kan
ikke specifikt huske noget, men det vil undre ham, hvis de slet ikke havde
drøftet spørgsmålet, men det var på baggrund af, hvad aviserne skrev. Mi-
nisteren er formentlig kommet med en række tilkendegivelser om, at det
var en spændende sag eller et eller andet, men der var ikke nogen egentlig
substantiel drøftelse, som han husker det.
Han var med ministeren i Grønland i starten af juli 2010, og han mener,
at han selv tog på sommerferie i den sidste halvdel af juli og den første
uge af august. Forespurgt, om han havde kontakt med Koncerncentret om
skattesagen i ferieperioden, forklarede han, at det havde han som sådan
ikke. Forespurgt, om han havde kontakt med ministeren, forklarede han,
at han havde lidt kontakt. Departementet var i slutningen af juli måned
praktisk talt affolket. Ministeren ringede til ham nogle gange. Ministeren
var selv på ferie i Spanien. Vidnet havde lidt på fornemmelsen, at ministe-
ren regnede med, at han var tæt inde over og talte med Koncerncentret
hver dag. Det gjorde han ikke. Han holdt ferie, så han vidste egentlig ikke,
hvad der foregik. Han gik ud fra, at intet nyt var godt nyt. Han sagde der-
for til ministeren, at der ikke skete noget, når denne ringede.
Per Hvas har forklaret
89
:
Henvist til mail af 1. juli 2010 kl. 12.24 fra Else Veggerby Christoffersen
til Birgitte Christensen, cc ham, vedhæftet et notat om bindende svar
og forespurgt, hvornår han blev involveret i problemstillingen, forklarede
han, at han blev involveret ganske kort af Else Veggerby Christoffersen
lige før, han tog på ferie i juli måned. Det var ikke ualmindeligt, at Else
Veggerby Christoffersen spurgte om den slags ting, da skatteforvaltnings-
loven bredt var hans ressortområde, og hun havde Skatterådet. Han går
ud fra, at Else Veggerby Christoffersen havde vist ham et notat og spurgt,
om han havde bemærkninger til det. Når man kigger på notatet, er det et
89
Protokol 32, side 4-5.
Dokumenter og forklaringer
277
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. til den 28. juli 2010
ganske neutralt notat, så han kan blive i tvivl om, hvorvidt Else Veggerby
Christoffersen fortalte ham, hvad det skulle bruges til.
Forespurgt, om han ikke kan huske, om han blev orienteret om, at det
havde tilknytning til sagen mod Stephen Kinnock, forklarede han, at det
kan han ikke huske. På dette tidspunkt havde han slet ikke samme fokus
på, at der var en sag undervejs, som det viste sig efterfølgende. Alt dette
her skete lige op til hans ferie, og han havde rimelig travlt, så det havde
han ikke nogen overvejelser om på det tidspunkt.
Forespurgt, om han kan huske, om Else Veggerby Christoffersen var inde
på problemstillingen om, i hvilket omfang det var muligt at afvise et bin-
dende svar i denne situation, forklarede han, at han i hvert fald ikke erin-
drer det.
Foreholdt mail af 1. juli 2010 kl. 13.24 fra Birgitte Christensen til Else
Veggerby Christoffersen, cc ham, og forespurgt, om han kan huske, at
han modtog denne mail, forklarede han, at han kan se, at han har modta-
get den, men han kan ikke huske, at han gjorde noget i den forbindelse.
Forespurgt, om han kan huske, om Else Veggerby Christoffersen vendte
tilbage til ham for at få yderligere bistand eller rådgivning om problem-
stillingen, svarede han benægtende. Hvis Else Veggerby Christoffersen var
vendt tilbage med et konkret spørgsmål, der gik i dybden, ville han have
henvist hende til at tale med en af hans medarbejdere, som var specialist
på det område, da det ikke var noget, som han havde nogen viden om.
Forespurgt, hvem den pågældende medarbejder var, forklarede han, at det
typisk var Poul Erik Hjerrild-Nielsen. Forespurgt, om han på dette tids-
punkt involverede Poul Erik Hjerrild-Nielsen i sagsbehandlingen eller sine
overvejelser, forklarede han, at det kan han ikke huske.
Foreholdt, at man i Else Veggerby Christoffersens mail af 1. juli 2010 kl.
15.11, kan se, at hun ikke mente, at der var klar hjemmel til at afvise, men
at hun sluttede sig til, at der måtte være mulighed herfor, og forespurgt,
om han kan huske, om han gjorde noget i anledning af mailen, svarede
han benægtende. Det var et område, som Else Veggerby Christoffersen
havde haft med at gøre i mange år, og hvor hun havde en indgående viden.
Det var et område, hvor hun dybest set selv bedst måtte vide, hvad der
var af fortilfælde. Forespurgt, om han overvejede, hvorfor man i Koncern-
centret undersøgte Skatterådets mulighed for eventuelt at kunne afvise en
anmodning om bindende svar, når kompetencen til at træffe beslutningen
var hos Skatterådet, og forespurgt, hvorfor det overhovedet var noget, man
278
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0281.png
Perioden fra den 1. til den 28. juli 2010
beskæftigede sig med i Koncerncentrets regi, forklarede han, at det har
han intet kendskab til.
Henvist til mail af 2. juli 2010 fra Steffen Normann Hansen til Peter Arn-
feldt, hvori Steffen Normann Hansen orienterede om, at han havde lavet
en aftale med Else Veggerby Christoffersen om, at hvis der kom en an-
modning om bindende svar, skulle behandlingen af anmodningen stilles
i bero, indtil man havde afsluttet ligningssagen og forespurgt, om det var
en problemstilling, som han blev involveret i, svarede han benægtende.
Han har ikke noget kendskab til det. Forespurgt, om han har kendskab
til, om ministeren, Peter Arnfeldt eller Peter Loft blev orienteret, svarede
han benægtende.
Han gik på sommerferie fredag den 2. juli 2010. Han var væk i fem uger
og kom tilbage en uge inde i august. Forespurgt, om han hørte noget om
Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnocks skattesag, mens han var på
ferie, svarede han benægtende.
Winnie Jensen har forklaret
90
:
Henvist til notat af 1. juli 2010 om bindende svar og forespurgt, om hun
havde nogen kontakt med Koncerncentret i forbindelse med dette notat,
svarede hun benægtende.
Mikael Børsting har forklaret
91
:
Foreholdt Ekstra Bladets artikel af 1. juli 2010 ”Stort skattesmæk til Helles
mand”, afsnittet ”I Venstre glæder man sig … siger politisk ordfører Peter
Christensen”, og resumé fra DR P1s radioavis den 1. juli 2010 med over-
skriften ”Venstre-ordfører: Skattesag afslører socialdemokratisk hykleri”,
afsnittet ”Ifølge Peter Christensen … skattesvig eller ej”, samt forespurgt,
om han ved, om man i Venstres regi havde et faktuelt grundlag for at an-
tage, at Helle Thorning-Schmidt skulle have begået skattesvig, forklarede
han, at det tror han ikke.
Forespurgt, om han ved, om de havde et andet grundlag for, at Peter
Christensen fremkom med disse udtalelser, forklarede han, at Peter Chri-
90
91
Protokol 32, side 18.
Protokol 37, side 3-4.
Dokumenter og forklaringer
279
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. til den 28. juli 2010
stensen var politiker og havde siddet i Skatterådet i mange år, så han kan
forestille sig, at Peter Christensen selv havde en holdning til spørgsmålet.
Forespurgt, om han havde kendskab til, om Venstres pressetjeneste havde
hjulpet Peter Christensen med at formulere tesen om, at der kunne være
tale om skattesvig, forklarede han, at han er ret sikker på, at det ikke var
Venstres pressetjeneste, men Peter Christensen selv. Så vidt han kan se,
byggede Peter Christensen også et forbehold ind – altså ”hvis”.
Forespurgt, om han havde kontakt til politikere, ministre eller embeds-
mænd vedrørende skattesagen, da han kom hjem fra ferie, svarede han
benægtende. Han var på arbejde en uge, inden han holdt ferie igen. I den
uge ringede han til Peter Christensen og fik en overlevering af sagen –
altså hvor sagen stod, og hvorfor man havde lagt det snit, man havde lagt.
Forespurgt af formanden, om det var skattesagen, han mente, når han
sagde ”sagen”, svarede han bekræftende. Det var de artikler, der havde
været i aviserne.
Forespurgt af udspørgeren, om Peter Christensen gav udtryk for, at han
havde et grundlag for at fremkomme med den tanke, at der muligvis var
foregået skattesvig, forklarede han, at han tror, at Peter Christensen for-
holdt sig til nogle af de artikler, som journalisterne gerne ville have, at han
forholdt sig til, altså de artikler der omhandlede, at Helle Thorning-Sch-
midts sag skulle undersøges af skattemyndighederne. Derfor forsøgte Pe-
ter Christensen også at bygge et forbehold ind, når han udtalte sig om
sagen. På ny forespurgt, om Peter Christensen tilkendegav, at han havde
et grundlag for at fremsætte udtalelser om, at der var et muligt skattesvig,
svarede han benægtende.
Forespurgt, hvornår han kom tilbage fra ferie, forklarede han, at han hav-
de vagten fra den 5.-9. juli 2010. Derefter holdt han ferie igen til slutnin-
gen af juli 2010. Forespurgt, om han beskæftigede sig med sagen i løbet af
ferien, svarede han, at i det omfang sagen var en del af mediebilledet, så
beskæftigede han sig med den. Forespurgt, om han havde drøftelser med
nogen om sagen i den periode, forklarede han, at han drøftede sagen med
Peter Christensen. Forespurgt, om Peter Christensen på det tidspunkt gav
udtryk for, at han havde oplysninger om sagen udover oplysninger fra
mediebilledet, svarede han benægtende.
280
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0283.png
Perioden fra den 1. til den 28. juli 2010
Lars Løkke Rasmussen har forklaret
92
:
Foreholdt Ekstra Bladets artikel af 1. juli 2010 ”Stort skattesmæk til Hel-
les mand”, afsnittet ”I Venstre glæder man sig … siger politisk ordfører
Peter Christensen”, og resumé fra DR P1s radioavis samme dag med over-
skriften ”Venstre-ordfører: Skattesag afslører socialdemokratisk hykleri”,
afsnittet ”Det politiske hykleri … skattesvig eller ej”, samt forespurgt, om
han ved, om man i Venstre havde noget grundlag for at antyde, at der
muligt var skattesvig i spil, svarede han benægtende. Det har han ikke
nogen viden om.
Han havde i samtalen med Søs Marie Serup Laybourn gjort det klart, at
han ikke ønskede at være involveret i skattesagen, og at det var en sag, der
mediemæssigt måtte håndteres af hende og deres politiske ordfører. Det
var det signal, som han havde givet, og så havde han i øvrigt ikke i detaljen
fulgt, hvordan sagen udfoldede sig i medierne. Han er ikke en gang sikker
på, at han læste aviser den 1. juli 2010. Han brugte de sidste dage inden
ferien på at være mere eller mindre non stop sammen med journalist Tho-
mas Larsen, der var ved at skrive en bog. Den 1. juli 2010 kørte Thomas
Larsen med ham til Jylland for at hente en autocamper, som han skulle på
ferie med om fredagen.
Foreholdt, at spørgsmålet mere gik i retning af, om han havde kendskab
til, om man i Venstre havde grundlag for at antage, at der muligvis var
tale om skattesvig, svarede han benægtende. Det havde han ikke noget
kendskab til.
Forespurgt, om han ved, om Peter Christensen drøftede udtalelserne med
andre i Venstre end Søs Marie Serup Laybourn, svarede han benægtende.
Foreholdt Politikens netartikel af 6. december 2011 med overskriften
”Løkkes rådgiver: Skattesagen skulle klæbe til Thorning”, teksten: ”Mi-
kael Børsting, var det dig, der rådede Peter Christensen… det har vi selv-
følgelig drøftet i Venstre”, og forespurgt, om han er sikker på, at ikke
andre end Søs Marie Serup Laybourn og Peter Christensen var involveret,
når Mikael Børsting ifølge artiklen svarede, at det var ”en fælles partilin-
je”, forklarede han, at han kunne gøre rede for, i hvilket omfang han selv
havde været med til at lægge en partilinje.
92
Protokol 37, side 14-15.
Dokumenter og forklaringer
281
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. juli til den 9. august 2010
Mikael Børsting havde en souschefstilling i Venstres Center for Kommu-
nikation og Politik. Den overordnede kommunikation, som vidnet havde
med centret, var via centrets chef Søs Marie Serup Laybourn. Hende hav-
de han én samtale med, inden han tog på ferie, hvor han som sagt gjorde
det klart, at han ikke ønskede at engagere sig i sagen. Hvis der var nogen i
det departementale system, der vurderede, at der var et behov for, at han
engagerede sig i det, så måtte det ske der, og for så vidt angik de politiske
aspekter af skattesagen – som jo var åbenlyse – lagde han det via hende i
hænderne på Venstres politiske ordfører at have ansvaret for sagen.
Forespurgt, om det var hans holdning helt frem til, at sagen blev afgjort
i september, svarede han bekræftende. Det var ubetinget hans holdning.
9.6­ Perioden­fra­den­29.­juli­til­den­9.­august­2010
BT bragte den 29. juli 2010 følgende artikel:
”Helles­dobbeltspil
Thorning-Schmidt lyver enten for vælgerne eller Justitsministeriet.
Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt bliver nu fanget i
en løgn.
Hun har givet vidt forskellige oplysninger om, hvor tit hendes britiske
mand Stephen Kinnock opholder sig i Danmark, til henholdsvis den dan-
ske befolkning og Justitsministeriet.
Da B.T. i juni afslørede, at ægtemanden ikke betalte skat i Danmark, lød
det fra Helle Thorning-Schmidt, at det burde han heller ikke gøre. Han er
nemlig ansat i Schweiz og opholder sig langt under halvdelen af tiden i
Danmark, lød forklaringen fra partilederen.
”Vi har siddet og talt dage, det har vi aldrig prøvet før, men vi har talt alle
hans dage op. Og der er slet ikke nogen tvivl om, at der er en markant
ubalance mellem, hvor mange dage han opholder sig i Danmark, og hvor
mange dage han opholder sig i Schweiz. Vi er kommet frem til, at han er
i Danmark 33 weekender om året. Det vil sige, at de tal, der har været
fremme om, at han hver weekend og alle ferier var i Danmark, har været
forkerte,” sagde hun blandt andet til Berlingske Tidende den 1. juli.
282
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. juli til den 9. august 2010
I­Danmark­hver­weekend
Nu kan B.T. afsløre, at hun enten lyver over for vælgerne eller over for
Justitsministeriet.
B.T. har fået aktindsigt i en mail sendt fra Helle Thorning-Schmidt den 14.
oktober 2009 til Justitsministeriets civilkontor. Her søger hun om tilladel-
se til, at Stephen Kinnock som udenlandsk statsborger kan få lov til at stå
som medejer af familiens hus på Østerbro.
”Min mand er i Danmark hver weekend fra fredag til mandag hele året
rundt,” skriver Helle Thorning-Schmidt i mailen.
Det betyder, Kinnock opholder sig i Danmark 208 dage om året, hvilket
er langt over det antal dage, som Thorning-Schmidt siger, at familien har
opgivet til skattevæsenet.
Antallet af dage i Danmark er vigtigt, da det er med til at afgøre, hvorvidt
en person er skattepligtig eller ej. En persons ”livsinteresser” i Danmark
har meget at sige, men når man op over 180 dage, udløses skattepligten
nærmest automatisk.
En­samlet­vurdering
Det vil sige, at hvis man vil undgå at betale dansk skat, er det en fordel
at være her så lidt som muligt, mens det er relevant for en udlænding at
have stor tilknytning til Danmark, hvis man vil opnå tilladelse til at eje fast
ejendom.
”Når vi behandler den type sager, foretager vi en samlet vurdering af, hvil-
ken tilknytning vedkommende har til Danmark. Her indgår antal ophold
og længden af disse ophold som et vigtigt moment,” siger Anne Mans-
feld-Giese, fungerede kontorchef på civilkontoret i Justitsministeriet.
Efter B.T.s afsløringer af Kinnocks skatteforhold valgte ægteparret 1. juli
i år, at han frivilligt vil betale skat – selv om Helle Thorning fastholder, at
han slet ikke burde gøre det. Parret har bedt om et bindende svar fra Skat
om, hvorvidt Kinnock er skattepligtig i Danmark.
Dokumenter og forklaringer
283
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. juli til den 9. august 2010
Men hvis Thornings egen forklaring til Justitsministeriet er den rigtige, så
vurderer fire af landets førende skatteeksperter over for B.T., at Kinnocks
skatteforhold er hævet over enhver tvivl.
”Hvis han opholder sig alle weekender fra fredag til mandag i Danmark,
som Helle Thorning skriver til Justitsministeriet, så er der tale om fire
ud af ugens dage, og så er der intet at diskutere. Så er han så meget i
Danmark, at han er fuldt skattepligtig, og der er ikke tale om en gråzone.
Det vil være skattekriminalitet ikke at selvangive til Skat,” siger professor
i skatteret Ole Bjørn.
Skatteadvokat Tommy V. Christiansen mener, at det er direkte uaccepta-
belt og dybt utroværdigt at give forskellige oplysninger.
”Det virker til, at hun giver de oplysninger, der passer bedst til formålet.
I ansøgningen til Justitsministeriet er det mest fordelagtigt at have stor
tilknytning til Danmark, mens det er lige modsat overfor skattevæsenet.
Hvis nogen kom ind på mit kontor og sagde, de havde gjort sådan noget,
ville jeg smide dem ud øjeblikkeligt,” siger han.
Arbejdede­i­Danmark
Det er ikke første gang, at Helle Thorning-Schmidt er blevet fanget i en
usandhed i forbindelse med den såkaldte ”skattesag”.
22. juni fortalte hun B.T., at Stephen Kinnock aldrig har været på forret-
ningsrejse i Danmark – noget, der ifølge skatteeksperter har afgørende
betydning for, om man som bosiddende i udlandet er skattepligtig i Dan-
mark.
Thorning måtte dog senere beklage dybt, at Kinnock i fire tilfælde havde
været til arbejdsrelaterede møder i Danmark siden 1. januar 2009.”
Kl. 10.15 sendte Mette Thorn bl.a. disse artikler til Peter Arnfeldt, Troels Lund
Poulsen, Peter Loft og Steffen Normann Hansen og skrev i emnefeltet: ”B.T. i dag i
tekstform – bemærk hvad Frode Holm siger i artiklen: Helle i ferieskjul.”
Kl. 11.06 videresendte Steffen Normann Hansen mailen til Jan Lund med bemærk-
ningen, ”Det ser ikke godt ud for dem”. Jan Lund svarede kl. 16.00:
284
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. juli til den 9. august 2010
”Vær obs. på at de selv påstår fuld skattepligt, så det med antal dage er
måske af mindre betydning skattemæssigt. Det får let en forkert vinkel,
som ikke vil holde bagefter, når København er færdig.
Mette Thorn har bedt om status på sagen fra København. Jeg har nævnt
for Peter, at han skal sige til Mette, hun ikke kan oplyse eksternt om sagen
(standard ift. tavshedspligt).
Så du bør være opmærksom herpå, hvis du kommunikerer med andre om
sagen. Det er vigtigt, at de ikke går for langt.
Bare slå på tråden hvis det giver anledning til spørgsmål.”
Kl. 16.28 svarede Steffen Normann Hansen:
”Mette sender mig alle de forskellige pressemeddelelser. Det vi skal være
opmærksomme på er om de i selvangivelsen forsøger at rejse tvivl om
skattepligten ved at anføre antal dage i DK, sådan at vi indirekte skal tage
stilling til skattepligten. Det er vigtigt nu, at vi tager os tid til at undersøge
sagen ordentligt også de år tilbage, som vi kan tillade os at gå. Om nødven-
digt må vi gøre brug af de oplysninger, som de har afgivet til JM. Jeg har
foreslået Peter Loft, at sagsbehandlerne i Kbh. mødes med gode jurister
fra Jura og samfund inden vi tager endelig stilling til sagen. Men først skal
alle oplysninger på bordet, og de skal have mulighed for at forklare sig på
et møde. Dette møde skal vi i givet fald være fuldt forberedte på. Vil du
foreslå Peter ideen med et møde, og hvad siger du. Jeg har netop fået sms
fra Mette, hvor hun fremsender et citat fra Peter Loft til pressen, og som
jeg har aftalt med PL her til formiddag. “I kortlægningen af en skattesag
indgår alle oplysninger, som vi er i besiddelse af eller på anden måde
bliver bekendt med – herunder også avisartikler og andre oplysninger til
eller fra andre myndigheder.” Vil du også lade citatet gå videre til Peter.
Jeg ringer nok senere.”
Kl. 17.21 skrev Jan Lund tilbage:
”Citaterne er nu kommet ud, så Peter Møller har set dem. De er fine og
flugter fint med det, jeg har sagt til Peter Møller, at han skulle sige til Mette
Thorn.
Dokumenter og forklaringer
285
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. juli til den 9. august 2010
Peter [Peter Møller Jensen] har orienteret Erling således:
…
Er netop blevet ringet op af Mette Thorn.
Pressen ønsker flere detaljer om vip-sag.
Jeg har sagt, at det eneste vi kan sige er, at vi ingen bemærkninger har til
konkrete sager på grund af tavshedspligten.
Pressen har ønsket en generel viden omkring, hvordan en skattesag forløber
- her har jeg svaret, at den i princippet kører i 3 led.
1 Fastlæggelse af de faktiske forhold og omstændigheder.
2 Fastlægge hvilken jura, der er gældende på området.
3 På baggrund af de faktiske forhold og den gældende jura, træffes der så en
afgørelse.
Alt sammen i dialog med skatteyder og deres rådgivere.
Herudover har jeg nævnt, at vi ikke blander os i, hvilke oplysninger parterne
selv ønsker at offentliggøre.
SKAT må bare ikke oplyse om konkrete skattesager – og slet ikke på specifi-
kationsniveau.
…
København har bedt J&S (Birgitte/Winnie) om en medarbejder, som kan
være ind over sagsbehandlingen. Så det passer fint med det, du skriver.
Ifølge Peter er det allerede planen med et møde, men jeg nævner det lige
for ham en ekstra gang plus en ekstra gang med J&Ss involvering.
Vær obs på at det er omvendt mht. antal dage: De påstår fuld skattepligt
for 2009, og København vil nok vanskeligt kunne sige, at de ikke mener,
at en skatteyder, som er fuld skattepligtig ikke er det. Der er dog en øvelse
286
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. juli til den 9. august 2010
med 2008 og tilbage, som vi ikke rigtigt kender noget til, men som Kø-
benhavn vurderer.
Buttom line: Jeg sikrer mig lige en ekstra gang, at der tages højde for dine
bemærkninger.”
Steffen Normann Hansen svarede kl. 17.24: ”Meget fine kommentarer fra Peter”.
Samme dag, den 29. juli 2010, havde Peter Møller Jensen kl. 12.53 skrevet til Win-
nie Jensen:
”Først velkommen tilbage fra ferie.
I forbindelse med behandling af vip-sag er det besluttet, at Juridisk service
skal kvalitetssikre sagens endelige afgørelse.
Vi har behov for at få tilknyttet en medarbejder med stor indsigt i skatte-
pligtsspørgsmål.
Du kan ringe til mig.”
Den 30. juli 2010 bragte Berlingske Tidende, BT, Jyllands-Posten, Politiken og
Ekstra Bladet artikler om sagen.
Berlingske Tidende skrev:
”Straffesag­truer­Helle­Thorning
Skatteadvokat tror ikke ”et sekund på”, at Helle Thorning-Schmidts for-
kerte oplysninger til Justitsministeriet bunder i ”sløseri”.
Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, må nu kæmpe
sig frem mod statsministerposten med en politianmeldelse hængende
over hovedet. Det er resultatet, efter at S-formanden i går indrømmede, at
hun i oktober 2009 gav forkerte oplysninger til Justitsministeriet.
”Det var en sløset fejl, som jeg naturligvis beklager,” skriver Helle Thor-
ning-Schmidt i en e-mail til Ritzau. Berlingske har ikke kunnet komme i
kontakt med S-formanden.
Dokumenter og forklaringer
287
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. juli til den 9. august 2010
Thorning har oplyst Justitsministeriet, at hendes mand, Stephen Kinnock,
er i Danmark hver weekend fra fredag til mandag året rundt. Det vil sige
52 weekender årligt. Men i juli fortalte Thorning offentligheden, at han
hidtil har betalt skat i Schweiz, fordi han kun er i Danmark 33 weekender
om året.
Selv om der kan være en sag på vej mod S-formanden, forventer skattead-
vokat Tommy V. Christiansen, at hun slipper for straf, fordi hendes mand
har nået at selvangive for 2009.
”Men jeg tror ikke et sekund på, at det bare er sløseri. Det er yderst utro-
værdigt, for hun sender en selvstændig mail med oplysninger i oktober, og
på det tidspunkt ved hun jo, hvor meget hendes mand har været hjemme
i størstedelen af året,” siger Tommy V. Christiansen.
Heller ikke Peter Christensen, politisk ordfører for Venstre, har meget
tiltro til Thorning:
”Jeg kan ikke slippe den mistanke, at de første oplysninger – dem til
Justitsministeriet – i virkeligheden er de rigtige. Men fordi hun er blevet
afsløret i skattespekulation, så er hun nødt til at sige, at det var en fejl. Det
er utroværdigt.”
Helle Thorning-Schmidt gentog desuden de forkerte oplysninger over for
ministeriet, da det krævede svar på, i hvor lang tid Kinnock havde foreta-
get sine weekendbesøg. Det kan B.T. i dag oplyse.
Det er Venstres Ungdom, der har meldt Thorning og hendes mand til po-
litiet for at give urigtige oplysninger til myndighederne – det kan straffes
med bøde eller fængsel i op til fire måneder.”
BT skrev bl.a.:
”V­anklager­Helle­for­skattesnyd
Fiflerier: Helle Thornings falske forklaring bør få konsekvenser.
Venstre politiske ordfører Peter Christensen anklager Helle Thorning-Sch-
midt og hendes mand, briten Stephen Kinnock, for at fifle med skatten.
288
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. juli til den 9. august 2010
”Det overrasker mig, hvor udspekuleret Helle Thorning og hendes mand
har været for at opnå det, de gerne ville. Det står fuldstændig klart, at de
to har spekuleret i det danske skattesystem, og det forsøger de nu at råde
bod på ved at indbetale et beløb til Skat. Men det ændrer ikke et sekund
ved, at der er spekuleret i at undgå beskatning,” siger Peter Christensen.
Også Per Clausen fra Enhedslisten er kritisk overfor Helle Thorning-Sch-
midts opførsel. Hun siger et, når det gælder om at undgå at betale skat,
og noget andet, når det gælder om at få en tilladelse fra myndighederne.
Støtter­stadig­Helle
”Det er kritisabelt, at Helle Thorning har givet forkerte oplysninger til
myndighederne. Enhedslisten støtter en socialdemokratisk ledet regering
efter næste valg. Det betyder, at vi støtter Socialdemokraternes kandidat
til statsministerposten. Det ændrer denne sag ikke ved,” siger Clausen i
en pressemeddelelse.
Venstres Peter Christensen mener, at sagen er alvorlig.
”For alle andre danskere får det en konsekvens, hvis man afgiver urigtige
oplysninger til myndighederne.
Jeg mener, at Helle Thorning skal behandles på lige fod med alle andre, og
derfor vil det have en konsekvens,” siger han og henviser til de skiftende
forklaringer, S-formanden har afgivet.
”Det er tydeligt, at hun tilpasser oplysningerne til myndighederne efter,
hvad der gavner hende mest. Man sidder ikke og skriver officielle henven-
delser til Justitsministeriet uden at tænke det ordentligt igennem.
Det forekommer helt utroværdigt. Man kan ikke være fri for den mistanke,
at det har været de rigtige oplysninger, hun gav til Justitsministeriet, men
på grund af skattesagen, var hun nødt til at sige, at det var en fejl.”
…”
Dokumenter og forklaringer
289
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. juli til den 9. august 2010
Jyllands-Postens netavis skrev:
”V­klandrer­Thorning­for­skattesvig­og­løgn
Helle Thorning-Schmidt har med fire forskellige forklaringer forsøgt at
slippe billigst muligt i skat, mener Venstre politiske ordfører, Peter Chri-
stensen.
Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, fortjener ikke at
blive Danmarks første kvindelige statsminister, når hun prøver at undgå at
betale skat ved at tilpasse sine forklaringer til henholdsvis skattevæsnet og
Justitsministeriets civilkontor.
Det siger Venstre politiske ordfører, Peter Christensen, som klandrer hen-
de for skattesvig samt løgn.
- Helle Thorning-Schmidt er endt i, at enten må hun fastholde, at det var
en fejl, og så er der givet usande oplysninger, eller også har der været
skatteunddragelse. Det er uværdigt, at vi er i en situation, hvor medierne
næsten dagligt kan afsløre usandheder, siger Peter Christensen.
Afviser­sjuskefejl
Han afviser, at det er en sjuskefejl, som Helle Thorning-Schmidt hævder.
Hun må forklare, hvad der er op og ned i skattesagen for hende og ægte-
manden Stephen Kinnock, mener han.
- Der må efterhånden være en grænse for, hvor mange lig i lasten man kan
have liggende i forhold til sin privatøkonomi, når man samtidig vil være
statsministerkandidat i Danmark, siger Peter Christensen.
- Skal vi ikke vente med at drage konklusioner, indtil Helle Thorning-Sch-
midt har forklaret sig?
Skattespekulation
- Fakta er simpelt hen, at Helle Thorning-Schmidt har spekuleret i at und-
gå dansk beskatning for sin mand. Det er blevet afsløret af medierne. Hver
gang, der er kommet afsløringer, er der ændret forklaring, siger han.
- Er du ikke ude i et politisk angreb på en politisk modstander?
290
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. juli til den 9. august 2010
- Det er helt utroligt, at man kan have en politiker, som mener, at alle
andre danskere skal betale mere i skat, og så selv bruger usandheder
for at undgå dansk beskatning. Vi er oppe på i hvert fald fire deciderede
usandheder i de seneste måneder, siger Peter Christensen.”
BT skrev kl. 12.17 på netavisen:
”Krav fra rystet politiker
Skat skal turbobehandle Thorning-sag
Dansk Folkeparti er dybt rystet over B.T.s seneste afsløring af Helle Thor-
ning-Schmidts lemfældige omgang med sandheden. Partiets skatteordfø-
rer kræver, at Skat fremskynder behandlingen af Thornings skattesag.
Dagens afsløring i B.T. af, at Helle Thorning-Schmidt to gange gav urigtige
oplysninger til Justitsministeriet, får nu Dansk Folkeparti til at skærpe
retorikken overfor den socialdemokratiske partiformand.
DFs skatteordfører Mikkel Dencker er ifølge eget udsagn så ‘dybt rystet’
over Thornings usandheder, at han vil rette henvendelse til skatteminister
Troels Lund Poulsen (V). Kravet fra Mikkel Dencker til Skat og skattemi-
nisteren er klart:
- Efter B.T.’s afsløring af at Helle Thorning-Schmidt to gange har oplyst
en offentlig myndighed om, at Stephen Kinnock aldrig har kunnet være
skattepligtig i Schweiz, men kun i Danmark, vil jeg nu bede skatteminister
Troels Lund Poulsen (V) inddrage de nye oplysninger i den verserende
skattesag, siger Mikkel Dencker.
Dansk Folkepartis skatteordfører understreger, at afsløringerne bør få
Skat til at handle:
- Jeg vil samtidig bede Skatteministeriet fremskynde sagsbehandlingen,
da uvisheden om Helle Thorning-Schmidts troværdighed efterlader dan-
skerne i en politisk uholdbar situation, der kan skade tilliden til hele det
politiske system, siger Mikkel Dencker.”
Denne artikel sendte Mette Thorn kl. 14.36 til Troels Lund Poulsen, Peter Arnfeldt,
Peter Loft, Steffen Normann Hansen, Erling Andersen og Peter Møller Jensen.
Dokumenter og forklaringer
291
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. juli til den 9. august 2010
Kl. 14.43 skrev Steffen Normann Hansen til Jan Lund:
”Vi skal godt nok holde tungen lige i munden. I princippet har de jo ikke
oplyst noget forkert til os endnu, medmindre selvangivelsen er forkert.
Pressen og politikerne går i selvsving over hendes udtalelser til pressen.
Det er godt du er i løbende dialog med Peter.”
Den 1. august 2010 bragte BT følgende artikel:
”Skat­tjekker­Kinnock­hos­flyselskaber
KONTROL: Kontoudtog og passagerlister er blandt redskaberne, når Thor-
ning-familiens skat skal gennemgås.
I dag har socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt sidste
frist til at aflevere dokumentation for, hvor meget hendes ægtemand Ste-
phen Kinnock har opholdt sig i Danmark samt tjent i indkomstårene 2007,
2008 og 2009.
Ægteparret besluttede for en måneds tid siden, at Kinnock skal betale
skat i Danmark, selv om han har adresse og arbejde i Schweiz, men til
gengæld er hos Helle Thorning-Schmidt og børnene i weekenderne. Trods
Kinnock afleverede en selvangivelse for 2009, så startede Skat i Køben-
havn også en reel undersøgelse for at vurdere, om briten vitterligt er skat-
tepligtig her i landet. Det er i den forbindelse, at Kinnock har fået til 1.
august til at redegøre for de seneste tre års indtægter og ophold. Men den
seneste drejning i sagen gør nu, at Skat efter alt at dømme ikke nøjes med
at tage Kinnocks dokumentation for givet.
Tjekker­kreditkortet
Torsdag afslørede B.T., at Thorning i en mail til Justitsministeriet i okto-
ber 2009 skrev, at hendes mand er i Danmark fra fredag til mandag året
rundt, hvilket bliver bekræftet i endnu en mail til ministeriet. Det er i
skærende kontrast til, at hun til Skat har oplyst, at Kinnock i 2009 kun
var 33 weekender hjemme hos familien.
På grund af det misforhold i oplysninger til Skat i København må de derfor
selv indhente oplysninger for, hvor lang tid Kinnock har været i Danmark
siden 2007.
292
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. juli til den 9. august 2010
”Det er helt normalt, at Skat indhenter oplysninger fra andre myndighe-
der. Men i en situation som denne, hvor Stephen Kinnock oplyser et antal
dage til Skat og et andet antal til Justitsministeriet, så må Skat selv under-
søge, hvad der er rigtigt. Det vil være typisk selv at indhente passagerlister
fra flyselskaberne, så Skat kan danne sig et billede af, hvor tit han er her
i landet,” siger Peter Loft, der er departementschef i Skatteministeriet.
En anden mulighed er at undersøge Kinnocks kreditkorttransaktioner,
hvilket var tilfældet, da Skat undersøgte golfspilleren Søren Hansens fær-
den.
…”
BT bragte dagen efter en berigtigelse til denne artikel, hvori BT oplyste, at Peter Loft
kun havde udtalt sig generelt.
Den 2. august 2010 bragte flere medier artikler om emnet, herunder Berlingske
Tidende og Ekstra Bladet. Mette Thorn sendte samme dag kl. 6.27 artiklerne til
bl.a. Steffen Normann Hansen. Som svar skrev Steffen Normann Hansen kl. 16.22
til Mette Thorn og Peter Loft:
”… Kan Mette ikke prøve evt. sammen med Jan Lund at udarbejde en
pressemeddelelse som kan udsendes i løbet af onsdagen, der skal gå på at
Skat får ro til at behandle sagen. Følgende kan indgå i meddelelsen. Når
skat arbejder på en konkret skattesag er det vigtigt for såvel skatteyderen
som skat, at sagen belyses så godt som muligt for at den rigtige afgørelse
kan træffes. Det er vigtigt at skatteyder får mulighed for så godt som mu-
ligt at præsentere og dokumentere sin sag. Det er lige så vigtigt at skat får
mulighed for at efterprøve de fremlagte påstande og dokumenter, ligesom
skat selv ofte foretager egne undersøgelser. En sådan skattesag kan derfor
tage tid, men normalt har både skatteyder og skat interesse i at sådan en
sag bliver hurtig afsluttet. Skatteyderen har krav på at have skats fulde
fortrolighed under og efter sagsforløbet. Det er hele fundamentet for en
troværdig skatteforvaltning.
Så kan man evt. skrive noget om at der i den seneste tid har været meget
skriverier om en konkret persons skattesag og at skat skal henholde sig til
ovenstående erklæring.
Hvad siger I.
Dokumenter og forklaringer
293
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. juli til den 9. august 2010
Hvis I overvejer tanken og Mette sammen med Jan udformer meddelel-
sen, kan vi justere i løbet af i morgen og onsdag formiddag, så den kan
komme ud onsdag.”
Peter Loft svarede kl. 19.05, at det lød fornuftigt. Kl. 19.36 videresendte Steffen
Normann Hansen korrespondancen til Jan Lund og bad ham om at tale med Mette
Thorn. Jan Lund svarede kl. 19.51, at han ville fange Mette Thorn og Peter Møller
Jensen dagen efter, så der kunne blive udarbejdet et udkast. Steffen Normann Han-
sen skrev kl. 19.56 tilbage til Jan Lund:
”Fint. Jeg har aftalt med Erling at det bliver en SKM meddelelse. Det er
vigtigt at vi får den klar til onsdag. Regeringen mødes torsdag og fredag
og vi skal helst ikke have drm til at involvere os.”
Ekstra Bladet bragte denne dag, den 2. august 2010, flere artikler om emnet. Kl.
11.30 sendte Mette Thorn en af artiklerne fra Ekstra Bladet til Peter Loft, hvori Frode
Holm bl.a. udtalte sig om dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark
og Storbritannien og beskatning af indtægter fra hverv for British Council. Kl.
14.15 videresendte hun mailen og artiklen til Ivar Nordland med bemærkning om,
at Peter Loft gerne ville vide noget om dobbeltbeskatningsoverenskomsten med
England.
Ivar Nordland skrev herefter kl. 15.51 en mail til Peter Loft, cc Mette Thorn, hvori
han citerede den relevante bestemmelse i dobbeltbeskatningsoverenskomsten og
kort redegjorde for beskatning af indtægter fra hverv for British Council. Denne
mail videresendte Peter Loft kl. 19.07 til Troels Lund Poulsen.
En anden af artiklerne i Ekstra Bladet havde overskriften ”Helles fede fidus: Tjener
penge på lejlighed i London”. Artiklen indeholdt bl.a. et interview med Helle Thor-
ning-Schmidt, hvori hun blev spurgt til parrets lejlighed i London og beskatning af
lejeindtægterne herfra.
Ekstra Bladet skrev samme dag, den 2. august 2010, kl. 14.36 til Mette Thorn og
spurgte til reglerne vedrørende skat af lejeindtægter for udenlandske statsborgere.
Mette Thorn videresendte henvendelsen til Jan Lund, der videresendte den til Ivar
Nordland. Ivar Nordland svarede kl. 16.29:
”Har talt med PL. Ingen udtalelser til EB. Mette sender kort mail til EB
om at lejeindtægter – uanset hvor boligen er beliggende – skal beskattes
her i landet, men vel at mærke kun hvis modtageren er skattemæssigt
294
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. juli til den 9. august 2010
hjemmehørende her i landet – herunder efter en dobbeltbeskatningsover-
enskomst.
…”
Den 4. august 2010 bragte BT denne artikel:
”Sløsede­fejl­igen­og­igen­og­igen­og­i…
Helle Thorning har ikke kun sjusket med oplysningerne om sin mands
ophold i Danmark overfor Justitsministeriet.
Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt har ikke kun givet
fejlagtige oplysninger om sin mands ophold i Danmark til Justitsministeri-
et, men også til pressen og dermed vælgerne.
I ansøgningen til Justitsministeriets civilkontor 14. oktober 2009 skriver
Thorning, at hendes britiske mand Stephen Kinnock er i Danmark fra
fredag til mandag hele året. Det er i strid med, at Stephen Kinnock i sin
selvangivelse til Skat oplyser, at det kun er 33 weekender i 2009.
”De oplysninger, der i efteråret 2009 blev sendt til Justitsministeriet vedr.
min mands tilskødning af vores ejendom, har vist sig ikke at være præcise.
Det var en sløset fejl, som jeg naturligvis beklager,” sagde hun dengang i
en pressemeddelelse.
B.T. kan i dag dokumentere, at partiformanden og hendes mand Stephen
Kinnock har gentaget den såkaldte ”sløsede fejl” i samlet fem interview
siden 2006, hvor enten Helle Thorning-Schmidt eller Stephen Kinnock
fortæller, at han er hjemme hos familien på Østerbro hver weekend.
Mere­fusk­end­sjusk
I et interview med Nordjyske Stiftstidende den 10. januar 2010 gentager
Helle Thorning-Schmidt endda fuldkommen, hvad hun nu kalder for en
”sløset fejl”.
”Det kræver planlægning, men man skal også huske, at min mand kom-
mer hjem og er der tre nætter hver uge,” sagde Helle Thorning-Schmidt
til avisen.
Dokumenter og forklaringer
295
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. juli til den 9. august 2010
Det vil således sige, at Thorning giver samme oplysninger som til Justits-
ministeriet om, at manden er hjemme fra fredag til mandag.
Ifølge Venstres politiske ordfører Peter Christensen, siger Helle Thor-
ning-Schmidt enten, hvad der passer bedst til lejligheden, eller også har
hun løjet overfor Skat.
”Nu er der altså en række gange, hvor hun har givet ukorrekte oplysnin-
ger. Jeg er derhenne, hvor jeg hælder til, at det er mere fusk end sjusk,”
siger han.
Det kan få stor skattemæssig betydning, hvis Stephen Kinnock er hjemme
tre nætter i alle weekender plus eventuel ferie i forhold til, hvis det kun er
33 weekender. Rent skatteteknisk, tæller man fra fredag eftermiddag til
mandag morgen som fire dage, det vil sige, at han kommer over de 180
dage om året, der gør, at han skal lægge skattepengene i Danmark.
Betaler­skat­i­begge­lande
Parrets egen revisor Frode Holm sagde i går til B.T., at Kinnock er skat-
tepligtig i både Danmark og Schweiz, men fordi han kun er i Danmark
33 weekender om året, kan han nøjes med at betale den lave schweiziske
skat. Alligevel betaler han nu skat i begge lande.
B.T. ville gerne spørge Helle Thorning-Schmidt, om disse interview også er
sløsede fejl, men hun svarede ikke på avisens henvendelse.”
Derudover gengav BT en række udsagn hentet fra interviews med parret i forskellige
dagblade og i Femina, hvor parret havde givet udtryk for, at Stephen Kinnock var i
Danmark hver weekend, ofte fra torsdag til søndag.
Samme dag, den 4. august 2010, kl. 10.25 skrev Jan Lund til Steffen Normann
Hansen:
”Carsten Vesterø har meddelt Peter Møller, at de ikke kan deltage i det
planlagte møde i morgen (begrundelsen er vist, at ministeren kommer for
tæt på).
Peter Møller ønsker ikke, at jeg foretager mig noget, og han vender det
lige med Erling.
296
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. juli til den 9. august 2010
Så du får den bare lige som en fortrolig orientering. Det vil være uheldigt,
hvis vi ikke kan holde mødet, så du hører nærmere, når jeg har hørt lidt
mere og overvejet, hvad du/jeg kan gøre.”
Steffen Normann Hansen svarede kl. 11.55:
”Jeg har aftalt med PL at der skal holdes et sådant møde. De skal jo ikke
tage konkret stilling, men vende juraen så der kan være 100 procent sik-
kerhed om hvilke spørgsmål der skal stilles på mødet med skatteyder.”
Jan Lund skrev kl. 12.27 tilbage:
”Carsten Vesterø har nu meddelt Peter Møller, at de ikke ønsker at del-
tage. Peter Møller er ikke meget for, at jeg tager fat i J&S, da Erling er af
den opfattelse, at København kan klare det selv (specielt nu hvor de ikke
vil deltage).
Jeg foreslår, at jeg alligevel vender det med J&S – hvad siger du til det
(uht. at Erling nok ikke ønsker det, og hvis jeg ringer til Erling, vil han
formentlig være mod, at jeg kontakter J&S).”
Kl. 20.52 skrev Jan Lund i samme mailstreng:
”Peter Møller har nu aftalt med Carsten Vesterø, at de holder mødet i
næste uge.
Der er dog allerede et møde med Thornings rådgiver Frode Holm og Kø-
benhavn på fredag i overmorgen. Det vil de så betragte som et indledende
afklarende møde.
Dvs. der er ikke afholdt noget møde mellem København og J&S før det
første møde, men det er den aftale, Peter Møller og Carsten Vesterø selv
har indgået. Da Peter Møller lød til at være tilfreds hermed, foreslår jeg, at
vi lader det rulle sådan.”
Steffen Normann Hansen svarede kl. 21.15:
”Det er fint nok. Det er bare irriterende at de ikke orienterer. Jeg har ori-
enteret videre om at Frode Holm først kan mødes efter den 19. Og nu er
det så allerede på fredag. I de sager hvor vi orienterer opad er det vigtigt
at vi orienterer rigtigt. Jeg taler selv med dem om det.”
Dokumenter og forklaringer
297
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. juli til den 9. august 2010
Kl. 21.37 skrev Jan Lund:
”Peter Møller har nævnt det for mig i dag og måske også for et par dage
siden, jeg er ikke helt sikker på, hvornår jeg hørte det første gang. Så de
vil kunne sige, at vi er orienteret. Jeg skulle måske have været mere op-
mærksom på det.
Det er nok noget med, at vi i sådanne sager løbende skal lave en status, så
det er helt klart for alle.
Skal vi lave en gul til Peter Loft om mødet, eller er det bedst du bare ori-
enterer ham?”
Steffen Normann Hansen svarede hertil kl. 22.32:
”Jeg foretrækker at orientere PL mundtligt, vi har lige bekræftet hinanden
i, at Frode Holm har ferie indtil den 19. Problemet er kun i disse fortrolige
sager, hvor jeg er forbindelsesleddet, at man skal være opmærksom på
korrekt Info. Det er jo reelt nyt, så jeg vil blot på et tidspunkt nævne det
til regionsdirektører. Det er ikke kun denne sag. Jeg ringer og fortæller
det til Peter.”
Carsten Vesterø har i et notat anført:
”Winnie Jensen ringede og fortalte, at Steffen Normann Hansen har lovet
ministeren og dep. chefen, at SC København tager en faglig snak med os,
inden de afslutter Kinnock-sagen.
Jeg har talt med den ferierende Peter Loft. Han er med på, at vi tager en
faglig snak med SC København uden at gå ind i den konkrete sag. Han
kendte dog ikke til ønsket fra SC København, og han vil bede Steffen Nor-
mann om at afklare med SC København, hvilke uafklarede spørgsmål de
måtte have. Vi kan så holde et møde med SC København i næste uge efter,
at de har haft deres første møde med Kinnocks repræsentant.
Jeg har lovet Jan Lund at orientere Peter Møller Jensen om status. Det har
jeg gjort ved en telefonbesked.
4. august eftermiddag.”
Peter Arnfeldt havde samme dag kl. 15.08 sendt følgende mail til Jan Kjærgaard:
298
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. juli til den 9. august 2010
”Her er tippet, som du må gøre ved hvad du ønsker – jeg har det fra kilder
ude i virkeligheden... Vil ikke selv stå inde for validiteten...
…
Men i forhold til London-lejligheden er jeg ret sikker på følgende – lovlige,
hvis manden ikke er skattepligtig i DK – konstruktion, som de betjener
sig af:
Helle har for nyligt heftigt belånt huset. Hvorfor? Jeg tror ikke, at det
skyldes pengemangel, jeg tror der imod at det skyldes, at hun har brugt
penge til at nedbringe gæld i deres fælles lejlighed – da der ikke er så stort
rentefradrag (gæt) i England og hun derfor skatteoptimerer (lovligt) den
vej rundt ved ene at stå for afdrag på gæld (med rentefradragsret i sin dan-
ske indkomst), mens mand kan bruge deres fælles penge på at investere
i frie midler i London og Schweiz og ikke blive beskattet så hårdt (lavere
afkastbeskatning i London og Schweiz end DK). Altså for så vidt gæld
lukrerer mand på danske skattesystem og for så vidt angår investering lu-
krerer Helle på engelske system (da de jo er gift og derfor har fuldstændigt
formuefællesskab). Så en kobling mellem hvorfor hun pludseligt optager
store lån i DK og historien om lejligheden i London kunne være nydelig.
Og det ved Helle godt. Så derfor har hun også hele tiden vidst, at hun ikke
kan “tørre” sagen af på manden.”
Kl. 16.52 denne dag, den 4. august 2010, havde Mette Thorn bl.a. til Peter Loft
sendt en oversigt over dagens pressehenvendelser og svar. Hun skrev bl.a.:
”EB (Thomas G. Svensson) har spurgt, om man også skal betale ejen-
domsværdiskat af en bolig i udlandet. Jeg har oplyst efter samtale med
Ivar Nordland, at hvis ejendommen i udlandet står til rådighed som bolig
for en i DK hjemmehørende, så skal der betales ejendomsværdiskat. Men
ejendomsværdiskatten nedsættes med udenlandske ejendomsskatter eller
andre skatter, der relaterer sig til ejendommens værdi. Hvis ejendommen
i udlandet ikke står til rådighed, men udlejes, skal der ikke betales ejen-
domsværdiskat.”
Peter Loft skrev kl. 16.57 tilbage med kopi til Ivar Nordland:
”Er svaret til EB vedr. fast ejendom rigtigt? Hvis ejendommen ikke står til
rådighed skal der vel betales alm. indkomstskat af lejeindtægterne?”
Dokumenter og forklaringer
299
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. juli til den 9. august 2010
Kl. 16.59 svarede Mette Thorn med kopi til Ivar Nordland, at Peter Loft havde ret,
men at Ekstra Bladet var gået skridtet videre og havde spurgt til ejendomsværdi-
skatten.
Den 6. august 2010 kl. 10.33 skrev Helle Thorning-Schmidt til Justitsministeriet,
Civilkontoret:
”Jeg henvendte mig den 14. oktober 2009 til Civilkontoret for at ansøge
om, at min mand Stephen Kinnock kunne være medejer af vores bolig.
Jeg er blevet opmærksom på, at de oplysninger jeg skrev ikke var tilstræk-
kelig præcise. Det var et hurtigt formuleret forsøg på at anskueliggøre
vores livsform. Jeg ønsker med denne mail at beskrive vores livsførelse
mere korrekt, således at civilkontoret kan vurdere den afgivne tilladelse i
lyset af de mere udførlige oplysninger. Jeg skal naturligvis beklage at jeg
var upræcis i min første mail.
Vores livsform er således, at Stephen så vidt muligt opholder sig i Dan-
mark i weekenderne. Det kan ikke altid lade sig gøre på grund af hans
arbejde. Det har vekslet over årene, men han har altid opholdt sig stør-
stedelen af årets weekender i Danmark. Ligesom han også over årene har
brugt nogle af sine fridage i Danmark.
Jeg vil naturligvis være parat med yderligere og mere uddybende oplysnin-
ger hvis Civilkontoret måtte have behov for det.”
Samme dag havde SKAT København afholdt møde med Frode Holm. Af referat fra
mødet udarbejdet af Inger Kirstine Sommer Hansen fremgår:
”…
I mødet deltog
Frode Holm fra Revitax. …
Søren Hansen, Hanne Dahl Kofod og Inger Sommer Hansen
…
Frode Holm medbragte en specificeret opgørelse over ophold i Danmark
i form af kalenderopgørelse underbygget af flybilletter. Der mangler do-
kumentation for flyrejser foretaget med …. Oplyste at tvivlsomme/ikke
dokumenterede dage var medregnet som ophold i Danmark.
300
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. juli til den 9. august 2010
Brudte døgn i Danmark medregnet som hel dag i Danmark.
Materialet blev afleveret til Søren.
Dage i Danmark ifølge opgørelse:
2007 153 dage
2008 121 dage
2009
132 dage
Den 8. august 2009 var Stephen Kinnock til møde med … i København for
sin arbejdsgiver i Schweiz. Arbejdsgiveren har betalt for denne rejse. Der
er derfor ikke taget befordringsfradrag for denne rejse.
Indkomståret 2009
Selvangivet som fuld skattepligtig og med Danmark som domicilland.
Der bliver ikke fremsendt dokumentation for skattepligt til Schweiz.
Bankkonti.
…
Ejendommen i England
England har beskatningsretten, jf. den dansk – engelske overenskomst
art. 6.
…
Dobbeltdomicil
Der bliver ikke indsendt attestation af bopæls- og skattepligtsforhold til
Schweiz.
Art. 4 blev diskuteret. SKAT er umiddelbart af den opfattelse, at den fami-
liemæssige tilknytning til Danmark tæller med end det faktum at lønnen
tjenes i Schweiz. Problematikken blev diskuteret.
Indkomstårene 2007 og 2008
Frode Holm mente ikke, at der var grundlag for at statuere skattepligt til
Danmark for disse år.
Frode Holm oplyste at der ikke var udført arbejde i Danmark i forbindelse
med ansættelsen ved British Council.
Dokumenter og forklaringer
301
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. juli til den 9. august 2010
Lønnen fra British Council er selvangivet i England, og Kinnock har arbej-
det for British Council i 15 år.
I henhold til art 19 i den dansk – engelske overenskomst ville indkomsten
være skattefritaget, såfremt Kinnock havde arbejdet for British Council
i København. Så langt desto mere når arbejdet for British Council var
udført i 3. lande.
Efter mødet blev Frode Holm kontaktet. Han lovede også at sende en
begrundet redegørelse for hvorfor lønnen fra British Council ikke kan
komme ind under dansk beskatning.
Kinnock havde også ejendommen i England i disse år.
Det blev diskuteret hvorfor der var skattepligt til Danmark for 2009 (selv-
angivet) og ikke for 2007 og 2008.
2009:
Jobbet i Schweiz har en anden karakter end jobbet for British Council.
Der er tale om privat ansættelse i Schweiz.
Det er et job, der medfører tjenesterejser – også til København. I 2010
har Kinnock været i København 3 gange.
Konkl.
Det afleverede materiale skal gennemgås af SKAT.
Revitax sender korrektioner, bl.a. om bankkonti.
Frode Holm overvejer om ejendommen skal i virksomhedsordningen.
Revitax’s begrundet redegørelse for, hvorfor lønnen fra British Council
ikke kan komme ind under dansk beskatning.”
Den 9. august 2010 talte Inger Kirstine Sommer Hansen med Frode Holm. Inger
Kirstine Sommer Hansen udarbejdede følgende telefonnotat om samtalen:
”Frode Holm ringede til undertegnede med følgende bemærkninger/op-
lysninger:
…
302
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0305.png
Perioden fra den 29. juli til den 9. august 2010
Beskrivelse af lempelsesmetode for så vidt angår løn fra British Council
trækker lidt ud, men den er på vej.
Dobbeltdomicil – der ønskes en begrundet stillingtagen til problemstillin-
gen.
…
Der bliver sandsynligvis indkaldt til pressemøde, når SKATs afgørelse fore-
ligger.”
Samme dag, den 9. august 2010, skrev Thomas Nørmark Krogh til Peter Loft med
nogle spørgsmål om beskatning af vederlag for udførelse af hverv for British Coun-
cil, og om andre indtægter såsom udlejning af boliger, renteindtægter osv. ligeledes
var skattefrie, såfremt personen ikke kunne beskattes.
Peter Loft videresendte mailen til Mette Thorn og bad hende om at få en til at se på
det. Mette Thorn skrev tilbage, at alle de andre journalister, der havde spurgt om
cirka det samme, havde fået oplyst, at det kom for tæt på en konkret sagsbehand-
ling. Endvidere skrev hun, at hvis der skulle ændres på denne melding, skulle alle
journalister orienteres. Mailstrengen sendte hun kort efter også til Peter Arnfeldt, og
senere videresendte hun den til Ivar Nordland og skrev, at når Ivar Nordland havde
tid, ville Peter Loft under alle omstændigheder gerne kende svaret på spørgsmålene.
Lisbeth Rasmussen har i sin dagbog for uge 31, den 2.-8. august anført:
”Jeg møder 2/8 efter sommerferie. Jeg har ikke før min sommerferie dvs.
i juni og juli beskæftiget mig med sagen, jeg har kun hørt om, at vi har den
gennem Peter Møller Jensen.
Torsdag den 5/8 drøftes sagen med Erling Andersen. I mødet deltager Pe-
ter Møller Jensen, Hanne Dahl, Inger Sommer Hansen, jeg selv og Erling
Andersen (mødet fremgår af kalender og deltagerne kan ses af aftalen)”.
Jan Kjærgaard har forklaret
93
:
Vidnet blev foreholdt mail af 4. august 2010 kl. 15.08 fra Peter Arnfeldt
til ham.
93
Protokol 6, side 3-4.
Dokumenter og forklaringer
303
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0306.png
Perioden fra den 29. juli til den 9. august 2010
…
Han forklarede, at en række medarbejdere ved Ekstra Bladet, nok 10-
12 personer var i gang med dækningen af skattesagen, men omkring 1.
august 2010 fik han hovedansvaret for den fortsatte dækning af historien
om Stephen Kinnocks skattemæssige forhold. Det var vel set i det lys, at
mailen af 4. august 2010 dukkede op og genetablerede hans og Peter Arn-
feldts ”normale intime kontakt”. Han husker ikke nogen forudgående kon-
takt med Peter Arnfeldt efter hjemkomsten fra sin ferie og frem til mailen.
Dele af mailen blev læst op. Han forklarede, at der forudgående havde
været telefonisk kontakt mellem ham og Peter Arnfeldt omkring starten
af august 2010. Han husker dog ikke indholdet af samtalen, men der var
noget, Peter Arnfeldt ville vise ham, et tip eller lignende. Han syntes, at
indholdet af mailen var noget vidtløftigt. Han noterede sig inputtet, men
foretog sig ikke yderligere.
Peter Arnfeldt har forklaret
94
:
Foreholdt mail af 4. august 2010 kl. 15.08 fra vidnet til Jan Kjærgaard,
forklarede han, at Jan Kjærgaard højst sandsynligt havde ringet forud for
mailen. Når Jan Kjærgaard havde skrevet en artikel, som, han mente, kun-
ne have interesse for vidnet, var det sædvanligt, at Jan Kjærgaard ringede
ham op for, som han selv kaldte det, at ”sludre”. Jan Kjærgaard havde
den 2. august lavet en artikel om Helle Thorning-Schmidt og Stephen
Kinnocks lejlighed i London, hvor han skrev noget i retning af, at parret
tjente ”fedt” på lejligheden. Som han husker det, ringede Jan Kjærgaard til
ham den 3. august og spurgte, hvad der var gældende for dit og dat. Han
svarede, at det vidste han grundlæggende ikke, men at han havde fået et
tip, og han sendte efterfølgende en mail med dette tip.
Jan Kjærgaard brugte aldrig ”tippet” til en historie, måske fordi det, der
stod i ”tippet”, var, at den konstruktion, som parret betjente sig af, var
fuldt ud lovlig. Mailen var som sagt en opfølgning på den historie, som
Ekstra Bladet havde skrevet den 2. august, hvor vidnet opfattede indholdet
sådan, at der var en insinuering af, at konstruktionen nærmest var ulovlig.
94
Protokol 7, side 5 og 6, og protokol 8, side 8.
304
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. juli til den 9. august 2010
Da Jan Kjærgaard ringede op og spurgte, hvad han syntes om dit og dat,
svarede han derfor, at han mente at have hørt, at det var fuldt ud lovligt og
sendte derfor mailen til Jan Kjærgaard. Han måtte videregive oplysninger,
som han modtog fra offentlige kilder. Han skrev derfor i mailen, at det
var fra kilder ”ude i virkeligheden”. Han så ikke problemer i at videregive
oplysningen. Han erindrer ikke, at han orienterede nogen i Skatteministe-
riet om mailen. Personen, som han havde fået ”tippet” fra, er en gammel
studiekammerat, som han ikke har set i lang tid. Personen havde læst
artiklen den 2. august og sendte herefter mailen til ham.
…
Forespurgt af Niels Fenger, forklarede vidnet, at han modtog mailen fra
personen som privatperson og videresendte den som embedsmand. Han
mente, det var indenfor rammerne. Den saglige begrundelse var, at det
var en opfølgning på Jan Kjærgaards artikel. Mailen var et causeri over,
hvorfor det, der blev beskrevet i artiklen, var fuldt ud lovligt, hvor Jan
Kjærgaard insinuerede, at det var ulovligt.
…
Foreholdt BT’s artikel af 29. juli 2010 med overskriften: ”Helles dobbelt-
spil”, hvori Helle Thorning Schmidt blev beskyldt for at have løjet overfor
enten Justitsministeriet eller skattemyndighederne, kan han ikke udeluk-
ke, at han har talt med ministeren om artiklen og de efterfølgende artikler
den 30.-31. juli og 1. august, men han har ikke nogen klar erindring om
det.
Artiklerne alene gav ikke anledning til særlige overvejelser i Koncerncen-
tret, men det var lige omkring dette tidspunkt, at Helle Thorning-Schmidt
kom hjem fra sin ferie og udtalte sig til pressen. Hun sagde bl.a. noget
om, at hun ville ”lægge alt frem”. Disse udtalelser foranledigede pressen
og andre til at tro, at hun ville offentliggøre afgørelsen. Han begyndte her-
efter at gøre sig tanker om presseberedskab og begyndte i praksis at tage
artikler fra til senere brug.
Efter hjemkomsten fra sin ferie drøftede han de konkrete artikler med
ministeren, men ikke den konkrete udvikling. Han erindrer ikke at have
drøftet de politiske implikationer og deltog ikke i overvejelser om ministe-
rens politiske strategier. Det var heller ikke noget, der blev drøftet på de
ugentlige frokostmøder med Venstres presserådgivere.
Dokumenter og forklaringer
305
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0308.png
Perioden fra den 29. juli til den 9. august 2010
Troels Lund Poulsen har forklaret
95
:
Henvist til BT’s artikel af 29. juli 2010 med overskriften ”Helles dobbelt-
spil”, forklarede han, at artiklen ikke gav anledning til noget. Han dis-
kuterede muligvis artiklen med Arnfeldt, som også var på ferie i denne
periode. Han erindrer ikke at have drøftet den med andre – heller ikke
med nogen fra Venstre – udover sin kæreste, som han var på ferie med.
Den 16. august 2010 var han tilbage i ministeriet efter sin ferie.
Henvist til mail fra Ivar Nordland til Peter Loft den 2. august 2010 inde-
holdende bemærkninger til nogle udtalelser, som Frode Holm var kommet
med til Ekstra Bladet om beskatning af indtægter fra British Council,
videresendt samme dag fra Peter Loft til vidnet, oplyste han, at han ikke
ved, hvorfor han skulle involveres i denne lidt tekniske diskussion. Peter
Loft sendte den vel til orientering, for at han skulle vide, at der var denne
diskussion i Ekstra Bladet. Han erindrer ikke at have talt med Peter Loft
om mailen.
Foreholdt dele af BT’s artikel af 30. juli 2010 med overskriften ”V an-
klager Helle for skattesnyd”, hvor Peter Christensen kommer med nogle
udtalelser, og henvist til, at samme budskab fra Peter Christensen fremgår
af Berlingske Tidendes artikel af 30. juli 2010 med overskriften ”Straffesag
truer Helle Thorning”, Ekstra Bladets artikel af 30. juli 2010 med over-
skriften ”Sløsede fejl i endnu en mail til myndighederne” og Politikens ar-
tikel af 30. juli 2010 med overskriften ”Helle Thorning gentog vildledning
i skattesag”, oplyste han, at han ikke var bekendt med, om der i Venstre
var truffet beslutning om, at der skulle iværksættes en pressestrategi. Hår-
de kommentarer er en del af det politiske spil, og vidnet syntes, at det var
helt naturligt, at der i politisk sammenhæng blev angrebet, når der blev
svaret forkert til flere forskellige offentlige myndigheder. Han var i øvrigt
stadig på ferie på dette tidspunkt og ikke i landet. Han erindrer ikke at
have været i kontakt med Peter Christensen i løbet af ferien.
95
Protokol 9, side 8.
306
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0309.png
Perioden fra den 29. juli til den 9. august 2010
Peter Christensen har forklaret
96
:
Henvist til BT’s artikel af 30. juli 2010 med overskriften ”V anklager Helle
for skattesnyd”, forklarede han, at han nok har tænkt, at dette ikke var
en sag, der sådan lige gik væk, men han gjorde sig som sådan ikke andre
overvejelser. Han besvarede bare journalisthenvendelser. Det var sommer-
ferietid, og ham bekendt gjorde man sig på dette tidspunkt ikke overvejel-
ser i Venstre om, hvad dette kunne ende med.
Foreholdt dele af BT’s artikel af 30. juli 2010 med overskriften ”V ankla-
ger Helle for skattesnyd”, sammenholdt med Jyllands-Postens artikel af
30. juli 2010 med overskriften ”Hullet hukommelse kan koste bøde” og
avisartikler fra diverse medier af 30. juli 2010, oplyste han, at det blot var
en mistanke, han havde, om at Helle Thorning-Schmidt talte usandt. Han
havde ikke noget grundlag for at vide det.
Peter Brüchmann har forklaret
97
:
Dette var en almindelig rullende journalistisk sag, indtil den udviklede sig.
Det første reelle kvantespring kom, da Helle Thorning-Schmidt afbrød sin
ferie og rejste hjem fra Frankrig for at undskylde, at hun havde afgivet for-
kerte oplysninger til Justitsministeriet. Det betragtede han som et kvante-
spring. Der var to til tre kvantespring derefter, men det første var, da hun
afbrød sin ferie. Da var han klar over, at det var en historie, der havde en
vis gennemslagskraft. Det kunne også ses på opløbet i lufthavnen. Næste
kvantespring i historien var, da afgørelsen kom i september og især, da
parret valgte ikke at fremlægge afgørelsen, som de ellers havde lovet, at
de ville gøre fuldt og uredigeret.
Inger Kirstine Sommer Hansen har forklaret
98
:
Første møde i sagen blev afholdt i begyndelsen af august 2010. De skulle
have fundet ud af, hvordan retsreglerne var, og de skulle have sagen op-
lyst. Hun var mest interesseret i retsreglerne.
…
96
97
98
Protokol 9, side 20.
Protokol 10, side 11.
Protokol 12, side 4, 6-7 og 12.
Dokumenter og forklaringer
307
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. juli til den 9. august 2010
Foreholdt mail af 29. juli 2010 fra Peter Møller Jensen til Winnie Jensen,
forklarede hun, at Winnie Jensen sad i Koncerncentret. Hun kender ikke
Winnie Jensen og har ikke kendskab til mailen. Peter Møller Jensen kun-
ne have spurgt hende. Hun går ud fra, at Juridisk service er en teoretisk
afdeling i Koncerncentret. Hun har aldrig haft kontakt med dem. Winnie
Jensen var kontorchef i en juridisk afdeling i Koncerncentret. Hun vidste
ikke, at der blev truffet en sådan beslutning. Så ville hun være blevet for-
nærmet. På et tidspunkt blev hun bedt om at være med på sagen, men hun
husker ikke hvornår. Hun har ikke fået at vide, at hun skulle holde kontakt
til nogen i Koncerncentret. Hun kan ikke svare på, om mailen vedrører
denne VIP-sag. Hun er ikke blevet påduttet en kontaktperson fra Koncern-
centret. De træffer selv deres afgørelser. Hvis der er noget teoretisk, man
ikke kan finde ud af, kan man vende det med Koncerncentret. Hun kender
ikke til andre kontakter mellem regionen og Koncerncentret i juli.
…
Hanne, Søren og vidnet havde et møde med Frode Holm den 6. august
2010. Frode Holm kom hjem fra ferie for at deltage i mødet. Han havde
ferie frem til omkring den 20. august. Mødet den 6. august blev afholdt for
at få sagen mere oplyst. Hun har ikke opfattet, at de i SKAT København
var uenige om, hvordan reglerne skulle forstås.
…
Henvist til mødereferat af 6. august 2010, forklarede hun, at mødet med
Frode Holm blev afholdt for at finde ud af, hvad status var, og hvad der
yderligere skulle ind. De var igennem alle de punkter, der er anført i no-
tatet.
Foreholdt telefonnotat af 12. august 2010, forklarede hun, at det var en
opfølgning på mødet den 6. august med hensyn til British Council og dob-
beltdomicil. Frode Holm skulle komme med nogle yderligere oplysninger,
og det er dem, der er nævnt i notatet.
308
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0311.png
Perioden fra den 29. juli til den 9. august 2010
Hanne Dahl Kofod har forklaret
99
:
Foreholdt mail af 29. juli 2010 fra Peter Møller Jensen til Winnie Jensen,
forklarede hun, at hun ikke kender mailen. Hun har ikke kendskab til, at
en VIP-sag skulle kvalitetssikres af Juridisk service. Hun mener, at Juri-
disk service er en del af Jura og Samfund. Hun har aldrig tidligere oplevet,
at en sag skulle kvalitetssikres af Juridisk service eller Koncerncenteret.
Hun kom fra ferie torsdag den 5. august og begyndte at beskæftige sig
med sagen igen samme dag.
Lisbeth Rasmussen har forklaret
100
:
Første gang, hun blev opmærksom på sagen, var, da hun kom tilbage fra
ferie mandag den 2. august 2010. Hun var da nyudnævnt skattedirektør,
og første dag efter ferien fortalte Peter Møller Jensen, at han havde sagen.
Han havde lånt en afdelingsleder og en medarbejder fra vidnets afdeling
til sagen. Det var Hanne Dahl Kofod og Søren Hansen. Vidnet vidste ikke,
at der var oprettet en sag i SKAT i juni-juli 2010. Hun vidste kun det, der
fremgik af pressen. Hun fik senere en stak mails i kopi fra Peter Møller
Jensen, da hun overtog sagen.
…
Foreholdt mail af 29. juli 2010 fra Peter Møller Jensen til Winnie Jensen,
cc Erling Andersen, bekræftede hun, at Winnie Jensen er leder af det
kontor, der hedder Jura og Samfund, hvor vidnet også tidligere har siddet
– dog med den forskel, at kontoret da henhørte under Told- og Skatte-
styrelsen og ikke departementet. Hun kender ikke noget til beslutningen
om, at Juridisk service skulle kvalitetssikre sagens endelige afgørelse, men
hun hørte tidligt, da hun kom ind i sagen, at man havde drøftet, at SKAT
København skulle sparre med det juridiske kontor i Jura og Samfund, og
det var det, der senere førte til, at der blev et møde. Hun ved ikke, om
mailen vedrører denne skattesag.
Hun ved, at det er blevet drøftet, at SKAT København kunne sparre med
Jura og Samfund. Der var lagt op til, at de selv skulle finde ud af, hvordan
de gjorde det. Det var et spørgsmål, som Peter Loft, Erling Andersen og
99 Protokol 12, side 15.
100 Protokol 13, side 8, 14 og 15, og protokol 14, side 30 og 31.
Dokumenter og forklaringer
309
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. juli til den 9. august 2010
Steffen Normann Hansen havde drøftet. Hun ved ikke, hvem der havde
fremsat ønske om, at Juridisk service skulle ind over. Hun ved ikke, om
det var SKATs ønske, eller om initiativet kom fra Koncerncentret.
…
Foreholdt mail af 4. august 2010 kl. 10.25 fra Jan Lund til Steffen Nor-
mann Hansen, 1.-2. afsnit, forklarede hun, at hun var klar over Carsten
Vesterøs overvejelser, idet hun havde talt med ham, og han udtrykte, at de
gerne ville drøfte de faglige spørgsmål, juraen i det, men at der jo var den
her adskillelse imellem dem. Hun svarede, at det var hun fuldstændig klar
over, og at hun nok skulle sikre, at de gjorde alt for at holde sig på den
kant. Derfor aftalte hun også med ham, at de ventede lidt.
Forespurgt, om hun var bekendt med, om Carsten Vesterø gik og over-
vejede problemstillingen, om ministeren kom for tæt på, svarede hun, at
det var hun ikke. Hun var klar over, at Carsten Vesterø havde det meget
præsent, at her skulle de ikke overtræde nogle af de kompetenceflader,
der var mellem SKAT København og Koncerncentret.
Foreholdt mail af 4. august 2010 kl. 12.27 fra Jan Lund til Steffen Nor-
mann Hansen, 1. afsnit, forklarede hun, at hun tror, at det er Erling Ander-
sen, der omtales i mailen, men den giver ikke nogen mening for hende i
den sammenhæng. Det var helt åbent, at de på et tidspunkt, når de syntes,
at det var det rigtige i forhold til deres undersøgelser, skulle tage en drøf-
telse med Jura og Samfund.
Vidnet blev foreholdt, at det ud fra mailen tyder på, at Jan Lund, Carsten
Vesterø eller Peter Møller Jensen var af den opfattelse, at Erling Andersen
skulle mene, at man ikke behøvede at sparre med Jura og Samfund og få
den hjælp, der kunne komme derfra. Hertil forklarede hun, at hun godt
kunne forstå, at man kunne få den tanke. Det, der dog for hende står
klart, er, at da hun kom ind, så blev der talt om det møde, og der blev talt
om, at det gav mulighed for at sparre med hinanden – netop også fordi de
her var på et område, hvor der kunne være nogle retssager, og i givet fald
havde Jura og Samfund overblikket over disse. Koncerncentret havde også
Skatterådet, der var en anden vigtig vinkel i dette. De vidste noget om
juraen, som SKAT København ikke kunne få på anden måde end at tale
med dem. Det var så naturligt, så mailen virker forkert. Det var jo netop
også derfor, at hun på et tidspunkt talte med Ivar Nordland.
310
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. juli til den 9. august 2010
Foreholdt mail af 4. august 2010 kl. 11.55 fra Steffen Normann Hansen til
Jan Lund og foreholdt, at det tydede på, at der var nogen, der ønskede, at
mødet skulle afholdes og andre, der ikke ønskede, mødet skulle afholdes,
forklarede hun, at hun ikke har været involveret heri. Hun var godt klar
over, at Steffen Normann Hansen, Peter Loft og Erling Andersen havde
drøftet spørgsmålet, og som sagt overtog hun sagen. Hun var også godt
klar over, at Carsten Vesterø havde sine betænkeligheder, men det drøf-
tede hun med ham, og hun mente, at de betænkeligheder kunne de godt
klare, når de var helt bevidste om ikke at komme galt af sted.
…
Af advokat K.L. Németh foreholdt mail af 6. august 2010 fra Helle Thor-
ning-Schmidt til Justitsministeriet, 1. afsnit, og forespurgt, om SKAT – ef-
ter at de havde indhentet den første mail fra Justitsministeriet – drøftede
spørgsmålet med Frode Holm, svarede hun benægtende. Hun kan ikke
svare på, hvorfor Helle Thorning-Schmidt rettede denne henvendelse til
Justitsministeriet.
…
Af advokat K. L. Németh henvist til mail af 29. juli 2010 fra Peter Møller
Jensen til Winnie Jensen, cc Erling Andersen, om hjælp til kvalitetssikring
og forespurgt, om der hos SKAT København efterfølgende blev truffet
beslutning om, at der ikke skulle ske kvalitetssikring, forklarede vidnet,
at sådan en beslutning havde de ikke truffet. Da hun kom ind i sagen,
var udgangspunktet, at de skulle gå i dialog med Jura og Samfund, og det
var også det, de gjorde. Koncerncentret måtte ikke beskæftige sig med
konkrete sager, men SKAT kunne godt drøfte faglige spørgsmål med dem.
Advokat K. L. Németh foreholdt vidnet, at SKAT først rettede henven-
delse, fordi de gerne ville have hjælp til kvalitetssikring, og spurgte, om
SKAT hen ad vejen internt drøftede, at det skulle de alligevel ikke, for så
fik Koncerncentret for meget at vide. Hertil svarede vidnet benægtende.
Dokumenter og forklaringer
311
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0314.png
Perioden fra den 29. juli til den 9. august 2010
Peter Møller Jensen har forklaret
101
:
Foreholdt mail af 29. juli 2010 kl. 12.53 fra vidnet til Winnie Jensen, cc
Erling Andersen, forklarede han, at han meget svagt kan huske mailen.
VIP-sagen, der omtales, er denne sag.
På dette tidspunkt ville han gerne have, at Jura og Samfund skulle stå
stand by, hvis der senere skulle opstå en situation, hvor der var behov
for at få generel back up eller få sparring i forbindelse med sagen. SKAT
kunne i så fald få kvalitetssikret, at de fik truffet den rigtige afgørelse. Det
lå også i formuleringen, at hvis det var sådan, at SKAT ikke fik det behov,
så ville de klare sig selv. Det var ikke en tilkendegivelse om, at det ikke var
SKAT København, der skulle træffe afgørelsen helt solo. Det var bestemt
ikke en invitation til en femte sagsbehandler, og det kom der for øvrigt
heller ikke.
Foreholdt mailens 3. linje ”er det besluttet” og forespurgt, hvem der havde
besluttet det, forklarede han, at det var en mail, der var sendt på hans
initiativ. Beslutningen måtte derfor være hans. Forespurgt af formanden,
om det kunne være Erling Andersen, svarede han benægtende. Han me-
ner, Erling Andersen var på ferie på dette tidspunkt. Før eller efter mailen
havde vidnet en snak med Winnie Jensen, og de var enige om, at det, der
var tale om, var information og sparring af generel karakter.
Foreholdt mail af 29. juli 2010 kl. 16.28 fra Steffen Normann Hansen til
Jan Lund, 5.-8. punktum, ”Jeg har foreslået…”, forklarede han, at så vidt
han erindrer, var det hans initiativ, at Jura og Samfund skulle stå dem bi,
hvis der blev behov herfor. Han sendte sin mail til Jura og Samfund og
ingen andre. Han havde ikke interesse i eller tænkt på andre end Jura og
Samfund.
Foreholdt mail af 29. juli kl. 17.21 fra Jan Lund til Steffen Normann Han-
sen, 1.-2. afsnit ”København har bedt J&S…”, forklarede han, at han ikke
erindrer nogen planer om konkrete møder, men han erindrer, at han på
et tidspunkt havde en telefonsamtale med Carsten Vesterø, hvor denne
spurgte ham – meget loyalt og uden at presse – om SKAT havde noget
behov for sparring, hvortil han svarede, at det havde de ikke på det tids-
101 Protokol 17, side 20-22.
312
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. juli til den 9. august 2010
punkt. Han mindes ikke, at der skulle have været et møde under opsejling
på dette tidspunkt.
Henvist til mailkorrespondance af 2. august 2010 mellem Steffen Nor-
mann Hansen, Jan Lund, Peter Loft, cc Mette Thorn, vedrørende en pres-
semeddelelse, der skulle sendes ud og forespurgt, om han havde været
involveret i at udarbejde en pressemeddelelse, der skulle sendes ud, for-
klarede han, at det havde han ikke.
Foreholdt mail af 2. august 2010 kl. 19.51 fra Jan Lund til Steffen Nor-
mann Hansen og forespurgt, om han havde fået et telefonopkald den 3.
august 2010, gentog han, at han ikke havde været med til at udforme
nogen pressemeddelelse. Foreholdt mail af 2. august 2010 kl. 19.56 fra
Steffen Normann Hansen til Jan Lund og forespurgt, om en SKM medde-
lelse er en Skatteministeriemeddelelse altså en departementsmeddelelse,
forklarede han, at det tror han.
Foreholdt mail af 4. august 2010 kl. 10.25 fra Jan Lund til Steffen Nor-
mann Hansen og forespurgt, om han kan huske, at der havde været så-
dan en samtale med Carsten Vesterø, forklarede han, at han havde en
telefonsamtale med Carsten Vesterø, og han mener, at det var den 5.
august 2010. Under samtalen spurgte Carsten Vesterø, om SKAT Køben-
havn havde et behov. Han mindes ikke at have deltaget i et møde den 5.
august 2010 om sagen. Omkring den 5.-6. august 2010 trådte han ud af
sagen, fordi der blev truffet beslutning om, at den hørte til Kundeservice.
Forespurgt, om han kan huske, hvad Carsten Vesterø sagde under telefon-
samtalen, forklarede han, at som han umiddelbart mindes det, så var det,
om SKAT København havde et behov for at få sparring. På det tidspunkt
svarede vidnet, at SKAT København slet ikke var kommet så langt i sags-
behandlingen.
Foreholdt mail af 4. august 2010 kl. 12.27 fra Jan Lund til Steffen Nor-
mann Hansen og forespurgt, om han kan huske, om han havde denne
samtale med Carsten Vesterø, forklarede han, at det erindrer han ikke.
Han husker kun samtalen den 5. august.
Forespurgt, om han kan fortælle, hvad der skete internt i SKAT Køben-
havn fra den 29. juli 2010, hvor han var af den opfattelse, at det var en
mulighed, at SKAT kunne få et behov for sparring med Jura og Samfund
og frem til den 4. august 2010, hvor de kom frem til, at der ikke var brug
for bistand, forklarede han, at på dette tidspunkt – den 4. august – var
Dokumenter og forklaringer
313
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0316.png
Perioden fra den 29. juli til den 9. august 2010
den konkrete sagsbehandling slet ikke i gang. De vidste ikke præcist, i
hvilken retning sagen trak. Hvis der var skattepligt, så var det én type
spørgsmål, og var der ikke skattepligt, så var det en anden type spørgsmål.
Han mener, at Erling Andersen stadig var på ferie på dette tidspunkt, og
holdningen var, at så længe SKAT København ikke havde nogle konkrete
spørgsmål, så havde de ikke behov for bistand.
Foreholdt, at de forskellige mails gav indtryk af, at man tilsyneladende
aflyste muligheden for et beredskab, forklarede han, at han grundlæg-
gende mente, at Jura og Samfund skulle stå til rådighed, såfremt SKAT
København måtte ønske det. SKAT København havde ikke spørgsmål på
dette tidspunkt. Hvad der senere skete, var han ikke en del af. Han mindes
ikke, at de aflyste et konkret beredskab, men det blev præciseret overfor
alle parter, at det var SKAT København, der traf beslutningen, og at det
var SKAT København, der havde initiativet, hvis behovet var der. Han kan
ikke udelukke at have haft en samtale med Erling Andersen herom, men
han erindrer det ikke. På ny foreholdt mail af 4. august 2010 kl. 12.27,
1. afsnit, 2. punktum, og foreholdt, at det tyder på, at han havde haft en
samtale med Erling Andersen, forklarede han, at det bekræftede det, han
lige havde sagt.
Søs Marie Serup Laybourn har forklaret
102
:
I 2010 holdt hun sommerferie fra den 28.-29. juni og hele juli. Hun kom
tilbage i starten af august. Normalt var hun tilbage den første uge i august,
fordi der var forberedelser til Venstres sommergruppemøde. Hun havde
ikke noget med sagen at gøre under sin ferie. Hun var i Danmark, da Helle
Thorning-Schmidt kom hjem i juli måned, men fulgte det kun i pressen.
Foreholdt dele af BT’s artikel af 30. juli 2010 med overskriften ”V anklager
Helle for skattesnyd”, dele af Jyllands-Postens netartikel af 30. juli 2010
med overskriften ”V klandrer Thorning for skattesvig og løgn, henvist til
avisartikler fra diverse medier af 30. juli 2010 og forespurgt, om hun har
kendskab til, om Peter Christensen i forbindelse med sagens opblussen
var i kontakt med ministre eller embedsmænd om sagen, forklarede hun,
at Peter Christensen talte med Troels Lund Poulsen og Peter Arnfeldt, når
de en gang imellem var på hendes og Mikael Børstings kontorer. De sad
på den samme gang, og ofte sad Peter Christensen på hendes eller Mikael
102 Protokol 19, side 5-6.
314
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0317.png
Perioden fra den 29. juli til den 9. august 2010
Børstings kontor, når Troels Lund Poulsen og Peter Arnfeldt kom forbi, så
selvfølgelig talte han med dem – også om pressehåndtering af sagen. Fore-
spurgt, om hun ved, hvad de ellers talte om, svarede hun benægtende.
Søren Hansen har forklaret
103
:
Han skulle have været tilbage fra ferie mandag den 9. august 2010, men
han kom tilbage to dage før, fordi Hanne Dahl Kofod kom hjem til ham
onsdag den 4. august 2010 og spurgte, om han kunne komme på arbejde
torsdag og fredag. Torsdag var der et møde med Erling Andersen, og
fredag var der et møde med Frode Holm. Han afbrød derfor sin ferie og
mødte torsdag den 5. august 2010. På mødet med Erling Andersen fik de
en opdatering på, hvad der var sket, siden brevet blev sendt. Han kan ikke
huske, om de talte om noget i forhold til Koncerncentret.
Foreholdt mail af 29. juli 2010 fra Peter Møller Jensen til Winnie Jensen,
cc Erling Andersen, og forespurgt, om han har kendskab til, om der på
dette tidspunkt var drøftelser mellem regionen og Koncerncentret om, at
Koncerncentret skulle med ind over sagen, svarede han benægtende.
Forespurgt, hvornår han første gang blev orienteret om eller fik kendskab
til, at Koncerncentret skulle ind over sagen med henblik på at hjælpe, bi-
stå eller kvalitetssikre, forklarede han, at det havde han ikke nogen sikker
erindring om. I løbet af august 2010 nævnte Erling Andersen det på et
par af de møder, der blev holdt. De holdt mange møder. Både møder hvor
Erling Andersen var med, og møder hvor det kun var Hanne Dahl Kofod,
Inger Kirstine Sommer Hansen, Lisbeth Rasmussen og vidnet selv, der
drøftede sagen. På flere møder sagde Erling Andersen, at de skulle holde
et møde med nogle fra ministeriet. Forespurgt, om det var vidnets indtryk,
at det var en aftale, eller om det nærmere var et pålæg fra ministeriet,
forklarede han, at som han opfattede det, var det et pålæg. Et ønske, nær-
mere et krav fra ministeriet, at det møde skulle holdes.
Erling Andersen har forklaret
104
:
Han kom tilbage fra ferie den 4. august 2010. I den sidste uge af sin ferie
havde han flere telefonsamtaler med Peter Møller Jensen, som var kom-
103 Protokol 19, side 11.
104 Protokol 20, side 12-13.
Dokumenter og forklaringer
315
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. juli til den 9. august 2010
met tilbage fra ferie. Samtalerne gik på, hvordan de fik fremdrift i sagen,
og at sagen nu var blevet til en kundeservicesag. Vidnet valgte da at sige,
at det burde være Lisbeth Rasmussen, der indgik i gruppen. Hun var også
den, der havde den bedste kompetence i forhold til en skattepligtssag.
Foreholdt mail af 29. juli 2010 fra Peter Møller Jensen til Winnie Jensen,
cc ham, forklarede han, at mailen vedrører denne sag. Forespurgt, hvad
det var for en afgørelse, som Jura og Samfundsøkonomi skulle ind over
og kvalitetssikre, forklarede han, at det foregik i den uge, hvor han stadig
havde ferie, og hvor Peter Møller Jensen var tilbage. De havde flere tele-
fonsamtaler om fremdriften i sagen, og hvem der skulle sættes på osv.
Herunder havde de også drøftelser om, at de burde spille bold med Jura
og Samfundsøkonomi på et eller andet tidspunkt. Det fandt vidnet fuld-
stændigt naturligt at gøre i en sag som den foreliggende.
Han undrede sig lidt over formuleringen i mailen, da han så den, fordi han
ikke var bevidst om, at han på noget tidspunkt havde besluttet, at noget
skulle kvalitetssikres. Det var lige præcis det, de ikke skulle bruge Jura
og Samfundsøkonomi til. De skulle spille bold, og herefter var det SKAT
København, der skulle træffe afgørelsen. Det var ikke meningen, at Jura
og Samfundsøkonomi skulle være overreferenter på regionen.
Han havde som sagt ferie på dette tidspunkt og har ingen erindring om,
at han har været medvirkende til en beslutning om, at Jura og Samfunds-
økonomi skulle være med til at kvalitetssikre. Han er sig bevidst, at han i
den sidste uge af sin ferie havde flere samtaler med Peter Møller Jensen,
da vidnet nok var lidt bekymret for, om det var de rigtige folk, de havde på
sagen, og om sagsbehandlingen gik hurtigt nok. Det var i øvrigt en dialog,
han havde i flere andre sager. Han var ikke utilpas ved, at Lisbeth Rasmus-
sen trådte ind i sagsbehandlergruppen og var med til at styrke den.
Forespurgt, hvorfor han havde denne bekymring, når han efter sin egen
forklaring havde valgt de bedste folk, forklarede han, at der var 550 med-
arbejdere i Indsats og Kundeservice. Det, der skete, da de nedsatte sags-
behandlergruppen, var, at han måtte læne sig op af nogle vurderinger af,
hvem de bedste folk ville være. Det hindrede ikke, at han, da han kom
tilbage fra ferie, havde en dialog med sin indsatsdirektør om, hvorvidt der
var den rigtige fremdrift i sagen, og om det var de rigtige folk, de havde
fundet. Heri lå ikke nogen indikation af, at han på det tidspunkt havde for-
nemmelse af, at der var svage kort i sagsbehandlergruppen – tværtimod.
316
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. juli til den 9. august 2010
Foreholdt mail af 4. august 2010 kl. 10.25 fra Jan Lund til Steffen Nor-
mann Hansen og mail af samme dag kl. 11.55 fra Steffen Normann Han-
sen til Jan Lund og forespurgt, om han har kendskab til en aftale mellem
Steffen Normann Hansen og Peter Loft om, at der skulle holdes et møde,
forklarede han, at som han erindrer det, var Steffen Normann Hansen sta-
dig på ferie i udlandet på det tidspunkt og kommunikerede derfor pr. te-
lefon. Han har ikke anden erindring, end at det var det set-up, der var da.
Peter Loft og Steffen Normann Hansen syntes, at sagen skulle vende Jura
og Samfundsøkonomi, inden den skulle afgøres, således at de fik spillet
bold med denne enhed. Det var vidnet fuldstændig enig i. Han tror, at der
i feriedagene kom lidt ”kluntethed” i det fra både den ene og den anden
side vedrørende spørgsmålet, om der skulle holdes et møde, og nogle blev
bekymrede for, om man nu kunne det i en sådan sag osv.
Han har ikke erindring om, at der blev holdt et møde den følgende dag,
men på de møder, som han efterfølgende havde med Peter Loft, talte de
om, at SKAT København burde vende det med Jura og Samfundsøkonomi.
Det var også en dialog, som han havde løbende med Steffen Normann
Hansen, og som resulterede i mødet den 30. august 2010.
Foreholdt mail af 4. august 2010 kl. 12.27 fra Jan Lund til Steffen Nor-
mann Hansen, forklarede han, at han ikke har nogen klar erindring om
den dialog, der var der, men den handlede om, hvilken rolle Jura og
Samfundsøkonomi skulle have, og vidnets opfattelse var, at enheden ikke
skulle ind i sagsbehandlingen på nogen måde. Hans opfattelse var, at der
skulle spilles bold på et tidspunkt, når SKAT København var klar til det.
Forespurgt, om han havde opfattelsen af, at Koncerncentret havde en an-
den opfattelse af, hvilken rolle Jura og Samfundsøkonomi skulle have,
forklarede han, at han havde den opfattelse, at Peter Loft og Steffen Nor-
mann Hansen syntes, at det var naturligt at bruge Jura og Samfundsøko-
nomi til at spille bold med, inden SKAT København afgjorde sagen.
En ting, som man skal være opmærksom på her, er, at det kun var 7-8 må-
neder siden, at den nye struktur blev etableret og dermed også etablerin-
gen af Jura og Samfundsøkonomi. Det giver altid anledning til drøftelser,
hvordan man skal bruge en sådan ny juridisk enhed hensigtsmæssigt. Det
gjorde det også i dette tilfælde.
Foreholdt mail af 29. juli 2010 kl. 16.28 fra Steffen Normann Hansen til
Jan Lund, 5.-8. punktum, mail af 29. juli 2010 kl. 17.21 fra Jan Lund til
Dokumenter og forklaringer
317
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0320.png
Perioden fra den 29. juli til den 9. august 2010
Steffen Normann Hansen, afsnittet: ”København har bedt J&S…” og fore-
holdt, at det tyder på, at toget på dette tidspunkt var kørt lidt af sted efter
initiativ fra måske Koncerncentret, og at vidnet var lidt brøstholden over
den situation, forklarede han, at det kunne udspørgeren have ret i. I denne
periode var der næppe en dag, hvor han ikke havde en samtale med Stef-
fen Normann Hansen om sagen, fordi den poppede op i pressen konstant
med alle mulige vinkler på. Hans erindring er ikke, at Koncerncentret gik
ind i det, og han tror ikke, at det var det, der foregik.
Jan Lund har forklaret
105
:
Forespurgt, om han havde afsluttet sin ferie, da sagen blussede op igen
i pressen omkring den 29. juli 2010, og Helle Thorning-Schmidt måtte
afbryde sin ferie, forklarede han, at han ikke kan huske, om han havde
afsluttet sin ferie på dette tidspunkt. Forespurgt, om han vidste, om den
fornyede omtale gav anledning til overvejelser i departementet, svarede
han, at det gjorde det ikke, udover at man fulgte med for at finde ud af,
om der skulle foretages tiltag af forskellig slags.
Foreholdt mail af 29. juli 2010 kl. 16.28 fra Steffen Normann Hansen til
vidnet, oplyste han, at ”Peter” er Peter Møller Jensen, og at han tror, at
”JM” er Justitsministeriet. Forespurgt, hvordan det kan være, at han fik
denne mail, hvori Steffen Normann Hansen tilsyneladende drøfter kon-
kret sagsbehandling med ham og giver ham instrukser, forklarede han, at
det var sådan en opgave med at skabe kontakt mellem SKAT København
og departementets juridiske enhed Jura og Samfund. Det var ikke for, at
han skulle kigge på det som sådan. Det ville de ikke sætte ham til. Atter
foreholdt fra mailen, ”Det vi skal være … undersøge sagen ordentligt”,
og forespurgt, hvad det var for en sag, der skulle undersøges ordentligt,
forklarede han, at det var hele sagen.
Advokat Noaman Azzouzi henviste til slutningen af den foreholdte mail og
starten af mailkorrespondancen.
Af udspørgeren foreholdt mail af 29. juli 2010 kl. 16.00 fra vidnet til Stef-
fen Normann Hansen og forespurgt, om de ikke i korrespondancen drøf-
tede sagsbehandlingen, svarede han benægtende. Sådan læser han ikke
mailen. Det handlede om at få skabt kontakten. Han læser ikke korrespon-
105 Protokol 22, side 7-10.
318
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. juli til den 9. august 2010
dancen som om, at han skulle kigge på tingene. Det var ikke sådan, det var
ment. Han skulle ikke gennemgå de skatteretlige regler. Det ville man for
øvrigt aldrig sætte ham til.
Igen foreholdt mailen kl. 16.28, 5. punktum, ”Jeg har foreslået …”, og
forespurgt, hvorfor Steffen Normann Hansen skrev således, forklarede
han, at der var noget tvivl om, hvorvidt man skulle eller ikke skulle holde
møde. Det havde svinget lidt frem og tilbage. Det havde han nævnt for
Steffen Normann Hansen, der åbenbart også havde nævnt det for Peter
Loft, og Peter Loft syntes åbenbart, at det var en god ide. Det endte med,
at nogen fra SKAT København og Jura og Samfund rent faktisk holdt et
møde.
Henvist til mail af 29. juli 2010 kl. 17.21 fra vidnet til Steffen Normann
Hansen med udkast til meddelelse til pressen fra Peter Møller Jensen,
foreholdt afsnittet: ”København har bedt J&S…”, og forespurgt, hvornår
han blev orienteret om, at SKAT København bad Jura og Samfund om en
medarbejder, der kunne være inde over sagsbehandlingen, forklarede han,
at han kort tid efter at have sendt den første mail, om at BT var ved at kig-
ge på det, nævnte for Peter Møller Jensen, at de kunne tale med Jura og
Samfund. Han og Peter Møller Jensen havde sikkert også talt om, at Jura
og Samfund ikke måtte involvere sig for meget i sagen, og hvad snittet var
for at involvere sig i sagen. Det måtte de tage med Jura og Samfund, så
der ikke opstod formaliaproblemer.
Forespurgt, om han kunne forklare baggrunden for, at tanken om at tale
med Jura og Samfund opstod, og om det var en juridisk kompliceret sag,
forklarede han, at det var han ikke den rette til at vurdere. Det var også
derfor, han lagde op til, at det måtte SKAT København vurdere, men det
ville være ærgerligt, hvis de ikke kunne trække på departementets juridi-
ske ekspertise, hvis de mente, at det gav mening.
Foreholdt mail af 30. juli 2010 fra Steffen Normann Hansen til vidnet, sid-
ste punktum: ”Det er godt du er i løbende dialog med Peter”, forklarede
han, at ”Peter” er Peter Møller Jensen. Henvist til mail af 30. juli 2010 fra
Mette Thorn til Troels Lund Poulsen, Peter Arnfeldt, Peter Loft, Steffen
Normann Hansen, Erling Andersen og Peter Møller Jensen med en artikel
fra BT om de hævdede urigtige oplysninger, som Helle Thorning-Schmidt
skulle have afgivet, og forespurgt, om han ved, om artiklen gav anledning
til, at man i Koncerncentret foretog sig noget eller gjorde sig overvejelser
udover det, der allerede har været nævnt, forklarede han, at der ikke var
Dokumenter og forklaringer
319
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. juli til den 9. august 2010
specielle overvejelser. Han er sikker på, at man har tænkt over det, hvilket
mailen også giver udtryk for. I hvilket omfang SKAT København, som
kiggede på den konkrete sag, mente, at det kunne have betydning, vidste
han ikke.
Foreholdt mail af 2. august 2010 kl. 16.22 fra Steffen Normann Hansen og
forespurgt, om han kan huske, om han blev involveret i at udarbejde en
sådan pressemeddelelse, forklarede han, at han ikke kan huske, om pres-
semeddelelsen er den, som allerede har været nævnt, eller om der er tale
om en anden. Foreholdt, at mailen er fra den 2. august 2010, og at den
tidligere omtalte pressemeddelelse var fra den 29. juni 2010, forklarede
han, at så kan han ikke erindre den.
Foreholdt mail af 2. august 2010 kl. 19.36 fra Steffen Normann Hansen
til vidnet, oplyste han, at ”skm” er Skatteministeriet. Foreholdt mail af
samme dato kl. 19.51 fra vidnet til Steffen Normann Hansen og mail af 2.
august 2010 kl. 19.56 fra Steffen Normann Hansen til vidnet, forklarede
han, at ”drm” i sidstnævnte mail nok skal være ”dem”. Forespurgt, om
han vidste, hvad Steffen Normann Hansen mente med bemærkningen,
hvis man antager, at der skulle stå ”dem”: ”Regeringen mødes torsdag og
fredag og vi skal helst ikke have dem til at involvere os”, forklarede han,
at det ikke hang sammen med ”dem”, og han kan ikke huske, hvad der
menes med forkortelsen ”drm”, eller hvad det nu er. Forespurgt, om det
var noget, som han drøftede med Steffen Normann Hansen, forklarede
han, at han ikke kunne huske det, så det var ikke noget, der havde fyldt
meget hos ham.
Foreholdt mail af 2. august 2010 kl. 14.36 fra Mette Thorn til vidnet og
henvist til mail af samme dato, hvor vidnet videresendte mailen til Ivar
Nordland, samt forespurgt, hvorfor han sad med pressehenvendelserne
i denne periode, forklarede han, at de fleste pressehenvendelser hørte
hjemme i Borger og Virksomhed. De havde en pressefunktion, og det
betød, at langt det meste i praksis hørte under Steffen Normann Hansen,
som var vidnets øverste chef. De havde en postfunktion, hvor det drejede
sig om at få koblet nogle sammen, som kunne tale sammen. Det samme
gjaldt på presseområdet. Han sendte denne mail til Ivar Nordland, som
blandt andet havde med udlandsbeskatning at gøre.
Foreholdt mail af 2. august 2010 fra Ivar Nordland til vidnet, 1. punktum,
og forespurgt, om det gav anledning til, at man begyndte at kigge nær-
mere på den lejlighed, som ægteparret havde i London, forklarede han,
320
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. juli til den 9. august 2010
at det vidste han ikke noget om. Han tror, at SKAT København i forvejen
var bekendt med de elementer, og at det dermed allerede indgik i over-
vejelserne.
Foreholdt mail af 4. august 2010 kl. 12.27 fra vidnet til Steffen Normann
Hansen og forespurgt, om han kan forklare, hvorfor Carsten Vesterø hav-
de meddelt Peter Møller Jensen, at Jura og Samfund ikke ønskede at del-
tage, forklarede han, at det kunne skyldes flere ting. Det kunne være, at
Carsten Vesterø syntes, at de kom for tæt på sagen. Det kunne også være,
at Vesterø ikke mente, at de kunne bidrage med noget, men vidnet kendte
ikke hans konkrete forklaring.
Foreholdt mail af 4. august 2010 kl. 10.25 fra vidnet til Steffen Normann
Hansen, 1. afsnit, sammenholdt med mail af 4. august 2010 kl. 12.27 fra
vidnet til Steffen Normann Hansen og forespurgt, om han kan huske, hvil-
ke overvejelser der pågik i Jura og Samfund, forklarede han, at meningen
med mailen alene var at sige: ”Det kan godt være, at Carsten Vesterø
synes det, men var Jura og Samfund nu enig i, at de kom for tæt på”. Han
spurgte derfor Steffen Normann Hansen, om de skulle gøre noget ved det,
og Steffen Normann Hansen drøftede det med Peter Loft, som syntes, at
der burde holdes et møde jf. mail af 4. august 2010 kl. 11.55 fra Steffen
Normann Hansen til vidnet.
Forespurgt, hvilke overvejelser Jura og Samfund gjorde sig, forklarede
han, at det ville være gætværk, hvis han skulle svare herpå. Han havde
ikke talt med Carsten Vesterø om det.
Foreholdt mail af 4. august kl. 12.27, 2. punktum, fra vidnet til Steffen
Normann Hansen, forklarede han, at han formentlig havde talt med Peter
Møller Jensen om det i udkanten af et møde eller i telefonen. Forespurgt,
om Peter Møller Jensen forklarede, hvorfor Erling Andersen mente, at
SKAT København kunne klare sig selv, forklarede han, at han ikke vidste,
hvor dybt det lå i SKAT København, om de syntes, der skulle holdes et
møde eller ej. Som sagt mundede det ud i, at man til sidst syntes, at der
skulle holdes et møde, og som han har forstået det, var begge parter glade
for mødet.
Foreholdt mail af 4. august 2010 kl. 20.52, 1. punktum, fra vidnet til
Steffen Normann Hansen og mail af samme dato kl. 21.15 fra Steffen
Normann Hansen til vidnet samt forespurgt, om han vidste, hvad det var
for en orientering, der skulle gives, og som Steffen Normann Hansen tilsy-
Dokumenter og forklaringer
321
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0324.png
Perioden fra den 29. juli til den 9. august 2010
neladende var irriteret over ikke blev givet, forklarede han, at han husker
det sådan, at det tidligere havde været nævnt, at der ville blive holdt et
møde med Jura og Samfund. Mødet blev alligevel ikke afholdt på dette
tidspunkt, men kom lidt senere på banen igen. Det irriterede Steffen Nor-
mann Hansen, at der faktisk var information, som ikke var blevet rettet.
Forespurgt, om han ved, hvem der skulle orienteres opad til, forklarede
han, at det må være Peter Loft. Forespurgt, om han ved, om der blev
orienteret videre end til Peter Loft, forklarede han, at der havde været
orientering af ministeren, men om det lige havde været om de her kon-
krete ting, kunne han ikke huske. Han kan ikke redegøre for, hvad der var
orienteret om.
Forespurgt, om han har kendskab til, om ministeren blev orienteret i peri-
oden fra slutningen af juli til begyndelsen af august 2010, svarede han be-
nægtende. Han kan ikke huske, hvornår ministeren blev orienteret. Han
var ikke selv involveret i ministerens orientering.
Michael Frank har forklaret
106
:
Foreholdt mails af 4. august 2010 kl. 10.25, 1. punktum, og kl. 12.27, 1.
punktum, fra Jan Lund til Steffen Normann Hansen, samt forespurgt, om
det var nogle overvejelser, som Carsten Vesterø drøftede med vidnet, for-
klarede han, at det er muligt, at de vendte det. Det, som Carsten Vesterø
gav udtryk for i mailen, er det samme, som han husker. De havde da ikke
noget ønske om at troppe op hos SKAT København, men siden hen fik de
kredset ind, hvad der var deres rolle til mødet, og så kunne de ikke se, at
der var noget galt i det. De fik det også clearet med Peter Loft.
Forespurgt, hvad baggrunden var for bekymringen for, at ministeren kom
for tæt på, forklarede han, at han ikke ved, hvorfor Carsten Vesterø har
brugt det ordvalg, men de kunne se, at det var en sag, hvor der ikke var
plads til nogen form for fejl. De var fra naturens side meget forsigtige. Der-
for havde de ikke noget brændende ønske om at holde møde.
Forespurgt, hvad det var for en afklaring, der skete, så det blev i orden at
holde møde, forklarede han, at han nok ikke er den rigtige at spørge, for
han var ikke særlig aktiv i denne proces.
106 Protokol 23, side 6.
322
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0325.png
Perioden fra den 29. juli til den 9. august 2010
Steffen Normann Hansen har forklaret
107
:
Han gik på ferie i den weekend, der startede med den 31. juli eller 1.
august, og var væk de to første uger i august. Han startede igen mandag
den 16. august 2010. Han husker ikke, at der skete noget i sagen i juli
måned, men der var stadig en masse polemik i pressen.
Foreholdt mail af 29. juli 2010 kl. 16.28 fra vidnet til Jan Lund og fore-
spurgt, hvilken rolle Jan Lund havde i skattesagens behandling i Koncern-
centrets regi på det tidspunkt, forklarede han, at Jan Lund var hans sted-
fortræder, da han tog på ferie. Derudover koordinerede han med pressen,
men havde ikke nogen større rolle. Forespurgt, hvorfor han eller Jan Lund
skulle være opmærksomme på, at der i selvangivelsen var rejst tvivl om
skattepligten, forklarede han, at han havde en dialog med Jan Lund om,
hvad der var vigtigt i sagen, og hvad der kunne være vigtigt at give videre
til dem, der sad og behandlede sagen i forhold til, hvad de skulle være
opmærksomme på. Det var det eneste, der foregik. Han brugte i mailen
igen ”vi” på en måde, som han måske ikke skulle have gjort.
Forespurgt, om han forventede, at Jan Lund skulle give disse retningslinjer
eller anbefalinger videre til dem, der skulle behandle sagen, svarede han
benægtende. Det var en dialog mellem Jan Lund og ham. Han gik ud
fra, at han og Jan Lund kunne bruge det, hvis der skulle holdes et møde
mellem juristerne i Jura og Samfundsøkonomi. Jan Lund skulle på det
tidspunkt forberede sig til, at vidnet holdt ferie.
Forevist mail af 29. juli 2010 kl. 16.28 fra ham til Jan Lund, 4.-7. linje, og
forespurgt, hvad Jan Lund skulle bruge det til, hvis han ikke skulle give
det videre til regionen eller lade det indgå i sagsbehandlingen, forklarede
han, at der foregik en dialog mellem en overordnet og en underordnet.
Jan Lund skulle ikke tage stilling til sagen. Hvis der skulle gives noget
videre, skulle det i givet fald gøres af vidnet. Han er enig i, at mailen kan
lyde som om, at der burde tages nogle skridt i den her sag, men det var
ikke en bestilling til Jan Lund om, at han skulle gøre det. Det var blot en
dialog, som Jan Lund og han havde. Foreholdt samme mail linje 9-11, og
forespurgt hvilken ”Peter”, han henviste til her, forklarede han, at det nok
var Peter Møller Jensen. Han kan ikke huske, om det var Peter Møller
107 Protokol 24, side 17-21, og protokol 29, side 23-24.
Dokumenter og forklaringer
323
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. juli til den 9. august 2010
Jensen, der sad med sagen på det tidspunkt, eller om den var overgået til
Lisbeth Rasmussen. Jan Lund havde sikkert talt med Peter Møller Jensen.
Forespurgt, hvorfor han sammen med Jan Lund i Koncerncentret overve-
jede, om der skulle være et møde med skatteyderen og ægtefællen, forkla-
rede han, at han gik ud fra, at det var sådan, man normalt gjorde. Han var
i en dialog med Jan Lund om, at sådan kunne man håndtere sagen, og de
råd kunne de give videre. Han ved ikke, om Jan Lund gav rådene videre.
Forespurgt af formanden om oplysningerne til Justitsministeriet, der er
nævnt i mailen, er de oplysninger, som Stephen Kinnock havde givet i
forbindelse med, at han havde søgt om at komme til at eje halvdelen af
parrets ejendom, svarede han bekræftende. Forespurgt, hvem ”vi” er i
sætningen: ”Om nødvendigt må vi gøre brug af de oplysninger…”, for-
klarede han, at det var en dialog med Jan Lund om, hvordan man kunne
rådgive om at komme videre i sagen. Han mener, at det var regionen, der
om nødvendigt skulle gøre brug af de oplysninger, som et råd fra Skat-
teministeriet til regionen. Med ”om nødvendigt” mener han, at det var
et spørgsmål om at få samlet dokumentation sammen, der kunne belyse
sagen fra alle sider.
Forespurgt, om de herved blandede sig i sagsbehandlingen, forklarede
han, at det ved han ikke, om de gjorde. Et råd er vel ikke at blande sig.
Det var andre, der skulle tage stilling til om, man skulle gøre det. Han
havde ingen kompetence til at sige, at man skulle, men han nævnte, at der
var nogle oplysninger, som man kunne bruge, hvis man ville. Forespurgt,
om det, der var skrevet, var udtryk for vidnets mening, svarede han be-
kræftende.
Af udspørgeren foreholdt mail af 29. juli 2010 kl. 11.06 fra vidnet til Jan
Lund og forespurgt, om han i mailen refererede til artiklen i BT, når han
skrev, at det ikke så godt ud for dem, forklarede han, at det må være en re-
ference til artiklen. Forespurgt, om han havde læst artiklen, svarede han,
at han ikke kunne have skrevet sådan, hvis han ikke havde læst artiklen,
så det må han have gjort.
Foreholdt artikel af 29. juli 2010 i BT med overskriften ”Helles dobbelt-
spil”, afsnittet ”I Danmark hver weekend”, og forespurgt, om det var de
oplysninger, han refererede til, når han skrev, at det ikke så godt ud for
dem, svarede han bekræftende. Forespurgt, om de oplysninger, han hen-
viste til, da han skrev, at man om nødvendigt måtte gøre brug af de oplys-
324
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. juli til den 9. august 2010
ninger, der var afgivet til Justitsministeriet, var de oplysninger, der frem-
gik af artiklen, svarede han, at det er han ret sikker på.
Forespurgt, hvad konklusionen på skattepligtsspørgsmålet ville blive, hvis
man gjorde brug af de oplysninger, forklarede han, at han ikke kendte
oplysningerne, så han ved ikke, hvad konklusionen på skattepligtsspørgs-
målet ville blive. De kunne ikke drømme om at lægge vægt på noget,
som fremgik af avisen, medmindre de havde været nede og undersøge
dokumenterne. Hvis man antog, at BT’s oplysninger var korrekte, måtte
konklusionen være – uden at vidnet er den fulde skattekyndige – at de
208 dage oversteg det, der måtte være, for at man var skattepligtig. Men
det var igen en dialog, han havde med Jan Lund. Det var ikke noget, han
gav videre.
Forespurgt af Niels Fenger, forklarede vidnet, at han foreslog, at der skulle
være et møde, fordi han syntes, det var et kompliceret skatteområde, hvor
der var meget skøn. Det gjorde de af og til, hvis det var et vanskeligt om-
råde. Så tog man de juridiske eksperter med, som sad med den ultimative
juridiske skattemæssige viden på området. Der var andet, der skulle tages
stilling til, end om det var over eller under 180 dage i forhold til sådan en
skattesag. Det kan godt være simpelt, om man har været der i mere eller
mindre end 180 dage, men det var ikke et ukompliceret område at have
med personskatteområdet og udlandsophold at gøre. Det var et spørgsmål
om at få diskuteret retsgrundlaget med dem, der havde den dybeste ind-
sigt på området. Det havde de også gjort i andre sager.
Forespurgt, om han kan mindes personskattesager, hvor man fra depar-
tementets side havde sagt, at SKAT København havde behov for at blive
tænkt højt med, svarede han benægtende, men han kan formentligt kom-
me i tanke om andre områder end lige regionen bl.a. momssager og punk-
tafgiftssager, hvor det har været nødvendigt. De højeste skatteeksperter,
der havde kommenteret i pressen, havde været uenige om forskellige ting,
og derfor havde det også haft en indflydelse på den holdning, han havde
haft til, at det var vigtigt, at de fik det juridiske grundlag fuldstændigt på
plads, inden sagen var helt færdig.
Foreholdt mail af 30. juli 2010 kl. 14.43 fra vidnet til Jan Lund og fore-
spurgt, hvorfor han og Jan Lund skulle holde tungen lige i munden, for-
klarede han, at det skulle de i princippet heller ikke. Det var regionen,
der skulle det, med alle de oplysninger, der var. Jan Lund orienterede
ham om, at han af og til talte med Peter Møller Jensen, men Jan Lund
Dokumenter og forklaringer
325
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. juli til den 9. august 2010
orienterede ham ikke om, hvad der udspillede sig i den dialog. Jan Lund
var meget bevidst om, at han ikke havde nogen som helst mulighed for
at øve indflydelse på sagen, og at han alene rådgav osv. Jan Lund vidste
godt, hvem der skulle træffe afgørelsen, og at han ikke kunne blande sig i
sagen. Skatteministeriet var ikke et rædselsregime, og folk sagde fra, hvis
de ikke syntes, at et godt råd var et godt råd, og kunne godt vurdere, om
et godt råd var et godt råd.
Forespurgt af formanden, om Erling Andersen syntes, at det var et godt
råd at skrive til parret den 28. juni 2010, forklarede han, at de havde en
dialog, og han oplevede som sagt ikke dialogen som konfliktfyldt. De talte
ikke om, at det var et godt råd. De havde en dialog om, hvorvidt det var
hensigtsmæssigt.
Af udspørgeren foreholdt mail af 4. august 2010 kl. 10.25 fra Jan Lund
til vidnet, forklarede han, at Carsten Vesterø var kontorchef for person-
beskatningskontoret, der lå i Jura og Samfundsøkonomi. Carsten Vesterø
refererede til Birgitte Christensen og var kontorchef for de eksperter, det
ville være godt at tale med. Peter Møller Jensen var fra SKAT København.
Han var ikke klar over, at der var planlagt et møde til afholdelse den 5.
august 2010. Han havde været med til at argumentere for, at der burde
holdes et møde og havde været i dialog med Winnie Jensen om, at mødet
skulle afholdes. Winnie Jensen var fagdirektør på niveau med Jan Lund
i Jura og Samfundsøkonomi. Man kan sige, at hun var Carsten Vesterøs
chef.
Forespurgt, om han tidligere havde hørt, at problemstillingen, om frygten
for at ministeren kom for tæt på, havde været rejst, svarede han benægten-
de. Den bekendtgørelse, der var udstedt, indebar netop, at ministeren ikke
skulle komme for tæt på. Det var de selvfølgelig bange for. Derfor var det
vigtigt, når man skulle holde den slags møder, at det var retsgrundlaget,
der blev drøftet og ikke den konkrete sag.
Foreholdt mail af 4. august 2010 kl. 11.55 fra vidnet til Jan Lund, forklare-
de han, at ”PL” var Peter Loft. Forespurgt, hvornår han aftalte med Peter
Loft, at der skulle afholdes et sådan møde, forklarede han, at det kan han
ikke huske præcist. De havde af og til talt om, at det var hensigtsmæssigt,
at de fik de juridiske regler fuldstændigt klarlagt, inden de gjorde sagen
færdig. De var enige om, at der skulle afholdes et møde, og de holdt øje
med, at det blev holdt.
326
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. juli til den 9. august 2010
Forespurgt, om departementschefen og produktionsdirektøren kunne på-
lægge regionen at holde et møde, forklarede han, at det kunne departe-
mentschefen vel godt. Han mener, at mødet blev afholdt sidst i august eller
deromkring. Han kan ikke huske, om han drøftede med Erling Andersen,
om der skulle holdes et sådant møde, men det vil ikke overraske ham, hvis
han havde. Fra den 1. juli til afgørelsen blev truffet, talte han i telefon med
Erling Andersen af og til, hvor han spurgte til, hvordan det gik, og hvor
langt de var nået. I sådan en samtale vil han ikke afvise, at han har talt
med Erling Andersen om, at der skulle afholdes et møde.
Foreholdt mail af 4. august 2010 kl. 12.27 fra Jan Lund til vidnet, forkla-
rede han, at han ikke kan huske, om han svarede på denne mail. Han var
på ferie på det tidspunkt, men han talte af og til med Erling Andersen.
Han kan ikke huske, at han talte med Jan Lund i sin ferie, men han vil
ikke afvise det.
Foreholdt mail af 4. august 2010 kl. 20.52 fra Jan Lund til vidnet og
forespurgt, om han har kendskab til, hvad der gjorde, at Carsten Vesterø
fra kl. 12.27 til kl. 20.52 skiftede holdning til, at han ville holde et møde,
forklarede han, at han på et tidspunkt talte med Winnie Jensen om, at et
sådant møde skulle afholdes, men han mener, at det var senere. Han ved
ikke, om der var nogen, der havde talt med Carsten Vesterø. Han talte
ikke med Carsten Vesterø om det, og han tror ikke, at han talte med an-
dre om det. Han ville tage en dialog med Winnie Jensen, hvis det møde
ikke blev afholdt. Det var ikke vigtigt, om det skulle afholdes den 4. eller
den 30, men det var vigtigt for dem, at det blev afholdt, og at de fik den
juridiske ekspertise til at redegøre for retsgrundlaget.
Forevist mail af 4. august 2010 kl. 21.15 fra vidnet til Jan Lund og fore-
spurgt, hvad det var, der ikke blev orienteret om, forklarede han, at de
havde en aftale om, at de løbende skulle orienteres om, hvad der foregik.
Når han orienterede videre, ville han gerne være sikker på, at han oriente-
rede om det rigtige. Erling Andersen skulle ikke orientere om alle sagsbe-
handlingskridt, og Erling Andersen bestemte selv, hvad han ville orientere
vidnet om, men derfor kunne han vel godt give udtryk for at være irriteret,
hvis der ikke blev orienteret om noget vigtigt. Han havde en forventning
om, at han skulle orienteres om alle vigtige sagsbehandlingskridt i sagen.
Forespurgt, om det, han var irriteret over, var, at han ikke havde fået at
vide, at Frode Holm først kunne mødes efter den 19, forklarede han, at
det kan han ikke huske. Det kunne det godt være. Forespurgt, hvorfor det
Dokumenter og forklaringer
327
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. juli til den 9. august 2010
var vigtigt for Koncerncentret at få at vide, at SKAT København holdt et
møde med Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnocks rådgiver, forkla-
rede han, at han gerne ville have haft et møde med de juridiske eksperter
så tidligt som muligt, sådan at man var sikker på, at man havde det fuld-
stændige grundlag for at belyse sagen, når man holdt de møder og kunne
spørge om det rigtige – både til fordel og naturligvis også til ulempe.
Forespurgt, hvad den saglige begrundelse var for, at han skulle vide, hvor-
når regionen holdt et møde med skatteyderens rådgiver, forklarede han,
at det var hans vurdering. Det var som udgangspunkt for at få holdt det
juridiske møde, og han kunne se, at det ikke kunne lade sig gøre at holde
det møde, inden møderne med skatteyderne kom op at køre. Når man
startede interview op med skatteyderen eller skatteyderens rådgiver, skul-
le man have retsgrundlaget fuldstændig klart, ellers kunne man ikke stille
de rigtige spørgsmål. Han orienterede alene opad til Peter Loft og havde
ikke fornemmelse af, om Peter Loft orienterede ministeren.
Forespurgt, om det skal forstås sådan, at Peter Loft på intet tidspunkt frem
til den 4. august 2010 havde givet indtryk af, om han orienterede ministe-
ren eller Peter Arnfeldt, svarede han bekræftende.
Foreholdt mail af 4. august 2010 kl. 21.37 fra Jan Lund til vidnet og mail
af 4. august 2010 kl. 22.32 fra vidnet til Jan Lund, forklarede han, at ”en
gul” var en skriftlig orientering, der gik gennem sekretariatet. Forespurgt,
hvem ”vi” var i sætningen: ”Vi har lige bekræftet hinanden i at Frode
Holm har ferie indtil den 19”, forklarede han, at det ved han ikke. Han var
forbindelsesleddet mellem departementschefen og regionsdirektøren, hvis
der var VIP-sager, hvor de skulle have en holdning ude fra en regionsdirek-
tør. Hvis han ikke fik en korrekt information, som han gav videre, vil det
irritere ham til hver en tid.
Foreholdt mail af 2. august 2010 kl. 16.22 fra vidnet til Mette Thorn og
Peter Loft, 1. afsnit, mail af 2. august 2010 kl. 19.05 fra Peter Loft til
vidnet, cc Mette Thorn, mail af 2. august 2010 kl. 19.56 fra vidnet til Jan
Lund og forespurgt, hvad SKM meddelelse betyder, forklarede han, at det
må henvise til en meddelelse på Skatteministeriets papir. Der findes også
officielle SKM meddelelser, men det er noget andet. ”Drm” skulle nok
være ”dem”.
Forespurgt, hvorfor han havde den tanke, at pressemeddelelsen skulle ud
onsdag, fordi regeringen ikke skulle blande sig, forklarede han, at det står
328
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. juli til den 9. august 2010
helt for hans egen regning. Han kan godt se, at det ser fuldstændig tåbeligt
ud, at han har skrevet sådan. Det har formentligt været en kvik bemærk-
ning til Jan Lund. Det var alene spørgsmålet om, at der havde været al den
hype i pressen om, at de snart ville have afgørelsen, og for at medarbejder-
ne fik ro til at træffe afgørelse. Han kan ikke beskrive, hvad baggrunden
var for, at han kunne have den tanke, at regeringen ville blande sig.
Forespurgt af Niels Fenger, om hvem ”os” er, forklarede han, at der nok
skulle have stået ”sig”. Han kan ikke forklare, hvorfor han skrev det til
Jan Lund. Der var ikke nogen, der havde antydet over for ham, at der
var regeringsseminar, og at der nok var nogen, der ville blande sig i det.
Pressemeddelelsen kom ud, fordi der var virkeligt meget hype omkring, og
pres på sagsbehandlerne. Han mener, at han talte med Erling Andersen
om, at der skulle en pressemeddelelse ud, fordi de oplevede det pres. Det
var det, der var udgangspunktet for, at pressemeddelelsen kom ud.
Forespurgt hvad der var aftalt, at vidnet skulle orientere Peter Loft om,
forklarede han, at det var der ikke lavet nogen aftale om. Når han fik infor-
mationer fra regionerne, vurderede han, hvad han ville lægge op til Peter
Loft, og så vurderede Peter Loft, om han vil lægge det videre op. Vidnet
kunne selv vurdere, hvis der kom en sag ind, at den skulle til ministeren,
og så gik den via Peter Loft til ministeren. Han havde ikke lavet nogen
konkret aftale med Peter Loft om, hvad Peter Loft skulle levere videre op.
Han orienterede løbende Peter Loft, men ved som sagt ikke, om Peter Loft
orienterede videre.
Forespurgt, hvorfor det kunne interessere Peter Loft, hvornår SKAT Kø-
benhavn havde møder med Frode Holm, forklarede han, at det ved han
ikke. Han vurderede, at det var interessant for Peter Loft, fordi møderæk-
ken med skatteyder var gået i gang. Han ved ikke, om Peter Loft har brugt
oplysningen til noget.
…
Advokat Nicolai Westergaard foreholdt mail af 2. august 2010 kl. 19.56
fra vidnet til Jan Lund, og foreholdt, at vidnet om den mail har forklaret,
at det skulle opfattes som en kvik bemærkning, men at han i øvrigt ikke
kunne forklare, hvorfor han havde skrevet på den måde, som han gjorde.
Foreholdt, at man kan se, at han en mandag aften sætter en kollega under
pres til at levere en pressemeddelelse allerede om onsdagen med henvis-
ning til, at regeringen tilsyneladende kan gøre et eller andet, der kan blive
Dokumenter og forklaringer
329
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0332.png
Perioden fra den 29. juli til den 9. august 2010
ubehageligt, og forespurgt, hvad det er, der er kvikt ved denne bemærk-
ning, forklarede han, at han og Jan Lund talte om mange ting. At regerin-
gen havde seminar torsdag og fredag havde absolut ingen betydning for
det, som de drøftede Han var måske lidt klog overfor Jan Lund. Han havde
ikke overvejet, at regeringen på nogen som helst måde ville involvere sig.
Bemærkningen står helt for hans egen regning.
Foreholdt, at vidnet er i sin gode ret til ikke at svare på de spørgsmål, der
bliver stillet, og forespurgt, om sandheden ikke er, at han ikke ønsker at
svare på, hvad indholdet i mailen er og ikke, at han ikke kan svare, svarede
han benægtende. Det er en del af en dialog med en god kollega, som han
skriver sammen med hver eneste dag om alle mulige ting. Han kan ikke
svare på, hvorfor han lige præcis skrev bemærkningen om regeringen,
som han betragter som en kvik bemærkning.
Birgitte Christensen har forklaret
108
:
Henvist til mail af 29. juli 2010 kl. 16.28 fra Steffen Normann Hansen til
Jan Lund om sagsbehandlingen og forespurgt, om det var noget, han drøf-
tede med hende, forklarede hun, at det gjorde han ikke.
Foreholdt mail af 4. august 2010 kl. 10.25 fra Jan Lund til Steffen Nor-
mann Hansen, 1. afsnit, og forespurgt, om hun som Carsten Vesterøs chef
blev involveret i den betænkelighed, som Carsten Vesterø skulle have givet
udtryk for, forklarede hun, at det gjorde hun ikke, så vidt hun husker. Hun
mener, at hun på et tidspunkt drøftede med Winnie Jensen, hvorvidt de
generelt kunne drøfte reglerne, og de var enige om, at det kunne man
godt. Hvis regionen mente, at der var et behov for at drøfte regelgrundla-
get, så kunne de godt stille op til det. Forespurgt, om hun har kendskab til,
om Steffen Normann Hansen og Peter Loft havde en holdning til, om der
skulle holdes sådan et møde eller ej, svarede hun benægtende.
Carsten Vesterø har forklaret
109
:
Foreholdt mail af 29. juli 2010 fra Steffen Normann Hansen til Jan Lund,
5. punktum, forklarede han, at han ikke har set mailen før. Forespurgt, om
han kan huske, at han blev kontaktet af nogen vedrørende et møde, for-
108 Protokol 25, side 11.
109 Protokol 27, side 9-12.
330
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. juli til den 9. august 2010
klarede han, at han blev kontaktet af Winnie Jensen den 4. august 2010.
Hun sagde, at Steffen Normann Hansen havde sagt til hende, at han havde
lovet ministeren og Peter Loft, at fagkontoret tog en faglig snak med SKAT
København, inden regionen skulle træffe afgørelse. Han lavede et notat fra
samtalen samme dag, som han havde talt med Winnie Jensen, fordi han
tænkte, at han måske kunne få brug for det, og fordi han i første omgang
syntes, at det var en lidt dårlig ide. Han noterede det ned på et stykke
papir, som han efterfølgende har gemt.
Forespurgt, om Winnie Jensen sagde noget nærmere om, hvad mødet
skulle gå ud på, forklarede han, at hun gik meget op i, at de ikke skulle
behandle den konkrete sag. Hun sagde, at SKAT København ville komme
med nogle spørgsmål af principiel karakter. Fagkontoret skulle svare på
de principielle spørgsmål og sikre SKAT København, at der ikke var truffet
nye afgørelser, som de ikke var opmærksomme på. Fagkontoret skulle for
alt i verden ikke se den konkrete sag og de konkrete papirer osv.
Forespurgt, om han kan huske, at Winnie Jensen anvendte udtrykket, at
de ”for alt i verden ikke skulle ind i den konkrete sag og ikke se papirer-
ne”, svarede han, at han sagde til hende, at han syntes, det var lidt spe-
cielt, da han ikke havde et ønske om at blande sig i den konkrete sag. Hun
har så formentlig sagt noget i retning af, at det skulle han heller ikke. Hun
sagde i hvert fald, at hvis SKAT København tog nogle papirer frem, så skul-
le fagkontoret sige, at de ikke ville se dem, og hun sagde, at fagkontoret
kun skulle tage til mødet for at tale om reglerne vedrørende skattepligt.
Vidnets bekymring gik på, at han godt kunne diskutere skattepligtsregler
i princippet, men han vidste jo godt hvilken sag, der lå bag, så det kunne
blive en lidt underlig situation og lidt svært at sikre sig, at man holdt sig
helt til det principielle.
Foreholdt, at han har forklaret, at det var normalt og en del af deres arbej-
de at vejlede regionerne – også om konkret regelforståelse – så længe de
ikke kom ind i de konkrete sager, og at han af Winnie Jensen fik at vide,
at han skulle vejlede regionen omkring regelforståelse, men at han skulle
sørge for ikke at komme ind i den konkrete sag, og forespurgt, hvorfor han
så var bekymret, forklarede han, at det var fordi, det var denne sag. Han er
normalt et meget flinkt menneske, så hvis der var nogen fra regionerne,
der ringede og bad om vejledning, så ville han til enhver tid tage en snak
med dem, hvis der var behov for det. Det var på grund af den konkrete
sag, at han tænkte ”uha – skal vi nu blandes i det på den måde”.
Dokumenter og forklaringer
331
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. juli til den 9. august 2010
Foreholdt mail af 4. august 2010 kl. 10.25 fra Jan Lund til Steffen Nor-
mann Hansen, 1. punktum, og forespurgt, hvad det var for et møde, der
var planlagt til den 5. august, forklarede han, at det var det møde, som
først blev gennemført senere. Forespurgt, om han vidste, hvem der havde
planlagt mødet den 5. august 2010, svarede han benægtende. Forespurgt,
om han af Winnie Jensen blev bedt om at deltage i et møde den 5. august
2010, svarede han benægtende.
Det hører som sagt med til historien, at han ikke syntes, at mødet var
nogen særlig god ide. Han talte med Ivar Nordland, der i allerhøjeste grad
var enig med vidnet i, at det var en dårlig ide. Vidnet stod lidt i vildrede,
fordi Winnie Jensen sagde, at Steffen Normann Hansen havde sagt, at
Peter Loft havde sagt osv. Han fandt Peter Lofts mobiltelefonnummer og
ringede til ham i Frankrig, hvor han var på ferie. Han spurgte Peter Loft,
om han syntes, at mødet var en god ide. Peter Loft svarede, at det kunne
de vel godt, hvis de bare tog ud og snakkede om de principielle aspekter
vedrørende skattepligt. Da han havde ok fra Peter Loft, så gjorde de det.
Foreholdt, at der vist var nogle mellemregninger mellem samtalen med
Peter Loft og mødet den 30. august 2010, forklarede vidnet, at det var
der. Han kan ikke huske, om han ringede til Peter Møller Jensen, eller om
han lagde en besked, men han gjorde det, før han fik fat på Peter Loft.
Han meddelte Peter Møller Jensen, at han syntes, at det var en dårlig ide
at mødes.
Forespurgt, om han kan huske, om han lagde en besked med begrundel-
sen, at ministeren kom for tæt på, forklarede han, at det var ”ministeriet”.
Det var en almindelig henvisning til, at de ikke måtte gå ind i de konkrete
sager.
Forespurgt, hvorfor han ikke ringede til Steffen Normann Hansen, når
Winnie Jensen havde sagt, at Steffen Normann Hansen havde lovet mini-
steren og Peter Loft, at der skulle holdes et møde, forklarede han, at der
var temmelig mange mellemmænd i arrangementet, men han talte en del
med Ivar Nordland om det, og Ivar Nordlands gode råd var at kortslutte
processen ved at ringe direkte til Peter Loft. Winnie Jensen stod jo også
bare som en budbringer.
Foreholdt mail af 4. august 2010 kl. 12.27 fra Jan Lund til Steffen Nor-
mann Hansen, 1. punktum, og foreholdt, at der måtte have været flere
kontakter mellem vidnet og Peter Møller Jensen i løbet af formiddagen,
332
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. juli til den 9. august 2010
forklarede han, at det tror han ikke. Hvis han ikke havde set kommissio-
nens materiale, så ville han formentlig have glemt alt om, at han havde
kontakt med Peter Møller Jensen.
Foreholdt, at Jan Lund skrev to mails til Steffen Normann Hansen den 4.
august 2010 – en kl. 10.25 med oplysning om, at man ikke kunne deltage,
og en kl. 12.27 med oplysning om, at man ikke ønskede at deltage – for-
klarede han, at han mellem de to mails formentlig havde talt med Ivar
Nordland, der i høj grad opildnede ham til at fastholde synspunktet om
ikke at deltage. Han tror, at han gik hen til Ivar Nordland. Problemet var,
at vidnets overordnede var på ferie. Peter Loft var som sagt i Frankrig og
Birgitte Christensen var også på ferie, så vidt han husker. Ellers ville han
nok have grebet fat i hende.
Foreholdt af formanden, at Peter Loft ikke støttede Ivar Nordlands syns-
punkt, svarede han bekræftende. Det havde de måske regnet med, at han
ville have gjort, men det gjorde han ikke.
Foreholdt af Niels Fenger, at han har forklaret, at beskeden fra Winnie
Jensen gik på, at Peter Loft og ministeren ønskede et møde, men at Peter
Loft sagde, at det var ok at holde et møde, da vidnet ringede til ham, og
forespurgt, om Peter Lofts svar i telefonen var af instruktionskarakter, el-
ler om det var en bemyndigelse, forklarede han, at det blev sagt på en for
Peter Loft meget typisk måde i retning af: ”nåh, men det kan vi vel godt,
hvis det bare handler om, at vi skal diskutere de principielle ting”. Det
interessante var, at det, som Winnie Jensen havde sagt om, at Peter Loft
skulle have bedt om det, det havde Peter Loft ikke nogen erindring om.
Vidnet noterede Peter Lofts udsagn ned, da han talte med ham. Peter Loft
kendte ikke noget til det og sagde, at det havde han ikke hørt noget om,
men han havde ikke noget imod det. Peter Loft sagde også, at han syntes,
at SKAT København skulle komme med nogle spørgsmål om, hvad det var,
de gerne ville tale om.
Foreholdt, at det var lidt interessant, at man aftalte at holde et møde,
før man vidste, hvad man skulle diskutere, forklarede han, at Peter Loft
ville få Steffen Normann Hansen til at afklare med sine folk, hvad de var i
tvivl om, og hvad de ville spørge om. Sagen lå hos en kompetent kollega,
Lisbeth Rasmussen, og han havde svært ved at forestille sig, hvad hun
kunne være i tvivl om, som han kunne gøre sig mere klog på, end hun
selv kunne.
Dokumenter og forklaringer
333
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. juli til den 9. august 2010
Forespurgt, om han fik det indtryk, at den oprindelige besked om, at det
var en ordre, der kom helt oppe fra ministeren og departementschefen,
ikke var korrekt, forklarede han, at Peter Loft i hvert fald ikke havde no-
gen erindring om det. Forespurgt, om Peter Loft nævnte noget om mini-
steren i den sammenhæng, svarede han benægtende. Det var kun Winnie
Jensen, der nævnte, at Steffen Normann Hansen angiveligt skulle have
sagt det.
Udspørgeren foreholdt mail af 4. august 2010 kl. 11.55 fra Steffen Nor-
mann Hansen til Jan Lund og forespurgte, om det blev viderekommuni-
keret til ham, at formålet med mødet var at klæde SKAT København på
til at kunne stille de rigtige spørgsmål til skatteyderen, forklarede han, at
det kunne han ikke huske præcist. Peter Loft sagde til ham under telefon-
samtalen, at Koncerncentret kunne holde et møde med SKAT København
efter, at regionen havde holdt deres første møde med Frode Holm. Steffen
Normann Hansen ville givetvis sikre sig, at regionen ikke gjorde noget
forkert. Det var formentligt Steffen Normann Hansens tankegang, at han
gerne ville have fagkontoret til at nikke til, at alt var rigtigt forstået, hvis
der var nogle tvivlsspørgsmål. Det var her, vidnet tænkte, hvad behovet
kunne være, da der ikke skete noget epokegørende på området i den tid.
Det byggede på en gammel praksis med meget få afgørelser, som SKAT
København klart måtte have kendskab til.
Foreholdt mail af 4. august 2010 kl. 20.52 fra Jan Lund til Steffen Nor-
mann Hansen og foreholdt, at det tydede på, at andre havde været af den
opfattelse, at det møde, der skulle holdes mellem fagkontoret og SKAT
København, skulle have været holdt inden mødet med skatteyderen, sva-
rede han bekræftende.
Forespurgt, hvornår han talte med Peter Loft, forklarede han, at han på
notatpapiret har skrevet ”4. august eftermiddag”. Han brugte dagen til at
tale med Ivar Nordland og folkene på kontoret. Han havde også problemer
med at finde det rigtige telefonnummer til Peter Loft.
Forespurgt, om han havde erindring om, hvad han gjorde efter samtalen
med Peter Loft, forklarede han, at han talte med Jan Lund, og de aftalte,
at vidnet skulle sige til Peter Møller Jensen, at det var i orden. Han tror,
det endte med at være en telefonbesked, han lagde til Peter Møller Jen-
sen. Forespurgt, om han også havde talt med Jan Lund tidligere på dagen,
forklarede han, at Jan Lund måske ringede og rykkede for svar, men det
er han ikke sikker på. Som han husker det, kom Winnie Jensen forbi og
334
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0337.png
Perioden fra den 29. juli til den 9. august 2010
spurgte til det. Han kan ikke huske det, men det er meget sandsynligt, at
en af de to har rykket ham for svar, efter at han i første omgang gav den
lidt negative melding.
Forespurgt, om han erindrede, om andre forsøgte at overtale ham eller
pålagde ham, at mødet skulle afholdes, svarede han benægtende. Han
var sådan set med på at tage til mødet, når der var ok fra Peter Loft. Det
generede ham bare lidt med alle de mellemmænd, der var, når han fik
en melding, som han ikke var helt sikker på. Han stod uden sin direktør
Birgitte Christensen, som havde ferie, og Peter Loft, som var i Frankrig, så
han syntes, det var lidt utilfredsstillende. Efter at han fik ok fra Peter Loft,
var han som sagt med på, at de kunne tage til mødet.
Joan Simkus har forklaret
110
:
Forespurgt, om hun havde kendskab til, om der foregik aktiviteter i mini-
stersekretariatet, hos ministeren, Peter Loft eller Peter Arnfeldt i relation
til skattesagen i juni eller juli måned 2010, forklarede hun, at hun kun
havde kendskab til sagen gennem medierne. Forespurgt, om hun havde
kendskab til, om der foregik noget i relation til skattesagen i ministersek-
retariatet i august 2010, forklarede hun, at hun ikke bed mærke i, om der
foregik noget.
Ivar Nordland har forklaret
111
:
Forespurgt, hvornår han holdt sommerferie i 2010, forklarede han, at han
tror, at det var de fire uger i juli. Han mener, at han kom tilbage den 2.
august 2010. Han husker ikke, at han blev kontaktet om sagen i ferien.
Foreholdt, at der i begyndelsen af august 2010 var kontakt mellem SKAT
København og Koncerncentret vedrørende spørgsmålet, om der skulle af-
holdes et møde mellem jurister fra Jura og Samfundsøkonomi og nogle
af Erling Andersens medarbejdere, og forespurgt, om det var noget, han
var involveret i eller hørte om, svarede han benægtende. Carsten Vesterø
fortalte ham om det, men han mener, at det var på et senere tidspunkt.
110 Protokol 28, side 2.
111 Protokol 30, side 5-7.
Dokumenter og forklaringer
335
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. juli til den 9. august 2010
Foreholdt mail af 29. juli 2010 fra Steffen Normann Hansen til Jan Lund,
”Jeg har foreslået … stilling til sagen”, og mail af 4. august 2010 kl. 10.25
fra Jan Lund til Steffen Normann Hansen, 1. afsnit, samt forespurgt, om
Carsten Vesterø fortalte om sine overvejelser i relation til mødet, forkla-
rede han, at det gjorde Vesterø ikke på dette tidspunkt. Han mener, at
han talte med Carsten Vesterø tættere på den 30. august 2010. Carsten
Vesterø sagde, at der var nogen, der ville have, at han skulle holde møde
med SKAT København om sagen, og det var han ikke meget for, hvortil
vidnet gav udtryk for, at det kunne han godt forstå. De talte lidt om, hvor
Peter Loft var henne i det her, så vidnet foreslog Carsten Vesterø at ringe
til Peter Loft, hvilket han mener, at Vesterø gjorde.
Foreholdt, at Carsten Vesterø har forklaret, at han ringede til Peter Loft
den 4. august 2010, forklarede han, at han tror, at det var senere. Fore-
holdt, at man i materialet kan se, at Carsten Vesterø skiftede mening i
løbet af den 4. august 2010, at Carsten Vesterø har forklaret, at han drøf-
tede spørgsmålet med vidnet, og at de blev enige om, at Carsten Vesterø
skulle ringe til Peter Loft. Carsten Vesterø ringede til Peter Loft, der var på
ferie, og Peter Loft mente godt, at man kunne holde mødet. Vidnet forkla-
rede, at han kan tage fejl, men han husker det som senere. Han mener, at
Carsten Vesterø talte om, at det var Lisbeth Rasmussen, de skulle mødes
med, og i vidnets verden kom Lisbeth Rasmussen først ind i billedet den
13. august 2010.
Forespurgt, hvad hans og Carsten Vesterøs betænkeligheder gik ud på,
forklarede han, at de vel havde den samme betænkelighed, nemlig at de
ville blive mistænkt for at blande sig i den konkrete sagsbehandling, hvis
de holdt møder med sagsbehandlerteamet. Foreholdt, at andre har for-
klaret, at det ikke var usædvanligt, at man konsulterede Koncerncentrets
specialister i konkrete sager, hvis man blot holdt det på et tilstrækkeligt
abstrakt plan, forklarede han, at det sikkert er rigtig nok, men nu var det
trods alt en meget højt profileret konkret sag. Forespurgt, om Carsten Ve-
sterø vendte tilbage og fortalte, at mødet skulle holdes alligevel, forklarede
han, at Carsten Vesterø fortalte ham, at Peter Loft havde sagt, at de godt
kunne holde mødet.
Advokat Lars Svenning Andersen bemærkede, at Carsten Vesterø har afle-
veret et notat af 4. august 2010, hvoraf fremgår, at han samme dag havde
talt med Peter Loft, der var på ferie.
336
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. juli til den 9. august 2010
Henvist til mailkorrespondance af 2. august 2010 mellem Mette Thorn,
Peter Loft og vidnet om dobbeltbeskatningsoverenskomsten med England
og forespurgt, om diskussionen om beskatning af løn fra British Council
gav anledning til, at man dyrkede problemstillingen i Koncerncentret, for-
klarede han, at så vidt han husker, var det enten BT eller Ekstra Bladet,
der rejste problemet og skrev om det. Herefter kom alle pressefolkene og
ville have en briefing på, hvad der var op og ned. Han mener også, at Peter
Loft selv spurgte, hvad der var op og ned. Vidnet dyrkede det lidt og kom
frem til, at man ikke kunne beskatte Stephen Kinnocks løn fra British
Council uanset hvad.
Foreholdt, at der tilsyneladende er en sondring mellem på den ene side at
være ansat ved British Council i København og med bopæl her i landet, og
på den anden side at være ansat ved British Council i udlandet, men med
bopæl her i landet, og at der er nogle, der mener, at man muligvis ikke var
omfattet af undtagelsen i dobbeltbeskatningsoverenskomsten, hvis man
arbejdede for British Council i udlandet og forespurgt, om det var noget,
han var inde over, forklarede han, at han tror, at han skrev, at ligegyldigt
om arbejdet var i Danmark eller udlandet, så kunne man ikke beskatte
lønnen. Det var i hvert fald hans opfattelse. Der var på et tidspunkt også
nogle detaljer omkring lempelsesmetode, men det var ikke noget, han
beskæftigede sig nærmere med.
Henvist til mails af 2. august 2010 mellem Peter Loft og Mette Thorn,
cc vidnet, foreholdt, at det heraf fremgår, at der blev rejst spørgsmål om
parrets lejlighed i London og den skattemæssige behandling af eventuelle
indtægter eller det, der tidligere hed lejeværdi af egen bolig, og forespurgt,
om det gav anledning til særlige overvejelser i Koncerncentret, forklarede
han, at spørgsmålene igen kom via pressefolkene, der ikke kunne finde ud
af reglerne. Han legede fuldmægtig på bedste beskub og måtte forsøge at
læse op på det, men spørgsmålet var kun relevant i det omfang, at Stephen
Kinnock rent faktisk var skattemæssigt hjemmehørende i Danmark. Fore-
spurgt, om der – udover hans besvarelse til pressefolkene – blev lavet et
særligt beredskab i Koncerncentret herom, forklarede han, at det i hvert
fald ikke var noget, som han var blandet ind i.
Foreholdt mail af 9. august 2010 kl. 14.31 fra Mette Thorn til vidnet om
British Council-problemstillingen og mail af samme dato kl. 11.38 fra Tho-
mas Nørmark Krog til Peter Loft, og forespurgt, om det gav anledning til
noget, forklarede han, at det, som BT fiskede efter, var, om man kunne
beskatte Stephen Kinnock, hvis han havde andre indtægter, hvortil svaret
Dokumenter og forklaringer
337
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0340.png
Perioden fra den 29. juli til den 9. august 2010
var ja, hvis han var skattemæssigt hjemmehørende i Danmark. Mailens
pkt. 1 havde han allerede svaret på i en tidligere mail eller i et notat.
Peter Loft har forklaret
112
:
Foreholdt BT’s artikel af 1. august 2010 med overskriften ”Skat tjekker
Kinnock hos flyselskaber”, afsnittet ”Det er helt normalt, … der er depar-
tementschef i Skatteministeriet”, og foreholdt, at BT dagen efter bragte
en berigtigelse, hvor avisen oplyste, at vidnet kun havde udtalt sig gene-
relt, samt forespurgt, om det var en udtalelse, han havde fremsat, svarede
han benægtende. Han stod i Nordfrankrig, da han talte med BT, og han
gentog, at han ikke ville ind på den konkrete sag. BT spurgte, hvordan
man lavede kontrol mv., hvortil han svarede, at man vel prøvede at finde
relevante oplysninger. BT spurgte, om det f.eks. kunne være flybilletter,
hvortil han svarede, at hvis det var relevant for sagen, så var det vel ikke
utænkeligt, at det var noget af det, SKAT ville gå i gang med. Han prøvede
i brede vendinger at sige, at SKAT danner sig sit eget indtryk. Det er ikke
noget, de henter i Justitsministeriet eller ved at læse ugeblade. Da Mette
Thorn ringede til ham og fortalte, hvordan det var blevet bragt, reagerede
han straks og fik hende til at kontakte BT og sige, at de ikke syntes, at det
var en retfærdig måde, de havde gengivet hans udtalelse på. Det bragte BT
også, om end i en meget lille notits.
Forespurgt, om vidnet havde drøftelser med Peter Arnfeldt eller andre
presserådgivere om, hvordan man skulle håndtere situationen, svarede
han benægtende. Spørgsmålet om, hvorvidt de overhovedet skulle udtale
sig, og hvordan man holdt distancen, havde han ikke talt med nogen om.
Det var i hans øjne i højere grad en juridisk og administrativ vurdering,
der skulle til. Hvis han f.eks. spurgte Peter Arnfeldt eller ministeren, ville
de muligvis komme med en eller anden politisk vurdering, som han ikke
syntes var relevant her. Hver gang han skulle udtale sig, prøvede han at
rådføre sig med sine teknikere, primært Ivar Nordland, men den konkrete
ordlyd, og hvordan han slap fra det, står helt og holdent for hans egen
regning.
…
112 Protokol 31, side 11-12 og 20-25.
338
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. juli til den 9. august 2010
Han var med ministeren i Grønland i starten af juli 2010, og han mener,
at han selv tog på sommerferie i den sidste halvdel af juli og den første
uge af august. Forespurgt, om han havde kontakt med Koncerncentret om
skattesagen i ferieperioden, forklarede han, at det havde han som sådan
ikke. Forespurgt, om han havde kontakt med ministeren, forklarede han,
at han havde lidt kontakt. Departementet var i slutningen af juli måned
praktisk talt affolket. Ministeren ringede til ham nogle gange. Ministeren
var selv på ferie i Spanien. Han havde lidt på fornemmelsen, at ministeren
regnede med, at han var tæt inde over og talte med Koncerncentret hver
dag. Det gjorde han ikke. Han holdt ferie, så han vidste egentlig ikke, hvad
der foregik. Han gik ud fra, at intet nyt var godt nyt. Han sagde derfor til
ministeren, at der ikke skete noget, når denne ringede.
Forespurgt, om ministeren ringede for at høre til skattesagen, svarede han
benægtende. Men det var dog rent faktisk ministeren, der kunne orientere
ham om, at BT var begyndt at skrive om aspektet med Justitsministeriet.
Det skete, mens han var på ferie, og det var ikke noget, han var opmærk-
som på. Det lyttede han til, og så foretog han sig ikke andet, end at han
godt kunne se, at hans telefon begyndte at ringe en del igen, og han
besvarede nogle af de pressehenvendelser, der var, men han lod de fleste
forblive ubesvarede. Foreholdt, at han blandt andet besvarede henvendel-
sen fra BT, der resulterede i artiklen om flybilletterne, forklarede han, at
han vist ikke besvarede ret mange andre end den.
Forespurgt, om der var anden kontakt med ministeren, forklarede han, at
der alene var almindelig kontakt om, hvordan det gik derhjemme, og om
der var sket noget. De talte sammen en del gange. Han var væk i tre uger,
men han ved ikke, hvor længe ministeren var væk. I den periode, hvor de
begge var væk, vil han tro, at de talte sammen omkring hver tredje dag.
Forespurgt, om det var om skattesagen, forklarede han, at da sagen blus-
sede op igen, fortalte ministeren ham om det nye aspekt, der var kommet
op. Vidnet læste ikke aviser. Han ved ikke, om han havde adgang til pres-
seklip via sin iPhone, men han var ikke særlig godt orienteret. Han fulgte
dog med, så godt han kunne i den ændrede udvikling. Han kom hjem fra
ferie omkring den 6., 7. eller 8. august 2010.
Foreholdt mail af 29. juli 2010 fra Steffen Normann Hansen til Jan Lund
og forespurgt, om han havde drøftet problemstillingen om, hvordan sagen
skulle oplyses med Steffen Normann Hansen, svarede han benægtende.
Forespurgt, om han havde drøftet spørgsmålet om afholdelse af et møde,
forklarede han, at han ikke har erindring om, at han har drøftet det med
Dokumenter og forklaringer
339
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. juli til den 9. august 2010
Steffen Normann Hansen på dette tidspunkt. På et tidspunkt ringede Car-
sten Vesterø til ham herom. Foreholdt, at det var denne dag, at sagen igen
eksploderede i pressen og forespurgt, om han var i kontakt med Steffen
Normann Hansen den 29. juli 2010, forklarede han, at det tror han ikke.
Det var som sagt fra ministeren, at han første gang hørte om ”geneksplo-
sionen” i pressen. Det ville have været nærliggende, at Steffen Normann
Hansen havde fortalt om den udvikling, som sagen havde taget, hvis han
havde talt med ham.
Foreholdt, at Steffen Normann Hansen i mailen skriver, ”jeg har foreslået
Peter Loft, at sagsbehandlerne i Kbh. mødes med gode jurister”, og fore-
spurgt, om det var fri fantasi, forklarede han, at ellers måtte det være no-
get, som de havde talt om, inden han tog på ferie. Han har ingen erindring
om, at han havde talt med Steffen Normann Hansen om det. Foreholdt
sætningen ”Jeg har netop fået sms fra Mette, hvor hun fremsender et citat
fra Peter Loft til pressen og som jeg har aftalt med PL her til formiddag”
forklarede han, at han ikke husker, at han har talt med Steffen Normann
Hansen om formiddagen. Han kan huske, at han talte med Mette Thorn
om den BT-artikel, som tidligere har været omtalt, og det er den eneste
erindring, han har om citater fra sin ferie. Når Steffen Normann Hansen
skrev, som han gjorde, så har vidnet ingen grund til at tro, at det ikke
passer, men han kan ikke huske det.
Forespurgt af formanden, om han har nogen bemærkninger til Steffen
Normann Hansens brug af ordet ”vi” i mailen, forklarede han, at han går
ud fra, at Steffen Normann Hansen mente hele SKAT. I denne periode
havde han egentlig ikke ret meget fornemmelse af, hvad der foregik. Er-
ling Andersen orienterede ham nogle uger senere om tilrettelæggelsen, så
hvad der præcist foregik her, vidste han ikke. Han vil sige, at det var en
ret sædvanlig jargon at sige ”vi”. Det er ministeriet, og man skal ikke deri
lægge, at nu begyndte de at rane noget til sig, som ikke var deres kompe-
tence. Hvis han i dag sad og læste mailen med lup, ville han ikke studse
over, at Steffen Normann Hansen brugte ordet ”vi”.
Af udspørgeren foreholdt mail af 4. august 2010 kl. 10.25 fra Jan Lund
til Steffen Normann Hansen, 1. afsnit, og Steffen Normann Hansens svar
samme dag kl. 11.55 til Jan Lund samt forespurgt, om han kan huske, om
han på dette tidspunkt havde en aftale med Steffen Normann Hansen om,
at der skulle holdes et møde med SKAT København, eller om de havde
drøftet det, svarede han benægtende. Han kan ikke huske, hvornår han
talte med Carsten Vesterø, men det var første gang, at han mindes at have
340
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. juli til den 9. august 2010
taget egentlig stilling til spørgsmålet om et møde. Ikke dermed være sagt,
at de ikke kunne have talt om det, inden han tog på ferie, men det har
han så glemt alt om. Forespurgt, om han kan huske, om han og Steffen
Normann Hansen havde drøftelser og overvejelser omkring sagsbehand-
lingen, før han tog på ferie, forklarede han, at det kan han ikke.
Forespurgt, om den problemstilling, som Steffen Normann Hansen var
inde på i mailen af 4. august 2010 kl. 11.55, ”De skal jo ikke tage konkret
stilling, men vende juraen så der kan være 100 procent sikkerhed …”,
også var en overvejelse, som vidnet gjorde sig i relation til, hvad man kun-
ne tillade sig og ikke tillade sig på sådan et møde, forklarede han, at han
er enig i betragtningen. Årsagen til, at Steffen Normann Hansen og han
overhovedet befattede sig med sagen, var, at sagen var af en helt anden
karakter end normalt. Det var en sag, som i det tekniske uden tvivl hørte
under SKAT København, idet det var dem, der skulle træffe afgørelsen,
men det var ubestrideligt også en kæmpemæssig politisk sag – og politiske
sager lå i departementet eller Koncerncentret. Så det var en sag, der in-
volverede begge, uagtet den ene part ikke kunne træffe afgørelse i sagen.
Alt det pressemæssige og den politiske stillingtagen var typisk noget, som
man ville vende med ham.
Forespurgt, hvilken politisk stillingtagen der kunne komme på tale i for-
bindelse med en konkret ligningssag, forklarede vidnet, at når man havde
en sag af denne karakter, var det klart, at der skulle træffes en afgørelse.
Den skulle træffes på den måde, som en afgørelse skulle træffes på. Det vil
sige, den skulle være juridisk korrekt og truffet af kompetente mennesker
osv. Når det er sagt, var der ingen tvivl om, at afgørelsen adskilte sig fra
alle andre afgørelser, som SKAT nogensinde havde truffet, og formentligt
ville komme til at træffe. Man gik ud fra, hvilket viste sig at være fejlagtigt,
at afgørelsen til sin tid ville blive offentliggjort. Afgørelsen ville blive læst
med lup af alle politiske kommentatorer, alle juridiske kapaciteter og råd-
givere, der repræsenterede skatteydere i andre lande, og som ikke kunne
vende hjem.
Foreholdt, at de på dette tidspunkt ikke vidste noget om, at den ville blive
offentliggjort, forklarede vidnet, at de sådan set hele tiden – som en hypo-
tese – havde regnet med, at afgørelsen ville blive offentliggjort, eller at de
i hvert fald i et eller andet omfang ville komme til at forsvare sagsbehand-
lingen. Det var SKATs sagsbehandling, men det ville blive ham, der skulle
forsvare den. Forespurgt, om det var det, han mente med det politiske,
svarede han bekræftende. Han mente, at denne afgørelse adskilte sig fra
Dokumenter og forklaringer
341
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. juli til den 9. august 2010
alle andre afgørelser, som SKAT nogensinde havde truffet. Det var ikke på
juraen, men på den måde, reaktionen ville være, når afgørelsen kom, og
det var det, der gjorde denne sag helt anderledes. Erling Andersen udtryk-
te det meget fornuftigt ved at citere Hans Engell i sin redegørelse.
Foreholdt, at vidnet blev ringet op af Carsten Vesterø, og forespurgt, om
han kan huske samtalen, forklarede han, at han var i Nordfrankrig, men
han kan faktisk ikke huske ret meget af det, og det han kan huske, ved han
ikke, om han kan huske, eller om det er fordi, han har fået det genopfri-
sket ved at følge afhøringerne for kommissionen. Forespurgt, om Carsten
Vesterø gav nogen begrundelse for, hvorfor denne ringede, forklarede han,
at med det forbehold, at han som sagt ikke har nogen klar erindring om
det, så mener han ikke, at Carsten Vesterø ringede og sagde: ”Der er to
skoler i huset herhjemme, der diskuterer vildt og inderligt, om man kan
tage et møde eller ej”.
Carsten Vesterø forelagde for vidnet, at der havde været talt om, hvorvidt
det var hensigtsmæssigt, at de, som skulle træffe den konkrete afgørelse,
og jurister, der havde generel indsigt i substantiv skatteret, holdt et møde.
Vidnet blev spurgt, om han havde nogen mening herom, idet det vist
endda skulle være hans egen ide. Dertil svarede han, at han ikke mente,
at det var en ide, som han havde hørt meget om tidligere, men han havde
ikke noget at indvende imod det. Han syntes, det var klogt nok, forudsat
at de selvfølgelig holdt sig indenfor de grænser, som de alle kendte – nem-
lig at afgørelseskompetencen entydigt lå i SKAT København. Han så det
ikke som noget opsigtsvækkende eller usædvanligt. Han kan ikke remse
adskillige eksempler herpå op, men at man rådspurgte den generelle vi-
den var ikke usædvanligt. Det var netop noget af det, som de prøvede at
tilvejebringe med deres struktur, nemlig at de forskellige enheder med
forskellige indsigter gerne skulle tale med hinanden.
Forespurgt, om Carsten Vesterø nævnte, at denne havde det indtryk, at
det var et ønske, som vidnet og ministeren havde, forklarede han, at han
ikke kan huske, at Carsten Vesterø nævnte ministeren, men han mener,
at Vesterø sagde, at det skulle være vidnets egen ide. Til det svarede han,
at det mente han sådan set ikke, det var, men han havde ikke noget imod
den. Foreholdt Carsten Vesterøs telefonnotat af 4. august 2010, 1. afsnit,
og forespurgt, om han har nogen ide om, hvor Winnie Jensen kan have
fået det nævnte indtryk fra, forklarede han, at han er ret sikker på, at han
ikke har drøftet denne mulighed med ministeren, og han mener heller
342
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. juli til den 9. august 2010
ikke, at han har drøftet den med andre. Han kan huske, at han drøftede
den med Erling Andersen på det første af de fem møder.
Foreholdt mail af 4. august 2010 kl. 21.15 fra Steffen Normann Hansen til
Jan Lund og forespurgt, om han ved, om det var ministeren Steffen Nor-
mann Hansen tænkte på, når han skrev ”orienterer opad”, og om Steffen
Normann Hansen var bekendt med, hvad vidnet orienterede ministeren
om, forklarede han, at han ikke tror, at han på dette tidspunkt havde ori-
enteret Steffen Normann Hansen herom. Han havde ikke haft alverden at
orientere ministeren om på dette tidspunkt. Når Steffen Normann Hansen
skrev ”opad”, vil han antage, at det var ham, Steffen Normann Hansen
tænkte på.
Foreholdt mail af samme dag kl. 22.32 fra Steffen Normann Hansen til
Jan Lund og forespurgt, om han havde været i kontakt med Steffen Nor-
mann Hansen sidst på eftermiddagen eller først på aftenen den 4. august
2010, forklarede han, at det tror han bestemt ikke. Foreholdt fra mailen,
”vi har lige bekræftet hinanden i at Frode Holm har ferie indtil den 19.”,
forklarede han, at ikke havde nogen anelse om, hvornår Frode Holm hav-
de ferie. Han ved ikke, hvordan han skulle kunne bekræfte noget om
dette, og han var jo selv på ferie.
Foreholdt mail af 2. august 2010 kl. 14.36 fra Mette Thorn til Jan Lund,
mail af samme dato kl. 15.38 fra Jan Lund til Ivar Nordland, og mail af
samme dato kl. 16.29 fra Ivar Nordland til Jan Lund, 1. afsnit, og fore-
spurgt, om han kan huske samtalen med Ivar Nordland, forklarede han,
at han mener svagt at kunne huske, at Ivar Nordland ringede og spurgte,
om han var enig i, at de ikke skulle udtale sig, og det var han. Forespurgt,
hvorfor de ikke ville udtale sig, når han havde lagt en strategi, hvorefter
man godt ville udtale sig om de generelle skatteretlige regler, forklarede
han, at som Ivar Nordland forelagde det, så gav det god mening ikke at
svare. Han kan ikke huske det så nøje. Der var en fase, hvor det hele flød,
og alle udtalte sig.
Han mente, at det var en naturlig opgave for Skatteministeriet også at
prøve at komme med en neutral og loyal orientering om, hvordan reglerne
var. Han mener også, at det var nærliggende, at de prøvede ikke at kom-
mentere længere, da sagen den 1. juli blev en egentlig skattesag. Han blev
taget lidt på sengen ved at tage et telefonopkald fra BT, da han stod i en
eller anden nordfransk by, men bortset fra det, så tror han nok, at de var
Dokumenter og forklaringer
343
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. juli til den 9. august 2010
enige om, at nu havde de sagt, hvad der kunne siges generelt om denne
sag, og nu måtte det køre, så godt det kunne i det ordinære system.
Henvist til mail af 2. august 2010 kl. 11.30 fra Mette Thorn til vidnet,
hvoraf fremgår, at Frode Holm havde udtalt til Ekstra Bladet, at Stephen
Kinnock ikke havde nogen skatteproblemer i relation til den indkomst,
han havde fået fra British Council og foreholdt mail af samme dato kl.
14.15 fra Mette Thorn til Ivar Nordland samt forespurgt, om han kan hu-
ske, hvorfor han, der var på ferie, begyndte at interesse sig for denne pro-
blemstilling, forklarede han, at han ikke forstod det, der stod. Det var et
forsøg på at holde sig ajour med reglerne. Han mener at kunne huske, at
artiklen undrede ham lidt, så han ville lige høre Ivar Nordland, om denne
kunne forklare ham det. Det var ikke noget, han gik voldsomt op i, men
han ville gerne vide, om det var rigtigt eller forkert, det der stod. Spørgs-
målet kunne nok nogenlunde klares med et ja eller nej.
Foreholdt mail af 2. august 2010 kl. 15.51 fra Ivar Nordland til vidnet,
cc Mette Thorn, mail af samme dato kl. 19.07 fra vidnet til Troels Lund
Poulsen og forespurgt, om han havde drøftet dobbeltbeskatningsproblem-
stillingen med Troels Lund Poulsen denne dag, forklarede han, at det er
meget tænkeligt, at Troels Lund Poulsen i en af deres telefonsamtaler har
spurgt ham om, hvad der var op og ned i artiklen i Ekstra Bladet, hvilket så
gjorde, at han måtte ringe hjem og høre, hvad der stod. Vidnet fik denne
redegørelse og sendte den videre til Troels Lund Poulsen.
Foreholdt Troels Lund Poulsens forklaring, protokol 9, side 8, 5. afsnit:
”Henvist til mail fra Ivar Nordland til Peter Loft den 2. august 2010, inde-
holdende bemærkninger til nogle udtalelser som Frode Holm var kommet
med til Ekstra Bladet om beskatning af indtægter fra British Council – vi-
deresendt samme dag fra Peter Loft til vidnet – oplyste vidnet, at han ikke
ved, hvorfor han skulle involveres i denne lidt tekniske diskussion”, forkla-
rede han, at han ikke kunne forestille sig andet, end at Troels Lund Poul-
sen havde spurgt ham. Forespurgt, hvad Troels Lund Poulsens interesse
gik på, forklarede han, at det kan han ikke så godt huske, men det var lidt
et ændret synspunkt, der kom ind. Det havde meget været et spørgsmål
om, hvorvidt det var tilflytning, fraflytning eller ophold. Så kom spørgs-
målet ind, om Stephen Kinnock i virkeligheden havde diplomatstatus, og
dermed kunne det blive et spørgsmål om skattepligt til UK og ikke Dan-
mark eller Schweiz. Det var et nyt aspekt, og han opfattede det lidt sådan,
at det, som de havde talt om tidligere, måske ikke var det relevante, men
344
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0347.png
Perioden fra den 29. juli til den 9. august 2010
at det var et helt andet sted, at sagen skulle finde sin afgørelse. Det spurgte
han Ivar Nordland om, og denne svarede ved mailen af 2. august 2010.
Forespurgt, hvilken kommunikation han havde med ministeren herom,
forklarede han, at han ikke kan huske andet, end at han tror, at ministeren
spurgte, om han havde læst Ekstra Bladet. Det måtte han indrømme, at
han ikke havde, og så spurgte ministeren, om han ikke kunne finde ud
af, om Frode Holms udtalelser ændrede på noget, og om sagen skiftede
karakter. Vidnet var ikke i stand til at afgøre det på det grundlag, som han
havde.
Winnie Jensen har forklaret
113
:
Foreholdt mail af 29. juli 2010 fra Peter Møller Jensen til vidnet, oplyste
hun, at hun da var på ferie. Peter Møller Jensen troede nok, at hun var
tilbage, men det var hun ikke. Forespurgt, om hun kan huske, om hun
læste mailen, forklarede hun, at det tror hun, at hun gjorde. Hun kan
ikke huske, om hun svarede eller foretog sig noget. Hun kan ikke sige, om
hun overfor Carsten Vesterø nævnte, at SKAT gerne ville have bistand til
lovfortolkningsdelen.
Foreholdt mail af 29. juli 2010 kl. 16.28 fra Steffen Normann Hansen
til Jan Lund, fra start til ”ideen med et møde, og hvad siger du”, og
forespurgt, om Steffen Normann Hansen drøftede de sagsbehandlings-
overvejelser, han gjorde sig, med hende, svarede hun benægtende. Hun
mener ikke, at hun havde kontakt med Steffen Normann Hansen på dette
tidspunkt. Han ringede til hende i hendes ferie, men hun mener, at det
først var ugen efter. Han ringede for at sikre, at de ville stille deres viden
til rådighed om det retsgrundlag, der lå. Det vil sige deres viden om rets-
kilder, domme på området og det der var i den juridiske vejledning. Det
var fuldstændigt, som de gjorde i alle mulige andre sager. Forespurgt, om
hun og Steffen Normann Hansen drøftede den nærmere afgrænsning for,
hvor langt de skulle gå i denne sag, svarede hun benægtende. Det var helt
klart for hende, hvor afgrænsningen var. Hun og Steffen Normann Hansen
havde jævnligt kontakt om sager, og hun har ikke oplevet, at han har været
i tvivl om, hvad de kunne bistå med, og hvad de ikke kunne.
113 Protokol 32, side 18-19 og 24.
Dokumenter og forklaringer
345
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. juli til den 9. august 2010
Foreholdt mail af 4. august 2010 kl. 10.25 fra Jan Lund til Steffen Nor-
mann Hansen, 1. afsnit, og Steffen Normann Hansens svar til Jan Lund
samme dag kl. 11.55 og foreholdt, at Carsten Vesterø har forklaret, at
han også var i kontakt med vidnet, samt forespurgt, om der var sådan en
kontakt, svarede hun bekræftende. Hun kan huske, at hun – efter Steffen
Normann Hansen havde ringet til hende i ferien og bedt om, at de skulle
stå til rådighed med juridisk viden – ringede til Carsten Vesterø, fordi han
havde fagkontoret på området. Hun bad ham om, at de prioriterede at stå
til rådighed for et møde med SKAT København. Forespurgt, om hun kan
huske, hvad Carsten Vesterø sagde til hende i den forbindelse, svarede
hun benægtende. Hun husker svagt, at han talte om, at han ville vende
spørgsmålet med Peter Loft, men hun kan ikke huske samtalen præcist.
Hun husker ikke, om han fortalte, hvad han ville vende med Peter Loft.
Foreholdt Carsten Vesterøs telefonnotat dateret 4. august og forespurgt,
om hun kan huske, om hun har sagt, som det er refereret i notatet, for-
klarede hun, at hun ikke erindrer, at Steffen Normann Hansen skulle have
sagt til hende, at det var ministeren eller departementschefen, der havde
bestilt mødet. Hun erindrer, at Steffen Normann Hansen ønskede, at de
stod til rådighed, og hun mener også, at det var sådan, hun gav det videre
til Carsten Vesterø. Forespurgt, om hun erindrer, hvad Carsten Vesterøs
svarede, forklarede hun, at som hun husker det, ville Carsten Vesterø tage
kontakt til Peter Loft.
Forespurgt, om hun ringede til Carsten Vesterø og sagde, at hun og Stef-
fen Normann Hansen mente, at han skulle tage et møde med SKAT Kø-
benhavn og hjælpe med den generelle regelforståelse og regelanvendelse,
og at Carsten Vesterø svarede, at han så ville ringe til Peter Loft, svarede
hun bekræftende. Hun kan ikke huske hvorfor. Hun havde ikke været der
hele sommeren og anede ikke, hvad der var foregået. Hun begyndte heller
ikke at spørge om det, men hvis Carsten Vesterø følte, at han gerne ville
have en dialog med Peter Loft inden, kunne hun ikke se noget til hinder
for det.
Forespurgt af Niels Fenger, om hun ikke blev overrasket, når en overordnet
ringede til en underordnet og sagde ”gør det her”, hvortil den underordne-
de svarede, at han gerne ville tale med en højere oppe i systemet herom,
forklarede hun, at det havde hun ikke noget problem med. Hun er ikke
særlig hierarkisk indstillet, og hvis Carsten Vesterø følte, at han ville have
nemmere ved at udføre opgaven ved først at have en dialog med Peter
Loft, var det helt okay med hende.
346
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0349.png
Perioden fra den 29. juli til den 9. august 2010
…
Af advokat Nicolai Westergaard foreholdt mail af 2. august 2010 kl. 19.56
fra Steffen Normann Hansen til Jan Lund og forespurgt, om vidnet var
involveret i spørgsmålet om udsendelse af en pressemeddelelse, svarede
hun benægtende.
Foreholdt, at vidnet har forklaret, at hun havde en telefonsamtale med
Steffen Normann Hansen i sin ferie – ca. en uge efter den 29. juli 2010 –
forklarede hun, at hvis datoen er korrekt på Carsten Vesterøs telefonnotat,
så var det den 4. august 2010, hun talte med Steffen Normann Hansen.
Forespurgt, om Steffen Normann Hansen ikke kom ind på problemstillin-
gen med presseberedskabet eller pressemeddelelsen, svarede hun benæg-
tende. Hun havde ikke noget med pressefunktionen at gøre.
Mikael Børsting har forklaret
114
:
Foreholdt, at Helle Thorning-Schmidt kom hjem fra ferie i slutningen af
juli foranlediget af en historie i BT og de øvrige medier om, at hun havde
givet forkerte oplysninger til enten Justitsministeriet eller til skattevæsnet
og henvist til Berlingske Tidendes artikel af 30. juli 2010 med overskriften
”Straffesag truer Helle Thorning”, hvoraf fremgår, at Helle Thorning-Sch-
midt overfor Justitsministeriet skulle have forklaret, at hendes mand stort
set var hjemme hver weekend, men at hun overfor skattevæsnet havde af-
givet andre oplysninger, samt forespurgt, om de i Venstre havde kendskab
til, at Helle Thorning-Schmidt på den ene side sagde én ting til skattevæs-
net, og at hun på den anden side sagde noget andet til Justitsministeriet,
udover det der stod i aviserne, forklarede han, at han ikke havde andet
kendskab end det, der blev videregivet i aviserne, og som Peter Christen-
sen skulle forholde sig til.
Forespurgt, om han talte med nogle personer, embedsmænd, politikere
eller ministre, der tilkendegav, at de vidste noget mere end det, der stod i
aviserne, svarede han benægtende.
Foreholdt, at Peter Christensen også i denne anledning kom med nog-
le udtalelser i avisen og foreholdt Berlingske Tidendes artikel af 30. juli
2010 med overskriften ”Straffesag truer Helle Thorning”, afsnittet ”Jeg
114 Protokol 37, side 4-6.
Dokumenter og forklaringer
347
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. juli til den 9. august 2010
kan ikke slippe … Det er utroværdigt”, Jyllands-Postens netartikel af 30.
juli 2010, 4. afsnit, 1. punktum, og dele af BT’s artikel af 4. august 2010
med overskriften ”Sløsede fejl …”, samt forespurgt, om han havde drøftet
de udsagn med Peter Christensen, inden Peter Christensen fremkom med
dem, eller om linjen havde været drøftet i Venstres pressetjeneste, forkla-
rede han, at han tror, at de helt sikkert drøftede, at det var ekstraordinært,
at oppositionens leder var havnet i en situation, hvor medierne kunne for-
tælle, at hun havde givet urigtige oplysninger til offentlige myndigheder.
Han blev foreholdt Politikens netartikel af 6. december 2011 med over-
skriften ”Løkkes rådgiver: Skattesagen skulle klæbe til Thorning”, afsnit-
tene ” I denne hektiske situation lagde de politiske modstandere i Venstre
den linje, … selvfølgelig drøftet i Venstre«.” Forespurgt, om det var et kor-
rekt citat, forklarede han, at det er han ret sikker på, det er. Forespurgt,
om han deltog i at lægge den fælles partilinje, som Peter Christensens ud-
sagn var en del af, forklarede han, at det var Peter Christensen, der lagde
den politiske linje – også i denne sag – men vidnet havde helt sikkert talt
med ham om sagen og linjen.
Forespurgt, om Peter Christensen under samtalerne gav udtryk for, om
han havde andre oplysninger, der kunne begrunde, at han havde et solidt
fodfæste, når han kom med udsagn om, at der muligvis forelå skattesvig,
forklarede han, at Peter Christensen prøvede at bygge et forbehold ind,
hver gang han udtalte sig om sagen, og det, han udtalte sig om i den på-
gældende sag, var, at oppositionens leder – ifølge medierne – havde givet
urigtige oplysninger til offentlige myndigheder.
På ny foreholdt Jyllandspostens netartikel af 30. juli: ”så er der givet usan-
de oplysninger, eller også har der været skatteunddragelse”, og forespurgt,
om det i den politiske debat var sædvanligt, at man sagde: ”Min politiske
modstander har muligvis begået et kriminelt forhold”, forklarede han, at
det kunne han ikke svare på. Forespurgt, om han kan nævne andre eksem-
pler på, at politikere har beskyldt hinanden for kriminelle forhold, svarede
han benægtende – ikke på stående fod, men det var meget usædvanligt,
at oppositionslederen ifølge medierne havde givet urigtige oplysninger til
offentlige myndigheder.
Forespurgt, om han drøftede med Peter Christensen, hvad Peter Christen-
sens grundlag var for at komme med udsagnene, svarede han benægten-
de. Peter Christensen havde rimelig stor erfaring fra Skatterådet, og han
348
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0351.png
Perioden fra den 29. juli til den 9. august 2010
var den type politiker, at hvis man skulle gøre noget, så var det måske
snarere at træde lidt på bremsen.
Forespurgt, om han havde drøftelser med Peter Arnfeldt i forbindelse med
sagen og i givet fald hvornår, forklarede han, at han helt sikkert har vendt
sagen med Peter Arnfeldt. Han kan ikke nærmere tidsfæste det, men det
har primært været over telefonen.
Forespurgt, om han drøftede sagen med Peter Arnfeldt før sin første som-
merferie i Frankrig, svarede han benægtende. Forespurgt, om han drøfte-
de sagen mellem de to ferier, forklarede han, at det gjorde han muligvis.
Forespurgt, om han kan huske, hvad de drøftede, forklarede han, at det
var den pressemæssige del af sagen. I denne sag var det Peter Christen-
sen, som udtalte sig om sagen. Ministeren udtalte sig ikke. Det var normal
praksis, at når der kom en pressehenvendelse til ministeriet, og ministe-
ren ikke svarede på den, så ringede den pågældende særlige rådgiver til
pressechefen i Venstre. Det var ikke noget, der skete hver gang, men det
skete en gang i mellem. Det var en del af pressebetjeningen.
Foreholdt, at der kom rigtig mange henvendelser til ministeren og mini-
steriet i denne sag, og forespurgt, om han ofte talte med Peter Arnfeldt,
svarede han benægtende. Forespurgt, om det var mere eller mindre end
en gang om ugen, forklarede han, at det kan han ikke huske. Foreholdt, at
det er forklaret, at de mødtes fast to gange om ugen, mens denne sag kør-
te i pressen, og forespurgt, om der var møder, hvor de ikke talte om denne
sag, forklarede han, at han ikke tror, at sagen fyldte så meget i pressen fra
midten af august 2010 og indtil afgørelsen forelå i september. Forespurgt,
om de holdt møder fra den 23. juli og til midten af august 2010, svarede
han benægtende. Der var en sommerpause. Der har nok været møder, da
han var i Frankrig i slutningen af juni 2010.
Karsten Dybvad har forklaret
115
:
Henvist til Berlingske Tidendes artikel af 30. juli 2010 med overskriften
”Straffesag truer Helle Thorning”, hvoraf fremgår, at Helle Thorning-Sch-
midt overfor Justitsministeriet skulle have forklaret, at hendes mand stort
set var hjemme hver weekend, men at hun overfor skattevæsnet havde
afgivet andre oplysninger, og forespurgt, om han var på sommerferie på
115 Protokol 37, side 10.
Dokumenter og forklaringer
349
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0352.png
Perioden fra den 29. juli til den 9. august 2010
dette tidspunkt, forklarede han, at han mener, at han formelt stadig var på
sommerferie den 30. juli 2010. Forespurgt, om det efter hans erindring
gav anledning til overvejelser i Statsministeriet, da sagen på dette tids-
punkt genopblussede i pressen, svarede han benægtende.
Forespurgt, om han på dette tidspunkt eller efter, at han kom hjem fra
ferie, har kendskab til, om embedsmænd eller ministre havde faktuelle
oplysninger om sagen, svarede han benægtende.
Forespurgt, om han har kendskab til, om ministre eller embedsmænd i
centraladministrationen havde overvejelser om, hvordan sagen eventuelt
kunne udnyttes politisk, svarede han benægtende. Det var en konkret sag,
så ingen havde nogen form for aktier i den. Han gik selvfølgelig ud fra, at
den konkrete sag kørte, og den lå ressortmæssigt under et ministerium
definitorisk, men det var ikke noget, der var relevant i selve centraladmi-
nistrationen i departementerne.
Lars Løkke Rasmussen har forklaret
116
:
Henvist til mail af 3. august 2010 fra Kristian Jensen til Lars (Barfoed),
foreholdt mails af samme dato kl. 23.30 fra Peter Loft til Kristian Jensen
og kl. 23.30 fra Kristian Jensen til Peter Loft samt forespurgt, om vidnet
på noget tidspunkt er blevet konfronteret med rygtet om, at SKAT var
færdig med en afgørelse i august måned, svarede han benægtende. Fore-
spurgt, om Kristian Jensen orienterede ham om, at denne havde kontakt
til Peter Loft, svarede han benægtende. Forespurgt, om han havde kend-
skab til kontakten, svarede han benægtende.
116 Protokol 37, side 18.
350
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Skattesags­ ommissionen
k
Kapitel­9,­afsnit­9.7-9.11
­­
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0354.png
Afhørte vidner
1.­
2.­
3.­
Beretning­afgivet­af­Skattesagskommissionen
4.­
Publikationen kan bestilles
eller hos
5.­
via Justitsministeriets hjemmeside (www.jm.dk)
6.­
Rosendahls - Schultz Distribution
7.­
Herstedvang 10
2620 Albertslund
Fax: 43 63 19 69
8.­
Telefon: 43 22 73 00
9.­
[email protected]
ISBN: 978-87-92760-82-1 (tryk)
ISBN: 978-87-92760-84-5 (internet)
ISBN: 978-87-92760-81-4 (e-bog)
Tryk: Rosendahls - Schultz Grafisk A/S
Pris: Kr. 750,- pr. sæt incl. moms
352
Kommissoriet mv.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 10. til den 12. august 2010
9.7­ Perioden­fra­den­10.­til­den­12.­august­2010
Den 10. august 2010 kl. 10.00 skrev Thomas Nørmark Krogh til Peter Arnfeldt
med nogle spørgsmål om beskatning af vederlag for udførelse af hverv for British
Council. Han spurgte endvidere, om der heller ikke kunne ske beskatning af andre
indtægter, såsom udlejning af boliger, renteindtægter osv., hvis der ikke kunne ske
beskatning af vederlaget.
Reuters Finans bragte den 10. august 2010 en netartikel skrevet af Erik Matzen.
Af artiklen fremgik bl.a., at en gennemgang af dobbeltbeskatningsaftalen mellem
Danmark og Storbritannien viste, at der skulle meget til, før Stephen Kinnock blev
skattepligtig til Danmark.
Den 11. august 2010 kl. 14.49 sendte Jan Kjærgaard artiklen til Peter Arnfeldt og
skrev:
”Reuters i går 15.20 – har Matzen fat i noget?”
Af en specifikationsliste fra Jan Kjærgaards telefon fremgår, at Jan Kjærgaard for-
inden, kl. 14.38, havde haft en samtale med Peter Arnfeldt af en varighed på 7
minutter og 27 sekunder.
Samme dag, den 11. august 2010, havde Winnie Jensen kl. 11.30 skrevet til Carsten
Vesterø:
”… hvornår har I aftalt møde med København om generelle skattepligts
problemstillinger???? mere hvis Steffen tager fat i mig”
Carsten Vesterø svarede kl. 11.32:
”Intet mødetidspunkt endnu. Peter Møller Jensen ringede i fredags og for-
talte, at de endnu ikke var klar med eventuelle spørgsmål. Så vi afventer.”
Af hensyn til forståelsen af forklaringerne refereres her et sagsbehandlernotat udar-
bejdet af Søren Hansen. Det notat, som kommissionen har modtaget, er på 24 sider.
På forsiden er som overskrift anført ”Internt notat”, og derudover er der opstillet di-
verse rubrikker. I rubrikken ”Dato” er anført ”25-08-2010 og hvor skrivning i internt
notat er stoppet”. I rubrikken ”År” er anført ”2007, 2008, 2009”. Derudover anføres
Stephen Kinnocks navn, CPR-nr. og rådgiver. Nederste rubrik har overskriften ”Sa-
gens problemstillinger i nummerrækkefølge” og her angives følgende:
Dokumenter og forklaringer
353
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 10. til den 12. august 2010
”1a. Skattepligtsforhold 1998-2006 om der er indtruffet fristgennembrud
(Skatteforvaltningslovens § 27).
1b Skattepligtsforhold 2007-2009.
1c. Indkomst fra British Council, Storbritannien for 2007 og 2008.
1d. Dobbeltdomicil med Schweiz som skattemæssigt hjemsted for 2009.
1e. Ændring af skatteansættelsen for 2009.”
Første afsnit i notatet, der er på tre sider, omfatter en tidslinje med startdato den
6. april 1996 og slutdato den 10. august 2010 med en oversigt over Helle Thor-
ning-Schmidt og Stephen Kinnocks personlige forhold. Herefter gengives Stephen
Kinnocks arbejdsforhold på en tidslinje fra 1993-94 til den 5. januar 2009.
Næste afsnit, der fylder cirka en side, har overskriften ”CV Her kan du læse om en
række betydningsfulde begivenheder i Helle Thorning-Schmidts liv hidtil. Begiven-
hederne er anført i kronologisk rækkefølge”. Herefter følger et afsnit på fem sider
med overskriften ”Oplysninger for tidligere indkomstår (indkomstår 1998 til og
med indkomstår 2006)” indeholdende forskellige skattemæssige oplysninger for de
angivne indkomstår. Efter disse oplysninger gengives bl.a. uddrag af to breve af 1.
maj 2007 og 4. juli 2008 fra Stephen Kinnocks daværende revisor til Skat-Betalings-
centret og Skattecenter Nærum.
Resten af notatet omhandler – udover en gengivelse af uddrag af dobbeltbeskat-
ningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz – indkomstårene 2007, 2008 og
2009 og indeholder detaljerede oplysninger relaterende til de pågældende indkom-
står. Endvidere gengives en række breve fra revisor Frode Holm med oplysninger
for disse indkomstår.
I Lisbeth Rasmussens dagbog under uge 32, den 9.-15. august er anført:
”I denne uge bliver jeg egentlig inddraget i sagen, og Erling Andersen me-
ner, at det er en sag, der hører hjemme i Kundeservice, og derfor er det
en sag, som jeg skal tage mig af og sørge for sagsbehandlingen af. Det er
fortsat afd. leder Hanne Dahl og sagsbehandlinger Søren samt afd. leder
Inger Sommer Hansen, der i øvrigt arbejder med sagen.
Sagen drøftes med Erling Andersen den
10/8.
Ifølge kalender deltager
Peter Møller Jensen, jeg selv og Erling Andersen.
354
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 10. til den 12. august 2010
Den 12/8 2010. Bekendtgørelse nr. 965 af 12/8 2010 udsendes. Ministe-
ren bekendtgør, at Skatteministeriet består af Koncerncenteret og SKAT.
SKAT udøver de kompetencer vedrørende forvaltningen af lovningen af
skatter m.m. Der er hermed trukket en grænse mellem Koncerncenteret
og ministeren overfor SKAT.”
Af Erling Andersens redegørelse fremgår:
”Tilbage fra ferie begynder sagsbehandlingen for alvor at tage form. Jeg
beslutter derfor at det vil være hensigtsmæssigt at kontakte departements-
chef Peter Loft og orientere ham om sagen, presseomtalen osv.
Det sker på et møde på hans kontor i Nicolai Eigtveds Gade den 10. august
2010.
Der er tale om et kort møde på mit initiativ, uden dagsorden og referat.
Det skulle vise sig at blive det første af 5 møder med departementschefen.
De holdes den 10. august 2010, den 13. august 2010, den 1. september
2010, den 3. september 2010 og den 13. september 2010. På alle 5 møder
blev departementschefen kort orienteret om sagens fremdrift og pressens
enorme interesse blev drøftet. Møderne har været holdt på et uformelt
plan, der ikke gav anledning til at overveje formelle nedskrevne dagsorde-
ner og referater.
Jeg har i dette forløb været opmærksom på notatpligten. Notatpligten
pålægger mig at notere oplysninger om faktiske omstændigheder, som
har betydning for afgørelsen, og som ikke fremgår af sagens øvrige doku-
menter.
Jeg har vurderet, at der ved møderne primært blev udvekslet generelle
oplysninger og drøftet generelle problemstillinger, som ikke havde karak-
ter af konkrete fakta, der skulle/ville indgå i sagen. Derfor blev der ikke
taget notat i yderligere omfang end i de situationer, som er anført i denne
redegørelse.
Vi aftaler et nyt møde til fredag den 13. august 2010 på departements-
chefens kontor i Nicolai Eigtveds Gade, hvor også skattedirektør Lisbeth
Rasmussen, SKAT København og fagdirektør i international skat Ivar
Nordland, Koncerncentret deltager.”
Dokumenter og forklaringer
355
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0358.png
Perioden fra den 10. til den 12. august 2010
Peter Loft har i sin redegørelse anført:
”Udover de indledende kontakter mellem koncerncentret og SKAT Køben-
havn bestod kontakten mellem koncerncentret og SKAT København un-
der behandlingen af Stephen Kinnocks sag i fem møder, hvori jeg deltog,
samt et møde mellem SKAT København og fagkontoret i koncerncentret.
De fem møder, hvori jeg deltog, fandt sted den 10. august, den 13. august,
den 1. september, den 3. september og den 13. september – alt sammen
2010. Møderne fandt efter min hukommelse alle sted i koncerncentret.
Efter min hukommelse deltog i det første møde alene skattedirektør Er-
ling Andersen og jeg.”
Jan Kjærgaard har forklaret
117
:
Forespurgt om der havde været kontakt mellem vidnet og Peter Arnfeldt
forud for mail af 11. august 2010 kl. 14.49 oplyste han, at der havde været
telefonisk kontakt mellem ham og Peter Arnfeldt den 11. august 2010 –
bekræftet af specifikationslisten fra TDC. Telefonsamtalen angik bl.a., at
vidnet fik ros af Peter Arnfeldt for nogle artikler, som han havde skrevet ef-
ter samtaler med Frode Holm, der var Helle Thorning-Schmidt og Stephen
Kinnocks skatterådgiver. Blandt andet kom det i en af artiklerne frem, at
Frode Holm havde oplyst, at hans honorar på 2.650 kr. i timen blev betalt
af Socialdemokraterne, hvilket gav noget ballade, da han skrev om det og
affødte en del artikler efterfølgende. Han kan ikke huske præcist, hvad
Peter Arnfeldt sagde, men essensen var, ”nu er Ekstra Bladet kommet ind i
kampen”. Han mener ikke, at der kom noget svar på spørgsmålet i mailen
af 11. august 2010, i hvert fald ikke på skrift.
Peter Arnfeldt har forklaret
118
:
Han blev ringet op af flere journalister i august 2010. Det blev relativt sent
tilkendegivet, at Helle Thorning-Schmidt ville offentliggøre afgørelsen, og
først på det tidspunkt fik vidnet en rolle i den sag. Når afgørelsen ville blive
offentliggjort, kunne det forventes, at ministeriet og ministeren ville blive
117 Protokol 6, side 4.
118 Protokol 7, side 4 og 5-6, og protokol 8, side 8.
356
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0359.png
Perioden fra den 10. til den 12. august 2010
foreholdt kommentarer o. lign. til afgørelsen, og der skulle derfor laves
presseberedskab.
…
Foreholdt mail af 11. august 2010 kl. 14.49 fra Jan Kjærgaard til vidnet,
forklarede han, at han ikke svarede på mailen.
Foreholdt specifikationslisten, der viser telefonkontakt med Jan Kjær-
gaard den 11. august 2010 kl. 14.38, forklarede vidnet, at han ikke kan
huske, hvad de snakkede om og heller ikke, om der var en forudgående
henvendelse.
…
Foreholdt mail af 10. august 2010 kl. 10.00 fra Thomas Nørmark Krog
til vidnet, hvor Thomas Nørmark Krog har stillet nogle spørgsmål til §
19, stk. 3, i overenskomsten mellem DK og UK, kan han ikke huske, om
Thomas Nørmark Krog havde ringet forud for mailen, men det kan han
godt have gjort. Henvendelsen er meget illustrerende for den måde, som
journalister arbejder på. Thomas Nørmark Krog havde jo dagen før sendt
nøjagtigt de samme spørgsmål og var blevet afvist. Han afviste naturligvis
også at svare på spørgsmålene, men han har sikkert meddelt Thomas Nør-
mark Krog, at han allerede havde fået svar på sin forespørgsel, jf. mails af
9. august 2010 om emnet.
Han var ikke klar over, at der blev holdt møder mellem Koncerncentret og
skatteregion København om sagen. Det fik han først kendskab til, da der
blev skrevet om det i Politiken. Han har aldrig mødt eller talt med Erling
Andersen eller Lisbeth Rasmussen.
Troels Lund Poulsen har forklaret
119
:
Vidnet blev ikke orienteret om, at der var et møde mellem Peter Loft,
Erling Andersen og nogle andre embedsmænd den 10. august 2010, hvor
man drøftede sagen, men han blev på et tidspunkt i løbet af august ori-
enteret om, at der var en dialog med SKAT København i forhold til nogle
principielle spørgsmål. Han kendte ikke til møderne, og 3 ud af 5 møder
119 Protokol 9, side 9.
Dokumenter og forklaringer
357
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0360.png
Perioden fra den 10. til den 12. august 2010
blev holdt på dage, hvor han ikke var i ministeriet. Han erindrer ikke, at
Peter Loft sagde noget om, hvor han forventede, at sagen ville ende.
Inger Kirstine Sommer Hansen har forklaret
120
:
Foreholdt at Erling Andersen i sin redegørelse har nævnt et møde, der
blev afholdt den 10. august, forklarede vidnet, at hun ikke har kendskab
til et møde den 10. august. Hun erindrer ikke på noget tidspunkt, at de har
været uenige om, hvordan regelsættet var. Erling Andersen har spurgt til
sagen. Sagen var jo i pressen hele tiden. Erling Andersen har ikke blandet
sig i sagsbehandlingen. Hun har aldrig fået besked på at mene andet, end
det hun gjorde.
Foreholdt mailkorrespondance af 11. august 2010 mellem Carsten Veste-
rø og Winnie Jensen, forklarede hun, at hun ikke er blevet orienteret
om, at de skulle samle spørgsmål til et møde med Koncerncentret. Peter
Møller Jensen kom ud af sagen på et tidligt tidspunkt. Sagen kom over
under Lisbeth Rasmussen. Lisbeth Rasmussen og Peter Møller Jensen er
sideordnede. Da Lisbeth kom ind i sagen, trådte han ud af sagen. Det er
muligt, at Lisbeth Rasmussen ikke havde overtaget sagen den 11. august.
Hun kendte ikke noget til en aftale mellem regionen og Koncerncentret.
Hanne Dahl Kofod har forklaret
121
:
Foreholdt, at det af Erling Andersens redegørelse fremgår, at der blev
afholdt et møde den 10. august mellem Erling Andersen og Peter Loft,
forklarede vidnet, at hun ikke kender noget til et møde den 10. august
2010. Hun ved godt, at der var nogle møder. Hun ved ikke, hvad de talte
om til mødet. Mødet gav ikke anledning til, at de skulle gribe tingene
anderledes an.
Lisbeth Rasmussen har forklaret
122
:
Foreholdt mail af 11. august 2010 kl. 11.30 fra Winnie Jensen til Carsten
Vesterø, mail af samme dag kl. 11.32 fra Carsten Vesterø til Winnie Jen-
sen og forespurgt, om vidnet i starten af august måned var involveret i
120 Protokol 12, side 7.
121 Protokol 12, side 15.
122 Protokol 13, side 14-15 og 15-16.
358
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 10. til den 12. august 2010
planlægningen af sådan et møde, forklarede hun, at hun havde hørt, at
man havde drøftet mulighederne, og man talte om at holde et møde, når
man var klar til det. Det var en opgave, som hun overtog samtidig med, at
hun overtog sagen. Hun drøftede det med Carsten lidt senere og nævnte
for ham, at de havde den her problemstilling, og at hun gerne ville have
drøftelsen med dem, men de var også enige om at vente lidt. De havde
brug for lidt mere tid til at komme dybere ned i sagen, så de var klar på,
hvad de skulle drøfte. De skulle ikke bare tage en teoridrøftelse.
…
Henvist til Erling Andersens redegørelse, hvoraf fremgår, at der blev af-
holdt et møde den 10. august 2010 mellem Erling Andersen og Peter Loft,
forklarede hun, at hun godt vidste, at mødet – som var det første møde ud
af 5 – blev afholdt, men hun deltog ikke. Hun husker ikke, at hun havde
fået at vide, at mødet skulle holdes, før det blev afholdt. Hun har forstået,
at der på mødet var en løs drøftelse af, at nu var sagen gået i gang, og
at man ville arbejde med forskellige ting. Det lå i luften, at de på et tids-
punkt ville vende det med Jura og Samfund, så hvis der var noget, de ikke
vidste, kunne der tages højde for det. Hun fik at vide, at mødet den 10.
handlede om en løs, generel snak. Hun ved ikke, om der var dokumenter
på bordet. Hun ved ikke, om Koncerncentret under mødet gav Erling An-
dersen instruktioner eller kom med forslag til sagsbehandlingsskridt. Hun
kan dog sige, at det i så fald ikke var noget, der smittede af på arbejdet i
sagsbehandlergruppen.
Forespurgt, om der efter mødet var telefonisk kontakt mellem Steffen
Normann Hansen, Peter Loft, Erling Andersen eller hende selv, forklarede
vidnet, at det ved hun ikke. Hun havde ikke selv nogen telefonisk kontakt.
Hun kan ikke sige, om der har været telefoniske henvendelser fra cheferne
i Koncerncentret til Erling Andersen, men hun ved, at der var en løbende
drøftelse – også når de mødtes ugentligt til koncernmøder eller til møde i
produktionsforum. Erling Andersen kom nogle gange efterfølgende hjem
og sagde, at de havde vendt forskellige ting, men hun kan ikke redegøre
for indholdet, hvornår og antallet.
Dokumenter og forklaringer
359
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0362.png
Perioden fra den 10. til den 12. august 2010
Peter Møller Jensen har forklaret
123
:
Foreholdt mail af 11. august 2010 kl. 11.32 fra Carsten Vesterø til Winnie
Jensen og oplyst, at fredag var den 6. august 2010, samt forespurgt, om
han kunne huske noget af den samtale, han skulle have haft med Carsten
Vesterø den 6. august 2010, forklarede han, at han mindes, de snakkede
sammen. Det må så have været den 6. august og ikke som tidligere forkla-
ret den 5. august 2010. Han sagde til Carsten Vesterø, at SKAT ikke da
havde konkrete spørgsmål, som de havde behov for at have en sparring
omkring. Vidnet følte ikke noget pres om, at der skulle være et samarbej-
de.
Foreholdt, at han tidligere har forklaret, at han fra den 5.-6. august var
ude af sagen, forklarede han, at han mener, det var fra det tidspunkt, men
han er lidt usikker, da der var et mindre møde den 10. august 2010, hvor
han kan se, at han vist nok har været med. Han mener, at beslutningen
blev truffet den 6. august 2010. Mødet den 10. august 2010 var et internt
møde i København mellem ham, Erling Andersen og Lisbeth Rasmussen.
Han kan ikke huske, hvad der skete på mødet, men han tror, det var der,
at sagen blev overdraget endeligt. Han mindes ikke at have haft med sags-
behandlingen at gøre efter den 10. august 2010.
Søren Hansen har forklaret
124
:
Foreholdt mail af 11. august 2010 kl. 11.32 fra Carsten Vesterø til Winnie
Jensen og forespurgt, om vidnet havde faglige eller tekniske spørgsmål,
som, han fandt, ville være hensigtsmæssige at drøfte med specialister fra
Koncerncentret, svarede han benægtende. Forespurgt, om der i perioden
frem til den 30. august 2010 opstod sådanne spørgsmål, forklarede han,
at det gjorde der ikke for hans vedkommende. Som han husker det, gav
Hanne Dahl Kofod og Inger Kirstine Sommer Hansen heller ikke udtryk
for at være usikre på noget.
Forespurgt, hvilke faktuelle oplysninger SKAT skulle have frem for at kun-
ne afgøre, om Stephen Kinnock var skattepligtig eller ej, forklarede han,
at SKAT København typisk skulle vide, om der var bopæl til rådighed i
Danmark, og det var der. Så opfyldte man som udgangspunkt kildeskatte-
123 Protokol 17, side 22.
124 Protokol 19, side 12.
360
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 10. til den 12. august 2010
lovens § 1, men fuld skattepligt indtrådte efter § 7 først, når man også tog
ophold. De skulle således finde ud af, om der var taget ophold.
Reglerne var rimeligt klare – uafbrudt ophold her i landet i tre måneder
eller et samlet ophold på 180 dage indenfor en 12 måneders periode. De
skulle derfor have afdækket, hvor meget Stephen Kinnock var i Danmark.
De indkaldte forskellige bilag, herunder kontoudtog fra samtlige konti i
Schweiz, Storbritannien og Danmark, flybilletter og kontospecifikationer
for de kreditkorthævninger, der var. De oprettede et ark, hvor de krydsede
af, hvornår pågældende var i Danmark ud fra materialet.
Forespurgt, om den metode, som de fulgte, var i overensstemmelse med
sædvanlig praksis, forklarede vidnet, at det var helt normal praksis. Her
gjorde de også det, at de krydsede af, hvilke weekender Stephen Kinnock
var i Danmark. Henvist til afkrydsningsskema benævnt ”Oversigt over
ophold i Danmark” og forespurgt, om det var sådan et afkrydsningsske-
ma, de brugte, svarede han bekræftende. De opgjorde antal dage både på
kalenderårsbasis og over en vilkårlig 12 måneders periode. Han har selv
lavet en løbende 12 måneders periodeopgørelse, som er i kommissionens
materiale. Opgørelsen blev også brugt til at se, om Stephen Kinnock hav-
de været i Danmark i tre sammenhængende måneder.
Forespurgt, hvordan de skaffede faktuelle oplysninger til vurdering af ar-
bejde i Danmark, forklarede han, at ud fra det materiale, som SKAT Kø-
benhavn havde, var der intet, der indikerede, at Stephen Kinnock havde
noget arbejdsforhold i Danmark. De spurgte ind til, om Stephen Kinnock
havde arbejdet i Danmark, og i så fald hvor meget, hvordan og hvorledes.
Det drejede sig alene om en dag i 2009 og vist to dage i 2010, men 2010
lå udenfor sagen.
Forespurgt, om SKAT København primært baserede det på Stephen Kin-
nocks egne oplysninger, som blev afgivet via revisor eller mundtligt på
et møde, svarede han bekræftende. Forespurgt, om det var en sædvanlig
fremgangsmåde, forklarede han, at man kunne have en medspiller- og en
modspillersituation. Her var der tale om en medspillersituation, dvs. man
troede lidt mere på pågældendes oplysninger, især hvis de også var un-
derbygget af dokumentation. Hvis det havde været en modspiller, kunne
man have valgt at beslaglægge computere osv., men det fandt man ikke
relevant i denne situation.
Dokumenter og forklaringer
361
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0364.png
Perioden fra den 10. til den 12. august 2010
Forespurgt, hvad der var afgørende for, om man valgte medspiller- eller
modspillerrollen, forklarede han, at det var, om folk kom med de oplysnin-
ger, som man bad om, og det var tilfældet her. Oplysningerne kom meget
hurtigt, og de kunne sammenholde de forskellige oplysninger og se, at det
var en medspiller, som de havde med at gøre. Forespurgt, om den metode,
de valgte i forbindelse med vurderingen af arbejdet, var afvigende i forhold
til, hvad de ellers plejede at gøre, svarede han benægtende.
Erling Andersen har forklaret
125
:
Foreholdt, at det af sagens materiale fremgår, at der var en forventning
om, at parret ville offentliggøre afgørelsen og forespurgt, om det var noget
han var orienteret om, forklarede vidnet, at de på et tidligt tidspunkt i
august 2010 fra Frode Holm fik meldinger om, at der var en forventning
om, at man ville offentliggøre afgørelsen. Det var ikke noget, han person-
ligt fik at vide. Det fremgik også af pressen på forskellig vis, at pressen
havde en forventning om offentliggørelse.
Vidnet erindrer, at Frode Holm sagde noget i retning af: ”Regn med, at
når de får afgørelsen, så putter de den i en kopimaskine og sender den
ud”. Det var klart, at det også gav anledning til at gennemtænke denne
situation. Man var nødt til at respektere, at de stod med en sag, der var
meget omtalt, og som vel også ville blive vendt, drejet, vægtet og vendt
på hovedet. Helt frem til, at agterskrivelsen den 16. september 2010 blev
udleveret til Frode Holm, arbejdede de ud fra den forudsætning, at Helle
Thorning-Schmidt og Stephen Kinnock ville udlevere afgørelsen til pres-
sen.
Forespurgt, om det var en problemstilling, der blev drøftet med folk i Kon-
cerncentret, forklarede han, at det primært var noget, som de talte om i
sagsbehandlergruppen, og på de møder, de havde med Peter Loft, var det
løbende til drøftelse. Forespurgt, om det gav anledning til, at agterskrivel-
sen fik et andet indhold eller en anden udformning end normalt, forklare-
de han, at han havde den opfattelse, at agterskrivelsen havde et omfang,
som nok er usædvanligt i en skattepligtssag af denne karakter. Således
beskrev de i princippet tidslinjen helt tilbage til slutningen af 90’erne.
125 Protokol 20, side 10-11 og 13-14, og protokol 21, side 23.
362
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 10. til den 12. august 2010
Han ved ikke, om afgørelsen fik en anden form, men han erindrer, at han
var sig meget bevidst, at agterskrivelsen gerne skulle kunne afklare spørgs-
målene i stedet for at give anledning til at stille nye spørgsmål. Det skal en
agterskrivelse altid, men her måttet de gå ud fra, at der ville være en stør-
re gruppe skatteadvokater, der ville kigge på den, også fordi advokaterne
allerede havde været på banen med alle mulige tolkninger.
Forespurgt, om det skal forstås sådan, at agterskrivelsen ikke alene var et
svar til skatteyder, men også til den offentlighed, som SKAT forventede
ville kritisere afgørelsen, forklarede han, at det er en strid om ord. Det
var en afgørelse, som gerne skulle være så god, rigtig og informativ, som
overhovedet muligt overfor skatteyder og vedkommendes ægtefælle, men
også en afgørelse, som var udarbejdet i lyset af, at det var en meget omtalt
VIP-sag, der angik et kendis-par, og at man havde en forventning om, at
den ville blive offentliggjort i sin helhed.
Forespurgt, om han kort kunne ridse op, hvad hovedproblemstillingerne
var, og hvad de skulle have afklaret for at kunne afgøre sagen, forklarede
han, at det i første række var vigtigt, at man fik alt det faktuelle på plads,
så langt man kunne kigge tilbage. Hvor vedkommende havde været skatte-
pligtig, at han var britisk statsborger, hun var dansk, hvad tidslinjen havde
været, hvor man havde boet, og hvor man havde til- og frameldt sig. Når
man ser på skattepligtssager, skal man finde ud af, om der er tale om en
fraflytningssituation, en tilflytningssituation, eller der er tale om, at man
har domicil flere steder.
Forholdsvist hurtigt kom sagsbehandlerne til den opfattelse, at der var
tale om en tilflyttersag, fordi Stephen Kinnock fraflyttede i 1999. Når der
var tale om en tilflyttersag, så var spørgsmålet, hvor meget man havde
opholdt sig i landet, og om man havde udført arbejde her. Det var de
ting, som sagsbehandlerne begyndte at arbejde med. Han var ikke tæt på
sagsbehandlingen. Han er direktør og deltager ikke i sagsbehandlingen.
Han er nødt til at stole på, at han har medarbejdere, som kan foretage
en kvalificeret sagsbehandling på hvilket grundlag, de kan afgøre sagen.
Forespurgt, om han havde orienteret sig om, i hvilket omfang sagsbehand-
lergruppen fulgte sædvanlige praksis i forbindelse med opgørelse af dage
og taget de sædvanlige sagsbehandlingsskridt bl.a. med hensyn til arbejde
her i landet, forklarede han, at det sikrede han sig ved, at han løben-
de mødtes med sagsbehandlergruppen og fik en orientering om, hvor
langt man var, og hvilke tiltag man mente var nødvendige. Med hensyn til
Dokumenter og forklaringer
363
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 10. til den 12. august 2010
spørgsmålet om optælling af dage havde han tillid til, at sagsbehandlerne
opgjorde det på sædvanlig vis. Fra dag ét sendte han det klare signal –
hvilket han i øvrigt gør i alle sager i SKAT København – at man skulle
aflevere en gennemarbejdet sag og en rigtig afgørelse. Han tror ikke, at
sagsbehandlergruppen var i tvivl om, at han specielt i denne sag kerede
sig om, at sagen ikke på nogen måde måtte kunne kritiseres. Den skulle
afgøres fuldstændig korrekt.
…
Foreholdt mail af 11. august 2010 kl. 11.30 fra Winnie Jensen til Carsten
Vesterø og mail af samme dag kl. 11.32 fra Carsten Vesterø til Winnie
Jensen, forklarede han, at han opfatter det som en dialog, der varmede
op til mødet den 30. august 2010. Fra begyndelsen af august 2010 var de
ikke uenige om, at sagen skulle omkring Jura og Samfundsøkonomi på
den måde, at de kunne spille juridisk bold om den. De skulle så finde ud
af, hvornår det var et passende tidspunkt, og hvornår de var klar til det.
Foreholdt, at når man først havde konstateret, at der var tale om en tilflyt-
tersag, så gjaldt det vel kun om at kunne tælle til 180 dage og konstatere,
om folk havde arbejdet/arbejdet for meget, mens de havde været i Dan-
mark, og forespurgt, hvorfor det overhovedet var nødvendigt at vende det
med specialister, forklarede han, at det var en sag, der var meget hektisk.
Den buldrede i pressen, og der var politikere og skatteadvokater, der ud-
talte sig til pressen. Det var derfor vigtigt at kunne sige, at de var helt sikre
på, at de havde foretaget de skridt, som var fornødne. De skulle lukke
flanker af, og der var en flanke, der hed Jura og Samfundsøkonomi. Når
de var klar med agterskrivelsen, skulle de holde et møde med dem og se,
om de var enige om de juridiske vurderinger.
Forespurgt, om det synspunkt også indebar den fordel, at hvis der efterføl-
gende rejste sig en bølge af kritik rettet mod afgørelsen, så var der flere,
der havde et medansvar for den, forklarede han, at sådan ser han ikke på
det. Han kan godt tage ansvar for de sager, der bliver afgjort i regionen.
Han havde ikke behov for, at det stod noteret, at der havde været et møde
i Jura og Samfundsøkonomi, således at han kunne sige, at de selv havde
været med til det, hvis der blev opstandelse over afgørelsen.
Henvist til vidnets redegørelse, hvoraf fremgår, at der blev afholdt et møde
den 10. august 2010 og forespurgt, hvem der tog initiativ til mødet, forkla-
rede han, at det gjorde han. Sagen var rimelig hektisk, og han mente, at de
364
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 10. til den 12. august 2010
havde rimeligt godt fat i sagsbehandlingen, at han havde truffet de beslut-
ninger, der skulle til, og iværksat det, der skulle til. Han syntes derfor, at
det var naturligt, at han orienterede Peter Loft om fremdriften i sagen. Det
var alene ham og Peter Loft, der deltog i mødet, der foregik på Peter Lofts
kontor. Vidnet orienterede om sagens fremdrift, og de diskuterede for-
skellige aspekter, herunder at det var en tilflyttersag. De spillede lidt bold
om aspekterne. Blandt andet talte de om at have arbejde under ophold
i Danmark sammenholdt med moderne livsførelse med sms, mails osv.
Peter Loft syntes, at det kunne være godt, hvis SKAT København prøvede
at gå lidt videre med et par af de tekniske ting. Peter Loft ville gerne have
sin indsatsdirektør Ivar Nordland med til et møde, og vidnet syntes i så
fald, at også Lisbeth Rasmussen burde deltage. Forespurgt, hvilke tekniske
aspekter de skulle gå videre med, forklarede han, at han ikke kan huske
i detaljer, hvad det var, men det drejede sig om tilflytterspørgsmålet og
arbejdsdelen. Det var en ren teknisk dialog om, hvordan tingene hang
sammen og hvilken linje, de skulle lægge sig på.
Vidnet følte ikke, at der var tale om, at han tog sagen under armen og
gik op til Peter Loft for at få løst et par tekniske ting. Det var en dialog
mellem to topchefer omkring en meget hektisk sag. Han havde behov for
at tilkendegive overfor Peter Loft, at han havde styr på sagsbehandlingen.
Peter Loft tilkendegav, at det ville være hensigtsmæssigt, at han senest
tre dage før, agterskrivelsen skulle sendes, blev orienteret om det, så han
havde mulighed for at orientere ministeren og eventuelt udarbejde et pres-
seberedskab.
Foreholdt, at han har forklaret, at han og Peter Loft havde diskuteret kri-
teriet for, hvor meget man kunne tillade sig at arbejde i Danmark, før man
blev skattepligtig, hvis man i øvrigt havde bolig til rådighed. Forespurgt,
om han og Peter Loft forinden havde orienteret sig i de afgørelser, der
forelå herom, forklarede han, at mødet ikke handlede om at afklare tekni-
ske ting, men denne problemstilling havde han drøftet med sagsbehand-
lerne om formiddagen. Han nævnte det for Peter Loft som et eksempel på
noget af det, som de tumlede med.
Det endte med, at de aftalte to ting. Det ene var, at Peter Loft skulle orien-
teres tre dage før agterskrivelsen, og det andet var, at de aftalte at mødes
igen den 13. august 2010, hvor de ville få lejlighed til at drøfte de tekniske
aspekter lidt nærmere. Peter Loft ville tage Ivar Nordland med til mødet,
og vidnet ville tage Lisbeth Rasmussen med. Som han erindrer det, så var
Dokumenter og forklaringer
365
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0368.png
Perioden fra den 10. til den 12. august 2010
mødet den 10. august af en halv times varighed. Der blev ikke aftalt noget,
som havde betydning for sagen. Han havde ikke haft møder med andre,
fra han kom hjem fra ferie den 4. august og til den 10. august 2010.
Foreholdt, at vidnet har forklaret, at han stort set talte i telefon med Stef-
fen Normann Hansen hver dag, forklarede han, at han naturligt nok talte
en del med Steffen Normann Hansen. Det kunne være om toldopgaver og
meget andet. Han har ikke nogen erindring om, at der i denne periode
var nogen telefonsamtaler om løsning at et konkret problem i denne sag.
Forespurgt, om der var kontakt i perioden fra den 10. august til den 13.
august 2010, forklarede han, at der ikke var møder, men han kan ikke
udelukke, at der har været telefonisk kontakt.
…
Forespurgt af advokat Lars Svenning Andersen, om det var en sag, der var
så lidt usædvanlig for Skatteministeriet, departementet og Peter Loft, at
der alligevel var behov for en særlig orientering af Peter Loft fem gange,
forklarede vidnet, at det var en sag, der var mega presse på. Der viste
sig også at være en vis politisk interesse for den, idet han kunne læse i
de daglige presseklip, at også folketingspolitikere fra andre partier havde
gode råd til, hvad SKAT burde tjekke. Skatteadvokaterne stod i hobetal
med kommentarer. Vidnet valgte derfor den 10. august 2010 at orientere
Peter Loft om, at han havde styr på sagsbehandlingen. Det var så Peter
Lofts initiativ, at denne godt ville drøfte nogle tekniske aspekter lidt mere
og tage et yderligere møde. Det gjorde de tre dage efter, hvor Ivar Nord-
land og Lisbeth Rasmussen var med. De tre andre møder af de fem blev
holdt, fordi Peter Loft allerede den 10. august 2010 meget naturligt sagde
til vidnet, at det var en stor sag, der skulle afgøres, og at han derfor gerne
senest 3 dage før afgørelsen ville orienteres, så han var sikker på, at han
kunne nå at orientere ministeren.
Carsten Vesterø har forklaret
126
:
Foreholdt mail af 11. august 2010 kl. 11.30 fra Winnie Jensen til vidnet og
mail af 11. august 2010 kl. 11.32 fra vidnet til Winnie Jensen samt fore-
spurgt, om han havde noget indtryk af, at Steffen Normann Hansen fulgte
126 Protokol 27, side 12.
366
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0369.png
Perioden fra den 10. til den 12. august 2010
op i forhold til Winnie Jensen, svarede han benægtende. Det var meget
naturligt, at hun sendte en rykker, da hun af Steffen Normann Hansen
var blevet bedt om at sige det videre til vidnet. Hun følte nok, at det var
hendes sag at få afklaret, om der skete noget i den anden ende.
Ivar Nordland har forklaret
127
:
Foreholdt, at der blev holdt nogle møder i august og september 2010 mel-
lem Erling Andersen, Lisbeth Rasmussen, Peter Loft og Steffen Normann
Hansen samt et møde, hvor vidnet deltog, og forespurgt, om han hørte
om mødet mellem Peter Loft og Erling Andersen den 10. august 2010,
svarede han, at han hørte om mødet den 12. august 2010, hvor Peter Lofts
sekretær ringede og bad ham komme til Peter Lofts kontor, hvilket han
gjorde. Peter Loft sagde, at han ville tale med ham om Stephen Kinnocks
skattesag. Peter Loft indledte med homorygtet, idet han sagde, at der gik
alle mulige rygter om, at parret ikke havde noget normalt samliv, og at
Stephen Kinnock var homoseksuel. Vidnet svarede, at ”rygter udmærker
sig ved at være rygter”, hvortil Peter Loft sagde, ”ja ja, det har selvfølgelig
ingen betydning for sagen”. Peter Loft sagde ikke, hvor han havde rygtet
fra, og vidnet spurgte heller ikke.
Peter Loft fortalte, at han havde haft et møde med Erling Andersen om
sagen den 10. august, og at de skulle have et nyt møde den 13. august
2010. Han ville gerne have vidnet med til mødet, for han stolede ikke på
SKAT Københavns juridiske vurderinger, fordi SKAT København åbenbart
ved en fejl havde smidt Stephen Kinnock ud af skattepligten. Fejlen betød
ikke så meget op til 2008, fordi man ikke kunne beskatte hans løn fra Bri-
tish Council alligevel, men efter 2009 betød det en hel del, fordi det var et
spørgsmål om, hvorvidt man kunne beskatte lønnen fra World Economic
Forum. Det kunne man godt. Stephen Kinnock havde indbetalt skatten
frivilligt sammen med selvangivelser for 2009 som et sidste øjebliks forsøg
på at undgå at stå til ansvar for, hvad der var sket.
Peter Loft ville som sagt gerne have ham med til mødet den 13. august
2010. Han opfattede det nærmest som en form for juridisk sparring eller
en juridisk second opinion.
127 Protokol 30,side 7-8.
Dokumenter og forklaringer
367
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 10. til den 12. august 2010
Foreholdt, at han har forklaret, at Peter Loft sagde, at SKAT København
ved en fejl havde smidt Stephen Kinnock ud af skattepligten, forklarede
han, at Peter Loft ikke sagde, hvor han havde det fra. Han sagde blot, at
SKAT København åbenbart ved en fejl havde smidt Stephen Kinnock ud
af skattepligten. Det skulle måske også ses i den sammenhæng, at Ste-
phen Kinnock rent faktisk havde selvangivet sig som fuldt skattepligtig for
2009. Foreholdt, at Stephen Kinnock også i perioden fra 1999 og frem
til 2006 eller 2007 indgav selvangivelser og først derefter blev slettet af
skattelisterne, forklarede han, at det talte Peter Loft ikke om.
Vidnet skulle med til mødet dagen efter og spurgte, om der var nogle
papirer, som han skulle se på. Peter Loft havde modtaget et notat fra
Erling Andersen, som opsummerede alt, hvad de vidste om sagen. Erling
Andersen havde sagt, at det var nemmere, at Peter Loft fik hele notatet,
end at Erling Andersen skulle sortere i, hvad der var relevant, og hvad
der ikke var relevant for Peter Loft. Vidnet fik notatet. Henvist til internt
notat af 25. august 2010 og foreholdt, at sagsbehandler Søren Hansen har
forklaret, at notatet løbende blev ændret, samt forespurgt, om det notat,
som han fik af Peter Loft, lignede dette, forklarede han, at han kan gen-
kende forsiden.
Da han fik notatet, sagde han til Peter Loft, at han ville komme tilbage
med det, når han havde læst det. Han syntes, at det var ret oplagt, at han
ikke skulle have det liggende på sit skrivebord. Han havde vel notatet i
1-1�½ time, inden han afleverede det igen.
Det, som han husker tydeligst fra notatet, var, at man kunne læse korre-
spondancen med Helle Thorning-Schmidts tidligere rådgiver, der skrev til
SKAT København, at Stephen Kinnock ikke var skattepligtig til Danmark,
men at han gerne ville være det, for så vidt angik ejendommen i …gade.
SKAT København replicerede mere end et år senere, at Stephen Kinnock
ikke var skattepligtig, og de genoptog Stephen Kinnocks sag for 2006 og
2007 med den virkning, at Helle Thorning-Schmidt ikke fik noget person-
fradrag for de år. Han kan også huske den CV-agtige indledning på notatet.
Efter mødet med Peter Loft den 12. august 2010, og efter han havde afle-
veret notatet igen, gik han hjem og bogede den.
Forespurgt af formanden, om han gjorde notater ud fra notatet, svarede
han benægtende. Han konstaterede, at der ikke var noget, der tydede på,
at de ikke skulle være fraflyttet i 1999, og der var ikke noget, der entydigt
tydede på, at Stephen Kinnock skulle være genindtrådt i skattepligten.
368
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0371.png
Perioden fra den 10. til den 12. august 2010
Der stod mange detaljer i notatet, som han sådan set blot skimmede igen-
nem, og han var for så vidt noget usikker på, hvad rækkevidden af notatet
var, men der var ikke noget, der pegede på, at der skulle være noget galt.
Forespurgt af Niels Fenger, om Peter Loft sagde noget om, hvorfor denne
havde fået det indtryk, at det var fejlagtigt, at skattepligten var konstateret
ophørt, svarede han benægtende. Forespurgt, om han efter at have læst
notatet mente, at det, der var foregået, var korrekt, forklarede han, at han
ikke selv havde dannet sig nogen mening om, hvad der var sket. Han kend-
te ikke sagen. Når han læste notatet, måtte han efter den præsentation,
som han fik, gå ud fra, at når ægteparret var flyttet til Bruxelles, så var de
flyttet dertil med hud og hår, og der var ikke noget, der entydigt pegede
på, at Stephen Kinnocks skattepligt skulle være indtrådt igen. Han kan
ikke huske, om skemaerne med optælling af dage var i det notat, han så.
Der var ingen alarmklokker, der ringede.
Forespurgt af udspørgeren, om han sagde noget til Peter Loft, da han gav
ham notatet tilbage, svarede han benægtende. Peter Loft stod udenfor sit
kontor og talte med andre, så han gav ham blot notatet. Forespurgt, om
der skete mere den 12. august 2010 i relation til sagen, forklarede han, at
der ikke skete andet, end at han forberedte sig til mødet. Det, han fandt
af relevant materiale, skrev han ud den 13. august 2010, da han kom på
arbejde, så han kunne tage de vigtigste afgørelser med til mødet.
Peter Loft har forklaret
128
:
Foreholdt, at der blev holdt et møde mellem vidnet og Erling Andersen
den 10. august 2010, og forespurgt, hvem der bad om mødet, forklarede
han, at det gjorde Erling Andersen. Erling Andersen fortalte, at SKAT Kø-
benhavn var ved at gå ind i den egentlige sagsbehandling efter ferien, og
Erling Andersen ville gerne have lejlighed til at orientere om, hvordan han
havde tilrettelagt arbejdet og generelt give en orientering om sagsbehand-
lingen. Erling Andersen foreslog, at denne gjorde det ved et møde, og det,
syntes vidnet, var en god ide. Han mener, at mødet blev holdt på vidnets
kontor. Han husker ikke tidspunktet på dagen. Det var kun ham og Erling
Andersen, der deltog.
128 Protokol 31, side 25-29.
Dokumenter og forklaringer
369
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 10. til den 12. august 2010
På mødet talte de om, at det var en sag, som – udover at være en almin-
delig skattepligtssag – havde en helt anden karakter, fordi den ville blive
fulgt så uhyggeligt nøje af så mange forskellige, kommentatorer af forskel-
lig art, advokater mv. Der ville være en enorm interesse knyttet til sagen.
Uanset om det var kommet frem på dette tidspunkt, eller om det bare
var en formodning, som de havde, så arbejdede de med den mulighed, at
afgørelsen ville blive offentliggjort. De talte derfor om, at det var vigtigt,
at SKAT var meget påpasselig med den måde, som de udtrykte sig på, og
at denne sag ville få en anden behandling, end SKATs mange mere rutine-
mæssige afgørelser ville få. De talte om, at vidnet gerne ville have et par
dages respit, når afgørelsen til sin tid var klar, så han kunne få bygget et
presseberedskab op af de grunde, som han lige har nævnt.
Erling Andersen nævnte lidt om, hvordan sagsbehandlingen var tilrette-
lagt, herunder at SKAT Københavns medarbejdere som udgangspunkt
havde acces til skatteoplysninger, men han havde låst sagen, så uvedkom-
mende i SKAT København ikke kunne gå ind og kigge i den. Vidnet mener
også, at Erling Andersen sagde, at han havde lavet en log på dem, der
havde været inde at kigge, før de fik den låst. De ville undersøge, om med-
arbejderne havde haft en plausibel grund til det, og hvis ikke ville det få
konsekvenser. Det var klart, at dette skulle køres i et snævert løb. Han er
ret sikker på, at Erling Andersen allerede på dette tidlige tidspunkt sagde,
at de var klar over, at skattepligten var ophørt, og hvis det var noget, så var
det en tilflyttersag, hvilket indsnævrede arbejdsfeltet ganske væsentligt.
Det gav også en første pejling af, hvor den mest sandsynligt ville lande til
sin tid.
Erling Andersen nævnte også den komplikation, mere var det vel ikke,
at der havde været en fejlagtig registrering i Københavns Kommune af
skattepligtsforholdene i de mellemliggende år. Så vidt vidnet husker, var
det fra år 2000 og frem til omkring 2006. Uagtet, at skattepligten ophør-
te i 1999, havde Stephen Kinnock stået opført på mandtallet som fuldt
skattepligtig i de mellemliggende år. Erling Andersen sagde, at der ikke
var tvivl om, at det var en fejlagtig registrering, men de var enige om, at
det nok ville kunne blive en komplikation, som de måtte forholde sig til
i en i forvejen lidt anderledes sag. Forespurgt, om Erling Andersen sagde
dette til ham på første møde, forklarede han, at Erling Andersen nævnte
det. Generelt har han dog svært ved at huske forskel møderne, især de
tre første møder.
370
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 10. til den 12. august 2010
Foreholdt, at Michael Frank i telefonnotatet af 9. juni 2010 er inde på, at
der var en registreringsproblemstilling, og foreholdt telefonnotatets 3. sid-
ste afsnit, ”Der kan være … skullet håndtere”, samt forespurgt, om han er
sikker på, at det ikke var ham, der tog det op, forklarede han, at det ikke
var noget, som han havde kædet sammen med den fejlagtige registrering.
Han tror ikke, at han og Erling Andersen diskuterede det særligt indgåen-
de på mødet den 10. august 2010. Erling Andersen nævnte det blot. Han
er ret sikker på, at det var Erling Andersen, der nævnte det for ham og
ikke omvendt.
Forespurgt, om han modtog konkrete oplysninger om sagen, forklarede
han, at han fik den konkrete oplysning, at det var en tilflyttersag, hvis det
var noget. Forespurgt, om han fik andre konkrete oplysninger, f.eks. oplys-
ninger om hvor mange opholdsdage, de havde talt op, eller andre faktuelle
oplysninger om parrets forhold, forklarede han, at det er han ikke sikker
på, men han mener, at Erling Andersen allerede på dette møde sagde, at
det umiddelbart ikke så ud til, at Stephen Kinnock havde været i Danmark
i 180 dage.
Forespurgt, om de diskuterede, hvilken betydning det kunne have for skat-
tepligten, hvis man arbejdede under ophold i Danmark, herunder græn-
sen for brug af sms’er og telefonopkald, idet Erling Andersen har forkla-
ret, at de diskuterede, hvor meget man måtte arbejde osv., svarede han, at
det ikke var noget, han kunne huske. Han ville ikke kunne tage aktiv del i
en sådan diskussion, for det var ikke noget, han vidste alverden om, men
hvis det blev nævnt, kan det godt have været medvirkende årsag til, at han
sagde, at han gerne ville drøfte det videre med deltagelse af Ivar Nordland.
Foreholdt Erling Andersens forklaring – protokol 20, side 14, 8.- 14. linje,
”Blandt andet talte … og arbejdsdelen” – og forespurgt, om det forklarede
stemmer overens med hans oplevelse, forklarede han, at det lyder meget
sandsynligt. Det var en ret overordnet orientering, han fik om et felt, som
han ikke havde voldsomt stor indsigt i. Forespurgt, om han modtog nogle
dokumenter, forklarede han, at han har på fornemmelsen, at han fik et
oversigtsark med en tidsliste.
Henvist til internt notat af 25. august 2010 på 24 sider udarbejdet af Søren
Hansen, forklarede han, at det godt kunne være et tilsvarende, men om
det var 24 sider langt på dette tidspunkt, er han ikke sikker på. Foreholdt,
at det var et internt notat, der blev ført løbende, og at det formentligt ikke
var på 24 sider den 10. august 2010, og forespurgt, om han kan genkende
Dokumenter og forklaringer
371
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 10. til den 12. august 2010
det, forklarede han, at han ikke kan huske så meget, men han synes, at
tidslinjen og opstillingen ser bekendt ud. Erling Andersen gav ham en
mundtlig redegørelse, så han gik ud fra, at det, der stod i dokumentet, no-
genlunde dækkede det, som Erling Andersen havde fortalt. Han kiggede
derfor ikke nærmere på det. Han mener bestemt, at han gav Ivar Nordland
et eller andet, inden de havde det næste møde, og han vil antage, at det
var dette dokument. Hvor tykt det var på dette tidspunkt, har han ingen
erindring om, men han husker det ikke som værende ret tykt.
Forespurgt, om han og Erling Andersen drøftede sagens politiske implika-
tioner på mødet den 10. august 2010, forklarede han, at det tror han ikke,
men det lå underforstået, at det var en sag, hvor det var vigtigt, at der ikke
blev begået fejl. Det må der vel aldrig, men her var det særligt vigtigt, at
sagen skulle behandles efter alle kunstens regler. De talte om, at SKAT
ville blive kigget nøje i kortene, og at der ville blive stillet spørgsmål om
stort set alt. Det skulle SKAT, men også han, være rustet til at kunne kla-
re. Afgørelsen skulle kunne klare 10 atmosfæres tryk, hvor en almindelig
afgørelse kunne klare sig med en eller to atmosfæres tryk. Det talte de en
del om, og det var i virkeligheden også årsagen til, at de overhovedet hav-
de mødet, og vel også årsagen til, at Erling Andersen fulgte sagen meget
tættere, end han går ud fra, at Erling Andersen gjorde med de ca. 1 mio.
andre sager, der kørte i SKAT København.
Forespurgt, om der blev aftalt et nyt møde, svarede han bekræftende. De
blev enige om, at de hver især ville tage en kyndig person med til mødet.
Han kan ikke huske, om de på mødet aftalte en ny dato, eller om de aftal-
te det efterfølgende. Forespurgt, hvad ideen skulle være med at holde et
nyt møde med kyndige personer, forklarede han, at det blandt andet skul-
le dreje sig om nogle af aspekterne, herunder betydningen af at arbejde
her osv. Vidnet ville gerne til næste møde have en med, som kunne sige,
om det lød som den rigtige vej at gå, for det var han ikke i stand til. Erling
Andersen sagde, at så måtte det hellere være hende, som kunne forklare
det på den rigtige måde, som denne tog med. De berørte også ideen om
at holde et teknikermøde. Forespurgt, om det var det teknikermøde, som
også var blevet drøftet mellem Carsten Vesterø, Steffen Normann Hansen
og Jan Lund, svarede han bekræftende.
Foreholdt, at Ivar Nordland har forklaret, at han havde et møde med vid-
net den 12. august 2010 forklarede han, at han godt kan huske, at han
orienterede Ivar Nordland om, at han gerne ville have ham med til mødet
med Erling Andersen. Han har nok også på dette tidspunkt vidst, at Lis-
372
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 10. til den 12. august 2010
beth Rasmussen skulle med, og han har nok også sagt det. Han mener, at
han gav Ivar Nordland det notat, som han havde fået. Foreholdt, at Ivar
Nordland har forklaret, at han fik det interne notat i en tidligere model,
og forespurgt, om han havde haft lejlighed til at kigge notatet igennem,
inden han gav det videre til Ivar Nordland, forklarede han, at han havde
haft muligheden, men han tror ikke, at han gjorde det.
Forespurgt, hvorfor han gav det til Ivar Nordland, forklarede han, at det
var det materiale, som han havde, og hvis Ivar Nordland gerne ville sætte
sig lidt ind i sagen inden mødet, var det den mulighed, vidnet havde. Han
refererede også det, som han vidste. Han havde ikke nogen forventning
om, at Ivar Nordland skulle gå notatet nøje igennem. Erling Andersen
havde ment, at vidnet kunne have interesse i at have det, og han mente,
at han hellere ville have en til at læse det, som kunne læse det. Han ville
ikke selv have fået noget særligt ud af det.
Forespurgt, om Erling Andersen sagde noget om, hvorfor han mente, at
vidnet kunne have interesse i at have det, svarede han, at det tror han
ikke. Foreholdt, at hvis man løber notatet igennem, indeholder det pri-
mært faktuelle oplysninger fra sagen og ikke meget jura, forklarede han,
at hvis man gik et skridt dybere, så var det for at fortælle, hvilken juri-
disk og faktuel gennemgang SKAT København havde indledt og var i færd
med. Det var ikke meningen, at Ivar Nordland eller vidnet skulle forholde
sig til det. På den anden side skulle de vel også vide, hvad det handlede
om, så de på mødet havde mulighed for at sige, ”er det ikke mærkeligt”,
eller ”burde man overveje”. Til det formål fik han de faktuelle oplysninger.
Det gav i hvert fald en mand som Ivar Nordland, som er ganske godt inde i
subjektiv skattepligt, et rimeligt godt grundlag for at sige, hvilke retsregler
der skulle anvendes, om SKAT var på det rigtige spor, eller om han syntes,
at der skulle tages noget andet i overvejelse.
Foreholdt, at formålet vel så var, at Ivar Nordland skulle overveje sub-
sumptionen i sagen, og forespurgt, om man ikke fik resultatet, hvis man
begyndte at sætte juraen og faktum sammen, forklarede han, at hvis Er-
ling Andersen gerne ville orientere dem om den fremgangsmåde, som de
havde anvendt, så var det vel også nærliggende, at de havde de oplysnin-
ger, som gjorde det muligt at stille spørgsmål. Hvis man forestillede sig, at
SKAT København kom og sagde, at de havde indfordret en række faktuelle
oplysninger, og at de ville vurdere det i forhold til kildeskattelovens § 2, og
der så var en, der spurgte, om det ikke hørte under § 1, kunne han ikke
se, at man tiltog sig afgørelseskompetencen ved at stille dette spørgsmål.
Dokumenter og forklaringer
373
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 10. til den 12. august 2010
For at det skulle give mening at modtage en orientering, så var man også
nødt til at have lidt viden om, hvad sagen gik ud på. Som han husker det,
syntes han, at tidslinjen gav et meget godt indblik i sagen. Forespurgt, om
han kan huske, hvor længe Ivar Nordland havde notatet, forklarede han,
at det vist ikke var så længe.
Forespurgt, om han havde andre drøftelser med Ivar Nordland om sagen
inden mødet den 13. august 2010, forklarede han, at han nævnte for Ivar
Nordland, at sådan som han havde fået det oplyst af Erling Andersen, var
der ingen tvivl om, at skattepligten var ophørt i 1999, men at Stephen
Kinnock havde stået fejlagtigt registreret i de 6 efterfølgende år. Han sag-
de til Ivar Nordland, at det godt kunne medvirke til at gøre det sagsforløb,
der skulle beskrives i afgørelsen, en anelse mere kompliceret, end det
ellers ville være. Han har hørt, at Ivar Nordland har forklaret, at vidnet
skulle have sagt, at han havde mistillid til SKAT København på grund af
dette. Det mener han på ingen måde. For det første var det ikke SKAT
København, der havde lavet fejlen, men Københavns Kommune, så han
kan ikke rigtig se, hvorfor det skulle smitte af på SKAT København, og for
det andet, var det ikke udtryk for, at han var bange for, at de ikke kunne
håndtere sagen.
Han var bare opmærksom på, at hvis man f.eks. forestillede sig, at SKAT
København ikke omtalte det i afgørelsen, men oplyste, at skattepligten
ophørte i 1999, hvorefter en avis dagen efter kom og sagde, at det var lidt
sjovt, fordi Stephen Kinnock havde stået som skattepligtig i 2000, 2001,
2002 osv., så kunne det blive meget ubehageligt. De skulle huske at vende,
hvordan man forholdt sig til denne situation. Han tror såmænd ikke, at det
var noget Ivar Nordland gik specielt op i. Forespurgt, om han fik en tilba-
gemelding fra Ivar Nordland inden mødet den 13. august 2010, forklarede
han, at det mindes han ikke.
Foreholdt, at Ivar Nordland har forklaret, at han under mødet med vidnet
den 12. august 2010 fik andre oplysninger om parrets personlige forhold
udover det, der stod i det interne notat, forklarede han, at han havde set,
at Ivar Nordland har forklaret, at vidnet skulle have talt om den påståede
homoseksualitet, men det kan han med 100% sikkerhed udelukke. Han
havde aldrig hørt det rygte, før Erling Andersen nævnte det for ham telefo-
nisk omkring den 31. august 2010. Derimod kan han meget vel have sagt,
at der gik rygte om, at de ikke var samlevende, for det gjorde der, men
han kan umuligt have sagt det andet. Han kan huske sin egen reaktion, da
374
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0377.png
Perioden fra den 10. til den 12. august 2010
Erling Andersen nævnte det andet for ham. Han kan ikke have sagt noget,
som han først fik at vide 16-17 dage senere.
Winnie Jensen har forklaret
129
:
Forespurgt af udspørgeren, om hun kan huske, om hun havde samtalen
med Carsten Vesterø efter, at hun kom tilbage fra ferie, forklarede hun,
at hun havde for vane at følge op på de ting, som hun satte i gang, så hun
skrev en mail til Carsten Vesterø og spurgte. Henvist til mail af 11. august
2010 kl. 11.30, forklarede hun, at det var denne mail, som hun tænkte
på. Hun var ikke blevet bedt om at indlevere materiale, men hun fandt
den i sin mailboks og sendte den til kommissionen. Da hun kom tilbage
fra ferie, spurgte hun Carsten Vesterø, om de havde aftalt et møde med
SKAT København om de generelle skattepligtsproblemstillinger, således
at hun vidste det, hvis Steffen Normann Hansen spurgte hende. Hun kan
af mailstrengen se, at Carsten Vesterø svarede hende samme dag. Hun
mener ikke, at der var anden dialog mellem dem. Hun har muligvis drøftet
afholdelsen af mødet med Birgitte Christensen og nævnt for hende, at de
ville holde et møde.
Erling Andersen har supplerende forklaret
130
:
Henvist til internt notat af 25. august 2010 på 24 sider udarbejdet af Søren
Hansen, og foreholdt, at det af protokol 31, side 27, 2. afsnit, fremgår, at
Peter Loft har forklaret, at han mener, at han muligvis fik et tilsvarende
notat udleveret af vidnet på mødet den 10. august 2010, forklarede han, at
han ikke har erindring om, at han overhovedet havde noget med på skrift
til mødet den 10. august 2010.
Foreholdt Peter Lofts forklaring – protokol 31, side 27, 1. afsnit, 4. linje til
og med 2. afsnit, ”Forespurgt, om han modtog … værende ret tykt” – og
foreholdt Ivar Nordlands forklaring – protokol 30, side 8, 1. afsnit, 1-10.
linje ”Vidnet skulle med til mødet … liggende på sit skrivebord” – forkla-
rede han, at det ikke hjalp på hans hukommelse. Han har ingen erindring
om, at han udleverede noget til Peter Loft den 10. august 2010.
129 Protokol 32, side 19-20.
130 Protokol 43, side 13-14.
Dokumenter og forklaringer
375
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0378.png
Perioden fra den 13. til den 25. august 2010
9.8­ Perioden­fra­den­13.­til­den­25.­august­2010
Den 13. august 2013 blev der afholdt et møde med deltagelse af Erling Andersen,
Lisbeth Rasmussen, Peter Loft og Ivar Nordland. Ivar Nordland har til kommissio-
nen udleveret følgende håndskrevne A4-ark med oplysninger, som han skulle have
noteret ned under dette møde:
376
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0379.png
Perioden fra den 13. til den 25. august 2010
I forbindelse med afhøringen af Ivar Nordland har hans bisidder fremlagt noterne i
maskinskrevet form:
”
Dokumentation for ophold? Selvangivelser?
mere
→
[2007]
→
Genoptaget i 2009 sommerhus bogø
renteudgifter
[for begge]
50% udlejningsejendom London
2.2000 ± renter [5000 netto overskud]
2007
2008
2009
154 153
149 121
142 132
Et antal flybilletter
To i CH 3 i UK l dk
Credit kort oplysning
2009 i UK
helvedes dybt ned !
Hr og fru anonym:
÷ kreditkortoplysninger
19/8 eller senere
→
hvor hurtigt”
Lisbeth Rasmussen og Peter Loft har forklaret, at Ivar Nordland under mødet den
13. august 2010 gav oplysninger om et notat, der var fundet frem fra arkivet, og
som omhandlede en tidligere sag om Helle Thorning-Schmidts skatteforhold. Ivar
Nordland modtog notatet på en mail den 27. august 2010 fra Erik Jørgensen, men
af hensyn til forståelse af forklaringerne medtages notatet her. Af notatet fremgår:
”Bidrag til besvarelse af henvendelse fra MEP Helle Thorning-Schmidt til
statsministeren.
Dokumenter og forklaringer
377
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 25. august 2010
Vedrørende det skattemæssige skal jeg bemærke, at skattepligten til Dan-
mark ikke er betinget af registrering i CPR eller af andre formelle kri-
terier. Det vigtigste kriterium for fuld skattepligt til Danmark er, at den
pågældende har sin bopæl her. En anden vigtig regel er, at man bliver fuldt
skattepligtig til Danmark, hvis man opholder sig her i mindst 6 måneder,
selv om man ikke har sin bopæl her.
Det er rigtigt, at Udenrigsministeriets medarbejdere opretholder deres ful-
de skattepligt til Danmark under udstationering i udlandet. Dette gælder i
øvrigt for alle, som er udsendt af staten eller kommunerne. Skattepligten
for udsendte personer fremgår af en særlig bestemmelse i kildeskattelo-
ven og har ikke sammenhæng med CPR-registrering, ophold her i landet
eller andet.
Som medlem af Europa-Parlamentet er du ikke udsendt af den danske
stat. Du skal derfor opfylde de almindelige danske skattepligtskriterier,
hvis du ønsker at opretholde din fulde skattepligt til Danmark.”
Af en specifikationsliste fra Jan Kjærgaards telefon fremgår, at Jan Kjærgaard den
16. august 2010 sendte 2 sms beskeder og foretog et telefonopkald med en varighed
på 8 sekunder til Peter Arnfeldt.
Den 17. august 2010 kl. 15.32 sendte Simon Andersen følgende mail til Erling An-
dersen:
”Vi har forstået på revisor Frode Holm, at Skat i arbejdet med Stephen
Kinnocks skattesag alene lægger oplysningerne fra parret om, at han ale-
ne har været i Danmark 33 gange i 2009, til grund.
Uagtet at jeg af tidligere Skat-afgørelser kan se, at det besluttes fuld skat-
tepligt på baggrund af et langt mindre ophold, tillader jeg mig alligevel –
før afgørelsen foreligger – at spørge om det er sandt. Det skyldes især, at
parret i en række andre tilfælde har givet modsatte oplysninger: Nemlig at
han stort set er i Danmark hver weekend.
• I bogen “Borgens Dronninger” (Gunilla Roijer, Schultz’ Forlag, 2006,
side 60 mf.) hedder det: ”Siden har tilfældet villet det sådan, at Ste-
phen har fået job i Skt. Petersborg i Rusland, hvor han er fire dage om
ugen og hjemme på lang weekend.”
378
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 25. august 2010
• I bogen ”Den Første” (Noa Redington, Peoples Press, 2007, side 167
nederst) hedder det: ”Jeg tager det meste i hverdagene. Stephen tager
så en del i weekenden. Han kommer hjem hver uge, enten torsdag ef-
termiddag eller fredag og rejser så til Skt. Petersborg mandag morgen,
efter at børnene er sendt i skole.”
• I bladet ”Femina” (nr. 17, 28. april 2010, side 77): ”… familien bor
i et byforeningshus på Østerbro…” (side 78) ”Når folk spørger os,
hvordan Helle og jeg kan få tingene til at hænge sammen, så kan vi
svare, at det kan vi fordi … det system, vi har i Danmark, med børne-
haver, fritidshjem og klub til de store, er simpelthen så fantastisk. Vi
har en masse ressourcer, og vi bor i et avanceret samfund med mange
muligheder.” (side 78): ”Og når han kommer hjem torsdag aften eller
fredag eftermiddag, er det ham, der tager over i huset – laver mad,
vasker tøj og kører børnene til aktiviteter, hvis de skal det, siger Helle
Thorning-Schmidt.”
• I bladet Børsen Pleasure (30. april 2009, side 30): ”Vores to døtre …
er i en god, lokal folkeskole, og vores hjem er helt og aldeles her på
Østerbro. Jeg nyder at komme hjem til vores base i København, som
er et trygt og levende sted med megen familie og venner. Nu hvor jeg
er fast hos WEF i Geneve, er jeg jo som regel heller aldrig mere end et
par timers flyvetur fra Danmark, siger Stephen Kinnock.”
• Dagbladet Politiken (14. juli 2009, side 5), interview med Stephen
Kinnock: ”Lige nu arbejder han i Geneve fire-fem dage om ugen, så
fra mandag til torsdag eller fredag, er det Helle Thorning-Schmidt,
der skal få familiens hverdag til at gå op. Men i weekenden overtager
Stephen Kinnock: ”Når jeg kommer hjem om fredagen, overtager jeg
huset. Jeg laver mad, vasker tøj og kører børnene til alle deres aktivi-
teter. Jeg er et kendt ansigt i SuperBest på Østerbrogade, hvor Camilla
og jeg handler ind hver weekend, siger Stephen Kinnock.”
• Dagbladet B.T. (27. september 2009, 2. sektion, side 6): ”I dag arbej-
der Stephen Kinnock for World Economic Forum, hvor han flyver til
om mandagen og hjem om fredagen. Nogle uger hopper han allerede
på flyet hjem til København om torsdagen, for at få mere tid til famili-
en: Han tager fuldstændig over, når han kommer hjem. Alle de huslige
pligter. Køber ind til hele ugen, køber gaver til fødselsdage og kører
børn til sportsaktiviteter, siger Helle Thorning-Schmidt.”
Dokumenter og forklaringer
379
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 25. august 2010
• Nordjyske Stiftstidende (10. januar 2010, side 10): ”Det kræver plan-
lægning [at styre huset], men man skal huske, at min mand kommer
hjem og er der tre nætter hver uge. Her overtager han alt det huslig, så
det er en fin arbejdsdeling, siger Helle Thorning-Schmidt.”
• Mail til Justitsministeriet, den 15. oktober 2009: ”Min mand er i Dan-
mark hver weekend fra fredag til mandag hele året rundt.” Genbe-
kræftes i mail af 18. oktober 2009: ”Det har han siden 2004 [været i
Danmark hver weekend.] Før var det mindre regelmæssigt, men dog
således, at han var i Danmark 1-2 gange om måneden.”
Den 19. august 2010 bragte Ekstra Bladet en artikel af Jan Kjærgaard, hvoraf bl.a.
fremgik:
”Under­hånden
Frode Holm ‘forventer en fuldstændig ren erklæring’ fra Skat i næste uge.
Holm ‘forventer’ også, at S-ledelsen vil offentliggøre erklæringen fra Skat
i sin helhed og uden nogen former for redigering.
- På den måde får offentligheden det klareste billede af Skats afgørelse,
mener Holm.
Meget tyder på, at Frode Holm allerede har fået meddelt indholdet i Skats
afgørelse under hånden, og at han derfor udtaler sig meget skråsikkert om
udfaldet. Det er formentlig baggrunden for, at Helle Thorning på samme
måde udtalte sig meget skråsikkert om sagen på partiets pressemøde i
Rørvig i går.”
Den 19. august 2010 kl. 8.29 skrev Peter Loft til Steffen Normann Hansen:
”Prøv lige at se Ekstra Bladet. Jeg synes vi er nødt til at melde et eller
andet ud.”
Samme dag kl. 9.16 bragte ekstrabladet.dk følgende artikel af Jan Kjærgaard:
”Helle­kender­SKAT’s­afgørelse
Derfor er hun så cool – har sandsynligvis under hånden fået at vide at
Stephen Kinnock vil få en ‘ren erklæring’ fra SKAT
380
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 25. august 2010
Thorning har sandsynligvis fået beskeden om, at ægtemanden får en ‘ren
erklæring’. …
S-formand Helle Thorning-Schmidt kender sandsynligvis allerede indhol-
det i SKAT’s kommende afgørelse vedrørende skatteundersøgelsen af hen-
des mands skatteforhold i perioden 2007-2009.
Meget tyder på at S-formanden allerede et par dage har vidst, at der er ud-
sigt til en ‘ren erklæring’ fra SKAT. Og at hun af samme grund optræder
meget skråsikker i sin sag.
S-formandsparrets skatterådgiver Frode Holm antyder kraftigt over for
ekstrabladet.dk, at han kender det nærmere indhold af erklæringen. Og
at han har haft den viden nogle dage. Frode Holm har i mange år arbejdet
hos netop SKAT. Og han har så selvfølgelig i givet fald visket sin viden
videre til sine klienter.
Holms­viden
Frode Holm siger til ekstrabladet.dk, at han forventer ‘en fuldstændig ren
erklæring’ fra SKAT vedrørende årene 2007, 2008 og 2009 senest i næste
uge.
- Min klare forventning er, at undersøgelsen ledsages af en erklæring, der
fastslår, at Kinnock efter reglerne betalte skat i England i årene 2007 og
2008, at Stephen Kinnock er skattehjemhørende i Danmark fra 2009, og
endelig som det tredje, at han er skattefastsat i overensstemmelse med
den indleverede selvangivelse.
Holm betegner en sådan erklæring med det nævnte indhold som ‘en ren
erklæring’, der beviser, at Thorning-Schmidt og hendes gemal har båret
sig korrekt ad.
Problemet:­DK­eller­ej
Han erkender, at en sådan erklæring ikke opklarer spørgsmålet om, om
Kinnock skal betale skat i Danmark eller ej:
- Det er jo nu et hypotetisk spørgsmål i og med at Kinnock har indgivet
sin selvangivelse i Danmark og har bedt om at være skattehjemhørende
i Danmark. SKAT begiver sig ikke af med at besvare hypotetiske spørgs-
Dokumenter og forklaringer
381
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 25. august 2010
mål. Nu bliver situationen, at Kinnock løbende gennem 2009 har betalt
indkomst skat af sin indkomst i Schweiz, at han bliver skattehjemhørende
i Danmark – og så vil de danske skattemyndigheder simpelthen modregne
i det beløb, som Kinnock allerede har betalt til Schweiz.
- Ville Stephen Kinnock mon have bedt om at blive skattehjemhørende i
Danmark, hvis ikke hans skatteforhold var endevendt af pressen?
- Se det spørgsmål er slet ikke mit bord. Jeg har hjulpet parret med at gøre
Kinnock skattehjemhørende i Danmark. Det bliver han nu. Hvad der har
været situationen – eller ikke situationen – bagud, er ikke mit bord, siger
Frode Holm til ekstrabladet.dk.
Alt­forberedt
Frode Holm antyder tilmed over for ekstrabladet.dk at også omstændig-
hederne omkring offentliggørelsen af den kommende erklæring fra SKAT
allerede i flere dage har været nøje planlagt af S-toppen:
- Min klare forventning er, at Socialdemokraterne vil offentliggøre erklæ-
ringen fra SKAT i sin helhed og i uredigeret form. På den måde får of-
fentligheden det klareste billede af SKAT’s afgørelse, siger Frode Holm til
ekstrabladet.dk”.
Denne artikel sendte Peter Arnfeldt kl. 10.17 til Troels Lund Poulsen, Peter Loft og
Mette Thorn.
Forinden havde Simon Andersen kl. 9.18 sendt følgende mail til Erling Andersen:
”Ekstra Bladet skriver – med Frode Holm som kilde – at parret i næste
uge vil “modtage en fuldstændig ren erklæring” vedrørende parrets skat-
teforhold, og at Frode Holm (det fremstår han ikke direkte som kilde til,
men det er angiveligt tilfældet) “under hånden fra medarbejdere i SKAT”
har modtaget oplysninger om, at der intet er at komme efter, hvilket er
årsagen til, at Helle Thorning-Schmidt på partiets sommergruppemøde i
går kunne sige, at hun var sikker på at blive frikendt.
Det, der nævnes, er, at Frode Holm skulle have modtaget denne “frifin-
delse” under et møde med SKAT den 17. august, altså for to dage siden.
382
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 25. august 2010
Håber du kan svare på følgende:
1)
Er det rigtigt, at erklæringen ventes i næste uge – i så fald må
det vel antages, at der ikke er foretaget tjek af flybilletter m.v.?
2)
Er det rigtigt, at medarbejdere i SKAT under hånden har givet
denne meddelelse?”
Samme dag, den 19. august 2010, kl. 9.26 sendte Simon Andersen yderligere en
mail til Erling Andersen med et spørgsmål om, hvorvidt det var forkert eller ulovligt
ikke løbende at betale skat.
Kl. 10.12 havde Signe Højgaard Nielsen fra Fagbladet Journalisten sendt følgende
mail til Mette Thorn:
”Tak for det tilsendte. Jeg fremsender hermed Peter Lofts citater i over-
ensstemmelse med Journalistens citatregler.
http…
Da vi har endelig deadline for magasinet i dag, skal jeg bede om meget
hurtigt svar, såfremt I har faktuelle rettelser, eller hvis der er direkte mis-
forståelser.
…
B.T. skriver på forsiden af avisen d. 24. juni, at Helle Thorning-Schmidt
får et dobbelt rentefradrag på sit hus i Danmark. Problemet er blot, at det
ikke kan lade sig gøre at få dobbelt så meget i rentefradrag som andre.
Hun får det rentefradrag, som hun skal have. Hverken mere eller mindre.
Begrebet “dobbelt rentefradrag” er noget B.T. selv finder på.
Det bekræfter flere skatteeksperter.
»Hun får det samme som alle andre. Hvis han havde været mindre smart,
havde hun kun fået det halve,« siger departementschef i Skatteministeriet
Peter Loft. Han forholder sig ikke til den konkrete sag, men til om det
kan lade sig gøre at få et dobbelt rentefradrag helt generelt, og det kan
det ikke.
Dokumenter og forklaringer
383
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 25. august 2010
I B.T.’s artikel den 24. juni optræder departementschef Peter Loft selv som
kilde. I oplægget til citatet står der: “Men hendes (Helle Thorning-Sch-
midts, red.) forståelse af reglerne afvises af den øverste embedsmand i
Skatteministeriet, departementschef Peter Loft:” og han citeres direkte
for at sige: »Retten til at overføre negativ indkomst – det kan være renteud-
gifter, underskud i virksomheder eller andet – mellem ægtefæller kræver,
at de begge er skattepligtige i Danmark.«
Over for Journalisten bekræfter Peter Loft, at hans citat er korrekt. Han
siger, at han har gjort B.T. opmærksom på, at han ikke udtaler sig om den
konkrete sag, men han synes, at det er i orden, at B.T. ikke gør opmærk-
som på det i artiklen.
»Jeg forholder mig til de generelle regler, men jeg vidste godt, hvorfor jeg
blev spurgt, « siger han.”
Kl. 11.56 skrev Inger Kirstine Sommer Hansen til Søren Hansen, cc Erling Ander-
sen, Lisbeth Rasmussen og Hanne Dahl Kofod:
”Jeg har ringet til Frode Holm, som aftalt i går.
Jeg har oplyst ham om, at SKAT satser på at holde et afsluttende møde i
sagen fredag den 27. august 2010.
Har sagt, at det ville være optimalt såfremt sky kunne være til stede –
dette bl.a. begrundet med alle de citater der fremgår af mediedækningen.
Frode Holm bringer dette ’ønske’ videre
Aftalt at holde afsluttende møde her på Sluseholmen fredag den 27. august
2010, kl. 9:00.
Frode Holm fik oplyst, at jeg regnede med at direktør for SKAT Køben-
havn Erling Andersen, direktør for kundeservice Lisbeth Rasmussen, Han-
ne Kofod, Søren Hansen og mig ville være til stede”.
Kl. 14.21 sendte Mette Thorn følgende pressemeddelelse til Erling Andersen, cc
Steffen Normann Hansen. I emnefeltet er angivet ”Pressemed. til din godkendelse.
OK?”:
”Sagens gang hos SKAT II
384
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 25. august 2010
SKAT København lader sig ikke stresse af betydelig medieomtale i be-
handlingen af skattesager.
Af dagens medier fremgår det, at SKATs afgørelse i sagen vedrørende
Stephen Kinnock skulle være meddelt under hånden. SKAT kan ikke ud-
tale sig om konkrete sager, men generelt vil SKAT gerne understrege, at
sådanne tilkendegivelser aldrig forekommer.
SKAT træffer altid afgørelser på baggrund af de oplysninger, der er med-
delt i en sag, og de undersøgelser SKAT selv initierer.
SKAT kan ikke på forhånd sige, hvor længe en skattesag er om at blive
behandlet. Det afhænger af den dialog, der foregår mellem SKAT og skat-
teyder samt fremdriften i undersøgelserne. En skattesag kan vare alt mel-
lem 14 dage og flere måneder. Men både SKAT og skatteyder har normalt
en interesse i, at sagsbehandlingen afsluttes hurtigst muligt.
SKAT har en ubetinget tavshedspligt og kan ikke oplyse om konkrete sa-
ger, eller ikke om hvornår en konkret sag afsluttes.”
Den 22. august 2010 bragte Politiken en artikel, hvori bl.a. er anført:
”I sidste ende er det kun skattemyndighederne, der kan afgøre spørgsmå-
let, og på den baggrund undrer det Aage Michelsen, hvor villig Skattemini-
steriets departementschef Peter Loft har været til at kommentere spørgs-
mål i relation til Thorning-affæren. For det er hans embedsmænd, der lige
nu sidder og behandler sagen om oppositionslederen og hendes mand:
»Tidligere var skattemyndighederne mere uafhængige, men nu er de ble-
vet slået sammen med Skatteministeriets departement. Så den øverste
chef i denne sag er i virkeligheden skatteministeren, og er han helt uvil-
dig? Jeg tror ikke på, at embedsmændene vil lade sig påvirke af det poli-
tiske, men hvad nu hvis afgørelsen er på vippen? Mistanken i sig selv er
farlig« siger Aage Michelsen.
Peter Loft afviser, at han eller ministeren kan blande sig i Thorning-fami-
liens skattesag:
»Hvis jeg ringede til en skattedirektør og bad ham nå til et bestemt resul-
tat, ville han sige rend og hop. Der er vandtætte skotter mellem os og i
dette tilfælde Skat København, og hvis nogen er utilfreds, kan de desuden
Dokumenter og forklaringer
385
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 25. august 2010
gå til Landsskatteretten. Jeg har bestræbt mig på ikke at bære brænde til
bålet, men det ville være forkert, hvis Skatteministeriet slet ikke måtte
udtale sig om de generelle skatteregler. Men vi skal holde os langt væk
fra den konkrete sag, som jeg ikke kender«, siger departementschefen.”
I Lisbeth Rasmussens dagbog under uge 33, den 16.-22. august er anført:
”Mandag den 16/8 holder Hanne Dahl, Søren Hansen, Inger Sommer og
jeg selv møde i sagen.
Sagen drøftes den 18/8 med Erling Andersen. Hanne Dahl, Søren Hansen
og jeg selv deltager.”
Lisbeth Rasmussen anfører til slut i sin dagbog:
”Møde uden dato (glemt hvornår det sker, men det ligger tidligt i forløbet):
Møde med Peter Loft, Ivar, Erling Andersen og jeg selv – der findes gl.
notat fra 1999/2000 angående Helles skattepligt. Departementet udtalte
sig generelt – det var tydeligt, at hun ikke var skattepligtig, men det an-
tages, at det er ledelsen i Socialdemokratiet, der giver hende klar besked
om, at hun skal betale skat i Danmark og dermed er der taget stilling til
spørgsmålet om skattepligt.
Ivar ringer efterfølgende til Erling og siger – hold fast i, at det er jeres afgø-
relse, og han siger i øvrigt at han er enig i vores vurdering af de forskellige
spørgsmål i sagen.”
Af Erling Andersens redegørelse fremgår:
”Vi aftaler et nyt møde til fredag den­13.­august­2010 på departements-
chefens kontor i Nicolai Eigtveds Gade, hvor også skattedirektør Lisbeth
Rasmussen, SKAT København og fagdirektør i international skat Ivar
Nordland, Koncerncentret deltager.
Der er tale om et kort møde uden dagsorden og referat.
På mødet tales der bl.a. om, at sagsbehandlingen i sagen nu er så langt
fremme, at det er SKAT Københavns vurdering, at Kinnock næppe er
skattepligtig til Danmark.
386
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 25. august 2010
I­ugen­efter­mødet­den­13.­august­2010 bliver jeg uventet ringet op af
fagdirektør Ivar Nordland. Han understreger over for mig, at det er SKAT
København – og kun SKAT København – som skal træffe beslutning i
denne sag. Han er i øvrigt enig i, at meget tyder på, at Kinnock ikke er
skattepligtig.
På kanten af et møde i Østbanegade medio august 2010 – jeg husker
det som­
mandag­ den­ 16.­ august­ 2010
– taler Peter Loft, Steffen Nor-
mann Hansen og jeg kort sammen. Peter Loft udleverer et antal kopier
af presseklip, hvor en række skatteeksperter o.lign. har givet deres bud
på skattesagen. Han beder mig om jeg kan få en sagsbehandler til at læse
dem igennem og vurdere ”påstandene”. Skattedirektør Lisbeth Rasmus-
sen udarbejder et notat, hvor hvert presseklip kommenteres. Dette notat
ajourføres løbende under sagsbehandlingen.
Produktionsdirektøren og departementschefen har flere gange i forløbet
foreslået, at SKAT Københavns tolkninger afprøves i en dialog med Jura &
Samfundsøkonomi i Koncerncentret. Det er sædvanligt med den form for
faglig sparring vedr. komplicerede juridiske emner.”
Peter Loft har i sin redegørelse anført:
”De fem møder, hvori jeg deltog, fandt sted den 10. august, den 13. august,
den 1. september, den 3. september og den 13. september – alt sammen
2010. Møderne fandt efter min hukommelse alle sted i koncerncentret.
…
I det andet møde – mener jeg – deltog tillige fagdirektør Ivar Nordland,
som er koncerncentrets ekspert i international beskatning. Muligvis del-
tog også skattedirektør Lisbeth Rasmussen, SKAT København.
Ifølge min hukommelse deltog Steffen Normann Hansen og Lisbeth Ras-
mussen – udover Erling Andersen og jeg – i de sidste 3 møder.
11. Efter min erindring orienterede Erling Andersen på de to første mø-
der – den 10. august og 13. august – mig alene om, hvordan sagen blev
behandlet i SKAT København – dvs. alene en orientering om sagens orga-
nisatoriske placering og om generelle bemandingsspørgsmål.
Dokumenter og forklaringer
387
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0390.png
Perioden fra den 13. til den 25. august 2010
På dette stadium mener jeg således ikke at have haft kendskab til sagens
materielle indhold – andet end fra avislæsning …”
Jan Kjærgaard har forklaret
131
:
Vidnet husker, at der i denne periode var noget, der irriterede Peter Arn-
feldt, og det havde de samtaler om. Det, der irriterede Peter Arnfeldt, var,
at Ekstra Bladet som de første skrev artikler med spot på, at det kunne
ende med en såkaldt ren påtegning, en frifindelse i sagen Stephen Kin-
nock/Helle Thorning-Schmidt. Denne rene påtegning kom jo ud til offent-
ligheden den 17. september, men her i august havde han nogle artikler,
der begyndte at vurdere på, om det nu kunne blive resultatet. Der var ting
i sol og måne, der tydede på, at det gik den vej.
Det var artikler, som Peter Arnfeldt syntes havde ”en lidt kedelig klang”,
og derfor blev det anholdt, og det blev diskuteret, hvordan i alverden vid-
net kunne skrive sådan. I artiklerne var der udtalelser fra Frode Holm,
der havde det grundsynspunkt, at han regnede med en ren påtegning, og
Ekstra Bladet byggede også andre ting op og havde andre informationer
end fra Frode Holm. Peter Arnfeldt var i det hele taget ikke så meget for
Frode Holm og mente ikke, at vidnet burde lytte så meget til Frode Holm.
Han erindrer ikke, om Peter Arnfeldt nævnte andre, som han i stedet
burde lytte til.
Foreholdt specifikationsliste fra vidnets telefon, hvoraf fremgår, at han
havde sendt to sms-beskeder og foretaget et opkald til Peter Arnfeldt den
16. august 2010, oplyste han, at han ikke husker, hvorfor han kontaktede
Peter Arnfeldt, men kontakten lykkedes ikke. Sms’erne var typisk små
opfordringer, såsom ”ring til mig”.
Han ved, at han fik kontakt med Peter Arnfeldt den 19. august 2010 om
eftermiddagen, hvor Peter Arnfeldt ringede til ham. Samtalen drejede sig
om en artikel i Ekstra Bladet samme dag, hvor Frode Holm antydede, at
han måske allerede havde styr på, hvad den endelige afgørelse blev. Peter
Arnfeldt ringede for at ”pumpe” ham for oplysninger om, hvad Frode
Holm mere præcist havde sagt til ham. Peter Arnfeldt ville gerne vide,
hvad Frode Holm byggede det på. Peter Arnfeldt anfægtede Frode Holms
troværdighed. Peter Arnfeldt var irriteret over, at han brugte Frode Holm
131 Protokol 6, side 4-5.
388
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0391.png
Perioden fra den 13. til den 25. august 2010
som sandhedsvidne. Han fornemmede ikke på dette tidspunkt, at Peter
Arnfeldt havde kendskab til afgørelsen. Peter Arnfeldts anbringende var
mere, hvorfor han anslog en optimistisk tone på Helle Thorning-Schmidt
og Stephen Kinnocks vegne, havde han belæg for det, og hvilket belæg
havde Frode Holm. Peter Arnfeldt udfrittede ham bl.a. om, hvorvidt Frode
Holm henviste til nogen bestemt i det officielle skattesystem. Oplysninger
som han ikke kunne hjælpe med.
Peter Arnfeldt har forklaret
132
:
Foreholdt specifikationsliste fra Jan Kjærgaards telefon, hvoraf 2 sms-kon-
takter samt et telefonopkald den 16. august 2010 fremgår, forklarede vid-
net, at han ikke kan huske, hvad sms’erne gik ud på, men vil tro, at det
var noget i retning af ”Ring snarest”.
Foreholdt Ekstra Bladets artikel af 19. august 2010, afsnittet ”Thorning
tog fejl”, og foreholdt, at Jan Kjærgaard i relation til artiklen har forklaret,
at vidnet havde ringet ham op og bebrejdet ham, at han lyttede for meget
til Frode Holm, ligesom vidnet skulle have sagt, at Jan Kjærgaard ikke
skulle være sikker på, at Frode Holm havde ret. Vidnet afviste, at skulle
have sagt noget i den retning til Jan Kjærgaard. Han kan ikke afvise, at der
fandt en samtale sted, men han kan i det hele afvise at have sagt det, som
Jan Kjærgaard har forklaret.
…
Foreholdt uddrag af Erling Andersens redegørelse, hvor Erling Andersen
omtaler nogle presseklip, forklarede han, at de omtalte presseklip godt
kan være de presseklip, som han havde samlet sammen og givet til Troels
Lund Poulsen. Troels Lund Poulsen har muligvis givet dem videre til Peter
Loft.
Foreholdt mail af 19. august 2010 fra vidnet til Troels Lund Poulsen, Peter
Loft og Mette Thorn vedhæftet artikel fra ekstrabladet.dk med overskrif-
ten: ”Helle kender SKAT’s afgørelse”, forklarede han, at han i denne ar-
tikel særligt hæftede sig ved, at afgørelsen ifølge Frode Holms udtalelser
nederst i artiklen allerede så ud til at være færdig. Frode Holm udtalte
også, at hans forventning var, at Socialdemokraterne ville offentliggøre
132 Protokol 7, side 6, og protokol 8, side 8-9 og 14.
Dokumenter og forklaringer
389
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 25. august 2010
erklæringen i sin helhed og i uredigeret form. Artiklen gav anledning til, at
han skulle til at have overblik over presseberedskabet, så han kunne være
forberedt på alle de spørgsmål, som journalisterne ville stille.
Hans opgave i forbindelse med presseberedskab bestod i, at han samlede
artikler og stillede alle de spørgsmål, som journalisterne forventedes at vil-
le stille, typisk ud fra en gennemgang af de påstande og kommentarer der
havde været i artiklerne. Han samlede materialet sammen, og de menne-
sker, der havde forstand på påstandene dvs. embedsværket, udarbejdede
svarene. Han forberedte ikke pressemeddelelser eller udtalelser. På dette
tidspunkt ringede alle og spurgte til, hvornår afgørelsen kom, hvilket han
jo ikke kunne svare på. Han mindes ikke ministerens eller Peter Lofts
reaktion på artiklen.
I august 2010, måske medio august, fik han af Troels Lund Poulsen oplyst,
at Peter Loft havde fået at vide, at Stephen Kinnock skulle være homosek-
suel eller biseksuel. Han gik til Peter Loft for at få oplysningen bekræftet.
Peter Loft kunne bekræfte og sagde, at Erling Andersen havde oplyst ham
om, at ”det var kittet, der fik forklaringerne i pressen til at hænge sam-
men”. Steffen Normann Hansen kom ind på kontoret under samtalen, og
han var også bekendt med oplysningen. Vidnet blev noget paf over oplys-
ningen, men han spurgte ikke ind til, hvordan det kunne være kittet, der
fik det hele til at hænge sammen. Det burde han måske have gjort, men
han var på det tidspunkt ret målløs og spurgte ikke mere ind til det.
Kort efter – måske 4-5 dage efter det korte møde med Peter Loft – blev
han kaldt ind på Peter Lofts kontor, og Peter Loft fortalte, at oplysningen
alligevel ikke havde nogen betydning for afgørelsen.
Han deltog ikke i denne periode i nogen form for politisk strategiplanlæg-
ning.
…
Forespurgt af advokat Karen-Margrethe Schebye forklarede han, at Peter
Loft, da han i august kaldte ham ind på sit kontor for at fortælle, at oplys-
ningerne om Stephen Kinnocks seksualitet alligevel ikke havde betydning
for afgørelsen, ikke gav nogen forklaring på, hvorfor han var kaldt ind,
eller nogen forklaring på hvorfor han skulle have at vide, at oplysningerne
alligevel ikke havde nogen betydning. Det var ikke noget egentlig møde,
men blot en kort samtale, der varede omkring to minutter.
390
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0393.png
Perioden fra den 13. til den 25. august 2010
Troels Lund Poulsen har forklaret
133
:
I midten af august 2010 blev vidnet bedt om at komme ind til en meget
kort snak hos Peter Loft, hvor Peter Loft fortalte, at han af Erling Ander-
sen var blevet orienteret om, at Frode Holm havde oplyst, at Stephen Kin-
nock var homoseksuel. Vidnet vidste ikke, hvad han skulle bruge denne
viden til, men konstaterede bare, at det åbenbart var en information, han
skulle have. Han foretog sig ikke noget udover at orientere Peter Arnfeldt
om, at han havde talt med Peter Loft og fortalte, hvad Peter Loft havde
oplyst. Han syntes, Peter Arnfeldt skulle vide det, og han fortalte det med
den klare ro i maven, at Peter Arnfeldt havde håndteret personfølsomme
sager gennem hele sit virke.
Peter Arnfeldt skulle som sådan ikke bruge oplysningen til noget, men
han var ansat som særlig rådgiver, og vidnet syntes derfor, det var vigtigt,
at Arnfeldt vidste det. Ligegyldigt om oplysningen var korrekt eller ej, så
kunne den være med til at forklare, hvorfor der havde været stor debat
om uoverensstemmelserne i forhold til, hvor meget og hvor lidt man havde
været i Danmark eller et andet sted. Hverken vidnet eller Peter Arnfeldt
deltog i sagsbehandlingen af Stephen Kinnocks skattesag, men det forven-
tedes, at afgørelsen ville blive offentliggjort, og man skulle derfor forholde
sig til sagen.
Han erindrer ikke, at Peter Loft gav nogen forklaring på, hvad han skulle
bruge oplysningen til, og Peter Loft gav ikke andre oplysninger om skatte-
sagen på det meget korte møde. Han spurgte ikke selv Peter Loft om, hvad
han skulle bruge informationen til.
…
Foreholdt uddrag af Erling Andersens redegørelse om et møde den 13.
august, hvoraf fremgår, at sagsbehandlingen var så langt fremme, at det
var SKAT Københavns vurdering, at Stephen Kinnock næppe var skatte-
pligtig i Danmark, forklarede vidnet, at han ikke fik referat fra møderne.
Han fik ikke oplysning om, at SKAT København regnede med at træffe en
afgørelse om, at Stephen Kinnock ikke var skattepligtig.
133 Protokol 9, side 8-10.
Dokumenter og forklaringer
391
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 25. august 2010
Af samme redegørelse fremgår, at der også blev holdt et møde den 16.
august 2010, hvor der blev udleveret nogle presseklip. Vidnet forklarede,
at de omtalte presseklip var indsamlet af Peter Arnfeldt, som gav dem til
ham. Han afleverede presseklippene til Peter Loft og bad om, at der blev
lavet et presseberedskab. Vidnet har ikke kendskab til, at presseklippene
blev givet videre til SKAT København. Han mener, at de omtalte presseklip
er originale artikler, fotokopier eller eventuelt udskrevet fra Infomedia.
Oplysningen om Stephen Kinnocks seksuelle orientering har vidnet ikke
på noget tidspunkt givet til andre end Peter Arnfeldt.
…
Foreholdt mail af 19. august 2010 fra Peter Arnfeldt til vidnet, Peter Loft
og Mette Thorn indeholdende Ekstra Bladets artikel af 19. august 2010
med overskriften ”Helle kender SKAT’s afgørelse”, mener vidnet, at han
stillede spørgsmålstegn ved, om det var rigtigt. Han kan ikke huske, hvem
han drøftede det med. Han gik ikke ned i sagen og bad om notater eller
andet, men han spurgte, om det, der var anført i artiklen, var rigtigt. Han
erindrer ikke, om han stillede spørgsmålet til Peter Loft, og han kan ikke
huske, hvad svaret var, hvis der overhovedet kom et svar. Han mener ikke,
at han modtog noget svar.
Henvist til uddrag af Erling Andersens redegørelse, hvoraf fremgår, at Er-
ling Andersen, Peter Loft, Lisbeth Rasmussen og Ivar Nordland deltog i
mødet den 13. august 2010, og hvor det blev oplyst, at SKAT Københavns
vurdering var, at Stephen Kinnock næppe var skattepligtig til Danmark
– hvilket også var den oplysning, der kom frem i Ekstra Bladet den 19.
august 2010 – kunne vidnet stadig ikke huske, hvem han drøftede det
med. Han kan have drøftet med Peter Arnfeldt, at det virkede besynder-
ligt, at der allerede på forhånd var nogen, der skulle kende afgørelsen. Det
var ikke den eneste historie, der var på dette tidspunkt. Nogle uger efter
blev de også ringet op af TV2, der oplyste, at de kendte afgørelsen. Han
husker ikke at have modtaget et notat på, hvordan oplysningen kunne
komme til pressen.
392
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0395.png
Perioden fra den 13. til den 25. august 2010
Simon Andersen har forklaret
134
:
Foreholdt mail af 17. august 2010 kl. 15.32, 2. afsnit, fra vidnet til Erling
Andersen, og foreholdt, at der her sendes en række udklip, der belyser
Stephen Kinnocks tilstedeværelse i Danmark og mail af 26. august 2010
kl. 14.07, 1. afsnit, 1. punktum, fra vidnet til Erling Andersen, samt fore-
holdt, at der i mailen omtales en skatteretlig afgørelse, forklarede vidnet,
at det var en kompleks sag fra starten. Både han og Thomas Nørmark
Krog brugte ufattelig lang tid på at prøve at forstå det skatteretlige for
at kunne se, om der i det hele taget var en historie at gå i gang med.
Spørgsmålet var: Forelå der en mulighed for, at Stephen Kinnock var skat-
tepligtig? De brugte mange timer på i samarbejde med de kilder, der ville
hjælpe dem, at bore sig ned i det spørgsmål.
At han sendte en række mails til Erling Andersen, var med det formål at
forsøge at ryge ham ud og få ham til at hjælpe med at give nogle oplysnin-
ger om, hvad det var, der skulle lægges vægt på. For eksempel i forhold til
SKM 2007.353 SR afgørelsen med de 2-3 år. Hvis den afgørelse blev fulgt,
ville det give skattepligt. De havde vanskeligt ved at få nogen i systemet til
at forholde sig til, om det var tilfældet. Der var eksperter nok, der havde
alle mulige meninger både til citat og uden for citat. Det afgørende for BT
var, om de kunne få nogen af dem, der sad med materien, til at komme
med brugbare svar. Det er normalt, at man forsøger at få nogen, der skal
afgøre sagen, til at udtale sig i sagen.
Det hele var jura og juridiske aspekter. Det handlede ikke om, at få Erling
Andersen til at sige, hvad han syntes eller følte. Det handlede om at få
belyst sagen. De havde den udfordring, da de startede med sagen, at de
ikke var særlig skatteretligt kyndige.
Problemet var også, at når de ringede til en professor i skatteret eller en
højt estimeret partner i et revisionsfirma og oplyste, at de var fra tabloi-
davisen BT, så startede folk med at tænke, om de virkelig skulle lægge alt
deres skattekyndig viden i deres hænder. Typisk ringede man til kilder
og sagde, ”Hør her, jeg tænker sådan og sådan …”, også selvom det var
kilder, man ikke havde talt med. I denne sag ville de gerne vise kilderne,
at de havde arbejdet seriøst med sagen og havde gjort alt, hvad de kunne
for at forstå disse regler. Det er også derfor, at der var et hav af skriftlige
134 Protokol 10, side 5-6.
Dokumenter og forklaringer
393
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 25. august 2010
spørgsmål og derfor, at de stillede spørgsmål, som viste, at de havde et
stort juridisk bagkatalog. Det var ikke en normal metode at henvise til
lange juridiske afklaringer eller stille lange skriftlige spørgsmål, men her
var det vigtigt, da det var ekstremt komplekst stof, og de var afhængige
af, at kilderne ville tale med dem og hjælpe dem. Den eneste måde, det
kunne lykkes på, var at vise, at kilderne kunne have tillid til, at de ikke
bare ville lave et eller andet halvdårligt arbejde, hvor de skulle mose en
statsministerkandidat, men at de gerne ville prøve at forstå reglerne og
lave et stykke nuanceret journalistik. En af måderne var at vise, at de
havde læst på lektien.
Når det handler om ekstremt komplekse ting, hvor de skal have kilder,
som skal føle tillid til dem, til at give nogle svar, som har politisk voksende
implikationer, så vil de gerne servere et ordentligt grundlag. Hvis han skal
ringe og spørge vagthavende ved politiet i Roskilde, om en mand har kørt
over for rødt, så sender han ikke noget sådant.
Forespurgt, om Erling Andersen svarede på de nævnte mails, nægtede
vidnet at svare med henvisning til kildebeskyttelsen.
Forespurgt, om de ikke havde overvejet at bede en skatteretsekspert om
et juridisk responsum, forklarede vidnet, at der formentlig ikke var en ene-
ste person i SKAT, som enten Thomas eller han ikke havde talt med om
disse spørgsmål. Derudover var det ikke muligt at finde en revisor under
en vis karakter, som dette ikke havde været drøftet med. De arbejdede på
en bred vifte af kilder og muligheder for at finde ud af, hvad der var op
og ned.
Foreholdt mail af 17. august 2010 kl. 15.32, 1. og 2. afsnit, fra vidnet til
Erling Andersen, forklarede han, at mailen blev sendt for at få nogle svar.
Kendsgerningen var, at Frode Holm offentligt fortalte til alle, der ville
høre om det, at den sag var afgjort. Det havde han styr på. Der bredte sig
blandt nogle kilder den mistanke, at SKAT København ikke var voldsomt
optaget af at belyse alle de dybereliggende ting. Derfor ville de spørge om,
hvordan SKAT København havde arbejdet med det her, om SKAT havde
tjekket det her osv. Altså et forsøg på at få Erling Andersen til at svare. Det
er tidligere lykkedes for ham at få nogen til at sige noget, de ikke skulle
have sagt. Vidnet ønskede ikke at oplyse, hvorvidt han tidligere havde fået
en højtstående embedsmand til at tale over sig.
394
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0397.png
Perioden fra den 13. til den 25. august 2010
Olav Skaaning Andersen har forklaret
135
:
Henvist og delvist foreholdt en række mails fra Simon Andersen til Erling
Andersen, forklarede vidnet, at journalistik handler om at skaffe oplysnin-
ger til veje, og dette var en af de måder, BT gjorde det på. Man kan blive
overrasket over, hvor mange højt placerede folk der svarer på spørgsmål,
som, andre måske måtte synes, ikke er relevante i en vis sammenhæng.
BT ville gerne oplyse sine læsere om sagens karakter. Havde de fået svar
tilbage fra Erling Andersen, ville de have brugt oplysningerne efterfølgen-
de i artikler. Det var spørgsmål, der blev stillet til Erling Andersen om
sagen. Det var relevante spørgsmål, som de har skrevet om i avisen. Havde
de fået vigtige informationer, havde de bragt dem videre. Det var en klar
og relevant måde at arbejde på.
Inger Kirstine Sommer Hansen har forklaret
136
:
Foreholdt, at det af Erling Andersens redegørelse, fremgår, at Erling An-
dersen fik en telefonopringning fra Ivar Nordland, forklarede vidnet, at
hun ikke har noget kendskab til telefonopringningen fra Ivar Nordland.
Hun har heller ikke kendskab til mødet den 13. august 2010 mellem Peter
Loft, Erling Andersen, Lisbeth Rasmussen og Ivar Nordland, der også er
omtalt i Erling Andersens redegørelse. Hun har ikke deltaget i møder
uden for huset. Der var aldrig nogen, der direkte fortalte hende, hvad der
foregik. Hun har på et tidspunkt spurgt om, hvad der foregik. Lisbeth Ras-
mussen sagde da til hende: ”Er du sikker på, at du vil vide det?”, hvilket
hun svarede nej til. Hun har fornemmet, at der var møder uden for huset.
Hun havde på fornemmelsen, at hun skulle holde sig i uvidenhed.
Hun skulle sørge for, at sagen var tilstrækkeligt oplyst. Det var også derfor,
hun ikke læste aviser. Hun har heller ikke læst Erling Andersens redegø-
relse. Det var nok omkring tidspunktet for afgørelsen, hvor det blev hek-
tisk, at hun spurgte Lisbeth Rasmussen, hvad der foregik. Pressen holdt
på parkeringspladsen, og da var der hektisk aktivitet for at få sagen lukket.
På tidspunktet omkring den 13. august var alt normalt i sagsbehandlingen.
135 Protokol 10, side 12.
136 Protokol 12, side 7.
Dokumenter og forklaringer
395
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0398.png
Perioden fra den 13. til den 25. august 2010
Hun har ikke kendskab til et møde den 16. august 2010. Den oprindelige
opfattelse af, hvordan regelsættet var, holdt hele vejen igennem forløbet.
Det kan altid diskuteres, hvornår sagen er tilstrækkeligt oplyst. Det lå klart
fra start, at sagen skulle belyses fuldt ud. Hun kan ikke huske at have set
en samling presseklip.
Forevist notat om sagsbehandlingen i Stephen Kinnocks skattesag, forkla-
rede hun, at hun først har set notatet inden for den sidste måned.
Hanne Dahl Kofoed har forklaret
137
:
Foreholdt, at det af Erling Andersens redegørelse, fremgår, at der blev
afholdt et møde den 13. august, hvor også Lisbeth Rasmussen og Ivar
Nordland deltog, forklarede vidnet, at Ivar Nordland er fagdirektør i Kon-
cerncenteret med subjektiv skattepligt som fagområde. Hun har ikke hørt,
hvad der skete på mødet den 13.august 2010. Lisbeth Rasmussen ændre-
de ikke opfattelse af, hvordan tingene skulle gribes an. Foreholdt, at der
endvidere blev afholdt et møde den 16. august mellem Erling Andersen,
Peter Loft og Steffen Normann Hansen, forklarede hun, at hun ikke var
klar over, at der var et møde den 16. august 2010. Hun har hørt noget om
nogle presseklip.
Lisbeth Rasmussen har forklaret
138
:
Henvist til Erling Andersens redegørelse hvoraf fremgår, at der blev holdt
et møde den 13. august 2010 med deltagelse af Erling Andersen, Peter
Loft, Ivar Nordland og vidnet, bekræftede hun, at det var mødedeltager-
ne. Erling Andersen kom ret sent til hende og bad hende om at deltage
i mødet. Hun vidste godt, at han havde holdt møde med Peter Loft den
10. august, og at de havde aftalt at holde møde igen den 13. august. Hun
fik ikke at vide, hvad de skulle, men forstod, at der skulle ske en generel
drøftelse af sagen. Da hun vidste, at Ivar Nordland var inviteret, vidste
hun også, at de skulle tale faglighed. Det var hendes indgangsvinkel til
det møde.
Det var også det, der skete. Ivar og vidnet drøftede nogle faglige spørgsmål
omkring kildeskattelovens §§ 1 og 7. Hun spurgte ind til det, fordi Ivar sad
137 Protokol 12, side 15.
138 Protokol 13, side 16-17, 18-20 og 22-23, og protokol 14, side 19-20.
396
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 25. august 2010
meget tættere på nogle ting, herunder Skatterådet og verserende retssa-
ger. Hendes spørgsmål var bl.a., om der var noget nyt, som de skulle være
opmærksom på? Det kunne sådan set gå til begge sider. Var der særlige
skatterådssager, som de skulle være særligt opmærksomme på? Var der
tendens til stramninger? Det var åbne spørgsmål, da hun ikke havde ad-
gangen. Det meste af det, som vidnet og Ivar forholdt sig til, var juridiske
spørgsmål. Efter at de havde løbet §§ 1 og 7 igennem, var Ivar Nordland
og vidnet meget på linje. Der var ikke noget, som hun ikke vidste i forvejen
eller noget særligt, som de skulle ind over. Han gav hende nogle oplysnin-
ger, som hun også har nævnt til sidst i dagbogsnotaterne.
Vidnet forklarede, at Peter Loft under mødet var helt optaget af og fokuse-
ret på, at det var svært at forstå, hvordan de – med det billede som Helle
Thorning-Schmidt selv havde tegnet af hende og familien – kunne stå i
den situation, som de stod i her. Hvordan kunne de forklare situationen?
Ingen ville kunne forstå det. Hun vidste ikke, hvem ”ingen” var, men det
afgørende måtte være, hvad SKAT kunne forstå. Det var på et meget tidligt
tidspunkt i sagsbehandlingen, så det var jo en fair bekymring at have og en
fair ting, at de tænkte det igennem. Hun noterede sig bekymringen, men
hun blev lidt irriteret over, at Peter Lofts tanker gik i den retning. Hun og
Ivar Nordland interesserede sig for faktum, og hvad der var op og ned, og
så måtte man bagefter forholde sig til, hvad folk kunne forstå. Så måtte
de jo gå ud og bruge deres bedste kundskaber til at forklare folk det. Det
måtte være muligt.
Forespurgt, om Peter Loft interesserede sig for andre forhold end opholds-
dage, svarede vidnet benægtende.
Forespurgt, om Erling Andersen interesserede sig for særlige forhold, sva-
rede vidnet, at han var lyttende på mødet. Det handlede meget om hendes
og Ivar Nordlands drøftelser. Erling Andersen supplerede med oplysninger
om, hvad SKAT var i gang med, hvor langt de var og det fremadrettede
arbejde. Forespurgt, om man var inde på, hvilken retning afgørelsen gik,
svarede vidnet benægtende.
Forespurgt, hvad Peter Loft havde svært ved at forstå, forklarede vidnet,
at Peter Lofts bekymring gik på, at alle mulige sagde noget og havde en
mening om det her. Det kunne give udtryk for, at når så mange sagde det
og var enige, så kunne der være noget om det. De sad dog med et billede,
som nok kunne være mere nuanceret. Forespurgt, om Peter Loft sagde
noget om, hvad det var, ”de” mente, forklarede hun, at det drejede sig
Dokumenter og forklaringer
397
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 25. august 2010
om de mange presseartikler, der var. Hun ved ikke, hvad han ville med
det, bortset fra at det var en bekymring, som han havde, og den kunne da
være rimelig nok, men situationen var den, at der er mange skatteregler,
der er svære at forklare og svære at forstå, men det var jo bare en opgave,
der skulle løses.
Foreholdt dele af Erling Andersens redegørelse, forklarede vidnet, at un-
der de forbehold – at de slet ikke var færdige med at gennemgå antallet af
opholdsdage, men ud fra det, de vidste på dette tidspunkt, om antal dage,
karakteren af hans ophold her, og hvad det arbejdsmæssige var – så havde
det en retning mod, at Kinnock næppe var skattepligtig til Danmark. De
orienterede om, at hvis tendensen fortsatte, så var det sandsynligt, at de
ville ende der.
Forespurgt om Peter Lofts fokus omkring presse mv. fremkom før eller
efter, at de havde orienteret om, hvilken retning afgørelsen havde, for-
klarede vidnet, at Peter Loft startede mødet med det, og at hun og Ivar
Nordland efterfølgende gik over til de øvrige drøftelser.
Forespurgt om Peter Loft eller Ivar Nordland kom med forslag til sagsbe-
handlingsskridt eller kom med antydninger af, at der var noget i sagen,
der var vigtigere end andet, svarede vidnet, at det var de ikke inde på.
Vidnet forklarede, at Ivar Nordland eller en af hans sagsbehandlere havde
været i kælderen og fundet et notat, som han refererede. Det drejede sig
om oplysninger, der går ud over det, der står i dagbogsnotatet…
…
Forespurgt, hvilke yderligere oplysninger udover de juridiske Ivar Nord-
land gav på mødet den 13. august 2010, forklarede vidnet, at han kunne
oplyse, at man havde været nede og finde et notat i gamle arkiver. Af
notatet kunne man se, at man tidligere havde forholdt sig til et skatte-
spørgsmål, der vedrørte Helle Thorning-Schmidt. Det, SKAT forholdt sig
til i denne sag, var Helle Thorning-Schmidts ægtefælles skattemæssige
forhold, og det var dem, de havde undersøgt, og dem, de havde truffet en
afgørelse på grundlag af. Derfor var der nu nogle elementer imellem den
afgørelse, de havde truffet, og det her notat, hvor de havde lavet et fravalg,
en sagstilskæring.
398
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 25. august 2010
Notatet handlede om et gammelt forhold tilbage i 1999/2000, hvor par-
ret fraflyttede Danmark og bosatte sig i udlandet i en årrække. Der var
nogen/én – hun kan ikke sige, hvem det var, for det ved hun ikke – der
over for ministeriet havde rejst et spørgsmål om beskatningen af Helle
Thorning-Schmidts vederlag. Ministeriet havde undersøgt det og fundet
ud af, at hun ikke var skattepligtig, og det blev meddelt til hende. Til trods
for det var der nogen, der alligevel mente, at hun skulle betale skat her.
Det oplyste Ivar Nordland vidnet om. Han antog, at det var ledelsen i So-
cialdemokratiet, der havde taget stilling hertil. Vidnet fik således oplyst, at
Thorning-Schmidt fra 1999 måske ikke skulle være skatteansat, men det
var ikke det, de var sat til at undersøge, og det var i øvrigt også år, der var
forældede. De var således afskåret fra at røre ved det. De valgte at parkere
det, men det var dog en oplysning, som de havde.
Det viste, at der var andet end juraen og de retsregler, der gælder på om-
rådet, der åbenbart var inde over sagen og bestemte, om man betalte eller
ikke betalte. Udgangspunktet for hende er, at det er loven, der angiver, om
man betaler eller ikke gør.
I den videre sagsbehandling så de helt bort fra notatet. Det betød, at de
lagde til grund, at hun var skattepligtig uden at forholde sig til, om det var
rigtigt eller ej. Det indebar, at Helle Thorning-Schmidt fik nogle fradrag,
som hun ikke skulle have haft efter den præmis, men hvis hun ikke var
skattepligtig, så kunne man jo godt sige, at det ikke var utvetydigt, at hun
faktisk uretmæssigt havde fået fradrag. Dette spørgsmål har de dog ikke
drøftet under sagen. Hun så nøgternt på det og tænkte, at det var hans
forhold, de undersøgte, men med det in mente, at der lå et eller andet la-
tent fra 1999. Det tændte dog lidt en advarselslampe for hende om, at det
måske ikke var helt lige ud ad landevejen, det her foregik. Der var nogle,
der sådan gik og småblandede sig.
Foreholdt dele af Erling Andersens redegørelse, og forespurgt, om hun
blev orienteret om telefonsamtalen mellem Ivar Nordland og Erling An-
dersen, forklarede vidnet, at det gjorde hun. Erling Andersen fortalte me-
get kort, at Ivar Nordland havde ringet ham op og sagt, at Erling bare
skulle vide, at Ivar var helt på linje med SKAT i deres forståelse og det, de
havde sagt, de mente omkring afgørelsen, og at det var deres afgørelse.
Vidnet forklarede, at man dog stadig skulle tage i betragtning, at det alene
var en retningsangivelse, de havde givet. Hun overhørte ikke samtalen.
Dokumenter og forklaringer
399
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 25. august 2010
Hun kender Ivar Nordland og opfattede det bare som en besked, han ger-
ne ville have afleveret, uden at der var mere i det. Erling Andersen kender
nok ikke Ivar Nordland helt så godt og undrede sig måske lidt over henven-
delsen. Ivar Nordland sagde ikke noget tilsvarende under mødet den 13.
august 2010, men med den dialog, der var på mødet, viste han, at han var
enig i synspunkterne, men han understregede ikke, at afgørelsen skulle
træffes af SKAT København. Det kom han ikke ind på.
Henvist til Erling Andersens redegørelse, hvoraf fremgår, at Erling Ander-
sen den 16. august 2010 talte med Peter Loft og Steffen Normann Hansen,
forklarede vidnet, at hun hørte om mødet efterfølgende. Som hun forstod
det, var det i forbindelse med et andet møde, at de havde talt sammen og
da drøftet nogle spørgsmål. Det var i den forbindelse, at Erling Andersen
kom hjem med en stak presseklip og bad hende om at kigge på dem og
forfatte nogle kommentarer til dem.
Bemærkningerne fremkom hun med i et notat. Bemærkningerne starter
på side 3 i notatet. Notatet findes i flere udgaver. Hun så det i sammen-
hæng med de bemærkninger, som Peter Loft var fremkommet med, ikke
mindst på mødet den 13. august 2010. Peter Loft henviste til aviser og
artikler, som han nu gerne ville have en bearbejdning af. Kunne de sige
noget om det her? Var det rigtig eller ikke? Var det i øvrigt noget, der gav
dem nogle oplysninger? osv. Hun forstod det sådan, at hun skulle gennem-
gå presseklippene og se, om der eventuelt kunne være noget interessant,
som de kunne bruge. Det kunne være en oplysning, en viden, som de ikke
havde, og som de måtte efterprøve. Hun bestemte sig for selv at foretage
gennemgangen. Der var ikke noget i artiklerne, som de kunne bruge til
noget. Erling Andersen gav hende ikke specifikke instruktioner om, hvor-
dan materialet skulle gennemgås.
…
Forevist mails af 17. august 2010 fra Simon Andersen til Erling Andersen
og fra sidstnævnte til vidnet, mail af 19. august 2010 fra Simon Andersen
til Erling Andersen, mail af 30. august 2010 fra Erling Andersen til vidnet,
mail af 19. august 2010 fra Simon Andersen til Erling Andersen, mail
af 30. august fra Erling Andersen til vidnet, mail af 27. august 2010 fra
Simon Andersen til Erling Andersen og mail af 30. august 2010 fra Erling
Andersen til vidnet, forklarede hun, at materialet ikke indgik i sagsbe-
handlingen af skattesagen.
400
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 25. august 2010
Foreholdt dagbogsnotat under uge 34, 1. afsnit, sammenholdt på ny med
mails af 17. august 2010 fra Simon Andersen til Erling Andersen videre-
sendt til vidnet, og forespurgt, om ”andre sammenhænge” kunne være de
sammenhænge, som BT og Simon Andersen sendte til Erling Andersen,
forklarede hun, at det ikke havde været drøftet. Sagsbehandlergruppen
kendte til skriverierne, men lagde alene vægt på den dokumentation, der
fremkom under skattesagen.
Forespurgt, om der på mødet den 13. august 2010 blev drøftet faktuelle
oplysninger, f.eks. at man havde opgjort, at Stephen Kinnock havde været
i landet i 142 dage i 2007, eller at de havde konstateret, at han havde så
og så meget arbejde, forklarede vidnet, at det ikke var så præcist. Det,
SKAT refererede, var, at de arbejdede omkring opgørelse af dage, og at de
stadigvæk lå under 180 dage. Det så ikke ud til, at der var meget erhvervs-
arbejde eller anden mødeaktivitet. Tættere kom man ikke på det.
Foreholdt vidnets forklaring om det notat, som Ivar Nordland havde fun-
det, forklarede hun, at der var blevet stillet et spørgsmål til Skattemini-
steriet, og Skatteministeriet havde afgivet et svar. Svaret gik den ene vej,
og så fik vidnet den oplysning, at nogen fra Socialdemokratiet vist havde
været inde over og beslutte det modsatte. Hun sagde til sig selv: Hvad er
det, der foregår? Hvem er det, der påvirker her? Hvem er det, der går ind
og har en anden holdning og gennemtrumfer den? Det noterede hun sig
og tog med.
Forespurgt, om det var hendes indtryk, at Socialdemokratiet havde pålagt
Helle Thorning-Schmidt at blive ved med at være skattepligtig til Dan-
mark, svarede vidnet bekræftende. Det indtryk fik hun på baggrund af
det, som Ivar Nordland sagde. Da de sad med sagen, uden at det blev sær-
ligt konkret, kom det op, at der tidligere havde været ret meget avisomtale
og skriveri omkring det fra 1999. Det var ikke noget, de dyrkede, og de
havde heller ikke tanker om at gøre det, men med den oplysning in mente
var det, at hun sagde, at det her havde hun bemærket.
Henvist til dagbogsnotaterne, og forespurgt, om der var nogen sammen-
hæng mellem det, som hun lige havde redegjort for og det forhold, at hun
begyndte at skrive dagbog, forklarede vidnet, at meldingen den 13. august
2010 og det, der skete, noterede hun ned på papir, altså at de havde haft
et møde samt nogle stikord. Hun havde da ikke gjort op med sig selv, om
hun ville skrive en dagbog. Men hun fortsatte, og det her var blandt andet
en af grundene til, at hun gjorde det. Efter mødet den 13. august 2010 fik
Dokumenter og forklaringer
401
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 25. august 2010
hun ikke noteret datoen for mødet, men kun stikordene. Det betyder, at
man på dagbogsnotaternes sidste side kan se et notat om et møde uden
dato. Hun var efterfølgende godt klar over, at datoen var den 13. august
2010, men hun gik ikke tilbage og rettede dagbogen.
…
Advokat Lars Svenning Andersen henviste til dagbogsnotaterne og fore-
spurgte, hvornår vidnet gik fra at skrive lapper til at skrive dagbogsnotater
i skemaform. Vidnet forklarede, at hun lavede side 1 på baggrund af sin
egen kalender – sin elektroniske kalender. Derefter begyndte hun at no-
tere mere og mere ned, og det begyndte at blive mere dagligt. Fra uge 34
startede en daglig notering, enten ved at lave nogle stikord med håndskrift
i kalenderen eller ved at lave en gul lap, som hun lagde ind. Hun tror, at
hun startede med at notere nogle af møderne i uge 33, men den egentlige
prosatekst skete fra uge 34.
Foreholdt, at hun tidligere har forklaret, at hun begyndte at skrive noget
mere, fordi der blandt andet var lidt utryghed omkring den melding, som
Ivar Nordland gav den 13. august 2010 om en tidligere sag, svarede vidnet,
at det var et af de eksempler, som hun havde givet. Det var der, hun syn-
tes, det begyndte at blive en smule uklart, hvor de måske landede henne,
så hun ville gerne have helt styr på møder mv.
Forespurgt, om der var andre eksempler, forklarede vidnet, at på det tids-
punkt, hvor hun overtog sagen, var der allerede diskussioner om, hvor
meget man skulle drøfte med departementet. Som det også har fremgået,
så var departementet lidt tilbageholdende med at komme på banen for at
drøfte noget med SKAT, fordi de godt vidste, at der var et kompetence-
spørgsmål. De mange spørgsmål, som i øvrigt allerede skulle undersøges
fra begyndelsen af, tangerede, at de var ude i en sag af meget intensiv
karakter med undersøgelser. De vendte mange sten i denne sag, og de
begyndte derfor at have det sådan: Hvorfor gør vi det? Var det nødvendigt?
Forespurgt, om hendes svar skulle forstås på den måde, at en anden be-
kymring var, at ministeriet ikke ville gå ind i sagen, svarede vidnet, at hun
syntes, det var helheden af, at når de ikke ville gå ind i sagen, så var det
et udtryk for, at de så, hvor betænkeligt nogle af delene i sagen var – eller
kunne blive. Det var først, når det var blevet betænkeligt, at SKAT kunne
have et behov for at vende tilbage og se, hvad de de facto foretog sig.
402
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 25. august 2010
Forespurgt, hvad årsagen var til, at vidnet ikke noterede Ivar Nordlands
bemærkning den 13. august 2010 ned, svarede hun, at hun havde glemt
bemærkningen, og umiddelbart skrev hun bare ind, at der havde været
det møde. Hun kunne ikke lige huske datoen, og hun fik ikke fulgt op på
det på daværende tidspunkt – og så gik hun ikke tilbage og rettede. Hun
mener ikke, at bemærkningen er sat ind efterfølgende.
Foreholdt linjen ”Møde uden dato…” og foreholdt, at det ikke tyder på,
at det var det, der var anledningen til at lave dagbogsnotatet, og hvis den
var lavet på et tidspunkt, der lå tæt på mødet, så ville vidnet vel ikke have
glemt datoen, svarede hun, at lige netop den del, om hvornår det var,
var ikke så afgørende. Det, som var afgørende, var spørgsmålet om den
interesse, der var for det. Hun holdt øje med, hvem der blev ved med at
spørge. Der var mange avisartikler om, om SKAT nu undersøgte alle mu-
ligheder. Det var deraf den opmærksomhed fremkom. Det gamle notat om
Socialdemokratiet gav anledning til utryghed, men det var ikke kun det,
der gav hende anledning til at skrive dagbogsnotatet.
Foreholdt, at hun tidligere har forklaret, at Ivar Nordland ringede og sag-
de, at nu skulle de holde fast i deres afgørelse og ikke lade sig påvirke af
ministeriet, og forespurgt, om Ivar Nordland tænkte på, at de ikke skulle
lade sig påvirke af hans synspunkter eller andres. Hertil forklarede vidnet,
at det havde Ivar Nordland ikke sagt, og hun har heller ikke forklaret, at
Ivar Nordland sagde, at de ikke skulle lade sig påvirke af ministeriet. Ivar
Nordland ringede og sagde, at han var helt enig i det, han havde hørt.
Han mente, at det virkede som det rigtige resultat, og at det var SKATs
afgørelse.
Foreholdt dagbogsnotaterne, sidste afsnit og forespurgt, om det var fordi,
Ivar Nordland var blevet betænkelig ved, at han havde givet sin mening til
kende, eller om han var betænkelig ved, at andre skulle give deres mening
til kende lige så firkantet som ham, svarede vidnet, at hun ikke oplevede,
at Ivar Nordland var betænkelig ved de faglige drøftelser, de havde haft.
Hvad der lå bag ved opringningen, ved hun ikke. Hun har ikke talt med
ham om det.
Dokumenter og forklaringer
403
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0406.png
Perioden fra den 13. til den 25. august 2010
Frode Holm har forklaret
139
:
Henvist til artikel af 19. august 2010 fra ekstrabladet.dk, forklarede vid-
net, at han blev rasende over, at Jan Kjærgaard jo nærmest insinuerede,
at han havde talt med vidnet. Jan Kjærgaard havde ikke talt med vidnet,
og vidnet var derfor lidt rasende, fordi han fremstillede det som om, han
havde snakket med ham.
Forespurgt, om vidnet erindrer at have talt med Jan Kjærgaard på noget
tidspunkt indtil den 19. august 2010, forklarede han, at det havde han.
For at være helt sikker på ikke at løbe ind i en sag, hvor man ikke havde
overholdt selvangivelsesfristen, kastede de helt indledningsvist en selvan-
givelse ind den 30. juni 2010. I selvangivelsen lavede de en opgørelse,
hvor de blandt andet havde befordringsfradrag fra København til Geneve
og tilbage igen med. Jan Kjærgaard skrev da en artikel om, at det var for
galt, at man kunne trække så meget fra, hvorefter vidnet sagde til ham, at
det måske også var galt, at Stephen Kinnock havde et personfradrag, lige-
som andre har. Vidnet sagde til Jan Kjærgaard, at de desværre ikke kunne
kommunikere mere, når det var på det niveau. Det skete i forlængelse af
indleveringen af selvangivelsen, og før vidnet tog på ferie, så det må have
været i juli måned 2010. Han har ikke talt med Jan Kjærgaard i perioden
fra juli 2010 til september 2011.
Henvist til samme artikel fra ekstrabladet.dk, forklarede vidnet, at det, der
hidsede ham op, var 1. afsnit. Når han ikke havde talt med Kjærgaard, så
var det flot, at vidnet skulle have antydet noget overfor ham, og bagefter
skulle vidnet så have sagt noget jf. 2.-3. afsnit. Vidnet har heller ikke i
anden sammenhæng fremsat udsagn af denne karakter, men han havde
drøftet det med Helle Thorning-Schmidt. Det kan godt være, at han over-
for andre journalister havde sagt, at han ikke mente, at Stephen Kinnock
var skattepligtig, men han ved positivt, at han ikke har snakket med Jan
Kjærgaard. Han husker det sådan, at det lå lidt indirekte i artiklen, at fordi
han kendte de pågældende medarbejdere ved SKAT, så havde han nok
nærmest fået lidt at vide.
Forespurgt, om vidnet kendte nogle af medarbejderne, forklarede vidnet,
at det gjorde han. Da han var i Statsskattedirektoratet, var Lisbeth Ras-
mussen der også. Inger Kirstine Sommer Hansen har han i flere omgange
139 Protokol 17, side 3-4 og 16.
404
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 25. august 2010
prøvet at hverve til Revitax. Han har også haft sager med hende. Han-
ne Dahl Kofod har han nok ikke arbejdet så meget sammen med. Søren
Hansen, der optrådte i starten af sagen, har han undervist, den gang han
var lektor på Forvaltningshøjskolen. På et tidspunkt var vidnet fællestil-
lidsmand for akademikerne, og Erling Andersen blev formand for tjene-
stemændene, så de kendte godt hinanden, men han vil ikke kalde det et
samarbejde.
Han fik ikke indikationer om sagens udfald fra nogen af medarbejderne,
men det var ikke svært at finde ud af, at hvis man holdt op med at disku-
tere centrum for livsinteresser og i stedet gik over til udelukkende at inte-
ressere sig for 180-dagesreglen, og om der var arbejdet i Danmark, så var
man i kildeskattelovens § 7 og ikke i dobbeltbeskatningsoverenskomsten.
Det behøvede man ikke at sidde og fortælle hinanden. Fra det øjeblik,
hvor fokus undersøgelsesmæssigt og dokumentationsmæssigt flyttede sig
til de 180 dage, og i hvilket omfang Stephen Kinnock havde arbejdet i
Danmark, så havde man sagt, at der var tale om en tilflyttersag, og at man
var i kildeskattelovens § 7.
Mellem den 6. og 18. august 2010 blev han klar over, at der var tale om
en tilflyttersag. Han kom hjem fra ferie og var til et møde den 6. august
2010 og efterfølgende til et møde den 18. august 2010, hvor han fik lidt at
vide om dagsordenen til et møde, der skulle afholdes den 27. august 2010.
Mødet den 27. august 2010 skulle de have for at tilrettelægge, hvordan de
skulle dokumentere de 180 dage, og hvordan de skulle beskrive, hvad der
havde været af arbejde.
Forespurgt, om han på et tidspunkt har tilkendegivet over for SKAT, at det
var en mulighed, at skatteyder ville offentliggøre afgørelsen, forklarede
han, at det var holdningen hos hans klient. Han ved, at nogle journalister
har prøvet at finde et sted, hvor Helle Thorning-Schmidt skulle have sagt
det. Det har de ikke kunnet finde, men det var arbejdshypotesen, og derfor
kan vidnet have sagt det.
Formanden bemærkede, at det var kommissionens umiddelbare opfattel-
se, at vidnet ikke har pligt til at udtale sig om, hvad han har talt med Helle
Thorning-Schmidt og Stephen Kinnock om.
…
Dokumenter og forklaringer
405
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0408.png
Perioden fra den 13. til den 25. august 2010
Advokat Peter Trudsø henviste til artikel af 19. august 2010 fra ekstrabla-
det.dk og spurgte, om vidnets forklaring skal forstås sådan, at de ting, han
er citeret for, ikke er korrekt, og at han ikke har talt med Jan Kjærgaard.
Vidnet gentog, at han ikke har talt med Jan Kjærgaard. Der er faktuelle
ting, der er korrekte, men han har ikke udtalt sig.
Søren Hansen har forklaret
140
:
Vidnet blev foreholdt, at der blev holdt et møde den 10. august 2010
mellem Erling Andersen og Peter Loft. Hertil forklarede han, at han ikke
havde været bekendt med, at der på bestemte datoer havde været møder,
men han var klar over, at Erling Andersen og Lisbeth Rasmussen var med
til møder, og der kom nogle oplysninger derfra, når sagsbehandlergrup-
pen var samlet. Forespurgt, om han har nogen erindring om, at der efter
mødet den 10. august 2010 mellem Erling Andersen og Peter Loft kom
oplysninger videre til ham, forklarede han, at det kan han ikke huske.
Forespurgt, om han husker, om der efter mødet den 13. august 2010 mel-
lem ledelsen i regionen og ledelsen i Koncerncentret kom oplysninger
videre til ham, forklarede han, at han ikke kan huske, om der kom noget
specielt. Der var tale om en kontinuerlig sagsbehandling, som rent faktisk
beskæftigede ham hver dag. Forespurgt, om han kan huske, om Erling
Andersen eller Lisbeth Rasmussen sagde noget fra møderne i august til
ham eller andre kolleger, svarede han benægtende. Det skete først hen i
september 2010.
Erling Andersen har forklaret
141
:
Mødet den 13. august 2010 blev afholdt på Peter Lofts kontor. Peter Loft,
Ivar Nordland, Lisbeth Rasmussen og vidnet deltog i mødet. De drøftede
forskellige aspekter. Vidnet er ikke i stand til at give en fuldstændig rede-
gørelse. Det var ikke emner, der havde betydning for sagen på en sådan
måde, at han havde pligt til at notere noget ned. Det var ligesom kaffemø-
det den 10. august 2010, hvor de havde en dialog, og denne gang havde de
to teknikere med, som kunne gå lidt tættere på nogle ting. Han kan ikke
erindre nøjagtigt, hvilke emner de drøftede.
140 Protokol 19, side 12-13.
141 Protokol 20, side 14-17 og 22-23.
406
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 25. august 2010
Henvist til protokol 13, side 18, sidste afsnit, hvoraf fremgår, at Lisbeth
Rasmussen har forklaret, at Ivar Nordland havde et notat med til mødet,
og forespurgt, om vidnet kan huske, om der var et notat med, forklarede
han, at han ikke kan huske, at der var et notat med, men han kan huske,
at Ivar Nordland nævnte notatet. Det gik på, at Helle Thorning-Schmidt
i princippet kunne have sluppet sin skattepligt, da hun i 1999 flyttede til
Bruxelles med Stephen Kinnock, men at hun valgte fortsat at være skatte-
pligtig. Han forstod det sådan, at notatet var udarbejdet af Skatteministe-
riet efter en henvendelse fra Statsministeriet om, hvordan man skulle be-
tragte Helle Thorning-Schmidts skattesituation, når hun og hendes familie
flyttede til Bruxelles. Forespurgt, om man kan vælge at opretholde sin
skattepligt, forklarede vidnet, at det kan man principielt ikke. Han husker
ikke, om de drøftede dette på mødet.
Henvist til notatet ”Bidrag til besvarelse af henvendelse fra MEP Helle
Thorning-Schmidt til statsministeren”, erindrer vidnet ikke, at notatet var
med på mødet, men han mener, at det blev sagt, at nogle åbenbart efter-
følgende havde syntes, at hun stadig skulle betale skat. Man kan så gå
videre af det spor og spørge, hvordan hun kan opretholde skatten. Så vidt
vidnet kan se, træder man ikke automatisk ud af skattepligten, selvom
man melder sig fra i folkeregisteret. Hvis man fortsat indgiver selvangivel-
se, så er det et ligningsspørgsmål hos SKAT.
Forespurgt, om de på mødet den 13. august 2010 tilkendegav, hvilken vej
de forventede, afgørelsen ville gå, forklarede vidnet, at det blev drøftet.
De tilkendegav, at de ville vende hver en sten, og hvis gennemgangen af
alt det materiale, som de fik, viste det samme, som det de allerede vidste,
så tydede det på, at Stephen Kinnock ikke ville være skattepligtig til Dan-
mark, med mindre dagsopgørelserne viste, at han havde været her mere
end 180 dage.
Foreholdt, at de ikke havde fået ret meget materiale ind den 13. august
2010, og at de ikke havde talt med skatteyderen, forklarede vidnet, at der
var en igangværende dialog med Frode Holm. De kendte tidslinjen, og alt
tydede på, at hvis ikke dagsopgørelserne, arbejdsdelen eller andet talte til
ugunst for det, så kunne Stephen Kinnock ikke være skattepligtig til Dan-
mark. De vidste, at der var tale om en tilflyttersag, fordi de havde sluttet
skattepligten på ham. SKAT København havde ikke det fulde overblik på
dette tidspunkt, men Frode Holm havde tilkendegivet, at han ikke mente,
at Stephen Kinnocks ophold her oversteg 180 dage årligt.
Dokumenter og forklaringer
407
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 25. august 2010
Forespurgt, om de talte om andet på mødet, forklarede vidnet, at det var et
forholdsvist kort møde, og han erindrer ikke præcist, hvad der blev nævnt
af emner, men det var ikke noget, der havde betydning for sagen. Udgan-
gen på sagen blev den samme aftale, som de havde fra den 10. august
2010, at Peter Loft skulle have en orientering tre dage før agterskrivelsen.
Forespurgt, om de havde nogen fornemmelse af, om Peter Loft orientere-
de opad om fremdriften i sagen på dette tidspunkt, forklarede han, at han
ikke har nogen erindring om, at Peter Loft på noget tidspunkt sagde til
ham, at han orienterede Troels Lund Poulsen, men vidnets fornemmelse
var, at Peter Loft var i løbende dialog med ministeren. Ministeren var vel
også interesseret i fremdrift i sagen.
Forespurgt, om der skete noget mellem den 13. og 16. august 2010, forkla-
rede vidnet, at Ivar Nordland ringede til ham umiddelbart efter mødet den
13. august 2010. Ivar Nordland var international direktør i departementet,
og dybest set kendte han ikke Ivar Nordland særlig godt. De havde ikke
haft sager sammen. Det undrede ham, at Ivar Nordland ringede, men
Nordlands budskab var, at han mente, at SKAT København så rigtigt –
altså at det var en tilflyttersituation, og at Stephen Kinnock ikke var skat-
tepligtig, hvis de foreliggende oplysninger kunne bekræftes. Ivar Nordland
opfordrede vidnet til at holde fast i, at det var SKAT København, der skulle
træffe afgørelsen. Vidnet sagde det videre til Lisbeth Rasmussen. Han syn-
tes, at det var lidt mærkeligt, at Nordland ringede, men han hæftede sig
ikke mere ved det.
Forespurgt, om Ivar Nordland sagde noget andet under telefonsamtalen,
end han havde sagt på mødet den 13. august, svarede vidnet benægtende.
Vidnet opfattede telefonsamtalen således, at Ivar Nordland havde et eller
andet behov for at få sagt til ham, at SKAT København var på rette vej, at
Nordland var fuldstændig teknisk enig med dem, og at de skulle holde fast
i, at det var SKAT København, der skulle træffe afgørelsen. Han har ingen
erindring om, at Nordland sagde noget andet under mødet. Forespurgt,
om der under mødet var indikationer af, at det ikke skulle være SKAT
København, der skulle træffe afgørelsen, svarede han benægtende. Vidnet
er enig i, at han godt kunne have spurgt Ivar Nordland om, hvorfor han
ringede, men det gjorde han ikke.
Den 16. august 2010 blev der holdt et meget kort møde mellem produk-
tionsdirektøren, departementschefen og vidnet. De stak hovederne sam-
men, og Peter Loft havde en stak presseklip med. Han gav dem til vidnet
og bad om, at en sagsbehandler øjede dem igennem for at se, om der var
408
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 25. august 2010
noget i det, der blev nævnt. Det var typisk udtalelser fra skatteadvokater.
Vidnet sagde ja til det og tog presseklippene med. Han opfattede det så-
dan, at SKATs pressefunktion havde samlet klippene sammen og givet
dem til departementschefen, som gav dem videre til ham. Forespurgt, om
Peter Loft bad om, at der blev lavet et notat eller en redegørelse herom,
svarede han benægtende, men tilføjede, at når Lisbeth Rasmussen får en
sådan opgave, så bliver der lavet et notat. Henvist til notat af 31. august
2010 underskrevet af Lisbeth Rasmussen, forklarede vidnet, at det må
være notatet.
Henvist til notat med overskriften ”Noter vedrørende presseklip” og fore-
spurgt, om vidnet drøftede med hende, hvorledes notatet skulle udformes,
svarede han benægtende. Han gav presseklippene til Lisbeth Rasmussen
og fortalte hende, at han havde haft et møde med Steffen Normann Han-
sen og Peter Loft, og at Peter Loft havde givet ham bunken med presseklip
og bedt om, at der var en medarbejder, der løb dem igennem. Det valgte
Lisbeth Rasmussen så at gøre selv. Foreholdt, at der i notatet også står,
hvilke sagsbehandlingsskridt man har foretaget sig, forklarede vidnet, at
han ikke kerede sig herom. Han tror, at Lisbeth Rasmussen i forbindelse
med sin gennemgang af presseklippene også begyndte at lægge enkelte
fakta-oplysninger ind, så hun havde det samlet.
Forespurgt, om der på mødet den 16. august 2010 blev udvekslet andre
oplysninger om sagen, eller om der blev drøftet andre aspekter, forklarede
vidnet, at det var på ”kanten” af andre møder, at de mødtes og talte kort
sammen. Forespurgt, om det var Peter Loft, der bad om et notat, svarede
han bekræftende. Peter Loft sagde, at han havde de her presseklip og bad
vidnet om at få en medarbejder til at øje det igennem og kommentere og
se om der var noget i det. Det pres, som de var under, hvor anerkendte
skatteadvokater gik ud i medierne, gjorde, at det vel ikke var unaturligt,
at en departementschef kerede sig lidt om det og bad vidnet om at øje det
igennem for det tilfælde, at en skatteadvokat havde fundet de vise sten.
Foreholdt af formanden, at vidnet først har forklaret, at Peter Loft ikke bad
om at få et notat om presseklippene og forespurgt, om han holdt fast i det,
svarede vidnet, at det holdt han fast i.
Forespurgt af udspørgeren, om der i perioden fra den 16. august til den
30. august 2010 var kontakt mellem vidnet og Koncerncentret, forklarede
han, at der var den kontakt, han tidligere havde fortalt om, mellem pro-
Dokumenter og forklaringer
409
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 25. august 2010
duktionsdirektøren og vidnet. Han har ikke nogen erindring om at have
været i kontakt med Peter Loft i perioden.
…
Foreholdt mail af 17. august 2010 kl. 15.32 fra Simon Andersen til vidnet,
1. og 2. afsnit, henvist til mails af 19. august 2010 kl. 9.18, af 19. august
2010 kl. 9.26 og af 27. august 2010 kl. 14.24 alle fra Simon Andersen til
vidnet og forespurgt, om vidnet besvarede henvendelserne, svarede han
benægtende. Vidnet forklarede om baggrunden, at han nogle dage før den
17. august 2010 fik en opringning fra pressefunktionen om, at Peter Arn-
feldt havde været i dialog med Simon Andersen. Vidnet kan ikke huske
detaljerne, men pressefunktionen sagde, at der var en, der skulle ringe op
til Simon Andersen for at høre, hvad han ville. Peter Loft ville selv have
ringet til Simon Andersen, men havde ikke mulighed herfor, så han bad
via pressefunktionen vidnet ringe.
Vidnet talte ganske kort med Simon Andersen. Han husker ikke, hvad de
talte om, men det var noget ufarligt i denne sammenhæng. Til sidst sagde
Simon Andersen, at det var hyggeligt at tale med vidnet, og om det ikke
var sådan, at han måtte ringe en gang i mellem og drøfte aspekter i sagen.
Han svarede, at Simon Andersen som andre kunne ringe til ham. Næste
dag fik Simon Andersen også hans mailadresse. Vidnet skrev samtidig,
at Simon Andersen ikke skulle forvente, at han havde nogen mening om
sagen. Vidnet havde ubetinget tavshedspligt og de mails, som Simon An-
dersen måtte sende med forskellige hints, ville forblive ubesvarede. Det,
mente Simon Andersen, var fair nok. Vidnet gjorde ikke andet, end at han
stort set sendte alle mails videre til Lisbeth Rasmussen. Han forholdt sig
ikke til dem og læste dem knap nok. I situationen opfattede han det på
den måde, at Simon Andersen forsøgte at ”ryge ham ud”. Han forsøgte at
få vidnet til at tale over sig og bryde sin tavshedspligt.
Henvist til mail af 17. august 2010 kl. 15.32 fra Simon Andersen til vid-
net og foreholdt, at mailen indeholder mange konkrete citater, som man
kunne ønske at foreholde skatteyderen, og forespurgt, om vidnet ved, om
henvendelserne fra Simon Andersen indgik i sagsbehandlingen, forklare-
de han, at det har han ikke indtryk af. Forespurgt, om det ikke var disse
oplysninger, som Helle Thorning-Schmidt skulle ind og kommentere på,
forklarede vidnet, at det var hele setuppet. Helle Thorning-Schmidt brugte
de offentlige medier, og hun var i den forbindelse kommet med forskellige
udtalelser. Hun havde også stået på direkte TV og sagt, at hun havde sju-
410
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0413.png
Perioden fra den 13. til den 25. august 2010
sket med nogle oplysninger. Det var i denne sammenhæng, at han mente,
det var hensigtsmæssigt at få afdækket disse forhold.
Michael Frank har forklaret
142
:
Forespurgt, om han havde kendskab til, at der blev holdt et møde fredag
den 13. august 2010 mellem Peter Loft, Erling Andersen, Lisbeth Rasmus-
sen og Ivar Nordland vedrørende Stephen Kinnocks skattesag, svarede
han, at det mener han ikke. Senere gik det op for ham. Forespurgt, hvor
meget senere det var, forklarede han, at han vidste det, inden afgørelsen
blev truffet. Han vil tro, at det var Carsten Vesterø, der orienterede ham
herom.
Steffen Normann Hansen har forklaret
143
:
Henvist til Erling Andersens redegørelse og forespurgt, om han har erin-
dring om, at der var et kort møde, hvor Erling Andersen, Peter Loft og
vidnet deltog den 16. august 2010, forklarede han, at det var det første
møde af tre, som han deltog i. Han har ikke nogen erindring om det møde
udover, at han kunne fornemme, at han kom ind i en møderække. Der
havde været holdt nogle møder i forvejen. Der blev givet en status på, hvor
de var henne, men han kan ikke præcist erindre mere om det.
Forevist det anførte i redegørelsen om presseklip, forklarede han, at han
kan huske, at Peter Loft havde en stak presseklip, som han gav til Erling
Andersen på et tidspunkt. Han kan ikke huske, om det lige præcist var
den 16. august 2010.
Foreholdt afsnittet i redegørelsen, hvor det anføres, at vidnet og Peter
Loft havde foreslået en dialog med Jura og Samfundsøkonomi, forklarede
han, at han ikke kan huske, at den problemstilling var oppe på mødet
den 16. august 2010. Han havde været i dialog med Winnie Jensen om,
at det møde skulle afholdes, og han havde talt med Peter Loft om, at det
var hensigtsmæssigt at holde et sådant møde. Han kan ikke huske, at Pe-
ter Loft skulle have spurgt ind til, om mødet var blevet afholdt. Han tror
heller ikke, at Peter Loft havde spurgt Erling Andersen om det, men han
ved det ikke.
142 Protokol 23, side 6.
143 Protokol 24, side 22-23.
Dokumenter og forklaringer
411
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 25. august 2010
Han var klar over, at der tidligere havde været møder mellem Peter Loft
og Erling Andersen, hvor vidnet ikke havde deltaget, fordi han – som tidli-
gere forklaret – havde en løbende dialog med Erling Andersen, som havde
holdt ham orienteret. Han vurderede så, hvad han ville orientere videre
om til Peter Loft. Det var ikke alt, han orienterede Peter Loft om. På et
tidspunkt, da han var på ferie, ringede Erling Andersen til ham og sagde,
at han havde i sinde at invitere sig selv på en kop kaffe hos Peter Loft. Det
ville Erling Andersen blot orientere om, og vidnet sagde, at det var fint og
en god idé, at de satte sig sammen. Så i hans ferie havde Erling Andersen
sådan set startet orienteringen af Peter Loft op direkte udenom ham.
Forespurgt, om han kan huske, om de på mødet den 16. august 2010
drøftede sagens stade, og hvilke sagsbehandlingsskridt der konkret var
foretaget, forklarede han, at de godt kunne have fortalt, at de havde un-
dersøgt flybilletter, men han mener ikke, at de på det tidspunkt var tæt på
at træffe en afgørelse. De kan godt have fortalt, hvilke revisionsskridt de
havde taget. Han erindrer, at det var på et forholdsvist tidligt tidspunkt, at
regionen sagde, at de var nået til, at de forventede, at der ikke var skatte-
pligt. Han kan ikke huske, om det var på et møde eller i telefonen, at han
fik besked om det. Det kan godt have været i en telefonsamtale, da han jo
var i løbende dialog med Erling Andersen. Han erindrer, at det var på et
forholdsvist tidligt tidspunkt, at man havde den opfattelse i regionen, og
han er overbevist om, at det var i august måned. Det var efter, at han kom
hjem fra ferie. Måske var det på mødet den 16. august 2010.
Forholdt mail af 19. august 2010 kl. 08.29 fra Peter Loft til vidnet og hen-
vist til mail med artikel af 19. august 2010 fra Ekstra Bladet, forklarede
han, at han ikke kan erindre, om det var den artikel, som Peter Loft hen-
tydede til. Der var så meget skriveri i den periode.
Forholdt mail af 19. august 2010 kl. 14.21 fra Mette Thorn til Erling An-
dersen, cc vidnet, forklarede han, at han kan huske to pressemeddelelser
– én hvor de aftalte med regionen, at de skulle have arbejdsro, og én hvor
de var nødt til at sige, at regionen skulle bruge den tid, de skulle, for at
træffe afgørelsen.
Forevist artikel af 19. august 2010 i Ekstra Bladet, forklarede vidnet, at
han ikke huske artiklen, men han er ret sikker på, at han har set den,
da det første, han gjorde hver morgen, var at læse de presseklip, der var
kommet. Forespurgt, om artiklen gav anledning til andre tiltag end pres-
semeddelelsen fra Koncerncentrets side, svarede han, at det husker han
412
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0415.png
Perioden fra den 13. til den 25. august 2010
ikke. Sagen kørte i regionen. Forespurgt, om det ikke gav anledning til
overvejelser, at Frode Holm ifølge oplysningerne i artiklen tilsyneladende
kendte afgørelsen, forklarede han, at han havde fuld tillid til, at der var
den fortrolighed ude i regionen, som der skulle være. Han husker ikke at
have talt med Erling Andersen eller regionen om det, og han husker ikke
nogen dialog om, at der var nogen, der skulle have lækket afgørelsen. Han
har ikke kendskab til ministerens eller Peter Arnfeldts reaktion på artik-
len og har ikke talt med nogen af dem om det. Han kan ikke forestille sig
andet end, at han talte med Peter Loft om det, men han husker det ikke.
Camilla Lau Baymler har forklaret
144
:
Hun mener, at hun kom tilbage fra ferie i midten af august måned. Hun
har ikke erindring om, at der foregik noget i Koncerncentrets ledelse i
august måned i tilknytning til skattesagen. Forespurgt, om hun observe-
rede noget i forbindelse med sit arbejde, forklarede hun, at hun som sagt
havde hørt, at sagen blev behandlet i SKAT København, men hun havde
ikke bemærket eller hørt, at der blev talt ekstra om det i Koncerncentret.
(Vidnet har efterfølgende oplyst, at hun holdt ferie den 5.-23. juli 2010 og
den 4.-22. oktober 2010.)
…
Henvist til liste over hvilket materiale forskellige medarbejdere fra Koncer-
ncentret havde indleveret til kommissionen, hvoraf det fremgår, at hun har
afleveret et dokument, som var fundet på ministeriets fællesdrev, og hen-
vist til notat om Stephen Kinnock og spørgsmålet om eventuelt beskatning
i Danmark, som var det dokument, hun havde afleveret, samt forespurgt,
om hun kan forklare, hvordan hun fandt notatet, forklarede hun, at hun
husker det sådan, at Peter Arnfeldt skulle have ny computer, og det hjalp
hun ham med. Hun tror, at det var i august 2010. For at sikre data på hans
computer tog hun en backup af skrivebordet, så hun var sikker på, at han
ikke mistede de dokumenter, han havde gemt der. Hun regnede med, at
han havde gemt alle andre dokumenter på fællesdrevet, så dem kiggede
hun ikke på. Hun var ikke bekendt med, at hun havde haft backuppen lig-
gende på sin egen computer, før hun senere skulle rydde op. Backuppen
lå på et arbejdsdrev, som hele forkontoret havde adgang til. Den lå i en
144 Protokol 25, side 2 og 3.
Dokumenter og forklaringer
413
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0416.png
Perioden fra den 13. til den 25. august 2010
mappe, der var døbt med hendes initialer. Mappen var ikke beskyttet af et
password, så alle fra forkontoret kunne gå ind i mappen.
Birgitte Christensen har forklaret
145
:
Foreholdt, at der i løbet af august måned 2010 blev holdt møder mellem
Koncerncentrets ledelse, Erling Andersen og til dels også Lisbeth Rasmus-
sen, og forespurgt, om hun havde kendskab til møderne, der blev afholdt
den 10. og 13. august 2010, eller om hun efterfølgende blev orienteret om
møderne, svarede hun benægtende. Foreholdt, at Ivar Nordland deltog
i mødet den 13. august 2010, og at han ifølge Lisbeth Rasmussens for-
klaring havde fremskaffet et notat vedrørende Helle Thorning-Schmidts
skattemæssige forhold omkring årtusindskiftet, og forespurgt, om hun har
kendskab hertil, svarede hun benægtende.
Forespurgt, om hun har kendskab til et kortere møde mellem Peter Loft,
Steffen Normann Hansen og Erling Andersen den 16. august 2010, hvor
Peter Loft afleverede nogle presseklip til Erling Andersen, svarede hun
benægtende. På et tidspunkt i forløbet vidste man godt, at der blev holdt
møder, men hun havde ikke noget kendskab til de konkrete møder, eller
hvad der blev diskuteret på daværende tidspunkt.
Henvist til mail af 19. august 2010 fra Peter Arnfeldt til Troels Lund Poul-
sen, Peter Loft og Mette Thorn med ekstrabladet.dk’s artikel af 19. august
2010 med overskriften ”Helle kender SKAT’s afgørelse”, og foreholdt, at
Frode Holm tilsyneladende havde udtalt sig til Jan Kjærgaard på en så-
dan måde, at journalisten havde fået det indtryk, at Frode Holm allere-
de på dette tidspunkt var blevet orienteret om, hvordan sagen ville falde
ud, samt forespurgt, om hun har kendskab til, om artiklen gav anledning
til drøftelser eller overvejelser i Koncerncentret, og om hun så artiklen,
svarede hun, at de fik presseklip, men det var ikke noget, hun hæftede
sig ved. Hvis det var noget med proceduren eller processerne, så var det
snarere Steffen Normann Hansen, der i givet fald ville tage sådan en sag.
145 Protokol 25, side 11.
414
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0417.png
Perioden fra den 13. til den 25. august 2010
Carsten Vesterø har forklaret
146
:
Forespurgt, om han havde kendskab til, at der blev afholdt møder mellem
Peter Loft, Ivar Nordland, Steffen Normann Hansen, Lisbeth Rasmussen
og Erling Andersen i august 2010, svarede han benægtende. Han talte
jævnligt med Ivar Nordland, så han vidste godt, at Ivar Nordland på et
eller andet tidspunkt deltog i et møde med den kreds, men han kan ikke
huske, hvornår det var. Forespurgt, om han kan huske, om Ivar Nordland
fortalte noget mere specifikt fra mødet, svarede han benægtende. Ivar
Nordland fortalte selvfølgelig, at det handlede om sagen, og at de havde
snakket frem og tilbage om alle mulige aspekter, hvordan sagen kunne
gribes an osv., men det var ikke en detaljeret tilbagemelding. Forespurgt,
om han kan huske, at der blev fundet et gammelt notat frem vedrørende
Helle Thorning-Schmidts skattepligtsforhold i forbindelse med hendes fra-
flytning, svarede han benægtende.
Anne Nørgaard Simonsen har forklaret
147
:
Forespurgt, om hun havde kendskab til, at der i august måned 2010 blev
afholdt møder om skattesagen med deltagelse af Peter Loft, Erling Ander-
sen og i nogle tilfælde Lisbeth Rasmussen, Ivar Nordland og Steffen Nor-
mann Hansen, forklarede hun, at hun har læst om det i pressen sidenhen,
men hun kan ikke huske noget særligt fra sidste halvdel af august, hvor
hun var kommet tilbage fra ferie.
Henvist til mail af 19. august 2010 fra Peter Arnfeldt til Troels Lund Poul-
sen, Peter Loft og Mette Thorn med Ekstra Bladets artikel af samme dato
med overskriften ”Helle kender SKAT’s afgørelse”, og foreholdt, at Frode
Holm i artiklen udtaler, at han forventer ”en fuldstændig ren erklæring”
fra SKAT, ligesom han kommer med udtalelser, der giver indtryk af, at
Frode Holm var klar over, hvordan skattesagen ville falde ud, samt fore-
spurgt, om hun kan huske, om artiklen gav anledning til overvejelser eller
drøftelser i Koncerncentret, forklarede hun, at hun desværre overhovedet
ikke kan huske det. Hun har ikke kendskab til, om der foregik noget i
Koncerncentret ledelse i relation til sagen, ligesom hun ikke har kendskab
til, om Peter Loft orienterede ministeren om sagen.
146 Protokol 27, side 12.
147 Protokol 28, side 6.
Dokumenter og forklaringer
415
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0418.png
Perioden fra den 13. til den 25. august 2010
Morten Jensen har forklaret
148
:
Foreholdt, at der var møder mellem ledelsen i Koncerncentret og ledelsen
i SKAT København i løbet af august måned 2010, og forespurgt, om han
har kendskab til, at disse møder blev afholdt, svarede han benægtende.
Henvist til mail af 19. august 2010 fra Peter Arnfeldt til Troels Lund Poul-
sen, Peter Loft og Mette Thorn med Ekstra Bladets artikel af samme dato
med overskriften ”Helle kender SKAT’s afgørelse”, hvori Frode Holm nær-
mest antyder, at han kender resultatet af skattesagen, og at han forventer
”en fuldstændig ren erklæring”, og forespurgt, om han har kendskab til,
om artiklen gav anledning til overvejelser i Koncerncentret om, hvorvidt
der var en læk i systemet, forklarede han, at det havde han ingen erin-
dring om. Forespurgt, om han kan huske, om man i øvrigt drøftede artik-
len i Koncerncentret, svarede han benægtende.
Forespurgt, om han kan huske, om der foregik overvejelser eller drøftelser
i Koncerncentret – herunder også omfattende ministeren – i relation til
skattesagen, svarede han benægtende. Forespurgt, om han har deltaget i
møder, hvor ministeren blev orienteret om skattesagens forløb, svarede
han benægtende. Han har ikke nogen erindring om, at sagen blev drøftet i
august 2010. Forespurgt, om den heller ikke blev drøftet kollegialt, forkla-
rede han, at han ikke kan afvise, at der har været almindelige drøftelser
om nogle af de presseting, der blev skrevet, men han har ingen erindring
om, at sagsbehandlingen blev drøftet.
Ivar Nordland har forklaret
149
:
På mødet den 13. august 2010 deltog Erling Andersen, Lisbeth Rasmus-
sen, Peter Loft og vidnet. Det blev holdt på Peter Lofts kontor kl. 11-12.
Der var ikke nogen dagsorden, men han havde fået at vide, at man skulle
drøfte sagen. Så vidt han husker, startede mødet med, at Peter Loft kom
med en kort indledning om, hvordan man fik sagen landet og fik taget høj-
de for alt det, der stod i pressen. Derefter faldt mødet nærmest i to dele.
Erling Andersen tog sig af præsentationen af det faktum, som de mente
var relevant, mens Lisbeth Rasmussen tog over på den juridiske del.
148 Protokol 28, side 13-14.
149 Protokol 30, side 8-11, 11-13, 26-28 og 31.
416
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 25. august 2010
Erling Andersen sagde, at det, de kiggede på, var fra 2007 og frem, idet
alt andet var forældet. Henvist til de håndskrevne noter, han har udleveret
til kommissionen, forklarede han, at han skrev noterne på bagsiden af en
landsskatteretsafgørelse, som han havde udskrevet samme dag. Da Erling
Andersen begyndte at tale, vendte han siden og begyndte at notere. Erling
Andersen startede som sagt med at sige, at de så på 2007 og frem, fordi
de tidligere år var forældede. Dem var der ikke grund til at kigge på. Erling
Andersen sagde, at de vidste, at Helle Thorning-Schmidt i 2009 havde fået
genoptaget sin selvangivelse vedrørende renteudgifter for et sommerhus
på Bogø, vist nok for indkomståret 2008. Erling Andersen fortsatte med at
fortælle, at de havde set på den lejlighed, som parret havde i London, og
som de lejede ud. De ejede hver en halvdel, og der var samlet set en ud-
lejningsindtægt på 22.000 kr. Nettooverskuddet var på 5.000 kr. til hver,
hvilket vil sige, at der må have været 17.000 kr. i renteudgifter.
Erling Andersen gik over til at redegøre for, hvad parret havde oplyst om
antal dage, som Stephen Kinnock havde været i Danmark. Tallene er an-
ført i den kantede parentes på midten af siden. SKAT København havde
sat en mand til at tjekke, om det var talt korrekt sammen, og han var
kommet frem til et lidt højere tal, men stadig under de 180 dage. Disse
tal har vidnet anført ved siden af parentesen. SKAT København havde et
antal flybilletter og de oplysninger, som parret selv havde opgivet. På et
tidspunkt spurgte Peter Loft ind til kontrollen af oplysningerne. Erling
Andersen sagde, at man skulle være klar over, at i sådan en sag, hvor
folk kom og lagde kortene på bordet og indbetalte pengene, så ville man
normalt ikke begynde at kontrollere dybere. Hvis tingene så fornuftige ud,
ville man tage pengene og lukke sagen, hvis det var ”hr. og fru anonym”,
som der står nederst til venstre i vidnets noter.
Peter Loft spurgte, om der var kreditkortoplysninger, hvortil Erling Ander-
sen sagde, at det var der ikke, men at de var i gang med at undersøge det.
Vidnet forstod det sådan – og noterede ned – at Stephen Kinnock havde
to schweiziske kreditkort, tre britiske og et dansk. De var vist nok ved at
indhente kreditkortoplysninger for 2009 fra UK, men han kan have taget
fejl. Det kan også være, at de havde bedt Stephen Kinnock om at levere
kontoudtog for konti i UK.
I firkanten nederst står ”helvedes dybt ned!”. Mens Peter Loft kiggede i
sine egne papirer, som vidnet går ud fra, var det interne notat, sagde han
ligesom en afslutningsreplik noget i retning af, ”at i denne sag var det nu
alligevel vigtigt at gå helvedes dybt ned”. Forespurgt, hvordan Erling An-
Dokumenter og forklaringer
417
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 25. august 2010
dersen reagerede på den bemærkning, forklarede han, at der ikke rigtig
var nogen reaktion. Man ville åbenbart gøre, hvad man kunne for at skaffe
flere oplysninger. Så vidt han husker, spurgte Peter Loft herefter, hvornår
han kunne få en ny sagsfremstilling. Erling Andersen sagde, at han havde
en aftale med Frode Holm den 19. august 2010, så det blev nok senere
end det.
Forespurgt, hvordan vidnet opfattede udtrykket ”sagsfremstilling”, forkla-
rede han, at Peter Loft vel ville have noget med nogle flere kontroloplys-
ninger på og vel også nogle juridiske vurderinger. I det interne notat var
der ingen juridiske vurderinger. Det var blot en samling fakta og nogle ud-
drag fra nogle afgørelser. Peter Loft ville gerne have yderligere materiale,
og han ville gerne vide, hvor hurtigt det kunne gå.
Forespurgt, om der på dette tidspunkt var nogen, der overvejede, om det
var i overensstemmelse med skatteforvaltningslovens § 14 og den be-
kendtgørelse, der var udstedt dagen før, forklarede han, at tanken kom til
ham, men først efter mødet. Han rejste ikke spørgsmålet under mødet, og
det gjorde andre heller ikke. Efter at Peter Loft havde bedt om en ny sags-
fremstilling, gik de over til den juridiske del. Han tog ikke flere notater, da
han ligesom selv var på.
Vidnet forklarede videre, at Lisbeth Rasmussen herefter startede med at
redegøre for juraen. SKAT København betragtede det som en tilflyttersag,
og som de så det, var der ikke dage nok til, at Stephen Kinnock blev
skattepligtig. Hertil sagde Peter Loft, at Stephen Kinnock da måtte være
skattepligtig på grund af centrum for livsinteresser. Så kom vidnet på
banen og sagde, at begrebet centrum for livsinteresser var fra dobbeltbe-
skatningsoverenskomsterne, og det kunne ikke bruges til at konstatere, at
man var fuldt skattepligtig her til landet, fordi det var et bopælsbegreb,
man skulle anvende. Centrum for livsinteresser var derfor ikke relevant i
denne sammenhæng. Så sagde Peter Loft ”jamen, kan vi så ikke indfor-
tolke centrum for livsinteresser i dansk skattepligt”. De sad lidt og virrede
med hovedet.
Forespurgt, om Peter Loft uddybede, hvad han mente med at ”indfortol-
ke”, svarede han benægtende. Sætningen kom bare. Det var ligesom en
samtale eller diskussion, om man vil.
Efter Peter Loft havde foreslået, om man kunne indfortolke centrum for
livsinteresser, sagde Lisbeth Rasmussen til vidnet, ”du Ivar, vil det ikke
418
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 25. august 2010
være en praksisændring”, hvortil vidnet svarede, ”jo, det vil det være efter
min opfattelse, og oppositionslederen er næppe den første, du skal lave en
praksisændring på”. ”Nå”, sagde Peter Loft så og fortsatte, ”kan vi så ikke
skrive, at han ikke er skattepligtig her til landet, men har centrum for livs-
interesser her”. Alle sagde i munden på hinanden, at det ikke var relevant,
og at det kunne man ikke. Så var det ligesom om, at den stoppede der,
bortset fra, at vidnet fik sagt, at hvis det var sådan, at rejsemønstret var
ens for 2007, 2008 og 2009, så skulle Stephen Kinnock i princippet have
pengene tilbage for 2009, fordi han ikke kunne se, hvordan skattepligten
kunne være indtrådt i 2009. Til det sagde Peter Loft, at dette måtte man
grave videre i, når man fortsatte undersøgelsen af, om der var dage nok
til, at Stephen Kinnock blev skattepligtig. Det var enden på diskussionen.
Lisbeth Rasmussen nævnte kort noget om British Council, som han ikke
rigtigt kan huske. Derefter sluttede mødet.
Forespurgt, om Peter Loft gav nogen begrundelse for, hvorfor det var re-
levant at skrive ind i afgørelsen, at Stephen Kinnock havde centrum for
livsinteresser i Danmark, svarede han benægtende.
Foreholdt af formanden, at han vel heller ikke forklarede, at det skulle
skrives ind i afgørelsen, forklarede han, at han forstod det sådan, at man
skulle sige, at han ikke var skattepligtig, men at han havde centrum for
livsinteresser her. Han forstod det sådan, at det skulle stå i afgørelsen.
Forespurgt, om han sagde det, forklarede han, at Peter Loft sagde, ”kan
vi så ikke sige, at han ikke er skattepligtig, men at han har centrum for
livsinteresser i Danmark”. Juridisk set er det noget vrøvl.
Forespurgt af udspørgeren, om de spurgte Peter Loft om en nærmere
begrundelse for, hvorfor man skulle indtage denne juridiske position, sva-
rede han benægtende, men Peter Loft vendte ikke tilbage til det, og så var
der ikke den store anledning til at pirke mere til ham i den forbindelse.
Foreholdt, at Peter Loft under deres samtale den 12. august 2010 skulle
have sagt, at det var en fejl, at Stephen Kinnock var blevet smidt ud af
skattepligten, forklarede vidnet, at det ikke blev drøftet på mødet den 13.
august 2010, og de tidligere år blev heller ikke drøftet. Hele spørgsmålet
om, hvorvidt skattepligten i 1999 kørte ud i et, blev slet ikke berørt på
mødet den 13. august 2010.
Dokumenter og forklaringer
419
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 25. august 2010
Forespurgt, om han vendte tilbage til Peter Loft i august måned og fortal-
te, hvad hans opfattelse af sagen og sagens rette afgørelse var, svarede han
benægtende.
Forespurgt, om der blev truffet aftale om nye møder på mødet den 13.
august 2010, forklarede han, at det ved han ikke. Han blev i hvert fald
ikke inviteret til flere møder. Forespurgt, om der var papirer på bordet på
mødet, forklarede han, at han mener, at alle havde papirer, men hvad det
var for nogle, ved han ikke. Som han husker det, blev der ikke udvekslet
papirer.
Henvist til mail af 27. august 2010 fra Erik Jørgensen til vidnet vedhæftet
notatet ”Bidrag til besvarelse af henvendelse fra MEP Helle Thorning-Sch-
midt til statsministeren”, og foreholdt, at Lisbeth Rasmussen har forklaret,
at notatet var fremme på mødet den 13. august 2010, og at vidnet havde
været i kælderen og hente det, forklarede han, at det ikke kan passe. Den
13. august 2010 drøftede de ikke Helle Thorning-Schmidts gamle skatte-
ansættelse. Han kan heller ikke rigtig se, hvilken anledning de skulle have
til det.
På et tidspunkt efter mødet kom han i tanke om, at der var noget med
Helle Thorning-Schmidt og de gamle år. Han kunne svagt huske en dis-
kussion mellem ham og Erik Jørgensen om, at Helle Thorning-Schmidt
dårligt kunne være skattepligtig her til landet, mens hun var udsendt som
medlem af Europa-Parlamentet. Han bad Erik Jørgensen om at finde, hvad
der var på den gamle sag. Erik Jørgensen fandt notatet og sendte det til
ham. Forespurgt, om det ikke var muligt, at problemstillingen havde været
nævnt på mødet den 13. august 2010, forklarede han, at den i hvert fald
ikke havde været drøftet.
…
Forespurgt, om han efterfølgende har drøftet notatet eller problemstillin-
gen med Lisbeth Rasmussen, forklarede han, at han nævnte det for hende
den 16. september 2010, da de havde en samtale.
Foreholdt, at Erling Andersen har forklaret, at vidnet ringede til ham efter
mødet den 13. august 2010, forklarede han, at det er korrekt. Han ringe-
de den efterfølgende mandag eller tirsdag. Om mandagen spurgte han
sin kollega Preben Underbjerg Poulsen om, hvornår bekendtgørelsen om
kompetenceopdelingen ville komme. Preben Underbjerg Poulsen oplyste,
420
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 25. august 2010
at bekendtgørelsen lige var kommet. Han kiggede på den og tænkte, at
han lige ville ringe til Erling Andersen. Forløbet af mødet kunne godt give
anledning til overvejelser om, hvordan kompetencefordelingen egentlig
var.
Han ringede til Erling Andersen for at minde ham om, at det var Erling
Andersen, der bestemte. Vidnet takkede for et godt møde, hvor de havde
været enige om, hvordan sagen skulle bedømmes, men nævnte også, at
SKAT København fremover ville være mere alene i verden, nu hvor be-
kendtgørelsen var kommet. Koncerncentret var ude af billedet, og SKAT
København skulle have det godt med den afgørelse, der blev truffet, fordi
det ville være dem, der kom til at stå på mål for den. Det erklærede Erling
Andersen sig enig i.
Forespurgt af formanden, om han også ringede til Peter Loft, svarede han
benægtende.
Forespurgt af udspørgeren, om han fandt anledning til at nævne for Peter
Loft, at der kunne være et kompetenceproblem ved den måde, som det
blev håndteret på, svarede han benægtende. Peter Loft vidste godt, hvad
han gjorde, og han kendte reglerne på det processuelle område bedre
end vidnet. Reglerne havde han jo selv fået lavet, og han havde lige været
igennem øvelsen med ombudsmanden.
Forespurgt, om han kender Erling Andersen godt, svarede vidnet benæg-
tende. Han kender ham ikke. Vidnet blev forespurgt, hvorfor han følte sig
foranlediget til at ringe til Erling Andersen og sige, at SKAT København
havde forstået sagen rigtigt, og at de skulle sørge for, at de selv traf afgø-
relsen, og om der ikke deri lå, at vidnet mente, at Peter Loft gik for langt,
når han blandede sig så meget, som han gjorde på mødet den 13. august.
Han forklarede at han ikke nævnte Peter Loft ved navn, men Erling An-
dersen var selv med til mødet, og han vidste, hvad der var foregået. Det
primære var at minde Erling Andersen om, hvordan kompetencereglerne
var. Der lå en spritny bekendtgørelse på det. Erling Andersen var den
øverst ansvarlige for den sagsbehandling, der skulle foregå. Det var netop
ikke Peter Loft. Det var en kombination af forløbet af mødet og den nye
bekendtgørelse, der gjorde, at han ringede. Bekendtgørelsen var nok det,
der gav skubbet.
Forespurgt, hvad det var på mødet, der foranledigede ham til at ringe,
forklarede han, at der vel var to ting. For det første blev der efterlyst mere
Dokumenter og forklaringer
421
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 25. august 2010
kontrol, og for det andet stillede Peter Loft – egentlig uden at have nogen
god grund til det – pludselig forslag om det stik modsatte af det, som
SKAT København lige havde foreslået. Forespurgt, hvad det stik modsatte
var, forklarede han, at det var, at Stephen Kinnock var skattepligtig til
Danmark. Forespurgt, om Peter Loft på mødet den 13. august sagde, at
afgørelsen efter hans opfattelse burde gå ud på, at Stephen Kinnock var
skattepligtig til Danmark, forklarede han, at sådan forstod han det. I rea-
liteten fiskede Peter Loft ad to omgange efter en afgørelse, der gik ud på
det modsatte. Under telefonsamtalen sagde Erling Andersen ikke andet
end, at det var et godt møde, og at han var enig.
Henvist til mail af 14. november 2011, som vidnet har sendt til sig selv,
vedhæftet egne noter fra mødet den 13. august 2010, og forespurgt, hvor-
for han havde sendt en kopi til sig selv, forklarede han, at det var for at
have en elektronisk kopi. Han tror, at det skete i en periode, hvor sagen
kom op igen på grund af afhøringer af politiet. Han havde en rodebunke
med gamle dokumenter, hvori han gemte notatet den dag, hvor han så,
at Peter Loft havde forklaret til Politiken, at departementet skulle holde
sig langt væk fra sagen, som Peter Loft i øvrigt ikke kendte. Det var vist
den 22. august 2010. Vidnet tænkte da, at han ville beholde notatet som
en souvenir.
Foreholdt, at der var et kort møde den 16. august 2010 mellem Steffen
Normann Hansen, Peter Loft og Erling Andersen, og forespurgt, om han
har hørt om det møde, svarede han benægtende.
Forespurgt, om han blev konsulteret af Peter Loft igen om sagen i august,
forklarede han, at han har rekonstrueret sig frem til, at der må have været
en telefonsamtale mellem ham og Peter Loft, lige før Peter Loft rejste til
Tyrkiet. Peter Loft bad ham om at skrive, hvordan han så på sagen. Ellers
husker han ikke, at der var nogen kontakt i den periode.
Henvist til Ekstra Bladets artikel af 19. august 2010 med overskriften
”Helle kender SKAT’s afgørelse” og forespurgt, om han kan huske, om
den gav anledning til overvejelser eller drøftelser i Koncerncentret, forkla-
rede han, at det ikke var noget, han kendte til.
…
Forespurgt af advokat Lars Svenning Andersen, om vidnet selv tog stil-
ling, da Peter Loft på mødet den 12. august 2010 var inde på, at han var
422
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 25. august 2010
utryg, idet SKAT København tidligere havde begået fejl, forklarede han,
at det gjorde han ikke. Han tog overhovedet ikke stilling til, om de havde
lavet fejl eller ej, men det var det, der var årsagen til, at han skulle med
til mødet den 13. august 2010. Forespurgt, om den fejl, som Peter Loft
talte om, var den fejl, der efterfølgende gengives i agterskrivelsen, svarede
han benægtende. I den sammenhæng, det blev sagt, var fejlen, at Stephen
Kinnock var blevet smidt ud af skattepligten, forstået på den måde, at hvis
man skulle lægge det, der blev sagt til grund, ville det rigtige have været,
at Stephen Kinnock havde været skattepligtig hele tiden.
Forespurgt, om Peter Loft på dette tidspunkt gav udtryk for, at Stephen
Kinnock burde have været skattepligtig hele tiden, og at det var en fejl,
forklarede han, at det var sådan, han måtte forstå det. Forespurgt, hvorfra
Peter Loft skulle have fået den viden, forklarede han, at det kan han ikke
vide noget om, udover at Peter Loft havde møde med Erling Andersen den
10. august 2010.
Vidnet blev foreholdt, at det af materialet fremgår, at Peter Loft på et se-
nere tidspunkt, da man drøftede agterskrivelsen, gjorde opmærksom på,
at SKAT København i agterskrivelsen burde skrive, at man havde lavet en
fejl, men at det ikke havde noget at gøre med det, som vidnet sagde. Hertil
forklarede han, at her blev fejlen vendt på hovedet, ved at fejlen var, at der
blev overført et personfradrag. Dybest set kunne man spørge sig selv, om
det vitterligt var en fejl. Hvis Helle Thorning-Schmidt slet ikke var skatte-
pligtig til Danmark i de fem år, så gav det ingen mening.
Forespurgt, om han mener, at Peter Lofts opfattelse inden mødet den 10.
august 2010 var, at Stephen Kinnock var skattepligtig, forklarede han, at
han ikke har sagt noget om Peter Lofts opfattelse. Han har alene refereret,
hvad Peter Loft sagde – at SKAT København havde smidt Stephen Kin-
nock ud af skattepligten ved en fejl. Forespurgt, om det ikke var det sam-
me som at sige, at Stephen Kinnock burde være skattepligtig, forklarede
han, at det vil han overlade til andre at vurdere.
Foreholdt, at det er nyt, at Peter Loft, allerede inden møderækken begynd-
te, havde en opfattelse af, at Stephen Kinnock skulle være skattepligtig til
Danmark, og forespurgt, om det var det, Peter Loft sagde, forklarede han,
at man kun kunne forstå det sådan, at SKAT København ved en fejl havde
smidt Stephen Kinnock ud af skattepligten.
Dokumenter og forklaringer
423
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 25. august 2010
Forespurgt, om Peter Loft på mødet den 13. august 2010 sagde, at SKAT
København havde begået en fejl, svarede han benægtende. Det blev slet
ikke nævnt. Der blev ikke talt om fejl eller personfradrag på mødet. Fore-
holdt, at hvis Peter Loft havde en bestemt opfattelse af, at der var skatte-
pligt, så var det vel ikke helt uinteressant at nævne det på mødet, forklare-
de han, at det ikke blev nævnt.
Foreholdt, at han har forklaret, at Peter Loft talte om centrum for livsinte-
resser på mødet den 13. august 2010, og forespurgt, om han er sikker på,
at der blev talt om dette, svarede han bekræftende. Foreholdt, at hverken
Lisbeth Rasmussen eller Erling Andersen har forklaret, at man var inde
på dette punkt, forklarede han, at det ved han godt, men han kan ikke
forklare andet end det, som han husker. Forespurgt, hvad der skulle være
formålet, forklarede han, at det var Peter Loft, der bragte det på bane,
efter at Lisbeth Rasmussen havde forklaret, at de anså sagen som en til-
flyttersag, og at der ikke var dage nok. Så brød Peter Loft ind og sagde:
”Nej, han må da være skattepligtig på grund af centrum for livsinteresser”.
Hvorfor Peter Loft sagde det, kan han ikke vide noget om. Det, som Peter
Loft herved foreslog, var det stik modsatte af, hvad Lisbeth Rasmussen
lige havde foreslået.
Foreholdt, at Lisbeth Rasmussen på mødet gjorde opmærksom på, at det
gik i retning af en bestemt afgørelse, og forespurgt, om Peter Loft mente,
at det var forkert, forklarede vidnet, at Peter Loft i hvert fald rejste spørgs-
målet ved at komme med bemærkningen om centrum for livsinteresser.
Foreholdt, at andre vidner har forklaret, at Peter Loft hverken skriftligt
eller mundtligt har givet konkret udtryk for, at han var uenig i den afgørel-
se, det endte med, men at Peter Loft ifølge vidnets forklaring skulle have
givet udtryk for det på mødet den 13. august 2010, uden at det gjorde
indtryk på Lisbeth Rasmussen og Erling Andersen, forklarede han, at det
ved han ikke, om det gjorde, men det var her, han kom på banen og sagde,
at centrum for livsinteresser ikke var et relevant begreb i denne situation.
Foreholdt, at der ikke står noget i Lisbeth Rasmussens dagbog om, at Pe-
ter Loft havde en anden holdning, forklarede vidnet, at det gør der ikke,
og han synes, at det er bemærkelsesværdigt, at der ikke står noget om den
13. august 2010 i dagbogen. Hvis det sidste, der står i dagbogen, skulle
vedrøre den 13. august 2010, så mener han, at det er forkert. Han blev
foreholdt, at det er ret vigtigt at få fastslået, om der blev rejst et spørgsmål
om livsinteresser, eller om Peter Loft gjorde opmærksom på, at afgørelsen
424
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 25. august 2010
var forkert. Han forklarede, at han har forklaret det så præcist, som han
husker det, uden at han sådan set tolker på det.
Forespurgt, om et udkast til agterskrivelse var fremme på mødet den 13.
august 2010, svarede han benægtende. Forespurgt, om de talte om ag-
terskrivelsen, forklarede han, at han ikke tror, at den var lavet på dette
tidspunkt. Foreholdt, at han har forklaret, at han forstod det sådan, at det
var Peter Lofts ønske, at det med livsinteresser skulle ind i agterskrivelsen,
forklarede han, at Peter Loft mente, at centrum for livsinteresser var cen-
tralt. Dette diskuterede de og afviste. Derefter foreslog Peter Loft, at det
kunne indfortolkes. Det blev også afvist. Så foreslog Peter Loft i stedet for,
at man skrev, at Stephen Kinnock ikke var skattepligtig, men at han havde
centrum for livsinteresser her. Vidnet kan ikke komme det nærmere.
Forespurgt, om det var hans fortolkning af det, der skete, eller om det blev
sagt, at centrum for livsinteresser skulle ind i agterskrivelsen, som man
i øvrigt ikke diskuterede, og som man heller ikke var begyndt at arbejde
på, forklarede han, at det, som han har forklaret, er det, som blev sagt.
Forespurgt, om det blev sagt, at det skulle ind i agterskrivelsen, svarede
han benægtende. Der blev ikke talt om nogen agterskrivelse.
Forespurgt, om vidnet på mødet den 13. august 2010 gav udtryk for, at det
måtte ende, som SKAT København antydede, forklarede han, at det gjorde
han vel ikke, men han støttede dem, og det drev i den samme retning. Det,
han sagde, endte således med det samme resultat, som SKAT København
foreslog. Forespurgt, om han på mødet sagde, at han var enig med SKAT
København, svarede han benægtende.
Forespurgt, om vidnet efterfølgende talte med Peter Loft om, hvorvidt
han var enig med SKAT København eller med Peter Loft, svarede han
benægtende, men man skal lægge mærke til, hvad der skete. Man kunne
ikke klart se, hvor Peter Loft var henne undtagen ud fra det, som han har
forklaret, at Peter Loft sagde. Peter Loft sluttede af med at sige, at Stephen
Kinnock ikke var skattepligtig, men at han havde centrum for livsinteres-
ser her. Man kan sige, at Peter Loft var fleksibel nok i sin tilgang til sagen,
men man kommer ikke uden om, at Peter Loft foreslog det stik modsatte.
Peter Loft sagde: ”kan vi så ikke skrive, at han ikke er skattepligtig, men
har centrum for livsinteresser her i landet”. Det var det, som han og de
øvrige mødedeltagere sagde, at man ikke kunne skrive, fordi det var noget
vrøvl.
Dokumenter og forklaringer
425
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 25. august 2010
Forespurgt af formanden, hvad oplysningen i givet fald skulle bruges til,
forklarede vidnet, at det var et godt spørgsmål. Han ved det ikke.
Forespurgt af advokat Lars Svenning Andersen, om vidnet ikke var med til
mødet for at rådgive departementschefen, og at det vel ikke ville være et
dårligt råd, hvis han efterfølgende havde sagt til Peter Loft, at det var en
dårlig ide at tage bemærkningen om livsinteresser med, forklarede han,
at det var det, han gjorde på mødet. Forespurgt, om Peter Loft så rettede
ind, forklarede han, at man ikke kunne se, hvor Peter Loft var henne, men
Peter Loft forfulgte det ikke videre på mødet.
Foreholdt, at vidnet alligevel var så utryg ved det, at han efterfølgende rin-
gede til Erling Andersen, forklarede han, at det var en kombination af det,
der blev sagt på mødet og den nye bekendtgørelse. Han syntes bestemt, at
Peter Loft var langt fremme i skoene på mødet. Man spurgte sig selv, hvem
der sad for bordenden her, i forhold til hvad der skulle ske. Forespurgt,
om han tænkte over, om det var illoyalt overfor chefen, at han gik bag om
ryggen på ham og til Erling Andersen, forklarede han, at han ikke gik bag
om ryggen. Dybest set sagde han til Erling Andersen, at bekendtgørelsen
var kommet, og at det var Erling Andersen, der bestemte. I samtalen med
Erling Andersen nævnte han ikke Peter Loft med et ord. Forespurgt, hvad
formålet var med at ringe, forklarede han, at det var for at minde Erling
Andersen om, at det var ham og ikke Peter Loft, der bestemte.
Foreholdt, at det vel også havde været en god ide at nævne bekendtgørel-
sen for Peter Loft, hvis vidnet var usikker på, om Peter Loft vidste, hvem
der bestemte, forklarede han, at bekendtgørelsen lige havde passeret Peter
Loft, der var bedre inde i de processuelle regler end vidnet. Det var Peter
Loft, der havde fået lavet organisationen. Foreholdt, at han lige har forkla-
ret, at Peter Loft ikke havde forstået, at han ikke skulle blande sig, forkla-
rede vidnet, at Peter Loft godt vidste, hvad de processuelle regler gik ud
på. Det var også derfor, Peter Loft den 22. august 2010 sagde til Politiken,
at man skulle holde sig langt væk fra den konkrete sag.
…
Advokat K. L. Németh foreholdt vidnet, at der i Lisbeth Rasmussens dag-
bog ikke var oplysninger om mødet den 13. august 2010, som var det
eneste møde, han deltog i, men at det muligvis er beskrevet til slut under
et møde uden dato. Forespurgt, om han har bemærkninger til denne gen-
givelse, forklarede han, at ”kældernotatet” først kom frem den 27. august
426
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0429.png
Perioden fra den 13. til den 25. august 2010
2010. Så vidt han forstår, var det i øvrigt ikke et notat, der var hentet i
kælderen, men en udskrift af en fil fra en computer. Han drøftede som
forklaret problemstillingen med Lisbeth Rasmussen den 16. september
2010 – ikke den 13. august 2010.
Peter Loft har forklaret
150
:
Forespurgt, om han kan huske, hvor mødet den 13. august 2010 foregik,
forklarede han, at det vist også var på hans kontor. Han kan ikke huske
tidspunktet på dagen. Erling Andersen, Lisbeth Rasmussen, Ivar Nordland
og han selv deltog i mødet. Det meste af det, der blev drøftet på mødet,
var i virkeligheden en lidt grundigere gentagelse af det, som Erling Ander-
sen i grove træk havde nævnt for ham et par dage tidligere. Det vil sige,
at skattepligten var ophørt i 1999, at man på baggrund af de foreløbige
opgørelser syntes at kunne konstatere, at Stephen Kinnock ikke var i nær-
heden af de 180 dage, og at man ikke havde nogen særlig viden om hans
arbejdsmæssige forhold, men at der ikke var meget, der tydede på, at der
var udført arbejde i noget videre omfang.
Ivar Nordland nævnte en ældre sag om Helle Thorning-Schmidts skat-
tepligt fra den tid, hvor hun var europaparlamentariker. Han husker det
mest som noget, som Lisbeth Rasmussen og Ivar Nordland drøftede, mens
han og Erling Andersen sad og kiggede lidt væk. Han tror ikke, at det
kom som den store overraskelse for ham, at Helle Thorning-Schmidt var
skattepligtig til Danmark, og at hun havde været det siden 1999 eller
2000 var ikke noget, der flyttede alverden. Der var ikke nogen, der talte
om, hvad det havde af konsekvenser for Stephen Kinnock, at Helle Thor-
ning-Schmidt var skattepligtig, altså om der gjaldt en eller anden form for
smitte, som der gjorde i fraflytningssager. Det blev ikke berørt. Det kunne
han godt have brugt, for det var noget af det, som han selv blev afhørt i
en måned senere.
Foreholdt Ivar Nordlands forklaring – protokol 30, side 9, 3. afsnit, ”På et
tidspunkt spurgte Peter Loft ind til kontrollen af oplysningerne … nederst
til venstre i vidnets noter” – og henvist til Ivar Nordlands noter fra mødet
den 13. august 2010, samt forespurgt, om han kan huske, om ordene om
hr. og fru anonym var faldet, forklarede han, at han ikke kan huske, at
de talte om hr. og fru anonym, men det passer meget godt med den dis-
150 Protokol 31, side 29-33, protokol 38, side 11-12, og protokol 39, side 9-12.
Dokumenter og forklaringer
427
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 25. august 2010
kussion, som han havde med Erling Andersen på mødet inden. Her talte
de om, at der under normale omstændigheder var én behandling, men at
dette ikke var normale omstændigheder. Afgørelsen skulle virkelig kunne
holde til et hvilket som helst tryk, og det var et meget voldsom tryk, den
ville blive udsat for fra alle de forskellige grupper.
På dette tidspunkt er han ret sikker på, at de havde en begrundet for-
modning om, at afgørelsen ville blive offentliggjort. Alle de spørgsmål,
der kunne blive stillet, ville måske være vanskelige at besvare på grund af
tavshedspligten, men hvis parret selv offentliggjorde afgørelsen, og der i
den blev taget stilling til alle de spørgsmål, der med rette – og måske end-
da også med urette – kunne stilles, så havde man løst den presseopgave,
som både Erling Andersen og vidnet så som meget vigtig og nok også som
temmelig kompliceret.
Foreholdt, at Ivar Nordland har forklaret, at vidnet skulle have spurgt, om
der var kreditkortoplysninger, og forespurgt, om han kan huske, om han
spurgte herom, forklarede han, at han tror, at han spurgte, hvad man gjor-
de for at oplyse sådan en sag: Spørger man luftfartsselskaber, kigger man
på hævninger til køb af flybilletter eller hvad? Han prøvede at få verificeret
det, som han måske allerede antog.
Henvist til Ivar Nordlands notat og forklaring, hvoraf fremgår, at vidnet
skulle have sagt, at man skulle ”helvedes dybt ned” og forespurgt af for-
manden, om han brugte dette udtryk, forklarede han, at det kan han ikke
udelukke. Det kunne godt falde i hans mund at udtrykke det på den måde.
Uanset hvilket udtryk han brugte, har han sagt, at det var vigtigt, at man
fra SKATs side var virkelig grundig i denne sag. Nu blev forløbet lidt an-
derledes, fordi afgørelsen ikke blev offentliggjort før to år senere, men det,
som de forberedte sig på, skete jo alt sammen. Der var nogen, der sagde,
at i andre sager ville man have forhørt sig hos de arbejdsgivere, som man
havde været til møde hos osv. Al den kritik, som de regnede med, kom
sådan set over de næste par år.
Udspørgeren henviste på ny til Ivar Nordlands noter, årstal og talbokse
midt på siden. Foreholdt, at Ivar Nordland har forklaret, at det var tallene
for opholdsdage i Danmark, som man fik oplyst på mødet – tallene inde
i boksen var dem, som skatteyder selv havde oplyst, og tallene udenfor
boksen var dem, som SKAT havde opgjort – samt forespurgt, om vidnet
kan huske, om de diskuterede antallet af opholdsdage og opgørelsesmeto-
der, forklarede han, at de ikke diskuterede det, men det blev nævnt, hvad
428
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 25. august 2010
SKATs foreløbige opgørelser viste. Det var på så tidligt et stadie, at der
ikke var nogen, der hæftede sig ved det og undrede sig over, hvordan der
kunne være 28 dages forskel i 2008. Der var ingen diskussion, men ren
information, som ret entydigt pegede i en bestemt retning.
Foreholdt, at Ivar Nordland har forklaret, at vidnet bad om en ny sagsfrem-
stilling, forklarede han, at det mener han bestemt ikke, at han bad om.
Han havde ikke ret meget at bruge skriftligt materiale til. Han var der for
at blive orienteret. Som han har forklaret, havde han ikke brugt meget tid
på at læse det, som han allerede havde fået, så han kunne ikke se, hvorfor
han skulle bede om noget nyt. Han kan ikke fuldstændigt sige, det ved jeg,
at jeg ikke har gjort, men han kan ikke huske, at han gjorde det, og han
kan ikke forestille sig, at han har gjort det. Foreholdt Ivar Nordlands forkla-
ring, ”Så vidt han husker, spurgte Peter Loft herefter, hvornår han kunne
få en ny sagsfremstilling”, og forespurgt, om det siger ham noget, svarede
han benægtende. Forespurgt, om han kan huske, om de drøftede juridiske
problemstillinger, forklarede han, at det kan han ikke huske.
Foreholdt Ivar Nordlands forklaring – protokol 30, side 10, 3. afsnit, 1.-4.
linje, ”Vidnet forklarede videre, at Lisbeth Rasmussen herefter startede
med at redegøre for juraen … centrum for livsinteresser” – forklarede
han, at det kunne han godt udelukke, at han har sagt. Han har – og det
vil han fastholde for alle møderne – på intet tidspunkt udtalt sig om, hvad
udfaldet af sagen skulle være eller burde være.
Han kan ikke udelukke, at han, nu hvor han havde disse teknikere til
rådighed, kan have spurgt, om det havde nogen betydning, hvor der var
centrum for livsinteresser. Som tidligere nævnt havde han overfor pressen
rodet lidt rundt i det begreb, og det var faktisk først på et relativt sent tids-
punkt, at han fik at vide, hvor det havde betydning, og det havde det kun
i meget specielle relationer. Han vil ikke sige, at han ikke kan have spurgt
om det, men som han hører gengivelsen af Ivar Nordlands forklaring, så
skulle vidnet have bedt om, at det skulle lægges til grund, eller at det skul-
le have betydning, og det er han helt uenig i.
Foreholdt Ivar Nordlands forklaring, side 10, 3. afsnit, 4.-8. linje, ”Så kom
vidnet på banen … i dansk skattepligt”, forklarede vidnet, at det var helt
”plim” efter hans mening. Han kan fuldstændig afvise at have sagt dette.
Foreholdt Ivar Nordlands forklaring, videre samme afsnit, forklarede han,
at de ikke sad og formulerede en afgørelse i luften. De havde papir på
bordet, men de talte ikke om, hvad der skulle skrives. Han har ikke an-
Dokumenter og forklaringer
429
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 25. august 2010
fægtet, hvad SKAT København lagde frem – hverken på dette tidspunkt
eller senere – og det her var jo et udtryk for, at han skulle plædere for en
bestemt afgørelse. Det kan han godt udelukke at have gjort.
Forespurgt, om han fuldstændig kan afvise, at han under dette møde har
foreslået, at man skulle begynde at orientere sig mod centrum for livsinte-
resser som et led i begrundelsen for afgørelsen, svarede han bekræftende.
Han kan ikke udelukke, at han har spurgt om det, men han kan godt
udelukke, at han har sagt, at det skulle være afgørende for sagens udfald
eller skulle indgå i afgørelsen.
Henvist til mail af 27. august 2010 fra Erik Jørgensen til Ivar Nordland
vedhæftet et notat ”Bidrag til besvarelse af henvendelse fra MEP Helle
Thorning-Schmidt til statsministeren”, og forespurgt, om han efter mødet
fik notatet eller blev orienteret om det, forklarede han, at det mener han
ikke.
Foreholdt, at han har forklaret, at han ikke havde fået noget at vide om
Stephen Kinnocks seksuelle orientering, før Erling Andersen ringede til
ham omkring den 31. august 2010, og forespurgt, om det var korrekt for-
stået, svarede han bekræftende.
Foreholdt, at det for kommissionen er forklaret, at der på kanten af et an-
det møde var en kontakt mellem Erling Andersen og vidnet den 16. august
2010, og forespurgt, om han kan huske dette, forklarede han, at han ikke
kan huske, hvad det andet møde handlede om, men det er rigtig, at de var
sammen i anden forbindelse. Han havde en stak presseklip med, som han
gav Erling Andersen. Han havde selv lavet sin egen samling af presseklip,
men samme dag eller dagen før gav ministeren ham sin samling og sagde:
”Kan du ikke gå det her igennem og bygge et presseberedskab op?”. Han
konstaterede, at ministerens samling af presseklip var tykkere end hans,
så han smed sin egen samling ud og tog en kopi af ministerens.
Han gav et sæt videre til Erling Andersen og sagde, da det var hans folk,
der havde sagsbehandlingen: ”Gider I øje det her igennem og lave sådan
en slags presseberedskab ud fra betragtningen, at det nok er argumenter
af denne karakter, vi vil blive mødt med, når afgørelsen til sin tid falder.
Så lad os bygge et presseberedskab op – hvad er påstanden? Hvad er sva-
ret? Nogen siger, man bør gøre det der, har vi gjort det?” osv. De skulle
simpelthen gå det hele igennem som djævlens advokat. Det tog Erling
430
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 25. august 2010
Andersen imod og sagde, at det var okay. Forespurgt, om der skete andet
under samtalen, forklarede han, at han husker ikke andet.
Foreholdt mail af 19. august 2010 kl. 8.29 fra vidnet til Steffen Normann
Hansen og henvist til mail af 19. august 2010 kl. 10.17 fra Peter Arnfeldt til
Troels Lund Poulsen, vidnet og Mette Thorn med Ekstra Bladets netartikel
af samme dato med overskriften ”Helle kender SKAT’s afgørelse”, samt
forespurgt, om det var den artikel, hans mail til Steffen Normann Hansen
drejede sig om, forklarede han, at det er det givetvis.
Det var et rygte, der kørte under hele processen fra start til mål. Det var
også det, som Kristian Jensen hentydede til. Han ved ikke nøjagtigt, hvor-
fra det stammede, men han blev selv fra tid til anden ringet op af journa-
lister, der angav Frode Holm som kilden. Om Frode Holm var kilden, ved
han ikke. Journalisterne sagde: ”Frode Holm siger, at han kender afgørel-
sen, og han får den i løbet af …” og så et relativt kort tidsrum.
Han ved ikke, hvad han i mailen kl. 8.29 mener med, at de var nødt til
at melde et eller andet ud, fordi det var lidt svært at melde noget ud her,
men det generede voldsomt. Han syntes, at det var en meget hård beskyld-
ning. Hvis det var rigtigt, så sagde Frode Holm sådan set, at SKATs folk
var korrupte eller noget i den stil, og det var der ikke antydning af grund
til at tro. Det var fuldkomment grundløst at tro, at de gik rundt og sagde:
”Bare rolig. Vi har afklaret sagen. Du får det, som du vil have det. Vi skal
lige have lidt tid til at gå, og så skal den nok komme”. Men det stresse-
de systemet på en eller anden måde. Han fik adskillige forespørgsler af
den nævnte karakter. Det gav også anledning til andre artikler, hvor man
sagde, at SKAT var lemfældig. De kontrollerer ingenting, de har allerede
afgjort sagen på forhånd osv.
Foreholdt Ekstra Bladets netartikel af 19. august 2010, 1. afsnit, og fore-
spurgt, om det gav anledning til, at ministeren reagerede i forhold til vid-
net, svarede han bekræftende. Vidnet hørte selv rygtet nogle gange. Peter
Arnfeldt kom ind til ham og sagde, at der igen var en, der havde ringet
ham op, og ministeren kom også en del gange og sagde, at der igen var et
rygte om, at afgørelsen lå parat, og at den ville komme i løbet af no time.
Det var hver gang Frode Holm, der blev tillagt rygtet.
Foreholdt, at artiklen var et eksempel på, at det også stod i avisen, og
forespurgt, hvad de gjorde i relation hertil, forklarede han, at han gjorde
det, at han blev endnu mere påpasselig med, at der ikke måtte kunne
Dokumenter og forklaringer
431
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 25. august 2010
findes fodfejl. Nu stod de endda med et rygte om, at SKAT var lemfældig,
og at det var klaret på forhånd. Han har ikke på noget tidspunkt næret
tillid til rygtet. Han har haft fuld tillid til, at de folk, der sad med sagen,
behandlede den, som de skulle, at de brugte den tid, de skulle, og at det,
de orienterede ham om, også var det, de var nået til osv., men det stillede
hele systemet under et vist pres.
Han syntes ikke rigtig, at han selv kunne gøre andet end at sige, at det var
endnu en grund til, at SKAT var endnu mere grundig, og når afgørelsen
kom, så ville alle kunne se, at der ikke havde været hold i rygterne. Han
mener, at ministeren selv gik ud og sagde noget til en avis. Foreholdt, at
der ikke i artiklen stod noget om, at SKAT var lemfældig, forklarede han,
at det var der andre aviser, der skrev.
Foreholdt, at netartiklen tyder på, at Frode Holm havde en god forbin-
delse i skattesystemet, så han kendte resultatet, og at det var det samme
resultat, som vidnet havde fået at vide på møderne den 10. og den 13.
august 2010, samt forespurgt, om det ikke gav ham anledning til at un-
dersøge, om der kunne være en læk i systemet, svarede han benægtende.
Han kan ikke engang huske, at han har drøftet det med Erling Andersen.
Den læk skulle i så fald have været der allerede fra omkring 1. august.
Han kunne se, at Kristian Jensen allerede da havde hørt rygtet. Vidnet
havde også hørt rygtet, mens han var på ferie. Det skrev han i hvert fald
til Kristian Jensen. Det kan godt være, at det tog en yderligere drejning i
artiklen, men han stolede fuldt og helt på, at det havde Erling Andersen
tjek på, og at der ikke var nogen læk i systemet. Forespurgt, om det ikke
gav han anledning til at drøfte sikkerheden omkring sagen med Erling
Andersen, svarede han, at det mener han ikke.
Foreholdt af formanden, at vidnet har forklaret, at ministeren reagerede
på netartiklen fra den 19. august 2010, og forespurgt, hvorledes mini-
steren reagerede, forklarede han, at dels reagerede ministeren ved, hver
gang rygtet kom til hans kundskab, at komme til ham og spørge: ”Hvad er
nu det? Nu er den der igen”, men på et tidspunkt – han kan ikke huske
hvornår – gik ministeren selv i pressen og sagde, at nu måtte SKAT have
arbejdsro.
Foreholdt af udspørgeren, at det var omkring slutningen af august 2010
forklarede vidnet, at det var hans klare indtryk, at ministeren gik til pres-
sen foranlediget af den stadige rygtestrøm. Ministeren sagde det vist også
til ham.
432
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 25. august 2010
Forespurgt af Niels Fenger, i hvilket omfang ministeren blev orienteret om
de møder med SKAT København, som vidnet har forklaret om, forklarede
han, at efter hvert møde – i hvert fald de sidste fire, og han tror også det
første – orienterede han ministeren om, at han havde været til mødet, og
han orienterede ministeren efter første møde om de generelle forhold om
sagens tilrettelæggelse. Han vil skyde på, at han allerede efter første, men
i hvert fald efter andet møde, orienterede ministeren om, at det var en
potentiel tilflyttersag, og at de foreløbige opgørelser tydede på, at Stephen
Kinnock ikke havde været i Danmark de foreskrevne 180 dage. Ministeren
har således fra et relativt tidligt tidspunkt – engang i midten af august –
vidst, i hvilken retning det bar, og at det så ud til, at det ville ende med, at
Stephen Kinnock ikke var skattepligtig. Han tror ikke, at han gik i detaljer,
men han orienterede løbende efter de følgende møder.
…
Henvist til mail af 19. august 2010 fra Peter Arnfeldt til Troels Lund Poul-
sen, vidnet og Mette Thorn med Ekstra Bladets netartikel af samme dag,
hvori Frode Holm antyder, at han kender resultatet, og at der vil blive
tale om ”en ren erklæring”, og forespurgt, om det var noget, som mini-
steren bekymrede sig om, idet det var en forholdsvis kendt sag, at Erling
Andersen havde været faglig leder på et tidspunkt og dermed måske var
orienteret mod Socialdemokratiet, forklarede han, at han ikke mener, at
de nogensinde specifikt har talt om, at der skulle være urent trav eller
om, at Erling Andersen skulle have socialdemokratiske præferencer. Det
mener han ikke, at ministeren har sagt eller insinueret. Vidnet sagde, at
han kendte Erling Andersen og hele systemets ubestikkelighed godt nok
til, at han med stoisk ro turde afvise det, der stod i artiklen. Han ved ikke,
om ministeren delte hans stoiske ro.
…
Vidnet blev foreholdt Signe Højgaard Nielsens mail af 19. august 2010 kl.
10.12 til Mette Thorn og forespurgt, om han er enig i, at det, som han god-
kendte i Signe Højgaard Nielsens mail, vedrørte Helle Thorning-Schmidt
og Stephen Kinnock, forklarede han, at det første citat, der starter med
”Hun får det samme som alle andre” osv., kan han ikke huske noget som
helst om. Den anden del har han tidligere forklaret om, og det vedkender
han sig.
Dokumenter og forklaringer
433
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 25. august 2010
Foreholdt, at Mette Thorn på skrift godkendte et citat på vegne af ham,
og foreholdt, at dette vel må have været konfereret mellem ham og Mette
Thorn, forklarede han, at det tror han også. Han husker det ikke, men Met-
te Thorn ville ikke skrive sådan uden at have spurgt ham først. Foreholdt,
at en presseansvarlig i Skatteministeriet må have været opmærksom på
det citat, som vidnet blev tillagt og citeret for – ”Hun får det samme som
alle andre. Hvis han havde været mindre smart, havde hun kun fået det
halve, siger departementschef i skatteministeriet Peter Loft” – og fore-
spurgt, om det ikke ville være usædvanligt, hvis hun overså det, svarede
han bekræftende. Han ved bare ikke, hvor citatet blev bragt.
Forespurgt, hvad vidnet mente med ordene ”hvis han havde været mindre
smart”, forklarede han, at avisen prøvede at sige, at man på denne måde
fik dobbeltfradrag. Til det sagde han, at der ikke var noget, der hed dob-
beltfradrag. Man fik det fulde fradrag. Det kan være, at man kunne have
indrettet sig så uhensigtsmæssigt, så man ikke fik det fulde fradrag. Han
prøvede sådan set bare at normalisere diskussionen. Avisen prøvede at
sige, at på denne måde fik man noget, som man ikke havde ret til. Han
prøvede at sige, at på denne måde fik man det, som alle andre ville få.
Forespurgt, hvorfor han bevægede sig ind i den konkrete sag, forklarede
han, at det burde han måske heller ikke have gjort, men det interessante
for ham var ikke sagen, men derimod spørgsmålet om, hvorvidt der var
noget illegitimt. Ved at bruge ordet dobbeltfradrag indikerede man, at
man fik noget, som man ikke havde ret til, og det, han prøvede at sige, var,
at man har ret til rentefradraget i Danmark, og man kan indrette sig på en
sådan måde, at man ikke mister halvdelen af det. Det er ikke det samme,
som at man har tilranet sig et dobbeltfradrag. Han opfatter det mere som
en principiel diskussion. Er det, at få det samme som alle andre, når ens
situation er lidt anderledes, skattetænkning eller er det bare hensigtsmæs-
sig skatteplanlægning?
Forespurgt, om vidnet forsøgte at tale den ned ved at sige, at de ikke
havde skattetænkt, svarede han bekræftende. Forespurgt, hvorfor han lod
sig citere for ordene ”hvis han havde været mindre smart”, idet det vel
antydede det modsatte, forklarede han, at det i hvert fald ikke var det, der
var hensigten. Man kunne jo også hænge sig i første halvdel af det citerede
– ”Hun får det samme som alle andre”.
Foreholdt, at citatet ligger langt væk fra det, som vidnet efterfølgende
skrev i sin redegørelse om, at han alene bestræbte sig på at oplyse om
434
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 25. august 2010
skattereglerne og forståelsen heraf, forklarede han, at det er han ikke enig
i. Det, som han talte om i citatet, var det generelle spørgsmål om, hvor-
vidt man måtte udnytte regler, som førte til en bedre situation, end man
ellers ville have haft, men som var i 100% overensstemmelse med loven.
Hvis man ikke kunne lide dette, så skulle man lave loven om. Der var ikke
noget urimeligt i at bruge en regel, der var der. Det kunne man ikke kalde
dobbelt fradrag. Det måtte hedde fuldt fradrag. Dobbelt beskatning og
dobbelt ikke-beskatning var to ting, man altid prøvede at undgå. Det her
havde ikke noget med dobbelt ikke-beskatning at gøre. Forespurgt, om
han kan huske, om der efterfølgende kom nogen reaktioner på artiklen i
Journalisten, svarede han benægtende.
Henvist til Politikens artikel af 22. august 2010, hvoraf fremgår, at Aage
Michelsen udtaler, at det er problematisk, at der er kompetencesammen-
blanding, efter at den nye ordning blev indført, og forespurgt, om han kan
huske, at Aage Michelsen var ude med denne udtalelse, svarede han be-
kræftende. Forespurgt, om han fik at vide, at Aage Michelsen havde været
ude med det synspunkt, inden vidnet selv udtalte sig, forklarede han, at
det tror han ikke.
Foreholdt Politikens artikel af 22. august 2010, ”I sidste ende er det … si-
ger departementschefen”, og forespurgt, hvad han mente med udtalelsen
”Der er vandtætte skotter mellem os og i dette tilfælde Skat København”,
forklarede han, at bortset fra de sidste fire ord, ”som jeg ikke kender”, er
han enig i det, han er citeret for. Han mener fortsat, at han godt kunne
stille spørgsmål, men når afgørelsen skulle træffes, så smækkede de vand-
tætte skotter i, og så kunne han sådan set stå og råbe lige så tosset, han
ville på den ene side – SKAT København sad på den anden side, og det
var dem, der traf afgørelsen.
Forespurgt, hvad han mente med udtalelsen, ”vi skal holde os langt væk
fra den konkrete sag”, forklarede han, at de ikke skulle blande sig i afgø-
relsen. Foreholdt videre ”som jeg ikke kender”, forklarede han, at han
nok tog munden lidt for fuld med de sidste fire ord. Forespurgt, hvorfor
han udtalte sig således til Politiken den 22. august 2010, forklarede han,
at det gjorde han, fordi han blev spurgt. Foreholdt, at det tegnede et helt
forkert billede af den konkrete situation, forklarede han, at det synes han
egentlig ikke.
Foreholdt udtalelsen ”Der er vandtætte skotter mellem os og i dette tilfæl-
de Skat København”, og foreholdt, at det var der ikke på dette tidspunkt,
Dokumenter og forklaringer
435
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 25. august 2010
idet informationerne flød frit, forklarede han, at med ”vandtætte skotter”
mente han, at når det gjaldt afgørelseskompetencen, så sad SKAT i et
enerum, hvor ingen andre kunne trænge ind i. Han har dog aldrig opfattet
adskillelsen mellem de to myndigheder som en garanti mod, at man ikke
måtte stille relevante spørgsmål, der kunne føre til en bedre afgørelse,
som han ikke var med til at træffe.
Foreholdt udtalelsen, ”vi skal holde os lang væk fra den konkrete sag”, og
foreholdt, at han den 22. august 2010 havde haft to møder med Erling An-
dersen, og at han havde fået et notat om sagsbehandlingen, hvor der var
en række konkrete oplysninger, samt forespurgt, hvordan dette harmone-
rer, forklarede han, at essensen var, at Aage Michelsen sagde, at departe-
mentet kunne påvirke afgørelsen. Til det vil vidnet fastholde, at det kunne
han ikke. Han kunne påvirke nogle formuleringsmæssige ting, fordi den
skulle offentliggøres, og han kunne stille nogle relevante spørgsmål, som
måske kunne gøre det mere sikkert, at afgørelsen blev korrekt. Han har
på intet tidspunkt kunnet gå ind og sige, at han gerne ville nå et bestemt
resultat, eller at SKAT skulle lægge det og det til grund.
Vidnet blev foreholdt, at det, som han udtaler i artiklen, giver et billede af
en departementschef, som siger, at departementet er meget langt væk fra
sagen, at man ikke kender noget til den, og at man ikke kunne drømme
om at blande sig i den og foreholdt, at han både har skrevet i sin redegø-
relse og forklaret for kommissionen, at han havde lov til at stille spørgsmål
og havde lov til at få oplysninger. Forespurgt, hvorfor han forsøgte at tegne
et andet billede i artiklen, forklarede han, at han er helt uenig.
Forespurgt, hvorfor han sagde, at han ikke kendte noget til sagen, hvis
han syntes, at det var helt i orden at stille spørgsmål og få oplysninger fra
sagen, forklarede han, at udtalelsen, ”jeg kender ikke noget til det”, som
forklaret var at tage munden for fuld. Alt det andet stod han fuldstændig
inde for. Det tegnede et billede af en departementschef, der ikke blandede
sig i den konkrete afgørelse, og det gjorde han heller ikke.
Forespurgt, hvorfor han ikke fortalte, at han holdt møder, når det kunne
have været en vigtig oplysning i den sammenhæng, som han udtalte sig i,
forklarede han, at han ikke blev spurgt. Forespurgt, om citatet var forkert,
svarede han benægtende. Essensen af udtalelsen er, at han ikke har blan-
det sig i afgørelsen. Han mener, at han tegnede et rigtigt billede og for at
tegne et rigtigt billede, var man nødt til at udtrykke sig rimelig klart. Den
vinkling, som journalisterne ville give, var han ikke herre over.
436
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0439.png
Perioden fra den 13. til den 25. august 2010
Vidnet erkender som sagt, at han tog munden for fuld ved at sige ”som jeg
ikke kender”, men han synes, at han tegnede det helt klart retvisende bil-
lede med de øvrige udtalelser. Han tror, at han havde på fornemmelsen, at
det nok ikke var en venligsindet artikel. Det gjaldt for ham om at få skåret
ud i pap, at han godt mente, at man kunne spørge ind, men at det ikke var
at blande sig i en afgørelse. Sådanne nuancer tror han ikke, at han kunne
få frem i en avis, som ikke var ham venligt stemt på forhånd.
Per Hvas har forklaret
151
:
Forespurgt, om vidnet havde kendskab til, at der blev afholdt møder mel-
lem ledelsen i Koncerncentret og Erling Andersen og Lisbeth Rasmussen
fra SKAT København i august 2010, forklarede han, at det erindrer han
først at have stiftet bekendtskab med i forbindelse med behandlingen af
ombudsmandssagerne. Der kom aktindsigtsanmodninger i kalendere og
omkring mødeafholdelse. Han tror, at de på et tidspunkt var oppe på at
behandle omkring 100 aktindsigtsanmodninger. Forespurgt, om han un-
der behandlingen af ombudsmandssagerne havde drøftelser med nogen
af de pågældende – Peter Loft, Erling Andersen, Ivar Nordland, Steffen
Normann Hansen eller Lisbeth Rasmussen – om, hvad der var foregået
på møderne, svarede han benægtende. Det var fuldstændig irrelevant for
hans og andres behandling af klagesagerne.
Forespurgt, om han fik orientering eller viden om, hvad der foregik af
overvejelser og aktiviteter i Koncerncentret i august 2010 i relation til
skattesagen, svarede han benægtende.
Lars Løkke Rasmussen har forklaret
152
:
Foreholdt dele af et interview i TV2 Nyhederne den 5. december 2011 kl.
19.00, og foreholdt, at man heraf får det indtryk, at vidnet havde deltaget
i møder og drøftelser om skattesagen, samt forespurgt, om han deltog i
møder om skattesagen, da han kom hjem fra ferie i august 2010, svarede
han benægtende. Interviewet skete i december 2011 og på baggrund af
et interview, der havde fundet sted tidligere på dagen, som de fleste nok
er bekendt med. Sidstnævnte interview efterlod et noget skævt og unu-
151 Protokol 32, side 5-6.
152 Protokol 37, side 15-17, 18 og 19.
Dokumenter og forklaringer
437
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 25. august 2010
anceret indtryk, og derfor følte han, at han havde behov for at bestille tid
på begge tv-stationer samme aften for at tegne et mere nuanceret billede.
Vidnet prøvede under interviewene at yde sit bidrag til at skabe lidt afkla-
ring i en sag, der rent mediemæssigt var et stort rod. Han gjorde det efter
bedste, men sikkert også fattige, evne. Han undgik at svare på de spørgs-
mål, der blev stillet – specielt i interviewet med DR – og insisterede på at
prøve at komme af med sin egen systematik.
Jævnfør den samtale han havde haft med Søs Marie Serup Laybourn,
havde det fra starten været centralt for ham, at denne sag ikke var én sag,
men to sager. Der var en ligningssag, som i sagens natur var ude af deres
hænder. Deres engagement var alene, at de havde lavet en lovgivning, som
skulle administreres i et system, som de ikke havde nogen indflydelse på
eller indseende i.
Derudover var der en politisk sag. Han havde som forklaret deltaget i en
drøftelse om den politiske sag, før han tog på ferie. Om han deltog på
møder i øvrigt? Med ”et møde” forstår han et møde, der er indkaldt til
med dagsorden, med et formål og med henblik på at tage en beslutning.
Var der sådan nogle møder i Venstre? Ikke ham bekendt, og han deltog
ikke i nogen.
I perioden fra sankthans og frem til sagen blev afgjort, deltog han heller
ikke i møder i Venstre, hvor skattesagen blev drøftet som emne udenfor
dagsorden med en enkelt undtagelse, som han kan genkalde sig.
Det var et fredagsministermøde i Venstre, som vidnet kan stedfæste til den
13. august 2010, når han ser i sin kalender, da det var det eneste fredags-
ministermøde i august måned, som han selv deltog i. Med al respekt havde
han i denne periode også andre gøremål – besøg i Downing Street, for-
beredelse af FN’s generalforsamling, en rejse til Afghanistan, forberedelse
af et regeringsseminar, to politiske udspil om en ghettoplan, Danmark i
balance og et europæisk topmøde omkring den europæiske gældskrise.
Han beskæftigede sig også med andre ting i perioden end de nævnte, men
der var en fredag, hvor han deltog i de uformelle fredagsmøder, som de
altid havde haft. Venstres ministre for sig og Konservatives ministre for sig.
Møderne blev holdt kl. 8-9. Han kan genkalde sig, at der var en kollega,
der spurgte til skattesagen. Han kan ikke huske, hvem der spurgte, men
han kan huske, at der blev spurgt til sagen, fordi han i situationen faktisk
438
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 25. august 2010
fandt det lidt upassende. Han gav i sagens natur ordet videre til skatte-
ministeren, som oplyste, at sagen var i proces og i behandling hos SKAT
København. Det var det eneste møde – i den forstand han har forsøgt at
definere et møde – hvor han kan erindre, at sagen blev diskuteret.
Det har rimeligvis også været sådan, at man mand og mand imellem har
talt om sagen. Hvis der lå en avisforside eller en karikaturtegning, så vil
han tro, at der faldt ord mand og mand imellem. Forespurgt, om de ord
også faldt med ham som deltager, forklarede han, at han ikke kan undslå
sig, at han mand og mand imellem har vendt ord omkring ”det fylder godt
noget meget det her”, eller hvad det nu kan have været.
På ny foreholdt fra interviewet i TV2 Nyhederne den 5. december 2011,
og forespurgt, hvad vidnet mente hermed, forklarede han, at når han sag-
de ”vi” i interviewet, så forsøgte han i forhold til offentligheden at tegne et
billede af koncernen Venstre og også i forhold til offentligheden at dække
sit parti ind ovenpå det noget unuancerede indtryk, som han selv bidrog
til at skabe samme formiddag. Så var der ”ham” og i forhold hertil, havde
han deltaget i den ene drøftelse, som han har forklaret om. Det var den
drøftelse, som han deltog i, fra sagen sprang mediemæssigt, og indtil den
blev afgjort, med den tilføjelse han gav før.
Den ligningsmæssige sag var en sag, som de ikke havde nogen indflydel-
se på, og som teoretisk kunne have et af to udfald – A, der var et skat-
teproblem, B, der var ikke noget skatteproblem. Det var i sagens natur
ude af deres hænder. Den politiske sag, som handlede om ufinansierede
skattelettelser, skæv kampagne, millionærskat og ”vi løser alle ting på 12
minutter”, stod uanset udfaldet af ligningssagen. Da han sendte et signal
om, at det var Peter Christensen, der kørte den politiske sag, var det også
et signal om, at den politiske sag skulle forvaltes på en måde, hvor den
ikke stod og faldt med, om ligningssagen faldt ud til A eller B.
I den forstand havde der været en analyse, selvom han tror, at han allere-
de nu under denne forklaring har brugt flere ord på det, end han gjorde i
samtalen med Søs Marie Serup Laybourn. De skulle således holde sig til
den politiske side af sagen. Alt andet ville være tåbeligt. Dels fordi de ikke
havde nogen indflydelse på ligningssagen, og dels fordi en forvaltning af
den politiske sag på en måde, hvor man lagde sig op af en bestemt forvent-
ning om et bestemt udfald, kunne give bagslag. Foreholdt fra Jyllands-Po-
stens netartikel af 30. juli 2010: ”- Helle Thorning-Schmidt er endt i …
skatteunddragelse”, og forespurgt, om det var ”på ryggen” af de overve-
Dokumenter og forklaringer
439
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 25. august 2010
jelser, der havde været i Venstre, som vidnet har refereret til i interviewet,
svarede han benægtende. Det var på anledning af den instruks, som han
havde givet Søs Marie Serup Laybourn. Han havde fuldstændig entydigt
sagt, at han ikke engagerede sig i sagen, med mindre det departementale
system fandt et behov for det. Politisk måtte den håndteres af dem. Det
var det, man havde en politisk ordfører til.
Foreholdt af formanden, at meldingen var, at de skulle være ”påpasselige”,
forklarede vidnet, at han tror, at man overgør samtalen med Søs Marie Se-
rup Laybourn og måske også forventningen om, hvordan politik i virkelig-
heden fungerer. Hvis man ser en større analyse for sig og så en beslutning
om et defineret mandat, så er det ikke måden, det her foregik på. Med al
respekt så havde han i hele denne periode en række andre gøremål. Søs
Marie Serup Laybourn sagde til ham på mødet mellem sankthans og som-
merferien: ”Så er der også den her skattesag”. Han ved ikke, om han holdt
sig for ørerne, men han sagde, at han ikke ville have noget med sagen at
gøre. Det måtte de håndtere, og det håndterede Peter Christensen så.
I den periode fulgte han ikke dagligt med i, på hvilken måde og med hvil-
ke citater det blev håndteret. Man kan jo se, at der i mange af artiklerne
er en betydelig diskrepans mellem citaterne af Peter Christensen og den
kontekst og de overskrifter, som de er sat ind i. I perioden var han ikke af
andre blevet gjort opmærksom på og følte heller ikke selv, at der var anled-
ning til at gribe ind. Man kan naturligvis altid i et historisk efterstudie, når
man vejer ordene af på atomvægte, sige, at der kunne være citater, der så
lidt skæve ud. Det er nok en krigsskadeomkostning i det politiske arbejde.
Af udspørgeren på ny foreholdt fra interviewet i TV2 Nyhederne, ”Der var
en sag, der handler om sagsbehandlingen i skattevæsenet, og den har vi
selvfølgelig også vendt i Venstre. Hvad betyder det, hvis der er en friken-
delse, hvis der ikke er en frikendelse”, og foreholdt, at vidnet har forklaret,
at han ikke deltog i drøftelser på det punkt, samt forespurgt, hvem der
deltog og vendte sagen om sagsbehandlingen i skattevæsenet, forklarede
han, at han ikke er vidende om, at nogen har vendt sagen på den måde.
Han har før forsøgt at svare på, hvad der var baggrunden for de konkrete
formuleringer. Dels var det for at nuancere et skævt indtryk, som han selv
havde sat, og han har også forklaret om samtalen med Søs Marie Serup
Laybourn, hvor han gjorde det klart, at det her var politik, og at det skulle
håndteres af den politiske ordfører. Det skulle håndteres på en måde, hvor
udfaldet af den juridiske sag ikke var styrende, for det kunne man ikke
bero på i den politiske debat, allerede fordi det var ude af deres hænder.
440
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 25. august 2010
Forespurgt, om vidnet har kendskab til nogen i Venstre, der har drøftet
sagsbehandlingen i skattevæsenet, svarede han benægtende. Det har han
intet kendskab til, men det ville undre ham såre, om der ikke mand og
mand imellem havde været snak om sagen, og hvordan den mon endte,
ligesom der havde været rundt omkring på mange andre danske arbejds-
pladser.
…
Forespurgt, om vidnet på noget tidspunkt, i perioden fra sagen startede og
indtil den 17. september 2010, drøftede sagen med Troels Lund Poulsen
mand til mand over frokostbordet, til et møde uden dagsorden, til et møde
med dagsorden eller i et hvilket som helst andet format, svarede han be-
nægtende. Han drøftede ikke ligningssagen, og har heller ikke med Troels
Lund Poulsen haft nogen drøftelser om den politiske sag. Han kan ikke
udelukke, at han kan have været i samme lokale som Troels Lund Poul-
sen, hvor der kan være faldet en bemærkning, der relaterede sig til sagen.
Tidligere har han jo henvist til mødet den 13. august 2010.
Forespurgt af formanden, hvem der deltog i mødet den 13. august 2010,
forklarede vidnet, at han ikke er i stand til at sige, hvad det præcise frem-
møde var. Setuppet på møderne var, at der hver fredag var morgenkaffe i
Egetræssalen for Venstres ministre, Venstres gruppeformand, den politi-
ske ordfører og lederen af Venstres CKP. Som han tidligere har forklaret,
deltog han kun én gang i hele perioden pga. rejseaktivitet. Han er ikke i
stand til at sige, hvem der præcist var med på mødet den 13. august 2010.
Forespurgt, hvor mange man antalsmæssigt kunne nå op på, forklarede
han, at det må have været omkring 15, men der var typisk ikke 100%
fremmøde.
Forespurgt af udspørgeren, om han kan huske, om Troels Lund Poulsen
deltog i mødet, idet udspørgeren mener, at Troels Lund Poulsen har for-
klaret, at han først mødte på arbejde igen den 16. august 2010, forklarede
vidnet, at han knivskarpt kan huske, at Troels Lund Poulsen var der, men
han kan ikke helt huske, om det var den 13. august 2010. Den dato mener
han at kunne ræsonnere sig frem til på baggrund af sin kalender.
…
Henvist til mail indeholdende Ekstra Bladets netartikel af 19. august 2010
med overskriften ”Helle kender SKAT’s afgørelse”, og forespurgt, om vid-
Dokumenter og forklaringer
441
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0444.png
Perioden fra den 13. til den 25. august 2010
net blev gjort opmærksom på denne artikel, svarede han benægtende. Det
kan han ikke huske. Det var ikke denne sag, der fyldte mest i hans liv på
det tidspunkt. Den 19. august 2010 var han på officielt besøg på Færøerne.
Forespurgt, om han bed mærke i, at der var en historie ude omkring den
20. august 2010 om, at Helle Thorning-Schmidt kendte afgørelsen før alle
andre, forklarede han, at hvis han læste avisen den dag, var han blevet
bibragt denne viden, men han kan ikke huske, om han læste avisen. Han
fik i øvrigt også først aviserne dagen efter.
Erling Andersen har supplerende forklaret
153
:
Foreholdt, at der blev holdt et møde den 13. august 2010 med deltagelse
af vidnet, Lisbeth Rasmussen, Peter Loft og Ivar Nordland, og foreholdt,
at det af protokol 30, side 10, fremgår, at Ivar Nordland om dette møde
har forklaret, at Peter Loft rejste spørgsmålet om, hvorvidt centrum for
livsinteresser var af betydning for afgørelsen, samt forespurgt, om det er
noget, han kan genkalde sig, forklarede han, at det på mødet med Peter
Loft den 10. august 2010 blev besluttet, at de ville holde et nyt møde, hvor
vidnet skulle tage Lisbeth Rasmussen med og Peter Loft skulle tage Ivar
Nordland med, så de kunne drøfte de forskellige aspekter. Herunder har
de givet drøftet tilflyttersituationen, fraflyttersituationen, og hvad der i
øvrigt er omkring skattepligt. Han kan ikke komme det nærmere.
Foreholdt Ivar Nordlands forklaring – protokol 30, side 10, 3. afsnit, 1.-3.
punktum: ”Vidnet forklarede videre, at Lisbeth Rasmussen herefter star-
tede med at redegøre for juraen. SKAT København betragtede det som
en tilflyttersag, og som de så det, var der ikke dage nok til, at Stephen
Kinnock blev skattepligtig. Hertil sagde Peter Loft, at Stephen Kinnock
da måtte være skattepligtig på grund af centrum for livsinteresser” – for-
klarede han, at han ikke kan erindre, at der skulle have været sådan en
speciel ordveksling.
Foreholdt videre – samme side, 3. afsnit, 4.-9. punktum: ”Så kom vidnet
på banen og sagde, at begrebet centrum for livsinteresser var fra dobbelt-
beskatningsoverenskomsterne, og det kunne ikke bruges til at konstatere,
at man var fuldt skattepligtig her til landet, fordi det var et bopælsbegreb,
man skulle anvende. Centrum for livsinteresser var derfor ikke relevant i
denne sammenhæng. Så sagde Peter Loft ”jamen, kan vi så ikke indfor-
153 Protokol 43, side 13.
442
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0445.png
Perioden fra den 13. til den 25. august 2010
tolke centrum for livsinteresser i dansk skattepligt”. De sad lidt og virrede
med hovedet. Forespurgt, om Peter Loft uddybede, hvad han mente med
at ”indfortolke”, svarede han benægtende. Sætningen kom bare” – og
forespurgt, om han kan huske det, forklarede han, at det husker han intet
om.
Fortsat foreholdt fra samme side, 3. afsnit, 11. punktum: ”Efter Peter Loft
havde foreslået, om man kunne indfortolke centrum for livsinteresser, sag-
de Lisbeth Rasmussen til vidnet, ”du Ivar, vil det ikke være en praksisæn-
dring”, hvortil vidnet svarede, ”jo, det vil det være efter min opfattelse, og
oppositionslederen er næppe den første, du skal lave en praksisændring
på””, forklarede han, at de talte sammen en times tid frem og tilbage, og
den ordveksling kan sagtens have været der, men det er ikke noget, han
kan erindre.
Troels Lund Poulsen har supplerende forklaret
154
:
Forespurgt, om han i nogen sammenhænge har udvekslet oplysninger om
skattesagen med Venstre-folk, svarede han benægtende, men på et Ven-
stre-ministermøde, der fandt sted fredag den 13. august 2010, var der en,
der havde et helt overordnet spørgsmål til skattesagen. Den daværende
statsminister, Lars Løkke Rasmussen, gav ordet til ham, og han oplyste
ikke andet, end at sagen var i proces, og at han af gode grunde ikke
kunne sige noget om sagen. Det var det, der blev sagt på det tidspunkt.
Forespurgt, hvem der stillede spørgsmålet, forklarede han, at mødet ef-
terhånden ligger langt tilbage, og han kan ikke huske, hvem der spurgte.
Foreholdt sin forklaring, protokol 9, side 8, sidste afsnit, til side 9. 1. linje,
foreholdt, at Peter Loft, Steffen Normann Hansen og Erling Andersen sam-
stemmende har forklaret, at oplysningen om Stephen Kinnocks seksuelle
orientering blev givet i slutningen af august 2010, og forespurgt, om han
holder fast i, at det var i midten af august 2010, svarede han benægtende.
Han må erkende, at der er ret mange ting, der har figureret i denne sag, så
han må helt stilfærdigt sige, at han tror, at de husker bedre, end han gør.
Han har nok ikke fået det at vide før dem.
…
154 Protokol 52, side 32 og 35-36.
Dokumenter og forklaringer
443
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 25. august 2010
Vidnet blev foreholdt sin forklaring, protokol 9, side 9, 2. hele afsnit, 1.-2.
punktum, 3. hele afsnit, 1. punktum, og side 11, 5. hele afsnit: ”Vidnet
blev ikke orienteret om, at der var et møde mellem Peter Loft, Erling
Andersen og nogle andre embedsmænd den 10. august 2010, hvor man
drøftede sagen, men han blev på et tidspunkt i løbet af august orienteret
om, at der var en dialog med SKAT København i forhold til nogle princi-
pielle spørgsmål. Vidnet kendte ikke til møderne, og 3 ud af 5 møder blev
holdt på dage, hvor vidnet ikke var i ministeriet” … ”Foreholdt uddrag af
Erling Andersens redegørelse af 25. november 2011 om et møde den 13.
august, hvoraf fremgår, at sagsbehandlingen var så langt fremme, at det
var SKAT Københavns vurdering, at Stephen Kinnock næppe var skatte-
pligtig i Danmark, forklarede vidnet, at han ikke fik referat fra møderne”
og ”Af Erling Andersens redegørelse af 25. november 2011 fremgår det, at
der var et møde den 1. september 2010. Vidnet oplyste hertil, at han på et
eller andet tidspunkt blev orienteret om, at der var en dialog med SKAT
København, men han blev kun orienteret på et meget overordnet plan og
deltog ikke selv i møderne. Han modtog heller ikke referat fra møderne
eller baggrundsrapport”.
Forespurgt, om han har yderligere at tilføje om den orientering, som han
har modtaget, svarede han benægtende. Han synes, at det er en meget
fair gengivelse.
Vidnet blev foreholdt Peter Lofts forklaring – protokol 31, side 33, 2. af-
snit, 1. og sidste punktum, side 38, sidste afsnit, 1.-2. punktum og sidste
punktum, side 44, 5. afsnit, 1. punktum, og side 45, 1. hele afsnit, 1.
punktum – ”Forespurgt af Niels Fenger, i hvilket omfang ministeren blev
orienteret om de møder med SKAT København, som vidnet har forklaret
om, forklarede han, at efter hvert møde – i hvert fald de sidste fire, og han
tror også det første – orienterede han ministeren om, at han havde været
til mødet, og han orienterede ministeren efter første møde om de generel-
le forhold om sagens tilrettelæggelse”, ”Han tror ikke, at han gik i detaljer,
men han orienterede løbende efter de følgende møder”, ”Foreholdt Troels
Lund Poulsens forklaring – protokol 9, side 9, 3. afsnit – forklarede han,
at dette kunne han ikke nikke genkendende til. Der kan godt have været
en eller to dages forsinkelse mellem, at ministeren fik en stadig øget viden
om, hvordan sagen ville ende, men han havde holdt ministeren orienteret
under hele forløbet”, ”Han er nok enig i, at han ikke orienterede ministe-
ren om mødet den 30. august 2010, og han ved ikke, om han har sagt, at
han havde nøjagtig fem møder, men han holdt løbende ministeren oriente-
ret om, at der var en jævnlig mødeaktivitet, og at han fulgte sagen, ligesom
444
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 25. august 2010
ministeren blev orienteret om sagens gradvist stigende oplysningsniveau”,
”Forespurgt, om ministeren blev orienteret om mødet, og hvad der hav-
de foregået på mødet, forklarede vidnet, at han orienterede løbende” og
”Forespurgt, om der var nogle oplysninger, som vidnet ikke gav til mini-
steren i begyndelsen af september, forklarede han, at han ikke tror, at han
nævnte spørgsmålet om fejlregistrering for ministeren på dette tidspunkt.”
Foreholdt, at det heraf fremgår, at det er Peter Lofts opfattelse, at han
havde holdt ham løbende opdateret om møderne, og forespurgt, om han
vil afvise, at det er sket, svarede han bekræftende. Det vil han gerne afvise.
Vidnet henviste til Peter Lofts redegørelse, ”Efter min erindring orientere-
de Erling Andersen på de to første møder – den 10. august og 13. august
– mig alene om, hvordan sagen blev behandlet i SKAT København – dvs.
alene en orientering om sagens organisatoriske placering og om generelle
bemandingsspørgsmål. På dette stadium mener jeg således ikke at have
haft kendskab til sagens materielle indhold – andet end fra avislæsning”
og forklarede, at han er helt enig med Peter Loft i, at det var den orien-
tering, han fik. Det betyder, at det, som Peter Loft har forklaret, at vidnet
skulle have vidst, vidste vidnet overhovedet ikke.
Foreholdt, at Peter Loft i redegørelsen henviser til møderne den 10. og
13. august 2010, svarede han bekræftende. Ham bekendt var der kun to
møder i august måned – den 10. og den 13. – og han kan ikke nikke gen-
kendende til, at han i august skulle have fået at vide, hvordan skattesagen
faldt ud.
Forespurgt, om han kan nikke genkendende til, at han blev orienteret om,
at der var møder den 10. og den 13. august 2010, svarede han benægten-
de. Han vidste ikke, hvor meget dialog der havde været, men han havde
i helt overordnede vendinger fået en orientering, men han vidste ikke, at
der havde været holdt 5 møder, og han vidste heller ikke hvilke datoer.
Det var først noget, han blev klar over, da han modtog kommissionens
materiale.
Forespurgt, hvornår han første gang blev klar over, at der blev holdt møder
mellem Koncerncentret og SKAT København, forklarede han, at det kan
han ikke huske. Måske i slutningen af august, men han kan ikke sætte
nogen dato på.
Dokumenter og forklaringer
445
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 25. august 2010
Forespurgt, om Peter Loft oplyste, hvor han havde oplysningen om Ste-
phen Kinnocks seksualitet fra, da han gav oplysningen til ham, forklarede
han, at Peter Loft sagde, at oplysningen kom fra Erling Andersen.
Forespurgt, om samtalen sidst i august 2010 kun handlede om, at Erling
Andersen havde fortalt Peter Loft, at Stephen Kinnock var homo- eller
biseksuel, eller om oplysningen blev givet i forbindelse med, at Peter Loft
oplyste om møderne med Erling Andersen om sagen, forklarede han, at
der ikke er noget forandret ved hans forklaring i forhold til sidst. Det var
kun en meget kort orientering om det, som Erling Andersen havde nævnt
om Stephen Kinnocks seksuelle orientering. Der blev ikke nævnt noget
om nogle møder eller andet.
Foreholdt sin forklaring, protokol 9, side 9, 2. hele afsnit, 1. punktum:
”Vidnet blev ikke orienteret om, at der var et møde mellem Peter Loft,
Erling Andersen og nogle andre embedsmænd den 10. august 2010,
hvor man drøftede sagen, men han blev på et tidspunkt i løbet af august
orienteret om, at der var en dialog med SKAT København i forhold til
nogle principielle spørgsmål”, og forespurgt, om han kan huske, hvilke
principielle spørgsmål det drejede sig om, forklarede han, at det kan han
ikke. Han husker, at han bl.a. blev orienteret om den bemandingsmæssi-
ge situation, og hvordan sagsbehandlingen blev grebet an. Foreholdt, at
”principielle spørgsmål” var hans egne ord, og foreholdt, at det næppe var
et principielt spørgsmål, hvordan man greb sagsbehandlingen an og den
bemandingsmæssige situation, og forespurgt, om han kunne komme det
nærmere, svarede han benægtende.
På ny foreholdt sin forklaring, protokol 9, side 11, 5. hele afsnit, og fore-
holdt Peter Lofts forklaring, protokol 31, side 44, 5. afsnit, og forespurgt,
om han helt vil afvise, at han blev orienteret om, hvor tæt man var på sags-
behandlingen ved at tælle dage og se på kreditkortoplysninger, forklarede
han, at han ikke kan genkalde sig, at han skulle have fået en så detaljeret
orientering.
Vidnet blev foreholdt Peter Lofts forklaring, protokol 31, side 35, sidste
afsnit til side 36, 10. linje og side 36, 2. afsnit, 1. og 4.-5. punktum: ”Mini-
steren sagde ikke, at ”det ikke kunne passe”. Ministeren spurgte, ”jeg kan
ikke forstå, at det ikke er flere dage” og henviste som sagt til de oplysnin-
ger, der var givet til Justitsministeriet. Han nævnte også nogle interviews,
der havde været i forskellige blade. Vidnet havde sagt til ministeren, at det
ikke var ligningsmæssigt relevante oplysninger. Forespurgt, om han kan
446
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 25. august 2010
huske, hvornår i forløbet ministeren begyndte at stille disse spørgsmål,
forklarede han, at det kom lidt hen af vejen. Relativt kort tid efter hans
første møde med Erling Andersen, fortalte han ministeren, at det var en
tilflyttersag. Hans forklaring er nu lidt efter hukommelsen, men efter det
næste møde sagde han, at det var en tilflyttersag, og at det tydede på, at
180 dages reglen langt fra var opfyldt. Forespurgt, om det var efter den
13. august 2010, svarede han bekræftende. Som han har forklaret, var
det omkring midten af august, at han sagde det. Om det var umiddelbart
derefter, eller om det var nogle dage efter, kan han ikke huske, men det
skete et par gange, at ministeren sagde ”jeg kan stadigvæk ikke rigtig
forstå, at SKAT er komme til det resultat, at der er så langt fra de 180
dage til det, der er talt op”. I starten sagde vidnet, at han ikke havde noget
svar på det, men at han kunne garantere, at SKAT havde talt op på alle
tænkelige måder. SKAT København havde også fortalt ham, at hvis der
var tvivl, så lagde de sig i den høje ende”, ”Forespurgt, om vidnet f.eks.
også orienterede ministeren om, hvor mange dage man havde talt op til,
forklarede han, at han vist gav en størrelsesorden” og ”Han ved, at han på
et tidspunkt orienterede ministeren om, at man tjekkede flybilletter, men
han kan ikke huske hvornår. Man kunne kun tjekke flybilletterne delvist,
fordi de luftfartselskaber, der ikke var dansk skattepligtige, ikke havde
nogen oplysningspligt”.
Forespurgt, om han fuldstændig kan afvise at have drøftet antallet af op-
holdsdage med Peter Loft, svarede han bekræftende, og det står heller
ikke i relation til det, som Peter Loft har forklaret i samme protokol, side
45, da han blandt andet blev spurgt om kommunikation. Vidnet henviste
til side 45, 2. afsnit, 5. linje, ”Det var i princippet ren envejskommunikati-
on. Han orienterede, og han forventede ikke – og fik heller ikke – nogen
reaktion”.
På vidnets foranledning oplæste advokat K. L. Németh Lisbeth Rasmus-
sens forklaring, protokol 14, side 3, 4. hele afsnit, 3.-4. punktum. Vidnet
forklarede, at han ikke går ud fra og håber ikke, at de var i en situation,
hvor man i august 2010 kunne afgøre, hvordan en sag skulle ende, når
den ikke var fuldt oplyst. Hvis man er i en situation, hvor en offentlig myn-
dighed kan sige, hvordan en sag falder ud uden at have et fyldestgørende
materiale og en fuldt oplyst sag, så har han meget lidt tillid til myndighe-
den, og selvom han har været i politik i nogle år, så har han alligevel fuld
tillid til den.
Dokumenter og forklaringer
447
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 25. august 2010
Vidnet blev af udspørgeren foreholdt sin forklaring, protokol 9, side 9, 2.
hele afsnit, sidste punktum, 3. hele afsnit, sidste punktum, og side 11, sid-
ste afsnit, 1.-2. punktum: ”Vidnet erindrer ikke, at Peter Loft sagde noget
om, hvor han forventede, at sagen ville ende”, ”Han fik ikke oplysning om,
at SKAT København regnede med at træffe en afgørelse om, at Stephen
Kinnock ikke var skattepligtig” og ”Vidnet blev først, da han fik agterskri-
velsen den 16. september 2010, orienteret om, at Stephen Kinnock ikke
blev gjort skattepligtig til Danmark. Vidnet mener ikke forinden at have
fået en indikation af, i hvilken retning afgørelsen gik”.
Forespurgt, om det stadigvæk er hans opfattelse, at det forholder sig så-
dan, svarede han bekræftende.
Foreholdt Peter Lofts forklaring, protokol 31, side 33, 2. afsnit, 5.-9. linje,
side 36, 1. afsnit, 1.-2. punktum, side 38, 1. hele afsnit, 1.-4. linje, protokol
38, side 13, 3. afsnit, 1.-2. punktum: ”Han vil skyde på, at han allerede
efter første, men i hvert fald efter andet møde, orienterede ministeren
om, at det var en potentiel tilflyttersag, og at de foreløbige opgørelser ty-
dede på, at Stephen Kinnock ikke havde været i Danmark de foreskrevne
180 dage. Ministeren har således fra et relativt tidligt tidspunkt - engang
i midten af august - vidst, i hvilken retning det bar, og at det så ud til, at
det ville ende med, at Stephen Kinnock ikke var skattepligtig” … ”Relativt
kort tid efter hans første møde med Erling Andersen, fortalte han ministe-
ren, at det var en tilflyttersag. Hans forklaring er nu lidt efter hukommel-
sen, men efter det næste møde sagde han, at det var en tilflyttersag, og
at det tydede på, at 180 dages reglen langt fra var opfyldt”, ”Forespurgt,
om vidnet gav ministeren de samme faktuelle oplysninger fra sagen, som
han modtog, forklarede han, at i overordnede træk fortalte han, at det var
en tilflyttersag, at SKAT Københavns foreløbige opgørelser tydede på, at
Stephen Kinnock ikke havde været i landet i 180 dage i nogen af de tre år,
at SKATs oplysninger var yderligere blevet verificeret, og at SKAT kiggede
lidt på, om der var udført arbejde” og ”Forespurgt, om det ville være en
fordel, hvis Peter Arnfeldt kendte det sandsynlige resultat af sagen, sva-
rede vidnet benægtende. Det var ministeren, som vidnet orienterede om
sagens udfald og status”.
Forespurgt, om han kan afvise, at han af Peter Loft fik en sådan oriente-
ring om, hvad sagen kunne ende med før den 16. september 2010, svare-
de han bekræftende. Det kan han bestemt afvise. Hvis han havde vidst,
hvordan alting var, så kan man diskutere, hvorfor han overhovedet skulle
448
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 26. til den 28. august 2010
stille spørgsmål til sagen den 16. september 2010, da han fik agterskrivel-
sen forelagt.
Vidnet oplæste fra Peter Lofts redegørelse: ”Den ganske betydelige om-
tale af sagen nødvendiggjorde, at jeg var i stand til løbende at orientere
skatteministeren overordnet om sagens udvikling” og forklarede, at han
er enig heri.
9.9­ Perioden­fra­den­26.­til­den­28.­august­2010
Den 26. august 2010 kl. 16.17 skrev Hanne Dahl Kofod til Lisbeth Rasmussen, Erling
Andersen, Inger Kirstine Sommer Hansen og Søren Hansen: ”Hermed materialet til
i morgen.” Mailen var vedhæftet 7 filer herunder ”Sørens talepapir”,
…
”Opgørelse
af dage”, ”Bemærkninger til opgørelse af dage” og ”Portrætbøger”. Af førstnævnte
fil fremgår:
”Sørens talepapir – oplæg til indkaldelse af materiale.
1. Portrætbøger:
Deres kommentarer til de enkelte punkter
2. Manglende dok/redegørelse i forbindelse med transport …
3. Bopæls/skattepligtsforhold. Selvangivelser indgivet til Storbritannien
2007, 2008 og 2009 (inkl. regnskab for lejligheden i London.) Selvan-
givelse til Schweiz 2009. Har han været skattemæssigt hjemmehørende i
Rusland? Er der indgivet selvangivelse?
4. Lejligheden i Storbritannien. Slutseddel på ejendom. Er hele lejlighe-
den udlejet? Lejekontrakten. Hvordan er Pengestrømmen med betaling af
udgifter til Lejligheden i London? Dokumentation for udgifterne? Under-
liggende bilag for udgifter.
5. Har SK været rigtig diplomat?
6. Bankforhold.
…
Dokumenter og forklaringer
449
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 26. til den 28. august 2010
Hvad er begrundelsen for, at SK er fuldt skattepligtig til Danmark 2009?
Vi ønsker skriftlig begrundelse. Har der været arbejdet i Danmark under
weekend-opholdene (telefonsamtaler mv.).
Kontaktes han slet ikke af personalet i weekenderne?
Vil man stadig påberåbe sig domicil til fordel for Schweiz Hvis nej – ønskes
skriftlig tilbagekaldelse.
…
Husk gamle år.”
Forinden skrev Inger Kirstine Sommer Hansen den 26. august 2010 kl. 16.10 til
Søren Hansen:
”Frode Holm fra Revitax var til møde her på grund af selskabssag.
SK-sagen drøftet (kort)
…
Opgørelse af dage i 2008:
DK (sikre) 121 dage
DK (?) 7 dage
Usikre 14 dage
I alt incl. mere eller mindre usikre: 142 dage”.
Af hensyn til forståelsen af forklaringerne refereres her dele af en avisartikel med
overskriften ”Revisor beklager rygte om Kinnock” bragt i Berlingske den 29. okto-
ber 2012. Af artiklen fremgår bl.a.:
”For første gang erkender skatterådgiver Frode Holm, at han i sommeren
2010 kaldte statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) mand, Stephen
Kinnock, for bi- eller homoseksuel. Samtidig forklarer Frode Holm nu,
hvorfor han viklede rygtet om Kinnocks seksualitet ind i skattesagen.
450
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 26. til den 28. august 2010
Rygtet har spillet en markant rolle under afhøringerne i skattesagskom-
missionen og kan blive afgørende for sagens udfald, fordi det måske kan
relateres til læk og magtmisbrug. Rygtet vandrede fra Skat København til
Skatteministeriet og daværende skatteminister Troels Lund Poulsen (V)
og endte hos dagbladet BT.
Thorning dementerede rygtet i august, og dengang sagde Frode Holm, at
der var tale om ”en misforståelse.” Men efter at have talt forløbet igennem
med Skat København erkender han at være ophavsmand. Ifølge Frode
Holm var han hos Skat København den 26. august 2010 og fortalte, at
Thorning ikke personligt ville deltage i et møde om Kinnock-sagen. Hårdt
presset sagde han, at Thorning ikke ville redegøre for parrets samliv, fordi
Kinnock var ”bifil eller homoseksuel.”
”Jeg erkender, at de ord om bifil og homoseksualitet kom ud af munden
på mig, men jeg fik ikke sagt – som jeg burde – at jeg i øvrigt aldrig havde
vendt det med parret selv. Det var alene et argument for, hvorfor de ikke
ville møde frem og havde intet med selve skattesagen at gøre. Det var en
fejl, som jeg i dag er ret beklemt over,” siger Frode Holm.
Han har ”ingen kommentarer” til, om han mente, at Kinnock faktisk var
bi- eller homoseksuel.
…”
Den 26. august 2010 kl. 14.07 sendte Simon Andersen følgende mail til Erling An-
dersen:
”Belyser I også rækkevidden af denne – har haft svært ved at forstå det.
Men sådan som jeg forstår reglerne, kan SKAT kun godkende kortvarige
ophold i egen bolig – i Danmark – som feriemæssige, hvis det ikke varer
mere end 2-3 år. Se nedenstående afgørelse. Altså: Man kan ikke rejse
hjem ”på ferie” i årevis, så er det ophold. Efter det oplyste, har Stephen
Kinnock siden 2004, hvor parret købte hus, haft disse mange kortvarige
ophold.
”… den tilsvarende forudsætning gælder for spørgeren, idet det er SKATs
opfattelse, at opholdene kun kan anerkendes som feriemæssige, såfremt
der er tale om en midlertidig ordning, der ikke strækker sig ud over 2-3
år. En længerevarende periode vil give opholdene en så fast karakter, at
den fulde skattepligt vil indtræde ved første opholdsdag.
Dokumenter og forklaringer
451
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 26. til den 28. august 2010
Se også http:\\www …
Den 27. august 2010 sendte Simon Andersen yderligere to mails til Erling Andersen.
I den første mail var i emnefeltet anført ”Du kender den sikkert…”. Mailen gengav
en afgørelse fra Landskatteretten af 20. oktober 2009. I den anden mail var anført:
”Har du set SKM2007.353.DR – SKAT ligger til grund, at en skatteyder,
hvis fulde skattepligt er ophørt, IKKE bliver fuld skattepligtig, hvis han
(han har bopæl og arbejde i Belgien hos en belgisk arbejdsgiver) besøger
sin familie i Danmark i deres bolig, idet der er tale om ”kortvarige ophold
i Danmark på grund af ferie eller lignende”.
MEN:
Følgende bemærkes:
”Situationen er sammenlignelig med den situation, der forelå i den nævn-
te kendelse fra Landsskatteretten (TfS 1992,388) – det bemærkes dog, at
Landsskatteretten som begrundelse for ikke at anfægte den feriemæssige
karakter af opholdene hos ægtefællen i Danmark blandt andet tillagde det
vægt, at der var tale om et midlertidigt opholdsmønster, som skyldtes, at
den pågældende person skulle afslutte et projekt i udlandet, inden han
bosatte sig i Danmark. Dette vil ske i løbet af 2-3 år. Den tilsvarende for-
udsætning gælder for spørgere, idet det er SKATs opfattelse, at opholdene
kun kan anerkendes som feriemæssige, såfremt der er tale om en mid-
lertidig ordning, der ikke strækker sig ud over 2-3 år. En længerevarende
periode vil give opholdene en så fast karakter, at den fulde skattepligt vil
indtræde ved første opholdsdag””.
Den 27. august 2010 sendte Erik Jørgensen en mail til Ivar Nordland vedhæftet
notatet ”Bidrag til besvarelse af henvendelse fra MEP Helle Thorning-Schmidt til
statsministeren”, der er refereret i afsnit 9.8. Erik Jørgensen skrev i mailen:
”Trods megen eftersøgning & hjælp fra Karin har jeg kun kunnet finde
vedhæftede om den gamle sag”.
452
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 26. til den 28. august 2010
Af et mødereferat udarbejdet af Lisbeth Rasmussen fra et møde afholdt den 27.
august 2010 fremgår:
”Deltagere er:
Direktør Erling Andersen
Skattedirektør/Kundeservice Lisbeth Rasmussen
Afdelingsleder Hanne Dahl Kofod
Specialkonsulent Søren … Hansen
Adm. direktør Frode Holm, REVITAX
Møde angående skattesagen vedrørende Stephen Nathan Kinnock.
Der blev afholdt møde fredag den 27. august 2010 hos SKAT København
for at drøfte sagen på det foreliggende grundlag efter flere ugers undersø-
gelser herunder i samarbejde med skatteyders repræsentant Frode Holm
fra REVITAX, de skattemæssige spørgsmål, som sagen giver anledning til
og for at afklare hvilke udeståender der endnu er i sagen, og som afklares
inden den endelige afgørelse træffes.
Erling Andersen refererede indledningsvis til den uformelle drøftelse, der
havde været dagen tidligere mellem ham og Frode Holm, hvor det især var
familiens forhold beskrevet ved ophold- og bopælsforhold. Der er enighed
om, at det er undersøgt og beskrevet i tilstrækkeligt omfang og de even-
tuelle udestående spørgsmål der måtte komme, vil Frode Holm sørge for
bliver besvaret.
Herefter fulgte en række konkrete eksempler på spørgsmål angående do-
kumentation for ophold m. m.
1. Der er udarbejdet en opgørelse over opholdsdage i Danmark for årene
2007, 2008 og 2009 på baggrund af kalendernotater, udarbejdet af
skatteyder, sammenholdt med de flybilletter, der er modtaget.
Opgørelsen blev fremlagt og udleveret på mødet til Frode Holm.
Dokumenter og forklaringer
453
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 26. til den 28. august 2010
Der er en række afvigelser mellem Frode Holms opgørelse og vores,
og det erkender han, at det var en opgørelse, der blev lavet under stort
tidspres, og han er derfor enig i, at der for 2008 er en misforståelse i
de angivelser, han har oplyst.
…
2. Angående bopæls- og skattepligtforholdene ønskes selvangivelserne
indgivet til Storbritannien for 2007, 2008 og 2009 udleveret. De mod-
tages i kopi ved mødet.
3. Det aftales, at Frode Holm fremskaffer selvangivelsen til Schweiz for
2009.
4. På spørgsmålet om skatteyder er hjemmehørende i Rusland, og om
han har indgivet selvangivelse dertil, svares der, at det har han ikke, da
han er omfattet af Wienerkonventionen.
5. Der rejses spørgsmål om lejligheden i Storbritannien. Der ønskes slut-
seddel, lejekontrakt, pengestrømme samt tilhørende bilag.
…
6. Angående skatteyders diplomatstatus kan kun oplyses, at han har haft
diplomatpas, og at det er afleveret ved udgangen af 2008 samtidig
med, at han ophørte med at arbejde for British Council.
7. Bankforhold;
…
8. Skattepligtsspørgsmålet for 2007, 2008 og 2009 blev drøftet.
Lisbeth Rasmussen indledte drøftelserne med en opsummering af sagen
med udgangspunkt i det første tidspunkt, der er året 1996, hvor der ind-
træder omstændigheder, der kan danne grundlag for en vurdering af skat-
tepligten til Danmark.
Baggrunden for at starte tilbage i tiden er, at der er tale om en tilflytnings-
situation, da skatteyder ikke har været skattepligtig til Danmark siden
2005, som er det sidste registrerede skattepligtsår for ham.
454
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 26. til den 28. august 2010
De bliver gift i 1996, men den første bopælserhvervelse for ham i Dan-
mark bliver i 1998, hvor de flytter til Danmark, og han får ansættelse i
British Council i København. De har hidtil været bosiddende i Bruxelles,
hvor de begge arbejder.
Ansættelsesforholdet til British Council i København ophører ultimo 1999,
og de forlader begge Danmark og bosætter sig i Bruxelles.
I en række måneder er der ingen bolig i Danmark og hustruen er alene
registreret ifølge folkeregisteret hos sin mor.
Den næste væsentlige ændring i deres bopælsmæssige forhold sker i
2005, hvor hustruen vender tilbage til Danmark, mens han fortsætter sit
ansættelsesforhold i udlandet, hvor han har bolig til rådighed.
Han er registreret skattepligtig for 1998 til og med 2005 uagtet, at han er
fraflyttet i 1999, og han ikke opfylder betingelserne for skattepligt efter
fraflytningen.
Han har indgivet selvangivelse (printselvangivelse) til og med indkoms-
tåret 2006, men i forbindelse med en henvendelse fra hans daværende
revisor om ændring til begrænset skattepligt, som imidlertid afvises, da
han ikke opfylder disse regler, bliver der også taget stilling til den fulde
skattepligt, og det resulterer i, at hans skattepligt for 2006 helt ophæves,
og dette følges op for 2007 og 2008.
Hermed er der lagt op til, at bedømmelsen af hans skattepligt skal ske ud
fra bestemmelserne i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, sammenholdt
med kildeskattelovens § 7.
Kildeskattelovens § 7 – ophold – er en ren matematisk regel, hvor der tæl-
les dage. Disse opgørelser viser, at han ikke har opholdt sig her i landet i
mere end 180 dage indenfor 12 måneder eller 3 måneder i sammenhæng.
Ved mødet er der enighed om dette.
Spørgsmålet er om han har opholdt sig her på grund af ferie eller lignen-
de. Der blev herefter en drøftelse af, hvordan praksis vurderer ophold her
i landet, der sædvanligvis foregår fra fredag – mandag det vil sige weeken-
der, og resten af tiden anvendes som hovedregel i arbejdslandet. Der var
enighed om, at praksis peger på, at det er omfattet af ferie eller lignende,
uanset om det sker hver eneste weekend i årets løb. Der er ikke praksis el-
Dokumenter og forklaringer
455
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 26. til den 28. august 2010
ler andet grundlag for at anse sådanne “internationale arbejdere” for ude-
lukket fra opholdsreglens almindelige betingelser i kildeskattelovens § 7.
Skatteyderen har en livsførelse i de pågældende år, der minder om dette.
Arbejdsmæssige og erhvervsmæssige ophold her i landet medfører der-
imod som udgangspunkt, at skattepligten indtræder fra begyndelsen af
opholdsperioden, når der arbejdes her i landet. Det skal dog være tale
om regelmæssige ophold, hvor opholdet her i landet er betinget af det
arbejdsmæssige.
Da skatteyderen ikke har opholdt sig her i landet arbejdsmæssigt for 2007
og 2008 og ikke arbejder hjemmefra, opfylder han bestemmelsen om fe-
rie eller lignende i kildeskattelovens § 7, og han er ikke skattepligtig til
Danmark.
For 2009 har han arbejdet her i landet på en lørdag den 8. august 2009,
hvor han i øvrigt sædvanligvis er her i landet. Det drejede sig om et møde,
der varede tre kvarter. Han har ikke arbejdet her i landet fra en hjemme-
arbejdsplads i 2009. Hvis undersøgelser viser, at der ikke er tale om en
fortsættende adfærd med at arbejde i Danmark fra tid til anden, kan hver-
ken det ene arbejdsforhold i Danmark i 2009 eller set i sammenhæng med
arbejdsforhold her i landet i 2010 føre til skattepligt til Danmark for 2009.
Det er Frode Holm enig i.
Frode Holm undersøger arbejdsforhold i Danmark for 2010.”
Den 27. august 2010 kl. 16.54 sendte Inger Kirstine Sommer Hansen ”Notat om
skattepligtens indtræden” til Lisbeth Rasmussen, der videresendte det til Hanne
Dahl Kofod og Søren Hansen den 30. august 2010. I notatet er bl.a. anført:
”KSL § 1, stk. 1, nr. 1
Der foreligger fuld skattepligt for personer, der har bopæl her i landet.
Ved afgørelsen af, om betingelsen for bopæl er opfyldt, lægges der vægt
på, om den pågældende ved at etablere husstand, leje sig bolig eller ved
andre foranstaltninger har tilkendegivet, at vedkommende har til hensigt
at have hjemsted her i landet.
456
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 26. til den 28. august 2010
I praksis vil statuering af bopæl være afhængig af, om den pågældende
har rådighed over en helårsbolig her i landet. Udgangspunktet er, at en
sådan rådighed vil være en nødvendig og tilstrækkelig betingelse til at
statuere bopæl.
De konkrete omstændigheder kan dog, specielt i en fraflytningssituation,
være af en sådan art, at afgørelsen af, om der foreligger bopæl, må foreta-
ges efter en samlet bedømmelse. (Se nærmere LV under afsnit D.A.1.1.2)
…
Tilflytning – Bopæl og ophold (KSL § 1, stk. 1, nr. 1 og KSL § 7, stk. 1)
(LV D.A.1.1.1)
I tilflytningssituationer indtræder skattepligten først, når den pågældende
tager ophold her. Fuld skattepligt indtræder altså ikke ved erhvervelse af
bopæl her i landet. Den fulde skattepligt indtræder først når den pågæl-
dende tager ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt
ophold på grund af ferie eller lignende.
Ferie­eller­lignende
Ifølge praksis anses et uafbrudt ophold her i landet af en varighed på mere
end 3 måneder, eller samlede ophold på i alt mere end 180 dage inden­
for­et­tidsrum­af­12­måneder, ikke for kortvarigt ophold på grund af ferie
eller lignende. Ved beregningen af opholdets varighed her i landet med-
regnes ethvert påbegyndt døgn som et fuldt døgn. I øvrigt lægges der ved
afgørelsen vægt på den pågældendes øvrige tilknytning til landet.
De nævnte 3 måneder, respektive 180 dage, betragtes som et maksimum
for ophold, uden at skattepligten indtræder på grund af bopæl her. Dette
maksimumsophold accepteres i almindelighed, når der er tale om perso-
ner, hvis ophold her har et (overvejende) feriemæssigt præg, og således
ikke er nødvendiggjort af en regelmæssig (løbende) personlig varetagelse
af indtægtsgivende erhverv, fx hyppig deltagelse i eller tilsyn med ledelsen
af en erhvervsvirksomhed her i landet. Det forannævnte lægges i hvert
fald til grund, hvor der er tale om personer, der i øvrigt har bopæl i og an-
den fast tilknytning (nær familie, indtægtsgivende hverv, statsborgerskab
osv.) til et andet land, således at opholdene i Danmark med rette kan siges
at have karakter af ”ferie eller lignende” fra det pågældende land.
Dokumenter og forklaringer
457
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 26. til den 28. august 2010
Erhvervsmæssig­beskæftigelse
I andre tilfælde må der foretages en mere konkret vurdering af, om op-
holdet her har det fornødne feriemæssige præg. Efter omstændighederne
kan den fulde skattepligt indtræde straks fra begyndelsen af det første
ophold efter bopælserhvervelsen.
SKM2007.353.SR (Kopi vedlagt)
Dette kan være tilfældet, hvor der foreligger varetagelse af indtægtsgi-
vende erhverv her i landet. Skatterådet bekræfter i et bindende svar, at
der ikke indtræder fuld skattepligt for spørgeren, såfremt han midlertidigt
opholder sig hos sin familie i weekender og ferier i en bolig, de erhvervede
i Danmark i 2005 efter at have boet en årrække i USA. Familien flyttede
til Danmark 1. august 2006, og samme dato flyttede spørgeren til Belgien,
hvor han arbejder mandag til fredag. Såfremt spørgeren udfører arbejde
under sine ophold i Danmark, vil den fulde skattepligt indtræde første
gang, han arbejder her. Spørgeren vil i givet fald blive anset for hjem-
mehørende i Danmark efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem
Danmark og Belgien, idet hans eneste tilknytning til Belgien er arbejdet.
Særlig klart vil forholdet være, hvis boligen her tillige benyttes til helårsbe-
boelse af den pågældendes familie eller faste samlivspartner.
Selv om dette var tilfældet i TfS 1992, 388 LSR, indtrådte der dog ikke
fuld skattepligt under hensyn til, at skatteyderen i en begrænset periode
opretholdt bolig og arbejde i udlandet, og først efter udløbet af denne
periode flyttede til Danmark. (Kopi vedlagt)
…
Afgørelser, som drejer sig om den situation, hvor en person flytter til Dan-
mark senere end ægtefællen og hvor personen først bliver skattepligtig til
Danmark, når personen tager ophold i Danmark.
…
458
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 26. til den 28. august 2010
Konklusion
Ved erhvervelse af bopæl indtræder den fulde skattepligt først, når der
tages ophold i Danmark. Som ophold medregnes ikke kortvarige ophold i
Danmark på grund af ferie eller lignende.
Det altovervejende udgangspunkt er at der tælles dage, når der er tale om
ophold her i landet, der ikke har noget med indtægtserhvervelsen at gøre.
Såfremt der under ophold her i landet udføres arbejde indtræder skatte-
pligten.
SK har ikke været på tjenesterejser i Danmark i 2007 og 2008.
Arbejdet i British Council har ikke medført, at han har arbejdet i Køben-
havn. Arbejdet er ikke udført fra boligen i København.
Pr. 1. januar 2009 bliver SK ansat som direktør i World Economic Forum
i Schweiz. Lørdag den 8. august 2009 har SK, som følge af dette ansæt-
telsesforhold et møde med … Mødet har ifølge det oplyste en varighed af
ca. en time.
SK arbejder i øvrigt ikke hjemmefra. Dog kan det ikke udelukkes, at SK
har talt i telefon – arbejdsmæssigt – fra Danmark.
Det i Danmark afholdte møde anses at udgøre en så lille del af SK job som
direktør i World Economic Forum i Schweiz, at det efter SKATs opfattelse
ikke har karakter af regelmæssig personlig varetagelse af indtægtsgivende
erhverv, hvorfor opholdene i Danmark må betragtes som kortvarige på
grund af ferie eller lignende.
Jf. nedennævnte afgørelser………
…
Dobbeltdomicil
Hvis en skatteyder er undergivet fuld skattepligt såvel til Danmark som til
et andet land, foreligger der dobbeltdomicil.”
Dokumenter og forklaringer
459
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 26. til den 28. august 2010
Af et notat på 5 sider om beskatning af løn fra British Council af 27. august 2010
udarbejdet af Hanne Dahl Kofod fremgår indledningsvist:
”Nærværende notat har til formål at klarlægge den skattemæssige be-
handling i Danmark af lønindkomst til britiske statsborgere, der er ansat
ved British Council og fuldt skattepligtige til Danmark efter kildeskatte-
lovens § 1, stk.1, nr. 1 som skattemæssigt hjemmehørende her i landet i
medfør af DBO (dobbeltbeskatningsoverenskomsten) mellem Storbritan-
nien og Danmark, art. 4.
Notatet belyser både de situationer, hvor der arbejdes ved British Council i
en afdeling uden for Danmark og ved British Council i København.
…”
I Lisbeth Rasmussens dagbog er under uge 34 den 23.-29. august anført:
Der er løbende drøftelser med Erling Andersen og den lille arbejdsgruppe
i ugens løb angående undersøgelserne og det kommende møde, hvor vi
ønsker at de personligt skal fortælle om deres familiemønster og ophol-
dene i Danmark. De oplyste dage/ophold i Danmark svarer ikke til det
indtryk og mønster, som Helle T S har givet i andre sammenhænge.
Inger taler med Frode, aftaler mødet og angiver, at vi ønsker et møde,
hvor de er til stede. Det bliver onsdag klart, at det ønsker de ikke.
Torsdag den 26/8 2010. Inger drøfter mødet med Frode Holm på Erling
Andersens kontor, som skal være den følgende dag. Vi ønsker at SK og
HTS skal møde. Det vil de ikke ifølge Frode Holm. Efter længere tids
drøftelse fortæller Frode Holm, at SK er biseksuel/homoseksuel. HTS vil
ikke møde og redegøre for familiemønster. Det besluttes, at mødet holdes
med Frode Holm.
Fredag den 27/8 2010 er der møde med Frode Holm på Erling Andersens
kontor.
Der drøftes
–
kontoudtog
–
ejendomme
–
ophold
–
arbejde under ophold i Danmark
460
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0463.png
Perioden fra den 26. til den 28. august 2010
samt spørgsmål om skattepligt. Det resulterer i, at Frode Holm anmodes
om at skaffe en lang række dokumenter. Der er udarbejdet en liste, som
vi ønsker samt oversigt over ophold skal verificeres.”
Simon Andersen har forklaret
155
:
Foreholdt mail af 26. august 2010 kl. 14.07, 1. afsnit, fra vidnet til Erling
Andersen forklarede han, at så vidt han kunne bedømme, stod 2007 af-
gørelsen som en fuldstændig beton-klods i forhold til et frifindelsesspørgs-
mål. Det var afgørende for ham at finde ud af, hvad han skulle lægge i den
afgørelse. Var det en afgørelse, der havde en retsvirkning, så den afgørelse
alene kunne medføre en skattepligt osv. BT forsøgte ikke at involvere sig i
afgørelsen, men ønskede at få nogle svar.
Foreholdt mail af 27. august 2010 kl. 14.24 fra vidnet til Erling Andersen,
hvor vidnet sender en afgørelse fra Landsskatteretten, forklarede han, at
han formentlig mente, at det var interessant at få den afgørelse belyst, da
den havde noget med det aktuelle spørgsmål at gøre. Formålet med mai-
len var at få Erling Andersen til at sige noget. Erling Andersen har også
senere udtalt, at han opfattede alle de nævnte mails som et forsøg på, at få
ham til at bryde sin tavshedspligt og udtale sig om sagen eller forståelsen
af sagen. Som sagt var hensigten med alle disse mails at ryge Erling An-
dersen ud og få ham til at fortælle noget, som vidnet kunne bruge enten i
den konkrete situation eller senere.
Foreholdt mail af 27. august 2010 kl. 17.03 fra vidnet til Erling Andersen
forklarede han, at spørgsmålet i mailen var: ”Blokerer denne her afgørelse
ikke for, eller afgør den ikke sagen? Simpelthen bare på den her?”. Han
forsøgte at få Erling Andersen eller nogle af hans folk til at fortælle ham
noget.
Olav Skaaning Andersen har forklaret
156
:
Henvist til mailen af 27. august 2010 fra Simon Andersen til Erling Ander-
sen, forklarede vidnet, at det er en del af en korrespondance fra Simon
Andersen til Erling Andersen. Vidnet kan forsikre, at BT ikke har noget
ønske om en bestemt retning i sin journalistik. De har et ønske om at
155 Protokol 10, side 6-7.
156 Protokol 10, side 13.
Dokumenter og forklaringer
461
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0464.png
Perioden fra den 26. til den 28. august 2010
bedrive kritisk journalistik på BT Det er det, de har gjort i denne sag. Det
var helt relevant at tage sagen op, og det var relevant at stille spørgsmål i
sagen, hvis man gerne vil have svar tilbage.
Inger Kirstine Sommer Hansen har forklaret
157
:
Samtalen med Frode Holm den 26. august 2010, hvor Frode Holm kom
med personlige oplysninger om Stephen Kinnock, var i forbindelse med
et møde. Det begyndte med, at hun havde et møde med Frode Holm og
en af sine medarbejdere i en selskabssag om formiddagen. Hun modtog
på dette møde noget materiale til skattesagen. Det vedrørte vist opgørelse
af dage eller ejendomme. Hun skrev til Søren, at hun havde modtaget det.
Det var skriftligt materiale, som hun afleverede til Søren.
Frode Holm afleverede materialet til hende, og de gik derefter op til Erling
Andersen. Hun husker ikke, hvorfor de gik op til Erling Andersen. Det var
ikke aftalt på forhånd. Forud havde de diskuteret, at der skulle være et
sagsbehandlermøde den 27. august, hvor vidnet skulle deltage.
Nogle dage forinden havde hun talt med Frode Holm og sagt, at de gerne
ville have, at Stephen Kinnock og/eller hustruen kunne komme til mødet.
Nogle dage før mødet fik hun at vide, at de ikke ønskede at deltage. Den
26. august 2010 tog hun Frode Holm med op til Erling Andersen. Det må
have været for at diskutere, hvorvidt SKAT ønskede, at Stephen Kinnock
og Helle Thorning-Schmidt skulle deltage i mødet. Der var ingen diskussi-
on om sagen, for det kunne de have gjort på hendes kontor.
På Erling Andersens kontor blev det diskuteret, hvorvidt de ønskede et
møde med Stephen Kinnock og/eller hustru. Hun ved ikke konkret, hvor-
for hustruen skulle deltage, men skulle man have sagen oplyst, ville det
være relevant, om begge parter f.eks. var enige om, at han aldrig arbejde-
de derhjemme.
Frode Holm var tydeligvis ikke interesseret i, at Helle Thorning-Schmidt
skulle møde. Han prøvede at slippe udenom det. Det var Erling Andersen
og Frode Holm, der talte sammen. Vidnet var kun til stede. Der var ikke
andre til stede. Svaret fra Frode Holm på, hvorfor parret ikke skulle møde
op, kan man læse i avisen – personfølsomme oplysninger. Det var på
157 Protokol 12, side 5-6, 8, 11 og 12.
462
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 26. til den 28. august 2010
det møde, at Frode Holm forklarede, at Stephen Kinnock var homo- eller
biseksuel. Hun husker ikke præcist, hvordan ordlyden var. Hun noterede
det ikke ned, da det efter hendes mening ikke havde relevans for sagens
afgørelse. Frode Holm gav ikke andre oplysninger om Stephen Kinnocks
seksuelle forhold, og der blev ikke drøftet andre ting vedrørende Stephen
Kinnocks personlige forhold. Der blev muligvis aftalt et møde med Ste-
phen Kinnock, men da var hun ikke til stede.
Hun husker ikke, om der skete andet på mødet. Frode Holm sagde ikke
noget om, hvad oplysningen skulle bruges til. Det var ikke hendes indtryk,
at Frode Holm mente, af Stephen Kinnock var dobbeltdomicileret. Det
havde ingenting med sagen at gøre. Der var selvangivet som skattepligtig.
Man kommer aldrig ind i dobbeltdomicil, hvis skattepligten til Danmark
ikke er der. På dette tidspunkt havde de aftalt sagsbehandlermøde den 27.,
og der skete derfor ikke mere til mødet.
Hun fulgte Frode Holm ud. De var på 5. sal, og Frode Holm skulle ned i
stuen. Hun vendte herefter tilbage til Erling Andersen. Erling Andersen
sagde kort til hende, at dette skulle hun ikke sige til nogen. Det havde hun
ikke gjort alligevel. Hun lavede ikke noget notat. Hun sagde det heller ikke
til Hanne eller Søren, så dem, der har behandlet sagen, vidste det ikke.
Hun ved ikke, om Erling Andersen lavede et notat. Det næste, hun hørte
om det, var, da hun kom hjem fra ferie i august 2012 og kunne læse det
i avisen.
…
Forevist notat om beskatning af løn fra British Council, forklarede vidnet,
at hun ikke har sat sig ind i det. Det var Hanne, der skrev notatet. Hun
har læst notatet. Hun ved ikke, om notatet er blevet udleveret til Koncer-
ncentret. Problemstillingen blev, som hun husker det, ikke aktuel i sagen.
Forevist skema med oversigt over ophold i Danmark forklarede hun, at
hun ikke ved, om dette skema eller lignende skemaer er udleveret til Kon-
cerncentret.
Foreholdt mail af 27. august 2010 vedhæftet notat om skattepligtens ind-
træden fra vidnet til Lisbeth Rasmussen, forklarede hun, at hun i notatet
refererede forskellige relevante afgørelser og redegjorde kort for, hvad der
gjaldt. Hun var teoretisk sparringspartner. Hanne Dahl var Sørens chef, så
Hanne var tættere på sagsbehandlingen. Foreholdt sin konklusion i nota-
Dokumenter og forklaringer
463
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 26. til den 28. august 2010
tet om skattepligtens indtræden, forklarede vidnet, at begrundelsen for, at
Stephen Kinnock ikke blev skattepligtig, selvom han havde udført arbejde
i Danmark, var, at efter praksis kunne der udføres arbejde en enkelt dag
eller en enkelt gang, uden at der indtrådte skattepligt.
…
Foreholdt mail af 19. august 2010 fra vidnet til Søren Hansen, cc Erling
Andersen, Lisbeth Rasmussen og Hanne Dahl Kofod, og mail af 26. august
2010 fra vidnet til Søren Hansen forklarede vidnet, at den sidste mail
beskriver det møde med Frode Holm, hvor de sammen gik op til Erling
Andersen. Hun fortalte ikke nogen, hvad hun hørte på mødet.
Foreholdt Lisbeth Rasmussens dagbog under uge 34, 3. afsnit, torsdag
den 26. august 2010 forklarede vidnet, at det anførte har Lisbeth Ras-
mussen fået at vide af Erling Andersen. Hun har ikke fortalt det til hende.
Det er ikke unormalt at holde møder på revisors kontor. Deres holdning
er generelt, at de gerne vil være synlige og komme ud i byen. Hun deltog
ikke i mødet hos Frode Holm.
…
Foreholdt avisartikel af 29. oktober 2012 fra Berlingske med overskriften
”Revisor beklager rygte om Kinnock”, hvor det anføres: ”Thorning de-
menterede rygtet i august, og dengang sagde Frode Holm, at der var tale
om »en misforståelse.« Men efter at have talt forløbet igennem med SKAT
København erkender han at være ophavsmand”, forklarede hun, at hun
har talt med Frode Holm efterfølgende. De talte ikke om sagen, men om
datoer.
Frode Holm var kommet i tvivl om, hvorvidt hun var med til mødet den
27. august 2010. De diskuterede slet ikke noget om homo-rygtet. Da hun
gjorde ham opmærksom på, at han var hos SKAT København den 26.
august 2010 i forbindelse med en anden sag, kunne han huske, at han
kom direkte fra Landsskatteretten. De talte ikke om, hvad der blev talt om
på mødet. Hun sagde, at de gik op til Erling Andersen bagefter. Det var i
oktober 2012, hun talte med Frode Holm, og det skete i forbindelse med
en anden forespørgsel fra Revitax.
…
464
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0467.png
Perioden fra den 26. til den 28. august 2010
Hun har ikke hørt om BT’s forespørgsler til Erling Andersen. Hun har
ikke på noget tidspunkt under sagsbehandlingen haft kontakt med Troels
Lund Poulsen.
Hanne Dahl Kofod har forklaret
158
:
Hun har ikke kendskab til, at der var et møde den 26. august 2010 på
Erling Andersens kontor med Frode Holm. Hun har senere fået kendskab
til mødet gennem pressen.
…
Forevist notat om beskatning af løn fra British Council, forklarede hun, at
det er hende, der har skrevet notatet.
Lisbeth Rasmussen har forklaret
159
:
Inger Kirstine Sommer Hansen, Frode Holm og Erling Andersen deltog i
mødet den 26. august 2010. Vidnet deltog ikke i mødet. Efterfølgende blev
hun af Erling Andersen orienteret om, hvad der var passeret på mødet.
Foreholdt at Inger Kirstine Sommer Hansen tidligere har forklaret, at Fro-
de Holm på mødet oplyste, at Stephen Kinnock var homo- eller biseksuel,
og foreholdt dagbogsnotatet under torsdag den 26. august 2010, hvorefter
Frode Holm har oplyst, at Stephen Kinnock er biseksuel/homoseksuel,
bekræftede hun, at det ligger indenfor rammen af det, som hun fik at vide
af Erling Andersen. Hun fik på daværende tidspunkt ikke yderligere at
vide med hensyn til den seksuelle orientering.
Den seneste uge op til mødet, hvor man var langt henne i sagsbehandlin-
gen, var der en helt klar opfattelse af, at det ville være givtigt at få Stephen
Kinnock og Helle Thorning-Schmidts egne forklaringer. Der var meget
dokumenteret om faktum, men mødet var ligeså meget for at få afæsket
det, der ikke var faktum. De stillede mange spørgsmål til Frode Holm, og
han var meget hurtig til at levere svar tilbage, men den form for ping-pong
tog alligevel et stykke tid, så det kunne være givtigt med et møde. Det var
derfor, at Erling Andersen var meget optaget af at få dem til at møde.
158 Protokol 12, side 14 og 16.
159 Protokol 13, side 10-12, og protokol 14, side 32-33.
Dokumenter og forklaringer
465
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 26. til den 28. august 2010
Da de ikke ville møde, blev det sådan lidt, hvorfor vil de nu ikke det, det
måtte da være i deres egen interesse, og hvad gør vi så. Erling Andersen
orienterede hende om Frode Holms udtalelse om, at Stephen Kinnock var
homo- eller biseksuel, fordi hun skulle være med til at tage stilling til, hvor-
dan de skulle forholde sig til det videre forløb – om det skulle betyde, at
de stod uden mulighed for at have drøftelsen direkte. Det ville typisk være
vidnet, der skulle ind og vurdere, hvordan de skulle få løst tingene, og om
der så eventuelt var yderligere skriftlige spørgsmål, der skulle stilles dem.
Resultatet blev, at de arbejdede videre på det grundlag, de havde, krævede
mere materiale ind og havde et afsluttende møde med Stephen Kinnock.
Foreholdt dagbogsnotat under uge 33, 2. afsnit, den 18. august, og uge 34,
1. afsnit bekræftede hun, at det var det forløb, hun lige havde refereret.
Hun forklarede, at optællingen af dage var et væsentligt element, men
ikke eneste element. De var også nødsaget til at undersøge omstændighe-
derne i øvrigt ved deres bopælsforhold.
Forespurgt hvilke omstændigheder i øvrigt der nødvendiggjorde, at par-
ret personligt skulle møde op og redegøre for forholdene, oplyste hun,
at det jo var hans forhold, de vurderede, og det afgørende var: Hvad var
så hans situation? Han havde taget ophold, han havde et fast arbejde, og
han havde en international karriere i udlandet, hvilket var en væsentlig
begrundelse for, at han ikke kom til Danmark. Derfor var det væsentligt i
den sammenhæng, og det var det, de så på.
Hun er ikke helt sikker på, at hun var enig med Erling Andersen i, at det
var nødvendigt, at Helle Thorning-Schmidt skulle være med til mødet,
men Erling Andersen havde en opfattelse af, at begge ægtefæller burde
deltage.
Som nævnt orienterede Erling Andersen hende om mødet den 26. august
2010. Det skete på Erling Andersens kontor. De drøftede, hvad deres situ-
ation var, og hvad de skulle gøre. Hun spurgte ham om, hvem der skulle
kende oplysningen om Stephen Kinnocks seksuelle orientering. De var
helt enige om, at det var der ingen andre, der skulle vide.
…
466
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 26. til den 28. august 2010
Oplysningen fra Frode Holm var den eneste oplysning, som vidnet kendte
som begrundelse for, at parret ikke ville møde op.
Henvist til mødereferat fra møde afholdt den 27. august 2010 om Stephen
Kinnocks skattesag forklarede vidnet, at så vidt hun husker, blev der ikke
talt om andet end det, der fremgår af notatet.
…
Advokat Poul Heidmann henviste til mail af 27. august 2010 fra Erik Jør-
gensen til Ivar Nordland vedhæftet et notat med bidrag til besvarelse af
henvendelse fra Helle Thorning-Schmidt til statsministeren og foreholdt,
at vidnet – i forbindelse med afhøring om mødet den 13. august 2010
– havde forklaret, at Ivar Nordland havde været i kælderen og fundet et
notat. Forespurgt, om dette kunne være notatet, svarede hun bekræften-
de. Hun så dog ikke notatet, og Nordland forklarede, at han selv havde
fundet notatet. Forespurgt, om hun så, at han sad med det, svarede hun
benægtende.
Forespurgt, om hun er sikker på, at temaet omkring Helle Thorning-Sch-
midts skattepligt i forbindelse med fraflytningen til Bruxelles blev drøftet
på mødet den 13. august 2010, forklarede hun, at hun er helt sikker på,
at Ivar Nordland på mødet startede med at meddele, at man havde fun-
det et notat, som beskrev, hvordan Skatteministeriet havde været inde og
tage stilling til spørgsmålet om skattepligt i forbindelse med Helle Thor-
ning-Schmidts udrejse. Han nævnte, at det drejede sig om skattepligten
i forbindelse med parlamentsarbejdet, og at hun ikke var udsendt af den
danske stat.
Foreholdt, at mailen er af 27. august 2010, og at det kunne indikere, at
notatet først var dukket op den 27. august 2010 og derfor ikke forelå på
mødet, forklarede hun, at hun refererer det, som Ivar Nordland sagde.
Henvist til dagbogsnotatet uden dato og forespurgt, om linjerne var skre-
vet væsentligt senere end den 13. august 2010, forklarede vidnet, at hun
ikke kan huske, om hun skrev det ind i dagbogen 3 eller 4 dage eller en
uge efter. Forespurgt, om det kunne være 2 måneder efter, svarede hun
benægtende.
Dokumenter og forklaringer
467
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0470.png
Perioden fra den 26. til den 28. august 2010
Frode Holm har forklaret
160
:
Vidnet blev foreholdt, at Inger Kirstine Sommer Hansen har forklaret, at
vidnet den 26. august 2010 var til møde på Sluseholmen i forbindelse med
en anden sag, og at hun og vidnet efter mødet gik op og talte med Erling
Andersen. Han forklarede, at der skete det, at da Inger Kirstine Sommer
Hansen og han var færdige med sagen, sagde Inger Kirstine Sommer Han-
sen, at de hellere måtte gå op til Erling Andersen. De gik op til Erling
Andersens kontor og vidnet fortalte så, at Helle Thorning-Schmidt ikke
kom til mødet næste dag. Det var en kort samtale, hvor man diskutere-
de, hvorfor Helle Thorning-Schmidt ikke ville komme personligt til mødet
næste dag. Stephen Kinnock havde meldt afbud, fordi han var i udlandet.
Erling Andersen begrundede ikke, hvorfor det var en god ide, at Helle
Thorning-Schmidt skulle komme.
Forespurgt, om Erling Andersen eller Inger Kirstine Sommer Hansen bad
om at få en nærmere begrundelse for, hvorfor Helle Thorning-Schmidt
ikke ville komme, forklarede han, at det blev sagt i form af ”hvorfor det”,
og ”det var da noget mærkeligt noget”. Det var Erling Andersen, der talte.
Som forklaring kunne vidnet have sagt to-tre forskellige ting. Han kunne
have sagt, at der i lovgivningen ikke er hjemmel til at indkalde ægtefællen,
men med den entusiasme Erling Andersen lagde i spørgsmålet, var han
klar over, at det ikke var noget, der skaffede ham pluspoint til næste dags
møde, hvis han begyndte at fortælle Erling Andersen om, hvad der stod i
skatteforvaltningsloven.
Forespurgt, hvilken vej vidnet så valgte at gå, forklarede han, at han valgte
den, der har været i pressen. Forespurgt, om han sagde noget om Ste-
phen Kinnock som begrundelse for, at Helle Thorning-Schmidt ikke ville
komme, svarede han bekræftende. Forespurgt, om han sagde noget om
Stephen Kinnocks seksuelle orientering, svarede han bekræftende.
Forespurgt, om han sagde, at grunden til, at Helle Thorning-Schmidt ikke
ville komme, var, at Stephen Kinnock var homo- eller biseksuel, forklarede
han, at som han husker det, sagde han, at ”det kan der være mange gode
grunde til”, og så nævnte han det her. Han er meget ked af, at han ikke
præciserede, at det kun var en mulighed, og at han ikke sluttede af med at
sige, at det i øvrigt ikke var noget, han vidste noget om.
160 Protokol 17, side 4-6 og 10-11.
468
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 26. til den 28. august 2010
Forespurgt, om han sagde, ”det kunne være en mulighed”, ”en mulig for-
klaring på, hvorfor hun ikke ville komme”, forklarede han, at sådan opfat-
tede han det, men at han ikke fik udtrykt sig tydeligt nok, for der er ingen
tvivl om, at det blev opfattet som et statement nærmest. Det er han dybt
ked af på familiens vegne. Der kunne være mange grunde til ikke at ville
møde, men uheldigvis nævnte han kun en eller to grunde og ikke flere.
Forespurgt, om han angav, at det var tænkte eksempler, svarede han be-
nægtende og forklarede, at han må indrømme, at han ikke var omhygge-
ligt nok. Man kan kalde ham sjusket eller hurtig, eller hvad man nu vil.
Udtalelsen har intet med sagen at gøre.
Forespurgt, hvordan Erling Andersen reagerede på denne oplysning, for-
klarede han, at det var som om, at Erling Andersen accepterede, at det
var en god grund til ikke at ville sidde og fortælle om sit familieliv. Så
opfattede vidnet det sådan, at alle var glade.
Det blev ikke drøftet, hvorvidt der skulle udarbejdes et notat om mødet.
Vidnet ved ikke, hvor få minutter mødet varede, og han ikke er den type,
der holder møder med skattevæsnet og så lige spørger, om de husker
at opfylde deres notatpligt. Det er ikke den måde, man kommer frem i
verden på. Efter mødet fulgte Inger Kirstine Sommer Hansen ham ned og
låste ham ud. Han har efterfølgende hørt, at Erling Andersen indskærpe-
de hende, at hun ikke måtte sige noget om det. Det er ret morsomt, når
Erling Andersen selv for ind i ministeriet og sagde det.
Foreholdt fra Berlingskes artikel af 29. oktober 2012 med overskriften
”Revisor beklager rygte om Kinnock”, forklarede vidnet, at han godt kun-
ne genkende udsagnet, som han kom med, efter han fik at vide, at han
skulle have sagt det i forbindelse med det lille møde. At det var en misfor-
ståelse, var noget, han sagde oprindeligt, fordi han var fuldstændig fokuse-
ret på, hvad der skete under skatteforhandlingerne, og på intet tidspunkt
havde det været inde i sagen. Det klikkede først, da han fik den ekstra
oplysning, at det var kommet frem i forbindelse med et møde i en anden
sag. Om det var pressen, der kom med oplysningen, eller om det var Inger
Kirstine Sommer Hansen, der fortalte det, skal han ikke kunne sige. Inger
Kirstine Sommer Hansen havde skrevet en dagsrapport, og der havde hun
noteret det ned.
Forespurgt, i hvilken forbindelse han drøftede det med Inger Kirstine
Sommer Hansen, forklarede vidnet, at der brød et uvejr ud efter Helle
Dokumenter og forklaringer
469
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 26. til den 28. august 2010
Thorning-Schmidts artikel i Politiken. Han ringede til Inger Kirstine Som-
mer Hansen, som fortalte, at det var fuldstændig rigtigt. De havde haft et
møde om en dødsbosag og var derefter gået op til Erling Andersen. Det
var vel noget med, at Inger Kirstine Sommer Hansen tog telefonen og
ringede op for at finde ud af, om Erling Andersen var der. Det var han, og
så gik de derop. Det var vel så meget sagt at kalde det et møde. Det tog
måske to minutter højst.
Henvist til mødereferat fra møde den 27. august 2010 om skattesagen
vedrørende Stephen Kinnock, forklarede vidnet, at Inger Kirstine Sommer
Hansen ved en fejl ikke står nævnt som mødedeltager. Hun var også med.
Foreholdt 2. afsnit og forespurgt, om det var en korrekt gengivelse af det,
Erling Andersen sagde, forklarede han, at det, Erling Andersen sagde, var,
at de accepterede, at Helle Thorning-Schmidt ikke kom personligt, og at
vidnet måtte bidrage til de ting, som SKAT ville have undersøgt.
Foreholdt, at Erling Andersen ifølge notatet indledningsvist henviser til
”uformelle drøftelser, der havde været dagen tidligere mellem ham og
Frode Holm, hvor det især var familiens forhold beskrevet ved ophold- og
bopælsforhold”, og forespurgt, om der på mødet den 26. august 2010 blev
drøftet andre forhold, end det, der allerede er blevet nævnt, svarede vidnet
benægtende. Han modtog ikke referat af mødet. Han opfattede det, som
Erling Andersen sagde, på den måde, at de havde snakket om det her,
Helle Thorning-Schmidt kom ikke, og til gengæld havde vidnet påtaget sig
– måske endda en udvidet pligt til – at skaffe dokumentation i det omfang,
det var nødvendigt.
Forespurgt af udspørgeren, om de på mødet den 27. august 2010 drøftede
tidshorisonten for en afgørelsen, forklarede vidnet, at de kun drøftede,
hvilke ting, der skulle på bordet og gennemgås.
…
Forespurgt af Niels Fenger, hvad det var for en dagsrapport, som Inger Kir-
stine Sommer Hansen førte, forklarede vidnet, at det er noget, han kalder
det. Det hedder vel timesagsregnskab. Hun skrev op, hvad hun brugte sin
tid til. Hun kunne herved se, at der havde været møder og varigheden af
møderne. Han er sikker på, at der ikke står noget konkret. Han har ikke
set det.
470
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0473.png
Perioden fra den 26. til den 28. august 2010
Foreholdt, at vidnet har forklaret, at det var Inger Kirstine Sommer Han-
sen, der mindede ham om, at de havde haft samtalen den 26. august
2010, forklarede han, at han snakkede med Inger Kirstine Sommer Han-
sen mandag den 27. august 2012. Det var lige efter den weekend, hvor
Helle Thorning-Schmidt havde været i Politiken. Han kunne også i sit eget
timesagsregnskab se, at der var noteret et møde med Inger Kirstine Som-
mer Hansen af en times varighed den 26. august 2010 vedrørende et
selskab. Vidnet tænkte, at der havde de i hvert fald ikke snakket om den
anden sag.
Foreholdt af advokat Nicolai Westergaard, at vidnet har forklaret, at han
først ikke kunne huske, om han havde fået oplysningen om mødet den 26.
august 2010 fra Inger Kirstine Sommer Hansen eller fra pressen, og efter-
følgende har forklaret, at han helt præcist kunne huske, at han havde talt
med Inger Kirstine Sommer Hansen den 27. august 2012, og forespurgt,
hvordan det hænger sammen, forklarede han, at når han sagde, at han
ikke kunne skille det ad, så var det fordi, der i pressen var henvist til mails,
der var blevet slettet og gendannet igen. Om han læste det først eller snak-
kede med Inger Kirstine Sommer Hansen først, kunne han ikke skille ad.
Han er sikker på, at han talte med Inger Kristine Sommer Hansen den
27. august 2012. Her uddybede de lidt mere, hvilket møde de havde været
sammen til den 26. august 2010. Det havde jo ikke stået i pressen.
Foreholdt, at Inger Kirstine Sommer Hansen har forklaret, at det eneste,
som de havde snakket om, var, at vidnet gerne ville have fastlagt, hvornår
mødet fandt sted, forklarede han, at han kunne se i sit timesagsregnskab,
at han havde haft et møde på en time med Inger Kirstine Sommer Hansen
om en helt anden sag. De snakkede ikke om indholdet af mødet på Erling
Andersens kontor den 26. august 2010.
Søren Hansen har forklaret
161
:
Foreholdt, at der var et møde med Frode Holm den 27. august 2010,
hvor vidnet deltog, henvist til vidnets talepapir med oplæg til indkaldelse
af materiale og forespurgt, om det var et notat, som han havde lavet til
mødet, svarede han bekræftende. Forespurgt, om de drøftede talepapiret
inden mødet med Frode Holm, forklarede han, at det mener han, men
han er ikke sikker. Han udarbejdede notatet for at kunne huske, hvad han
161 Protokol 19, side 13-14.
Dokumenter og forklaringer
471
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 26. til den 28. august 2010
skulle spørge Frode Holm om. Foreholdt referat fra møde den 27. august
2010 om skattesagen, 2. afsnit og forespurgt, om de kom nærmere ind på,
hvad det var, der var drøftet på mødet dagen i forvejen, svarede han, at
det mener han ikke.
Foreholdt, at Frode Holm på mødet den 26. august 2010 fortalte Erling
Andersen og Inger Kirstine Sommer Hansen, at Stephen Kinnock var
homo- eller biseksuel, og forespurgt, om det var en oplysning, der tilgik
vidnet under sagsbehandlingen, svarede han benægtende, heller ikke an-
tydningsvist. Han havde intet hørt om det, før det kom frem i pressen i
2012.
Foreholdt sit talepapir pkt. 1 om portrætbøger sammenholdt med internt
notat med sagens problemstillinger og foreholdt, at der ikke er skrevet
om portrætbøgerne i notatet, samt forespurgt, hvilke portrætbøger han
tænkte på, forklarede han, at han mener, det var de ting, der havde væ-
ret fremme i nogle kulørte ugeblade om, hvor tit Stephen Kinnock var
hjemme, og hvordan parrets familieliv var. Forespurgt, hvordan SKAT Kø-
benhavn kom i besiddelse af oplysninger fra ugebladene, forklarede han,
at de var kommet i forbindelse med behandlingen af sagen. Han husker
ikke hvordan. Foreholdt Lisbeth Rasmussens dagbogsnotater under uge
33, sidste linje og 34, 1. afsnit, og forespurgt, om ”andre sammenhænge”
var en henvisning hertil, forklarede han, at som han husker det, så drejede
det sig også om nogle oplysninger, som var givet til Justitsministeriet i
forbindelse med et boligkøb.
Foreholdt, at Simon Andersen på et tidspunkt sendte en mail til Erling An-
dersen med en række klip af forskellige udtalelser til forskellige portræt-
bøger, hvoraf mailen, der er fra 17. august 2010, fremgår, og forespurgt,
om mailen var gået videre til vidnet, forklarede han, at han formentlig
havde set den. Forespurgt, om det var de udsagn, de tænkte på, da de
drøftede sagen den 18. august og i uge 34, forklarede han, at det var det
samt de oplysninger, der var afgivet til Justitsministeriet.
Forespurgt, om udsagnene blev drøftet på mødet den 27. august 2010
med Frode Holm, forklarede han, at det vil han tro. På mødet var de også
inde på, hvornår der kunne forventes en afgørelse. Frode Holm ville gerne
have en hurtig afgørelse, men SKAT København manglede stadig nogle
få oplysninger. De fik de oplysninger, som de bad om. Atter henvist til sit
talepapir og forespurgt, om de fik de heri nævnte oplysninger, forklarede
472
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0475.png
Perioden fra den 26. til den 28. august 2010
han, at det gjorde de. De fik dem relativt hurtigt efter mødet den 27.
august 2010.
Foreholdt, at han i pkt. 4 i talepapiret er inde på lejligheden i Storbri-
tannien, og forespurgt, hvilken interesse denne lejlighed havde for skat-
tepligtspørgsmålet, forklarede han, at hvis Stephen Kinnock ikke var
skattepligtig, havde lejligheden ingen betydning. Den havde betydning for
Helle Thorning-Schmidt, da hun var medejer af lejligheden, og der var en
udlandsindkomst, der skulle gøres op. Hvis Stephen Kinnock var blevet
fuldt skattepligtig til Danmark, så havde den også betydning, så det var de
nødt til at få afklaret.
Forespurgt, om det var rent opgørelsesmæssigt, at de skulle have denne
oplysning, forklarede han, at oplysningen skulle bruges til både Helle Thor-
ning-Schmidt og også til Stephen Kinnocks sag, hvis han var skattepligtig.
Den kunne også bruges for at se, om der var aktiviteter i boligen, hvor tit
pågældende var derovre, blev den udlejet osv. Der var også nogle selvan-
givne indtægter, som de skulle have tjekket for at få et helhedsindtryk af
sagen. Med ”helhedsindtryk” tænker han også på, hvad der var fremvist
af forskellige kontoudskrifter, underliggende bilag til kreditkorthævninger,
flybilletter, kalendere, aktiviteter i Danmark, aktiviteter i udlandet osv.
Erling Andersen har forklaret
162
:
Foreholdt, at der var et møde den 26. august 2010 mellem ham og Fro-
de Holm, forklarede han, at denne sag var kendetegnet ved, at det var
en skattepligtssag, hvor de konkrete oplysninger om skatteyders gøren
og laden havde en betydning. Det var også en sag, hvor skatteyder og
ægtefællen havde været i medierne med oplysninger af forskellig art, her-
under hvor meget man var hjemme i weekenderne osv. SKAT København
indkrævede meget materiale og endevendte alle ting. De kommunikerede
udelukkende med skatteyders repræsentant Frode Holm.
Vidnet havde på dette tidspunkt – lidt over midten af august – den opfat-
telse, at det ville være vigtigt, at SKAT København fik mulighed for en af-
sluttende forhandling med både skatteyder og vedkommendes ægtefælle,
fordi det ville give mulighed for face to face at få afprøvet de oplysninger,
der indgik i sagen og sagsafgørelsen. Det ville også sætte vidnet i stand til
162 Protokol 20, side 18, 19-20 og 22.
Dokumenter og forklaringer
473
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 26. til den 28. august 2010
at svare, hvis nogen bagefter skulle stille spørgsmålet, om han havde talt
med de pågældende, eller om han bare havde lænet sig op af det, som re-
præsentanten oplyste. Det gør SKAT København ikke konsekvent i denne
type sager, men han fandt det meget fornødent i denne sag, at de på den
ene side kunne få bekræftet face to face, at det her var oplysningerne, og
at han kunne lukke den flanke af, der hed, ”har der overhovedet været et
afsluttende møde med parten, eller har I kun kommunikeret med Frode
Holm?”. Det sagde han til Inger Kirstine Sommer Hansen, som på davæ-
rende tidspunkt havde kontakten til Frode Holm.
Han mener, der er en mail fra midten af august, hvori Inger Kirstine Som-
mer Hansen orienterede om, at hun havde talt med Frode Holm herom,
og hvor Frode Holm havde svaret, at det ville han tale med parret om. De
fik en melding tilbage, at man ikke ville deltage i et møde, men alene lade
sig repræsentere af Frode Holm. Det, syntes vidnet, ikke var tilfredsstillen-
de, og derfor bad han Inger Kirstine Sommer Hansen om, at han kunne få
et møde med Frode Holm.
Den 26. august 2010 var Frode Holm til møde med Inger Kirstine Sommer
Hansen i huset i en anden sag, og vidnet aftalte med Inger Kirstine Som-
mer Hansen, at hun skulle komme til hans kontor med Frode Holm efter
mødet, så de kunne drøfte spørgsmålet. Han ville tale med Frode Holm
om det, fordi han fandt det besynderligt, at man ikke selv ønskede at møde
op og afgive forklaring.
På mødet, der foregik på hans kontor, deltog Frode Holm, Inger Kirstine
Sommer Hansen og vidnet. Han tilkendegav over for Frode Holm, at han
havde et ønske om et møde med skatteyder og ægtefælle med den begrun-
delse, som han netop har skitseret. Frode Holm talte udenom. Vidnet var
ret insisterende på, at han ville have afsluttet sagen med et møde, og at
SKAT København var parat til at møde op det sted, som Frode Holm og
hans klienter måtte ønske. Det er ikke usædvanligt, at SKAT København
tilbyder dette. Der er mange revisionssager og kontrolsager, hvori der i
virksomheden holdes et afsluttende møde.
På et tidspunkt kiggede Frode Holm direkte på ham og spurgte, om han
virkelig gerne ville vide, hvad der var begrundelsen for, at de ikke ville
komme. Det sagde han ja til, og Frode Holm sagde herefter direkte: ”Kin-
nock er biseksuel, og hun – det vil sige Thorning – vil under ingen om-
stændigheder sidde ved siden af ham på et møde hos jer og redegøre for
deres personlige forhold”. Samtidig oplyste Frode Holm ham om, at han,
474
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 26. til den 28. august 2010
siden han påtog sig sagen, havde været orienteret om, at Stephen Kinnock
var biseksuel. Da han påtog sig sagen, fik han denne oplysning. Det fik han
oplyst af vedkommende, som tog kontakt til ham.
(Erling Andersen afgav herefter en kort forklaring for lukkede døre.)
Forespurgt af udspørgeren, hvorfor Helle Thorning-Schmidt skulle deltage
i et afsluttende møde, forklarede han, at det var en meget usædvanlig sag,
hvor der havde været en voldsom pressepolemik om oplysninger, som
var givet i diverse dameblade og til pressen på forskellig vis. Der havde
også været skrevet om oplysninger afgivet til Justitsministeriet. Der havde
været en situation, hvor Helle Thorning-Schmidt i en tv-udsendelse havde
udtalt, at det var en sjuskefejl osv. Alt dette skulle samlet afdækkes i for-
bindelse med sagen. Derfor fandt han, at det var væsentligt, at begge var
til stede ved det afsluttende møde.
Foreholdt, at den faktuelle problemstilling vel kunne koges ned til antallet
af dage, og om Stephen Kinnock havde arbejdet her i landet, og fore-
spurgt, hvad det var, Helle Thorning-Schmidt kunne bidrage med til at
belyse disse problemstillinger, forklarede han, at de fra repræsentanten
fik forelagt en opgørelse over, hvor mange dage Stephen Kinnock havde
været i Danmark og hvordan og hvorledes. Samtidig fremgik det af pres-
sen, at Helle Thorning-Schmidt havde givet andre oplysninger om, hvor
mange weekender Stephen Kinnock havde været her. Derfor fandt han det
væsentligt, at de fik mulighed for at tale med parret herom.
…
Henvist til Lisbeth Rasmussens referat af møde den 27. august 2010 og
forespurgt, om vidnet fik referatet, forklarede han, at han formentlig har
fået det. Han fik generelt ikke meget på papir, og det, han fik, makulerede
han efter at have læst det.
Foreholdt samme referat, 2. afsnit, og forespurgt, om det er en korrekt
gengivelse af det, der var foregået på mødet den 26. august 2010, forklare-
de han, at på mødet den 26. august 2010 foregik der kun den ordveksling,
som han tidligere har forklaret om. Han kan dog ikke sige, om der blev
talt om andet, eventuelt mellem Frode Holm og Inger Kirstine Sommer
Hansen. Der var i hvert fald ikke noget at referere fra mødet den 26.
august 2010.
Dokumenter og forklaringer
475
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0478.png
Perioden fra den 26. til den 28. august 2010
Atter foreholdt samme referat, 2. afsnit, 2. punktum, og forespurgt, om
han har nogen erindring om, hvorvidt det var det, der blev givet udtryk
for på mødet den 27. august 2010, forklarede han, at Frode Holm den 26.
august 2010 præciserede, at han godt kunne levere yderligere oplysninger.
Da de gik fra hinanden den 26. august 2010, resterede der stadig nogle
oplysninger, som Frode Holm skulle levere, ligesom de talte om, at de
eventuelt kunne holde et møde med Stephen Kinnock. Det var det møde,
der blev afholdt den 9. september 2010.
Forespurgt, om han erindrer, om der på mødet den 27. august 2010 var
enighed om, at familiens opholds- og bopælsforhold var undersøgt og be-
skrevet i tilstrækkeligt omfang, sådan som det angives i referatet, forkla-
rede han, at han ikke har nogen præcis erindring, men på det tidspunkt
var de nok så langt i sagsbehandlingen, at de grundlæggende havde de
oplysninger, som de skulle have. Inger Kirstine Sommer Hansen havde
således allerede den 19. august 2010 lagt op til, at mødet den 27. august
2010 kunne blive det afsluttende.
Foreholdt samme referat, side 4, 4. og 5. afsnit, forklarede vidnet, at han
ikke har erindring om, at de på noget tidspunkt overfor Frode Holm til-
kendegav, hvorledes sagen ville blive afgjort, men de talte løbende om de
aspekter, der skulle afdækkes. Han er overbevist om, at Frode Holm på
dette tidspunkt godt vidste, i hvilken retning pilen pegede. De drøftede de
forskellige aspekter, og det blev herunder nævnt, at hvis de kunne afkla-
res, pegede det i en bestemt retning.
Michael Frank har forklaret
163
:
Henvist til mail af 27. august 2010 fra Erik Jørgensen til Ivar Nordland
vedhæftet notat med bidrag til besvarelse af henvendelse fra MEP Helle
Thorning-Schmidt til statsministeren og forespurgt, om han var bekendt
med, at notatet blev fremskaffet, forklarede han, at han først har hørt om
notatet i forbindelse med undersøgelsen.
Forespurgt, om han har kendskab til, hvad der foregik af overvejelser eller
handlinger i Koncerncentret i forhold til skattesagen i perioden den 1.-29.
august 2010, svarede han benægtende.
163 Protokol 23, side 6.
476
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0479.png
Perioden fra den 26. til den 28. august 2010
Erik Jørgensen har forklaret
164
:
Henvist til mail af 27. august 2010 fra vidnet til Ivar Nordland vedhæftet
”Bidrag til besvarelse af henvendelse fra MEP Helle Thorning-Schmidt til
statsministeren” og forespurgt, hvornår det vedhæftede blev fundet, for-
klarede han, at Ivar Nordland på et tidspunkt sagde til ham, at der havde
været en tidligere sag med Helle Thorning-Schmidt, og bad ham finde
det, som var på sagen. Ivar Nordland må havde sagt det til ham i starten
eller midten af august, fordi vidnet holdt ferie i juli. Han søgte sammen
med den i mailen nævnte Karin, og de fandt frem til notatet. Det var et
bidrag til besvarelse af et brev, som Helle Thorning-Schmidt åbenbart hav-
de sendt til statsministeren. Han ved ikke, hvorfor bidraget skulle findes
frem.
Henvist til, at Lisbeth Rasmussen har forklaret, at hun mener, at notatet
var på bordet til et møde den 13. august 2010, og forespurgt, om han har
bemærkninger hertil, forklarede han, at han først sendte notatet til Ivar
Nordland ved mailen af 27. august 2010. Foreholdt, at det kunne være, at
det var fremfundet igen, svarede han benægtende. Notatet blev fundet på
hans pc. Han tror på det foreliggende grundlag ikke på, at Ivar Nordland
har haft det før den 27. august 2010.
Ivar Nordland har forklaret
165
:
Henvist til mail af 27. august 2010 fra Erik Jørgensen til vidnet vedhæf-
tet notatet ”Bidrag til besvarelse af henvendelse fra MEP Helle Thorning-
Schmidt til statsministeren”, og foreholdt, at Lisbeth Rasmussen har for-
klaret, at notatet var fremme på mødet den 13. august 2010, og at vidnet
havde været i kælderen og hente det, forklarede han, at det ikke kan
passe. Den 13. august 2010 drøftede de ikke Helle Thorning-Schmidts
gamle skatteansættelse. Han kan heller ikke rigtig se, hvilken anledning
de skulle have til det.
På et tidspunkt efter mødet kom han i tanke om, at der var noget med
Helle Thorning-Schmidt og de gamle år. Han kunne svagt huske en dis-
kussion mellem ham og Erik Jørgensen om, at Helle Thorning-Schmidt
dårligt kunne være skattepligtig her til landet, mens hun var udsendt som
164 Protokol 23, side 22.
165 Protokol 30, side 11.
Dokumenter og forklaringer
477
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0480.png
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
medlem af Europa-Parlamentet. Han bad Erik Jørgensen om at finde, hvad
der var på den gamle sag. Erik Jørgensen fandt notatet og sendte det til
ham. Forespurgt, om det ikke var muligt, at problemstillingen havde været
nævnt på mødet den 13. august 2010, forklarede han, at den i hvert fald
ikke havde været drøftet.
…
Forespurgt, om han efterfølgende har drøftet notatet eller problemstillin-
gen med Lisbeth Rasmussen, forklarede han, at han nævnte det for hende
den 16. september 2010, da de havde en samtale.
Peter Loft har forklaret
166
:
Henvist til mail af 27. august 2010 fra Erik Jørgensen til Ivar Nordland
vedhæftet et notat ”Bidrag til besvarelse af henvendelse fra MEP Helle
Thorning-Schmidt til statsministeren” og forespurgt, om han efter mødet
(den 13. august 2010) fik notatet eller blev orienteret om det, forklarede
han, at det mener han ikke.
9.10­ Perioden­fra­den­29.­august­til­den­2.­september­2010
Den 30. august 2010 kl. 12.28 skrev Peter Møller Jensen til Erling Andersen vedhæf-
tet en fil benævnt ”tidslinie vip sag.doc”:
”Kun til din baggrundsviden – ikke til udlevering.
Kommer der en officiel anmodning om en tidslinie – skal det være med
officielt papir mm.
Jeg har knyttet nogle subjektive betragtninger – derfor kun til dit brug –
og baggrundsviden.”
Den vedhæftede fil havde følgende indhold:
”8. juni kontaktes jeg af Jan Lund – BT rumler en artikel om Helle Thor-
ning og Stephen Kinnock om skattepligtsforhold. I mailen anbefales, at
166 Protokol 31, side 31.
478
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
København tager sig af en evt. sag. Jeg ringer til Jan Lund – så vidt jeg
husker dagen efter for at høre nærmere. Jan anbefaler, at jeg kontakter
Michael Frank, der skulle vide mere om sagen.
Mailer den 10. juni til Michael Frank for at få at vide om der konkret er
en artikel i BT. Har også på et tidspunkt en mundtlig samtale, om han kan
sige noget nærmere om sagen. Han oplyser, at han ikke konkret kan sige
mere ud over det nævnte om skattepligtsforhold som anført i mailen. Han
ved ikke, hvornår artiklen bliver offentliggjort, men BT kontakter ham
jævnligt – så det må forventes, at der kommer en artikel.
Allerede den 7. juni skriver Rikke Madsen til Jan Lund om, at hun anbefa-
ler, at nogen kigger på denne sag i SKAT. Ikke en ministerbestilling – blot
hendes anbefaling. Denne mail videresendes til mig den 8. juni.
Jeg bliver først orienteret om, at en artikel i BT måske er på vej den 8.
juni.
I forløbet drøftes sagen et par gange med Jan Lund – og det er mit indtryk
– at koncerncenteret er fuldt orienteret om sagen. Mailen den 8. juni er
fx cc Steffen. Der fandtes derfor på dette tidspunkt ikke grundlag for at
informere “op” i systemet, da Koncerncenter var fuldt ud informeret. På
dette tidspunkt har vi heller ingen viden om, hvordan sagen vil udvikle sig.
Erling Andersen orienteret om, at “noget” om Helle Thorning og Stephen
Kinnock skattepligtsforhold er på vej, uden at det bliver konkret. For vi
har ingen konkret viden ud over indhold af mail. Erling Andersen kunne
heller ikke have handlet anderledes – end at se om den nævnte artikel
udkommer, og herefter vurdere indholdet.
Jeg har generelt svært ved at se, hvad der generelt kunne være gjort an-
derledes. I tidsrummet fra vor viden om, at “noget” er på vej i BT – og til
artiklen kommer – så vidt jeg husker den 22. juni – går der max. 2 uger
– og vi kunne vel ikke gøre andet end at forberede os på, at en sag ville
komme. Vi havde da en formodning om, at det ville være en artikel om
skattepligtsforhold jf. mail – men selvfølgelig ikke med den detailviden,
som vi har i dag, og slet ikke nogen viden om den mediedækning som
artiklen udløste. I perioden fremskaffes årsopg. m.m.
Jeg har ikke kendskab til, hvordan Michael Frank i første omgang er kom-
met på sagen.
Dokumenter og forklaringer
479
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
Sagen bør efter min opfattelse få SKAT til at revurdere definitionen af
VIP-ligning.”
Forinden havde Carsten Vesterø sendt en mail til Michael Frank og Erik Jørgensen,
hvori en mail fra Lisbeth Rasmussen blev gengivet. I mailen skrev Carsten Vesterø:
”Lisbeth R. vil gerne mødes med os, jf. nedenfor. Jeg vil gerne, at I to er
med til mødet.
Lad os lige holde et “formøde” klokken 13.”
Lisbeth Rasmussens mail:
”Kære Carsten
Jeg vil gerne anmode om et møde på mandag, da jeg har nogle generelle
spørgsmål om skattepligt m.v. som jeg gerne vil drøfte med dig.
Jeg ved, at du lige kommer tilbage fra ferie, men det er et vigtigt møde,
som jeg i øvrigt har drøftet med Winnie Jensen.
Jeg foreslår, at det holdes på mit kontor på Sluseholmen, men hvis det
passer dig bedre, at holde det hos dig, er det naturligvis i orden.”
Af et referat udarbejdet af Lisbeth Rasmussen fra et møde den 30. august 2010
fremgår:
”Mødereferat­angående­drøftelse­af­principielle­skattepligtsspørgsmål­
m.m.­med­Jura­og­Samfund.
Mandag­den­30/8­2010
afholdes møde med Jura og Samfund (Carsten
Vesterø, Michael Frank og Erik Jørgensen) samt (Lisbeth Rasmussen,
Hanne Dahl og Søren … Hansen) for at drøfte principielle skattepligts-
spørgsmål.
Lisbeth Rasmussen opridser sagens fakta, og det refereres, hvordan SKAT
København ser på skattepligtsspørgsmålet. Det har Jura og Samfund ikke
bemærkninger til.
480
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
Tilflytning og opholdsreglen drøftes. Der er enighed om, at det er en ske-
matisk regel, der kan udnyttes fuldt ud. Der er ingen vægtning af midt-
punkt for livsinteresser.
Erhvervsmæssig aktivitet skal forstås som en løbende og tilbagevendende
tilknytning hertil af en vis substans. Der er enighed om fortolkningerne.
Der drøftes også British Council – Erik Jørgensen mener, at det er over-
enskomstteksten, der skal lægges til grund, andre udmeldinger i tidligere
meddelelse fra Skattedepartementet og i øvrigt Ligningsvejledningen er
forkerte og kan tilsidesættes, formentlig kun fremadrettet. De vil se på
sagen.”
Af et referat udarbejdet af Michael Frank fra samme møde fremgår:
”…
Drøftelse af generelle skattepligtsspørgsmål
For at sikre en korrekt anvendelse af skattepligtsreglerne havde Skatte-
center København anmodet Skatteministeriet, Jura og Samfundsøkono-
mi, Pension og Udland om et møde.
Mødet fandt sted i Skattecenter København, Sluseholmen den 30. august
kl. 15.00-16.30.
Der var 2 principielle spørgsmål:
1) Anvendelse af 180 dages reglen ved indtræden. København ønskede
en drøftelse af, hvorvidt den praksis, der er på området, kan anses for
fast, eller om der var afgørelser på området, der kunne tages til udtryk
for en gradvis stramning på området.
2) Spørgsmålet om beskatning af ansatte ved British Council i henhold til
den dansk/britiske dobbeltbeskatningsaftale Artikel 19, stk. 1, litra c.
Ad­1)
Det var SKAT Københavns opfattelse, at der er en mangeårig og fast prak-
sis for anvendelse af 180 dages reglen i forbindelse med skattepligtens
indtræden, når der tages ophold i Danmark.
Dokumenter og forklaringer
481
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
Således har mange udlændinge fået tilkendegivelser på, at hvis de ikke
overskrider betingelserne i KSL § 7, stk. 1, for ”kortvarigt ophold på grund
af ferie eller lignende, er der ikke indtrådt skattepligt”. Tilkendegivelserne
er gået ud på, at det er i orden med et ophold her i landet af en varighed
på op til 3 måneder, eller samlede ophold på i alt op til 180 dage indenfor
et tidsrum af 12 måneder.
Med hensyn til betydningen af ”ferie eller lignende” henviste SKAT Kø-
benhavn til, at man i flere afgørelser har hæftet sig ved, at den pågælden-
de anses for at have taget ophold, hvis aktiviteterne i Danmark har en
sådan karakter, at de udgør en løbende personlig varetagelse af indtægts-
givende erhverv.
Det medfører ikke i sig selv skattepligt, hvis personen fx besvarer en sms/
mail eller deltager i et møde under sit ophold i Danmark, hvis opholdet
i Danmark i øvrigt har til formål at være sammen med sin familie. De
handlinger kan ikke sidestilles med løbende personlig varetagelse af ind-
tægtsgivende erhverv. Se SKM.2002.252.LR.
Forskellige afgørelser berørt, herunder SKM2006.41.SR, SKM2007.353.
SR, SKM2009.813.LSR, SKM2002.252.LR og TfS1992.388.
Præmissen i SKM2007.353.SR om, at opholdet i udlandet skal have en
begrænset varighed, er der ikke belæg for. Den bygger på en misforståelse
af TfS1992.388.
Der var enighed om, at der foreligger en mangeårig og fast praksis for,
hvornår en person har taget ophold, jf. KSL § 7, stk. l, og at praksis ikke
synes skærpet af de nævnte afgørelser.
Ad­2)
Efter bestemmelsen beskattes lokalt ansatte ved British Council i Køben-
havn altid i Storbritannien, uanset om den pågældende er hjemmehøren-
de i Danmark forud for ansættelsen og uanset statsborgerskabsforhold.
Det blev konstateret, at der er en uoverensstemmelse mellem LV og dob-
beltbeskatningsoverenskomstens faktiske indhold. Ifølge LV gives der fuld
exemption, mens der efter DBO’en gives almindelig exemption. Skattemi-
nisteriet vil se nærmere på dette.
482
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
SKAT København mente ikke, at man kan beskatte en ansat ved British
Council andre steder anderledes/hårdere end en person ved British Coun-
cil i København. Der var enighed om, at dette i et dansk perspektiv kun
er relevant, hvis den pågældende er hjemmehørende i Danmark. En per-
son, som er hjemmehørende i Danmark, og som modtager løn for britisk
offentlig ansættelse uden for Danmark, beskattes efter dobbeltbeskat-
ningsoverenskomstens artikel 19 kun i Storbritannien.”
På sidste side i notatet om British Council af 27. august 2010 udarbejdet af Hanne
Dahl Kofod (omtalt i afsnit 9.9) er efter Hanne Dahl Kofods navn tilføjet:
”Drøftet med Koncerncentret Jura og Samfund den 30. august 2010. De
mener, at overenskomstteksten er afgørende, og at der derfor kun kan
være tale om ny exemption i relation til hele artikel 19. De anerkender et
problem angående den offentliggjorte afgørelse fra Skattedepartementet
og LV. De vil overveje, at genoprette tilstanden ved at få det berigtiget ved
en offentliggørelse og ændret LV.”
Den 31. august 2010 kl. 9.11 sendte Michael Frank en mail til Karin Brinkbæk
og bad hende om at oprette en sag for mødet med emnet: ”Drøftelse af generelle
spørgsmål om skattepligt med SKAT København”.
Samme dag, kl. 14.09 skrev Frode Holm i en mail til Lisbeth Rasmussen:
”De tre møder er på to dage.
Fredag den 11. juni 2010, et møde i … af 1 times varighed i forbindelse
med weekendbesøget.
Onsdag den 16. juni 2010 kommer Stephen med flere i privatfly til for-
retningsbesøg på … (med frokost). De har efterfølgende et møde i …,
hvorefter man flyver tilbage til Schweiz samme dag.
Det tyder på skattepligt senest den 16. juni 2010, ikke?
…”
Lisbeth Rasmussen videresendte samme dag kl. 15.22 mailen til Søren Hansen, cc
Hanne Dahl Kofod, og spurgte samtidig Søren Hansen, om Frode Holm tidligere
skriftligt havde bekræftet et møde den 8. august, der varede ¾ time.
Dokumenter og forklaringer
483
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
Den 31. august 2010 kl. 15.15 sendte Anne Katrine Salling følgende mail til Erling
Andersen:
”Til din orientering skal ministeren svare Uffe Thorndahl på en række
henvendelser. Thorndahl mener bl.a., at du i forbindelse med nedenståen-
de har overtrådt tavshedspligten.
Ministeren svarer derfor følgende i svarudkastet:
Efter nøjere gennemgang af pressemateriale kan jeg godt medgive, at det
kan fremstå, som om Erling Andersen fik sagt lidt for meget til pressen,
efter offentligheden havde fået kendskab til sagen. Det medfører naturlig-
vis ikke, at den fortrolighed, alle borgere har krav på, kan brydes efter-
følgende.
Bare så du er informeret om det.”
Nederst i mailen var gengivet den pressemeddelelse, der var blevet udsendt den 1.
juli 2010 (omtalt i afsnit 9.5).
Samme dag kl. 15.52 skrev Anne Katrine Salling til Erling Andersen:
”Steffen er naturligvis enig med dig, så afsnittet omformuleres til:
Erling Andersens udtalelse i den omhandlede pressemeddelelse skal ses
som en generel beskrivelse af sagsgangene i SKAT. Uanset at – og måske
netop især når – en sag kører i pressen, medfører det ikke, at den fortro-
lighed, alle borgere har krav på, kan brydes.”
Lisbeth Rasmussen har udarbejdet et notat dateret den 31. august 2010 – ”presse-
klipnotatet”. Af notatet fremgår:
”Sagsbehandlingen­i­Stephen­Nathan­Kinnocks­skattesag.
Sagsbehandlingen i Stephen Nathan Kinnocks skattesag er gennemført ud
fra egne registrerede oplysninger, foreliggende dokumenter og oplysnin-
ger fra skatteyders repræsentant Frode Holm.
Selvangivelser for 1998 – 2009 for Stephen Nathan Kinnock
Der foreligger printselvangivelse for 1998 og 1999.
484
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
Der foreligger printselvangivelser for 2000, 2001, 2002, 2003, 2004,
2005 og 2006 samt 2007. De to sidst nævnte år bliver ophævet efter en
sagsbehandling 2008. Der foreligger ingen selvangivelse/printselvangi-
velse for 2008.
Der er indgivet selvangivelse for 2009.
Selvangivelser 2007, 2008 og 2009 til Storbritannien.
Selvangivelserne er modtaget i kopi og gennemgået.
Selvangivelse til Rusland
Frode Holm, REVITAX har oplyst, at der ikke er indsendt selvangivelse
til Rusland, da Stephen Nathan Kinnock er diplomat og dermed anses
for skattefri.
Selvangivelse til Schweiz.
Den fremskaffes.
Erklæringer/oplysninger fra fremmede stater (England, Rusland og
Schweiz).
Det vurderes, at der ikke er behov for at rette henvendelse til landene for
evt. oplysninger, da det ikke har betydning for sagen.
Selvangivelser for ægtefællen.
Der foreligger selvangivelser, evt. printselvangivelser for alle årene 1998
– 2009. …
Undersøgelser i SKATs sagsregistre KMD-ligning, Captia, Remedy.
Opgørelse af opholdsdage i Danmark i relation til Kildeskattelovens § 7
Der er gennemført en optælling af opholdsdage (brudte og hele døgn)
i Danmark ud fra kalenderfortegnelse, flybilletter, der i øvrig er sam-
menholdt med kontoudtog. Det er undersøgt om flypassagerlister kan
anvendes. De er ikke tilgængelige mere end 6 mdr. tilbage, med mindre
SKAT skal stille en direkte forespørgsel til samtlige flyselskaber. Det er
vurderet, at det ikke er nødvendigt, idet de øvrige oplysninger giver en
tilstrækkelig overbevisning om, at deres oplysninger er korrekte.
Ansættelseskontrakter.
Der er modtaget kopi af ansættelseskontrakter fra British Council for
Rusland, Sierra Leone og UK. Der er modtaget ansættelseskontrakt for
World Economic Forum.
Dokumenter og forklaringer
485
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
Undersøgelse af bankkonti
…
Undersøgelse af danske ejendomme
Stephan Nathan Kinnock har i perioden 2007, 2008 og 2009 ikke ejet
eller været medejer af ejendomme i Danmark.
Han har i 1998 og 1999 været medejer (50%) af deres fælles bolig …
Han har ikke der ud over ejet ejendomme i Danmark.
Ægtefællens ejendomme i Danmark er vurderet og har indgået i grund-
laget for sagens bedømmelse.
Undersøgelse af udenlandske ejendomme
Stephen Nathan Kinnock ejer i sameje med sin ægtefælle en ejendom i
England. Der er tale om en lejlighed på 35 kvadratmeter. Den er udlejet
gennem et udlejningsbureau. De økonomiske forhold vil blive klarlagt.
Undersøgelse af skattemæssige andre aktiver
…
Noter­vedrørende­presseklip:
BT, 1. sektion side 13 (1. august 2010) SKAT tjekker Kinnock hos flysel-
skaber.
– at SKAT efter alt at dømme ikke nøjes med at tage Kinnock doku-
mentationen for givet –
– indhente passagerlister –
– kreditkorttransaktioner –
– oplysninger til Justitsministeriet er ét – til SKAT noget andet.
SVAR: Vi bedømmer helheden ud fra de almindelige vinkler men vi
bruger ikke passagerlister, da det kræver konkret forespørgsel til over
50 selskaber. Det er uforholdsmæssigt i forhold til det der skal under-
søges. Alle bankkonti og dermed transaktioner indgår i undersøgelsen.
Det kan virke, som om der opgives forskellige oplysninger, og antallet
af weekend i Danmark er ikke ”alle weekend”, men som hovedregel.
BT, 1. sektion side 7 (2. august 2010)
– rig familie, han antages at have en formue. Det oplyses, at det har
han ikke ud over sin indkomst.
SVAR: …
486
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
Jyllands Posten, 5. august 2010. – Jesper Høberg
– Skat har bedt om oplysninger for 2007 – 2009 –
– Lejlighed i England.
SVAR: Der er bedt om oplysninger for 2007 – 2009. En række spørgs-
mål rækker længere tilbage.
Lejligheden i England undersøges. Der er tale om en 35 kvadratmeter
lejlighed, der udlejes. Det er ifølge regnskaberne i England ikke store
beløb, der er involveret i denne ejendom.
Jyllands Posten, 1. sektion side 2, 31. juli 2010.
– vi har indleveret en selvangivelse, som er fuldstændig korrekt. Min
mand kunne godt vælge ikke at betale skat i Danmark, men vi har
jo netop sagt, at på trods af, at han ikke er skattepligtig i Danmark,
har vi nu valgt, at han skal betale skat i Danmark.
SVAR: Når skattemyndighederne gennemgår en sag og skal tage stil-
ling til den, kan der kun være tale om at træffe en korrekt afgørelse og
det gælder både i skatteyderens favør og det modsatte. Den skal være
korrekt. Alle forvaltningsretlige principper binder os.
Berlingske, 23. juni 2010. SKAT vægter arbejde mod familie.
– arbejder fra bopælen –
SVAR: det er drøftet med Frode Holm, og når det oplyses, at han ikke
gør det, må vi lægge det til grund. Vi har ikke andet at holde os til. Det
svarer i øvrigt til mange andre sager, især bindende svar, hvor mange
af disse også mennesker med tilsvarende livsmønster med familie i
Danmark og arbejde i udlandet og ophold hos familien i weekend.
BT, den 23. juni 2010. Helle: Vi følger reglerne.
– diskussionen om 180 dage er irrelevant, hvis livsinteresser er i
Danmark
SVAR: Forkert. 180 dages reglen er en matematisk regel. Der tælles
dage. Livsinteresser kommer kun på tale ved afgørelse om dobbelt-
domicil. Spørgsmålet om opholdenes karakter ferie og lign. contra
arbejde har derimod betydning.
BT, den 23. juni, side 6 og 8.
– flere eksperter (bl.a. Ole Bjørn) udtaler sig – Han er skattepligtig
– naboerne har ikke set ham
SVAR: Ole Bjørn, Inge Nilsson og flere udtaler sig i retning af, at op-
hold af den karakter p.g.a. familie får betydning for vurdering af 180
dages reglen. De siger, men ingen henvisninger eller lign. der kan godt-
Dokumenter og forklaringer
487
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
gøre deres synspunkter nærmere. Jeg har ikke fundet nogle steder,
hvor de kan støtte deres vurdering på. Ole Bjørn har aldrig i sin tid
som Ligningsrådsformand støttet disse synspunkter i nogen sag.
Naboernes kendskab til Stephen Kinnock er ikke afgørende.
Berlingske, 23. juni 2010, Thorning beder SKAT undersøge sin mand.
– hun siger, at han arbejder i Schweiz, opholder sig størsteparten der
og betaler skat der.
– Hun siger, at man kan vælge, hvor man betaler skat.
– Ole Bjørn siger igen, alle sine ferier og weekend – så er det tæt på.
SVAR: Det er rigtigt at han arbejder i Schweiz, opholder sig mere der
end i Danmark, betaler skat der …
Ole Bjørn viser nu også ”usikkerhed” i sine udtalelser.
Bemærk at Amby siger nej til skattepligt.
BT, den 29. juni 2010, Vi skal punge ud, Helle
– Flere danskere udtaler, at de i lign. situationer skal betale skat i
Danmark.
SVAR: Kender ikke sagerne, men det ligner danskere, der tager arbej-
de i udlandet uden at opgive bopæl og derfor er det en anden situation.
FRAFLYTTER temaet. Opholdsreglen 180 – dage gælder ikke her.
BT, den 29. juni Klagestrøm på vej mod SKAT.
– hvis Stephen Kinnock ikke skal betale vil ”vi” have vores sag gen-
optaget.
SVAR: Det må vi så tage, men de kan ikke sammenligne situationen.
BT, side 7, 26. juni 2010, Arbejder i USA – betaler dansk skat.
– Direktør Gorm Teichert, bor og arbejder i USA, har familie i Dan-
mark, - siger umuligt for mig at garantere, at jeg ikke arbejder, når
jeg er på weekend i Danmark hos kone og børn.
SVAR: Hvis det er en generel adfærd, vil det være arbejde udført her
i landet, og derfor kan det ikke være ferie og lign. i forbindelse med
kildeskattelovens § 7 – nu er det bare sådan, at han ikke er omfattet af
Kildeskattelovens § 7 (han har haft bopæl i DK) og fraflytter og derfor
gælder der ingen begrænsninger – han skal helt opgive bopæl, og det
kan han kun, når familien også opgiver bopæl.
Jyllands-Posten, side 4, 26. juni 2010.
– Kinnock må slet ikke eje huset.
488
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
SVAR: Det gør han heller ikke og det har i øvrigt ingen betydning for
skattepligten – hvis han er ejer bliver han begrænset skattepligtig. Om
han er medejer eller hun ejer giver ham under alle omstændigheder
bopæl – men han tager ikke ophold.
BT, 26. juni 2010. Holder han virkelig fri?
– alle eksperterne udtaler, at han ikke må ringe eller tjekke arbejds-
mail i Danmark – så koster det.
SVAR: Hvis der er tale om hjemmearbejde regelmæssigt (løbende)
arbejde er det korrekt. Han har ikke computer til rådighed og bruger
det ikke.
Folkebladet Lemvig 24. juni 2010, Thorning satser på SKAT i penibel sag.
– Ole Bjørn – alle weekender og ferier – tæt på at det er skattepligt.
SVAR: Det er ikke faktum og ikke i overensstemmelse med praksis.
Børsen, 25. juni 2010. Stephen Kinnock kan have været for meget hjem-
me.
– der tælles dage ud fra, at han er her hver weekend samt ferier, det
bliver mere end 180 dage, så er der skattepligt og dobbeltdomicil.
SVAR: Korrekt, men den faktiske optælling viser noget andet. Ellers
det korrekt hvad Tommy V Christiansen siger, det er bare ikke gæl-
dende i denne sag.
Ekstra Bladet, 24. juni 2010, reglerne er komplicerede.
– hvis man før har været skattepligtig i Danmark, stiller det større
krav til den skattepligtige at vise, at man har kappet båndene til
Danmark, end hvis man aldrig har arbejdet eller boet i Danmark –
SVAR: Der er forskel på tilflytter og fraflytter. Det forhold, at man for
år tilbage har været skattepligtig – den er ophørt – betyder ikke, at der
igen skal tages stilling til tilflytningssituationen.
BT, 24. juni 2010. Forkasteligt, Helle
– de har brugt skattereglerne til at få det gunstigste resultat –
SVAR: Bortset fra det er fordelagtigt at blive beskattet i udlandet frem
for i Danmark, er der ikke noget, der tyder på, at de har opnået nogen
fordele. Hele spørgsmålet om rentefradrag er det rene ”vrøvl”.
Jyllands-Posten, 1. august 2010, Rohde vil se Thornings kontoudtog.
Dokumenter og forklaringer
489
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
– Rohde vil have forelagt kontoudtog for at tjekke oplysninger om
ophold –
SVAR: Der er / bliver undersøgt.
Ritzau 23. juni 2010, SKAT vægter arbejde mod familie
– skattepligt hvor man arbejder og opholder sig mest –
SVAR: Denne vurdering bliver først rigtig afgørende, når man har af-
gjort skattepligten. Det er kriterier vedr. dobbeltdomicil.
Ritzau 23. juni 2010. K kræver klarhed om Kinnocks skat.
– K vil have oplysninger og klarhed om skat –
– Amby er ikke enig med eksperterne –
SVAR: – kan kun noteres som synspunkter.
Jyllands-Posten, 24. juli 2010. Hvor er man skattepligtig
– når man aldrig er blevet fanget af den danske skattepligt –
SVAR: Taler om tilflytning og i øvrigt kriterier. Intet nyt.
Frederiksborg Amtsavis 30. juli 2010.
– Sløseri eller spekulation –
SVAR: Da de forskellige angivelser ingen betydning får for skattesagen
eller justitsministeriets vurdering – kan det kun være simpel uagtsomt!
Jyllands-Posten, 30. juli 2010. Thornings løgn.
– anvende bedst egnede argumenter –
SVAR: der er ikke et klart billede heraf, om det ene eller andet er mere
gunstigt.
Ekstra Bladet, 31. juli Sådan er skattereglerne.
– Niels Winther Sørensen, bopæl samt ophold. Siger at de skal lade
sig skille og flytte fra hinanden, forlade landet for at slippe for at
betale skat.
SVAR: Det er principielt rigtigt, men han kender ikke sagen og har et
forkert udgangspunkt.
Ekstra Bladet 31. juli 2010. Hendes forklaring er ikke god nok.
– to forskellige sager – hvor forklaringer bør være ens
SVAR: Skattesagen afgøres ud fra fakta – når det er klart, er det lige-
gyldigt at der er andre oplysninger vedrørende justitsministeriet – det
er deres problem.
490
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
Kristelig Dagblad, 31. juli 2010. Helle Thorning-Schmidt ramt på sit øm-
meste punkt.
– livsinteresser –
SVAR: Det er stadig en forkert opfattelse.
Politiken, 30. juli 2010. Britisk Council.
– beskattes ikke, men der kan være andre indtægter –
SVAR: Den dansk/britiske overenskomst, artikel 19, Stk. 1 og lempel-
sesmetoden er fuld ekception indtil det offentlig er tilkendegivet, at
være anderledes. Se særskilt notat.
Ekstra Bladet, 2. august 2010. Derfor slap Helles mand for skat.
– Britisk Council –
SVAR: Intet nyt.
Politiken, 4. august 2010. Ekspert: Skattesagen mod Thorning-familien
er svag.
– Aage Michelsen udtaler – han er beskyttet af overenskomsten.
SVAR: Enig.
BT, 3. august 2010. SKAT betale dansk skat.
– Frode Holm udtaler (siges det) Stephen Kinnock er fuld skatte-
pligtig og skal betale skat – indgiver selvangivelse – erklæring fra
Schweiz.
SVAR: Der er indsendt selvangivelse, ingen erklæring fra Schweiz.
Uvæsentligt for vores afgørelse og behandling.
Ekstra Bladet, 3. august 2010. Lejlighed kan fælde Helles mand.
– der ejes en lejlighed i UK.
SVAR: Der ejes en lejlighed i fællesskab – 50% hver. Der er regnskab i
den engelske selvangivelse. Små beløb.
Frode Holm har oplyst, at den er på 35 kvadratmeter og udlejes gen-
nem et udlejningsbureau.
…
Jydske Vestkysten, 24. juni 2010. Pind: Thorning er en skattehykler.
– selvfølgelig kan man indbetale –
SVAR: Det er korrekt, at man kan indbetale, fordi der er oprettet en
sådan konto, men man kan ikke vælge sin skattemæssige status. Det
er bestemt af lovgivningen.”
Dokumenter og forklaringer
491
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0494.png
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
Inden havde Peter Arnfeldt den 30. august 2010 kl. 11.48 sendt en mail til sin hot-
mailadresse med følgende notat (notatet benævnes i det følgende ”notat version 1”),
der fremstår som sendt fra Simon Andersen:
”Stephen­Kinnock­og­spørgsmålet­om­eventuel­beskatning­i­Danmark.
Spørgsmål om skattepligt til Danmark afgøres af følgende forhold:
”Personer, der har ophold i Danmark, er fuld skattepligtige til Danmark.”
(kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1), men den fulde skattepligt indtræ-
der først, når ”der tages ophold i Danmark.” (kildeskattelovens § 7,
stk. 1).
”Som ophold medregnes ikke kortvarige ophold i Danmark på grund af fe-
rie eller lignende. Efter praksis anses et uafbrudt forhold her i landet af en
varighed på mere end 3 måneder, eller samlede ophold på i alt mere end
180 dage inden for et tidsrum af 12 måneder ikke for kortvarige ophold
på grund af ferie eller lignende”.
De 180 dage betragtes ”som et maksimum for opholdet, uden at skatte-
pligten indtræder på grund af bopæl her. Dette maksimumsophold accep-
teres i almindelighed, når der er tale om personer, hvis ophold her har et
(overvejende) feriemæssigt præg, og således ikke er nødvendiggjort af en
regelmæssig (løbende) personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv,
eksempelvis hyppig deltagelse i eller tilsyn med ledelsen af en erhvervs-
virksomhed her i landet. Det foran nævnte lægges i hvert fald til grund,
hvor der er tale om personer, der i øvrigt har bopæl i og anden fast til-
knytning (nær familie, indtægtsgivende hverv, statsborgerskab etc.) til et
andet land, således at opholdene i Danmark med rette kan siges at have
karakter af ”ferie eller lignende” fra det pågældende land. (Ligningsvejled-
ningen 2008-4, afsnit D.A.I.1.1.)
Stephen Kinnock vil være ”fuld skattepligtig” til Danmark, idet han har
bolig til rådighed i Danmark. Hvis en person findes ”fuld skattepligtig” til
Danmark skal det ”skattemæssige hjemsted” afgøres. Kan hjemstedet ikke
afgøres efter det første kriterium, skal det næste i rækkefølgen vurderes,
indtil det skattemæssige hjemsted er fundet. Kriterierne i prioriteret ræk-
kefølge er:
• Hvor har den pågældende fast bolig til sin rådighed
• Hvor er de stærkeste personlig og økonomiske forbindelser (midt-
punkt for livsinteresser)
492
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0495.png
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
• Hvor opholder personen sig sædvanligvis
• Hvor er personen statsborger
Om­Stephen­Kinnocks­forhold:
• Britisk statsborger (først 1. januar 1970)
• Bosiddende – folkeregister-adresse i Danmark – formentlig fra 1997
til udrejse XX 1999.
• Indleverede muligvis selvangivelse i 1997, 1998 og 1999 i Danmark,
men betalte ikke skat.
• Gift siden 1996 med Helle Thorning-Schmidt, far til døtrene xxxxx
• Bopæl på Østerbro i København. Huset blev købt i HTS’ navn i 2004.
• Ansat ved World Economic Forum i Schweiz siden 1. januar 2009.
Adgang til mindre lejlighed i Geneve, der er lille, og kun anvendes til
overnatning.
• Opholder sig ofte i Danmark – om opholdenes hyppighed er der angi-
vet skiftende forklaringer. HTS har i en række sammenhænge sagt, at
Stephen Kinnock er hjemme hver weekend, ofte allerede fra torsdag,
men i redegørelse til SKAT nævnes 33 weekender.
• SK oplyser, at han i 2009 har deltaget i fire arbejdsmøder i Danmark
under tre tjenesterejser, ligesom han besvarer mails og telefonopkald
m.v. under sine feriemæssige ophold i landet.
Forhold­ og­ sager­ af­ betydning­ for­ vurderingen­ af­ Stephen­ Kinnocks­
skattesag:
Som nævnt er følgende fire forhold afgørende når det skattemæssige
hjemsted skal vurderes:
1) Hvor har den pågældende fast bolig til sin rådighed?
2) Hvor er de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midt-
punkt for livsinteresser).
3) Hvor opholder personen sig sædvanligvis?
4) Hvor er personen statsborger.
1. – Bolig
Det er ubestridt, at Stephen Kinnock har fast bolig til sin rådighed
i Danmark. Da han imidlertid har fast bolig til sin rådighed i både
Danmark og Schweiz, er det ikke tilstrækkeligt til at vurdere det skat-
temæssige hjemsted.
Dokumenter og forklaringer
493
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0496.png
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
2. – Midtpunkt for livsinteresser
Det næste, der skal afgøres, er derfor hvor Stephen Kinnock har ”midt-
punkt for livsinteresser”. Det ligger fast, at Stephen Kinnock arbejder
for en schweizisk organisation i Geneve. Det taler for, at hans ”økono-
miske livsinteresser” er i Schweiz. Omvendt er det ubestridt, at hans
kone og børn bor i København, hvorfor hans ”personlige livsinteres-
ser” er i Danmark.
Det afgørende er således, hvorvidt ”de økonomiske” (Schweiz) eller
”personlige” (Danmark) livsinteresser vejer tungest.
• Skatteministeriet oplyste i 2007 følgende: ”Hvis man for eksempel
arbejder i udlandet, og både har bolig i udlandet og i Danmark, kan
det være svært at afgøre, om man skal beskattes det ene eller det an-
det sted. Ofte vil det dog være sådan, at det er det sted, hvor familien
befinder sig, der vil være den egentlige bopæl.” http://www.skm.dk/
publikationer/udgivelser/skattenidanmarki2007/afsnit2hvordanbe-
skatterviindkomst/
Sager af betydning for afgørelsen:
• Skatteankenævnet besluttede, at en mand (hvis skattepligt til Dan-
mark var ophørt i 1995), var ”skattemæssigt hjemhørende i Danmark”
fra august 2008. Da flyttede hans kone og to børn på 11 og 13 år fra
Tyskland, hvor familien boede sammen, til Danmark. Manden blev bo-
ende i Tyskland, hvor han boede i en 3-værelses lejlighed, var medlem
af flere lokale foreninger m.v. Han udførte arbejde for et tysk selskab
og udførte overvejende sit arbejde i Tyskland. Landsskatteretten æn-
drede afgørelsen, således at manden ikke blev skattemæssigt hjemhø-
rende i Danmark, idet retten fandt, at de personlige og økonomiske liv-
sinteresser vejede lige tungt. Det skattemæssige hjemsted skulle derfor
afgøres ud fra det sted, hvor han sædvanligvis opholder sig – hvilket
var i Tyskland (LSR af 20/10-09, journal 09-01309). Afgørelsen i den-
ne sag taler således, hvis den betragtes alene, for, at Stephen Kinnock
IKKE er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, om end der var
uenighed mellem skattemyndighederne og Landsskatteretten.
• SKAT besluttede, i et bindende svar til Søren Scheuer (journal 09-
036811), at en mand, der arbejdede for et irsk forsikringsselskab, fra
august 2009 ville blive ”skattemæssigt hjemmehørende” i Danmark,
når hans kone og to børn rejste fra Irland og bosatte sig i Danmark.
SKAT lagde vægt på, at den pågældende havde ”centrum for livsinte-
494
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0497.png
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
resser” i Danmark. SKAT lagde vægt på, at den pågældende havde en
formue i Danmark, samt ”bolig og bil til rådighed.” Afgørelsen i denne
sag taler således, hvis den betragtes alene, for, at Stephen Kinnock ER
skattemæssigt hjemmehørende i Danmark.
• SKAT besluttede, at en skatteyder (SKM 2007.353.SR), der ikke hav-
de været skattepligtig i Danmark siden 2000, ville blive skattepligtig
og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark pr. 1. august 2006, hvor
skatteyderens familie flyttede fra USA til Danmark, mens han selv flyt-
tede til Belgien. SKAT lagde i denne afgørelse til grund, at Danmark
var centrum for skatteyderens livsinteresser, ”idet hans eneste tilknyt-
ning til Belgien er at han udfører arbejde for en virksomhed i Belgien.
Han har ikke tidligere boet i Belgien, og der er således ikke tale om,
at han opretholder bolig i den anden stat på grund af tilknytning til
denne stat.”Afgørelsen i denne sag taler for, at Stephen Kinnock også
er hjemmehørende i Danmark, idet hans tilknytning til Schweiz alene
er jobmæssig.
For vurderingen af skattepligt i situationer, hvor en i udlandet bosid-
dende person ”besøger” nær familie i Danmark i flere år, som tilfældet
er for Stephen Kinnock, har også andre afgørelser betydning:
• Ligningsrådet (det nuværende Skatterådet) besluttede i 1992, (TFS
1992,388) at en direktør, der boede og arbejdede i udlandet, mens
hvis ægtefælle ville købe en bolig i Danmark, ville ”blive anset for fuld
skattepligtig til Danmark ved første ophold hos ægtefællen i Danmark,
idet boligen i Danmark måtte anses for familiens primære bolig.” Af-
gørende for sagen var, at direktøren efter et par år ville vende hjem til
Danmark. Landsskatterådet ændrede afgørelsen, således at direktøren
ikke blev skattepligtig, men anvendte den begrundelse, at der skulle
tages hensyn til længden af mandens ophold i udlandet. Retten mente
ikke at ville ”statuere indtræden af fuld skattepligt” under hensyn til
længden af de pågældende ophold – altså, at han kun i to-tre år ville
være bosiddende i udlandet.
• SKAT (Skatterådet) klargjorde yderligere dette synspunkt i anden
afgørelse (SKM2007.353.SR), hvor en skatteyder anmodede om et
bindende svar på, hvorvidt han “ville blive anset for fuld skatteplig-
tig til Danmark, hvis han bor i Belgien, arbejder mandag til fredag
i Belgien og kun besøger familien i Danmark i weekender og ferier,
indtil han flytter til Danmark,” hvilket ville ske to år efter. SKAT
Dokumenter og forklaringer
495
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0498.png
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
besvarede spørgsmålet med et nej – han var ikke fuld skattepligtig
til Danmark – men lagde i afgørelsen vægt på følgende: “Spørge-
ren bliver som udgangspunkt ikke fuld skattepligtig til Danmark i
forbindelse med kortvarige ophold i Danmark på grund af ferie og
lignende. Situationen er sammenlignelig med den situation, der
forelå i den nævnte kendelse fra Landsskatteretten, TfS 1992,388.
Det bemærkes dog, at Landsskatteretten som begrundelse for ikke
at anfægte den feriemæssige karakter af opholdene hos ægtefællen
i Danmark bl.a. tillagde det vægt, at der var tale om et midlertidigt
opholdsmønster, som skyldtes, at den pågældende person skulle
afslutte et projekt i udlandet, inden han bosatte sig i Danmark.
Dette vil ske i løbet af 2-3 år. Den tilsvarende forudsætning gælder
for spørgeren, idet det er SKATs opfattelse, at opholdene kun kan
anerkendes som feriemæssige, såfremt der er tale om en midler-
tidig ordning, der ikke strækker sig ud over 2-3 år. En længereva-
rende periode vil give opholdene en så fast karakter, at den fulde
skattepligt vil indtræde ved første opholdsdag. Dette synes at tale
for, at Stephen Kinnock er skattepligtig og skattehjemhørende i
Danmark, idet hans ”ferieophold” i Danmark ikke kan anses som
værende en midlertidig ordning, idet det har fundet sted siden
2004, hvor parret købte hus, altså i fem-seks år.
Afgørende for vurderinger er også, hvorvidt der udføres arbejde under
ophold i Danmark.
• SKAT (Skatterådet) fastslog i afgørelse om en skatteyder
(SKM2007.353.SR), der opholdt sig i Belgien fra mandag til fredag,
men ønskede en ugentlig arbejdsdag i Danmark i forbindelse med be-
søg hos sin familie, der boede i Danmark, hvor den pågældende hav-
de rådighed over bolig, at ”den fulde skattepligt ville indtræde første
gang, han udfører arbejde her.” SKAT lagde desuden vægt på, at det er
”uden betydning, om arbejdet udføres for en dansk eller udenlandsk
arbejdsgiver.” Der var dog i denne sag tale om en (ikke fast) ugentlig
arbejdsdag, hvor Stephen Kinnock ikke fast har arbejdet i Danmark i
2009, men dog deltaget i fire møder og besvaret mails og telefonop-
kald m.v.
• SKAT fastslog i afgørelse om en skatteyder (SKM2006.41.SR), der
opholdt sig i udlandet, mens hvis familie boede i Danmark, og nu øn-
skede at gennemføre 16 tjenesterejser til Danmark på fem måneder, at
496
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
“den pågældende ville blive fuld skattepligtig til Danmark i det øjeblik,
hvor han gennemførte sin første tjenesterejse.”
• SKAT fastslog i afgørelse om skatteyder (SKM2009.813.LSR), der op-
holdt sig i udlandet SAMMEN MED SIN FAMILIE, men ønskede at
deltage i fire bestyrelsesmøder i Danmark i et dansk selskab, ville blive
skattepligtig i det øjeblik, han købte en bolig, uagtet at hans familie
fortsat boede i udlandet. I dette tilfælde var det tilstrækkeligt for at
opnå fuld skattepligt, at den pågældende ejede en bolig og deltog i fire
møder. SKAT lagde desuden vægt på. ”Endvidere må [den pågælden-
des] besvarelse af e-mail og telefonopkald som led i direktørarbejdet
… betragtes som arbejde, som klageren udfører under sit ophold her
i landet.”
• SKAT nåede i to andre afgørelser (TFS 1997.590 LSR om en opera-
sager, der boede i Schweiz, men ejede helårsbolig i Danmark, og som
nu skulle optræde i Danmark i kortere varighed i løbet af et år) samt
(SKM2002.252 LR om en person, der var bosiddende i Schweiz, men
ejede helårsbolig i Danmark, men nu under ferieophold i Danmark
i op til 14 dage ville forberede undervisning, der skulle finde sted i
Schweiz), at de pågældende ikke var skattepligtige. ”Fælles for de to
afgørelser er, at skatteyderne havde skattemæssigt hjemsted udenfor
Danmark, hvor de således normalt opholdt sig, sammen med famili-
en,” hed det i SKATs afgørelse.
Dertil kommer Stephen Kinnocks egne udtalelser, der tyder på stærke
livsinteresser til Danmark:
• ”Vores to døtre … er i en god, lokal folkeskole, og vores hjem er helt
og aldeles her på Østerbro. Jeg nyder at komme hjem til vores base i
København, som et trygt og levende sted med megen familie og ven-
ner. (Børsen Pleasure, 30. april 2009, side 30).
• ”Når jeg kommer hjem om fredagen, overtager jeg huset. Jeg laver
mad, vasker tøj og kører børnene til alle deres aktiviteter. Jeg er et
kendt ansigt i SuperBest på Østerbrogade, hvor Camilla og jeg handler
ind hver weekend. (Dagbladet Politiken, 14. juli 2009, side 5.)
• ”Han tager fuldstændig over, når han kommer hjem. Alle de huslige
pligter. Køber ind til hele ugen, køber gaver til fødselsdage og kører
børn til sportsaktiviteter.” (Dagbladet B.T., 27. september 2009, 2.
sektion, side 6.)
Dokumenter og forklaringer
497
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
Henset til den praksis, der er gældende, taler meget for, at Stephen Kin-
nocks livsinteresser vil siges at være i Danmark, idet han har udført arbej-
de her, har en stærk tilknytning til sin familie, ligesom de feriemæssige
ophold i Danmark langt fra kan siges at have en “midlertidig karakter,”
der er angivet som nødvendige i tidligere afgørelser. Dertil kommer, at
tilknytningen til Schweiz er begrænset, idet han kun udfører arbejde dér,
bor i en lille lejlighed, og ikke ser ud til at have anden tilknytning til landet
end det arbejdsmæssige, ligesom han ifølge det oplyste ikke tidligere har
boet i landet.
Skulle SKAT vurdere, at de “økonomiske” og “personlige” livsinteresser
vejer lidt tungt, og at det skattemæssige hjemsted derfor ikke kan fastslås,
skal Stephen Kinnock beskattes dér, hvor han opholder sig mest.
3. – Hvor opholder personen sig sædvanligvis.
Spørgsmålet er vanskeligt at afklare uden adgang til flybilletter og kre-
ditkort. Helle Thorning-Schmidt har oplyst, at hendes mand i 2009
opholdt sig 33 weekender i Danmark. Regnes en weekend fra fredag
til mandag morgen, er det fire skattedage (132 dage), dertil kommer
ferie og fridage. Det vil betyde, at Stephen Kinnock bliver skattemæs-
sigt hjemmehørende i Schweiz.
Det står dog klart, at parret tidligere har oplyst, at Stephen Kinnock er
i Danmark langt oftere end de til SKAT oplyste 33 weekender.
• “... siden har tilfældet villet det sådan, at Stephen har fået job i Skt.
Petersborg i Rusland, hvor han er fire dage om ugen og hjemme på
lang weekend.” (“Borgens Dronninger”, Gunilla Roijer, Schultz’ Forlag,
2006, side 60 mf.)
• “Jeg tager det meste i hverdagene. Stephen tager så en del i weeken-
den. Han kommer hjem hver uge, enten torsdag eftermiddag eller fre-
dag og rejser så til Skt. Petersborg mandag morgen, efter at børnene
er sendt i skole.” (“Den Første”, Noa Redington, Peoples Press, 2007,
side 167 nederst).
• “... og når han kommer hjem torsdag aften eller fredag eftermiddag,
er det ham, der tager over i huset – laver mad, vasker tøj og kører
børnene til aktiviteter, hvis de skal det...” (Femina, nr. 17, 28. april
2010, side 77).
498
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
• “Lige nu arbejder han i Geneve fire-fem dage om ugen, så fra mandag
til torsdag eller fredag, er det Helle Thorning-Schmidt, der skal få fami-
liens hverdag til at gå op. (Dagbladet Politiken, 14. juli 2009, side 5).
• “I dag arbejder Stephen Kinnock for World Economic Forum, hvor
han flyver til om mandagen og hjem om fredagen. Nogle uger hopper
han allerede på flyet hjem til København om torsdagen, for at få mere
tid til familien.” (Dagbladet B.T., 27. september 2009, 2. sektion, side
6).
• “Det kræver planlægning [at styre huset], men man skal huske, at min
mand kommer hjem og er der tre nætter hver uge. Her overtager han
alt det huslige, så det er en fin arbejdsdeling. (Nordjyske Stiftstidende,
10. januar 2010, side 10).
• “Min mand er i Danmark hver weekend fra fredag til mandag hele
året rundt.” (Mail til justitsministeriet, den 15. oktober 2009.): Gen-
bekræftes i mail af 18. oktober 2009: “Det har han siden 2004 [været
i Danmark hver weekend.] Før var det mindre regelmæssigt, men dog
således, at han var i Danmark 1-2 gange om måneden.”
Vurdering:
Meget taler for, at Stephen Kinnock vil være skattepligtig til Danmark og
skattemæssigt hjemmehørende til Danmark, om end afgørelsen naturlig-
vis baserer sig på et skøn”.
I forbindelse med, at Skatteministeriet blev anmodet om at sende relevant materiale
til kommissionen, blev et identisk notat fundet på Koncerncentrets fællesdrev i en
”mappe” tilhørende en sekretær. ”Mappen” var tilgængelig for ministersekretaria-
tet. Det er af Skatteministeriet i brev af 3. maj 2012, punkt G, oplyst, at dokumentet
stammer fra Peter Arnfeldts computer og er blevet lagt i ”mappen” i forbindelse
med, at Peter Arnfeldt fik taget en back up af sin computer.
SKAT København har i forbindelse med undersøgelsen udleveret et notat til kom-
missionen, der fremtræder som en udbygning af notat version 1, (notatet benævnes
i det følgende ”notat version 2”). De væsentligste ændringer/tilføjelser i forhold til
version 1 er af kommissionen markeret med kursiv:
”Stephen­Kinnock­og­spørgsmålet­om­beskatning­i­Danmark
Dokumenter og forklaringer
499
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0502.png
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
Spørgsmål­om­skattepligt­til­Danmark­afgøres­af­følgende­forhold:
“Personer, der har ophold i Danmark, er fuld skattepligtige til Danmark.”
(kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr.1), men den fulde skattepligt indtræder
først, når “der tages ophold i Danmark.” (kildeskattelovens § 7, stk. 1.)
“Som ophold medregnes ikke kortvarige ophold i Danmark på grund af
ferie eller lignede. Efter praksis anses et uafbrudt forhold her i landet af en
varighed på mere end 3 måneder, eller samlede ophold på i alt mere end
180 dage inden for et tidsrum af 12 måneder ikke for kortvarige ophold
på grund af ferie eller lignende”.
De 180 dage betragtes “som et maksimum for opholdet uden at skatte-
pligten indtræder på grund af bopæl her. Dette maksimumsophold accep-
teres i almindelighed, når der er tale om personer, hvis ophold her har et
(overvejende) feriemæssigt præg, og således ikke er nødvendiggjort af en
regelmæssig (løbende) personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv,
eksempelvis hyppig deltagelse i eller tilsyn med ledelsen af en erhvervs-
virksomhed her i landet. Det foran nævnte lægges i hvert fald til grund,
hvor der er tale om personer, der i øvrigt har bopæl i og anden fast til-
knytning (nær familie, indtægtsgivende hverv, statsborgerskab etc.) til et
andet land, således at opholdene i Danmark med rette kan siges at have
karakter af ”ferie eller lignende” fra det pågældende land. (Ligningsvejled-
ningen 2008-4, afsnit D.A.I.1.1.)
Stephen Kinnock vil være ”fuld skattepligtig” til Danmark, idet han har
bolig til rådighed i Danmark. Hvis en person findes ”fuld skattepligtig” til
Danmark skal det ”skattemæssige hjemsted” afgøres. Kan hjemstedet ikke
afgøres efter det første kriterium, skal det næste i rækkefølgen vurderes,
indtil det skattemæssige hjemsted er fundet. Kriterierne i prioriteret ræk-
kefølge er:
• Hvor har den pågældende fast bolig til sin rådighed
• Hvor er de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midt-
punkt for livsinteresser)
• Hvor opholder personen sig sædvanligvis
• Hvor er personen statsborger
Om­Stephen­Kinnocks­forhold:
• Britisk statsborger (først 1. januar 1970.)
500
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0503.png
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
• Bosiddende – folkeregister-adresse i Danmark – fra 1997 til udrejse i
1999, hvor
de begge flyttede til Bruxelles.
• Indleverede muligvis selvangivelse i 1997, 1998 og 1999 i Danmark,
men betalte ikke skat.
• Gift siden 1996 med Helle Thorning-Schmidt, far til døtrene …
(født
…) og … (født …).
• Bopæl på Østerbro i København. Huset blev købt i HTS’ navn i 2004.
• Ansat ved World Economic Forum i Schweiz siden 1. januar 2009.
Adgang til mindre lejlighed i Geneve, der er lille, og kun anvendes til
overnatning.
• Opholder sig ofte i Danmark – om opholdenes hyppighed er der angi-
vet skiftende forklaringer. HTS har i en række sammenhænge sagt, at
Stephen Kinnock er hjemme hver weekend, ofte allerede fra torsdag,
men i redegørelse til SKAT nævnes 33 weekender.
• SK oplyser, at han i 2009 har deltaget i fire arbejdsmøder i Danmark
under tre tjenesterejser, ligesom han besvarer mails og telefonopkald
m.v. under sine feriemæssige ophold i landet.
Forhold­ og­ sager­ af­ betydning­ for­ vurderingen­ af­ Stephen­ Kinnocks­
skattesag:
Som nævnt er følgende fire forhold afgørende når det skattemæssige
hjemsted skal vurderes:
1) Hvor har den pågældende fast bolig til sin rådighed?
2) Hvor er de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midt-
punkt for livsinteresser).
3) Hvor opholder personen sig sædvanligvis?
4) Hvor er personen statsborger.
1. - Bolig
Det er ubestridt, at Stephen Kinnock har fast bolig til sin rådighed i Dan-
mark. Da han imidlertid har fast bolig til sin rådighed i både Danmark
og Schweiz, er det ikke tilstrækkeligt til at vurdere det skattemæssige
hjemsted.
2. - Midtpunkt for livsinteresser
Det næste, der skal afgøres, er derfor hvor Stephen Kinnock har ”midt-
punkt for livsinteresser.”
Dokumenter og forklaringer
501
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0504.png
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
Det ligger fast, at Stephen Kinnock arbejder for en schweizisk organisation
i Geneve. Det taler for, at hans “økonomiske livsinteresser” er i Schweiz.
Omvendt er det ubestridt at hans kone og børn bor i København, hvorfor
hans “personlige livsinteresser” er i Danmark.
Det afgørende er således, hvorvidt de “økonomiske” (Schweiz) eller “per-
sonlige” (Danmark) livsinteresser vejer tungest.
• Skatteministeriet oplyste i 2007 følgende: “Hvis man for eksempel
arbejder i udlandet, og både har bolig i udlandet og i Danmark, kan
det være svært at afgøre, om man skal beskattes det ene eller det an-
det sted. Ofte vil det dog være sådan, at det er det sted, hvor familien
befinder sig, der vil være den egentlige bopæl.”
Sager at betydning for afgørelsen:
• Skatteankenævnet besluttede, at en mand (LSR af 20/10-09, journal
09-01309) (hvis skattepligt til Danmark var ophørt i 1995), var “skat-
temæssigt hjemhørende i Danmark” fra august 2008. Da flyttede hans
kone og to børn på 11 og 13 år fra Tyskland, hvor familien boede sam-
men, til Danmark. Manden blev boende i Tyskland, hvor han boede
i en 3-værelses lejlighed, var medlem af flere lokale foreninger, altså
var aktiv i det lokale foreningsliv, m.v. Han udførte arbejde for et tysk
selskab og udførte overvejende sit arbejde i Tyskland. Landsskatteret-
ten ændrede afgørelsen, således at manden ikke blev skattemæssigt
hjemhørende i Danmark, idet retten fandt, at de personlige og øko-
nomiske livsinteresser vejede lige tungt. Det skattemæssige hjemsted
skulle derfor afgøres ud fra det sted, hvor han sædvanligvis opholder
sig – hvilket var Tyskland. Afgørelsen i denne sag taler således, hvis
den betragtes alene, for, at Stephen Kinnock IKKE er skattemæssigt
hjemmehørende i Danmark, om end der var uenighed mellem skatte-
myndighederne og Landsskatteretten.
• SKAT besluttede i et bindende svar til Søren Scheuer (journal 09-
036811), at en mand, der arbejdede for et irsk forsikringsselskab, fra
august 2009 ville blive “skattemæssigt hjemmehørende” i Danmark,
når hans kone og to børn rejste fra Irland og bosatte sig i Danmark.
SKAT lagde vægt på, at den pågældende havde “centrum for livsinte-
resser” i Danmark. SKAT lagde vægt på, at den pågældende have en
formue i Danmark, samt “bolig og bil til rådighed:” Afgørelsen i denne
502
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0505.png
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
sag taler således, hvis den betragtes alene, for, at Stephen Kinnock ER
skattemæssigt hjemmehørende i Danmark.
For vurderingen af skattepligt i situationer, hvor en i udlandet bosiddende
person “besøger” nær familie i Danmark i flere år, som tilfældet er for
Stephen Kinnock, har også andre afgørelser betydning:
• Ligningsrådet (det nuværende Skatterådet) besluttede i 1992, (TFS
1992,388) at en direktør, der boede og arbejdede i udlandet, mens
hvis ægtefælle ville købe en bolig i Danmark, ville “blive anset for fuld
skattepligtig til Danmark ved første ophold hos ægtefællen i Danmark,
idet boligen i Danmark måtte anses for familiens primære bolig.” Af-
gørende for sagen var, at direktøren efter et par år ville vende hjem til
Danmark. Landsskatterådet ændrede afgørelsen, således at direktøren
ikke blev skattepligtig, men anvendte den begrundelse, at der skulle
tages hensyn til længden af mandens ophold i udlandet. Retten mente
ikke at ville “statuere indtræden af fuld skattepligt” under hensyn til
længden af de pågældende ophold” – altså, at han kun i to-tre år ville
være bosiddende i udlandet.
• SKAT (Skatterådet) klargjorde yderligere dette synspunkt i anden af-
gørelse (SKM2007.353.SR), hvor en skatteyder anmodede om et bin-
dende svar på, hvorvidt han “ville blive anset for fuld skattepligtig til
Danmark, hvis han bor i Belgien, arbejder mandag til fredag i Bel-
gien og kun besøger familien i Danmark i weekender og ferier, indtil
han flytter til Danmark,” hvilket ville ske to år efter. SKAT besvarede
spørgsmålet med et nej – han var ikke fuld skattepligtig til Danmark
– men lagde i afgørelsen vægt på følgende: “Spørgeren bliver som
udgangspunkt ikke fuld skattepligtig til Danmark i forbindelse med
kortvarige ophold i Danmark på grund af ferie og lignende. Situati-
onen er sammenlignelig med den situation, der forelå i den nævnte
kendelse fra Landsskatteretten, TfS 1992,388. Det bemærkes dog, at
Landsskatteretten som begrundelse for ikke at anfægte den feriemæs-
sige karakter af opholdene hos ægtefællen i Danmark bl.a. tillagde det
vægt, at der var tale om et midlertidigt opholdsmønster, som skyldtes,
at den pågældende person skulle afslutte et projekt i udlandet, inden
han bosatte sig i Danmark. Dette vil ske i løbet af 2-3 år. Den tilsvaren-
de forudsætning gælder for spørgeren, idet det er SKATs opfattelse, at
opholdene kun kan anerkendes som feriemæssige, såfremt der er tale
om en midlertidig ordning, der ikke strækker sig ud over 2-3 år. En
Dokumenter og forklaringer
503
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0506.png
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
længerevarende periode vil give opholdene en så fast karakter, at den
fulde skattepligt vil indtræde ved første opholdsdag.
•
SKAT fastslog (SKM2006.41.SR), at en skatteyder, der siden 2003
havde boet i udlandet, men hvis familie i marts 2005 flyttede til
Danmark ville blive skattepligtig, hvis han udførte arbejde her. SKAT
tog ikke stilling til, hvorvidt manden ville have været skattepligtig,
hvis han IKKE havde udført arbejde her. Det var til sagen oplyst at
han i februar eller marts 2006 ville flytte tilbage til Danmark – altså
et år efter at familien var flyttet – når han havde afsluttet sit arbejde
i udlandet. SKAT tog altså ikke direkte i afgørelsen stilling til, om det
kortvarige omfang af opholdet i udlandet efter at familien flyttede
hjem, kunne betyde, at der ikke indtrådte skattepligt for den pågæl-
dende mand, som det er anført i det ovenfor nævnte: “... idet det er
SKATs opfattelse, at opholdene kun kan anerkendes som feriemæssi-
ge, såfremt der er tale om en midlertidig ordning, der ikke strækker
sig ud over 2-3 år. En længerevarende periode vil give opholdene
en så fast karakter, at den fulde skattepligt vil indtræde ved første
opholdsdag.
Sagen er dog nævnt i SKATs redegørelse for sagen LSR 20/10-2009,
hvor det vurderes, om et kortvarigt ophold i udlandet, mens familien
bor hjemme, har betydning for, om der skal betales skat. Her anfører
Skatteankenævnet: “Det er imidlertid ikke så enkelt [at spørgsmål
om livsinteresser ikke kan afgøres, fordi de økonomiske er i udlandet
og de personlige i Danmark] idet der i afgørelsen i SKM2006.41 blev
bemærket, at der var tale om en forholdsvis kortvarig periode hvor
[den pågældende] ville være hjemmehørende i udlandet, da det var
hans agt at afvikle arbejdet der. Nævnet [Skatteankenævnet] mener
derfor, at der også kan lægges vægt på, om situationen varigt vil
være som beskrevet eller om der er tale om en midlertidig løsning.”
Dette synes at tale for, at Stephen Kinnock er skattepligtig og skat-
tehjemhørende i Danmark, idet hans “ferieophold” i Danmark ikke
kan anses som værende en midlertidig ordning, idet det har fundet
sted siden 2004, hvor parret købte hus, altså i fem-seks år.
Afgørende for vurderingen er også, hvorvidt der udføres arbejde under
ophold i Danmark.
504
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0507.png
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
• SKAT (Skatterådet) fastslog i afgørelse om en skatteyder
(SKM2007.353.SR), der opholdt sig i Belgien fra mandag til fredag,
men ønskede en ugentlig arbejdsdag i Danmark i forbindelse med be-
søg hos sin familie, der boede i Danmark, hvor den pågældende hav-
de rådighed over bolig, at ”den fulde skattepligt ville indtræde første
gang, han udfører arbejde her.” SKAT lagde desuden vægt på, at det er
”uden betydning, om arbejdet udføres for en dansk eller udenlandsk
arbejdsgiver.” Der var dog i denne sag tale om en (ikke fast) ugentlig
arbejdsdag, hvor Stephen Kinnock ikke fast har arbejdet i Danmark i
2009, men dog deltaget i fire møder og besvaret mails og telefonop-
kald m.v.
Spørgsmålet er, om Stephen Kinnocks arbejde i Danmark har en ka-
rakter, hvor der er tale om “regelmæssig (løbende) personlig vareta-
gelse af indtægtsgivende erhverv, eksempelvis hyppig deltagelse i eller
tilsyn med ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet.” En ordret
fortolkning af bestemmelsen giver ikke holdepunkter for, at Kinnocks
adfærd skulle være skattepligtig, men praksis i sagerne synes hårdere
end bestemmelsens ordlyd lægger op til.
• SKAT fastslog i afgørelse om en skatteyder (SKM2006.41.SR), der
opholdt sig i udlandet, mens hvis familie boede i Danmark, og nu øn-
skede at gennemføre 16 tjenesterejser til Danmark på fem måneder, at
“den pågældende ville blive fuld skattepligtig til Danmark i det øjeblik,
hvor han gennemførte sin første tjenesterejse.”
• SKAT fastslog i afgørelse om skatteyder (SKM2009.813.LSR), der
boede i Dubai med sin familie med havde eller ville få helårsbolig i
Danmark – i modsætning til andre sager og Kinnocks sag, hvor fami-
lien bor i Danmark - men ønskede at deltage i fire bestyrelsesmøder i
Danmark i et dansk selskab, ville blive skattepligtig i det øjeblik han
deltog i det første møde. I dette tilfælde var det tilstrækkeligt for at
opnå fuld skattepligt, at den pågældende ejede en bolig og samtidig
deltog i fire møder. SKAT lagde desuden vægt på. “Endvidere må [den
pågældendes] besvarelse af e-mail og telefonopkald som led i direk-
tørarbejdet ... betragtes som arbejde, som klageren udfører under sit
ophold her i landet.”
• SKAT nåede i to andre afgørelser (TFS 1997.590 LSR om en opera-
sanger, der boede i Schweiz, men ejede helårsbolig i Danmark, og som
nu skulle optræde i Danmark i kortere varighed i løbet af et år) samt
Dokumenter og forklaringer
505
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0508.png
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
(SKM2002.252LR om en person, der var bosiddende i Schweiz, men
ejede helårsbolig i Danmark, men nu under ferieophold i Danmark
i op til 14 dage ville forberede undervisning, der skulle finde sted i
Schweiz), at de pågældende ikke var skattepligtige. Fælles for de to
afgørelser er, at skatteyderne havde skattemæssigt hjemsted udenfor
Danmark, hvor de således normalt opholdt sig, sammen med famili-
en,” hed det i SKATs afgørelse. Disse er således ikke sammenlignelige
med Kinnocks sag, idet hans familie opholder sig i Danmark.
Dertil kommer Stephen Kinnocks egne udtalelser, der tyder på stærke
livsinteresser til Danmark:
• Vores to døtre ... er i en god, lokal folkeskole, og vores hjem er helt og
aldeles her på Østerbro. Jeg nyder at komme hjem til vores base i Kø-
benhavn, som et trygt og levende sted med megen familie og venner.
(Børsen Pleasure, 30. april 2009, side 30).
• “Når jeg kommer hjem om fredagen, overtager jeg huset. Jeg laver
mad, vasker tøj og kører børnene til alle deres aktiviteter. Jeg er et
kendt ansigt i SuperBest på Østerbrogade, hvor Camilla og jeg handler
ind hver weekend. (Dagbladet Politiken, 14. juli 2009, side 5.)
• “Han tager fuldstændig over, når han kommer hjem. Alle de huslige
pligter. Køber ind til hele ugen, køber gaver til fødselsdage og kører
børn til sportsaktiviteter.” (Dagbladet B.T., 27. september 2009, 2.
sektion, side 6.)
Henset til den praksis, der er gældende, taler meget for, at Stephen Kin-
nocks livsinteresser vil siges at være i Danmark, idet han har udført arbej-
de her, har en stærk tilknytning til sin familie, ligesom de feriemæssige
ophold i Danmark langt fra kan siges at have en “midlertidig karakter,”
der er angivet som nødvendige i tidligere afgørelser. Dertil kommer, at
tilknytningen til Schweiz er begrænset, idet han kun udfører arbejde dér,
bor i en lille lejlighed, og ikke ser ud til at have anden tilknytning til landet
end det arbejdsmæssige, ligesom han ifølge det oplyste ikke tidligere har
boet i landet.
Skulle SKAT vurdere, at de “økonomiske” og “personlige” livsinteresser
vejer lidt tungt, og at det skattemæssige hjemsted derfor ikke kan fastslås,
skal Stephen Kinnock beskattes dér, hvor han opholder sig mest.
506
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
3. - Hvor opholder personen sig sædvanligvis.
Spørgsmålet er vanskeligt at afklare uden adgang til flybilletter og kredit-
kort. Helle Thorning-Schmidt har oplyst, at hendes mand i 2009 opholdt
sig 33 weekender i Danmark. Regnes en weekend fra fredag til mandag
morgen, er det fire skattedage (132 dage), dertil kommer ferie og fridage.
Det vil betyde, at Stephen Kinnock bliver skattemæssigt hjemmehørende
Schweiz.
Det skal dog bemærkes, at de 180 dage er et maksimum. Dette mak-
simum accepteres “almindeligvis”, men det fremgår af ligningsvejled-
ningen 2008-5, afsnit D.A.I.1.1., at denne almindelige accept af de 180
dage “lægges til grund”, “hvor der er tale om personer, der i øvrigt har
bopæl i og anden fast tilknytning (nær familie, indtægtsgivende hverv,
statsborgerskab etc.) til et andet land, således at opholdene i Danmark
med rette kan siges at have karakter af “ferie eller lignende” fra det
pågældende land.
Dertil kommer, at andre skatteydere er blevet pålagt skattepligt til Dan-
mark, selv om deres ophold i Danmark var langt under 180 dage, alene
fordi de pågældendes familie havde bopæl i Danmark. I sag Journal
nummer 09-036811 (Skattecenter Frederikssund) blev en person fuld
skattepligtig til Danmark og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark
til trods for, at den pågældende oplyste kun at ville opholde sig i Dan-
mark, hvor familien boede i 61 dage (mellem 1. juni 2008 og et år frem)
og 90 dage (mellem 1. juni 2009 og et år frem.)
Det står samtidig klart, at parret tidligere har oplyst, at Stephen Kinnock
er i Danmark langt oftere end de til SKAT oplyste 33 weekender.
Af tidligere udtalelser kan nævnes:
• “... siden har tilfældet villet det sådan, at Stephen har fået job i Skt.
Petersborg i Rusland, hvor han er fire dage om ugen og hjemme på
lang weekend.” (“Borgens Dronninger”, Gunilla Roijer, Schultz’ Forlag,
2006, side 60 mf.)
• “Jeg tager det meste i hverdagene. Stephen tager så en del i weeken-
den. Han kommer hjem hver uge, enten torsdag eftermiddag eller fre-
dag og rejser så til Skt. Petersborg mandag morgen, efter at børnene
Dokumenter og forklaringer
507
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
er sendt i skole.” (“Den Første”, Noa Redington, Peoples Press, 2007,
side 167 nederst).
• “... og når han kommer hjem torsdag aften eller fredag eftermiddag,
er det ham, der tager over i huset – laver mad, vasker tøj og kører
børnene til aktiviteter, hvis de skal det...” (Femina, nr. 17, 28. april
2010, side 77).
• “Lige nu arbejder han i Geneve fire-fem dage om ugen, så fra mandag
til torsdag eller fredag, er det Helle Thorning-Schmidt, der skal få fami-
liens hverdag til at gå op. (Dagbladet Politiken, 14. juli 2009, side 5).
• “I dag arbejder Stephen Kinnock for World Economic Forum, hvor
han flyver til om mandagen og hjem om fredagen. Nogle uger hopper
han allerede på flyet hjem til København om torsdagen, for at få mere
tid til familien.” (Dagbladet B.T., 27. september 2009, 2. sektion, side
6).
• “Det kræver planlægning [at styre huset], men man skal huske, at min
mand kommer hjem og er der tre nætter hver uge. Her overtager han
alt det huslige, så det er en fin arbejdsdeling. (Nordjyske Stiftstidende,
10. januar 2010, side 10).
• “Min mand er i Danmark hver weekend fra fredag til mandag hele
året rundt.” (Mail til justitsministeriet, den 15. oktober 2009.): Gen-
bekræftes i mail af 18. oktober 2009: “Det har han siden 2004 [været
i Danmark hver weekend.] Før var det mindre regelmæssigt, men dog
således, at han var i Danmark 1-2 gange om måneden.”
4. - Statsborgerskab.
Betydningen af, at Stephen Kinnock ikke har dansk statsborgerskab er
vanskelig at få fuldt belyst, men idet han heller ikke har statsborgerskab
i Schweiz har statsborgerskabet (for skatteåret 2009) næppe nogen sær-
lig betydning.
Vurdering:
Meget taler for, at Stephen Kinnock vil være skattepligtig til Danmark og
skattemæssigt hjemmehørende til Danmark for 2009, om end afgørelsen
naturligvis baseres på et skøn:
508
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
Hvad taler for skattepligt i Danmark?
BOLIG:
•
Stephen Kinnock har siden 2004 haft bolig i Danmark.
LIVSINTERESSER:
•
Stephen Kinnock har oplyst, at “vores hjem er helt og aldeles her på
Østerbro” og han har på andre lignende måder tilkendegivet, at han
hører “til her.”
•
SKAT har i journal 09-036811 lagt vægt på, at en i Irland boende
skatteyder, hvis familie boede i Danmark, var skattemæssigt hjem-
mehørende (og havde livsinteresser) i Danmark, idet hans familie
boede i Danmark, at han havde “positiv nettoformue i Danmark” og
“bolig og bil til rådighed i Danmark.”
•
SKAT har i TFS1992,388 og SKM2007.353.SR (og delvist i 2006.41.
SR) godkendt, at personer, der boede i udlandet, men hvis familier
var flyttet til Danmark, ikke blev skattepligtige til Danmark. Myn-
dighederne lagde dog i især de to første, og i mindre tydelig grad
i det tredje tilfælde vægt på, at der var tale om et “midlertidigt op-
holdsmønster”, idet de begge indenfor to-tre år ville flytte til Dan-
mark. Det fremgik, at “... det er SKATs opfattelse, at opholdene kun
kan anerkendes som feriemæssige, såfremt der er tale om en mid-
lertidig ordning, der ikke strækker sig ud over 2-3 år. En længere-
varende periode vil give opholdene en så fast karakter, at den fulde
skattepligt vil indtræde ved første opholdsdag.” Stephen Kinnock har
siden 2004 været på “ferieophold” i Danmark.
•
Til belysning af, om Stephen Kinnock samlet set vurderes at have
sine livsinteresser i Danmark eller Schweiz, skal også inddrages
spørgsmål om, hvorvidt han udfører arbejde her: Stephen Kinnock
har ifølge Helle Thorning-Schmidt gennemført fire arbejdsmøder i
Danmark i 2009, og det er oplyst, at han besvarer e-mails og tele-
fonopkald under sine “feriemæssige” ophold i landet.
SKAT har i SKM2009.813 fastslået at en skatteyder fra Dubai, hvis
familie ikke opholder sig i Danmark, er skattepligtig, hvis han har
rådighed over bolig i Danmark, og deltager i det første af fire plan-
Dokumenter og forklaringer
509
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
lagte bestyrelsesmøder i et dansk selskab. I samme afgørelse fastslås,
at “besvarelse af email og telefonopkald ... betragtes som arbejde,
som [den pågældende] udfører under sit ophold her.”
Myndighederne har desuden i SKM2006.41.SR fastslået, at en per-
son, der boede i Belgien og der arbejdede for en belgisk arbejdsgiver,
ville blive skattepligtig i det øjeblik, han gennemførte den første af 16
planlagte tjenesterejser.
Om disse afgørelser skal tolkes således, at Stephen Kinnock ville
blive skattepligtig i forbindelse med blot én tjenesterejse til Danmark,
når det samlede antal gennemførte rejser kun er fire, er uklart, men
at praksis er meget hård, ses af, at direktøren fra Dubai blev anset
for skattepligtig ved udsigten til kun fire bestyrelsesmøder i Dan-
mark, uagtet at hans familie ikke opholder sig i Danmark. Forskellen
er dog, at det selskab, direktøren for Dubai arbejdede i, var dansk,
hvorimod Stephen Kinnock har udført arbejde for en schweizisk ar-
bejdsgiver.
Til sammenligning kan oplyses, at SKAT i to andre sager har god-
kendt, at personer bosiddende i udlandet, men med adgang til bolig
i Danmark, ikke er blevet skattepligtige, til trods for, at de udførte
arbejde i Danmark. Der var tale om personer, der henholdsvis forbe-
redte undervisningsmateriale under ferieophold i Danmark (til brug
i Schweiz) og – for en operasangers vedkommende – optrådte i Dan-
mark i en begrænset periode. I begge tilfælde var der dog, i modsæt-
ning til Stephen Kinnocks sag, tale om, at de pågældende boede fast
i Schweiz og har deres familie der.
OPHOLD:
•
HTS har oplyst, at Stephen Kinnock har opholdt sig under 180 dage
i Danmark, nemlig 33 weekender. Hvilket svarer til 132 skattedage
(fredag til mandag morgen.) SKAT har fastslået at de 180 dage nor-
malt accepteres som et maksimum. Men det følger af forståelsen,
at dette maksimum “kun” kan udnyttes af personer, der synes at
have deres samlede livsinteresser i et andet land, og hvor der ikke er
diskussion om, hvorvidt opholdet i Danmark har karakter af ferie.
510
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0513.png
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
•
Dertil kommer, at parret ved en række lejligheder har givet udtryk
for, at Stephen Kinnock har opholdt sig langt mere i Danmark end
de angivne 33 weekender.
Samlet set kan det gøres gældende, at Stephen Kinnock har bolig i Dan-
mark, at Stephen Kinnock har sine personlige livsinteresser i Danmark,
at tilknytningen til Schweiz alene er arbejdsmæssig, at Stephen Kin-
nocks “ophold på ferie” i Danmark ikke har midlertidig karakter, men
har stået på i fem-seks år, at Stephen Kinnock har udført arbejde under
sit ophold i Danmark, og at hans ophold i Danmark har været betyde-
ligt, men ikke er dokumenteret værende ud over 180 dage, hvilket alene
vil give fuld skattepligt.”
Dette notat er – bortset fra en indledning – identisk med et notat, der har været
offentliggjort på Journalistforbundets hjemmeside. Som indledning er på Journalist-
forbundets hjemmeside anført:
”Dette notat er udfærdiget på B.T. som et substansnotat forud for og i for-
bindelse med lanceringen af artikler om Stephen Kinnocks skatteforhold.”
I forbindelse med afhøring af Simon Andersen den 30. oktober 2012 udleverede
han en kopi af notat version 1 og notat version 2 med en påtegning om, at de var
sendt til Peter Arnfeldt pr. mail henholdsvis den 29. august 2010 kl. 23.41 og den
31. august 2010 kl. 13.46.
Et udkast til agterskrivelse dateret ”x. september 2010” og forsynet med nogle hånd-
skrevne bemærkninger gengives i det følgende:
Dokumenter og forklaringer
511
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0514.png
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
512
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0515.png
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
Dokumenter og forklaringer
513
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0516.png
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
514
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0517.png
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
Dokumenter og forklaringer
515
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0518.png
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
516
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0519.png
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
Dokumenter og forklaringer
517
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0520.png
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
Kommissionen har fra SKAT København modtaget et dokument på to sider med
krydsmarkeringer i tre diagrammer med dage og måneder for 2007, 2008 og 2009.
Dokumentet har overskriften ”Oversigt over ophold i Danmark”. Af dokumentet
fremgår bl.a., at antallet af opholdsdage fra 1. januar–31. december i årene 2007,
2008 og 2009 var henholdsvis 155, 156 og 145 dage.
I et brev fra Frode Holm til SKAT København att: Lisbeth Rasmussen dateret 1.
september 2010 – med en håndskreven påtegning i venstre hjørne, hvor der står:
”afleveret personligt 1.9.2010 kl. 17.30” – er anført:
”Hej Lisbeth her er følgende:
1. …
2. Lejekontrakt – Londonlejligheden.
3. Prioritetslånet ved lejlighedskøbet.
4. …
…”
518
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0521.png
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
Af en ”Forelæggelse for departementschefen”, udarbejdet af Michael Frank, god-
kendt den 1. september 2010 af Carsten Vesterø og underskrevet af Peter Loft den
3. september 2010, samt påført en håndskrevet påtegning, fremgår:
”Anledning: Mødet med SKAT København den 30. august 2010 om gene-
relle skattepligtsspørgsmål
Frist:­Senest­fredag
Sagen­kort: SKAT København og Jura og Samfundsøkonomi, Pension og
Udland, har på initiativ af SKAT København afholdt møde med henblik
på drøftelse af generelle skattepligtsforhold. På mødet ønskede SKAT Kø-
benhavn en drøftelse af 180 dages reglen og af anvendelsen af den dansk/
britiske dobbeltbeskatningsaftale Artikel 19, stk. 1, litra c, der omhandler
British Council.
Der vedlægges mødereferat, hvoraf det fremgår, at der er enighed om, at
180 dages reglen i forbindelse med tilflytning er udtryk for en mangeårig
og fast praksis, og at der ikke er holdepunkter for at antage, at den seneste
praksis på området viser en generel opstramning af reglen. Det fremgår
endvidere, at DBO’ens Artikel 19, stk. 1, litra c, alene giver exemption
og ikke fuld exemption, som det fremgår af ligningsvejledningen, men
denne afklaring har kun betydning i tilfælde af, at skatteyderen anses for
hjemmehørende i Danmark, hvilket forudsætter, at den fulde skattepligt
er indtrådt.
SKAT København gav i øvrigt på mødet en kort orientering om sagen
vedrørende Stephen Kinnock.
For SKAT København er det afgørende, om Stephen Kinnock har taget
ophold i Danmark efter KSL § 7, stk. 1.
SKAT København vurderer, at Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kin-
nock i 1999 efter fraflytning til udlandet stod uden bolig, idet Helle Thor-
ning-Schmidts postadresse hos hendes mor, ikke kan begrunde bopæl
efter KSL § 1. Da parret således vurderes som fraflyttet, er det alene
spørgsmålet, om Stephen Kinnock har taget ophold her efter, at Helle
Thorning-Schmidt erhvervede bolig i København.
I mandags var de sidste undersøgelser endnu ikke afsluttet, men der var –
ud fra det materiale og den dokumentation, som SKAT København lå inde
Dokumenter og forklaringer
519
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
med – ikke noget der tydede på, at skattepligten var indtrådt som følge af
Stephen Kinnocks ophold her i landet.
Det gælder også for 2009, idet SKAT København dog manglede en rede-
gørelse for, hvilke møder Stephen Kinnock har deltaget i og karakteren af
disse møder. Det var SKAT Københavns opfattelse, at man ikke kan vælge
at blive fuldt skattepligtig i Danmark, hvis man ikke opfylder kriterierne.
Stephen Kinnocks ophold i Danmark var opgjort således, at alle dage,
der kunne være tvivl om, var talt med som ophold i Danmark. Imidlertid
ligger antallet af opgjorte dage for de enkelte år en del under de 180 dage.
Opholdet i Danmark opgøres til 155 dage for 2007, 156 dage for 2008 og
145 dage for 2009.
I øvrigt oplyste SKAT København, at SKAT i 2007 selv havde taget initiativ
til at få Stephen Kinnock af mandtallet for begrænsede skatteydere, fordi
han ikke stod som ejer af boligen i København. Stephen Kinnock havde
indtil da indgivet selvangivelse som begrænset skattepligtig, men det var
ifølge SKAT København ikke fornødent.
Det var SKAT Københavns vurdering, at sagen snart kunne sluttes, måske
allerede fredag denne uge.
Indstilling: Ingen
Presseinitiativ­m.v.:
1) Der kan komme kritik af, at reglerne er for komplicerede. Der har
været en del gisninger om sagens udfald i medierne, og såkaldte ”skatte-
eksperter” har været indbyrdes uenige. Selvom skattereglerne på området
er lidt komplicerede, giver sagen i sig selv ikke anledning til at kritisere
skattereglerne. Det­indstilles, at ministeriets holdning må være, at den
store uenighed i dækningen af sagen ikke skal henføres til skattereglerne,
men til det forhold, at kun skatteyders egen repræsentant og SKAT Kø-
benhavn har haft kendskab til sagens faktum.
2) Der kan komme kritik af, at reglerne er for lempelige. Efter KSL § 7,
stk. 1, udløser kortvarige ophold her i landet på grund af ferie eller lig-
nende ikke skattepligt. 180 dages reglen er udtryk for en lempelig praksis,
idet 180 går væsentlig udover, hvad man almindeligvis forstår ved kort-
520
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
varige ophold. Spørgsmålet er, om man rent politisk vil stramme op på
reglen fremadrettet.
…
Håndskrevet:
Som før nævnt vil jeg gerne som beredskab have notat om
- gældende praxis mht. til- og fraflytning
- eventuelle justeringer i gld.praxis/ret således at den skattemæs-
sige behandling i de to situationer tilnærmes
3/9-2010 PLoft”
Af en specifikationsliste fra Jan Kjærgaards telefon fremgår, at Jan Kjærgaard den
31. august 2010 har sendt 3 sms beskeder til Peter Arnfeldt, og at han den 1. sep-
tember 2010 har foretaget et telefonopkald på 23 sekunder og sendt en sms til Peter
Arnfeldt.
I Lisbeth Rasmussens dagbog under uge 35, den 30.-31. august og den 1.-5. septem-
ber er anført:
”Mandag
den 30/8
afholdes møde med Jura og Samfund (Carsten Ve-
ster , Michael Frank og Erik Jørgensen) samt (Lisbeth Rasmussen, Hanne
ø
Dahl og Søren) for at drøfte principielle skattepligtsspørgsmål.
Sagens fakta refereres.
Tilflytning og opholdsreglen drøftes. Der er enighed om at det er en ske-
matisk regel, der kan udnyttes fuldt ud. Der er ingen vægtning af midt-
punkt for livsinteresser. Erhvervsmæssig aktivitet skal forstås som en lø-
bende og tilbagevendende tilknytning hertil af en vis substans. Der er
enighed om fortolkningerne.
Der drøftes også British Council – Erik Jørgensen mener, at det er over-
enskomstteksten, der skal lægges til grund, andre udmeldinger i tidligere
meddelelse fra Skattedepartementet og i øvrigt Ligningsvejledningen er
forkerte og kan tilsidesættes, formentlig kun fremadrettet. De vil se på
sagen.
Den 1/9
2010 holdes orienterende møde med Peter Loft, Steffen, Erling
Andersen og jeg selv. Peter er frygtelig bekymret for, at vores afgørelse vil
Dokumenter og forklaringer
521
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
blive opfattet som ”svag”, fordi man tror, at vi ikke har været dybt nok
nede, at vi har begået fejl tidligere, og at det ikke vil virke overbevisende,
når vi sætter faktum op.”
Af Erling Andersens redegørelse fremgår:
”Produktionsdirektøren og departementschefen har flere gange i forløbet
foreslået, at SKAT Københavns tolkninger afprøves i en dialog med Jura &
Samfundsøkonomi i Koncerncentret. Det er sædvanligt med den form for
faglig sparring vedr. komplicerede juridiske emner.
Dette sker på et møde den 30.­august­2011 [2010] med deltagelse af kon-
torchef Carsten Vesterø og chefkonsulent Michael Frank fra Jura & Sam-
fundsøkonomi, skattedirektør Lisbeth Rasmussen, afdelingsleder Hanne
Dahl Kofod og specialkonsulent Søren … fra SKAT København.
Den­1.­september­2010 holdes et orienterende møde på departements-
chefens kontor i Nicolai Eigtveds Gade. Jeg husker ikke hvem der tog
initiativet til mødet, men det var nok mig der gjorde det for at orientere
om, hvor langt vi var med sagen.
Deltagere var departementschef Peter Loft, produktionsdirektør Steffen
Normann Hansen, skattedirektør Lisbeth Rasmussen og jeg selv.
Der er tale om et kort møde uden dagsorden og referat.
Departementschefen udleverer et notat til mig. Det er uden angivelse af,
hvem der har forfattet det. Jeg spørger selvfølgelig Peter Loft om dette,
men får det svar, at det ved han ikke. Det er bare ”dukket op”.
Han beder os – Lisbeth Rasmussen og jeg – om at læse notatet og tage
det med i overvejelserne. I notatet vurderes forskellige aspekter i forhold
til skattepligt, men med en samlet konklusion om, at Kinnock må være
skattepligtig til Danmark.
Lisbeth Rasmussen tager notatet med – og det akteres i skattesagen.
Jeg skal tilføje, at skattedirektør Lisbeth Rasmussen har oplyst, at notatet
ikke bruges, da forudsætningerne i notatet ikke er korrekte i forhold til de
faktiske omstændigheder i skattesagen.
522
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
Departementschefen er på mødet bekymret for, om vi har været dybt nok
nede i alle aspekter.
Peter Loft udleverer også to A4-ark, som departementschefen selv har
udarbejdet, hvor en række problemstillinger er opregnet – både i relation
til sagen og generelt i relation til Skatteministeriets praksis i skattepligts-
sager.
Lisbeth Rasmussen tager notatet med, og det akteres i skattesagen. De to
A4-ark bruges ikke til andet end det som det er – nemlig nogle relevante
stikord.”
De to A4-ark, som Erling Andersen refererer til i de sidste to afsnit, er – efter de
afgivne forklaringer herom – citeret i afsnit 9.11
Peter Loft har i sin redegørelse anført:
”… Desuden blev det aftalt, at SKAT København skulle konsultere koncer-
ncentrets fagkontor på dette område for at sikre sig, at der var enighed
om den bagvedliggende jura m.v. Dette skete ved et møde den 30. august
2010, hvori deltog kontorchef Carsten Vesterø Jensen, chefkonsulent Mi-
chael Frank og specialkonsulent Erik Jørgensen, alle sammen koncern-
centret, samt skattedirektør Lisbeth Rasmussen, Hanne Dahl Kofod og
Søren … Hansen, alle sammen SKAT København. Den konkrete sag drøf-
tedes – efter hvad jeg har fået oplyst – heller ikke på dette møde, idet
alene de bagvedliggende retsregler og deres rækkevidde drøftedes.”
Peter Loft har i sin supplerende redegørelse anført:
”5. I sin redegørelse af 25. november 2011 nævner Erling Andersen, at
jeg på mødet mellem blandt andre ham og mig den 1. september 2010 ud-
leverer et notat, som jeg ikke ved, hvor stammer fra. Jeg mener, at jeg fik
notatet udleveret af skatteministeren eller af hans særlige rådgiver, Peter
Arnfeldt. Jeg er ikke bekendt med, hvorfra notatet stammede – muligvis
fra Venstres pressetjeneste. Da notatet efter min erindring alene indeholdt
de udsagn, der havde været gengivet i pressen, fandt jeg det naturligt at
overdrage det til SKAT København som led i presseberedskabet. Jeg tillag-
de således ikke notatet anden betydning, end at det indeholdt en række af
de påstande og synspunkter, som på ny ville blive fremført, når afgørelsen
blev afsagt og forventeligt offentliggjort. Derfor overdrog jeg notatet til
SKAT København uden i øvrigt at forholde mig til indholdet.
Dokumenter og forklaringer
523
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0526.png
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
Dette notat såvel som de kopier af presseklip, som Erling Andersen omta-
ler, at jeg udleverede den 16. august 2011, førte til, at SKAT København
udarbejdede det presseberedskabsnotat, som jeg omtaler i min redegørel-
se af 25. november under pkt. 6.
6. Erling Andersen omtaler to A4-ark, som jeg havde udarbejdet, hvor en
række problemstillinger er opregnet. Der var alene tale om mine person-
lige noter m.h.p. at skabe mig et overblik over sagen. Der er som oplyst
af Erling Andersen tale om nogle relevante stikord, som jeg udarbejdede,
da jeg ønskede at sikre mig, at alle vinkler i sagen var grundigt belyst.”
Jan Kjærgaard har forklaret
167
:
Foreholdt 3 sms’er fra den 31. august 2010, forklarede vidnet efter op-
slag i egne noter, at han ikke umiddelbart kan se nogen kontakt til Peter
Arnfeldt mellem den 19. august og den 31. august 2010. Kontakten den
31. august 2010 drejede sig om informationer til en artikel i Ekstra Bladet
dagen efter med titlen ”Til angreb på Helles håndlangere i skattesag”.
Initiativet og ideen til artiklen kom oprindeligt fra Peter Arnfeldt. Sms’en
fra den 1. september handlede om, at Peter Arnfeldt skulle huske at se
artiklen i Ekstra Bladet.
Peter Arnfeldt har forklaret
168
:
Foreholdt et telefonopkald samt 3 sms’er fra den 31. august 2010 samt
en sms fra den 1. september 2010 fra Jan Kjærgaard til vidnet, forklarede
han, at han ikke kan huske, hvad sms’erne drejede sig om, men han kan
forestille sig, at Jan Kjærgaard havde ringet op og sms’et for at følge op
på en artikel. Måden, Jan Kjærgaard arbejdede på, var, at Jan Kjærgaard
ringede op, når han var ved at skrive noget og meget ofte også, når han
havde skrevet noget. Så ringede han op og fortalte og uddybede, hvad
han havde skrevet i håbet om, at der faldt nye oplysninger af. Det var Jan
Kjærgaards arbejdsmetode. Han erindrer ikke nogen specifik kontakt med
Jan Kjærgaard i perioden fra den 1.-18. september 2010.
…
167 Protokol 6, side 5.
168 Protokol 7, side 6, og protokol 8, side 9-10.
524
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
Foreholdt et 9 siders notat om ”Stephen Kinnock og spørgsmålet om be-
skatning i Danmark”, som Erling Andersen modtog på et møde den 1.
september 2010 med Peter Loft og sammenholdt med et uddrag af Peter
Lofts supplerende redegørelse af 30. december 2011, forklarede han, at
notatet kun kan være udleveret til Peter Loft af ministeren, da vidnet ikke
har givet Peter Loft notatet. Han har aldrig været i besiddelse af det 9 si-
der lange notat, men kun det 5 sider lange notat. Han modtog notatet på
5 sider fra Simon Andersen. Han kan ikke huske den præcise dato, men
det må have været omkring den 30. august, hvor han også videresendte
notatet fra sin hjemmemail til sin arbejdsmail.
Simon Andersen ringede flere gange i denne periode, ligesom mange an-
dre journalister gjorde. Simon Andersen opridsede alle mulige scenarier
og stillede konkrete spørgsmål til sagen. Samtalerne gik mest ud på, at
Simon Andersen forsøgte at pumpe ham, og han kunne blot henholde sig
til, at han ikke kunne sige noget konkret om sagen.
Én af de gange, hvor Simon Andersen ringede, fortalte vidnet ham, at han
var i gang med at lave presseberedskab, da det jo forventedes, at afgørel-
sen ville blive offentliggjort. Han spurgte Simon Andersen til de artikler og
cases, som BT havde bragt. I presseberedskabet var det vigtigt at være på
forkant med sager fra borgere, der eventuelt ville kunne sammenligne de-
res afgørelser med Stephen Kinnocks. Simon Andersen sendte da notatet
til ham, og han fandt det meget nyttigt. Her var netop en opsummering af
de udsagn, der var bragt i pressen, og det var en stor hjælp for hans videre
arbejde med presseberedskabet.
Den 30. august 2010 afleverede han notatet til ministeren, så ministeren
sammen med de presseklip, som vidnet tidligere havde afleveret, kunne
videregive det til de embedsmænd, der til presseberedskabet skulle forbe-
rede svar på de påstande, der var i materialet. Han kunne som tidligere
nævnt ikke bede embedsværket om at udføre arbejde. Han kunne give tin-
gene til Peter Loft eller ministeren, der så kunne bede nogle medarbejdere
om at se på det. Det var tilfældigt, at det var ministeren og ikke Peter Loft,
der fik artikelsamlingen og notatet. Han kan både have givet notatet elek-
tronisk og i kopi til ministeren, men han husker ikke specifikt hvordan.
Han har intet kendskab til, hvordan notatet efterfølgende er blevet ændret
eller til hvem, der har gjort det. Det er første gang i dag, at han ser diver-
gensen. Han så ikke notatet igen efter den 30. august, og han ved som
sagt ikke, hvad der er sket med notatet sidenhen. Han bemærkede dog,
Dokumenter og forklaringer
525
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0528.png
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
at notatet ikke indgik i det endelige presseberedskab, hvilket han undrede
sig over.
Foreholdt Skatteministeriets brev af 3. maj 2012 til Skattesagskommissio-
nen, punkt G, og notatet på 5 sider oplyste han, at han godt kan have lagt
notatet over på sit skrivebord for at læse det senere. Han er ikke klar over,
hvornår den omtalte back up af hans computer fandt sted.
Troels Lund Poulsen har forklaret
169
:
Vidnet blev ikke orienteret om, at der blev afholdt et møde den 30. august
2010, hvor der var juridiske overvejelser om de skatteretlige regler. Første
gang, han stiftede bekendtskab med omfanget af mødeaktiviteten, og hvad
temaerne var, var i Peter Lofts redegørelse.
…
I slutningen af august var der igen skriverier om skattesagen, men vidnet
gjorde sig fortsat hverken politiske eller strategiske implikationer om sa-
gen. De eneste overvejelser, han gjorde, og som han også sagde offentligt,
var, at alle skatteydere skal behandles ens.
Vidnet er ikke bekendt med, om man i Venstre overvejede at lave strategi-
ske eller politiske angreb i forhold til skattesagen.
Foreholdt uddrag af Peter Lofts supplerende redegørelse sammenholdt
med et 9 siders notat om Stephen Kinnock og spørgsmålet om beskatning
i Danmark, oplyste han, at han gav det 9 sider lange notat til Peter Loft.
Han fik det i fysisk form af Peter Arnfeldt tirsdag den 31. august 2010 om
eftermiddagen. Han erindrer, at Peter Arnfeldt sagde, at han havde fået
en lang række påstande og ting vedrørende henvendelser fra pressen i et
notat fra BT. Han skimmede det og gav det videre til Peter Loft. Han drøf-
tede ikke notatets indhold med Peter Loft.
Da vidnet gav notatet til Peter Loft, bad han om, at der blev lavet et pres-
seberedskab som en del af sagen. Skattesagen skulle jo offentliggøres, og
derfor syntes han, at det var fint, at her var en lang række påstand både
169 Protokol 9, side 9, 10-11, 13-14 og 17-18.
526
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
i avisartikler og andre steder, som de fik kendskab til, inden afgørelsen
blev offentliggjort, for det gjorde det nemmere at lave et presseberedskab.
Henvist til mail af 30. august 2010 sendt fra Peter Arnfeldt til dennes hot-
mail-adresse indeholdende et 5 siders notat fra Simon Andersen, gentog
vidnet, at Peter Arnfeldt oplyste, at notatet på 9 sider stammede fra BT.
Vidnet var ikke i ministeriet den 30. august 2010.
Foreholdt, at Peter Arnfeldt har forklaret, at det var notatet på 5 sider, der
blev givet videre til vidnet, forklarede han, at han er helt sikker på, at det
var notatet på 9 sider, som han fik den 31. august 2010, og at han kun
fik det i fysisk form. Der har været store konspirationsteorier om, at han
skulle have siddet og lavet notatet, og han vil gerne slå fuldstændig fast, at
han ikke har lavet dette notat. Han har blot givet det videre. Han er heller
ikke så skattekompetent, at han ville være i stand til at lave det.
Der har ikke på noget tidspunkt været drøftelser mellem ham og andre
personer end embedsmænd i Koncerncentret om de skatteretlige pro-
blemstillinger i sagen. Han har ikke fået råd om skatteretlige problemstil-
linger fra andre end embedsmænd fra ministeriet. Han vil igen slå fast, at
Venstre ikke har medvirket til udarbejdelsen af notatet. Det er fuldstændig
soleklart, at han fik de 9 sider i fysisk form – ikke elektronisk – og han
havde notatet i meget kort tid, før han gav det videre til Peter Loft. Notatet
fik han endda vist i en kuvert. BT tog også selv ejerskab til de 9 sider. Han
oplyste ikke Peter Loft om, at notatet var fra BT, men bad blot om at få
lavet et presseberedskab. Peter Loft spurgte heller ikke om, hvor notatet
stammede fra.
Han har ikke kendskab til, at der er udarbejdet andre notater af denne
type vedrørende Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnocks skattefor-
hold.
Henvist til Ekstra Bladets artikel af 6. december 2011 med underoverskrif-
ten ”Troels: Jeg lavede notatet” – oplyste han, at det notat, han henviste
til her, var samlingen af presseklip. Han vil medgive, at han nok ikke
skulle have kaldt det et notat, for det har medvirket til at skabe enormt
mange konspirationsteorier. Han burde have sagt, at det var en samling
presseklip.
Han er ikke bekendt med, om Peter Loft eller andre embedsmænd i Kon-
cerncentret har udleveret notater til SKAT København i forbindelse med
Dokumenter og forklaringer
527
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
skattesagens behandling. Han er ikke klar over, hvordan presseberedska-
bet blev lavet, men han kunne efterfølgende se på sagen, at pressebered-
skabet var lavet af SKAT København.
Han har heller ikke kendskab til, at Peter Loft eller andre fra Koncern-
centret på dette tidspunkt skulle have fået notater fra SKAT København.
Vidnet blev henvist til, at det af Erling Andersens redegørelse fremgår det,
at der var et møde den 1. september 2010. Han oplyste hertil, at han på et
eller andet tidspunkt blev orienteret om, at der var en dialog med SKAT
København, men han blev kun orienteret på et meget overordnet plan og
deltog ikke selv i møderne. Han modtog heller ikke referat fra møderne
eller baggrundsrapport.
…
Med hensyn til notatet på de 9 sider, spurgte Peter Loft ikke, hvor det
stammede fra, og vidnet fortalte det ikke. Havde Peter Loft spurgt, havde
han også fortalt det. Det var ikke fordi, at han ønskede at holde det hem-
meligt. Han vil medgive, at når man skimmer de 9 sider igennem, ser det
ud til at være skrevet af en med et relativt stort kendskab til skattelovgiv-
ningen, men når man bladrer det igennem, så er der også henvisninger
til artikler og udsagn. Det fremstår ikke kun som et skatteteknisk notat.
…
Forespurgt af advokat K. L. Németh, forklarede han, at han ikke var orien-
teret om, at der blev afholdt et møde den 30. august 2010 om drøftelse af
generelle skattepligtsspørgsmål, hvor tre medarbejdere fra ministeriet og
tre medarbejdere fra SKAT København deltog, jf. mødereferat udfærdiget
af Michael Frank. Han er klar over, at Peter Loft i sin redegørelse har skre-
vet, at der har været nogle møder, men omfanget og indholdet af møder-
ne så han først ved gennemgang af bisiddermaterialet. Her erfarede han
første gang, at der havde været afholdt møde den 30. august 2010. Han
var derfor heller ikke bekendt med hvilke generelle skattepligtsregler, der
blev drøftet, eller at Michael Frank i mødereferatet anfører, at der ikke er
belæg for præmisserne i en afgørelse fra 2007 om, at opholdet i udlandet
skal have begrænset varighed, og at det bygger på en misforståelse af en
afgørelse fra 1992.
528
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0531.png
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
Vidnet var ikke bekendt med, om Ligningsvejledningen blev ændret
umiddelbart efter mødet den 30. august 2010. Han blev heller ikke ham
bekendt orienteret om den ændring af Ligningsvejledningen, der skete i
januar 2011.
Advokat K. L. Németh oplæste ændringen i Ligningsvejledningen af 21.
januar 2011: ”I afgørelsen er der yderligere indsat som forudsætning, at
opholdene kun kan anerkendes som feriemæssige, såfremt der er tale om
midlertidig ordning, der ikke strækker sig ud over 2-3 år. Denne forudsæt-
ning kan imidlertid ikke indlægges.”
Vidnet oplyste, at han som sagt ikke blev orienteret om ændringen. Der
var rig mulighed for og anledning til, at embedsmændene skulle have
orienteret ham, men det blev han ikke – hverken ved udlevering af agter-
skrivelsen i september 2010, eller da der den 29. oktober 2010 blev stillet
ham et spørgsmål, spørgsmål 59, i Folketinget, hvor han fik udkast til svar
omkring den 1. december 2010. Han besvarede spørgsmålet i marts 2011
– stadig uden at være blevet orienteret.
Peter Christensen har forklaret
170
:
Han modtog ikke på noget tidspunkt før sin ministerperiode nogen oplys-
ninger om skattesagen fra Troels Lund Poulsen eller andre embedsmænd.
Henvist til et 9 siders notat om Stephen Kinnock og spørgsmålet om be-
skatning i Danmark, oplyste han, at han aldrig har set notatet før og heller
ikke har set andre lignende notater, der beskæftigede sig med den juridi-
ske problemstilling omkring Stephen Kinnocks skattepligt.
Thomas Nørmark Krog har forklaret
171
:
Henvist til notat om Stephen Kinnock og spørgsmålet om beskatning i
Danmark, der bortset fra nogle få linjer er identisk med et notat om Ste-
phen Kinnock og spørgsmålet om beskatning i Danmark, fundet på Jour-
nalistforbundets hjemmeside og foreholdt, at Troels Lund Poulsen under
sin forklaring for kommissionen oplyste, at han fik notatet (notat version
2) udleveret af Peter Arnfeldt den 31. august 2010, og umiddelbart der-
170 Protokol 9, side 20.
171 Protokol 10, side 3-4.
Dokumenter og forklaringer
529
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0532.png
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
efter gav det videre til Peter Loft, og at det af de skriftlige redegørelser
fremgår, at Peter Loft afleverede det videre til Erling Andersen, forklarede
vidnet, at notatet blev oprettet som en form for arbejdsdokument, fordi
det var kompliceret stof. Her skrev de forskellige afgørelser ind og for og
imod, at Stephen Kinnock skulle være skattepligtig til Danmark. Efter, at
artiklen blev bragt den 23. juni 2010, voksede sagen, og der kom flere
journalister på. Han mener ikke, at der har været andre, der skrev på
dokumentet. Det var ham og Simon Andersen, der skrev notatet, men
primært Simon.
De udformede notatet som et bilag til den metoderapport, der skulle sen-
des ind til Foreningen for Undersøgende Journalistik den 1. september
2010. Det var blandt andet input fra de skatteeksperter, de havde talt med,
der blev skrevet ind i notatet. De talte med rigtig mange skatteeksperter.
Nogle ville kun tale til baggrund og blev derfor ikke citeret i avisen. Han
har selv talt med blandt andet Ole Bjørn, Inge Nilsson, Michael Tell, Tom-
my V. Christiansen og Niels Hansen fra Deloitte. Der var temmelig mange.
Eksperterne henviste til nogle afgørelser, og nogle fandt de selv. De har
ikke ham bekendt fået input fra andre end skatteeksperter til notatet.
Notatet blev vist til Foreningen for Undersøgende Journalistik og måske
også til Cavling prisen. Det var ca. en måned efter. Det var efter, at afgørel-
sen var kommet. Vidnet har ikke sendt notatet til nogen. Simon Andersen
har efterfølgende fortalt, at han sendte notatet til Peter Arnfeldt, men han
husker ikke, hvornår han fik det at vide. Han mener, at det var i forbin-
delse med, at de skrev om sagen. Simon Andersen fortalte ikke mere om
den kontakt, han havde med Peter Arnfeldt, og han fortalte ikke, om han
havde kontakt med andre i SKAT.
Foreholdt mail af 30. august 2010 kl. 11.48 fra Peter Arnfeldt til Peter
Arnfeldt forklarede han, at han ikke ved, hvornår Simon Andersen sendte
notatet til Peter Arnfeldt.
Simon Andersen har forklaret
172
:
Henvist til mail af 30. august 2010 kl. 11.48 fra Peter Arnfeldt til Peter
Arnfeldt forklarede vidnet, at de på BT fra maj og frem havde skaffet sig
uddrag af bøger, skatteafgørelser, vurderinger osv. I løbet af sommeren
172 Protokol 10, side 8-9 og 10.
530
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
var der en voksende kritik i nogle medier af, at BT havde trukket tre
dovne eksperter i en automat og så bare videregivet deres halvdårlige
vurdering af, hvorvidt der var skattepligt eller ej.
I august – på vidnets initiativ – opstod ideen om at formalisere et meget
rodet arbejdspapir og lave det meget punktvis, således at de kunne bruge
det til indstillingen til Foreningen for Undersøgende Journalistiks pris,
men også til alle der måtte have interesse i at se, hvilket grundlag de hav-
de arbejdet ud fra. Chefer, kollegaer og nye folk på sagen, der arbejdede
på BT, kunne få det. Det blev mere og mere et fast notat. Han skrev 99%
af notatet. Der var mange, der hjalp med at forstå ting og sager, hvilke
afgørelser der kunne være relevante, og hvilke der ikke kunne, men der
er ikke nogen, der har skrevet én linje i notatet udover vidnet og Thomas
Nørmark Krog.
Han var i forbindelse med Peter Arnfeldt omkring den 30. august 2010.
Peter Arnfeldt ringede, fordi denne var ved at lave et beredskab over,
hvilke kritikpunkter der kunne blive rejst. Det var vidnets indtryk, at hele
Skatteministeriet var i en form for undtagelsestilstand. Hvis det var en
frifindende afgørelse, ville der stå 10.000 dansk-schweizere nede foran
Skatteministeriet og demonstrere, og hvis Stephen Kinnock blev kendt
skattepligtig, ville alle socialdemokrater sidde og finde fejl i afgørelsen.
Så alle var sygeligt optaget af, at der ikke måtte være noget at kritisere.
Han nævnte for Peter Arnfeldt, at han var ved at lave notatet. Peter Arn-
feldt ringede, fordi han skulle bruge nogle artikler, som han ikke kunne
finde. Der var særligt en sag, som de havde brugt, med en dansker, der bo-
ede i Irland, hvis forhold så ud til at være identiske med det, de kunne se.
Der var også nogle andre ting. Han sendte ikke artikler til Peter Arnfeldt,
men han mener, at han bad Thomas Nørmark Krog sende nogle artikler,
som han havde liggende.
Han nævnte, at han var ved at lave dette notat, som skulle være færdigt
omkring den 1.-4. september. Peter Arnfeldt spurgte, om det var et notat,
som han måtte se eller få. Vidnet tænkte, at det måtte han vel gerne. Det
var stort set færdigt, og det skulle alligevel offentliggøres. Notatet var i
forskellige varianter blevet sendt til alle mulige mennesker.
Var han blevet spurgt i dag, om han ville sende et notat til én, ”der bærer
det ind til en minister, der bærer det hen til en departementschef, der
bærer det ud i SKAT København, og at ham i SKAT København synes, at
Dokumenter og forklaringer
531
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
det er et forsøg på påvirkning, eller hvad han synes, og nu sidder vi her to
år efter, så havde han fodret sin hund med det her notat”. På det tidspunkt
var det en fuldstændig dagligdags handling, som han ikke brugte 20 se-
kunder på at tænke over. Med den viden han har i dag, ville han ikke have
udleveret notatet. Ikke fordi han mistænker Peter Arnfeldt for at forsøge at
påvirke nogen med det, men en af grundene til denne undersøgelseskom-
mission, er dette notat. Så det ville han gerne have beholdt for sig selv,
indtil det 5-6 dage senere lå offentligt.
Henvist til notatet (version 2) forklarede han, at han sendte to notater til
Peter Arnfeldt. Han sendte et den 29. august 2010 og et den 31. august
2010. Det notat, han sendte den 29. august, var i hans version på 8 sider,
men det kan have noget at gøre med skriftstørrelsen.
(Vidnet har efterfølgende oplyst, at han mailede de to versioner henholds-
vis den 29. august 2010 kl. 23.41 og den 31. august 2010 kl. 13.46)
Vidnet havde medbragt begge versioner af sit notat uden fremsendelses-
mails.
Notatet (version 2) er vidnets notat. Det er det stort set færdige notat.
Han mener, at det er et udmærket og nuanceret notat, der tager højde for
den research, der var lagt og kom med argumenter for og imod. Det er et
stykke grundigt arbejde, som han er glad for.
Foreholdt første afsnit under ”Vurdering:”, forklarede han, at det svarer
fuldstændigt til det, Frode Holm sagde. Frode Holm erklærede parret fuldt
skattepligtig. De havde en situation, hvor parret på dette tidspunkt havde
indleveret en selvangivelse, og Frode Holm havde sagt, at man anså parret
for at være skattepligtig. Så for dem var det primært for at belyse om fuld
skattepligtig også betød, at han var skattemæssigt hjemmehørende i Dan-
mark. Det var det, de brugte kræfterne på, på dette tidspunkt.
Forespurgt af formanden, forklarede han, at det første notat, som han
sendte til Peter Arnfeldt den 29. august, var fuld af fejl og X’er, og to dage
efter var han ved at være færdig med notatet. Han havde ikke en ny sam-
tale med Peter Arnfeldt. Han sagde til Peter Arnfeldt, at han godt kunne
sende notatet til ham. Det var åbenbart vigtigt for Peter Arnfeldt ikke at
vente på, at notatet blev offentliggjort den følgende uge. Han ved ikke, om
Peter Arnfeldt havde en deadline. Han tillagde det ikke betydning. Kunne
han gøre det om, havde han ikke sendt notatet. Det var ikke et forsøg på at
532
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0535.png
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
påvirke nogen eller noget som helst, men et forsøg på at være venlig. Han
var igen optaget af, om Peter Arnfeldt eller andre i Skatteministeriet ville
hjælpe ham med at belyse nogle af spørgsmålene, der fortsat var ubesva-
rede for dem. Det ville være fantastisk at få et retursvar på det.
Henvist af udspørgeren til, at notatet (version 2), som lå på Journalistfor-
bundets hjemmeside, er dateret den 28. august 2010, forklarede vidnet,
at det er en forkert dato, der er angivet på notatet. Det var den 3.-4. sep-
tember, at han sendte det til Foreningen for Undersøgende Journalistik.
Det var det endelige færdige notat. Det svarer fuldstændig til det notat,
som vidnet sendte til Peter Arnfeldt den 31. august 2010. Det eneste, han
tilføjede, inden han sendte det til Foreningen for Undersøgende Journali-
stik, var, at notatet var udfærdiget af BT. Den 28. august er en fejldatering.
Vidnet sad derhjemme og skrev på notatet om aftenen, fordi det var et rod
af løse optegnelser. Tidsfristen for indlevering til Foreningen for Undersø-
gende Journalistik var vist den 4. september.
…
Forespurgt af advokat Lars Svenning Andersen om, hvorfor nogle mails
blev sendt hjem til Peter Arnfeldt og andre til Peter Arnfeldt i ministeriet,
forklarede han, at det, der blev sendt hjem, er sendt om aftenen, så Peter
Arnfeldt har formentlig bedt ham om det. Han tillagde det ikke nogen be-
tydning. Han antog, at Peter Arnfeldt senere ville sende det ind i ministe-
riet. Han kommunikerede som regel med Peter Arnfeldt på skattemailen,
men Peter Arnfeldt må have spurgt ham, om han ikke kunne sende det
hjem, da det var om aftenen. Det blev sendt ret sent den aften.
Peter Brüchmann har forklaret
173
:
Henvist til notatet (version 2) om Stephen Kinnock og spørgsmålet om
beskatning i Danmark og foreholdt, at Simon Andersen har forklaret, at
det primært var ham, der havde lavet notatet, forklarede han, at BT ikke
– efter hans kendskab – havde en skattekyndig person tilknyttet. Det er
en forholdsvis normal arbejdsmetodik at have et arbejdsdokument, der
bliver delt af flere journalister. Han mener, at dette er det, man kalder et
”Google Docs”, hvor man arbejder i et Google dokument, og hvor man
kan invitere folk, som så kan skrive og redigere i dokumentet. Det kører
173 Protokol 10, side 11-12.
Dokumenter og forklaringer
533
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0536.png
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
på alle større sager, hvor der er flere journalister på. Man deler fakta, juri-
disk bagkatalog, telefonnumre, hvad er der sagt af ekspertvurderinger, og
hvad er der sagt af kilder. Denne sag var meget kompleks. Det kan ingen
være i tvivl om i forhold til de juridiske afgørelser. Typisk deler man det i
et sådant dokument, som ofte kan være ret ustruktureret og råt, og sådan
er dette notat formentlig også startet.
BT’s dækning skete på grundlag af eksperter. Han vil ikke påberåbe sig at
være ekspert i så kompleks skattejura, så han lænede sig som chefredak-
tør op ad, hvad skatteeksperter sagde om denne sag. I denne fase blev de
blæst omkuld af henvendelser om cases, der var sammenlignelige. Altså
om folk som arbejdede i udlandet og flyttede til og fra. Der var så eksper-
ter, der vurderede, om sagen var direkte sammenlignelig eller ikke. Hvad
talte for og imod.
Han skulle som chefredaktør så vurdere, om der var et tilstrækkeligt bredt
udvalg af eksperter – om der kunne være nogen form for ”bias” i disse
eksperter. Han havde ikke indtryk af, at der var ”bias” i de eksperter, der
blev brugt. De eksperter, der blev brugt, fremgår vel af dækningen. Han
husker ikke de specifikke navne. Der optrådte en lang række. De blev
efterfølgende konfronteret med nogle af eksperternes navne i nogle af
de mediedebatter, de deltog i. Det kørte der en debat om i blandt andet
Presselogen, P1 og andre medier.
Olav Skaaning Andersen har forklaret
174
:
Vidnet oplyste, at han har kendskab til, at BT i deres journalistik løbende
havde eksperter på, der gik ind og nuancerede spørgsmålet om, hvorvidt
Stephen Kinnock skulle betale skat i Danmark. Notatet om beskatning er
fejlagtigt blevet fremstillet i pressen som om, det entydigt gik på, at der
skulle betales skat i sagen. På det tidspunkt, hvor BT skrev artiklerne og
notatet i 2010, var opfattelsen blandt de fleste eksperter, som de talte
med, og de eksperter som andre medier talte med, at der skulle betales
skat.
Henvist til notatet (version 2) om Stephen Kinnock og spørgsmålet om
beskatning i Danmark forklarede han, at notatet blev til på baggrund af
Simon Andersens samtaler med mange mennesker. Det var et internt ar-
174 Protokol 10, side 13.
534
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0537.png
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
bejdsnotat. Notatet blev så brugt til at sende rundt til folk, som havde
interesse i sagen – personer som de kunne bruge som eksperter og kilder.
Han vil ikke sige noget om hvem, notatet blev sendt til.
Inger Kirstine Sommer Hansen har forklaret
175
:
Forevist Erling Andersens redegørelse, hvoraf fremgår, at der blev afholdt
et møde den 30. august 2010, forklarede hun, at hun havde glemt, at der
blev holdt et møde mandag den 30. august, som hun ikke deltog i. Det var
ikke meningen, at hun skulle med. Hun har i øvrigt ikke hørt, hvad der
blev talt om på mødet.
Forevist SKATs mødereferat angående drøftelse af principielle skatte-
pligtsspørgsmål m.m. med Jura og Samfundsøkonomi, forklarede hun, at
hun ikke har set dette referat. Forevist Koncerncentrets mødereferat om
drøftelse af generelle skattepligtsspørgsmål forklarede hun, at det referat
har hun heller ikke set.
Forevist notat om beskatning af løn fra British Council, forklarede hun, at
hun ikke har sat sig ind i det. Det var Hanne Dahl Kofod, der skrev nota-
tet. Hun har læst notatet. Hun ved ikke, om notatet er blevet udleveret til
Kon ern entret. Problemstillingen blev, som hun husker det, ikke aktuel
c c
i sagen.
Forevist oversigt over ophold i Danmark, forklarede vidnet, at hun ikke
ved, om dette skema eller lignende skemaer er udleveret til Koncerncen-
tret.
…
Foreholdt referat af drøftelse af generelle skattepligtsspørgsmål, forklare-
de hun, at hun kender afgørelsen i SKM 2007.353.SR. De havde overvejet
afgørelsen i forhold til den konkrete sag. Hun ved ikke, om afgørelsen
gav særlig anledning til overvejelser. Det er normalt, at man læser de
kendelser, der henvises til i Ligningsvejledningen. Kendelsen er nævnt
i Ligningsvejledningen, men begrundelsen er ikke citeret. Den henviser
til en afgørelse fra 1992, hvor man har den tilflytningssituation, at den
ene ægtefælle flytter hjem, mens den anden ægtefælle bor i udlandet.
175 Protokol 12, side 8-9 og 12.
Dokumenter og forklaringer
535
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
Ligningsrådet prøvede med et begreb, der hed ”primær bolig”. Det blev
påklaget til Landsskatteretten, hvor man fik at vide, at det var der ikke
noget, der hed, hvorefter ægtefællen også blev fri for fuld skattepligt.
De to kendelser i forening kan ikke føre til en praksis. De to sager var
bindende svar. Ved et bindende svar får du svar på det, der bliver spurgt
om. Hun har ikke opfattet 2-3 års reglen som en fast praksis. Hun har ikke
kunnet finde afgørelser efter varighedsprincippet, der eksempelvis siger,
at fordi det er sket over en periode på 5 år, bliver du skattepligtig med
det samme. Sådanne afgørelser findes ikke. Det bindende svar fra 2007
henviser til 1992-afgørelsen, som henviser til en meddelelse fra Skattede-
partementet fra 1972. Der er ikke et hav af afgørelser i mellemtiden, for
så ville det ikke være nødvendigt at henvise til meddelelsen fra 1972. Hun
var som sagt ikke med til mødet.
Forespurgt af formanden, om hun ved, hvorfor spørgsmålet blev bragt op
på mødet mellem regionen og Koncerncenteret, forklarede hun, at de vel
bare gik igennem notatet fra A-Z. Hun ved det ikke.
Forespurgt af udspørgeren, forklarede hun, at hun ikke tror, at de har sagt,
at de ikke kunne finde ud af det her. De diskuterede det i begyndelsen
af august, og da rettede de ikke henvendelse til Koncerncentret for at få
deres teoretiske mening om det. De var som sagsbehandlere enige om,
at der ikke var en fast praksis. Hun var ikke klar over, at hun var ved at
overtræde en fast praksis, og det er hun stadig ikke. Der er ikke afgørelser,
hvor nogen bliver skattepligtig, hvis de opholder sig i udlandet for evigt.
Det blev overvejet, om Stephen Kinnock reelt var fraflyttet. Der blev selv-
angivet for 2009. Fristreglerne var, at de kunne gå tre år tilbage, og de
valgte at se tilbage på 2007, 2008 og 2009. De kunne ikke se længere
tilbage, da der er nogle fristregler. Der er dog mulighed for fristgennem-
brud. De har kigget tilbage i sagen for at sikre sig, at der ikke var grundlag
for at komme længere tilbage. Der var jo en beskrivelse af faktum med alle
de ejendomme. Der var ingen mulighed for at gå længere tilbage, hvis det
var, og de var enige i, at der ikke var noget forkert forud.
Forevist udkast til agterskrivelse, forklarede hun, at hun mener, at udka-
stet må være udarbejdet, mens hun var væk. På det sidste sagsbehandler-
møde, hvor hun var med, den 27. august manglede de stadig oplysninger.
Der tegnede sig da et billede af, hvordan det skulle være, men der mangle-
536
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0539.png
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
de stadig noget. Der var status vel, at hvis gerningsindholdet blev opfyldt,
ville der komme en frikendelse.
Da hun tog af sted på ferie, lå der ikke et udkast til afgørelse, fordi sagen
ikke var fuldstændig oplyst endnu. Hun så Sørens udkast, da hun kom
fra ferie den 14. september. Hun ved ikke, om Søren lavede flere udkast.
Hun ved ikke, hvordan Sørens udkast blev ændret frem til den endelige
afgørelse.
Forespurgt af formanden, om hun genkender håndskriften på udkastet til
agterskrivelse, forklarede hun, at det gør hun ikke.
…
Advokat K. L. Németh foreholdt Lisbeth Rasmussens dagbog under uge
35, mandag den 30. august, og hun forklarede, at mødet blev afholdt for
at være forberedt fra A-Z.
Hanne Dahl Kofod har forklaret
176
:
Forevist notat af 31. august 2010 om sagsbehandlingen af Stephen Kin-
nocks skattesag, forklarede hun, at hun ikke så notatet på daværende
tidspunkt. Hun mener, at det var Lisbeth Rasmussen, der kommenterede
presseklippene.
Forevist mødereferater vedrørende møde den 30. august 2010, forklarede
hun, at hun ikke ved, på hvis foranledning mødet blev afholdt. Hun fik
at vide, at hun skulle deltage i mødet. Hendes fornemmelse var, at det
var Koncerncentret, der havde bedt om mødet. Hun kan ikke sige, hvad
fornemmelsen var baseret på. Hun kan ikke huske, hvornår hun hørte om
mødet, og hun husker ikke, hvem der fortalte hende det.
Foreholdt mails af 11. august 2010 mellem Winnie Jensen og Carsten
Vesterø, forklarede hun, at hun havde hørt, at der skulle være et møde,
hvor de skulle drøfte nogle principielle spørgsmål. Det var som sagt hen-
des fornemmelse, at Koncerncentret gerne ville have mødet. Temaet for
mødet den 30. august 2010 var, at de skulle se, om de havde den samme
176 Protokol 12, side 15-17, 17-18 og 21.
Dokumenter og forklaringer
537
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
fortolkning af reglerne. De drøftede tilflytningsreglen i kildeskattelovens
§ 7 og noget med British Council.
…
Forevist notat om beskatning af løn fra British Council, forklarede hun,
at det er hende, der har skrevet notatet. Der blev ikke udvekslet papirer
på mødet den 30. august. Hun mener ikke, at notatet var med på mødet.
Hele sagsbehandlergruppen kendte til notatet. Hun mener ikke, at notatet
blev fremvist på mødet. De drøftede på mødet, om man skulle anvende
den ene eller anden nedslagsmetode.
Forevist Koncerncentrets mødereferat fra møde den 30. august 2010,
forklarede hun, at Koncerncentret mente, man skulle give nedslag efter
exemptionsmetoden, og de mente, man skulle give fuld exemption. Det
var et spørgsmål, man ikke blev helt enig om. Det blev ikke relevant for
afgørelsen, så det var ikke interessant at gå videre med. De drøftede ikke
opgørelsen af opholdsdage. De drøftede fortolkningen af kildeskattelovens
§ 7 og 180-dagesreglen generelt. De drøftede, hvordan man skulle fortolke
§ 7, og hvordan anvendelsen og praksis var. De drøftede ikke, hvordan
man skulle tælle opholdsdagene. Det vidste de godt i forvejen.
Forevist mail af 27. august 2010 vedhæftet notat fra Inger Kirstine Som-
mer Hansen til Lisbeth Rasmussen, som Lisbeth Rasmussen sendte videre
til vidnet og Søren Hansen ved mail af 30. august, forklarede hun, at hun
ikke husker, om hun fik notatet før mødet den 30. august 2010. Hun
havde ikke notatet med til mødet. Lisbeth havde måske nogle afgørelser
med. Hun husker ikke, hvem der havde hvilke papirer med. Hun mener
ikke, at Koncerncentret havde papirer med, som blev forevist. Det var en
ren generel drøftelse.
På ny forevist mødereferat fra mødet den 30. august 2010, forklarede
hun, at hun deltog i drøftelsen af SKM 2007.353.SR. Hun opfatter denne
afgørelse som en enkeltstående afgørelse, der ikke danner praksis. Går
man tilbage til afgørelsen fra 1992, mener hun ikke, at man kan udlede
af den, at der skulle være en praksis for, at opholdet i udlandet kun må
have en varighed af 2-3 år. De undersøgte, om der var andre afgørelser,
der anvendte et tilsvarende varighedskriteriet, men hun mener ikke, at de
fandt nogen.
538
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
De mente ikke, at 2007-afgørelsen var udtryk for praksis, selvom den var
nævnt i ligningsvejledningen. Hvis der havde været efterfølgende afgørel-
ser, havde man nok været opmærksom på det der og taget diskussionen
op. På mødet den 30. august 2010 drøftede de ikke emnet fraflytning.
De diskuterede ikke den konkrete sag på mødet overhovedet. De havde
tidligere været inde og undersøge faktum og fristregler i relation til fraflyt-
ning. De gik ikke ind og tog den gamle afgørelse op igen. De var inde og
konstatere, at skattepligten var ophørt. Det så de ikke noget forkert i. Der
blev ikke drøftet andet på mødet end det, der fremgår af referatet.
Forespurgt af formanden, om de nævnte den konkrete sag, forklarede
hun, at mødet jo var foranlediget af sagen. De diskuterede de generelle
problemstillinger på grundlag af fakta fra sagen. De to referater blev ikke
udvekslet.
De fik ikke nogen tilkendegivelse fra Koncerncentret om, hvordan sagen
burde afgøres. De talte ikke konkret om sagen. De fortalte ikke Koncern-
centret, hvordan de ville afgøre sagen.
Foreholdt fra Erling Andersens redegørelse, og forevist notatet (version
2) om Stephen Kinnock og spørgsmålet om beskatning i Danmark, for-
klarede hun, at der blev akteret et notat på sagen, og hun mener, at det
var dette notat.
Forevist de to sider med påtegningen ”Peter Lofts notater”, forklarede
hun, at hun har set notaterne på sagen. Hun fik at vide, at de havde været
fremme til mødet den 1. september 2010. Det var enten Erling Andersen
eller Lisbeth Rasmussen, der oplyste det. De kom tilbage med disse pa-
pirer, som de alle kiggede på og akterede på sagen. Erling Andersen og
Lisbeth Rasmussen talte ikke om, hvad de havde talt om på mødet. De
skulle bare se notatet igennem, hvilket de gjorde.
Henvist til notatet (version 2) om Stephen Kinnock og spørgsmålet om
beskatning i Danmark, forklarede hun, at de ikke følte, at de kunne bru-
ge dette notat til noget, da det ikke passede på de fakta, der var i sagen.
Søren Hansen, Lisbeth Rasmussen og vidnet gennemgik notatet sammen.
Inger Sommer Hansen var på ferie.
Peter Lofts notat, der delvist blev oplæst, kan efter vidnets vurdering godt
ligne en metode til at opbygge en afgørelse. Hun er ikke bekendt med, om
der var et udkast til kendelsen med til mødet.
Dokumenter og forklaringer
539
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0542.png
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
Forevist udkast til agterskrivelse for Stephen Kinnock, forklarede hun,
at hun har set udkastet hos sin bisidder. Hun mener ikke, at det var det
første udkast til afgørelse. Søren Hansen havde udkast med, når de havde
møder, hvor de snakkede om dem. Når der så kom et nyt udkast, blev
det foregående makuleret. Hun ved ikke, om udkastet var med til mødet
den 1. september 2010, men hun mener, at der blev drøftet et udkast til
agterskrivelse på et møde den 13. september 2010. De fik de to notater
omkring den 1. september 2010.
Hun vidste ikke, at Erling Andersen og Lisbeth Rasmussen skulle til møde
den 1. september 2010 med Peter Loft og Steffen Normann Hansen. Hun
ved ikke, om Erling Andersen og Lisbeth Rasmussen har udleveret et ud-
kast til afgørelse til Koncerncentret eller Peter Loft. Det kan være, at de
bare har forevist et udkast.
…
Hun er sikker på, at det er Lisbeth Rasmussen, der har skrevet sit eget
navn på udkast til agterskrivelsen af ”x. september 2010”. Hvis der er en
anden håndskrift i udkastet, kender hun den ikke. Hun har hørt på et tids-
punkt, at der var et udkast til agterskrivelse, der var blevet drøftet, men
hun ved ikke, om det var på det ene eller andet møde. Hun har ikke viden
om, at der skulle være udleveret noget. Drøftelserne gav ikke anledning
til, at de ændrede noget.
…
Forespurgt af advokat K. L. Németh til mødereferat vedrørende mødet den
30.august 2010 sammenholdt med dele af notat om beskatning af løn fra
British Council, forklarede hun, at det, hun henviste til i notatet, var den
uoverensstemmelse, der forelå om nedslagsmetoden. De var ikke uenige
om, at Storbritannien havde beskatningsretten. Så vidt hun ved, kom der
ikke en offentliggørelse af ændringen i Ligningsvejledningen.
Lisbeth Rasmussen har forklaret
177
:
Der blev ikke lavet interne mødereferater i sagsbehandlergruppen eller
ved møder med Erling Andersen. Der blev ikke taget referat ved møderne
177 Protokol 13, side 9-10, 12, 20-22 og 23-25, og protokol 14, side 19, 29-30, 32 og 35.
540
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
med Koncerncentret. Det var udelukkende rene orienteringer – det var
i hvert fald udgangspunktet. Hun overvejede ikke at begynde at skrive
referater, trods sine betænkeligheder ved sagen i august 2010. Den beslut-
ning, hun traf, var at tage materiale, som kunne være relevant, ind som
dokument på sagen. Det, der optog hendes tanker, var mere processen
omkring sagen. Det faktuelle skulle selvfølgelig ind på sagen, mens hun
umiddelbart ikke syntes, at den anden del skulle direkte ind på sagen. Der
var en del, som var irrelevant.
Forespurgt af formanden – og med henvisning til SKATs oversigt over
materiale i Stephen Kinnocks skattesag pkt. 31 – forklarede hun, at det
materiale, der blev taget ind på sagen, kunne være dokumenter fra møder,
som indeholdt noget faktuelt til selve sagsbehandlingen, og som kunne
have betydning for afgørelsen. Et eksempel på dette er agterskrivelsen af
”x. september 2010” under pkt. 31, som er et udkast på et meget forelø-
bigt plan, men hvor der blev udvekslet nogle synspunkter, som hun no-
terede ned. Udkastene udgik af sagen, men nogle blev gemt. Lige netop
dette udkast blev gemt, fordi der blev drøftet og vendt nogle synspunkter
på et møde.
Vidnet deltog i 4 ud af de 5 møder med Koncerncentret. Hun skrev ikke
referat, men tog noter på den måde, at hun dels skrev stikord ned på
omdelte dokumenter, dels ganske kort noterede ned på sin papirkalender,
hvem der deltog i mødet, og hvis der ellers var noget særligt. Dagbogsno-
terne er som sagt skrevet efterfølgende efter hendes hukommelse. Erling
Andersen er flittig til at tage noter, men hun erindrer ikke at have set ham
tage noter til disse møder. Hun bemærkede ikke, om Steffen Normann
Hansen eller Peter Loft tog noter.
Henvist til udkast til agterskrivelse dateret den ”x. september 2010” med
håndskrevne noter, forklarede hun, at der næsten ingen tvivl er om, at der
havde været tidligere udkast. Dette udkast var blot det, der lå på mødet
den 1. september 2010. Man gik fra dette udkast til den faktiske afgørelse,
der startede med en agterskrivelse den 16. september 2010 og en endelig
afgørelse den 17. september 2010. De tidligere og mellemliggende udkast,
kan man ikke se, fordi systemet ikke gemte dem.
Dokumentet blev nok næsten dagligt rettet til, fordi der blev ved med at
komme nye oplysninger. Man havde også hele tiden nogle formulerings-
mæssige drøftelser. Dette udkast blev gemt på sagen, fordi det indeholdt
hendes noter og for at fastholde, at det var det, de havde drøftet, og at
Dokumenter og forklaringer
541
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
det var det, de havde givet departementschefen en orientering om på
baggrund af hans ønske herom. Det håndskrevne er dels noteringer om
det, der blev sagt, men også egne indskydelser. Før noterne blev skrevet
på, havde sagsbehandlergruppen og Erling Andersen set udkastet. Erling
Andersen ville gerne have, at de lavede en samling af dokumenter til at
tage med til departementet.
…
Efter mødet med Frode Holm den 27. august 2010 havde hun og Erling
Andersen et møde med departementschefen og produktionsdirektøren
den 1. september 2010. På det møde fortalte de, at de havde holdt møde
med Frode Holm, hvordan mødet var forløbet og hovedessensen i det.
Erling Andersen omtalte den oplysning, som Frode Holm havde givet.
Hun ved ikke, hvorfor Erling Andersen omtalte det. Hun blev ret overra-
sket. Hun sagde efter mødet til ham, at det syntes hun ikke, at han skulle
have sagt. Det sagde Erling Andersen ikke rigtig noget til. Hun ved ikke,
om andre på daværende tidspunkt fik oplysningen. Først i forbindelse med
folketingsvalget i 2011, blev hun overbevist om, at oplysningen var leveret
videre. Det var i forbindelse med det, der skete omkring de dage, hvor
Bjarne Corydon ringede til hende, men ikke fordi han fortalte hende no-
get.
…
Henvist til Erling Andersens redegørelse, hvoraf fremgår, at der blev af-
holdt et møde den 30. august 2010 med deltagelse af Carsten Vesterø,
Michael Frank, Hanne Dahl Kofod, Søren Hansen og vidnet, forklarede
hun, at mødet kom i stand ved, at hun ringede til Carsten Vesterø og aftal-
te mødet en lille uges tid før. Koncerncentret ville gerne deltage i mødet.
Henvist til mødereferat fra mødet den 30. august 2010, hvoraf fremgår,
at Hanne Dahl Kofod, Søren Hansen, Carsten Vesterø, Michael Frank,
Erik Jørgensen og vidnet deltog i mødet, bekræftede hun, at det var de
6 personer, der deltog. På mødet drøftede man ikke Stephen Kinnocks
ansættelsesforhold. Det, ville hun nok også syntes, ville være lidt spøjst.
Det, de bl.a. drøftede, var en divergens mellem, hvad der stod i Lignings-
vejledningen, og som havde stået der i mange år, og som de havde opere-
ret efter med fuld exemption, sammenholdt med den overenskomst, der
542
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
var på området og en offentliggørelse om en tillægsaftale, hvor man havde
aftalt nogle ændringer, som så ud som om ikke var gennemført. Det kom
til en lidt længere drøftelse. Forespurgt om diskussionen drejede sig om,
hvorvidt der skulle være fuld exemption, som det følger af overenskom-
sten, hvis det er en British Council-medarbejder, der bor her i landet i
modsætning til en British Council-medarbejder, der ikke bor her i landet,
og hvor det så er lempelse efter princippet om ny exemption, svarede hun
bekræftende.
Henvist til notat om beskatning af løn fra British Council, forklarede hun,
at notatet var med til mødet forstået på den måde, at de havde det med
i deres hukommelse. De udleverede det ikke. De fremlagde deres iagtta-
gelser, og så kom drøftelserne, uden at der egentlig var lagt op til det, for
det var ikke det, de ville drøfte. Det var et kapitel for sig, og sådan som
tingene var, var de ikke i tvivl om, at Kinnock skulle have fuld exemption.
Henvist til Skatteministeriets mødereferat fra mødet den 30. august 2010,
forklarede hun, at hun ikke havde set referatet før denne undersøgelse.
Foreholdt sidste afsnit i referatet, og foreholdt, at det antydes, at Kon-
cerncentrets folk måske havde en anden opfattelse af, om der var fuld
exemption i det foreliggende tilfælde, forudsat at Stephen Kinnock var
skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, forklarede hun, at Koncern-
centret var lidt tvivlende over for det, men de bestred ikke det, som stod
i Ligningsvejledningen.
På mødet blev det endvidere drøftet, hvordan reglen om opholdsdage,
der stammer helt tilbage fra 1972, kunne indpasses i dag. Var det sådan,
at man kunne være her helt op til 180 dage og udnytte dette helt op til
kanten år efter år? Hvilke andre elementer påvirkede denne 180-dages
regel, eventuelt i nedadgående retning? Det var den vinkel, de havde på i
forhold til de forskellige afgørelser, de kendte på området. Hvad ville Kon-
cerncentret, der var ansvarlige for sagerne i Skatterådet, selv mene, hvis
det pågældende spørgsmål blev forelagt Skatterådet i en sag? Konklusio-
nen på det spørgsmål var, at man kunne udnytte reglen op til 180 dage, og
det kunne man i princippet år efter år, så længe man overholdt alle andre
regler. Koncerncentret havde ikke materiale med på mødet.
Henvist til notat om skattepligtens indtræden udarbejdet af Inger Kirstine
Sommer Hansen og forespurgt, om notatet var med på mødet den 30.
august 2010, svarede hun benægtende.
Dokumenter og forklaringer
543
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
Forespurgt om de drøftede problemstillingen om, hvad der skete, hvis
man begyndte at arbejde, mens man talte til de 180 dage, svarede hun, at
de gennemgik de forskellige synspunkter, domme og afgørelser på områ-
det. De var enige om, at der skulle en vis del til – altså regelmæssigt, tilba-
gevendende og indtægtsgivende arbejde – og at det i øvrigt afhang af en
konkret vurdering. Forespurgt, om der er forskel på, om man holder møde
med en, man har en fastere relation til i forvejen eller med en tilfældig
forretningsforbindelse, forklarede hun, at det vægter anderledes, hvis der
f.eks. er tale om et foretagende, der er hjemmehørende i Danmark, eller
har afdelinger her, som man samarbejder med. Det har en anden vægt,
end hvis der er tale om tilfældige møder.
Foreholdt dele af Skatteministeriets referat fra mødet den 30. august
2010, sammenholdt med afgørelsen SKM2007.353.SR, og forespurgt,
hvorfor denne afgørelse gav anledning til særlige overvejelser, og om det
havde noget at gøre med, at det på side 3 i afgørelsen under spørgsmål 1
anføres, at det er en forudsætning, at det er et kortere varende ophold af
2-3 års varighed, forklarede hun, at det, Koncerncentret skriver, refererer
direkte til denne bemærkning.
Det er vigtigt at fastslå, at de ikke bare sad og havde en teoretisk dis-
kussion. Diskussionen rettede sig mod de specifikke spørgsmål, som de
havde i denne skattesag. Det betød, at de ridsede op, hvad det var, de
havde af skattemæssige spørgsmål, som de skulle have vurderet og afkla-
ret. Derefter begyndte Skatteministeriets folk at fortælle om deres syn på
spørgsmålene. Der kom denne bemærkning, om at der ikke var belæg for
præmissen, og at den byggede på en misforståelse, ind som en konstate-
ring fra Koncerncentrets side.
Her kunne det måske godt opfattes som om, der havde været en diskus-
sion, og at de havde siddet med afgørelsen fremme og diskuteret, men
det havde de ikke. Det, som de især diskuterede, var den vægtning, der
ligger mellem at have 180 dage her og samtidig noget erhvervsmæssigt.
En vinkel, som nogle forfattere på området kalder, kan 0 + 0 blive til 1.
Dermed forstås, at kan det være sådan, at selvom man ikke opfylder 180
dage separat, og man måske ikke har overskredet, hvad man må have
erhvervsmæssigt, men hvis man lægger de to dele sammen, hvor ingen af
delene er opfyldt til at være det udslagsgivende, kan det så være sådan, at
det fører til, at man siger, at det ikke er kortvarigt. Det var jo det, som var
meget af essensen og meget af diskussionen i det her.
544
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
Det var derfor de afgørelser – og det var ikke fordi, der var så mange –
de blev meget væsentlige at sidde med. Der var ikke noget af det, der
var ens og fuldstændig identisk, så man bare kunne sætte lighedstegn,
men det var den diskussion. Det var her, de sagde, at umiddelbart, med
det her som et faktum, som en konstatering, så var denne her afgørelse
(SKM2007.353.SR) ikke korrekt på det punkt – resten var korrekt. Det
var en opfattelse, de også sad med hos SKAT. Det var der mange grunde
til, men de endte altså med slet ikke at have en diskussion om det.
Forespurgt, om de, i forbindelse med at Koncerncentret konstaterede det-
te, sad og overvejede, om de havde kendskab til, at der kunne være andre
sager end den her fra 2007.353, hvor man havde anvendt et lignede varig-
hedskriterium, forklarede hun, at det var det, de var overbeviste om, at de
ikke havde – at det ikke var anvendt.
Hvis man ikke har arbejde, så kan man være her 180 dage, og så er der
ikke noget. Men hvis man ligger meget tæt på 180 dage, og man har
noget arbejde – det kan godt være, det ikke er i et stort omfang – men
det kan vise noget om, at man har planlagt det, og at det er sædvanligt
for en at lave det her, så selvom det er få møder, få dage, så kan det altså
godt komme til at betyde noget i det samlede. Jørn Qviste har skrevet en
artikel i 2010 om denne problematik. En problematik, der er rigtig svær
at håndtere – hvornår man er derovre. Det er det svære i disse afgørelser.
De drøftede ikke fraflytningsspørgsmålet på mødet den 30. august 2010.
Udgangspositionen for vidnet og resten af sagsbehandlergruppen var, at
de havde en borger, der ikke var skattepligtig – den blev slettet i 2007. Det
kunne umiddelbart give anledning til at sige, at man stod i en tilflytnings-
situation. De undersøgte dog forholdene, fordi de ønskede, at få det bedst
mulige grundlag – også for at se, om der skulle være fristgennembrud i
noget af det. De kunne ikke lige se, hvad der var sket der.
Det var en kendsgerning, at han ikke var skattepligtig, og det var en kends-
gerning, at nogle af de år var de umiddelbart afskåret fra at tage op, men
alligevel kunne de – og det var det, de gerne ville – gå den vej tilbage og
skrue tilbage til et fast tidspunkt, hvor de havde et udgangspunkt, hvor de
kunne sige, at her var det måske mere faktuelt belyst for dem, og derefter
skrue fremad. Det var derfor, de lavede den øvelse, hvor de var tilbage til
2006. Den kunne de egentlig godt tage udgangspunkt i, og det ville man
måske også have gjort i mange andre sager, men de prøvede at gå tilbage
Dokumenter og forklaringer
545
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
til 1999, så de havde et godt faktuelt grundlag. Når de så rullede den frem,
så var de helt sikre på, at de var på rigtig grund med hensyn til deres vur-
deringer fremadrettet.
Der blev ikke rejst andre spørgsmål på mødet den 30. august 2010.
De udleverede eller viste ikke materiale til Koncerncentret. De fik ikke
noget fra Koncerncentret, og Koncerncentret foreviste heller ikke noget.
På mødet diskuterede man ikke afgørelsen i skattesagen, men det var
oplagt for deltagerne, som var superspecialister på området, at man godt
kunne se, hvor det kunne bære hen, forudsat at der ikke kom nye oplys-
ninger og forudsat, at de stadigvæk fik de afgivne oplysninger bekræftet i
de sidste undersøgelser. Koncerncentrets folk gav ikke udtryk for, hvor de
mente, sagens afgørelse bar hen.
…
Henvist til dagbogsnotat under uge 35, den 1. september 2010, forklarede
hun, at Erling Andersen aftalte møderne. Dagsordenen for mødet var en
almindelig orientering, og så ville Erling Andersen gerne have, at de tog
noget med – nogle af de papirer, de havde lavet, selvom de var i udkast, og
selvom man ikke måtte lægge mere i det end som så, fordi det var kladder.
De tog det med for at vise, hvad det var, de lavede. De ville gerne beroli-
ge Peter. Det var fair nok, at han spurgte, om de nu var sikre på at have
undersøgt forskellige forhold, jf. et bilag, som nok vil blive omtalt senere.
Mødet blev afholdt i departementet på Peter Lofts kontor.
Foreholdt dagbogsnotatet under den 1. september 2010, forklarede hun,
at det var sådan lidt det samme, som de havde hørt den 13. august 2010.
At der var mange andre, der havde meninger om det her. Peter Loft an-
erkendte fuldt ud deres undersøgelser og resultater, men blev ved med at
fastholde, at det var svært at forklare og at de ville blive mødt af kritik.
Der var kun en ting at sige, og det var, at de måtte arbejde videre, indtil
de var så sikre på deres sag, så de kunne sige, at kritikken måtte høre op.
På dette tidspunkt havde Peter Loft ikke set, hvordan de satte faktum op,
udover det de havde drøftet, og den kladde de havde med. Hun kunne
godt have lidt svært ved at forstå Peter Loft, men måtte erkende, at det var
det, han sagde og blev ved med at gentage. Der måtte være et eller andet,
der klemte, men det kom ikke frem, hvad det var. Hun gjorde sit bedste
546
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
for at overbevise ham med de notater, hun skrev. Det var også derfor, hun
gerne gennemgik presseklippene, men hans bekymring fortsatte.
Foreholdt dagbogsnotatets bemærkning om, at SKAT havde begået fejl tid-
ligere, forklarede hun, at det refererede til forholdet, at Stephen Kinnocks
ophør af skattepligt i 1999 ikke var blevet registreret rigtigt i systemerne.
Det var ikke en generel svada.
Henvist til notatet (version 2) Stephen Kinnock og spørgsmålet om be-
skatning i Danmark, forklarede hun, at de modtog notatet på mødet den
1. september 2010. Hun havde ikke hørt det omtalt tidligere. Peter Loft
sagde ikke noget om, hvor han havde det fra. Mens de sad ved bordet,
tog han notatet frem og gav det til dem. De tog imod det og kiggede på
det. Da de spurgte om, hvem der havde lavet det, og hvor det kom fra,
svarede han, at det bare var dukket op. Der blev sådan en tavshed, og man
begyndte til sidst at føle en lille smule ubehag. Steffen Normann Hansen
ville gerne sige et eller andet og sagde, ”det ved vi ikke”, eller også sagde
han, ”det ved jeg ikke”. De tog det og tog det med. De gennemgik ikke
notatet på mødet. Så vidt hun husker, sagde Peter Loft noget i retning af,
”det kan I jo kigge på og lade indgå”. De spurgte ikke mere ind til det og
lagde det i tasken.
Hun læste notatet og gav det til sagsbehandlerne. Hun kan godt være lidt
usikker på, om Søren Hansen fik det, men det gjorde Hanne Dahl Kofod
i hvert fald. De læste og drøftede det. Det skinnede meget igennem – det
var meget synligt – hvilken konklusion det havde. Når man så gik tilbage
og kiggede det igennem, var der rigtig mange steder, hvor man tænkte,
hvor kommer det fra? Der var også andre ting, de var uenige i. De valgte
ikke at bruge det til noget. Der var ikke afgørelser i notatet, som bibragte
noget nyt. Der var afgørelser, som de godt kendte i forvejen, og som de
også selv havde brugt. Det bar præg af, at man ikke troede på det, der
var oplyst.
Henvist til udkast til agterskrivelse af ”x. september 2010”, forklarede
hun, at der var tale om et meget tidligt udkast, et arbejdsudkast, som de
tog med på mødet den 1. september 2010 for at bruge til orientering. Som
hun husker det, medbragte de også notatet om British Council. De var
omkring flere faglige emner.
Henvist til oversigt over ophold i Danmark, forklarede hun, at denne opgø-
relse også var med for at vise arbejdsmetoden.
Dokumenter og forklaringer
547
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
Henvist til notat om sagsbehandlingen i Stephen Kinnocks skattesag, hu-
sker hun, at det var med i en version ved mødet. Der var en stak sammen-
klipset papir på ca. 1 cm med på mødet. Peter Loft og Steffen Normann
Hansen fik udleveret et sæt hver. De havde taget kopier af materialet, så
de hver havde et sæt til mødet. De drøftede udkastet til agterskrivelse af
”x. september 2010”, og hun tog løbende nogle notater, som man kan se
på udkastet.
Henvist til et to siders notat, hvorpå der med håndskrift er anført ”Peter
Lofts notater”, forklarede hun, at hun ikke mener, at dette notat var på
bordet den 1. september 2010. Hun erindrer, at de fik det til frokostmødet
den 3. september 2010.
Det var meningen, at de på mødet den 1. september 2010 skulle give en
generel orientering. Da de havde udleveret materialet, som helt naturligt
blev bladret igennem, begyndte Peter Loft og Steffen Normann Hansen at
kommentere det, og det var ikke lige det, Erling Andersen og hun havde
forventet. Kommentarerne blev skrevet ind i materialet. Det er stort set
hendes håndskrift det hele. Der er enkelte steder, hvor hun kan se, at der
er skrevet med en anden håndskrift. Hun har forgæves forsøgt at finde ud
af, hvem der kan have skrevet det, men det er ikke lykkedes hende.
Forespurgt, om de håndskrevne notater på udkastet til agterskrivelse er
refleksioner af det, som Peter Loft sagde til dem, bekræftede hun dette.
Hun kan dog ikke afvise, at der var noget selvstændigt, således at når de
har siddet og snakket, at der så var noget, hun selv kom i tanke om, som
hun skulle huske og så har skrevet ind. Det skal ikke forstås som et diktat.
…
Foreholdt, at der på udkast til agterskrivelse er skrevet ”12.00 fredag”,
forklarede hun, at det håndskrevne refererer til, at de lavede en aftale til
fredag den 3. september 2010 kl. 12. På udkastet er hendes navn skrevet
på med håndskrift, da det var hendes eksemplar.
Hun kan på den foreliggende kopi ikke tyde, hvad der med håndskrift står
øverst på udkastet.
Foreholdt udkastet, side 2 mellem 2. og 3. afsnit om, at ægtefællen har
kunnet udnytte ”hans fradrag”, forklarede hun, at det var et spørgsmål,
der blev rejst og drøftet. Hun mener, at det var Peter Loft, der rejste
548
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
spørgsmålet. Hvis der var tale om en situation, hvor der var sket udnyttel-
se af fradraget, så skulle de tænke over at få det taget med og beskrevet.
Han gav ikke nogen begrundelse for at tage det med, men de var heller
ikke synderligt uenige om, at det var et fornuftigt punkt at tage med.
Foreholdt samme side, det håndskrevne mellem 3. og 4. afsnit, forklarede
hun, at der er tale om stikord fra det, som de drøftede.
Foreholdt udkastet side 4, det håndskrevne øverst samt de øvrige kom-
mentarer, forklarede hun, at bemærkningerne gav dem anledning til yder-
ligere overvejelser i det fortsatte arbejde med udbygning og færdiggørelse
af afgørelsen.
…
Advokat Nicolai Westergaard henviste til Skatteministeriets mødereferat
fra mødet den 30. august 2010, hvoraf fremgår, at man var inde på en
Skatterådsafgørelse fra 2007 og spørgsmålet om begrænset varighed af
opholdet i udlandet, og forespurgte, om man på mødet diskuterede spørgs-
målet, eller om der var tale om en efterretningssag. Hun forklarede, at der
ikke var nogen diskussion. Det fremgik, at repræsentanterne fra ministe-
riet selv havde overvejet spørgsmålet og var enige i, at der ikke var belæg
for præmissen.
…
Advokat K. L. Németh foreholdt hende, at hun og tidligere vidner fra
SKAT København har tilkendegivet, at sagen var blevet behandlet med
meget stor grundighed. Forespurgt, om SKAT havde tjekket Stephen Kin-
nocks computer, telefon eller telefonregning, svarede hun benægtende.
Det fandt de ikke nødvendigt. Forespurgt, om computer og telefonregnin-
ger var noget, man i lignende sager undersøgte eller brugte til at afdække
oplysninger med, svarede hun, at det kunne man i visse sager, men hun
kunne slet ikke se sammenhængen til denne sag.
Foreholdt mail af 31. august 2010 fra Frode Holm til vidnet, med linjen
”Det tyder på skattepligt senest den 16. juni 2010, ikke?”, og forespurgt,
hvad det efter hendes opfattelse var, Frode Holm sagde, forklarede hun,
at det ikke var en oplysning, som hun havde behandlet. Den gik direkte
videre til sagsbehandlerne. Foreholdt, at mailen var sendt til hende i en
højprofileret sag, hvor der var holdt møder, og der var en 5-mands gruppe,
Dokumenter og forklaringer
549
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
henholdt vidnet sig til, at medarbejderne fik materialet og behandlede det.
Hun var ikke inde over.
Henvist til referat dateret den 21. oktober 2010 af mødet den 30. august
2010 og foreholdt, at hun tidligere havde forklaret, at hun ikke kendte
det andet referat fra mødet udfærdiget af Michael Frank, bekræftede hun
dette. Forespurgt, hvorfor der gik knap to måneder, før referatet blev lavet,
forklarede hun, at hun sikkert tidligere havde skrevet nogle notater og
først lavet referatet færdigt på dette tidspunkt.
Forespurgt, om den 21. oktober 2010 var en speciel dag, hvor der skulle
forelægges noget for nogen, forklarede hun, at de denne dag ryddede op i
sagen og systematiserede, og i den forbindelse blev notatet gjort færdigt.
…
Advokat Jon Lauritzen henviste til mødet den 30. august 2010 og fore-
holdt, at det tidligere har været antydet, at der på mødet blev aftalt en
praksisændring med hensyn til 2-3 års reglen, samt forespurgte, om der
blev lavet en praksisændring, og om hun kendte til en 2-3 års regel, for-
klarede hun, at det ikke blev drøftet indgående på den måde. Carsten
Vesterø, Erik Jørgensen og Michael Frank kom med en del afgørelser.
De vidste godt, at man talte om en tilflytningssituation, og lagde ud med
den melding, at de anså præmissen herom for at være forkert. Det gjorde
SKAT også.
Hvis man gik tilbage til 1992-afgørelsen, så viste det sig, at man ikke kunne
finde noget grundlag herfor. Præmissen blev imidlertid sat ind i 2007-af-
gørelsen. Ingen kommenterede ved 2007-afgørelsen eller efterfølgende,
at SKAT herved havde fået statueret en ny praksis, eller at de havde fået
bekræftet en gammel praksis. Det var heller ikke nævnt i Ligningsvejled-
ningen. Hvis det var en del af reglen i § 7, stk. 1, så ville det være optegnet
som et element, hvor man havde 180 dage, 3 måneder osv. De fandt ingen
lærebøger, hvor det var anført, og hun kunne ikke finde nogen artikler om
det overhovedet. Det var således ikke anerkendt på nogen som helst måde.
De har heller ikke kunnet finde nogen steder, at andre har henvist til den
eller brugt den. Der skete derfor ikke nogen praksisændring.
…
550
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0553.png
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
Af udspørgeren henvist til udkast til agterskrivelse og skema med oversigt
over ophold i Danmark og forespurgt, om Peter Loft beholdt en kopi, eller
om de tog det med hjem igen, forklarede hun, at det kan hun ikke huske.
Frode Holm har forklaret
178
:
Henvist til udkast til agterskrivelse af ”x. september 2010” og forespurgt,
om han tidligere har set en sagsfremstilling, der ligner denne, forklarede
han, at han stykvis kan genkende mange af oplysningerne. Efter at have
gennemlæst udkastet til sagsfremstillingen forklarede han, at den minder
meget om den endelige. Han har ikke modtaget udkastet.
…
Af advokat K. L. Németh foreholdt mail af 31. august 2010 fra vidnet til
Lisbeth Rasmussen med bemærkningen ”Det tyder på skattepligt senest
den 16. juni 2010, ikke?” og foreholdt, at han tidligere har forklaret, at han
havde været i kontakt med SKAT vedrørende år 2010 og sagt, at der ikke
var skattepligt, forklarede han, at det var i forbindelse med, at de skulle
lave selvangivelsen for dette år. Hvis man kom frem til – og man skal lige
være opmærksom på, at den anden sag ikke var afgjort endnu – at der
var arbejdet for meget, og at Stephen Kinnock derved var skattepligtig for
2009, som var året, der blev behandlet, så blev konsekvensen jo, at selvom
man sagde, at i 2009 havde han kun en dag – og det var for lidt – og så
sagde i 2010, at man gik ud fra, at de 3 dage var nok, så var de enige om,
at det tidligst kunne ske fra den første mødedag. Det er ikke sådan, at hvis
man arbejder i december, så bliver man skattepligtig fra primo januar.
Advokat K. L. Németh foreholdt, at han tog det frem, fordi han mente,
vidnet tidligere i sin forklaring sagde noget andet, med hensyn til hvad
han indstillede. Hertil forklarede vidnet, at så måtte advokat K. L. Németh
have misforstået. Det, han talte om tidligere i sin forklaring, var selvan-
givelsen – og denne mail er fra længe inden, indkomståret 2010 var slut.
178 Protokol 17, side 7 og 15.
Dokumenter og forklaringer
551
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0554.png
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
Peter Møller Jensen har forklaret
179
:
Foreholdt mail af 30. august 2010 kl. 12.28 fra ham til Erling Andersen
vedhæftet tidslinje med gennemgang af sagsforløbet i juni 2010, forklare-
de han, at han sendte mailen til Erling Andersen, fordi han syntes, det var
vigtigt, at Erling Andersen fik viden om, hvordan vidnet så sagen. Mere
lå der ikke i det. Han havde nogle betragtninger om VIP-beskatning, som
han også ville gøre Erling Andersen bekendt med. Det kunne godt være
uddybet betydeligt mere end det, der stod i tidslinjen. Det var ikke en dag-
bog, en sådan har han ikke ført. Han havde ikke forud drøftet med Erling
Andersen, at han skulle lave tidslinjen, og han mindes ikke at have drøftet
tidslinjen efterfølgende med ham.
Foreholdt sidste linje, og forespurgt, hvad han mente med det, forklarede
han, at det var lidt en anden diskussion. Han havde kommunal baggrund
og havde haft VIP-ligninger ude i kommunerne og været skattechef der.
Her var det borgmestre og kommunaldirektører, der var bosiddende i
kommunen, som var VIP-folk, fordi de på en eller anden måde kunne
udøve indflydelse i den kommunale verden. Da det så blev statsliggjort,
havde borgmestre og kommunaldirektører ikke længere samme mulig-
hed. Han havde den opfattelse, og det har han givet udtryk for i SKAT, at
VIP-personer måske burde lignes/kontrolleres centralt af en særlig enhed.
Han mente, at denne her sag viste, at særlige VIP-personer måske ikke
skulle ind til en tilfældig overassistent.
Søs Marie Serup Laybourn har forklaret
180
:
Forespurgt, om hun har kendskab til, om ministre eller embedsmænd i
perioden fra juli-september 2010 deltog i overvejelser om, hvordan man
politisk kunne udnytte en eventuel sag mod Stephen Kinnock, svarede
hun benægtende.
Forespurgt, om hun eller hendes medarbejdere i samme periode havde
kontakt med ministre eller embedsmænd vedrørende sagen, forklarede
hun, at hun som sagt havde givet sine medarbejdere besked om, at det
måtte de ikke, men de var 24 mennesker, så hun kunne ikke garantere,
at der ikke var én af dem, der havde spurgt til et eller andet. Hvis det var
179 Protokol 17, side 22.
180 Protokol 19, side 6-7.
552
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
sket, så var det sket mod en meget eksplicit instruks, der blev givet ved
flere lejligheder.
Hun spurgte selv Troels Lund Poulsen direkte om nogle forståelsesmæs-
sige ting i sagen. Det var meget almindeligt, at man gjorde det, hvis man
havde en minister ved hånden. Hun kan ikke huske præcist, hvornår hun
talte med Troels Lund Poulsen, heller ikke om det var før eller efter hen-
des sommerferie. Hun spurgte ind til, hvordan man skulle forstå 180-da-
gesreglen. Venstres økonom var ikke skatteøkonom og kunne derfor ikke
forklare hende eller andre, hvordan sådan nogle skatteregler skulle for-
stås. I Venstre fik de en masse henvendelser omkring de her ting, og de
refererede alle henvendelser af mere teknisk karakter videre til Skattemi-
nisteriet. De talte med både borgere og journalister om Venstres syn på
sagen, når de ringede. I den sammenhæng var der ofte nogen, der ringede
og fortalte hende, hvordan hun skulle forstå 180-dagesreglen. Hun syntes
derfor, at det ville være rart at vide, hvordan det var fra en fagperson. Den
fagperson, hun havde tættest ved hånden, var ministeren. Det var en af de
ting, hun kan huske at have spurgt ham om.
Forespurgt, hvad ministeren oplyste, forklarede hun, at det handlede om,
at man samlet set ikke måtte være i Danmark mere end 180 dage om året,
ligegyldigt hvilket tidspunkt man slog ned på indenfor de 180 dage. Fore-
spurgt, om hun talte med Troels Lund Poulsen om andre ting af skatteret-
lig karakter, forklarede hun, at det, hun netop har forklaret, er det eneste,
hun specifikt kan huske, men hun kan ikke udelukke, at der har været et
par andre spørgsmål til ham fra hendes side.
Forespurgt, om hun har kendskab til, om andre ministre, embedsmænd
eller andre forsøgte at indsamle skattemæssig viden om den her problem-
stilling, svarede hun benægtende.
Henvist til notatet (version 2) om Stephen Kinnock og spørgsmålet om
beskatning i Danmark og forespurgt, om hun har kendskab til, om andre
havde produceret et tilsvarende notat vedrørende Stephen Kinnock og
Helle Thorning-Schmidts skatteforhold, forklarede hun, at hun ikke har
kendskab til nogen, der havde produceret notater om parrets skattefor-
hold. Der var i hvert fald ikke nogen i Venstre, der havde gjort det med
hendes vidende.
Dokumenter og forklaringer
553
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0556.png
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
Søren Hansen har forklaret
181
:
Henvist til brev af 1. september 2010 fra Frode Holm til SKAT København,
hvormed man bl.a. sendte oplysninger vedrørende London-lejligheden og
forespurgt, om han genkender håndskriften øverst til højre, svarede han
benægtende. Det er ikke hans. Uden at han kan huske det, så fik han for-
mentlig brevet samme dag eller dagen efter. Der er tale om et brev på pa-
pir. På dette tidspunkt lå materialet fysisk på sagen hos ham. Det var først
i løbet af oktober 2010, at det blev scannet og afskærmet. Forespurgt, om
han erindrer, om materialet forlod sagen efterfølgende og blev udleveret
til f.eks. Lisbeth Rasmussen eller Erling Andersen, forklarede han, at det
gjorde det ikke, mens han var ansat i SKAT. Det var kun, når han var til
møde i sagsbehandlergruppen eller på Erling Andersens kontor, at han
havde det med, som skulle drøftes. Resten af materialet var låst inde.
Koncerncentret indkaldte til mødet den 30. august 2010 samme sted. I
mødet deltog tre personer fra ministeriet, og fra regionen deltog Lisbeth
Rasmussen, Hanne Dahl Kofod og vidnet. Henvist til mødereferat fra mø-
det udarbejdet af Lisbeth Rasmussen og forespurgt, om der blev lavet
andre referater, eller om han selv tog notater på mødet, forklarede han,
at han ikke tog notater, men han var bekendt med Lisbeth Rasmussens
referat.
Henvist til referat fra samme mødet udarbejdet af Michael Frank og fore-
spurgt, om han under sagsforløbet så dette referat, svarede han benæg-
tende. Henvist til side 1 i notat om beskatning af løn fra British Council
udarbejdet af Hanne Dahl Kofod og forespurgt, om han erindrer, hvad pro-
blemet var omkring British Council-beskatningen, forklarede han, at de
skulle have en afklaring af, hvordan beskatningsretten var i Danmark, hvis
Stephen Kinnock ville blive fuldt skattepligtig til Danmark. Kunne man se
bort fra indkomsten, gjorde den ham skattepligtig, eller var der forskellige
andre former for nedslag? Hvordan forholdt det sig med overenskomsten
med Storbritannien og de hertil knyttede vejledninger? Notatet drejer sig
herom, og det var blandt andet disse spørgsmål, som blev drøftet ganske
overordnet. SKAT København havde ikke notatet eller andet med til mø-
det.
181 Protokol 19, side 14-17, 17-18 og 24-25.
554
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
Forespurgt, om det var sædvanligt, at man kom til et møde uden at have
noget med, forklarede han, at det kunne godt ske. Personligt havde han
ikke noget med, og han mener helt klart, at det havde Lisbeth Rasmussen
og Hanne Dahl Kofod heller ikke. Mødet angik alene nogle helt generelle
overordnede problemstillinger.
Henvist til, at det af Hanne Dahl Kofods notat fremgår, at der på mødet
var drøftelser om ny/gammel exemption, hvis der var skattepligt, og fore-
spurgt, hvad problemstillingen var, forklarede han, at som han husker det,
var der lidt uoverensstemmelse mellem formuleringen i dobbeltbeskat-
ningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien, og de bilag der
hørte til. Der var også vedrørende British Council en problemstilling, der
angik forholdet, om man var ansat i København eller i udlandet. En pro-
blemstilling der ikke var ganske klar. Mødedeltagerne fra ministeriet tog
det på sig og kunne godt se, at der var en problemstilling, der ikke var løst.
De drøftede ikke spørgsmålet om opgørelse af opholdsdage.
Henvist til mail af 30. august 2010 fra Lisbeth Rasmussen til Hanne Dahl
Kofod og ham vedhæftet notat om skattepligtens indtræden udarbejdet af
Inger Kirstine Sommer Hansen og forespurgt, om de drøftede kildeskatte-
lovens § 7-problemstillingen på mødet, forklarede han, at det mener han,
at de gjorde overordnet set. Forespurgt, om der var afgørelser, der gav an-
ledning til særlige overvejelser fra deres side, forklarede han, at det var der
ham bekendt ikke. Foreholdt Skatteministeriets mødereferat, 4.-5. afsnit
og forespurgt, hvilke overvejelser man var inde i vedrørende 2007-sagen,
forklarede han, at det var en afgørelse fra Skatterådet, hvorefter der plud-
selig indtrådte en 2-3 års regel. Den havde ingen gang på jorden.
Forespurgt, om han eller andre undersøgte, om 2007-afgørelsen var en
enlig svale, forklarede han, at det var en enlig svale. Afgørelsen byggede på
en tidligere afgørelse fra 1972, hvori der var en oplysning om en periode
på 2-3 år, som man lagde ind i Skatterådets afgørelse fra 2007. Når man
gik tilbage til lovbestemmelsen, forarbejderne hertil og til afgørelsen fra
1972 og fremefter, var der ingen 2-3 års begrænsning. De undersøgte, om
der var andre afgørelser, der inspireret af 2007-afgørelsen havde anvendt
et varighedskriterium, og det var der ikke. Det var Inger Kirstine Sommer
Hansen, som undersøgte dette.
Forespurgt, om der var tilkendegivelser fra Koncerncentret om, at man
ville tage hånd om det, svarede han bekræftende. Foreholdt, at man kun-
ne se, at 2007-afgørelsen var nævnt i den gældende Ligningsvejledning
Dokumenter og forklaringer
555
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
og dermed havde en plads i retskildehierarkiet, forklarede han, at sådan
som han har fået det oplyst, så er det blevet rettet i en senere udgave af
Ligningsvejledningen, således at man er gået tilbage til den praksis, der
har været hele tiden.
Forespurgt, om man på mødet den 30. august 2010 drøftede, hvorvidt Ste-
phen Kinnock reelt var fraflyttet Danmark i 1999, svarede han benægten-
de. Han mener kun, at de drøftede British Council og skattepligtsreglerne.
Forespurgt, om de overfor kollegerne i Koncerncentret nævnte, i hvilken
retning afgørelsen ville gå, svarede han benægtende. Forespurgt, om de
modtog nogle indikationer fra medarbejderne i Koncerncentret om, hvor-
dan afgørelsen burde træffes, svarede han benægtende.
Forespurgt, om han efter mødet mellem regionen og koncerncentret den
1. september 2010 blev orienteret om det, forklarede han, at Hanne Dahl
Kofod og han sad på Hanne Dahl Kofods kontor og ventede på, at Lisbeth
Rasmussen skulle komme tilbage fra mødet. Hun kom sidst på eftermid-
dagen. Hun var godt oprevet og vred. Han spurgte, hvad der var sket, og
hun svarede, at hun sammen med Erling Andersen på mødet havde fået
at vide af Peter Loft, at Stephen Kinnock skulle være skattepligtig til Dan-
mark. Han er helt sikker på, at det var den 1. september 2010. Lisbeth
Rasmussen fortalte ikke så meget andet fra mødet. De gik videre med at
sagsbehandle det, som de havde på dette tidspunkt.
Forespurgt, om Lisbeth Rasmussen uddybede, at Stephen Kinnock skulle
være skattepligtig til Danmark, svarede han benægtende. De arbejdede
videre ud fra, at de mente, at Stephen Kinnock ikke skulle være skatteplig-
tig til Danmark. Det var der allerede meget klare indikationer af på dette
tidspunkt, fordi dagene var talt op, og de havde en klar fornemmelse af
hans arbejdsforhold.
Udspørgeren henviste til referatet fra mødet med Frode Holm den 27.
august 2010, og foreholdt vidnet, at man får indtryk af, at de på dette tids-
punkt indikerede, at Stephen Kinnock ikke var skattepligtig. Forespurgt,
om det også blev verbaliseret overfor Frode Holm, forklarede han, at det
kan han ikke huske. Foreholdt, at det i mødereferatet er anført: ”Det er
Frode Holm enig i”, forklarede han, at det drejede sig om de ting, som
man skulle lægge vægt på for at opfylde kildeskattelovens § 7. Foreholdt
afsnittet ovenover i referatet, hvor omfanget af arbejdsaktiviteten i 2009
bl.a. beskrives, og forespurgt, om det var SKAT Københavns opfattelse,
556
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
svarede han bekræftende. Det var primært vidnet og Lisbeth Rasmussen,
der udtalte sig på mødet.
Forespurgt, om den indikation, som de arbejdede med på mødet den 1.
september 2010, om at der ikke var skattepligt, også var i luften på mødet
den 27. august 2010, svarede han bekræftende.
Forespurgt, om Lisbeth Rasmussen havde nogle papirer med tilbage fra
mødet den 1. september 2010, forklarede han, at det havde hun. Han me-
ner, at det var et oplæg til et forslag til afgørelse. Henvist til notatet (versi-
on 2) om Stephen Kinnock og spørgsmålet om beskatning i Danmark og
Peter Lofts to siders notat, forklarede han, at han kender bilagene, men
han kan ikke sige noget præcist om, hvorvidt de var med på mødet den
1. september 2010.
Forespurgt, om han havde fået udleveret notatet om Stephen Kinnock og
spørgsmålet om beskatning i Danmark i forbindelse med sagsbehandlin-
gen, forklarede han, at det har han ingen erindring om. Forespurgt, om
der var elementer i bilagene, der indgik i deres sagsbehandlingsovervejel-
ser, forklarede han, at han havde læst dem igennem eller skimmet materi-
alet for at se, om der var oplysninger, som de kunne bruge.
Forespurgt, om han kan huske, om Lisbeth Rasmussen efter mødet den
1. september 2010, men før mødet den 3. september 2010 udleverede
papirer, som var modtaget i Koncerncentret, forklarede han, at hun havde
noget med tilbage fra mødet den 1. september 2010. Det var som sagt et
udkast til en agterskrivelse.
Henvist til udkast til agterskrivelse af ”x. september 2010”, forklarede han,
at han mener, at det var det, som Lisbeth Rasmussen havde med tilbage.
Foreholdt, at det fremgår af dokumentet øverst til højre, at det var vid-
net, der var sagsbehandler, og atter forespurgt, om det var det dokument,
Lisbeth Rasmussen havde med tilbage fra mødet den 1. september 2010,
svarede han bekræftende. Det er ham, der har forfattet dokumentet.
Sagsbehandlernavnet blev senere ændret til Lisbeth Rasmussen. Hver
gang de lavede en tilføjelse, rettelse eller omformulering, så printede han
et nyt eksemplar ud til deres næste møde. På et tidspunkt var de oppe på
tre forskellige udgaver af agterskrivelsen på en dag. Der blev ikke oprettet
et nyt dokument hver gang, idet han skrev videre på det oprindelige do-
Dokumenter og forklaringer
557
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
kument. Udkastet af ”x. september 2010” var det dokument, der ændrede
form til den endelige agterskrivelse, der kom senere i september måned.
Forespurgt, hvilke kommentarer Lisbeth Rasmussen havde til de hånd-
skrevne ændringer, forklarede han, at det var hans opfattelse, at der var
tale om ændringer, der var blevet gennemgået på mødet med Erling An-
dersen og personer fra ministeriet. Forespurgt, om han ved, hvem der blev
holdt møde med, forklarede han, at han ved, at Peter Loft blev nævnt,
men ellers ved han ikke konkret, hvem der var med.
Foreholdt forsiden af udkast af ”x. september 2010” – ”Lisbeth Rasmus-
sen” skrevet med håndskrift – og forespurgt, om han fik en forklaring på,
hvorfor det var hende, der skulle stå som sagsbehandler, forklarede han,
at der vist var to forklaringer. Den ene var, at han gik på pension, og den
anden var, at det var for at løfte byrden fra vidnet og Hanne Dahl Kofod,
der ville have været den anden underskriver, hvis der skulle have været
en parafering. Det blev derfor Erling Andersen, der underskrev og Lisbeth
Rasmussen, der medunderskrev.
Henvist til udkast til agterskrivelse, foreholdt, at der var håndskrevet en
del ændringsforslag og kommentarer, og forespurgt, om Lisbeth Rasmus-
sen gav ham nogen forklaring på, hvorfor ændringerne skulle laves, forkla-
rede han, at det gjorde hun ikke, som han husker det. Det gælder i hvert
fald ændringerne på side 2. Han hæftede sig mere ved nogle andre ting.
Forespurgt, om det var ham, der skrev det næste udkast på baggrund af
notaterne, forklarede han, at han skrev videre på oplægget, efter de havde
drøftet det. Nogle af ændringerne kom med, andre ikke.
Foreholdt det håndskrevne ”ægtefællen har kunnet udnytte ”hans fra-
drag”, ”burde have været afmeldt skattepligt”, og ”ingen betingelser /+
fået fordel hos ægtefællen”, og forespurgt, om der ikke kom nogen forkla-
ring på, hvad det betød, og hvad der skulle gøres ved det, forklarede han,
at det kan han ikke huske uden at se den endelige agterskrivelse.
Henvist til agterskrivelse af 16. september 2010 og forespurgt, om han var
pennefører hele vejen frem til denne agterskrivelse, svarede han bekræf-
tende. Der kom nogle rettelser hen ad vejen, der blev nogle omformulerin-
ger, og de satte på et tidspunkt overskrifter på for at gøre det tydeligere.
Når Hanne Dahl Kofod, Inger Kirstine Sommer Hansen, Lisbeth Rasmus-
sen, vidnet og nogle gange Erling Andersen holdt møde, havde vidnet et
558
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
oplæg med til agterskrivelsen. Det drøftede de, og så kunne det være, at
der kom nogle rettelser og omformuleringer til, som han skrev ind.
…
Formanden henviste til udkast til agterskrivelse af ”x. september 2010” og
forespurgte, hvilke rettelser han specielt hæftede sig ved. Han forklarede,
at der var specielt en, han hæftede sig ved. Det var på side 1 i udkastet
vedrørende indkomståret 2008. Under ”senest ansat skattepligtsforhold”
havde vidnet skrevet ”ingen ansættelse”. Det ville man have ændret til
”ingen skattepligt”. Når han skrev ”ingen ansættelse” for 2008, var det
fordi, der ikke var foretaget nogen skatteansættelse, og det var der ikke
vedrørende Stephen Kinnock. Skrev man derimod ”ingen skattepligt”, var
der taget stilling til skattepligtsforholdet. Det var derfor teknisk forkert
at ændre ”ingen ansættelse” til ”ingen skattepligt”. Som han forstod det,
var det noget Peter Loft ville have ændret, men det er som sagt en an-
denhåndsoplysning, som han havde fået fra Lisbeth Rasmussen og Erling
Andersen.
Foreholdt, at formanden havde forstået, at det var Lisbeth Rasmussen, der
kom med udkastet, da han sad og ventede sammen med Hanne Dahl Ko-
fod, og forespurgt, hvornår vidnet havde talt med Erling Andersen herom,
forklarede han, at det nok var to dage efter – altså fredag den 3. septem-
ber 2010. Forespurgt, om der var andre ændringer, han specielt hæftede
sig ved, svarede han benægtende. Der var dog en konsekvensændring. I
udkastet stod der oprindeligt ”Herefter sker der ikke nogen ændring af
skattepligtsforholdet for indkomståret 2007 og ingen ansættelse for ind-
komståret 2008”, men det blev ændret til ”ingen skattepligt”.
Udspørgeren foreholdt ham, at han har forklaret, at da Lisbeth Rasmussen
kom tilbage fra mødet den 1. september 2010, var hun ophidset, fordi
Peter Loft ville have, at man skulle fastslå, at Stephen Kinnock var skatte-
pligtig til Danmark. Foreholdt, at der ikke var noget i det håndskrevne på
udkastet til agterskrivelse, der tydede herpå, og at det må de have undret
sig over, forklarede han, at det gjorde de helt afgjort, men sagen var så
langt fremme. Der var ikke indikationer på andet, end at han ikke var
skattepligtig. Peter Loft ville imidlertid gerne have, at Stephen Kinnock
var skattepligtig. Det var det indtryk, som han fik på anden hånd af det,
som Lisbeth Rasmussen fortalte. Han spurgte ind til det, men hun gav
ikke rigtig nogen forklaring. Han spurgte kun ind til, hvorfor hun så så
ophidset og irriteret ud, og så fik han denne forklaring. Forespurgt, om
Dokumenter og forklaringer
559
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
Lisbeth Rasmussen havde andet end udkastet til agterskrivelse med tilba-
ge, svarede han, at han ikke husker, om hun havde andet med.
Vidnet blev foreholdt, at Lisbeth Rasmussen ikke har forklaret, at Peter
Loft under mødet havde indikeret, at han ønskede en anden afgørelse, og
forespurgt, om han kan huske, hvor de var, da Lisbeth Rasmussen kom
tilbage. Hertil forklarede han, at de som sagt sad og ventede på Hanne
Dahl Kofods kontor. Det var Hanne Dahl Kofod og ham, der var til stede.
Senere kom Lisbeth Rasmussen. Det kan ikke have været en anden dag
end den 1. september 2010. Det var sidst på dagen.
Foreholdt, at han har forklaret, at der ikke rigtig blev givet nogle kom-
mentarer til det håndskrevne på udkastet, og forespurgt, om Hanne Dahl
Kofod spurgte ind til det, forklarede han, at det gjorde hun ikke, som han
erindrer det.
Foreholdt af formanden, at han har forklaret, at Lisbeth Rasmussen så
oprevet ud, og forespurgt, hvad han sagde til hende, forklarede han, at
han spurgte, hvorfor hun så meget oprevet og vred ud. Hun sagde, at det
var fordi, Peter Loft ville have, at Stephen Kinnock skulle være fuldt skat-
tepligtig til Danmark. Sådan opfattede han det meget klart. Han spurgte
ikke yderligere ind til det.
…
Af advokat Lars Svenning Andersen foreholdt første side af udkast til ag-
terskrivelse af ”x. september 2010”, ”Vi foreslår …”, og forespurgt, om det
var rigtig forstået, at det var her, at Peter Loft ville have skrevet ”ingen
skattepligt” i alle rubrikker under 2007 og 2008, forklarede han, at det
var rigtigt. Forespurgt, om det var udtryk for en ændring, og om det havde
noget at gøre med den konklusion, der ville komme, forklarede han, at
det ikke ændrede konklusionen, men hvis der stod ”ingen ansættelse”, så
havde SKAT ikke foretaget nogen form for sagsbehandling eller ansættel-
se. Hvis man skrev ”ingen skattepligt”, havde SKAT rent faktisk truffet en
afgørelse. Derfor var der teknisk forskel på de to ting. Forespurgt, om det
ikke for SKAT København bare var at sige, at det kunne man ikke rette,
forklarede han, at Erling Andersen gerne ville have det, og det acceptere-
de han. Det ændrede ikke noget ved det materielle i sagen.
Forespurgt, om de forskellige tilskrivninger i udkast til agterskrivelse var
beskrivelser, uddybninger, eller om der var tale om faktuelle ændringer,
560
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0563.png
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
der ændrede på konklusionen, forklarede han, at de ikke ændrede konklu-
sionen. Der var nogle tekstmæssige rettelser og måske lidt tydeliggørelser.
Forespurgt, om han mente, at det var dette udkast, man drøftede den 1.
september 2010, svarede han bekræftende. Foreholdt, at advokat Lars
Svenning Andersen af Lisbeth Rasmussens forklaring, hendes dagbog, og
Erling Andersens redegørelse havde forstået, at man havde udkastet lig-
gende og diskuterede det den 13. september 2010, og forespurgt, om han
er sikker på, at man drøftede udkastet den 1. september 2010, forklarede
han, at der var flere udkast.
Som han har forklaret, var der på et tidspunkt faktisk tre forskellige udkast
samme dag. Foreholdt, at der på udkastet stod ”x. september 2010”, for-
klarede han, at det kunne være lavet den 1. september 2010 og fremefter.
Han brugte denne formulering, fordi han var klar over, at agterskrivelsen
nok skulle sendes i løbet af september måned.
Foreholdt side 3, 3. afsnit, 1. og 2. linje – ” Vi har gennemgået og sam-
menholdt det modtagne materiale fra din repræsentant. Materialet består
af:” – og forespurgt, hvornår han fik de informationer, forklarede han, at
han fik dem løbende. Forespurgt, om han havde fået oplysningerne den 1.
september 2010, forklarede han, at det mener han. Ellers ville oplysnin-
gerne ikke have været med i udkastet. Foreholdt, at det også kunne være,
at han huskede forkert med datoen den 1. september 2010, forklarede
han, at det gjorde han ikke.
Foreholdt side 2 i SKAT Københavns referat fra mødet den 27. august
2010, 1.-4. linje, og foreholdt, at man kan se, at der løbende kom informa-
tioner i starten af september 2010, samt forespurgt, om han stadig mener,
at oplysningerne var kommet inden den 1. september 2010, svarede han
bekræftende. Forespurgt, om han var sikker på det, forklarede han, at alt
materiale kom meget hurtigt, efter de havde bedt om det.
Erling Andersen har forklaret
182
:
Foreholdt mail af 31. august 2010 fra Anne Katrine Salling til ham og
foreholdt, at det fremgår af andet materiale, at det gav anledning til, at
han blev noget brøstholden, forklarede han, at han modtog mailen under
et tolddirektørmøde i Finland. Han følte, at svarudkastet var fuldstændig
182 Protokol 20, side 9-10, 17, 20-21, 21-22 og 23-35, og protokol 21, side 21, 24-25, 28 og 30.
Dokumenter og forklaringer
561
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
urimeligt. Han var den 1. juli blevet sat i den situation, at han fik stoppet
en pressemeddelelse ned i halsen, fordi ministeren åbenbart ønskede, at
der skulle udsendes en sådan. Det blev ikke sagt, at det var på ministerens
vegne, at de skulle gå ud, men når pressemeddelelsen skulle godkendes af
ministeren, inden den kunne sendes, så må han gå ud fra, at ministeren
har haft en eller anden rolle i forbindelse med pressemeddelelsen.
På mødet i Finland blev han af Anne Katrine Salling orienteret om, at man
ville lægge det svar, der fremgår af mailen, ind til ministeren. Det reage-
rede han voldsomt på, for han ville ikke både have puttet en pressemed-
delelse ned i halsen, og at ministeren så bagefter skulle skrive ud til Uffe
Thorndahl, at han havde været på kanten til at have overtrådt sin tavsheds-
pligt. Han kontaktede Steffen Normann Hansen og sagde meget markant
til ham, at han ikke ville lægge navn til pressemeddelelsen og bagefter
hænges ud i et ministersvar for at have overtrådt sin tavshedspligt. Det var
Steffen Normann Hansen enig i. Der gik en times tid, hvorefter der kom et
nyt udkast, hvor ministeren svarede, at der ikke var sket nogen som helst
overtrædelse af tavshedspligten.
Forespurgt af Niels Fenger, om det er hans opfattelse, uanset om ordene
var blevet lagt ham i munden, at det, han havde sagt, var en overtrædel-
se af tavshedspligten eller ej, forklarede han, at det var en lidt vanskelig
situation, som de var i på dette tidspunkt. En situation som de forsøgte
at håndtere sammen med Mette Thorn, der var kommet sammen med
ministeren fra Miljøministeriet og ikke var vant til skattesager. Hun havde
kun været der i 3-4 måneder.
Vidnets ubetingede tavshedspligt bestod, uanset at parten f.eks. havde
været ude i pressen. Det forhold, at Stephen Kinnock var gået ud i pressen
og havde sagt, at han nu indgav selvangivelse, gav ikke vidnet ret til at
kommentere sagen i pressen. Da der var et ønske fra departementschefen
om, at der skulle laves en pressemeddelelse, måtte de balancere på en
knivsæg, hvor de på den ene side sagde, at det var en af de mest omtalte
sager overhovedet – pressen buldrede jo løs – og hvis de overhovedet
skulle sige noget, så skulle det være noget i retning af, at de også læste
aviser, og at de ville kigge på det. Han mener ikke, at udtalelsen var en
overtrædelse af tavshedspligten.
…
562
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
Henvist til Koncerncentrets mødereferat fra møde den 30. august 2010, og
forespurgt, hvilket kendskab han har til mødet, forklarede han, at det var
klart, at der skulle være et dialogmøde med Jura og Samfundsøkonomi,
inden SKAT København udsendte den endelige agterskrivelse.
Allerede den 19. august 2010 var sagsbehandlergruppen så langt, at de
kunne holde et afsluttende møde med skatteyders repræsentant, og umid-
delbart derefter ville man kunne udsende agterskrivelsen. Der var et for-
løb, hvor der var møder med Frode Holm den 26. og 27. august 2010. Han
deltog i begge møder. Mødet den 27. august 2010 vil han betegne som en
forhandling. Efter mødet, stod tingene så klart, at man var i stand til at
have mødet med Jura og Samfundsøkonomi den 30. august 2010. Medar-
bejderne havde styr på sagen, og man havde forholdt sig til de foreliggen-
de domme og Skatterådets bindende svar mv. Man vidste, hvad man skulle
tale med Jura og Samfundsøkonomi om. Mødet blev afholdt på Lisbeth
Rasmussens kontor.
Efter mødet orienterede Lisbeth Rasmussen vidnet om, at Jura og Sam-
fundsøkonomi havde været enig i de vurderinger og forslag, som SKAT
København havde i forhold til sagens afgørelse.
Forespurgt, hvilke særlige problemstillinger SKAT København overvejede
i relation til sagen, forklarede han, at han som sagt ikke deltog i sagsbe-
handlingen, og sagsbehandlerne diskuterede ikke med ham, hvilke ting
der skulle afklares, men han var orienteret om, at der var lavet et no-
tat, hvori man så på de domme, som man mente, der kunne anvendes i
forhold til sagens afgørelse. Han mener også, at man diskuterede noget
omkring British Council og de ting, der kunne være der i en dobbeltbe-
skatningssituation.
Atter henvist til mødereferatet fra mødet den 30. august 2010 og fore-
spurgt, om de var fuldstændig afklarede på spørgsmålet om, hvor meget
eller hvor lidt, man kunne tillade sig at arbejde, uden at skattepligten af
den årsag indtrådte, forklarede han, at hans indtryk var, at man havde styr
på så meget omkring de faktuelle ting, at man mente, at det var afklaret.
Det blev i hvert fald ikke forelagt ham som et spørgsmål.
Spørgsmålet om arbejde var ét af de emner, som han og Peter Loft vendte
ord om på deres møde den 10. august 2010, og som sagsbehandlergrup-
pen også havde vendt ord med ham om, herunder hvordan arbejdsdelen
spiller sammen med moderne livsførelse. Han tror, at han og Peter Loft
Dokumenter og forklaringer
563
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
havde den opfattelse, at det muligvis var noget, som man skulle vurdere
på, men at det næppe var i forbindelse med denne sag, at de afgørende
skulle ændre praksis. Der var et par domme, der kunne bruges, og man
havde en dialog med Stephen Kinnock om, hvor meget han havde deltaget
i møder osv. Han var ikke på noget tidspunkt inde i en vurdering af, om
der specielt her var et problem. Vidnet tilføjede, at han jo ikke havde været
sagsbehandler på den sag her.
Forespurgt, om SKAT København overvejede, om varigheden af Helle
Thorning-Schmidt og Stephen Kinnocks arrangement – at hun og børne-
ne boede i Danmark, han boede i Schweiz, og han fløj hjem i weekender
– havde betydning for den skatteretlige vurdering, forklarede han, at han
ikke har været med i de konkrete overvejelser omkring 2007-bindende
svaret. Det var en af de ting, som sagsbehandlergruppen havde vurderet
på og drøftet med Jura og Samfundsøkonomi på mødet den 30. august
2010. De var enige om, at der ikke var hjemmel i kildeskatteloven til det.
Forespurgt, om han har andet kendskab til, hvad der passerede på mødet
end det, han lige har forklaret, svarede han benægtende.
…
Forespurgt, hvilken betydning han tillagde oplysningen om den seksuelle
orientering i forhold til sagsbehandlingen, eller om den fik nogen betyd-
ning, forklarede han, at oplysningen ikke fik nogen betydning i forhold til
sagsbehandlingen, men den fik dog den betydning, at han besluttede, at
de måtte finde en anden løsning. Det kunne være, at Stephen Kinnock
selv mødte op til et møde, og det var det, som han efterfølgende gjorde
den 9. september 2010. Det var klart, at oplysningen var noget, som ind-
gik i beslutningen om, at de ikke stod fast på kravet om at mødes med
Helle Thorning-Schmidt, men alene med skatteyderen.
Forespurgt, om han drøftede med andre, om den nævnte oplysning kunne
have nogen betydning for skattesagen, forklarede han, at det gjorde han
ikke. Forespurgt, om han og Inger Kirstine Sommer Hansen overvejede
at lave et notat om samtalen og lægge det på sagen, forklarede han, at
det gjorde de ikke. Han talte efterfølgende med Inger Kirstine Sommer
Hansen og understregede overfor hende, at han syntes, at det var en oplys-
ning, der skulle holdes i en snæver kreds. Det var vigtigt for ham at sige til
Inger Kirstine Sommer Hansen, at det var en oplysning, der skulle holdes
mellem mødedeltagerne.
564
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
Han orienterede Lisbeth Rasmussen om, at det var derfor, at han gik med
til, at de ikke stod fast på kravet. Han orienterede den 1. september 2010
også departementschefen om, at den del, der hed et afsluttende møde
med parret, blev klaret på den måde, at der var blevet aftalt et møde med
Stephen Kinnock den 9. september 2010. Det var en information, som
han gav for at begrunde over for departementschefen, hvorfor SKAT ikke
havde holdt møde med Helle Thorning-Schmidt. Det var en oplysning,
som han syntes var meget personlig, og som de skulle omgære med me-
gen varsomhed. Det mente han også, de gjorde ved at holde det mellem
dem, der var med til mødet, skattedirektøren, som var ansvarlig for sags-
behandlergruppen [Lisbeth Rasmussen] og departementschefen.
Forespurgt, om det ikke var tilstrækkeligt at sige til Peter Loft, at Thor-
ning-Schmidt ikke ville komme til et møde, forklarede han, at det kunne
godt have været tilstrækkeligt, men han var af den opfattelse, at han godt
kunne give departementschefen denne oplysning. Han gik så ud fra, at
departementschefen holdt det mellem dem. Forespurgt, hvorfor Peter Loft
ikke måtte give oplysningen videre, hvis Peter Loft syntes, den skulle gives
videre, forklarede han, at han vurderede, at den ikke på nogen måde var af
betydning for den orientering, der eventuelt skulle gives uden for lokalet,
hvor han og Peter Loft var.
Forespurgt, hvorfor det så havde betydning at give oplysningen til Peter
Loft, forklarede han, at han følte, at det var vigtigt, at han overfor sin nær-
meste chef gav et samlet billede af sagsbehandlingen, og hvad der havde
været af overvejelser. Det syntes han, at hans departementschef skulle
have overblik over. Men hvis det handlede om at give oplysningen videre
til ministeren og hans spindoktor, så lå detaljeringsgraden efter vidnets
opfattelse klart ud over, hvad han overhovedet i sin vildeste fantasi havde
forestillet sig, at departementschefen kunne gøre.
Man kan godt nu spørge, hvorfor han gav Peter Loft oplysningen, og hvis
han havde vidst, hvordan Peter Loft ville håndtere oplysningen, så havde
Loft aldrig fået den, men på det tidspunkt fandt han, at der var fuldstæn-
dig tryghed omkring, at departementschefen fik den samlede orientering.
Foreholdt, at han tidligere har forklaret, at han under forløbet forventede,
at Peter Loft orienterede opad i et rimeligt omfang, selvom Peter Loft
ikke udtrykkeligt havde sagt det, forklarede han, at man måtte forvente,
at departementschefen, når der blev orienteret opad til ministeren, kunne
sortere i, hvad han skulle opad med. Han opfattede helt klart situationen
Dokumenter og forklaringer
565
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
således, at det var en oplysning, som han gav sin departementschef under
den forudsætning, at den ikke kom videre.
Forespurgt, hvordan Steffen Normann Hansen og Peter Loft reagerede, da
de fik oplysningen på mødet den 1. september 2010, forklarede han, at
han ikke erindrer, at de reagerede anderledes end ”nå ja, men det var så
det”. De sad ikke og analyserede på oplysningen.
Forespurgt af Niels Fenger, om Peter Loft på noget tidspunkt bad om, at
der skulle afholdes et møde med begge ægtefæller, svarede han benægten-
de. Forespurgt, om Peter Loft spurgte, om der ville blive afholdt et sådant
møde, svarede han, at de havde drøftet sagsafslutningen den 13. august
2010. De drøftede da ganske kort, at man ville satse på et afsluttende
møde. Det var det, som de i første omgang arbejde hen imod til den 27.
august 2010.
Beslutningen om, at det var SKAT Københavns ønske, at begge ægtefæller
skulle møde op til et afsluttende møde, var udelukkende vidnets. Fore-
spurgt, om Peter Loft på det tidspunkt, hvor vidnet gav oplysningen om
den seksuelle orientering, spurgte, hvorvidt der var afholdt et møde med
begge ægtefæller, forklarede han, at han på det tidspunkt orienterede om,
hvor de var henne med de forskellige dele af sagen. Han orienterede her-
under om, at der ville blive afholdt en afsluttende forhandling, hvor kun
Stephen Kinnock ville være til stede.
Forespurgt, om det var noget, som han selv syntes var naturligt at fortælle,
selvom Peter Loft ikke havde efterlyst et møde med begge ægtefæller, for-
klarede han, at han klart fornemmede, at han var nødt til at afdække alle
flanker. Dette var en flanke, som han herved afdækkede. Forespurgt, hvad
det var, der gjorde, at Peter Loft havde behov for oplysningen, og om det
var for at retfærdiggøre, at der ikke blev afholdt et møde, som Peter Loft
ikke selv havde bedt om, forklarede han, at Peter Loft ikke direkte havde
bedt om et møde med begge, men de havde haft den gensidige forståelse i
hele forløbet, at sagen skulle afsluttes på en måde, der viste, at man havde
været inde på alle aspekter. Han og Lisbeth Rasmussen orienterede Peter
Loft om alle de vinkler, de arbejdede med.
…
Forespurgt af udspørgeren, om Lisbeth Rasmussen havde kommenteret,
at han videregav oplysningen, svarede han bekræftende. Da de kom tilba-
566
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
ge på deres kontorer efter mødet den 1. september 2010, sagde Lisbeth
Rasmussen til ham, at han ikke skulle have nævnt denne oplysning til
Peter Loft, fordi han ville gå ind og fortælle det til ministeren. Det var en
holdning, som hun havde. Han kan ikke erindre, hvad han svarede, men
han har nok sagt, at han fandt det væsentligt at fortælle det til Peter Loft
for at få dækket flanken af. Foreholdt, at Lisbeth Rasmussens udmelding
godt kunne have givet anledning til, at han ringede til Peter Loft og sagde,
at han gik ud fra, at oplysningen blev mellem dem, forklarede han, at han
på det tidspunkt ikke i sin vildeste fantasi kunne tro, at Peter Loft ville
fortælle det til ministeren.
Forespurgt, om han er sikker på, at det var på mødet den 1. september
2010, han gav denne oplysning videre, idet andre, herunder ministeren og
hans særlige rådgiver, har forklaret, at de fik oplysningen omkring medio
august måned, forklarede han, at han ikke ved, hvor de har det fra. Aspek-
tet blev drøftet den 26. august 2010 med Frode Holm og 1. september
2010 med Peter Loft. Han kendte ikke til oplysningen medio august.
…
Forespurgt, hvem der deltog i mødet den 1. september 2010, forklarede
han, at det gjorde departementschefen, produktionsdirektøren, Lisbeth
Rasmussen og vidnet. Det var et møde, der kom i stand, fordi de var ved
at nærme sig tredages fristen. Deres opfattelse efter mødet den 27. august
2010 var, at det var ved at nærme sig noget, så der skulle kommunikeres
færdigt med departementschefen, og så ville de herefter kunne udsende
en agterskrivelse. De var dog ikke klar til at udsende agterskrivelsen. Han
erindrer ikke præcist, om det var ham eller Peter Loft, der tog initiativ til
mødet den 1. september 2010, men han er helt overbevist om, at det var
ham selv. Der skulle efterfølgende holdes møde med Stephen Kinnock,
men de var ved at være derhenne. Mødet blev afholdt på Peter Lofts kon-
tor. Mødets tema var det udkast til agterskrivelsen, som forelå på det tids-
punkt – SKAT Københavns bilag 31. Det var udgangspunktet for snakken.
Foreholdt fra sin redegørelse samt Lisbeth Rasmussens dagbogsnotater
om den 1. september 2010 og forespurgt, om han i dag kan huske, hvad
Peter Lofts bekymring nærmere gik ud på, forklarede han, at han ikke
kan sige, at den gik på et bestemt aspekt, men det var klart, at den de-
partementschef, som de mødte den 1. september 2010, stillede en række
spørgsmål og var generelt bekymret for, om de havde været inde over det
hele. Han syntes, det var en legal bekymring forstået på den måde, at
Dokumenter og forklaringer
567
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
Peter Loft var øverste chef for Skatteministeriet, og mødet angik denne
meget omtalte sag.
Forespurgt, om han opfattede mødet den 1. september 2010 som et afslut-
tende møde, forklarede han, at det var et afsluttende møde på den måde,
at de efterfølgende skulle holde et møde med Stephen Kinnock, og hvis
mødet bekræftede de foreliggende oplysninger, var de klar til at sende en
agterskrivelse.
På ny henvist til Lisbeth Rasmussens dagbogsnotater om mødet, hvorefter
Peter Loft skulle have nævnt, at SKAT København tidligere havde begået
fejl, og forespurgt, om han har nogen erindring om, at Peter Loft skulle
have sagt dette på mødet, svarede han benægtende. Det har han ingen
erindring om.
Henvist til notatet (version 2) om Stephen Kinnock og spørgsmålet om
beskatning i Danmark forklarede han, at de fik udleveret notatet på mødet
den 1. september 2010. Det lå på Peter Lofts skrivebord. Peter Loft gav
under mødet notatet til ham og sagde, at de kunne tage det med og kigge
på det. Han spurgte, hvor det var kommet fra, men det vidste Peter Loft
ikke – ”det var bare dukket op”. Forespurgt, om han spurgte yderligere
ind til det, svarede han benægtende.
De kiggede ikke på notatet under mødet. Efter mødet bad han Lisbeth
Rasmussen om at læse det igennem. Hun oplyste senere, at forudsætnin-
gerne var forkerte, idet man i notatet gik ud fra, at der var tale om en fra-
flytningssituation. Notatet blev akteret på sagen, og andet skete der ikke
med det. På det tidspunkt var han ikke klar over, at notatet indeholdt en
del af de mails, som Simon Andersen havde sendt. Det var nok for ham, at
Lisbeth Rasmussen sagde, at de ikke kunne bruge notatet til noget.
Henvist til udkast til agterskrivelse af ”x. september 2010” og forespurgt,
om det var udkastet, som de havde med på mødet, svarede han bekræf-
tende. Henvist til oversigten over ophold i Danmark og forespurgt, om de
havde det med på mødet den 1. september 2010, forklarede han, at han
mener, at oversigt over ophold i Danmark, notat om beskatning af løn fra
British Council og notat om sagsbehandlingen i Stephen Kinnocks skatte-
sag var med til mødet.
Det var SKAT Københavns mening, at det skulle med på mødet, så de
havde et udgangspunkt, når de skulle tale om, hvad de ville på disse felter.
568
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
Kommentarerne til presseklippene havde de med, fordi de rettede sig mod
de presseklip, som Peter Loft havde afleveret 14 dage før.
Han havde ikke på nogen måde fået besked fra Peter Loft eller fra andre
om, hvilket materiale der skulle med på mødet. Det var alene Lisbeth
Rasmussen og hans afgørelse. Han mener, at de havde materialet med i
fire eksemplarer, fordi Steffen Normann Hansen også var med til mødet
udover Lisbeth Rasmussen, Peter Loft og vidnet.
Forespurgt, om Steffen Normann Hansen og Peter Loft beholdt de eksem-
plarer, de fik udleveret, forklarede han, at det gjorde de. På mødet sad de
og talte ud fra udkastet til agterskrivelse.
Håndskriften øverst på side 1 i udkastet ligner Lisbeth Rasmussens. Han
kan ikke forklare, hvorfor der står Lisbeth Rasmussen under Søren Han-
sen. Foreholdt det håndskrevne øverst til venstre på samme side og fore-
spurgt, hvad det refererer til, forklarede han, at han kan forestille sig, at
det er Lisbeth Rasmussen, der har noteret, at de sluttede af med at aftale,
at de skulle mødes igen fredag den 3. september 2010 kl. 12.00.
Foreholdt det håndskrevne på side 2 i udkastet: ”→ ægtefællen har kun-
net udnytte ”hans fradrag”, og ”- burde have været afmeldt skattepligt,
- ingen betingelser /+ fået fordel hos ægtefællen” og måske med en anden
skrift ”beskriv lidt bedre”, og længere nede ”Uddybes” og formentlig igen
med den første håndskrift ”Peter enig!”, og forespurgt, om han ved, hvem
der har skrevet det med ægtefællen, forklarede han, at han tror, det er Lis-
beth Rasmussen. Mens de sad og talte, var det hende, der noterede ned
med stikord. Det eneste, som han kan være lidt i tvivl om, er det, der er
skrevet til venstre under midten – ”sprogligt strammes op”. Det ligner vid-
nets skrift. Han sad ved siden af Lisbeth Rasmussen, og han kan godt have
skrevet det på hendes eksemplar. ”Beskriv lidt bedre” er ikke hans skrift.
Foreholdt det håndskrevne på side 3: ”både hvor du er eneejer og med-
ejer”, forklarede han, at det godt kunne være hans håndskrift.
Forespurgt, om han kan huske, om de ting, som han skrev ind, også blev
drøftet under mødet, svarede han bekræftende. ”Krydskontrol” er ikke
hans skrift. Han henviste til det håndskrevne midt på side 3 – ”det opgjort,
at du har haft” – og oplyste, at det også er hans skrift.
Dokumenter og forklaringer
569
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
Forespurgt, om de drøftede de sproglige formuleringer i agterskrivelsen,
forklarede han, at det faldt der bemærkninger om. De sad fire personer og
talte om agterskrivelsen, og herunder fremkom der gode ideer til, hvordan
man kunne stramme op. Peter Loft er ganske habil hertil, og vidnet opfat-
tede det ikke som andet, end at teksten blev strammet lidt op. De læste
udkastet sammen og arbejdede med det. Det var primært Peter Loft, der
kommenterede.
Forespurgt, om han og Lisbeth Rasmussen var tilfredse med kommenta-
rerne, forklarede han, at han undrede sig over, så tæt Peter Loft gik på.
Det havde han ikke haft nogen forventning om. Han har ikke nogen erin-
dring om, at der var uenighed om det, som Peter Loft foreslog. Han husker
ikke, at de var særlig meget inde over det øvrige materiale.
Forespurgt, om det ikke var at gå et væsentligt skridt videre end en ori-
entering, når man udleverede udkast til agterskrivelsen, forklarede han,
at han ikke fandt det unaturligt at have det med som grundlag for mødet.
Man kan spørge, om det var unaturligt, at Steffen Normann Hansen og
Peter Loft fik lov til at tage materialet med, og det var det da, men det
foregik i en atmosfære, hvor han stadig havde tiltro til, at det blev behand-
let, som sådan noget skal behandles. Det, der skete her, var, at SKAT var i
gang med at orientere departementschefen og produktionsdirektøren om,
hvordan de ville afgøre sagen, og de tog udgangspunkt i det foreliggende
forslag til agterskrivelse. Det undrede vidnet såre, så meget Peter Loft
kerede sig om det, men det var så det.
Vidnet opfattede det ikke sådan, at der direkte foregik fælles sagsbehand-
ling. Forespurgt, om det gav anledning til overvejelser af, om det var be-
timeligt eller ej, forklarede han, at det, der gav anledning til overvejelser,
var, at Peter Loft på de to møder gik så tæt ind i sagen og blev ved med at
spørge om nye oplysninger og nye ting.
Forespurgt, om han erindrer, om der blev udleveret noget fra Peter Lofts
side, forklarede han, at han i sin redegørelse har skrevet, at de to sider,
som Peter Loft havde lavet med noter om sagen, blev udleveret på mødet
den 1. september 2010. Der er på dette punkt tale om en erindringsfor-
skydning, for det var først den 3. september 2010, at de fik de to sider
med noter.
…
570
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
Foreholdt af advokat Karen-Margrethe Schebye, at kommissionen havde
været interesseret i spørgsmålet om årsagen til, at han meddelte Peter Loft
de oplysninger, som han havde fået fra Frode Holm om Stephen Kinnocks
seksualitet, og forespurgt, om han, før han gav Peter Loft oplysningerne,
havde sagt til Peter Loft, at der skulle holdes et møde med familien Kin-
nock/Thorning-Schmidt, forklarede han, at han ikke var bevidst om, i
hvor høj grad de nævnte det under mødet den 13. august 2010. Men det
havde hele tiden ligget i det, at de skulle have bekræftet oplysningerne,
som nu blev givet – også i relation til, at Helle Thorning-Schmidt havde
været meget aktiv med at give oplysninger om familielivet i pressen. Den
del skulle afdækkes.
Forespurgt, om svaret skulle forstås på den måde, at han ikke på noget
tidspunkt har sagt til Peter Loft, at han agtede at bede sagsbehandlerne
om at holde et møde med familien Kinnock/Thorning-Schmidt, forklarede
han, at han ikke kan sige præcist, om de den 13. august 2010 talte om
det, men det havde ligget i det hele tiden, at der var et behov for at få
afdækket tingene, så de var sikre på, at det var rigtige oplysninger, der
var blevet givet.
Forespurgt, om han, da han fortalte det til Peter Loft den 1. september
2010, havde nogen oplevelse af, at hvis han ikke forklarede, hvorfor der
ikke blev holdt et møde, så ville Peter Loft spørge ind til det, forklarede
han, at det var hans opfattelse, at Peter Loft var meget bevidst om, at
tingene skulle afdækkes, og at de skulle være helt sikre på, at den flanke,
der hed: ”Har I talt med Helle Thorning-Schmidt om hendes dameblads-
udtalelser”, var helt dækket af. Det var helt klart vidnets opfattelse, at han
var nødt til at give Peter Loft en rimelig forklaring.
Forespurgt, om han ikke blot kunne have sagt til Peter Loft, at mødet ikke
ville blive afholdt, og det havde vidnet sine grunde til, forklarede han, at
det ikke havde været gangbar mønt. Det ville Peter Loft ikke have accepte-
ret, fordi det var så væsentligt med alt det, der var fremme i pressen. Det
var hans vurdering, at hvis han skulle lukke denne af, så skulle han give
Peter Loft en eksakt forklaring på, hvorfor de havde ageret, som de gjorde.
…
Forespurgt af advokat Lars Svenning Andersen, om han – efter mødet
mellem hans folk og departementets folk, hvor man diskuterede, om af-
gørelsen fra 2007 holdt stik – blev orienteret om, at man havde besluttet,
Dokumenter og forklaringer
571
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
at skatterådsafgørelsen fra 2007 var forkert, forklarede han, at han ikke
selvstændigt blev orienteret om, at man anså skatterådsafgørelsen for for-
kert. Han blev efter mødet den 30. august 2010 orienteret om, at Jura
og Samfundsøkonomi havde været enig i de konklusioner, som hans folk
havde draget.
Forespurgt, om han ikke blev orienteret om, at man underkendte den
nævnte skatterådsafgørelse, forklarede han, at han ikke mener, at man
underkendte nogen afgørelse fra Skatterådet. Hvis man tog tekstdelen i
Ligningsvejledning, var det meget præcist beskrevet, hvad praksis var. Han
mener, at alle Skatterådets bindende svar blev optrykt i Ligningsvejlednin-
gen. Hvis der var nogle, der ikke var rigtige, tog man højde for det. Det var
det, man rettede i 2010, da man blev opmærksom på det. Han blev ikke
inddraget, spurgt eller orienteret om det, men som han så det bagefter, så
havde hans folk ageret fuldstændig korrekt.
Foreholdt, at han forklarede, at der ikke var tale om en underkendelse, og
forespurgt, om man ikke blev enige om, at den afgørelse, som Skatterådet
havde truffet tre år før, var forkert, forklarede han, at man på mødet bl.a.
drøftede 2007 afgørelsen og besluttede, at der ikke i kildeskatteloven var
hjemmel til den tidsmæssige begrænsning. Sagt på en anden måde, var
det bindende svar forkert.
Foreholdt, at den afgørelse, der var truffet i Skatterådet i 2007, var en
afgørelse, der hvilede på en indstilling fra SKAT, og at det derfor kunne
være meget nærliggende i denne højeksplosive sag at forelægge det på et
af møderne med Peter Loft, svarede han, at det gjorde man ikke.
Foreholdt, at han har forklaret, at Lisbeth Rasmussen, efter at han hav-
de orienteret Peter Loft om oplysningen om Stephen Kinnocks seksuelle
orientering, havde skældt ham ud, fordi hun var sikker på, at Peter Loft
ville gå videre med oplysningen, og forespurgt, om han på dette tidspunkt
ringede til Peter Loft herom, forklarede han, at det gjorde han ikke. Han
havde tillid til, at Peter Loft ikke ville gå videre med oplysningen.
Forespurgt, om der på mødet den 1. september 2010 var noget særligt ved
agterskrivelsen, siden den blev gennemgået, men ikke de øvrige bilag, der
var med på mødet, forklarede han, at setuppet omkring agterskrivelsen
var, at de forventede, at afgørelsen ville blive offentliggjort. Derfor var det
klart, at der blev arbejdet med agterskrivelsen, for at den skulle kunne tåle
et offentligt søgelys.
572
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
Forespurgt, om de var bevidste om, at der i pressen var markante meldin-
ger om, at mange mente, at resultatet skulle være det modsatte, forklare-
de han, at han ikke ved, om man kan sige, at der i pressen var markante
meninger. De oplevede en kæmpe interesse, og hver dag havde en ny
skatteadvokat sin mening. Foreholdt, at han og Peter Loft vel havde en
fælles interesse i, at det blev så præcist som muligt, forklarede han, at han
og Peter Loft absolut havde en fælles interesse i, at den afgørelse, der blev
truffet i Kinnock/Thorning-sagen, kunne stå på mål i alle sammenhænge,
at der ikke kunne sættes et eneste spørgsmålstegn ved den. Det var det
signal, han sendte til sine folk konstant i den periode, og det var det, han
fornemmede, at Peter Loft konstant var enig med ham i.
…
Forespurgt af advokat K. L. Németh, forklarede han, at omkring den 1.
september 2010 var det også Steffen Normann Hansen, som han kommu-
nikerede med. Det er korrekt, at han ikke på noget tidspunkt valgte, at
tage kontakten direkte til departementschefen. Foreholdt, at han jo havde
kontakt til departementschefen regelmæssigt, og at han har forklaret, at
han havde møder med departementschefen uden mødereferat, fordi det
var møder mellem to topembedsmænd, og forespurgt, hvorfor han ikke
sagde til departementschefen, ”Peter, hvad fanden er det, der foregår?”,
forklarede han, at det gjorde han ikke.
…
Advokat Jon Lauritzen foreholdt ham, at det ud fra advokat Lars Svenning
Andersens spørgsmål om skatterådsafgørelsen fra 2007 synes at være for-
udsat, at skatterådsafgørelsen var forkert, og at advokat K. L. Németh var
lidt inde på det samme. Forespurgt, hvor tæt han havde været inde i skat-
terådsafgørelsen, og hvor godt han kendte den, forklarede han, at han har
redegjort for, at han i forløbet ikke var inddraget i overvejelserne omkring
skatterådsafgørelsen. Han kan ikke komme det nærmere, end at hans op-
fattelse er, at det er en rigtig afgørelse, men med en forkert præmis med
hensyn til tidsaspektet på 2-3 år.
Dokumenter og forklaringer
573
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0576.png
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
Jesper Skovhus Poulsen har forklaret
183
:
Forespurgt, om han har nogen erindring om, hvad han hørte fra Peter Loft
og andre kolleger, da han kom hjem fra ferie, forklarede han, at han ikke
har nogen konkret erindring om samtaler som sådan, men han havde ind-
tryk af, at man beskæftigede sig med en for ministeriet kompliceret sag.
Sagen var ikke nødvendigvis juridisk kompliceret, men det drejede sig om
en sag, som man burde interessere sig for, fordi den kunne have forskellige
implikationer, hvis den ikke blev afgjort rigtigt osv. Det var det indtryk,
han fik hele vejen igennem. Der blev arbejdet hårdt på at sejle ministeriet
samlet set godt igennem forløbet.
De fem møder havde han, som han husker det, ikke kendskab til. Han
deltog ikke i dem og var ikke med i forberedelsen af møderne. Peter Loft
og Steffen Normann Hansen fortalte ikke konkret om sagen. Forespurgt,
om det ikke var sådan, at hvis Peter Loft blev syg eller tog orlov, så var det
vidnet, der skulle være departementschef, svarede han bekræftende. Det
ville gælde alle Peter Lofts sager, og dem kendte han heller ikke nødven-
digvis til. Forespurgt, om der var nogen sager, der optog ministeriet mere
i august 2010 end denne skattesag, forklarede han, at der var nogen, der
optog ham mere, men ikke ministeriet som helhed. Peter Loft orienterede
ham ikke løbende om sagen. Hvis han blev orienteret, var det helt overord-
net, f.eks. om hvor man var i tidsplanen frem mod en afgørelse.
Michael Frank har forklaret
184
:
Han fik indkaldelse til mødet den 30. august 2010 fra Lisbeth Rasmussen.
En dag eller to i forvejen var han af sin kontorchef blevet adviseret om, at
Lisbeth Rasmussen ville indkalde til et møde. Han oplevede det således, at
det var et ønske fra SKAT København at holde mødet.
Forespurgt, om han har kendskab til, at der muligvis havde været over-
vejelser om, hvorvidt det var betimeligt at holde mødet, forklarede han,
at det havde der. Der var ingen på hans kontor, der havde ønske om at
komme til møde hos SKAT København og vende nogen som helst ting.
Carsten Vesterø havde også fortalt ham, at denne tog kontakt til Peter Loft
for at høre, om det var i orden, at de mødtes med SKAT København, fordi
183 Protokol 22, side 17.
184 Protokol 23, side 6, 6-9 og 18-20.
574
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
de selvfølgelig skulle have stien ren. Hvis mødet tjente et legitimt formål,
skulle de selvfølgelig holde det.
…
Henvist til mail af 31. august 2010 fra ham til Karin Brinkbæk og fore-
spurgt, om det var sædvanligt, at man i Koncerncentret oprettede en sag
om et møde, forklarede han, at det var hans fornemmelse, at hvis de tog
mødet med SKAT København, ville han stå stærkest, hvis der var god
dokumentation for rammerne for, hvad man talte om. Der skulle oprettes
en sag, så man kunne lægge mødereferatet derpå. Forespurgt, om det var
sædvanligt, forklarede han, at det ikke var nogen sædvanlig sag.
Henvist til referat fra mødet den 30. august 2010, hvoraf fremgår, at mø-
dedeltagerne var Lisbeth Rasmussen, Søren Hansen, Hanne Dahl Kofod,
vidnet, Erik Jørgensen og Carsten Vesterø og forespurgt, om der var andre
til stede, svarede han benægtende. Foreholdt side 1 i referatet, 1. afsnit
under pkt. Ad 1), og forespurgt, om det foregik sådan, at SKAT Køben-
havn indledte med at fastslå, hvordan deres opfattelse var, forklarede han,
at det var SKAT København, der tog alle emnerne op. Det stod Lisbeth
Rasmussen for. Det var et af de springende punkter, hvordan man skulle
forstå 180-dagesreglen. I ministeriet kendte man de gældende vejlednin-
ger, de trufne afgørelser og lovgrundlaget, men man vidste ikke helt, hvad
der foregik i det daglige ude ved skrankerne. Det fortalte Lisbeth Rasmus-
sen lidt om.
Forespurgt, om der var nogen tvivl om 180-dagesreglen, svarede han be-
nægtende. Han husker ikke, at der på noget tidspunkt var uenighed under
mødet. SKAT København tog emnerne op og sagde, hvad de mente, og
Koncerncentret nikkede. Foreholdt, at det af referatet fremgår, at de var
inde på spørgsmålet om ”ferie eller lignende” i forhold til arbejde, og
forespurgt, om man kom nærmere ind på, hvor grænsen gik med hensyn
til afholdelse af møder og læsning af mails, forklarede han, at han mener,
at de talte om, hvor meget der skulle til. Forespurgt, om de prøvede at få
fastlagt, hvor grænsen gik for den arbejdsmæssige aktivitet, svarede han
bekræftende. Det, som, de mente, var gældende, fremgår af referatet.
Vidnet blev foreholdt, at det endvidere fremgår af referatet, at de dis-
kuterede afgørelsen SKM2007.353.SR og forespurgt, om det er korrekt,
at Koncerncentret virkede som sekretariat for først Ligningsrådet og nu
Skatterådet i forbindelse med indstillinger til Skatterådets afgørelser. Det-
Dokumenter og forklaringer
575
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
te bekræftede vidnet. Der har været utallige organisationsændringer siden
afgørelsen i SKM2007.353.SR, men i princippet er det korrekt. I 2010 var
der et særligt sekretariat, der betjente Skatterådet. Det var der ikke, da
afgørelsen blev truffet i 2007.
Da aviserne begyndte at skrive om sagen, gik Koncerncentret deres vejled-
ninger igennem, lovgivningen samt mange af de afgørelser, der var refere-
ret. I den forbindelse gik de også SKM2007.353.SR igennem, og de kunne
se, at der var en fejl i et af spørgsmålene. Svaret var som udgangspunkt
godt nok, men der blev indbygget en tidsmæssig begrænsning på 2-3 år.
De diskuterede det inden mødet med SKAT København. Han havde dis-
kuteret det bl.a. med Carsten Vesterø og Erik Jørgensen. De nåede frem
til, at begrænsningen på 2-3 år stred mod kildeskattelovens § 7, stk. 1, der
jo anviser, at der kun skal tages hensyn til, om der er taget ophold her i
landet. Der står intet i § 7, stk. 1 om, at ægtefællen kan trække den anden
med ind i skattepligten. Begrænsningen på 2-3 år var således ulovlig. Han
tror, at afgørelsen havde været nævnt i en artikel i et af dagbladene. De
stødte i hvert fald på den. De var på det rene med, hvad de mente om
afgørelsen inden mødet med SKAT København.
Forespurgt, om konklusionen gav anledning til noget i Koncerncentret,
svarede han, at de præciserede det ved den efterfølgende revision af Lig-
ningsvejledningen. Afgørelsen byggede, som også anført i referatet, på en
misforståelse af en landsskatteretskendelse fra 1992. Forespurgt, om de
rekvirerede arkivsagen vedrørende SKM2007.353.SR, forklarede han, at
han mener, at de var inde på sagen, men der var ingenting.
Forespurgt af formanden, om de forelagde deres overvejelser om den tids-
mæssige begrænsning højere oppe i systemet i ministeriet, svarede han
benægtende. De skrev ikke til Peter Loft, og de lavede ikke et notat til
Peter Loft herom. Det kunne de have gjort. De fik i hvert fald ikke en
bestilling, men det var også alene dem selv, der havde kendskab til pro-
blemstillingen.
Forespurgt af Niels Fenger, om de på forhånd forelagde, hvad de havde
tænkt sig at gøre, svarede han benægtende. Hvis det havde været noget,
som, de syntes, var tvivlsomt, ville de have været meget påpasselige. Her
var man ikke inden for et skønsfelt.
Forespurgt af udspørgeren, om spørgsmålet om beskatning af ansatte ved
British Council gav anledning til særlige overvejelser på mødet, svarede
576
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
han benægtende. De talte ikke særlig længe om det. Det var relevant, hvis
den pågældende var skattepligtig og hjemmehørende i Danmark. Henvist
til referatet fra mødet, side 2, hvoraf fremgår under pkt. Ad 2), at man var
inde på overvejelser omkring exemption efter gamle eller nye regler, og at
Skatteministeriet ville se nærmere på det, samt forespurgt, om de så på
det efter mødet, forklarede han, at han ikke har set nærmere på det. Han
ved ikke, om andre så på det.
Der blev ikke udleveret oplysninger eller materiale på mødet, men Lisbeth
Rasmussen gav nogle faktuelle oplysninger fra sagen. Hun fortalte lidt
om det sandsynlige forløb af sagen. Forespurgt, om det var udfaldet, hun
talte om, svarede han bekræftende. Forespurgt, om han kan huske, hvilke
faktuelle oplysninger de fik, forklarede han, at det var noget med antal
dage, som Stephen Kinnock havde været i Danmark i forskellige perioder.
Oplysningerne viste, at Kinnock havde været her mere i nogle perioder
end i andre. Disse oplysninger noterede han ned. Muligvis sagde Lisbeth
Rasmussen også noget om, hvilken mødeaktivitet Stephen Kinnock havde
haft.
Forespurgt, om de drøftede SKAT Københavns konklusion, svarede han
benægtende. De drøftede ikke subsumptionen. Det, som hun fortalte, hav-
de mest orienterende karakter. De drøftede, hvad der var gældende ret.
De parrede det ikke med de oplysninger, som de fik fra sagen. De så ingen
dokumenter. Lisbeth Rasmussen styrede mødet, og de nikkede til hendes
juridiske konklusioner.
Foreholdt forelæggelse for departementschefen vedrørende mødet med
SKAT København den 30. august 2010 om generelle skattepligtsspørgs-
mål og forespurgt, hvad der var baggrunden for denne forelæggelse, for-
klarede han, at han syntes, at det var rettidig omhu. De havde aftalt med
Peter Loft, at de tog til mødet, og vidnet var 100% sikker på, at der var
en forventning om, at de også afrapporterede, hvad der var foregået på
mødet. Forespurgt, hvem der lavede aftalen med Peter Loft, forklarede
han, at kontorchefen kontaktede Peter Loft, der sagde ok til, at de tog til
mødet med SKAT København.
Foreholdt, at afgørelsen fra 2007 var omtalt i mødereferatet, at han har
forklaret, at de var af den opfattelse, at den var forkert, at det efterføl-
gende gav anledning til at lave en korrektion i Ligningsvejledningen, og
forespurgt, om det gav anledning til overvejelser om, hvorvidt man skulle
nævne det for Peter Loft, forklarede han, at det fremgik af mødereferatet,
Dokumenter og forklaringer
577
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
at de havde talt om stramninger. Vidnet oplæste fra mødereferatet: ”Præ-
missen i SKM2007.353.SR om, at opholdet i udlandet skal have en be-
grænset varighed, er der ikke belæg for” og forklarede, at de godt kunne
have skrevet det mere udførligt, men der var alene tale om et mødereferat.
I pressen har der været meget fokus på afgørelsen fra 2007, men i situati-
onen dengang var det faktisk nogle andre ting, som de kiggede meget på,
f.eks. til- og fraflytningssituationer. Når man talte om sådan en sag, så var
der 100 vinkler på den.
Forespurgt, hvem der besluttede, at der skulle udarbejdes en skriftlig
forelæggelse for departementschefen, forklarede han, at der kun var en
rigtig beslutning, og at han tog initiativet hertil. Forespurgt, om han har
kendskab til, hvordan Peter Loft modtog orienteringen, forklarede han, at
Peter Loft kom med et par bestillinger som følge af orienteringen, hvilket
også fremgår af det håndskrevne nederst. Peter Loft ønskede bl.a. et notat
om gældende praksis med hensyn til til- og fraflytning, så han havde et
beredskab til at kunne svare pressen. Man prøvede at lave et beredskab,
der pædagogisk kunne forklare forskellene på til- og fraflytning. Den an-
den bestilling var mere lovgivningsmæssig, om man kunne forestille sig,
at reglerne i til- og fraflytningssituationerne blev tilnærmet sig hinanden.
…
Forespurgt af advokat Nicolai Mallet om baggrundsmaterialet for skatte-
rådsafgørelsen fra 2007 blev hentet på arkivet, forklarede han, at som han
husker det, var der kun forelæggelsen for Skatterådet. Forespurgt, om
Skatterådet blev forsynet med en indstilling fra Told- og Skattestyrelsen,
forklarede han, at der var en indstilling. Det var alt sammen gengivet i
afgørelsen, som var opbygget på den måde, at der som udgangspunkt ikke
var brug for supplerende oplysninger. Han mener ikke, at der i denne sag
var supplerende spørgsmål eller oplysninger til Skatterådet.
Forespurgt, om Skatterådet fulgte den indstilling, der var i forhold til
spørgsmålet om 2-3 års reglen – altså relevansen af varigheden af ophol-
det vedkommende havde i udlandet – svarede han bekræftende.
Foreholdt, at Ligningsvejledningen, som de sad med i august 2010, havde
en fortolkning, som vidnet mente var forkert, forklarede han, at hvis man
kiggede i Ligningsvejledningen, så var 2-3 års reglen ikke nævnt. Afgørel-
sen var refereret, men 2-3 års fristen var ikke refereret. Det var det, de
578
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
rettede op på i januar 2011, idet de kommenterede, at denne begrænsning
ikke havde nogen gang på jorden.
Forespurgt, om det på embedsmandsniveau bliver afgjort, om præmisser i
skatterådsafgørelser er forkerte eller ej, og om Ligningsvejledningen skal
rettes, forklarede han, at det først og fremmet handler om at finde den
rigtige retstilstand. Man må ikke udsætte borgere for en ulovlig praksis.
Hvis man konstaterer det, er det vigtigste, at man får rettet fejlen. I det her
tilfælde rettede de fejlen i Ligningsvejledningen ved den førstkommende
ajourføring. Det er kontorchefen, der har ansvaret for Ligningsvejlednin-
gen.
Forespurgt, hvem det er i hierarkiet, der afgør, hvorvidt der overhovedet
er tale om en fejl, og hvem der har kompetence til at ændre Skatterådets
afgørelse, forklarede han, at det har den, der er beslutningsdygtig. En fuld-
mægtig har også kompetence og pligt til at ændre ting, hvis de er forkerte.
Proceduren for ændringer i Ligningsvejledningen er således, at det er den
pågældende kontorchef, der står inde for ændringerne. Foreholdt, at det
vil sige, at skatterådsafgørelser kan ændres på fuldmægtigniveau med en
kontorchefs godkendelse, forklarede han, at der ikke var nogen regler om,
at det nødvendigvis skulle præsenteres for Peter Loft, hvis det var det, der
var spørgsmålet.
Forespurgt, om kontorchefen har ansvaret for, at der er tale om en fejl,
svarede han bekræftende. Det var således Carsten Vesterø, der havde an-
svaret i dette tilfælde. Der var i øvrigt ikke tale om en praksisændring,
men en fejlrettelse. Forespurgt, om det blev afgjort på kontorchefniveau,
om der var tale om det ene eller det andet, forklarede han, at det var kon-
torchefen, der havde ansvaret for, at det kom til at stå rigtigt i Ligningsvej-
ledningen, nu Den juridiske vejledning.
Forespurgt, om det, at ”det stod rigtigt”, var et spørgsmål om, at skat-
terådsafgørelsen stod rigtigt refereret, sådan som den var truffet, eller
om det var et spørgsmål om, hvorvidt skatterådsafgørelsen var rigtig eller
forkert, forklarede han, at de refererede skatterådsafgørelsen mere fyl-
destgørende i januar 2011. Der stod ikke noget om en 2-3 års regel i den
tidligere udgave. Det var kun noget, man fandt ud af, når man læste selve
afgørelsen.
Forespurgt, om han selv havde ansvaret for Ligningsvejledningen på dette
punkt, forklarede han, at han selv havde skrevet teksten. Forespurgt, om
Dokumenter og forklaringer
579
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
han også havde deltaget i udformningen af den Ligningsvejledning, der var
gældende i 2010, forklarede han, at han i 2010 og 2011 havde ansvaret
for Ligningsvejledningen. Det havde han haft sammen med andre kolleger,
siden han kom i SKATs hovedcenter.
Forespurgt, om Koncerncentrets vurdering af sagen, som de gav på mødet
den 30. august 2010, ville være faldet anderledes ud, hvis de havde lagt
2007-afgørelsen til grund, svarede han, at hvis man har lavet en fejl, har
borgerne ikke retsgaranti for, at man gentager fejlen. Kildeskattelovens §
7, stk. 1, handler om, hvornår man tager ophold her i landet. Det er på
det tidspunkt, hvor man tager ophold her i landet og har en bolig til rå-
dighed, at man bliver skattepligtig. Der står ikke noget i kildeskattelovens
§ 7, stk. 1, om, at det er anderledes, hvis din ægtefælle har taget ophold.
Det hensyn kan man ikke tage. Det var en åbenbar fejl, at det var skrevet
i afgørelsen.
Forespurgt, om sagen ville have fået et andet udfald, hvis man havde fulgt
skatterådsafgørelsen, som den var med fejlen, forklarede han, at det er
rent hypotetisk. Det gjorde man jo ikke.
Forespurgt af advokat Jon Lauritzen, om de i Koncerncentret drøftede
skatterådsafgørelsen fra 2007 op til mødet den 30. august 2010, eller om
det var tidligere, forklarede han, at det ikke kun var denne afgørelse, som
de drøftede, men alt der havde med skattepligt at gøre. I den forbindelse
så de på afgørelsen og fandt ud af, at der var en svaghed i afgørelsen, som
faktisk var lovstridig. Forespurgt, om det var noget, de kiggede på som
forberedelse til mødet, forklarede han, at det var noget, de havde klaret af
inden mødet. Han kunne ikke den nøjagtige dato, men de tog det vist op
flere gange. Forespurgt, om det var noget, de gjorde som særskilt forbere-
delse til mødet den 30. august, forklarede han, at det var en del af en ge-
nerel oprustning på området. De vidste ikke, hvorfra de kunne blive udsat
for pres. Den viden, de tilegnede sig i forbindelse med denne oprustning,
kunne de bruge til at nikke, da Lisbeth Rasmussen helt uafhængigt heraf
fremlagde sit synspunkt. De talte ikke særlig længe om det, fordi der var
fuld enighed herom.
580
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0583.png
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
Erik Jørgensen har forklaret
185
:
Han blev kun spurgt om sagen i én forbindelse, og det var i forbindelse
med mødet den 30. august 2010. Forespurgt, hvem af kollegerne der be-
skæftigede sig med sagen, forklarede han, at i relation til deres eget kon-
tor, Pension og Udland, var det Michael Frank. Han husker ikke, hvornår
Michael Frank fik sagen.
…
Forespurgt, om han havde kendskab til, at der blev afholdt møder mellem
ledelsen i Koncerncentret og ledelsen i regionen i august og september
måned 2010, svarede han benægtende.
Henvist til referat fra mødet den 30. august 2010 mellem Koncerncentret
og SKAT København og forespurgt, om han kan huske, hvem der indkald-
te til mødet, forklarede han, at Carsten Vesterø sagde, at der skulle være
et møde mellem Koncerncentret og Lisbeth Rasmussen og hendes folk
om forståelsen af reglerne, og Carsten Vesterø spurgte, om han ville tage
med. På mødet skulle der diskuteres et spørgsmål i forbindelse med den
dansk-britiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, som han havde kendskab
til. Forespurgt, om han ved, om der var overvejelser om, hvorvidt det var
betimeligt at deltage i sådan et møde, svarede han benægtende. Lisbeth
Rasmussen, Søren Hansen, Hanne Dahl Kofod, Michael Frank, Carsten
Vesterø og vidnet deltog i mødet.
På mødet blev der drøftet to problemstillinger, hvoraf den ene var 180-da-
gesreglen, og den anden var spørgsmålet om dobbeltbeskatningsoverens-
komsten i forhold til vederlaget fra British Council. Henvist til de to afsnit i
referatet, hvoraf fremgår, at man drøftede, hvad kortvarigt ophold, ferie og
forholdet til arbejde var, og forespurgt, om han husker, hvad drøftelserne
nærmere gik ud på, svarede han benægtende. De afgørelser, som er nævnt
i referatet, havde han ikke noget kendskab til, da de tog til mødet.
Forespurgt, om han i øvrigt kan huske noget fra mødet, forklarede han, at
Lisbeth Rasmussen førte ordet og gennemgik, hvordan SKAT København
fortolkede de forskellige regler, og spurgte, om de var enige heri. Det var
de. Han har ikke nogen nærmere erindring om, hvilke spidsfindigheder
185 Protokol 23, side 21, 22-23 og 24.
Dokumenter og forklaringer
581
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
der blev diskuteret. Han mener ikke, at han selv sagde noget på mødet.
Det var der åbenbart ikke behov for.
Forespurgt, om der var materiale på bordet under mødet, forklarede han,
at det var der ikke, og der var ingen udveksling af skriftligt materiale.
Forespurgt, om de fik faktuelle oplysninger fra sagen, svarede han benæg-
tende. De var selvfølgelig klar over, hvad det handlede om, men SKAT
København sagde ikke til dem, at Stephen Kinnock f.eks. havde været i
Danmark i 179 dage. Lisbeth Rasmussen sagde, at de var i gang med at
undersøge forskellige ting, som f.eks. at tælle dage, men hvad de var nået
frem til, og hvordan de gjorde, kom hun ikke ind på.
Henvist til forelæggelse for departementschefen om mødet den 30. august
2010 og foreholdt afsnittet: ”Opholdet i Danmark opgøres til 155 dage for
2007, 156 dage for 2008 og 145 dage for 2009”, og at Michael Frank har
forklaret, at Lisbeth Rasmussen oplyste antallet af dage på mødet, forkla-
rede han, at så husker Michael Frank bedre, end han gør.
Atter henvist til referatet fra mødet den 30. august 2010, punkt 2, hvoraf
fremgår, at Skatteministeriet ville se nærmere på en problemstilling om
fuld exemption eller almindelig exemption, og forespurgt, om han kunne
huske, om Skatteministeriet så nærmere på det, svarede han benægtende.
Han har også svært ved at se, hvad relevansen skulle være i forhold til
det problem, som man havde på bordet. Foreholdt, at problemstillingen
måske var, at der var lidt uklarhed i Ligningsvejledningen i forhold til dob-
beltbeskatningsoverenskomsten, forklarede han, at det var en lille teknisk
detalje. Forespurgt, om de gjorde noget ved det, forklarede han, at han
ikke har været involveret i opdateringen af Ligningsvejledningen. Om den
er taget med i den seneste opdatering, ved han ikke.
Foreholdt fra referatet: ”SKAT København mente ikke, at man kan beskat-
te en ansat ved British Council andre steder anderledes/hårdere end en
person ved British Council i København” og forespurgt, om de var enige
i det synspunkt, forklarede han, at der efter dobbeltbeskatningsoverens-
komsterne er en generel regel om, at løn ved offentlig ansættelse bliver
beskattet i det land, som man arbejder for. Hvis en person er ansat af den
britiske stat til udførelse af offentlig virksomhed i British Council, og per-
sonen bor og er hjemmehørende i Danmark, så vil personen blive beskat-
tet i Storbritannien og ikke i Danmark. Så er spørgsmålet, hvad man skal
gøre i Danmark, når man skal lempe for dobbeltbeskatning. Hvis perso-
nen er hjemmehørende og skattepligtig i Danmark, men arbejder for den
582
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0585.png
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
britiske stat og bliver beskattet i Storbritannien af indkomsten, skal man
ved skatteberegningen i Danmark tage hensyn til, at der skal gives lem-
pelse for den indkomst, der er fra Storbritannien. Der er flere måder at
gøre det på. Forskellen var, så vidt han kunne se, et progressionsforbehold.
Foreholdt, at det fremgår af de nævnte to linjer, at hvis man er ansat ved
British Council i København, så bliver man beskattet efter exemption efter
den gamle metode uden progressionsforbehold, forklarede han, at det var
lidt usikkert. Forespurgt, om Koncerncentret var enig i det standpunkt,
som SKAT København meldte ud, forklarede han, at det kan han ikke
huske, men standpunktet var sandsynligvis rigtigt.
Vidnet blev på ny henvist til forelæggelse for departementschefen med
Peter Lofts håndskrevne anmodning om notat til beredskab og forespurgt,
om han var involveret i udarbejdelse af dette. Hertil svarede han benæg-
tende.
Forespurgt, om han var involveret i sagen efterfølgende, svarede han be-
nægtende. Forespurgt, om han havde kendskab til, om der foregik en
videre sagsbehandling udover Michael Franks notater, svarede han be-
nægtende.
…
Advokat K. L. Németh foreholdt vidnet Lisbeth Rasmussens referat fra
mødet den 30. august 2010, sidste afsnit og dagbogsnotat under den 30.
august 2010, sidste afsnit og forespurgte, om han kan huske dette. Han
forklarede, at det kan han ikke, men hvis Lisbeth Rasmussen har skrevet
det i sin dagbog, og det var noteret umiddelbart efter, så var det vel rigtigt.
Steffen Normann Hansen har forklaret
186
:
Henvist til mail af 31. august 2010 kl. 15.15 fra Anne Katrine Salling til
Erling Andersen og foreholdt mail af 31. august 2010 kl. 15.52 fra Anne
Katrine Salling til Erling Andersen, forklarede han, at der blev sendt en
pressemeddelelse ud, og en fuldmægtig blev bedt om at lave en minister-
forelæggelse om, hvad ministeren skulle svare Uffe Thorndahl. Det var så
den formulering. For at være på den sikre side, bad vidnet om, at før han
186 Protokol 24, side 16-17 og 23-27, og protokol 29, side 2-5 og 22.
Dokumenter og forklaringer
583
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
så den, skulle man have været i dialog med Erling Andersen, og som han
husker det, reagerede Erling Andersen på formuleringen og henvendte sig
til ham. Han sagde til Erling Andersen, at han var fuldstændig enig i, at
sådan kunne man ikke skrive, og formuleringen blev så ændret. Som det
første svar fra den 31. august 2010 var formuleret, så det ud som om, at
man skød Erling Andersen i skoene, at han havde misbrugt sin tavsheds-
pligt, og det var helt uacceptabelt. Erling Andersen blev gal, og det ville
vidnet også selv være blevet. Det blev selvfølgelig rettet i samme øjeblik, at
der var nogen, der konstaterede det.
…
Henvist til mødereferat fra møde afholdt den 30. august 2010, forklarede
han, at han var vidende om, at mødet blev afholdt. Han blev ikke orien-
teret om, hvad der skete på mødet, før de holdt det næste møde med de
fire personer.
Forespurgt, om han blev orienteret om eller fik kendskab til, hvorfor Car-
sten Vesterø i perioden fra den 4. til den 30. august 2012 øjensynligt
havde skiftet mening om, at man nu godt kunne holde et møde, forklarede
han, at Carsten Vesterø gav udtryk for, at hans betænkeligheder var gået
på, at han syntes, at ministeren kom for tæt på. Ellers har han intet kend-
skab til det. Han havde holdt øje med, at mødet blev afholdt.
Foreholdt forelæggelse for departementschefen om mødet den 30. august
2010, side 1 til side 2, 4. afsnit, og det håndskrevne notat nederst på side
2 forklarede han, at han ikke har fået notatet, og har ikke set det. Han
fik heller ikke internt fra Koncerncentret oplysninger om, hvad der stod
i notatet. Han fik oplysninger fra Erling Andersen om, hvad resultatet
blev. Forespurgt, om han har kendskab til, at Erling Andersen på et af
de møder, der blev holdt, indgik en aftale med Peter Loft om, at Peter
Loft skulle have besked 3 dage før afgørelsen blev sendt ud, svarede han
bekræftende. Han mener, at denne aftale blev indgået på det første møde,
som han var med til, altså den 16. august 2010.
Forespurgt, om han har kendskab til, om ministeren i september måned
blev orienteret om sagen eller sagens udvikling, forklarede han, at han
på et eller andet tidspunkt havde indtryk af, at ministeren vidste, at der
var en afgørelse på vej. Om det var i slutningen af august eller i starten
af september, kan han ikke huske, men det har nok været i starten af
september. Han ved ikke, hvor detaljeret ministeren blev orienteret, men
584
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
han er ret sikker på, at ministeren havde fået en tilkendegivelse af, hvor
det bar hen. Han husker, at de på møderne med regionen på et ret tidligt
tidspunkt fik at vide, at det gik i retning af, at der ikke var skattepligt, og
det havde han ikke andet indtryk af, end at Peter Loft nikkede til. Peter
Loft tilkendegav i hvert fald ikke andet, end at det var han enig i.
Forespurgt, om han havde kendskab til, om der var andre aktiviteter i
Koncerncentrets regi i august måned, end det han allerede har fortalt
om, forklarede han, at han bedst husker de møder, de havde med Erling
Andersen og Lisbeth Rasmussen. Han var ikke særligt involveret i mellem-
tiden. Forespurgt, hvem der orienterede ministeren, forklarede han, at det
har været Peter Loft. På møder med ministeren, kunne ministeren godt
spørge ind til sagen, lige inden man gik ud. Han havde da det indtryk, at
ministeren var blevet orienteret, men han ved ikke hvordan, Peter Loft
havde orienteret ministeren. Han deltog i mange møder med ministeren,
men kun et enkelt eller to gange spurgte ministeren på kanten af mødet
til, hvordan det gik med sagen. Vidnet kunne da have svaret og givet en
status, der gik på, hvor langt sagen var fremme. De talte ikke om sagens
detaljer.
Han har ikke på noget tidspunkt orienteret ministeren om sagens udfald.
Det var alene en orientering om, hvor langt regionen var fremme, og
hvornår regionen forventede at være færdig med sagen. Han fortalte ikke
ministeren andet. Det har varet et halvt minut. Peter Arnfeldt har ikke
deltaget i sådanne møder, hvor vidnet har været til stede.
Forespurgt, om han har kendskab til, om der i Koncerncentret eller mini-
sterens regi foregik overvejelser om sagens politiske implikationer i slut-
ningen af august og begyndelsen af september, svarede han benægtende.
Han talte alene med Peter Loft om sagen, når de var til de møder og på et
enkelt tidspunkt, hvor Peter Loft udleverede noget papir til ham.
Han deltog i et møde den 1. september 2010. I de møder, som han deltog
i, deltog Erling Andersen, Lisbeth Rasmussen, Peter Loft og ingen andre.
Han kan ikke huske, hvem der indkaldte til mødet den 1. september 2010
eller på hvis foranledning, det blev afholdt, men han mener, det var på
Peter Lofts. Formålet var at få en status på, hvor man var henne.
Hans indtryk var, at man på det første møde, Erling Andersen havde haft
med Peter Loft og Lisbeth Rasmussen, hvor vidnet ikke deltog, havde af-
talt, at man skulle holde hinanden underrettet. Det var det, møderækken
Dokumenter og forklaringer
585
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
gik ud på. Han havde forstået det sådan, at der var en aftale om løbende
orienteringsmøder. Mødet blev afholdt i Nicolai Eigtveds Gade. Han kan
ikke huske i hvilket mødelokale, men det var ikke på Peter Lofts kontor.
Umiddelbart vil han mene, at mødet blev holdt om eftermiddagen.
Forespurgt, om de på mødet var inde på spørgsmålet om Stephen Kin-
nocks seksuelle orientering, og om de drøftede, at Stephen Kinnock skul-
le være homo- eller biseksuel, forklarede han, at han ikke kan huske, at de
på nogen af de 3 møder diskuterede dette i detaljer.
Foreholdt Erling Andersens forklaring i protokol 20, side 21, 2. afsnit,
7.-14. linje, hvor Erling Andersen har forklaret, at han gav Peter Loft ori-
entering om den seksuelle orientering på mødet den 1. september 2010
og baggrunden herfor, forklarede han, at han kan huske, at det blev nævnt
på et møde, hvor Lisbeth Rasmussen var med, men han fik ikke den op-
lysning første gang på det møde. Han fik oplysningen første gang en aften,
hvor Erling Andersen ringede til ham. Det var i ugen op til det møde, hvor
det blev nævnt. Hvis det blev nævnt på mødet den 1., har det været lige
inden den 1.
I begyndelsen af telefonsamtalen talte de, som han husker det, om under-
søgelsen af flybilletter. De havde en dialog om, at de havde fået udskrifter
fra SAS, og at de havde talt flydage op. Erling Andersen sluttede samtalen
af med at sige, at vidnet bare skulle vide, at det forholdt sig sådan, at Step-
hen Kinnock var homoseksuel. Vidnet sagde, at det havde han ikke brug
for at vide, og det kunne ikke have i sit hoved. Erling Andersen gav ingen
begrundelse for at fortælle det til ham. Det var blot en konstatering. Det
var i slutningen af samtalen, og vidnet byggede ikke noget ind i det. Han
vidste ikke, hvad han skulle med den oplysning, og han kunne ikke lide
at sidde med den. Han sagde til sig selv, at det aldrig nogensinde kom ud
af hans mund. De talte ikke videre om det, og samtalen var ved at være
slut. Han tror som sagt, at han sagde til Erling Andersen, at det havde han
ikke brug for at vide, og at det kunne han ikke rumme eller et eller andet
i den stil.
Forespurgt af Niels Fenger, forklarede han, at han ikke fortalte oplysnin-
gen videre.
Forespurgt af udspørgeren, om han har nogen erindring om, hvorvidt
Step en Kinnocks seksualitet blev diskuteret eller nævnt på et møde, for-
h
klarede han, at på det sidste møde, hvor de diskuterede de sætninger, blev
586
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
det ganske kort strejfet, men ikke som et diskussions-issue. Han vil ikke
afvise, at det også blev nævnt på mødet den 1., som Erling Andersen og
Lisbeth Rasmussen har forklaret. De brugte ikke oplysningen til noget.
Samme aften, som Erling Andersen ringede, blev han klar over, at Peter
Loft også havde den oplysning. Peter Loft ringede en halv times tid senere
og spurgte ham, om han havde talt med Erling Andersen. Han sagde, at
det havde han. Peter Loft spurgte om, han fik noget nyt, og han svarede,
at han altid fik nyt, når han talte med Erling Andersen. Peter Loft spurgte,
om Erling Andersen havde sagt noget om ”det”. Peter Loft ville have ham
til at sige det og pumpede ham for det, men han havde besluttet sig for,
at han ikke ville sige det. Peter Loft spurgte til sidst direkte, om Erling
Andersen fortalte, at Stephen Kinnock var homoseksuel, og han svarede:
”Ja, det gjorde han”. Peter Loft sagde ikke noget om anledningen til, at
han havde talt med Erling Andersen. Vidnet gav overfor Peter Loft udtryk
for det samme som overfor Erling Andersen, at det havde han egentligt
ikke brug for at have i sit hoved. De talte ikke om, at det kunne have nogen
indflydelse på noget, for det mente de umiddelbart ikke, at det kunne. Det
var hans indtryk, at Peter Loft ringede for at få bekræftet, at vidnet også
vidste det.
Forespurgt, om man på mødet den 1. september 2010 drøftede, om der
havde været afholdt et møde med ægtefællerne, forklarede han, at han
mener, at de fik at vide, at de havde holdt det møde, men han kan ikke
huske det. Han kan ikke holde de 3 møder ude fra hinanden. På et af mø-
derne fik de at vide, at der havde været afholdt et møde. Han mener, at
Erling Andersen fortalte, at der havde været afholdt et møde med Stephen
Kinnock, hvor Helle Thorning-Schmidt ikke var til stede. Han kan ikke
huske, hvornår det var, og han kan ikke huske, om Erling Andersen gav
nogen nærmere begrundelse for, at der ikke var et møde med ægtefællen.
Han kan heller ikke huske, om han eller Peter Loft efterspurgte en be-
grundelse for, at hun ikke skulle til møde, men han mener ikke, at det blev
efterspurgt. Forespurgt, om Peter Loft gav udtryk for, at han var bekymret
for kvaliteten af sagsbehandlingen, svarede han benægtende. Peter Loft
og vidnet spurgte ind til, om man nu havde kigget på det og det, og det fik
de bekræftet. De spurgte bl.a. ind til forholdene om fly, og om man kunne
regne med optællingen af dage.
Forespurgt, om han kan genkende Erling Andersens og Lisbeth Rasmus-
sens forklaringer om deres indtryk af den bekymring og interesse, der
var for sagsbehandlingens kvalitet, forklarede han, at det kan han ikke.
Dokumenter og forklaringer
587
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
Peter Loft spurgte ind til, om man havde gjort det ene og det andet. Han
kan huske, at der havde været nogle avisskriverier, hvor man i aviserne
betvivlede, om SKAT havde været grundige nok. Han og Peter Loft spurg-
te stille og roligt ind til, om tingene var gjort, og når SKAT svarede på de
spørgsmål, så har det været det. Han og Peter Loft krydsforhørte ikke
Erling Andersen og Lisbeth Rasmussen på møderne. Når Erling Andersen
og Lisbeth Rasmussen fortalte, hvad de gjorde, tog han og Peter Loft det
til efterretning.
Forevist notatet (version 2) om Stephen Kinnock og spørgsmålet om be-
skatning i Danmark og forespurgt, om notatet var fremme på mødet den
1. september 2010, forklarede han, at han inden et af møderne havde fået
et notat af Peter Loft, der lignede det foreviste. Peter Loft bad ham læse
det igennem for at se, om han syntes, der kunne være noget nyt i det.
Han læste det igennem inden mødet og sagde til Peter Loft, at det var
hans vurdering, at der ikke var noget i notatet, som de ikke havde hørt fra
Erling Andersen og Lisbeth Rasmussen, at de havde taget hensyn til, men
han var jo ikke jurist. Peter Loft fortalte ikke, hvor han havde notatet fra.
Han gav det bare til ham og spurgte, om han vil læse det igennem. Han
interesserede sig ikke for, hvem notatets ophavsmand var. Han havde en
10 minutters tid til at læse det, og så gav han det tilbage til Peter Loft igen.
Han fik notatet før mødet, men det var ikke på vej hen til mødet.
Han læste notatet ved sit eget skrivebord og gik op og gav det til Peter Loft
igen. Han fik ingen indikationer fra Peter Loft om hvor, han havde notatet
fra. Han kan ikke huske om de nærmere omstændigheder, da Erling An-
dersen og Lisbeth Rasmussen fik notatet, men det var ikke vidnet, der gav
dem notatet. Han kan ikke huske, at Peter Loft gav notatet til dem, men
han kan heller ikke sige, at Peter Loft ikke gav dem notatet.
Foreholdt Erling Andersens forklaring i protokol 20, side 24, 3.-5. linje,
hvor Erling Andersen forklarer, at han spurgte, hvor notatet kom fra, og
Peter Lofts svar, forklarede han, at han ikke kan sige, hvad der præcist
blev sagt på hvilket tidspunkt. Foreholdt Lisbeth Rasmussens forklaring
i protokol 13, side 24, 3. afsnit, 3.-6. linje, hvor Lisbeth Rasmussen for-
klarede, at de fik notatet og spurgte hvem, der havde lavet det, og hvor
det kom fra, samt svaret fra Peter Loft, forklarede han, at det sagtens kan
være sådan, han kan bare ikke huske det.
Foreholdt samme forklaring, side 24, 6.-8. linje, hvor Lisbeth Rasmussen
bl.a. forklarede, at der blev tavshed, og forespurgt, om han kan huske, at
588
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
der skulle have været en ubehagelig mødestemning, forklarede han, at
han ikke kan huske, at der var et eneste møde, hvor der ikke var en god
og fredelig dialog. Han kan ikke detaljeret huske eller holde de tre møder
ude fra hinanden. Han kan ikke huske, om de ”løb” notatet igennem på
mødet, men han tror, han ville have kunnet huske det, hvis der havde
været læsefred, og hvis han havde læst notatet igennem.
Forespurgt af formanden, forklarede han, at han ikke kan huske at have
set, at notatet blev udleveret, men vil bestemt ikke afvise det. Han er ret
sikker på, at de ikke har siddet og haft læsepause.
Forespurgt af udspørgeren, om han kan huske, at der på mødet den 1.
september 2010 blev udleveret andet materiale, svarede han benægtende.
På et af møderne og ikke det sidste havde Peter Loft en disposition i sit
hoved, som han havde skrevet ned i hånden. Han kan ikke huske, om det
var den 1. september, eller om det var på mødet lige efter.
Henvist til udkast til agterskrivelse af ”x. september 2010” forklarede han,
at han mener, at de fik udkastet på det første møde, og at de fik en ny
version på det andet møde.
Henvist til oversigten over ophold i Danmark forklarede han, at det fik de
også udleveret, eller de så det i hvert fald på mødet.
Henvist til presseklipnotatet af 31. august 2010 om sagsbehandlingen i
Stephen Kinnocks skattesag forklarede han, at han ikke kan huske, om
dette notat blev udleveret på mødet, men vil ikke afvise det. Han kan hu-
ske agterskrivelsen.
Henvist til notat om beskatning af løn fra British Council forklarede han,
at han ikke kan huske, om det var med på mødet. Hvis det var bilagt ag-
terskrivelsen, så kan det sagtens have været med.
Foreholdt Lisbeth Rasmussens forklaring i protokol 13, side 24, 6. afsnit,
2.-4. linje, om at der var en stak sammenklipset papir på ca. 1 cm med på
mødet, og at han og Peter Loft fik udleveret et sæt hver, forklarede han,
at det så har ligget som det, han betragtede som en agterskrivelse. Det er
korrekt, at der var taget kopier af materialet, så de hver havde et sæt til
mødet. Han har helt sikkert beholdt materialet, da han aldrig lod noget
ligge i et kontor, som han forlod, medmindre han har husket at give det
Dokumenter og forklaringer
589
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
tilbage. Han mener, at han tog det med. Han kan ikke huske, om Peter
Loft tog det med.
Forespurgt, hvem der havde foranlediget, at materialet skulle med på mø-
det, forklarede han, at han er helt sikker på, at det ikke var noget, de
havde bedt om. Det var noget, regionen selv havde med. Han ved ikke, om
Peter Loft havde bedt om det, men han havde i hvert fald ikke.
…
Henvist til udkast til agterskrivelse af ”x. september 2010”, foreholdt, at
han har forklaret, at han og Peter Loft fik en kopi af udkastet sammen
med de øvrige dokumenter, der blev udleveret på mødet, og forespurgt,
hvordan man gennemgik og drøftede udkastet, forklarede han, at Lisbeth
Rasmussen og Erling Andersen gav en status for, hvor man var henne i
sagen og redegjorde for sagens kendsgerninger. Peter Loft stillede et par
enkelte spørgsmål om det. Han ved ikke, om Lisbeth Rasmussen skrev
noget ned undervejs, men der var ikke en detaljeret gennemgang af ud-
kastet på mødet.
Foreholdt det håndskrevne på side 2 i udkastet: ”→ ægtefællen har kun-
net udnytte ”hans fradrag”, og ”- burde have været afmeldt skattepligt,
- ingen betingelser /+ fået fordel hos ægtefællen”, og forespurgt, om man
i forbindelse med gennemgangen af udkastet til agterskrivelse var inde på
den problemstilling, at Stephen Kinnocks personfradrag og andre fradag
var overført til Helle Thorning-Schmidt og anvendt i forbindelse med opgø-
relsen af hendes skattepligtige indkomst, forklarede han, at problemstillin-
gen om, at man havde lavet en fejl, da Stephen Kinnock rejste ud i sin tid,
blev vendt, men ikke sådan at der blev taget noter om det. I hvert fald ikke
som han husker det. Han husker ikke tydeligt, hvad det var for en fejl, der
var lavet i forbindelse med Stephen Kinnocks udrejse, men han husker det
sådan, at SKAT havde accepteret, at han var rejst ud, uden at man så på,
om han var rejst ud og blev beskattet rigtigt i forbindelse med udrejsen.
Forespurgt, om han kan huske, hvem der var inde på, at ægtefællen kunne
udnytte Stephen Kinnocks fradrag, svarede han benægtende.
Foreholdt Erling Andersens forklaring i protokol 20, side 25, 3.-5. linje,
”De læste udkastet sammen … så tæt Peter Loft gik på”, og foreholdt
Lisbeth Rasmussens forklaring i protokol 13, side 25, 1.-4. linje, ”Da de
havde … håndskrift det hele” og 6.-9. linje, ”Forespurgt om de … noget
selvstændigt”, forklarede han, at han husker det sådan, at der var en ge-
590
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
nerel diskussion, hvor Lisbeth Rasmussen og Erling Andersen redegjorde
for det, de havde skrevet i udkastet til agterskrivelse, og så var der en
diskussion om, hvad der var sket dengang, skatteyder var fraflyttet. Han
så som sagt ikke, om Lisbeth Rasmussen skrev ned.
Forespurgt, om han kan afvise, at gennemgangen foregik på den måde,
som Lisbeth Rasmussen og Erling Andersen har forklaret, forklarede han,
at han gengiver det, som han husker det. Hvis Lisbeth Rasmussen har ta-
get notater fra samtalen, så kan han ikke afvise, at det var mere detaljeret,
men han forholdt sig i hvert fald ikke til nogle af de ting. Forespurgt, om
Peter Loft gjorde det efter hans erindring, forklarede han, at Erling An-
dersen og Lisbeth Rasmussen som sagt redegjorde for, hvordan agterskri-
velsen var sat sammen, og Peter Loft spurgte ind til nogle ting undervejs.
Blandt andet havde de en drøftelse af, at der var forskel på, om man var
flyttet fra, og om hvilken situation, der var opstået, da Stephen Kinnock
var flyttet fra. Sådan husker vidnet mødet.
Foreholdt videre i Lisbeth Rasmussens forklaring samme side, 5. afsnit,
1.-2. punktum, hvoraf fremgår, at Lisbeth Rasmussen mener, at det var
Peter Loft, der rejste spørgsmålet om udnyttelse af fradrag, og forespurgt,
om han kan komme det nærmere, hvem der bragte spørgsmålet ind i
debatten, forklarede han, at han husker samtalen, som han har redegjort
for. Han kan ikke huske, om der var nogen, der i detaljer spurgte ind til
det ene og det andet.
Henvist til oversigten over ophold i Danmark og forespurgt, om han erin-
drer, om man drøftede skemaerne på mødet, forklarede han, at Lisbeth
Rasmussen viste dem og fortalte, hvordan de havde opgjort dagene.
Henvist til presseklipnotatet af 31. august 2010 om sagsbehandlingen i
Stephen Kinnocks skattesag og forespurgt, om man gennemgik eller drøf-
tede notatet på mødet, forklarede han, at det vist er det notat, som Lisbeth
Rasmussen skrev på baggrund af de presseklip, som Peter Loft havde givet
dem på et tidligere møde. Han mener ikke, at notatet blev gennemgået.
Henvist til notat af 27. august 2010 om beskatning af løn fra British Coun-
cil og forespurgt, om de gennemgik det, forklarede han, at det erindrer
han ikke.
Forespurgt, om han – evt. sammen med Peter Loft – forud for mødet eller
på mødet overvejede, hvorvidt den forholdsvis tætte gennemgang af mate-
Dokumenter og forklaringer
591
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
rialet og udlevering af mange faktuelle oplysninger var i overensstemmelse
med den kompetencefordeling, der var fastslået i den bekendtgørelse, der
lige var blevet udsendt, forklarede han, at der ikke var tvivl om, at SKAT
København skulle træffe afgørelsen. SKAT København forklarede, hvor-
dan de havde i sinde at håndtere sagen og orienterede om, hvor den stod
og viste notater. Der blev spurgt ind til noget af det, men han mener ikke,
at de har gjort noget ulovligt i forhold til bekendtgørelsen. Han overvejede
det ikke, men det ville han helt sikkert have gjort, hvis han følte, at de
kom for tæt på.
Forespurgt, om han erindrer, om man var inde på spørgsmålet om parrets
lejlighed i London, forklarede han, at han har svært ved at holde møder-
ne den 1. og 3. september 2010 adskilt, men de fik på et af møderne en
orientering om, at parret havde en lejlighed i London. Forespurgt, om han
erindrer, om Peter Loft bad om at få oplysninger vedrørende lejligheden i
London, forklarede han, at det mener han bestemt ikke, men lejligheden
blev nævnt, og Peter Loft spurgte, hvilken betydning det havde for skat-
tepligten.
Foreholdt Erling Andersens forklaring i protokol 20 fra, side 26, 2. afsnit,
1.-2. punktum, hvoraf fremgår, at der var en diskussion om lejligheden i
London, og at Peter Loft bad om, at der blev skaffet flere ejendomsop-
lysninger, forklarede han, at det ikke siger ham noget. Han kan huske,
at de talte om lejligheden, men at Peter Loft bad om ekstra oplysninger,
hæftede han sig ikke ved.
Foreholdt Lisbeth Rasmussens forklaring i protokol 14, side 27, 3. sidste
afsnit, 2.-3. punktum, hvor Lisbeth Rasmussen har forklaret, at Peter Loft
havde bestilt oplysninger hos SKAT om den engelske ejendom, forklarede
han, at hvis det havde været omtalt på mødet, så er han sikker på, at han
ville kunne huske det, og det kan han ikke.
Foreholdt videre i Lisbeth Rasmussens forklaring i samme protokol, side
34, 5. afsnit, 5.-9. linje, og 6. afsnit, 1. og 2. punktum, hvor Lisbeth Ras-
mussen bl.a. har forklaret, at de bestilte dokumenter om den engelske
ejendom hos Frode Holm, fordi Peter Loft havde bedt om at se dokumen-
terne, samt henvist til brev af 1. september 2010 fra Frode Holm til SKAT,
pkt. 2 og 3, og forespurgt, om han erindrer, om materialet er kommet fra
SKAT København til Koncerncentret på en eller anden måde, forklarede
han, at han er 100% sikker på, at han ikke har været involveret i det. Han
har set det første gang i forbindelse med kommissionssagen. Han er sik-
592
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
ker på, at det ikke er blevet udleveret på nogle af de møder, som han har
deltaget i.
Forespurgt af Niels Fenger, om han kan forklare, hvordan det i givet fald
kunne have været relevant for skattesagen, forklarede han, at hvis der
var skattepligt, så skulle man også beskattes af ejendommen i udlandet.
Derfor kunne det have interesse for den samlede sag. Ikke for at finde ud
af om vedkommende var skattepligtig eller ej, men hvis vedkommende
havde været det, så skulle der betales skat af den udenlandske ejendom.
Forespurgt af udspørgeren, om han har kendskab til, om Peter Loft på
noget tidspunkt har drøftet den engelske ejendom med Peter Arnfeldt,
svarede han benægtende.
Foreholdt videre i Erling Andersens forklaring i protokol 20, side 26, 2.
afsnit, 3.-10. linje, ”Forespurgt, hvad det var … noget gemt her”, og fore-
spurgt, om han, fra de møder han deltog i, erindrer, at Peter Loft har
været inde på den problemstilling og nævnt Peter Arnfeldts navn, forkla-
rede han, at han ikke kan afvise, at Peter Loft har nævnt Peter Arnfeldts
navn, men om han lige gjorde det i denne forbindelse, husker han ikke.
Foreholdt videre fra samme protokol side 26, 2. afsnit, 12.-15. linje, ”Fore-
spurgt, om Peter Loft gav … blev dækket af”, og forespurgt, om han havde
et indtryk af, at Peter Loft på møderne var budbringer for Peter Arnfeldt,
forstået på den måde at når Peter Arnfeldt interesserede sig for noget, så
ville Peter Loft have det dækket af, forklarede han, at sådan husker han
det ikke. Han husker ikke, at der blev talt særlig meget om lejligheden.
Forespurgt, om der blev talt om andre forhold på mødet den 1. september
2010 udover det, der allerede er kommet frem under afhøringen, eller
om der blev aftalt et nyt møde, forklarede han, at som han husker det, så
talte de om sagen, der blev stillet nogle spørgsmål, og de fik set tabellen
med opholdsdage, som Lisbeth Rasmussen gennemgik. Han husker ikke,
om der var yderligere specifikke ting. Han husker ikke, om mødet den 3.
september 2010 blev aftalt på mødet den 1. september 2010, men det blev
aftalt, at de skulle mødes igen. Forespurgt, om han kan huske, hvem der
foreslog, at de skulle mødes igen, forklarede han, at hans fornemmelse
var, at de var kommet ind i en møderække, hvor SKAT København holdt
Koncerncentret orienteret, indtil sagen var slut, så de kunne forberede sig
på, hvordan pressen skulle håndteres. Han erindrer ikke, om det var den
ene eller den anden, der tog initiativ til det næste møde.
Dokumenter og forklaringer
593
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
Foreholdt, at han nævnte, at de kunne forberede sig på, hvordan pressen
kunne håndteres, og forespurgt, om det var noget, man også drøftede på
møderne med Erling Andersen og Lisbeth Rasmussen, forklarede han, at
det på alle møder blev nævnt, hvad der havde stået i pressen, og hvordan
man i givet fald kunne håndtere pressen.
Forespurgt, om han erindrer, om han havde kontakt med Erling Andersen
mellem møderne den 1. og 3. september 2010, forklarede han, at han ikke
er sikker på, at de har talt om sagen mellem møderne, men han har helt
sikkert været i kontakt med Erling Andersen.
Forespurgt, om han har kendskab til, om ministeren eller Peter Arnfeldt i
slutningen af august/begyndelsen af september 2010 blev orienteret om,
hvordan sagen stod i SKAT København, forklarede han, at det i givet fald
ville være Peter Loft, der havde orienteret, og det har han ikke fortalt
vidnet noget om.
Forespurgt, om han har deltaget i nogle møder, hvor ministeren og Peter
Arnfeldt har været til stede, og hvor de har drøftet sagen, forklarede han,
at som tidligere forklaret har ministeren på vej ud af døren efter et andet
møde ved en til tre lejligheder sagt: ”Hvor er status egentlig henne - hvor-
når er der noget?”. Om et af de møder har været i denne periode, tør han
ikke sige.
...
Foreholdt af advokat Karen-Margrethe Schebye, at han har forklaret, at mi-
nisteren på kant af andre møder har spurgt til, hvordan det gik med sagen,
og forespurgt, om han ved, om Peter Loft havde aftalt med ministeren, at
Peter Loft skulle holde ministeren orienteret om gangen i sagen, svarede
han benægtende. Det er en departementschefs pligt at holde ministeren
orienteret om, hvad der måtte være, så det havde vidnet taget som en selv-
følge. Han har ikke oplysninger om, at Peter Loft har sagt, at han havde
aftalt med ministeren, at nu skulle der gøres sådan og sådan.
Forespurgt, hvem der svarede, når ministeren stillede spørgsmål på kan-
ten af et møde, forklarede han, at de par gange, det var sket, havde det
været ham. Peter Loft havde ikke nødvendigvis været til stede. Det var, når
vidnet havde været på vej ud af døren, at ministeren havde spurgt. Han
svarede, at ”vi kan forvente, at der sker noget inden for en uge eller fjorten
dage”. Forespurgt, om han ved, hvorfor ministeren havde spurgt ham og
594
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0597.png
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
ikke Peter Loft, hvis det var Peter Lofts opgave at holde ministeren orien-
teret om sagen, forklarede han, at ministeren vel var klar over, at han var
i dialog med Erling Andersen om sagen en gang imellem. Erling Andersen
refererede til ham.
Birgitte Christensen har forklaret
187
:
Foreholdt, at mødet, som Carsten Vesterø havde betænkeligheder ved,
blev holdt den 30. august 2010, og at hun kom tilbage fra ferie den 8.
august 2010, samt forespurgt, hvornår hun og Winnie Jensen drøftede
problemstillingen om, hvorvidt det var betimeligt at holde mødet, forkla-
rede hun, at de sagtens kunne have talt i telefon sammen, selvom hun var
på ferie, men hun har ikke nogen klar erindring om, hvornår det var. Hun
husker, at de talte om, at det var vigtigt, at det drejede sig om de generelle
regler, og at det var en god ide at lave referat af mødet.
Henvist til referat fra mødet den 30. august 2010 udarbejdet af Michael
Frank og forespurgt, om hun ved, hvem der tog initiativet til mødet, svare-
de hun benægtende. Forespurgt, om hun fik referatet efter mødet, forkla-
rede hun, at det mener hun ikke. Forespurgt, om hun havde et møde med
Carsten Vesterø eller andre om de problemstillinger, som sagen eventuelt
kunne rejse på det generelle niveau, forklarede hun, at det havde de ikke
på dette tidspunkt. Carsten Vesterøs kontor havde ekspertisen på om-
rådet. Som juridisk direktør var hun ikke ekspert ud i alle skatterettens
hjørner.
Forespurgt, hvornår hun blev orienteret om mødet, forklarede hun, at
det af materialet fremgår, at Peter Loft blev orienteret om mødet senere.
Orienteringen skete via ”en gul”. Forelæggelsen gik op i systemet og retur
igen. Hun skrev den ikke under, da den gik op, fordi hun var ude at rejse,
men hun kan have set den, da den kom retur. Både hun og Ivar Nordland
var i Rom i starten af september. Det var Carsten Vesterø, der lagde ori-
enteringen direkte til Peter Loft. Hun vil mene, at hun fik orienteringen
efterfølgende.
Foreholdt, at mødereferatet var vedhæftet orienteringen, og henvist til, at
det af referatet fremgår, at afgørelsen i SKM2007.353.SR gav anledning til
overvejelser, samt forespurgt, om hun på daværende tidspunkt blev kon-
187 Protokol 25, side 11-12.
Dokumenter og forklaringer
595
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
fronteret med disse overvejelser, svarede hun benægtende. Forespurgt,
om hun sidenhen blev konfronteret med dem, f.eks. da der blev udsendt
en pressemeddelelse, svarede hun bekræftende. Hun blev konfronteret
med dem, da det blev problematiseret. I den mellemliggende periode var
der en ministerforelæggelse, hvor der blev skrevet noget om samme pro-
blemstilling.
Foreholdt SKATs indstilling og begrundelse ad spørgsmål 1, 3. afsnit, i
denne sag, som Skatterådet tiltrådte: ”Den tilsvarende forudsætning gæl-
der for spørgeren, idet det er SKATs opfattelse, at opholdene kun kan
anerkendes som feriemæssige, såfremt der er tale om en midlertidig ord-
ning, der ikke strækker sig ud over 2-3 år”, og forespurgt, om det var
sædvanligt, at medarbejdere på sagsbehandlerniveau kunne overrule en
forholdsvis klar præmis i en skatterådsafgørelse, forklarede hun, at de vur-
derede, at der ikke var lovhjemmel til at lægge den fortolkning ind. Det var
det, som de tilkendegav overfor regionen, der i øvrigt havde den samme
opfattelse. Det stod også meget lidt tydeligt i Ligningsvejledningen, at det-
te skulle være en gældende præmis. Det var medarbejdernes vurdering, at
der ikke var tale om en praksis, der blev lavet om, fordi det havde stået så
utydeligt i Ligningsvejledningen. Det midlertidige, der stod anført, kunne
lige så godt gå på de 180 dage, som det kunne gå på de 2-3 år.
Forespurgt, om det ikke ville have været naturligt, at hun som juridisk
direktør var blevet orienteret, og at også Skatterådet var blevet orienteret,
forklarede hun, at det ikke skete på dette tidspunkt. Forespurgt, om det
var sædvanligt, at man gjorde noget sådant uden at bringe sagen op på et
højere niveau, forklarede hun, at det ikke var så ofte, at denne type sag
dukkede op, så hun vil ikke sige, at der var noget, der var sædvanligt.
Henvist til notatet (version 2) om Stephen Kinnock og spørgsmålet om
beskatning i Danmark og forespurgt, om hun på noget tidspunkt fik det
forelagt eller hørte om det, mens sagen blev behandlet, svarede hun be-
nægtende.
Henvist til udkast til agterskrivelse af ”x. september 2010”, som skulle
være drøftet på et møde den 1. september 2010, hvori Erling Andersen,
Lisbeth Rasmussen, Peter Loft og Steffen Normann Hansen deltog, og
forespurgt, om hun fik forelagt udkastet, forklarede hun, at hun ikke så
dette udkast, men hun så agterskrivelsen af 16. september 2010. Hun
modtog ikke faktuelle oplysninger om sagen.
596
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0599.png
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
Carsten Vesterø har forklaret
188
:
Forespurgt, om han havde kendskab til, at der blev afholdt møder mellem
Peter Loft, Ivar Nordland, Steffen Normann Hansen, Lisbeth Rasmussen
og Erling Andersen i august 2010, svarede han benægtende. Han talte
jævnligt med Ivar Nordland, så han vidste godt, at Ivar Nordland på et
eller andet tidspunkt deltog i et møde med den kreds, men han kan ikke
huske, hvornår det var.
Forespurgt, om han kan huske, om Ivar Nordland fortalte noget mere
specifikt fra mødet, svarede han benægtende. Ivar Nordland fortalte selv-
følgelig, at det handlede om sagen, og at de havde snakket frem og tilbage
om alle mulige aspekter, hvordan sagen kunne gribes an osv., men det var
ikke en detaljeret tilbagemelding.
Forespurgt, om han kan huske, at der blev fundet et gammelt notat frem
vedrørende Helle Thorning-Schmidts skattepligtsforhold i forbindelse med
hendes fraflytning, svarede han benægtende.
…
Foreholdt mail af 30. august 2010 fra ham til Michael Frank og Erik Jør-
gensen indeholdende Lisbeth Rasmussens mail om mødet med SKAT Kø-
benhavn samme dag og forespurgt, om han havde drøftelser med Lisbeth
Rasmussen inden mødet, svarede han benægtende. Mailen var den eneste
kontakt. Han fik således ikke de spørgsmål, man havde talt om. Han ryk-
kede heller ikke for dem. Inden mødet vendte Michael Frank, Erik Jørgen-
sen og han selv hurtigt, hvad det kunne tænkes, at regionen ville tale om.
De læste, hvad der stod i deres vejledninger, så de var nogenlunde opda-
teret på, hvad Skatterådet havde truffet af afgørelser. Deres forventning
var, at der ikke ville være så meget dramatik om det, da de var overbeviste
om, at Lisbeth Rasmussen og hendes folk havde helt styr på regelsættet.
Henvist til referat fra mødet den 30. august 2010 udfærdiget af Michael
Frank og forespurgt, hvilke problemstillinger der blev taget op i forhold til
180-dagesreglen, forklarede han, at Lisbeth Rasmussen gennemgik, hvor-
dan hun mente, at regelsættet skulle opfattes. Hun holdt et lille foredrag
for dem om, hvornår skattepligt indtræder, betingelserne herfor og de væ-
188 Protokol 27, side 12-15.
Dokumenter og forklaringer
597
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
sentligste hovedpunkter. Det nikkede de til. Hun spurgte, om der sidenhen
var truffet yderligere afgørelser, som ikke var hende bekendt. De fortalte
hende, at det var der ikke.
Henvist til referatet, hvoraf fremgår, at man var inde på skatterådsaf-
gørelsen SKM2007.353.SR, og forespurgt, hvad det var, der særligt gav
anledning til overvejelser, forklarede han, at afgørelsen indgik i Lisbeth
Rasmussens almindelige foredrag. Den havde ikke nogen særlig fremher-
skende status på mødet. Hun nævnte, hvad hun mente, der gjaldt, og på et
tidspunkt sagde hun noget i retning af, at de vel også var enige om, at man
kunne se bort fra det anførte i 2007-afgørelsen om, at der skulle gælde en
tidsbegrænsning for, hvor længe man kunne opholde sig i udlandet. Det
nikkede de til. I juni 2010 havde de selv gjort den iagttagelse, at der lå
en halvgammel skatterådsafgørelse, der var forkert. Det var vist Michael
Frank, der havde fundet den, så de kunne meget hurtigt bekræfte, at de
var enige med Lisbeth Rasmussen i, at den var forkert.
Forespurgt, hvorfor de havde været inde og kigge på afgørelsen i juni
2010, forklarede han, at de fik en del spørgsmål om skattepligt. Han kan
ikke huske, hvad der præcist var anledningen, men der var nogle folke-
tingsspørgsmål osv. Det medførte, at Michael Frank var inde og kigge i
Ligningsvejledningen og opdatere sig. Han fandt herunder ud af, at afgø-
relsen fra 2007 ikke holdt vand. De havde på tidspunktet for mødet internt
afklaret, at næste gang, de skulle revidere Ligningsvejledningen, ville de
præcisere, hvad der gjaldt. Det var lidt af et gravearbejde, fordi man skulle
et godt stykke ned i afgørelsen for at finde fejlen.
Forespurgt, om de fandt skatterådssagen frem, svarede han bekræftende.
De fandt ud af, at 2-3 års begrænsningen, der kom ind i 2007-afgørelsen,
var baseret på, at man fejllæste en landsskatteretsafgørelse fra 1992. Fejl-
læsningen gik ud på, at det, som var et faktum, gjorde man til en præmis.
Det fik lov til at stå i lang tid, uden at nogen opdagede, at teksten var mis-
visende. I 1992-afgørelsen udtalte Landsskatteretten, at der ikke var noget
krav til, hvor længe man måtte opholde sig i udlandet. Det var begrundet
i, at Ligningsrådet havde forsøgt at sige, at man ikke kunne holde ferie
hos sin egen kone. Sagt med andre ord skulle 180-dagesreglen ikke gælde,
hvis man havde familie i Danmark. Det blev underkendt af Landsskatte-
retten. Afgørelsen refererede man lidt forkert i Ligningsvejledningen, men
dog ikke mere forkert, end at man kunne læse det mange gange uden at
opdage fejlen. Det havde Lisbeth Rasmussen opdaget.
598
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
Foreholdt, at afgørelsen i mødereferatet fik en særskilt omtale, og fore-
spurgt, om det ikke var udtryk for, at den var gjort til genstand for lidt
nærmere overvejelser på mødet, svarede han benægtende. Lisbeth Ras-
mussen sagde blot, at regionen vel kunne se bort fra den, og det nikkede
Michael Frank til. Det var Michael Frank, der lavede udkastet til referatet,
så det afspejlede sig måske også lidt, at Michael Frank syntes, at det var en
meget god pointe, at SKAT København var kommet frem til det samme.
Forespurgt, om det ikke var korrekt, at Skatterådet havde en højere rets-
kildeværdi end Koncerncentret og regionen, svarede han bekræftende.
Foreholdt, at departementschefen og produktionsdirektøren kunne være
interesseret i at vide, at Koncerncentret og regionen var nået frem til den
fælles forståelse, at man burde se bort fra 2007-afgørelsen, forklarede
han, at de blev orienteret via referatet.
Forespurgt, om der på mødet var papirer på bordet, svarede han benæg-
tende. De fik heller ikke faktuelle oplysninger fra sagen, men man kunne
selvfølgelig ikke holde et møde som dette uden at nævne, hvad det handle-
de om. De spurgte Lisbeth Rasmussen, hvordan det gik med sagen, og hun
fortalte, at det gik godt, og at de snart var færdige. De havde talt dage og
rejser, og så vidt de kunne se, var der ikke problemer i forhold til 180-da-
gesreglen og 3-månedersreglen. De manglede dog nogle få oplysninger
om et eller andet. Hun fortalte, hvordan de metodisk havde været nede i
alle faktuelle oplysninger om Stephen Kinnocks gøren og laden.
Forespurgt, om Lisbeth Rasmussen nævnte noget om antallet af dage, for-
klarede han, at han tror, at hun nævnte, at det ikke tangerede noget, hvor
man skulle have omtælling. Henvist til forelæggelse for departementsche-
fen af 1. september 2010 om mødet den 30. august 2010, 2. afsnit, og
forespurgt, om oplysningerne om opholdsdage i Danmark kunne stamme
fra et andet sted end mødet, svarede han benægtende. Han mener, at
oplysningen stammer fra mødet, hvor Lisbeth Rasmussen nævnte antallet
af dage.
Henvist til samme forelæggelse, hvoraf fremgår, at SKAT København for-
ventede, at sagen snart kunne afsluttes, at den foreløbige vurdering var, at
der ikke var skattepligt, og at mødereferatet var vedlagt, og forespurgt, om
det var sædvanligt at lave sådan et notat til departementschefen, svarede
han benægtende, men det var også usædvanligt at holde den slags møder
og en usædvanlig sag. Det skete nogle gange, at SKAT havde en vigtig
sag, som de ikke kunne lide, eller en sag, som de var bange for, og så var
Dokumenter og forklaringer
599
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
det hver gang fagkontorets vurdering, hvornår der var behov for at melde
opad i systemet, og hvornår det skulle ske. Her var det oplagt at melde
tilbage, da det var en bestilling oppefra, at mødet skulle holdes.
Forespurgt, om det var hans indtryk fra mødet, at der var nogen fra SKAT
København, der havde betænkeligheder ved sagen, altså betænkeligheder
ved forståelse af juraen eller ved sagens politiske betydning, svarede han
benægtende. Han tror, at Lisbeth Rasmussen sagde, at hun glædede sig
til, at sagen var færdig. Det var kun Lisbeth Rasmussen, der sagde noget
fra regionens side, så vidt han husker.
På ny henvist til forelæggelsen, hvoraf fremgår, at han og Michael Frank
har underskrevet forelæggelsen for departementschefen, og forespurgt,
om den blev lagt direkte til Peter Loft, forklarede han, at han lagde den
i en skuffe, der hed ”Direktionen”. Direktionen bestemte selv, hvem der
tog skuffen, men det plejede altovervejende at være Birgitte Christensen,
der tog den, hvis det handlede om skattejura. Hendes navn står dog ikke
på forelæggelsen. Forespurgt, om han helt generelt havde drøftelser med
Peter Loft i anledning af mødet, svarede han benægtende.
Foreholdt, at Peter Loft havde skrevet en påtegning på side 2, og fore-
spurgt, om han fik denne tilbagemelding, svarede han bekræftende. Det
var en tilbagemelding til ham og hans kontor. Foreholdt de to øverste
linjer af Peter Lofts påtegning: ”Som før nævnt …”, og forespurgt, hvornår
der havde været kontakt med Peter Loft, forklarede han, at han ikke tror,
at han havde kontakten. Han mener kun, at han talte med Peter Loft en
gang i sagsforløbet. Det var en gang, hvor Peter Loft skulle have fremskaf-
fet en afgørelse. Det var sikkert Birgitte Christensen, Peter Loft havde haft
kontakt til.
Forespurgt, om han kan huske, hvornår Peter Loft bad ham fremskaffe
den nævnte afgørelse, forklarede han, at det var meget tidligt i forløbet.
Det må givetvis have været inden hans sommerferie. Afgørelsen var en
af de stramme tilflytningsafgørelser. Det var enten den, hvor man blev
skattepligtig ved at arbejde i Danmark, eller også var det den afgørelse,
der handlede om bestyrelsesarbejde. Han kan ikke huske, hvordan Peter
Loft præcist formulerede sig, da han bad ham finde afgørelsen, men Loft
nævnte noget i retning af, at der kørte en sag med Stephen Kinnock, som
han brugte noget tid på.
600
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
Forespurgt, om Peter Loft bad ham finde alt relevant materiale frem, sva-
rede han benægtende. Peter Loft bad alene om en konkret afgørelse, som
han havde hørt om. Det var en af de få meget stramme afgørelser, hvor
man gjorde en mand skattepligtig på baggrund af forholdsvis lidt arbejde.
Han kan huske, at Peter Loft sagde, at så kunne det vist heller ikke blive
mere stramt. De var enige om, at man ikke kunne gå længere i relation
til at gribe folk i skattepligt på grund af arbejde. Peter Loft henvendte sig
på et tidspunkt, hvor alle andre havde ferie, bortset fra vidnet. Forespurgt,
om det kunne have været i juni måned, forklarede han, at det kan han
ikke sige.
Foreholdt Peter Lofts påtegning på forelæggelsen og forespurgt, om han
var klar over, hvad der nærmere lå i ”eventuelle justeringer i gld. praxis/
ret således at den skattemæssige behandling i de to situationer tilnær-
mes”, forklarede han, at han har hørt Peter Loft sige nogle gange – og
også hørt andre sige – at det kunne være svært at forstå, at der var så stor
forskel på tilflytnings- og fraflytningssituationen. I normalsituationen var
de meget restriktive med fraflytning, således at de fastholdt folk i skatte-
pligt, hvis de havde rådighed over en helårsbolig, som de ikke fik solgt
eller udlejet. I tilflytningssituationen derimod kunne man komme og være
i Danmark 180 dage årligt, selvom man havde rådighed over bolig og fa-
milie her. Det kunne være svært at forklare, hvorfor der var så stor forskel.
Henvist til notatet (version 2) om Stephen Kinnock og spørgsmålet om
beskatning i Danmark og forespurgt, om han havde set det eller fået det
udleveret, svarede han benægtende.
Henvist til Peter Lofts notat på to sider og forespurgt, om Peter Loft havde
drøftelser med ham eller medarbejdere fra hans kontor om de problemstil-
linger, som blev nævnt i notatet, eller om han havde set notatet, svarede
han benægtende.
Forespurgt, om han udover de forhold, der allerede har været fremme un-
der afhøringen, havde kendskab til, at der i august 2010 pågik overvejelser
eller andet i Koncerncentret i relation til sagen, svarede han benægtende.
Forespurgt af Niels Fenger, om de på mødet den 30. august 2010 disku-
terede, hvorfor de overhovedet holdt mødet, svarede han benægtende.
Lisbeth Rasmussen gik straks i gang med at redegøre for sin opfattelse af
regelsættet.
Dokumenter og forklaringer
601
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0604.png
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
Ivar Nordland har forklaret
189
:
Henvist til referat fra mødet den 30. august 2010 udfærdiget af Michael
Frank og forespurgt, om han blev konsulteret før eller efter mødet den 30.
august 2010 i relation til de problemstilliner, der blev drøftet på mødet,
forklarede han, at han kun husker, at han inden mødet talte med Carsten
Vesterø om, hvorvidt de overhovedet skulle deltage i mødet. Han fik refe-
ratet at se, men først langt senere efter en samtale med Michael Frank.
Han tror, at det var i slutningen af september.
Henvist til at det af referatet fremgår, at man var inde på afgørelsen
SKM.2007.353.SR, og forespurgt, om det var en problemstilling, som Car-
sten Vesterø eller andre havde nævnt for ham i tilknytning til mødet,
forklarede han, at han er usikker på, om han drøftede den med Carsten
Vesterø. Det kan godt være, at han gjorde det. Han mener, at han selv så
afgørelsen i den stak afgørelser, som han skrev ud, men som han ikke har
mere. Han tænkte ved sig selv, at det havde de ikke hjemmel til. Det gav
ingen mening at sige, at de korte ophold i 3 og 4 bevirkede, at de korte
ophold i 1 og 2 ikke var korte mere. Han betragtede det som en ulovhjem-
let bemærkning i en bindende forhåndsbesked, som givetvis ikke havde
betydning for skatteyderne, fordi den ikke blev appelleret.
Henvist til forelæggelse for departementschefen af 1. september 2010 om
mødet med SKAT København den 30. august 2010 og forespurgt, om han
har set denne forelæggelse, forklarede han, at han tror, at han fik den i
slutningen eller midten af september 2010. Henvist til mail af 16. septem-
ber 2010 fra Michael Frank til vidnet vedhæftet blandt andet forelæggel-
sen for departementschefen af 1. september 2010 forklarede han, at han
fik forelæggelsen den 16. september 2010 af Michael Frank. Han må have
ringet til Michael Frank og bedt om den samme dag.
Forespurgt, om han hørte, om sagen blev drøftet med ministeren eller
Peter Arnfeldt i løbet af september 2010, eller om Peter Loft orienterede
ministeren om den, svarede han benægtende. Der skete først noget, der
berørte ham den 16. september 2010.
Forespurgt af Niels Fenger, om han gjorde sig overvejelser om, hvorfor han
ikke var med i møderækken mere efter det første møde den 13. august
189 Protokol 30, side 13-14.
602
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
2010, forklarede han, at man ikke kunne drage anden konklusion, end at
Peter Loft ikke havde brug for hans bistand mere. Forespurgt af udspør-
geren, om han gjorde sig nogen overvejelser om, hvorfor Peter Loft ikke
havde brug for hans bistand mere, svarede han benægtende.
Foreholdt, at der blev holdt møder mellem Erling Andersen, Lisbeth Ras-
mussen, Steffen Normann Hansen og Peter Loft den 1., 3. og 13. septem-
ber 2010, og forespurgt, om han havde kendskab til eller fik noget at vide
om disse møder, svarede han benægtende.
…
Henvist til notatet (version 2) om Stephan Kinnock og spørgsmålet om
beskatning i Danmark og forespurgt, om han har set eller fået en kopi af
notatet, svarede han benægtende. Han læste det første gang i forbindelse
med undersøgelsen. Forespurgt, om Peter Loft i forløbet drøftede nogle af
de problemstillinger, som notatet rejser, med ham, forklarede han, at der
i det store hele var radiotavshed mellem Peter Loft og ham fra den 13.
august 2010 til den 16. september 2010.
Henvist til udkast til agterskrivelse af ”x. september 2010” og forespurgt,
om han har set eller fået forelagt udkastet på noget tidspunkt, svarede han
benægtende. Han så først den endelige afgørelse, da den blev offentlig-
gjort i Politiken.
Henvist til oversigter over ophold i Danmark og forespurgt, om han har
fået forevist skemaerne, svarede han benægtende, men de kan have været
i det interne notat, som han fik af Peter Loft den 12. august 2010. Han
har ikke deltaget i møder, hvor der har været optællingsskemaer fremme.
Henvist til notat af 31. august 2010 om sagsbehandlingen i Stephen Kin-
nocks skattesag og forespurgt, om han har set dette notat, svarede han
benægtende. Det gælder også notatet af 27. august 2010 om beskatning
af løn fra British Council.
Henvist til Peter Lofts notat på to sider og forespurgt, om han har set dette
notat, eller om han er blevet bedt om at komme med input hertil, svarede
han benægtende.
Dokumenter og forklaringer
603
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0606.png
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
Peter Loft har forklaret
190
:
Henvist til mail af 31. august 2010 fra Anne Katrine Salling til Erling An-
dersen, cc Tina R. Olsen, forklarede han, at Tina R. Olsen var Anne Ka-
trine Sallings kontorchef. Foreholdt mailen, og forespurgt, om han havde
noget at gøre med udformningen af svaret til Uffe Thorndahl, forklarede
han, at det havde han ikke. Han tror, at det, der skete, var, at Tina R. Olsen
gav henvendelsen til Steffen Normann Hansen, der uden rigtig at læse den
igennem, gav den til Erling Andersen og spurgte, om han havde nogen
kommentarer. Det havde Erling Andersen selvfølgelig. Først bad de ham
om at sende en pressemeddelelse ud, og så kritiserede de ham for det. Det
stod helt og holdent for de pågældende medarbejderes egen opfattelse.
Han er helt uenig og kan godt forstå, at Erling Andersen blev vred. Han
tror kun, at han hørte om det, fordi Erling Andersen på et møde udtrykte
sin forbitrelse over forløbet. På vej hjem fra mødet spurgte han Steffen
Normann Hansen, hvad det drejede sig om.
…
Foreholdt af udspørgeren, at der blev holdt et møde mellem personer fra
Jura og Samfundsøkonomi samt SKAT København den 30. august 2010,
og forespurgt, om han inden den 30. august 2010 var orienteret om, at nu
kom mødet, og om han havde hørt om mødets planlægning op til den 30.
august 2010, forklarede han, at efter han den 10. august 2010 talte med
Erling Andersen om, at det nok var en god ide at holde mødet, havde han
faktisk ikke spekuleret meget mere over det. Han tror heller ikke, at han
hørte mere om det.
Foreholdt forelæggelse for departementschefen af 1. september 2010 om
mødet med SKAT København den 30. august 2010 og henvist til referat fra
mødet den 30. august 2010 udarbejdet af Michael Frank samt forespurgt,
om han læste mødereferatet, svarede han bekræftende. Forespurgt, om
han studsede over noget i referatet, svarede han benægtende. Han læste
også forelæggelsen. Forespurgt, om han havde spørgsmål til fremstillingen
af faktum og konklusionerne, svarede han benægtende. Han bad om et
yderligere notat som beredskab, men han tog referatet til efterretning.
Det, som han kunne læse ud af referatet, var ikke forskelligt fra det, som
han vidste i forvejen.
190 Protokol 31, side 19, 33-43 og 44-45, protokol 38, side 2-3, og protokol 39, side 23-24.
604
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
Forespurgt, om der var nogen diskrepans mellem det, han fik at vide i
mødereferatet og det, som han havde fået at vide tidligere på møder og i
de notater, han tidligere havde modtaget, svarede han benægtende. Under
afhøringerne for kommissionen er det dog kommet frem, at der på mødet
var nogle flere drøftelser, end man kan læse ud fra mødereferatet, nemlig
om spørgsmålet om 2007-afgørelsen. Han går ud fra, at når man i fore-
læggelsen skrev, ”at der ikke er holdepunkter for at antage, at den seneste
praksis på området viser en generel opstramning af reglen”, er det en
henvisning til 2007-afgørelsen. Han må erkende, at det fangede han ikke.
Forespurgt, om det var noget, han overvejede på daværende tidspunkt,
svarede han benægtende. Han anede ikke, at der var en problemstilling.
Han havde ikke læst de afgørelser, der var refereret til i mødereferatet, og
det var man sådan set nødt til, hvis man skulle forstå det.
Foreholdt af formanden fra mødereferatet: ”Præmissen i SKM2007.353.
SR om, at opholdet i udlandet skal have en begrænset varighed, er der
ikke belæg for. Den bygger på en misforståelse af TfS1992.388”, forklare-
de vidnet, at hvis man mente, at han skulle forholde sig til denne problem-
stilling, var det ikke gjort med de to linjer. Der står ikke, hvilken præmis
der var tale om, så han synes, at man skulle have nogle okkulte evner for
at kunne læse, hvad der stod i de linjer.
Forespurgt af udspørgeren, hvornår han første gang modtog oplysninger
om Stephen Kinnocks seksuelle orientering, forklarede han, at det gjorde
han, da Erling Andersen ringede ham op en aften. Han mener, at det var
den 31. august 2010. Det var før mødet den 1. september 2010. Erling An-
dersen fortalte, at han havde haft et møde med Frode Holm, og at Frode
Holm havde oplyst, at Stephen Kinnock var biseksuel. Vidnet tror ikke
engang, at sammenhængen med, om parret ville komme til møde eller ej,
gik op for ham. Han fik bare oplysningen råt for usødet.
Erling Andersen fortalte, at han havde haft et møde med Frode Holm sam-
me dag. Mødet handlede primært om, hvorvidt parret ville have lejlighed
til at komme til møde med SKAT København. Han kan ikke huske den
præcise formulering, så han fabulerer lidt. Erling Andersen sagde, at der
skete det opsigtsvækkende under mødet, at Frode Holm på et tidspunkt
med en lidt kryptisk formulering fortalte, at Stephen Kinnock skulle være
biseksuel. Vidnet svarede formentlig noget i retning af, ”det var satans”.
Han tror, at det allerede var på dette tidspunkt, at han og Erling Andersen
blev enige om, at det ikke var en oplysning, som de kunne bruge til noget
som helst. Den var skattemæssigt irrelevant. De havde været lidt inde på
Dokumenter og forklaringer
605
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
det med centrum for livsinteresser, men det var ligesom manet i jorden, så
han tror, at han endegyldigt havde forstået, at de regler ikke var relevante
her. Herefter sluttede de på en eller anden måde samtalen. Han kan ikke
huske, om der blev sagt noget yderligere.
Forespurgt, om det blev flettet ind i en begrundelse for, hvorfor der ikke
skulle holdes møde med Helle Thorning-Schmidt, svarede han benægten-
de. Han mener, at det først var næste dag, at denne sammenhæng kom
frem, men det er han ikke 100% sikker på.
Lidt efter samtalen med Erling Andersen ringede vidnet til Steffen Nor-
mann Hansen for at høre, om han havde fået samme oplysning. Vidnet
vidste ikke rigtig, hvad han skulle stille op med oplysningen. Steffen Nor-
mann Hansen var hans sendebud i mange relationer mellem Erling An-
dersen og ham. Han ville egentlig godt vide, om det var en oplysning,
som kun han havde, eller om det også var en oplysning, Steffen Normann
Hansen havde. Det prøvede han at lokke ud af ham på forskellig vis, men
Steffen Normann Hansen var for snu, så til sidst måtte vidnet fortælle, at
Erling Andersen havde fortalt ham det og spørge Steffen Normann Han-
sen, om han også vidste det. Steffen Normann Hansen fortalte, at han også
lige havde fået det at vide.
Forespurgt, hvorfor han interesserede sig for, om Erling Andersen havde
fortalt det til Steffen Normann Hansen, forklarede han, at Erling Ander-
sen ikke nævnte noget overfor vidnet, men det var ret nærliggende med
det tætte parløb, som vidnet havde med Steffen Normann Hansen, at det
var noget, han kom til at nævne. Han ville derfor finde ud af, om Steffen
Normann Hansen vidste det.
Forespurgt af Niels Fenger, hvorfor det var nærliggende, forklarede han,
at de havde et meget tæt samarbejde om det her. Foreholdt, at det ifølge
hans forklaring ikke var relevant, svarede han, at hvis det ikke var re-
levant, hvorfor fik han det så overhovedet at vide? Forespurgt, om han
spurgte Erling Andersen herom, svarede han benægtende. Det tror han
ikke, at han gjorde, men han opfattede det i virkeligheden sådan, at de var
under den samme tavshedspligt, og at de arbejdede tæt, godt og i hans
øjne frugtbart sammen om deres forskellige dele af dette sagskompleks.
Da Erling Andersen fik en bemærkelsesværdig oplysning, delte han den
således med ham. Han tænkte egentlig ikke så meget over det. Han er enig
i, at han ikke havde noget at bruge oplysningen til, men i den fortrolighed,
der herskede mellem dem, overraskede det ham ikke, at Erling Andersen
606
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
sagde det. Erling Andersen måtte have ment det samme, siden han allere-
de havde orienteret Steffen Normann Hansen, før vidnet ringede til Stef-
fen Normann Hansen. Han vil skyde på, at alle tre samtaler var indenfor
et meget snævert tidsrum.
Foreholdt, at Erling Andersen har forklaret, at han fortalte det til vid-
net, fordi han ønskede at begrunde, hvorfor Helle Thorning-Schmidt ikke
skulle deltage i et møde, og forespurgt, om han kan genkende denne for-
klaring, forklarede han, at det kunne han delvist. For det første tror han
som sagt, at det først var næste dag, at denne sammenhæng kom frem.
For det andet blev han fra starten orienteret om, at det var sædvanligt, at
skatteyder havde mulighed for at komme og forklare sig. Denne mulighed,
mente Erling Andersen, skulle selvfølgelig også stå til rådighed her, og det
var vidnet sådan set enig med ham i. Den var måske meget relevant i en
sag, der var så vigtig som denne.
Erling Andersen nævnte det for ham som en facilitet, som de fleste var
glade for at kunne benytte sig af. Vidnet havde ikke på noget tidspunkt
været specielt optaget af, om Stephen Kinnock udnyttede den, eller om
de begge udnyttede den.
Erling Andersen fortalte, at parret havde sammenstykket deres oplysnin-
ger fra forskellige kanter, og vidnet havde ikke nogen grund til at nære
nogen formodninger om, at de skulle kunne ændres. Partsforklaringen
ville vel ikke kunne ændre på noget. Hvis SKAT København havde tredje-
håndsindberetninger, kontoudtog mv., ville Stephen Kinnocks forklaring
om noget andet ikke flytte alverden. I øvrigt var der ikke noget, der skulle
flyttes, da SKAT København havde gjort op, at der var et betydeligt spille-
rum op til de 180 dage. Han syntes ikke, at Erling Andersen skyldte ham
nogen forklaring på det manglende fremmøde. Det var ikke noget, han no-
gensinde havde gået specielt højt op i. Derfor behøvede Erling Andersen
heller ikke at begrunde, hvis kun den ene af parterne ønskede at møde
op. Han ved ikke, om det er kutyme, at man også taler med ægtefællen i
subjektive skattepligtssager.
Forespurgt, om han fortalte oplysningen til andre end Steffen Normann
Hansen, svarede han bekræftende. Hvis man skal følge kronologien, så fik
han dagen efter oplysningen én gang til, serveret på en måde så Lisbeth
Rasmussen, der også var med til mødet, må have formodet, at det var før-
ste gang, han hørte det. Han kan huske, at han fornemmede, at der var et
Dokumenter og forklaringer
607
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
skuespil, som han hellere måtte tage del i. Det fangede Steffen Normann
Hansen åbenbart også.
På mødet den 1. september 2010 talte de om, at det nok ikke var en op-
lysning, som de skulle gå videre med, og det var han sådan set enig i. Men
det var jo ikke nogen hemmelighed, at skatteministeren spurgte ham en
del gange: ”Du siger, at det er en tilflyttersag, og det har jeg ingen grund
til at betvivle. Du siger, at de er væsentligt fra de 180 dage, men jeg kan
bare ikke forstå, at de kan være det, fordi de til Justitsministeriet og til
forskellige ugeblade har oplyst … – alt sammen noget, der giver 180 eller
flere dage”. De første gange stod han imod og sagde, at SKAT København
havde talt på alle leder og kanter, og at der ikke var nogen grund til at
nære tvivl om det. Da ministeren spurgte endnu en gang, fortalte han
ham, at det kunne hænge sammen med den oplysning, som de havde fået
fra skatteyders egen repræsentant – nemlig at han muligvis havde det her
seksuelle forhold.
Det var sådan set ikke det seksuelle, der var interessant. Det var mere det,
at det forklarede, hvorfor der var færre dage. Frode Holm kunne lige så
godt have fortalt, at Stephen Kinnock var bjergbestiger. Så ville man ikke
være så ofte i Danmark, fordi der er så få bjerge. Nu gav det her en forkla-
ring på, at man ikke nødvendigvis var hjemme i alle weekender.
Ministeren sagde ikke, at ”det ikke kunne passe”. Ministeren spurgte, ”jeg
kan ikke forstå, at det ikke er flere dage” og henviste som sagt til de oplysnin-
ger, der var givet til Justitsministeriet. Han nævnte også nogle interviews,
der havde været i forskellige blade. Vidnet havde sagt til ministeren, at det
ikke var ligningsmæssigt relevante oplysninger.
Forespurgt, om han kan huske, hvornår i forløbet ministeren begyndte at
stille disse spørgsmål, forklarede han, at det kom lidt hen af vejen. Relativt
kort tid efter hans første møde med Erling Andersen, fortalte han ministe-
ren, at det var en tilflyttersag. Hans forklaring er nu lidt efter hukommel-
sen, men efter det næste møde sagde han, at det var en tilflyttersag, og
at det tydede på, at 180-dagesreglen langt fra var opfyldt. Forespurgt, om
det var efter den 13. august 2010, svarede han bekræftende. Som han har
forklaret, var det omkring midten af august, at han sagde det. Om det var
umiddelbart derefter, eller om det var nogle dage efter, kan han ikke hu-
ske, men det skete et par gange, at ministeren sagde, ”jeg kan stadigvæk
ikke rigtig forstå, at SKAT er kommet til det resultat, at der er så langt
fra de 180 dage til det, der er talt op”. I starten sagde vidnet, at han ikke
608
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
havde noget svar på det, men at han kunne garantere, at SKAT havde talt
op på alle tænkelige måder. SKAT København havde også fortalt ham,
at hvis der var tvivl, så lagde de sig i den høje ende. Hvis man fløj hjem
om natten klokken tolv, var det så et minut over tolv eller et minut i tolv?
SKAT København fortalte, at hvis der var tvivl, tillagde de dagene.
Forespurgt, om han f.eks. også orienterede ministeren om, hvor mange
dage man havde talt op til, forklarede han, at han vist gav en størrelsesor-
den. Forespurgt, om han også fortalte, at SKAT København var i gang med
at tjekke kreditkort og økonomiske oplysninger, forklarede han, at han
ikke tror, at han var så detaljeret på dette tidspunkt. Han sagde, at man var
grundig i sin kontrol, men tror ikke, at han orienterede om, hvad kontrol-
len gik ud på. Han ved, at han på et tidspunkt orienterede ministeren om,
at man tjekkede flybilletter, men han kan ikke huske hvornår. Man kunne
kun tjekke flybilletterne delvist, fordi de luftfartselskaber, der ikke var
dansk skattepligtige, ikke havde nogen oplysningspligt. Man kunne kun
spørge SAS, eller det kunne man vist ikke engang, fordi det var et svensk
selskab, men SAS havde dog vist nok rykket ud med oplysningerne. Det
var sådan lidt partielle oplysninger, som man havde fået. Det kan han hu-
ske, at han orienterede ministeren om på et tidspunkt, men han mener, at
det var langt senere i forløbet.
Foreholdt Troels Lund Poulsens forklaring, hvor Troels Lund Poulsen bl.a.
har forklaret, at han fik oplysningen om den seksuelle orientering i midten
af august, hvor han blev bedt om at komme ind til Peter Loft, forklarede
han, at han fastholder sin egen udlægning. Det var som sagt i relation til
spørgsmålet om, hvorfor der var væsentligt færre dage, end parret selv
havde givet udtryk for ved andre lejligheder og måske også færre dage,
end man umiddelbart ville tro, når man har familie i Danmark.
Han ved ikke præcist, hvad ministeren byggede dette på, men det er jo rig-
tig nok, også hvis man kigger på, hvad mange af kommentatorerne sagde i
begyndelsen af forløbet. Der var en formodning om, at man var langt over
180 dage. Det var så den formodning, som han ved Erling Andersen og
Lisbeth Rasmussens mellemkomst vidste langtfra holdt. Der var en bred
margen op til de 180 dage. Det havde han løbende orienteret ministeren
om, og det var i forbindelse med den stadige tvivl om, hvorfor de havde
sagt noget andet i interviews, og hvorfor de havde sagt noget andet til
Justitsministeriet, at vidnet sagde, at han ikke skulle kunne sige, hvorfor
de havde sagt noget andet, men at det lave tal muligvis kunne have sam-
menhæng med det nævnte forhold.
Dokumenter og forklaringer
609
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
Foreholdt Peter Arnfeldts forklaring, hvor Peter Arnfeldt bl.a. har forkla-
ret, at han fik oplysningen midt i august og de øvrige omstændigheder
omkring dette og foreholdt, at både Peter Arnfeldt og ministeren har for-
klaret, at de fik oplysningen af vidnet medio august, forklarede han, at han
ikke har vidst noget før den 31. august 2010 om aftenen. Forespurgt, om
han kan huske samtalen med Peter Arnfeldt, svarede han benægtende,
men bemærkede, at han kan huske, at nogle dage efter, at han havde talt
med Troels Lund Poulsen om det, kom Peter Arnfeldt ind og sagde, ”det
har jo betydning for sagen”, hvortil vidnet svarede, ”nej, det kan umuligt
på nogen måde få betydning det her. Det er en i skattemæssigt henseende
irrelevant oplysning”. Det med ”kittet” siger ham ikke noget.
Foreholdt videre fra Peter Arnfeldts forklaring, og forespurgt, om han kan
huske, at han skulle have kaldt Peter Arnfeldt ind på sit kontor, forklarede
han, at han kun kan huske, at han har drøftet det en gang med Peter Arn-
feldt. Han er ret sikker på, at han ikke på noget tidspunkt har sagt noget
til Troels Lund Poulsen, der kunne tages til indtægt for, at dette havde
skattemæssig betydning.
Foreholdt af Niels Fenger, at det, vidnet havde gjort, var, at han havde for-
klaret noget for Troels Lund Poulsen, som han ikke mente, havde relevans
for sagen, forklarede han, at det ikke havde relevans for skattepligtsspørgs-
målet, men det havde den relevans, at det kunne forklare diskrepansen.
Forespurgt, om ministeren havde et sagligt behov for at vide det, forklare-
de han, at skatteministeren havde samme tavshedspligt, som han havde.
Der var en meget høj grad af fortrolighed mellem en departementschef og
en minister. Man var nødt til hele tiden at vurdere, om det her var noget,
hvortil ministeren med rette kunne sige: ”Hvad fanden, du ved jo meget
mere end jeg. Jeg kan ikke stole på dig, fordi du åbenbart er meget selek-
tiv i din orientering af mig”. Når det gælder ministeren, kan man ikke
anlægge et fuldstændig stringent fagligt kriterium for, hvad der skal orien-
teres om. En departementschef og en minister udgør på mange punkter
en helhed, der udveksler oplysninger i et væk for at være på nogenlunde
samme vidensniveau, uden man præcist kan sige, om departementschefen
behøver at vide, hvorfor en eller anden politisk forhandling i regeringen
er mere besværlig, end godt er. Det behøver departementschefen måske
ikke at vide, men hvis han skal forstå, hvad der sker omkring ham, så kan
det være en god oplysning af have. Der er et ret vidt spillerum. Sådan har
han i hvert fald opfattet det.
610
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
Forespurgt, om oplysningen om Stephen Kinnock kunne være god at have
for ministeren, forklarede han, at det var den ikke nødvendigvis. Han op-
fattede det lidt som sin opgave at skabe en generel tillid til, at det, SKAT
København lavede, var korrekt, og at der ikke var grund til at nære be-
kymringer for, at de var grundige, og at deres oplysninger var korrekte.
Når han fik flere forespørgsler om det samme, og han mente, at han kunne
stoppe det ved at fortælle oplysningen, så videregav han oplysningen.
Foreholdt af udspørgeren, at vidnet har forklaret, at oplysningen ikke hav-
de nogen juridisk betydning, og at den ikke havde nogen betydning for sa-
gens afgørelse, og at det derfor på en måde var et falsk lod, han forsøgte at
kaste i ministerens vægtskål, svarede han benægtende. Ministeren stillede
det vel ikke specielt overraskende spørgsmål: ”Hvorfor når SKAT frem til
et helt andet resultat, end det parterne selv har oplyst?”. Ministeren blev
ved med at stille dette spørgsmål, og det, syntes vidnet i og for sig, var en
forundring, som han godt kunne forstå. Vidnet sagde, at en årsag måske
kunne være dette. Han synes ikke, at det var et falsk lod. Han synes, at
det var en forklaring på, at der kunne være en diskrepans mellem nogle
oplysninger, der var givet, og de oplysninger som SKAT København havde
fundet frem.
Forespurgt, om det ikke var et spørgsmål om bevisvurdering, svarede han
benægtende. SKAT København havde fra flere kilder en mur- og nagelfast
viden om opholdet. Der kunne ikke herske nogen tvivl. Uanset om SKAT
København spurgte den ene, den anden eller den tredje vej, så nåede de
til de samme tal. Det var ikke engang sådan, at hvis man undersøgte det
ene, så gav det 140 dage, og hvis man undersøgte det andet, så gav det 141
dage. Det gav det samme, ligegyldigt hvilken vej man gik. Der var ingen
grund til at nære tvivl om tallene. Det var den viden, som han sad med.
Den prøvede han at viderelevere til ministeren, og ministeren sagde, at
han ikke havde grund til at betvivle det, som vidnet sagde, men han kunne
stadigvæk ikke forstå det. Så kunne man så sige, at det var irrelevant, hvad
ministeren kunne forstå eller ej, men det ville nok være en usædvanlig
måde at svare ministeren på.
Foreholdt, at vidnet har forklaret, at han talte med ministeren om sagen
hver gang, der havde været holdt møde, og forespurgt, hvor mange gange
han drøftede sagen med ministeren i løbet af august måned 2010, forkla-
rede han, at han vil skyde på, at denne sag jævnligt blev drøftet på stort
set alle arbejdspladser, herunder også i Skatteministeriet. Han vil skyde
på, at han har været hos ministeren med konkrete, faktuelle og juridiske
Dokumenter og forklaringer
611
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
orienteringer af stigende intensitet de fem gange, hvor der havde været
møder, men sagen havde været drøftet flere gange end det. Hvis det kun
var antal gange i løbet af august, så var det 2-3 gange.
Forespurgt, om han gav ministeren de samme faktuelle oplysninger fra
sagen, som han modtog, forklarede han, at i overordnede træk fortalte
han, at det var en tilflyttersag, at SKAT Københavns foreløbige opgørelser
tydede på, at Stephen Kinnock ikke havde været i landet i 180 dage i no-
gen af de tre år, at SKATs oplysninger var yderligere blevet verificeret, og
at SKAT kiggede lidt på, om der var udført arbejde. Han vil ikke udelukke,
at denne oplysning først blev givet hen i september, men der var ikke
noget, der tydede på, at arbejdet havde et sådan omfang, at det flyttede
skattepligtsspørgsmålet. Det var i grove træk, hvad han orienterede mini-
steren om.
Forespurgt, om han forklarede noget om intensiteten i SKAT Københavns
sagsbehandling for at betrygge ministeren, svarede han bekræftende. Der
var hele tiden et rygte, så han fortalte ministeren, at han ret indgående
havde drøftet med Erling Andersen, at det var vigtigt, at hver en sten
blev vendt. Det var vist det udtryk, som Erling Andersen havde brugt,
hvorimod han åbenbart havde sagt ”helvedes dybt ned”. Han fortalte mi-
nisteren, at med det indtryk han havde, havde SKAT København arbejdet
med al den grundighed, man kunne forvente i en sag af denne karakter,
uden han skulle gøre sig til kontrolspecialist. Til de senere møder havde
han Steffen Normann Hansen med, og han var kontrolmand. Han kan
ikke huske, om han sagde det, men han tror, at han lod ministeren forstå,
at man nok også var mere grundig, end man var med hr. og fru anonym.
Forespurgt, om vidnet orienterede ministeren om de konkrete undersø-
gelsestiltag, der blev foretaget, svarede han benægtende. I september må-
ned forberedte han, at han på et tidspunkt ville orientere ministeren om
det, men han er ikke sikker på, at han nogensinde fik det gået minutiøst
igennem. Han havde en plan om at gøre det inden offentliggørelsen. Han
ville fortælle ministeren om alt, hvad der stod i afgørelsen, hvad SKAT
København havde gjort, og hvad det viste. Det var til det formål, at han
lavede notatet på to sider.
Foreholdt Troels Lund Poulsens forklaring – protokol 9, side 9, 3. afsnit,
bl.a. om at Troels Lund Poulsen ikke erindrer, at Peter Loft har sagt no-
get om, hvor han forventede, at sagen ville ende – forklarede han, at
dette kunne han ikke nikke genkendende til. Der kan godt have været en
612
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
eller to dages forsinkelse mellem, at ministeren fik en stadig øget viden
om, hvordan sagen ville ende, men han havde holdt ministeren orienteret
under hele forløbet. Foreholdt samme side, 4. afsnit, 4.-6. linje, samme
side, 7. afsnit, og side 11, sidste afsnit, 1.-2. punktum, hvor Troels Lund
Poulsen ligeledes har forklaret, at han ikke blev orienteret om sagens for-
ventede udfald og ikke havde kendskab til omfanget af mødeaktiviteten,
forklarede han, at dette var han helt uenig i. Han er nok enig i, at han
ikke orienterede ministeren om mødet den 30. august 2010, og han ved
ikke, om han har sagt, at han havde nøjagtig fem møder, men han holdt
løbende ministeren orienteret om, at der var en jævnlig mødeaktivitet, og
at han fulgte sagen, ligesom ministeren blev orienteret om sagens gradvist
stigende oplysningsniveau.
Forespurgt, om der var et pres fra ministerens side for at fremskaffe flere
oplysninger fra sagen, svarede han benægtende – ikke som sådan. Når han
svarer, som han gør, så hænger det lidt sammen med, at han (vidnet) var
ret optaget af pressevinklen for at sige det mildt. Nogle af de spørgsmål,
som han stillede – han har set det beskrevet som byger af spørgsmål, men
han vil kalde det en ret lille byge – var foranlediget af oplysninger, som
han havde fået fra enten ministeren eller typisk fra Peter Arnfeldt. Der kan
godt have været nogle fra ministeren. Det gjaldt for eksempel spørgsmålet
om London-lejligheden.
Forespurgt, om Peter Arnfeldt deltog i de orienteringer, som vidnet gav
ministeren, forklarede han, at som han husker det, så var han ikke med
ved nogen af dem.
Foreholdt af Niels Fenger, at Peter Christensen har forklaret, at han af
vidnet blev orienteret om Stephen Kinnocks seksuelle forhold, forklarede
han, at det var et år senere. Efter afgørelsen blev lækket til BT og offentlig-
gjort i valgkampen, fik han en henvendelse fra Erling Andersen i en week-
end under valgkampen. Den nuværende finansminister [Bjarne Corydon]
spurgte, om de kunne sende en pressemeddelelse ud. I den forbindelse
orienterede han Peter Christensen.
Forespurgt, om der skete andet i august måned 2010, som ikke har været
nævnt, svarede han, at det tror han ikke.
Foreholdt, at der blev holdt et møde den 1. september 2010, og forespurgt,
om han kan huske, hvem der deltog, forklarede han, at det gjorde Erling
Andersen, Lisbeth Rasmussen, Steffen Normann Hansen og vidnet. Det
Dokumenter og forklaringer
613
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
var Erling Andersen, der tog initiativet til mødet. Formålet med mødet var
at orientere om status på sagen. Han vil tage det forbehold, at han har
meget vanskeligt ved at huske forskel på møderne den 1. og 3. september
2010, men hvis han ikke husker helt forkert, så de et første, temmelig fore-
løbigt udkast til en agterskrivelse på mødet den 1. Han mener, at mødet
blev afholdt på hans kontor. Den 3. september 2010 spiste de frokost, så
mødet blev nok holdt i kantinen denne dag.
Forespurgt, om han kan huske, hvad Erling Andersen fortalte på mødet
den 1. september 2010 i relation til Stephen Kinnocks seksualitet, forkla-
rede han, at Erling Andersen nogenlunde fortalte det samme, som han
gjorde i telefonen dagen forinden, altså at Frode Holm havde givet ham
denne oplysning. På mødet kom han lidt mere ind på, at han havde fået
oplysningen, fordi det var begrundelsen for, at i hvert fald ægtefællen ikke
ville komme til møde i SKAT. Vidnet hæftede sig lidt ved det, fordi han
ikke rigtigt kunne se, hvad de to oplysninger havde med hinanden at gøre.
Forespurgt, om han spurgte Erling Andersen om, hvordan det kunne være
begrundelse for, at ægtefællen ikke ville komme til et møde, svarede han,
at det tror han ikke. Hele mødeaspektet var noget, Erling Andersen gik
mere op i end vidnet.
Foreholdt, at han har forklaret, at han lidt spillede med på et skuespil til
ære for Lisbeth Rasmussen, og forespurgt, hvordan Lisbeth Rasmussen
reagerede på oplysningen, forklarede han, at det husker han ikke. Erling
Andersen sagde, at de i øvrigt havde fået en usædvanlig oplysning af Frode
Holm dagen før. Han gik ud fra, at det var til ære for Lisbeth Rasmussen,
da de øvrige vidste det i forvejen. Han har under afhøringerne for kommis-
sionen hørt, at Lisbeth Rasmussen bebrejdede Erling Andersen det, men
det var ikke noget, han hæftede sig ved.
Foreholdt fra Erling Andersens redegørelse og Lisbeth Rasmussens dag-
bogsnotat under den 1. september 2010 samt forespurgt, om han på dette
møde eller på mødet den 3. september 2010 gav udtryk for bekymring for
sagsbehandlingen, svarede han, at han ikke var enig i fremstillingen. Han
blev ved med at påtage sig rollen som den, der stillede alle de spørgsmål,
som han gik ud fra, at pressen, kommentatorer, advokater, rådgivere og
andre ville stille bagefter. Han havde lidt ”Rasmus Modsat-rollen” – ”kan
I nu garantere det?” og ”har I nu været grundige nok?”. Han kunne især
mærke på Lisbeth Rasmussen, at hun følte sig lidt fagligt intimideret –
”stoler du ikke på os?” og ”hvorfor bliver du ved med at stille de spørgs-
mål?”.
614
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
Han havde det indtryk, at Erling Andersen var enig i rollefordelingen. Det
faglige, det materielle og det juridiske stod SKAT København for. Det mere
udadvendte, hvordan man fik det landet, uden SKAT København blev kri-
tiseret sønder og sammen, det stod vidnet for. Han sørgede for, at de med
formuleringer og grundighed kunne svare på alle de spørgsmål, som, han
gik ud fra, ville blive stillet, når afgørelsen forventeligt blev offentliggjort.
Forespurgt, om han havde drøftet med Erling Andersen, at de skulle lave
denne rollefordeling, svarede han, at Erling Andersen jo selv henvendte
sig til ham i august og spurgte, om det ikke ville være godt, hvis de talte
sammen om det her. Det gjorde Erling Andersen ikke i andre sager. Om
det var på dette møde eller næste møde, husker han ikke, men Erling
Andersen sagde netop, at hver en sten skulle vendes.
Det var hele tiden i den sammenhæng, der hed, at denne afgørelse ville
blive læst med lup af personer, der aldrig tidligere havde interesseret sig
for SKATs afgørelser. Det anerkendte Erling Andersen. SKAT København
kunne træffe ganske glimrende afgørelser, men de blev som regel kun læst
af klienten og hans revisor og ikke andre. Denne afgørelse ville blive læst
med lup af 2 mio. mennesker, og Erling Andersen var enig i, at det nok
var noget, vidnet var mere hjemme i. Det var vidnets gebet. Han var vant
til, at der var enorm offentlighed om alt, hvad der skete i departementet.
Han havde en fornemmelse af, at Lisbeth Rasmussen ikke rigtig ville ac-
ceptere den rollefordeling, og at hun følte, at han kiggede dem over skul-
deren. Han nærede ikke på nogen måde mistillid til det, de lavede, men
han havde påtaget sig rollen at være den, der sagde: ”Er det nu godt nok,
det I gør?”. Det blev nok ikke sagt så tydeligt, som han har forklaret.
Hvis Erling Andersen gerne ville orientere ham, var det vel ikke for, at han
bare skulle sidde med ved møderne. Der måtte være en forventning om, at
han også gav udtryk for et eller andet. Hvad var det, han skulle give udtryk
for? Det var ikke det juridiske, for det måtte han ikke, men han kunne
godt spørge, om afgørelsen var formuleret på den rigtige måde, og om det
var klogt, at eleven havde fået opgaven, hvis det var det, Erling Andersen
havde gjort. Det var den slags spørgsmål, som han stillede.
Henvist til notatet (version 2) om Stephen Kinnock og spørgsmålet om
beskatning i Danmark og forespurgt, om han har set notatet før, svarede
han bekræftende. Han havde notatet med til et møde, men husker ikke,
om det var til mødet den 1. eller den 3. september 2010. Han havde fået
Dokumenter og forklaringer
615
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
notatet af ministeren dagen forinden. Han fik det under lidt ejendomme-
lige omstændigheder. Ministeren gav ham det og sagde: ”Tag lige det her
og kig på det”. Han spurgte, hvad det var, hvortil ministeren svarede: ”Tag
det nu bare”. Han læste det og kunne se, at det var et sammensurium af,
hvad der havde stået i aviserne.
Notatet var skrevet med en klar forventning om, at det var en fraflyt-
ningssag. Han var derfor ikke specielt optaget af det. Det byggede på en
grundlæggende forkert præmis. Han opfattede det lidt ligesom presseklip-
pene. Det gav mulighed for at forberede sig på de argumenter, som SKAT
København og departementet ville blive mødt med, når afgørelsen blev
offentliggjort, så han mente, at notatet kunne bruges som led i pressebe-
redskabet.
Forespurgt, om han spurgte ministeren, hvor han havde notatet fra, sva-
rede han bekræftende, men ministeren svarede: ”Tag det nu bare”. Fore-
spurgt, om det skulle forstås på den måde, at ministeren ikke ville oplyse
ham om, hvor det kom fra, forklarede han, at han aldrig fik at vide, hvor
det kom fra. Forespurgt, om ministeren sagde mere, end at han skulle
tage det, forklarede han, at ministeren sagde, at han skulle kigge det igen-
nem og se, om der var noget i det. Forespurgt, om han vendte tilbage til
ministeren og fortalte, hvad han mente om notatet, forklarede han, at
det gjorde han ikke rigtigt. Da han afleverede presseklippene til Erling
Andersen, havde han sagt, at de gerne ville have lavet et presseberedskab
på baggrund af dem. Han regnede med, at notatet skulle indgå som et
element i dette. Der var i høj grad de samme oplysninger i notatet, som
der var i de forskellige presseklip.
Foreholdt, at notatets konklusion var, at Stephen Kinnock skulle være
skattepligtig til Danmark, og at notatet kredsede om problemstillingen
med midtpunktet for livsinteresser, samt forespurgt, hvor vidnet så det
med fraflytning, forklarede han, at det er et stykke tid siden, han har læst
notatet. Han henviste til nederst på side 1 i notatet, ”Stephen Kinnock vil
være ”fuld skattepligtig” til Danmark, idet han har bolig til rådighed i Dan-
mark”, og forklarede, at det sådan set var rigtig nok, hvis det var en fraflyt-
ningssag. Hvis det var en tilflytningssag, så manglede der en ret væsentlig
tilføjelse ”og han har taget ophold i den i mere end 180 dage”. Notatet var
ikke 100% stringent, men essensen var, at det nok var en fraflytningssag.
Han kunne ikke udelukke, at der på side 8 stod et eller andet tricky argu-
ment, som det ville rart, at de tog højde for i presseberedskabet, så derfor
616
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
gav han det til Erling Andersen og sagde: ”Gå det igennem, for hvad det
måtte være værd”. Han sad i en lidt akavet situation, fordi han ikke vidste,
hvor notatet stammede fra. Erling Andersen spurgte selvfølgelig, ligesom
han havde gjort, hvortil han svarede, at han havde fået det af ministeren,
men at han ikke vidste, hvorfra det stammede.
Forespurgt, om han overvejede, om de synspunkter, der var fremsat i nota-
tet, kunne forurene sagsbehandlingen og give en falsk påvirkning, svarede
han benægtende. De grundlæggende spørgsmål havde SKAT København
for længst taget stilling til. Hvis notatet skulle have interesse, skulle det
være fordi, der kunne stå en eller anden konkret argumentation, der kun-
ne være rar at tage højde for, men hele den grundlæggende melodi var
irrelevant. Det var også Lisbeth Rasmussens umiddelbare reaktion. Han
mener, at hun på mødet skrålæste den første side og sagde, at notatet var
grundlæggende forkert.
Henvist til udkast til agterskrivelse af ”x. september 2010” og forespurgt,
om udkastet var fremme på mødet den 1. september 2010, forklarede
han, at det tror han, det var. Henvist til tabel med oversigt over ophold i
Danmark og forespurgt, om han kan huske, om den var fremme, forkla-
rede han, at det tror han, men det var ikke noget, de kiggede nærmere
på. Henvist til presseklipnotatet om sagsbehandlingen i Stephen Nathan
Kinnocks skattesag og forespurgt, om han kan huske, om det var med,
forklarede han, at hans umiddelbare svar er, at det var det ikke. Hvis det
var med, så var det i hvert fald ikke noget, de kiggede på. Henvist til side
3 i notatet, hvoraf fremgår, at der var skrevet noter til presseklippene, og
forespurgt, om det sagde ham noget i relation til mødet den 1. september
2010, svarede han benægtende. Henvist til notat om beskatning af løn fra
British Council, forklarede han, at han ikke kan udelukke, at det har været
med, men det var ikke noget, de kiggede på eller snakkede om. Det var
heller ikke noget, som han havde været med i overhovedet.
Forespurgt, om han fik kopi af de dokumenter, som han kan huske, for-
klarede han, at det kan han ikke huske. Han kan ikke udelukke det. Det
er nok primært agterskrivelsen, som han kunne have fået. Foreholdt, at
Lisbeth Rasmussen og Erling Andersen har forklaret, at papirerne blev
udleveret, og foreholdt Lisbeth Rasmussens forklaring i protokol 13, side
24, 6. afsnit, 2.-4. punktum ”Der var en stak … sæt til mødet”, samt
forespurgt, om han kan huske, at de hver sad med et sæt papirer, forkla-
rede han, at de havde en snæver tekstmæssig gennemgang af udkastet
til agterskrivelse, og det var det. Hvis det andet har været der, og det har
Dokumenter og forklaringer
617
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
han ingen grund til at betvivle, når Lisbeth Rasmussen siger det, var de
ikke nede i det, og han tror ikke, at han nogensinde har læst det. Hans
fokus var på teksten i agterskrivelsen, og han husker intet om det andet.
Han sad der jo heller ikke som sagsbehandler, så det var ikke noget, der
interesserede ham.
Forespurgt, hvordan udkastet til agterskrivelsen blev gennemgået, forkla-
rede han, at det var her, at han mente, at hans force kunne komme til sin
ret. Agterskrivelsen ville i et eller andet omfang blive ”pressemeddelel-
sen”, kan man kalde det, og SKAT Københavns kommunikation udadtil
om, at de havde været grundige og gjort det efter alle kunstens regler.
Han gik tekstmæssigt ret tæt på her. Eksempelvis tror han nok, at det var
ham, der undrede sig over, hvorfor man i de tre øverste kolonner på ud-
kastet til agterskrivelsen af ”x. september 2010” brugte flere benævnelser
for det samme: ”ingen skattepligt” og ”ingen ansættelse”. Han forstod
ikke helt den sprogbrug, man havde brugt.
Foreholdt, at Lisbeth Rasmussen har forklaret, at de fleste af de notater,
der er gjort i dokumentet, er sket efter bemærkninger fra hans side, og
forespurgt, om de gennemgik det afsnit for afsnit, forklarede han, at han
ikke tror, at de gennemgik det på den måde, at man spurgte, om der var
bemærkninger til afsnit et osv., men de gik det kronologisk igennem. Det
var nok mest ham, der sagde noget. Han tror også, at Erling Andersen
bidrog, og muligvis også Steffen Normann Hansen, men han vil antage, at
ret mange af de anførte ændringer er foranlediget af ham.
Foreholdt det håndskrevne på side 2 i udkastet til agterskrivelsen – ”→
ægtefællen har kunnet udnytte ”hans fradrag” og ”- burde have været
afmeldt skattepligt, - ingen betingelser /+ fået fordel hos ægtefællen” – og
forespurgt, om det var ham, der var inde på tanken om, at ægtefællen
Helle Thorning-Schmidt kunne udnytte Stephen Kinnocks fradrag, svare-
de han bekræftende, men det var med en lidt anden vinkel end den, der
fremgår her. Det havde en vis sammenhæng med fejlregistreringen. Det
var en anden ting, som de diskuterede ret indgående på mødet. Vidnet
sagde – og det tror han, at Erling Andersen var enig med ham i – ”lad os
prøve at give et svar på alle de spørgsmål, der kan stilles”. Et spørgsmål,
der naturligt ville komme frem, når der var en fejlregistrering, var, om det
ikke betød, at ægtefællen så havde udnyttet et fradrag. Hans tese var, at
det skulle skrives, men at det måtte anses for en myndighedsfejl.
618
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
Så vidt han ved, bliver uudnyttede personfradrag automatisk flyttet over,
hvis det ikke er udnyttet. Man skulle altså regne baglæns for at finde ud
af, at man havde fået et andet personfradrag end alle andre i dette land,
og at SKAT havde gjort et eller andet forkert. Det kan man ikke forvente
af nogen som helst. For det tilfælde, at afgørelsen ville blive offentliggjort,
måtte de hellere tage på det offentliges kappe, at den fejl, der var begået,
var 100% undskyldelig set fra skatteyders side. Det var et af de forhold,
som han gerne ville have frem, men det kan godt være, at der var en dis-
kussion om, hvorvidt man overhovedet skulle skrive noget herom. Hvis de
ikke skrev noget om det, ville der være nogen, der fandt ud af det, og man
kunne ikke skrive, at det ikke var parrets skyld uden at skrive, at de havde
fået et fradrag, som de ikke skulle have haft.
Han mener, at de havde en diskussion om, hvorvidt man behøvede at skri-
ve, at Helle Thorning-Schmidt havde kunnet udnytte Stephen Kinnocks
fradrag. Han sagde, at hvis nogen blev opmærksomme på det, ville det
pludselig blive et diskussionsemne. Det syntes han ikke, at det burde være,
fordi han ikke syntes, at Helle Thorning-Schmidt havde begået nogen som
helst fejl ved ikke selv at opdage, at hun havde fået mandens personfra-
drag overført. Derfor sagde han, at man måtte skrive, at det var en fejl,
der var begået af myndighederne. Man havde haft Stephen Kinnock på det
forkerte mandtal i 6-7 år, og det havde haft den konsekvens, at hun havde
kunnet udnytte et fradrag, men det havde hun ikke haft en kinamands
chance for at kunne forholde sig til. Det skulle man nærmest være skatte-
specialist for at kunne. Hvis man ikke skrev, at hun havde fået et fradrag,
kunne man ikke skrive, at det ikke var hendes skyld.
Vidnet blev foreholdt, at afgørelsen vedrørte 2007 og 2008, og at der,
så vidt man kunne se, ikke var overført noget fradrag for 2007 og 2008,
fordi det blev reguleret. Foreholdt, at man vel kunne overveje, om man i
en afgørelse vedrørende 2007 og 2008 skulle beskæftige sig med en pro-
blemstilling, der vedrørte en anden årrække, og forespurgt, om man også
skulle have omtalt det, hvis parret i 2002 havde fået et for stort kørselsfra-
drag, forklarede han, at det vidste han ikke, men hvis hans betragtning var
forkert, at det ikke skulle med, så var det noget Lisbeth Rasmussen eller
Erling Andersen burde have sagt til ham. Han havde ikke denne indsigt.
Han havde bare sagt, at han vidste, at der var en fejlagtig registrering, og
han havde på fornemmelsen, at den havde som resultat, at der havde væ-
ret et uudnyttet fradrag, som ikke skulle have været der, og at han mente,
at det var myndighedernes fejl. Hvis det var et irrelevant år, som han be-
rørte, måtte Erling Andersen eller Lisbeth Rasmussen have sagt, at hans
Dokumenter og forklaringer
619
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
pointe var god nok, men at den var irrelevant i denne forbindelse, men det
gjorde de ikke. Han påpegede blot et problem.
Forespurgt, om han har nogen erindring om, om han tog dokumenter
med fra mødet, svarede han benægtende.
…
Forespurgt, om der foregik andet på mødet den 1. september 2010, for-
klarede han, at det tror han ikke. Forespurgt, om de aftalte et nyt møde
på mødet, forklarede han, at som han erindrer det, ville SKAT København
prøve at rigge et udkast til agterskrivelse til efter de retningslinjer, som
de havde talt om, og som alle var af sproglig karakter. Herudover var der
det med, at de på en eller anden måde var nødt til at tage brodden af den
kritik, der ville komme, hvis nogen blev opmærksom på fejlregistreringen.
Han var lidt bange for, at man ville vende tingene på hovedet og sige, at
det ikke var erkendelsen af, at skattepligten ophørte i 1999, der var den
rigtige, og registreringen der var den forkerte. Hvis man ikke nævnte det,
og nogen blev opmærksom på, at Stephen Kinnock rent faktisk havde væ-
ret registreret som fuldt skattepligtig i de seks mellemliggende år, kunne
han forestille sig, at helvede brød løs. Derfor sagde han, at han mente, at
de skulle skrive, at der var lavet en fejl, men at fejlen ikke var beslutningen
om, hvad der skete i 1999. Han foregreb herved lidt det, der skete senere.
Forespurgt, om der blev drøftet andre ting på mødet end udkastet til agter-
skrivelse, problemstillingen med fejlregistreringen og oplysningen om Ste-
phen Kinnocks seksuelle orientering, forklarede han, at det tror han ikke.
Forespurgt, om ministeren blev orienteret om mødet, og hvad der havde
foregået på mødet, forklarede han, at han orienterede løbende. Det vil sige
hver gang, han havde noget at orientere om. Han tror såmænd ikke, at
han orienterede om, at de havde lavet stilistiske øvelser i et første udkast
til en agterskrivelse, men han fortalte løbende om, at man var kommet vi-
dere i sagsbehandlingen. Det vil sige at man på forskellig vis blev ved med
at få verificeret de optællinger, som man allerede havde lavet, og at man
indhentede oplysninger, som formentlig var uvedkommende for sagens
afgørelse, men som skulle med, for at afgørelsen kunne dække det hele.
Forespurgt, hvilke oplysninger der var uvedkommende, forklarede han,
at han ikke ved, om de var uvedkommende, men det var ikke nogle, der
620
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
var afgørende for skattepligtsspørgsmålet, men for at beskrive situationen
fuldendt, som f.eks. spørgsmålet om London-lejligheden.
Forespurgt, om de drøftede London-lejligheden på mødet den 1. eller 3.
september 2010, forklarede han, at det var på et af møderne. Forespurgt,
om han drøftede London-lejligheden med ministeren, svarede han benæg-
tende. Der havde stået lidt i aviserne om lejligheden, og der var ikke rigtig
nogen, der kunne finde ud, om der var en lejlighed, og om den var stor
eller lille.
Forespurgt, om ministeren fik noget at vide herom, forklarede han, at der
var en løbende afrapportering med, hvad han vidste. Det var egentlig ikke
fordi, at han vidste noget nyt, men han mener bestemt, at han kom tilbage
til ministeren og sagde, at det kørte af det spor, som det hele tiden havde
kørt af. Der var ikke kommet nye oplysninger fra andre. Man arbejdede sig
dybere og dybere ned, men jo dybere man kom, jo mere bekræftet blev
man i den formodning, der havde været siden det første møde.
Forespurgt, om der var nogle oplysninger, som han ikke gav til ministe-
ren i begyndelsen af september, forklarede han, at han ikke tror, at han
nævnte spørgsmålet om fejlregistrering for ministeren på dette tidspunkt.
Forespurgt, om han har indtryk af, at de oplysninger, som sagen nu havde,
og sagens karakter i det hele taget gav ministeren anledning til overvejel-
ser om, hvorvidt han skulle gøre noget, svarede han benægtende. Det var i
princippet ren envejskommunikation. Han orienterede, og han forventede
ikke – og fik heller ikke – nogen reaktion.
…
Forespurgt, om han mellem møderne den 1. og 3. september 2010 havde
drøftelser med ministeren, eller om der var kommunikation med Erling
Andersen og Lisbeth Rasmussen, forklarede han, at han ikke havde nogen
kommunikation med Erling Andersen og Lisbeth Rasmussen. Som han
tidligere har forklaret, så refererede han løbende for ministeren, hvad der
skete på de enkelte møder. Han kan ikke huske hvornår, men han vil anta-
ge, at han mellem den 1. og den 3. september orienterede ministeren om
mødet den 1. september.
Forespurgt, om han bookede tid til orienteringerne, forklarede han, at han
ikke tror, at han bookede tid til orienteringerne. Han mener, at når han
kunne se, at ministeren var ledig, så gik han ind på hans kontor og sagde,
Dokumenter og forklaringer
621
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
at han gerne lige ville orientere om, hvor langt de var nået. Det skete på
ren mundtlig basis og som regel rimelig kortfattet. Det var ikke egentlige
formelle møder, der var sat i kalenderen.
Forespurgt, om ministeren blev orienteret om, i hvilken retning afgørelsen
gik, idet det fremgik af det udkast til agterskrivelse, som de arbejdede
med på mødet den 1. september 2010, forklarede han, at efterhånden,
som man kom hen i forløbet, blev han nok med stigende intensitet mere
og mere grundig. Orienteringerne gik hele tiden på, hvad SKAT Køben-
havn vidste, hvor langt de var, og hvad det pegede på. Han har tidligere
forklaret, at han har lidt svært ved at huske forskel på de enkelte møder,
og det vil han gerne gentage, men allerede i første halvdel af august havde
han fået en vis indikation af, i hvilken retning det gik. Den videregav han.
Den blev så bygget mere og mere op. Der kom flere og flere oplysninger
på.
Han tror ikke, at han på noget tidspunkt gik i detaljer og sagde, at der
var nøjagtig 146 opholdsdage i et eller andet bestemt år, men han sagde,
at SKAT København vidste, at det var en tilflyttersag og startede med at
sige, at det ikke så ud til, at Stephen Kinnock havde været i Danmark i
180 dage. Næste gang sagde han, at det var ret klart, at Stephen Kinnock
ikke havde været i Danmark i 180 dage, og at der var en ganske betyde-
lig margen op til de 180 dage osv. På et tidspunkt gik man lidt ind i, om
der havde været arbejdsmæssig aktivitet osv. Så efterhånden som Erling
Andersen og Lisbeth Rasmussen orienterede ham bedre, orienterede han
skridtet videre uden at gå i alt for mange detaljer, men han vil antage, at
konturerne af sagen stod Troels Lund Poulsen rimelig klart.
Forespurgt, om han orienterede ministeren om, at man tjekkede bankkon-
ti, flybilletter osv., svarede han benægtende. Han mener, at han sagde, at
man tog de nødvendige kontrolskridt. Han har måske også eksemplificeret
det og sagt, at man tjekkede kontoudtog. Til at begynde med troede han,
at man spurgte alle relevante flyselskaber, men det fandt han ud af, at
man ikke kunne, fordi flyselskaberne ikke havde nogen oplysningspligt
overfor det danske skattevæsen. Det var derfor nok kun SAS, som man
spurgte. Han tror ikke, at han var så specifik, at han fortalte, hvordan man
kontrollerede, men han fortalte, at man kontrollerede rimelig konkret, og
at der ikke var nogen grund til at tro, at SKAT København ikke sad med
alle nødvendige og relevante oplysninger.
622
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
Foreholdt, at han på mødet den 1. september 2010 fik oplysning om, at
det lå forholdsvis fast, at afgørelsen kom til at gå i retning af, at Stephen
Kinnock ikke var skattepligtig til Danmark, og forespurgt, om han gav
denne oplysning videre, forklarede han, at efter hans bedste hukommel-
se sagde han efter det første møde til ministeren, at ”det tydede på”, at
Stephen Kinnock ikke blev skattepligtig, efter det næste møde ”det tyder
endnu mere på”, efter tredje møde ”nu må det anses for relativt sikkert,
med mindre der kommer nogle helt nye oplysninger, som han ikke rigtig
kunne se, hvor skulle komme fra”. Graden af tvivl blev mindre og mindre,
men han mener, at efter den 10. august 2010 var der ret meget, der tydede
på, at sagen endte der, hvor den endte. Det videregav han også.
…
Advokat Nicolai Westergaard henviste til udkast til agterskrivelse af ”x.
september 2010”, den håndskrevne bemærkning, ”→ ægtefællen har kun-
net udnytte ”hans fradrag” og forespurgte, om det forhold, at man over-
vejede at sætte noget ind om nogle fradrag, som Helle Thorning-Schmidt
kunne udnytte, ikke gav anledning til overvejelser om, hvorvidt det var
relevant i en afgørelse, der vedrørte Stephen Kinnock. Vidnet svarede, at
han koncentrerede sig sådan set ikke så meget om, hvorvidt det stod i den
ene eller den anden agterskrivelse.
Hans betragtning var, at hvis de var nødt til at nævne, at der havde været
en fejlagtig registrering i 2000-2006 – og det mente de, at de var nødt til
for at komme eventuelle misforståelser i forkøbet – så ville de også signa-
lere, at ægtefællerne havde haft adgang til et fradrag, som de ikke burde
have adgang til. Derved lagde de sådan set lidt gift ud for ægteparret, når
afgørelsen ville blive offentliggjort, og dette ville være helt uberettiget. Det
var for at imødegå denne kritik, som ægteparret ville blive udsat for, at
han sagde, at de nok hellere måtte skrive, at det havde den konsekvens,
men at det ikke var ægteparrets skyld.
Om det skulle stå i den ene eller den anden afgørelse var ikke noget, som
han rigtig beskæftigede sig med. Han kom blot med et synspunkt. Hvor
det passede ind, gik han ikke særlig højt op i. Det er selvfølgelig rigtig nok,
at det kun burde stå i den ene afgørelse, men det var ikke noget, som de
drøftede.
Forespurgt, om det ikke var Stephen Kinnocks afgørelse, de drøftede på
mødet, svarede han bekræftende, men det var her, at han mener, at Erling
Dokumenter og forklaringer
623
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0626.png
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
Andersen eller Lisbeth Rasmussen kunne have sagt, at hans synspunkt
sådan set var rigtigt, men at det skulle stå i den anden afgørelse. Fore-
spurgt, om han var klar over, at det var Stephen Kinnocks afgørelse, som
de kiggede på, forklarede han, at han så på den problemstilling, som han
lige har forklaret om, og at han overlod det trygt til sagsbehandlerne at
finde ud af, hvor det skulle stå.
Forespurgt, om han udtrykkeligt tilkendegav, at det kunne være, at be-
mærkningerne skulle stå et helt andet sted, svarede han benægtende. Det
var slet ikke noget, som han tænkte over, og det var der ingen af dem,
der gjorde. Hvis nogen havde været opmærksom på det, så havde de nok
spurgt, om det ikke var den gale afgørelse at skrive det i. Han gik ud fra,
at de, der skrev teksten, fandt ud af, hvor det hørte hjemme. Forespurgt,
om der i overvejelsen indgik en overvejelse i relation til tavshedspligten,
hvis man anførte oplysninger om en borger i en anden borgers afgørelse,
svarede han benægtende. Det var ikke noget, de talte om.
Winnie Jensen har forklaret
191
:
Foreholdt mail af 30. august 2010 fra Carsten Vesterø til Michael Frank
og Erik Jørgensen, indeholdende en mail fra Lisbeth Rasmussen og fore-
spurgt, om hun har haft en dialog med Lisbeth Rasmussen om mødet,
svarede hun, at det kan hun ikke huske, men hvis Lisbeth Rasmussen
skriver det, så har de givetvis haft en dialog.
Forespurgt, om hun har kendskab til, at der i august 2010 blev afholdt
møder mellem Peter Loft, Steffen Normann Hansen og Ivar Nordland fra
Koncerncentret og Lisbeth Rasmussen og Erling Andersen fra regionen,
forklarede hun, at det havde hun ikke på daværende tidspunkt. Hun fik
først kendskab til det i forbindelse med kommissionsundersøgelsen.
Forespurgt, om hun havde kendskab til, om der i Koncerncentret foregik
andre aktiviteter i relation til Stephen Kinnocks skattesag, svarede hun
benægtende.
Forespurgt, om hun har kendskab til, at der i september 2010 blev afholdt
møder mellem Erling Andersen, Lisbeth Rasmussen, Steffen Normann
Hansen og Peter Loft, svarede hun benægtende.
191 Protokol 32, side 20.
624
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0627.png
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
Lars Løkke Rasmussen har forklaret
192
:
Foreholdt, at der i sagen var et notat fra BT, hvor man prøvede at finde ud
af, hvad der var op og ned i sagen, og forespurgt, om han har kendskab til,
om nogen i Venstre på samme måde prøvede at prognosticere på udfaldet
af sagen, svarede han benægtende.
Erling Andersen har supplerende forklaret
193
:
Han blev foreholdt, at han til protokol 20, side 20, har forklaret, at han af
Frode Holm fik oplysning om, at Stephen Kinnock var homo- eller bisek-
suel, at vidnet talte med Inger Kirstine Sommer Hansen om det, og at han
orienterede Lisbeth Rasmussen om det. Foreholdt protokol 20, side 20, 3.
afsnit, 8-13. linje: ”Han orienterede den 1. september 2010 også departe-
mentschefen om, at den del, der hed et afsluttende møde med parret, blev
klaret på den måde, at der var blevet aftalt et møde med Stephen Kinnock
den 9. september 2010. Det var en information, som vidnet gav for at
begrunde over for departementschefen, hvorfor SKAT ikke havde holdt
møde med Helle Thorning-Schmidt. Det var en oplysning, som vidnet syn-
tes var meget personlig, og som de skulle omgære med megen varsom-
hed”, og foreholdt Peter Lofts forklaring i protokol 31, side 34, 1. afsnit,
1.-6. linje: ”Forespurgt af udspørgeren, hvornår han første gang modtog
oplysninger om Stephen Kinnocks seksuelle orientering, forklarede han,
at det gjorde han, da Erling Andersen ringede ham op en aften. Han me-
ner, at det var den 31. august 2010. Det var før mødet den 1. september
2010. Erling Andersen fortalte, at han havde haft et møde med Frode
Holm, og at Frode Holm havde oplyst, at Stephen Kinnock var biseksuel.
Vidnet tror ikke engang, at sammenhængen med, om parret ville komme
til møde eller ej, gik op for ham. Han fik bare oplysningen råt for usødet”.
Forespurgt, om han har erindring om, at der var sådan en telefonsamtale
dagen før mødet den 1. september 2010, forklarede han, at det har han på
ingen måde en erindring om. Han har overhovedet ikke nogen erindring
om det, og han har i øvrigt også den opfattelse, at det ”at ringe til depar-
tementschefen” ikke var noget, han begav sig ud i. Han kommunikerede
typisk med departementschefen via produktionsdirektøren. Forespurgt,
192 Protokol 37, side 17.
193 Protokol 43, side 14-15.
Dokumenter og forklaringer
625
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0628.png
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
om han vil afvise, at han ringede til Peter Loft, forklarede han, at det vil
han, for han har ingen erindring om det.
Vidnet blev foreholdt samme side af Peter Lofts forklaring, 2. afsnit, 1-8.
linje: ”Lidt efter samtalen med Erling Andersen ringede vidnet til Steffen
Normann Hansen for at prøve at høre, om han havde fået samme oplys-
ning. Vidnet vidste ikke rigtig, hvad han skulle stille op med oplysningen.
Steffen Normann Hansen var hans sendebud i mange relationer mellem
Erling Andersen og ham. Han ville egentlig godt vide, om det var en op-
lysning, som kun han havde, eller om det også var en oplysning, Steffen
Normann Hansen havde. Det prøvede han at lokke ud af ham på forskellig
vis, men Steffen Normann Hansen var for snu, så til sidst måtte vidnet
fortælle, at Erling Andersen havde fortalt ham det og spørge Steffen Nor-
mann Hansen, om han også vidste det. Steffen Normann Hansen fortalte,
at han også lige havde fået det at vide”.
Hertil forklarede vidnet, at dette har han til gengæld en erindring om. Om-
kring dette tidspunkt talte han og produktionsdirektøren ofte sammen, og
en aften omkring den 30. august 2010 talte de sammen om nogle andre
ting, og i den forbindelse talte de også om, hvor stadet var i forhold til, at
de skulle mødes den 1. september 2010. Han fortalte da Steffen Normann
Hansen, at der var den her problemstilling. Det kan han klart erindre. Da
han blev afhørt første gang, havde han ikke tænkt på det, men når han får
det at vide på denne måde, kan han godt huske, at han talte med Steffen
Normann Hansen.
Troels Lund Poulsen har supplerende forklaret
194
:
Foreholdt Søs Marie Serup Laybourns forklaring, protokol 19, side 6, 4.
afsnit, 1.-4. punktum, og 5. afsnit, samt forespurgt, om han har drøftet
180-dagesreglen med Søs Marie Serup Laybourn, svarede han benægten-
de. Forespurgt, om han har drøftet de materielle skatteretlige regler, der
knyttede sig til denne problemstilling i Stephen Kinnocks skattesag, med
andre, svarede han benægtende. Som han har forklaret, så har han ikke
drøftet sagens konkrete eller materielle indhold med andre.
Forespurgt af Niels Fenger, om han ikke havde drøftet det med nogen
udenfor departementet eller nogen som helst, forklarede han, at det vist
194 Protokol 52, side 32.
626
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 3. til den 12. september 2010
står helt tydeligt, at der var nogle spørgsmål, da der kom en afgørelse. Han
drøftede det med nogle internt i Skatteministeriet.
Forespurgt af formanden om han med ”sagens konkrete materielle ind-
hold” mener oplysningerne i sagen – altså hvordan parterne har indrettet
sig, hvordan de har boet og ikke boet sammen osv. – og om det var det,
han ikke havde drøftet med nogen eller videregivet til andre, forklarede
han, at det er fuldstændig korrekt.
Foreholdt, at man godt kan have drøftet juraen, og foreholdt, at han har
forklaret, at han ikke drøftede 180-dagesreglen med nogen, forklarede
han, at han ikke har nogen erindring eller viden om, at han skulle have
drøftet skattetekniske problemstillinger med andre end dem, der skulle
rådgive ham i Skatteministeriet.
Forespurgt af udspørgeren, hvem det var, forklarede han, at det har han
forklaret om tidligere, og svaret er det samme. De folk, der rådgav ham,
var ansat i Skatteministeriet – ikke i SKAT København. Han vil gerne
understrege, at han ikke har haft nogen som helst kontakt med SKAT
København.
9.11­ Perioden­fra­den­3.­til­den­12.­september­2010
SKAT København har til kommissionen udleveret følgende to sider:
Dokumenter og forklaringer
627
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0630.png
Perioden fra den 3. til den 12. september 2010
628
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0631.png
Perioden fra den 3. til den 12. september 2010
Af en ”Forelæggelse for skatteministeren” dateret den 3. september 2010 fremgår:
”Anledning: Presseberedskab til brug for besvarelse af henvendelser i an-
ledning af skattepligtssagen vedrørende Stephen Kinnock.
Dokumenter og forklaringer
629
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 3. til den 12. september 2010
Frist: 3/9-2009 [2010]
Sagen kort: Det forventes, at SKAT København muligvis allerede i dag,
fredag, afgør sagen vedrørende Stephen Kinnock således, at han ikke skal
betale dansk skat i 2007, 2008 og 2009.
Stephen Kinnock anses ikke skattemæssigt for at have taget ophold her
i landet efter, at hans hustru og børn flyttede til Danmark, idet hverken
hans ophold eller erhvervsmæssige aktiviteter her i landet har haft et til-
strækkeligt stort omfang.
Når resultatet er kendt, er det sandsynligt, at dele af pressen ønsker en
kommentar fra ministeren. Det kan for mange være svært at forstå, hvor-
for en person, der arbejder i udlandet, men som har familie og børn i
Danmark og som opholder sig her i landet i ikke ubetydeligt omfang, ikke
skal betale skat her.
I andre situationer, hvor en skatteyder ønsker at tage arbejde i udlandet,
opleves det modsat, at det er vanskeligt at slippe ud af den danske skat-
tepligt.
Gennemgående har pressen i ”Stephen Kinnock-sagen” ikke tilstrækkelig
klart forstået betydningen af, om skatteyderen befinder sig i en tilflyt-
ningssituation eller i en fraflytningssituation.
Der vedlægges et notat, der illustrerer, hvorledes skattereglerne virker for-
skelligt i de 2 situationer. Notatet kan eventuelt udleveres til pressen.
Der kan komme et ønske om at få vurderet dels om reglerne for, hvor
meget der skal til, før skattepligten indtræder ved tilflytning, er for lem-
pelige, dels om reglerne for udtræden af skattepligt ved fraflytning er for
restriktive. Spørgsmålet er, om man rent politisk vil se på, om der er et
behov for justeringer af disse regler.
Der kan komme kritik af, at reglerne er for komplicerede. Der har været
en del gisninger om sagens udfald i medierne, og såkaldte ”skatteeks-
perter” har været indbyrdes uenige. Den store uenighed i dækningen af
sagen kan ikke henføres til skattereglerne, men til det forhold at kun
skatteyders egen repræsentant og SKAT København har haft kendskab til
sagens faktum.”
630
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 3. til den 12. september 2010
Forelæggelsen udbygges i de følgende dage og findes i en let udbygget version date-
ret den 7. september 2010, der ikke gengives. Denne version blev den 8. september
2010 kl. 9.28 sendt fra Michael Frank til Carsten Vesterø, cc Ivar Nordland, med
beskeden ”Til eventuel videre fornøjelig bearbejdning”.
Af en version af forelæggelsen dateret den 8. september 2010, vedhæftet et notat be-
nævnt ”Eksempler på forskelle i skattepligtsreglerne ved tilflytning og fraflytning”,
fremgår:
”Sagen kort: Det forventes, at SKAT København inden længe træffer af-
gørelse i sagen vedrørende Stephen Kinnock. Uanset sagens udfald vil
afgørelsen give anledning til reaktioner og spørgsmål fra pressen.
Spørgsmål kan tænkes at dreje sig om følgende emner:
1. Sondring mellem tilflytnings- og fraflytningssituation.
Gennemgående har pressen i ”Stephen Kinnock-sagen” ikke tilstrækkelig
klart forstået betydningen af, om skatteyderen befinder sig i en tilflyt-
ningssituation eller i en fraflytningssituation.
Mange har svært ved at forstå, at der efter 180 dages reglen skal relativt
meget til, før fuld skattepligt indtræder for en person, der befinder sig i en
”tilflytningssituation” (som Stephen Kinnock). Denne regel kan opleves
som meget lempelig.
Omvendt skal der tilsvarende meget til før en fuld skattepligtig person
kommer ud af dansk skattepligt, idet det i forbindelse med fraflytning som
udgangspunkt kræves, at personen afhænder sin bolig eller lejer den ud
uopsigeligt i mindst 3 år. Den regel kan opleves som restriktiv.
Der vedlægges et notat, der illustrerer, hvorledes skattereglerne virker for-
skelligt i de 2 situationer. Notatet kan eventuelt udleveres til pressen.
2. Hvorfor er reglerne for til- og fraflytning forskellige?
I tilflytningssituationen er udgangspunktet, at personen er skattepligtig
i et andet land, og der skal relativt meget til før, at det står klart, at den
pågældendes tilknytning her til landet er tilstrækkelig til at medføre skat-
tepligt.
Dokumenter og forklaringer
631
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 3. til den 12. september 2010
I fraflytningssituationen er udgangspunktet, at den pågældende er skatte-
pligtig til Danmark, og at der skal relativt meget til at vise, at personen har
til hensigt at opgive sin tilknytning til Danmark.
3. Hvorfor er de såkaldte livsinteresser ikke afgørende for skattepligten?
Det er bopæls- og opholdsbestemmelserne i kildeskattelovens § 1, der er
afgørende for, om en person er fuld skattepligtig til Danmark eller ej. Er
personen skattepligtig her, og er han samtidig fuld skattepligtig til et andet
land, skal det afgøres, hvilket land der har beskatningsretten.
Først når der er skattepligt i 2 lande, har det betydning at få afgjort, i
hvilket land den pågældende har sine livsinteresser.
4. Behov for lovændringer?
Det kan virke påfaldende, hvis den konkrete sag fører til en stærk kritik af
reglerne, idet 180 dages reglen har været fuldt accepteret i praksis indtil
nu. Reglerne har bestået i en årrække uden, at der har været et politisk
ønske om en skærpelse.
Der kan imidlertid komme et ønske om at få vurderet, om der kan skabes
større lighed i behandlingen af skatteyderne i en til- og fraflytningssituati-
on. Spørgsmålet er, om man rent politisk vil se på, om der er et behov for
justeringer af disse regler.
Reglerne kan på grund af den eksisterende lovgivning og domstolspraksis
ikke ændres administrativt, men alene gennem ny lovgivning.
Reglerne for indtræden af skattepligt ved tilflytning kunne f.eks. skærpes
ved at fjerne 180 dages reglen således, at skattepligten indtræder i forbin-
delse med eller kort tid efter indrejse til Danmark, når den pågældende
forinden har erhvervet bolig her i landet. En sådan ændring vil være me-
get vidtgående.
Alternativt kan det overvejes at ændre 180 dages reglen ved at nedsætte
antallet af dage fra 180 til f.eks. 90, hvilket vil begrænse en persons mu-
lighed for ophold i Danmark uden, at skattepligten indtræder.
Sådanne skærpelser skal imidlertid vurderes sammen med andre regler,
herunder lempelsesreglen i ligningslovens § 33 A, der reelt fritager en
632
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 3. til den 12. september 2010
lønmodtager for beskatning af lønindkomst i udlandet, når lønmodtageren
opholder sig uden for riget i mindst 6 måneder, idet der tillades et samlet
ophold her i landet på højest 42 dage. Den pågældende må endvidere
gerne udføre nødvendigt arbejde under opholdet her, og reglen finder an-
vendelse, uanset om den pågældende bevarer sin bolig i Danmark.
Også den situation, hvor en skatteyder har rådighed over et sommerhus
skal i givet fald vurderes nærmere. Som udgangspunkt statuerer et som-
merhus ikke bopæl efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Det betyder,
at selv om mange sommerhuse har helt de samme faciliteter som hel-
årsboliger, vil en skærpelse af 180 dages reglen som udgangspunkt ikke
ramme en ejer af et sommerhus. Det kan opleves som et hul i forhold til
sommerhusejere.
Imidlertid vil en gruppe af sommerhusejere – pensionister som bor i
udlandet – blive omfattet af en sådan skærpelse, i det omfang de efter
planloven får ret til at benytte sommerhuset som helårsbolig. Den fulde
skattepligt vil i så fald genindtræde, hvis de pågældende har opholdt sig i
Danmark udover den fastsatte frist.
Det vil også være en konsekvens af skærpede regler i tilflyttersituationen,
at der kommer flere sager, hvor der skal tages stilling til ophævelse af dob-
beltbeskatning og til en afklaring af i hvilket land, den pågældende skal
anses for hjemmehørende.
Selvom skattepligten indtræder i Danmark, vil kildelandet (den udenland-
ske stat) fortsat have beskatningsretten til lønindkomsten. Det betyder
som udgangspunkt, at Danmark alene kan beskatte forskellen mellem den
udenlandske og danske skat.
5. Komplicerede regler
Der kan komme kritik af, at reglerne er for komplicerede. Der har været
en del gisninger om sagens udfald i medierne, og såkaldte ”skatteeksper-
ter” har været indbyrdes uenige. Såfremt du vælger at kommentere herpå,
vil det være nærliggende at svare, at den store uenighed i dækningen af
sagen ikke kan henføres til skattereglerne, men til det forhold at kun
skatteyders egen repræsentant og SKAT København har haft kendskab til
sagens faktum.
Dokumenter og forklaringer
633
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 3. til den 12. september 2010
6. Sagsbehandlingstiden
Pressen kan ønske en kommentar til, hvorfor sagen kan tage så lang tid at
få afgjort, når nu reglerne ikke er så komplicerede. Såfremt du vælger at
kommentere herpå, må udgangspunktet være, at vi ikke kender til sagsbe-
handlingen af den konkrete sag, men at det i sådanne sager generelt tager
tid at få skabt overblik over de faktiske forhold. Der er ofte behov for at
undersøge og indsamle dokumentation for forhold, der ligger langt tilbage
i tiden, og det er ressource- og tidskrævende undersøgelser. Du har derfor
ikke kommentarer til sagsbehandlingstiden.”
Det vedhæftede notat:
”Eksempler­på­forskelle­i­skattepligtsreglerne­ved­tilflytning­og­fraflyt-
ning
Den fulde skattepligt til Danmark er knyttet til rådighed over helårsbolig
og ophold her i landet. Der gælder to forskellige regelsæt for henholdsvis
tilflytning og fraflytning.
Tilflytning
En mand har i en årrække opholdt sig i udlandet med sin familie. Ved
fraflytningen fra Danmark afhændede familien den helårsbolig, som ud-
gjorde deres fælles hjem. Skattepligten til Danmark ophørte i forbindelse
hermed.
Hustruen og børnene vender efter nogle år tilbage til Danmark, hvor de
erhverver en ny helårsbolig. Manden bevarer sit job i udlandet, men besø-
ger sin familie, når arbejdet tillader.
Familien har således erhvervet bolig her i landet, men manden bliver efter
skattelovgivningen først skattepligtig, når han tager ophold her i landet.
Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold her i landet på grund af
ferie eller lignende.
Efter praksis anses et ophold af en varighed på under 3 måneder, eller et
samlet ophold på mindre end 180 dage inden for et tidsrum på 12 måne-
der for et kortvarigt ophold.
634
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 3. til den 12. september 2010
Opholdet skal have karakter af ferie eller lignende. Den pågældende kan
godt besøge sin ægtefælle og familie uden, at han derved har taget ophold.
Besøget må blot ikke overstige 3 måneder eller sammenlagt 180 dage.
Den pågældende anses i praksis for at have taget ophold, hvis han udfører
erhvervsarbejde i Danmark.
Det medfører ikke i sig selv skattepligt, hvis personen fx besvarer en sms/
mail eller deltager i et møde under sit ophold i Danmark, hvis opholdet
i Danmark i øvrigt har til formål at være sammen med sin familie. De
handlinger kan ikke sidestilles med løbende personlig varetagelse af ind-
tægtsgivende erhverv.
Om personen har rådighed over helårsboligen, er altså uden betydning.
Efter skattelovgivningen bliver personen først skattepligtig til Danmark,
når den pågældende tager ophold.
Fraflytning
En skatteyder ønsker at rejse til udlandet for at tage arbejde. For at slippe
ud af fuld skattepligt til Danmark skal familien afhænde deres helårsbolig
her i landet.
Det følge af den danske skattelovgivning, at en person er fuldt skatteplig-
tig, når den pågældende har bopæl her i landet. Skatteyderen har bopæl
her i landet, når vedkommende råder over en helårsbolig, og skattepligten
består indtil skatteyderen opgiver sin bopæl endeligt.
Når den skattepligtige flytter til et andet land for at arbejde, kan han und-
gå dansk beskatning ved at afhænde sin helårsbolig eller udleje boligen
uopsigeligt i 3 år.
Hvis den skattepligtige hverken afhænder sin bolig eller udlejer den uopsi-
geligt i en 3-årig periode, har den pågældende bevaret sin bopæl, og han
vil fortsat være skattepligtig her i landet.
Derfor kan en person, der rejser til udlandet for at arbejde i en årrække,
og som i den periode beholder rådigheden over sin ejerbolig i Danmark,
ikke fritages for beskatning.
Dokumenter og forklaringer
635
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 3. til den 12. september 2010
I hvilket omfang den skattepligtige opholder sig i Danmark, har ingen
betydning for skattepligten. I denne situation er det alene afgørende om
familien fortsat råder over en helårsbolig.”
Denne forelæggelse og notatet sendte Birgitte Christensen den 9. september 2010
kl. 9.21 til Peter Loft, cc Ivar Nordland, Carsten Vesterø og Michael Frank, og skrev:
”Jeg har lagt vedlagte forelæggelse med notat til dig. Hvis du keder dig
under et møde
J
og læser på det, må du – hvis du har mulighed for det
– endelig give besked, hvis du har bemærkninger. Så kan vi bruge dagen
i dag til at få rettet det til og så få det lagt videre til ministeren i morgen.”
Peter Loft svarede kl. 9.42:
”Så langt som jeg foreløbig er nået: jeg synes vi skal fjerne ( ) om SKs
konkrete situation. Ret beset kender vi ikke den endnu.
Jeg læser videre senere”.
Birgitte Christensen skrev tilbage kl. 9.56 med kopi til Michael Frank og Carsten
Vesterø:
”Godt set. Vi fjerner teksten, der var en reminiscens fra 1. udgave, som
vi to talte om i telefonen.”
I en senere version af forelæggelsen for skatteministeren, dateret og underskrevet
den 9. september 2010 af Michael Frank og Carsten Vesterø og af Peter Loft den
10. september 2010, findes følgende håndskrevne bemærkning, der fremstår som
skrevet på en post-it seddel eller lignende:
”Dette er alene et beredskabsnotat.
Gennemgang af de konkrete udsagn/spørgsmål etc. følger mandag”
Forelæggelsen er næsten identisk med versionen dateret den 8. september 2010.
Forskellen er, at ”(som Stephen Kinnock)” i pkt. 1, 2. afsnit, er fjernet.
I et brev af 16. december 2011 om aktindsigt har Statsministeriet oplyst, at det af da-
værende departementschef Karsten Dybvads kalender fremgår, at Karsten Dybvad
har holdt møde med skatteministeriets departementschef den 7. september 2010 kl.
10 i Statsministeriet.
636
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 3. til den 12. september 2010
Af et mødereferat dateret den 21. oktober 2010 udarbejdet af Lisbeth Rasmussen fra
et møde den 9. september 2010 fremgår:
”Deltagere­er:
Skattedirektør Lisbeth Rasmussen
Afdelingsleder Hanne Dahl Kofod
Stephen Nathan Kinnock
Adm. Direktør Frode Holm, Revitax
Torsdag den 9/9 2010 holdes et afklarende møde med Stephen og Frode
Holm på Frode Holms kontor.
De har på forhånd fået tilsendt vedlagte notat angående de faktiske for-
hold, som vi skal drøfte.
Ved mødets start viser det sig, at de kun har én rettelse til oplysninger-
ne. Det drejer sig om mødet i København i 2009, hvor de alle forlader
Danmark samme dag, men til Norge/Oslo i stedet for som hidtil antaget
tilbage til Schweiz.
Stephen forklarer, at han ikke arbejder hjemme, når han er i Danmark, da
han som følge af, at han arbejder i udlandet og ikke kan være hjemme til
hverdag. Det betyder, at han arbejder mere om aftenen og i øvrigt bliver
der i weekenden, hvis arbejdet kræver det.
Den reviderede opgørelse over opholdsdage i årene 2007, 2008 og 2009
forelægges dem under mødet. Frode Holm erklærer, at de ikke har be-
mærkninger til den. De har selv deltaget i arbejdet med udarbejdelsen af
den.
De spørger til hvornår de kan forvente en afgørelse. Frode Holm synes
ikke det er helt tilfredsstillende, at de skal afvente en hel uge inden de ved
noget. Jeg lover at ringe mandag for at orientere ham om det videre forløb
og hvornår den endelige afgørelse fra SKAT kan forventes at foreligge.
Vi har stadig en aftale om, at Frode Holm afhenter afgørelsen hos SKAT.
Frode Holm rejser i øvrigt det kritisable ved, at Venstres Ungdom har
anmeldt Stephen og Helle til Politiet. Stephens arbejdsgiver er kritisk over-
for, at én af deres direktører har en sådan sag verserende, og de spørger
ivrigt til den, og hvornår den afklares. Jeg oplyser, at jeg har en aftale
Dokumenter og forklaringer
637
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 3. til den 12. september 2010
med Københavns Politi om, at de får vores opgørelse over opholdsdage
efter dette møde, hvor de har haft mulighed for at se de seneste rettelser.”
Mødereferatet var som anført vedlagt et notat på tre sider med overskriften: ”Fakti-
ske forhold” og underoverskrifterne: ”Perioden 1998-1999”, ”Perioden 2000-2005”,
”Perioden 2006, 2007, 2008, 2009”, ”Ansættelsesforhold”, ”Erhvervsmæssig be-
skæftigelse i Danmark” og ”Økonomiske forhold”.
Den 10. september 2010 sendte Mark Arnecke fra Revitax en mail til Lisbeth Ras-
mussen og Hanne Dahl Kofod med forskellige korrektioner bl.a. med hensyn til
udlejningen af engelsk ejendom.
I Lisbeth Rasmussens dagbogsnotater er under uge 35 og 36 bl.a. anført:
”Den 3/9
2010 holdes møde med Erling Andersen.
Den 3/9
2010 holdes et orienterende møde med Peter Loft, Steffen, Er-
ling og jeg selv i Departementet. Peter Loft giver frokost.
Mandag den 6/9 (morgen) taler jeg med Erling om sagen. Fremdriften og
hvornår vi må kunne afgive afgørelsen.
Mandag den 6/9 modtages 3 mails fra Frode Holm med yderligere mate-
riale i sagen.
Tirsdag den 7/9 (8.30 – 10.) har jeg møde med Erling om sagen og sags-
fremstillingen.
Tirsdag den 7/9 modtages mail fra Frode Holm angående en række po-
steringer.
Onsdag den 8/9 (14-16) har jeg møde med Erling om sagen og sagsfrem-
stillingen.
Onsdag den 8/9 modtages mail med yderligere materiale i sagen fra Fro-
de Holm.
Torsdag den 9/9
holdes det afklarende møde med Stephen og Frode
Holm på Frode Holms kontor. De har på forhånd fået teksten angående de
faktiske forhold, som vi skal drøfte. Ved mødets start viser det sig, at de
kun har én rettelse til oplysningerne. Det drejer som om mødet i Køben-
638
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 3. til den 12. september 2010
havn i 2009, hvor de alle forlader Danmark samme dag, men til Norge/
Oslo i stedet for som hidtil antaget tilbage til Schweiz. Stephen forklarer,
at han ikke arbejder hjemme, når han er i Danmark, da han som følge af,
at arbejde i udlandet og ikke være hjemme til hverdag, arbejder mere om
aftenen og i øvrigt bliver der i weekenden, hvis arbejdet kræver det.
Den reviderede opgørelse over opholdsdage i årene 2007, 2008 og 2009
forelægges dem under mødet. Frode Holm erklærer, at de ikke bemærk-
ninger til den. De har selv deltaget i arbejdet med udarbejdelsen af den.
De spørger til hvornår de kan forvente en afgørelse. Frode Holm synes
ikke det er helt tilfredsstillende, at de skal afvente en hel uge inden de ved
noget. Jeg lover at ringe mandag for at orientere ham videre om forløbet.
Frode Holm rejser i øvrigt det kritisable ved, at Venstre Ungdom har an-
meldt Stephen og Helle til Politiet. Stephens arbejdsgiver er kritisk over-
for, at én af deres direktører har en sådan sag verserende og de spørger
ivrigt til den, og hvornår den afklares. Jeg oplyser, at jeg har en aftale
med Københavns Politi om, at de får vores opgørelse over opholdsdage
efter dette møde, hvor de har haft mulighed for at se de seneste rettelser.
Fredag den 10/9 færdiggøres kladden til afgørelsen.
Fredag den 10/9 modtages en mail fra Frode Holm angående de sidste
rettelser til Helles selvangivelse.
Søndag aften den 12/9
har jeg en telefonisk drøftelse med Erling om
sagen. Jeg orienterer ham om mødet med Stephen og Frode.”
Af Erling Andersens redegørelse fremgår:
”Vi aftaler et nyt møde den­3.­september­2010, hvor vi vil spise frokost
sammen.
Der er tale om et kort møde uden dagsorden og referat.
Deltagerne var departementschef Peter Loft, produktionsdirektør Steffen
Normann Hansen, skattedirektør Lisbeth Rasmussen og jeg selv.
Mødet blev afholdt i et mødelokale i forbindelse med kantinen i Nicolai
Eigtveds Gade.
Dokumenter og forklaringer
639
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0642.png
Perioden fra den 3. til den 12. september 2010
Lisbeth Rasmussen og jeg orienterede om nogle få vinkler i sagsbehand-
lingen, samt om at der indenfor de kommende dage skulle være nogle
afsluttende møder og udarbejdes endelig agterskrivelse/sagsfremstilling.
Orienteringen tog også udgangspunkt i nogle relevante dokumenter, som
var medbragt i kopi.
Det er i skattesagen referatført, at disse dokumenter har været brugt til
orienteringen.
Der arbejdes videre med sagen – og i løbet af den følgende uge aftales der
møde den­13.­september­2010.”
Peter Arnfeldt har forklaret
195
:
Foreholdt forelæggelse for skatteministeren af 3. september 2010 med
presseberedskab til brug for besvarelse af henvendelser i anledning af
skattepligtssagen vedrørende Stephen Kinnock, oplyste han, at han aldrig
har set den forelæggelse. Den type presseberedskab, som han så og be-
skæftigede sig med, var en lang perlerække af spørgsmål og kommentarer
til artikler, som også findes i kommissionens materiale. Han ved heller
ikke, om ministeren har set den, for så ville det typisk være skrevet på
den.
Han modtog i perioden op til afgørelsen ingen faktuelle oplysninger om
skattesagen, men fik kun oplysninger gennem pressen med spekulationer
om dette og hint.
Han er ikke klar over, om ministeren blev orienteret om skattesagen af
Peter Loft eller andre i Koncerncentret i perioden fra 1.-15. september
2010. Han er heller ikke bekendt med, om Troels Lund Poulsen modtog
oplysninger om Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnocks forhold.
Han drøftede pressens dækning af skattesagen med ministeren i denne
periode. Troels Lund Poulsen var – ligesom resten af Danmarks befolk-
ning nok var det – lidt forvirret over, hvad denne sag ville ende med.
Pressedækningen blev tillige drøftet løst på gangene i ministeriet. I ugen
op til afgørelsen kom Ivar Nordland forbi vidnets kontor, og de fik en snak
195 Protokol 8, side 10-11.
640
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0643.png
Perioden fra den 3. til den 12. september 2010
om til- og fraflytningsproblematikken, som Nordland var ekspert i. Det var
et spørgsmål, der interesserede pressen meget. Han drøftede ellers ikke
skattesagen med nogen, men han orienterede Troels Lund Poulsen og
Peter Loft om diverse henvendelser fra pressen.
Han har ikke kendskab til, om nogen i denne periode udenfor SKAT Kø-
benhavn forsøgte at påvirke den afgørelse, som SKAT København skulle
træffe.
Foreholdt forelæggelse for skatteministeren af 7. september 2010, forelæg-
gelse for skatteministeren af 8. september 2010 og en udateret forelæg-
gelse for skatteministeren – alle vedrørende presseberedskab til brug for
besvarelse af henvendelser i anledning af sagen – oplyste han, at han ikke
erindrer nogensinde at have set nogen af forelæggelserne før, og han kan
slet ikke genkende den type af notater.
Troels Lund Poulsen har forklaret
196
:
Foreholdt forelæggelse for skatteministeren dateret den 3. september
2010 vedrørende presseberedskab, oplyste han, at han plejede at notere
sine initialer og dato på det, han så. Han mindes ikke at have set udkastet
før, og han kan i materialet se, at udkastet forandrede sig undervejs.
Henvist til forelæggelse for skatteministeren dateret den 7. september
2010 vedrørende presseberedskab og forelæggelse for skatteministeren
dateret den 8. september 2010 vedrørende presseberedskab – begge med
væsentlig samme indhold som forelæggelsen af 3. september 2010 – min-
des vidnet heller ikke at have set disse udkast, men presseberedskabet kan
meget vel ændre sig, før det når ministeren. Han mener, at der må være
et presseberedskab, der er dateret senere.
Inger Kirstine Sommer Hansen har forklaret
197
:
Forespurgt om et møde den 9. september 2010, forklarede hun, at da var
hun i Bhutan. Hun var med til mødet fredag den 27. august 2010. Hun
havde et heldagsmøde om selskabsskat om mandagen, fløj om tirsdagen
og kom tilbage den 14. september. Der skete ikke andet på mødet den
196 Protokol 9, side 12.
197 Protokol 12, side 6 og 9.
Dokumenter og forklaringer
641
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0644.png
Perioden fra den 3. til den 12. september 2010
27. august 2010 end det, der fremgår af mødereferatet. Det var det før-
ste store sagsbehandlermøde, hvor Søren gennemgik, hvad status var, og
hvad de yderligere skulle have oplyst.
…
Forevist dele af Erling Andersens redegørelse forklarede hun, at hun ikke
har hørt noget om eller fra et møde den 3. september 2010.
Hanne Dahl Kofod har forklaret
198
:
Forevist mødereferat fra møde den 9. september 2010, forklarede vidnet,
at hun mener, at det faktuelle da var ved at være på plads. De havde la-
vet en skrivelse med en beskrivelse af de faktiske forhold, som de havde
med til mødet, og som de skulle have Stephen Kinnock til at bekræfte.
Stephen Kinnock bekræftede skrivelsen med en enkelt rettelse af mindre
betydning. Det er svært for hende at sige, hvorfor der skulle gå en uge,
inden agterskrivelsen kunne udleveres. Den skulle tilrettes og skrives. Hun
mener, at de havde et udkast klar omkring den 13. september 2010. Hun
mener, at der var noget med, at de skulle afvente, at departementschefen
kom tilbage fra en udlandsrejse, inden de måtte sende agterskrivelsen.
Hun tror ikke, at de arbejdede i weekenden op til mandag den 13. septem-
ber 2010. Udkastet var som sagt klar den 13., og der skulle herefter kun
renskrives en agterskrivelse, inden den var klar til at gå af sted.
…
Foreholdt dele af Erling Andersens redegørelse, forklarede hun, at hun
ikke ved, hvad det er for en referatførelse og hvilke dokumenter, der hen-
vises til. Hun ved ikke, om det var til dette møde den 3. september, at
udkastet var med.
…
Forespurgt af advokat Lars Svenning Andersen til referat af møde den 9.
september 2010, hvor Frode Holm i næstsidste afsnit giver udtryk for, at
det ikke var helt tilfredsstillende, at de skulle afvente en uge, inden de vid-
ste noget, forklarede hun, at Frode Holm på mødet må have fået at vide,
198 Protokol 12, side 14, 17, 20 og 21.
642
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0645.png
Perioden fra den 3. til den 12. september 2010
at der ville gå en uges tid, inden der forelå en afgørelse. Han var utilfreds
med, at det skulle vare så længe. Hun mener ikke, at de på dette tidspunkt
vidste noget om, at Peter Loft skulle på tjenesterejse. Det har nok været
for at give Frode Holm en tidsramme. De forsøgte ikke at presse afgørel-
sen hurtigere igennem.
…
Forevist Peter Lofts notat på to A4 sider forklarede hun, at hun ikke ved,
hvad der ligger bag notatet. De opfattede det sådan, at Peter Loft ville
være helt sikker på, at de havde husket det hele og havde kigget alt igen-
nem. Der var ikke noget i notatet, der tydede på, at Peter Loft mente, at
de skulle komme frem til en anden afgørelse. De to sider var bare nogle
stikord. Tilfældet med Stephen Kinnock blev i notatet beskrevet som en
tilflytningssituation.
Lisbeth Rasmussen har forklaret
199
:
Det var hendes fornemmelse, at spørgsmålet om offentliggørelse af afgø-
relsen var ret aktuelt i begyndelsen. Frode Holm sagde, at han nok havde
en forventning om, at afgørelsen ville blive offentliggjort, men ugen før
agterskrivelsen, kom der nogle andre signaler. Han var ikke sikker på, den
ville blive offentliggjort. Han sagde det på et møde, men hun kan ikke hu-
ske, hvornår det blev sagt. Det kan dog godt have været i forbindelse med
en telefonsamtale, for det blev ikke sagt på mødet med Stephen Kinnock
den 9. september 2010. Det blev således ikke sagt, mens Stephen Kinnock
var til stede. Vidnet talte løbende med Frode Holm, og de fik til sidst det
signal, at han ikke var sikker på, at afgørelsen ville blive offentliggjort. Hun
mener, at hun tydeligt sagde dette videre til Erling Andersen, men hun ved
ikke, om Erling Andersen sagde det videre til Peter Loft eller andre i Kon-
cerncentret. Da Frode Holm i begyndelsen nævnte, at Stephen Kinnock
og Helle Thorning-Schmidt overvejede at offentliggøre afgørelsen, blev det
ikke sagt som et faktum, men at det lå i deres overvejelser. Da han senere
kom og sagde, at det ikke var sikkert, opfattede vidnet det som om, at de
igen overvejede situationen. Det var ikke noget, der påvirkede vidnet.
…
199 Protokol 13, side 10, 12-14, 25, 25-26, 26 og 28, og protokol 14, side 23, 30, 33, 34 og 36.
Dokumenter og forklaringer
643
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 3. til den 12. september 2010
Henvist til mødereferatet fra møde afholdt den 9. september 2010 med
vidnet, Hanne Dahl Kofod, Stephen Kinnock og Frode Holm, forklarede
hun, at der ikke var andre deltagere end de fire. Der var en vigtig årsag til
at holde mødet. Det var det, som blev sendt frem dagen før – notatet med
faktiske forhold. Det var helt afgørende for SKAT København at få løbet
faktum igennem. Frode Holm og Stephen Kinnock skulle stå inde for, at
SKAT havde fået alle nødvendige oplysninger med. Det var meget vigtigt,
at de fik vendt spørgsmålet om Stephen Kinnocks mulige arbejde, og det
viste sig også, at der var en lille unøjagtighed om et af møderne.
Det var helt afgørende for dem, samtidig med den generelle snak om hvad
det var for et resultat, de var i nærheden af. De gav ikke Frode Holm og
Stephen Kinnock en indikation af, i hvilken retning afgørelsen ville gå.
Hun ved ikke, hvor meget Stephen Kinnock kendte til skatteretten, men
på baggrund af hele den drøftelse, der havde været med Frode Holm, og
de spørgsmål de stillede, så kunne Frode Holm godt selv se retningen.
Notatet om faktiske forhold blev sendt til Frode Holm dagen før mødet.
Notatet blev udarbejdet en af de sidste dage op til mødet. Oplysningerne
om de faktiske forhold var lavet som copy paste fra agterskrivelsen. No-
tatet blev lavet af Hanne Dahl Kofod. Der var ikke andre kommentarer
til notatet end dem, der fremgår af mødereferatet. SKAT havde arbejdet
meget længe omkring opgørelsen af dage og finpudsningen af den, og den
optælling havde Frode Holm også fået. På mødet bekræftede Frode Holm
optællingen og sagde, at de var helt enige – og at de jo også selv havde
været med til at bidrage til den.
På tidspunktet for dette møde havde SKAT været omkring alle de hjør-
ner, som skulle dokumenteres. Et er, hvad Helle Thorning-Schmidt måtte
have sagt om familiemønsteret – hvis hun overhovedet er rigtigt refereret
rundt omkring – men nu stod de i en situation, hvor de havde helt klar
dokumentation for alle ting, herunder familiemønstret. Hun ønskede, at
Stephen Kinnock forstod, hvad det betød, når de stillede spørgsmålet om-
kring arbejde, og han forklarede på mødet, hvordan han arbejdede. Det
var fuldt tilfredsstillende, og så behøvede hun ikke spørge mere ind til, om
Helle Thorning-Schmidt nu havde sagt det ene eller det andet i en eller
anden artikel.
Foreholdt dagbogsnotat under fredag den 10. september 2010, første linje,
oplyste hun, at hun åbenbart havde fundet anledning til at notere, at klad-
den til afgørelsen blev færdiggjort. De havde formentligt siddet og brugt
644
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 3. til den 12. september 2010
rigtig mange timer den dag på at færdiggøre. Det fremgår også af dagbogs-
notatet, at Frode Holm samme dag kom med nogle tilføjelser.
Foreholdt mødereferat fra møde afholdt den 9. september 2010, næstsid-
ste afsnit, 1. og 2. punktum, og forespurgt, hvorfor de ikke fik sendt agter-
skrivelsen den 10. september 2010, når det ifølge dagbogsnotatet så ud til,
at de var færdige med den, forklarede hun, at så færdiggjort var den heller
ikke. Selvom Frode Holm spurgte til, hvornår de kunne forvente en afgø-
relse, ligesom han forståeligt nok også havde spurgt hertil mange gange
tidligere, så manglede de stadig nogle kontoudtog. Som hun husker det,
fik de materiale også ugen efter, nemlig tirsdag den 14. september. Om
onsdagen fik de nogle enkelte kontoudtog fra Frode Holm, som de skulle
tjekke igennem. Der var således stadig nogle småhjørner, der skulle laves.
Når de skal tage stilling til skattepligt efter kildeskattelovens § 1, så går de
efter at afdække, hvilke boligmuligheder der er. De undersøger alle de for-
skellige former for at have en bolig. Det vil typisk dreje sig om, at man ejer
eller lejer noget, men de vurderer også andre opholdsmuligheder. Bopæls-
begrebet i kildeskatteloven er bredere end en fysisk bolig. Der lægges også
vægt på andre omstændigheder, f.eks. hvor man arbejder, om man har en
familie, og hvor familien opholder sig henne. Det kan også have en vis be-
tydning, hvem familien som sådan er. Har man børn, betyder også noget
i denne sammenhæng. Alle de ting, som de har noteret, bliver undersøgt.
I sådan en situation her, hvor man har flere boliger, er spørgsmålet også
– uden man skal lægge noget i primær eller sekundær bolig – hvor er
det, man sædvanligvis opholder sig. Det er der, man mange gange kan se
de forskellige tilknytningsmomenter, som vi har som mennesker. F.eks.
hvilke foreninger vi er medlem af osv. Det indgår i undersøgelsen, og det
blev også undersøgt i denne sag. De så på, hvor man havde formue, og
om man havde erhvervsinteresser. Til sidst undersøgte de – ud fra det
udgangspunkt, at skatteborgeren ikke var skattepligtig i forvejen – om
han så ved at have en bolig til rådighed her i Danmark havde taget ophold
i den. Det var her, at den såkaldte 180-dagesoptælling kom ind i billedet
plus diverse undersøgelser af, hvad det var for en karakter, det havde,
når han opholdt sig her. Var det ferie eller lignende, eller var der andet
end det. Typisk bliver der set på, om man har arbejdsmæssige relationer,
erhvervsmæssige relationer eller økonomiske relationer.
Optælling af dage startede ud med, at de fik kalendermateriale, som også
ligger på sagen. Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnock udfyldte for
Dokumenter og forklaringer
645
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 3. til den 12. september 2010
de tre år selv kalender, som SKAT fik ind. Det gav umiddelbart et billede
af, hvornår han havde opholdt sig her. Oplysningerne blev sammenholdt
med flybilletter og andre oplysninger, der blev leveret, herunder konto-
udtog, der viste, hvornår og hvor der var hævet penge. Hvis der var købt
noget i lufthavnen i Heathrow, passede det sammen med, at han ikke var
i Danmark på det tidspunkt.
Sådan afstemte de det og nåede frem til en meget nøjagtig opgørelse af,
hvornår Stephen Kinnock havde været i Danmark. Ved de unøjagtigheder,
der i øvrigt var, lagde de til grund efter at have præsenteret det for Frode
Holm, at Stephen Kinnock var i Danmark. Derfor var der en række dage,
hvor der har været tvivl, og disse dage blev talt med som dage i Danmark.
Så der var en vis grad af omvendt bevisbyrde her, hvad der ellers ikke
gælder i skatteretten. Hanne Dahl Kofod og Søren Hansen havde i deres
meget minutiøse optælling og oversigt markeret de dage, hvor der var
usikkerhed. Så havde parret mulighed for igen at se, om de kunne finde
dokumentation, der kunne fjerne den usikkerhed. Der var ikke tale om et
stort antal dage, men der var nogle stykker.
Man talte op dag for dag og arbejdede med brudte døgn. Når man således
ankom her en fredag aften kl. 22, så talte man denne fredag med. Det
første, man gjorde, var at tage alle tre år og tælle det hele op år for år.
Herefter talte man op ved at forskyde perioden måned for måned. Det er
det, reglen går ud på. Som hun har forstået det, så er der også talt op ved
at forskyde på dage-niveau. Sagsbehandlingen i denne sag var præget af
stor grundighed.
Forespurgt, om SKAT i denne sag havde gjort noget anderledes i forhold
til behandlingen i andre sager, forklarede hun, at de som sådan ikke hav-
de gjort noget anderledes, fordi de enkelte elementer måske også kan
genfindes i andre sager. Det samlede billede var dog, at de havde været
mere grundige i denne sag end i de fleste andre sager. Der blev hverken
foretaget positiv eller negativ særbehandling i denne sag.
Vurderingen af Stephen Kinnocks arbejdstilknytning til Danmark var den
sædvanlige. Der var et par møder inde i billedet, og dem havde de bedt
ham om at redegøre for. Det var på mødet den 9. september 2010 vigtigt
at fortælle, hvad de havde fået oplyst, og hvis der var mere, så skulle det
oplyses. Man tror sædvanligvis på det, folk fortæller, og lægger det til
grund for en afgørelse. Der skal være et særligt grundlag for at rette hen-
vendelse til andre. Det vil være en overtrædelse af tavshedspligten.
646
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 3. til den 12. september 2010
Forespurgt, om de fik andre oplysninger vedrørende sagens faktuelle
grundlag end dem, de havde fået fra Frode Holm, eller om der var andet,
vidnet ønskede at fortælle om selve sagsoplysningen, svarede hun, at det
var der umiddelbart ikke.
…
Foreholdt dele af Erling Andersens redegørelse, forklarede hun, at hun
erindrer, at det var den 3. september 2010, at Peter Lofts to A4-ark blev
udleveret. Hun har godt bemærket, at Erling Andersen mener, at det var
den 1. september 2010. Hendes erindring hænger sammen med, at hun
kan huske, at de den 3. september netop havde en drøftelse af et af de
elementer. Det var ikke sådan, at de gennemgik det hele den 3. septem-
ber, men et af spørgsmålene var, om reglerne var for stramme, og hvor
hele spørgsmålet var ændring af regler, ændring af praksis – og det var jo
udelukket, som Peter Loft kom ind på, at tro, at man kunne ændre noget
på de her regler på nogen som helst måde. Hvis der skulle ændres på reg-
lerne, så skulle det ske via lovgivning. Hun erindrer klart, at det var den
3., at det skete. Den 3. september 2010 skete der i øvrigt ikke så meget.
Mødet var mere orienterende end nogle af de andre. De spiste frokost, og
der var en anden verserende sag, som de også drøftede.
…
Foreholdt dele af Peter Lofts notat på to A4 sider og forespurgt, om Peter
Loft gav nogen begrundelse for at have været så langt nede i overvejelser-
ne, svarede hun benægtende. Hun forstod, at han selv havde lavet notatet.
Hun fik ikke indtryk af, at andre havde hjulpet ham. Han havde lavet det
for at opsummere og syntes, at det her var en meget god måde. Der var
nogle stikord, der kunne bruges som huskeliste. Hun ved ikke, om han
havde mere materiale, end det SKAT havde udleveret.
De gennemgik ikke notatet på mødet. Han præsenterede det selv som
en liste, han havde lavet, en huskeseddel med notater, som man kunne
bruge, som man havde lyst. Han fortalte, at han syntes, at det var godt
for ham selv at få det repeteret og gennemgået, så han vidste, hvor de var
henne, og hvor han selv var henne. Hun henviste til notatets pkt. 5, med
overskriften ”retsreglerne/praksis er urimelig”, og forklarede, at Peter
Loft vendte, at det havde han siddet og gennemtænkt. Man havde tidligere
prøvet at tage det spørgsmål op, men det havde ikke kunnet lade sig gøre.
Notatet gav ikke anledning til ændringer i agterskrivelsen. Hanne Dahl
Dokumenter og forklaringer
647
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 3. til den 12. september 2010
Kofod og vidnet læste notatet, men de syntes selv, at de havde de anførte
elementer med. På en lang række områder var de længere, så notatet fik
på den måde ikke den store betydning.
…
Foreholdt dele af udkast til agterskrivelse af ”x. september 2010”, agter-
skrivelsen af 16. september 2010, Peter Lofts notat og foreholdt, at det
ser ud til, at udkastet blev ændret efter de retningslinjer, der fremgik af
Peter Lofts notat, forklarede hun, at eller også kan man sige, at de var helt
klar over, at de på dette tidspunkt var i et meget tidligt udkast. De var slet
ikke færdige med at skrive på det på dette tidspunkt. Og de var enige i,
at de skulle ind og have nogle af disse ting med. Man kan sige, at det er
rigtigt, at det, de til sidst kom ud med, indeholdt nogle af de samme ting,
som Peter Loft var inde på. Det er klart, at de havde læst notatet, men
det var ikke sådan, at de sad med notatet og gengav notatets punkter i
agterskrivelsen.
…
Forespurgt af Niels Fenger til Peter Lofts bekymring om afgørelsen – der
hypotetisk kunne dreje sig om både argumentationen eller konklusionen
– og om Peter Loft nærmere uddybede, hvad bekymringen burde lede til,
svarede hun benægtende. Meldingen fra Peter Loft var, at de skulle gøre
det grundigt og gøre alt, hvad de kunne for at sikre sig og imødegå de ting,
der kunne blive rejst. Også selvom det måske kunne virke lidt urimeligt og
helt ude på kanten, så skulle de gå derud og tage det med.
Forespurgt, hvordan hun mener, at dette hænger sammen med kompeten-
cereglen, forklarede hun, at der ikke er tvivl om, at departementschefen
havde det overordnede ansvar. På sin vis var det helt i tråd med, hvad der
var gældende. At man dels stillede krav og også gelejdede ind og ville have
gjort noget mere udførligt, så længe det var sagligt forsvarligt inden for
afgørelsen. I så fald så hun ikke noget til hinder for hans spørgsmål. Han
var den øverst ansvarlige og havde ansvaret i den sidste ende. Det, der er
spørgsmålet, er grænsen. Hun syntes, at de balancerede og tog det ind,
som de fik forelagt. De lyttede til alle argumenterne og vurderede dem
selv. Det er også velkendt, at der var ting, hvor de sagde, at det var de ikke
enige i. Det var deres eget produkt det her. Det var ikke sådan, at Peter
Loft helt bogstaveligt gav instruktion. Han kvitterede mange gange med at
sige, at han var enig, men hans vedholdenhed med, at han var bekymret,
648
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 3. til den 12. september 2010
og at de stod i en situation, hvor de ville blive kritiseret, den fastholdt han
på den anden side.
Forespurgt af udspørgeren, forklarede hun, at hun ikke mener, at der på
mødet den 3. september 2010 blev udleveret andet end de to A4-ark med
Peter Lofts notater.
Hun mener ikke, at der skete noget i perioden fra den 3. september til den
12. september 2010 mellem SKAT København og departementet. De hav-
de møde med Frode Holm, og de havde travlt på de interne linjer. Hun var
ikke med til drøftelser eller møder med departementet før om morgenen
den 13. september 2010. Hun har ikke kendskab til, om departementet
rettede henvendelse til SKAT i perioden.
…
Advokat Lars Svenning Andersen henviste vidnet til Peter Lofts notat
på to sider, hvor overskriften til pkt. 1 er ”Har SKAT været tilstrækkelig
grundig?”, og overskriften til pkt. 2 er ”Nye oplysninger?”, som hun har
forklaret, var noget Peter Loft var bekymret for og stillede mange spørgs-
mål til. Foreholdt bemærkningerne i indledningen og forespurgt, om det
ikke skulle være afgørelsens hovedtræk, svarede hun, at det ved hun ikke.
Hun opfattede det umiddelbart som nogle stikord til noget af det, der
kunne indgå, men det var bestemt ikke en fyldestgørende begrundelse.
Forespurgt, om det anførte var en begrundelse for, at der var tale om en
tilflytningssituation, bekræftede hun dette.
Foreholdt pkt. 3, og forespurgt, om det anførte i dette punkt var en be-
grundelse for, at det var en tilflytningssituation, svarede hun bekræftende.
Forespurgt, om der på dette tidspunkt var nogen uenighed om, at det var
den vej, de arbejdede, svarede hun, at det var der ikke.
Forespurgt, om der var noget i notatet, der rejste spørgsmål ved konklusi-
onen, svarede hun benægtende.
…
Forespurgt af advokat K. L. Németh, om den 21. oktober 2010 var en
speciel dag, hvor der skulle forelægges noget for nogen, forklarede hun, at
de denne dag ryddede op i sagen og systematiserede, og i den forbindelse
blev notatet gjort færdigt.
Dokumenter og forklaringer
649
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 3. til den 12. september 2010
Henvist til mødereferat dateret den 21. oktober 2010 fra mødet den 9. sep-
tember 2010 med Stephen Kinnock og Frode Holm og forespurgt, hvorfor
der gik fra den 9. september til den 21. oktober 2010, før referatet blev
skrevet, forklarede hun, at hun ikke kunne sige andet end, at det blev lavet
færdigt på dette tidspunkt, og det er derfor, at det er blevet opdateret som
seneste dato. Forespurgt, hvor man kan se, at referatet er under opdate-
ring, svarede hun, at det kan man ikke se nogen steder. Hun har taget sine
notater og måske også skrevet det ind og lavet en kladde, og så har hun
lavet det færdigt der.
…
Forespurgt af advokatfuldmægtig Tina Tolstrup Bak Jensen, om der på
mødet den 3. september 2010 blev diskuteret andre sager, svarede hun
bekræftende. Der blev drøftet en anden sag – helt generelt, som intet
havde med denne sag at gøre.
…
Udspørgeren foreholdt vidnet, at hun havde nævnt, at Peter Loft interes-
serede sig meget for problemstillingen med den engelske ejendom, og at
hun havde sagt, at han havde fået skødet til gennemsyn. Udspørgeren fore-
spurgte, hvilke oplysninger Peter Loft helt præcist havde fået om skatte-
sagen, som ikke har været nævnt tidligere, og om man havde bragt andre
dokumenter over end dem, som hun havde redegjort for. Hun svarede, at
det var der ikke. En gang i august kom Erling Andersen til hende og sagde,
at Peter Loft gerne ville se dokumenterne på den engelske ejendom – skø-
det og prioriteringerne. Det bestilte de ved Frode Holm. Hun henviste til
et brev af 1. september 2010 fra Frode Holm til SKAT. Hun kan huske,
at da de modtog materialet, fik hun det i hænderne af enten Hanne Dahl
Kofod eller Søren Hansen og gav det videre til Erling Andersen. De havde
det med over til departementet til et af møderne. Hendes tanke var, at
Peter Loft vel ville komme og drøfte det eller et eller andet.
Brev af 1. september 2010 fra Frode Holm blev fundet frem, og hun blev
forespurgt, hvad det var, der blev taget med over til departementet. Hun
forklarede, at hun tror, at det var det, der er nævnt under punkt 2 og 3.
Hun tog det med til Peter Loft og regnede med, at det var en kopi. Hun
tænkte ikke lige over, at det var det, de havde modtaget fra Frode Holm,
så det er derfor, at de simpelthen mangler den kopi af det.
650
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0653.png
Perioden fra den 3. til den 12. september 2010
Foreholdt håndskriften i øverste højre hjørne, forklarede hun, at det er
hendes håndskrift. Brevet blev afleveret personligt til hende, hvorefter hun
afleverede det til sagsbehandlerne.
Forespurgt, hvornår de holdt møde den 1. september 2010, forklarede hun,
at det var fra morgenstunden. Det kunne derfor ikke være på det møde,
at dokumenterne var blevet afleveret til Peter Loft, når hun først modtog
dem kl. 17.30. Det måtte så være på mødet den 3. september 2010. Peter
Loft vendte ikke tilbage med hensyn til dokumenterne. Forespurgt, om de
blev rekvireret på Peter Lofts ønske, svarede hun bekræftende.
…
Forespurgt af Niels Fenger, hvordan prioriteterne i et hus kan have be-
tydning for spørgsmålet, om man er skattepligtig eller ej, forklarede hun,
at det kan det heller ikke. Hun kunne ikke se nogen sammenhæng, men
departementschefen bad om oplysningerne, og de rekvirerede det. Så for-
ventede hun nok at høre et eller andet fra ham, men det gjorde hun ikke.
Frode Holm har forklaret
200
:
Henvist til SKATs mødereferat fra møde den 9. september 2010 med Ste-
phen Kinnock og vidnet, forklarede han, at han ikke modtog kopi af refe-
ratet. Forespurgt, om der efter hans erindring var udestående forhold, der
skulle afklares efter mødet, svarede han benægtende. SKAT ønskede ikke
yderligere bilag. Det samme var tilfældet efter det foregående møde, men
så ringede Lisbeth Rasmussen og sagde, at Erling Andersen insisterede
på at høre det fra Stephen Kinnocks egen mund. Så tog de mødet den 9.
september 2010.
Forespurgt, om det var usædvanligt at tage et møde med skatteyderen i så-
dan en sag, svarede han benægtende. Forespurgt, om det var sædvanligt i
en tilflyttersag, forklarede han, at temaet for mødet ikke var 180-dagesreg-
len, brudte døgn eller rullende kalendere. Temaet var, at Stephen Kinnock
skulle fortælle, hvordan hans arbejdssituation var. Det er ikke unormalt,
når man skal vurdere, om der er taget ophold efter kildeskattelovens § 7,
herunder om det er en løbende erhvervsmæssig indsats, eller om det kun
er rent sporadisk. Da er det helt naturligt, at skatteyder selv kommer og
200 Protokol 17, side 6-7, 10 og 12.
Dokumenter og forklaringer
651
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 3. til den 12. september 2010
forklarer om det. Stephen Kinnocks arbejdssituation var i øvrigt speciel på
grund af nogle sikkerhedsmæssige forhold.
Henvist til et notat om faktiske forhold og forespurgt, om han kan huske,
hvornår han fik notatet, svarede han benægtende. Det var en løbende
proces, og han fik flere udkast. SKAT ville sikre sig, at man var enige om
faktum, så hver gang, der kom et helt afsnit på, fik de spørgsmålet, om de
havde bemærkninger. Han har ikke de forskellige udkast på sagen.
Henvist til de to sidste afsnit på første side og forespurgt, om han har
nogen erindring om, hvorvidt afsnittene vedrørende det overførte person-
fradrag var med i de tidligere udkast, forklarede han, at det havde han ikke
fået forelagt. Det så han første gang i agterskrivelsen den 16. september
2010.
Vidnet blev foreholdt SKATs mødereferat fra mødet den 9. september
2010, 2. afsnit, og oplyst, at det notat, der omtales, er notatet om faktiske
forhold. Han blev endvidere gjort bekendt med, at notatet er enslydende
med den beskrivelse af de faktiske forhold, der er i agterskrivelsen. Hertil
forklarede han, at han godt kan genkende afsnittene fra agterskrivelsen.
Notatet om de faktiske forhold var ikke på bordet ved mødet den 9. sep-
tember 2010. Stephen Kinnock havde ikke set det. Vidnet havde heller
ikke set det i denne form. Det er han sikker på. Problemstillingen blev ikke
drøftet på mødet den 9. september 2010.
…
Foreholdt SKATs mødereferat fra mødet den 9. september 2010, 2. sidste
afsnit, 1. og 2. punktum, og forespurgt, om han kan huske, at der har
været spurgt til, hvornår der ville komme en afgørelse, svarede han be-
kræftende. Han havde spurgt flere gange, og han havde den opfattelse, at
det var Erling Andersen, der var bange for at have overset noget. Vidnet
troede, at de fulgte reglerne, så det var Erling Andersens afgørelse og
ham, der havde problemet, hvis den ikke var rigtig, eller hvis der var nogle
oplysninger, som ikke passede. Han havde ikke fantasi til at tro, at der var
noget andet, der kunne være årsag til det. Det viste sig først senere, at de
havde haft 5 møder i departementet, men det anede han intet om. Han
var fuldstændig uvidende om kontakten mellem departementet og SKAT,
indtil Politiken fik aktindsigt i 2011.
…
652
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0655.png
Perioden fra den 3. til den 12. september 2010
Af advokat Lars Svenning Andersen henvist til mødereferatet fra møde
den 9. september 2010 og forespurgt, hvilket svar SKAT gav på, at de ikke
kunne træffe afgørelsen med det samme, forklarede han, at der ikke var
noget svar. SKAT ville gøre det så hurtigt, som de kunne.
Søren Hansen har forklaret
201
:
Foreholdt, at der var et nyt møde mellem ledelsen i regionen og ledelsen
i Koncerncentret den 3. september 2010, og forespurgt, om han hørte no-
get om mødet efterfølgende, svarede han benægtende. Han var godt klar
over, at der var nogle møder. Erling Andersen gav lidt referat af, hvad der
var sket på møderne, men det var ikke forfærdelig meget, han fik at vide.
Forespurgt, om han kan erindre, om der kom mere materiale med retur
fra Koncerncentret, forklarede han, at der kom de såkaldte ”fire linjer”.
De dukkede op på et af de møder, som de holdt i sagsbehandlergruppen.
Foreholdt, at Lisbeth Rasmussen har forklaret, at hun havde fået et notat
på to sider af Peter Loft, og forespurgt, om vidnet havde set notatet i
forbindelse med sagsbehandlingen, forklarede han, at det har han ingen
erindring om. Han mener dog, at han har set det. Han har sikkert læst det
igennem, drøftet det med de andre, og de har konkluderet, at de havde de
oplysninger, som de skulle, og at deres antagelse stadigvæk var den sam-
me. Det gav sig senere udslag i agterskrivelsen. Han husker ikke, hvem der
gav ham notatet. Forespurgt, om han kunne huske, hvem han drøftede det
med, forklarede han, at det helt sikkert var den udvidede sagsbehandler-
gruppe bestående af Erling Andersen, Lisbeth Rasmussen, Inger Kirstine
Sommer Hansen, Hanne Dahl Kofod og vidnet.
Foreholdt, at man af notatet kan se, at der havde været et rimeligt godt
indblik i, hvilke oplysninger SKAT København havde, og forespurgt, om
han havde indtryk af, om der var gået andre oplysninger til Peter Loft end
dem, der fremgår af udkastet til agterskrivelsen, forklarede han, at han på
et tidspunkt efter et møde i den udvidede sagsbehandlergruppe kopierede
en hel del materiale, bl.a. et oplæg til agterskrivelsen og opgørelsen af
antal opholdsdage, som Erling Andersen fik udleveret. Erling Andersen og
Lisbeth Rasmussen skulle have dem med til et møde i ministeriet. Fore-
spurgt, om det var før eller efter mødet med Frode Holm den 27. august
201 Protokol 19, side 18-20, 23, 24 og 25.
Dokumenter og forklaringer
653
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 3. til den 12. september 2010
2010, forklarede han, at han mener, at det var efter. Han tror, at det var
omkring den 3. september 2010. Forespurgt, om materialet kunne have
været med til mødet den 3. september 2010, svarede han bekræftende.
Forespurgt, om han kan huske, om der var andet med i det kopierede
udover udkastet til agterskrivelse og opgørelsen af dage, forklarede han,
at han mener, at der var mere med. Henvist til internt notat om sagens
problemstillinger forklarede han, at han ikke har erindring om, om det var
med i det kopierede. Henvist til udkast til agterskrivelse af ”x. september
2010” forklarede han, at det meget vel kunne være denne agterskrivelse,
der var med. Henvist til oversigt over ophold i Danmark forklarede han,
at han er meget overbevist om, at den var med. Henvist til notat om be-
skatning af løn fra British Council, forklarede han, at han ikke har nogen
erindring om, hvorvidt det var med. Henvist til notat om sagsbehandlin-
gen i Stephen Nathan Kinnocks skattesag, forklarede han, at han ikke
husker, om det var med. Han kan se, at det ikke er scannet ind på sagen,
da det ikke har noget sagsid-nr. Henvist til side 20-21 i notatet om sagens
problemstillinger, hvoraf en del faktuelle oplysninger fra kontoudtog mv.
fremgår, forklarede han, at ingen konkrete bilag var med. Hverken konto-
udskrifter, de underliggende bilag til kontokorthævninger, flybilletter eller
den kalender, som SKAT København fik fra Frode Holm på et tidspunkt,
var med.
Henvist til brev af 1. september 2010 fra Frode Holm til SKAT København
og foreholdt, at Lisbeth Rasmussen har forklaret, at der blev udleveret
nogle oplysninger vedrørende ejendommen i London samt forespurgt, om
han kan huske, om han kopierede oplysninger vedrørende ejendommen i
London, svarede han benægtende. Forespurgt, om han kan huske, om der
blev udleveret oplysninger om den engelske ejendom ved anden lejlighed,
forklarede han, at det har han i hvert fald ikke medvirket til.
Forespurgt, om han har erindring om, om der var udleveret andet ma-
teriale end det allerede omtalte, før agterskrivelsen gik ud, svarede han
benægtende.
Forespurgt, om der kom instrukser eller anvisninger efter mødet den 3.
september 2010, forklarede han, at der kom ham bekendt ikke instrukser
eller andet. Han fortsatte sagsbehandlingen og rettede det til, der nu måtte
være.
654
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 3. til den 12. september 2010
Henvist til referat fra møde den 9. september 2010 med Stephen Kinnock
og Frode Holm og forespurgt, om han havde kendskab til mødet, forkla-
rede han, at han godt var klar over, at Lisbeth Rasmussen og Hanne Dahl
Kofod skulle til møde på Frode Holms kontor med Stephen Kinnock. Han
deltog ikke selv. Sagen var da så færdig, som den stort set kunne være. Det
eneste, der manglede, var at få set Stephen Kinnock i øjnene og spurgt ind
til, hvor meget eller hvor lidt han havde arbejdet i Danmark. Forespurgt,
om der manglede oplysninger om konti eller andet faktuelt, svarede han
benægtende.
Henvist til notatet om ”Faktiske forhold” og foreholdt referatet fra mødet
den 9. september 2010, 2. afsnit, samt forespurgt, hvem der havde skrevet
nævnte notat, forklarede han, at det havde han. Det var trukket ud fra op-
lægget til agterskrivelsen. Forespurgt, om der kom kommentarer tilbage
til dette notat, forklarede han, at man var enig. Han går ud fra, at notatet
blev udleveret til Frode Holm under mødet. Igen foreholdt referatet fra
mødet, 2. afsnit, forklarede han, at notatet nok var blevet sendt til Frode
Holm på forhånd, men han har ikke har sendt det.
Forespurgt, hvad han fik at vide efter mødet, forklarede han, at han fik
at vide, at man havde set Stephen Kinnock i øjnene, og at denne havde
oplyst, at der alene var afholdt et møde i 2009 og to møder i 2010.
Forespurgt, om han foretog ændringer i agterskrivelsen fra den 9. til den
16. september 2010, forklarede han, at der kun blev foretaget ændringer af
kosmetisk karakter. Lisbeth Rasmussen læste også korrektur. Forespurgt,
om han vidste, hvorfor agterskrivelsen ikke blev sendt straks efter mødet
den 9. september 2010, forklarede han, at der dels var nogle kosmetiske
rettelser, som skulle igennem. Dels var der noget med, at Peter Loft skulle
komme hjem fra en rejse.
…
Advokat Lars Svenning Andersen foreholdt vidnet, at han har forstået
hans forklaring således, at det kun var vidnet, Hanne Dahl Kofod og Inger
Kirstine Sommer Hansen, der havde adgang til sagsakterne i perioden
frem til afgørelsen. Han svarede bekræftende herpå. Forespurgt, om der
var nogen udover sagsbehandlerne, der havde brug for eller adgang til
informationer, som var modtaget fra skatteyder, svarede han benægtende.
Dokumenter og forklaringer
655
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 3. til den 12. september 2010
Forespurgt, om han noterede på sagen, hvis han blev bedt om at udlevere
f.eks. oplysninger om kreditkort eller andre personlige oplysninger, forkla-
rede han, at han fik en henvendelse fra en i Økonomisk kriminalitets-afde-
lingen, der gerne ville have en kopi af afgørelsen. Mailen herom afleverede
han til Erling Andersen, der ekspederede den med et nej.
Forespurgt, om han ville udlevere bilag, hvis der internt fra SKAT Køben-
havn eller fra departementet kom en henvendelse om, at man gerne ville
se nogle bilag, svarede han benægtende. Forespurgt, om han havde gjort
det i denne sag, svarede han benægtende.
Forespurgt, om han havde udleveret kontoudtog, skøder eller andet, sva-
rede han benægtende. Foreholdt, at Lisbeth Rasmussen mente, at man på
et tidspunkt havde rekvireret informationer om skøde og andet om den
engelske ejendom, og forespurgt, om det var noget han kendte til, svarede
han benægtende. Forespurgt, om det kunne udleveres, uden at dem med
adgang til sagen noterede det på sagen, forklarede han, at man kunne
trække oplysningerne eller gå ned i sagen og kigge, men det var ikke no-
get, han havde kendskab til.
Forespurgt, om man fysisk kunne hente det uden at have snakket med
vidnet eller en af de to andre, forklarede han, at det kun kunne være sket
i forbindelse med, at han fotokopierede udkast til agterskrivelse og opgø-
relser over opholdsdage. Som han tidligere har forklaret, kopierede han
muligvis også nogle yderligere bilag. Han har ikke udleveret informationer
fra skatteyder.
…
Af advokat Lars Svenning Andersen foreholdt, at vidnet har forklaret, at
Lisbeth Rasmussen kom noget oprevet tilbage fra mødet den 1. september
2010, og henvist til Peter Lofts to siders notat samt forespurgt, om dette
notat blev afleveret den 1. september 2010, forklarede han, at han ikke
mener, at det blev afleveret denne dag. Han tror, det først kom til hans
kendskab den 3. september 2010. Den 1. september 2010 var det kun
rettelserne til udkast til agterskrivelse, der kom.
På ny henvist til Peter Lofts notat og foreholdt, at pkt. 1 og 2 handler
om, hvorvidt SKAT København har været grundige nok, og foreholdt, at
indledningen vel var et forslag til begrundelse for en kendelse, og om
656
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 3. til den 12. september 2010
konklusionen ikke her var, at det var en tilflytningssituation, svarede han
bekræftende.
Foreholdt, at vidnet har forklaret, at Peter Loft altså skulle have afleveret
notatet to dage efter den 1. september 2010 med bemærkninger om, at
afgørelsen skulle have en konklusion, som SKAT København var enige i,
forklarede han, at deres konklusion på et meget tidligt tidspunkt var, at
Stephen Kinnock ikke var fuldt skattepligtig til Danmark. Forespurgt, om
det ikke også var det, notatet gav udtryk for, svarede han bekræftende.
Forespurgt, om han kan forklare, hvorfor Peter Loft to dage før, at han
afleverede notatet, skulle have forlangt det modsatte resultat, svarede han
benægtende. Forespurgt, om det var det eneste notat, han havde fået fra
Peter Loft, svarede han bekræftende. Foreholdt af formanden, at vidnet
tidligere har forklaret, at han har svært ved at erindre, om han har set de
to sider før, og foreholdt af advokat Lars Svenning Andersen, at vidnet har
forklaret, at han havde læst det igennem, forklarede han, at han sikkert
har scannet det ind og skimmet det igennem.
Advokat Lars Svenning Andersen foreholdt vidnet pkt. 3 i Peter Lofts
notat og forespurgte, om SKAT København var enig i det anførte. Han
svarede bekræftende. De var enige i, at det var en tilflytningssituation.
Forespurgt, om Lisbeth Rasmussen efter modtagelse af dette notat sagde
til vidnet, at det var helt forkert, at hun havde været ophidset den 1. sep-
tember 2010, for nu mente Peter Loft det modsatte, forklarede han, at det
sagde hun ikke noget om.
Forespurgt, om han er helt sikker på, at hendes ophidselse ikke var den
13. september 2010, forklarede han, at det var det ikke ifølge hans erin-
dring. Foreholdt, at Lisbeth Rasmussen har forklaret, at forløbet kulmi-
nerede den 13. september 2010, og at det var på dette tidspunkt, at hun
syntes, at de evindelige spørgsmål, som Peter Loft stillede, førte til, at hun
i virkeligheden troede, at han mente det modsatte, jf. også hendes dagbog,
og forespurgt, om det ikke var sådan, vidnet erindrede det, svarede han
benægtende. Forespurgt, om han ikke hørte noget som helst til den meget
klare dagbogsbeskrivelse af, at det var der, man havde et opgør, forklarede
han, at han ikke kender noget til dagbogen.
Forespurgt, om han efter mødet den 13. september 2010 fik en tilbage-
melding, forklarede han, at det har han ingen erindring om. Foreholdt, at
han kun havde fået en tilbagemelding, hvor Lisbeth Rasmussen var ophid-
set, forklarede han, at det skete den 1. september 2010, og så blev nogle
Dokumenter og forklaringer
657
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0660.png
Perioden fra den 3. til den 12. september 2010
af tingene yderligere drøftet den 3. september 2010. Forespurgt, om det
også var på mødet den 1. september 2010, at man diskuterede udkastet til
agterskrivelse, svarede han bekræftende.
…
Af advokat Lars Svenning Andersen foreholdt, at han har forklaret, at de
håndskrevne linjer kom frem på et møde den 3. september, og foreholdt,
at Lisbeth Rasmussen har forklaret, at det var noget, som man diskutere-
de på mødet den 13. september 2010, forklarede han, at han mener, at
det var den 3. september 2010. Forespurgt, om han kan huske, hvornår
Lisbeth Rasmussen og Erling Andersen kom tilbage, og om det var et
frokostmøde, forklarede han, at det husker han ikke. Allerede på det tids-
punkt havde de stort set de oplysninger, som de skulle bruge. Forespurgt,
om linjerne ikke skulle opfattes som en indledning eller en afslutning, og
hvad ønsket var fra Peter Loft, forklarede han, at SKAT København var af
den opfattelse, at de havde skrevet det, som skulle stå i agterskrivelsen.
Erling Andersen har forklaret
202
:
Forespurgt, om der var kontakt med Koncerncentret i perioden fra mødet
den 1. september 2010 og til mødet den 3. september 2010, forklarede
han, at der i hvert fald ikke var nogen kontakt mellem ham og Peter Loft.
Det er ikke utænkeligt, at vidnet og Steffen Normann Hansen den mellem-
liggende dag har talt sammen og kort vendt ord om et eller andet aspekt
i sagen. På mødet den 1. september 2010 havde de været rundt om de
problemstillinger, som de syntes, der var, men der var stadig noget, som
de skulle hjem og overveje, så de blev enige om at spise frokost sammen
den 3. september og vende de sidste ting. Det var den samme mødekreds,
der mødtes den 3., og mødet foregik i et lokale i forbindelse med kantinen
i Skatteministeriet.
Henvist til Peter Lofts notat på to sider, bekræftede han, at det var det no-
tat, der blev udleveret på mødet den 3. september 2010. Det blev præsen-
teret som værende udarbejdet af Peter Loft selv. Han opfattede det sådan,
at Peter Loft havde haft behov for at få samling på sagen ud fra det, som de
havde drøftet med hinanden den 1. september 2010, og derfor havde no-
202 Protokol 20, side 25-29, og protokol 21, side 2-3, 9, 25 og 27-28.
658
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 3. til den 12. september 2010
teret disse ting. Peter Loft gav det til dem til inspiration. Det virkede som
om, at departementschefen var meget interesseret i at give SKAT hint.
Den 1. september 2010 var det vidnets opfattelse, at de skulle orientere
deres departementschef om, hvilken retning de gik i sagen. De tog ud-
gangspunkt i agterskrivelsen og diskuterede problemstillingerne. Depar-
tementschefen blev ved med at spørge ind til ting. De blev så enige om at
fortsætte på et frokostmøde, hvor departementschefen så mødte op med
de her ting. Det begyndte at være sådan lidt, ”hvad er egentlig departe-
mentschefen ærinde i det her?” Han havde i hvert fald aldrig nogensinde
oplevet det før.
Forespurgt, om Peter Loft sagde noget om, hvad han mente, at afgørelsen
skulle gå ud på, svarede han benægtende. Det erindrer han ikke. Han
erindrer, at notatet blev skrålæst på mødet og indgik i den almindelige
drøftelse.
På mødet blev der en diskussion om lejligheden i London, i hvilken forbin-
delse Peter Loft bad dem om at skaffe nogle flere ejendomsoplysninger.
Som vidnet erindrer det, var Lisbeth Rasmussen af den opfattelse, at de
havde de oplysninger, som de skulle have.
Forespurgt, hvad det var for en diskussion, der var omkring lejligheden i
London, forklarede han, at som han husker det, så var der to felter. Han
har ikke nogen erindring om, at Peter Loft tilkendegav, hvorfor han spurg-
te om nogle givne ting på møderne, men der var to felter, hvor han sagde,
at han havde talt med Peter Arnfeldt. Peter Arnfeldt undrede sig over
to ting. Det ene var 1999-problemstillingen, som gik ud på, at Stephen
Kinnock frameldte sig, og så blev der kort efter købt en lejlighed. Det
er vidnets indtryk, at Peter Arnfeldt i hele forløbet holdt fast i, at det så
besynderligt ud. Peter Loft sagde også, at Peter Arnfeldt undrede sig over
lejligheden i London, og om der kunne være noget gemt her.
Han kan ikke i detaljer huske, hvad de havde af oplysninger på lejligheden
i London. Som han husker det, var det ejendomsoplysninger, som skulle
skaffes. Forespurgt, om Peter Loft gav nogen begrundelse for, hvad det var,
der kunne være gemt i lejligheden i London, svarede han benægtende,
men han så sammenhængen sådan, at det var noget Peter Arnfeldt havde
interesseret sig for, og så ville Peter Loft også gerne have, at den del blev
dækket af. Lisbeth Rasmussen knurrede lidt over, at der skulle indhentes
Dokumenter og forklaringer
659
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 3. til den 12. september 2010
yderligere oplysninger, og lejligheden havde heller ikke så stor betydning,
men de fik fremskaffet de oplysninger, som Peter Loft gerne ville have.
Vidnet resumerede, at der blev holdt møder den 1. og den 3. september
2010 med samme deltagere. Peter Loft stillede et hav af spørgsmål og
havde et hav af vinkler. På intet tidspunkt nævnte Peter Loft, hvorfor han
spurgte. Det var f.eks. ikke noget med ”som jeg lige vendte ord med Ivar
Nordland om” eller andet. Han spurgte på egne vegne, men der var dog to
situationer – og vidnet erindrer, at det var den 3. september – hvor Loft
direkte sagde, at han havde talt med Peter Arnfeldt, og at Peter Arnfeldt
stadig gik og undrede sig over, det med 1999-problemstillingen og det
med lejligheden i London. Det gjorde så med hensyn til lejligheden, at
Lisbeth Rasmussen aftalte med Frode Holm, at de skulle have nogle ekstra
oplysninger.
Foreholdt protokol 14, Lisbeth Rasmussens forklaring, side 34, 5. afsnit,
4.-9. punktum, hvor Lisbeth Rasmussen bl.a. har forklaret, at vidnet var
kommet til hende og havde sagt, at Peter Loft ønskede at se dokumenter-
ne på den engelske ejendom, henvist til brev af 1. september 2010 fra Fro-
de Holm til SKAT og foreholdt, at det næppe kunne være på mødet den 3.
september 2010, at Peter Loft bad om yderligere oplysninger, forklarede
han, at han mener, at der blev bedt om yderligere ejendomsoplysninger på
lejligheden den 3. september 2010. Han kan ikke i detaljer huske hvilke
yderligere oplysninger.
Foreholdt Lisbeth Rasmussens forklaring, side 34, 6. afsnit, 1. og 2. punk-
tum, hvor Lisbeth Rasmussen har forklaret, at det var det i brevet under
pkt. 2 og 3, der blev taget med over til departementschefen, sammenholdt
med brev af 1. september 2010 fra Frode Holm til SKAT, hvoraf fremgår,
at punkt 2 angår lejekontrakt vedrørende London-lejligheden, og at punkt
3 angår prioritetslånet ved lejlighedskøbet, forklarede han, at han ikke kan
komme det nærmere. Det er hans erindring, at Lisbeth Rasmussen havde
den opfattelse, at de havde indhentet de oplysninger, de skulle vedrøren-
de lejligheden, men Peter Loft spurgte ind til nogle yderligere specifikke
oplysninger. Lisbeth Rasmussen gik herefter med til at hente disse oplys-
ninger.
Forespurgt, hvad Peter Arnfeldt vidste om engelske lejligheder, hvilken
betydning Arnfeldts mening kunne have i relation til en sagsbehandling
af denne karakter, og om de ikke havde tavshedspligt, forklarede han,
at Peter Arnfeldt også havde tavshedspligt. Vidnet præciserede, at hans
660
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 3. til den 12. september 2010
forklaring ikke skal forstås sådan, at der var tale om en bane, hvor Peter
Arnfeldt talte med Peter Loft, og hvor Peter Loft herefter på mødet den
3. september fortalte om samtalen og sagde, at de af den grund skulle
indhente yderligere oplysninger. Peter Loft var på de to møder på intet
tidspunkt inde på, hvorfor han spurgte om noget, men han nævnte, at han
havde drøftet de to eksempler med Peter Arnfeldt. Derfor bad Peter Loft
dem om at fremskaffe en yderligere oplysning.
Forespurgt, om der efterfølgende blev bragt materiale over til departe-
mentet vedrørende lejligheden, forklarede han, at Peter Loft fik det mate-
riale, som han havde bedt om. Forespurgt, om han havde overvejet, hvad
det rimelige i dette var, og hvad departementschefen skulle bruge disse
oplysninger til, der næppe kunne have betydning for afgørelsen af skatte-
pligtsspørgsmålet, forklarede han, at det undrede ham da, hvad Peter Loft
skulle bruge oplysningerne til.
Det, der foregik den 1. og 3. september 2010, efterlod spørgsmålet om,
hvorfor Peter Loft næsten var inde og sagsbehandle tingene. Det er kor-
rekt, at man bagefter kan sige, at den oplysning, som Peter Loft fik fra
SKAT København, burde han dybest set ikke have haft, men det fik han.
Han fik den, fordi han bad om den. Forespurgt, om der ikke blev stillet
spørgsmål om, hvad han skulle bruge den til, forklarede han, at han erin-
drer, at de diskuterede, om det var nødvendigt, og at Lisbeth Rasmussen
havde nogle argumenter for, at de havde de dokumenter, som de skulle
bruge vedrørende lejligheden, men Peter Loft ville have yderligere oplys-
ninger og bad om, at de blev indhentet.
Forespurgt, om Peter Loft ikke antydede, hvad problemet kunne være og
foreholdt, at det vel havde været interessant for SKAT København at få at
vide, hvis Peter Loft mente, at der var et eller andet, der var problematisk
i forhold til lejligheden. Hertil svarede vidnet, at den eneste erindring, han
har, er, at Peter Loft ville have afdækket alle ting i forhold til lejligheden.
Forespurgt, om Peter Arnfeldts problematisering af fraflytningen i 1999
gav anledning til yderligere sagsbehandlingsovervejelser, indhentelse af
yderligere materiale eller ændringer i agterskrivelsens sproglige udform-
ning, forklarede han, at det har han ikke nogen erindring om, men det
mener han ikke, at det gjorde.
Foreholdt, at vidnet har forklaret, at de på mødet den 3. september 2010
gik Peter Lofts to siders notat igennem, forklarede han, at Peter Loft sag-
Dokumenter og forklaringer
661
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 3. til den 12. september 2010
de, at han havde sammenstillet nogle ting. Han gav dem notatet med til in-
spiration. På intet tidspunkt på de to møder stillede Peter Loft et ultimativt
krav om, at ”det her skal med”, eller ”den her vinkel skal være der”. Det
var en dialog, der foregik på begge møder, hvor Loft spillede rigtig meget
ind hele tiden. Det efterlod en betydelig undren hos SKAT København, at
departementschefen var så tæt nede i sagen. Det var også klart, at det fik
vidnet til at spidse ører, når Peter Arnfeldts navn blev nævnt et par gange,
men der var ikke noget tidspunkt på de to møder, hvor Peter Loft sagde,
at ”den der sætning bør udgå”, ”det vil jeg kræve, den skal”, eller ”de her
notater jeg har skrevet her, skal I tage ad notam”. Det blev præsenteret
som hans indspark til sagsbehandlingen.
Foreholdt Peter Lofts to siders notat under pkt. 3: ”Af selve agterskrivel-
sen/kendelsen skal det fremgå”, forklarede han, at det ikke blev præsen-
teret som krav.
Vidnet blev foreholdt, at man vel må gå ud fra, at Peter Loft tog udgangs-
punkt i udkastet til agterskrivelse fra mødet den 1. september 2010, da
han skrev notatet. Ved at sammenligne kan man se, at de tre første og de
tre sidste at’er under pkt. 3 i Peter Lofts notat er med i udkastet. Fore-
holdt, at det fjerde ”at” om ægtefællens uberettigede fradrag ikke ses at
være med i udkastet, og forespurgt, om han kan huske, om det var med,
forklarede han, at det erindrer han ikke præcist, men han tror ikke, at det
var med.
På baggrund af at det fjerde ”at” ikke var med i udkastet til agterskrivelse,
henviste udspørgeren til agterskrivelsen af 16. september 2010, pkt. 2.3,
3. og 4. afsnit og forespurgte, hvorfor denne overførsel af personfradraget
skulle omtales. Han forklarede, at det, der var grundlaget for hele udar-
bejdelsen af agterskrivelsen, var, at den skulle fremstå som et hele, som
også tålte at blive offentliggjort. Dermed havde de også et ønske om, at
alle aspekter skulle være med.
Med hensyn til overførsel af personfradrag var der gået nogle år, hvor
Stephen Kinnock ikke havde taget initiativ til ændring. På et tidspunkt tog
han initiativ til at få foretaget en ændring ved sin daværende revisor, men
ved en fejl i SKAT blev ændringen ikke foretaget. Det var tilbage i 2005,
at man henvendte sig til Skattecentret i Nærum, der ikke fik sat Stephen
Kinnock rigtigt ind i systemet som ikke skattepligtig. I 2008 henvendte
en anden revisor sig og oplyste, at Stephen Kinnock ikke stod rigtigt. Det
662
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 3. til den 12. september 2010
rettede SKAT – og det rettede administrationen tilbage til indenfor foræl-
delsesreglen.
De diskuterede, hvilken betydning dette aspekt havde, og det havde ikke
anden betydning for sagen, end at de blot kunne konstatere det. Hvis man
havde afgjort en hvilken som helst anden skattepligtssag, ville man måske
ikke have taget det med, men de valgte at gøre det, fordi de syntes, at ag-
terskrivelsen skulle være dækkende for alle de problemstillinger, der var.
Forespurgt, om de valgte at tage det med, fordi Peter Loft bad om det,
eller om det var fordi, han gjorde opmærksom på det, og de syntes, det
var rigtigt, forklarede han, at han erindrer, at det var et fælles ønskes,
at det skulle indgå i agterskrivelsen. Det blev diskuteret allerede den 1.
september 2010. Han har ikke nogen erindring om, at det egenhændigt
var Peter Lofts ønske, at aspektet om personfradraget skulle med. Han
erindrer, at der var en fælles interesse for at afdække hele forløbet, og
derfor skulle det med.
Forespurgt, om der på mødet den 3. september 2010 blev drøftet andre
aspekter udover problemstillingerne med Peter Lofts notat og de engelske
dokumenter, forklarede han, at de endte med at beslutte, at der skulle ar-
bejdes lidt videre med nogle forskellige ting, og de skulle have mødet med
Stephen Kinnock afholdt. De aftalte, at de skulle have et møde igen, når
de var klar med agterskrivelsen. Forespurgt, hvem det var, der besluttede
dette, forklarede han, at der blev opnået fælles forståelse om, at det var
sådan, de ville gøre. Det var vidnets orientering af departementschefen,
der endte med, at vidnet fandt, at det var en rimelig måde at gøre det på.
Forespurgt, hvad der skulle undersøges nærmere, forklarede han, at agter-
skrivelsen skulle skrives færdig, der skulle holdes møde med Stephen Kin-
nock, og han tror nok, at der manglede noget materiale, men det har han
ikke været inde over. Forespurgt, om der var andre vinkler i sagsbehand-
lingen, der blev drøftet, forklarede han, at det har han ingen erindring om.
Foreholdt af Niels Fenger, at vidnet brugte ordene, at han var overrasket
over, hvor dybt Peter Loft var i sagen, og forespurgt, om overraskelsen ale-
ne gik på, at han var dybt i sagen, eller om Peter Loft – set fra vidnets side
– havde et ønske om eller en tendens til at flytte indholdet af sagen, for-
klarede han, at som sagen var afdækket på dette tidspunkt, ville Stephen
Kinnock alt andet lige ikke være skattepligtig. Peter Loft ønskede konstant
at få afdækket nye ting, nye indspark osv. Hvis man spørger direkte, om
Dokumenter og forklaringer
663
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 3. til den 12. september 2010
der var nogen entydighed i det, som Peter Loft sagde, som skulle bevæge
afgørelsen i en anden retning, så er vidnet ikke i stand til at sige det. Pe-
ter Loft blev bare konstant ved med at stille spørgsmålstegn til sagen og
komme med nye vinkler. Forespurgt, om det lige så vel kunne være med
henblik på at sikre, at afgørelsen var rigtig, svarede han bekræftende.
…
Forespurgt af udspørgeren, om han har nogen erindring om, hvad der
skete efter mødet den 3. september 2010 med Steffen Normann Hansen,
Peter Loft, Lisbeth Rasmussen og vidnet, hvor Peter Lofts to siders notat
blev gået igennem, og hvor de var inde på spørgsmålet om yderligere
oplysninger vedrørende den engelske lejlighed, forklarede han, at de stod
overfor at gøre sagen færdig, og hans sagsbehandlere skulle holde et afslut-
tende møde med Stephen Kinnock. De havde modtaget notater og måttet
lytte til en byge af spørgsmål om alle mulige aspekter. Det gjorde, at Lis-
beth Rasmussen og han drøftede, hvad der var gang i. De var ret overbe-
viste om, at Peter Loft ikke af egen drift udviste så stor aktivitet, som han
gjorde under møderne den 1. og 3. september 2010. De troede, at nogen
bad ham om at være aktiv, og det var de nødt til at forholde sig til.
Vidnets vurdering var, at uanset hvad der fik departementschefen til at
være så uhørt aktiv, så skulle de besvare det, som de havde gjort på de to
møder. De skulle også gennemlæse det materiale, de havde fået fra ham,
og herefter skulle de koncentrere sig om at afgøre sagen fuldstændig kor-
rekt. Han lagde et yderligere pres på sagsbehandlerne gående ud på, at de
skulle være inde over hver eneste detalje. Sagsbehandlerne gik meget tæt
på. Man bad således om Helle Thorning-Schmidts private konti for minu-
tiøst at gennemgå dem og se, om hun f.eks. havde betalt en middag for to
på et tidspunkt, hvor Stephen Kinnock havde oplyst, at han var i udlandet.
Han mener, at de første kontoudskrifter blev rekvireret i begyndelsen af
ugen efter møderne, men han skal ikke kunne sige, om de havde dem på
forhånd.
Vidnet var ikke med til mødet den 9. september 2010 med Stephen Kin-
nock. Mødet foregik på Frode Holms kontor. Han fik den tilbagemelding,
at Stephen Kinnock på mødet havde bekræftet det, som tilkendegivelserne
og det skriftlige materiale fra Frode Holm havde angivet. De var herefter
klar til at udsende agterskrivelsen. Henvist til SKAT Københavns referat
fra mødet den 9. september 2010 og forespurgt, om han fik noget at vide
om, at der var sket andet end det, der fremgår af referatet, forklarede han,
664
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 3. til den 12. september 2010
at det erindrer han ikke. Han fik den orientering, at man havde drøftet
det, der var relevant. Den lille del om, at Frode Holm besværede sig over,
at Venstre Ungdom havde anmeldt parret til politiet, var ikke noget, der
vedrørte SKAT København.
Forespurgt, om han i denne periode havde kendskab til, hvad der i øvrigt
foregik under sagsbehandlingen, forklarede han, at han ikke fulgte sags-
behandlingen. Han blev kun orienteret om, at man arbejdede minutiøst.
Når agterskrivelsen forelå, skulle der ikke være nogen flanker, der ikke
var undersøgt. Forespurgt, om han har positiv viden om, at Helle Thor-
ning-Schmidts egen konto blev gennemgået i perioden fra den 3. til den
10. september 2010, forklarede han, at han har en erindring om, at Helle
Thorning-Schmidts kontoudtog blev rekvireret til sidst i forløbet. Han kan
dog ikke give nogen garanti herfor.
Forespurgt, om han har positiv erindring om andre sagsbehandlingstiltag,
der blev foretaget i samme periode, forklarede han, at han ikke har anden
erindring, end at han blev orienteret om opgørelsen af opholdsdage og
alle de vinkler, der var på det. Forespurgt, om han blev orienteret om
forløbet af mødet med Stephen Kinnock den 9. eller den 10. september
2010, forklarede han, at det kan han ikke huske.
…
Foreholdt af Niels Fenger, at vidnet i starten af dagens afhøring talte om,
at Peter Loft havde forsynet dem med en byge af spørgsmål i forbindelse
med møderne den 1. og 3. september 2010, og forespurgt, hvilken byge
det var, forklarede han, at det, han har erindring om, var, at Peter Loft
stillede en lang række spørgsmål. Han havde mødtes med Peter Loft fire
gange, og hver gang havde der været stillet langt flere spørgsmål end nor-
malt i en sådan sag.
Foreholdt, at Niels Fenger husker det forklarede således, at de nærmest
besvarede spørgsmålene på mødet, men at bevæggrunden for det næste
møde var, at de fik en hjemmeopgave med en byge af spørgsmål, svarede
han, at det gjorde de ikke. Der blev rejst en række ting, og de blev enige
om at spise frokost sammen den 3. september 2010, og her fik de Peter
Lofts notat. Peter Loft kunne med føje gå ud fra, at de ville forholde sig
hertil. Det var det, de havde med. Han har ikke nogen erindring om, at de
havde en spørgsmålsliste.
Dokumenter og forklaringer
665
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0668.png
Perioden fra den 3. til den 12. september 2010
…
Af advokat Lars Svenning Andersen foreholdt Peter Lofts to siders notat,
afsnittet ”Begrundelse: …” i indledningen, og forespurgt, om der var tvivl
om, hvad begrundelsen skulle indeholde, forklarede vidnet, at Peter Loft
vel blot havde skrevet ned, hvordan han opfattede, at sagen stod. Fore-
holdt, at der i notatet står, ”180 dages reglen ikke opfyldt”, forklarede
han, at Peter Loft skrev notatet, efter at han havde set agterskrivelsen. De
to sider opfattede vidnet som indeholdende lidt faktuelt samtidig med, at
Peter Loft påpegede, at de skulle være opmærksomme på forskellige for-
hold og kigge på det. De opfattede det som relevante stikord. Forespurgt,
om der i to siders notatet var noget, der indikerede, at Peter Loft havde
andre hensigter, end at få det grundigt belyst, forklarede han, at der ikke
var afsnit, der gik på, at hvis det kunne opfyldes, så var Stephen Kinnock
skattepligtig. Han opfattede det som stikord, og som forklaret var der den
1. og 3. september 2010 ikke nogle tilkendegivelser fra Peter Loft om, at
Stephen Kinnock skulle være skattepligtig. Der blev stillet et hav af spørgs-
mål, og der blev afleveret papir.
Forespurgt, om det var fornuftige spørgsmål, der blev stillet på de to sider,
forklarede han, at han syntes, det var fornuftige spørgsmål, og det har han
også skrevet i sin redegørelse.
Foreholdt, at vidnet har forklaret, at Peter Loft ønskede yderligere oplys-
ninger om London-lejligheden, foreholdt to siders notatet, side 2 øverst,
”- lejlighed i UK. …”, og forespurgt, om det var det, Peter Loft tog fat i,
forklarede han, at det blandt andet var det. Peter Loft bad om at få nogle
ejendomsoplysninger, og han nævnte, at Peter Arnfeldt også havde været
inde på det. Lisbeth Rasmussen sagde, at de havde de oplysninger, der
var fornødne om lejligheden. Alligevel bad Peter Loft om oplysninger, vist
engelske registreringsoplysninger. Foreholdt, at Peter Loft på det nævnte
sted havde skrevet ”oplysninger udestår endnu”, forklarede han, at det
mente Loft åbenbart, men Lisbeth Rasmussens reaktion var, at det mente
hun ikke.
Forespurgt, om de oplysninger, som Peter Loft specifikt havde bedt SKAT
København om, og som Loft havde fået overbragt, var oplysninger, som
Loft bad om, for at SKAT skulle tjekke dem som led i deres egen sags-
behandling, eller om det var oplysninger, som skulle afleveres til ham,
forklarede han, at det var oplysninger, som Frode Holm skulle skaffe, og
666
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 3. til den 12. september 2010
så skulle de afleveres til Peter Loft. Hvordan det rent faktisk foregik, må
man spørge Lisbeth Rasmussen om.
Forespurgt, om vidnet ved, hvem der afleverede oplysningerne til Peter
Loft, svarede han benægtende. Forespurgt, om han ved, om oplysningerne
overhovedet er blevet afleveret, forklarede han, at det har Lisbeth Rasmus-
sen jo forklaret, at de var. Forespurgt, om der i sagen er et notat om, at
oplysningerne er blevet afleveret, forklarede han, at ham bekendt er der
ikke et notat i sagen herom. Han er enig i, at det burde fremgå af et notat,
hvis der er afleveret sådanne oplysninger til Peter Loft. Forespurgt, om
det førte til, at han måske alligevel ikke troede, at der var blevet afleveret
noget, svarede han benægtende.
…
Advokat Lars Svenning Andersen foreholdt, at vidnet havde taget initiativ
til de 5 møder med Peter Loft. Hertil forklarede han, at det ikke var kor-
rekt. Han tog initiativ til det første møde, hvor Peter Loft tilkendegav, at
inden SKAT udleverede agterskrivelsen, ville han orienteres tre dage før.
Peter Loft bad om, at de skulle tale lidt mere teknik, og derfor blev mødet
den 13. august 2010 aftalt. Mødet den 1. september 2010 var vidnets før-
ste forsøg på at sige, at de var ved at være der henne, hvor de godt kunne
tale færdig med departementschefen og så afgøre sagen. Han tog således
selv initiativ til det første møde den 10. august 2010, og derefter var der
det nævnte forløb.
Advokat Lars Svenning Andersen foreholdt, at han nok havde læst vidnets
redegørelse anderledes. Vidnet forklarede, at det er rigtigt, at der i rede-
gørelsen ved mødet den 1. september står, at det nok var ham, der tog
initiativ til det. Det gjorde han, fordi Peter Loft den 10. august 2010 sagde,
at når de var ved at nærme sig slutningen, så ville han orienteres.
Foreholdt, at man ifølge redegørelsen på det første møde aftalte det næste
møde, og at man den 1. september aftalte at spise frokost den 3. septem-
ber 2010, og herefter var der et møde uden dagsorden og referat, forklare-
de han, at han tog initiativ til møderne, men det var fordi, de havde en af-
tale om, at de skulle holde et møde, inden agterskrivelsen blev udleveret.
Advokat Lars Svenning Andersen foreholdt, at han havde forstået det så-
dan, at mellem disse møder havde vidnet ikke snakket med Peter Loft om
sagen, forklarede han, at det havde han ikke nogen erindring om. Der var
Dokumenter og forklaringer
667
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0670.png
Perioden fra den 3. til den 12. september 2010
5 møder, men hvis man skulle være præcis, så havde de også et lille møde
den 16. august 2010, hvor han fik udleveret presseklippene.
Forespurgt, hvem der afgjorde, hvad der var med på møderne, og hvor me-
get man ville orientere departementschefen om, forklarede han, at det vel
var ham. Forespurgt, om hans vurdering af, hvor meget Peter Loft skulle
have at vide, styrede, hvor meget materiale de tog med til møderne, sva-
rede han bekræftende. Foreholdt, at det var det materiale, som han fore-
lagde, som Peter Loft forholdt sig til, forklarede han, at det var korrekt.
Jesper Skovhus Poulsen har forklaret
203
:
Forespurgt, om vidnet i september 2010 hørte noget fra Peter Loft eller
andre om, hvordan det stod til med sagen, forklarede han, at han forment-
lig blev orienteret om, at man arbejdede frem mod en afgørelse midt i
måneden. Det var på det niveau.
Foreholdt, at han har forklaret, at han var involveret i pressefunktionen, og
forespurgt, om han havde nogen erindring om, at han satte noget særligt
beredskab i værk, svarede han benægtende. Uanset, hvordan man vendte
og drejede det i denne sammenhæng, så var sagen faktisk meget nem at
håndtere rent pressemæssigt, fordi der var en tommelfingerregel om, at
de ikke udtalte sig. Hele pressehåndteringen og beredskabet bestod i at
melde ud, at det var Peter Loft, der udtalte sig i sagen, og i øvrigt sagde
han ikke noget. Det, han sagde, var rammet ind af ganske få linjer om sa-
gens eksistens. Det var ikke noget, som han havde drøftet med Peter Loft.
Forespurgt, om vidnet var presseansvarlig, svarede han, at han var ansvar-
lig for deres kommunikation bredt. Forespurgt, om Peter Loft havde kom-
munikeret ud, at han tog pressen og i øvrigt ikke sagde noget, svarede han
bekræftende. Forespurgt, om det var baggrunden for, at han ikke deltog
i nogen forberedelse af presseberedskab, forklarede han, at der som sagt
var meget lidt presseberedskab, men det var baggrunden.
Foreholdt, at andre har forklaret, at der var et presseberedskab, der kunne
svare på generelle spørgsmål, f.eks. om man burde lave kildeskattelovens
§ 7 om, og forespurgt, om han havde kendskab til, at man forberedte mu-
ligheden for at kunne udtale sig generelt om lovgivningens hensigtsmæs-
203 Protokol 22, side 17-18.
668
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0671.png
Perioden fra den 3. til den 12. september 2010
sighed, forklarede han, at han er ret sikker på, at den del af pressebered-
skabet ikke blev lavet af pressefolkene, men lavet af dem, der havde siddet
fagligt på sagen. De ansatte, der sorterede under ham, var dem, der havde
med journalisthenvendelser at gøre. Det kan sagtens være forekommet, at
nogle har siddet med et beredskab på, hvordan reglerne skulle forklares
og forsvares, men det er ikke en del af det presseberedskab, der laves i
presseafdelingen.
Michael Frank har forklaret
204
:
Henvist til forelæggelse for skatteministeren af 3. september 2010 med
presseberedskab til brug for besvarelse af henvendelser i anledning af
skattepligtssagen vedrørende Stephen Kinnock og forespurgt, om det var
svar på en bestilling, forklarede han, at det var det første forsøg på et pres-
seberedskab. Foreholdt 1. linje, hvorefter sagen muligvis samme dag ville
blive afgjort, og forespurgt, om denne oplysning baserede sig på de samme
oplysninger, som blev givet under mødet den 30. august 2010, svarede
han bekræftende. Der var ikke tilgået ministeriet flere oplysninger.
Formanden foreholdt vidnet, at det fremgår af forelæggelsen for depar-
tementschefen om mødet den 30. august 2010 med Peter Lofts hånd-
skrevne påtegning af 3. september 2010, at Peter Lofts bestillinger var
af samme dato som forelæggelsen for skatteministeren af 3. september
2010, og forespurgte, om forelæggelsen var svar på Peter Lofts bestillinger.
Han forklarede, at han faktisk er lidt i tvivl. Han kunne godt have skrevet
forelæggelsen på et par timer. Han mener, at dette var det første spæde
forsøg på at svare på den ene bestilling.
Foreholdt af Niels Fenger, at bestillingen var fra Peter Loft, men besva-
relsen var til ministeren, og forespurgt, om han kan huske, hvorfor man
valgte at gå fra embedsmandsniveau til ministerniveau i forelæggelsen,
svarede han benægtende. Han har givet spurgt, hvem forelæggelsen skulle
adresseres til, og fået svaret, at man skulle skrive ministeren.
Forespurgt af udspørgeren, om det notat, der henvises til i forelæggelsen
for ministeren, er notatet ”Eksempler på forskelle i skattepligtsreglerne
ved tilflytning og fraflytning”, svarede han bekræftende. Det var et meget
kortfattet notat, som alene omhandlede til- og fraflytningssituationen. På
204 Protokol 23, side 9-11.
Dokumenter og forklaringer
669
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 3. til den 12. september 2010
ny henvist til ministerforelæggelsen af 3. september 2010 og forespurgt,
om han kan huske, om der kom nogen reaktion fra departementschefen,
forklarede han, at det gjorde der ikke. Han tror ikke, at forelæggelsen har
været omkring Peter Loft, fordi Birgitte Christensen ikke har skrevet på
den. Det var først, når hun havde underskrevet den, at man kunne forven-
te, at den blev lagt videre til Peter Loft.
Henvist til forelæggelse for skatteministeren af 7. september 2010 med
presseberedskab til brug for besvarelse af henvendelser i anledning af
skattepligtssagen vedrørende Stephen Kinnock og forespurgt, om han kan
huske, hvad baggrunden var, for at man skrev lidt yderligere til i forelæg-
gelsen, forklarede han, at han tror, at Birgitte Christensen ville have flere
detaljer med.
Henvist til forelæggelse for skatteministeren af 8. september 2010 med
presseberedskab til brug for besvarelse af henvendelser i anledning af
skattepligtssagen og forespurgt, hvad begrundelsen var, for at gå fra to
til nu tre sider, forklarede han, at det var ønsket om at få flere ting med.
Birgitte Christensen gav ham dessiner om, hvad der skulle med. Henvist
til sidste side, hvoraf fremgår, at Birgitte Christensen har skrevet under,
forklarede han, at hun godkendte forelæggelsen.
Foreholdt mail af 8. september 2010 fra vidnet til Carsten Vesterø, cc
Ivar Nordland, vedhæftet forelæggelse for skatteministeren og forespurgt,
om det var det udkast til forelæggelse, der blev viderearbejdet til forelæg-
gelsen af 8. september 2010, forklarede han, at de mindede meget om
hinanden, men at sidstnævnte forelæggelse var lidt mere fyldestgørende.
På ny foreholdt teksten i mail af 8. september 2010 til Carsten Vesterø og
forespurgt, om de var ved at være lidt trætte af at skrive det om, forklarede
han, at det altid var godt at få tingene i hus i første hug. Det var tydeligvis
noget, de skulle arbejde med, og tingene skulle vægtes. Oplysningerne
skulle først og fremmest være korrekte, og det var der en del arbejde med.
Foreholdt mail af 9. september 2010 kl. 9.21 fra Birgitte Christensen til
Peter Loft, cc Ivar Nordland, Carsten Vesterø og vidnet, vedhæftet fore-
læggelse for ministeren og forespurgt, om det var første gang, at han blev
bekendt med, at forelæggelsen blev lagt videre til Peter Loft, eller om det
kunne være sket tidligere, forklarede han, at det vidste han ikke. Møde-
referatet og orienteringen blev lagt videre til Peter Loft. Det er muligt, at
det først var den 9. september 2010, at Peter Loft fik noget anden gang.
Han kan ikke vide, hvad Birgitte Christensen og Peter Loft talte om. Fore-
670
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 3. til den 12. september 2010
spurgt, om han ved, om det gav anledning til reaktioner fra Peter Loft, for-
klarede han, at han ikke mener, at der blev arbejdet ret meget videre med
forelæggelsen. Han mener, at forelæggelsen blev læst som en information.
Der blev ikke handlet på den, og han fik den ikke tilbage. Han stod stadig
som hovedskribent.
Foreholdt mail af 9. september 2010 kl. 9.42 fra Peter Loft til Birgitte
Christensen og forespurgt, om han vidste, hvad der lå bag henvisningen til
”( ) om SKs konkrete situation”, forklarede han, at det kan være en hen-
visning til forelæggelsen. Han tolker det således, at Peter Loft ville have
parentesen ud, muligvis fordi forelæggelsen var stilet til skatteministeren.
Forespurgt, om han havde fået en begrundelse for, at der ikke her måtte
stå Stephen Kinnock, når det stod i indledningen og 2. afsnit, forklarede
han, at det havde han ikke.
Advokat Lars Svenning Andersen foreholdt vidnet samme afsnit, ”Mange
har svært ved…(som Stephen Kinnocks)”, og forespurgte, om det, som
Peter Loft anførte, måske var, at man ikke kunne vide, om det var en til-
flytningssituation, før afgørelsen blev truffet. Hertil forklarede han, at det
var den rigtige forklaring.
Forespurgt af udspørgeren, om han den gang fik en forklaring, svarede
han benægtende.
Forespurgt af formanden, om det godt kunne være det, som netop var
blevet foreholdt, Peter Loft henviste til, svarede han bekræftende.
Udspørgeren henviste til Peter Lofts håndskrevne påtegning af 10. septem-
ber 2010 på forelæggelsen for skatteministeren af 9. september 2010, og
forespurgte, om denne besked kom retur til vidnet. Han forklarede, at han
ikke kan huske at have set den.
Forespurgt, om han kan huske, om der fra den 9.-10. september til den 16.
september 2010 blev udarbejdet flere notater, forklarede han, at han ar-
bejdede på tingene hele tiden, men det var først den 17. september 2010,
at han afleverede noget igen. Forespurgt, om han havde kendskab til, om
der i perioden fra den 1. til den 16. september 2010 foregik aktiviteter i
Koncerncentret om sagen udover det, der har været nævnt, svarede han
benægtende.
Dokumenter og forklaringer
671
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0674.png
Perioden fra den 3. til den 12. september 2010
Forespurgt, om han havde kendskab til, at der blev holdt møder mellem
Peter Loft, Steffen Normann Hansen og personer fra ledelsen i SKAT Kø-
benhavn, forklarede han, at han på det tidspunkt givet har vidst, at der var
en møderække i gang.
Birgitte Christensen har forklaret
205
:
Henvist til Peter Lofts to siders notat og forespurgt, om hun i perioden
frem til den 2.-3. september 2010 drøftede sagens skatteretlige indhold
eller faktum med Peter Loft, svarede hun benægtende. De drøftede ikke,
hvornår der forelå tilflytning, og hun hørte ikke om dette notat.
Forespurgt, hvem Peter Loft ville tale med, hvis han skulle drøfte problem-
stillingen omkring kildeskattelovens §§ 1 og 7, forklarede hun, at hun tror,
at han ville tage fat i Ivar Nordland, der var deres internationale fagdirek-
tør. På daværende tidspunkt vidste hun ikke, at de to talte sammen.
Forespurgt, om hun havde kendskab til, om der i perioden frem til den
2.-3. september 2010 foregik andre aktiviteter eller overvejelser i Koncer-
ncentret om, hvordan sagen skulle håndteres, svarede hun benægtende.
Forespurgt, om hun havde kendskab til, i hvilket omfang ministeren og
hans særlige rådgiver blev orienteret om, hvordan sagen udviklede sig
i perioden frem til den 2.-3. september 2010, svarede hun benægtende.
Forespurgt, om hun havde kendskab til, om der hos ministeren og hans
tætte kreds i perioden frem til den 2.-3. september 2010 foregik overvejel-
ser om sagens politiske betydning, svarede hun benægtende.
Henvist til forelæggelse for skatteministeren af 3. september 2010 med
presseberedskab til brug for besvarelse af henvendelser om sagen og fore-
spurgt, om hun så forelæggelsen, forklarede hun, at siden hun ikke har
skrevet den under, må Ivar Nordland have stoppet den, eller også har hun
selv sendt den tilbage, fordi der skulle rettes noget.
Henvist til forelæggelse for skatteministeren af 7. september 2010 og fore-
spurgt, om vidnets underskrift på notatet betød, at hun havde godkendt
det, svarede hun bekræftende. Notatet kunne således gå videre til næste
niveau.
205 Protokol 25, side 12-14.
672
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 3. til den 12. september 2010
Henvist til forelæggelse for skatteministeren af 8. september 2010 og fore-
holdt, at forelæggelsen nu var blevet yderligere udbygget, samt forespurgt,
om hun har nogen erindring om, hvorfor der kom en ny version, og om
den havde været omkring Peter Loft, forklarede hun, at forelæggelsen
godt kunne have været omkring Peter Loft. Der var en påtegning på fore-
læggelsen med referatet fra tidligere, hvor der var nogle ønsker til, hvad
man også gerne ville have ind. Det kan godt have været det, der gjorde, at
man i mellemtiden tænkte, at det skulle udbygges yderligere.
Foreholdt mail af 9. september 2010 kl. 9.21 fra vidnet til Peter Loft, cc
Ivar Nordland, Carsten Vesterø og Michael Frank, vedhæftet forelæggelse
for skatteministeren og forespurgt, om hun kan huske, hvorfor man gik
væk fra at skrive, at man forventede, at afgørelsen ville gå ud på, at Ste-
phen Kinnock ikke var skattepligtig, og hvad baggrunden var for, at fore-
læggelsen var blevet mindre relateret til den konkrete sag, forklarede hun,
at hun ved, at Peter Loft som svar på hendes mail med det første udkast
sagde, at man måske ikke skulle nævne Stephen Kinnock specifikt. Det
kom måske for tæt på sagen. Foreholdt mail af 9. september 2010 kl. 9.42
fra Peter Loft til vidnet og forelæggelse for skatteministeren forklarede
hun, at de tog ”(som Stephen Kinnock)” ud.
Foreholdt seddel påsat forelæggelsen for skatteministeren med Peter Lofts
håndskrevne bemærkninger og forespurgt, hvad det var for en gennem-
gang af de konkrete udsagn/spørgsmål, Peter Loft tænkte på, forklarede
hun, at det kendte hun ikke noget til. Det var en seddel, der var sat på ef-
terfølgende. Forespurgt, om hun vidste, om denne forelæggelse, som Peter
Loft godkendte den 10. september 2010, blev lagt videre til ministeren,
forklarede hun, at det vil hun tro.
Forespurgt, om hun havde møder eller samtaler med Peter Loft om sagen
i perioden den 3.-10. september 2010, svarede hun benægtende. De mød-
tes dagligt, så om der var faldet en bemærkning, ved hun ikke, men det er
ikke noget, hun husker. Forespurgt, om hun erindrer, om Peter Loft under
disse daglige møder gav udtryk for sin holdning til sagen, forklarede hun,
at det talte han ikke med hende om.
Forespurgt, om hun kan huske, om der i perioden den 10.-16. september
2010 blev udarbejdet andre versioner af forelæggelsen, forklarede hun, at
det mener hun ikke.
Dokumenter og forklaringer
673
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0676.png
Perioden fra den 3. til den 12. september 2010
Carsten Vesterø har forklaret
206
:
Foreholdt af udspørgeren, at der primo september blev fremstillet en ræk-
ke notater af Michael Frank og vidnet til brug for forelæggelse for ministe-
ren, og henvist til forelæggelse underskrevet af Michael Frank og vidnet
den 3. september 2010, samt forespurgt, hvad det indikerede, når et notat
var underskrevet af sagsbehandleren og kontorchefen, forklarede han, at
det normalt viste, at kontorchefen havde læst notatet og var enig i det.
Ofte kunne der være nogle rettelser eller bidrag fra ham, men det kunne
man ikke se, da det i så fald var indarbejdet. Når han havde godkendt
notatet, skete der typisk det, at han lagde det i en særlig kasse, der hed
”Direktionen”, idet Koncerncentret havde en flydende direktion. Normalt
ville man lægge det til den direktør, der skulle se på det, men de havde
altså bestemt, at de ville have en fælles kasse.
Forespurgt, om der kom nogen tilbagemelding på notatet fra den 3. sep-
tember 2010, forklarede han, at hvis der kom en reaktion, skulle den
gerne stå under hans underskrift, når sagen gik tilbage. Foreholdt, at man
kunne se, at der kom et nyt notat, der var større og mere udbygget, forkla-
rede han, at Birgitte Christensen sikkert havde bedt om at få det ændret.
Henvist til side 2, hvoraf fremgår, at Ivar Nordland og Birgitte Christensen
nu også havde underskrevet notatet, og forespurgt, om han ved, om dette
notat blev lagt til Peter Loft, forklarede han, at det i hvert fald var det, der
var meningen. Med dette notat var der givetvis sket det, at Birgitte Chri-
stensen havde tilføjet nogle rettelser, som Michael Frank havde ført ind,
hvorefter hun sikkert havde sagt, at de skulle lade Ivar Nordland se på det.
Det gjorde hun typisk, når det handlede om udenlandsbeskatning. Ivar
Nordland havde formentlig ikke rettelser til det. Herefter var det blevet
lagt videre til Peter Loft. Han erindrer ikke konkret, om Peter Loft havde
bemærkninger til notatet.
Henvist til forelæggelsen af 8. september 2010 og foreholdt, at Birgitte
Christensen har skrevet under, forklarede han, at Peter Loft nogle gange
gjorde det samme som Birgitte Christensen – altså kom tilbage med nota-
tet og foreslog rettelser. Det var formentlig det, der var sket, men han har
ikke nogen erindring om det. Han husker dog, at Peter Loft flere gange
havde ønske om, at forskellene på til- og fraflytning skulle gøres tydeligere.
206 Protokol 27, side 15-17.
674
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 3. til den 12. september 2010
Foreholdt mail af 8. september 2010 fra Michael Frank til vidnet, forkla-
rede han, at det skrevne om fornøjelig bearbejdning vist var et udtryk for,
at Michael Frank syntes, det var utroligt, så meget man kunne fedte rundt
i småting. Der blev ikke lavet meget om i notaterne. Basalt set var det
oprindelig notat godt nok, men der blev hele tiden puslet om det, uden
det flyttede sig ret meget. Forespurgt, om det var sædvanligt, forklarede
han, at det er forskelligt fra chef til chef. Birgitte Christensen var meget
i detaljerne og rettede meget. Ivar Nordland og Peter Loft rettede ikke så
meget. Det forekommer ofte, at der bliver rettet meget frem og tilbage,
inden man har det endelige produkt.
Foreholdt mail af 9. september 2010 kl. 9.21 vedlagt forelæggelse fra Bir-
gitte Christensen til Peter Loft, cc Ivar Nordland, Michael Frank og vid-
net, og Peter Lofts bemærkninger på forelæggelsen, bekræftede vidnet, at
håndskriften er Peter Lofts. Forespurgt, om han vidste, om notatet blev
lagt til ministeren, forklarede han, at det måtte det være blevet. Han har
ikke oplevet, at en forelæggelse ikke var blevet lagt videre, hvis Peter Loft
havde underskrevet den. Forespurgt, hvad det var for en gennemgang,
der skulle følge mandag, og om det var noget, som de arbejdede med,
forklarede han, at det ved han ikke. Som han husker det, leverede de kun
beredskabsnotatet, der blev lagt til ministeren. Det giver i hvert fald ingen
mening, at beskeden skulle være til fagkontoret, og han har ikke tidligere
set disse bemærkninger fra Peter Loft.
Foreholdt mail af 9. september 2010 kl. 9.42 fra Peter Loft til Birgitte
Christensen og forelæggelse for skatteministeren med presseberedskab,
pkt. 1., 2. afsnit: ”Mange har svært ved …”, og forespurgt, om han har
kendskab til, hvorfor henvisningen til Stephen Kinnock skulle fjernes, for-
klarede han, at han har en erindring om, at Birgitte Christensen gik meget
op i, at notaterne var så objektive som muligt og således ikke decideret
handlede om Stephen Kinnocks situation. Parentesen var formentlig bare
tænkt som en lille hjælp til læseren.
Forespurgt, om han erindrer, om der i perioden fra den 10. til den 16.
september 2010 blev udarbejdet andre notater fra hans kontor, forklarede
han, at det mener han ikke.
Forespurgt, om han havde kendskab til, at Erling Andersen og Lisbeth
Rasmussen i løbet af september 2010 holdt møder med Peter Loft og
Steffen Normann Hansen, forklarede han, at han ikke vidste andet, end
at Ivar Nordland fortalte, at han deltog i det første af møderne. Foreholdt,
Dokumenter og forklaringer
675
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0678.png
Perioden fra den 3. til den 12. september 2010
at dette møde var i august, forklarede han, at han godt ved, at der blev
holdt en række møder mellem de nævnte, men hvornår, det kom ham til
kendskab, kan han ikke huske.
Forespurgt, om han har kendskab til, at der for så vidt angår skattesagens
behandling skete andet i Koncerncentrets regi frem til den 16. september
2010, svarede han benægtende.
Steffen Normann Hansen har forklaret
207
:
Forespurgt, om han har kendskab til, om Troels Lund Poulsen omkring
den 1. og 3. september 2010 havde fået nogle oplysninger fra skattesa-
gen, svarede han benægtende. Han ved ikke, hvornår Peter Loft havde
orienteret Troels Lund Poulsen. Som han tidligere har forklaret, sad han
ikke fysisk på samme adresse, så han hørte ikke, hvad der blev talt om,
og hvornår der var møder. Han var kun i Nicolai Eigtveds Gade, når han
havde et ærinde derovre. Det er rigtigt, at han har forklaret, at han havde
indtryk af, at Peter Loft orienterede ministeren, men hvornår og hvordan
har han ingen viden om.
Forespurgt, om det er korrekt, at det var Peter Loft, Erling Andersen,
Lisbeth Rasmussen og vidnet, der deltog i mødet den 3. september 2010,
svarede han bekræftende. Mødet blev holdt i Nicolai Eigtveds Gade. Han
kan ikke huske, om det var om formiddagen eller om eftermiddagen. De
drøftede det samme igen. De så på et nyt udkast til agterskrivelse og fik
at vide, hvor SKAT København var henne med sagen. Han har som sagt
svært ved at holde møderne den 1. og 3. september 2010 adskilt, fordi de
var meget ens.
Foreholdt, at han nu forklarer, at der var et nyt udkast til agterskrivelse
med til mødet den 3. september 2010, forklarede han, at det mener han,
at der var. Han kan ikke huske, om han fik en kopi med fra mødet. Enten
den 1. eller 3. september 2010 fik han et udkast til agterskrivelse, som han
tog med og makulerede. Han er ret sikker på, at der var en agterskrivelse
til stede på begge møder.
Forespurgt, om han kan huske, om SKAT forklarede, om der var sket en
udvikling i agterskrivelsens indhold mellem mødet den 1. og mødet den
207 Protokol 29, side 5-7 og 22-23.
676
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 3. til den 12. september 2010
3. september 2010, svarede han benægtende, men det går han ud fra,
at der havde været. Efter hans bedste overbevisning gennemgik de ikke
agterskrivelsen i detaljer, ligesom de heller ikke gjorde det på mødet den
1. september 2010. Det var Lisbeth Rasmussen og Erling Andersen, der
redegjorde for, hvad der stod i den.
Forespurgt, om man drøftede fraflytningen i 1999 på mødet den 3. sep-
tember 2010, forklarede han, at han kan forestille sig, at den blev drøftet
på begge møder. Fraflytningen var et issue. Ikke at det kom til at betyde
noget for skattesagen, men det kunne det have gjort, fordi der var forskel
på den skattemæssige situation, når man flyttede fra, og når man flyttede
til. Fejlbehandlingen, da de fraflyttede, havde indflydelse på, at det nu var
en tilflyttersag.
Forespurgt, hvilke forhold der var fejlbehandlet, forklarede han, at fejlbe-
handlingen var, at de fik lov til at flytte, uden at SKAT tog sagen op og
vurderede, om reglerne var overholdt. Det var SKATs egen fejl, at man
ikke havde gjort noget. Forespurgt, hvad SKAT skulle have gjort, forklare-
de han, at der var nogle regler for, hvordan skattepligten var i forbindelse
med udrejse, men han kan ikke i detaljer huske, hvad det var. Han kan
kun huske, at det blev drøftet.
Forespurgt, om han kan huske, om man var inde på den engelske ejendom
på mødet den 3. september 2010, svarede han benægtende.
Forespurgt, om han kan huske, om der blev udleveret eller drøftet doku-
menter på mødet udover det nye udkast til agterskrivelse, forklarede han,
at eftersom han ikke kan huske de to møder fra hinanden, så kan nogle af
de dokumenter, som udspørgeren tidligere har henvist til, lige så vel være
udleveret på mødet den 3. september som den 1. september 2010.
Forespurgt, om han kan huske, om Peter Loft havde dokumenter med,
forklarede han, at han kan huske, at Peter Loft sad med et stykke papir
foran sig, men det var ikke et dokument, som han direkte så. Henvist til
Peter Lofts to siders notat og foreholdt, at Erling Andersen og Lisbeth
Rasmussen har forklaret, at de fik notatet udleveret af Peter Loft på mødet
den 3. september 2010, samt forespurgt, om det var det papir, Peter Loft
havde med, forklarede han, at det kunne det godt have været, men han
kan ikke sige det med sikkerhed.
Dokumenter og forklaringer
677
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 3. til den 12. september 2010
Forespurgt, om han har nogen erindring om, hvad Peter Loft forklarede i
relation til notatpapiret, forklarede han, at Loft ikke forklarede noget. Pe-
ter Loft så nogle gange ned i papiret, når han stillede spørgsmål. Han har
ikke drøftet notatet med Peter Loft efterfølgende, og han kan ikke mindes
at have set notatet før. Han kan være stødt på det i forbindelse med om-
budsmandssagen, men han husker det ikke. Han kan heller ikke huske,
om Peter Loft gav notatet til Erling Andersen og Lisbeth Rasmussen.
Forespurgt, om Erling Andersen og Lisbeth Rasmussen sagde noget om
det forventede udfald af skattesagen, forklarede han, at han er ret sikker
på, at de på begge møder tilkendegav, hvordan sagen ville ende. Fore-
spurgt, om han havde indtryk af, at Peter Loft skulle have forsøgt at træk-
ke afgørelsen i en anden retning end det, som Lisbeth Rasmussen og
Erling Andersen tilkendegav, forklarede han, at det havde han på intet
tidspunkt indtryk af. Han har ikke på noget tidspunkt hørt Peter Loft sige,
at det ikke var den rigtige afgørelse.
Forespurgt, om han kan huske, om der skete mere på mødet den 3. sep-
tember 2010, svarede han benægtende.
Forespurgt, om mødet den 13. september 2010 blev aftalt på mødet den 3.
september 2010, forklarede han, at det ikke blev aftalt, at det skulle være
den 13., men han er ret sikker på, at det blev aftalt, at de skulle mødes
igen. Han kan ikke huske, hvem der sagde det, men der var en fælles for-
ståelse om, at de skulle mødes igen.
Forespurgt, om han har kendskab til, i hvilket omfang ministeren eller
Peter Arnfeldt blev orienteret om sagen mellem den 3. og 16. september
2010, svarede han benægtende. Han ved, at ministeren blev orienteret
den 16. september 2010, men ellers ikke. Forespurgt, om han har kend-
skab til, om der i perioden fra den 3.-13. september 2010 foregik noget i
Koncerncentret i relation til forberedelse eller overvejelser af sagen, sva-
rede han benægtende.
Henvist til forelæggelser for skatteministeren vedrørende pressebered-
skab, forklarede han, at han intet har haft med forelæggelserne at gøre.
Han har ikke set dem, og han er ikke blevet orienteret om dem.
Forespurgt, om der fra mødet den 3. september 2010 og frem til mødet
den 13. september 2010 var drøftelser mellem vidnet og Erling Andersen
om skattesagen, forklarede han, at han vil mene, at de nok har haft en
678
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0681.png
Perioden fra den 3. til den 12. september 2010
telefonsamtale om, hvor langt sagen var henne. Forespurgt, om der var
drøftelser mellem vidnet og Peter Loft i samme periode, forklarede han,
at det var der ikke, som han husker det. Han vil ikke afvise, at Peter Loft
på kanten af et direktionsmøde kan have spurgt til sagen, men ikke på en
sådan måde, at vidnet gik til Erling Andersen med det. I denne periode
var han ved at forberede det møde, som de skulle have i Tyrkiet, så han
sad meget på sin egen plads i Østbanegade.
…
Foreholdt af advokat Karen-Margrethe Schebye, at det enten på mødet
den 1. eller den 3. september 2010 var oppe at vende, at der muligt var
sket en fejl i forbindelse med fraflytningssituationen i 1999, og forespurgt,
om de var så langt nede i overvejelserne, at de også diskuterede, hvad
konsekvensen af fejlbehandlingen var, forklarede han, at de ikke var så
langt nede i, hvad konsekvensen var. Hvis der var en konsekvens, burde
det fremgå af agterskrivelsen. Det talte de om. Foreholdt, at de altså ikke
i detaljer drøftede, hvad konsekvensen var, forklarede han, at det gjorde
de ikke, som han husker det. Han har været til stede og forholdt sig til,
hvordan sagen udviklede sig, men har ikke været detaljeret nede i de prin-
cipielle skattemæssige diskussioner. Det var ikke hans gebet.
Ivar Nordland har forklaret
208
:
Henvist til forelæggelser for skatteministeren med presseberedskab til
brug for besvarelse af henvendelser i anledning af Stephen Kinnocks skat-
tesag og mail af 9. september 2010 fra Birgitte Christensen til Peter Loft,
cc vidnet, Carsten Vesterø og Michael Frank, med den endelige forelæg-
gelse for skatteministeren og forelæggelsen underskrevet den 10. septem-
ber 2010 af Peter Loft samt forespurgt, i hvilket omfang han var involveret
i udarbejdelsen af forelæggelserne, forklarede han, at som han husker det,
ville Birgitte Christensen gerne have, at de briefingnotater, der gik til mini-
steren, passerede ham først. Han har også underskrevet på en eller måske
flere af forelæggelserne. Han betragtede dem som rimeligt neutrale. Så
vidt han husker, var han en del i udlandet på det tidspunkt, så det kan
være, at det er derfor, det er hakket noget i stumper, hvad han skrev under
på, og hvad han ikke skrev under på. Forespurgt, om han havde drøftelser
208 Protokol 30, side 14-15.
Dokumenter og forklaringer
679
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0682.png
Perioden fra den 3. til den 12. september 2010
om forelæggelserne med de folk, som havde ansvaret for udarbejdelsen
heraf, forklarede han, at det mener han ikke.
Foreholdt, at forelæggelsen blev omskrevet mindst fire gange, at det vokse-
de, og forespurgt, hvad baggrunden herfor var, forklarede han, at det ved
han ikke. I ledelsen var der åbenbart et vist behov for, at det blev pindet
mere og mere ud. Forespurgt, hvem han tænkte på i ledelsen, forklarede
han, at det var svært at vide, når Peter Loft ønskede, at det skulle gå gen-
nem Birgitte Christensen, men et godt gæt vil være Peter Loft. Forespurgt,
om det i forbindelse med udarbejdelsen af forelæggelserne var et issue,
hvorvidt fraflytningen i 1999 var i reel, forklarede han, at det var det ikke,
så vidt han husker. Forespurgt, om han fik en tilbagemelding på, hvordan
den endelige forelæggelse blev modtaget, svarede han benægtende. Det
kneb i det hele taget med tilbagemeldinger.
Henvist til den endelige forelæggelse for skatteministeren og forespurgt,
om der blev udarbejdet yderligere notater i perioden fra den 9. til den 16.
september 2010, forklarede han, at det kan han ikke huske.
Peter Loft har forklaret
209
:
Henvist til vidnets eget to siders notat og forespurgt, hvor han havde op-
lysningerne fra, hvis han ikke havde dem fra agterskrivelsen eller andre
dokumenter fra SKAT København, forklarede han, at notatet formentligt
blev nedfældet umiddelbart efter mødet den 1. september 2010, hvis det
var den 3. september 2010, han gav det til Erling Andersen. Primært af
hensyn til ham selv prøvede han at nedfælde forløbet, som han havde
forstået det. Der var også den bagtanke, at han på et eller andet tidspunkt
skulle ind og orientere ministeren, og så var det rart at have det stående.
Foreholdt, at det er forholdsvis detaljerede oplysninger, der er i notatet, og
forespurgt, hvad han byggede det på, forklarede han, at han mener, at han
byggede det på sin hukommelse fra mødet, men han kan godt have siddet
med udkastet til agterskrivelsen. Han kan ikke afvise, at han havde det.
Forespurgt af formanden, om vidnet kunne have brugt det interne notat,
som han fik den 10. august 2010, og forespurgt, hvor det egentlig blev af,
forklarede han, at han havde en bunke liggende på sit skrivebord med
209 Protokol 31, side 43-44, og protokol 38, side 3-11 og 12-13.
680
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 3. til den 12. september 2010
forskellige ting fra skattesagen, herunder presseklipkopierne, men det var
ikke noget, som han sad og kiggede i.
Forespurgt af udspørgeren, om bunken voksede med tiden, forklarede
han, at den ikke var så tyk endda. Han fik ikke ret mange akter, og han
var heller ikke interesseret i det. Han gav SKAT København input, som de
kunne gøre med, hvad de ville. Det var ikke meningen, at han skulle gå
dem efter i sømmene, som hvis det var et notat fra hans eget hus og med
hans navn.
Forespurgt af formanden, om det notat, som vidnet fik udleveret af Erling
Andersen den 10. august 2010, kan have ligget i bunken på hans skrive-
bord, forklarede han, at det kunne det godt.
Forespurgt af udspørgeren, hvad han gjorde med bunken, efter sagen var
slut, forklarede han, at bunken også indeholdt agterskrivelsen og afgørel-
sen. Han lod bunken ligge i ca. 14 dage, hvor han stadig ikke var helt klar
over, om afgørelsen ville blive offentliggjort. Da der ikke skete mere, rev
han det i stykker og smed det i sin egen papirspand.
Vidnet mener, at mødet den 3. september 2010 var om morgenen. Han
husker ikke, hvor det blev holdt. Der var et møde, der blev holdt på hans
kontor og et møde, der blev holdt i kantinen. Hvis det var det møde,
hvor de spiste frokost, var det i et sidelokale til kantinen. Han har som
sagt svært ved at huske forskel på de enkelte møder. Forespurgt, hvad de
drøftede på mødet den 3. september 2010, forklarede han, at de på mødet
forinden havde været relativt langt nede i teksten. Det var de ikke på dette
møde. Han havde til sig selv lavet det, som han nærmest vil kalde en dis-
position, og den gav han til Erling Andersen. Dispositionen var ikke noget,
de drøftede. Han tror, at han i ret vid udstrækning skrev den kort tid efter
det foregående møde. Det var en gennemgang, som han lavede med øje
for det møde, som han regnede med, at han skulle have med ministeren
på et tidspunkt, hvor han detaljeret gik det hele igennem, inden sagen
blev afgjort. På mødet den 3. september 2010 drøftede de ikke notatet
ret meget.
Forespurgt, om der var et nyt udkast til agterskrivelse med, forklarede
han, at det tror han bestemt, at der var. Forespurgt, om de gennemgik
det eller fik det udleveret, forklarede han, at de fik det udleveret, men han
tror ikke, at de gennemgik det. Forespurgt, om han beholdt det, forklarede
han, at det mener han, at han gjorde. Han kan ikke huske, at han beholdt
Dokumenter og forklaringer
681
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 3. til den 12. september 2010
det, men han kan ikke huske noget møde, hvor han sagde, at de hellere
måtte få det igen. Det vil han tro, at han ville kunne huske.
Forespurgt, om der blev udleveret andre dokumenter end udkast til ag-
terskrivelse og hans eget notat, forklarede vidnet, at de vist nok på et
af møderne fik første udkast til det, der senere hen blev ”14. septem-
ber-notatet” – det notat, der kommenterede pressen, BT-notatet osv. Han
kan ikke huske, om det var på dette møde, de fik det, men det var ikke
noget, de talte om. Han tror sådan set ikke, at de overhovedet så på det.
Foreholdt, at Erling Andersen og Lisbeth Rasmussen har forklaret, at no-
tatet om presseklippene blev udleveret i en første udgave på mødet den 1.
september 2010, og at det drejede sig om notatet af 31. august 2010 om
sagsbehandlingen i Stephen Nathan Kinnocks skattesag, forklarede han,
at det ikke var et notat, som de talte om.
Henvist til vidnets to siders notat/disposition og forespurgt, hvornår no-
tatet blev udarbejdet, forklarede han, at han skrev det umiddelbart efter
mødet den 1. september, den 2. september eller om morgenen den 3.
september. Det bygger i vid udstrækning på de drøftelser, som de havde
den 1. september 2010. Foreholdt, at det er relativt detaljeret, og fore-
spurgt, om han tog mange notater fra møderne, svarede han benægtende.
Han tog ikke udførlige notater, men han kan godt have siddet med en
blok og skrevet stikord, som han kunne støtte sig til. Foreholdt, at Erling
Andersen og Lisbeth Rasmussen har forklaret, at de udleverede udkast til
agterskrivelse og andre bilag, og forespurgt, om han brugte udkastet til
agterskrivelse som basis for notatet, forklarede han, at det kunne han godt
have gjort, men han mener ikke, at han gjorde det.
Forespurgt, om han drøftede notatet med sine medarbejdere og trak på
de interne kompetencer i huset, svarede han benægtende. Af natur er han
den type, der helst skal skrive tingene ned for at kunne se, om han har for-
stået tingene rigtigt. Notatet var som sagt til eget brug og for at resumere,
hvad han havde fået at vide gennem de forskellige møder, og for at se, om
der var steder, hvor der manglede en eller anden form for argumentation,
eller hvor det stod svagt. Det var hele tiden forholdet til pressen, der var i
hans tanker. Han har nok også haft det forsæt med at skrive det, at han på
et eller andet tidspunkt skulle orientere ministeren. Notatet var bygget lidt
op som en disposition for den orientering, som han godt kunne tænke sig
at give ministeren, men som han i øvrigt aldrig fik givet.
682
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 3. til den 12. september 2010
Forespurgt, om han kan huske, hvornår han udleverede notatet til Erling
Andersen og Lisbeth Rasmussen under mødet den 3. september 2010,
svarede han benægtende. Han vil skyde på, at det var i starten af mø-
det. De gennemgik det ikke. Han tror, at Erling Andersen løb det hurtigt
igennem, men de gik ikke nærmere ind i notatet. Forespurgt, om Erling
Andersen eller Lisbeth Rasmussen i øvrigt havde kommentarer eller re-
aktioner på, at de modtog notatet, svarede han benægtende. Han tror
nok, at han ret tydeligt tilkendegav, at hans ønske var, at de korrigerede
eventuelle fejl, som han måtte have begået. Det var deres reaktion til ham
og ikke hans reaktion til dem, der var det relevante.
Forespurgt, om vidnet gav notatet andre kommentarer med på vejen om
afgørelsen og grundigheden, forklarede han, at han hele tiden havde lig-
gende i baghovedet, om der var en eller anden svag vinkel, hvor man
kunne stå lidt dårligt, når man i et eller andet omfang skulle ud og forsvare
afgørelsen, når den til sin tid kom, stadig ud fra den betragtning, at den
ville blive offentliggjort. Han vil ikke udelukke, at han kan have spurgt:
”Har I nu været omhyggelige nok?” osv., for det gjorde han ifølge forkla-
ringerne åbenbart på alle møderne, men han kan ikke specifikt huske
det. Foreholdt, at han i notatet ikke inddrager spørgsmålet om, hvorvidt
fraflytningen i 1999 var reel, og forespurgt, om det var en overvejelse, han
havde på dette tidspunkt, svarede han, at det var det på ingen måde.
Foreholdt notatets pkt. 3 og forespurgt, hvad hans hensigt var med at skri-
ve ”skal det fremgå”, og om han herved gav Lisbeth Rasmussen og Erling
Andersen instruktion om, at de skulle tage det med i agterskrivelsen og
afgørelsen, svarede han benægtende. Det var hans egen huskeseddel, og
som han tidligere har forklaret, var det et lidt indviklet forløb.
Hvis det efter offentliggørelsen af afgørelsen kom frem, at det rent faktisk
fremgik af SKATs oplysninger, at Stephen Kinnock stod som fuldt skatte-
pligtig til Danmark i de 6 følgende år efter fraflytningen, men at man i
afgørelsen lagde vægt på, at skattepligten ophørte i 1999, syntes han, at
SKAT stod med et alvorligt forklaringsproblem. Derfor var det magtpålig-
gende for ham – og det var helt klart hans opfattelse, at Erling Andersen
var fuldstændig enig med ham – at de skulle tage tyren ved hornene og
skrive, at der ikke var nogen tvivl om, at skattepligten ophørte i 1999,
men at man desværre havde begået en formfejl ved at registrere forkert.
Det skulle man skrive for at komme den konklusion i forkøbet, at det var
registreringen, der var den rigtige, og præmissen om fraflytningen i 1999
der var den forkerte.
Dokumenter og forklaringer
683
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 3. til den 12. september 2010
Hvis man skrev det, ville nogen også kunne komme og sige: ”Hov, har det
ikke som konsekvens, at den nuværende statsminister har kunnet oppe-
bære et fradrag, som hun egentlig ikke havde adkomst til?”, og det førte
til vidnets tredje betragtning om, at de nok blev nødt til at skrive, at det
kunne hun ikke gøre for. Det var lidt en følgeslutning. Det ene var nød-
vendigt, det medførte det næste, og det afstedkom, at man var nødt til at
skrive det tredje. Det var for at være sikker på, at han havde det hele med
og for at holde tungen lige i munden, at han skrev ”at’erne”. ”Skal” i pkt.
3, første linje, burde nok have været ”vil det fremgå”.
Formanden henviste til notatets første side, 1. linje, og forespurgte, hvor-
dan den lille streg foran ”skattepligt i 2009, 2008, 2007” skulle læses.
Hertil forklarede han, at stregen er et minus.
Forespurgt af Niels Fenger, om vidnet udleverede notatet til Lisbeth Ras-
mussen og Erling Andersen med henblik på, at de skulle korrigere hans
misforståelser, eller om det var med henblik på, at det netop var, hvad
der skulle ind i afgørelsen, forklarede han, at det var hans hensigt, at de
skulle sige, hvis der var noget, han havde misforstået. Han havde ingen
forestilling om, at afgørelsen skulle bygges op på den måde, der er angivet
i notatet. Han havde jo set afgørelsen, og den var, så vidt han husker, ikke
bygget sådan op. Der var måske noget med ”at’erne”, som gik igen, men
spørgsmålet om, hvorvidt SKAT København havde været grundige nok,
var mere af hensyn til ham selv og måske også til den efterfølgende drøf-
telse, som han regnede med at skulle have med ministeren.
Foreholdt, at vidnet har forklaret, at det var ham magtpåliggende, at der
kom bestemte passager ind i afgørelsen, forklarede han, at det var et tema,
som de primært havde fremme på mødet den 1. september, men han
havde sådan set berørt det med Erling Andersen et par gange tidligere. De
var begge to lidt bange for, om nogen, når afgørelsen kom, kunne komme
til den lidt modsatte konklusion, at det var registreringen i de 6 år, der
var rigtig, og derfor ville anfægte hele den grundlæggende præmis om,
at det var en tilflyttersag, fordi fraflytning havde fundet sted i 1999. Han
tror nok, at Erling Andersen og han var enige om, at det ville være meget
uheldigt, hvis de blev bragt i den situation, hvor de pludselig skulle ud og
forsvare sig imod, at ”I bygger det på noget, som I ikke selv tror på”, eller
”noget I ikke selv har lagt til grund”. Han spurgte, om det ikke var vigtigt
at få dette med, og det sagde Erling Andersen, at han sådan set var helt
enig i.
684
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 3. til den 12. september 2010
Udspørgeren foreholdt, at alle, der har afgivet forklaring vedrørende Lon-
don-lejligheden, har haft svært ved at huske præcist, om diskussionen om
lejligheden foregik den 1. eller den 3. september 2010. Forespurgt, om
han kan huske, om lejligheden blev drøftet på nogen af de møder, som
de havde haft, forklarede han, at han tror, at lejligheden blev drøftet på
det andet møde. På baggrund af presseforlydender om, at parret havde en
lejlighed i London, spurgte han, om de vidste, hvad det gik ud på. Han
mener, at det stod ham rimeligt klart, at lejligheden i sig selv ikke ville få
betydning for skattepligtsforholdet, så det var udelukkende en oplysning,
som han ønskede for at være sikker på, at SKAT København havde været
hele raden rundt.
Han kan ikke huske, at de havde nogen specifik diskussion om lejligheden
den 1. eller den 3. september 2010, men han kan huske, at han på et
tidspunkt spurgte, og han har vel også fået svar på et tidspunkt, og det var
nok ved to forskellige møder. Når han spurgte, var det fordi, at han af Pe-
ter Arnfeldt havde fået at vide, at et blad, vist nok Ekstra Bladet, sammen
med en britisk avis havde sat sig for at prøve på at finde lejligheden. Han
tror såmænd ikke, at der var noget interessant ved lejligheden, men der
var ved at blive bygget en pressehistorie op om den hemmelige lejlighed,
som ingen kunne finde. Han tænkte derfor, at de hellere måtte få på det
rene, at der var en lejlighed, men at det nok ikke var noget, der kunne
tillægges nogen skatteretlig interesse.
Vidnet var bekymret for, at afgørelsen skulle komme ud uden at omtale
den engelske lejlighed, og at pressen derefter kunne sætte en stor artikel
op om ”Se vi kunne finde den – SKAT kunne ikke”. Det var sådan set den
eneste interesse, han nærede for lejligheden. Han har set et sted, at han
blev citeret for, at han nærmest skulle være Peter Arnfeldts budbringer i
denne sag. Sådan opfattede han det ikke selv. Peter Arnfeldt havde nævnt
avissamarbejdet om at finde lejligheden for ham, og på denne baggrund
tillagde han det en vis interesse, at SKAT havde de samme oplysninger
som dem, der muligvis kunne komme frem i pressen.
Foreholdt Erling Andersens forklaring, protokol 20, side 26, 2. afsnit, 1.
punktum, hvor Erling Andersen har forklaret, at vidnet på mødet den 3.
september 2010 bad dem skaffe nogle flere ejendomsoplysninger, forkla-
rede han, at han ikke ved, om han bad om flere oplysninger om lejlig-
heden. Han spurgte til den, men har aldrig bedt om at se noget skøde,
pantebrev eller andet. Han spurgte alene, om SKAT København kendte
lejligheden og vidste, hvad det var. På et eller andet tidspunkt sagde man,
Dokumenter og forklaringer
685
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 3. til den 12. september 2010
at det var en relativ lille udlejningslejlighed. Han fik åbenbart også at vide,
at den var på 35 m² og udlejet via et bureau. Han husker det ikke, men
oplysningerne står i hans notat. Mere interesse udviste han ikke for den.
Foreholdt Lisbeth Rasmussens forklaring, protokol 14, side 27, 7. afsnit,
2. og 3. punktum, hvor Lisbeth Rasmussen har forklaret, at vidnet havde
bestilt oplysninger om den engelske ejendom og havde fået skøde m.v. til
gennemsyn, og henvist til brev fra Revitax til SKAT København modtaget
den 1. september 2010 kl. 17.30, samt forespurgt, om han har erindring
om, at han fik overbragt nogle dokumenter, forklarede han, at han ingen
erindring har om det, og han vil næsten gå skridtet videre og sige, at han
aldrig har set eller modtaget skøde, pantebrev mv. Han bestrider Lisbeth
Rasmussens forklaring på dette punkt, men tager dog det forbehold, at
SKAT København i forbindelse med møderne medbragte underbilag. Det
gælder f.eks. det 28 sider lange notat, som han ikke mente at have set,
men det har han nok. Hvis skødet har været i en stak papirer, som de har
haft med, har han haft mulighed for at se det, men han tror godt, at han
kan udelukke, at det skulle være blevet bragt eller sendt over til ham. Hvis
han har haft lejlighed til at se det ved et møde, har han ikke gjort det. Han
mener heller ikke, at han nogensinde har bedt om det. Forespurgt, om der
blev drøftet andre forhold vedrørende den engelske ejendom end det, han
allerede har været inde på, forklarede han, at det tror han ikke.
Forespurgt, om han kan huske nærmere, hvad Peter Arnfeldt sagde om
ejendommen, forklarede han, at Peter Arnfeldt sagde, at han var bekendt
med, at en dansk avis, vidnet husker det som værende Ekstra Bladet,
sammen med en britisk avis prøvede at lokalisere lejligheden. Det var ikke
fordi, der var noget særlig mystisk ved den, og han tror ikke, at SKAT Kø-
benhavn havde de store problemer med at finde ud af, hvad det var for en
lejlighed. Han må have spurgt SKAT København omkring det tidspunkt,
hvor han talte med Peter Arnfeldt. På det tidspunkt vidste SKAT ikke no-
get endnu, og det er derfor, han mener, at det nok nærmere har været ved
det andet møde, at han spurgte. Frode Holm kunne vel heller ikke have
samlet alle bilag sammen til den 1. september 2010, hvis det var den 1.
september 2010, vidnet havde spurgt.
Foreholdt Erling Andersens forklaring, protokol 20, side 26, 5.-12. linje,
og forespurgt, om vidnet har nogen erindring om, at fraflytningsproblem-
stillingen blev bragt op på mødet den 1. eller den 3. september 2010, sva-
rede han benægtende. Det har han bestemt ikke. Den diskussion kom som
en gevaldig overraskelse for ham den 16. september 2010. Han ville sådan
686
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 3. til den 12. september 2010
set ønske, at de havde rejst spørgsmålet på de nævnte møder, for så ville
han have været bedre rustet. Han mener, at det var en diskussion, som al-
drig tidligere havde været nævnt, i hvert fald ikke på en sådan måde at de
var gået ind i en substansdrøftelse af den. Han undrer sig meget over det,
som Erling Andersen er citeret for vedrørende 1999-problemstillingen.
Vedrørende den anden del om lejligheden er det korrekt, at han spurgte
til lejligheden, men heller ikke mere.
Forespurgt, om han kan erindre andre forhold, der blev drøftet på mødet
den 3. september 2010 udover dem, der allerede er nævnt, svarede han
benægtende. Lisbeth Rasmussen har forklaret, at de også havde talt om et
andet emne, men han aner ikke hvilket.
Forespurgt, om han orienterede ministeren om, hvad der var forløbet på
mødet den 3. september 2010, forklarede han, at han ikke havde nogen
specifik erindring om det. Forespurgt, om han orienterede Peter Arnfeldt,
forklarede han, at han næsten vil tro, at han sagde til ham, at SKAT Kø-
benhavn havde lokaliseret lejligheden, at de havde de oplysninger, som de
skulle bruge om den, og at det ikke så ud som noget, der kunne afsted-
komme de store overskrifter.
Forespurgt, om der var forskel på de oplysninger, som vidnet gav Peter
Arnfeldt og ministeren, hvis han talte med Peter Arnfeldt om sagen, for-
klarede han, at der ikke var indholdsmæssige forskelle, men der var om-
fangsmæssige forskelle. Han var betydelig mere informativ overfor mini-
steren end overfor Peter Arnfeldt, men han vil ikke udelukke, at en enkelt
eller to af orienteringerne fra møderne skete, hvor de begge var til stede.
Forespurgt, hvilke kriterier der indgik i vidnets vurdering af, hvad han
kunne sige til ministeren, og hvad han kunne sige til Peter Arnfeldt, forkla-
rede han, at de var underkastet samme tavshedspligt, som han var. Hans
rolle var netop at sikre, at SKAT København og Skatteministeriet kunne
håndtere den pressemæssige side af sagen, som de forventede ville blive
en ganske voldsom del af sagen. I den relation var de to de nærmeste for
ham. De var de andre to, der ville have med pressedækningen at gøre.
Hans overvejelser i den relation var vel, at de oplysninger, som han havde,
også var relevante for dem.
Foreholdt, at han har forklaret, at han orienterede ministeren mere de-
taljeret, end han orienterede Peter Arnfeldt, og forespurgt, om der var en
tanke bag det, forklarede han, at der ikke var anden end, at ministeren var
Dokumenter og forklaringer
687
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 3. til den 12. september 2010
hans chef, og at Peter Arnfeldt var ministerens rådgiver. Det måtte således
være op til ministeren at orientere ham. Det er klart, at der var presse-
mæssige aspekter, hvor han rådspurgte sig med og havde sine oplysninger
fra Peter Arnfeldt, der var en vidende person på pressedækningsområdet.
Foreholdt, at vidnet tidligere har været inde på, at sagen optog ministeren
i begyndelsen af forløbet, og forespurgt, om ministeren havde politiske
overvejelser omkring sagen i slutningen af august/begyndelsen af septem-
ber, som han delte med ham, eller om ministeren kom med bemærknin-
ger om sin stilling til sagen, forklarede han, at det gjorde han ikke som
sådan. For vidnet var det stadigvæk et kontinuum, hvor han har meget
svært ved at placere de enkelte begivenheder i forhold til hinanden. Det
faste indtryk, som egentlig ikke ændrede sig på noget tidspunkt, var 1:
”Nå, sådan falder sagen ud, og det kan ikke være anderledes”, og 2: ”Men
det undrer mig, fordi der er de der oplysninger både til Justitsministeriet
og forskellige blade, så det overrasker mig, at I kommer til det resultat”.
Det havde de en del snak om, men ikke noget derudover, og slet ikke
juridiske diskussioner om, hvordan man var nået til, at Stephen Kinnock
var fraflyttet i 1999 osv.
Henvist til brev af 16. december 2011 fra Statsministeriet til Politiken,
hvoraf fremgår, at vidnet havde et møde med departementschef Karsten
Dybvad i Statsministeriet den 7. september 2010, og forespurgt, om han
på dette møde eller et andet møde, eventuelt perifert, var inde over skat-
tesagen med Karsten Dybvad, forklarede han, at mødet den 7. september
2010 ikke handlede om skattesagen. Det ville nok være unaturligt, hvis
de ikke vekslede et par ord om sagen, men han har aldrig været nede i
en egentlig substantiel drøftelse med Karsten Dybvad eller andre departe-
mentschefer om sagen.
De har dels talt om det politiske i, at det var en ubehagelig sag at stå
med, og hvordan man håndterede den osv. Han kan huske, at han overfor
enkelte af sine kolleger forklarede, at man havde tilflytningssager og fra-
flytningssager, at de meget skråsikre udtalelser, der fremgik af aviserne,
gik på, at der var tale om en fraflytningssag, men at dette ikke var afklaret.
Dette kunne man sådan set ikke sige med sikkerhed. Han kan huske, at
han også drøftede med en, hvordan man talte dage i forhold til 180-da-
gesreglen. Han kan huske, at den, han diskuterede det med, hvem det så
end var, syntes, at det var bindegalt, når man nærmest talte et minut i et
påbegyndt døgn med. Han har aldrig diskuteret sagens udfald, dens mere
688
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 3. til den 12. september 2010
juridiske dele, ministerens optræden eller tilsvarende med nogen af sine
kolleger.
Forespurgt, om man kunne tænke sig, at han under en drøftelse kan have
givet Karsten Dybvad en indikation af, hvilken vej det kunne tænkes, at
sagen gik, f.eks. at der var skrevet meget om, at Stephen Kinnock var skat-
tepligtig, men at det skulle man ikke være helt sikker på blev resultatet,
forklarede han, at det kunne man vel godt tænke sig, men han tror faktisk
ikke, at han gjorde det. Han mener ikke, at han orienterede Karsten Dyb-
vad om sagens udfald, og denne har heller ikke spurgt ham herom.
Forespurgt, om vidnet har drøftet sagen med andre medarbejdere i Stats-
ministeriet frem til afgørelsen faldt i september 2010, svarede han be-
nægtende. Forespurgt, om han talte med nogen efterfølgende, forklarede
han, at han prøvede at få fat på Karsten Dybvad den dag, hvor afgørelsen
faldt, fordi den nuværende statsminister kritiserede vidnet ret skarpt i
Jyllands-Posten. Det var han ked af, og han ville gerne have et godt råd fra
Karsten Dybvad, som var primus inter pares blandt departementschefer.
Vidnet lagde en telefonbesked, men Karsten Dybvad vendte ikke tilbage.
Dagen efter blev det offentliggjort, at Karsten Dybvad var blevet admini-
strerende direktør i DI, og det var formentlig derfor, at han aldrig vendte
tilbage.
Henvist til, at der blev udarbejdet fire udkast til forelæggelse for skatte-
ministeren om presseberedskab til brug for besvarelse af henvendelser
om sagen, og foreholdt udkast til forelæggelse af 3. september 2010 samt
forespurgt, om han har set dette udkastet, forklarede han, at det tror han
bestemt ikke, at han har.
Henvist til udkast til forelæggelse af 7. september 2010 og forespurgt, om
han kan erindre at have set det udkast, svarede han benægtende. Når
Birgitte Christensen har skrevet under, er det et udtryk for, at hun havde
godkendt det. Forespurgt, hvad den naturlige proces herefter ville være,
forklarede han, at det sædvanlige var, at han fik det efter hende. Han
mener, at første udkast, som han så, fik han sendt over til Finansmini-
steriet, hvor han sad i møde. Han tror ikke, at han har fået udkastet af 7.
september 2010.
Henvist til udkast af 8. september 2010, hvoraf det i 1. afsnit under ”Sagen
kort” fremgår, at der er sket en ændring, således at der ikke er en indika-
tion af, hvordan sagen ender, og forespurgt, om vidnet har været inde over
Dokumenter og forklaringer
689
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 3. til den 12. september 2010
ændringen, forklarede han, at det tror han ikke. Hvis nogen havde spurgt
ham på dette tidspunkt, synes han også, at det var en rigtigere måde at
skrive det på. Ministeren vidste godt, hvorfor han fik forelæggelsen og
behøvede ikke at få det relateret til en bestemt person. Når der ikke var
truffet en afgørelse, skulle man heller ikke foregribe den.
Foreholdt, at udkast til forelæggelse af 8. september 2010 er væsentlig
udbygget, og at Birgitte Christensen igen har underskrevet det, samt fore-
spurgt, om han kan huske, om han så denne forelæggelse, forklarede han,
at han har set det på et eller andet tidspunkt, men han tror ikke, at han så
det på dette tidspunkt i processen.
Henvist til mail af 9. september 2010 fra Birgitte Christensen til vidnet,
cc Ivar Nordland, Carsten Vesterø og Michael Frank, med udkast til fore-
læggelse og notat med eksempler på forskelle i skattepligtsreglerne ved
tilflytning og fraflytning, forklarede han, at det eneste, han kan huske
herom, er, at han modtog mailen, som han læste på sin telefon på et
møde i Finansministeriet. Han tror nok, at han gik ud og skrev tilbage, at
han syntes, at de skulle fjerne parentesen, hvor der stod ”som Stephen
Kinnock”. Han ved ikke, om han har set det tidligere, men det ville undre
ham, hvis Birgitte Christensen sendte udkastet til ham, hvis han allerede
havde set det tidligere.
Foreholdt, at man kunne forestille sig, at vidnet ville have lavet nogle æn-
dringer, forklarede han, at man i udkastet prøvede at forklare, at der var
to forskellige begreber. Det kan godt være, at det på dette tidspunkt stod
alle og enhver klart, at der var to begreber, men det gjorde det ikke, da
man startede sagsforløbet. Det var vigtigt at få det slået fast, at der var
to forskellige typer, og det fremgik indirekte, at det var tilflytningssitua-
tionen, man skulle koncentrere sig om. Derefter kom de mere politiske
betragtninger under pkt. 4. Nogle ville spørge, om de marginale forskelle
i faktuelle forhold virkelig kunne have så store skattemæssige konsekven-
ser. Han kunne godt se, at det kunne blive en ret nærliggende politisk
kritik af regelsættet. Det var måske ikke det sværeste i sagen, men man
burde dog også tage højde for, at denne kritik ville komme, udover al den
kritik som de i øvrigt regnede med ville komme.
Det, der står i udkastet om sagsbehandlingstiden, er ikke noget, som han
har tænkt så meget over, og at reglerne var komplicerede var jo ikke et
særkende. Det ligner et udkast, som han kan have bestilt, og det ligner
også noget, han kunne have godkendt, men han undrer sig over, hvorfor
690
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 3. til den 12. september 2010
hans navn ikke står på det, for han skrev altid sit navn på. Udspørgeren
henviste til, at han har skrevet på notatet, hvilket fremgår af sidste side på
den endelige forelæggelse af 9. september 2010.
Foreholdt, at Birgitte Christensen havde godkendt udkastet to gange tid-
ligere, og foreholdt, at der måtte være nogle grunde til, at det blev lavet
om, samt forespurgt, hvorfor det skulle forstærkes, når hun tilsyneladende
havde været tilfreds med det, forklarede vidnet, at han godt kan have ta-
get udkastet under armen og spurgt, om de kunne udbygge det, men han
husker det ikke.
Henvist til sidste side i forelæggelsen af 9. september 2010 og forespurgt,
om det er ham, der har godkendt og skrevet under den 10. september
2010, svarede han bekræftende. Han har også skrevet lappen med tek-
sten, ”Dette er alene et beredskabsnotat. Gennemgang af de konkrete
udsagn/spørgsmål etc. følger mandag”. Forespurgt, om forelæggelsen blev
lagt til ministeren, forklarede han, at han ikke specifikt kan huske det,
men når han havde skrevet under og tilmed sat en gul post-it på, ville det
undre ham meget, hvis det ikke var blevet lagt til ministeren. Om ministe-
ren læste det, ved han ikke.
Forespurgt, om vidnet var tilfreds med de to notater, da han skrev på dem,
eller om han godkendte dem, fordi han var tidspresset, forklarede han, at
den 10. september 2010 havde han ikke nogen forventning om, at afgø-
relsen var lige op over. Han kan ikke huske det, men han plejede normalt
ikke at lægge tingene videre, før det havde det udseende, som han syntes,
det skulle have. Der kunne selvfølgelig være pressede situationer, hvor
man måtte acceptere det, man havde, men den foregående proces tyder
på, at de havde rimelig god tid.
Forespurgt, om han kan huske, om der kom kommentarer tilbage fra mi-
nisteren, svarede han benægtende. Det tror han ikke, at der gjorde. Han
tror, at det, som han skrev på post-it’en, må være en henvisning til det
møde, som ikke fandt sted, og hvortil han havde lavet sit to siders notat.
Forespurgt, om post-it’en gik med ind til ministeren, svarede han bekræf-
tende. Forespurgt, om der blev lavet andre beredskabsnotater i perioden
frem til den 16. september 2010, forklarede han, at han ikke kan huske
andre. Han mener ikke, at han har bestilt andre i departementet.
Foreholdt mail af 9. september 2010 kl. 9.42 fra vidnet til Birgitte Chri-
stensen og henvist til parentesen i forelæggelsen forklarede han, at afgø-
Dokumenter og forklaringer
691
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 3. til den 12. september 2010
relsen ikke var truffet endnu. Som notatet var skrevet, var det ikke den
store hemmelighed, og koncipisten må have haft en formodning om, at
ministeren også vidste, hvordan afgørelsen ville falde ud, idet det ellers
var et meget kortfattet referat. Rent ordensmæssigt syntes han ikke, at de
skulle skrive, at de var bekendt hermed. Det var ikke fordi, de havde noget
at skjule, men det var unødvendigt, og han syntes ikke, at det formelt var
helt korrekt at skrive det. Dagen efter kunne SKAT København jo også få
en eller anden epokegørende oplysning, der ændrede det hele. Ikke at han
regnede med dette, men det kunne ske.
Forespurgt, om han kan huske, om der var andre aktiviteter i Koncerncen-
trets regi mellem den 3. og den 13. september 2010 udover udarbejdelsen
af forelæggelsen og notatet om forskellene, svarede han benægtende. Det
kan han ikke huske.
Formanden henviste til mail af 9. september 2010 kl. 9.42 fra vidnet til
Birgitte Christensen og forespurgte, hvad han mente med ”ret beset ken-
der vi ikke den endnu”, forklarede han, at i kraft af at han og Steffen Nor-
mann Hansen havde været med til en række møder, så vidste de, hvilken
vej det gik. Det gjaldt for så vidt også for dem, der havde deltaget i mødet
den 30. august. De havde en viden om, at sagen med 99,9% sikkerhed vil-
le falde ud på denne måde, men hvis man spurgte ham ud fra en juridisk
betragtning, om han vidste, at det var resultatet, så måtte han sige nej.
Det var Erling Andersen og hans folk, der traf den beslutning, og de havde
orienteret om, i hvilken retning den gik. Det var ikke det samme, som at
han vidste det. Med ”ret beset” mente han, ”hvis man skal være meget
pernittengryn”.
Foreholdt af udspørgeren, at vidnet har forklaret, at han orienterede mini-
steren om mødet den 3. september 2010 efter mødet, og forespurgt, om
han fra denne orientering og frem til mødet den 13. september 2010, hav-
de drøftelser med ministeren eller Peter Arnfeldt i relation til skattesagen,
forklarede han, at han ikke har specifikke erindringer, men det ville undre
ham, hvis der gik 10 dage, hvor de ikke talte om sagen.
Foreholdt, at vidnet har forklaret, at det var ham, der tog initiativet til ori-
enteringerne, og forespurgt, hvem der tog initiativet til almindelige sam-
taler eller drøftelser om sagen, forklarede han, at det lige så godt kunne
være ministeren som ham. Der, hvor der kom substantielle oplysninger på
bordet, var det ham, der tog initiativet hver gang. Han gik ind til ministe-
ren og sagde, at han havde haft et møde med Erling Andersen og referere-
692
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 3. til den 12. september 2010
de derefter, hvad han nu vidste. Derudover kan de godt have drukket kaffe
sammen eller været til møde i anden sammenhæng, hvor de har talt om
sagen. Bortset fra de gange, hvor der var egentlige oplysninger at lægge på
bordet, vil han antage, at han ikke ligefrem tog sagen op af egen drift, når
han ikke havde noget at sige.
Forespurgt, hvordan ministeren kom ind på sagen, hvis denne tog den op
uformelt, forklarede han, at det tit var på baggrund af avisartikler. Blandt
andet var en af anledningerne det stædige rygte om, at det hele var aftalt
spil, at Frode Holm havde fået det hele at vide, og at der ikke var nogen
grund til at være bekymret. Rygtet spøgte i hele processen. Han har tid-
ligere forklaret, at Kristian Jensen allerede kendte til det den 1. august
2010. Det var nærmest før SKAT København begyndte at behandle sagen.
Det kørte under hele perioden, og det har nok adskillige gange været en
anledning til at tage det op.
Forespurgt, hvad ministeren sagde, forklarede han, at ministeren spurgte,
hvorfor det blev ved med at køre, og han spurgte vel også vidnet om,
hvorvidt han var fuldstændig sikker på, at der ikke var noget om det og
spurgte, hvor rygtet kunne stamme fra. Ministeren sagde også, at det var
for galt, at rygtet blev ved med at være der, og at det satte hele organisa-
tionen under stress. Ministeren var også lidt inde på det forhold, at hvis
man sagde, at afgørelsen var klokkeklar, og at man ville få den indenfor
2-4 dage, var det nærliggende politisk at gøre sig den overvejelse: ”Hvorfor
kommer den så ikke? Er det fordi ham ministeren sidder og blander sig?”.
Det satte jo ministeren lidt under pres.
…
Forespurgt, om vidnet havde drøftelser med Peter Arnfeldt om skattesa-
gen i perioden fra den 3. til den 13. september 2010, forklarede han, at
det havde han nok, men han kan ikke stedfæste dem eller referere dem
nærmere. Som forklaret fyldte sagen uendeligt meget i pressen, i Skatte-
ministeriet og formentlig også i det politiske liv, så der blev talt meget om
den. Det gjaldt også der, hvor han var.
Niels Fenger foreholdt, at vidnet har forklaret, hvordan han afleverede
budskaber til ministeren og Peter Arnfeldt, at ministeren undrede sig, og
at denne undren vel navnlig var i sammenhæng med de oplysninger, der
var givet til Justitsministeriet og i øvrigt. Foreholdt, at man kan undre sig
på mange niveauer, forklarede han, at ministeren aldrig har sagt, at han
Dokumenter og forklaringer
693
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 3. til den 12. september 2010
ikke troede på det, og har heller ikke signaleret, at han ikke troede på det,
men ministeren undrede sig over det på det tekniske niveau og mente, at
de måtte gøre noget ved oplysningerne. Vidnet sagde til ham, at oplysnin-
gerne absolut var mindre relevante end dem, som SKAT København selv
havde indhentet. Man kunne ikke sidde med et dameblad i den ene hånd
og kontoudskrifter i den anden hånd og sige, at de vejede nogenlunde lige
tungt.
Forespurgt, om ministeren bad vidnet om at tjekke fakta, svarede han be-
nægtende. Vidnet tjekkede ingenting, men sagde hver gang, at han havde
sikret sig, at SKAT København var virkelig grundig. Det kan godt være,
at det var nogle af de samtaler, der fik Lisbeth Rasmussen til at blive ret
irriteret på ham. Han blev ved med at spørge, fordi der både i pressen og
måske til en vis grad også hos ministeren var sådan en ”det var nu alligevel
mærkeligt”-holdning. Pressen skrev det ikke, men de skrev, at sagen var
klokkeklar, og at den måtte ende med ”det der”, og hvis den endte med
noget andet, så var det nærmest fordi, det var aftalt spil, og ministeren
stillede spørgsmål til, hvorfor rygtet kørte, og hvorfor der var nogle helt
andre oplysninger til både dameblade og Justitsministeriet.
Forespurgt, om ministeren ønskede at blive klogere, svarede vidnet be-
kræftende, og det var vel også nærmest det, der påvirkede vidnets gøren
og laden under møderne. Forespurgt, om han og ministeren diskuterede
vidnets rolle i forhold til SKAT København, herunder vidnets deltagelse i
møderne, svarede han benægtende. Han kan huske, at han én gang sagde
for sjov til ministeren, at denne lige måtte huske, at det her var Danmark
og ikke Rusland, hvor der var en eller anden oligark, der sad i fængsel –
angiveligt på grund af skattesvig, men formentlig mere fordi, at han var
uenig med præsident Putin. Det blev sagt med et grin. I Danmark har vi
en ret klar opdeling, der gør, at vidnet – i hvert fald ifølge hans egen ud-
lægning af teksten – må følge sagen, men han må ikke blande sig. Han er
heller ikke på noget tidspunkt blevet bedt om at blande sig. Han sagde det
nævnte om oligarken for sjov for lige at markere, at der var grænser for,
hvor meget ministeren måtte bede ham om eller spørge ham om.
Forespurgt, om det er rigtig forstået, at grunden til, at Peter Arnfeldt
skulle vide noget om sagen, var pressevinklen, svarede han bekræftende.
Forespurgt, hvorfor Peter Arnfeldt skulle vide noget om sagen løbende
og ikke først, når afgørelsen var klar, forklarede han, at man agerede på
de skriverier, der var i aviserne hver dag. Hvis der stod noget en dag, så
diskuterede han det med Peter Arnfeldt, og hvis vidnet havde oplysninger,
694
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0697.png
Perioden fra den 3. til den 12. september 2010
der på en eller anden måde kunne sætte det på plads, eller hvis han kunne
sige, at de ikke behøvede at tage sig af det nu, så gav han Peter Arnfeldt
oplysningerne. Der var jo en løbende pressedækning, selvom det godt kan
være, at de ikke gik ud og sagde noget.
Foreholdt, at de havde besluttet, at de ikke ville sige noget som helst,
forklarede han, at det havde han selv besluttet. Han kunne ikke beslutte,
hvad ministeren og hans spindoktor gik ud og sagde. Foreholdt, at det
vel ville være ulovligt, hvis de sagde, hvilken vej det forventedes, at sagen
ville falde, svarede han bekræftende, men bemærkede, at de godt kunne
sige – som ministeren f.eks. gjorde – at man måtte holde op med at presse
SKAT til at komme med en eller anden bestemt dato, og at man måtte
give SKAT arbejdsro.
Forespurgt, om det ville være en fordel, hvis Peter Arnfeldt kendte det
sandsynlige resultat af sagen, svarede vidnet benægtende. Det var mini-
steren, som vidnet orienterede om sagens udfald og status. Han vil som
forklaret ikke udelukke, at Peter Arnfeldt også var med til nogle af mø-
derne. Da vidste vidnet, at Peter Arnfeldt via ministeren var orienteret om
sagen, og så tjente det ikke rigtig noget formål, at han gik rundt og lod
som om, at Peter Arnfeldt ingenting vidste. Når vidnet orienterede mini-
steren, vidste han godt, at Peter Arnfeldt formentlig nok også ville få det
at vide ret hurtigt.
Karsten Dybvad har forklaret
210
:
Henvist til brev af 16. december 2011 fra Statsministeriet til Politiken,
hvoraf fremgår, at vidnet havde nogle møder med Peter Loft bl.a. et møde
den 7. september 2010, og forespurgt, om skattesagen blev nævnt eller
drøftet på dette møde, svarede han benægtende. Det var ikke formålet
med mødet. Det var en helt anden sag. Forespurgt, om den anden sag på
nogen måde havde forbindelse til Helle Thorning-Schmidt eller Stephen
Kinnocks skattesag, svarede han benægtende. Forespurgt, om de en pas-
sant drøftede den pressemæssige og politiske dækning af sagen, svarede
han benægtende. På mødet var det den anden sag, som var vigtig, da de
skulle have afsluttet noget bestemt i sagen. Han tror, at man generelt på
Slotsholmen og på kanten af møder osv. har talt om sagen, men kun som
210 Protokol 37 side 10-11.
Dokumenter og forklaringer
695
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 3. til den 12. september 2010
alle andre mennesker talte om den. Ingen har talt om den sagsbehandling,
der foregik – heller ikke en passant.
Foreholdt, at Peter Loft på dette tidspunkt havde klare indikationer for,
at sagen ville falde ud til Stephen Kinnocks fordel, og forespurgt, om han
har nogen erindring om, hvorvidt Peter Loft kunne have indikeret, at man
nok ikke skulle forvente, at der kom så meget ud af sagen eller noget i den
retning, svarede han benægtende.
Forespurgt af formanden, om vidnet og Peter Loft på kanten af mødet
talte om skattesagen, forklarede han, at de alle sammen har talt om sagen
ved forskellige lejligheder. Han har dog ingen erindring om, at han skulle
have talt med Peter Loft om sagen den 7. september 2010. Vidnet havde
forholdsvist travlt den dag, og det var vigtigt at komme et skridt videre i
den sag, som han holdt møde med Peter Loft om.
Foreholdt af udspørgeren, at han har forklaret, at han ved andre lejlig-
heder har talt med Peter Loft om sagen – måske ikke om den konkrete
skattesag, men om det der verserede i det offentlige rum vedrørende Helle
Thorning-Schmidt og Stephen Kinnock – ligesom alle andre gjorde, og
forespurgt, om Peter Loft nogensinde gav ham nogle indikationer af, hvor-
dan man kunne forvente, at sagen ville falde ud, forklarede han, at det har
han ingen erindring om, men det mener han ikke. Der var sådan lidt frem
og tilbage, om det mon var den ene vej eller den anden vej, men det, der
gjaldt generelt, var en for lille viden. Han havde ikke selv nogen indsigt i
reglerne, så han ville ikke ane, hvad der var op og ned, og til hvilken side
den ville falde. I det job, han havde, blev han meget opmærksom på, at
man skal være meget forsigtig, og at man skal være sig meget bevidst om,
hvad man ved, og hvad man ikke ved. Han vil næsten sige, at på det her
niveau lå han på det stadie, som var ubevidst inkompetent. Han havde
ikke engang viden om, hvor lidt han vidste om det. Man stræbte vel altid
på at komme til det næste niveau, som var bevidst inkompetent – at man i
hvert fald var vidende om, hvad man ikke vidste – og erkendte det.
Det betød i virkeligheden nok også, at man ikke klogede sig så meget på
tingene. Man kunne godt tale om sagen – også med venner og bekendte
– men man kunne ikke på nogen måde være autoritativ eller sige, hvilken
vej sagen gik. Han har mødt rigtig mange mennesker undervejs, som har
haft bestemte meninger om sagen, men netop fordi han havde vænnet sig
til, at der næsten altid var nogle ting, som man ikke vidste, skulle man
være forsigtig, inden man kategorisk udtalte sig. Alene af den grund hav-
696
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 3. til den 12. september 2010
de han ikke været inde og udtale sig om sagen og heller ikke forventet, at
nogen af hans kolleger skulle have viden til at udtale sig.
Foreholdt af formanden, at han har forstået det sådan, at vidnet løseligt
har talt med Peter Loft om skattesagen, idet han har forklaret, at ”det
var frem og tilbage”, og ”om det var den ene vej eller den anden vej”, og
forespurgt, om han kunne uddybe det, forklarede han, at gennem den
periode, sagen kørte, har han erindring om, at der blev talt om sagen ved
forskellige lejligheder med dem, der var omkring én. Forespurgt, om han
talte med Peter Loft om det, forklarede han, at Peter Loft også havde væ-
ret til stede i sammenhænge, hvor sagen blev rundet. Forespurgt, om ”den
ene vej eller den anden vej” havde relation til, om det var en tilflytter- eller
fraflyttersag, forklarede han, at det havde det overhovedet ikke. Han har
aldrig været inde i sagen. Når man var beskæftiget i centraladministratio-
nen og så på, hvordan det politiske landskab så ud, så var der mange ting,
der kunne påvirke det. Denne sag, var én af de sager, der kunne påvirke
det. Derfor var man selvfølgelig lidt optaget af det og fulgte med i det.
Forespurgt af Niels Fenger, om de sad i en kreds af departementschefer,
hvor Peter Loft var til stede, og talte om sagen, forklarede han, at de ikke
talte om sagen. Det var bare bemærkninger som: ”Har I set sidste nyt?”
eller ”Det går hårdt for sig derude nu” eller noget i den stil. Forespurgt,
hvad Peter Loft helt konkret tilkendegav, forklarede han, at han ikke har
nogen erindring om, at Peter Loft skulle have bevæget sig væk fra det me-
get overordnede niveau. Forespurgt, om Peter Loft udtalte sig om sagen,
forklarede han, at Peter Loft ikke udtalte sig om den konkrete sag eller
om sagsbehandlingen i den forbindelse. Forespurgt, hvad Peter Loft så
udtalte sig om, forklarede han, at han ikke har nogen specifik erindring
om andet, end at der blev talt lidt om sagen – som om alle andre sager
men det er enormt vigtigt at sondre mellem hvad, man talte om i relation
til sagen – om man talte om sagen eller om relationen til den. Forespurgt
hvad Peter Loft sagde, forklarede han, at det kan han ikke huske. Peter
Loft var i hvert fald ikke på nogen måde inde og redegøre for nogen sag
eller kommentere på en sag.
Dokumenter og forklaringer
697
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Skattesags­ ommissionen
k
Kapitel­9,­afsnit­9.12-9.15
­­
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0702.png
Beretning­afgivet­af­Skattesagskommissionen
Publikationen kan bestilles
via Justitsministeriets hjemmeside (www.jm.dk)
eller hos
Rosendahls - Schultz Distribution
Herstedvang 10
2620 Albertslund
Telefon: 43 22 73 00
Fax: 43 63 19 69
[email protected]
ISBN: 978-87-92760-82-1 (tryk)
ISBN: 978-87-92760-84-5 (internet)
ISBN: 978-87-92760-81-4 (e-bog)
Tryk: Rosendahls - Schultz Grafisk A/S
Pris: Kr. 750,- pr. sæt incl. moms
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0703.png
Perioden fra den 13. til den 15. september 2010
9.12­ Perioden­fra­den­13.­til­den­15.­september­2010
Kommissionen har fra SKAT København modtaget to sider med håndskrift på beg-
ge bagsider. De to sider, der er udarbejdet på Finansministeriets brevpapir, er en
dagsorden til et møde mandag den 6. september 2010. Deltagerne er angivet som
Christian Kettel Thomsen, Michael Ditmer, Michael Lunn, Peter Loft, Jacob Holbra-
ad og Torben Steen Hansen.
På bagsiden af side 2 er anført (materialesamlingen side 100.342):
Dette er siden blevet betegnet ”de fire linjer”.
Kommissionen har lavet følgende renskrift af linjerne med undtagelse af de første
to, der er streget over:
Dokumenter og forklaringer
701
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0704.png
Perioden fra den 13. til den 15. september 2010
”Skat har sammenholdt de oplysninger du og din repræsentant har indgi-
vet, med de oplysninger SKAT selv er i besiddelse af eller har indhentet fra
3. mand. SKAT finder på denne baggrund at kunne verificere de afgivne
oplysninger, som yderligere bestyrkes af de oplysninger, som du og din
repræsentant har afgivet om [den måde din og din families dagligdag er
indrettet på].
[ ] jeres erhvervs- og familiemæssige forhold”
På bagsiden af side 1 er anført (materialesamlingen side 100.343):
Kommissionen har renskrevet linjerne således:
”på baggrund af de oplysninger skatteyder har afgivet og de oplysning skat
selv er i besiddelse af eller har indhentet fra 3. part, samt skatteyders egen
forklaring til SKAT om de erhvervsmæssige og familiære forhold, træffer
Skat følgende afgørelse.”
Notatet benævnt presseklipnotat, der er citeret i afsnit 9.10, findes endvidere i en
version, der er dateret den 13. september 2010. På forsiden af dette notat er øverst
i højre hjørne med håndskrift anført ”2. version”, og over Erling Andersens navn
øverst i venstre side er anført ”Fortroligt”.
Den 15. september 2010 kl. 12.00 skrev Hanne Dahl Kofod til Lisbeth Rasmussen
og Gergana Trasborg: ”Så har jeg rettet op på skemaet.” Mailen var vedhæftet et ske-
ma med oversigt over opholdsdage opstillet på samme måde som den oversigt, der
er refereret i afsnit 9.10. Af oversigten fremgår bl.a., at antallet af opholdsdage fra
702
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 15. september 2010
den 1. januar til den 31. december i årene 2007, 2008 og 2009 udgør henholdsvis
157, 161 og 149.
I Lisbeth Rasmussens dagbogsnotater er under uge 37 bl.a. anført:
”Mandag
den 13. september 2010 møder jeg til formøde med Erling An-
dersen før mødet med Departementschef Peter Loft og Produktionsdirek-
tør Steffen Normann.
På formødet (kl. 7.00 – 8.00) drøftes sagen. Udkastet til agterskrivelsen
er klar og ligger i kladde. Den skal forelægges på mødet. Vi er klar til at
færdiggøre afgørelsen og udlevere den til repræsentanten tirsdag den 14.
september 2010.
Mødet kl. 8.30 med Peter Loft og Steffen foregår i Departementet, og
de er ikke enige i, at afgørelsen må udleveres i de dage, hvor Peter
Loft ikke er hjemme, hvilket han ikke er tirsdag – torsdag (i udlandet
til møde). Han ønsker at være hjemme, når afgørelsen bliver afleveret.
Peter Loft vender tilbage til, at det er mærkeligt og uforståeligt for andre,
at SNK og HTS har et sådan familiemønster, når de i anden sammenhæng
har givet udtryk for at han er her hver weekend. Peter borer i SNK’s særli-
ge seksuelle forhold, som vi tidligere er blevet bekendt med. Han vil have
en tilføjelse ind i sagsfremstillingen, hvor vi giver udtryk for, at de faktiske
oplysninger, som lægges til grund er blevet bestyrket og verificeret af de
bilag og andre dokumenter, som vi har undersøgt i forbindelse med sags-
behandlingen. Selv om vi siger, at det står der allerede og ikke giver nogen
mening at gentage, ligesom vi ikke vil skabe ”mistanker” mod SNK som i
øvrigt ikke har nogen betydning for afgørelsen, bliver Peter ved med dette.
Vi får en tekst, som vi ser på.
Et af de problematiske forhold ved det, han foreslår, er, at det ser ud som
om begrebet livsinteresser har nogen selvstændig betydning for sagen, og
det har det ikke.
Erling siger til Peter, at han ikke har rykket sig i flere uger (Peter har helt
fra begyndelsen givet udtryk for, at han må være skattepligtig på grund
af ophold, der overstiger 180 dage og ud fra det billede, som er tegnet af
familien i forskellige medier). Sagsbehandlingen har faktisk vist, at faktum
ikke er forskellig fra de oplysninger m.v., der foreligger, og det er blevet
underbygget igen og igen.
Dokumenter og forklaringer
703
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 15. september 2010
Peter giver udtryk for at han ikke er enig med Erling og at han faktisk er
helt enig med os i afgørelsen/den faglige begrundelse og sikker på, at un-
dersøgelserne er gode nok, men han mener, at det ikke er til at overbevise
f.eks. pressen, journalister og andre om det. SKAT vil blive angrebet for
mistanke om, at der mangler ”noget”.
Erling vil have sagen afgjort – det er magtfordrejning – at lade den af-
vente, når den faktisk er klar. Vi bliver igen presset af uvedkommende
kræfter. Han nævner også episoden med en pressemeddelelse, som han
fik leveret i færdig stand og blot skulle lægge navn til, og senere ville en
medarbejder i Departementet kritisere ham offentlig for at have misbrugt
som tavshedspligt ved et svar til Folketinget. Steffen afværger det, at det
jo bare var en medarbejder, der havde skrevet noget i en forelæggelse til
ministeren, som jo blev stoppet (men på Erlings initiativ).
Peter fastholder, at han ikke vil have sagen afgjort før han er tilbage dvs.
torsdag. Det bliver dermed afgjort, at vi indkalder repræsentanten til tors-
dag eftermiddag for at afhente afgørelsen.
Peter vil i øvrigt gerne have en opdateret udgave af notatet om sagsbe-
handlingen. Et notat af …, hvor det beskrives, hvad der er undersøgt og
en lang række avisartikler er kommenteret. Han vil udlevere det til mini-
steren.
Mandag eftermiddag den 13. september 2010 ringer jeg til Frode Holm
for at spørge til et spørgsmål om kapitalafkastordningen for Helle og jeg
fortæller, at afgørelsen vil blive afgivet sidst på ugen, og han vil blive kon-
taktet, når vi kender det nærmere tidspunkt.
Mandag aften den 13/9 2010 ringer Erling til mig angående det omtalte
notat om sagsbehandlingen. Det skal nu afleveres inden tirsdag den 14/9
kl. 9.00, da Peter skal tale med ministeren om sagen.
Tirsdag morgen den 14/9 bliver det reviderede notat nu dateret den 13/9
påført, at det er fortroligt til Erling Andersen. Erling har forklaret Steffen,
at Peter ikke må give det til ministeren. Det meddeler Steffen efterfølgen-
de telefonisk til Erling, at Peter ikke er enig i.
Erling og jeg taler om det problematiske i, at Peter ud over en orientering
af ministeren, drøfter sagen med ham, udleverer notatet og nu tror vi ikke
704
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 15. september 2010
længere på, at han undlader også at udlevere kladden til afgørelsen, trods
det at han har sagt den 13/9, at han ikke vil gøre det.
Afdelingsleder Hanne sendes med Taxa over for at aflevere notatet til mi-
nistersekretæren.
Erling giver udtryk for, at hvis der i løbet af dagen eller onsdag sker of-
fentliggørelse af detaljer, der kun kan stamme fra, at ministeren nu er
orienteret, vil vi udlevere afgørelsen straks.
Planen er tirsdag den 14/9 2010, at vi holder næste møde i den lille grup-
pe onsdag eftermiddag, ringer til Frode og indkalder ham til møde torsdag
kl. 15.00. Afgørelsen skal så udleveres.
Onsdag den 15/9 2010. Der afholdes møde i den lille gruppe angående
sagens endelige underskrivelse.”
Af Erling Andersens redegørelse fremgår:
”Der arbejdes videre med sagen – og i løbet af den følgende uge aftales
der møde den­13.­september­2010.
Mødet holdes i et mødelokale i Nicolai Eigtveds Gade – og der er tale om
et kort møde uden dagsorden og referat.
Deltagere er departementschef Peter Loft, produktionsdirektør Steffen
Normann Hansen, skattedirektør Lisbeth Rasmussen og jeg selv.
Udkastet til agterskrivelse er nu klar og Lisbeth Rasmussen og jeg orien-
terer om dette.
Departementschef Peter Loft fremlægger et håndskrevet forslag til en for-
mulering, som han mener skal med i agterskrivelsen. Aspektet har tidli-
gere været drøftet.
Jeg finder ikke, at dette aspekt er skattemæssigt relevant – og dermed
ikke af betydning. Jeg mener derfor ikke, at formuleringen skal med i
kendelsen/sagsfremstillingen.
Departementschefen fastholder, at formuleringen skal med i sagsfremstil-
lingen, hvilket jeg siger klart nej til. Jeg går dog med til, at tage arket med
Dokumenter og forklaringer
705
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 15. september 2010
den håndskrevne formulering med for evt. videre overvejelse i forbindelse
med endelig udformning af agterskrivelse/sagsfremstilling.
Departementschefen vil dernæst ikke have at vi udleverer agterskrivelsen
i de kommende dage, da han er på tjenesterejse til Tyrkiet. Det må vente
til han kommer hjem. Dette finder jeg voldsomt utilfredsstillende. Sagen
er efter min opfattelse klar – og revisor Frode Holm har mere og mere
markant efterspurgt en afgørelse.
Jeg tilkendegiver, at der vil blive aftalt møde med Frode Holm til torsdag
den 16. september 2010, kl. 15.00 på mit kontor, hvor agterskrivelsen vil
blive udleveret.
Departementschefen og produktionsdirektøren vil ankomme fra Tyrkiet
torsdag eftermiddag kl. 16.30 – og jeg vil sørge for, at der ligger en lukket
kuvert i toldfiltret i Københavns Lufthavn med den foreløbige, egentlige
VIP-orientering, dvs. en kopi af agterskrivelsen/sagsfremstillingen.
Den­13.­september­2010 ringer produktionsdirektøren om aftenen. Si-
ger at Peter Loft ønsker at orientere skatteministeren om sagen næste
formiddag. Departementschefen vil til det brug gerne have en kopi af det
ajourførte notat med bl.a. kommentarer til presseklip.
Tirsdag den 14. september 2010 taler jeg om morgenen igen med produk-
tionsdirektøren. Og en medarbejder fra sagsbehandlergruppen sendes af
sted i en taxa med det ønskede notat, som afleveres til ministersekretæren
med henblik på levering til Peter Loft.”
Peter Loft har i sin redegørelse anført:
”12. På de sidste møder, hvori jeg deltog, blev jeg løbende orienteret
om SKAT Københavns sagsbehandling, foreløbige iagttagelser og til sidst
om SKATs afgørelse. På møderne forelå notater eller foreløbige udkast til
agterskrivelse, som jeg så under møderne, men ikke fik udleveret. Jeg fik
dog som tidligere nævnt udleveret et notat om pressens dækning af sagen.
Møderne havde, som forudsat efter skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1,
alene karakter af en uformel orientering fra SKAT København om sags-
behandlingen, hvordan sagen søgtes oplyst og hvilke foreløbige konklusio-
ner, SKAT København havde draget. Desuden drøftedes pressespørgsmål.
Sagens materielle indhold blev ikke diskuteret.
706
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 15. september 2010
Endelig drøftedes visse konkrete formuleringer i udkastene – hvilket bl.a.
skulle ses i lyset af, at der som nævnt var en forventning om, at afgørelsen
i sin helhed ville blive offentliggjort.
Efter min hukommelse skete dette i to – og kun to – tilfælde:
1. Det fremgik af udkastet til agterskrivelse, at der vedrørende tidligere
indkomstår er sket en fejlagtig registrering i SKATs systemer. Fejlen var
uden betydning for sagens afgørelse.
Jeg foreslog derfor, at det blev fremhævet, at denne fejl måtte tilregnes
skattemyndighederne samt at den var uden betydning for sagens afgørel-
se.
Der var enighed om denne ændring, der alene tjente til at gøre afgørelsen
klarere og imødegå misforståelse.
2. I pressen blev der i slutningen af august 2010 fremført en vis kritik
af SKATs sagsbehandling for at være lemfældig. For at imødegå denne
beskyldning, når afgørelsen forventeligt blev offentliggjort, foreslog jeg en
passus om, at de af SKAT tilvejebragte oplysninger, de af parterne udleve-
rede faktuelle oplysninger og de under sagen videregivne oplysninger om
parternes praktiske tilrettelæggelse af dagligdagen samlet set gav SKAT et
bestyrket billede.
SKAT København fandt denne tilføjelse unødvendig, og den er derfor ikke
medtaget i afgørelsen.
Det har i den forbindelse været fremme, at jeg skulle have fremsendt
en formulering, som jeg ønskede indføjet i agterskrivelsen. Dette er ikke
korrekt.
Der var tale om, at jeg – til støtte for mig selv – under mødet søgte at for-
mulere den nævnte passus på et ark papir, som Erling Andersen i lighed
med de øvrige papirer i sagen tog med sig.”
Peter Loft har i sin supplerende redegørelse anført:
”7. Vedrørende mødet den 13. september 2010 oplyser Erling Andersen,
at jeg på mødet ”fremlægger et håndskrevet forslag til en formulering…”.
Det samme forløb er beskrevet i min redegørelse af 25. november 2011
Dokumenter og forklaringer
707
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0710.png
Perioden fra den 13. til den 15. september 2010
under pkt. 12. Som anført der, var der ikke tale om, at jeg fremlagde et
forslag, men derimod om, at jeg under mødet nedskrev en formulering,
som vi drøftede. Som nævnt i min redegørelse var der tale om en tekst,
der ikke relaterede sig til afgørelsens materielle indhold, men alene om-
handlede omfanget af SKATs sagsoplysning. Ifølge min hukommelse var
der ikke egentlig uenighed om teksten, kun om den tjente til at underbyg-
ge konklusionen i agterskrivelsen eller ej. Hvis afgørelsen blev offentlig-
gjort, var det væsentligt, at begrundelsen var så udførlig som muligt. Som
nævnt af Erling Andersen fandt han den uden betydning og valgte derfor
efterfølgende ikke at medtage den i den endelige agterskrivelse.
8. Erling Andersen nævner, at jeg bad om, at agterskrivelsen ikke blev
afsendt, mens jeg var på tjenesterejse i perioden 14.-16. september 2010.
Baggrunden herfor var, at jeg som også nævnt i min redegørelse forven-
tede en indgående diskussion og kritik af SKATs afgørelse, der som også
tidligere nævnt forventedes offentliggjort af parterne. Jeg ønskede derfor
selv at være til stede, når agterskrivelsen blev afsendt, for at kunne vare-
tage SKATs interesse. Herudover var jeg enig i, at agterskrivelsen skulle
afgives hurtigst muligt.”
Peter Arnfeldt har forklaret
211
:
Han har ikke kendskab til, om der i perioden frem til den 15. september
2010 blev afholdt møder mellem Koncerncentret og skatteregion Køben-
havn om skattesagen. Han har heller ikke kendskab til, om der blev af-
holdt møder mellem departementschefen og andre personer fra Koncer-
ncentret eller mellem departementschefen og andre personer fra andre
ministerier – herunder Statsministeriet om sagen.
Troels Lund Poulsen har forklaret
212
:
Foreholdt uddrag af Erling Andersens redegørelse, erindrer vidnet ikke
at have haft et møde med Peter Loft eller andre embedsmænd den 14.
september 2010, men han kan ikke udelukke det. Han kan i sin kalender
se, at han havde et møde i Slotsholmsgade om morgenen, men ikke hvad
indholdet af mødet var. Han kan endvidere se, at Peter Loft skulle flyve
til Istanbul kl. 10.30, og at han selv havde en rundvisning kl. 10. Der kan
211 Protokol 8, side 10.
212 Protokol 9, side 11.
708
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0711.png
Perioden fra den 13. til den 15. september 2010
godt være afholdt møde med Peter Loft uden, at det står anført i hans
kalender.
Henvist til notat udfærdiget af Lisbeth Rasmussen til Erling Andersen den
13. september 2010, forklarede han, at notatet er udfærdiget på baggrund
af de presseklip og det notat, som han gav til Peter Loft. Han tror, at han
så notatet på et møde den 16. september 2010 som en del af det pressebe-
redskab, der var lavet til sagen.
Inger Kirstine Sommer Hansen har forklaret
213
:
Forevist Erling Andersens redegørelse, forklarede hun, at hun ikke har
hørt noget fra eller om et møde den 13. september 2010.
Forevist Peter Lofts håndskrevne notat, forklarede hun, at agterskrivelsen
var fra den 16. september. De har i sagsbehandlergruppen sandsynligvis
haft et formøde. Hun kunne ikke undgå at høre, at der var nogle linjer,
de ikke ville have med ind i afgørelsen. Hun spurgte ikke ind til noget,
der ikke kom hende ved. Hun hørte om linjerne, som Søren, Hanne og
Lisbeth ikke mente skulle med, men hun husker ikke, hvad begrundelsen
var for, at de ikke skulle med. Det var muligt, at det var afklaret, at linjerne
ikke skulle med.
Forevist notat om sagsbehandlingen i Stephen Kinnocks skattesag af 13.
september 2010 og Erling Andersens redegørelse herom, forklarede hun,
at hun ikke har noget kendskab til dette notat. Hun har indenfor den sid-
ste måned hørt om det.
Hun mødte på arbejde efter ferien den 14. september 2010. Hun mener
ikke, at der skete noget i sagen fra den 14. til den 16. september, hvor
de sendte VIP-orienteringen. Hun mener ikke, at hun var involveret i sa-
gen disse dage. Hun mener dog, at der var et møde den 15. september
i sagsbehandlergruppen. Det var sandsynligvis Erling Andersen, Lisbeth
Rasmussen, Søren Hansen, Hanne Dahl og vidnet, der deltog. Det står i
hendes kalender, så hun har været der. De drøftede nok spørgsmål som,
var afgørelsen helt afpudset og noget praktisk med, at Frode Holm skulle
komme og hente afgørelsen. De var ikke i noget hastværk.
Hanne Dahl Kofod har forklaret
214
:
213 Protokol 12, side 9-10.
214 Protokol 12, side 17, 18-19 og 20.
Dokumenter og forklaringer
709
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 15. september 2010
Hun mener, at udkast til agterskrivelse af ”x. september 2010” forelå om-
kring den 13. september 2010. Efter gennemlæsning af udkastet forkla-
rede hun, at hun tror, at det er temmelig langt henne. Det er ved at være
tæt på det endelige.
...
Foreholdt dele af Erling Andersens redegørelse, forklarede hun, at hun
efterfølgende fik at vide, at Erling Andersen og Lisbeth Rasmussen havde
været til møde den 13. september 2010. De kom tilbage med det hånd-
skrevne notat. Notatet blev lagt på sagen. De – Søren Hansen, vidnet,
Lisbeth Rasmussen og Erling Andersen – drøftede notatet, men fandt
ikke, at de kunne bruge det. Hun husker ikke, om Inger Hansen stadig
var på ferie. De syntes, at det var overflødigt. De mente, at deres afgørel-
se indeholdt det, den skulle. Hun husker ikke, at de drøftede andet end
”de fire linjer” på mødet. Hun vidste ikke, at Erling Andersen og Lisbeth
Rasmussen havde haft udkastet til afgørelsen med til mødet. Hun kunne
efterfølgende se, at de havde haft udkastet med. Erling Andersen var lidt
utilfreds med, at Peter Loft kom med ”de fire linjer”.
Forespurgt af formanden, hvad hun baserer det på, at Erling Andersen var
lidt utilfreds, forklarede hun, at Erling Andersen sagde, at det var dem, der
skulle træffe afgørelsen i sagen, og at det ikke var relevant for afgørelsen.
Forespurgt af udspørgeren, forklarede hun, at hun ikke husker, om Erling
Andersen ytrede sig om andet.
Forespurgt af formanden, om Lisbeth Rasmussen sagde noget til det hånd-
skrevne notat, forklarede hun, at det husker hun ikke. Lisbeth Rasmussen
var enig med Erling Andersen i, at de ikke kunne bruge notatet. Hun ved
ikke, hvad der ligger bag ”de fire linjer”.
Forespurgt af udspørgeren, forklarede hun, at Peter Loft må have ment, at
”de fire linjer” var relevante. Ud fra det, der står i ”de fire linjer”, mente
de, at de havde de ting med, der var nødvendige. Foreholdt begge sider
med håndskrevne notater, forklarede hun, at hun har set begge sider. De
drøftede ikke, hvad Peter Loft mente. Erling Andersen og Lisbeth Ras-
mussen fortalte ikke noget nærmere om notatet. De fortalte, at Peter Loft
gerne ville have det med i afgørelsen, men de kunne som sagt ikke se, at
det var relevant.
710
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0713.png
Perioden fra den 13. til den 15. september 2010
Henvist til notat af 13. september 2010 vedrørende sagsbehandlingen i
Stephen Kinnocks skattesag, forklarede hun, at hun ikke på dette tids-
punkt så notatet.
Foreholdt dele af Erling Andersens redegørelse, forklarede hun, at det var
hende, der var ovre med notatet. Hun så ikke notatet, hun blev bare sendt
af sted med en kuvert. Hun fik besked om, at kuverten skulle afleveres
til ministersekretær Anne Simonsen. Der blev ikke givet beskeder med.
Hun afleverede blot kuverten til Anne Simonsen. Hun ved ikke, om no-
tatet medførte nogen reaktion fra Koncerncentret. Hun ved ikke, om der
var nogen kontakt mellem SKAT og Koncerncentret, i tiden fra da og til
VIP-orienteringen blev fremsendt den 16. september 2010. Hun var ikke
involveret i udformningen og afsendelsen af VIP-orienteringen.
…
Forvist Peter Lofts håndskrevne notater, forklarede hun, at hun mener, at
begge sider med de håndskrevne udkast kom samtidigt, og de fandt begge
udkast irrelevante. Hun ved ikke, hvilken rækkefølge de er skrevet i. Der
stod ikke noget i udkastene, der stred mod deres afgørelse, men det var
bare overflødigt.
Gergana Trasborg har forklaret
215
:
Foreholdt mail af 15. september 2010 fra Hanne Dahl Kofod til Lisbeth
Rasmussen og vidnet vedhæftet en opgørelse over dage, hvor Stephen Kin-
nock har opholdt sig her i landet, forklarede hun, at hvis hun ikke husker
helt galt, så fik hun mailen i forbindelse med, at hun skulle oprette en sag i
journalsystemet Captia. Det var på et tidspunkt, hvor politiet efterforskede
i sagen og skulle have noget materiale. Hun skulle aktere alle bilagene,
som politiet fik, og lavede bl.a. et notat om videregivelse af oplysninger
til politiet. Hun erindrer ellers ikke at have været i nærheden af sagen i
august/september 2010. Hun havde hørt om den, men vidste ikke mere,
end der havde stået i medierne.
215 Protokol 13, side 3.
Dokumenter og forklaringer
711
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0714.png
Perioden fra den 13. til den 15. september 2010
Lisbeth Rasmussen har forklaret
216
:
Henvist til notat af 13. september 2010 om sagsbehandlingen af Stephen
Kinnocks skattesag og forespurgt, om notatet blev brugt internt i sagssty-
ringen, eller om det mere var en service opadtil, oplyste hun, at det mere
var en service opadtil.
…
Henvist til dagbogsnotat under uge 37, den 13. september 2010, forklare-
de hun, at Erling Andersen og hun havde et formøde om, hvor de stod. De
tog over til departementet og mødtes med Peter Loft og Steffen Normann
Hansen. Der skulle være en generel orientering og generel drøftelse. Det
var afslutningen og udleveringen af agterskrivelse, som var temaet. Hun
havde lidt en forventning om, at der var blevet sagt presse så mange gan-
ge, at det også var et spørgsmål, der kunne komme op. Ikke fordi hun
havde nogen forventninger om, at hun skulle forholde sig til det – det ple-
jede departementet selv at gøre – men det kunne være, at de skulle levere
noget til det eller indgå i noget.
Forespurgt, om de havde papirer med, forklarede hun, at hun kan se, at
hun har noteret, at de åbenbart havde en kopi med, men hun kan ikke
huske, hvad det var. Det kan have været en kopi, de havde med for at sige,
at sådan ser den ud nu, men det var ikke noget, der blev drøftet. Det var
ikke den, der kom til diskussion på mødet.
Man diskuterede kort spørgsmålet om, hvor står vi nu? Der kom en afgø-
relse, og det var klart, hvor den pegede hen nu. Det var ikke en afgørelse,
der stemte overens med den opfattelse, som visse andre gjorde sig til tals-
mænd for. Med visse andre hentyder hun først og fremmest til pressen. På
dette tidspunkt var de også overbeviste om, at de samme spørgsmål kom
fra ministeren. Det var en fornemmelse, hun havde. Nok lyttede man til
pressen, men man har jo været vant til at tackle den slags ting – også selv-
om pressen havde en anden holdning. Det var jo noget, man kendte. Når
man havde det, så gik deres tanker til, at ministeren også stillede masser
af spørgsmål, og at det kom derfra.
216 Protokol 13, side 10 og 29-32, og protokol 14, side 2-3, 4-6, 23-27 og 35.
712
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 15. september 2010
Foreholdt dele af dagbogsnotatet under 13. september 2010 og foreholdt,
at hun tidligere havde forklaret, at afgørelsen først var færdig torsdag den
16. september 2010, og at der kom nogle flere informationer om ons-
dagen, forklarede hun, at der ingen tvivl var om, at de gerne ville gøre
det færdigt. Hvis det havde kunnet lade sig gøre, så havde de også gjort
det. Hun er ikke helt sikker på, at de kunne være blevet færdig før den
16., men det, at de allerede om mandagen fik at vide, at det ikke kunne
lade sig gøre at udlevere den før, det var det, Erling Andersen reagerede
overfor. Det var ikke sådan, at de på forhånd havde afstemt, at de var klar
f.eks. tirsdag eller onsdag, men de var så klar, som de overhovedet kunne
være, og de kunne blive det meget hurtigt. Den 14. om morgenen havde
de en ny situation med det notat, som de lagde over. Erling Andersen
sagde, at hvis der blev ved med at flyde oplysninger, og de kunne blive
ved med at læse ting i pressen, som de syntes, de meget klart kunne gen-
kende fra deres eget, så røg afgørelsen altså, selvom Peter Loft og Steffen
Normann Hansen var i Tyrkiet.
På mødet den 13. september 2010 blev der ikke udleveret andre dokumen-
ter. Hun har i dagbogsnotatet skrevet, at de havde en kopi af agterskrivel-
sen med over, men hun kan ikke erindre det.
Foreholdt dele af dagbogsnotatet under samme dato og forespurgt, om
Peter Loft sagde noget nyt, eller om det var den bekymring, han hele tiden
havde haft, forklarede hun, at der ikke var noget nyt. Det var vel også det,
der gjorde, at irritationstærsklen begyndte at blive synlig.
Foreholdt dagbogsnotat under samme dato, 2. afsnit, 1. punktum, for-
klarede hun, at det var lidt tveægget. På den ene side blev Peter Loft ved
med at sige det, som hun har skrevet, men når de forklarede, hvordan de
havde gennemgået det hele, så var han på den anden side helt enig. Så
tænke man lidt: ”Hvordan kommer man snart ud af det her?” Hun kunne
ikke opfatte det på anden måde, end at han var presset et sted fra. Han
var presset over et eller andet, fordi der var nogen, der ville have en anden
afgørelse.
Forespurgt om det ikke kunne være et pres fra Peter Loft selv, fordi han
ville være helt sikker på, at alt var gennemgået, fordi det ellers ville kom-
me til at se mærkeligt ud, når Simon Andersen i en artikel nævnte 10
citater fra Helle Thorning-Schmidt om, at de stort set altid er sammen.
Hertil svarede hun, at det kunne da sagtens være en forklaring, men han
var jo nødt til at sætte sig ud over det, når man nu havde vendt tingene.
Dokumenter og forklaringer
713
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 15. september 2010
Hans egne folk havde også været inde over. Der var jo ikke noget, der
overhovedet på dette tidspunkt talte for, at de skulle være kommet til et
resultat, der sagde skattepligt. Peter Loft sagde ikke noget konkret om, at
der manglede noget. Det ville have været hjælpsomt, hvis de havde haft
noget håndgribeligt at tage fat i.
Foreholdt dele af dagbogsnotatet under samme dato, forklarede hun, at
det var Peter Loft, der bragte spørgsmålet på banen. Det skal ses i sam-
menhæng med, at han på mødet fremlagde et papir med nogle håndskrev-
ne linjer.
Henvist til de håndskrevne linjer og forespurgt, hvem der har skrevet det,
forklarede hun, at hun godt tør give et bud på, hvem der har skrevet noget
af det. Det har Peter Loft. Om det er ham, der har skrevet det hele, ved
hun ikke. Sådan som de to stykker papir de facto er, så skal side 100.343
være forrest og derefter side 100.342. Side 100.343 er skrevet bag på
dagsordenen til et møde i Økonomiudvalget, som havde været torsdag-
fredag ugen før den 13. september 2010. Peter Loft medbragte siderne til
mødet, og det meste var skrevet. Det, som han skrev på mødet den 13.
september 2010, er det, der står midt på side 100.342 i en klamme – ”je-
res erhvervs- og familiemæssige forhold”.
Ved sammenligning af håndskriften på side 100.343 og på side 100.342
øverst er vidnet enig i, at de to håndskrifte ikke ligner hinanden. Det har
hun også undret sig over, men hun vil sige, at den håndskrift, der er på
side 100.342, ligner Peter Lofts. Hun mener, at det, der er skrevet øverst
og midt på side 100.342, er skrevet af Peter Loft. Hun har ingen ide om,
hvem der kan have skrevet det, der står på side 100.343, men hun kan i
hvert fald udelukke, at det er hende eller Erling Andersen.
Ret tidligt i mødet den 13. september 2010 tog Peter Loft de håndskrevne
linjer op og sagde, at han havde tænkt over det og siddet og griflet, og
at han havde det her, hvor han havde griflet på bagsiden. Så lagde han
det frem foran dem, og Erling Andersen og vidnet, der sad ved siden af
hinanden, læste det. Der gik et splitsekund, da de læste det, og så sagde
de, at der ikke skulle laves nogen antydninger eller have noget indirekte
stående. Det forehold, som havde været drøftet, var lukket. Det havde
ingen betydning, og de ville ikke tage det ind som et moment. Teksten
på side 100.343 diskuterede de ikke ret meget. Det var teksten på side
100.342, de drøftede.
714
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 15. september 2010
Man havde lavet en indledning, hvor man prøvede at samle det hele. Det
kunne være fornuftigt nok, men det, de gerne ville her, var, at man starte-
de med at opliste en række af oplysninger, som man havde fået fra repræ-
sentanten og oplysninger, som SKAT selv var i besiddelse af eller havde
indhentet. Så fandt de på den baggrund at kunne ”verificere de afgivne
oplysninger, som yderligere bestyrkes af de oplysninger, som du og din
repræsentant har afgivet om /den måde din og din families dagligdag er
indrettet på / jeres erhvervs- og familiemæssige forhold”. Henvisningerne
til familiens dagligdag og oplysningerne fra repræsentanten – det vidste
de jo nøjagtigt, hvad drejede sig om. Sådan oplevede de det, og sådan
reagerede de.
Forespurgt, om de oplevede det som en hentydning til Stephen Kinnocks
seksuelle orientering, svarede hun bekræftende. Det sagde de også til
Peter Loft, men sådan skulle det ikke forstås, sagde han. Det var ikke det,
der lå i det. Det var for at få samlet det hele op og få en samlet konklusion.
Det var Erling Andersen og hendes pointe, at hvis de gik tilbage i deres
afgørelse, som godt nok stadig kun lå i udkast, så havde de oplistet alle de
forhold, som de havde undersøgt, konklusionerne på det og hvilken vægt,
de havde lagt på det. Der var ikke mere. Hvis der var mere, så skulle det
stå der, således at de pågældende havde mulighed for at forholde sig til
det.
Forespurgt, om hun havde sagt tilsvarende til Peter Loft, som hun lige har
forklaret, svarede hun, at det sagde Erling Andersen til ham på den måde,
at det ville de ikke være med til det her – at begynde at lave antydninger
og gemme, at der var andre oplysninger.
Fra den 1. september 2010, hvor Peter Loft fik et udkast til agterskrivelse
og frem til den 13. september 2010, hvor han modtog et nyt udkast, me-
ner hun ikke – og hun har heller ikke noteret noget om – at Peter Loft
skulle have fået udkast udleveret.
Hun bekræftede, at de håndskrevne linjer kan forstås på den måde, at
man endnu en gang besværger, at man har været meget grundige.
Forespurgt, om de ikke foreholdt Peter Loft, hvorfor han ville have de
håndskrevne linjer med, når han ikke havde læst den endelige afgørelse,
svarede hun, at det gjorde de ikke.
Dokumenter og forklaringer
715
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 15. september 2010
Efter at Erling Andersen havde sagt til Peter Loft, at de ikke ville tage det
med i afgørelsen, ventede de lidt på en reaktion. Peter Loft prøvede lige-
som igen at forklare dem det og overtale dem til at tage det med. De trak
det stik, der hedder, vi tager det med, og så vil vi overveje det.
Forespurgt, om Peter Loft sagde til dem, at det skulle med, forklarede hun,
at i dag vil hun sige, at han ikke sagde til dem, at det skulle med, og hun
mener også, at de med tydelighed sagde, at det ville de vurdere, og så ville
de afgøre det. De var ikke i tvivl om, at han syntes, det skulle med. De var
heller ikke i tvivl om, at de syntes, at det ikke skulle med.
Forespurgt, om der ikke skulle meget til at sige nej til at tage noget med,
når det var departementschefen, der sagde det, og hun tidligere havde for-
klaret, at han var den øverste ansvarlige, svarede hun, at det var klart, at
det var meget fornuftigt, det Peter Loft havde sagt hen ad vejen om nogle
af tingene, så det kunne de jo ikke være uenige i, og så var det også kom-
met med. Men her kom de altså til, at der var udstedt en bekendtgørelse
omkring den 12. august 2010, hvor man endnu mere havde understreget,
at afgørelser kun kan træffes af SKAT. Den havde departementet selv me-
get bevidst udstedt. SKAT lyttede gerne og tog gerne alle gode ting ind.
De var jo fornuftige og professionelle mennesker, men når det kom hertil,
så var linjen bare trukket.
Forespurgt, om det spillede ind i denne situation, at i hvert fald Erling
Andersen var af den opfattelse, at Peter Loft måske mente, at sagen burde
have en anden afgørelse, svarede hun, at det spillede ind, at nu havde de
arbejdet så længe, og de følte virkelig, at de havde været omkring alle
punkterne, og Peter Loft havde også kvitteret positivt for, at han var enig
i både det, de havde gjort og de resultater, de var kommet til, men han
blev ved med at fastholde. Så begyndte de lidt at syntes, at nu var det nok.
Efter de havde fået papiret med linjerne og lagt det i tasken, fortsatte
drøftelserne om, hvornår agterskrivelsen skulle sendes. Det endte med,
at de sagde torsdag. Erling Andersen tilkendegav i den forbindelse, at han
var utilfreds med forløbet, fordi det havde kørt så langt, og fordi det ikke
havde ændret sig. Der havde været nogle småsager hen ad vejen. Der var
noget med de breve af 28. juni 2010, som tidligere har været fremme. Der
havde været en væsentlig irritation over, at de var blevet pålagt at skrive
to breve den samme dag, og der var en pressemeddelelse, som de også
skulle sende ud sådan på befaling. Der var sådan lidt gammelt, lidt ”vi har
samarbejdet, men nu er det nok”. Så kom det her. De skulle vente, og det
716
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 15. september 2010
var dem, der skulle stå og forklare, at der stadig ville gå nogle dage, inden
agterskrivelsen ville blive sendt ud.
Forespurgt, om det var et reelt problem, for de havde jo allerede fortalt
Stephen Kinnock og Frode Holm, at der ville gå en uge, svarede hun, at
hun ikke var sikker på, at Erling Andersen erkendte, at de selv ville være
kommet i tidsnød. Hvis de virkelig havde stået hårdt på, at agterskrivelsen
skulle ud tidligere, havde de skullet lave natarbejde.
Foreholdt dagbogsnotat under samme dag, 2. afsnit, forklarede hun, at
Erling Andersen brugte udtrykket magtfordrejning. Han sagde til Peter
Loft, at det var magtfordrejning, det her. Vidnet tror, det var bredere ment
end bare det at vente med udsendelsen af agterskrivelsen. De fik den her
tekst, og de havde store problemer med den, og så var der de andre ting,
som gjorde, at tålmodigheden var lidt ved at briste, og så kom det. Peter
Loft blev lidt ”paf” og svarede, at det ikke var det, der var meningen.
Forespurgt, hvad der mon så var meningen, forklarede hun, at Peter Loft
nok havde tænkt, at han gerne ville være hjemme, når agterskrivelsen
skulle sendes ud. Der ville være et pressemæssigt fokus på det, og han
skulle orientere ministeren.
Forespurgt, om det ikke var et rimeligt nok hensyn at tage, svarede hun, at
det kunne man ikke afvise, men hvis de i al almindelighed har afgørelser,
der skal køres, så bliver de kørt. Så må departementschefen bestemme,
hvad der er vigtigst – om han vil sidde i Tyrkiet, eller om han vil passe
denne sag i forhold til pressen og politisk.
Foreholdt, at hun havde forklaret, at de sad og manglede nogle oplys-
ninger, som først kom ind om onsdagen, og at det derfor var lidt svært
at forstå, at det kunne blive til et issue, svarede hun, at det kunne hun
godt forstå, men det var den her pressede situation, som gjorde, at Erling
Andersen gerne ville have den færdig. Sagen var, at de ikke vidste, hvor-
når de fik de ekstra kontoudtog, som var et ekstra tjek. De havde ingen
forventninger om at finde noget i det, og det gjorde de heller ikke. Hvis de
skulle have afgjort sagen tidligere, så havde de været nødt til at ringe til
Frode Holm og bede om oplysningerne med det samme.
…
Dokumenter og forklaringer
717
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 15. september 2010
Udspørgeren oplyste, at kommissionen siden sidste møde har modtaget
det originale dokument på to sider med de håndskrevne linjer skrevet på
de to bagsider. Linjerne er skrevet bag på Finansministeriets papir.
Vidnet forklarede, at det var dette dokument, som Peter Loft medbragte
på mødet den 13. september 2010. Hun huskede det sådan, at Peter Loft
sagde, at han havde skrevet linjerne bag på en dagsorden til et Ø-udvalg.
Hun studerede ikke dagsordenen nærmere, for det vedkom jo ikke hende.
Da hun fandt dokumentet frem efter sidste møde i kommissionen kunne
hun se, at det ikke er en dagsorden til et Ø-udvalgsmøde, men et formøde
blandt departementscheferne.
Vidnet forklarede, at da de kom hjem med de håndskrevne linjer efter mø-
det den 13. september 2010, havde hun en kort snak med Erling Ander-
sen om teksten og kaldte på de to sagsbehandlere, Hanne Dahl Kofod og
Søren Hansen. Inger Kirstine Sommer Hansen var stadig på ferie. På da-
værende tidspunkt var de langt fremme i sagsbehandlingen og kunne også
gøre agterskrivelsen færdig på 1-2 dage. Vidnet viste dokumentet til de to,
og de havde et længere møde, hvor de drøftede indholdet og teksten. De
læste teksten sætning for sætning og sammenholdt det med deres udkast.
Hun fik klare meldinger fra sagsbehandlerne hele vejen igennem, at de
ikke kunne se noget nyt eller nogen tydeliggørelse. De kunne ikke se rele-
vansen. Hun fortalte dem ikke om det, som hun og Erling Andersen havde
drøftet med Peter Loft på mødet. De var ikke vidende om den oplysning,
som Frode Holm havde givet den 26. august 2010.
De sad på Erling Andersens kontor og gennemgik teksten, men han var
ikke til stede. De nåede frem til, at de var ret godt dækket ind med det
budskab, der var i udkastet til agterskrivelse, og de fandt på den baggrund
ikke anledning til at gøre brug af teksten. De snakkede derefter videre om
bl.a. nogle mindre rettelser af sagsfremstillingen.
Lidt senere tog vidnet fat i Erling Andersen og sagde, at hun havde gen-
nemgået teksten med sagsbehandlergruppen. Der var to vinkler. Den ene
var, at de skulle fastholde deres opfattelse af teksten, som de havde givet
udtryk for overfor Peter Loft og Steffen Normann Hansen på mødet om
morgenen. Den anden var, at hun sammen med sagsbehandlerne havde
gennemdrøftet teksten, og de kunne ikke se noget nyt. Hun meddelte
ham, at hendes holdning var, at de ikke skulle tage det med. Det var han
enig i, og det kom ikke op til drøftelse igen før torsdag aften.
718
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 15. september 2010
Vidnet ønskede at tilføje et par ting til sin tidligere forklaring. Omkring
færdiggørelsen af udkastet til agterskrivelse har hun været tilbage i sagen
og gennemgået sagsforløbet en gang til, ligesom hun har talt med Hanne
Dahl Kofod om, hvornår de fik materiale ind. De fik materiale ind den 6.,
7. og 8. september 2010. De tre dage fik de temmelig meget materiale ind,
bl.a. yderligere kontoudtog. De havde møde med Frode Holm og Stephen
Kinnock den 9. september 2010, og de fik materiale ind igen fredag den
10. september 2010. Det var det sidste materiale, de fik ind på sagen. Det
var temmelig meget materiale, og hun er ikke sikker på, at de var helt
færdige, da de fredag eftermiddag gik på weekend. Der blev sikkert også
arbejdet på det om mandagen. Mandag ringede hun til Frode Holm og fik
nogle telefoniske oplysninger og orienterede ham i øvrigt samtidig om, at
det ville blive i løbet af ugen, at de ville komme med en afgørelse. Der kom
ikke mere materiale.
Da de kom tilbage fra mødet i departementet med Peter Loft den 13.
september 2010, der fandt sted fra kl. 8 til 9, orienterede hun om, at de
havde planlagt at udlevere agterskrivelsen om torsdagen. Dermed havde
sagsbehandlerne den tid at løbe på. Hvis de havde holdt samme kadence
som hidtil, kunne de godt have været færdige om tirsdagen, men da de fik
den tid, så brugte de den også.
…
Forespurgt, hvad vidnet byggede indtrykket på, at Peter Loft var under
pres, at nogen pressede ham, forklarede hun, at hun byggede det på den
måde, han omtalte de mange spørgsmål. Det var meget kendetegnen-
de for hele forløbet, at han stillede rigtig mange spørgsmål ind til, om
man havde undersøgt ”det”. Selvom de havde undersøgt ”det”, vendte
han ofte tilbage til det samme. ”Det” refererede til Stephen Kinnocks
ansættelsesforhold, boligforhold, til ejendomme i England, opholdene, de
arbejdsmæssige ophold og de formuemæssige dele. De bemærkede den
meget store interesse og den føling, han hele tiden ønskede på sagen. Han
ønskede at tage pressedækningen. Hun syntes, at hans anspændthed og
nervøsitet pegede på, at det var inde fra ministeriet – altså ministeren
og den politiske sfære, der omgav ministeren – han følte et pres fra. Når
”nogen” lagde et pres på Peter Loft, så var det skatteminister Troels Lund
Poulsen, hun mente.
Foreholdt Erling Andersens redegørelse under overskriften ”En helt al-
mindelig skattepligtssag – og dog…” med citat af Hans Engells kommen-
Dokumenter og forklaringer
719
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 15. september 2010
tar i en klumme i Ekstra Bladet og forespurgt, om Peter Lofts nervøsitet
ikke kunne være forståelig nok set i lyset af Hans Engells politiske analyse,
forklarede hun, at det ikke kan fejes af som et af momenterne, at Peter
Loft havde en fuldstændig berettiget interesse i og en rolle i at sikre sig,
at det her kom til at foregå på en ordentlig måde, men hun mener ikke, at
det ændrer ved, at det var klart, at der lå et pres på ham fra Troels Lund
Poulsens side i denne her sag. Hele tiden var der et pres om at undersøge
spørgsmål, ligesom der hvilede en ”tvivlende ånd” over det hele – om det
nu kunne passe. Når man først havde fået nogle oplysninger sort på hvidt,
og man havde kontrolleret dem, så virkede det på et tidspunkt mistænke-
ligt, at man kunne blive ved med at sætte spørgsmålstegn ved noget, der
stod klokkeklart på et stykke papir. Hendes fornemmelse, som hun lige
har redegjort for, fik hun ikke fra noget konkret i form af et stykke papir
eller direkte i en telefonsamtale. Det var først efter det, der skete torsdag
den 16. september 2010 om aftenen, at det blev helt konkret for hende, at
hun havde haft ret i sin opfattelse.
Den 13. september 2010, vist nok om aftenen, ringede Erling Andersen til
hende. Han kom ind på det notat med presseklippene, som vidnet havde
skrevet om sagsbehandlingen i Stephen Kinnocks skattesag, da Peter Loft
gerne ville have en opdatering af det. Erling Andersen havde fået besked
om, at de gerne ville have det leveret til ministersekretæren tirsdag den
14. september 2010 senest kl. 9.00. Ministeren sad i Folketinget, og det
skulle bringes over, fordi Peter Loft skulle have en drøftelse med skatte-
minister Troels Lund Poulsen om sagen i Folketinget. Det betød, at hun
mødte tidligt den 14. september 2010. Dokumentet var færdigt, der var
ikke mere at revidere. Hun tog det frem og kiggede på det sammen med
Erling Andersen. De besluttede sig for at lave én tilføjelse. På et tidspunkt
var notatet blevet stilet til Erling Andersen. Tilføjelsen bestod i at skrive
”Fortroligt” over Erling Andersens navn.
Det står med håndskrift på kommissionens eksemplar, men det blev i vir-
keligheden tilføjet på maskine, og hun husker, at hun under forberedelsen
til afhøringerne har set, at det ligger i Skatteministeriets materiale i den
rigtige form, hvor det er maskinskrevet. De lavede tilføjelsen, fordi de på
daværende tidspunkt var bekymrede for, at Peter Loft ville udlevere det
til Troels Lund Poulsen, og det mente de ikke, at han skulle. Samtidig var
Erling Andersen også begyndt at blive bekymret for, om Peter Loft ville
udlevere det senest foreliggende udkast til agterskrivelse, som de havde
haft med og udleveret på mødet den 13. september 2010.
720
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 15. september 2010
Efter at vidnet havde tilføjet ”Fortroligt” og skrevet notatet ud, lagde de
det i en kuvert, lukkede den og bad Hanne Dahl Kofod om at bringe den
til ministersekretæren som aftalt. Det blev gjort inden kl. 9.00. Erling An-
dersen ringede efterfølgende til Steffen Normann Hansen og sagde, at det
notat, der var blevet afleveret, måtte Peter Loft ikke udlevere til ministe-
ren. Hun ved ikke, om Steffen Normann Hansen svarede herpå, men der
skete det, at han kontaktede Peter Loft, vendte tilbage til Erling Andersen
og sagde, at det var Peter Loft ikke enig i. Det var det, der gjorde, at de
blev bestyrkede i tanken om, at de kunne være i en situation, at det hele
blev mere åbent, end godt var med hensyn til udkastet til agterskrivelse og
de oplysninger, der stod i notatet, og med hensyn til hvem der burde vide
det. Det var selvfølgelig kun de implicerede i SKAT København, Peter Loft
og Steffen Normann Hansen, der skulle vide det.
De mente ikke, at det, der var fortrolige oplysninger, kunne gives videre
til ministeren. Oplysningerne på notatets side 1-3 var fortrolige. Fra side
3 har hun kommenteret på en række presseklip, og heri var der også per-
sonlige oplysninger. På side 4 nævnes der f.eks. noget helt specifikt om
lejligheden i London. Hun ved ikke, om det tidligere havde været offent-
liggjort. Notatet indeholdt fuldstændig personlige oplysninger, der var så
præcise, som de kunne være, og de mente ikke, at ministeren skulle vide
det så præcist. Det var ikke det behov, han havde.
Forespurgt, om man ikke trygt kunne overlade dette spørgsmål til Peter
Loft og Steffen Normann Hansen, der måtte kende grænsen for minister-
betjening, svarede hun, at hun og Erling Andersen hele vejen igennem
forsøgte at agere ud fra de regler om tavshedspligt, der gjaldt for dem, og
i øvrigt også efter kompetencereglerne. Det var vel derfor naturligt nok,
at de gjorde opmærksom på forholdet, men afgørelsen af, om det skulle
videregives, var helt rigtigt Peter Lofts. De vidste ikke, om Peter Loft ville
give udkastet videre, men Erling Andersen så det som en mulighed.
Forespurgt af Niels Fenger, hvad bevæggrunden var for, at ministeren,
som er øverste forvaltningschef, ikke måtte vide det samme om en sag
som departementschefen, svarede hun, at udgangspunktet i skatteforvalt-
ningsloven er, at det er negativt afgrænset således, at ministeren ikke må
træffe konkrete afgørelser. Deri ligger også, at hvilket behov skulle han
have for at vide specifikke oplysninger helt ned på det detailniveau? En
generel orientering om det, han skulle forholde sig til, ville stemme meget
bedre overens med den rolle, som han har efter skatteforvaltningslovens
regler. Departementschefen må heller ikke træffe afgørelser, men han er i
Dokumenter og forklaringer
721
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 15. september 2010
langt højere grad tættere på som den administrative chef. Der er også en
grænse for, hvad man giver videre til departementschefen. Det skal i hvert
fald være på grundlag af en saglig vurdering, og det skal ligge indenfor
området af brugbare oplysninger. Det var her, ministeriet kom ind ved
gennemførelsen af enhedsforvaltningen, hvor man fusionerede hele SKAT
– altså det gamle Told- og Skattestyrelsen – med departementet, den ad-
ministrative del af koncernen. Det var også det, der gjorde, at resten af de-
partementets chefer og medarbejdere holdt afstand til SKAT, som gjorde,
at de ikke havde oplysningerne. Hver gang de skulle foretage sig et eller
andet – skrive et notat, som der er skrevet adskillige af eller orienteringer
til ministeren – så ringede de til hende for at få den ramme, som de skulle
bruge til at skrive, hvad sagen handlede om. De fik korte oplysninger, men
uden detailindhold. Det var den situation, de var i.
Foreholdt dagbogsnotat under tirsdag den 14. september 2010, 4. afsnit,
forklarede hun, at det var en bemærkning, som Erling Andersen kom med
til hende efter, at de havde afleveret notatet, og efter han havde fået den
tilbagemelding, at det var Peter Loft uenig i. De vidste ikke, om han ville
udlevere det, men på daværende tidspunkt havde de en fornemmelse af,
at noget af det, som artiklerne i pressen handlede om, var så tæt på. Der
kunne være situationer, hvor de havde det direkte fra ministeriet. På en
eller anden måde uden at de vidste det, uden at de havde nogen konkret
anelse om nøjagtigt hvordan. Det var denne situation, Erling Andersen gav
udtryk for overfor hende. Det blev mellem dem, de sagde ikke noget til
sagsbehandlerne, og de så tiden an.
Fra den 14. til den 16. september 2010 er hun ikke bekendt med, om
der skete noget mellem koncerncentret og regionen. Tirsdag eftermiddag
havde hun et møde med sagsbehandlerne, hvor de drøftede det praktiske
bl.a. med hensyn til udlevering af agterskrivelsen.
…
Foreholdt af advokat Lars Svenning Andersen, at vidnet havde forklaret, at
SKAT medbragte et udkast til agterskrivelse på mødet den 13. september
2010, så alle havde et eksemplar at kigge på, forklarede hun, at udkastet
blev udleveret, men det blev ikke drøftet. De fik nok udkastet med hjem,
hun husker i hvert fald ikke at have fået det med tilbage. Det er således
noget, hun antager.
722
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 15. september 2010
Foreholdt dagbogsnotat under 13. september 2010, 2. afsnit, ”Peter giver
udtryk for…” og forespurgt, om det er et korrekt referat, svarede hun, at
det var et referat af hendes oplevelser i forkortet form. Forespurgt, om
hun ikke tog det for gode varer, svarede hun, at det kunne hun jo ikke,
fordi Peter Loft stadigvæk stillede spørgsmålstegn. Hun følte ikke, at han
pegede på noget i kvaliteten af afgørelsen, men han stillede stadigvæk
spørgsmålstegn ved resultatet. Det blev ved med ligesom at simre, ”det
kan da ikke være rigtigt, når man nu giver det udtryk personligt for, at
man lever på en anden måde og har en anden livsform”.
Forespurgt, om Peter Loft på noget tidspunkt i forløbet, inklusive den 13.
september 2010, gav udtryk for, at det ikke var en tilflytningssituation,
svarede hun benægtende. Forespurgt om hun alligevel troede, at det men-
te han nok ikke, svarede hun, at Loft blev ved med at stille de nævnte
spørgsmål.
Forespurgt, om Peter Loft på noget tidspunkt gav udtryk for, at de måtte
nå en anden afgørelse, svarede hun, at man stadigvæk godt kunne have
en tilflytningssituation, men spørgsmålet var så, om man kom over de 180
dage. Indirekte stillede Peter Loft spørgsmålstegn ved de 180 dage. Det
hang sammen med spørgsmålet, om man kunne være her så ofte som så
at sige hver weekend. En umiddelbar udregning vil jo vise, at hvis man vit-
terligt var her hver weekend, eller tilnærmelsesvis hver weekend, så ville
man komme over 180 dage.
Forespurgt, om Peter Loft gav udtryk for, at der var belæg for, at der
var mere end 180 dage, svarede hun, at han alene koblede det med de
udsagn, som alle kunne læse i pressen. Det var pressens udsagn, der var
hans bekymring.
Forespurgt, om det rigtige tidspunkt – hvis man nu ønskede at få lavet
en afgørelse om – ville være en måned før, eller dagen før afgørelsen var
færdig, hvis man havde kendt resultatet en måned før, svarede hun, at det
selvfølgelig var naturligt at komme måneden før og ikke dagen før.
Forespurgt, om hun alligevel følte, at Peter Loft mente det modsatte og
hele tiden havde ment det modsatte, idet han igen stillede spørgsmål den
13. september 2010, svarede hun bekræftende.
Vidnet blev foreholdt, at det fremgår af forløbet, at SKAT ikke var tilfreds
med, at Peter Loft insisterede på at skubbe udleveringen af agterskrivel-
Dokumenter og forklaringer
723
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 15. september 2010
sen til den 16. september 2010, og forespurgt, om det var afgørende for
SKAT, om det blev den 14., 15. eller 16. september, at agterskrivelsen blev
udleveret, når der den 9. september var blevet sagt til Frode Holm, at han
kunne forvente en afgørelse indenfor en uge. Hun forklarede hertil, at det
ud fra en reel betragtning godt kunne se ud til ikke at være afgørende,
men de var nået rigtig langt, og Stephen Kinnock var meget interesseret
i at få sagen afgjort. Hans arbejdsgiver havde også rejst spørgsmål om sa-
gen. Det var derfor sagligt, at når man var færdig med sagsbehandlingen,
så blev sagen afgjort.
Hun ringede til Frode Holm mandag den 13. september 2010 og fik de sid-
ste mundtlige oplysninger. De sidste skriftlige oplysninger modtog SKAT
fredag den 10. september 2010.
De tog ikke weekenden i brug for at gøre agterskrivelsen færdig. Hvis de
havde haft behov for det, så havde de gjort det.
Foreholdt, at SKAT København fandt det upassende, at Peter Loft ville
være hjemme, og forespurgt, hvem der skulle håndtere pressen, forklare-
de hun, at man stadigvæk ikke måtte kommentere på sagen. Ministeren
havde samme tavshedspligt og kunne heller ikke kommentere på en sådan
sag. Det, man kunne gøre politisk, var det, som Peter Christensen senere
gjorde, idet han konstaterede, at hvis det var konsekvensen af reglerne, så
ville han bede nogle om at kigge på reglerne.
Forespurgt, om man vidste, at når afgørelsen kom, så væltede fjernsyn,
aviser og andre ind over, forklarede hun, at det i hvert fald var berettiget
at forvente, at der var ret mange, der ville være interesseret i at bringe
budskaberne.
Forespurgt, om det var overraskende, at chefen for departementet ønske-
de at være til stede, når det skete, svarede hun, at hun kun kan sige, at
Erling Andersen ikke kunne se, hvorfor sagen skulle vente.
Foreholdt dagbogsnotat under 13. september 2010, 2. afsnit, og fore-
spurgt, om det var magtfordrejning, svarede hun, at hvis man bevidst
udskyder og skubber en afgørelse, til at den bliver passet ind, så er det
magtfordrejning.
Forespurgt, om magtfordrejning ikke betyder, at man forfølger usaglige
formål, og om det var et usagligt formål, at man ville være til stede for
724
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 15. september 2010
at kunne informere presse og minister, når den mest ventede afgørelse i
Danmark kom, og om det var magtmisbrug, at man ikke ønskede at sidde
i Tyrkiet, svarede hun, at i den her sammenhæng ville man ikke kunne
bidrage med noget som helst. Man ville have fuldstændig tavshedspligt.
Forespurgt, om det var hende, Erling Andersen eller departementschefen,
der skulle foretage denne vurdering, eller var det Erling Andersens eller
departementschefens vurdering, svarede hun, at hun alene refererede en
dialog, som andre havde haft.
Hun var ikke helt afvisende over for tanken om, at det var magtfordrej-
ning, fordi der var sket så meget. Hun så det i en noget bredere sammen-
hæng. Derfor kunne hun godt følge Erling Andersen umiddelbart, at det
her tangerede noget, som godt kunne være magtfordrejning.
Forespurgt, om det var fordi SKAT København mente, at det var deres sag,
og det var ikke noget, som departementschefen skulle blande sig i eller ud-
tale sig om, svarede hun bekræftende til, at de mente, at det var deres sag.
Foreholdt dagbogsnotat, 1. afsnit, sidste sætning, og forespurgt, hvad hun
baserede den vurdering på, svarede hun, at det så ud som om, at Peter
Loft lagde afgørende vægt ind i, at det skulle være et afgørende moment
i forhold til skattereglerne, hvor man havde centrum for sine livsinteres-
ser – familiemæssigt, arbejdsmæssigt og økonomisk. Det skulle overrule
det øvrige. De havde et helt fast begreb – bopælsbegrebet – og der lå det
indeni, hvad der nu var omkring bopælsbegrebet i øvrigt. Den udvidelse af
det her med at man også skulle have et vist forhold til det familiemæssige
og dermed samhørig og være med sin familie – altså han udstrakte det
dertil.
Henvist til de håndskrevne linjer, forklarede hun, at Peter Loft havde papi-
ret med til mødet. Han skrev ikke linjerne på mødet, og det var ikke en af
de andre mødedeltagere, der skrev det på mødet. Hun kan med sikkerhed
sige, at det ikke var Steffen Normann Hansen, der skrev det på mødet.
Forespurgt, om det er forkert forstået, at man ønskede begge citater indsat
i starten af afgørelsen som en slags opsummering, svarede hun, at hun
bestemt tror, at det var meningen, at det skulle stå til sidst.
Foreholdt side 100.342 – det håndskrevne inklusive ændringen ved den
kantede parentes – forklarede hun, at det var en ændring til det, der først
Dokumenter og forklaringer
725
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 15. september 2010
var skrevet. Den første tekst var, ”den måde din og din families dagligdag
er indrettet på”. Det var blandt andet det, SKAT pegede på. Det var her,
spørgsmålet om livsinteresser gjorde sig gældende, og det var her, de så en
”connection”. Så sagde Peter Loft: ”Så kunne man måske også” og tilføje-
de ændringen i parentesen. Der var ingen tvivl om, at ”jeres erhvervs- og
familiemæssige forhold” var meget rummelig, men det var stadigvæk et
spørgsmål om livsinteresser, man vendte tilbage til.
Forespurgt, hvor hun så noget om seksualitet eller andre ting i sætninger-
ne, forklarede hun, at da de så teksten i forhold til den viden, de havde,
faldt det dem klart ind, at det var det, man gerne ville have en hentydning
ind om. Det var stadig et problem, selvom sætningen blev lavet om.
Forespurgt, hvordan denne kobling kom, forklarede hun, at den skyldtes
formuleringen i det midterste af det håndskrevne ”verificere de afgivne
oplysninger, som yderligere bestyrkes af de oplysninger, som du og din
repræsentant har afgivet”. Hvis repræsentanten havde oplyst, hvor parten
havde været eller været ansat, så var det disse oplysninger, der skulle have
været med i afgørelsen.
Forespurgt, om ikke hovedparten af de oplysninger, der blev givet, var
givet af repræsentanten, svarede hun, at de i hvert fald var fremskaffet
gennem repræsentanten. Forespurgt, om det ikke var naturligt, at når
man skrev, ”de dokumenter du er kommet med, og dem din repræsentant
er kommet med, hvad vi selv har fundet, og hvad vi har set andre steder”,
så hang det sammen, og om det ikke var mere farligt at undlade at skrive
noget, svarede vidnet benægtende.
Foreholdt notatet af 13. september 2010 om sagsbehandlingen i Stephen
Kinnocks skattesag, 1. afsnit, og forespurgt, om det så ikke var farligt at
skrive det her, svarede hun benægtende, da notatet var til internt brug.
Forespurgt, om der stod andet, end der stod i de håndskrevne linjer, sva-
rede hun, at det synes hun, der gjorde.
Foreholdt de håndskrevne linjer på side 100.343 forklarede hun, at denne
tekst ikke blev drøftet. Hun så den, men deres vurdering var, at de ikke
skulle sidde og sagsbehandle på mødet den 13. september 2010. De var
mødtes for at orientere og for at aftale de sidste ting, så derfor gik de ikke
ind i denne tekst.
726
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 15. september 2010
Foreholdt, at hvis man nu tænkte, at her var der en, der forsøgte at lave et
eller andet nummer, så var det måske nærliggende, at man så kiggede på
den anden formulering og tænkte, at den der, den kunne han i hvert fald
ikke lave nogen numre med, den napper vi, og forespurgt, om hun ikke
tænkte sådan, svarede hun benægtende.
Foreholdt, at hvis man nu tænkte, at hvis han havde skrevet den formule-
ring, så havde han åbenbart ikke haft den hensigt, for der stod ikke noget
om skatteyderens repræsentant, og forespurgt, om det strejfede hende,
svarede hun benægtende.
Henvist til dagbogsnotaterne under 13. og 14. september 2010, hvoraf det
fremgår, at Peter Loft gerne ville have en opdateret udgave af notatet om
sagsbehandlingen, fordi han skulle tale med ministeren om sagen, og fore-
spurgt, om det kun var notatet, man bad om, og ikke det endelige udkast
til agterskrivelse, bekræftede hun, at det kun var notatet. Erling Andersen
og vidnet syntes ikke, at Peter Loft skulle aflevere det til ministeren.
Forespurgt, om det ikke var departementschefens vurdering, og om mini-
steren ikke havde tilsvarende pligt til at holde fortrolige oplysninger for-
trolige, og om hun ikke stolede på det, svarede hun, at det ikke var det,
der var spørgsmålet her. Sagen var, at ministeren ikke havde noget behov
for det.
Forespurgt, om det ikke var departementschefens vurdering, hvor meget
og hvor lidt ministeren skulle se af sådan et notat, svarede hun, at det,
der var meningen, var, at ministeren skulle orienteres. Det skulle notatet
bruges til, og det kunne man godt gøre mundtligt.
…
Foreholdt af udspørgeren, at de havde et udkast til agterskrivelse med på
mødet den 13. september 2010 og forespurgt, om Peter Loft fik det ud-
kast, svarede hun bekræftende, men hun husker ikke, om de drøftede det.
Forespurgt, om der var andet, der blev udleveret til Koncerncentret ud-
over det, der nu havde været omtalt, forklarede hun, at den nye version
af sagsbehandlingsnotatet blev leveret den 14. september 2010, og så fik
Koncerncentret VIP-orienteringerne. Koncerncentret har ikke modtaget
f.eks. kontoudtog.
Dokumenter og forklaringer
727
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0730.png
Perioden fra den 13. til den 15. september 2010
Frode Holm har forklaret
217
:
Forespurgt af advokat Lars Svenning Andersen, om vidnet talte med no-
gen efterfølgende – altså frem til agterskrivelsen den 16. september 2010
– svarede han bekræftende. Der skete det, at de fik agterskrivelsen lovet
ca. en uge før, de fik den. Først fik de at vide, at de kunne afhente den,
og så fik de en meddelelse om, at SKAT ikke kunne nå at få den færdig,
så det kunne først blive næste torsdag. Han kan ikke huske, hvornår han
fik det at vide.
Forespurgt, om han talte med Lisbeth Rasmussen om mandagen den 13.
september 2010, forklarede han, at det tør han ikke sige.
Foreholdt, at Lisbeth Rasmussen har forklaret, at man ville vende tilbage
og foreholdt mødereferatet, 2. sidste afsnit, 3. punktum, forklarede han, at
hvis hun skrevet det sådan, så gjorde hun det efter mødet.
Forespurgt, om Lisbeth Rasmussen bad om nogle yderligere små-oplysnin-
ger, forklarede han, at det gjorde hun ikke. Efter hans bedste hukommelse
var der intet, der ikke stod krystalklart.
Advokat Lars Svenning Andersen foreholdt vidnet, at Lisbeth Rasmussen
oprindeligt har forklaret, at man helt frem til om onsdagen bad om yderli-
gere oplysninger. Hun korrigerede senere sin forklaring, så det var til om
mandagen, man bad om yderligere oplysninger.
Formanden oplyste, at det var telefonisk, at SKAT skulle have fået nogle
oplysninger om mandagen. De sidste skriftlige oplysninger fik SKAT efter
forklaringen om fredagen.
Vidnet forklarede, at der ikke var noget af det, som Stephen Kinnock sag-
de på mødet, der affødte yderligere ønsker om dokumentation eller andet.
217 Protokol 17, side 12.
728
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0731.png
Perioden fra den 13. til den 15. september 2010
Søren Hansen har forklaret
218
:
Forespurgt, om han havde kendskab til, at der blev holdt et møde mellem
ledelsen i regionen og ledelsen i Koncerncentret den 13. september 2010,
svarede han benægtende.
Henvist til materialesamlingens side 100.342-343 – de håndskrevne linjer
– og forespurgt, om han havde set dem før, svarede han bekræftende. Han
så dem formentlig omkring den 3. september 2010. Foreholdt, at Lisbeth
Rasmussen har forklaret, at hun fik papiret udleveret på mødet den 13.
september 2010, og at det samme fremgår af Erling Andersens skriftlige
redegørelse, forklarede han, at han mener, at det var tidligere. De havde
drøftet det i sagsbehandlergruppen. Erling Andersen sagde, at han havde
fået det med fra Peter Loft, og at Peter Loft gerne ville have de såkaldte
fire linjer med ind i agterskrivelsen. Det drøftede de meget indgående,
men nåede til den konklusion, at det, som de ville have i agterskrivelsen,
allerede stod der. Der var ingen grund til, at ”de fire linjer” eller noget
tilsvarende kom med ind i agterskrivelsen.
På mødet, hvor det blev drøftet, deltog Erling Andersen, Lisbeth Rasmus-
sen, Hanne Dahl Kofod, Inger Kirstine Sommer Hansen og vidnet. Fore-
spurgt, om Erling Andersen gav et nærmere indblik i, hvorfor Peter Loft
gerne ville have linjerne med, forklarede han, at Erling Andersen sagde, at
Peter Loft pressede meget på for at få de fire linjer med. Det blev afvist af
sagsbehandlergruppen, da indholdet allerede stod i agterskrivelsen. Erling
Andersen og Lisbeth Rasmussen var enige.
Forespurgt, om Lisbeth Rasmussen eller Erling Andersen gav yderligere
oplysninger om, hvad der eventuelt var passeret i forbindelse med, at de
fik ”de fire linjer”, forklarede han, at han ikke erindrer noget. Forespurgt,
om der blev givet udtryk for irritation eller en vis træthed over, at man
havde fået linjerne med i hånden, svarede han bekræftende. Man syntes
ikke, at Peter Loft eller andre udenfor SKAT København skulle blande sig
i deres sagsbehandling. Det var dem, der traf beslutningerne, og det var
dem, der traf afgørelsen. Forespurgt af formanden, hvem der mente det,
forklarede han, at det var Erling Andersen og resten af sagsbehandler-
gruppen.
218 Protokol 19, side 20-22 og 25-26.
Dokumenter og forklaringer
729
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 15. september 2010
Henvist til udkast til agterskrivelse af ”x. september 2010” og forespurgt,
hvordan Lisbeth Rasmussen forholdt sig til at blive rettet, forklarede han,
at det i princippet var ham, der blev rettet, og det tog han stille og roligt.
Forespurgt, hvorfor de så ikke tog det stille og roligt, at Peter Loft kom
med ”de fire linjer”, forklarede han, at det kun kunne blive gætværk fra
hans side. Han blev foreholdt, at sagsbehandlergruppen på den ene side
mente, at Peter Loft med hensyn til ”de fire linjer” ikke skulle blande sig,
men at Peter Loft på den anden side havde fået en del kommentarer med
i udkastet til agterskrivelse, og at det også havde medført ændringer i ag-
terskrivelsen. Forespurgt, hvorfor der ikke var den samme reaktion til de
to ting, forklarede han, at det havde han ingen kommentarer til.
Forespurgt, om de i sagsbehandlergruppen drøftede, om det var betimeligt
ikke at tage ”de fire linjer” med, når Peter Loft trods alt var den øverste
administrative ansvarlige, forklarede han, at det var SKAT København, der
havde afgørelsen, og det var der ikke andre, der skulle blande sig i. Det
indhold, der stod i ”de fire linjer”, var som sagt allerede i agterskrivelsen.
Kommentarerne til udkast til agterskrivelse blev taget med i det omfang,
de var relevante. Nogle af kommentarerne var i øvrigt alene formulerings-
rettelser. Foreholdt side 100.342 – ”de fire linjer” – og foreholdt, at der i
udkastet til agterskrivelse ikke var en henvisning til den måde, som fami-
lien havde indrettet deres dagligdag på, forklarede han, at det, der stod i
agterskrivelsen, var tilstrækkeligt. Forespurgt, om de drøftede, hvad linjer-
ne hentydede til, svarede han benægtende. De mente, at det, der er anført
under pkt. 2.6.3 i agterskrivelsen, var fuldt ud tilstrækkeligt.
Forespurgt, om han har kendskab til, om der var andre kontakter i perio-
den 3.-13. september 2010 mellem Koncerncentret og regionen, svarede
han, at det var der ham bekendt ikke.
Udspørgeren vendte tilbage til de håndskrevne linjer for at få tidsfæstet,
hvornår det møde, hvor de blev udleveret, fandt sted. Forespurgt, om han
husker, om det var før eller efter mødet med Frode Holm den 9. septem-
ber 2010, forklarede han, at det var før dette møde. Han mener fortsat,
at det var den 3. september 2010. Forespurgt, om Lisbeth Rasmussen og
Erling Andersen kom lige fra Koncerncentret og indkaldte sagsbehandler-
gruppen, svarede han bekræftende. Mødet blev holdt på Erling Andersens
kontor, men han husker ikke tidspunktet på dagen. Udover at drøfte de
håndskrevne linjer drøftede de, hvor langt sagen var, hvad konklusionen
efterhånden var, og om der manglede noget.
730
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 15. september 2010
Forespurgt, om Erling Andersen og Lisbeth Rasmussen fortalte, hvad der
var passeret på mødet, udover at de havde fået de håndskrevne linjer, sva-
rede han benægtende. Forespurgt, om der ikke blev refereret til en drøftel-
se af, hvornår sagen skulle afgøres, svarede han benægtende. Foreholdt, at
han har forklaret, at der var et møde den 1. september 2010, hvor Lisbeth
Rasmussen kom tilbage og var meget ophidset og mente, at Peter Loft ville
have, at Stephen Kinnock skulle være skattepligtig, og forespurgt, om der
blev drøftet eller refereret noget tilsvarende efter mødet den 3. september
2010, svarede han, at det gjorde der ham bekendt ikke.
Forespurgt, om vidnet havde indtryk af, om der skete andre udvekslinger
mellem Koncerncentret og regionen i perioden, fra de håndskrevne linjer
blev drøftet i sagsbehandlergruppen, og til agterskrivelsen blev udleveret,
svarede han benægtende.
…
Af advokat Lars Svenning Andersen foreholdt, at han har forklaret, at
man til mødet den 9. september 2010, hvor han ikke var med, faktisk
var stort set færdige, og foreholdt, at det af mødereferatet fremgår, at
man på mødet sagde, at man ville udlevere agterskrivelsen en uge efter,
samt forespurgt, om vidnet inden mødet havde drøftet med deltagerne fra
SKAT København, at der nok ville gå en uges tid, svarede han benægten-
de. Agterskrivelsen var som sagt stort set parat. Der resterede kun nogle
finpudsninger, nogle siderettelser, og så skulle man åbenbart vente på,
at Peter Loft kom hjem. Forespurgt, hvad årsagen var til, at man ikke på
dette tidspunkt tilkendegav, at Stephen Kinnock kunne få agterskrivelsen
fredag, forklarede han, at der stadig var nogle småting, der skulle rettes
til, og det kan godt tage tid.
Vidnet blev foreholdt, at Lisbeth Rasmussen på første afhøringsdag har
forklaret, at de sidste informationer kom den 15. september 2010, og at
hun på anden afhøringsdag har forklaret, at hun havde tjekket det, og at
det var en fejl. De sidste informationer kom den 13. september 2010. Han
forklarede, at det ikke var noget han umiddelbart kendte til. Formanden
oplyste, at Lisbeth Rasmussen har forklaret, at det sidste skriftlige materi-
ale blev modtaget fredag den 10. september 2010, og de oplysninger, der
kom mandag den 13. september 2010, var telefoniske. Forespurgt af ad-
vokat Lars Svenning Andersen, om det var noget, der sagde vidnet noget,
svarede han benægtende.
Dokumenter og forklaringer
731
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0734.png
Perioden fra den 13. til den 15. september 2010
Erling Andersen har forklaret
219
:
Forespurgt, hvornår det var vidnets indtryk, at agterskrivelsen var klar
til at blive udsendt, forklarede han, at det var den i løbet af ugen frem til
fredag den 10. september 2010. Han aftalte så mødet den 13. september
2010 med Steffen Normann Hansen samtidig med, at han tilkendegav, at
sagens afgørelse var, som det hele tiden havde tegnet til, at Stephen Kin-
nock ikke var skattepligtig.
Det var vidnet, der indkaldte til mødet den 13. september 2010, fordi han
stadig havde en forpligtelse til at orientere departementschefen i henhold
til den aftale, som de havde indgået den 10. august 2010.
Forud for møderne den 1. og 3. september 2010 havde de egentlig været
ved at være klar. De havde orienteret departementschefen om det, de bur-
de orientere om, men departementschefen sendte på møderne en byge
af spørgsmål og bilag, og det gjorde, at de arbejdede noget mere med
agterskrivelsen. I slutningen af ugen kontaktede vidnet Steffen Normann
Hansen og aftalte et kort møde den 13. september 2010 om morgenen.
Forespurgt, hvad de skulle holde møde om, når afgørelsen var den sam-
me, som ved orienteringerne den 1. og 3. september 2010, forklarede
han, at han som nævnt havde en aftale med departementschefen tilbage
fra den 10. august 2010 om, at nogle få dage før agterskrivelsen skulle
departementschefen orienteres endeligt om, hvordan agterskrivelsen ville
blive udformet. Han er overbevist om, at departementschefen havde den
opfattelse, at han på møderne havde rejst en række spørgsmål, som skulle
undersøges. Peter Loft ville så på det efterfølgende møde have det endeli-
ge bud på, hvordan afgørelsen ville blive i sagen.
Forespurgt, om de sendte agterskrivelsen i udkast til Steffen Normann
Hansen og Peter Loft, inden de kom til mødet, svarede han benægtende.
De havde den med. Mødet blev afholdt i et mødelokale i Koncerncentret.
Peter Loft, Steffen Normann Hansen, Lisbeth Rasmussen og vidnet deltog
i mødet, der startede kl. 8.30. Vidnet og Lisbeth Rasmussen var mødtes
kl. 7 for at afstemme de sidste ting. De havde ikke andet med til mødet
end udkastet til agterskrivelse.
219 Protokol 21, side 3-9, 9-12 og 26.
732
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 15. september 2010
På mødet gik departementschefen og produktionsdirektøren agterskrivel-
sen igennem. Lisbeth Rasmussen sagde nogle få ord om, at de havde
afstemt nogle forskellige ting, og at de nu mente, at agterskrivelsen lå i
en sådan form, at den kunne udleveres til Frode Holm. Hun nævnte også,
at der var et betydeligt ønske fra Frode Holm om at få en hurtig afgørelse
på sagen. SKAT København var sådan set klar til at sende agterskrivelsen
samme eftermiddag, men hvis Peter Loft havde behov for kort at infor-
mere ministeren om afgørelsen, var der plads til det. Der var sket det, at
efter den 3. september 2010 havde Koncerncentrets folk arbejdet på et
pressenotat til ministeren. Det forelå den 9. september 2010, så vidt han
kan se. Der var tale om et udmærket pædagogisk notat med en rent tek-
nisk briefing om bl.a. til- og fraflytning, som ministeren selvfølgelig med
rette skulle have.
Forespurgt, hvor lang tid det tog at gennemgå agterskrivelsen, og om den
blev gennemgået linje for linje, svarede han benægtende. Han har ikke no-
gen erindring om, at det tog ret lang tid. Departementschefen virkede ikke
interesseret i detaljer. Det var som om, at departementschefen havde en
erkendelse af, at sådan måtte sagen ende. Departementschefen tog under
mødet et ark papir frem, idet han ville have en formulering med. Henvist
til de håndskrevne linjer på bagsiderne af en indkaldelse fra Finansmini-
steriet til et møde den 6. september 2010 bekræftede han, at det var det
papir, Peter Loft tog frem. Linjerne på side 100.342 var den formulering,
som, Peter Loft mente, var vigtig at få med, fordi han syntes, at det ville
være med til at præcisere agterskrivelsen. Vidnet erindrer det sådan, at
siden blev lagt på bordet, således at de kunne se på det i fællesskab.
Forespurgt, om Peter Loft sagde noget om, hvor det kom fra, forklarede
han, at Peter Loft ikke sagde andet, end at det var fra ham selv. Det er også
Peter Lofts håndskrift på side 100.342. Han kender Peter Lofts håndskrift
udmærket. Henvist til de håndskrevne linjer på side 100.343 og foreholdt,
at håndskriften på denne side måske ikke var tilsvarende håndskriften på
side 100.342 midt i den skarpe parentes, forklarede han, at det er han
enig i. Forespurgt, om de på noget tidspunkt drøftede det oplæg, der er
på side 100.343, forklarede han, at det har han ikke nogen erindring om.
Det mener han faktisk ikke. Han husker kun linjerne på side 100.342, der
helt klart er Peter Lofts håndskrift. Det, der står på side 100.343, kan ikke
være Peter Lofts notat, for Loft har en betydelig mere firkantet skrifttype.
Forespurgt af formanden, om han kan genkende skriften på side 100.343,
forklarede han, at han ikke kan genkende den, men det er ikke hans.
Dokumenter og forklaringer
733
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 15. september 2010
Udspørgeren henviste igen til side 100.342 – håndskriften øverst, der er
streget ud – og forespurgt, om det er Peter Lofts håndskrift, svarede han
bekræftende. Hvis man sammenholder med det store håndskrevne afsnit
på samme side, er han ikke særligt i tvivl om, at det er Peter Lofts. Peter
Loft er sandsynligvis startet og har så fortrudt, hvorefter han har skrevet
videre nedenfor. Som han erindrer det, så var det et departementschef-for-
møde til et møde i regeringens økonomiudvalg. Henvist til linjerne skrevet
med sort ved den skarpe parentes midt på siden, forklarede han, at han
også tror, det er Peter Lofts håndskrift.
Forespurgt, hvad Peter Loft sagde om tekstafsnittet, og hvad begrundelsen
var for at se på det, forklarede han, at Peter Lofts begrundelse var, at han
syntes, det var vigtigt, at de fik præciseret, at de havde haft alle oplysnin-
ger på bordet, at de havde gennemgået dem, og at de havde fået bekræftet
de oplysninger, som de skulle have bekræftet i denne sammenhæng. Det,
syntes Peter Loft, var vigtigt at få med i agterskrivelsen i et afsnit som
skitseret på papiret.
Lisbeth Rasmussen og vidnet læste det igennem og fandt det fuldstæn-
dig ufornødent. Vidnet mente, at agterskrivelsen var udformet, som den
skulle. Han var nok heller ikke til sinds på dette tidspunkt at diskutere
yderligere detaljer. Agterskrivelsen var klar til at blive skudt af, og derfor
var det ikke vidnets udgangspunkt, at der skulle diskuteres flere detaljer.
Han mener også, at hvis man læser de 9 sider i agterskrivelsen, så skrev
de det samme på forskellige steder. De listede heri meget minutiøst op,
hvad de havde hentet af materiale, hvad de havde gjort ved det, og hvilke
konklusioner de drog ud fra det.
Når man så kom ned i teksten, hvori det anføres ”som du og din repræsen-
tant har afgivet om den måde din og din families dagligdag er indrettet på”
eller ”jeres erhvervs- og familiemæssige forhold”, så var der to problemer
i det. Det ene var, at man begyndte at antyde noget med familiemæssige
forhold, muligvis centrum for livsinteresser, som ikke havde betydning
i en tilflyttersag. Det andet var, at Lisbeth Rasmussen og vidnet havde
vendt ord om det, som han havde fortalt Peter Loft den 1. september 2010
om Stephen Kinnock og begrundelsen for, at de ikke skulle mødes med
parret, og her stod det fuldstændig tydeligt for ham, at Peter Loft havde
været inde ved ministeren med det her, og at det nu ikke mere handlede
om at få præciseret en skatteafgørelse. Det handlede om tilsvining af Helle
Thorning-Schmidt.
734
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 15. september 2010
På dette tidspunkt opfattede de det sådan, at agterskrivelsen ville blive of-
fentliggjort i sin helhed. Når den blev offentliggjort, kunne det godt være,
at man ikke kunne gøre noget ved afgørelsen, men man kunne så i hvert
fald sætte Peter Arnfeldt til at kontakte diverse journalister og sige: ”Prøv
lige at spørge ind til det afsnit her om de familiemæssige forhold”. Afsnit-
tet kunne kun tjene et formål, og det var at lægge en kile ind, som der
kunne spørges til. Således opfattede han situationen, og det ville han ikke
være med til.
Forespurgt, om han drøftede denne tolkning med Lisbeth Rasmussen un-
der mødet, svarede han benægtende. Han sagde det direkte til Peter Loft.
Han sagde noget i retning af: ”Det her, det handler jo reelt om, at det rygte
eller den faktor-oplysning nu skal placeres ind i det her”. Det reagerede
Peter Loft meget kraftigt på og sagde, at det slet ikke havde noget med det
at gøre. Det havde udelukkende at gøre med, at linjerne skulle bruges til at
præcisere skatteafgørelsen. Det drøftede de så på forskellig vis. Peter Loft
holdt fast i, at han ville have det med. Peter Loft argumenterede stort set
i ring, ligesom vidnet måske også argumenterede i ring.
Enden af det blev, at vidnet gik med til at tage afsnittet med hjem og vur-
dere, om det kunne skrives ind i agterskrivelsen. Han ville ikke på mødet
give tilsagn om, at det kom med. Han mente stadig ikke, at det skulle med.
For at komme ud af situationen med en insisterende departementschef
på dette punkt, gik han med til at sige, at han og Lisbeth Rasmussen ville
tage det med. Forespurgt, om de forsøgte at forhandle om en modificeret
udgave, forklarede han, at det kan han ikke huske, men det er rigtigt, at
det undervejs blev drøftet, om det kunne skrives på en anden måde.
Forespurgt af formanden, om det med sort skrift ved den kantede paren-
tes blev skrevet på mødet, forklarede han, at han har ikke anden erin-
dring, end at hele teksten – også teksten ved den kantede parentes – stod
der i forvejen.
Foreholdt af udspørgeren teksten side 100.342 – ”SKAT har sammenholdt
de oplysninger, du og din repræsentant har indgivet, med de oplysninger
SKAT selv er i besiddelse af eller har indhentet fra 3. mand. SKAT finder
på denne baggrund at kunne verificere de afgivne oplysninger, som yder-
ligere bestyrkes af de oplysninger, som du og din repræsentant har afgivet
om …” – og forespurgt, hvad der var galt hermed, forklarede han, at der
ikke var noget galt. Det var bare ufornødent. Akkurat det samme, som
Dokumenter og forklaringer
735
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 15. september 2010
stod her, stod et andet sted i agterskrivelsen. Forespurgt, om der ville have
været noget galt i at sætte det ind, svarede han benægtende.
Foreholdt tekstens fortsættelse ”den måde din og din families dagligdag
er indrettet på” eller ”jeres erhvervs- og familiemæssige forhold”, og fore-
spurgt, om det ikke lige så godt kunne have været en henvisning til, at
Stephen Kinnock boede i Geneve og rejste hjem i weekenderne osv., for-
klarede han, at det kunne det måske, men han mente, at det var aldeles
ufornødent at have henvisningerne til ”familiemæssige forhold” og ”dag-
ligdag” med. Han opfattede det i situationen, at det var her, at kilen skulle
lægges ind.
Foreholdt Lisbeth Rasmussens dagbogsnotater fra den 13. september
2010, ”Peter Loft vender tilbage til…”, og forespurgt, om han kan huske,
om Peter Loft sagde noget i den retning, forklarede han, at han kun kan
huske, at det var med i ordvekslingen omkring ”de fire linjer”. Foreholdt
6.-7. linje og forespurgt, om det svarer til vidnets erindring, forklarede
han, at det gør det, men her står det som om, at Peter Loft borede i det
særlige seksuelle aspekt og så smed ”de fire linjer” på bordet. Han erin-
drer det sådan, at Peter Loft smed ”de fire linjer” på bordet, og at aspektet
var en del af den debat, der herefter var om ”de fire linjer”.
Foreholdt af Niels Fenger, at man ud af dagbogsnotaterne kan læse, at
Peter Loft borede i det seksuelle forhold, men at vidnet før forklarede, at
Peter Loft mente, at ”de fire linjer” intet havde med det seksuelle forhold
at gøre, forklarede han, at han erindrer, at han bebrejdede Peter Loft
det og sagde til ham, at ”de fire linjer” havde noget med det at gøre. Det
sagde Loft, at de ikke havde. Der blev vendt ord om det seksuelle forhold.
Forespurgt, hvad der så ligger i, at man borede i dette forhold, hvis Peter
Loft sagde, at det var fuldstændig ligegyldigt, og at det ikke havde noget
med det at gøre, forklarede han, at det måtte kommissionen spørge Lis-
beth Rasmussen om. Han erindrer ikke, at Peter Loft borede specielt i
det. Han erindrer, at ordene faldt i den dialog, som de havde omkring ”de
fire linjer”.
Forespurgt af udspørgeren, om vidnet opfattede det sådan, at Peter Loft
ville have ”de fire linjer” med, fordi ægteparret havde disse særlige for-
hold, svarede han benægtende. Peter Loft ville have det med, fordi der var
specielle forhold omkring deres familiemønster, og det ville han have præ-
ciseret - at man havde indhentet alle oplysninger, at man havde afstemt
dem og fået bekræftet oplysningerne.
736
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 15. september 2010
Foreholdt dagbogsnotater fra samme dato, 2. afsnit, 1. punktum, og fore-
spurgt, om vidnet har nogen erindring om, at han har givet udtryk for
det synspunkt, svarede han bekræftende. Undervejs i debatten blev de en
smule højrøstede, selvom det ikke ligger til ham. Han erindrer, ligesom
Lisbeth Rasmussen har refereret, at han på et tidspunkt sagde til Peter
Loft: ”Du har ikke rykket dig overhovedet. Den her sag har hele tiden
peget mod, at Kinnock ikke er skattepligtig, og du bliver ved med at stille
spørgsmål. Du bliver ved med at sætte aspekter ind som – kan vi få det
bekræftet, er vi over de 180 dage, har vi undersøgt det hele, kunne der
være et aspekt, så han var skattepligtig alligevel”. Da vidnet kom til mødet,
var han af den opfattelse, at de var klar til at sende agterskrivelsen, og nu
startede festen en gang til. Det var det, vidnet tilkendegav overfor Peter
Loft, som svarede, at sådan var det selvfølgelig ikke. Peter Loft kunne godt
se, at Stephen Kinnock ikke var skattepligtig, sådan som fakta lå.
Forespurgt, om vidnet kan have sagt det, der står i parentesen – ”Peter
har helt fra begyndelsen ...” – forklarede han, at det kunne han godt have
sagt, men Peter Loft bedyrede derefter, at han var fuldstændig enig i sags-
behandlingen og konklusionen. Forespurgt, hvordan Peter Loft reagerede
på, at vidnet sagde til ham, at han hele tiden havde villet have Stephen
Kinnock til at være skattepligtig, forklarede han, at Peter Loft som nævnt
reagerede ved at svare, at han var fuldstændig enig i agterskrivelsen og
forløbet i sagen.
Foreholdt dagbogsnotater fra samme dato, 2. afsnit, og forespurgt, om
vidnet sagde dette, forklarede han, at det har han en klar erindring om,
at han gjorde. Han brugte ordet magtfordrejning i den betydning, at man
bruger sin position til at opnå en usaglig udgang på en sag. Han syntes,
det var dybt usagligt, at de ikke kunne få lov til at afgøre sagen. På den
ene side kan man have en vis forståelse for, at departementschefen gerne
ville være i landet, når agterskrivelsen skulle udleveres i sådan en sag. Men
han erindrer klart, at hans vurdering på dette tidspunkt var, at det måske
ikke handlede så meget om det, men mere om at ”holde flyveren i luften”,
at kunne blive ved med at sætte spørgsmålstegn ved afgørelsen og arbejde
med den. Når agterskrivelsen var udleveret, vidste Peter Loft godt, at det
ville være en svær vej tilbage.
Forespurgt, hvad Lisbeth Rasmussen sagde til vidnet om sagens oplysnin-
ger, før de tog til mødet den 13. september 2010, forklarede han, at han
fik det indtryk, at de var klar til at sende agterskrivelsen samme dag. Der
var nogle små-finesser, afpudsning osv., der måske skulle til, men ellers
Dokumenter og forklaringer
737
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 15. september 2010
var de klar. Foreholdt, at Lisbeth Rasmussen har forklaret, at man ikke var
helt færdig, men at der var nogle småting, der skulle vendes, og at man
nok skulle have været på overarbejde, hvis agterskrivelsen skulle sendes
ud før den 16., forklarede han, at det ikke er den erindring, han har.
Forespurgt, hvordan Peter Loft reagerede, da vidnet beskyldte ham for
magtfordrejning, forklarede han, at Peter Loft holdt fast i, at det alene
skyldtes, at han ville være i landet, når agterskrivelsen blev udleveret. For
at finde en løsning på det sagde vidnet, at de ville aftale med Frode Holm,
at han kunne afhente agterskrivelsen torsdag, og de ville få lagt en kuvert
i toldfilteret i lufthavnen med en VIP-orientering med agterskrivelsen, så
de kunne få den, når de landede. Det var ham, der traf denne beslutning.
Foreholdt dagbogsnotater under samme dato, 2. afsnit, og forespurgt, om
det blev tilkendegivet på mødet, at Lisbeth Rasmussen og vidnet mente,
at uvedkommende kræfter bag Peter Loft pressede ham eller motiverede
ham til at gøre, som han gjorde, forklarede han, at det har han ikke nogen
erindring om, men han er enig i Lisbeths Rasmussens bemærkning om,
at der var uvedkommende kræfter. De havde klart en fornemmelse af, at
ministeren havde været voldsomt inde over det her, for hvad skulle være
departementschefen ærinde i at få ”de fire linjer” med?
Det var hans fornemmelse, og den tror han, at han delte med Lisbeth
Rasmussen, at Peter Arnfeldt og Troels Lund Poulsen havde været inde
over for at få lagt ”de fire linjer” ind. Efter flere uger hvor de havde vendt
alle mulige spørgsmål og arbejdet med agterskrivelsen, kunne vidnet ikke
forklare, hvorfor departementschefen ønskede ”de fire linjer” med, med-
mindre det var en situation, hvor Peter Loft sammen med ministeren og
Peter Arnfeldt havde måttet gøre op, at SKAT København ville afgøre sa-
gen med, at Stephen Kinnock ikke var skattepligtig, og så kunne man i
stedet få lagt denne lille vinkel ind, som man kunne bruge til almindelig
tilsvining bagefter.
Forespurgt, hvad der i øvrigt skete på mødet den 13. september 2010,
forklarede han, at der ikke skete mere. Forespurgt, om han ikke har no-
gen erindring om, at der også blev talt om et notat, som Peter Loft gerne
ville have og henvist til dagbogsnotater under samme dato, nederste linje,
forklarede han, at han ikke har nogen erindring om, at Peter Loft nævnte
det på mødet. Som han har skrevet i sin redegørelse, blev han om aftenen
kontaktet af Steffen Normann Hansen, der sagde, at Peter Loft ville have
738
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 15. september 2010
dette notat. Han har heller ikke erindring om, at de på mødet skulle have
sagt, at Peter Loft ikke kunne få notatet.
Forespurgt, om der skete noget i sagen efter mødet, og indtil Steffen
Normann Hansen ringede om aftenen, svarede han benægtende. Steffen
Normann Hansen ringede om det notat, som var lavet på baggrund af
presseklippene, som han havde modtaget den 16. august 2010. Det var
hans opfattelse, at presseklippene kom fra SKATs pressefunktion. Notatet
indeholdt en række forskellige detaljer, også af mere personlig art. Da
Steffen Normann Hansen ringede og sagde, at de gerne ville have notatet,
sagde vidnet, at de som udgangspunkt godt kunne få det. Vidnet talte
derefter med Lisbeth Rasmussen. På dette tidspunkt troede de, at alt, som
de gav til Peter Loft, endte hos ministeren. Derfor var Lisbeth Rasmussen
bekymret for at give Peter Loft notatet i den affattelse, som det havde.
Det gjorde, at han næste morgen fik fat i Steffen Normann Hansen og
sagde, at de var bekymrede. De havde ikke noget imod, at departements-
chefen fik notatet, men han måtte under ingen omstændigheder give det
til ministeren, fordi der var flere oplysninger fra sagen i notatet og ikke
kun kommentarer til presseklippene. Det kontaktede Steffen Normann
Hansen departementschefen om og sagde, at vidnet havde den holdning.
Steffen Normann Hansen ringede senere tilbage og sagde, at det var Peter
Loft ikke enig i, og at han skulle udlevere notatet. Peter Loft skulle nok
selv finde ud af, hvad han skulle bruge det til. De sendte herefter en afde-
lingsleder over til departementschefen med det ønskede notat.
Henvist til notat af 13. september 2010 om sagsbehandlingen i Stephen
Kinnocks skattesag bekræftede han, at det var det, der blev sendt over til
departementschefen. Han mener, at det er Lisbeth Rasmussen, der med
håndskrift har skrevet ”Fortroligt” på dokumentet, inden de udleverede
notatet. Forespurgt, om hun skrev dette efter aftale med ham, forklarede
han, at det har det givet været. Som han fik det forelagt, så var proble-
met, at Lisbeth Rasmussen følte, at notatet indeholdt for mange konkrete
oplysninger til, at ministeren skulle have det. Forespurgt, om Lisbeth Ras-
mussen sagde noget om, hvilke konkrete oplysninger, det var, som ikke
allerede var i det tidligere udleverede, forklarede han, at de ikke tidligere
havde udleveret noget til ministeren. Foreholdt, at de tidligere havde udle-
veret materiale til Peter Loft, forklarede han, at på dette tidspunkt var der
en dyb mistro til, at Peter Loft gav alt videre til ministeren.
Dokumenter og forklaringer
739
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 15. september 2010
Henvist til noterne om presseklippene og forespurgt, hvad der ville være
galt i, at ministeren fik disse, forklarede han, at det ville der ikke være
noget galt i, men de overvejede ikke at dele notatet op. Forespurgt, om
det ikke ville være rimeligt, at ministeren fik adgang til presseklippene, så
han kunne forberede sig på den eventuelle pressestorm, der måtte kom-
me, forklarede han, at ministeren havde fået et udmærket pressenotat,
som forelå den 9. september 2010. Det var udarbejdet af Koncerncentret
og forklarede ministeren alt, hvad han skulle vide om skatteret i denne
sammenhæng.
Henvist til forelæggelse af 9. september 2010 for skatteministeren med
presseberedskab til brug for besvarelse af henvendelser i anledning af
skattepligtssagen vedrørende Stephen Kinnock, bekræftede han, at det
var det pressenotat, han mente. Peter Loft havde godkendt forelæggelsen
den 10. september 2010. Forespurgt, hvornår vidnet fik dette pressenotat,
forklarede han, at han ikke fik papiret, men han blev orienteret om, at
der blev lavet et pressenotat. Henvist til mail af 16. september 2010 kl.
10.31 fra Mette Thorn til vidnet, videresendt af ham til Lisbeth Rasmussen
den 17. september 2010 kl. 8.51, forklarede han, at han ikke har nogen
erindring om, at han op til den 13.-14. september 2010 blev orienteret om
pressenotatet, men han måtte så have fået det den 16. september 2010.
Forespurgt, om de ikke overvejede at klippe notatet om sagsbehandlingen
over i to, så ministeren kunne få pressedelen af det, svarede han benæg-
tende.
Formanden bemærkede, at Lisbeth Rasmussen dog havde forklaret, at der
også i kommentarerne til presseklippene var oplysninger fra sagen og hen-
viste til, at der var oplysninger om lejligheden i England. Det var Lisbeth
Rasmussens forklaring på, at det ikke kunne lade sig gøre at dele notatet.
Forespurgt af udspørgeren, om der kom en reaktion tilbage på beskeden
om, at notatet ikke måtte udleveres til ministeren, forklarede han, at der
som sagt kom den reaktion tilbage fra Peter Loft, at det var han uenig i,
og at han bare ville have notatet. Så skulle han nok selv afgøre, hvad han
brugte det til. Han ved ikke, om notatet blev udleveret til ministeren.
Forespurgt, om de på mødet den 13. september 2010 udleverede en kopi
af udkastet til agterskrivelse til Steffen Normann Hansen og Peter Loft,
forklarede han, at det kan han ikke huske.
740
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 15. september 2010
Foreholdt dagbogsnotaterne fra 14. september 2010, 2. afsnit, ”Erling og
jeg taler om …”, forklarede han, at han ikke har viden om, hvad der skete
med notatet, efter det blev afleveret til Peter Loft. Efterfølgende drøftede
han og Lisbeth Rasmussen det, og de var bekymrede for, at hvis ministe-
ren fik notatet, så kunne det give anledning til, at man måske begyndte
at lække nogle ting omkring afgørelsen. Han tilkendegav derfor overfor
Lisbeth Rasmussen, at hvis der begyndte at komme noget i pressen, der
tydede på, at der var sket forkert brug af notatet, så ville han udsende
agterskrivelsen. Så ville de ikke afvente, at Peter Loft kom hjem.
…
Af Niels Fenger foreholdt dagbogsnotaterne fra 13. september 2010, 2.
afsnit, parentesen i 1.-2. linje, og forespurgt, hvornår Peter Loft gav udtryk
for det, forklarede han, at det var hans opfattelse, at Peter Loft helt fra
start mente, at Stephen Kinnock burde være skattepligtig, men Peter Loft
har ikke på noget tidspunkt sagt det. Forespurgt, om Peter Loft på noget
tidspunkt havde sagt, at der var mere end 180 opholdsdage, forklarede
han, at det var et aspekt, at Helle Thorning-Schmidt havde været ude i
diverse dameblade og andre medier og sige, at hendes mand var hjemme
hver weekend. Endvidere var der oplysningerne til Justitsministeriet, og
det var i den sammenhæng, at Peter Loft nævnte det. Forespurgt, om han
kan mindes, at Peter Loft på noget tidspunkt har sagt, at der var ophold
over 180 dage, forklarede han, at Peter Loft havde refereret til Helle Thor-
ning-Schmidts udtalelser. Forespurgt, om Peter Loft på noget tidspunkt
har sagt, at SKAT Københavns opgørelse over opholdsdage var forkert,
svarede han benægtende.
Forespurgt af formanden, hvilke ord Peter Loft brugte, da han refererede
til damebladene og oplysningerne til Justitsministeriet, forklarede han, at
aviserne skrev herom, BT sendte vidnet mails om oplysningerne, hvoref-
ter Helle Thorning-Schmidt helt konkret havde sagt, at Stephen Kinnock
var hjemme hver weekend. Forespurgt, hvad Peter Loft sagde i relation
til det, der blev refereret, forklarede han, at Peter Loft sagde, at noget
kunne tyde på, at der var over 180 dage. Han kan ikke sige, hvilken dag
Peter Loft sagde det. Det var indgået i den dialog, som de havde haft. I de
referater, der var i pressen, var der en meget familiemæssig romantisk ud-
lægning af det, hvorefter Stephen Kinnock kom hjem hver eneste torsdag,
tog alle de huslige pligter og tog af sted mandag morgen. Undervejs var de
helt enige om, at rejsemønsteret måtte afdækkes under sagsbehandlingen.
Dokumenter og forklaringer
741
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 15. september 2010
Forespurgt af udspørgeren, hvad Peter Loft efter vidnets opfattelse kunne
udlevere til ministeren, forklarede han, at det er hans opfattelse, at depar-
tementschefen i princippet selv kan afgøre, hvad han vil give sin minister.
Det er departementschefen, der afgør, hvad han vil orientere ministeren
om. I en personsag som denne mente han efter formuleringen af for-
valtningsloven og bekendtgørelsen, at det var vigtigt, at det eneste, som
ministeren blev orienteret om, var, at der var truffet en afgørelse i sagen,
og hvad resultatet var blevet. Ministeren kunne eventuelt også orienteres
lidt om, hvad bevæggrundene havde været, og hvordan ministeren kunne
besvare henvendelser i sagen. Derfor blev der lavet et pressenotat, som
satte ham i stand til det.
Foreholdt vidnets redegørelse side 2 med gengivelse af bekendtgørelse
om varetagelsen af told- og skatteforvaltningens opgaver § 1, stk. 2, og
forespurgt, om det var den bekendtgørelse, han tænkte på, svarede han
bekræftende. Bekendtgørelsen blev lavet i forbindelse med, at de fik den
nye struktur. Indtil da havde de et departement og SKAT. Ved den nye
struktur blev departementet og hovedcentret slået sammen til Koncern-
centret, og herudover var der SKAT, som bestod af de 6 regioner. Det var
man nødt til at forholde sig til, og det skete i bekendtgørelsen.
Forespurgt, om der efter hans opfattelse er vandtætte skotter mellem Kon-
cerncentret på den ene side og de 6 regioner på den anden, forklarede
han, at det er sådan, at bekendtgørelsen deler forvaltningen i to. Peter Loft
er vidnets chef, og ministeren har det totale ansvar for hele sit minister-
område. VIP-ordningen er også udtryk for, at der kan flyde oplysninger
fra SKAT til departementschefen og produktionsdirektøren i relation til
sagsafgørelser og problemstillinger, som kan være af interesse for dem.
Endvidere kan der orienteres opad til ministeren. Hvis spørgsmålet er,
om de oplysninger, som var i notatet om sagsbehandlingen, kunne tilgå
ministeren, så kunne de vel godt det efter departementschefens afgørelse.
Det hindrede dog ikke, at han og Lisbeth Rasmussen var dybt bekymrede
for, at ministeren skulle have flere konkrete oplysninger.
Forespurgt, hvad han byggede den bekymring på, forklarede han, at de
nu i flere uger havde oplevet, at Peter Loft havde ageret voldsomt interes-
seret i sagen. Der var de situationer, han tidligere har skitseret omkring
den 22. juni, 28. juni, 1. juli og senest de oplevelser, de havde den 13.
september 2010. Det efterlod et indtryk hos Lisbeth Rasmussen og vidnet
af en endog meget interesseret minister og spindoktor omkring denne
sag. Forespurgt, om Peter Loft på mødet den 13. september 2010 nævnte
742
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 15. september 2010
ministerens eller spindoktorens interesse på samme måde, som han f.eks.
nævnte Peter Arnfeldt interesse i den engelske lejlighed og fraflytningssi-
tuationen på mødet den 1. september 2010, forklarede han, at det gjorde
Peter Loft ikke på noget tidspunkt.
Forespurgt, om det ikke er således, at ministeren er den øverste admini-
strative ansvarlige, svarede han bekræftende. Forespurgt, hvad forskellen
så var på, at oplysningen blev givet til Peter Loft, der på en måde er mi-
nisterens administrative hjælper, og til ministeren, forklarede han, at han
mener, at han skulle give oplysningerne til sin departementschef, når han
bad om dem, og det gjorde han den 14. september 2010. Så måtte vidnet
med føje også gå ud fra, at Peter Loft – da der var tale om meget person-
følsomme oplysninger, som vidnet ikke mener, en minister skal orienteres
om – ikke gav dem videre. Da notatet indeholdt personoplysninger, udtal-
te han og Lisbeth Rasmussen deres bekymring og sagde til Peter Loft via
Steffen Normann Hansen, at notatet ikke burde gives til ministeren.
Forespurgt, hvilken formel begrundelse der kunne være for, at Peter Loft
ikke gav de personfølsomme oplysninger videre til ministeren i hans egen-
skab af at være den øverste administrativt ansvarlige for hele Skattemini-
steriets område – forstået således, at hvis man kunne give oplysningerne
til den øverste embedsmand, var der så nogen forhindringer for, at den
øverste embedsmand kunne give de samme oplysninger videre til ministe-
ren, hvis departementschefen fandt, at det burde ministeren vide som den
øverste ansvarlige – forklarede han, at efter hans opfattelse kan oplysnin-
ger formelt set vandre på den måde, som udspørgeren lige havde nævnt.
Ministeren havde dog selv lavet bekendtgørelsen, som betød, at alle per-
sonsager skulle træffes i SKAT. Det betød også, som han ser det, at i per-
sonsager skulle en minister ikke kunne fristes til at blande sig i afgørelsen
af sagen, og endvidere skulle ministeren ikke kunne blive overrendt af
skatteydere, som gerne ville have, at han afgjorde en sag på en speciel
måde. Deraf måtte også følge, at når han informerede sin departements-
chef, så var det i det, som han ville betegne som det administrative system.
Så var der det politiske system, som, han mener, alene skulle informeres
om, at der var en meget omtalt sag, og at SKAT København afgjorde den
på denne her måde, ligesom ministeren skulle briefes om, hvordan han
skulle tackle eventuelle henvendelser i sagen.
Foreholdt, at vidnet herved lagde til grund, at ministeren ikke var en del
af det administrative system, og forespurgt, om det var fordi, han ikke
Dokumenter og forklaringer
743
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 15. september 2010
oplevede ministeren som den øverste administrative ansvarlige for SKAT,
forklarede han, at han oplevede og bestemt mener, at ministeren er den
øverste ansvarlige for SKAT. Forespurgt, om han er af den opfattelse, at
ministeren ikke er den øverste administrative ansvarlige for SKAT, forkla-
rede han, at ministeren har det totale ansvar for ministerieområdet.
Niels Fenger forholdt vidnet, at der i bekendtgørelsen er en sondring mel-
lem den enhed, som vidnet er chef for, og Koncerncentret, og at vidnet
vel var enig i, at der ikke var en sondring mellem departementschefen og
ministeren. Forespurgt, hvad der så gjorde, at han kunne give oplysninger
videre til Peter Loft, men at Peter Loft ikke kunne give dem videre til mi-
nisteren, forklarede han, at han mener, at de oplysninger, som han gav til
Peter Loft, kunne departementschefen også give til ministeren som øver-
ste ansvarlig. Men når de havde en forvaltning, der afgjorde skattesager og
en bekendtgørelse, der helt bestemt forholdt sig til, hvem der afgjorde sa-
gerne, så burde det være meget minimalt, hvad ministeren blev informeret
om. Derfor agerede han også, som Peter Loft ønskede den 14. september
2010. Dette hindrede dog ikke vidnet i at sige til sin departementschef,
at han ikke syntes, at departementschefen skulle give ministeren notatet.
Departementschefen havde på den anden side lige så stor ret til at afgøre,
hvad han gjorde.
Foreholdt af udspørgeren, at denne havde forstået det sådan, at grunden
til, at ministeren ikke skulle have oplysningerne, var, at vidnet mente, at
ministeren eventuelt ville misbruge dem, og forespurgt, om det kunne
opsummeres på den måde, svarede han bekræftende. Foreholdt, at ud-
spørgeren havde forstået det sådan, at det var begrundet i, at vidnet og
Lisbeth Rasmussen så ministeren og Peter Arnfeldt som dem, der stod bag
”de fire linjer”, som de skulle bruge som platform til at genere Helle Thor-
ning-Schmidt, forklarede vidnet, at han nu både skriftligt og mundtligt har
redegjort for forløbet fra den 22. juni til den 14. september 2010. I hele
forløbet havde de indtryk af en meget aktiv spindoktor og en interesseret
minister. Det, som de oplevede den 13. september 2010 omkring ”de fire
linjer”, fjernede for ham den sidste rest af tro på, at ministeren ikke ville
bruge sagen på en eller anden måde.
Forespurgt, om vidnet ikke allerede på et langt tidligere tidspunkt havde
den opfattelse, at ministeren gerne ville blande sig i sagen, svarede han
bekræftende. Udspørgeren foreholdt vidnet, at han bl.a. tidligere har for-
klaret, at departementschefen havde bedt om, at der blev startet en kon-
trolsag om formiddagen den 28. juni 2010, og at det var helt usædvanligt.
744
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 15. september 2010
Han har også forklaret, at der samme dag om eftermiddagen skulle skrives
til Helle Thorning-Schmidt, idet Steffen Normann Hansen ringede til ham
og pålagde ham det, fordi ministeren ikke ville have, at hun skulle slippe af
sted med at stå og sige i pressen, at hun allerede var i kontakt med SKAT
om problemstillingen. Udspørgeren foreholdt vidnet, at det virkede som
om, at alle røde lamper lyste her, og når man sammenholdt dette med
den forklaring, han har givet, om hvordan han interagerede med departe-
mentschefen frem til den 13. september 2010, så var det som om, at de
røde lamper blev mindre røde i forløbet.
Forespurgt, om vidnets parader i forløbet blev sænket, forklarede han, at
han ikke mener, at hans parader blev sænket på nogen måder. De havde
at gøre med en minister, der var meget aktiv på forskellig vis og meget
markerende i sin embedsførelse. Det er også hans indtryk, at det var mi-
nisteren i denne sag helt tilbage fra den 8. juni 2010. Han hæftede sig i
den forbindelse ved, at da pressefunktionen sendte videre, at der havde
været en henvendelse fra BT’s Thomas Nørmark Krog, så understregede
man meget usædvanligt, at det ikke var en ministerhenvendelse. Det hav-
de vidnet aldrig oplevet før. Det var som om, der allerede var noget, der
rørte på sig der.
Vidnet mener ikke, at han har begået noget ulovligt på noget tidspunkt.
Han udførte noget, fordi departementschefen ønskede det. Det er hans
klare indtryk, at der var andre, der havde talt med Peter Loft, inden Loft
udtrykte et sådant ønske overfor ham. Han havde tillid til, og det havde
han helt frem til den 13. september 2010, at den dialog, som han havde
med Peter Loft, var med henblik på at få løst sagen. Han havde også tillid
til, at når han gav oplysninger fra sagen, så var det med henblik på at få
den løst. Men efter initiativet den 13. september 2010 om morgenen stod
det lysende klart for ham, at Peter Loft lod sig bruge fuldstændigt. Der var
åbenbart ikke noget departementscheffilter tilbage. Man kan tale meget
om, hvornår der blinker røde lamper, men den morgen blinkede de røde
lamper.
Vidnet havde dog i hele forløbet en forpligtelse til at betjene sin depar-
tementschef, og det gjorde han. Det var afgørende for ham, at han ikke
foretog sig noget ulovligt. Man kan så spørge, om han burde gøre de her
ting, men det var det, han valgte at gøre. Han valgte også at have en dialog.
Det var ham, der tog initiativet til mødet den 10. august 2010 med Peter
Loft. Når det kun var Peter Loft og vidnet, der deltog, så var det fordi, at
Steffen Normann Hansen var på ferie.
Dokumenter og forklaringer
745
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 15. september 2010
Forespurgt, om der for vidnets vedkommende skete yderligere i sagen mel-
lem den 13. og16. september 2010 udover, at de sendte notatet til Peter
Loft, svarede han benægtende. Steffen Normann Hansen ringede til ham
et par gange fra Tyrkiet om forskellige ting, og de vendte ord om sagen,
men ikke af betydning.
…
Advokat Lars Svenning Andersen foreholdt vidnet, at han havde forstået
det sådan, at vidnet mente, at SKAT København stort set var klar til at
sende agterskrivelsen den 9. september 2010. Forespurgt, om det var no-
get, vidnet baserede på egen viden eller på en opfattelse, som han havde
fået fra sine sagsbehandlere, forklarede han, at det er hans erindring, at
sagen var på det stade, at det udkast til agterskrivelse, som forelå den 13.
september 2010, kunne sendes ud i den form, som den havde. Han kan
ikke sige, om man skulle have tjekket nogle yderligere ting, siden den først
blev udleveret den 16. september 2010, men de skulle i hvert fald have
taget stilling til ”de fire linjer”. Han tror ikke, at de kunne have udleveret
agterskrivelsen den 9. september 2010, hvor de holdt møde med Stephen
Kinnock på Frode Holms kontor. Han kontaktede denne dag Steffen Nor-
mann Hansen og sagde, at de var klar, hvorefter de aftalte at holde et kort
møde den 13. september 2010.
Henvist til side 100.342 og 343 – det håndskrevne bag på en dagsorden
– og forespurgt, om der var noget af det, der blev skrevet på mødet, forkla-
rede han, at han erindrer, at det hele fremgik af det papir, som Peter Loft
lagde på bordet. Vidnet henviste til materialesamlingens side 100.342 og
forklarede, at det var det papir, han mente. Forespurgt, om side 100.343
slet ikke blev omtalt, forklarede han, at det havde han ingen erindring om.
Vidnet blev forevist det originale dokument, hvorefter han forklarede, at
han kun har erindring om at have set side 100.342.
Forespurgt, om de fik begge sider med hjem, svarede han bekræftende,
men han så ikke mere på det. Forespurgt, om de ikke diskuterede, om det
ene udkast var bedre end det andet, svarede han benægtende. Han var
ikke sagsbehandler. Forespurgt, om det ikke var politik det her, forklarede
han, at det, der var behov for, var at vide, om det skulle med eller ikke
skulle med, og det var det, som Lisbeth Rasmussen drøftede med et par af
sagsbehandlerne. Foreholdt, at det i pressen og andre sammenhænge har
fremstået sådan, at disse stykker papirer, eller et af dem, i virkeligheden
746
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0749.png
Perioden fra den 13. til den 15. september 2010
var et stykke papir, der skulle plantes for at give en mulighed for senere at
komme ind på Stephen Kinnocks seksualitet, og at det var det, der gjorde
SKAT København ophidset, forklarede han, at det var korrekt.
Foreholdt, at Lisbeth Rasmussen havde forklaret, at det, der gjorde, at
man ud af disse banale linjer kunne læse, at der blev lagt en fælde, var
henvisningen til oplysningen fra repræsentanten om erhvervs- og familie-
mæssige forhold, svarede vidnet bekræftende. Foreholdt, at der i teksten
på side 100.343 ikke står noget om repræsentanten, og forespurgt, om
man ikke bare kunne have valgt denne tekst, forklarede han, at han ikke
har set teksten, hverken på mødet eller efterfølgende.
Foreholdt, at når man havde forklaret, at der lå en fælde i teksten ”repræ-
sentanten havde forklaret om jeres erhvervs- og familiemæssige forhold”,
og forespurgt, om Lisbeth Rasmussen og vidnet så ikke drøftede, at man
kunne vælge teksten på side 100.343, idet der ikke stod noget om repræ-
sentanten, svarede han benægtende. Foreholdt, at så ville Peter Loft have
været lykkelig, og vidnet ville have været lykkelig, forklarede han, at han
overlod det til Lisbeth Rasmussen, og hun meldte tilbage, at hun ikke
mente, at det skulle med.
Foreholdt, at vidnet har forklaret, at de var nervøse for, at Peter Loft vil-
le forsøge at påvirke afgørelsen i perioden fra den 13. til 16. september
2010, og forespurgt, om der i denne periode kom nogle påvirkninger eller
tilbagemeldinger fra Peter Loft, forklarede han, at efter den 13. september
2010 havde de kun den kommunikation, som han havde via Steffen Nor-
mann Hansen næste morgen, i hvilken forbindelse Peter Loft afgjorde, at
han ville kunne udlevere notatet til ministeren.
Birgitte Christensen har forklaret
220
:
Forespurgt, om hun havde kendskab til, at der blev holdt møder med
deltagelse af Steffen Normann Hansen, Peter Loft, Erling Andersen og
Lisbeth Rasmussen den 1., 3. og 13. september 2010, svarede hun be-
nægtende.
Henvist til materialesamlingens side 100.342 og 100.343 – ”de fire linjer”
– og forespurgt, om hun havde kendskab til, at ledelsen i Koncerncentret
220 Protokol 25, side 14.
Dokumenter og forklaringer
747
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0750.png
Perioden fra den 13. til den 15. september 2010
måske syntes, at det var hensigtsmæssigt, at linjerne kom med i regionens
afgørelse, svarede hun benægtende.
Henvist til afhøring af vidnet til politirapport af 28. oktober 2011 og fore-
holdt side 2, sidste afsnit, forklarede hun, at hun godt kan have hørt om
”de fire linjer”, da hun blev afhørt, men ikke i 2010. Foreholdt første side,
sidste afsnit, og forespurgt, om det var korrekt, at Peter Loft den 16. sep-
tember 2010 foreviste hende agterskrivelsen, svarede hun bekræftende.
Forespurgt, om hun havde kendskab til, om der i Koncerncentret i pe-
rioden fra den 3.-16. september 2010 foregik andet i relation til sagen,
svarede hun benægtende.
Joan Simkus har forklaret
221
:
Forespurgt, om hun havde kendskab til, om der blev lagt notater om sa-
gen til ministeren i september måned 2010, svarede hun benægtende.
Når der kom sager til ministeren, gik sagsbehandlingen ikke forbi hende.
Forespurgt, om hun har kendskab til, at der foregik drøftelser om sagen,
svarede hun benægtende. Hun var ikke med til ministerens møder.
Anne Nørgaard Simonsen har forklaret
222
:
Forespurgt, om hun havde kendskab til, at Peter Loft og Steffen Normann
Hansen holdt møder om sagen med Erling Andersen og Lisbeth Rasmus-
sen i september 2010, svarede hun benægtende. Hun har læst om det i
pressen efterfølgende. Hun kan ikke udelukke at have set Erling Andersen
på adressen i september, men han kan have været til så mange møder.
Forespurgt, om hun havde kendskab til, om der foregik overvejelser eller
andet i Koncerncentret i relation til sagen i perioden fra slutningen af
august til den 16. september 2010, svarede hun benægtende. Forespurgt,
om hun havde kendskab til, at der blev lagt forskellige ministerorienterin-
ger til ministeren, forklarede hun, at det ikke er noget, som hun erindrer
noget om.
221 Protokol 28, side 2.
222 Protokol 28, side 6.
748
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0751.png
Perioden fra den 13. til den 15. september 2010
Foreholdt af formanden, at hun har forklaret, at forelæggelserne var et
af hendes arbejdsområder, at hun sørgede for, at de blev bragt ind til
ministeren og retur igen, hvis der var meddelelser fra ministeren, og at
dette ikke var hvilken som helst sag, forklarede hun, at der havde været
nogle forelæggelser, men hun husker det mere som om, at det var den
17. september 2010. Op til den 16. september 2010 kan hun ikke huske
nogen forelæggelser. Det er hende, der håndterer forelæggelser, men der
kan også gå forelæggelser til ministeren fra departementschefen, som hun
ikke ser.
Morten Jensen har forklaret
223
:
Forespurgt, om han har kendskab til, at Peter Loft og Steffen Normann
Hansen i perioden frem til den 16. september 2010 holdt møder med Er-
ling Andersen og Lisbeth Rasmussen, svarede han benægtende.
Forespurgt, om han har kendskab til, om der i Koncerncentret i perioden
fra slutningen af august og til den 16. september 2010 foregik overvejelser
eller handlinger i relation til skattesagen, svarede han benægtende.
Steffen Normann Hansen har forklaret
224
:
Peter Loft, Erling Andersen, Lisbeth Rasmussen og vidnet deltog i mødet
den 13. september 2010. Mødet blev holdt i Nicolai Eigtveds Gade. Han
mener, at mødet blev holdt om eftermiddagen. Hensigten med mødet var,
at de skulle have en sidste opdatering, da SKAT København nu var ved
at være helt færdige og klar til at aflevere agterskrivelsen. Han kan ikke
umiddelbart se agterskrivelsen for sig, men han er næsten sikker på, at
den var med på mødet. Han kan ikke huske, om der blev kigget på den,
eller om den blot lå på bordet. Han husker ikke, at han efterfølgende
havde noget med fra mødet. Forespurgt, om man gennemgik udkastet,
forklarede han, at der ligesom ved sidste møde blev redegjort for udkastet.
Forespurgt, om Lisbeth Rasmussen og Erling Andersen havde andre doku-
menter med, forklarede han, at det husker han ikke. Forespurgt, om Peter
Loft havde noget med, forklarede han, at lige inden mødet skulle starte,
sagde Peter Loft til ham, at han syntes, at der i forhold til agterskrivelsen,
223 Protokol 28, side 14.
224 Protokol 29, side 7-10 og 23.
Dokumenter og forklaringer
749
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 15. september 2010
som de havde set den 3. september 2010, manglede en konstatering af, at
alle forhold var gennemgået. Peter Loft havde lavet en formulering hertil,
som han gav til ham og spurgte, om han ikke lige kunne se på den.
Han syntes, at formuleringen var lidt snørklet, så mens folk var ved at
komme på plads ved mødet, skrev han, hvordan han syntes, at formule-
ringen skulle være. Henvist til materialesamlingens side 100.342 og 343
forklarede han, at han har skrevet linjerne på side 100.343 på baggrund
af formuleringen på side 100.342. Forespurgt, om den kantede parentes
midt på side 100.342 allerede var der, da Peter Loft viste formuleringen
til ham, forklarede han, at det kan han ikke huske. Han blev færdig med
at skrive det, mens Lisbeth Rasmussen og Erling Andersen kom på plads.
Han skubbede papiret over til Peter Loft, der læste det.
Lisbeth Rasmussen startede med at gennemgå agterskrivelsen, og det var
først i løbet af mødet, at diskussionen om ”de fire linjer” kom op. Fore-
spurgt, om Peter Loft gav vidnet nogen forklaring på, hvad han ønskede
at opnå med formuleringen, da han gav papiret til vidnet, forklarede han,
at der havde været en diskussion i pressen om, hvorvidt SKAT København
var grundige nok i sagen. Peter Loft ønskede, at man fik sagt, at alle ting
var kigget igennem, og at der var lavet en afgørelse, der tog hensyn til
alting. Det var Peter Lofts argumentation for at aflevere papiret.
Foreholdt, at vidnet skrev en noget kortere tekst, men med samme ind-
hold, forklarede han, at han havde skrevet en del i denne type sager, og at
han syntes, at det, som han havde skrevet, bedre kunne læses og gå ind
i en sag. Forespurgt, om Peter Loft først tog problemstillingen op, efter
Lisbeth Rasmussen havde redegjort for agterskrivelsen, forklarede han,
at det i hvert fald skete i løbet af mødet. Forespurgt, hvilken begrundelse
Peter Loft gav Lisbeth Rasmussen og Erling Andersen for at tage linjer-
ne med i agterskrivelsen, forklarede han, at Peter Loft gav den samme
begrundelse, som han havde givet vidnet. Forespurgt, om de diskuterede
teksten, forklarede han, at Erling Andersen som udgangspunkt sagde, at
han ikke mente, at det var nødvendigt. Erling Andersen mente, at det, der
stod i teksten, var implicit i den måde, der var redegjort for sagen.
Forespurgt, om han kan huske, om begge tekstforslag blev drøftet, svarede
han benægtende. Det blev drøftet som et tekstforslag. Peter Loft stak det
over til Lisbeth Rasmussen og Erling Andersen, så vidnet kunne ikke se,
om det var det ene eller det andet tekstforslag, som de kiggede på. De læ-
ste det, og så konstaterede de, at de syntes, at det var overflødigt. Han er
750
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 15. september 2010
sikker på, at Peter Loft også har skrevet ændringen i den kantede parentes
på side 100.342. Ud fra den måde, som vidnet har formuleret sig på side
100.343, vil han tro, at den kantede parentes allerede var der, da han fik
teksten, da han næsten har brugt den samme formulering.
Forespurgt, om han kan huske, hvordan han og Peter Loft reagerede på,
at Erling Andersen og Lisbeth Rasmussen ikke syntes, at teksten skulle
med, forklarede han, at der var en dialog mellem Erling Andersen og Pe-
ter Loft, hvor Peter Loft argumenterede for, hvorfor han gerne ville have
teksten med. Peter Loft syntes, at sagen var pakket bedre sammen, og at
det rundede det af på en god måde overfor de mange specialister og eks-
perter, der havde skrevet i aviserne. Erling Andersen holdt fast i, at han
syntes, at det stod implicit i agterskrivelsen, så han mente ikke, at det var
nødvendigt. Dialogen resulterede i, at Erling Andersen tog papiret til sig,
og at Peter Loft vist sagde, at Erling Andersen selv kunne formulere noget,
hvis blot det var noget i den retning.
Peter Loft og vidnet havde en klar forventning om, at teksten blev en del
af det, der kom til at stå i agterskrivelsen. Forespurgt, hvorfor de havde
det, forklarede han, at de havde en dialog om det, og efter den måde, som
dialogen endte på, så var han ikke i tvivl om, at det kom med. Han tror
heller ikke, at Peter Loft var i tvivl. Forespurgt, om Peter Loft gav Erling
Andersen et pålæg om, at han skulle tage det med, svarede han benæg-
tende. Forespurgt, om Peter Loft sagde, at det var Erling Andersens valg,
om han ville have det med eller ej, forklarede han, at det selvfølgelig var et
valg, fordi det var Erling Andersen, der skulle stå inde for agterskrivelsen
til sidst, men på den måde mødet sluttede, kunne man ikke have anden
opfattelse, end at det kom med. Der var en ordveksling et par gange, og
den sidste, der argumenterede, var Peter Loft, og så tog Erling Andersen
papiret med. Derfor var de helt overbeviste om, at det kom med.
Foreholdt Lisbeth Rasmussens dagbogsnotat for den 13. september 2010,
”Mødet kl. 8.30 …”, og forespurgt, om han kan huske, at problemstillin-
gen om udleveringstidspunktet blev drøftet, forklarede han, at det blev
drøftet på mødet. Peter Loft insisterede på, at han ville være i Danmark,
når agterskrivelsen blev udleveret, fordi man havde en forventning om,
at den ville blive offentliggjort. Det var Peter Loft, der skulle tage pressen
på det, så han ville være i landet, når afgørelsen blev offentliggjort. Fore-
spurgt, om han kan huske, hvad Erling Andersens holdning var hertil,
svarede han benægtende. Han husker det sådan, at man godt kunne forstå
dette, men man ville gerne have, at den kom ud så hurtigt som muligt.
Dokumenter og forklaringer
751
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 15. september 2010
Foreholdt samme sted, ”Peter Loft vender tilbage … er blevet bekendt
med”, og forespurgt, om han har nogen erindring om, at Peter Loft talte
om Stephen Kinnocks ”særlige seksuelle forhold” på mødet, svarede han
benægtende. Det ville han have haft en klar erindring om, hvis det var
tilfældet. Det eneste, som han kan huske, der snerpede derhenad, var
en kommentar fra Erling Andersen om, at han syntes, at formuleringen
gik for tæt på. Som vidnet husker det, argumenterede Peter Loft igen for,
hvorfor han gerne ville have linjerne med. Foreholdt samme sted, ”Et af
de problematiske forhold …”, og forespurgt, om man på mødet diskutere-
de livsinteresser, forklarede han, at diskussionen gik på, om det forbedre-
de forståelsen af sagsfremstillingen.
Foreholdt, at Lisbeth Rasmussen og Erling Andersen har forklaret, at de
opfattede ”de fire linjer” således, at det kunne være en hentydning til
Stephen Kinnocks seksuelle orientering, og at man derved kunne give de
udenforstående – f.eks. pressen – anledning til at skrive herom, og at det
var baggrunden for, at de ikke ville have det med, og forespurgt, om han
har erindring om, at det blev sagt så tydeligt, svarede han benægtende.
Det er han helt sikker på, at han ville have erindring om, hvis det var ble-
vet sagt. Erling Andersen sagde som sagt, at han syntes, at det gik lidt tæt
på. Det blev ikke kommenteret, men Peter Loft argumenterede igen for, at
han syntes, at formuleringen rundede afgørelsen bedre af.
Foreholdt dagbogsnotaterne og forespurgt, om han har erindring om, at
Erling Andersen på mødet skulle have sagt noget i denne retning, svarede
han benægtende. Efter hans bedste overbevisning har Peter Loft på intet
tidspunkt givet udtryk for, at afgørelsen skulle være anderledes.
Foreholdt samme og forespurgt, om han har erindring om, at Erling An-
dersen skulle have sagt til Peter Loft, at der var tale om magtfordrejning,
forklarede han, at han er helt sikker på, at han ville kunne huske det,
hvis ordet magtfordrejning var blevet brugt. Erling Andersen argumente-
rede for, at han gerne ville have afgørelsen ud så hurtigt som muligt, og
Peter Loft argumenterede for, at han under ingen omstændigheder ville
acceptere, at det skete, mens han var i udlandet, fordi han skulle stå på
mål for den. Forespurgt, om det kunne udlægges på anden måde, end at
Peter Loft gav Erling Andersen en klar ordre, forklarede han, at det godt
kan være, at ordvalget er forkert. Han kan ikke huske det præcise ordvalg,
men de havde en lang diskussion om, at Peter Loft ville være hjemme, når
afgørelsen blev afsagt, og det kunne vidnet godt forstå.
752
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 15. september 2010
Advokat Torben Koch dokumenterede fra dagbogsnotaterne, ”Vi får en
tekst, som vi ser på”.
Forespurgt af udspørgeren, om der blev drøftet andet på mødet, svarede
vidnet benægtende. Foreholdt notat af 13. september 2010 om sagsbe-
handlingen i Stephen Nathan Kinnocks skattesag og forespurgt, om de på
mødet var inde på, om der skulle laves en ny udgave af notatet, svarede
han benægtende. Som han erindrer det, lavede Lisbeth Rasmussen nota-
tet på baggrund af nogle avisklip, som Erling Andersen havde fået på et
tidspunkt. Han kan ikke se, om det har udviklet sig.
Foreholdt Erling Andersens forklaring, ”Han sagde det direkte til Peter
Loft. Han sagde noget i retning af: ‘det her, det handler jo om reelt, at det
rygte eller den faktor-oplysning nu skal placeres ind i det her’. Det reagere-
de Peter Loft meget kraftigt på”, og forespurgt, om dette kunne hjælpe vid-
net til at huske mere fra mødet den 13. september 2010, forklarede han,
at det eneste, han husker af antydning i den retning, var, da Erling Ander-
sen sagde, at det gik lidt tæt på. Hvis dette havde været antydet, ville han
have afvist det fuldstændigt og nægtet at deltage i sådan en diskussion.
Foreholdt videre fra Erling Andersens forklaring, side 6, linje 1.-5, og fore-
spurgt, om han erindrer, i hvilket omfang oplysningerne om den seksuelle
orientering overhovedet var på bordet den 13. september 2010, forklarede
han, at det eneste tidspunkt, han har hørt om Stephen Kinnocks seksuelle
forhold, var, da Erling Andersen ringede til ham, og da Peter Loft efter-
følgende også talte om det. Han erindrer ikke, at de har drøftet, om det
kunne spille ind i skattesagen – heller ikke på mødet den 13. september
2010. Han ville have reageret, hvis det havde været anderledes.
Henvist til notat om sagsbehandlingen i Stephen Nathan Kinnocks skat-
tesag og foreholdt, at det blev overbragt til Koncerncentret den 14. sep-
tember 2010, og at det er blevet forklaret, at han var involveret heri, samt
forespurgt, om han har erindring herom, forklarede han, at de på et tids-
punkt fik notatet udleveret på et møde. Han husker ikke, at de skulle have
fået det overleveret senere via hans mellemkomst.
Foreholdt Erling Andersens forklaring – protokol 21, side 8, 1.-5. linje –
forklarede han, at han godt kan huske, at de talte om et notat, men om
det lige var dette notat, kan han ikke huske. Erling Andersen ringede til
ham og sagde, at han ikke syntes, at Peter Loft skulle give notatet til mi-
nisteren. Det fortalte vidnet videre til Peter Loft, der sagde, at det var han
Dokumenter og forklaringer
753
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0756.png
Perioden fra den 13. til den 15. september 2010
ikke enig i. Det var ikke et notat, som var udleveret via ham. Forespurgt,
hvilket andet notat det kunne være, forklarede han, at det måske kunne
være agterskrivelsen. Forespurgt, om Peter Loft sagde noget om, hvorfor
han mente, at man godt kunne udlevere notatet til ministeren, forklarede
han, at Peter Loft alene sagde, at han ikke var enig med Erling Andersen.
Han ved ikke, hvad Peter Loft skulle bruge notatet til. Han gav efterføl-
gende Peter Lofts besked videre til Erling Andersen. Forespurgt, om han
har kendskab til, om der blev udleveret notater eller andre bilag fra sagen
udover agterskrivelsen til ministeren, svarede han benægtende.
…
Forespurgt af advokat Karen-Margrethe Schebye, hvordan Erling Ander-
sens toneleje var, da han på mødet den 13. september 2010 sagde fra over
for ”de fire linjer”, forklarede han, at det ikke var en konfliktfyldt dialog.
Han er ikke i tvivl om, når Erling Andersen siger fra, og det gjorde Erling
Andersen ikke. Erling Andersen syntes ikke, at linjerne hørte hjemme i
afgørelsen, og at det anførte var dækket ind. Forespurgt, om de drøftede,
hvor teksten i givet fald skulle sættes ind, svarede han, at det mener han
ikke. Foreholdt, at han har forklaret, at ”det bare skulle være noget i den
retning”, forklarede han, at Peter Loft argumenterede for, hvorfor han ger-
ne ville have linjerne med. Om det kom til at stå lige, som Peter Loft eller
vidnet havde skrevet det, var ikke det vigtige, bare det blev tydeliggjort.
Ivar Nordland har forklaret
225
:
Henvist til materialesamlingens side 100.342, ”de fire linjer”, og fore-
spurgt, om han kan erindre, om Peter Loft var inde på det, som er be-
skrevet i linjerne – altså en henvisning til de afgivne oplysninger om bl.a.
parrets familiemæssige forhold – eller om Peter Loft har drøftet det med
vidnet, svarede han benægtende. Første gang, han hørte om linjerne, var,
da han blev afhørt af politiet. Forespurgt, om han kan erindre, om der var
drøftelser om, hvad en bestemt sprogbrug kunne indebære eller betyde,
svarede han benægtende. Forespurgt, om det efter hans erfaring er ofte,
at man fra skattemyndighedernes side bruger samlende, deskriptive ud-
sagn i afgørelser, forklarede han, at det vil han ikke gøre sig klog på.
225 Protokol 30, side 13-14.
754
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0757.png
Perioden fra den 13. til den 15. september 2010
Peter Loft har forklaret
226
:
Forespurgt af udspørgeren, om han kan huske, hvem der foranledigede, at
mødet den 13. september 2010 skulle holdes, forklarede han, at han tror,
at det kom i stand gennem en aftale mellem Steffen Normann Hansen og
Erling Andersen. Han mener, at Erling Andersen sagde til Steffen Nor-
mann Hansen, at de nu var så vidt, så de gerne ville holde et sidste møde.
Han kan ikke nøjagtigt huske optakten, men det var klart efter mødet den
3. september 2010, at de var ved at være ret tæt på.
Forespurgt, om han kan huske, om der var anden begrundelse for at holde
mødet, end at man var ved at være tæt på, og forespurgt, om der var noget
konkret, man ville drøfte, forklarede han, at det kan han ikke huske. Så
vidt han husker, var der den 3. september 2010 stadig nogle enkelte ude-
ståender og oplysninger, de skulle have indhentet. Der var diskussionen
om, at Erling Andersen gerne ville have møde med de pågældende. Det
var ikke sagsbehandlingsskridt, som vidnet fulgte særligt nøje, men han
forstod, at der var nogle udeståender, og det var vel så dem, der var faldet
på plads. Helt tilbage fra starten af forløbet havde de aftalt, at han ville
blive adviseret et par dagen inden agterskrivelsen. Forespurgt, om han
kan huske, hvornår mødet blev afholdt, forklarede han, at han tror, det var
dette møde, der var om morgenen, og at det andet møde var til frokost.
Formanden bemærkede, at det fremgår af de kalenderoplysninger, som
SKAT København har givet til Politiken, at mødet den 1. september 2010
blev holdt kl. 15.30-16.00, mødet den 3. september 2010 kl. 12.00-13.30
og mødet den 13. september 2010 kl. 8.30-9.30.
Forespurgt af udspørgeren, hvem der deltog i mødet den 13. september
2010, forklarede vidnet, at det var de sædvanlige fire – Erling Andersen,
Lisbeth Rasmussen, Steffen Normann Hansen og vidnet. Forespurgt, om
Erling Andersen og Lisbeth Rasmussen udleverede dokumenter på mødet,
forklarede han, at han tror, at de havde et nyt udkast til agterskrivelsen
med. Forespurgt, om han fik en kopi af den, svarede han, at det mener
han. Henvist til agterskrivelse af 16. september 2010 og forespurgt, om
der var væsentlig forskel på denne og den agterskrivelse, der blev udle-
veret den 13. september 2010, forklarede han, at han husker dem som
værende i alt væsentligt identiske. Forespurgt, om de gennemgik udkastet,
226 Protokol 38, side 13-22 og protokol 39, side 17, 17-18 og 20-21.
Dokumenter og forklaringer
755
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 15. september 2010
svarede han benægtende. De havde gennemgået det den 1. september
2010, hvor han kom med en række forslag. Han fulgte ikke op på det. Der
var ingen uenighed.
Forespurgt, om vidnet ikke læste det igennem for at se, om hans forslag
fra den 1. september var blevet implementeret, forklarede han, at han ikke
læste udkastet igennem på mødet, men efterfølgende. Forespurgt, om han
kan huske, om Erling Andersen og Lisbeth Rasmussen udleverede andet
på mødet, svarede han benægtende.
Henvist til notat af 13. september 2010 om sagsbehandlingen i Stephen
Nathan Kinnocks skattesag og forespurgt, om dette notat var med på mø-
det, forklarede han, at hvis det var, så bemærkede han det ikke. Som han
tidligere har forklaret, havde Erling Andersen og Lisbeth Rasmussen nogle
gange bilag og underbilag med, men de havde sådan set aldrig rigtig været
nede og kigge i dem.
Forespurgt, hvad der skete på mødet, udover at de fik udleveret agter-
skrivelsen i udkast, forklarede vidnet, at han kom med sine berømte ”fire
linjer”, som, han kan konstatere, nærmere er otte linjer. Det er de linjer,
der fremgår af materialesamlingens side 100.342. Vidnet blev foreholdt,
at dokumentet med linjerne består af to A4 ark fra Finansministeriet med
indbydelse og dagsorden til et møde den 6. september 2010 i styregrup-
pen for departementschefer med håndskrevne påtegninger på bagsiderne
af de to ark. Foreholdt det håndskrevne på side 100.343 og forespurgt,
om det er ham, der har skrevet dette, svarede han benægtende. Det blev
skrevet af Steffen Normann Hansen under mødet. Som sagt er det vidnet,
der har skrevet på side 100.342.
Mødet den 13. september 2010 blev, så vidt han husker, holdt i et side-
lokale til deres kantine. Forespurgt, hvornår han skrev teksten på side
100.342, forklarede han, at han skrev det på sit eget kontor umiddelbart
inden mødet. Forespurgt, om han drøftede det med nogen, inden han
gik til mødet, forklarede han, at han tror, at han lige viste det til Steffen
Normann Hansen og sagde, at han godt kunne tænke sig at have sådan en
slags præambel til afgørelsen. De diskuterede dog ikke, hvor den skulle
indsættes. Forespurgt, om det var efter denne drøftelse, at Steffen Nor-
mann Hansen satte sig ned og skrev sit forslag til tekst, svarede han be-
nægtende. Han tror, at det nærmest var på vej ind i mødelokalet, at han
viste linjerne til Steffen Normann Hansen.
756
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 15. september 2010
På et eller andet tidspunkt præsenterede vidnet sine egne håndskrevne
linjer. Han tror, at det var noget af det første på mødet. Han sagde, at han
syntes, at det ville styrke afgørelsen, hvis man havde denne indledende
opsummering af, hvad det var SKAT København havde bygget sin afgørel-
se på. Igen skal det ses lidt i lyset af rygtet om, at SKAT København ikke
havde været grundig, at sagen var aftalt osv. Han ville på en eller anden
markant måde prøve at sige, at der ikke var noget at komme efter for
dem, der måtte mene, at det var aftalt spil eller lignende, jf. artiklen fra
før. BT havde også en artikel om, at SKAT København overhovedet ikke
var grundig.
Forespurgt, om vidnet havde læst det udkast til agterskrivelse, som Erling
Andersen og Lisbeth Rasmussen havde med, før han gav dem sine hånd-
skrevne linjer, svarede han, at det tror han ikke. Forespurgt om han for-
søgte at forbedre en tekst, som han ikke havde læst, forklarede han, at det
ikke var sådan, at han havde en konkret idé til, at linjerne skulle ind lige
præcis mellem linje tre og fire. Foreholdt, at han må have haft en idé om,
at linjerne skulle stå et eller andet sted, forklarede han, at idéen ikke gik
længere, end at han gerne ville have, at man opsummerede, hvilke kilder
SKAT København havde haft til sin sagsoplysning, og at disse kilder alle
førte til samme resultat. Hvor det skulle stå, og hvordan det skulle passes
ind, ville han overlade til andre at finde ud af. Der var ikke mere i det, end
at han gerne ville have fremhævet, at der havde fundet en meget grundig
og meget alsidig sagsoplysning sted. SKAT København havde spurgt, hvor
man kunne spørge. Man sad med en dagbog, med kontoudskrifter, med
flyoplysninger og med forklaringer, der pegede på det samme antal op-
holdsdage, som var i klar afstand fra 180 dage. Det var for at mane enhver
tanke om, at det her ikke skulle være grundig og behørig sagsbehandling
til jorden.
Foreholdt side 100.342 – vidnets håndskrevne linjer og den alternative
formulering i skarp parentes – og forespurgt, om den alternative formule-
ring var med fra starten eller opstod under drøftelserne, forklarede han,
at den opstod under drøftelserne. Han tror, at det var Erling Andersen,
der spurgte, hvad han egentlig mente med den sidste linje. Han sagde til
Erling Andersen, at det skulle forklare, at forklaringen om, hvor mange
dage Stephen Kinnock var i Danmark, stemte overens med de objektive
oplysninger, der forelå via bankudtog, flyoplysninger og også kalenderen.
Linjerne skulle forklare, at den kadence, som Stephen Kinnock var i Dan-
mark på, stemte overens med det tidligere nævnte, ligesom linjerne skulle
forklare spørgsmålet om, hvorvidt han havde arbejdet i Danmark eller ej.
Dokumenter og forklaringer
757
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 15. september 2010
Forespurgt, hvordan Erling Andersen og Lisbeth Rasmussen reagerede på
tekstforslaget, forklarede han, at efter hans bedste hukommelse reagerede
de i hvert fald ikke sådan, som han har forstået på pressedækningen af
deres forklaringer, hvorefter de nærmest skulle have reageret med, ”hvad
i alverden er det her for noget”. De så på teksten og spurgte, om det var
nødvendigt, og om det ikke allerede stod i agterskrivelsen, hvortil han
svarede, at det troede han sådan set nok, det gjorde. Det nye var, at han
gerne ville fremhæve det og samle det ét sted. De diskuterede lidt frem
og tilbage. Erling Andersen og Lisbeth Rasmussen spurgte blandt andet,
hvad der lå i den sidste linje. Det var det, han prøvede at forbedre lidt
under mødet. Sideløbende skrev Steffen Normann Hansen sit tekstforslag,
materialesamlingens side 100.343.
Vidnet blev foreholdt, at Erling Andersen har forklaret, at da de fik linjer-
ne, blev de noget overraskede, og at han mente, at det var et forsøg på at
indlægge et spor i afgørelsen, som kunne give journalister anledning til at
spørge ind til rygtet om Stephen Kinnocks seksualitet, Erling Andersens
forklaring protokol 21, side 5, 7. til 9. linje, ”Han sagde det direkte til Peter
Loft. Han sagde noget i retning af: ‘det her, det handler jo om reelt, at det
rygte eller den faktor-oplysning nu skal placeres ind i det her’. Det reage-
rede Peter Loft meget kraftigt på”, og at Lisbeth Rasmussen stort set har
forklaret det samme. Forespurgt, om han har nogen erindring om denne
diskussion, forklarede han, at de ikke diskuterede rygter eller seksuelle
præferencer. Han er meget uenig i den beskrivelse, der er givet.
Forespurgt, om Erling Andersen slet ikke protesterede mod linjerne, for-
klarede han, at det gjorde han. Han spurgte, om det var nødvendigt, og
hvorfor det skulle med.
Vidnet har aldrig – og det kan måske godt være, at han ærgrede sig lidt
på dette tidspunkt – diskuteret de vedvarende rygter med Erling Ander-
sen. Det gjorde vidnet ikke, fordi han simpelthen syntes, at det var en
ualmindelig grov beskyldning mod Erling Andersen og hans system. Han
syntes ikke, at han havde noget som helst belæg for at videregive rygter,
som i hans øjne ikke alene var uden hold i virkeligheden, men som også
var aldeles grove. Han havde ikke grund til at tro, at de var rigtige. Hvis
de var rigtige, var det vel et udtryk for, at de var korrupte eller lignende,
så det ville han ikke gå videre med, men det var sådan set det, der lå i
baghovedet. Så da Erling Andersen spurgte, om det var nødvendigt, måtte
han svare, at han syntes, at det forbedrede afgørelsen.
758
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 15. september 2010
Der gik ikke ret lang tid under drøftelserne, før Steffen Normann Hansen
havde skrevet de andre linjer, og det var sådan set nok dem, vidnet troede,
at de havde en enighed om. Forespurgt, om han troede, at det var Steffen
Normann Hansens linjer, der skulle med i agterskrivelsen, svarede han
bekræftende. De var ikke inde i en egentlig tekstgennemgang, bortset fra
hvad der lå i de to sidste linjer. De diskuterede betimeligheden af at have
sådan en passus eller ikke at have den. Mens de havde denne diskussion,
skrev Steffen Normann Hansen sine linjer, som vel var udtryk for, at denne
på baggrund af diskussionen mente at kunne skrive noget, der var en tand
bedre end det, som vidnet havde lavet. Steffen Normann Hansen syntes,
at det var mere præcist, og det var vidnet sådan set enig i.
Enden på det hele blev, at Erling Andersen og Lisbeth Rasmussen tog
begge tekstforslag med, men da Steffen Normann Hansens tekstforslag var
det seneste – og det, der blev lavet under mødet – var det dette forslag,
vidnet havde en forventning om, at de ville gå videre med. Hvis Steffen
Normann Hansens tekstforslag var et spor, så skulle man da vist være no-
get af en blodhund for at kunne finde det.
Foreholdt, at Lisbeth Rasmussen og Erling Andersen har forklaret, at de
tog papiret med og sagde, at de ville kigge på det, og foreholdt, at Steffen
Normann Hansen har forklaret, at det efter hans opfattelse blev aftalt,
at det skulle med, samt forespurgt, om vidnet kunne forklare, hvordan
det blev konkluderet, at teksten skulle med, forklarede han, at det hører
med i billedet, at han overhovedet ikke kan genkende den lidt dramatiske
stemning, som både Erling Andersen og Lisbeth Rasmussen har forklaret
om. Mødet foregik sådan set i rimelig fordragelighed. I starten var han
ikke i tvivl om, at både Erling Andersen og Lisbeth Rasmussen mente, at
linjerne var overflødige, men heller ikke andet. Han argumenterede lidt
for, at han syntes, at det ville have en forbedrende effekt. De sagde: ”Nå ja,
men så stik os da papirerne”, så han vil nærmest lægge sig lidt i midten.
Der blev ikke sagt: ”Så er vi enige om det”. At kalde det en aftale, var nok
at gå et skridt videre, men han havde en forventning om, at de sådan set
var blevet enige, at de godt kunne se, at det aldrig kunne skade, og at det
godt kunne være, at det kunne gavne.
Forespurgt, om vidnets forventning rettede sig mod sit eget tekstforslag
eller mod Steffen Normann Hansens, svarede han, at det også kunne være
noget helt tredje. Hans forventning rettede sig nok mest mod Steffen Nor-
mann Hansens, fordi det var det reviderede udkast i forhold til vidnets.
Han opfattede det sådan, at det var blevet rimelig klart for Erling Ander-
Dokumenter og forklaringer
759
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 15. september 2010
sen og Lisbeth Rasmussen, hvad han ville opnå, og hvis de ville sætte en
helt tredje tekst ind, lå det sådan set også indenfor hans forventninger.
Foreholdt Lisbeth Rasmussens forklaring protokol 13, side 31, 1.-3. linje,
og forespurgt, om han kan huske, at der havde været udtalt ord fra Erling
Andersen og Lisbeth Rasmussens side om, at de mente, at der med linjer-
ne kunne ligge en hentydning til rygtet om Stephen Kinnocks seksuelle
orientering, svarede han benægtende. Det mener han at kunne afvise.
Forespurgt, om han kan afvise, at rygtet om Stephen Kinnocks seksuelle
orientering blev nævnt på mødet den 13. september 2010, forklarede han,
at det mener han faktisk godt, at han kan. Forespurgt, om han også kan
afvise, at han bestred, at der skulle være en hentydning til det manglende
familieliv, forklarede han, at dette ikke blev diskuteret. På ny foreholdt Er-
ling Andersens forklaring protokol 21, side 5, 7.-9. linje, forklarede han, at
han overhovedet ikke kan nikke genkendende hertil. Det mener han ikke
fandt sted. Forespurgt, om han kan afvise, at ordene faldt i den retning,
svarede han bekræftende.
Foreholdt, at vidnets håndskrevne linjer er en overordnet besværgelse om,
at man havde været meget grundig, og forespurgt, om han tidligere har
oplevet, at man i en skatteafgørelse havde lavet en besværgelse om, hvor
grundig man havde været, forklarede han, at det havde han nok ikke,
men sagen adskilte sig også fra de fleste andre ved, at afgørelsen skulle
offentliggøres på en måde, som man normalt ikke ville se en afgørelse
offentliggjort. Afgørelsen ville komme ud i en helt anden bred kreds, end
afgørelser normalt gør. Den ville blive læst og citeret mere eller mindre
ordret i hver eneste avis. Endvidere havde der været det der vedvarende
rygte. Han kan ikke henvise til en konkret afgørelse, hvor der var sådan en
indledning, men han synes ikke, at det virker så usædvanligt.
Det var meget fremme også i pressen, hvilket vidnet måske til en vis grad
selv var skyld i, at det var et spørgsmål om vurderinger, og at reglerne
ikke var 100% skarpe osv. Men når man først havde fundet ud af, at det
ikke var en fraflytningssag, men at man var inde på tilflytningsområde,
var det faktisk rimelig knivskarpt. Havde du været i Danmark i 180 dage
eller havde du ikke, og der var ingen tvivl om, at Stephen Kinnock ikke
havde været i Danmark i 180 dage i de tre år. Ideen med teksten var sådan
set bare indledningsvist eller afslutningsvist at få slået fast, at der ikke var
nogen basis for at være i tvivl om rigtigheden af afgørelsen. Det kan godt
være, at man ikke havde sådan en tekst i andre afgørelser, men som han
760
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 15. september 2010
tidligere har forklaret, regnede de med, at denne afgørelse nærmest kom
til at agere som en pressemeddelelse.
Henvist til Lisbeth Rasmussen dagbogsnotater for den 13. september
2010, hvoraf fremgår, at mødet startede med drøftelse om, hvornår ag-
terskrivelsen kunne udleveres, og forespurgt, om vidnet kan huske, at de
drøftede denne problemstilling, svarede han bekræftende. Der er forskel-
lige steder både i Erling Andersen forklaring for kommissionen og i hans
redegørelse til skatteministeren, hvor Erling Andersen har givet udtryk
for, at de var lodret uenige. Det her er nok det eneste sted, hvor vidnet kan
nikke genkendende til, at de var uenige.
Erling Andersen blev ret vred, da vidnet sagde, at han gerne ville have,
at de ventede med at udlevere agterskrivelsen, til han var tilbage fra tje-
nesterejsen til Istanbul. De diskuterede det ret indgående. Han sagde, at
han mente, at det var vigtigt, at han var hjemme henset til den rolle, som
han givetvis ville få med den forventede pressedækning og også henset til
de forventninger, som skatteministeren helt klart havde til vidnets opgave
i den forbindelse. Han var rimelig stålfast og sagde, at de blev nødt til at
vente til torsdag, hvor han var tilbage. Det kom lidt bag på ham, at det
skulle gå så hurtigt. Der var gået 10 dage fra det foregående møde, hvor
han havde fornemmelse af, at de var ret tæt på at træffe en afgørelse.
Han havde ikke lod og del i, at der skulle gå 10 dage fra den 3. til den
13. september 2010, og han havde en aftale om, at han ville få tre dages
respit. Fra den 13. til den 16. september 2010 passede godt med tre dages
respit, så det kom bag på ham, at der skulle være en diskussion. Det er
rigtig nok, at Erling Andersen blev sur, men han husker ikke, at Erling An-
dersen skulle have sagt noget med magtfordrejning. Det er han ret sikker
på, at han ville kunne huske, hvis han var blevet beskyldt for.
Foreholdt Lisbeth Rasmussens dagbogsnotater og forespurgt, om de drøf-
tede familiemønstret og det, at parret sagde et til dagbladene og noget
andet til SKAT, forklarede han, at det nok var oppe på mødet, og hvis det
ikke var, så kom det i hvert fald med ”de fire linjer”. Hans bevæggrund
var hele tiden, at der var skabt en forventning om, at sagen ville gå en vej.
Der var derudover nogle rygter om, at SKAT København ikke gjorde deres
arbejde. De to ting tilsammen gjorde, at forsvarsopgaven, når afgørelsen
til sin tid blev offentliggjort, blev en tak vanskeligere, fordi man var oppe
mod et forventningspres, der gik i den stik modsatte retning.
Dokumenter og forklaringer
761
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 15. september 2010
Fra sagens start var der en klar forventning om, at Stephen Kinnock var
skattepligtig. Enten fordi det var en fraflytningssag, eller fordi han var
hjemme hver weekend. I offentligheden, der ikke havde været til 5 møder
med Erling Andersen, var der en forventning om, at Stephen Kinnock var
skattepligtig af den ene eller anden årsag. Dertil kom det vedvarende rygte
om, at SKAT København ikke rigtig havde gjort sit arbejde, og at det var
aftalt spil. Det sagde vidnet ikke, men det lå i luften, fordi han hele tiden
spurgte ”har vi dækket os godt nok af?”.
Vidnet tror, at han sagde ”vi”, fordi han følte, at de var i samme båd. De
skulle træffe en afgørelse, men det var nok ham, der kom til at stå på mål
for den i et eller andet omfang. Forespurgt, om de havde været inde på
familiemønstret den 13. september 2010, forklarede han, at det nok ikke
var familiemønstret som sådan, men det med, at der var skabt en forvent-
ning om, at Stephen Kinnock var hjemme hver eneste weekend, og at de
nu kom og sagde, at han dårligt nok var hjemme hver anden weekend.
Han vil fastholde, at de ikke drøftede Stephen Kinnocks seksuelle forhold.
Foreholdt dagbogsnotaterne, 2. afsnit, 1-5. linje – ”Erling siger til Peter …
enig med os i afgørelsen” – og forespurgt, om der var en ordveksling af
denne karakter, forklarede han, at Erling Andersen godt kan have bjæf-
fet lidt af vidnet og spurgt, hvorfor han blev ved med at stille de samme
spørgsmål, men han mener ikke, at Erling Andersen på noget tidspunkt
beskyldte ham for at mene, at sagen skulle gå i en anden retning. De hav-
de haft ret mange anledninger til at drøfte dette spørgsmål, og han kan
med stor sikkerhed sige, at han ikke på noget tidspunkt har udtrykt enig-
hed eller uenighed. Han bestræbte sig på at lytte til, hvad de sagde, fordi
han ikke havde nogen mening om sagen. Han havde nogle supplementer,
nogle spørgsmål og nogle risikoafdækninger, men han har på intet tids-
punkt forholdt sig til den saglige side af sagen. Han mener ikke, at Erling
Andersen beskyldte ham for, at han skulle have ønsket, at afgørelsen faldt
anderledes ud, og det ville han nok kunne huske, hvis han havde fået
sådan en beskyldning.
Forespurgt, hvorfor vidnet også på dette møde stillede de samme spørgs-
mål, forklarede han, at han kredsede om det samme emne – ”er vi grundi-
ge nok og har vi dækket alle vinkler af” osv. – men han mener, at det var
med forskellige vinkler. Erling Andersen har forklaret, at han stillede en
byge af spørgsmål og kom med et hav af bilag. Vidnet kom med to bilag,
og han vil skyde på, at han stillede seks eller otte spørgsmål, hvoraf nogle
af dem kan være stillet to gange. Forespurgt, om han kan huske, hvad det
762
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 15. september 2010
var, som man eventuelt var inde på af mere sagsoplysende og sagsbehand-
lingsmæssig karakter på mødet den 13. september 2010, svarede han, at
det kan han faktisk ikke.
Han vil ikke udelukke, at han kan have sagt, at han håbede, at ”den hol-
der” eller sådan noget. Det var hele tiden hans opgave at være den, der
stillede de spørgsmål, som han gik ud fra, at pressen ville stille. Han hav-
de en klar fornemmelse af, at det var en op ad bakke opgave, han stod
overfor. Han tror, at hvis man læste samtlige ekspertudtalelser i aviserne
igennem, så var der en klar overvægt i retning af, at Stephen Kinnock
enten var skattepligtig, fordi det var en fraflytningssag, eller også var det
en tilflyttersag, hvor han var her hver weekend.
Foreholdt, at reglen omkring fraflytning vel var, at hvis man opgav sin
bopæl og tog sin familie med ud, hvad man jo gjorde, så ophørte skat-
tepligten, forklarede vidnet, at det var korrekt, men han talte om, hvad
pressen skrev. Forespurgt, om det ikke var et ekstremt nemt budskab at
kommunikere ud, forklarede han, at han formentlig lidt senere skal forkla-
re om mødet den 16. september 2010, hvor de faktisk brugte en del tid på
at diskutere dette aspekt. Hvis de kunne gøre det der, kunne man vel også
gøre det i pressen, så han er ikke helt sikker på, at det var så enkelt. Når
man kom med et budskab, som var overraskende – og det tror han, at alle
journalister vil give ham ret i – så krævede det bedre argumentation, end
hvis man kom og sagde det, som alle forventede.
Foreholdt dagbogsnotaterne, ”Erling vil have sagen afgjort … uvedkom-
mende kræfter”, og foreholdt, at Lisbeth Rasmussen og Erling Andersen
har forklaret, at ordet ”magtfordrejning” blev sagt, samt forespurgt, hvad
vidnets opfattelse var af denne del af mødet, forklarede han, at han ikke
mener, at det blev sagt. Han vil kunne huske, hvis nogen beskyldte ham
for at begå magtfordrejning. At det blev sagt, kan han klart afvise. Han er
så meget jurist, at han tror, at han godt ville kunne argumentere imod,
at det var magtfordrejning. Hvis hensynet var, at han gerne ville være til
stede, var det så korruption eller hvad? Han tror, at han var gået ret hårdt
i kødet på dem, hvis de var kommet med denne ret barske beskyldning
mod ham.
Foreholdt sidste afsnit under den 13. september 2010, og forespurgt, om
han bad om en opdateret udgave af notatet om sagsbehandlingen, forkla-
rede han, at han tror, at han bad om det efter mødet via Steffen Normann
Hansen, men han vil ikke udelukke, at han kan have bedt om det på mø-
Dokumenter og forklaringer
763
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 15. september 2010
det. Tanken var, at han regnede med at få mulighed for at gennemgå det
med ministeren inden offentliggørelsen. Det var også i lyset af, at han selv
skulle til udlandet, så der var et lidt presset forløb. Til denne gennemgang
ville han gerne have presseklippene med. Deres presseberedskab bestod
af kommenteringen af presseklippene, som SKAT København have lavet,
BT-notatet og de to notater, som han selv havde bestilt, om man politisk
kunne kritisere reglerne, og hvad skulle de alternative regler i givet fald
gå ud på.
Forespurgt, om de drøftede andet på mødet, end det vidnet har forklaret
om, forklarede han, at det tror han ikke.
Forespurgt, om der blev aftalt andet på mødet, udover den tjenstlige be-
faling vidnet gav om, at agterskrivelsen først skulle udleveres den 16. sep-
tember 2010, forklarede han, at det mener han ikke, men han kan ikke
lide, at det bliver kaldt en tjenstlig befaling.
Forespurgt af Niels Fenger, om det er fordi, vidnet ikke mener, at ordene
er dækkende, forklarede han, at han ikke ved, om han var i en situation,
hvor han kunne give en tjenstlig befaling. Han tror, at han fik overbevist
Erling Andersen om, at det nok alligevel var mest hensigtsmæssigt, at han
ventede, om end det var en modstræbende Erling Andersen. Men hvis
Erling Andersen havde insisteret på at offentliggøre agterskrivelsen dagen
efter – som vel nok ville have givet dem nogle praktiske problemer, fordi
de vist ikke var spor klar – så kunne han ikke have gjort noget. SKAT
København afgjorde suverænt, hvornår de ville sende deres agterskrivel-
se ud. Han lægger ikke skjul på, at Erling Andersen var sur over hans
andragende, men det var dog til syvende og sidst Erling Andersen, der
besluttede at følge det.
Forespurgt, om det var et sagligt hensyn, at vidnet ønskede at være til
stede, når ministeriet ikke var kompetent til at behandle sagen, forklarede
han, at fra allerførste dag, hvor Erling Andersen bad om et møde med ham
om sagen, var de enige om, at sagen rakte videre, end SKATs afgørelser
normalt gjorde. Den havde en helt anden rækkevidde. Erling Andersen
beskrev det selv godt med sin henvisning til Hans Engell i sin redegørelse.
Arbejdsdelingen blev måske ikke skrevet ned på papir, og det kan også
godt være, at der var nuancer i, hvordan de så på den, men han tror, at de
grundlæggende var enige om, at Erling Andersen stod for det teknisk juri-
diske, og han stod for det udadvendte pressemæssige. Ikke nødvendigvis
således at han skulle udtale sig til pressen, men han skulle være den, der
764
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 15. september 2010
hele tiden tænkte igennem, hvad det betød, at sagen havde en interesse,
der var langt bredere end SKATs andre afgørelser.
Det var helt klart den arbejdsdeling, der var imellem dem og årsagen til,
at vidnet – på Erling Andersens foranledning – var inddraget i det. Da
de så nåede frem til afslutningen – efter 5 møder, adskillige drøftelser
og spørgsmål – sagde Erling Andersen: ”Jeg gør det i øvrigt, mens du er
væk”. Vidnet sagde, at det ville han være meget ked af, og at de sådan set
havde været enige om fra starten, at han skulle have tre dages respit, og at
det var det, han bad om. Det undrer ham virkelig, hvis det er magtfordrej-
ning. Han synes, at han mangler det uetiske forsæt.
Niels Fenger bemærkede, at det også var derfor, at han ville væk fra ordet
magtfordrejning, og forespurgte, hvad det saglige hensyn var i, at en myn-
dighed, som ikke måtte træffe afgørelsen, bad SKAT vente med afsigelsen,
forklarede vidnet, at afgørelsen ville afstedkomme en voldsom pressedis-
kussion. Han vil ikke sige, at det var ham, der skulle ud og udtale sig, og
måske skulle de slet ikke udtale sig, men der var i hvert fald en række
beslutninger, der skulle træffes i relation til pressens reaktion. Det ville pri-
mært være ham, der skulle gøre det, og selvom det måske ikke var ham,
så er han sikker på, at Troels Lund Poulsen havde en klar forventning om,
at det var vidnet, der gjorde det og var med til at styre den del af slaget.
Vidnet var også bindingsleddet mellem det politiske system og det admi-
nistrative system. Det er meget nemt at mene, og det gælder formentlig
ret højt op i rækkerne, at hvis man er administrator, så er det det, man
kerer sig om, og så er alt det politiske mindre lødigt, men sådan fungerer
et ministerium ikke. Det er i ret vid udstrækning departementschefen
opgave at sørge for, at man også har det andet aspekt med, og det kunne
han ikke, hvis han sad i Istanbul.
Forespurgt af udspørgeren, om det var en ydmyg forespørgsel, at SKAT
København skulle holde agterskrivelsen tilbage, eller om det var chefen,
der var oppe i stigbøjlerne, forklarede han, at han tror, at han signalerede,
at SKATs synspunkt var uforståeligt i hans øjne.
Forespurgt, om ministeren blev orienteret om mødets forløb, forklarede
han, at det er han ikke sikker på. Han skulle til Istanbul og mener, at han
rejste den 14. september 2010 om eftermiddagen eller om aftenen og kom
hjem den 16. om eftermiddagen. Han tror ikke, at han talte med ministe-
ren den 13. september. Han forventede, at de skulle have et egentligt og
Dokumenter og forklaringer
765
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 15. september 2010
måske mere formelt kalendersat møde, hvor han i ro og orden gennemgik
det hele på baggrund af den disposition, som han har forklaret om i for-
bindelse med mødet den 3. september 2010. Dette møde kom aldrig til at
finde sted, men på en eller anden måde om ikke andet så via ministerse-
kretærerne, må han have givet udtryk for, at agterskrivelsen kom den 16.
september 2010. I og med Erling Andersen ville have agterskrivelsen ud
med det samme, og vidnet først var hjemme den 16., lå det i luften, at den
ville komme den 16. Han tror ikke, at de havde aftalt det med toldslusen
på dette tidspunkt.
Forespurgt, om der blev berammet et møde med ministeren, allerede in-
den vidnet tog til Istanbul, svarede han benægtende, men han har nok gi-
vet udtryk for, at når han kom hjem, var det vigtigt, at han kunne komme
til at tale med ministeren. Forespurgt, om han drøftede sagen med Peter
Arnfeldt efter mødet den 13. september 2010 og frem, til han kom hjem
fra Istanbul den 16. september 2010, forklarede han, at han ikke kan ude-
lukke det, men han har ingen erindring herom.
Henvist til notat af 13. september 2010 om sagsbehandlingen i Stephen
Kinnocks skattesag og forespurgt, om han kan huske, at notatet kom over
til Koncerncentret, svarede han benægtende. Han kan bedre huske, at der
var en diskussion inden. Steffen Normann Hansen kom ned og sagde, at
Erling Andersen havde sagt, at vidnet vel godt måtte få notatet, men så
skulle han love ikke at vise det til ministeren. Det undrede vidnet meget,
for han havde bestilt notatet blandt andet med henblik på ministeren. Det
skulle indeholde de svar, som han regnede med, at de skulle give omver-
denen. Et fortroligt pressebriefingsnotat var lidt selvmodsigende, så det
undrede ham meget. Han spurgte Steffen Normann Hansen, om denne
ikke bare kunne sørge for, at han fik det.
Forespurgt, om vidnet gav det til ministeren, forklarede han, at ministeren
i hvert fald fik det, og han mener bestemt, at ministeren havde det på
mødet den 16. september 2010, men han kan ikke huske, hvordan han
fik det. Det kan kun have været via vidnet. Forespurgt, om han medbragte
det til mødet den 16., eller om han havde sørget for, at ministeren fik
det inden mødet, forklarede han, at han tror, at han havde sørget for det
inden mødet. Forespurgt, om ministeren havde fået tidligere versioner af
notatet, svarede han benægtende. Han er i tvivl om, om han nogensinde
selv har fået tidligere versioner.
766
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 15. september 2010
Foreholdt, at vidnet har forklaret, at presseklippene, som bliver kommen-
teret i en del af notatet, blev udleveret til ham af ministeren, og at vidnet
gav dem videre til Erling Andersen den 16. august 2010, og forespurgt, om
ministeren eller Peter Arnfeldt på noget tidspunkt efterspurgte notatet,
forklarede han, at det mener han ikke, at de gjorde. Men det kan godt
være, de gjorde, og så har han nok sagt, at det smarteste var, at SKAT
arbejdede på det helt frem til deadline, så de kunne have eventuelle mel-
lemkommende og nye artikler med.
Foreholdt, at det er blevet forklaret, at notatet blev bragt til Koncerncen-
tret den 14. september 2010 om morgenen, og forespurgt, om vidnet så
det, da det kom, forklarede han, at det føler han sig ret overbevist om, men
han kan ikke huske det. Han havde selv bedt om det, og det var ganske
interessant. Det var et ret vigtigt element i den pressebriefing, som de var
ved at bygge op, så han har givetvis læst det igennem, da han fik det.
Foreholdt, at der i notatet side 1-3 er en redegørelse for, hvilke sagsbe-
handlingsskridt man har foretaget, og at det blandt andet fremgår, hvilke
bankkonti ægteparret har, og hvilke ejendomme de har, samt forespurgt,
hvad det saglige grundlag var for, at ministeren skulle have så personlige
og detaljerede oplysninger om ministerens politiske hovedmodstander,
forklarede vidnet, at hvis SKAT havde revet de tre første sider ud, da de
sendte det til ham, ville han aldrig have tænkt over det, og han ville ikke
engang vide, at de manglede. Det var jo ikke dem, han efterspurgte. Han
gjorde sig ikke overvejelser om, hvorvidt han selv skulle fjerne dem, for
det var nederst fra side tre, at notatet begyndte at blive relevant for det
formål, som han havde. Han tror nok, at han regnede med, at de fleste
af de oplysninger, der var gengivet på de første tre sider, også ville stå i
afgørelsen, som han regnede med ville blive offentliggjort.
Som han har nævnt før, så var der under alle omstændigheder et fortrolig-
hedsrum mellem ministeren og en departementschef, så han syntes ikke,
at der var noget mærkeligt i at give ministeren de oplysninger, som han
selv havde. Han vidste godt, at Erling Andersen havde sagt, at han ikke
rigtig ville ud med notatet, men vidnet har aldrig rigtig helt klart forstået,
hvad der var galt. Vidnet tænkte på de sidste fem sider, og Erling Ander-
sen tænkte måske på de første tre sider.
Dokumenter og forklaringer
767
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 15. september 2010
Foreholdt, at vidnet har forklaret, at han forventede, at der kom en pres-
sestorm, og at det var den, han skalkede ministeriets luger for at modstå,
samt forespurgt, om han gjorde noget for at sætte sine matroser klar til at
sejle ind i stormvejret, forklarede han, at det ikke var så meget manpower,
han havde brug for, da det formentlig ville blive ministeren og ham selv,
der skulle tage stormen. Han gjorde det, at han bad SKAT om pressebrie-
fingmaterialet. De havde haft lange diskussioner om afgørelsens udform-
ning, som bevidst var møntet på offentliggørelse, og at den så vidt muligt
skulle give svar på alle spørgsmål. Derudover havde han i sit eget hus
bestilt de mere politiske notater – hvorfor der juridisk set var en markant
forskel på forhold, der teknisk set lignede hinanden til forveksling, og om
man kunne lave nye regler. Det var hans skalkning.
Forespurgt, om sagsbehandlingsnotatet også blev lagt til Peter Arnfeldt,
forklarede han, at han aldrig lagde noget til Peter Arnfeldt.
Forespurgt, om han foreviste eller gav nogen af udkastene til agterskrivel-
ser til ministeren, svarede han benægtende. Internt drøftede han dem kun
med Steffen Normann Hansen på dette tidspunkt.
Forespurgt af formanden, om notatet med presseklip var det første fra
SKAT, som ministeren fik, svarede han bekræftende. Tidsmæssigt var der
formentlig ikke ret stor afstand mellem notatet og agterskrivelsen, men
notatet må være det første. Han ved ikke, hvornår ministeren fik departe-
mentets notat, som havde ændret sig mange gange. Formanden bemær-
kede, at spørgsmålet rettede sig mod de papirer, som vidnet havde fået fra
SKAT København, og vidnet forklarede, at så var notatet om presseklip det
første og 50% af den samlede mængde.
…
Foreholdt af advokat Lars Svenning Andersen, at da presseklippene kom
retur den 14. september 2010, omfattede pressenotatet tre sider, der in-
deholdt faktuelle ting, og forespurgt, om det var de rene presseklip, han
afleverede til Erling Andersen, forklarede han, at der ikke var andet end
presseklippene, bortset fra at han senere afleverede BT-notatet. Foreholdt,
at der var faktuelle informationer på de første sider i pressenotatet, og
forespurgt, om det var noget, som han bad om at få ind, svarede han be-
nægtende. Uden han kan huske det, har han formentlig set førsteudgaven
af pressenotatet. Han tror nok, at det var med i den pulje af papirer, som
de fik til mødet den 1. eller den 3. september 2010. Det var dog ikke no-
768
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 15. september 2010
get, de var nede i, og han kan sådan set ikke huske, at han overhovedet
har kigget på det på det tidspunkt. Han havde ingen forventning om at få
de første tre sider, og han har heller aldrig fokuseret på dem. Forespurgt,
om han ved, hvorfor man havde skrevet det faktuelle ind, svarede han
benægtende. Indholdsmæssigt hørte det ikke rigtig til i notatet.
Foreholdt, at det er forklaret for kommissionen, at der var forskellige do-
kumenter med til de forskellige møder, nogle gange med underbilag, og
forespurgt, hvor mange dokumenter Erling Andersen og Lisbeth Rasmus-
sen havde medbragt, fordi han havde bedt dem om det, forklarede han,
at han aldrig havde bedt dem om noget. Det var SKAT København, der
forelagde tingene.
…
Forespurgt af advokat Jacob Aaes, hvad der skete helt præcist forud for
mødet, hvor vidnets håndskrevne linjer kom på bordet, forklarede han, at
som han husker det, så nåede han lige inden mødet at vise Steffen Nor-
mann Hansen det, som han selv havde skrevet.
Forespurgt af formanden, om han havde skrevet det på sit kontor, svarede
han bekræftende. Ikke at han kan huske det, men han kan ikke forestille
sig, hvor han ellers skulle have skrevet det. Han viste linjerne til Steffen
Normann Hansen og sagde, at han egentlig godt kunne tænke sig, at man
supplerede afgørelsen med noget i den stil. De havde ikke nogen diskussi-
on om linjerne. Steffen Normann Hansen nåede lige at læse dem igennem
og ikke andet.
Forespurgt af advokat Jacob Aaes, om de otte linjer var blevet til de fire,
inden mødet startede, forklarede han, at da mødet startede, så teksten ud,
som han først havde skrevet den. Der var noget, der var streget ud øverst,
men den firkantede parentes var der ikke. Han satte den firkantede pa-
rentes ind under mødet, og nogenlunde samtidig skrev Steffen Normann
Hansen den korte version.
Foreholdt, at advokat Jacob Aaes har talt med Steffen Normann Hansen
om dette, og han har fortalt, at ”de fire linjer” var skrevet, da mødet
startede, forklarede vidnet, at han husker det sådan, at Steffen Normann
Hansen skrev linjerne under mødet. Forespurgt, om vidnet vil afvise, at de
mødtes inden, svarede han benægtende. Men Steffen Normann Hansens
linjer blev skrevet efter vidnets linjer og med udgangspunkt i, at vidnet
Dokumenter og forklaringer
769
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 15. september 2010
havde sådan et ønske. Han troede, at det var under mødet, men det har så
været under et formøde. Det vil han ikke afvise.
Formanden foreholdt, at linjerne er skrevet på to ark papirer, der er klip-
set sammen, og at Steffen Normann Hansens tekst er skrevet bag på den
første side, og vidnets tekst er skrevet bag på den anden side, så teksterne
kan ikke være skrevet samtidig. Vidnet forklarede, at det passede meget
godt med, at han havde skrevet sit først, givet dokumentet til Steffen Nor-
mann Hansen, der så havde skrevet sin tekst.
Advokat Lars Svenning Andersen foreholdt, at han mener, at Steffen Nor-
mann Hansen har forklaret, at han skrev linjerne lige inden, de kom ned
at sidde på mødet, altså i starten af møde.
Formanden oplæste Steffen Normann Hansens forklaring, protokol 29,
side 8, 1. afsnit, ”Han blev færdig … der læste det”.
Advokat Jacob Aaes forespurgte, om det passede med vidnets erindring,
hvilket han bekræftede. Forespurgt, om det var Steffen Normann Hansens
version, der blev drøftet, forklarede han, at de vel startede med at drøfte
vidnets. Bortset fra at der var lidt diskussion om den del, hvor han havde
sat en parentes, var det sådan set mere spørgsmålet, om der var behov for
sådan en præambel. Det kunne også godt være en afslutning, men han
tror, at han havde i tankerne, at det skulle være oppe i starten af agter-
skrivelsen. Vidnet kunne godt se, at Steffen Normann Hansen, der havde
vidnets tekst som udgangspunkt, nok havde skrevet det lidt bedre, så uden
det blev sagt direkte, var det vidnets forventning, at det, som de drøftede –
da han troede, at de var enige om at tage noget ind – var Steffen Normann
Hansens tekst.
Man kan ikke fuldstændig klart sige, at det var en beslutning, der blev
truffet. Man kan jo også se, at der er meget delte meninger om, hvad det
egentlig var, der blev besluttet, men han gik fra mødet med den opfattel-
se, at SKAT København egentlig syntes, at det var helt ok med Steffen
Normann Hansens tekst. Der var også den mulighed, at SKAT København
skrev noget helt tredje, som havde samme formål. Forespurgt, om Steffen
Normann Hansen blot bearbejdede det ønske, som vidnet havde om, at
der skulle noget med, svarede han bekræftende.
…
770
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 15. september 2010
Af advokat Karen-Margrethe Schebye foreholdt, at vidnet flere gange har
forklaret, at der er forskel på at være ”presset af” og være ”presset til”, og
forespurgt, om hans ageren på de forskellige møder kunne give anledning
til at føle, at man var ”presset af”, forklarede han, at han var opmærksom
på, at han trods alt i et eller andet omfang var Erling Andersens chef. Han
var således klar over, at han godt kunne udtrykke sig formelt spørgende,
men reelt ordregivende. Han var hele tiden ret opmærksom på at indtage
en attitude, hvor ingen skulle føle, at han på en eller anden måde lagde
pres på dem. Det gjorde han faktisk en del ud af. Om det lykkedes, ved
han ikke.
Forespurgt, om han sagde til Erling Andersen og Lisbeth Rasmussen, at
det ikke var for at presse dem, men at han gjorde det fordi sådan og så-
dan, forklarede han, at han ikke kan huske, om han sagde det, men han
tror i hvert fald, at han signalerede det. Forespurgt, på hvilken måde han
signalerede det, forklarede han, at det var med sin generelle attitude. Man
siger f.eks. ikke ”enhver må sgu da kunne forstå, at der skal stå sådan
her”, eller ”hvis man skrev det der, ville det så ikke give nogle fordele”.
Han synes, at han spurgte meget åbent. Erling Andersen er en ganske
brysk og stærk mand, så hvis denne havde følt, at vidnet på en eller anden
måde trådte ham over tæerne, så tror han, at Erling Andersen ville have
sagt det til ham.
Foreholdt, at det mener Erling Andersen også, at han (Erling Andersen)
har gjort, forklarede vidnet, at Erling Andersen i sin redegørelse ikke gik
af vejen for at sige, at Koncerncentret prøvede at anfægte afgørelsen og
alt muligt, men Erling Andersen skrev på intet tidspunkt noget om, at
møderne forløb i en eller anden ubehagelig ånd.
Dokumenter og forklaringer
771
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0774.png
Den 16. september 2010
9.13­ Den­16.­september­2010
Den 16. september 2010 udleverede SKAT København følgende agterskrivelse til
Stephen Kinnock:
”Vi­foreslår­at­fastholde­grundlaget­for­din­skat­for­2007­og­2008­samt­
ændre­grundlaget­for­din­skat­for­2009­sådan:
Indkomstår
Senest­ansat
skattepligtsforhold
Skatteforvaltningens
ansættelse
1.­SKATs­afgørelse.
Du er ikke fuldt skattepligtig for indkomstårene 2007, 2008 og 2009, da
du ikke har taget bopæl her i landet efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr.
1, jævnfør kildeskattelovens § 7, stk. 1.
2.­SKATs­sagsfremstilling.
2.1. Skatteforvaltningslovens fristregler
Skatteansættelserne genoptages for indkomstårene 2007, 2008 og 2009
med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 26, som fastslår, at Told- og
Skatteforvaltningen ikke kan sende varsel om foretagelse eller ændring af
en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj
i det fjerde år efter indkomstårets udløb.
Betingelserne for genoptagelse af tidligere indkomstår ses ikke at være til
stede, da dette kræver, at der er tale om særlige omstændigheder, som
nærmere er opregnet i skatteforvaltningslovens § 27. Efter skatteforvalt-
ningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan en skatteansættelse genoptages ekstra-
ordinært, hvis den skattepligtige forsætligt eller groft uagtsomt har bevir-
ket, at SKAT har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt
grundlag.
2007
Ingen
skattepligt
Ingen
skattepligt
2008
Ingen
skattepligt
Ingen
skattepligt
2009
Fuldt
skattepligtig
Ingen
skattepligt
772
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 16. september 2010
Der ses ikke at foreligge forkerte ansættelser, som skyldes forsætlig eller
groft uagtsom adfærd fra din side. Bestemmelsen er således ikke relevant
i den foreliggende situation.
Det er ikke relevant at vurdere eventuel anvendelse af de øvrige bestem-
melser i skatteforvaltningslovens § 27.
2.2. Perioden 1998 - 1999
Du blev registreret som fuldt skattepligtig til Danmark den 1. april 1998,
hvorefter du tilmeldte dig adressen …, 2900 Hellerup. Din ægtefælle var
i forvejen tilmeldt denne adresse. Tilflytningen til Danmark skete i for-
bindelse med, at du som ansat ved British Council i Storbritannien blev
tilknyttet afdelingen i København. Efter afslutning af arbejdsforholdet flyt-
tede du ultimo oktober 1999 sammen med din ægtefælle og jeres barn
til Belgien i lejet hus på en 5 årig lejeaftale. Herved havde du varigt bosat
dig med din familie i Belgien, og i forbindelse med fraflytningen blev jeres
fælles danske ejerbolig afhændet, hvorefter hverken du eller din ægtefælle
havde bopæl til rådighed her i landet.
2.3. Perioden 2000 – 2005
Din ægtefælle meldte samtidig med fraflytningen til Belgien i 1999 adres-
seændring til sin moders bopæl for at have en postadresse i Danmark og
erhvervede efterfølgende successivt to ejerlejligheder i Danmark til brug
for sine private – og arbejdsmæssige ophold i Danmark: Den 15. februar
2000 erhvervedes ejendommen …, 2300 København S, som blev solgt
igen den 1. september 2001, hvorefter ejendommen …, 2300 København
S, blev erhvervet. Det er fra pressen bekendt, at din ægtefælle fik dispen-
sation fra boligreguleringslovens regler om bopælspligt til at have disse
ejerboliger til disposition, selv om din ægtefælles ophold i Danmark var
mindre end 180 dage om året.
Den 11. marts 2004 flyttede din ægtefælle og jeres børn tilbage til Dan-
mark på adressen …, 2300 København S. Den 1. maj 2004 købte din
ægtefælle ejendommen …, 2100 København Ø og tilmeldte sig selv og
børnene denne adresse fra 7. juni 2004. Du tog efter det oplyste ophold i
denne bolig, når arbejdet tillod det, hovedsagelig i weekends. Dette møn-
ster har været fulgt lige siden.
Dokumenter og forklaringer
773
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 16. september 2010
SKAT konstaterer herved, at betingelserne for ophør af skattepligt var til
stede allerede ved fraflytningen i 1999, hvor din skattepligt burde være
bragt til ophør. Skattemyndighederne var ikke opmærksomme herpå, og
du selvangav fortsat for de efterfølgende år som fuldt skattepligtig til Dan-
mark (printselvangivelser). Den fejlagtige registrering havde ingen reel
skattemæssig betydning for dig selv, da der for intet af årene var positiv
skattepligtig indkomst.
Der skete imidlertid overførsel af negativ skattepligtig indkomst og skat-
teværdi af personfradrag m.v. til din ægtefælles årsopgørelser. Der er tale
om tekniske beregningsmæssige forhold, som alene fremgår af årsopgø-
relsens skatteberegning. På grund af skatteforvaltningslovens fristregler
i § 27 om forældelse, kan SKAT ikke genoptage skatteansættelserne for
disse år, ligesom hverken du eller din ægtefælle kan få genoptaget skatte-
ansættelserne.
2.4. Perioden 2006, 2007, 2008 og 2009
Først efter henvendelser fra din daværende repræsentant i 2007 og 2008,
blev skattepligtsforholdet rigtigt registreret, idet din skattepligt ophævedes
for indkomstårene 2006 og 2007.
På baggrund af den betydelige pressedækning omkring dig og din ægte-
fælle vedrørende skattepligt, indkaldte SKAT København ved brev af den
28. juni 2010 materiale for indkomstårene 2007, 2008 og 2009 for at fast-
slå, om din skattepligtsmæssige status for de pågældende år er korrekt,
eller om du burde være registreret som fuldt skattepligtig for et eller flere
af de pågældende indkomstår. Der er indhentet oplysninger for tidligere
indkomstår i det omfang, det har været nødvendigt for bedømmelsen af
skattepligtsforholdet i indkomstårene 2007, 2008 og 2009.
Den 1. juli 2010 blev der indgivet selvangivelse for indkomståret 2009 for
dig som fuldt skattepligtig til Danmark. Det fremgår af selvangivelsen og
den øvrige korrespondance, der har været med din repræsentant, at det
har været jeres opfattelse, at du er hjemmehørende her i landet i relation
til dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Schweiz, artikel 4. Betydning-
en heraf, er, at du i overensstemmelse med statsskattelovens § 4 skal
medregne samtlige indkomster på din danske selvangivelse, hvad enten
de hidrører her fra landet eller ikke. I det omfang et andet land i medfør
af en dobbeltbeskatningsoverenskomst er tillagt beskatningsretten til ind-
komsten, skal Danmark efter de bestemmelser, der er i den pågældende
774
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 16. september 2010
dobbeltbeskatningsoverenskomst, give nedslag i skatterne efter overens-
komstens bestemmelser herom.
2.5. Ansættelsesforhold
Du har i en længere årrække forud for indkomståret 2007 og indtil udgan-
gen af indkomståret 2008 været ansat af British Council i Storbritannien.
British Council i Storbritannien har udbetalt dig løn under din tjeneste
såvel i Storbritannien som uden for Storbritannien.
I perioden den 1. april 1998 til den 20. oktober 1999 arbejdede du for
British Council i København. I de efterfølgende år til og med 2008 var du
tilknyttet forskellige afdelinger af British Council såvel i Storbritannien
som uden for Storbritannien.
I 2007 og i januar måned 2008 var du Director North West Russia/Regio-
nal Commissioning Manager i St. Petersburg i Rusland, med diplomatisk
status og diplomatpas.
Fra februar 2008 var du tilknyttet kontoret i London i Storbritannien
som Programme Manager, Climate Security. Fra marts 2008 til og med
september 2008 var du tilknyttet kontoret i Sierra Leone som Acting Dire-
ctor, og fra oktober 2008 var du tilknyttet kontoret i London i Storbritan-
nien, hvor du tiltrådte som Programme Leader.
Med virkning fra den 1. januar 2009 har du været ansat som Director,
Head of Europe i World Economic Forum i Geneve i Schweiz.
2.6. Vurdering af skattepligt
2.6.1. Bolig
SKAT har lagt til grund, at du i 2007 - 2009 har bolig til rådighed på adres-
sen …, 2100 København Ø, hvor din ægtefælle og børn bor permanent.
2.6.2. Tilflytning
I tilflytningssituationer indtræder fuld skattepligt efter kildeskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 1, om bopæl dog først, når du tager ophold i den bolig, du
har til rådighed her i landet. Som ophold anses ikke kortvarigt ophold på
grund af ferie eller lignende, jævnfør kildeskattelovens § 7, stk. 1.
Dokumenter og forklaringer
775
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 16. september 2010
2.6.3. Ophold
Skattepligt indtræder ifølge praksis ikke, når der er tale om kortvarigt
ophold her i landet på grund af ferie eller lignende.
Ved kortvarigt ophold forstås ophold her i landet af en varighed
• der maksimalt er 3 måneder, eller
• samlede ophold, der maksimalt er på i alt 180 dage inden for et tids-
rum af 12 måneder.
Ved beregningen af opholdets varighed her i landet medregnes ethvert
påbegyndt døgn som et fuldt døgn.
I øvrigt lægges der ved afgørelsen vægt på din øvrige tilknytning til landet.
For at få fastlagt om du har taget ophold her i landet, har SKAT indkaldt
materiale, som din repræsentant har fremlagt.
Vi har gennemgået og sammenholdt det modtagne materiale fra din re-
præsentant.
Materialet består af:
• Kalender for 2007, 2008 og 2009,
• Kontooversigt over flybilletter fra SAS for 2007, 2008 og 2009,
• Ansættelseskontrakter vedrørende Rusland, Storbritannien, Sierra Le-
one og Schweiz,
• Kontoudskrifter fra konti i Danmark, Storbritannien og Schweiz, såvel
hvor du er registreret som eneejer som medejer.
• Kreditkorthævninger med underliggende bilag,
• Selvangivelser indgivet til Storbritannien,
• Selvangivelser indgivet til Schweiz for indkomståret 2009,
• Bilag for løbende udgifter samt engelsk regnskab, slutseddel og leje-
kontrakt vedrørende ejendommen i London i Storbritannien, samt
• Redegørelser fra repræsentant blandt andet om ansættelses- og ar-
bejdsmæssige forhold.
På grundlag heraf er det opgjort, at du i indkomstårene 2007, 2008 og
2009 har haft følgende opholdsdage (fuldt døgn som påbegyndt døgn) i
Danmark:
I indkomståret 2007 har du haft 157 opholdsdage.
I indkomståret 2008 har du haft 161 opholdsdage.
I indkomståret 2009 har du haft 149 opholdsdage.
776
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 16. september 2010
For så vidt angår antal weekends i Danmark af mindst to sammenhængen-
de opholdsdages varighed som en lørdag og en søndag (fuldt døgn som
påbegyndt døgn), er der for indkomstårene 2007, 2008 og 2009 tale om
henholdsvis 34, 28 og 31 weekends.
SKAT har sammenholdt det materiale og de redegørelser, du og din re-
præsentant har indgivet, med de oplysninger SKAT selv er i besiddelse af
eller har indhentet.
SKATs undersøgelser har bestyrket de afgivne og foreliggende oplysninger.
2.6.4. Erhvervsmæssig beskæftigelse i Danmark
Du har oplyst, at du ikke har udført nogen form for arbejde i Danmark på
opholdsdage (fuldt døgn som påbegyndt døgn) her i landet i indkomståre-
ne 2007 og 2008, medens du var ansat ved British Council.
Dit arbejdsforhold i indkomståret 2009 som ansat Director, Head of Euro-
pe i World Economic Forum i Geneve i Schweiz har medført, at du lørdag
den 8. august 2009 har deltaget i et møde i København af ca. tre kvarters
varighed med en stor dansk virksomhed i din arbejdsgivers regi. Arbejds-
giveren har betalt for denne rejse.
Efterfølgende har du i indkomståret 2010 indtil nu deltaget i to møder i
Danmark. Det første møde var fredag den 11. juni 2010 i Statsministeriet
af 1 times varighed i forbindelse med weekendbesøget.
Det andet møde var onsdag den 16. juni 2010 hvor du sammen med flere
personer kom i privatfly til forretningsbesøg i et privat firma (med fro-
kost). Deltagerne havde efterfølgende et møde i Statsministeriet, hvoref-
ter alle fløj videre til Norge samme dag.
2.6.5. Økonomiske forhold
Inden for den undersøgte periode 2007 - 2009 ejer du ingen fast ejendom
eller andre investeringer i form af for eksempel aktier og obligationer i
Danmark. Du er ikke medejer af jeres fælles bolig …, 2100 København Ø.
Du og din ægtefælle ejer i lige sameje en lejlighed på 35m² i London i
Storbritannien. Ejendommen lejes ud via et udlejningsbureau.
Dokumenter og forklaringer
777
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 16. september 2010
Du har bankkonti i Danmark, Storbritannien og Schweiz. Kontiene i Dan-
mark er fælleskonti med din ægtefælle.
Din hovedindtægt hidrører udelukkende fra ansættelsesforhold i udlandet.
2.7. Afklarende møde
Forholdene vedrørende
• Perioden 1998 - 1999,
• Perioden 2000 - 2005,
• Perioden 2006, 2007, 2008 og 2009,
• Ansættelsesforhold,
• Erhvervsmæssig beskæftigelse i Danmark, og
• Økonomiske forhold
samt opholdsperioder i Danmark har været drøftet mellem dig, din repræ-
sentant og SKAT på et møde den 9. september 2010.
3.­SKATs­konklusion
Du er ikke fuldt skattepligtig for indkomstårene 2007, 2008 og 2009, da
du ikke har taget bopæl her i landet eller kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr.
1, jævnfør kildeskattelovens § 7, stk. 1.
At skattemyndighederne ikke har været opmærksomme på den system-
mæssige forkerte registrering af din skattepligtsmæssige status i årene
efter din fraflytning i 1999 og først får rettet op på dette i 2008, for
indkomstårene 2006 og 2007, er uden betydning for afgørelsen, som er
truffet på baggrund af de faktiske forhold.
Din skattemæssige situation skal bedømmes efter reglerne for tilflyttere.
Du har ikke haft et uafbrudt ophold her i landet af en varighed på mere
end 3 måneder, eller samlede ophold på i alt mere end 180 dage inden for
et tidsrum af 12 måneder i nogen af indkomstårene 2007, 2008 og 2009.
Selv om de nævnte 3 måneder, respektive 180 dage betragtes som et mak-
simum for ophold, viser praksis, at der er tale om en skematisk regel, hvor
rammen kan udnyttes fuldt ud.
SKAT har herved henset til følgende afgørelser:
778
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 16. september 2010
Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1992.388 Landsskatteretten
Et ægtepar, bosiddende i udlandet, som erhvervede en ejendom i Dan-
mark. På grund af mandens arbejdsmæssige forhold ville han først kun-
ne tage fast ophold godt et år efter erhvervelsen, hvorimod ægtefællen
umiddelbart efter købet flyttede til Danmark og tog permanent ophold
på ejendommen. Landsskatteretten fandt, at såfremt mandens ophold hos
ægtefællen ikke oversteg 3 måneder i sammenhæng eller 180 dage inden-
for en 12-måneders periode, ville hans fulde skattepligt først indtræde, når
han tog permanent ophold i Danmark.
I Tidsskrift
for Skatter og Afgifter 2002.504 har Ligningsrådet svaret, at
en person ikke bliver fuld skattepligtig, såfremt personen alene opholder
sig i Danmark i mindre end 180 dage inden for en 12 måneders periode
og mindre end en varighed på 3 måneder i sammenhæng, når opholdet i
Danmark primært er i feriemæssig sammenhæng og lignende, og perso-
nen 14 dage om året udfører arbejdsmæssige opgaver i form af forberedel-
se af undervisningsmateriale m. v. for schweiziske arbejdsgivere.
Det, der lægges vægt på ved afgørelsen er, om der er udført indtægtsgiven-
de erhverv under opholdet i Danmark, jævnfør således også:
Skatteministeriets Meddelelser 2007.353 Skatterådet
Skatterådet bekræfter i et bindende svar, at der ikke indtræder fuld skat-
tepligt for spørgeren, såfremt han midlertidigt opholder sig hos sin familie
i weekender og ferier i en bolig, de erhvervede i Danmark i 2005 efter at
have boet en årrække i USA. Familien flyttede til Danmark den 1. august
2006, og samme dato flyttede spørgeren til Belgien, hvor han arbejder
mandag til fredag. Såfremt spørgeren udfører arbejde under sine ophold i
Danmark, vil den fulde skattepligt indtræde første gang, han arbejder her.
Spørgeren vil i givet fald blive anset for hjemmehørende i Danmark ef-
ter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Belgien. idet
hans eneste tilknytning til Belgien er arbejdet.
I ligningsvejledningen afsnit D.A.1.1.1 anføres
”De nævnte 3 måneder,
respektive 180 dage, betragtes som et maksimum for ophold, uden at
skattepligten indtræder på grund af bopæl her. Dette maksimumsophold
accepteres i almindelighed, når der er tale om personer, hvis ophold
her har et (overvejende) feriemæssigt præg, og således ikke er nødven-
diggjort af en regelmæssig (løbende) personlig varetagelse af indtægts-
givende erhverv, fx hyppig deltagelse i eller tilsyn med ledelsen af en
erhvervsvirksomhed her i landet. Det forannævnte lægges i hvert fald til
Dokumenter og forklaringer
779
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 16. september 2010
grund, hvor der er tale om personer, der i øvrigt har bopæl i og anden
fast tilknytning (nær familie, indtægtsgivende hverv, statsborgerskab
etc.) til et andet land, således at opholdene i Danmark med rette kan
siges at have karakter af ‘ferie eller lignende’ fra det pågældende land.”
Der ses ikke at foreligge nogen praksis, hvor der er statueret fuld skat-
tepligt efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jævnfør § 7, stk. 1, med
ophold her i landet af en varighed på mindre end 3 måneder, eller sam-
lede ophold på under i alt 180 dage inden for et tidsrum af 12 måneder,
hvis ikke der har været erhvervsmæssig beskæftigelse under opholdet i
Danmark. Betydningen af den personlige tilknytning til Danmark, som
at ægtefælle og børn bor her i landet, ses ikke i nogen afgørelser at være
udslagsgivende, hvor der statueres fuld skattepligt til Danmark.
Det er karakteristisk for de afgørelser, der statuerer skattepligt efter kil-
deskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jævnfør § 7, stk. l, med erhvervsmæssige
forhold som afgørende faktor, at der er fokuseret på en vis sammenhæng
mellem arbejde og ophold, regelmæssighed i varetagelsen af erhvervet og
nødvendigheden af fysisk tilstedeværelse.
I ovennævnte afgørelse, refereret i
Skatteministeriets Meddelelser
2007.353 anføres at ”Såfremt spørgeren udfører arbejde under sine op-
hold i Danmark, vil den fulde skattepligt indtræde første gang, han arbej-
der her”.
Men det betyder ikke, at der indtræder skattepligt ved et enkeltstående
arbejdsophold i Danmark. For eksempel fandt Landsskatteretten i Tids-
skrift for Skatter og Afgifter 1997.590 Landsskatteretten, at en i Schweiz
bosat operasangers ophold her i landet, i forbindelse med et enkeltstående
arrangement af kortere varighed inden for et år, ikke i sig selv ville føre
til indtræden af fuld skattepligt, uanset at den pågældende her var ejer af
en helårsbolig.
Den umiddelbart mest restriktive afgørelse, der ses refereret, er Skatte-
ministeriets Meddelelser 2006.41 Skatterådet, hvor Skatterådet har be-
stemt, at en person, der har bopæl til rådighed her i landet, vil blive
anset for fuld skattepligtig fra det tidspunkt, hvor han foretog sin første
tjenesterejse til Danmark. idet den pågældende på dette tidspunkt havde
taget ophold i Danmark.
780
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 16. september 2010
Men der står den første tjenesterejse, hvilket må forstås som den første af
flere rejser og ikke en enkelt ad hoc rejse. I den aktuelle sag forventedes
afholdt 16 tjenesterejser.
I
Tidsskrift for Skatter og Afgifter 2002.504
har Ligningsrådet svaret,
at --- når opholdet i Danmark primært er i feriemæssig sammenhæng og
lignende, og personen 14 dage om året udfører arbejdsmæssige opgaver
i form af forberedelse af undervisningsmateriale m.v. for schweiziske ar-
bejdsgivere, indtræder der ikke fuld skattepligt.
Et enkeltstående møde lørdag den 8. august 2009 og efterfølgende i ind-
komståret 2010 indtil nu to møder henholdsvis fredag den 11. juni 2010
og onsdag den 16. juni 2010 i Danmark af erhvervsmæssig karakter, kan
således efter SKATs opfattelse ikke begrunde indtræden af fuld skattepligt
hverken den 1. januar 2009 eller den 8. august 2009, ligesom besvarelse
af få enkeltstående telefonopkald og eventuelle mails findes ikke at kunne
føre til et andet resultat. Der er ikke herved påbegyndt en regelmæssig
fast og kontinuerlig varig erhvervsmæssig beskæftigelse eller varetagelse
af indtægtsgivende erhverv her i landet.
Opholdene her i landet i indkomstårene 2007, 2008 og 2009 er således
kortvarige på grund af ferie eller lignende, og dine økonomiske relationer
er fortrinsvis til lande uden for Danmark.
Det betyder, at du fortsat ikke anses for skattepligtig for indkomstårene
2007 og 2008.
Skattepligtsforholdet for indkomståret 2009 ændres fra fuld skattepligtig
til ingen skattepligt.
4.­Følgevirkninger­for­din­ægtefælle.
For indkomståret 2009 betyder det yderligere, at vi ændrer din beskat-
ning, så du ikke længere er sambeskattet med din ægtefælle.
Når du ikke er skattepligtig, udelukker dette sambeskatning mellem sam-
levende ægtefæller, jævnfør kildeskattelovens § 4, stk. 2 om, at det er en
betingelse for sambeskatning, at begge ægtefæller er skattepligtige her i
landet efter kildeskattelovens § 1.
Dokumenter og forklaringer
781
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0784.png
Den 16. september 2010
I SKATs brev af d. d. til din ægtefælle er denne gjort bekendt med, at du
for indkomståret 2009 er skatteansat til ingen skattepligt og begrundelsen
herfor.
5.­Tidsmæssig­afgrænsning­af­afgørelsens­rækkevidde.
Det tilføjes, at der ved skatteansættelsen for indkomstårene 2007, 2008
og 2009 ikke herved er taget stilling til skattepligtsforholdet efter indkom-
ståret 2009.
6.­Henvisning­til­lovregler­og­teori­og­praksis.
Lovregler:
Kildeskatteloven.
§ 1, stk. 1, nr. 1 (om bopæl).
§ 7, stk. 1 ( om ophold).
Teori­og­praksis:
SKATs­Ligningsvejledning;­Dobbeltbeskatning­2007,­2008­og­2009.
Afsnit­D.A.1­Fuld­skattepligt.
Afsnit­D.A.1.1­KSL­§­1,­stk.­1,­nr.­1­–­Bopæl
Afsnit­ D.A.1.1.1.­ Tilflytning­ –­ Bopæl­ og­ ophold.­ Hvad­ er­ kortvarigt­
ophold?­Erhvervsmæssig­beskæftigelse.
Hvis­du­er­enig
Er du enig i forslaget, behøver du ikke gøre noget. Efter fristen den 4.
oktober 2010 får du i løbet af ca. 14 dage en ny årsopgørelse i din skatte-
mappe, hvor du kan se, hvad ændringerne betyder for din samlede skat.
Du finder skattemappen på www.skat.dk
→
TastSelv.
Hvis­du­er­uenig
Er du uenig i forslaget, beder vi dig komme med dine bemærkninger
senest den 4. oktober 2010. Du kan enten ringe eller skrive til os. Hvis
du ønsker et møde, beder vi dig ringe og aftale en tid. Husk at tage dette
brev med til mødet.
Hvis vi hører fra dig senest den 4. oktober 2010, sender vi senere et nyt
brev til dig, hvor vi har taget stilling til dine bemærkninger.
782
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 16. september 2010
Love­og­regler
Vi sender dig dette brev på grundlag af skatteforvaltningslovens § 20 samt
de i øvrigt ovenfor nævnte lovregler og teori og praksis.
Du kan finde de love og afgørelser, vi henviser til, på www.skat.dk
→
Rådgiver
→
Love
og regler
→
Gældende
skattelove, eller Rådgiver
→
Afgørelser.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Lisbeth Rasmus-
sen, Skattedirektør/Kundeservice på telefon …
Med venlig hilsen
Erling Andersen
Direktør
/Lisbeth Rasmussen
Skattedirektør/Kundeservice
Kopi er sendt til:
Revitax A/S, att.: Adm. direktør, cand.jur., Frode Holm, …”
SKAT København udleverede samme dag en agterskrivelse til Helle Thorning-
Schmidt for årene 2007, 2008 og 2009 med nogle mindre korrektioner.
Den 16. september 2010 kl. 10.31 sendte Mette Thorn en mail til Erling Andersen
med emnet ”Beredskab”. Mailen var vedhæftet den forelæggelse for skatteministe-
ren, der er dateret den 9. og 10. september samt forsynet med en håndskreven
påtegning, som er nævnt og citeret i afsnit 9.11. Derudover var mailen vedhæftet
notatet med overskriften ”Eksempler på forskelle i skattepligtsreglerne ved tilflyt-
ning og fraflytning”, der ligeledes er citeret i samme afsnit.
Den 16. september 2010 kl. 13.35 skrev Ivar Nordland i en mail til Peter Loft:
”Her er så hvad jeg har flikket sammen. Jeg tror ikke, at du skal sige så
meget.”
Mailen var vedhæftet et notat benævnt ”Den lille forskel med stor betydning”, der
gengives i det følgende med Peter Lofts håndskrevne bemærkninger:
Dokumenter og forklaringer
783
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0786.png
Den 16. september 2010
784
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0787.png
Den 16. september 2010
Den 16. september 2010 kl. 14.00 skrev Jette Sørensen til Peter Loft og Steffen
Normann Hansen, cc Erling Andersen og Lisbeth Rasmussen:
”Hermed fremsendelse af følsom sag til underretning”.
Mailen var vedhæftet VIP skemaer samt agterskrivelserne for Stephen Kinnock og
Helle Thorning-Schmidt. VIP skemaet for Stephen Kinnock var udfyldt således:
Dokumenter og forklaringer
785
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0788.png
Den 16. september 2010
Kl. 20.53 skrev Michael Frank til Ivar Nordland:
”Det skulle kunne læses, men scanneren er ikke den bedste.
God fornøjelse med arbejdet.”
Mailen var vedhæftet forelæggelsen for skatteministeren, der er dateret den 8. sep-
tember 2010 og citeret i afsnit 9.11, dog med den forskel, at forelæggelsen ikke er
dateret eller underskrevet. Derudover var mailen vedhæftet notatet med overskrif-
ten ”Eksempler på forskelle i skattepligtsreglerne ved tilflytning og fraflytning”, der
ligeledes er citeret i samme afsnit, forelæggelsen for departementschefen udarbejdet
af Michael Frank, godkendt af Carsten Vesterø den 1. september 2010 og med Peter
Lofts bemærkninger og underskrift af 3. september 2010, der er citeret i afsnit 9.10
samt Skatteministeriets mødereferat fra mødet den 30. august 2010, også citeret i
afsnit 9.10.
786
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 16. september 2010
I Lisbeth Rasmussens dagbogsnotater er under uge 37 bl.a. anført:
”Torsdag den 16/9 2010. Frode mødte op kl. 15.00 som aftalt for at mod-
tage afgørelsen. Jeg orienterede om indholdet.
Torsdag den 16/9 2010 kl. 16.30 ringer Frode Holm og anmoder om afgø-
relsen i morgen fredag den 17/9 2010. Han siger ”hvis jeg nu beder pænt”
kan det lade sig gøre til kl. 9.30. Det vil jeg undersøge og vende tilbage.
Torsdag den 16/9 2010 kl. ca. 17.00 sms til Erling angående besked fra
Frode Holm. Jeg ringer derefter umiddelbart til Inger Sommer Hansen
angående formalitetsspørgsmålet om, hvornår vi kan sende afgørelsen.
Drøftes telefonisk og vi aftaler at vi hver især undersøger sagen.
Torsdag den 16/9 2010 kl. 19.00 ringer jeg til Erling for at drøfte sagen.
Forklarer, at Skatteforvaltningslovens regler direkte giver os mulighed for
at afgive afgørelsen, hvis de frafalder kravet om høringsfrist. Vi bliver eni-
ge i, at jeg beder Frode Holm om at sende det skriftlig. Erling fortæller
mig, at Steffen har ringet og beklaget sig over, at deres tekst-tilføjelse
ikke er kommet med. Det fører til at Steffen og Erling endnu én gang har
drøftet spørgsmålet om betydningen af de ”familiemæssige” forhold, som
vi har holdt ude, når de ikke har nogen betydning, og hvor vi ikke vil sig-
nalere, at der er tale om ”unormale forhold” for at det kan give yderligere
anledning til spørgsmål og gravning af hans seksuelle forhold.
Torsdag den 16/9 2010
efter nogle forsøg får jeg fat i Frode Holm og
aftaler at vi får en skriftlig anmodning om afgørelsen.
Torsdag den 16/9 2010 ringer Ivar Nordland – han er lettere ophidset –
Peter, Ministeren og Spindoktoren angriber vores afgørelse. Ivar har ikke
forslaget, men ønsker en gennemgang af fakta for at drøfte bopælsforhold
v. udrejse 1999 – er den nu også opgivet ? – hvad sker der i 2005 og de
følgende år – SKAT har vist ikke behandlet sagen ordentlig vel ? og nu
bliver de jo reddet af forældelsesreglerne.
Jeg drøfter salget og fraflytning i 1999 med Ivar og vi er enige om, at
det der er sket er opgivelse i skattemæssig henseende. Forholdet at hun
efter 3-4 måneder køber en mindre lejlighed ændrer ikke ved dette. Der
findes ingen afgørelser, der stiller krav om en vis tidsmæssig adskillelse.
Det efterfølgende forløb af deres etablering i udlandet og varigheden af
Dokumenter og forklaringer
787
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 16. september 2010
dette ophold sammenholdt med at de begge arbejder i udlandet er også
kriterier, der underbygger bopælsopgivelsen.
Ivar er vred over, at Peter blander sig endnu mere at ministeren og hans
spin-doktor gør det.
Ivar har fortalt Peter flere gange, at det er en korrekt/rigtig afgørelse vi
træffer ud fra det han har fået at vide og det siger han til mig, at han sta-
dig mener. Han vil sende denne meddelelse tilbage til Peter – lige mellem
øjnene.
Torsdag 16/9 2010. Jeg orienterer Erling om min samtale med Ivar.”
Steffen Normann Hansen blev den 1. november 2011 afhørt af Københavns Politi. Af
afhøringsrapporten, som ifølge rapporten er gennemlæst og underskrevet af Steffen
Normann Hansen, fremgår bl.a.:
”Afh. deltog ligeledes i sidste møde med Erling Andersen og Lisbeth Ras-
mussen samt Peter Loft, hvor de blev gjort bekendt med, at skattesagen
var næsten færdig og agterskrivelsen blev udsendt den 160910.
Afh. oplyste, at der under dette møde blev aftalt en formulering om, at
det blev tydeliggjort, hvad grundlag sagens afgørelse var truffet på og ikke
kun var truffet på juridiske kendsgerninger og der derfor ikke skulle rejses
nogen form for tvivl om afgørelsen.
Afh. oplyste, at han torsdag den 16. sep. 2010 sammen med bl.a Peter Loft
vendte hjem fra forretningsmøde i Tyrkiet, hvor der i SKAT i Københavns
Lufthavn lå en kuvert hver til dem med agterskrivelsen.
Afh. åbnede kuverten på vej fra lufthavnen til Skatteministeriet og opda-
gede ved gennemlæsning af indholdet af afgørelsen, at formuleringen på
de 4 linier ikke var med.
Afh. undrede sig over den manglende formulering på 4 linier i afgørelsen
og henviste til, at det tidligere under møde med Erling Andersen var truf-
fet aftale om, at formuleringen skulle med i afgørelsen.
Afh. oplyste, at han og Peter Loft skulle til Skatteministeriet for at arbejde
resten af dagen og derfor benyttede lejlighed til indkaldelse til møde med
Skatteminister Troels Lund Poulsen angående afgørelsen.
788
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 16. september 2010
Til stede under mødet var udover ham selv Troels Lund Poulsen – hans
særlig rådgiver Peter Arnfeldt – Peter Loft.
Afh. oplyste, at Peter Loft indledningsvis mundtlig orienterede Skattemi-
nisteren om indholdet af afgørelsen.
Afh. oplyste, at der var flere ting i afgørelsen, der skabte diskussion, hvor
Troels Lund Poulsen og hans særlig rådgiver Peter Arnfeldt var toneangi-
vende og tydeligvis var utilfreds med afgørelsen.
Afh. var ikke i tvivl om, at der var truffet den rigtige afgørelse i skattesa-
gen.
Afh. oplyste vedr. Peter Arnfeldt, at han ikke var i stand til at huske om
han var med fra start af mødet eller kom til stede under mødet.
…
Afh. var ikke i stand til at huske om han ringede til direktør Erling Ander-
sen under turen fra Københavns Lufthavn til Skatteministeriet eller han
foretog det før mødet med Skatteministeren.
Afh. var i stand til at huske, at han talte med Erling Andersen om årsagen
til, at formuleringen ikke var med i afgørelsen, hvilket skabte en mindre
diskussion mellem dem.”
Af Erling Andersens redegørelse fremgår:
”Torsdag­den­16.­september­2010,­kl.­15.00 møder revisor Frode Holm
– som aftalt – op på mit kontor på Sluseholmen 8B. Jeg meddeler Frode
Holm vores afgørelse og udleverer agterskrivelse/sagsfremstilling.
TV2 holder med et tv-hold på p-pladsen nedenfor mit kontor – og Frode
Holm må derfor forlade bygningen via en sideudgang under dække af en
opslået SKAT-paraply.
Samme eftermiddag sendes den formelle VIP-indberetning til departe-
mentschefen og produktionsdirektøren pr. mail.
Dokumenter og forklaringer
789
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 16. september 2010
Ved 17-tiden bliver jeg ringet op af produktionsdirektør Steffen Normann
Hansen. Han har sammen med departementschefen fået udleveret kuver-
ten med VIP-orienteringen og kopien af agterskrivelsen.
Han meddeler mig, at Peter Loft ønsker en forklaring på, hvorfor hans
håndskrevne tekst ikke er med i agterskrivelsen – og beder mig give en
forklaring på dette.
Jeg tilkendegiver, at jeg – på samme måde som under mødet mandag – er
af den opfattelse, at det ingen skattemæssig betydning har for sagen – og
derfor er irrelevant.
Vi taler lidt frem og tilbage – og jeg slutter med at tilkendegive, at formu-
leringen ikke er med i agterskrivelsen – og heller ikke kommer det i den
endelige kendelse.
Ved 19-tiden ringer skattedirektør Lisbeth Rasmussen. Frode Holm har
henvendt sig og meddelt, at de ikke har bemærkninger til agterskrivelsen
– og at de ønsker en endelig kendelse her og nu.
Lisbeth Rasmussen tilkendegiver, at skatteforvaltningsloven giver mulig-
hed for, at skatteyder kan få en kendelse her og nu såfremt der ikke er
bemærkninger til agterskrivelsen.
Vi aftaler, at bede Frode Holm om at tilkendegive dette skriftligt.
Senere torsdag aften bliver jeg igen ringet op af skattedirektør Lisbeth
Rasmussen.
Hun var kort forinden blevet ringet op af fagdirektør Ivar Nordland, Kon-
cerncentret. Han fortalte hende, at departementschef Peter Loft, særlig
rådgiver Peter Arnfeldt og skatteminister Troels Lund Poulsen angriber
SKAT Københavns afgørelse.
Skattedirektør Lisbeth Rasmussen og fagdirektør Ivar Nordland drøfter
herefter nogle detaljer fra afgørelsen. Samtalen afsluttes med at fagdirek-
tøren tilkendegiver, at han vil sende en meddelelse til departementschefen
om, at han finder at SKAT Københavns afgørelse er både korrekt og rigtig.
790
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 16. september 2010
Skattedirektør Lisbeth Rasmussen og jeg drøfter herefter situationen – og
jeg beslutter at fastholde afgørelsen og udlevere endelig kendelse næste
dag.”
Peter Loft har i sin supplerende redegørelse anført:
”9. I sin redegørelse af 25. november 2011 nævner Erling Andersen,
at fagdirektør Ivar Nordland i en telefonopringning til skattedirektør Lis-
beth Rasmussen den 16. september 2010 har givet udtryk for, at ”depar-
tementschef Peter Loft, særlig rådgiver Peter Arnfeldt og skatteminister
Troels Lund Poulsen angriber SKAT Københavns afgørelse”.
Den opfattelse, som Ivar Nordland ifølge Erling Andersen tilkendegiver
overfor Lisbeth Rasmussen, må jeg på det bestemteste afvise. Hjemkom-
met fra Tyrkiet orienterede Steffen Normann Hansen og jeg skattemini-
ster Troels Lund Poulsen om agterskrivelsen og dens indhold. Den sær-
lige rådgiver Peter Arnfeldt var også til stede. Efter min hukommelse så
skatteministeren også agterskrivelsen på dette tidspunkt. Jeg gennemgik
agterskrivelsen og skatteministeren stillede en række konkrete spørgsmål,
herunder et teknisk spørgsmål vedrørende retspraksis på dette område.
Da jeg ikke har et detaljeret kendskab til de pågældende regler rådspurgte
jeg mig hos ministeriets specialist på dette område, Ivar Nordland. Han
bekræftede min opfattelse, som også svarede til det resultat, SKAT Køben-
havn var nået til. Dette svar viderebragte jeg til skatteministeren.
Jeg har i øvrigt vanskeligt ved at forestille mig, at Ivar Nordland skulle
have udtrykt sig som tilkendegivet af Erling Andersen via Lisbeth Ras-
mussen. Som nævnt rådspurgte jeg mig hos Ivar Nordland og vi var på
intet tidspunkt uenige om det angivne spørgsmål. Jeg havde som anført af
Erling Andersen i en længere periode været bekendt med, hvilket resultat
SKAT København var nået til i sagen, og sammen med SKAT København
drøftet, hvordan afgørelsen bedst kunne underbygges. Det giver ingen me-
ning, at jeg skulle udtrykke tvivl om kendelsens rigtighed efter at den
var afsendt. I øvrigt tillagde jeg spørgsmål til afgørelsen efter at den var
truffet, ringe betydning.”
Dokumenter og forklaringer
791
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0794.png
Den 16. september 2010
Peter Arnfeldt har forklaret
227
:
Den 16. september 2010 var der møde i ministeriet. Han blev kort inden
mødet kaldt ind. Han fik på mødet udleveret agterskrivelsen. Hans rolle
var at forberede et presseberedskab og skulle derfor bruge agterskrivel-
sen. Det var på dette tidspunkt opfattelsen, at Helle Thorning-Schmidt
ville offentliggøre hele afgørelsen. Man forventede, at det ville give en del
henvendelser til SKAT.
Da Helle Thorning-Schmidt den 17. september 2010 i medierne oplyste,
at hun kun ville offentliggøre de tre øverste linjer, makulerede han af-
gørelsen. Hans funktion i forhold til skattesagen var herefter slut, da en
almindelig skatteborger nu ikke kunne sammenligne med sin egen sag.
Efter at det blev kendt, at Helle Thorning-Schmidt ikke ville offentliggøre
hele afgørelsen, talte vidnet med mange andre journalister end Jan Kjær-
gaard, der også efterspurgte afgørelsen, særligt BT var også meget aktive.
Samtaler med øvrige journalister fra de større dagblade var relativt korte.
Disse journalister var fuldt ud klar over, at det kun var Helle Thorning-Sch-
midt, der kunne offentliggøre den fulde afgørelse.
…
Han fik den 16. september 2010 kendskab til afgørelsen. Det var en over-
raskelse for ham, at der var truffet afgørelse. Han havde kun hørt gisninger
om resultatet via de artikler, han havde set.
…
Han mener, at det var Anne Simonsen, der den 16. september 2010 hen
på eftermiddagen gav besked om, at der var truffet en afgørelse i sagen,
og at der ville blive holdt et møde på ministerens kontor. Peter Loft og
Steffen Normann Hansen var ude at rejse, men kom hjem til mødet sidst
på eftermiddagen ved 16-17 tiden. Deltagerne i mødet var ministeren,
Peter Loft, Steffen Normann Hansen og vidnet. Han blev kaldt ind som
sidste mand og fik udleveret en kopi af agterskrivelsen. Han husker ikke,
om han også fik udleveret presseberedskabet (notatet om presseklippene
227 Protokol 7, side 9-10, og protokol 8, side 10 og 11-12.
792
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 16. september 2010
med henvisninger til en række artikler) på mødet eller, om han havde fået
det udleveret umiddelbart før mødet.
På mødet blev der talt om, hvad der skulle gøres i forhold til offentlighe-
den. Han husker ikke ministerens holdning som ekstraordinær – hverken
ophidset, sur eller vred. Politisk var afgørelsen nok ikke optimal for mini-
steren, men han viste ikke tegn på tilfredshed eller utilfredshed. Han var
vel nærmest neutral i sin tilgang til afgørelsen.
Vidnet stillede ikke spørgsmålstegn ved afgørelsen, men presseberedska-
bet blev gennemgået. Det var ikke med henblik på udsendelse af en pres-
semeddelelse, for det var naturligvis skatteyder, der skulle offentliggøre af-
gørelsen. De var dog overbeviste om, at afgørelsen ville blive offentliggjort
og skulle derfor være forberedt på pressehåndteringen.
Det blev besluttet, at ministeren i første omgang blot skulle udtale, at
han tog afgørelsen til efterretning, men de var overbeviste om, at det
ville ministeriet og ministeren ikke kunne slippe med, da pressen havde
beskæftiget sig så meget med sagen.
Der var to temaer, der blev taget op i forhold til presseberedskabet nemlig
1) til- og fraflytningsspørgsmålet, der er et meget kompliceret område
og 2) hvad praksis ville være, hvis en anden skatteborger kom med en
identisk afgørelse, men med et andet udfald. Ville den anden skatteborger
da kunne få omgjort sin afgørelse, eller skulle Stephen Kinnocks have om-
gjort sin afgørelse? Det sidste spørgsmål kom der ret hurtigt efter mødet
et svar på, da Peter Loft oplyste, at SKATs afgørelse var endelig uanset
hvad. Han erindrer ikke, om agterskrivelsen omtalte til- og fraflytningspro-
blematikken, men det var et emne, der interesserede mange journalister.
Han mindes ikke, hvad Peter Lofts reaktion på afgørelsen var, og han hu-
sker ikke nogen omtale af ”de fire linjer”. Han tror ikke, at der var andet
i løbet af mødet, der kan have interesse for kommissionen. Han forlod
mødet efter 10-15 minutter. Han kan ikke huske, om Steffen Normann
Hansen forlod mødet sammen med ham eller umiddelbart efter. Troels
Lund Poulsen og Peter Loft blev siddende og behandlede andre sager.
Foreholdt dele af Erling Andersens redegørelse oplyste han, at han ikke
har angrebet afgørelsen. Han blev rimelig overrasket, da han læste rede-
gørelsen.
…
Dokumenter og forklaringer
793
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0796.png
Den 16. september 2010
Efter mødet den 16. september 2010 lagde han agterskrivelsen samt pres-
seberedskabet i et aflåst skab på sit kontor. Han husker ikke, at han talte
med andre om skattesagen den dag.
Troels Lund Poulsen har forklaret
228
:
Vidnet blev først, da han fik agterskrivelsen den 16. september 2010, ori-
enteret om, at Stephen Kinnock ikke blev gjort skattepligtig til Danmark.
Han mener ikke forinden at have fået en indikation af, i hvilken retning
afgørelsen gik. Han har kun set agterskrivelsen én gang, og det var den 16.
september 2010. Erling Andersen antyder, at Peter Loft skulle have givet
vidnet agterskrivelsen i et tidligere udkast, men det har han ikke.
…
På mødet den 16. september 2010 modtog han en kopi af agterskrivelsen,
og han er overbevist om, at det spørgsmål/svar-katalog, der netop er gen-
nemgået, også blev udleveret på mødet eller måske inden. Han erindrer
ikke tidligere at have modtaget agterskrivelser i forbindelse med VIP-ori-
enteringer, men det er muligt.
På mødet torsdag den 16. september 2010 deltog Peter Loft, Steffen Nor-
mann Hansen, Peter Arnfeldt og vidnet. Der var ingen ministersekretærer
til stede. Det var et meget kort møde omkring kl. 17-17.30, hvor Peter Loft
og Steffen Normann Hansen lige var kommet hjem fra Istanbul. Han fik en
gennemgang af den agterskrivelse, der nu lå på sagen, og han opfattede
det sådan, at det var den endelige afgørelse. De drøftede ikke, om afgørel-
sen var rigtig, men han stillede et par supplerende spørgsmål, idet det var
hele Danmarks forventning, at afgørelsen ville blive offentliggjort. Dette
var i øvrigt også SKAT København og Skatteministeriets forventning.
Spørgsmålene var i forhold til et til- og fraflytningsnotat, som han havde
modtaget den 14. september 2010 sammenholdt med afgørelsen. Han kan
ikke huske den konkrete ordlyd af spørgsmålene, men han spurgte om
retspraksis og også om hvordan til- og fraflytningsaspektet forholdt sig,
når der i afgørelsen var præciseret det her spørgsmål om til- og fraflytning
ikke mindst fraflytning tilbage i 1999. I notatet af 14. september anføres
bl.a.: ”I hvilket omfang den skattepligtige opholder sig i Danmark, har
228 Protokol 9, side 11, 12-13, 15 og 17.
794
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 16. september 2010
ingen betydning for skattepligten. I denne situation er det alene afgørende
om familien fortsat råder over en helårsbolig”. Han spurgte i den forbin-
delse om to eller tre måneder var nok til at komme ud af skattepligten
for så at etablere en bolig igen i Danmark. Det var, så vidt han husker, det
konkrete spørgsmål han stillede.
Han spurgte også ind til retspraksis i forhold til den afgørelse, der nu var
truffet. Han ville gerne have at vide, hvad den baserede sig på. Dette gjor-
de han for at sikre sig, at alle fik den samme behandling, uanset om man
hed Jens Hansen eller Stephen Kinnock, og her fik han også formuleret
et spørgsmål: ”Hvad nu hvis der er en Jens Hansen, der har en identisk
situation, men har fået en anden afgørelse, hvordan forholder det sig så?”
Svaret fra embedsmændene var, at spørgsmålet ikke kunne besvares på
stående fod, men der ville blive lavet et presseberedskab, som skulle være
en del af det presseberedskab, der skulle bruges næste dag. Han mener, at
det var Peter Loft, der sagde, at de ikke kunne besvare det på stående fod,
og at de ville vende tilbage. Han mener ikke, at det var Steffen Normann
Hansen, der sagde det.
Han erindrer ikke, at man på mødet drøftede, om Stephen Kinnocks sek-
suelle orientering kunne have betydning.
Peter Arnfeldt stillede et par supplerende spørgsmål på mødet, men han
kan ikke huske hvilke. Det var spørgsmål, der lå i kølvandet på hans
spørgsmål. Dette skete alt sammen for at sikre, at de dagen efter bedre
kunne besvare spørgsmål fra pressen, hvis de ville blive spurgt om noget,
og for selv at blive klogere.
Vidnet opfattede agterskrivelsen som afgørelsen, og han gjorde ikke mere
ved det. Opgaven som minister var at lave lovgivning og ikke afgørelser.
Afgørelsen var fortrolig viden, som han naturligvis ikke drøftede med no-
gen.
…
Vedrørende mødet den 16. september 2010 vil vidnet gerne slå fast, at de
håndskrevne linjer, der foreligger i bisiddermaterialet, ikke er nogle, han
har set før eller haft noget med at gøre. I forbindelse med mødet blev han
gjort bekendt med, at der havde været en dialog mellem Erling Andersen,
Peter Loft og Steffen Normann Hansen i forhold til at få to ting tydeliggjort
og præciseret i agterskrivelsen. Det ene spørgsmål handlede om, at Helle
Dokumenter og forklaringer
795
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 16. september 2010
Thorning-Schmidt og Stephen Kinnock ikke selv var skyld i det uretmæs-
sige fradrag, de havde fået. Det var en præcisering, der skulle tydeliggøre
afgørelsen, fordi den skulle offentliggøres – ikke ændre den. Han kan ikke
gå nærmere ned i detaljeringsgrad, for sådan blev han ikke orienteret. Det
andet forhold var, at Peter Loft ønskede, at det fremgik af afgørelsen, at de
oplysninger, som var afgivet til sagen af parterne, også var de oplysninger,
der lå til grund for den afgørelse, der blev truffet. Han spurgte selvfølgelig,
hvor man kunne se det i afgørelsen.
Om det første forhold tror han, at han fik understreget i afgørelsen, at her
stod det mere tydeligt, eller her stod det første aspekt, nemlig at Helle
Thorning-Schmidt og Stephen Kinnock ikke selv var skyldige, at det ikke
var deres skyld, at de havde fået det uretmæssige fradrag, men at det
var SKAT, der havde begået en fejl. Det andet forhold var ikke medtaget.
Vedrørende det uretmæssige fradrag var det hans opfattelse, at Peter Loft
ville sikre, at Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnock ikke fik skyld
for noget, de ikke skulle have skyld for – altså understregede, at det var
SKAT København, der havde lavet en fejl, og dem man skulle klandre.
Steffen Normann Hansen var også forundret over, at det kun var den ene
præcisering af de to, der var med i afgørelsen. Dialogen om præcisering
af de to forhold var forud for mødet – ikke under mødet.
…
På mødet den 16. september 2010 stillede han spørgsmål om til- og fra-
flytning og spurgte bl.a. om, hvor lang tid man skulle være fraflyttet Dan-
mark, for at båndene blev kappet. Som han huskede reglerne, skulle man
være væk fra landet i tre år, og han spurgte derfor ind til det i forhold til
notatet og i forhold til den konkrete afgørelse, han så.
…
Henvist af advokat K. L. Németh til uddrag af Erling Andersens redegø-
relse sammenholdt med dagbogsnotat udfærdiget af Lisbeth Rasmussen
oplyste han, at han ikke drøftede afgørelsen med Ivar Nordland, og Ivar
Nordland var ikke med på mødet den 16. september. Ivar Nordlands ud-
talelse til Lisbeth Rasmussen kan heller ikke bero på en samtale, han har
haft med vidnet.
796
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0799.png
Den 16. september 2010
Peter Christensen har forklaret
229
:
Første gang, han blev opmærksom på, at sagen kunne ende med, at Ste-
phen Kinnock ikke var skattepligtig, var, da journalisterne begyndte at
henvende sig til ham, fordi de ville skrive om det. Han havde ikke forud
for dette tidspunkt fået nogen indikation af eller oplysninger om, hvordan
sagen ville ende. Han rettede ikke henvendelse til nogen, da han hørte
resultatet. Han undrede sig over, at afgørelsen endte, som den gjorde, men
han havde jo ikke noget at vurdere den ud fra, og det var jo ikke noget,
han kunne gøre noget ved.
Inger Kirstine Sommer Hansen har forklaret
230
:
Forevist VIP-orienteringen vedrørende Stephen Kinnock, forklarede vid-
net, at det var hende, der udfyldte skemaet. Foreholdt, at det af VIP-ori-
enteringens afkrydsning fremgår, at man for Stephen Kinnock forventede
landsdækkende presseomtale sammenholdt med VIP-orienteringen ved-
rørende Helle Thorning-Schmidt, hvor afkrydsningen ikke angiver, at der
forventes landsdækkende presseomtale, forklarede hun, at det var lidt sent
at underrette, da sagen havde været i pressen i to måneder. Sagsbehand-
leren burde nok have underrettet direktøren tidligere, men det var ikke
relevant, da direktøren jo kendte sagen. Det var på dette sene tidspunkt,
at de kom i tanke om, at de ikke havde udfyldt skemaerne. Hun mener, at
Erling Andersen bad hende om at udfylde de to skemaer. Når der ikke er
kryds i feltet forventet landsdækkende presseomtale i skemaet for Helle
Thorning-Schmidt, er det fordi, hun ikke var omhyggelig nok.
Hun er ikke bekendt med, om der kom en reaktion fra Koncerncentret
den 16. september 2010 fra middagstid og frem til kl. 16-17. Der var et
møde med Frode Holm den 16. september 2010 i forbindelse med, at han
hentede agterskrivelsen. Erling Andersen, Lisbeth Rasmussen, Hanne, Sø-
ren, vidnet og Frode Holm var til stede, og de havde pressen til at holde
på parkeringspladsen, så der var lidt drama. De gennemgik kort sagen, og
hvordan agterskrivelsen var formuleret. Der var umiddelbart enighed om
agterskrivelsen. Hun husker dog ikke, om Frode Holm ønskede en afgørel-
se allerede på det tidspunkt.
229 Protokol 9, side 21.
230 Protokol 12, side 10 og 11.
Dokumenter og forklaringer
797
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0800.png
Den 16. september 2010
Forespurgt af formanden, om Stephen Kinnock og Helle Thorning-Sch-
midt ønskede en afgørelse straks, der svarede til agterskrivelsen, bekræf-
tede hun dette. Hun undersøgte reglerne, for normalt har man 15 dages
frist. Der fremkom en skriftlig erklæring fra Revitax om, at de var enige
i afgørelsen.
Foreholdt dele af Erling Andersens redegørelse, forklarede vidnet, at hun
ikke tror, at hun har hørt noget om den telefonsamtale mellem Erling
Andersen og Steffen Normann Hansen.
Foreholdt andre dele af Erling Andersens redegørelse om, at afgørelsen
blev angrebet, forklarede hun, at det nok var der, hun spurgte Lisbet Ras-
mussen om, hvad der foregik, og hvor Lisbeth Rasmussen spurgte hende,
om hun virkelig ønskede at vide det. Hun har ikke noget kendskab til
telefonsamtalen mellem Ivar Nordland og Lisbeth Rasmussen. På det tids-
punkt var der også truffet afgørelse.
…
Agterskrivelsen blev udleveret til Frode Holm. Hun ved ikke hvem i SKAT
København, der har fået agterskrivelsen udleveret. Hun mener ikke, at
hun selv fik agterskrivelsen. Hun kunne gå ind på sagen og se den, men
hun har ikke fået den udleveret i kopi. De var meget påpasselige med ag-
terskrivelsen. Den fysiske udgave af agterskrivelsen var låst inde i et skab
hos Søren. Hun ved ikke, hvor lang tid den blev i skabet. Hun ved ikke, om
der er andre i SKAT end sagsbehandlergruppen, der har fået afgørelsen.
Hanne Dahl Kofod har forklaret
231
:
Forevist udkast til agterskrivelse af ”x. september 2010” og agterskrivel-
sen til Stephen Kinnock, forklarede vidnet, at der blev lavet nogle rettel-
ser, men om det var større ting i forhold til udkastet, kan hun ikke huske.
Afsnittet under pkt. 2.3, 3. afsnit, ”SKAT konstaterer herved, …”, blev,
som hun husker det, indsat ret sent i forløbet. De gennemgik selv afgørel-
sen i sagsbehandlergruppen. Det var helt igennem deres egen afgørelse og
vurdering, hvad de satte ind i afgørelsen. De mente, at det var rigtigst at
præcisere det. Der var et notat med nogle stikord, som de løb igennem for
231 Protokol 12, side 18, 19 og 20.
798
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 16. september 2010
at se, om der var noget, de kunne bruge. Det var muligvis i disse stikord,
der stod noget herom. Det var helt deres egen afgørelse.
Forespurgt af formanden, om notatet med stikord var de to sider fra Peter
Loft, forklarede hun, at det var det.
Forespurgt af udspørgeren om det er sædvanligt, at man i en sag om
skattepligtsforhold for 2007, 2008 og 2009 omtaler nogle forhold for en
anden periode, forklarede vidnet, at det er det måske ikke, men for at
klarlægge, at grundlaget var i orden, ville de nævne det. Det er korrekt, at
Helle Thorning-Schmidt fik beregnet sin skat til et lavere beløb, end det
ellers skulle have været. Foreholdt agterskrivelsen vedrørende Helle Thor-
ning-Schmidt forklarede hun, at den blev lavet af Søren Hansen, men hun
var bekendt med agterskrivelsen. Det er rigtigt, at afsnittet om perioden
2000-2005 ikke fremgår af agterskrivelsen til Helle Thorning-Schmidt.
Hun ved ikke, hvad baggrunden herfor er.
…
Forevist mail af 16. september 2010 fra Jette Sørensen til Peter Loft og
Steffen Normann Hansen, cc Erling Andersen og Lisbeth Rasmussen, for-
klarede hun, at hun ikke er bekendt med nogen reaktion fra Koncerncen-
tret i anledning fremsendelse af VIP-skemaet.
Forevist dele af Erling Andersens redegørelse, forklarede vidnet, at hun
efterfølgende har hørt om telefonsamtalen mellem Lisbeth Rasmussen og
Ivar Nordland, men hun kan ikke sige hvornår hun hørte om den. Hun
mener, at det var ved en sidebemærkning fra enten Lisbeth Rasmussen
eller Erling Andersen. Det handlede vist om, at ministeren var utilfreds
med afgørelsen. Det tænkte hun ikke mere over, nu var den truffet.
Foreholdt dele af Erling Andersens redegørelse, forklarede hun, at hun
ikke mener, at have hørt om samtalen mellem Steffen Normann Hansen
og Erling Andersen på det tidspunkt. Hun mener, at hun noget senere
hørte, at nogen forsøgte at få sagen genoptaget. Hun husker ikke, hvem
der fortalte det.
…
Forespurgt af formanden, om det var rigtigt, at Erling Andersen eller Lis-
beth Rasmussen sagde, at Peter Loft var utilfreds med, at hans linjer ikke
Dokumenter og forklaringer
799
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0802.png
Den 16. september 2010
var med i afgørelse, forklarede vidnet at, det er korrekt. Det hørte hun
som en sidebemærkning. Det kan godt passe, at det var omkring den 16.-
17. september 2010. Der var også en sidebemærkning om, at ministeren
var utilfreds med afgørelsen. Det var ikke så længe efter afgørelsen. Hun
mener, at det var Erling Andersen eller Lisbeth Rasmussen, der kom med
den bemærkning.
Lisbeth Rasmussen har forklaret
232
:
Henvist til agterskrivelse af 16. september 2010 forklarede vidnet, at den
blev lavet færdig onsdag eftermiddag den 15. september 2010. Hun me-
ner, at de torsdag formiddag læste skrivelsen igennem en sidste gang sam-
men med Erling Andersen. Foreholdt side 1, hvor det fremgår, at hun er
anført som sagsbehandler, forklarede hun, at det ikke var et udtryk for, at
det var hende, der havde skrevet afgørelsen. Det var stadig sagsbehandler-
gruppen, der skrev.
…
Henvist til agterskrivelsen af 16. september 2010, hvoraf fremgår, at vid-
net var medunderskriver, sammenholdt med udkast til agterskrivelse,
hvoraf fremgår, at Søren Hansen stod som underskriver, forklarede hun,
at de på et sagsbehandlermøde drøftede, hvem der skulle underskrive.
Hun oplevede det på den måde, at sagsbehandlerne var godt tilpas med,
at det var Erling Andersen og hende, der satte navn under. Ikke fordi man
ikke ville være ved det, men hvis den blev offentliggjort, så måtte ledelsen
stå frem og lægge navn til og tage ansvaret.
…
Henvist til Helle Thorning-Schmidts årsopgørelse for 2007, opgørelse nr.
1, hvor det fremgår, at der er overført fradrag fra ægtefælle, sammenholdt
med Helle Thorning-Schmidts årsopgørelse for 2007, opgørelse nr. 2, hvor
man kan se, at personfradraget for ægtefællen ikke er med, og forespurgt,
om sådan en årsopgørelse er en afgørelse, svarede vidnet, at det er den i
visse tilfælde. Det er den i dette tilfælde. Hvis den ikke påklages rettidigt,
så er den endelig.
232 Protokol 13, side 10, 26 og 27-28, og protokol 14, side 3, 6-9, 19, 21-23, 27 og 33.
800
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 16. september 2010
Forespurgt, om det er sædvanligt, at SKAT tager stilling til skatteberegnin-
ger, for så vidt angår skatteår, der er forældede, forklarede hun, at det er
det ikke, men det kan være et led i den samlede vurdering af en sag, hvis
man har flere år. Hvis der er mistanke om, at det ikke er den rigtige vurde-
ring, så kan det være interessant at se, om man for nogen år har statueret
skattepligt, uden at det var korrekt, og så har man måske igen genindført
den eller truffet en anden afgørelse, så personen er blevet skattepligtig.
Så sidder man pludselig og skal finde ud af, hvad er egentlig gældende for
de tidligere år, og hvad skal der lægges vægt på. Skal der lægges vægt på,
hvad der er det rigtige resultat, når man står fremme i 2012, eller skal
man lægge vægt på nogle af de år, der er forkerte. Den vurdering kan man
komme i.
Foreholdt agterskrivelse af 16. september 2010, hvoraf fremgår, at der
er sket overførsel af negativ skattepligtig indkomst og skatteværdi af per-
sonfradrag m.v. til Helle Thorning-Schmidts årsopgørelser, og forespurgt,
hvorfor det er nævnt, hvis problemstillingen, med at der var noget galt
med registreringerne i perioden fra 2005-2006, alligevel ikke havde nogen
betydning for afgørelsen, svarede vidnet, at når de nu var gået tilbage i
tiden, så syntes hun også, det var rimeligt nok at sige, hvad nogle af kon-
sekvenserne heraf var. Man kunne i hvert fald sige, at det var en oplysning
om, hvad der var sket, og hvad det havde haft af betydning, at han ikke var
blevet rigtigt registreret. Det var jo ham, der havde ansvaret for sin skat-
tepligt – ikke hende. Stephen Kinnock var hovedpersonen, men det var
Helle Thorning-Schmidts skatteberegning, som blev påvirket. Den havde
ingen betydning for ham. Det blev taget med for at skabe en fyldestgøren-
de gennemgang af sagen. Der var sket nogle forkerte registreringer, som
ingen betydning havde, og som ikke kunne belaste skatteyderen.
Forespurgt, om man ville omtale det, hvis der nu havde været nogle for-
kerte fradrag i denne periode – i hans eller hendes selvangivelse – svarede
hun, at det, de omtalte her, var behandlingen af hans skattepligtsforhold.
Det var også hans skattepligt, der havde den følgevirkning, at hendes po-
tentielt kunne være forkert.
Forespurgt, hvorfor det var taget med i Stephen Kinnocks afgørelse og
ikke var omtalt i Helle Thorning-Schmidts skatteafgørelse, når det var
hendes skat, der var blevet beregnet forkert som følge af fejlen, forklarede
vidnet, at det hang sammen med, at de behandlede hans skattemæssige
forhold. Det var de forhold, der udsprang af hans skattepligt eller fejl i regi-
streringerne hos ham, der var afgørende. Helle Thorning-Schmidt skulle jo
Dokumenter og forklaringer
801
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 16. september 2010
ikke stå på mål for hans skattepligt, og i øvrigt ville hun ikke selvstændigt
kunne rejse et spørgsmål om hans skattepligt. Hun ville godt kunne rejse
et spørgsmål om sin egen skatteberegning. Hvis hun f.eks. havde været
berettiget til et ekstra fradrag/et personfradrag og ikke havde fået det som
følge af, at de var gift og samlevende, så ville hun kunne få det, men hun
kunne ikke rejse spørgsmålet om hans skattepligt.
…
Henvist til agterskrivelsen af 16. september 2010 og forespurgt, om der er
steder, hvor der blev ændret i skrivelsen i forhold til det udkast, de havde
med til mødet den 13. september 2010, forklarede vidnet, at hun ikke
mener, at der skete væsentlige ændringer. Det var mest sproglige ting, der
blev filet på.
…
Henvist til mail af 16. september 2010 kl. 10.31 fra Mette Thorn til Erling
Andersen vedhæftet presseberedskab, videresendt af Erling Andersen til
vidnet den 17. september 2010 kl. 8.51, forklarede hun, at hun ikke har
kendskab til, at de tidligere havde modtaget materiale i denne form. Der
var tale om en ministerforelæggelse på gult papir, og i øvrigt hørte der til
forelæggelsen et bilag på ca. 1�½ side, som fortalte noget om skattepligts-
reglerne. Som hun erindrer, blev notatet modtaget til ren orientering. De
brugte det ikke til noget, og der skete ikke noget i forhold til notatet.
Foreholdt mail af 16. september 2010 kl. 14.00 fra Jette Sørensen til Peter
Loft og Steffen Normann Hansen, cc Erling Andersen og vidnet, vedhæftet
VIP-skemaer og agterskrivelser og forespurgt, om der skete noget mellem
Koncerncentret og regionen om morgenen eller om formiddagen før de
sendte mailen, forklarede hun, at hun kun husker, at hun mødtes med
Erling Andersen og skrev brevene under. Agterskrivelserne blev sendt pr.
e-mail, og herudover blev skrivelserne bragt ud, som hun har forstået det,
i et fuldstændigt tilsvarende sæt til toldfilteret i lufthavnen, så de lå klar
til udlevering til Peter Loft og Steffen Normann Hansen, når de kom hjem
med flyet.
Den 16. september 2010 kl. 15.00 var der møde med Frode Holm. Erling
Andersen, Hanne Dahl Kofod, Inger Kirstine Sommer Hansen, Søren Han-
sen og vidnet deltog i mødet. De gennemgik agterskrivelserne i hovedrids
og fik en kop kaffe. Der skete ikke andet.
802
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 16. september 2010
Samme aften ringede Frode Holm til vidnet og sagde, at de havde gen-
nemgået agterskrivelserne. Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnock
havde ingen bemærkninger til dem. Han spurgte, om der var nogen mu-
lighed for at få afgørelserne. Hun husker ikke, om hun var hjemme eller
på kontoret, da Frode Holm ringede. Efter samtalen med Frode Holm rin-
gede hun til Inger Kirstine Sommer Hansen og drøftede situationen med
hende. Der er en høringsfrist på 15 dage, der er der af hensyn til parterne.
I det omfang de pågældende er klar tidligere, kan man frasige sig fristen
og bede om den endelige afgørelse. Ved SKAT har de en fast praksis for,
at frasigelsen skal ske skriftligt.
Forespurgt, hvad begrundelsen var for, at SKAT havde så stort et hast-
værk, at afgørelserne kom ud allerede næste dag, og forespurgt om Frode
Holm sagde noget om, hvorfor han mente, det skulle gå så stærkt, svarede
vidnet, at hun og sagsbehandlerne havde den nøgterne tilgang til det, at de
var færdige og ikke havde mere at tilføje. Det var derfor alene Frode Holm
og parterne, der skulle vurdere, om de havde bemærkninger. SKATs opga-
ve ville så være at forholde sig til de bemærkninger, som de eventuelt hav-
de. Alle borgere har muligheden for at få afgørelsen straks. Derudover kan
man i denne sag ikke se bort fra, hvor lang tid der var gået forud, og hvor
meget kontakt der havde været mellem Frode Holm og SKAT – blandt
andet mødet den 9. september 2010, hvor man afklarede og afstemte en
række forhold. Det er direkte nævnt i forbindelse med den bestemmelse,
der er i skatteforvaltningslovens regler på det her punkt, at det kan være
borgeren, der ønsker at få en afgørelse f.eks. for at komme videre i klage-
systemet. I denne sag var det vel ikke helt unaturligt, at Stephen Kinnock
gerne ville stå med en afgørelse, der var definitiv.
Forespurgt, om det spillede ind i deres overvejelser, at hvis der først var
lavet en afgørelse, så var der ikke mulighed for at ændre afgørelsen, sva-
rede hun, at det ikke for hende at se spillede ind. Hun og Erling Andersen
havde senere på aftenen nogle drøftelser, fordi Erling Andersen havde talt
med Steffen Normann Hansen om de ting, der ikke var kommet med – de
håndskrevne linjer. Det endte alt sammen ud i, at de ikke ville tage det
med. Der var ingen punkter, de ville revurdere på.
Forespurgt, om vidnet og Erling Andersen overvejede, at hvis de fik af-
gørelsen af sted i en fart, så ville enhver diskussion mellem regionen og
Koncerncentret vedrørende udformningen, herunder om ”de fire linjer”,
blive standset rent juridisk i og med, at regionen derefter ikke kunne
ændre indstilling med en ny agterskrivelse, svarede hun, at hun ikke sy-
Dokumenter og forklaringer
803
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 16. september 2010
nes, det var det mest afgørende. De tænkte ikke på det på den måde. De
mente ikke, at der skulle undersøges mere. Afgørelsen var deres, og derfor
lukkede de den.
Forespurgt, om det spillede ind i deres overvejelser, at hvis man traf afgø-
relse den 17. september 2010, så kunne Koncerncentret ikke presse dem
længere, hvis det var det, de følte, svarede hun, at den overvejelse var der
til dels, men det var ikke noget, som Erling Andersen og hun drøftede. Det
lå i den tanke, at de var parat, og at det var deres afgørelse.
Formanden bemærkede hertil, at efter det oplyste var det Frode Holm
selv, der havde bedt om afgørelsen, hvilket vidnet bekræftede.
Efter mødet med Frode Holm torsdag den 16. september 2010 havde
vidnet to samtaler om aftenen – én med Erling Andersen og én med
Ivar Nordland – udover det ringede hun til Frode Holm et par gange for
at meddele, at de skulle have frasigelsen af høringsfristen skriftligt før
udlevering af afgørelsen den efterfølgende dag. Da hun talte med Erling
Andersen, forklarede hun, hvad Frode Holm havde sagt til hende omkring
spørgsmålet om udlevering. Det hele var undersøgt og i orden, så det tog
Erling Andersen til efterretning.
Han fortalte derefter hende, at han var blevet ringet op af Steffen Nor-
mann Hansen. Hun forstod, at Steffen Normann Hansen og Peter Loft an-
kom ved 17-tiden til lufthavnen og fik udleveret agterskrivelsen. Allerede i
bilen på vej til ministeriet havde de åbnet kuverten og set, at afsnittet ikke
var med. Det havde Erling Andersen en drøftelse med Steffen Normann
Hansen om. Som hun fik det forelagt, så var Steffen Normann Hansen og
Peter Loft meget utilfredse med det. De mente, at det var en klar aftale
og helt berettiget, at afsnittet skulle med. Erling Andersen havde svaret, at
det var han helt uenig i. SKAT havde fået det forelagt, og det synspunkt,
de havde dengang, havde de stadigvæk. Det var deres vurdering, at det
ikke skulle med. Hun mener, at det var omkring kl. 19, hun talte med
Erling Andersen.
Lidt senere blev hun ringet op af Ivar Nordland. Hun kunne godt høre på
ham i telefonen, at han var lettere ophidset. Det kunne man høre på hans
stemme, og han sagde det også. Inden han kom til det, det handlede om,
startede han med at forklare, hvorfor han var så ophidset, som han var.
Han var rigtig irriteret og vred på Peter Loft over, at Loft så indgående
804
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 16. september 2010
diskuterede sagen med ministeren, Troels Lund Poulsen, og spindoktoren,
Peter Arnfeldt.
Forespurgt, om Ivar Nordland fortalte, hvor han havde sin viden fra, svare-
de vidnet benægtende. Han oplyste, at Peter Loft havde bedt ham ringe.
Om han selv havde hørt det, ved hun ikke. Hun ved ikke, om Nordland
havde været til stede, men han gengav det som nævnt for hende.
Ivar Nordland var særligt irriteret på Peter Arnfeldt, fordi han stillede nog-
le spørgsmål og havde nogle synspunkter, som Ivar Nordland slet ikke
mente, at Peter Arnfeldt havde noget grundlag for at vide så meget om
– altså den skatteretlige del. Arnfeldt virkede bedrevidende. Hun og Ivar
Nordland begyndte at tale om, hvad det egentlig handlede om. Det hand-
lede om, at det var blevet drøftet meget indgående, hvad der var sket i
1999. I øvrigt nogle oplysninger som Ivar Nordland godt var lidt bekendt
med i forvejen gennem deres drøftelser på teoretisk plan. Han sagde til
hende, at han ikke havde afgørelsen, så Peter Loft ville gerne have, at han
drøftede det med hende. Han spurgte, om hun kunne ridse det op for
ham, og det gjorde hun. De begyndte at gå tingene igennem, herunder
hvornår man opgav sin bopæl. Fokus kom her på et salg ved udrejse, en
mellemperiode, hvor der ikke var nogen bolig, indtil der blev anskaffet en
ny bolig. Det var det, som Peter Arnfeldt havde kastet fokus på. Arnfeldt
mente, at det kunne ses som en fortløbende adgang til bolig – at der ikke
var noget interval, noget mellemrum – og at det måtte kunne bevises, at
Helle Thorning-Schmidt sådan set hele tiden havde haft en bolig.
Forespurgt, om Ivar Nordland under samtalen sagde til vidnet, at det var
Peter Arnfeldt, der havde lanceret den juridiske tese, at på trods af afbrudt
bopæl så var det ikke nok med tre måneder til at afbryde skattepligten,
svarede hun, at det var tilfældet. Det var grundlaget for, at de skulle have
denne samtale og gennemgå sagen.
Forespurgt, om hun mere præcist kan huske, hvordan Ivar Nordland sag-
de, hvem der var ophavsmand til den juridiske tese, svarede hun, at han
direkte sagde, at det var Peter Arnfeldt, der var inde på, at det ikke kunne
være rigtigt. Arnfeldt troede ikke på, at der havde været den mellemlig-
gende periode, hvor hun ikke havde haft bopæl. Han gik faktisk så vidt
som til, at hvis man nu havde undersøgt det og havde kontaktet dem,
der ejede ejendommene, så kunne man af den vej have fået bevist, at der
faktisk var tale om et køb og salg, der havde krydset hinanden. Det var
så grænseoverskridende, at hendes svar var, at det aldrig nogensinde ville
Dokumenter og forklaringer
805
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 16. september 2010
komme dertil, og det ville overhovedet ikke komme på tale. De havde
dokumentation for køb og salg, og det var det.
Forespurgt, om man på noget tidspunkt tidligere i sagen havde haft en
så detaljeret diskussion af fraflytningsproblematikken – hvor man havde
været inde og se på om køb havde overlappet hinanden, svarede vidnet, at
de på baggrund af alle de officielle oplysninger, som de var i besiddelse af,
havde konstateret, at det var der ikke. De havde på teoretisk plan drøftet,
blandt andet på mødet den 30. august 2010, om man kunne stille et krav
om en vis periode. Hun vendte det igen med Ivar Nordland under samta-
len, og det kunne man ikke.
Forespurgt, om man teoretisk set kan sælge sit hus, flytte til Malmø med
ægtefælle og børn og derefter købe hus i Dragør dagen efter eller efter to
måneder og derved blive tilflytter, bekræftede hun dette.
Forespurgt, om man kunne forestille sig, at Helle Thorning-Schmidt havde
underskrevet slutseddel på den lille lejlighed i Danmark, inden de var
flyttet ud af landet, svarede vidnet, at SKAT havde undersøgt alle officielle
oplysninger, herunder også slutseddel og skøde. Hun havde bemærket, at
der et sted i materialet stod skrevet, at hvis man solgte i dag og købte i
overmorgen, så havde man en større bevisbyrde for, at man reelt havde
lavet denne bopælsopgivelse. Men efter de oplysninger, som de havde om
parrets nye bopælsforhold i Belgien på en kontrakt for 6 år samtidig med,
at det var en meget mindre lejlighed, der blev købt i Danmark, var SKAT
ikke i nærheden af at komme dertil, at den anden vinkel – altså realitet i
opgivelse – skulle diskuteres.
Det var det væsentlige i samtalen med Ivar Nordland. Efterfølgende løb
de i øvrigt afgørelsen igennem. Han sagde i telefonen, at han var enig i
bedømmelsen, og at Koncerncentret selv havde bidraget til den.
Forespurgt, om Ivar Nordland sagde noget om, hvad det var, Peter Loft
havde bedt ham om at få nærmere oplysninger om, svarede vidnet benæg-
tende. Hun går ud fra, at da de startede ud med at drøfte 1999-problema-
tikken, så var det det, Loft havde spurgt til.
Foreholdt dele af dagbogsnotaterne under 16. september 2010, og at det
virkede som om, der havde været et betydeligt frisprog i ledelsen, forkla-
rede vidnet, at dagbogsnotaterne jo ikke er et juridisk dokument, men det
var det ordvalg – ”lige mellem øjnene” – som Ivar Nordland brugte. Hun
806
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 16. september 2010
kan huske, at hun skrev dagbogen nøjagtigt på de her punkter samme
aften. Hun opfattede det sådan, at Ivar Nordland var vred og syntes, at det
var kompliceret, og at det blev kompliceret af, at man nu drøftede sagen
med ministeren og begyndte at tillade, at de her spørgsmål kom frem, og
at Peter Loft og alle gode kræfter jo i øvrigt havde været inde over. Ivar
Nordlands udtalelser i telefonen blev sagt i vrede – nu ville han markere
over for Peter Loft, hvad han mente. Han har sikkert ikke sagt det sådan
til Peter Loft, men hun kan ikke forestille sig andet, end at beskeden er
kommet skarpt tilbage til Peter Loft.
…
Forespurgt af advokat Nicolai Westergaard, om SKAT oplevede den en-
delige afgørelse som en afgørelse, der var tvivlsom, fordi man skulle ud i
nogle lidt usikre hjørner, eller om det var en mainstreamafgørelse, der lå
snorlige i forhold til de oplysninger, der var tale om, forklarede vidnet, at
de var nået så langt, som man næsten kunne i at få en total afklaring af,
hvordan fakta forholdt sig i sagen. Sammenholdt med alt det, de havde af-
dækket, og alle de sten, der blev vendt, så må hun sige, at selvom der også
var nogle skønsprægede elementer i afgørelsen, var det en afgørelse, som
lå indenfor normalområdet. Det var ikke en afgørelse, som lå på kanten
på nogen som helst måde. Hun ville heller ikke i dag have lagt navn til en
afgørelse, som gik på det modsatte resultat.
Forespurgt, om afgørelsen ville være faldet ud til det samme, hvis man var
blevet præsenteret for lignende omstændigheder i en tilsvarende sag, men
hvor personen havde et andet navn, svarede vidnet, at nøjagtigt samme
kriterier ville have ført til samme afgørelse for andre borgere.
…
Forespurgt af advokat Lars Svenning Andersen, om hun var bekendt med,
at afgørelsen kunne forventes offentliggjort, forklarede hun, at Frode
Holm sagde det til en avis, vist nok i august 2010. Det, han sagde, var,
at det var hans klare forventning. SKAT var således opmærksom på, at
offentliggørelse var en mulighed.
Forespurgt, om det i forhold til grundigheden spillede ind, at pressen nær-
mest havde den modsatte holdning til resultatet, svarede hun, at alle de
elementer, som pressen var inde på, var nogle, som sagsbehandlerne i
forvejen havde i tankerne. Advokat Lars Svenning Andersen præciserede,
Dokumenter og forklaringer
807
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 16. september 2010
at det, han tænkte på, var, om det kunne påvirke grundigheden i sagsbe-
handlingen, hvis man vidste, at en afgørelse ville blive offentliggjort, og
hvis man vidste, at der i pressen var nogle, der havde forventninger om
det modsatte resultat. Hertil svarede hun, at det kunne man ikke komme
udenom. Når der var så meget presse, så påvirkede det grundigheden.
Forespurgt, om det var noget, der optog Peter Loft, svarede hun bekræf-
tende.
Forespurgt, om man havde talt om, hvem der skulle håndtere pressen,
svarede vidnet, at hun fik at vide, at Peter Loft den 22. juni 2010 havde
meddelt, at han tog sig af pressen.
Foreholdt, at hun i forbindelse med den hektiske fase havde sagt, at det
var mærkeligt, at det var Peter Loft, der skulle tage pressehåndteringen,
svarede hun, at det umiddelbart var nærliggende, at det var direktøren på
området, der havde pressedækningen. Det var også den direktør, der var
mest velinformeret og bekendt med sagen, men det ændrer dog ikke ved,
at det, der for det meste skulle siges, var, at de ikke havde nogen kommen-
tarer. De kunne og måtte ikke udtale sig.
Forespurgt, om hun fandt det mærkeligt, at departementschefen – i sådan
en højpolitisk sag – ønskede, at det var den øverste embedsmand, der tog
sig af pressedækningen, svarede hun, at Erling Andersen fandt det mærke-
ligt. De havde et par gange talt om, at det kunne de lige så godt selv have
gjort.
Forespurgt, hvem der skulle informere ministeren og sørge for, at han
var klædt ordentligt på, svarede hun, at det skulle Peter Loft. Forespurgt,
om Erling Andersen lige så godt kunne have gjort det, forklarede hun, at
systemet var sådan, at de rigtig gerne ville levere det, som skulle bruges.
På nogle punkter kunne det måske være SKAT, som sad med en mere
konkret og præcis viden, hvis ministeren skulle informeres.
Foreholdt at der i forløbet var noget, som SKAT København ikke mente,
at departementschefen skulle informere ministeren om, og forespurgt, om
det var noget, som SKAT København skulle blande sig i, forklarede hun,
at de havde et ansvar for oplysningerne. De ville gerne – i det omfang, der
var behov for det, og hvis det var fornuftigt og rimeligt – informere mini-
steren, men eftersom ministeren ikke skulle forholde sig til den konkrete
808
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 16. september 2010
sag, så var det lidt meget at gå ned i det helt detailmæssige og pindehugge
i, hvilke kontoudtog for hvilke år der var indkaldt.
Forespurgt, om hun mener, at ministeren i denne sag ikke skulle have haft
afgørelsen, så han havde mulighed for at forholde sig til den og kommen-
tere på den, svarede hun, at hun synes, at han skulle have haft en orien-
tering om afgørelsen. Om ministeren skulle have haft selve afgørelsen, vil
hun ikke forholde sig til. Det var Peter Lofts arbejde.
Forespurgt, om Peter Loft gav ministeren informationer, der lå ud over de
informationer, som fremgik af afgørelsen, svarede vidnet, at det mener
hun faktisk. Hun tror nok, at der var lidt flere informationer i det, men
der er bestemt forskel på, om det skete før afgørelsen var truffet, eller om
det skete i forbindelse med, at afgørelsen var truffet. De informationer,
der ikke fremgik af afgørelsen, og som vidnet refererer til, var notatet om
sagsbehandlingen med presseklippene.
Henvist til udkast til agterskrivelse side 2 samt den endelige agterskrivelse
side 2 og forespurgt, hvorfor man tog med, at der var opereret med skat-
tepligt efterfølgende, og skrev, at det var en fejl – svarede hun, at de tog
det med for at danne det samlede billede. Det var et led i, at de som sagt
havde vendt alle sten i sagen for at få det bedste billede – også tilbage i tid.
Forespurgt, om hun ved, om Peter Loft var enig i, at man var nødt til at
tegne hele dette billede, svarede hun, at hun ikke havde hørt andet. Han
bidrog med bemærkninger til det udkast, som de havde med på mødet
i departementet, og som hun havde gjort notater på. De havde udkastet
med mest som ren orientering, men Peter Loft bevægede sig ned i teksten
og begyndte at kommentere og stille spørgsmål. Det gav vidnet anledning
til at gøre notaterne – både om det han spurgte om, men også i øvrigt.
Helt konkret er der et sted, hvor hun ud for 6. afsnit har skrevet, at det var
Peter enig i. Der har været noget om uddybning af det.
Forespurgt, om det var Peter Loft, der gjorde opmærksom på, at man i af-
gørelsen skulle skrive, at der var sket fejl i sagsbehandlingen med hensyn
til skattepligt og fradrag tidligere, bekræftede vidnet dette.
Forespurgt, om det så ikke tydede på, at der ikke var en dagsorden om at
genere statsministerkandidaten mest muligt, men nærmere det modsatte,
svarede hun, at hun opfattede det som en helt saglig objektiv ting, han
Dokumenter og forklaringer
809
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 16. september 2010
havde med på dette punkt. Hun håber ikke, at hun har givet udtryk for
noget som helst andet.
…
Foreholdt af advokat Lars Svenning Andersen, at det ikke var nogen hem-
melighed, at Peter Loft gav ministeren en kopi af agterskrivelsen den 16.
september 2010, og forespurgt, om hun har hørt om, at Peter Loft på et
tidligere tidspunkt skulle have informeret ministeren om, hvad resultatet
kunne forventes at blive, svarede hun, at hun havde en klar fornemmelse
fra de drøftelser, som hun løbende havde med Erling Andersen, at mini-
steren var orienteret herom. Det var noget, hun havde på fornemmelsen
og ikke fra Peter Loft eller ministeren selv.
Forespurgt, om det var derfor, hun tænkte, at Peter Loft var under pres
fra ministeren, svarede hun benægtende. Det, mener hun, fremgik af den
måde, Peter Loft agerede på under de mange møder og af hans hentyd-
ninger til, at der var nogen, der ville vide noget. Han havde hele tiden
behov for at få nogle informationer, som nogen skulle vide, og hvem skul-
le vide det? Det skulle ministeren. Når Peter Loft skulle holde så mange
møder med dem, så var det selvfølgelig for at være klædt på til også at
informere ministeren. Det var i orden, så længe det var sagligt.
Forespurgt, om hun ikke forventede, at ministerens reaktion var kommet
på et langt tidligere tidspunkt, hvis han var informeret tidligere, svarede
hun benægtende.
Foreholdt, at hun havde forklaret, at Ivar Nordland ringede til hende den
16. september 2010 omkring det med de få måneders forskel på fraflyt-
ning og tilflytning og foreholdt, at hun havde forklaret, at det var Peter
Arnfeldt, der kørte den problemstilling og forespurgt, om det var noget, de
havde drøftet i forløbet, eller om der kunne være en særlig problemstilling
her, svarede hun, at det mente hun ikke. Det var blevet tjekket.
Forespurgt, om hun fik indtryk af, at det kom bag på Peter Loft, at man
slog ned på dette punkt, forklarede hun, at ejendomme havde deres in-
teresse. Blandt andet havde Peter Loft bestilt oplysninger hos SKAT om
f.eks. den engelske ejendom, som man var meget interesseret i. Peter Loft
fik skøde, prioriteter og prioritetslån over til gennemsyn.
810
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0813.png
Den 16. september 2010
Forespurgt, om de på de møder, de havde frem til afgørelsen den 17. sep-
tember 2010, havde særligt fokus på, at det kunne være et problem, at der
alene var gået 3-4 måneder, svarede hun, at det ikke var noget, som var
oppe som et enkeltstående element på møderne.
…
Af advokat Poul Heidmann foreholdt dagbogsnotatet uden dato og fore-
spurgt, om der på mødet den 16. september 2010 havde været en drøf-
telse af 1999-situationen, forklarede vidnet, at det ikke handlede om det.
Det, der var om 1999-situationen, handlede specifikt om det at lave bo-
pælsopgivelse – altså afstå sin bopæl eller boliger på enhver måde, så man
ikke længere rådede over en bolig. Der var en bolig, og den var solgt, og
senere – efter en periode – blev der købt en anden. Det var ikke det her
element.
Frode Holm har forklaret
233
:
Henvist til notat om faktiske forhold og forespurgt, hvornår vidnet første
gang blev opmærksom på, at de to afsnit var nogle, som SKAT ville sætte
ind i afgørelsen, forklarede han, at det gjorde han kl. 16.30 den 16. sep-
tember 2010 på Revitax’ kontor. Han kaldte de ledende medarbejdere
sammen. De arbejdede stadigvæk ud fra den tese, at afgørelsen skulle
offentliggøres. De gennemgik agterskrivelsen og snakkede om, at hvis der
skulle være ro omkring det her indenfor et halvt til et helt år, så kunne det
ikke nytte noget, at den blev offentliggjort i sin helhed. Der var meget, der
kunne tages fat i, misforstås og diskuteres. De stregede dette ud med gult.
Efterhånden så det for gult ud, og de måtte anbefale, at man kun nøjedes
med at offentliggøre de to linjer.
Forespurgt af formanden, hvem de anbefalede det til, forklarede han, at
Noa Redington var til stede. Det var Revitax’ faglige anbefaling til Helle
Thorning-Schmidt og Stephen Kinnock, at man ikke skulle offentliggøre
hele afgørelsen. De overvejede ikke at ringe til SKAT for at høre, om af-
snittene kunne udgå af afgørelsen.
Foreholdt af formanden, at man kunne argumentere med, at forholdene
var forældede, forklarede han, at det var første gang i verdenshistorien, at
233 Protokol 17, side 7-8, 11 og 12.
Dokumenter og forklaringer
811
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 16. september 2010
man havde set en agterskrivelse på 9 sider, og at det ikke var almindeligt,
at man gjorde så meget ud af en sagsfremstilling i en agterskrivelse. Der
holder man sig til skatteproblemet, og det er ikke sådan som her, at man
redegør fra 1999 og frem. Han ville dog alligevel betragte det som tidsspil-
de at henvende sig til Lisbeth Rasmussen herom.
Foreholdt af udspørgeren, at vidnet før var inde på, at han havde fået nogle
tidligere udkast til notat om faktiske forhold, men at han ikke havde dem
mere, og forespurgt, om det er fordi hans sag er destrueret eller bare ud-
kastene fra SKAT, forklarede han, at den del af sagen er makuleret.
Forespurgt, om de forskellige udkast kom på mail eller på papir, forklare-
de han, at i og med det skulle være direkte til ham, kunne det godt være
kommet på fax. Vidnet husker ikke i hvor mange tilfælde, han fik udleveret
forskellige udkast til sagsfremstilling. Typisk fik han 8 eller 10 linjer, som
han stemte af med klienterne.
Agterskrivelsen hentede han selv ved SKAT den 16. september 2010. Til
stede var Erling Andersen og Lisbeth Rasmussen, og måske var Inger Kir-
stine Sommer Hansen kommet hjem fra ferie, men det husker han ikke.
Han fik udleveret Revitax’ egen agterskrivelse, hvor der stod kopi på alle
siderne. Derudover fik han originalen, som han senere leverede videre til
Noa Redington. Agterskrivelsen blev ikke sendt med post eller pr. mail,
men kun udleveret ved afhentningen.
Da vidnet kom tilbage til Revitax, var Camilla Poulsen, Anne og en yderli-
gere medarbejder fra Revitax samt Noa Redington til stede på hans kontor.
Først fik den ene lov til at strege ud med gult, så fik den anden, og da den
så landede hos ham, var det nærmest gult det hele. Der blev ikke taget
kopier af dokumentet, og han har stadig den gule agterskrivelse. Heller
ikke senere er der på hans kontor taget kopi af agterskrivelsen.
Forespurgt, om agterskrivelsen på noget tidspunkt er blevet sendt fra vid-
nets kontor som telefax eller som scannet PDF, forklarede han, at Mark
Arnecke sendte den til Noa Redington den 8. september 2011, fordi de
gerne ville have den i forbindelse med lækken samme dag i BT. Han me-
ner, det var agterskrivelsen, der blev sendt. Mark Arnecke ville have doku-
mentation for, at det var den rigtige, der modtog agterskrivelsen, så han
bad Noa Redington om at sende en mail herom. Ellers har agterskrivelsen
ikke forladt Revitax’ kontor i perioden fra 16. september 2010 til 8. sep-
tember 2011.
812
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 16. september 2010
Vidnet var til møde hos en anden klient hele formiddagen den 17. sep-
tember 2010, så Mark Arnecke hentede afgørelsen ved SKAT. Der var
sket det, at Socialdemokratiet havde sagt, at det var da meget godt med
en agterskrivelse, men de ville have en afgørelse. Han ringede derfor til
Lisbeth Rasmussen den 16. september 2010 omkring kl. 18. Hun sagde,
at de kunne hente afgørelsen næste dag lige over middag. Der var kun én
telefonsamtale.
Forespurgt, om han er sikker på, at der kun var én telefonsamtale, og at
Lisbeth Rasmussen svarede under telefonsamtalen, forklarede han, at det
er muligt, at hun sagde, at hun ville se, om det kunne lade sig gøre, og så
ringede tilbage og sagde, at det var ok.
…
Vidnet blev af advokat Nicolai Westergaard foreholdt, at han har forklaret,
at han havde en samtale med Lisbeth Rasmussen den 16. september 2010
om at få den endelige afgørelse med det samme. Under forklaringen var
han først meget præcis med, at han kun havde en samtale med hende,
og senere blev han lidt mere upræcis med hensyn til, om der kunne have
været flere samtaler. Han blev endvidere foreholdt, at han havde forklaret,
at der efter den eller de samtaler i øvrigt ikke skete noget, før en med-
arbejder afhentede afgørelsen. Han forklarede, at der helt naturligt skete
det, at de frafaldt at gøre indsigelser gældende. Det gjorde Mark Arnecke
på mail til Lisbeth Rasmussen om morgenen. Det ville hun selvfølgelig
gerne have på tryk.
Han forklarede, at torsdag aften den 16. september 2010 sagde de fra
Socialdemokratiets side, at det kun var en agterskrivelse, og at de ville
have en afgørelse. Han ringede til Lisbeth Rasmussen, og hun gav stort
set grønt lys for, at de kunne få afgørelsen dagen efter. Lisbeth Rasmussen
skulle dog undersøge, om det kunne lade sig gøre rent maskinelt, andet
skete der ikke torsdag aften.
Forespurgt, hvad der skete med frafald af høringsfristen, forklarede han,
at det kom Lisbeth Rasmussen tilbage med næste morgen, hvor hun sag-
de, at hun skulle have på tryk, at de frafaldt fristen og ikke havde nogen
bemærkninger. Foreholdt, at der så må have været en telefonsamtale om
morgenen den 17. september 2010, forklarede han, at det måtte der have
været, i og med at de sendte mailen. Der står intet sted, at en sag ikke kan
afsluttes inden høringsfristen.
Dokumenter og forklaringer
813
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0816.png
Den 16. september 2010
…
Vidnet blev af advokat Lars Svenning Andersen foreholdt, at han havde
forklaret, at der kom en agterskrivelse, og at klienterne gerne ville være
sikre på, at det nu også var den, der var den endelige, og forespurgt, om
SKAT kan lave om på en agterskrivelse, forklarede han, at hvis SKAT fik
nogle nye oplysninger, kunne de ændre deres holdning. Forespurgt, om
SKAT kan fortryde en agterskrivelse, som klienterne er enige i, svarede
vidnet benægtende.
Forespurgt, om en agterskrivelse er en skrivelse, som man skal tage stil-
ling til som skatteyder, eller om en agterskrivelse også er en tilkendegi-
velse, som SKAT efter forgodtbefindende kan ændre, hvis de har fortrudt
det, som de har fremsendt, forklarede han, at han tit har fået en ny agter-
skrivelse, uden han har gjort noget for det.
Jette Sørensen har forklaret
234
:
Foreholdt mail af 16. september 2010 fra vidnet til Peter Loft, Steffen Nor-
mann Hansen, cc Erling Andersen og Lisbeth Rasmussen, med VIP-ori-
entering vedlagt agterskrivelse og forespurgt, om det var den mail, hun
sendte, svarede hun bekræftende. Erling Andersen kom fra sit kontor med
dokumenterne i hånden og bad hende om at sende dem. Hun scannede
dokumenterne og sendte derefter mailen. Dokumenterne gemte hun ef-
terfølgende i et aflåst skab på sit kontor. Dokumenterne ligger stadig i
skabet, og skabet er stadig aflåst. Hun har nøglen til skabet. Siden hun
sendte mailen, har hun haft dokumenterne ude en enkelt gang, hvor Er-
ling Andersen spurgte om noget i forbindelse med fremsendelsen. Hun
mener, at han spurgte om, hvilken dag den var fremsendt. Det oplyste hun
ham om og lagde dokumenterne ind i skabet igen. Der er ikke andre end
hende, der har haft adgang til skabet.
Mailen er ikke videresendt til andre, og hun slettede den fra sin ”Sendt
post” efter et stykke tid. Hun husker ikke tidspunktet.
Hun har ikke haft noget med sagen at gøre efterfølgende. Hun er ikke be-
kendt med, om andre, end de fire hun sendte til, har haft agterskrivelsen.
234 Protokol 17, side 16-17.
814
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0817.png
Den 16. september 2010
Hun er heller ikke bekendt med, om nogen har givet den til andre. Hun
har ikke selv givet agterskrivelsen videre til nogen.
Søren Hansen har forklaret
235
:
Henvist til Stephen Kinnocks agterskrivelse og foreholdt, at der i afsnittet
om perioden 2000-2005 var kommet en del justeringer ind, blandt andet
vedrørende ophør af skattepligt, samt forespurgt, hvornår det sidste kom
ind, forklarede han, at det har han ingen erindring om. Det kom ind for
at gøre det tydeligt. De var gået helt tilbage til tidspunktet, hvor Stephen
Kinnock kom til Danmark første gang, og havde fundet ud af, hvad der var
af bopæle, arbejde, samt til- og fraflytning.
Foreholdt, at der også var en beskrivelse i udkastet af ”x. september
2010”, og forespurgt, hvad baggrunden var for udbygningen af beskri-
velsen, forklarede han, at det var for at gøre det tydeligere. Forespurgt,
hvilken betydning det havde, at der var overflyttet et personfradrag til
Helle Thorning-Schmidt, forklarede han, at det havde den betydning, at
hun kom til at betale mindre i skat. Han er enig i, at det ikke havde betyd-
ning for Stephen Kinnocks skatteberegning, men det havde det for Helle
Thorning-Schmidts.
Henvist til agterskrivelse af 16. september 2010 vedrørende Helle Thor-
ning-Schmidt og forespurgt, om det også var vidnet, der havde skrevet
denne, svarede han bekræftende. Han blev foreholdt, at der ikke stod
noget om den nævnte problemstilling, og forespurgt, om han havde nogen
forklaring på, hvorfor man ikke skrev det samme til Helle Thorning-Sch-
midt som til Stephen Kinnock, når man skulle tro, det var mere relevant
at fortælle hende, at hendes skat var blevet forkert beregnet, end det var
at fortælle det til Stephen Kinnock, når det ikke ændrede på hans skat.
Han forklarede, at det eneste, han skrev til hende, var, at hun fra 2009
ikke var sambeskattet med sin ægtefælle længere, men han kom ikke ind
på de tidligere år, da de kun tog 2007-2009 op for hendes vedkommende.
…
I løbet af formiddagen torsdag den 16. september 2010 færdiggjorde vid-
net agterskrivelsen og printede den ud, så der var en original til under-
235 Protokol 19, side 17 og 22-23.
Dokumenter og forklaringer
815
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 16. september 2010
skrift og parafering. Der var både en til Stephen Kinnock og en til Helle
Thorning-Schmidt. Der blev printet en kopi af begge ud til Frode Holm.
På Erling Andersens kontor skrev Erling Andersen under på de to breve,
og Lisbeth Rasmussen paraferede. De blev lagt i kuverter, og kuverterne
blev lukket, således at de var klar til udlevering til Frode Holm, der skulle
komme kl. 15.
Forespurgt, om han ved, hvornår Frode Holm fik besked om, hvornår
SKAT København ville afgøre sagen, svarede han benægtende. Han vidste
ikke andet, end at Frode Holm ville komme torsdag kl. 15. Den udvidede
sagsbehandlergruppe deltog i mødet. Lisbeth Rasmussen gennemgik på
mødet konklusionen på sagerne, primært Stephen Kinnocks sag. Det tog
omkring et kvarters tid. Så gik Frode Holm med de to kuverter til Stephen
Kinnock og Helle Thorning-Schmidt samt kuverten til sig selv med kopier.
Han tog derefter hjem.
…
Foreholdt, at der den 16. september 2010 var en telefonsamtale mellem
Ivar Nordland og Lisbeth Rasmussen, og forespurgt, om han havde kend-
skab til denne telefonsamtale, svarede han benægtende. Foreholdt, at der
samme dag skulle have været en telefonsamtale mellem Erling Andersen
og Steffen Normann Hansen primært vedrørende spørgsmålet om ”de fire
linjer”, og forespurgt, om han havde kendskab til, at der skulle have været
sådan en samtale, svarede han benægtende.
…
Forespurgt, om han ved, hvem der modtog kopi af agterskrivelsen og af-
gørelsen udover sagsbehandlergruppen i regionen, Frode Holm og hans
repræsentant, forklarede han, at han printede to-tre eksemplarer til Er-
ling Andersen, som han kunne tage med til ministeriet. Det var både af
agterskrivelsen og afgørelsen. Han gav Erling Andersen eksemplarerne,
samtidig med at han gav ham dokumenterne til underskrift. Forespurgt,
hvorfor Erling Andersen skulle have to-tre kopier, som denne kunne tage
med til Koncerncentret, forklarede han, at det bad Erling Andersen om.
Det var hans indtryk, at Erling Andersen skulle til møde i ministeriet.
Erling Andersen sagde ikke noget nærmere om, hvad mødet gik ud på.
Forespurgt, om han printede andre papirer, som Erling Andersen skulle
have med, svarede han benægtende.
816
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0819.png
Den 16. september 2010
…
Advokat K. L. Németh foreholdt vidnet, at han har forklaret, at han prin-
tede to-tre kopier til Erling Andersen både den 16. og den 17. september
2010, og at Erling Andersen skulle bruge kopierne af agterskrivelsen til et
møde den 16. september 2010. Forespurgt, hvad Erling Andersen skulle
bruge de to-tre eksemplarer af den endelige afgørelse til, forklarede han,
at Erling Andersen også skulle bruge afgørelsen. Han ved ikke til hvad.
Forespurgt af formanden, om Erling Andersen fik dem på samme tid, for-
klarede vidnet, at han fik dem af to omgange. Han fik agterskrivelsen den
16. september 2010 i forbindelse med underskrifterne, og så fik han af-
gørelsen den 17. september 2010 også i forbindelse med underskrifterne.
Søs Marie Serup Laybourn har forklaret
236
:
Forespurgt af udspørgeren, hvornår hun blev klar over, hvilken afgørelse
der blev truffet i sagen, forklarede hun, at det gjorde hun, da den blev truf-
fet – da den blev offentliggjort. Hun havde gjort sig store anstrengelser for
at finde ud af, hvornår den ville komme, så de undgik at præsentere andre
positive historier lige præcis den dag, men det lykkedes ikke for hende.
Erling Andersen har forklaret
237
:
Den 16. september 2010 blev agterskrivelsen kvalitetstjekket og under-
skrevet af Lisbeth Rasmussen, og han valgte at skrive under sammen med
Lisbeth Rasmussen. Det gjorde han for at beskytte sine medarbejdere, idet
der var en stor sandsynlighed for, at afgørelsen ville blive offentliggjort.
Det var usædvanligt, at han skrev under. Det var faktisk den eneste agter-
skrivelse, han havde underskrevet i 2-3 år. Der blev samme dag sendt en
VIP-orientering til ministeriet, han husker ikke tidspunktet. Udspørgeren
henviste til mail af 16. september 2010 kl. 14.00 fra Jette Sørensen til
Peter Loft og Steffen Normann Hansen, cc. Erling Andersen og Lisbeth
Rasmussen, med VIP-orienteringen.
Forespurgt, om der var et møde med Frode Holm den 16. september
2010, forklarede han, at det var der kl. 15. Frode Holm, Lisbeth Ras-
mussen og han deltog. Han husker ikke, om Hanne Dahl Kofod og Søren
236 Protokol 19, side 7.
237 Protokol 21, side 12-14, 21-22, 26-27 og 28-29.
Dokumenter og forklaringer
817
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 16. september 2010
Hansen var med. De udleverede agterskrivelsen til Frode Holm, og han
fik en kort begrundelse for sagens afgørelse. Han kunne se, at TV2 holdt
med en sendevogn på P-pladsen ved Sluseholmen. Det undrede ham såre,
hvor TV-stationen vidste det fra, for ham bekendt var det en meget lille
personkreds, der kendte til mødet. Det var sagsbehandlergruppen, vidnet
selv, Peter Loft og Steffen Normann Hansen, og så må han gå ud fra, at
ministeren også vidste det, fordi Peter Loft den 14. september 2010 havde
orienteret ham om sagens afgørelse. Det viste sig, at TV2 også holdt med
en sendevogn hos Frode Holm. Så nogen må have givet oplysningen til
TV2 om, at afgørelsen skulle udleveres på det tidspunkt.
Forespurgt, hvornår Frode Holm fik at vide, at han skulle komme på vid-
nets kontor kl. 15, forklarede han, at det er han ikke klar over, men Frode
Holm fik det vel at vide nogle dage før. Med hensyn til sendevognen kan
man undre sig over, hvorfor TV2 holdt dernede, men Peter Arnfeldts kone
var på det tidspunkt nyhedsredaktør på TV2. Forespurgt, om han havde
fortalt Peter Loft, at Frode Holm skulle til møde hos SKAT, forklarede han,
at det fik han at vide den 13. september 2010. Aftalen var, at Frode Holm
skulle indkaldes til møde kl. 15 og have agterskrivelsen udleveret, og så
passede det med, at Loft og Normann Hansen kunne få agterskrivelsen,
når de landede omkring kl. 16.30. Efter mødet fulgte Lisbeth Rasmussen
Frode Holm ud til sideudgangen, så det lykkedes ham at komme uset forbi
pressen.
Kl. 16 kunne vidnet på NEWS som ”Breaking news” se, at Stephen Kin-
nock var frikendt. Frode Holm havde åbenbart, da han kom til sit kontor
sagt til pressen noget i retning af, at det var gået, som de havde regnet
med. Forespurgt, hvad vidnet gjorde, forklarede han, at han ikke gjorde
noget.
Peter Loft modtog agterskrivelsen ved, at der blev sendt en kopi til toldfil-
tret i lufthavnen. Da Loft ankom der, fik han den udleveret. Det blev aftalt
på mødet den 13. september 2010. Forespurgt, om vidnet blev kontaktet
af Koncerncentret den 16. september 2010, forklarede han, at han valgte
at forlade kontoret omkring kl. 16.30. Lidt efter kl. 17 blev han ringet op
i sin bil af Steffen Normann Hansen, som virkede oprevet over, at ”de fire
linjer” ikke var kommet med i afgørelsen. Normann Hansen sagde: ” Nu
sidder vi her og ser på det, og Peter undrer sig såre over, hvorfor de fire
linjer … jeg troede, vi havde en aftale om, at de skulle med”. De må have
siddet i tjenestebilen og set på agterskrivelsen. Han svarede ham, at det
ikke var den aftale, de havde.
818
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 16. september 2010
Det var en 9 siders agterskrivelse, så de måtte have koncentreret sig vold-
somt om at finde ud af, om ”de fire linjer” var med, for ellers kunne de
næsten ikke have nået det på dette tidspunkt. Steffen Normann Hansen
besværede sig over det og sagde, at ”Peter er ikke glad for” eller ”vred
over, at ”de fire linjer” ikke er kommet med. Det troede vi, at vi havde
en aftale om, at de skulle”. Forespurgt, om han kunne høre, om Steffen
Normann Hansen sad i en bil, forklarede han, at det var lidt svært, fordi
han selv sad i en bil, men det skete måske kl. 17.05, og Loft og Normann
Hansen var ankommet kl. 16.30 og de skulle jo lige gennem bagagen.
Forespurgt, om han ved, hvem der var til stede sammen med Steffen Nor-
mann Hansen, forklarede han, at han ikke havde andet indtryk, end at
det var Peter Loft og Steffen Normann Hansen. Steffen Normann Hansen
sagde også, at det var vigtigt for Peter, at de kom med, og at Peter Loft
mente, det ville give en mere helstøbt afgørelse osv. Vidnet gentog, hvad
han havde sagt den 13. september 2010, at han opfattede det således, at
det var for at få lagt en kile ind, der kunne bruges til tilsvining af Helle
Thorning-Schmidt bagefter, og derfor kom ”de fire linjer” ikke med. Stef-
fen Normann Hansen sagde, at ”Peter vil jo gerne have dem med” osv.
Som afslutning på samtalen sagde vidnet: ”De er ikke med, de linjer, og
de kommer det heller ikke i den endelige afgørelse”.
Vidnet kom hjem, og ved 19-tiden ringede Lisbeth Rasmussen og sagde,
at Frode Holm havde henvendt sig og oplyst, at de meget gerne ville have
en endelig afgørelse allerede næste morgen. Der blev ikke givet nogen be-
grundelse, men det lå i luften, at man stod i den situation, at Stephen Kin-
nock og Helle Thorning-Schmidt havde en agterskrivelse, der i princippet
godt kunne laves om. Han kunne godt forestille sig, at Stephen Kinnock og
Helle Thorning-Schmidt gerne ville have den endelige afgørelse, før Thor-
ning-Schmidt skulle ud og fortælle om den. Lisbeth Rasmussen havde vist
haft Inger Kirstine Sommer Hansen og Hanne Dahl Kofod til at hjælpe sig
med at finde ud af, at det gav skatteforvaltningsloven mulighed for. Hvis
ægteparret ikke havde bemærkninger til agterskrivelsen, så kunne SKAT
København udlevere den endelige afgørelse.
Det havde vidnet ikke noget imod, men det måtte fordre, at Frode Holm
skriftligt meddelte, at han ikke havde bemærkninger. Det var Lisbeth Ras-
mussen enig i, og hun aftalte med Frode Holm, at han senest den næste
morgen skulle sende et brev herom. Han og Lisbeth Rasmussen aftalte at
mødes tidligt, for at gøre afgørelsen færdig, og Frode Holm ville lade en
Dokumenter og forklaringer
819
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 16. september 2010
medarbejder hente den. Forespurgt, om det var en service, enhver anden
borger kunne få, svarede han bekræftende.
Forespurgt, om der skete mere denne dag, forklarede han, at ved 21.30-ti-
den ringede Lisbeth Rasmussen igen og sagde, at Ivar Nordland havde rin-
get. Han havde sagt, at Peter Loft, Troels Lund Poulsen og Peter Arnfeldt
angreb agterskrivelsen. Der havde været et møde og en vis opstandelse.
Ivar Nordland havde ikke været med til mødet, men var blevet kontaktet af
Peter Loft om nogle ting, der var blevet rejst og nogle tekniske spørgsmål.
Lisbeth Rasmussen havde givet Nordland svar, og Ivar Nordland havde
tilkendegivet, at det ville han gå videre med til Peter Loft.
Lisbeth Rasmussen ringede og var lidt bekymret over det, der var sket
her. Man skal være opmærksom på, hvilket spændingsfelt man var i her
torsdag aften, nemlig at der var udsendt en agterskrivelse, som stadigvæk
havde det i sig, at det ikke var den endelige afgørelse. Hvis nogen kom
til at ryste på hænderne, kunne det godt være, at man kunne benytte
sig af den normaltid, man havde og genoverveje sagen. Derfor var det
rystende, når de blev ringet op med den besked, at der på allerhøjeste
niveau hos ministeren, spindoktoren og departementschefen havde været
uenighed om sagen, dens rigtighed, og at der var behov for at indhente
yderligere oplysninger. Det gjorde, at han og Lisbeth Rasmussen måtte
synke mundvandet og tale om, hvad de skulle gøre. Det, at man forsøgte
at tilkendegive overfor ham og Lisbeth Rasmussen, at der var uenighed
om det her, var det reelt, at man gerne ville have, at afgørelsen ikke blev
afsagt næste morgen?
Forespurgt, om det var medvirkende til, at de faktisk var interesserede i
at få afgørelsen truffet næste morgen for dermed at cementere afgørelsen
endeligt, forklarede han, at han ikke et øjeblik var i tvivl om, at afgørel-
sen nu skulle afsiges. Der havde været rystelser på forskellig vis. Han var
blevet ringet op ved 17-tiden med besked om, at departementschefen var
vred over det med de fire linjer osv. Han tilkendegav overfor Lisbeth Ras-
mussen, at han syntes, at de skulle afsige afgørelsen som planlagt, og det
var hun ikke uenig i.
…
Foreholdt af advokat Karen-Margrethe Schebye, at vidnet har forklaret,
at efter agterskrivelsen blev udleveret, havde Lisbeth Rasmussen ringet
til ham og sagt, at agterskrivelsen blev angrebet, og forespurgt, om han
820
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 16. september 2010
på det tidspunkt overvejede at ringe til Peter Loft og spørge om, hvad der
foregik, forklarede han, at det gjorde han ikke. Han følte, at han havde
talt det, han skulle med Peter Loft om sagen. Da vidnet blev ringet op af
produktionsdirektøren ved 17-tiden, blev der ikke gjort indsigelse mod
afgørelsen, men alene mod at ”de fire linjer” ikke var med. Han følte
ikke behov for at ringe til Peter Loft og starte debatten en gang til. Han
var for så vidt ligeglad med, hvem der måtte have angrebet eller forsvaret
agterskrivelsen på et møde, der åbenbart havde foregået i Koncerncentret.
Han fik det refereret af Lisbeth Rasmussen, som han havde skrevet det i
sin redegørelse, at de tre nævnte havde mødtes og angrebet afgørelsen –
ifølge Ivar Nordland.
Foreholdt, at vidnet har forklaret, at Steffen Normann Hansen viderebrag-
te oplysninger og ordre til ham om dette eller hint fra Peter Loft, og
forespurgt, om han på noget tidspunkt havde spurgt Peter Loft, om han
ikke selv turde ringe, forklarede han, at som strukturen var på daværende
tidspunkt, var det naturligt, at Peter Loft kommunikerede via produkti-
onsdirektøren. Forespurgt, om det undrede ham, at han fik beskederne
indirekte, forklarede han, at det omkring den 28. juni og 1. juli 2010 ikke
undrede ham, at Peter Loft ikke selv ringede. Peter Loft kommunikerede
med produktionen via produktionsdirektøren, og det var vel fair nok.
Forespurgt, om vidnet ikke spurgte Steffen Normann Hansen, om han
måtte tale med departementschefen, da de sad i bilen og ringede, fordi
”de fire linjer” ikke var med, svarede han benægtende. Han følte, at han
havde nok i at tale med Steffen Normann Hansen, der ringede på vegne af
Peter Loft, og det var sædvanligt.
…
Foreholdt af advokat Lars Svenning Andersen, at vidnet har forklaret, at de
var nervøse for, at Peter Loft ville forsøge at påvirke afgørelsen i perioden
fra den 13. til 16. september 2010, og forespurgt, om der i denne periode
kom nogle påvirkninger eller tilbagemeldinger fra Peter Loft, forklarede
han, at efter den 13. september 2010 havde de kun den kommunikation,
som han havde via Steffen Normann Hansen næste morgen, i hvilken
forbindelse Peter Loft afgjorde, at han ville kunne udlevere notatet til mi-
nisteren. Derudover havde han henvendelsen fra Steffen Normann Hansen
den 16. september 2010 ved 17-tiden. Steffen Normann Hansen og han
havde også et par telefonsamtaler, men de drejede sig ikke om sagen.
Dokumenter og forklaringer
821
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 16. september 2010
Foreholdt af formanden, at Peter Loft og Steffen Normann Hansen var i
Tyrkiet i denne periode, forklarede vidnet, at de ringede sammen.
Foreholdt af advokat Lars Svenning Andersen, at han havde forklaret, at
Steffen Normann Hansen ringede til ham angående ”de fire linjer”, da de
kom hjem fra Tyrkiet, men at de på det tidspunkt ikke gav udtryk for, at
der i øvrigt var noget i afgørelsen, der var forkert, forklarede han, at den
samtale, han og Steffen Normann Hansen havde ved 17-tiden den 16.
september 2010, udelukkende gik på, at departementschefen besværede
sig over, at ”de fire linjer” ikke var med. Det undrede vidnet, at hvis depar-
tementschefen kun ønskede ”de fire linjer” med for at styrke helhedsind-
trykket, hvorfor var det så vigtigt at ringe til ham torsdag kl. 17 og meget
markant tilkendegive, at man var voldsomt utilfreds med, at linjerne ikke
var med. Hvis ”de fire linjer” kun havde den betydning for departements-
chefen, at de kunne styrke helhedsbilledet af agterskrivelsen, hvorfor rea-
gerede han så ikke bare med, ”de kom så ikke med”? Forespurgt, om han
spurgte, hvorfor det var så vigtigt for Peter Loft, forklarede han, at det
gjorde han ikke.
Foreholdt, at vidnet – via en medarbejder, der ikke havde været til stede
ved mødet med ministeren og Peter Loft den 16. september 2010 og via
medarbejderens kontakt med Lisbeth Rasmussen – havde fået at vide, at
Peter Loft og ministeren angreb afgørelsen, og forespurgt, om han ringede
til Peter Loft for at spørge, om han havde ændret holdning, forklarede han,
at det gjorde han som tidligere forklaret ikke. Han følte på det tidspunkt,
at han havde kommunikeret det, han skulle med departementschefen.
Det var vidnet, der skulle træffe afgørelsen, og han ville ikke starte en ny
debat om afgørelsen.
…
Henvist til dele af agterskrivelsen af 16. september 2010 om 2007-afgø-
relsen af advokat K. L. Németh og foreholdt, at advokaten går ud fra, at
de er enige om, at det var den skatterådsafgørelse, som man i embeds-
mandsgruppen tilsidesatte, forklarede vidnet, at han ikke var enig i, at
man tilsidesatte afgørelsen. Det bindende svar var kendetegnet ved, at
konklusionen var rigtig, men præmissen var ikke rigtig. Præmissen, hvor
man indregnede et tidsaspekt på 2-3 år, var ikke korrekt, og det var det,
man forholdt sig til. Forespurgt, hvorfor man ikke nævnte det i agterskri-
velsen, forklarede han, at det gjorde man ikke. Han og Peter Loft blev
heller ikke orienteret om det. Man anså det ikke for noget.
822
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0825.png
Den 16. september 2010
Forespurgt, om en tilfældig embedsmand bare kunne tilsidesætte en afgø-
relse, hvis man fandt ud af, at en præmis var forkert, eller afgørelsen var
forkert, forklarede han, at i denne sammenhæng kunne man sige, at der
var en klar praksis på området. Sådan opfattede han det. Der var tale om
et bindende svar, hvor en præmis ikke var helt korrekt. Det forholdt man
sig til, og så traf man beslutning om at se bort fra afgørelsen. Man kunne
jo ikke lægge den præmis til grund, når der ikke var hjemmel til den i
kildeskatteloven. Advokat K. L. Németh foreholdt ham, at Ligningsvejled-
ningen blev ændret den 21. januar 2011, og at man der fandt anledning
til at indføje, at der ikke var grundlag for præmissen. Forespurgt, hvorfor
man ikke skrev det i agterskrivelsen, forklarede han, at det kunne han
ikke give noget svar på.
Jan Lund har forklaret
238
:
Forespurgt, i hvilket omfang vidnet i øvrigt beskæftigede sig med sagen ef-
ter den 4. august 2010, forklarede han, at da VIP-orienteringen blev sendt
ind den 16. september 2010, bemærkede han den, men han har ikke set
eller læst selve afgørelsen. Han var ikke involveret i mødeaktiviteterne.
Forespurgt, om han havde kendskab til mødeaktiviteterne, forklarede han,
at han nogle gange fik at vide, at Steffen Normann Hansen havde været til
møde, men han erindrer ikke, at Steffen Normann Hansen fortalte noget
specielt herom.
Forespurgt, om han har kendskab til, om der foregik mødeaktivitet i mi-
nisteriet i anledning af VIP-orienteringen den 16. september 2010, forkla-
rede han, at man kunne sige, at VIP-orienteringen ikke havde relevans,
fordi orienteringen om sagen var på banen før VIP-orienteringen. Der var
ikke noget nyt i VIP-orienteringen. Forespurgt, om han havde kendskab
til, i hvilket omfang ministeren var orienteret om sagen, forklarede han, at
han kun vidste, at ministeren var orienteret om sagen, men ikke hvornår
og hvordan.
Jesper Skovhus Poulsen har forklaret
239
:
Foreholdt, at Erling Andersen har forklaret, at denne mente, at ministe-
ren lagde pres på departementschefen, for at departementschefen skulle
238 Protokol 22, side 10.
239 Protokol 22, side18-19 og 20-21.
Dokumenter og forklaringer
823
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 16. september 2010
hjælpe Erling Andersen med at træffe den rigtige afgørelse, og forespurgt,
om vidnet havde nogen oplevelse af dette, svarede han benægtende. Fore-
spurgt, om Peter Loft nogensinde havde omtalt for ham, at der var en inte-
resse for sagen fra ministerens side, svarede han bekræftende. Peter Loft
orienterede ministeren om, hvordan sagen stod. Forespurgt, om han har
nærmere kendskab til, hvornår og i hvilket omfang Peter Loft orienterede
ministeren, svarede han benægtende. Han havde ikke deltaget i hverken
møderne om sagen eller i møder med ministeren, hvor denne blev orien-
teret. Peter Loft havde heller ikke meldt tilbage til ham, hvorledes Peter
Loft havde orienteret ministeren eller hvad, der var blevet sagt.
Forespurgt, om han har drøftet sagen med f.eks. Peter Arnfeldt, forklarede
han, at han ikke har drøftet sagen i nogen detalje overhovedet. Forespurgt,
om han havde drøftet sagen overordnet, svarede han bekræftende ud fra,
at der var mange henvendelser på sagen bl.a. fra pressen, og når sådanne
henvendelser kom ind, var der drøftelser af det. Men han har ikke haft
nogen indholdsmæssige drøftelser om sagen, hvor den var på vej hen,
hvad afgørelsen var på vej til at ende med, eller hvad der var materielt op
og ned i sagen. De ting, der normalt ville følge af at følge en sag, havde
han ikke deltaget i.
Han forklarede, at han var med Peter Loft og Steffen Normann Hansen
på tjenesterejse i Tyrkiet, hvorfra de kom hjem den 16. september 2010.
Vidnet blev bedt om at forklare, hvad der skete i lufthavnen den 16. sep-
tember 2010, efter at han, Peter Loft og Steffen Normann Hansen landede
om eftermiddagen efter tjenesterejsen. Han forklarede, at han ikke er sik-
ker på, at han kan huske det præcist. Han vidste, at der var blevet lavet en
aftale om, at mens de var i Tyrkiet – hvor de i øvrigt ikke talte om sagen,
fordi de havde mange andre ting at lave ved OECD-mødet – ville der blive
lagt en agterskrivelse i den udgave, som skulle sendes til skatteyderen, i
toldslusen i lufthavnen. Agterskrivelsen blev hentet som aftalt, og de delte
en taxa ind fra lufthavnen til ministeriet.
I taxaen blev agterskrivelsen fisket ud, og han overværede, at det blev
konstateret, at de meget omtalte ”fire linjer” ikke var at finde i agterskri-
velsen. De var tre i taxaen udover chaufføren. Forespurgt, hvem der sad
ved siden af chaufføren, forklarede han, at det kunne han ikke huske. Han
vil tro, at han gjorde det.
824
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 16. september 2010
Forespurgt af formanden, hvem der konstaterede, at ”de fire linjer” ikke
var med, forklarede han, at Peter Loft vel var den, der fik kuverten, åb-
nede den, skrålæste ned igennem og konstaterede, at ”de fire linjer” ikke
var der.
Forespurgt af udspørgeren, hvad Peter Loft sagde, forklarede vidnet, at
det gav anledning til en vis irritation. Han havde ikke været med til det
pågældende møde nogle dage før, hvor man havde talt om ”de fire linjer”,
og han havde ikke set linjerne eller udkastet til agterskrivelse, som man
tænkte at sætte ”de fire linjer” ind i, så det blev for hans vedkommende
lidt som at deltage i en telefonsamtale, hvor man kun kan høre halvde-
len. Men det gav anledning til en vis irritation, og det, han fangede som
problemet, var, at man mente, at der var blevet lavet en aftale om, at ”de
fire linjer” skulle ind. På bagsædet i taxaen gav det en vis irritation over,
at de ikke var det.
Forespurgt, om det var begge, der var irriterede, forklarede han, at det
både var Peter Loft og Steffen Normann Hansen. Hans klare indtryk var,
at de delte en opfattelse af, at der var en aftale, der ikke var blevet holdt.
Forespurgt, om Peter Loft og Steffen Normann Hansen sagde andet til, at
”de fire linjer” ikke var med, udover opfattelsen af at der var en aftale, der
ikke var holdt, svarede han benægtende.
Som han husker det, så var det næste, der skete, at der blev sagt noget
i retning af: ”Find lige ud af, hvorfor fanden det ikke er sket”. Herefter
ringede Steffen Normann Hansen til Erling Andersen for at høre hvorfor.
Som han husker det, gik det meste af taxaturen, som ikke var ret lang fra
Kastrup til Christianshavn, med, at der blev snakket frem og tilbage om,
hvad man havde aftalt og hvorfor. Det var en halv telefonsamtale, han
hørte, men han fik det klare indtryk ud fra afrapporteringen umiddelbart
efter, at det havde man ikke ment var nødvendigt. ”De fire linjer” bragte
ikke noget til agterskrivelsen, og det skulle man i øvrigt ikke blande sig i
fra nogens side, om de skulle med.
Forespurgt, hvordan Peter Loft reagerede, da Steffen Normann Hansen
fortalte herom, forklarede han, at det ikke gav anledning til, at irritationen
blev mindre, men han husker ikke, at der blev drøftet yderligere på dette
tidspunkt. Han tror, at taxaturen da var ved at være til ende, og de var
tilbage i ministeriet.
Dokumenter og forklaringer
825
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 16. september 2010
Forespurgt, hvad der herefter skete, forklarede vidnet, at han gik hen til
sin plads og var ikke med i det efterfølgende forløb. Som han husker det,
gik Peter Loft og Steffen Normann Hansen op på etagen ovenover, hvor Pe-
ter Loft havde sit kontor, og hvor ministeren også havde sit kontor. Hvem
de talte med og i hvilken rækkefølge, er han ikke bekendt med.
Forespurgt, om der under taxaturen eller tidligere blev aftalt et møde
med ministeren, svarede han, at det kan han ikke huske. Forespurgt, om
han havde kendskab til, at man havde overvejet, at ministeren skulle ori-
enteres, når agterskrivelsen forelå, svarede han benægtende. Foreholdt,
at man ved at læse Peter Lofts forklaring til politirapport kunne få det
indtryk, at vidnet deltog i mødet med ministeren den 16. september 2010,
forklarede han, at det var forkert. Han husker ikke, hvornår han tog hjem,
men det kan godt have været efter kort tid.
…
Forespurgt af Niels Fenger, hvornår vidnet første gang hørte, hvilket resul-
tat man forventede, at sagen ville få, forklarede han, at det var i dagene
op til den 16. september 2010. Der havde været holdt møder med jurister
mv., og han tror, at alle, der bare perifert havde hørt om sagen internt,
havde en fornemmelse af, hvor den bar hen rent materielt. Forespurgt,
om det var inden turen til Tyrkiet, svarede han bekræftende. Forespurgt,
hvem der fortalte ham, hvor afgørelsen formentlig ville havne henne, for-
klarede han, at det var han ikke sikker på. Det kunne både være Peter Loft
og Steffen Normann Hansen, men næppe andre.
Forespurgt, om han hørte om ”de fire linjer” første gang inden taxaturen,
eller om det var i taxaen, forklarede han, at det erindrede han ikke. Han
vidste ikke, at det drejede sig om fire linjer, og han kendte ikke indholdet
af linjerne eller agterskrivelsen.
Forespurgt om han, da de sad i taxaen og opdagede, at der var noget, der
manglede, så vidste, hvad det var, svarede han benægtende og forklare-
de, at det var en samtale uden særlig meget indholdsmæssig referens for
ham. Foreholdt, at han har forklaret, at han kun havde hørt den ene del
af telefonsamtalen, men at den del, som han refererede, var den del, som
Erling Andersen stod for, forklarede han, at det, som han forklarede, var
baseret på Steffen Normann Hansens efterfølgende referat af samtalen.
Forespurgt, om der i taxaen kom nogen argumentation for, hvorfor linjer-
ne skulle med, forklarede han, at han husker det sådan, at de sagde, at det
826
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0829.png
Den 16. september 2010
var aftalt, at linjerne skulle være der og der. Argumentationen om, hvorfor
linjerne var vigtige for sagen, husker han ikke fra bilen. Irritationen gik
på, at det var aftalt.
Foreholdt af advokat Karen-Margrethe Schebye, at vidnet netop har for-
klaret, at Peter Loft og Steffen Normann Hansen under samtalen i taxaen
havde givet udtryk for, at linjerne skulle være der og der, og forespurgt,
om det var et direkte referat af, hvad der blev sagt, og at det dermed
også blev antydet, hvor præcist i agterskrivelsen ”de fire linjer” skulle stå,
svarede han benægtende. Der blev ikke talt om, hvor linjerne skulle stå.
Michael Frank har forklaret
240
:
Foreholdt mail af 16. september 2010 fra Ivar Nordland til Peter Loft ved-
hæftet et notat ”Den lille forskel med stor betydning” og forespurgt, om
han var involveret i udarbejdelse af dette notat, svarede han benægtende.
Det er skrevet af Ivar Nordland, der prøvede at forklare problemstillingen
pædagogisk. I notatet beskrives i kort form, hvornår man er i en tilflyt-
ningssituation, hvornår man er i en fraflytningssituation, og hvor stor en
forskellig behandling de to situationer har. Ivar Nordland drøftede heller
ikke notatet med ham, men Ivar Nordland lagde en kopi af notatet med
Peter Lofts håndskrevne bemærkninger på vidnets skrivebord. Forespurgt,
om Ivar Nordland drøftede Peter Lofts bemærkninger med ham, svarede
han benægtende. Han fik det som inspiration til det videre arbejde.
Foreholdt, at der blev sendt en VIP-orientering til Koncerncentret den
16. september 2010 med agterskrivelsen, og forespurgt, hvornår han fik
kendskab hertil, forklarede han, at han tror, at han læste det i avisen
dagen efter. Han havde ikke kendskab til, at der havde været møde med
ministeren herom den 16. september 2010.
Henvist til mail af 16. september 2010 kl. 20.53 fra vidnet til Ivar Nord-
land med forelæggelse for skatteministeren med presseberedskab til brug
for besvarelse af henvendelser i anledning af sagen, notat med eksempler
på forskelle i skattepligtsreglerne ved tilflytning og fraflytning, forelæggel-
sen for departementschefen af 1. september 2010 med departementsche-
fens håndskrevne bemærkninger af 3. september 2010 og vidnets referat
fra mødet den 30. august 2010 med SKAT København, og forespurgt, om
240 Protokol 23, side 11-12.
Dokumenter og forklaringer
827
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0830.png
Den 16. september 2010
han kan huske mailen, svarede han bekræftende. Baggrunden var, at Ivar
Nordland også arbejdede med sagen. Ivar Nordland havde tilsyneladende
ikke fået kopi af de vedhæftede ting, så han ringede til vidnet. Han mener,
at han blev ringet op hjemme. Han tog ind på arbejdet, scannede doku-
menterne og sendte dem til Ivar Nordland, der sad hjemme og arbejdede.
Forespurgt, om Ivar Nordland oplyste, at det hastede, forklarede han, at
med denne sag skulle man gøre alting lidt ekstra hurtigt. Ivar Nordland
har sikkert sagt noget med, at der blev arbejdet på sagen, og at man stadig
overvejede lidt, og Ivar Nordland ville gerne se, hvad Koncerncentret hav-
de lavet. Det var så det, han sendte til ham.
Foreholdt af formanden, at vidnet forklarede, at ”man stadig overvejede
lidt”, og forespurgt, hvem ”man” var, forklarede han, at det var Ivar Nord-
land sikkert den bedste til at svare på, men han går ud fra, at det var Peter
Loft, der gerne ville være sikker i sin sag. Forespurgt, om Ivar Nordland
brugte udtrykket ”man”, svarede han benægtende. Citatet kan ikke bru-
ges som dokumentation for, hvordan formuleringen faldt tilbage i 2010,
men hvis han skal genskabe det i sit eget hoved, så var det det, der var tale
om. Forespurgt, hvad det var, man stadig overvejede lidt, forklarede han,
at det ved han ikke.
Forespurgt af udspørgeren, om Ivar Nordland gav udtryk for nogen irrita-
tion over et eller andet under samtalen, forklarede han, at Ivar Nordlands
holdning til sagen generelt var, at det var en afgørelse, som SKAT Kø-
benhavn ”bare skulle træffe og så videre til næste dag”. Han tror, at Ivar
Nordland ville sige, at de overhovedet ikke skulle beskæftige sig med den.
Foreholdt, at Ivar Nordland nu sad en torsdag aften og beskæftigede sig
med sagen, og at vidnet tog ind på kontoret igen for at sende dokumenter
til ham, så kunne det godt være, at der var kommet nogle bemærkninger
ud mellem sidebenene, forklarede han, at han ikke kan sige andet om
dialogen, end at der blev sagt, at der stadig var røre i sagen, interesse for
sagen eller et eller andet, så om han lige kunne sende dokumenterne.
Camilla Lau Baymler har forklaret
241
:
Foreholdt, at der var et møde på ministerens kontor torsdag den 16. sep-
tember 2010 om eftermiddagen, hvor Peter Loft, Peter Arnfeldt, mini-
241 Protokol 25, side 2-3.
828
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0831.png
Den 16. september 2010
steren og Steffen Normann Hansen deltog, og forespurgt, om hun var på
arbejde den dag, svarede hun bekræftende. Hun husker det sådan, at det
var en dag, hvor forkontoret spiste middag sammen, så de gik fra kontoret
i samlet flok. Forespurgt, om hun kan huske, at der var et møde mellem de
nævnte, svarede hun benægtende. Det må have været efter, at forkontoret
var gået.
Birgitte Christensen har forklaret
242
:
Foreholdt, at agterskrivelsen blev udleveret den 16. september 2010, og
forespurgt, om hun var i Koncerncentret denne dag om eftermiddagen,
svarede hun bekræftende, men hun tog forholdsvist tidligt af sted til et
møde og efterfølgende hjem.
Henvist til mail af 16. september 2010 med notat om ”Den lille forskel
med stor betydning” og forespurgt, om hun havde kendskab til, at Ivar
Nordland udarbejdede dette notat, svarede hun benægtende. Det er Peter
Lofts håndskrift på sidste side. Hun blev heller ikke efterfølgende orien-
teret om notatet.
Forespurgt, om hun blev kontaktet af Peter Loft eller andre i løbet af den
16. september 2010, forklarede hun, at hun blev ringet op om aftenen,
mens hun var til møde. Peter Loft bad om et notat, der beskrev, hvordan
reglerne var, hvis man ville genoptage en afgørelse. Det var hendes ind-
tryk, at det var på baggrund af skattesagen. Forespurgt, om Peter Loft
sagde noget om, at han havde haft møde med ministeren eller andre om
sagen, forklarede hun, at hun ikke kan huske, hvordan ordene specifikt
faldt. Forespurgt, om han gav udtryk for sin egen holdning til afgørelsen,
svarede hun benægtende.
…
Forespurgt, hvad det nærmere var, Peter Loft gav udtryk for under telefon-
samtalen den 16. september 2010, forklarede hun, at han gerne ville have
et notat om skatteforvaltningslovens regler. Der er en regel om, at hvis et
skatteankenævn træffer en forkert afgørelse, så har man mulighed for at
forelægge for Skatterådet. Spørgsmålet var, om det kun gjaldt skatteråds-
afgørelser, eller om det også gjaldt SKATs afgørelser. Der blev ikke blev
242 Protokol 25, side 14-15 og 15.
Dokumenter og forklaringer
829
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0832.png
Den 16. september 2010
sagt noget om, at der var et ønske om at omgøre. Peter Loft sagde, at han
gerne ville have, at de udarbejdede et notat, der beskrev, hvad regelgrund-
laget var på området. Ordene husker hun ikke.
Forespurgt, om hun havde samtaler med Steffen Normann Hansen eller
Ivar Nordland den 16. september 2010, svarede hun benægtende. Efter
hun havde talt med Peter Loft, ringede hun til Winnie Jensen for at sætte
notatet i værk. Winnie Jensen tog samme aften eller dagen efter kontakt
til det kontor, der skulle beskrive reglerne.
Poul Erik Hjerrild-Nielsen har forklaret
243
:
Henvist til VIP-orientering af 16. september 2010 vedlagt agterskrivelse af
samme dato og forespurgt, om han havde kendskab til, at regionen frem-
sendte VIP-orienteringen, svarede han benægtende. Han havde heller ikke
kendskab til, om der var aktiviteter i Koncerncentret den 16. september
2010 i anledning af skattesagen, og han blev ikke kontaktet denne dag
vedrørende sagen.
Carsten Vesterø har forklaret
244
:
Henvist til mail af 16. september 2010 fra Ivar Nordland til Peter Loft med
notat ”Den lille forskel med stor betydning” og forespurgt, om han eller
hans kontor var involveret i udarbejdelsen af notatet, forklarede han, at
Ivar Nordland givetvis selv lavede notatet, men de talte sammen om at få
tydeliggjort forskellen på de to situationer. Han ved ikke, om der kom en
reaktion på notatet, men i forløbet undrede det ham, at det var så svært at
forstå forskellen, fordi det allerede var forklaret meget tydeligt i tidligere
notater.
Henvist til VIP-orientering vedhæftet agterskrivelse for Stephen Kinnock
og forespurgt, om han den 16. september 2010 fik besked om, at regionen
havde truffet afgørelse, forklarede han, at han ikke fik nogen formel ori-
entering, men han vidste det godt. Han fik det formentligt at vide af Ivar
Nordland den 16. september.
243 Protokol 27, side 2.
244 Protokol 27, side 17.
830
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0833.png
Den 16. september 2010
Foreholdt mail af 16. september 2010 kl. 20.53 fra Michael Frank til Ivar
Nordland og foreholdt, at Michael Frank har forklaret, at han tog ind i mi-
nisteriet om aftenen, scannede dokumenterne og sendte det til Ivar Nord-
land, samt forespurgt, om det kunne have været i den forbindelse, at der
var kontakt mellem vidnet og Ivar Nordland, forklarede han, at han havde
den uformelle kontakt med Ivar Nordland, at Nordland ofte kom på op på
vidnets kontor og talte med ham, og Nordland fulgte i september måned
med stor interesse med i, hvornår sagen mon var færdig. Han mener der-
for, at det var Ivar Nordland, der kom og fortalte, at sagen nu var afgjort,
men han er ikke sikker. Foreholdt, at Michael Frank har forklaret, at han
blev ringet op af Ivar Nordland, fordi denne skulle bruge noget materiale
fra sagen, og forespurgt, om vidnet var i kontakt med Ivar Nordland om ef-
termiddagen eller aftenen den 16. september 2010, forklarede han, at det
tror han ikke. Han mener i hvert fald ikke, at de havde kontakt udenfor ar-
bejdstid. Han tror heller ikke, at han talte med Michael Frank om aftenen.
Forespurgt, om han havde kendskab til et møde, der blev holdt den 16.
september 2010 mellem Peter Loft, Steffen Normann Hansen, ministeren
og Peter Arnfeldt, svarede han benægtende. Han husker heller ikke, at
Ivar Nordland har fortalt ham herom.
Joan Simkus har forklaret
245
:
Foreholdt, at andre har forklaret, at der blev holdt et møde mellem mi-
nisteren, Steffen Normann Hansen, Peter Arnfeldt og Peter Loft den 16.
september 2010 omkring kl. 16-17 på ministerens kontor, og forespurgt,
om hun var på arbejde denne dag, svarede hun bekræftende. Samme dag
var der et arrangement om aftenen, hvor ministersekretariatet var ude at
spise. Hun erindrer ikke, at der blev holdt et møde sidst på eftermiddagen.
Hun så heller ikke mødedeltagerne gå ind på ministerens kontor. Det måt-
te være efter, at de var gået til nævnte arrangement. Hun hørte ikke noget
om mødet eller fra mødet efterfølgende.
Anne Nørgaard Simonsen har forklaret
246
:
Henvist til agterskrivelse af 16. september 2010 til Stephen Kinnock og
foreholdt, at agterskrivelsen blev sendt til ministeriet samme dag, samt
245 Protokol 28, side 2.
246 Protokol 28, side 6-7.
Dokumenter og forklaringer
831
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0834.png
Den 16. september 2010
forespurgt, om hun var i Koncerncentret denne dag, svarede hun bekræf-
tende. Forespurgt, om hun også var der sidst på eftermiddagen, forklarede
hun, at det var hun formentlig. Forespurgt, om hun modtog eller fik fore-
vist agterskrivelsen den 16. september 2010, svarede hun benægtende.
Hun fik den ikke den 16. september, men den 17. september 2010. Hun
kan ikke decideret huske den konkrete situation, men hun må have fået
den af Troels Lund Poulsen. Hun må have fået agterskrivelsen, fordi hun
og Morten Jensen blev bedt om at finde de afgørelser frem, som der blev
henvist til i agterskrivelsen.
Forespurgt, om hun kan huske, at der blev afholdt et møde på ministerens
kontor den 16. september 2010 med deltagelse af ministeren, Peter Loft,
Steffen Normann Hansen og Peter Arnfeldt, svarede hun benægtende.
Foreholdt, at Peter Arnfeldt til protokol 8, side 11, linje 13-15, har forkla-
ret, at han mener, at det var hende, der gav besked om, at der var truffet
afgørelse i sagen, og at der skulle holdes møde på ministerens kontor,
forklarede hun, at det kan hun på ingen måde huske. Foreholdt, at Joan
Simkus har forklaret, at den 16. september 2010 var en lidt speciel dag,
fordi der var et personalearrangement for ministersekretariatet om afte-
nen, forklarede hun, at det er korrekt. Hun husker ikke, hvornår de forlod
ministeriet.
Steffen Normann Hansen har forklaret
247
:
Han mener, at de tog til Tyrkiet den 14. september 2010 om morgenen, og
at de således kun havde to overnatninger dernede. Forespurgt, om der var
kontakt mellem ham og Erling Andersen eller andre fra SKAT København
om skattesagen, mens han var i Tyrkiet, forklarede han, at han mener, at
han havde en telefonsamtale med Erling Andersen om formiddagen den
15. september 2010. Erling Andersen sagde, at Frode Holm gerne ville
have agterskrivelsen. Han fortalte det til Peter Loft, men de ville gerne
være hjemme, før den blev afleveret. De kom hjem den 16. september
2010 om eftermiddagen. Han havde aftalt med Erling Andersen, at der
skulle ligge en forseglet kuvert med agterskrivelsen til henholdsvis ham og
Peter Loft i slusen i lufthavnen. Her hentede de den.
247 Protokol 29, side 10-15, 16, 21 og 23.
832
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 16. september 2010
Henvist til mail af 16. september 2010 kl. 14.00 fra Jette Sørensen til Pe-
ter Loft og vidnet, cc Erling Andersen og Lisbeth Rasmussen, vedhæftet
VIP-orientering med agterskrivelse af 16. september 2010 og forespurgt,
hvad der var med i kuverten, forklarede han, at de fik agterskrivelsen til
Stephen Kinnock. Det var en kopi af agterskrivelsen, som var udleveret til
Frode Holm om morgenen. Mailen med VIP-orienteringen og agterskrivel-
sen så han først den 17. september 2010.
Efter de havde fået kuverten i slusen, tog de en taxa til ministeriet. De
læste agterskrivelsen i taxaen. De kunne konstatere, at det, som de men-
te, at de havde en aftale om, ikke var med. Forespurgt, om der var andre
med i taxaen, forklarede han, at Jesper Skovhus Poulsen også var med.
Forespurgt, hvad vidnets reaktion var på agterskrivelsen, forklarede han,
at Peter Loft nåede at se det først. Peter Loft var overrasket over, at lin-
jerne ikke var med, når de mente, at de havde en aftale om, at de skulle
med. Vidnet havde sådan set samme reaktion. Peter Loft bad ham ringe
til Erling Andersen og spørge, hvorfor de ikke var med. Det gjorde han så.
Han og Erling Andersen havde nærmest den samme diskussion, som Er-
ling Andersen og Peter Loft havde under mødet den 13. september 2010.
Erling Andersen syntes ikke, at det var nødvendigt at tage linjerne med,
og vidnet prøvede at argumentere for, at de syntes, at det var nødvendigt,
ligesom Peter Loft havde gjort. Men nu var linjerne jo ikke med, og ag-
terskrivelsen var udleveret. Forespurgt, om han kan huske, om der var
frustration, irritation eller vrede over, at linjerne ikke var med, forklarede
han, at han i hvert fald ikke var frustreret over, at de ikke var med. Han
var overrasket over det, og det har da kunnet afspejle sig i samtalen. Peter
Loft var også tydeligt overrasket over, at det, som han troede, der var en
aftale om, ikke var med. Han husker ikke nærmere, hvordan samtalen
blev afsluttet.
Foreholdt Erling Andersens forklaring – protokol 21, side 13, sidste afsnit,
4.-7. linje, ”Lidt efter kl. 17 … de skulle med” – forklarede han, at det næ-
sten svarer til det, som han har forklaret. Foreholdt videre fra Erling An-
dersens forklaring, sidste afsnit, 8. linje, ”Vidnet svarede ham, at det ikke
var den aftale, de havde”, og forespurgt, om han kan huske, at Erling An-
dersen bestred, at der skulle foreligge en aftale, forklarede han, at det kan
han ikke huske. De havde heller ikke en juridisk bindende aftale, men på
den måde mødet sluttede, var det deres forventning, at der var en aftale.
Dokumenter og forklaringer
833
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 16. september 2010
Foreholdt, at vidnet og Peter Loft var Erling Andersens overordnede, og
forespurgt, hvorfor det var nødvendigt at lave aftaler med Erling Andersen
om, hvordan afgørelsen skulle se ud, forklarede han, at Erling Andersen
havde den suveræne afgørelse af, hvordan afgørelsen skulle se ud. Fore-
spurgt, hvorfor de forsøgte at lave aftale med Erling Andersen om, hvor-
dan afgørelsen skulle se ud, hvis det var ham, der havde den suveræne
afgørelse, forklarede han, at det var fordi, Peter Loft syntes, at linjerne
sluttede sagen af. Forespurgt, hvorfor de ikke blot accepterede, at Erling
Andersen syntes noget andet, når de var inde på hans kompetenceområ-
de, forklarede han, at de regnede med, at der var en aftale om, at linjerne
skulle med. De diskuterede ikke kompetencereglerne. Forespurgt, om de
ikke overvejede kompetencereglerne, forklarede han, at han ikke ved om
Peter Loft overvejede reglerne, men han gjorde ikke.
Foreholdt videre fra Erling Andersens forklaring, side 13, sidste afsnit,
”Steffen Normann Hansen besværede sig … at de skulle”, og foreholdt,
at Erling Andersen havde en anden oplevelse af departementschefens
sindstilstand end vidnet, forklarede han, at Peter Loft var overrasket. Han
kunne ikke se, om Peter Loft var overrasket eller vred. Det kan godt være,
at Peter Loft sagde, ”at det var sgu da underligt”, eller ”hvad fanden er
nu det for noget”, men samtalen med Erling Andersen var den, som han
har refereret, og den sluttede med ”nå, jamen så er den ikke med, og så
er det overstået”.
Foreholdt Jesper Skovhus Poulsens forklaring – protokol 22, side 19, 3. af-
snit, 1. punktum og 3.-5. punktum, samt 4. afsnit, 1.-2. punktum – og fore-
holdt, at det også lyder som om, at Jesper Skovhus Poulsen har opfattet,
at graden af ophidselse var noget større, end det vidnet har givet udtryk
for, forklarede han, at Jesper Skovhus Poulsen brugte ordet ”irriteret”, og
vidnet brugte ordet ”overrasket”. Foreholdt, at Peter Loft skulle have sagt,
”find lige ud af, hvorfor fanden det ikke er sket”, forklarede han, at Peter
Loft af og til bander, og det kan Loft godt have gjort ved denne lejlighed.
Forespurgt af formanden, hvorfor de egentlig ringede, når han har forkla-
ret, at toget var kørt, forklarede han, at det var for at spørge, hvorfor det
var sket. De regnede jo med, at de havde en aftale. Linjerne var der ikke,
og så syntes de, at de ville gøre opmærksom på, at det kunne de ikke
forstå.
Foreholdt af Niels Fenger, at der helt hypotetisk kan være to billeder af det
her. Det ene er, at det egentlig er lidt underligt, når man føler, at man har
834
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 16. september 2010
en ikke forbindende aftale, og den underordnede så ikke retter sig efter
det. Det i sig selv kan fremkalde en irritation, uanset om man syntes, at
det er en vigtig ting eller ej. Det andet er, når man mener, at det virkeligt
er essentielt, at få sætningen med. Forespurgt, om det i denne situation
var det ene eller det andet, forklarede han, at Peter Loft havde argumente-
ret for, at han syntes, at det var essentielt, at linjerne kom med. Det syntes
vidnet også.
Niels Fenger foreholdt, at der i linjerne står, at der var indhentet oplysnin-
ger fra parret, og at SKAT selv havde gennemgået sagen. Det var der næp-
pe nogen, der var i tvivl om. Derudover står, at SKAT har sammenlignet
de to ting. Det ville vel have været meget overraskende, hvis de ikke havde
gjort det. Forespurgt, hvad det var, der var essentielt, hvis man lægger til
grund, at det på ingen måde handlede om at lægge et spor ud, forklarede
han, at argumentet var, at stort set samtlige skattejurister havde udtalt
sig om forskellige stader i sagen, og nogle var begyndt at sige, at den nok
ikke var undersøgt ordentligt, og at beslutningen blev truffet på et forkert
grundlag.
Han og Peter Loft mente, at ”de fire linjer” opsummerede, at der faktisk
var taget hensyn til alt, der kunne tages hensyn til. Foreholdt, at måden
man så finder ud af, om en sag er godt nok oplyst, ikke er ved at beskrive
det, som man rent faktisk har fået oplyst, men ved at lave en besværgelse,
der siger, at det er gjort godt, forklarede han, at de ville være sikre på, at
når sagen blev offentliggjort, så kunne alle forstå, at der var gjort alt, hvad
man kunne, for at få den oplyst rigtigt. Det er den forklaring, han kan give.
Forespurgt af udspørgeren, hvad de gjorde, da telefonsamtalen med Erling
Andersen var slut, forklarede han, at de kørte til Nicolai Eigtveds Gade.
Peter Loft sagde, at de hellere måtte gå op og orientere ministeren om,
at agterskrivelsen var færdig, afleveret, og hvad der mere præcist stod i
den. Han mener ikke, at der sad nogen i forkontoret, men han husker det
ikke. Peter Loft gik ind til ministeren og spurgte, om han havde tid, og
derefter gik vidnet ind. Han husker ikke, om Peter Arnfeldt allerede var
på ministerkontoret, eller om han kom lige efter dem. De stod op under
mødet. Han husker ikke, om ministeren fik agterskrivelsen af Peter Loft,
men han fik i hvert fald ikke vidnets. Peter Loft redegjorde for, hvad der
stod i agterskrivelsen. Ministeren havde nogle tekniske spørgsmål til den.
Forespurgt, om han kan huske, hvad det var, man nærmere drøftede i
forhold til agterskrivelsen, forklarede han, at Peter Loft gennemgik den
Dokumenter og forklaringer
835
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 16. september 2010
og gav den skattemæssige forklaring på, hvorfor man var kommet til afgø-
relsen. Forespurgt, om spørgsmålet om, hvorvidt fraflytningen i 1999 var
reel, dukkede op, forklarede han, at han mener, at det var en del af infor-
mationen fra Peter Loft, da han gennemgik agterskrivelsen. Forespurgt,
hvad Peter Loft gav udtryk for i relation til fraflytningen, forklarede han, at
det kan han ikke specifikt huske. Forespurgt, om han kan huske, om Peter
Arnfeldt gav udtryk for noget i relation til agterskrivelsen og fraflytningen
i 1999, forklarede han, at Peter Arnfeldt på et tidspunkt gav udtryk for,
at han egentlig ikke syntes, at afgørelsen var rigtig, fordi der var købt en
ejendom ret hurtigt efter fraflytningen. Foreholdt, at det vel svarer til syns-
punktet, at hvis man sælger sin ejendom, fraflytter og umiddelbart deref-
ter køber en ny ejendom, så er man i virkeligheden ikke fraflyttet, forkla-
rede han, at det var sådan, han hørte, at Peter Arnfeldt argumenterede.
Forespurgt, om Peter Arnfeldt kom nærmere ind på, hvorfra han havde
dette standpunkt, svarede han benægtende. Om han var blevet manudu-
ceret af andre, kunne han ikke vide, men det var det, som Peter Arnfeldt
gav udtryk for. Efter Peter Arnfeldt havde givet udtryk herfor, forklarede
Peter Loft, hvordan det hang sammen, og at han stod fuldstændig inde for,
at afgørelsen var rigtig.
På et tidspunkt sagde ministeren, at han faktisk heller ikke kunne forstå
det. Peter Loft forklarede det igen og gentog, at han kunne stå inde for
afgørelsen. Forespurgt, hvad ministeren svarede til det, forklarede han, at
han ikke mener, at ministeren svarede. Peter Loft fortsatte med at redegø-
re for afgørelsen, og derefter talte de om pressehåndtering.
Forespurgt af formanden, om det var rigtig forstået, at Peter Arnfeldt og
ministeren på dette tidspunkt var på linje, og begge ikke kunne forstå
afgørelsen, men at Peter Loft i to omgange forsøgte at forklare, at den var
rigtig nok, og at han kunne stå inde for den, svarede han bekræftende.
Forespurgt af udspørgeren, om han har erindring om, at man drøftede
muligheden for omgørelse, forklarede han, at man ikke drøftede mulighe-
den for omgørelse. Da de var på vej ud, sagde ministeren: ”Jamen, hvad
nu hvis den alligevel er forkert”, og som han husker det, sagde Peter Loft
hertil: ”Så kan den vist komme for Skatterådet”. Der var ikke en dialog
om, hvorvidt det kunne lade sig gøre eller ikke lade sig gøre. Det var en
udgangsreplik. Forespurgt, om man på dette tidspunkt drøftede frister for
genoptagelse, forklarede han, at det drøftede de ikke.
836
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 16. september 2010
Forespurgt, om ministeren gav udtryk for vrede eller irritation over afgø-
relsen, svarede han benægtende. Ministeren sagde alene til Peter Loft, at
han var enig i Peter Arnfeldts synspunkt.
Henvist til politirapport med afhøring af vidnet den 28. oktober 2011 og
forespurgt, om det er hans håndskrift og initialer, der er anført på siderne,
svarede han bekræftende. Forespurgt, om han har gennemlæst og god-
kendt rapporten, efter den er blevet skrevet, svarede han bekræftende.
Vidnet blev foreholdt, at det fremgår, at han har forklaret, at de kom til-
bage til ministeriet, og at der blev holdt et møde med deltagelse af Peter
Loft, ministeren, Peter Arnfeldt og vidnet selv, og foreholdt : ”Afh. oplyste,
at Peter Loft indledningsvis mundtlig orienterede Skatteministeren om
indholdet af afgørelsen. Afh. oplyste, at der var flere ting i afgørelsen, der
skabte diskussion” samt forespurgt, om han kan huske, hvad man disku-
terede udover fraflytningsproblematikken. Han forklarede, at sådan som
han husker det, var det kun fraflytning og køb af lejlighed umiddelbart
derefter, der blev diskuteret, men som Peter Loft redegjorde for.
Foreholdt videre: ”hvor Troels Lund Poulsen og hans særlig rådgiver Peter
Arnfeldt var toneangivende og tydeligvis var utilfreds med afgørelsen”, og
forespurgt, hvordan denne utilfredshed kom til udtryk, forklarede han, at
den kom til udtryk ved, at de ikke kunne forstå, at det med lejligheden
ikke spillede ind. De mente, at det var en forkert afgørelse i virkeligheden.
Forespurgt, om de sagde, at afgørelsen var forkert, forklarede han, at Peter
Arnfeldt sagde, at han mente, at den var forkert, og til det sagde Troels
Lund Poulsen: ”Jamen jeg kan heller ikke forstå det – at det skulle være
rigtigt, at det forholdt sig sådan”.
Der var ikke en dårlig stemning, men det samme spørgsmål blev stillet
nogle gange, og Peter Loft svarede, at han stod fuldstændig inde for afgø-
relsen. Forespurgt, om han kan huske, om Troels Lund Poulsen spurgte
ind til retspraksis, forklarede han, at Troels Lund Poulsen som sagt, da de
var på vej ud, spurgte ”hvad nu hvis den alligevel er forkert”, hvortil Peter
Loft svarede, at ”så kan den formentlig komme i Skatterådet”. Man kunne
tydeligt høre på Peter Loft, at han ikke var sikker herpå.
Foreholdt Troels Lund Poulsens forklaring, protokol 9, side 12, 4. afsnit,
5. punktum: ”De drøftede ikke, om afgørelsen var rigtig, men han stillede
et par supplerende spørgsmål, idet det var hele Danmarks forventning, at
afgørelsen ville blive offentliggjort”, og forespurgt, om han er sikker på,
at det var Peter Arnfeldt – muligvis understøttet af ministeren – der gav
Dokumenter og forklaringer
837
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 16. september 2010
udtryk for, at han mente, at afgørelsen var forkert, forklarede han, at Peter
Arnfeldt i hvert fald ikke kunne forstå, at den kunne være rigtig, og derfor
forklarede Peter Loft, hvordan det hang sammen. Forespurgt, om han helt
sikkert kan huske, at Peter Loft to gange sagde, at han kunne indestå for
afgørelsens rigtighed, svarede han bekræftende.
Foreholdt fra samme side, 4. afsnit, 10.linje, ”han spurgte om retsprak-
sis og også om hvordan til- og fraflytningsaspektet forholdt sig”, og fore-
spurgt, om han kan huske, at ministeren var inde på spørgsmålet om
retspraksis under mødet, svarede han benægtende. Han kan huske, at
Peter Loft forklarede problemstillingerne, men han kan ikke huske det
ordret. Foreholdt fra samme side, sidste afsnit, 1.-3. linje, ”Vidnet spurgte
også ind til retspraksis i forhold til den afgørelse, der nu var truffet. Han
ville gerne have at vide, hvad den baserede sig på. Dette gjorde han for
at sikre sig, at alle fik den samme behandling, uanset om man hed Jens
Hansen eller Stephen Kinnock”, og forespurgt, om det var oppe på mødet,
at ministeren ville være sikker på, at alle fik samme behandling, forklarede
han, at han ikke kan huske det så detaljeret. Peter Loft gjorde meget ud af
at forklare hele sammenhængen i afgørelsen.
Vidnet blev foreholdt fra samme side, sidste afsnit, 3.-6. linje, ”her fik han
også … på stående fod”, og foreholdt, at det formentligt drejede sig om,
hvorvidt der kunne ske omgørelse, som vidnet har forklaret om. Fore-
spurgt, om han kan huske, om ministeren var interesseret i, om man
kunne gøre noget for en anden i en identisk situation, men som havde fået
en anden afgørelse, forklarede han, at han ikke kan huske helt eksplicit,
om dette spørgsmål var oppe. Peter Loft gjorde meget ud af at forklare
de skattetekniske begrundelser for afgørelsen, og det kunne sagtens have
været en del af det. Foreholdt, at det, som ministeren var inde på, var, om
der var mulighed for at ændre andre afgørelser, hvis der kom en person
med en afgørelse, hvor situationen var fuldstændig identisk med Stephen
Kinnocks, men hvor afgørelsen var skattepligt, og forespurgt, om man
drøftede denne problemstilling, forklarede han, at det kunne han ikke
huske. Han kan huske, at det sidste, der blev sagt, var, ”hvad nu hvis den
alligevel var forkert”.
Forespurgt af formanden, om det var en bestilling og noget, som Peter Loft
skulle undersøge, svarede han benægtende. Det lød ikke som en bestilling.
Forespurgt af udspørgeren, om man gennemgik presseberedskabet, forkla-
rede han, at Peter Loft startede med at tale om presseberedskabet. Lofts
838
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 16. september 2010
holdning var, at man skulle lade være med at sige noget, men han havde
også den forventning, at der var nogle, der ville stille generelle spørgs-
mål. Der kunne måske også komme en politisk diskussion om, hvorvidt
reglerne var meget besværlige. Det redegjorde Loft lidt for. Forespurgt,
om Loft nærmere redegjorde for presseberedskabet, forklarede han, at i
forhold til, at afgørelsen var afleveret, og de forventede, at den ville blive
offentliggjort, så var der umiddelbart ingen kommentarer til den konkrete
sag, men Peter Loft havde en klar forventning om, at der ville komme
generelle spørgsmål, som man ikke kunne undgå at svare på. Peter Loft
redegjorde ikke for, hvad man skulle gøre ved det. Han sagde, at det ville
han forberede sig på.
Forespurgt, hvad der skete efter mødet med ministeren, forklarede han,
at de gik hver til sidst. Han tog tilbage til Østbanegade. De stod ikke og
diskuterede sagen. Han tænkte for sig selv, at det måske godt kunne være
værd at undersøge helt præcist, om sagen kunne komme for Skatterådet,
fordi det lød til, at Peter Loft ikke var helt sikker.
Forespurgt, om han har kendskab til, at Peter Loft efter mødet kontakte-
de andre ledende medarbejdere i Koncerncentret om aftenen om sagen,
svarede han benægtende.
…
Forespurgt af Niels Fenger, om han gjorde sig nogle refleksioner over, at
Peter Arnfeldt var med til mødet den 16. september 2010, forklarede han,
at de startede med at tale om pressehåndtering, så i den relation opfattede
han det som normalt. Hvorfor Peter Arnfeldt i øvrigt var med, har han ikke
gjort sig nogen refleksioner over. Forespurgt, om det var af intellektuel
nysgerrighed, når en pressemedarbejder begyndte at betvivle indholdet af
en afgørelse, forklarede han, at det vidste han ikke. Peter Loft svarede på
Arnfeldts spørgsmål. Forespurgt om der var nogen, der forklarede Peter
Arnfeldt, at han var pressemedarbejder, forklarede han, at Peter Loft sva-
rede, at han stod bag afgørelsen.
…
Forespurgt af advokat Peter Trudsø, om han kan præcisere, om Peter Arn-
feldt gav udtryk for, at han var uenig i afgørelsen, eller for at han ikke helt
forstod, om den var rigtig, forklarede han, at Peter Arnfeldt ikke forstod,
at afgørelsen kunne ende, som den gjorde, fordi han argumenterede for,
Dokumenter og forklaringer
839
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 16. september 2010
at der var det her forhold med et køb af en lejlighed et par måneder efter,
at man var flyttet fra landet. Han mente, at det måtte have indflydelse på
skattepligten. Forespurgt, om han forstår nuancen i spørgsmålet, om Peter
Arnfeldt decideret sagde, at ”det er forkert det her”, eller at det var noget,
Arnfeldt stillede spørgsmål til, forklarede vidnet, at han ikke kan huske
præcist, hvilket udtryk Arnfeldt brugte, man Arnfeldt kunne ikke forstå, at
afgørelsen var, som den var, fordi der var disse forhold. Foreholdt, at Peter
Arnfeldt så stillede spørgsmål til det, svarede han bekræftende.
…
Foreholdt af advokat Karen-Margrethe Schebye, at de fik udleveret en
kuvert med agterskrivelsen i lufthavnen den 16. september 2010, at de
åbnede kuverten i taxaen på vej derfra, og forespurgt, hvor lang tid der
gik, fra de åbnede kuverten til de konstaterede, at linjerne ikke var med,
forklarede han, at der ikke gik lang tid. Forespurgt, om de nåede at læse
hele agterskrivelsen igennem, inden de ringede, svarede han benægtende.
Forespurgt, hvordan de så kunne vide, at det ikke var med, forklarede
han, at de i hvert fald kunne se, at der ikke var noget, der lignede ”de fire
linjer”. Det kunne de ret hurtigt konstatere. De nåede således at skimme
agterskrivelsen.
Foreholdt, at han har forklaret, at Peter Loft gerne ville have linjerne med,
fordi Peter Loft skulle stå på mål for teksten, og forespurgt, hvad han me-
ner med det og overfor hvem, Peter Loft skulle stå på mål, forklarede han,
at det, som Peter Loft gav udtryk for, var, at der stort set ikke var nogen
med forstand på skat, der ikke i pressen havde givet udtryk for, hvordan
sagen skulle afgøres. Det var fra den ene yderlighed til den anden. Peter
Loft vidste, at han på et eller andet tidspunkt skulle ud og forsvare, hvad
der var sket i SKAT. Ikke nødvendigvis ved at omtale den konkrete sag,
men Peter Loft ville være 100% sikker på, at sagen var rigtig håndteret, at
han kunne stå inde for det og argumentere for det. Der ville blive formu-
leret spørgsmål af pressen eller andre, som ville tage noget generelt op –
f.eks. til- og fraflytning, og hvad der ellers var af problemstillinger i sagen.
Forespurgt, om der efter vidnets og Peter Lofts bedste overbevisning ville
blive færre spørgsmål, hvis ”de fire linjer” blev taget med, svarede han
bekræftende. Det var argumentationen for, at de ville have dem med.
Forespurgt, om de havde drøftet med professionelle, f.eks. pressehåndte-
ringsfolk, om det kunne lukke munden på journalisterne, forklarede han,
at det havde han i hvert fald ikke. Peter Loft kom med linjerne, som han
840
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0843.png
Den 16. september 2010
havde skrevet lige inden mødet, og dem skrev vidnet om, fordi han men-
te, at det kunne formuleres bedre. Foreholdt, at de ikke havde drøftet
med ministeriets pressefunktion, om det ville gøre en forskel i relation til
pressen, forklarede han, at det havde han ikke, og han havde heller ikke
drøftet det med Peter Loft.
Ivar Nordland har forklaret
248
:
Forespurgt, om han har kendskab til, om der udover udarbejdelsen af fore-
læggelsen foregik andre overvejelser eller handlingen vedrørende sagen i
perioden frem til den 16. september 2010, forklarede han, at som han hu-
sker det, var han reelt ikke involveret før tæt på den 16. september 2010.
Forespurgt, om han har kendskab til, om ministeren blev orienteret om
skattesagens udvikling frem til den 16. september 2010, svarede han be-
nægtende. Forespurgt, om han har kendskab til, om Peter Arnfeldt blev
orienteret frem til den 16. september 2010, svarede han benægtende.
Foreholdt mail af 16. september 2010 kl. 13.35 fra vidnet til Peter Loft
vedhæftet notat om den lille forskel med stor betydning forklarede han,
at der må have været en telefonsamtale fra Peter Loft til ham, inden de
tog til Tyrkiet. Afgørelsen skulle komme, og så ville Peter Loft gerne høre
igen, hvordan det var, at han så på reglerne. Forespurgt, om han mener, at
Peter Loft bad ham om at lave notatet, svarede han bekræftende. Det må
være sket forholdsvist kort tid før, Peter Loft tog til Tyrkiet. Forespurgt,
om Peter Loft sagde, hvad han skulle bruge notatet til, forklarede han, at
det må have været i forbindelse med, at agterskrivelsen skulle komme,
men han husker dog ikke samtalen.
Formanden foreholdt, at vidnet sendte notatet pr. mail til Peter Loft kl.
13.35 – altså 25 minutter før mailen med agterskrivelsen blev sendt ud,
og mens Peter Loft stadig var i Tyrkiet eller var på vej hjem. Han forklare-
de, at han må have haft en samtale med Peter Loft. Måske har han ringet
ham op fra Tyrkiet.
Forespurgt af udspørgeren, hvem der har skrevet med håndskrift på nota-
tet, forklarede vidnet, at det er Peter Loft. Han så først det håndskrevne i
forbindelse med, at de samlede dokumenterne til kommissionen. Michael
248 Protokol 30, 15-20, 28-30, 31-32 og 33.
Dokumenter og forklaringer
841
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 16. september 2010
Frank kom og gav det til ham. Han tror, at notatet med det håndskrevne
var røget med noget andet til sagsbehandlerne i Carsten Vesterøs kontor.
Nogle af spørgsmålene, som Peter Loft havde skrevet på notatet, drøftede
han med ham om aftenen den 16. september 2010.
Forespurgt, om han var i ministeriet om eftermiddagen den 16.september
2010, forklarede han, at han var i ministeriet, men han lavede ikke noget,
der relaterede sig til sagen. Forespurgt, om han var bekendt med, at der
blev afholdt et møde mellem Peter Loft, ministeren og nogle andre i løbet
af eftermiddagen, før Peter Loft ringede til ham, forklarede han, at han
mener, at han fra Carsten Vesterø hørte, at der skulle være et møde. Han
fik at vide, at agterskrivelsen nu kom, men han anså ikke sig selv for at
have en rolle i det. Foreholdt, at agterskrivelsen blev sendt ud kl. 14.00 og
forespurgt, om han så den på dette tidspunkt, svarede han benægtende.
For hans vedkommende startede det med, at Peter Loft ringede til ham
omkring fyraftenstid eller lidt senere. Vidnet var på kontoret, men var ved
at gøre klar til at gå hjem.
Peter Loft sagde, at nu var agterskrivelsen kommet, og at han havde drøf-
tet den med ministeren og spindoktoren. Han sagde, at der havde væ-
ret rejst spørgsmål om, hvorvidt skattepligten overhovedet var ophørt, og
hvorfor man ikke lige så godt kunne sige, at skattepligten havde været der
hele tiden, når Helle Thorning-Schmidt havde haft en postadresse ved sin
mor og senere hen havde købte en lejlighed. Hvorfor kunne man ikke lige
så godt sige, at det hele gik ud i et? Han var ikke forberedt på samtalen,
så han bad Peter Loft læse passager op fra agterskrivelsen. Det gjorde
Peter Loft.
Vidnet sagde noget i retning af, at det måtte være de faktiske forhold, der
var af betydning. Dem måtte man lægge til grund, hvis man ikke havde an-
det. Peter Loft spurgte også om, hvorvidt man kunne kontrollere oplysnin-
gerne, hvortil han svarede, at det havde han vanskeligt ved at se, at man
kunne. Der var ingen grund til at tro, at de ikke skulle være rigtige. Han
forsøgte at forklare, at skattepligten for ægtefællerne ikke nødvendigvis
hang sammen. De kunne godt have bolig forskellige steder, og sambeskat-
ningen mellem ægtefællerne var ophævet for flere år siden.
Han forsøgte at forklare, at det ikke var indlysende, hvorfor Helle Thor-
ning-Schmidt skulle flytte til Ishøj i anledning af, at hun var blevet medlem
af Europa-Parlamentet, men det var en lidt grotesk samtale, fordi det var
ligesom om, at spørgsmålet hele tiden gentog sig. Peter Loft vendte hele
842
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 16. september 2010
tiden tilbage til, hvorfor det ikke lige så godt kunne være modsat. Vidnet
holdt fast på sit, og på et tidspunkt stoppede samtalen. Hvis parterne siger
det samme, bliver man på et tidspunkt trætte af at høre på hinanden. Til
sidst indfandt tavsheden sig, og han spurgte Peter Loft: ”Hvad er det her
for noget”, og ”hvor vil du hen”. Peter Loft sagde: ”Tja, jeg er jo altså
under pres af den gode minister og en spindoktor”. Han sagde til Peter
Loft, at Loft måtte give ham noget mere tid, så han kunne se, hvad han
kunne finde ud af.
Forespurgt, om Peter Loft ikke sagde noget om, hvad presset gik ud på,
svarede han benægtende. Han sagde bare, at han var under pres. Han
efterlyste argumenter for, at Stephen Kinnock skulle være skattepligtig i
stedet for at være skattefri. Det var ret klart, at det var den vej, Peter Loft
fiskede. Peter Loft sagde ikke noget om, hvorvidt han var enig i afgørelsen,
men han spurgte bare hele tiden, hvorfor man ikke lige så godt kunne nå
til det modsatte resultat. Vidnet forsøgte at forklare ham, at det var der
ikke nogen grund til at tro, at man kunne. Det kunne han i hvert fald ikke
se.
Forespurgt, om Peter Loft sagde noget nærmere om, hvad presset gik
ud på, svarede han benægtende, men vidnet kædede det sammen med,
at det måtte være noget med, at de var utilfredse med agterskrivelsen.
Hvorfor skulle man efterlyse argumenter for det modsatte resultat, hvis
det ikke var det, man ville have? Det var alarmerende. Det var ikke tid og
sted for lige pludselig at skulle mene det modsatte. Forespurgt, om han
kunne komme tættere på, hvad Peter Loft var inde på under samtalen,
forklarede han, at det udelukkende var spørgsmålet om, hvad der skete
i 1999, og om det hele ikke bare var gledet ud i et, så Stephen Kinnock
reelt set aldrig var flyttet ud. Helle Thorning-Schmidt havde hele tiden
selvangivet sig som fuldt skattepligtig til Danmark. Filosofien skulle så
være, at Stephen Kinnock havde opretholdt bopæl hos hende hele tiden
med den effekt, at det blev til en fraflyttersag, hvor han aldrig var kommet
ud af skattepligten.
Foreholdt, at hvis det var blevet dokumenteret, at Stephen Kinnock reelt
ikke havde opgivet sin bopæl i 1999, men at han var flyttet med over til
postadressen i Ishøj, og forespurgt, hvilken betydning det ville have haft
for den afgørelse, som SKAT København traf, forklarede han, at taget for
pålydende ville det have betydet, at Stephen Kinnock havde været skatte-
pligtig i hele perioden, indtil andet måtte vise sig. Der var så den detalje,
som han i skyndingen ikke fik taget højde for i samtalen med Peter Loft,
Dokumenter og forklaringer
843
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 16. september 2010
at Helle Thorning-Schmidt heller ikke selv var skattepligtig til Danmark.
Foreholdt, at hvis tanken kunne gennemføres i forhold til Stephen Kin-
nock, så ville afgørelsen vende, svarede han bekræftende. Det var klart
den dagsorden, som han fornemmede på det hele.
Foreholdt mail af 17. september 2010 kl. 8.27 fra vidnet til Peter Loft, 1.
afsnit og sidste afsnit, og foreholdt, at Peter Arnfeldt må have udtrykt en
kritik, samt forespurgt, om Peter Loft nævnte dette i samtalen, forklarede
han, at det sagtens kan være, at Peter Loft nævnte Peter Arnfeldts navn i
samtalen, men han husker det ikke i dag.
Under telefonsamtalen lovede han Peter Loft en tilbagemelding. I reali-
teten anede han ikke, hvad han skulle gøre, da han lagde røret på, men
noget måtte man jo finde ud af. Inden samtalen med Peter Loft sluttede,
sagde vidnet til ham, at det kunne være, at han ville ringe til SKAT Køben-
havn for at høre, hvad de mente, hvortil Peter Loft sagde ”ja, gør endelig
det”. Lige pludselig havde Peter Loft mere travlt end før med at få afsluttet
samtalen, som var trukket rigeligt ud. For at vidnet kunne gøre noget, var
han næsten nødt til at få fat på agterskrivelsen for at se, hvordan den så
ud.
Forespurgt, hvorfor han ikke gik ned til Peter Loft og fik en kopi, når de
var i samme bygning, forklarede han, at det gjorde han ikke, fordi Peter
Loft sad sammen med ministeren og Peter Arnfeldt. Forespurgt, om Peter
Loft ringede til ham, mens Loft var til møde med ministeren og Peter
Arnfeldt, forklarede han, at sådan måtte han tro, at det var. Da Peter Loft
sagde, at han var under pres af den gode minister og hans spindoktor, blev
det sagt ganske lavmælt og i et noget andet tonefald end resten af samta-
len. Vidnet skulle ikke nyde noget af at rende ind i armene på Troels Lund
Poulsen og Peter Arnfeldt i forbindelse med den her sag. Telefonsamtalen
fandt nok sted omkring 18-tiden, men det er lidt et gæt.
Forespurgt, om Peter Loft sagde andet under samtalen, forklarede han,
at det gjorde Peter Loft ikke, så vidt han husker. Der kan sagtens være
sagt mere, men han husker ikke mere. Forespurgt, om han kan huske,
om han sagde andet til Peter Loft, svarede han benægtende. Han forholdt
sig kun til, at han ikke kunne se, hvordan det skulle kunne lade sig gøre,
at skattepligten var blevet ved, og herunder fik de den mere eller mindre
absurde samtale. Forespurgt, hvad det absurde bestod i, forklarede han,
at Peter Loft blev ved med at stille det samme spørgsmål, som han lige
havde fået svar på.
844
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 16. september 2010
Efter samtalen med Peter Loft spurgte han Carsten Vesterø, om han hav-
de agterskrivelsen – i stedet for at tage direkte kontakt til SKAT Køben-
havn med det samme. Han havde den ikke. De talte lidt sammen om, hvad
de så skulle gøre. De blev enige om, at der ikke var andet at gøre end at
ringe til Lisbeth Rasmussen. Det kunne der vel ikke ske noget ved, for de
var alle omfattet af tavshedspligten.
Under samtalen sagde Carsten Vesterø, at de kæmpede med Peter Arn-
feldt om pressebriefingnotatet. Ligegyldigt hvad de lavede, så fik de det
i hovedet igen. Carsten Vesterø spurgte, om han ikke på en eller anden
måde kunne sige eller gøre et eller andet for at hjælpe dem med det.
Han svarede, at han ville se, om han ikke kunne få det flettet ind et eller
andet sted, idet han jo skulle melde tilbage til Peter Loft. Det var det, han
henviste til nederst i sin mail af 17. september 2010 til Peter Loft. Det
relaterede sig som sådan ikke til samtalen med Peter Loft. Forespurgt, om
Carsten Vesterø sagde noget om, hvad Peter Arnfeldt var utilfreds med,
svarede han benægtende, men han tror, at det hang sammen med, at der
ikke var nogen, der forstod, hvorfor der skulle laves så mange versioner.
Han læste den version, som Carsten Vesterø havde på det tidspunkt, og
den så ganske uskyldig ud. Han vidste ikke, hvad problemet skulle være
ved dette notat. Han forstod det sådan, at Peter Arnfeldt havde været inde
over udkastene og bedt om ændringer.
Forespurgt, om der skete mere under samtalen med Carsten Vesterø, sva-
rede vidnet benægtende. Han fandt et glasbur, hvorfra han kunne ringe til
Lisbeth Rasmussen. Han refererede overfor hende, at Peter Loft spurgte
til, om skattepligten kunne gå ud i et. Han spurgte, om hun ikke var enig
i, at det ikke kunne forholde sig sådan. Det var hun meget enig i. Han
spurgte, om han kunne få en kopi af agterskrivelsen. Den turde hun ikke
selv give ham, så det ville hun spørge Erling Andersen om. Han sagde, at
det ville være hjælpsomt, hvis hun kunne underbygge agterskrivelsen, og
om hun havde yderligere oplysninger, f.eks. om karakteren af lejligheden.
Det ville hun kigge på og vende tilbage. Hun ville se, om der var flere op-
lysninger, der kunne belyse problemstillingen omkring 1999. Han havde
stillet Peter Loft i udsigt, at han ville vende tilbage omkring dette spørgs-
mål. Naturligt nok kom de også til at tale om, hvorfor Peter Loft stillede
disse spørgsmål.
Vidnet sagde: ”De sidder dernede og angriber afgørelsen – det er det, de
gør”. Det var det, der blev til Lisbeth Rasmussens udsagn i dagbogen. Det
var hans tolkning af den samtale, som han lige havde haft med Peter Loft.
Dokumenter og forklaringer
845
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 16. september 2010
I den forbindelse orienterede han også Lisbeth Rasmussen om, at Peter
Loft gik op i, om SKAT København lavede fejl. Han refererede for hende,
at Peter Loft allerede på et møde den 12. august 2010 havde sagt, at han
ikke stolede på SKAT København, og at de havde lavet en fejl ved at smide
Stephen Kinnock ud af skattepligten. Nu ville det sikkert være en ny fejl,
at de ikke havde smidt Stephen Kinnock ud tidligt nok med hensyn til
personfradragene.
Forespurgt, om han ikke kunne uddybe dette, forklarede han, at Stephen
Kinnock først blev smidt ud af skattepligten fra og med 2006. Det be-
tød, at han havde været registreret som fuldt skattepligtig, men uden
indkomst. Det betød også, at Helle Thorning-Schmidt havde fået overført
hans ubrugte personfradrag. Det var en fejlagtig ansættelse af hende på
grund af en fejlagtig ansættelse af ham i den her forbindelse. Forespurgt,
om Lisbeth Rasmussen sagde noget til det, svarede han benægtende. Han
fortsatte med at fortælle Lisbeth Rasmussen, at den største fejl dog var,
så vidt han kunne deducere sig frem til, at Helle Thorning-Schmidt heller
ikke selv kunne være skattepligtig i de år, hvor hun var medlem af Euro-
pa-Parlamentet. Hun havde betalt dansk skat, uden at hun skulle det, men
der lå formentlig en eller anden form for beslutning bag ved det, fordi der
havde været noget mudder i Socialdemokratiet omkring partiets europa-
parlamentarikeres skattebetaling, men det kunne han dybest set ikke vide
noget om. Det var så den vej rundt, det kom.
Han tror, at samtalen sluttede med, at Lisbeth Rasmussen ville vende til-
bage. Det gjorde hun senere på aftenen og oplyste, at den lejlighed, man
talte om, var en 50 m² taglejlighed på Amager. Det skrev han også i mailen
til Peter Loft. Helle Thorning-Schmidt havde ikke noget indtægtsgivende
arbejde i Danmark i denne periode. Lisbeth Rasmussen meddelte også, at
han ikke kunne få en kopi af agterskrivelsen, fordi Erling Andersen havde
sagt nej. Han svarede hende, at det var ok, og at han ville bruge de oplys-
ninger, han havde fået, så godt han kunne. Han forsøgte efter samtalen
med Lisbeth Rasmussen at skrive mailen til Peter Loft. Han ville gerne
opsummere det hele så kort, som han overhovedet kunne, samtidig med
at Peter Loft, hvis han ville, kunne sende mailen videre til ministeren, så
ministeren kunne få en forklaring på, hvad det her gik ud på. Det blev dog
for sent, og han sendte først mailen den følgende morgen.
Foreholdt, at Lisbeth Rasmussen til protokol 14, side 7 ff., har forklaret
om telefonsamtalen, herunder side 7 nederst, at han var lettere ophidset,
forklarede han, at han vel var lidt oppe at køre. Han vil tro, at det forhold,
846
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 16. september 2010
at Peter Loft var oppe at køre, havde smittet af på ham. Det var relativ
stærk tobak at skulle til at kigge på det på dette stade. Forespurgt, hvordan
Peter Loft ”var oppe at køre”, forklarede han, at hele Peter Lofts facon var
meget insisterende. Foreholdt samme protokol, side 7, nederste linje, til
side 8, 2. linje: ”Han var rigtig irriteret og vred på Peter Loft over, at Loft
så indgående diskuterede sagen med ministeren, Troels Lund Poulsen, og
spindoktoren, Peter Arnfeldt”, og forespurgt, om han kan huske, at han
har sagt dette til Lisbeth Rasmussen, forklarede han, at det husker han
ikke, men han kan ikke afvise det.
Foreholdt samme protokol, side 8, 6. til 8. linje: ”Ivar Nordland var særligt
irriteret på Peter Arnfeldt, fordi han stillede nogle spørgsmål og havde
nogle synspunkter, som Ivar Nordland slet ikke mente, at Peter Arnfeldt
havde noget grundlag for at vide så meget om – altså den skatteretli-
ge del. Arnfeldt virkede bedrevidende”, og forespurgt, om Peter Loft i
telefonsamtalen med ham sagde noget om Peter Arnfeldts standpunkt,
forklarede han, at han ikke kan afvise, at Peter Arnfeldts navn blev nævnt
i den sammenhæng. Vidnet gik ud fra, at når Peter Loft sagde, at ”det
spørgsmål har været rejst”, så måtte spørgsmålet komme fra ministeren
eller Peter Arnfeldt.
Foreholdt, at det fremgår af Lisbeth Rasmussens forklaring, at man vendte
tilbage til spørgsmålet om at opgive bopælen, og foreholdt samme pro-
tokol, side 8, linje 15-18: ”Det var det, som Peter Arnfeldt havde kastet
fokus på. Arnfeldt mente, at det kunne ses som en fortløbende adgang til
bolig – at der ikke var noget interval, noget mellemrum – og at det måt-
te kunne bevises, at Helle Thorning-Schmidt sådan set hele tiden havde
haft en bolig”, samt forespurgt, om han kan genkende, at han fæstede
bemærkningerne til Peter Arnfeldt, forklarede han, at de helt klart disku-
terede emnet. Han kan bare ikke huske, at det specifikt skulle knytte sig
op på Peter Arnfeldt.
Foreholdt samme side, 4. afsnit: ”Forespurgt, om Ivar Nordland under
samtalen sagde til vidnet, at det var Peter Arnfeldt, der havde lanceret den
juridiske tese, at på trods af afbrudt bopæl så var det ikke nok med 3 må-
neder til at afbryde skattepligten, svarede vidnet, at det var tilfældet. Det
var grundlaget for, at de skulle have denne samtale og gennemgå sagen”,
og forespurgt, om han kan huske at have sagt dette til Lisbeth Rasmussen,
forklarede han, at det husker han ikke. Han kan ikke afvise, at han har
sagt det. Han kan ikke huske, om Peter Loft specifikt har sagt til ham, at
det var Peter Arnfeldt, der var årsag til tesen.
Dokumenter og forklaringer
847
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 16. september 2010
Foreholdt af Niels Fenger, at hvis vidnet har sagt det til Lisbeth Rasmus-
sen, så havde han efter sin forklaring ikke belæg for det, forklarede han,
at det havde Niels Fenger ret i.
Foreholdt af udspørgeren Lisbeth Rasmussens dagbogsnotater under 16.
september 2010, sidste afsnit, og forespurgt, om han har sagt noget i den
retning, forklarede han, at han godt kan have brugt noget direkte sprog.
Han tror dog ikke, at han har sagt, at han ville sende meddelelsen tilbage
til Peter Loft ”lige mellem øjnene”, men han husker det ikke. Han meddel-
te Lisbeth Rasmussen, at han skulle levere et produkt tilbage til Peter Loft,
og det var den mail, som han sendte den 17. om morgenen. Han skrev på
mailen samme aften og morgenen efter. Forespurgt, om han kan huske,
om han talte med Lisbeth Rasmussen om andet, svarede han benægtende.
Henvist til mail af 16. september 2010 kl. 20.53 fra Michael Frank til
vidnet med nogle dokumenter forklarede han, at han ringede til Michael
Frank og bad ham om at sende det, som Frank havde, så han bedre kunne
navigere. Han mener, at han ringede til Michael Frank efter, at han var
kommet hjem. Foreholdt, at Michael Frank har forklaret, at han tog tilba-
ge til ministeriet for at scanne dokumenterne og sende dem til ham, og
forespurgt, om det var så hastende, forklarede han, at han ikke kan huske,
at Michael Frank tog tilbage, men vidnet havde et kraftigt behov for at
vide mest muligt med henblik på den tilbagemelding, som han skulle give
Peter Loft. Forespurgt, om Peter Loft havde givet ham en tidsramme for,
hvornår han skulle melde tilbage, svarede han benægtende.
Forespurgt af formanden, om han den 16. september 2010 efter kl. 14
gjorde sig tanker om, hvorvidt agterskrivelsen kunne ændres, forklarede
han, at det gjorde han ikke. Da han havde samtalen med Peter Loft, anede
han ikke, at agterskrivelsen var sendt ud. Han gik ud fra, at Peter Loft blot
havde et udkast til agterskrivelse. Han anede således ikke, hvad status på
sagen var. Lisbeth Rasmussen sagde heller ikke noget om, at agterskrivel-
sen var sendt, da han talte med hende. Han blev overrasket over, at den
var sendt ud, da han så netaviserne dagen efter. Han tænkte, at det var
gået meget stærkt.
Udspørgeren henviste til mail af 27. august 2010 fra Erik Jørgensen til
vidnet med ”kældernotatet” og foreholdt, at han har forklaret, at der var
radiotavshed mellem ham og Peter Loft fra den 13. august til den 16.
september 2010 om skattesagen, samt forespurgt, hvad der så gjorde, at
han begyndte at interessere sig for den gamle sag. Han forklarede, at det
848
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 16. september 2010
var forløbet af møderne den 12. og 13. august 2010. Da han tænkte over
sagerne, kom han i tanke om den gamle diskussion med Erik Jørgensen
om Helle Thorning-Schmidts skattepligt. Det lå 10 år eller mere tilbage.
Det var omkring det tidspunkt, hvor parret flyttede til Bruxelles. Han ville
bare til sin egen oplysning vide, hvad der var sket den gang. Forespurgt,
hvornår han drøftede den problemstilling, som notatet omhandlede, med
Lisbeth Rasmussen, forklarede han, at han orienterede hende herom den
16. september 2010 om aftenen i forlængelse af hans oplysninger om,
hvad Peter Loft havde sagt til ham på mødet den 12. august 2010.
…
Foreholdt af advokat Lars Svenning Andersen, at han har forklaret, at han
ikke var involveret i en lang periode, og det stod lidt uklart, om der var
en særlig grund til det, om det skulle forstås som en straffeekspedition,
eller om hans holdning var, at det var unaturligt, at han ikke var involveret
igen før den 16. september 2010, forklarede han, at han ikke havde nogen
holdning hertil. Han konstaterede bare, at han ikke var med mere. Det var
sådan set fint nok for ham.
Forespurgt, om det er rigtig forstået, at Peter Loft stadig sad i møde med
ministeren og Peter Arnfeldt, da Peter Loft den 16. september 2010 ringe-
de til vidnet, forklarede han, at det vidste han dybest set ikke. Peter Loft
havde nok lige haft mødet, men det kunne han ikke vide noget om. Peter
Loft sagde, at han havde haft et møde med ministeren og Peter Arnfeldt,
men de sad jo ”trip trap træsko” ned ad gangen. Foreholdt, at han har
forklaret, at Peter Loft sænkede stemmen lidt, forklarede han, at han ikke
tror, at Peter Loft ringede, mens han sad sammen med Troels Lund Poul-
sen og Peter Arnfeldt.
Foreholdt, at han har forklaret, at Peter Loft nævnte, at han var under
pres, forklarede han, at det sagde Peter Loft direkte. Forespurgt, om han
sagde, at han var under pres for et andet resultat eller bare under pres, for-
klarede han, at diskussionen kørte i rundkreds. Peter Loft blev ved med at
pirre rundt i, hvorfor man ikke lige så godt kunne sige, at de havde været
skattepligtige hele tiden. Diskussion endte som sagt med, at han spurgte
Peter Loft, hvad det var for noget, og hvor han ville hen, og hvor Peter Loft
sagde, at han var under pres af den gode minister og hans spindoktor. Han
uddybede det ikke nærmere, men i vidnets hoved blev det klart til, at hvis
man efterlyste argumenter for noget, der pegede på det modsatrettede
resultat, hvad monstro presset så kunne handle om? Han kunne ikke se
Dokumenter og forklaringer
849
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 16. september 2010
andet, end at de ledte efter argumenter for den modsatte afgørelse. Med
det som han kendte til det, mente han ikke, at man kunne komme til den
modsatte afgørelse.
Forespurgt, om Peter Loft gav udtryk for, hvad denne selv mente, svarede
vidnet benægtende. Peter Loft tilkendegav ingen enighed med SKAT Kø-
benhavn eller vidnet. Han sagde bare, at han var under pres. Foreholdt, at
der er forskel på, om man følte, at man blev presset til en anden afgørelse,
eller man var enig i, at det var en forkert afgørelse, forklarede han, at det
klarificerede Peter Loft ikke. Forespurgt, om det efterlod lidt usikkerhed
hos vidnet, forklarede han, at han tolkede det sådan, at ministergangen
ledte efter en anden afgørelse – eller argumenter for det. Ministergangen
var Peter Loft, ministeren og Peter Arnfeldt.
Foreholdt, at han så fortolkede det sådan, at Peter Loft var enig i, at der
skulle findes argumenter for en anden afgørelse, forklarede han, at det
kunne han dybest set ikke vide noget om. Forespurgt, hvordan han så
kunne fortolke det sådan, hvis han ikke vidste noget om det, forklarede
han, at han syntes, at det var ret ligetil. Hvorfor skulle man på det her tids-
punkt begynde at efterlyse argumenter, der gik stik imod den afgørelse,
som de lige havde fået forelagt? Monstro det ikke skulle være for at få en
anden afgørelse.
Foreholdt, at det kunne være, at der blev stillet spørgsmål til kvaliteten af
afgørelsen, idet andre har forklaret, at der blev rejst spørgsmål om, hvor-
vidt man havde været opmærksom på overgangen ved fraflytningssituatio-
nen, forklarede han, at det bare var en besynderlig form for kvalitetskon-
trol, at man kom med forslag om det stik modsatte, uden at have nogen
god grund til det. Forespurgt, hvem der kom med det forslag, forklarede
han, at det var Peter Loft, der ringede og sagde: ”kunne man ikke lige så
godt …”. Forespurgt, om det var fordi Peter Loft ønskede en ændret afgø-
relse, forklarede han, at det må man spørge Peter Loft om.
Foreholdt, at Steffen Normann Hansen har forklaret, at Peter Loft, på mø-
det den 16. september 2010 umiddelbart før telefonsamtalen med vidnet,
redegjorde for, hvordan afgørelsen var, og at Peter Loft kunne stå 100%
inde for afgørelsen. Derefter blev der stillet nogle spørgsmål, som vidnet
også har beskrevet, hvorefter Peter Loft endnu en gang sagde, at han
kunne stå 100% inde for afgørelsen, forklarede han, at han ikke har sagt,
at det var Peter Loft, der ønskede en anden afgørelse. Han har bare sagt,
850
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 16. september 2010
at Peter Loft sagde til ham, at spørgsmålet var blevet rejst. Én i den kreds
må have rejst spørgsmålet.
Henvist til mail af 16. september 2010 kl. 13.35 fra vidnet til Peter Loft
med notatet om den lille forskel med stor betydning og foreholdt, at han
har forklaret, at han ikke var sikker på, hvad notatet skulle bruges til,
forklarede han, at han som forklaret ikke præcist kunne huske den telefon-
samtale, som må have gået forud for notatet, men Peter Loft bad ham om
at skrive kort, hvordan han så juraen. Foreholdt mailens ordlyd: ”Her er
så hvad jeg har flikket sammen. Jeg tror ikke, at du skal sige så meget”, og
forespurgt, hvad han mente med dette, forklarede han, at der var kommet
en afgørelse, den måtte Peter Loft redegøre for overfor ministeren, og så
var det vel det. Så måtte ministeren tage dette ad notam.
Forespurgt, om notatet i virkeligheden var et lille talepapir, hvorefter Peter
Loft kort kunne forklare om forskellen på til- og fraflytning, forklarede
han, at han ikke vidste, hvad Peter Loft skulle bruge det til, udover at
Peter Loft fik det i nævnte anledning. Vidnet havde ikke fået agterskrivel-
sen eller noget som helst andet. Det sjove ved Peter Lofts arbejdsmetoder
var, at Peter Loft henvendte sig til en række forskellige folk uafhængige
af hinanden, hvorefter de så mere eller mindre arbejdede på det samme
uden at vide det.
…
Foreholdt af advokat K. L. Németh, at han har forklaret, at Peter Loft un-
der telefonsamtalen den 16. september 2010 sagde, at han var under pres,
og forespurgt, om Peter Loft sagde, hvad ministeren ønskede at opnå ved
at presse ham, svarede han benægtende.
Foreholdt, at han har forklaret, at han ringede til Lisbeth Rasmussen om
aftenen den 16. september 2010, og at Lisbeth Rasmussen stillede spørgs-
mål om, hvorfor de stillede alle de spørgsmål, hvortil han skulle have
svaret: ”De forsøger at angribe afgørelsen”, og forespurgt, hvad han mente
med, at de forsøgte at angribe afgørelsen, forklarede han, at det var hans
tolkning af det, som Peter Loft sagde til ham i telefonen. Forespurgt, hvad
der lå i at ”angribe”, forklarede han, at det var, at man ville have en an-
den afgørelse. Forespurgt, om Peter Loft sagde det til ham, svarede han
benægtende. Det var hans tolkning.
Dokumenter og forklaringer
851
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0854.png
Den 16. september 2010
Foreholdt, at vidnet har forklaret, at spørgsmålene den 16. september
2010 måtte være kommet fra Troels Lund Poulsen eller Peter Arnfeldt,
forklarede han, at spørgsmålene i hvert fald måtte være kommet fra nogle
i den kreds, som Peter Loft havde drøftet det med. Forespurgt, om Peter
Loft sagde ”ministeren har stillet de og de spørgsmål”, forklarede han, at
Peter Loft ikke sagde ”ministeren”. Peter Loft redegjorde for, at han havde
drøftet agterskrivelsen med ministeren og Peter Arnfeldt. Han sagde ikke
noget om, at Steffen Normann Hansen var med til møder, men det var han
åbenbart. Peter Loft sagde, at ”spørgsmålet er blevet rejst. Hvorfor kan
man ikke lige så godt gøre …”. Han ved dybest set ikke, hvem af de fire,
der rejste spørgsmålet.
…
Advokat Nicolai Mallet foreholdt, at vidnet har forklaret, at Peter Loft un-
der telefonsamtalen den 16. september 2010 sagde, at han var under pres.
Forespurgt, om han kunne gentage, hvad Peter Loft sagde, forklarede han,
at Peter Loft sagde, at han var under pres af ”den gode minister og hans
spindoktor”. Foreholdt, at det altså var begge to, Peter Loft var under pres
af, svarede han bekræftende. Forespurgt, om han husker det tydeligt, sva-
rede han bekræftende.
Per Hvas har forklaret
249
:
Forespurgt, om han fik orientering om eller kendskab til, at der var møder
mellem Peter Loft, Steffen Normann Hansen, Erling Andersen og Lisbeth
Rasmussen i september 2010 om behandlingen af skattesagen, forklarede
han, at det tror han også først, han hørte om i forbindelse med de pågæl-
dende klagesager.
Forespurgt, om vidnet har kendskab til, hvilke overvejelser og handlinger
der foregik i relation til Stephen Kinnocks skattesag i Koncerncentrets
regi i september måned frem til den 16. september 2010, svarede han be-
nægtende. Den viden, han havde om sagen, var det, som han kunne læse
i aviserne ligesom alle andre.
Forespurgt, om han har kendskab til, at SKAT København den 16. septem-
ber 2010 sendte en agterskrivelse i kopi til Koncerncentret i forbindelse
249 Protokol 32, side 6.
852
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0855.png
Den 16. september 2010
med en VIP-orientering, svarede han benægtende. Hele VIP-orienterings-
forløbet var også noget, som han først fik kendskab til i forbindelse med de
klagesager og aktindsigtssager, der kom efterfølgende. Forespurgt, om han
har hørt, at der om eftermiddagen den 16. september 2010 blev holdt et
møde med deltagelse af ministeren, Peter Arnfeldt, Peter Loft og Steffen
Normann Hansen om sagen, svarede han benægtende. Han var ikke på
nogen måde involveret i det konkrete sagsforløb.
Winnie Jensen har forklaret
250
:
Forespurgt, om hun har kendskab til, om der var aktiviteter i Koncern-
centret i relation til skattesagen frem til den 16. september 2010, svarede
hun benægtende.
Forespurgt, om hun har kendskab til, at der var aktiviteter i Koncerncen-
tret den 16. september 2010, svarede hun benægtende. Hun havde således
ikke kendskab til, at der var et møde mellem ministeren, Peter Arnfeldt,
Peter Loft og Steffen Normann Hansen den 16. september 2010.
Kent D. Sørensen har forklaret
251
:
Forespurgt, om han kort kan forklare om sit kendskab til sikkerheden om-
kring VIP-sager i det system, som han sad med, forklarede han, at VIP-sa-
gerne kun blev sendt til to personer nemlig Steffen Normann Hansen og
Peter Loft. De blev sendt pr. mail, så der var ikke nogen fysisk papirud-
gave, der florerede rundt i systemet. Alle VIP-sagerne blev videresendt til
ham pr. mail enten fra Steffen Normann Hansen eller Steffen Normann
Hansens sekretær Lis Ovdal Madsen. Han sørgede for at aktere den vide-
resendte mail i en lukket sag inde i deres journalsystem. Den blev oprettet
som en helt normal journalsag, men man definerede efterfølgende, hvem
der skulle have adgang til sagen. I den konkrete sag var det kun vidnet,
Steffen Normann Hansen, Jan Lund og Lis Ovdal Madsen, der havde ad-
gang til sagen. Det vil sige, at ingen andre i SKAT kunne komme ind og se,
hvad der var af dokumenter eller lignende i sagen.
250 Protokol 32, side 20.
251 Protokol 36, side 2-3, 3 og 4.
Dokumenter og forklaringer
853
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 16. september 2010
Forespurgt, om han kan læse og ekspedere mails fra sin mobiltelefon,
svarede han benægtende. Forespurgt, om Steffen Normann Hansen kan
gøre det, svarede han bekræftende.
Forespurgt, hvad man gør for at slette VIP-orienteringerne fra de person-
lige mailbokse, når de er akteret i det lukkede system, forklarede han, at
han sletter med det samme, men han tror ikke, at Steffen Normann Han-
sen sletter. Forespurgt, om han ved, hvad Lis Ovdal Madsen gør, svarede
han benægtende, men hun får dem heller ikke direkte. I denne sag fik hun
VIP-orientering, fordi hun på det tidspunkt havde mulighed for at gå ind i
Steffen Normann Hansens mailboks.
Forespurgt, hvornår han første gang i Koncerncentrets regi blev involve-
ret i overvejelser eller tanker om, hvordan Helle Thorning-Schmidt og
Stephen Kinnocks skattesager skulle behandles, forklarede han, at han
slet ikke blev involveret på noget tidspunkt. Forespurgt, om han havde
kendskab til Steffen Normann Hansens arkiv, svarede han benægtende.
Forespurgt, om han havde adgang til Steffen Normann Hansens mailboks,
svarede han benægtende.
Henvist til mail af 16. september 2010 fra Jette Sørensen til Peter Loft,
Steffen Normann Hansen, cc Erling Andersen og Lisbeth Rasmussen, og
forespurgt, om det var den mail, han modtog fra Lis Ovdal Madsen, svare-
de han bekræftende. Forespurgt, om han gennemgik den, forklarede han,
at det gjorde han faktisk ikke. Det var en viden, som han ikke havde lyst
til at have.
Forespurgt, hvad han gjorde ved mailen, forklarede han, at han ikke gjorde
ret meget andet end at aktere den på deres lukkede sag. De havde lavet en
samlet sag til alle VIP-sager. Det gjorde de i starten af 2010. Det var lidt
nemmere at have samling på alle VIP-orienteringer ét sted. Han akterede
denne orientering og slettede mailen. Andet gjorde han ikke. Han vide-
resendte den ikke til nogen. Han har én gang printet den ud til Steffen
Normann Hansen, fordi denne på et tidspunkt spurgte, hvad der var på
VIP-sagen. Steffen Normann Hansen var kommet i tvivl om, hvad VIP-ori-
enteringen konkret omhandlede, så han bad om den. Han kan ikke huske
helt præcist, hvornår det var, men han mener, at det var i december 2010
eller i januar 2011. Han gav den personligt til Steffen Normann Hansen
og ved ikke, hvad Steffen Normann Hansen gjorde med den, men han fik
den ikke retur.
854
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0857.png
Den 16. september 2010
…
Forespurgt, om han har hørt, at der blev afholdt et møde den 16. septem-
ber 2010 mellem Steffen Normann Hansen, ministeren, Peter Arnfeldt og
Peter Loft, hvor man diskuterede sagen, svarede han benægtende.
…
Forespurgt, af advokat K. L. Németh, om han nogensinde har haft agter-
skrivelsen i elektronisk form eller papirform, svarede han bekræftende.
Agterskrivelsen var vedhæftet mailen som en del af VIP-indberetningen.
Skemaet og selve agterskrivelsen var i samme mail.
Forespurgt af Niels Fenger, om det var normalt, at man sendte agterskri-
velsen med, svarede han benægtende. Det var ganske enestående og ikke
normal procedure. Forespurgt, om han kunne mindes, at det var sket
før, svarede han benægtende. Det var ikke gjort i nogen af de andre 72
VIP-indberetninger. Normalt var det kun et skema, hvor man skulle udfyl-
de forskellige rubrikker om, hvad det omhandlede, og hvorfor det var en
VIP-sag. Det fyldte blot en side. Det var ikke sædvanligt, at agterskrivelsen
eller andre bilag var med.
Forespurgt af formanden, hvor lang tid de 72 sager dækkede over, forkla-
rede han, at det var ca. 2 år. Fra primo 2010 til den 31. december 2011.
Foreholdt, at han altså har set 72 VIP-indberetninger i løbet af 2010 og
2011, og at dette var den eneste, hvor han havde set, at der var vedlagt en
agterskrivelse, svarede han bekræftende.
Advokat Jacob Aaes henviste til vidnets afhøringsrapport og forespurgte,
om det var rigtig forstået, at han ikke var blevet bedt om noget af Steffen
Normann Hansen i dette forløb, svarede han bekræftende. Det var han
ikke.
Lis Ovdal Madsen har forklaret
252
:
Forespurgt, om der var særlige forholdsregler, når de helt generelt havde
fortrolige sager, forklarede hun, at fortrolige sager blev sendt ind til Steffen
252 Protokol 36, side 5-6.
Dokumenter og forklaringer
855
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 16. september 2010
Normann Hansen til orientering. Hun videresendte dem til Kent D. Søren-
sen, så han havde styr på dem.
Forespurgt, hvornår hun første gang blev opmærksom på, at man i Steffen
Normann Hansens regi beskæftigede sig med Helle Thorning-Schmidt og
Stephen Kinnocks skattesag, forklarede hun, at det blev hun, da SKAT
sendte sagen ind til orientering.
Henvist til mail af 16. september 2010 fra Jette Sørensen til Peter Loft,
Steffen Normann Hansen, cc Erling Andersen og Lisbeth Rasmussen, og
forespurgt, hvordan hun blev opmærksom på mailen, forklarede hun, at
hun havde adgang til Steffen Normann Hansens mailboks. VIP-oriente-
ringerne blev ved fremsendelse enten betegnet som VIP-sag eller som en
følsom sag. Proceduren var at videresende til Kent D. Sørensen.
Forespurgt, hvordan hun kom ind i Steffen Normann Hansens mailboks,
forklarede hun, at den havde hun på sin computer. Hun kunne også logge
sig på hjemmefra. Forespurgt, om hun også hjemmefra kunne gå ind og
ordne Steffen Normann Hansens mails, svarede hun benægtende. Hun
kunne gå ind i hans indbakke og lukke hans mails op hjemmefra, men hun
kunne ikke videresende.
Forespurgt, om hun var på arbejde, da hun så mailen, svarede hun bekræf-
tende. Hun sendte den videre til Kent D. Sørensen. Hun skrev den ikke ud
og læste den heller ikke. Hun lod mailen ligge i Steffen Normann Hansens
indbakke, så han kunne se den. Forespurgt, om hun ved, om den blev
slettet i hans indbakke, forklarede hun, at det burde den ikke være, med
mindre han selv har gjort det. Det eneste, hun slettede i hans mailboks,
var kalender, bookinger og sådan noget.
Forespurgt, hvor mange VIP-orienteringer hun har behandlet, forklarede
hun, at hun har behandlet dem, der kom i den periode, hvor hun var hans
sekretær. Hun startede i 2008.
Foreholdt VIP-orienteringen, side 2, sidste linje i første rubrik: ”Forslag
til afgørelse vedlagt”, og henvist til Stephen Kinnocks agterskrivelse af
16. september 2010 samt forespurgt, om hun har erindring om, i hvilket
omfang man vedlagde VIP-orienteringerne andre dokumenter, som f.eks.
forslag til agterskrivelse, forklarede hun, at det ved hun ikke, for hun har
aldrig kigget i dem. Der var jo en grund til, at der stod fortrolig på dem.
856
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0859.png
Den 16. september 2010
Forespurgt, om hun på noget tidspunkt har hørt om, at der var et møde
den 16. september 2010 mellem Peter Loft, ministeren, Peter Arnfeldt og
Steffen Normann Hansen, hvor man drøftede agterskrivelsen, svarede hun
benægtende.
Forespurgt, om hun har kendskab til, om der foregik aktiviteter i Steffen
Normann Hansens regi vedrørende denne sag i perioden efter den 16.
september 2010, svarede hun benægtende.
…
Forespurgt af advokat Jacob Aaes, om hun slettede mailen fra sin egen
”Sendt post”, da hun havde videresendt den til Kent D. Sørensen, svarede
hun bekræftende.
Noa Redington har forklaret
253
:
Henvist til Stephen Kinnocks agterskrivelse af 16. september 2010 og
Helle Thorning-Schmidts agterskrivelse af 16. september 2010 samt fore-
spurgt, om han nogensinde har modtaget de to agterskrivelser eller even-
tuelt kun den ene af dem, forklarede han, at han hentede agterskrivelsen
hos Revitax ved Frode Holm om eftermiddagen den 16. september 2010.
Forespurgt, om det var originalen, han hentede, forklarede han, at han
ikke studerede den, men han er ret overbevist om, at det var originalen,
og at Frode Holm beholdt kopien.
Forespurgt, om han fik begge agterskrivelser, forklarede han, at det kan
han ikke huske. Det, der havde interesse, var Stephen Kinnocks agterskri-
velse. Forespurgt, om han fik andre oplysninger fra Frode Holm i forbin-
delse med modtagelsen af agterskrivelserne, forklarede han, at det husker
han ikke.
Da han fik agterskrivelsen, lagde han den i sin taske, cyklede hjem til sin
egen bopæl og overbragte den senere til Helle Thorning-Schmidt. Det var
ikke muligt, at give den til hende med det samme, da hun var et andet
sted.
253 Protokol 36, side 8-9.
Dokumenter og forklaringer
857
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0860.png
Den 16. september 2010
Forespurgt, om agterskrivelsen lå i en forseglet kuvert, da han modtog
den, forklarede han, at det kan han ikke huske. Forespurgt, om han tog
nogen kopier af agterskrivelsen, svarede han benægtende. Han fik den
ikke retur efter at have udleveret den til Helle Thorning-Schmidt.
Peter Loft har forklaret
254
:
Vidnet var på tjenesterejse til Istanbul sammen med Jesper Skovhus Poul-
sen, Steffen Normann Hansen. Der var tale om et OECD-møde. De kom
hjem den 16. september 2010 sidst på eftermiddagen, og de landede i
Kastrup Lufthavn.
Forespurgt, om han fik udleveret agterskrivelsen i Kastrup Lufthavn, for-
klarede han, at Steffen Normann Hansen hentede den i toldkontrollen på
vej ud. Den lå i en kuvert. Han kan ikke huske, om der var flere eksempla-
rer, eller om der kun var det eksemplar, som Steffen Normann Hansen sad
med. De kiggede i agterskrivelsen. Det kan godt være, Steffen Normann
Hansen gik ud og hentede agterskrivelsen, mens de ventede på bagagen.
Toldkontrollen er den sidste sluse, man går igennem, før man kommer
ud i ankomsthallen. Steffen Normann Hansen og Erling Andersen havde
aftalt, at SKAT København ville sørge for, at agterskrivelsen lå der, så de
kunne få den, så snart de landede.
De havde kun få dage forinden haft lejlighed til at læse agterskrivelsen, og
den var ikke rigtig undergået nogen forandringer, så det var ret hurtigt at
se, om de havde taget den indledning eller afslutning, som de havde disku-
teret, med eller ej. Det kunne de ret hurtigt se, at de ikke havde. Han tror,
at de så det allerede i lufthavnen. Han spurgte Steffen Normann Hansen,
om han ikke kunne ringe til Erling Andersen, når de kom ud i bilen, og
spørge ham hvorfor. De skulle vist køre i en af ministeriets biler.
Forespurgt, om vidnet kan huske, hvad hans egen reaktion var på agter-
skrivelsen, forklarede han, at der var en antydning af irritation over, at
der ikke var noget med i agterskrivelsen, når de nu havde drøftet det. Han
havde fået det indtryk, at de sådan set var endt med at blive enige, og at
Erling Andersen havde købt vidnets argumentation om, at der var behov
for at samle op på tingene. Forespurgt, hvordan Steffen Normann Hansens
254 Protokol 38, side 22-28, 29-32 og 41-42, og protokol 39, side 18 og 21-22.
858
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 16. september 2010
reaktion var på agterskrivelsen, forklarede han, at den var den samme
som hans – at det var mærkeligt. De var forundrede.
Foreholdt, at Jesper Skovhus Poulsen har forklaret, at denne sad på forsæ-
det ved siden af chaufføren, foreholdt hans forklaring, protokol 22, side
19, fra 3. afsnit, ”Men det gav … ikke var blevet holdt”, og fra 4. afsnit,
”Som han husker det … aftalt og hvorfor” og ”Forespurgt, hvordan … på
dette tidspunkt”, og foreholdt, at Jesper Skovhus Poulsen i hvert fald har
fornemmet en vis irritation, forklarede vidnet, at en vis irritation er en
meget god beskrivelse.
Forespurgt, om han kan huske, hvorfor han bad Steffen Normann Hansen
ringe til Erling Andersen for at få en forklaring, svarede han benægtende.
Som sagt havde de haft en drøftelse på mødet inden tjenesterejsen, og han
havde helt klart den opfattelse, at de var endt med at være enige. De så,
at der ikke var nogen tekst med i agterskrivelsen. Han bad derfor Steffen
Normann Hansen finde ud af, hvad der var foregået – om de havde misfor-
stået hinanden eller hvad.
Henvist til VIP-orientering af 16. september 2010 vedrørende Stephen
Kinnock og forespurgt, om skemaet var med i kuverten, eller om det kun
var agterskrivelsen, forklarede vidnet, at det husker han ikke. Han koncen-
trerede sig kun om agterskrivelsen. Forespurgt, hvor de mere præcist så
efter linjerne, der skulle sættes ind, forklarede han, at de havde et ret klart
billede af, hvordan agterskrivelsen fra den 13. september 2010 så ud, så
de skimmede den endelige udgave igennem og så efter forskelle.
Foreholdt agterskrivelsens pkt. 2.6.3 og forespurgt, hvad det er, der står
i ”de fire linjer”, som ikke står her, forklarede vidnet, at det mere var et
spørgsmål om alt det, der også stod.
Vidnet blev foreholdt fra pkt. 2.6.3 ”SKAT har sammenholdt det materiale
og de redegørelser, du og din repræsentant har indgivet, med de oplysnin-
ger SKAT selv er i besiddelse af eller har indhentet” og fra ”de fire linjer”:
”SKAT har sammenholdt de oplysninger du og din repræsentant har ind-
givet, med de oplysninger SKAT selv er i besiddelse af eller har indhentet
fra 3. mand”, samt fra pkt. 2.6.3 ”SKATs undersøgelser har bestyrket de
afgivne og foreliggende oplysninger” og videre fra ”de fire linjer”: ”SKAT
finder på den baggrund at kunne verificere de afgivne oplysninger, som
yderligere bestyrkes af de oplysninger, som du og din repræsentant har
afgivet”. Forespurgt, om det ikke var det samme, der stod, svarede han
Dokumenter og forklaringer
859
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 16. september 2010
bekræftende. Det var vel også derfor, at det undrede ham, hvorfor man
ikke kunne lave et koncentrat og skrive det indledningsvist. Dette her var
den måde, som man ville lave en afgørelse på, men han havde det ønske,
at den også skulle kunne tjene til offentliggørelse.
Forespurgt, hvorledes det skulle blive bedre af at skrive det på vidnets
måde, forklarede han, at det ville blive fremhævet, og så havde han kon-
centreret det ned til de dele, som han mente måtte være interessante. I ag-
terskrivelsen stod der noget om selvangivelse til Schweiz, selvangivelse til
Storbritannien, London-lejligheden og andet, der ikke var særlig relevant
i denne forbindelse. Forespurgt, hvad forskellen er på de to sidste afsnit
i pkt. 2.6.3 og det, som han bad om at få sat ind, forklarede han, at han
gerne ville have det fremhævet samlet – at man havde alle disse oplysnin-
ger, der pegede i samme retning, og at det gav et bestyrket resultat – og
skrevet indledningsvist, så det var det første, man opdagede. Forespurgt,
om det ikke var ligegyldigt, om man startede eller sluttede med det, for-
klarede han, at hvis man så lidt pressemæssigt på det, ved han ikke, om
det var ligegyldigt.
Forespurgt af formanden, hvor linjerne skulle stå i agterskrivelsen, for-
klarede han, at det nok ville betyde nogle ombrydninger, men han havde
forestillet sig, at man på en eller anden måde skulle skrive det indled-
ningsvist. Forespurgt om det nærmest skulle være på side 1, svarede han
bekræftende.
Forespurgt af udspørgeren, hvor det skulle stå på agterskrivelsens side 1,
forklarede han, at hans ide som sagt bare var, at han gerne ville have det
fremhævet og samlet. De diskuterede ikke, hvor det skulle stå. Det kunne
sådan set også have været en anden formulering. Den blev allerede under
mødet ændret til Steffen Normann Hansens formulering, sådan som han
opfattede situationen.
Forespurgt af Niels Fenger, om det ikke mere var opremsningen af det
modtagne materiale, der vidnede om det grundige frem for sammenfat-
ningen, svarede vidnet bekræftende. Det var også derfor, han ikke kunne
forstå, hvorfor det skulle være et problem. Forespurgt, om han troede,
at det var nemmere at overbevise en journalist ved at sige, at man havde
gjort det godt, frem for at sige hvad man havde gjort godt, forklarede han,
at de netop fremhævede, hvad de havde gjort godt.
860
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 16. september 2010
Udspørgeren bemærkede, at meningsindholdet efter hans opfattelse er det
samme, hvis man sammenligner ”de fire linjer” med de to sidste afsnit i
pkt. 2.6.3 bortset fra ordene i de skarpe parenteser: ”den måde din og din
families dagligdag er indrettet på” eller ”jeres erhvervs- og familiemæssige
forhold”. Forespurgt, om han er enig heri, forklarede han, at der ikke var
nogen meningsmæssig forskel.
Vidnet fik lejlighed til at læse det igennem.
Forespurgt, hvorfor han mener, at agterskrivelsen ville blive klarere og
mere kommunikationsbar, hvis ordene ”som yderligere bestyrkes af de
oplysninger, som du og din repræsentant har afgivet om den måde som
din og din families dagligdag er indrettet på” alternativt ”jeres erhvervs-
og familiemæssige forhold” blev ført ind, når den øvrige del af teksten
stod i de to sidste afsnit, forklarede han, at tanken ikke nødvendigvis var,
at hans tekst var den rigtige. Den blev jo også ændret i Steffen Normann
Hansens version.
Han ønskede, at man på ét sted samlet skrev, at SKAT havde fået oplys-
ninger fra parten selv, at SKAT havde fået oplysninger, som parten havde
videregivet, at SKAT selv havde været ude og hente oplysninger, og at
SKAT i forvejen havde nogle oplysninger – f.eks. at skattepligten ophørte
i 1999. Disse oplysninger sammenholdt med de forklaringer, der var givet,
og som stod lidt i opposition til de forklaringer, der tidligere var givet til
f.eks. Justitsministeriet, gav et samlet entydig billede. Hans tanke var ikke,
at der skulle stå noget andet og mere. Det var mere et spørgsmål om at
fremhæve og koncentrere det. Han var bange for, at man ikke læste alle
ni sider.
Foreholdt, at hans eget tekstforslag blot generisk nævnte ”oplysninger,
som du og din repræsentant har afgivet” og ”oplysninger SKAT selv er i
besiddelse af eller har indhentet fra 3. mand”, forklarede han, at der sene-
re i agterskrivelsen stod, hvilke oplysninger, det var. Foreholdt ”For at få
fastlagt om du har taget ophold her i landet, har SKAT indkaldt materiale
… Vi har gennemgået og sammenholdt det modtagne materiale … Redegø-
relser fra repræsentant blandt andet om ansættelses- og arbejdsmæssige
forhold” , og forespurgt, hvorfor hans forslag var bedre, forklarede han, at
det ved han heller ikke, om det var. Hans tanke var at samle det, som var
afgørende for, at afgørelsen ikke kunne falde anderledes ud og at under-
bygge alt det, som SKAT havde brugt mere end 1�½ måned på.
Dokumenter og forklaringer
861
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 16. september 2010
Han ville ikke lægge noget nyt ind, men blot tydeliggøre teksten. I hans
øjne gjorde det ikke noget at skrive det samme to gange. Det kan godt
være, at det var forkert i forhold til agterskrivelser, men denne agter-
skrivelse var noget særligt. Han ville gerne fremhæve det og tydeliggøre
det, og det syntes han, at han gjorde, fordi det i agterskrivelsen fyldte to
tredjedele af en side.
Foreholdt, at vidnet tidligere har forklaret, at det var Erling Andersens
afgørelse, hvordan teksten skulle skrives, og forespurgt, hvorfor Erling
Andersen skulle stilles til regnskab for, at linjerne ikke var med, forklarede
han, at han ikke sagde, at han skulle ”stilles til regnskab”. De spurgte ham,
om der ikke skulle være en indledning, og sagde til ham, at de troede, at
de var enige om det – og så var den ikke længere. Erling Andersen svarede
dem, at han havde besluttet, at det var overflødigt.
Foreholdt, at Jesper Skovhus Poulsen har forklaret, at samtalen mellem
Steffen Normann Hansen og Erling Andersen stort set varede fra Kastrup
til Christianshavn, så må der i givet fald have været talt om noget mere,
forklarede vidnet, at han ikke tror, at der blev sagt mere. Han kan ikke
huske, om samtalen virkelig varede hele vejen. Foreholdt Jesper Skovhus
Poulsens forklaring, protokol 22, side 19 midt, ”Som han husker det … og
tilbage”, forklarede han, at han ikke kan komme det nærmere.
Formanden henviste til de to sidste afsnit i pkt. 2.6.3 og forespurgte, om
de var med i det udkast til agterskrivelse, der lå forud for vidnets tekst-
forslag. Han forklarede, at så vidt han husker, var de med i en eller anden
form. Foreholdt, at formuleringerne lå meget tæt op ad hinanden, som
udspørgeren havde været inde på, og foreholdt, at han vel må have set
disse afsnit, før han skrev sine linjer, forklarede han, at han skrev ”de fire
linjer”, før han så 13. september-udkastet, men han kan ikke huske, hvor-
dan de tidligere udkast så ud, og om han havde set i dem.
Forespurgt af udspørgeren, hvad der skete, da de kom til Koncerncentret,
forklarede vidnet, at de gik ind til ministeren. Han havde kontor ved siden
af ministeren og Steffen Normann Hansen havde kontor på etagen neden-
under. De gik direkte til ministerens kontor. Uden han kan huske det med
sikkerhed, vil han antage, at de gav agterskrivelsen til en af medarbejder-
ne på forkontoret og bad om tre kopier eller hvor meget, der nu skulle
til. De gik ind til ministeren, og som han husker det, var de kun de tre i
starten, men Peter Arnfeldt kom hurtigt. Han tror, at Peter Arnfeldt kom
af sig selv, men husker det dog ikke.
862
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 16. september 2010
De havde et eksemplar af agterskrivelsen hver. Forespurgt, om der var
andre dokumenter fremme, forklarede vidnet, at 14. september-dokumen-
tet godt kunne have været der, men det var ikke et papir, som de talte
om. Forespurgt, om de gennemgik agterskrivelsen side for side, forklarede
han, at han kortfattet redegjorde for, at nu var agterskrivelsen kommet, at
den var blevet meddelt parterne samme dag, at sagen var blevet afgjort ef-
ter tilflytterreglerne, og at Stephen Kinnock ikke havde haft ophold i 180
dage i nogen af de tre år. Det var ikke den store overraskelse for nogen.
Forespurgt, om de var inde på spørgsmålet om ”de fire linjer”, svarede vid-
net benægtende. Det kan godt være, at han i starten nævnte, at han sådan
set havde bedt om at få en indledning, som skulle opsummere grundighe-
den, fordi de netop havde diskuteret rygtet om, at afgørelsen var givet på
forhånd. Det kan godt være, at han lige nævnte det kort, men det var ikke
noget, som de drøftede. Forespurgt, om der var nogen, der kommentere-
de herpå, svarede han benægtende. Forespurgt, om han kan huske, om
denne indledning havde været drøftet med ministeren inden den 16. sep-
tember 2010, forklarede han, at det havde den ikke. Forespurgt, om rygtet
om Stephen Kinnocks seksuelle orientering kom op på mødet, forklarede
han, at det gjorde det overhovedet ikke.
Forespurgt, om de diskuterede spørgsmålet om, hvorvidt fraflytningen i
1999 var reel, svarede han bekræftende. De kom ind i en lidt mærkelig
diskussion, som kom noget overraskende for ham. Forespurgt, hvem der
bragte spørgsmålet op, forklarede han, at han mener, at det var Peter Arn-
feldt, der første gang stillede spørgsmålet. Diskussionen kørte mellem Pe-
ter Arnfeldt, Troels Lund Poulsen og vidnet. Forespurgt, om Peter Arnfeldt
kom med en forklaring på, hvorfor han stillede spørgsmålet, forklarede
han, at han ikke kan huske, hvornår det var Peter Arnfeldt, og hvornår
det var Troels Lund Poulsen, der stillede spørgsmål. Det er lidt svært at
forklare, fordi det kørte på to forskellige niveauer. Det startede med, at der
blev spurgt til, om det virkelig var tilstrækkeligt for at komme ud af skat-
tepligten, at man var ude af landet i bare tre måneder, hvor ægtefællen i
øvrigt havde postadresse hos sin mor. Ordet ”proforma” blev ikke brugt,
men han opfattede det lidt som et proforma-synspunkt.
Forespurgt, om de havde fået de faktuelle oplysninger fra agterskrivelsen,
eller om det var noget, de havde fået at vide tidligere, forklarede vidnet, at
han på et af orienteringsmøderne havde tegnet en tidslinje, hvor han hav-
de anført årene 1999, 2000 med køb af lejligheden, de seks fejlregistrere-
de år, og 2007-2009, og forklaret ud fra denne tidslinje. Han havde således
Dokumenter og forklaringer
863
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 16. september 2010
tidligere orienteret om fraflytningen, der fandt sted i 1999, og at der var
blevet købt en ny lejlighed. Forespurgt, om han kan huske, hvornår han
gav denne orientering, forklarede han, at det mest sandsynligt var efter
møde nr. to. Forespurgt, om Peter Arnfeldt da var til stede, forklarede han,
at det kan han ikke huske. Han tegnede tidslinjen på en blok. Forespurgt,
om han nævnte, at der var et hul på tre måneder i boligsituationen, forkla-
rede han, at sådan beskrev han det ikke, for han opfattede det ikke som
et hul. Han beskrev, at der skete fraflytning med hele familien, og at der
tre måneder efter blev anskaffet en anden type bolig med et andet formål.
Forespurgt, om vidnet også nævnte problemstillingen med registreringen,
forklarede han, at han havde nævnt det tidligere. Forespurgt, om han også
nævnte, at det indebar, at Helle Thorning-Schmidt fik overført Stephen
Kinnocks personfradrag, forklarede han, at han mener, at han nævnte det
i forbindelse med tidslinjen, men det var ikke noget, de drøftede den 16.
september 2010.
Den 16. september 2010 kom hurtigt til at dreje sig om det aspekt, som
han forklarede om. Peter Arnfeldt og Troels Lund Poulsen spurgte, om
tre måneder virkelig kunne være tilstrækkeligt, hvortil han svarede, at det
var det givetvis. Det var ikke en diskussion, som de havde forberedt sig
på. De havde forberedt sig på alt muligt, men ikke på dette. Han sagde til
dem, at tre måneder var tilstrækkeligt, og gav dem et eksempel, som ikke
direkte havde noget med det at gøre, men som han syntes underbyggede
hans argumentation. Han sagde, at man i en fraflytningssituation, hvor
betingelserne var meget strengere, kunne beholde et sommerhus. Hvis
man havde to huse, kunne man sælge det ene eller udleje det uopsigeligt
i tre år og beholde det andet – og alligevel være fraflyttet. Så meget desto
mere, måtte man kunne købe et hus, når man var fraflyttet.
Ret hurtigt kom de ind i niveau nr. to, som vidnet vil kalde det, hvor de
spurgte, om man godt kunne have en ægtefælle under fuld skattepligt
siddende tilbage, uden at det smittede af på den fraflyttende ægtefælle.
Han svarede, at det var et fraflytningstilfælde, de angav. I dette tilfælde var
det imidlertid ikke et fraflytningstilfælde, men en tilflytningssag. Hertil
bemærkede Peter Arnfeldt eller Troels Lund Poulsen, at det jo kun var
fordi, at man lagde vægt på de tre måneder. Det blev en meget cirkulær
argumentation, som var lidt svær at få hul på, og derfor blev det et lidt
mærkeligt møde, hvor vidnet ikke helt kunne finde ud af, hvad han argu-
menterede imod på hvilket tidspunkt.
864
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 16. september 2010
Forespurgt, om der var enighed mellem Peter Arnfeldt og ministeren om
synspunktet, forklarede han, at det var spørgsmål, de stillede. De spurgte
indgående ind til, om man ikke lige så godt kunne anlægge denne her
betragtning, og det mener han, at de var enige om. Han kan huske, at
skatteministeren spurgte, om det i virkeligheden ikke var sådan, at det
var en vægtstang, som lige så godt kunne have hældt til den anden side.
Hertil sagde vidnet: ”Nej, det er ikke et skøn. Det er rimelig klart. Hvis der
har fundet fraflytning sted, skal man ikke skønne over, om fraflytningen
er god nok eller ej. Fraflytning er fraflytning, og i det tilfælde er man inde
i 180-dagesreglen mv., som er rimelig skarpskåret”.
Forespurgt, om det i virkeligheden var to skarpskårne regelsæt, hvor fra-
flytning krævede, at man opgav bopælen, og hvor tilflytning krævede,
at man fik en ny bopæl plus, at man enten opholdt sig i landet eller ar-
bejdede i landet, forklarede vidnet, at de to argumenter blev blandet lidt
sammen, og derfor blev det set med hans øjne en meget forvirret og ikke
særlig tilfredsstillende diskussion. Han syntes ikke rigtig, at han fik forkla-
ret sig, som han gerne ville.
Forespurgt, om ministeren gav udtryk for, at han var utilfreds med agter-
skrivelsen, svarede vidnet benægtende, men ministeren spurgte, om den
ikke akkurat lige så godt kunne være faldet ud til den anden side. Til dette
svarede vidnet nej. Med de faktuelle oplysninger, der var, var der ingen
tvivl om, at den kun kunne falde ud på den måde, som den var faldet ud
på. Foreholdt, at spørgsmålet gik på, om ministeren var utilfreds med ag-
terskrivelsen, forklarede han, at han ikke mener, at ministeren gav udtryk
for direkte utilfredshed, men han spurgte: ”Jamen, kunne I ikke akkurat
lige så godt være kommet til det modsatte resultat”. Ministeren sagde
ikke, at ”han gerne havde set”.
Forespurgt af formanden, om skatteministeren brugte udtrykket, kunne
”I” ikke lige så godt være kommet til et andet resultat, forklarede han, at
han ikke kan huske, om ministeren identificerede ham med SKAT.
Foreholdt Steffen Normann Hansens forklaring, protokol 29, side 13 ne-
derst til side 14 øverst, ”De mente, at det var en forkert afgørelse i virke-
ligheden. Forespurgt, om de sagde, at afgørelsen var forkert, forklarede
han, at Peter Arnfeldt sagde, at han mente, at den var forkert, og til det
sagde Troels Lund Poulsen ”jamen jeg kan heller ikke forstå det – at det
skulle være rigtigt, at det forholdt sig sådan””, og forespurgt, om han kan
erindre, at der faldt ord af denne karakter, forklarede vidnet, at han ikke
Dokumenter og forklaringer
865
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 16. september 2010
direkte kan erindre det. Han husker det sådan, at de spurgte ret indgående
ind til, hvorfor den betragtning, som han har forklaret om, ikke var den
rigtige.
Forespurgt, om man drøftede omgørelsesmuligheden på mødet, forkla-
rede han, at det ikke kom i direkte forlængelse. Det var ikke lige oveni,
men relativ kort tid efter, at de havde nævnte diskussion, som kørte et par
gange. På et tidspunkt spurgte Troels Lund Poulsen, ”hvad nu hvis den er
forkert – kan den så omgøres på en eller anden måde?”. Vidnet syntes, det
var et relativt uinteressant aspekt, fordi afgørelsen ikke var forkert. Hvis
man alligevel antog, at afgørelsen var forkert, tror han nok, at han havde
en vis fornemmelse af, at man ikke kunne ændre den, men han var ikke
helt sikker. Det skyldtes, at de nogle få år tidligere havde lavet en lovæn-
dring, der gjorde det muligt for Ligningsrådet eller Skatterådet at ændre
et ankenævns afgørelse.
Han kunne ikke huske, hvordan det var afgrænset. Da han blev stillet
spørgsmålet, nåede det lige at foresvæve ham i kampens hede, at hvis
ankenævnets – som i virkeligheden var skatteforvaltningens overordnede
– afgørelse kunne omgøres, så skulle man tro, at så måtte den underord-
nedes myndigheds afgørelse så meget desto mere kunne. Men han havde
en eller anden fornemmelse af, at det kunne den vist nok ikke. Derfor
faldt han lidt af og sagde, at han måtte undersøge det.
Forespurgt, om Peter Arnfeldt gav udtryk for noget i relation til omgørel-
sesspørgsmålet, svarede vidnet benægtende. Forespurgt, om Steffen Nor-
mann Hansen gav udtryk for noget i den forbindelse, forklarede han, at
han egentlig kun kan huske sit eget svar, og han mener, at det var Troels
Lund Poulsen, der stillede spørgsmålet.
Foreholdt forelæggelse for skatteministeren af 17. september 2010 med
vidnets håndskrift, ”Vi kan ikke – som jeg ellers påstod – indbringe sagen
for Skatterådet …”, og foreholdt, at det nærmest giver indtryk af, at han
på mødet den 16. september 2010 havde været af den opfattelse, at man
godt kunne indbringe sagen, forklarede han, at det godt kan være, at han
sagde, at hvis afgørelsen var forkert, kunne Skatterådet måske omgøre af-
gørelsen. Men han opfattede spørgsmålet som teoretisk, og han gik sådan
set også ud fra, at Troels Lund Poulsen stillede spørgsmålet i samme ånd,
altså mere teoretisk.
…
866
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 16. september 2010
Forespurgt, om de drøftede spørgsmålet om genoptagelsesfrister på mødet
den 16. september 2010, svarede han benægtende. Forespurgt, om der
foregik andre drøftelser i forhold til agterskrivelsen, end dem der allerede
er nævnt, svarede han benægtende.
Forespurgt af Niels Fenger, om pressevinklen slet ikke var med, svarede
han bekræftende. Det var sådan set anledningen til mødet. Det var det,
der afstedkom spørgsmålet oprindeligt. Peter Arnfeldt – hvis det var ham,
der åbnede, og det tror han egentlig, det var – sagde: ”Hvad nu hvis vi
bliver stillet et spørgsmål om, hvorvidt tre måneder er nok”. Når han før
forklarede, at han syntes, at mødet havde et utilfredsstillende forløb, var
det blandt andet fordi, de havde øvet sig på alle tænkelige spørgsmål, og
det første, som han blev mødt med, var et spørgsmål, de ikke havde øvet
sig på. Han mente sådan set godt, at han kunne svare, men han sad med
en fornemmelse af, at modtageren af hans svar ikke rigtig havde modtaget
det.
Henvist til, at vidnet den 16. september 2010 kl. 13.15 modtog en mail
fra Ivar Nordland vedhæftet et notat om ”Den lille forskel med stor betyd-
ning”, og forespurgt, om håndskriften på notatet er vidnets, svarede han
bekræftende. Forespurgt, om han havde bestilt notatet, forklarede han, at
han tror, at det var noget, Ivar Nordland havde lavet af egen drift som et
lille kortfattet støttenotat. Ivar Nordlands generelle tilgang var, at man ikke
rigtig skulle sige noget. Forespurgt, om han kan huske, hvornår han læste
notatet, svarede han benægtende. Han havde glemt dets eksistens, indtil
han så det i kommissionens materiale. Forespurgt, om han kan huske, om
det var efter mødet eller før mødet med ministeren, forklarede han, at det
må være lavet inden mødet, men han har en eller anden idé om, at han
først læste det efter mødet.
Vidnet forklarede, at hans spørgsmål under pkt. 1 på notatet var ganske
relevant for den diskussion, som de havde senere. Det vedrørte ikke rigtig
et aspekt, der havde været berørt tidligere. I fraflytningssituationer er det
klart, at der smitter ægtefællerne af på hinanden. Hvis man vil ud af skat-
tepligt, må man enten tage ægtefællen med sig eller lade sig skille. Man
kunne altså ikke lade familien blive i Danmark, selv rejse ud og så være
fraflyttet. Men her var spørgsmålet, om det smittede på den udeværende
ægtefælle, hvis den ene ægtefælle flyttede tilbage. Det var et aspekt, som
de ikke havde berørt, og det kom Ivar Nordland ganske kort ind på i sit
notat. Det havde sådan set været en god støtte for vidnet, hvis han havde
Dokumenter og forklaringer
867
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 16. september 2010
nået at læse notatet inden mødet den 16. september 2010, men det mener
han ikke, at han havde nået.
På mødet den 16. september 2010 kom de også ind på pkt. 2 i notatet om
180-dagesreglen, så Ivar Nordland var meget godt inde på de drøftelser,
som de havde senere, uden vidnet mindes at have drøftet det med Ivar
Nordland tidligere. Under pkt. 2 spurgte han Ivar Nordland, om der var
eksempler på praksis, og det blev han belært om den følgende weekend.
Pkt. 3 var mere et spørgsmål, han bare stillede sig selv – om man kunne
blive skattepligtig uden skyld, hvis lejer eksempelvis pludselig sprang fra
et lejemål for en treårig periode. Han tror aldrig, at han fik svar på dette
spørgsmål.
Han har ikke rigtig nogen fornemmelse af, hvor lang tid mødet med mini-
steren tog – måske en time. Foreholdt, at Steffen Normann Hansen under
sin forklaring var inde på, at vidnet flere gange sagde, at han stod fuldt
bagved afgørelsen, forklarede han, at det mener han også, at han sagde.
Han argumenterede for, at afgørelsen var rigtig. Han kom med det her ”så
meget desto mere”-eksempel, og han prøvede så vidt muligt at holde de
to lidt sammenflettede argumentationer ude af hinanden, så diskussionen
blev så stringent som muligt. Det lykkedes ikke helt, så på et tidspunkt
sagde han, at han havde fulgt sagen ganske nøje, og at han var ret sikker
på, at SKAT København havde truffet den rigtige afgørelse. Det var ikke
fordi, at han skulle gøre sig til stor specialist på området, men han havde
som sagt fulgt tilblivelsen af afgørelsen, og efter alt han havde fået at vide
– f.eks. også af Ivar Nordland – så var det den korrekte udlægning. Da
vidnet ikke rigtig kunne argumentere den hjem, sagde han, at han stod
fuldt og fast inde for, at afgørelsen var den rigtige.
Forespurgt, om ministeren tog hans garanti til efterretning og for gode
varer, forklarede han, at det var både og. Som sagt gik han fra mødet med
en uforløst fornemmelse af ikke rigtig at have fået sagen på plads, så svaret
er vel nærmest nej.
Forespurgt, om ministeren gav nogen instrukser ved mødets slutning, sva-
rede han benægtende. Foreholdt, at det godt kunne være, at ministeren
havde sagt, at han ville have en fuldstændig redegørelse for de spørgsmål,
han havde stillet, svarede han benægtende. Det eneste håndfaste, der kom
ud af mødet, var, at han lovede ministeren notatet om Skatterådet.
868
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 16. september 2010
Efter mødet ringede han bl.a. til Ivar Nordland. Han tror ikke, at det var
foranlediget af notatet om den lille forskel, for det havde han vist nok sta-
dig ikke set på dette tidspunkt, men han følte på en eller anden måde, at
hans argumentation ikke havde virket efter hensigten. Derfor prøvede han
at spørge Ivar Nordland, hvad argumentet var mod det argument, som han
selv lige var blevet mødt med – altså at tre måneder ikke var tilstrækkeligt.
Han må indrømme, at han på mødet selv fik rodet lidt rundt i det, for var
det virkelig sådan, at der var smitte den anden vej rundt, hvis ægtefællen
notorisk var skattepligtig – først fordi hun opretholdt en postadresse og
dernæst, fordi hun fik en varig adresse? Han fik i øvrigt også rodet rundt i,
hvad betydningen var af, at det var en helårsbolig og en sommerbolig. Det
brugte de også meget tid på, og det var en diskussion, han ikke var velbe-
vandret i, hvilket vist også fremgår af den mailkorrespondance, der fulgte.
Han ville gerne fra Ivar Nordland have det argument, som satte tingene
endegyldigt på plads. Han var ikke i tvivl om, at det, som han havde sagt,
var rigtigt, men han var lidt i tvivl om, hvorvidt alle hans argumenter hang
godt nok sammen. Det spurgte han Ivar Nordland om, og det kan godt
være, at han gjorde det på en lidt bagvendt måde ved at spørge, hvad ar-
gumentet var mod følgende betragtning. Ivar Nordland svarede, at SKATs
afgørelse var rigtig. Til det spurgte vidnet igen, hvad argumentet var mod
dette her. Ivar Nordland prellede af og svarede ikke rigtig. Derfor blev det
også en lidt forvirret samtale. Han kan sådan set godt forstå, hvis Ivar
Nordland ikke helt præcist vidste, hvad det var, han skulle svare på, men
han kan ikke forstå, hvis Ivar Nordland var i tvivl om, hvad vidnets mening
var om sagen.
Foreholdt, at Ivar Nordland – ligesom vidnet – har forklaret, at de drøftede
argumentet om, at fraflytningen ikke var reel, og at samtalen nærmest
gik i stå til sidst, og forespurgt, om det er noget, vidnet kan genkalde sig,
svarede han bekræftende. Han søgte som sagt efter det endegyldige argu-
ment, som han kunne sætte sagen på plads med.
Foreholdt Ivar Nordlands forklaring, protokol 30, side 16, 2. afsnit, 5.- 8.
linje, ”Hvis parterne siger det samme, bliver man på et tidspunkt trætte
af at høre på hinanden. Til sidst indfandt tavsheden sig, og vidnet spurgte
Peter Loft: ”Hvad er det her for noget”, og ”hvor vil du hen”. Peter Loft
sagde: ”Tja, jeg er jo altså under pres af den gode minister og en spindok-
tor””, og forespurgt, om vidnet kan huske at have sagt noget i den retning,
svarede han, at det kan han godt have gjort, men han fornemmer lidt, at
Dokumenter og forklaringer
869
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 16. september 2010
Ivar Nordland i sin forklaring siger, at vidnet var under pres for at få æn-
dret afgørelsen, og det mener han på ingen måde var tilfældet. Det var slet
ikke en tanke, der strejfede ham. Han var presset, ligesom man er presset
under f.eks. en afhøring for kommissionen eller ved en eksamen. Der er
forskel på at være presset til noget og være presset af noget. Han var pres-
set af noget. Det lægger han ikke skjul på. Til sidst på mødet sagde han
endda, at han stod inde for afgørelsen, men det stoppede ikke dermed, så
han var da presset, men han var ikke presset til noget.
Foreholdt, at vidnet har forklaret, at ministeren kun til dels tog hans in-
deståelse for gode varer, samt forespurgt, hvordan det kom til udtryk,
forklarede han, at de ikke følte sig overbevist. Forespurgt, om ministeren
og Peter Arnfeldt krævede mere, når de ikke følte sig overbevist om afgø-
relsen, selvom om han garanterede for den, forklarede han, at der var en
ret vedvarende diskussion om de temaer, som han har nævnt. Han følte
som sagt ikke rigtigt, at han fik tingene sat på plads, men det var ikke
sådan, at konklusionen nærmest var, at afgørelsen så måtte være forkert.
Han havde dog det problem, at det kunne ske, at han fik spørgsmålet da-
gen efter. Han var ikke sikker på, at det da stod ham helt klart, at man i
virkeligheden havde blandet to argumenter sammen. Der var noget, som
han måtte have bedre på plads, hvis han skulle stå på mål for afgørelsen
overfor pressen. Det var mere ham selv, der tænkte, at det vist ikke var
færdigt. Der var ikke en bestilling eller en forventning fra ministeren som
sådan, men han havde måske nok en forventning om, at diskussionen ville
blive genoptaget på et tidspunkt efter mødet.
Forespurgt af Niels Fenger, om der var en bestilling om at lave et notat
om omgørelse, svarede vidnet bekræftende – et notat om muligheden for
omgørelse.
Foreholdt af udspørgeren, at Ivar Nordland har forklaret, at han fik det
indtryk, at vidnet ringede til ham under mødet, forklarede han, at han
tror helt bestemt, at han gik ind på sit eget kontor, der lå lige ved siden af.
Foreholdt, at Ivar Nordland har forklaret, at da vidnet kom ind på det med
at være under pres, så sænkede vidnet ligesom stemmen, og det gav ham
indtrykket af, at der blev ringet op fra mødet, og at de andre ikke skulle
høre det, forklarede han, at det har han ikke nogen erindring om. Han
ringede ikke fra mødet. Det ville også være mærkeligt, når det var så nemt
for ham at gå ind på sit eget kontor lige ved siden af.
870
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 16. september 2010
Forespurgt, om vidnet havde en samtale med Birgitte Christensen, sva-
rede han bekræftende. Det var vel hende, han gav bestillingen om, hvad
Skatterådet kunne og ikke kunne.
Forespurgt, om der skete mere den 16. september 2010, svarede han be-
nægtende.
Niels Fenger foreholdt mail af 16. september 2010 kl. 13.35 fra Ivar Nord-
land til vidnet og bemærkede, at den næsten kun gav mening, hvis Ivar
Nordland vidste, at der var noget, han skulle ”flikke sammen”. Forespurgt,
om han er bekendt med, hvorfor Ivar Nordland fandt på at lave et ”klæd-
på-notat” til det, der senere på dagen kom som en store overraskelse for
vidnet, forklarede han, at han ikke havde givet anledning til det. Erling An-
dersen skulle have sagt, at Peter Arnfeldt havde rejst 1999-problemstillin-
gen, men det kan han ikke huske. Ivar Nordland har sagt noget lignende,
men han tror ikke, at det har været drøftet med vidnet. Han ved ikke, om
Ivar Nordland kan have drøftet det med Peter Arnfeldt, der kan have sagt
noget i den stil. Det var ikke en diskussion, som han kendte til. Han blev
selv taget lidt med bukserne nede den 16. september 2010 om aftenen, da
problemstillingen blev rejst.
…
Foreholdt, at en medarbejder fra Steffen Normann Hansens forkontor,
som modtog alle VIP-indberetningerne, har forklaret, at dette var det ene-
ste tilfælde, han har oplevet, hvor VIP-indberetningen var vedlagt selve
afgørelsen, og forespurgt, om det stemmer overens med vidnets erindring,
svarede han bekræftende, men bemærkede, at dette også var det eneste
tilfælde, hvor de regnede med, at afgørelsen ville blive offentliggjort.
Vidnet blev henvist til VIP-indberetningen af 16. september 2010 vedrø-
rende Stephen Kinnock og foreholdt, at han har forklaret, at han gav mini-
steren en detaljeret orientering om sagen – både om faktum- og juradelen
– i hvilken forbindelse ministeren fik mange oplysninger om ægteparrets
forhold, herunder oplysninger, som muligvis kunne bruges på en ubeha-
gelig måde for Helle Thorning-Schmidt – f.eks. at hun havde fået Stephen
Kinnocks personfradrag, selvom hun ikke skulle have det – samt fore-
holdt, at man godt kunne gøre sig nogle overvejelser om, hvorvidt der var
et habilitetsspørgsmål.
Dokumenter og forklaringer
871
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 16. september 2010
Han forklarede, at ministeren var øverste chef for ministeriet. I den egen-
skab skulle ministeren efter hans opfattelse – og efter den måde vidnet
har praktiseret det på – også orienteres om sager, hvor man måske kunne
spørge, hvad ministeren skulle bruge det til. Ministeren kunne ikke udtale
sig om sagerne, og han måtte ikke agere i dem, men det var nu en gang
en oplysning, som han burde have som øverste chef. VIP-orienteringen var
et element i systemet, men han har ikke forklaret om graden af detaljerin-
gen. Det lå i systemet, at en minister også blev orienteret om denne slags
sager. Det blev vurderet fra sag til sag, hvor meget man måtte orientere
om. I denne sag vil han mene, at det ikke ville være nogen tilstrækkelig
orientering, hvis man 4-5 gange bare sagde, at det så ud til, at Stephen
Kinnock var skattefri, nu ser det endnu mere ud til, at han er skattefri, nu
er det nok sikkert og vist, at han er skattefri osv.
Han mener helt klart, at det lå i den måde, man arbejdede på i et po-
litisk departement, at man orienterede ministeren. Man kan diskutere,
om nogle af oplysningerne på de første tre sider i 14. september-notatet
skulle have været taget fra. Han vil sådan set ønske, at han bare havde
fået det af SKAT København, som han bad om, og ikke noget ekstra. Nu
var ministeren jo under tavshedspligt, men havde ikke noget at bruge de
meget detaljerede oplysninger til. Vidnet havde hverken i denne eller an-
dre sager, der mindede lidt om denne, tænkt over habilitetsbetragtningen.
Han havde ment, at han var nødt til at orientere om sagerne, og i et enkelt
tilfælde har han også måttet orientere Statsministeriet.
Forespurgt, om vidnet overvejede sin egen habilitet, svarede han benæg-
tende.
…
Af advokat Jacob Aaes forespurgt, om det var vidnet, der instruerede Stef-
fen Normann Hansen om at ringe Erling Andersen op under køreturen fra
lufthavnen, svarede han bekræftende. Han tror, at han sagde: ”Prøv lige
at ringe ham op”.
…
Foreholdt af advokat Karen-Margrethe Schebye, at vidnet har forklaret,
at han på mødet den 16. september 2010 nævnte for ministeren, at han
gerne ville have haft nogle linjer med i agterskrivelsen, og forespurgt,
hvorfor han nævnte det, når det ikke var noget, han tidligere havde omtalt
872
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 16. september 2010
for ministeren, forklarede han, at han adskillige gange havde talt med
ministeren om det evigt verserende rygte om, at SKAT ikke var grundige
nok, og at Frode Holm vidste, hvad afgørelsen gik ud på. Det var noget,
som ministeren gjorde en del ud af. Ministeren spurgte ham en del gange
om, hvor rygtet kom fra, hvorfor det blev ved med at være der, og om
der kunne være noget om det. Hver gang sagde han, at han anså det for
fuldstændig grundløst, og at han ikke syntes, at ministeren skulle kere sig
om det.
I begyndelsen af mødet den 16. september 2010 sagde vidnet, at han på
baggrund af de rygter, der hele tiden havde været, havde foreslået, at man
fremhævede grundigheden osv., men at det ikke var kommet med. Det var
ikke noget, de drøftede, men han nævnte det. Det havde som sagt fyldt
meget hos ministeren, hvorfor rygterne hele tiden kørte.
Forespurgt, om ministeren kunne have nået at læse agterskrivelsen på det
tidspunkt, hvor vidnet sagde det til ham, svarede han benægtende. Han
tror, at Steffen Normann Hansen har forklaret, at de nærmest stod op
under mødet. Det gjorde de ikke, som han husker det. De sad ned under
det meste af mødet, men lige netop bemærkningen om, at noget ikke var
kommet med, kan godt være faldet, mens de stod op. Vidnet kan godt
have sagt til ministeren, da de kom ind af døren: ” Her har vi kendelsen.
Den fik vi ude i toldfiltret, og den er blevet sendt ud”, og på et eller andet
tidspunkt i den forbindelse sagt: ”Jeg havde ønsket – men det er ikke
kommet med”. Det var ikke noget de diskuterede.
Foreholdt, at han har forklaret, at han under mødet fik et spørgsmål, som
han ikke var forberedt på – om de tre måneder var tilstrækkeligt til at be-
tragte parret som værende fraflyttet – og forespurgt, om han blev usikker
på, om det var den rigtige afgørelse, man havde truffet, da ministeren og
Peter Arnfeldt stillede spørgsmålet, svarede han benægtende. Han var på
intet tidspunkt usikker på agterskrivelsen. Han fik rodet lidt rundt i be-
tydningen af sommerhus og hus til helårsbrug, men der var ingen slinger
i valsen.
Som han tidligere har forklaret, havde han svært ved, at målet hele tiden
rykkede sig. Når han argumenterede mod et argument, blev han mødt
med andre argumenter, men han var ikke et sekund i tvivl om, at det var
den rigtige afgørelse. Grunden til, at han var så skråsikker, var, at han hele
tiden sad med tanken om, at hvis man kunne beholde et sommerhus, så
måtte man så meget desto mere efterfølgende kunne købe et hus. Han
Dokumenter og forklaringer
873
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0876.png
Den 16. september 2010
vidste ikke, at der tidligere havde været en fire års regel, som var ophævet.
Erling Andersen og Lisbeth Rasmussen ville have nævnt for ham, hvis der
havde været tvivl på dette punkt. Han var ikke i tvivl, men han kan godt
have ønsket, at hans pædagogiske evner var bedre, eller at de spørgsmål,
som han blev stillet, havde været lidt klarere.
Forespurgt, om man ikke spillede bold med Koncerncentrets presseafde-
ling, når man havde en formidlingsopgave – måske ikke i forhold til mini-
steren, men udadtil – forklarede han, at hvis det var et konkret spørgsmål
om, hvordan man skulle formulere en pressemeddelelse, eller ministeren
skulle holde et pressemøde, så drøftede man det med pressetjenesten.
Foreholdt, at han har forklaret, at han sad tilbage med en følelse af, at han
ikke havde kunnet forklare det rigtigt for ministeren og Peter Arnfeldt, og
at det egentlig også var et problem for ham, hvordan han skulle håndtere
spørgsmålet, hvis det kom fra en anden side, og forespurgt, hvorfor han
ikke spurgte nogle professionelle ud i formidlingskunsten, forklarede han,
at han opfattede det sådan, at det var en juridisk forklaring, der skulle
laves, og det vil han hellere drøfte med jurister end pressefolk.
Forespurgt, hvem det var, som han var bange for, at han ikke kunne svare
på spørgsmål fra, forklarede han, at han i første omgang ikke syntes, at
han havde svaret ministeren klart nok. Hvis afgørelsen blev offentliggjort,
så ville det i en senere fase være den brede offentlighed, han skulle svare,
hvis de skulle finde på at stille spørgsmålet – hvad der ikke var en given
sag, fordi det var en ret specifik vinkel at komme ind på. Metoden var
nok den, at man først fandt ud af, hvad det juridisk korrekte svar var, og
så kunne det godt være, at man bagefter gik til en pressemedarbejder og
sagde, ”prøv lige at udtrykke det her på en måde, der kan forstås af andre
end jurister”. Med al respekt for Koncerncentrets pressemedarbejdere, så
tror han ikke, at det var dem, han skulle spørge først.
Helle Bergenfelt har forklaret
255
:
Forespurgt, om hun på noget tidspunkt har hørt om Helle Thorning-Sch-
midt og Stephen Kinnocks skattesag på arbejdet eller haft noget med den
at gøre, forklarede hun, at hun ikke har haft noget med den at gøre.
255 Protokol 51, side 2-3.
874
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0877.png
Den 16. september 2010
Forespurgt, om hun har kendskab til, at SKAT København den 16. septem-
ber 2010 sendte en VIP-orientering om sagen til Koncerncentret, svarede
hun benægtende. Hun har ikke tidligere set VIP-orienteringen.
Forespurgt, hvem der arkiverede Peter Lofts papirer, forklarede hun, at
hvis det var VIP-sager, så hun ikke papirerne, og hun ved ikke, hvor de var.
Almindelige sager gik som regel retur til afdelingen. Forespurgt, om papi-
rer, som Peter Loft eventuelt modtog på et møde, ikke skulle journaliseres,
forklarede hun, at hun ikke journaliserede.
Foreholdt, at andre vidner har forklaret, at forkontoret efter arbejde skulle
ud at spise sammen torsdag den 16. september 2010, og forespurgt, om
hun var på arbejde den dag, forklarede hun, at hun er helt sikker på, at
hun har været på arbejde, men husker ikke det nævnte arrangement.
Foreholdt, at der torsdag den 16. september 2010 sidst på eftermiddagen
var et møde med deltagelse af Peter Arnfeldt, Steffen Normann Hansen,
Peter Loft og ministeren, og forespurgt, om hun har hørt noget fra det
møde, forklarede hun, at det har hun overhovedet ikke.
Lisbeth Rasmussen har supplerende forklaret
256
:
Udspørgeren foreholdt vidnet Stephen Kinnocks agterskrivelse af 16. sep-
tember 2010, de to sidste afsnit under punktet ”2.6.3. Ophold”, og Peter
Lofts håndskrevne tekst (”de fire linjer”): ”Skat har sammenholdt de op-
lysninger du og din repræsentant har indgivet med de oplysninger SKAT
selv er i besiddelse af eller har indhentet fra 3. mand”. Foreholdt, at de
to tekstafsnit stort set har samme ordlyd, og foreholdt, at Peter Loft kom
med ”de fire linjer” på mødet den 13. september 2010, hvor de gennem-
gik det sidste udkast, samt forespurgt, om hun kan huske, hvornår de to
nævnte afsnit i agterskrivelsen blev sat ind, forklarede hun, at hun ikke
kan sige, hvornår de nøjagtig er sat ind i udkastet, men de var sat ind før
mødet den 13. september 2010.
Efter mødet med Peter Loft og Steffen Normann Hansen, tog hun og Er-
ling Andersen ”de fire linjer” med tilbage til SKAT København. Hun satte
sig sammen med afdelingsleder Hanne Dahl Kofod og sagsbehandler Sø-
ren Hansen og så ”de fire linjer” igennem. De læste teksten sætning for
256 Protokol 42, side 13-15.
Dokumenter og forklaringer
875
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 16. september 2010
sætning og så på den sagsfremstilling, der var på daværende tidspunkt.
De følte, at der i sagsfremstillingen var gjort rede for stort det samme.
De havde skrevet de to afsnit i forlængelse af, at de på samme side i ag-
terskrivelsen listede de helt konkrete ting op. Det var på baggrund af de
oplistede ting, at de lavede den opsummerende konklusion. Derfor gik
deres lange diskussion også på, at de havde skrevet det, der burde stå. Det
var tilstrækkeligt omtalt.
Forespurgt af formanden, om hendes forklaring skal forstås sådan, at de
ikke efter den 13. september 2010 ændrede i agterskrivelsen, forklarede
hun, at de ikke ændrede på det omtalte punkt. Efter den 13. september
2010 læste de agterskrivelsen igennem, og i den forbindelse kan de have
rettet stavefejl og kommafejl. Hun henviste i øvrigt til sin tidligere forkla-
ring herom.
Henvist til udkast til agterskrivelse af ”x. september 2010”, der var med
på mødet den 1. september 2010, forklarede hun, at de to afsnit ikke var
med i dette udkast. Afsnittene kom således ind i perioden fra den 1. til den
13. september 2010. Forespurgt, om hun kan huske, hvad begrundelsen
var for at sætte afsnittene ind, forklarede hun, at de – efter de oplistede
konkrete ting i agterskrivelsen – trak op, at de sammenlagt nåede frem
til deres resultat på grundlag af de oplysninger, som de selv havde og det,
der var leveret. Det var vigtigt for dem at pointere, at hvis der var andre
ting, som Stephen Kinnock ikke havde oplyst, så kunne den skatteretlige
vurdering blive en anden.
Forespurgt, om hun kan huske, hvem der foreslog at skrive dette, forkla-
rede hun, at det sikkert var i fællesskab med hende, Hanne Dahl Kofod
og Søren Hansen. Det hang også sammen med, at de havde et møde med
Stephen Kinnock og Frode Holm torsdag den 9. september 2010. Det var
den sidste opsummering, hvor de gav en redegørelse for, hvilke oplysnin-
ger de havde liggende, og hvad de lagde vægt på. På mødet blev det sagt,
at hvis Stephen Kinnock havde flere oplysninger af betydning, så var det
nu, de skulle frem. Forespurgt, om de havde oversigten over materiale på
bordet på mødet den 9. september 2010, forklarede hun, at de havde et
bilag med, som handlede om de faktiske forhold, hvor de opsummerede
oplysninger om arbejde, bolig osv.
Foreholdt af Niels Fenger, at hun har forklaret, at hun reagerede over for
”de fire linjer”, fordi der ifølge hendes opfattelse implicit var et budskab
i linjerne, svarede hun bekræftende. Forespurgt, om hun så ikke tænkte,
876
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0879.png
Den 16. september 2010
at de hellere måtte fjerne det fra udkastet til afgørelsen, hvis det kunne
sende et forkert signal, forklarede hun, at det ikke var det, der stod i ud-
kast til agterskrivelse, hun reagerede over. I udkastet var det faktuelle op-
lysninger, der blev sammenholdt, vurderet, analyseret, og som endte med
en konklusion. Hun opfattede det, der stod i ”de fire linjer” sådan, at man
drog et spørgsmål om nogle personlige livsværdier, personlige forhold ind
i det. Det var som om, begrebet livsinteresser fra dobbeltbeskatningsove-
renskomsten blev trukket ind. Det blev formuleret med nogle ord, der
antydede, at der var noget specielt. Hun tænker på ordene: ”den måde din
og din families dagligdag er indrettet på”. Det var de ord, der fik hende til
at reagere på teksten.
Foreholdt, at SKAT Københavns bevæggrund for at medtage de to sidste
afsnit under punktet ”Ophold” i agterskrivelsen var, at de ville lave en
opsamling og forklaring på faktagrundlaget, og forespurgt, om det ikke
var den samme bevæggrund, som Peter Loft angav for at medtage ”de fire
linjer”, forklarede hun, at det kan hun ikke sige.
Hanne Dahl Kofod har supplerende forklaret
257
:
Foreholdt Stephen Kinnocks agterskrivelse af 16. september 2010, de to
sidste afsnit under punktet ”2.6.3. Ophold”, og Peter Lofts håndskrevne
linjer (”de fire linjer”) samt henvist til udkast til agterskrivelse af ”x. sep-
tember 2010”, hvoraf fremgår, at disse to sidste afsnit under punktet ”Op-
hold”, ikke var medtaget på dette tidspunkt, og forespurgt, om hun har
erindring om, hvornår de sidste to afsnit er kommet ind i agterskrivelsen,
forklarede hun, at hun mener, at de var med den 13. september 2010.
Forespurgt, om det blev drøftet med nogen, at afsnittene skulle sættes ind,
forklarede hun, at de havde sat afsnittene ind, før de modtog ”de fire lin-
jer”. Forespurgt, om de havde drøftet, at afsnittene skulle sættes ind, eller
om det bare var en fra sagsbehandlergruppen, der satte det ind, forklarede
hun, at det kom ind, da de drøftede, hvordan teksten skulle være. Fore-
spurgt, om hun kunne huske, at de drøftede, at det ville være en god idé at
sætte afsnittene ind, forklarede hun, at det kunne hun ikke specielt huske.
Forespurgt, om hun kan huske, hvem der foreslog, at afsnittene skulle
sættes ind, forklarede hun, at det vel var Søren Hansen, som behandlede
257 Protokol 43, side 2.
Dokumenter og forklaringer
877
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0880.png
Den 16. september 2010
sagen. Hun henviste til, at hun tidligere har afgivet forklaring, og at hun
vel har redegjort for det der.
Foreholdt af advokat Lars Svenning Andersen, at når man sammenligner
teksten i de to sidste afsnit i agterskrivelsen med ”de fire linjer”, så er
det samme tekst, og at ”de fire linjer” ifølge de afgivne forklaringer skulle
være lavet inden den 13. september 2010, og forespurgt, om hun mener,
at afsnittene var med inden den 13. september 2010, svarede hun bekræf-
tende. Der blev ikke lavet ændringer på baggrund af ”de fire linjer”.
Erling Andersen har supplerende forklaret
258
Foreholdt Stephen Kinnocks agterskrivelse af 16. september 2010, de to
sidste afsnit under punktet ”2.6.3. Ophold”, og foreholdt ”de fire linjer”
samt foreholdt, at meningsindholdet i de to tekster stort set er det sam-
me, samt forespurgt, hvornår de to sidste afsnit kom ind i agterskrivelsen,
forklarede han, at han ikke er i stand til at sige, hvornår de præcist kom
ind, men det er hans klare overbevisning, at der ikke blev foretaget andet
end små redaktionelle ændringer af agterskrivelsen efter mødet den 13.
september 2010. Han er ikke i stand til at sige, hvornår afsnittene præcist
kom ind. Han har under sine tidligere afhøringer forklaret, hvordan han
oplevede dette forløb, og den problemstilling, der var i forbindelse med
det, havde ikke så meget med de første linjer i den håndskrevne tekst at
gøre, men med de sidste linjer. Han er overbevist om, at afsnittene var
med i agterskrivelsen inden mødet den 13. august 2010.
Henvist til udkast til agterskrivelse af ”x. september 2010” og foreholdt,
at de foreholdte afsnit fra agterskrivelsen ikke er med i dette udkast, og
at der ikke står noget tilsvarende, forklarede han, at udkastet er fra den 1.
september 2010. Forespurgt, om afsnittene kom ind mellem den 1. og den
13. september 2010, svarede han bekræftende. Forespurgt, om han kan
huske, at det blev gjort til genstand for overvejelse, at de to afsnit skulle
med, svarede han benægtende.
…
Advokat Lars Svenning Andersen henviste til Stephen Kinnocks agter-
skrivelse af 16. september, de to sidste afsnit under punktet ”Ophold”, og
258 Protokol 43, side 14 og 15.
878
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0881.png
Den 16. september 2010
foreholdt ”de fire linjer”: ”Skat har sammenholdt … som du og din repræ-
sentant har afgivet”, og forespurgte, om han kan give en forklaring på, at
teksten næsten ordret er den samme, når han har forklaret, at afsnittene
efter hans erindring ikke er kommet ind efter mødet den 13. september
2010. Vidnet svarede, at han ikke kan forklare det. Hans indtryk er, at der
ikke blev skrevet nye afsnit ind efter den 13. september 2010. Der blev
kun rettet kommaer, ordstillinger og lignende. Han vil igen præcisere, at
han på mødet den 13. september 2010 ikke havde sin koncentration på
den første del af Peter Lofts håndskrevne tekst, men på den sidste del.
Forespurgt, om de sammenlignede de to tekster, så han kunne sige til
Peter Loft, at de første fire linjer allerede stod der, så det kun var de sidste
to, der manglede, forklarede han, at det har han ikke nogen erindring om.
Peter Loft har supplerende forklaret
259
:
Foreholdt Stephen Kinnocks agterskrivelse af 16. september 2010, de to
nederste afsnit under punktet ”2.6.3. Ophold”, henvist til ”de fire linjer”
og udkast til agterskrivelse af ”x. september 2010” og forespurgt, hvornår
han erindrer de nævnte afsnit under punktet ”Ophold”, kom med i agter-
skrivelsen, forklarede han, at han blev lidt forvirret under den forrige afhø-
ring, da udspørgeren kom ind på dette punkt. Det var først under forrige
afhøring, at han blev opmærksom på, at den endelige afgørelse indeholdt
de tre linjer (de to afsnit).
Sidst blev han spurgt om, om der ikke var en høj grad af lighed, og hvad
hans særskilte ønske var, når det allerede stod i agterskrivelsen. Han var
simpelthen ikke opmærksom på – og havde aldrig været det – at de tre
linjer (de to afsnit) var i agterskrivelsen. Det var også derfor, at han og
hans bisidder henvendte sig til kommissionen og bad om at se det udkast,
der blev præsenteret på mødet den 13. september 2010, men det udkast
findes åbenbart ikke.
Det er klarlagt under afhøringerne, at han har skrevet ”de fire linjer” tid-
ligt om morgenen den 13. september 2010, at Steffen Normann Hansen
kom med sit supplement senere samme morgen, og at de på mødet blev
præsenteret for et udkast, der ikke eksisterer i kopi. Han kan ikke sige
noget med sikkerhed, men han kan næsten ikke forestille sig andet, end
at de tre linjer (de to afsnit) ikke var med udkastet. Dels synes han, at det
259 Protokol 52, side 2-4.
Dokumenter og forklaringer
879
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 16. september 2010
virker højst ejendommeligt, at de to tekster ligner hinanden så meget, og
hvis linjerne var med i udkastet, så må linjerne være skrevet uafhængigt
af hinanden.
På mødet havde de udelukkende en diskussion om, hvorvidt det var hen-
sigtsmæssigt eller nødvendigt at tage ”de fire linjer” med. Hvis de tre linjer
(de to afsnit) allerede havde stået der, så vil han tro, at Erling Andersen og
Lisbeth Rasmussen ville have henvist til linjerne og spurgt, om det ikke var
godt nok. Der blev sagt ”står det der ikke allerede”, men efter hans erin-
dring var det helt klart ment som, ”hvis du læser kendelsen, får du så ikke
det indtryk, at vi har været grundige”. Hvis det var ham, så ville han have
sagt ”det ønske du har – nemlig at prøve at imødegå det rygte, der havde
været om, at det hele var givet på forhånd, og at SKAT ikke havde været
grundig nok – er sådan set meget godt imødegået ved det, der står her”.
Han havde nok foreslået, at det stod lidt mere fremtrædende, men han
havde ikke specifikke ønsker til, hvor det skulle stå. Han havde tænkt det
som enten en præambel eller en afslutning.
Han var ikke opmærksom på det, da han skrålæste agterskrivelsen i ta-
xaen den 16. september 2010, og det var Steffen Normann Hansen heller
ikke. Det var derfor, de ringede til Erling Andersen og spurgte, om det var
der, og de fik klart det indtryk, at det var det ikke.
Foreholdt, at en anden forklaring på den ensartede tekst kunne være, at
ordene allerede stod i udkastet til agterskrivelse fra den 3. eller 13. sep-
tember 2010, forklarede han, at han er ret sikker på, at han ikke sad og
kiggede på noget, da han skrev ”de fire linjer”. Det har heller ikke været
muligt at finde det skriftsted, som han i givet fald skulle have kigget på, så
for ham at se, så forekommer det mest sandsynligt, at det er det modsatte,
der er sket.
Som han tidligere har forklaret, sagde Erling Andersen: ”Stik mig teksten,
så kigger vi på det”. Det var også derfor, at han egentlig var lidt overrasket
over, at det ikke var med i agterskrivelsen, da han fik den et par dage efter
i lufthavnen. Han havde fået det indtryk, at Erling Andersen var enig med
ham. Det behøvede ikke lige præcist at være den tekst, som han havde
lavet, men noget i den stil. Det var derfor, det overraskede ham, at det ikke
var der, men noget tyder jo på, at det var der alligevel.
880
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0883.png
Den 16. september 2010
Vidnet blev foreholdt sin forklaring – protokol 38, side 13, sidste linje til
side 14, 7. linje – og Hanne Dahl Kofods forklaring – protokol 43, side
2, 12.-19. linje og 12.-5. linje fra neden – og henvist til Erling Andersens
forklaring – protokol 43, side 14, 2.-4. afsnit. Forespurgt, om det giver
ham anledning til yderligere kommentarer, forklarede han, at han ikke
på noget tidspunkt hæftede sig ved linjerne. Det undrer ham, hvordan de
kan skrive omtrent det samme, og det undrer ham, at ingen gjorde ham
opmærksom på det, hvis linjerne allerede var der. Man kunne have gjort
ham opmærksom på det ved to lejligheder – både den 13. og 16. septem-
ber 2010, men man gjorde det ikke.
Foreholdt, at både Erling Andersen og Lisbeth Rasmussen har forklaret,
at det ikke var den første del af ”de fire linjer”, de reagerede på, men den
sidste del om de personlig og familiemæssige forhold, forklarede han, at
de på mødet den 13. september 2010 ikke havde nogen diskussion om,
hvorvidt det var tilsvining eller ej. De havde en meget stilfærdig diskussion
om, hvorvidt det var nødvendigt eller ej. Han sagde, at det ikke var sikkert,
at det var 100% nødvendigt, men at han i denne sag gerne ville gå med
seler, livrem og påmalede bukser.
Han kan ikke huske, om han begrundede det med det langvarige rygte
om, at sagen var afgjort på forhånd, men det var det, der lå bag. Hvis det
allerede havde stået i udkastet, så havde det styrket deres argumentation
imod teksten om de personlige og erhvervsmæssige forhold, og de kunne
have henvist til linjerne i udkastet og spurgt, om det ikke var godt nok,
men det gjorde de ikke.
Troels Lund Poulsen har supplerende forklaret
260
:
Forespurgt, om han har haft drøftelser med andre embedsmænd end Pe-
ter Loft om Stephen Kinnocks skattesag frem til den 16. september 2010,
svarede han benægtende.
Foreholdt Steffen Normann Hansens forklaring – protokol 24, side 23,
5. hele afsnit, 1.-6. linje, og 6. hele afsnit, 5. linje til side 24, 2. linje – og
forespurgt, om han kan erindre, at han en enkelt gang eller to har spurgt
Steffen Normann Hansen, hvordan det gik med sagen, forklarede han, at
han ikke har diskuteret sagens konkrete indhold med Steffen Normann
260 Protokol 52, side 36-38.
Dokumenter og forklaringer
881
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 16. september 2010
Hansen før mødet den 16. september 2010. I relation til, at der var en of-
fentlig debat om, at SKATs afgørelse var på vej, og at afgørelsen var kendt
af Frode Holm, skal han ikke udelukke, at han måske på et enkelt møde
har spurgt, om afgørelsen var på vej.
Foreholdt vidnets forklaring, protokol 9, side 12, 4. afsnit, side 13, 3.
afsnit, og forespurgt, hvorfor han interesserede sig for forløbet i 1999,
forklarede han, at som han husker det, så stod der noget i afgørelsen
herom. Forespurgt, om der stod noget om den problemstilling, at Helle
Thorning-Schmidt igen købte en lejlighed, forklarede han, at han ikke
husker, hvordan ordene faldt, men han spurgte, hvad der skulle til for at
flytte ud af dansk skattepligt.
Forespurgt, om han var kritisk indstillet overfor afgørelsen eller tog den til
efterretning, forklarede han, at som minister havde han en tilsynsforplig-
telse med de afgørelser, der blev truffet. Han er ikke ekspert i skatteret,
men han synes, at det var afgørende, at han forstod, hvad retspraksis
var, og hvad kendelserne var, fordi han – ligesom den resterende del af
Danmarks befolkning – havde en forventning om, at der skulle være en
offentliggørelse af hele afgørelsen.
Det var ikke fordi, at han skulle kommentere på afgørelsen, men han skul-
le i hvert fald vide, hvilke ting der lå til grund for den. Han fik ikke rigtig
svar, som han forstod, på de spørgsmål som han stillede. Det kan enten
skyldes, at han ikke er videre godt begavet og skulle have det skåret ud i
pap, men det kan også være fordi, at det var svært at svare på. Han spurgte
for at opfylde sin tilsynsforpligtelse, og det, synes han, var vigtigt.
Forespurgt, hvad han undrede sig over i relation til fra- og tilflytningen i
1999-2000, forklarede han, at han ikke i detaljer kan genkalde sig, hvad
han spurgte om. Han spurgte, hvad der skulle til for at ophøre med dansk
skattepligt. Det var ikke nogen længere diskussion om til- og fraflytning.
Han havde fået et notat, som også er i kommissionens materiale, og i den
forbindelse stillede han nogle spørgsmål til det, der stod i notatet. Det
førte til, at der kom yderligere notater. Hvis man sammenligner det første
notat med det sidste notat, så har det undergået en relativ stor udvikling.
Der er ret stor forskel på, hvad der stod i det første notat, og hvad der står
i det sidste notat. Den omfattende korrespondance i weekenden – som
han har forklaret, at han ikke kendte noget til – viser, at et meget banalt
spørgsmål åbenbart kan føre til meget omfattende arbejde.
882
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 16. september 2010
I bund og grund spurgte han for at vise rettidig omhu, og det kan man så
tro på eller lade være. Han har forstået, at der er nogle, der tillægger ham
meget skumle motiver i forbindelse med, at han har tilladt sig at forstå
landets love.
Foreholdt, at Peter Arnfeldt og han har forklaret, at det var vigtigt at have
et presseberedskab på plads, og forespurgt, hvad hensigten var med pres-
seberedskabet, forklarede han, at journalister tit har mange gode spørgs-
mål. Nogle gange kan det være ret nødvendigt at forstå, hvordan tingene
rent faktisk hænger sammen for at være i stand til at svare på spørgsmåle-
ne. Det er en fordel som politiker, at man udtaler sig om noget, som man
ved noget om. Det var lige præcis i den forbindelse, at presseberedskabet
skulle være så godt som muligt. Det var ikke nødvendigvis, fordi han skulle
udtale sig.
Han ville være så godt forberedt som muligt, hvis der var nogen, der kom
og sagde, at der var lavet om i præmisserne i forhold til andre danske skat-
teborgere. Han anede det ikke på det tidspunkt, og han tillod sig at være
djævlens advokat, ligesom Peter Arnfeldt også tillod sig at være djævlens
advokat. Det var ikke nogen stor diskussion, og det foregik i en helt rolig
atmosfære. Der var ikke nogen, der var ”kede af det” eller oprevne.
Foreholdt, at han har forklaret, at han tillod sig at være djævlens advokat
og forespurgt, om han stillede kritiske spørgsmål, svarede han benægten-
de. Det gjorde han ikke, og han skulle måske have brugt et andet ord end
djævlens advokat. Det, han mente, var, at når der kom en diskussion om,
hvorvidt det var en rigtig afgørelse eller ej, så vidste de, at alle landets
skatterevisorer ville læse afgørelsen med lup for at se, om der var dannet
en ny praksis, fordi det var en helt særlig person. Da ville han komme i en
meget trist situation, hvis han ikke vidste, hvordan reglerne var.
Efterfølgende kom han i den situation, at han i forbindelse med en besva-
relse til Folketinget spurgte, om der var ændret i praksis, og om Lignings-
vejledningen var lavet om. Han fik det svar tilbage, at den ikke var lavet
om. Senere har han konstateret, at den blev lavet om den 21. januar. Set
bagudrettet synes han, at det var helt fornuftigt, at han prøvede at opfylde
sin tilsynsforpligtelse. Han har så måttet konstatere, at der er nogen, der
har givet ham og Peter Loft forkerte oplysninger, fordi Skatteministeriets
Early Warning System, i forhold til at man opdagede, at ting blev lavet om,
ikke blev brugt.
Dokumenter og forklaringer
883
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 17. og den 18. september 2010
Forespurgt, om han den 16. september 2010 var djævlens advokat, eller
om han tog agterskrivelsen til efterretning og alene stillede et par opkla-
rende spørgsmål, forklarede han, at han ikke var djævlens advokat. Han
tog agterskrivelsen til efterretning. Han skulle ikke angribe agterskrivel-
sen. Han skulle bare forsøge at forstå den. Han sagde på intet tidspunkt, at
afgørelsen var forkert, eller at den skulle laves om. Han tog den helt stille
og roligt til efterretning, men sagde, at han gerne ville have noget mere
viden om, hvordan reglerne og retspraksis var.
Foreholdt Steffen Normann Hansens forklaring – protokol 29, side 13,
sidste afsnit, 11. linje, til side 14, 6. linje – og forespurgt, om Steffen Nor-
mann Hansen tager fejl, forklarede han, at han tror, at Steffen Normann
Hansen gav udtryk for, hvad Peter Arnfeldt sagde.
På ny foreholdt Steffen Normann Hansens forklaring, side 13, anden sid-
ste linje, til side 14, 1. linje ”Forespurgt, om de sagde, at … det skulle være
rigtigt”, forklarede han, at det kan han ikke nikke genkendende til, men
han tror, at han sagde, at han ikke forstod særlig meget af det, som Peter
Loft fortalte omkring til- og fraflytning.
Forespurgt, om han kan afvise, at Steffen Normann Hansen har opfattet
det på den måde, som han har forklaret til både politirapporten og til
kommissionen, forklarede han, at det vist var en politirapport, som Steffen
Normann Hansen tog afstand fra på flere punkter.
Foreholdt, at udspørgeren ikke mener, at Steffen Normann Hansen har
taget afstand fra den, og at Steffen Normann Hansen har underskrevet
rapporten, forklarede han, at han kun kan sige, at han ikke husker det
sådan, som Steffen Normann Hansen har forklaret, og han kan heller ikke
genkende, at det var det, Peter Arnfeldt skulle have gjort.
9.14­ Den­17.­og­den­18.­september­2010
Den 17. september 2010 bragte Ekstra Bladet en artikel, hvoraf fremgik, at Stephen
Kinnock ifølge oplysninger fra revisor Frode Holm var blevet frifundet for dansk
skattepligt.
Samme dag kl. 8.12 sendte Mark Arnecke fra Revitax en mail til Lisbeth Rasmussen,
hvori han skrev, ”Efter aftale med Frode Holm fremsendes vedlagte brev”. Mailen
var vedlagt følgende brev:
884
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 17. og den 18. september 2010
”På vegne af vores klienter Stephen Nathan Kinnock og Helle Thor-
ning-Schmidt skal vi under henvisning til SKATs forslag til ændringer af
deres skatteansættelser for indkomstårene 2007, 2008 og 2009 i brev
af 16. september 2010, hermed bekræfte, at vi er enige i de i forslagene
påtænkte ændringer og derfor ikke har nogen bemærkninger til disse.
Vi skal endvidere bekræfte, at vi giver afkald på høringsfristen ifølge for-
slagene, således at SKAT kan træffe afgørelse med det samme i sagerne,
jf. skatteforvaltningslovens §§ 19 og 20.
…”
Kl. 8.27 skrev Ivar Nordland til Peter Loft:
”Du spurgte i går om der kunne rettes kritik mod afgørelsens forudsæt-
ning om, at parrets fulde skattepligt var ophørt i oktober 1999 ved hele
familiens fraflytning til Belgien til et hus lejet for 5 år. Alternativet kunne
være, at parret hele tiden havde haft bolig til rådighed i Danmark dels ved
at hun havde en postadresse hos sin mor, dels ved at hun medio februar
2000 købte en lejlighed i København, som siden hen blev udskiftet med
andre lejligheder.
Skat København har yderligere oplyst, at den i februar 2000 erhvervede
lejlighed var en 50 m
2
stor taglejlighed, og at hun i den efterfølgende pe-
riode ikke havde indtægtsgivende arbejde her i landet.
Det må være manifest at i perioden oktober 1999 og februar 2000 har
parret ikke bolig til rådighed i Danmark. Der er ikke noget grundlag for at
statuere, at flytningen fra Danmark ikke var reel, men at familiens hensigt
var fortsat at have bolig her i landet.
At Thorning efter godt tre måneder køber en mindre lejlighed i Kbh for-
mentlig af hensyn til sit partiarbejde ændrer ikke her på. Den har næppe
været egnet til bolig for hele familien, og der er ingen grund til at tro, at
lejligheden tillige kan betegnes som bolig for hendes ægtefælle, der havde
fuldtidsarbejde og børn i Bruxelles.
Vurderingen af ægtefællernes bolig- og skattepligtsforhold foretages sepa-
rat, om end den ene ægtefælles bolig nogen gange vil statuere bolig for
den anden. Der er f.eks næppe tvivl om at Kinnock har bolig til rådighed i
Dokumenter og forklaringer
885
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 17. og den 18. september 2010
Thornings hus i dag, men omvendt er der vel ingen der påstår, at Thorning
har bopæl i Kinncoks lejlighed i Geneve?
Det afgørende efter min bedste opfattelse er, at der for den samlede fami-
lie sker et definitivt cut i oktober 1999, hvor begge ægtefæller rykker de-
res arbejde og fælles bolig til Belgien. At Thorning efterfølgende køber en
mindre lejlighed i København ændrer ikke på dette og slet ikke i forhold
til ægtefællen. Kinnock har effektivt sluppet dansk skattepligt fra dette
tidspunkt og kommer først ind igen, når han har været her mere end 180
dage. Og det har han ifølge afgørelsen ikke.
Jeg har læst briefingmaterialet til ministeren fra Carsten Vesterøs kontor.
Jeg mener ikke at Peter Arnfeldt har belæg for at kritisere dette. Det
erindres endvidere, at materialet netop ikke er udformet så det passer på
fakta i sagen.”
Peter Loft svarede kl. 8.46, cc Birgitte Christensen og Steffen Normann Hansen:
”Tak for det tilsendte.
Jeg vil dog alligevel gerne have at I gennemgår det oprindelige notat me-
get nøje og udbygger det/tilretter det i et sådant omfang, så det også
afspejler denne situation. Jeg har stadig ikke notatet men som jeg husker
det, forekommer det misvisende i forhold til det, vi nu ved er den konkrete
situation.”
Birgitte Christensen skrev kl. 9.09 til Ivar Nordland i samme mailstreng:
”Taler du med Carsten og Michael om udbygning af notatet.”
Kl. 10.38 skrev Ivar Nordland til Peter Loft, cc Birgitte Christensen og Steffen Nor-
mann Hansen (CV er Carsten Vesterø):
”CV har rettet til og du får den via Birgitte.”
Kl. 14.03 skrev Per Hvas til Birgitte Christensen, Winnie Jensen og Poul Erik Hjer-
rild Nielsen, at han havde lagt følgende materiale videre til Peter Loft:
Forelæggelse for skatteministeren af 17. september 2010 (underskrevet af Per Hvas,
Winnie Jensen og Birgitte Christensen):
886
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0889.png
Den 17. og den 18. september 2010
”Anledning: Notat om mulighed for at ændre et udkast til afgørelse.
Frist
Sagen kort:
Til din orientering vedlægges notat, som overordnet redegør for retsvirk-
ningen af SKATs udkast til afgørelser.
Som det fremgår, har regionerne som udgangspunkt mulighed for at til-
bagekalde et udkast til en afgørelse (agter) og udsende et nyt udkast til
afgørelse, når det sker indenfor den høringsfrist, der er fastsat ved ud-
sendelse af det første udkast. Det vides ikke, hvor ofte regionerne har
fundet det nødvendigt at tilbagekalde et udkast, men det antages at være
undtagelsen.
Når der herefter er truffet en afgørelse, er mulighederne for at ændre
begrænsede.”
Det vedlagte notat (underskrevet af Poul Erik Hjerrild-Nielsen):
”Notat om SKATs mulighed for at korrigere udkast til afgørelser (agter-
skrivelser)
Sammenfattende gælder:
• Når der er udsendt et forslag til afgørelse (agterskrivelse), kan SKATs
regionale enhed inden udløbet af indsigelsesfristen på 15 dage frit kor-
rigere forslaget. Det sker ved udsendelse af ny agterskrivelse.
• Når der herefter er truffet en afgørelse, kan SKATs regionale enheder
kun ændre i skærpende retning, hvis afgørelsen er truffet på grundlag
af et urigtigt eller mangelfuldt faktum.
• Skatteministeriets Koncerncenter har ingen kompetence i konkrete
afgørelser.
Dokumenter og forklaringer
887
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0890.png
Den 17. og den 18. september 2010
Sammenfatningen er uddybet nedenfor:
1. Anvendelse af agterskrivelser.
I det omfang SKAT finder grundlag for at foretage eller ændre en skatte-
ansættelse, er der efter SFL § 20, stk. 1, pligt til at varsle om forslaget til
afgørelse.
Der er dog ikke noget til hinder for at varsle om et forslag til afgørelse, selv
om der ikke måtte være pligt til det, f.eks. hvis forslaget til afgørelse ikke
rummer en foretagelse eller en ændring af skatteansættelsen.
Fristreglerne i SFL § 26 er ensbetydende med, at varsling skal ske senest
d. 1. maj i det 4. år efter udløbet af indkomståret. Dvs. at der i september
2010 kan varsles ændringer for indkomstårene 2007, 2008 samt 2009. Ef-
ter udløbet af denne frist skal betingelserne for ekstraordinær ansættelse
være opfyldt, jf. SFL § 27.
2. Muligheden for korrektion af en udsendt agterskrivelse.
Når der er udsendt agterskrivelse, får adressaten normalt en 15-dages
indsigelsesfrist. SKATs mulighed for at korrigere/skærpe agterskrivelsen
inden udløbet af 15-dages fristen er alene begrænset af fristreglerne som
nævnt ovenfor. SKAT er således – også uden fremkomst af nye oplysnin-
ger – frit stillet med hensyn til at korrigere agterskrivelsen i tiden indtil
afgørelsen er truffet.
3. Muligheden for korrektion af en afgørelse om ansættelse.
Når SKAT har truffet den endelige afgørelse, er SKATs mulighed for en
skærpende ændring yderst begrænset. Dette er en følge af de grundlæg-
gende principper om tilbagekaldelse af forvaltningsafgørelser.
En afgørelse med virkning bagud i tid kan kun ændres i skærpende ret-
ning, hvis det efterfølgende viser sig, at afgørelsen er truffet på et urigtigt
eller mangelfuldt faktisk grundlag, der har relevant betydning for afgø-
relsen, og dette ikke kan tilregnes SKAT. Som typisk eksempel på en
situation, hvor en afgørelse kan ændres i skærpende retning, kan nævnes,
at den skattepligtige har undladt at fremlægge alle relevante oplysninger.
Endvidere kan SKAT foretage en skærpende ændring, hvis det undta-
888
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0891.png
Den 17. og den 18. september 2010
gelsesvis må lægges til grund, at afgørelsen har haft et åbenbart ulovligt
indhold.”
Derudover var Skatteforvaltningslovens § 20, § 26 og § 27 vedhæftet.
I samme mailstreng skrev Birgitte Christensen kl. 14.42 til Peter Loft, cc Per Hvas
og Winnie Jensen:
”Jeg kom til at tænke på, at vores drøftelse i går, om Skatterådets evt.
mulighed for at ændre på en afgørelse ikke afspejler sig i notatet. Begrun-
delsen er, at der ikke er en sådan mulighed i den aktuelle situation.
Efter skatteforvaltningslovens § 2, stk. 3, kan Skatterådet “efter indstilling
fra told- og skatteforvaltningen ændre en åbenbart ulovlig afgørelse, der
er truffet af et skatteankenævn, et vurderingsankenævn eller et motoran-
kenævn.”
Bestemmelsen forudsætter altså en ankenævnsafgørelse. Den kan ikke
bruges på forvaltningens egne afgørelser.”
Peter Loft svarede kl. 15.56:
”Men hvad så hvis skatteforvaltningen træffer en åbenbart forkert afgørel-
se? Hvis ankenævnet gør det, kan der gribes ind, hvis den underordnede
myndighed gør det, kan der ikke gribes ind?? Det lyder meget ulogisk!”
Forelæggelsen for skatteministeren med notat af den 17. september 2010 findes end-
videre i en udgave med følgende håndskrevne bemærkning af Peter Loft, dateret
samme dag:
”Vi kan ikke – som jeg ellers påstod – indbringe sagen for Skatterådet.
Det forudsætter, at sagen har været behandlet i et ankenævn. Og kun
skatteyder kan klage til ankenævnet.”
Af en ”Forelæggelse for departementschefen” dateret den 17. september 2010 frem-
går:
”Anledning: Afklaring af skattepligtsspørgsmål i forbindelse med tilflyt-
ning og fraflytning.
Frist: Snarest
Dokumenter og forklaringer
889
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0892.png
Den 17. og den 18. september 2010
Sagen­kort: Du har ønsket en uddybning af, hvordan skattepligtsreglerne
virker i forbindelse med tilflytning og fraflytning fra Danmark.
Vedlagte notat er udbygget med bl.a. henvisninger til de gældende lovreg-
ler og henvisninger til praksis.”
Forelæggelsen var vedhæftet notatet ”Eksempler på forskelle i skattepligtsreglerne
ved tilflytning og fraflytning”, der er citeret i afsnit 9.11 med de forskelle, der er
anført med kursiv nedenfor, og de tre afgørelser fra Tidsskrift for Skatter og Afgifter
(TfS):
”Eksempler­på­forskelle­i­skattepligtsreglerne­ved­tilflytning­og­fraflyt-
ning
Den fulde skattepligt til Danmark er knyttet til rådighed over helårsbolig
og ophold her i landet. Der gælder to forskellige regelsæt for henholdsvis
tilflytning og fraflytning.
Tilflytning
En mand har i en årrække opholdt sig i udlandet med sin familie. Ved fra-
flytningen fra Danmark afhændede familien den helårsbolig, som udgjor-
de deres fælles hjem. Skattepligten til Danmark efter
kildeskattelovens §
1, stk. 1, nr. 1, ophørte i forbindelse hermed.
Hustruen og børnene vender efter nogle år tilbage til Danmark, hvor de
erhverver en ny helårsbolig. Manden bevarer sit job i udlandet, men be-
søger sin familie, når arbejdet tillader. Hustruen
og børnene bliver fuldt
skattepligtige, fordi de efter at have erhvervet bolig i Danmark, tager
ophold her i landet, jf. kildeskattelovens § 7. Mandens skattemæssige
status til Danmark ændres ikke ved, at hustruen og børnene bliver skat-
tepligtige her i landet.
Familien har således erhvervet bolig her i landet, men manden bliver efter
skattelovgivningen
kildeskattelovens § 7, stk. 1,
først skattepligtig, når
han tager ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt
ophold her i landet på grund af ferie eller lignende.
Efter praksis anses et ophold af en varighed på under 3 måneder, eller et
samlet ophold på mindre end 180 dage inden for et tidsrum på 12 måne-
890
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0893.png
Den 17. og den 18. september 2010
der for et kortvarigt ophold, se
fx 1990.465 HRD, TfS 1992,388 LSR og
TfS 1998,795.
Opholdet skal have karakter af ferie eller lignende. Den pågældende kan
godt besøge sin ægtefælle og familie uden, at han derved har taget ophold.
Besøget må blot ikke overstige 3 måneder eller sammenlagt 180 dage.
Den pågældende anses i praksis for at have taget ophold, hvis han udfører
erhvervsarbejde i Danmark.
Det medfører
efter praksis
ikke i sig selv skattepligt, hvis personen fx
besvarer en sms/mail eller deltager i et møde under sit ophold i Danmark,
hvis opholdet i Danmark i øvrigt har til formål at være sammen med sin
familie. De handlinger kan ikke sidestilles med løbende personlig vareta-
gelse af indtægtsgivende erhverv,
se fx TfS 1997.590 LSR.
Om personen har rådighed over helårsboligen, er altså uden betydning.
Efter skattelovgivningen bliver personen først skattepligtig til Danmark,
når den pågældende tager ophold.
Fraflytning
En skatteyder ønsker at rejse til udlandet for at tage arbejde. For at slippe
ud af fuld skattepligt til Danmark skal familien afhænde deres helårsbolig
her i landet.
Det følger af den danske skattelovgivning kildeskattelovens
§ 1, stk. 1, nr.
1, at en person er fuldt skattepligtig, når den pågældende har bopæl her
i landet. Skatteyderen har efter praksis bopæl her i landet, når vedkom-
mende råder over en helårsbolig, og skattepligten består indtil skatteyde-
ren opgiver sin bopæl endeligt.
Når den skattepligtige flytter til et andet land for at arbejde, kan han und-
gå dansk beskatning ved at afhænde sin helårsbolig eller – som
det aner-
kendes i domspraksis – udleje boligen uopsigeligt i 3 år. Hvis hustruen
bliver boende med børnene i deres fælles bolig, der således opretholdes,
kan manden ikke slippe ud af dansk skattepligt.
Hvis den skattepligtige hverken afhænder sin bolig eller udlejer den uopsi-
geligt i en 3-årig periode, har den pågældende som udgangspunkt bevaret
sin bopæl, og han vil fortsat være skattepligtig her i landet. Derfor kan en
Dokumenter og forklaringer
891
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0894.png
Den 17. og den 18. september 2010
person, der rejser til udlandet for at arbejde i en årrække, og som i den
periode beholder rådigheden over sin ejerbolig i Danmark, ikke fritages
for beskatning dansk
skattepligt, se TfS 1992,316 HRD, hvor skatteyde-
ren opholdt sig i 7 år i udlandet med sin familie og ikke havde anden
tilknytning til Danmark end ejendomsretten til et parcelhus.
I hvilket omfang den skattepligtige opholder sig i Danmark, har ingen
betydning for skattepligten. I denne situation er det alene afgørende om
familien fortsat råder over en helårsbolig.
Tilflytning efter fraflytning
Når skattepligten ophører efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, som
følge af, at personen afhænder sin ejendom og flytter til udlandet med
sin familie, har den pågældende mulighed for efterfølgende at anskaffe
sig en bolig, uden at skattepligten genindtræder før at vedkommende
igen tager ophold her i landet, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1.”
Samme dag, den 17. september 2010, kl. 15.07 havde Morten Jensen sendt en
mail til Peter Arnfeldts arbejdsadresse og hotmailadresse, cc Anne Simonsen, med
emnet: ”Spm 620-622 som ministeren ønsker, at du læser”. Mailen var vedhæftet
følgende forelæggelse samt udkast til spørgsmål og svar (udkast til spørgsmål og svar
citeres ikke):
”Forelæggelse for skatteministeren
Anledning: SAU, alm. del, spm. 620-622.
Frist: 12.09.2010
Sagen­kort: Der er vedlagt udkast til svar til Folketingets Skatteudvalg på
spørgsmål 620-622 om ophør af skattepligt ved fraflytning.
Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V), og
tager udgangspunkt i et svar fra SKAT, hvor skattepligten for en person,
der arbejder 2 år i udlandet, opretholdes, fordi han bevarer sin bolig i
Danmark.
I spørgsmål 620 redegør du kort for reglerne om skattepligt ved fraflyt-
ning, og de hensyn der ligger bag. Det konkluderes, at skattepligten ikke
ophører, når den pågældende bevarer sin bolig i Danmark.
892
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0895.png
Den 17. og den 18. september 2010
I spørgsmål 621 svarer du, at den pågældende ikke har opgivet sin tilknyt-
ning til Danmark, hvis han allerede ved fraflytningen planlægger at vende
tilbage efter 2 år.
I spørgsmål 622 svarer du, at du ikke har aktuelle planer om at ændre
reglerne ved udtræden af dansk skattepligt.
Indstilling: At du svarer, jf. vedlagte udkast.
Presseinitiativ­m.v.: Ingen”
Forelæggelsen var godkendt af Carsten Vesterø, Birgitte Christensen og Peter Loft.
Sidstnævnte havde noteret, at han gerne ville drøfte svaret på spørgsmål 622 med
Troels Lund Poulsen, hvis det var muligt.
Kl. 16.54 sendte Anne Simonsen følgende mail med bilag til Troels Lund Poulsen,
cc Morten Jensen og Peter Arnfeldt:
”Jeg vedlægger en sag.
Derudover vedlægger jeg de gamle afgørelser.
Begge ting samt den yderligere sag får vi bragt hjem til dig i papir som
aftalt.”
Mailen var vedhæftet 8 afgørelser fra Tidsskrift for Skatter og Afgifter: TfS 1992.388,
TfS 2002.504, TfS 2009.311, TfS 2007.353, TfS 2007.738, TfS 1997.590, TfS
2006.191 og TfS 2002.504. Derudover var vedhæftet forelæggelsen for skattemini-
steren af 17. september 2010 med Peter Lofts håndskrevne bemærkning, ”Notat om
SKATs mulighed for at korrigere udkast til afgørelser (agterskrivelser)” og bestem-
melserne fra skatteforvaltningsloven.
Kl. 19.19 sendte Anne Simonsen en mail til Peter Arnfeldt, cc Morten Jensen, hvor
hun vedhæftede kildeskatteloven, udskrift af Ligningsvejledningen pkt. ”D.A. Fuld
og begrænset skattepligt”, forelæggelsen for departementschefen af 17. september
2010 med notatet ”Eksempler på forskelle i skattepligtsreglerne ved tilflytning og
fraflytning” og de tre afgørelser fra TfS.
Af en specifikationsliste fra Jan Kjærgaards telefon fremgår, at Jan Kjærgaard den
18. september 2010 har sendt 2 sms beskeder og foretaget 3 opkald af en varighed
Dokumenter og forklaringer
893
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0896.png
Den 17. og den 18. september 2010
på henholdsvis 15 sekunder, 8 sekunder og 13 minutter og 24 sekunder til Peter
Arnfeldt.
Kommissionen har fra Jan Kjærgaard modtaget kopi af nogle håndskrevne noter
udarbejdet på en journalistblok. På forsiden af blokken er med håndskrift anført:
”Bånd-udskrifter:
Tlf-samtaler
Peter Arnfeldt
Skatte-sagen/Helle/Stephen
Opgave: De 9 sider
Gemmes!”
Af Jan Kjærgaards noter for den 18. september 2010 fremgår:
”18/9 ca 13.30
ca 14.00
PA: ”Helle er langt fra clean. Langtfra. Vælgerne skulle bare vide, hvad
der står om statsministerkandidat Helle Thorning i den afgørelse. Der
står utrolig belastende ting om Helle i den afgørelse”
PA: ”For fanden altså, folk skulle bare vide”
Mig: ”Hvis der virkelig står belastende ting om Helle i afgørelsen, så skal
det sgu’ frem. Selvfølgelig”.
”Jeg beskytter dig 1000 procent”.
”Vi vil ikke holde hånden over hende, hvis hun ikke er clean alligevel”
PA: ”Der er noget helt galt med den afgørelse. Hvordan kan det være at
Stephen i sin tid blev løftet ud af sin skattepligt til Danmark? Du skal
tilbage til omkring 1999. Det er her kæden hopper af. Der er noget, der
ikke stemmer”
”Jeg fatter ikke den afgørelse”
PA: ”Det er alt for risikabelt. Er du klar over, hvad der sker med mig,
hvis det frem, at jeg har lækket Helle skattepapirer? Jeg er færdig mand.
Færdig på stedet.”
Du kan ikke få kopi af de 9 sider.
18/9 PA overvejer
”Det er alt for farligt, for fanden altså”.
894
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0897.png
Den 17. og den 18. september 2010
|
”Slet ikke nu. Måske kan vi finde ud af noget senere. Jeg lover ingenting.
Det hele skal lige køle af”.
18/9 ca 16.30
PA: ”Jan, jeg tør sgu ikke. Det er for farligt, mand””
I Lisbeth Rasmussens dagbogsnotater er under uge 37 bl.a. anført:
”Fredag 17/9 2010. Jeg modtager anmodningen om den endelig afgørelse
pr. mail fra Frode Holm. Mark … fra REVITAX henter afgørelsen (1 ku-
vert til REVITAX og 2 kuverter til henholdsvis Stephen Kinnock og Helle
Thorning-Schmidt.)”
Af Erling Andersens redegørelse fremgår:
”Fredag­den­17.­september­2010 foreligger der om morgenen en skriftlig
tilkendegivelse fra REVITAX/Frode Holm om, at man ingen bemærknin-
ger har til agterskrivelsen.
Endelig kendelse udarbejdes herefter – og jeg underskriver denne.
Kl. 9.00 møder en medarbejder fra Frode Holms kontor op på mit kontor
– og jeg udleverer kendelsen til vedkommende.
Derefter sender jeg en sms til departementschef Peter Loft om, at jeg
nu har udleveret endelig kendelse. Departementschefen svarer: OK. Mvh.
Peter.
Jeg hører ikke mere til sagen i løbet af dagen, men følger lidt med på TV2
NEWS og netaviserne – og ser reaktionerne efter at Helle Thorning-Sch-
midt har kommenteret afgørelsen offentligt.”
Jan Kjærgaard har forklaret
261
:
Vidnet erindrer ikke, at der var kontakt mellem ham og Peter Arnfeldt i
perioden fra den 1.-18. september 2010.
261 Protokol 6, side 5-7 og 10.
Dokumenter og forklaringer
895
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 17. og den 18. september 2010
Foreholdt sms og telefonkontakt med Peter Arnfeldt den 18. september
2010 forklarede han, at han den 17. september 2010 blev kaldt til chef-
redaktør Poul Madsens kontor og fik af Poul Madsen i opdrag at skaffe
skatteafgørelsen på de 9 sider. Poul Madsen fandt det utilfredsstillende og
skuffende, at man ikke kunne se, hvad der lå i afgørelsen. Poul Madsen
foreslog ham at gå til ”Helle-siden”, og han sagde: ”Overbevis dem om, at
det er fuldstændig uholdbart, at det her holdes hemmeligt. Det kan kun
give problemer sidenhen”. ”Så overbevis dem. Gå til alle, der kan krybe
og gå på Helle Thorning-siden, og overbevis dem om det. At altså enten
straight up, at de skifter mening, Helle Thorning skifter mening og offi-
cielt offentliggør det eller, at vi får det på den lovlige måde af Helle-siden
under hånden”.
Den spændende opgave at skaffe de 9 sider lå herefter på vidnets skuldre.
Han var i forløbet efter den 17. september 2010 i direkte kontakt med
Helle Thorning-Schmidt, Frode Holm og Noa Redington, og han forsøgte
at etablere kontakt til Stephen Kinnock. Han forsøgte at præparere de for-
skellige til at udlevere afgørelsen. Han blev ved med at løbe panden mod
muren i forsøget på at fremskaffe afgørelsen på lovlig vis og tog derefter på
eget initiativ kontakt til Peter Arnfeldt, som han til tider havde et ”ganske
kreativt” samarbejde med.
Vidnet var overbevist om, at den 17. september 2010 ikke lige var dagen
at kontakte Peter Arnfeldt, da Peter Arnfeldt formentligt havde det skidt
efter Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnocks ”frifindelse”. Først
den 18. september 2010 ringede han til Peter Arnfeldt. Han opnåede ikke
kontakt og sendte en sms, hvorefter Peter Arnfeldt ringede tilbage ca. �½
time senere – omkring kl. 14. Han optog samtalen på bånd, selvom Peter
Arnfeldt ikke ønskede det. Konkrete ”båndudskrifter” af bl.a. denne sam-
tale er sammen med en redegørelse indleveret til kommissionen. Båndud-
skrifterne er fuldstændig stringente udskrifter fra de originale bånd. Der
er ikke tale om noter, men om båndudskrifter.
På forespørgsel fra advokat Henrik Stagetorn oplyste vidnet, at det, han be-
tegner som båndudskrifter, er det håndskrevne, der er indleveret sammen
med redegørelsen til kommissionen. Han har ikke andre båndudskrifter.
Advokat K.L. Németh anførte, at båndoptagelserne efter det oplyste i re-
degørelsen er slettet. Hertil oplyste han, at det, der er indleveret sammen
med redegørelsen, er båndudskrifter.
896
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 17. og den 18. september 2010
Han producerede udskrifterne løbende umiddelbart efter hver samtale
med uddrag af det for ham vigtigste på båndene. Han optog samtalen
på digital optager og noterede ordret fra gang til gang, hvor langt Peter
Arnfeldt var villig til at gå med henblik på lækage af afgørelsen. På denne
måde kunne han hurtigt få overblik over, hvor langt forhandlingen var
kommet, når der igen var kontakt med Peter Arnfeldt. Han optog i alt seks
samtaler.
Foreholdt notat af 18. september 2010 ca. 14.00, oplyste vidnet, at her
startede hans og Peter Arnfeldts forhandling om udlevering af afgørelsen.
Peter Arnfeldt sagde direkte til ham i starten af samtalen: ”Jeg har de 9
sider”. Han noterede det ikke ned, da det væsentlige for ham var at notere,
hvor langt de var kommet i forhandlingen om eventuel lækage. Han kan
huske samtalen ”fotografisk” ned til mindste detalje, fordi han har hørt
den mindst 5 gange. Peter Arnfeldt var rystet og havde det meget dårligt
over afgørelsen. Peter Arnfeldt var irriteret over, at Helle fremstod ”clean”,
når hun slet ikke var det. Peter Arnfeldt sagde, at det fremgik meget tyde-
ligt af oplysningerne i de 9 sider.
Han pressede ikke på for at få oplyst, hvilke belastende ting der stod om
Helle Thorning-Schmidt, men ville føle sig ind på Peter Arnfeldt og have
styr på, om han havde de 9 sider. Peter Arnfeldt sagde, at han havde haft
adgang til de 9 sider, og han havde set dem. Peter Arnfeldt følte, at befolk-
ningen var blevet fuppet, fordi Helle ikke var clean, og det var helt galt.
Peter Arnfeldt gav et hint om baggrunden for afgørelsen. Arnfeldts anbrin-
gende var, at Stephen Kinnock fejlagtigt var blevet løftet ud af sin skatte-
pligt til Danmark omkring 1999. I løbet af samtalen, som vidnet mener
varede omkring �½ time, havde Peter Arnfeldt mange anbringender. Hver
sætning var meget væsentlig information for ham. Peter Arnfeldt talte ud,
ret meget uden filter, og var derfor også ekstra uforsigtig. Peter Arnfeldt
oplyste, at både han selv og Troels Lund Poulsen ikke kunne forstå afgørel-
sen. Peter Arnfeldt sagde noget i retning af ”som jeg hører det”, ”som jeg
hører kloge hoveder i ministeriet” og andet i den stil, og på den måde tog
Peter Arnfeldt faglighed med ind i billedet uden at nævne navne.
Peter Arnfeldt sagde: ”Jeg fatter ikke den afgørelse”. Han sagde altså ikke:
”Vi fatter ikke afgørelsen”. Han har ikke noteret yderligere ned omkring
den udtalelse, men han skrev ekstra meget ud i notatet fra denne første
samtale. Han havde på det tidspunkt ikke fundet sin stringente arbejds-
form, og efterfølgende skrev han mindre ned.
Dokumenter og forklaringer
897
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 17. og den 18. september 2010
Peter Arnfeldts udtalelse: ”Det er alt for risikabelt. Er du klar over, hvad
der sker med mig, hvis det (kommer) frem, at jeg har lækket Helles skat-
tepapirer?”, var et svar på vidnets udtalelse: ”Hvis der virkelig står stærkt
belastende ting om Helle i afgørelsen, så skal det sgu’ frem. Selvfølgelig”.
De begyndte her reelt en forhandling. Det egentlige tilbud fra Peter Arn-
feldt med hensyn til eventuel lækage kom til slut i samtalen: ”Måske kan
vi finde ud af noget senere. Jeg lover ingenting. Det hele skal lige køle af”.
Peter Arnfeldt gav ikke nogen begrundelse for, at det hele skulle køle lidt
af, og han spurgte ikke ind til det.
Foreholdt notat af 18. september ca. 16.30, forklarede vidnet, at han rin-
gede til Peter Arnfeldt for at udfritte ham konkret om indholdet. Han hav-
de i timerne fra den sidste samtale kl. ca. 14 til denne samtale kl. 16.28
gennemgået temaerne i dækningen af skattesagen gennem de seneste 3
måneder, og han havde nu en tese om, at Stephen Kinnocks arbejdsrela-
terede møder i Danmark kunne være et af problemerne i forhold til afgø-
relsen. Der havde været skrevet om dette problem i BT, Jyllands-Posten
og også i Ekstra Bladet. Han spurgte konkret Peter Arnfeldt, om det var
et af problemområderne og måske en af grundene til, at offentligheden
ikke måtte se de 9 sider. Efter lidt snak frem og tilbage skete der på dette
tidspunkt en lækage, idet Peter Arnfeldt bekræftede, at det var et af pro-
blemområderne, men han konkretiserede det ikke.
Han kontaktede efter samtalen Noa Redington, Helle Thornings Schmidts
personlige rådgiver, og bad ham om at forholde sig til vidnets oplysning
uden at angive, hvor oplysningen stammede fra. Noa Redington sendte en
meddelelse på Helle Thorning-Schmidts vegne om, at hun ikke ønskede at
kommentere henvendelsen. Så vidt han husker, kom meddelelsen på sms.
Han har ikke sms’en længere, men dagen efter blev der bragt en artikel
i Ekstra Bladet, hvor sms’en blev gengivet, og hvor han causerede over,
hvad der tilsyneladende var en af bevæggrundene til, at Helle Thorning
ikke ønskede at offentliggøre de ni sider nemlig, at der var et problem
i papirerne om Stephen Kinnocks arbejdsrelaterede møder. Han havde
forinden artiklen også kontaktet Frode Holm, der heller ikke ville kom-
mentere sagen.
…
Vidnet forklarede, at han både har lavet udskrifter af indgående og ud-
gående samtaler med Peter Arnfeldt. Notat af 18. september 2010 ca. kl.
898
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0901.png
Den 17. og den 18. september 2010
14.00 var således en indgående samtale og fremgår derfor ikke af specifi-
kationslisterne, som Ekstra Bladet har indleveret til kommissionen.
På advokat Henrik Stagetorns forespørgsel forklarede vidnet, at der ikke
var nogen kontakt mellem ham og Peter Arnfeldt i perioden fra den 1.-18.
september 2010. Når han i redegørelsen til kommissionen har skrevet, at
han havde kontakt med Peter Arnfeldt op til offentliggørelsen af skatteaf-
gørelsen, mener han samtalen den 11. august 2010 og en opringning fra
Peter Arnfeldt den 19. august 2010 om eftermiddagen og den 30. og 31.
august 2010.
Poul Madsen har forklaret
262
:
Han ved ikke, hvornår Jan Kjærgaard begyndte at tale med Peter Arnfeldt
om Helle Thorning-Schmidts skatteforhold. I uge 40 i 2010 (4.-10. okto-
ber 2010), da Jan Kjærgaard gav en briefing om status, fik han første gang
oplysninger om, at Jan Kjærgaard havde et samarbejde eller en kontakt
med Peter Arnfeldt. Han talte første gang med Jan Kjærgaard om skatte-
sagen den 17. september 2010. Under denne samtale sagde vidnet til Jan
Kjærgaard, at han syntes, det var vigtigt at få fat på de 9 sider, fordi det var
i offentlighedens klare interesse at finde ud af, hvad der stod i de mange
afsnit, der var overstreget, når man tog i betragtning, at det måske var
Danmarks kommende statsminister, det handlede om.
Det undrede ham, at så meget var streget over, og det kan skærpe enhver
journalists ”nyhedsnæse” for, at der må være et eller andet, der ligger
skjult her. Han sagde til Jan Kjærgaard, at det også måtte være i Helle
Thorning-Schmidts interesse, at hele afgørelsen kom ud. Hans banale råd
til Jan Kjærgaard var at gå til ”Helle-lejren” for at få afgørelsen – enten
fra Frode Holm, spindoktoren eller Helle Thorning-Schmidt selv. Det blev
ikke diskuteret, hvad der eventuelt skulle gøres, hvis ”Helle-lejren” ikke
ønskede at udlevere afgørelsen. Han blev ikke løbende opdateret af Jan
Kjærgaard i perioden fra 17. september til uge 40.
På dette tidspunkt var der ikke noget større scoop end at få fat på hele
afgørelsen. Det var det, hele Danmark talte om.
…
262 Protokol 6, side 11 og 12.
Dokumenter og forklaringer
899
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0902.png
Den 17. og den 18. september 2010
Foreholdt forsiden af blokken med Jan Kjærgaards notater og forespurgt
af advokat Henrik Stagetorn, forklarede vidnet, at han ikke ved, hvorfor
der står ”Gemmes!”.
Peter Arnfeldt har forklaret
263
:
Foreholdt Ekstra Bladets artikel af 17. september 2010 med overskriften
”Helles mand får 250.000 kroner tilbage”, forklarede vidnet efter at have
kigget artiklen igennem, at han ikke kan erindre, om artiklen var dækken-
de for situationen, men han kan se, at det var lige omkring tidspunktet,
hvor agterskrivelsen kom ud, og det kan se ud som om, at det er Frode
Holm, der har givet oplysninger.
Vidnet blev foreholdt 2 sms’er, 1 telefonopkald samt 1 telefonsamtale
den 18. september 2010 samt Jan Kjærgaards notater. Han forklarede, at
han havde haft mulighed for at gennemgå notaterne. Der har helt sikkert
været en telefonkontakt. Jan Kjærgaard var helt elektrisk over, at Helle
Thorning-Schmidt ikke ville fremlægge afgørelsen, og vidnet blev kimet
ned af ham. Kjærgaard var mere end interesseret i at få fat på afgørelsen,
men han kan absolut ikke genkende hverken sprog eller indhold i Jan
Kjærgaards noter.
Han ville f.eks. aldrig bruge formuleringen: ”Helle er langt fra clean”. Det
er efter hans opfattelse et underligt sprogbrug, og han kan slet ikke gen-
kende det. Når Jan Kjærgaard ringede op med en historie, eller noget han
ville, indledte han først med at tale lidt om vind og vejr, derefter fortsatte
han typisk med: ”Kan man forestille sig følgende?” efterfulgt af en meget
lang udredning. Og herefter: ”Arnfeldt, hvad siger du?”, og han svarede
typisk: ”Man kan forestille sig meget”. Det var en samtale, han godt kunne
bruge til noget, for han fik mange oplysninger fra Jan Kjærgaard om an-
dre, og om hvad der skete på Christiansborg.
Foreholdt Jan Kjærgaards noter under den 18. september ca. 14.00 midt i
teksten, afviste vidnet, at han havde sagt til Jan Kjærgaard, at der var no-
get helt galt med den afgørelse. Han kan ikke genkende noget af det. Han
synes i det hele taget, at det er underligt at skulle forholde sig til noget,
som ikke eksisterer. Det er Kjærgaards noter og ikke en båndudskrift, og
han kan som sagt ikke genkende indholdet. Han kan heller ikke genken-
263 Protokol 7, side 6-7, og protokol 8, side 12-13 og 13-14.
900
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 17. og den 18. september 2010
de citatet: ”Hvordan kan det være, at Stephen i sin tid blev løftet ud af
sin skattepligt til Danmark? Du skal tilbage til omkring 1999. Det er her
kæden hopper af”.
Han har, siden han så materialet, tænkt over, hvordan Jan Kjærgaard
kunne få indføjet året 1999, og det eneste, han kan komme frem til, er,
at Jan Kjærgaard i 2002 skrev artikler, hvor årstallet 1999 blev nævnt i
forbindelse med Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnock. Han har
ikke på noget tidspunkt talt med Jan Kjærgaard om, at Kjærgaard skulle
interessere sig for, hvordan Stephen Kinnock kom ud af dansk skattepligt
eller noget vedrørende årstallet 1999.
Han aldrig har sagt: ”Jeg fatter ikke den afgørelse”. Det er igen slet ikke
hans sprogbrug. Som tidligere forklaret kan han ikke genkende noget i
nogen af noterne.
Foreholdt, at der var en telefonsamtale den 18. september 2010 kl. 16.28
med varighed på 13 minutter og 24 sekunder, sammenholdt med Jan
Kjærgaards noter under den 18. september kl. ca. 16.30, forklarede vid-
net, at denne samtale er foregået som andre samtaler med Jan Kjærgaard,
hvor Kjærgaard er startet med ”Kan man forestille sig det ene eller det
andet eller det tredje?” Jan Kjærgaard spurgte ham om mulighed for at
lække afgørelsen, hvilket han naturligvis afviste. Jan Kjærgaard begyndte
herefter sine causerier om, hvad der muligvis kunne indgå i afgørelsen
eller stå i afgørelsen. Det var en helt klassisk samtale, hvor Kjærgaard for-
talte, hvad han vidste, mens han bare sad og hørte på. Hvor Jan Kjærgaard
havde sine oplysninger fra, vidste han ikke, for han kunne ikke kommen-
tere det. Fra det øjeblik, hvor Helle Thorning-Schmidt valgte kun at offent-
liggøre tre linjer af afgørelsen, havde vidnet ingen funktion overhovedet.
…
Den 17. september 2010 fik han sidst på formiddagen eller omkring mid-
dag tilsendt et notat på 2-3 sider om til- og fraflytningsspørgsmål, som ude-
stod i forbindelse med presseberedskabet. Han mener, at det var lige over
middag, at Helle Thorning-Schmidt meddelte, at hun ville offentliggøre de
tre øverste linjer, men ikke hele afgørelsen. Som han husker det, udsendte
Socialdemokratiet en pressemeddelelse umiddelbart derefter, men han
har ikke kunnet finde den igen.
Dokumenter og forklaringer
901
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 17. og den 18. september 2010
Foreholdt forelæggelse for departementschefen af 17. september 2010
med notat om regler og eksempler på forskelle i skattepligtsreglerne ved
tilflytning og fraflytning, forklarede han, at det var det notat eller noget,
der lignede, som han fik om formiddagen den 17. september. Han modtog
også senere den dag materiale om til- og fraflytning.
Foreholdt mail af 17. september 2010 fra Per Hvas til Birgitte Christensen,
Winnie Jensen og Poul Erik Hjerrild-Nielsen vedhæftet forelæggelse for
skatteministeren af samme dato med notat om mulighed for at ændre et
udkast til afgørelse, oplyste han, at han ikke mener at have set det før.
Foreholdt mail af 17. september 2010 kl. 08.27 fra Ivar Nordland til Peter
Loft, 1. og sidste afsnit, undrer han sig over ordet ”kritik”. Ivar Nordland
må hentyde til snakken på vidnets kontor, hvor han ikke kritiserede bri-
efingsmaterialet, men bare prøvede at forstå det og forsøgte at stille de
kritiske spørgsmål, som journalisterne forventeligt ville komme med. På et
tidspunkt opgav han at forstå spørgsmålet om til- og fraflytning.
Henvist til mail af 17. september 2010 kl. 16.54 fra Anne Simonsen til
Troels Lund Poulsen, Morten Jensen og vidnet vedhæftet notat og nogle
skatteretlige afgørelser oplyste han, at han ikke ved, hvorfor han fik det
tilsendt. Helle Thorning havde på dette tidspunkt meddelt, at den fulde
afgørelse ikke ville blive offentliggjort. Han drøftede det ikke med Anne
Simonsen. Der kan have ligget en bestilling hos ministersekretærerne,
som først blev ekspederet på dette tidspunkt.
Foreholdt det håndskrevne nederst på forelæggelse for skatteministeren
af 17. september 2010 med notat om mulighed for at ændre et udkast til
afgørelse, oplyste han, at han tror, at det er Peter Lofts underskrift, der er
nederst på siden.
Foreholdt mail af 17. september 2010 kl. 19.19 vedhæftet dokumenter om
til- og fraflytning fra Anne Simonsen til vidnets arbejdsmail, hjemmemail
og til Morten Jensen, oplyste han, at han ikke har kendskab til, hvorfor
han fik det tilsendt. Han læste det i hvert fald ikke i løbet af weekenden,
og han tror ikke, at han nogensinde nåede at læse det. Det blev jo mindre
og mindre relevant. Han har ikke bedt om at få det tilsendt, og han mindes
ikke, at han har talt med Anne Simonsen om det. Materialet blev forment-
lig sendt til ham, for at han kunne få en bedre forståelse af spørgsmålet
om til- og fraflytning.
902
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0905.png
Den 17. og den 18. september 2010
Han forsøgte også selv i den efterfølgende uge at sætte sig ind i reglerne
om til- og fraflytning for sin egen skyld og af egen faglig interesse, hvilket
bl.a. fremgår af en mail, hvor han har sendt et link fra Skatteministeriets
hjemmeside til sin hjemmemail, hvor der er en noget mere pædagogisk
fremstilling af spørgsmålet. Han har ikke erindring om at have drøftet det
med ministeren, men han kan ikke afvise det. Han har ikke drøftet det
med andre.
…
BT ved Simon Andersen forsøgte mere eller mindre indirekte at få fat på
afgørelsen, og BT forfulgte også sagen efterfølgende. Måske ringede Tho-
mas Nørmark Krog også, men ham havde han ikke så meget kontakt med.
Svaret på alle disse henvendelser gav sig selv. Han kunne hverken af- eller
bekræfte, om han havde eller havde haft adgang til afgørelsen.
Han mindes ikke at have modtaget andet materiale om Helle Thor-
ning-Schmidt og Stephen Kinnocks skattesag end agterskrivelsen, som
han makulerede sammen med presseberedskabet, da han fandt ud at, at
Helle Thorning-Schmidt ikke ville offentliggøre afgørelsen. Ved gennem-
gang af kommissionens materiale undrer han sig over, at så mange har
haft adgang til afgørelsen, og at agterskrivelsen også lå som pdf fil. Han
blev af politiet bl.a. foreholdt, at kun fire mennesker havde haft adgang til
agterskrivelsen, og det er jo helt forkert.
Troels Lund Poulsen har forklaret
264
:
Den 17. september 2010 kan vidnet ikke se opfølgende møder i sin kalen-
der, men han kan ikke udelukke, at han kan have talt med Peter Loft sidst
på eftermiddagen og måske stillet et opfølgende spørgsmål.
Han blev i løbet af den 17. september 2010 – han kan ikke huske tids-
punktet – klar over, at Helle Thorning-Schmidt ikke ville offentliggøre
afgørelsen. Han mener, at han sad i en bil på vej til Kalundborg, da han
hørte det. Han mindes ikke, hvem der fortalte ham det. Det kan være, at
han læste det på nettet eller fik en sms.
…
264 Protokol 9, side 13 og 14-15.
Dokumenter og forklaringer
903
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 17. og den 18. september 2010
Henvist til forelæggelse for departementschefen dateret den 17. september
2010 vedrørende afklaring af skattepligtsspørgsmål i forbindelse med til-
og fraflytning, forklarede vidnet, at han tror, at han har set dette notat.
Hvis han havde en kommentar til notatet, hvilket han ikke kan udelukke
at have haft, så ville det være, hvorfor det var forandret i forhold til det
notat, som han så den 14. september 2010. Han tror ikke, at han bad om
at få et nyt notat, men han har måske stillet et par opklarende spørgsmål
vedrørende forskellen på de to notater. Der blev ikke holdt noget møde,
men han kan have spurgt Peter Loft, hvad forskellen var.
Foreholdt mail fra Per Hvas til Birgitte Christensen, Peter Loft, Winnie
Jensen og Poul Erik Hjerrild-Nielsen den 17. september 2010 kl. 14.03
samt forelæggelse for skatteministeren dateret den 17. september 2010
med håndskrevet notat nederst af Peter Loft vedrørende mulighed for at
ændre et udkast til afgørelse, bekræftede vidnet, at han har fået notatet
af den 17. september. Notatet var en opfølgning på det beredskab, han
bestilte den 16. september 2010.
Foreholdt mail fra Birgitte Christensen til Peter Loft, cc Per Hvas og Win-
nie Jensen, den 17. september 2010 kl. 14.42 og Peter Lofts svar af 17.
september 2010 kl. 15.56, oplyste vidnet, at der ingen overvejelser var
om at gribe ind i den konkrete afgørelse. Spørgsmålet opstod, fordi han
ønskede belyst, hvad der var retspraksis, hvis Jens Hansen kom med en
afgørelse, der var fuldstændig identisk med Stephen Kinnocks, men med
et andet udfald. Det var helt naturligt, da det måtte forventes, at en lang
række skatteadvokater og revisorer ville gennemgå afgørelsen med en tæt-
tekam for at se, om der var knæsat nogle nye principper i forhold til det,
der var gældende ret.
Han stillede derfor spørgsmålet for at vide, hvad han i den forbindelse
kunne blive inddraget i. Det var ikke fordi, at han på nogen måde havde
interesse i at blande sig, men blot for at leve op til sit ministeransvar ved
at spørge begge veje. Han fik oplyst, at Stephen Kinnocks afgørelse ikke
kunne ændres. Han bestilte ikke et notat på spørgsmålet om, hvorvidt
Jens Hansen afgørelse så kunne ændres.
Foreholdt mail af 17. september 2010 kl. 8.27 fra Ivar Nordland til Peter
Loft, 1. pkt., forklarede vidnet, at han stillede spørgsmålet om fraflytning
på mødet den 16. september 2010, men han fulgte ikke op på det efterføl-
gende og har ikke snakket med Peter Loft om det.
904
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0907.png
Den 17. og den 18. september 2010
På dette tidspunkt interesserede han sig også i øvrigt for emnet omkring
fraflytning, da der var potentielt en sagsforelæggelse for ham om, hvorvidt
man skulle lave om på reglerne vedrørende til- og fraflytning. Det hele
skal også ses i lyset af det. Nu kom det aldrig dertil, at der blev lavet om
på reglerne, som man ellers havde arbejdet med, men det var også derfor,
at han interesserede sig for det. Han mener, at det var omkring efteråret
2010, at disse overvejelser stod på.
Henvist til mail af 17. september 2010 kl. 16.54 med vedhæftede filer fra
Anne Nørgaard Simonsen til vidnet, Morten Jensen og Peter Arnfeldt,
forklarede han, at han fik mailen, da det var materiale, der udsprang af
det, der blev talt om på mødet dagen før. Han læste ikke dommene i løbet
af weekenden, men han læste nogle af de notater, der var lagt til ham.
Han kan ikke helt konkret huske ordlyden af det spørgsmål, han stillede
om til- og fraflytning. Han erindrer ikke at have kontakt med Peter Loft
i løbet af weekenden. Han kan muligvis have haft en kort snak og et par
supplerende spørgsmål til Peter Loft fredag eftermiddag.
Lisbeth Rasmussen har forklaret
265
:
Fredag den 17. september 2010 fik SKAT den skriftlige anmodning fra
Revitax om at få afgørelsen, og at man frasagde sig indsigelsesfristen på 15
dage. SKAT havde gjort materialet klar, så klokken har nok været omkring
9-10, da der mødte en medarbejder op fra Frode Holms kontor og modtog
kuverterne med afgørelserne. Erling Andersen sendte derefter en sms til
Peter Loft om, at nu var afgørelsen sendt, og Loft svarede ok tilbage.
…
Foreholdt af advokat Lars Svenning Andersen, at når man læser dagbogs-
notaterne igennem, er det meget symptomatisk, at vidnet bruger en be-
stemt form, når hun skriver – f.eks. skriver hun ”der er løbende drøftelser
med Erling Andersen” og ikke ”i dag har vi haft” eller ”i morgen skal vi”
eller ”i går” og forespurgt, om det var fordi, det var noget, hun samlede
op på en gang i mellem, og hvorfor hun brugte en sådan formulering som
”der er løbende drøftelser”, hvilket kunne tyde på, at det var noget, der
blev beskrevet efterfølgende, svarede hun, at hun ikke kunne erindre, at
265 Protokol 14, side 9, 20-21 og 29.
Dokumenter og forklaringer
905
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 17. og den 18. september 2010
hun havde nogen speciel anledning til det. Det var nok hendes referatstil,
der her tog over.
Forespurgt, om det var hver eneste dag i denne hektiske periode, at hun
skrev i dagbogsnotatet, svarede hun, at der ikke skete noget hektisk hver
dag. Der var mange møder og dage, hvor hun sad ved medarbejderne flere
gange om dagen, men det var ikke det, hun noterede.
Advokat Lars Svenning Andersen præciserede, at han tænkte på dagene
den 13.-18. september 2010, og forespurgte, om der blev samlet op på det
hele i weekenden, eller om det var noget, hun skrev løbende. Hertil svare-
de vidnet, at det kunne være noget, som hun skrev samme aften, men det
kunne også være skrevet 2-3 dage efter.
Foreholdt, at hun har forklaret, at det først var, da hun fik en tilbagemel-
ding den 18. september 2010 – efter ministeren var blevet orienteret – at
det hele faldt på plads, og hun kunne se, at det var rigtigt, at hun havde
haft en nervøsitet for, at man blandede sig, og foreholdt, at det godt kunne
påvirke referatet, hvis man først skrev det på det tidspunkt, svarede vid-
net, at det havde hun ikke gjort. Referatet blev ikke i sin helhed skrevet
efter den 18. september 2010. Notaterne gennem ugen er skrevet i flere
ombæringer.
Vidnet kan ikke huske, om der har været en sag med samme mediebevå-
genhed, men i hvert fald ingen af samme karakter. Forespurgt, om den
blev behandlet grundigere end andre, svarede hun bekræftende. Fore-
spurgt, om det var usædvanligt, at man havde fem møder med departe-
mentschefen om en sag, svarede hun, at det måtte hun sige ja til.
…
Forespurgt af advokat K. L. Németh, hvad Frode Holm fik udleveret den
16. september 2010, forklarede vidnet, at han fik tre kuverter – en til hver
af parterne og en til sig selv som rådgiver.
Forespurgt, hvad Frode Holm eller den medarbejder, der afhentede afgø-
relserne, fik udleveret den 17. september 2010, svarede hun, at det var de
samme breve bare i endelig form.
906
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0909.png
Den 17. og den 18. september 2010
Frode Holm har forklaret
266
:
Den 17. september 2010 hentede Mark Arnecke afgørelsen, og han udle-
verede afgørelsen til Noa Redington, der personligt kom forbi Revitax. Der
var også en kopi til rådgiveren. Han kan ikke svare på, om kuverten med
den originale afgørelse til Noa Redington var åbnet eller lukket, for han
var der ikke selv. Revitax’ kopi af afgørelsen blev lagt på sagen, som var to
meter høj. Den blev lagt et sted midt i sagen, så ingen kunne finde den.
Peter Møller Jensen har forklaret
267
:
Forespurgt, om vidnet efter den 10. august 2010 og frem til sommeren
2011 havde kendskab til, at der havde været kontakt mellem regionen
og Koncerncentret om sagen, forklarede han, at han ikke har været en
del heraf. Forespurgt, om han havde hørt, at der havde været møder mel-
lem Erling Andersen, Lisbeth Rasmussen og personer fra Koncerncentret,
forklarede han, at det kunne han næsten ikke undgå at vide. Han sad på
kontor lige ved siden af Lisbeth Rasmussen og så, at der var en aktiv mø-
dedeltagelse, men han deltog ikke. Han var på et tidspunkt inde og spørge
Lisbeth Rasmussen om, hvordan det gik. Hendes svar var, ”det vil du ikke
ønske at vide Peter”, og så holdt han sig væk.
Han havde det indtryk, at der havde været nogle møder med departemen-
tet omkring sagen, men hvad møderne konkret gik ud på, ved han ikke,
og det ønskede han heller ikke at vide. Det var hans indtryk, at der var
lagt et pres på SKAT København fra Koncerncentrets side i en eller anden
sammenhæng, som han ikke kan definere nærmere, da han ikke ved det.
Det var hans indtryk, at SKAT København havde nogle diskussioner med
Koncerncentret, idet der var nogle uenigheder af en eller anden karakter.
Det var det indtryk han fik, når han hørte de løselige kommentarer. Fore-
spurgt, om det var et indtryk, han fik efterfølgende, altså efter den 16.
september 2010, eller om det var et indtryk, han fik løbende, forklarede
han, at det nok primært har været efter den 16. september 2010.
…
266 Protokol 17, side 8.
267 Protokol 17, side 22-23 og 23.
Dokumenter og forklaringer
907
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0910.png
Den 17. og den 18. september 2010
Forespurgt af advokat Lars Svenning Andersen, hvem der gav ham ind-
trykket af, at SKAT København var under pres fra departementet, forkla-
rede han, at det nok primært var Erling Andersen.
Søren Hansen har forklaret
268
:
Han mødte ind tidligt fredag den 17. september 2010. Lisbeth Rasmussen
var, efter Frode Holm havde forladt kontoret, blevet orienteret om, at par-
ret gerne ville have afsluttet sagen. Det fortalte hun vidnet, da han mødte.
Han spurgte hende, om der var lovhjemmel hertil, da man normalt har 15
dages indsigelsesfrist. Da det er en frist af hensyn til skatteydernes retssik-
kerhed, kunne de godt give afkald herpå.
Både parret og repræsentanten Frode Holm havde frasagt sig at gøre ind-
sigelse og havde skriftligt anmodet om at få afgørelserne. Brevet lagde
han ind i sagen. Afgørelserne var klar til underskrift og parafering den
17. september 2010. Samme dag kom en repræsentant fra Frode Holms
kontor og hentede afgørelserne. De lå i lukkede kuverter til Helle Thor-
ning-Schmidt og Stephen Kinnock og med kopi af de to breve til Frode
Holm. Forespurgt, om han havde kendskab til, om der efter den 17. sep-
tember 2010 skete mere i forholdet mellem regionen og Koncerncentret,
svarede han benægtende.
Erling Andersen har forklaret
269
:
Næste morgen mødtes de og lavede den endelige afgørelse. Vidnet under-
skrev den, og på det tidspunkt forelå der også en skriftligt tilkendegivelse
fra Frode Holm om, at man ikke havde bemærkninger. Frode Holm sendte
en medarbejder til hans kontor kl. 9 for at afhente afgørelsen. Da vedkom-
mende var gået, sendte han en sms til Peter Loft om, at nu var afgørelsen
afsagt. Peter Loft skrev ”ok, med venlig hilsen Peter” tilbage.
…
Foreholdt, at den endelige afgørelse blev truffet den 17. september 2010
og underskrevet af vidnet, og forespurgt, hvor mange eksemplarer han
selv fik af den endelige afgørelse, forklarede han, at han ikke fik nogen.
268 Protokol 19, side 22.
269 Protokol 21, side 14-15 og 29.
908
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0911.png
Den 17. og den 18. september 2010
Foreholdt, at Søren Hansen havde forklaret, at han tog 2 x 3 kopier af
agterskrivelsen den 16. september 2010. Tre af dem gav man ifølge for-
klaringen til ham, og tre af dem gav man til Frode Holm. Søren Hansen
havde endvidere forklaret, at da den endelige afgørelse kom, printede han
to ekstra eksemplarer af afgørelsen og gav dem til han. Han forklarede, at
han ikke kunne erindre, at han havde haft et eksemplar af den endelige
afgørelse. Hvis han skulle have haft det, så var den makuleret, fordi alt,
han havde modtaget i sagen, var blevet makuleret.
Michael Frank har forklaret
270
:
Henvist til forelæggelse for departementschefen af 17. september 2010
vedrørende afklaring af skattepligtsspørgsmål i forbindelse med tilflytning
og fraflytning vedlagt nyt notat med eksempler på forskelle i skattepligts-
reglerne ved tilflytning og fraflytning og forespurgt, hvem der kontaktede
ham og bad om et nyt notat, forklarede han, at det var Birgitte Christen-
sen. Hun kontaktede ham den 16. eller 17. september 2010, vil han tro.
Han kan ikke komme det tættere. Det var en af de to dage.
Foreholdt mail af 17. september 2010 kl. 9.09 fra Birgitte Christensen til
Ivar Nordland forklarede han, at det så var den 17. september 2010, at
Birgitte Christensen kontaktede ham.
Foreholdt mail af 17. september 2010 kl. 8.27 fra Ivar Nordland til Peter
Loft og mail af 17. september 2010 kl. 8.46 fra Peter Loft til Ivar Nord-
land, cc Birgitte Christensen og Steffen Normann Hansen, og forespurgt,
om Ivar Nordland, eller andre sendte mailen til ham, forklarede han, at
han fik den på et tidspunkt. Han mener, at det fremgår af materialesam-
lingen, at Ivar Nordland sendte ham to mails med dokumentation eller
mailkorrespondance, så han kunne følge med i, hvad andre havde talt om.
Forespurgt, om Ivar Nordland talte med ham og Carsten Vesterø den 17.
september 2010 om udbygning af notatet, forklarede han, at han mener,
at der kom en bestilling på det via mail. Han mener ikke, at han havde
nogen lang samtale med Ivar Nordland herom, men bestillingen gik i korte
træk ud på, at der i notatet ”Eksempler på forskelle i skattepligtsreglerne
ved tilflytning og fraflytning” skulle tilføjes et tredje afsnit, der kom til
at hedde ”Tilflytning efter fraflytning”. Notatet blev i den følgende uge
udbygget.
270 Protokol 23 side 12-13
Dokumenter og forklaringer
909
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 17. og den 18. september 2010
Henvist til den tidligere foreholdte mail af 17. september 2010 kl. 8.27
vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt parret reelt var fraflyttet i 1999,
og forespurgt, om denne problemstilling var blevet overvejet i detaljer i
Koncerncentret, inden det kom op den 17. september 2010, forklarede
han, at han erindrer, at Lisbeth Rasmussen på mødet den 30. august 2010
fortalte om fraflytningen, herunder at Helle Thorning-Schmidt havde fået
postadresse hos moderen osv. Det havde de ingen kommentarer til. Fore-
spurgt, om de overvejede, om der kunne være et problem, svarede han be-
nægtende, og det var der heller ikke. Det var, som Ivar Nordland beskrev
det, og det har vidnet sådan set aldrig været i tvivl om.
Foreholdt mail af 17. september 2010 kl. 8.27 fra Ivar Nordland til Peter
Loft, sidste afsnit, 1.-2. punktum, og forespurgt, om vidnet på noget tids-
punkt fik at vide, hvad Peter Arnfeldts kritik gik ud på, svarede han be-
nægtende. Han kunne dog se ud af det, som Ivar Nordland tilsendte ham,
at kritikken gik på det, som de i briefingmaterialet skrev om til- og fraflyt-
ning. Der er kun to muligheder, enten tilflytter man, eller også fraflytter
man. Men der var en skatterådsafgørelse, der tog en problemstilling op,
om man efter salg af bolig måtte købe en anden bolig, inden man flyttede
ud af landet, og om man måtte købe et sommerhus, eller om man skulle
sælge sit sommerhus inden udrejse. Det var tankerne omkring dette, som
de helt sagligt udbyggede det oprindelige notat med.
Forespurgt, om han den 17. september 2010 blev orienteret om, at der må-
ske var nogen i Koncerncentret, der mente, at Helle Thorning-Schmidt og
Stephen Kinnock ikke var reelt fraflyttet i 1999, og at man skulle overveje
denne problemstilling nærmere, forklarede han, at han alene beskæftige-
de sig med at beskrive reglerne. Han var ikke klar over, at der var nogen,
der kritiserede. Han blev først klar over det, da Ivar Nordland sendte ori-
enteringsmaterialet til ham.
Henvist til forelæggelse for departementschefen af 17. september 2010
vedlagt et nyt notat med eksempler på forskelle i skattepligtsreglerne ved
tilflytning og fraflytning og forespurgt, om han kan huske, hvem der be-
stilte det, forklarede han, at han mener, at det var Birgitte Christensen,
der gav ham bestillingen. Forespurgt, om han havde kendskab til, om der
fredag den 17. september 2010 i Koncerncentret foregik andre overve-
jelser udover udbygningen af notatet, forklarede han, at han talte med
Birgitte Christensen, og han mener ikke, at hun nævnte noget om nogen
overvejelser.
910
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0913.png
Den 17. og den 18. september 2010
Henvist til mail af 17. september 2010 fra Per Hvas til Birgitte Christensen,
Winnie Jensen og Poul Erik Hjerrild-Nielsen og foreholdt forelæggelse for
skatteministeren af 17. september 2010 med notat om muligheden for
at ændre et udkast til afgørelse og Peter Lofts håndskrevne bemærkning
af 17. september 2010 på forelæggelsen for skatteministeren samt fore-
spurgt, om han havde kendskab til de her overvejelser, forklarede han,
at han først i forbindelse med undersøgelsen er blevet bekendt hermed.
Forespurgt, om han observerede, om der skete andet i forhold til sagen
den 17. september 2010, udover at notatet blev udbygget, svarede han
benægtende.
Camilla Lau Baymler har forklaret
271
:
Henvist til mail af 17. september 2010 kl. 16.54 fra Anne Simonsen til
Troels Lund Poulsen, cc Morten Jensen og Peter Arnfeldt, og foreholdt,
at mailen var vedhæftet ca. 50 siders afgørelser og andet materiale, samt
forespurgt, om hun kan huske, om Anne Simonsen var i gang med at sam-
le materiale sammen den dag, svarede hun benægtende. Det var hun ikke
bekendt med. Hun hørte heller ikke, at resultatet af sagen blev omtalt.
Birgitte Christensen har forklaret
272
:
Henvist til agterskrivelse af 16. september 2010 til Stephen Kinnock og
forespurgt, hvordan hun fik den af Peter Loft, forklarede hun, at som hun
husker det, fik hun den dagen efter på Peter Lofts kontor, da hun var
omkring ham i anledning af det notat, som blev udarbejdet på baggrund
af hans telefoniske henvendelse den 16. september 2010 om aftenen. De
havde en drøftelse, hvor hun spurgte ind til notatet for at være sikker på,
at notatet var dækkende, og så stak han hende agterskrivelsen.
...
Forespurgt, om hun i løbet af den 17. september 2010 fik oplysninger om,
hvordan Peter Loft, ministeren eller Peter Arnfeldt opfattede agterskrivel-
sen, svarede hun benægtende.
271 Protokol 25, side 3.
272 Protokol 25, side 15 og 15-16.
Dokumenter og forklaringer
911
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 17. og den 18. september 2010
Foreholdt mail af 17. september 2010 kl. 8.27 fra Ivar Nordland til Peter
Loft, første afsnit og sidste afsnit, og forespurgt, om briefingmaterialet
var forelæggelserne for skatteministeren, svarede hun bekræftende. Fore-
spurgt, om hun ikke interesserede sig for, hvilken kritik Peter Arnfeldt
tilsyneladende havde af det materiale, som hun havde været med til at
godkende, og om hun ikke spurgte ind til det, svarede hun benægtende.
I hendes optik var Peter Arnfeldt ikke en, der kunne ændre på det, som
de havde skrevet. De kunne stå på mål for det, som de havde lagt op, og
hun var ikke en del af dialogen med Peter Arnfeldt. Forespurgt, om hun
forsøgte at finde ud af, hvad Peter Arnfeldt var utilfreds med, svarede hun
benægtende.
På ny foreholdt mailens 1. afsnit, og forespurgt, om det var første gang,
at hun hørte om problemstillingen fra 1999, svarede hun bekræftende.
Forespurgt, om hun drøftede mailen med Ivar Nordland den 17. septem-
ber 2010, forklarede hun, at hun ikke kan huske, om de talte om det, men
man kan se, at de kommunikerede, og at hun sagde, at de skulle have
udbygget det oprindelige notat, så der blev taget højde for det, som Peter
Loft gerne ville have ind. Ivar Nordland sad ikke på den samme etage som
hende i Koncerncentret. Han sad på 2. sal i en anden fløj, men det var
ikke længere væk, end at de løb ind i hinanden.
Foreholdt mail af 17. september 2010 kl. 10.38 fra Ivar Nordland til Peter
Loft, cc vidnet og Steffen Normann Hansen, og henvist til forelæggelse for
departementschefen af 17. september 2010 om afklaring af skattepligts-
spørgsmål i forbindelse med tilflytning og fraflytning samt forespurgt, om
hun vidste, om notatet blev lagt videre til ministeren, forklarede hun, at
hun ikke ved, om det lige blev den udgave. Hun kan godt forestille sig det,
men hun ved det ikke. Peter Loft har skrevet under, og så går det normalt
direkte til ministeren.
Foreholdt mail af 17. september 2010 kl. 14.03 fra Per Hvas til vidnet, Win-
nie Jensen og Poul Erik Hjerrild-Nielsen og mail af samme dato kl. 14.42
fra vidnet til Peter Loft, cc Per Hvas og Winnie Jensen, og forelæggelse
for skatteministeren af 17. september 2010 med håndskrevet påtegning
fra Peter Loft om at sagen ikke kunne indbringes for Skatterådet, og fore-
spurgt, om hun ved, hvad Peter Lofts standpunkt var, og om han sagde
til hende, hvordan han opfattede retsstillingen, svarede hun benægtende.
Forespurgt, om hun vidste, om notatet blev lagt til ministeren, forklarede
hun, at det mener hun, at det gjorde. Forespurgt, om hun kendte noget til
ministerens reaktion på notatet, svarede hun benægtende.
912
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 17. og den 18. september 2010
Forespurgt af formanden, hvem Peter Lofts håndskrevne bemærkninger
rettede sig til, forklarede hun, at det var til ministeren.
Udspørgeren foreholdt vidnet mail af 17. september 2010 kl. 15.56 fra Pe-
ter Loft til Birgitte Christensen, at Peter Loft tilsyneladende ikke var helt
tilfreds med denne udlægning af retsstillingen, og forespurgte, om hun
svarede tilbage. Hun forklarede, at hun kan huske, at hun gik op til ham
på hans kontor og forklarede, at logikken i det var, at når det var skattefor-
valtningens egen afgørelse, så måtte man selv stå på mål for afgørelsen. Så
kunne man ikke efterfølgende gå ind og indbringe den, hvorimod hvis det
var et ankenævn, der havde truffet afgørelsen, var det udenfor myndighe-
dens råden. Derefter lagde han sagen videre, kan man se. Det var inden,
at han skrev under, at hun var på hans kontor. Hun vil tro, at det var ved
den lejlighed, at hun fik agterskrivelsen.
Forespurgt, om Peter Loft under samtalen gav nogen nærmere begrundel-
se for, hvorfor man ville undersøge dette, svarede hun benægtende. Det
generelle indtryk var, at han havde nogle drøftelser med ministeren i og
med, at sagen også blev lagt op. Hun opfattede det sådan, at det var for
at klæde ham på til at tage de drøftelser. Forespurgt, om Peter Loft sagde
noget til hende om, hvad han var oppe imod i forhold til ministeren, siden
han skulle klædes på, svarede hun benægtende.
Forespurgt af formanden, hvad hun baserede ”det generelle indtryk” på,
forklarede hun, at det gjorde hun på, at de skulle levere disse dokumenter.
Udspørgeren henviste til mail af 17. september 2010 fra Anne Nørgaard
Simonsen til Troels Lund Poulsen, cc Morten Jensen og Peter Arnfeldt,
med bilag og forespurgte, om vidnet var klar over, at man samlede juridisk
materiale sammen og sendte det til ministeren og Peter Arnfeldt. Hun
svarede, at det havde hun ingen erindring om. Forespurgt, om der hav-
de været kontakt mellem hende og Anne Nørgaard Simonsen, forklarede
hun, at det husker hun ikke.
Forespurgt, om hun i øvrigt har erindring om, at der foregik andre akti-
viteter eller overvejelser vedrørende sagen i Koncerncentrets regi den 17.
september 2010, svarede hun benægtende. Det, hun husker fra dagen, er
de to notater, der skulle videre.
Hun har ikke nogen erindring om, at der foregik aktiviteter lørdag den 18.
september 2010.
Dokumenter og forklaringer
913
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0916.png
Den 17. og den 18. september 2010
Poul Erik Hjerrild-Nielsen har forklaret
273
:
Henvist til mail af 17. september 2010 fra Per Hvas til Birgitte Christen-
sen, Winnie Jensen og vidnet, vedhæftet forelæggelse for skatteministeren
med notat om mulighed for at ændre et udkast til afgørelse og forespurgt,
hvordan det kom til veje, at han lavede notatet, forklarede han, at Per Hvas
kom til ham og sagde, at Peter Loft havde bedt om at få belyst, hvordan
mulighederne var for at trække en agterskrivelse eller en afgørelse tilbage.
Der blev ikke sagt noget om, at det havde noget med skattesagen at gøre,
men da det – så vidt han husker – var samme dag, som agterskrivelsen
blev sendt ud, var han selvfølgelig ret sikker på, at anledningen til at få
belyst problemstillingen var skattesagen.
Han blev bedt om at gøre notatet kort. Han tror, at det var om formidda-
gen, at Per Hvas kom ind på hans kontor og bad ham lave notatet, og det
skulle helst være færdigt senest næste dag, så vidt han husker. Foreholdt,
at den 17. september 2010 var en fredag, forklarede han, at det så for-
mentlig skulle være færdig samme dag. Han fik ikke yderligere instrukser
om, hvordan notatet skulle udformes, og havde helt frie hænder. Fore-
spurgt, om han fik instrukser om grundigheden af notatet, forklarede han,
at hans klare indtryk var, at det skulle være ret kort. Normalt ville han
lave sådan noget mere dybdegående. Det var sådan et slags pixi-notat, han
havde lavet. Det skulle først og fremmest være et resultatorienteret notat,
som skulle bruges hurtigt.
Henvist til forelæggelse for skatteministeren vedrørende notat om mulig-
hed for at ændre et udkast til afgørelse og forespurgt, om det var vidnet,
der havde skrevet forelæggelsen, svarede han benægtende. Han har først
set forelæggelsen bagefter og ved ikke, hvem der har lavet det.
Foreholdt notat om SKATs mulighed for at korrigere udkast til afgørelser
(agterskrivelser), 3. punkt: ”Skatteministeriets Koncerncenter har ingen
kompetence i konkrete afgørelser”, og forespurgt, hvad baggrunden var
for at bevæge sig ind på det område, forklarede han, at notatet både skulle
belyse kompetenceforholdene og tilbagekaldelsesmulighederne. Det var
det, bestillingen gik på. Forespurgt, om bestillingen gik på, om Koncern-
centret kunne tilbagekalde regionens agterskrivelse eller afgørelse, svare-
de han benægtende. Bestillingen gik generelt på problemstillingen. Heri
273 Protokol 27 side 3-4 og 4
914
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 17. og den 18. september 2010
var kompetenceforholdene en integreret del, så det ville være ufuldstæn-
digt, hvis han ikke beskrev, hvordan kompetenceforholdene spillede ind i
tilbagekaldelsesmulighederne. Det var ikke noget, Per Hvas havde drøftet
med ham. Han havde som sagt frie hænder til at komponere indholdet.
Han mener, at notatet blev afleveret fredag eftermiddag. Han fik ikke fe-
edback på indholdet og hørte intet til det efterfølgende.
Foreholdt forelæggelsen for skatteministeren, Peter Lofts håndskrevne be-
mærkning af 17. september 2010 og forespurgt, om Per Hvas sagde noget,
der kunne indikere Peter Lofts opfattelse af problemstillingen, da han bad
vidnet om at lave notatet, forklarede han, at det er muligt, at der kom en
bemærkning om Skatterådets muligheder for at gøre noget. Han tror nok,
at han bare fik det at vide. Det var en selvfølge, at Skatterådet kun kunne
komme ind i billedet, hvis det drejede sig om en ankenævnsafgørelse. Han
belyste det ikke i notatet, for der var ikke tale om en ankenævnsafgørelse,
så det ville være et lidt irrelevant spor at følge.
Foreholdt, at han vel fik opgaven, fordi der var konkrete overvejelser i Kon-
cerncentret, forklarede han, at det vidste han ikke. Han blev bare bedt om
at belyse den generelle problemstilling. Han ville have lavet notatet med
det samme indhold uanset hvilken sag, det drejede sig om.
På ny foreholdt 3. punkt i vidnets notat om SKATs mulighed for at kor-
rigere udkast til afgørelser (agterskrivelser) og forespurgt, hvordan han
opfattede kompetenceproblemet, om det var kompetence til at blande sig
i sagsbehandlingen, eller om det var kompetence til at afgøre, forklarede
han, at det var – som skrevet i punktet – i konkrete afgørelser som følge
af bestemmelsen i § 14 i skatteforvaltningsloven.
…
Forespurgt, om han havde kendskab til, at der foregik andre overvejelser
eller aktiviteter i Koncerncentret den 17. september 2010 i relation til
skattesagen, svarede han benægtende. Han havde heller ikke kendskab
til, at der foregik noget i Koncerncentrets ledelse i weekenden den 18.-19.
september 2010, aktiviteter i Koncerncentret mandag den 20. september
2010 eller efterfølgende i perioden frem til september 2011.
Dokumenter og forklaringer
915
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0918.png
Den 17. og den 18. september 2010
Carsten Vesterø har forklaret
274
:
Foreholdt mail af 17. september 2010 kl. 9.09 fra Birgitte Christensen til
Ivar Nordland og forespurgt, om han så mailen, forklarede han, at det er
han ikke sikker på. Foreholdt mail af 17. september 2010 kl. 8.27 fra Ivar
Nordland til Peter Loft, 1. afsnit, om ophøret af skattepligt i 1999, og fore-
spurgt, hvornår og hvordan han blev introduceret for denne problemstil-
ling, hvis han ikke havde set mailen, forklarede han, at han ikke er sikker
på, at han blev introduceret for problemstillingen på noget tidspunkt. På
ny foreholdt mailen kl. 9.09 fra Birgitte Christensen til Ivar Nordland, og
forespurgt, om han kan huske, om der var en drøftelse med Ivar Nordland
om udbygning af notatet, svarede han, at det kan han ikke huske, men det
har der givetvis været. De arbejdede hele tiden med notatet for at tydelig-
gøre, hvordan reglerne var.
På ny henvist til 1. afsnit i Ivar Nordlands mail kl. 08.27 til Peter Loft om
problemstillingen om fraflytning, og forespurgt, om det var en problem-
stilling, der havde været drøftet i Koncerncentret inden den 17. september
2010, svarede han benægtende. Han mener ikke, at de inden denne dato
specifikt blev bedt om at overveje spørgsmålet om udflytning efterfulgt af
tilflytning eller køb af bolig. Foreholdt samme mail, sidste afsnit, og fore-
spurgt, om han havde hørt om Peter Arnfeldts kritik af briefingmaterialet
på dette tidspunkt, forklarede han, at det tror han ikke.
Foreholdt, at han tidligere har forklaret, at Ivar Nordland ofte kom på hans
kontor og talte om sagen, og foreholdt, at det kunne være nærliggende,
at Ivar Nordland havde nævnt kritikken, som rettede sig mod kontorets
materiale, og fortalt, hvad den nærmere gik ud på, forklarede han, at det
har han ikke nogen særlig god erindring om, men han kan se, at det dre-
jede sig om spørgsmålet om køb af ny lejlighed kort tid efter fraflytning.
Foreholdt mail af 17. september 2010 kl. 10.38 fra Ivar Nordland til Peter
Loft, cc Birgitte Christensen og Steffen Normann Hansen, og forespurgt,
om det var ham, der rettede notatet til, svarede han benægtende. Fore-
spurgt, om han kan huske, om der var drøftelser med Ivar Nordland denne
formiddag, svarede han benægtende. Han kan huske, at Michael Frank fik
at vide, at notatet ikke var forståeligt og tydeligt nok.
274 Protokol 27, side 17-19.
916
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 17. og den 18. september 2010
På ny foreholdt mailen den 17. september 2010 kl. 9.09 fra Birgitte Chri-
stensen til Ivar Nordland og mailen kl. 8.46 fra Peter Loft til Ivar Nordland,
cc Birgitte Christensen og Steffen Normann Hansen, samt foreholdt, at
hvis han ikke havde fået mailen, så måtte de på en anden måde have fået
at vide, hvad der skulle rettes, forklarede han, at det kunne være Michael
Frank, der selv havde lavet rettelserne. Han er ikke i tvivl om, at det hand-
lede om at få sagt noget mere om situationen, at man var fraflyttet og kort
tid efter købte igen. Foreholdt, at det vist ikke var en problemstilling, der
blev omtalt i notaterne fra perioden den 3.-10. september 2010, forklare-
de han, at det vist var rigtigt. Han kan huske, at man fandt en afgørelse
frem, der viste, at der havde været en sag før, hvor der var en forholdsvis
kort periode mellem fraflytning og tilflytning. Det er muligt, at det var den
afgørelse, som Birgitte Christensen fandt frem den 19. september 2010.
Henvist til forelæggelse for departementschefen af 17. september 2010
vedlagt notat med eksempler på forskelle i skattepligtsreglerne ved tilflyt-
ning og fraflytning, underskrevet af Michael Frank, vidnet, Birgitte Chri-
stensen og Peter Loft, forklarede han, at notatet blev lagt til Peter Loft
den 17. september. Han husker ikke, om det skete om formiddagen eller
eftermiddagen. Forespurgt, om Birgitte Christensen godkendte det, som
det var, eller om det kom tilbage til viderebearbejdning, forklarede han,
at det godt kan være, at det kom tilbage. Forespurgt, om han kan huske,
om Peter Loft havde kommentarer til notatet, da det blev lagt til ham,
forklarede han, at de ikke fik bemærkninger fra ham. Han tror bestemt, at
notatet blev lagt til ministeren.
Henvist til forelæggelse for skatteministeren med notat om SKATs mulig-
hed for at korrigere udkast til afgørelser (agterskrivelser) udarbejdet af
Poul Erik Hjerrild-Nielsen og forespurgt, om han havde kendskab til, at
dette notat blev udarbejdet, svarede han benægtende. Forespurgt, om han
havde kendskab til, om der foregik andre aktiviteter i Koncerncentret i
relation til sagen den 17. september 2010, svarede han benægtende.
Forespurgt, om han havde drøftelser med Ivar Nordland denne dag, sva-
rede han, at det tror han ikke. Hvis de havde haft en drøftelse, ville den
være gået på, at de var glade og tilfredse med, at afgørelsen var udsendt
og endelig. Han mener, at han fik at vide, at afgørelsen var endelig. Fore-
spurgt, hvorfor de var tilfredse med, at den endelige afgørelse var sendt,
forklarede han, at de syntes, at der var gået lang tid siden, at de fra SKAT
København havde hørt, at regionen var lige ved at være færdig med afgø-
relsen. Det havde de fået at vide på mødet den 30. august 2010.
Dokumenter og forklaringer
917
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0920.png
Den 17. og den 18. september 2010
Foreholdt mail af 17. september 2010 fra Anne Simonsen til Troels Lund
Poulsen, cc Morten Jensen og Peter Arnfeldt, og forespurgt, om Anne
Simonsen eller andre var i kontakt med ham den dag eller på et andet tids-
punkt om fremskaffelse af juridisk baggrundsmateriale, svarede han be-
nægtende. Han havde heller ikke kendskab til, at hun samlede materialet.
Forespurgt, om han havde kendskab til, om der foregik drøftelser mellem
embedsmænd i Koncerncentret lørdag den 18. september 2010 om sagen,
forklarede han, at han er helt sikker på, at han ikke var på arbejde denne
dag.
Joan Simkus har forklaret
275
:
Forespurgt, om hun har kendskab til, at der var en vis aktivitet i relation
til skattesagen i Koncerncentret den 17. september 2010 med hensyn til
udarbejdelse af notater, der efterfølgende blev bragt til ministeren, forkla-
rede hun, at det har hun ikke noget kendskab til. Hun hørte heller ikke
noget om det fra Anne Nørgaard Simonsen eller Morten Jensen. Fore-
spurgt, om hun har kendskab til, om Peter Loft, Ivar Nordland og Birgitte
Christensen lavede notater i løbet af weekenden den 18.-19. september
2010, svarede hun benægtende.
Anne Nørgaard Simonsen har forklaret
276
:
Foreholdt, at regionen udleverede afgørelsen den 17. september 2010, og
forespurgt, om hun var på arbejde den dag, svarede hun bekræftende.
Forespurgt, om hun har kendskab til, hvordan Peter Loft, Troels Lund
Poulsen, Peter Arnfeldt eller andre i ministeriet reagerede, da de fik oplys-
ninger om, at der var truffet afgørelse, svarede hun benægtende.
Forespurgt, hvad vidnet fik besked på, da hun fik agterskrivelsen af Troels
Lund Poulsen, forklarede hun, at hun ikke husker de konkrete omstæn-
digheder særligt, men hun og Morten Jensen fik agterskrivelsen af Troels
Lund Poulsen med besked om at finde de offentliggjorte afgørelser frem,
som blev refereret i agterskrivelsen.
275 Protokol 28, side 3.
276 Protokol 28, side 7-9 og 10.
918
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 17. og den 18. september 2010
Henvist til mail af 17. september 2010 kl. 16.54 fra vidnet til Troels Lund
Poulsen, cc Morten Jensen og Peter Arnfeldt, vedhæftet bl.a. afgørelser,
og forespurgt, om ministeren sagde, hvad han skulle bruge afgørelserne
til, svarede hun, at det gjorde han ikke, som hun erindrer det. Foreholdt,
at det var en fredag eftermiddag, og forespurgt, om hun tidligere havde
oplevet, at ministeren efter modtagelse af en agterskrivelse skulle have
sendt en række landsskatteretskendelser, udtalelser fra Skatterådet og
højesteretsdomme hjem, forklarede hun, at hun blev bedt om utrolig man-
ge ting af ministeren.
Forespurgt, om hun tidligere havde oplevet, at Troels Lund Poulsen havde
bedt om at få sendt 7 landsskatteretskendelser hjem på baggrund af en
konkret sag, formentlig fordi han gerne ville studere kendelserne, forkla-
rede hun, at det kan hun ikke udelukke, men hun kan ikke huske det.
Forespurgt, om hun efterfølgende har oplevet, at ministeren har været så
interesseret i juraen, at han har bedt om at få sendt en stribe afgørelser
hjem, forklarede hun, at hun laver utrolig mange opgaver hver dag, men
at hun ikke kan huske det.
Forespurgt, om ministeren vendte tilbage til vidnet med kommentarer til
agterskrivelsen eller det fremsendte materiale, eller om han evt. bad om
noget mere, forklarede hun, at hun ikke kan huske, at hun havde mere
kontakt med ministeren denne dag. Foreholdt, at det kunne være dagen
efter eller flere dage efter, forklarede hun, at hun kiggede i sine gamle
mails, da hun skulle udlevere materiale til undersøgelsen. Hun fandt to
mails, som hun havde sendt den efterfølgende søndag. Den ene var en
mail med diverse presseklip, og den anden var en mail med en artikel
fra presseklippene. Hun har afleveret de to mails til kommissionen. På ny
forespurgt, om hun – efter at have sendt afgørelserne den 17. september
2010 kl. 16.54 – havde kontakt eller drøftelser med ministeren om skatte-
sagen eller afgørelserne, svarede hun benægtende.
Foreholdt, at mailen af 17. september 2010 udover afgørelserne var ved-
hæftet en forelæggelse for ministeren af samme dato og et notat om
SKATs mulighed for at korrigere agterskrivelser, og foreholdt Peter Lofts
håndskrevne bemærkning på forelæggelsen: ”Vi kan ikke – som jeg ellers
påstod – indbringe sagen for Skatterådet …”, samt forespurgt, om hun
ved, hvem der foranledigede notatet udarbejdet, svarede hun benægtende.
Forespurgt, hvordan hun fik notatet, forklarede hun, at det kan hun ikke
huske specifikt, men det er en forelæggelse, så den har hun helt sikkert
fået fra departementschefen på helt sædvanlig vis. Forespurgt, om hun
Dokumenter og forklaringer
919
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 17. og den 18. september 2010
kan huske, om der var en reaktion fra ministeren, Peter Arnfeldt eller
Peter Loft på notatet, svarede hun benægtende.
Foreholdt, at materialet – inklusive notatet – efterfølgende blev fundet i
en lukket kuvert, som blev opbevaret i vidnets skab i ministeriet sammen
med agterskrivelsen, og forespurgt, hvorfor hun opbevarede både agter-
skrivelse og de notater, domme og kendelser, som man havde fundet frem,
sammen, forklarede hun, at hun og Morten Jensen ikke syntes, at de ville
lade agterskrivelsen ligge frit fremme, så de havde lagt den i et skab. Hun
kan ikke huske, hvorfor hun lagde det andet ved, men hun har sikkert
tænkt, at det havde relation til agterskrivelsen. Som hun umiddelbart hu-
sker det, lå der også andre ting i kuverten, som ikke havde noget med
skattesagen at gøre. Forespurgt, om det var en kuvert til ”de hemmelige
ting”, svarede hun, at det var det ikke generelt. Kuverten blev opbevaret i
et aflåst skab, som hun og ikke andre havde nøglen til. Der er ikke nogen,
der har bedt om at få adgang til kuverten, og hun har ikke udleveret nøg-
len til nogen. Skabet står ved hendes skrivebord og er normalt låst. Nøglen
ligger i et lukket rum i hendes private taske.
Forespurgt af formanden, om hun nogle gange forlader sin taske, svarede
hun bekræftende. Forespurgt, om de andre på forkontoret ved, at hun har
nøglen liggende i tasken, forklarede hun, at Morten Jensen ved, at agter-
skrivelsen ligger i skabet, og at hun har nøglen, men hun tror ikke, at han
præcist ved, hvor hun har nøglen.
Forespurgt af udspørgeren, om hun på noget tidspunkt har hørt bemærk-
ninger fra ministeren, Peter Loft eller Peter Arnfeldt om deres holdning
til afgørelsen i skattesagen, svarede hun benægtende. Forespurgt, om hun
ville kunne huske det, hvis ministeren havde været rasende eller sur over
afgørelsen, forklarede hun, at det kom an på situationen, og hvor han
havde ytret sig. Hvis ministeren havde stået i det åbne kontorlandskab,
kan det godt være, at hun kunne huske det. Hvis det havde foregået bag
lukkede døre, havde hun jo ikke været til stede.
Henvist til mail af 17. september 2010 kl. 19.19 fra vidnet til Peter Arn-
feldt, cc Morten Jensen, vedhæftet hele kildeskatteloven, Ligningsvejled-
ningen vedrørende kildeskattelovens §§ 1 og 7, tre afgørelser om skatte-
pligtsspørgsmål og forelæggelse for departementschefen af 17. september
2010 med notat med eksempler på forskelle i skattepligtsreglerne ved
tilflytning og fraflytning, og forespurgt, hvem hun fik forelæggelsen og no-
tatet fra, forklarede hun, at det kan hun ikke huske, men at det formentlig
920
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 17. og den 18. september 2010
kom fra departementschefen ligesom alle andre forelæggelser. Henvist til
en højesteretsdom afsagt den 9. oktober 1990, en landsskatteretskendelse
af 22. juni 1992 samt en landsskatteretskendelse af 8. oktober 1998 og
forespurgt, hvem der havde bedt hende om at sende materialet til Peter
Arnfeldt, forklarede hun, at hun ikke kan huske det, men at det må have
været Peter Arnfeldt selv.
Forespurgt, om det er normalt, at en ministersekretær arbejder med at
sende materiale til ministerens særlige rådgiver en fredag aften kl. 19,
forklarede hun, at det er helt normalt for hende at være på arbejde på
dette tidspunkt. Forespurgt, om det også er en helt normal opgave at
sende tung skattejura til ministerens rådgiver, forklarede hun, at det er
helt normalt at finde ting frem og sende til ham også. Forespurgt, om hun
kan huske, hvordan hun havde udvalgt materialet, svarede hun benægten-
de, men bemærkede, at Peter Arnfeldt må have bedt om det. Foreholdt,
at de tre afgørelser er nævnt i det medsendte notat, forklarede hun, at
det kunne hun ikke huske. Forespurgt, om det var sædvanligt, at Peter
Arnfeldt fik tilsendt afgørelser, uddrag af Ligningsvejledningen, lovgivning
mv., forklarede hun, at hun ikke kan udelukke, at hun har gjort det i andre
situationer, men hun kan ikke huske det.
Foreholdt af formanden, at han på hendes forklaring har forstået, at hun
heller ikke kan huske tilfælde hverken før eller siden, hvor ministeren har
fået en tilsvarende mængde afgørelser sendt hjem, forklarede hun, at hun
ikke kan huske det, men hun kan ikke udelukke det.
Forespurgt af udspørgeren, om Peter Arnfeldt forklarede, hvad det skulle
bruges til, da han gav hende opgaven, forklarede hun, at hun ikke kan
huske den konkrete situation, hvor hun fik beskeden. Hun kan heller ikke
huske, om Peter Arnfeldt vendte tilbage. Forespurgt, om hun kan huske,
om Peter Arnfeldt tidligere eller sidenhen har interesseret sig for en juri-
disk problemstilling på dette detailniveau, svarede hun benægtende, men
bemærkede, at man selvfølgelig skal kende juraen, hvis man skal forstå
diverse sager, der kører. Forespurgt, om hun kan huske, om ministeren
eller Peter Arnfeldt har interesseret sig for det juridiske grundlag i andre
sager, efter afgørelsen var truffet, svarede hun benægtende.
Foreholdt Peter Arnfeldts forklaring – protokol 8, side 13, 2. afsnit, hvor
Peter Arnfeldt bl.a. har forklaret, at han ikke ved, hvorfor han fik materia-
let tilsendt, og at han ikke har bedt om at få det tilsendt – forklarede hun,
at materialet ikke var noget, som hun havde fundet frem på eget initiativ.
Dokumenter og forklaringer
921
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0924.png
Den 17. og den 18. september 2010
Forespurgt, om det kan være Peter Loft eller ministeren, der har bedt om,
at det skulle sendes til Peter Arnfeldt, forklarede hun, at hun som sagt ikke
kan huske den konkrete situation, men det tror hun ikke.
…
Forespurgt, om hun på noget tidspunkt modtog oplysninger om Stephen
Kinnocks seksualitet, før der blev skrevet om det i pressen i efteråret
2012, svarede hun bekræftende. Hun kan ikke huske den konkrete si-
tuation, men hun erindrer, at hun – i forbindelse med, at hun blev bedt
om at finde de afgørelser, som var nævnt i agterskrivelsen – fik fortalt, at
Stephen Kinnock skulle være homoseksuel. Det var Troels Lund Poulsen,
der fortalte hende det. Hun ved ikke, om der var nogen særlig årsag til, at
han fortalte det. Hun husker ikke præcist, hvordan det blev sagt, men det
kan sagtens bare have været en sidebemærkning.
Forespurgt, af formanden, om der var nogen begrundelse for, at hun skulle
vide det, svarede hun benægtende.
Foreholdt af Niels Fenger, at hun ikke er i tvivl om, at Troels Lund Poulsen
sagde det, forklarede hun, at når hun tænker tilbage, havde hun hørt det
før, at det kom frem i pressen, og det må have været denne dag.
Forespurgt af udspørgeren, om oplysningen efterfølgende er blevet genta-
get for hende af andre, svarede hun benægtende. Hun har ikke selv fortalt
det videre, heller ikke i en sidebemærkning.
Morten Jensen har forklaret
277
:
Foreholdt, at der blev udleveret en agterskrivelse den 16. september 2010,
og forespurgt, om han så den eller fik den forevist, svarede han bekræften-
de. Han mener, at han så den første gang den 17. september 2010. Som
han umiddelbart husker det, blev han kort kaldt ind på ministerens kontor
sammen med Anne Nørgaard Simonsen, hvor de fik udleveret sagen. De
fik udleveret nogle papirer, nærmere kan han ikke komme det. Henvist til
agterskrivelsen af 16. september 2010 til Stephen Kinnock og forespurgt,
om det var den, de fik udleveret, forklarede han, at det har han ikke erin-
dring til at kunne svare på. Han så den meget kort.
277 Protokol 28, side 14-17.
922
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 17. og den 18. september 2010
Forespurgt, om der i 2010 var nogen sag, der var mere interessant eller
mere omtalt i Skatteministeriets regi end Stephen Kinnocks skattesag,
forklarede han, at det var der formentlig ikke. Forespurgt, om det kunne
have været en anden agterskrivelse, han fik udleveret, forklarede han, at
han ikke præcist kan sige, hvilken agterskrivelse han fik udleveret. Han
havde den måske ikke en gang fysisk i hænderne. Forespurgt, om han og
Anne Nørgaard Simonsen fik nogen besked af ministeren, forklarede han,
at de blev bedt om at finde de afgørelser, der blev refereret i agterskrivel-
sen. Forespurgt, om ministeren sagde noget om, hvad han skulle bruge
afgørelserne til, svarede han benægtende.
Forespurgt, om ministeren gav dem andre oplysninger, forklarede vidnet,
at som en sidesætning fik de oplysninger om Stephen Kinnocks eventu-
elle seksualitet. Forespurgt, om han kan huske præcist, hvad ministeren
sagde, svarede han benægtende. Forespurgt, om ministeren sagde noget
om, at Stephen Kinnock var homo- eller biseksuel, forklarede han, at det
formentlig var noget i den retning. Forespurgt, om ministeren sagde, hvad
de skulle bruge oplysningen til, svarede han benægtende. Forespurgt, om
det kunne være fordi, at man bedre kunne forstå agterskrivelsen på denne
baggrund, forklarede han, at han ikke erindrer nogen nærmere præcis
sammenhæng i, at han fik oplysningen. Forespurgt, om det var om formid-
dagen eller om eftermiddagen, de fik agterskrivelsen, forklarede han, at
han ikke husker det præcise tidspunkt. Det kan have været om formidda-
gen eller først på eftermiddagen. Forespurgt, om ministeren sagde noget
om, hvad han syntes om agterskrivelsen, svarede han benægtende. Der
var ingen meningstilkendegivelser.
Forespurgt, hvad der skete, da han og Anne Nørgaard Simonsen kom ud
fra ministerkontoret, forklarede han, at Anne Nørgaard Simonsen fandt
de afgørelser, der var refereret til i agterskrivelsen. Henvist til mail af 17.
september 2010 kl. 16.54 fra Anne Nørgaard Simonsen til Troels Lund
Poulsen, cc vidnet og Peter Arnfeldt, vedhæftet en sag og nogle afgørelser,
og forespurgt, om han hjalp med at finde det andet materiale frem, svare-
de han benægtende.
Henvist til forelæggelse for skatteministeren af 17. september 2010 med
notat om muligheden for at ændre en agterskrivelse og forespurgt, om han
har set eller hørt om dette notat, forklarede han, at nu han ser det, kan
han godt huske, at det var vedhæftet. Forespurgt, om han så materialet før
eller efter, at det blev sendt til ministeren, forklarede han, at det husker
han ikke. Forespurgt, om han ved, om notatet blev lagt ind til ministeren,
Dokumenter og forklaringer
923
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 17. og den 18. september 2010
eller om det kun blev sendt pr. mail til ministeren, forklarede han, at det
højst sandsynligt er sendt pr. mail, idet ministeren ikke var i huset på det
tidspunkt, men det er formentlig også lagt til ham. Han ved ikke, hvem der
foranledigede notatet udarbejdet. Forespurgt, om han kan huske, hvordan
ministeren forholdt sig til materialet, svarede han benægtende. Han hørte
ikke yderligere til det. Foreholdt, at Peter Arnfeldt var cc på materialet og
forespurgt, om han hørte kommentarer fra Peter Arnfeldt, svarede han
benægtende.
Henvist til mail af 17. september 2010 kl. 15.07 fra vidnet til Peter Arnfeldt
og Peter Arnfeldts hotmailadresse, cc Anne Nørgaard Simonsen, og fore-
spurgt, hvorfor det blev sendt til Peter Arnfeldts hotmailadresse, forklare-
de han, at det formentlig var af tekniske årsager, så Peter Arnfeldt kunne
tjekke det på sin telefon. Foreholdt, at der i mailens emnefelt står: ”Spm
620-622, som ministeren ønsker, at du læser”, og foreholdt, at spørgsmå-
lene drejede sig om til- og fraflytning, samt forespurgt, hvorfor ministeren
ønskede, at Peter Arnfeldt skulle læse dem, forklarede han, at det kan han
ikke svare på. Han fik ikke nogen reaktion fra Peter Arnfeldt. Forespurgt,
om han kan huske, hvornår ministeren bad ham sende det til Peter Arn-
feldt, forklarede han, at det formentlig var samme dag.
Henvist til mail af 17. september 2010 kl. 19.19 fra Anne Nørgaard Simon-
sen til Peter Arnfeldt, cc vidnet, vedhæftet kildeskatteloven, Ligningsvej-
ledningen vedrørende kildeskattelovens §§ 1 og 7, forelæggelse for de-
partementschefen af 17. september 2010 med notat med eksempler på
forskelle i skattepligtsreglerne ved tilflytning og fraflytning samt tre yder-
ligere afgørelser om skattepligtsspørgsmålet, og forespurgt, om han kan
huske, hvorfor dette materiale blev fremsendt til Peter Arnfeldt, svarede
han benægtende. Forespurgt, om han har overhørt samtaler mellem Peter
Arnfeldt og Anne Nørgaard Simonsen i løbet af den 17. september 2010,
svarede han, at det har han ingen erindring om.
Henvist til forelæggelsen for departementschefen af 17. september 2010
med notatet med eksempler på forskelle i skattepligtsreglerne ved tilflyt-
ning og fraflytning og forespurgt, og han tidligere har set notatet, forklare-
de han, at det har han ikke nogen præcis erindring om.
Forespurgt, om han har kendskab til, om der foregik andet i Koncerncen-
tret, herunder i forkontoret eller hos ministeren, i relation til skattesagen
den 17. september 2010, svarede han benægtende.
924
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0927.png
Den 17. og den 18. september 2010
…
Foreholdt, at vidnet har forklaret, at ministeren den 17. september 2010
fortalte ham og Anne Nørgaard Simonsen, at Stephen Kinnock var homo-
eller biseksuel, forklarede han, at han ikke husker, hvordan ordene præ-
cist faldt. Forespurgt, om han har videregivet oplysningen til nogen, sva-
rede han benægtende.
…
Forespurgt af Niels Fenger, om han på andre tidspunkter har været i den
situation, at ministeren har bedt om en række skatteafgørelser, eller om
dette var den eneste gang, at han har været ude for, at ministeren har bedt
om skatteafgørelser, forklarede han, at i en række tilfælde er han blevet
bedt om at finde supplerende materiale til ministeren. Forespurgt, om det
var i form af skatteafgørelser, notater fra ministeriet eller andet, forklare-
de han, at han ikke husker alle situationer, og hvad han har fundet frem.
Forespurgt, om han nogensinde har skullet skaffe skattesager til brug for
Peter Arnfeldt, forklarede han, at han i den periode, hvor han arbejdede
med Peter Arnfeldt, var vant til at finde forskelligt materiale frem til ham.
Han har dog ikke nogen konkret erindring om at have fundet afgørelser
frem.
Foreholdt af udspørgeren, at han har forklaret, at han har fundet supple-
rende materiale frem til ministeren, og forespurgt, om han kan huske, om
han har sendt skatteafgørelser, skattelovgivning med kommentarer eller
uddrag af Ligningsvejledningen til ministeren, svarede han, at det har han
ikke konkret erindring om.
Steffen Normann Hansen har forklaret
278
:
Forespurgt, hvornår han blev orienteret om, at regionen agtede at træffe
afgørelse den 17. september 2010, forklarede han, at han havde en telefon-
samtale med Peter Loft om en anden sag. Under telefonsamtalen fortalte
Peter Loft, at SKAT København havde afsluttet sagen og sendt afgørelsen
ud. Forespurgt, om der kom nogle kommentarer med, forklarede han,
at det var en ren konstatering. Forespurgt, om det blev drøftet, eller om
han overvejede, hvordan det kunne være, at man i denne sag fraveg 15
278 Protokol 29, side 15-16.
Dokumenter og forklaringer
925
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 17. og den 18. september 2010
dages-fristen, forklarede han, at det overvejede han overhovedet ikke. Det
ville i givet fald også have været ham uvedkommende. For ham var sagen
afgjort efter mødet med ministeren, og om afgørelsen blev sendt den ene
eller anden dag, gjorde han sig ikke overvejelser om.
Forespurgt, om han har kendskab til, at Peter Loft og Ivar Nordland efter-
følgende drøftede fraflytningsspørgsmålet, svarede han benægtende. Han
fik først kendskab til Ivar Nordlands involvering på mødet med Erling
Andersen mandag den 20. september 2010. Han havde intet kendskab til,
hvad der skete i løbet af weekenden den 18.-19. september 2010. Han var
sat cc på en enkelt mail, som han så, mens han i øvrigt var på familiebe-
søg, men han forholdt sig overhovedet ikke til sagen i weekenden, og han
hørte i øvrigt intet til den.
Forespurgt, om han havde anden kontakt til kollegerne i Koncerncentret
den 17. september 2010 om formiddagen om skattesagen, svarede han be-
nægtende. Han havde heller ikke kontakt med Erling Andersen om sagen
den 17. september 2010.
Henvist til forelæggelse for departementschefen af 17. september 2010
vedlagt notat med eksempler på forskelle i skattepligtsreglerne ved tilflyt-
ning og fraflytning og forespurgt, om han blev orienteret herom, forklare-
de han, at han ikke havde set nogen ministerforelæggelse om dette emne.
Henvist til mails af 17. september 2010 med forelæggelse for skattemini-
steren af samme dato vedlagt notat om SKATs mulighed for at korrigere
udkast til agterskrivelser og forespurgt, om han havde kendskab til, at
denne undersøgelse foregik, forklarede han, at det havde han ikke. Fore-
spurgt, om han modtog en kopi af notatet, forklarede han, at han som sagt
alene fik en enkelt cc-mail om et eller andet fra Ivar Nordland til Birgitte
Christensen om lørdagen eller søndagen.
Henvist til mail af 17. september 2010 kl. 16.54 fra Anne Simonsen til
ministeren, cc Morten Jensen og Peter Arnfeldt, vedhæftet syv afgørelser,
der var nævnt i agterskrivelsen, og forespurgt, om han er sikker på, at
ministeren ikke var inde på spørgsmålet om retspraksis på området den
16. september 2010, forklarede han, at Peter Loft under mødet forklarede,
hvordan det hang sammen, og mere husker han ikke.
Forespurgt, om han havde kendskab til, at Anne Simonsen sendte afgørel-
serne til ministeren, forklarede han, at fra det øjeblik, han gik ud af døren
926
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0929.png
Den 17. og den 18. september 2010
fra ministeren den 16. september 2010, og indtil han talte med Erling
Andersen den 20. september 2010, var han ikke involveret i sagen overho-
vedet. Han talte ikke med nogen om den bortset fra, at Peter Loft i anden
anledning om fredagen fortalte, at afgørelsen var sendt.
…
Forespurgt, om han havde drøftelser med ministeren eller Peter Arnfeldt
om afgørelsen i perioden fra den 16.-20. september 2010, svarede han
benægtende. Han var i Østbanegade den 17. september 2010, og i week-
enden var han som sagt på familiebesøg. Forespurgt, om han havde drøf-
telser om sagen med Peter Loft, forklarede han, at det havde han ikke
bortset fra det, som han har forklaret om.
Ivar Nordland har forklaret
279
:
Foreholdt, at han har forklaret, at han den 17. september 2010 læste på
netaviserne, at agterskrivelsen var blevet sendt, og forespurgt, om han
samme dag blev orienteret om, at den endelig afgørelse også var blevet
udleveret, svarede han benægtende. Han så det først på netaviserne og var
sådan set overrasket over det, men det var jo fint nok.
Henvist til mailen af 17. september 2010 kl. 8.27 fra vidnet til Peter Loft
og forespurgt, om han ændrede noget i mailen om morgenen, da han
skrev videre på den, forklarede han, at han ikke tror, at der skete store
ændringer. Forespurgt, om han havde telefoniske drøftelser med Peter
Loft eller andre i tilknytning til mailen, svarede han benægtende. Han fik
en mail tilbage fra Peter Loft kl. 8.46, hvor han kvitterede med tak for det
tilsendte. Han var et eller andet sted en lille smule skuffet over, at Peter
Loft ikke viste, hvor han var henne på det her.
Foreholdt mail af samme dato kl. 8.46 fra Peter Loft til vidnet, cc Birgit-
te Christensen og Steffen Normann Hansen, og mail af samme dato kl.
10.38 fra vidnet til Peter Loft, cc Birgitte Christensen og Steffen Normann
Hansen, samt forespurgt, om han vidste, hvad det var, som Peter Loft ville
have lavet, forklarede han, at det gjorde han ikke. Han fik det på en eller
andet måde båret ned til Carsten Vesterø, da det handlede om briefingno-
279 Protokol 30, side 20-21, 30-31, 32 og 32-33.
Dokumenter og forklaringer
927
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 17. og den 18. september 2010
tatet. Han kunne ikke sige, hvad det var, de skulle ændre, så det håbede
han på, at de selv vidste.
Forespurgt, hvordan Carsten Vesterø skulle finde ud det, når det referere-
de til en samtale, som vidnet havde haft med Peter Loft den 16. september
2010 om aftenen, forklarede han, at bortset fra ”tak for det tilsendte”, så
gik Peter Lofts mail på briefingnotaterne og ikke på samtalen, som han
husker det. Det drejede sig om det briefingnotat, som han havde læst
igennem, og som han fandt ganske uskyldigt. Hvad det var, som Peter Loft
præcist ville have ind, ved han stadig ikke. Han kan i hvert fald ikke huske
det. Han ved ikke, hvordan Carsten Vesterø fik information om, hvad han
skulle, men det gik udenom ham og via Birgitte Christensen.
Foreholdt, at notatet blev rettet til, og henvist til forelæggelse for depar-
tementschefen af 17. september 2010 vedlagt notat med eksempler på
forskelle i skattepligtsreglerne ved tilflytning og fraflytning og forespurgt,
om han har godkendt notatet, forklarede han, at det mener han ikke.
Forespurgt, om Carsten Vesterø drøftede det med ham, forklarede han, at
det tror han ikke, men han kan ikke huske det. Forespurgt, om han har
kendskab til, om Peter Loft fik notatet, forklarede han, at Peter Loft har
underskrevet forelæggelsen, så han må have fået notatet. Forespurgt, om
der var nogen, der involverede ham i overvejelserne i relation til notatet,
svarede han benægtende. Det kørte udenom ham. Forespurgt, om Peter
Loft kontaktede ham for at drøfte notatet, svarede han benægtende.
Vidnet var i Koncerncentret den 17. september 2010. Henvist til mailkor-
respondance af 17. september 2010 fra kl. 14.03 til kl. 15.56 mellem Per
Hvas, Birgitte Christensen, Winnie Jensen, Poul Erik Hjerrild-Nielsen og
Peter Loft, vedhæftet forelæggelse for skatteministeren af 17. september
2010 med notat om mulighed for at ændre et udkast til afgørelse, og fore-
spurgt, om han blev introduceret til denne problemstilling, svarede han
bekræftende, men meget sporadisk.
Der var et lille forløb den 17. september 2010, hvor han kom ned på
ministergangen, efter at netaviserne var ude. Han mødte Peter Arnfeldt
og sagde til ham, at nu var sagen da slut, hvortil Peter Arnfeldt sagde:
”Overhovedet ikke – den kommer op igen. Det er jeg sikker på”. Han
spurgte hvorfor, og Peter Arnfeldt svarede: ”Det kan jeg ikke sige, men det
vil komme op igen”. Han syntes, at det var noget underligt noget at sige,
men han gik videre til sine gøremål. Lidt senere sad han ved et stort bord
og bladrede i aviser nede på direktionsgangen. Steffen Normann Hansen
928
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 17. og den 18. september 2010
kom gående forbi og gik hen til en dør, som går op til ministergangen.
Mens Steffen Normann Hansen gik forbi ham, rystede han på hovedet og
sagde: ”Nu vil de ændre afgørelsen”. Steffen Normann Hansen sagde ikke
andet, men gik bare forbi.
Vidnet rejste sig og gik ned til Per Hvas for at tjekke, hvad de havde gang
i. Han sagde til ham, at han havde hørt rygter om, at man var i gang med
at ville lave afgørelsen om. Hertil sagde Per Hvas, at de havde lavet et
notat, men at han kunne være helt rolig, for notatet forholdt sig ikke til
selve sagen. Det var et helt tonløst notat om de formelle regler for at lave
en agterskrivelse om. Det var sådan set fint nok, men det interessante var,
hvorfor man i det hele taget spurgte.
Senere mødte han tilfældigt Birgitte Christensen. Han sagde direkte til
hende: ”Hvis de forsøger på at overveje at lave afgørelsen om, så er de
ikke rigtig kloge, for så kommer der jo simpelthen politisk storm”. Hertil
svarede hun, at hun ikke kunne forestille sig, at det ville ende sådan.
Henvist til mail af 17. september 2010 kl. 16.54 fra Anne Simonsen til
Troels Lund Poulsen, cc Morten Jensen og Peter Arnfeldt, vedhæftet et
notat og nogle afgørelser, og forespurgt, om han havde kendskab til, at
materialet blev sendt til ministeren, svarede han benægtende.
Forespurgt, om han i andre sager har konstateret, at Troels Lund Poulsen
har interesseret sig for de juridiske problemstillinger på et detailniveau,
hvor han studerede afgørelser om problemstillingen, svarede han benæg-
tende.
Forespurgt, om han i andre sager har konstateret, at Peter Arnfeldt har
haft en så detailorienteret interesse for de juridiske problemstillinger, at
han studerede afgørelser, svarede han benægtende. Ministre skal som re-
gel ikke have noget, der er mere end en side, ellers går de kold i det.
Foreholdt, at spørgsmålet gik på Peter Arnfeldt, og at det kunne være, at
en spindoktor havde en større kapacitet end en minister, forklarede han,
at det skal han ikke kunne sige.
Forespurgt, om han har kendskab til, at der var andre overvejelser om sa-
gen i Koncerncentret den 17. september 2010, svarede han benægtende.
Det samme gælder lørdag den 18. september 2010. Han mener først, at
han blev involveret sent søndag eftermiddag.
Dokumenter og forklaringer
929
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 17. og den 18. september 2010
…
Af advokat Lars Svenning Andersen henvist til mailkorrespondance af 17.
september 2010 kl. 8.27, 8.46 og 10.38 mellem vidnet, Peter Loft, Bir-
gitte Christensen og Steffen Normann Hansen, og foreholdt, at han har
forklaret, at det var usædvanligt, at Peter Loft lavede små notater, samt
forespurgt, om det er noget, han ved noget om, forklarede han, at det ikke
var normalt, at departementschefen gik ind og skrev notater som sådan.
Det plejede han at sætte folk til. Foreholdt, at Birgitte Christensen har
forklaret, at det faktisk med mellemrum skete, at Peter Loft lavede en
lille pædagogisk ting, og foreholdt, at det måske hænger sammen med
det, som han selv har forklaret om, at ministre godt kan lide pædagogiske
fremstillinger, samt forespurgt, om han er bekendt med, om det var noget,
som Peter Loft gjorde med mellemrum, forklarede han, at det givetvis er
sket. Han mener dog ikke, at det var sædvanligt, at man i den grad gik ind
sagsbehandlingen og skrev selv. Forespurgt, om det her var en normal sag,
svarede han benægtende. Forespurgt, om det ikke er i de unormale sager,
at man gør tingene lidt anderledes, svarede han bekræftende, men det var
også unormalt i en unormal sag.
Forespurgt, hvad Peter Lofts notat endte med, forklarede han, at han me-
ner, at det endte med, at Stephen Kinnock ikke skulle være skattepligtig,
og det var jo det, der var det sjove ved det. Vidnet så det som et forsøg på
at forklare ministeren, hvorfor afgørelsen endte, som den gjorde. Hvorfor
Peter Loft så skulle forsøge på at genskrive det, skal han ikke kunne sige,
men det måtte have noget at gøre med, hvordan Peter Loft mente, at mi-
nisteren ville se på den måde, man beskrev tingene på. Vidnet gjorde sit
forsøg om morgenen den 17. september 2010.
Forespurgt, om ikke alle de øvelser, der gik hen over aftenen og næste
morgen, gik på at lave en pædagogisk fremstilling af, hvordan resultatet
var blevet, som det blev, forklarede han, at det er meget muligt. Han vidste
ikke, at afgørelsen var endelig den 17. september, før han så det på netavi-
serne. Forespurgt, om hele øvelsen med Peter Lofts notat, som han bad
andre se på, og som blev rettet til, drøftet, og rettet igen, ikke gik på at
lave et pædagogisk notat til ministeren om, hvorfor afgørelsen var rigtig,
svarede han bekræftende, men han syntes bare ikke, at Peter Lofts notat
var pædagogisk. Vidnets eget notat var mere pædagogisk, og for den sags
skyld var afgørelsen også mere pædagogisk. Derfor kunne han ikke forstå,
hvad notatet skulle til for.
930
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 17. og den 18. september 2010
Vidnet blev foreholdt, at han i mailen af 17. september 2010 kl. 8.27 til
Peter Loft, 1. afsnit, skriver, ”Du spurgte i går om der kunne rettes kritik
mod afgørelsens forudsætning om, at parrets fulde skattepligt var ophørt
i oktober 1999”, at han i næstsidste afsnit skriver ”Det afgørende er…”,
og herefter forklarer, hvorfor afgørelsen er rigtig. Han blev endvidere fore-
holdt, at han i sidste afsnit skriver: ”Jeg har læst briefingmaterialet til mi-
nisteren fra Carsten Vesterøs kontor. Jeg mener ikke at Peter Arnfeldt har
belæg for at kritisere dette. Det erindres endvidere, at materialet netop
ikke er udformet så det passer på fakta i sagen”, samt foreholdt, at ud-
gangspunktet vel var, at han blev spurgt om, hvorvidt der kunne rettes kri-
tik mod afgørelsens forudsætning. Herudover blev han foreholdt mailen af
samme dato kl. 8.46 fra Peter Loft til vidnet, hvoraf fremgår, at Peter Loft
gerne ville have, at de uddybede notatet, så det omfattede denne situation.
Vidnet forklarede hertil, at der er omtalt to ting i mailen fra kl. 8.27.
Den første store del af hans mail vedrører samtalen med Peter Loft. De
to sidste linjer handler om det briefingmateriale, der blev lavet i Carsten
Vesterøs kontor. Foreholdt, at han i sidste linje skriver, at materiale ikke
er udformet, så det passer på fakta, og foreholdt, at Peter Loft i svaret kl.
8.46 skriver, at han gerne vil have, at de gennemgår det oprindelige notat
meget nøje og udbygger det/tilretter det i et sådant omfang, så det også
afspejler denne situation, samt forespurgt, om det ikke gik på det sidste
afsnit i hans mail kl. 8.27, svarede han bekræftende.
…
Forespurgt af advokat K. L. Németh, hvornår han blev bekendt med, at
den endelige afgørelse var truffet og udleveret den 17. september 2010,
forklarede han, at det gjorde han via netaviserne samme dag omkring
frokosttid.
…
Advokat Henrik Stagetorn foreholdt mail af 17. september 2010 kl. 8.27
fra vidnet til Peter Loft, sidste afsnit, og forespurgte, om det, der tales om,
er pressebriefing. Han svarede bekræftende og forklarede, at det var de
briefinger, som Carsten Vesterø havde lagt op. Foreholdt, at Peter Arn-
feldt stod for kontakten til pressen, forklarede han, at det nok skal passe.
Forespurgt, om man ville interessere sig for det fra pressens side, når
afgørelsen kom, forklarede han, at der var snak om, at der skulle notater
Dokumenter og forklaringer
931
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0934.png
Den 17. og den 18. september 2010
ud, så pressen kunne forstå, hvad der foregik. Ham bekendt kom der ikke
nogle notater ud.
Forespurgt, om han har kendskab til, om det var den almindelige forvent-
ning, at skatteyderen ville offentliggøre afgørelsen, når den kom, forkla-
rede han, at han mener, at der stod noget i aviserne herom. Foreholdt, at
han har forklaret, at han den 17. september 2010 mødte Peter Arnfeldt, at
denne sagde, at sagen nok skulle komme op igen, og forespurgt, om han
kan huske, om det var før eller efter, at Helle Thorning-Schmidt havde
besluttet ikke at offentliggøre afgørelsen, forklarede han, at det kan han
ikke huske.
Per Hvas har forklaret
280
:
Foreholdt mail af 17. september 2010 kl. 14.42 fra Birgitte Christensen til
Peter Loft, cc vidnet og Winnie Jensen, 1. afsnit, og forespurgt, hvornår
han første gang blev kontaktet om mulighederne for at ændre afgørelsen,
forklarede han, at han deltog i at lave et notat med en forelæggelse for
skatteministeren den 17. september 2010. Han kan ikke huske, hvornår
han blev kontaktet, men det må have været tæt på – hvis ikke samme
dag, så dagen før. Han kan huske, at det var noget, som de lavede hurtigt.
Forespurgt, om han kan huske, hvem der kontaktede ham, forklarede han,
at han er overbevist om, at det var Winnie Jensen, der kontaktede ham og
orienterede om, at der var ønske om at få et kort notat med de faktuelle
muligheder for at ændre en skatteansættelse. Han kan ikke huske, om
Winnie Jensen fortalte ham, i hvilken forbindelse notatet skulle bruges,
men på dette tidspunkt tror han ikke, at der var nogen tvivl om, i hvil-
ken forbindelse det skulle bruges. Det var der i hvert fald ikke hos ham.
Forespurgt, om han kan huske, hvilke instrukser Winnie Jensen gav ham i
relation til, hvad notatet skulle tage stilling til, forklarede han, at han ikke
kan huske andet, end at det skulle være en kort beskrivelse af regelsættet.
Henvist til notat om SKATs mulighed for at korrigere udkast til afgørelser
(agterskrivelser) udarbejdet af Poul Erik Hjerrild-Nielsen og forespurgt,
hvilke instrukser han gav Poul Erik Hjerrild-Nielsen, forklarede han, at
han heller ikke tror, at Poul Erik Hjerrild-Nielsen fik nogen instrukser fra
280 Protokol 32, side 6-7.
932
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 17. og den 18. september 2010
ham, udover at de skulle lave et notat, der helt kort og overordnet beskrev
mulighederne for at ændre en agterskrivelse.
Forespurgt, om han kan huske, hvorvidt man var inde på, at de også skul-
le overveje muligheden for at genoptage andre skatteyderes ansættelse,
hvis Stephen Kinnocks skatteafgørelse blev offentliggjort, og der derefter
kom en skatteyder og sagde, at hans situation var fuldstændig lig Stephen
Kinnocks, men at skattemyndighederne var kommet frem til et andet re-
sultat, forklarede han, at det kan han ikke huske noget om. Forespurgt,
om han kan afvise, at de kan være blevet bedt om også at se på denne side
af sagen, forklarede han, at han ikke kan huske det. De ville i øvrigt ikke
offentliggøre en afgørelse i en konkret sag.
Foreholdt, at ledende medarbejdere i Koncerncentret har forklaret, at man
opererede med den mulighed, at Stephen Kinnock selv ville offentliggøre
sin afgørelse, forklarede han, at en vurdering af, om en konkret afgørelse
har afsmittende effekt på andre, er en vurdering, der skal tages af det
pågældende fagkontor på område. På ny forespurgt, om han kan huske,
hvorvidt de blev bedt om også at undersøge de processuelle muligheder
for at genoptage andre skatteyderes sager, hvis der var nogen, der kom og
sagde, at deres situation var fuldstændig ens med Stephen Kinnocks, men
at de var blevet kendt skattepligtige, og forespurgt, om man overvejede,
om de kunne få deres sager genoptaget, forklarede han, at det vidste han
ikke. Han erindrer ikke, at han har været involveret i drøftelser herom.
Forespurgt, om Winnie Jensen fortalte, hvem der havde bestilt notatet,
forklarede han, at han ikke kan huske detaljerne, men i og med at de har
stilet forelæggelsen til skatteministeren, må de på en eller anden måde
have fået at vide, at det var ham, der skulle være modtageren. Forespurgt,
om han har kendskab til, om notatet rent faktisk blev afleveret til ministe-
ren, forklarede han, at han ikke erindrer, at de fik nogen tilbagemelding
fra ministeren om, at han havde set det.
Henvist til forelæggelse for skatteministeren af 17. september 2010 med
Peter Lofts håndskrevne bemærkninger af samme dato og forespurgt, om
de fik Peter Lofts bemærkninger retur, forklarede han, at det erindrer
han ikke. Han fik ikke en returmelding om, hvad Peter Lofts reaktion på
modtagelsen af notatet i øvrigt var.
Dokumenter og forklaringer
933
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0936.png
Den 17. og den 18. september 2010
Foreholdt mail af 17. september 2010 kl. 15.56 fra Peter Loft til Birgitte
Christensen og forespurgt, om denne problemstilling blev forelagt ham,
svarede han benægtende.
Niels Fenger henviste til notatet om mulighederne for at korrigere agter-
skrivelser og foreholdt vidnet, at når man kigger ned over notatet, får man
indtryk af, at det alene handler om ændring til skærpelse, og at det var
den problemstilling, som Koncerncentret forholdt sig til. Forespurgt, om
det var korrekt forstået, svarede han bekræftende. Foreholdt, at der var en
konkret sag med en agterskrivelse, og at det alene handlede om, hvorvidt
man kunne skærpe den, samt forespurgt, om det var det, de var blevet
bedt om at kigge på, svarede han bekræftende.
Forespurgt af udspørgeren, om han har kendskab til, om der var andre ak-
tiviteter i Koncerncentret i relation til Stephen Kinnocks skattesag den 17.
september 2010, forklarede han, at det har han ingen erindring om. Han
var ikke selv involveret i andet. Forespurgt, om han har hørt om andet,
forklarede han, at han ikke kan huske det.
Winnie Jensen har forklaret
281
:
Henvist til mail af 17. september 2010 kl. 14.42 fra Birgitte Christensen
til Peter Loft, cc Per Hvas og vidnet, om muligheden for at ændre en af-
gørelse, og forespurgt, hvornår hun første gang fik kendskab til, at denne
overvejelse var i Koncerncentret, forklarede hun, at så vidt hun husker,
ringede Birgitte Christensen til hende. Hun kan ikke huske, hvornår hun
ringede. Birgitte Christensen bad hende om at udarbejde et notat stilet til
skatteministeren om genoptagelsesmuligheder. Denne bestilling gav hun
videre til Per Hvas. Per Hvas og hans medarbejdere lavede notatet. På vej
op i systemet godkendte hun notatet.
Forespurgt, om hun kan huske, hvad Birgitte Christensen sagde i forbin-
delse med bestillingen, svarede hun benægtende. Hun erindrer ikke, om
Birgitte Christensen specificerede baggrunden for bestillingen. Vidnet
havde nok en formodning om, at det drejede sig om skattesagen, men
hun mener ikke, at Birgitte Christensen sagde noget om det, og hun me-
ner heller ikke, at hun sagde noget om det, da hun gav bestillingen videre.
Hun bestilte bare et generelt notat. Birgitte Christensen gav ikke udtryk
281 Protokol 32, side 20-21.
934
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 17. og den 18. september 2010
for sin holdning til det juridiske problem. Forespurgt, om hun tilkendegav
nogen holdning over for Per Hvas, eller om det var en helt åben bestilling,
forklarede hun, at det var en helt åben bestilling af en beskrivelse af de
regler, der gjaldt.
Henvist til mail af 17. september 2010 kl. 14.03 fra Per Hvas til Birgitte
Christensen, vidnet og Poul Erik Hjerrild-Nielsen, foreholdt mail af samme
dato kl. 14.42 fra Birgitte Christensen til Peter Loft, cc Per Hvas og vidnet,
1. afsnit, og mail af samme dato kl. 15.56 fra Peter Loft til Birgitte Chri-
stensen, og forespurgt, om hun hørte om tilbagemeldingen fra Peter Loft,
svarede hun benægtende. Hun mener ikke, at hun fik sidstnævnte mail.
Foreholdt forelæggelse for skatteministeren af 17. september 2010 med
Peter Lofts håndskrevne bemærkninger af samme dato: ”Vi kan ikke –
som jeg ellers påstod – indbringe sagen for Skatterådet. …”, og forespurgt,
om vidnet så disse bemærkninger, forklarede hun, at det skal hun ikke
kunne sige. Normalt gik sagerne gennem hende på vej op gennem syste-
met. Når de gik tilbage, gik de normalt direkte til kontoret. Hun erindrer
ikke at have set bemærkningerne, men hun kan ikke udelukke det. Fore-
spurgt, om hun ved, om det vedlagte notat blev udleveret til ministeren,
svarede hun benægtende.
Foreholdt, at der var en forventning om, at Helle Thorning-Schmidt og
Stephen Kinnock ville offentliggøre afgørelsen, og forespurgt, om Birgitte
Christensen i forbindelse med bestillingen af notatet var inde på, at man
også skulle undersøge, om der var mulighed for, at andre borgere kunne
få genoptaget deres sager, hvis deres afgørelse havde fået et andet udfald,
selvom deres situation var identisk med Stephen Kinnocks, forklarede
hun, at det talte de slet ikke om. Der blev slet ikke nævnt nogen sag. Der
blev bestilt et generelt notat, og der var ingen begrænsninger eller bestil-
linger med. Forespurgt, om hun er helt sikker på, at man ikke drøftede
spørgsmålet om mulighed for genoptagelse af andre sager i begunstigende
retning, forklarede hun, at hun ikke erindrer at have drøftet det.
Forespurgt af Niels Fenger, om hun kan forklare, hvad bestillingen gik ud
på, forklarede hun, at hun mener, at de skulle beskrive, hvilke muligheder
der var for at genoptage eller ændre i den periode, hvor der var sendt en
agterskrivelse ud og efterfølgende, når afgørelsen var truffet. Det var de to
ting, de beskrev. Hun ikke kan huske præcist, hvordan ordene faldt, men
bestillingen gik på at beskrive genoptagelsesreglerne. Som hun forstod
bestillingen, skulle de som sagt beskrive muligheden for at korrigere i
Dokumenter og forklaringer
935
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0938.png
Den 17. og den 18. september 2010
den periode, hvor der var udsendt en agterskrivelse, og muligheden for
at korrigere efter en afgørelse om ansættelse, og det var det, de beskrev.
Lars Løkke Rasmussen har forklaret
282
:
Forespurgt, hvornår vidnet første gang blev orienteret om, at SKAT agtede
at fastslå, at Stephen Kinnock ikke var skattepligtig til Danmark, forkla-
rede han, at han stiftede bekendtskab med det via aviserne. Forespurgt,
om det var ved at læse avisen, svarede han bekræftende. Hvilken præcis
avis, hvilken dag og på hvilket tidspunkt står ikke i skarpt i hans erindring.
Foreholdt, at det stod i avisen den 17. september 2010, forklarede han, at
så var det nok den dag. Forespurgt, om han fik anden orientering end det,
han selv kunne læse i avisen, svarede han benægtende.
Peter Loft har forklaret
283
:
Foreholdt, at Per Hvas sendte et notat om SKATs mulighed for at korrigere
agterskrivelser til Birgitte Christensen den 17. september 2010 kl. 14.03,
hvorefter vidnet fik det fra Birgitte Christensen kl. 14.42, foreholdt mail
af 17. september 2010 kl. 15.56 fra vidnet til Birgitte Christensen og fore-
holdt, at det tyder på, at han ikke var helt villig til at acceptere notatet,
forklarede han, at han ikke var i tvivl om, at det var sådan, det var. Han
syntes bare, at det var mærkeligt. Foreholdt, at det vel var et udtryk for en
forventning om, at regionerne ikke traf forkerte afgørelser, forklarede han,
at den bestemmelse, som han hentydede til med sin påtegning, havde en
helt konkret begrundelse for det tilfælde, at et ankenævn traf en åbenbar
forkert afgørelse. Dybest set var det vel lidt ulogisk, og han tror bare, at
det var det, han påpegede.
…
Foreholdt mail af 17. september 2010 kl. 8.27 fra Ivar Nordland til vidnet,
1. afsnit, og forespurgt, om der var en telefonsamtale med Ivar Nordland
udover den om aftenen, før han modtog mailen, svarede han benægtende.
Han tror, at mailen var Ivar Nordlands svar på deres lidt ufuldendte tele-
fonsamtale aftenen inden. Mailen synes nærmest også at bygge på tesen,
at han sådan set nok var enig i afgørelsen. Det undrer ham derfor lidt, at
282 Protokol 37, side 19.
283 Protokol 38, side 28 og 32-36.
936
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 17. og den 18. september 2010
Ivar Nordland har forklaret, at vidnet skulle være uenig. Forespurgt, om
han viderebragte denne del af svaret til nogen på dette tidspunkt, forklare-
de han, at han talte lidt med Birgitte Christensen om det. Han tror også,
at Ivar Nordland og Birgitte Christensen talte sammen.
Som han før har sagt, havde han en forventning om, at den diskussion,
der endte lidt uforløst på ministerens kontor, ville blive genoptaget på et
eller andet tidspunkt. Det kunne meget vel være om fredagen eller om
mandagen. Det spillede også lidt ind, at det først var her, at det gik op
for dem, at afgørelsen formentlig ikke ville blive offentliggjort, og hele
pressesituationen var således anderledes end den, som de havde forestillet
sig, men det tror han ikke, at han vidste på dette tidspunkt lidt før kl. 9.
Forespurgt, hvornår han fik at vide, at Helle Thorning-Schmidt og Stephen
Kinnock ikke ville offentliggøre afgørelsen, forklarede han, at han ikke
husker det præcise tidspunkt, men i løbet af fredagen blev konklusionen
offentliggjort, men ikke præmisserne. Han tror nok, at nogle journalister
spurgte, hvor resten var, men de fik at vide, at der ikke kom mere. Der var
lidt diskussion herom, så man kunne ikke sige med sikkerhed, at den ville
ende der i løbet af fredagen, men i løbet af mandag eller tirsdag stod det
ret klart, at der ikke kom mere.
Forespurgt, om det var første gang, han så noget skriftligt i Koncerncen-
trets regi om fraflytningsovervejelserne – altså om tre måneders afbry-
delse var nok – svarede han bekræftende bortset fra, at Ivar Nordland
sporadisk berørte det i notatet om den lille forskel.
Foreholdt fra Ivar Nordlands mail, sidste afsnit, 1.-2. punktum, og fore-
spurgt, om vidnet har kendskab til, hvilken kritik Peter Arnfeldt havde
fremsat mod materiale fra Carsten Vesterøs kontor, svarede han benæg-
tende. Som han tidligere har nævnt, kan det være, at der har været en
kontakt mellem Peter Arnfeldt og Ivar Nordland på dette tidspunkt, som
han ikke kendte til, siden Ivar Nordland kunne skrive det i mailen. Det
kan også være, at det var Ivar Nordlands udlægning af vidnets udsagn i
telefonen om, at han var under pres. Foreholdt, at Ivar Nordland vist har
forklaret, at det var fra Michael Frank eller Carsten Vesterø, han havde
hørt, at Peter Arnfeldt skulle være utilfreds, forklarede han, at det ikke
var noget, han havde hørt. Forespurgt, om han var bekendt med denne
utilfredshed, svarede han benægtende. Den diskussion, som de havde den
16. september 2010 om aftenen, kom som lyn fra en klar himmel for hans
vedkommende.
Dokumenter og forklaringer
937
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 17. og den 18. september 2010
Foreholdt mail af 17. september 2010 kl. 8.46 fra vidnet til Ivar Nordland,
cc Birgitte Christensen og Steffen Normann Hansen, samt forespurgt,
hvad ”det oprindelige notat” var, forklarede han, at han tror, at det må
være Michael Franks meget gennemarbejdede notat. Han har en idé om,
at der var et bilag til Michael Franks notat, og han tror, at der i bilaget
var nogle skråsikre betragtninger. Han mente, at disse betragtninger godt
kunne være rigtige, men med den diskussion, som han havde haft aftenen
inden, så ville de blive udlagt modsat det, der stod.
Henvist til notat med eksempler på forskelle i skattepligtsreglerne ved
tilflytning og fraflytning og forespurgt, om det var dette notat, som han
tænkte på, forklarede han, at det var det nok. Foreholdt, at det var med
den forelæggelse, som han underskrev den 10. september 2010, forklare-
de han, at han ikke havde notatet ved hånden, men da han skrev mailen,
mener han, at det var i dette notat, at han mente, at der var et eller andet,
der kunne give anledning til nogle misforståelser ihukommende samtalen
med Peter Arnfeldt og ministeren aftenen forinden.
På ny foreholdt vidnets mail kl. 8.46, ”udbygger det/tilretter det i et så-
dant omfang, så det også afspejler denne situation”, og forespurgt, hvad
han mente med ”denne situation”, forklarede han, at han tror, at han
mente det med, at de tre måneder ifølge Ivar Nordlands manifest var til-
strækkeligt til at statuere ophør af skattepligt.
Foreholdt fra samme mail, ”Jeg har stadig ikke notatet, men som jeg
husker det, forekommer det misvisende i forhold til det, vi nu ved er den
konkrete situation”, og forespurgt, hvad han mener, der forekom misvisen-
de i forhold til det, de nu vidste, forklarede han, at han tror, at det var det,
som han lige har forklaret. De vidste nu, at de stillede spørgsmål ved, om
tre måneder var tilstrækkeligt. Det kunne de godt have gættet sig til, men
det havde de rent faktisk ikke gjort. Derfor sagde han, at det skulle ind i
notatet. Hans indsats aftenen før havde ikke sat tingene på plads, så han
sagde, at de måtte gøre et forsøg til.
Henvist til forelæggelse af 17. september 2010 om afklaring af skattepligts-
spørgsmål i forbindelse med tilflytning og fraflytning vedlagt udbygget no-
tat med eksempler på forskelle i skattepligtsreglerne ved tilflytning og
fraflytning og forespurgt, om han kan huske, hvornår han modtog notatet,
forklarede han, at det var i løbet af den 17. september. Forespurgt, om han
drøftede notatet med nogen, svarede han benægtende. Forespurgt, om
notatet blev lagt til ministeren, forklarede han, at det vil han bestemt tro,
938
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0941.png
Den 17. og den 18. september 2010
at det gjorde, for det plejede det at blive, når han havde skrevet under. Om
ministeren så læste det, ved han ikke.
Foreholdt af formanden, at det var en forelæggelse for departementsche-
fen, forklarede han, at det havde han ikke set, men så kan det godt være,
at det ikke gik videre. Hvis han lagde det videre, ville han normalt strege
”departementschefen” over og skrive ministeren.
Udspørgeren bemærkede, at forelæggelsen blev sendt ved mail af 17. sep-
tember 2010 kl. 16.54 fra Anne Nørgaard Simonsen til Troels Lund Poul-
sen, cc Morten Jensen og Peter Arnfeldt
284
.
Forespurgt, om ministeren vendte tilbage til vidnet vedrørende notatet,
svarede han benægtende. Forespurgt, om ministeren efterlyste forklarin-
ger, forklarede han, at det gjorde han faktisk ikke. Det regnede vidnet
ellers med. Han regnede fredag, mandag og måske også tirsdag med, at de
på et eller andet tidspunkt skulle genoptage drøftelsen, der endte torsdag
aften, men det skete ikke. Foreholdt, at han har underskrevet notatet, og
forespurgt, om han gennemgik det grundigt, forklarede han, at det håber
han da. Han har dog ikke meget erindring om notatet. Forespurgt, om
notatet ikke ville være blevet sendt retur, hvis han var utilfreds med det,
svarede han bekræftende.
Vidnet tror, at han i weekendens løb tænkte, at notatet var udmærket,
men at det ikke forholdt sig til det, der var kernen i problemstillingen den
16. september 2010 om aftenen. Derfor prøvede han at lave sit eget notat.
Som sagt var det en blanding af problemstillinger. Han kan ikke huske det,
men notatet beskrev vel dels sondringen tilflytning/fraflytning, og det sid-
ste afsnit ”Tilflytning eller fraflytning” berørte det problem, der var oppe
den 16. om aftenen – altså om de tre måneder var tilstrækkeligt. Det var
kun lidt af den diskussion, de havde, så det hjalp lidt hen ad vejen, men
det hjalp ikke fuldt ud efter hans mening.
Henvist til sidste side i notatet, hvoraf fremgår, at man var inde på pro-
blemstillingen omkring fraflytning og spørgsmålet om fortsat skattepligt
284 Forelæggelsen og eksempelnotatet er rettelig sendt til Peter Arnfeldt, cc Morten Jensen, jf. Anne Nørgaard
Simonsens mail af 17. september 2010 kl. 19.19. Dokumenterne er således ikke en del af det materiale, der kl.
16.54 blev sendt til ministeren. Eksempelnotatet er blandt de papirer, som Troels Lund Poulsen afleverede under
sin forklaring, og skulle ifølge påtegningen på notatet og Troels Lund Poulsens forklaring være modtaget den 24.
september 2010, jf. protokol 9, side 17, 3. og 4. afsnit, smh. side 14, 1. hele afsnit.
Dokumenter og forklaringer
939
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 17. og den 18. september 2010
ved bevarelse af bopæl, og foreholdt, at man vel derved må forstå, at hvis
man ikke bevarer sin bopæl, så er man ikke skattepligtig, samt forespurgt,
hvorfor han mener, at notatet ikke var dækkende, forklarede han, at han
ikke helt kan huske indholdet af notatet. Det, som var hans ikke helt enkle
opgave, var, at få vredet de to argumentationer ud af hinanden og sige,
at når man var fraflyttet med hus, børn og alt andet til Belgien, var det
ligegyldigt, hvad man gjorde efterfølgende – især hvad ægtefællen gjorde.
Det kan godt være, at der var tale om et hus, der kunne anvendes til
helårsformål, men det gjorde ikke nogen forskel. Det var én af de ting, de
drøftede. Det kan godt være, at ægtefællen ved at opretholde postadresse
og efterfølgende købe lejlighed blev fuldt skattepligtig til Danmark, men
det gjorde ikke noget, fordi man var i en tilflytningssituation, og i en tilflyt-
ningssituation var der ikke smitte mellem ægtefæller. De fik rodet rundt i
tre-fire forskellige ting under mødet, og notatet sagde, at tre måneder var
tilstrækkeligt. Så burde diskussionen sådan set stoppe herved, men han
ville gerne – om ikke andet af hensyn til sig selv og den samtale, som han
troede, han skulle have med ministeren – også have sat på plads, at alt det,
som ministeren og Peter Arnfeldt nævnte om betydningen af, om det var
et sommerhus, smitte mellem ægtefællerne, om at man havde købt et hus
til helårsformål osv., ikke ændrede noget.
Forespurgt, hvornår han blev orienteret om, at SKAT København havde
truffet afgørelse i sagen, forklarede han, at Erling Andersen sms’ede til
ham fredag morgen den 17. september 2010 med besked om, at de sendte
den endelig afgørelse. Det tog han til efterretning. Forespurgt, om han
gjorde yderligere, forklarede han, at han vil antage, at han nok på en
eller anden måde orienterede ministeren om, at den endelige afgørelse
var sendt ud, men han kan dog ikke huske det. Forespurgt, om han kan
huske, hvordan ministeren reagerede på orienteringen om, at afgørelsen
var blevet sendt ud, forklarede han, at ministeren ikke rigtig reagerede på
denne sag efter torsdag aften, og i og med han ikke kan huske det, så var
der nok ikke nogen særlig reaktion.
Forespurgt, om han efter den 16. september 2010 havde yderligere samta-
ler med Birgitte Christensen, før han modtog notatet om omgørelsesmu-
ligheden, forklarede han, at han ikke kan huske det præcist, men han kan
huske, at han gav hende agterskrivelsen på et tidspunkt fredag formiddag.
Forespurgt, om de da drøftede omgørelsesproblemstillingen, svarede han
benægtende. Omgørelsesproblemstillingen var for ham at se – og det tror
940
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 17. og den 18. september 2010
han også gjaldt Birgitte Christensen – sådan en ren teoretisk nice to know
oplysning. At gå ind og prøve at ændre på afgørelsen var ikke et issue.
Henvist til forelæggelse af 17. september 2010 for skatteministeren med
notat om mulighed for at ændre agterskrivelser samt forespurgt, om han
kan huske, om det blev lagt til ministeren, forklarede han, at han igen vil
sige, at når han satte sit navn på, så var processen, at det gik videre til
ministeren. Han vidste ikke, om ministeren læste det. Han ved ikke, om
Peter Arnfeldt fik notatet, men Peter Arnfeldt var meget god til at få fat på
de notater, som han gerne ville se. Forespurgt, om notatet gav anledning
til nogen reaktion fra ministeren, forklarede han, at det tror han ikke, at
det gjorde.
Henvist til mailudveksling mellem vidnet og Birgitte Christensen i anled-
ning af notatet og foreholdt, at vidnet har forklaret, at han syntes, at det
forekom ulogisk, samt forespurgt, om det var noget, han drøftede med
Birgitte Christensen, forklarede han, at der ikke skete mere, end at han
skrev denne mail.
Vidnet blev foreholdt, at Anne Nørgaard Simonsen til protokol 28, side
6-7 og 10, har forklaret, at hun og hendes kollega om formiddagen den 17.
september 2010 blev kaldt ind på ministerens kontor, hvor der skete to
ting. Den ene ting var, at ministeren gav dem agterskrivelsen og bad dem
om at finde alle de afgørelser og retskilder, som agterskrivelsen refererede
til, og den anden ting var, at han orienterede dem om, at Stephen Kinnock
muligvis var homoseksuel. Forespurgt, om han nogensinde har hørt noget
fra Anne Nørgaard Simonsen, hendes kolleger eller andre om denne sam-
tale, svarede han benægtende.
Forespurgt, om han efterfølgende blev bekendt med, at ministeren hav-
de rekvireret en række retskilder, der havde relation til afgørelsen, og at
materialet blev sendt til ministeren den 17. september 2010 kl. 16.54,
forklarede han, at han blev bekendt med det, da Morten Jensen og Anne
Nørgaard Simonsen blev afhørt for kommissionen. Forespurgt, om han
tidligere har konstateret, at Troels Lund Poulsen har interesseret sig for
konkret retsanvendelse helt ned på dette niveau, svarede han benægten-
de. Forespurgt, om ministeren tidligere i relation til konkrete sager har
bevæget sig ud af det juridiske spor – at han er begyndt at diskutere regel-
fortolkning på et juridisk akademisk niveau – forklarede han, at han ikke
100% kan udelukke det, men han kan ikke mindes det.
Dokumenter og forklaringer
941
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0944.png
Den 17. og den 18. september 2010
Forespurgt, om han tidligere har konstateret, at Peter Arnfeldt har interes-
seret sig for juridiske problemstillinger på en sådan måde, at han fik leve-
ret kendelser, domme, retskilder, Karnov med noter og andet, forklarede
han, at Peter Arnfeldt ikke kunne bestille i systemet, så hvis Arnfeldt ville
have fundet retskilder frem, så måtte han typisk selv gøre det. Hvis han
havde gjort det, ville vidnet ikke være vidende om det. Han har diskuteret
meget med både ministeren og Peter Arnfeldt, men stringente juridiske
spørgsmål var ikke det, de plejede at diskutere.
Forespurgt, om han har erindring om, at der skete andet i Koncerncen-
trets regi den 17. september 2010 i relation til skattesagen, udover det
allerede nævnte, svarede han, at det mindes han ikke.
Forespurgt, om han har erindring om, at der skete noget i relation til skat-
tesagen den 18. september 2010, svarede han benægtende. Forespurgt,
om han havde drøftelser med ministeren eller Peter Arnfeldt om skatte-
sagen efter mødet den 16. september og til og med lørdag den 18. sep-
tember 2010, svarede han benægtende. Han kan som sagt ikke udelukke,
at han den 17. september 2010 mundtligt kan have sagt til ministeren, at
afgørelsen var sendt, men han kan ikke huske det. De havde ikke nogen
substantiel drøftelse i stil med den, der var torsdag aften, hverken fredag
eller lørdag.
Steffen Normann Hansen har supplerende forklaret
285
:
Foreholdt Ivar Nordlands forklaring – protokol 30, side 21, linje 6-14, om
en ordveksling den 17. september 2010 med vidnet – og forespurgt, om
han kan erindre dette, forklarede han, at han slet ikke kan erindre at have
mødt Ivar Nordland denne dag eller at have talt med ham om denne sag.
Forespurgt, om han kan huske, hvor han var om formiddagen den 17.
september 2010, svarede han benægtende. Foreholdt, at det var dagen
efter mødet på ministerens kontor, hvor de lige var kommet hjem fra
Tyrkiet, forklarede han, at han ikke kan huske det, men at han formentlig
har været i Nicolai Eigtveds Gade, selvom hans faste arbejdsplads var i
Østbanegade.
285 Protokol 51, side 4.
942
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0945.png
Den 17. og den 18. september 2010
Troels Lund Poulsen har supplerende forklaret
286
:
Foreholdt sin forklaring, protokol 9, side 9, 5. hele afsnit, og forespurgt,
om han har yderligere at tilføje til forklaringen, forklarede han, at han
har kunnet notere sig, at hans to ministersekretærer har forklaret, at han
skulle have fortalt noget om Stephen Kinnocks seksuelle orientering til
dem. Som han husker det, så havde han et møde med sekretærerne den
17. september 2010 om formiddagen. På det tidspunkt formodede hele
Danmark, at afgørelsen ville blive offentliggjort.
På mødet sagde han, at han gerne ville se nogle af de retskilder, der var
nævnt i afgørelsen, og derudover tror han, at der var en eller anden side-
bemærkning om, at det var helt afgørende, at afgørelsen, som de havde
fået en kopi af, blev holdt tæt, og at der også havde verseret nogle rygter
omkring Stephen Kinnocks homoseksualitet. Han fortalte intet om det,
som han måtte have fået at vide.
Forespurgt, hvorfor han fortalte, at der havde verseret rygter om Stephen
Kinnocks homoseksualitet, forklarede han, at i denne sag havde der væ-
ret et meget stor pres på ministeriet, og det var heller ikke unaturligt, at
ministersekretærer blev kontaktet af journalister for at blive pumpet for
oplysninger. Derfor var det vigtigt for ham at indskærpe, at der ikke skulle
udtales noget som helst overhovedet. De skulle ikke komme i en situation,
hvor de kom til at sige noget.
Foreholdt, at hvis det var vigtigt, at de ikke kom til at sige noget, og at der
var risiko for, at de ville blive pumpet af journalisterne, så kan det undre,
hvorfor han videregav et rygte om, at Stephen Kinnock var homoseksuel,
og forespurgt, hvad de skulle bruge denne oplysning til – formanden ind-
skød, at så var det vel egentlig bedst, at de ikke vidste noget, for så kunne
de jo ikke blive pumpet. Hertil forklarede han, at det er han sådan set enig
i, men han havde et meget tæt forhold til sine to ministersekretærer, der
også var underlagt tavshedspligt.
Det er klart, at hvis han havde vidst, at han skulle gennem denne kom-
missionssag, så havde tingene nok stillet sig lidt anderledes. Så havde han
selvfølgelig ikke nævnt noget for dem.
286 Protokol 52, side 33 og 34.
Dokumenter og forklaringer
943
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 17. og den 18. september 2010
Forespurgt af Niels Fenger, om det skal forstås sådan, at han ikke ville
have fortalt sekretærerne det, hvis han havde været klar over, at han skulle
afhøres i en undersøgelseskommission, svarede han benægtende. Det, han
prøver at forklare, er, at med den opmærksomhed, der er kommet på alt,
hvad man har sagt, og som bliver tillagt en lang række motiver, og ting,
som man siger, der bliver tolket ud i en helt vanvittig konspirationsteori, så
havde han selvfølgelig ikke sagt den her henkastede bemærkning. Sekre-
tærerne stillede ikke spørgsmål til bemærkningen, og han kan ikke huske,
hvordan han præcist formulerede det.
Foreholdt, at han har forklaret, at der verserede rygter, og at han ikke vide-
regav oplysninger fra skattesagen, og forespurgt, om det er rigtig forstået,
forklarede han, at han ikke fortalte sekretærerne, at han fik det at vide
af Peter Loft, som havde fået det at vide af Erling Andersen. Han nævnte
kun, at der verserede et rygte, og han gjorde ikke andet end at sige det.
Han kan i dag godt se, at man kan diskutere, hvorfor han sagde det, men
han må bare sige, at det blev sagt i et fortroligt rum til to mennesker,
som, han vidste, kunne holde tæt med tingene, og som, han vidste, ville
blive udsat for et pres af journalister og blive pumpet om alle mulige og
umulige ting.
…
Forespurgt af udspørgeren, om der er eksempler på, at journalister forsøg-
te at pumpe Morten Jensen og Anne Nørgaard Simonsen, forklarede han,
at han i hvert fald er vidende om, at journalister gør en ihærdig indsats for
også at gå til ministersekretærer i andre ministerier for at få dokumenter
og anden viden frem, så det er helt naturligt.
Foreholdt, at de den 17. september 2010 havde været gennem et forløb,
der startede i begyndelsen af juni 2010, og forespurgt, om han har konkre-
te eksempler på, at journalister havde forsøgt at pumpe de to ministerse-
kretærer, forklarede han, at han ikke havde nogen konkret viden herom,
men han har oplevelser fra tidligere, hvor han ved, at man har forsøgt at
pumpe dem, der sidder omkring en minister, for oplysninger.
Foreholdt, at han har forklaret, at han bad om at få afgørelserne, der var
nævnt i agterskrivelsen og foreholdt, at Anne Nørgaard Simonsen ved mail
af 17. september 2010 kl. 16.54 sendte afgørelserne til ham, samt fore-
spurgt, hvad baggrunden var for, at han begyndte at interessere sig herfor
på dette tidspunkt, forklarede han, at som han også tidligere har forklaret,
944
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
havde han dagen før spurgt til retspraksis, fordi han som minister havde
en tilsynsforpligtelse. I forbindelse med kommissionsundersøgelsen har
der været en meget stor diskussion om, hvorvidt man må stille spørgsmål
til en afgørelse. Han har i den forbindelse noteret sig, at kommissionen
selv har indhentet bilag fra Holger K. Nielsen, der i et svar til folketinget i
sommeren 2013 sagde, at der ikke var noget til hinder for, at man kunne
stille spørgsmål omkring en sag.
Han er ikke jurist, men det fremgår af ministeransvarsloven, at der er en
tilsynsforpligtelse. Det tilsyn skal man selvfølgelig veje op, fordi det går
begge veje. Man må ikke blande sig i en sag, men man må heller ikke se
på, at man kører over for rødt lys. Det var selvfølgelig den tilsynsforpligtel-
se, han havde taget højtideligt i denne sammenhæng. Han må konstatere,
at det efterfølgende har vist sig, at man kan stille spørgsmål ved, om han
har været god nok i sin tilsynsforpligtelse i forhold til spørgsmålet omkring
Ligningsvejledningen.
Han ønskede at se, hvad der lå af afgørelser, så han kunne danne sig et
bedre overblik. Han har i kommissionens protokoller set, at det af andre
vidner, og vist også af udspørgeren, har været draget frem, om det var en
engangsforeteelse, at han interesserede sig for det juridiske spor, og til det
kan han sige, at det ikke var en engangsforeteelse. Det er også sket i andre
konkrete sager.
Forespurgt, om han læste afgørelserne, som han fik tilsendt fredag efter-
middag, forklarede han, at som han har forklaret, så læste han dem ikke
umiddelbart. Han læste nogle af de notater, der kom, men da der kom et
spørgsmål fra Folketinget, læste han nogle af de afgørelser for at danne
sig et overblik. Forespurgt, om det var det spørgsmål, som han fremlagde
svaret på under den sidste afhøring, svarede han bekræftende.
9.15­ Perioden­fra­den­19.­til­den­30.­september­2010
Den 19. september 2010 bragte adskillige medier omtale af SKATs afgørelse i sagen.
I en artikel af Jan Kjærgaard i Ekstra Bladet den 19. september 2010 er bl.a. anført:
”Skats afgørelse, der giver skattefrihed til S-formandens mand, Stephen
Kinnock, i årene 2007, 2008 og 2009, er langtfra så klar, som S-formand
Helle Thorning-Schmidt påstod fredagen igennem.
Dokumenter og forklaringer
945
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
Det er formentlig baggrunden for, at S-formanden har valgt at hemme-
ligholde den ni sider lange sagsfremstilling – selv om både hun selv og
hendes skatterådgiver, Frode Holm, tidligere har udtalt, at Skats afgørelse
i sin helhed ville blive fremlagt for offentligheden.
En pæn del af Skats sagsfremstilling er en gennemgang af Stephen Kin-
nocks arbejdsrelaterede møder i København i perioden 2007-2009.
Det fremgår direkte af sagsfremstilling, at Kinnock med afholdelsen af
arbejdsrelaterede møder i København bevæger sig ind i en skattemæssig
gråzone, hvor hvert enkelt møde i princippet risikerer at gøre Kinnock
skattepligtig i Danmark. Det oplyser flere kilder uafhængigt af hinanden
til Ekstra Bladet.
Ukendte­arbejdsmøder
Helle Thorning-Schmidt har hidtil kun indrømmet, at hendes mand hav-
de et enkelt arbejdsrelateret møde i København i begyndelsen af august
2009, men i Skats sagsfremstilling indgår flere hidtil ukendte arbejdsrela-
terede møder fra 2007-2008, hvor Kinnock var ansat for British Council,
i Rusland, Sierra Leone og England, erfarer Ekstra Bladet.
Skats ni sider lange sagsfremstilling gennemgår tidligere afgørelser i Skat-
terådet vedrørende udlandsdanskere, der har arbejdsrelaterede møder i
Danmark.
Gennemgangen viser, at afgørelserne fra Skatterådet peger i hver sin ret-
ning. Skat har derfor ladet tvivlen komme Stephen Kinnock til gode og
afgjort, at møderne samlet set ikke har gjort ham skattepligtig i Danmark
i hvert af de tre år.
Kinnocks skattefritagelse hviler derfor reelt på et skøn.”
Samme dag kl. 10.33 skrev Peter Loft til Birgitte Christensen:
”Vil du få en til at undersøge følgende i morgen tidlig:
i sagen SK er meddelelsen om den fulde skattepligts ophør meddelt ham
i 2008 men med virkning fra 2006.
946
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0949.png
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
Hvad betyder dette i relation til forældelse? Relaterer fristen sig til afgø-
relsen eller til de omfattede indkomstår? Det er jo som regel indkomstår,
vi regner med, og jeg vil derfor antage, at forældelsen er absolut fsva ind-
komstår, der ligger mere end tre år tilbage, idet jeg ikke interesserer mig
for situationen, hvor der foreligger strafbare forhold.
Vil du få dette undersøgt?
…”
Kl. 15.36 svarede Birgitte Christensen:
”Som du også er inde på, vil jeg mene, at det afgørende for fristreglerne
er indkomstårene, og at en evt. afgørelse ikke har en selvstændig forældel-
sesfrist, men derimod indebærer, at sagen er afsluttet fra myndighedernes
side, medmindre helt særlige forhold gør sig gældende, jf. nedenfor.
Jeg får det checket i morgen tidlig, men nedenfor er mine overvejelser,
som prøver at ridse problemstillingen op.
Fristreglen i skatteforvaltningsloven (SFL) § 26 fører til, at SKAT senest
kan varsle en ændring den 1. maj det fjerde år efter indkomstårets udløb.
For indkomståret 2006 vil det sige den 1/5 2010. Ansættelsen skal fore-
tages senest den 1/8 2010. Selve kravet forælder den 1/8 2011, jf. SFL
§ 34a.
Fristreglerne kan lidt forenklet siges at “forhindre” krav i at opstå, mens
forældelsesreglerne primært har betydning i forbindelse med inddrivel-
sen, når kravet er opstået.
Er der foretaget en ansættelse, er SKATs mulighed for at ændre den in-
den for fristerne yderst begrænsede, jf. notatet af 17. september 2010 om
SKATs mulighed for at korrigere udkast til afgørelser. Afgørelsen kan kun
ændres i skærpende retning, hvis det viser sig, at afgørelsen er truffet
på et urigtigt eller mangelfuldt grundlag, der har relevant betydning for
afgørelsen, og
dette ikke kan tilregnes SKAT.
Dokumenter og forklaringer
947
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0950.png
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
For at kunne ændre en ansættelse efter fristerne skal helt særlige forhold
gøre sig gældende, eksempelvis at den forkerte ansættelse skyldes den
skattepligtiges forsætlige eller groft uagtsomme adfærd, jf. SFL § 27.
Har du brug for et notat i morgen, eller blot en mundtlig tilbagemelding?
Og dækker det, jeg har skitseret om de generelle regler problemstillingen,
eller er der yderligere vinkler du gerne vil have belyst?”
Kl. 15.45 skrev Peter Loft tilbage:
”En mundtlig bekræftelse burde være nok. Og ja, det er så vidt jeg kan
se dækkende.”
Kl. 19.31 videresendte Birgitte Christensen sin mail af kl. 15.36 til Per Hvas, cc
Winnie Jensen, og skrev samtidig:
”Peter har spurgt mig hvad der gælder, hvis der i 2008 træffes en afgørel-
se med virkning fra 2006. Han spørger, “hvad betyder dette i relation til
forældelse? Relaterer fristen sig til afgørelsen eller til de omfattede ind-
komstår? Det er jo som regel indkomstår, vi regner med, og jeg vil derfor
antage, at forældelsen er absolut fsva indkomstår, der ligger mere end tre
år tilbage, idet jeg ikke interesserer mig for situationen, hvor der foreligger
strafbare forhold.”
Jeg har foreløbigt svaret ham følgende, men vil gerne lige checke med dig,
om du er enig. Peter behøver kun en mundtlig tilbagemelding, så lad os
lige tale sammen i morgen tidlig.”
Inden havde Peter Loft kl. 10.41 skrevet til Ivar Nordland og spurgt, om Ivar Nord-
land kunne ringes op.
Kl. 12.00 skrev Peter Loft til Birgitte Christensen og Ivar Nordland vedhæftet et
dokument benævnt ”stephen”:
”Undskyld forstyrrelsen på en søndag. Gider I tjekke dette? Se særligt det
om ejendommens status, som jeg skriver. Det er vistnok i strid med det,
som Michael skriver i notatet om evt. ændrede regler, hvor han tilsynela-
dende lægger vægt på sommerhusstatus.
…”
948
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
Det vedhæftede dokument:
”Afgørelsen i spørgsmålet om Stephen Kinnocks skattepligt beror i vid ud-
strækning på det forhold, at den fulde skattepligt er anset for ophørt med
familiens fraflytning fra Danmark i 1999. I modsætning til situationen ved
tilflytning er praxis meget restriktiv, når det gælder betingelser for ophør
af skattepligt. Exempelvis vil en person, som rejser til udlandet i en perio-
de, og som i perioden beholder rådigheden over sin bolig i Danmark, ikke
blive fritaget for skattepligt til Danmark.
I den konkrete sag er der følgende forhold, som kan rejse spørgsmålet om
skattepligtsophøret i 1999:
1. Umiddelbart efter fraflytningen erhvervedes en ny ejendom i Danmark.
Der forløber ca. 3 måneder fra fraflytningen til en ny ejendom erhverves.
2. Der er tale om en lejlighed med fuld bopælspligt.
3. Ægtefællen opretholder fuld skattepligt til Danmark i hele perioden.
Ad 1 og 2:
Når skattepligten ophører som følge af, at personen afhænder sin ejendom
og flytter til udlandet med sin familie, har den pågældende mulighed for
efterfølgende at anskaffe en bolig, uden at skattepligten genindtræder,
førend der tages ophold her i landet (på ny).
Situationen, hvor der efter fraflytning erhverves en ny ejendom, kan vel
bedst sidestilles med situationen, hvor man besad to ejendomme i Dan-
mark – en primær bolig og fx et sommerhus. Praxis stiller ikke krav om, at
også sommerhuset afhændes/udlejes i forbindelse med fraflytningen. Der
må blot ikke tages ophold i sommerhuset, hvilket betyder, at det kun kan
anvendes til weekend- og ferieophold m.v. (Det var her, … forbrød sig, idet
det af hans kontokortanvendelse kunne afsløres, at han reelt havde taget
ophold i sommerhuset og dermed havde opretholdt bopæl i Danmark). At
den ene ægtefælle fx arbejder fra tid til anden fra huset, betyder ikke, at
den anden bliver fuldt skattepligtig, forudsat at denne ikke udfører arbej-
der derfra, jf. også ad 3.
Skattemæssigt er det uden betydning, om den sekundære bolig rent fak-
tisk har status som sommerhus, om der er knyttet bopælspligt til den etc.
Afgørende er, at der ikke i skattemæssig forstand er taget ophold i huset.
Ejendommen var primært anskaffet mhp. ægtefællens politiske arbejde.
Der er ikke noget i sagen, der indikerer, at ægtemandens ophold i denne
Dokumenter og forklaringer
949
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
lejlighed har haft et omfang, der kan karakteriseres som egentligt ophold
– jf. at han heller ikke havde det i de seneste 3 år, hvor hele familien dog
fast opholdt sig i Danmark.
De temmelig vidtgående afgørelser i fraflytningstilfælde angår oftest de
situationer, hvor familien bliver boende i Danmark. I disse tilfælde er det
nærmest umuligt for den fraflyttede ægtefælle at blive anset for ikke-skat-
tepligtig til Danmark. I den konkrete situation er det derimod hele famili-
en, der flytter til et hus i Belgien, den tidligere ejendom er afhændet, og
der er erhvervet en ny til et formål, der adskiller sig fra den afståedes og i
hvilken ingen tager egentligt varigt ophold.
Ad 3:
At en ægtefælle er underkastet fuld skattepligt er uden betydning for den
anden ægtefælles skattepligt. I de citerede tilflytningssager, hvor ægte-
fællen bliver i udlandet og ikke kommer under dansk skattepligt, er den
hjemvendte ægtefælle utvivlsomt fuldt skattepligtig.
Spørgsmålet om, hvorvidt den pågældende har udført arbejde fra Dan-
mark de seneste 3 år er afgjort ud fra dennes egne oplysninger. Dette
skyldes ene og alene mangel på andre bevisligheder eller andet, der kan
kaste lys over dette spørgsmål. Fremkommer der nye oplysninger herom,
kan dette begrunde en genoptagelse af sagen.”
Birgitte Christensen skrev kl. 14.43 til Peter Loft og Ivar Nordland:
”Bortset fra det, du selv er inde på om sommerhuse, er jeg ikke faldet over
noget i din beskrivelse af reglerne.
Det billede, der tegner sig, når man ser på de forskellige afgørelser vedr.
fraflytningssituationen, er at der i lyset af de objektivt konstaterbare for-
hold også lægges vægt på hensigten i den forstand, at fraflytningen skal
give et billede af, at man vitterligt bosætter sig i udlandet. Jeg mener også,
det er den argumentation, vi er inde på i svarene på spm. 620-623 om
uopsigelig udlejning af boligen i 3 år, som jeg imidlertid ikke kan se er
afsendt til Folketinget. Den uopsigelige udlejning af helårsboligen er i den
sammenhæng en måde at konstatere hensigten på. Det fremgår af LV, at
der dog kan være så klare indikationer på, at skatteyderen har til hensigt
at blive i udlandet, at 3-årsreglen fraviges.
950
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0953.png
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
I afsnittet “Skattemæssigt er det uden betydning, om den sekundære bolig
rent faktisk har status som sommerhus, om der er knyttet bopælspligt til
den etc. Afgørende er, at der ikke i skattemæssig forstand er taget ophold i
huset.” vil jeg foreslå, at du tilføjer i ”i tilflytningssituationen” efter ordene
“uden betydning”. Jeg synes LV indeholder en række afgørelser hvor der i
fraflytningssituationen lægges vægt på, at det er en helårsbolig.
Hvad angår Michaels notat tror jeg, at det skal læses sådan, at tanken var,
at den eventuelle regelændring, hvor man lovfæster en 90 dages regel
frem får en 180 dages regel, kun skulle gælde for personer, der erhverver/
har en helårsbolig. Derfor er forskellen på almindelige sommerhusejere og
pensionister, hvis sommerhus efter fraflytningen får status af helårsbolig,
fremhævet. Jeg har vendt dette spørgsmål med Carsten Vesterø, der er
enig.
Jeg har desværre ikke kunne få fat i Ivar.”
Kl. 15.38 skrev Peter Loft til Birgitte Christensen:
”Men det jeg skriver går jo netop på fraflytningssituationen! så jeg forstår
dig nærmest således at du ikke er enig i den beskrivelse, jeg giver, hvorved
min argumentation falder til jorden. sagen er jo den at TLP og PA mener
at købet af en ny lejlighed svarer til at beholde den gamle. Jeg ville så
prøve at sidestille det med at man beholder en sekundær bolig. Hvis det i
en fraflytningssituation skal være et sommerhus, så passer ikke ret meget
af det jeg skriver?”
Denne mail videresendte Birgitte Christensen kl. 17.29 til Ivar Nordland.
Kl. 17.40 skrev Ivar Nordland til Peter Loft og Birgitte Christensen:
”Følgende er uddrag fra SKM 2009.539.SR som Birgitte fandt.
Dette svarer til hvad SKAT København (og alle os andre her i huset) har
lagt til grund for, at Kinnock var ude af dansk skattepligt fra og med ok-
tober 1999. Ministerens forudsætninger om at Thornings køb af lejlighed
kan sidestilles med at hun bibeholdte en bolig kan simpelthen ikke gen-
nemføres.
…
Dokumenter og forklaringer
951
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0954.png
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
uddrag fra SKM 2009.539.SR
“Ved lov nr. 312 af 17/5 1995, § 2, nr. 1 blev 4-års reglen i den dagælden-
de kildeskattelovs § 1, stk. 1, nr. 2, som tidligere nævnt ophævet. Herefter
stilles der ikke længere krav til længden af perioden med ophør af fuld
dansk skattepligt for spørger, før spørger betragtes som eventuel “tilflyt-
ter” til Danmark, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1. Dette dog under forud-
sætning af, at spørger reelt har opgivet den tidligere bopæl i Danmark.
Det kan derfor lægges til grund, at spørger anses for at være i en til-
flytningssituation umiddelbart efter, at han reelt har opgivet bopælen i
Danmark.
Spørger erhverver bopæl efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, hvis han
køber en helårsbolig uden bopælspligt. En sommerbolig, der kun må be-
nyttes som sådan, er som udgangspunkt ikke omfattet af kildeskattelovens
bopælsbegreb.
Afgørende for, om der i forbindelse med spørgers køb af en bolig uden
bopælspligt indtræder skattepligt ved spørgers ophold i Danmark, er om
hans ophold i Danmark anses for kortvarige pga. ferie eller lignende.””
Kl. 18.27 skrev Birgitte Christensen til Peter Loft:
”Du har fået svar fra Ivar, som kortfattet siger det, jeg også var ved at skri-
ve til dig om regler/praksis. Hvis du har brug for lidt mere tekstforklaring
er det klippet ind nedenfor.
Jeg vil foreslå, at du i dit notat fra i formiddags tager det afsnit ud, som jeg
tidligere kommenterede på, og i stedet sætter en omtale af SKM 2009.539
ind. Du kan nævne, at det i afgørelsen fremhæves, at efter, at 4-års reglen i
den dagældende kildeskattelovs § 1, stk. 1, nr. 2, blev ophævet i 1995, stil-
les der ikke længere krav til længden af perioden med ophør af fuld dansk
skattepligt for spørger, før spørger betragtes som eventuel “tilflytter” til
Danmark, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1. Dette dog under forudsætning
af, at spørger reelt har opgivet den tidligere bopæl i Danmark. I afgørelsen
anføres således, at det derfor kan lægges til grund, at spørger anses for at
være i en tilflytningssituation umiddelbart efter, at han reelt har opgivet
bopælen i Danmark.
…
952
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0955.png
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
Tekstudklip
SKM 2009.539, som var den afgørelse, jeg omtalte, er refereret således
i LV:
“Skatterådet tog i SKM2009.539.SR stilling til skatteyders fulde skatte-
pligt, hvor han, i stedet for et sommerhus, påtænkte at købe en helårsbolig
uden bopælspligt forud for flytningen fra Danmark, eller alternativt købe
en helårsbolig uden bopælspligt efter flytningen fra Danmark. Skatterådet
bekræftede, at skatteyders fulde skattepligt efter Kildeskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 1, ikke ophører, hvis han køber en helårsbolig uden bopælspligt
inden, at han fik solgt den bolig, som han havde rådighed over forud for
flytningen fra Danmark. Skatterådet bekræftede også, at der vil indtræde
fuld skattepligt, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, hvis skatteyderen
købte en helårsbolig uden bopælspligt efter, at han havde opgivet den
oprindelige bopæl. Det blev i afgørelsen bl.a. lagt vægt på skatteyderens
fortsatte tilknytning til Danmark, og at skatteyderens ophold i Danmark
ikke kunne anses som kortvarige pga. ferie eller lignende. Fuld skattepligt
til Danmark ville derfor indtræde ved spørgers første erhvervsmæssige
ophold i Danmark efter, at han havde erhvervet helårsbolig her.”
Går man ned i afgørelsen står der bl.a.:
“Spørgsmål 2
Spørger ønsker oplyst, hvorvidt der på ny vil indtræde fuld skattepligt til
Danmark for spørger, hvis spørger tidligere har opgivet bopælen, og han
efterfølgende erhverver en helårsbolig uden bopælspligt i Danmark.
Henvisning til lovgivning
Kildeskattelovens § 7, stk. 1 er sålydende:
“For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidigt at tage
ophold her, indtræder
skattepligt i henhold til bestemmelsen i § 1, nr. 1, først, når han tager
ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold her i
landet på grund af ferie eller lignende”
Dokumenter og forklaringer
953
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0956.png
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
Henvisning til praksis
Ved lov nr. 312 af 17/5 1995, § 2, nr. 1 blev 4-års reglen i den dagældende
kildeskattelovs § 1, stk. 1, nr. 2, ophævet. Af bemærkningerne til lovfor-
slaget fremgår det, at den fulde skattepligt ophører, når en person ikke
længere har bopæl i Danmark, og den pågældende person har dokumen-
teret at være undergivet beskatning i et andet land. Det er uden betydning,
hvilken form for beskatning, personen undergives i det pågældende land.
Af Ligningsvejledningen 2009-1, afsnit D.A.1.1.1 fremgår, at fuld skatte-
pligt ikke ubetinget indtræder ved enhver erhvervelse af bopæl i Danmark.
Det følger af kildeskattelovens § 7, stk. 1, at en person, der erhverver bo-
pæl her i landet først bliver fuldt skattepligtig, når personen tager ophold
her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold her i landet
på grund af ferie eller lignende.
Ifølge fast administrativ praksis anses et uafbrudt ophold her i Danmark
af en varighed på mere end 3 måneder eller samlede ophold på i alt mere
end 180 dage inden for en periode på 12 måneder, ikke for “kortvarigt
ophold på grund af ferie eller lignende”. Dette maksimale ophold accep-
teres, når der er tale om personer, hvor opholdet overvejende er af ferie-/
fritidsmæssig karakter og ikke er nødvendiggjort af regelmæssig personlig
varetagelse af indtægtsgivende erhverv. Reglen lægges til grund, når der
er tale om personer, der i øvrigt har bopæl i og anden fast tilknytning
(nær familie, indtægtsgivende hverv, statsborgerskab etc.) til et andet
land, således opholdene i Danmark har karakter af “ferie eller lignende”
fra det pågældende land.
I førnævnte bindende svar fra Skatterådet (SKM2006.212.SR) udtalte
Skatterådet, at der ville indtræde fuld dansk skattepligt for kunstneren/
galleriejeren ved ophold i Danmark i forbindelse med varetagelse af ind-
tægtserhvervelse fra galleriet.
I et andet bindende svar fra Skatterådet (SKM2006.41.SR) ville fuld dansk
skattepligt indtræde for personen A ved sin første tjenesterejse til Dan-
mark. A havde bopæl til rådighed i Danmark fra marts 2005, hvor hans
hustru og børn flyttede til Danmark. I løbet af en 5-måneders periode ville
A opholde sig i København i forbindelse med tjenesterejser i ca. 16 dage.
Overnatning ved tjenesterejser i Danmark skete oftest på hotel. Skatte-
rådet fandt, at tjenesterejserne i Danmark, hvor A boede på hotel, måtte
betragtes som kortvarige ophold i Danmark for at udføre arbejde her. Dis-
954
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
se ophold blev ikke anset som kortvarige ophold her i landet på grund af
ferie eller lignende. SKAT fandt derfor, at A’s fulde skattepligt til Danmark
indtrådte første gang, A foretog en tjenesterejse til Danmark efter marts
2005, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1.
Begrundelse
Spørger ønsker dette spørgsmål besvaret ud fra en forudsætning om, at
han har opgivet sin fulde danske skattepligt og efterfølgende erhverver
bopæl i Danmark.
Ved lov nr. 312 at 17/5 1995, § 2, nr. 1 blev 4-års reglen i den dagældende
kildeskattelovs § 1, stk. 1, nr. 2, som tidligere nævnt ophævet. Herefter
stilles der ikke længere krav til længden af perioden med ophør af fuld
dansk skattepligt for spørger, før spørger betragtes som eventuel ”tilflyt-
ter” til Danmark, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1. Dette dog under forud-
sætning af, at spørger reelt har opgivet den tidligere bopæl i Danmark.
Det kan derfor lægges til grund, at spørger anses for at være i en til-
flytningssituation umiddelbart efter, at han reelt har opgivet bopælen i
Danmark.
Spørger erhverver bopæl efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, hvis han
køber en helårsbolig uden bopælspligt. En sommerbolig, der kun må be-
nyttes som sådan, er som udgangspunkt ikke omfattet af kildeskattelovens
bopælsbegreb.
Afgørende for, om der i forbindelse med spørgers køb af en bolig uden
bopælspligt indtræder skattepligt ved spørgers ophold i Danmark, er om
hans ophold i Danmark anses for kortvarige pga. ferie eller lignende.
SKAT anser ikke spørgers ophold for at være kortvarige pga. ferie eller
lignende. Fuld skattepligt til Danmark vil derfor indtræde ved spørgers
første erhvervsmæssige ophold i Danmark efter, at han har erhvervet en
helårsbolig uden bopælspligt i Danmark. Ved den vurdering er der lagt
afgørende vægt på følgende forhold:
• Ved vurderingen af de maksimale ophold i Danmark, der følger af fast
administrativ praksis, tages der udgangspunkt i en person, der har fast
tilknytning til et andet land i form af f.eks. familie, arbejde og/eller
statsborgerskab. Spørger anses ikke for at have en anden tilknytning til
Dokumenter og forklaringer
955
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
Isle of Man end en fast bolig. Spørgers virksomhed drives, hvor spørger
befinder sig, dvs. i mange forskellige lande.
• Ved spørgers køb af en helårsbolig uden bopælspligt opnår spørger en
opholdsmulighed i Danmark, der kan benyttes hele året.
• Spørgers ophold i Danmark anses for kortvarige og primært af ar-
bejdsmæssig karakter. Der henvises til Skatterådets bindende svar
SKM 2006.41.SR.
• Det er den erhvervsmæssige karakter af spørgers ophold, der er afgø-
rende for, at der indtræder fuld dansk skattepligt ved spørgers køb af
en bolig uden bopælspligt. Ikke hvorvidt opholdene sker på hotel eller
i den købte bolig.
• Spørger har ikke selv mulighed for at styre antallet af dage med ophold
i Danmark af erhvervsmæssig karakter.
På den baggrund skal SKAT indstille, at spørgsmålet besvares med et ”ja”
for så vidt angår den del af spørgsmålet, der vedrører det oprindelige bin-
dende svar, spørgsmål 6.””
Mailen var vedhæftet en udskrift af afgørelsen SKM2009.539.SR
Birgitte Christensen sendte kl. 18.36 også mailen til Ivar Nordland og skrev:
”Tak for dit hurtige svar til Peter. Jeg sendte ham nedenstående, da det nu
endelig var lykkedes for mig, at få klippet det ind, og jeg har indtryk af, at
han kan være under pres for dokumentation.
Det kan ikke afvises, at det næste, vi vil blive spurgt om, er, hvad 4-års-reg-
len nærmere gik ud på, og hvorfor den blev ophævet. Jeg har ikke kunne
finde de gamle tekster, men har du det som paratviden?
J
”
Ivar Nordland svarede hende kl. 19.40:
”Så vidt jeg husker gik den ud på, at man fastholdt den fulde skattepligt i
4 år efter fraflytning, medmindre man dokumenterede at være hjemme-
hørende i en anden stat efter en DBO. Dette ville Kinnock ikke opfylde
alligevel (og heller ikke Thorning, da hun reelt var hjemmehørende i Bel-
gien efter dboen).”
956
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
Kl. 19.37 havde Peter Loft skrevet til Birgitte Christensen, cc Ivar Nordland:
”Jeg læser det I skriver som direkte udsagn for at kendelsen er forkert.
Her er det jo en helårsbolig, der erhverves??!!”
Ivar Nordland svarede på denne mail kl. 19.40:
”Næ - - - - - Du må skille de enkelte dele af afgørelsen i hvad der er rele-
vant for Thornings forhold og hvad ikke. De afgørende er, at de reelt har
sluppet dansk skattepligt, og hvis dette er tilfældet er der for så vidt ingen
nedre grænse for, hvornår en ny bolig kan erhverves uden at den fulde
skattepligt indtræder før 180 dages kravet er opfyldt”
Birgitte Christensen svarede kl. 19.51 på Peter Lofts mail af kl. 19.37:
”Det er jeg ikke enig i. I SKM.2009.539 nævnes helårsbolig uden bopæls-
pligt. En sådan ligestilles med en alm. helårsbolig (hvilket står længere
oppe i kendelsen, som var vedlagt min tidligere mail), og konklusionen
er, at skatteyderen bliver skattepligtig, fordi hans ophold ikke er ferie eller
lign. Han bliver ikke skattepligtig alene af at købe helårsboligen, men først
fra det tidspunkt, hvor han tager ophold i Danmark uden at der er tale om
kortvarigt ophold som led i ferie eller lignende.”
Kl. 20.20 skrev Peter Loft tilbage:
”Nu er jeg ikke med længere. Men hvis det er så evident må det vil være
muligt at lave det notat, jeg efterspørger, som sætter tingene på plads.
Jeg forstår så meget at mit eget forsøg ikke ramte plet.”
Kl. 21.00 skrev Ivar Nordland:
”Nu har jeg tygget kendelsen igennem i ro og mag, og jeg har ikke noget at
tilføje til det som Birgitte skriver – jeg er fuldstændig enig. Birgittes forslag
kan indgå enten i dit notat eller et revideret notat fra Carsten Vesterø.”
Herefter skrev Peter Loft kl. 21.03:
”Men jeg forstår bare fortsat ikke det, som er skrevet om bolig med bo-
pælspligt eller ikke.”
Dokumenter og forklaringer
957
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
Ivar Nordland svarede kl. 21.44:
”Ham der beder om bindende forhåndsbesked spørger i flere omgange.
Kan jeg flytte og
samtidig
have et sommerhus uden at bibeholde fuld
skattepligt. Svaret er ja.
Tilsvarende blev det bekræftet, at han heller ikke ville blive begrænset
skattepligtig af vederlag for arbejde (selvstændigt erhverv) udført i Dan-
mark.
Spørger ændrer herefter på forudsætningerne.
Kan han flytte og samtidig (dvs. inden eller i forbindelse med flytningen)
ejer en helårsbolig uden bopælspligt) og slipper for dansk skat på samme
måde som hvis det var et sommerhus? Svaret var nej fordi en bolig uden
bopælspligt sidestilles med helårsboliger og ikke med sommerhuse.
Kan han flytte og på et tidspunkt efter flytningen erhverve en helårsbolig
uden at komme ind under dansk beskatning. Her er svaret todelt: Han kan
godt erhverve ny bolig uden at dette i sig selv udløser fuld skattepligt; men
fuld skattepligt indtræder fra første erhvervsmæssige ophold, i det der her
var lagt vægt på arten og karakteren af den erhvervsmæssige aktivitet.
Grunden til at det at han får nej er, at han åbenbart efter SRs vurdering
havde “for stor” erhvervsmæssig tilknytning til DK. Derimod bekræfter
afgørelsen, at man umiddelbart efter flytning kan erhverve en helårsbolig
uden at fuld skattepligt bibeholdes eller genindtræder, hvis opholdet ikke
bliver af erhvervsmæssig karakter.
Så vidt vides havde Thorning ikke
indtægtsgivende arbejde her i landet i 2000 eller senere inden hun igen
bliver medlem af folketinget. Og i øvrigt smitter hendes bopæl under de
givne omstændigheder ikke af på hendes ægtemand, der har fuldtidsarbej-
de i Belgien, hvor familien også opholder sig.
Peter: jeg kan ikke komme det nærmere.”
Kl. 21.49 skrev Peter Loft:
”Jeg tror også en pædagogisk fremstilling af dette må kunne udgøre det,
vi har brug for.”
958
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
Ivar Nordland videresendte de udvekslede mails til Carsten Vesterø og Michael
Frank og skrev kl. 21.56 med kopi til Birgitte Christensen:
”Kan I sætte en variant af dette her ind i et af jeres (utallige) notater til
PL’s brug over for ministeren.”
Kl. 22.28 skrev Birgitte Christensen til Peter Loft, cc Ivar Nordland:
”Et forslag kunne være at udbygge notatet fra Carsten og Michael, så sid-
ste del af notatet blev formuleret som det fremgår nedenfor, jf. også Ivars
mail. Jeg har talt med Michael og han vil gå i gang med det i morgen tidlig.
Jeg har således ikke et færdigt notat her og nu, men håber du kan bruge
det anførte til din snak med Troels og en evt. forudgående mail.
…
Tilflytning­eller­fraflytning
Når skattepligten ophører som følge af, at personen afhænder sin ejendom
og flytter til udlandet med sin familie, har den pågældende mulighed for
efterfølgende at anskaffe sig en bolig, uden at skattepligten genindtræder
før vedkommende igen tager ophold her i landet. Dette følger af kildeskat-
telovens § 1, stk. 1, nr.1, læst i sammenhæng med lovens § 7, stk. 1.
Fra praksis kan der henvises til Skatterådets afgørelse i SKM 2009.539.
I afgørelsen anføres, at efter, at 4-års reglen i den dagældende kildeskat-
telovs § 1, stk. 1, nr. 2, blev ophævet i 1995, stilles der ikke længere krav
til længden af perioden med ophør af fuld dansk skattepligt for spørger,
før spørger betragtes som eventuel “tilflytter” til Danmark, jf. kildeskat-
telovens § 7, stk. 1. Dette dog under forudsætning af, at spørger reelt har
opgivet den tidligere bopæl i Danmark. I afgørelsen anføres således, at det
derfor kan lægges til grund, at spørger anses for at være i en tilflytnings-
situation umiddelbart efter, at han reelt har opgivet bopælen i Danmark.”
I sagen spurgtes der konkret til, om en skatteyder kunne flytte og samti-
dig (dvs. inden eller i forbindelse med flytningen) eje en helårsbolig uden
bopælspligt og slippe for dansk skat på samme måde som hvis det var et
sommerhus? Svaret var nej fordi en bolig uden bopælspligt sidestilles med
helårsboliger og ikke med sommerhuse.
Dokumenter og forklaringer
959
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
Dernæst blev der spurgt til, om han kunne flytte og på et tidspunkt ef-
ter flytningen erhverve en helårsbolig uden at komme ind under dansk
beskatning. Her var svaret todelt: Han kan godt erhverve ny bolig uden
at dette i sig selv udløser fuld skattepligt; men fuld skattepligt indtræder
fra første erhvervsmæssige ophold, idet der her var lagt vægt på arten og
karakteren af den erhvervsmæssige aktivitet.
Grunden til at det at skatteyderen får nej er, at han åbenbart efter Skatte-
rådets vurdering havde “for stor” erhvervsmæssig tilknytning til DK. Deri-
mod bekræfter afgørelsen, at man umiddelbart efter flytning kan erhverve
en helårsbolig uden at fuld skattepligt bibeholdes eller genindtræder, hvis
opholdet ikke bliver af erhvervsmæssig karakter.”
Ønsker du at eksemplificere det med den konkrete afgørelse kan følgende
tilføjes, evt. på et særskilt papir:
Afgørelsen i spørgsmålet om Stephen Kinnocks skattepligt beror i vid ud-
strækning på det forhold, at den fulde skattepligt er anset for ophørt med
familiens fraflytning fra Danmark i 1999.
I modsætning til situationen ved tilflytning er praksis meget restriktiv,
når det gælder betingelser for ophør af skattepligt. Eksempelvis vil en
person, som rejser til udlandet i en periode, og som i perioden beholder
rådigheden over sin bolig i Danmark, ikke blive fritaget for skattepligt til
Danmark.
I den konkrete sag er der følgende forhold, som kan rejse spøgsmålet om
skattepligtsophøret i 1999:
1. Umiddelbart efter fraflytningen erhvervedes en ny ejendom i Danmark.
Der forløber ca. 3 måneder fra fraflytningen til en ny ejendom erhverves.
2. Der er tale om en lejlighed med fuld bopælspligt.
3. Ægtefællen opretholder fuld skattepligt til Danmark i hele perioden.
Ad 1 og 2:
Når skattepligten ophører som følge af, at personen afhænder sin ejendom
og flytter til udlandet med sin familie, har den pågældende mulighed for
efterfølgende at anskaffe en bolig, uden at skattepligten genindtræder,
førend der tages ophold her i landet (på ny).
960
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
Situationen, hvor der efter fraflytning erhverves en ny ejendom, kan vel
bedst sidestilles med situationen, hvor man besad to ejendomme i Dan-
mark – en primær bolig og f.eks. et sommerhus. Praksis stiller ikke krav
om, at også sommerhuset afhændes/udlejes i forbindelse med fraflytnin-
gen. Der må blot ikke tages ophold i sommerhuset, hvilket betyder, at
det kun kan anvendes til weekend- og ferieophold m.v. (Det var her, …
forbrød sig, idet det af hans kontokortanvendelse kunne afsløres, at han
reelt havde taget ophold i sommerhuset og dermed havde opretholdt bo-
pæl i Danmark).
Uanset at det er en helårsbolig (hvilket også omfatter helårsboliger uden
bopælspligt og sommerhuse med helårsstatus), der erhverves, indtræder
skattepligten i tilflytningssituationen først når der tages ophold. Som så-
dant ophold anses ikke kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende.
At den ene ægtefælle f.eks. arbejder fra tid til anden fra huset, betyder
ikke, at den anden bliver fuldt skattepligtig, forudsat at denne ikke udfører
arbejder derfra, jf. også ad 3. Ejendommen var primært anskaffet med
henblik på ægtefællens politiske arbejde. Der er ikke noget i sagen, der
indikerer, at ægtemandens ophold i denne lejlighed har haft et omfang,
der kan karakteriseres som egentligt ophold – jf. at han heller ikke havde
det i de seneste 3 år, hvor hele familien dog fast opholdt sig i Danmark.
De temmelig vidtgående afgørelser i fraflytningstilfælde angår oftest de
situationer, hvor familien bliver boende i Danmark. I disse tilfælde er det
nærmest umuligt for den fraflyttede ægtefælle at blive anset for ikke-skat-
tepligtig til Danmark. I den konkrete situation er det derimod hele famili-
en, der flytter til et hus i Belgien, den tidligere ejendom er afhændet, og
der erhverves først efter en periode en ny, i hvilken ingen tager egentligt
varigt ophold.
Ad 3:
At en ægtefælle er underkastet fuld skattepligt er uden betydning for den
anden ægtefælles skattepligt. I de citerede tilflytningssager, hvor ægte-
fællen bliver i udlandet og ikke kommer under dansk skattepligt, er den
hjemvendte ægtefælle utvivlsomt fuldt skattepligtig.
Så vidt vides havde Thorning ikke indtægtsgivende arbejde her i landet i
2000 eller senere inden hun igen bliver medlem af folketinget. Og i øvrigt
smitter hendes bopæl under de givne omstændigheder ikke af på hendes
Dokumenter og forklaringer
961
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
ægtemand, der har fuldtidsarbejde i Belgien, hvor familien også opholder
sig.”
Denne mail videresendte Birgitte Christensen kl. 22.33 til Carsten Vesterø og Mi-
chael Frank, cc Ivar Nordland, med bemærkningen:
”Her mine seneste betragtninger.
…”
Kl. 22.36 videresendte hun til de samme personer Peter Lofts mail af kl. 12.00 med
dokumentet benævnt ”stephen” og skrev:
”- og her er den oprindelige mail fra Peter med hans notat, som jeg har
forsøgt at genbruge lidt af i min forrige mail.”
Som svar på Birgitte Christensens mail af kl. 22.28 skrev Peter Loft den 20. septem-
ber 2010 kl. 6.15, cc Ivar Nordland:
”Men skriver vi således vil kendelsen garanteret blive udlagt lige omvendt.
Vi er simpelthen nødt til selv at fortolke afgørelsen.
Citatet kan næsten kun læses lige modsat den udlægning, I siger er den
rigtige. Der sluttes modsætningsvist fra bopælspligten, fra de arbejdsmæs-
sige relationer etc. Hvis afgørelsen kan udlægges som I siger, er det det,
der skal skrives. Ingenting kan overlade til fantasi, fortolkning og hvad
ved jeg.
Hvis I læser oplægget med ministerens øjne vil I også komme til den mod-
satte konklusion.”
Ligeledes som svar på mailen af kl. 22.28 skrev han kl. 6.18:
”Hvis en bolig uden bopælspligt sidestilles med en helårsbolig og dermed
medfører fuld skattepligt så gælder dette så meget desto mere for en hel-
årsbolig med bopælspligt! sådan vil alle da læse det?”
Birgitte Christensen svarede på denne mail kl. 6.48:
”Vi skal forsøge at tydeliggøre det, herunder også at skatteyderen i SR-sa-
gen ikke er skattepligtig, selvom han efter fraflytningen køber en helårs-
962
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0965.png
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
bolig med eller uden bopælspligt. Han bliver skattepligtig pga. opholdene
i DK.”
Kl. 6.52 videresendte hun de to mails af kl. 6.18 og 6.48 til Michael Frank og Car-
sten Vesterø. Inden havde hun kl. 6.51 også videresendt Peter Lofts mail af kl. 6.15
til Michael Frank og Carsten Vesterø og bedt dem forsøge at tage højde for Peter
Lofts bemærkninger.
Den 20. september kl. 10.15 skrev Birgitte Christensen til Jan Muff Hansen og bad
ham om at sætte teksten om fristreglen fra sin mail til Peter Loft af 19. september
2010 kl. 15.36 ind i et notat.
Kl. 10.46 sendte Jan Muff Hansen følgende notat tilbage:
”Vedrørende­fristreglen­i­skatteforvaltningslovens­§­26
Fristreglen i skatteforvaltningsloven (SFL) § 26 fører til, at SKAT senest
kan varsle en ændring den 1. maj det fjerde år efter indkomstårets udløb.
For indkomståret 2006 vil det sige den 1/5 2010. Ansættelsen skal fore-
tages senest den 1/8 2010. Selve kravet forælder den 1/8 2011, jf. SFL
§ 34a.
Fristreglerne kan lidt forenklet siges at “forhindre” krav i at opstå, mens
forældelsesreglerne primært har betydning i forbindelse med inddrivel-
sen, når kravet er opstået.
Er der foretaget en ansættelse, er SKATs mulighed for at ændre den in-
den for fristerne yderst begrænsede, jf. notatet af 17. september 2010 om
SKATs mulighed for at korrigere udkast til afgørelser. Afgørelsen kan kun
ændres i skærpende retning, hvis det viser sig, at afgørelsen er truffet på
et urigtigt eller mangelfuldt grundlag, der har relevant betydning for afgø-
relsen, og dette ikke kan tilregnes SKAT.
For at kunne ændre en ansættelse efter fristerne skal helt særlige forhold
gøre sig gældende, eksempelvis at den forkerte ansættelse skyldes den
skattepligtiges forsætlige eller groft uagtsomme adfærd, jf. SFL § 27.”
Inden havde Birgitte Christensen kl. 10.30 som svar på Peter Lofts mail af 19. sep-
tember 2010 kl. 15.43 om fristreglerne skrevet:
”Der er ok til min beskrivelse af reglerne fra fagkontoret.”
Dokumenter og forklaringer
963
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
Peter Loft svarede kl. 10.34
”Godt.
Kan vi lige vexle et par ord om mit møde her til morgen når lejlighed
gives?”
Hvortil Birgitte Christensen skrev kl. 10.36
”Ja – vi kan evt. gøre det, når vi går i arbejdsgrupper kl. 11.”
Før dette havde Michael Frank kl. 10.15 sendt en mail til Ivar Nordland, cc Birgitte
Christensen, vedhæftet Birgitte Christensens supplerende bemærkninger fra mail af
19. september 2010 kl. 22.28 og en yderligere udbygget version af notatet ”Eksem-
pler på forskelle i skattepligtsreglerne ved tilflytning og fraflytning”, der er citeret i
afsnittet 9.14. I mailen skrev Michael Frank:
”De snart kendte eksempler på til- og fraflytning er suppleret, og tager
udgangspunkt i en afgørelse fra skatterådet.
Det styrker notatet godt, og jeg kan stå fuldt inde for alle ændringer.
De supplerende bemærkninger fra Birgitte kan indeholde stof til diskus-
sion.
2. afsnit efter Ad 1 og 2 synes jeg ikke helt dækker forholdet mellem skat-
tepligt ved ophold og erhvervelse af sommerhus (“der må blot ikke tages
ophold …”) og det med ”…” kan være misvisende, da …’s situation også
på andre områder afskiller sig fra denne sag.
Jeg retter det til, så godt jeg kan i den ånd, som bemærkningerne er skre-
vet i, med mindre jeg hører fra dig.
Det haster med at give Peter de nye notater.”
De supplerende bemærkninger fra Birgitte Christensen, der var vedhæftet, fra mai-
len af 19. september 2010 kl. 22.28 var følgende:
”…
964
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
Ønsker du at eksemplificere det med den konkrete afgørelse kan følgende
tilføjes, evt. på et særskilt papir:
…
Så vidt vides havde Thorning ikke indtægtsgivende arbejde her i landet i
2000 eller senere inden hun igen bliver medlem af folketinget. Og i øvrigt
smitter hendes bopæl under de givne omstændigheder ikke af på hendes
ægtemand, der har fuldtidsarbejde i Belgien, hvor familien også opholder
sig.”
I det vedhæftede notat ”Eksempler på forskelle i skattepligtsreglerne ved tilflytning
og fraflytning” bestod forskellen i en udbygning af sidste afsnit i notatet med over-
skriften ”Tilflytning efter fraflytning”, der fik følgende indhold:
”Tilflytning­efter­fraflytning
Når skattepligten ophører efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, som
følge af, at personen afhænder sin ejendom og flytter til udlandet med sin
familie, har den pågældende mulighed for efterfølgende at anskaffe sig en
bolig, uden at skattepligten genindtræder før at vedkommende igen tager
ophold her i landet, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1.
Fra praksis kan der henvises til Skatterådets afgørelse i SKM 2009.539.
I afgørelsen anføres, at efter, at 4-års reglen i den dagældende kildeskat-
telovs § 1, stk. 1, nr. 2, blev ophævet i 1995, stilles der ikke længere krav
til længden af perioden med ophør af fuld dansk skattepligt for spørger,
før spørger betragtes som eventuel ”tilflytter” til Danmark, jf. kildeskat-
telovens § 7, stk. 1. Dette dog under forudsætning af, at spørger reelt har
opgivet den tidligere bopæl i Danmark. I afgørelsen anføres således, at det
derfor kan lægges til grund, at spørger anses for at være i en tilflytnings-
situation umiddelbart efter, at han reelt har opgivet bopælen i Danmark.”
I sagen spurgtes der konkret til, om en skatteyder kunne flytte og samti-
dig (dvs. inden eller i forbindelse med flytningen) eje en helårsbolig uden
bopælspligt og slippe for dansk skat på samme måde som hvis det var et
sommerhus? Svaret var nej fordi en bolig uden bopælspligt sidestilles med
helårsboliger og ikke med sommerhuse.
Dernæst blev der spurgt til, om han kunne flytte, og på et tidspunkt efter
flytningen erhverve en helårsbolig uden at komme ind under dansk be-
Dokumenter og forklaringer
965
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
skatning. Her var svaret todelt: Han kan godt erhverve ny bolig uden at
dette i sig selv udløser fuld skattepligt; men fuld skattepligt indtræder fra
første erhvervsmæssige ophold, idet der i den konkrete sag var lagt vægt
på arten og karakteren af den erhvervsmæssige aktivitet.
Grunden til, at skatteyderen får nej, er, at han åbenbart efter Skatterådets
vurdering havde ”for stor” erhvervsmæssig tilknytning til DK. Derimod
bekræfter afgørelsen, at man umiddelbart efter flytning kan erhverve en
helårsbolig (med eller uden bopælspligt), uden at fuld skattepligt bibe-
holdes eller genindtræder, hvis
opholdet ikke bliver af erhvervsmæssig
karakter.”
Hvis den pågældende efter skattepligtens ophør blot erhverver et sommer-
hus, indtræder skattepligten efter opholdsbestemmelsen i kildeskattelo-
vens § 1, stk. 1, nr. 2, først efter 6 måneders ophold. I den situation vil op-
holdets eventuelle erhvervsmæssige karakter ikke føre til, at der indtræder
fuld skattepligt efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, sammenholdt med
§ 7, stk. 1. Men vedkommende kan efter omstændighederne blive begræn-
set skattepligtig af den pågældende indkomst efter kildeskattelovens § 2.”
Birgitte Christensen svarede kl. 10.25:
”De supplerende bemærkninger var kun tænkt som en imødekommelse
af Peters behov for noget konkret bygget på hans eget notat fra søndag
formiddag. Hvis I synes indholdet er problematisk, synes jeg vi skal drop-
pe det og koncentrere os om at gøre tilflytnings-/fraflytningsnotatet så let
forståeligt og overbevisende som muligt.”
Ivar Nordland svarede kl. 10.51:
”Jeg synes eksempelpapiret er fint. Jeg mener ikke at vi skal levere det
andet, der kommer alt for tæt på sagen.”
Kl. 11.00 videresendte Birgitte Christensen mailen fra Michael Frank af kl. 10.15 til
Peter Loft.
Som svar på denne mail skrev Peter Loft kl. 11.12:
”Hvor sidder du?”
966
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
Kl. 13.08 skrev Michael Frank til Ivar Nordland, cc Birgitte Christensen, vedhæftet
en udbygget version af Birgitte Christensens bemærkninger:
”Måske ved du, at Birgitte alligevel gerne ville have at vi arbejder på at
raffinere de supplerende bemærkninger.
Vedlagt min udgave heraf, især ad 3 er udbygget.”
Pkt. 3 i de supplerende bemærkninger har følgende indhold:
”Ad 3:
Hvis den ene ægtefælle formelt opretholder sin skattepligt her i landet
efter, at familien har afstået sin helårsbolig og efter at familien er fraflyt-
tet, vil dette efter omstændighederne ikke have betydning for den anden
ægtefælle.
Det er afgørende, på hvilket grundlag den ene ægtefælle opretholder sin
fulde skattepligt.
At hustruen i forbindelse med sin og hendes families fraflytning til Belgien
midlertidigt har postadresse hos sin mor, fører som udgangspunkt ikke til,
at hendes skattepligt efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, bevares. Så-
fremt, der var taget stilling hertil, ville hustruens skattepligt blive anset for
ophørt ved fraflytningen, idet de reelle dispositioner i praksis vægter bety-
deligt højere end formelle kriterier som opretholdelse af en postadresse.
Det er så meget mere usandsynligt, at hustruens opretholdelse af en post-
adresse her i landet, vil kunne tillægges en sådan betydning, at hendes
mand skulle anses for at have bevaret en boligmulig her i landet i denne
periode. Under de givne omstændigheder smitter hendes skattepligt ikke
af på hendes ægtemand, der har fuldtidsarbejde i Belgien, hvor familien
også opholder sig.
I øvrigt bemærkes, at hustruen – så vidt vides – havde ikke indtægtsgiven-
de arbejde her i landet i 2000 eller senere, inden hun igen bliver medlem
af folketinget.”
Kl. 13.23 svarede Birgitte Christensen på mailen, cc Ivar Nordland:
Dokumenter og forklaringer
967
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
”Tanken var, at det om en ægtefælles bevarelse af skattepligten skulle ind
i fraflytnings-/tilflytningsnotatet i en form, hvor vi ikke direkte behøver at
nævne HTS.”
Ivar Nordland svarede kl. 13.26 på Michael Franks mail af kl. 13.08:
”fint nok med mig – jeg bryder mig bare ikke om at levere personoplys-
ninger til en minister, der ikke må blande sig (men gerne vil). Gør nu bare
som Birgitte siger og så må vi håbe på at det slutter.”
Mailen videresendte Ivar Nordland til Birgitte Christensen kl. 13.28 med følgende
bemærkning:
”To sjæle …”
Kl. 13.36 svarede Michael Frank på Ivar Nordlands mail af kl. 13.26:
”Tak for din mail, jeg følte mig lidt på mellemhånd.
Jeg ”upersonliggør” det personlige i videst muligt omfang.”
I fortsættelse af sin mail af kl. 13.23 skrev Birgitte Christensen kl. 13.37 til Michael
Frank:
”Prøver du at skrive ad 3 ind i notatet uden direkte at nævne Bruxelles
og Folketinget. Få Ivar til at sige god for indholdet og send det til mig, så
håber vi at være nærmere et færdigt produkt.”
Kl. 14.51 skrev Michael Frank til Birgitte Christensen, cc Ivar Nordland:
”Skal den til Peter nu?”
Mailen var vedhæftet en version af notatet ”Eksempler på forskelle i skattepligtsreg-
lerne ved tilflytning og fraflytning”. Forskellen bestod i en yderligere udbygning af
afsnittet ”Tilflytning efter fraflytning” jf. også ovenfor. I fortsættelse af det citerede
ovenfor var nu yderligere tilføjet:
”Hvis den ene ægtefælle formelt opretholder sin skattepligt her i landet
efter, at familien har afstået sin helårsbolig, og efter at familien er fraflyt-
tet, vil dette efter omstændighederne ikke have betydning for den anden
ægtefælle.
968
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
Det er afgørende, på hvilket grundlag den ene ægtefælle opretholder sin
fulde skattepligt.
Hvis opretholdelsen af den ene ægtefælles fulde skattepligt skyldes, at
vedkommende bliver boende i familiens fælles bolig, vil dette betyde, at
den anden ægtefælle fortsat har bopæl her, og dermed fortsat er fuld
skattepligtig.
Omvendt at den ene ægtefælle i forbindelse med sin og hendes families
fraflytning til Belgien midlertidigt har postadresse hos sin mor, fører som
udgangspunkt ikke til, at denne ægtefælles skattepligt efter kildeskattelo-
vens § 1, stk. 1, nr. 1, bevares. Såfremt, der var taget stilling hertil, ville
denne ægtefælles skattepligt blive anset for ophørt ved fraflytningen, idet
de reelle dispositioner i praksis vægter betydeligt højere end formelle kri-
terier som opretholdelse af en postadresse.
Det er så meget mere usandsynligt, at den ene ægtefælles opretholdelse
af en postadresse her i landet, vil kunne tillægges en sådan betydning, at
den anden ægtefælle skulle anses for at have en bevaret en boligmulig her
i landet i denne periode. Under de givne omstændigheder smitter den ene
ægtefælles skattepligt ikke af på den anden.”
Kl. 14.55 svarede Birgitte Christensen:
”Ja, når det vi talte om er rettet til”
Kl. 15.56 skrev Michael Frank til Janne Strange, cc Birgitte Christensen:
”Nu er det næstsidste afsnit sprogligt i orden, ”Belgien” og ”mor” er ud-
gået.
Nu er det kun sidedrillerierne tilbage. Jeg forstår, at flere har haft proble-
mer med det i dag.
Vil du tilrette og printe en pæn udgave, som Birgitte også gerne vil have
liggende elektronisk.
Peter skal have en ny og pæn udgave.”
Dokumenter og forklaringer
969
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
Mailen var vedhæftet det udbyggede notat ” Eksempler på forskelle i skattepligtsreg-
lerne ved tilflytning og fraflytning” med et ændret næstsidste afsnit under punktet
”Tilflytning efter fraflytning”, der herefter var formuleret således:
”Omvendt – hvis boligen afhændes og familien fraflytter til udlandet –
vil den ene ægtefælles midlertidige postadresse hos et familiemedlem i
Danmark, ikke føre til opretholdelse af denne ægtefælles skattepligt efter
kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Såfremt, der tages stilling hertil, vil
denne ægtefælles skattepligt blive anset for ophørt ved fraflytningen, idet
de reelle dispositioner i praksis vægter betydeligt højere end formelle kri-
terier som opretholdelse af en postadresse.”
Kl. 19.29 skrev Birgitte Christensen til Peter Loft og Ivar Nordland:
”De tekniske fejl ser ud til at forfølge os i dag. Se bort fra den tidligere
medsendte udgave. Her er den, Troels har fået.
…
Kære Peter
Jeg vedlægger notatet i den udgave, der er lagt til Troels.
Beklager at det tog så lang tid i eftermiddag, og at teksten ikke var rettet
helt til, men jeg tror den nye teknik (ny Captia og mail med opstartsvan-
skeligheder) fik tingene til at gå lidt i sort.
Håber at du på det nu udarbejdede grundlag kan få en god dialog om
sagen
J
”
Mailen var som anført vedhæftet den endelige version af notatet ”Eksempler på for-
skelle i skattepligtsreglerne ved tilflytning og fraflytning”. Notatet så herefter sådan
ud:
”Eksempler­på­forskelle­i­skattepligtsreglerne­ved­tilflytning­og­fraflyt-
ning
Den fulde skattepligt til Danmark er knyttet til rådighed over helårsbolig
og ophold her i landet. Der gælder to forskellige regelsæt for henholdsvis
tilflytning og fraflytning.
970
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
Tilflytning
En mand har i en årrække opholdt sig i udlandet med sin familie. Ved fra-
flytningen fra Danmark afhændede familien den helårsbolig, som udgjor-
de deres fælles hjem. Skattepligten til Danmark efter kildeskattelovens §
1, stk. 1, nr. 1, ophørte i forbindelse hermed.
Hustruen og børnene vender efter nogle år tilbage til Danmark, hvor de
erhverver en ny helårsbolig. Manden bevarer sit job i udlandet, men be-
søger sin familie, når arbejdet tillader. Hustruen og børnene bliver fuldt
skattepligtige, fordi de efter at have erhvervet bolig i Danmark, tager op-
hold her i landet, jf. kildeskattelovens § 7. Mandens skattemæssige status
til Danmark ændres ikke ved, at hustruen og børnene bliver skattepligtige
her i landet.
Familien har således erhvervet bolig her i landet, men manden bliver efter
kildeskattelovens § 7, stk. 1, først skattepligtig, når han tager ophold her
i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold her i landet på
grund af ferie eller lignende.
Efter praksis anses et ophold af en varighed på under 3 måneder, eller et
samlet ophold på mindre end 180 dage inden for et tidsrum på 12 måne-
der for et kortvarigt ophold, se fx 1990.465 HRD, TfS 1992,388 LSR og
TfS1998,795.
Opholdet skal have karakter af ferie eller lignende. Den pågældende kan
godt besøge sin ægtefælle og familie uden, at han derved har taget ophold.
Besøget må blot ikke overstige 3 måneder eller sammenlagt 180 dage.
Den pågældende anses i praksis for at have taget ophold, hvis han udfører
erhvervsarbejde i Danmark.
Det medfører efter praksis ikke i sig selv skattepligt, hvis personen fx be-
svarer en sms/mail eller deltager i et møde under sit ophold i Danmark,
hvis opholdet i Danmark i øvrigt har til formål at være sammen med sin
familie. De handlinger kan ikke sidestilles med løbende personlig vareta-
gelse af indtægtsgivende erhverv, se fx TfS 1997.590 LSR.
Om personen har rådighed over helårsboligen, er altså uden betydning.
Efter skattelovgivningen bliver personen først skattepligtig til Danmark,
når den pågældende tager ophold.
Dokumenter og forklaringer
971
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
Fraflytning
En skatteyder ønsker at rejse til udlandet for at tage arbejde. For at slippe
ud af fuld skattepligt til Danmark skal familien afhænde deres helårsbolig
her i landet.
Det følger af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, at en person er fuldt skat-
tepligtig, når den pågældende har bopæl her i landet. Skatteyderen har ef-
ter praksis bopæl her i landet, når vedkommende råder over en helårsbo-
lig og skattepligten består indtil skatteyderen opgiver sin bopæl endeligt.
Når den skattepligtige flytter til et andet land for at arbejde, kan han
undgå dansk beskatning ved at afhænde sin helårsbolig eller – som det an-
erkendes i domspraksis – udleje boligen uopsigeligt i 3 år. Hvis hustruen
bliver boende med børnene i deres fælles bolig, der således opretholdes,
kan manden ikke slippe ud af dansk skattepligt.
Hvis den skattepligtige hverken afhænder sin bolig eller udlejer den uopsi-
geligt i en 3-årig periode, har den pågældende som udgangspunkt bevaret
sin bopæl, og han vil fortsat være skattepligtig her i landet. Derfor kan en
person, der rejser til udlandet for at arbejde i en årrække, og som i den
periode beholder rådigheden over sin ejerbolig i Danmark, ikke fritages
for dansk skattepligt, se TfS 1992,316 HRD, hvor skatteyderen opholdt
sig i 7 år i udlandet med sin familie og ikke havde anden tilknytning til
Danmark end ejendomsretten til et parcelhus.
I hvilket omfang den skattepligtige opholder sig i Danmark, har ingen
betydning for skattepligten. I denne situation er det alene afgørende om
familien fortsat råder over en helårsbolig.
Tilflytning­efter­fraflytning
Når skattepligten ophører efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, som
følge af, at personen afhænder sin ejendom og flytter til udlandet med sin
familie, har den pågældende mulighed for efterfølgende at anskaffe sig en
bolig, uden at skattepligten genindtræder før at vedkommende igen tager
ophold her i landet, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1.
Fra praksis kan der henvises til Skatterådets afgørelse i SKM 2009.539.
I afgørelsen anføres, at efter, at 4-års reglen i den dagældende kildeskat-
telovs § 1, stk. 1, nr. 2, blev ophævet i 1995, stilles der ikke længere krav
972
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
til længden af perioden med ophør af fuld dansk skattepligt for spørger,
før spørger betragtes som eventuel ”tilflytter” til Danmark, jf. kildeskat-
telovens § 7, stk. 1. Dette dog under forudsætning af, at spørger reelt har
opgivet den tidligere bopæl i Danmark. I afgørelsen anføres således, at det
derfor kan lægges til grund, at spørger anses for at være i en tilflytnings-
situation umiddelbart efter, at han reelt har opgivet bopælen i Danmark.
I sagen spurgtes der konkret til, om en skatteyder kunne flytte og samti-
dig (dvs. inden eller i forbindelse med flytningen) eje en helårsbolig uden
bopælspligt og slippe for dansk skat på samme måde som, hvis det var et
sommerhus? Svaret var nej, fordi en bolig uden bopælspligt sidestilles med
helårsboliger og ikke med sommerhuse.
Dernæst blev der spurgt til, om han kunne flytte, og på et tidspunkt efter
flytningen erhverve en helårsbolig uden at komme ind under dansk be-
skatning. Her var svaret todelt: Han kan godt erhverve ny bolig uden at
dette i sig selv udløser fuld skattepligt; men fuld skattepligt indtræder fra
første erhvervsmæssige ophold, idet der i den konkrete sag var lagt vægt
på arten og karakteren af den erhvervsmæssige aktivitet.
Grunden til, at skatteyderen får nej, er, at han åbenbart efter Skatterådets
vurdering havde ”for stor” erhvervsmæssig tilknytning til DK. Derimod
bekræfter afgørelsen, at man umiddelbart efter flytning kan erhverve en
helårsbolig (med eller uden bopælspligt), uden at fuld skattepligt bibe-
holdes eller genindtræder, hvis
opholdet ikke bliver af erhvervsmæssig
karakter.
Hvis den pågældende efter skattepligtens ophør blot erhverver et som-
merhus, indtræder skattepligten efter opholdsbestemmelsen i kildeskatte-
lovens § 1, stk. 1, nr. 2, først i forbindelse med 6 måneders ophold. I den
situation vil opholdets eventuelle erhvervsmæssige karakter ikke føre til,
at der indtræder fuld skattepligt efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1,
sammenholdt med § 7, stk. 1. Men vedkommende kan efter omstændig-
hederne blive begrænset skattepligtig af den pågældende indkomst efter
kildeskattelovens § 2.
Hvis den ene ægtefælle formelt opretholder sin skattepligt her i landet
efter, at familien har afstået sin helårsbolig, og efter at familien er fraflyt-
tet, vil dette efter omstændighederne ikke have betydning for den anden
ægtefælle.
Dokumenter og forklaringer
973
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
Det er afgørende, på hvilket grundlag den ene ægtefælle opretholder sin
fulde skattepligt.
Hvis opretholdelsen af den ene ægtefælles fulde skattepligt skyldes, at
vedkommende bliver boende i familiens fælles bolig, vil dette betyde, at
den anden ægtefælle fortsat har bopæl her, og dermed fortsat er fuld
skattepligtig.
Omvendt – hvis boligen afhændes og familien fraflytter til udlandet –
vil den ene ægtefælles midlertidige postadresse hos et familiemedlem i
Danmark, ikke føre til opretholdelse af denne ægtefælles skattepligt efter
kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Såfremt, der tages stilling hertil, vil
denne ægtefælles skattepligt blive anset for ophørt ved fraflytningen, idet
de reelle dispositioner i praksis vægter betydeligt højere end formelle kri-
terier som opretholdelse af en postadresse.
Det er så meget mere usandsynligt, at den ene ægtefælles opretholdelse
af en postadresse her i landet, vil kunne tillægges en sådan betydning, at
den anden ægtefælle skulle anses for at have bevaret en boligmulighed her
i landet i denne periode. Under de givne omstændigheder smitter den ene
ægtefælles skattepligt ikke af på den anden.”
Kommissionen har under afhøringen af Troels Lund Poulsen den 23. oktober 2012
modtaget fire versioner af notatet ”Eksempler på forskelle i skattepligtsreglerne ved
tilflytning og fraflytning”. Notaterne er daterede af Troels Lund Poulsen med 14/9-
2010, 23/9-2010, 24/9-2010 og 27/9-2010.
Udgaven af notatet, der er dateret den 14/9-2010, er identisk med den version, der
var vedhæftet en forelæggelse for skatteministeren dateret den 8. september 2010.
Udgaven dateret den 23/9-2010 ses ikke i øvrigt at foreligge i materialet. Udgaven
dateret den 24/9-2010 er identisk med den version, der var vedhæftet en forelæggel-
se for departementschefen dateret den 17. september 2010, og udgaven dateret den
27/9-2010 er identisk med den endelige version vedhæftet Birgitte Christensens
mail af 20. september 2010 kl. 19.29.
Af en mail om mødeplanlægning fremgår, at Peter Arnfeldt havde aftalt tid til en
lønsamtale med Jesper Skovhus Poulsen fredag den 17. september 2010 kl. 13.30.
974
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
Den 20. september 2010 kl. 13.30 skrev Peter Arnfeldt til Jesper Skovhus Poulsen:
”Jeg blev opholdt af en lille sag i fredags
J
. Har du tid til min lønsamtale,
som vi skulle ha’ haft fredag?”
Den 28. september 2010 kl. 16.54 skrev Michael Frank til Ivar Nordland, cc Carsten
Vesterø:
”Efter aftale med Carsten sender jeg dig vedlagte Faq om skattepligt i
forbindelse med indtræden og udtræden af skattepligt.
Birgitte synes, at vi skal have et sådant spørgsmål/svarkatalog om emnet.
En medarbejder i et af SKAT’s kundecentre har skrevet til skatteministe-
ren, fordi pressens omtale af Stephen Kinnock sagen har skabt undren
i kundecentrene, og man oplever øgede henvendelser fra personer, der
mener, at deres forhold er de samme som Kinnocks.
Vedlagte er så tænkt som et generelt beredskabspapir om beskatning i til-
og fraflytningssituationer. Helt generelle standardsituationer og helst mere
pædagogisk end LV, men naturligvis uden at nævne ”sagen”.
Vi ved, at Birgitte gerne vil have, at du løber den igennem, inden den
lægges videre.
Også Peter skal sige god herfor, men det vil ske i forbindelse med mini-
stersagen.”
Mailen var som anført vedhæftet et dokument på 6 sider benævnt ”Spørgs-
mål-svar-skattepligt”. Dokumentet indeholdt en række spørgsmål og svar om pligt
til at svare indkomstskat i forbindelse med tilflytning og fraflytning.
Af rapportmateriale modtaget fra Københavns Politi fremgår, at der natten mellem
den 30. september og 1. oktober 2010 var indbrud i Skatteministeriet, herunder
på Troels Lund Poulsens kontor. Der blev ved dette indbrud stjålet effekter fra 2.
sal. I weekenden fra den 1. oktober til den 4. oktober 2010 var der på ny indbrud i
ministeriet, denne gang blev der stjålet effekter fra 1. og 3. sal.
Af en specifikationsliste fra Jan Kjærgaards telefon fremgår følgende henvendelser
fra Jan Kjærgaard til Peter Arnfeldt i perioden:
Dokumenter og forklaringer
975
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0978.png
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
• 19. september 2010 er der sendt to sms beskeder,
• 21. september 2010 er der sendt to sms beskeder og foretaget fire opkald med
varighed på 00:05, 15:46, 29:14 og 26:12 minutter
• 22. september 2010 er der sendt en sms besked
• 26. september 2010 er der foretaget et opkald med en varighed på 08:05 mi-
nutter
• 29. september 2010 er der foretaget et opkald med en varighed på 00:17 mi-
nutter.
Af Jan Kjærgaards noter fremgår:
”21/9 PA – udtrykker vilje til at lække oplysninger
Tirs 21/9
ca 14.15
PA: ”Det må være nok, hvis jeg fortæller dig, hvad de belastende oplys-
ninger om Helle går ud på”
Mig: Hvad så med en kopi af den del af afgørelsen, der er belastende
for Helle?
PA: Nej, det er for farlig.
21/9: PA overvejer/udtrykker vilje til at levere oplysninger på frokost-
møde
|
|
Tirs 21/9 ca 18.45
PA: Hvis vi nu mødtes langt væk fra Christiansborg, og jeg fortalte dig,
hvad der er så belastende for Helle?
Mig: Jeg må have noget i kopi.
PA: Jamen, det kan jeg ikke for fanden. Det er helt udelukket”
21/9 PA udtrykker vilje til at vise info
Tirs 21/9 ca. 21.30
976
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0979.png
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
Mig – forslag: Vi kunne mødes et sted, du er helt tryg ved, og så kunne
du vise mig den del af afgørelsen der er stærkt belastende for Helle.
|
PA: ”Jamen, du må ikke citere direkte fra afgørelsen. Det må ikke frem-
gå, at du har set afgørelsen.”
Mig: Jeg er selvfølgelig nødt til at skrive, at jeg har haft adgang til at se
afgørelsen. Poul Madsen er nødt til at vide, at jeg har set afgørelsen. Men
han er den eneste der får det at vide. Ingen på Christiansborgredaktio-
nen får noget at vide!”
PA: ”Jeg går lige i tænkeboks, ok?”
26/9: PA udtrykker vilje / men kun mundtligt ÷ kopi
Søn 26/9
ca 22.20
PA: ”Det må da være nok for dig, hvis jeg fortæller dig, hvad der belaster
Helle. Jeg løber en enorm risiko, for helvede.””
|
I Lisbeth Rasmussens dagbogsnotater er under uge 38 anført:
”Mandag
den 20/9 2010.
I forbindelse med Skattedirektørmødet som
holdes på Sluseholmen, beder Birgitte Christensen om nærmere oplysnin-
ger om ophør af skattepligten og bopælsopgivelsen i 1999. Ministeren skal
have et notat, da de stadig stiller spørgsmål ved, at det kan være en kor-
rekt skattemæssig vurdering fra vores side, at Stephen N K har opgivet sin
bopæl og udtrådt af skattepligten, når Helle stadig har en adresse her i lan-
det (hos sin mor) og hun få måneder efter køber en lejlighed i Danmark.
Birgitte forklarer, at der skal skrives et nyt notat – bestilt af Peter Loft –
men er vist nok til ministeren. De stiller fortsat spørgsmål ved, hvordan
skattepligten i 1999 kan være ophørt da der fortsat er en adresse i Dan-
mark og kort tid efter erhverves en bolig. Birgitte har specielt fundet en
afgørelse, hvor der netop var tale om fornyet erhvervelse af bolig i Dan-
mark, og hvor Skatterådet tydeligt siger, at i en sådan situation skal der
etableres bopæl dvs., tages ophold på den nye bolig for at erhverve bopæl
i Danmark. Det forventes ikke, at notatet giver anledning til noget nyt.
Snak med Erling – ministeren ved det hele / har prøvet at få vores afgørel-
se omgjort. Det er undersøgt, om Skatterådet kan tage sagen op igen. Det
er dog opgivet. Peter Loft har sagt endegyldigt nej til dette.
Dokumenter og forklaringer
977
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
Politiet har meddelt, at de ikke vil udsende deres afgørelse lige her og nu.
Der vil formentlig gå 1 uges tid før den kommer.”
Af Erling Andersens redegørelse fremgår:
”Hen over weekenden hører jeg heller intet. Læser med interesse aviser-
nes kommentarer – og er i øvrigt i Odense sammen med min kone, da
hun skal løbe �½ maraton om søndagen.
Mandag­den­20.­september­2010 er der skattedirektørmøde i auditoriet
på Sluseholmen.
Alle direktører deltager. I løbet af formiddagen konstaterer jeg livlig aktivi-
tet fra departementschefens side og fra juridisk direktør Birgitte Christen-
sens side, men ingen af de to taler med mig.
I løbet af dagen tager juridisk direktør Birgitte Christensen kontakt til
skattedirektør Lisbeth Rasmussen. Hun beder om at få nogle detaljer fra
sagen, da skatteministeren skal have et notat, da han og den særlige rådgi-
ver stadig stiller spørgsmålstegn ved SKAT Københavns afgørelse.
Over middag taler jeg med produktionsdirektør Steffen Normann Hansen
på mit kontor – og spørger om, hvad der foregår.
Steffen Normann Hansen oplyser, at skatteministeren har prøvet af få
SKAT Københavns afgørelse omgjort. Det er undersøgt om Skatterådet
kan tage sagen op, hvilket dog er opgivet. Departementschef Peter Loft
har sagt endegyldigt nej til dette.
Herefter hører jeg ikke mere til sagen.”
Af Peter Lofts supplerende redegørelse fremgår:
”For dog at skabe klarhed over retstilstanden på området fik jeg udarbej-
det et notat den 20. september 2010, der med en udførlig gennemgang af
praksis forklarede den grundlæggende jura om skattepligtens indtræden
og ophør. Dette notat har jeg muligvis drøftet med juridisk direktør Birgit-
te Christensen under mødet på Sluseholmen den 20. september 2010.”
978
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0981.png
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
Jan Kjærgaard har forklaret
287
:
Den 19. september 2010, efter at artiklen var trykt, fik vidnet en opring-
ning fra ”Helle-siden”, faktisk fra Helle Thorning-Schmidt selv, der sagde
til ham, at han nok skulle passe på sine kilder. Helle Thorning-Schmidt
oplyste, at der ikke stod noget problematisk i afgørelsen, og at der ikke
stod noget om Stephen Kinnocks arbejdsrelaterede møder. Han spurgte
Helle Thorning-Schmidt, om hun ønskede en rettelse, men det ønskede
hun ikke. Han turde herefter ikke stole på noget mundtligt fra Peter Arn-
feldt om de 9 sider. Da afgørelsen i lørdags blev offentliggjort i Politiken,
kunne han konstatere, at Helle Thorning-Schmidt havde talt sandt med
hensyn til dette punkt.
Foreholdt notat af 21. september ca. 14.15 sammenholdt med telefonsam-
tale kl. 14.16 med varighed på 15 minutter og 46 sekunder forklarede han,
at Peter Arnfeldt ikke gav yderligere oplysninger – og vidnet bad heller
ikke om yderligere mundtlige oplysninger, men han arbejdede på at få
noget skriftligt.
Foreholdt notat af 21. september ca. 18.45 sammenholdt med telefonsam-
tale kl. 18.48 med varighed på 29 minutter og 14 sekunder, forklarede
han, at der var en del snak frem og tilbage. Som han husker det, gav Peter
Arnfeldt ikke flere ”vareprøver” på afgørelsen, men samtalen drejede sig
udelukkende om mulighederne for en eventuel lækage.
Foreholdt notat af 21. september ca. 21.30 sammenholdt med telefonsam-
tale kl. 21.32 med varighed på 26 minutter og 12 sekunder, forklarede
han, at Peter Arnfeldt startede med at tilbyde oplysninger mundtligt over
telefonen, men det var han ikke interesseret i. Han foreslog i stedet Peter
Arnfeldt, at de kunne mødes et sted, som Peter Arnfeldt var tryg ved, så
han kunne se afgørelsen. Som han forstod det, var Peter Arnfeldt villig til
at vise dele af afgørelsen – i hvert fald de dele, der kunne være belastende
for Helle Thorning-Schmidt. Det måtte dog ikke fremgå nogen steder, at
han havde set afgørelsen, og han måtte heller ikke gengive hele sætninger.
Han sagde til Peter Arnfeldt, at han var nødt til at fortælle sin redaktør,
Poul Madsen, at han havde set afgørelsen. Samtalen sluttede med, at Peter
Arnfeldt gik i tænkeboks.
287 Protokol 6, side 7-8 og 9.
Dokumenter og forklaringer
979
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
Den 21. september var få dage før Socialdemokraternes kongres den 25.-
26. september 2010, der var et triumftog for Helle Thorning-Schmidt.
Han forestillede sig, at det kunne være nyttigt at kontakte Peter Arnfeldt
umiddelbart ovenpå dette triumftog for at få et bedre tilbud på bordet om-
kring de 9 sider. Dette lykkedes dog ikke. Peter Arnfeldt gik en position
tilbage og ønskede nu kun at komme med oplysninger mundtligt, som
det fremgår af vidnets notat af 26. september ca. 22.20. Dette viste sig at
være afslutningen på forhandlingen om eventuel lækage. Der var kun lidt
sms-kontakt efterfølgende, hvilket der ikke kom noget ud af.
…
Forespurgt, om Peter Arnfeldt på noget tidspunkt under forløbet gav hints
eller indikationer omkring Stephen Kinnocks personlige forhold, som
kunne være interessante at skrive om, forklarede han, at det erindrer han
ikke.
Forespurgt, hvornår han orienterede Poul Madsen eller andre på redakti-
onen om forløbet fra omkring den 23. maj 2010 og frem, hvor han var i
kontakt med Peter Arnfeldt vedrørende Helle Thorning-Schmidts skatte-
forhold, forklarede han, at han ikke før samtalen med Poul Madsen den
17. september 2010 havde talt med nogen herom. Han blev en af de første
dage i uge 40 i 2010 kaldt til møde på Poul Madsens kontor. Poul Madsen
ønskede at blive orienteret om status vedrørende tilvejebringelse af afgø-
relsen. Han orienterede Poul Madsen om, at ”Helle-siden” ikke var inte-
resseret i at udlevere afgørelsen. Han orienterede endvidere Poul Madsen
om kontakten til Peter Arnfeldt, og at kontakten var ebbet ud efter den
26. september 2010. Han og Poul Madsen konkluderede herefter, at mis-
sionen med de 9 sider ikke lykkedes, og at det var for risikabelt at skrive
en artikel på baggrund af mundtlige oplysninger.
Han erindrer ikke, at han og Poul Madsen på dette tidspunkt – oktober
2010 – havde nogen overvejelser om at lave en historie om Peter Arnfeldt
på baggrund af båndoptagelserne. De konkluderede blot, at missionen
med de 9 sider ikke lykkedes.
…
Forespurgt af advokat Henrik Stagetorn, forklarede han, at forhandlings-
forløbet med Peter Arnfeldt om eventuel lækage kun foregik pr. telefon.
De mødtes ikke.
980
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0983.png
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
Han oplyste, at han ikke ved, om der var et memorycard i den digitale
båndoptager. Båndoptageren kunne ikke overføre optagelserne til en com-
puter.
Det var kun status på forhandlingspositionen omkring eventuel lækage,
der blev ført ned i udskrifterne. Det blev derfor ikke noteret ned, at Peter
Arnfeldt bad om, at samtalerne ikke blev optaget, heller ikke noteret at
Peter Arnfeldt sagde: ”Jeg har de 9 sider”, eller at han sagde, at Stephen
Kinnocks arbejdsrelaterede møder i København kunne være et problem
i afgørelsen.
Han forklarede, at han ikke havde nogen overvejelser om at gøre yderli-
gere notater eller bevare optagelserne, selvom Helle Thorning-Schmidt
ringede og sagde, at han skulle passe på sine kilder.
Det almindelige indtryk hos Christiansborg-journalisterne var, at hele af-
gørelsen ville blive offentliggjort. Det overraskede derfor alle, at den ikke
blev det, og alle var noget ”mopsede” over det. Denne fælles forventning
om offentliggørelse byggede bl.a. på udtalelser fra Frode Holm. Frode
Holm havde udtalt til vidnet, at det var hans klare forventning, at hele
afgørelsen ville blive offentliggjort. Han mener dog også, at forventningen
blev skabt af Helle Thorning-Schmidt selv, men kan ikke nærmere redegø-
re for, hvordan hun skabte denne forventning.
Poul Madsen har forklaret
288
:
Da han ikke hørte noget, var han klar over, at Jan Kjærgaard ikke var kom-
met nogen vegne, og han indkaldte Jan Kjærgaard til et statusmøde den 7.
oktober 2010. På mødet talte de om, hvilke muligheder der var og havde
været for at få afgørelsen. Jan Kjærgaard fortalte for første gang om kon-
takten til Peter Arnfeldt. Jan Kjærgaard fortalte, at Peter Arnfeldt var villig
til at oplæse dele af afgørelsen, men ikke udlevere den. Vidnet mente, det
var for risikabelt at bruge mundtlige oplysninger. Ordren til Jan Kjærgaard
var meget enkel: ”Vi er nødt til at have hele afgørelsen foran os, så vi kan
læse den og forstå den”. ”Vi kan ikke bare få udvalgte passager læst op”.
De konstaterede, at ”sagen var død”, og det var så konklusionen og enden
på det møde. Jan Kjærgaard oplyste, at Peter Arnfeldt havde givet oplys-
288 Protokol 6, side 11.
Dokumenter og forklaringer
981
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0984.png
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
ning om, at der kunne være et problem med Stephen Kinnocks arbejdsda-
ge i København, men at de skulle være forsigtige med at bruge oplysnin-
gen. Han vidste ikke på dette tidspunkt noget om, at Jan Kjærgaard havde
haft en samtale med Helle Thorning-Schmidt.
Han havde heller ikke kendskab til Jan Kjærgaards blok med notater. Han
så først blokken i forbindelse med artiklen i december 2011. Han gik ud
fra, at Jan Kjærgaard havde båndet samtalerne, da det var sædvanlig prak-
sis, men det var ikke noget, de talte om. Han forklarede, at man på dette
tidspunkt ikke fandt det nødvendigt at gemme optagelserne, da sagen var
”slut”. For de historier, som Ekstra Bladet bringer, gemmer de naturligvis
materialet.
Peter Arnfeldt har forklaret
289
:
Foreholdt Ekstra Bladets artikel af 19. september 2010 med overskrif-
ten ”Derfor holder Helle papirerne hemmeligt”, hvor Ekstra Bladet stiller
spørgsmålstegn ved skatteafgørelsen og bl.a. anfører, at en pæn del af
sagsfremstillingen i afgørelsen er en gennemgang af Stephen Kinnocks
arbejdsrelaterede møder i København i perioden 2007-2009, og at det af
sagsfremstillingen klart fremgår, at Stephen Kinnock her bevægede sig
ind i en skattemæssig gråzone, forklarede han, at han ikke kan sige, om
det var en god artikel for Venstre. Han kan klart afvise at have sagt til
Jan Kjærgaard, at afgørelsen indeholdt oplysninger om Stephen Kinnocks
arbejdsrelaterede møder. Han er ikke en af de kilder, som Jan Kjærgaard
refererer til i artiklen. Hvis man læser den for nyligt offentliggjorte afgø-
relse, kan man i øvrigt se, at det ikke er et problem.
Foreholdt 2 sms’er fra den 19. september 2010 erindrer han kun, at alle
sms’er nærmest havde samme ordlyd såsom ”Ring snarest”, ”Ring ven-
ligst” o. lign.
Foreholdt sms’er fra den 21. september 2010 og 3 telefonsamtaler med
varigheder af knap 16 minutter, godt 29 minutter og godt 26 minutter
sammenholdt med notat vedrørende 21. september ca. 14.15, forklarede
han, at han igen ikke kan genkende sprogbruget, og han kan helt afvise,
at der har været tale om, at han skulle gengive dele af afgørelsen eller
udlevere en kopi af den.
289 Protokol 7, side 7-8 og 8-9, og protokol 8, side 13.
982
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
Foreholdt notat vedrørende samme dag kl. ca. 18.45, forklarede han, at
han ikke kan huske, hvad han talte med Jan Kjærgaard om i 29 minutter,
men Jan Kjærgaard var som sagt meget ivrig for at få afgørelsen og talte
meget længe. Han har aldrig spist en frokost eller været ude nogle steder
med Jan Kjærgaard. Han erindrer ikke, hvad han talte med Jan Kjærgaard
om i de 3 samtaler den 21. september 2010 andet end Kjærgaards cause-
rier om afgørelsen. Der kan også have været causerier fra Kjærgaard om,
hvad det betød for det politiske landskab eller andre analyser.
Han mener, at han orienterede Troels Lund Poulsen og Peter Loft om, at
Jan Kjærgaard var ivrig for at få fat på afgørelsen.
Han opfatter ikke kontakten med Kjærgaard i denne periode som specielt
intensiv. Han taler som sagt meget i telefon med mange journalister, og
Kjærgaard taler meget længe og er svær at komme af med.
Foreholdt telefonsamtale fra den 26. september 2010 kl. 22.22 sammen-
holdt med notat vedrørende 26. september 2010 ca. 22.20 forklarede han,
at han kan afvise det indhold, der fremgår af Jan Kjærgaards notat. Han
erindrer ikke, hvad der præcist blev talt om, men han kan deducere sig
frem til, at her opgiver Jan Kjærgaard endeligt.
…
Forespurgt af advokat Henrik Stagetorn, forklarede han, at alle henvendel-
ser fra journalister blev vendt med ministeren. Han havde ikke mandat til
at foretage en sortering og lavede derfor en indstilling for prioritering til
ministeren via telefon, små noter eller på en notesblok. Han svarede ikke
på henvendelser på ministerens vegne. Han gjorde meget for ikke at blive
en offentlig person, hvilket bl.a. indebar, at han af princip havde afskåret
sig selv fra at udtale sig, medmindre han af praktiske årsager var nødt til
det. Hvis en journalist f.eks. stillede spørgsmål om noget bestemt, startede
man et beredskab via departementschefen eller en ministersekretær, så
ministeren kunne svare.
Han talte nok sammenlagt med 25-30 journalister om dagen. Det var som
sagt en væsentlig del af hans arbejde at tale med journalister og ofte også
nyttigt for ham for at finde ud af, hvordan stemningen var på Christians-
borg. Hvis han talte med journalister til baggrund, kunne han ikke tale om
ting, der var omfattet af tavshedspligten.
Dokumenter og forklaringer
983
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0986.png
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
Han kan ikke genkende Jan Kjærgaards opfattelse af, at de havde et næ-
sten ”intimt” forhold. Han vil kalde forholdet meget professionelt.
…
Udspørgeren foreholdt mail af 19. september 2010 kl. 15.38 fra Peter
Loft og Birgitte Christensen, og vidnet oplyste, at det må være relateret
til presseberedskabsdiskussionen om til- og fraflytning. Han husker ikke
at have diskuteret dette udover med Ivar Nordland op til afgørelsen, som
tidligere forklaret og ganske kort på mødet den 16. september. Hvorfor
Peter Loft skriver sådan, har han ikke kendskab til. Han bestrider, at han
er kommet med det udsagn, der står i 3. linje. Det, der kommer tættest
på, er de generelle drøftelser af reglerne til brug for presseberedskabet,
han som nævnt har deltaget i.
Han kan ikke huske, om han havde drøftelser med ministeren om skatte-
sagen i løbet af weekenden, men han har helt sikkert talt med ham, da han
stort set altid talte med ministeren i weekenden. Han drøftede ikke sagen
med andre embedsmænd.
Foreholdt interne mails i Koncerncentret den 20. september 2010 vedrø-
rende til- og fraflytning vedlagt notater, oplyste han, at han ikke var be-
kendt med den megen aktivitet omkring dette spørgsmål i løbet af week-
enden og mandag, tirsdag. Han kan ikke udelukke, at han mandag eller
tirsdag kan have talt med Birgitte eller Ivar om til- og fraflytningsspørgs-
målet, men han erindrer det ikke. Han mindes ikke, at sagen blev ved med
at florere i ministeriet. Som han husker det, var sagen ”død” i ministeriet
efter den 17. september.
Troels Lund Poulsen har forklaret
290
:
Foreholdt mails af 19. september 2010 fra Peter Loft til Ivar Nordland
og Birgitte Christensen samt det vedhæftede notat af Peter Loft, 1. pkt.,
oplyste vidnet, at han ikke kan udelukke, at Peter Loft tidligere selv har
skrevet notater om relativt store problemstillinger. Peter Loft havde en
stor viden efter at have siddet mange år som departementschef og har
tidligere skrevet notater, når vidnet har spurgt om noget i forbindelse med
politiske forhandlinger. Han har dog ikke set lige præcis dette notat.
290 Protokol 9, side 15-16 og 17.
984
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
Foreholdt mail af 19. september 2010 kl. 15.38 fra Peter Loft til Birgitte
Christensen, forklarede han, at han ikke ved, hvorfra Peter Loft havde det
indtryk, at han og Peter Arnfeldt skulle mene, at købet af en ny lejlighed
svarer til at beholde den gamle.
…
Foreholdt mail af 19. september 2010 kl. 17.40, 2. afsnit, 2. punktum, fra
Ivar Nordland til Peter Loft og Birgitte Christensen, ved han ikke, om han
skulle have givet udtryk for den forudsætning, som Ivar Nordland referere-
de til, men Ivar Nordland kan i hvert fald ikke have det fra mødet den 16.
september 2010, for Ivar Nordland var ikke med til mødet.
Foreholdt mail af 19. september 2010 kl. 18.27, 1. afsnit, fra Birgitte Chri-
stensen til Peter Loft, mail af 19. september 2010 kl. 19.40 fra Ivar Nord-
land til Peter Loft og Birgitte Christensen og henvist til yderligere mail-
korrespondance den 19. september 2010 mellem embedsmændene, samt
foreholdt mail af 19. september 2010 kl. 22.28 fra Birgitte Christensen til
Peter Loft og Ivar Nordland, forklarede han, at han ikke i sin kalender kan
se, at der skulle være aftalt et møde mellem ham og Peter Loft den 20.
september 2010 om problemstillingen.
Foreholdt mail af 20. september 2010 kl. 6.15 fra Peter Loft til Birgit-
te Christensen og Ivar Nordland, ved han ikke, hvorfor Peter Loft havde
det indtryk, at han ville læse det på en helt anden måde, end det som
embedsmændene havde skrevet. Han var ikke i kontakt med Peter Loft
i weekenden og var ikke klar over den megen korrespondance. Han er
ret overrasket over den heftige korrespondance om nogle relativt banale
spørgsmål, der blev stillet på et møde den 16. september 2010 til et pres-
seberedskab den 17. september 2010.
Henvist til notat fra september 2010 med eksempler på forskelle i skatte-
pligtsreglerne ved til- og fraflytning sammenholdt med samme notat med
ændringer, kan han ikke sige, om han lige præcis havde nogen af disse
notater i hånden, men han ved, at han fik flere notater om denne sag,
uden at han lavede en tekstnær gennemlæsning af dem. Han vil gerne slå
fast, at grunden til, at han interesserede sig for oplysningerne, var, at det
var meget afgørende for ham som skatteminister at kende reglerne om
til- og fraflytning. Han var på dette tidspunkt fuldstændig ligeglad med,
om skatteafgørelsen ville blive offentliggjort eller ej. Han havde som skat-
teminister ret til at forstå, hvordan dansk skattelovgivning var, og derfor
Dokumenter og forklaringer
985
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
var han optaget af at forstå det. Han ved ikke, om han fik flere notater den
20. september 2010.
Foreholdt mail af 20. september 2010 kl. 13.23 fra Birgitte Christensen
til Michael Frank og Ivar Nordland forklarede han, at det, som han stillede
spørgsmål til, og som han stadig fandt relevant at vide noget om, var til- og
fraflytningspolitikken. Han gik ud fra, at embedsmændene ville sige fra,
hvis de på et tidspunkt mente, at han gik langt over stregen og var for tæt
på konkret sagsbehandling. Det har han på intet tidspunkt fået at vide i
denne sag.
Foreholdt mail af 20. september 2010 kl. 19.29 fra Birgitte Christensen til
Peter Loft og Ivar Nordland vedlagt til- og fraflytningsnotat, kan han ikke
på stående fod sige, om han modtog lige præcis dette notat, men han kan
huske, at fra det første notat til det sidste notat, han modtog, så er det kun
ordene til- og fraflytning, han kan genkende, ellers var meget lavet om.
Der kom en pause i drøftelserne med embedsmændene om til- og fraflyt-
ningsproblematikken efter den 20. september 2010. Det blev først bragt
på bane igen, da spørgsmål 59 blev stillet i Folketingssalen, men det var
flere måneder længere fremme.
Vidnet blev foreholdt Lisbeth Rasmussens dagbogsnotater under den 16.
september 2010, 4. og 6. afsnit: ”Torsdag den 16/9 2010 ringer Ivar Nord-
land – han er lettere ophidset – Peter, Ministeren og Spinddoktoren angri-
ber vores afgørelse. Ivar har ikke forslaget, men ønsker en gennemgang
af fakta for at drøfte bopælsforhold v. udrejse 1999 – er den nu også op-
givet? – hvad sker der i 2005 og de efterfølgende år – SKAT har vist ikke
behandlet sagen ordentlig vel? og nu bliver de jo reddet af forældelsesreg-
lerne … Ivar er vred over, at Peter blander sig endnu mere at ministeren
og hans spind-doktor gør det”, samt under uge 38, 1. afsnit, 2. afsnit, 1. og
2. punktum. og 3. afsnit: ”Mandag den 20/9 2010. I forbindelse med Skat-
tedirektørmødet som holdes på Sluseholmen, beder Birgitte Christensen
om nærmere oplysninger om ophør af skattepligten og bopælsopgivelsen
i 1999. Ministeren skal have et notat, da de stadig stiller spørgsmål ved, at
det kan være en korrekt skattemæssig vurdering fra vores side, at Stephen
N K har opgivet sin bopæl og udtrådt af skattepligten, når Helle stadig har
adresse her i landet (hos sin mor) og hun få måneder efter køber en lejlig-
hed i Danmark. Birgitte forklarer, at der skal skrives et nyt notat – bestilt
af Peter Loft – men er vist nok til ministeren. De stiller fortsat spørgsmål
ved, hvordan skattepligten i 1999 kan være ophørt da der fortsat er en
986
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0989.png
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
adresse i Danmark og kort tid efter erhverves en bolig. … Snak med Erling
– ministeren ved det hele / har prøvet at få vores afgørelse omgjort. Det
er undersøgt, om Skatterådet kan tage sagen op igen. Det er dog opgivet.
Peter Loft har sagt endegyldigt nej til dette”.
Han forklarede, at Ivar Nordland og Lisbeth Rasmussen fuldstændig må
have misforstået situationen i ministeriet i disse dage. De var ikke med til
det meget omtalte møde den 16. september 2010, og han mener derfor
ikke, de kan vide noget om, hvad der var sket – i hvert fald ikke fra mødet.
Foreholdt uddrag af Erling Andersens redegørelse oplyste vidnet, at det,
der er anført, ikke er rigtigt. Peter Loft har aldrig sagt nej til noget, for
vidnet har aldrig spurgt ham om noget. Man kan derfor ikke udlægge, at
Peter Loft har sagt nej til, at han kunne få afgørelsen omgjort, for han har
aldrig bedt om at få afgørelsen omgjort. Han har tilladt sig at stille et par
tekniske spørgsmål om til- og fraflytning. Han har aldrig nogensinde givet
udtryk for, at afgørelsen skulle laves om – men blot interesseret sig for de
præmisser, der lå til grund for den, hvilket han måtte være i sin gode ret
til som skatteminister.
…
Hver gang, han modtog et notat om til- og fraflytning, noterede han dato
og initialer på det. Det valgte han at gøre for at kunne følge udviklingen i
notaterne. Det var det samme journalnummer, der gik igen på alle nota-
terne, og det ser ud til at slutte den 20. september 2010 ifølge kommissi-
onens materiale, men han kan huske at have fået yderligere notater efter
den dato. Det var notater, der blot blev lagt til ham, uden han havde bedt
om det.
Inger Kirstine Sommer Hansen har forklaret
291
:
Foreholdt Lisbeth Rasmussens dagbogsnotater under uge 38, mandag den
20. september, 1.-3. afsnit, forklarede vidnet, at hun ikke har hørt om
Birgitte Christensens henvendelse til Lisbeth Rasmussen. Hun mærkede
ikke på det tidspunkt, at der var stor aktivitet. Hun hørte bagefter, at de
spurgte, om de kunne ændre afgørelsen. Det har hun hørt om i 2012.
291 Protokol 12, side 11.
Dokumenter og forklaringer
987
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0990.png
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
Foreholdt dele af Erling Andersens redegørelse, forklarede hun, hun ikke
kender til et møde mellem Steffen Norman Hansen og Erling Andersen
den 20. september 2010.
Hanne Dahl Kofoed har forklaret
292
:
Foreholdt dele af Erling Andersens redegørelse og Lisbeth Rasmussens
dagbog under uge 38, mandag den 20. september 2010, 1. og 2. afsnit,
forklarede hun, at hun ikke blev orienteret om samtalen mellem Birgitte
Christensen og Lisbeth Rasmussen. Hun har ikke hørt, at der skulle være
lavet et nyt notat i SKAT København.
Lisbeth Rasmussen har forklaret
293
:
Forespurgt, om hun blev kontaktet – eller har kendskab til at andre blev
kontaktet – af Koncerncentret i løbet af weekenden den 18.-19. september
2010, svarede hun, at hun ikke blev kontaktet.
Mandag den 20. september 2010 var der et skattedirektørmøde på Sluse-
holmen. I den forbindelse blev hun kontaktet af juridisk direktør Birgitte
Christensen, der ville have en opdatering på nogle faktuelle oplysninger,
som var identiske med de oplysninger, som vidnet havde drøftet med Ivar
Nordland den 16. september 2010. Birgitte Christensen fokuserede på,
hvad der skulle til, før skattepligten ophørte. Hun bad ikke vidnet forholde
sig til noget eller gå ind i en juridisk diskussion, men hun ville gerne have
disse oplysninger, fordi hun skulle skrive et notat. Hun sagde, at det var
bestilt af Peter Loft og tilføjede i en sætning, at det var til ministeren. Bir-
gitte Christensen gav ikke nogen forklaring på, hvorfor ministeren skulle
have sådan et notat, og vidnet gik hende ikke på klingen om, hvad grun-
den hertil var. Vidnet nævnte for Erling Andersen, at Birgitte Christensen
havde været forbi. Hun forventede herefter, at de ville vende tilbage, men
det gjorde de ikke.
Foreholdt dagbogsnotat under den 20. september 2010, 3. afsnit, forkla-
rede hun, at hun havde en samtale med Erling Andersen senere, hvor han
fortalte hende, at han havde trukket Steffen Normann Hansen til siden
og spurgt ham, hvad det var, der foregik. Erling Andersen syntes, at det
292 Protokol 12, side 19.
293 Protokol 14, side 9-10.
988
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0991.png
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
kaldte på et eller andet svar eller en udmelding fra Koncerncentret. Man
undgik at tale sammen, og Birgitte Christensen havde som sagt været
omkring vidnet efter de nævnte oplysninger.
Vidnet kan ikke citere fra ende til anden denne samtale, men hun fik dét
ud af det, at samtalen havde givet Erling Andersen den viden, at ministe-
ren simpelthen kendte til det hele og specielt, at ministeren havde prøvet
at få afgørelsen omgjort. Det vil sige, at den opfattelse og den stemning,
som de fornemmede torsdag aften den 16. september 2010, underbygge-
des af, at der havde været en meget intensiv diskussion, hvor ministeren
havde været involveret. Hun mindes ikke, at der var anden kontakt med
Koncerncentret den 20. september 2010. Hun havde haft kontakten med
Birgitte Christensen, og Erling Andersen havde haft kontakten med Stef-
fen Normann Hansen. Hun og Erling Andersen delte hverken det konkrete
indhold af informationerne eller deres opfattelse af situationen med andre.
Forespurgt, om hun har kendskab til, om der efterfølgende var kontakt
mellem Koncerncentret og regionen om denne sag, forklarede hun, at
Michael Frank flere gange kontaktede hende, fordi han skulle skrive noget
vedrørende sagen. På et tidspunkt bad han også om at få afgørelsen. Det
sagde hun, at han ikke kunne få. Hun sagde, at hvis han stod fast på det
og mente, at han havde et behov for at få den, måtte han gå til Birgitte
Christensen og Peter Loft. Det tog han til efterretning. Hun gav ham de
oplysninger, som han spurgte om, og som hun syntes, hun godt kunne
give ham. Drøftelserne med Michael Frank skete omkring september-
oktober 2010. Derudover var der en række anmodninger om aktindsigt.
Hun havde kontakt med Per Hvas herom. De talte om, hvad de udlevere-
de, hvem der lå inde med materiale, og hvem der besvarede de enkelte
anmodninger.
Søren Hansen har forklaret
294
:
Foreholdt, at Lisbeth Rasmussen har forklaret, at der var en samtale den
20. september 2010 mellem hende og Birgitte Christensen, og forespurgt,
om han havde hørt noget om det, svarede han benægtende.
294 Protokol 19, side 22.
Dokumenter og forklaringer
989
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0992.png
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
Erling Andersen har forklaret
295
:
Forespurgt, om der var kontakt mellem ham og Koncerncentret i løbet
af weekenden, svarede han benægtende. Forespurgt, om han hørte noget
til, at der foregik noget i Koncerncentret i løbet af weekenden, forklarede
han, at det gjorde han ikke.
Mandag den 20. september 2010 var der møde for hele direktørkredsen
i auditoriet på Sluseholmen. Vidnets kontor ligger på 5. sal, og auditoriet
ligger tæt ved. Da han kom ud fra sit kontor, stod Peter Loft udenfor og
talte i telefon. Loft hilste næsten ikke, og det studsede han lidt over og
tænkte, hvad der var kommet til ham. Der var møde i løbet af formidda-
gen, hvor han kunne iagttage, at Peter Loft og Birgitte Christensen, der
var juridisk direktør i Koncerncentret, havde meget travlt med at tale i te-
lefon. Forespurgt, om det var usædvanligt, at departementschefen kunne
være optaget af en situation, hvor han talte meget i telefon, svarede han
benægtende.
Da der var frokostpause, bad han Steffen Normann Hansen om at komme
ind på kontoret. Vidnet spurgte, hvad der foregik. Steffen Normann Han-
sen sagde, at ministeren havde forsøgt at få SKAT Københavns afgørelse
omgjort, og at det havde været overvejet, om man kunne bruge Skatterå-
det, men det havde Peter Loft sagt endegyldigt nej til. Han spurgte, om
Steffen Normann Hansen vidste mere, men det gjorde han ikke. Det var
Steffen Normann Hansens indtryk, at der skulle laves flere notater. Fore-
spurgt, om Steffen Normann Hansen sagde noget om, hvorfor ministeren
ville have afgørelsen omgjort, forklarede han, at det var fordi, ministeren
var uenig i den. Ministeren ville gerne have haft et andet resultat.
Forespurgt af formanden, om Steffen Normann Hansen sagde det, forkla-
rede han, at Normann Hansen kun sagde, at ministeren havde forsøgt at
få omgjort afgørelsen. Hvis man vil omgøre en afgørelse om ikke-skatte-
pligtig, så kan det jo næsten kun være til skattepligtig, men han sagde ikke
direkte, at det var det, ministeren havde ønsket. Bagefter talte vidnet med
Lisbeth Rasmussen, der fortalte, at hun havde haft en samtale med Birgit-
te Christensen, som havde bedt om nogle konkrete oplysninger, fordi der
skulle laves et notat til ministeren.
295 Protokol 21, side 15.
990
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0993.png
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
Forespurgt af udspørgeren, om Lisbeth Rasmussen nærmere fortalte, hvad
det var for et notat, der skulle laves til ministeren, svarede han benæg-
tende. Forespurgt, om hun sagde noget om, hvilke konkrete oplysninger
Birgitte Christensen havde bedt om, svarede han benægtende. Det orien-
terede hun ham ikke om, og han efterspurgte det heller ikke. Forespurgt,
om hun i øvrigt fortalte om, hvad de havde talt om, forklarede han, at det
erindrer han ikke.
Forespurgt, om der skete noget i relation til sagen umiddelbart efter man-
dag den 20. september 2010, om der var møder, telefoniske henvendelser
eller andet fra Koncerncentret i forhold til ham, svarede han benægtende.
Jesper Skovhus Poulsen har forklaret
296
:
Forespurgt, om han havde indtryk af, at der var aktivitet i ministeriet
vedrørende denne sag i perioden, fra han tog hjem torsdag den 16. sep-
tember og til mandag morgen den 20. september 2010, forklarede han, at
det havde han ikke på daværende tidspunkt. Det forløb, der var henover
weekenden med en yderligere juridisk og procesmæssig afklaring, var han
ikke en del af. Forespurgt, om der var kolleger, der efterfølgende sagde, at
de havde haft travlt i weekenden, forklarede han, at det mindes han ikke.
Foreholdt, at der var aftalt et møde den 17. september 2010 kl. 13.30-
14.00 mellem Peter Arnfeldt og vidnet om løn/vilkår og forespurgt, om
han har erindring om, at der var aftalt et sådant møde, svarede han be-
kræftende. Han var personaleansvarlig for ministersekretariatet, og dette
var tidspunktet, hvor de forhandlede løn og tillæg. Det gjaldt også Peter
Arnfeldt. Han husker ikke, om mødet blev aflyst. Foreholdt mail af 20.
september 2010 fra Peter Arnfeldt til vidnet og forespurgt, om han kan
huske, hvad han svarede, forklarede han, at han ikke ved, om han svarede.
Foreholdt, at teksten: ”Jeg blev opholdt af en lille sag i fredags
J
” synes
lidt indforstået, forklarede han, at det ved han ikke. Forespurgt, om Peter
Arnfeldt gav ham yderligere forklaring på, hvorfor han var blevet væk fra
mødet, svarede han benægtende. Forespurgt, om han fra sine kolleger i
Koncerncentret efter den 20. september 2010 fik nogen forklaring på de
aktiviteter, der var foregået, og som havde opholdt Peter Arnfeldt, svarede
han benægtende.
296 Protokol 22, side 19-20.
Dokumenter og forklaringer
991
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_0994.png
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
Forespurgt af formanden, om vidnet vidste, hvilken ”lille sag” Peter Arn-
feldt henviste til i sin mail, forklarede han, at han muligvis da vidste det,
men han husker det ikke på nuværende tidspunkt.
Michael Frank har forklaret
297
:
Forespurgt, om han havde kendskab til, om der foregik drøftelser eller
overvejelser blandt minister og embedsmænd i weekenden den 18.-19.
september 2010, svarede han benægtende.
Henvist til mail af 19. september 2010 kl. 21.49 fra Ivar Nordland til Car-
sten Vesterø og vidnet og forespurgt, om han inden kl. 21.49 blev kontak-
tet eller involveret, svarede han benægtende. Det, han fik tilsendt med
mailen, fik han kun som orientering. Han læste mailen dagen efter. Fore-
spurgt, om det også gør sig gældende for den anden mail af 19. september
2010 kl. 21.49 fra Ivar Nordland til vidnet og Carsten Vesterø, svarede han
bekræftende. Han læste i øvrigt ikke de to mails fra A-Z.
Foreholdt mail af 19. september 2010 kl. 12.00 fra Peter Loft til Birgitte
Christensen og Ivar Nordland vedhæftet notat samt forespurgt, om han så
notatet, svarede han bekræftende. Han mener, at han faldt over ordene
”i strid med”, men han havde ikke skrevet noget forkert. Forespurgt, om
han tidligere havde oplevet, at departementschefen selv skrev notater i
konkrete sager, forklarede han, at når de lavede forelæggelser, var det som
udgangspunkt omkring det politiske. Det var sjældent, at det handlede om
konkrete sager. Når man lavede forelæggelser, kom der meget ofte mange
dessiner fra Peter Loft, som var meget aktiv og konstruktiv i forhold til
det, man lagde op.
Foreholdt mail af 19. september 2010 kl. 15.38 fra Peter Loft til Birgitte
Christensen, ”sagen er jo den …”, og forespurgt, om han i løbet af mandag
den 20. september 2010 blev bekendt med ”TLP og PA”s synspunkt om,
at køb af en ny lejlighed svarede til at beholde den gamle, forklarede han,
at han mener, at det blev behandlet på et mere overordnet niveau. Det
kan godt være, at han allerede læste det om morgenen den 20. september
2010, men det gjorde ikke indtryk og var forkert.
297 Protokol 23, side 13-17.
992
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
Foreholdt, at det godt kunne være noget, man hæftede sig ved, svarede
han benægtende. I øvrigt talte han først og fremmest med Birgitte Chri-
stensen i den her situation. Kontoret skulle stå inde for, at det, som de
lagde op, var rigtigt. De blev ikke på noget tidspunkt bedt om at dreje
noget som helst i nogen retning. At det var regelret, blev også bekræftet
af, at Birgitte Christensen ville have, at Ivar Nordland så det hele igennem,
inden tingene blev lagt videre. Forespurgt, om han fra nogen af dem, han
havde kontakt med om mandagen, blev orienteret om, at ministeren og
Peter Arnfeldt havde indtaget et sådant standpunkt, forklarede han, at han
alene blev orienteret på den måde, at han modtog mailkorrespondancen.
Foreholdt mail af 19. september 2010 kl. 21.56 fra Ivar Nordland til vidnet
og Carsten Vesterø, cc Birgitte Christensen, mail af 19. september 2010
kl. 21.49 fra Peter Loft til Ivar Nordland samt forespurgt, om han så mai-
len søndag aften, forklarede han, at han ikke tror, at han læste mails før
mandag.
Foreholdt mail af 19. september 2010 kl. 22.28 fra Birgitte Christensen til
Peter Loft, cc Ivar Nordland, 1. afsnit, og forespurgt, hvornår Birgitte Chri-
stensen havde talt med vidnet søndag, forklarede han, at han ikke kunne
huske det, men det må have været søndag aften. På et tidspunkt i forløbet
ringede Birgitte Christensen hjem til ham, men han ved ikke, om det var
den dag. De talte om skatterådsafgørelsen, hvor man solgte en bolig og
købte en anden. Det var muligvis SKM 2009.539. Det er tænkeligt, at
de talte sammen søndag. Forespurgt, om Birgitte Christensen i givet fald
gav nogen nærmere begrundelse for, at man spekulerede over sagen en
søndag aften, svarede han benægtende. Der var dog stadig interesse om
sagen og de spørgsmål, der blev stillet. Han fik ikke noget mere indgående
at vide om det.
Henvist til mail af 19. september 2010 kl. 22.36 fra Birgitte Christensen til
vidnet, Carsten Vesterø, cc Ivar Nordland, og forespurgt, om han foretog
sig andet i løbet af søndagen udover samtalen med Birgitte Christensen,
svarede han benægtende.
Mandag morgen den 20. september 2010 lå der orienteringer og bestillin-
ger på mail til ham. Han gik i gang med arbejdet, og kl. 10.15 sendte han
udkast til to notater til Ivar Nordland. Forespurgt, om han læste de mails,
som han skulle indbygge i notaterne, inden han gik i gang, svarede han
bekræftende, men ikke grundigt. Han orienterede sig i materialet, således
at han kendte opgaven. Henvist til mail af 19. september 2010 kl. 21.56
Dokumenter og forklaringer
993
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
fra Ivar Nordland til vidnet, Carsten Vesterø, cc Birgitte Christensen, og
forespurgt, om han drøftede opgaven med Ivar Nordland i løbet af mandag
formiddag, svarede han benægtende. Det var der ikke behov for. Fore-
holdt, at man godt kunne komme i tvivl om, hvad det skulle bruges til, for-
klarede han, at det drøftede han ikke med Ivar Nordland. Forespurgt, om
han drøftede det med Birgitte Christensen, svarede han benægtende. Der
kom bestillinger, og han udførte dem. Han var selvfølgelig ærgerlig over, at
det, han havde lavet den 16. eller længere tilbage, ikke var fyldestgørende.
Forespurgt, om det var sædvanligt, at den juridiske direktør ringede op
en søndag aften for at diskutere en skatterådsafgørelse, svarede han be-
kræftende.
Foreholdt mail af 20. september 2010 kl. 6.51 fra Birgitte Christensen
til vidnet og Carsten Vesterø, mail af samme dato kl. 6.14 fra Peter Loft
til Birgitte Christensen, cc Ivar Nordland, og henvist til mail af samme
dato kl. 6.52 fra Birgitte Christensen til vidnet og Carsten Vesterø samt
forespurgt, om han ved, hvad der lå i Peter Lofts bemærkning: ”hvis I
læser oplægget med ministerens øjne vil I også komme til den modsatte
konklusion”, forklarede han, at alt afhænger af øjnene, der ser. Peter Loft
kunne tilsyneladende se, at der var noget, der skulle styrkes eller gøres
mere pædagogisk.
Forespurgt, hvad Peter Lofts bestilling gik ud på, og om det refererede sig
til vidnets notat fra den 17., eller om det refererede sig til et andet notat,
forklarede han, at det kunne han ikke svare på her og nu. Forespurgt, om
han, inden han skrev notatet, drøftede med Birgitte Christensen, hvad
hun troede, det var, Peter Loft ville have, at man tog højde for, forklarede
han, at som han husker det, var det hele situationen med tilflytning efter
fraflytning, der skulle tydeliggøres.
Henvist til mail af 20. september 2010 kl. 10.15 fra vidnet til Ivar Nord-
land, cc Birgitte Christensen, vedhæftet to notater og forespurgt, hvad han
udbyggede, forklarede han, at der nu var to notater i spil. Hovednotatet
var stadig notatet med eksempler på forskelle i skattepligtsreglerne ved til-
flytning og fraflytning. Det blev udbygget væsentligt. Birgitte Christensen
bad ham også om at gå hendes bemærkninger fra mail af 19. september
2010 kl. 22.28 igennem. Han gjorde opmærksom på, at der var noget, der
kunne misforstås omkring det anførte med …, som var en anden kendt
sag, der havde været omtalt i pressen, men som handlede om en helt
994
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
anden situation. Derfor syntes han, at det var upassende, at det stod i
notatet. Der stod også noget om et sommerhus, som han også pillede ud.
Forespurgt, om han havde telefoniske drøftelser med Birgitte Christensen
eller andre om, hvad der skulle stå i notatet, før han sendte det til Ivar
Nordland kl. 10.15, forklarede han, at han kan huske, at Birgitte Chri-
stensen sagde, at det kom fra Peter Loft, og når de sendte det tilbage,
så skulle det være, som de syntes, det skulle være. Forespurgt, hvornår
Birgitte Christensen sagde det, forklarede han, at det kunne være mandag
morgen. Han har ikke noteret det ned, men han kan huske, at han fik at
vide, at det kom fra Peter Loft, og at det bare skulle være i orden, når de
lagde det videre.
Forespurgt, hvordan han vidste, at det hastede med at give notaterne vide-
re til Peter Loft, forklarede han, at det havde han fået at vide. Han mener,
at der var deadline enten kl. 14 eller kl. 15, fordi Peter Loft skulle til et
møde.
Foreholdt mail af 20. september 2010 kl. 10.25 fra Birgitte Christensen til
vidnet, cc Ivar Nordland, 1. punktum, og forespurgt, om han ved, hvad der
nærmere lå i Birgitte Christensens bemærkning om, at Peter Loft havde et
”behov for noget konkret bygget på hans eget notat”, forklarede han, at et
behov også kunne læses som et ønske. Det var noget, som Peter Loft ville
have med, og så var det op til dem at levere varen.
Foreholdt mail af 20. september 2010 kl. 10.51 fra Ivar Nordland til vidnet,
cc Birgitte Christensen, og forespurgt, om han vidste, hvad Ivar Nordland
tænkte på, forklarede han, at notaterne er bygget lidt forskelligt op. Hans
notat var meget generelt. Det notat, som de også rettede ind, tog meget
udgangspunkt i sagen. Hvis man så på Birgitte Christensens bemærknin-
ger i mail af 19. september 2010 kl. 22.28, var man ikke så meget i tvivl
om, hvad sagen handlede om. Det, som Ivar Nordland mente, var vel, at de
skulle holde disse bemærkninger udenfor. Det var selvfølgelig rigtigt, at de
ikke kunne sende det til pressen, men Peter Loft måtte afgøre, hvem der
skulle se notatet. Hvis Peter Loft bestilte det, afleverede han det til ham.
Han kunne godt forstå Ivar Nordlands forsigtighed, men det var Peter
Lofts ansvar.
Foreholdt mail af 19. september 2010 kl. 15.36 fra Birgitte Christensen
til Peter Loft, 1. afsnit, og forespurgt, om han havde kendskab til, at der
Dokumenter og forklaringer
995
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
pågik drøftelser omkring fristregler, svarede han benægtende. Ministeriet
var delt op i søjler, og denne problemstilling lå i en anden søjle.
Foreholdt mail af 20. september 2010 kl. 13.08 fra vidnet til Ivar Nord-
land, cc Birgitte Christensen, og forespurgt, om han havde drøftet dette
med Birgitte Christensen, forklarede han, at han mener, at hun kom forbi
et par gange denne dag. Hun fortalte ham, at han skulle prøve at kigge
på det en gang til. Når han forstyrrede Ivar Nordland med det, blev han
nødt til at give en begrundelse og oplyse, at bestillingen kom fra Birgitte
Christensen.
Foreholdt, at Lisbeth Rasmussen har forklaret, at Peter Loft og Birgitte
Christensen var på Sluseholmen til direktionsmøde den 20. september
2010, og at Lisbeth Rasmussen havde haft en samtale med Birgitte Chri-
stensen denne dag, forklarede han, at han er helt sikker på, at Birgitte
Christensen også var i ministeriet den 20. september 2010. Forespurgt,
om han nærmere kunne påpege, hvilken raffinering der skulle ske i no-
tatet, forklarede han, at det må have angået punkt 3, når han skrev det i
mailen. Der skete ikke noget banebrydende herved.
Foreholdt mail af 20. september 2010 kl. 13.23 fra Birgitte Christensen
til vidnet, cc Ivar Nordland, og mail af 20. september 2010 kl. 13.37 fra
Birgitte Christensen til vidnet og forespurgt, hvad tanken var bag at rense
notatet for henvisninger til parrets forhold, forklarede han, at der var flere
notater i omløb. Hovednotatet om til- og fraflytningssituationer mv. var op-
rindelig tænkt som et notat, der eventuelt kunne udleveres til pressen. Det
blev efterhånden mere detaljeret. Det kunne godt være, at det var egnet til
udlevering i starten, men ikke så meget til sidst. Bestillerne vidste, hvem
notatet vedrørte. Han fik ingen forklaring på, at det skulle anonymiseres.
Foreholdt mail af 20. september 2010 kl. 13.26 fra Ivar Nordland til vid-
net og forespurgt, om han havde drøftelser med Ivar Nordland den 20.
september 2010, forklarede han, at det sådan set var klart nok, hvad Ivar
Nordland skrev. Det behøvede han ikke at få uddybet. Der var heller ikke
tid. Ivar Nordland uddybede ikke mailen.
Foreholdt mail af 20. september 2010 kl. 14.51 fra vidnet til Birgitte Chri-
stensen, cc Ivar Nordland, og henvist til notat med eksempler på forskelle
i skattepligtsreglerne ved tilflytning og fraflytning samt forespurgt, hvad
Birgitte Christensen svarede, forklarede han, at hun svarede noget i stil
med: ”Ja, hvis du har gjort, hvad vi har aftalt”. ”Peter” er Peter Loft.
996
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
Foreholdt mail af 20. september 2010 kl. 14.55 fra Birgitte Christensen
til vidnet, og forespurgt, hvad de havde talt om, forklarede han, at det
først og fremmest var side 3 og 4 i notatet, de arbejdede på. Det var igen
spørgsmålet om tilflytning efter fraflytning. Det var den situation, der hav-
de været diskuteret i weekenden.
Henvist til notat med eksempler på forskelle i skattepligtsreglerne ved
tilflytning og fraflytning og forespurgt, om det var det endelige notat, sva-
rede han bekræftende. Det var det, som han vist kl. 15 gav til Peter Loft.
Peter Loft stod med overtøjet på og var på vej til møde.
…
Foreholdt mail af 20. september 2010 kl. 19.29 fra Birgitte Christensen
til Peter Loft, cc Ivar Nordland, indeholdende tekst fra tidligere mail fra
Birgitte Christensen til Peter Loft og forespurgt, om han havde nogen
viden om, hvad der skete fra kl. 16 til 19.29, svarede han benægtende.
Indholdsmæssigt blev der ikke ændret i notatet. Han har ikke kendskab
til, om der foregik andre aktiviteter i Koncerncentret i relation til sagen
denne mandag udover det, han har forklaret.
Forespurgt, om han – udover det notat, han skrev den 20. september 2010
– har kendskab til, om sagen gav anledning til aktiviteter i Koncerncentret
i perioden fra den 20. september 2010 og frem til dele af afgørelsen blev
lækket i BT, forklarede han, at der samtidig var spørgsmål/svar fra Folke-
tinget. Der var hele tiden spørgsmål, som man skulle tage stilling til, da
der var mange postulater. I relation til den konkrete sag kan han i øvrigt
ikke huske, at han udførte noget.
Henvist til mail af 28. september 2010 fra vidnet til Ivar Nordland, cc Car-
sten Vesterø, med et spørgsmål/svarkatalog om indtræden og udtræden af
skattepligt og forespurgt, hvorfor dette skulle udarbejdes, forklarede han,
at han ikke kan huske, om det var Peter Loft eller Birgitte Christensen, der
i første omgang kom med bestillingen. Hele forløbet viste, at der var behov
for en pædagogisk forklaring på, hvad skattereglerne gik ud på. Herved
kom tanken om at lave et svarkatalog om skattepligtsreglerne.
Foreholdt mailens sidste afsnit og forespurgt, hvad det var for en mini-
stersag, der skrives om, forklarede han, at der var mange ministersager.
Der var bl.a. en sag fra SKAT i Odense, og det kunne meget vel være den.
Medarbejderne var meget belastede af henvendelser om skattepligtssager
Dokumenter og forklaringer
997
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1000.png
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
i denne periode, hvor personer ringede ind og spurgte, om de ikke kunne
komme på ”Kinnock-ordningen”. De havde et behov for at kunne tegne
et billede overfor disse personer af, hvordan reglerne skulle forstås, og i
hvilken kategori de faldt ned i. Der var også en person med efternavnet
Drengsgaard, der skrev til skatteministeren og foreslog, at man skulle stille
op i pressen og give en redegørelse.
Erik Jørgensen har forklaret
298
:
Foreholdt, at der i perioden fra den 16.-21. september 2010 var aktivite-
ter, der på et vist tidspunkt også involverede Carsten Vesterø og Michael
Frank, og forespurgt, om han havde kendskab til, hvad de gik ud på, sva-
rede han benægtende.
Camilla Lau Baymler har forklaret
299
:
Forespurgt, om hun har kendskab til, at ledelsen, herunder Peter Loft,
Ivar Nordland og Birgitte Christensen, i løbet af weekenden arbejdede
med nogle notater til ministeren i forbindelse med skattesagen, svarede
hun benægtende.
Birgitte Christensen har forklaret
300
:
Foreholdt mail af 19. september 2010 kl. 10.33 fra Peter Loft til vidnet og
mail af samme dato kl. 15.36 fra vidnet til Peter Loft, sidste afsnit, samt
svarmail af kl. 15.45 fra Peter Loft til vidnet og forespurgt, om hun havde
nogen telefonisk kontakt med Peter Loft om forældelsesproblemstillingen
søndag den 19. september 2010, forklarede hun, at hun mener, at der var
en enkelt telefonsamtale, men det var ikke om denne problemstilling.
Foreholdt mail af 19. september 2010 kl. 19.30 fra vidnet til Per Hvas, cc
Winnie Jensen, 1. afsnit, 1. punktum samt 2. afsnit, og henvist til mail af
20. september 2010 kl. 10.15 fra vidnet til Jan Muff Hansen forklarede
hun, at Jan Muff Hansen var en af de 11 kontorchefer. Han var chef for
kontoret Koordinering, der var en sekretariatsfunktion, og hun fik ham til
298 Protokol 23, side 23.
299 Protokol 25, side 3.
300 Protokol 25, side 17-23 og 23.
998
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
at hjælpe med at klippe noget tekst ind i et notat, da hun ikke kunne få
fat i Per Hvas.
Forespurgt, om hun ved, hvorfor Peter Loft begyndte at interessere sig
for forældelsesfristen i relation til Stephen Kinnocks skattesag, forklarede
hun, at ud fra den mailkorrespondance, der forelå, havde hun det indtryk,
at Peter Loft havde drøftet sagen med ministeren og var blevet bedt om
at undersøge nogle yderligere ting. Det var det, som de undersøgte og
beskrev her. Henvist til mailkorrespondance af 20. september 2012 mel-
lem vidnet og Peter Loft, hvoraf det tilsyneladende fremgår, at hun sendte
notatet til Peter Loft, og at de skulle tales ved og forespurgt, om de fik
talt sammen om mandagen om forældelsesproblemstillingen, forklarede
hun, at de fik talt sammen, men hvad de præcist talte om, har hun ikke
præsent. Hun vil mene, at det var spørgsmål om at få afstemt, at de udar-
bejdede notater matchede den efterspørgsel, der var.
Foreholdt, at hun har forklaret, at hun troede, at Peter Loft efterspurgte et
notat om forældelsesproblemstillingen, fordi ministeren ønskede det, og
forespurgt, hvad hun byggede denne tro på, forklarede hun, at der havde
været en enkelt telefonsamtale med Peter Loft den 19. september 2010,
hvor han ringede og spurgte, om hun var opmærksom på, at de skulle
”se på det her”, og at hun i mailkorrespondancen kunne se, at Peter Loft
skulle mødes med ministeren eller have en drøftelse med ham. I det lys
gik hun ud fra, at det var til brug for hans drøftelse med ministeren – både
materialet om forældelsesproblematikken og det andet. Hun så det som
noget, der var opstået sammenhængende.
Foreholdt mail af 19. september 2010 kl. 12.00 fra Peter Loft til vidnet
og Ivar Nordland og henvist til notat udarbejdet af Peter Loft samt fore-
spurgt, om hun var i telefonisk kontakt med Peter Loft, efter hun modtog
notatet, men inden hun svarede, forklarede hun, at hun ikke kan huske
det bestemt, men snarere mener, at han ringede inden og sagde, at han
havde sendt notatet. Peter Loft sagde ikke meget, men hun fik indtryk af,
at det var til brug for drøftelser med ministeren. Det kan godt være sagt
mere specifikt under samtalen. Forespurgt, om hun fik noget nærmere
indtryk af, hvorfor Peter Loft selv havde skrevet notatet, forklarede hun, at
hun tror, at han havde en formidlingsopgave. Han skulle prøve at forklare,
hvorfor de generelle regler var sådan, at de førte til det resultat, som de
gjorde.
Dokumenter og forklaringer
999
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
Foreholdt, at notatet kredsede noget omkring fraflytningen i 1999, og
forespurgt, om det var det, der var issuet den 19. september 2010, forkla-
rede hun, at Peter Loft prøvede at skrive det lidt bredt med hensyn til til-
og fraflytning, men efter lidt korrespondance viste det sig, at spørgsmålet
var, om det kunne sidestilles med, at man slet ikke var flyttet, hvis man
flyttede ud, men umiddelbart derefter flyttede tilbage igen eller erhverve-
de en ny bolig. Foreholdt, at hun i mailen af 19. september 2010 kl. 14.43
til Peter Loft skrev, at hun var enig med ham i hans beskrivelse af til- og
fraflytning, men at han dog havde misforstået noget omkring sommerhu-
sene, og hvornår man havde opgivet bopæl, og foreholdt mail af samme
dag kl. 15.38 fra Peter Loft til vidnet samt forespurgt, om hun havde en
telefonisk drøftelse med Peter Loft om dette, forklarede hun, at det havde
hun ikke.
Foreholdt mailen kl. 15.38, 3. punktum: ”Sagen er jo den at TLP og PA
mener at købet af en ny lejlighed svarer til at beholde den gamle”, og
forespurgt, om hun telefonisk havde drøftet med Peter Loft, at dette syns-
punkt var med inde i overvejelserne, svarede hun benægtende. Det var en
ny oplysning for hende. Forespurgt, om hun fuldt ud forstod, hvad Peter
Loft mente, at Troels Lund Poulsen og Peter Arnfeldt tænkte på, svarede
hun, at det gav hende indtryk af, at de ikke var opmærksomme på, at hvis
man først havde opgivet bopælen, så gjaldt andre regler, end hvis man
tilflytter.
Forespurgt af formanden, om hun mener, at det, der er anført i mailen kl.
15.38, var en ny oplysning for hende, svarede hun, at det var en ny oplys-
ning, at Troels Lund Poulsen og Peter Arnfeldt skulle have den holdning.
Foreholdt, at man kunne få det indtryk, at det var noget, hun havde talt
med Peter Loft om tidligere, når man så på formuleringen ”sagen er jo
den at TLP og PA mener”, forklarede hun, at det ikke var noget, Peter Loft
havde talt med hende om.
Udspørgeren foreholdt mail af 17. september 2010 kl. 8.27 fra Ivar Nord-
land til Peter Loft, 1. afsnit, og foreholdt, at problemstillingen, omkring
køb af ny lejlighed svarede til at beholde den gamle, allerede var intro-
duceret ved denne mail. Hun forklarede, at det kan man godt sige. Pro-
blemstillingen var adresseret, men at det var Troels Lund Poulsen og Peter
Arnfeldt, der specifikt skulle mene det, var hende ikke bevidst på dette
tidspunkt. Man kunne nederst i Ivar Nordlands mail se, at Peter Arnfeldt
kritiserede det, men det havde hun ikke koblet sammen.
1000
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
Forespurgt, om hun foretog sig noget, efter Peter Loft gav udtryk for, at
det var Troels Lund Poulsen og Peter Arnfeldt, der var ophavsmændene
til standpunktet om, at køb af ny lejlighed svarede til at beholde bopæl i
Danmark, forklarede hun, at hun forsøgte at få fat i Ivar Nordland, men
det kunne hun ikke. Hun mener heller ikke, hun kunne få fat i Carsten
Vesterø. Hun forsøgte selv at beskrive reglerne tydeligere. Som hun op-
fattede det, var det et spørgsmål om at få det forklaret på en pædagogisk
måde i et notat, som hun kunne give til Peter Loft, der kunne forklare
reglerne for Troels Lund Poulsen og Peter Arnfeldt.
Forespurgt, hvad konsekvensen ville have været i forhold til afgørelsen,
såfremt det havde forholdt sig, som Troels Lund Poulsen og Peter Arnfeldt
ifølge Peter Loft gav udtryk for, altså at køb af en ny lejlighed svarede til
at beholde den gamle, forklarede hun, at det var en hypotetisk situation.
Forespurgt, om det ikke betød, at ægteparret så aldrig var fraflyttet, svare-
de hun bekræftende, Men de var ikke så langt inde i overvejelserne, at de
spekulerede på, hvad alternativerne ville være.
Foreholdt mail af 19. september 2010 kl. 17.40 fra Ivar Nordland til Peter
Loft og vidnet og forespurgt, om hun var i telefonisk kontakt med Ivar
Nordland, inden han sendte mailen, forklarede hun, at det kan hun ikke
huske. Hun havde talt med ham en gang i løbet af dagen/aftenen, men
husker ikke hvornår. Foreholdt mail af kl. 18.36 fra vidnet til Ivar Nord-
land og foreholdt, at det lød til, at hun havde været i kontakt med Ivar
Nordland, forklarede hun, at det kan også meget vel have været tilfældet.
Forespurgt, om hun kan huske, om hun sendte nogle mails til Ivar Nord-
land i løbet af eftermiddagen, forklarede hun, at hvis der ikke lå noget i
kommissionens materiale, så havde hun ikke. Hun har trukket alt, der lå
på hendes computer.
På ny foreholdt mail af 19. september 2010 kl. 17.40 fra Ivar Nordland og
forespurgt, om hun under telefonsamtalen med Ivar Nordland drøftede
den forudsætning, som blev introduceret om eftermiddagen, om at køb af
en ny lejlighed svarede til at beholde den gamle, forklarede hun, at de talte
om, at hun havde fundet afgørelsen SKM 2009.539.SR.
Forespurgt, om de talte om ministerens forudsætning og drøftede, hvor
ministeren kunne have den tanke fra, svarede hun benægtende. Som man
kan se af de sendte mails, var der en vis irritation fra Ivar Nordlands side,
men det var ikke noget, de drøftede indgående. Henvist til mail af 17.
september 2010 kl. 8.27 fra Ivar Nordland til Peter Loft, hvoraf fremgår,
Dokumenter og forklaringer
1001
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
at Ivar Nordland var inde på den samme problemstilling, og foreholdt, at
man godt kunne forestille sig, at hun havde drøftet med Ivar Nordland,
om der kunne rejses spørgsmål ved afgørelsens forudsætning, forklarede
hun, at det havde hun ikke. Forespurgt, om hun og Ivar Nordland under
telefonsamtalen den 19. september 2010 drøftede, hvad der lå bag pro-
blemstillingen, forklarede hun, at det gjorde de ikke.
Henvist til mail af 19. september 2010 kl. 18.27 fra vidnet til Peter Loft og
forespurgt, om hun på dette tidspunkt havde telefonisk kontakt med Peter
Loft, forklarede hun, at der på dette tidspunkt kun var mailkorrespondan-
ce. Foreholdt mail af samme dato kl. 18.36 fra vidnet til Ivar Nordland, 1.
afsnit, og forespurgt, hvorfra hun havde indtryk af, at Peter Loft var under
pres for dokumentation, forklarede hun, at det blandt andet var fra Peter
Lofts bemærkning om, at Troels Lund Poulsen og Peter Arnfeldt satte
spørgsmålstegn. På ny foreholdt mail af samme dato kl. 15.36 fra Peter
Loft til vidnet, ”sagen er jo den …” og forespurgt, om det ikke var nok,
hvis departementschefen mundtligt tilkendegav overfor ministeren og
spindoktoren, hvordan reglerne var, eller om det var nødvendigt at finde
dokumentation i form af afgørelser, forklarede hun, at det var det indtryk,
hun fik på baggrund af forløbet frem til dette tidspunkt.
Forespurgt, om Peter Loft sagde, at han var under pres, forklarede hun, at
det ikke var sådan, at han sagde det, men man kunne se, at han havde en
opgave med at formidle tingene til ministeren.
Foreholdt mail af 19. september 2010 kl. 19.37 fra Peter Loft til vidnet og
mail af samme dag kl. 19.51 fra vidnet til Peter Loft og forespurgt, om hun
var i telefonisk kontakt med Peter Loft på dette tidspunkt, forklarede hun,
at hun forsøgte at forklare sig på mail. Foreholdt, at hun har forklaret, at
hun havde været i telefonisk kontakt med Ivar Nordland på et tidspunkt,
og forespurgt, om mailen kl. 19.37 fra Peter Loft gav anledning til at søge
telefonisk kontakt, idet man kunne konstatere, at Peter Loft ikke var enig
med hende og Ivar Nordland, forklarede hun, at hun ikke opfatter det
sådan, at han ikke var enig, men han forstod på dette tidspunkt ikke,
hvordan reglerne skulle fortolkes. Det prøvede de at tydeliggøre. Foreholdt
mail af samme dag kl. 20.20 fra Peter Loft til vidnet og forespurgt, hvad
hun gjorde, da hun så den mail, forklarede hun, at hun tænkte, at de måt-
te have skrevet det endnu tydeligere.
Foreholdt mail af 19. september 2010 kl. 21.00 fra Ivar Nordland til Peter
Loft og vidnet, mail af samme dato kl. 21.03 fra Peter Loft til Ivar Nord-
1002
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
land og mail af 19. september 2010 kl. 21.44 fra Ivar Nordland til Peter
Loft, cc vidnet, med bemærkningen: ”Peter: jeg kan ikke komme det nær-
mere”, og forespurgt, om Peter Loft var ved at have kørt dem trætte på det
tidspunkt, forklarede hun, at det snarere var omvendt, da Peter Loft endte
med at skrive, at han troede, at en pædagogisk fremstilling af det, Ivar
Nordland skrev, måtte kunne gøre det, jf. mailen kl. 21.49. Forespurgt,
om der på dette tidspunkt var telefonisk kontakt mellem hende og Ivar
Nordland om, hvordan de skulle håndtere dette i forhold til Peter Loft på,
forklarede hun, at hun ikke erindrer andet end en samtale, og hvornår den
lå, kan hun ikke huske.
Forespurgt, om man kunne forestille sig, at man kunne have bedt vidnet
eller Ivar Nordland forklare det for ministeren, hvis Peter Loft havde et
forståelsesproblem med retsstillingen, og om man havde overvejelser af
den karakter, forklarede hun, at hun ikke ved, hvad Peter Loft havde af
overvejelser, men det var ikke noget, som hun og Ivar Nordland blev ind-
draget i. De tilbød heller ikke deres bistand hertil.
Foreholdt mail af 19. september 2010 kl. 22.28 fra vidnet til Peter Loft, cc
Ivar Nordland, 1. og 2. afsnit, med udkast til notat og forespurgt, om det
var hende, der havde skrevet notatet, svarede hun bekræftende. Det var
et forsøg på at bruge noget af det, som Peter Loft selv havde skrevet. Fore-
spurgt, hvad det var for en samtale, som Peter Loft skulle have med Troels
Lund Poulsen, forklarede hun, at hun havde fået indtryk af, at notatet skul-
le bruges til at forklare ministeren, hvorfor reglerne var, som de var. Det
var ikke usædvanligt, at de arbejdede en søndag, men det var usædvanligt,
at de var så meget nede i detaljen for at redegøre for nogle regler i forhold
til ministeren. I hendes optik var det ikke en personsag, som de arbejdede
med. Det var et spørgsmål om at få forklaret regelgrundlaget, så Peter Loft
kunne formidle det videre til ministeren.
Foreholdt mail af 20. september 2010 kl. 6.15 fra Peter Loft til vidnet, cc
Ivar Nordland, og mail af 20. september 2010 kl. 6.18 fra Peter Loft til
vidnet, cc Ivar Nordland, og foreholdt, at Peter Loft øjensynligt var af den
opfattelse, at hendes notat kun kunne læses på den måde, at skatteråds-
kendelsen var forkert, og forespurgt, om hun var enig heri, svarede hun
benægtende.
Forespurgt, hvad det var, Peter Loft tænkte på, når han kl. 6.15 skrev, at
”ingenting kan overlades til fantasi, fortolkning og hvad ved jeg”, forklare-
de hun, at hun læste det sådan, at notatet ikke var pædagogisk nok. Når
Dokumenter og forklaringer
1003
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
man brugte nogle begreber, så var de måske forståelige indenfor skatteret-
lig forstand, men hvis andre, der ikke kendte til retsområdet, læste dem,
så kunne de måske forstå det på en anden måde. Af den problematik, som
Peter Loft drog frem, læste hun, at han havde behov for at få tydeliggjort,
at man ikke var skattepligtig, selvom man efter fraflytningen købte en hel-
årsbolig, ligegyldigt om den var med eller uden bopælspligt. Det afgørende
var, om man efterfølgende tog ophold i Danmark.
Henvist til mail af 20. september 2010 kl. 10.15 fra Michael Frank til Ivar
Nordland, cc vidnet, vedhæftet nye notater og forespurgt, om notaterne
blev sendt videre til Peter Loft, svarede hun benægtende. De skulle videre
til Peter Loft, når hun og Ivar Nordland havde godkendt dem. Notatet med
eksempler på forskelle i skattepligtsreglerne ved tilflytning og fraflytning
blev sendt til hende med mailen kl. 10.15. Der kom herefter en diskussion
om, hvorvidt notatet skulle udbygges. Henvist til mail af samme dato kl.
13.08 fra Michael Frank til Ivar Nordland, cc vidnet, vedhæftet ny udgave
af notatet, forklarede hun, at diskussionen var, om hendes notat, der blev
sendt til Peter Loft om aftenen, skulle indarbejdes i det andet notat eller
ej. Ved at medtage noget af det, som Peter Loft selv havde lavet, kunne
han genkende dette og måske bruge det som forklaring overfor ministe-
ren. Medarbejderne syntes imidlertid, at man måske kom for tæt på med
nogle konkrete beskrivelser, der knyttede sig til den konkrete sag. Hun
syntes, det var helt fint at tage disse dele ud og gøre det til en generel
beskrivelse. Det var også det, hun på et tidspunkt skrev.
Henvist til mail af 20. september 2010 kl. 13.23 fra vidnet til Michael
Frank, cc Ivar Nordland, hvori anføres, at Helle Thorning-Schmidt ikke
skulle nævnes i notatet, og forespurgt, hvad baggrunden var for, at man
ikke tog alle henvisninger til ægteparret ud af notatet til ministeren, for-
klarede hun, at det burde være et notat, der generelt beskrev regelgrund-
laget. Det var det, som de skulle levere til ministeren, og derfor syntes de,
at det var mest rent, hvis det var det, notatet indeholdt.
Foreholdt mail af 20. september 2010 kl. 13.26 fra Ivar Nordland til Mi-
chael Frank og mail af samme dato kl. 13.28 fra Ivar Nordland til vidnet
og foreholdt, at det tydede på, at Ivar Nordland henviste til en tanke, som
måtte være delt mellem ham og hende, forklarede hun, at hun læste det
sådan, at det knyttede sig til den mail, som hun havde sendt kl. 13.23.
Ivar Nordland og vidnet var enige om, at personoplysningerne skulle ud,
hvorimod Michael Frank måske havde fået det indtryk, at hun ville noget
andet end det, som Ivar Nordland ville. Forespurgt, om hun og Ivar Nord-
1004
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
land i løbet af mandagen talte om, hvad han lagde i bemærkningen ”til
en minister, der ikke må blande sig (men gerne vil)”, forklarede hun, at
om mandagen sad de begge to til et stort møde på Sluseholmen, og derfor
foregik det hele på mails.
Henvist til mail af 20. september 2010 kl. 13.37 fra vidnet til Michael
Frank, mail af samme dato kl. 15.56 fra Michael Frank til Janne Strange,
cc vidnet, hvoraf fremgår, at der blev fjernet nogle henvisninger og ord,
mail af samme dag kl. 19.29 fra vidnet til Peter Loft og Ivar Nordland samt
tidligere mail fra vidnet til Peter Loft, og forespurgt, hvem der skulle være
”en god dialog om sagen” med, forklarede hun, at det var ministeren.
Forespurgt, om hun ved, om Peter Loft i løbet af mandagen havde haft en
dialog med ministeren, forklarede hun, at tidligt på mandagen havde Peter
Loft sendt en mail, hvor han spurgte, om de kunne mødes, fordi han gerne
ville fortælle om et møde, han havde haft. Som hun husker det, var det et
møde med ministeren.
Hun har ikke nogen erindring om, hvad der blev sagt andet end det, som
hun har forklaret tidligere om, at hun og Peter Loft mødtes for at få no-
taterne til at matche den efterspørgsel, der var. Hun har ikke nogen erin-
dring om, at der skulle være et møde senere på dagen. Hun henviste til
mail af 20. september 2010 kl. 10.32 fra Peter Loft til vidnet: ”kan vi
lige vexle et par ord om mit møde her til morgen når lejlighed gives?” og
hendes svarmail kl. 10.36: ”Ja – vi kan evt. gøre det, når vi går i arbejds-
grupper kl. 11”. Forespurgt, hvad Peter Loft fortalte om sit møde om
morgenen, forklarede hun, at det har hun ikke nogen klar erindring om.
Hun mener, at det var et spørgsmål om at få de notater, som de var ved
at lave til at matche efterspørgslen. Peter Loft nævnte ikke noget specifikt
om indholdet af mødet.
På ny henvist til mail af 20. september 2010 kl. 19.29 fra vidnet til Peter
Loft, cc Ivar Nordland, hvoraf fremgår, at Troels Lund Poulsen havde fået
en udgave af notatet, og forespurgt, om hun selv lagde notatet til mini-
steren, svarede hun benægtende. Det var via ministersekretariatet. Fore-
spurgt, om hun ved, hvad ministerens reaktion på modtagelsen af notatet
var, svarede hun benægtende. Forespurgt, om hun ved, om Peter Arnfeldt
eller andre modtog notatet, svarede hun benægtende.
Foreholdt, at Lisbeth Rasmussen har forklaret, at hun havde et møde med
vidnet den 20. september 2010, og forespurgt, om hun havde nogen erin-
dring om det, svarede hun bekræftende. De var til det samme møde på
Dokumenter og forklaringer
1005
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
Sluseholmen og gik ind i et andet lokale og havde en samtale. Forespurgt,
om hun kan huske, hvad der blev talt om, forklarede hun, at hun spurgte
Lisbeth Rasmussen om en oplysning for at være sikker på, at det notat,
som de var ved at udarbejde, var dækkende – altså at den generelle beskri-
velse af reglerne var dækkende, så de ikke efterfølgende blev mødt med,
at det ikke dækkede det aktuelle. Hun spurgte om en faktuel oplysning,
som hun ikke specifikt kan huske.
Forespurgt, om hun kan huske, om hun overfor Lisbeth Rasmussen nævn-
te, at der blev stillet spørgsmålstegn i ministeriet eller af ministeren ved
forudsætningen for afgørelsen, forklarede hun, at hendes vinkel i forhold
til det, som hun sagde til Lisbeth Rasmussen, var, at de var ved at skrive
et notat, og at det ikke var udtryk for, at de forsøgte at ændre afgørelsen.
Hun syntes, at det i dialogen med Lisbeth var vigtigt at få sagt, at det ikke
var det, der var departementets opgave. Opgaven var at beskrive reglerne.
Foreholdt Lisbeth Rasmussens dagbogsnotater under mandag den 20. sep-
tember 2010, 1. afsnit, og forespurgt, om gengivelsen er korrekt, forklare-
de hun, at det ligger langt tilbage, men hun mener, at det er forholdsvist
dækkende. Forespurgt, om udsagnet om, at ministeren satte spørgsmål
ved, om det var en korrekt skattemæssig vurdering, var bygget på Peter
Lofts mail, eller om det på dette tidspunkt også byggede på andre oplys-
ninger, forklarede hun, at det byggede på de oplysninger, som tidligere er
gennemgået, altså mailen og det, der skete om søndagen.
Foreholdt af formanden, at når man ser på dagbogsnotatet, så var det vel
ikke reglerne, men selve afgørelsen man skød på, når ministeren ville
have et notat, fordi de stadig stillede spørgsmål ved, om det kunne være
en korrekt skattemæssig vurdering fra SKAT Københavns side, forklarede
hun, at det var Lisbeth Rasmussens måde at formulere det på.
Foreholdt, at hun har forklaret, at dagbogsnotatet var forholdsvist dæk-
kende, og forespurgt af udspørgeren, om hun på mødet sagde noget, der
kunne have givet Lisbeth Rasmussen det indtryk, at ministeren stillede
spørgsmålstegn ved, om det var en korrekt vurdering fra regionens side,
at skattepligten var ophørt i 1999, forklarede hun, at det hun har sagt, og
den teoretiske diskussion i notatet var, at hvis man opgav sin bopæl og
hurtigt erhvervede en ny, om det så var at sidestille med tilflytning eller
fraflytning, altså om man blev skattepligtig, fordi man ikke var fraflyttet.
Sådan som hun – ved en hurtig læsning – forstod det, der er anført i dag-
1006
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
bogen, så var det, der blev stillet spørgsmålstegn ved, om den fortolkning,
der havde været af reglerne, var korrekt.
Hvis man læser dagbogen på en anden måde, så kunne man selvfølgelig
også sige, at det var et spørgsmål om, hvordan SKAT København faktuelt
vurderede Stephen Kinnocks forhold, og det tror hun ikke, at hun har sagt
noget om. Den bevismæssige vurdering har hun ikke talt med Lisbeth
Rasmussen om. Det har kun været det generelle.
Foreholdt protokol 21, Erling Andersens forklaring, side 15, 3. afsnit,
”Steffen Normann Hansen sagde, at ministeren havde forsøgt at få SKAT
Københavns afgørelse omgjort, og at det havde været overvejet, om man
kunne bruge Skatterådet, men det havde Peter Loft sagt endegyldigt nej
til”, og forespurgt, om hun havde hørt noget tilsvarende, svarede hun
benægtende. Forespurgt, om hun på noget tidspunkt drøftede omgørel-
sesproblemet og Koncerncentrets notat med Steffen Normann Hansen,
forklarede hun, at der selvfølgelig var en vurdering af, hvad der var af
muligheder indenfor reglerne, men hun har ikke drøftet det med Steffen
Normann Hansen.
Forespurgt, om hun har indtryk af, at ministeren forsøgte at få afgørelsen
omgjort, forklarede hun, at hun ikke har deltaget i møder med ministeren,
så det ville hun ikke udtale sig om.
Forespurgt, om hun havde kendskab til andre aktiviteter i forhold til sagen
i Koncerncentret denne dag end dem, som hun allerede har forklaret om,
svarede hun benægtende.
Forespurgt, om hun bortset fra ombudsmandssagen har indtryk af, at der
var aktiviteter i forhold til sagen i Koncerncentret efter den 20. september
2010, svarede hun benægtende. De afleverede notaterne den 20. septem-
ber 2010, og herefter hørte hun stort set ikke mere til sagen.
…
Advokat Karen-Margrethe Schebye foreholdt mail af 20. september 2010
kl. 10.32 fra Peter Loft til vidnet og foreholdt, at det så ud til, at vidnet
havde fået det at vide tidligere, men at hun i hvert fald på dette tidspunkt
fik at vide, at der skulle være et møde mellem Peter Loft og ministeren.
Vidnet forklarede, at der havde været et møde. Forespurgt, om mailen
Dokumenter og forklaringer
1007
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1010.png
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
skulle forstås sådan, at der havde været et møde, forklarede hun, at mødet
havde været om morgenen samme dag.
Forespurgt, om hun fik oplyst, hvorfor mødet mellem Peter Loft og mini-
steren skulle holdes, og om det var sædvanligt, at der blev holdt et møde
mellem departementschefen og ministeren omkring en sag af denne ka-
rakter, forklarede hun, at de ikke havde haft mange sager af denne ka-
rakter, så det var ikke sædvanligt. Hun gik ud fra, at de notater, de havde
lavet i weekenden, var til brug for mødet, så det gav indholdet af det, som
skulle drøftes.
Carsten Vesterø har forklaret
301
:
Henvist til mail af 19. september 2010 kl. 21.49 fra Ivar Nordland til vidnet
og Michael Frank vedhæftet mails udvekslet mellem Peter Loft, Birgitte
Christensen og Ivar Nordland om forståelsen af fraflytningsproblemet og
endnu en mail af 19. september 2010 kl. 21.49 fra Ivar Nordland til Mi-
chael Frank og vidnet vedhæftet yderligere mails, og forespurgt, hvornår
han blev orienteret om eller involveret i drøftelserne, forklarede han, at
det gjorde han formentlig mandag, da han læste disse mails. Forespurgt,
om han er sikker på, at han ikke blev kontaktet eller involveret i drøftel-
serne om søndagen, svarede han bekræftende. Det ville han kunne huske,
hvis han var.
Foreholdt mail af 19. september 2010 kl. 14.43 fra Birgitte Christensen til
Peter Loft, 4. afsnit, forklarede han, at han ikke kan genkende det anførte,
men det lød rigtigt nok. Det er helt klart, at det, som Michael Frank forsøg-
te at beskrive i sit notat, var, hvordan man kunne lave reglerne anderledes,
naturligvis under den forudsætning, at man talte om en helårsbolig. Han
forstod aldrig helt diskussionen om sommerhuse, bopælspligt mv. Han for-
stod ikke helt, hvad det skulle bruges til. Forespurgt, om han var i kontakt
med Ivar Nordland den 19. september 2010, forklarede han, at det var han
ikke. Forespurgt, om han læste de nævnte mails igennem, da han mødte
mandag morgen, svarede han, at det vil han mene, at han gjorde.
Foreholdt mail af 19. september 2010 fra Peter Loft til Birgitte Christen-
sen: ”Sagen er jo den … ”, og forespurgt, om han tidligere var blevet præ-
senteret for dette synspunkt, udover 1. afsnit i Ivar Nordlands mail af 17.
301 Protokol 27, side 19-22.
1008
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
september 2010 kl. 8.27, svarede han benægtende. Forespurgt, om han
gjorde sig nogle overvejelser om, hvor ministeren og Peter Arnfeldt havde
denne ide fra, forklarede han, at det gjorde han måske nok. Han kan hu-
ske, at de på et meget tidligt tidspunkt i forløbet – i juni, vil han tro – var
mere eller mindre klar over, at der havde været en ejendomshandel. Der
havde været et salg, og der havde været et køb. Der var også noget med
en mor i Ishøj, så allerede dengang diskuterede de i kontoret, at man selv-
følgelig ikke blev fastholdt i skattepligten på grund af en postkasseadresse
hos sin mor. Selvfølgelig var man ude af skattepligten, når man opfyldte
kravet om at have afhændet sin bolig, selvom man senere købte en ny
bolig, som i øvrigt kun var til den ene af ægtefællerne. Det havde de dis-
kuteret, da det vist nok var lidt fremme i pressen, at det var situationen.
Forespurgt, om der i løbet af udarbejdelsen af notatet den 20.-21. septem-
ber 2010 var nogen, der overfor ham uddybede, hvad det var, Peter Loft
refererede til om ministeren og Peter Arnfeldts mening i denne relation,
eller om han selv spurgte til det, svarede han benægtende. Han betragte-
de det alene som en pædagogisk opgave, idet de ikke var spor i tvivl om
reglerne, men de fik hele tiden at vide, at det skulle gøres forståeligt og
tydeligt. Det undrede ham lidt, for han syntes, at det var meget klart og
tydeligt fra først af.
Henvist til mail af 19. september 2010 kl. 17.40 fra Ivar Nordland til Peter
Loft og Birgitte Christensen med uddrag fra afgørelsen SKM.2009.539.SR
og forespurgt, om det var denne afgørelse, han tænkte på, der illustrerede
fraflytningssituationen, svarede han bekræftende.
Foreholdt mail af 19. september 2010 kl. 21.56 fra Ivar Nordland til Mi-
chael Frank og vidnet, cc Birgitte Christensen, forklarede han, at han først
så denne mail mandag.
Foreholdt mail af 20. september 2010 kl. 6.51 fra Birgitte Christensen til
Michael Frank og vidnet med mail af samme dato kl. 6.14 fra Peter Loft til
Birgitte Christensen, cc Ivar Nordland, og mail af 20. september 2010 kl.
6.51 fra Birgitte Christensen til Michael Frank og vidnet med mail af sam-
me dato kl. 6.18 fra Peter Loft til Birgitte Christensen, cc Ivar Nordland,
samt forespurgt, om han læste disse mails, forklarede han, at det havde
han vel gjort. Forespurgt, om der var et nyt notat under opsejling, svarede
han bekræftende. Forespurgt, om han vidste, hvad de skulle gøre, forklare-
de han, at som han husker det, så prøvede Michael Frank i det næste notat
at tage højde for Peter Lofts bemærkninger i det omfang, det kunne lade
Dokumenter og forklaringer
1009
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
sig gøre. De forsøgte ikke at få det uddybet, men han tror nok, at de var
klar over, at det handlede om tidspunktet for salg og køb af helårsbolig.
Han havde svært ved at se, hvad det kunne bruges til.
Forespurgt, om han vidste, hvad Peter Loft mente med bemærkningen:
”hvis I læser oplægget med ministerens øjne vil I også komme til den
modsatte konklusion”, svarede han benægtende, men hvis han skulle gæt-
te, så var det noget med sommerhuse og boliger uden bopælspligt sat i
forhold til, at man solgte sin helårsbolig og sidenhen købte en ny. I hans
øjne var det meningsløst, og han havde derfor svært ved at forstå det, der
blev skrevet. Der var meget lidt tvivl om reglerne om, hvad man måtte og
ikke måtte mht. sommerhuse. Det havde ikke noget som helst at gøre med
salg og køb af helårsbolig.
Forespurgt, om han kan huske, om de om formiddagen den 20. september
2010 havde drøftelser med Birgitte Christensen, Ivar Nordland eller Peter
Loft om, hvad det var, der lige skulle forbedres eller indarbejdes i notatet,
forklarede han, at de forsøgte at gøre det så godt som muligt ud fra dessi-
nerne, og så handlede de det af med Ivar Nordland.
Foreholdt mail af 20. september 2010 kl. 10.15 fra Michael Frank til Ivar
Nordland, cc Birgitte Christensen, og forespurgt, om han var inde over
med hensyn til de to vedhæftede notater, forklarede han, at han undrer
sig lidt over, at han ikke er skrevet på. Forklaringen kan være, at han ikke
var til stede denne dag.
Foreholdt mail af 20. september 2010 kl. 10.25 fra Birgitte Christensen til
Michael Frank, cc Ivar Nordland, henvist til Peter Lofts notat fra søndag
formiddag og et notat med samme opbygning og forespurgt, om han erin-
drede, om der mandag formiddag blev arbejdet på dette notat ud fra Peter
Lofts eget notat, forklarede han, at det kan han ikke huske. De forsøgte
at tage det med, som de mente holdt vand. Foreholdt, at når man så på
Peter Lofts bemærkninger i forløbet, så virkede han noget frustreret, og
forespurgt, om det var noget, de drøftede herunder hvem, der var adressat
til notatet, forklarede han, at de ikke drøftede det den gang, men han har
efterfølgende tænkt over det. De anså det hele tiden for at være et notat,
som de lavede med henblik på et presseberedskab, så ministeren eller
departementschefen var i stand til at svare for sig, hvis nogen spurgte,
hvordan det kunne være, at det kunne lade sig gøre. Det forudsatte, at
man kendte reglerne. Bagefter kunne han godt se, at noget tydede på, at
det ikke var der, det havnede.
1010
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
Forespurgt, hvor det havnede, forklarede han, at der i hvert fald hele tiden
kom spørgsmål tilbage. Peter Loft skrev tilbage flere gange, men som han
tidligere har forklaret, så havde han lidt svært ved at følge tankegangen.
Det undrede ham, at Peter Loft blev ved med at skrive noget, som vidnet
ikke kunne forstå. Hvad var det, man ikke kunne forstå? Han kunne bag-
efter se, at det åbenbart var noget med, hvornår man solgte, og hvornår
man købte, hvilket der er helt klar praksis for.
Foreholdt mail af 20. september 2010 kl. 13.08 fra Michael Frank til Ivar
Nordland, cc Birgitte Christensen, vedhæftet udbygget notat og forespurgt,
om han erindrede eller havde kendskab til, hvad der skulle ”raffineres” for
at gøre det bedre, svarede han benægtende. Det hele foregik direkte mel-
lem Michael Frank og Ivar Nordland. Som nævnt kan han ikke sige, om
han var væk den 20. september 2010.
Foreholdt mail af 20. september 2010 kl. 13.23 fra Birgitte Christensen til
Michael Frank, cc Ivar Nordland, og forespurgt, om han ved, hvorfor man
tilsyneladende ønskede at anonymisere notatet, forklarede han, at Birgitte
Christensen hele tiden var meget opmærksom på, at notatet skulle være
så neutralt som muligt. Det skulle være et presseberedskabsagtigt notat,
som hverken direkte eller indirekte nævnte personen. Men det var lidt
svært, når man samtidig på en detaljeret måde skulle beskrive de regler,
der vedrørte den pågældende person.
Foreholdt mail af 20. september 2010 kl. 13.26 fra Ivar Nordland til Mi-
chael Frank og forespurgt, om Ivar Nordland også overfor vidnet havde
givet udtryk for, at hans opfattelse tilsyneladende var, at ministeren gerne
ville blande sig, forklarede han, at det kan man godt sige. På dette tids-
punkt gik det op for dem, at det generelle notat, som de skrev, blev brugt
til en dialog med ministeren. Det var sådan set godt nok i den forstand, at
det handlede om at lave et notat, der beskrev reglerne i al sin uskyldighed,
så man var i stand til udadtil at svare på, hvad afgørelsen principielt gik ud
på. Ivar Nordland har ikke over for ham givet udtryk for frustration rettet
specifikt på ministeren. Der var mere tale om irritation over, at de skulle
blive ved med at sidde og køre rundt i nogle beskrivelser, som egentlig
var meget oplagte, og så lod det til, at det blev vendt og drejet på nogle
præmisser, som de så ikke kendte.
Henvist til mail af 20. september 2010 kl. 14.51 fra Michael Frank til
Birgitte Christensen, cc Ivar Nordland, vedhæftet notat, og foreholdt, at
notatet blev fremsendt flere gange i løbet af dagen og sidst omkring 19-ti-
Dokumenter og forklaringer
1011
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1014.png
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
den af Birgitte Christensen, samt forespurgt, om han vidste, om notatet
blev lagt til ministeren, svarede han benægtende, men de havde hele tiden
arbejdet under den præmis, at det generelle beredskabsnotat naturligvis
godt måtte lægges til ministeren.
Forespurgt, om han har kendskab til, at der foregik andre aktiviteter i
Koncerncentret eller SKAT Københavns regi vedrørende sagen den 20.
september 2010, udover det der allerede havde været fremme, svarede
han benægtende.
Forespurgt, om han har kendskab til, om der var overvejelser eller aktivi-
teter i Koncerncentret vedrørende sagen i perioden fra den 21. september
2010 til oktober 2011 udover ombudsmandens henvendelser, svarede han
benægtende.
Vidnet har efterfølgende oplyst, at han var i udlandet i weekenden den 17.-20. sep-
tember 2010 (inkl. mandag den 20. september).
Joan Simkus har forklaret
302
:
Forespurgt, om hun har kendskab til, at der var aktiviteter i Koncern-
centret den 20. september 2010 i relation til udarbejdelse af notater, for-
klarede hun, at hun ikke hørte noget om, at der skulle være specielle
aktiviteter. Der var møder hele tiden, men det var ikke altid, at man vidste
om hvad.
Anne Nørgaard Simonsen har forklaret
303
:
Henvist til mail af 21. september 2010 kl. 14.45 fra Peter Arnfeldts ar-
bejdsmail til Peter Arnfeldts Hotmail med et link til en afgørelse vedrøren-
de fraflytning og forespurgt, om hun kan huske, hvorvidt Peter Arnfeldt
bad hende eller Morten Jensen om at hjælpe med at finde denne afgørel-
se, svarede hun benægtende. Forespurgt, om hun kan huske, om Peter
Arnfeldt vendte tilbage til hende med henblik på at drøfte materialet eller
problemstillingerne om til- og fraflytning, eller om han bad om mere ma-
teriale, svarede hun benægtende.
302 Protokol 28, side 3.
303 Protokol 28, side 9 og 10.
1012
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1015.png
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
Forespurgt, om hun kan huske, om der i øvrigt skete noget i relation til
sagen den 17. september 2010, svarede hun benægtende. Hun kan heller
ikke erindre, om der skete noget den 18. september 2010. Forespurgt, om
hun hørte noget om den aktivitet, der var mellem Peter Loft, Ivar Nord-
land og Birgitte Christensen den 19. september 2010 om udarbejdelse
af et notat til ministeren, svarede hun benægtende. Forespurgt, om hun
efterfølgende konstaterede, at der blev lagt et notat til ministeren, forkla-
rede hun, at det havde hun læst i pressen.
Forespurgt, om hun havde kendskab til, hvad der foregik den 20. sep-
tember 2010 i forbindelse med sagen, svarede hun benægtende. Hun har
heller ikke kendskab til overvejelser eller drøftelser i ministeriet efter den
20. september 2010.
…
Forespurgt, om hun har kendskab til, om der var indbrud i Koncerncentret
i efteråret 2010, svarede hun bekræftende. Hun ved ikke, om indbruddet
også omfattede ministerens kontor og forkontoret. Forespurgt, om politi-
et har foretaget undersøgelser på forkontoret, svarede hun bekræftende.
Hun talte også med politiet. Forespurgt, om politiet var af den opfattelse,
at indbruddet havde omfattet forkontoret, forklarede hun, at hun ikke
kan gætte, hvad politiet tænkte. Forespurgt, om forkontoret blev aflåst
om aftenen, svarede hun, at det gjorde det ikke på daværende tidspunkt.
Forespurgt, om der var tegn på, at der havde været indbrud i hendes skab,
svarede hun benægtende. Forespurgt, om hun har kendskab til, om der
ved indbruddet blev fjernet dokumenter eller effekter fra ministerens kon-
tor eller forkontoret, svarede hun benægtende.
Morten Jensen har forklaret
304
:
Forespurgt, om han har kendskab til, om der foregik aktiviteter i Koncer-
ncentrets ledelse i relation til skattesagen i weekenden den 18.-19. sep-
tember 2010, svarede han benægtende. Forespurgt, om han har kendskab
til, at der var aktivitet i Koncerncentret den 20. september 2010, svarede
han benægtende. Forespurgt, om han har kendskab til, om der foregik
aktiviteter i Koncerncentret efter den 20. september 2010 i relation til
skattesagen, svarede han benægtende.
304 Protokol 28, side 16.
Dokumenter og forklaringer
1013
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1016.png
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
…
Forespurgt, om han har kendskab til, at der var indbrud i Koncerncentret i
efteråret 2010, svarede han bekræftende. Forespurgt, om indbruddet også
omfattede ministersekretariatet og ministerens kontor, forklarede han, at
hans egen computer, der stod på skrivebordet, blev fjernet i forbindelse
med indbruddet. Han ved ikke, om der var indbrud i de skabe, der var i
ministersekretariatet. Forespurgt, om han har kendskab til andet, der blev
taget, svarede han benægtende.
Steffen Normann Hansen har forklaret
305
:
Forespurgt af udspørgeren, om han har kendskab til den aktivitet, der fore-
gik i Koncerncentret den 20. september 2010 i relation til udarbejdelse
af nye notater, svarede han benægtende. Han talte med Erling Andersen
til frokost den 20. september 2010, men han havde intet kendskab til det,
der var sket forinden.
…
Forespurgt, om han havde drøftelser med Peter Loft om sagen den 20.
september 2010, forklarede han, at han fortalte ham om sin samtale med
Erling Andersen fra frokost, men han havde ingen drøftelser med Peter
Loft inden. Peter Loft havde da travlt med at forberede mødet. Der var
tale om en konference, som blev holdt på Sluseholmen, og hvor alle skat-
tedirektørerne var samlet.
Forespurgt, hvad han talte med Erling Andersen om til frokost den 20.
september 2010, forklarede han, at Erling Andersen spurgte, om han hav-
de tid til at komme ind i frokostpausen, fordi han syntes, at det hele var
noget mærkeligt noget. Erling Andersen havde på fornemmelsen, at der
ikke rigtig var nogen, der talte med ham. Erling Andersen havde hørt, at
Ivar Nordland havde været med til et møde med ministeren, og at vidnet i
øvrigt også havde været med til et møde med ministeren, hvor ministeren
”ville have afgørelsen omgjort”. Erling Andersen var rimelig oprevet. Det
var første gang i forløbet, at han havde set ham oprevet.
305 Protokol 29, side 16 og 16-17.
1014
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
Vidnet sagde til ham, at han ikke kunne genkende, at der var nogen, der
ikke talte med hinanden. Op til et sådant seminar har alle travlt med at
forberede sig. Erling Andersen fortalte, at Ivar Nordland, som han men-
te havde været med til mødet med ministeren, havde ringet til Lisbeth
Rasmussen og fortalt, at ministeren ville have sagen omgjort. Der havde
været et vældigt postyr. Vidnet sagde, at det kunne han ikke genkende og
fortalte, hvordan han havde oplevet samtalen med ministeren.
Foreholdt Erling Andersens forklaring, protokol 21, side 15, 3. afsnit, linje
8-11, ”Vidnet spurgte, hvad der foregik. Steffen Normann Hansen sagde,
at ministeren havde forsøgt, at få SKAT Københavns afgørelse omgjort,
og at det havde været overvejet, om man kunne bruge Skatterådet, men
det havde Peter Loft sagt endegyldigt nej til”, forklarede han, at han er ret
sikker på, at der er sket en sammenblanding af det, som han sagde, og det,
som Ivar Nordland havde sagt til Lisbeth Rasmussen. Han kan ikke gen-
kende ordene. Han refererede, at ministeren som det sidste sagde, ”hvad
nu, hvis den alligevel er forkert”, og at Peter Loft svarede, at ”så kan den
formentlig komme i Skatterådet”.
Han kan af materialet se, at man hen over weekenden havde talt herom.
Det var måske det, som Ivar Nordland havde ringet til Lisbeth Rasmussen
om. Han refererede samtalen for Erling Andersen, som han oplevede den.
Han kunne ikke forstå ophidselsen, for han var som sagt ikke bekendt med
korrespondancen i weekenden. Han vidste heller ikke, at Ivar Nordland,
som ikke havde været med til mødet hos ministeren, havde ringet.
Foreholdt samme side, 3. afsnit, 3. sidste linje til 4. afsnit, 1. punktum,
”Forespurgt, om Steffen Normann Hansen sagde noget om, hvorfor mi-
nisteren ville have afgørelsen omgjort, forklarede vidnet, at det var fordi,
ministeren var uenig i den. Ministeren ville gerne have haft et andet re-
sultat. Forespurgt af formanden, om Steffen Normann Hansen sagde det,
forklarede vidnet, at Normann Hansen kun sagde, at ministeren havde for-
søgt at få omgjort afgørelsen”, forklarede vidnet, at han refererede præcist
den samtale, der havde været på ministerens kontor, hvor Peter Arnfeldt
havde sagt, hvad han havde sagt, ministeren havde sagt, at han heller ikke
kunne forstå det, at Peter Loft havde forklaret, hvordan det hang sammen
og slutreplikkerne på vej ud af døren.
Der var en tydelig ophidset stemning, da han talte med Erling Andersen.
Erling Andersen mente simpelthen, at der var foregået noget helt andet
på mødet, og vidnet kan se på det, som han efterfølgende har læst, at de
Dokumenter og forklaringer
1015
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1018.png
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
ord, som Ivar Nordland skulle have brugt overfor Lisbeth Rasmussen, ret
præcist var de ord, som Erling Andersen brugte overfor ham.
Forespurgt, om han havde kendskab til, at der var en drøftelse mellem Bir-
gitte Christensen og Lisbeth Rasmussen den 20. september 2010, svarede
han benægtende.
Forespurgt, om han i perioden efter den 20. september 2010 og frem til
efteråret 2011 har kendskab til, om der foregik overvejelser om sagen i
Koncerncentret, forklarede han, at efter Peter Loft havde fortalt ham, at
afgørelsen var afleveret, var han stort set ude af hele forløbet. Han kan
ikke garantere for, at der ikke er en eller anden, der har nævnt noget
for ham på et tidspunkt, men han blev først involveret i sagen igen, da
pressen begyndte at skrive, og ombudsmanden begyndte at lave nogle
undersøgelser.
Ivar Nordland har forklaret
306
:
Vidnet blev foreholdt mail af 19. september 2010 kl. 10.33 fra Peter Loft
til Birgitte Christensen, henvist til mails af samme dato kl. 15.36 fra Bir-
gitte Christensen til Peter Loft og kl. 19.30 fra Birgitte Christensen til
Per Hvas og til notat om fristreglen i skatteforvaltningslovens § 26, samt
forespurgt, om det var noget, som han var involveret i, eller om han havde
kendskab til, at man overvejede fristregler i relation til Stephen Kinnocks
skatteafgørelse, svarede han benægtende.
Foreholdt mail af 19. september 2010 kl. 12.00 fra Peter Loft til Birgitte
Christensen og vidnet og forespurgt, om han var i telefonisk kontakt med
Peter Loft, inden Loft sendte denne mail, svarede han benægtende. Han
var i sommerhus og havde lagt telefonen fra sig. På et tidspunkt så han,
at der skete en hel del på telefonen. Det var vist midt på eftermiddagen.
Han besluttede sig derfor for at tage hjem. Forespurgt, om han på noget
tidspunkt i løbet af søndagen talte i telefon med Peter Loft, svarede han
benægtende. Forespurgt, om han i løbet af søndagen talte i telefon med
Birgitte Christensen, forklarede han, at det er muligt, men han husker det
ikke.
306 Protokol 30, side 21-25, 31 og 32.
1016
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
Henvist til notat udarbejdet af Peter Loft, vedhæftet nævnte mail, og fore-
spurgt, hvornår han læste notatet, forklarede han, at han tror, at det var
sidst på eftermiddagen. Forespurgt, hvad hans opfattelse af notatet var,
forklarede han, at han ikke kunne regne ud, hvad Peter Loft ville med
notatet. Det var som om, at Peter Loft gendigtede afgørelsen og indføjede
noget af ministerens sprogbrug. Hvad det skulle til for, stod ham ikke
klart. Forespurgt, hvorfor han ikke ringede til Peter Loft og spurgte, for-
klarede han, at det kunne han have gjort, men han gjorde det ikke. Man
kunne se, at Peter Loft også var i diskussion med den juridiske direktør
og for at sige det ligeud, så havde vidnet ikke trang til at blande sig mere
end højst nødvendigt.
Ud fra den mailkorrespondance, der var henover aftenen den 19. septem-
ber 2010, tror han, at Peter Loft havde det problem, at han skulle forklare
ministeren, hvorfor sagen var endt, som den var. Det var Peter Loft åben-
bart ikke bekvem ved. På sin vis var vidnet lidt underligt tilpas. Han havde
i mailen om morgenen den 17. september 2010 forsøgt at forklare Peter
Loft, hvordan sagen hang sammen, og han kunne ikke forstå, hvorfor Pe-
ter Loft ikke blot kunne sige det til ministeren, hvis han var enig.
Forespurgt, hvorfor hverken Birgitte Christensen eller vidnet fik den ide,
at de selv kunne gå ind og forklare det for ministeren, forklarede han, at
Peter Loft ikke sagde, hvad han skulle bruge det til. For at sige det lige ud,
havde vidnet aldeles ingen trang til at gå ind til ministeren. Han tror, at
det ville være livsfarligt at gå direkte til ministeren udenom departements-
chefen. Foreholdt, at han kunne have foreslået departementschefen, at de
sammen gik ind til ministeren, forklarede han, at han forsøgte at svare på
de spørgsmål, som han blev stillet af Peter Loft. Han havde ingen trang til
at gå ind til Troels Lund Poulsen og forsøge at forklare, hvordan det hang
sammen, uden at han var blevet bedt om det af departementschefen. Han
fik ikke den ide at tilbyde sig selv som ekstra backup til Peter Loft ved et
eventuelt møde med Troels Lund Poulsen.
Forespurgt, om det var sædvanligt, at departementschefen skrev på et
notat af denne karakter på en søndag, svarede vidnet benægtende. Fore-
spurgt, om Peter Loft efter hans opfattelse havde styr på juraen vedrø-
rende til- og fraflytning i kildeskattelovens § 1 og § 7, svarede han, at det
syntes han ikke. Birgitte Christensen kommenterede på det, og han var
sådan set enig i hendes kommentarer. Peter Loft var ikke tilfreds med de
kommentarer, som han fik af den simple årsag, at han ikke kunne inkorpo-
rere den sprogbrug, som ministeren åbenbart godt kunne lide. Forespurgt,
Dokumenter og forklaringer
1017
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
hvad det var for et sprogbrug, som ministeren godt kunne lide, forklarede
han, at det var det med, at ”det hele glider over i et”, og at parret hele
tiden havde haft en bolig til rådighed i Danmark. Det underlige var bare,
at Peter Lofts eget notat alligevel endte med, at der ikke var nogen skat-
tepligt.
Foreholdt notatets sidste afsnit og forespurgt, om han på dette tidspunkt
hæftede sig ved, at man begyndte at interesse sig for genoptagelse af sa-
gen, forklarede han, at det gjorde han egentlig ikke. Han tænkte, at han
syntes, at det var unødvendigt at skrive.
Foreholdt mail af 19. september 2010 kl. 14.43 fra Birgitte Christensen
til Peter Loft og vidnet, og forespurgt, om han var enig i det, som Birgitte
Christensen gav udtryk for, forklarede han, at han ikke husker andet, end
at han var enig i det, som hun skrev. Forespurgt, om han kan huske, om
han talte med Birgitte Christensen på dette tidspunkt, forklarede han, at
det kan han ikke huske.
Foreholdt mail af 19. september 2010 kl. 15.38 fra Peter Loft til Birgitte
Christensen og forespurgt, om det, som Peter Loft skrev, ”Sagen er jo den
at TLP og PA mener at købet af en ny lejlighed svarer til at beholde den
gamle”, svarede til det, som Peter Loft gav udtryk for overfor vidnet den
16. september 2010, forklarede han, at sådan opfattede han det. Han tror,
at Birgitte Christensen videresendte mailen til ham. Forespurgt, om han
talte med Birgitte Christensen om denne problemstilling, forklarede han,
at det tror han ikke.
Foreholdt, at Peter Loft tilsyneladende forsøgte at lave en beskrivelse i håb
om at tilfredsstille ministeren, men at sagen vel var, at hvis tesen var kor-
rekt, ville Stephen Kinnock fortsat være skattepligtig, fordi skattepligten
aldrig var bragt til ophør, og forespurgt, om det ikke skulle føre frem til, at
afgørelsen var forkert, forklarede han, at han egentlig ikke forstod, hvad
denne mailstorm skulle til for. Afgørelsen var truffet den 17. september
2010, og man kunne se, at der efterfølgende røg briefinger op om, at man
ikke kunne appellere. Han vidste ikke andet, end hvad Per Hvas havde
sagt, så han gik ud fra, at afgørelsen i realiteten var blevet endelig, og at
den ikke kunne appelleres. Derfor var han noget uforstående overfor, hvad
dette show skulle til for.
Foreholdt mail af 19. september 2010 kl. 17.40 fra vidnet til Peter Loft
og Birgitte Christensen og forespurgt, om det var første indlæg fra ham
1018
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
denne dag, forklarede han, at det nok skal passe. Foreholdt, at der tilsy-
neladende var kommet en ny afgørelse SKM 2009.539.SR på bordet, og
forespurgt, om han talte med Birgitte Christensen om sagen, forklarede
han, at det kan godt være.
Henvist til mail af samme dato kl. 18.27 fra Birgitte Christensen til Peter
Loft, hvori hun skriver om samme afgørelse, og forespurgt, om han kan
forklare, hvorfor denne afgørelse sætter tingene så godt i perspektiv, for-
klarede han, at det var princippet om, at hvis man vitterligt var ude i blot
relativ kort tid, så skulle man betragtes som tilflytter, når man næste gang
kom i kontakt med landet. Der lå selvfølgelig et bevisspørgsmål heri, men
de gamle regler, hvorefter man skulle bevise, at man var skattemæssigt
hjemmehørende i et andet land mv., var væk. I princippet kunne man
komme ud med det samme, og så skulle man anses som tilflytter derefter.
Foreholdt, at det gik meget nemt med at forstå reglerne, når vidnet for-
klarede dem, og at det derfor kunne undre, at det ikke kunne omsættes
til et notat, der forklarede det lige så simpelt, forklarede han, at Peter Loft
ikke var tilfreds, og der var også andre afgørelser, som de var inde i. Han
husker en længere mail, som han sendte til Peter Loft kl. 21.44, hvor han
klargjorde, hvordan han forholdt sig til en af de afgørelser, som Peter Loft
henviste til. Der blev en eller anden form for enighed om, at dette måtte
indarbejdes i et pædagogisk notat, og det tror han, at Birgitte Christensen
satte Michael Frank og Carsten Vesterø til at gøre.
Foreholdt mail af 19. september 2010 kl. 18.36 fra Birgitte Christensen
til vidnet, 1. afsnit, og forespurgt, om han har kendskab til, hvor hun kan
have fået det indtryk, at Peter Loft var under pres for dokumentation,
forklarede han, at det talte de ikke om. Han har nok ved sig selv tænkt,
at hvis det handlede om at skaffe dokumentation, så var det SKAT Køben-
havn, som Peter Loft skulle have fat i og ikke ham.
Foreholdt mail af 19. september 2010 kl. 19.37 fra Peter Loft til Birgitte
Christensen, cc vidnet, og forespurgt, om han kan sætte sig ind i Peter
Lofts tankegang, svarede han benægtende. Foreholdt mail af samme dato
kl. 19.40 fra vidnet til Peter Loft og Birgitte Christensen og mail af samme
dato kl. 20.20 fra Peter Loft til Birgitte Christensen samt forespurgt, om
der ikke var drøftelser mellem ham og Birgitte Christensen om, hvordan
de kunne hjælpe Peter Loft, forklarede han, at som han husker det, havde
de ingen drøftelser over telefonen.
Dokumenter og forklaringer
1019
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
Foreholdt mail af 19. september 2010 kl. 21.00 fra vidnet til Peter Loft og
Birgitte Christensen og forespurgt, hvad han forsøgte at opnå med denne
mail, forklarede han, at han ikke forsøgte andet end at sige, at han var enig
med Birgitte Christensen. Forespurgt, om der kom en reaktion fra Peter
Loft, forklarede han, at som han husker det, var Peter Loft ikke tilfreds
med noget som helst. Det var vel derfor, at han forsøgte at forklare det
hele i mail af samme dato kl. 21.44 til Peter Loft, cc Birgitte Christensen.
Den afgørelse, som Peter Loft havde fat i, måtte man dele op i bidder for
at kunne forstå, hvad det var, den angik.
Foreholdt, at vidnet nærmest skrev det samme igen, forklarede han, at
det er rigtigt. Foreholdt, at han slutter mailen med ”Peter: jeg kan ikke
komme det nærmere”, forklarede han, at det mente han virkelig. Han
mener ikke, at Peter Loft svarede. Han blev foreholdt, at Peter Loft faktisk
svarede, jf. mail af samme dato kl. 21.49: ”Jeg tror også en pædagogisk
fremstilling af dette må kunne udgøre det, vi har brug for”, og at han vi-
deresendte mailen til Carsten Vesterø og Michael Frank med anmodning
om at sætte en variant af det skrevne ”ind i et af jeres (utallige) notater
til PL’s brug over for ministeren”. Forespurgt, om de var ved at have kørt
hinanden trætte på dette tidspunkt, forklarede han, at han i hvert fald
var træt. Det kan godt være, at han ikke er særlig pædagogisk, men han
kunne ikke blive mere pædagogisk.
Foreholdt mail af 20. september 2010 kl. 6.15 fra Peter Loft til Birgitte
Christensen, cc vidnet, mail af samme dato kl. 6.18 fra Peter Loft til Bir-
gitte Christensen, cc vidnet, og mail af samme dato kl. 6.48 fra Birgitte
Christensen til Peter Loft og forespurgt, om han var i kontakt med Peter
Loft i løbet af formiddagen den 20. september 2010, svarede han benæg-
tende. Han fik kun mails.
Forespurgt, om han ved, hvad Peter Loft sigtede til, når denne i mailen
skrev: ”Citatet kan næsten kun læses lige modsat den udlægning, I siger
er den rigtige”, forklarede han, at det gjorde han faktisk ikke. Han var for
så vidt stået af og vidste ikke, hvad Peter Loft mente. Det gælder også
bemærkningen ”hvis I læser oplægget med ministerens øjne vil I også
komme til den modsatte konklusion”. Forespurgt, om han overvejede at
ringe til Peter Loft, når han ikke vidste, hvad Loft mente, svarede han be-
nægtende. Birgitte Christensen havde sat de andre til at forsøge at udrede
trådene, og det var han tryg nok ved. Så vidt han husker, så skulle han
også bruge dagen på at forberede nogle møder i Bruxelles eller Paris. Han
1020
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
var på kontoret om formiddagen og tror, at han skulle være i lufthavnen
ved 15-tiden.
Foreholdt mail af 20. september 2010 kl. 10.25 fra Birgitte Christensen til
Michael Frank, cc vidnet, 1. punktum, og forespurgt, hvilket behov Peter
Loft havde, og om han havde nogen mening om det, forklarede han, at det
havde han faktisk ikke. Som han husker det, var problemstillingen i ek-
sempelpapiret, at der var kommet for mange detaljer med. Det begyndte
at ligne en historie, der lige havde været i pressen, altså Stephen Kinnocks
skattesag.
Henvist til mail af 20. september 2010 kl. 10.15 fra Michael Frank til
vidnet, cc Birgitte Christensen, vedhæftet supplerende bemærkninger fra
Birgitte Christensen og notat med eksempler på forskelle i skattepligts-
reglerne ved tilflytning og fraflytning og henvist til, at mailen samme dag
kl. 11.00 blev videresendt fra Birgitte Christensen til Peter Loft, samt
forespurgt, om han har kendskab til Peter Lofts reaktion herpå, forklarede
han, at det hørte han ikke noget til. Han husker det i hvert fald ikke.
Foreholdt mail af 20. september 2010 kl. 13.08 fra Michael Frank til vid-
net, cc Birgitte Christensen, og forespurgt, om han vendte tilbage til Mi-
chael Frank og Birgitte Christensen med bemærkninger, forklarede han,
at han ikke kan huske, om det var på dette tidspunkt, at han skrev til
Michael Frank, at det var fint nok med ham. Foreholdt mail af samme
dato kl. 13.26 fra vidnet til Michael Frank forklarede han, at hans batterier
var flade her. Forespurgt, hvad det var, der gav ham indtrykket af, at de
leverede oplysninger ”til en minister, der ikke må blande sig (men gerne
vil)”, forklarede han, at det viste tilbage til telefonsamtalen med Peter Loft
den 16. september 2010 om aftenen. Han kunne ikke få andet indtryk af
telefonsamtalen, end at det var det, der lå i det.
Forespurgt, om ministeren ikke blot kunne have en loyal og ideel interesse
i, at afgørelsen blev så rigtig som muligt, forklarede han, at det var hans
opfattelse og hans indtryk, at ministeren ville blande sig, men han vil ikke
udelukke, at det kunne forholde sig anderledes i virkelighedens verden.
Foreholdt, at de flere steder er inde på, at man skulle prøve at neutralisere
notatet og tage alle henvisninger til Helle Thorning-Schmidt og Stephen
Kinnock ud, jf. mail af 20. september 2010 kl. 13.37 fra Birgitte Christen-
sen til Michael Frank, hvoraf fremgår, at Bruxelles og Folketinget ikke skal
nævnes direkte og mail af 20. september 2010 kl. 15.56 fra Michael Frank
til Janne Strange, cc Birgitte Christensen, hvoraf fremgår, at ”Belgien”
Dokumenter og forklaringer
1021
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
og ”mor” er udgået af notatet, og forespurgt, hvorfor disse henvisninger
skulle ud, når alle vidste, hvad det handlede om, forklarede han, at som
han husker det, syntes han ikke, at det var korrekt, at de kom så tæt på.
Han havde vist forladt ministeriet på dette tidspunkt.
Henvist til mail af 20. september 2010 kl. 19.29 fra Birgitte Christensen
til Peter Loft, cc vidnet, hvoraf fremgår, at Peter Loft og Troels Lund
Poulsen havde fået notatet, og forespurgt, om han hørte, om ministeren
eller eventuelt Peter Arnfeldt havde nogen reaktion på notatet, svarede
han benægtende.
Forespurgt, om han har kendskab til, om sagen efter den 20. september
2010 blev behandlet eller drøftet i Koncerncentrets regi, når man ser bort
fra ombudsmandssagerne, forklarede han, at han mener, at sagen var slut
for hans vedkommende efter udløbet af mandag den 20. september 2010.
…
Af advokat Lars Svenning Andersen foreholdt mail af 19. september 2010
kl. 20.20 fra Peter Loft til Birgitte Christensen og forespurgt, om der var
noget sted i mailkorrespondancen, der lagde op til, at man skulle lave et
notat, der fik et andet resultat, svarede han benægtende. Det var der for
så vidt heller ikke nogen god grund til, hvis man vidste, at afgørelsen ikke
kunne påklages. Så handlede det vel mere om at få ministeren til at finde
sig til rette med, at afgørelsen endte, som den gjorde. Forespurgt, om det
ikke også var det, der var hele øvelsen, forklarede han, at det skal han
ikke kunne sige. Han fik aldrig fra Peter Lofts side at vide, hvad øvelsen
egentlig gik ud på.
Henvist til mail af 19. september 2010 kl. 21.43 fra vidnet til Peter Loft og
foreholdt, at han endnu en gang skriver, hvordan han ser på det, hvortil
Peter Loft kl. 21.49 svarer: ”Jeg tror også en pædagogisk fremstilling af
dette må kunne udgøre det, vi har brug for”, samt forespurgt, om det ikke
tydede på, at man skulle finde en pædagogisk forklaring på afgørelsen,
forklarede han, at han næsten kun kunne forstå det sådan, at det, som
vidnet kom med, var en pædagogisk forklaring, og at det var det, som
man arbejdede på at sætte ind i notaterne. Forespurgt, om der i forløbet
var tvivl om, hvad øvelsen gik ud på, nemlig at man skulle prøve at lave et
stykke pædagogisk arbejde, forklarede han, at fra det tidspunkt, hvor det
blev klart, at man ikke kunne appellere afgørelsen, var der vel ingen grund
til at diskutere, om afgørelsen var forkert.
1022
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
Foreholdt mail af 20. september 2010 kl. 6.15 fra Peter Loft til Birgitte
Christensen, cc vidnet, og foreholdt, at det vel er det samme, der går
igen, at man skulle skrive noget pædagogisk, forklarede han, at det blev
pædagogisk ud i det absurde. Han fattede ikke, hvad det pædagogiske var,
men han forsøgte, så godt han kunne. Forespurgt, om det handlede om,
hvorvidt der var en øvelse i gang, der hed, ”man skal lave et pædagogisk
papir”, eller om der var en øvelse i gang, der hed, ”nu skal vi lave denne
her afgørelse om”, forklarede han, at det ikke gav nogen mening at forsøge
på at lave afgørelsen om, hvis den ikke kunne appelleres.
…
Af advokat K. L. Németh henvist til Peter Lofts notat, som blev sendt til
Birgitte Christensen og vidnet pr. mail den 19. september 2010 kl. 12.00
og foreholdt, at han under sin forklaring har givet udtryk for, at Peter Loft
inkorporerede ministerens sprogbrug, så godt han nu kunne, og at Peter
Loft ønskede at inkorporere det sprogbrug, som ministeren så godt kunne
lide, samt forespurgt, hvor han havde det fra, forklarede han, at det var
det, som Peter Loft nævnte i en mail om, at ”sagen er jo at TLP og PA ...”.
Foreholdt, at det var på et langt senere tidspunkt, forklarede han, at det
dog var samme aften. Han henviste til notatets ad 1 og 2 midt for: ”Skatte-
mæssigt er det uden betydning, om den sekundære bolig rent faktisk har
status som sommerhus, om der er knyttet bopælspligt til den etc.”. Det
var der, det gik galt. Forespurgt, hvor han har fra, at det var noget, som
ministeren gerne ville have inkorporeret, forklarede han, at det er hans
fortolkning af det.
…
Foreholdt mail af 20. september 2010 kl. 13.26 fra vidnet til Michael
Frank og forespurgt, hvad han mente med ”fint nok med mig – jeg bryder
mig bare ikke om at levere personoplysninger til en minister, der ikke må
blande sig (men gerne vil)”, forklarede han, at det refererede tilbage til
hans tolkning af, hvad Peter Loft sagde til ham den 16. september 2010.
Foreholdt, at han på dette tidspunkt vidste, at afgørelsen var truffet og
forespurgt, hvorfor han kom med bemærkningen – hvad man skulle bruge
den til – forklarede han, at den skulle man ikke bruge til noget. Han kom
bare til at skrive det, som han tænkte.
…
Dokumenter og forklaringer
1023
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1026.png
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
Advokat Poul Heidmann foreholdt mail af 19. september 2010 kl. 15.38
fra Peter Loft til Birgitte Christensen: ”Sagen er jo den at TLP og PA me-
ner at købet af en ny lejlighed svarer til at beholde den gamle”, og vidnet
forklarede, at han fik mailen via Birgitte Christensen. Forespurgt, om han
var bekendt med denne mail, da han skrev den bemærkning, som advokat
K. L. Németh netop har spurgt til, svarede han bekræftende.
Per Hvas har forklaret
307
:
Foreholdt mail af 19. september 2010 fra Birgitte Christensen til vidnet,
cc Winnie Jensen, og forespurgt, om han havde telefoniske drøftelser eller
anden kommunikation med Birgitte Christensen før eller efter, at han
modtog denne mail, forklarede han, at han ikke havde drøftelser med Bir-
gitte Christensen før mailen. Han går ud fra, at de clearede det efterfølgen-
de, men det er ikke noget, han kan huske. Det, som Birgitte Christensen
skrev, var helt overordnet ok. Det var en beskrivelse af fristreglerne kontra
forældelsesreglerne. Forespurgt, hvordan han meldte tilbage til Birgitte
Christensen, forklarede han, at han går ud fra, at han talte med hende om
det. Han har ikke kunnet finde noget, hvor han skriftligt har kommunike-
ret med hende, så han går ud fra, at han har talt med hende. Forespurgt,
om han kan huske, hvordan den tilbagemelding, som Peter Loft skulle
have, blev udformet eller kom tilbage til ham, svarede han benægtende.
Foreholdt, at der blev sendt et notat om skatteforvaltningslovens § 26
fra Jan Muff Hansen til vidnet den 20. september 2010 kl. 10.46 og fore-
spurgt, om han kan huske, om han havde telefoniske drøftelser eller sam-
taler med Birgitte Christensen den 20. september 2010 om problemstillin-
gen, svarede han benægtende.
Forespurgt, om han har været involveret i andre overvejelser eller drøftel-
ser i relation til Stephen Kinnocks skatteforhold den 19.-20. september
2010, forklarede han, at det har han ingen erindring om.
Forespurgt, om han kan huske, hvordan den bestilling, som Birgitte Chri-
stensen sendte til ham den 19. september 2010, blev videreformidlet til
Jan Muff Hansen, svarede han benægtende.
307 Protokol 32, side 7-8.
1024
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1027.png
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
Forespurgt, om han har kendskab til, at der var aktiviteter i relation til
Stephen Kinnocks skattesag efter den 20. september 2010, forklarede
han, at man i medierne kunne læse, at der var stor aktivitet. Det var pri-
mært derfra, han havde kendskab til eventuelle aktiviteter. Forespurgt, om
han har kendskab til, at der var aktiviteter i relation til Stephen Kinnocks
skattesag i Koncerncentrets regi efter den 20. september 2010, forklarede
han, at det har han ikke.
Winnie Jensen har forklaret
308
:
Henvist til mail af 19. september 2010 kl. 19.31 fra Birgitte Christensen til
Per Hvas, cc vidnet, og forespurgt, om hun har haft drøftelser med enten
Birgitte Christensen eller Per Hvas i anledning af mailen, svarede hun be-
nægtende. Hun kan godt se, at hun er cc på mailen, og hun har formentlig
også læst den, men hun deltog ikke i dialogen, hvis der var en dialog.
Henvist til mail af 20. september 2010 fra Jan Muff Hansen til Birgitte
Christensen, cc bl.a., Per Hvas og Poul Erik Hjerrild-Nielsen, vedhæftet
notat om fristreglen i skatteforvaltningslovens § 26 og forespurgt, om hun
var involveret i fristovervejelsesspørgsmålet, svarede hun benægtende.
Forespurgt, om hun havde kendskab til, at man i Koncerncentret havde
overvejelser og aktiviteter i relation til Stephen Kinnocks skattesag søndag
den 19. og mandag den 20. september 2010, svarede hun benægtende.
Forespurgt, om hun havde kendskab til, om der i Koncerncentret var over-
vejelser eller aktiviteter i relation til Stephen Kinnocks skattesag i perio-
den efter den 20. september 2010, svarede hun benægtende.
Peter Loft har forklaret
309
:
Foreholdt mail af 19. september 2010 kl. 10.33 fra vidnet til Birgitte Chri-
stensen og forespurgt, hvorfor han ville have fristreglerne undersøgt, for-
klarede han, at det var et problem, som han kom til at tænke på. For at
være sikker på at han huskede at spørge om det, så sendte han mailen.
Der var ikke nogen konkret anledning til det. Han vidste stadig ikke, hvor-
dan det hele ville ende, så hvis der kom en diskussion om, hvilke år der
308 Protokol 32, side 21-22.
309 Protokol 38, side 36-41, og protokol 39, side 2-3 og 22-23.
Dokumenter og forklaringer
1025
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
var forældede, så kom han til at tænke på, hvad der mon gjaldt, når man
afsagde en afgørelse et år, men den vedrørte nogle andre år, der ikke lå i
direkte forlængelse af det tidspunkt. Det var mest af teoretisk interesse,
hvis han blev spurgt.
Foreholdt, at den teoretiske interesse vel kun ville blive aktuel, hvis det
måtte vise sig, at Stephen Kinnock var skattepligtig, forklarede han, at
han ikke tror, at man skal lægge så meget i det. Han kunne ikke vide,
hvilke spørgsmål han kunne få, så han prøvede at afdække forskelligt.
Forespurgt, om han kan nævne én situation, hvor afgørelsens indhold og
forudsætninger blev opretholdt, og hvor fristreglerne kunne blive aktuelle,
svarede han, at det kunne han ikke på stående fod.
Foreholdt notat om fristreglen i skatteforvaltningslovens § 26 og henvist
til, at det fremgår, at Birgitte Christensen sendte notatet til vidnet den 20.
september 2010 kl. 10.30, og foreholdt vidnets mail til Birgitte Christen-
sen kl. 10.32 og Birgitte Christensen svar kl. 10.36, samt forespurgt, hvad
det var, der skulle veksles ord om, forklarede han, at det husker han ikke.
De var alle samlet på Sluseholmen, og så havde han et eller andet, han
ville spørge om. Det var ikke noget med fristreglerne.
Forespurgt, om han drøftede fristreglerne med Birgitte Christensen, idet
man kan se, at hun skrev til ham den 19. september 2010 kl. 15.36, forkla-
rede han, at de ikke havde nogen drøftelser om det. Det var en pludselig
indskydelse, at han ville finde ud, hvad der gjaldt af fristregler her. Der lå
ikke noget substantielt bag ved. Det var ikke noget, han drøftede med hen-
de, og det var heller ikke noget, han spekulerede nøjere over. Forespurgt,
om han drøftede fristregelproblemstillingerne med ministeren, svarede
han benægtende, men det kan godt være, at det var et beredskab, hvis
han fik et spørgsmål om det.
Foreholdt, at det fremgår, at vidnet brugte søndagen og måske også noget
af lørdagen til at skrive på et notat, som han sendte til Ivar Nordland og
Birgitte Christensen den 19. september 2010 kl. 12.00, og forespurgt,
hvad baggrunden var for, at han skrev notatet, forklarede han, at det var
den uforløste fornemmelse, som han havde fra torsdag aften. Han ville
gerne endegyldigt have det på plads. Der var også den mere praktiske
overvejelse, at han om søndagen stadig ikke vidste med sikkerhed, om
afgørelsen ville ende med at blive offentliggjort. Man regnede nok med,
at den ikke blev det, men det havde kørt lidt frem og tilbage. Han tænker
bedst, når han skriver, så i virkeligheden var det til en vis grad en øvelse
1026
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
for selv at få to-niveau-diskussionen fra den 16. september 2010 på plads.
Men det var selvfølgelig også skrevet med henblik på, at han sort på hvidt
ville give det til ministeren og sige, at her var det, som de havde diskuteret,
og så kunne han selv forholde sig til det.
Han skrev primært notatet for at få nedfældet, om han selv havde forstået
det rigtigt. Han gik som forklaret med den lidt ubehagelige fornemmelse
af, at han aldrig fik forklaret sig ordentlig. Jo mere han har set på det
efterfølgende, er det gået op for ham, at det nok ikke så meget var hans
skyld, fordi målet, som han skulle forklare, bevægede sig hele tiden. Han
kunne nok ikke have gjort det meget bedre, end det han gjorde torsdag
aften, men med notatet gjorde han altså et forsøg. Endnu en gang må han
erkende, at han kom ud i nogle juridiske unøjagtigheder, men det var også
netop derfor, at han spurgte sine to specialister, om de ikke ville læse det
igennem.
Michael Franks notat beskæftigede sig med det forhold, at man godt kun-
ne købe et hus efterfølgende, men det sagde ikke noget om hvornår, og
det var måske netop det, der var det interessante. Kunne man gøre det
efter én dag, skulle man vente tre måneder, eller skulle man vente tre år,
som ved udlejning? Det var de aspekter, der havde været oppe på mødet.
Han prøvede i sit notat at beskrive de argumenter, som i virkeligheden i
ret vid udstrækning også svarede til dem, som han brugte på mødet den
16. Han prøvede at få det ned på ét niveau i stedet for at diskutere på et
to-niveau-plan.
Henvist til mail af 19. september 2010 kl. 14.43 fra Birgitte Christensen til
vidnet, og foreholdt mail af samme dato kl. 15.58 med hans svar og fore-
spurgt, hvorfor det var så svært at beskrive, hvis man var rykket helt ud af
landet, så kunne man købe en ny bolig dagen efter, når han selv havde det
på kornet den 16. september 2010, forklarede han, at det ikke var kom-
munikeret ud til ministeren endnu, så det var en af de ting, som han gerne
ville have frem. Man kunne gøre det lige så kort, som man ville. Bare man
var ude, og man kunne se, at der var reelle hensigter, var der sket fraflyt-
ning, og så var man i en tilflytningssituation. Det var det vigtigste budskab,
og det stod heldigvis også uantastet hele mailkorrespondancen igennem.
Der var også et andet argument, der stod uantastet hele vejen igennem, at
ligegyldigt hvad der skete med ægtefællen, så smittede det ikke, når det
var en tilflytningssituation.
Dokumenter og forklaringer
1027
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
Han prøvede med et yderligere argument, som han også havde brugt tors-
dag aften nemlig hans ”så meget desto mere argument”. Hvis man i en
fraflytningssituation, hvor der skulle meget til for at komme ud af skatte-
pligten, kunne beholde et sommerhus, måtte man da så meget desto mere
i en tilflytningssituation. Fordi de nu havde haft diskussionen om, hvorvidt
det havde betydning, om det var et sommerhus eller et helårshus, prøvede
han at skære det til overfor ministeren ved at sige, at det var ligegyldigt,
hvilken status huset havde.
Birgitte Christensen kom så med en modifikation, der betød, at det ikke
var ligegyldigt. For at underbygge modifikationen henviste hun til en afgø-
relse, der gjorde ham endnu mere i tvivl, fordi han troede, at der i afgørel-
sen stod, at det godt kunne betyde, at skattepligten blev vakt til live, hvis
man købte et sommerhus. Det viste sig, at det skyldtes, at vedkommende
arbejdede i landet, men det var der ingen, der fortalte ham. Der kom to
misforståelser ud af hans ”så meget desto mere argument”, og det var
skyld i de mange mails. Det korte af det lange var, at han prøvede at skæ-
re ud i pap, at tre måneder var nok, ægtefællen smittede ikke, og at man
selvfølgelig kunne købe et hus.
Foreholdt, at hvis Stephen Kinnock blev betragtet som værende ikke-fra-
flyttet, altså det standpunkt som Troels Lund Poulsen og Peter Arnfeldt
indtog på spørgsmålsniveau, så ville Kinnock vel have været fuldt skatte-
pligtig siden 1999, og forespurgt, om det ikke også er korrekt forstået, at
det meget nemt kunne føre til, at han ville få en straffesag, fordi han så
ikke havde selvangivet korrekt, forklarede vidnet, at det turde han ikke
udtale sig om. Hvis man fulgte den tankegang, som lå bag det spørgsmål,
som Troels Lund Poulsen og Peter Arnfeldt stillede – om det var korrekt,
at der skete fraflytning i 1999, og svaret var nej – er han enig i, at så ville
sagen falde modsat ud. Så havde registreringen i de seks år været korrekt,
og 2007-2009 ville være faldet ud til, at fraflytning ikke havde fundet sted,
fordi Stephen Kinnock havde bibeholdt en bolig osv., og så ville han have
været fuldt skattepligtig. Om det også ville afstedkomme en straffesag, vil
han ikke udtale sig om.
Foreholdt, at han søndag den 19. september 2010 interesserede sig for
to ting – problemstillingen om fraflytningen var reel og fristreglen – og
foreholdt, at man godt kunne få den tanke, at det gik ud på, om man ikke
kunne få gjort Stephen Kinnock skattepligtig fra 1999, fordi det ville være
i ministerens interesse, forklarede han, at målet var det stik modsatte. Han
synes ikke, at der kan være meget tvivl om, hvis man ser på mailkorre-
1028
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
spondancen, at han ikke argumenterede ud fra, at afgørelsen var forkert.
Han forsvarede tværtimod afgørelsen det bedste, han kunne.
Foreholdt mail af 19. september 2010 kl. 17.40 fra Ivar Nordland til vidnet
og Birgitte Christensen og forespurgt, hvad han tror, Ivar Nordland tænkte
på, da han i parentes skrev ”og alle os andre her i huset”, forklarede han,
at Nordland vel mente lidt det samme, som den irritation han åbenbart
havde givet udtryk for overfor Lisbeth Rasmussen i telefonen, at ”hvad
fanden blander de sig i”, men vidnet ved det ikke.
Forespurgt, om han var enig i, at afgørelsen SKM 2009.539.SR, som Ivar
Nordland havde indsat uddrag fra, løste spørgsmålet, forklarede han, at
det var både og. Han kendte ikke afgørelsen i forvejen. Han var glad for
første del af uddraget, men længere nede står: ”Spørger erhverver bopæl
efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, hvis han køber en helårsbolig
uden bopælspligt”. Til det tænkte han, at det godt nok var ægtefællen,
man talte om i skattesagen, men man nærmede sig et sted, hvor i hvert
fald noget af det, som han havde sagt, kunne være forkert. Det, der stod
i uddragets næstsidste afsnit, læste han sådan, at det var erhvervelsen af
helårsboligen, der medførte skattepligt. Han fik 4-6 mails senere at vide,
at det faktisk ikke var fordi, at vedkommende erhvervede en helårsbolig,
at han blev skattepligtig, men fordi han arbejdede i Danmark. Det glemte
de dog i første omgang at fortælle ham.
Hvis erhvervelse af bolig medførte skattepligt, brasede et af hans argumen-
ter sammen. Det gjorde ikke så meget, fordi der var to andre tilbage, men
han kæmpede alligevel lidt for at opretholde det. Han syntes, at denne
mail begyndte at sætte spørgsmålstegn ved det hele. Han opdagede først
sammenhængen, da Ivar Nordland gjorde sig den ulejlighed at sige, at det
ikke var købet af lejlighed, der gjorde vedkommende skattepligtig, men
fordi han havde omfattende bestyrelsesarbejde i Danmark. Den oplysning
fik han dog først omkring kl. 22.
Foreholdt mail af 19. september 2010 kl. 18.27 fra Birgitte Christensen til
vidnet, henvist til det indsatte tekstudklip af afgørelsen SKM 2009.539 og
forespurgt, om han læste afgørelsen, svarede han bekræftende. Han fange-
de den del med tilflytningssituationen, men han missede forklaringen om,
at vedkommende havde arbejde. Foreholdt, at det ellers står forholdsvis
klart i begrundelsen for afgørelsen, svarede han, at det kan han måske
godt se i dag, men så tydeligt, synes han heller ikke, det står. Ivar Nord-
Dokumenter og forklaringer
1029
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
land skrev som sagt til sidst til ham, at det var fordi, han arbejdede. Før
det havde han svært ved at gennemskue, at det var derfor.
Foreholdt mail af 19. september 2010 kl. 18.36 fra Birgitte Christensen til
Ivar Nordland, 1. afsnit, og forespurgt, om vidnet talte med Birgitte Chri-
stensen i løbet af søndagen eller tidligere, forklarede han, at han kun var i
kontakt med hende via mail. Forespurgt, om han overfor Birgitte Christen-
sen inden søndag den 19. september 2010 havde givet udtryk for, at han
var under pres for at fremskaffe en mere stringent forklaring, svarede han
benægtende. Han ved heller ikke, om han var under pres. Om søndagen
var der ikke nogen, der havde nogen forventninger om noget som helst.
Han sad sådan set bare og arbejdede på eget initiativ.
Mailen kl. 17.40 fra Ivar Nordland, hvorved hans argumentation faldt sam-
men, var vel den, som hun henviste til og mente, at han sad og sprællede
for at holde fast i sin argumentation. Det gjorde han lidt, fordi det var det,
han havde sagt på mødet og gerne ville føre til ende, da han syntes, det
var et godt argument, men efterhånden som det skred frem, kunne han
godt se, at det ikke holdt – eller det gjorde det, men ikke helt så håndfast,
som han mente.
Foreholdt mail af 19. september 2010 kl. 19.37 fra vidnet til Birgitte Chri-
stensen, cc Ivar Nordland, og forespurgt, hvad det var, han havde i tan-
kerne, forklarede han, at det igen var det samme problem. Han læste som
sagt mailen sådan, at man godt kunne komme ud af skattepligten, men
når man erhvervede en helårsbolig, blev man skattepligtig, og det var i
hvert fald, hvad ægtefællen havde gjort i denne skattesag. Det, der ikke
stod, var, ”fordi du begynder at arbejde”. Det stod ikke så tydeligt, at han
havde fanget det.
Foreholdt mail af 19. september 2010 kl. 19.40 fra Ivar Nordland til vidnet
og forespurgt, om Ivar Nordland ikke satte det lidt på plads i forhold til den
problemstilling, som vidnet kæmpede med, svarede han benægtende. Han
forstod det i hvert fald ikke. Mailen gentog jo bare det, som Ivar Nordland
hele tiden havde sagt. Det, der pinte vidnet på dette tidspunkt i processen,
var, at han troede, at købet af et hus statuerede skattepligt. Det stod der
jo ikke noget om her, tværtimod. Det kom Ivar Nordland med i den næste
mail, hvor der var en lang forklaring, og hvor det faldt på plads for vidnet.
Forespurgt, om han mente mailen af samme dato kl. 21.44 fra Ivar Nord-
land til ham, cc Birgitte Christensen, svarede han bekræftende.
1030
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
Foreholdt mail af 19. september 2010 kl. 20.20 fra Peter Loft til Birgitte
Christensen og forespurgt, hvorfor de ikke talte sammen i telefonen, for-
klarede han, at det var et godt spørgsmål. Mailen var ved at være slutnin-
gen, hvor han sagde, at han havde opgivet sit eget forsøg på at skrive et
notat, og om de ville gøre det, fordi de nu vidste, hvad det var, som han
havde brug for.
Henvist til mail af 20. september 2010 kl. 06.15 fra vidnet til Birgitte
Christensen, cc Ivar Nordland, og forespurgt, om det var et svar på Birgit-
te Christensens mail af 19. september 2010 kl. 22.28 til vidnet, svarede
han, at det tror han. Forklaringen følger vist af mail af 20. september
2010 kl. 6.18, hvoraf fremgår, at han var bange for det med helårsbolig
og bopælspligt osv., og at han ønskede, at man på en eller anden måde
kunne få skrevet, hvilken betydning det havde, om det var et sommerhus,
et helårshus, eller andet. Hans helt initiale forsøg søndag middag var at
sige, at det var helt ligegyldigt. Det var det så ikke, men han bad dem om
at være meget opmærksom på, om de ikke kunne lade være med at om-
tale det, hvis det alligevel ikke havde betydning. Ved at læse afgørelsen i
SKM 2009.359 var de vel nærmest nået frem til, at hvis boligen blev købt
efterfølgende, var det ligegyldigt, om det var det ene eller det andet – bare
man ikke arbejdede i landet.
Foreholdt mail af 20. september 2010 kl. 6.15 fra vidnet til Birgitte Chri-
stensen, cc Ivar Nordland, og forespurgt, hvad han mente med ”hvis I
læser oplægget med ministerens øjne vil I også komme til den modsatte
konklusion”, forklarede han, at han ikke husker det så nøje, men som sagt
kom han torsdag aften ind i en lidt cirkulær diskussion. Nu havde han sid-
det i ro og mag om søndagen og læst en afgørelse og læst den lige modsat
den måde, som den skulle læses på. Så var det, han sagde, at hvis nogen
måtte have – og det ved han ikke noget om – et ønske om at nå til det
resultat, at afgørelsen var forkert, så skulle de nødig give næring til det ved
den måde, de skrev det på. Han bad dem derfor være meget omhyggelig
med alt, hvad de skrev, og være lige så pædagogiske, som han selv forsøgte
at være i sit korte notat.
Henvist til mail af 20. september 2010 fra Birgitte Christensen til vidnet
vedhæftet to notater og forespurgt, om han gennemgik det, da han mod-
tog det, forklarede han, at han på et eller andet tidspunkt læste det. Han
var til møde i SKAT København den dag, så han ved ikke, hvornår han
præcist læste det. Han læste et af de relativt talrige udkast, der åbenbart
kørte frem og tilbage. Om det nøjagtigt var dette udkast, eller om det var
Dokumenter og forklaringer
1031
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
et af de senere, ved han ikke. Som han husker det, var der ikke voldsom
stor forskel på dem.
Foreholdt, at man kan se, at vidnet modtog det, idet han svarede Birgit-
te Christensen ved mail af 20. september 2010 kl. 11.12, og forespurgt,
han kan huske, om han drøftede notatet med Birgitte Christensen om
formiddagen, svarede han benægtende, men det har han nok gjort. Han
tror nok, at deres møjsommelige bestræbelser om søndagen havde båret
så meget frugt, så tonen var den rigtige. Hvad de talte om, kan han ikke
huske, men han tror, at de mest talte om, at der havde været en temmelig
langsommelig tilblivelsesproces, da EDB’en drillede, hvilket Birgitte Chri-
stensen vist også skrev et eller andet sted. Han tror ikke, at de diskuterede
det indholdsmæssige.
Forespurgt, om det var meningen, at vidnet ville give ministeren notatet,
svarede han bekræftende. Notatet trådte i stedet for det notat, som han
havde forsøgt sig med søndag kl. 12. Det blev lidt længere, men forhåbent-
lig også lidt bedre. Han kan ikke huske, om han gav det til ministeren, for
den diskussion, som han regnede med, ville blive genoptaget, blev aldrig
genoptaget. Afgørelsen blev heller ikke offentliggjort, så der var jo heller
ikke det store behov.
Foreholdt, at man arbejdede videre på notatet, og henvist til, at Michael
Frank den 20. september 2010 kl. 13.08 sendte en mail til Ivar Nordland,
cc Birgitte Christensen, med et nyt udkast, samt forespurgt, om han kan
huske, om det nye notat var en konsekvens af hans samtale med Birgitte
Christensen, så hun måske vendte tilbage til Michael Frank, svarede han
benægtende.
Foreholdt mail af 20. september 2010 kl. 13.23 fra Birgitte Christensen
til Michael Frank, cc Ivar Nordland, og forespurgt, om han var inde på
den problemstilling, at de konkrete og personlige omstændigheder skulle
skrives ud af notatet, forklarede han, at det tror han ikke, men hans eget
oprindelige udkast var lavet anonymt, så det var også det, der var hans tan-
ke. Han tror godt, at alle vidste, hvorfor de skrev, men der var ikke nogen
særlig grund til at skrive navne. De var ude over det stadie, hvor det var
de personlige oplysninger, der var interessante.
Foreholdt mail af 20. september 2010 kl. 19.29 fra Birgitte Christensen
til vidnet, cc Ivar Nordland, og foreholdt, at man må forstå det sådan, at
Birgitte Christensen selv havde lagt notatet til Troels Lund Poulsen, samt
1032
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
forespurgt, om han har kendskab til omstændighederne i forbindelse med,
at det blev lagt til Troels Lund Poulsen, svarede han benægtende. Han kan
ikke huske det, men han vil skyde på, at der var nogle tekniske problemer.
Han tog formentlig hjem og havde nok bedt dem lægge det til ministeren.
Forespurgt, om vidnet modtog nogen reaktion på notatet fra ministeren,
svarede han benægtende. Forespurgt, om han modtog reaktion fra Peter
Arnfeldt, svarede han benægtende. Han vil ikke udelukke, at de vekslede
et par ord, men i virkeligheden var den 16. september 2010 om aftenen
sidste gang, hvor de reelt drøftede sagen.
Forespurgt, om han drøftede sagen med Troels Lund Poulsen fra septem-
ber 2010 og de følgende måneder frem, forklarede han, at han ikke har
nogen erindring om det, før ombudsmandssagen kom. Der var lidt ”ef-
terskvulp”, hvor han mener, at Peter Christensen kørte lidt videre i pres-
sen, men det var ikke noget, som han var involveret i, og sagen døde for
så vidt i Skatteministeriet.
Forespurgt, om vidnet nogensinde overvejede ministerens habilitet til
overhovedet at komme i nærheden af denne sag, og om han overvejede,
om det var betimeligt, at ministeren fik oplysninger om sin politiske ho-
vedmodstander, svarede han benægtende. Det gjorde han egentlig ikke.
Det lå ligesom lidt i hele systemet, som var konkret udmøntet i VIP-sager-
ne, men også på anden vis. Som skattevæsen fik man viden om forskellige
ting, og det skulle man selvfølgelig ikke gå og rutte med, men i et eller
andet omfang lå det i arbejdsrelationen mellem departementschef og mi-
nister, at man orienterede om skattesager med en vis politisk relevans. Da
de havde samme tavshedspligt, og da de ikke havde mulighed for at agere
i sagerne, var det ikke en overvejelse, han gjorde sig.
…
Foreholdt, at han har forklaret, at han ikke drøftede skattesagen med
Troels Lund Poulsen efter mødet den 16. september 2010, og forespurgt,
om det er korrekt forstået, forklarede han, at det mener han ikke, at han
gjorde.
Foreholdt mail af 20. september 2010 kl. 10.32 fra vidnet til Birgitte Chri-
stensen og forespurgt, om han kan huske, hvad det var for et ”møde her
til morgen”, forklarede han, at han ikke havde erindring om noget møde.
Foreholdt Birgitte Christensens forklaring, protokol 25, side 21, 3. afsnit,
Dokumenter og forklaringer
1033
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
6.-9. linje: ”Forespurgt, om hun ved, om Peter Loft i løbet af mandagen
havde haft en dialog med ministeren, forklarede hun, at tidligt på man-
dagen havde Peter Loft sendt en mail, hvor han spurgte, om de kunne
mødes, fordi han gerne ville fortælle om et møde, han havde haft. Som
hun husker det, var det et møde med ministeren”, forklarede han, at han
må erkende, at han ikke har nogen som helst erindring om et møde med
ministeren. Hverken at det fandt sted, eller hvad det handlede om, men
det er ikke utænkeligt.
Foreholdt vidnets supplerende redegørelse, punkt 9, 2. afsnit: ”Da jeg ikke
har et detaljeret kendskab til de pågældende regler rådspurgte jeg mig hos
ministeriets specialist på dette område, Ivar Nordland. Han bekræftede
min opfattelse, som også svarede til det resultat, SKAT København var
nået til. Dette svar viderebragte jeg til skatteministeren”, og foreholdt, at
der er noget, der tyder på, at han da var af den opfattelse, at han havde
haft drøftelser med skatteministeren efter mødet den 16. september 2010,
forklarede han, at han må erkende, at der ikke rigtig er noget, der ringer.
Han kan huske, at den oprustning, som han startede på torsdag aften,
hvor han tænkte, at han ikke havde fået det hele på plads, og at der skulle
noget mere til, ikke blev efterfulgt af et møde.
Det kan godt være, at han mandag morgen sagde til ministeren, at han
havde arbejdet videre, at det, som han sagde torsdag aften, var korrekt,
og at de arbejdede på et notat eller et eller andet, og at ministeren hertil
sagde okay. Det, der står tilbage i hans erindring, er, at drøftelsen på mø-
det torsdag aften aldrig rigtig blev genoptaget. Han har simpelthen ingen
erindring om et mandag morgenmøde, men det kan meget vel passe.
Vidnet blev foreholdt, at han har forklaret om sin telefonsamtale med
Ivar Nordland torsdag aften, at Ivar Nordland detaljeret har forklaret om
telefonsamtalen, og at man godt kan forestille sig, at vidnet vendte tilba-
ge til ministeren umiddelbart efter telefonsamtalen i stedet for at vente.
Foreholdt, at hans supplerende redegørelse giver indtryk af, at han talte
med Ivar Nordland, at han fik et svar fra ham, og at han gik tilbage til mini-
steren med svaret, forklarede han, at sådan husker han det ikke, men det
kan ikke udelukkes. Det, som står tilbage for ham, er, at han ikke havde en
fornemmelse af, at sagen blev lukket. Han syntes, at den stadig stod åben.
Det gjorde sagen også efter dette mandag morgenmøde. Hvis han der fik
alting på plads, vil han stærkt regne med, at han kunne huske mødet. Han
tror bare, at han refererede nogenlunde det samme, som han havde sagt
1034
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
torsdag aften, at han nu havde fået det bekræftet af sine specialister, og at
ministeren tog det til efterretning.
På ny foreholdt sin supplerende redegørelse: ”Han bekræftede min op-
fattelse, som også svarede til det resultat, SKAT København var nået til.
Dette svar viderebragte jeg til skatteministeren”, og foreholdt, at det ser
ud som om, at han talte med Ivar Nordland og straks efter med ministe-
ren, forklarede han, at det godt kan have været tilfældet. Det, som for ham
står tilbage som essensen, er, at han fik stillet et spørgsmål eller to, og han
gav et umiddelbart svar. Han havde fornemmelsen af, at svaret ikke blev
købt 100%, så han kan sagtens have vendt tilbage og sagt, at hans tekni-
kere bekræftede det, som han havde sagt. Men han kan huske, at bogen
ikke blev lukket derved. Han følte – både overfor ministeren, men også
overfor den offentlighed, som, han regnede med, ville komme – at der
var en yderligere øvelse, som han måtte gennemgå for at kunne forklare
spørgsmålene lidt bedre.
…
Foreholdt af advokat Karen-Margrethe Schebye, at det ikke var til brug
for pressehåndteringen, at han arbejdede hjemme den 18.-19. september
2010, forklarede han, at det var i en senere fase. Først måtte man have styr
på juraen for at kunne forklare den, og det var det, han prøvede på. Det
var det, som det lange notat fra Michael Frank, som han fik leveret i løbet
af mandag den 20. september 2010, skulle tjene til. Han tror ikke, at der
var pressefolk inde over notatet, og det var heller ikke noget, de brugte
pressetjenesten til. Det var Peter Arnfeldt, der var med til mødet den 16.
september 2010, og ikke ministeriets pressemand.
Forespurgt, om han kunne have spurgt Peter Arnfeldt, hvordan de skulle
servere forklaringen, forklarede han, at i første omgang var det et juridisk
spørgsmål, og han var sådan set den eneste, der kunne svare, fordi han
var den eneste jurist, der var til stede. Foreholdt, at han har forklaret,
at årsagen til, at han var uforløst, da han forlod mødet, var, at han ikke
syntes, at han havde svaret på spørgsmålet, og at hans tanke var, hvad
han skulle gøre, hvis han fik spørgsmålet igen, svarede han bekræften-
de. Hans problem var at få det helt klart, at smitte mellem ægtefæller
aldrig kunne komme på tale, når det var et tilflytningstilfælde, ligesom
han skulle have klarlagt betydningen af, om det var et sommerhus eller et
ikke-sommerhus. Det tog Birgitte Christensen og Ivar Nordland noget tid
at få det kommunikeret, så han forstod det. Det vigtigste var spørgsmålet
Dokumenter og forklaringer
1035
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
om, hvorvidt der var en eller anden minimumslængde, som man skulle
være ude af skattepligten. Det var juridiske spørgsmål og ikke pressemed-
arbejder-spørgsmål.
Forespurgt, om de ikke havde alle de juridiske fakta i agterskrivelsen,
og om svarene på spørgsmålene ikke var i agterskrivelsen, svarede han
bekræftende. Forespurgt, om de ikke bare kunne have båret agterskrivel-
sen til presseafdelingen og bedt dem om at gøre det til forståeligt dansk,
forklarede han, at problemet var, at ministeren og hans spindoktor stillede
spørgsmål til det. Forespurgt, om disse spørgsmål ikke kunne besvares ud
fra argumentationen i agterskrivelsen, svarede han benægtende. Der stod
intet om, hvor længe man skulle være ude af skattepligten. Der stod ikke
spor om de tre måneder eller om betydningen af, om det var et sommer-
hus eller et helårshus.
Foreholdt, at han har forklaret, at han var fuldstændig enig i konklusionen,
svarede han bekræftende. Forespurgt, om det ikke var ensbetydende med,
at de tre måneder ikke havde nogen betydning, svarede han bekræftende,
men det var heller ikke ham, der stillede spørgsmålene. Han prøvede at
besvare dem. Forespurgt, om det simple svar ikke var, at de tre måneder
ikke havde nogen betydning, og at det var fuldstændig ligegyldigt, om man
var ude i to dage eller tre måneder, svarede han bekræftende. Det var også
præcis det svar, som han gav.
Forespurgt, hvor mange pressehenvendelser vidnet fik om sagen efter den
16. september 2010, forklarede han, at han praktisk talt ikke fik nogen,
men alle de spørgsmål, som han havde forberedt sig på, kom et år efter,
da afgørelsen blev offentliggjort. Da kom spørgsmålene om, hvilken betyd-
ning det havde, hvis man arbejdede, om SKAT havde været så grundig, at
de havde spurgt dem, som Stephen Kinnock havde haft møde med osv.
Der kom adskillige eksempler på expats, der mente, at de var blevet be-
handlet anderledes, og hele sagen med Camilla Vest kom. Alle spørgsmå-
lene, som han regnede med ville komme, kom, men i lidt mindre omfang,
fordi der var gået et år, og Helle Thorning-Schmidt var blevet statsminister
i mellemtiden.
Foreholdt, at alle troede, at afgørelsen ville blive offentliggjort, selvom det
rent faktisk ikke blev sagt direkte, og forespurgt, om det ikke på noget
tidspunkt under hans forberedelse af presseberedskabet faldt ham ind at
spørge Bjarne Corydon, Helle Thorning-Schmidt, Frode Holm eller en af
1036
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1039.png
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
de andre personer, der var direkte involveret i sagen, om de ville offentlig-
gøre den, svarede han benægtende.
Formanden bemærkede, at Frode Holm dog ifølge en artikel havde oplyst,
at det var hans klare forventning, at afgørelsen ville blive offentliggjort, og
vidnet forklarede, at det var den arbejdshypotese, som de gik ud fra.
Troels Lund Poulsen har supplerende forklaret
310
:
Udspørgeren henviste til de fire notater, som vidnet skulle have modtaget
henholdsvis 14., 23., 24. og 27. september 2010. Udspørgeren henviste
endvidere til mail af 20. september 2010 fra Birgitte Christensen til Peter
Loft, cc Ivar Nordland, og til Birgitte Christensens forklaring i protokol 25,
side 21, hvorefter hun den 20. september 2010 skulle have lagt notatet,
som han angiver at have modtaget den 27. september 2010, til ham via
ministersekretariatet. Forespurgt, om han kan give nogen forklaring på,
hvorfor han mener, at han først modtog notatet den 27. september 2010,
svarede han benægtende, men det fungerer jo sådan, at det går gennem et
ministersekretariat. Han ved ikke, hvad der er sket. Han kan bare konsta-
tere, at når han har skrevet den 27. september 2010 på notatet, så var det
den dag, han fik det. Han vil umiddelbart tro, at notatet også er gået forbi
Peter Loft, men han ved det ikke.
Formanden foreholdt, at kommissionen i enkeltheder har hørt om, hvor-
dan medarbejderne og Peter Loft søndag den 19. september 2010 arbej-
dede hårdt for at få notatet færdigt, og forespurgte, om det kan tænkes, at
notatet blev lagt til ham den 20. september 2010, men at det endte i en
bunke, så han først kom ned til det den 27. september 2010, svarede han
benægtende. Det tror han ikke, men man kan ikke afvise det. Der var også
nogle notater imellem det første og det fjerde, han fik.
Formanden bemærkede, at det tredje notat var fra den 17. september
2010, og at han er enig med vidnet i den rækkefølge, notaterne er modta-
get i, men at det undrer ham, at vidnet modtog notaterne så sent. Vidnet
forklarede, at det også undrer ham, men han har bare valgt at lægge det
frem. Han har ikke nogen konspirationsteoretisk forklaring på, hvorfor det
er på den måde. Han noterede datoerne, fordi det var vigtigt for ham at
have en eller anden dokumentation for, hvornår han fik notaterne. Grun-
310 Protokol 52, side 39.
Dokumenter og forklaringer
1037
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
den til, at han gjorde det, var, at det var samme journalnummer, der gik
igen på notaterne, og de var ikke daterede. Når han fik sådan noget fore-
lagt, begyndte hans alarmklokker at lyse ret kraftigt. Han gjorde desværre
ikke noget ved det, men skrev bare datoerne ned.
Foreholdt af formanden, at han mener, at notaterne blev leveret sammen
med nogle ministerforelæggelser, og forespurgt, om det siger vidnet noget,
svarede han benægtende. Han husker bare, at han fik notaterne ind og
noterede datoerne på dem.
1038
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Skattesags­ ommissionen
k
Kapitel­9,­afsnit­9.16-9.18
­­
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1042.png
Beretning­afgivet­af­Skattesagskommissionen
Publikationen kan bestilles
via Justitsministeriets hjemmeside (www.jm.dk)
eller hos
Rosendahls - Schultz Distribution
Herstedvang 10
2620 Albertslund
Telefon: 43 22 73 00
Fax: 43 63 19 69
[email protected]
ISBN: 978-87-92760-82-1 (tryk)
ISBN: 978-87-92760-84-5 (internet)
ISBN: 978-87-92760-81-4 (e-bog)
Tryk: Rosendahls - Schultz Grafisk A/S
Pris: Kr. 750,- pr. sæt incl. moms
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1043.png
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
9.16­ Perioden­fra­den­1.­oktober­2010­til­den­11.­januar­2011
I et brev af 1. oktober 2010 skrev fuldmægtig Hanne Marie Motzfeldt på vegne Fol-
ketingets Ombudsmand følgende til Koncerncentret:
”Morgenavisen Jyllands-Posten v. journalist Jesper Høberg har klaget til
mig. Jeg forstår Jesper Høbergs henvendelse sådan at han klager over
både afgørelsen af 9. juli 2010 og afgørelsen 9. august 2010.
Jeg sender en kopi af Jesper Høbergs brev som modtaget 22. september
2010 med bilag og e-mail af 23. september 2010 og udskrift af den ved-
hæftede fil og beder Skatteministeriet om en udtalelse om begge afgørel-
ser.
Efter den 9. juli 2010 at have fået afslag på aktindsigt i selve minister-
forelæggelserne bad Jesper Høberg den 2. august 2010 om “aktindsigt” i
datoen for en bestemt ministerforelæggelse. Jesper Høbergs anmodning
forstår jeg som en anmodning om at få videregivet en oplysning som ikke
nødvendigvis er knyttet til aktindsigt i et dokument. Jeg beder i den for-
bindelse Skatteministeriet udtale sig om hvorvidt de særlige regler om
tavshedspligt for skattemyndighederne er til hinder for at ministeriet udle-
verer datoen for ministerforelæggelse til Jesper Høberg.
Endelig beder jeg ministeriet om at forholde sig til det som Jesper Høberg
har anført om Skatteministeriet, Koncerncenterets sagsbehandling i hans
sag, herunder sagsbehandlingstiden og klagevejledningen.
Udtalelsen vil eventuelt blive sendt til partshøring.
Jeg beder også om at låne akterne i sagen og om at Skatteministeriet
returnerer Jesper Høbergs bilag til mig sammen med udtalelsen og ak-
terne.”
Af en aktliste på fire sider fra Stephen Kinnocks skattesag dateret den 27. oktober
2010 fremgår bl.a.:
”Korrespondance. Internt.
27. september 2010: SKATs e-mail.
16. september 2010 14:00: SKATs e-mail med to + to vedhæftede filer.
16. september 2010 11:52: SKATs e-mail med to vedhæftede filer.
Dokumenter og forklaringer
1041
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
13. september 2010: SKATs notat vedrørende sagsbehandlingen i Stephen
Nathan Kinnocks skattesag 2. version.
x. september 2010: SKATs brev med bilag udleveret kopier til Peter Loft
ved møde.
31. august 2010: SKATs notat vedrørende sagsbehandlingen i Stephen
Nathan Kinnocks skattesag 1. version.
16. august 2010: SKATs følgeseddel.
16. august 2010: SKATs skatteydernotat.
13. august 2010: SKATs e-mail.
12. august 2010: SKATs arkivrekvisition.
7. juni 2010, 8. juni 2010 og 10. juni 2010: SKATs e-mail.
7. juni 2010 og den 8. juni 2010: SKATs e-mail.
Udateret: SKATs notat håndskrevet af Peter Loft.
Udateret: SKATs ved Peter Lofts notater.
Udateret: SKATs notat modtaget ved møde med Peter Loft.”
Nederst på listen er anført:
”Redigering afsluttet den 27. oktober 2010
Søren … Hansen”
Ved brev af 2. november 2010 svarede Anne Katrine Salling, Koncerncentret, på
ombudsmandens brev af 1. oktober 2010:
”…
Udtalelse om j.nr. 2010-019-0112 og 2010-019-0118
I begge afgørelser blev den særlige tavshedspligt for skattemyndighederne
fortolket således, at alene oplysning om en konkret sags eksistens også er
omfattet af tavshedspligten. Oplysning om, hvorvidt der fandtes en mini-
sterforelæggelse eller ej om den konkrete sag ville derfor være ensbety-
dende med at oplyse, om der fandtes en sag eller ej. Imidlertid er der i det
foreliggende tilfælde tale om en sag, hvis eksistens var kendt af den brede
offentlighed på det pågældende tidspunkt, og en oplysning om sagens
eksistens kunne derfor ikke anses for en fortrolig oplysning.
Den særlige tavshedspligt på skattemyndighedernes område var således
ikke til hinder for at oplyse dato for en eventuelt eksisterende minister-
forelæggelse. Der findes imidlertid ikke en sådan ministerforelæggelse,
1042
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
hvilket derfor klart burde have fremgået af begge afgørelser til Jyllands-Po-
sten.
Klageadgang og sagsbehandlingstid
Klagevejledningen skyldtes en fejlagtig opfattelse af, at der var administra-
tiv klageadgang til Landsskatteretten.
Der er ikke fastsat særlige regler om klageadgang for Koncerncentrets
afgørelser om aktindsigt. Der er heller ikke mulighed for at påklage Kon-
cerncentrets afgørelser om aktindsigt til en overordnet myndighed efter
den almindelige ulovbestemte rekursadgang herom, da Koncerncentret
er øverste myndighed i Skatteministeriet. Afgørelser om aktindsigt kan
derfor ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Det burde som en service – i stedet for klagevejledningen – have fremgået,
at afgørelsen ikke kunne påklages til anden administrativ myndighed.
Der er ikke med klagevejledningen til Landsskatteretten tale om et forsøg
på at forhale sagsbehandlingstiden.
Udskrift af sagernes akter samt Jesper Høbergs bilag er vedlagt.
Vedrørende bilaget til akt 5 og 8 i j.nr. 2010-0190-112 er der fejlagtigt
til den elektroniske journalisering medscannet dokumenter, der ikke har
noget med den konkrete sag at gøre og disse dokumenter er frasorteret
de medsendte bilag. Der er tale om det samme indscannede dokument.
Der ud over er akt 3 i j.nr. 2010-019-0118 ikke gemt rigtigt på sagen.
Udskrift af en mail, hvor den oprindelige mailtekst fremgår, er vedlagt i
stedet.”
Den 26. november 2010 skrev Hanne Marie Motzfeldt:
”I forlængelse af … beder jeg Skatteministeriet og SKAT om en suppleren-
de udtalelse om sagen.
I den forbindelse beder jeg Skatteministeriet om at redegøre for om Skat-
teministeriet/Koncerncenteret har været eller er besiddelse af oplysninger
om eller dokumenter fra Stephen Kinnocks skattesag eller sager der er
knyttet til sagen. Hvis dette er tilfældet beder jeg Skatteministeriet om at
komme ind på spørgsmålet om vejledning i forbindelse med aktindsigts-
Dokumenter og forklaringer
1043
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
begæringer fra pressen i forbindelse med Jesper Høbergs anmodning om
aktindsigt. Jeg beder SKAT om at redegøre for om SKAT har videregivet
akter fra eller informationer om Stephen Kinnocks skattesag eller tilknyt-
tede sager til Skatteministeriet/Koncerncentret. Hvis dette er tilfældet be-
der jeg SKAT oplyse hvilke dokumenter og oplysninger der er tale om og
hvornår og med hvilket formål de blev videregivet.
Udtalelserne vil eventuelt blive sendt til partshøring. Hvis Skatteministe-
riet og SKAT mener at dele af udtalelserne ikke kan videregives som led
i en partshøring af Jesper Høberg, beder jeg myndighederne gøre mig
opmærksom på dette samtidig med fremsendelsen af udtalelserne.
Jeg beder Skatteministeriet om først at indhente en udtalelse om sagen
fra SKAT. På den måde kan det som SKAT skriver i sin udtalelse, indgå i
grundlaget for den udtalelse som Skatteministeriet derefter udarbejder og
sender til mig.
Jeg beder også om en aktliste fra SKAT og Skatteministeriet i Stephen
Kinnocks skattesag og i eventuelle sager der knytter sig til Stephen Kin-
nocks skattesag.”
Den 29. november 2010 kl. 11.31 skrev Anne Katrine Salling til Regionssekretaria-
tet København:
”I bedes lave en udtalelse hurtigst muligt og senest den 6. december 2010
til Folketingets ombudsmand, jf. vedhæftede.”
Kl. 13.30 videresendte Jytte Fanefjord Grøndahl, Regionssekretariatet København,
mailen til Gergana Trasborg og skrev:
”Sender denne til dig efter at have talt med Lisbeth Rasmussen. Lisbeth
vil godt tale med dig om sagen.”
Den 9. december 2010 kl. 8.37 skrev Peter Loft til Steffen Normann Hansen:
”har du talt med Erling?”
Kl. 8.45 svarede Steffen Normann Hansen:
”Ja, straks fra morgenstunden. De nævnte sager er tilakteret sagen, og
Erling er ved at fjerne dem, ligesom han er ved at justere i teksten på be-
1044
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1047.png
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
svarelsen. Aftalt med ham, at vi lige får tingene at se igen inden de officielt
sendes over, når vi alligevel er på Slusen mandag”
Af et brevudkast dateret den 10. december 2010 fra Gergana Trasborg til ”Anne
Katrine Salling Koncerncentret m.fl.” med overskriften ”Udtalelse til brug for om-
budsmanden” fremgår:
”Folketingets Ombudsmand har bedt Skatteministeriet indhente en udta-
lelse fra SKAT, til brug for en samlet udtalelse til Ombudsmanden.
SKAT København er blevet bedt om, at:
1. Oplyse, hvorvidt der er videregivet akter fra eller informationer om
Stephen Kinnocks skattesag eller tilknyttede sager til Skatteministeriet /
Koncerncenteret. I bekræftende tilfælde skal vi oplyse, hvilke dokumenter
og oplysninger, der er videregivet, samt hvornår og formålet med videre-
givelsen.
2. Udlevere en aktliste i Stephen Kinnocks sag og i eventuelle sager der
har tilknytning til denne sag.
3. Tage stilling til om udtalelsen til Skatteministeriet kan videregives som
led i en partshøring af Jesper Høberg, (hvis klage er anledningen til Om-
budsmandens henvendelse til SKAT).
Ad­1.
SKAT København skal hermed oplyse følgende:
Skriftlige akter:
Den 16. september 2010
VIP - indberetning om Stephen Kinnocks og Helle Thorning-Schmidts
skattesager. En udfyldt skabelon blev sendt til departementschef Peter
Loft og direktør Steffen Normann Hansen, som led i SKATs interne pro-
cedure om underretning af regionsdirektøren, produktionsdirektøren og
departementschefen i VIP-sager. I samme anledning blev afgørelsen i ud-
kast vedlagt.
Formålet har været at give en orientering om sagens forestående udfald.
Proceduren om orientering om VIP-sager anvendes ved sager, der blandt
andet kan give ekstern eller politisk bevågenhed.
Dokumenter og forklaringer
1045
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1048.png
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
Den 10. november 2010.
Direktør Birte Deleuran har på anmodning fået en redegørelse for medar-
bejderes adgang til Stephen Kinnocks skattesag. Formålet med redegørel-
sen har på grund af sagens følsomme karakter været, at få et overblik over
hvilke sagsbehandlere der har haft systemadgang til sagen.
Anden information:
SKAT Københavns direktør Erling Andersen har på 5 møder i Koncer-
ncentret orienteret departementschef Peter Loft og produktionsdirektør
Steffen Normann Hansen om sagsforløbet.
Møderne, alle af ca.1 times varighed, har været afholdt den 10. august
2010, den 13. august 2010, den 1. september 2010, den 3. september
2010 og den 13. september.
Sagen blev fra starten vurderet som værende en meget følsom sag. Direk-
tør Erling Andersen fandt det derfor både naturligt og hensigtsmæssigt
at drøfte sagen undervejs med hans foresatte produktionsdirektør Stef-
fen Normann Hansen (vedr. produktion) og departementschef Peter Loft
(vedr. alle øvrige ledelsesmæssige spørgsmål). Formålet med møderne var
derfor at orientere om sagen på et uformelt plan med udgangspunkt i
faktuelle oplysninger og akter.
Der har været drøftelser om sagens principielle aspekter, SKATs forhold til
pressen, og håndtering af samme, og endelig de mulige konsekvenser af
sagens afslutning, herunder den forventede interesse af intern og ekstern
karakter og den indflydelse sagen kan få på praksis i øvrigt.
Det kan tilføjes, at sagen i tiden fra den 23. juni 2010 har været endog
meget omtalt i pressen, herunder udtalelser fra folketingspolitikere. End-
videre har en del skatteeksperter deltaget i debatten – eksempelvis skrev
formanden for de statsautoriserede revisorers skatteudvalg en artikel om
sagens principielle vinkler.
Der er ikke ført notat eller referat ved møderne.
Udover ovennævnte møder, har der den 30. august 2010 været afholdt
et møde i SKAT København med Jura og Samfund, hvor man drøftede
principielle skattepligtspørgsmål. Der blev ikke udleveret papirmateriale
i relation til den konkrete sag, og der er ikke efterfølgende udvekslet ma-
teriale om mødet.
1046
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
Deltagerne i mødet var Koncerncenteret kontorchef Carsten Vesterø,
chefkonsulent Michael Frank og specialkonsulent Erik Jørgensen. Fra
SKAT København deltog skattedirektør Lisbeth Rasmussen, Hanne Dahl
Kofod og Søren … Hansen.
Ad­2.
Vi vedlægger aktlister for begge skattesager, herunder Stephen Kinnocks
og Helle Thorning-Schmidts.
Sagen oprettet i forbindelse med redegørelsen til HR-direktøren har kun 1
akt – selve redegørelsen. Aktliste sendes ikke.
VIP-indberetningerne er lagt på en captia sag, oprettet til alle SKAT Kø-
benhavns VIP-sager. Aktliste sendes ikke.
Ad­3.
Vi mener, at denne udtalelse kan videregives til parten i sin helhed.
Vi mener, at aktlisterne vedrørende begge skattesager skal undlades fra
partshøring.”
Den 10. december 2010 kl. 14.34 sendte Lisbeth Rasmussen følgende mail til Hanne
Dahl Kofod, cc Erling Andersen:
”Følgende tekst foreslås indsat til erstatning af de tidligere tekster:
(side 1)
September 2010: Udkast til notater og foreløbig udkast til afgørelsen samt
arbejdsnotater. Drøftet med koncernledelsen.
(side 2)
Arbejdsnotater. Udkast til formulering af Skats afgørelse. Afgrænsning og
grundlaget for afgørelsen. Drøftet med koncernledelsen.
Arbejdsnotat om koncernledelsens overvejelser om principielle problem-
stillinger i forbindelse med sagen. Drøftet med koncernledelsen.
Dokumenter og forklaringer
1047
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1050.png
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
Notat om centrale skattepligtsspørgsmål og skatteforhold i sagen. Stephen
Kinnock og spørgsmål om beskatning i Danmark. Drøftet med koncern-
ledelsen.”
Udtalelsen til brug for ombudsmanden fra Gergana Trasborg, der er dateret den 10.
december 2010, findes også i en version dateret den 13. december 2010. Forskel-
lene er markeret i teksten således, at ændringer/tilføjelser er anført med kursiv og
det, der er slettet, er markeret ved overstregning:
”Folketingets Ombudsmand har bedt Skatteministeriet indhente en udta-
lelse fra SKAT, til brug for en samlet udtalelse til Ombudsmanden.
SKAT København er blevet bedt om, at:
1. Oplyse, hvorvidt der er videregivet akter fra eller informationer om
Stephen Kinnocks skattesag eller tilknyttede sager til Skatteministeriet /
Koncerncenteret. I bekræftende tilfælde skal vi oplyse, hvilke dokumenter
og oplysninger, der er videregivet, samt hvornår og formålet med videre-
givelsen.
2. Udlevere en aktliste i Stephen Kinnocks sag og i eventuelle sager der
har tilknytning til denne sag.
3. Tage stilling til om udtalelsen til Skatteministeriet kan videregives som
led i en partshøring af Jesper Høberg, (hvis klage er anledningen til Om-
budsmandens henvendelse til SKAT).
Ad­1.
SKAT København skal hermed oplyse følgende:
Skriftlige akter:
Den 16. september 2010
VIP - indberetning om Stephen Kinnocks og Helle Thorning-Schmidts
skattesager. En udfyldt skabelon blev sendt til departementschef Peter
Loft og direktør Steffen Normann Hansen, som led i SKATs interne pro-
cedure om underretning af regionsdirektøren, produktionsdirektøren og
departementschefen i VIP-sager. I samme anledning blev afgørelsen i ud-
kast vedlagt.
1048
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1051.png
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
Formålet har været at give en orientering om sagens forestående udfald.
Proceduren om orientering om VIP-sager anvendes ved sager, der blandt
andet kan give ekstern eller politisk bevågenhed.
Den 10. november 2010.
Direktør Birte Deleuran har på anmodning fået en redegørelse for medar-
bejderes adgang til Stephen Kinnocks skattesag. Formålet med redegørel-
sen har på grund af sagens følsomme karakter været, at få et overblik over
hvilke sagsbehandlere der har haft systemadgang til sagen.
Anden information:
SKAT Københavns direktør Erling Andersen har på 5 møder i Koncer-
ncentret orienteret departementschef Peter Loft og produktionsdirektør
Steffen Normann Hansen om sagsforløbet.
Møderne, alle af ca.1 times varighed, har været afholdt den 10. august
2010, den 13. august 2010, den 1. september 2010, den 3. september
2010 og den 13. september 2010.
Sagen blev fra starten vurderet som værende en meget følsom sag. Direk-
tør Erling Andersen fandt det derfor både naturligt og hensigtsmæssigt at
drøfte sagen undervejs med hans foresatte – produktionsdirektør Steffen
Normann Hansen (reference vedr. produktion) og departementschef Pe-
ter Loft (reference vedr. alle øvrige ledelsesmæssige spørgsmål). Formålet
med møderne var derfor at orientere om sagen på et uformelt plan med
udgangspunkt i faktuelle oplysninger og akter.
Der har været drøftelser om sagens principielle aspekter, SKATs forhold
til pressen, og håndtering af samme, og endelig de mulige skattemæssige
konsekvenser af sagens afslutning, herunder den forventede interesse af
intern og ekstern karakter og den indflydelse sagen kan få på praksis i
øvrigt.
Det kan tilføjes, at sagen i tiden fra den 23. juni 2010 har været endog
meget omtalt i pressen, herunder udtalelser fra folketingspolitikere. End-
videre har en del skatteeksperter deltaget i debatten – eksempelvis skrev
formanden for de statsautoriserede revisorers skatteudvalg en artikel om
sagens principielle vinkler.
Dokumenter og forklaringer
1049
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1052.png
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
Det bemærkes, at sagens materielle indhold og udfald ikke har været til
drøftelse ved møderne.
Der er ikke ført notat eller referat ved møderne.
Udover ovennævnte møder, har der den 30. august 2010 været afholdt
et møde i SKAT København med Jura og Samfund, hvor man drøftede
principielle skattepligtspørgsmål. Der blev ikke udleveret papirmateriale
i relation til den konkrete sag, og der er ikke efterfølgende udvekslet ma-
teriale om mødet.
Deltagerne i mødet var Koncerncenteret kontorchef Carsten Vesterø,
chefkonsulent Michael Frank og specialkonsulent Erik Jørgensen. Fra
SKAT København deltog skattedirektør Lisbeth Rasmussen, Hanne Dahl
Kofod og Søren … Hansen.
Ad­2.
Vi vedlægger aktlister for begge skattesager, herunder Stephen Kinnocks
og Helle Thorning-Schmidts.
Sagen oprettet i forbindelse med redegørelsen til HR-direktøren har kun 1
akt – selve redegørelsen. Aktliste sendes ikke.
VIP-indberetningerne er lagt på en captia sag, oprettet til alle SKAT Kø-
benhavns VIP-sager. Aktliste sendes ikke.
Ad­3.
Vi mener, at denne udtalelse kan videregives til parten i sin helhed både
aktlisterne og dette notat skal undtages for partshøring.
Vi mener, at aktlisterne vedrørende begge skattesager skal undlades fra
partshøring.
Vi er bekymret for, at den konkrete redegørelse sammenholdt med akt-
listerne vil give mulighed for at få et indblik i sagsoplysninger, der er
underlagt tavshedspligt.”
I forbindelse med at kommissionen foretog en gennemgang af skattesagens doku-
menter hos SKAT København, fandt man en kopi af side 2 af 3 fra en udtalelse.
1050
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1053.png
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
Siden var identisk med side 2 af 3 i ovenstående udtalelse, men ud for afsnittet:
”Det bemærkes, at sagens materielle indhold og udfald ikke har været til drøftelse
ved møderne”, var en pilemarkering.
I sagen findes endvidere en aktliste over Stephen Kinnocks skattesag dateret den 13.
december 2010. Listen er næsten identisk med listen dateret den 27. oktober 2010
af Søren Hansen bortset fra to datoændringer og ændring i beskrivelsen af fire akter
under punktet ”Korrespondance internt”. Derudover er Søren Hansens datering mv.
sidst på listen fjernet. Ændringerne er følgende:
”...
x. september 2010: SKATs brev med bilag udleveret kopier til Peter Loft
ved møde.
September 2010: Udkast til notater og foreløbig udkast til afgørelsen
samt arbejdsnotater.
…
12. 13. august 2010: SKATs arkivrekvisition.
…
Udateret: SKATs notat håndskrevet af Peter Loft. Arbejdsnotater.
Udkast
til formulering af SKATs afgørelse. Afgrænsning og grundlaget for afgø-
relsen.
Udateret: SKATs ved Peter Lofts notater.
Arbejdsnotat om overvejelser
om principielle problemstillinger i forbindelse med sagen.
Udateret: SKATs notat modtaget ved møde med Peter Loft.
Notat om
centrale skattepligtsspørgsmål og skatteforhold i sagen. Stephen Nathan
Kinnock og spørgsmål om beskatning i Danmark.
…
Redigering afsluttet den 27. oktober 2010
Søren … Hansen”
Den 13. december 2010 kl. 22.01 skrev Peter Loft til Steffen Normann Hansen:
”Vi skal nok have et hurtigt møde om aktindsigtssagen.
Det forekommer mig at der er betydelig forskel på hvad vi har givet aktind-
sigt i, og hvad det fremgår af skat kbhs melding, at vi har modtaget derfra.
Det vil nok interessere ombudsmanden – ud over alt det øvrige!”
Steffen Normann Hansen skrev herefter kl. 22.14:
Dokumenter og forklaringer
1051
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1054.png
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
”Enig. Har “rodet” lidt i muligheden for at slette akter. Umiddelbart kan
det ikke lade sig gøre af en medarbejder, men aktere kan slettet af den
systemansvarlige. Ved noget mere i morgen tidlig.”
Peter Loft svarede kl. 22.23:
”fint”
Gergana Trasborg har forklaret
311
:
Henvist til brev af 26. november 2010 fra ombudsmanden til Koncerncen-
tret med anmodning om en supplerende udtalelse samt mails af 29. no-
vember 2010 fra Anne Katrine Salling, Koncerncentret, til Regionssekre-
tariatet og fra Jytte Fanefjord Grøndahl, SKAT, til vidnet, oplyste hun, at
Jytte Fanefjord Grøndahl nu er pensioneret, men på det tidspunktet stod
hun for at fordele mails fra sekretariatets fælles postkasse. Vidnet talte
med Lisbeth Rasmussen om, hvad hendes rolle var, og hvad der skulle ske.
Der blev holdt flere møder, hvor Hanne Dahl Kofod, hendes daværende
afdelingsleder, og Erling Andersen deltog. De skulle have fordelt rollerne.
Forespurgt, hvad hendes rolle var i forbindelse med denne aktindsigtssag,
som Jesper Høberg fra Jyllands-Posten havde rejst, svarede hun, at hun
skulle skrive selve redegørelsen. Hanne Dahl Kofod skulle supplere med
sagernes aktlister. Lisbeth Rasmussen og Erling Andersen instruerede
hende om, hvad der skulle skrives. Hun deltog ikke i de senere møder
med ombudsmanden.
(Vidnet har efterfølgende præciseret, at hun ikke havde nogen rolle i for-
bindelse med aktindsigtssagen vedrørende Jesper Høberg, men alene ved-
rørende besvarelsen af Koncerncentrets anmodning af 29. november 2010
til SKAT København om en supplerende udtalelse.)
…
Forespurgt, hvornår hun første gang blev opmærksom på, at der verserede
en sag ved ombudsmanden om aktindsigt efter en klage fra en journalist
på Jyllands-Posten, forklarede hun, at det gjorde hun i forbindelse med,
at hun fik en mail fra Jytte Fanefjord Grøndahl den 29. november 2010.
311 Protokol 13, side 3, og protokol 42, side 2-10.
1052
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
Henvist til SKAT Københavns aktliste af 27. oktober 2010 over materiale i
Stephen Kinnocks skattesag og forespurgt, om hun har kendskab til, hvor-
for den blev udarbejdet, forklarede hun, at man plejede at lave en aktliste
for at holde styr på de akter, der hørte til en sag. Det var helt normalt, at
man lavede en aktliste.
Henvist til mail af 29. november 2010 fra Jytte Fanefjord Grøndahl til vid-
net og forespurgt, om det er den mail, hun netop har refereret til, svarede
hun bekræftende.
Forespurgt, om hun på noget tidspunkt i november/december 2010 havde
kontakt med Anne Katrine Salling eller andre fra Koncerncentret om ud-
talelsen, forklarede hun, at hun kontaktede Anne Katrine Salling samme
dag, som hun fik henvendelsen videresendt, fordi der i ombudsmandens
brev blev nævnt en tidligere skrivelse, som hun ikke kunne placere. Hun
mente, at hun måske også skulle kende lidt præhistorie, hvis hun skul-
le besvare sådan en henvendelse. Forespurgt, om Anne Katrine Salling
sendte det yderligere brev, svarede hun benægtende. Anne Katrine Salling
forklarede kort, hvad det gik ud på, hvad sagens historik var, og hvordan
sagen var startet.
Forespurgt, om Jytte Fanefjord Grøndahl er en kollega i SKAT København,
forklarede hun, at det er en kollega, der nu er gået på pension, men som
på daværende tidspunkt stod for fordeling af elektronisk post. Forespurgt,
om hun havde anden kontakt med Koncerncentret i november/decem-
ber 2010 udover kontakten med Anne Katrine Salling den 29. november
2010, svarede hun benægtende. Hun mener, at hun havde kontakt med
Koncerncentret i januar 2011.
Forespurgt, hvem der i SKAT København var involveret i at lave udtalelsen
udover hende selv, forklarede hun, at hun selv lavede den med input fra
de involverede. Det var Erling Andersen og Lisbeth Rasmussen, der bidrog
med informationer.
Foreholdt, at man i mailen af 29. november 2011 fra Jytte Fanefjord Grøn-
dahl kan se, at Lisbeth Rasmussen ønskede en samtale med vidnet, og
forespurgt, om hun havde en drøftelse med Lisbeth Rasmussen, forkla-
rede hun, at hun ikke havde drøftelser, men Lisbeth Rasmussen briefede
hende kort om, hvad sagen var gået ud på, fordi hun ikke kendte selve
skattesagen. Samtalen foregik på Lisbeth Rasmussens kontor. Lisbeth
Dokumenter og forklaringer
1053
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
Rasmussen sagde, at det var vidnet og daværende afdelingsleder Susanne
Thorlin, der skulle stå for udarbejdelsen af udtalelsen.
Forespurgt, om hun fik andre instruktioner, forklarede hun, at hun senere
hen fik instruktioner, men ikke på dette tidspunkt, hvor hun blev briefet.
Forespurgt, om hun drøftede med Lisbeth Rasmussen, at der var en frist
til den 6. december 2010, jf. mailen af 29. november 2010 fra Anne Ka-
trine Salling til SKAT København, forklarede hun, at det husker hun ikke.
Forespurgt, om Lisbeth Rasmussen sagde noget om fristen, forklarede
hun, at det kan hun ikke huske. Forespurgt, om hun kan huske, om de
gennemgik ombudsmanden brev på mødet, forklarede hun, at det kan
hun heller ikke huske.
Foreholdt brev af 26. november 2010 fra Folketingets Ombudsmand til
Koncerncentret og forespurgt, om hun læste brevet, svarede hun bekræf-
tende. Det første, hun så, var henvisningen til et brev af 10. november
2010. Hun ringede til Anne Katrine Salling i den sammenhæng. Hun me-
ner, at hun gennemgik brevet fra ombudsmanden med Susanne Thorlin,
før de holdt et møde med deltagelse af Erling Andersen, Lisbeth Rasmus-
sen, Susanne Thorlin, Hanne Dahl Kofod og vidnet.
På mødet blev de kort præsenteret for, hvad man mente, der skulle stå i
udtalelsen til ombudsmanden. Mødet blev holdt på Erling Andersens kon-
tor kort efter, at de modtog henvendelsen fra ombudsmanden. Forespurgt,
om hun kan huske, hvor lang tid mødet tog, forklarede hun, at det ikke
kan have taget mere end en time. Forespurgt, om hun kan huske, hvem
der indledte mødet, forklarede hun, at det kan hun ikke huske konkret.
Forespurgt, om der blev givet oplysninger fra Erling Andersen eller Lis-
beth Rasmussen på mødet, svarede hun bekræftende. Der blev givet op-
lysninger om de møder, der var blevet holdt, og der blev givet yderligere
oplysninger om, hvad der skulle stå i udtalelsen. Forespurgt, om det var
Erling Andersen eller Lisbeth Rasmussen, der kom med oplysningerne,
svarede hun, at det gjorde de begge to. Forespurgt, om Hanne Dahl Kofod
kom med nogle oplysninger, svarede hun benægtende. Det blev mere eller
mindre fastlagt, hvem der skulle lave hvad i forbindelse med udtalelse.
Hanne Dahl Kofod skulle bidrage med aktlisterne på skattesagen. Fore-
spurgt, om de fik andre instruktioner eller oplysninger på mødet, end det
hun har forklaret om, svarede hun benægtende.
1054
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
Henvist til udkast til SKAT Københavns udtalelse af 10. december 2010
og forespurgt, om det var det første udkast, der blev udarbejdet, svarede
hun bekræftende. Forespurgt, om det var på mødet med Erling Andersen
og Lisbeth Rasmussen, at man aftalte at bygge brevet op med pkt. 1, 2 og
3, så man kunne se, hvad SKAT København var blevet bedt om, svarede
hun benægtende. Det ligner noget indledende, som hun godt selv kunne
have fundet på.
Foreholdt dele af udkast til udtalelse af 10. december 2010 og forespurgt,
om hun ved, hvem der har sat et spørgsmålstegn efter den 13. september,
forklarede hun, at det kan hun ikke huske. Foreholdt resten af udtalel-
sen, og at der under ad. 1 om skriftlige akter er oplyst, at der blev sendt
en VIP-indberetning vedlagt udkast til afgørelse til Peter Loft og Steffen
Normann Hansen, samt forespurgt, hvor denne oplysning stammer fra,
forklarede hun, at hun fik oplysningen af Erling Andersens daværende
sekretær Jette Sørensen, som normalt sendte VIP-indberetninger. Fore-
holdt, at der i udtalelsen står, at der den 10. november 2010 blev sendt
en redegørelse om medarbejderes adgang til Stephen Kinnocks skattesag,
og forespurgt, hvor denne oplysning stammer fra, forklarede hun, at hun
nok fik oplysningen af Susanne Thorlin, der havde stået for udarbejdelsen
af redegørelsen.
Forespurgt, om hun spurgte Erling Andersen om, hvorvidt der var over-
leveret andre skriftlige akter til Koncerncentret end de to dokumenter,
forklarede hun, at hun ikke kan huske, at hun skulle have spurgt ham
konkret, om han har sendt noget, men han fik lov til at forholde sig til
indholdet i udtalelsen og bidrage med de oplysninger, som han kom med.
Forespurgt, om hun spurgte Lisbeth Rasmussen, om hun havde kendskab
til, om der var overleveret andre oplysninger, forklarede hun, at hun ikke
spurgte. Hun spurgte heller ikke andre.
Foreholdt, at det fremgår af udtalelsen, at der har været afholdt 5 mø-
der med Koncerncentret, og forespurgt, hvor oplysningen om møderne
stammer fra, forklarede hun, at den stammede fra Erling Andersen. Fore-
spurgt, hvor hun fik oplysningen, forklarede hun, at det var på mødet, at
de talte om, at der var blevet holdt 5 møder, og at det skulle med i udtalel-
sen. Senere kom Erling Andersen med datoerne, der er anført i 3. afsnit.
Foreholdt, ”Sagen blev fra starten vurderet som værende en meget følsom
sag. Direktør Erling Andersen fandt det derfor både naturligt og hensigts-
Dokumenter og forklaringer
1055
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
mæssigt at drøfte sagen undervejs med hans foresatte – produktionsdi-
rektør Steffen Normann Hansen (vedr. produktion) og departementschef
Peter Loft (vedr. alle øvrige ledelsesmæssige spørgsmål)”, og forespurgt,
hvor disse oplysninger stammer fra, forklarede hun, at det var meget fra
Erling Andersen. Hun mener, at han selv har skrevet noget af det, eller
at han i hvert fald har sagt noget af det ordret. Forespurgt, om hun kan
huske, hvad han sagde ordret, forklarede hun, at hun mener, at ”naturligt
og hensigtsmæssigt” kom fra ham.
Foreholdt, ”Formålet med møderne var derfor at orientere om sagen på
et uformelt plan med udgangspunkt i faktuelle oplysninger og akter”, og
forespurgt, hvor denne oplysning stammer fra, forklarede hun, at den nok
stammer fra mødet, som de holdt omkring indholdet af udtalelsen. Hun
skal ikke kunne sige, om det kom ordret fra Erling Andersen, men det var
meningen, at det var det, der skulle stå.
Foreholdt, ”Der har været drøftelser om sagens principielle aspekter,
SKATs forhold til pressen, og håndtering af samme, og endelig de mulige
konsekvenser af sagens afslutning”, og forespurgt, hvem der kom med
den oplysning, forklarede hun, at hun mener, at det var Erling Andersen.
Forespurgt, hvem der kom med input til ”SKATs forhold til pressen, og
håndtering af samme, og endelig de mulige konsekvenser af sagens afslut-
ning, herunder den forventede interesse af intern og ekstern karakter og
den indflydelsen sagen kan få på praksis i øvrigt”, forklarede hun, at det
stadigvæk var Erling Andersen. Forespurgt, om det var på mødet eller ef-
ter mødet, at de her input kom, forklarede hun, at det kan hun ikke 100%
huske, men hun mener, at det mere eller mindre var på mødet. De holdt
flere møder. Hun deltog i to eller tre møder.
Forespurgt, om alle møderne var før den 10. december 2010, forklarede
hun, at det kan hun ikke sige, men det var mens, de behandlede sagen.
Hun mener, at hun fik alle de grundlæggende oplysninger, der står i ud-
talelsen, på det indledende møde, og så fik hun løbende suppleret, hvis
hun havde spørgsmål til, hvordan det skulle stå. Nogle af inputtene fik hun
også via sin afdelingsleder Susanne Thorlin. Forespurgt, om hun kan pege
på, hvilke input hun fik fra sin afdelingsleder og ikke Erling Andersen,
svarede hun benægtende, men de var mere eller mindre sammen om at
skrive udtalelsen efter mødet.
Foreholdt udtalelsen, Ad 3, 1. pkt.: ”Vi mener, at denne udtalelse kan
videregives til parten i sin helhed”, og forespurgt, om hun kan huske,
1056
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
hvem der kom med input til, at SKAT København skulle tage stilling her-
til, forklarede hun, at det var hendes egen vurdering, at udtalelsen kunne
udleveres som et led i aktindsigt. Forespurgt, om hun drøftede sætningen
med nogen, inden hun skrev udkastet, forklarede hun, at hun drøftede det
med sin afdelingsleder, men hun var sådan set enig.
Foreholdt videre på samme side, ”Vi mener, at aktlisterne vedrørende
begge skattesager skal undlades fra partshøring”, forklarede hun, at det
også var hendes vurdering. Forespurgt, om hun drøftede den stillingtagen
med andre, forklarede hun, at hun drøftede det med sin afdelingsleder.
Hun kan ikke huske, om hun drøftede det med andre.
Udkastet til udtalelse af 10. december 2010 var som nævnt det første
udkast, der blev udarbejdet. Hun kan ikke forklare, hvorfor der står 10.
december 2010, men det er det første udkast. Forespurgt, hvem der fik ud-
kastet forelagt, forklarede hun, at det gjorde Erling Andersen. Forespurgt,
om der var andre, forklarede hun, at hun ikke kan huske det, men det ville
være nærliggende, at hun også havde vist det til Lisbeth Rasmussen. Fore-
spurgt, om hun fik kommentarer retur fra Lisbeth Rasmussen, forklarede
hun, at det gjorde hun ikke, så vidt hun husker. Forespurgt, om hun fik
kommentarer retur fra Erling Andersen, forklarede hun, at der efterføl-
gende kom nogle få ændringer.
Henvist til notat af 27. maj 2013 om kommissionens gennemgang af skat-
tesagerne hos SKAT, hvorefter kommissionen ikke ses at have modtaget
udtalelsen af 10. december 2010, og forespurgt, om hun har kendskab til,
hvorfor udkastet ikke var scannet ind, forklarede hun, at det formentlig er
fordi, det ikke var den endelige udtalelse. Normalt oprettede man et doku-
ment i Captia, når det var et dokument, man selv oprettede. Så arbejdede
man videre med dokumentet, og når det forelå i endelig udgave, gemte
man det, så man ikke kunne slette eller rette det. Hun kan forestille sig, at
det er et tidligt udkast, der ikke har været godkendt, og som derfor ikke
var gemt på Captia.
Forespurgt, om de overvejede at tage dokumentet ud, da kommissionen
bad om hele sagen, svarede hun benægtende. De overvejede ikke sådan
noget. Foreholdt, at det lå sammen med selve skattesagen, forklarede hun,
at det havde hun ikke haft berøring med. Nogen må have lagt udtalelsen
der.
Dokumenter og forklaringer
1057
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
Foreholdt fra notatet af 23. maj 2013: ”Kopi af side 2 af 3 af en udtalelse
til brug for ombudsmandssagen med en pilemarkering ud for et af afsnit-
tene … (ses ikke modtaget)”, og henvist til kopi af den omtalte side med
pilemarkering samt forespurgt, hvem der har sat pilen, forklarede hun, at
det ved hun ikke.
Foreholdt, at der ifølge Erling Andersen har været nogle samtaler mellem
Steffen Normann Hansen og Erling Andersen omkring den 10. december
2010, og forespurgt, om hun har kendskab til, at der var disse samtaler,
eller om Erling Andersen nævnte noget om dem, forklarede hun, at hun
ikke kan huske det, hvis det skulle være nævnt.
Foreholdt mail af 9. december 2010 fra Peter Loft til Steffen Normann
Hansen, svarmail af samme dato og forespurgt, om hun har kendskab til,
hvilke tilakterede ”sager” Erling Andersen ifølge mailen var ved at fjerne
fra sagen, svarede hun benægtende. Forespurgt, om hun har hørt noget
om nogle aktiviteter om, at man var ved at fjerne tilakterede sager fra en
sag, forklarede hun, at hun ikke har været involveret i den del på dette
tidspunkt.
Forespurgt, om hun på et senere tidspunkt har hørt noget, forklarede hun,
at hun senere hen hørte, hvad der var foregået. Det var sådan noget, som
blev nævnt i mailen, at der var nogle dokumenter, man prøvede at fjerne,
men det er ikke noget, som hun selv kan citere fra nogen. Det var bare
noget, hun hørte. Foreholdt, at hun åbenbart ved noget om det, forklarede
hun, at det er for meget sagt, at hun ved noget om det. Hun ved, at der
blev ændret på indholdet i aktlisterne. Forespurgt, om hun tror, at det er
det, der blev refereret til i mailen, forklarede hun, at det kunne ligne sådan
en reference.
Foreholdt af formanden, at der i mailen står tilakterede ”sager”, men at
han har forstået det sådan, at hun læser det som dokumenter, forklarede
hun, at det er sådan, hun forstår det. Man kan ikke aktere sager til en sag.
Man kan aktere akter på en sag. Foreholdt, at der ikke er noget emne
angivet i de to mails, og forespurgt, om hun ved, om de to mails drejer sig
om skattesagen, svarede hun benægtende. Det ved hun selvfølgelig ikke
noget om.
Udspørgeren foreholdt, at der i mailen af 9. december 2010 fra Steffen
Normann Hansen til Peter Loft om Erling Andersen står, ”ligesom han
er ved at justere i teksten på besvarelsen”, og forespurgte, om udkast til
1058
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
udtalelse af 10. december 2010 kan have ligget i en tidligere version. Hun
forklarede, at det første udkast, som har været forevist i dag, [udtalelsen
af 10. december 2010] er den første version. Forespurgt, om der kan have
ligget et tidligere udkast, som bare var udateret, og som Erling Andersen
kan have fået, forklarede hun, at det kunne der godt.
Foreholdt samme mail fra Steffen Normann Hansen til Peter Loft, ”Aftalt
med ham … Slusen mandag”, og forespurgt, om hun har kendskab til, om
udtalelsen og eventuelt aktlisten blev forevist Steffen Normann Hansen
eller andre fra Koncerncentret omkring den 9.-10. december 2010, forkla-
rede hun, at det har hun ikke fået konkret oplyst fra nogen. Forespurgt,
om hun på anden måde har fået en indikation af, at det godt kunne være
tilfældet, forklarede hun, at da der var skrevet aktlister og udtalelse, skulle
hun printe det ud til Erling Andersen, der skulle have det med i en eller
anden anledning.
Forespurgt, om hun kan huske, på hvilket tidspunkt hun gjorde det, for-
klarede hun, at det var i starten af sagsforløbet, hvor de lavede det første
udkast. Forespurgt, om hun skulle printe ud i flere sæt, forklarede hun,
at det kan hun ikke huske. Forespurgt, om det var til et møde, som Erling
Andersen skulle til, forklarede hun, at han bare bad om at få en udskrift
af materialet på sagen.
Foreholdt, at Steffen Normann Hansen i sin mail til Peter Loft skriver, at
det er aftalt med Erling Andersen, at de lige får tingene at se igen, inde de
officielt sendes over, når de ”alligevel er på Slusen mandag”, og forespurgt,
om hun har kendskab til, at der var et møde mellem Steffen Normann
Hansen, Erling Andersen og måske nogle andre på Sluseholmen mandag
den 13. december 2010, svarede hun benægtende. Hun kan ikke konkret
huske det, men de havde haft nogle direktionsturnéer, hvor de havde væ-
ret rundt og præsentere sig. Det kunne være i den anledning. Hun kan
ikke komme det nærmere.
Forespurgt, om hun kan huske, om det var i forbindelse med runden den
13. december 2010, at Erling Andersen bad hende printe dokumenterne
ud, forklarede hun, at det kan hun ikke huske. Hun var ikke bekendt med
det møde, der blev omtalt, eller hvordan de skulle træffe hinanden.
Forespurgt, om hun på noget tidspunkt i løbet af december måned fik
tilbagemeldinger fra nogen af dem, som hun arbejdede sammen med om
udtalelsen, at Koncerncentret, Steffen Normann Hansen, Peter Loft eller
Dokumenter og forklaringer
1059
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
andre ønskede, at der blev foretaget justeringer i teksten, eller ønskede,
at der blev foretaget justeringer i aktlisten, forklarede hun, at det lå i
luften, men hun kan ikke komme det nærmere, fordi hun ikke har noget
håndgribeligt.
Foreholdt mail af 10. december 2010 fra Lisbeth Rasmussen til Hanne
Dahl Kofod, cc Erling Andersen, og forespurgt, om hun så denne mail,
svarede hun benægtende. Forespurgt, om hun var vidende om, at Lisbeth
Rasmussen sendte en sådan instruks til Hanne Dahl Kofod, svarede hun
benægtende. Forespurgt, om hun drøftede udformningen af aktlisten med
Hanne Dahl Kofod, svarede hun benægtende. Hanne Dahl Kofod skulle
sende de aktlister, der kunne lægges på sagen, til vidnet, som skulle sende
dem videre til Koncerncentret.
Vidnet blev henvist til ”de fire linjer” mv., som blev oversendt til kommis-
sionen. Foreholdt, at der i øverste højre hjørne er anført i en ring ”39”,
og at det efterfølgende er blevet oplyst for kommissionen, at der er flere
sider i dokumentet, fordi der både er for- og bagsider, samt forespurgt, om
hun kan oplyse, hvorfor kommissionen i første omgang kun modtog de to
håndskrevne sider, forklarede hun, at det kan hun ikke. Hun kan forestille
sig, at man havde overset det.
Formanden foreholdt, at det originale dokument er to A4-ark, der er klip-
set sammen, og at det, som kommissionen i første omgang fik, var de to
bagsider. Foreholdt, at hun har forklaret, at hun mener, at det er nogle
sider, som man har overset, forklarede hun, at da kommissionen bad om
udskrift af dokumenterne, brugte de nogle mapper, som i forvejen var
udarbejdet til brug for ombudsmandens gennemgang af sagen. Hun kan
forestille sig, at de havde taget en stak af dokumenter og kopieret. Auto-
matisk bliver der kun kopieret på den ene side. Man har ikke set, at der
skulle være noget på bagsiden – hvis det kan være en forklaring, Det er
ikke noget, hun har set før nu.
Formanden foreholdt notatet om kommissionens gennemgang af skatte-
sagerne hos SKAT, 4. afsnit, 2. punktum, og forespurgte, hvorfor ombuds-
manden ikke skulle se side 1 og 3, men kun side 2 og 4, forklarede hun,
at det har hun ikke nogen begrundelse for. De kan have overset, at der var
skrevet på begge sider af dokumentet.
Formanden foreholdt, at det var to A4-ark, der var klipset sammen, og at
de så havde overset side 1 og 3. Vidnet spurgte, om det ikke var korrekt
1060
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
forstået, at der var skrevet på begge sider. Formanden oplyste, at doku-
mentet er en dagsorden på to A4-sider, der var klipset sammen, og at de
håndskrevne tekster er skrevet på de to bagsider. Det er altså de to bagsi-
der, som kommissionen har fået. Hun bemærkede, at forklaringen kunne
være, at forsiderne ikke havde nogen betydning for sagen. Det var nogle
dokumenter, som hun ikke selv havde så meget med at gøre, men det kan
være, at man derfor alene havde scannet bagsiderne i KMD Skat/Ligning.
Henvist til udkast til SKAT Københavns udtalelse af 13. december 2010
og forespurgt, om det også er hende, der har udarbejdet dette udkast,
forklarede hun, at det er hende, der har rettet i dokumentet. Det var Er-
ling Andersen, der havde bidrag og rettelser til dokumentet. Forespurgt,
om hun kan huske, hvem der fik udkastet af 13. december 2010 forelagt,
forklarede hun, at det gjorde Erling Andersen. Forespurgt, om der ikke var
andre, der modtog udkastet, forklarede hun, at det kan hun ikke huske
med 100% sikkerhed. Hun og hendes afdelingsleder var enige om, hvad
der skulle stå, og forelagde det for Erling Andersen. Hun kan ikke huske,
om Lisbeth Rasmussen også har set det.
Vidnet blev foreholdt, at der er tre ændringer i forhold til udkastet af 10.
december 2010.
Foreholdt udkast af 13. december 2010, 4. afsnit, sidste punktum: ”For-
målet med møderne var derfor at orientere om sagen på et uformelt plan”
og foreholdt, at der samme sted i udkastet af 10. december 2010 stod
”Formålet med møderne var derfor at orientere om sagen på et uformelt
plan med udgangspunkt i faktuelle oplysninger og akter”, samt forespurgt,
hvem der besluttede, at den sidste del ikke skulle med, forklarede hun,
at hun mener, at alle rettelser, der løbende kom i dokumentet, kom fra
Erling Andersen. Enten direkte fra ham eller via hendes afdelingsleder.
Forespurgt, om de kom mundtligt eller via mail, forklarede hun, at det var
mundtligt. Forespurgt, om der blev givet nogen begrundelse for, at noget
af teksten skulle slettes, forklarede hun, at det spurgte hun ikke om, og
der kom ikke nogen begrundelse. Rettelsen kom op til den 13. december
2010.
Foreholdt fra udkast af 13. december 2010: ”Det bemærkes, at sagens
materielle indhold og udfald ikke har været til drøftelse ved møderne”, og
foreholdt, at dette afsnit var markeret med pilen, samt forespurgt, hvem
denne tilføjelse kom fra, forklarede hun, at hun mener, at det var fra Erling
Andersen personligt. Forespurgt, om der blev givet nogen begrundelse for,
Dokumenter og forklaringer
1061
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
hvorfor det skulle sættes ind, svarede hun benægtende. Hun kunne heller
ikke sætte spørgsmålstegn ved det, når hun ikke havde deltaget i møder-
ne. Ændringen fik hun mundtligt fra Erling Andersen.
Foreholdt i udkast af 13. december 2010: ”Ad 3. Vi mener, at både aktli-
sterne og dette notat skal undtages fra partshøring”, og foreholdt, at man
tidligere mente, at notatet kunne udleveres, men at aktlisten skulle undta-
ges, samt forespurgt, hvem der kom med denne ændring, forklarede hun,
at det kan hun ikke huske.
Foreholdt, at udkast af 13. december 2010 ligger i kommissionens mate-
riale modtaget fra politiet og fra Koncerncentret, men at det ikke ligger i
det materiale, som kommissionen har modtaget fra SKAT København, og
forespurgt, om hun har nogen forklaring herpå, forklarede hun, at hvis det
ikke lå hos dem, så var det fordi, hun ikke akterede sådan et dokument på
sagen, inden det blev færdigt og godkendt.
Forespurgt, om hun kan huske, om der var flere ændringer i udkastet fra
den 10. til den 13. december 2010 end disse tre, forklarede hun, at hun
husker, at der kun var meget få konkrete ændringer. Forespurgt, om der
var møder om udkastet, eller om det blot blev lagt til Erling Andersen,
forklarede hun, at det foregik på den måde, at hun fik input ved det første
møde. Herefter forelagde hun det løbende for Erling Andersen, når han
bad om en udskrift. Han kom derefter med de få rettelser, som lige er gen-
nemgået. De holdt nogle møder, men det var ikke konkret om ændringer.
De holdt to eller tre møder omkring ombudsmandssagen, hvor de talte
om forskelligt.
Foreholdt, at hun har forklaret, at det første møde blev holdt kort efter
hun modtog mailen fra Jytte Fanefjord Grøndahl den 29. november 2010,
og forespurgt, om hun kan huske, hvornår det næste møde blev holdt,
forklarede hun, at det kan hun ikke. Forespurgt, om hun kan huske, hvem
der deltog i det næste møde, forklarede hun, at det var samme person-
kreds, der deltog i de møder, hvor hun var med. Derudover har der været
afholdt møder, hvor hun ikke har deltaget. Forespurgt, om hun kan hu-
ske, hvor mødet blev holdt, forklarede hun, at alle møderne blev holdt på
Erling Andersens kontor. Forespurgt, om hun kan huske, om det næste
møde blev holdt før eller efter udkastet af 13. december 2010, forklarede
hun, at det kan hun ikke huske. Forespurgt, om hun kan huske, om det
var i december måned, forklarede hun, at hun ikke kan huske det. Det kan
godt have været i december måned 2010.
1062
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
Forespurgt, om det lige så godt kan have været i januar 2011, forklarede
hun, at de holdt nogle møder, hvor de talte om, hvordan de skulle slutte
sagen. Hanne Dahl Kofod og vidnet skulle lave kopier af sagens akter og
sætte i mapper mv., men hun kan ikke huske, hvornår det møde blev af-
holdt. Forespurgt, om hun kan huske, hvad de talte om på mødet, svarede
hun benægtende. Det har været noget overordnet om, hvordan sagen ville
blive ekspederet, og hvordan det ville foregå i Koncerncentret med selve
ombudsmandens medarbejderes gennemgang af sagens akter. Det kom
på et tidspunkt frem, at kammeradvokaten og ombudsmanden var blevet
enige om en proces, og der var en orientering omkring fremgangsmåden,
men hun kan forestille sig, at dette møde var lidt senere.
Foreholdt mail af 13. december 2010 kl. 22.01 fra Peter Loft til Steffen
Normann Hansen, svarmail kl. 22.14 og forespurgt, om hun har kendskab
til, hvad det er for en melding, som SKAT København har givet eller skulle
give til Koncerncentret, forklarede hun, at sådan som hun læser det, så
kunne det være i forbindelse med selve aktindsigtssagen, hvor en journa-
list søgte aktindsigt i ministerforelæggelser. Forespurgt, om hun har kend-
skab til, om nogen personer med tilknytning til Koncerncentret på dette
tidspunkt har haft indsigt i udtalelsen eller aktlisten fra SKAT København,
svarede hun benægtende.
Foreholdt af udspørgeren, at Peter Loft den 13. december 2010 indleder
sin mail til Steffen Normann Hansen med, at de skal have et hurtigt møde
om aktindsigtssagen, og forespurgt, om hun har kendskab til, om der blev
holdt et møde om aktindsigtssagen, svarede hun benægtende. Hun ved
heller ikke, om det er aktindsigtssagen med journalisten, som Peter Loft
tænker på.
Forespurgt, om hun har kendskab til, om der foregik yderligere i perioden
fra den 13. december 2010 til den 13. januar 2011, forklarede hun, at der
var ganske stille i denne periode. Hun ved ikke hvorfor.
Foreholdt, at man i mailen fra Anne Katrine Salling kan se, at Koncern-
centret skulle have udtalelsen senest den 6. december 2010, og forespurgt,
om hun tog spørgsmålet om, hvorfor de ikke skulle have sendt udtalelsen
af sted, op med nogen, forklarede hun, at som hun husker det, så rykkede
hun nogle gange for at få oplyst, hvornår hun måtte sende udtalelsen, men
hun fik ikke at vide, at hun måtte sende den. Forespurgt, hvem hun ryk-
kede for svar, forklarede hun, at hun talte med sin afdelingsleder om det.
De blev ikke rykket fra Koncerncentret, hvilket ellers ville være normalt.
Dokumenter og forklaringer
1063
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1066.png
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
Forespurgt, om hendes afdelingsleder gav nogen begrundelse for, at ud-
talelsen ikke skulle sendes, forklarede hun, at hun ikke kan huske noget
konkret, andet end de skulle vente. Forespurgt, om Susanne Thorlin sagde
noget om, om hun havde talt med andre i SKAT København – f.eks. Erling
Andersen eller Lisbeth Rasmussen – om, hvorfor den ikke skulle sendes
af sted, svarede hun benægtende. Hun fik at vide, at hun skulle vente, og
at hun ville få besked, når hun skulle sende udtalelsen.
Lisbeth Rasmussen har forklaret
312
:
Forespurgt, hvornår hun første gang blev opmærksom på, at der verse-
rede en sag ved ombudsmanden, der havde forbindelse til skattesagen,
forklarede hun, at Erling Andersen sidst i oktober/først i november 2010
fortalte hende, at Peter Loft havde nævnt, at ombudsmanden var begyndt
at interessere sig for sagen i forbindelse med, at der var blevet behandlet
en aktindsigtssag. Peter Lofts bekymring gik på, om ombudsmanden ville
igangsætte en egendriftsundersøgelse om sagsbehandlingen i skattesagen.
Det var med reference til den bekendtgørelse, der blev udstedt i august
måned 2010 om kompetenceforholdene.
Forespurgt, om Peter Loft var bekymret for, om ombudsmanden ville til
at undersøge, om man havde overskredet de kompetencegrænser, der var
fastlagt i bekendtgørelsen med bistand fra ombudsmanden, forklarede
hun, at hun ikke kan bekræfte, at det lige nøjagtig var det, men hans
bekymring var, at ombudsmanden var begyndt at interessere sig. Hun kan
ikke sige, på hvilket grundlag det var, men Peter Loft ville rådføre sig med
kammeradvokaten. Forespurgt, om hun eller regionen skulle foretage sig
noget i relation til denne problemstilling, svarede hun benægtende. Det
var bare en orientering, hun fik.
Forespurgt, hvornår hun blev involveret i overvejelserne i relation til om-
budsmandssagen, forklarede hun, at det gjorde hun, da SKAT København
den 29. november 2010 modtog en mail fra Koncerncentret med ombuds-
mandens brev af 26. november 2010. Den kom til regionssekretariatet
til Jytte Fanefjord Grøndahl, der sagde til hende, at hun ville give den
til Gergana Trasborg. Mailen skulle behandles i regionssekretariatets af-
deling. Jytte Fanefjord Grøndahl ville sige til Gergana Trasborg, at hun
kunne kontakte vidnet. De var nogle få, der havde adgang til skattesagen,
312 Protokol 42, side 15-28, 30-34 og 34-37.
1064
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
så uden at Jytte Fanefjord Grøndahl på nogen måder kunne vide, hvad
der skulle gøres, så gav hun blot mailen til Gergana Trasborg, så Gergana
Trasborg kunne igangsætte det og drøfte videre med vidnet.
Forespurgt, om det er korrekt forstået, at mailen blev givet til Gergana
Trasborg, efter Jytte Fanefjord Grøndahl havde drøftet det med vidnet,
svarede hun benægtende. Jytte Fanefjord Grøndahl gav mailen til Gergana
Trasborg. Hun må antage, at det var efter aftale med Erling Andersen.
Jytte Fanefjord Grøndahl sagde, at hun havde givet mailen til Gergana
Trasborg, og at hun havde givet Gergana Trasborg besked om at tage
kontakt til vidnet.
Foreholdt mail af 29. november 2010 fra Jytte Fanefjord Grøndahl til Ger-
gana Trasborg: ”Kære Gergana. Sender denne til dig efter at have talt med
Lisbeth Rasmussen …”, og foreholdt, at det godt kunne tyde på, at mailen
blev sendt til Gergana Trasborg, efter Jytte Fanefjord Grøndahl havde talt
med vidnet, forklarede hun, at sådan erindrer hun det ikke.
Foreholdt videre fra samme mail: ”… Lisbeth vil godt tale med dig om sa-
gen”, og forespurgt, om hun talte med Gergana Trasborg om sagen, svare-
de hun bekræftende. Hun havde en indledende drøftelse med hende om,
hvad sagen handlede om, og at man straks ud fra ombudsmandens brev
kunne se, at det var en anmodning, der bestod af to dele. Ombudsmanden
bad om en række oplysninger og en aktliste. På daværende tidspunkt var
det kun vidnet og Hanne Dahl Kofod, der havde adgang til sagen. Inger
Kirstine Sommer Hansen havde også adgang, men hun var ikke involveret,
så en kontakt til vidnet eller Hanne Dahl Kofod var en nødvendighed for at
kunne besvare henvendelsen fra ombudsmanden.
Forespurgt, om hun kan huske, hvor samtalen med Gergana Trasborg
blev holdt, forklarede hun, at hun tror, at den blev holdt på vidnets kontor.
Den var meget kort. De læste henvendelsen igennem og delte op, hvad
der skulle laves. Henvist til fristen den 6. december 2010, der fremgår af
mailen fra Anne Katrine Salling, og forespurgt, om de overvejede, om de
kunne nå at lave udtalelsen inden denne dato, forklarede hun, at hun ikke
husker, at de var nærmere inde på det.
Forespurgt, om hun gennemgik ombudsmandens brev med Gergana Tras-
borg, forklarede hun, at det tror hun, at hun gjorde. Hvis hun ikke gen-
nemgik det i forbindelse med samtalen, så gjorde hun det en af de følgen-
de dage. Hun har selv en kopi, som hun har skrevet nogle notater på, og
Dokumenter og forklaringer
1065
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
hvor brevet blev delt op i punkter. Der var to punkter. De skulle have lavet
en udtalelse og en aktliste.
Foreholdt dele af ombudsmandens brev af 26. november 2010 og fore-
holdt, at hun selv var tæt på forløbet, hvor der var kontakt mellem SKAT
København og Koncerncentret om skattesagen, samt forespurgt, om hun
gav Gergana Trasborg oplysninger om, hvad der var givet af informationer
og eventuelle akter til brug for besvarelsen, svarede hun benægtende.
Der blev holdt et indledende møde i den uge, der startede med mandag
den 29. november 2010. Hun mener, at det var onsdag den 1. december
2010. Erling Andersen, Gergana Trasborg, Hanne Dahl Kofod, Susanne
Thorlin og vidnet selv deltog i mødet. Forespurgt, om hun drøftede om-
budsmandens henvendelse med andre end Gergana Trasborg inden mø-
det den 1. december 2010, svarede hun benægtende. Hun drøftede den
således ikke med Erling Andersen eller Hanne Dahl Kofod.
På det indledende møde den 1. december 2010 skete den reelle igangsæt-
telse af arbejdet. Opgaverne blev fordelt. Gergana Trasborg og Susanne
Thorlin skulle stå for udfærdigelse af udtalelsen. Hanne Dahl Kofod og
Susanne Thorlin skulle stå for aktlisten. Det hang sammen med, at det
var Hanne Dahl Kofod, der havde adgang til skattesagen. Erling Andersen
skulle have kontakten til departementet, og hun skulle assistere, hvis der
var noget, hun kunne bidrage med. I forløbet bidrog hun ikke med noget
stort til udtalelsen. Hun har muligvis – hvis det ikke er Hanne Dahl Kofod
– givet oplysningen om mødet med Jura og Samfund den 30. august 2010,
hvor bl.a. Carsten Vesterø deltog. Resten af oplysningerne kom fra andre.
Forespurgt, om de gennemgik ombudsmandens brev linje for linje på mø-
det, svarede hun benægtende. Der var to helt klare ting, der skulle leveres.
Det var en udtalelse og en aktliste. De havde lavet en aktliste på sagen, så
den havde de taget frem. Hun vil tro, at den lå på bordet, men allerede på
dette tidspunkt fik de en melding fra Erling Andersen om, at man gerne
ville have aktlisten udbygget, så den blev forklarende.
Når man så på den aktliste, der lå på sagen, var det slet og ret en ind-
holdsfortegnelse til akterne, og den skulle alene bruges til at kunne finde
akterne hurtigt. På en aktliste, som man gerne ville kunne læse mere ud
af, var der behov for at tydeliggøre nogle af teksterne, så der f.eks. ikke
bare stod brev af 17. september, men at der stod, hvem der havde sendt
det, og hvad det handlede om. Det ville Erling Andersen gerne have, at
1066
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
man lavede, og derfor startede udbygningen af aktlisten, så den fik et
mere informativt indhold.
Forespurgt, hvad opfattelsen på mødet var af, hvad der interesserede om-
budsmanden, forklarede hun, at hun kendte sagen, og hun havde ikke
behov for at drøfte det med medarbejderne, som jo ikke kendte til de
møder, der havde været.
Foreholdt, at ombudsmanden bad SKAT København redegøre for, om de
havde videregivet akter eller informationer om Stephen Kinnocks skatte-
sag til Koncerncentret, forklarede hun, at ombudsmanden ville se, hvilken
rolle departementet havde haft, fordi anmodningen om aktindsigt fra Jyl-
lands-Posten gik på ministerforelæggelser. Det var tydeligt, at det var det,
ombudsmanden gerne ville se ud af udtalelsen og aktlisten. Det var derfor,
han stillede de spørgsmål.
Forespurgt, om aktlisten skulle tydeliggøres med henblik på at illustrere
departementets rolle, forklarede hun, at den skulle tydeliggøres, for at
ombudsmanden kunne have en indholdsfortegnelse, hvor han kunne læse
sig frem til at udvælge de dele, som han var interesseret i. De fik informa-
tionen fra Erling Andersen, og hun antager, at det var noget, han på det
her tidspunkt havde drøftet og aftalt med departementet, Peter Loft og
Steffen Normann Hansen.
Forespurgt, om der på mødet den 1. december 2010 blev givet informatio-
ner af mere indholdsmæssig karakter omkring det passerede mellem regi-
onen og Koncerncentret med henblik på, at det kunne indgå i udtalelsen,
svarede hun benægtende. Foreholdt, at Gergana Trasborg har forklaret, at
Erling Andersen på det første møde kom med nogle oplysninger om, hvad
der skulle stå i udtalelsen, forklarede hun, at det gjorde han helt sikker
også, fordi oplysningerne om de fire møder og VIP-orienteringen skulle
med i udtalelsen. Dette nævnte han på mødet.
Henvist til udkast til SKATs udtalelse af 10. december 2010 og forespurgt,
om hun har erindring om, hvad der skete i relation til udtalelsen og aktli-
sten i perioden fra den 1. til den 10. december 2010, svarede hun benæg-
tende. Forespurgt, om hun fik forelagt noget, forklarede hun, at de nogle
gange lagde en kopi af udtalelsen ind til hende og sagde, at nu så den
sådan ud, men hun var ikke inddraget i den. Hun har ikke været inddraget
i drøftelser om de enkelte afsnit som sådan, men hun kan godt i perioden
Dokumenter og forklaringer
1067
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
fra den 1. til den 10. december 2010 have set et eller to udkast, der blev
lagt til hende.
På ny henvist til udkast til udtalelse af 10. december 2010, hvoraf fremgår,
at man som punkt 1, 2 og 3 har listet op, hvad SKAT København er blevet
bedt om, og forespurgt, om det var den opbygning, som hun aftalte med
Gergana Trasborg på mødet den 29. november 2010, forklarede hun, at
hun ikke aftalte nogen opbygning med Gergana Trasborg. Opbygningen
har Gergana Trasborg aftalt med sin afdelingsleder Susanne Thorlin, og
de har drøftet det med Erling Andersen. Det var dem, der aftalte opbyg-
ningen. Forespurgt, om den drøftelse skete på mødet den 1. december
2010, forklarede hun, at hun ikke mener, at man var så specifik på det ind-
ledende møde. Efter det indledende møde var der en proces, hvor de gik i
gang med at skrive, og til sidst havde man udkastet af 10. december 2010.
Foreholdt, at hun har forklaret, at Gergana Trasborg aftalte opbygningen
af udtalelsen med Susanne Thorlin, og at det blev vendt med Erling An-
dersen, og forespurgt, hvordan hun ved dette, forklarede hun, at det var en
antagelse, hun havde, fordi de arbejdede på det, og Susanne Thorlin var
med. Forespurgt, hvorfra hun ved, at det blev vendt med Erling Andersen,
forklarede hun, at det er hun helt sikker på, fordi mange af oplysningerne
var nogle, som de ikke selv havde, så de må have dem et sted fra, og det
kan ikke være fra andre end Erling Andersen.
Forespurgt, om nogle af oplysningerne i udkastet af 10. december 2010
stammer fra hende, forklarede hun, at hun meget vel kan have givet op-
lysningen om mødet den 30. august 2010. Det er meget tænkeligt, at hun
har leveret denne oplysning.
Foreholdt: ”Ad 3. Vi mener … fra partshøring”, og forespurgt, om hun
ved, hvem der traf beslutningen om, hvordan man skulle stille sig til dette
spørgsmål, svarede hun benægtende. Forespurgt, om det har været vendt
med hende, svarede hun benægtende. Forespurgt, om hun mener, at hun
har fået udkast af 10. december 2010 forelagt, forklarede hun, at det er
muligt, men hun kan ikke sige, om det netop var dette udkast.
Forespurgt, om hun kommenterede de udkast, som hun fik forelagt, svare-
de hun benægtende – ikke umiddelbart.
Vidnet blev foreholdt, at der i udkast af 10. december 2010 under over-
skriften ”Skriftlige akter” står, at SKAT København gav en VIP-indberet-
1068
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
ning til Peter Loft og Steffen Normann Hansen, og at der blev lavet en
redegørelse den 10. november 2010 til Birte Deleuran. Foreholdt, at man
blandt andet fra vidnets forklaring ved, at der blev givet en hel del flere
dokumenter til Peter Loft og Steffen Normann Hansen, og forespurgt, om
det ikke gav hende anledning til at gøre opmærksom på, at man under
denne overskrift burde supplere med, at man havde udleveret udkast til
agterskrivelse og forskellige andre dokumenter, forklarede hun, at aktli-
sten var der. De havde akteret disse akter på listen. De havde netop taget
aktlisten frem ved sagens start og arbejdet på den for at give den en mere
informativ karakter. De fire akter fremgår af aktlisten, og det var det, hun
forholdt sig til. Man kunne se, hvad de drejede sig om, og man kunne se,
at de havde udleveret dem til Peter Loft på et møde. Man kunne også på
den oprindelige aktliste se, at de havde modtaget tre akter fra Peter Loft.
Forespurgt, om det var aktlisten fra den 27. oktober 2010, svarede hun
bekræftende.
Henvist til aktliste af 27. oktober 2010, og foreholdt: ”x. september 2010:
SKATs brev med bilag udleveret kopier til Peter Loft ved møde”, forklare-
de hun, at de på den måde havde besvaret et af ombudsmandens spørgs-
mål om, hvad de havde udleveret. Han spurgte, hvad de havde udleveret
af dokumenter og informationer. Hun henviste til linjerne, hvor de tre
udaterede akter fra Peter Loft er beskrevet, og forklarede, at hun mente,
at de på denne måde havde informeret ombudsmanden.
Når der står ”Udateret: SKATs notat håndskrevet af Peter Loft”, er det ”de
fire linjer”. Det udaterede notat, der refereres til, er de to A4-sider, og det
sidste udaterede notat er det, der viste sig at være BT-notatet.
Forespurgt, om akten ”x. september 2010: SKATs brev med bilag udleve-
ret kopier til Peter Loft ved møde”, er udkast til agterskrivelse, svarede
hun bekræftende. Foreholdt, at man på mødet den 1. september 2010
blandt andet udleverede British Council-notatet og presseklipnotatet, der
fremgår af ”13. september 2010: SKATs notat vedrørende sagsbehandlin-
gen i Stephen Nathan Kinnocks skattesag 2. version”, svarede hun bekræf-
tende. Foreholdt, at man også udleverede en oversigt over opholdsdage i
Danmark, forklarede hun, at de skemaer var med i de bilag, der er nævnt
under ”x. september 2010”. Forespurgt, om der ikke var et tredje notat
om skattepligt, forklarede hun, at det også var med under ”x. september
2010”. Forespurgt, om British Council-notatet og de øvrige bilag var bilag
til udkastet til agterskrivelse, svarede hun benægtende.
Dokumenter og forklaringer
1069
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
Aktlisten var en systematisk liste over, hvad der lå af akter. Den var til
internt brug. Det var derfor, at det var en god idé at få skrevet nogle af
teksterne om for at gøre det mere præcist og informativt, så man kunne
se, hvor mange dokumenter der var, og hvad de handlede om.
Forespurgt, hvorfor hun ikke synes, at det var nødvendigt at nævne det
i udtalelsen under punktet ”Skriftlige akter”, når anmodningen fra om-
budsmanden gik på at oplyse, om SKAT København havde videregivet
akter fra eller informationer om Stephen Kinnocks skattesag eller tilknyt-
tede sager til Skatteministeriet/Koncerncentret og i bekræftende tilfælde
oplyse hvilke, hvornår og formålet hermed, bemærkede advokat Nicolai
Westergaard, at det ikke var vidnet, der lavede udtalelsen.
Udspørgeren bemærkede, at vidnet fik udtalelsen forelagt, og at hun har
forklaret, at hun læste den.
Forespurgt, om hun gjorde sig overvejelser om, hvorvidt man ikke burde
have nævnt det i selve udtalelsen, forklarede hun, at hun ikke gjorde sig
den overvejelse. Det hænger måske lidt sammen med, at hun ikke har fået
sin forklaring omkring aktlisterne gjort færdig.
Der skete det, at de startede på at udbygge aktlisten for at gøre den mere
informativ. På et tidspunkt – hendes bedste bud er, at det var fredag den
10. december 2010 – blev hun kaldt ind til Erling Andersen. Han havde
talt med Peter Loft og Steffen Normann Hansen. Han fortalte, at det kom
bag på dem, at hun havde akteret de fire akter på aktlisten. De var lettere
oprørte. Peter Loft var meget vred over, at de fire akter fremgik. Aktlisten
var nu på et stadie, hvor man havde formuleret den, så man syntes, at den
var mere informativ. Hun fik at vide, at da Peter Loft og Steffen Normann
Hansen så det, så kom det helt bag på dem, at de fire akter var kommet
med. Hun var uforstående over, at hun fik sådan en melding.
Ved samme lejlighed fik hun også at vide, at Peter Loft ikke ville have,
at hans navn fremgik. Det måtte ikke stå og blinke til ombudsmanden,
at han havde været på sagen og i hvilken relation. Det var lidt vanskeligt,
fordi hun prøvede at sige, at hun var uenig i det. Hun mente, at det var
naturligt, at det var akteret. Det havde været en del af sagen, så selvfølgelig
var det akteret. Hun kunne slet ikke forholde sig til, at hun fik at vide, at
det ikke var akter. Hun kunne ikke ryste en forklaring ud af Erling Ander-
sen på, hvorfor det ikke var akter.
1070
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
Forespurgt, om hun fik instruks om, at det skulle fjernes fra aktlisten,
svarede hun bekræftende. Sådan opfattede hun det. Peter Loft havde med-
delt, at det ikke måtte fremgå. Det ville Peter Loft ikke have.
Foreholdt, at hun har forklaret, at hun ikke kunne ryste en forklaring ud af
Erling Andersen på, hvorfor det ikke var akter, forklarede hun, at han blev
ved med at prøve og ville gerne forklare hende, at det ikke var akter, og
at det ikke var meningen, at de skulle have været på. Hun sagde til ham,
at hun ikke forstod det, og at han måtte forklare hende, hvorfor det ikke
var akter til sagen. Hun kunne ikke ryste en forklaring ud af ham, så de
måtte konstatere, at de havde forskelligt syn på det med hensyn til de fire
akter. Hun prøvede at argumentere for, at det var helt naturligt for hende,
at akterne skulle være der og dermed fortælle om sagsforløbet og hvad,
der havde indgået i deres vurderinger, men hun måtte konstatere, at de
var endt der, at hun ikke kunne ændre Erling Andersens opfattelse og syn
på sagen. Så hun måtte tage det til efterretning.
Foreholdt mail af 9. december 2010 fra Peter Loft til Steffen Normann
Hansen, samt svarmail af samme dato, og forespurgt, om hun har hørt
noget om nogle ”sager”, der skulle være tilakteret, eller om der nærmere
er grund til at tro, at det drejer sig om nogle akter, forklarede hun, at hun
tror, det var nogle akter.
Hun har ikke set mailkorrespondancen før og har ikke kendskab til den,
men efter den 10. december 2010, hvor hun sendte sin korrektion til
aktlisten, fik hun at vide, at korrektionen blev tilsidesat, og at den ikke
kunne bruges. I den forbindelse nævnte Erling Andersen overfor hende,
at Steffen Normann Hansen havde nævnt, at man ville kigge på, om man
kunne få de fire akter slettet. Hun har ikke nogen viden om, hvem der var
aktører på dette, og om Erling Andersen var en del af aktørkredsen. Han
sagde til hende, at Steffen Normann Hansen havde nævnt overfor ham, at
man overvejede, om man kunne fjerne de fire akter.
Forespurgt, hvor samtalen foregik, forklarede hun, at den foregik på Erling
Andersens kontor. Forespurgt, om den foregik den 10. december 2010,
svarede hun benægtende. Det var efterfølgende. Forespurgt, om det var
mandag den 13. december 2010, forklarede hun, at det kunne være man-
dag, tirsdag eller onsdag, men det var i den tidsperiode.
På ny foreholdt mailen af 9. december 2010 til Peter Loft, 3. punktum,
og forespurgt, om hun ved noget om, hvorvidt Steffen Normann Hansen
Dokumenter og forklaringer
1071
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
eller andre fra Koncerncentret fik aktlisten og eventuelt udtalelsen til gen-
nemsyn, forklarede hun, at det måtte de have fået. Om morgenen den 9.
december 2010 blev hun kaldt ind til Erling Andersen og havde samtalen
med ham, hvor han kritiserede hende for at have akteret akterne – efter
Peter Loft og Steffen Normann Hansen havde kigget på akterne. Erling
Andersen havde haft møde eller talt med Peter Loft og Steffen Normann
Hansen på en eller anden måde. Han sagde, at det var gået op for dem, at
de fire akter var blevet akteret, og at det kom helt bag på dem, så de må
jo have fået aktlisterne.
Foreholdt, at hun har forklaret, at Erling Andersen kritiserede hende for,
at akterne stod på listen, svarede hun bekræftende. Forespurgt, hvad hen-
des ansvar var, når det var Hanne Dahl Kofod, der skulle tage sig af akt-
listen, og det var Gergana Trasborg og Susanne Thorlin, der skulle tage
sig af udtalelsen, forklarede hun, at det var akter fra skattesagen, der blev
sluttet i september 2010. Det var tilbage i september, at de gjorde hele
sættet af akter op og lavede aktlisten. På det tidspunkt havde hun disse
akter, fordi det var hende, der havde modtaget dem på møderne. Nogle af
dem kunne Hanne Dahl Kofod og Søren Hansen godt have haft i kopi, men
hun gjorde i hvert fald op, hvad hun havde liggende, og gav dem besked
om, hvad der skulle med. Hun husker også, at hun havde nogle mails, som
hun havde modtaget fra Peter Møller Jensen, inden hun kom ind i sagen,
og dem sørgede hun også for kom på sagen. Det var et led i, at hun havde
givet det hele til Hanne Dahl Kofod og Søren Hansen og sagt, at de skulle
sørge for, at det kom på aktlisten og på sagen.
Foreholdt af formanden, at hun tidligere har forklaret, at man fra Koncern-
centret side også var interesseret i den engelske ejendom, og at man gerne
ville se skøde, lånedokumenter mv., og at SKAT København skaffede ma-
terialet og bragte det til Koncerncentret, og forespurgt, om det ikke også
burde have været på listen, svarede hun bekræftende. Materialet var un-
derbilag til bilag 12 A, og hun mener, at SKAT København kom til at sende
originalerne til Koncerncentret. Materialet var således ikke på sagen. Hun
er enig i, at det burde være nævnt i udtalelsen, at de havde videregivet
oplysninger om den engelske ejendom til Koncerncentret.
Forespurgt af Niels Fenger, om det skulle forstås sådan, at hun ikke reage-
rede over, at det ikke var nævnt i udtalelsen, fordi hun mente, at det stod
et andet sted, forklarede hun, at hun simpelthen tog udgangspunkt i den
opgave, som hun havde. Hun så på aktlisterne via Hanne Dahl Kofod, som
1072
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
havde sagen, så hun havde simpelthen ikke forholdt sig til denne opgave,
der ikke var tildelt hende.
Efter den 9. december 2010, hvor hun konstaterede, at de var uenige om
akterne, og at man ikke ønskede tydeliggørelse af, hvor Peter Loft havde
været inde over, så tog hun ikke spørgsmålet op igen. Den sag havde hun
sluttet. Hun kunne ikke trænge igennem. Derfor gjorde hun det heller ikke
efterfølgende. Forespurgt, om hun fik en lovlig eller ulovlig ordre, forkla-
rede hun, at det var helt klart, at det fremgik af aktlisterne, så eftersom
hun ikke havde lavet udtalelsen, så føler hun ikke, at hun havde en opgave,
hvor hun havde fået en ulovlig ordre.
Udspørgeren henviste til notat af 27. maj 2013 om kommissionens gen-
nemgang af skattesagerne hos SKAT, hvoraf fremgår, at udkastet til udta-
lelse af 10. december 2010 ikke ses modtaget fra SKAT København, og
forespurgt, om hun kender baggrunden for, at udkastet ikke kom med
til kommissionen, og hvorfor det ikke er scannet ind i Captia, svarede
hun benægtende. Det var helt klart, at alt materiale skulle udleveres til
kommissionen. Hun kan se her, at det ikke er sket i dette tilfælde. Det
beklager hun. Der blev lavet en gennemgang af de mapper, som i øvrigt
var lavet til brug for ombudsmanden. De brugte dem som grundlag for
at udlevere materialet til kommissionen. Det tjek, der blev lavet, har ikke
været godt nok.
Hun kan se, at det er noteret på en post-it på omslaget, hvori udtalelsen
ligger: ”Ikke scannet”, ”ligger i Captia på ombudsmandsager”. Det var
ikke en del af skattesagen, men en del af ombudsmandssagen. Man har
ikke tjekket det godt nok efter og set, at der stod den 10. december 2010
på det ene udkast og den 13. december 2010 på det andet. Man må sim-
pelthen have fejllæst, da man lavede det.
Foreholdt kopi af side 2 af 3 af en udtalelse til brug for ombudsmandssa-
gen med en pilemarkering ud for et af afsnittene, hvor der står ”Det be-
mærkes, at sagens materielle indhold og udfald ikke har været til drøftelse
ved møderne”, og forespurgt, om hun har kendskab til, hvem der har sat
pilen ind, svarede hun benægtende.
Henvist til mail af 9. december 2010, der er en torsdag, fra Steffen Nor-
mann Hansen til Peter Loft, hvoraf fremgår, at der skulle være et møde
mandag på Sluseholmen, og foreholdt, at hun har forklaret, at hun havde
en drøftelse med Erling Andersen den 13., 14. eller 15. december 2010,
Dokumenter og forklaringer
1073
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
samt forespurgt, om hun har kendskab til, om der var et møde mellem
Steffen Normann Hansen, Erling Andersen og muligvis andre om manda-
gen eller eventuelt om tirsdagen, forklarede hun, at hun ikke har kend-
skab til deres møde.
Forespurgt, om hun kun har kendskab til den instruks, som hun fik af Er-
ling Andersen, svarede hun bekræftende. Den fik hun om torsdagen den
9. december 2010. Foreholdt, at hun har forklaret, at hun efterfølgende
fik en yderligere instruks, svarede hun bekræftende. Efter hendes møde
med Erling Andersen om morgenen den 9. december 2010, hvor hun fik
tilbagemelding om deres syn på de fire akter, sendte hun en mail den 10.
december 2010. Ugen efter – enten den 13., 14. eller 15. december 2010
– fik hun at vide, at hendes forslag ikke kunne bruges.
Hun fik en klar fornemmelse af, at det skyldtes, at man slet ikke ville
have det til at fremgå af aktlisten. Da Erling Andersen nævnte, at Steffen
Normann Hansen havde sagt, at man undersøgte, hvorvidt akterne kunne
slettes, så bakkede hun ud af det her. Hun ville ikke foretage sig yderligere
overhovedet. Det var også derfor, at hun ikke reagerede mere på udtalel-
sen, og de mangler, der var i den.
Forespurgt af Niels Fenger, om hun ikke reagerede overfor udtalelsen, når
hun vidste, at den var forkert, svarede hun bekræftende. Hun skulle ikke
deltage i at fjerne nogen akter. Hun skulle ikke deltage i at acceptere, at
de var fjernet. Hvis det var deres holdning, og det var den linje, og det var
det, som de fik pålagt, var det ikke hendes sag.
Udspørgeren foreholdt mail af 13. december 2010 kl. 22.01 fra Peter Loft
til Steffen Normann Hansen og forespurgte, om hun er klar over, om der
efter den 13. december 2010 blev holdt et møde om aktindsigtssagen med
deltagelse af nogle fra regionen og Koncerncentret, forklarede hun, at det
har hun ikke nogen viden om. Hun har ikke deltaget i et sådant møde og
har ikke nogen viden om, at de andre har deltaget. Med ”de andre” mener
hun Erling Andersen, Gergana Trasborg og Susanne Thorlin.
Foreholdt mail af 10. december 2010 fra hende til Hanne Dahl Kofod, cc
Erling Andersen, og forespurgt, om hun drøftede mailen med Hanne Dahl
Kofod, forklarede hun, at hun talte med Hanne Dahl Kofod. Hun havde
selvfølgelig en dialog med Hanne Dahl Kofod, da de startede processen
med at gøre aktlisterne mere informative, hvilket var hele formålet og ikke
noget som helst andet. Da hun den 9. december 2010 fik tilbagemeldingen
1074
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
fra Erling Andersen om, at Peter Lofts navn ikke måtte fremgå af aktlisten,
fordi det ikke måtte stå og lyse, var hun nødsaget til at forklare Hanne
Dahl Kofod, at hun syntes, at teksterne i mailen var eneste mulighed, men
at hun ikke syntes, at det var godt.
Hun syntes ikke, det var godt, fordi det kunne gøres mere præcis, men
det var ordren og vilkårene. Når man ville have et nyt udkast til aktlisten,
så kunne hendes forslag være en mulighed. Hun foreslog det, der står i
mailen, og så regnede hun med, at de kunne tage en drøftelse af det. Fore-
spurgt, om hun drøftede dilemmaet med Hanne Dahl Kofod, svarede hun
bekræftende. Forespurgt, om hun forklarede hende, at der var givet en
ordre, svarede hun bekræftende. Forespurgt, om det var en lodret ordre
fra Erling Andersen om, at Peter Lofts navn skulle fjernes, svarede hun
bekræftende. Forespurgt, om hun prøvede at løse opgaven ved at sætte
”Drøftet med koncernledelsen” ind i stedet for, svarede hun bekræftende.
Henvist til aktliste af 13. december 2010, hvoraf det på side 2 fremgår, at
vidnets tekster er sat ind, men at ”Drøftet med koncernledelsen” ikke er
med, og forespurgt, om hun kender noget til baggrunden for, at det blev
taget ud, svarede hun benægtende.
Foreholdt, at hun har forklaret, at der var et møde den 13., 14. eller 15.
december 2010, forklarede hun, at hun ikke ville kalde det et møde. Hun
havde en dialog med Erling Andersen, fordi hun havde sendt forslaget den
10. december 2010, og her fik hun en tilbagemelding om, at det ikke var
sådan, det skulle se ud. Det blev forkastet. Da Erling Andersen nævnte,
hvad Steffen Normann Hansen i øvrigt havde oplyst, så kunne hun godt
se, at de ikke ønskede nogen nye tekster. Det gik i en anden retning, og da
trådte hun tilbage. Forespurgt, hvilken retning det gik, forklarede hun, at
hvis man talte om at slette dokumenterne, så forsvandt de jo. Så var der
ikke noget at skrive om. Så var enhver diskussion om ordvalg og formule-
ring ikke eksisterende.
Henvist til den oprindelige aktliste af 27. oktober 2010 og aktlisten af 13.
december 2010 og foreholdt, at det vist alene er i relation til beskrivelsen
af de fire nævnte akter, at der er lavet ændringer, svarede hun bekræften-
de. Det var det på dette tidspunkt. Alle de andre forklarende tekster kom
ind på et tidligere tidspunkt. De kom ind umiddelbart efter, at de startede
den 1. december 2010. Her i sidste fase var det kun de fire akter, der var
aktuelle for drøftelserne om, hvad der skulle stå.
Dokumenter og forklaringer
1075
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
Forespurgt, om det skal forstås sådan, at der ligger en tidligere liste end
den af 27. oktober 2010, svarede hun benægtende. Det er den liste, der
blev lavet, da sagen blev afsluttet, og som blev scannet ind på sagen.
I sin mail af 10. december 2010 kommenterer hun på en aktliste, der er
lavet på baggrund af Søren Hansens aktliste. Hun mener ikke, at aktlisten
er med i materialet. Der kan være mange udgaver af aktlisten startende
fra oktober 2010, hvor skattesagen blev afsluttet. Der kan være flere ud-
gaver, indtil man syntes, at sproget og formuleringerne var rigtige. På den
aktliste, der har ligget forud for den 9. december 2010, hvor hun talte med
Erling Andersen, har de fire akter været beskrevet med Peter Lofts navn,
og det var de fire akter, som man koncentrerede sig om fremadrettet.
Forespurgt, om det er korrekt forstået, at hun i mailen af 10. december
2010 ikke kommenterer på den oprindelige aktliste af 27. oktober 2010,
forklarede hun, at der var lavet en ny liste.
Vidnet blev foreholdt, at når man løseligt sammenholder de to aktlister fra
den 27. oktober 2010 og den 13. december 2010, så er de ens i teksten,
bortset fra de fire tekstafsnit, som hun havde foreslået ny tekst til i sin
mail af 10. december 2010. Hendes forslag til tekster er blevet skrevet ind
i aktliste af 13. december 2010, på nær ”Drøftet med koncernledelsen”
og ”koncernledelsens” om notatet om overvejelser om principielle pro-
blemstillinger. Hun forklarede, at hun mener, at der var rettet i aktlisten
noget tidligere for at gøre den informativ, men det kan godt være, at det
kom efterfølgende.
Foreholdt, at der ifølge det foreliggende skete en omfattende omskrivning
af aktlisten mellem den 13. januar og den 20. januar 2011, forklarede hun,
at hun har den erindring, at det skete tidligt i forløbet. Foreholdt, at det
så måtte være noget, som man ikke kan se ud af materialet, svarede hun
bekræftende.
Henvist til aktliste af 13. december 2010 og forespurgt, om det var Hanne
Dahl Kofod, der lavede dette udkast, svarede hun bekræftende.
Henvist til, at det som nævnt fremgår, at vidnets tekst er sat ind ved de
fire aktbeskrivelser bortset fra teksten ”Drøftet med koncernledelsen”, og
forespurgt, om Hanne Dahl Kofod sagde noget til hende om, hvorfor man
ikke tog det med, svarede hun benægtende. Vidnet fortalte Hanne Dahl
Kofod, at det var muligt, at de fik besked på at tage det hele ud, men at
1076
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
teksten i mailen af 10. december 2010 var hendes forslag til beskrivelse af
de fire akter. Hun syntes, at der skulle noget ind, og så måtte de to tage en
drøftelse derfra, så hun regnede med at få en tilbagemelding.
Hun kan ikke afvise, at der har været lavet et udkast, hvor det helt er
slettet. Forespurgt, om hun fik udkastet fra Hanne Dahl Kofod, forklarede
hun, at hun ikke erindrer at have set det helt uden. Forespurgt, om hun
har nogen viden om, om det er givet til andre, svarede hun benægtende.
Forespurgt, om Hanne Dahl Kofod orienterede hende om, at det ikke blev,
som hun havde foreslået i sin mail, svarede hun benægtende. Efter hun
sendte mailen, fik hun meldingen tilbage om, at det var forkastet. Det
drøftede hun med Hanne Dahl Kofod, men hun ved ikke, hvad der skete i
udkastene og i hvilken rækkefølge.
Henvist til udkast til udtalelse af 13. december 2010 og forespurgt, om
hun ved, hvem der har udarbejdet udkastet, forklarede hun, at det har
Gergana Trasborg. Forespurgt, om hun fik det forelagt og fik en kopi af
det, forklarede hun, at det er tænkeligt. Forespurgt, om det blev aftalt på
mødet i arbejdsgruppen, at udkastene skulle cirkulere til arbejdsgruppens
medlemmer, eller om dette var sædvanlig praksis, forklarede hun, at der
ikke blev aftalt noget særligt. Forespurgt, om hun har kendskab til, om no-
gen fra arbejdsgruppen havde foreslået ændringer i forhold til det tidligere
udkast, svarede hun benægtende.
Henvist til dele udkastet og foreholdt, at der tidligere stod – ”Formålet
med møderne var derfor at orientere om sagen på et uformelt plan med
udgangspunkt i faktuelle oplysninger og akter” – og forespurgt, om hun
ved, hvem der foranledigede, at det sidste i sætningen: ”med udgangs-
punkt i faktuelle oplysninger og akter” gik ud, svarede hun benægtende.
Forespurgt, om det havde været drøftet med hende, svarede hun benæg-
tende.
Foreholdt: ”Det bemærkes, at sagens materielle indhold og udfald ikke
har været til drøftelse ved møderne”, og foreholdt, at det er et nyt afsnit,
der er sat ind, samt forespurgt, om hun ved, hvem der foranledigede det
sat ind, forklarede hun, at hun ved, at det var Erling Andersen, der bragte
det til koncipisterne med besked om at sætte det ind. Han fortalte, at han
havde accepteret, at Peter Loft og Steffen Normann Hansen havde bedt
om, at det kom til at fremgå. Forespurgt, om hun kan huske, hvornår han
sagde det, svarede hun benægtende. Forespurgt, om han fortalte det på
Dokumenter og forklaringer
1077
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
et møde, forklarede hun, at som hun erindrer det, så fortalte Erling An-
dersen det i arbejdsgruppen. Hun opfattede det på den måde, at det ikke
var til diskussion.
Foreholdt: ”Ad 3. Vi mener, at både aktlisterne og dette notat skal undta-
ges for partshøring”, og forespurgt, om Erling Andersen eller andre kom-
menterede på, hvorfor denne ændring skulle ind, forklarede hun, at det
husker hun ikke.
Foreholdt, at hun har forklaret, at der var et møde – formentlig i arbejds-
gruppen – hvor Erling Andersen fortalte, at Peter Loft og Steffen Nor-
mann Hansen havde bedt om, at afsnittet om sagens materielle indhold
skulle sættes ind, og forespurgt, om han sagde noget om, hvorfor de ville
have det ind, forklarede hun, at der ikke fulgte nogen forklaring med.
Forespurgt, om det – ud fra de møder, som hun havde deltaget i – var i
overensstemmelse med hendes opfattelse, at sagens materielle indhold og
udfald ikke havde været til drøftelse, svarede hun benægtende. Det kunne
hun selvfølgelig ikke være enig i. Forespurgt, om det var en halv sandhed,
eller om det var groft misvisende, forklarede hun, at hun ikke vil sige,
at det var groft misvisende, men de havde drøftet så indgående meget,
omkring hvad der lå i skattepligtsspørgsmålet og omkring de forskellige
oplysninger, som var tilgængelige, så hun syntes ikke, at man kunne lægge
sig helt ud over den linje, at det materielle indhold og udfald ikke havde
været drøftet.
Forespurgt, om hun reagerede, da Erling Andersen sagde, at det skulle
sættes ind, forklarede hun, at hun ikke gjorde andet, end at hun tænkte,
at det var i tråd med, at det ikke måtte skinne igennem overfor ombuds-
manden. Det måtte ikke være synligt, hvilken rolle Peter Loft, Steffen
Normann Hansen og den øverste ledelse i Koncernledelsen havde haft.
Forespurgt, om hun protesterede, eller om hun gjorde Erling Andersen op-
mærksom på, at det var vildledende, svarede hun benægtende. Det gjorde
hun ikke. Forespurgt, om hun var af den opfattelse, at det var vildledende,
forklarede hun, at hun i hvert fald ikke syntes, at det var en god måde
overfor ombudsmanden at sætte det ind. I øvrigt syntes hun, at udtalelsen
og aktlisten strittede i flere retninger, når man så det.
Foreholdt, at SKAT København var klar over, at ombudsmandens intenti-
on var at finde ud af, hvor meget Koncerncentret havde været involveret i
skattesagen, og at SKAT København skulle redegøre for, hvilke dokumen-
1078
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
ter og oplysninger regionen havde givet til Koncerncentret, og såfremt
der var givet dokumenter eller oplysninger, så skulle ombudsmanden vide
hvornår og hvorfor. Foreholdt, at der var lavet en udtalelse, hvor SKAT Kø-
benhavn under opgørelsen over skriftlige akter oplyste, at der var givet en
VIP-indberetning, et udkast til agterskrivelse samt en redegørelse til Birte
Deleuran om hvem, der havde haft adgang til sagen, forklarede hun, at de
også oplyste, at der havde været et møde den 30. august 2010.
Foreholdt, at de fortalte om møderne, men at de ikke fortalte om det
ganske betydelige antal dokumenter, de havde udleveret, forklarede hun,
at de havde udleveret nogle, men at antallet af dokumenter, Koncerncen-
teret havde udleveret til dem, faktisk var flere.
Foreholdt, at der heller ikke i aktlisten stod noget om, hvilke dokumenter,
der var gået den anden vej. Derudover blev der koblet den sætning på, at
sagens materielle indhold og udfald ikke havde været til drøftelse. Fore-
spurgt, om der var noget væsentligt, materielt, faktuelt aspekt, der ikke
havde været drøftet ved møderne, forklarede hun, at hun i hvert fald ikke
lige kunne remse op, hvad der ikke havde været drøftet. Det er rigtigt, at
det havde været vendt. Om de havde forholdt sig til det, eller taget det som
information, det kan være deres opfattelse. Drøftelser havde de jo haft på
flere punkter hele vejen igennem på skattepligtsområdet. Der var rigtig
mange vinkler, der havde været drøftet. Det viste materialesamlingen, der
blev taget med til Koncerncentret i udkast, også.
Foreholdt, at det i henvendelsen fra ombudsmanden er anført, at ombuds-
manden gerne vil have oplysning om alle akter eller informationer, der
er videregivet til Koncerncentret, og hvis der er sket videregivelse, skal
begrundelsen oplyses. Forespurgt, om det er hendes opfattelse, at udkast
til udtalelse af 13. december 2010 er retvisende, forklarede hun, at det er
udtalelsen ikke, når man senere ser, hvad Erling Andersen anførte i sin
redegørelse i november 2011. Derfor nej – det var ikke en fuldstændig og
rimelig udtalelse om forløbet. Forespurgt, om indholdet i aktlisten af 13.
december 2010 hjalp på dette problem, svarede hun benægtende. Når
man ikke anførte, hvad der havde været drøftet, udleveret, modtaget eller
medtaget på møderne, så hjalp aktlisten ikke. Den var jo helt neutral.
Foreholdt af Niels Fenger, at hun så udkastet til udtalelse af 13. december
2010, at hun så, at det nævnte afsnit var sat ind, at hun så aktlisten, at
hun på dette tidspunkt ikke mente, at det var retvisende og at hun så, det
var en underordnet medarbejder, Gergana Trasborg, der ikke kendte sa-
Dokumenter og forklaringer
1079
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
gen, ikke havde været med til møderne og ikke vidste, hvad der var blevet
udvekslet, der skulle skrive under, og forespurgt, om hun sagde noget til
Gergana Trasborg herom, forklarede hun, at hun synes, at Niels Fenger
skal stille dette spørgsmål til Erling Andersen.
På ny forespurgt, om hun sagde det til vedkommende, forklarede hun, at
hun ikke stillede det spørgsmål, men hun havde spurgt Erling Andersen,
hvem der skulle sagsbehandle udtalelsen, og hvem der skulle underskrive
den. Erling Andersen havde besluttet, at den skulle sagsbehandles i re-
gionssekretariatet, og han havde besluttet, at den skulle underskrives af
Gergana Trasborg.
Forespurgt af udspørgeren, hvornår hun stillede det spørgsmål til Erling
Andersen, forklarede hun, at hun allerede stillede spørgsmålet om sagsbe-
handling, da de modtog henvendelsen.
Forespurgt af advokat Karen-Margrethe Schebye, hvornår hun stillede
spørgsmålet om, hvem der skulle underskrive, forklarede hun, at det kan
hun ikke huske.
Foreholdt af udspørgeren mail af 13. december 2010 kl. 22.01 fra Peter
Loft til Steffen Normann Hansen, og forespurgt, om hun har kendskab til,
hvad Peter Loft tænker på med ”skat kbhs melding”, svarede hun benæg-
tende. Hun var slet ikke bekendt med, hvornår Erling Andersen, Peter
Loft og Steffen Normann Hansen holdt møder, og hvad de drøftede. Hun
har ikke kendskab til de overvejelser, der er refereret i disse mails. Hun
kan ikke identificere det, og hun ved ikke, hvad Peter Loft tænkte på, da
han skrev ”ud over alt det øvrige”.
Forespurgt, hvad der skete i sagen i perioden fra den 13. december 2010
til den 13. januar 2011, forklarede hun, at hun ikke oplevede noget. Hun
sagde til Hanne Dahl Kofod, at situationen var, at de afventede og ikke
skulle foretage sig noget, men hvis de fik besked på at udfærdige noget, så
var det det, de skulle. De kunne ikke sætte sig op imod det her. Hun kend-
te heller ikke hele dialogen, og hvad der blev talt om. Hun havde svært ved
at sætte sig ind i det og vurdere det.
På det her tidspunkt var det helt klart, at der var en uenighed om disse
akter, og det var regionen, der behandlede sagen, så hun trådte ud. Hun
ved ikke, hvad der skete, men hun undrede sig over, at der gik en lang
periode, hvor der ikke dukkede noget op. Forespurgt, om de overvejede
1080
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
høringsfristen, der i den oprindelige mail var oplyst til den 6. december
2010, forklarede hun, at det spørgsmål må man stille til regionssekreta-
riatet. Det må de have overvejet, og så ville der være kommet en rykker.
Normalt meldte man tilbage til ombudsmanden, hvis man var forsinket og
manglede nogle ting.
Forespurgt, om hun har nogen erindring om, hvorvidt der var møder i
arbejdsgruppen i perioden fra den 13. december 2010 til den 1. januar
2011, svarede hun benægtende. Det erindrer hun ikke. Forespurgt, hvad
det nærmere var, hun tænkte på, da hun talte med Hanne Dahl Kofod om
udviklingen, forklarede hun, at det var spørgsmålet om, hvorvidt man ville
tage skridtet og fjerne de fire dokumenter, eller om man kom op med en
anden besked om, hvad der skulle ske. Hanne Dahl Kofod var naturligvis
bekymret og fandt det ganske ubehageligt, at man ikke fulgte deres første
oplæg til at skrive det, som var den rette betegnelse for dokumenterne.
Det kunne vidnet kun være enig med hende i, men når hun ikke kunne
rokke synspunktet hos Erling Andersen, sådan som hun forsøgte den 9.
december 2010, så foretog hun sig ikke mere.
Foreholdt, at hun på et tidligere tidspunkt blev så bekymret over sagsud-
viklingen, at hun begyndte at føre dagbog, og forespurgt, om hun gjorde
personlige notater i relation til ombudsmandssagen, svarede hun benæg-
tende. Det gjorde hun ikke, fordi det ikke var hendes sag.
Forespurgt, om hun eller andre gjorde f.eks. Erling Andersen opmærksom
på, at der var en svarfrist, eller om de bare sad og ventede, forklarede hun,
at det var regionssekretariatet, der havde sagsbehandlingen, og hun går
stærkt ud fra, at de var helt klar over fristen. Det var dem, der sad med
sagen, så de må have drøftet det med Erling Andersen. Hun vendte det
ikke, for hun var ikke inde i den sagsbehandling.
…
Henvist til udkast til SKAT Københavns udtalelse af 13. december 2010,
som er udleveret til kommissionen fra Københavns Politi, og tilsvarende
udkast til udtalelse, som er udleveret til kommissionen fra Skatteministeri-
et, og foreholdt, at udkastet af 13. december 2010 ikke var i det materiale,
som SKAT København har udleveret til kommissionen, samt forespurgt,
om hun har nogen forklaring herpå, svarede hun benægtende. Det kan
hun ikke forklare.
Dokumenter og forklaringer
1081
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
Vidnet blev henvist til ”de fire linjer”, som i første omgang blev oversendt
til kommissionen, og foreholdt, at der i øverste højre hjørne er en hen-
visning til dokument 39, der refererer til aktlisten med de håndskrevne
numre. Foreholdt, at vidnet senere medbragte det originale dokument til
kommissionen, hvoraf det fremgår, at der er flere sider i dokumentet, fordi
der både er for- og bagsider, og forespurgt, om hun har nogen forklaring
på, at kommissionen i første omgang kun fik de to bagsider, og ikke de
to forsider, der er en dagsorden til et møde i en styregruppe i Finansmi-
nisteriet, forklarede hun, at man havde scannet de to håndskrevne sider,
og så var det dem, der kom ud, når man udskrev akter. Man havde ikke
indscannet de to forsider, som var en dagsorden til et helt andet møde, og
dermed var sagen uvedkommende. De havde derfor ikke scannet det, men
som hun har redegjort for, så lå det fulde dokument i de originale bilag.
Forespurgt af advokat Nicolai Westergaard, hvad hendes rolle var i om-
budsmandssagen fra den dukkede op den 29. november 2010 og frem til
den for hendes vedkommende sluttede den 13. december 2010, forklare-
de hun, at hendes rolle som sagsbehandler på den sag, som det drejede sig
om, alene var at stå til rådighed, hvis nogen havde brug for oplysninger,
som de skulle have fra sagen, og som ikke kunne hentes andre steder fra.
Selve udtalelsen skulle Erling Andersen give. Til den hørte en aktliste,
som Hanne Dahl Kofod bistod med at udarbejde. Vidnet havde en assiste-
rende rolle, men alene med henblik på faktuelle oplysninger.
Forespurgt, om det er rigtig forstået, at rollerne blev delt op på udtalel-
sen og aktlister, hvor den udførende rolle var hos Gergana Trasborg og
Susanne Thorlin vedrørende udtalelsen, og at Hanne Dahl Kofod stod for
aktlisten sammen med Susanne Thorlin, svarede hun bekræftende. Fore-
spurgt, om det er rigtig betegnet, at vidnet i virkeligheden bare stod til
disposition på sidelinjen, svarede hun bekræftende.
Forespurgt, hvad hendes rolle var i forhold til udtalelsen, og forespurgt,
om hun fik den forelagt på den traditionelle måde i et embedsmandsværk,
at en underordnet medarbejder udarbejder et udkast, som forelægges for
en overordnet med henblik på, at den overordnede kan foretage sin gen-
nemgang og bearbejdning af det pågældende udkast, forklarede hun, at
hendes rolle ikke var at få udtalelsen forelagt til godkendelse som sådan.
Som hun har forklaret, så var hun slet ikke inddraget i dialogen, og hun
havde ikke oplysninger om, hvad der blev aftalt mellem Erling Andersen,
Peter Loft og Steffen Normann Hansen om, hvordan sagen skulle tackles.
1082
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
Derfor opfattede hun det som ren information og orientering, når hun fik
disse kopier.
Foreholdt, at hun har forklaret, at hun fik udkast til udtalelse af 13. de-
cember 2010 som en ren efterretningssag, at der var kommet en ekstra
sætning ind, og at man havde fjernet en stump af en sætning, forklarede
hun, at der ikke var diskussion om udkastet. Det var ren efterretning for
hende. Det var aftalt. Forespurgt, om det var efterretning for hende i den
forstand, at hun ikke var en del af sagen, forklarede hun, at hun ikke var
en del af sagen.
Forespurgt, om hun deltog aktivt i udarbejdelsen af aktlisterne, idet hun
flere gange har brugt udtrykket, ”vi gjorde”, forklarede hun, at opgaven
blev givet til Hanne Dahl Kofod, men at hun fra begyndelsen havde den
rolle, at de skulle udfærdige aktlisterne, så de havde et informativt præg.
Hun så slet ikke noget problem i at lave en aktliste og en indholdsforteg-
nelse, der var uddybende i forhold til den første til brug for ombudsman-
den, så han kunne orientere sig mere klart i hvilke dokumenter, der havde
hans interesse. Det var helt grundlæggende, at dokumenterne selvfølgelig
skulle følge med, så han kunne se det igennem helt eller delvist – helt
afhængig af, hvad han besluttede sig for. Forespurgt, om hendes forudsæt-
ning for at deltage i udformningen af aktlisterne var, at ombudsmanden
blev præsenteret for en udtalelse og en aktliste med tilhørende akter, så
ombudsmanden simpelthen kunne bruge aktlisten som en indholdsforteg-
nelse, svarede hun bekræftende.
Foreholdt, at hun først forklarede, at samtalen med Erling Andersen fandt
sted den 10. december 2010, men at hun efterfølgende omtalte samtalen
som værende holdt den 9. december 2010, forklarede hun, at det var
den 9. december 2010, idet hun havde samtalen forud for sin mail af 10.
december 2010.
Foreholdt, at hun har forklaret, at Erling Andersen gav udtryk for, at Pe-
ter Loft var vred over, at de fire akter var kommet med på aktlisten, og
forespurgt, om den vrede var møntet på selve situationen, eller om den
var møntet mod hende personligt, forklarede hun, at hun fik det klare ind-
tryk, at vreden var møntet direkte på hende som person. Hun blev mødt
med ordene om, at hun var gået bag ryggen på dem ved at have akteret
akterne.
Dokumenter og forklaringer
1083
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
Forespurgt, om spørgsmålet om at fjerne akter herefter kom op, forkla-
rede hun, at spørgsmålet om at fjerne akter ikke kom op på mødet med
Erling Andersen den 9. december 2010. Den 10. december 2010 kom
hun med et forslag til tekstændring. Det var først ugen efter, at det gik op
for hende, at forslaget til tekstændring var blevet forkastet, og hun fik in-
formation om, at Steffen Normann Hansen overfor Erling Andersen havde
nævnt spørgsmålet om at slette akter.
Foreholdt, at Niels Fenger har brugt udtrykket ”en ordre” eller måske ”en
ulovlig ordre”, forklarede hun, at hun ikke ved, hvad der hermed sigtes til.
Hun forstod det helt klart sådan, at beskeden var, at Peter Lofts navn ikke
måtte fremgå. Ergo skulle aktlisterne laves med den informative karakter,
som det hele tiden havde været udgangspunktet, men uden at hans navn
var nævnt. Det var den besked, hun fik.
Forespurgt, om det var en ordre til vidnet, eller om det var en ordre til
Hanne Dahl Kofod, som skulle udarbejde aktlisterne, forklarede hun, at
det var en ordre om, at vidnet skulle give beskeden videre. Foreholdt, at
ordren bestod i, at hun skulle give beskeden videre, svarede hun bekræf-
tende.
Foreholdt, at hun udarbejdede et forslag til Hanne Dahl Kofod, hvor hun i
hvert fald efterkom ønsket om, at Peter Lofts navn blev slettet fire steder,
og foreholdt, at udgangspunktet var at skrive aktlisten om, fordi den skulle
være mere informativ, hvilket den næppe blev ved at fjerne Peter Lofts
navn, samt forespurgt, om hun så noget særligt kontroversielt i at komme
med forslaget, svarede hun benægtende. Det gjorde hun ikke, fordi det
stadigvæk fremgik af aktlisten, at det var dokumenter, der var indgået i
deres drøftelser med departementet. Når ombudsmanden sad med aktli-
sten og dokumenterne, ville han få information om, hvad det indeholdt.
Forespurgt, om det skulle forstås på den måde, at det ikke var for at skjule
noget, men at det derimod var med den forudsætning, at man stadigvæk
opererede med en indholdsfortegnelse i form af en aktliste til nogle akter,
der i øvrigt fulgte med, svarede hun bekræftende.
Forespurgt, om hun i perioden fra den 29. november 2010 til den 11.
december 2010 fik en ordre om at foretage noget, udover at hun fik beske-
den om at videregive en oplysning til Hanne Dahl Kofod, forklarede hun,
at hun ikke havde fået ordre til noget.
1084
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
Foreholdt, at spørgsmålet om fjernelse af akter kom op på et senere møde,
forklarede hun, at det ikke kom op på et møde. Det var en oplysning,
hun fik fra Erling Andersen den 13., 14. eller 15. december 2010. Hun
svarede tilbage, at ”det gør man ikke”. Det er simpelthen uacceptabelt.
Forespurgt, om hun blev bedt om at bistå med det, svarede hun benæg-
tende. Forespurgt, hvad hun ville have gjort, hvis hun var blevet bedt om
det, forklarede hun, at hun ikke ville have deltaget i det. Foreholdt, at hun
efterfølgende trak sig væk fra ombudsmandssagen, som ikke var hendes
sag, forklarede hun, at hun heller ikke havde nogen opgaver på sagen. Hun
stod til rådighed for oplysninger, og der var ikke nogen, der havde brug for
oplysninger af den karakter. Dem havde de fået.
Foreholdt, at hendes grundlæggende forudsætning var, at man arbejde-
de med nogle aktlister, der skulle fungere som en indholdsfortegnelse
til nogle akter, som ombudsmanden så i øvrigt selv kunne botanisere i,
i det omfang han havde lyst til det, og forespurgt, om hun fik oplysning
om, hvad der skete med hensyn til akterne i forhold til ombudsmanden,
forklarede hun, at hun havde nogle drøftelser med Per Hvas. De fik mange
anmodninger om aktindsigt senere hen, som også gik på de fire centrale
akter, som der har været tale om her. De havde dermed også drøftelser
med politiet, fordi der var sket en anmeldelse vedrørende lækagesagen.
Nogle af akterne, der var blevet bedt om aktindsigt i, lå hos SKAT Køben-
havn. Det gjorde mange af dem.
Der var også nogle akter, der lå i ministeriet, og det var Per Hvas, der
forestod den del. Hun drøftede spørgsmålet om disse akter med Per Hvas.
Han fortalte, at han var sat til at opbevare akterne, der var lavet til brug
for ombudsmanden, og at han skulle forelægge dem for ham, hvis om-
budsmanden ønskede det. Han fortalte, at akterne de facto aldrig blev un-
dersøgt. Forespurgt, om hun i november/december 2010 havde en tanke
om, at det var en mulighed, at ombudsmanden ikke skulle have akterne
samtidig med aktlisten, svarede hun benægtende.
Foreholdt af advokat Karen-Margrethe Schebye, at vidnet har forklaret, at
for så vidt angår den oprindelige skattesag, var det vidnet, Inger Kirstine
Sommer Hansen og Hanne Dahl Kofod, der havde adgang, forklarede hun,
at Søren Hansen også havde adgang. Forespurgt, om det vil sige, at Erling
Andersen ikke havde adgang til den oprindelige skattesag, forklarede hun,
at det kan hun faktisk ikke huske, men hun tror ikke, at han havde ad-
gang. Hun tror nu heller ikke, han ville have åbnet sagen, hvis han havde
adgang, for det var standard, at der kun var én, der hentede dokumenter
Dokumenter og forklaringer
1085
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
fra sagen. Hun hentede generelt heller ikke dokumenter. Der var én, der
hentede dem, og én, der sørgede for at makulere eventuelle kopier, som
man arbejdede med. Det var sagsgangen i det.
Forespurgt, om den oprindelige aktliste lå på skattesagen eller på noget
andet, forklarede hun, at den lå på selve skattesagen. Skattesagen lå i
Skat/Ligning-systemet, som var et system til sagsbehandling for kontrol-
sager, ligningssager o. lign. Sager om aktindsigt, der kom fra Folketingets
Ombudsmand, lå i Captia-systemet. Forespurgt, om man åbnede en ny
sag, da SKAT København fik begæringen om aktindsigt, svarede hun be-
kræftende. Forespurgt, om hun ved, hvem der havde adgang til Captia-sa-
gen, forklarede hun, at der garanteret var lavet total nedlukning på den.
Hun kan ikke afvise, at hun kan have haft adgang til den, hvis hun havde
prøvet at gå ind, men hun havde aldrig prøvet det. Gergana Trasborg og
Susanne Thorlin havde helt sikkert adgang, og det er muligt, at de havde
givet hende adgang til den. Hun kan ikke afvise, at de kan have givet Erling
Andersen adgang til den, men det er det antal personer, der er tale om.
Forespurgt, hvordan man flyttede aktlisten fra Skat/Ligning-systemet til
Captia-systemet, forklarede hun, at det kunne man ikke, fordi man ikke
kunne åbne et dokument og ændre det. Dokumenterne blev låst. Man
kunne tage dokumenterne frem og skrive dem ud, men man kunne ikke
gå ind og tage dem op. Hun tror, at Hanne Dahl Kofod lavede et nyt
Word-dokument og skrev aktlisten om.
Henvist til aktliste af 27. oktober 2010 og foreholdt, at det var en aktliste,
der lå i ligningssystemet, og at den ikke kunne ændres, svarede hun be-
kræftende. Henvist til aktliste af 13. december 2010 og foreholdt, at det
var en aktliste, der var skrevet igen, svarede hun bekræftende. Hvis man
lægger mærke til logoet i øverste højre hjørne, så tyder det på, at listen er
lavet i en skabelon i SKATs dokumenter, der hedder ”Notat”. Man lavede
således et nyt Word-dokument og arbejdede i det. Forespurgt, om man kan
se, hvem der oprettede Word-dokumentet i Captia, svarede hun benægten-
de, men det er muligt, at man som tekniker og systemansvarlig kan gå ind
og finde ud af det.
Forespurgt, om man kan rette i dokumentet uden at rette datoen, eller om
der automatisk genereres en ny dato, forklarede hun, at hun mener, at det
kommer an på, hvordan systemet er sat op. Der er nogle, der sætter det op
til, at det genererer en ny dato, men der er også nogle, der kører med, at
1086
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
det er samme dato. Forespurgt, om det er noget den enkelte medarbejder
selv gør, forklarede hun, at hun bliver svar skyldig. Det kan hun ikke sige.
…
Foreholdt af advokat Karen-Margrethe Schebye, at hun har forklaret, at
Erling Andersen sidst i oktober/begyndelsen af november 2010 sagde, at
Peter Loft var bekymret over, at ombudsmanden var begyndt at interesse-
re sig for sagen, og at Peter Loft ville kontakte kammeradvokaten, samt
forespurgt, om Erling Andersen sagde noget om, hvorfor kammeradvo-
katen skulle involveres i spørgsmålet omkring ombudsmandens interesse
på dette tidspunkt, svarede hun benægtende. Hun fik ikke nogen direkte
forklaring, men hun opfattede det sådan, at Peter Loft ønskede at kam-
meradvokaten skulle bistå ham i dette spørgsmål. Hun ved ikke, hvad det
var, Peter Loft helt nøjagtigt ville have kammeradvokaten til.
Foreholdt, at hun har forklaret, at hun den 9. december 2010 blev kaldt
ind til Erling Andersen, der sagde, at Peter Loft var vred på hende, og at
hun brugte udtrykket ”de følte, at hun var gået bag ryggen”, samt fore-
spurgt, hvem ”de” er i denne sammenhæng, forklarede hun, at Erling
Andersen sagde, ”det kommer bag på os”, og derfor opfattede hun det
på det tidspunkt sådan, at Erling Andersen også var overrasket over det.
Senere hen ændrede hun opfattelse, så hun tror ikke, at det var sådan
ment fra hans side – at han var overrasket eller mente, at det var forket.
Det var Peter Loft og Steffen Normann Hansen, der ikke havde fundet, at
dokumenterne skulle med, og var vrede over det. Den vrede skulle serve-
res videre, og den fik hun så som en skideballe.
Foreholdt, at der tidligere under afhøringerne har været talt om forskellen
mellem presset af og presset til, og forespurgt, om hun ved at tænke til-
bage på Erling Andersens sindsstemning den 9. december kan sige noget
om, hvorvidt Erling Andersen var presset til noget, var han presset af no-
get, eller var han slet ikke presset, forklarede hun, at han var presset til at
løse den situation, som Peter Loft helt klart havde givet udtryk for. Peter
Lofts navn skulle ikke fremgå direkte. Det måtte ikke stå med flamme-
skrift og gøre ombudsmanden opmærksom på hans personlige deltagelse
og den rolle, som de havde haft.
Foreholdt, at hun gav beskeden videre til Hanne Dahl Kofod, og at hun fik
at vide, at hendes forslag til tekstændring ikke var tilfredsstillende, samt
forespurgt, hvem der gav hende beskeden om, at det ikke var tilfredsstil-
Dokumenter og forklaringer
1087
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
lende, forklarede hun, at Erling Andersen sagde ”vi kan ikke bruge det
forslag”. Hun dyrkede det ikke nærmere, fordi hun i forlængelse af det
fik meldingen om, at man gik og tumlede med at ville slette akterne.
Forespurgt, hvem ”vi” og ”man” er, forklarede hun, at hun opfattede det
sådan, at Erling Andersen talte på Peter Loft, Steffen Normann Hansen
og egne vegne.
Forespurgt, om det i det hele taget kan lade sig gøre at slette dokumen-
ter – enten i ligningssystemet, hvor skattesagen lå, eller i Captia, hvor
ombudsmandssagen lå – forklarede hun, at det ved hun ikke. Man kan
jo komme til at lægge et forkert dokument på en sag, så hun har ladet
sig fortælle, at man ikke kan rette det uden videre. Man er nødsaget til
at gå ind og lave et notat på sagen og skrive, at dokumentet fejlagtigt var
oprettet, og derefter scanne det ind og lægge det på den rigtige sag. Det
var det, man kunne gøre.
Forespurgt, om det er svært at fjerne alle spor, svarede hun bekræftende.
Hendes viden er dog begrænset. Hun ved ikke, hvad de systemansvarlige
kan og ikke kan. Forespurgt, om hun ved, hvem der var systemansvarlig,
svarede hun benægtende. Forespurgt, om hun ved, om Erling Andersen
var systemansvarlig, forklarede hun, at han ikke var systemansvarlig. Der
var ikke nogen i SKAT København, der var systemansvarlige.
Advokat Jon Lauritzen foreholdt, at hun – på spørgsmålet fra udspørgeren
om, hvad der foregik fra den 13. december 2010 til den 13. januar 2011
– har forklaret, at der ikke rigtig skete noget, at hun sagde til Hanne Dahl
Kofod, at de skulle afvente, og at ”hvis vi får besked om noget, så gør vi
det”. Forespurgt, om hun kan forklare, hvad hun mente med det, forkla-
rede hun, at hun ikke var involveret i noget fra den 13. december 2010
til den 13. januar 2011, og hun fik ikke nogen meldinger om det, hvis der
havde foregået noget. Det kan der jo meget vel have gjort.
Efter at forslaget til tekstændring blev forkastet, stod Hanne Dahl Kofod i
en situation, at hun ikke vidste, hvad hun skulle gøre. Det var ikke Hanne
Dahl Kofod, der skulle trække af på, om der skulle ske det ene eller det
andet. Derfor gav vidnet Hanne Dahl Kofod besked om, at de ikke skulle
foretage sig mere, før de hørte nærmere. Forespurgt, hvad, ”hvis vi får
besked om noget, så gør vi det”, betyder, forklarede hun, at hun mener, at
hun havde gjort klart opmærksom på, hvad der var den rigtige tekst. Hvis
man ikke var til sinds at tage den tekst, og i stedet meddelte dem, at det
skulle være anderledes, så måtte Erling Andersens tage ansvaret for det,
1088
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
fordi det ville være fra ham, at meddelelsen om, hvad der skulle stå, ville
komme. Forespurgt, om det var hendes besked til Hanne Dahl Kofod og
hendes afskedssalut så at sige, svarede hun bekræftende.
Forespurgt af advokat Jacob Aaes, hvem der efter hendes opfattelse var
endegyldigt ansvarlig for indholdet af SKAT Københavns udtalelse og akt-
listen, forklarede hun, at det mener hun, at Erling Andersen var. Fore-
spurgt, hvad hendes ansvar var som sagsbehandler på skattesagen, for-
klarede hun, at hun mener, at skattesagen var en anden sag end denne.
Hun adskiller dem fuldstændig fra hinanden. Hun er enig i, at hun har et
ansvar for skattesagen, men at hun ikke har et ansvar for denne sag.
Der var sådan set ikke nogen sagsbehandling i ombudssagen. Der skulle
gives nogle faktuelle oplysninger, og et eller andet sted så var der heller
ikke tvivl om, hvad det var: Havde der været et møde, hvilken dato, hvem
havde deltaget, hvad blev der sagt, hvad blev der udvekslet af oplysninger?
Der var ikke så meget at diskutere. Det var faktuelle oplysninger. Når man
så gik imod det, og det var Erling Andersen, der gik ind og styrede det, så
var det Erling Andersens ansvar. Det var Erling Andersens sag.
Forespurgt, om hun ikke skulle komme med input, forklarede hun, at hun
ikke skulle komme med input. Hun skulle svare på spørgsmål, hvis nogen
havde nogle spørgsmål, og hvis man manglede oplysninger fra skattesa-
gen. Det gjorde hun ved blandt andet at aflevere oplysningen om, at de
havde et møde den 30. august. 2010.
Foreholdt, at hun har forklaret, at Erling Andersen den 13., 14. eller 15.
december 2010 nævnte for hende, at Steffen Normann Hansen skulle have
sagt, at man overvejede at fjerne akter fra sagen, og forespurgt, hvad Er-
ling Andersens holdning var til det, forklarede hun, at han ikke sagde
noget. Der kom ikke ord som sådan om hans holdning, men hun sagde
til ham, at ”det gør man ikke – det er simpelthen uacceptabelt.” Det kom
der ikke nogen respons på. Han kunne godt have sagt, at han var enig,
men han sagde heller ikke, at ”det gør vi” eller ”det er jeg også optaget
af”. Hun fik ikke noget indtryk af, at Erling Andersen var i gang med at
fjerne nogle akter.
Forespurgt, om hun ikke spurgte ham, hvad han syntes om det, svarede
hun benægtende. Hun meldte ud, hvad hun syntes om det.
Dokumenter og forklaringer
1089
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
Foreholdt af advokat Jacob Aaes, at så vidt han husker, så har hun – da
hun første gang forklarede om samtalen – forklaret, at hun ikke sagde fra
eller tilkendegav sin egen holdning overfor Erling Andersen, men at hun
bakkede ud i det stille, da Erling Andersen kom med meldingen. Vidnet
bekræftede dette. Foreholdt at hun – da hun senere forklarede om samta-
len – har forklaret, at hun tilkendegav sin mening om, hvad hun mente om
det, og forespurgt, om det stadigvæk blev mødt med fuldstændig tavshed
fra Erling Andersen, svarede hun bekræftende.
Forespurgt, om det skal forstås sådan, at hun og Erling Andersen som to
i den øverste ledelse i SKAT København ikke drøftede det her meget pro-
blematiske punkt, forklarede hun, at de ikke drøftede det.
Advokat Nicolai Westergaard bemærkede, at det vel afhænger af, hvad
man lægger i ordet ”drøftede”, idet hun tilkendegav sin mening.
Advokat Jacob Aaes foreholdt vidnet, at han undrer sig meget over, at så
problematisk et emne, som det ville være at fjerne akter, ikke undergik
en drøftelse mellem hende og Erling Andersen, ligesom han foreholdt, at
da der kom input fra Peter Loft og Steffen Normann Hansen til teksten i
den afgørelse, som hun havde ansvaret for, da var hun god til at sige fra,
og foreholdt, at hun har forklaret, at der her kom en melding om, at man
skulle til at fjerne akter fra en sag, og at Erling Andersen ikke sagde noget,
da hun sagde, ”det kan man ikke”.
Hun forklarede, at Erling Andersen kom med denne oplysning. Hun kun-
ne ikke gøre andet end at reflektere og sige, ”det gør man ikke”. Hun kan
ikke huske det nøjagtige ordvalg, men hun har tilkendegivet, at det var
uacceptabelt. Forespurgt, om hun sagde det til Erling Andersen, svarede
hun bekræftende. Forespurgt, om Erling Andersen ikke reagerede på det,
forklarede hun, at hun kender ham godt nok til at vide, at hvis Erling An-
dersen havde følt behov for at forsvare sig, så skulle hun nok have hørt det.
Han stod i en situation, at det her var, hvad han blev sat overfor.
Henvist af advokat K. L. Németh til vidnets dagbogsnotater om skattesa-
gen og henvist til mail af 10. december 2010 fra vidnet til Hanne Dahl
Kofod, cc Erling Andersen, med forslag til tekst samt forespurgt, om hun
ikke overvejede at lægge dagbogen ved, da hun skulle komme med input,
når man i den kunne læse, hvad der var foregået, svarede hun benægten-
de. Forespurgt hvorfor, forklarede hun, at det har hun ingen kommentarer
til.
1090
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1093.png
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
Foreholdt af advokat Stine Gry Johannessen, at hun har forklaret, at hun
drøftede akterne med Per Hvas, og forespurgt, om hun ikke kan prøve at
forklare, hvornår og hvad hun drøftede med ham, forklarede hun, at de
specifikt havde en drøftelse i forbindelse med, at der blev bedt om aktind-
sigt. Det må have været i november 2011. Det var efter valget i 2011. De
havde flere drøftelser, fordi der var mange anmodninger om aktindsigt.
Efter anmeldelsen af lækagesagen havde de nogle drøftelser om, hvem
der skulle forholde sig til, om der måtte gives aktindsigt, og om politiet
skulle spørges og give tilladelse.
Forespurgt, om de drøftede SKAT Københavns udtalelse til Koncerncen-
tret og aktlisten, svarede hun benægtende. Det var mere generelt. De kom
til at drøfte ombudsmandssagen og opbevaringen af akter. Per Hvas fortal-
te, at han havde haft dem opbevaret. Hun vidste ikke, at det lige nøjagtigt
var Per Hvas, der havde fået dem til opbevaring. Det var Hans From, der
skulle have ekspederet sagen i forbindelse med ombudsmanden, men på
en eller anden måde blev det Per Hvas, der lige skulle tage over.
Hanne Dahl Kofod har forklaret
313
:
Forespurgt af udspørgeren, hvornår hun første gang blev opmærksom på,
at der verserede en ombudsmandssag om aktindsigt i skattesagen, forkla-
rede hun, at det var i begyndelsen af december 2010. Hun blev indkaldt
til et møde, der blev holdt på Erling Andersens kontor. Det var formentlig
Erling Andersen sekretær, der indkaldte hende. Erling Andersen, Lisbeth
Rasmussen, Gergana Trasborg, Susanne Thorlin og vidnet deltog i mødet.
Så vidt hun husker, var det Erling Andersen, der åbnede mødet. Hun kan
ikke huske, hvad der ordret blev sagt, men det gik ud på, at der skulle
laves en udtalelse til ombudsmanden, fordi der var indgivet en klage i en
aktindsigtssag.
Henvist til mail af 29. november 2010 fra Jytte Fanefjord Grøndahl til Ger-
gana Trasborg vedhæftet brev af 26. november 2010 fra ombudsmanden
til Skatteministeriet og forespurgt, om brevet var på bordet, eller om det
blev udleveret, forklarede hun, at hun ikke fik udleveret noget, men det er
muligt, at det har været på bordet. Det kan hun ikke huske. Forespurgt,
om Erling Andersen sagde noget mere om, hvad der skulle ske, udover der
skulle laves en udtalelse til ombudsmanden, forklarede hun, at grunden
313 Protokol 42, side 2-8 og 12-13.
Dokumenter og forklaringer
1091
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
til, at hun var med, var, at man skulle bruge aktlisten. Søren Hansen, der
var sagsbehandler på skattesagen, var holdt op, og der var ikke særlig
mange, der havde adgang til sagen. Hun blev derfor bedt om det.
Forespurgt, om der blev givet instruktioner til de andre under mødet,
forklarede hun, at hun mener, at det var Gergana Trasborg, der skulle
lave udtalelsen sammen med Susanne Thorlin. Lisbeth Rasmussen var
også inde over. Forespurgt, hvad Lisbeth Rasmussens rolle var, forklarede
hun, at hun mener, at Lisbeth Rasmussen skulle være Gergana Trasborg
behjælpelig i forbindelse med udtalelsen. Der blev ikke nedsat en formali-
seret arbejdsgruppe. De fik bare stukket nogle opgaver ud. Forespurgt, om
hun fik nogle særlige instrukser om, hvordan aktlisten skulle se ud, svare-
de hun benægtende. Det mener hun ikke, at hun fik på dette tidspunkt.
Henvist til brev af 26. november 2010 fra ombudsmanden til Skattemini-
steriet og forespurgt, om hun på noget tidspunkt i forløbet så brevet eller
modtog en kopi af det, forklarede hun, at det tror hun ikke, at hun gjorde.
Hun fik bare at vide, at det var der.
Forespurgt, hvad hun gjorde efter mødet, forklarede hun, at der var et
møde en uges tid senere. Hun mener, at hun skaffede aktlisten i mel-
lemtiden. Hun ved fra sin kalender, at der var et møde den 1. og den 7.
december 2010, og ud fra deltagerkredsen kan hun regne ud, at det må
være de møder, det drejede sig om. Forespurgt, om hun foretog sig noget
mellem den 1. og den 7. december 2010 i relation til ombudsmandens
henvendelse, forklarede hun, at hun mener, at hun fik fat i den aktliste,
som var på bordet den 7. december 2010.
Henvist til aktliste, hvori anføres, at redigering af listen blev afsluttet den
27. oktober 2010, og forespurgt, om det var den, hun havde fundet frem
og tog med til mødet, svarede hun bekræftende. Det var den, der forelå
på skattesagen. Forespurgt, om hun fysisk tog den af sagen, eller om hun
skrev den ud via deres systemer, forklarede hun, at hun skrev den ud
fra sagen, der lå på KMD Skat/Ligning. Hun er lidt i tvivl om, hvorvidt
aktlisten lå som en PDF-fil eller en word-fil, for da hun senere skulle lave
nogle ændringer, kunne hun ikke komme til at lave en kopi, som hun
kunne skrive i. Hun blev derfor nødt til at skrive det hele en gang til i et
nyt word-dokument.
Forespurgt, om hun havde aktlisten af 27. oktober 2010 med på mødet
den 7. december 2010, svarede hun bekræftende. Det mener hun. Fore-
1092
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
spurgt, om hun havde sendt den til nogen inden mødet, svarede hun be-
nægtende. Forespurgt, om det var den samme personkreds, der var til
stede på mødet den 7. december 2010, svarede hun bekræftende. Mødet
blev holdt på Erling Andersens kontor. Forespurgt, hvad der skete på mø-
det, forklarede hun, at det kan hun ikke rigtig huske.
Forespurgt, om hun fremlagde aktlisten, forklarede hun, at hun skulle
have den med, så hun formoder, at den blev drøftet. Forespurgt, om hun
udleverede den i kopi til mødedeltagerne, svarede hun benægtende. Det
tror hun ikke, at hun gjorde. Hun havde den vist bare med som et enkelt
bilag, der var fremlagt på bordet. Forespurgt, om hun udleverede aktlisten
til nogen af mødedeltagerne – f.eks. Erling Andersen – forklarede hun, at
det kan hun ikke huske. Hun kan godt have udleveret den ved den lejlig-
hed. Forespurgt, om hun kan huske, hvad der blev aftalt, de videre skulle
gøre, svarede hun benægtende. De talte vist mest om den udtalelse, der
skulle laves.
Forespurgt, om der var et udkast til udtalelse på bordet ved mødet, for-
klarede hun, at det har hun ingen erindring om. Forespurgt, om hun kan
huske, hvad der blev sagt i relation til udtalelsen, og om der var nogen, der
talte, hvad der skulle med i udtalelsen, forklarede hun, at hun mener, at
de talte om, hvem der skulle skaffe hvilke oplysninger til udtalelsen. Hun
kan ikke huske, hvordan de fordelte rollerne mellem sig. Hun havde ikke
rigtig noget med udtalelsen at gøre.
Forespurgt, hvad hun gjorde efter mødet den 7. december 2010, forkla-
rede hun, at hun ikke gjorde noget, før hun af Lisbeth Rasmussen fik at
vide, at der var nogle af teksterne, der skulle laves om. Det havde Lis-
beth Rasmussen fået at vide af Erling Andersen. Forespurgt af formanden,
hvor vidnet ved det fra, forklarede hun, at det fortalte Lisbeth Rasmussen
hende. Hun forklarede, at det rette ord for det, der skulle laves om, var
overskrifterne.
Foreholdt mail af 10. december 2010 fra Lisbeth Rasmussen til hende, cc
Erling Andersen, forklarede hun, at samtalen med Lisbeth Rasmussen om
ændring af overskrifterne skete, før hun modtog mailen. Hun kan ikke
huske den præcise dato. Foreholdt, at Lisbeth Rasmussen har forklaret,
at samtalen fandt sted den 9. december 2010, forklarede hun, at det godt
kunne passe. Forespurgt, hvor mødet fandt sted, forklarede hun, at det
enten var på vidnets eller Lisbeth Rasmussens kontor. Lisbeth Rasmussen
Dokumenter og forklaringer
1093
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
sagde på mødet, at man var lidt sur på Lisbeth Rasmussen, fordi de fire
akter var akteret på sagen.
Forespurgt af formanden, hvem ”man” er, forklarede hun, at hun mener,
at Erling Andersen havde fortalt Lisbeth Rasmussen, at det var Peter Loft.
Udspørgeren henviste til aktliste af 27. oktober 2010 og forespurgte, hvilke
akter man var sur over, der var medtaget. Hun forklarede, at det drejede
sig om akten, der er beskrevet med ”x. september 2010: SKATs brev med
bilag udleveret kopier til Peter Loft ved møde”.
Forespurgt af formanden, om det dækkede over udkastet til agterskrivelse
med yderligere bilag, svarede hun bekræftende.
Derudover drejede det sig om tre akter: ”Udateret: SKATs notat håndskre-
vet af Peter Loft”, der dækkede over ”de fire linjer”, ”Udateret: SKATs
ved Peter Lofts notater”, der dækkede over de to A4 sider, som Peter Loft
havde udarbejdet, samt ”Udateret: SKATs notat modtaget ved møde med
Peter Loft”, der dækkede over det såkaldte BT-notat. Forespurgt, om der
var andre ting i aktlisten, som man/Peter Loft var utilfreds med, svarede
hun benægtende.
Forespurgt hvad Lisbeth Rasmussen fortalte, udover at man var utilfreds
med, at de fire akter var medtaget på aktlisten, forklarede hun, at man
var ked af, at de var kommet på sagen, og man så helst, at de ikke var der.
Forespurgt, om man var ked af, at dokumenterne lå på sagen, eller om
man var ked af beskrivelsen af dokumenterne i aktlisten, forklarede hun,
at det var begge dele. De var kede af, at Lisbeth Rasmussen havde fået
dokumenterne akteret på sagen. Det mente de tilsyneladende ikke, at de
skulle have været. Forespurgt, om Lisbeth Rasmussen gav hende nogen
forklaring på, hvorfor de ikke mente, at de skulle være på sagen, svarede
hun benægtende. Hun uddybede ikke hvorfor. Hun fortalte bare, at tek-
sterne skulle tydeliggøres, og at Peter Lofts navn skulle væk.
Forespurgt af formanden, hvem ”de” var, forklarede hun, at Peter Loft hav-
de sagt det til Erling Andersen, der havde videreformidlet det til Lisbeth
Rasmussen.
Forespurgt af udspørgeren, om Lisbeth Rasmussen gav udtryk for, at Er-
ling Andersen også var sur over det, eller om han bare videreformidlede
1094
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
en andens vrede, forklarede hun, at Erling Andersen måske var lidt irrite-
ret over postyret omkring det.
Forespurgt, om Lisbeth Rasmussen fortalte, om hun havde fået nogen
begrundelse for, at Peter Lofts navn ikke skulle nævnes, forklarede hun, at
Lisbeth Rasmussen ikke sagde andet, end at det drejede sig om de doku-
menter, som de havde fået udleveret på mødet, og at de ikke mente, at det
var akter på sagen. Hun husker det dog ikke helt tydeligt.
Forespurgt, om de drøftede andet udover denne problemstilling, svarede
hun benægtende. Hun sagde til Lisbeth Rasmussen, at hvis teksten skulle
ændres, så ville hun gerne have at vide, hvad der skulle stå. Det var derfor,
Lisbeth Rasmussen sendte mailen den 10. december 2010. Forespurgt,
hvad hun gjorde, da hun fik denne mail, forklarede hun, at hun havde fået
til opgave at redigere teksten sammen med Susanne Thorlin. Vidnet skrev
de linjer ind, som Lisbeth Rasmussen havde sendt. Forespurgt, om hun
allerede på dette tidspunkt havde lavet en ny version af aktlisten, som hun
sad og arbejdede i, svarede hun benægtende, men hun lavede en nu. Hun
vidste ikke, at hun skulle skrive i aktlisten før dette tidspunkt.
Foreholdt, at hun har forklaret, at Peter Loft var utilfreds med, at akterne
var på sagen, og den måde akterne var beskrevet på aktlisten, og fore-
holdt, at det må indebære, at Peter Loft havde set aktlisten, forklarede
hun, at det har hun ikke kendskab til. Forespurgt, om hun havde udleveret
aktlisten til Erling Andersen, og foreholdt, at man må have set aktlisten
for at kunne være utilfreds med den, svarede hun bekræftende. Det kan
meget vel forholde sig sådan.
Henvist til aktliste dateret 13. december 2010 og forespurgt, hvem der
havde lavet denne aktliste, forklarede hun, at det kan hun ikke huske.
Hun så aktlisten hos sin bisidder, men hun har ikke nogen erindring om
at have lavet sådan en version. Hun kan ikke rigtig forklare dokumentet.
Som hun husker det, skrev hun Lisbeth Rasmussens tekst ind. Foreholdt,
at hun har forklaret, at hun var nødt til at skrive Søren Hansens aktliste
af, og forespurgt, om hun selv gjorde det, svarede hun bekræftende. Det
tog en dags tid. Forespurgt, om hun gjorde det efter mødet med Lisbeth
Rasmussen den 9. december 2010, svarede hun bekræftende. Forespurgt,
om hun kan huske, hvornår hun skrev aktlisten ind, forklarede hun, at det
må være umiddelbart efter mødet med Lisbeth Rasmussen.
Dokumenter og forklaringer
1095
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
Hun kan godt se, at der er denne version, og hvis hun skal efterrationali-
sere på det, så kan hun forestille sig, at det er et arbejdsdokument, som
Susanne Thorlin og vidnet skulle drøfte. Hvis hun fortsat skal efterratio-
nalisere, så kan man forestille sig, at de skulle have afklaret, om det skulle
med på den måde, som det var, og at dette var et førsteudkast, men hun
ved det ikke. På det, der blev sendt, var Lisbeths tekster med.
Foreholdt, at hun skrev Søren Hansens aktliste ind og derefter skrev Lis-
beth Rasmussens rettelser af 10. december 2010 ind, og forespurgt, om
hun viste dokumentet til nogen, forklarede hun, at hun på et eller andet
tidspunkt sendte det til Gergana Trasborg, der skulle samle tingene. Fore-
spurgt, om hun ikke viste aktlisten til nogen, svarede hun bekræftende.
Det gjorde hun i forløbet. Hun viste den til Susanne Thorlin, som hun
lavede den sammen med. Som hun husker det, skrev vidnet aktlisten, og
satte sig derefter sammen med Susanne Thorlin.
Forespurgt, om hun viste den til Erling Andersen, forklarede hun, at hun
ikke kan huske, at hun har gjorde det, men muligvis gjorde Susanne Thor-
lin det. Forespurgt, hvad der herefter skete med aktlisten, forklarede hun,
at som hun husker det, blev der sendt noget midt i januar 2011. Derefter
ved hun ganske nøjagtigt, hvad der skete.
Foreholdt, at hun har forklaret, at hun umiddelbart efter modtagelsen af
Lisbeth Rasmussens mail fredag den 10. december 2010 brugte en hel
dag på at skrive aktlisten ind, og forespurgt om hun skrev den ind om fre-
dagen eller om mandagen, forklarede hun, at hun sagtens kan være gået i
gang med det samme og derefter være gået til og fra den. Hun skrev den,
så hurtigt hun kunne. Forespurgt, om hun arbejdede på det i weekenden,
svarede hun, at det mener hun, at hun gjorde.
Forespurgt, om hun gav aktlisten til nogen om mandagen, forklarede hun,
at hun sendte listen til Gergana Trasborg, men hun kan ikke huske, hvor-
når hun gjorde det. Hun har været ved at se sin egen mailkorrespondance
igennem, men der kan man ikke se det længere. Forespurgt, om hun kan
have printet den ud og lagt den til Gergana Trasborg, forklarede hun, at
det kunne man godt tænke sig. Hvis den ikke var helt færdig, og de skulle
diskutere den, så kunne hun godt have printet den ud, men hun kan ikke
huske forløbet. Forespurgt, om hun sendte den til Lisbeth Rasmussen,
svarede hun, at det mener hun ikke, at hun gjorde.
1096
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
Foreholdt, at Lisbeth Rasmussen har forklaret, at hun den 13., 14. eller
15. december 2010 havde en drøftelse med vidnet om, at de skulle af-
vente, hvad der skete, fordi nogle overvejede, om man kunne slette nogle
akter, og forespurgt, om hun kan huske, at hun havde sådan en samtale
med Lisbeth Rasmussen, svarede hun bekræftende. Hun kan godt huske,
at Lisbeth Rasmussen sagde noget om det. Lisbeth Rasmussen sagde også,
at hun under ingen omstændigheder ville være med til det. Forespurgt,
om hun kan huske, hvornår hun havde samtalen med Lisbeth Rasmussen,
forklarede hun, at det passer meget godt, at det var omkring den 13., 14.
eller 15. december 2010.
Forespurgt, om hun kan huske, om Lisbeth Rasmussen sagde noget om,
hvad hun skulle gøre, svarede hun benægtende, ikke andet end at de skul-
le vente. Forespurgt, om hun så gjorde det, forklarede hun, at som hun
husker det, så skrev hun Lisbeth Rasmussens fire tekstforslag ind, og så
var det det. Forespurgt, om hun på noget tidspunkt fik besked på, at akt-
listen skulle gøres færdig og sendes frem, svarede hun benægtende. Som
hun husker det, så havde hun allerede sendt den til Gergana Trasborg,
som sendte den videre med udtalelsen midt i januar.
Foreholdt, at vidnets samtale med Lisbeth Rasmussen var midt i decem-
ber, og at aktlisten blev sendt til Koncerncentret med udtalelsen den 13.
januar 2010, og forespurgt, hvad der skete mellem samtalen med Lisbeth
Rasmussen medio december frem til den 13. januar 2010, forklarede hun,
at hun ikke tror, at der skete noget. Forespurgt, om hun allerede havde
sendt aktlisten til Gergana Trasborg midt i december, forklarede hun, at
hun vil mene, at hun sendte den til Gergana Trasborg, da hun var færdig
med den, men hun kan ikke huske, om der var nogle udkast, som de
drøftede i mellemtiden, så det godt kan have været lidt senere, at den
blev sendt.
Forespurgt, hvem ”de”, der drøftede aktlisten, var, forklarede hun, at det
var hende selv og Susanne Thorlin – og Erling Andersen, hvis de havde
været omkring ham. Men det er alene noget, hun kan forestille sig. Det er
ikke noget, hun ved, men et kvalificeret gæt.
Foreholdt, at det kan undre, at hun ikke sikrede, at aktlisten var i overens-
stemmelse med ønsket om, hvordan man højere oppe i systemet ønskede,
at den skulle se ud, før hun sendte den til Gergana Trasborg, når hun lige
har forklaret, at Lisbeth Rasmussen fortalte hende, at nogen overvejede,
om der skulle slettes nogle akter i systemet og dermed også i aktlisten,
Dokumenter og forklaringer
1097
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
forklarede hun, at hun kunne forestille sig, at de afventede situationen, så
aktlisten først blev sendt op senere, men hun kan ikke huske det. Der var
mange ting lige der omkring. Da listen blev sendt, er hun bekendt med, at
det var Lisbeth Rasmussens tekstforslag, der var med.
Henvist til udkast til udtalelse til brug for ombudsmandssag af 10. de-
cember 2010 og forespurgt, om hun fik det forelagt på noget tidspunkt,
svarede hun benægtende. Hun var ikke en del af dem, der skulle lave
udtalelsen. Forespurgt, om hun kan huske, om der var andre møder i
den persongruppe, der beskæftigede sig med udtalelsen og aktlisten, end
møderne den 1. og 7. december 2010, svarede hun benægtende. Der
kan have været noget uofficielt måske, men ikke mere officielle møder.
Forespurgt, om hun efter den 7. december 2010 deltog i drøftelser eller
samtaler med andre om ombudsmandssagen end samtalen med Lisbeth
Rasmussen, som hun allerede har forklaret om, forklarede hun, at hun
ikke kan huske dette tidsrum. Hun har drøftet det med Susanne Thorlin,
men hun kan ikke tidsfæste hvornår.
Foreholdt, at kommissionen har forstået det sådan, at hun var ansvarlig
for at udarbejde aktlisten, og at hun fik pålagt opgaven at lave den pakke
af dokumenter, der på et senere tidspunkt skulle bringes over til ombuds-
manden, forklarede hun, at det foregik meget senere. Forespurgt, om det
er korrekt forstået, at det var hendes ansvar og en opgave, som hun var
blevet bedt om at lave, forklarede hun, at det er rigtigt, at hun var med til
at sætte dokumenterne i ringbind på et tidspunkt, men det var et forløb,
der kom senere.
Henvist til aktliste af 20. januar 2011 med håndskrevne tal og forespurgt,
om det var den liste, hun var med til at udarbejde og pakke akter efter,
svarede hun bekræftende. Hun lavede aktlisten sammen med Susanne
Thorlin, og nummereringen foretog vidnet sammen med Gergana Tras-
borg. De printede akterne ud fra KMD Skat/Ligning.
Henvist til notat af 27. maj 2013 om kommissionens gennemgang af skat-
tesagerne hos SKAT, hvoraf fremgår, at udtalelse til brug for ombuds-
mandssag af 10. december 2010 ikke var med i det materiale, der blev
udleveret til kommissionen, og forespurgt, om hun har en forklaring på,
hvorfor udkastet, som ligger på sagen, ikke kom med, svarede hun benæg-
tende. Hun havde ikke ansvaret for at samle materialet til ombudsman-
den. Hun var bare med til at printe akterne ud fra KMD Skat/Ligning.
1098
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
Foreholdt kopi af side 2 af 3 af en udtalelse af 13. december 2010 til brug
for ombudsmandssagen med en pilemarkering, der blev fundet på sagen,
og forespurgt, om hun har kendskab til, hvem, der har sat pilen og hvorfor,
svarede hun benægtende.
Forespurgt af Niels Fenger, om Lisbeth Rasmussen under samtalen med
hende den 9. december 2010 sagde, at det ikke skulle kunne ses, at de
fire akter havde været udvekslet med departementet, eller om det bare
var Peter Lofts navn, der ikke måtte fremgå af aktlisten, forklarede hun,
at det sagde Lisbeth Rasmussen ikke noget om. Forespurgt, om det var et
problem, at man kunne se, at akterne havde været drøftet, svarede hun
benægtende. Der stod jo ”drøftet med koncernledelsen”. Forespurgt, om
der på dette tidspunkt var instruktioner om at gøre aktlisten mere infor-
mativ, forklarede hun, at der var de fire tekster, der skulle tydeliggøres.
Udspørgeren foreholdt mail af 9. december 2010 fra Peter Loft til Steffen
Normann Hansen samt svarmail af samme dato og forespurgte, om hun
har hørt noget om, om der var et møde mandag den 13. december 2010
mellem Steffen Normann Hansen eller andre fra Koncerncentret med Er-
ling Andersen og eventuelt andre fra regionen om denne problemstilling.
Hun svarede benægtende.
Forespurgt, om hun har hørt noget om, at der efterfølgende skulle være
møde mellem Erling Andersen og eventuelt andre fra regionen på den ene
side og Peter Loft, Steffen Normann Hansen eller andre fra Koncerncen-
tret om denne problemstilling, svarede hun benægtende.
Henvist til udkast til udtalelse af 13. december 2010 og forespurgt, om
hun har fået denne udtalelse forelagt, svarede hun benægtende. Fore-
spurgt, om hun ved, hvem der har udarbejdet den, forklarede hun, at det
vel var Gergana Trasborg, da hun står som underskriver, og det var også
hende, der skulle skrive udtalelsen. Forespurgt, om hun ved, om der har
været drøftelser om denne udtalelse, svarede hun benægtende.
Foreholdt mail af 13. december 2010 kl. 22.01 fra Peter Loft til Steffen
Normann Hansen, ”Vi skal nok have … skat kbhs melding, …”, og fore-
spurgt, om hun har nogen idé om, hvad Peter Loft henviser til, når han
skriver ”skat kbhs melding”, svarede hun benægtende.
Forespurgt, om hun kan huske andre aktiviteter fra den 13. december
2010 til den 13. januar 2011 udover samtalen med Lisbeth Rasmussen,
Dokumenter og forklaringer
1099
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
hvor denne fortalte, at man overvejede, hvordan man kunne slette akter,
og at de derfor skulle sætte det hele i stå, svarede hun benægtende.
…
Forespurgt af advokat Jon Lauritzen, om hun af Lisbeth Rasmussen eller
andre blev bedt om at slette akter, svarede hun benægtende.
Forespurgt, hvordan ombudsmandssagen ligger i deres systemer, forkla-
rede hun, at den ligger i Captia-systemet, som er noget andet end KMD
Skat/Ligning. Hun har ikke adgang til ombudsmandssagen.
Forespurgt, om hun havde en forventning om, at akterne/bilagene hørte
med til aktlisten, forklarede hun, at hun gik ud fra, at bilagene skulle ud-
leveres sammen med aktlisten.
Advokat Karen-Margrethe Schebye henviste til dele af aktliste af 27. okto-
ber 2010, hvor SKAT står med store bogstaver, og forespurgte, hvilken del
af Skatteministeriet betegnelsen ”SKAT” dækkede over i dagligdagen på
dette tidspunkt. Hun forklarede, at SKAT vel omfattede det hele på dette
tidspunkt, altså ministeriet og regionerne. Forespurgt, om et notat både
kunne være lavet i ministeriet og i regionen, når der står ”håndskrevet af
Peter Loft”, svarede hun bekræftende. Forespurgt, om det var gældende
for hele aktlisten, svarede hun bekræftende.
Foreholdt, at hun har forklaret, at hun skrev aktlisten af fra Søren Hansens
aktliste, og forespurgt, hvor hun elektronisk gemte den nye aktliste, når
hun ikke havde adgang til Captia, forklarede hun, at hun skrev aktlisten,
men hun gemte den ikke. Når den var sendt, skulle den akteres på Cap-
tia. Hun skulle ikke have dokumentet liggende. Hun skrev teksten ind i
et word-dokument på SKATs computer. Forespurgt, om aktlisten derefter
kun lå i hendes ”sendt post”, da hun havde sendt den, forklarede hun, at
den lå der et stykke tid, men at hun slettede den igen, da den var blevet
akteret hos Gergana Trasborg på Captia-sagen. Aktlisten skulle kun ligge
der og ikke hos hende.
Forespurgt, om det var Gergana Trasborg, der skulle gemme aktlisten på
Captia, svarede hun bekræftende. Det kunne vidnet ikke gøre. Forespurgt,
om hun ved, hvem der udover Gergana Trasborg havde adgang til Captia,
hvor aktlisten lå, svarede hun benægtende.
1100
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1103.png
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
Forespurgt af advokat Jacob Aaes, om man overhovedet kan slette akter
på sagen, eller om hun kunne slette akter, hvis hun var blevet bedt om det,
svarede hun benægtende.
Forespurgt af formanden, om andre kan slette akter, forklarede hun, at
hvis et dokument var blevet akteret på en forkert sag, så kunne man kon-
takte en systemadministrator, der kunne slette dokumentet. Hun mener,
at man kan se i loggen, hvis der havde været et dokument, der var blevet
slettet.
Forespurgt af Niels Fenger, om den systemansvarlige var ansat i SKAT,
forklarede hun, at der var flere, man kunne tage kontakt til, men det skete
meget sjældent. Hun kan ikke huske, hvornår hun sidst har brugt det. Hun
mener, at man ”lagde en sag i boksen”. Forespurgt, om de systemansvarli-
ge sad på Sluseholmen, svarede hun benægtende. Det tror hun ikke. Man
havde ”en boks”, man kunne lægge den slags ting ind i, så det ville typisk
foregå på den måde, at man i boksen sendte en anmodning om at få et
dokument slettet, fordi det var akteret på en forkert sag. Hun kan dog slet
ikke huske, hvornår det sidst er sket.
Forespurgt af advokat Jacob Aaes, om det var en medarbejder i SKAT, der
var systemadministrator, eller om det var en ekstern, forklarede hun, at
det var IT-afdelingen i SKAT.
Forespurgt, om det var en almindelig del af hendes job at lave aktlister,
svarede hun benægtende. Hvis Søren Hansen ikke var gået på pension, så
var det ham, der var kommet til at lave den. Forespurgt, om det var den
første aktliste, hun havde lavet, svarede hun bekræftende.
Erling Andersen har forklaret
314
:
Forespurgt af udspørgeren, hvornår han første gang blev opmærksom på
ombudsmandssagen om aktindsigt, forklarede han, at det var omkring
den 29.-30. november 2010, hvor den indgik som en sag, hvor de skulle
afgive udtalelse. Den indgik til hans forkontor og blev sendt videre til
Gergana Trasborg, som var i regionssekretariatet. Det var regionssekre-
tariatet, der foretog sagsbehandlingen i forbindelse med selve udtalelsen.
314 Protokol 43, side 15-24, 24-28, 36-37, 39-40, 41-42, 43-44 og 44.
Dokumenter og forklaringer
1101
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
Henvist til mail af 29. november 2010 fra Anne Katrine Salling til regions-
sekretariatet vedhæftet brev af 26. november 2010 fra ombudsmanden
til Koncerncentret, og forespurgt, om det er denne henvendelse, der var
tale om, svarede han, at det må det være. Forespurgt, om han fik forelagt
ombudsmanden brev, forklarede han, at det må han have fået.
Foreholdt, at Lisbeth Rasmussen har forklaret, at hun omkring måneds-
skriftet oktober-november 2010 havde en samtale med vidnet, hvor han
gav udtryk for, at han af Peter Loft eller Steffen Normann Hansen var
blevet orienteret om, at der var en ombudsmandssag, at Peter Loft var
bekymret for sagen, og at han ville inddrage kammeradvokaten i sagen,
samt forespurgt, om det siger ham noget, forklarede han, at det kan han
ikke erindre. Forespurgt, om den første kontakt mellem ham og perso-
ner i Koncerncentret om ombudsmandssagen var ved Koncerncentrets
henvendelse af den 29. november 2010 efter hans erindring, svarede han
bekræftende.
Forespurgt, om han kan huske, om han havde kontakt til personer fra
Koncerncentret om ombudsmandssagen, da SKAT fik henvendelsen, for-
klarede han, at det var tre måneder efter, at de havde afgjort skattesagen.
De havde mange sager i SKAT København, og han havde lagt skattesagen
bag sig og var i gang med mange andre ting. Med hensyn til denne periode
og ombudsmandssagen har han ikke samme minutiøse erindring om hvor-
når, hvem og hvad, som han havde med perioden omkring skattesagen.
Ombudsmandssagen startede op, da SKAT København modtog henven-
delsen fra Koncerncentret, og der var et møde omkring dette tidspunkt,
hvor han talte med dem, der skulle behandle sagen. Han var stort set
dagligt i kontakt med produktionsdirektøren, og han skal ikke kunne sige,
at det ikke havde været vendt, eller at Steffen Normann Hansen har sagt
til ham, at der var et eller andet på vej, men han har ikke nogen erindring
om det. Den første klare erindring, han har omkring ombudsmandssagen,
er det, der skete den 8. december 2010.
Foreholdt, at andre har forklaret, at han umiddelbart efter henvendelsen
fra Koncerncentret indkaldte til et møde, hvor man drøftede, hvad man
skulle stille op med den, og forespurgt, om han har nogen erindring om
det første møde, svarede han bekræftende. Han kan huske, at mødet blev
holdt, men han kan ikke erindre andet, end at de talte om, hvad udta-
lelsen skulle indeholde, og at der skulle laves et udkast til svar. Gergana
Trasborg og Susanne Thorlin må have deltaget i mødet. Han er ret over-
bevist om, at Lisbeth Rasmussen også deltog – og eventuelt Hanne Dahl
1102
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
Kofod. I regionssekretariatet, som behandlede ombudsmandssagen, var
der en viceskattedirektør, der hed Neel Stakemann. Hende brugte han
til den daglige sparring. Han kan ikke afvise, at hun også kan have været
med til mødet.
Forespurgt, om han kan huske, om ombudsmandens henvendelse af 26.
november 2010 blev drøftet på mødet, svarede han bekræftende. Det var
jo det, de skulle svare på. Forespurgt, om han kan huske, hvordan opga-
verne blev fordelt i forbindelse med udarbejdelse af udtalelsen, forklarede
han, at han ikke specifikt kan huske det, men han erindrer, at det var
Gergana Trasborg, der blev sat til at lave et udkast til udtalelsen. Han går
ud fra, at Hanne Dahl Kofod via Lisbeth Rasmussen blev bedt om at levere
aktlisterne.
Henvist til ombudsmandens brev af 26. november 2010 til Koncerncentret
og forespurgt, hvad det var, ombudsmanden efter hans opfattelse efter-
søgte hos SKAT, forklarede han, at udgangspunktet var, at Jesper Høberg
havde bedt om aktindsigt i, hvad der måtte have været sendt over til mi-
nisteriet, og hvad der i givet fald måtte have været forelagt ministeren.
Han opfattede klart brevet som en henvendelse til Skatteministeriet. Det
var Skatteministeriet, ombudsmanden bad om et svar fra. Samtidig bad
man om, at SKAT København forholdt sig til, hvad der var sendt fra SKAT
København til ministeriet, hvad der havde været af kommunikation, og at
sagslister fra skattesagen blev vedlagt. Den sidste ting var, om der kunne
ske partshøring af Jesper Høberg.
Forespurgt af formanden, om han tænkte på en aktliste, når han sagde
sagsliste, svarede han bekræftende.
Han mener, at han – efter de havde afgjort sagen den 16. september
2010 – blev orienteret om, at man havde bedt Søren Hansen om at være
knivskarp på, at alt var akteret rigtigt, og at sagen lå i fuldstændig orden.
Forespurgt, om der var flere møder mellem ham og sagsbehandlerne om-
kring udarbejdelsen af aktliste og udtalelse, forklarede han, at han ikke
havde nogen erindring om, at der var egentlige møder, men de sad dør
om dør og har sikkert talt om det. Fra det startede en af dagene omkring
den 1. december 2010, hvor de holdt et møde, og frem til, at han havde
drøftelsen med Peter Loft og Steffen Normann Hansen den 8. december
2010, har han ikke erindring om andet end sådanne drøftelser.
Dokumenter og forklaringer
1103
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
Foreholdt, at Hanne Dahl Kofod har forklaret, at hun af sin kalender kan
se, at der var et møde i sagsbehandlergruppen den 7. december 2010,
hvor også han deltog, og hvor man mere præcist gik ind i, hvordan udta-
lelsen skulle bygges op, forklarede han, at han ikke har nogen erindring
om det, men hvis Hanne Dahl Kofod har forklaret det, så har der nok
været et møde.
Forespurgt, om han kan huske, om han fik udleveret aktlisten, i perioden
fra sagen startede og frem til den 8. december 2010, svarede han benæg-
tende. Han mener, at han må have fået materialet efterhånden. Han har
sikkert også fået nogle udkast osv. Han er helt overbevist om, at han også
har haft et udkast til udtalelse, som Gergana Trasborg lavede omkring den
6. december 2010, og som var vedlagt aktlisten.
Han har givet haft det med til det møde, som fandt sted hos Peter Loft
og Steffen Normann Hansen. Det var et møde, der var aftalt til at skulle
afholdes i Nicolai Eigtveds Gade den 8. december 2010 kl. 15.30, hvor de
tre skulle stikke hovederne sammen om det her. Det er givet noget, han
har aftalt med Steffen Normann Hansen, og formålet var at tale om, hvor
de var, og hvordan vidnet så på svaret. Steffen Normann Hansen var depar-
tementschefens løjtnant, og det var sådan, han blev brugt. Forespurgt, om
han kan huske, hvem der lagde op til, at man skulle have sådan et møde,
forklarede han, at det kan han ikke huske, men han kan forestille sig, at
det både var ham og Steffen Normann Hansen. Vidnet var vel optaget af,
hvordan SKAT København skulle svare, og at de skulle tale om de pro-
blemstillinger, der var. Steffen Normann Hansen og departementschefen
var hans nærmeste chefer. Det var den struktur, de havde. Som det er for-
klaret tidligere, så var der et ministerium, et koncerncenter og en region.
Han var regionens direktør, og de to andre var hans chefer.
Han mener, at mødet fandt sted i et mødelokale. Mødedeltagerne var vid-
net selv, Peter Loft og Steffen Normann Hansen. Forespurgt, om han hav-
de papirer med til mødet, forklarede han, at han ikke kan huske præcist,
hvilke papirer han havde med, men han er helt overbevist om, at han
havde et udkast til udtalelse med, som Gergana Trasborg havde lavet, og
så havde han nok med aktlisten, som Søren Hansen havde lavet. Der blev
ikke arbejdet med aktlisten.
Henvist til aktliste, hvoraf fremgår, at redigering af listen blev afsluttet
den 27. oktober 2010 af Søren Hansen, og forespurgt, om det kunne være
den aktliste, svarede han bekræftende. Det har været den, for han har
1104
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
ikke nogen erindring om, at der blev arbejdet med aktlisten op til den 8.
december 2010.
Henvist til udkast til udtalelse af 10. december 2010 og forespurgt, om
udkastet svarer til det udkast, han havde med til mødet den 8. december
2010, forklarede han, at det er han overbevist om. Det svarer til det første
udkast.
Forespurgt, hvad der skete på mødet, forklarede han, at han skitserede,
hvad han havde tænkt sig, at SKAT København ville svare på det, de var
blevet bedt om. Det udkrystalliserede hurtigt to problemstillinger. Den
ene var beskrivelsen af de 5 møder. Peter Loft tilkendegav kraftigt, at det
på ingen måde måtte fremgå, at Loft havde været med til beslutningsdelen
– at det alene havde været informationsmøder.
Den anden var, at vidnet kunne fortælle Peter Loft, at der var akteret ting,
som SKAT København havde modtaget fra ham – altså BT-notatet, Peter
Lofts notat på to A4 sider og ”de fire linjer”. Det reagerede Peter Loft
forholdsvis voldsomt på, og han spurgte, hvorfor det var akteret. Vidnet
fortalte ham, at det havde Lisbeth Rasmussen gjort. Peter Loft sagde di-
rekte, ”hvorfor fanden har hun gjort det?”.
På baggrund af Peter Lofts reaktion på de to ting, og det, som han, Lisbeth
Rasmussen og andre havde oplevet i forløbet omkring sagen, og hvor de
havde følt, at Peter Loft gik for tæt på – som de har forklaret for kommissi-
onen – var det helt tydeligt for ham, at Peter Loft godt vidste, at han havde
været for langt fremme her. Hvis Peter Loft ikke var af den opfattelse,
kunne det jo være fuldstændig ligegyldigt, at ombudsmanden fik oplysnin-
gerne, men Peter Loft reagerede meget kraftigt på det. Det var selvfølgelig
fordi, Peter Loft godt vidste, at det var odiøst det her. Departementschefen
havde jo været for langt fremme. Både i forhold til de 5 møder måske –
altså omfanget af det – men rigtig meget i forhold til de notater, som ikke
bare var notater, som de fik for at hyggelæse. Det stod lysende klart for
vidnet, at departementschefen godt vidste, at dette her var situationen.
Forespurgt om alt det, som han her har forklaret, er hans egne refleksio-
ner, svarede han bekræftende.
Formanden foreholdt vidnet, at han tidligere har forklaret, at han mente,
at der havde været en involvering, der var gået for vidt, og at han nøje har
forklaret, hvad han baserede denne opfattelse på. Foreholdt, at han ikke
Dokumenter og forklaringer
1105
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
har forklaret om dette yderligere moment, hvor Peter Loft sagde ”hvorfor
fanden …”, da denne ombudsmandssag kom op, og forespurgt, hvorfor
han ikke tidligere har nævnt dette, forklarede han, at det gjorde han ikke,
for det var ikke det, han var blevet spurgt om.
Foreholdt, at han generelt var blevet spurgt om, hvad han baserede sin
mening om involveringen på, bemærkede advokat Karen-Margrethe Sche-
bye, at Erling Andersen ikke var blevet spurgt generelt, hvortil formanden
bemærkede, at det var han ikke enig i.
Vidnet forklarede, at han ikke følte, at han på noget tidspunkt blev spurgt
om, hvad der foregik i forbindelse med ombudsmandssagen. Så kan man
selvfølgelig spørge, hvorfor han ikke forklarede det, og hvorfor han ikke
tog andre argumenter ind i det, men han har forklaret det, som han fandt
rigtigt at forklare.
Forespurgt af udspørgeren, hvad der herefter skete på mødet, forklarede
han, at han ikke er i stand til at forklare, hvad der blev sagt minut for
minut. De diskuterede de to hovedproblemstillinger. Den ene var, hvordan
de fik beskrevet det med de fem møder, og den anden var, at Peter Loft
ikke ville have, at akterne fremgik under nogen omstændigheder, og på
et tidspunkt kom det op, om akterne kunne fjernes. Han vil ikke lægge
hovedet på blokken, om det var Steffen Normann Hansen eller Peter Loft,
der nævnte det.
Han sagde til dem, at når det var akter på en sag, så skulle de ikke fjernes.
Det var derfor, Lisbeth Rasmussen havde akteret dem. Han sagde også, at
han ikke mente, at det rent teknisk var muligt at fjerne dem, når man hav-
de akteret dem. Debatten fortsatte omkring det her, og Peter Loft spurgte,
om man ikke godt kunne få dem væk, og det endte med, at vidnet sagde,
at han ville gå hjem og kigge på, om det overhovedet var teknisk muligt.
Han syntes ikke, at de kunne gøre det, men det var hans chef, der sagde
det, så han var på en eller anden måde nødt til helt præcist at undersøge,
om det var teknisk muligt eller ej. Han var den 8. december 2010 ikke i
stand til at give Peter Loft et fuldstændig entydigt svar på, om det teknisk
kunne lade sig gøre at fjerne akterne.
Forespurgt, om det var hans oplevelse, at han fik et tjenstligt pålæg om at
fjerne akterne, forklarede han, at Peter Loft holdt fast i diskussionen om,
hvorvidt akterne kunne fjernes. Til det sagde vidnet, at det syntes han
ikke, at man kunne, og han troede heller ikke, at det var teknisk muligt.
1106
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
Han var nødt til at sige ”troede”, for han vidste ikke, om man kunne gøre
det. Det blev til, at han skulle undersøge, om det overhovedet var teknisk
muligt, og så endte det der.
Med hensyn til de 5 møder lyttede han sig til ønsket om, at det skulle være
tydeligt, at Peter Loft ikke havde været i nærheden af selve sagsafgørelsen.
Derfor blev der også foretaget nogle ændringer efterfølgende.
To andre ting, der kom frem på mødet, var, at Peter Loft og Steffen Nor-
mann Hansen klart tilkendegav, at deres overvejelse i forhold til ombuds-
manden og aktlister var, at man ville forsøge at undgå, at ombudsmanden
fik hele skattesagen. Man ville kun give ham aktlisterne, og så ville man
forsøge at få en løsning, hvor ombudsmanden sendte en medarbejder til
ministeriet, som kunne gennemgå aktlisterne og kun bede om det materi-
ale, som man ”faldt over”.
Derfor var det selvfølgelig klart, at det var et problem for departements-
chefen, når der stod noget på aktlisten om Peter Loft. Så måtte man for-
mode, at ombudsmandens medarbejder ville lade sin pegefinger stoppe
der, fordi det i sig selv var interessant. Det var det, Peter Loft og Steffen
Normann Hansen klart tilkendegav overfor ham. Han opfattede det sådan,
at det var ministeriet, der skulle besvare ombudsmandssagen. Han tog
bare ad notam, at det var det, de ville gøre på dette felt. Det var en dialog
mellem Steffen Normann Hansen og Peter Loft om, at sådan ville man
gøre det.
Det blev også nævnt for ham, at man ville inddrage kammeradvokaten.
Som han forstod det, var grunden, at man frygtede, at ombudsmanden på
baggrund af Jyllands-Posten-sagen kunne finde på at lave en egenundersø-
gelse – altså en mere udvidet undersøgelse. Det var Peter Lofts strategi, at
han ville have et møde med ombudsmanden, og at han ville være bakket
op af kammeradvokaten for at undgå, at Jyllands-Posten-sagen udviklede
sig til en egenundersøgelse. Da de forlod hinanden den 8. december 2010,
var der et spørgsmål om, hvordan de 5 møder skulle formuleres i SKAT
Københavns udtalelse, der var et spørgsmål om, hvorvidt der overhovedet
kunne fjernes noget fra aktlister, og han stod tilbage med informationerne
om de to andre ting.
Henvist til udkast til udtalelse af 10. december 2010, som, vidnet har
forklaret, svarede til det første udkast, og forespurgt, om udtalelsen blev
gennemgået på mødet den 8. december 2010, forklarede han, at de ikke
Dokumenter og forklaringer
1107
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
gennemgik den, og han har erindring om, at han kun havde et eksemplar.
Han tror, det lå på bordet, og han havde det med hjem igen. Han har ikke
nogen erindring om, at de beholdt noget.
Henvist til udkast til udtalelse af 10. december 2010, hvoraf fremgår, at
vidnet på 5 møder med en varighed af ca. 1 time hver orienterede Peter
Loft og Steffen Normann Hansen om sagsforløbet, og forespurgt, om det
var noget, der gav anledning til bemærkninger, svarede han benægtende.
Foreholdt afsnittet ”Sagen blev fra starten …”, og forespurgt, om han kan
huske, om det gav anledning til drøftelse, forklarede han, at det gjorde de
sidste 1�½ linje, fordi Peter Loft ikke ønskede, at der stod ”med udgangs-
punkt i faktuelle oplysninger og akter”. Forespurgt, om man ikke godt
kunne sige, at det var åbenbart sandt, at det var sådan, det var foregået,
svarede han bekræftende.
Forespurgt af formanden, hvad drøftelserne gik ud på, forklarede han, at
de gik ud på, om der kunne laves en anden formulering, hvor det blev
understreget, at det materielle og sagens udfald ikke var til drøftelse, altså
at få understreget i formuleringerne at der alene var tale om informati-
onsmøder.
Forespurgt af udspørgeren, hvad vidnet sagde til, at Peter Loft gerne ville
have ”med udgangspunkt i faktuelle oplysninger og akter” ud, forklarede
han, at ikke erindrer andet, end at han sagde, at han ville overveje, om
der kunne laves nogle andre formuleringer, der kunne imødekomme Peter
Lofts ønsker et stykke hen ad vejen. Efter vidnets opfattelse var sagen ikke
til afgørelse på møderne.
Foreholdt: ”Der har været drøftelser om sagens principielle aspekter,
SKATs forhold til pressen, og håndtering af samme, og endelig de mulige
konsekvenser af sagens afslutning, herunder den forventede interesse af
intern og ekstern karakter og den indflydelse sagen kan få på praksis i
øvrigt”, og forespurgt, om han kan huske, om der var kommentarer til
dette afsnit, forklarede han, at det husker han ikke, men han tror ikke, at
der var.
Foreholdt: ”Det kan tilføjes, at sagen i tiden fra den 23. juni 2010 har
været endog meget omtalt i pressen, herunder udtalelser fra folketingspo-
litikere. Endvidere har en del skatteeksperter deltaget i debatten – eksem-
pelvis skrev formanden for de statsautoriserede revisorers skatteudvalg en
artikel om sagens principielle vinkler. Der er ikke ført notat eller referat
1108
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
ved møderne”, og forespurgt, om det gav anledning til bemærkninger,
svarede han benægtende.
Foreholdt pkt. 3 om partshøring, og forespurgt, om der var kommentarer
til dette fra Peter Loft eller Steffen Normann Hansens side, forklarede han,
at det erindrer han ikke.
Forespurgt, om der skete andet på mødet den 8. december 2010, svarede
han benægtende.
Foreholdt, at han har forklaret, at Peter Loft var bange for, at ombuds-
manden skulle starte en egendriftsundersøgelse, og forespurgt, hvad det
var, Peter Loft var bange for, at undersøgelsen skulle rette sig imod, for-
klarede han, at han ikke erindrer, at Peter Loft specificerede det, men
det var selvfølgelig, at undersøgelsen ville rette sig mod hele forløbet un-
der skattesagen. Forespurgt, om det var rettet mod departementet/Peter
Lofts involvering i sagens behandling hos regionen, forklarede han, at det
ikke kom så specifikt frem, hvad det var. Om det specielt var Peter Lofts
involvering, ved han ikke, men når Peter Loft valgte at tage skridtet og
inddrage kammeradvokaten som back up i forbindelse med, at Peter Loft
ville mødes med ombudsmanden, så kunne man forestille sig, at det var
hele departementets rolle i denne sag.
Formanden forespurgte, om det var nogle overvejelser, som vidnet selv
havde gjort sig, og han svarede bekræftende.
Udspørgeren henviste på ny til udkast til udtalelse af 10. december 2010,
som ifølge vidnets forklaring skulle svare til det udkast, som han havde
med på mødet den 8. december 2010, og forespurgte, om han havde
læst det, inden han tog det med på mødet. Han forklarede, at det kom
til veje ud fra den dialog, der havde været med Gergana Trasborg og den
personkreds, som han tidligere har nævnt. Forespurgt, om der var andre
end Gergana Trasborg, der var involveret i udarbejdelsen af udtalelsen,
eller om der var andre, der fik det til udtalelse, forklarede han, at han er
overbevist om, at Susanne Thorlin, der var Gergana Trasborgs chef, fik
det forelagt. Han er også overbevist om, at man drøftede indholdet med
Lisbeth Rasmussen. Forespurgt, om han havde læst det, inden mødet den
8. december 2010, svarede han bekræftende. Han havde også været med
til at lave det.
Dokumenter og forklaringer
1109
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
Forespurgt, om han også havde gennemgået den aktliste, som han havde
med, forklarede han, at han havde øjet den igennem, og at der også havde
været drøftelser omkring problemstillingen om de ting, der stod på den.
Forespurgt, om de internt havde drøftet, at der flere steder stod ”Peter
Loft” på den, forklarede han, at der havde været ordvending om det. Det
var derfor, han havde den med og nævnte det på mødet den 8. december
2010. Forespurgt, om han var tilfreds med det, han havde med over til
Peter Loft og Steffen Normann Hansen, forklarede han, at hvis Peter Loft
og Steffen Normann Hansen den 8. december 2010 havde sagt, at det så
rimeligt ud, og at det var det, der kunne køre, så var det nok blevet sendt
den 9. december 2010.
Forespurgt, om han gav input til opbygningen af udtalelsen på det punkt,
hvor man listede ombudsmandens bestilling op, forklarede han, at det har
han simpelthen ikke nogen erindring om. Han tror, at det var Gergana
Trasborg, der fandt på det.
Forespurgt, hvem der bestemte, hvilke skriftlige akter der skulle medtages
i udtalelsen under punktet ”Ad 1.”, forklarede han, at det bestemte de i
den dialog, der var op til udkastet. Forespurgt, om han var indforstået
med, at det skulle se sådan ud, svarede han bekræftende.
Foreholdt: ”Anden information: SKAT Københavns direktør Erling Ander-
sen har på 5 møder i Koncerncentret orienteret departementschef Peter
Loft og produktionsdirektør Steffen Normann Hansen om sagsforløbet”,
og forespurgt, om det var ham, der havde givet Gergana Trasborg input
til denne formulering, svarede han bekræftende. Det var også ham, der
fortalte dato og varighed, eller også havde hun selv fundet det i hans ka-
lender.
Henvist til: ”Sagen blev fra starten vurderet som værende en meget følsom
sag. Direktør Erling Andersen fandt det derfor både naturligt og hensigts-
mæssigt at drøfte sagen undervejs med hans foresatte – produktionsdi-
rektør Steffen Normann Hansen (vedr. produktion) og departementschef
Peter Loft (vedr. alle øvrige ledelsesmæssige spørgsmål). Formålet med
møderne var derfor at orientere om sagen på et uformelt plan med ud-
gangspunkt i faktuelle oplysninger og akter”, og forespurgt, om det var
ham, der verbaliserede, at man kunne skrive det anførte, eller om han gav
Gergana Trasborg nogle oplysninger, og så var det op til hende at få det
ned på papir, forklarede han, at formuleringen blev lavet ud fra de drøftel-
1110
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
ser, som de havde om, hvordan det skulle skrives. Han står helt inde for,
at det var den formulering, der skulle anvendes.
Forespurgt, om det også gjorde sig gældende for de øvrige afsnit på siden,
og at han står inde for dem, svarede han bekræftende.
Foreholdt pkt. 3, 1. afsnit – ”Vi mener, at denne udtalelse kan videregives
til parten i sin helhed” – og forespurgt, om han har nogen erindring om,
hvordan man kom frem til, at selve udtalelsen godt kunne udleveres til
journalisten på Jyllands-Posten, forklarede han, at de anså, at man godt
kunne give udtalelsen til parten, hvorimod det var tavshedsbelagte oplys-
ninger, når man talte om aktlisten.
Foreholdt, at Lisbeth Rasmussen har forklaret, at hun havde et møde med
ham den 9. december 2010, og forespurgt, om han har nogen erindring
om, at han havde et møde med Lisbeth Rasmussen efter mødet med Peter
Loft og Steffen Normann Hansen den 8. december 2010, svarede han
bekræftende. Forespurgt, hvor og hvornår mødet med Lisbeth Rasmussen
foregik, forklarede han, at det foregik på hans kontor, og han er overbevist
om, at det foregik dagen efter mødet med Peter Loft og Steffen Normann
Hansen. Han tror ikke, at mødet er kalenderført.
Han fortalte Lisbeth Rasmussen, hvordan mødet den 8. december 2010
var forløbet. Han oplyste, at han var parat til at prøve at se på formulerin-
gerne omkring de fem møder m.v., at der med hensyn til aktlisterne havde
været den reaktion, der havde været, og at der havde været en kraftig
reaktion fra departementschefen på, at Lisbeth Rasmussen havde akteret
de omtalte akter. De diskuterede det lidt – ikke om det skulle være akteret
eller ej, men Peter Lofts reaktion på det.
Foreholdt, at Lisbeth Rasmussen har forklaret, at vidnet fortalte, at Peter
Loft havde sagt, at han følte, at man var gået bag ryggen på ham ved at
tilaktere akterne til sagen, og at det nærmest var Lisbeth Rasmussen, der
var den skyldige, forklarede han, at han ikke kan huske, om han brugte de
ord, at Peter Loft følte, at ”man var gået bag om ryggen”, men der var in-
gen tvivl om, at Lisbeth Rasmussen blev personificeringen på den person,
som havde akteret det. Det var det, han gengav overfor hende.
Foreholdt, at Lisbeth Rasmussen har forklaret, at hun oplevede det sådan,
at hun fik en skideballe, forklarede han, at så tror han, at kommissionen
har misforstået hende. Hvis hun følte, at han gav hende en skideballe,
Dokumenter og forklaringer
1111
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
så havde han slet ikke grundlag for at gøre det, men han tror, at Lisbeth
Rasmussen følte, at Peter Lofts reaktion var meget kraftig, og at hun følte
sig udhængt, fordi det var hende, der havde akteret noget, som departe-
mentschefen var sur over. Hun opfattede det måske som en skideballe fra
departementschefen.
Forespurgt, om han gav udtryk for, at han tog afstand fra Peter Lofts ski-
deballe ved at sige, at han syntes, at hun havde gjort det rigtige, svarede
han bekræftende, og de diskuterede, hvad man skulle aktere, og hvad
man ikke skulle. Da dette var en del af sagen, så var det naturligt at aktere
det. Den erindring, som han har om dialogen, er, at de gik videre med
formuleringerne, og at Lisbeth Rasmussen påtog sig at finde ud af, hvad
de kunne svare på spørgsmålet om, hvorvidt man kunne fjerne akter eller
ej. Han har en erindring om, at Lisbeth Rasmussen og Hanne Dahl Kofod
dagen efter kom og sagde, at det ikke kunne lade sig gøre teknisk, så det
kunne han give et klippefast svar til departementschefen på. Selvom man
måtte have sådanne ønsker, så kunne det ikke teknisk lade sig gøre.
Forespurgt af formanden, hvorfor det ikke kan lade sig gøre, forklarede
han, at det ved han ikke. Han er ikke tekniker. Foreholdt, at det vel burde
være muligt, hvis man var kommet til at aktere et dokument på en forkert
sag, forklarede han, at en sagsbehandler ikke kan gøre noget, men den
såkaldte systemansvarlige i IT-afdelingen ville nok kunne gøre det. Men
man kan ikke gøre noget i IT-systemet, uden at det efterlader et elektro-
nisk spor. Man kan ikke fjerne noget og sige, at det aldrig har været der.
Udspørgeren foreholdt, at han på baggrund af vidnets forklaring har fået
det indtryk, at han og Lisbeth Rasmussen også drøftede de bemærknin-
ger, der var kommet til selve udtalelsen, og forespurgte, om det var kor-
rekt forstået. Dette bekræftede han. Efter hans erindring om mødet sagde
han til Lisbeth Rasmussen, at han var parat til at gå videre med udtalelsen,
således at de prøvede at lave en formulering, der tydeliggjorde, at det ikke
var faktuelt, det der var foregået. Det var det, som Gergana Trasborg der-
efter arbejdede med at få på plads i to omgange.
Forespurgt, om de opgaver, som Lisbeth Rasmussens fik på mødet, både
var i relation til udtalelsen og i relation til aktlisten, svarede han bekræf-
tende. Han tilkendegav, at han var parat til at overveje, om teksten på akt-
listerne kunne udformes på en anden måde. Forespurgt, om man talte om
akterne inde i KMD Skat/Ligning, når man talte om at fjerne akter, svare-
de han bekræftende. Det handlede om et ønske fra departementschefen,
1112
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
om man kunne fjerne akterne, så de aldrig havde eksisteret i systemet.
Det, som vidnet sagde ”go” til at overveje, var, at se på teksterne på akt-
listerne, og om de kunne udformes på en anden måde. Som han husker
det, så var formålet, at hvis man fik held med strategien om, at ombuds-
mandens medarbejder blot skulle have aktlisterne og lade sin pegefinger
køre ned, så skulle der ikke være ret meget, der blinkede.
Foreholdt mail af 9. december 2010 fra Peter Loft til Steffen Normann
Hansen, samt svarmail af samme dato, forklarede han, at de havde en
aftale om at tale om det kl. 16, når Peter Loft og Steffen Normann Hansen
alligevel var på Slusen. Forespurgt, om han har nogen erindring om, at
han havde en samtale med Steffen Normann Hansen om morgenen den
9. december 2010, svarede han benægtende. Der står i mailen, at han er
ved at fjerne nogle ting, og at han er ved at justere i teksten, men det siger
ham ikke noget, og det har ikke sammenhæng med det, der er foregået.
Forespurgt af formanden, om teksten i mailen fra Steffen Normann Han-
sen til Peter Loft ikke rettelig burde være ”de nævnte dokumenter er til-
akteret sagen” i stedet for ”de nævnte sager”, forklarede han, at det måtte
kommissionen spørge Steffen Normann Hansen om.
Forespurgt af udspørgeren, om han har nogen erindring om, at de lavede
en aftale om at mødes mandag den 13. december 2010, forklarede han, at
det, som de talte om den 8. december 2010, skulle han se på, og så skulle
de mødes igen den 13. december 2010. Det er den eneste erindring, han
har om det.
Forespurgt, om der var et møde den 13. december 2010, svarede han be-
kræftende. Der står i hans kalender, at der var møde kl. 16. Han mener, at
Peter Loft og Steffen Normann Hansen var på Sluseholmen den eftermid-
dag, fordi der var en ”direktørrundtur”. Det var kun dem og ham, der del-
tog i mødet. De drøftede ombudsmandsudtalelsen. Der var også et udkast
til nye formuleringer. Det vendte de og blev enige om, at det så fornuftigt
ud, og derfor skete der ikke mere end det. Det var denne formulering, der
blev sendt den 20. januar 2011 til Koncerncentret.
Der var ikke nogen aktlister med på mødet, men de havde en ordven-
ding om, hvordan de kunne formulere det. Det var den gammelkendte
problemstilling fra den 8. december 2010 – kunne det formuleres på en
måde, så Peter Lofts navn ikke stod og blinkede. Vidnet sagde til dem, at
de stadigvæk var ved at se på det og formulere lidt på det. Det var så den
Dokumenter og forklaringer
1113
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
vej, de gik. Han sagde klart, at han ikke ville eller kunne fjerne disse akter,
og at de havde undersøgt, at selvom man skulle få den tanke, så kunne det
ikke teknisk lade sig gøre. Steffen Normann Hansen tilbød, at han godt
ville prøve at tale med den systemansvarlige, om det kunne gøres den
vej. Det havde vidnet egentlig ikke nogen kommentarer til. Han havde jo
truffet sin beslutning: SKAT København ville ikke gøre det, og de mente
heller ikke, at de kunne gøre det på sagsbehandlerniveau. Han tror ikke,
at han gjorde andet, end at han resignerede og sagde, ”nåh ja, du kan jo
undersøge så meget”.
Han må gå ud fra, at Steffen Normann Hansen gjorde det, men han har
rent faktisk aldrig nogensinde hørt, hvad der kom ud af Steffen Normann
Hansens undersøgelse.
Forespurgt, om det på dette møde eller mødet den 8. december 2010 blev
drøftet, hvordan man forholdt sig, hvis det kunne lade sig gøre at slette
akter, forklarede han, at han tilkendegav, at han mente, at man ikke kunne
fjerne akter, og at det efter hans opfattelse heller ikke var muligt. Hans
folk sagde også til ham, at det ikke var teknisk muligt. De drøftede sådan
set ikke, om det ville ændre vidnets holdning til det, hvis Steffen Normann
Hansen skulle få held med at få det gjort ”af bagvejen” efter en snak med
den systemansvarlige.
Forespurgt, om de gennemgik det nye udkast til udtalelse af 13. december
2010, forklarede han, at han erindrer, at det var et stående møde omkring
hans hæve/sænkebord, og det var ikke ret langvarigt. Udtalelsen blev kort
gennemgået, men det var ikke en dybsindig gennemgang. Man skal huske,
at det var SKAT Københavns udtalelse.
Foreholdt, at han har forklaret, at der ikke lå nogen ny aktliste på bordet,
forklarede han, at han ikke erindrer, at de talte om den. Forespurgt, om
han kan huske, om han tilkendegav noget om, hvordan de overvejede, at
aktlisten skulle formuleres, svarede han benægtende. Han kan kun huske,
at han sagde, at de godt ville arbejde videre med det. Som han erindrer
det, blev enden på mødet, at udtalelsen kunne køre, at de stadigvæk ar-
bejdede lidt videre med aktlisten, at Steffen Normann Hansen ville prøve
at kontakte den systemansvarlige, og at aftalen i øvrigt blev, at SKAT
København skulle vente med at komme med deres udtalelse, indtil Kon-
cerncentret sagde, at de gerne ville modtage den.
1114
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
Forespurgt, om der på dette tidspunkt kom nogle tilkendegivelser fra Kon-
cerncentret om, at de ønskede, at den aktliste, som de havde set, blev
væsentligt udbygget tekstmæssigt, eller fokuserede diskussionen sig alene
på beskrivelsen af de fire akter, forklarede han, at de bemærkninger, der
faldt mellem ham, Peter Loft og Steffen Normann Hansen havde relation
til, om de ville ændre teksten ved de fire akter, så Peter Lofts navn ikke
stod og blinkede. Det var det, han havde sagt, at SKAT København godt
ville arbejde lidt videre med formuleringerne på, og det skete også frem til
den endelige form, som kom med brevet af 20. januar 2011.
Foreholdt, at aktlisten den 20. januar 2011 var væsentligt mere udbygget,
og at der var væsentlig mere brødtekst til hver af akterne, og forespurgt,
om det var en problemstilling, der allerede var oppe i begyndelsen af
december måned 2010, svarede han benægtende. Foreholdt, at Lisbeth
Rasmussen har forklaret, at hun mener, at det var en problemstilling, man
allerede havde fået besked på at arbejde med på dette tidspunkt, forklare-
de han, at den besked, som man fik, var, at man skulle arbejde videre med
aktlisten. Den besked fik man fra ham efter mødet, men det var ikke en
besked, der havde det indhold, at der skulle lægges mere på, eller at det
skulle være mere beskrivende. Det var koncentreret omkring problemstil-
lingen om de fire akters formulering.
…
Henvist til mail af 10. december 2010 fra Lisbeth Rasmussen til Hanne
Dahl Kofod, cc vidnet, med forslag til tekstændringer i aktlisten og fore-
spurgt, om han var tilfreds med tekstforslagene, og om han drøftede det
med nogen, forklarede han, at han tror, at de drøftede det, men han kan
ikke tidsmæssigt stedfæste, hvornår de drøftede det. Det var bare en ori-
entering om, at det var noget, man gik videre med. Han er overbevist om,
at noget af det, han drøftede med dem, var formuleringen ”koncernledel-
sen”, som han i princippet mente var forkert. Det var jo ikke drøftet med
koncernledelsen, som var direktionen for hele Skatteministeriet på davæ-
rende tidspunkt. Det var drøftet med departementschefen og produktions-
direktøren, og det var også den formulering, der kom med til sidst.
Foreholdt, at han har forklaret, at Peter Loft den 8. december 2010 gav
udtryk for, at han var ked af, at de fire akter, hvor hans navn var nævnt,
fremgik af aktlisten, og forespurgt, om det kan tænkes, at tekstforslagene
var oppe på mødet den 13. december 2010, forklarede han, at det har han
Dokumenter og forklaringer
1115
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
ingen erindring om. Han har kun den erindring, at han gav tilsagn om, at
de ville arbejde videre med det.
Forespurgt, om han havde drøftelser med sine medarbejdere – Lisbeth
Rasmussen, Gergana Trasborg, Hanne Dahl Kofod eller Susanne Thorlin
– om, hvad der nu skulle ske efter den 13. december 2010, forklarede
han, at udtalelsesdelen sådan set var på plads. De havde ikke flere drøf-
telser om udtalelsen. De arbejdede videre med aktlisterne. De må have
drøftet det undervejs, og han tror også, at man måske har vendt nogle
problemstillinger med Hans From, som var kontorchef i Peter Lofts di-
rektionssekretariat og dermed modtager af udtalelsen, men det var ikke
noget, vidnet var inde over. Han har kun erindring om, at der var tale om
drøftelser fra den 13. december 2010 og frem til den 20. januar 2011, og
ikke egentlig kalendersatte møder om aktlisterne.
Vidnet blev foreholdt, at Lisbeth Rasmussen har forklaret, at hun efter
hendes erindring havde et møde eller en drøftelse med vidnet den 13.,
14. eller 15. december 2010, hvor hun gav udtryk for, at hun forstod på
ham, at der skulle fjernes akter fra sagen, at hun meget skarpt tog afstand
herfra, og at hun som følge af denne drøftelse valgte at trække sig lidt ud
af sagen, fordi hun måske havde det indtryk, at vidnet havde en anden
holdning til dette spørgsmål.
Advokat Nicolai Westergaard oplyste, at han mener, at Lisbeth Rasmussen
forklarede, at hun valgte at trække sig ud af sagen på et tidligere tidspunkt
end denne drøftelse.
Vidnet forklarede, at han på ingen måde har sagt til Lisbeth Rasmussen,
at det var blevet besluttet, at de skulle fjerne akter, men det er korrekt, at
han efter den 13. december 2010 orienterede hende om, at Steffen Nor-
mann Hansen ved den systemansvarlige ville undersøge muligheden for,
om det kunne lade sig gøre rent teknisk. Det syntes hun selvfølgelig, at de
ikke kunne gøre, og at de under ingen omstændigheder skulle begive sig
ud i det, selvom det skulle ske, at Steffen Normann Hansen kom tilbage og
sagde: ”Hurra, jeg kan få en systemansvarlig til at slette alle spor, så det
gør jeg bare i en af jeres sager, SKAT København”.
Dette skulle de under ingen omstændigheder medvirke til, og der var
heller ikke fra vidnets side nogen som helst antydning af, at han ville
gøre det. Tværtimod gjorde han det, at han blot resignerede lidt overfor
Steffen Normann Hansen og sagde ”nåh ja”, og Steffen Normann Hansen
1116
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
vendte rent faktisk aldrig tilbage med, om det kunne fjernes. Derfor gik
vidnet videre i det spor, som han havde givet tilsagn om den 13. december
2010, nemlig at forsøge at formulere aktlisterne, således at han iagttog
det hensyn, som departementschefen havde nævnt, nemlig primært at
departementschefens navn ikke måtte stå på aktlisterne.
Henvist til aktliste af 13. december 2010 og forespurgt, om han har nogen
erindring om, at han har set denne aktliste, forklarede han, at han ikke
har nogen erindring om, præcist hvornår han så den, men han er over-
bevist om, at han har set den. Forespurgt, om han kan huske, hvem der
har givet den til ham, forklarede han, at det var Hanne Dahl Kofod, der
foretog de ændringer, der skulle ske. Selve udtalelsessagen blev behandlet
i regionssekretariatet, men det var Hanne Dahl Kofod, som var i Lisbeth
Rasmussens afdeling, og som havde lavet skattesagen, der lavede de ting,
der var omkring aktlisterne. Det er hans indtryk, at det var arbejdsforde-
lingen. Han kan se, at formuleringen i aktlisten stort set er, som Lisbeth
Rasmussen havde foreslået, undtagen det med koncernledelsen, og derfor
kan han måske have ret i sin antagelse af, at han kan have haft nogle
bemærkninger hertil.
Foreholdt aktlisten af 13. december 2010 sammenholdt med mail af 10.
december 2010 fra Lisbeth Rasmussen til Hanne Dahl Kofod, cc vidnet,
med forslag til tekstændringer i aktlisten, og forespurgt, om det var Han-
ne Dahl Kofod, der besluttede, at ”Drøftet med koncernledelsen” ikke
skulle med, eller om det var andre, der havde taget denne beslutning,
forklarede han, at han tror, at han i den dialog, han havde, gav udtryk for,
at han syntes, at det var forkert at skrive koncernledelsen, fordi det ikke
havde været drøftet med koncernledelsen, men med departementschefen
og produktionsdirektøren.
Så kan det se ud som om, at Hanne Dahl Kofod var rimelig loyal overfor
hans synspunkter, idet hun lavede et udkast, hvor det ikke indgik. Fore-
spurgt, om det også gjorde sig gældende for så vidt angår de tre andre
steder, hvor Lisbeth Rasmussen foreslog tilføjet ”Drøftet med koncernle-
delsen”, svarede han bekræftende.
Forespurgt, om det også var på vidnets foranledning, at ”koncernledelsen”
blev taget ud i nummer to af de udaterede akter, forklarede han, at det
kan det sagtens være, men han kan ikke huske det.
Dokumenter og forklaringer
1117
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
Forespurgt, om han har erindring om, hvem der i øvrigt fik aktlisten af
13. december 2010, forklarede han, at han går ud fra, at den blev holdt
i kredsen Gergana Trasborg og Susanne Thorlin, som havde sagsbehand-
lingen. Han ved ikke, hvor meget Lisbeth Rasmussen var inde over den,
for det var Hanne Dahl Kofod, der leverede den, og som også flere gange
kommunikerede direkte med Gergana Trasborg. Forespurgt, om han har
nogen erindring om, at han kommunikerede direkte med Hanne Dahl Ko-
fod om udformningen af aktlisten fra dette tidspunkt og fremefter, svarede
han bekræftende. Han havde flere drøftelser med Hanne Dahl Kofod, hvor
hun kom forbi, men han kan ikke stedfæste tidspunkterne.
Vidnet blev foreholdt, at Lisbeth Rasmussen har forklaret, at hun valgte at
trække sig fra sagsbehandlingen, efter at hun på et eller andet tidspunkt
blev konfronteret med problemstillingen om at slette akter.
Advokat Nicolai Westergaard bemærkede, at det var efter, at Lisbeth Ras-
mussen fik reaktionen på sin mail af 10. december 2010.
Forespurgt af udspørgeren, om det stemmer overens med vidnets billede
af, hvordan sagen udviklede sig, forklarede han, at han bestemt ikke har
nogen som helst erindring om, at det foregik på den måde, at Lisbeth Ras-
mussen meddelte ham, at ”nu trækker jeg mig fra denne her sag, fordi der
foregår noget, jeg ikke kan lide”, men han kan sagtens følge hende i, at da
de havde de her drøftelser, og det til sidst blev sådan lidt teknik-drøftelser
om, hvordan det lige skulle formuleres, da har han ikke nogen speciel erin-
dring om, at Lisbeth Rasmussen deltog. Hun var direktøren på området,
og det var Hanne Dahl Kofod, der var afdelingsleder, og som skulle levere
tingene. Det var også hans indtryk, at det, der skete fra den 13. december
2010 og frem, foregik på sagsbehandlerniveau.
Foreholdt, at Lisbeth Rasmussen har forklaret, at hun havde en drøftelse
med vidnet om de tekstforslag, der fremgår af mail af 10. december 2010
fra Lisbeth Rasmussen, og at hun af ham fik at vide, at forslagene ikke var
brugbare, samt forespurgt, om han kan huske denne drøftelse, forklarede
han, at han ikke kan huske forløbet. Foreholdt, at de kommentarer, som
hun fik tilbage fra vidnet, måske var grunden til, at hun følte, at hun skulle
glide lidt væk fra sagsbehandlingen i denne sag – og foreholdt af advokat
Nicolai Westergaard, at det var i kombination med, hvad der var sket på
mødet den 9. december 2010, hvor hun fik meddelelse om departements-
chefens vrede – forklarede han, at han har meget svært ved at erindre
tingene sat op i så pragmatisk en følge.
1118
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
Forespurgt, om Lisbeth Rasmussen trak sig lige så stille uden at smæk-
ke med dørene, forklarede han, at det er i overensstemmelse med hans
erindring. Fra den 13. december 2010 var det Susanne Thorlin, Gergana
Trasborg osv., der arbejdede med dette her. Han var i øvrigt ikke selv ret
meget inde over det. Det var kun drøftelser.
Udspørgeren henviste til udkast til udtalelse af 13. december 2010 og
foreholdt, at sammenholdt med udkastet af 10. december 2010 kan der
kun konstateres to ændringer, hvilket Gergana Trasborg har bekræftet.
Den ene ændring er, ”Formålet med møderne var derfor at orientere om
sagen på et uformelt plan”, og foreholdt, at teksten i udkastet fra den 10.
december 2010 fortsatte med ”med udgangspunkt i faktuelle oplysninger
og akter”, samt forespurgt, om det var ham, der havde sagt til Gergana
Trasborg, at dette skulle tages ud, forklarede han, at det er han overbevist
om.
Forespurgt, om det var en videreførelse af den samtale, han havde med
Peter Loft og Steffen Normann Hansen den 8. december 2010, svarede
han bekræftende. Han gik med til at tage ”med udgangspunkt i faktuelle
oplysninger og akter” ud. Forespurgt, om han mener, at det blev mere
retvisende, hvis man tog det ud, forklarede han, at det skulle ses i sam-
menhæng med, at der kom en sætning mere ind i udtalelsen, nemlig
sætningen: ”Det bemærkes, at sagens materielle indhold og udfald ikke
har været til drøftelse på møderne”. Det var et forsøg på at imødekomme
ønsket fra departementschefen om, at det skulle fremgå, at de ikke aftalte,
hvordan sagen skulle falde ud, men at de havde en dialog i topledelsen om-
kring sagen, og at det var SKAT København, der stod for selve afgørelsen.
Det var det, der var Peter Lofts hensyn, og det var det, vidnet forsøgte at
imødekomme.
Forespurgt, om det var ham og Gergana Trasborg, der formulerede sæt-
ningen, eller om det var en sætning, der blev formuleret på mødet den 8.
december 2010, forklarede han, at han er helt overbevist om, at han ikke
fik den med i hånden fra mødet, men at det var ham og Gergana Trasborg,
der formulerede sætningen, evt. bistået af Susanne Thorlin.
Foreholdt at både aktlisterne og udtalelsen skulle undtages for partshø-
ring, og foreholdt, at de tidligere var af den opfattelse, at udtalelsen kunne
udleveres til partshøring, samt forespurgt, om han har nogen viden om,
hvor denne ændring stammede fra, forklarede han, at det kan han ikke
Dokumenter og forklaringer
1119
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
huske. Forespurgt, om det er noget, man kan have drøftet med Steffen
Normann Hansen eller Peter Loft, svarede han benægtende. Det tror han
ikke. Det havde ikke været drøftet. De her formuleringer blev lavet i peri-
oden fra den 8. til den 13. december 2010, hvor der ligesom blev nikket
til, at man gik den vej. Han kan ikke forklare, hvorfor ændringen er lavet.
Foreholdt mail af 13. december 2010 kl. 22.01 fra Peter Loft til Steffen
Normann Hansen samt svarmail af samme dato kl. 22.14 og forespurgt,
om han har nogen idé om, hvad Peter Loft tænker på, når han skriver
”skat kbhs melding”, forklarede han, at det ved han ikke. Om eftermidda-
gen havde Peter Loft været med til at sige, at udtalelsen så fornuftig ud, og
det må vel være det, han kalder ”skat kbhs melding”. Han ved ikke, hvor-
dan det divergerer i forhold til det, der ligger hos Peter Loft i ministeriet,
og hvad de ville svare. Det, som de linede op til, var vel at have et møde
med kammeradvokaten eller ombudsmanden, men det er ikke noget, han
ved noget om. Det, som de havde aftalt den 13. december 2010, var, at
han skulle gøre udtalelsen færdig, så den lå klar til at sende til Koncern-
centret, når de ville have den. Det hang nok sammen med, at de ville have
en drøftelse med kammeradvokaten inden.
Forespurgt, om der efter den 13. december 2010 var møder mellem vid-
net, Peter Loft og Steffen Normann om ombudsmandssagen, svarede han
benægtende. Der var ingen møder, og han var ikke inddraget i noget.
Forespurgt, om der var drøftelser mellem ham og Steffen Normann Han-
sen om ombudsmandssagen fra den 13. december 2010 og frem til Kon-
cerncentret gav besked om, at SKAT København måtte sende udtalelsen,
svarede han benægtende. Det er svært at sige, at de ikke på et tidspunkt i
perioden fra den 13. december 2010 og til den 20. januar 2011 har vendt
ord om det, men der var ikke nogen officielle drøftelser. Han havde den
oplevelse, at ministeriet trak sig ind i sig selv efter den 13. december
2010, og han var ikke inddraget på nogen måder. Han blev heller ikke
orienteret om, hvad der foregik.
Forespurgt, om der var interne møder i SKAT København om ombuds-
mandssagen fra den 13. december 2010 til den 20. januar 2011, eller om
sagen lå stille, forklarede han, at den lå stille på den måde, at man sad
og formulerede. Sagen var lagt på sagsbehandlerniveau. Det handlede om
at få lavet de endelige formuleringer på aktlisterne, og det arbejdede de
med på sagsbehandlerniveau. Han var ikke i den forstand inddraget i det,
og det var heller ikke ham, der fik klarmeldingen fra Koncerncentret. Det
1120
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
foregik mellem sekretariaterne – altså Hans Froms direktionssekretariat
hos Peter Loft og vidnets regionssekretariat.
…
Forespurgt af advokat Karen-Margrethe Schebye, hvad det i december
2010/januar 2011 dækkede over, når man skrev SKAT med store bogsta-
ver, forklarede han, at det var de seks regioner. I henhold til bekendtgø-
relsen fra august 2010, så bestod Skatteministeriet af to store klumper.
Den ene var Koncerncentret og den anden var SKAT. SKAT bestod af seks
regioner, hvoraf SKAT København var den ene.
Forespurgt, om SKAT København forud for den 26. november 2010 havde
været involveret i en aktindsigtsbegæring fra Jesper Høberg, som denne
ombudsmandssag var en opfølgning på, forklarede han, at det mener han
ikke, at de havde.
Foreholdt, at SKAT København fik en henvendelse fra Skatteministeri-
et med anmodning om at fremkomme med oplysninger til brug for en
ombudsmandssag, og forespurgt, om han af Peter Loft, Steffen Normann
Hansen eller andre fik oplyst, hvad sagen udsprang af, og hvorfor ombuds-
manden var gået ind i det, samt foreholdt, at spørgsmålet stilles, fordi Niels
Fenger havde lagt til grund, at vidnet vidste, hvad der var grundlaget for,
at ombudsmanden var gået ind i sagen, forklarede han, at han ikke vidste
det ved opstarten.
Han har ikke nogen erindring om, at han specielt kerede sig om, hvad Jyl-
lands-Posten-sagen gik ud på. Forespurgt, om han på mødet den 8. decem-
ber 2010 spurgte Steffen Normann Hansen, Peter Loft eller andre, hvad
sagen handlede om, forklarede han, at det mener han ikke, at de drøftede.
Henvist til brev af 26. november 2010 fra ombudsmanden til Koncerncen-
tret og forespurgt, om han nærlæste brevet, før de igangsatte arbejdet i
SKAT København, forklarede han, at det gjorde de. Det var jo grundlaget
for at starte sagen op. De var nødt til at forholde sig til, hvad ombudsman-
den havde bedt om. Foreholdt, at han har forklaret, at han ikke tidligere
havde interesseret sig for, hvorfor ombudsmanden var gået ind i sagen,
og forespurgt, om man så ikke kunne stille spørgsmålet, hvorfor SKAT
København så blev spurgt, og hvad SKATs lod og del i det var, forklarede
han, at han ikke havde den vinkel på det. Niels Fenger lagde den vinkel, at
Dokumenter og forklaringer
1121
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
den anden sag handlede om, at man sagde, ”at der ikke var noget”, og at
SKAT nu skulle passe på, når de lagde deres. Han havde ikke den vinkel.
Niels Fenger oplyste, at det var faktum. Det var det, sagen handlede om.
Forespurgt af advokat Karen-Margrethe Schebye, om vidnet vidste, at det
var det, sagen handlede om, forklarede han, at han i starten ikke satte
sig ind i det. Han erindrer kun, at de satte sig ind i, hvad de skulle give
udtalelse på.
Forespurgt, om han med Steffen Normann Hansen eller Peter Loft drøf-
tede, hvad strukturen var i henvendelsen fra ombudsmanden, hvem om-
budsmanden egentlig henvendte sig til, og hvem der havde ansvaret for
besvarelsen, forklarede han, at det var hans klare opfattelse, at det var
ministeriet, der havde ansvaret for besvarelsen, og at ombudsmanden bad
om, at der blev indhentet udtalelse fra SKAT København om de papirer,
der havde bevæget sig til ministeriet.
Forespurgt, om den opfattelse var et emne på mødet den 8. december
2010, svarede han benægtende. Forespurgt, om det var et emne på et
senere tidspunkt, svarede han benægtende.
…
Foreholdt af advokat Nicolai Westergaard, at han på vidnets forklaring har
forstået, at vidnet på mødet den 9. december 2010 med Lisbeth Rasmus-
sen drøftede mødet den 8. december 2010, hvor der fra Peter Lofts side
var et ønske om, at man kunne slette i akterne, og forespurgt, om der var
tale om at slette akterne i den forstand, at man tog akterne væk fra akt-
bunken, eller om det alene var at slette dem fra aktlisten, forklarede han,
at de skulle slettes fra aktlisten.
Foreholdt, at advokat Nicolai Westergaard har forstået, at Lisbeth Rasmus-
sen – eventuelt via Hanne Dahl Kofod – påtog sig at undersøge, hvorvidt
det kunne lade sig gøre at slette det rent teknisk, svarede han bekræften-
de.
Foreholdt, at Lisbeth Rasmussen har forklaret, at der blev holdt et møde
den 9. december 2010, men at temaet om at slette slet ikke var fremme
på dette tidspunkt, og foreholdt, at hun har forklaret, at det først kom som
en underretning fra vidnets side på det møde, som efter hendes oplysning
1122
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
blev holdt i den 13., 14. eller 15. december 2010, forklarede han, at han
tror, at hun har en erindringsforskydning.
Foreholdt, at han hen ad vejen har givet udtryk for at have visse vanske-
ligheder ved at huske præcis, hvordan forløbet havde været, og at advokat
Nicolai Westergaard derfor tænkte, at vidnet også på dette punkt kunne
være lidt i tvivl om, hvorvidt det rent faktisk er foregået på denne måde,
forklarede han, at det var han ikke.
Forespurgt, om han så kan sige, hvad der skete, da Lisbeth Rasmussen
påtog sig at undersøge muligheden for at slette, forklarede han, at han
erindrer, at Lisbeth Rasmussen og Hanne Dahl Kofod meddelte ham, at
det ikke kunne lade sig gøre. Forespurgt, hvornår de meddelte det, forkla-
rede han, at det gjorde de en eller to dage efter. Forespurgt, hvordan de
meddelte det, forklarede han, at det gjorde de på hans kontor. Forespurgt,
om det var dem begge to, der kom og sagde, at det ikke kunne lade sig
gøre, svarede han bekræftende.
Forespurgt, om Lisbeth Rasmussen på mødet den 9. december 2010 gav
sin mening til kende med hensyn til at slette akter, forklarede han, at hun
sagde, at det skulle man ikke. Lisbeth Rasmussen og han havde klart en
opfattelse af, at man ikke skulle slette akter, men han var nødt til at have
mulighed for at give departementschefen et præcist svar. Han kunne jo
ikke sige til ham, at man ikke kunne slette, hvis man godt kunne alligevel.
Det var derfor, han bad dem om at finde ud af, hvad teknikken var i det.
Forespurgt af formanden, om det var med henblik på at få dokumenterne
til at forsvinde, når vidnet her talte om at slette akter, svarede han benæg-
tende. Det var med henblik på, at de ikke skulle stå på aktlisterne – og
heller ikke i elektronisk form.
Foreholdt af Niels Fenger, at aktlisten på dette tidspunkt var et nyt word-do-
kument, som man havde skrevet, og at det vel var nemt nok at slette akter-
ne, forklarede han, at det skulle være på den oprindelige liste.
Foreholdt af advokat Nicolai Westergaard, at han på vidnets forklaring har
forstået, at vidnet på mødet den 9. december 2010 var enig i, at man ikke
kunne slette akter, svarede han bekræftende. Forespurgt, hvad meningen
så var med at undersøge, om man alligevel teknisk kunne gøre det, for-
klarede han, at departementschefen ønskede, at man skulle gøre det, og
så havde vidnet sagt, at han gerne ville undersøge, om det overhovedet
Dokumenter og forklaringer
1123
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
kunne lade sig gøre. Han var nødt til at kunne give departementschefen et
præcist svar på, om det kunne lade sig gøre eller ej.
Foreholdt, at han ikke tog afstand fra at slette, forklarede han, at han også
på mødet den 8. december 2010 sagde, at han ikke syntes, at man kunne
gøre det. Hvis det var en akt – og det mener han, at de nævnte papirer
var – så skulle det fremgå af aktlisten.
Forespurgt, om de på mødet den 9. december 2010 drøftede noget kon-
kret vedrørende udtalelsen, forklarede han, at det gjorde de sikkert, men
han kan ikke huske det. Hans budskab var, at han var parat til at se på, om
de kunne lave nogle andre formuleringer. Foreholdt, at han sagde ”de”, og
forespurgt, om det var en opgave, som Lisbeth Rasmussen fik, forklarede
han, at det var det ikke specifikt, men de drøftede det. Hun gav også et
bud på, hvordan det kunne gøres. Det gjorde hun vel dagen efter.
Foreholdt, at advokat Nicolai Westergaard talte om udtalelsen, forklarede
han, at Lisbeth Rasmussen ikke kom med forslag til den. Det var Gergana
Trasborg, der lavede et udkast. Foreholdt, at hvis advokat Nicolai Wester-
gaard har forstået det rigtigt, så var spørgsmålet om formuleringen af
udtalelsen ikke et anliggende, som Lisbeth Rasmussen fik nogle opgaver i,
forklarede han, at Lisbeth Rasmussen var med på drøftelsesniveau – også
med at få gjort udtalelsen færdig.
Forespurgt, på hvilken måde hun var med, forklarede han, at de sad dør
om dør og talte om det her. De talte med Gergana Trasborg om, hvordan
man kunne formulere det. Lisbeth Rasmussen var med i drøftelserne. Ger-
gana Trasborg lavede den endelige formulering i udkastet af 13. december
2010, og det tager han gerne ansvar for, men Lisbeth Rasmussen var med
i den drøftelse, som de havde.
Foreholdt, at han har forklaret, at de to mere markante rettelser, der kom
ind i udtalelsen – dels sletning af nogle ord, og dels tilføjelse af en sætning
– var noget, der blev udarbejdet i samarbejde mellem ham og Gergana
Trasborg, og forespurgt, om det ikke er rigtigt, svarede han bekræftende,
men som han også flere gange har forklaret, så sad de dør om dør og
drøftede det. Den gruppe, der bestod af Lisbeth Rasmussen, Hanne Dahl
Kofod, Susanne Thorlin, Gergana Trasborg og vidnet selv, gik lidt til og fra.
Han tager det fulde ansvar for, at det er ham, der står inde for udtalelsen.
…
1124
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
Advokat Lars Svenning Andersen forholdt vidnet, at han har forklaret, at
Peter Loft på mødet den 8. december 2010 bandede over aktlisterne, og
at han har forklaret, hvad han selv lagde i det i forhold til ombudsmanden.
Forespurgt, hvad Peter Loft selv sagde, at han var utilfreds med – var det,
at dokumenterne var indgået som akter, var det nervøsitet i forhold til Jyl-
lands-Posten eller i forhold til ombudsmanden – forklarede han, at Peter
Lofts udmelding var, at Peter Loft ikke havde opfattet, at de ting, som var
udleveret af ham på møderne, skulle akteres på sagen. Det ønskede han
ikke. Peter Loft gav markant udtryk for, at det var en overraskelse for ham,
at det var akteret.
Forespurgt, om det skulle forstås sådan, at Peter Loft ikke mente, at det
var akter i sagen, svarede han bekræftende. Forespurgt, om vidnet var
enig i det, forklarede han, at han mener, at det er akter i sagen.
Foreholdt, at han har forklaret, at der var en række dokumenter, som man
havde drøftet på de 5 møder, men som man ikke tog med i udtalelsen til
ombudsmanden, fordi man ikke betragtede dem som dokumenter, der
var videregivet, og foreholdt, at det kunne være nærliggende at tænke det
samme, om de dokumenter, som Peter Loft havde givet, forklarede han, at
de havde modtaget disse dokumenter, de var blevet akteret på sagen, og så
var det en akt efter hans opfattelse.
Forespurgt, om Peter Loft forklarede, at det ene af dokumenterne var et
stykke papir, som han skulle bruge til ministeren, og som bare blev drøftet
for at se, om det var korrekt, uden det skulle indgå i sagen, svarede han
benægtende. De drøftede ikke specifikt de enkelte akter.
Foreholdt, at advokat Lars Svenning Andersen har forstået det sådan, at
Peter Loft sagde, at han var utilfreds med, at de skulle indgå som akter,
foreholdt, at vidnet har forklaret, at de ville se lidt på formuleringen, og
foreholdt, at advokat Lars Svenning Andersen har forstået det sådan, at
vidnet ville se på muligheden for at slette akter, selvom han i virkeligheden
var imod det, forklarede han, at han ikke sagde, at han ville undersøge
mulighederne for at slette.
Han sagde, at han ikke mente, at de kunne slette det, og at han heller ikke
synes, at de skulle, men Peter Loft sagde, at det burde undersøges, om
man kunne slette. Det holdt Peter Loft fast i, og til det sagde han, at han
gerne ville undersøge det. Han kunne ikke give Peter Loft et entydigt svar
Dokumenter og forklaringer
1125
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
på mødet den 8. december 2010 – om man rent teknisk kunne slette eller
ej. Det var det, han lovede at undersøge.
Foreholdt, at det vel kun var interessant at undersøge, hvis det var sådan,
at det kunne lade sig gøre, og det dermed var et tema, at det skulle gøres,
og foreholdt, at det vel var ret uinteressant, hvis det var sådan, at der ikke
blev slettet noget, uanset om man kunne eller ej, forklarede han, at når
ens nærmeste chef, som Peter Loft var, på et møde holdt fast i, at det
burde slettes det her, og at vidnet sagde, at det burde det ikke, og at han
ikke troede, at det kunne lade sig gøre, men at han ikke kunne give Peter
Loft et entydigt svar, så var det vel ikke så usædvanligt, at vidnet påtog sig
at finde ud af, om det helt præcist rent teknisk kunne lade sig gøre eller
ej. Det var det, som Peter Loft fik svar på, da han kom til møde på vidnets
kontor den 13. december 2010.
Forespurgt, om det skal forstås således, at hvis man kunne gøre det, og
Peter Loft ønskede, at det blev slettet, så ville han også være indstillet på
det, svarede han benægtende. Forespurgt, om han gjorde opmærksom
på det, svarede han bekræftende. Forespurgt, hvad formålet så var med
at undersøge det, forklarede han, at det skulle undersøges, fordi departe-
mentschefen sagde, at det burde kunne slettes. Vidnet svarede ham, at
det rent faktisk ikke kunne lade sig gøre rent teknisk, og om de ikke lige
skulle undersøge det, og det var det, han gjorde.
Foreholdt mail af 9. december 2010 fra Peter Loft til Steffen Normann
Hansen og svarmail af samme dato og foreholdt, at det efterlader indtryk-
ket af, at vidnet havde givet udtryk for, at hvis det var muligt, så ville han
fjerne dokumenterne, og foreholdt, at advokat Lars Svenning Andersen
har forstået det sådan, at vidnet ikke er enig i dette, forklarede han, at han
ikke er enig. Han tilføjede, at man måtte spørge Steffen Normann Hansen
om meningen med mailen.
Forespurgt, om Peter Loft også bandede over selve formuleringen af ak-
terne, forklarede han, at Peter Loft tilkendegav, at han ikke havde regnet
med, at det skulle have været akteret. Samtidig tilkendegav han, at den
strategi, som han ville anlægge i forhold til ombudsmanden, var, at der
alene måtte udleveres aktlister til ombudsmandens medarbejder, som så
kunne gennemgå dem. Aktlisterne skulle være formuleret sådan, at Peter
Lofts navn ikke stod og blinkede.
1126
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
Forespurgt, om Peter Loft sagde, at det var vigtigt, at hans navn ikke stod
der, svarede han bekræftende. Peter Loft sagde, at det var vigtigt, at hans
navn ikke fremgik, men vidnet kan ikke huske, om det med at ”det blin-
kede” er hans egen udlægning.
Foreholdt, at det ender med, at man skriver, at det var notater, der var
drøftet med produktionsdirektøren og departementschefen, og forespurgt,
om det ikke var lige så godt, forklarede han, at det ved han ikke, om det
var.
…
Forespurgt af advokat Jacob Aaes, om vidnet som direktør har afstukket
retningslinjer for, hvornår noget er en akt på en sag, forklarede han, at de
har diverse sagsbehandlingsvejledninger, som man ikke i detaljen må høre
ham i, men hovedreglen er, at hvis skrivelsen er af betydning for sagen,
så skal den akteres.
Foreholdt, at han har forklaret, at når et dokument eller et bilag var ak-
teret på sagen, så var det en akt, og forespurgt, om deri ligger, at man
ikke foretager nogen nævneværdig prøvelse af, hvorvidt det rent faktisk
skal akteres, forklarede han, at det gør sagsbehandleren. Sagsbehandleren
vurderer, at det, der akteres, indgår i sagen og har betydning for sagen.
Foreholdt, at hvis man forestillede sig, at vidnet – eksempelvis undervejs i
skattesagen – var kommet med et forslag til en formulering i afgørelsen på
bagsiden af en serviet, og havde givet den til Lisbeth Rasmussen, og fore-
spurgt, om han så ville forvente, at hun akterede den og skrev ”modtaget
fra Erling Andersen”, forklarede han, at hvis det havde betydning, at det
var ham, der havde været inde over formuleringen, så mener han, at det
skulle akteres, men ikke, hvis det blot var en enkelt lille ændring.
Forespurgt, om det også ville være en akt, hvis han havde taget en fotokopi
af en avisartikel eller andet til inspiration for sagsbehandlingen, forklarede
han, at hvis der var fotokopier, så blev de vel samlet sammen og akteret
som én akt, men det må man ikke høre ham i.
Forespurgt, om alle input, der kom udefra, skulle akteres, forklarede han,
at når det kom på denne måde, hvor det var fra Koncerncentret – og der-
med fra departementschefen – så mener han, at det var rigtigt at aktere.
Dokumenter og forklaringer
1127
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
Advokat K. L. Németh henviste til brev af 26. november 2010 fra om-
budsmanden til Koncerncentret, som SKAT efterfølgende modtog, og
forespurgte, om vidnet var i tvivl om, hvad ombudsmanden ønskede med
denne henvendelse. Han svarede benægtende. Ombudsmanden ønskede
en udtalelse om, hvilke dokumenter osv. der havde bevæget sig til mini-
steriet. Forespurgt, om han var i tvivl om, hvad formålet var med henven-
delsen, forklarede han, at formålet var en behandling af klagesagen fra
Jyllands-Posten.
Forespurgt, om han på dette tidspunkt slet ikke tænkte på, om ombuds-
manden interesserede sig for, hvorvidt departementschefen eller andre
havde været for tæt på skattesagen eller ej, forklarede han, at det tror han
ikke.
Forespurgt, om han blev ændret i sin tro, efter han havde holdt møde den
8. december 2010 hos departementschefen, forklarede han, at mødet gav
ham et klart indtryk af, at departementschefen i hvert fald frygtede, at det
var den vej, ombudsmanden ville bevæge sig.
Foreholdt, at vidnet har forklaret, at han den 8. december 2010 fik et klart
indtryk af, at departementschefen nødigt så sit navn i udtalelsen fra SKAT,
og forespurgt, om det er rigtig forstået, forklarede han, at Peter Loft nødigt
så sit navn på aktlisterne, fordi han ikke havde opfattet dokumenterne
som noget, der skulle fremgå af sagen.
Forespurgt, hvorfor Peter Loft nødigt så sit navn på aktlisterne, forklarede
han, at hans indtryk var, at Peter Loft godt selv vidste, at han ikke skulle
have givet de bilag. Foreholdt, at vidnet altså var klar over, hvad departe-
mentschefen var bange for, da han gik hjem for at lave udtalelsen, svarede
han bekræftende.
…
Forespurgt af advokat K. L. Németh, om Lisbeth Rasmussen og vidnet
drøftede, hvorvidt det ville være korrekt at følge de ønsker, som Steffen
Normann Hansen havde om at slette i aktlisten, svarede han bekræftende.
Der var en klar tilkendegivelse fra Lisbeth Rasmussens side og fra vidnets
side om, at de ikke ville slette.
Foreholdt, at Lisbeth Rasmussen har forklaret, at hun sagde fra, men at
vidnet ikke sagde fra, forklarede han, at der i hvert fald ikke var tvivl om,
1128
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1131.png
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
at han var enig i, at de ikke kunne slette det. Forespurgt, om han tilken-
degav direkte overfor Lisbeth Rasmussen, at han var enig med hende i,
at de ikke kunne slette akter, svarede han bekræftende. Det mener han.
Per Hvas har forklaret
315
:
Forespurgt, hvornår han første gang blev involveret i ombudsmandssagen
om aktindsigtsbegæringen fra Jyllands-Posten, forklarede han, at han tror,
at første gang var i forbindelse med noget sparring, da der opstod et pro-
blem med, at man havde givet en forkert klagevejledning. Han mener, at
det var Anne Katrine Salling, der da håndterede ombudsmandssagen, som
kontaktede ham og en af hans medarbejdere.
Udspørgeren bemærkede, at der var to dele i ombudsmandssagen, hvoraf
den ene vedrørte klagevejledningen, og den anden vedrørte aktindsigt i
eventuelle ministerforelæggelser.
Forespurgt, hvornår han første gang blev involveret i spørgsmålet om akt-
indsigt i ministerforelæggelser, forklarede han, at han ikke husker at have
været direkte involveret heri. Det kørte i et helt andet regi i Koncerncen-
tret på dette tidspunkt.
Henvist til brev af 26. november 2010 fra ombudsmanden til Koncerncen-
tret og forespurgt, om han har set dette brev, svarede han bekræftende.
På et tidspunkt blev han involveret i at tage et møde med ombudsmanden.
Forespurgt, om det var første gang, at han blev involveret i denne del af
sagen, forklarede han, at det var der, han første gang kom reelt ind i sa-
gen. Han kan ikke huske, om der forinden havde været sparring omkring
håndteringen af sådan nogle sager.
Kaj Larsen har forklaret
316
:
Forespurgt, hvornår han første gang blev involveret i ombudsmandssagen
om aktindsigt i eventuelle ministerforelæggelser, forklarede han, at han
tror, at han første gang hørte om den mundtligt. Det var på det tidspunkt,
hvor de fik henvendelsen fra Jesper Høberg. Han tror, at den kom pr. mail
den 23. august 2010.
315 Protokol 44, side 2.
316 Protokol 44, side 9-12.
Dokumenter og forklaringer
1129
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
Foreholdt brev af 1. oktober 2010 fra ombudsmanden til Koncerncentret
og forespurgt, hvilke akter og hvilken sag, der henvises til i sidste afsnit,
forklarede han, at det både er skattesagen og aktindsigtssagen i Skattemi-
nisteriet. Det er en standardvending fra ombudsmanden side i alle typer af
sager, hvori der laves en høring. Når det drejer sig om afslag på aktindsigt,
ligger der i den anførte vending, at de både skal have det, der er givet af-
slag på aktindsigt i – altså hele den sag, der er bedt om aktindsigt i, så de
kan få et totalt overblik – og den eventuelle brevveksling, der har været i
forbindelse med selve processen omkring aktindsigten. Alle sagens akter
er det, de starter med at bede om.
Forespurgt, hvad der var fokus for ombudsmandens interesse i den del af
sagen, der gik til Landsskatteretten – altså klagevejledningssagen – for-
klarede han, at det er svært for ham, ligesom det også var svært for dem
dengang, at holde klagevejledningssagen ude af billedet. Det, der er den
indledende krumtap i megen sagsbehandling hos ombudsmanden, er, om
de overhovedet må gå i gang, jf. bestemmelsen i ombudsmandslovens §
14, om at de administrative klagemuligheder skal være udtømt, før man
kan gå til ombudsmanden. Det var i hvert fald et fokus i sagen, og det var
et fokus, der blev bevaret helt hen til slutningen af sagen, hvor ombuds-
manden tog stilling til, om det var med rette, at Landsskatteretten afviste
at behandle denne sag.
Temaet for ombudsmanden var, om det betød, at Skatteministeriet havde
været nede i offentlighedslovens § 15, stk. 2, når de to gange gav klagevej-
ledning til Landsskatteretten. Det fremgår af offentlighedslovens § 15, stk.
2, at klagevejen i aktindsigtssager følger den materielle klagevej på områ-
det. Det var dette tema, som var et væsentligt tema for ombudsmanden
både i starten og også hen af vejen – om vejen var banet for ombudsman-
dens undersøgelse i forhold til de to afslag, som var påklaget.
Foreholdt, at Landsskatteretten på dette tidspunkt – oktober 2010 – hav-
de truffet afgørelse om, at denne ikke var rette klageinstans, og forespurgt,
hvad der var fokus for ombudsmandens interesse i oktober 2010, forkla-
rede han, at de stadig interesserede sig for Landsskatteretten. De svare-
de faktisk først på spørgsmålet om, hvorvidt Landsskatteretten med rette
havde afvist klagen samtidig med, at de svarede Jesper Høberg i juni 2011.
Ellers var fokus den materielle klagegenstand, som var ministerforelæggel-
se og datoen for en eventuel ministerforelæggelse.
1130
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
Foreholdt brev af 2. november 2010 fra Skatteministeriet til Folketingets
Ombudsmand, 1. og 2. afsnit, og forespurgt, hvad ombudsmanden gjor-
de, da de modtog denne udtalelse, forklarede han, at det fremgår af den
følgende brevveksling. De skrev til Landsskatteretten den 10. november
2010 og lavede en høring i den sag, hvor Landsskatteretten havde afvist
at være den myndighed, der kunne behandle sagen. Der skete vist nok en
fejl her, som senere blev redresseret. Meningen var, at Skatteministeriet
skulle have haft en kopi af brevet til Landsskatteretten. Det fik ministeriet
på et senere tidspunkt. Samtidig med brevet til Landsskatteretten oriente-
rede ombudsmanden Jesper Høberg herom og meddelte, at de ville vende
tilbage.
Hos ombudsmanden tænkte de også videre, om høringssvaret var tilstræk-
keligt i forhold til, at de skulle undersøge sagen i forhold til Skattemini-
steriet. De kom frem til, at der skulle stilles nogle flere spørgsmål, og det
fremgår af brevet af 26. november 2010.
Vidnet blev henvist til mail af 17. september 2010 fra Erling Andersen til
Lisbeth Rasmussen vedhæftet forelæggelse for skatteministeren af 9.-10.
september 2010, og foreholdt: ”Forelæggelse for skatteministeren … føl-
gende emner”. Udspørgeren bemærkede, at det følgende i forelæggelsen
drejer sig om mere teoretiske problemstillinger, som, man kunne tænke
sig, ville blive taget op i forhold til skatteministeren, og at det fremgår, at
forelæggelsen havde været forelagt for Peter Loft.
Foreholdt Peter Lofts forklaring, protokol 38, side 10, 3. afsnit, 4.-7. linje:
”Forespurgt, om forelæggelsen blev lagt til ministeren, forklarede han,
at han ikke specifikt kan huske det, men når han havde skrevet under
og tilmed sat en gul post-it på, ville det undre ham meget, hvis det ikke
var blevet lagt til ministeren. Om ministeren læste det, ved han ikke”, og
forespurgt, om det ville være et dokument, som ombudsmanden ville have
haft interesse i at få oplyst eksisterede i forbindelse med den besvarelse,
som de fik, svarede han bekræftende. Han har ikke talt med Hans Gam-
meltoft-Hansen om dette, men hvis han skulle råde ham i denne situation,
og man skruede tiden tilbage, så er det et klart ja.
Vidnet blev henvist til notat af 13. september 2010 om sagsbehandlingen
i Stephen Nathan Kinnocks skattesag, der af Hanne Dahl Kofod blev bragt
til Skatteministeriet den 14. september 2010, og som dels indeholder en
opsummering af en række faktiske forhold fra skattesagen og dels en ræk-
ke kommentarer til nogle udtalelser, der havde været i pressen, og henvist
Dokumenter og forklaringer
1131
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
til Peter Lofts forklaring til protokol 38, side 21, hvoraf fremgår, at Peter
Loft har forklaret, at der var en drøftelse mellem Erling Andersen og Stef-
fen Normann Hansen om, hvorvidt notatet kunne udleveres til ministeren.
Erling Andersen sagde ifølge Peter Lofts forklaring, at han ikke mente, at
man kunne give notatet til ministeren, og at han ønskede et løfte om, at
det ikke blev udleveret til ham. Peter Loft har forklaret, at man ikke gav
dette løfte, men at man tværtimod vendte tilbage og sagde, at man godt
mente, at man kunne give det videre.
Foreholdt samme protokol, side 21, 4. afsnit, 1.-2. linje, ”Forespurgt, om
vidnet gav det til ministeren, forklarede han, at ministeren i hvert fald fik
det, og han mener bestemt, at ministeren havde det på mødet den 16. sep-
tember 2010”, og forespurgt, om notatet er af en sådan karakter, at man
i ombudsmandsinstitutionen ville have betragtet det som en forelæggelse
for ministeren, forklarede han, at det tør han ikke sige, men det var noget,
som de givetvis ville have interesseret sig for, hvis de havde fået notatet.
Deres spørgsmål i anledning af klagen ville også – underforstået – have
været, om dette notat eller eventuelle andre dokumenter i sagen på noget
tidspunkt havde været forelagt ministeren. Det ligger klart i høringen.
Nu har han ud fra de refererede vidneforklaringer forstået, at det måske
har været forelagt ministeren, og tilsvarende tror han – uden at kunne sige
det med sikkerhed – at de ville have spurgt ind til det i processen. Det vil
være hans vurdering i dag.
Forespurgt af formanden, hvorfor han har forbeholdet, at han ”ikke tør
sige”, forklarede han, at han ikke har sin daværende chef ved hånden, og
i tvivlsspørgsmål ville han have rundet det med sin daværende chef, men
vidnet mener, at han kender ham så godt, at han også ville have sagt, at de
skulle spørge ind til det her.
Forespurgt af udspørgeren, om han – med det forbehold han tager – me-
ner, at SKAT København/Skatteministeriet burde have oplyst om de to do-
kumenter, når ombudsmanden spurgte om ministerforelæggelser, svarede
han bekræftende. Det mener han bestemt. De havde et sidefokus på, hvad
de forventede at få tilbage af svar fra ministeriet, når de bad om oplys-
ninger om ministerforelæggelse: om det kun var skriftlige formelle mini-
sterforelæggelser, hvor man genfandt ministerens signatur eller lignende,
om det var helt konkrete specifikke ministerforelæggelser, eller om det
var andre typer af ministerforelæggelser. Han har forud for sin forklaring
i dag drøftet dette spørgsmål med sin daværende kontorchef, og de er i
1132
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
hvert fald enige om, at de – de to sagsbehandlere på sagen dengang – for-
ventede at få brede svar og ikke hæftede sig i formaliteter. De ville have
undersøgt det, hvis der var noget andet end formaliseret ministerforelæg-
gelse, eller i hvert fald anbefalet deres daværende chef at få det undersøgt.
Forespurgt, om disse to dokumenter har været medsendt i forbindelse
med, at de fik akterne over, forklarede han, at de ikke fik akterne over.
Foreholdt, at tidspunktet nu er foråret 2011, forklarede han, at det er
rigtig nok, at de bad om at låne akterne, men som han husker det, fik de
dem ikke – ikke andet end formelle akter. De har den praksis, at de altid
sender udlånte fysiske akter tilbage til myndighederne, når de er færdige
med sagerne, så han har ikke i dag noget komplet overblik over, hvilke
bilag de helt præcist havde inde og senere sendte tilbage. Forespurgt, om
han har erindring om, at han tidligere har set de nævnte bilag, svarede
han benægtende.
Foreholdt brev af 26. november 2010 fra ombudsmanden til Koncerncen-
tret og forespurgt, hvad baggrunden var for, at Skatteministeriet og SKAT
skulle redegøre for, hvilke dokumenter og oplysninger, der var blevet ud-
vekslet mellem myndighederne i relation til Stephen Kinnocks skattesag,
jf. brevets 2. afsnit, forklarede han, at de for det første havde to afgørelser
fra Skatteministeriet, som – taget på ordene og i forhold til de relevante
lovbestemmelser – kunne efterlade det indtryk, at Skatteministeriet hav-
de været inde og træffe en afgørelse. Det drejede sig om offentlighedslo-
vens § 15, stk. 2, ellers kunne de ikke logisk have givet klagevejledning til
Landsskatteretten.
For det andet startede Skatteministeriet med at sige, at de gav afslag,
fordi de havde tavshedspligt. Det har de efter skatteforvaltningsloven, og
det handler om enkeltpersoners eller virksomheders skatteforhold. Ergo
forebygger det den tanke, om der havde været noget om enkeltpersoners
skatteforhold i denne sag i Koncerncentret. Det var i hvert fald noget af
det, ombudsmanden tænkte på, og som var baggrunden for, at de ønskede
at kigge lidt nærmere på, hvor meget Skatteministeriet havde været inde,
og hvad de havde af dokumenter fra den konkrete skattesag.
Det var lidt usædvanligt, at ombudsmanden ikke gentog anmodningen
om at låne samtlige sagens akter. Det plejede de trods alt at gøre, og som
han husker drøftelserne omkring det, så var der på dette tidspunkt rigtig
stor følsomhed omkring personsagen, altså Stephen Kinnock sagen. Der
var nogle kontakter med Skatteministeriets departement på det her tids-
Dokumenter og forklaringer
1133
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
punkt – vist nok telefonisk – fordi ministeriet var bange for, at akterne
kom i uvedkommendes hænder. Af hensyn til risikoen var ombudsman-
den på dette tidspunkt indstillet på at nøjes med en aktliste, og så kunne
de eventuelt spørge nærmere ind til dokumenterne ud fra den, hvis der
var behov for det.
Forespurgt, om han kan huske, hvem han talte med, forklarede han, at det
ikke var ham, der talte med nogen. Det var én af deres sagsbehandlere.
Forespurgte, om han har viden om, hvem den pågældende sagsbehandler
talte med, forklarede han, at han ved nærmere eftertanke ikke tør sige, at
der blev talt med Skatteministeriet på dette tidspunkt.
Henvist til brevets 4. afsnit, om at Skatteministeriet skulle indhente en ud-
talelse fra SKAT, og forespurgt, om det var en sædvanlig fremgangsmåde
hos ombudsmanden, svarede han bekræftende. Den er nærmest standard-
mæssig i deres spørgeteknik. Det skyldes igen princippet i ombudsmands-
lovens § 14, at den øverste myndighed skal have været inde i sagen, inden
ombudsmanden kan behandle den og forholde sig til den.
Henvist til samme brev, 2. afsnit, hvoraf det synes at fremgå, at ombuds-
manden beder om to særskilte udtalelser fra henholdsvis Skatteministeri-
et og SKAT, og foreholdt, at det virker som om, at ombudsmanden lavede
en dobbelthøring for at finde ud af, om de svarede samstemmende, samt
forespurgt, om det var hensigten, forklarede han, at det tør han ikke sige.
Som han husker det, var han ikke selv tæt inde over denne formulering,
men han er enig i, at når man læser brevet, så må det anses for at være
en dobbelthøring.
Forespurgt, om det efter hans opfattelse var sædvanligt, at der mellem
to ledelser skete en drøftelse af en underordnet myndigheds svar, hvis
der som i denne sag var en underordnet myndighed og en overordnet
myndighed, der blev bedt om et høringssvar, forklarede han, at det tør
han ikke sige. Det er sjældent, at de mulige drøftelser, der har været, af-
spejler sig i høringssvarene, når ombudsmanden får dem. Der kan meget
vel have foregået drøftelser, uden at de har efterladt sig spor – hverken
i de udtalelser, som ombudsmanden får, eller i det aktmateriale, som er
vedlagt sagen.
Foreholdt, at Erling Andersen har forklaret, at høringssvaret fra SKAT Kø-
benhavn blev drøftet på udkastniveau på to møder med Peter Loft og Stef-
fen Normann Hansen, og at det gav anledning til, at man indføjede nogle
1134
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1137.png
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
yderligere bemærkninger i materialet, og forespurgt, om ombudsmanden
ville have forventet, at det blev oplyst, hvis den overordnede myndighed
havde været inde over udformningen af den underordnede myndigheds
svar, forklarede han, at hvis en myndighed – SKAT København eller Kon-
cerncentret – havde været i tvivl om omfanget af høringen, eller hvad
rammerne for den var, så ville han have forventet, at de tog kontakt til
ombudsmanden. Det skete i øvrigt i sagen på et senere tidspunkt.
Forespurgt, om der var kontakter mellem SKAT København/Skattemini-
steriet og ombudsmanden, der havde betydning for sagen, mellem den
26. november 2010 og den 12. januar 2012, forklarede han, at der var
en mini-ting. Der var en telefonsamtale den 16. december 2010 mellem
Koncerncentret og ombudsmandsinstitutionen, fordi ombudsmanden hav-
de glemt at sende et bilag over. Ellers mener han ikke, at der skete mere
i den periode.
Hans From har forklaret
317
:
Forespurgt, hvornår han begyndte at beskæftige sig med ombudsmandssa-
gen, forklarede han, at det er lang tid siden, men at han nok skal gøre sit
yderste for at prøve at huske tilbage. Han har haft lejlighed til at gennemgå
sagen sammen med sin bisidder. Han husker det sådan, at han første gang
blev opmærksom på ombudssagen i forbindelse med, at der blev sendt en
mail fra Koncerncentret til SKAT København, hvor Koncerncentret skrev,
at de skulle komme med et bilag til den redegørelse, som de skulle lave til
ombudsmanden. Mailen ligger omkring den 29. november 2010.
Henvist til mail af 29. november 2010 fra Anne Katrine Salling til SKAT
København og forespurgt, om det er den mail, han tænker på, svarede han
bekræftende. Forespurgt, om han har set henvendelsen fra ombudsman-
den, som foranledigede mailen, forklarede han, at han ikke så den, da den
kom ind, men han så den i forbindelse med, at der spurgt efter, om der var
nogen, der vidste, om der var sendt noget til SKAT København.
Forespurgt, hvordan henvendelsen endte i hans afdeling, når den var stilet
til Koncerncentret, forklarede han, at den i første omgang gik til det kon-
tor, der hed Koncerncentersekretariatet, som havde taget sig af den op-
rindelige aktindsigtsanmodning fra Jesper Høberg. Anne Katrine Salling
317 Protokol 44, side 26-27.
Dokumenter og forklaringer
1135
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
sad i dette kontor. Lige omkring dette tidspunkt skiftede sekretariatets
kontorchef stilling, og det betød – fordi de vidste, at der var en evaluering
af strukturen i gang – at han blev bedt om at overtage driften af kontoret
i en kortere periode.
Forespurgt, om han både var kontorchef i dette kontor og direktionsse-
kretariatet, svarede han bekræftende. Ombudsmandssagen blev herefter
trukket over i direktionssekretariatet. Sagsbehandlingen, der kom senere
hen, lå hos Anne Sophie Springborg Stricker i direktionssekretariatet.
Henvist til brev af 26. november 2010 fra Folketingets Ombudsmand til
Koncerncentret og forespurgt, om han kan huske, hvornår han første gang
så brevet, svarede han benægtende. Han vil tro, at han så det i forbindelse
med, at der blev spurgt til, om det var rigtigt, at der var kommet en hen-
vendelse fra ombudsmanden, der var sendt videre til SKAT København.
Forespurgt, hvem der spurgte, forklarede han, at det gjorde Peter Loft,
som han husker det. Forespurgt, om han fik noget at vide om, hvorfor
Peter Loft interesserede sig for denne problemstilling, svarede han be-
nægtende. Ikke andet end at han fik at vide, at der havde været aktind-
sigtsanmodninger fra Jesper Høberg. Han orienterede Peter Loft om, at
henvendelsen var sendt til SKAT København. Forespurgt, om der var no-
gen reaktioner fra Peter Loft på denne oplysning, eller om han fik besked
på at gøre andet, svarede han benægtende.
Henvist til udkast til udtalelse af 13. december 2010 fra SKAT København
til Koncerncentret og forespurgt, om han har kendskab til udkastet, sva-
rede han benægtende.
Henvist til aktliste af 13. december 2010 og forespurgt, om han har nogen
idé om, hvorfor udkast og aktliste lå i Koncerncentret, forklarede han, at
han godt kunne gætte, men han har ikke nogen aktiv viden herom. Hans
gæt er, at det kan være dukket op i forbindelse med den efterfølgende
håndtering af sagerne, men han ved det ikke.
Forespurgt, om han har kendskab til, om der ligger tidligere udkast i Kon-
cerncentret, svarede han benægtende.
Foreholdt, at man nu tidsmæssigt var midt i december måned 2010, og
forespurgt, hvornår han igen begyndte at beskæftige sig med sagen, for-
1136
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1139.png
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
klarede han, at han i midten af januar 2011 modtog en mail fra SKAT
København, hvor de sendte udtalelse og aktliste frem.
Steffen Normann Hansen har forklaret
318
:
Forespurgt, hvornår han første gang blev opmærksom på, at der verserede
en ombudsmandssag om aktindsigt i skattesagen, forklarede han, at han
ikke præcist kan huske, hvornår han blev informeret om det, men det
har tidligst været i forbindelse med, at ombudsmanden sendte et brev
om, at der skulle laves en redegørelse. Han mener, at brevet kom sidst i
november 2010.
Foreholdt brev af 1. oktober 2010 fra Folketingets Ombudsmand til Skat-
teministeriet, Koncerncentret, og forespurgt, om han har set dette brev,
svarede han benægtende. Han blev først involveret efter den 26. novem-
ber 2010.
Foreholdt brev af 26. november 2010 fra ombudsmanden til Koncerncen-
tret og forespurgt, hvordan han blev involveret, forklarede han, at han ikke
kan huske, om han fik en genpart af brevet, om han var cc på en mail fra
Anne Katrine Salling, da hun sendte brevet videre til SKAT København, el-
ler om han første gang hørte om det, da Peter Loft fortalte om brevet på et
direktionsmøde. Sagen generede Peter Loft en del, fordi ombudsmanden
havde kritiseret den måde, Skatteministeriet blev omorganiseret på pr. 1.
januar 2010. Skatteministeriet blev omorganiseret med den hensigt, at
Skatteministeriet og SKAT skulle hænge sammen, og at det kun var mini-
steriet med ministersekretariatet, der var isoleret. Det havde ombudsman-
den kritiseret, og Peter Loft forklarede på direktionsmødet, at han mente,
at henvendelsen af 26. november 2010 var et forsøg fra ombudsmandens
side på at lave en egendriftsundersøgelse af hele organiseringen.
Forespurgt, om Peter Loft uddybede, hvad det var, ombudsmanden ville
undersøge, svarede han benægtende. På direktionsmødet forklarede Peter
Loft, at han syntes, at det virkede som om, at ombudsmanden ville lave
en egendriftsundersøgelse af, hvorvidt organiseringen var rigtig – om det
departementale var adskilt fra det regionale. Vidnet mener, at det var på
direktionsmødet, at han første gang hørte om ombudsmandssagen, men
318 Protokol 51, side 4-12 og 24-25.
Dokumenter og forklaringer
1137
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
han kan som sagt ikke huske, om han har været cc på en mail fra Anne
Katrine Salling.
Forespurgt, om han har erindring om, hvad der skete efter mødet, forkla-
rede han, at Peter Loft enten ringede eller kom ned til vidnet på et tids-
punkt inden det møde, der var den 8. december 2010. Peter Loft spurgte,
om han havde set aktlisten til sagen. Det havde vidnet ikke. Peter Loft
spurgte ham, om han vidste, om det var en samlet aktliste, eller om det
var isolerede akter, der var taget ud. Peter Loft nævnte, at aktlisten ville
omfatte fire akter, som han ikke mente, der skulle være med. Forespurgt,
om det var inden mødet med Erling Andersen, forklarede han, at det me-
ner han. Forespurgt, om det var hans indtryk, at Peter Loft da havde set
aktlisten, forklarede han, at det mener han, men det kan godt være, at han
forveksler den 8. og 13. december 2010.
Forespurgt, om han og Peter Loft havde andre drøftelser inden mødet den
8. december 2010, svarede han benægtende.
Forespurgt, om han havde kontakt til Erling Andersen om ombudsmands-
sagen frem til mødet den 8. december 2010, hvor de drøftede ombuds-
mandssagen, svarede han benægtende.
Forespurgt af Niels Fenger, om Peter Loft sagde noget om, hvorfor de fire
akter ikke burde stå på aktlisten, forklarede han, at Peter Loft først stillede
spørgsmål om, hvorvidt det var en samlet aktliste, eller om der var tale
om isolerede akter, der var taget ud. Der var også akter, som måske burde
have været med, men som man ikke umiddelbart kunne se på aktlisten
– akter, som de modtog under møderne. Peter Loft sagde i løbet af samta-
len, at han mente, at i hvert fald to af akterne ikke skulle have været med.
Det var dels det håndskrevne notat (”de fire linjer”), som de fik med, fordi
Erling sagde ”jamen så lad mig tage det med”, og dels den disposition,
som Peter Loft havde lavet til sig selv (de to A4 ark), som de også lidt
tilfældigt fik med. Han og Peter Loft diskuterede ikke spørgsmålet.
Udspørgeren henviste til SKAT Københavns oprindelige aktliste af 27. ok-
tober 2010 over materiale i Stephen Kinnocks skattesag og foreholdt, at
hvis Peter Loft inden mødet den 8. december 2010 havde kommente-
ret en aktliste, så var det formentlig denne udgave. Forespurgt, om Peter
Loft ud af denne liste kunne se, hvilke akter der præcist blev refereret
til, forklarede han, at det måtte han have kunnet. Peter Loft nævnte i
hvert fald specifikt de to akter. Forespurgt, om det var de udaterede akter:
1138
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
”Udateret: SKATs notat håndskrevet af Peter Loft. Udateret: SKATs ved
Peter Lofts notater”, som Peter Loft mente, forklarede han, at det må det
have været. Det, der er ”håndskrevet af Peter Loft”, kunne være ”de fire
linjer”. Det var ”de fire linjer” og Peter Lofts egen disposition, som Loft
overvejende nævnte.
Forespurgt, hvem der indkaldte til mødet den 8. december 2010, forkla-
rede han, at så vidt han husker, så kom mødet i kalenderen via Helle
Bergenfelt, Peter Lofts sekretær. Det må have været Peter Loft, der tog
initiativ til mødet. Det var i hvert fald ikke ham. Mødet blev holdt i Nicolai
Eigtveds Gade vist sidst på dagen. Erling Andersen, Peter Loft og han
deltog i mødet. Mødets tema var blandt andet aktlisten. Derudover havde
Erling Andersen og Peter Loft også en dialog om, hvad der var foregået på
de fem møder, der havde været afholdt, hvor vidnet havde været med til
de tre. Forespurgt, om han kan huske, om der var dokumenter på bordet,
forklarede han, at han ikke kan huske, om Erling Andersen stod med nog-
le dokumenter, men han har formentlig stået med aktlisten.
Henvist til Erling Andersens forklaring – protokol 43, side 17, 3. hele af-
snit, hvoraf fremgår, at Erling Andersen har forklaret, at det var aktlisten
af 27. oktober 2010., der var med på mødet den 8. december 2010 – og
forespurgt, om han også mener, at det kunne have været den aktliste, der
var med, forklarede han, at det kunne det godt. Forespurgt, om de fik
kopier af aktlisten, forklarede han, at det er han næsten sikker på, at de
ikke gjorde. Forespurgt, om den blev forevist, forklarede han, at det kan
godt være. Han kan godt have stået og læst i den. Forespurgt, om han kan
huske, om Peter Loft læste i aktlisten, forklarede han, at hvis han selv
havde læst i den, så havde Peter Loft også.
Forespurgt, om Peter Loft havde nogen kommentarer til den, forklarede
han, at Peter Loft sagde det samme, som han havde sagt til ham – at det
var mærkeligt, at lige præcis de dokumenter var med. Til Erling Andersen
gav Peter Loft udtryk for, at han var i tvivl om, hvorvidt det var isolerede
dokumenter, der var taget ud til formålet, eller om det var den konkrete
aktliste for hele sagen. Forespurgt, om han kan huske, hvad Erling Ander-
sen svarede, forklarede han, at Erling Andersen ikke forholdt sig særligt
til det. Erling Andersen gav udtryk for, at han ikke rigtig havde været inde
over det og nærmest så aktlisten for første gang på mødet.
Forespurgt, om han kan huske, hvilke akter Peter Loft specifikt havde
kommentarer til, forklarede han, at det var akten: ”x. september 2010:
Dokumenter og forklaringer
1139
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
SKATs brev med bilag udleveret kopier til Peter Loft ved møde” og de tre
udaterede akter. Forespurgt, om han kan huske, hvilke bemærkninger Pe-
ter Loft havde til akten af ”x. september 2010”, svarede han benægtende.
Han kan huske, at drøftelsen mere udkrystalliserede sig omkring de to
akter, som han tidligere har nævnt.
På mødet den 8. december 2010 var der ikke en lang diskussion om de
konkrete akter. Det var mere et spørgsmål om, hvorfor de var med, og om
det var en samlet aktliste. Erling Andersen sagde, at de jo kendte Lisbeth
Rasmussen, som var meget grundig, og derfor var det hele med.
Foreholdt af formanden, at aktlisten ikke giver udtryk for, at noget skulle
være taget ud, idet den indeholder både kontoudskrifter og selvangivelser,
forklarede han, at på de tre møder, som han var med til, fik de udkast til
agterskrivelse, og de kunne ikke se, at de var med på aktlisten. Det var
ikke meningen, at de skulle have haft udkastene med hjem – og han havde
derfor også makuleret sine – men det var i hvert fald det argument, som
Peter Loft også havde.
Udspørgeren foreholdt: ”Udateret: SKATs notat håndskrevet af Peter
Loft”, og forespurgte, om Peter Loft reagerede på, at Peter Lofts navn stod
på aktlisten, forklarede vidnet, at han ikke kan huske, om det lige var den
8. eller den 13. december 2010, at Loft reagerede, men han gav i hvert
fald udtryk for, at han ikke ville have sit navn til at stå der. Forespurgt,
hvorfor Peter Loft ikke ville det, forklarede han, at det har han ikke spurgt
ham om. Forespurgt, hvordan Erling Andersen reagerede på, at Peter Loft
ikke ville have sit navn til at stå på aktlisten, forklarede han, at Erling An-
dersen reagerede rimelig afslappet. Erling Andersen gav udtryk for, at han
ikke havde været dybt nede i aktlisten, og at han som sagt nærmest også
så den for første gang.
Henvist til SKAT Københavns udkast til udtalelse til brug for ombuds-
mandssag af 10. december 2010 og foreholdt, at Erling Andersen har
forklaret, at der var et tidligere udkast, som han havde med på mødet den
8. december 2010, samt forespurgt, om han har erindring om, at der var
et tilsvarende udkast med på mødet, svarede han benægtende. Han har
i hvert fald ikke set det, fordi den dialog, der måtte have været, omkring
hvad der skete på de 5 møder, gik mellem Erling Andersen og Peter Loft.
1140
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
Forespurgt om han havde indtryk af, at Peter Loft var bedre orienteret
i sagen, end han var – altså længere inde i materien, svarede vidnet be-
nægtende.
Forespurgt, hvornår han første gang så udtalelsen fra SKAT København til
Koncerncentret, forklarede han, at det gjorde han formentlig på et eller
andet tidspunkt i forbindelse med, at sagen blev sendt over.
Forespurgt, om han kan huske, om der blev drøftet andre forhold end akt-
listen på mødet den 8. december 2010 – herunder om der blev orienteret
om de bekymringer, som Peter Loft havde i relation til, at ombudsmanden
skulle starte en egendriftsundersøgelse, svarede han benægtende. Han
kan ikke huske, om Peter Loft redegjorde for, at det bekymrede ham, hvis
ombudsmanden startede en egendriftsundersøgelse, og at han havde talt
med kammeradvokaten.
Forespurgt af formanden, om det bekymrede Peter Loft, at der skulle
laves en egendriftsundersøgelse, forklarede han, at det bekymrede Peter
Loft i den forstand, at når Loft mente, at ombudsmanden ville lave en
egendriftsundersøgelse, så havde det måske et andet formål end at se
på den aktindsigtssag, som Jesper Høberg havde klaget over. Forespurgt,
om det kunne give anledning til bekymring, at man fik en vurdering af,
om omorganiseringen var lavet godt nok, forklarede han, at det kan være
”bekymring” er et forkert ord. Det må kommissionen spørge Peter Loft
om. Peter Loft kørte sagen med den person fra kammeradvokaten, som
havde rådgivet ham om organiseringen. Han husker ikke navnet på ved-
kommende.
Foreholdt Erling Andersens forklaring – protokol 43, side 17, 5. hele afsnit
– og forespurgt, om det stemmer overens med vidnets billede, at Peter
Loft kraftig skulle have tilkendegivet, at det ikke måtte fremgå, at man
havde været med til beslutningsdelen, svarede han benægtende, men han
kan huske, at de talte om, hvad der var foregået på møderne, og at de ikke
havde været med i beslutningsdelen.
Foreholdt videre fra Erling Andersens forklaring om de akterede doku-
menter – samme side, sidste hele afsnit – forklarede han, at han ikke kan
huske, om ordene lige faldt sådan, men Erling Andersen gav udtryk for, at
han ikke havde været detaljeret nede i det, og at det var Lisbeth Rasmus-
sen, der havde gjort det. Peter Loft gav udtryk for, at det var mærkeligt, at
Dokumenter og forklaringer
1141
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
dokumenterne var med. Vidnet oplevede ikke, at der var en dårlig stem-
ning over det. Sådan husker han det i hvert fald ikke.
Foreholdt Erling Andersens forklaring – protokol 43, side 18, 5. hele afsnit
– og forespurgt, om han kan huske, om der blev drøftet noget om at fjerne
akter, forklarede han, at han slet ikke mener, at de var så detaljeret nede
i det på mødet den 8. december 2010. Der var en overordnet snak om,
hvorvidt akterne hørte til eller ikke hørte til. Som han husker det, var der
ikke en diskussion om, hvorvidt der skulle fjernes akter eller ikke fjernes
akter, men det blev vendt, om akterne hørte til.
Foreholdt videre fra Erling Andersens forklaring – samme side, sidste hele
afsnit, linje 1-5 – og forespurgt, om han kan huske, om der var en drøftelse
af, hvorvidt det rent teknisk var muligt at fjerne akter, forklarede han, at
han mener, at det først var den 13. december 2013, at der var en drøftelse.
Henvist til Erling Andersens forklaring – protokol 43, side 19, 4. hele
afsnit, 1. linje – hvoraf fremgår, at det blev nævnt for Erling Andersen, at
man ville inddrage kammeradvokaten i forbindelse med ombudsmandens
undersøgelse, og forespurgt, om han har nogen erindring om det, forklare-
de han, at det var det, som Peter Loft orienterede om på direktionsmødet.
Den person fra kammeradvokaten, som havde hjulpet Peter Loft med at
lave organiseringen pr. 1. januar 2010, og som havde været involveret i
den bekendtgørelse, der skulle ændre organiseringen, efter ombudsman-
den havde bedt om det, ville Peter Loft have med ind over, fordi Peter Loft
mente, at ombudsmanden brugte aktindsigtssagen til at lave en egendrifts-
undersøgelse. Forespurgt, om Erling Andersen deltog på direktionsmødet,
svarede han benægtende.
Forespurgt, om Erling Andersen blev orienteret herom på mødet den 8.
december 2010, forklarede han, at det kan han ikke afvise, men han kan
ikke detaljeret huske det.
Foreholdt Erling Andersens forklaring – side 19, 2. hele afsnit: ”To an-
dre ting, der kom frem på mødet, var, at Peter Loft og Steffen Normann
Hansen klart tilkendegav, at deres overvejelse i forhold til ombudsmanden
og aktlister var, at man ville forsøge at undgå, at ombudsmanden fik hele
skattesagen. Man ville kun give ham aktlisterne, og så ville man forsøge at
få en løsning, hvor ombudsmanden sendte en medarbejder til ministeriet,
som kunne gennemgå aktlisterne og kun bede om det materiale, som man
”faldt over”” – forklarede han, at hele denne proces blev aftalt på mødet
1142
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
mellem ombudsmanden, Peter Loft, kammeradvokaten og vidnet selv den
12. januar 2011. Så detaljeret, som det er beskrevet der, er han overbevist
om ikke var fremme på det tidspunkt.
Foreholdt, at man på mødet den 8. december 2010 kunne have drøftet, at
det var en mulighed, som man gik efter, og forespurgt, om han kan huske,
om tanken om at indskrænke det til en aktliste var fremme på mødet,
svarede han benægtende. Han kan ikke afvise, at Peter Loft orienterede
om, at han ville gå i dialog med kammeradvokaten om, hvordan det skul-
le håndteres, men han mener, at aftalen om, hvordan fremgangsmåden
skulle være overfor ombudsmanden, først blev indgået på mødet med om-
budsmanden.
På ny foreholdt Erling Andersens forklaring – samme side, 4. hele afsnit,
1. linje: ”Det blev også nævnt for ham, at man ville inddrage kammer-
advokaten” – forklarede han, at det godt kan passe. Foreholdt samme
sted linje 1-5: ”Som han forstod det, var grunden, at man frygtede, at
ombudsmanden på baggrund af Jyllands-Posten-sagen kunne finde på at
lave en egenundersøgelse – altså en mere udvidet undersøgelse. Det var
Peter Lofts strategi, at han ville have et møde med ombudsmanden, og at
han ville være bakket op af kammeradvokaten for at undgå, at Jyllands-Po-
sten-sagen udviklede sig til en egenundersøgelse”, forklarede han, at det
vel var meget rigtig, men han kan ikke huske, om det blev sagt på mødet
den 8. december 2010. Han har ikke på noget tidspunkt været involveret i
diskussionen om, hvad Peter Loft overvejede i forbindelse med at involve-
re kammeradvokaten eller om ombudsmandsundersøgelsen – udover han
var med til mødet den 12. januar 2011.
Forespurgt af Niels Fenger, om egendriftsundersøgelsen skulle handle om
ministeriets organisation eller den underliggende skattesag for Helle Thor-
ning-Schmidt og Stephen Kinnock, forklarede han, at han forstod på Peter
Loft, at det var ministeriets organisation. At det var den, ombudsmanden
ville lave sin egendriftsundersøgelse af, fordi der tidligere havde været en
dialog med ombudsmanden, der sagde, at man ikke havde været organi-
seret korrekt, og at der derfor skulle laves en bekendtgørelse. Forespurgt,
om der blev nævnt noget om en egendriftsundersøgelse af skattesagen,
svarede han benægtende.
Foreholdt af udspørgeren mail af 9. december 2010 kl. 8.37 fra Peter
Loft til Steffen Normann Hansen, svarmail kl. 8.45 og forespurgt, hvornår
han havde en samtale med Erling Andersen denne dag, forklarede han,
Dokumenter og forklaringer
1143
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
at det var tidligt om morgen. De mødte begge tidligt. Forespurgt, hvilke
”sager” han henviser til i første linje, forklarede han, at det måtte være
de fire akter. Foreholdt: ”og Erling er ved at fjerne dem” og forespurgt,
hvad Erling Andersen fortalte herom, forklarede han, at han ikke kan hu-
ske samtalen ord for ord, men på baggrund af snakken på mødet den 8.
december 2010, havde han i hvert fald fået opfattelsen af, at Erling Ander-
sen ville finde ud af, om akterne skulle være med. På mødet havde de en
snak om, hvorvidt akterne hørte hjemme eller ikke hørte hjemme i sagen.
Forespurgt, om de talte om det ud fra juridiske overvejelser, eller om det
mere var politiske overvejelser, forklarede han, at han ikke vil kalde det
en juridisk diskussion, men de havde en snak om, hvorvidt akterne hørte
hjemme på aktlisten – om det var nogle akter, som burde være med efter
deres journaliseringsvejledning. De kunne ikke journaliseringsvejlednin-
gen udenad, så det var bare en generel snak herom.
Henvist til Skatteministeriets vejledning om elektronisk sags- og doku-
menthåndtering og forespurgt, om de overvejede, om det var i overens-
stemmelse med denne vejledning at fjerne de fire akter fra aktlisten, for-
klarede han, at det gjorde de ikke på dette tidspunkt. Han spurgte senere
ind til det. Det gjorde han den 13. december 2010 om aftenen.
Forespurgt, hvad Erling Andersen sagde til ham om morgenen den 9.
december 2010, forklarede han, at han ikke kan huske præcist, hvordan
samtalen forløb, men han fik i hvert fald det indtryk, som han refererer
til Peter Loft i mailen. Forespurgt, om Erling Andersen på dette tidspunkt
fremkom med betænkeligheder ved at fjerne akterne, svarede han benæg-
tende. Det gjorde han først den 13. december 2010.
Foreholdt fra mailen: ”Aftalt med ham, at vi lige får tingene at se igen
inden de officielt sendes over, når vi alligevel er på Slusen mandag”, og
forespurgt, hvad det var, de skulle se igen, forklarede han, at det må være
aktlisten. Forespurgt, om de også skulle se udtalelsen, forklarede han, at
det ikke rigtig sagde ham noget. Han var som sagt ikke specielt involveret
i udtalelsen. Forespurgt, hvornår de skulle på Sluseholmen, forklarede
han, at det var de den 13. december 2010. Der var et ledermøde, hvor alle
lederne fra SKATs administration var samlet.
Forespurgt, hvem der deltog i mødet den 13. december 2010 om ombuds-
mandssagen, forklarede han, at det gjorde Peter Loft, Erling Andersen og
vidnet selv. Mødet blev afholdt sidst på dagen efter ledermødet.
1144
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
På ny henvist til udkast til udtalelse til brug for ombudsmandssag af 10.
december 2010 og forespurgt, om udtalelsen var fremme på mødet, svare-
de han benægtende. Mødet på Slusen var ret kort, og som han husker det,
drejede det sig om aktlisten – altså de fire akter.
Henvist til aktliste dateret 13. december 2010 og forespurgt, om der forelå
et udkast til aktliste på mødet, forklarede han, at han er ret sikker på, at
de ikke kiggede i dokumenter. Det var alene en drøftelse.
Forespurgt, hvad drøftelsen gik ud på, forklarede han, at Erling Ander-
sen havde talt med Lisbeth Rasmussen. Hun havde forklaret ham, at han
skulle stå stejlt på, at akterne hørte til sagen, ligesom hun havde oplyst, at
det var hele aktlisten, der var fremlagt. Erling Andersen kommenterede,
at Lisbeth Rasmussen havde sagt, at det var den rigtige aktliste, og at
akterne ikke kunne slettes af en sagsbehandler. Det blev der talt lidt om.
Der var stadigvæk lidt en diskussion om, hvorvidt akterne hørte hjemme
på aktlisten, altså om de skulle være akteret. De kunne have henholdt sig
til journaliseringsvejledningen, men det gjorde de ikke på dette tidspunkt.
Erling Andersen tilkendegav, at han var enig med Lisbeth Rasmussen,
men der var ikke en fuldstændig afklaring, da mødet var færdigt. Peter
Loft tilkendegav, at hvis akterne skulle være der, så skulle de i hvert fald
omformuleres, så hans navn ikke fremgik så direkte. Forespurgt, hvorfor
Peter Loft ikke ville have, at hans navn fremgik så direkte, forklarede han,
at det begrundede Peter Loft ikke, og han spurgte ikke.
Forespurgt, om Peter Loft accepterede, at akterne ikke kunne slettes, for-
klarede han, at sagen ikke blev lukket. Et af argumenterne var, at det ikke
var muligt for en sagsbehandler at slette akter. Eftersom vidnet havde
ansvaret for den del af forretningen i SKAT, hvor man arbejdede med
journaliseringsvejledningen og sagsbehandlingssystemet, tilbød han at un-
dersøge, om det var rigtigt, at en sagsbehandler ikke kunne slette akter.
Det var det, mødet sluttede med.
Foreholdt, at Lisbeth Rasmussen havde sagt til Erling Andersen, at man
ikke måtte slette akter, forklarede han, at Lisbeth Rasmussen havde sagt,
at hun mente, at akterne hørte til, og at de ikke kunne slettes af en sags-
behandler. Erling Andersen tilkendegav, at han var enig med Lisbeth Ras-
mussen, men diskussionen var ikke lukket, idet et af argumenterne var, at
man ikke kunne slette akterne. Det var det, han skulle undersøge.
Dokumenter og forklaringer
1145
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
Foreholdt mail af 13. december 2010 kl. 22.01 fra Peter Loft til vidnet, 1.
linje, og forespurgt, om der blev holdt et møde om aktindsigtssagen, for-
klarede han, at som han husker det, gjorde der ikke. Foreholdt resten af
samme mail og fra vidnets svarmail kl. 22.14: ”Enig”, og forespurgt, hvad
det var, han var enig i, forklarede han, at han var enig i, at der var forskel
på det, der fremgik af aktlisten, og det, der var givet aktindsigt i til Jesper
Høberg. Jesper Høbergs aktindsigtsanmodning var fra juni/juli 2010, og
da var der ham bekendt ikke nogen akter.
Foreholdt fra Peter Lofts mail: ”og hvad der fremgår af skat kbhs mel-
ding”, og forespurgt, hvad det er for en melding, der refereres til, svarede
han, at han går ud fra, at det er fra møderne om aktlisten.
Forespurgt, hvad ”ud over alt det øvrige” i samme mail er, og forespurgt,
om han har drøftet det med Peter Loft, svarede han benægtende, og han
kan heller ikke gætte sig til, hvad det er.
Foreholdt videre i vidnets svarmail af 13. december 2010: ”Har ”rodet”
lidt i muligheden for at slette akter”, og forespurgt, hvad der heri ligger,
forklarede han, at han på mødet den 13. december 2010 tilbød at finde ud
af, om en akt kunne slettes af en sagsbehandler, da det som sagt var en
del af hans ansvarsområde i Skatteministeriets koncern. Han fik fat i den
ansvarlige sagsbehandler, Hanne Jo Heede, som stadigvæk var på arbejde,
da han kom hjem fra mødet den 13. december 2010. Først definerede han
lidt anonymt akterne, og så spurgte han, om det var rigtigt, at en sagsbe-
handler ikke kunne slette sådanne akter. Hun kunne sige med sikkerhed,
at der ikke var nogen sagsbehandlere, der kunne slette akter, men hun
mente, at den systemansvarlige kunne. Det ville hun undersøge. Det er
det, han mener med at have ”rodet” lidt i muligheden for at slette akter.
Fra morgenstunden dagen efter vendte Hanne Jo Heede tilbage og sagde,
at den systemansvarlige godt kunne ændre, men at hun – på den måde
vidnet havde beskrevet akterne – var enig i, at de skulle tilakteres, og at
de ikke skulle fjernes. Forespurgt, hvad Hanne Jo Heede refererede til,
forklarede han, at hun ikke refererede til noget, men han går ud fra, at hun
havde set i journaliseringsvejledningen. Hun havde været med til at skrive
den. Forespurgt, hvad han gjorde efter beskeden fra hende, forklarede
han, at han bare konstaterede, at så var det på plads.
Forespurgt af formanden, om den systemansvarlige var en bestemt per-
son, eller om det var flere personer, forklarede han, at systemansvaret
1146
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
var fordelt på flere kontorer. Hanne Jo Heede var procesansvarlig. Det var
hende, der på tryk formulerede, hvad systemet kunne. Den systemansvar-
lige var en, der rent teknisk kunne gå ind i systemet. Det var i den del af
virksomheden, hvor han sammen med direktør Preben Kristiansen havde
ansvaret – Borger og Virksomhed.
Forespurgt af udspørgeren, hvad han gjorde, efter han fik svar fra Hanne
Jo Heede den 14. december 2010 om formiddagen, forklarede han, at han
ikke kan huske det præcist, men han går ud fra, at han ringede til Peter
Loft og fortalte, hvordan det var. Han har også sagt det til Erling Andersen,
men han tør ikke sige, om det var samme dag eller dagen efter. Så var den
sag i virkeligheden færdig.
Vidnet blev foreholdt den oprindelige aktliste af 27. oktober 2010: ”x.
september 2010: SKATs brev med bilag udleveret kopier til Peter Loft
ved møde”, aktliste af 13. december 2010: ”September 2010: Udkast til
notater og foreløbig udkast til afgørelsen samt arbejdsnotater”, aktliste
af 27. oktober 2010: ”Udateret: SKATs notat håndskrevet af Peter Loft.
Udateret: SKATs ved Peter Lofts notater. Udateret: SKATs notat modtaget
ved møde med Peter Loft” og aktliste af 13. december 2010: ”Udateret:
Arbejdsnotater. Udkast til formulering af SKATs afgørelse. Afgrænsning
og grundlaget for afgørelsen. Udateret: Arbejdsnotat om overvejelser om
principielle problemstillinger i forbindelse med sagen. Udateret: Notat om
centrale skattepligtsspørgsmål og skatteforhold i sagen. Stephen Nathan
Kinnock og spørgsmål om beskatning i Danmark.” Forespurgt, om han
kan huske, om de på mødet den 13. december 2010 drøftede specifikke
formuleringer på det, som Peter Loft gerne ville have lavet om, forklarede
han, at det er han ret sikker på, at de ikke gjorde.
Henvist til mail af 10. december 2010 fra Lisbeth Rasmussen til Hanne
Dahl Kofod, cc Erling Andersen, hvoraf fremgår, at det er de samme for-
muleringer, der går igen i aktliste af 13. december 2010, bortset fra, at der
i mailen også står ”Drøftet med koncernledelsen” efter hver sætning, og
forespurgt, om han på et tidspunkt mellem den 8. og den 13. december
2010 har været med til at diskutere mulige konkrete formuleringer, svare-
de han benægtende.
Forespurgt, om han kan huske, om han på et tidspunkt i forløbet har
modtaget kopi af aktlisten af 13. december 2010, forklarede han, at det er
han ret sikker på, at han ikke har. Foreholdt, at aktlisten af 13. december
2010 er udleveret af Koncerncentret til kommissionen, og at den derfor
Dokumenter og forklaringer
1147
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
har været i Koncerncentret, samt forespurgt, hvem der i Koncerncentret
beskæftigede sig med besvarelsen af aktindsigtssagen fra den 8. december
og frem til den 31. december 2010, forklarede han, at han mener, at det
kun var Anne Katrine Salling. Forespurgt, om han og Peter Loft ikke også
beskæftigede sig med aktindsigtssagen, forklarede han, at de havde været
i dialog med Erling Andersen herom.
Forespurgt, om de drøftede andet end aktlisten på mødet den 13. decem-
ber 2010, svarede han benægtende. Han kan ikke afvise, at der kan være
vendt ord mellem Peter Loft og Erling Andersen om udtalelsen, men han
mener det ikke. Som han husker det, handlede mødet udelukkende om
aktlisten.
Henvist til udkast til udtalelse af 13. december 2010 fra SKAT København
til Koncerncentret og foreholdt, at kommissionen også har modtaget dette
udkast fra Koncerncentret, samt forespurgt, om han ved, hvem der kan
have modtaget udkastet, forklarede han, at han ikke har modtaget det.
Den eneste, han kan forestille sig, der kan have modtaget udkastet på
dette tidspunkt, er Anne Katrine Salling.
Forespurgt, om han på noget tidspunkt så udtalelsen, før den officielt blev
fremsendt, svarede han benægtende. Hvis udtalelsen har været til stede på
mødet med Erling Andersen, vil han ikke skrive under på, at han ikke har
øjet den igennem, men han har ikke haft den og bladret i den. Han havde
som sagt utrolig travlt med andet på dette tidspunkt.
Forespurgt, om der var møder om sagen mellem den 13. december 2010
og den 12. januar 2011, hvor de holdt møde med ombudsmanden, svarede
han benægtende. Han tør ikke afvise, om der var et formøde dagen før
mødet med ombudsmanden, men det fremgår ikke af hans kalender.
Forespurgt, om han kan huske, om man har deltaget i drøftelser om udta-
lelsen, svarede han benægtende. Han er heller ikke vidende om, at andre
har det.
Forespurgt af Niels Fenger, om de på noget tidspunkt overvejede forholdet
mellem skatteforvaltningslovens § 14 på den ene side, og på den anden
side det forhold, at departementet havde en mening om, hvordan aktlisten
skulle se ud, forklarede han, at der ikke på noget tidspunkt var tvivl om,
at hvis der skulle ændres i aktlisten, var det SKAT Københavns ansvar og
beslutning. Der var ikke på noget tidspunkt nogen, der forventede, at man
1148
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
i Koncerncentret kunne gøre noget ved aktlisten. De havde ikke nogen
juridisk diskussion. Forespurgt, om det ikke er rigtigt, at de diskuterede,
hvilke akter der naturligt skulle indgå i SKAT Københavns sag, forklarede
han, at Peter Loft stillede spørgsmålstegn ved, hvordan det var. Det kan
man vel godt, uden at man derved blander sig i beslutningen. Som han
erindrer det, så var de ikke inde og tale jura.
Forespurgt af udspørgeren, om det ikke er rigtig forstået, at Peter Loft
direkte sagde, at han ikke ville have, at hans navn stod i aktlisten, svarede
han bekræftende.
Foreholdt brev af 26. november 2010 fra ombudsmanden til Koncerncen-
tret, 2. afsnit, 1. punktum, at aktlisten havde været drøftet på to møder,
at han har forklaret, at Peter Loft havde sagt, at Lofts navn ikke skulle
stå på den, og forespurgt, om der på dette tidspunkt var overvejelser om,
hvorvidt den involvering, som han og Peter Loft havde haft i skattesagen,
måske alligevel havde været for tæt på, forklarede han, at det gav Peter
Loft på intet tidspunkt udtryk for, og han har heller ikke selv gjort sig de
overvejelser. Han var som sagt rigeligt beskæftiget med alt muligt andet.
Han har kun helt konkret været involveret, når Peter Loft bad ham om det,
eller hvis der var andre, der spurgte ham om noget.
…
Advokat Torben Koch foreholdt, at vidnet har forklaret, at han ved to lej-
ligheder hørte Peter Loft sige, at han ønskede sit navn fjernet fra aktlisten.
Forespurgt, om det var noget, han havde del i, blev bedt om at have en
mening om eller tilkendegav overfor omverdenen, hvad han mente om
det, svarede han benægtende. Det var ikke noget, han havde talt med
Peter Loft om. Forespurgt, om man kan sige, at han hverken har haft lod
eller del i den problemstilling, forklarede han, at han heller ikke havde
nogen interesse i det.
Han blev foreholdt Erling Andersens forklaring – protokol 43, side 14,
2. sidste afsnit, 4. sidste linje, ”Han kommunikerede typisk med depar-
tementschefen via produktionsdirektøren”, og side 17, 2. afsnit, 5. linje,
”Steffen Normann Hansen var departementschefens løjtnant, og det var
sådan, han blev brugt”. Foreholdt, at det lyder som om, at han bare var
en slags avanceret sendebud, og forespurgt, om det er en fair beskrivelse,
forklarede han, at det er det i den her sag. Han havde som sagt rigtig travlt
Dokumenter og forklaringer
1149
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
i den periode, så i denne sag er der ingen tvivl om, at Peter Loft brugte
ham til at kommunikere med Erling Andersen og den anden vej.
Foreholdt af advokat Lars Svenning Andersen, at Peter Lofts navn var det
eneste, der fremgik af udkastet til aktliste, og forespurgt, om Peter Loft
havde problemer med, at man rettede dette til departementschefen, som
det er anført på den liste, der blev sendt frem, svarede han benægtende.
Forespurgt, om Peter Loft nævnte, hvorfor han ikke ville have sit navn
stående, forklarede han, at han ikke erindrer, at de har talt herom. Han
erindrer bare, at Peter Loft sagde det. Forespurgt, om Peter Loft undrede
sig over, at han var den eneste, der var nævnt ved navn, forklarede han,
at det kunne Peter Loft godt have gjort, men han erindrer ikke, at Peter
Loft nævnte det.
Advokat Karen-Margrethe Schebye foreholdt fra den oprindelige aktliste
af 27. oktober 2010: ”x. september 2010: SKATs brev med bilag udleve-
ret kopier til Peter Loft ved møde”, og forespurgte, om han har gjort sig
overvejelser om, hvad det kunne være for et dokument. Han svarede be-
nægtende – ikke udover at han husker det som et af de fire dokumenter,
der blev drøftet.
Foreholdt, at det på side 2 fremgår, at der var tre udaterede dokumenter
– ”de fire linjer”, de to A4 ark og et ikke nærmere bestemt notat, der er
kaldt ”SKATs notat modtaget ved møde med Peter Loft” – og forespurgt,
hvad det fjerde dokument var, forklarede han, at det ikke lige siger ham
noget, men han kan huske, at der var fire.
Steffen Normann Hansen har efterfølgende sendt følgende udtalelse:
”På given foranledning skal jeg hermed gøre opmærksom på, at der på
intet tidspunkt har været tale om at slette eller bortskaffe dokumenter
fra sagen.
På mødet mellem Erling Andersen, Peter Loft og undertegnede har der
været en drøftelse af hvorvidt enkelte dokumenter, der var medtaget på
aktlisten, reelt var dokumenter omfattet af journaliseringsbekendtgørel-
sen. Hvis dette ikke var tilfældet, burde de slettes fra aktlisten men ikke
fjernes fra sagen.
Jeg har alene undersøgt, hvorvidt sagsbehandlerne i SKAT København
teknisk selv kunne slette fra aktlisten i journaliseringssystemet. Det har
1150
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1153.png
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
aldrig været på tale, at jeg eller andre i Koncerncentret selvstændigt skulle
udføre denne handling.”
Kommissionen bad herefter hans bisidder, advokat Torben Koch, oplyse, om Steffen
Normann Hansen fandt, at han var blevet fejlciteret i protokol 51.
Steffen Normann Hansen svarede, at han ikke præcist erindrede sit ordvalg i forbin-
delse med afhøringen, at han imidlertid måtte fastholde, at der på intet tidspunkt
havde været tale om decideret at slette akter, og at hans klare forudsætning til sta-
dighed havde været, at han talte om aktlisten.
Peter Loft har forklaret
319
:
Henvist til brev af 26. november 2010 fra ombudsmanden til Koncern-
centret og forespurgt, om han har set den henvendelse, forklarede han,
at det var på dette tidspunkt, at han rigtigt følte, at han blev involveret i
sagsforløbet. Han kan ikke huske, hvem der viste ham brevet, men han
tror, at det var Hans From.
Forespurgt, om der var nogen særlig grund til, at han skulle involveres i
henvendelsen, forklarede han, at der var den grund, at han tidligere havde
tilkendegivet, at han ikke var særlig tilfreds med den måde, aktindsigtssa-
ger generelt blev behandlet på i ministeriet. Derfor var de nok påpasselige
med at vise ham, hvad der skete. Måske havde den, der viste ham brevet,
den samme usikkerhed, som han selv fik, da han læste det. Han havde lidt
svært ved at finde ud af, hvad der helt præcist stod i brevet.
Foreholdt brev af 26. november 2010 fra ombudsmanden til Koncerncen-
tret og forespurgt, hvem der efter hans erindring deltog i besvarelsen af
henvendelsen, forklarede han, at de den 26. november 2010 diskuterede,
hvad der i virkeligheden stod i brevet. Han hæftede sig blandt andet ved,
at der stod, at alt ville blive delagtiggjort med aviserne. Han drøftede i
hvert fald henvendelsen med Steffen Normann Hansen, der var hans nær-
meste medarbejder på skattesagen, men hvad de lige nøjagtigt gjorde på
dette tidspunkt, og hvilke sagsbehandlingsskridt der blev iværksat, det hu-
sker han ikke. Han vil skyde på, at han talte med Steffen Normann Hansen
og Hans From om, at de måtte i gang med at indhente en udtalelse, og at
SKAT København måtte i gang med at lave den aktliste, der blev talt om.
319 Protokol 52, side 7-19.
Dokumenter og forklaringer
1151
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
Foreholdt Steffen Normann Hansens forklaring – protokol 51, side 4, 6.
afsnit, 1. punktum – og forespurgt, om han kan huske, om brevet var oppe
på et direktionsmøde, forklarede han, at han ikke kan huske, at det var
oppe på et direktionsmøde, men han kan godt huske, hvilke refleksioner
brevet gav ham. Brevet som sådan undrede ham lidt, og hvad var det
egentligt, de blev spurgt om. De havde muligvis fejlagtigt behandlet nogle
aktindsigtssager, som vedrørte juni og juli måned 2010, og nu spurgte man
om, hvad der var foregået i august, september og oktober 2010.
Han havde svært ved at se relationen mellem aktindsigtsbehandlingen og
det, der blev spurgt om. Han spurgte sig selv om, hvorvidt ombudsman-
den – foranlediget af den konkrete sag – af egen drift ville se, om det,
Koncerncentret havde lavet omkring strukturændring, var lavet godt nok.
Om det simpelthen var en optakt til en nøjere undersøgelse af Skattemi-
nisteriets struktur.
Det andet, der vakte hans opmærksomhed, var, at der stod, at udtalelser-
ne eventuelt ville blive sendt til partshøring. Han havde den holdning, at
skattesagen på mirakuløs vis var endt med en blød landing til stor glæde
for ham selv, Erling Andersen og formentlig også for skatteyderægtepar-
ret. Han mener, at sagen var landet, som den burde lande, men han øjnede
en risiko for, at de nu skulle til at have presse om det igen, ligesom de
havde haft hele juni, juli og august måned. Det ville han sådan set gerne
undgå. Ikke fordi der var noget specifikt, der kunne komme op, men det
var et helt generelt ønske om ikke at genåbne en sag i pressen, der allere-
de var lukket med held.
Forespurgt, hvem han drøftede disse overvejelser med, forklarede han, at
han tror, at han drøftede det med Steffen Normann Hansen. Forespurgt,
hvorfor det var ham, han talte med, forklarede han, at skattesagen ikke
var en sag, der havde involveret departementet, så hvis man skulle vende
tanker med nogen, så var det vel nærliggende, at det var Steffen Normann
Hansen. Han er dog ikke sikker på, at det var Steffen Normann Hansen.
Han kan også godt have talt med Jens Drejer eller Birgitte Christensen
om det. De er mere juridisk kyndige, og han kan have spurgt, om de ud
af henvendelsen kunne læse, hvad det egentlig var, ombudsmanden ville
til at gøre.
Foreholdt Steffen Normann Hansens forklaring – protokol 51, side 4, 7.
afsnit, 1.-2. punktum: ”Forespurgt, om Peter Loft uddybede, hvad det var,
ombudsmanden ville undersøge, svarede han benægtende. På direktions-
1152
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
mødet forklarede Peter Loft, at han syntes, at det virkede som om, at
ombudsmanden ville lave en egendriftsundersøgelse af, hvorvidt organise-
ringen var rigtig – om det departementale var adskilt fra det regionale” –
og forespurgt, om det indgik i hans overvejelser, om bekendtgørelsessagen
ville starte op igen, forklarede han, at det passer meget godt med det, som
han lige har forklaret.
Forespurgt, om der i øvrigt skete noget mellem den 26. november og den
8. december 2010, forklarede han, at kronologien er lidt usikker for ham.
Han havde på et tidspunkt et møde med Karsten Hagel-Sørensen (kam-
meradvokaten), men han mener, at det var senere. Han mener ikke, at
der skete noget i tiden fra den 26. november til omkring den 8. december
2010.
Forespurgt, om han kan huske, hvem der indkaldte til mødet med Erling
Andersen den 8. december 2010, forklarede han, at han husker det sådan,
at Steffen Normann Hansen på et tidspunkt nævnte, at det første udkast til
en aktliste var ved at blive lavet, og at det indeholdt lidt kryptiske formule-
ringer, hvor hans – Peter Lofts – navn figurerede. Forespurgt, om det var
inden mødet den 8. december 2010, eller om det var på mødet, forklarede
han, at han husker det sådan, at det var ham, der tog initiativet til at holde
mødet ved at spørge Steffen Normann Hansen, om det ikke ville være en
god ide at holde et møde med Erling Andersen for at drøfte aktlisten.
Han opfattede aktlisten som det redskab, der muligvis skulle stilles til rå-
dighed for Jesper Høberg, som led i den partsoffentlighed, der var nævnt.
Han gik ud fra som givet, at ombudsmanden skulle have sagen som sådan.
I alle andre ombudsmandssager, han har været involveret i, havde om-
budsmanden fået sagen. Han gik i et eller andet omfang ud fra, at aktlisten
var til benefice for pressen. Han var igen inde i den overvejelse, at de ikke
skulle have genåbnet en sag, som de med held havde fået afsluttet.
Forespurgt, om han kan huske, om de havde fået aktlisten i Koncern-
centret inden mødet den 8. december 2010, forklarede han, at de må
have haft et eller andet, der gav ham anledning til at spørge, om de ikke
skulle have en snak med Erling Andersen. Han vil næsten tro, at Steffen
Normann Hansen havde fået et første udkast til aktlisten. Forespurgt, om
han kan huske, om han har set det, forklarede han, at Steffen Normann
Hansen nok havde vist ham det.
Dokumenter og forklaringer
1153
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
Foreholdt Steffen Normann Hansens forklaring – protokol 51, side 4, sid-
ste afsnit, til side 5 øverst – og foreholdt, at det nærmest lyder som om, at
Steffen Normann Hansen ikke havde aktlisten, men at vidnet havde den,
forklarede han, at han bestemt husker det som værende omvendt.
Vidnet blev henvist til SKAT Københavns oprindelige aktliste af 27. okto-
ber 2010 over materiale i Stephen Nathan Kinnocks skattesag, og han fik
mulighed for at se den igennem. Forespurgt, om han kan huske, om det
var denne aktliste, de så inden mødet med Erling Andersen den 8. decem-
ber 2010, forklarede han, at det tror han.
Foreholdt akten: ”x. september 2010: SKATs brev med bilag udleveret ko-
pier til Peter Loft ved møde” samt akterne: ”Udateret: SKATs notat hånd-
skrevet af Peter Loft. Udateret: SKATs ved Peter Lofts notater. Udateret:
SKATs notat modtaget ved møde med Peter Loft”, og forespurgt, om det
var de linjer, der sprang ham i øjnene, svarede han bekræftende, bortset
fra han stadig husker det sådan, at det sprang Steffen Normann Hansen
i øjnene, og at denne så sagde det til ham. Vidnet hæftede sig ved flere
ting. Han syntes, at det var nogle meget kryptiske formuleringer, men han
kunne til en vis grad gætte sig til, hvad det var. Han undrede sig over, at
det var med, og så undrede han sig over formuleringerne, og at han var
den eneste, der var nævnt ved navns nævnelse. Det så ud som om, at han
nærmest var inde som privat person.
Foreholdt akten: ”x. september 2010: SKATs brev med bilag udleveret
kopier til Peter Loft ved møde”, og forespurgt, hvad han gættede på, at det
var, forklarede han, at det vel må have været svaret på presseklip og BT-no-
tat. Foreholdt akten: ”Udateret: SKATs notat håndskrevet af Peter Loft”,
forklarede han, at han gik ud fra, at det var ”de fire linjer”. Foreholdt
akten: ”Udateret: SKATs ved Peter Lofts notater”, forklarede han, at han
mener, at de senere fik det identificeret som værende den to siders dis-
position, som han skrev som forberedelse til møde med skatteministeren,
der aldrig blev til noget. Foreholdt akten: ”Udateret: SKATs notat modta-
get ved møde med Peter Loft”, forklarede han, at det må være BT-notatet
plus presseklippene eller i hvert fald en af delene.
Forespurgt, om han kan huske, hvad han og Steffen Normann Hansen
drøftede inden mødet med Erling Andersen, svarede han benægtende.
Han vil skyde på, at de drøftede det samme, som de drøftede med Erling
Andersen – at han undrede sig over, at hans ”fire linjer” og hans to siders
disposition overhovedet figurerede på en aktliste.
1154
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
Mødet den 8. december 2010 blev, så vidt han husker, holdt på hans
kontor. Erling Andersen, Steffen Normann Hansen og vidnet selv deltog.
Forespurgt, om Erling Andersen havde dokumenter med på mødet, forkla-
rede han, at han ikke kan huske, om Erling Andersen havde noget med,
men han er ret sikker på, at de sad med den oprindelige aktliste, eller en
aktliste, der lignede den meget.
Henvist til SKAT Københavns udkast til udtalelse til brug for ombuds-
mandssag af 10. december 2010 og forespurgt, om han kan huske, om der
var et lignende udkast til udtalelse med på mødet, forklarede han, at det
er han meget sikker på, at der ikke var.
Forespurgt, om de gennemgik aktlisten på mødet, forklarede han, at de
ikke gennemgik den i detaljer. Den var heller ikke voldsomt enkel at læse.
Diskussionen centrerede sig om de fire punkter med navn – især de to
af dem. Forespurgt, hvad Erling Andersen sagde til det, forklarede han,
at han – Peter Loft – spurgte, hvorfor punkterne overhovedet var med,
hvortil Erling Andersen svarede ”du kender jo Lisbeth”. Han kan tydeligt
huske, at det var det svar, Erling Andersen gav ham. Hun er meget omhyg-
gelig, så alt er med. Hans betragtning, og den kan måske forekomme lidt
ejendommelig i dag, men man skal huske, at situationen var en anden på
det tidspunkt, var, at de efterhånden ikoniske ”fire linjer” bare var hans
egne nedskrevne tanker. Andre mennesker ville bare have sagt det ud i
den blå luft, men han er typen, der skriver det ned for at tænke. Havde
der været et billboard på væggen, så kunne det have været der, han havde
skrevet det. Han opfattede det ikke som en akt. I dag har linjerne fået en
meget væsentlig betydning. Det havde de ikke på det tidspunkt, så han
tænkte ”gud fri mig vel”. Det overraskede ham, at det var en akt, når man
skrev nogle tanker på bagsiden af en mødeindkaldelse, og Erling Ander-
sen til støtte for sin hukommelse tog det med.
Det samme gør sig gældende med hans to siders disposition. Han viste
den til Erling Andersen for at spørge, om der var noget, han havde misfor-
stået, eller om der var noget, han havde glemt at tage med. Han opfattede
det ikke som et led i sagsbehandlingen. Han vil igen godt understrege, at
han sådan set ikke havde noget problem med at akterne lå på sagen, og
at ombudsmanden kunne forholde sig til dem, men han undrede sig over,
at de skulle med på en aktliste, som han regnede med var til benefice for
pressen.
Dokumenter og forklaringer
1155
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
Forespurgt af formanden, hvorfor han regnede med det, når aktindsigts-
sagen i relation til Jesper Høberg var afsluttet, forklarede han, at han ikke
havde klarhed over situationen. På det her tidspunkt var der to mulighe-
der. Enten var der tale om en egendriftsundersøgelse, hvor aktlisten nok
ville være mindre interessant, eller der kunne være tale om behandlingen
af aktindsigtssagen.
Han syntes, at brevet fra den 26. november 2010 ikke var helt enkelt at
forstå. Han havde det klare udgangspunkt, at ombudsmanden skulle have
sagen, så hvad skulle ombudsmanden med en aktliste, hvis han havde
den ægte vare. Der står måske ikke direkte i brevet fra den 26. november
2010, at aktlisten i givet fald ville være noget af det, som ombudsmanden
ville give aktindsigt i, men han tror, at det var sådan, både Erling Andersen
og han selv læste brevet. De tog også forbehold i det endelige svar, fordi
de ikke mente, at aktlisten skulle udleveres. Det kan godt være, at der kun
var en risiko for, at den ville blive udleveret, men det var en risiko, de ikke
var villige til at løbe.
Niels Fenger foreholdt vidnet, at offentlighedsloven foreskriver, at man får
den fulde aktliste, når man søger aktindsigt, at han har forstået vidnets
forklaring sådan, at hele diskussionen omkring aktlisten opstod, fordi man
helst ikke skulle åbne sagen, der var lukket heldigt, idet pressen var holdt
op med at interessere sig for den, og at han har forstået det sådan, at for-
målet med at gennemgå aktlisten var at styre muligheden for, at pressen
kunne gennemskue, hvad der var sket i sagen.
Forespurgt, om det var det, der lå i det, forklarede han, at Jesper Høberg
begærede aktindsigt i nogle akter, som ikke eksisterede, og derfor måtte
svaret være, at der ikke var noget at give aktindsigt i. Efterfølgende sad
man med en klage over en sagsbehandlingsfejl, og som led i almindelig
kutyme skrev ombudsmanden, at han agtede at give partsoffentlighed i
alt, der blev lavet i den forbindelse. Det vil sige, at en journalist – der end
ikke havde bedt om det – pludselig ville få udleveret stort set hele sagen
eller i hvert fald interessante dele, der ville kunne starte en sag.
De mente, at det burde man undgå. De havde ikke noget ønske om at ska-
be diskussion. Ikke fordi de specifikt ville undgå noget, men man kommer
jo ikke fra myndighedens side og beder nogen om at søge aktindsigt i de-
res akter. De havde den helt klare tilgang, at skattesagen endte betydeligt
enklere, end de havde regnet med, fordi de troede, at gud og hver mand
ville flå afgørelsen fra hinanden, finde fejl og alt skulle diskuteres. Det hav-
1156
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
de hverken Erling Andersen eller han noget særligt stort ønske om skulle
ske. Man kan kalde det pressetaktiske overvejelser.
Foreholdt, at Niels Fenger har forstået hans forklaring sådan, at aktlisten
skulle se ud på en bestemt måde, for at journalister ikke derved skulle
kunne afdække en sag eller skrive om den, forklarede han, at de ikke
havde noget ønske om, at pressen begyndte at skrive om sagen igen. Hvis
de fik en aktliste, ville det være rimeligt nærliggende at tænke, at sagen
nok kom op igen.
Foreholdt, at når offentlighedsloven foreskriver, at man skal have en akt-
liste, så er det netop for, at journalisten kan tjekke, om han har fået sine
ting, forklarede han, at han troede, at når man begærede aktindsigt i en
bestemt sag, så kunne man få en aktliste. Her var der begæret aktindsigt i
nogle forelæggelser i juni og juli 2010, og så regnede han ikke med, at det
lå i offentlighedsloven, at man kunne få en aktliste over, hvad der skete på
et tidspunkt, der overhovedet ikke var omfattet af aktindsigtsbegæringen.
Forespurgt af udspørgeren, om han kan huske, hvad der blev tilkendegivet
fra Erling Andersens side om aktlistens udformning, forklarede han, at
som han husker det, så var de rørende enige om, at de ikke havde noget
specielt ønske om at få sagen genåbnet i pressen, og at de mente, at det
vel også var et hensyn, man måtte tage til skatteyderparret. Erling Ander-
sen havde den samme tilgang til det som ham. Spørgsmålet var, om akter-
ne virkelig hørte hjemme på aktlisten. Der var ikke en voldsom diskussion,
hvor Erling Andersen forsvarede listen.
Han troede, at en aktliste var noget, som en medarbejder havde lavet. Det
gik senere hen op for ham, at det var en it-udskrift. På dette tidspunkt
troede de, at det var et udslag af en subjektiv sagsbehandling af en med-
arbejder i SKAT. Forespurgt, om det var et udtræk fra Captia, forklarede
han, at det var det indtryk, han senere hen fik. Omkring den 13.-14. fik
han at vide, at det sådan set ikke var Lisbeth Rasmussen, der havde sagt,
hvad der skulle med, og hvad der ikke skulle med. Det var et udtræk fra
journalsystemet. Det fik han at vide af Steffen Normann Hansen.
På ny henvist til udkast til udtalelse til brug for ombudsmandssag af 10.
december 2010 og foreholdt, at han har forklaret, at der ikke var et udkast
på bordet den 8. december 2010, forklarede han, at de slet ikke drøftede
en udtalelse. Han var ikke klar over, om man var begyndt at skrive på en
udtalelse.
Dokumenter og forklaringer
1157
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
Foreholdt Erling Andersens forklaring – protokol 43, side 17, 4. hele af-
snit, side 19, sidste afsnit, side 20, 1. og 2. afsnit, hvor Erling Andersen
bl.a. har forklaret, at han havde udkast til udtalelsen af 10. december
2010 med til mødet den 8. december 2010, og at Peter Loft ønskede, at
et afsnit i udtalelsen med formuleringen: ”med udgangspunkt i faktuelle
oplysninger og akter” skulle ud eller omformuleres – og foreholdt udka-
stet til udtalelse, forklarede han, at han kan huske, at de havde en meget
kort ordvending om, at udtalelsen måtte gå ud på, at de havde haft et antal
møder. Han tror ikke en gang, at tallet 5 stod ham klart på det tidspunkt.
Der var ingen substansdrøftelse af nogen udtalelse. Der var ikke nogen
tekster på bordet, og de ændrede ikke i nogen tekster. Det var der ikke på
dette tidspunkt eller på noget tilgrænsende tidspunkt.
I virkeligheden er han lige ved at sige, at det eneste, han nogensinde drøf-
tede med Erling Andersen om det her, var en ganske kort ordveksling,
hvor Erling Andersen sagde: ”Redegørelsen er min. I kan jo skrive, hvad
I vil i jeres”. Forespurgt, om han kan huske, hvornår Erling Andersen
sagde dette, svarede han benægtende, men han mener, at det var en gang
i januar 2011. Udtalelserne begyndte han først rigtigt at få kendskab til i
midten/slutningen af januar 2011. Han er helt sikker på, at han ikke så et
udkast til udtalelse tidligere, og han tror heller ikke, at de drøftede andet,
end hvad ombudsmanden mente med ”redegørelse”. Det var helt overfla-
disk og udramatisk i enhver henseende.
Forespurgt, om han kan huske, om der på mødet den 8. december 2010
blev drøftet andre forhold end aktlistens udformning, forklarede han, at
der ikke blev diskuteret andet, end hvad der skulle med, og hvordan det i
givet fald skulle formuleres. Han mener ikke, at de drøftede andet.
Foreholdt Erling Andersens forklaring – protokol 43, side 19, 2. hele af-
snit, 1. punktum: ”To andre ting, der kom frem på mødet, var, at Peter
Loft og Steffen Normann Hansen klart tilkendegav, at deres overvejelse i
forhold til ombudsmanden og aktlister var, at man ville forsøge at undgå,
at ombudsmanden fik hele skattesagen” – og forespurgt, om han kan
huske, at man var inde over den slags overvejelser på mødet den 8. de-
cember 2010, forklarede han, at hans umiddelbare svar er, at det er det
pure opspind. Foreholdt videre fra Erling Andersens forklaring – protokol
43, side 19, 2. hele afsnit, 2. punktum: ”Man ville kun give ham aktlister-
ne, og så ville man forsøge at få en løsning, hvor ombudsmanden sendte
en medarbejder til ministeriet, som kunne gennemgå aktlisterne og kun
bede om det materiale, som man ”faldt over”” – og forespurgt, om han
1158
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
kan erindre, om der var overvejelser af den karakter på bordet, forklarede
han, at det var der overhovedet ikke.
Han havde selv en samtale med ombudsmanden om, hvordan denne skul-
le have acces til sagen. Det er det eneste tidspunkt, han har drøftet dette,
og det er med det stik modsatte fortegn af, hvad Erling Andersen har
forklaret.
Foreholdt videre fra Erling Andersens forklaring, side 19, 3. hele afsnit,
1.-3. punktum: ”Derfor var det selvfølgelig klart, at det var et problem
for departementschefen, når der stod noget på aktlisten om Peter Loft.
Så måtte man formode, at ombudsmandens medarbejder ville lade sin
pegefinger stoppe der, fordi det i sig selv var interessant. Det var det,
Peter Loft og Steffen Normann Hansen klart tilkendegav overfor ham”,
og forespurgt, om han kan huske, om der blev givet udtryk for den slags,
forklarede han, at han ikke på dette tidspunkt eller noget andet tidspunkt
havde noget som helst problem med, hvad ombudsmanden skulle se. Han
opfattede – og opfatter den dag i dag – den sagsbehandling, som hele
skattesagen havde været underkastet, som værende efter bogen. Han er
klar over, at kommissionen kan komme til et andet resultat, men hans
holdning er klar. Han havde derfor heller ikke noget som helst ønske om
at skjule noget for ombudsmanden.
Da han havde møde med ombudsmanden senere, fortalte han selv om,
hvordan de havde gjort. Ombudsmanden kom ind på, at der var noget,
der hed organisationsmagt osv., så man godt i et eller andet omfang kunne
gå ind, men de diskuterede det ikke i detaljer. Hvis han havde et ønske
om at prøve at skjule noget for ombudsmanden, så havde han nok ikke
nævnt overfor ham, at der havde været holdt et antal møder med Erling
Andersen om sagen.
Foreholdt videre fra Erling Andersens forklaring, side 19, 4. hele afsnit,
1.-3. punktum: ”Det blev også nævnt for ham, at man ville inddrage kam-
meradvokaten. Som han forstod det, var grunden, at man frygtede, at
ombudsmanden på baggrund af Jyllands-Posten-sagen kunne finde på at
lave en egenundersøgelse – altså en mere udvidet undersøgelse. Det var
Peter Lofts strategi, at han ville have et møde med ombudsmanden, og at
han ville være bakket op af kammeradvokaten for at undgå, at Jyllands-Po-
sten-sagen udviklede sig til en egenundersøgelse”, og forespurgt, om der
var overvejelser i den retning på mødet den 8. december 2010, forklarede
han, at det er lidt tvistet i forhold til, hvordan han så det, men han kan me-
Dokumenter og forklaringer
1159
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
get vel have sagt, at han havde meget svært ved at forstå, hvad der præcist
lå i brevet fra ombudsmanden, og at han egentlig godt kunne tænke sig at
drøfte med kammeradvokaten, hvordan denne så på det – netop fordi de
havde haft kammeradvokaten inde over strukturjusteringen.
Forespurgt, om de på mødet alene talte om spørgsmålet om at redigere i
aktlisten, eller om de også talte om muligheden for helt at tage akterne
væk fra sagen, forklarede han, at der ikke var nogen, der på noget tids-
punkt – hverken Steffen Normann Hansen, Erling Andersen eller ham
– der talte om at fjerne ting fra sagen. Der var ting, hvor han sagde, om
det overhovedet skulle have været tilakteret, men når det var blevet det, så
skulle det ligge der. Man skulle ikke ind og fjerne akter.
Hans problem gik på, at aktlisten måske kunne indeholde ting, som han
egentlig fandt irrelevant, og som var beskrevet på en måde, som var egnet
til eventuelt at kunne give dem nogle pressemæssige problemer. Ombuds-
manden måtte få, hvad det skulle være. Der var ingen, der på noget tids-
punkt drøftede at pille akter ud af sagen. Forespurgt, om han overvejede,
om det var lovligt ikke at skrive alle akter, som lå på sagen, på aktlisten,
forklarede han, at hans betragtning på dette tidspunkt var, at aktlisten
var resultatet af en sagsbehandlers valg af, hvad der var de væsentligste
dokumenter i sagen. Det var ud fra det, de diskuterede. Han tror egentlig,
at Erling Andersen havde samme opfattelse.
Foreholdt mail af 9. december 2010 fra vidnet til Steffen Normann Han-
sen og svarmail af samme dato samt forespurgt, om han svarede Steffen
Normann Hansen, forklarede han, at det kan han ikke huske. Forespurgt,
om der var nogle telefonsamtaler med Steffen Normann Hansen omkring
mailen, forklarede han, at det kan han ikke huske. Forespurgt, om han
kan huske, om han læste mailen, forklarede han, at det tror han bestemt,
at han gjorde.
På ny foreholdt Steffen Normann Hansens svarmail, ”De nævnte sager er
tilakteret sagen” og forespurgt, hvilke sager det var, Steffen Normann Han-
sen henviste til, forklarede han, at han går ud fra, at det er ”de fire linjer”
og hans to siders disposition. Foreholdt samme mail, ”og Erling er ved at
fjerne dem”, forklarede han, at han læste det sådan, at Erling Andersen
var ved at fjerne dem fra aktlisten.
Foreholdt videre, ”ligesom han er ved at justere i teksten på besvarelsen”,
og forespurgt, hvilken besvarelse det var, forklarede han, at det ved han
1160
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
ikke, men han går ud fra, at det gik på de lidt ejendommelige benævnelser
i aktlisten – f.eks. ”SKATs ved Peter Lofts notater”.
Forespurgt, hvad det var, Erling Andersen var ved at fjerne, når der i mai-
len stod ”og Erling er ved at fjerne dem”, når han har forklaret, at Erling
Andersen allerede var ved at justere teksten i aktlisten, forklarede han,
at alle de fire akter, der har været talt om, var noget kryptisk formuleret.
Steffen Normann Hansen gik nok et skridt videre, end der var belæg for,
men de talte om muligheden for at tage akterne ud. Det var ud fra den
betragtning, at det slet ikke var akter, der var relevante. Derfor skulle de
ikke stå på aktlisten. Det var de sådan set enige om med den viden, som
de havde på dette tidspunkt.
Han tror ikke, at de diskuterede de to andre akter, men de stod på en
sådan lidt ejendommelig måde, så han går ud fra, at det var det, der blev
henvist til i mailen. Han er ikke sikker på, at han lavede et nøje studie af
mailen. Han hæftede sig mere ved, at de ville komme til at tale om det
igen om mandagen.
Foreholdt, at man godt kunne få indtryk af, at Erling Andersen fra mor-
genstunden efter mødet den 8. december 2010 var i gang med to ting – at
han var i gang med at justere teksten på aktlisten, og at han var i gang
med at fjerne akterne fra sagen – forklarede han, at det tror han bestemt
ikke var intentionen med det, der er skrevet. Han mener ikke, at nogen af
dem på noget tidspunkt har talt om at fjerne akter fra sagen.
Forespurgt, om han kan huske, hvad det var, der skulle ses igennem, og
om de på mødet den 8. december 2010 aftalte, at de lige skulle se tingene
igennem på mødet den 13. december 2010, forklarede han, at der ikke lå
andet i det, end det Steffen Normann Hansen skriver i mailen.
Foreholdt dele af den oprindelige aktliste og mail af 10. december 2010
fra Lisbeth Rasmussen til Hanne Dahl Kofod, cc Erling Andersen, og fore-
spurgt, om han så denne mail, svarede han benægtende.
Foreholdt, at der blev holdt et møde den 8. december 2010, hvor de med
Erling Andersen drøftede, hvad der skulle stå ud for de fire akter på akt-
listen, at der ifølge mailen af 9. december 2010 var en efterfølgende drøf-
telse mellem Steffen Normann Hansen og Erling Andersen, at Lisbeth
Rasmussen den 10. december 2010 producerede nye tekstforslag, og fore-
spurgt, om han kan huske, om de på mødet den 8. december 2010 drøfte-
Dokumenter og forklaringer
1161
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
de, hvad der skulle stå på aktlisten, forklarede han, at de ikke diskuterede
ændringer af tekster på mødet den 8. De diskuterede, at de tekster, der
var, ikke var særligt rammende, og at han ikke brød sig om, at han ene
og alene stod med navns nævnelse. De diskuterede ikke alternativer. Det
mener han faktisk heller ikke, at de gjorde ved det følgende møde
Forespurgt, om han kan huske, om det var den 13. december 2010, at
han, Erling Andersen og Steffen Normann Hansen holdt det næste møde,
svarede han benægtende, men han går ud fra, at det stemmer, når alle
andre har forklaret, at det var den dag. Han kan huske, at de var i SKAT
København i forvejen, men han kan ikke huske, om det var den 13. Fore-
holdt, at Erling Andersen har forklaret, at mødet blev holdt på dennes
kontor, hvor de stod ved et hæve sænkebord, forklarede han, at det kan
godt passe. Mødet foregik stående. Han mener, at det var sent på efter-
middagen.
Forespurgt, om han kan huske, hvad de talte om, forklarede han, at han
ikke vil lægge skjul på, at hans erindring på dette punkt er ret vag, men
han husker det som en fortsættelse af det, de havde drøftet den 8. decem-
ber 2010. Der var ikke rigtig sket noget i mellemtiden, og de var alle tre
fortsat i den vildfarelse, at aktlisten var noget, som Lisbeth Rasmussen
eller en af hendes medarbejdere havde skrevet. Mødet var en gentagelse
af det, der var sket den 8. december 2010 – overvejelser om, hvorvidt de
to akter overhovedet behøvede at figurere på aktlisten, og hvis de skulle,
så skulle de have en anden benævnelse.
Forespurgt, om der var udkast til en ny aktliste på bordet, forklarede han,
at det tror han ikke, der var. Forespurgt, om han kan huske, om der var et
udkast til en udtalelse på bordet, forklarede han, at han er meget overbe-
vist om, at det var der ikke.
Udspørgeren bemærkede, at Erling Andersens forklaring – protokol 43,
side 24, 1. hele afsnit: ”Forespurgt, om de gennemgik det nye udkast til
udtalelse af 13. december 2010, forklarede han, at han erindrer, at det
var et stående møde omkring hans hæve/sænkebord, og det var ikke ret
langvarigt. Udtalelsen blev kort gennemgået, men det var ikke en dybsin-
dig gennemgang. Man skal huske, at det var SKAT Københavns udtalelse”
– harmonerer med, at vidnet har forklaret, at Erling Andersen på et tids-
punkt udtalte, at ”det er min udtalelse”.
1162
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
Formanden foreholdt, at vidnet har forklaret, at denne udtalelse først faldt
i januar 2011. Han forklarede, at han ikke kunne huske præcist, hvornår
det var. Det kunne godt have været i december, Erling Andersen sagde
det. Han opfattede det som ”fingrene væk”.
Udspørgeren foreholdt, at hvis Erling Andersen sagde ”fingrene væk”, så
skulle der også være noget at snuppe, og hvis der ikke var noget på bordet,
så var der ingen grund til at sige det. Han forklarede, at der ikke var noget
på bordet, men at de godt kan have spurgt, om de var begyndt at skrive på
udtalelsen, og at Erling Andersen i den forbindelse kom med udtalelsen.
Henvist til aktliste dateret 13. december 2010 og foreholdt, at aktlisten er
fundet i det materiale, som Koncerncentret har indleveret til kommissio-
nen, men at kommissionen ikke har kunnet finde aktlisten i SKAT Køben-
havns materiale, samt forespurgt, om han kan forklare, hvordan aktlisten
er kommet til Koncerncentret, forklarede han, at det kan han ikke. Han
mindes ikke nogensinde at have set de formuleringer, der f.eks. fremgår
ud for de tre udaterede akter. Foreholdt, at det var de formuleringer, der
var i Lisbeth Rasmussens mail, forklarede han, at han ikke har nogen
erindring om at have set dem før.
Advokat Lars Svenning Andersen gjorde opmærksom på, at teksten ikke
var tilsvarende Lisbeth Rasmussens mail, idet ”Drøftet med koncernledel-
sen” ikke var medtaget på aktlisten dateret 13. december 2010.
Forespurgt af udspørgeren, om der blev drøftet andre forhold på mødet
den 13. december 2010, forklarede han, at det tror han ikke. Forespurgt,
om han kan huske, om Erling Andersen tilkendegav, at han var bekymret
ved at justere i aktlisten eller slette akter, forklarede han, at det kan han
ikke huske, men han tror heller ikke, at Erling Andersen gav udtryk her-
for. I deres begrebsverden var der ikke tale om at slette noget, men om
at ændre på en sag, som en underordnet havde lavet. Det var det, de talte
om, og det anså de for rimeligt ukontroversielt.
Foreholdt Erling Andersens forklaring – protokol 43, side 23, 5. hele af-
snit, 1.-4. punktum: ”Der var ikke nogen aktlister med på mødet, men de
havde en ordvending om, hvordan de kunne formulere det. Det var den
gammelkendte problemstilling fra den 8. december 2010 – kunne det
formuleres på en måde, så Peter Lofts navn ikke stod og blinkede. Vidnet
sagde til dem, at de stadigvæk var ved at se på det og formulere lidt på
det. Det var så den vej, de gik” – forklarede han, at han godt kan have
Dokumenter og forklaringer
1163
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
brugt udtrykket, at hans navn stod og blinkede, men resten er han absolut
ikke enig i. Han er ret sikker på, at de ikke på noget tidspunkt har haft en
ordveksling, der bare mindede om det.
Foreholdt videre fra samme forklaring, side 23, 5. hele afsnit, 5.-6. punk-
tum: ”Han sagde klart, at han ikke ville eller kunne fjerne disse akter, og
at de havde undersøgt, at selvom man skulle få den tanke, så kunne det
ikke teknisk lade sig gøre. Steffen Normann Hansen tilbød, at han godt
ville prøve at tale med den systemansvarlige, om det kunne gøres den vej”,
og forespurgt, om han kan huske, om Steffen Normann Hansen var inde
på, at de skulle have fat i den systemansvarlige for at se, om de kunne gøre
noget ved akterne, svarede han benægtende. Han kan huske, at Steffen
Normann Hansen sagde noget med, at han ville tale med journaldamen i
sin afdeling om, hvad man egentlig kunne. Det var ikke noget, han hæf-
tede sig nøje ved. På det her tidspunkt var det hans fornemmelse, at de
alle tre troede, at de stod med en aktliste, der var lavet i hånden af en
medarbejder, og ikke en udskrift.
Foreholdt mail af 13. december 2010 kl. 22.01 fra vidnet til Steffen Nor-
mann Hansen samt svarmail af samme dato og forespurgt, om der var en
telefonisk drøftelse mellem ham og Steffen Normann Hansen om dette,
forklarede han, at det tror han ikke, at der var, men det var her, at han
begyndte at komme ud af sin vildfarelse, og at det nok drejede sig om
at rette i nogle computerudskrifter. Det var også derfor, at diskussionen
stoppede her. Han tror ikke, at der var nogen, der efter den 13. december
2010 overhovedet forfulgte det spor længere. Nu vidste de godt, at det var
en udskrift. Det var det, Steffen Normann Hansen forklarede ham i mailen
af 13. december 2010. Han vil ikke udelukke, at andre har forstået det lidt
tidligere, men han forstod det først efter Steffen Normann Hansens mail
af 13. december 2010.
Foreholdt, at Steffen Normann Hansen i mail af 9. december 2010 skrev
om to ting, som Erling Andersen skulle – han skulle se, om han kunne
slette akter, og han skulle ind og justere i teksten – forklarede han, at Er-
ling Andersen skulle se, om han kunne slette akter på aktlisten.
Foreholdt, at Steffen Normann Hansen i mail af 13. december 2010 skrev
”Har ”rodet” lidt i muligheden for at slette akter”, og at man efterfølgende
kan se, at aktlisten blev justeret flere gange, forklarede han, at det er rigtig
nok, at aktlisten blev rettet flere gange, men der var ikke noget, der for-
svandt fra den. Det, der stod på aktlisten, stod der, men man kunne godt
1164
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
ændre benævnelse af det, der stod. Det var det, Steffen Normann Hansen
forklarede ham de følgende dage.
Aktlisten var en computerudskrift, og hvis man ændrede på den, var man
inde og manipulere med den, hvad ingen havde noget ønske om. Det ville
formentlig også fremgå, at man havde været inde og rette, så det ville ikke
tjene noget formål. Der var stadigvæk en diskussion om, hvad der konkret
skulle stå ud for de fire akter, der nødvendigvis måtte være med, men det
var ikke noget, der specifikt blev berørt overfor ham før langt senere.
Foreholdt, at han i sin mail af 13. december 2010 til Steffen Normann
Hansen nævnte, at ”vi skal nok have et hurtigt møde om aktindsigtssa-
gen”, og forespurgt, hvem det var, der skulle have møde, forklarede han,
at det formentlig var ham, Steffen Normann Hansen og muligvis sagsbe-
handlerne. De sad nu med en liste på fire sider med mange akter, og de
havde nogle måneder tidligere svaret Jesper Høberg, at der ikke var noget.
Det var der for så vidt heller ikke, men det stod ham ikke helt klart, at alle
akterne lå på et tidspunkt, som ikke relaterede sig til det tidspunkt, som
Jesper Høberg spurgte om.
Det var fint nok, at der var en klagebehandling hos ombudsmanden, men
ved siden af det var der også den sagsbehandling, som departementet selv
havde lavet. Han kan huske, at ombudsmanden i forbindelse med en tidli-
gere ombudsmandssag havde sagt, at hvis departementet på et tidspunkt
selv skulle finde ud af, at de havde lavet noget forkert, så skulle de rette det
og ikke bare vente på, at ombudsmanden kom og sagde, at det var forkert.
Han tror, at da han skrev ”ud over alt det øvrige” i sin mail, så gik det på,
om der også var et eller andet element af en egendriftsundersøgelse i det
her.
Foreholdt, at han også i mailen skrev ”der er betydelig forskel på hvad
vi har givet aktindsigt i, og hvad det fremgår af skat kbhs melding”, og
forespurgt, hvad han specifikt refererede til, når han skrev ”skat kbhs mel-
ding”, forklarede han, at han går ud fra, at det var aktlisten. Han havde jo
ikke set andet.
Forespurgt, om han kan huske, om der kom en tilbagemelding fra Steffen
Normann Hansen, efter at denne havde talt med den systemansvarlige,
forklarede han, at mailen den 13. december 2010 var en slags tilbagemel-
ding. Foreholdt, at der i mailen står, at Steffen Normann Hansen ”Ved no-
get mere i morgen tidlig”, forklarede han, at han ikke kan huske, hvordan
Dokumenter og forklaringer
1165
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
det nøjagtigt foregik, men den næste dag sagde Steffen Normann Hansen,
at i det sekund man akterede en akt på sagen, så blev det registreret i
systemet. Når det stod der, så var man inde og manipulere med det, hvis
man fjernede det, og det hverken kunne eller burde kunne lade sig gøre.
Det blev sat endegyldigt på plads, og så var der ingen, der talte om at æn-
dre i aktlisten – udover ordvalget.
Forespurgt af formanden, hvad han mente med at ”fjerne dokumentet” –
om det var at fjerne dokumentet fra sagen eller fra aktlisten – forklarede
han, at han hele tiden kun har spekuleret i at fjerne fra aktlisten. På intet
tidspunkt har han villet pille ved noget i sagen.
Foreholdt, at formanden har forstået det sådan, at det er Erling Andersen
og Steffen Normann Hansen uenige i, forklarede han, at det overrasker
ham. Han mener, at de alle tre kun har talt om at ændre på aktlisten. Han
kan ikke huske, at nogen af dem på noget tidspunkt har diskuteret, at man
skulle tage ting ud af sagen. Han vil også tro, at Erling Andersen ville have
vogtet sagen med sit liv, hvis nogen havde foreslået at pille akter væk.
Udspørgeren foreholdt Erling Andersens forklaring, protokol 43, side 23,
5. hele afsnit, 5. punktum: ”Han sagde klart, at han ikke ville eller kunne
fjerne disse akter, og at de havde undersøgt, at selvom man skulle få den
tanke, så kunne det ikke teknisk lade sig gøre.”, og foreholdt, at Erling
Andersen altså havde den opfattelse, at der skulle fjernes akter, forklarede
han, at det hænger meget godt sammen, når Erling Andersen har forkla-
ret, at han – Peter Loft – havde et ønske om, at ombudsmanden kun måtte
se partielle dele osv. Så ligger det ligesom i forlængelse af det, som han
tidligere har sagt, er det pure opspind.
Formanden foreholdt, at Steffen Normann Hansen har forklaret, at han
spurgte den systemansvarlige om, om man kunne tage dokumentet ud af
sagen, hvortil den systemansvarlige svarede, at ifølge journalinstruksen
var det et dokument, der havde været udvekslet, så det skulle ikke tages
ud, og at det var det svar, Steffen Normann Hansen vendte tilbage til ham
med (protokol 51, side 10-11), forklarede han, at han kun har talt om
aktlisten.
Forespurgt af udspørgeren, om han har kendskab til, om der i perioden
fra den 13. december 2010 til januar 2011 var yderligere overvejelser i
forbindelse med besvarelse af ombudsmandens henvendelse, forklarede
han, at det mener han ikke, der var.
1166
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
Niels Fenger bemærkede, at han har forklaret, at deres praksis var, at hvis
man opdagede en fejl, så skulle man korrigere den, inden andre gjorde
opmærksom på den. Foreholdt mail af 13. december 2010 fra vidnet til
Steffen Normann Hansen: ”det forekommer mig at der er betydelig forskel
på hvad vi har givet aktindsigt i, og hvad det fremgår af skat kbhs melding,
at vi har modtaget derfra”, og forespurgt, om det skulle forstås sådan, at
der var mere, der burde være blevet givet aktindsigt i, forklarede han, at
han sad med en aktliste på 3�½ side, og hans spørgsmål var, om der vir-
kelig ikke var noget af det, der muligvis kunne være omfattet af det, som
Jesper Høberg havde begæret aktindsigt i. Det ville vidnet gerne have, at
de undersøgte. Som han har forklaret, så synes han ikke, at de havde en
særlig sikker hånd i aktindsigtssager. Forespurgt, om man fulgte op på
det, forklarede han, at han bad om et hurtigt møde. Det går han ud fra, de
havde, men han kan ikke nærmere erindre, hvad der præcist skete.
Forespurgt af Niels Fenger, hvad der præcist gjorde, at pressen helst ikke
måtte se de fire omtalte akter, forklarede han, at aktlisten ikke var ret
letlæselig, men han kunne nogenlunde let identificere de fire akter. For
en sikkerhed skyld havde den, der skrev listen, også hjulpet en eventuel
journalist, der måtte få aktlisten i den oprindelige form, ved at fremhæve
hans navn som det eneste. Han tænkte, at det her i hvert fald var en måde
at bede om, at der blev fulgt yderligere op, og man ville starte en ræk-
ke aktindsigtssager ved at levere aktlisten på denne måde. Han erkender
åbent, at det havde han ikke noget ønske om, og det var heller ikke det, de
var blevet bedt om. Det var et spørgsmål om meroffentlighed på et punkt,
hvor de aldrig ville drømme om at give meroffentlighed.
Foreholdt, at det, der kendetegner de fire akter i forhold til alle andre,
er, at de på en eller anden måde handler om dokumenter, der er gået fra
departementet til SKAT København, forklarede han, at det var det, han
koncentrerede sig om. Han vil ikke udelukke, at der kunne være andre
ting, men for en journalist ville det være spændende, at departementsche-
fen stod på listen. Han mener ikke, at der var noget galt i det, men det var
ligesom at servere det på et sølvfald. Forespurgt, om han hermed mente
departementets involvering i den konkrete sag, forklarede han, at det også
kunne være hans involvering.
Foreholdt, om de i forhold til skatteforvaltningslovens § 14 gjorde sig nog-
le overvejelser om, hvorvidt departementet skulle blande sig i en aktliste
fra en anden myndighed, forklarede han, at det gjorde de ikke. § 14 angår
vel lignings- og ansættelsessager, hvor dette var en aktindsigtssag. Der
Dokumenter og forklaringer
1167
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
skulle laves to udtalelser, og hvis han selv skulle have været i tvivl, så
fjernede Erling Andersen i hvert fald den tvivl – det var to fuldstændig ad-
skilte udtalelser. Det lå også i den måde, ombudsmanden skrev til dem på.
Det gav ingen mening at bede om to udtalelser, hvis den ene myndighed
redigerede den andens.
I relation til ombudsmanden brev, men ikke til skatteforvaltningslovens §
14, havde de en helt klar erkendelse af, at det var to ting, hvor departe-
mentet ikke havde noget at skulle have sagt. De kunne skrive i deres egen,
at de var uenige, men de kunne ikke gå ind og rette i SKAT Københavns
udtalelse. Aktlisten derimod handlede i et eller andet omfang om, hvad
der var af sager, og han opfattede sig selv som en del af sagsbehandlingen,
idet noget af det kom fra departementet, men han var ikke inde i nogen
overvejelser i forhold til § 14.
Advokat Lars Svenning Andersen bemærkede, at formanden overfor vid-
net har oplyst, at både Steffen Normann Hansen og Erling Andersen har
givet udtryk for, at man talte om at fjerne akter fra sagen og ikke bare fra
aktlisten. Det er ikke sådan, han har opfattet Steffen Normann Hansens
forklaring, og han syntes heller ikke, at det er det, som Erling Andersen
primært har forklaret, så han har i pausen haft kontakt til Steffen Nor-
mann Hansen, der har fortalt, at der aldrig har været talt om andet end at
fjerne noget på aktlisterne.
Formanden bemærkede, at han husker Steffen Normann Hansens forkla-
ring sådan, at denne talte om, hvorvidt man kunne få akterne fjernet fra
sagen.
Advokat Lars Svenning Andersen bemærkede, at der var tale om, at de
ville få en systemansvarlig til at se på, om man kunne fjerne akter eller ej,
og når man taler om en systemansvarlig, så er det for at fjerne akter fra
aktlisten og ikke fra selve sagen.
Formanden bemærkede, at det er han uenig i.
Advokat Lars Svenning Andersen oplæste Erling Andersens forklaring –
protokol 43, side 39, 6.-7. hele afsnit:
”Forespurgt, om Lisbeth Rasmussen på mødet den 9. december 2010 gav
sin mening til kende med hensyn til at slette akter, forklarede han, at hun
sagde, at det skulle man ikke. Lisbeth Rasmussen og han havde klart en
1168
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
opfattelse af, at man ikke skulle slette akter, men han var nødt til at have
mulighed for at give departementschefen et præcist svar. Han kunne jo
ikke sige til ham, at man ikke kunne slette, hvis man godt kunne alligevel.
Det var derfor han bad dem om at finde ud af, hvad teknikken var i det.
Forespurgt af formanden, om det var med henblik på at få dokumenterne
til at forsvinde, når vidnet her talte om at slette akter, svarede han benæg-
tende. Det var med henblik på, at de ikke skulle stå på aktlisterne – og
heller ikke i elektronisk form. ”
Advokat Torben Koch bemærkede, at han har talt med Steffen Normann
Hansen, og han har overfor ham bekræftet, at det aldrig har været på tale
at slette akter fra sager. Der har alene været tale om at slette eller ændre
i aktlisten.
Formanden bemærkede, at det afgørende vel måtte være, hvad der står
i protokollerne fra Erling Andersen og Steffen Normann Hansens forkla-
ring, og at kommissionen havde noteret sig bisiddernes synspunkter.
Dokumenter og forklaringer
1169
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1172.png
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
9.17­ Perioden­fra­den­12.­januar­til­den­30.­august­2011
Den 12. januar 2011 kl. 8.35 skrev Erling Andersen i en mail til Steffen Normann
Hansen: ”Som aftalt…”. Mailen var vedhæftet de to A4-ark med Peter Lofts notater
og presseklipnotatet i den version, der er dateret den 13. september 2010.
I forbindelse med et møde med Folketingets Ombudsmand den 12. januar 2011 har
Peter Loft lavet følgende noter:
1170
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1173.png
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
Den 13. januar 2011 kl. 11.37 sendte Gergana Trasborg følgende mail til Hans From,
cc Erling Andersen og Lisbeth Rasmussen, med emnet ”Vedrørende udtalelse til
Folketingets Ombudsmand”:
”Koncernsekretariatet ved Anne Katrine Salling bad SKAT København,
om en udtalelse til brug for Koncerncenterets samlede udtalelse til Om-
budsmanden vedrørende en konkret skattesag. Der henvises tillige til ved-
lagte brev fra Ombudsmanden.
Dokumenter og forklaringer
1171
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
Vi sender hermed vedlagt vores udtalelse (både som pdf og som word for-
mat) samt aktlisterne, som ombudsmanden beder om i sit brev”
Mailen var vedhæftet en udtalelse til ombudsmanden og en aktliste, begge dateret
den 13. januar 2011. Udtalelsen var bortset fra en enkelt tilføjelse identisk med
udkast til udtalelse af 13. december 2010, der er refereret i afsnit 9.16. Tilføjelsen
bestod i, at der i følgende afsnit var tilføjet ”konkrete”(markeret med kursiv):
”Det bemærkes, at sagens konkrete materielle indhold og udfald ikke har
været til drøftelse ved møderne.”
I den vedhæftede aktliste var Søren Hansens datering mv. igen anført til sidst på
listen, og i punktet ”Korrespondance. Internt” var foretaget ændring i beskrivelsen
af seks akter. I de fire akter, hvor der tidligere var foretaget ændringer i beskrivelsen,
var nu anført:
”September 2010: Udkast til notater og foreløbig udkast til afgørelsen
samt arbejdsnotater. Drøftet med koncernledelsen.
…
Udateret: Arbejdsnotater. Udkast til formulering af SKATs afgørelse. Af-
grænsning og grundlaget for afgørelsen. Drøftet med koncernledelsen.
Udateret: Arbejdsnotat om koncernledelsens overvejelser om principielle
problemstillinger i forbindelse med sagen. Drøftet med koncernledelsen.
Udateret: Notat om centrale skattepligtsspørgsmål og skatteforhold i sa-
gen. Stephen Nathan Kinnock og spørgsmål om beskatning i Danmark.
Drøftet med koncernledelsen.”
Derudover var foretaget ændringer i beskrivelsen af presseklipnotatet af 13. septem-
ber 2010 og 31. august 2010, der nu havde følgende ordlyd:
”13. september 2010: SKATs notat vedrørende sagsbehandlingen i skat-
tesagen og vurderingen af de problemstillinger, der er rejst i pressen. 2.
version.”
”31. august 2010: SKATs notat vedrørende sagsbehandlingen i skattesagen
og vurderingen af de problemstillinger, der er rejst i pressen. 1. version.”
Den 17. januar 2011 kl. 8.30 skrev Susanne Torp Thorlin til Hanne Dahl Kofod, cc
Gergana Trasborg og Erling Andersen:
1172
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1175.png
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
”Gergana og jeg har lige været til møde hos Erling. Vi skal udarbejde en
mere specificeret aktliste over sagen, og den skal være færdig så vidt det
overhovedet er muligt tirsdag. Kom lige op så skal jeg forklare nærmere.
Jeg er på pinden fra omkring 8:30 tirsdag.”
Hanne Dahl Kofod svarede kl. 20.48: ”Jeg kommer”.
Den 20. januar 2011 skrev Gergana Trasborg til Hans From, cc Erling Andersen:
”Koncernsekretariatet ved Anne Katrine Salling bad SKAT København,
om en udtalelse til brug for Koncerncenterets samlede udtalelse til Om-
budsmanden vedrørende en konkret skattesag. Der henvises tillige til ved-
lagte brev fra Ombudsmanden.
Vi sender hermed vedlagt vores udtalelse (både i pdf og i word format)
samt aktlisterne, som ombudsmanden beder om i sit brev.”
Mailen var vedhæftet en udtalelse til ombudsmanden dateret den 20. januar 2011,
men i øvrigt identisk med udtalelsen af 13. januar 2011. Derudover var vedhæftet en
væsentlig udbygget aktliste på 6 sider for Stephen Kinnocks skattesag, dateret den
20. januar 2011 med følgende indhold under punktet ”Korrespondance. Internt”:
”Korrespondance. Internt.
27. september 2010: SKATs e-mail fra sagsbehandler til direktør Erling
Andersen vedrørende spørgsmål fra projekt Money Transfer om at få ind-
sigt i afgørelsen. E-mail er påført notat om telefonisk afslag med kuglepen.
16. september 2010 14:00: SKATs e-mail med to + to vedhæftede filer,
bestående af VIP orientering med bilag til departementschefen og pro-
duktionsdirektøren
I Skatteministeriet.
16. september 2010 11:52: SKATs e-mail med to vedhæftede filer beståen-
de af underretning i VIP sag til direktøren i SKAT København.
13. september 2010: SKATs notat til direktør Erling Andersen vedrørende
sagsbehandlingen i skattesagen og vurdering af de problemstillinger, der
er rejst i pressen: 2. version.
September 2010: Udkast til notater og foreløbig udkast til afgørelsen samt
arbejdsnotater. Drøftet med departementschefen og produktionsdirektø-
ren.
31. august 2010: SKATs notat til direktør Erling Andersen vedrørende
sagsbehandlingen i skattesagen og vurdering af de problemstillinger, der
er rejst i pressen. 1. version.
Dokumenter og forklaringer
1173
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
16. august 2010: SKATs følgeseddel med selvangivelsen for 1998 fra Ma-
ribo.
16. august 2010: SKATs skatteydernotat om at selvangivelsen for 1998 er
modtaget fra Maribo.
13. august 2010: SKATs e-mail fra arkivet i Maribo (svar på rekvisition).
13. august 2010: SKATs arkivrekvisition om materiale 1998 – 2007.
7. juni 2010, 8. juni 2010 og 10. juni 2010: SKATs e-mail fra fagdirektør
Jan Lund i Koncerncentret til skattedirektør Peter Møller Jensen i SKAT
København, om avisartikel i BT.
7. juni 2010 og den 8. juni 2010: SKATs e-mail fra Rikke Madsen i Kon-
cerncentret, Intern kommunikation og Presse til fagdirektør Jan Lund i
Koncerncentret om avisartikel i BT.
Udateret: Arbejdsnotater. Udkast til formulering af SKATs afgørelse. Af-
grænsning og grundlaget for afgørelsen. Drøftet med departementschefen
og produktionsdirektøren.
Udateret: Arbejdsnotat om overvejelser om principielle problemstillinger i
forbindelse med sagen. Drøftet med departementschefen og produktions-
direktøren.
Udateret: Notat om centrale skattepligtsspørgsmål og skatteforhold i sa-
gen. Stephen Nathan Kinnock og spørgsmål om beskatning i Danmark.
Drøftet med departementschefen og produktionsdirektøren.”
Samme dag, den 20. januar 2011, kl. 17.16 videresendte Hans From mailen til Stef-
fen Normann Hansen og skrev:
”Her er svaret fra KBH. Hvad skal jeg gøre herfra?”
Steffen Normann Hansen svarede kl. 17.20:
”Jeg synes du skal vise Peter materialet. Der skal skrives et svar til om-
budsmanden, hvor han inviteres til at gennemgå materialet i neg.
Peter sagde noget om at han selv ville drafte det.”
I et brev modtaget hos Folketingets Ombudsmand den 11. februar 2011 skrev Stef-
fen Normann Hansen:
”Med henvisning til dit brev af 26. november 2010 kan jeg oplyse, at Skat-
teministeriet har modtaget SKATs supplerende udtalelse om sagen.
1174
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1177.png
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
Skatteministeriet vil på den baggrund gerne indbyde en af dine medar-
bejdere til at komme til et møde, hvor der bliver lejlighed til at gennemgå
aktlisterne.”
Den 24. februar 2011 kl. 10.31 skrev Steffen Normann Hansen til Hans From:
”Jeg har aftalt med ombudsmanden, afd. Chef Kaj Larsen og KC Lisbeth
Adserballe, at du kommer mandag den 28.2.11, kl. 11.00 i neg for at gen-
nemgå SKAT’s redegørelse og aktlisten. Vil du stå for besøget og finde et
lokale samt fremlægge dokumenterne. Hun spurgte om SKM også havde
udarbejdet en redegørelse. Det svarede jeg ikke på, og jeg kan ikke huske
ud fra ombudsmandens henvendelse, om der blev bedt om en sådan. Vil
du ikke lige se på det. Du kan evt. ringe.”
Hans From videresendte kl. 15.13 beskeden til Per Hvas, der svarede kl. 15.37:
”Det er jo meget godt – men kan du eller en anden, som kender sagen, og
som kan svare på evt. spørgsmål om den konkrete håndtering ikke være
der på mandag, så foreslår jeg, at der findes et andet tidspunkt for mødet
med Ombudsmanden.
Det vil være noget “uprofessionelt”, hvis jeg der reelt ikke kender et kom-
ma i forløbet, skal tage mødet. Du bør lige afstemme med Steffen.”
Den 25. februar 2011 kl. 13.16 skrev Per Hvas til Steffen Normann Hansen:
”Vi aftalte i går, at jeg tog mødet med Ombudsmanden på mandag kl. 11
sammen med Louise.
Som vi drøftede, så er jeg på ingen måde bekendt med, hvad hidtil er sket,
drøftet eller aftalt med Ombudsmanden i den konkrete sag.
Det jeg har forstået er, at der ønskes, er at jeg/vi på mødet foreviser SKAT
Københavns oversigter over materiale vedrørende:
• Stephen Nathan Kinnock (…) og
• Helle Thorning-Schmidt (…)
Har du/I oversigterne elektronisk – eller evt. nogle kopier, som er bedre
end den jeg fik i går.
Dokumenter og forklaringer
1175
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1178.png
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
Eventuelle spørgsmål eller ønsker i den forbindelse, tager vi med tilbage
med henblik på en afklaring.
Jeg fik samtidigt en kopi af SKAT Københavns redegørelse af 20. januar
2011 (udtalelse til brug for Ombudsmandssagen – j.nr. 11-015264). Hvad
forudsættes der her. Skal den forevises, udleveres eller? Redegørelsen for-
udsættes udarbejdet jf. Ombudsmandens brev af 26. november 2010 til
SKM., og i din indbydelse til Ombudsmanden nævner du, at vi har fået
den. Men samtidigt præciserer du, at det er aktlisterne (ikke redegørel-
sen), som Ombudsmanden kan komme og se.
Giver du lige en tilbagemelding.”
Steffen Normann Hansen svarede kl. 16.09, at han mente, Hans From måske kunne
hjælpe.
Kl. 16.09 videresendte Per Hvas korrespondancen til Hans From, cc Steffen Nor-
mann Hansen og Louise Egede Olesen, og skrev:
”Kan du kaste lys over dette inden mødet. Ellers må vi hellere aflyse/
udskyde det. Det bør være afklaret, hvis jeg skal deltage.”
Steffen Normann Hansen skrev kl. 17.07 til Per Hvas i samme mailstreng:
”Ombudsmanden skal både se redegørelsen og aktlisterne. Hvis de ønsker
at gå dybere ned i selve akterne skal du registrere, hvilke akter der er
tale om, og aftale et nyt møde, hvor de relevante akter kan gennemgås.
PL skal efterfølgende godkende de evt. yderligere dokumenter inden de
udleveres/forevises.”
Kl. 17.10 svarede Per Hvas, cc Louise Egede Olesen:
”Tak – og jeg forstår det samtidig således, at de skal se redegørelsen og
aktlisterne – men skal ikke have dem udleveret.”
Inden havde Per Hvas kl. 16.13 til Hans From, cc Louise Egede Olesen og Steffen
Normann Hansen, videresendt mailen af 20. januar 2011 med bilag fra Gergana
Trasborg og skrev:
”Her er hvad jeg har elektronisk.”
1176
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
Kl. 16.38 svarede Hans From på denne mail, cc til Louise Egede Olesen og Steffen
Normann Hansen:
”Tak – for bilagene – men det må fortsat afklares, hvad der forudsættes
forelagt, eller udleveret på mødet.
Er det noget I skal vende med Peter Loft – og kan det i gives fald nås (ken-
der ikke Peters kalender). Eller bør vi vel være høflige, og allerede i dag
aflyse (med henblik på at finde et nyt mødetidspunkt).”
Hans From skrev kl. 17.05 tilbage, cc Louise Egede Olesen og Steffen Normann
Hansen:
”Det der skal vendes er de to aktlister samt redegørelsen, som jeg har
forstået det.”
Af et mødereferat udarbejdet den 28. februar 2011 af Louise Egede Olesen fremgår:
”Dagsdato er der holdt møde med afd. chef Kaj Larsen og KC Lisbeth
Adserballe med henblik på, at de kunne gennemgå udtalelse fra SKAT
København og aktlisterne fra SKAT København vedrørende sagerne om
Stephen Kinnock og Helle Thorning-Schmidt. Fra Koncerncenteret deltog
Per Hvas og Louise Egede Olesen.
Per Hvas orienterede om forudsætningerne for mødet mv., herunder at vi
hurtigt ville følge op og vende tilbage, hvis deres gennemgang af materia-
let gav anledning til spørgsmål.
Efter at Kaj Larsen og Lisbeth Adserballe havde haft mulighed for internt
at drøfte og gennemgå det udleverede materiale, bemærkede de, at der
fortsat var et udestående – hvorvidt ministeren har været orienteret om
sagen.
Kaj Larsen og Lisbeth Adserballe gjorde meget ud af, at det som Jesper
Høberg er interesseret i at vide er, hvorvidt og i givet fald hvornår mini-
steren blev orienteret om sagen. Kaj Larsen og Lisbeth Adserballe nævnte
samtidig, at det for dem at se, ville være naturligt, hvis ministeren af po-
litiske årsager havde været orienteret om sagen, især når man så på den
interesse pressen har haft på sagen. De gjorde samtidig opmærksom på, at
det jo som sådan ikke behøvede at have været en skriftlig orientering, men
kunne have været en mundtlig orientering fra fx departementschefen – og
Dokumenter og forklaringer
1177
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
efterfølgende kan det selvfølgelig være vanskeligt at fastslå tidspunktet for
en sådan orientering
Kaj Larsen og Lisbeth Adserballe kom derefter ind på problematikken om
klagevejledning – nærmere bestemt det forhold, at der er klageadgang til
LSR i SKATs afgørelser om aktindsigt, men ikke i Koncerncenterets afgø-
relser om aktindsigt. Hvis SKAT således i deres sag havde oplysninger om
en orientering af ministeren, ville det have været SKAT der kompetence-
mæssigt skulle have behandlet anmodningen og dermed LSR, der skulle
håndtere klagesagen.
Kaj Larsen og Lisbeth Adserballe bemærkede imidlertid, at der ikke
var noget i det foreviste materiale, som indikerede, at SKAT havde haft
oplysninger om, at ministeren skulle være blevet orienteret, hvorfor de
umiddelbart vurderede, at det var korrekt, at det var Koncerncenteret der
havde behandlet dette spørgsmål, samt at afgørelsen herefter ikke kan
indbringes for anden administrativ klageinstans.
Herefter konkluderede Kaj Larsen og Lisbeth Adserballe, at der kun reste-
rer den formelle tilbagemelding fra Skatteministeriet på Ombudsmandens
forespørgsel. Her blev var der umiddelbart peget på to scenarier for Skat-
teministeriet, Koncerncentret. Koncerncentret kunne enten:
1) udarbejde en udtalelse fra Koncerncentret om dets involvering i sa-
gen og vedlægge den på mødet gennemgåede udtalelse samt aktlister fra
SKAT København,
2) skrive et fornyet svar til Jesper Høberg, hvor han får et svar på, hvorvidt
ministeren har været orienteret om sagen, og hvornår denne orientering
i givet fald blev givet.
Hvis Koncerncentret vælger at skrive et fornyet svar til Jesper Høberg,
nævnte Kaj Larsen og Lisbeth Adserballe samtidig, at sagen fra Folketin-
gets Ombudsmanden hermed ville blive anset for afsluttet, idet Jesper
Høberg efterfølgende vil have fået svar på sit spørgsmål. Hermed vil der
ikke på det grundlag være anledning for Ombudsmanden til at foretage
sig yderligere i sagen.”
Den 22. marts 2011 sendte afdelingsleder Preben Buchholtz Hansen, SKAT, Øko-
nomisk Kriminalitet, en længere mail til Erling Andersen. I mailen skrev han bl.a.,
at de havde en skattepligtssag på vej gennem retssystemet og skrev, at der var tale
1178
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
om den såkaldte ”fotomodel sag”, som Jyllands-Posten havde skrevet om i julefe-
rien 2010. Der havde i sagen været et møde med anklagemyndigheden, hvor den
ene forsvarsadvokat havde nævnt, at han ville begære aktindsigt i Helle Thorning-
Schmidt-sagen, idet han mente, at der var forhold fra den sag, han kunne bruge.
Afslutningsvist skrev Preben Buchholtz Hansen:
”Håber du vil advisere rette vedkommende, og være behjælpelig, hvis for-
svarsadvokaten forsøger at blande de 2 sager – der overhovedet ikke har
noget med hinanden at gøre – sammen. Eneste fællesnævner er skatte-
pligt – men sådanne sager er der jo mange andre af, og som jeg forstår
det, har SKAT jo ikke ændret praksis jf. Thorning sagen. Det var blot en
konkret sag med en individuel og konkret afgørelse. Der er i hvert fald
ikke kommet nye styresignaler.”
Den 28. marts 2011 sendte Skatteministeriet svar på spørgsmål 59 af 29. oktober
2010 fra Folketingets Skatteudvalg. Daværende skatteminister Peter Christensen
stod som afsender af svaret, men på forsiden af svaret var anført, at svaret var afgivet
af Troels Lund Poulsen.
Spørgsmålet havde forinden været forelagt Troels Lund Poulsen ved ”Forelæggel-
se for skatteministeren” underskrevet af Michael Frank, Carsten Vesterø og Birgit-
te Christensen henholdsvis den 27., 28., og 29. november 2010. Af forelæggelsen
fremgik:
”Sagen­kort: Kurt Scheelsbæk (KF) har – fmt. inspireret af skattepligts-
sagen vedrørende Stephen Kinnock – bl.a. spurgt til, om den fremover
gældende praksis er ændret således, at danske statsborgere, som arbejder
i udlandet og har bolig til rådighed og familie i Danmark, kun skal beskat-
tes af den udenlandske arbejdsindkomst i arbejdslandet.
Du svarer, at det må bero på en misforståelse, at gældende praksis for,
hvornår man er skattepligtig af sin udenlandske lønindtægt er ændret.
Du giver herefter en kort generel beskrivelse af de regler og den praksis,
der gælder, når man henholdsvis ikke er fuldt skattepligtig, og når man er
fuldt skattepligtig i Danmark.”
Spørgsmålet havde endvidere været forelagt for Peter Christensen ved forelæggelse
underskrevet bl.a. af Peter Loft den 21. marts 2011. Kommissionen har spurgt Skat-
teministeriet om sammenhængen og har modtaget følgende svar af 20. november
2012:
Dokumenter og forklaringer
1179
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
”Skatteministeriet kan bekræfte, at svaret er underskrevet og sendt til
Folketinget af Skatteminister Peter Christensen. Imidlertid skete der en
teknisk fejl, således at det på forsiden af svar på alm. del spørgsmål 59 af
29. oktober 2010 fremgår, at det er Troels Lund Poulsen, der er afsender.
Som det ses at vedhæftede svar på spørgsmålet, blev det forelagt Peter
Christensen, som godkendte det. Peter Christensen har ligeledes skrevet
under på en intern forelæggelse, hvor sagen forklares.
Sagen har været forelagt Troels Lund Poulsen, mens han var skattemini-
ster, med et svarudkast til spørgsmål 59. Imidlertid er forelæggelsen ikke
kommet retur til sagsbehandleren, hvilket den vil gøre i et almindeligt
sagsforløb, når ministeren har godkendt eller har yderligere bemærknin-
ger/ændringer til svarudkastet. Ministeriet ved derfor ikke, om han har
underskrevet spørgsmålet men kun, at det ikke er gået retur i organisati-
onen.”
Af et udateret brevudkast udarbejdet i Koncerncentret i marts 2011 til Folketingets
Ombudsmand fremgår:
”Som følge af mødet den 28. februar 2011 fremsender Koncerncentret,
Skatteministeriet hermed som aftalt en redegørelse vedrørende Skatte-
ministeriets involvering i Stephen Kinnocks skattesag samt den allerede
udarbejdede udtalelse fra SKAT København bilagt aktlister fra sagen.
Det er meget beklageligt, at der er sket formfejl i forbindelse med de to
aktindsigtsanmodninger, hvilket beror på misforståelser. Skatteministeriet
finder dog fortsat, at det er korrekt, når der er givet afslag på aktind-
sigtsanmodningerne fra Jyllandsposten i den konkrete sag. Koncerncen-
tret har ikke været i besiddelse af dokumenter vedrørende denne sag,
som er omfattet af reglerne om aktindsigt, jf. vedlagte redegørelse om
Koncerncentrets involvering.”
Af en ”Forelæggelse for Departementschefen” udarbejdet af Anne Sophie Spring-
borg Stricker, direktionssekretariatet, godkendt af Hans From den 1. april 2011 og
underskrevet samme dato af Steffen Normann Hansen og Peter Loft, fremgår:
”Sagen­kort: Vedlagt er udkast til følgebrev samt Koncerncentrets redegø-
relse om Stephen Kinnocks skattesag, som sendes til Folketinget Ombuds-
mand snarest. Brevet underskrives af Hans From eller Per Hvas.”
1180
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
Det vedhæftede brev til ombudsmanden:
”Ved jeres brev af 26. november 2010 er Skatteministeriet og SKAT blevet
bedt om en supplerende udtalelse om Stephen Kinnocks skattesag og den
efterfølgende anmodning om aktindsigt fra Jyllandsposten. Skatteministe-
riet skal blandt andet redegøre for, om Skatteministeriet/Koncerncenteret
har været eller er i besiddelse af oplysninger om eller dokumenter fra
Stephen Kinnocks skattesag eller sager der er knyttet til sagen.
Som opfølgning på dette brev blev der den 28. februar 2011 afholdt møde,
forud for Koncerncenterets udarbejdelse af redegørelsen vedrørende Skat-
teministeriets involvering i Stephen Kinnocks skattesag. Den udarbejdede
redegørelse sendes hermed.
Skatteministeriet beklager, at der i forbindelse med behandlingen af akt-
indsigtsanmodningerne er givet forkert klagevejledning, og at det i den
anden afgørelse ikke blev nævnt specifikt, at der ikke forelå skriftlige mi-
nisterforelæggelser om sagen.
Som det fremgår af den vedlagte redegørelse om Koncerncenterets invol-
vering var koncerncenteret ikke i besiddelse af dokumenter om skattesa-
gens afgørelse. Involveringen har udelukkende handlet om orienteringer
om status for sagens afslutning samt en faglig sparring i relation til en
vanskelig juridisk problemstilling på et ikke konkret niveau.
Skatteministeriet er fortsat af den opfattelse, at selve afgørelsen om, at
der blev givet afslag på aktindsigt på grund af tavshedspligten, er korrekt.
Endelig vil Koncerncenteret anmode om, at dette brev med redegørelsen
samt SKAT Københavns redegørelse og aktlister undtages fra partshø-
ring.”
Den vedhæftede udtalelse fra Koncerncentret dateret den 24. marts 2011:
”Redegørelse­vedrørende­Skatteministeriets­involvering­i­Stephen­Kin-
nocks­skattesag
Ved brev af 26. november 2010 bad Folketingets Ombudsmand Skattemi-
nisteriet/Koncerncentret om bl.a. at redegøre for, om de har været eller
er i besiddelse af oplysninger om eller dokumenter fra Stephen Kinnocks
skattesag eller sager, der er knyttet til sagen.
Dokumenter og forklaringer
1181
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
Derudover blev det på et møde mellem Folketingets Ombudsmand (afd.
chef Kaj Larsen og kontorchef Lisbeth Adserballe) og Skatteministeriet
(kontorchef Per Hvas og fuldmægtig Louise Egede Olesen) den 28. fe-
bruar 2011 aftalt, at Skatteministeriet skal udarbejde en udtalelse, som
redegør for Koncerncentrets involvering i ovennævnte skattesag. Denne
sendes til Folketingets Ombudsmand.
Vedrørende­anmodning­om­aktindsigt­fra­Jyllandsposten
Skatteministeriet modtager den 6. juli 2010 en anmodning om aktind-
sigt fra Jesper Høberg, Jyllandsposten i samtlige ministerforelæggelser
vedrørende Helle Thorning Schmidt og hendes ægtefælles skattemæssige
forhold.
Koncernsekretariatet, Skatteministeriet sender den 9. juli 2010 afgørelse
på aktindsigtsanmodning, hvor der gives afslag med begrundelse om, at
oplysningerne er underlagt tavshedspligt. I afgørelsen gives der forkert
klageadgang til LSR. Afgørelsen kan ikke påklages administrativt.
Den 2. august 2010 modtager Skatteministeriet endnu en anmodning om
aktindsigt fra Jyllandsposten i datoen for, hvornår Skatteminister Troels
Lund Poulsen modtog ministerforelæggelse med oplysninger om Helle
Thorning Schmidt og hendes ægtefælles skattemæssige forhold.
Afgørelse med afslag på aktindsigt sendes fra Koncerncentret den 9.
august 2010. Afgørelsen begrundes med, at der er ubetinget tavshedspligt
og igen gives der forkert klageadgang til LSR.
Møder­om­sagsforløbet
Der har været afholdt 5 møder om sagsforløbet vedrørende Stephen Kin-
nocks skattesag, hvor SKAT Københavns direktør Erling Andersen løben-
de har orienteret Departementschef Peter Loft og Produktionsdirektør
Steffen Normann Hansen. Datoerne for disse møder er 10. august 2010,
13. august 2010, 1. september 2010, 3. september 2010 og den 13. sep-
tember 2010. Møderne har været afholdt på et uformelt plan, hvor de
mere principielle aspekter af sagen samt pressehåndtering har været dis-
kuteret. Der foreligger ikke referat fra møderne.
1182
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
Møder­med­Koncerncentret
Den 30. august 2010 blev der afholdt et møde mellem SKAT København
og Koncerncentret, Jura & Samfundsøkonomi, om det principielle skatte-
pligtsspørgsmål. Der blev ikke udleveret materiale om den konkrete sag.
Ved mødet deltog skattedirektør Lisbeth Rasmussen og sagsbehandlere
Hanne Dahl Kofod og Søren … Hansen fra SKAT København, samt fra
Koncerncentret kontorchef Carsten Vesterø og chefkonsulenter Michael
Frank og Erik Jørgensen.
VIP­orientering
SKAT København videresender VIP orienteringer vedrørende Stephen
Kinnock, og Helle Thorning-Schmidt til Koncerncentret (Departements-
chef Peter Loft og Produktionsdirektør Steffen Normann Hansen) den 16.
september 2010, samme dag som de udsender forslag til afgørelse.
Folketingets­Ombudsmand
Folketingets Ombudsmand beder den 1. oktober 2010 om en udtalelse
fra Skatteministeriet, hvor de enkelte punkter i Jesper Høbergs klage skal
kommenteres (dato for forelæggelser, sagsbehandlingstid, klagevejled-
ning).
Skatteministeriet sender den 2. november 2010 svar til Folketingets Om-
budsmand, hvor der redegøres for Koncerncentrets baggrund for, at akt-
indsigt blev nægtet, samt at klageadgangen til Landsskatteretten beroede
på en fejl.
Folketingets Ombudsmand beder ved brev den 26. november 2010 Skat-
teministeriet om supplerende oplysninger. Skatteministeriet har i den
forbindelse indhentet en udtalelse fra SKAT København om forløbet. Om-
budsmanden ønsker blandt andet at vide, om Koncerncentret/ Skatte-
ministeriet har været i besiddelse af oplysninger eller dokumenter, som
vedrører den konkrete skattesag.
Koncerncentret har den 29. november 2010 bedt SKAT København om en
udtalelse i forbindelse med ombudsmandens seneste brev.
Dokumenter og forklaringer
1183
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
Den 12. januar 2011 afholdes der et møde med deltagelse fra Kammer-
advokaten, Folketingets Ombudsmand og Koncerncentret (Peter Loft og
Steffen Normann Hansen), hvor klagesagen gennemgås.
SKAT København sender den 20. januar 2011 deres udtalelse samt akt-
lister til Koncerncentret, hvori de redegør for hele sagens forløb og det
omfang, Koncerncentret har været involveret.
Den 28. februar 2011 afholdes der et møde med deltagelse fra Folketin-
gets Ombudsmand (afd. chef Kaj Larsen og kontorchef Lisbeth Adser-
balle) og Skatteministeriet (Kontorchef Per Hvas og fuldmægtig Louise
Egede Olesen), hvor redegørelsen fra SKAT København samt aktlister blev
gennemgået.
Skriftligt­materiale
Koncerncentret har, som nævnt ovenfor, modtaget to VIP orienteringer
om sagen, som var stilet til departementschefen og produktionsdirektø-
ren. Ved møderne afholdt med deltagelse fra Koncerncenteret, der er
nævnt i denne redegørelse, er der ikke udleveret materiale fra SKAT Kø-
benhavn til Koncerncentret.”
Af en ”Forelæggelse for Departementschefen” godkendt den 16. juni 2011 af Hans
From, underskrevet af Steffen Normann Hansen og underskrevet den 20. juni 2011
af Peter Loft, fremgår:
”Anledning: Ombudsmanden har truffet afgørelse i Jesper Høbergs klage-
sag om vores afslag på hans aktindsigtsanmodning i ministerforelæggelser
om Stephen Kinnocks skattesag.
…
Sagen­kort: Vi gav Jesper Høberg afslag på hans aktindsigtsanmodninger
dels i evt. ministerforelæggelserne dels i datoerne herfor i skattesagen
mod Stephen Kinnock. I den forbindelse gav vi fejlagtig klagevejledning
til Landsskatteretten. Den fejlagtige klagevejledning har vi beklaget. Om-
budsmanden er enig i, at der ikke er klageadgang til LSR på vores afslag,
dette fremgår af den særlige afgørelse om Landsskatterettens kompetence
i sagen.
1184
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
Vi begrundede afslagene med en henvisning til vores særlige tavshedspligt
i skatteforvaltningslovens § 17. Ombudsmanden finder det kritisabelt, at
vi begrunder afslaget med henvisning til tavshedspligten, men er enig i
resultat jf. s. 4 i afgørelsen, da der ikke eksisterer en sag om en mini-
sterforelæggelse. Ombudsmanden finder ikke, at SFL § 17 kan finde an-
vendelse, fordi han mener, det var almindeligt kendt i offentligheden, at
der eksisterede en skattesag mod Stephen Kinnock. Når det er offentligt
kendt kan SFL § 17 ikke (mere) anvendes som begrundelse for et afslag,
jf. nederst s. 4 – øverst s. 5.
Ombudsmanden giver desuden udtryk for, at der intet er til hinder for,
at departementet indhenter oplysninger i enkelte skattesager (selvom vi
naturligvis ikke må træffe afgørelsen), når der er en saglig grund, hvilket
et behov for at orientere en minister om en politisk sag er udtryk for, jf.
s.3 øverst.
Begge afgørelser fra ombudsmanden vedlægges, desuden vedlægges fore-
læggelsen med følgebrevet samt koncerncenterets redegørelse om sagen
til ombudsmanden.
Indstilling: Afgørelsen tages til efterretning.”
Forelæggelsen var vedhæftet et brev af 10. juni 2011, hvori Folketingets Ombuds-
mand skrev:
”Jeg vedlægger kopi af 2 breve som jeg i dag har sendt til Morgenavisen
Jyllands-Posten ved journalist Jesper Høberg.
Som det fremgår af brevene – som jeg henviser til – mener jeg at det er be-
klageligt at Jesper Høberg fik forkert klagevejledning i Skatteministeriets
afgørelse af 9. juli og 9. august 2010. Jeg mener desuden at det kritisabelt
at Skatteministeriet afslog aktindsigt i afgørelserne af 9. juli og 9. august
2010 med henvisning til tavshedspligten i skatteforvaltningslovens § 17.
Jeg returnerer de bilag jeg har lånt.”
I brevene anførte ombudsmanden bl.a.:
”Efter skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 1, kan skatteministeren –
og dermed Skatteministeriets departement – ikke træffe afgørelser om
ansættelse af skat. Departementet var således afskåret fra at træffe afgø-
Dokumenter og forklaringer
1185
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
relse om Stephen Kinnocks skatteforhold. Stephen Kinnocks sag blev i
overensstemmelse hermed behandlet og afgjort af SKAT, jf. også skatte-
forvaltningslovens § 1. …
Uanset at departementet ikke kan træffe afgørelser om ansættelse af skat,
er der ikke i lovgivningen noget til hinder for at departementet indhen-
ter oplysninger fra SKAT om enkelte sager, når departementet har saglig
grund til det, f.eks. for at kunne orientere ministeren om sager af politisk
interesse.
…
Skatteministeriets departement har oplyst at der ikke eksisterede en sag
eller dokumenter om ministerforelæggelse om Helle Thorning-Schmidt og
hendes mands forhold. Jeg kan derfor ikke kritisere resultatet af ministe-
riets afgørelser af 9. juli og 9. august 2010.”
Af en ”Forelæggelse for departementschefen” udarbejdet af Anne Sophie Spring-
borg Stricker, godkendt af Hans From den 23. juni 2011 og underskrevet af Peter
Loft den 24. juni 2011, fremgår:
”Sagen­
kort:
Jesper Høberg har med henvisning til Ombudsmandens
afgørelse ift. aktindsigten i Stephen Kinnock sagen, bedt om aktindsigt “i
alt det materiale vedr. Skatteministeriets rekvirering af oplysninger i Skat
om Stephen Kinnocks skattesag..”, anmodningen er vedlagt.
Ved en fejl har vi allerede givet ham et afslag, inden afgørelsen kom forbi
dit bord, afgørelsen er vedlagt.
I svaret gør vi rede for, at vi har rekvireret to dokumenter i SKAT Køben-
havn, dels en sagsliste dels en redegørelse fra SKAT København til om-
budsmanden. Begge dele er undtaget med henvisning til tavshedspligten.
I Ombudsmandens afgørelse omtales både, at vi har indhentet oplysninger
om sagen, hvilket han som nævnt i den tidligere forelæggelse anerkender
som værende saglig begrundet, og at der ikke foreligger dokumenter om
sagen. Det må betyde, at oplysningerne er indhentet mundtligt. For ikke at
give Ombudsmanden anledning til at udtale kritik ift. at vi fortier oplysnin-
ger med en evt. negativ afsmittende virkning ift. afslaget på anmodningen
om aktindsigt i dokumenterne, synes det hensigtsmæssigt at oplyse om,
at der intet skriftligt lå fra møderne. Ombudsmanden har jo netop også
1186
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1189.png
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
fortalt, at det ikke strider mod reglerne. Ombudsmandens udtalelse er
også vedlagt.
Svaret er udarbejdet i et samarbejde mellem Proces og direktionssekre-
tariatet.
Det skal beklages du først får orienteringen nu, svarudkastet skulle have
været forelagt inden afsendelsen.”
Troels Lund Poulsen har forklaret
320
:
I forbindelse med besvarelsen af spørgsmål 59 hørte vidnet stadig intet
om 30. august-mødet. Efter ændringen af Ligningsvejledningen den 21.
januar 2011 fik han heller ikke ham bekendt et nyt svar lagt op. Man holdt
fast i det svarudkast, som han fik før den 21. januar 2011. Hvis han havde
haft al den viden, som er kommet frem indenfor de seneste par uger, ville
han have svaret anderledes. Han beklager over for Folketinget, at han ikke
har svaret retmæssigt.
…
Udspørgeren henviste til brev af 28. marts 2011 fra vidnet til Folketingets
Skatteudvalg med svar på spørgsmål 59 samt mail af 20. november 2012
fra kommissionen til Skatteministeriet og svarmail af samme dato med
bilag, hvoraf fremgår, at svarudkast blev lagt til vidnet, men at svaret blev
underskrevet og sendt til Folketinget af skatteminister Peter Christensen.
Forespurgt, om han har supplerende kommentarer til forløbet omkring
svaret til Folketinget, henviste han til mailen af 20. november 2012, sidste
afsnit, ”Sagen har været forelagt … retur i organisationen”, og forklarede,
at han under sin tidligere forklaring har forklaret, at han har underskrevet
brevet, men at han ikke ved, hvad der er sket i mellemtiden, fordi det var
lige op til, at han stoppede som skatteminister. Forud for sin tidligere for-
klaring havde han været inde på Folketingets hjemmeside og konstateret,
at det var ham, der stod som afsender af svaret på spørgsmål 59, så man
kan ikke angribe ham for, at Skatteministeriet har lavet en teknisk fejl.
320 Protokol 9, side 18, og protokol 52, side 38-39.
Dokumenter og forklaringer
1187
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1190.png
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
Gergana Trasborg har forklaret
321
:
Henvist til udtalelse af 13. december 2010 til Koncerncentret om ombuds-
mandssag og udtalelse af 13. januar 2011 til Koncerncentret om samme
sag samt foreholdt mail af 13. januar 2011 fra vidnet til Hans From ved-
hæftet udtalelse til brug for ombudsmandssagen, forklarede hun, at den
udtalelse, der blev sendt, var den af 13. januar 2011. Udtalelsen var klar til
afsendelse allerede i december 2010, men det var aktlisterne ikke. Ved et
møde mellem Folketingets Ombudsmand og kammeradvokaten blev man
enige om, hvordan ombudsmandens undersøgelse skulle foregå. Ombuds-
manden ville tage udgangspunkt i aktlisterne, der skulle udbygges.
Henvist til oversigt af 20. januar 2011 over materialet i Stephen Kinnocks
sag bekræftede hun, at det var den endelige fortegnelse, der blev sendt.
Forespurgt, om der blev sendt andet end aktlisterne over til Koncern-
centret i forbindelse med ombudsmandssagen, forklarede hun, at på et
tidspunkt kom hele sagen med alle udskrifter og akter til at ligge i Koncer-
ncentret. Hun ved ikke hvor i Koncerncentret. Den 20. januar 2011 sendte
hun alene udtalelsen og aktlisterne, som hun havde fået af Hanne Dahl Ko-
fod. Senere – som led i processen med at finde ud af, hvordan man skulle
få undersøgelsen til at køre – kunne hun forstå, at en medarbejder fra
ombudsmanden havde fået et sted i Koncerncentret til at sidde og arbejde
med sagen. Hanne Dahl Kofod og vidnet sad manuelt og satte numre på
hver akt. Mange af akterne havde alene været gemt som elektronisk data
i journalsystemet. Sagen fyldte 2-3 mapper, der blev placeret i et skab hos
vidnet. Det var kun hende, Lisbeth Rasmussen og Hanne Dahl Kofod, der
vidste, hvor nøglen til skabet lå.
På et tidspunkt afleverede Hanne Dahl Kofod mapperne til Erling Ander-
sen. Vidnet fik dem tilbage i slutningen af april 2011 og lagde dem i skabet
igen. Nu var det kun hende og Lisbeth Rasmussen, der vidste, hvor nøglen
var og havde adgang til mapperne. Sagen blev taget af Lisbeth Rasmussen
– måske i slutningen af april 2011 – og lagt i et andet aflåst skab i huset.
Det var som sagt Hanne, der gav mapperne til Erling Andersen, og hun
mener, at Erling Andersen gav dem til disposition for ombudsmandens
medarbejder i Koncerncentret. Hun ved ikke, hvem der havde ansvaret for
321 Protokol 13, side 3-4, og protokol 42, side 10-13.
1188
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
mapperne i Koncerncentret. Hun har ikke deltaget i møder eller drøftelser
direkte med Koncerncentret om håndteringen af ombudsmandssagen.
…
Henvist til mail af 13. januar 2011 fra vidnet til Hans From og SKAT
Københavns udtalelse af samme dato, og foreholdt, at der ikke var sket
ændringer i teksten, forklarede hun, at det heller ikke var det, som sagen
ventede på, men aktlisterne.
Forespurgt, hvorfor hun sendte udtalelsen den 13. januar 2011, forklarede
hun, at hun fik at vide, at den skulle sendes, efter at der var kommet et
nyt sæt af aktlisterne. Hun mener, at det var Susanne Thorlin, der sagde,
at hun skulle sende. Forespurgt, om hun fik at vide, hvem der havde be-
stemt, at det skulle sendes, svarede hun benægtende. Hanne Dahl Kofod
sendte de aktlister, der lå på sagen, og så skulle det sendes videre. Fore-
spurgt, om hun havde haft drøftelser med Hanne Dahl Kofod eller andre
om aktlisternes udformning, svarede hun benægtende. Hun fik dem bare
tilsendt, hvorefter hun scannede dem ind på sagen.
Foreholdt, at der var en lille ændring i udtalelsen, idet adressaten ikke
længere var Anne Katrine Salling, men Hans From, og forespurgt, hvordan
hun fik oplysning om, at det skulle sendes til en anden, forklarede hun,
at Anne Katrine Salling på et tidspunkt skiftede afdeling i forløbet, og så
fik hun at vide, at det skulle sendes til Hans From, der var kontorchef for
direktionssekretariatet på det tidspunkt. Hun kan ikke huske, hvordan
hun fik det at vide.
Henvist til, at det er vidnet, der har underskrevet udtalelsen af 13. januar
2011, og forespurgt, hvorfor det var hende og ikke Erling Andersen, der
skrev under, forklarede hun, at det var hende, der var sagsbehandler, og
som havde samlet trådene. Forespurgt, om man drøftede, hvem der skulle
skrive under, svarede hun benægtende.
Forespurgt, om udtalelsen blev lagt op til Lisbeth Rasmussen og Erling
Andersen til godkendelse, inden den blev sendt, forklarede hun, at den
som sagt løbende havde været vendt med dem – i hvert fald med Erling
Andersen – hvor han kom med de rettelser og input, der blev indarbejdet.
Derefter lå den stille fra den 13. december 2010. Forespurgt, om udtalel-
sen blev lagt i kopi til nogen, da den blev sendt til Hans From, forklarede
hun, at hun ikke kan erindre, at det skulle have været tilfældet.
Dokumenter og forklaringer
1189
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
Henvist til aktliste af 13. januar 2011 og forespurgt, om hun har deltaget
i drøftelser eller overvejelser om udformningen af aktlisten på dette tids-
punkt, forklarede hun, at det gjorde hun hverken på dette tidspunkt eller
senere. Hun har dog efterfølgende sat nogle numre på aktlisten.
Forespurgt, om der kom reaktioner fra Koncerncentret på modtagelsen af
udtalelsen og aktlisterne, forklarede hun, at det gjorde der ikke direkte,
men hun fik at vide, at det skulle sendes igen, fordi der var et eller andet,
der skulle laves om i aktlisterne. Forespurgt, om hun fik noget at vide om,
hvad der skulle laves om, svarede hun benægtende, og hun kendte heller
ikke aktlisterne så indgående. Hun spurgte heller ikke om det. Forespurgt,
hvem hun fik det at vide af, forklarede hun, at hun mener, at det var hen-
des afdelingsleder, der sagde det. Forespurgt, om afdelingslederen sagde
noget om, hvor tilbagemeldingen kom fra, forklarede hun, at den i hvert
fald ikke kom direkte tilbage fra samme kanal, som vidnet havde brugt,
men afdelingslederen sagde ikke noget herom.
Forespurgt, om der skete andet mellem den 13. og den 20. januar 2011,
forklarede hun, at hun sandsynligvis fik nogle nye aktlister. Den 20. janu-
ar 2011 fik hun at vide, at hun skulle sende det. Erling Andersen sagde,
at han havde ventet på, at Steffen Normann Hansen kontaktede ham og
sagde, hvornår de skulle sende det. Forespurgt, hvordan hun fik den be-
sked, forklarede hun, at hun fik beskeden mundtligt af Erling Andersen,
der kom op forbi kontoret og sagde det. Forespurgt, om hun kan huske,
hvordan ordene faldt præcist, forklarede hun, at hun ikke kunne huske det
præcist, men det var noget i retning af: ”Jeg venter på Steffen Normann
Hansen”.
Forespurgt, om Erling Andersen sagde noget mere konkret om, hvad han
ventede på, at Steffen Normann Hansen skulle tage stilling til, forklarede
hun, at han skulle nikke til, at de skulle sende det. Hendes indtryk var, at
Steffen Normann Hansen skulle godkende indholdet, inden de sendte det.
Forespurgt, om hun havde indtryk af, at der i januar 2011 var drøftelser
mellem SKAT København og Koncerncentret om udtalelsens indhold, sva-
rede hun benægtende. Det var aktlisten, der skulle rettes og ikke udtalel-
sen. Forespurgt, om hun ved, om der var møder om aktlisten, svarede hun
benægtende, men som sagt, så har der været møder, som hun ikke var
med til. Forespurgt, om hun ved, hvem der deltog i de møder, som hun
ikke selv var med til, forklarede hun, at som hun er blevet orienteret, så
var det samme personkreds, som til de møder, hun var med til, men det
1190
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
kan godt være, at hun tager fejl. Hun blev orienteret om møderne af sin
afdelingsleder.
Henvist til udtalelse af 20. januar 2011 og foreholdt, at der ikke er ændrin-
ger i forhold til udtalelsen af 13. januar 2011, forklarede hun, at det også
er hendes indtryk. Hun fik ikke at vide, at hun skulle rette noget på det
tidspunkt. Forespurgt, om udtalelsen og aktlisten blev forelagt for nogen,
inden det blev sendt, svarede hun benægtende, og hun mener ikke, at hun
skulle udskrive aktlisterne til nogen.
Henvist til aktliste af 20. januar 2011, hvoraf fremgår, at teksten er blevet
mere detaljeret i forhold til tidligere udkast, og forespurgt, om hun har
kendskab til baggrunden for denne ændring, forklarede hun, at hun me-
ner, at det kom frem på et af møderne, at ombudsmandens medarbejder
skulle danne sig et overblik ud fra aktlisten. Akternes betegnelse skulle
derfor være tydeligere, så medarbejderen ud fra listen kunne vælge, hvilke
akter han ville se. Det var begrundelsen for ændringen af aktlisten.
Forespurgt, om hun gennemgik aktlisten og sammenholdt den med doku-
menterne, når hun stod som underskriver på udtalelsen, forklarede hun,
at hun ikke havde dokumenterne. Forespurgt, om hun ved, hvem der vi-
derebragte oplysningen fra Koncerncentret til SKAT København om, at
ombudsmandens medarbejder skulle gennemgå aktlisten på den nævnte
måde, forklarede hun, at det kom frem på et eller andet møde. Hun ved
ikke, om det var en aftale, der blev indgået mellem kammeradvokaten
og ombudsmanden, eller om det var noget, der var aftalt forinden. Fore-
spurgt, hvor hun fik oplysningen om, at der skulle ligge en aftale mellem
kammeradvokaten og ombudsmanden, forklarede hun, at hun mener, at
det kom frem på et af møderne, som hun deltog i.
Vidnet blev foreholdt, at der var et møde den 12. januar 2011 mellem
kammeradvokaten, ombudsmanden og ledelsen i Koncerncentret, og fore-
holdt, at det formentlig var på det tidspunkt, at man lavede aftalen om,
at ombudsmandens medarbejder skulle danne sig et overblik ud fra aktli-
sten. Forespurgt, om hun kan huske noget nærmere om, hvad det var for
et møde, hun deltog i, fordi det formentlig må have ligget efter den 12.
januar 2011, forklarede hun, at det gjorde det sikkert også. Forespurgt,
hvem der deltog i mødet, forklarede hun, at det stadig var samme per-
sonkreds.
Dokumenter og forklaringer
1191
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
Forespurgt, hvem der på mødet kom med oplysningen om, at aktlisten
skulle udbygges og gøres mere deskriptiv, forklarede hun, at det ikke kom
frem på det møde. Det fik hun ikke forelagt. Det var noget Hanne Dahl
Kofod arbejdede på. De fik at vide, at ombudsmandens medarbejder ville
gå sagen igennem efter den nævnte fremgangsmåde. Oplysningen fik hun
sandsynligvis af Erling Andersen, men hun kan ikke huske det 100%.
Forespurgt, om hun har hørt, om der kom reaktioner fra Koncerncen-
tret, efter hun sendte udtalelsen og den nye aktliste den 20. januar 2011,
svarede hun benægtende. Hun ringede til Hans From i forbindelse med
fremsendelsen og sagde, at han skulle se bort fra den tidligere mail, og at
hun havde fået besked på at sende det igen, så det var det sidste, der var
det gældende. Forespurgt, om Hans From spurgte ind til omstændigheder-
ne omkring dette, svarede hun benægtende. Hun fik det indtryk, at han
var indforstået. Forespurgt, om han gav nærmere udtryk for, at han var
orienteret om det, svarede hun benægtende.
Forespurgt, om hun har beskæftiget sig med ombudsmandsagen efter
samtalen med Hans From – udover hun har været med til at lave bilags-
mapperne – svarede hun benægtende.
Forespurgt, hvornår de gik i gang med at lave bilagspakken, der skulle
bringes over til Koncerncentret, forklarede hun, at hun skulle lave den
sammen med Hanne Dahl Kofod, men hun kan ikke huske datoen. Det
kan godt have været i januar/februar 2011.
Forespurgt, om hun var involveret i at pakke dokumenterne sammen, sva-
rede hun bekræftende. Hun og Hanne Dahl Kofod printede ud og supple-
rede med det, der ellers var printet ud. De nummererede bilagene og satte
dem i mapper. Det tog et par dage. Forespurgt, om der var andre end hen-
de og Hanne Dahl Kofod, der gennemgik materialet for at sikre, at det var
komplet, svarede hun benægtende. Hun ved ikke, om Lisbeth Rasmussen
så på det. De holdt det meget tæt til kroppen i hvert fald.
Forespurgt, hvad der skete med dokumenterne, da de var færdige, for-
klarede hun, at de lå i hendes skab i en periode og ventede på, at de
blev rekvireret. På et tidspunkt blev de bragt over til Koncerncentret. Hun
mener, at det var Erling Andersen, der bragte dem over. Forespurgt, om
han hentede dem på hendes kontor, forklarede hun, at de var låst inde i et
skab, og at det kun var Hanne Dahl Kofod, Lisbeth Rasmussen og hende,
der vidste, hvor nøglen var. Det må have været i hendes fravær, at Hanne
1192
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1195.png
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
Dahl Kofod hentede mapperne og afleverede dem til Erling Andersen.
Forespurgt, om hun efterfølgende har hørt noget eller været involveret i
arbejdet i relation til ombudsmandssagen, svarede hun benægtende.
Forespurgt af advokat Karen-Margrethe Schebye, hvordan man arbejdede
i Captia med det dokument, som man havde lavet som første udkast til
udtalelse, forklarede hun, at man godt kunne lade dokumentet være i
udkast, så alle ændringer, man indarbejdede i udkastet, stod deri. Man
havde ikke en logning af, hvad man ændrede i dokumentet løbende. Man
lavede ikke et nyt dokument, men arbejdede i udkastet ligesom i Word.
Forespurgt, om det er korrekt forstået, at man i det endelige dokument i
Captia ikke kan se, hvordan det så ud fra start, hvis man ikke har printet
det ud løbende, svarede hun bekræftende. Dette ville kræve, at man prin-
tede det ud og akterede det til sagen.
Formanden bemærkede, at det er det samme problem, der er beskrevet i
relation til agterskrivelsen.
Forespurgt af udspørgeren, om de bruger Microsoft Word i Captia, svare-
de hun bekræftende. Når man scanner ind, bliver det til et andet format.
Forespurgt, om det bliver til pdf-filer, svarede hun bekræftende.
Lisbeth Rasmussen har forklaret
322
:
Af udspørgeren henvist til mail af 13. januar 2011 fra Gergana Trasborg til
Hans From, cc Erling Andersen og vidnet, vedhæftet udtalelse og aktliste
af 13. januar 2011 og forespurgt, om hun deltog i møder, drøftelser eller
andet op til denne mail, svarede hun benægtende. Hun fik den cc til ori-
entering. Hun læste den igennem. Hun var godt klar over, hvor de stod.
Forespurgt, om hun læste aktlisten igennem, forklarede hun, at hun ikke
kan erindre, at hun bemærkede, hvad der var kommet ud af aktlisten.
Forespurgt, om hun har noget kendskab til baggrunden for, at den blev
fremsendt den 13. januar 2011, svarede hun benægtende.
Foreholdt aktlisten af 13. januar 2011: ”13. september 2010: SKATs notat
vedrørende sagsbehandlingen i skattesagen og vurdering af de problem-
stillinger, der er rejst i pressen. 2. version”, og at ”og vurdering af de
problemstillinger, der er rejst i pressen”, er en tilføjelse, og forespurgt, om
322 Protokol 42, side 28-30, 34 og 37-38.
Dokumenter og forklaringer
1193
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
hun havde drøftet aktlisten med Hanne Dahl Kofod eller andre, forklarede
hun, at hun ikke erindrer at have drøftet dette spørgsmål. Hvorfra det
kommer, ved hun ikke.
Henvist til aktlisten af 13. januar 2011, hvoraf fremgår, at vidnets forslag
til formulering, ”Drøftet med koncernledelsen”, er sat ind ved de fire akt-
beskrivelser, og forespurgt, om hun ved hvorfor, svarede hun benægtende.
Det er faktisk også overraskende, at man vendte tilbage og fulgte det, som
hun havde givet som et muligt bud. Forespurgt, om Hanne Dahl Kofod, der
var afdelingsleder i hendes afdeling, slet ikke fortalte hende, at teksten nu
kom ind alligevel, forklarede hun, at hun ikke erindrer, at der var nogen,
der orienterede hende herom.
Henvist til aktlisten af 13. januar 2011, hvoraf fremgår, at Søren Hansens
påtegning om, at redigeringen er afsluttet den 27. oktober 2010, er sat ind
igen, og forespurgt, om hun ved noget herom, forklarede hun, at hun ikke
ved, hvem der har sat påtegningen ind.
Foreholdt af formanden, at det vel var misvisende, at der stod, at redige-
ringen var afsluttet den 27. oktober 2010, svarede hun bekræftende.
Forespurgt af udspørgeren, om hun ved, om aktlisten blev lagt til Erling
Andersen til godkendelse, inden den blev sendt, forklarede hun, at hun
ikke ved det, men hun antager, at den gjorde. Han styrede sagen. Den er
ikke sendt over, uden at det var aftalt med ham.
Forespurgt, om hun drøftede sagen med nogen, efter hun modtog mailen
af 13. januar 2011, svarede hun benægtende. Hun vidste så lidt om, hvad
der foregik i sagen, og hvad der blev drøftet. Hun skulle alene assistere,
hvis der var nogen, der havde brug for oplysninger, som hun havde. Fore-
spurgt, om hun deltog i møder om ombudsmandssagen efter den 13. ja-
nuar 2011, svarede hun benægtende. Hun er slet ikke bekendt med, hvad
der skete efter den 13. januar 2011.
Forespurgt, om hun deltog i møder før den 13. januar 2011, forklarede
hun, at hun ikke husker at have deltaget i møder. Hendes tilknytning
sluttede i december måned, da hendes tekstforslag blev forkastet, og hun
hørte om fjernelsen af dokumenter, hvor hun meddelte Erling Andersen,
at det var uklogt. Måske brugte hun et lidt stærkere ord. Hun husker det
ikke nøjagtigt. Forespurgt, om det var omkring den 13., 14. eller 15. de-
cember 2010, at hun sagde dette, svarede hun bekræftende.
1194
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
Forespurgt, om hun fra Erling Andersen fik besked på, at hun ikke skulle
være med mere, svarede hun benægtende. Han kørte selv videre. Hun
har ingen informationer om, hvad han gjorde, hvad han drøftede, og med
hvem han drøftede det. Hun fik alene lagt udkast til orientering.
Henvist til mail af 20. januar 2011 fra Gergana Trasborg til Hans From,
cc Erling Andersen, vedhæftet udtalelse og aktliste af 20. januar 2011 og
forespurgt, om hun fik udtalelsen af 20. januar 2011, forklarede hun, at
hun simpelthen ikke erindrer at have set, at den blev ændret. Forespurgt,
om hun hørte noget om, at udtalelsen af 13. januar 2011 blev ændret ved
en udtalelse af 20. januar 2011, svarede hun benægtende. Det var først
langt senere, at hun blev klar over, at man faktisk måtte trække udtalelsen
tilbage og fremsende den på ny. Det var på et tidspunkt, hvor kommissi-
onen var nedsat, at hun blev opmærksom på det. Forespurgt, om der var
nogen, der gjorde hende opmærksom på det, svarede hun benægtende.
De samlede materiale sammen, og der blev hun opmærksom på, at der
var det ekstra.
Henvist til aktliste af 20. januar 2011 og forespurgt, om hun fik den at se
af Hanne Dahl Kofod, svarede hun benægtende. Hun husker, at det var på
et tidligere tidspunkt, at de arbejdede med disse tekster og fik aktlisten
tydeliggjort.
Forespurgt af formanden, om hun stadigvæk mener dette, eller om hun er
kommet i tvivl, forklarede hun, at det helt klart er hendes erindring, at det
var langt tidligere, at de arbejdede på at tydeliggøre aktlisten.
Udspørgeren bemærkede, at der ikke er forskelle på aktliste af 13. de-
cember 2010 og 13. januar 2011, bortset fra de fire aktbeskrivelser, som
hun havde været inde og kommentere på. Forespurgt, hvad hun bygger
det på, at der i begyndelsen af december måned skulle have været et
andet udkast, som var meget mere detaljeret, forklarede hun, at som hun
husker forløbet, så startede de allerede indledningsvist med at have denne
drøftelse, fordi beskeden var, at de oprindelige aktlister skulle udbygges,
således at de fik den beskrivende og informative karakter, så ombudsman-
den kunne sammenholde det med de ting, som han gerne ville. Det var
helt klart en forudsætning, at han selvfølgelig skulle sammenholde aktliste
og bilag. Han skulle også have bilag leveret. De to ting hører sammen. Det
er helt sædvanligt, at ombudsmanden kigger på begge dele, men at han
selvfølgelig udvælger det, som interesserer ham.
Dokumenter og forklaringer
1195
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
Forespurgt om det så ikke undrede hende, at den aktliste, som hun mod-
tog pr. mail den 13. januar 2011, slet ikke havde det indhold, som hun
mente, den skulle have og foreholdt, at der blev holdt et møde med om-
budsmanden den 12. januar 2011, hvor man drøftede løsningen med den
udbyggede aktliste, samt forespurgt, om hun har kendskab hertil, svarede
hun benægtende. Da hun gennemlæste papirerne i sagen, kunne hun godt
se, at der havde været et møde, men hun er slet ikke bekendt med, hvad
der blev drøftet på mødet.
Forespurgt, om hun var involveret i aktiviteter, eller om hun hørte om
aktiviteter i relation til ombudsmandssagen efter den 20. januar 2011,
forklarede hun, at Erling Andersen fortalte, at de var blevet bedt om at le-
vere akterne til departementet. Han fortalte, at Steffen Normann Hansen
havde bedt om, at en kopi af alle akterne kom over i Koncerncentret, så
der var et sæt af akterne i sagen derovre. Erling Andersen var ikke særlig
glad og tryg ved, at akterne skulle vandre en tur over til Koncerncentret.
Ombudsmanden skulle selvfølgelig se dem, men det ville de gerne, at han
gjorde hos dem, hvor akterne befandt sig.
Forespurgt, om Erling Andersen gav udtryk for, at der kunne være en
bekymring for, at man kunne konstatere, at udtalelsen næppe dækkede
over hele virkeligheden, hvis akterne blev lagt ved siden af udtalelsen og
aktlisten, svarede hun benægtende. Det gav han ikke udtryk for. Det var
en bekymring om, at akterne i sig selv forlod adressen Sluseholmen 8 B
og kom over i andre hænder, som aldrig havde haft akterne tidligere, og
hvem der så kunne få fat i dem, og hvem der fik adgang til dem slet og ret,
fordi de havde værnet så kraftigt om sagen. De mente stadigvæk, at det
var vigtigt, at de gjorde det. De havde den holdning, at ombudsmanden
nemt kunne gennemgå akterne på deres adresse. De ønskede derfor ikke
at udlevere kopi, men det var en besked, Erling Andersen havde fået, og
så havde han sat Hanne Dahl Kofod til at udforme et sæt akter, som man
udskrev fra systemet, hvor sagen lå.
Det var en udskrift fra selve systemet, og det var de mapper, som kom-
missionen senere fik. Så vidt hun husker, var der fire mapper. De blev ko-
pieret og opbevaret et lille stykke tid hos SKAT København, indtil de blev
bedt om at aflevere dem. Hanne Dahl Kofod tog over og afleverede dem i
Skatteministeriet på Nicolai Eigtveds Gade. Det var en gang i februar, og
en gang i april 2011 kom mapperne retur, hvor Steffen Normann Hansen
havde dem med, da han skulle til et møde på Sluseholmen. Forespurgt,
om hun positivt ved, at det var Hanne Dahl Kofod, der bragte mapperne
1196
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
over, idet Gergana Trasborg har forklaret, at hun mente, at det var Erling
Andersen, der havde afleveret dem, forklarede hun, at hun har talt med
Hanne Dahl Kofod, så hun er helt sikker på, at det var Hanne Dahl Kofod,
der afleverede mapperne.
…
Af advokat Karen-Margrethe Schebye henvist til mail af 13. januar 2011 fra
Gergana Trasborg til Hans From, cc Erling Andersen og Lisbeth Rasmus-
sen, vedhæftet ”Document.pdf; aktlister.pdf; udtalelse kc.pdf; udtalelse til
KC – wordformat.doc”, og forespurgt, om hun kan fortælle, hvad ”udta-
lelse til KC – wordformat.doc” var, svarede hun benægtende. Forespurgt,
om det var sædvanligt, at man sendte en udtalelse fra SKAT København
til Koncerncentret både i pdf- og wordformat, forklarede hun, at det ved
hun ikke. Forespurgt, om der ligger instrukser for, at man aldrig sender
noget ud af huset i wordformat, svarede hun benægtende. Hun tror, at det
af og til sker, at der bliver sendt noget i wordformat. Hende bekendt er
der ikke nogen instrukser om, at man ikke må sende wordformat, og at
det skal være pdf.
…
Formanden foreholdt, at hun flere gange har forklaret, at hun har med-
virket til at lave nogle mere uddybende og informative aktlister relativt
tidligt i forløbet, og foreholdt, at kommissionen kun er i besiddelse af mere
brede og informative aktlister fra den 20. januar 2011, forklarede hun, at
det kan hun ikke forklare. Forespurgt, om hun har mulighed for på sin
computer at finde mere uddybende aktlister, som hun har medvirket til at
lave, forklarede hun, at hun selvfølgelig vil se efter det, men hun har ikke
aktlister liggende på sin computer. Hun har ingen dokumentation for, at
de skulle være lavet tidligere, men hele hendes deltagelse drejede sig om
udvidelsen. Derfor forstår hun ikke, at det faktisk først er fra den 13. til
den 20. januar 2011, at udvidelserne er sket. Det er helt forkert i forhold
til det, som hun erindrer fra forløbet.
Forespurgt af udspørgeren, om hun fik de aktlister, som hun har set, via
mail eller overleveret fysisk via papir, forklarede hun, at det var via papir.
Dokumenter og forklaringer
1197
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1200.png
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
Hanne Dahl Kofod har forklaret
323
:
Henvist til mail af 13. januar 2011 fra Gergana Trasborg til Hans From
vedhæftet udtalelse af 13. januar 2011 og forespurgt, om hun hørte noget
om, hvad baggrunden var for fremsendelsen, svarede hun benægtende,
men hun mener, at hun fik at vide, at den blev sendt. Hun kan ikke huske,
hvem der fortalte hende det, og hun fik ikke en kopi af udtalelsen.
Henvist til aktliste af 13. januar 2011 og forespurgt, hvem der har lavet
denne aktliste, forklarede hun, at det har hun. Det var den, som hun havde
rettet til. Forespurgt, om hun kan huske, at hun rettede den til, forklarede
hun, at hun kan huske, at hun skrev de tekster ind, som hun fik fra Lis-
beth Rasmussen.
Foreholdt aktliste af 13. januar 2011: ”13. september 2010: SKATs notat
vedrørende sagsbehandlingen i skattesagen og vurdering af de problem-
stillinger, der er rejst i pressen. 2. version”, og aktliste af 13. december
2010: ”13. september 2010: SKATs notat vedrørende sagsbehandlingen i
Stephen Kinnocks skattesag 2. version”, og forespurgt, hvornår tilføjelsen,
om vurdering af de problemstillinger, der er rejst i pressen, er kommet
ind, forklarede hun, at hun vil formode, at hun fik at vide af Lisbeth Ras-
mussen, at det skulle stå der. Foreholdt, at det ikke står i Lisbeth Rasmus-
sens mail af 10. december 2010 til hende, forklarede hun, at de må have
talt om det. Forespurgt, hvornår de havde talt om det, forklarede hun, at
det måtte være inden den 13. december 2010. Hun kan ikke huske det,
men hun er ikke selv gået ind og ændret i listen uden at konferere det.
Forespurgt, om hun kan huske, at hun har talt med Lisbeth Rasmussen
herom, svarede hun benægtende. Det er en efterrationalisering. Det kun-
ne være Lisbeth Rasmussen, men det kunne også være Susanne Thorlin,
der havde sagt, at det skulle stå der.
Forespurgt, om hun sendte aktlisten til nogen, inden den skulle gå, for-
klarede hun, at hun kun sendte den til Gergana Trasborg, men der er
selvfølgelig nogle, der kan have set en papirudskrift, når de talte om listen.
Forespurgt, hvem der kunne have set en papirudskrift, forklarede hun, at
det kunne Susanne Thorlin. Hun er ikke sikker på, om hun talte med Lis-
beth Rasmussen om den, efter hun havde skrevet de fire tekster ind, men
det kan hun have gjort. Forespurgt, om hun talte med Erling Andersen,
323 Protokol 43, side 9-12.
1198
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
forklarede hun, at det kan hun muligvis også have gjort. Udarbejdelse af
listen var en ekspeditionssag.
Foreholdt Lisbeth Rasmussens mail af 10. december 2010 til hende, cc
Erling Andersen: ”… Arbejdsnotat om koncernledelsens overvejelser om
principielle problemstillinger i forbindelse med sagen. Drøftet med kon-
cernledelsen …” og aktliste af 13. januar 2011 med samme tekst, og fore-
spurgt, om hun drøftede det med andre end Lisbeth Rasmussen, svarede
hun bekræftende. Hun drøftede det med Susanne Thorlin, som skulle sige
god for det. De lavede det i fællesskab. Thorlin var leder af Erling Ander-
sens sekretariat, så det var hende, der clearede af med Erling Andersen.
Henvist til aktliste af 13. december 2010, hvoraf fremgår, at der samme
sted ikke står ”Drøftet med koncernledelsen”, forklarede hun, at hun var
lidt uforstående overfor denne udskrift. Hun mener, at det må være et
arbejdsnotat, som de udarbejdede i forbindelse med overvejelserne. Hun
kan ikke huske det, og hun har forsøgt at granske sin hukommelse hos
sin bisidder, men hun kan ikke komme det nærmere, end at det må have
været et arbejdsudkast.
Foreholdt aktliste dateret 13. januar 2011 ”Redigering afsluttet den 27.
oktober 2010”, og henvist til aktliste af 13. december 2010, hvor der ikke
står ”Redigering afsluttet … ”, samt forespurgt, om hun kan huske, at hun
skrev ”Redigering afsluttet … ” ind, forklarede hun, at hun stadig ikke kan
huske, at hun skrev udkastet af 13. december 2010, men hvis hun først
havde taget det ud, må hun efterfølgende have tænkt, at det i bund og
grund var Søren Hansens liste, så det burde stå der, fordi der kun var ret-
tet lidt i teksten ud for de fire akter, som Søren Hansen ikke rigtig havde
haft noget at gøre med.
Man kan så undre sig over, hvorfor hun ikke skrev, at aktlisten var redige-
ret igen, men man kan på forsiden af aktlisten se, at der står den 13. janu-
ar 2011. Ved efterrationalisering kan hun godt se, at hun nok skulle have
gjort en bemærkning om, at hun havde redigeret det, men hun mener, at
man kan se, at det er et redigeret udkast, der foreligger i og med, at der
står en anden dato på forsiden.
Forespurgt af Niels Fenger, om det var hende, der satte linjerne ”Redige-
ring afsluttet …” ind, forklarede hun, at det ikke rigtig kunne være andre
end hende. Som hun husker det, så skrev hun det hele. Hun mener, at hun
skrev det hele ind, som det var, og kan derfor ikke huske, om hun fjernede
Dokumenter og forklaringer
1199
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
”Redigering afsluttet … ” først. Det er derfor gætterier, at aktlisten af 13.
december 2010 er et udkast fra hende.
Forespurgt, om der kom nogle reaktioner på aktlisten af 13. januar 2011
fra Koncerncentret eller fra ledelsens side, svarede hun bekræftende. Den
17. januar 2011 fik hun en mail fra Susanne Thorlin om, at hun havde
været til møde med Erling Andersen, og at de skulle redigere aktlisten.
Den skulle være så specificeret, at man ud fra teksterne kunne se, hvad
de enkelte dokumenter handlede om. Det skulle de have et møde om hos
Susanne Thorlin den 18. januar 2011.
Forespurgt, hvem der deltog i mødet den 18. januar 2011, forklarede hun,
at det gjorde Susanne Thorlin og vidnet. De gennemgik alle bilagene og
ændrede teksten i aktlisten, så man ud af listen kunne se, hvad der var
på sagen. Henvist til aktliste af 20. januar 2011 og forespurgt, om det var
hende, der har skrevet denne, svarede hun bekræftende. De konferere-
de og redigerede teksten sammen. Foreholdt aktliste af 20. januar 2011:
”September 2010: Udkast til notater og foreløbig udkast til afgørelsen
samt arbejdsnotater. Drøftet med departementschefen og produktionsdi-
rektøren”, og aktliste af 13. januar 2011: ”Drøftet med koncernledelsen”,
og forespurgt, hvem der foreslog, at der skulle stå ”departementschef og
produktionsdirektør” i stedet for ”koncernledelse”, forklarede hun, at hun
mener, at Susanne Thorlin foreslog det, og at vidnet synes, at det var et
udmærket forslag. Det ville gøre det mere tydeligt, hvem det var, man
havde talt med.
Henvist til aktliste af 20. januar 2011, hvoraf fremgår, at ”Redigering af-
sluttet … ” er taget ud, svarede hun, at det hele i bund og grund var skre-
vet om, så hun syntes ikke, at det var Søren Hansens dokument længere.
Forespurgt, om hun drøftede med nogen, om det skulle fjernes, forklarede
hun, at hun ikke tror, at hun gjorde sig de helt store overvejelser herom.
Hun tror ikke, at hun drøftede det med nogen.
Forespurgt, om hun fik en kopi af udtalelsen af 20. januar 2011, svarede
hun benægtende.
Forespurgt, om hun ved, om aktlisten blev sendt eller givet til nogen med
henblik på godkendelse, inden den blev sendt til Koncerncentret, svarede
hun benægtende. Hun vil stærkt formode, at Erling Andersen fik den
forelagt, men hun ved det ikke. Det ville typisk være Susanne Thorlin, der
forelagde den.
1200
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
Forespurgt, om hun har kendskab til, om der var aktiviteter i regionens
regi i relation til ombudsmandssagen, efter aktlisten var udarbejdet og
indtil det tidspunkt, hvor de blev sat til at skrive akter ud og lave en ny
liste, forklarede hun, at hun mener, at hun kort tid efter satte sig ned med
Gergana Trasborg og nummererede det hele for at gøre det nemmere for
ombudsmanden at finde bilagene. Forespurgt, hvem der bad hende om
det, forklarede hun, at det formentlig var Susanne Thorlin, men hun kan
ikke huske det
Henvist til ”de fire linjer”, hvoraf fremgår, at tallet 39 er håndskrevet i
øverste højre hjørne med en ring omkring, foreholdt aktliste af 20. januar
2011 med teksten ud for tallet 39, ”Udateret: Arbejdsnotater. Udkast til …
produktionsdirektøren”, og foreholdt, at kommissionen efterfølgende har
modtaget det originale dokument, der består af to A4-ark med maskin-
skrift på de to forsider og håndskrift på de to bagsider, samt forespurgt,
om hun har nogen forklaring på, hvorfor de to forsider ikke er kommet
med, forklarede hun, at hun mener, at det, der stod på de to forsider, ikke
havde noget med sagen at gøre. Forespurgt, om hun gjorde sig overvejel-
ser om, hvorvidt man skulle tage de to forsider med, eller om det kun var
de to håndskrevne sider, der var til stede, forklarede hun, at hun er i tvivl,
om disse sider overhovedet var scannet ind på sagen, men det kan man
tjekke, om de var. De hentede bilagene fra det indscannede.
Forespurgt, hvad der skete med materialet efter, at hun og Gergana Tras-
borg havde lavet aktlisten og printet akterne ud, forklarede hun, at det
blev låst inde i Gergana Trasborgs skab. På et tidspunkt fik hun at vide af
Erling Andersen, at det skulle sendes over til ministeriet. Hun bragte det
over til ministeriet og afleverede det til Per Hvas. Hun tror, at han låste det
inde i et skab, men hun ved det ikke. Hun ved ikke, hvordan materialet
kom tilbage til regionen. Langt senere spurgte hun Lisbeth Rasmussen
eller Erling Andersen, om det var kommet tilbage, og hun fik at vide, at
det kom tilbage en gang i april måned.
Forespurgt af Niels Fenger, om hun – efter mailen af 10. december 2010
fra Lisbeth Rasmussen – fik andre instruktioner af Lisbeth Rasmussen om,
hvordan aktlisten skulle ændres, eller om de efterfølgende instruktioner
kom fra Susanne Thorlin eller af anden vej, forklarede hun, at hun ikke
mener, at hun fik flere instruktioner fra Lisbeth Rasmussen. Forespurgt,
om Lisbeth Rasmussen kan have bedt hende om at lave aktlisten mere
pædagogisk, altså det hun gjorde midt i januar, svarede hun benægtende.
Dokumenter og forklaringer
1201
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1204.png
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
Forespurgt, hvornår man laver en aktliste, forklarede hun, at der hende
bekendt ikke er nogen fast regel for, hvornår man laver den – hvis man
laver den. Hvis sagen ikke er særlig stor, er det vel ikke nødvendigt at lave
en. Forespurgt, hvilke kriterier man bruger for at udvælge akter, der skal
tages med på listen, hvis man laver den, forklarede hun, at det stort set er
alt det, der ligger på en sag.
Erling Andersen har forklaret
324
:
Af advokat K. L. Németh henvist til brev af 20. januar 2011 fra SKAT
København med udtalelse til brug for en ombudsmandssag og forespurgt,
om vidnet kan huske ombudsmandshenvendelsen, forklarede han, at det
kunne han godt. Forespurgt, om han var orienteret om svaret til ombuds-
manden og de løbende udkast, som man lavede, forklarede han, at det
brev, som blev sendt, er det af 20. januar 2011. Ombudsmandssagen blev
behandlet af departementschefen i Koncerncentret. SKAT København
blev bedt om at give nogle oplysninger, og det var det, der blev fremsendt
med dette brev. Det mener han, at han var orienteret om.
Advokat K. L. Németh henviste til, at det fremgår, at der blev afholdt
5 møder, hvorunder vidnet orienterede Peter Loft og Steffen Normann
Hansen om sagsforløbet. Foreholdt: ”Sagen blev fra starten vurderet som
værende en meget følsom sag. Direktør Erling Andersen fandt det derfor
både naturligt og hensigtsmæssigt at drøfte sagen undervejs med hans
foresatte – produktionsdirektør Steffen Normann Hansen (reference vedr.
produktion) og departementschef Peter Loft (reference vedr. alle øvrige
ledelsesmæssige spørgsmål). Formålet med møderne var derfor at orien-
tere om sagen på et uformelt plan. Der har været drøftelser om sagens
principielle aspekter,” og ”Det bemærkes, at sagens konkrete materielle
indhold og udfald ikke har været til drøftelse ved møderne”, og foreholdt,
at enten var det netop foreholdte forkert, eller også var det, som vidnet har
forklaret forkert, forklarede han, at det var han ikke enig i. Han fandt det
naturligt at orientere departementschefen, og det skete på de 5 møder. De
havde ikke siddet og sagsbehandlet på møderne, men drøftet sagen, som
han har redegjort for. Som det fremgår af det netop foreholdte, så havde
det ”konkrete materielle indhold og udfald ikke været til drøftelse ved
møderne”. Det vil sige, at den konkrete sagsbehandling ikke blev drøftet
på møderne.
324 Protokol 21, side 29, og protokol 43, side 24, 28-36, 37-39, 40-41, 42-43 og 44.
1202
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
…
Foreholdt af udspørgeren, at aktlisten den 20. januar 2011 var væsentligt
mere udbygget, og at der var væsentlig mere brødtekst til hver af akterne,
og forespurgt, om det var en problemstilling, der allerede var oppe i begyn-
delsen af december måned 2010, svarede han benægtende. Foreholdt, at
Lisbeth Rasmussen har forklaret, at hun mener, at det var en problemstil-
ling, man allerede havde fået besked på at arbejde med på dette tidspunkt,
forklarede han, at den besked, som man fik, var, at man skulle arbejde
videre med aktlisten. Den besked fik man fra ham efter mødet, men det
var ikke en besked, der havde det indhold, at der skulle lægges mere på,
eller at det skulle være mere beskrivende. Det var koncentreret omkring
problemstillingen om de fire akters formulering.
Han har ikke nogen præcis erindring om, hvad der skete med formulerin-
gerne – hvornår det ene blev forelagt, og hvornår det andet blev forelagt
– fra den 13. december 2010 og til den 20. januar 2011, hvor SKAT Kø-
benhavn afgav den endelige udtalelse. Han vil understrege, at han synes,
at det var en hensigtsmæssig form aktlisten havde den 20. januar 2011.
Dels synes han, at den var informativ, og dels var det klart tilkendegivet på
akterne, at de havde været drøftet med departementschefen og produkti-
onsdirektøren.
…
Henvist til aktliste af 13. januar 2011 og forespurgt, hvem, der lavede
denne aktliste, forklarede han, at det gjorde Hanne Dahl Kofod. Han har
ikke anden erindring, end at alt, der vedrører aktlisten, er lavet af Hanne
Dahl Kofod.
Foreholdt, at man kan se nogle ændringer i aktlisten, når man sammen-
holder aktliste af 13. januar 2011 med aktliste af 13. december 2010, og
foreholdt, at der ved akten af 13. september 2010 er tilføjet ”og vurdering
af de problemstillinger, der er rejst i pressen”, samt forespurgt, om han
har nogen erindring om, hvordan denne tilføjelse kom ind, svarede han
benægtende. Forespurgt, om det var noget, han drøftede med Hanne Dahl
Kofod, forklarede han, at han er nødt til at svare, at han ikke tror på, at
der blev foretaget ændringer, uden at Hanne Dahl Kofod havde vendt det
med ham, men han har ingen præcis erindring om det. Dermed kan han
heller ikke forklare, hvorfor man tilføjede dette.
Dokumenter og forklaringer
1203
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
Hvis det nævnte notat af 13. september 2010 er det notat, som han tror,
det er – notatet, der startede som et pressenotat, men hvor der efterføl-
gende kom sagsoplysninger på – så mener han, at det var hensigtsmæssigt
med tilføjelsen. Der skete det, at det startede som et notat med presseklip
og med Lisbeth Rasmussens vurdering af presseklippene, men så blev der
senere lagt lidt mere sagsvurdering ind i det. Derfor var det vel relevant
nok at lave tilføjelsen.
Foreholdt, at hvis man sammenligner aktliste af 13. januar 2011 med de
tilsvarende linjer i aktliste af 13. december 2010, er der fire steder i akten
af 13. januar 2011 tilføjet ”Drøftet med koncernledelsen”, og forespurgt,
om det var drøftet med ham, at der nu igen skulle stå ”koncernledelsen”,
forklarede han, at det var det muligvis, men han kan simpelthen ikke
forklare det.
Foreholdt, at aktlisten af 13. januar 2011 blev sendt til Koncerncentret
sammen med udtalelsen af samme dato, og forespurgt, om han godkendte
den, inden den blev sendt til Koncerncentret, forklarede han, at han igen
bliver nødt til at sige, at han simpelthen ikke kan erindre det præcist,
men han er helt overbevist om, at man har vist ham det og drøftet det
med ham, inden man sendte det til Koncerncentret. Det ville ellers være
fuldstændig i strid med den måde, som hans sagsbehandlere ellers arbej-
der på. Han magter ikke at huske vejen til den endelige liste. Forespurgt,
om aktlisten af 13. januar 2011 var den første endelige liste, svarede han
bekræftende.
Foreholdt aktliste af 13. januar 2011: ”Redigering afsluttet den 27. okto-
ber 2010 Søren … Hansen”, og at der på aktliste af 13. december 2010
ikke står noget herom, samt forespurgt, om han har nogen erindring om,
hvordan det kan være sket, at denne tekst blev fjernet og senere kom med
igen, svarede han benægtende. Han kan ikke forklare det.
Henvist til aktliste af 20. januar 2011, hvoraf fremgår, at ”Redigering …”
er taget ud igen, forklarede han, at han simpelthen ikke har nogen præ-
cis erindring om det her, men han har ikke fantasi til at forestille sig, at
aktlisten, der blev sendt over til Koncerncentret den 13. januar 2011, ikke
skulle være drøftet med ham eller vist til ham. Forespurgt, om det også
gjaldt aktlisten af 20. januar 2011, svarede han bekræftende. Den endelige
udgave var også afstemt med ham.
1204
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
Foreholdt, at nogen vel har gjort sig overvejelser i forbindelse med, at
”Redigering …” først stod der, så gik ud, så kom ind og så gik ud igen,
foreholdt, at man godt kunne forestille sig, at man havde involveret vidnet
i disse overvejelser, når aktlisterne ifølge hans forklaring var et problem i
forhold til Koncerncentret, og forespurgt, om han i givet fald blev involve-
ret i sådanne overvejelser, forklarede han, at det har han ingen erindring
om. Han kan ikke have fantasi til at forestille sig, at han ikke så aktlister-
ne, der blev sendt den 13. og den 20. januar 2011, men problemstillingen
med at teksten ”Redigering …” vandrede ud og ind, har han ingen erin-
dring om.
Henvist til mail af 13. januar 2011 fra Gergana Trasborg til Hans From,
cc vidnet og Lisbeth Rasmussen, vedhæftet udtalelsen af samme dato, og
forespurgt, om han ved, hvorfor Lisbeth Rasmussen fik en kopi, forklarede
han, at det gjorde hun, fordi det vedrørte hendes skattesag. Forespurgt,
om han har godkendt, at denne version blev sendt over, svarede han be-
kræftende. Forespurgt, om han ved, hvorfor adressaten blev skiftet fra
Anne Katrine Salling til Hans From, forklarede han, at det har han ingen
idé om. Som han husker det, var Anne Katrine Salling medarbejder hos
Hans From, der var chef for Peter Lofts sekretariat.
Henvist til udtalelse af 13. januar 2011, hvoraf fremgår, at det var Gergana
Trasborg, der skrev udtalelsen under, og foreholdt, at det forløb, som han
har forklaret om, ikke var helt uproblematisk, samt forespurgt, hvorfor det
var Gergana Trasborg, der skrev under og ikke ham selv, forklarede han,
at det var normal procedure, at det var sagsbehandleren, der skrev under.
Foreholdt af formanden, at man kan sige, at det ikke var en helt normal
sag, og at han havde forstået, at da afgørelsen i sin tid blev truffet, var det
vidnet, der skrev under på den, samt forespurgt, om det ikke også ville
have været rimeligt, at han skrev udtalelsen under, efter det forløb der
havde været, forklarede han, at han valgte at skrive under på selve afgørel-
sen, fordi det stadigvæk på daværende tidspunkt var uklart, om afgørelsen
ville blive offentliggjort. Derfor gik han og Lisbeth Rasmussen ind og lagde
navn til den. Det er den eneste skrivelse i sagen, han har skrevet under,
og der har været et hav af skrivelser, om aktindsigter fra journalister og
alt muligt. Det har kørt efter nøjagtig samme model, nemlig at det er sags-
behandleren, der efter normal kutyme skriver under på det. Derfor kørte
ombudsmandssagen også på den måde.
Dokumenter og forklaringer
1205
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
Forespurgt af udspørgeren, om der kom nogen reaktion fra Koncerncen-
tret, da de modtog udtalelse og aktlisten den 13. januar 2011, forklarede
han, at det gjorde der ikke til ham. Forespurgt, om han ved, om der kom
en reaktion tilbage til andre i regionen, forklarede han, at det må der jo
være kommet, men han kan ikke huske det. Der var et forløb mellem det,
der blev sendt over den 13. januar 2011 og det, der blev sendt over den
20. januar 2011, hvor det sidste var blevet mere informativt udformet,
og ”koncernledelsen” var blevet erstattet med ”departementschefen og
produktionsdirektøren”. Det medvirkede han til, men han kan ikke helt
præcist erindre vejen fra den 13. til den 20. januar 2011.
Foreholdt mail af 17. januar 2011 fra Susanne Thorlin til Hanne Dahl Ko-
fod, cc Gergana Trasborg og vidnet, svarmail af samme dato og forespurgt,
om dette kan hjælpe hans hukommelse, forklarede han, at det ikke kom
ham nærmere til, hvordan forløbet havde været. Han har slet ikke nogen
erindring om Peter Loft, for han talte slet ikke med Peter Loft om dette
efter den 13. december 2010, men om Steffen Normann Hansen måske
ringede, eller om det foregik mellem Hans From og en anden, ved han
ikke. Foreholdt, at det var vidnet, der instruerede Susanne Thorlin om at
instruere Hanne Dahl Kofod om at lave aktlisten om, svarede han bekræf-
tende. Foreholdt, at nogen må have fortalt ham, at der var et ønske fra
Koncerncentret om, at aktlisten skulle laves om, forklarede han, at det må
der have været, men han husker det ikke.
Forespurgt, om han hørte, at der var et møde mellem ombudsmanden,
Peter Loft, Steffen Normann Hansen og kammeradvokaten den 12. januar
2011, forklarede han, at han sikkert har hørt det efterfølgende, men han
blev ikke informeret om det i forløbet i januar 2011.
Henvist til aktliste af 20. januar 2011, hvoraf fremgår, at beskrivelsen af
mange af akterne er væsentlig mere udbygget i forhold til tidligere, og
foreholdt, at beskrivelsen af de tidligere omtalte fire akter ikke er ændret
med undtagelse af ordet ”koncernledelsen”, der nu er ændret til ”depar-
tementschefen og produktionsdirektøren”, samt forespurgt, om han har
nogen idé om, hvorfor det blev ændret, forklarede han, at de under deres
drøftelser må have aftalt, at det var en mere hensigtsmæssig måde at
skrive det på. Forespurgt, om det var noget, han havde vendt med nogen i
Koncerncentret, forklarede han, at det har han ingen erindring om.
Forespurgt, om udtalelsen af 20. januar 2011 var den samme som udtalel-
sen af 13. januar 2011, forklarede han, at det var fuldstændig den samme
1206
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
udtalelse. Han mener også, at aktlisten af 20. januar 2011 har en form,
som han kan stå inde for.
Udspørgeren bemærkede, at det følgende drejer sig om mødet den 1. sep-
tember 2010, og hvilke dokumenter SKAT København havde med til Kon-
cerncentret. Foreholdt vidnets forklaring – protokol 20, side 24, 2. afsnit:
”Henvist til udkast til agterskrivelse af ”x. september 2010” og forespurgt,
om det var udkastet, som de havde med på mødet, svarede vidnet bekræf-
tende. Henvist til oversigt over ophold i Danmark og forespurgt, om de
havde det med på mødet den 1. september 2010, forklarede vidnet, at han
mener, at oversigt over ophold i Danmark, notat om beskatning af løn fra
British Council og notat om sagsbehandlingen i Stephen Kinnocks skat-
tesag var med til mødet. Det var SKAT Københavns mening, at det skulle
med på mødet, så de havde et udgangspunkt, når de skulle tale om, hvad
de ville på disse felter. Kommentarerne til presseklippene havde de med,
fordi de rettede sig mod de presseklip, som Peter Loft havde afleveret 14
dage før. Vidnet havde ikke på nogen måde fået besked fra Peter Loft eller
fra andre om, hvilket materiale der skulle med på mødet. Det var alene
Lisbeth Rasmussen og vidnets afgørelse. Han mener, at de havde materi-
alet med i fire eksemplarer, fordi Steffen Normann Hansen også var med
til mødet udover Lisbeth Rasmussen, Peter Loft og vidnet. Forespurgt, om
Steffen Normann Hansen og Peter Loft beholdt de eksemplarer, de fik
udleveret, forklarede vidnet, at det gjorde de. På mødet sad de og talte ud
fra udkastet til agterskrivelse” – og forespurgt, om han kan vedstå denne
forklaring, svarede han bekræftende.
Foreholdt samme protokol, side 25, 2. afsnit, 1.-2. punktum: ”Forespurgt,
om det ikke var at gå et væsentligt skridt videre end en orientering, når
man udleverede udkast til agterskrivelsen, forklarede han, at han ikke
fandt det unaturligt at have det med som grundlag for mødet. Man kan
spørge, om det var unaturligt, at Steffen Normann Hansen og Peter Loft
fik lov til at tage materialet med, og det var det da, men det foregik i en
atmosfære, hvor vidnet stadig havde tiltro til, at det blev behandlet, som
sådan noget skal behandles”, og forespurgt, om han også kan vedstå den-
ne forklaring, svarede han bekræftende.
Foreholdt, at det følgende er fra mødet den 3. september 2010, og fore-
holdt samme protokol, side 27, 2. afsnit, 1.-8. linje: ”Forespurgt, om der
efterfølgende blev bragt materiale over til departementet vedrørende lej-
lighed, forklarede vidnet, at Peter Loft fik det materiale, som han havde
bedt om. Forespurgt, om han havde overvejet, hvad det rimelige i dette
Dokumenter og forklaringer
1207
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
var, og hvad departementschefen skulle bruge disse oplysninger til, der
næppe kunne have betydning for afgørelsen af skattepligtsspørgsmålet,
forklarede vidnet, at det undrede ham da, hvad Peter Loft skulle bruge
oplysningerne til. Det, der foregik den 1. og 3. september 2010, efter-
lod spørgsmålet om, hvorfor Peter Loft næsten var inde og sagsbehandle
tingene. Det er korrekt, at man bagefter kan sige, at den oplysning, som
Peter Loft fik fra SKAT København, burde han dybest set ikke have haft,
men det fik han. Han fik den, fordi han bad om den”, og forespurgt, om
han kan vedstå denne forklaring, svarede han bekræftende.
Foreholdt brev af 26. november 2010 fra ombudsmanden til Koncerncen-
tret, 2. afsnit, og henvist til SKATs udtalelse af 20. januar 2011, pkt. 1, og
forespurgt, om han var i tvivl om, hvad det var ombudsmanden ville have,
forklarede han, at vurderingen var, at det, som de skulle udtale sig om, var
det, som de officielt havde sendt til Koncerncentret. Det var VIP-indberet-
ningerne mv. De vurderede, at det materiale, som havde været en del af
de 5 møder, ikke skulle med.
Forespurgt, hvem ”de” var, forklarede han, at det var Lisbeth Rasmussen
og vidnet. De talte om, hvor de skulle sætte grænserne henne. Det var i
sidste ende hans ansvar, hvad der blev sendt med over. Foreholdt, at det
i udtalelsen af 20. januar 2011 fremgår, at de havde lavet et afsnit, der
hedder ”Skriftlige akter”, og forespurgt, hvad en skriftlig akt er efter hans
opfattelse, forklarede han, at de her ting fremgik af aktlisten.
Foreholdt, at man godt kunne forestille sig, at ombudsmanden var interes-
seret i at få at vide præcist, hvilke dokumenter, der var videregivet, forkla-
rede han, at det, der her var tale om, var det, der foregik på de 5 møder.
På møderne blev dokumenterne bragt over eller videregivet rent fysisk.
Forespurgt, om det ikke er sådan, at der er en anden tilgang til aktindsigt,
hvis et dokument bliver overgivet fra en myndighed til en anden, end hvis
dokumentet bliver som et internt dokument i myndigheden, forklarede
han, at det er korrekt. Forespurgt, om han den 20. januar 2011 var i tvivl
om, at det var sådan, forklarede han, at den vurdering, der blev lagt, var,
at det drejede sig om de ting, der officielt var blevet sendt til Koncerncen-
tret, hvorimod de ikke tog de akter, der var en del af de 5 møder med i
udtalelsen. Dette kan man godt diskutere, og det kan man også godt tre år
efter mene, at de burde have været, men det blev de ikke.
1208
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
Forespurgt, hvilke elementer, der indgik i denne vurdering, forklarede
han, at deres vurdering var, at det ikke var nødvendigt at sende dem over.
De sendte alle aktlisterne, som de var blevet bedt om, og så de officielle
ting, som de havde sendt over – VIP-indberetninger mv. – men ikke de
bilag, der havde været i forbindelse med møderne. Han erindrer ikke, at
de eller han foretog en konkret vurdering af, at de ikke skulle sendes med,
eller at de skulle prøve at skjule dem. Det blev bare ikke omtalt i udtalel-
sen, at der var blevet videregivet bilag på de 5 møder.
Foreholdt, at han har forklaret, at en del af problemstillingen var, om
ombudsmanden skulle blive opmærksom på, i hvilket omfang Peter Loft
havde været involveret i sagen, forklarede han, at det dybest set ikke var til
debat der. Foreholdt, at hvis vidnet havde skrevet, ”vi har også overbragt
udkast til agterskrivelse, interne sagsbehandlingsnotater, notatet om Bri-
tish Council, notat om ophold osv.” – 5-7 akter – og foreholdt, at ombuds-
manden i givet fald muligvis ville have været mere opmærksom på denne
problemstilling, svarede han bekræftende. Foreholdt, at han så skulle have
forklaret ombudsmanden, hvorfor han havde givet disse akter til Peter
Loft, forklarede han, at de her ting, fremgik af aktlisten.
Foreholdt, at det gjorde det ikke. Det fremgik af aktlisten, at akterne ek-
sisterede, og at de havde været drøftet, men ikke at de var videregivet.
Foreholdt, at det lige præcis var beskrivelsen af disse akter, som de havde
kørt frem og tilbage med i forhold til Koncerncentret, og at de må have
været opmærksomme på, at akterne var i centrum for det, som ombuds-
manden interesserede sig for, samt forespurgt, om det var retvisende, når
man skrev ”drøftet med departementschefen og produktionsdirektøren” i
stedet for ”udleveret til”, forklarede han, at set i efterrationaliseringen, så
burde det have været en del af deres udtalelse, hvad der var videregivet.
Forespurgt, hvordan det kan være, at det allerede stod på denne måde i
udtalelsen, inden vidnet havde møde med Peter Loft og Steffen Normann
Hansen, forklarede han, at det var det snit, som SKAT København lagde i
forbindelse med udtalelsen. Det kan man så tre år efter klandre ham for,
men det var der, de lagde snittet.
Forespurgt, hvilke elementer der indgik i deres overvejelser, da snittet
skulle lægges – og efter vidnet havde haft lejlighed til at læse sin forklaring
i protokol 20, side 25, 2. afsnit, 1.-2. punktum – forklarede han, at han sta-
digvæk ikke havde anden kommentar, end at de valgte, at udtalelsen skul-
Dokumenter og forklaringer
1209
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
le indeholde de skriftlige ting, der var sendt over altså VIP orienteringen
mv. De tog det ikke med. Det burde have været med, men det var det ikke.
Henvist til vidnets forklaring i protokol 20, side 25, hvoraf fremgår, at
Peter Loft nok ikke skulle have haft akterne, og forespurgt, om det var
et element, der indgik i vurderingen af, hvad der skulle med i udtalelsen,
forklarede han, at han ikke har i erindring, at han eller dem, der var
omkring ham – altså primært Lisbeth Rasmussen – vurderede, at Peter
Loft eller Steffen Normann Hansen fik noget på de 5 møder, som de ikke
skulle have haft, så de hellere måtte holde det ude af udtalelsen. Han har
en erindring om, at de lagde snittet, der hvor de gjorde, og sagde, at det
ikke skulle med, hvad der var videregivet på møderne. Man kan som sagt
klandre ham for, at snittet blev lagt der, men snittet blev lagt der.
På ny forespurgt hvilke elementer, der indgik i beslutningen af hvad der
skulle med i udtalelsen og forespurgt om han havde glemt at han havde
givet de her ting til Peter Loft og Steffen Normann Hansen, og om han
ikke havde det i baghovedet, da han lavede udtalelsen, svarede han, at han
ikke havde glemt, at han havde udleveret det. De overvejelser, han havde,
var, at for at leve op til det, de var blevet bedt om, var det tilstrækkeligt at
gøre det på denne måde.
Foreholdt af formanden, at presseklipnotatet blev sendt med en medarbej-
der i en taxa til ministeriet altså ikke udleveret på et møde, og forespurgt,
om det ikke skulle have været med i udtalelsen, svarede han bekræftende.
Han kan ikke svare andet, end at de lagde det snit, som de gjorde, og han
kan ikke komme det nærmere. Hvis de havde lagt et mere hensigtsmæs-
sigt snit, er han fuldstændig enig i, at de ting, der blev viderebragt – her-
under pressenotatet, som blev bragt til Peter Loft af Hanne Dahl Kofod i
en taxi den 14. september 2010 om morgenen – også skulle have været
nævnt.
Foreholdt, at han har forklaret, at snittet blev lagt ved, hvad der offentligt
blev sendt, og foreholdt, at pressenotatet, der blev bragt i en taxi til mini-
steriet, så burde have været med, forklarede han, at pressenotatet og det,
der skete den 14. september 2010, relaterede sig til de 5 møder og det
forløb, der var der. Forespurgt, om han så ikke mente, at det blev sendt
offentligt, forklarede han, at det blev videregivet til ministeriet. Det er der
ikke tvivl om. Så kan kommissionen igen spørge ham om, hvorfor det ikke
blev taget med, og så vil han igen sige, at de lagde det snit her, og han
kan ikke komme det nærmere. De to ting, som officielt blev overbragt –
1210
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
VIP-orienteringerne og et referat omkring personalesagerne – er det, der
officielt er fremsendt. Det andet havde tilknytning til de 5 møder, og det
valgte de ikke at tage med her.
Niels Fenger foreholdt vidnet, at ombudsmanden spurgte SKAT Køben-
havn om, hvad de havde videregivet, og foreholdt, at bevæggrunden for
det var, at departementet havde sagt, at de ikke havde nogen dokumenter,
og at ombudsmanden ville tjekke, om det var rigtigt. Foreholdt, at SKAT
København svarede, at de dokumenter, der var videregivet, var VIP-indbe-
retningen og en redegørelse i forbindelse med nogle personalesager, og
forespurgt, hvordan det kan være retvisende ikke at medtage de andre, og
hvordan han kunne komme frem til dette snit, forklarede han, at han kun
kan sige, at de valgte at tage de ting med, som officielt blev fremsendt,
og det var kun de to ting, hvorimod det, der relaterede sig til de 5 møder,
ikke blev taget med.
Forespurgt, om det havde nogen som helst betydning for aktindsigts-
spørgsmålet i departementet, om akterne blev overleveret på et møde,
eller om de blev fremsendt på en mail, forklarede han, at ligegyldigt om
det blev overleveret på et møde, sendt i en mail eller sendt i en taxa, så
burde det have været med. Det var ikke med, og det kan han ikke tre år
efter komme nærmere.
Forespurgt, om det skal forstås sådan, at han som direktør for SKAT Kø-
benhavn traf en beslutning om, at det ikke skulle med, men at han ikke
ved hvorfor, svarede han benægtende. De valgte at sige, at det, der var
foregået på møderne, var en del af mødedrøftelsen og ikke noget, der var
videregivet. Det var det jo reelt, og derfor skulle de også have været med.
Forespurgt, hvad bevæggrunden var for snittet, forklarede han, at det var
mødedokumenter fra de 5 møder, og derfor valgte de ikke at tage dem
med.
Henvist af udspørgeren til aktliste af 20. januar 2011, hvoraf fremgår, at
et afsnit har overskriften ”Korrespondance. Internt.”, og forespurgt, om
det var korrespondance mellem Koncerncentret og regionen, eller om det
var korrespondance internt i regionen, samt foreholdt, at der kom en ny
bekendtgørelse den 12. august 2010, der fastslog, at SKAT var én myndig-
hed, og Koncerncentret var en anden myndighed, forklarede han, at han
er fuldstændig enig i, at denne bekendtgørelse var udtryk for, at Skattemi-
nisteriet i sin nye struktur var delt i to – nemlig et Koncerncenter, som i
Dokumenter og forklaringer
1211
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
en traditionel struktur ville være et departement, og så SKAT, som i denne
struktur var de seks regioner.
De ting, som i aktlisten kaldes ”Korrespondance. Internt”, er korrespon-
dance indenfor det samlede Skatteministerium. Skatteministeriet var
egentlig én enhed, som var delt i to – nemlig et Koncerncenter og så
SKAT, der var delt i seks regioner. De ting, der er nævnt i aktlisten, er
ting, der var gået ud og ind af SKAT København, som en enhed i SKAT.
Forespurgt, om det var hans opfattelse, at Koncerncentret og SKAT i ja-
nuar 2011 var én myndighed i offentlighedslovens forstand, svarede han
benægtende. Det var to myndigheder.
Henvist til SKATs udtalelse af 20. januar 2011 og foreholdt, at teksten
”med udgangspunkt i faktuelle oplysninger og akter” var slettet, samt fore-
spurgt, om han mener, at det herved blev nemmere eller vanskeligere for
ombudsmanden at få et indtryk af, hvad der var foregået, forklarede han,
at han som sagt synes, at det skal ses i sammenhæng med den yderligere
bemærkning, der blev sat: ”Det bemærkes, at sagens konkrete materielle
indhold og udfald ikke har været til drøftelse ved møderne”.
Forespurgt, om han mener, at det er et sandt udsagn: ”Det bemærkes, at
sagens konkrete materielle indhold og udfald ikke har været til drøftelse
ved møderne”, svarede han bekræftende. Det er et sandt udsagn på den
måde, at selve afgørelsen ikke var til drøftelse på møderne.
Vidnet blev foreholdt, at han tidligere har forklaret, at de sad med udkastet
til agterskrivelse på et møde den 1. september 2010 og gennemgik den lin-
je for linje, at han har forklaret, at han på et møde den 13. september 2010
udtalte, at Peter Loft efter hans opfattelse havde været ude på at ændre
afgørelsens indhold hele vejen igennem, at han, jf. protokol 20, side 27,
har forklaret, at Peter Loft nærmest sad og sagsbehandlede. Vidnet blev
yderligere foreholdt, at kommissionen har hørt, hvordan de gennemgik af-
gørelsen i detaljer, og hvordan de var dybt nede i det faktuelle, og at Peter
Loft bestilte yderligere oplysninger om den engelske ejendom.
Forespurgt, om der er noget i udsagnet i 7. afsnit: ”Det bemærkes, at sa-
gens konkrete materielle indhold og udfald ikke har været til drøftelse ved
møderne”, der er sandt, forklarede han, at den dialog, der var med depar-
tementschefen, gik på, at det skulle understreges, at selve sagens udfald
ikke havde været til drøftelse. Så kan man diskutere, om de formuleringer,
der kom ind i udtalelsen, gik for meget i den anden grøft. Når han nu tre
1212
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
år efter ser på formuleringerne, så kan han godt følge, at det muligvis
skulle have været formuleret mere skarpt.
På ny foreholdt sætningen: ”Det bemærkes, at sagens konkrete materielle
indhold … ikke har været til drøftelse ved møderne”, og forespurgt, hvil-
ken del af sagens konkrete materielle indhold, der ikke havde været til
drøftelse på møderne, bemærkede advokat Karen-Margrethe Schebye, at
hun gerne ville høre spørgsmålet igen, før vidnet svarer.
På ny foreholdt af udspørgeren: ”Det bemærkes, at sagens konkrete mate-
rielle indhold … ikke har været til drøftelse ved møderne”, og forespurgt,
hvilken del af sagens konkrete materielle indhold der ikke havde været til
drøftelse på møderne, forklarede han, at hvad der havde været drøftet på
møderne, har han redegjort for på de to afhøringsdage i december 2012.
Med hensyn til den nævnte sætning og vurderet tre år efter, så synes han,
at den skulle have været formuleret mere retvisende.
Forespurgt, hvordan han synes, den skulle have været formuleret for at
være mere retvisende, forklarede han, at den skulle have været formuleret
med en mere præcis formulering om, at dele af sagens materielle indhold
havde været drøftet, men at selve sagens udfald – altså afgørelsen – ikke
havde været til drøftelse og beslutning.
På ny forespurgt, hvilken del af sagens konkrete materielle indhold der
ikke havde været til drøftelse på møderne, og forespurgt, om der er noget,
der har relevans for skattesagen, der ikke har været drøftet med Peter
Loft, forklarede han, at han kun kan svare, at han allerede på to afhørings-
dage i december 2012 har forklaret, hvad der blev drøftet.
Forespurgt, om han kan komme i tanke om noget element i sagen, som
var af betydning for afgørelsen, som man ikke har drøftet med Peter Loft,
forklarede han, at det kan han ikke.
Foreholdt, at SKAT København afgav udtalelsen i januar 2011, og at man
på et senere tidspunkt skulle lave en samling af de akter, der var nævnt i
aktlisten, samt forespurgt, hvordan han fik besked på, at Koncerncentret
ønskede kopi af de akter, der var omtalt i aktlisten, forklarede han, at Stef-
fen Normann Hansen ringede ham op og sagde, at man gerne ville have
de bilag, der lå under aktlisten – altså selve akterne – i kopi i forbindelse
med, at man fortsatte behandlingen af ombudsmandssagen. Det sagde
Dokumenter og forklaringer
1213
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
vidnet, at han var meget lidt indstillet på, fordi sagens akter så ville bevæge
sig ud af SKAT København, og det, syntes han, var en rigtig dårlig idé.
Steffen Normann Hansen sagde, at det var en beslutning, der var truffet
– dermed reelt af departementschefen – så han rettede ind efter det, og
man lavede to ringbind, hvori aktlisterne og akterne var. Ringbindene
bragte Hanne Dahl Kofod over i Koncerncentret. Forespurgt, hvem han
instruerede om at lave arbejdet, forklarede han, at han tror, at det var Lis-
beth Rasmussen, men han kan ikke huske det præcist. De to ringbind var
i Koncerncentret i Nicolai Eigtveds Gade i et par måneder, og da produk-
tionsdirektøren skulle til et møde på vidnets kontor i anden anledning i
april 2011, havde denne de to ringbind med i to plastikposer. Ringbindene
blev herefter låst inde sammen med de almindelige sagsakter.
Forespurgt, om han fik oplysninger om, hvordan det var gået med den
sag, han havde sendt over til Koncerncentret, svarede han benægtende.
Det kan måske se mærkeligt ud, men det var ministeriet, der behandlede
denne sag, og efter SKAT København havde afgivet udtalelsen, blev han
ikke informeret. Han fik end ikke en kopi af det, som ombudsmanden
endte med at skrive.
Vidnet blev henvist til SKATs udtalelse af 20. januar 2011 og foreholdt, at
han på spørgsmålet om, hvem der havde været med til at vurdere, at det
kun var VIP-indberetningen og redegørelsen for medarbejdernes adgang
til sagen, der skulle omtales, nævnte, at det blandt andet var Lisbeth Ras-
mussen. Forespurgt, om han kan huske noget nærmere om, hvad Lisbeth
Rasmussen sagde, og hvornår de drøftede spørgsmålet, forklarede han, at
det blev drøftet på det møde, som de havde efter den 29. november 2010.
Han tror, det var den 1. december 2010.
Lisbeth Rasmussen og han drøftede, hvad der skulle svares. Han er ikke i
stand til at huske, hvem der sagde hvad og hvorfor. De besluttede at lægge
snittet her, og det var det, de gjorde.
Forespurgt af formanden, om det var noget han og Lisbeth Rasmussen var
enige om, svarede han bekræftende. Han erindrer ikke, at der var uenig-
hed om at lægge snittet der.
Forespurgt af udspørgeren, om han har en klar erindring om, at man
på mødet, hvor vidnet, Lisbeth Rasmussen, Gergana Trasborg, Susanne
1214
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
Thorlin og Hanne Dahl Kofod deltog, drøftede, hvor snittet skulle lægges,
svarede han benægtende, og han kan ikke komme det nærmere.
Forespurgt af formanden, om han mener, at han og Lisbeth Rasmussen
var enige om at lægge snittet her, forklarede han, at han ikke har nogen
erindring om, at de var uenige.
Forespurgt af udspørgeren, om han har nogen erindring om, at Lisbeth
Rasmussen tilkendegav, at hun var enig i, at det kun var det, de officielt
havde sendt over, der skulle nævnes, og ikke alt det, som de havde haft
med i hånden, forklarede han, at det udkast til udtalelse, som Gergana
Trasborg lavede, har han ingen erindring om, at Lisbeth Rasmussen ikke
var enig i.
Forespurgt, om han har nogen erindring om, at han har spurgt Lisbeth
Rasmussen direkte, om hun kunne tiltræde udkastet, forklarede han, at
det tror han ikke, at han gjorde. Det foregik på den måde, at de havde
et møde, så blev der lavet et udkast, som Lisbeth Rasmussen også fik fra
Gergana Trasborg, og der var ikke en ceremoni på hans kontor, hvor han
tilspurgte hende, om hun var enig i snittet.
…
Af advokat Karen-Margrethe Schebye foreholdt fra aktliste af 27. oktober
2010: ”x. september 2010: SKATs brev med bilag udleveret kopier til Pe-
ter Loft ved møde” og fra aktliste af 20. januar 2011: ”September 2010:
Udkast til notater og foreløbig udkast til afgørelsen samt arbejdsnotater.
Drøftet med departementschefen og produktionsdirektøren” samt fore-
spurgt, om han i dag kan sige, hvilke dokumenter teksten eksakt dækkede
over, forklarede han, at det kan han ikke. Forespurgt, om det kan være de
dokumenter, de har siddet med på møderne, forklarede han, at det kan
han ikke svare på.
Foreholdt aktliste af 27. oktober 2010: ”Udateret: SKATs notat håndskre-
vet af Peter Loft” og forespurgt, om det er en rigtig beskrivelse af ”de fire
linjer”, svarede han benægtende. Det er det ikke, når det var skrevet af
Peter Loft. Så er det ikke SKATs. SKAT var dengang de 6 regioner.
Foreholdt samme aktliste: ”Udateret: SKATs ved Peter Lofts notater”, og
forespurgt, om det er en korrekt beskrivelse, hvis man forudsætter, at
teksten dækker over de to sider, som Peter Loft lavede om forskellige
Dokumenter og forklaringer
1215
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
elementer, som man kunne overveje, svarede han benægtende, for det var
det notat, som de havde modtaget af Peter Loft, og Peter Loft var ikke en
del af SKAT.
Foreholdt samme aktliste: ”Udateret: SKATs notat modtaget ved møde
med Peter Loft”, og forespurgt, om det er en korrekt beskrivelse, hvis man
går ud fra, at det dækker over det såkaldte BT-notat, svarede han benæg-
tende. Det mener han ikke. Det var stadigvæk ikke SKATs notat, men det
var et notat, som Peter Loft havde modtaget.
Forespurgt, om han så denne aktliste, da den var blevet gjort færdig i
slutningen af oktober 2010, svarede han benægtende. Så tæt var han ikke
på sagsbehandlingen.
Foreholdt af formanden, at han vel heller ikke vidste, hvor BT-notatet kom
fra, når der ikke var nogen afsender på, forklarede han, at det gjorde han
ikke. Det var et neutralt notat.
Forespurgt af advokat Karen-Margrethe Schebye, om der var nogen, der
sagde til ham, at der var fysiske, faktiske ting på sagen, der ikke stod
på aktlisten – det kunne være Gergana Trasborg, Lisbeth Rasmussen,
Hanne Dahl Kofod eller andre – forklarede han, at det mener han ikke.
Forespurgt, om der var nogen, der oplyste ham om, at de ting, som han og
Lisbeth Rasmussen havde haft med til møderne med Peter Loft og Steffen
Normann Hansen, ikke indgik i aktlisten, forklarede han, at det mener han
ikke. Han var ikke inde i en dialog om dette.
Foreholdt, at Lisbeth Rasmussen har forklaret, at alt materiale, der havde
været udvekslet på møderne, også var noteret i aktlisten, og forespurgt,
om det også var hans forudsætning om indholdet af aktlisten, svarede han
bekræftende. Alt, som skulle akteres, burde være beskrevet her, men han
gennemgik ikke aktlisten og sikrede sig dette. Han sikrede sig, at Lisbeth
Rasmussen sagde, at det hun skulle aktere, det akterede hun. Da Søren
Hansen gjorde sin liste færdig den 27. oktober 2010, gik den ikke op til
direktøren for SKAT København, som lige tjekker, om akterne var rigtige.
Foreholdt, at Lisbeth Rasmussen har forklaret, at de ting, som de havde
haft med til møderne, fysisk lå på sagen, og forespurgt, om han havde
grund til at have tillid til, at de også stod på aktlisten, svarede han bekræf-
tende. Han havde grund til at have tillid til, at de sagsbehandlere, som han
1216
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
havde – herunder også Lisbeth Rasmussen, akterede de ting, der skulle
akteres.
Henvist til SKATs udtalelse af 20. januar 2011 og forespurgt, hvorfor han
ikke nævnte udtalelsen i redegørelse af 25. november 2011 til ministeren,
forklarede han, at det ikke var centralt i redegørelsen.
Foreholdt, at det, som han har forklaret for kommissionen i dag, kunne
han godt have redegjort for på et tidligere tidspunkt, og forespurgt, hvorfor
han ikke gjorde det, forklarede han, at han ikke blev spurgt. Han mener,
at han har forklaret det, som han er blevet spurgt om, og som har været
hensigtsmæssigt i forhold til at redegøre for det forløb, som han var en
del af. Han kunne jo godt have gået ind og sagt, ”der var også den her
ombudsmandssag – vil I ikke også gerne høre noget om den?”, men han
blev ikke spurgt og derfor kom det ikke med. Hvis han var blevet spurgt,
så ville han have svaret nøjagtigt det samme, som han har forklaret i dag.
…
Foreholdt af advokat Nicolai Westergaard, at man i udtalelsen af 20. ja-
nuar 2011 redegør for, hvad man har udleveret af skriftlige akter, og fore-
holdt, at Lisbeth Rasmussen har forklaret, at samtlige dokumenter, der
blev udleveret på de 5 møder, rent faktisk lå som bilag til akterne med
undtagelse af dokumenterne om den engelske ejendom, samt forespurgt,
om det alene handlede om, hvordan man uddybede forklaringen, når han
talte om, at de lagde et snit, svarede han bekræftende.
Foreholdt, at advokat Nicolai Westergaard har forstået, at snittet blev om-
talt på det første tilrettelæggelsesmøde, svarede han bekræftende. Han
mener, at han allerede har svaret på spørgsmålet tidligere.
Forespurgt, om han – når han ikke har nogen erindring om, at der var
nogen, der var uenige – så har en erindring om, at der var nogen, der
kom med en direkte tilkendegivelse, eller om der bare var tavshed, forkla-
rede han, at det, der blev drøftet, var, hvordan besvarelsen skulle laves,
hvad der skulle med under det første punkt, hvad der var af aktlister, og
hvordan de skulle forholde sig til det tredje punkt. Det blev drøftet i den
gruppering, som han har skitseret flere gange. Man kan ikke forlange af
ham, at han nu skal kunne huske tre år tilbage, om Lisbeth Rasmussen
cirka kvart inde i mødet så skidt ud, eller om hun så godt ud i den sam-
Dokumenter og forklaringer
1217
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
menhæng. Udformningen blev, som den blev, og det tog han ansvar for til
sidst, ved at det blev sendt over den 20. januar 2011.
…
Forespurgt af advokat Lars Svenning Andersen, om Peter Loft også ban-
dede over selve formuleringen af akterne, forklarede han, at Peter Loft
tilkendegav, at han ikke havde regnet med, at det skulle have været ak-
teret. Samtidig tilkendegav han, at den strategi, som han ville anlægge i
forhold til ombudsmanden, var, at der alene måtte udleveres aktlister til
ombudsmandens medarbejder, som så kunne gennemgå dem. Aktlisterne
skulle være formuleret sådan, at Peter Lofts navn ikke stod og blinkede.
Forespurgt, om Peter Loft sagde, at det var vigtigt, at hans navn ikke stod
der, svarede han bekræftende. Peter Loft sagde, at det var vigtigt, at hans
navn ikke fremgik, men vidnet kan ikke huske, om det med at ”det blin-
kede” er hans egen udlægning.
Foreholdt, at det ender med, at man skriver, at det var notater, der var
drøftet med produktionsdirektøren og departementschefen, og forespurgt,
om det ikke var lige så godt, forklarede han, at det ved han ikke, om det
var.
Formanden bemærkede, at han heller ikke ved, om det er lige så godt, når
ombudsmanden gerne ville have at vide, om noget var videregivet.
Advokat Lars Svenning Andersen bemærkede, at han holdt fast i, at hans
pointe er, at det var ligegyldigt, om der stod Peter Loft eller departements-
chefen, hvis det var selve navnet, man gerne ville have væk, fordi den del
næppe kunne snyde ombudsmanden. Forespurgt, om Peter Loft var til-
freds med de ændrede formuleringer, svarede han bekræftende. Han har
ikke hørt nogen tilkendegivelser om, at Peter Loft ikke skulle være tilfreds
med det, der fremgår af aktlisten af 20. januar 2011.
Forespurgt, om det er hans opfattelse, at det var mere retvisende, det der
stod i aktlisten af 20. januar 2011, end det oprindelige, forklarede han, at
han synes, aktlisten af 20. januar 2011 var retvisende.
…
1218
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
Af advokat K. L. Németh foreholdt SKATs udtalelse af 20. januar 2011:
”Det bemærkes, at sagens konkrete materielle indhold og udfald ikke har
været til drøftelse ved møderne”, og forespurgt, om det var en formule-
ring, han drøftede med Lisbeth Rasmussen, forklarede han, at det var en
formulering, de drøftede i forbindelse med, at de rettede udtalelsen til.
Det foregik af to omgange – dels omkring den 9. december 2010 og dels
den 13. december 2010. Lisbeth Rasmussen indgik i drøftelserne, men
om hun lige præcis syntes, at det var den rigtige formulering eller ej, det
kan han ikke svare på. Forespurgt, om hun sagde fra under møderne ved
f.eks. at sige, at hun ikke var enig i formuleringen, og at hun ikke ville
acceptere den, forklarede han, at det har han ingen erindring om.
…
Advokat K. L. Németh foreholdt vidnets forklaring i protokol 21, side 29,
4. afsnit: ”Henvist til brev af 20. januar 2011 fra SKAT København … ikke
blev drøftet på møderne”, og forespurgte, om han stadigvæk vil mene, at
”orienteret” er det rigtige udtryk, eller om han var mere end orienteret
om ombudsmandssagen. Hertil forklarede han, at han deltog i besvarel-
sen. Det har han jo brugt en hel dag at forklare om nu.
Foreholdt samme side, 4. afsnit, sidste punktum: ”Det vil sige, at den
konkrete sagsbehandling ikke blev drøftet på møderne” og forespurgt, om
han stadig vil hævde, at den konkrete sagsbehandling ikke blev drøftet på
møderne, forklarede han, at det er lidt svært for ham at overskue ud fra
det, som er læst op. Møderne havde det forløb, som han har brugt to hele
dage på at forklare om, og flere bemærkninger har han ikke til det.
Foreholdt samme side, 4. afsnit, 4. sidste linje til sidste linje i 4. afsnit,
”De havde ikke siddet og sagsbehandlet på møderne … ikke blev drøftet
på møderne.”, forklarede han, at han ikke har andet at sige, end at det,
der foregik på de 5 møder, har han redegjort for. Han har nu brugt to hele
afhøringsdage på at fortælle, hvad der foregik på de 5 møder. Han har
endvidere brugt en hel dag på at fortælle, hvordan relationen er til om-
budsmandssagen, så han synes ikke, at det er helt fair, når man tager en
enkelt lille sætning fra noget og så forventer, at han kan overskue, hvorfor
han sagde dette.
Dokumenter og forklaringer
1219
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1222.png
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
Per Hvas har forklaret
325
:
Foreholdt mail af 24. februar 2011 fra Steffen Normann Hansen til Hans
From, fremsendelsesmail af samme dato fra Hans From til vidnet og vid-
nets svarmail af samme dato, og forespurgt, hvem der havde bestemt, at
det var ham, der skulle tage mødet, forklarede han, at som han husker det,
så blev han kontaktet af Steffen Normann Hansen, fordi denne havde pro-
blemer med at tage mødet, og det åbenbart havde vist sig, at Hans From
også havde svært ved at tage mødet.
Forespurgt, om han ved, hvorfor de ikke kunne tage mødet, forklarede
han, at han tror, at de havde anden mødeaktivitet, som de ikke havde
mulighed for at lave om på. Det gik han ikke dybere ind i.
Forespurgt, hvordan Steffen Normann Hansen forholdt sig til, at vidnet
ikke kendte sagen, og at vidnet syntes, at det var uprofessionelt, forklarede
han, at Steffen Normann Hansen var meget ked af at rykke mødet, fordi
det var presserende at komme videre i sagen. Der havde været et forløb
i sagen, der gjorde, at det pressede på. Derfor havde Steffen Normann
Hansen et ønske om, at vidnet tog sagen.
Han fik udstukket nogle rammer for, hvad han skulle gøre til det konkrete
møde. Forespurgt, om Hans From sagde noget til ham om, hvorfor han
skulle tage mødet, forklarede han, at det kan han ikke erindre. Forespurgt,
om han kan huske, om man overvejede, om andre personer end Steffen
Normann Hansen eller Hans From kunne tage mødet, forklarede han, at
det har han ingen erindring om.
Det var første gang, han kom ind i sagen og så noget konkret i form af de
aktlister, der blev forelagt ombudsmandens medarbejdere.
Forespurgt, om han drøftede sagen med andre end Hans From og Steffen
Normann Hansen som forberedelsen til mødet, forklarede han, at det erin-
drer han ikke. Han tror det ikke. Foreholdt, at Louise Olesen også deltog
i mødet, og forespurgt, hvorfor hun skulle deltage i mødet, forklarede
han, at det har han ingen idé om. Forespurgt, om hun havde kendskab til
sagen, forklarede han, at det har han ingen idé om.
325 Protokol 44, side 2-8.
1220
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
Forespurgt af formanden, hvilken stilling Louise Olesen havde, forklarede
han, at hun var sekretær for Peter Loft. Han mener, at hun er jurist, men
er ikke sikker.
Forespurgt af udspørgeren, om han ved, hvem der bestemte, at hun skul-
le deltage i mødet, svarede han benægtende. Forespurgt, om han havde
drøftelser med hende inden mødet med ombudsmandens repræsentanter,
forklarede han, at han havde nogle drøftelser med Louise Olesen og Hans
From om, hvorvidt man ikke kunne få fat på nogle bedre eksemplarer af
nogle dokumenter, som han havde på en PDF-fil. De var meget dårlige at
læse, og de skulle udleveres til ombudsmanden.
Henvist til mailkorrespondance af 25. februar 2011 kl. 16.13 og 16.38
mellem ham og Hans From forklarede han, at han synes, det var uhen-
sigtsmæssigt, at han skulle tage et møde om et forløb, som han ikke havde
kendskab til. Foreholdt, at han var inde på, om det skulle vendes med
Peter Loft, og forespurgt, hvad Peter Lofts rolle var, forklarede han, at det
kan han ikke erindre på nuværende tidspunkt.
Foreholdt mail af 25. februar 2011 kl. 17.05 fra Hans From til vidnet og
forespurgt, om han så var klar over, hvad han skulle gøre på mødet, for-
klarede han, at han mener, at der var et forløb, hvor han – også til Steffen
Normann Hansen – spurgte yderligere ind til det, for at være helt på det
rene med, hvad mødet skulle rumme, hvad de skulle se, hvad der skulle
udleveres, og hvad der skulle være til gennemgang. Det ønskede han at få
fuldstændig afklaret, før han tog mødet.
Henvist til mail af 25. februar 2011 kl. 13.16 fra vidnet til Steffen Nor-
mann Hansen, hvoraf fremgår, at vidnet ønskede en mere præcis instruk-
tion om, hvad han skulle gøre på mødet, og foreholdt mailkorrespondance
den 25. februar 2011 mellem vidnet, Steffen Normann Hansen og Hans
From, og forespurgt, om han fik indtryk af, hvorfor udtalelsen og aktlister-
ne ikke måtte udleveres til ombudsmanden, forklarede han, at det har han
ikke nogen idé om. På det tidspunkt gik han ud fra, at det beroede på det
tidligere forløb i sagen.
Forespurgt, om der blev givet nogen forklaring på, hvorfor dokumenter-
ne ikke kunne udleveres, svarede han benægtende. Forespurgt, om det
er sædvanligt, at ombudsmandens medarbejdere i sager med ministeriet
ikke kan få udleveret kopi af sagsakterne eller en udtalelse, der var ind-
hentet, forklarede han, at han ikke har kendskab hertil.
Dokumenter og forklaringer
1221
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
Han har beskæftiget sig med mange ombudsmandssager i sin karriere i
ministeriet. Forespurgt, om det er første gang, at han har kendskab til, at
man har ment, at udtalelsen og aktlisterne ikke kunne udleveres, svarede
han bekræftende. Han har set mange sager, men der var dog endnu flere
sager, som han ikke har set.
Forespurgt, om han kan huske, hvornår på dagen mødet den 28. februar
2011 blev holdt, svarede han benægtende. Det blev afholdt i Nicolai Eigt-
veds Gade i et af deres store mødelokaler. I mødet deltog han selv, Louise
Olesen, og to af ombudsmandens medarbejdere. Forespurgt, hvilke doku-
menter, der var fremme, forklarede han, at som han husker det, så var det
udtalelsen fra SKAT København og aktlisterne.
Henvist til SKAT Københavns udtalelse af 20. januar 2011 og forespurgt,
om det var denne udtalelse, der var på bordet den 28. februar 2011, for-
klarede han, at han kan huske, at der var en udtalelse, men om det eksakt
var denne, tør han ikke sige. Henvist til aktliste af 20. januar 2011 og
forespurgt, om det var denne aktliste, der blev forevist den 28. februar,
forklarede han, at svaret er det samme som på spørgsmålet om udtalelsen.
Forespurgt, om der udover disse to dokumenter – eller nogen, der lignede
dem – var andet fremme på mødet, forklarede han, at det mener han ikke,
at der var.
Forespurgt, om de to personer fra ombudsmanden var Kaj Larsen og Lis-
beth Adserballe, forklarede han, at det godt kan passe.
Forespurgt, hvad der skete på mødet, forklarede han, at de kort drøftede
rammerne for mødet, som han havde forstået sådan, at ombudsmandens
medarbejdere skulle have lejlighed til at se udtalelsen og aktlisterne igen-
nem for at danne sig et billede over sagsforløbet. Det var aftalt, at de
kunne bruge den tid, de skulle, til at kigge igennem, og så måtte de tage
eventuelle spørgsmål derefter.
Forespurgt, om Kaj Larsen og Lisbeth Adserballe var indforstået hermed,
forklarede han, at det forstod han helt klart. Han fik opfattelsen af, at det
var forudsat inden mødet fra begge sider. Han og Louise Olesen forlod
herefter mødelokalet, for at ombudsmandens medarbejdere kunne få mu-
lighed for at drøfte det igennem i fred og ro. De havde en aftale om, at
medarbejderne kunne kontakte dem igen, når de havde brug for at gen-
1222
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
optage mødet. Han vil tro, at der gik omkring en times tid, hvorefter han
blev kontaktet og kom tilbage.
Forespurgt, om ombudsmandens medarbejdere havde kommentarer til
aktlisterne, forklarede han, at den umiddelbare kommentar var, at det
afspejlede det forløb, som havde været tilkendegivet tidligere i sagsfor-
løbet. På den baggrund havde de ikke nogen spørgsmål til akterne eller
aktlistens indhold.
Foreholdt Skatteministeriets referat fra mødet den 28. februar 2011 ud-
færdiget af Louise Olesen, 4. afsnit, og forespurgt, om han nærmere kan
huske drøftelsen af spørgsmålet om, i hvilket omfang ministeren havde
været orienteret om sagen, hvis referatet er korrekt, forklarede han, at
referatet er korrekt. Han havde haft lejlighed til at kommentere referatet.
Det var vel meget naturligt, at Kaj Larsen og Lisbeth Adserballe fokusere-
de på dette spørgsmål, fordi det var det, der blandt andet var kernen i den
ene aktindsigtsanmodning, som ombudsmanden havde til behandling.
Foreholdt, at man i SKAT Københavns udtalelse ikke kunne se noget om,
hvornår ministeren var blevet orienteret, formentlig fordi regionen ikke
vidste noget herom, forklarede han, at det hang lidt sammen med de to
scenarier, der blev beskrevet under pkt. 1 og pkt. 2 nederst i referatet.
I punkterne beskrev ombudsmanden to mulige måder at komme vide-
re med sagen på. Ministeriet kunne lave en udtalelse til ombudsmanden
bilagt materiale fra SKAT København, hvorefter sagen ville køre på tradi-
tionel vis med, at ombudsmanden gik ind og traf en afgørelse i sagen. Al-
ternativt så ombudsmanden den mulighed, at Jesper Høberg fik et fornyet
svar fra Skatteministeriet, hvor der nærmere blev orienteret om, hvad der
havde været givet af orienteringer til ministeren. Hvis Jesper Høberg fik
svar på denne del af sagen, så mente ombudsmanden, at der i praksis ville
være mulighed for, at ombudsmanden lukkede sagen.
Forespurgt, om Kaj Larsen og Lisbeth Adserballe sagde noget om, hvor-
vidt man skulle orientere ombudsmanden om, i hvilket omfang og hvornår
ministeren havde været orienteret om sagen, hvis ministeriet valgte pkt.
1 og lavede en udtalelse, forklarede han, at det kan han ikke erindre, at
de talte om. Man må gå ud fra, at hvis ombudsmanden beder om en udta-
lelse, så forventer ombudsmanden, at ministeriet efterfølgende svarer på
udtalelsen, men han kan ikke huske, at de vendte det.
Dokumenter og forklaringer
1223
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
Forespurgt, om han kan huske, om man talte om andet end det, som
fremgår af referatet, forklarede han, at referatet afspejler det, som han
kan huske fra mødet.
Forespurgt, om de drøftede, hvornår Koncerncentret ville være i stand
til at beslutte, om de gik den ene eller den anden vej, forklarede han, at
han ikke kan huske, om de drøftede noget tidsforløb, men i og med at
rammerne var sat, og at han udelukkende deltog i mødet for at indhente
ombudsmandens medarbejderes eventuelle bemærkninger til materialet,
lå det også i kortene, at han ville gå tilbage til Koncerncentret og få en
afklaring med dem, der havde den konkrete sagsbehandling.
Referatet blev efterfølgende udleveret til dem, der håndterede sagen. Han
kan ikke huske, hvad der blev drøftet i den forbindelse, men han ved i
hvert fald, at det mundede ud i, at de lavede en indstilling, der blev lagt til
Peter Loft. Indstillingen var, at de valgte modellen med at lave et fornyet
svar til Jesper Høberg, og på den måde fik belyst det udestående spørgs-
mål om, hvorvidt ministeren havde været orienteret eller ej. Forelæggel-
sen for Peter Loft var godkendt af Steffen Normann Hansen, som syntes,
det var en god og farbar vej.
Forespurgt, om vidnet var med til at skrive indstillingen, forklarede han,
at indstillingen er skrevet i hans kontor. Forespurgt, om han kan huske,
hvornår indstillingen blev lagt til Peter Loft, forklarede han, at det må
være sket relativ nært på mødet. Forespurgt, om han kan huske, hvordan
Peter Loft reagerede på indstillingen, forklarede han, at som han husker
det, så var Peter Loft lidt uforstående overfor indstillingen. Han mente,
at når man diskuterede en sag om aktindsigt, hvorfor skulle der så gives
oplysninger i og med, at aktindsigt jo omfatter sager og dokumenter, og
der havde ikke været nogen sager og dokumenter med en forelæggelse
for ministeren. Derfor blev beslutningen, at de ikke skulle sende brevet til
Jesper Høberg, men svare ombudsmanden som det havde været forudsat
oprindeligt.
Foreholdt forelæggelse for departementschefen, forklarede han, at han
tror, at underskriften længst til højre er Steffen Normann Hansens. Fore-
spurgt, om vidnet har været med til at udarbejde den redegørelse, der var
vedlagt forelæggelsen, forklarede han, at han havde set nogle udkast til
den fra direktionssekretariatet, og han havde haft nogle kommentarer til
den. Det endte med denne udformning.
1224
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
Foreholdt brev af 1. april 2011 fra Skatteministeriet til ombudsmanden og
redegørelsens 1.-2. afsnit og forespurgt, om det er denne redegørelse, der
er omtalt i 2. afsnit, svarede han bekræftende.
Foreholdt afsnittene ”Møder om sagsforløbet”, ”Møder med Koncerncen-
tret”, ”VIP orientering” og ”Skriftligt materiale”, og foreholdt, at vidnet
har forklaret, at han har været med inde over redegørelsen, svarede han
benægtende. Han var inde over følgebrevet til ombudsmanden. Han erin-
drer ikke, at have været inde over selve redegørelsen.
Henvist til brevet af 1. april 2011 til ombudsmanden og forespurgt, om
han kan huske, hvem der udarbejdede brevet, udover han selv havde væ-
ret inde over, forklarede han, at han mener, at brevet blev udarbejdet
af direktionssekretariatet. Anne Sophie Springborg Stricker, som sad og
koordinerede mange af disse sager hos Hans From, var med til det. Fore-
spurgt, om han ved, hvem brevet har været forelagt til godkendelse eller
kommentering, udover ham selv, forklarede han, at det har han ingen idé
om.
Foreholdt, at han har forklaret, at han havde nogle forslag til ændringer, og
forespurgt, om han kan huske, hvilke ændringer han foreslog, forklarede
han, at noget af det, de vendte, var, at ombudsmanden havde bedt om at
få oplyst, om ministeriet havde haft materiale eller afgørelsen i Koncern-
centret. Det kunne være lidt tvivlsomt, om ombudsmanden mente, om det
var i forbindelse med behandlingen af skattesagerne eller efterfølgende.
Han havde egentlig et ønske om at få signaleret overfor ombudsmanden,
at han rent faktisk på et tidspunkt havde haft en mappesamling opbevaret
hos sig. I forbindelse med mødet med ombudsmandens medarbejdere den
28. februar 2011, hvor de skulle gennemgå aktlisterne, havde Steffen Nor-
mann Hansen orienteret SKAT København om, at ministeriet gerne ville
have en kopi af sagens akter for det tilfælde, at der skulle blive spørgsmål
til nogle af akterne. Forespurgt, om de havde sagen stående i kopi på det
tidspunkt, de havde mødet, svarede han bekræftende.
Foreholdt, at der ikke i redegørelsen står noget om, at ministeriet efterføl-
gende havde fået bragt en kopi af sagens akter til brug for ombudsmands-
sagen. Han forklarede, at han kun havde haft bemærkninger til, at han
syntes, at det burde fremgå af sagen, men han måtte også medgive, at det
kunne afvejes, hvad ombudsmanden konkret havde spurgt om. Han afgav
nogle bemærkninger herom, men de kom ikke med i det endelige svar.
Dokumenter og forklaringer
1225
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
Forespurgt, hvem han afgav bemærkningerne til, forklarede han, at det
var Hans From og Anne Sophie Springborg Stricker. Forespurgt, om de
gav nogen begrundelse for, hvorfor det ikke kom med, forklarede han, at
de ikke efterfølgende drøftede spørgsmålet, men at han på et tidspunkt
blot konstaterede, at svaret var sendt til ombudsmanden.
Foreholdt brevet af 1. april 2011, 4. afsnit: ”Som det fremgår…”, og fore-
spurgt, om han har drøftet dette forhold på møderne, forklarede han, at
de konkrete oplysninger om sagen, som måtte være lagt til grund i brevet,
havde han selvfølgelig ikke nogen bemærkninger til. Han kan ikke huske
det, men han kan have haft nogle bemærkninger til den måde, tingene
blev fremstillet på. Han kan huske, at han havde nogle bemærkninger til,
at han syntes, at man indledningsvist skulle gøre lidt mere ud af at sætte
sagen i relief, så det kunne fremstå som et mere selvstændigt brev. Det
første udkast han så, var meget kort. Der har kun været tale om en faglig
sparring omkring de ting, som han direkte selv var involveret i – map-
perne – og så den måde, man fremstillingsmæssigt præsenterede det for
ombudsmanden.
Foreholdt udkast til brev fra Skatteministeriet til ombudsmanden og fore-
spurgt, om det var dette udkast, han tænkte på, forklarede han, at det
passer meget godt med det. Han kan ikke huske brevet i detaljer, men det
var meget kort, så det kan sagtens have været dette. Forespurgt, om han
ved, hvem der har lavet dette udkast, forklarede han, at han kun ved, at
han fik de forskellige udkast tilsendt fra Anne Sophie Springborg Stricker.
Han syntes, at brevet skulle udbygges, så det kunne stå selvstændigt. Det
var en sag, der havde haft et langstrakt forløb, og så burde det efter hans
opfattelse være sådan, at svarene kunne stå lidt mere alene og opsumme-
re, hvad forløbet havde været.
Forespurgt, om han ved, hvem der stod for den sagsoplysning, der var nød-
vendig for at tilvejebringe det faktum, som blev sendt videre til ombuds-
manden – antallet af møder, hvorfor de havde møder, hvilke dokumenter,
man havde fået, og hvilke dokumenter man ikke havde fået – forklarede
han, at det har han ingen idé om.
Forespurgt, om han ved, hvad der skete i sagen, efter at redegørelsen var
sendt til ombudsmanden, forklarede han, at han erindrer, at Hans From
på et tidspunkt orienterede ham om, at ombudsmanden havde meldt til-
bage med sit svar. Forespurgt, om han ved, om ombudsmandens tilbage-
melding gav anledning til overvejelser eller handlinger i Koncerncentret,
1226
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
forklarede han, at han kun ved, at Peter Loft fik en kort orientering om,
hvad ombudsmandens konklusioner var.
Henvist til forelæggelser for departementschefen i anledning af ombuds-
mandens udtalelse og afgørelsen på aktindsigtsanmodning fra Jesper
Høberg og forespurgt, om han havde været involveret i at udarbejde dis-
se forelæggelser, forklarede han, at det erindrer han ikke. Han kan kun
huske, at han blev orienteret om, at udtalelsen fra ombudsmanden var
kommet, og at han ganske kort vendte det med Hans From, men forløbet
kan han ikke huske.
Niels Fenger foreholdt vidnet, at det af Skatteministeriets redegørelse af
24. marts 2011 fremgår, at man havde modtaget to VIP-orienteringer, og
at der derudover ikke var udleveret materiale. Han blev yderligere fore-
holdt, at det samme var reflekteret i ministeriets brev af 1. april 2011 til
ombudsmanden, og at kommissionen gennem vidneafhøringerne har fået
relativt samstemmende forklaringer om, at det ikke var tilfældet, og fore-
spurgt, om han var i besiddelse af anden viden end det, der er afspejlet i
redegørelsen, da følgebrevet blev skrevet. Han forklarede, at han ikke var
inde i den konkrete sag.
Forespurgt, om han andet steds fra havde hørt noget, der enten underbyg-
gede eller afkræftede det, der står i redegørelsen af 24. marts 2011, eller
om han blot gik ud fra, at det var sådan, det var, og som følge deraf var
med til at få det kalkeret i følgebrevet, forklarede han, at det, der står i
redegørelsen, ikke er oplysninger, som han hverken kan af- eller bekræfte,
fordi han ikke har kendskab til det. Derfor stod det bare i redegørelsen
som en oplysning, han havde læst igennem.
Advokat Karen-Margrethe Schebye foreholdt brevet af 1. april 2011 til
ombudsmanden, sidste afsnit, og foreholdt, at hun har forstået vidnets
forklaring sådan, at ombudsmanden ikke tog det materiale med, som blev
forevist på mødet den 28. februar 2011, samt forespurgt, om det er rigtig
forstået. Han forklarede, at ombudsmanden ikke tog noget med. Ombuds-
manden fik det efterfølgende tilsendt i forbindelse med redegørelsen og
brevet af 1. april 2011.
Forespurgt, om SKAT Københavns udtalelse og aktlisterne indgik som
bilag til dette brev, forklarede han, at det indgik som bilag i det mate-
riale, som ombudsmanden fik tilsendt. Det fremgår af brevets 4. afsnit,
”Som det fremgår af den vedlagte redegørelse…”. Foreholdt, at advokat
Dokumenter og forklaringer
1227
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1230.png
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
Karen-Margrethe Schebye har forstået det sådan, at det refererede til re-
degørelsen, som ministeriet havde lavet, forklarede han, at han klart er af
den opfattelse, at ombudsmanden havde bedt om at få en redegørelse og
aktlisterne. Det var også det, det mundede ud i, at han fik tilsendt.
Forespurgt, om der faktisk er tale om to redegørelser, når der i brevet af
1. april 2011 skrives ”redegørelse”, forklarede han, at ombudsmanden
bad om, at SKAT København lavede en udtalelse og aktlister, som blev
fremsendt til Skatteministeriet, som derefter afgav deres redegørelse og
samlet sendte det til ombudsmanden. Forespurgt, om han så brevet, da
det blev sendt til ombudsmanden, forklarede han, at han først så brevet,
efter at det var sendt. Det blev han orienteret om i anden anledning. Han
så ikke brevet med bilag.
Kaj Larsen har forklaret
326
:
Forespurgt, om han kan huske, hvordan mødet den 12. januar 2011 kom
i stand, forklarede han, at som han husker det, var det Koncerncentret,
der tog kontakt. Han ved ikke, hvem det var fra Koncerncentret, og han
var ikke selv involveret i kontakten, men ombudsmandsinstitutionen var
fra starten med på at holde et møde. Det var næsten standardmæssigt,
at hvis en myndighed bad om et møde i sådan en forbindelse, så ville de
nikke til det.
Forespurgt, om det blev tilkendegivet, hvad mødets formål var, forklarede
han, at det var høringen af 26. november 2010, der var anledningen til, at
de gerne ville have et møde.
Forespurgt, hvem der deltog i mødet den 12. januar 2011, forklarede han,
at det gjorde departementschef Peter Loft, kammeradvokat Karsten Ha-
gel-Sørensen, produktionsdirektør Steffen Normann Hansen, og fra om-
budsmandsinstitutionen var det Hans Gammeltoft-Hansen, kontorchef
Lisbeth Adserballe, sagsbehandler Hanne Marie Motzfeldt og vidnet selv.
Mødet blev holdt i departementet.
På mødet spurgte Peter Loft ind til, hvad rammerne var for undersøgelsen,
og hvad det var, ombudsmanden gerne ville have. Det svarede de på og
uddybede høringen af 26. november 2010. De drøftede også nogle detaljer
326 Protokol 44, side 12-25.
1228
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
omkring ombudsmandens ønske om at få en aktliste oversendt. Det var
departementet ikke så glade for. De ville foretrække, at et par medarbejde-
re fra ombudsmanden kom over og så aktlisten igennem i Koncerncentret.
Det sagde ombudsmandsinstitutionen ja til.
Forespurgt, om det blev drøftet, at de lige så godt kunne se sagen igennem
også, når de alligevel skulle se på aktlisten i Koncerncentret, svarede han
bekræftende. Som han husker det, så blev det drøftet, men man skal hu-
ske, at temaet her var ministerforelæggelser, og det var det, som ombuds-
manden skulle have belyst. På mødet drøftede de, hvordan de bedst fik det
belyst. Hvis de kunne se en aktliste om eventuelle dokumentvandringer
– som de havde spurgt ind til i høringen af 26. november 2010 – og det
så overbevisende ud, så var det muligt, at de ville stoppe der. Det var også
muligt, at de ville stille flere spørgsmål på baggrund af listen. Så vidt han
husker, lå det i aftalen, at de kunne stille flere spørgsmål.
Foreholdt, at man godt kan forstå, at der kunne være et diskretionshen-
syn, der gjorde, at en myndighed nødigt ville sende følsomme papirer ud
af huset, fordi man ikke vidste, hvad der kunne ske, men at det umiddel-
bart er lidt vanskeligt at forstå, at man ikke kunne lade en afdelingschef
hos ombudsmanden sidde i Skatteministeriet – eller for den sags skyld
i SKAT København – og gennemgå selve sagen, og forespurgt, om det
ikke var noget, man fra ombudsmanden udtrykte undren over på mødet,
forklarede han, at han ikke tror, at de udtrykte undren i relation til dette
spørgsmål.
Han tror, at der var andre temaer på mødet, som de havde oppe. Som
han husker det, var det blandt andet, om ombudsmanden eventuelt kun-
ne stoppe undersøgelsen, og hvad der skulle til, hvis de skulle stoppe
undersøgelsen. Ombudsmandsinstitutionen ville måske godt overveje sa-
gen på ny. Hvis en myndighed, der var under ombudsmandsundersøgelse,
besluttede at se på sagen en gang til og måske revurdere den og ændre
en truffen afgørelse, så plejede ombudsmanden at sætte sagen i bero, så
længe myndigheden overvejede dette. Han mener bestemt, at det blev
drøftet på mødet.
Forespurgt, om det var hans indtryk, at Skatteministeriet – altså Peter
Loft – ønskede at opnå noget specifikt med mødet, forklarede han, at som
han husker det, var de fra ombudsmanden nysgerrige for at høre, om det
var rigtigt, at departementet havde været inde i sagen, eller hvor meget,
de havde været inde i den konkrete sag.
Dokumenter og forklaringer
1229
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
Han kan huske, at der kom to forklaringer fra Peter Loft eller Hagel-Søren-
sen – sandsynligvis Peter Loft. Punkt 1 var pressehåndtering. Han mener
ikke, at Peter Loft på noget tidspunkt sagde, at ministeren havde været
involveret eller var blevet orienteret, men han sagde, at Koncerncentret
– det vil sige ham selv – var nødt til at kunne klæde ministeren på med
hensyn til pressehåndtering.
Det andet, der blev sagt, var, at Koncerncentret gerne ville være 100%
sikre på fagligheden i afgørelsen i den konkrete sag. Som han forstod det,
hang det lidt sammen med noget andet. Peter Loft fortalte om nødvendig-
heden af et presseberedskab i forhold til ministeren, fordi det vist havde
været fremme i pressen, at ægteparret havde til hensigt at offentliggøre
afgørelsen fra SKAT København. Presseberedskabet var også nødvendigt
på det faglige plan, fordi man gerne ville kunne forklare ministeren faglige
spørgsmål, og derudover mener han bestemt også, at Peter Loft sagde, at
departementet/Koncerncentret havde en fagjuridisk interesse i, at princi-
pielle spørgsmål i skattesager i almindelighed blev afgjort korrekt.
Foreholdt ombudsmandens brev af 10. juni 2011 til Jesper Høberg, 3.
hele afsnit: ”Sammen med 3 …”, og forespurgt, om det var disse infor-
mationer, som han refererede til, svarede han bekræftende. Plus en, som
han netop er kommet i tanke om. Koncerncentret redegjorde også for en
særlig VIP-procedure, hvorefter de havde modtaget en orientering om de
to personers sag.
Forespurgt, om det, som ombudsmanden fik at vide af repræsentanterne
fra departementet, var, at de var interesserede i at gøre sig bekendt med
sagen, fordi de skulle lave et presseberedskab, så de kunne klæde ministe-
ren på, når han skulle forklare, hvorfor lovgivningen var god nok, at man
havde interesse i, at afgørelsen var korrekt, fordi den var vigtig, og at man
fik de to VIP-orienteringer, svarede han bekræftende.
Vidnet blev foreholdt, at når han ser på ombudsmandens brev af 26.
november 2010 til Koncerncentret, hvor man beder Koncerncentret og
SKAT om at komme med en udtalelse om, hvilke oplysninger eller doku-
menter man havde fået/givet fra sagen, og at SKAT derudover skulle give
en begrundelse for, hvorfor man havde givet det, hvis man havde givet
noget, og foreholdt, at ombudsmanden på mødet den 12. januar 2011 fik
at vide, at man havde haft en eller anden form for berøring af sagen, fordi
man blandt andet var interesseret i at sikre kvaliteten i afgørelsen. Fore-
spurgt, om det ikke gav anledning til at bede Peter Loft fortælle lidt mere
1230
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
om, hvad de vidste, og hvor langt de havde været nede i sagen, svarede
han bekræftende, men der var ikke på noget tidspunkt tvivl om, at både
SKAT København og Koncerncentret stadig skulle svare på høringen af
26. november 2010. Den blev på intet tidspunkt frafaldet.
Mødets konklusion var, at de skulle svare, eller – som han lige har anty-
det – så skulle de fortælle ombudsmanden, hvis de ønskede at genoptage
sagen og f.eks. fortælle Jesper Høberg om datoerne for eventuelle mini-
sterforelæggelser.
Foreholdt, at kammeradvokaten deltog i mødet den 12. januar 2011, og
forespurgt, om det var kammeradvokaten, der førte ordet på vegne af sin
klient, forklarede han, at som han husker det, var det ikke så voldsomt
meget, kammeradvokaten var inde over. Det var først og fremmest Pe-
ter Loft, der førte ordet. Noget af det, som han husker, der blev sagt fra
kammeradvokatens side, var, at det var en beklagelig fejl, at der var givet
klagevejledning til Landsskatteretten, og at de gerne ville forklare sagen
processuelt, som den egentlig var, nemlig at der ikke var klageadgang osv.
Det var noget af det, som han husker, at kammeradvokaten bidrog med.
Vidnet blev henvist til håndskrevet notat dateret den 12. januar 2011 og
foreholdt, at det kunne være skrevet af Peter Loft. Foreholdt: ”Egendrifts-
undersøgelse” og ”Kontakten mellem KC og SCKBH”, og forespurgt, om
spørgsmålet om en eventuel egendriftsundersøgelse på noget tidspunkt
blev drøftet, forklarede han, at det måske blev drøftet, men at han ikke vil
gætte. Han er så godt som sikker på, at temaet ikke blev bragt frem fra
ombudsmandens side eller medarbejdernes side, men han kan selvfølgelig
ikke afvise det. Navnlig når han nu ser det i notatet, kan han ikke afvise,
at der kan have været spurgt ind til det fra Peter Loft eller kammeradvo-
katens side.
Foreholdt samme side: ”SkFVLs § 14” og foreholdt, at det kunne læses
som skatteforvaltningslovens § 14, der er den bestemmelse, der er central
for, hvor meget en minister kan blande sig eller ikke blande sig i en kon-
kret ligningssag, samt foreholdt, at udgangspunktet vel er, at ministeren
ikke deltager i ligningssager, svarede han bekræftende.
Foreholdt videre på samme side: ”Må ikke blande sig i sagen” og foreholdt,
at der herefter i notatet er anført ”FOB 2001.356” samt forespurgt, om
han kan huske, om man drøftede skatteforvaltningslovens § 14, og hvad
det betød i forhold til ministeriets involvering, forklarede han, at han godt
Dokumenter og forklaringer
1231
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
kan huske, at det svagt blev berørt. Temaet med skatteforvaltningslovens
§ 14 blev berørt, men ikke i detaljer. Han kan også bekræfte, at den nævn-
te ombudsmandsudtalelse blev nævnt på mødet.
Forespurgt, om han kan huske, hvem der nævnte afgørelsen, forklarede
han, at han mener, at ombudsmandsinstitutionen tog den med til mødet.
Ikke fordi den var lige i øjet, men den handlede dog om en lidt lignende
problemstilling, hvor Skatteministeriet havde været inde og blande sig
retspolitisk i noget, der verserede i en konkret sag, og hvor den konkrete
sag i øvrigt kunne prøves af Landsskatteretten. Temaet var, om det var i
overensstemmelse med lovgivningen, at Skatteministeriet kunne gå ind og
blande sig i en konkret sag, som først skulle afgøres af SKAT og sidenhen
måske af Landsskatteretten. Ombudsmandsinstitutionen nævnte denne
sag på mødet, men på dette tidspunkt, havde de ikke på nogen måde
været dybt nede i skatteforvaltningslovens § 14. De synes, at når der var
én, der måske perifert berørte spørgsmålet, så ville de nævne afgørelsen
for dem.
Foreholdt anden side af det håndskrevne notat, nederst: ”Drøftelse på det
overordnede plan” og forespurgt, om det fra Skatteministeriets side blev
tilkendegivet, at de drøftelser, der måtte have været, havde været på det
overordnede plan, eller om det havde relation til en tilkendegivelse fra
ombudsmandens side, forklarede han, at han mener, at de fik at vide, at
der alene var to aspekter, som interesserede departementet – pressehånd-
tering og kvalitetssikring på det faglige plan. Når han ser den nævnte tekst
i notatet, må departementet have fortalt dem, at de havde drøftet sagen
med SKAT København på det overordnede plan.
Forespurgt, om han har nogen erindring om, at man talte om andet, end
det, der allerede er forklaret om, svarede han benægtende.
Forespurgt, hvad mødets konklusion blev, forklarede han, at ombudsman-
den fastholdt, at de skulle have et svar på høringen af 26. november 2010.
De tog også imod tilbuddet om at komme over og se aktlisten og udtalel-
sen fra SKAT København.
Forespurgt, om der efter mødet den 12. januar 2011 var telefonisk eller
anden kontakt mellem Koncerncentret og ombudsmanden frem til det
tidspunkt, hvor ombudsmanden fik et brev fra Steffen Normann Hansen,
forklarede han, at det mener han ikke, at der var.
1232
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
Foreholdt brev fra Skatteministeriet til ombudsmanden modtaget den 11.
februar 2011 og forespurgt, hvad de gjorde efter modtagelsen af brevet,
forklarede han, at deres sagsbehandler kontaktede Koncerncentret for at
finde en dato, hvor de kunne komme. Det blev den 28. februar 2011.
Forespurgt, om der skete noget i sagen, eller om de fik nogle oplysninger i
perioden fra mødet blev aftalt og frem til den 28. februar 2011, forklarede
han, at det husker han ikke, at de gjorde.
Henvist til Skatteministeriets referat fra mødet den 28. februar 2011
udfærdiget af Louise Olesen og forespurgt, om ombudsmanden modtog
dette referat, svarede han benægtende. Det er første gang, han ser det.
Forespurgt, om de selv lavede et mødereferat, svarede han benægtende.
Forespurgt, hvor mødet blev afholdt, forklarede han, at det var i departe-
mentet kl. 11-12. Han selv, Lisbeth Adserballe, Per Hvas og Louise Olesen
deltog i mødet.
Forespurgt, hvad mødets formål var set fra ombudsmandens side, forkla-
rede han, at de havde stærkt fokus på klagetemaet – om der var sket mini-
sterforelæggelse, om der var noget, der indikerede det, om der var noget,
der var uklart, eller om der var en dato, som kunne være interessant for
en mulig ministerforelæggelse. Det var således klagens genstand, der var
afgørende for, hvad de ville kigge på og hæfte sig ved.
Foreholdt, at det, der stod i ombudsmandens brev af 26. november 2010,
synes at handle om, hvilke oplysninger der var udvekslet mellem SKAT
som forvaltningsmyndighed og departementet/ministeriet, som den over-
ordnede politiske myndighed, og forespurgt, om det ikke var i fokus, sva-
rede han bekræftende. Det var det da. Han tror, at han på forhånd forestil-
lede sig, at hvis de havde kunnet få en snak om, hvad der var eller havde
været i Koncerncentrets besiddelse, om de havde gået det igennem, om
der var notater på de dokumenter, som ministeriet havde lånt fra SKAT,
og om der var noget på dokumenterne, der indikerede, at de kunne have
været forelagt for ministeren, så ville de have hæftet sig ved det.
Forespurgt, hvad de fik forelagt på mødet den 28. februar 2011, forklarede
han, at de fik en udtalelse fra SKAT København og aktlisten. Forespurgt,
om det var det hele, forklarede han, at det var det eneste, de umiddelbart
så. Uden at han tør lægge hovedet på blokken, så fik de vist at vide, at de
kunne spørge ind, hvis der var yderligere, de gerne ville se.
Dokumenter og forklaringer
1233
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
Foreholdt SKAT Københavns udtalelse af 20. januar 2011 til ombudsman-
den til ”Ad 1” og forespurgt, om SKATs oplistning af opgaverne i pkt. 1-3
stemte overens med det, som ombudsmanden havde bedt dem om i brevet
af 26. november 2010, svarede han bekræftende.
Forespurgt af Niels Fenger, om der kom noget frem på mødet den 28.
februar 2011, der overrulede det, forklarede han, at det mener han ikke,
at der gjorde.
Vidnet blev foreholdt punkterne ad 1 til og med ad 3 og henvist til aktli-
ste af 20. januar 2011. Forespurgt, om han kan huske, om det var denne
udtalelse og aktliste, de fik lov at se, forklarede han, at det kan han ikke
sige med 100% sikkerhed, men han synes, at meget tyder på, at det er det
materiale, som de fik at se.
Formanden bemærkede, at det vist er ubestridt, at det var det materiale,
som de fik forelagt.
Forespurgt af udspørgeren, hvad der skete under mødet, forklarede han,
at han og Lisbeth Adserballe fik lov at sidde alene med materialet. De
læste det begge nøje igennem for at se, om der var noget, de skulle spørge
ind til, og samtidig havde de deres fokus i baghovedet – spørgsmålet om
ministerforelæggelse eller en dato for en sådan. Forespurgt, om han kan
huske, hvor lang tid deres gennemgang tog, forklarede han, at han tror, at
de sad der en times tid.
Forespurgt, om han kan huske, om gennemgangen gav anledning til
spørgsmål, forklarede han, at de ikke havde nok materiale til at lægge til
grund, at der på noget tidspunkt var sket en ministerforelæggelse i den
konkrete skattesag. Det var også, hvad de havde fået at vide i det første
høringssvar, at der ikke havde været ministerforelæggelse. I det endelige
svar, som ombudsmanden kom med, afspejles det en lille smule, at om-
budsmanden sad tilbage med, at de ikke kunne vide, om der var sket en
mundtlig forelæggelse for ministeren.
Foreholdt, at det materiale, som de havde set, var regionens materiale,
og at aktlisten var en liste over de akter, som man havde hos regionen,
og forespurgt, hvordan man ud fra dette kunne konkludere, at der ikke
var sket en ministerforelæggelse, forklarede han, at så vidt han husker, så
indeholdt aktlisten også VIP-orienteringer osv. – altså materiale, der var
blevet forelagt Koncerncentret af SKAT København. Foreholdt, at det vel
1234
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
ikke forhindrede, at man i Koncerncentret kunne have skrevet ti minister-
forelæggelser, svarede han benægtende, men det havde Koncerncentret
tidligere sagt, at de ikke havde gjort.
Forespurgt, om det ikke fremgår af udtalelsen, at der er sendt to akter,
nemlig VIP-orienteringer og en redegørelse om medarbejdernes adgang
til sagen, svarede han bekræftende. Foreholdt, at ombudsmandens hø-
ringstema var oplysning om dokumenter eller information fra sagen, og
hvorfor disse var overleveret, samt forespurgt, hvad ombudsmandsinsti-
tutionen ekstraherede ud vedrørende oplysninger, der var blevet givet til
Koncerncentret, når man i udtalelsen så under ”Anden information”, for-
klarede han, at han tror, at både han og hans kollega læste aktlisten igen-
nem i lyset af det møde, som de havde haft en god måneds tid forinden.
De havde fået nogle mundtlige orienteringer – navnlig fra Peter Loft – om,
hvad det var kontakten gik ud på.
Ved gennemgangen af SKATs udtalelse og aktlisten så de for første gang,
at kontakten måske var mere omfattende, end de havde indtryk af – 5 mø-
der og 5 datoer osv. – men han mener bestemt ikke, at de kunne afvise,
at det kunne være spørgsmål om kvalitetssikring og pressehåndtering, der
havde været genstanden for de 5 møder. De havde fået at vide, at det var
det, som Koncerncentret interesserede sig for i den konkrete sag.
Forespurgt, om ombudsmandsinstitutionen gjorde sig nogle overvejelser
om, hvordan man kunne kvalitetssikre afgørelsen, hvis man ikke havde
nogle faktuelle oplysninger fra sagen, forklarede han, at de vel havde fore-
stillet sig, at man havde vist nogle dokumenter på møderne. De fik også at
vide, at der på et tidspunkt havde været et møde med det egentlig juridi-
ske kontor i Koncerncentret. Her kunne man godt forestille sig, at der var
blevet forevist nogle notater for mødedeltagerne, og at man i øvrigt havde
haft en principiel diskussion om fagspørgsmål.
Foreholdt SKAT Københavns udtalelse af 20. januar 2011 om mødet den
30. august 2010, 2. sidste afsnit, 2. pkt., forklarede han, at der måske godt
kunne have været et abstrakt notat om et principielt juridisk spørgsmål
om udenlandsdanskeres forhold.
Forespurgt, om de gjorde sig overvejelser om, hvordan kvalitetssikring af
den konkrete afgørelse havde foregået, forklarede han, at han ikke tror, at
de gik så langt, for kvalitetssikring var næppe noget, som i første række
var spørgsmål for ministeren. Deres fokus var, om der var noget, der in-
Dokumenter og forklaringer
1235
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
dikerede en ministerforelæggelse. De havde som sagt fået at vide, at der
ikke havde været nogen.
Formanden bemærkede, at vidnet har fået forevist et notat af 13. sep-
tember 2010, 2. version, med overskriften ”Sagsbehandlingen vedrørende
Stephen Nathan Kinnocks skattesag”(presseklipnotatet). Det indeholder
tre sider med oplysninger fra sagen, nogle referater fra pressen og nogle
kommentarer dertil. Foreholdt fra aktliste af 20. januar 2011: ”13. sep-
tember 2010: SKATs notat til direktør Erling Andersen vedrørende sagsbe-
handlingen i skattesagen og vurdering af de problemstillinger, der er rejst i
pressen. 2. version”, og foreholdt, at disse linjer beskrev presseklipnotatet,
samt forespurgt, om vidnet har sovet i timen, forklarede han, at de læste
aktlisten i lyset af de oplysninger, som de havde fået på mødet den 12.
januar 2011 – altså kvalitetssikring og pressehåndtering. Notatet er nævnt
i aktlisten under overskriften ”Korrespondance. Internt”, og de havde fået
at vide, at SKAT København internt havde lavet et notat. Det var altså et
notat internt i SKAT København til direktør Erling Andersen om sagsbe-
handlingen i skattesagen, og vurdering af de problemstillinger, der var
rejst i pressen. I lyset af, at de havde fået at vide, at kontakten mellem
Koncerncentret og SKAT København havde angået pressehåndtering, så
overraskede det dem ikke, da de så notatet på aktlisten.
Forespurgt af Niels Fenger, om det på mødet, hvor kammeradvokaten del-
tog, blev oplyst, om der var gået dokumenter fra SKAT København til
Koncerncentret, forklarede han, at han bestemt mener, at der på mødet
den 12. januar 2011 blev sagt, at der var gået to VIP-orienteringer. Han
mener ikke, at der blev sagt mere end det, men de fik forklaret ordningen
med VIP-orienteringer.
Forespurgt, om de fik indtryk af, at det var de eneste to dokumenter, der
var gået til Koncerncentret, eller om det var to dokumenter blandt andre,
forklarede han, at undersøgelsen var åben på dette tidspunkt, så han me-
ner ikke, at de konkluderede noget som helst på mødet.
Forespurgt, hvad han lægger i, at der på aktlisten står ”Korrespondance.
Internt”, og hvordan han opfatter, at korrespondancen er foregået, forkla-
rede han, at han opfattede det således, at der var tale om korrespondance
internt i SKAT København. Forespurgt, om han gik ud fra, at det var do-
kumenter, der ikke havde vandret frem og tilbage til Koncerncentret, med
mindre der stod noget andet, svarede han bekræftende.
1236
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
Foreholdt aktliste af 20. januar 2011, linje 4-5 og 20-27, og forespurgt,
om han opfattede det sådan, at disse dokumenter var tilgået Koncerncen-
tret, forklarede han, at når han læser aktlisten nu, og som han tror, at de
læste den dengang, så opfattede de det som noget, der var sket under de
mundtlige kontakter mellem departementet og SKAT København. De fik
et andet sted at vide, at der havde været en række møder mellem Koncer-
ncentret og regionen. I dette lys var det ikke unaturligt – også som et led i
kvalitetssikringen og pressehåndteringen – at disse ting var blevet drøftet.
Forespurgt, om han fik indtryk af, at dokumenterne var overgået til depar-
tementet, svarede han benægtende. Forespurgt, om han fik det modsatte
indtryk, når han læste det i sammenhæng med udtalelsen, forklarede han,
at de fik at vide, at dokumenterne var interne. Der står ikke, at de var
afsendt.
Forespurgt af udspørgeren, om han kan sige, at han havde et klart bille-
de af, hvilke oplysninger der var videregivet, når han havde gennemgået
aktliste og udtalelse på en time, svarede han benægtende. De var i den
situation efter mødet, at de måtte hjem og vurdere, om de skulle fortsætte
undersøgelsen – om der var flere ting, de skulle spørge ind til, eller om de
kunne slutte den på det grundlag, som de havde på dette tidspunkt. Som
bekendt valgte de det sidste.
Foreholdt Skatteministeriets referat fra mødet den 28. februar 2011, 3.-4.
afsnit, og forespurgt, om han kan huske, om de var inde på den problem-
stilling, der bliver nævnt her, forklarede han, at han bestemt tror, at de var
inde på den. Han kan godt genkalde sig, at de givetvis har sagt det, der er
refereret. Det er i hvert fald noget, som de har tænkt. Forespurgt, om det
skal forstås på den måde, at ombudsmandsinstitutionen også gerne ville
have oplyst, om der havde været mundtlige orienteringer af ministeren,
forklarede han, at som han husker det, så havde de ikke udtrykkeligt
spurgt ind til dette i deres høring af 26. november 2010. Forespurgt, om
de sagde det her på mødet, svarede han bekræftende. De havde også en
kommentar til det i det afsluttende brev fra juni 2011.
Forespurgt, om der på mødet fra Skatteministeriets side blev tilkendegivet
noget udover det, som han allerede har været inde på, forklarede han, at
det kan han ikke huske, at der gjorde. Forespurgt, om vidnet eller Lisbeth
Adserballe stillede spørgsmål til aktlisten, forklarede han, at det mener
han ikke, at de gjorde.
Dokumenter og forklaringer
1237
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
Forespurgt, om han kan huske, om de to personer, der repræsenterede
Skatteministeriet, var godt inde i sagen, forklarede han, at han ikke kan
huske, at de på nogen måde var utryg ved personerne.
Foreholdt, at det til slut i mødereferatet blev konkluderet, at enten kunne
departementet give et svar til journalisten om, hvorvidt der havde været
ministerforelæggelse og i givet fald hvornår, eller også kunne man skrive
en udtalelse til ombudsmanden, og forespurgt, om de to repræsentanter
fra ministeriet reagerede på denne tilkendegivelse, forklarede han, at han
bestemt mener, at ombudsmandsinstitutionen fik et tilsagn om, at der
under alle omstændigheder ville komme en udtalelse, hvis sagen ikke blev
genoptaget.
Forespurgt, hvad der skete efter mødet, forklarede han, at de på et tids-
punkt fik udtalelsen. Den kom med et brev af 1. april 2011. Der står i
brevet, at der var nogle dokumenter vedlagt, men dem fik de ikke. De fik
Skatteministeriets udtalelse, som var dateret den 24. marts 2011. Deri-
mod var SKAT Københavns udtalelse og aktlisterne ikke medsendt. De
blev heller ikke eftersendt. Ombudsmanden rykkede ikke for dem. Det
var de dokumenter, som de havde set på mødet, så de mente ikke, at de
havde brug for at se dem på dette tidspunkt. Han er ret sikker på, at de
ikke var medsendt. Deres journal har en fast praksis med at skrive antal-
let af vedlagte dokumenter i øverste venstre hjørne, og der stod ”+ 1” på
brevet af 1. april 2011, og det stemmer meget godt med, at det kun var et
dokument, der var vedlagt.
Foreholdt brevet af 1. april 2011 fra Skatteministeriet, 4. afsnit, 1. punk-
tum, og foreholdt, at ombudsmanden havde spurgt om noget andet, idet
de havde spurgt om, hvorvidt departementet var i besiddelse af dokumen-
ter, der i det hele taget havde nogen tilknytning til sagen eller tilknyttede
sager, forklarede han, at de spurgte meget bredt i brevet af 26. novem-
ber 2010. Forinden havde de omkring 4. november 2010 fået et brev fra
departementet om, at denne sag ikke havde været forelagt ministeren
på noget tidspunkt. Det vil sige, at ombudsmandsinstitutionen stod med
noget, der måske godt kunne fortjene yderligere spørgsmål og uddybning,
hvis man ville prøve at være endnu mere sikker. De var i et dilemma, om
de skulle prøve at undersøge mere, eller om de skulle slutte sagen på det
foreliggende grundlag med de usikkerheder og de uklarheder, der måtte
være i materialet. De valgte at stoppe.
1238
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
Vidnet henviste til og oplæste brev af 10. juni 2011 fra ombudsmanden
til Jesper Høberg, pkt. 3, 2. afsnit, og forklarede, at de måske kunne have
spurgt mere ind til det, men de vurderede, at det ikke var muligt at klar-
lægge det nøjere, i hvert fald på dette tidspunkt.
Foreholdt, at Skatteministeriets den 1. april 2011 udtalte sig sprogligt no-
get snævrere, end spørgsmålet var stillet i ombudsmandens høring af 26.
november 2010, og forespurgt, om det var noget, de var opmærksomme
på, svarede han bekræftende, men de sammenholdt udtalelsen med det
tidligere svar af 5. november 2010. De fik i det første svar meget klart at
vide, at sagen ikke havde været forelagt ministeren, og det fik de gentaget
her i udtalelsen. Ombudsmandsinstitutionen havde været i departementet
– dels for at tale med dem på mødet den 12. januar 2011, og dels for at se
på aktliste og udtalelse fra SKAT København – og de mente, at de havde
tilstrækkeligt til at slutte sagen.
Foreholdt redegørelse af 24. marts 2011 om Skatteministeriets involvering
i Stephen Kinnocks skattesag, 2. afsnit, og forespurgt, om det er rigtig
forstået fra Skatteministeriets side, at man havde lavet en aftale om, at mi-
nisteriet skulle lave en udtalelse om dets involvering, svarede han bekræf-
tende, og det ligger i fin overensstemmelse med brevet af 26. november
2010. Ombudsmandsinstitutionen kunne dog konstatere, at det ikke blev
100% opfyldt i svaret af 1. april 2011.
Foreholdt sidste afsnit i redegørelsen: ”Skriftligt materiale” og forespurgt,
om teksten – ”Ved møderne afholdt med deltagelse fra Koncerncentret,
der er nævnt i denne redegørelse, er der ikke udleveret materiale fra
SKAT København til Koncerncentret” – ikke kunne give mulighed for at
tænke, at der mellem møderne var overleveret materiale, forklarede han,
at det kunne det bestemt. De kunne heller ikke udelukke, at der var fore-
vist materiale på møderne. Der er bestemt adskillige uklarheder i redegø-
relsen og svaret.
Henvist til udkast til agterskrivelse af ”x. september 2010” og foreholdt, at
det fremgår af Peter Lofts forklaring, protokol 31, side 41-42, at Peter Loft
ikke kan udelukke, at dette udkast blev udleveret i kopi til ham og Steffen
Normann Hansen på et møde den 1. september 2010, samt forespurgt, om
det – i givet fald – ville have interesseret ombudsmandsinstitutionen, hvis
man havde fået oplyst, at udkastet var udleveret til Peter Loft og Steffen
Normann Hansen, svarede han bekræftende. Det lå klart indenfor ram-
Dokumenter og forklaringer
1239
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
merne af høringen af 26. november 2010, at det var den type materiale,
som de bad om.
Henvist til oversigt over Stephen Kinnocks ophold i Danmark og fore-
spurgt, om det – i givet fald – ville have interesseret ombudsmandsinstitu-
tionen, hvis det var blevet oplyst, at dette materiale var blevet udleveret til
Steffen Normann Hansen og Peter Loft på mødet den 1. september 2010,
svarede han bekræftende. Det lå også indenfor det, som de havde spurgt
efter.
Vidnet blev henvist til SKAT Københavns notat af 27. august 2010 om
beskatning af løn fra British Council og foreholdt, at det fremgår af Erling
Andersens forklaring, protokol 20, side 24, at notatet blev udleveret, og
at Lisbeth Rasmussen har forklaret tilsvarende, samt foreholdt, at Peter
Loft har forklaret, at han ikke ville afvise, at han kunne have fået det ud-
leveret, jf. protokol 31, side 42. Forespurgt, om det ville have interesseret
ombudsmandsinstitutionen, hvis det var blevet oplyst, at dette notat var
blevet udleveret, svarede han bekræftende. Det lå indenfor rammerne af
deres høring.
Henvist til internt notat om sagens problemstillinger, der løbende var ble-
vet justeret, og forespurgt, om det ville have interesseret ombudsmandsin-
stitutionen, hvis det var blevet oplyst, at der var blevet udleveret en variant
af dette notat på et møde den 10. august 2010 mellem Erling Andersen og
Peter Loft, svarede han bekræftende. Det var klart indenfor det, de havde
spurgt efter.
Henvist til udkast til agterskrivelse af ”x. september 2010” med hånd-
skrevne tilføjelser og foreholdt Peter Loft forklaring, protokol 31, side 42,
3. afsnit, og forespurgt, om det ville have interesseret ombudsmandsinsti-
tutionen, hvis de havde fået udkastet til agterskrivelse og oplysning om,
at det havde været udleveret til departementschefen og om omstændighe-
derne i øvrigt, svarede han bekræftende med det forbehold, at han ikke
har sin daværende chef ved hånden.
Når han med dette forbehold svarer bekræftende, så skyldes det først og
fremmest, at ombudsmanden har en beføjelse til at interesse sig for vigtige
sager på eget initiativ. Det er noget, som ombudsmanden skal gøre, og
som ombudsmanden ofte gør i kølvandet på konkrete sager, hvis der viser
sig et eller andet væsentligt retligt spørgsmål. Det hører med til ombuds-
mandens opgave at overveje, om man skal gå ind på eget initiativ.
1240
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
Henvist til Peter Lofts håndskrevne linjer (”de fire linjer”) og forespurgt,
om det ville have interesseret ombudsmandsinstitutionen, hvis det var
blevet oplyst, at disse linjer var blevet udleveret af Peter Loft/Steffen Nor-
mann Hansen til Erling Andersen på et møde den 13. september 2010, og
at Peter Loft havde foreslået Erling Andersen, at man tog denne tekst eller
noget tilsvarende med i agterskrivelsen, forklarede han, at det tror han, at
han må sige ja til. Det ville det.
Forespurgt, om han generelt kan sige noget om, hvilke kriterier der skal
være opfyldt, før ombudsmanden vælger at starte en egendriftsundersø-
gelse, forklarede han, at de hos ombudsmanden får omkring 4-5.000 årli-
ge henvendelse, og antallet af sager, de rejser på eget initiativ, er i størrel-
sesordenen 100-200. Det skal ses i lyset af, at de naturligvis som alle andre
institutioner har begrænsede ressourcer og derfor må foretage en ganske
hård prioritering af, hvilke sager de tager op på eget initiativ. Det betyder
også, at der skal være ganske meget tyngde i sagerne.
Ombudsmandens kerneopgave er at behandle retssikkerhedsmæssige
spørgsmål, hvor navnlig den enkelte borgers retssikkerhed er i fokus og
også jævnligt den svagtstillede borgers retssikkerhed. Hvis der er noget,
der indikerer, at de har med en borger at gøre, som er i en lidt vanskelig
eller hjælpeløs situation, er der måske her en særlig opgave for ombuds-
manden til at gå ind og kigge på den type sager. Det ligger i baghovedet
hos dem, at det er den type sager, de har et blik for.
I relation til denne sag kan man ikke sige, at det er en særlig svag eller
hjælpeløs borger, der er kommet i klemme, men på den anden side er det
en sag af stor principiel betydning. Han vil ikke afvise, at man hos om-
budsmanden kunne have fået interesse i at kigge nærmere på nogle af de
her ting, hvis de gennemgåede papirer havde foreligget. Han bruger med
vilje formuleringen ”ikke afvise”, fordi det i givet fald vil kræve en lang og
indviklet intern diskussion hos ombudsmanden.
På ny foreholdt redegørelsen af 24. marts 2011 om Skatteministeriets in-
volvering i Stephen Kinnocks skattesag, afsnittet ”Skriftligt materiale”, 2.
punktum: ”Ved møderne afholdt med deltagelse fra Koncerncentret, der
er nævnt i denne redegørelse, er der ikke udleveret materiale fra SKAT
København til Koncerncentret”, og forespurgt, om man kunne forestille
sig, at det ville have givet anledning til yderligere spørgsmål til Koncern-
centret, hvis ombudsmanden havde vidst, at alle de omtalte dokumenter
var blevet udleveret, forklarede han, at det vil han bestemt mene. Han vil
Dokumenter og forklaringer
1241
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
også mene, at de spørgsmål nok var blevet stillet indenfor klagesagens
ramme – altså uden at der havde været egendriftsinitiativer oveni.
Som han har forklaret, så var det ganske afgørende at finde ud af, om de-
partementet/Koncerncentret havde været inde på en sådan måde, så de
måske næsten reelt havde truffet afgørelsen. Var det tilfældet, så kunne
ombudsmanden ikke uden videre behandle sagen, fordi sagen da skulle en
tur i Landsskatteretten.
Foreholdt, at redegørelsen ikke indeholder oplysninger om, hvorvidt mini-
steren var blevet mundtligt orienteret om sagen, og foreholdt, at han har
forklaret, at de på mødet den 28. februar 2011 tilkendegav, at de faktisk
gerne ville vide noget herom, svarede han bekræftende. Det ville de ger-
ne, men de fik ikke noget svar på det. Det adresserede de også i svaret til
Jesper Høberg.
Forespurgt, om der skete noget i perioden fra den 1. april 2011, hvor de
modtog Skatteministeriets brev med redegørelse og frem til den 10. juni
2011, hvor de kom med udtalelsen, forklarede han, at de orienterede Jes-
per Høberg om, at sagen var klar, og at Skatteministeriet havde bedt om,
at udtalelsen blev undtaget fra partshøring. I brev af 11. april 2011 oplyste
ombudsmanden Jesper Høberg om, at man ville forsøge at behandle sagen
på grundlag af de oplysninger, som ombudsmanden havde modtaget fra
Jesper Høberg og myndighederne. Mere skete der ikke korrespondance-
mæssigt, før de sluttede sagen.
Foreholdt ombudsmandens udtalelse om aktindsigt af 10. juni 2011, 2.
afsnit, og forespurgt, om de da havde et reelt billede af, hvilke oplysninger,
der var gået fra SKAT København til departementet, forklarede han, at de
trods alt havde et indtryk af det. De havde således fået oplyst noget om
karakteren af det, som Koncerncentret havde interesseret sig for – altså
pressehåndtering og kvalitetssikring. Ombudsmanden havde ikke på det
her tidspunkt grund til at tro, at Koncerncentret havde interesseret sig for
andet end det.
Niels Fenger foreholdt vidnet, at han har forklaret, at ombudsmanden den
1. april 2011 fik brevet fra Skatteministeriet, hvor ministeriets redegørel-
se, men ikke SKAT Københavns udtalelse og aktlister var vedlagt. Fore-
spurgt, om det er korrekt forstået, at ombudsmanden ikke gjorde noget
ved, at denne udtalelse og aktlisterne ikke var vedlagt, fordi de allerede
1242
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
havde læst dokumenterne på mødet den 28. februar 2011, svarede han
bekræftende. De mente ikke, at det var nødvendigt, at de så det på ny.
Foreholdt, at han har forklaret, at hvis han havde vidst det, som han ved
nu, så kunne det have været interessant for en egendriftsundersøgelse
eller bringe overvejelser om en egendriftsundersøgelse op, og forespurgt,
om han kan sige hvorfor, det kunne være interessant, forklarede han,
at han tror, at han brugte formuleringen, at han ikke ville afvise, at det
kunne føre til en egendriftsundersøgelse. Grunden til, at det kunne være
interessant, er bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 14, hvor der
står, at skatteministeren ikke kan træffe afgørelse om ansættelse af skat.
Forespurgt, om de nu foreliggende oplysninger ville have gjort, at ombuds-
manden ville have overvejet en egendriftsundersøgelse, forklarede han, at
det også indenfor klagesagens ramme havde en interesse.
Forespurgt, om det er korrekt forstået, at han har forklaret, at hvis depar-
tementet havde behandlet sagen, så var ombudsmanden ude, forklarede
han, at ombudsmanden ikke nødvendigvis var ude, men at han bestemt
tror, at det ville have affødt en yderligere korrespondance med Landsskat-
teretten. Ombudsmanden går ikke ind i præjudicielle spørgsmål. Det må
være den myndighed, som i givet fald er klageinstans på området, der i
første række må afgøre det. Hvis man måtte lægge til grund, at departe-
mentet måtte have været så meget inde i sagen, at de reelt havde afgjort
skattesagen – selvom de var helt inkompetente og ikke måtte gøre det – så
tror han, at ombudsmanden ville sige, ”nå ja, men det er ikke os, der skal
prøve det i denne runde”. Det er i første omgang Landsskatteretten, som
er rekursinstans i forhold til afgørelsen.
Forespurgt af advokat Jacob Aaes, hvad temaet ville have været for en
egendriftsundersøgelse, forklarede han, at temaet delvist ville være lidt
det samme, som hvis det havde været indenfor klagesagens ramme: Om
Skatteministeriet reelt havde været inde og afgøre denne sag i strid med
skatteforvaltningslovens § 14.
Forespurgt, om det i første omgang skulle have været forbi Landsskatteret-
ten, svarede han bekræftende, men hvis ombudsmanden selv havde valgt
at interessere sig for sagen, kunne ombudsmanden have bedt Landsskatte-
retten om at forholde sig til det og give ombudsmanden underretning om,
hvad Landsskatteretten var nået frem til og derefter eventuelt fortsætte
processen, hvis der måtte være behov for det.
Dokumenter og forklaringer
1243
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
Foreholdt, at han har forklaret, at ombudsmanden tog mellem 100-200 sa-
ger op om året, og at et af kriterierne var, om det var en borger, der kunne
anses for at være en lille smule i klemme i systemet, og forespurgt – med
tanke på sagens bevågenhed i øvrigt, en ganske omfattende aktliste samt
en begæring om aktindsigt – om ombudsmanden ville have taget sagen
op, hvis den ikke havde drejet sig om Stephen Kinnock, forklarede han, at
han ikke tror, at det i sig selv ville have været afgørende, men om de var
gået ind i den, tør han ikke sige noget om.
Foreholdt, at det var et meget omfattende materiale, som de fik præsente-
ret, men at de valgte ikke at gøre mere ved det, selvom der var rig lejlighed
til at rekvirere både akter mv., og foreholdt, at man alt andet lige må læg-
ge til grund, at de ikke havde nogen nævneværdig interesse i at forfølge
sagen, forklarede han, at han tror, at de anså mulighederne for at trænge
til bunds i sagen som ganske vanskelige. Det lå også i formuleringerne i
brevet af 10. juni 2011 til Jesper Høberg.
Forespurgt om de ikke kunne have bedt om akterne, svarede han bekræf-
tende.
Advokat Karen-Margrethe Schebye henviste til aktliste af 20. januar 2011
og forespurgte, om de på mødet den 12. januar 2011 eller den 28. febru-
ar 2011 drøftede, hvad overskriften ”Korrespondance. Internt” dækkede
over. Han svarede benægtende.
Foreholdt fra samme aktliste: ”16. september 2010 14:00: SKATs e-mail
med to + to vedhæftede filer, bestående af VIP orientering med bilag
til departementschefen og produktionsdirektøren i Skatteministeriet”, og
forespurgt, om de to mails er placeret rigtigt, hvis man skal være me-
get forvaltningsretlig korrekt, svarede han benægtende. Foreholdt samme
side, de to sidste linjer: ”16. september 2010 11:52: SKATs e-mail med
to vedhæftede filer bestående af underretning i VIP sag til direktøren i
SKAT København”, og forespurgt, om de nævnte mails er placeret rigtigt,
svarede han benægtende.
Forespurgt, hvor minutiøst de gennemgik aktlisten den 28. februar 2011,
forklarede han, at de ikke gennemgik den mere minutiøst, end at de kon-
centrerede sig om de punkter på listen, hvor der kunne være noget, der
indikerede ministerforelæggelse. Det var klagesagens tema. De har ikke
i samme omfang haft fokus på andre ting. De gik ikke til mødet med en
egendriftsundersøgelse i baghovedet.
1244
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
Forespurgt, om de ikke havde fokus på, hvad der var gået fra SKAT Køben-
havn til Koncerncentret i form af akter, forklarede han, at de ikke havde
voldsomt fokus på dette. De havde et øje på det, men det var ikke det, der
var det primære fokus.
Foreholdt, at vidnet flere gange har brugt udtryk, som at dokumenter kan
have været forevist, medtaget eller drøftet og forespurgt, hvad forskellen
er mellem ”forevist” og ”udleveret” i hans begrebsverden, forklarede han,
at en god gammeldags udlevering er, når man afgiver med registrering i
journalen hos den afgivende myndighed og modtagelse osv. i journalen
hos den modtagende myndighed. Det er de klare tilfælde. Sidestillet med
disse tilfælde er der sikkert også mange andre tilfælde, hvor man ikke
har – men burde have – registreret det. Hvis man fysisk eller elektronisk
slipper en oplysning fra et sted til et andet, så er det en udlevering. Man
kan så spørge, hvis man viser et dokument på et møde til nogle andre,
er det dermed også afgivet? Så vidt han husker, er der i forarbejderne til
offentlighedsloven en lang diskussion om, hvornår interne dokumenter
bevarer sin interne karakter. Som han husker det, så er der noget med,
at en simpel forevisning ikke nødvendigvis er en afgivelse af et dokument.
Foreholdt aktliste af 20. januar 2011: ”September 2010: Udkast til notater
og foreløbig udkast til afgørelsen samt arbejdsnotater. Drøftet med depar-
tementschefen og produktionsdirektøren”, og forespurgt, om han hæftede
sig ved, om det kunne have været et forevist dokument, forklarede han,
at det gjorde de måske nok. Forespurgt, om han – f.eks. i forhold til det
foreholdte – gjorde sig nogle overvejelser om, hvad hans konklusion ville
have været, hvis han havde vidst, at det var forevist, forklarede han, at de
så aktlisten på mødet den 28. februar 2011. På dette tidspunkt havde de
meget stærk fokus på klagesagens ramme: Om der var noget på listen,
der indikerede, at det havde været forelagt for ministeren, og i givet fald
hvilken dato.
Forespurgt, hvad hans svar var på spørgsmålet om, hvorvidt han mente,
om det i denne sammenhæng var afgørende, om dokumentet var forevist
eller udleveret, forklarede han, at det ikke var noget, der havde den store
interesse. Det var ikke der, deres fokus var, da de gennemgik aktlisten.
Dokumenter og forklaringer
1245
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1248.png
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
Hans From har forklaret
327
:
Henvist til mail af 13. januar 2011 fra Gergana Trasborg til vidnet, cc Er-
ling Andersen og Lisbeth Rasmussen, og forespurgt, om han ved, hvorfor
mailen blev stilet til ham, og om han havde talt med Gergana Trasborg,
svarede han benægtende.
Foreholdt udkast til udtalelse af 13. december 2010, hvoraf fremgår, at ud-
talelsen er stilet til Anne Katrine Salling, og henvist til udtalelse af 13. ja-
nuar 2011, hvoraf fremgår, at udtalelsen er stilet til vidnet, samt foreholdt,
at der må være en, der har fortalt SKAT København, at de skulle adressere
udtalelsen til en anden person end tidligere, forklarede han, at det ikke er
ham, der har fortalt det. Han ved ikke, hvordan de fik det at vide.
Han fik af Steffen Normann Hansen at vide, at Koncerncentret gerne ville
have, at direktionssekretariatet håndterede sagen. Om Steffen Normann
Hansen sagde, at det betød, at udtalelsen skulle stiles til vidnet, ved han
ikke. Forespurgt, om han kan huske, hvornår Steffen Normann Hansen
sagde det til ham, forklarede han, at han tror, at det var i december 2010 i
forbindelse med, at de fandt ud af, at der var blevet bedt om en udtalelse,
og at Anne Katrine Salling havde sendt noget ud.
Forespurgt, om Steffen Normann Hansen gav nogen grund til, at sagen
skulle håndteres i direktionssekretariatet, når det ikke var i det kontor,
den tidligere var blevet håndteret, forklarede han, at han husker det sådan,
at den gamle kontorchef ikke var der mere.
Forespurgt af formanden, om det var Anne Katrine Salling, svarede han be-
nægtende. Det var Tina R. Olsen, der tidligere var kontorchef. I oktober/
november 2010 skiftede hun fra Koncerncentret til Spillemyndigheden.
Som han husker det, så var der også noget med, at de to aktindsigtsafgø-
relser ikke var håndteret 100% i overensstemmelse med klagevejlednin-
gen.
Henvist til mail af 13. januar 2011 fra Gergana Trasborg til vidnet, cc
Erling Andersen og Lisbeth Rasmussen, vedhæftet SKAT Københavns ud-
talelse af 13. januar 2011, og forespurgt, hvad han gjorde med udtalelsen,
forklarede han, at han gav den til Steffen Normann Hansen og ikke andre.
327 Protokol 44, side 27-37.
1246
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
Forespurgt, om han har kendskab til, om udtalelsens udformning gav an-
ledning til overvejelser hos Steffen Normann Hansen, svarede han benæg-
tende. Han ved ikke, hvad Steffen Normann Hansen gjorde med den. Som
han erindrer det, så sagde Steffen Normann Hansen til ham, at han skulle
vente og ikke gøre noget yderligere lige nu. Senere fik han besked om, at
der var en ny udtalelse på vej.
Vidnet blev henvist til udtalelse af 20. januar 2011 stilet til ham og fore-
holdt, at udtalelserne af den 13. og den 20. januar 2011 er helt ens. Hen-
vist til aktliste af 20. januar 2011 og foreholdt, at der er sket en væsentlig
ændring af aktlisten mellem den 13. og 20. januar 2011, samt forespurgt,
om han ved noget om, hvorfor aktlisten blev ændret, svarede han benæg-
tende.
Forespurgt, om han sendte udtalelsen videre, efter at den landede i hans
mailboks den 20. januar 2011, forklarede han, at han mener, at han send-
te den videre til Steffen Normann Hansen, og at han fik at vide, at han
skulle give den til Peter Loft. Forespurgt, om han gav den til Peter Loft,
svarede han bekræftende. Han kan ikke huske, om han sendte den videre
til Peter Loft pr. mail. Han kunne godt have fundet på at skrive den ud og
lægge den til Peter Loft i hans indbakke.
Forespurgt, om der kom nogen form for reaktion fra Steffen Normann
Hansen eller Peter Loft side, forklarede han, at han gav udtalelsen til Stef-
fen Normann Hansen den 13. januar 2011, og så skulle han vente. Han
erindrer ikke, at der kom andre reaktioner, end det normale ”tak – vi kig-
ger på det”. Forespurgt, om der var nogle reaktioner efter den 20. januar
2011, svarede han benægtende.
Foreholdt, at der den 12. januar 2011 blev holdt et møde i Koncerncen-
tret, hvor Steffen Normann Hansen, Peter Loft, kammeradvokaten, en
afdelingschef fra ombudsmanden, en kontorchef fra ombudsmanden og
ombudsmanden selv deltog, og forespurgt, om han har kendskab til dette
møde, forklarede han, at han har forsøgt at granske sin hukommelse, og
han har en erindring om, at han spurgte Steffen Normann Hansen, om der
skete noget, og at Steffen Normann Hansen svarede et eller andet om, at
der skulle være et møde, og at der ikke ville ske noget inden da. Der var
ikke en dialog om det, og han gik ikke ind og fik en uddybende forklaring
på, hvad der var udestående eller lignende.
Dokumenter og forklaringer
1247
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
Foreholdt, at man kan se, at kammeradvokaten blev involveret i sagen på
dette tidspunkt, og forespurgt, om han har kendskab til, hvordan kammer-
advokaten blev involveret, svarede han benægtende. Forespurgt, om han
har kendskab til, om kammeradvokaten gav rådgivning til Peter Loft og
Steffen Normann Hansen i relation til ombudsmandssagen, svarede han
benægtende.
Forespurgt, om han blev bedt om at foretage nogle undersøgelser eller
andet i relation til forløbet i januar 2011, svarede han benægtende.
Foreholdt mail af 20. januar 2011 fra vidnet til Steffen Normann Hansen
samt svarmail af samme dato, forklarede han, at ”neg” står for Nicolai
Eigtveds Gade. ”Peter” er Peter Loft. Forespurgt, om han forfulgte, hvor
svaret til ombudsmanden blev af, svarede han benægtende.
Forespurgt, om han på noget tidspunkt indtil slutningen af januar 2011
har modtaget instruktioner fra Peter Loft om sagen, svarede han benæg-
tende. Det erindrer han ikke.
Henvist til brev fra Skatteministeriet til ombudsmanden modtaget den
11. februar 2011 og forespurgt, om han har deltaget i overvejelser om,
hvordan dette brev skulle udformes, forklarede han, at han mener, at han
spurgte Steffen Normann Hansen, hvad de skulle skrive. Han vil tro, at
det er Louise Olesen, Anne Sophie Springborg Stricker eller ham selv, der
skrev udkast til brevet og gav det til Steffen Normann Hansen. Louise Ole-
sen var sekretær for Peter Loft i denne sammenhæng. Hun er akademisk
medarbejder.
Forespurgt, om han ved, hvorfor ombudsmanden skulle over og gennemgå
aktlisten, og om man ikke bare kunne give ombudsmanden hele sagen,
forklarede han, at han ikke kender de bagvedliggende årsager, men man
havde aftalt, at når ministeriet havde modtaget SKAT Københavns ud-
talelse, så skulle ombudsmanden inviteres til et møde, hvor han kunne
gennemgå sagens akter.
Forespurgt, om han ved, hvordan mødet den 28. februar 2011 blev aftalt,
forklarede han, at han ikke kan huske, hvem der aftalte det. Resultatet
blev, at der skulle holdes et møde, som, han her efterfølgende kan se, blev
den 28. februar 2011. Som udgangspunkt ville det have været ham, der
skulle have deltaget i mødet, men han var forhindret denne dag. Han bad
derfor Per Hvas om at taget mødet i stedet for ham.
1248
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
Foreholdt mail af 24. februar 2011 fra Steffen Normann Hansen til vid-
net og forespurgt, om han kan huske, om han undersøgte, om der var
udarbejdet en redegørelse fra Skatteministeriet på dette tidspunkt, forkla-
rede han, at han husker det sådan, at det var der ikke. I den oprindelige
henvendelse fra ombudsmanden blev Skatteministeriet bedt om at lave
en redegørelse, men han var i tvivl om, hvad der lå i det, eftersom der
kom en redegørelse fra SKAT København, og der blev holdt et møde med
ombudsmanden. Han tror, at han tidligere spurgte Steffen Normann Han-
sen, om han skulle gøre noget, fordi han havde en idé om, at der skulle
skrives en redegørelse på et tidspunkt. Forespurgt, hvad han fik at vide af
Steffen Normann Hansen, forklarede han, at han ikke skulle gøre noget
indtil videre.
Henvist til, at vidnet videresendte mailen til Per Hvas, og foreholdt Per
Hvas’ svarmail også af 24. februar 2011, samt forespurgt, hvorfor det var
Per Hvas, der skulle tage mødet med ombudsmanden, forklarede han, at
setuppet var, at Steffen Normann Hansen havde aftalt mødet på et tids-
punkt, hvor vidnet ikke kunne deltage. Han gik på noget uddannelse, der
faldt denne dag. Han har sandsynligvis spurgt Steffen Normann Hansen,
om de skulle eller kunne skubbe mødet, og så tror han, at de sikkert nåede
frem til, at en anden måtte tage det. Det kunne være Per Hvas, fordi denne
havde ansvaret for et kontor, der kendte de formelle regler om aktindsigt,
og havde en naturlig ekspertise på området. Det var ikke, fordi Per Hvas
havde haft noget med sagen at gøre.
Forespurgt, om han har kendskab til, om der blev givet andre instrukti-
oner omkring mødet med ombudsmandens repræsentanter, end at det
var Per Hvas, der skulle tage mødet, forklarede han, at han husker det
sådan, at man havde fundet ud af, at Louise Olesen også skulle med.
Forespurgt, hvem der bestemte, at hun skulle med, forklarede han, at
det kunne være ham, eller det kunne være Steffen Normann Hansen, der
havde spurgt ham, hvem der kunne tage mødet sammen med Per Hvas,
og så kunne vidnet have sagt, at det kunne være Louise Olesen – sikkert
ud fra en vurdering af den arbejdsmæssige belastning, idet Anne Sophie
Springborg Stricker havde travlt med meget andet. Forespurgt, om Louise
Olsen havde et særligt kendskab til denne sag, svarede han benægtende.
Ikke så vidt han ved.
Foreholdt, at Per Hvas i mailen er inde på, at det var lidt uprofessionelt,
at nogen, der ikke kendte noget til sagen, skulle tage mødet med ombuds-
manden, og forespurgt, om de gjorde sig nogle overvejelser herom, forkla-
Dokumenter og forklaringer
1249
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
rede han, at han ikke kan huske det, men han vil tro, at han vendte det
med Steffen Normann Hansen, og at de så i fællesskab – eller at Steffen
Normann Hansen – nåede frem til, at det ikke gav nogen udfordring, fordi
ombudsmanden blot skulle se sagens akter igennem.
Foreholdt mail af 25. februar 2011 kl. 13.16 fra Per Hvas til Steffen Nor-
mann Hansen og den følgende mailkorrespondance, og forespurgt, om
han har kendskab til, hvad der lå bag, at ombudsmanden skulle have akt-
listen og derpå ”krydse af”, hvilke akter de ønskede at se, svarede han
benægtende. Han ved ikke, om Skatteministeriet på dette tidspunkt havde
modtaget sagens akter fra SKAT København.
Forespurgt, om han har kendskab til, hvorfor man ikke ville udlevere udta-
lelsen og aktlisten på mødet den 28. februar 2011, jf. mailen kl. 17.10, og
forespurgt, om det var noget, som han havde drøftet med Peter Loft eller
Steffen Normann Hansen, svarede han benægtende. Det er ikke noget,
han har drøftet med hverken den ene eller den anden.
Forespurgt, hvad han efterfølgende hørte om mødet, forklarede han, at
han vist nok allerede samme dag eller dagen efter fik et referat fra mødet.
Louise Olesen skrev et referat, hvoraf fremgår, at ombudsmanden havde
været der og set udtalelse og aktliste igennem, at man havde talt om
aktindsigtssagen, og at ombudsmanden havde spurgt, om der kunne have
været en ikke-skriftlig orientering af ministeren osv.
Henvist til omtalte referat og forespurgt, om han drøftede referatet med
nogen, forklarede han, at han kan forestille sig, at han spurgte både Per
Hvas og Louise Olesen, hvordan mødet var gået, men han har ingen erin-
dring om, at han gik ned i materien i, hvad drøftelserne mundede ud i.
Forespurgt, hvilket indtryk han havde af, hvad der udestod, forklarede
han, at der manglede en redegørelse fra Skatteministeriet om deres in-
volvering.
Forespurgt, om der i denne redegørelse også skulle gives oplysninger om,
i hvilket omfang ministeren eventuelt mundtligt havde været orienteret,
forklarede han, at i og med det kom op på denne måde, ville det vel være
meget naturligt at finde ud af, hvilken involvering der havde været – her-
under mundtligt.
Foreholdt, at det af referatet fremgår, at der var to alternative veje at gå
for ministeriet – et at skrive et svar til Jesper Høberg og forklare, om der
1250
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
havde været ministerforelæggelse, og i givet fald hvornår, og to at skrive
en redegørelse til ombudsmanden – og forespurgt, hvornår man traf be-
slutningen om at skrive redegørelsen og ikke give et svar til journalisten,
forklarede han, at det kan han ikke huske. Han husker det sådan, at det
blev Per Hvas, der skulle følge op på det og finde ud af, hvad de skulle
gøre.
Forespurgt, om han kan huske, hvem Per Hvas gik til for at få oplyst, hvil-
ken vej ministeriet skulle gå – om det var Steffen Normann Hansen, Peter
Loft eller andre, der traf beslutningen – forklarede han, at han vil tro, at
det var Peter Loft, der i sidste ende bestemte, hvad de skulle gøre. Han
kan ikke huske det, men han vil tro, at Per Hvas efterfølgende orienterede
ham om det. Forespurgt, om han har nogen erindring om, hvad det var,
man besluttede, forklarede han, at der skulle laves en redegørelse.
Henvist til udkast til brev fra Skatteministeriet til ombudsmanden og
forespurgt, om han har været med til at udarbejde redegørelsen, svare-
de han bekræftende. Anne Sophie Springborg Stricker har skrevet den.
Forespurgt, om udkastet til redegørelse blev lagt til ham før nogen andre,
svarede han bekræftende.
Han kan ikke huske det nøjagtigt, men på et eller andet tidspunkt fik de
besked om, at de skulle gå i gang med at skrive en redegørelse. Det skulle
sikkert gå meget stærkt, og så gav Anne Sophie Springborg Stricker sig
til at skrive på det. De havde SKAT Københavns udtalelse at tage afsæt
i. De kan sagtens have vendt det flere gange. Han mener, at Per Hvas så
udkastet, og at de spurgte ham, hvad han sagde til det.
Foreholdt udateret udkast til brev fra Skatteministeriet til ombudsman-
den, 2. afsnit, og forespurgt, hvor oplysningen ”Koncerncentret har ikke
været i besiddelse af dokumenter vedrørende denne sag, som er omfattet
af reglerne om aktindsigt …” stammer fra, forklarede han, at han ikke har
nogen eksakt erindring om, hvordan den kom ind. Han tænker, at det stod
i udtalelsen fra SKAT København, at der sådan set ikke var dokumenter,
som Koncerncentret havde fået. De har sikkert, muligvis før muligvis ef-
ter, talt med Steffen Normann Hansen herom – om det ikke var sådan,
det skulle være. Han tror ikke, at det var noget, de stillede spørgsmålstegn
ved.
Foreholdt, at det af brev af 26. november 2010 fra ombudsmanden til
Koncerncentret, 2. afsnit, fremgår, at ombudsmanden beder om at få
Dokumenter og forklaringer
1251
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
en redegørelse for, om Skatteministeriet i det hele taget har fået doku-
menter eller oplysninger, men at Skatteministeriet i deres udkast til svar
hæfter kvalifikationen ”som er omfattet af reglerne om aktindsigt” på.
Forespurgt, hvorfor de satte denne kvalifikation ind, forklarede han, at
han vil tro, at det hænger sammen med, at sagen handler om en fejlagtig
håndtering af to aktindsigtsanmodninger fra Jesper Høberg. Det var i det
lys, de havde læst brevet af 26. november 2010, og det var det, de prøvede
at belyse med svaret.
Forespurgt, om han kan huske, hvem der fik udkastet forelagt udover Per
Hvas og ham selv, svarede han benægtende. Forespurgt, om det er tæn-
keligt, at det har været forelagt for Steffen Normann Hansen, svarede han
bekræftende, men han ved det ikke og kan ikke huske det. Han ved heller
ikke, om Per Hvas har set det.
Henvist til brev af 1. april 2011 fra Skatteministeriet til ombudsmanden
og forespurgt, hvem der har udarbejdet det, forklarede han, at det har han
og Anne Sophie Springborg Stricker. Per Hvas var også inde over brevet.
Vidnet henviste til forelæggelse for departementschefen, hvoraf fremgår,
at brevet har været forelagt Steffen Normann Hansen, og at Peter Loft
godkendte det. Han tror, at det er Steffen Normann Hansens underskrift
til højre.
Forespurgt, om han kan huske, om der var drøftelser med enten Peter Loft
eller Steffen Normann Hansen om forslaget til besvarelse, svarede han
benægtende. Han har prøvet at huske efter, om de havde et møde om det
eller ej, men han kan ikke huske det.
Vidnet blev foreholdt brevet af 1. april 2011, 2. og 4. afsnit, og foreholdt,
at de lavede en anden formulering i forhold til det første udkast. Han blev
endvidere foreholdt, at de i første udkast skrev, at de ikke havde doku-
menter, som var undergivet aktindsigtsreglerne, og at de i brev af 1. april
2011 skrev, at Koncerncentret ikke var i besiddelse af dokumenter om
skattesagens afgørelse.
Forespurgt, hvorfor de satte denne indsnævring ind, når ombudsmanden
i brev af 26. november 2010 bad Skatteministeriet oplyse, om de generelt
havde været i besiddelse af dokumenter, forklarede han, at han vil tro, at
forskellen mellem brevene beror på en dialog, som de havde med Per Hvas
om, hvordan man formulerede de her ting. Det kan være, at Per Hvas gjor-
de opmærksom på, at det, der blev spurgt til, ikke direkte var i forhold til
1252
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
aktindsigt, men noget andet, og så lavede de en ny formulering. Han har
ingen erindring om, at der lå en indsnævring i den måde, de formulerede
det på. Det var mere et forsøg på at være tydelig på at identificere, hvad
det var, han spurgte til, altså selve afgørelsen af skattesagen og ikke alt
muligt andet.
Foreholdt, at det altså ikke var hensigten at ekskludere andre dokumenter,
som havde tilknytning til Stephen Kinnocks skattesag, forklarede han, at
det var det i hvert fald ikke fra hans side.
Foreholdt brevet af 1. april 2011, 4. afsnit, 1. punktum, og forespurgt,
hvem denne sætning har været drøftet med, forklarede han, at han vil tro,
at den har været drøftet med Steffen Normann Hansen, men han har ikke
en specifik erindring om det.
Foreholdt 4. afsnit, 2. punktum til ”… sagens afslutning”, og forespurgt,
om det betyder, at man alene blev orienteret med henblik på at få at vide,
hvornår sagen forventedes afsluttet, eller om der ligger noget yderligere
i det, forklarede han, at det, udspørgeren nævner som betydning, nok er
meget dækkende.
Foreholdt videre ”… samt en faglig sparring i relation til en vanskelig
juridisk problemstilling på et ikke konkret niveau”, og forespurgt, hvad
”en vanskelig juridisk problemstilling” dækkede over, forklarede han, at
ordene – uden han har en specifik erindring om, hvordan formuleringen
blev skrevet – vel dækker over, at der havde været et møde mellem nog-
le jurister i Koncerncentret omkring begrænset skattepligt og fraflytter/
tilflytter-spørgsmålet. Han tænker, at det vel var en vanskelig juridisk pro-
blemstilling.
Foreholdt, at nogen må have fundet på, at det skulle skrives i brevet, sva-
rede han bekræftende. Det kunne være ham, men det kunne også være,
at der var nogen, der havde sagt, at det måske var en god idé at gøre
opmærksom på formålet med mødet. Forespurgt, om han drøftede det
med Carsten Vesterø, idet det fremgår af Skatteministeriets redegørelse,
at Carsten Vesterø deltog i mødet, svarede han benægtende. Han erindrer
ikke at have drøftet det med Carsten Vesterø overhovedet.
Foreholdt, at det, som man drøftede på mødet den 30. august 2010, var
tilflytningsproblemstillingen, og forespurgt, om de, der sad med sagen,
oplevede det som et vanskeligt problem, forklarede han, at han ikke helt
Dokumenter og forklaringer
1253
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
tror, at han forstår spørgsmålet. Foreholdt, at han har underskrevet brevet
af 1. april 2011, hvoraf fremgår, at der var en sparring i relation til en
vanskelig juridisk problemstilling, og forespurgt, om han undersøgte, om
mødedeltagerne oplevede det som vanskeligt, svarede han benægtende.
Forespurgt, om han med Peter Loft eller Steffen Normann Hansen drøf-
tede, om mødet skulle beskrives på denne måde, forklarede han, at han
bliver nødt til at falde tilbage på, at han ikke kan huske, om de havde et
møde, hvor de talte udkastet igennem, eller om det blev lagt op med den
forelæggelse, der er i materialesamlingen. Der kan sagtens have været en
dialog.
Foreholdt brevet af 1. april 2011, sidste afsnit, og foreholdt, at Kaj Larsen
har forklaret, at SKAT Københavns udtalelse og aktlister ikke var med-
sendt, og forespurgt, om han kan huske, om de overvejede, om disse doku-
menter skulle sendes til ombudsmanden, svarede han benægtende. Han
troede, at ombudsmanden havde fået dokumenterne over, men de havde
jo været til et møde, hvor de havde ligget til gennemsyn.
Henvist til redegørelse af 24. marts 2011 om Skatteministeriets involve-
ring i Stephen Kinnocks skattesag og forespurgt, om den blev forelagt for
nogen, forklarede han, at den lå sammen med følgebrevet og forelæggel-
sen, der blev lagt til Steffen Normann Hansen, og blev godkendt af Peter
Loft. Forespurgt, om han kan huske, om redegørelsen blev drøftet med
nogen, inden den nåede sin endelige form, svarede han benægtende.
Foreholdt redegørelsen under afsnittet ”Folketingets Ombudsmand”, 3.
afsnit, 3. punktum: ”Ombudsmanden ønsker blandt andet at vide, om
Koncerncentret/Skatteministeriet har været i besiddelse af oplysninger el-
ler dokumenter, som vedrører den konkrete skattesag”, og foreholdt sidste
punktum i redegørelsen under afsnittet ”Skriftligt materiale”, samt fore-
spurgt, hvordan oplysningen om skriftligt materiale skal forstås, forklare-
de han, at han tror, at det skal forstås meget ordret, som det står skrevet.
Det er en oplysning om, at der ikke var udleveret materiale. Forespurgt,
om det var i det hele taget eller kun ved møderne, forklarede han, at der
ikke var udleveret materiale ved møderne.
Vidnet blev på ny foreholdt: ”Koncerncentret har, som nævnt ovenfor,
modtaget to VIP orienteringer om sagen, som var stilet til departe-
mentschefen og produktionsdirektøren”, og foreholdt, at der her var en
sondring, hvor man skrev, at man havde modtaget to VIP-orienteringer, og
1254
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
at man ikke havde fået noget ved møderne. Forespurgt, om han var klar
over, om man eventuelt havde fået noget udenfor møderne, svarede han
benægtende. Det var han ikke klar over.
Forespurgt, om han spurgte nogen, inden han formulerede dette, forkla-
rede han, at han muligvis kan have spurgt Steffen Normann Hansen om,
hvorvidt de skulle tage afsæt i den redegørelse, der kom fra SKAT Køben-
havn og lægge den til grund. Muligvis har de bare lagt den til grund og så
tænkt, at det gav et billede af, hvad der var sket, og så måtte de tage det
hen af vejen, hvis der var nogle unøjagtigheder i den måde, som de fik
tingene formuleret på.
Forespurgt, om det var tilsigtet at skrive ”ved møderne afholdt med delta-
gelse …”, når man lige så godt kunne skrive ”vi har fået to VIP-orienterin-
ger og i øvrigt har vi ikke fået noget”, hvis det var det, der var meddelelses-
indholdet, forklarede han, at der igen ikke var tilsigtet nogen indsnævring
fra hans side. Han har ingen erindring om, hvorvidt det specifikt var ham,
der formulerede det, om det var Anne Sophie Springborg Stricker, eller
om det blev ændret i en senere dialog. Det tør han simpelthen ikke at sige.
Henvist til afsnittet ”Skriftligt materiale” og forespurgt, om meddelelses-
indholdet er, at Koncerncentret har fået to VIP-orienteringer og ikke noget
andet, forklarede han, at han ikke, i forbindelse med at redegørelsen blev
sendt, har tænkt andet, end at redegørelsen svarer præcist på spørgsmå-
let, om de havde fået materiale. Det bliver der svaret nej til bortset fra de
to VIP orienteringer.
Forespurgt, om han specifikt spurgte Steffen Normann Hansen om, hvor-
vidt de havde fået noget materiale, forklarede han, at det tror han ikke, at
han gjorde. Der var ikke for ham nogen grund til specifikt at spørge. Han
har ingen erindring om det.
Foreholdt, at han ikke deltog i kontakten til SKAT København og møderne
med Erling Andersen, og forespurgt, om han spurgte Peter Loft, svarede
han benægtende. Det tror han ikke. Forespurgt, om det var noget, som
han drøftede med Louise Olesen, forklarede han, at som han husker det,
var Louise Olesens involvering udelukkende som en person, der var med
som nr. to, da der skulle holdes møde med ombudsmanden. Hun kan mu-
ligvis have været med til at formulere brevet fra Steffen Normann Hansen
til ombudsmanden i begyndelsen af februar 2011. Han tror, at den dialog,
Dokumenter og forklaringer
1255
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
der var, foregik mellem ham, Anne Sophie Springborg Stricker og Per
Hvas.
Forespurgt, hvem der var involveret i at udarbejde redegørelsen af 24.
marts 2011, forklarede han, at han vil tro, at Anne Sophie Springborg
Stricker skrev udkastet, og at han kommenterede på det og drøftede det
med hende. Han vil tro, at Per Hvas fik det til gennemsyn. Så var der mu-
ligvis/muligvis ikke en dialog med Steffen Normann Hansen, men redegø-
relsen blev i hvert fald forelagt på ”en gul” den 1. april 2011.
Forespurgt, om han skrev brevet under, da Peter Loft havde godkendt brev
og redegørelse, svarede han bekræftende. I forelæggelsen skrev de, at bre-
vet ville blive skrevet under af ham eller Per Hvas. Forespurgt, om han fik
besked på, at det var ham, der skulle underskrive, forklarede han, at det
blev i hvert fald ham, der underskrev, men han kan ikke huske, om han
fik at vide, at det specifikt skulle være ham. Enten havde de ikke forholdt
sig til det, eller også fik han at vide af Steffen Normann Hansen, at han
bare kunne skrive under.
Forespurgt, om han har kendskab til, om der skete noget i relation til
sagen frem til ombudsmandens udtalelse kom den 10. juni 2011, svarede
han benægtende.
Henvist til forelæggelser for departementschefen om, at ombudsmanden
har truffet afgørelse i Jesper Høbergs klagesag, og om afgørelse på akt-
indsigtsanmodning fra Jesper Høberg, og forespurgt, om ombudsmandens
udtalelse gav anledning til overvejelser i Koncerncentret, forklarede han,
at der var en forelæggelse om, at de havde fået udtalelsen, og hvad om-
budsmanden var nået frem til.
Foreholdt forelæggelse for departementschefen om afgørelse på aktind-
sigtsanmodning fra Jesper Høberg underskrevet af vidnet den 23. juni
2011, 1., 3. og 4. afsnit, og foreholdt at ombudsmandens udtalelse er på
10 sider, samt forespurgt, hvorfor det lige præcis er ombudsmandens ud-
talelse om, at departementet gerne må indhente oplysninger med henblik
på at orientere ministeren, der skal fremhæves, forklarede han, at han vil
tro, at når man læste udtalelsen fra ombudsmanden, så faldt det i øjnene
på en eller anden måde.
Deres redegørelse beskrev et sagsforløb, hvor der blev holdt en række
møder. Der var en klar adskillelse af, hvad Koncerncentret måtte, og hvad
1256
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
SKAT København måtte. Han tror, at han på en eller anden måde følte
det meget naturligt lige at gøre opmærksom på, at ombudsmanden havde
forholdt sig til, at der havde været holdt nogle møder, og at det var helt i
orden.
Foreholdt, at vidnet har forklaret, at ombudsmanden også var interesseret
i at høre om mundtlige ministerforelæggelser, og at de skulle forholde sig
til dette, ligesom han blev foreholdt, at der ikke står noget om mundtlig
orientering af ministeren i redegørelsen. Forespurgt, hvorfor de ikke sva-
rede på spørgsmålet, svarede han, at det kan han ikke forklare.
Forespurgt, om han kan huske, om det var noget, der blev drøftet med Pe-
ter Loft, Steffen Normann Hansen eller andre, svarede han benægtende.
Han har ingen erindring om, at det specifikt har været oppe på den måde.
Forespurgt, om han i en sag af denne karakter ville kunne tage beslutning
om, at man skulle springe et svar til ombudsmanden over, forklarede han,
at han ikke ville kunne træffe en specifik beslutning herom. Han ved i
øvrigt ikke, om der er truffet en sådan beslutning.
Foreholdt forelæggelse for departementschefen om afgørelse på aktind-
sigtsanmodning fra Jesper Høberg, forklarede han, at ”Proces” er Per
Hvas’ kontor.
Forespurgt, hvad han mener med (4. afsnit, 3. punktum):”For ikke at give
Ombudsmanden anledning til at udtale kritik ift. at vi fortier oplysninger,
med en evt. negativ afsmittende virkning ift. afslaget på anmodningen om
aktindsigt i dokumenterne, synes det hensigtsmæssigt at oplyse om, at der
intet skriftligt lå fra møderne”, forklarede han, at han tror, at det, der lå
til hensigt for den måde at formulere sig på, handlede om, at de løbende
modtog rigtig mange anmodninger om aktindsigt. De prøvede at forstå
hensigten bag ved det, der blev spurgt om, og svare herpå. Han syntes der-
for, at det gav god mening at oplyse, at der intet skriftligt lå fra møderne.
Forespurgt, om han kan huske, om forelæggelserne gav anledning til kom-
mentarer fra Peter Loft eller Steffen Normann Hansens side, forklarede
han, at denne her gjorde ikke. Han vil tro, at han i givet fald vil kunne
huske det, fordi Peter Loft burde have haft sagen forelagt, da de gav afslag.
Det var den nye procedure, og det havde de ikke fået gjort.
Dokumenter og forklaringer
1257
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
Advokat Jacob Aaes bemærkede, at Steffen Normann Hansen ikke har
påtegnet forelæggelsen for departementschefen om afgørelse på aktind-
sigtsanmodning fra Jesper Høberg.
Forespurgt af Niels Fenger, at det må have været en underlig situation,
når man blev bedt om faktuelt at skrive noget om nogle møder, hvor man
ikke havde været til stede, forklarede han, at han tror, at de følte sig meget
afhængige af at gengive det, som de havde fået beskrevet.
Forespurgt, hvor de fik informationerne fra, forklarede han, at han tænker
– uden at kunne huske det præcist – at de har taget afsæt i den udtalelse,
der kom fra SKAT København, hvori der var en beskrivelse af forløbet.
Så har de muligvis/muligvis ikke verificeret det med Steffen Normann
Hansen for at høre, om det var sådan, at de skulle beskrive det, når ingen
af dem kendte noget til forløbet overhovedet. De havde ingen indsigt i det.
Forespurgt, om de bare skrev, tog chancen og ramte rigtig, forklarede
han, at han tror, at de tog meget afsæt i den udtalelse, der kom fra SKAT
København. De syntes, at den beskrev forløbet.
Forespurgt, om han kan huske, i hvilket omfang de modtog supplerende
oplysninger, svarede han benægtende.
Foreholdt, at det var dristigt at skrive under på, at der var så og så mange
dokumenter, hvis man ikke havde nogen idé om det, svarede han bekræf-
tende. Det ville have været rart ikke at have sit navn stående på noget, som
man ikke havde 100% kendskab til, men sådan foregik det.
Forespurgt af advokat Jacob Aaes, om han kender retningslinjerne i
SKAT/ministeriet for, hvornår et dokument eller lignende skal akteres,
forklarede han, at det, der skal akteres, er det, der er af betydning for sa-
gens afgørelse. Forespurgt, om han tænker på faktuelle oplysninger, eller
om det er alt muligt, der kan sætte nogle tanker i gang om sagen, forkla-
rede han, at som udgangspunkt var det ikke alt muligt. Det skulle have en
relevans for sagen, før han ville aktere det.
Forespurgt af advokat Karen-Margrethe Schebye, om de både havde SKAT
Københavns udtalelse samt aktlisten, da de skrev deres redegørelse til
ombudsmanden, svarede han bekræftende.
1258
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
Forespurgt af advokat Jon Lauritzen, hvorfor vidnet var mere egnet til at
deltage i mødet med ombudsmanden end Per Hvas, forklarede han, at han
ikke tror, at han var mere egnet. Det var naturligt, at det var ham, fordi di-
rektionssekretariatet blev bedt om at håndtere sagen, da ombudsmanden
bad om en redegørelse. En naturlig del af det ville være, at han skulle være
der, når ombudsmanden kom og skulle have akter til gennemsyn.
Foreholdt, at Per Hvas gav udtryk for, at han slet ikke havde kendskab til
sagen, forklarede han, at det garanteret også var hans svar tilbage til Per
Hvas, at det havde han heller ikke. Forespurgt, om hans forudsætning for
at være med til at skrive redegørelsen var at være ren pennefører, forkla-
rede han, at det var det jo. I vidt omfang var det en sekretariatsopgave,
at de blev bedt om at skrive ned og dokumentere det, som andre oplyste.
Der var ikke nogen af dem, der sad med et indgående kendskab til det.
Forespurgt, om han gik aktlisten igennem, da de skrev redegørelsen, for-
klarede han, at han er sikker på, at han har læst den, men han er ikke
faldet over noget, der gav anledning til noget.
Foreholdt, at aktlisten officielt var ovre hos dem i to omgange, og at akt-
listen blev væsentlig udbygget fra den 13. til den 20. januar 2011, samt
forespurgt, om han gjorde sig tanker om, hvorfor den blev det, svarede
han benægtende. Han kan ikke specifikt huske, hvad han tænkte på det
tidspunkt. Som han erindrer det, så kom der nogle forklaringer på, hvor-
dan dokumenterne hang sammen.
Forespurgt, om han også var aktliste nr. to igennem, når de havde et rela-
tivt spinkelt vidensgrundlag selv, forklarede han, at for det første gik det
rimelig stærkt med at lave redegørelsen, og for det andet havde de udta-
lelsen fra SKAT København, der redegjorde for forløbet. Han kan forestille
sig, at han var mere nøjagtig med at læse udtalelsen igennem end aktlisten
i alle dens detaljer.
Foreholdt, at der er nogle steder i aktlisten, hvor det fremgår, at nogle
dokumenter har været drøftet med departementschefen og produktionsdi-
rektøren, og forespurgt, om han gik nærmere ind i, hvad det var for noget,
svarede han benægtende.
Forespurgt, om han så akterne igennem, svarede han benægtende.
Dokumenter og forklaringer
1259
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1262.png
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
Steffen Normann Hansen har forklaret
328
:
Henvist til mail af 12. januar 2011 fra Erling Andersen til vidnet vedhæftet
Peter Lofts notat på to sider samt notat af 13. september 2010 om sags-
behandlingen i Stephen Nathan Kinnocks skattesag, og forespurgt, om
han kan forklare, hvorfor Erling Andersen sendte dette materiale til ham,
svarede han benægtende. Hvis han kunne finde tilbage i sin kalender og
se, hvornår ombudsmanden begyndte at involvere sig, så kan han forestil-
le sig, at det var i forbindelse med, at han forberedte sig til mødet med
ombudsmanden.
Udspørgeren bemærkede, at første møde med ombudsmanden fandt sted
lige deromkring.
…
Advokat Nicolai Westergaard henviste til brev af 26. november 2010 fra
Folketingets Ombudsmand til Koncerncentret, de sidste to afsnit, og be-
mærkede, at det var brevet, der satte gang i processen, der førte frem til
en udtalelse til ombudsmanden. Forespurgt, om vidnet i den forbindelse
var involveret i behandlingen, forklarede han, at han var involveret med
hensyn til aktlisten. Det var kontorchefen for direktionssekretariatet, der
håndterede selve sagsbehandlingen. Han så aktlisten i forbindelse med,
at den blev lavet, og han har også talt med Erling Andersen om den.
Foreholdt, at man kan se, at han har været involveret efterfølgende, idet
der ligger et brev fra begyndelsen af februar 2011, hvori han orienterede
ombudsmanden om, at der nu forelå en udtalelse fra SKAT København, og
foreslog et møde, forklarede han, at han sendte materiale frem. Foreholdt,
at der også er oplysninger om et møde med ombudsmanden den 12. janu-
ar 2011, og forespurgt, om han deltog i mødet, svarede han bekræftende.
Vidnet blev henvist til dele af oversigt af 27. oktober 2010 over SKAT
Københavns materiale i Stephen Kinnocks skattesag og foreholdt, at man
kan identificere de fire bilag som værende de helt centrale bilag nemlig,
udkast til agterskrivelse, ”de fire linjer”, Peter Lofts to siders notat og
det såkaldte ”BT-notat”. Efterfølgende var der et forløb, der endte med,
at aktlisten blev fremsendt den 20. januar 2011. Henvist til oversigt af
20. januar 2011 over SKAT Københavns materiale i Stephen Kinnocks
328 Protokol 29, side 17 og 24-25, og protokol 51, side 12-24 og 25-26.
1260
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
skattesag og forespurgt, om han kan forklare, hvorfor aktlisten ændrer
karakter for lige præcis disse fire bilag, forklarede han, at det kan han ikke
bidrage med nogen forklaring på. Han har også svært ved lige at overskue
forskellen.
Advokat Nicolai Westergaard foreholdt, at Gergana Trasborg til ham har
forklaret, at der allerede den 13. januar 2011 blev sendt en udtalelse frem
til direktionssekretariatet, men at udtalelsen inklusiv aktlisten af samme
dato kom tilbage til hende, fordi aktlisten skulle ændres.
Advokat Torben Koch bemærkede, at Gergana Trasborg ikke havde for-
klaret herom under afhøringen for kommissionen. Advokat Nicolai We-
stergaard bemærkede hertil, at Gergana Trasborg ikke var blevet spurgt.
Advokat Nicolai Westergaard foreholdt vidnet, at Gergana Trasborg til
ham har forklaret, at udtalelsen af 13. januar 2011 blev sendt tilbage til
SKAT København, fordi aktlisten skulle ændres, og efter hendes forklaring
var situationen den, at der kom besked fra vidnet via Erling Andersen om,
at SKAT København ikke skulle sende udtalelsen frem på ny, før der var
sket godkendelse fra Koncerncentret. Forespurgt om vidnets kommenta-
rer hertil forklarede han, at han simpelthen ikke kunne huske det, og
udtalelsen i øvrigt var stilet til Hans From, som var kontorchef. Han kan
som sagt heller ikke overskue forskellen i materialet.
Henvist til oversigt af 13. december 2010 over SKAT Københavns materia-
le i Stephen Kinnocks skattesag, hvoraf fremgår, at der er en lodret streg i
venstre side ud for de tre udaterede notater, og foreholdt, at stregen er på
materialet, der er sendt til kommissionen fra Koncerncentret, men ikke
på materialet, der er sendt til kommissionen fra SKAT København, samt
forespurgt, om han ved, hvorfor man har fundet anledning til at markere
lige akkurat dette sted, forklarede han, at det kan han ikke svare på.
…
Forespurgt af udspørgeren, hvad der skete i relation til sagen, efter at han
den 14. december 2010 havde givet beskeden fra Hanne Jo Heede videre,
forklarede han, at han ikke har nogen erindring om, at han var involveret,
før de havde møde med ombudsmanden. Han ved ikke, hvordan kam-
meradvokaten blev involveret. Den eneste erindring, han har om det, er
Peter Lofts orientering på direktionsmødet, og at Peter Loft den 11. januar
2011 spurgte vidnet, om han ville deltage i mødet den 12. januar 2010,
Dokumenter og forklaringer
1261
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
fordi han havde deltaget i tre af møderne med Erling Andersen og Lisbeth
Rasmussen. Forespurgt, om der var et formøde, forklarede han, at det kan
han ikke huske. Der står i hans kalender, at der skulle have været et møde,
men han kan ikke huske det, og han tror ikke, at der var et.
Forespurgt, om han har kendskab til, hvem der foranledigede, at der skul-
le være et møde med ombudsmanden, svarede han benægtende. Peter
Loft spurgte ham den 11. januar 2011, om han ville deltage i et sådant
møde, men hvem der havde aftalt det og hvordan, ved han ikke.
Mødet blev holdt i Nicolai Eigtveds Gade. I mødet deltog ombudsmanden,
en afdelingschef og en fuldmægtig fra ombudsmanden samt den person
fra kammeradvokaten, som Peter Loft havde brugt som rådgiver på sa-
gen. Fra Skatteministeriet deltog han selv, Louise Egede Olesen og Peter
Loft. Det kan godt være, at der har været en eller to personer mere med.
Forespurgt, om han kan huske, hvem der deltog fra kammeradvokaten,
svarede han benægtende.
Forespurgt, hvad de ville opnå med mødet, forklarede han, at han ikke
ville opnå noget. Han var bare deltager i mødet. Han vil meget nødigt
gengive det samlede møde, fordi det var juridisk på et meget højt plan,
men som han forstod det, så mente kammeradvokaten og Peter Loft, at
ombudsmanden brugte aktindsigtssagen til en egendriftsundersøgelse af
organiseringen af Skatteministeriet.
Forespurgt, om han havde drøftelser med Peter Loft inden mødet, svarede
han benægtende. Peter Loft havde haft en meget direkte dialog med kam-
meradvokaten. Det var ikke noget, han var involveret i. Han havde i øvrigt
heller ikke kommentarer til noget på mødet.
Forespurgt, om han kan huske, hvem der lagde ud på mødet, forklarede
han, at han mener, at det var kammeradvokaten. Det var muligvis kam-
meradvokaten selv. Han husker ikke, hvad der blev sagt. På et meget højt
juridisk niveau blev det diskuteret, hvorvidt man havde ret til at lave egen-
driftsundersøgelse, hvornår man havde ret til at lave en sådan undersø-
gelse, og hvad argumentet skulle være. Forespurgt, om det skal forstås på
den måde, at kammeradvokaten argumenterede for, at ombudsmanden
ikke burde starte en egendriftsundersøgelse her, forklarede han, at sådan
opfattede han det.
1262
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
Forespurgt, om han på noget tidspunkt hørte, hvorfor Peter Loft ville have
kammeradvokaten med i stedet for at lade ministeriets egne jurister tage
sig af det, forklarede han, at det eneste, Peter Loft sagde, var, at kammer-
advokaten havde rådgivet ham i sin tid, da organisationen pr. 1. januar
2010 blev vedtaget, og at kammeradvokaten også havde rådgivet ham i
forbindelse med, at ombudsmanden senere havde sagt, at de skulle lave
en bekendtgørelse.
Forespurgt, om han ved, hvilke instruktioner kammeradvokaten havde
fået, svarede han benægtende. Forespurgt, om han ved, om kammeradvo-
katen havde fået udleveret materiale om sagen inden mødet, svarede han
benægtende. Mødet mellem kammeradvokaten og Peter Loft blev holdt
mellem de to, og han blev ikke på noget tidspunkt involveret eller orien-
teret.
Forespurgt, hvad der videre skete under mødet med ombudsmanden, for-
klarede han, at der var en forholdsvis lang juridisk ordveksling mellem
kammeradvokaten og ombudsmanden. Forespurgt, om de var enige, for-
klarede han, at det som sagt var utrolig juridisk, så det kan han ikke sige.
Man var nødt til at nå til enighed om, hvordan sagen skulle håndteres.
Forespurgt, hvem der foreslog, hvordan sagen skulle håndteres, forklarede
han, at det kan han ikke huske. De blev enige om, at en repræsentant fra
ombudsmanden skulle komme og se aktlisten. Når man havde set den,
skulle man efterfølgende have mulighed for at se akterne. Forespurgt, om
ombudsmanden ikke skulle se mere end aktlisten, svarede han benæg-
tende. Forespurgt, om de ikke skulle se udtalelsen, forklarede han, at det
kun var aktlisten, der blev diskuteret, men udtalelsen skulle vel sendes til
ombudsmanden.
Et af diskussionsemnerne på mødet var, at kammeradvokaten og Peter
Loft ikke syntes, at akterne skulle sendes ud af huset, fordi man så kunne
risikere, at der kom endnu mere aktindsigt i dem. Det var et af argumen-
terne. Man ønskede ikke at dokumenterne skulle ligge andre steder, så
man kunne risikere, at de faldt i de forkerte hænder. Forespurgt, om man
var bange for, at de kunne blive lækket fra ombudsmanden, forklarede
han, at det diskuterede de ikke.
Forespurgt, om det på noget tidspunkt blev drøftet, om der var mulighed
for, at ombudsmanden kunne gennemgå akterne fysisk hos SKAT Køben-
havn, svarede han benægtende. Ikke som han husker det.
Dokumenter og forklaringer
1263
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
Forespurgt, hvem der kom med forslaget om aktlisten, forklarede han, at
det kan han ikke huske. Foreholdt, at ombudsmanden i sit brev af 26. no-
vember 2010 skrev, at han gerne ville have en aktliste, forklarede han, at
han ikke kan huske, hvem der foreslog det, men han kan huske, at da mø-
det var slut, var der enighed om, hvordan processen skulle være. Aktlisten
skulle fremlægges i Nicolai Eigtveds Gade, og så skulle ombudsmanden
sende en repræsentant, der kunne gennemgå den. Forespurgt, om han
kan huske argumentet for, at aktlisten ikke kunne sendes til ombudsman-
den, som man havde bedt om i brevet af 26. november 2010, forklarede
han, at han ikke husker, at der var en sådan argumentation.
Henvist til håndskrevet notat dateret den 12. januar 2011 og forespurgt,
om han kender håndskriften, forklarede han, at det ligner Peter Lofts.
Foreholdt fra notatet: ”Egendriftsundersøgelse? Nej. Aktliste. Kontakten
mellem KC og SCKBH”, og forespurgt, om han kan huske, om man på
mødet med ombudsmanden drøftede kontakten mellem Koncerncentret
og SKAT København, forklarede han, at der blev redegjort for forløbet,
herunder at der havde været 5 møder. Forespurgt, om han kan huske,
om man drøftede, at der havde været udvekslet materiale mellem Kon-
cerncentret og regionen, forklarede han, at det mener han ikke, at man
drøftede. Det handlede mere om, hvad der var blevet sagt på møderne.
Henvist til brevet af 26. november 2010 fra ombudsmanden og foreholdt,
at ombudsmanden indledningsvist i brevet beder om at få oplyst og re-
degjort for, om der havde været udvekslet dokumenter eller oplysninger
om skattesagen mellem de to myndigheder, samt forespurgt, om de ikke
drøftede det på mødet med ombudsmanden, forklarede han, at det gjorde
de ikke, som han husker det.
Foreholdt fra notatet af 12. januar 2011: ”SkFVLs § 14 – Må ikke blande
sig i sagen”, og foreholdt, at det kunne tyde på, at problemstillingen i
forhold til skatteforvaltningslovens § 14 var blevet drøftet på mødet, for-
klarede han, at det kan han ikke huske. Det var en ret juridisk drøftelse,
der varede et stykke tid. Han fokuserede mest på, om han skulle bidrage
med noget i forhold til de møder, der havde været.
Forespurgt, om ombudsmanden pressede på for at få en anden løsning,
end at man kunne læse en aktliste igennem i ministeriet, forklarede han,
at sådan husker han det ikke. Det virkede som om, at alle mente, at det
var en god aftale, der blev indgået.
1264
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
Forespurgt, om der var drøftelser mellem ham, Peter Loft og evt. kammer-
advokaten efter mødet med ombudsmanden, svarede han benægtende.
Der var ikke møde mellem ham og Peter Loft, men han ved ikke, om Peter
Loft havde et møde med kammeradvokaten. Forespurgt, om han havde
drøftelser med nogen om, hvordan man skulle forholde sig, svarede han
benægtende. Det havde han senere, men ikke umiddelbart efter mødet.
Vidnet blev foreholdt mail af 13. januar 2011 fra Gergana Trasborg til
Hans From, cc Erling Andersen og Lisbeth Rasmussen, og at mailen er
vedhæftet underskrevet udtalelse af 13. januar 2011 og aktliste af samme
dato. Forespurgt, om han har modtaget kopi af denne udtalelse og aktliste,
forklarede han, at det har han ikke, som han husker det. Han kan ikke
huske, om det var den 13. januar 2011, men på et eller andet tidspunkt fik
han noget, der var sendt til Hans From. Det gav han videre til Peter Lofts
juridiske sekretær uden at forholde sig til det.
Henvist til, at udtalelsen af 13. januar 2011 fra SKAT København er stilet
til Hans From og forespurgt, om han ved, hvorfor udtalelsen var stilet
til Hans From, forklarede han, at Hans From var chef for direktionsse-
kretariatet, og det var direktionssekretariatet, der skulle håndtere sagen.
Selve aktindsigtssagen havde været håndteret af Anne Katrine Salling i
koncernsekretariatet. Der havde været en del aktindsigtssager, hvor Peter
Loft ikke havde været tilfreds med den måde, de var håndteret på. Der
var fejl i dem, og det var der også i klagevejledningen til Jesper Høberg.
På et eller andet tidspunkt i sidste halvdel af 2010 fik kontorchefen for
koncernsekretariatet anden beskæftigelse i Skatteministeriet, og det blev
besluttet, at koncernsekretariatet og direktionssekretariatet skulle slås
sammen. Derfor var det naturligt, at Hans From som ansvarlig kontorchef
stod for sagen.
Forespurgt, om han var involveret i, at Hans From skulle overtage behand-
lingen af sagen, svarede han benægtende, men det var naturligt, fordi det
lå i direktionssekretariatet. Foreholdt Hans Froms forklaring – protokol
44, side 27, 7.-8. afsnit – forklarede han, at han ikke erindrer, at han
skulle have bedt Hans From om det. Hans From refererede ikke til ham,
men han vil ikke afvise, at Peter Loft kan have bedt ham om at sige det
til Hans From.
Forespurgt, om han er sikker på, at han ikke har set udtalelsen af 13. janu-
ar 2011, forklarede han, at han ikke er sikker på, at han ikke har set den,
men han er sikker på, at han ikke har forholdt sig til den. Han har givet
Dokumenter og forklaringer
1265
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
den videre, hvis han har fået den af nogen. Han havde simpelthen ikke tid
til at sagsbehandle denne sag.
Foreholdt, at Hans From til protokol 44, side 27, nederst, har forklaret, at
han gav udtalelsen af 13. januar 2011 til vidnet, forklarede han, at som
sagt kan det godt være, at Hans From på et eller andet tidspunkt gav ham
noget, som han gav videre til Louise Egede Olesen.
Han forklarede, at når han var i Nicolai Eigtveds Gade, hvor han var den
mindste del af sin tid, kunne Hans From eller en anden godt spørge til
sagen. Han har derfor svært ved at erindre, om det var den ene eller den
anden dag.
Foreholdt videre fra Hans Froms forklaring, side 28, 1. afsnit, og fore-
spurgt, om han har nogen erindring om at have givet besked til Hans From
om, at han skulle vente, svarede han benægtende, men han kan huske, at
hvis han havde fået noget fra Hans From, så havde han givet det videre til
Louise Egede Olesen, fordi hun var Peter Lofts juridiske sekretær. Han tør
ikke sige, om han har givet denne besked til Hans From.
Henvist til aktliste af 13. januar 2011 og forespurgt, om hans forklaring
er den samme for aktlisten som for udtalelsen, svarede han bekræftende.
Han har ikke forholdt sig til aktlisten efter diskussionerne den 8. og 13.
december 2010.
Forespurgt, om der var diskussioner eller overvejelser i Koncerncentret
mellem den 13. og 20. januar 2011 om aktlisten eller udtalelsen, forklare-
de han, at han måske har formidlet et budskab, men han har ikke deltaget
i diskussioner. Han kan ikke huske, om han har givet Hans From en be-
sked fra Peter Loft eller Louise Egede Olesen.
Henvist til udtalelse af 20. januar 2011 fra SKAT København til Hans From
og aktliste af 20. januar 2011, der er mere detaljeret end tidligere aktlister,
og forespurgt, om han har nogen erindring om, hvorfor aktlisten blev
udbygget, svarede han benægtende, men han kan huske, at der på mødet
med ombudsmanden var en dialog om, at aktlisten skulle være sigende.
Det kunne i givet fald være formidlet af Louise Egede Olesen. Han har
ikke formidlet budskabet.
Foreholdt mail af 17. januar 2011 fra Susanne Torp Thorlin til Hanne
Dahl Kofod, cc Gergana Trasborg og Erling Andersen, og foreholdt, at der
1266
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
tilsyneladende var gået en besked tilbage til regionen om, at der skulle ud-
arbejdes en mere detaljeret aktliste, samt forespurgt, om han kan huske,
om han skulle have haft en samtale med Erling Andersen om den pro-
blemstilling, forklarede han, at det er han sikker på, at han ikke har haft.
Henvist til udtalelse af 20. januar 2011 og forespurgt, om han fik forelagt
udtalelsen, forklarede han, at han ikke fik noget forelagt. Han kan godt
have fået den af Hans From for at kunne aflevere den videre til andre, men
fik ikke noget forelagt, hvor han forholdt sig til det.
Foreholdt mail af 20. januar 2011 kl. 17.16 fra Hans From til vidnet og
svarmail kl. 17.20, forklarede han, at han ikke fik noget forelagt i mailen
fra Hans From, så vidt han kan se. Han blev spurgt om noget.
Foreholdt, at der i mailen står ”Her er svaret fra KBH”, og at han vel havde
modtaget udtalelsen, forklarede han, at den var vedhæftet som bilag, men
han forholdt sig ikke hertil. Han svarede, at Hans From skulle tale med
Peter Loft om det. Forespurgt, om han på noget tidspunkt drøftede udta-
lelsen med nogen i Koncerncentret, svarede han benægtende.
Forespurgt, om han modtog en kopi af aktlisten, forklarede han, at han
ikke fik kopi af noget. Hvis han havde fået den, var det for at levere videre
til Louise Egede Olesen eller Peter Loft. Han var jo ikke sagsbehandler på
det. Han fik det først på det tidspunkt, hvor det skulle sendes til ombuds-
manden, og han lagde det da op til Peter Loft.
Foreholdt, at han deltog i to møder med Erling Andersen om aktlisten,
at han også deltog i et møde med ombudsmanden, og at det kan undre,
at han ikke så dokumentet igennem eller bad om det, hvis han ikke hav-
de fået det, forklarede han, at han ikke vidste, hvorfor han skulle se det
igennem. Så skulle det være af nysgerrighed. Han havde som sagt rigeligt
at gøre. Han var involveret i sagen, når der var nogen, der konkret sendte
ham noget eller bad ham om at deltage i et møde, fordi han havde haft en
viden om området. Han var ikke ansvarlig sagsbehandler eller ansvarlig for
dem, der lavede sagsbehandlingen.
På ny foreholdt mailen af 20. januar 2011 fra ham til Hans From: ”Der
skal skrives et svar til ombudsmanden, hvor han inviteres til at gennemgå
materialet i neg”, og forespurgt, hvorfor det var ham, der gav den besked
til Hans From, når han ikke havde noget med det at gøre, forklarede han,
at Hans From spurgte ham. Foreholdt, at han bare kunne have svaret, at
Dokumenter og forklaringer
1267
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
Hans From skulle spørge Peter Loft, forklarede han, at det kunne han også
godt, men han havde været med til mødet, så han vidste, hvad der skulle
foregå. Forespurgt, om han drøftede det med Peter Loft, som måske kun-
ne have skiftet mening, svarede han benægtende.
Foreholdt videre fra mailen: ”Peter sagde noget om at han selv ville drafte
det”, og forespurgt, hvornår Peter Loft havde været inde på, at han selv
ville drafte et svar til ombudsmanden, forklarede han, at det tør han ikke
sige. De mødtes jævnligt til alle mulige møder.
Forespurgt, om han ved, om Peter Loft lavede et svar til ombudsmanden,
forklarede han, at han ikke ved, om det var Peter Loft, der lavede det, men
han ved, at han – vidnet – skrev under på en meddelelse til ombudsman-
den om, at der skulle holdes et møde. Han kan forestille sig, at det var
Louise Egede Olesen, der skrev det, men han ved det ikke.
Foreholdt brev fra Koncerncentret til ombudsmanden underskrevet af vid-
net, forklarede han, at det var brevet. Forespurgt, om der var drøftelser
mellem vidnet, Peter Loft eller Hans From i perioden fra den 20. januar
2011, og frem til brevet blev sendt i begyndelsen af februar 2011, forklare-
de han, at han helt sikkert har bedt Hans From om at holde mødet, fordi
denne var ansvarlig kontorchef for området. Peter Loft har formentlig bedt
vidnet om at skrive under på brevet.
Forespurgt, om han så materialet igennem, inden han inviterede ombuds-
manden, svarede han benægtende. Forespurgt, om han fik tilbagemelding
fra nogen om, at materialet var i orden, inden han inviterede ombudsman-
den, svarede han benægtende. Det gik han ud fra, at det var. Forespurgt,
om han ikke foretog nogen kontrol eller undersøgelse af, om materialet
var i orden, inden ombudsmanden blev inviteret, svarede han benægten-
de. Forespurgt, om han ved, om der var andre, der satte en kontrol i værk,
forklarede han, at han går ud fra, at Hans From gjorde et eller andet,
inden ombudsmanden kom. Forespurgt, om det var normalt, at man i
Skatteministeriet inviterede en anden myndighed til at gennemgå noget
materiale, uden man havde sikret sig, at det var i orden, forklarede han,
at materialet var fra SKAT København. Han kunne ikke begynde at blan-
de sig i det. Han havde i øvrigt ikke fantasi til at forestille sig, at det ikke
skulle være i orden.
Foreholdt, at han har forklaret, at Peter Loft på mindst et af de to møder
i december 2010 klart tilkendegav, at han ikke ville have, at hans navn
1268
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
stod på aktlisten, og foreholdt, at det kan undre, at man inviterer ombuds-
manden uden at sikre sig, om den rettelse var kommet ind, svarede han
bekræftende, men det gjorde han ikke. Han gik ud fra, at Hans From som
ansvarlig kontorchef havde gjort materialet klar. Forespurgt, om det ikke
bare var at printe det ud, svarede han bekræftende. Forespurgt, om der
ikke skulle foretages andet, forklarede han, at han i hvert fald ikke bad
om noget.
Forespurgt, hvad der skete efter brevet til ombudsmanden var sendt, for-
klarede han, at Hans From gjorde opmærksom på, at han ikke kunne
deltage i mødet, fordi han skulle til noget undervisning. De bad i stedet for
Per Hvas om at tage mødet. Per Hvas var kontorchef for proceskontoret.
Forespurgt, om Per Hvas havde kendskab til sagen, svarede han benægten-
de – ikke udover at han havde akterne liggende. Forespurgt, om akterne
var kommet til Koncerncentret på dette tidspunkt, forklarede han, at det
mener han, at de var. De var låst inde i et skab hos Per Hvas.
Foreholdt mail af 24. februar 2011 fra vidnet til Hans From og forespurgt,
om han kan huske, om Hans From ringede tilbage eller i øvrigt svarede,
svarede han benægtende. Mailen beskriver vel meget godt, at vidnet var
meget overfladisk involveret i sagen.
Foreholdt, at det var vidnet, der talte med Kaj Larsen, svarede han bekræf-
tende. Kaj Larsen reagerede på det brev, som han havde sendt. Det havde
på intet tidspunkt været meningen, at vidnet skulle deltage i mødet.
Foreholdt mail af 24. februar 2011 fra Per Hvas til Hans From og fore-
spurgt, om han kan huske, om Hans From vendte tilbage til vidnet med
den indsigelse, som Per Hvas kom med, forklarede han, at han ikke kan
huske, hvornår og hvordan, men han kan godt huske, at de havde en snak
om, at det ikke var et spørgsmål om at kende sagen, men at det var et
spørgsmål om, at man skulle sidde ved siden af ombudsmandens repræ-
sentanter, mens de gennemgik aktlisten. Til det formål behøvede man
ikke at have kendskab til sagen.
Foreholdt, at det kunne være, at ombudsmanden havde spørgsmål, hvor
det kunne være hensigtsmæssigt, at der sad en, der havde kendskab til
sagen, hvilket også var det, som Per Hvas tilkendegav i mailen, forklarede
han, at det på mødet med ombudsmanden blev aftalt, at de skulle have
aktlisten, gennemgå den og derefter tilkendegive, om der var nogle doku-
menter, de ønskede at se – ikke andet. Forespurgt, om det pressede sig
Dokumenter og forklaringer
1269
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
på at holde mødet, forklarede han, at sagen skulle afsluttes, så de kunne
komme videre, og materialet kunne sendes over.
Foreholdt Per Hvas’ forklaring – protokol 44, side 3, 1. hele afsnit, linje
1-3: ”Forespurgt, hvordan Steffen Normann Hansen forholdt sig til, at vid-
net ikke kendte sagen, og at vidnet syntes, at det var uprofessionelt, for-
klarede han, at Steffen Normann Hansen var meget ked af at rykke mødet,
fordi det var presserende at komme videre i sagen” – og forespurgt, om
han kan huske at have tilkendegivet noget sådan overfor Per Hvas, forkla-
rede han, at han godt kunne have tilkendegivet, at sagen skulle sluttes.
Den havde kørt siden den 26. november 2010.
Forespurgt, om han drøftede Per Hvas’ indsigelse med Peter Loft, forkla-
rede han, at han havde talt med Peter Loft om, at Per Hvas kunne tage
mødet.
Han ved ikke, hvorfor Louise Egede Olesen deltog i mødet med ombuds-
manden. Det var ikke ham, der havde bedt om, at hun skulle være med,
men hun deltog også i mødet med kammeradvokaten og ombudsmanden.
Foreholdt mail af 25. februar 2011 kl. 17.07 fra vidnet til Per Hvas og fore-
spurgt, hvornår det blev aftalt, at Peter Loft skulle godkende yderligere
dokumenter, før de blev udleveret eller forevist, forklarede han, at han me-
ner, at hele forløbet blev aftalt ret præcist på mødet med ombudsmanden.
Forespurgt, om det også blev aftalt med ombudsmanden, at Peter Loft
skulle godkende, at ombudsmanden fik lov til at se de enkelte dokumen-
ter, forklarede han, at det er han ikke sikker på.
Forespurgt, hvornår det blev aftalt, at Peter Loft skulle godkende udleve-
ringen af enkeltdokumenter til ombudsmanden, forklarede han, at han
ikke kan huske, hvornår det præcist blev aftalt, men det er noget, som han
har talt med Peter Loft om på et tidspunkt. Han kender ikke baggrunden
herfor. Forespurgt, om det var en instruks, han fik fra Peter Loft, svarede
han bekræftende. Det var sket før den 25. februar 2011.
Senere samme dag – altså den 25. – blev der holdt et møde om noget an-
det end denne sag, hvor han og Peter Loft deltog. Han spurgte Peter Loft,
om det ikke var hensigtsmæssigt, hvis Per Hvas kunne få lov til at vise
akterne og registrere hvilke akter, der var blevet vist, så de efterfølgende
kunne forholde sig til det. Netop fordi de gerne ville have sagen afsluttet.
1270
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
Det nikkede Peter Loft til, og det sagde vidnet videre til Per Hvas inden
mødet med ombudsmanden.
Forespurgt, om det skal forstås på den måde, at han efter mailen af 25.
februar 2011 sagde til Per Hvas, at han gerne måtte vise ombudsmanden
akterne, svarede han bekræftende. Det er han sikker på. Per Hvas skulle
registrere de akter, der blev vist. Forespurgt, om det skulle foregå på den
måde, at ombudsmanden skulle sidde med listen og sige, hvilke akter, han
gerne ville se, hvorefter Per Hvas skulle finde akterne på sagen, svarede
han bekræftende. De aftalte det ikke så detaljeret, men det var sådan, det
kunne foregå.
Foreholdt mail af 25. februar 2011 kl. 17.10 fra Per Hvas til vidnet for-
klarede han, at sådan var det på det tidspunkt. Forespurgt, om han kan
huske, hvornår han talte med Per Hvas om, at ombudsmanden alligevel
gerne måtte se akterne i sagen, forklarede han, at det gjorde han næste
dag, men det var ikke på noget tidspunkt meningen, at de skulle have akt-
listen udleveret. De skulle se aktlisten og spørge ind til bilagene, som de så
kunne få lov at se. Per Hvas skulle registrere, hvilke bilag der var forevist.
Forespurgt, om han blev orienteret om, hvordan mødet den 28. februar
2011 forløb, svarede han bekræftende. Han kan ikke huske, om Per Hvas
ringede, eller om han fik mødereferatet, som Louise Egede Olesen skrev.
Foreholdt referat fra mødet den 28. februar 2011, 4. afsnit, 1. punktum,
og forespurgt, om det var noget, som de drøftede i ministeriet efterfølgen-
de, svarede han benægtende – ikke med ham i hvert fald.
Vidnet blev foreholdt, at man i mødereferatet kan se, at mødet sluttede
med, at ombudsmandens repræsentanter opstillede to alternativer. Fore-
spurgt, om han på noget tidspunkt var involveret i overvejelserne om,
hvorvidt man skulle vælge alternativ et eller to, svarede han benægtende.
Forespurgt, om han drøftede sagen med Peter Loft eller andre efter den
28. februar 2011, forklarede han, at han ikke drøftede de her muligheder,
men det var naturligt, at de drøftede sagen efterfølgende. De talte af og til
om den, men ikke mere konkret. Forespurgt, om de drøftede, hvordan de
skulle besvare ombudsmanden, svarede han benægtende.
Foreholdt udateret udkast til svar til ombudsmanden og forespurgt, om
han kan huske, om han har set dette udkast, svarede han benægtende.
Han kan huske, at han fik noget materiale op, lige inden det gik til Peter
Dokumenter og forklaringer
1271
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
Loft, men om dette udkast var med, kan han ikke huske. Foreholdt, at
udkastet ikke blev sendt, forklarede han, at han på et tidspunkt fik hele
sagen, inden den gik videre til Peter Loft, og inden der blev svaret, men
han diskuterede ikke sagen med nogen i mellemtiden.
Henvist til forelæggelse for departementschefen af 1. april 2011 og fore-
spurgt, om det er hans underskrift til højre på side, svarede han bekræf-
tende. Forespurgt, om han kan huske, hvad der var vedlagt forelæggelsen,
forklarede han, at han går ud fra, at det var redegørelserne fra henholdsvis
SKAT København og Koncerncentret samt aktlisten. Forespurgt, om han
gennemgik det vedlagte, svarede han benægtende. Han havde sikkert læst
det igennem, men han har ikke gået det detaljeret igennem. Det var en
redegørelse fra SKAT København, som han ikke skulle blande sig i, og det
blev lagt til Peter Loft, som var fuldstændig inde i hele sagen. Han lagde
ikke noget op til Peter Loft uden at have læst det igennem, men han havde
ikke tid til fuldstændig at forholde sig til det.
Forespurgt, hvorfor det var Hans From eller Per Hvas, der skulle under-
skrive brevet til ombudsmanden i stedet for Peter Loft eller vidnet, som
var de chefer, der havde deltaget i mødet med ombudsmanden og aftalt
det hele, forklarede han, at det var naturligt, at det var en kontorchef, der
skrev under efter den måde, sagerne var delegeret på. Forespurgt, hvor-
for det var naturligt, at Per Hvas skrev under, når han efter eget udsagn
ikke kendte til et komma i sagen, forklarede han, at Per Hvas var med til
det sidste møde, og han var ansvarlig for proceskontoret. Vidnet har ikke
forholdt sig til, hvem der skulle skrive under. Han havde bare set forelæg-
gelsen.
Henvist til udtalelse af 1. april 2011 underskrevet af Hans From og fore-
spurgt, om det var den udtalelse, der var bilagt forelæggelsen, forklarede
han, at det går han ud fra.
Henvist til redegørelse af 24. marts 2011 om Skatteministeriets involve-
ring i Stephen Kinnocks skattesag og forespurgt, om den var bilagt fore-
læggelsen, forklarede han, at det går han også ud fra. Han går ud fra, at
det var de dokumenter, der var lagt ved, når bilagene er hæftet sammen,
som de er.
Foreholdt udtalelsen af 1. april 2011, og forespurgt, om udtalelsen gav
ham anledning til kommentarer eller bemærkninger, svarede han benæg-
tende.
1272
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
Foreholdt udtalelsen, 3. sidste afsnit, 2. punktum: ”Involveringen har ude-
lukkende … konkret niveau”, og forespurgt, om han kan huske, hvilken
vanskelig juridisk problemstilling der henvises til, forklarede han, at det
må være om til- eller fraflytningssituationen og skattepligt. Forespurgt,
hvem der forestod den faglige sparring herom, forklarede han, at mødet,
der blev holdt i starten af forløbet mellem det juridiske kontor og SKAT
København, blandt andet var på hans foranledning. Det var noget, han
havde aftalt med Peter Loft.
Foreholdt af formanden, at det var et møde den 30. august 2010, svarede
han bekræftende. Det var et møde mellem sagsbehandlerne, hvor man
ikke diskuterede den konkrete sag, men hvor man diskuterede de juridi-
ske problemstillinger generelt. Han synes, at hele situationen har vist, at
det var en vanskelig sag, og at den var vanskelig at afgøre skattemæssigt.
Vidnet blev foreholdt fra redegørelsen af 24. marts 2011, 1.-2. afsnit, 7.-8.
afsnit og sidste afsnit (afsnittene ”Møder om sagsforløbet”, ”Møder med
Koncerncentret” og ”Skriftligt materiale”).
Forespurgt, om han drøftede forelæggelsen med nogen, inden han parafe-
rede den, svarede han benægtende. Han skrev under og sendte den videre
til Peter Loft. Foreholdt, at han har forklaret, at han læste det vedlagte
igennem, og forespurgt, om teksten om skriftligt materiale gav ham anled-
ning til overvejelser, svarede han benægtende – ikke på dette tidspunkt.
Foreholdt teksten: ”Ved møderne afholdt med deltagelse fra Koncerncen-
tret, der er nævnt i denne redegørelse, er der ikke udleveret materiale
fra SKAT København til Koncerncentret”, og forespurgt, om det ikke gav
ham anledning til overvejelser, forklarede han, at det gjorde det ikke på
dette tidspunkt. Det gjorde det først i forbindelse med, at hele denne sag
er blevet diskuteret. Det ikke var meningen, at Peter Loft og han skulle
have haft de dokumenter, der var blevet udleveret, men at de bare skulle
have været forevist på mødet. Derfor tænkte han ikke efterfølgende over,
at det var akter som sådan.
Vidnet blev foreholdt, at han har forklaret, at Erling Andersen på mødet
den 13. december 2010 sagde, at Lisbeth Rasmussen havde sagt, at de
papirer, som Peter Loft havde udleveret til SKAT København, rent juridisk
skulle akteres på sagen, at han herefter stillede sin medarbejder spørgsmål
om, om det var teknisk muligt at fjerne akter, og om det var lovligt at gøre
det, at medarbejderen svarede tilbage, at det ikke ville være lovligt, og at
Dokumenter og forklaringer
1273
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
han vidste, at han havde fået en del papirer af Erling Andersen og Lisbeth
Rasmussen på møderne. Han forklarede, at han på hvert af de tre møder,
som han deltog i, fik et udkast til en agterskrivelse. Han har således fået
tre stykker papirer. Foreholdt, at han har forklaret, at han også har fået
en oversigt over opholdsdage og et notat om sagsbehandlingen, der blev
bragt over med bud, forklarede han, at han står ved det, som han tidligere
har forklaret.
Foreholdt, at han kort før 1. april 2011 havde fået at vide, at de papirer,
som Peter Loft havde udleveret til SKAT København, skulle tilakteres sa-
gen, forklarede han, at han havde fået det at vide den 13. december 2010
– altså fire måneder tidligere. Foreholdt, at han vel ikke havde glemt den
diskussion, der havde været med Erling Andersen, forklarede han, at han
i hvert fald ikke havde hæftet sig ved det.
Forespurgt, om han mener, at ombudsmanden fik den fulde sandhed om
de drøftelser, der havde været mellem Peter Loft og vidnet og Erling An-
dersen og Lisbeth Rasmussen om udarbejdelsen af agterskrivelsen, for-
klarede han, at på det tidspunkt, hvor redegørelsen blev sendt til om-
budsmanden, havde han ikke nogen grund til at tænke over, om det, der
stod, var skrevet rigtigt, fordi de var enige om, hvad der var foregået på
møderne. Erling Andersen havde sendt en redegørelse frem, som han ikke
havde nogen grund til at gå ind og kritisere.
Som han havde forstået det, havde Koncerncentret skrevet sin redegørel-
se på baggrund af det, der var sendt frem. Det var væsentligt for ham, at
det fremgik, at de ikke havde haft indflydelse på beslutningen. Det var
det eneste, han forholdt sig til. Efter at det hele har været diskuteret for
kommissionen så mange gange, kan han godt se, at det måske kunne have
været udtrykt anderledes, men han hæftede sig ikke ved det på daværen-
de tidspunkt.
Foreholdt brev af 20. januar 2011 fra SKAT København til Koncerncen-
tret, afsnittene under ”Skriftlige akter”, og forespurgt, om han ikke hæf-
tede sig herved, da brevet gik videre til departementschefen, svarede han
benægtende. Det må han jo ikke have gjort, for så ville han have reageret
på det.
Foreholdt afsnittet: ”Det bemærkes, at sagens konkrete materielle indhold
og udfald ikke har været til drøftelse ved møderne”, og forespurgt, om han
hæftede sig herved, forklarede han, at når han har forklaret, at han var
1274
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
opmærksom på, at det ikke kunne fremgå, at de havde haft indflydelse
på beslutningen, så kan det godt være, at det kunne have været skrevet
anderledes.
De delte deres direktionsmøder op i orienteringer, drøftelser og beslut-
ninger. Når de drøftede noget, så var det i en forventning om, at de havde
indflydelse på beslutningen. De havde ikke haft indflydelse på beslutning i
denne sag og havde ikke ønsket at få indflydelse på beslutningen, men det
kunne godt være skrevet mere præcist, når man ser på det igen nu. Der
skulle i hans terminologi have stået ”er blevet orienteret om” i udtalelsen
i stedet for.
Foreholdt, at hvis de blev orienteret, så fortalte Erling Andersen vel bare,
hvordan det gik og ikke mere, og forespurgt, om han og Peter Loft ikke
også gav udtryk for et eller andet, hvis noget blev drøftet, forklarede han,
at de stillede spørgsmål, og det kan man også godt gøre under en oriente-
ring. Han vil ikke sige, at det ikke kunne have været skrevet anderledes,
men han hæftede sig ikke ved det. Forespurgt, om det skal forstås sådan,
at de blot stillede nogle spørgsmål under de tre møder, hvor han deltog
uden at komme med andre vinkler på det og uden at bringe noget op,
forklarede han, at han ikke tror, at han under møderne har udtalt sig an-
derledes end bare at spørge ind til sagen.
Foreholdt vidnets forklaring – protokol 29, side 3, 5. hele afsnit, 1. punk-
tum, og side 6, 1. hele afsnit – og forespurgt, hvorfor han mener, at spørgs-
målet om fraflytning i 1999 ikke var en del af sagens materielle spørgsmål,
forklarede han, at på det tidspunkt, hvor han var med til møderne, var
det almindeligt kendt, at sagen var en tilflyttersag og ikke en fraflyttersag.
Foreholdt side 6, 1. hele afsnit, 2.-3. linje, ”Fraflytningen var et issue …
når man flyttede til”, forklarede han, at han i hvert fald ikke havde nok
skattemæssig indsigt til at forholde sig til det. Det blev forklaret for dem,
som han har forklaret på det anførte sted.
Foreholdt videre på side 6, 1. hele afsnit, 5.-7. linje, ”Forespurgt, hvilke
forhold … reglerne var overholdt”, forklarede han, at det var sådan, han
fik sagen forklaret på mødet. Forespurgt, om hans forklaring skal forstås
sådan, at Erling Andersen og Lisbeth Rasmussen på et af møderne – f.eks.
på mødet den 3. september 2010 – forklarede, at de nu var kommet frem
til, at sagen var fejlbehandlet i 1999 i regionen, og at det var et issue, for-
klarede han, at han husker, at det var sådan, de forklarede det. Hvad der
skete på de møder, som han ikke var med til, det kan han ikke udtale sig
Dokumenter og forklaringer
1275
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
om. Forespurgt, om det ikke var ham eller Peter Loft, der tog problemet
med fraflytningen i 1999 op, svarede han benægtende. Det er han helt
sikker på, at det ikke var.
Foreholdt, at Erling Andersen og Peter Loft har forklaret, at man gennem-
gik udkastet til agterskrivelse, og at de var forholdsvist langt nede i formu-
leringen af agterskrivelsen, samt forespurgt, om han ikke mener, at det er
en del af sagens materielle spørgsmål, når man diskuterer den konkrete
udformning af en afgørelse, forklarede han, at det er det måske nok, men
han og Peter Loft har i hvert fald ikke prøvet at få indflydelse på, hvordan
sagen skulle afgøres – altså om der var skattepligt eller ikke-skattepligt.
På ny foreholdt udtalelse af 20. januar 2011: ”Det bemærkes, at sagens
konkrete materielle indhold og udfald ikke har været til drøftelse ved mø-
derne”, og forespurgt, om det materielle indhold ikke havde været drøftet,
forklarede han, at de i hvert fald blev orienteret, og at de havde mulighed
for at stille spørgsmål om det materielle indhold. Han erkender, at sætnin-
gen godt kunne have været skrevet tydeligere, men han faldt ikke over det
på dette tidspunkt.
Forespurgt, om han overvejede, om man kunne fortælle ombudsmanden
noget mere om, hvad der var sket på møderne, forklarede han, at han som
sagt kørte sagen på den måde, at når nogen bad ham om noget, så gjorde
han det, men han havde ikke tid til at fordybe sig i det. Da han lagde udta-
lelsen til Peter Loft, vidste han, at Peter Loft var lige så godt inde i sagen,
som han selv var. Han har ikke sagsbehandlet sagen.
Henvist til brev af 10. juni 2011 fra Folketingets Ombudsmand til Kon-
cerncentret og forelæggelse for departementschefen af 16. juni 2011 om
ombudsmandens afgørelse. Han bekræftede, at underskriften nederst til
højre på forelæggelsen er hans. Forespurgt, om han kan huske, om om-
budsmandens afgørelse gav anledning til overvejelser i Koncerncentret,
forklarede han, at den ikke gav anledning til overvejelser, som han var
involveret i. Forespurgt, om ombudsmandens afgørelse blev forelagt for
andre end vidnet og Peter Loft, svarede han benægtende.
Niels Fenger henviste til forelæggelse for departementschefen af 1. april
2011 med redegørelse til ombudsmanden og forespurgte, om det er rigtig
forstået, at vidnet har forklaret, at formålet med hans involvering var, at
det blev sikret, at det fremtrådte således, at departementet ikke havde
haft indflydelse på sagens afgørelse. Han forklarede, at han ikke ved, om
1276
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
det var formålet med hans involvering, men det var i hvert fald hans egen
intention, at det var vigtigt, at det ikke fremgik. Forespurgt, om han selv
tænkte, at det var vigtigt at få med, eller om det var noget, han havde fået
instruktion om, forklarede han, at det var noget, han selv tænkte.
Forespurgt om det så var de sætninger, der lige præcis handlede om de-
partementets involvering eller mangel på samme i forhold til møderne,
som han så efter, svarede han benægtende. Det vil han ikke sige. Han
læste materialet igennem. Forespurgt, om det ikke var de sætninger, som
havde været foreholdt i løbet af afhøringen, der var interessante, hvis man
skulle sikre sig, at departementet ikke havde haft indflydelse på afgørel-
sen, forklarede han, at det var det måske nok, men han havde læst mate-
rialet igennem, og ud fra en samlet vurdering havde han konstateret, at
han syntes, at det fremgik.
Vidnet blev foreholdt, at det var to medarbejdere, der ikke havde været
med til de pågældende møder, der havde forfattet brevet af 1. april 2011
fra Skatteministeriet til Folketingets Ombudsmand, og at han var den før-
ste oppe i hierarkiet, der læste brevet, og som rent faktisk vidste, hvad
der skete. Forespurgt, om det er rigtig forstået, svarede han bekræftende.
Han blev foreholdt, at det fremgår af brevet af 1. april 2011, at Koncern-
centret ikke var i besiddelse af dokumenter om skattesagens afgørelse, og
at han har forklaret, at han har makuleret nogle af dokumenterne. Fore-
holdt brevets 3. sidste afsnit, 3.-4. linje: ”Involveringen har udelukkende
handlet om orienteringer om status for sagens afslutning”, og forespurgt,
om han synes, at det er en dækkende beskrivelse, forklarede han, at han
er nødt til at erkende, at han ikke havde været grundig nok. Forespurgt,
om det skal forstås sådan, at han ikke så det, som han ledte efter, forklare-
de han, at hans helhedsindtryk var, at det var, som det skulle være. På det
tidspunkt var de alle enige om, hvordan det var foregået på møderne. Han
havde ikke nogen grund til at være mistroisk overfor nogen ting. Hvis han
havde haft bedre tid, så havde han måske fundet det.
Forespurgt, hvem der var enige i, hvordan det var foregået, når Hans From
og Per Hvas ikke havde deltaget i møderne, forklarede han, at redegørel-
sen fra Erling Andersen gav udtryk for det, som de alle sammen havde
oplevet. Han havde ikke grund til at gå dybere ned i det. Han erkender, at
det skulle han have gjort, for det er ikke helt korrekt, det der står i brevet.
Dokumenter og forklaringer
1277
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
Forespurgt, om det skal forstås sådan, at de alle var enige om, at det var
foregået som beskrevet i Erling Andersens redegørelse, forklarede han, at
han har forstået på Hans From, at det var Erling Andersens redegørelse,
som de lagde til grund, da de skrev brevet i Koncerncentret.
…
Advokat Nicolai Westergaard foreholdt, at han under vidnets sidste afhø-
ring stillede ham spørgsmålet, om han kunne forklare, hvorfor aktlisten
ændrede karakter hen ad vejen vedrørende de fire bilag. Advokat Nicolai
Westergaard foreholdt, at det af hans forklaring – protokol 29, side 24,
nederst – fremgår, at han ikke kunne bidrage med nogen forklaring, og
at han i dag har bidraget med nogle oplysninger, blandt andet hvad Peter
Loft ville have, der skulle stå. Forespurgt, om han kan give nogen forkla-
ring på, hvorfor hans hukommelse er blevet så væsentlig bedre i løbet af
den tid, der er gået, forklarede han, at som han husker det, så var det sid-
ste spørgsmål efter en lang dag, og han blev forevist 5-6 mapper, som han
kunne bladre i. Han forstod ikke helt præcist spørgsmålet, og det sagde
ham faktisk ingenting. Det var noget med en blyantstreg ude i margenen,
som han skulle kigge på. På det tidspunkt sagde det ham ikke noget, og
efter afhøringen spurgte han sin bisidder om, hvorvidt bisidderen kunne
komme i tanke om, hvad det drejede sig om. Han må indrømme, at det
ikke sagde ham noget på det tidspunkt, han blev spurgt om det.
Forespurgt, om han kan sige noget om, hvorvidt det var normalt, at de-
partementschefen og produktionsdirektøren gik så tæt ind i en sag, der
vedrørte et spørgsmål om aktindsigt, forklarede han, at der ikke var nogen
involveret i selve aktindsigtssagen udover koncernsekretariatet. De blev
involveret, da ombudsmanden bad om at få en ekstra redegørelse, og hvor
Peter Loft sagde, at det virkede som om, at ombudsmanden ville gå ind og
lavede en egendriftsundersøgelse af en anden problemstilling end aktind-
sigtssagen. Det var det, Peter Loft talte med kammeradvokaten om. Selve
aktindsigtssagen var han ikke involveret i, og han mener også, at Peter
Loft har fortalt ham, at denne heller ikke var involveret i sagen. De kom
først ind i det efter den 26. november 2010.
Forespurgt, om det var sædvanlig procedure, at departementschefen og
produktionsdirektøren lod sig involvere, når der kom en henvendelse fra
ombudsmanden, forklarede han, at det ikke var normal procedure, men
det her var heller ikke en normal sag på den måde, den blev fremlagt eller
på den måde, kammeradvokaten og ombudsmanden efterfølgende disku-
1278
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
terede den på. Forespurgt, hvad der var unormalt ved sagen, forklarede
han, at det var, at Peter Loft sammen med kammeradvokaten mente, at
ombudsmanden gik ind og lavede en egendriftsundersøgelse af noget, der
ikke vedrørte selve aktindsigtssagen.
Foreholdt, at det på mødet den 12. januar 2011 blev afklaret, at det ikke
var en egendriftsundersøgelse, men at de fortsatte behandlingen af sagen
– også med vidnets engagement – forklarede han, at han var inde over i
det omfang, som Peter Loft bad om det. Den dag, Peter Loft henvendte sig
til kammeradvokaten, var der ikke afklaret noget, og kammeradvokaten
vurderede, at ombudsmanden gik ind og lavede en egendriftsundersøgelse
af noget, der ikke vedrørte aktindsigtssagen. På ny foreholdt, at det den
12. januar 2011 blev afklaret, at det ikke var en egendriftsundersøgelse,
men en opfølgning på den aktindsigtssag, der var tale om, forklarede han,
at han ikke ved, om det lige præcis blev afklaret. Der blev lavet en proces
for, hvordan sagen skulle sluttes.
Forespurgt, om der efter hans opfattelse stadigvæk var en risiko for, at det
skulle ende som en egendriftsundersøgelsessag, svarede han benægtende,
men der blev beskrevet en proces om, hvordan sagen skulle håndteres, og
det var den proces, de fulgte. Foreholdt, at man efter den 12. januar 2011
kunne konstatere, at det ikke var en egendriftsundersøgelsessag, men at
produktionsdirektøren og departementschefen alligevel var involveret i sa-
gen, forklarede han, at han ikke ville være i stand til at vurdere, om det på
mødet blev konkluderet, at det ikke var en egendriftsundersøgelse. Han
kunne konstatere, at der blev aftalt en proces for, hvordan sagen skulle
sluttes.
Forespurgt, om det skal forstås sådan, at selvom det ikke var normalt, så
var Peter Loft og han selv involveret i sagen, fordi det ikke var en normal
sag, forklarede han, at han har forklaret om grunden til, at de var involve-
ret. Man kan ikke sige, at dette her var en normal sag. Skatteministeriet
omorganiserede sig den 1. januar 2010 ud fra en vejledning, som Peter
Loft fik fra kammeradvokaten. Ombudsmanden sagde på et eller andet
tidspunkt, at det var forkert, og at der skulle laves en bekendtgørelse. Pe-
ter Loft var i dialog med kammeradvokaten om, hvordan bekendtgørelsen
skulle udformes. På et tidspunkt var der en aktindsigtssag, der gik galt, og
lige pludselig dukkede der et brev op fra ombudsmanden, der så ud som
om, at han var i gang med at lave en egendriftsundersøgelse. Man kan der-
for ikke sige, at det var en normal sag. Som han har forstået det, så var det
årsagen til, at Peter Loft var inde over sammen med kammeradvokaten.
Dokumenter og forklaringer
1279
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1282.png
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
Peter Loft har forklaret
329
:
Forespurgt, hvem der foranledigede mødet med ombudsmanden i januar
2011 afholdt, forklarede han, at det var kammeradvokaten, der på vidnets
vegne ringede til ombudsmanden. Han havde opsøgt kammeradvokaten
for at få hans fortolkning af ombudsmanden brev. Kammeradvokaten
havde sagt, at den nemmeste måde at få opklaret, hvad ombudsmanden
mente, var at ringe til ham. Vidnet har nok formelt indkaldt til mødet, der
foregik i Skatteministeriets bygning.
I mødet deltog ombudsmanden med to medarbejdere, kammeradvokaten,
Steffen Normann Hansen, Louise Egede Olesen, vidnet selv og muligvis
også Hans From.
Han tror, at han kontaktede kammeradvokaten ret tæt på mødet med om-
budsmanden. Inden mødet havde han et møde med kammeradvokaten og
Steffen Sværke. Han fortalte, at der havde været nogle møder, at ombuds-
manden nu havde sendt et brev, og at kammeradvokaten selv var bekendt
med, at der havde været et spørgsmål om at justere bekendtgørelsen, og
at han ikke helt kunne finde ud af, hvad der lå i brevet fra ombudsmanden
– om det drejede sig om strukturen, eller om det bare var en klage over en
aktindsigt. Det var på dette møde, at kammeradvokaten sagde, at det var
nemmest at spørge ombudsmanden selv. Forespurgt, om svaret tilbage var,
at ombudsmanden gerne ville holde et møde, svarede han bekræftende.
Forespurgt, om kammeradvokaten fik lejlighed til at gennemgå sagen i de-
partementet før mødet, forklarede han, at kammeradvokaten fik en kopi
af ombudsmandens brev af 26. november 2010. Det var vist det eneste
skriftlige, kammeradvokaten så på dette tidspunkt.
Forespurgt, om vidnet gav udtryk for, at det bekymrede ham, hvis om-
budsmanden ville starte en egendriftsundersøgelse, forklarede han, at han
gav udtryk for det samme, som han har nævnt tidligere. Han tror også, at
han spurgte, om det var almindelig kutyme, at man gav partsoffentlighed
i alt, der måtte komme frem, men det var det andet, der var hovedemnet
for deres møde.
329 Protokol 52, side 20-31.
1280
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
Forespurgt, om han var inde på den problemstilling, at han ikke havde lyst
til at få startet en debat om sagen i offentligheden igen, at journalisterne
kunne falde over hans navn osv., forklarede han, at de ikke var så dybt
nede i det, men han nævnte, at det af brevet fra ombudsmanden fremgik,
at ombudsmanden havde tænkt sig at delagtiggøre klager i alt, hvad der
måtte komme frem af skriftligt materiale, og at han syntes, at det var pro-
blematisk af hensyn til sagens karakter.
Forespurgt, om kammeradvokaten sagde noget til, at der muligvis kun-
ne blive givet aktindsigt i den liste og den udtalelse, der måtte komme,
forklarede han, at kammeradvokaten sagde, at det var nærliggende, at
vidnet kunne redegøre for sine bekymringer, hvis der blev holdt et møde
med ombudsmanden. Forespurgt, om han kan huske, om der var skriftligt
kommunikation med kammeradvokaten omkring denne sag, forklarede
han, at det kan han ikke huske.
Forespurgt, om de havde møder med kammeradvokaten efter mødet med
ombudsmanden den 12. januar 2011, forklarede han, at det havde han i
hvert fald ikke, og han mindes ikke at have hørt om, at andre skulle have
haft møder.
Forespurgt, hvad der skete på mødet den 12. januar 2011, forklarede han,
at han startede mødet med kort at forklare, hvordan relationen mellem
SKAT København og departementet havde været i denne forbindelse, og
nævnte, at der havde været møder om sagen osv. Det mundede ud i, at
han på baggrund af ombudsmandens brev sagde, at han ikke var klar
over, om det var sagsbehandlingen i aktindsigtssagen, der afstedkom, at
ombudsmanden ville se på departementets struktur, eller om det bare var
den almindelige måde at behandle en klage over en aktindsigt på.
Ombudsmanden forklarede, at der i sig selv ikke var noget galt i, at en
overordnet myndighed på et eller andet niveau fulgte sagsbehandlingen –
og i hvert fald sagstilrettelæggelsen – i en underordnet myndighed. Han
henviste også til en afgørelse fra 2001 eller 2002, hvor man var inde på
noget i retning af ”organisationsmagt”. Ombudsmanden nævnte det helt
overordnet, så konklusionen var, at selvom departementet havde været
inde i sagen, så var der ikke noget, der tilsagde, at ombudsmanden skulle
gå ind og undersøge departementets struktur nærmere. Ombudsmanden
sagde, at det var en behandling af en aktindsigtsklage og ikke andet.
Dokumenter og forklaringer
1281
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
Foreholdt, at ombudsmanden senere i forløbet alene fik forelagt udtalel-
sen fra SKAT København og aktlisten, og forespurgt, om han har nogen
erindring om, hvorvidt det blev diskuteret på mødet, hvad ombudsman-
den skulle have indsigt i i forbindelse med sagen, svarede han bekræften-
de. Ombudsmanden sagde, at de skulle have sagen, men på grund af den
særlige karakter ville han foreslå, at den kom til at bero i Nicolai Eigtveds
Gade i departementet.
Han ved ikke, hvor udtrykkeligt det blev nævnt, men det var helt klart,
at ideen var, at hvis der var noget, der forsvandt, så skulle det i hvert fald
ikke hedde sig, at det var ved ombudsmanden. Det var sådan set en meget
fornuftig og pragmatisk løsning, så udkommet var, at han skulle rekvirere
sagen, der skulle lægges et sted i huset. De aftalte også specifikt, at når
departementet svarede på brevet af 26. november 2010, skulle de henvise
til aftalen mellem ombudsmanden og ham på mødet den 12. januar 2011.
Forespurgt, om aftalen blev, at ombudsmanden skulle gennemgå den fy-
siske sag i Nicolai Eigtveds Gade, svarede han bekræftende – altså ikke
ombudsmanden selv, men en medarbejder. Forespurgt, om der blev aftalt
mere i den tilknytning, forklarede han, at det i hvert fald var det væsent-
ligste udkomme af mødet, udover den afklaring mødet havde skabt. De
aftalte, at sagen skulle lægges frem i et rum, og så kunne de komme fra
ombudsmandens kontor og se, hvad de ville.
De havde også en lille runding om, hvorvidt det var nødvendigt, at pressen
blev delagtiggjort i alt. Til det sagde ombudsmanden, at pressetekniske år-
sager ikke måtte være til hinder for, at ombudsmanden fik, hvad ombuds-
manden skulle have, men at han havde lyttet til deres argumenter om, at
det var en prekær sag osv. Forespurgt, om det skal forstås på den måde, at
han gik fra mødet med det indtryk, at ombudsmanden ikke ville udlevere
aktlisten til journalisten, forklarede han, at ombudsmanden i hvert fald var
bekendt med, at de var meget bekymrede, hvis han gjorde det. Han tror
ikke, at ombudsmanden lovede noget.
Forespurgt, om han kan huske, om ombudsmanden eller hans medarbej-
dere interesserede sig for, hvor tæt departementet havde været på sags-
forløbet, forklarede han, at han orienterede om, at han på en eller anden
måde havde været involveret i sagen, uden at man skal lægge noget i dette
ordvalg. De havde nogle vendinger om det, men ombudsmanden spurgte
ikke specifikt ind til, hvor meget de havde været inde i sagen, og om han
havde haft hånd på afgørelsen.
1282
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
Forespurgt, om han kan huske, om man drøftede problemet omkring pres-
sehåndteringen med ombudsmanden, forklarede han, at han nævnte, at
der i brevet af 26. november 2010 specifikt stod, at ombudsmandsinstitu-
tionen som udgangspunkt agtede at give partsoffentlighed i det materiale,
der kom frem. Han sagde, at de ville være kede af, at det blev udleveret på
grund af sagens karakter, og at lige gyldigt hvad, der blev lagt frem, ville
det afstedkomme fornyet presse. Hvis det bare var en rutinemæssig ud-
veksling, så ville de meget stærkt henstille til ombudsmandsinstitutionen,
om de ville overveje, om det også var hensigtsmæssigt i denne sag. Til det
svarede ombudsmanden, at ”jeres problemer med pressen kan ikke have
betydning for, hvad jeg skal se, men jeg vil da godt overveje jeres andra-
gende” eller noget i den retning.
Foreholdt Kaj Larsens forklaring – protokol 44, side 13, sidste afsnit og
side 14, de to første afsnit – og forespurgt, om han kan genkalde, at han
selv eller kammeradvokaten skulle have forklaret som anført, forklarede
han, at det ikke lyder usædvanligt. Han kan ikke direkte huske det, men
det passer meget godt med det, han har forklaret. Han orienterede om
den relation, der havde været, og det var sådan set med de bevæggrunde,
som Kaj Larsen har forklaret. Det svarer meget godt til det, som han selv
mener, han har forklaret om årsagen til, at de holdt de 5 møder.
Vidnet blev foreholdt brevet af 26. november 2010 fra ombudsmanden,
2. afsnit, 1. punktum, at det var en meget bred bestilling ombudsmanden
sendte, idet han ville have alt at vide om, hvad Skatteministeriet havde
fået af dokumenter eller oplysninger fra Stephen Kinnocks skattesag, og
at Skatteministeriet havde fået en del faktuelle oplysninger og dokumen-
ter, herunder udkast til agterskrivelse.
Forespurgt, om han på noget tidspunkt overvejede at nævne det for om-
budsmanden, forklarede han, at han på de 5 møder fik stukket nogle
papirer i hånden, og det var på de 5 møder, at han læste papirerne. Det
er rigtig nok, at han tog papirerne med fra mødet, men han gik ikke på
kontoret og oprettede en sag, så derfor slog det ham ikke, at det, der var
blevet udleveret på møderne, var omfattet af det, som ombudsmanden bad
om. Det var ikke noget, han tænkte meget over.
Foreholdt, at der ikke kun står ”dokumenter” i ombudsmandens brev,
men også ”oplysninger”, og at det vel må have indgået i vidnets tanke-
sæt, at Skatteministeriet havde fået nogle faktiske oplysninger fra sagen,
og forespurgt, hvordan han håndterede det i forhold til ombudsmandens
Dokumenter og forklaringer
1283
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
spørgsmål, forklarede han, at han håndterede det på den måde, at han re-
degjorde for, at denne sag – i modsætning til de fleste andre sager – havde
været genstand for møder mellem Erling Andersen og ham. Det havde
de 2-3 specifikke årsager, som blev nævnt før. Han tror ikke, at han lagde
skjul på, at de havde haft en meget tæt kontakt, forstået på den måde, at
der havde været 5 møder.
Forespurgt, om han også sagde noget om, at de på møderne havde drøftet
faktuelle forhold, at de havde fået oplysning om, hvordan SKAT Køben-
havn talte dage, at de havde drøftet lejligheden i London osv., forklarede
han, at så specifikt sagde han det nok ikke, men han sagde, at han var
blevet orienteret om sagen – dels for at forholde sig til det, at afgørelsen
skulle være rustet til offentlighedens lys, og dels fordi der var langt større
interesse for den end normalt.
Forespurgt, om han sagde noget til ombudsmanden om, at han på møder-
ne fik at vide, hvor mange dage Stephen Kinnock havde været i Danmark,
hvordan ægteparrets boligforhold var, hvordan deres lejlighed i London
var og alle de andre ting, som der er forklaret om, forklarede han, at han
sagde, at han havde fulgt SKAT Københavns sagsbehandling nøje, men
om det er det samme som at sige, at han havde set kalenderudskrifter,
det tror han ikke. Så nøje diskuterede de det slet ikke på mødet med om-
budsmanden.
De håndskrevne notater dateret den 12. januar 2011 er hans notater fra
mødet. Foreholdt 2. linje: ”Høbergs klage – sagen ikke slut dermed. Egen-
driftsundersøgelse? Nej”, og forespurgt, om han havde forberedt notatet
inden mødet og overvejet, hvad der skulle tages op, forklarede han, at han
bestemt mener, at notatet er skrevet under mødet. Forespurgt, om det var
ombudsmanden, der sagde, at det ikke blev til en egendriftsundersøgelse,
forklarede han, at han stillede spørgsmålet, hvortil ombudsmanden svare-
de nej.
Foreholdt videre fra notatet: ”Kontakten mellem KC og SCKBH”, og fore-
spurgt, om omfanget af kontakten blev drøftet, svarede han som også
forklaret bekræftende.
Foreholdt fra notatet: ”SkFVLs § 14 – Må ikke blande sig i sagen”, og fore-
spurgt, hvilken diskussion notatet afspejler, forklarede han, at han tog det
op på mødet og sagde, at de på den ene side havde skatteforvaltningslo-
vens § 14, som sagde, at afgørelsen suverænt lå i SKAT København, og på
1284
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
den anden side de aspekter, som Kaj Larsen har refereret i sin forklaring,
og som gjorde, at han som forklaret havde fulgt sagen tættere, end han
normalt ville gøre.
Ombudsmanden svarede umiddelbart, at der som sådan ikke var noget
galt i det. Han vil ikke sige, at ombudsmanden på noget tidspunkt blå-
stemplede det. Ombudsmanden forholdt sig ikke til det, men han sagde,
at der som sådan ikke var noget galt i, at en overordnet myndighed fulgte
sagen. I virkeligheden sagde han noget, der minder lidt om det, der står i
den endelig afgørelse, som vidnet mener, at han citerede i sin redegørelse
til Thor Möger Pedersen. Forespurgt, om det var det med, at der ikke var
noget i, at man fulgte den underordnede myndigheds sagsbehandling med
henblik på at informere ministeren, hvis det var sagligt begrundet i politi-
ske forhold, svarede han bekræftende.
Forespurgt, om han fortalte, at han havde hjulpet Erling Andersen og Lis-
beth Rasmussen med at formulere agterskrivelsen på mødet den 1. sep-
tember 2010, forklarede han, at han nok ikke sagde det på denne måde,
men han tror nok, at han nævnte, at han havde været inde med forslag
til konkrete formuleringer ud fra den betragtning, at afgørelsen ville blive
læst. Ikke alene ville den blive offentliggjort, men den ville også blive læst
af langt flere og med langt større interesse, end SKATs afgørelser normalt
blev.
Foreholdt notatets side 2: ”Kort redegørelse. Aktliste
→
Evt. fremlægge
den herovre til gennemsyn”, ”som aftalt i dag”, og foreholdt, at han har
forklaret, at det blev aftalt med ombudsmanden, at hans medarbejdere
skulle komme i Nicolai Eigtveds Gade og gennemgå hele sagen, svarede
han bekræftende. Det er også det, der henvises til i det foreholdte. Kort
redegørelse og aktliste henviser til brevet. Derudover blev der talt om,
hvordan de skulle have sagen. Han og kammeradvokaten blev enige om,
at den mest pragmatiske løsning var, at han rekvirerede sagen ved SKAT
København og stillede den til rådighed et sted i Nicolai Eigtveds Gade.
Man kan stille sig selv det spørgsmål, hvorfor han har skrevet ”Evt.”, men
bortset fra det står der ”fremlægge den herovre til gennemsyn”. Foreholdt
af formanden, at der står ”Aktliste”, hvorefter der er en pil hen til teksten
”Evt. fremlægge den herovre til gennemsyn”, og forespurgt, hvad ”den”
dækker over, forklarede han, at det er sagen. Han ved ikke, hvor nøje man
skal tage hans notater. Det blev aftalt, at sagen skulle til Nicolai Eigtveds
Gade, så ombudsmanden kunne se den her. Han kan huske, at ombuds-
Dokumenter og forklaringer
1285
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
manden sagde til ham, at han skulle skrive ”Som aftalt i dag”, og det står
også i notatet.
Forespurgt af udspørgeren, om der blev drøftet andet på mødet end de
forhold, man allerede har været inde på, forklarede han, at det tror han
ikke. Forespurgt, hvad der skete efter mødet, forklarede han, at der blev
arbejdet på udtalelserne i begge huse. Den næste uge eller to mener han
ikke, at han så noget. Han mener, at det var på et tidspunkt i slutningen af
januar 2011, at de fik SKAT Københavns udtalelse.
Foreholdt mail af 13. januar 2011 fra Gergana Trasborg til Hans From,
cc Erling Andersen og Lisbeth Rasmussen, vedhæftet SKAT Københavns
udtalelse samt aktliste af samme dato, foreholdt, at det var dagen efter
mødet med ombudsmanden, at udtalelsen kom, og forespurgt, om han har
nogen erindring om, om der var kommunikation mellem Koncerncentret
og SKAT København i denne forbindelse, forklarede han, at det ikke var
noget, han var vidende om, men han vil ikke udelukke, at der har været
det. Forespurgt, hvornår han første gang så udtalelsen og aktlisten, forkla-
rede han, at det kan han ikke huske, men nok en gang i den sidste halvdel
af januar 2011.
Han tror ikke, at han så aktlisten af 13. januar 2011. Han mener kun, at
han har set en aktliste, hvor der stod noget med ”departementschefen”.
Denne mellemvariant, hvor der står ”drøftet med koncernledelsen”, min-
des han ikke at have set.
Udspørgeren foreholdt vidnet, at Gergana Trasborg har forklaret, at der
kom en bestilling på en ny aktliste, fordi man ville have en mere udbygget
aktliste, og henviste til aktliste af 20. januar 2011. Foreholdt, at ingen har
kunnet forklare, hvem der besluttede at bede om en udbygget aktliste, og
forespurgt, om han kan oplyse dette, forklarede han, at han kun kan sige,
at det ikke var ham.
Han så et meget kryptisk formuleret udkast til aktliste den 8. december
2010, og det næste, han så, var aktlisten af 20. januar 2011. Hvordan den
undergik forandringen fra den 13. januar til den 20. januar 2011, ved han
ikke noget om. Han syntes, at den første udgave var umulig at læse og
forstå, men det var imødekommet i den sidste udgave. Han kunne godt
forestille sig, at en person i departementet, som var vant til at betjene
ombudsmanden, havde sagt, at telegramstilen ikke holdt, og at SKAT Kø-
1286
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
benhavn var nødt til at skrive aktlisten om, så den kunne forstås, men det
var ikke ham.
Foreholdt, at det kan virke besynderligt, at de bad om at få endnu mere
tekst og endnu flere navne på end tidligere, hvis de stadigvæk havde en
lille frygt for, at aktlisten kunne ende hos nogle journalister, forklarede
han, at det var et meget godt spørgsmål, men han er ikke sikker på, at han
kan svare på det. Han er sådan set enig, og derfor var det vel heller ikke en
given sag, at han, hvis han var blevet spurgt, havde bedt om at få det så ud-
førligt, som det blev, men da han så det, syntes han, at det var udmærket.
Han følte sig en del mere tryg, efter ombudsmanden havde sagt, at han
ville være opmærksom på deres pressemæssige problemer, og at det var
en specifik klagesag og ikke en stor bred egendriftsundersøgelse.
Han er ret sikker på, at det ikke er ham, der har sagt, at aktlisten skulle
udbygges væsentligt, men han mener heller ikke, at han har set det, der
blev udbygget. Han mener kun, at han så førsteudgaven, og til den tror
han, at han med det samme ville have sagt, ”det her kan man sgu ikke
tillade sig at sende til en ombudsmand”.
Foreholdt mail af 17. januar 2011 fra Susanne Torp Thorlin til Hanne Dahl
Kofod, cc Gergana Trasborg og Erling Andersen, forklarede han, at han
kun kan sige, at det ikke var ham, der havde bedt om en mere specificeret
aktliste.
Henvist til aktliste af 20. januar 2011 og forespurgt, om han fik denne
aktliste, forklarede han, at det gjorde han, og det kan meget vel have væ-
ret omkring den 20. januar 2011. Forespurgt, om han kan huske, om han
gennemgik den, forklarede han, at han ikke tror, at han gennemgik den
detaljeret. Han løb den igennem, og han hæftede sig ved de fire akter, som
tidligere har været omtalt.
Foreholdt aktliste af 20. januar 2011 og foreholdt, at han nu var nævnt ved
titel, og forespurgt, om det gav anledning til overvejelser om, hvorvidt det
var retvisende, forklarede han, at han syntes, at det var meget retvisende.
Foreholdt, at alle sagsbehandlerne nu var nævnt ved navn, og at de eneste,
der ikke var nævnt ved navn, var departementschefen og produktionsdi-
rektøren, så de nærmest stod og blinkede negativt, og forespurgt, om det
ikke gav ham anledning til overvejelser, forklarede han, at det hæftede
han sig ikke ved.
Dokumenter og forklaringer
1287
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
Vidnet blev foreholdt fra den oprindelige aktliste af 27. oktober 2010: ”x.
september 2010: SKATs brev med bilag udleveret kopier til Peter Loft
ved møde”, og fra aktlisten af 20. januar 2011: ”September 2010: Udkast
til notater og foreløbig udkast til afgørelsen samt arbejdsnotater. Drøftet
med departementschefen og produktionsdirektøren”. Foreholdt, at der nu
stod ”drøftet med departementschefen” i stedet for ”udleveret kopier til
Peter Loft”, selvom det rent faktisk blev udleveret, og ombudsmanden i sit
brev havde bedt om at få oplyst, hvad der var blevet udleveret, forklarede
han, at det ikke var noget, han reflekterede over, men han er enig i det,
udspørgeren siger.
Vidnet blev foreholdt fra den oprindelige aktliste af 27. oktober 2010:
”Udateret: SKATs notat håndskrevet af Peter Loft”, og fra aktlisten af 20.
januar 2011: ”Udateret: Arbejdsnotater. Udkast til formulering af SKATs
afgørelse. Afgrænsning og grundlaget for afgørelsen. Drøftet med depar-
tementschefen og produktionsdirektøren”. Foreholdt, at det må dække
over hans ”fire linjer”, og at der vel burde have stået ”udleveret af depar-
tementschefen”, forklarede han, at han ikke tror, at det var tilsigtet, men
det er rigtigt, at det ikke er en præcis beskrivelse.
Vidnet blev foreholdt, at der var en betydelig opmærksomhed på aktli-
stens indhold. Der havde været flere samtaler om det, der havde været
e-mail korrespondance om det, og han vidste, at aktlisten var til brug for
ombudsmanden. Derfor kunne man godt tro, at man ville tænke meget
over, hvad der præcist stod. Hertil forklarede han, at det er rigtigt, men for
ham var det den 20. januar 2011 et spørgsmål om en klage over en aktind-
sigt, og selvfølgelig er det altid væsentligt og vigtigt, når ombudsmanden
er inde i en sag – og han hadede det som pesten, hver gang de fik kritik
af ombudsmanden – men sagen var trods alt af en lidt anden karakter end
omkring starten af december, hvor han troede, at det var deres struktur,
der var til drøftelse.
Henvist til udtalelse af 20. januar 2011 fra SKAT København og forespurgt,
om han kan huske, om han læste udtalelsen, da han fik den, svarede han
bekræftende. Han kan ikke huske, om det lige præcist var på dette tids-
punkt, men han har i hvert fald læst den. Forespurgt, om han læste den,
inden den blev forevist for ombudsmandens medarbejdere, svarede han
bekræftende. Forespurgt, om der var forhold i udtalelsen, der gav ham
anledning til overvejelser, svarede han benægtende.
1288
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
Foreholdt, at SKAT København i udtalelsen oplyser, at de havde sendt
en VIP-indberetning den 16. september 2010, og at de den 10. novem-
ber 2010 havde sendt en redegørelse for, hvem der havde haft adgang til
sagen, og forespurgt, om der ikke var noget, der slog ham – i hvert fald i
forhold til presseklipnotatet, som blev udleveret til ministeren – forklarede
han, at han ikke da tænkte på dette notat. Det kan godt være, at det retro-
spektivt kan lyde mærkeligt, men der var ikke noget, der slog ham på det
tidspunkt. Han læste udtalelsen igennem, han vidste, at den havde været
gennem mange kyndige hænder, og der var ingen, der havde studset over
noget. Med den hukommelse, som han havde, så det fint ud, og der var
ikke noget, han hæftede sig ved.
Forespurgt, hvis kyndige hænder udtalelsen havde været gennem, forkla-
rede han, at da han forholdt sig til den, havde den været gennem 3-5
hænder i hans eget system og tilsvarende i SKAT København. Forespurgt,
hvem det var, der i hans eget systemet havde set på den, forklarede han,
at det var Hans From, og så går han ud fra, at Steffen Normann Hansen
også så på den som direktør. Han husker ikke, om der var andre. Han går
ud fra, at forelæggelsen ligger et eller andet sted. Foreholdt, at der ikke
ses at være nogen forelæggelse, forklarede han, at han ikke kunne se,
hvad der var sket ved SKAT København, men han kan gætte sig til, at der
havde været en del mennesker inde over udtalelsen, før Erling Andersen
fik den til sidst.
Foreholdt, at Hans From vel ikke kendte til, hvad der skete i august/
september 2010 i skattesagen, og hvad der blev udvekslet af oplysninger,
forklarede han, at han går ud fra, at Hans From vel havde rådført sig med
SKAT København om det. Han ved det ikke og spekulerede ikke over det.
Henvist til mail af 20. januar 2011 fra Gergana Trasborg til Hans From,
cc Erling Andersen, vedhæftet udtalelse og aktliste, foreholdt mail af 20.
januar 2011 fra Hans From til Steffen Normann Hansen og svarmail af
samme dato og forespurgt, om han på dette tidspunkt havde haft drøftel-
ser med Steffen Normann Hansen om, hvad der skulle ske, forklarede han,
at det tror han ikke.
Foreholdt, at Steffen Normann Hansen skriver, at vidnet selv er ved at
skrive et svar til ombudsmanden, og forespurgt, om han kan huske noget
om det, forklarede han, at det kan han ikke rigtigt, men han tror, at det
drejede sig om det, der stod i hans notat fra mødet den 12. januar 2011 –
at de skulle huske at skrive, at det var efter aftale. Det lå nok i baghovedet,
Dokumenter og forklaringer
1289
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
at han ville sikre sig, at denne formulering var med, fordi han selv havde
aftalt det med ombudsmanden.
Foreholdt: ”Der skal skrives et svar til ombudsmanden, hvor han inviteres
til at gennemgå materialet i neg.”, og forespurgt, om han fik udkast til et
svar, og om han var inde over det brev, der blev sendt til ombudsmanden,
forklarede han, at han selvfølgelig så de to udtalelser, men han tror egent-
lig ikke, at han nogensinde kom ind over selve oversendelsesbrevet.
Henvist til udateret brev, som formentlig er fra den 8. februar 2011 (mod-
taget den 11. februar 2011) til ombudsmanden fra Skatteministeriet og
underskrevet af Steffen Normann Hansen og forespurgt, om han har no-
gen forklaring på, hvorfor det tog 14 dage at skrive brevet, og om der var
nogle overvejelser, forklarede han, at det ikke var nogle overvejelser, som
han var involveret i. Han mener også, at det kom lidt bag på ham, da han
fik at vide, at brevet var sendt til ombudsmanden. Han troede, det var sket
for længst.
Forespurgt, om der i hans optik skete noget fra modtagelsen af SKAT
Københavns udtalelse og Steffen Normann Hansens brev, hvori ombuds-
manden inviteres, svarede han benægtende. Forespurgt, om han havde
set brevet til ombudsmanden i udkast, forklarede han, at det kan han ikke
udelukke, men han tror det ikke.
Forespurgt, om han på dette tidspunkt deltog i nogle drøftelser om, hvor-
dan man skulle håndtere ombudsmandens besøg, svarede han benægten-
de. Han tror ikke, at han overhovedet blev inddraget.
Foreholdt Steffen Normann Hansens forklaring – protokol 51, side 17,
4.-7. linje – og forespurgt, hvem der havde ansvaret for sagens fremdrift
i forhold til ombudsmanden, hvis det ikke var Steffen Normann Hansen,
forklarede han, at han troede, at det var Steffen Normann Hansen, men
han husker det ikke. Almindelig procedure var, at der altid var en direktør
ind over. Han går ud fra, at han troede, at Steffen Normann Hansen var
inde over, men Steffen Normann Hansen har jo ret i den forstand, at han
– Peter Loft – var ganske godt inde i sagen som sådan. Hvis der deri ligger,
at Steffen Normann Hansen anså ham som garant for, at de efterhånden
ret udførlige aktlister var altomfattende, så kan han lige så godt sige med
det samme, at det var han ikke.
1290
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
Foreholdt mails af 24. februar 2011 fra Steffen Normann Hansen til Hans
From, fra Hans From til Per Hvas og fra Per Hvas til Hans From og mail
af 25. februar 2011 kl. 13.16 fra Per Hvas til Steffen Normann Hansen
og svarmail af samme dato kl. 17.07, samt forespurgt, om dette var aftalt
med ham, forklarede han, at det tror han ikke. Det siger ham intet. Han
havde den forventning, at sagen blev lagt i et aflåst mødelokale, og når
ombudsmanden kom, så kunne han sidde der og se på sagen. Aktlister og
udtalelser var jo allerede sendt over, så der er ikke noget, der ringer.
Foreholdt, at Kaj Larsen har forklaret, at ombudsmanden aldrig modtog
aktlisten eller udtalelsen, foreholdt, at nogen må have besluttet, at den
aftale – der var lavet med ombudsmanden om, at de skulle have adgang til
sagen på et kontor i Nicolai Eigtveds Gade – skulle laves om, så ombuds-
manden kun fik adgang til aktlisten og udtalelsen, og forespurgt, om det
var noget, der havde været drøftet med ham, svarede han benægtende.
Det er nærmest i modsætning til det, som han regnede med, der skulle
ske.
Foreholdt, at Louise Egede Olesen deltog i mødet den 28. februar 2011,
og forespurgt, om hun ikke orienterede ham om, at der skulle være et
møde, forklarede han, at han ikke specifikt kan huske det, men hun har
givetvis orienteret ham om, at sagen kørte. Som han husker det, var hun
også med til det oprindelige møde med ombudsmanden, så tanken var
netop, at hun kunne sikre kontinuiteten, og at hun kunne sikre, at det hele
blev, som han og ombudsmanden havde aftalt den 12. januar 2011. Han
havde sådan set ikke hørt om, at det ikke blev sådan.
Henvist til mail af 11. november 2011 fra Lisbeth Adserballe til Kaj Larsen,
hvoraf fremgår, hvem der deltog i møderne den 12. januar 2011 og den
28. februar 2011, og forespurgt, om det var på hans initiativ, at Louise
Egede Olesen skulle deltage i mødet den 28. februar 2011, forklarede han,
at det mindes han ikke. Han vil tro, at det var Per Hvas eller Hans From,
der har sagt, om hun ikke gik med. Hun har givetvis orienteret ham om,
at hun gik med, men han har ikke været bekendt med, at der var aftalt
et møde.
Henvist til mødereferat af 28. februar 2011 og forespurgt, om han fik
mødereferatet, forklarede han, at det er han ikke sikker på. Forespurgt,
om han kan huske, om Louise Egede Olesen gav et mundtligt referat fra
mødet, forklarede han, at det kan han ikke huske.
Dokumenter og forklaringer
1291
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
Foreholdt mødereferatet, og forespurgt, om han kan huske, om han blev
orienteret om sagen, forklarede han, at han ikke kan mindes at have set
referatet før, men han kan godt huske, at han på et tidspunkt fik de to
optioner. Han tror ikke, at det var i forbindelse med mødereferatet. Fore-
spurgt, hvornår han så fik det, forklarede han, at han fik det noget tid
efter.
Foreholdt, at man kan se, at de valgte at gå den ene vej og give en udta-
lelse til ombudsmanden, og forespurgt, hvorfor de ikke valgte at gå den
anden vej, hvorefter ombudsmanden ville lukke sagen, forklarede han,
at han igen tror, at det mest beroede på pressetaktiske overvejelser, som
han gjorde sig. Han mener, at han fik en indstilling om, at de skulle følge
den vej, hvor ombudsmanden bakkede ud af sagen. Han valgte at gå den
anden vej, fordi han i situationen vurderede det som den sikreste vej, hvis
han ikke ønskede at skabe ny blæst om sagen. Det var hele tiden det, der
styrede ham i et vist omfang.
Forespurgt, om der skete noget efter mødet den 28. februar 2011 og frem
til svaret til ombudsmanden, forklarede han, at det mindes han ikke.
Forespurgt, om han på noget tidspunkt blev orienteret om, at det eneste,
ombudsmanden fik forelagt, var aktlisten og udtalelsen, svarede han be-
nægtende. Forespurgt, om han aldrig havde været vidende om det, forkla-
rede han, at han helt klart troede, at sagen lå til gennemgang for ombuds-
mandens medarbejdere et sted i Nicolai Eigtveds Gade.
Henvist til udateret udkast til svar til ombudsmanden og forespurgt, om
han ved, hvem der har forfattet udkastet, svarede han benægtende. Han
tror ikke, at han så det.
Foreholdt forelæggelse for departementschefen af 1. april 2011 med rede-
gørelse til ombudsmanden som følge af Jyllands-Postens klage, underskre-
vet af Hans From, Steffen Normann Hansen og vidnet, og forespurgt, om
han gennemgik brevudkastet til ombudsmanden, forklarede han, at han i
hvert fald læste det. Forespurgt, om han også læste redegørelsen, svarede
han bekræftende.
Forespurgt, hvem der var involveret i udarbejdelsen af redegørelsen, for-
klarede han, at han går ud fra, at det var de tre, der figurerede på fore-
læggelsen – altså Anne Sophie Springborg Stricker, Hans From og Steffen
Normann Hansen. Forespurgt, om han ved, om redegørelsen har været
1292
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
udarbejdet i andre udkast, forklarede han, at han ikke havde set noget
tidligere udkast.
Foreholdt brev af 1. april 2011 fra Skatteministeriet til ombudsmanden,
1. og 4. afsnit, og forespurgt, hvad de tænkte på, når de bl.a. skrev, at
”involveringen har udelukkende handlet om orienteringer om status for
sagens afslutning”, forklarede han, at det handlede om, hvor langt SKAT
København var nået, og hvad de havde undersøgt osv.
Forespurgt, hvad de tænkte på, når ministeriet videre skrev ”samt fag-
lig sparring i relation til en vanskelig juridisk problemstilling”, forklarede
han, at det vanskelige sådan set ikke var det juridiske, men alt det andet.
Det var det politiske, det pressemæssige osv.
Forespurgt, om det var en kobling til, at Koncerncentret gerne måtte give
overordnet vejledning om forståelse af afgørelser og regler, når man tal-
te om faglig sparring i relation til en vanskelig juridisk problemstilling,
forklarede han, at hvis det var overordnet, så måtte de godt, men det er
klart, at det ikke var det juridiske, de var inde i her. Det var alt det, der lå
omkring det juridiske.
Foreholdt af formanden, at det kunne være en henvisning til mødet med
den faglige sparring den 30. august 2010, forklarede han, at det kunne det
selvfølgelig godt, men så var det bare lidt snævert. Hans involvering gik
slet ikke på det juridiske, men den gik på det pressemæssige, det formu-
leringsmæssige og overvejelser om, hvorvidt man skulle gå ind og ændre
på lovgivningen.
Udspørgeren henviste til redegørelse af 24. marts 2011 til ombudsmanden
og foreholdt vidnet 1.-3. afsnit i afsnittet ”Folketingets Ombudsmand”.
Forespurgt, om der var dokumenter, der havde været udvekslet mellem
de to myndigheder, og som kunne siges at være undtaget ved denne for-
mulering, eller om det ikke bare var alt, ombudsmanden gerne ville have,
forklarede han, at ombudsmanden vel også ville have det, der f.eks. var
blevet udleveret på møderne.
Forespurgt, om han er enig i, at han modtog ret mange dokumenter og ret
mange oplysninger på møderne, svarede han bekræftende.
Foreholdt redegørelsens sidste afsnit ”Skriftligt materiale”, og forespurgt,
hvorfor man skrev, at der ikke var udleveret materiale, forklarede han, at
Dokumenter og forklaringer
1293
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
han tror, at det var en fejl. Han tror, at fejlen skyldes, at han ikke havde
journaliseret de akter, der var blevet udleveret under møderne. Det gjorde,
at de mennesker, der havde konciperet redegørelsen, ikke havde noget
sted at kigge, og han havde simpelthen glemt, at han fik materialet. Do-
kumenterne havde betydning under de 5 møder, men det var ikke noget,
han havde brugt efterfølgende.
Udspørgeren foreholdt vidnet, at der i redegørelsen står fuldstændig ba-
stant, at der ikke var udleveret noget, og at det godt kunne give anledning
til at tænke, at selvom man havde travlt, så var det trods alt en sag, hvor
kammeradvokaten havde været involveret, og der var store bekymringer
forbundet med sagen. Han forklarede, at det er han sådan set enig i. Det
står forkert, men der var ikke noget positivt ønske om at unddrage noget
fra hans side. Han syntes, at de prøvede at lægge tingene frem, men han
må erkende, at det havde været overfladisk.
Formanden foreholdt fra redegørelsen: ”Møderne har været afholdt på et
uformelt plan, hvor de mere principielle aspekter af sagen samt presse-
håndtering har været diskuteret”, og forespurgte, om han syntes, at det er
dækkende, forklarede han, at når man sidder og ser på det nu, så er det
ikke, men dengang syntes han egentlig, at det beskrev det, der var sket,
selvom det ganske vist var i meget brede vendinger. Det beskrev, at han
vidste, hvad der skete, han vidste, hvad fremdriften i sagen var, men der
hvor han havde været aktivt involveret, det kørte på det pressehåndte-
ringsmæssige, og så måske også noget formuleringsmæssigt.
Læst med de øjne, man har i dag, når der sidder en kommission, som har
meget lang tid til at gennemgå det grundigt, så er det rigtig nok, at det
forekommer helt hen i vejret, men dengang – uanset, hvad der lige er ble-
vet sagt – så var det dog en klage over en aktindsigtssag. Den havde ikke
helt den kaliber, som den har fået sidenhen, så der var ikke noget, han
sådan studsede over, men han er enig i, at det ikke er den mest præcise
beskrivelse af, hvad der foregik.
Foreholdt, at det er korrekt, at kommissionen har brugt lang tid på sagen,
men at Skatteministeriet også havde brugt meget tid på at svare ombuds-
manden, forklarede han, at han ikke vil lægge skjul på, at han engagerede
sig ret stærkt i sagen i starten, da han troede, at det var en egendriftsun-
dersøgelse, men derefter fadede han lidt ud af den.
1294
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
Forespurgt af udspørgeren, om ministeren på noget tidspunkt blev orien-
teret om ombudsmandssagen, forklarede han, at det vil han bestemt tro.
Ministeren interesserede sig i al almindelighed meget for aktindsigtssager,
så han kan ikke forestille sig andet, end at han havde orienteret ministe-
ren, både da den kørte, og da den blev afsluttet.
Henvist til Skatteministeriets regler for elektronisk sags- og dokument-
håndtering og forespurgt, om han er bekendt med reglerne, forklarede
han, at det nok ville være en tilsnigelse af svare ja. Forespurgt, hvem der
var sagsbehandler på sagen, når han og Steffen Normann Hansen var til
møder med Erling Andersen, forklarede han, at det var Steffen Normann
Hansen og han selv, eller Ivar Nordland og han selv, alt efter hvilke møder,
der er tale om.
Foreholdt pkt. 3.2 i reglerne: ”Hvad skal registreres? Alt materiale, der
er omfattet af offentlighedsloven, forvaltningsloven eller arkivloven skal
registreres. Følgende er eksempler på, hvad der skal registreres: … Papir,
der er blevet omdelt til møder (hvis påtegnende kommentarer kan det
scannes)”, og ”Som det ses af ovenstående liste, er det ikke kun ind- og
udgående breve, der skal registreres, men også alt internt materiale”, og
forespurgt, om han tænkte på dette regelsæt, da han modtog papirer fra
skattesagen, svarede han benægtende.
Henvist til brev af 10. juni 2011 fra ombudsmanden til Koncerncentret
vedlagt ombudsmandens afgørelser og forespurgt, om han læste afgørel-
serne fra ombudsmanden, svarede han bekræftende.
Foreholdt brevet: ”Skatteministeriets departement har oplyst at der ikke
eksisterede en sag eller dokumenter om ministerforelæggelse om Helle
Thorning-Schmidt og hendes mands forhold. Jeg kan derfor ikke kritisere
resultatet af ministeriets afgørelser af 9. juli og 9. august 2010”, og fore-
spurgt, om det ikke gav ham anledning til at skrive, at der efterfølgende
faktisk var ministerorienteringer, forklarede han, at det gjorde det ikke.
Foreholdt forelæggelse for departementschefen i juni 2011 om ombuds-
manden afgørelse i Jesper Høbergs klagesag, 2.-4. afsnit, foreholdt, at
det fremgår, at forelæggelsen gik forbi Steffen Normann Hansen, og fore-
spurgt, om han ved, hvorfor den gjorde det, svarede han benægtende,
men det var den vej, alle andre sager i denne relation var gået, så det var
vel ikke så mærkeligt.
Dokumenter og forklaringer
1295
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 31. august til den 7. oktober 2011.
Foreholdt brev fra Skatteministeriet til Jesper Høberg med afgørelse af an-
modning af 17. juni 2011 om aktindsigt, 1.-6. afsnit, og forespurgt, hvorfor
han godkendte, at brevet kunne sendes til Jesper Høberg, forklarede han,
at det var af samme årsag, som han havde godkendt det tidligere. Han
havde ikke haft fokus på de akter, som de har talt om, så hans svar er det
samme som før.
Niels Fenger foreholdt vidnet, at han har forstået det sådan, at vidnets
fokus var pressens mulige opstart af en sag, og at de dokumenter, som
departementet fokuserede på i den sammenhæng, lige præcis var de do-
kumenter, der viste interaktionen mellem SKAT København og departe-
mentet i den konkrete sag – det samme som ombudsmanden interesse-
rede sig for.
Forespurgt, om det ikke lige præcis var de dokumenter, der blev spurgt
og svaret til, svarede han bekræftende, men svaret var jo heller ikke, at de
ikke var der, men at de var af fortrolig karakter.
Foreholdt brevet til Jesper Høberg, 6. afsnit, 3.-4. linje: ”Fra disse mø-
der foreligger der ikke skriftligt materiale”, forklarede han, at det er det
samme spørgsmål, han nu har fået i flere afskygninger. Ja, der lå noget
materiale, som klart skulle have været omtalt. Det blev det ikke, og det er
beklageligt, men der var ikke noget ønske om som sådan at skjule noget.
Det var en lemfældig sagsbehandling, og det skyldes hans egen undladelse
af at journalisere materialet. Det vil sige, at de folk, der sagsbehandlede,
fik det ikke noteret, og han havde ikke tænkt i de baner.
9.18­ Perioden­fra­den­31.­august­til­den­7.­oktober­2011.
Den 31. august 2011 kl. 8.46 sendte Simon Andersen agterskrivelsen af 16. septem-
ber 2010 i Stephen Kinnocks sag til Aage Michelsen med følgende bemærkninger:
”Tak.
Det andre hæfter sig ved, er:
1) Er fire måneder nok til at han bliver “tilflytter.”
2) At det er meget “lempeligt” af SKAT i en situation, hvor der er tale
om årelange besøg hos familien i Danmark, at acceptere at 180 dages
1296
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 31. august til den 7. oktober 2011.
grænsen kan udnyttes helt til det maksimale, da det af reglerne fremgår,
at den (vist?) forudsætter en i øvrigt nær tilknytning til et andet land, i
dette tilfælde Schweiz.
3) At der angiveligt ikke er spurgt til arbejdsmønster – at tjekke mails
eller lignende.
4) At man ved “genoptagelsen” i 2007/2008 lader ham slippe ud med
tilbagevirkende kraft, angiveligt uden at tage stilling til om det kan være
rimeligt set i lyset af, at han hele perioden afleverer selvangivelser.
Jeg håber du vil behandle dette strengt fortroligt og ikke overlade det til
andre.”
Den 8. september 2011 bragte BT følgende artikler, der flere steder refererer ind-
holdet af afgørelsen i Stephen Kinnocks skattesag og også citerer dele af afgørelsen:
”Rod­i­skatten
B.T.­mener:­Helle­Thorning-Schmidt­har­selv­ansvaret­for­bombe­i­skat-
tesag
I dag afslører B.T., at Helle Thorning-Schmidt i seks år fik et uberettiget
fradrag og slap for at betale et betydeligt beløb i skat.
Dermed kastes den socialdemokratiske statsministerkandidat ud i en ny
skattesag midt i valgkampen. En sag, der sætter spørgsmålstegn ved Thor-
nings tidligere udtalelser. En sag, der nu handler om hendes egen og ikke
kun hendes mands skatteansættelse. Og en sag, som hun selv kunne have
undgået kom frem nu ved at have offentliggjort den allerede sidste sommer.
Timingen er ubelejlig for Helle Thorning-Schmidt her kun en uge før val-
get, og B.T. vil sikkert blive bebrejdet, at vi bringer nyheden. Lad os slå
fast, at timingen ingen som helst betydning har for B.T.
Vi har, siden Skat afgjorde Stephen Kinnocks skattesag for godt et år
siden, af alle kræfter forsøgt at finde ud af, hvad der lå bag afgørelsen.
Fordi vi mener, det er af stor offentlig interesse at fortælle befolkningen,
hvorfor landets måske kommende statsministers mand ikke skal betale
skat i Danmark.
Dokumenter og forklaringer
1297
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 31. august til den 7. oktober 2011.
Det er lykkedes, og derfor kan vi i dag fortælle om baggrunden for Kin-
nock-afgørelsen og nyheden om den tvist, som Helle Thorning selv har
haft med de danske skattemyndigheder.
Den socialdemokratiske formand kunne selv have offentliggjort Skats af-
gørelse. Da Helle Thorning-Schmidt i sommeren 2010 vendte hjem fra
ferie i Frankrig, lovede hun at fremlægge den fulde afgørelse. ”Jeg er
kommet hjem for at lægge tingene på bordet. Jeg vil ærligt og åbent lægge
alt frem, for jeg tror, at det er det, der skal til nu”, sagde hun i lufthavnen.
Hendes rådgiver, Frode Holm, fulgte op og sagde, at den fulde og hele
afgørelse ville blive offentliggjort.
Det skete bare ikke.
Da Stephen Kinnock fik afgørelsen om, at han ikke skulle betale skat i
Danmark, blev de mange sider holdt tilbage. Det skabte stor kritik, også
blandt socialdemokrater, for hvad skjulte de ni sider? Hvad var det, de –
og vi – ikke måtte vide?
De ni sider indeholdt for mange private oplysninger, lød det fra næst-
formand Henrik Sass. Nej, det gør de ikke. De ni sider, som B.T. har set
og læst, er nærmest renset for personfølsomme oplysninger. Til gengæld
indeholder de den overraskende nyhed, at Helle Thorning-Schmidt i seks
år fik uberettigede fradrag.
Vi har ingen grund til at tro, at det foregik bevidst, men man har som bor-
ger selv ansvaret for sine selvangivelser til Skat. Til gengæld er der grund
til at drage en anden konklusion. Nemlig at Helle Thorning-Schmidt ikke
svarede korrekt, da hun i et brev til sine socialdemokratiske partikamme-
rater skrev, at hun og hendes mand har fulgt skattereglerne til ”punkt og
prikke”.
Den nye sag viser, at det har hun ikke.”
”Hun­betalte­for­lidt­i­skat
Afsløret:­Skat­i­hemmelig­sag­mod­statsminister-favoritten­Helle­Thor-
ning-Schmidt
En hidtil hemmeligholdt skattesag rammer nu Socialdemokraternes for-
mand Helle Thorning-Schmidt.
1298
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 31. august til den 7. oktober 2011.
B.T. kan i dag afsløre, at Skat for tre år siden opgav at få Helle Thor-
ning-Schmidt til at tilbagebetale et betydeligt beløb, som hun siden 1999
har betalt for lidt i skat.
Avisen har fået adgang til fortrolige dokumenter om en skattesag fra 2008,
der viser, at Helle Thorning-Schmidt uberettiget har udnyttet sin britiske
ægtefælle Stephen Kinnocks danske skattefradrag fra 1999 til 2008 og
dermed år for år betalt for lidt i skat af sin løn fra først Europa-Parlamentet
og efter 2005 Folketinget.
Fik­mandens­fradrag
Af afgørelsen fra Skat, som B.T. har set og læst, fremgår det, at Stephen
Kinnock – til trods for at han i 1999 forlod Danmark og dermed ikke
længere var fuldt skattepligtig her til landet – fortsat selvangav som fuldt
skattepligtig. Dette betød ingenting for Kinnock, da han ikke havde no-
gen skattepligtig indkomst i Danmark. I stedet fik Helle Thorning-Schmidt
som ægtefælle hans fradrag, som hun uberettiget brugte. I afgørelsen fra
Skat til Kinnock i sagen hedder det direkte, at der skete ”overførsel af
negativ skattepligtig indkomst og skatteværdi af personfradrag m.v. til din
ægtefælles årsopgørelser”.
Kontant­udbytte
Stephen Kinnock fik i perioden mange påmindelser i form af selvangivel-
ser og årsopgørelser – om, at han var registreret som fuldt skattepligtig
til Danmark, mens Helle Thorning har modtaget en række årsopgørelser,
hvoraf det fremgik, at hendes personfradrag var væsentligt større end nor-
malt for en skatteyder.
Dermed er det ikke korrekt, når Helle Thorning-Schmidt – i forbindelse
med sidste års skattesag – flere gange til pressen og i en mail til partiets
medlemmer hævdede, at hun og hendes mand havde ”fulgt skattereglerne
til punkt og prikke”. Tværtimod har hun fået kontant udbytte af ikke at
overholde reglerne.
Passivitet
Advokat Jørn Qviste fra advokatfirmaet Johan Schlüter i København – for-
fatter til et stort antal artikler om dansk og international skatteret – siger:
Dokumenter og forklaringer
1299
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 31. august til den 7. oktober 2011.
- Så vidt jeg kan bedømme, har Stephen Kinnock udvist passivitet. Det
havde nok været hensigtsmæssigt at få en rådgiver til at sørge for beg-
ge parters selvangivelser på et tidligere tidspunkt, så de havde undgået
sagen. På den anden side vil jeg sige, at masser af skatteydere hvert år
begår samme fejl, fordi de ikke studerer deres fortrykte selvangivelser
eller årsopgørelser nærmere. Det er en god idé at være omhyggelig i sine
skattesager, hvis man vil være statsminister, men der er jo ingen grund til
at tro, det er sket med vilje. Få vil snyde for et så relativt beskedent beløb,
siger Jørn Qviste.
Bør­tjekke­årsopgørelsen
Søren Aagaard, skatteekspert og advokat hos Advodan, påpeger, at alle
har et ansvar for at tjekke deres skatteansættelse i årsopgørelsen.
- Hvis man uberettiget bruger ægtefællens personfradrag, kommer man til
at betale for lidt i skat. Skatteværdien af fradraget fremgår af bagsiden af
årsopgørelsen, hvor skatteberegningen foretages, siger han.
Stephen Kinnock var fuldt skattepligtig til Danmark i 1999, da han og
Thorning-Schmidt flyttede til Bruxelles – men i de følgende år, fra 1999
til 2007/2008, forblev han – fejlagtigt – ved med at være registreret som
fuld skattepligtig til Danmark.
Han modtog år for år både selvangivelser og årsopgørelser, der gjorde ham
opmærksom på, at han fortsat var registreret som fuldt skattepligtig til
Danmark, men foretog sig ingenting.
Den fulde skattepligt betød ingenting for ham selv, da han som diplomat i
den britiske institution British Council ikke skulle betale skat til Danmark
af sin løn. Men ægteparret havde fordele af, at Kinnock fortsat var regi-
streret som fuldt skattepligtig. Dermed kunne de fradrag, han havde ret
til – for eksempel det årlige personfradrag – overføres til ægtefællen Helle
Thorning-Schmidt, der på den måde kom til at betale for lidt i skat.
Ansættelsen­ophørte
Skat fik først kendskab til sagen, da parrets rådgiver i først 2007 og siden i
2008 selv henvendte sig til Skat for at få Stephen Kinnock ud af den dan-
ske skattepligt. I 2008 ophørte Kinnocks ansættelse i British Council – og
dermed ville han ikke længere være automatisk beskyttet mod skattebeta-
1300
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 31. august til den 7. oktober 2011.
ling i Danmark. I det øjeblik han måtte opgive sin diplomatstatus og tage
et job i en privat virksomhed, ville det faktum, at han var registreret som
”fuldt skattepligtig” til Danmark, formentlig betyde, at han også i praksis
skulle betale skat i Danmark – selv om han arbejdede i udlandet.
Skat accepterede med tilbagevirkende kraft, at Stephen Kinnock alligevel
ikke havde været skattepligtig til Danmark, siden han flyttede ud af landet
i 1999. Dermed havde han heller ikke ret til de årelange danske fradrag.
Ændrede­årsopgørelse
Af skattedokumenterne fremgår det, at Skat ”ændrede” Thorning-Sch-
midts årsopgørelse for årene 2006, 2007 og 2008, hvilket formentlig be-
tyder, at hun blev pålagt at betale skat, men det fremgår også, at sagen
var forældet for årene 2000, 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005, hvorefter
Skat ikke efterfølgende kunne afkræve Thorning ekstrabetaling i for lidt
betalt skat.
B.T. har af en revisor fået udregnet, hvor meget Helle Thorning-Schmidt
har betalt for lidt i skat i årene 2000-2005 – med forbehold for ukendte
faktorer er beløbet et mindre sekscifret beløb.
Thorning­ville­lægge­alt­frem
Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt lovede at offent-
liggøre sin britiske mand Stephen Kinnocks meget omdiskuterede skat-
teafgørelse.
Da skattesagen kørte sidste sommer, blev parret beskyldt for at være skat-
tespekulanter, og Thorning garanterede, at afgørelsen fra Skat ville blive
lagt på bordet.
- Jeg vil ærligt og åbent lægge alt frem, for jeg tror, at det er det, der skal
til nu, sagde statsministerkandidaten til Jyllands-Posten 30. juli 2010, og
samme dag slog hun fast på TV2 News, at reglerne var blevet fulgt hele
vejen.
- Vi er stadig sikre på, at vi har fulgt reglerne til punkt og prikke, sagde
Helle Thorning-Schmidt.
Dokumenter og forklaringer
1301
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 31. august til den 7. oktober 2011.
Bristede­forventninger
Parrets revisor Frode Holm sagde helt konkret, at hele afgørelsen ville
blive lagt frem.
- Min klare forventning er, at Socialdemokraterne vil offentliggøre erklæ-
ringen fra Skat i sin helhed og i uredigeret form. På den måde får of-
fentligheden det klareste billede af Skats afgørelse, sagde Frode Holm til
ekstrabladet.dk 19. august 2010.
Men da Thorning og Kinnock modtog den ni sider lange afgørelse 16.
september, ville parret pludselig kun offentliggøre to linjer af afgørelsen,
der fastslår, at Kinnock ikke er fuldt skattepligtig for indkomstårene 2007,
2008 og 2009, da han ikke har taget bopæl her i landet.
Kun­to­linjer
Thorning forklarede efterfølgende i et indlæg på Socialdemokraternes
hjemmeside, at de to linjer er selve afgørelsen, og de ni sider kun er sags-
fremstilling med personlige oplysninger.
Umiddelbart er de eneste meget personlige oplysninger på de ni sider, at
Helle Thorning-Schmidt selv har haft en skattesag i 2008, hvor det blev
slået fast, at hun i seks år uberettiget har brugt sin mands fradrag.
Selv om Thorning ved, at hendes skattesag står omtalt på de ni sider, siger
hun efter afgørelsen igen, at reglerne er og fortsat vil blive fulgt til punkt
og prikke.”
”Derfor­blev­Kinnock­frikendt
Helle­ Thornings­ mand­ Stephen­ Kinnock­ er­ ikke­ så­ ofte­ i­ Danmark,­
som­parret­selv­har­sagt
Helle Thorning-Schmidts ægtefælle, den 41-årige Stephen Kinnock, besø-
ger sin kone og børn i Danmark langt mindre end antaget – og langt min-
dre end Helle Thorning-Schmidt i en række interview har givet udtryk for.
Det er den primære forklaring på, at Stephen Kinnock sidste år af Skat
blev frifundet for anklager om, at han burde være fuldt skattepligtig i
1302
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 31. august til den 7. oktober 2011.
Danmark, i hvert fald i 2009. Det fremgår af den ni siders afgørelse, som
B.T. har set og læst.
Af skattereglerne fremgår det, at personer kan opholde sig på ”kortvarigt
ophold her i landet på ferie eller lignende” uden at blive skattepligtige –
men opholdet må maksimalt være tre måneder i træk og på ”maksimalt
180 dage” inden for et år.
De­149­dage
Af dokumenter fra Skat fremgår det, at Kinnock ”kun” opholdt sig i Dan-
mark i 140 dage i 2009 – og det er mindre, end det lyder. Hvis Stephen
Kinnock tager fra Genève, hvor han bor, til København fredag aften og
tilbage til Genève mandag morgen, tæller det efter Skats regler som fire
opholdsdage.
I 2007 var Stephen Kinnock lidt mere i Danmark – han havde 157 op-
holdsdage – og i 2008 var tallet 161 opholdsdage. Af dokumenterne frem-
går det, at Skat – da myndigheden sidste år fastslog, at Stephen Kinnock
ikke var skattepligtig – lagde vægt på Kinnocks ”øvrige tilknytning” til
Danmark.
Beskeden­bolig­i­Schweiz
Men på trods af at Kinnock har kone, børn og bolig i Danmark, men kun
en beskeden bolig og arbejde i Schweiz – og i øvrigt ikke anden tilknyt-
ning til Schweiz – har Skat altså fundet, at hans samlede ”tilknytning” til
Danmark ikke var af en sådan karakter, at han kunne blive skattepligtig.
Helle Thorning-Schmidt har ellers i en række interview og på anden måde
i løbet af 2009 og 2010 gentagne gange givet udtryk for, at hendes mand
var hjemme i Danmark hver weekend.
Tre­nætter­hver­uge?
I en mail til Justitsministeriet, som hun sendte for at få tilladelse til, at
hendes mand, der er britisk statsborger, kunne blive medejer af hendes
hus, skrev hun, at ”min mand er i Danmark hver weekend fra fredag til
mandag hele året rundt”. I interview med aviser har hun sagt, at han
”kommer hjem torsdag aften eller fredag eftermiddag”, og ”min mand
kommer hjem og er der tre nætter hver uge”.
Dokumenter og forklaringer
1303
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 31. august til den 7. oktober 2011.
Sandheden er en anden: Kinnock er sjældnere hjemme, hvilket Helle
Thorning-Schmidt indrømmede i et interview med Jyllands-Posten 4.
september i år: ”Han er ikke hjemme hver weekend. Men stort set hver
weekend”.
Livsinteresser
Andre skatteydere har fortalt, hvordan de er blevet tvunget til at betale
skat til Danmark, selv om de er i landet langt under 180 dage – årsagen
er, at disse aldrig er ”sluppet ud” af dansk skattepligt, og det betyder, at
de ofte automatisk vil være skattepligtige til Danmark, hvis deres kone og
børn bor i landet – selv om de arbejder i udlandet. Deres såkaldte ”livsin-
teresser” er i Danmark.
Anderledes er situationen for Stephen Kinnock, der var fuld skattepligtig
til Danmark i 1997-1999, men så ”slap ud” af dansk skattepligt. Han er
derfor skatteteknisk såkaldt ”tilflytter” – og en sådan kan få lov at opholde
sig langt længere i Danmark, uden at betale skat, end andre borgere, hvis
fulde skattepligt aldrig er ophørt.
…
Det­skriver­Skat
”Den 11. marts 2004 flyttede din ægtefælle og jeres børn tilbage til Dan-
mark på adressen … Den 1. maj 2004 købte din ægtefælle ejendommen
… og tilmeldte sig selv og børnene denne adresse fra 7. juni 2004. Du tog
efter det oplyste ophold i denne bolig, når arbejdet tillod det, hovedsag-
ligt i weekender. Dette mønster har været fulgt lige siden. Skat konstate-
rer herved, at betingelserne for ophør af skattepligt var til stede allerede
ved fraflytningen i 1999, hvor din skattepligt burde være bragt til ophør.
Skattemyndighederne var ikke opmærksomme herpå, og du selvangav
fortsat for de efterfølgende år som fuldt skattepligtig til Danmark (print-
selvangivelser). Den fejlagtige registrering havde ingen reel skattemæssig
betydning for dig selv, da der for intet af årene var positiv skattepligtig
indkomst.
Der skete imidlertid overførsel af negativ skattepligtig indkomst og skat-
teværdi af personfradrag m.v. til din ægtefælles årsopgørelser. Der er tale
om tekniske beregningsmæssige forhold, som alene fremgår af årsopgø-
relsens skatteberegning. På grund af skatteforvaltningslovens fristregler
1304
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 31. august til den 7. oktober 2011.
i § 27 om forældelse, kan Skat ikke genoptage skatteansættelserne for
disse år, ligesom hverken du eller din ægtefælle kan få genoptaget skatte-
ansættelserne”.”
På baggrund af artiklerne anmeldte Koncerncentret samme dag, den 8. september
2011, lækagen af afgørelsen til Københavns Politi.
Den 8. september 2011 kl. 16.48 sendte Jan Kjærgaard følgende sms besked til
Peter Arnfeldt:
”Jeg er nødt helt officielt at spørge: Er det dig der har lækket til BT?”
Peter Arnfeldt svarede pr. sms kl. 17.13:
”NEJ. Og vil du venligst holde mig ude af den debat.”
Den 11. september 2011 kl. 14.11 skrev Thomas Nørmark Krog til Noa Redington:
”Helle Thorning-Schmidt har i en række interviews, senest i Jyllands-Po-
sten sidste søndag og tidligere på året i Billed-Bladet udtalt sig om ka-
rakteren af sit forhold til Stephen Kinnock, således den 20. marts 2011
i Billed-Bladet: ”Jeg kan stadig falde for min mand.” Jeg kan forstå, at
hun yderligere overfor en ugebladsjournalist i går afviste, at parret skulle
skilles.
B.T. har imidlertid fået bekræftet oplysninger om, at parrets revisor Frode
Holm direkte og utvetydigt på et møde med Skat København forud for
afgørelsen i skattesagen i 2010 gjorde gældende, at parret reelt ikke var
samlevende (som mand og kone), hvilket styrkede argumentet om, at Kin-
nock ”ikke har taget ophold” i Danmark, men reelt er i landet på ”ferie
eller lignende”. Jeg vil ikke her gentage og uddybe Frode Holms præcise
formuleringer om karakteren af parrets forhold, men der blev formuleret
fire linier om parrets ”private status” til brug for sagen.
Jeg håber på en snarlig dialog om disse forhold.”
Kl. 17.57 videresendte afdelingschef i Analyse og Informationsafd. (S) Bjarne Cory-
don mailen til Lisbeth Rasmussen og skrev:
Dokumenter og forklaringer
1305
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 31. august til den 7. oktober 2011.
”Efter aftale med Frode Holm fremsendes til din orientering hermed B.T.s
henvendelse. Du er meget velkommen til at ringe mig op på tlf. …, hvis der
skulle være brug for yderligere oplysninger i den forbindelse.”
Kl. 18.11 svarede Lisbeth Rasmussen:
”Tak, jeg har modtaget din mail og drøfter den med Direktør Erling An-
dersen.”
Samme dag, den 11. september 2011, kl. 19.42 skrev pressechef Troels Møllerhøj
Brøndsted, Koncerncentret, til Peter Loft og Erling Andersen med emnet ”Udkast
til formulering”:
”Første udkast til citater, som PL skal bruge i forbindelse med journalist-
henvendelser vedr. BT’s omtale af HTSK-sagen:
To modeller:
1. “Når drejer sig om personsager har jeg ifølge skatteforvaltningslovens §
17 fuldstændig tavshedspligt, og det gælder naturligvis også i dette tilfæl-
de. Derfor har jeg ingen kommentarer.”
2. “Jeg kan ikke genkende/kommentere BT’s fremstilling af sagen, som
helt må stå for bladets egen regning. Når drejer sig om personsager har
jeg ifølge skatteforvaltningslovens § 17 fuldstændig tavshedspligt, og det
gælder naturligvis også i dette tilfælde.”
Der kan pudses på formuleringerne, og det er I velkomne til at give input
til.
Model 1 er så at sige efter bogen. Model 2 – i særdeleshed med genken-
de – betyder, at vi læner os lidt ud. Efter min mening stadig holder os på
måtten, men opnår vi noget væsentligt ved en sådan formulering. Lad os
drøfte det nærmere”
Den 12. september 2011 kl. 18.32 skrev Per Hvas til kontorchef Jack Johansen,
Koncerncentret:
”Det er korrekt, at Ombudsmandssagen er håndteret af Koncernsekreta-
riatet, Hans From.
1306
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 31. august til den 7. oktober 2011.
I forbindelse med deres behandling af sagen havde Steffen Normann Han-
sen aftalt et møde med Ombudsmanden den 28. februar 2011 her i NEG,
hvor de kunne få lejlighed til at se og gennemgå den redegørelse og aktli-
ste, som SKAT København var blevet bedt om at udarbejde til brug for en
samlet besvarelse af Ombudsmanden. Hans From havde imidlertid ikke
mulighed for at deltage, og da mødet ikke umiddelbart kunne udskydes,
blev jeg og Louise Egede Olesen derfor bedt om at tage mødet i stedet for
Hans From.
Steffen Normann Hansen havde i den forbindelse vurderet, at det ikke
på forhånd kunne udelukkes, at Ombudsmanden ønskede at spørge ind
til konkrete akter i sagen. Steffen Normann Hansen havde derfor bedt
SKAT København om at kopiere en materialesamling, som Koncerncen-
teret hurtigt kunne få adgang til, hvis behovet opstod. Materialet, som jeg
i den forbindelse fik overbragt, bestod af 2 mapper (ringbind), som jeg
umiddelbart efter modtagelsen låste inde i et skab. Jeg har ikke kendskab
til, hvad materialesamlingen konkret indeholdt.
Der opstod på intet tidspunkt behov for at anvende noget fra materiale-
samlingen, og da jeg blev orienteret om, at Hans From havde afgivet svar
til Ombudsmanden, kontaktede jeg Steffen Normann Hansen for at aftale,
hvordan og til hvem i SKAT København som materialesamlingen skulle
returneres til. Steffen oplyste, at han skulle til møde med Erling Andersen
i SKAT København tirsdag den 12. april 2011, samt at han kunne tage
materialet med her. Materialet blev herefter låst ud af skabet og givet til
Steffen umiddelbart før mødet.
Er der behov for supplerende oplysninger, så må du blot vende tilbage.”
Den 13. september 2011 kl. 7.04 skrev Troels Møllerhøj Brøndsted til Erling Ander-
sen, Peter Loft, Jesper Skovhus Poulsen og Steffen Normann Hansen:
”Når vi har en aftale om ikke at udtale os og overlade tingene til politiets
efterforskning, mener jeg ikke at udtalelser som disse er acceptable. Jeg
mener, det er nødvendigt på grundlag af denne endnu at blive enige om,
hvad vi siger, og hvad vi ikke siger, simpelthen for at vi også har mulighed
for at styre sagen i pressefunktionen.”
Erling Andersen svarede alle kl. 7.16:
Dokumenter og forklaringer
1307
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 31. august til den 7. oktober 2011.
”Jeg mener ikke jeg har udtalt mig til Politiken ud over de rammer som
Peter og Steffen har talt med medier om.
Men jeg vil være meget glad for en beslutning om, at alle nægter at udtale
sig til pressen. Det vil jeg efterleve til punkt og prikke.
Det må så også betyde, at pressefunktionen bestræber sig på at ”dække
bedre af” end det var tilfældet med Lisbeth Rasmussen i går.”
Af et telefonnotat fra en samtale med Bjarne Corydon udarbejdet af Lisbeth Ras-
mussen den 13. september fremgår:
”Bjarne Fog Corydon ringer i anledning af den mail, som han sendte til
mig den 11. september 2011 (søndag) efter jeg havde en samtale med
Frode Holm, som ringede mig op.
Mailen er foranlediget af, at Thomas Nørmark Krog fra BT henviser til en
oplysning i sagen, som han mener findes, at ”parret reelt ikke var samle-
vende”.
Umiddelbart har jeg besvaret henvendelsen fra 11. september 2011 med,
at jeg ville drøfte dette med Erling Andersen. Mailen er sendt cc til Erling
Andersen.
Bjarne Fog Corydon retter nu henvendelse på vegne af Helle Thor-
ning-Schmidt.
Bjarne Fog Corydon forklarer, at der foreligger en situation, hvor Helle
Thorning-Schmidt er ”værgeløs” overfor påstande om dokumenter og på-
stande som dette, med mindre SKAT København til hende kan afgive en
”kort” udtalelse om, at oplysningen ikke er korrekt. Helle Thorning-Sch-
midt står i den situation, at vi tvinges til at offentliggøre noget for at stoppe
vildledende og forkerte oplysninger.
Jeg forklarer, at vi helt holder os fra at kommentere på sagen og dens
indhold. Vi gentager og gentager ”Ingen kommentar”. Det er helt tekniske
forhold angående håndtering af sagen, som der er blevet omtalt i dagens
artikel i Politiken og svarer til de udtalelser, der også kunne læses i Ekstra
Bladet i går.
1308
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 31. august til den 7. oktober 2011.
Bjarne Fog Corydon stiller spørgsmålet – rent forvaltningsretlig – om det
ikke er sådan, at en borger i sin egen sag kan bede om at få oplyst, om
konkrete oplysninger og dokumenter ligger i sagen og om de indgår i
sagens afgørelse.
Jeg medgiver Bjarne Fog Corydon, at sådan er det, men når vi fastholder
vinklen om ikke at udtale os om sagen og dens indhold skyldes det, at
det er af andre hensyn under den nuværende situation, hvor der er folke-
tingsvalg.
Bjarne Fog Corydon beder om at vi endnu en gang overvejer, om hvordan
vi vil stille os, hvis der kommer en anmodning fra Helle Thorning-Schmidt
om, at vi fortæller hende, om der foreligger en sådan oplysning i sagen.
Det forelægger jeg for Erling Andersen, ligesom jeg har videresendt Bjarne
Fog Corydons mail af 13. september 2011 til Erling Andersen.
…
Efterfølgende drøftelser med Erling Andersen. Han drøfter sagen med
Peter Loft, der vil overveje om SKAT/SKATTEMINISTERIET skal komme
med en udtalelse.”
Den 22. september 2011 skrev Jan Kjærgaard i en sms til Peter Arnfeldt:
”Er du blevet afhørt af politiet?”
Den 7. oktober 2011 skrev Jan Kjærgaard en sms til Peter Arnfeldt:
”Centrale kilder oplyser nu at du havde adgang til kinnock-skattesagen og
at du i øvrigt kort er blevet afhørt af politiet – kommentar udbedes”
De to sms-beskeder ses ikke besvaret af Peter Arnfeldt.
Steffen Normann Hansen blev den 1. november 2011 afhørt af Københavns Politi.
Af afhøringsrapporten, som er gennemlæst og underskrevet af Steffen Normann
Hansen, fremgår bl.a.:
”Afh. oplyste, at han onsdag den 7. september 2011 netop efter hjem-
komst fra møde i Haag i Holland fik telefonisk henvendelse fra journalist
Dokumenter og forklaringer
1309
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 31. august til den 7. oktober 2011.
Simon Andersen fra dagbladet B.T, der ønskede at tale med ham vedr.
afgørelsen.
Afh. var på vej i tjenestevogn fra Kastrup Lufthavn til Skatteministeriet
for at hente nogle ting før han fortsatte til nyt møde på hotel Scandic i
Vester Søgade.
Afh. havde under telefonsamtalen med Simon Andersen givet udtryk for,
at han ikke havde tid til interview idet han var på vej til mødet på hotel
Scandic i Vester Søgade og vejledte ham om at kontakte hans sekretær.
Afh. fortalte ikke nærmere om tidspunkt for mødet eller hvornår det evt.
var færdig. Simon Andersen havde under samtalen givet udtryk for, at han
havde celeber historie, der havde indflydelse på Danmarks kommende
statsminister Helle Thorning-Schmidt.
Afh. oplyste, at han ved ankomsten til hotel Scandic blev opmærksom på
Simon Andersen, der afventede foran hotellet og gav udtryk for, at der var
forskel i den afgørelse, som Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnock
havde modtaget og den der var sendt ud.
Afh. blev også af Simon Andersen gjort bekendt med, at de manglende 4
linier i afgørelsen havde skabt en “revolution“ i SKAT og der var en, der
ikke var tilfreds med SKATs lederskab.
Afh. blev også gjort bekendt med, at Lisbeth Rasmussen i SKAT havde
truffet beslutning om udeladelse af formuleringen og tilsyneladende ikke
var klar over, at Erling Andersen traf den endelig beslutning.
Afh. havde indtryk af, at Simon Andersen på en eller anden måde ønskede
bekræftelse på sine informationer.
Afh. var ikke i tvivl om, at Simon Andersen havde det indtryk af indholdet
i formuleringen gav udtryk for, at Stephen Kinnock var homoseksuel.
Afh. var overbevist om, at Simon Andersen var i besiddelse af afgørelsen,
men henviste til sin tavshedspligt og undlod nogen kommentarer og gik
ind på hotel Scandic.
Afh. undrede sig over, at Simon Andersen havde kendskab til formulerin-
gen og diskussionen om grunden til, at den ikke var med i afgørelsen og
1310
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1313.png
Perioden fra den 31. august til den 7. oktober 2011.
var ikke i tvivl om, at denne viden stammede fra personer, der tidligere
deltog i mødet i Skatteministeriet.”
Politiet har endvidere i forbindelse med efterforskning af lækagen afhørt Frode
Holm, Noa Redington, Lisbeth Rasmussen, Jette Sørensen, Hanne Dahl Kofod, Inger
Kirstine Sommer Hansen, Peter Christensen, Troels Lund Poulsen, Aage Michelsen,
Erling Andersen, Lis Ovdal Madsen, Jan Lund, Anne Nørgaard Simonsen, Søren
Hansen, Kent D. Sørensen, Birgitte Christensen, Peter Loft, Ivar Nordland, Per Hvas,
Michael Frank og Peter Arnfeldt.
Peter Arnfeldt har forklaret
330
:
Han mindes ikke at have modtaget andet materiale om Helle Thor-
ning-Schmidt og Stephen Kinnocks skattesag end agterskrivelsen, som
han makulerede sammen med presseberedskabet, da han fandt ud at, at
Helle Thorning-Schmidt ikke ville offentliggøre afgørelsen. Ved gennem-
gang af kommissionens materiale undrer han sig over, at så mange har
haft adgang til afgørelsen, og at agterskrivelsen også lå som pdf fil. Han
blev af politiet bl.a. foreholdt, at kun fire mennesker havde haft adgang til
agterskrivelsen, og det er jo helt forkert.
Han vidste ikke, at agterskrivelsen blev opbevaret i et aflåst skab på mini-
sterkontoret, men han fik agterskrivelsen af en af ministersekretærerne
Han har ikke udleveret agterskrivelsen til nogen, og han har ikke haft
adgang til den sidenhen. Han har heller ikke kendskab til, om andre skulle
have udleveret agterskrivelsen til nogen.
Troels Lund Poulsen har forklaret
331
:
Han erindrer ikke at have modtaget selve afgørelsen, men mener kun at
have fået agterskrivelsen sammen med presseberedskabet.
Efter mødet den 16. september 2010 blev agterskrivelsen arkiveret på
vidnets kontor sammen med andre VIP-sager. VIP-sagerne blev løbende
destrueret/revet i stykker, når de ikke var aktuelle længere. Det antydes
i politirapporten med afhøringen af ham selv – som han i øvrigt aldrig
har fået til gennemlæsning eller underskrevet – at han først destruerede
330 Protokol 8, side 13-14.
331 Protokol 9, side 17.
Dokumenter og forklaringer
1311
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1314.png
Perioden fra den 31. august til den 7. oktober 2011.
agterskrivelsen, da han forlod ministeriet, men efter hans egen hukom-
melse destruerede han den ca. en måned eller lidt mere efter afgørelsen.
Foranstaltningen til at destruere den var, at der var indbrud i ministeriet
over to omgange, hvorefter ministeriet udsendte en pressemeddelelse den
4. oktober 2010. Indtil den 4. oktober 2010 var der ikke låst ind til hans
kontor, men det blev der efterfølgende. Det må også være lige omkring det
tidspunkt, at han destruerede afgørelsen.
Han var ikke klar over, at der også blev opbevaret en kopi af afgørelsen i
et sikret skab ved ministersekretæren. Han var slet ikke bekendt med, at
der er et sådant skab.
Han har ikke haft adgang til afgørelsen, siden han destruerede den. Han
har ikke udleveret afgørelsen til nogen, og han har ikke kendskab til, at
andre skulle have udleveret den til nogen.
Det kom som en ret stor overraskelse for ham, da han i bisiddermaterialet
blev bekendt med, at der i forbindelse med ombudsmandssagen var en
pdf fil med agterskrivelsen, som havde været ude i en rimelig bred kreds.
Peter Christensen har forklaret
332
:
Efter at vidnet tiltrådte som minister den 8. marts 2011, modtog han kun
én oplysning vedrørende Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnocks
forhold. Det skete den 11. eller 12. september 2011, da Peter Loft ringede
ham op og fortalte, at han var blevet af kontaktet af BT, og at BT ville brin-
ge en historie den følgende dag om, at Stephen Kinnock var homoseksuel.
Peter Loft fortalte ham, at det var en oplysning, som de havde fået af Fro-
de Holm, og at det havde haft en eller anden betydning for skattesagens
udfald. Peter Loft fortalte også, at han havde skrevet nogle overordnede
linjer, som han havde givet til SKAT København. Det var nogen linjer,
der skulle indikere, at der var andre grunde til afgørelsen end antallet af
rejsedage.
Peter Loft var bekymret, da han ringede ham op – især over, at han forven-
tede selv at blive nævnt. Peter Loft sagde ikke noget om, hvor BT havde
oplysningerne fra, men han var bekymret over, at de havde dem, fordi
det var meget få mennesker, der havde oplysningerne. Peter Loft følte sig
332 Protokol 9, side 21.
1312
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1315.png
Perioden fra den 31. august til den 7. oktober 2011.
nødsaget til at orientere ham. Han fik det indtryk, at oplysningen indgik i
sagen, men han spurgte ikke ind til det. Han tog blot orienteringen til ef-
terretning. Han fik ikke som minister yderligere at vide om sagen – heller
ikke da den dukkede op i medierne igen.
Han har aldrig været i besiddelse af afgørelsen. Mens han var politisk ord-
fører, var der mange journalister, der rettede henvendelse til ham for at få
afgørelsen, hvilket han jo ikke kunne give dem.
Han havde ikke kendskab til, at agterskrivelsen blev opbevaret i et aflåst
skab i ministeriet, før hans bisidder oplyste det. Han var ikke en gang klar
over, at der var et pengeskab i ministeriet.
Han har ikke kendskab til, at andre skulle have udleveret afgørelsen, og
han har ingen anelse om, hvordan den kan være endt ved BT.
Thomas Nørmark Krog har forklaret
333
:
Forespurgt, hvornår BT modtog agterskrivelsen fra SKAT vedrørende Ste-
phen Kinnocks skattesag, nægtede vidnet at svare under henvisning til
kildebeskyttelsen.
Forespurgt, om BT kendte til indholdet af agterskrivelsen, inden de mod-
tog dokumentet, nægtede han at svare under henvisning til kildebeskyt-
telsen.
Forespurgt, om BT modtog agterskrivelsen i en papirversion eller en elek-
tronisk version, nægtede han at svare under henvisning til kildebeskyttel-
sen.
Forespurgt, om BT modtog dokumentet anonymt, nægtede han at svare
under henvisning til kildebeskyttelsen.
Forespurgt, hvad BT gjorde for at sikre, at dokumentet var ægte, nægtede
han at svare under henvisning til kildebeskyttelsen.
Foreholdt artikel af 9. oktober 2011 fra Politiken med overskriften ”Vi har
diskuteret meget med os selv”, hvor Olav Skaaning Andersen udtaler: ”Vi
333 Protokol 10, side 4.
Dokumenter og forklaringer
1313
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1316.png
Perioden fra den 31. august til den 7. oktober 2011.
har haft en kort researchperiode, hvor vi har bedt eksperter forholde sig
til sagen. Det er ikke en måned før, men jeg vil ikke ind på hvor længe
før”, og forespurgt, hvilke eksperter, der hjalp BT med at forholde sig til
sagen på dette tidspunkt, nægtede han at svare under henvisning til kil-
debeskyttelsen.
Foreholdt samme artikel, hvori Olav Skaaning Andersen længere nede
udtaler: ”Vi har diskuteret meget med os selv. Det kan man roligt skrive,
men jeg vil ikke nærmere ind på det”, og forespurgt, mellem hvem på BT,
diskussionen foregik, nægtede han at svare under henvisning til kildebe-
skyttelsen.
Forespurgt, om man involverede andre end de personer, der var tilknyttet
BT’s redaktion i denne diskussion, nægtede han at svare under henvisning
til kildebeskyttelsen.
Forespurgt, hvem på BT, der havde kontakten til kilden, nægtede han at
svare under henvisning til kildebeskyttelsen.
Foreholdt mail af 11. september 2011 kl. 14.11 fra vidnet til Noa Reding-
ton, 2. afsnit, og forespurgt, om det var den samme kilde, som udleverede
agterskrivelsen, nægtede han at svare under henvisning til kildebeskyttel-
sen.
Simon Andersen har forklaret
334
:
Forespurgt, hvornår BT første gang fik adgang til agterskrivelsen, nægtede
vidnet at svare under henvisning til kildebeskyttelsen.
Forespurgt, om BT kendte til indholdet af agterskrivelsen, inden de mod-
tog dokumentet, nægtede han at svare under henvisning til kildebeskyt-
telsen.
Forespurgt, om BT modtog agterskrivelsen i en papirversion eller en elek-
tronisk version, nægtede han at svare under henvisning til kildebeskyttel-
sen.
334 Protokol 10, side 9-10.
1314
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1317.png
Perioden fra den 31. august til den 7. oktober 2011.
Forespurgt, om BT modtog dokumentet anonymt, nægtede han at svare
under henvisning til kildebeskyttelsen.
Forespurgt, hvad BT gjorde for at sikre, at dokumentet var ægte, nægtede
han at svare under henvisning til kildebeskyttelsen
Henvist til mail af 11. september 2011 fra Thomas Nørmark Krog til Noa
Redington og forespurgt, hvem der var kilden til de oplysninger, der frem-
går af mailen, nægtede han at svare med henvisning til kildebeskyttelsen.
Forespurgt, hvorvidt han rettede henvendelse til blandt andet Peter Loft
og Erling Andersen og spurgte til, hvorfor ”de fire linjer” ikke var medta-
get i afgørelsen, svarede han, at det vil han ikke gå ind i.
Peter Brüchmann har forklaret
335
:
Forespurgt, om vidnet fik oplysning om, hvem der var kilden var til agter-
skrivelsen, nægtede han at svare under henvisning til kildebeskyttelsen.
Forespurgt, om han fik oplysning om, om der var lovet kilden kildebeskyt-
telse, nægtede han at svare under henvisning til kildebeskyttelsen.
Henvist til mail af 11. september 2011 kl. 14.11 fra Thomas Nørmark Krog
til Noa Redington, hvori Thomas Nørmark Krog bl.a. anfører, at Helle
Thorning-Schmidt har udtalt, at hun stadig kan falde for sin mand, men at
Frode Holm til SKAT København skulle have oplyst noget andet om par-
rets samliv, forklarede han, at når man fik henvendelser af privat karakter,
som dette var, var det ikke relevant for dem. Det var oplysningen om, at
det havde noget med sagen at gøre, der medførte, at det begyndte at blive
journalistisk interessant.
Der var en glidende proces af ”von hören sagen”. Når der var så meget
fokus på en sag som på denne, så steg den almindelige rygtestrøm. Det var
et helt normalt mønster. Det virrede man på hovedet af og betragtede det
ikke som relevant. Så gled det over til, hvilket kom fra mange forskellige si-
der, at det også kunne have indgået i sagen. Da begyndte det at blive jour-
nalistisk interessant, og de skulle derfor ud og afprøve det journalistisk.
335 Protokol 10, side 12.
Dokumenter og forklaringer
1315
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1318.png
Perioden fra den 31. august til den 7. oktober 2011.
Langt det meste var ikke relevant for dem. Mange henvendelser havde en
karakter, som de ikke kunne bruge til noget.
Olav Skaaning Andersen har forklaret
336
:
Foreholdt artikel af 8. september 2011 i BT ”Kinnock frikendt”, under
overskriften ”Det skriver SKAT”, og dele af leder af samme dato i BT med
overskriften ”Rod i skatten, B.T. mener: Helle Thorning-Schmidt har selv
ansvaret for bombe i skattesag”, forklarede vidnet, at det var ham, der
skrev overskriften på lederen. Han husker ikke, om han drøftede det med
skatteeksperter.
Foreholdt mail af 31. august 2011 kl. 08.46 fra Simon Andersen til Aage
Michelsen, hvor skatteafgørelsen sendes i kopi, og der stilles nogle spørgs-
mål til Aage Michelsen, forklarede han, at han ikke husker, hvad Aage
Michelsen sagde til dem om afgørelsen. Han har ikke tidligere set mailen.
Han ønsker ikke at svare på, om han set Stephen Kinnocks skatteafgørel-
se. Han ønsker ikke at svare på, om han har set den del af afgørelsen, som
blev citeret i avisen, af hensyn til kildegrundlaget.
Henvist til de tre afsnit fra agterskrivelsen, som er citeret i artiklen af 8.
september 2011 og agterskrivelsen, punkt 3, 2. afsnit, forklarede vidnet,
at BT bragte det, som de syntes var relevant for sagen. Det var ikke sådan,
at det har været hemmeligholdt, at SKAT havde et ansvar for denne sag,
men som han selv skrev: ”enhver har ansvaret for sin egen selvangivelse”.
Ellers har de bare bragt faktuelle oplysninger om sagen i BT. Enhver bor-
ger i Danmark har ansvaret for selv at selvangive det, der skal selvangives.
Det er et grundlæggende princip. Han kan ikke svare på, om man skal
selvangive sit personfradrag. Han er ikke teknisk nede i den slags ting.
Det fremgik af hele dækningen af sagen, at SKAT tog ansvaret for sagen.
Han kan ikke huske samtlige artikler i sagen, og hvad andre medier har
skrevet.
Hanne Dahl Kofod har forklaret
337
:
Frode Holm og skatteyder har modtaget en kopi af afgørelsen, og ellers
er den akteret på sagen. Hun fik ikke en kopi af agterskrivelsen. Når de
336 Protokol 10, side 13.
337 Protokol 12, side 20.
1316
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1319.png
Perioden fra den 31. august til den 7. oktober 2011.
løbende reviderede udkastet, havde Søren Hansen det med. Da sagen var
færdig, blev den låst inde på hans kontor. Da han gik på pension, blev den
kortvarigt låst inde på hendes kontor. Sagen var her, indtil de fik et skab,
hvor den kunne være i. Til dette skab var det alene Lisbeth Rasmussen,
der havde nøgle.
Forespurgt af formanden, om hun havde adgang til agterskrivelsen, mens
sagen var låst inde på hendes kontor, forklarede hun, at det havde hun, fra
Søren Hansen gik på pension den 1. november 2010 og ca. 3 uger frem.
Forespurgt af udspørgeren, forklarede vidnet, at hun ikke efterfølgende
har fået en kopi af agterskrivelsen. Hun havde også adgang til sagen i
KMD, hvor hun kunne have trukket en afgørelse. Hun mener stadig, at
hun har adgang til sagen. Sagen er afskærmet i systemet, men hun er en
af dem, der har adgang til sagen. Hun har ikke trukket en kopi af afgørel-
sen i systemet. Hun har ikke kendskab til, om nogle af hendes kollegaer
har forsøgt at trække en kopi af afgørelsen. Hun er ikke klar over, om der
er uddelt kopier til nogen udenfor SKAT ud over Frode Holm og skatte-
yderen. Der blev udleveret noget i forbindelse med en ombudsmandssag
til Koncerncentret, men ellers ikke.
Gergana Trasborg har forklaret
338
:
Vidnet har ikke kendskab til, hvem der har fået kopi af Stephen Kinnocks
agterskrivelse. Hun ved, at der blev sendt noget i forbindelse med VIP-ori-
entering. Hun har ikke selv haft en anden kopi af afgørelsen, end den der
var i mappen i skabet. Hun har ikke læst afgørelsen.
Hun ved ikke, om andre har taget en kopi af afgørelsen. Hun ved, at på
det tidspunkt, hvor sagen lå i Koncerncentret, lå den ikke i et låst sted.
…
Af advokat K. L. Németh foreholdt mail af 24. februar 2012 fra Lisbeth
Rasmussen til vidnet, forklarede hun, at det drejede sig om noget korre-
spondance, som Lisbeth Rasmussen havde haft med Bjarne Corydon i
perioden fra den 8. september til den 13. september 2011. Vidnets rolle
i den forbindelse var at oprette en sag i sagsbehandlersystemet og aktere
338 Protokol 13, side 4 og 4-5.
Dokumenter og forklaringer
1317
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1320.png
Perioden fra den 31. august til den 7. oktober 2011.
de bilag, der hørte til sagen. Forespurgt, hvad man skulle bruge det til,
svarede hun, at man vel skulle opbevare dokumentation. Hun havde talt
med Lisbeth Rasmussen, der havde bedt hende om at oprette en sag på
Bjarne Corydon. Forespurgt, hvorfor man først oprettede en sag i 2012,
når korrespondancen fandt sted i september 2011, svarede hun, det var
fordi, man ikke havde gjort det tidligere.
Lisbeth Rasmussen har forklaret
339
:
Forespurgt, om hun – udover de personer hun allerede har forklaret om
– har kendskab til, om nogen har haft adgang til agterskrivelsen, afgørel-
sen eller den fysiske sag, forklarede hun, at efter sagen blev afsluttet den
16.-17. september 2010, blev der samlet op på den fysiske sag. Sagen blev
opbevaret i nogle kasser, der blev flyttet fra deres kontorer til et stålskab,
som de havde placeret et andet sted i huset. Der var en nøgle til stålskabet,
og den nøgle har hun haft og bestyret. Sagen blev flyttet omkring slutnin-
gen af oktober 2010. De havde problemer med at finde et skab, som de
syntes var egnet, og den skulle ikke ligge sammen med andre sager, så det
tog lidt tid.
Første gang, hun derefter åbnede sagen, var i forbindelse med, at man be-
handlede en sag i Skatteministeriet fra Folketingets Ombudsmand. Efter
årsskiftet 2010/2011 skete der det i ombudsmandssagen, at man ønskede
at få alle akter over til Skatteministeriet. En situation, som Erling Ander-
sen var meget lidt glad for, og han sagde faktisk, at det ønskede de ikke,
men det ville Skatteministeriet have. De kunne gå ind i de pågældende
systemer, hvor sagen lå og skrive de enkelte dokumenter ud fra syste-
met, så det blev ikke originalerne, som Koncerncentret fik eller kopi af
originalerne, men udskrifter. De tjekkede op på sagen, om alt var med.
De har således haft skabet åbnet i den forbindelse. Erling Andersen bad
sekretariatet, Gergana Trasborg, som hørte under ham om at forestå ud-
skrivningen, og Hanne Dahl Kofod bistod med arbejdet. De fik nøglen, så
de kunne sammenligne udskrifterne med det originale materiale. Hanne
Dahl Kofod havde før dette haft nøglen et par gange, hvor der var behov
for at hente noget materiale.
Forespurgt, om der var andre tilfælde, hvor de havde lukket skabet op,
svarede hun, at det var der senere. Det var ikke alt på originalsagen, der
339 Protokol 14, side 10-12, 28 og 30-31.
1318
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 31. august til den 7. oktober 2011.
var scannet ind, så de havde været nede og se, om der var mere, der
skulle med. De fire mapper, der blev lavet med udskrifter, blev bragt over
til Skatteministeriet en gang i februar 2011, og de kom retur i april 2011.
De kontrollerede ikke, at det hele var der, da mapperne kom tilbage igen,
men hvis der havde manglet noget, så ville de have set det, da de nogle
måneder senere havde mapperne fremme igen. Da de fire mapper kom
tilbage, blev de sat ind i samme skab som originalsagen.
Forespurgt, hvornår skabet blev åbnet op næste gang, forklarede hun, at
hun ikke mener, at der efterfølgende var behov herfor.
Hen i maj, måske først i juni, hørte de et rygte om, at BT havde en kopi
af afgørelsen. Erling Andersen nævnte rygtet for hende. Det havde de lige
en snak om – hvor meget var der lige i det her. Efter den måde, de havde
omgået sagen på, havde de ingen mistanke på nogen som helst måde. De
besluttede sig derfor for at se tiden an. Efter 2-3 uger begyndte BT at røre
på sig. I juni kontaktede BT Erling Andersen og ville have oplysninger
om hans CV og SKATs resultatkontrakter. Hun mener, at det var Simon
Andersen, der kontaktede Erling Andersen.
Fra tirsdag den 6. september 2011 var der et intensivt forløb med hensyn
til kontakter, indtil BT’s offentliggørelse den 8. september 2011. Den 6.
september 2011 var der et fællesseminar for SKAT København. Da vidnet
mødte op, fik hun at vide, at Peter Loft var blevet kontaktet af BT, der ger-
ne ville have nogle oplysninger om Lofts rolle i sagen og sagsbehandlingen
i øvrigt. BT havde også kendskab til noget, de kaldte ”de fire linjer”, og BT
mente at have en viden om ”mytteriet i SKAT København”. Hun fik det at
vide af Erling Andersen. Hun fik indtryk af, at Peter Loft var gledet af på
henvendelsen. Hun blev ikke kontaktet af nogen journalister, men Erling
Andersen blev kontaktet umiddelbart efter.
Forespurgt, om hun er bekendt med, om nogen – udover Søren Hansen,
Hanne Dahl Kofod, Inger Kirstine Sommer Hansen, Erling Andersen, vid-
net selv og dem, der havde modtaget materialet i departementet – skulle
have modtaget eller have haft adgang til agterskrivelsen eller afgørelsen,
forklarede vidnet, at Gergana Trasborg op til februar 2011, hvor hun ko-
pierede til brug for ombudsmandssagen, havde hun det låst inde i sit skab,
indtil Erling Andersen hentede det. Gergana Trasborg havde materialet
nogle dage.
Dokumenter og forklaringer
1319
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 31. august til den 7. oktober 2011.
Forespurgt, om vidnet har kendskab til, formodning om eller mistanke
om, at andre – udover de nævnte personer – kunne have haft agterskri-
velsen eller afgørelsen, svarede hun, at hun ikke har kendskab til eller
formodning om, at andre i SKAT København skulle have haft adgang til
den. På forespørgsel oplyste hun, at Jette Sørensen ikke har haft adgang til
sagens akter. Jette Sørensen opbevarede kopi af VIP-orienteringen og den
vedlagte agterskrivelse, så på den måde havde hun adgang.
Forespurgt, om hun har kendskab til eller formodning om, at andre i de-
partementet end dem, de havde sendt agterskrivelsen til, kunne have haft
den, svarede hun, at sagsmaterialet – som hun har forstået det – blev afle-
veret til Per Hvas, som opbevarede det. Det har hun drøftet med ham, for
han var ganske led ved det. De sagsbehandlere, der var i Koncerncentret,
og som arbejdede med ombudsmandssagen, må på en eller anden måde
også have haft adgang, men det er ikke noget, hun har nogen konkret
viden om.
Forespurgt, om hun har nogen formodning om, at nogen af de personer,
der nu er nævnt, kan have udleveret agterskrivelsen eller afgørelsen til
nogen andre eller have givet den til BT, forklarede hun, at det tror hun
bestemt ikke, men det er ikke noget, hun har nogen konkret viden om. Da
lækken kom den 8. september 2011, var der så mange andre oplysninger,
der var lækket samtidig, at det ikke alene var et spørgsmål om lækken af
afgørelsen. Der var sådan en sammenhæng mellem det og de oplysninger,
og det var der kun en begrænset kreds, der vidste.
Henvist til artikel i Berlingske den 29. oktober 2012, hvori det anføres:
”Thorning dementerede rygtet i august, og den gang sagde Frode Holm, at
der var tale om en misforståelse, men efter at have talt forløbet igennem
med SKAT, erkender han at være ophavsmanden”, og forespurgt, om Fro-
de Holm har talt sagen igennem med hende, svarede hun, at hun ikke har
talt med Frode Holm herom.
Forespurgt, om hun har kendskab til, om Frode Holm har talt det igennem
med andre fra SKAT, svarede hun benægtende. Hun forstår det sådan, at
Inger Kirstine Sommer Hansen har talt med ham, for at Frode Holm kun-
ne få verificeret en dato. Vidnet bemærkede, at hun har talt med Frode
Holm i anden anledning dels den 11. september 2011 og dels den 14. sep-
tember 2011, hvor de talte om elementet med de fortrolige oplysninger.
1320
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 31. august til den 7. oktober 2011.
Forespurgt, om hun har lækket afgørelsen eller oplysninger fra sagen, sva-
rede hun benægtende.
Lisbeth Rasmussen afgav herefter en forklaring for lukkede døre om forløbet den
11.-14. september 2011, hvor hun bl.a. havde telefonsamtaler med Frode Holm den
11. og 14. september 2011 og med Bjarne Corydon den 13. september 2011.
…
Forespurgt af advokat K. L. Németh, i hvilket omfang Erling Andersen var
bekendt med, at hun førte dagbog, forklarede hun, at han var bekendt
med, at hun førte den. Det var ikke noget, hun drøftede med ham som
sådan, men han var godt klar over, at hun sikkert lavede nogle notater.
Hverken form eller indhold var han bekendt med.
Forespurgt, om hun fortalte Erling Andersen til hvilket formål, hun opret-
tede dagbogen, svarede hun benægtende.
Forespurgt, hvorfor hun oprettede dokumentet, forklarede hun, at hun
skrev ned for at få overblik og huske de væsentlige ting, herunder især det
mere processuelle – altså hvad der var foregået, og hvem de havde mødtes
med. Hun havde jo pligt til, når hun kom her at forberede sig og huske
tingene. Foreholdt, at det kunne hun jo ikke vide på daværende tidspunkt,
svarede hun, at der kunne være andre situationer, hvor hun godt ville have
notaterne.
Foreholdt, at hun kunne have brugt sin dagbog omkring den 11. septem-
ber 2011, hvor Bjarne Corydon henvendte sig, fordi hun i dagbogen hav-
de noget, som nogen efterlyste, og forespurgt, om hun på det tidspunkt
oplyste Erling Andersen om, at det, som pressen efterlyste, stod i hendes
dagbog, svarede hun, at pressen ikke efterlyste et notat, men sagde, at
man havde et notat. Der blev spurgt til, om SKAT havde et notat på sagen,
og det havde de ikke.
Forespurgt, om hun ikke betragtede det, hun havde skrevet i dagbogen,
som et notat på sagen på det tidspunkt, svarede hun benægtende. Hun
betragtede det som ”en hukommelse” til sig selv.
…
Dokumenter og forklaringer
1321
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1324.png
Perioden fra den 31. august til den 7. oktober 2011.
Af advokat K. L. Németh henvist til telefonnotat af 13. september 2011
af samtale med Bjarne Corydon og forespurgt, hvornår og hvordan vidnet
fik den første kontakt med Bjarne Corydon, forklarede vidnet, at hun fik
den første kontakt gennem Frode Holm. Efterfølgende sendte Bjarne Co-
rydon en mail til hende ifølge aftale med Frode Holm. Forespurgt, hvad
anledningen var til, at Bjarne Corydon rettede henvendelse pr. mail, for-
klarede hun, at man blev ved med at rejse et spørgsmål med henvisning
til et notat. Hun vidste ikke, hvilket bilag man spurgte til. Foreholdt, at det
kunne være det bilag, som hun selv havde udarbejdet, forklarede hun, at
det kunne det ikke, for det havde ingen viden om.
Forespurgt, om hun ved denne lejlighed talte med Erling Andersen om, at
hun havde noget på sin computer, der beskrev de spørgsmål, man var ude
efter, svarede hun benægtende.
Foreholdt mail af 11. september 2011 fra Troels Møllerhøj Brøndsted til
Peter Loft og Erling Andersen, videresendt af Erling Andersen til vidnet
samme dag, og forespurgt, hvornår hun så Troels Møllerhøj Brøndsteds
mail, forklarede hun, at hun som anført fik den tilsendt fra Erling An-
dersen samme dag til orientering. Forespurgt, om hun hæftede sig ved
formuleringen – vi læner os lidt ud, men holder os på måtten – når Troels
Møllerhøj Brøndsted ikke kunne vide, at hun havde en dagbog med de
oplysninger, som BT måske efterlyste, forklarede vidnet, at det er mere
vigtigt at få sagt, at han ikke kunne vide, at de alle sad med en oplysning
i sagen. Det er det afgørende. Forespurgt, om hun gjorde noget for at un-
dersøge, hvor Brøndsted kunne vide det fra, svarede hun benægtende. Det
var en drøftelse mellem Erling Andersen og Peter Loft.
Forespurgt, hvorfor Erling Andersen sendte det videre til vidnet, forklare-
de hun, at det var til orientering, da det var hende, der havde startet med
at forelægge spørgsmålet – om man skulle gøre noget eller ej.
Frode Holm har forklaret
340
:
Forespurgt, hvor meget af sagen vidnet makulerede efterfølgende, forkla-
rede han, at det alene var arbejdspapirer og den slags, som blev makule-
ret, men ikke kontoudtog og flybilletter. Det er derfor, at sagen stadigvæk
fylder så meget.
340 Protokol 17, side 8-10, 10, 12 og 14-15.
1322
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 31. august til den 7. oktober 2011.
Forespurgt, om afgørelsen, der blev lagt på sagen, nogensinde har forladt
Revitax, forklarede han, at den ikke forlod kontoret før den 8. september
2011, hvor Mark Arnecke sendte den.
Forespurgt af formanden, om han ved, om det var den gule agterskrivelse
eller afgørelsen, Mark Arnecke sendte, forklarede han, at han ikke kan
forestille sig andet end, at det var den rene afgørelse, der blev sendt.
Forespurgt af udspørgeren, om vidnet har kendskab til, om agterskrivel-
sen eller afgørelsen skulle have forladt Revitax’ kontor efter 17. september
2010 og indtil den 8. september 2011, forklarede han, at det kan han
udelukke. Det er utænkeligt. Han vil udelukke, at en medarbejder kunne
have fundet dokumenterne.
Forespurgt, om der efterfølgende har været kontakt mellem vidnet og
SKAT vedrørende afgørelsen, forklarede han, at efter skatteåret 2009 hav-
de man via BT’s hjælp fået oplysninger om, at i 2010 var der to arbejds-
møder i Statsministeriet. Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnock var
i 2011 stadig hans klienter, og Revitax lavede deres selvangivelser. SKAT
havde allerede via denne sag fået oplyst de to arbejdsmøder, der var i
2010. Revitax fastholdt i den forbindelse, at Stephen Kinnock ikke var
skattepligtig til Danmark.
Forespurgt, om han efterfølgende har drøftet sagen eller sagsforløbet med
nogen, forklarede han, at han ikke vil udelukke, at han eller Lisbeth Ras-
mussen har sagt, når de har mødtes i andre sammenhænge, at de stadig
mener, at afgørelsen er rigtig.
Foreholdt mail af 11. september 2011 fra Thomas Nørmark Krog til Noa
Redington, de to sidste afsnit, en mail, der er videresendt fra Bjarne Co-
rydon til Lisbeth Rasmussen og foreholdt, at Lisbeth Rasmussen har for-
klaret, at hun inden modtagelse af mailen var blevet ringet op af vidnet
og orienteret om, at man sendte oplysningen videre, og forespurgt, om
han har nogen ide om, hvor BT havde fået oplysningerne fra, svarede han
benægtende. Denne mail var ikke den, han fik forelagt den 11. september
2011. Han har ikke set eller fået mailen fra Thomas Nørmark Krog. Han
fik en henvendelse fra Noa Redington, om vidnet havde udtalt sig om
parrets personlige forhold.
Forespurgt, om han havde det, forklarede han, at det viste det sig, at han
havde, men på det tidspunkt fik han at vide, at det skulle fremgå af et re-
Dokumenter og forklaringer
1323
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 31. august til den 7. oktober 2011.
ferat eller et notat fra SKAT København, at de havde drøftet ægteparrets
ægteskabelige forhold. Hans svar til Noa Redington var, at det havde de
ikke. De havde diskuteret kildeskattelovens § 7, herunder 180 dage og
arbejde. Det var fuldstændig irrelevant at snakke om deres samliv.
Vidnet ringede til Lisbeth Rasmussen og spurgte, hvad det var for noget,
og om der var et notat. Lisbeth Rasmussen tog på arbejde om søndagen
den 11. september 2011 og ringede tilbage. Hendes svar var, at hun havde
været det hele igennem, og der lå ikke noget – hverken notat, referat eller
noget andet.
Forespurgt, om han og Lisbeth Rasmussen drøftede, hvilken oplysning det
kunne være, der skulle fremgå af et notat eller referat, forklarede han, at
det gjorde de, men det var jo blidt formuleret a la Peter Lofts ”fire linjer”,
at det var deres samlivsforhold. Det var ikke konkretiseret. Han og Lisbeth
Rasmussen kom ikke ind på det møde, der havde været den 26. august
2010.
Vidnet har ikke givet udtryk for, at Stephen Kinnock skulle være homo-
eller biseksuel før eller efter mødet den 26. august 2010. Han har hverken
i privatlivet eller professionelt givet udtryk for det.
Forespurgt af formanden, om han havde nogen idé om, hvor BT havde
oplysningerne fra, forklarede han, at nogen siger, at de kunne have haft
Lisbeth Rasmussen dagbog, men det tror han ikke på. Han ved i øvrigt
ikke, hvornår den blev lavet, slettet, gendannet mv. De, som han refererer
til, sagde, at inspirationen nok var kommet via ”de fire linjer” og den vej,
men det er ren frihåndstegning.
Forespurgt, hvem vidnet havde talt med, forklarede han, at det var alver-
dens mennesker, der gerne ville bidrage med både det ene og det andet.
Han kendte ikke til de møder, som Politiken vist i november 2011 skrev
om. På det tidspunkt ringede Lisbeth Rasmussen til ham og sagde, at de
havde afgivet oplysningerne efter en begæring om aktindsigt og spurgte,
om han ville have en liste over de fem møder, der havde været holdt. Det
var første gang, at han fik mistanke om, at SKAT havde været til pres i
departementet.
…
1324
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 31. august til den 7. oktober 2011.
Henvist til Ekstra Bladets artikel af 10. september 2011 med overskrif-
ten ”Derfor slap Helle for smæk” skrevet af Jan Kjærgaard, forklarede
vidnet, at Jan Kjærgaard må have følt, at han skyldte ham en tjeneste.
De var kommet på talefod igen. Foreholdt hans udtalelse om de tidligere
henvendelser til SKAT og forespurgt, om han har sagt det, svarede han
bekræftende. Da han overtog sagen, fik han en masse papirer, og blandt
disse lå den tidligere revisors brevveksling og rykkere. Forespurgt, om der
var breve tidligere end 2007, forklarede han, at det kan han ikke huske,
men det er muligt, at det første var fra 2006. Han burde have brevene et
eller andet sted.
…
Advokat Lars Svenning Andersen forholdt vidnet, at han i forbindelse med
sin forklaring om lækken i september 2011 har forklaret, at han talte med
Lisbeth Rasmussen og i den forbindelse nævnte Peter Loft-notatet. Fore-
spurgt, om det er et notat, vidnet har set, eller om han ved, hvad der står
i det, svarede han benægtende.
…
Af advokat K. L. Németh foreholdt dele af vidnets afhøringsrapport fra
politiet af 26. september 2011, hvoraf bl.a. fremgår, at vidnet i midten af
august 2011 fik en henvendelse fra SKAT om, at BT havde henvendt sig
og spurgt til aflønning af medarbejderne i SKAT, og at BT var i gang med
at skrive artikler og forespurgt, om han kan huske, at han blev kontaktet
af SKAT, forklarede han, at SKAT ringede til ham og sagde, at nu var der
gang i et eller andet. Det var Lisbeth Rasmussen, Inger Kirstine Sommer
Hansen eller en anden kvindelig medarbejder, der ringede. Han spurgte,
hvad der skete. Svaret var, at BT havde henvendt sig og spurgt til medar-
bejdernes aflønninger mv., så det kunne nok forventes, at de var i gang
igen. Det var en kammeratlig orientering.
Foreholdt, at det af afhøringsrapporten fremgår, at vidnet på et tidspunkt
fik en henvendelse fra en BT medarbejder, forklarede han, at det er en
misforståelse, men på et tidspunkt opgav han at få det rettet. Han vil tro,
han var i gang 10 gange, for politimanden kunne slet ikke holde styr på
det. Det var Noa Redington, der søndag den 11. september 2011 meddel-
te, at Socialdemokratiet havde fået en oplysning fra BT om de nævnte
ting. BT ville så om mandagen den 12. september 2011 skrive en artikel,
hvor de ville skrive herom.
Dokumenter og forklaringer
1325
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1328.png
Perioden fra den 31. august til den 7. oktober 2011.
Henvist til afhøringsrapporten af 10. januar 2012, hvoraf fremgår, at vid-
net havde korrigeret sin forklaring til, at det var Bjarne Corydon, der
havde modtaget opkaldet fra BT, forklarede han, at han efterfølgende har
været alle mails igennem, og at han mener, at Bjarne Corydon kun var
inde omkring den 7. og 8. september 2011, hvor BT offentliggjorde det
med Helle Thorning-Schmidts personfradrag.
Peter Møller Jensen har forklaret
341
:
Forespurgt, om vidnet er bekendt med, hvem der modtog agterskrivelsen
eller kopi af den, svarede han benægtende. Han har ikke selv modtaget
agterskrivelsen eller set en kopi af den. Forespurgt, om han har noget
kendskab til eller mistanke om, at der er nogen indenfor SKAT, der lovligt
har haft agterskrivelsen og har givet den videre til andre, som måske ikke
skulle have den, svarede han benægtende.
Søs Marie Serup Laybourn har forklaret
342
:
Forespurgt, om hun på noget tidspunkt så eller hørte noget om agterskri-
velsen eller hørte om andre, der havde den, udover dem der burde have
den, forklarede hun, at det kunne hun faktisk ikke svare præcist på. Med
sådan en sag var der rigtig mange borgere, fagfolk og organisationer, der
henvendte sig ved navn og anonymt til et parti som Venstre. Netop for at
passe på partiet og sine medarbejdere, bad hun om, at alle de henvendel-
ser kom ind til hende. Hun fik oplyst ting telefonisk og modtog mails, som
bare blev kørt gennem hendes store mentale makulator, fordi hun betrag-
tede det som farlige informationer for Venstre, men hun kunne ikke med
sikkerhed sige, at der ikke havde været brudstykker af noget fra afgørelsen
eller andre dele af sagen i det.
Forespurgt, om hun havde hørt om, at nogle personer skulle have udleve-
ret agterskrivelsen til f.eks. journalister, svarede hun benægtende.
Forespurgt, om der var journalister eller andre, der havde rettet henven-
delse til hende eller hendes sekretariat for at få adgang til agterskrivelsen,
svarede hun benægtende.
341 Protokol 17, side 23.
342 Protokol 19, side 7-8 og 8-9.
1326
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1329.png
Perioden fra den 31. august til den 7. oktober 2011.
Forespurgt, om hun har kendskab til, om nogen forsøgte at få adgang til
agterskrivelsen, forklarede hun, at hun ikke har kendskab til andet end
det, der har været i pressen.
Forespurgt, om hun selv har haft adgang til agterskrivelsen eller medvirket
til at få den udleveret til nogen, svarede hun benægtende.
Foreholdt af formanden, at han havde forstået på hende, at hun ikke ville
udelukke, at der i alt det, hun havde modtaget, kunne have været brud-
stykker/citater fra afgørelsen, forklarede hun, at det kunne hun simpelt-
hen ikke udelukke. Der kom brudstykker med skattetekniske beskrivelser.
Det forstod hun ikke, for at sige det som det var.
…
Forespurgt af Niels Fenger, om hun fra nogen ministre eller embedsmænd
havde fået oplyst, om forlydendet om Stephen Kinnocks homoseksualitet
skulle indgå i sagen, svarede hun benægtende.
Foreholdt, at hun ikke kunne udelukke, at hun havde fået brudstykker fra
agterskrivelsen, og forespurgt, om hun kunne udelukke, at de kunne være
kommet fra ministeren/ministeriet, forklarede hun, at det, hun talte om,
var borgerhenvendelser og folk fra forskellige organisationer, som mente,
at de vidste noget om, hvordan man skulle forstå reglerne. Forespurgt,
om hun mindes, om der var kommet noget fra ministeriet, svarede hun:
”Absolut ikke”.
Søren Hansen har forklaret
343
:
Forespurgt, om han har kendskab til, om andre end sagsbehandlergrup-
pen har haft adgang til sagen, efter han havde overdraget den til Hanne
Dahl Kofod, svarede han benægtende.
Forespurgt, om han har kendskab til, om han selv eller andre havde udle-
veret afgørelsen eller agterskrivelsen til nogen udenfor SKAT København,
forklarede han, at han ikke havde udleveret noget som helst.
343 Protokol 19, side 23.
Dokumenter og forklaringer
1327
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1330.png
Perioden fra den 31. august til den 7. oktober 2011.
Forespurgt, om han har kendskab til, om nogen havde udleveret agterskri-
velsen til BT, svarede han benægtende.
Erling Andersen har forklaret
344
:
Forespurgt, om der efterfølgende havde været møder med repræsentanter
fra Koncerncentret og repræsentanter fra SKAT København om sagen
bortset fra møderne om ombudsmandssagen, forklarede vidnet, at han er
overbevist om, at Steffen Normann Hansen og han på almindeligt uformelt
plan har talt lidt om sagen, og de reaktioner der var. Han talte ikke med
Peter Loft herom. Peter Loft er ikke en departementscheftype, som man
går og småsnakker med bagefter.
Udover sagen med ombudsmanden var der et forløb i sommeren 2011 el-
ler op mod folketingsvalget i 2011. Den 7. september 2011 havde ledelsen
i SKAT København et seminar i Nordsjælland, hvorunder vidnet telefonisk
blev kontaktet af Peter Loft, der sagde, at han havde talt med en journalist
fra BT. Peter Loft var blevet spurgt om en række ting, og det virkede som
om, at BT havde de 9 sider på en eller anden måde.
Dagen efter kontaktede Steffen Normann Hansen vidnet og fortalte, at
han var blevet kontaktet af Simon Andersen på BT, som ville konfrontere
ham med nogle oplysninger. De havde aftalt, at da Steffen Normann Han-
sen skulle holde indlæg ved et arrangement på Scandic Hotel i København
ved søerne, så skulle han mødes derinde med Simon Andersen. Steffen
Normann Hansen virkede lidt oprørt over, hvad det var for noget, men det
var han vel også selv. Steffen Normann Hansen mødtes med Simon Ander-
sen, der konfronterede ham med det såkaldte rygte om Stephen Kinnock.
Vidnet blev orienteret af Steffen Normann Hansen om, at han forsøgte at
komme udenom ved at sige ”ingen kommentarer”, selvom Simon Ander-
sen pressede på.
I løbet af eftermiddagen fløj vidnet til Stockholm. Ved 10-tiden fik han
en sms fra Simon Andersen med teksten, ”hvorfor skrev du fire linjer ud
af Kinnock-afgørelsen?” Han skrev tilbage, at han havde tavshedspligt i
personsager. Simon Andersen skrev, ”det noterer jeg”. Efterfølgende blev
vidnet af pressefunktionen orienteret om, at BT ville skrive om de 9 sider
næste dag.
344 Protokol 21, side 15-18 og 20.
1328
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 31. august til den 7. oktober 2011.
Næste morgen havde vidnet i flere omgange kontakt til Peter Loft om,
hvordan de skulle tackle situationen. Peter Loft og han aftalte, at sagen
måtte politianmeldes. Det var en ren lækage, som de måtte politianmelde.
Forespurgt, om de også talte om, hvordan de skulle håndtere pressen,
forklarede han, at han ikke erindrer, at de specifikt aftalte, hvem der skul-
le tage pressen. Det lå underforstået, at de absolut ingen mening havde
overfor pressen. Han forstod, at Peter Loft ville lade koncerndirektøren
indgive politianmeldelsen.
Foreholdt mail af 13. september 2011 kl. 7.04 fra Troels Møllerhøj Brønd-
sted til vidnet, Peter Loft, Jesper Skovhus Poulsen og Steffen Normann
Hansen, og forespurgt, om han har nogen erindring om, om der var en
aftale om, hvordan man skulle håndtere pressen i relation til politianmel-
delsen og offentliggørelsen i BT, forklarede han, at aftalen var, at de ikke
havde nogen mening om sagen og politianmeldelsen. Der skete så det, at
Politikens journalist Hans Davidsen-Nielsen kontaktede ham mandag ef-
termiddag den 12. september 2011. Han bad om nogle faktuelle oplysnin-
ger om, hvordan og hvorledes SKAT København tacklede sager, herunder
VIP-sager som denne. De faktuelle oplysninger gav han, og det skrev Hans
Davidsen-Nielsen en artikel om.
Artiklen blev bragt den 13. september 2011. Det afstedkom, at Troels
Møllerhøj Brøndsted, som er pressechef, i den nævnte mail skrev, at han
syntes, at det var lige på kanten, når de havde politianmeldt. Vidnet mener
stadig, at det var rent faktuelle oplysninger, der blev efterspurgt. Den 8.
september 2011 om morgenen havde han og Peter Loft ikke aftalt presse-
håndteringen. Det blev så slået rimelig stort op i Politiken, og det gjorde,
at pressechefen syntes, at han var gået for vidt ved overhovedet at have
talt med Politiken. Foreholdt, at mailen var stilet til vidnet, Peter Loft, Jes-
per Skovhus Poulsen og Steffen Normann Hansen, og forespurgt, om han
har nogen erindring om, hvordan aftalen kom i stand, og om de holdt et
møde, svarede han benægtende. Der var tale om en underforstået aftale.
Foreholdt kommissionens protokol 14 – Lisbeth Rasmussens forklaring,
side 11, 3. afsnit, 1.-2. punktum – og forespurgt, om vidnet har nogen
erindring om at have hørt om et sådant rygte i maj-juni 2011 og talt med
Lisbeth Rasmussen om det, forklarede han, at det havde han. Han fik
refereret en bemærkning om, at en journalist skulle have sagt, at denne
troede, at de 9 sider var ude hos pressen. Det var blot dette, som han
nævnte for Lisbeth Rasmussen. Han hørte rygtet i forbindelse med en an-
Dokumenter og forklaringer
1329
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 31. august til den 7. oktober 2011.
den konkret personsag. Det var fra sagsbehandleren på sagen. Han husker
ikke præcist, hvem det var.
Foreholdt, at en del af afgørelsen blev offentliggjort i pressen den 8. sep-
tember 2011, og forespurgt, om det gav anledning til at stikke hovederne
sammen eller drøfte sagen udover det allerede oplyste, forklarede vidnet,
at det gjorde det ikke. BT’s Simon Andersen var rimelig aktiv overfor ham
i løbet af sommeren. I juni måned, vist den 15. juni 2011, skrev Simon
Andersen pludselig til ham om aftenen og spurgte, om de ikke kunne få
hans CV. Næste dag skrev han til Simon Andersen, at han kunne se i Blå
Bog og spurgte, hvorfor han ville have det. Det svarede Simon Andersen
ikke på. Ved middagstid ringede han til Simon Andersen og spurgte, hvor-
for han ville have CV’et, hvortil Simon Andersen svarede, at det bare var
noget, som han havde fundet på.
Der var også en situation om søndagen den 11. september 2011, hvor
Frode Holm kontaktede Lisbeth Rasmussen og sagde, at BT nu havde kon-
fronteret parret med et notat gående på, at der var et rygte om Stephen
Kinnock, og at en ugebladsjournalist havde tilkendegivet, at de muligvis
skulle skilles. Frode Holm spurgte Lisbeth Rasmussen, hvordan de tack-
lede situationen. Setuppet, som vidnet fik det refereret af Lisbeth Ras-
mussen, var, at BT, hvis de overhovedet kunne komme i nærheden af en
bekræftelse af dette, ville konfrontere Helle Thorning-Schmidt hermed
forud for aftenens partilederdebat.
Han forstod det sådan, at Frode Holms henvendelse gik på, om SKAT
København på nogen måde kunne have en rolle i denne sammenhæng.
Det mente han ikke, at de kunne, og han ringede til Peter Loft sidst på
eftermiddagen og snakkede med ham om det. Peter Loft var sådan lidt,
”hvordan dælen tackler vi lige det”. I den forbindelse blev SKATs pres-
sechef inddraget, og denne udarbejdede et par forslag til, hvordan man
kunne gøre, hvis de overhovedet skulle have nogen mening. De sagde nej
til begge dele. Peter Loft og hans holdning var, at her skulle de ikke på
nogen måde blande sig.
Om tirsdagen blev vidnet af Lisbeth Rasmussen orienteret om, at hun hav-
de fået en henvendelse fra Bjarne Corydon, som på daværende tidspunkt
var stabschef for Helle Thorning-Schmidt. Henvendelsen drejede sig om,
at der var et voldsomt problem med disse rygter, og at pressen rodede
rundt i sagen. Bjarne Corydon mente, at Helle Thorning-Schmidt i situa-
tionen var fuldstændig hjælpeløs. Pressen smed bare et eller andet rygte
1330
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 31. august til den 7. oktober 2011.
op og begyndte at køre på det. Kunne det være en mulighed, at SKAT
København som myndighed gik ud og sagde, at de ikke havde noget notat
om det i sagen, eller at det ikke forelå for dem?
Vidnet vidste ikke rigtigt, hvordan han skulle tackle det, så han kontak-
tede igen Peter Loft. Peter Loft mente, de skulle holde fast i, at de ikke
havde nogen mening om sagen, men ville godt have lidt tid til at tænke
over det og ringe tilbage. Vidnet havde ikke indtryk af, at han ville konsul-
tere andre. Peter Loft ringede 10 minutter efter og sagde, at uanset hvad
de måtte gøre eller ikke gøre, så kunne de ikke som myndighed på nogen
måde have meninger i denne sag, uden at de kom til at stå i et forkert
lys. Det blev de enige om, og han meddelte Lisbeth Rasmussen, at det var
deres holdning.
Forespurgt, om vidnet havde kontakt med Peter Loft, Steffen Normann
Hansen eller andre i Koncerncentrets ledelsesregi om sagen i forbindel-
se med redegørelserne og overvejelserne om en undersøgelse, forklarede
han, at han og Peter Loft ikke havde en dialog om det. Vidnet var en af
seks regionsdirektører og havde ikke sin daglige gang på departements-
chefens kontor. En gang om måneden var der møde i den udvidede di-
rektion, hvor direktionsdirektøren var med. Her mødte vidnet Peter Loft,
men ellers ikke.
…
Forespurgt, om vidnet beholdt en kopi, da agterskrivelsen og afgørelsen
var sendt, forklarede han, at han skrev den originale agterskrivelse under
og fik en kopi, så han havde den, hvis der skulle opstå spørgsmål omkring
den. Han har efterfølgende makuleret den. De kopier, som han har haft,
er makuleret.
Forespurgt, om han har kendskab til, at nogen har fået adgang til agter-
skrivelsen eller afgørelsen i skattesystemet, som ikke burde have haft det,
svarede han benægtende.
Forespurgt, om han har kendskab til, at nogen, der ikke skulle have en
kopi, har fået det, svarede han benægtende. Han havde heller ikke haft
kendskab til, at ministeren havde fået en kopi den 16. september 2010,
før Peter Loft fortalte det.
Dokumenter og forklaringer
1331
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1334.png
Perioden fra den 31. august til den 7. oktober 2011.
Forespurgt, om han har kendskab til, at nogen har udleveret den udenfor
systemet, svarede han benægtende.
Jan Lund har forklaret
345
:
Forespurgt, om vidnet har haft adgang til agterskrivelsen eller afgørelsen
i sagen, forklarede han, at der som sagt var en VIP-orientering, men han
kan ikke huske, hvor meget, der var med. Foreholdt, at agterskrivelsen
var med VIP-orienteringen, forklarede han, at han ikke havde set den,
men at han formelt set har haft adgang til den i journalsystemet. At han
havde adgang til den i systemet, var i praksis ikke det samme som at sige,
at han kunne finde den. I praksis ville han ikke selv finde sager, men bede
en om at finde den. De sager, der lå i SKAT København, havde han ikke
haft umiddelbar adgang til. Han kan ikke sige, om han via journalsystemet
kunne finde noget, men han tror det ikke, fordi det var spærret.
Forespurgt, om han nogensinde har haft agterskrivelsen eller afgørelsen
fysisk eller i elektronisk form, svarede han benægtende.
Forespurgt, om han har kendskab til, om nogen har udleveret agterskri-
velsen eller afgørelsen til personer, som ikke burde have adgang til dem,
svarede han benægtende.
Forespurgt af formanden, hvor mange der havde mulighed for via journal-
systemet at komme ind og se de agterskrivelser, som man blev orienteret
om, forklarede vidnet, at han tror, at det kun var tre personer eller på det
niveau. Det drejede sig om ham selv, Kent D. Sørensen og Lis Ovdal Mad-
sen. Han tror ikke, at der var andre.
Jesper Skovhus Poulsen har forklaret
346
:
Forespurgt af udspørgeren, om vidnet nogensinde har haft adgang til ag-
terskrivelsen, svarede han benægtende.
Forespurgt, om han har kendskab til, om nogen har udleveret agterskri-
velsen, afgørelsen eller i øvrigt oplysninger fra sagen til nogen, som ikke
sagligt burde have det, forklarede han, at han efterfølgende i september
345 Protokol 22, side 10.
346 Protokol 22, side 20.
1332
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1335.png
Perioden fra den 31. august til den 7. oktober 2011.
2011, da oplysninger blev offentliggjort i BT, deltog i forløbet, hvor de poli-
tianmeldte forholdet. Han deltog i møder med Københavns Politi og andre
repræsentanter fra region København, hvorunder de hjalp politiet med at
spotte, hvor der var mulighed for, at nogen kunne have haft afgørelsen i
hånden. Han endte derfor med at få et ret indgående kendskab til, hvor
sagen havde været. Han fik ikke i den forbindelse mistanke til nogen.
Michael Frank har forklaret
347
:
Forespurgt, om han personligt har haft agterskrivelsen eller afgørelsen
elektronisk, på papir eller anden måde, forklarede han, at første gang,
han så agterskrivelsen, var, da han printede den ud fra nettet efter offent-
liggørelsen. Forespurgt, om han har kendskab til, om andre, der havde
et ansættelsesforhold eller anden tilknytning til SKAT, har udleveret ag-
terskrivelsen eller afgørelsen til personer indenfor SKATs regi, som ikke
burde have haft den, svarede han benægtende.
Forespurgt, om han har kendskab til, om personer indenfor SKATs regi
har forsøgt at skaffe sig adgang til afgørelsen, forklarede han, at det har
han selv. Forespurgt, om han har kendskab til andre, svarede han benæg-
tende.
Der var en god grund til, at han selv forsøgte at skaffe sig afgørelsen. Han
skulle servicere Folketinget og huset, og det var ligesom at spille kort med
blind makker, når han ikke havde den. Han havde kendskab til sagen fra
mødet med Lisbeth Rasmussen den 30. august 2010, men der var mange
detaljer, som han ikke havde kendskab til, så han havde en meget vanske-
lig arbejdssituation, når han skulle følge op på ting og sager uden egentlig
at kende til årsag og baggrund. Derfor spurgte han i første omgang Car-
sten Vesterø, om han syntes, at vidnet skulle spørge Birgitte Christensen,
om han kunne indhente agterskrivelsen fra Lisbeth Rasmussen. Det syn-
tes Carsten Vesterø godt han kunne, så han spurgte Birgitte Christensen,
der også sagde ok til det.
Han ringede derefter til Lisbeth Rasmussen og orienterede hende om,
at han havde fået Birgitte Christensens opbakning til at henvende sig.
Lisbeth Rasmussen oplyste, at hun ville ringe tilbage, og det gjorde hun 5
minutter efter. Hun sagde, at han kunne få den hos Peter Loft, hvis han
347 Protokol 23, side 17-18.
Dokumenter og forklaringer
1333
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1336.png
Perioden fra den 31. august til den 7. oktober 2011.
havde brug for den. Så forfulgte han det ikke længere, fordi han tænkte,
at det ikke var værd at spørge om. Når han lavede sine notater, var det
op til dem at reagere, hvis der var noget, der manglede. Forespurgt af
formanden, hvornår det her skete, forklarede han, at det var indenfor en
måned efter den 20. september 2010. Det var ikke specificeret, om det var
agterskrivelsen eller afgørelsen, han ønskede.
Forespurgt af udspørgeren, om han har kendskab til, om personer udenfor
SKATs regi havde forsøgt at skaffe sig adgang til afgørelsen, svarede han
benægtende. Forespurgt, om han har kendskab til, om nogen, der har haft
afgørelsen, har udleveret den til journalister, svarede han benægtende. Det
var også en skandale, når det skete. Dem, der gjorde det, har nok holdt
det meget tæt til kroppen.
Erik Jørgensen har forklaret
348
:
Forespurgt, om han nogensinde har haft afgørelsen i sin besiddelse, sva-
rede han benægtende. Forespurgt, om han har kendskab til, om andre
indenfor SKATs område har udleveret den, svarede han benægtende.
Forespurgt, om han har kendskab til, om den er blevet udleveret til nogen
udenfor SKAT, svarede han benægtende.
Camilla Lau Baymler har forklaret
349
:
Forespurgt, om hun på noget tidspunkt fik oplysninger om Stephen Kin-
nocks seksualitet, før det blev omtalt i pressen, svarede hun benægtende.
Foreholdt, at der på et tidspunkt kom en VIP-orientering til ministeriet
med kopi af agterskrivelsen i skattesagen, og forespurgt, om hun har kend-
skab til, hvordan ministeriet opbevarede agterskrivelsen, forklarede hun,
at hun efterfølgende har fået at vide, at den lå i et skab. Forespurgt, hvad
det var for et skab, forklarede hun, at alle i forkontoret havde et personligt
skab med lås på ved siden af sig. Hun går ud fra, at det var sådan et skab,
der var tale om. Agterskrivelsen lå i en af AC-ministersekretærernes skab.
Hun tror, at den lå i Anne Simonsens skab. Hun har ikke set agterskrivel-
sen blive taget ud af skabet.
348 Protokol 23, side 24.
349 Protokol 25, side 3.
1334
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1337.png
Perioden fra den 31. august til den 7. oktober 2011.
Forespurgt, om hun på noget tidspunkt har set eller fået udleveret en kopi
af afgørelsen, svarede hun benægtende. Forespurgt, om hun har kendskab
til, at andre har videregivet en kopi af afgørelsen til nogen, svarede hun
benægtende.
Birgitte Christensen har forklaret
350
:
Forespurgt, om hun fik oplysninger om Stephen Kinnocks seksualitet, før
det blev offentligt omtalt i dagspressen, svarede hun benægtende.
Hun fik som sagt en kopi af agterskrivelsen den 17. september 2010 af
Peter Loft og låste den inde i et skab. Det er kun hende, der har nøgle til
skabet, og agterskrivelsen ligger der endnu. Hun har haft agterskrivelsen
fremme i forbindelse med diskussion af reglerne. Der har også efterføl-
gende været nogle skatterådssager, hvor man diskuterede, om de var på
linje med afgørelsen i skattesagen, så i disse faglige sammenhænge har
hun set på den.
Forespurgt, om hun har forevist agterskrivelsen til nogen eller givet kopier
af den til nogen, svarede hun benægtende.
Forespurgt, om hun har kendskab til, om andre har videregivet kopi af
agterskrivelsen eller afgørelsen til nogen, som ikke skulle have haft den,
svarede hun benægtende.
Poul Erik Hjerrild-Nielsen har forklaret
351
:
Forespurgt, om han på noget tidspunkt har fået oplysninger om Stephen
Kinnocks seksualitet eller hørt rygter om hans seksuelle orientering før
offentliggørelsen i pressen, svarede han benægtende.
Forespurgt, om han nogensinde har været i nærheden af eller set en kopi
af Helle Thorning-Schmidt eller Stephen Kinnock agterskrivelse eller af-
gørelse, og om han har kendskab til, om nogen uberettiget har videregivet
Stephen Kinnocks agterskrivelse eller afgørelse, svarede han benægtende.
350 Protokol 25, side 23.
351 Protokol 27, side 5.
Dokumenter og forklaringer
1335
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1338.png
Perioden fra den 31. august til den 7. oktober 2011.
Carsten Vesterø har forklaret
352
:
Forespurgt, om han på noget tidspunkt fik oplysninger om, at Stephen
Kinnock skulle være homo- eller biseksuel, før oplysningerne kom ud i
pressen i efteråret 2012, svarede han benægtende.
Forespurgt, om han nogensinde har fået en kopi af agterskrivelsen eller
afgørelsen, svarede han benægtende. Forespurgt, om han ved, hvordan
afgørelsen blev opbevaret i ministeriet, svarede han benægtende. Fore-
spurgt, om han har kendskab til, om nogen, der havde fået afgørelsen, har
videregivet den til andre, der ikke burde have den, svarede han benægten-
de. Der er ikke nogen på hans kontor, der har fået den. Han har heller ikke
hørt om, at nogen skulle have videregivet den.
Joan Simkus har forklaret
353
:
Forespurgt, om hun har fået oplysninger om Stephen Kinnocks seksuali-
tet, før der blev skrevet om det i aviserne i efteråret 2012, svarede hun
benægtende.
Forespurgt, om hun nogensinde har set en kopi af den agterskrivelse, som
blev sendt til Koncerncentret den 16. september 2010, forklarede hun, at
hun kan huske, at hun den 16. september 2010 så en kuvert i ministerens
indbakke. Hun spurgte til, hvad det var for en kuvert og fik at vide, at det
var skattesagen. Hun spurgte ikke yderligere. Kuverten var ikke åbnet.
Forespurgt, om hun har kendskab til, hvordan Koncerncentrets kopi af
agterskrivelsen blev opbevaret, svarede hun benægtende.
Forespurgt, om hun har kendskab til, om der havde været indbrud på
ministerkontoret i efteråret 2010, forklarede hun, at der var indbrud i
Skatteministeriet. Man undersøgte, om der havde været indbrud på mini-
sterens kontor, men det var svært at finde ud af. Der blev ved indbruddet
fjernet nogle computere. Hun har ikke hørt, om der blev fjernet noget fra
ministerens kontor.
352 Protokol 27, side 22.
353 Protokol 28, side 3.
1336
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1339.png
Perioden fra den 31. august til den 7. oktober 2011.
Forespurgt, om der var et skab i forkontoret, hvor man kunne opbevare
særligt sensitive ting, forklarede hun, at der ikke var noget særskilt skab.
De havde deres almindelige kontorreoler, hvori der var et skab, som kun-
ne låses af. Hun har ikke hørt noget om, at der skulle være brudt skabe op
eller gjort forsøg herpå i forbindelse med indbruddet i 2010.
Foreholdt, at det er oplyst, at der var et aflåst skab, hvor der tilsynela-
dende blev opbevaret en kuvert med agterskrivelsen og forskellige andre
papirer fra sagen, og forespurgt, om hun vidste, hvem der havde adgang til
Koncerncentrets kopi af agterskrivelsen, forklarede hun, at det vidste hun
ikke. Hun vidste heller ikke, hvilket skab det blev opbevaret i.
Forespurgt, om hun på noget tidspunkt har udleveret en kopi af agterskri-
velsen til nogen, eller om hun har kendskab til, at andre har udleveret en
kopi, svarede hun benægtende.
Anne Nørgaard Simonsen har forklaret
354
:
Foreholdt, at vidnet opbevarede en kopi af agterskrivelsen i sit skab, og
forespurgt, om hun ved, om ministeren havde en kopi, svarede hun be-
nægtende. Foreholdt, at dokumenterne ikke var journaliseret i ministeri-
et, og forespurgt, om der ikke burde have været oprettet en sag på det, for-
klarede hun, at det ved hun ikke. Hun oprettede ikke sager, men modtog
forelæggelser og andre ting, der allerede var oprettet sager på Foreholdt,
at hun har forklaret, at ministeren kan modtage forelæggelser på to må-
der, via Peter Loft eller hende, og forespurgt, om det blev noteret, hvornår
forelæggelserne blev udleveret til ministeren, svarede hun bekræftende.
De førte en slags logbog. Der kunne dog være ting, der ikke kom i den.
På det tidspunkt noterede de det ned med blyant i en mappe. Hvis der
var tale om forelæggelser med et sagsnummer og overskrift, ville det som
regel blive noteret ned i mappen, når det kom ind til departementschefen,
og så ville det blive noteret igen med dato, når det kom ud fra departe-
mentschefen og gik videre til ministeren. Forespurgt, om mappen fra 2010
stadig befinder sig i ministerens forkontor, forklarede hun, at det tvivler
hun på. Hun tror, at man med tiden smider mapperne ud.
…
354 Protokol 28, side 10, 10-11 og 11-12.
Dokumenter og forklaringer
1337
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1340.png
Perioden fra den 31. august til den 7. oktober 2011.
Forespurgt, om hun har kendskab til, om der blev opbevaret andre kopier
af agterskrivelsen eller afgørelsen i Koncerncentret, svarede hun benæg-
tende.
Forespurgt, om hun på noget tidspunkt har udleveret eller forevist en kopi
af afgørelsen til nogen, svarede hun benægtende. Forespurgt, om hun har
kendskab til, om andre uberettiget har videregivet en kopi af afgørelsen til
nogen, svarede hun benægtende.
…
Forespurgt af advokat Karen-Margrethe Schebye, om det skab, som ag-
terskrivelsen lå i, er hendes private skab, svarede hun bekræftende. Fore-
spurgt, hvorfor hun lagde nogle stykker papirer om ministeriet ind i ska-
bet, forklarede hun, at det er hendes private skab på den måde, at det er
hende, der råder over skabet. Skabet indeholder også diverse andre ting,
som har relevans for hendes arbejde. Forespurgt, om officielle ting, der
vedrører ministeriet, ligger inde i skabet, svarede hun bekræftende. Her
har hun også ting til personligt brug.
Forespurgt, hvor hun befandt sig, da hun fik overrakt agterskrivelsen af
Troels Lund Poulsen og blev bedt om at finde de afgørelser, der var omtalt
i den, forklarede hun, at hun som sagt ikke husker den konkrete situation
klart, men det har formentlig været på ministerens kontor.
Morten Jensen har forklaret
355
:
Forespurgt, hvad der skete med den agterskrivelse, som han og Anne
Nørgaard Simonsen fik udleveret, forklarede han, at så vidt han ved, låste
Anne Nørgaard Simonsen den inde i sit skab. Forespurgt, om den blev
opbevaret sammen med andre dokumenter med relation til skattesagen,
forklarede han, at det har han ikke nogen konkret viden om. Forespurgt,
hvor skabet befinder sig i sekretariatet, forklarede han, at skabet er i et
reolsystem lige bag Anne Nørgaard Simonsens plads. Forespurgt, om han
ved, hvor Anne Nørgaard Simonsen opbevarer nøglen til skabet, svarede
han benægtende.
…
355 Protokol 28, side 16.
1338
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1341.png
Perioden fra den 31. august til den 7. oktober 2011.
Forespurgt, om han har kendskab til, hvem der havde adgang til Koncern-
centrets kopier af agterskrivelsen, svarede han benægtende.
Forespurgt, om han har udleveret en kopi af agterskrivelsen eller afgørel-
sen til andre, eller om han har kendskab til, om nogen har udleveret kopi
af agterskrivelsen eller afgørelsen til andre, svarede han benægtende.
Steffen Normann Hansen har forklaret
356
:
Henvist til politirapport med afhøring af vidnet den 28. oktober 2011,
hvoraf fremgår, at han efter hjemkomst fra et møde i Holland blev kontak-
tet af Simon Andersen den 7. september 2011, forklarede han, at Simon
Andersen ringede til ham, da han sad i taxaen på vej hjem fra lufthavnen.
Simon Andersen fortalte, at han havde noget viden om vidnets embedsfø-
relse, og det ville han gerne tale med ham om. Det bekymrede ikke vidnet.
Han havde ikke tid til at tale med Simon Andersen, og han fortalte ham,
at grunden til, at han ikke havde tid, var, at han skulle til et møde på Hotel
Scandic ved søerne. Simon Andersen kom derud, og de talte sammen.
Som han husker det, prøvede Simon Andersen at gøre et stort nummer
ud af, at der havde været ballade i SKAT København, og at der var en
medarbejder, der syntes, at det hele var noget skidt. Medarbejderen havde
talt med Simon Andersen om skattesagen.
Vedkommende havde en rimelig konkret viden og ud fra den måde, som
Simon Andersen fortalte om det, fik han en klar opfattelse af, at han hav-
de afgørelsen eller i hvert fald havde talt med en, som var meget tæt på af-
gørelsen. Simon Andersen gav også udtryk for, at der var nogle linjer, som
ikke var med. Han tror, at han faktisk sagde ”fire linjer”. Simon Andersen
ville have ham til at bekræfte, at det var rigtigt, at Lisbeth Rasmussen ikke
ville have linjerne med. Han havde også hørt, at linjerne skulle dække
over, at Stephen Kinnock var homoseksuel, og han spurgte ham, om han
kunne bekræfte det. Han afviste straks at diskutere sagen.
Foreholdt, at han har forklaret, at Simon Andersen indikerede, at han
skulle have talt med en medarbejder i SKAT København, forklarede han,
at Simon Andersen sagde, at der var en uro i København, og at man var
utilfreds med et eller andet, men vidnet opfattede det som et røgslør for
overhovedet at få ham til at sige noget. Han spurgte selvfølgelig ikke ind til
356 Protokol 29, side 17-19 og 21.
Dokumenter og forklaringer
1339
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 31. august til den 7. oktober 2011.
det, fordi han ikke ville udtale sig om sagen. Forespurgt, om han opfattede
det som et røgslør for at dække en kilde, svarede han bekræftende. Han
havde nok hørt det, hvis der havde været rimelig meget ballade et bestemt
sted. Forespurgt, om Simon Andersen under samtalen forsøgte at få oplys-
ninger om, hvorvidt Stephen Kinnock var homo- eller biseksuel, svarede
han bekræftende. Simon Andersen mente at vide, at ”de fire linjer” skulle
dække over, at Stephen Kinnock var homoseksuel, og det ville han have
ham til at bekræfte.
Foreholdt politirapporten: ”Afh. blev også af Simon Andersen gjort be-
kendt med, at de manglende 4 linier i afgørelsen havde skabt en ”revolu-
tion” i SKAT og der var en, der ikke var tilfreds med SKATs lederskab”,
forklarede han, at Simon Andersen gav udtryk for, at der var uro i SKAT
København, og at der var nogle, der var utilfredse med situationen. Det
var derfor, at han opfattede det som et røgslør, for han regnede med, at
det ville han have hørt. Forespurgt, hvad han gjorde efter samtalen med
Simon Andersen, forklarede han, at han holdt det foredrag, som han skul-
le holde.
Efterfølgende ringede vidnet til Peter Loft og sagde, at han var blevet kon-
taktet. Han ringede også til Erling Andersen og fortalte, at han var blevet
kontaktet af en journalist, hvad journalisten spurgte om, hvad journalisten
foreholdt ham, og at han ikke havde svaret på noget. Han mener, at Erling
Andersen gav udtryk for, at han også var blevet kontaktet. Forespurgt,
om han nævnte for Erling Andersen, at Simon Andersen gav udtryk for,
at kilden var fra SKAT København, svarede han bekræftende. Han refere-
rede stort hele samtalen for Erling Andersen. Han mener ikke, at Erling
Andersen kommenterede det.
Foreholdt, at ”de fire linjer” var blevet drøftet på mødet den 13. september
2010 mellem vidnet, Peter Loft, Erling Andersen og Lisbeth Rasmussen,
og forespurgt, om han har kendskab til, om problemstillingen om tilføjel-
sen til agterskrivelsen har været drøftet med andre – udover Jesper Skov-
hus Poulsen, som hørte om den i taxaen – svarede han benægtende. Han
har i hvert fald ikke vendt problemstillingen med andre, og han har heller
ikke hørt andre, der har talt om den. Forespurgt, om han har kendskab til
andre, som kunne tænkes at være blevet introduceret for problemstillin-
gen, svarede han benægtende.
Foreholdt, at vidnet, ministeren, Peter Arnfeldt, Peter Loft og Erling Ander-
sen var bekendt med rygtet om Stephen Kinnocks seksuelle orientering,
1340
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 31. august til den 7. oktober 2011.
og forespurgt, om han har kendskab til, om andre har fået oplysningen,
svarede han benægtende. Foreholdt, at sådan nogle bemærkninger godt
kan falde en passant, at to ministersekretærer har forklaret, at ministeren
fortalte dem det en passant om formiddagen den 17. september 2010, og
forespurgt, om han har hørt andre nævne det på tilsvarende måde, svare-
de han benægtende.
Udspørgeren foreholdt, at vidnet fik tilsendt agterskrivelsen på mail, og at
han fik den udleveret i slusen i lufthavnen. Forespurgt, hvad han gjorde
med agterskrivelsen, som han fik i slusen, forklarede han, at han maku-
lerede den i samme øjeblik, han kom tilbage til kontoret i Østbanegade.
Som han har forklaret, makulerer han alt, han får i forbindelse med mø-
der, hvis det er meget vigtigt, og hvis det ikke skal gemmes på en sag.
Forespurgt, om hans sekretær har adgang til hans mails, svarede han be-
kræftende. Forespurgt, om han ved, om hun har videresendt mailen med
agterskrivelsen til nogen, svarede han benægtende. Han er ret sikker på,
at der er nogen, der har tracket deres systemer i forbindelse med kom-
missionens undersøgelse, så det tror han ikke. Han videresendte mailen
til Kent D. Sørensen, som bogførte VIP-orienteringerne. Vidnet slettede
mailen med agterskrivelsen. Han har ikke kendskab til, hvordan ministe-
rens kopi blev opbevaret.
Henvist til telefonnotat af 13. september 2011 udfærdiget af Lisbeth Ras-
mussen efter samtale med Bjarne Corydon og forespurgt, om det var en
problemstilling, han var involveret i, svarede han benægtende.
…
Forespurgt, om han har kendskab til, at agterskrivelsen er blevet udleveret
til nogen, som ikke burde have haft den, svarede han benægtende. Han
ved, at sagen var lukket, så man kunne ikke få adgang til den via deres
it-system.
Niels Fenger foreholdt vidnet politirapporten: ”Afh. undrede sig over, at
Simon Andersen havde kendskab til formuleringen og diskussionen om
grunden til, at den ikke var med i afgørelsen og var ikke i tvivl om, at
denne viden stammede fra personer, der tidligere deltog i mødet i Skatte-
ministeriet”, og forespurgte, om det var rigtigt, at det var hans opfattelse.
Han forklarede, at han kan huske, at Simon Andersen havde et detaljeret
kendskab til, at de havde talt om, at ”de fire linjer” ikke var nødvendige,
og at nogen andre syntes, at de var nødvendige. Han husker, at de ord,
Dokumenter og forklaringer
1341
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1344.png
Perioden fra den 31. august til den 7. oktober 2011.
som Simon Andersen brugte, var meget præcise. Forespurgt, om det er
hans opfattelse, at Simon Andersen på en eller anden måde direkte eller
indirekte havde hørt noget fra en af de fire, der havde været til stede på
mødet, svarede han bekræftende, men det var ikke nødvendigvis sådan,
at det var Simon Andersen selv, der havde hørt det. Det, der blev forelagt,
var meget detaljeret.
Ivar Nordland har forklaret
357
:
Foreholdt, at han har forklaret, at Peter Loft den 12. august 2010 sagde
til ham, at der gik rygter om, at Stephen Kinnock var homoseksuel, og
forespurgt, om han på noget andet tidspunkt i ministeriets regi har fået
oplysninger om Stephen Kinnocks seksualitet, før man begyndte at skrive
om det i pressen i 2012, svarede han benægtende.
Forespurgt, om han har kendskab til, hvordan Koncerncentrets kopier af
agterskrivelsen blev opbevaret, svarede han benægtende.
Forespurgt, om han har kendskab til, om nogen uberettiget har fået ad-
gang til agterskrivelsen eller afgørelsen, svarede han benægtende.
Per Hvas har forklaret
358
:
Forespurgt, om vidnet på noget tidspunkt har fået oplysning om Stephen
Kinnocks seksualitet, før det blev omtalt i pressen, forklarede han, at det
har han på ingen måde.
Forespurgt, om han har modtaget eller set en kopi af afgørelsen i Stephen
Kinnocks skattesag, før den blev offentliggjort i pressen, forklarede han,
at han ikke har set afgørelsen, men han har i forbindelse med ombuds-
mandssagen haft en materialesamling, som har været låst inde hos ham.
Hvis afgørelsen var i den materialesamling, har han haft den, men han har
ikke set i den. Forespurgt, hvem der havde adgang til materialesamlingen,
forklarede han, at det kun var ham, der havde adgang.
Forespurgt, hvad han gjorde ved materialesamlingen, da han var færdig
med ombudsmandssagen, forklarede han, at den blev leveret tilbage til
357 Protokol 30, side 26.
358 Protokol 32, side 8-9.
1342
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1345.png
Perioden fra den 31. august til den 7. oktober 2011.
SKAT København. Steffen Normann Hansen havde bedt om, at de fik ma-
terialesamlingen, hvis der blev brug for dokumenter ved det møde, som
vidnet havde med ombudsmanden. Da vidnet erfarede, at ombudsmanden
havde fået svar i sin sag fra Koncernsekretariatet, kontaktede han Steffen
Normann Hansen for at finde ud af, om han skulle træffe aftale med SKAT
København om, hvem han skulle aflevere materialesamlingen til. Steffen
Normann Hansen oplyste, at han ville tage den med retur til et direktør-
møde, som de skulle have i SKAT København. Umiddelbart før mødet gav
vidnet Steffen Normann Hansen mapperne.
Forespurgt, om han kan huske, hvem han fik mapperne fra, forklarede
han, at det var en medarbejder fra SKAT København, som han ikke kan
huske navnet på. Vedkommende havde lavet en aftale med Steffen Nor-
mann Hansen om, at mapperne skulle afleveres til ham, så han blev ringet
op fra receptionen, at der stod en og ville aflevere nogle mapper.
Forespurgt, om han har kendskab til, om nogen har fået adgang til afgørel-
sen, som ikke skulle have haft det, svarede han benægtende.
Winnie Jensen har forklaret
359
:
Forespurgt, om hun på noget tidspunkt har modtaget oplysninger om Ste-
phen Kinnocks seksualitet, svarede hun benægtende.
Forespurgt, om hun på noget tidspunkt har modtaget, fået forevist eller
på anden måde gjort sig bekendt med indholdet af Stephen Kinnocks
agterskrivelse og den efterfølgende afgørelse, svarede hun benægtende.
Forespurgt, om hun har kendskab til, om agterskrivelsen eller afgørelsen
blev givet til nogen, som ikke havde retmæssig adkomst til den, svarede
hun benægtende.
Kent D. Sørensen har forklaret
360
:
Forespurgt, om han på noget tidspunkt har modtaget oplysninger om Ste-
phen Kinnocks seksualitet, inden det blev beskrevet i Politiken i efteråret
2012, svarede han benægtende.
359 Protokol 32, side 22.
360 Protokol 36, side 4.
Dokumenter og forklaringer
1343
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1346.png
Perioden fra den 31. august til den 7. oktober 2011.
Forespurgt, om han på noget tidspunkt har videregivet eller udleveret ag-
terskrivelsen eller afgørelsen til nogen, svarede han benægtende.
Forespurgt, om han har kendskab til, om andre har gjort det, svarede han
benægtende.
Lis Ovdal Madsen har forklaret
361
:
Forespurgt, om hun på noget tidspunkt har modtaget oplysninger om Ste-
phen Kinnocks seksualitet, før sagen opstod i kommissionens regi, svare-
de hun benægtende.
Forespurgt, om hun på noget tidspunkt har videresendt eller videregivet
agterskrivelsen, bortset fra da hun sendte den til Kent D. Sørensen, svare-
de hun, at hun tror ikke, at agterskrivelsen er kommet som mail til Steffen
Normann Hansen. Hun har kun videresendt VIP-orienteringen til Kent D.
Sørensen.
Forespurgt, om hun har kendskab til, om andre har videregivet agterskri-
velsen eller VIP-orienteringen, svarede hun benægtende.
Aage Michelsen har forklaret
362
:
Forespurgt, hvornår og hvordan BT kontaktede ham, forklarede han, at
han mener, at det var i sommeren 2010, at Thomas Nørmark Krog første
gang rettede henvendelse til ham og nævnte sagen. Vidnet havde set sagen
omtalt i pressen. Han talte da meget kort telefonisk med Thomas Nørmark
Krog.
Den egentlige kontakt med BT begyndte, da han på ny fik en henven-
delse fra Thomas Nørmark Krog ved en mail den 30. august 2011 om
formiddagen. Den vigtige mail kom den 31. august 2011 kl. 8.46. Henvist
til mail af 31. august 2011 fra Simon Andersen til vidnet og forespurgt,
om det var den mail, han fik, svarede han bekræftende. Forespurgt, om
han kan huske, om han mellem modtagelsen af de to mails talte i telefon
med Simon Andersen eller Thomas Nørmark Krog, forklarede han, at han
talte med Thomas Nørmark Krog, før han fik mailen den 31. august 2011.
361 Protokol 36, side 6.
362 Protokol 36, side 6-8.
1344
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 31. august til den 7. oktober 2011.
Allerede på det tidspunkt var de ikke helt enige om resultatet. Han havde
det indtryk, at BT mente, at den afgørelse, som de havde set, var forkert,
men efter hans mening var afgørelsen rigtig, således som sagen var oplyst.
En af de ting, der var gået galt for BT og visse andre, der havde udtalt sig,
var, at de ikke kunne sondre mellem en tilflytnings- og en fraflytningssi-
tuation. Det var helt åbenbart, at det her var en tilflytningssituation, fordi
både Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnock havde været ude af
Danmark. Selvom der er meget kort tid mellem en tidligere fraflytning og
en tilflytning, så kan man meget let blive tilflytter. Han mente, at det var
en tilflyttersag, og derfor skulle man både have bopæl i Danmark og have
opholdt sig i Danmark i op til 180 dage indenfor en 12 måneders periode.
Forespurgt, om han havde sagt de til ting til Thomas Nørmark Krog, inden
Simon Andersen skrev til ham, forklarede han, at han tror, at han flygtigt
nævnte det.
Forespurgt, om han kan huske, om Thomas Nørmark Krog sagde noget
om, at de havde agterskrivelsen, forklarede han, at det sagde han ikke
noget om. Agterskrivelsen kom først med mailen fra Simon Andersen.
Forespurgt, om Thomas Nørmark Krog sagde noget om, at man ville ven-
de tilbage med yderligere oplysninger, eller om Simon Andersens mail
kom som en overraskelse, forklarede han, at han havde en diskussion med
Thomas Nørmark Krog, der ikke kunne forstå, at vidnet ikke var enig med
dem. Han fik at vide, at de ikke ønskede at diskutere sagen mere med
ham.
Forespurgt, om Thomas Nørmark Krog inden den 31. august 2011 sagde
noget om, at de havde andre oplysninger, svarede han benægtende. De
fleste oplysninger fik han i forbindelse med mailen med agterskrivelsen.
Forespurgt, om det næste, der skete efter samtalen med Thomas Nørmark
Krog, var, at han modtog mailen fra Simon Andersen den 31. august 2011,
svarede han bekræftende. Han skrev tilbage, at han var enig i afgørelsen,
men han kunne mærke på Simon Andersen, at han ikke mente, at afgø-
relsen var korrekt. Forespurgt, om han læste agterskrivelsen, da han fik
mailen, svarede han bekræftende, og så svarede han pr. mail.
Forespurgt, hvad der skete efter, at han havde sendt sit svar til Simon An-
dersen, forklarede han, at der kom en ny mail fra Simon Andersen, hvor
han stillede nogle flere spørgsmål og oplyste, at han ikke var enig i den
vurdering, som vidnet havde sendt til ham. Da de konstaterede, at de ikke
kunne blive enige, fik han ikke yderligere henvendelser. Forespurgt, om
Dokumenter og forklaringer
1345
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 31. august til den 7. oktober 2011.
der var telefoniske kontakt med Simon Andersen om det her, forklarede
han, at det var der ikke. Simon Andersen ringede en enkelt gang, men da
var han ikke hjemme. Det var hans kone, der besvarede opkaldet.
Forespurgt, om Simon Andersen i sine mails kom med andre faktuelle
oplysninger vedrørende sagen, f.eks. noget der indikerede, hvornår de
havde modtaget agterskrivelsen, forklarede han, at der ikke kom andre
oplysninger frem. BT skrev, at de mente, at det var en fraflyttersag, og de
var inde på, at midtpunktet for livsinteresser var i Danmark. Stephen Kin-
nock arbejdede i Schweiz, men han boede i Danmark sammen med Helle
Thorning-Schmidt og deres to børn. Der var en dobbeltdomicilklausul, der
sagde, at man skulle se på midtpunktet for livsinteresser. Man så på det
arbejdsmæssige, men i nogle tilfælde så man mere på de personlige. Det
var derfor Simon Andersens opfattelse, at midtpunktet for livsinteresser
var i Danmark, men det forudsatte, at det var en fraflyttersag og ikke en
tilflyttersag.
Udspørgeren henviste til vidnets afhøringsrapport fra afhøring den 10.
oktober 2011, og vidnet fik lejlighed til at læse den. Foreholdt: ”Afh. oply-
ste, at han ikke var i tvivl om, at B.T. tidligere var kommet i besiddelse af
afgørelsen og politisk valgte det rigtige tidspunkt kort før valget den 15.
september til offentliggørelse”, og forespurgt, om han kan genkende, at
han skulle have tilkendegivet det overfor politiet, forklarede han, at det
kunne han godt forestille sig, at han havde gjort. Det var også hans ind-
tryk. Forespurgt, hvad han byggede det indtryk på, forklarede han, at det
kan han ikke sige. Det var en fornemmelse, han havde. BT vidste jo en hel
del om sagen, før de kontaktede ham, så man kunne godt forestille sig, at
de måtte have haft ca. 14 dage til at arbejde med det. Der er jo også senere
dukket et notat op. Han har ingen anelse om, hvor det kom fra, men det
tydede jo på, at BT havde været inde i sagen i rimelig tid. At BT skulle have
vidst noget 14 dage tidligere er selvfølgelig en svag antagelse fra hans side,
som han ikke har noget bevis for.
Forespurgt, om han efterfølgende blev kontaktet af journalister fra BT ved-
rørende denne sag, forklarede han, at han fik en henvendelse fra Politiken,
hvor han i øvrigt blev fejlciteret, og som han senere berigtigede. Han fik
da en kort henvendelse fra Simon Andersen, der sagde, at de oplysninger,
vidnet havde givet til Politiken, ikke var rigtige. Politiken bekræftede, at
det, de havde skrevet, var en fejl.
1346
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1349.png
Perioden fra den 31. august til den 7. oktober 2011.
Noa Redington har forklaret
363
:
Foreholdt, at man ud af oplysningerne for kommissionen kan se, at han
blev kontaktet af journalister i 2011, og forespurgt, om han også i 2010,
efter at afgørelsen var truffet, blev kontaktet af journalister med henblik
på at give dem adgang til afgørelsen, forklarede han, at der var flere jour-
nalister – han kan ikke huske navnene – der med et glimt i øjet spurgte,
om det ikke ville være en god ide, hvis de 9 sider blev offentliggjort i deres
medie, men ikke mere end det. Han tror, at de fleste havde svært ved at
tage sig selv alvorligt i den situation. Forespurgt, om han blev kontaktet
af journalister i løbet af 2011 vedrørende agterskrivelsen eller afgørelsen,
forklarede han, at det blev han ikke, så vidt han erindrer.
Forespurgt, om han hørte rygter om, at andre havde været ude og forsøge
at afsætte agterskrivelsen eller afgørelsen, svarede han bekræftende. Som
det fremgår af den politirapport, som kommissionen har, blev han afhørt
den 27. september 2011, hvor han forklarede, at på det tidspunkt, hvor
BT offentliggjorde dele af de 9 sider, var der en stor spekulation på Chri-
stiansborg om, hvor de 9 sider og oplysningerne kunne stamme fra. Der
var flere af de journalister, som han talte med, der nævnte den særlige
rådgiver i Skatteministeriet, men det var på rygteplan, som det fremgår
af politirapporten.
Foreholdt vidnets forklaring til politirapport den 27. september 2011,
sidste afsnit: ”Afh. oplyste, at han gennem journalister var gjort bekendt
med et rygte om, at de havde fået tilbudt afgørelsen af særlig rådgiver i
Skatteministeriet uden, at han var i stand til at redegøre nærmere”, og
forespurgt, hvilke journalister der var tale om, forklarede han, at man skal
huske på, at det var på et tidspunkt i slutningen af valgkampen. På ny fore-
spurgt, hvilke journalister han havde talt med, forklarede han, at han på
det tidspunkt talte med 25-30 journalister om dagen. Der var journalister,
hvis navne han ikke kan huske, og som han ikke har mødt siden.
Forespurgt, om han ikke kan huske en eneste udover Jan Kjærgaard, for-
klarede han, at Jan Kjærgaard ganske rigtigt henvendte sig, men udover
det, vil det ikke give fyldestgørende mening for ham at nævne navne.
Foreholdt, at det ikke var afgørende, forklarede han, at han ikke kan give
nogen navne. Forespurgt, om han ikke kan nævne et eneste navn på en
363 Protokol 36, side 9-11, 11-12 og 13.
Dokumenter og forklaringer
1347
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 31. august til den 7. oktober 2011.
af de journalister, der havde fortalt ham, at en særlig rådgiver i Skatte-
ministeriet havde tilbudt dem afgørelsen, forklarede han, at det kan han
ikke. Sandsynligheden for, at han vil komme til at sige et navn, som ikke
er korrekt, er for stor. Foreholdt, at det ikke var hans afgørelse, om sand-
synligheden skal spille ind, forklarede han, at han ikke kan give et navn.
Formanden bemærkede, at vidnet udtalte sig under strafansvar, at kom-
missionen ønskede navnene på de pågældende, selvom han ikke er sikker.
I givet fald må han oplyse om denne usikkerhed. Han forklarede, at han
ikke kan komme det tættere, end at han talte med utrolig mange jour-
nalister. Som sagt var der journalister, hvis navne, han ikke engang fik
registreret, fordi tingene gik så hurtigt i valgkampen. Den særlige rådgiver
i Skatteministeriet var Peter Arnfeldt.
Udspørgeren henviste til notat af 6. december 2011 udfærdiget af Svend
Foldager, Københavns Politi, hvoraf fremgår, at vidnet skulle have modta-
get en mail fra Jan Kjærgaard, og forespurgte, om han i givet fald kan hu-
ske nærmere, hvad der stod i den mail, hvortil han svarede bekræftende.
Han har ikke mailen mere, men han tror, at han modtog mailen den 12.
eller 13. september 2011. Så vidt han husker, skrev Jan Kjærgaard, at han
umiddelbart efter afgørelsen i 2010 fik tilbudt dele af de 9 sider fra Peter
Arnfeldt. Stort set det samme som Jan Kjærgaard senere har fortalt.
Forespurgt, hvad vidnet gjorde i anledning af den mail, forklarede han,
at det var en svær mail, fordi det var Jan Kjærgaards historie. Han læste
mailen flere gange, og han syntes, at det var en relevant historie at få bragt
videre, så han kontaktede to andre medier, Politiken og TV2. Han gav dem
ikke mailen, men han gav dem mulighed for at læse den. Det drejede sig
om Henrik Qvortrup på TV2, Kristian Klarskov og Martin Kaae fra Politi-
ken. Han gjorde ikke mere ved det.
Forespurgt, om han kontaktede Jan Kjærgaard, forklarede han, at han
talte med Jan Kjærgaard i forbindelse med mailen, men som han husker
det, kom Jan Kjærgaard ikke med uddybende oplysninger. Han husker
mailen som værende meget fyldestgørende. Jan Kjærgaard plejede også at
være meget fyldestgørende. Forespurgt, om han modtog den på sin private
mailadresse, forklarede han, at det var på hans arbejdsmail. Han havde
ikke nogen privat mailadresse. Forespurgt, om han tror, at han kan spore
mailen eventuelt på en backup, forklarede han, at der var nogen mails,
der gik tabt i forbindelse med overgangen fra hans arbejde i Folketinget til
hans nye arbejde. Han har ikke kunnet lokalisere den på sin mail.
1348
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 31. august til den 7. oktober 2011.
Forespurgt af formanden, om han har videresendt mailen til andre, svare-
de han benægtende.
Forespurgt af udspørgeren, om han orienterede nogen i Socialdemokratiet
om, at han fik mailen, forklarede han, at han orienterede daværende pres-
sechef Sten Kristensen, daværende cheføkonom Asbjørn Riis, daværende
stabschef Bjarne Corydon og naturligvis også Helle Thorning-Schmidt.
Forespurgt, om han kan give yderligere oplysninger vedrørende rygtet om,
at den særlige rådgiver i Skatteministeriet skulle have tilbudt agterskri-
velsen til journalister, svarede han benægtende. Forespurgt, om han er
helt sikker på, at han – selv på et usikkert grundlag – ikke er i stand til at
identificere en enkelt journalist, der har viderebragt rygtet til ham udover
Jan Kjærgaard, svarede han bekræftende.
Foreholdt mail af 11. september 2011 fra Thomas Nørmark Krog til vid-
net, 2.-3. afsnit, ”B.T. har … om disse forhold”, og forespurgt, om han var i
kontakt med Thomas Nørmark Krog i anledning af mailen, forklarede han,
at han svarede, at det var helt grundløse beskyldninger og spekulationer
fra avisens side. Han har desværre heller ikke den mail. ”Grundløse be-
skyldninger” er ikke en ordret gengivelse, men det var essensen af mailen.
De var dybt forundrede over henvendelsen fra Thomas Nørmark Krog.
Forespurgt, om der var anden dialog med Thomas Nørmark Krog eller
andre medarbejdere fra BT om denne henvendelse eller temaet, svarede
han benægtende. Ikke så vidt han husker.
Forespurgt, hvad han gjorde efter at have svaret Thomas Nørmark Krog,
forklarede han, at han kontaktede Frode Holm for at høre, hvad der var op
og ned i det her. Frode Holm benægtede, at det havde noget på sig. Vidnet
gjorde ikke andet i den anledning.
Forespurgt, om han talte med Frode Holm om, at der blev nævnt ”fire
linjer” i mailen, forklarede han, at han spurgte Frode Holm om, hvad BT’s
baggrund var for at skrive det. Han husker ikke Frode Holms præcise
ordvalg, men Frode Holm benægtede, at han på nogen måde skulle have
viderebragt den slags påstande og afviste pure, at det havde noget på sig.
Vidnet måtte lægge til grund, at det var rigtigt.
Forespurgt, om han orienterede andre om det, forklarede han, at han
orienterede den samme personkreds, som han tidligere har nævnt. Fore-
spurgt, om han ved, om der blev rettet henvendelser til myndigheder-
Dokumenter og forklaringer
1349
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 31. august til den 7. oktober 2011.
ne, forklarede han, at som det har været fremme, så kontaktede Bjarne
Corydon SKAT København med henblik på, at SKAT København måtte
dementere det, såfremt BT trykte historien. Forespurgt, om man gjorde
noget for at finde ud af, hvad ”de fire linjer” kunne henvise til, svarede
han benægtende. De var i slutfasen af valgkampen, så de havde andre ting
at tage hensyn til.
Forespurgt, om de efterfølgende gjorde sig tanker om eller foretog under-
søgelser af, hvor oplysningerne kunne stamme fra, forklarede han, at de
havde fra Frode Holm, at det ikke havde noget på sig, og det lagde de til
grund. Så vidt han erindrer, gjorde de ikke mere. Forespurgt, om de fra
journalister hørte rygter om, hvor det kunne stamme fra, svarede han
benægtende.
…
Forespurgt af advokat Peter Trudsø, om vidnet har haft lejlighed til at
læse den politirapport, som han tidligere har henvist til, svarede han be-
kræftende. Foreholdt politirapportens sidste afsnit og forespurgt, om han
ikke i forbindelse med forberedelserne til afhøringen for kommissionen
har tænkt over, hvem journalisterne kunne være, svarede han bekræften-
de. Han kan ikke komme det nærmere. Forespurgt, om han kan oplyse,
hvad rygtet nærmere gik ud på, forklarede han, at det stod beskrevet i
politirapporten. Foreholdt, at der i politirapporten er nævnt en særlig råd-
giver i Skatteministeriet, og forespurgt om han kan redegøre nærmere for
indholdet af oplysningerne, selvom han ikke kan huske, hvilken journalist
han har det fra, forklarede han, at han ikke er sikker på, at han forstår
spørgsmålet.
Udspørgeren bemærkede, at han tror, at spørgsmålet indeholder en un-
dren over, at vidnet kan huske, at det præcist var Peter Arnfeldt, den sær-
lige rådgiver i Skatteministeriet, der havde tilbudt afgørelsen, og at vidnet
kan huske, at han havde fået oplysningen fra flere forskellige journalister,
men ikke kan huske et eneste af navnene på de journalister. Hertil forkla-
rede han, at han ikke kan huske navnene.
Foreholdt af advokat K. L. Németh, at vidnet har forklaret, at han hen-
tede agterskrivelsen hos Frode Holm, og forespurgt, om han også fik ag-
terskrivelsen elektronisk, svarede han bekræftende. Foreholdt, at dette
også fremgår af afhøringsrapporten, og forespurgt, hvem han fik den af,
forklarede han, at så vidt han husker, fik han den fra Revitax efter, at han
1350
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 31. august til den 7. oktober 2011.
havde hentet papirudgaven. Den elektroniske udgave videresendte han til
Stephen Kinnock og Bjarne Corydon. Han slettede agterskrivelsen på sin
computer samme aften.
Foreholdt fra vidnets afhøringsrapport: ”Afh. udelukkede, at der blev fore-
taget kopiering af afgørelsen og tilføjede, at det kun var en mindre kreds,
der havde set afgørelsen”, og forespurgt, hvem den mindre kreds var, for-
klarede han, at det var medarbejderne i Revitax samt Bjarne Corydon
og Stephen Kinnock. Forespurgt, hvordan han kunne udelukke, at f.eks.
Bjarne Corydon havde kopieret agterskrivelsen, forklarede han, det kunne
han heller ikke.
…
Advokat K. L. Németh henviste til mail af 11. september 2011 fra Tho-
mas Nørmark Krog til vidnet og forespurgte, om han overfor politiet, da
han blev afhørt den 27. september 2011, nævnte, at han havde modtaget
denne mail, forklarede han, at det erindrer han ikke, men han vil skyde
på, at det ville have fremgået af politiets afhøringsrapport, hvis han havde
gjort det.
Advokat K. L. Németh bad vidnet nævne navnene på alle de journalister,
som han kunne huske at have talt med i september 2011, hvor han fik hen-
vendelsen fra Jan Kjærgaard. Han forklarede, at det var det samme som at
bede ham nævne navnene på 50 tilfældige mennesker, og det kunne han
ikke. Han kunne ikke huske navnene.
Foreholdt af formanden, at han har forklaret, at han modtog mailen fra
Jan Kjærgaard den 12. eller 13. september 2011, hvilket var omkring 14
dage før afhøringen hos politiet, og forespurgt, om det kan passe, at han
under afhøringen ikke kom ind på, at han havde modtaget mailen, svarede
han bekræftende. Ikke så vidt han erindrer. Forespurgt, om han havde
mailen på sin computer på tidspunktet for politiafhøringen, forklarede
han, at det kan han ikke huske.
Dokumenter og forklaringer
1351
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1354.png
Perioden fra den 31. august til den 7. oktober 2011.
Mikael Børsting har forklaret
364
:
Forespurgt, om han på noget tidspunkt før 2012, hvor afgørelsen blev of-
fentliggjort i Politiken, har set eller modtaget en kopi af Stephen Kinnocks
agterskrivelse, svarede han benægtende.
Forespurgt, om han har hørt omtalt, at andre herunder journalister har set
eller modtaget en kopi, svarede han benægtende.
Foreholdt, at Noa Redington har forklaret, at Jan Kjærgaard skulle have
oplyst, at Peter Arnfeldt havde tilbudt Kjærgaard dele af afgørelsen, og
forespurgt, om han har hørt det rygte på Christiansborg, svarede han be-
nægtende.
Forespurgt, om han slet ikke på noget tidspunkt hørte rygter blandt jour-
nalister eller politikere om, at afgørelsen skulle være forsøgt afsat, svarede
han benægtende. Forespurgt, om han heller ikke hørte rygter, da sagen
blev omtalt i BT i september måned 2011, svarede han benægtende.
Forespurgt, om han har hørt, om nogen har udleveret agterskrivelsen,
svarede han benægtende.
Forespurgt, om journalister har rettet henvendelse til ham, for at se, om de
kunne få den af ham, svarede han bekræftende. Forespurgt, hvem, forkla-
rede han, at det var dem, der var forbi hans kontor. Det kunne i princippet
være alle fra presselogen. Hans kontor var meget åbent. Han husker ikke
navnene på de journalister, han havde talt med. Det kunne være navne fra
samtlige medier.
Karsten Dybvad har forklaret
365
:
Forespurgt af udspørgeren, om han nogensinde har haft eller set Stephen
Kinnocks agterskrivelse, svarede han benægtende.
Forespurgt, om han har hørt om andre, der har haft, set eller udleveret
den til andre uberettiget, svarede han benægtende.
364 Protokol 37, side 8.
365 Protokol 37, side 11-12.
1352
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1355.png
Perioden fra den 31. august til den 7. oktober 2011.
Lars Løkke Rasmussen har forklaret
366
:
Forespurgt, om han efterfølgende havde drøftelser med Troels Lund Poul-
sen om sagen, svarede han benægtende.
Forespurgt, om han på noget tidspunkt efter den 16. september 2010 og
frem til, at dele af afgørelsen blev offentliggjort den 8. september 2011,
har haft drøftelser med Troels Lund Poulsen om Helle Thorning-Schmidts
skatteforhold, svarede han benægtende. Forespurgt, om han har kendskab
til, om andre har haft drøftelser med Troels Lund Poulsen om Helle Thor-
ning-Schmidts skatteforhold i denne periode, svarede han benægtende.
Forespurgt, om han på noget tidspunkt har haft drøftelser med embeds-
mænd i Skatteministeriet om sagen, svarede han benægtende. Forespurgt,
om han har kendskab til, om andre i hans kreds af hjælpere har haft
drøftelser med embedsmænd i Skatteministeriet om sagen, svarede han
benægtende.
Forespurgt, om han på noget tidspunkt har set eller modtaget kopi af Ste-
phen Kinnocks agterskrivelse, svarede han benægtende. Forespurgt, om
han har hørt om andre – udover embedsmænd i Skatteministeriet – der
har modtaget, set eller fået forevist agterskrivelsen, svarede han benæg-
tende.
Forespurgt, om han har kendskab til, hvorledes BT har modtaget agter-
skrivelsen, som blev offentliggjort den 8. september 2011, svarede han be-
nægtende. Forespurgt, om han har kendskab til, om nogen har udleveret
agterskrivelsen uberettiget, svarede han benægtende.
Forespurgt, om han på noget tidspunkt har modtaget oplysninger om
Stephen Kinnocks seksualitet fra embedsmænd eller ministre, herunder
på rygtebasis, svarede han benægtende. Forespurgt, om han i den perio-
de, hvor han var statsminister, har videregivet oplysninger om Stephen
Kinnocks seksualitet, svarede han benægtende. Forespurgt, om han har
kendskab til, om ministre, embedsmænd eller andre offentligt ansatte har
videregivet oplysninger om Stephen Kinnocks seksualitet, svarede han be-
nægtende.
366 Protokol 37, side 19.
Dokumenter og forklaringer
1353
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1356.png
Perioden fra den 31. august til den 7. oktober 2011.
Peter Loft har forklaret
367
:
Foreholdt, at sagen blussede op igen, da BT offentliggjorde agterskrivelsen
den 8. september 2011, og forespurgt, hvad vidnet gjorde i Koncerncen-
trets regi som følge heraf, forklarede han, at han foretog en politianmel-
delse og orienterede fungerende skatteminister Peter Christensen om det.
Foreholdt dele af politirapport med afhøring af vidnet den 23. oktober
2011, forklarede han, at Simon Andersen i en ret lang periode havde
prøvet at få fat på ham. Simon Andersen havde lagt beskeder på hans
telefonsvarer og sendt sms’er. Dem havde han ikke besvaret. Han kan ikke
huske hvornår, men vist efter han havde talt med Erling Andersen, som
havde sagt, at det forlød, at Simon Andersen havde nogle oplysninger om
et eller andet notat, tænkte han, at han hellere måtte høre, hvad det var,
Simon Andersen ville.
Vidnet mødtes med Simon Andersen. Af rent praktiske årsager mødtes
de i Skovshoved. De drak en kop kaffe sammen. Simon Andersen stille-
de spørgsmålene, og så kørte vidnet igen. Simon Andersen nævnte ikke
noget om, at han havde agterskrivelsen, og vidnet vidste det ikke. Fore-
spurgt, hvornår mødet fandt sted, forklarede han, at det var ved udgangen
af august eller i begyndelsen af september 2011, omkring den 1. sep-
tember 2011 vil han skyde på. Simon Andersen sagde: ”Det siges, at der
ligger et notat” eller noget i den stil, hvoraf det skulle fremgå, at Stephen
Kinnock var biseksuel eller homoseksuel, og han spurgte ham, om han
kunne bekræfte det. Hertil sagde han, at det ville han overhovedet ikke
svare på, og at han ikke havde nogen mening om det. Det var så det møde.
Han ville hverken be- eller afkræfte noget.
Det kan godt være, at Simon Andersen begyndte at tale om, at han sta-
digvæk ikke kunne forstå, at sagen havde fået det udfald, som den havde,
men vidnet husker det ikke. Det var et meget kort møde. Essensen af
mødet var, at Simon Andersen spurgte ham, om han havde kendskab til
et notat med det nævnte indhold. Forespurgt, om han var klar over, hvad
Simon Andersen sigtede til, svarede han benægtende. Det tror han ikke,
at han var på dette tidspunkt. Steffen Normann Hansen havde vist et møde
med Simon Andersen umiddelbart efter.
367 Protokol 38, side 42-45, og protokol 39, side 2, 16-17 og 17.
1354
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 31. august til den 7. oktober 2011.
Derefter talte Erling Andersen, Steffen Normann Hansen og vidnet om,
hvad det var for noget. Han kan ikke huske, om det var på dette tidspunkt,
men de nåede frem til, om det kunne være hans skriverier, der havde
fået denne udlægning, eller hvad det kunne være. Forespurgt om, Erling
Andersen og Steffen Normann Hansen under drøftelsen blev enige om, at
Simon Andersen henviste til det håndskrevne tekstforslag, forklarede han,
at det kan han ikke rigtig huske. På et eller tidspunkt gjorde de, og det kan
godt være, at det var på det tidspunkt.
Foreholdt, at vidnet har forklaret, at Simon Andersen tilkendegav, at han
vidste noget om Stephen Kinnock seksualitet, som han ikke ville kommen-
tere på, og forespurgt, om han, Erling Andersen og Steffen Normann Han-
sen drøftede dette, forklarede han, at han refererede mødet for de andre,
og Steffen Normann Hansen fortalte stort set det samme. Han mener, at
Erling Andersen også havde fået henvendelser med nogenlunde samme
indhold. Forespurgt, om de gjorde sig nogle overvejelser om, hvor BT
kunne have fået oplysningerne fra, svarede han bekræftende. Han gjorde i
hvert fald, og de gjorde det vel også sammen. Det var jo bemærkelsesvær-
digt, fordi det var meget få mennesker, der havde kendskab til det, men
det var ikke noget, de drøftede videre af den simple grund, at den eneste
kilde, som han kunne komme i tanke om, var SKAT København.
Forespurgt, hvad SKAT København vidste om disse oplysninger, som man
ikke vidste i Koncerncentret, forklarede han, at Koncerncentrets viden
om, at han havde skrevet ”de fire linjer”, kunne begrænses til Steffen
Normann Hansen og ham selv. Han vidste, hvad han selv havde gjort, og
han regnede ikke med, at det var Steffen Normann Hansen, der havde
videregivet oplysningerne.
Foreholdt, at vidnet har forklaret, at ”de fire linjer” blev omtalt under
mødet med ministeren og Peter Arnfeldt, svarede han bekræftende. Han
nævnte, at han havde forsøgt med en passus. Efter han har læst Erling
Andersen og Lisbeth Rasmussens forklaringer for kommissionen om, at
vidnet havde et ønske om at tvære rundt i homoseksualitetsrygtet – hvad
han jo bestemt ikke mener, at han på nogen måde var i nærheden af – og
at nogen har sagt til Simon Andersen, at ”de fire linjer” – hvis det var dem,
som Simon Andersen henviste til – skulle gå herpå, var det måske nærlig-
gende at spørge, om oplysningerne kunne komme fra SKAT København.
Dengang undrede han sig over det. Når han nævnte det til politirapporten,
var det fordi, mange kunne have lækket agterskrivelsen, men der var ham
bekendt ikke ret mange mennesker, der havde kendskab til linjerne.
Dokumenter og forklaringer
1355
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 31. august til den 7. oktober 2011.
Foreholdt samme politirapport og forespurgt, om vidnet kan huske, hvad
han forklarede under afhøringen, forklarede han, at den sidste linje – om
at han ikke havde nogen mistanke – passede meget godt med, hvad han
sagde.
Forespurgt, hvem der i Koncerncentret havde oplysninger om et tekstaf-
snit, der skulle ind i agterskrivelsen, men som ikke kom med, og som
tillige havde oplysning om Stephen Kinnocks seksualitet, forklarede han,
at der – uden sammenhæng mellem de to oplysninger – var fire i Kon-
cerncentret, der vidste det. Det var ministeren, Peter Arnfeldt, Steffen
Normann Hansen og vidnet. Forespurgt, om det også var dem, der havde
oplysningen om, at Stephen Kinnock skulle være bi- eller homoseksuel,
svarede han bekræftende.
Forespurgt, hvem der i hans optik havde de samme to oplysninger i SKAT
København, forklarede han, at det vidste han ikke noget om. Det skal jo
ikke lyde som en beskyldning. For det første ved han ikke, hvor mange
der i SKAT København kendte til bøsserygtet, og for det andet ved han
ikke, hvem der havde fået at vide, at han og Steffen Normann Hansen
havde skrevet et notat – som han i øvrigt på intet tidspunkt havde kædet
sammen med rygtet. Han ved, at der var to i SKAT København, der havde
kendskab til det, men han ved ikke, om der var flere.
Forespurgt, hvad vidnet gjorde i forhold til Peter Christensen, forklarede
han, at han nævnte for ham, at de havde indgivet politianmeldelse.
Vidnet kan ikke huske rækkefølgen, men Bjarne Corydon henvendte sig
på et tidspunkt til SKAT København for at få afkræftet, at der skulle findes
sådan et notat. Henvist til Lisbeth Rasmussens notat af 13. september
2011 om en telefonsamtale med Bjarne Corydon og foreholdt tilføjelsen
nederst: ”Efterfølgende … en udtalelse”, samt forespurgt, om han fik så-
dan en henvendelse fra Erling Andersen, forklarede han, at Erling Ander-
sen ringede hjem til ham. De talte lidt om, hvad de skulle gøre. Han tror,
at de begge var enige om, at tavshedspligten tilsagde, at de ikke gjorde
noget. Hvad enten de svarede, om der var noget eller ej, så krænkede de
for så vidt tavshedspligten. Det, der voldte dem begge problemer, var, at
tavshedspligten var til for at beskytte skatteyderne, men i denne situation
gjorde den sådan set det modsatte.
Vidnet var derfor i virkeligheden lidt indstillet på at gøre det. Selvom det
egentlig var hans egen afgørelse, så orienterede han den fungerende skat-
1356
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 31. august til den 7. oktober 2011.
teminister om det. I den forbindelse var han også nødt til at orienterede
ministeren om baggrunden for det hele, nemlig bøsserygtet fra september
året før. Efter samråd med ministeriets pressechef Troels Møllerhøj endte
han med at beslutte, at de ingenting kunne gøre. Forespurgt, om han
meldte denne beslutning tilbage til Erling Andersen eller Bjarne Corydon,
forklarede han, at han ikke talte med Bjarne Corydon i denne forbindelse.
Han vil skyde på, at han meldte det tilbage til Erling Andersen, men han
kan ikke huske det.
Forespurgt, om han har fortalt om bøsserygtet til andre end Troels Lund
Poulsen, Peter Arnfeldt og Peter Christensen, forklarede han, at han talte
med Steffen Normann Hansen og Erling Andersen om det, men han har
aldrig fortalt det til andre.
Forespurgt, om han har viden om, at andre har videregivet oplysninger om
Stephen Kinnocks seksualitet, udover Erling Andersen, forklarede han, at
der var det med de to ministersekretærer, men ellers ikke.
Forespurgt af Niels Fenger, om Peter Christensen gav indtryk af, at han
vidste noget om rygtet i forvejen, da vidnet orienterede ham, forklarede
han, at det tror han bestemt ikke, at Peter Christensen gjorde.
Forespurgt, om det er rigtig forstået, at Erling Andersen, Steffen Normann
Hansen og vidnet blev enige om, at det nok måtte være ”de fire linjer”,
Simon Andersen tænkte på, forklarede han, at han faktisk ikke kan huske
det, men det var det nærmeste, han kan komme det. Han vil tro, at det var
det, de gjorde. Forespurgt, hvordan de nåede frem til denne konklusion,
når han har forklaret, at der på mødet den 13. september 2010 ikke var
en diskussion af, at teksten kunne læses på denne måde, forklarede han,
at han tror, at sammenkædningen skyldes, at Simon Andersen havde sagt
til en af dem, at det var håndskrevet.
Foreholdt, at han har forklaret, at han og Steffen Normann Hansen ikke
havde tænkt på, at linjerne kunne dække over seksualiteten, da de skrev
det, og foreholdt, at han har forklaret, at hverken Lisbeth Rasmussen eller
Erling Andersen kom med en sådan insinuation, samt forespurgt, hvordan
det så faldt dem ind, at det måtte være ”de fire linjer”, forklarede han,
at det var lidt ud fra, ”hvad skulle det ellers være?”. De havde ikke rigtig
andet.
…
Dokumenter og forklaringer
1357
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 31. august til den 7. oktober 2011.
Vidnet bemærkede som opfølgning på spørgsmålet om, hvordan han, Er-
ling Andersen og Steffen Normann Hansen kunne vide, at Simon Ander-
sen talte om ”de fire linjer”, at Simon Andersen havde sagt, at teksten
var håndskrevet, og derudover havde Simon Andersen sagt, at teksten
stammede fra vidnet. Det indskrænkede jo feltet noget.
…
Forespurgt af udspørgeren, om vidnet ved, hvor kopierne af agterskrivel-
sen blev af, og om han f.eks. ved, hvad der skete med ministerens kopi,
svarede han benægtende. Erling Andersen skulle have forklaret, at han
skulle have sagt, at ministeren tog agterskrivelsen med, da han forlod
ministeriet. Det kan han muligvis have gisnet om, men han tror ikke, at
han har nogen konkret viden herom. Han ved, hvad der skete med hans
egen kopi. Som han har forklaret, havde han en bunke af papirer, som han
efter noget tid rev over og smed i sin egen papirkurv. Det er det eneste
eksemplars skæbne, han kender.
Henvist til mail af 16. september 2010 fra Jette Sørensen til vidnet og
Steffen Normann Hansen, cc Erling Andersen og Lisbeth Rasmussen, ved-
hæftet VIP-orienteringerne, og forespurgt, om han kan huske, hvad der
skete med den mail, som han fik, svarede han benægtende. Forespurgt,
om hans sekretær havde adgang til hans mails, svarede han bekræftende.
Forespurgt, om hun kunne trække en kopi af mailen over på sin egen
computer, forklarede han, at hun vel kunne sende en mail fra ham til sig
selv. Forespurgt, om han ved, om mailen i hans mailboks blev slettet, for-
klarede han, at han ikke kan huske, at han selv gjorde det. Han har ikke
haft acces til mailboksen siden marts 2012 eller kort tid derefter. Han fik
agterskrivelsen i fysisk form, og det var den, han brugte.
Forespurgt, om vidnet har kendskab til, om nogen efterfølgende har fået
uberettiget adgang til agterskrivelsen, svarede han benægtende. Det er et
spørgsmål, som han har spekuleret meget over, men han har ikke kend-
skab til noget.
Forespurgt, om han har kendskab til, om nogen uberettiget har videregivet
agterskrivelsen, svarede han benægtende.
…
1358
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1361.png
Perioden fra den 31. august til den 7. oktober 2011.
Forespurgt af advokat Peter Trudsø, om han har viden af hvilken som helst
art om, at Peter Arnfeldt skulle være involveret i noget med en læk eller
forsøg på en læk, svarede han, at det havde han ingen som helst viden om.
Helle Bergenfelt har forklaret
368
:
Hun kan ikke huske, om man i Koncerncentret eller i sekretariatet be-
skæftigede sig med Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnocks skatte-
sag efter den 16. september 2010.
Forespurgt, om hun på noget tidspunkt har modtaget oplysninger om, at
Stephen Kinnock skulle være homo- eller biseksuel, før det kom frem i
pressen, svarede hun benægtende.
Hun har ikke kendskab til, hvordan man opbevarede VIP-orienteringer i
Koncerncentret.
Forespurgt, om hun på noget tidspunkt har udleveret agterskrivelsen til
nogen, eller om hun har kendskab til, om andre har udleveret den til no-
gen, svarede hun benægtende.
Forespurgt af formanden, om hun har haft adgang til agterskrivelsen, sva-
rede hun benægtende. Forespurgt, om hun har haft adgang til mails, der
kom ind på Peter Lofts computer, svarede hun bekræftende. Foreholdt, at
Peter Loft vel fik VIP-orienteringen, svarede hun bekræftende, men hun
gik kun ind og så hans mails, hvis han bad hende om det.
368 Protokol 51, side 3.
Dokumenter og forklaringer
1359
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Skattesags­ ommissionen
k
Kapitel­9,­afsnit­9.19
Kapitel­10-13
Bilag
­­
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1364.png
Beretning­afgivet­af­Skattesagskommissionen
Publikationen kan bestilles
via Justitsministeriets hjemmeside (www.jm.dk)
eller hos
Rosendahls - Schultz Distribution
Herstedvang 10
2620 Albertslund
Telefon: 43 22 73 00
Fax: 43 63 19 69
[email protected]
ISBN: 978-87-92760-82-1 (tryk)
ISBN: 978-87-92760-84-5 (internet)
ISBN: 978-87-92760-81-4 (e-bog)
Tryk: Rosendahls - Schultz Grafisk A/S
Pris: Kr. 750,- pr. sæt incl. moms
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tiden efter den 7. oktober 2011.
9.19­ Tiden­efter­den­7.­oktober­2011.
Den 12. oktober 2011 anmodede Politiken om aktindsigt i Erling Andersens og
Lisbeth Rasmussens kalendere i perioden juni–september 2010. Ved brev af 8. no-
vember 2011 svarede SKAT København:
”…
I har mere konkret anmodet om oplysninger om de møder, som direktø-
rerne har deltaget i, i forbindelse med Stephen Kinnocks sag, herunder
dagsordener, deltagere og temaer for møderne. I har accepteret, at kalen-
deroplysninger af personlig karakter og andre/uvedkommende oplysnin-
ger ikke skal udleveres.
Det skal bemærkes, at en kalender er et internt arbejdsdokument, der
som udgangspunkt er undtaget fra retten til aktindsigt i medfør af reglen
i offentlighedslovens § 7, nr. 1. Oplysninger om faktiske omstændigheder,
der er af væsentlig betydning for sagsforholdet, skal imidlertid udleveres
efter offentlighedslovens § 11, stk. 1. Efter vores vurdering har de oplys-
ninger, I har bedt om aktindsigt i, karakter af sådanne oplysninger om
faktiske omstændigheder af betydning for sagsforholdet, der er omfattet
af adgangen til aktindsigt.
Det skal yderligere bemærkes, at en kalender er et hjælperedskab, og at
der hverken findes lovbestemte eller interne regler, der forpligter de an-
satte til at anføre alle aftaler, afholdte møder eller deltagere i kalenderen.
Jeres anmodning er derfor søgt belyst med udgangspunkt i direktørernes
kalendere og med en række supplerende oplysninger indhentet fra direk-
tørerne om deres mødevirksomhed.
Jeg skal hermed oplyse, at der i anledning af sagen er afholdt følgende
møder i perioden juni – september 2010:
Den­10.­august­2010
kl.15.00 – 16.00
deltager: direktør Erling Andersen og departementschef Peter Loft
Den­13.­august­2010
kl. 11.00 – 12.00
deltager: direktør Erling Andersen, skattedirektør Lisbeth Rasmussen, de-
partementschef Peter Loft, fagdirektør Ivar Nordland
Dokumenter og forklaringer
1363
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tiden efter den 7. oktober 2011.
Den­30.­august­2010
kl. 15.00 – 16.00
deltager:
skattedirektør Lisbeth Rasmussen, afdelingsleder Hanne Dahl
Kofod, sagsbehandlere Søren … Hansen, kontorchef Carsten Vesterø og
chefkonsulent Michael Frank.
Den­1.­september­2010
kl. 15.30 – 16.00
deltager:
direktør Erling Andersen, skattedirektør Lisbeth Rasmussen,
produktionsdirektør Steffen Normann Hansen og departementschef Peter
Loft
Den­3.­september­2010
kl. 12.00 – 13.30
deltager:
direktør Erling Andersen, skattedirektør Lisbeth Rasmussen,
produktionsdirektør Steffen Normann Hansen og departementschef Peter
Loft
Den­13.­september­2010
kl. 8.30 – 9.30
deltager:
direktør Erling Andersen, skattedirektør Lisbeth Rasmussen,
produktionsdirektør Steffen Normann Hansen og departementschef Peter
Loft
Som led i meroffentlighed kan det oplyses, at der herudover er afholdt
interne uformelle møder i SKAT København med sagsbehandlerne på sa-
gen.
Det skal oplyses, at der ikke forefindes dagsordener, og at der ikke er ført
notat eller referat ved møderne.”
Den 14. november 2011 bad daværende skatteminister Thor Möger Pedersen om en
redegørelse fra Erling Andersen og Peter Loft om Skatteministeriets departements
rolle i forbindelse med SKAT Københavns behandling af skattesagen vedrørende
Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnock.
Den 15. november 2011 sendte Lisbeth Rasmussen sine dagbogsnotater til Erling
Andersen. Emnet var angivet som ”Iflg. Aftale”. Dagbogsnotaterne er gengivet i de
foregående afsnit.
1364
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tiden efter den 7. oktober 2011.
Den 17. november 2011 sendte Gergana Trasborg følgende mail til Erling Andersen
med emnet ”som aftalt”:
”Ved de omhandlende møder blev mine foresatte kort orienteret, om sa-
gens fremdrift og pressens stadig stigende interesse blev drøftet. Møderne
har været holdt på et uformelt plan, der ikke har givet anledning til at
overveje formelle nedskrevne dagsordner og referater.
Jeg har i dette forløb været opmærksom på notatpligten. Notatpligten
pålægger mig at notere oplysninger om faktiske omstændigheder, som
har betydning for afgørelsen, og som ikke fremgår af sagens øvrige doku-
menter. Jeg har vurderet, at der ved møderne primært blev udvekslet ge-
nerelle oplysninger og drøftet generelle problemstillinger, som ikke havde
karakter af konkrete fakta, der skulle/ville indgå i sagen. Derfor blev der
ikke taget notat i yderligere omfang end i de situationer, som er anført i
denne redegørelse.”
Den 18. november 2011 skrev Peter Loft til Steffen Normann Hansen:
”Har du fået skrevet dine erindringer?”
Den 22. november 2011 sendte Steffen Normann Hansen følgende dokument til
Peter Loft, der er dateret den 18. november 2011:
”Orientering om min involvering ”Thorning-sagen”
Indledningsvis vil jeg gøre opmærksom på, at jeg ikke er besiddelse af
referater eller notater af nogen art til støtte for min hukommelse. Min
involvering i sagen bliver altså beskrevet efter bedste evne ud fra hukom-
melsen.
I begyndelsen af juni måned 2010 blev jeg orienteret om, at en journalist
fra BT havde henvendt sig til ministeriets pressefunktion for at søge op-
lysninger om Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnocks skatteforhold.
Avisen var efter det oplyste ved at indsamle informationer om Stephen
Kinnocks skattepligtsforhold. Henvendelsen blev afvist, og pressefunktio-
nen orienterede fagdirektør Jan Lund i Borger- og Virksomhed om hen-
vendelsen. Jan Lund orienterede Region København ved skattedirektør
Peter Møller Jensen med henblik på at regionen var forberedt, hvis de
skulle modtage lignende henvendelser.
Dokumenter og forklaringer
1365
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tiden efter den 7. oktober 2011.
I sidste halvdel af juni startede BT en artikelserie om parrets skattemæs-
sige forhold og især med fokus på Stephen Kinnocks skattefrihed. Artik-
lerne blev mere og mere kritiske overfor parret, og efterhånden udtalte
adskillige ”eksperter” sig om, at Kinnock var skattepligtig, og at parret
således havde snydt i skat i flere år. Ministeriets pressefunktion fik flere
og flere henvendelser fra journalister med anmodning om vores holdning
til sagen, og om der skete noget. Svaret var, at SKM ikke udtaler sig om
konkrete sager, men at vi også læser aviser.
Efterhånden som sagen spidsede til i pressen havde jeg nogle telefoniske
kontakter til regionsdirektør Erling Andersen, og vi aftalte, at regionen
skulle overveje af egen drift at starte en ligningssag efter selvangivelsesfri-
stens udløb den 1. juli. Dette var relevant af flere årsager. Dels var der tale
om alvorlige påstande, som SKAT burde undersøge, og dels var det parrets
eneste mulighed for at kunne forsvare sig. Umiddelbart før eller lige efter
den 1. juli 2010 fremgik det af artiklerne, at parret efter eget udsagn var i
dialog med SKAT om sagen.
Ret hurtigt efter selvangivelsesfristens udløb fik avisskriveriet et sådant
omfang, at jeg efter aftale med Peter Loft igen drøftede behovet for at
starte en ligningssag af egen drift med Erling Andersen, og vi aftalte, at
der skulle sendes en åbningsskrivelse samme dag, hvori vi bad parret om
at dokumentere indholdet af deres selvangivelser. Erling Andersen afleve-
rede personligt skrivelsen på posthuset på vej hjem fra arbejde, hvilket han
senere på aften ringede og orienterede mig om.
I den følgende periode talte jeg af og til i telefonen med Erling Andersen,
hvor vi drøftede nødvendigheden af at få alle sten vendt i oplysningsfasen
og efterfølgende sikre en faglig juridisk vurdering, hvor SKATs eksperter
stod til rådighed for regionen. Medens regionen arbejdede med lignings-
sagen fortsatte især BT artikelserien, hvor der løbende kom nye ”afslørin-
ger” og løbende havde udtalelser fra ”eksperter”. Det fremgik endvidere
af artiklerne, at parret ville offentliggøre afgørelsen fra SKAT, når en så-
dan forelå. Vi var altså vidende om, at SKATs afgørelse ville blive udsat for
granskning af såvel skatteeksperter, som journalister der ville researche
de faktiske forhold. Det var således uhyre vigtigt for SKAT, at sagen var
så grundigt undersøgt, at man ikke efterfølgende kunne rejse tvivl om de
faktiske forhold, ligesom afgørelsen på grund af komplicerede skattemæs-
sige forhold, dels ville blive vurderet af eksterne skatteeksperter, og dels
kunne danne præcedens for andre med tilsvarende komplicerede forhold.
1366
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tiden efter den 7. oktober 2011.
Under de telefoniske samtaler jeg havde med Erling Andersen i perioden,
drøftede vi således disse nye påstande, og hvordan de skulle inddrages i
SKATs undersøgelse inden afgørelsen blev truffet. Under samtalerne drøf-
tede vi også løbende hvilke henvendelser vi hver især havde fået fra pres-
sen, og hvordan vi håndterede disse henvendelser.
Jeg har i perioden (01.09.10, 03.09.10 og 13.09.10) deltaget i 3 møder
med Peter Loft, Erling Andersen og Lisbeth Rasmussen, hvor regionen
orienterede om sagen, herunder om de undersøgelser der var blevet gen-
nemført, jf. også ovenfor om forhold, der blev bragt ind i sagen i pressen.
Endvidere blev vi orienteret om de specielle skattefaglige udfordringer,
som sagen havde, ligesom vi drøftede om der var tidligere afgørelser mv.,
der kunne understøtte regionens beslutninger.
På det sidste møde den 13.09.10 blev vi orienteret om sagens endelige
afgørelse, og vi drøftede om beskrivelsen af sagsforløbet var tilstrækkeligt
klart og forståeligt beskrevet i agterskrivelsen. Selve skattesagens udfald
og afgørelse var alene en orienteringssag på mødet. Under mødet var der
enighed om en enkelt kort tydeliggørelse i beskrivelsen af de faktiske for-
hold i agterskrivelsen, der havde ført til den endelige afgørelse. Det blev
på mødet aftalt, at Peter Loft og jeg ville få agterskrivelsen udleveret i
den endelige form samtidig med den blev fremsendt til skatteyderne den
16.09.10.
Da vi fik udleveret agterskrivelsen den 16.09.10 kunne vi konstatere, at
den aftalte formulering ikke var medtaget, hvilket jeg telefonisk drøftede
med Erling Andersen samme dag. Den fremsendte agterskrivelse indehol-
der således ikke den drøftede tydeliggørelse.”
Den 25. november 2011 afgav Erling Andersen følgende redegørelse til Thor Möger
Pedersen:
”Du har ved møde på dit kontor, mandag den 14. november 2011, kl. 9.15,
bedt mig om at udarbejde en skriftlig redegørelse om Skatteministeriets
koncerncenters rolle i forbindelse med SKAT Københavns behandling af
skattesagen vedrørende Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnock.
Du bad i den forbindelse om, at redegørelsen omfatter, hvad der har været
af møder og andre kontakter, herunder skriftlig korrespondance, mellem
Koncerncentret og SKAT København om sagen, hvornår møderne mv. har
Dokumenter og forklaringer
1367
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tiden efter den 7. oktober 2011.
fundet sted, hvad formålet med møderne mv. har været, samt hvad der er
blevet drøftet mv.
Du bad om, at redegørelsen udarbejdes hurtigst muligt. Du oplyste videre,
at når redegørelserne foreligger, vil du rådføre dig med Justitsministeriet
og Moderniseringsstyrelsen, hvorunder personalemæssige spørgsmål hø-
rer.
Du tilkendegav, at redegørelserne vil være omfattet af de almindelige akt-
indsigtsregler.
Endelig henviste du mig til at kontakte Justitsministeriets departements-
chef såfremt jeg nu – eller i forbindelse med udarbejdelsen af redegørel-
sen – har spørgsmål.
Jeg har udarbejdet nærværende redegørelse.
Indledning
Jeg ønsker indledningsvis at slå fast, at der efter min opfattelse er 4 vink-
ler, som skal iagttages:
1. Selve skattesagen vedr. Stephen Kinnock og Helle Thorning-Schmidt
er omfattet af den ubetingede tavshedspligt i skatteforvaltningslovens
§ 17. Der refereres derfor ikke fra sagsbehandlingen vedr. skattesagen
og der vedlægges ikke bilag fra skattesagen.
2. Københavns Politi har en igangværende efterforskning af den såkaldte
læk af oplysninger til BT. Jeg er i den forbindelse blevet afhørt af Kø-
benhavns Politi.
3. Nærværende redegørelse omfatter alene proces-forløbet i perioden fra
primo juni 2010 til ultimo september 2010.
4. Jeg forudsætter, at såfremt der indrømmes aktindsigt i hele – eller
dele af – denne redegørelse sker dette under iagttagelse af både den
ubetingede tavshedspligt i skattesagen og den igangværende politi-
mæssige efterforskning.
1368
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tiden efter den 7. oktober 2011.
De­formelle­rammer
Skatteforvaltningslovens § 1:
Told- og skatteforvaltningen udøver forvaltningen af lovgivning om skatter
og lov om vurdering af landets faste ejendomme.
Skatteforvaltningslovens § 14:
Der gælder følgende kompetencebegrænsninger:
Skatteministeren kan ikke træffe afgørelse om en ansættelse af skat, en
vurdering af fast ejendom eller en registrering af et køretøj, herunder om
de med sådanne ansættelser forbundne bevillinger eller dispensationer.
Bekendtgørelse om varetagelsen af told- og skatteforvaltningens opgaver:
I medfør af § 14, stk. 3, og § 64 i skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 907 af 28. august 2006, som ændret ved lov nr. 345 af 18. april
2007, bestemmes:
§ 1. Skatteministeriet, som består af Koncerncentret og SKAT, udøver de
kompetencer vedrørende forvaltningen af lovgivning om skatter og lov om
vurdering af landets faste ejendomme, som ved skatteforvaltningslovens §
1 er henlagt til told- og skatteforvaltningen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Afgørelser, som i henhold til skatteforvaltningslovens § 1 er henlagt
til told- og skatteforvaltningen, og som efter skatteforvaltningslovens §§ 5,
6, 7 og 11 kan påklages til et skatteankenævn, et vurderingsankenævn, et
motorankenævn eller Landsskatteretten, kan kun træffes af SKAT.
Stk. 3. SKATs behandling af spørgsmål, som ikke er afgørelser, kan ikke
påklages til Koncerncentret.
§ 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 16. august 2010.
Stk. 2. Bekendtgørelsen nr. 1438 af 14. december 2009 om varetagelsen
af told- og skatteforvaltningens opgaver ophæves.
Skatteministeriet, den 12. august 2010
Troels Lund Poulsen / Per Hvas
Dokumenter og forklaringer
1369
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tiden efter den 7. oktober 2011.
Organisation.
Skatteministeriet er en enhedsorganisation med enheder
over hele landet, hvor medarbejderne uanset geografien er en del af sam-
me forvaltning med én fælles ledelse.
Koncerncentret. Koncerncentret fungerer som stabsfunktion for enheds-
forvaltningen og den øverste ledelse i Skatteministeriet.
De 6 regioner = SKAT.
Regionerne tager sig af ligning og opkrævning
af personskat, erhvervs- og selskabsskat, arbejdsmarkedsbidrag, ejen-
domsvurdering og moms, told og inddrivelse af offentlig gæld.
SKAT København.
Er en af de 6 regioner. Opgaverne er kundeservice
og indsats i kommunerne København, Frederiksberg, Dragør og Tårnby.
Endvidere de landsdækkende enheder Told og Store Selskaber.
Referat. Som direktør for SKAT København refererer jeg til produktions-
direktøren vedr. produktionen og til departementschefen i øvrige spørgs-
mål. Dette referat kan ske både mundtligt og skriftligt. Jeg er endvidere
medlem af Udvidet Direktion.
VIP-sager. I Intern Meddelelse af 27. juli 2010 er fremgangsmåden vedr.
sager, som kan give ekstern eller politisk bevågenhed – de såkaldte VIP-sa-
ger – angivet.
Jeg skal som direktør for regionen via mail orientere departementschef
Peter Loft og produktionsdirektør Steffen Normann Hansen om vigtige og
principielle sager, herunder sager med forventet landsdækkende presse-
omtale.
Jeg har i intern instruks ”Procedure for håndtering af følsomme sager
i SKAT København” angivet den proces som sikrer, at følsomme sager,
der kræver særlig opmærksomhed, via en speciel blanket videregives fra
afdelingsleder/kontorchef til skattedirektør – og videre til mig. Jeg træffer
beslutning om der skal VIP-orienteres til departementschefen og produk-
tionsdirektøren.
Redegørelse­–­skattesagen­vedrørende­Helle­Thorning-Schmidt­og­Ste-
phen­Kinnock
Jeg vil i det følgende redegøre for hvad der – i sagsbehandlingsforløbet
vedr. skattesagen for Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnock – har
1370
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tiden efter den 7. oktober 2011.
været af møder og andre kontakter, herunder skriftlig korrespondance,
mellem koncerncentret og SKAT København om sagen, hvornår møderne
mv. har fundet sted, hvad formålet med møderne har været, samt hvad
der er blevet drøftet mv.
Første gang jeg stifter bekendtskab med problemstillingerne omkring
Kinnock/Thorning er den 8. juni 2010 i form af en kopi af en mailkor-
respondance mellem chefkonsulent Michael Frank i Koncerncentret og
pressemedarbejder Rikke Madsen. I mailen beskrives, at chefkonsulent
Michael Frank den­7.­juni­2010 kontaktes af en Thomas – researcher på
BT – med spørgsmål om skattepligt, da avisen er ved at undersøge Helle
Thorning-Schmidts mands skattepligtsforhold. Der svares kun kort på ge-
nerelle spørgsmål.
Samme eftermiddag orienterer Michael Frank ”Intern Kommunikation og
Presse” (Skatteministeriets pressefunktion) om henvendelsen.
Pressefunktionen v/ Rikke Madsen videregiver den 7. juni 2010 oplys-
ningerne til fagdirektør Jan Lund i Koncerncentret med kopi af Michael
Franks mail og følgende tekst: ”Hej Jan. Vil du se på, om nogen sørger
for, at der også bliver kigget på denne sag i SKAT. Det er IKKE en mini-
sterbestilling. Bare kontroloplysninger fra mig! Med venlig hilsen Rikke
Madsen”.
Den­8.­juni­2010 videresender fagdirektør Jan Lund mailen til indsatsdi-
rektør Peter Møller Jensen i SKAT København – og skriver: ”Kære Peter.
Vil du tage dig af dette. Med venlig hilsen Jan Lund”.
Indsatsdirektøren orienterer mig om mailen, men gør i øvrigt ikke andet
end at betragte det som en kontroloplysning, som vi i parentes bemærket
løbende får rigtigt mange af med allehånde oplysninger.
Den­22.­juni­2010 bliver jeg ved 18-tiden kontaktet telefonisk af Rikke
Madsen fra Pressefunktionen. Hun oplyser, at de ved, at BT næste dag vil
bringe en stort opsat artikel om Stephen Kinnocks skattepligtsspørgsmål.
Meddeler endvidere, at det er besluttet, at departementschef Peter Loft vil
tage alle pressehenvendelser om artiklen.
Ved 22-tiden samme aften – efter en middag i udvidet direktion – taler
jeg kort med produktionsdirektør Steffen Normann Hansen om morgen-
dagens artikel i BT. Jeg tilkendegiver, at vi har ubetinget tavshedspligt i
Dokumenter og forklaringer
1371
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tiden efter den 7. oktober 2011.
personsager. Understreger, at jeg mener, at Peter Loft alene kan sige at vi
jo også læser aviser i SKAT København. Det er Steffen Normann Hansen
enig i.
Jeg er i dagene 23.­–­26.­juni­2010 på tjenesterejse til Bruxelles.
Den­28.­juni­2010 kontaktes jeg om formiddagen telefonisk af produk-
tionsdirektør Steffen Normann Hansen, som mener, at vi bør skrive til
Stephen Kinnock og bede om en redegørelse.
Jeg mener ikke at der er grundlag for en så hurtig reaktion – bl.a. henset
til at selvangivelsesfristen for 2009 er den 1. juli 2010. Jeg går dog med til
at SKAT Københavns sagsbehandler samme eftermiddag – den­28.­juni­
2010 – tilskriver Stephen Kinnock om at redegøre for hans skattemæssigt
relevante relationer til Danmark i perioden 2007-2009. Svarfrist 2. august
2010.
Ved 17-tiden samme dag – den­28.­juni­2010 – er Steffen Normann Han-
sen i telefonen med et rygte om, at Stephen Kinnock skulle have indgivet
selvangivelse – om jeg kan finde ud af det?
Endvidere, at departementschef Peter Loft mener, vi bør tilskrive Helle
Thorning-Schmidt om hendes tilkendegivelser i pressen om evt. henven-
delser til SKAT.
Om det første vedr. en evt. selvangivelse lover jeg at se om det kan afkla-
res. Det kan det ikke, dels er medarbejderne gået hjem, dels ligger selvan-
givelserne i bunker, som ikke sådan lige kan gennemgås.
Om det sidstnævnte – henvendelsen til Helle Thorning-Schmidt – er jeg
lodret imod. Mener ikke der på nogen måde er et fagligt grundlag for
det, men produktionsdirektøren betoner, at det er et meget udtalt ønske
fra departementschefen. Jeg går med til at lave et udkast til et brev med
følgende ordlyd:
”I SKAT har vi de seneste dage kunnet konstatere, at der har været en
betydelig presseomtale om dig og om din ægtefælles skattepligtsforhold.
Det fremgår således af udtalelser til pressen, at du har rettet eller vil rette
henvendelse til SKAT med henblik på en afklaring.
1372
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tiden efter den 7. oktober 2011.
For god ordens skyld kan jeg oplyse, at vi ikke har registreret at have mod-
taget en anmodning om Bindende Svar eller forespørgsel i øvrigt.
Med venlig hilsen
Erling Andersen”
Jeg sender det på mail til Steffen Normann Hansen for, at han kan drøfte
det med Peter Loft. Jeg forventer en hurtig tilbagemelding om departe-
mentschefen ønsker brevet sendt.
Jeg får ingen tilbagemelding. Ved 18.30-tiden kontakter jeg Steffen Nor-
mann Hansen som siger, at Peter Loft er i møde – og han ved ikke om
brevet skal sendes.
Jeg tilkendegiver, at jeg kan komme brevet i en kuvert. Jeg forlader der-
efter kontoret på Sluseholmen. Jeg er ikke kommet langt på motorvejen
før Steffen Normann Hansen er i telefonen – departementschefen vil have
brevet sendt i aften. Jeg kører derfor til Ballerup Postkontor og sender
brevet til Helle Thorning-Schmidt. Det vil sige dagens 2. brev til Kinnock
og Thorning.
Den­1.­juli­2010 kontaktes jeg allerede ved 7-tiden på sms af produkti-
onsdirektøren, som er blevet kontaktet af departementschefen. Der er
presseforlydender om, at Stephen Kinnock vil indgive selvangivelse i dag –
og departementschefen ønsker vi skal forholde os til pressehåndteringen.
Jeg undrer mig over, at departementschefen og produktionsdirektøren ta-
ger sig af denne sag så tidligt om morgenen. Udgangspunktet må jo være,
at vores ubetingede tavshedspligt hindrer at vi kan/skal have en aktiv pres-
serolle. Men i løbet af formiddagen accepterer jeg, at Pressefunktionen
udarbejder og udsender følgende pressemeddelelse:
”Ifølge dagens presse vil Helle Thorning-Schmidt og Steffen Normann
Hansen aflevere en selvangivelse for Kinnock for 2009.
”Vi læser også aviser, og den massive omtale i pressen gør, at vi naturligvis
er helt opmærksomme på problemstillingerne i Stephen Kinnocks skat-
tesag. Jeg kan ikke udtale mig specifikt om den konkrete sag, men vil se
på de indsendte oplysninger, og sagsgangen fortsætter derfor uændret,”
forklarer Erling Andersen, SKAT København.
Dokumenter og forklaringer
1373
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tiden efter den 7. oktober 2011.
SKAT i København har ansvaret for behandlingen af selvangivelserne i
København. Selvangivelsen fra Stephen Kinnock vil derfor blive behandlet
ved SKAT København”.
Sent på dagen indleveres de nævnte selvangivelser på SKATS Københavns
adresse, Sluseholmen 8B i København.
En­helt­almindelig­skattepligtssag­–­og­dog…
Vi står herefter med en skattesag i SKAT København. På den ene side en
sag som i hundredevis af andre… på den anden side en sag om hvilken
den anerkendte, politiske kommentator Hans Engell skrev i en klumme i
Ekstra Bladet:
”For SKAT kommer til at bestemme, hvem der bliver Danmarks næste
statsminister. Og den slags afgørelser får selv den mest stenhårde embeds-
mand til at ryste på hænderne. Hos SKAT København er man naturligvis
pinligt opmærksomme på, at der ikke eksisterer nogen form for fejlmar-
gen. Den afgørelse, SKAT træffer, skal sidde lige i skabet og klart kunne
dementere den kritik, der med garanti kommer”.
I betragtning af sagens karakter – og den betydelige presseomtale – finder
jeg det nødvendigt at beslutte og iværksætte følgende:
1. Sagen placeres i Kundeservice, som en skattepligtssag. Og der dannes
en sagsbehandlergruppe på 4, incl. skattedirektør Lisbeth Rasmussen,
med dybe skatte/juridiske-kompetencer, ligesom jeg selv indgår i grup-
pen, som det 5. medlem, med en styringsrolle.
2. Jeg tager mig af alle pressehenvendelser – og kontakt til departe-
mentschefen og produktionsdirektøren. Pressehenvendelser er der i
hele forløbet utallige af – og jeg siger sætningen: ”Vi har ubetinget
tavshedspligt i forhold til personsager” – mange gange.
3. Sagen låses elektronisk således at det kun er de 4 i sagsbehandlergrup-
pen, som har adgang til den elektroniske sag. Papirudgaver holdes der
optimalt styr på.
Jeg skal her generelt bemærke, at Helle Thorning-Schmidt og Stephen
Kinnock, samt deres revisor REVITAX/Frode Holm har under hele sags-
1374
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tiden efter den 7. oktober 2011.
behandlingen medvirket konstruktivt – og har løbende hurtigt og fyldest-
gørende leveret de af SKAT København ønskede oplysninger.
Det er i øvrigt juli – og ferietid. Hele juli måned bølger det i pressen. Skat-
teeksperter udtaler sig, Helle Thorning-Schmidt kommer hjem fra ferie
og holder pressemøde i lufthavnen osv., men jeg holder ferie og er derfor
ikke involveret i sagen.
Tilbage fra ferie begynder sagsbehandlingen for alvor at tage form. Jeg
beslutter derfor at det vil være hensigtsmæssigt at kontakte departements-
chefen Peter Loft og orientere han om sagen, presseomtalen osv.
Det sker på et møde på hans kontor i Nicolai Eigtveds Gade
den­ 10.­
august­2010.
Der er tale om et kort møde på mit initiativ, uden dagsorden og referat.
Det skulle vise sig at blive det første af 5 møder med departementschefen.
De holdes den 10. august 2010, den 13. august 2010, den 1. september
2010, den 3. september 2010 og den 13. september 2010. På alle 5 møder
blev departementschefen kort orienteret om sagens fremdrift og pressens
enorme interesse blev drøftet. Møderne har været holdt på et uformelt
plan, der ikke gav anledning til at overveje formelle nedskrevne dagsorde-
ner og referater.
Jeg har i dette forløb været opmærksom på notatpligten. Notatpligten
pålægger mig at notere oplysninger om faktiske omstændigheder, som
har betydning for afgørelsen, og som ikke fremgår af sagens øvrige doku-
menter.
Jeg har vurderet, at der ved møderne primært blev udvekslet generelle
oplysninger og drøftet generelle problemstillinger, som ikke havde karak-
ter af konkrete fakta, der skulle/ville indgå i sagen. Derfor blev der ikke
taget notat i yderligere omfang end i de situationer, som er anført i denne
redegørelse.
Vi aftaler et nyt møde til fredag den­13.­august­2010 på departements-
chefens kontor i Nicolai Eigtveds Gade, hvor også skattedirektør Lisbeth
Rasmussen, SKAT København og fagdirektør i international skat Ivar
Nordland, Koncerncentret deltager.
Dokumenter og forklaringer
1375
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tiden efter den 7. oktober 2011.
Der er tale om et kort møde uden dagsorden og referat.
På mødet tales der bl.a. om, at sagsbehandlingen i sagen nu er så langt
fremme, at det er SKAT Københavns vurdering, at Kinnock næppe er
skattepligtig til Danmark.
I­ugen­efter­mødet­den­13.­august­2010 bliver jeg uventet ringet op af
fagdirektør Ivar Nordland. Han understreger over for mig, at det er SKAT
København – og kun SKAT København – som skal træffe beslutning i
denne sag. Han er i øvrigt enig i, at meget tyder på at Kinnock ikke er
skattepligtig.
På kanten af et møde i Østbanegade medio august 2010 – jeg husker
det som
mandag­ den­ 16.­ august­ 2010
– taler Peter Loft, Steffen Nor-
mann Hansen og jeg kort sammen. Peter Loft udleverer et antal kopier
af presseklip, hvor en række skatteeksperter o. lign. har givet deres bud
på skattesagen. Han beder mig om jeg kan få en sagsbehandler til at læse
dem igennem og vurdere ”påstandene”. Skattedirektør Lisbeth Rasmus-
sen udarbejder et notat, hvor hvert presseklip kommenteres. Dette notat
ajourføres løbende under sagsbehandlingen.
Produktionsdirektøren og departementschefen har flere gange i forløbet
foreslået, at SKAT Københavns tolkninger afprøves i en dialog med Jura &
Samfundsøkonomi i Koncerncentret. Det er sædvanligt med den form for
faglig sparring vedr. komplicerede juridiske emner.
Dette sker på et møde den­30.­august­2011 [2010] med deltagelse af kon-
torchef Carsten Vesterø og chefkonsulent Michael Frank fra Jura & Sam-
fundsøkonomi, skattedirektør Lisbeth Rasmussen, afdelingsleder Hanne
Dahl Kofod og specialkonsulent Søren … fra SKAT København.
Den­1.­september­2010 holdes et orienterende møde på departements-
chefens kontor i Nicolai Eigtveds Gade. Jeg husker ikke hvem der tog
initiativet til mødet, men det var nok mig der gjorde det for at orientere
om, hvor langt vi var med sagen.
Deltagere var departementschef Peter Loft, produktionsdirektør Steffen
Normann Hansen, skattedirektør Lisbeth Rasmussen og jeg selv.
Der er tale om et kort møde uden dagsorden og referat.
1376
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tiden efter den 7. oktober 2011.
Departementschefen udleverer et notat til mig. Det er uden angivelse af,
hvem der har forfattet det. Jeg spørger selvfølgelig Peter Loft om dette,
men får det svar, at det ved han ikke. Det er bare ”dukket op”.
Han beder os – Lisbeth Rasmussen og jeg – om at læse notatet og tage
det med i overvejelserne. I notatet vurderes forskellige aspekter i forhold
til skattepligt, men med en samlet konklusion om, at Kinnock må være
skattepligtig til Danmark.
Lisbeth Rasmussen tager notatet med – og det akteres i skattesagen.
Jeg skal tilføje, at skattedirektør Lisbeth Rasmussen har oplyst, at notatet
ikke bruges, da forudsætningerne i notatet ikke er korrekte i forhold til de
faktiske omstændigheder i skattesagen.
Departementschefen er på mødet bekymret for, om vi har været dybt nok
nede i alle aspekter.
Peter Loft udleverer også to A4-ark, som departementschefen selv har
udarbejdet, hvor en række problemstillinger er opregnet – både i relation
til sagen og generelt i relation til Skatteministeriets praksis i skattepligts-
sager.
Lisbeth Rasmussen tager notatet med, og det akteres i skattesagen. De to
A4-ark bruges ikke til andet end det som det er – nemlig nogle relevante
stikord.
Vi aftaler et nyt møde til den­3.­september­2010, hvor vi vil spise frokost
sammen.
Der er tale om et kort møde uden dagsorden og referat.
Deltagerne var departementschef Peter Loft, produktionsdirektør Steffen
Normann Hansen, skattedirektør Lisbeth Rasmussen og jeg selv.
Mødet blev afholdt i et mødelokale i forbindelse med kantinen i Nicolai
Eigtveds Gade.
Lisbeth Rasmussen og jeg orienterede om nogle få vinkler i sagsbehand-
lingen, samt om at der indenfor de kommende dage skulle være nogle
afsluttende møder og udarbejdes endelig agterskrivelse/sagsfremstilling.
Dokumenter og forklaringer
1377
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tiden efter den 7. oktober 2011.
Orienteringen tog også udgangspunkt i nogle relevante dokumenter, som
var medbragt i kopi.
Det er i skattesagen referatført, at disse dokumenter har været brugt til
orienteringen.
Der arbejdes videre med sagen – og i løbet af den følgende uge aftales der
møde den­13.­september­2010.
Mødet holdes i et mødelokale i Nicolai Eigtveds Gade – og der er tale om
et kort møde uden dagsorden og referat.
Deltagere er departementschef Peter Loft, produktionsdirektør Steffen
Normann Hansen, skattedirektør Lisbeth Rasmussen og jeg selv.
Udkastet til agterskrivelse er nu klar og Lisbeth Rasmussen og jeg orien-
terer om dette.
Departementschef Peter Loft fremlægget et håndskrevet forslag til en for-
mulering, som han mener skal med i agterskrivelsen. Aspektet har tidli-
gere været drøftet.
Jeg finder ikke, at dette aspekt er skattemæssigt relevant – og dermed
ikke af betydning. Jeg mener derfor ikke, at formuleringen skal med i
kendelsen/sagsfremstillingen.
Departementschefen fastholder, at formuleringen skal med i sagsfremstil-
lingen, hvilket jeg siger klart nej til. Jeg går dog med til, at tage arket med
den håndskrevne formulering med for evt. videre overvejelse i forbindelse
med endelig udformning af agterskrivelse/sagsfremstilling.
Departementschefen vil dernæst ikke have at vi udleverer agterskrivelsen
i de kommende dage, da han er på tjenesterejse til Tyrkiet. Det må vente
til han kommer hjem. Dette finder jeg voldsomt utilfredsstillende. Sagen
er efter min opfattelse klar – og revisor Frode Holm har mere og mere
markant efterspurgt en afgørelse.
Jeg tilkendegiver, at der vil blive aftalt møde med Frode Holm til torsdag
den 16. september 2010, kl. 15.00 på mit kontor, hvor agterskrivelsen
vil blive udleveret. Departementschefen og produktionsdirektøren vil an-
komme fra Tyrkiet torsdag eftermiddag kl. 16.30 – og jeg vil sørge for,
at der ligger en lukket kuvert i toldfiltret i Københavns Lufthavn med
1378
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tiden efter den 7. oktober 2011.
den foreløbige, egentlige VIP-orientering, dvs. en kopi af agterskrivelsen/
sagsfremstillingen.
Den­13.­september­2010 ringer produktionsdirektøren om aftenen. Si-
ger at Peter Loft ønsker at orientere skatteministeren om sagen næste
formiddag. Departementschefen vil til det brug gerne have en kopi af det
ajourførte notat med bl.a. kommentarer til presseklip.
Tirsdag den 14. september 2010 taler jeg om morgenen igen med produk-
tionsdirektøren. Og en medarbejder fra sagsbehandlergruppen sendes af
sted i en taxa med det ønskede notat, som afleveres til ministersekretæren
med henblik på levering til Peter Loft.
Torsdag­den­16.­september­2010,­kl.­15.00 møder revisor Frode Holm
– som aftalt – op på mit kontor på Sluseholmen 8B. Jeg meddeler Frode
Holm vores afgørelse og udleverer agterskrivelse/sagsfremstilling.
TV2 holder med et tv-hold på p-pladsen nedenfor mit kontor – og Frode
Holm må derfor forlade bygningen via en sideudgang under dække af en
opslået SKAT-paraply.
Samme eftermiddag sendes den formelle VIP-indberetning til departe-
mentschefen og produktionsdirektøren pr. mail.
Ved 17-tiden bliver jeg ringet op af produktionsdirektør Steffen Normann
Hansen. Han har sammen med departementschefen fået udleveret kuver-
ten med VIP-orienteringen og kopien af agterskrivelsen.
Han meddeler mig, at Peter Loft ønsker en forklaring på, hvorfor hans
håndskrevne tekst ikke er med i agterskrivelsen – og beder mig give en
forklaring på dette.
Jeg tilkendegiver, at jeg – på samme måde som under mødet mandag – er
af den opfattelse, at det ingen skattemæssig betydning har for sagen – og
derfor er irrelevant.
Vi taler lidt frem og tilbage – og jeg slutter med at tilkendegive, at formu-
leringen ikke er med i agterskrivelsen – og heller ikke kommer det i den
endelige kendelse.
Dokumenter og forklaringer
1379
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tiden efter den 7. oktober 2011.
Ved 19-tiden ringer skattedirektør Lisbeth Rasmussen. Frode Holm har
henvendt sig og meddelt, at de ikke har bemærkninger til agterskrivelsen
– og at de ønsker en endelig kendelse her og nu.
Lisbeth Rasmussen tilkendegiver, at skatteforvaltningsloven giver mulig-
hed for, at skatteyder kan få en kendelse her og nu såfremt der ikke er
bemærkninger til agterskrivelsen.
Vi aftaler, at bede Frode Holm om at tilkendegive dette skriftligt.
Senere torsdag aften bliver jeg igen ringet op af skattedirektør Lisbeth
Rasmussen.
Hun var kort forinden blevet ringet op af fagdirektør Ivar Nordland, Kon-
cerncentret. Han fortalte hende, at departementschef Peter Loft, særlig
rådgiver Peter Arnfeldt og skatteminister Troels Lund Poulsen angriber
SKAT Københavns afgørelse.
Skattedirektør Lisbeth Rasmussen og fagdirektør Ivar Nordland drøfter
herefter nogle detaljer fra afgørelsen. Samtalen afsluttes med at fagdirek-
tøren tilkendegiver, at han vil sende en meddelelse til departementschefen
om, at han finder at SKAT Københavns afgørelse er både korrekt og rigtig.
Skattedirektør Lisbeth Rasmussen og jeg drøfter herefter situationen – og
jeg beslutter at fastholde afgørelsen og udlevere endelig kendelse næste
dag.
Fredag­den­17.­september­2010 foreligger der om morgenen en skriftlig
tilkendegivelse fra REVITAX/Frode Holm om, at man ingen bemærknin-
ger har til agterskrivelsen.
Endelig kendelse udarbejdes herefter – og jeg underskriver denne.
Kl. 9.00 møder en medarbejder fra Frode Holms kontor op på mit kontor
– og jeg udleverer kendelsen til vedkommende.
Derefter sender jeg en sms til departementschef Peter Loft om, at jeg
nu har udleveret endelig kendelse. Departementschefen svarer: OK. Mvh.
Peter.
1380
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tiden efter den 7. oktober 2011.
Jeg hører ikke mere til sagen i løbet af dagen, men følger lidt med på
TV2 NEWS og netaviserne – og ser reaktionerne efter at Helle Thorning-
Schmidt har kommenteret afgørelsen offentligt.
Hen over weekenden hører jeg heller intet. Læser med interesse avisernes
kommentarer – og er i øvrigt i Odense sammen med min kone, da hun
skal løbe �½ maraton om søndagen.
Mandag­den­20.­september­2010 er der skattedirektørmøde i auditoriet
på Sluseholmen.
Alle direktører deltager. I løbet af formiddagen konstaterer jeg livlig aktivi-
tet fra departementschefens side og fra juridisk direktør Birgitte Christen-
sen side, men ingen af de to taler med mig.
I løbet af dagen tager juridisk direktør Birgitte Christensen kontakt til
skattedirektør Lisbeth Rasmussen. Hun beder om at få nogle detaljer fra
sagen, da skatteministeren skal have et notat, da han og den særlige rådgi-
ver stadig stiller spørgsmålstegn ved SKAT Københavns afgørelse.
Over middag taler jeg med produktionsdirektør Steffen Normann Hansen
på mit kontor – og spørger om, hvad der foregår.
Steffen Normann Hansen oplyser, at skatteministeren har prøvet af få
SKAT Københavns afgørelse omgjort. Det er undersøgt om Skatterådet
kan tage sagen op, hvilket dog er opgivet. Departementschef Peter Loft
har sagt endegyldigt nej til dette.
Herefter hører jeg ikke mere til sagen.”
Samme dag, den 25. november 2011, afgav Peter Loft følgende redegørelse til Thor
Möger Pedersen:
”Vedlagt følger min redegørelse af dags dato om Skatteministeriets depar-
tements rolle i forbindelse med SKAT Københavns behandling af skattesa-
gen vedrørende Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnock.
Redegørelsen er vedlagt to tidligere udarbejdede redegørelser til Folketin-
gets Ombudsmand fra henholdsvis SKAT København og departementet/
koncerncentret. I min redegørelse henviser jeg til disse to tidligere udar-
bejdede redegørelser.
Dokumenter og forklaringer
1381
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1384.png
Tiden efter den 7. oktober 2011.
Som anført er min redegørelse primært skrevet på baggrund af min hu-
kommelse, idet der kun i meget begrænset omfang beror materiale vedrø-
rende sagen i departementet/koncerncentret.
…
Redegørelse
1. Skatteminister Thor Möger Pedersen har den 14. november 2011
bedt mig udarbejde en skriftlig redegørelse om skatteministeriets depar-
tements rolle i forbindelse med SKAT Københavns behandling af skat-
tesagen vedrørende nuværende statsminister Helle Thorning-Schmidt og
hendes ægtefælle, Stephen Kinnock.
Redegørelsen skal omfatte, hvad der har været af møder og andre kontak-
ter, herunder skriftlig korrespondance, mellem departementet og SKAT
København om sagen, hvornår møderne m.v. har fundet sted, hvad for-
målet med møderne m.v. har været, samt hvad der er blevet drøftet m.v.
2. Baggrunden for, at jeg er blevet bedt om den skriftlige redegørelse, er
den kritik, der er fremkommet som følge af, at jeg bl.a. har deltaget i i alt
5 møder med direktøren for SKAT København, Erling Andersen, idet der
er rejst tvivl om, hvorvidt jeg har søgt at øve indflydelse på afgørelsen eller
på anden måde har søgt at involvere mig i afgørelsens indhold.
3. Det følger af skatteforvaltningsloven § 1, at Told- og skatteforvaltnin-
gen udøver forvaltningen af lovgivning om skatter og lov om vurdering af
landets faste ejendomme. Af samme lovs § 14 fremgår:
”Der gælder følgende kompetencebegrænsning:
1. Skatteministeren kan ikke træffe afgørelse om ansættelse af skat,
en vurdering af fast ejendom eller en registrering af et køretøj, her-
under om de med sådanne ansættelser forbundne bevillinger eller
dispensationer.”
Med hjemme i skatteforvaltningsloven er udstedt bekendtgørelse nr. 965
af 12. august 2010 om varetagelsen af told- og skatteforvaltningens opga-
ver. § 1, stk. 1 i denne bekendtgørelse fastslår, at Skatteministeriet består
af koncerncentret og SKAT, og af stk. 2 fremgår, at
1382
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tiden efter den 7. oktober 2011.
2. ”afgørelser, som i henhold til skatteforvaltningslovens § 1 er henlagt
til told- og skatteforvaltningen, og som efter skatteforvaltningslovens
§§ 5, 6, 7 og 11 kan påklages til et skatteankenævn, et vurderingsan-
kenævn, et motortankenævn eller Landsskatteretten, kun kan træffes
af SKAT.”
I en afgørelse vedr. aktindsigt i den konkrete sag fra den 10. juni 2011
udtaler Folketingets Ombudsmand:
”Efter skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 1, kan skattemini-
steren – og dermed Skatteministeriets departement – ikke træffe
afgørelse om Stephen Kinnocks skatteforhold. Stephen Kinnocks
sag blev i overensstemmelse hermed behandlet og afgjort af SKAT,
jf. også skatteforvaltningslovens § 1. […]
Uanset at departementet ikke kan træffe afgørelser om ansættelse
af skat, er der ikke i lovgivningen noget til hinder for at depar-
tementet indhenter oplysninger fra SKAT om enkelte sager, når
departementet har saglig grund til det, f.eks. for at kunne orientere
ministeren om sager af politisk interesse.”
4. Skatteministeriet blev omorganiseret i 2010. Tidligere var ministeriet
organiseret i et departement, SKATs hovedcenter og herunder skattere-
gionerne, som var geografisk fordel mellem diverse skattecentre. Hertil
kommer en række øvrige instanser, som ikke eller kun i mindre udstræk-
ning blev berørt af omorganiseringen.
SKAT inkl. regioner var ledet af told- og skattedirektøren, som refererede
til departementschefen.
Med omorganiseringen blev departementet og SKATs hovedcenter sam-
menlagt til Skatteministeriets koncerncenter, som varetager såvel opgaver
relateret til ministerbetjening og lovforberedende arbejde som omgaver
vedrørende overordnet planlægning, styring og budgetfunktioner for hele
ministerområdet.
Stillingen som told- og skattedirektør er nedlagt og ledelsen består nu dels
af en daglig direktion bestående af departementschefen og 7 direktører,
dels af en udvidet direktion, hvor tillige de 6 regionale direktører deltager.
Dokumenter og forklaringer
1383
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tiden efter den 7. oktober 2011.
Som departementschef er jeg således øverste administrative chef for hele
ministeriet med dertil knyttede institutioner, idet også de regionale di-
rektører refererer til mig i alle ledelsesmæssige spørgsmål, og dermed
har jeg det overordnede ansvar for, at sagsbehandlingen er tilrettelagt på
betryggende vis.
5. I ministeriet har i en årrække eksisteret en særlig procedure for så-
kaldte VIP-sager.
VIP-sager er særligt vigtig eller principielle sager om personer eller selska-
ber. Der er ikke angivet nogen udtømmende definition af VIP-sager, men
der er udarbejdet en særlig skabelon, der opregner nogle typer af sager,
der altid vil være VIP-sager. Det er bl.a. sager med forventet landsdækken-
de presseomtale, sager om ministre, folketingsmedlemmer, kommunalpo-
litikere eller ombudsmanden.
Formålet med VIP-proceduren er at forebygge, at sager, der kan have eks-
tern eller politisk bevågenhed, udvikler sig til et problem for ministeriet.
Der er særlige form- og procedurekrav til VIP-sager. Bl.a. er det fastslået,
at adgangen til sagen skal begrænses, så VIP-sagen udelukkende er tilgæn-
gelig for de relevante medarbejdere.
Større VIP-sager sendes direkte fra regionsdirektøren til produktionsdirek-
tøren og departementschefen.
6. Folketingets Ombudsmand har, som tidligere berørt, beskæftiget sig
med koncerncentrets involvering i Stephen Kinnocks skattesag. Det dre-
jede sig om en klage over koncerncentrets afslag på at give aktindsigt i
sagen. Koncerncentret gav afslag med den begrundelse, at der var tale
om tavshedsbelagte oplysninger. Afslaget skulle ifølge Ombudsmanden
begrundes med, at der intet skriftligt materiale forelå i koncerncentret.
I forbindelse med sagsbehandlingen bad Ombudsmanden såvel SKAT Kø-
benhavn som koncerncentret om redegørelser over ministeriets involve-
ring.
Af redegørelserne, som oversendtes til Folketingets Ombudsmand hen-
holdsvis den 20. januar og 24. marts 2011, fremgår, at der blev holdt 5
møder mellem direktør Erling Andersen og mig, hvornår møderne blev
afholdt samt at sagens materielle indhold og udfald ikke blev drøftet.
1384
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tiden efter den 7. oktober 2011.
De to redegørelser er vedlagt denne redegørelse. Ud over disse redegørel-
ser samt de to VIP-orientering om sagerne vedrørende Stephen Kinnock
og Helle Thorning-Schmidt, som produktionsdirektør Steffen Normann
Hansen og jeg modtog den 16. september 2010 – samtidig med parterne
– beror der i koncerncentret intet skriftligt materiale vedrørende sagsfor-
løbet mellem SKAT København og koncerncentret. Jeg modtog dog på
det sidste af de 5 møder et notat, hvori SKAT København kommenterede
de forskellige påstande eller forlydender, der havde været bragt i pressen.
Dette notat vedrørte ikke sagen, men pressehåndteringen.
Min redegørelse bygger alene på min hukommelse.
7. Før den pågældende sag blev omtalt i dagspressen i slutningen af juni
2010, mindes jeg ikke at have hørt om sagen.
Produktionsdirektør Steffen Normann Hansen har oplyst mig om, at han i
juni 2010 blev orienteret om, at en journalist havde henvendt sig i ministe-
riets pressefunktion for at søge oplysninger om Helle Thorning-Schmidts
og Stephen Kinnocks skattepligtsforhold. Henvendelsen blev afvist, og
SKAT København blev orienteret om henvendelsen, så man var forberedt,
hvis de skulle modtage lignende henvendelser.
Efter at BT i slutningen af juni 2010 begyndte at skrive om sagen, drøftede
Steffen Normann Hansen sagen telefonisk med direktør Erling Andersen,
SKAT København. Efter selvangivelsesfristen udløb den 1. juli 2010 be-
sluttedes det at indlede en ligningssag af egen drift, og der blev derfor
fra SKAT København sendt en åbningsskrivelse til parterne, hvori de blev
bedt om at dokumentere indholdet af deres selvangivelser.
8. Med BT’s artikelserie startende den 23. juni 2010 kom der et voldsomt
pressefokus på sagen. Samtlige medier omtalte sagen og et betydeligt antal
personer med skatteretlig indsigt udtalte sig om skattepligtsspørgsmålet.
De nærmere omstændigheder i sagen var ikke klarlagt, og der var derfor
adskillige forlydender om sagens forventelige udfald – forlydender som i
vid udstrækning var indbyrdes modstridende.
I denne særdeles hektiske atmosfære var der derfor en stærk opmærk-
somhed om SKATs rolle i udregningen af skattespørgsmålet.
Dokumenter og forklaringer
1385
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tiden efter den 7. oktober 2011.
Der blev også rettet adskillige forespørgsler fra pressen til Skatteministeri-
et om sagen. Jeg besluttede, at henset til sagens specielle karakter skulle
alle henvendelser fra pressen besvares af mig selv. Jeg ville hermed undgå,
at medarbejdere blev bragt i en prekær situation. Jeg bestræbte mig på
ved alle henvendelser at understrege, at jeg hverken kunne eller måtte
udtale mig om den konkrete sag. Jeg oplyste derfor alene om skattereg-
lerne og forståelsen heraf på objektivt grundlag, herunder om at reglerne
indebærer et betydeligt element af skøn.
Pressens omtale af sagen stilnede af i begyndelsen af juli 2010, da Stephen
Kinnock havde indgivet selvangivelse vedr. 2009, og det herefter var over-
ladt til SKAT at vurdere sagen.
Imidlertid genopblussede omtalen med fornyet styrke i slutningen af juli
2010.
9. Bag min beslutning om at følge – men ikke involvere mig i – SKAT
Københavns tilrettelæggelse af sagsbehandlingen lå flere årsager:
• Der var umådelig stor interesse for sagen og forskellige eksper-
tvurderinger om sagens udfald. Jeg forventede derfor, at SKATs
sagsbehandling – uanset afgørelsens udfald – ville blive udsat for
kritik. Hertil kom, at sagens udfald på dette tidspunkt blev tillagt
stor politisk betydning. Som øverste forvaltningschef var det derfor
væsentligt for mig at sikre, at der hverken med hensyn til tilret-
telæggelsen af sagsbehandlingen, gennemførelsen af sagens op-
lysning – herunder m.h.t. indhentelse af oplysninger fra parterne
såvel som fra trediepart – eller med hensyn til regelfortolkning og
retsanvendelse kunne rejses berettiget kritik mod SKAT.
• Den ganske betydelige omtale af sagen nødvendiggjorde, at jeg var
i stand til løbende at orientere skatteministeren overordnet om
sagens udvikling.
Under SKATs sagsbehandling verserede en del rygter om, at sagen
ville blive afgjort på en bestemt dato, at sagens udfald var afklaret
og underhånden meddelt parterne etc. Jeg havde derfor også af
denne grund fra tid til anden behov for at forhøre mig konkret om
sagens status i SKAT København.
1386
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1389.png
Tiden efter den 7. oktober 2011.
• Der var en forventning om, at afgørelsen, når den var afsagt, ville
blive offentliggjort af skatteyder.
Som tidligere omtalt var de nærmere omstændigheder bag sagen
ikke oplyst. Det var således uvist, om der forelå en situation, hvor
Stephen Kinnock som tilflytter til Danmark, eventuelt var blevet
skattepligtig til Danmark, eller om der forelå en fraflytningssituati-
on, hvor der skulle afgøres om skattepligten fortsat bestod.
I begge situationer ville afgørelsen – hvis den blev offentliggjort
– med rette eller med urette blive tillagt betydelig vægt for andre
lignende sager. Flere dagblade omtalte konkrete eksempler på per-
soner, som enten fortsat var skattepligtige trods fraflytning, eller
som ikke kunne periodisk forenes med deres familie i Danmark,
uden af skattepligten ville (gen-) indtræde.
Der var således for mig ingen tvivl om, at afgørelsen i hvert fald
i offentligheden ville blive tillagt betydelig præcedenseffekt, og at
den konkrete formulering af afgørelsen derfor var særdeles vigtig.
Om sagen var juridisk principiel eller ej kunne altså ikke vurderes
på dette tidspunkt. Imidlertid mener jeg også, at dette spørgsmål
er irrelevant i denne sammenhæng, idet det afgørende var, hvor-
dan afgørelsen i offentligheden rent faktisk ville blive udlagt i for-
hold til andre mere eller mindre lignende sager.
• I offentligheden var der et stærkt fokus på, at de retsregler, der
regulerer skattepligtsforholdene, er komplicerede og indeholder et
ganske betydeligt element af skøn. Reglerne er således vanskelige
at anvende, og de kan kritiseres ud fra en retssikkerhedsmæssig
synsvinkel.
Jeg påregnede derfor, at lovgivning og administrativ praksis ville
blive udsat for kritik, og at sagens konkrete udfald muligvis kunne
kritiseres med udgangspunkt i de bagvedliggende regler. Efterføl-
gende, men uafhængig af denne sag, har Skatterådet den 26. april
2011 kritiseret regelsættet og henstillet til ministeren, at der indle-
des et udregningsarbejde m.h.p. et enklere regelsæt.
• Under den offentlige omtale af sagen blev også fremhævet betyd-
ningen af, om der udføres arbejde i mindre omfang under ferielig-
Dokumenter og forklaringer
1387
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tiden efter den 7. oktober 2011.
nende ophold i Danmark. Praksis er for så vidt klar. Hvis der udfø-
res arbejde under ophold i Danmark, kan dette i sig selv statuere
skattepligt her i landet. Sagen kunne således aktualisere spørgsmå-
let om, hvorvidt man kan kræve, at der ikke besvares enkeltståen-
de arbejdsrelaterede mails eller telefonopkald – uden at der af den
grund statueres skattepligt.
10. Udover de indledende kontakter mellem koncerncentret og SKAT
København bestod kontakten mellem koncerncentret og SKAT Køben-
havn under behandlingen af Stephen Kinnocks sag i fem møder, hvori jeg
deltog, samt et møde mellem SKAT København og fagkontoret i koncer-
ncentret.
De fem møder, hvori jeg deltog, fandt sted den 10. august, den 13. august,
den 1. september, den 3. september og den 13. september – alt sammen
2010. Møderne fandt efter min hukommelse alle sted i koncerncentret.
Efter min hukommelse deltog i det første møde alene skattedirektør Er-
ling Andersen og jeg.
I det andet møde – mener jeg – deltog tillige fagdirektør Ivar Nordland,
som er koncerncentrets ekspert i International beskatning. Muligvis del-
tog også skattedirektør Lisbeth Rasmussen, SKAT København.
Ifølge min hukommelse deltog Steffen Normann Hansen og Lisbeth Ras-
mussen – udover Erling Andersen og jeg – i de sidste 3 møder.
11. Efter min erindring orienterede Erling Andersen på de to første mø-
der – den 10. august og 13. august – mig alene om, hvordan sagen blev
behandlet i SKAT København – dvs. alene en orientering om sagens orga-
nisatoriske placering og om generelle bemandingsspørgsmål.
På dette stadium mener jeg således ikke at have haft kendskab til sagens
materielle indhold – andet end fra avislæsning. Desuden blev det aftalt,
at SKAT København skulle konsultere koncerncentrets fagkontor på dette
område for at sikre sig, at der var enighed om den bagvedliggende jura
m.v. Dette skete ved et møde den 30. august 2010, hvori deltog kontorchef
Carsten Vesterø Jensen, chefkonsulent Michael Frank og specialkonsulent
Erik Jørgensen, alle sammen koncerncentret, samt skattedirektør Lisbeth
Rasmussen, Hanne Dahl Kofod og Søren … Hansen, alle sammen SKAT
København. Den konkrete sag drøftedes – efter hvad jeg har fået oplyst
1388
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tiden efter den 7. oktober 2011.
– heller ikke på dette møde, idet alene de bagvedliggende retsregler og
deres rækkevidde drøftedes.
12. På de sidste møder, hvori jeg deltog, blev jeg løbende orienteret om
SKAT Københavns sagsbehandling, foreløbige iagttagelser og til sidst om
SKATs afgørelse. På møderne forelå notater eller foreløbige udkast til ag-
terskrivelse, som jeg så under møderne, men ikke fik udleveret. Jeg fik
dog som tidligere nævnt udleveret et notat om pressens dækning af sagen.
Møderne havde, som forudsat efter skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1,
alene karakter af en uformel orientering fra SKAT København om sags-
behandlingen, hvordan sagen søgtes oplyst og hvilke foreløbige konklusio-
ner, SKAT København havde draget. Desuden drøftedes pressespørgsmål.
Sagens materielle indhold blev ikke diskuteret.
Endelig drøftedes visse konkrete formuleringer i udkastene – hvilket bl.a.
skulle ses i lyset af, at der som nævnt var en forventning om, at afgørelsen
i sin helhed ville blive offentliggjort.
Efter min hukommelse skete dette i to – og kun to – tilfælde:
1. Det fremgik af udkastet til agterskrivelse, at der vedrørende tidligere
indkomstår er sket en fejlagtig registrering i SKATs systemer. Fejlen var
uden betydning for sagens afgørelse.
Jeg foreslog derfor, at det blev fremhævet, at denne fejl måtte tilregnes
skattemyndighederne samt at den var uden betydning for sagens afgørel-
se.
Der var enighed om denne ændring, der alene tjente til at gøre afgørelsen
klarere og imødegå misforståelser.
2. I pressen blev der i slutningen af august 2010 fremført en vis kritik
af SKATs sagsbehandling for at være lemfældig. For at imødegå denne
beskyldning, når afgørelsen forventeligt blev offentliggjort, foreslog jeg en
passus om, at de af SKAT tilvejebragte oplysninger, de af parterne udleve-
rede faktuelle oplysninger og de under sagen videregivne oplysninger om
parternes praktiske tilrettelæggelse af dagligdagen samlet set gav SKAT et
bestyrket billede.
Dokumenter og forklaringer
1389
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tiden efter den 7. oktober 2011.
SKAT København fandt denne tilføjelse unødvendig, og den er derfor ikke
medtaget i afgørelsen.
Det har i den forbindelse været fremme, at jeg skulle have fremsendt
en formulering, som jeg ønskede indføjet i agterskrivelsen. Dette er ikke
korrekt.
Der var tale om, at jeg – til støtte for mig selv – under mødet søgte at for-
mulere den nævnte passus på et ark papir, som Erling Andersen i lighed
med de øvrige papirer i sagen tog med sig.
13. Under sagens behandling i SKAT København har jeg løbende holdt
skatteministeren orienteret om SKATs sagsbehandling.
14. Efter at afgørelsen i den konkrete sag blev truffet har koncerncentret
beskæftiget sig med sagen i to relationer.
Som nævnt har Folketingets Ombudsmand været involveret i et spørgsmål
om koncerncentrets afslag på at give aktindsigt i sagen. I forbindelse med
Ombudsmandens sagsbehandling blev der udarbejdet to redegørelser om
koncerncentrets rolle i forbindelse med sagsbehandlingen i SKAT Køben-
havn.
Den 8. september 2011 oplyste BT, at man var i besiddelse af kendelsen
vedr. Helle Thorning-Schmidt.
Da det hermed måtte konstateres, at SKATs ubetingede tavshedspligt er
blevet krænket, meldte jeg forholdet til Københavns politi samme dag.
Efterforskningen i denne sag pågår fortsat.
15. Afslutningsvis skal jeg om koncerncentrets rolle i forbindelse med
den konkrete sagsbehandling i SKAT København fastslå at hverken jeg
eller nogen anden i Skatteministeriets koncerncenter har øvet indflydelse
på eller har søgt at øve indflydelse på udfaldet af den konkrete skatte-
sag vedr. Stephen Kinnock og Helle Thorning-Schmidt. Ligeledes kan jeg
fastslå, at hverken jeg eller andre i koncerncentret har eller har søgt at
øve indflydelse på konkrete formuleringer i afgørelsen af indholdsmæssig
betydning.
1390
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tiden efter den 7. oktober 2011.
Møderne havde alene til formål på uformel vis at holde mig løbende orien-
teret om sagen. Sagens først forventede og senere besluttede udfald blev
mig meddelt og begrundet, men ikke diskuteret.
Konkrete drøftelser om formuleringer har alene tjent det formål at gøre
afgørelserne klare og egnede til den efterfølgende offentliggørelse, som
jeg påregnede parterne ville foretage.
Pressevinklen blev løbende drøftet, men uden at dette på nogen måde
influerede på afgørelsen eller dens materielle indhold.
Mit ærinde har således under hele forløbet alene været at varetage den
opgave, jeg som Skatteministeriets øverste administrative chef har med
at varetage ministeriets interesser bedst muligt såvel internt som i forhold
til omverdenen.
Min involvering i sagen ligger således indenfor rammerne af skatteforvalt-
ningslovens § 14, stk. 1.”
Redegørelsen var som nævnt vedlagt udtalelse af 20. januar 2011 fra SKAT Køben-
havn og redegørelse af 24. marts 2011 fra Koncerncentret. Begge dokumenter er
gengivet i afsnit 9.17.
Den 28. november 2011 skrev Thor Möger Pedersen til Peter Loft:
”Jeg har den 25. november 2011 modtaget direktør Erling Andersens og
din redegørelse om Skatteministeriets departements rolle i forbindelse
med SKAT Københavns behandling af skattesagen vedrørende Helle Thor-
ning-Schmidt og Stephen Kinnock.
Jeg har i den forbindelse noteret mig, at direktør Erling Andersens rede-
gørelse beskriver forhold, som ikke er omtalt i din redegørelse. På den
baggrund skal jeg anmode om hurtigst muligt at modtage dine bemærk-
ninger til direktør Erling Andersens redegørelse, herunder navnlig til det
i redegørelsen anførte om forløbet den 28. juni – 1. juli 2010, mødet den
1. september 2010 og forløbet den 16. september – 20. september 2010.
Direktør Erling Andersens redegørelse vedlægges.
Hvis du har spørgsmål til min anmodning, kan jeg henvise dig til at kon-
takte Justitsministeriets departementschef.
Dokumenter og forklaringer
1391
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tiden efter den 7. oktober 2011.
Jeg vil, når jeg har modtaget dine bemærkninger, på ny rådføre mig med
Justitsministeriet og Moderniseringsstyrelsen, hvorunder personalemæs-
sige spørgsmål hører.
For god ordens skyld kan det oplyses, at offentligt ansatte kan nægte at
give oplysninger til sine overordnede, hvis oplysningerne kan afsløre for-
hold, der betyder, at den pågældende kan risikere at ifalde ansvar.”
Den 30. november 2011 afgav Peter Loft følgende supplerende redegørelse:
”…
Idet jeg henviser til dit brev af 28. november 2011 følger vedlagt min sup-
plerende redegørelse om Skatteministeriets departements rolle i forbin-
delse med SKAT Københavns behandling af skattesagen vedrørende Helle
Thorning-Schmidt og Stephen Kinnock.
…
Supplerende­redegørelse
1. Ved skrivelse af 28. november 2011 har skatteminister Thor Möger
Pedersen bedt mig om mine kommentarer til skattedirektør Erling Ander-
sens redegørelse af 25. november. Baggrunden herfor er, at Erling Ander-
sens redegørelse beskriver forhold, som ikke er omtalt i min redegørelse
ligeledes af 25. november 2011. Der henvises særligt til det i Erling An-
dersens redegørelse nævnte om forløbet 28. juni – 1. juli 2010, mødet den
1. september 2010 og forløbet den 16. september – 20. september 2010.
2. I min redegørelse af 25. november 2011 oplyste jeg, at der i koncer-
ncentret alene beror ganske få akter vedrørende sagen, og at min rede-
gørelse derfor i det væsentlige bygger på min erindring om sagsforløbet.
Erling Andersens redegørelse, som jeg har haft lejlighed til at læse, påpe-
ger nogle forløb, som jeg ingen erindring havde om. Vedlagte supplerende
kommentarer bygger således på min hukommelse efter at have læst Erling
Andersens redegørelse.
Da jeg på intet tidspunkt mener at have handlet i strid med kompetence-
reglen i skatteforvaltningslovens § 14, skt. 1, har jeg i min redegørelse af
25. november 2011 hverken fundet det relevant eller korrekt at inddrage
den tidligere skatteminister, Troels Lund Poulsen, i min gennemgang af
1392
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1395.png
Tiden efter den 7. oktober 2011.
sagsforløbet mellem departementet og SKAT København. Erling Ander-
sens redegørelse omtaler imidlertid nogle forhold i relation til den tidlige-
re minister, som jeg mener, nødvendiggør nogle afklarende kommentarer.
3. I sin redegørelse nævner Erling Andersen side 3, at instruksen om
behandling af VIP-sager er fra den 27. juli 2010. For god ordens skyld skal
jeg tilføje, at den interne instruks om VIP-sager er betydelig ældre, og at
ændringen dateret 27. juli 2010 alene bestod i, at den kreds af personer,
der skulle orienteres om VIP-sager, blev indskrænket til produktionsdirek-
tøren og departementschefen. Hidtil var også ministeriets pressesektion
blevet orienteret.
4. Det fremgår af Erling Andersens redegørelse vedrørende perioden 28.
juni – 1. juli 2010
at SKAT efter tilskyndelse fra produktionsdirektør Steffen Normann Han-
sen den 28. juni 2010 skriftligt beder Stephen Kinnock redegøre for hans
skattemæssige relevante relationer til Danmark i perioden 2007-2009;
at Steffen Normann Hansen bad Erling Andersen afklare, om der den 28.
juni 2011 [2010] var indgivet selvangivelse;
at jeg tilkendegav, at man skulle tilskrive Helle Thorning-Schmidt vedr.
hendes tilkendegivelser i pressen om evt. henvendelser til SKAT;
at en sådan henvendelse på min foranledning blev afsendt den 28. juni
2010 om aftenen; samt
at jeg den 1. juli 2010 bad SKAT København forholde sig til pressehåndte-
ringen i anledningen af, at Stephen Kinnock ifølge pressen havde indgivet
selvangivelse.
Jeg skal i den anledning oplyse, at jeg ikke mindes at have drøftet spørgs-
målet om der var indgivet selvangivelse eller om, at SKAT skulle indlede
en egen drift undersøgelse af Stephen Kinnocks skattemæssige forhold
som sket ved første skrivelse af 28. juni 2010.
I min redegørelse af 25. november 2011 henviser jeg til, at Steffen Nor-
mann Hansen har oplyst mig herom. Det fremgår heraf, at han var af den
opfattelse, at henvendelsen til Stephen Kinnock først fandt sted efter selv-
Dokumenter og forklaringer
1393
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tiden efter den 7. oktober 2011.
angivelsens udløb. Jeg lægger til grund, at Erling Andersens beskrivelse af
forløbet er den korrekte.
Med hensyn til henvendelsen til Helle Thorning-Schmidt kan jeg efter for-
nyet overvejelser oplyse, at det af pressen i dagene omkring den 24. juni
2010 fremgik, at der enten var taget eller ville blive taget kontakt til SKAT
fra parternes side.
I betragtning af den voldsomme omtale af sagen i pressen, og da SKAT
fortsat den 28. juni 2010 ikke havde modtaget nogen henvendelse, fandt
jeg det væsentligt at få afklaret, om en henvendelse kunne forventes. Som
nævnt i min redegørelse af 25. november 2011 var sagen absolut ikke sær-
lig veloplyst på dette tidspunkt. Uden en egentlig kontakt til parterne var
det derfor ikke muligt for SKAT at forholde sig til sagen og dermed skabe
en afklaring af de spørgsmål, der var rejst i pressen.
Jeg mente derfor, det var i såvel parternes som SKATs interesse hurtigst
muligt at få afklaret, om der var eller ville blive rettet henvendelse til
SKAT. Jeg mindes ikke tidligere at have hørt, at Erling Andersen var uenig
i den valgte fremgangsmåde, der alene skulle tjene til at skabe afklaring i
et hektisk og ophidset forløb.
Herudover har jeg ingen yderligere erindringer om denne del af forløbet.
5. I sin redegørelse af 25. november 2011 nævner Erling Andersen, at
jeg på mødet mellem blandt andre ham og mig den 1. september 2010 ud-
leverer et notat, som jeg ikke ved hvor stammer fra. Jeg mener, at jeg fik
notatet udleveret af skatteministeren eller af hans særlige rådgiver, Peter
Arnfeldt. Jeg er ikke bekendt med, hvorfra notatet stammede – muligvis
fra Venstres pressetjeneste. Da notatet efter min erindring alene indeholdt
de udsagn, der havde været gengivet i pressen, fandt jeg det naturligt at
overdrage det til SKAT København som led i presseberedskabet. Jeg tillag-
de således ikke notatet anden betydning, end at det indeholdt en række af
de påstande og synspunkter, som på ny ville blive fremført, når afgørelsen
blev afsagt og forventeligt offentliggjort. Derfor overdrog jeg notatet til
SKAT København uden i øvrigt at forholde mig til indholdet.
Dette notat såvel som de kopier af presseklip, som Erling Andersen om-
taler, at jeg udleverede den 16. august 2011 [2010], førte til at SKAT Kø-
benhavn udarbejdede det presseberedskabsnotat, som jeg omtaler i min
redegørelse af 25. november 2011 under pkt. 6.
1394
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tiden efter den 7. oktober 2011.
6. Erling Andersen omtaler to A4-ark, som jeg havde udarbejdet, hvor en
række problemstillinger er opregnet. Der var alene tale om mine personli-
ge noter m.h.p. at skabe mig et overblik over sagen. Der er som oplyst af
Erling Andersen tale om nogle relevante stikord, som jeg udarbejdede, da
jeg ønskede at sikre mig, at alle vinkler i sagen var grundigt belyst.
7. Vedrørende mødet den 13. september 2010 oplyser Erling Andersen,
at jeg på mødet ”fremlægger et håndskrevet forslag til en formulering…”.
Det samme forløb er beskrevet i min redegørelse af 25. november 2011
under pkt. 12. Som anført der, var der ikke tale om, at jeg fremlagde et
forslag, men derimod om, at jeg under mødet nedskrev en formulering,
som vi drøftede. Som nævnt i min redegørelse var der tale om en tekst,
der ikke relaterede sig til afgørelsens materielle indhold, men alene om-
handlede omfanget af SKATs sagsoplysning. Ifølge min hukommelse var
der ikke egentlig uenighed om teksten, kun om den tjente til at underbyg-
ge konklusionen i agterskrivelsen eller ej. Hvis afgørelsen blev offentlig-
gjort, var det væsentligt, at begrundelsen var så udførlig som muligt. Som
nævnt af Erling Andersen fandt han den uden betydning og valgte derfor
efterfølgende ikke at medtage den i den endelige agterskrivelse.
8. Erling Andersen nævner, at jeg bad om, at agterskrivelsen ikke blev
afsendt, mens jeg var på tjenesterejse i perioden 14.–16. september 2010.
Baggrunden herfor var, at jeg som også nævnt i min redegørelse forven-
tede en indgående diskussion og kritik af SKATs afgørelse, der som også
tidligere nævnt forventedes offentliggjort af parterne. Jeg ønskede derfor
selv at være til stede, når agterskrivelsen blev afsendt, for at kunne vare-
tage SKATs interesse. Herudover var jeg enig i, at agterskrivelsen skulle
afgives hurtigst muligt.
9. I sin redegørelse af 25. november 2011 nævner Erling Andersen,
at fagdirektør Ivar Nordland i en telefonopringning til skattedirektør Lis-
beth Rasmussen den 16. september 2010 har givet udtryk for, at ”depar-
tementschef Peter Loft, særlig rådgiver Peter Arnfeldt og skatteminister
Troels Lund Poulsen angriber SKATs Københavns afgørelse”.
Den opfattelse, som Ivar Nordland ifølge Erling Andersen tilkendegiver
overfor Lisbeth Rasmussen, må jeg på det bestemteste afvise. Hjemkom-
met fra Tyrkiet orienterede Steffen Normann Hansen og jeg skattemini-
ster Troels Lund Poulsen om agterskrivelsen og dens indhold. Den sær-
lige rådgiver Peter Arnfeldt var også til stede. Efter min hukommelse så
skatteministeren også agterskrivelsen på dette tidspunkt. Jeg gennemgik
Dokumenter og forklaringer
1395
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tiden efter den 7. oktober 2011.
agterskrivelsen og skatteministeren stillede en række konkrete spørgsmål,
herunder et teknisk spørgsmål vedrørende retspraksis på dette område.
Da jeg ikke har et detaljeret kendskab til de pågældende regler rådspurgte
jeg mig hos ministeriets specialist på dette område, Ivar Nordland. Han
bekræftede min opfattelse, som også svarede til det resultat, SKAT Køben-
havn var nået til. Dette svar viderebragte jeg til skatteministeren.
Jeg har i øvrigt vanskeligt ved at forestille mig, at Ivar Nordland skulle
have udtrykt sig som tilkendegivet af Erling Andersen via Lisbeth Ras-
mussen. Som nævnt rådspurgte jeg mig hos Ivar Nordland og vi var på
intet tidspunkt uenige om det angivne spørgsmål. Jeg havde som anført af
Erling Andersen i en længere periode været bekendt med, hvilket resultat
SKAT København var nået til i sagen, og sammen med SKAT København
drøftet, hvordan afgørelsen bedst kunne underbygges. Det giver ingen me-
ning, at jeg skulle udtrykke tvivl om kendelsens rigtighed efter at den
var afsendt. I øvrigt tillagde jeg spørgsmål til afgørelsen efter at den var
truffet, ringe betydning.
For dog at skabe klarhed over retstilstanden på området fik jeg udarbejdet
et notat den 20. september 2010, der med en udførlig gennemgang af
praksis forklarede den grundlæggende jura om skattepligtens indtræden
og ophør. Dette notat har jeg muligvis drøftet med juridisk direktør Birgit-
te Christensen under mødet på Sluseholmen den 20. september 2010.”
Den 2. december 2011 blev beslutningen om at nedsætte en undersøgelseskommis-
sion offentliggjort.
Den 3. december 2011 skrev Jan Kjærgaard i en sms til Peter Arnfeldt:
”Vi skriver nu historien om at du var parat til at lække skatteoplysninger
til EB efteråret 2010 – kommentar udbedes”
Den 4. december 2011 bragte Ekstra Bladet følgende artikel af Steen Larsen:
”Spindoktoren­ville­lække­Helles­skattesag
Afsløring:­Troels­Lunds­højrehånd­forhandlede­i­månedsvis­med­jour-
nalist­på­Ekstra­Bladet
Tidligere skatteminister Troels Lund Poulsens (V) daværende spindoktor,
Peter Arnfeldt, var parat til at lække oplysninger fra Helle Thorning/Ste-
1396
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tiden efter den 7. oktober 2011.
phen Kinnocks skattesag til Ekstra Bladet, hvilket er ulovligt, da der er
tale om dybt fortrolige personoplysninger.
Fakta er, at spindoktoren i månedsvis i tiden lige efter skatteafgørelsen 16.
september 2010 forhandlede med Ekstra Bladets journalist Jan Kjærgaard
om at lække skatteafgørelsen.
Spindoktoren erklærede gennem hele forløbet over for Ekstra Bladet, at
han havde adgang til de fulde ni sider, og at der var negative ting i afgørel-
sen, som burde komme frem i offentligheden.
- Det pinte i den grad spindoktoren, at Helle med afgørelsen fremstod
”clean”, når han samtidig vidste, at der var ting i afgørelsen, som også
belastede S-formanden. Samtidig var både hans minister og han selv ufor-
stående over for selve frifindelsen. Der er noget helt galt i den afgørelse,
mente V-spindoktoren, siger Jan Kjærgaard om forløbet.
Spindoktor:­Risikabelt
Jan Kjærgaard tilkendegav over for Arnfeldt, at avisen bestemt var inte-
resseret i at modtage den ni sider lange skatteafgørelse i sin helhed. Og at
spindoktoren ville nyde fuld kildebeskyttelse.
Arnfeldt ønskede dog ikke at udlevere de ni sider.
- Det er alt for risikabelt for mig. Er du klar over, hvad der sker med mig,
hvis det kommer frem, at jeg har lækket ting fra Helles skatteafgørelse til
Ekstra Bladet? Jeg er færdig på stedet, mand. Du må kunne nøjes med, at
jeg oplæser nogle udvalgte passager for dig, sagde Arnfeldt.
Peter Arnfeldt foreslog i stedet, at Ekstra Bladet kunne få adgang til at
se dele af afgørelsen og skrive del-passager af i forbindelse med et fro-
kost-møde på et diskret sted. Igen fastholdt Ekstra Bladet ønsket om at se
hele skatteafgørelsen.
Forhandlingerne om lækagens form og omfang bølgede frem og tilbage
mellem Jan Kjærgaard og V-spindoktoren i perioden september-november
2010.
Spindoktor­træt­af­B.T.
Dokumenter og forklaringer
1397
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tiden efter den 7. oktober 2011.
Undervejs erklærede spindoktoren, at han var langt mere interesseret i at
lække skatteoplysninger om Helle og hendes mand til Ekstra Bladet end
til B.T.
- B.T. har ødelagt så meget for os (Venstre og VK-regeringen, red.) ved på
forhånd skråsikkert at fastslå, at Kinnock var skattepligtig i Danmark. Det
havde været meget bedre, om B.T. havde kørt frem på en mindre skinger
måde. Så derfor er vi ikke rigtig interesserede i B.T. De står jo med et
kæmpe troværdighedsproblem. Så vi foretrækker så absolut Ekstra Bladet,
fortalte spindoktoren i samtalerne med Jan Kjærgaard.
Alle forhandlingerne mellem Jan Kjærgaard og Peter Arnfeldt foregik te-
lefonisk. Ved hver samtale sikrede V-spindoktoren sig, at Jan Kjærgaard
sad alene i et lokale.
Forhandlingerne ebbede efterhånden ud, uden at Peter Arnfeldt og Ekstra
Bladet blev enige om betingelserne.
- Det endte i ingenting, fordi jeg ikke kunne få lov til at læse det hele, og
derfor var der risiko for, at Arnfeldt blot kunne plukke passager i teksten,
som stillede Thorning i et dårligt lys, og udelade oplysninger, der kunne
rense hende, siger Jan Kjærgaard.”
Af et notat udarbejdet af politiinspektør Svend Foldager, Københavns Politi, dateret
den 6. december 2011 fremgår:
”En person, som er mig bekendt, og som jeg vurderer til at være meget
troværdig kontaktede mig torsdag den 1. december.
Personen oplyste, at anonymitet var en nødvendighed.
Personen oplyste, at han havde kendskab til nogle oplysninger i forbindel-
se med lækagen af Helle Thornings skattesag.
Noa Redington, Helle Thornings særlige rådgiver, har fået en mail fra Jan
Kjærgård fra Ekstra Bladet, hvor Jan Kjærgård oplyser, at han var blevet
tilbudt Helle Thornings agterskrivelse. Kilden ved ikke, hvornår Reding-
ton har modtaget mailen.
Noa Redington har også fået en mail fra BT. I denne mail skriver BT nogle
oplysninger, der må stamme fra et referat – muligt uofficielt – fra et møde
1398
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1401.png
Tiden efter den 7. oktober 2011.
mellem Frode Holm (Helle Thornings revisor) og Erling Andersen (Skat-
tedirektør i København).
Forespurgt oplyste kilden, at han var meget sikker på ovenstående op-
lysninger. Forespurgt hvordan han kunne være sikker på dette, oplyste
kilden, at det ville han ikke oplyse.
Forespurgt om han kendte årsagen til, at Noa Redington ikke var gået til
politiet med disse oplysninger, oplyste kilden, at det vidste han ikke.
Kilden kunne ikke oplyse yderligere vedr. lækagesagen.
Hvis han fik yderligere oplysninger, ville han kontakte mig igen.”
I en artikel i Weekendavisen den 9. december 2011 med overskriften ”Gården
brænder” er bl.a. anført:
”Indtil videre har Venstres daværende pressechef, Michael Børsting, er-
kendt, at han i forløbet havde møder med skatteministerens spindoktor
om sagen. Men ifølge medlemmer af Venstres folketingsgruppe stopper sa-
gen ikke her. De fortæller til Weekendavisen, at der blev talt ret åbent om,
at man i partiets pressetjeneste havde ”noget om Thornings skattesag”, og
dette ”noget” skulle ud i valgkampen. Kilderne er ikke i tvivl om, at der
var tale om den ni sider lange fortrolige afgørelse i sagen.”
Københavns Politi har med samtykke fra Peter Loft undersøgt en backup fra dennes
mobiltelefon. Af en politirapport dateret den 14. august 2012 fremgår, at der ved
undersøgelsen af telefonen er fundet en sms-korrespondance mellem Troels Lund
Poulsen og Peter Loft, hvor det aftales, at Troels Lund Poulsen kommer på besøg
hos Peter Loft den 6. juni 2012.
Jan Kjærgaard har forklaret
369
:
Foreholdt Ekstra Bladets artikel af 4. december 2011 med overskriften
”Spindoktoren ville lække Helles skattesag”, forklarede vidnet, at det ret-
telig var ham, som foreslog Peter Arnfeldt at mødes et diskret sted.
…
369 Protokol 6, side 8 og 10.
Dokumenter og forklaringer
1399
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1402.png
Tiden efter den 7. oktober 2011.
Foreholdt fra vidnets redegørelse til Skattesagskommissionen, oplyste
han, at han til afhøringen i dag havde fundet forskelligt materiale, som
han har med i dag, i fald det ikke blev præsenteret for ham på anden
måde. Det materiale han har med, er identisk med det, som kommissio-
nen har fundet. Han har ikke fundet yderligere materiale af betydning for
kommissionen.
Forespurgt, hvorfor Ekstra Bladet skrev artiklen af 4. december 2011, op-
lyste han, at man på det tidspunkt syntes, at der var materiale nok til artik-
len. Der var forsøget på lækage til Ekstra Bladet, den egentlige lækage lige
før valget i 2011 til BT og pressionen mod Skat København, der oser ud af
de 3 redegørelser, som kom ud til offentligheden den 2. december 2011.
…
Af advokat Henrik Stagetorn foreholdt sms af 7. oktober 2011 fra vidnet
til Peter Arnfeldt: ”Centrale kilder oplyser nu at du havde adgang til kin-
nock-skattesagen og at du øvrigt kort er blevet afhørt af politiet – kom-
mentar udbedes”, forklarede han, at han skrev sms’en for at få oplyst, om
Peter Arnfeldt var i besiddelse af afgørelsen, så han kunne bruge det i en
artikel – uden at skulle bruge sine egne udskrifter fra samtalerne. Ekstra
Bladet havde ikke på det tidspunkt besluttet at bringe artiklen af 4. decem-
ber 2011, og vidnet måtte derfor agere som om, samtalerne mellem ham
og Peter Arnfeldt ikke eksisterede. Ekstra Bladet besluttede sig derfor til
at bevæge sig frem, som de normalt ville gøre. De måtte således skaffe
oplysningerne, altså oplysningerne om at Peter Arnfeldt havde adgang
til afgørelsen, på en anden måde, et nyt kildegrundlag. Centrale kilder
havde på det tidspunkt oplyst, at Peter Arnfeldt havde været i besiddelse
af afgørelsen. Ekstra Bladet skrev også en artikel om det. Centrale kilder
havde også oplyst, at Peter Arnfeldt var blevet afhørt af politiet. Hvis Peter
Arnfeldt ikke var blevet afhørt af politiet på dette tidspunkt, var kildeop-
lysningen forkert. Han ønsker ikke at oplyse hvem, de centrale kilder er.
Peter Arnfeldt svarede ikke på sms’en.
Poul Madsen har forklaret
370
:
Vidnet forklarede, at der altid foretages en konkret vurdering af materi-
ale, kilder, båndoptagelser o.lign. forud for en artikel. Materialet, der er
370 Protokol 6, side 12.
1400
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1403.png
Tiden efter den 7. oktober 2011.
indleveret til Skattesagskommissionen fra Ekstra Bladet, lå til grund for
artiklen den 4. december 2011. Han havde tillid til Jan Kjærgaard. Jan
Kjærgaard er som journalist en meget systematisk mand med en nærmest
fotografisk hukommelse, så han følte sig i trygge hænder, når Jan Kjær-
gaard gennemgik materiale.
Han forklarede, at han i forløbet op til artiklen den 4. december 2011
havde talt med Peter Arnfeldt. Første gang var i september 2011, efter at
Peter Arnfeldt kom hjem fra en rypejagt i Lapland. Efter at BT havde bragt
uddrag af afgørelsen, prøvede Ekstra Bladet at finde ud af, hvem der havde
lækket oplysningerne til BT. Der var en indsnævring af, hvem det kunne
være, og Ekstra Bladet opsøgte Peter Arnfeldt på hans bopæl. Han kendte
Peter Arnfeldt kone fra sin tid på TV2, og hun ringede en aften til hans
fastnettelefon hjemme og bad Ekstra Bladet om at holde sig væk.
Han ville gerne tale med Peter Arnfeldt selv, og Peter Arnfeldt eller han
ringede efterfølgende op. I løbet af den 5-10 minutter lange samtale bad
Peter Arnfeldt ham om at holde ham ude af ”det hele”. Vidnet sagde, at
det kunne Ekstra Bladet ikke. Samtalen blev holdt i en meget venlig tone,
og under samtalen blev Jan Kjærgaard selvfølgelig også nævnt, fordi det
var ham, der havde opsøgt Peter Arnfeldt på bopælen. Peter Arnfeldt var
fortørnet over Jan Kjærgaards metoder. Udtalelsen kom med den velkend-
te ”spindoktor-tone”, der er en blanding mellem trusler, og ”vi skal snart
drikke kaffe sammen”. Han og Peter Arnfeldt talte ikke om, at Jan Kjær-
gaard et år tidligere havde forhandlet om at få afgørelsen af Peter Arnfeldt.
Peter Arnfeldt har forklaret
371
:
Foreholdt Ekstra Bladets artikel af 4. december 2011 med overskriften
”Spindoktoren ville lække Helles skattesag” forklarede vidnet, at Jan
Kjærgaards noter er fuldstændig usande. I øvrigt er der heller ikke sam-
menhæng mellem artiklen og noterne.
Troels Lund Poulsen har forklaret
372
:
Efter at kommissionsundersøgelsen om skattesagen blev annonceret og
drøftet i Folketinget i december 2011, havde vidnet fortsat kontakt med
371 Protokol 7, side 8.
372 Protokol 9, side 16.
Dokumenter og forklaringer
1401
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1404.png
Tiden efter den 7. oktober 2011.
Peter Loft og Peter Arnfeldt. Det var ikke ofte, men han så ikke nogen
grund til ikke at tale med dem. Som det fremgår af kommissionens ma-
teriale, så har der også været sms-kontakt. For alle, der er med i en kom-
missionsundersøgelse, er det ikke noget, der går upåvirket hen, og han
har også bevaret kontakten til nogen af de mennesker, som han arbejdede
sammen med – både af personlige årsager, men også fordi han ikke ser
nogen grund til ikke at tale med dem, men han har ikke afstemt forklarin-
ger med hverken Peter Loft eller Peter Arnfeldt.
Gergana Trasborg har forklaret
373
:
Foreholdt mail af 17. november 2011 fra vidnet til Erling Andersen, kan
hun godt huske, at hun sendte mailen i forbindelse med, at Erling Ander-
sen skrev sin redegørelse. På det tidspunkt kørte der meget i pressen om-
kring notatpligt, hvis hun husker rigtigt, så han bad hende lave en tekst,
han kunne blive inspireret af til sin redegørelse. Hun hjalp ham ikke med
andet i forbindelse med udarbejdelsen af redegørelsen.
…
Advokat K. L. Németh henviste til brev af 8. november 2011 til Politiken
med afgørelse af aktindsigt i kalenderoplysninger, og hun forklarede, at
oplysningerne, der blev givet i brevet, havde hun fra Erling Andersen.
Oplysningen om deltagerne på mødet den 30. august 2010 stammede
således fra Erling Andersen. Muligvis havde Lisbeth Rasmussen suppleret.
Hun ved ikke, hvorfor Erik Jørgensen ikke er nævnt.
Lisbeth Rasmussen har forklaret
374
:
Henvist til mail af 15. november 2011 fra vidnet til Erling Andersen ved-
hæftet hendes dagbogsnotater om skattesagen, oplyste hun, at hun på-
begyndte dagbogen hen i august 2010. Hun begyndte at føle, at det gik
rigtig stærkt, og der skete rigtig meget. Hun havde et behov for at holde
styr på, hvad de havde de facto, altså selve processen. Uge 31-32 startede
som nogle optegnelser, hun lavede i sin papirkalender. Da hun kom hen
omkring den 20. august 2010, kunne hun se, at hun var ved at få en del
optegnelser, som hun skulle have systematiseret på en anden måde. For
373 Protokol 13, side 3 og 4.
374 Protokol 13, side 7-8, og protokol 14, side 19, 27, 31-32, 33-34 og 35-36.
1402
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tiden efter den 7. oktober 2011.
ikke at have det liggende som løse kalenderoplysninger satte hun sig ned
og lavede dagbogen.
Hun skrev derefter løbende ned. Nogle gange skrev hun hver aften – ty-
pisk hvis der var sket meget – og andre gange gik der nogle dage mellem.
Hun kunne sidde sidst på ugen og skrive, hvad der var sket i løbet af ugen.
Dagbogen blev skrevet på hendes bærbare computer hjemme, men den
blev gemt på et usb-stik, som hun havde med på kontoret. Hun mindes
ikke at have skrevet på denne måde om andre sager. Typisk ville hun lave
et notat med personlige noter, hvis der var oplysninger i en sag, som hun
gerne ville huske på. Når sagen var afsluttet, makulerede hun notatet. I
denne sag fik dagbogen lov at ligge, og det viste sig, at hun senere fik brug
for den. Baggrunden, for at hun skrev dagbog og beholdt den i denne sag,
var, at hun fra sidst i august 2010/ begyndelsen af september begyndte at
blive noget betænkelig ved sagen.
Hun og Erling Andersen havde nogle drøftelser omkring sagen i septem-
ber 2010, så hun er helt sikker på, at han var klar over, at hun skrev
dagbogsnotater, men han så dem ikke. Hun har heller ikke delt notater-
ne med andre kollegaer. Hun tog dagbogen frem omkring valgperioden i
2011, hvor hun brugte den i forbindelse med, at hun blev afhørt af Køben-
havns Politi efter lækagen af afgørelsen og offentliggørelsen af brudstyk-
ker i BT. Hun havde dagbogen med ved bordet under afhøringen, da hun
talte med Bjarne Jensen fra Københavns Politi.
Hun fortalte, at hun havde disse dagbogsnotater og selvfølgelig ville fortæl-
le, hvad hun vidste, men at der stod nogle bemærkninger, som på det tids-
punkt gav hende en særlig udfordring, fordi oplysningerne var fuldstændig
tavshedsbelagte. Hun kunne ikke fortælle om disse oplysninger, så hun
omskrev det til, at oplysningerne drejede sig om nogle særlige personlige
forhold. Hun sagde til Bjarne Jensen, at hun selvfølgelig godt kunne forstå,
hvis man fra politiets side gerne ville have dagbogsnotaterne, men så ville
hun bede ham om at gå tilbage og tale med advokaterne, anklagemyndig-
heden eller politimesteren om, hvordan de kunne få oplysningerne, for
hun ville ikke overtræde sin tavshedspligt.
Den eneste, hun har udleveret dagbogen til, er Erling Andersen, efter at
han den 14. november 2011 blev bedt om at skrive en redegørelse. Han
bad hende om at være behjælpelig med nogle faktuelle oplysninger fra
sagen, herunder nogle bilag. Hun havde derved dagbogen fremme, og han
spurgte, om han måtte få en kopi til at støtte sig til. Det sagde hun ja til.
Dokumenter og forklaringer
1403
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tiden efter den 7. oktober 2011.
Dagbogen er skrevet med gult, rødt og grønt, og når man kopierer det,
bliver det ikke særligt tydeligt. Det var derfor, hun sendte dagbogen på
mail. Hun blev ved med at have dagbogen på usb-stikket.
Henvist til Erling Andersens redegørelse, oplyste vidnet, at hun delvist
havde kendskab til redegørelsen, før den blev sendt til ministeren den
25. november 2011. Hun havde set et tidligt udkast, som hun havde lej-
lighed til at kommentere på. Derefter skrev Erling Andersen selv resten,
og hun kendte ikke det endelige resultat, før den blev offentliggjort. Hun
har gennemlæst redegørelsen. Erling Andersen har vurderet, hvad der var
relevant i forhold til redegørelsen, og har sit eget sprogbrug. Hun ville nok
ikke have skrevet redegørelsen på samme måde, men hun mener, at den
faktuelt giver et meget rigtigt og godt billede.
…
Forespurgt af advokat Nicolai Westergaard, om de oplysninger, som hun
havde anført i sine dagbogsnotater, var skrevet umiddelbart efter, at tin-
gene var sket, eller om det først skete på et senere tidspunkt, forklarede
hun, at hun ajourførte sin kalender dagligt, og senere overførte hun det
til dagbogsnotaterne.
…
Forespurgt af advokat Lars Svenning Andersen, om hun på noget tids-
punkt har modtaget oplysninger om, at Peter Loft i det lange forløb, hvor
han har vidst, hvor afgørelsen bar hen, har informeret ministeren om, at
resultatet kunne forventes at være noget, som ministeren ikke blev glad
for, svarede hun, at det havde hun, men ikke forud for afgørelsen. Der
skete det, at der blev afholdt et møde den 16. marts 2012 mellem Peter
Loft, Steffen Normann Hansen, Erling Andersen og vidnet, hvor Peter Loft
fortalte, at det var ham, der havde udleveret afgørelsen til ministeren, og
at ministeren beholdt afgørelsen, indtil han fratrådte ministeriet.
…
Foreholdt af advokat K. L. Németh, at hun gentagne gange har sagt, at
hun kunne mærke på Peter Loft, at der var nogen, som pressede ham, og
at hendes fornemmelse var, at det var ministeren, og forespurgt, hvad hun
havde at have den fornemmelse i, forklarede vidnet, at hun flere gange har
forklaret, hvad hun oplevede med denne ”tveæggede” situation – på den
1404
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tiden efter den 7. oktober 2011.
ene side kunne Peter Loft godt se det, men på den anden side blev han ved
med at stille de samme spørgsmål. Hen ad vejen blev hun mere og mere
overbevist om det. Ikke mindst efter hun havde talt med Ivar Nordland
den 16. september 2010, og efter det hun fik at vide den 20. september
2010 i forbindelse med skattekonferencen i København. Endeligt var der
mødet den 16. marts 2012, hvor Peter Loft sagde, at han var blevet over-
ordentligt voldsomt presset af ministeren den weekend.
Forespurgt, hvad Peter Loft blev overordentligt presset til, forklarede hun,
at han blev presset af ministeren i sagen.
Forespurgt, om Peter Loft under nogen af møderne havde tilkendegivet,
at han kom med en bunden opgave fra ministeren, forklarede hun, at han
ikke har brugt de ord.
Forespurgt, om Peter Loft på mødet den 16. marts 2012 sagde, om han var
presset af ministeren for at få alle relevante oplysninger frem eller for at
træffe en anden afgørelse, forklarede hun, at hun ikke ved, om ministeren
har sagt det ene eller det andet.
…
Foreholdt af udspørgeren, at vidnet under advokat Lars Svenning Ander-
sens afhøring af hende havde nævnt, at der var et møde den 16. marts
2012, og forespurgt, hvem deltagerne i mødet var, forklarede hun, at der
var tale om et frokostmøde fra kl. 11.30 til 13.00, og at deltagerne var
Peter Loft, Erling Andersen, Steffen Normann Hansen og vidnet. Mødets
tema var, at nu gik kommissionen i gang, og de drøftede, hvordan de
sikrede sig, at deres pressefolk kunne servicere dem i den sammenhæng.
Typisk ville der komme henvendelser og spørgsmål, der gik til pressefunk-
tionen. Det kunne være, at pressefunktionen ville svare på deres vegne
eller måske kanaliserede spørgsmålene videre. Hun havde i flere ombæ-
ringer sendt pressehenvendelser direkte til dem og bedt dem om at be-
svare dem. Under mødet kom de oplysninger, som hun har nævnt, Peter
Loft gav, frem.
Forespurgt, om det var meningen, at de skulle til at udtale sig til pressen,
når man vidste, at en kommission var under opstart, svarede hun benæg-
tende. Det var for at sikre, at pressefunktionen tog henvendelserne, og det
væsentlige var jo at sige ”ingen kommentarer” og ikke give noget videre.
Dokumenter og forklaringer
1405
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tiden efter den 7. oktober 2011.
Forespurgt om det var nødvendigt at holde møde for at blive enige om, at
der ikke skulle siges noget, forklarede hun, at det behøvede man måske
heller ikke holde møde om, men man havde lyst til at mødes og spise en
frokost, og så var det de spørgsmål, der blev drøftet.
Forespurgt, hvad der ellers blev sagt, og om det, som Peter Loft sagde,
kom ud af den blå luft, bekræftede vidnet, at det kom mere eller mindre
ud af den blå luft. De sad og snakkede om forløbet, og hvor hektisk det
havde været. Der havde været nogle pressesituationer, som de godt kunne
tage ved lære af, som de ikke skulle gøre igen, at de ikke bare skulle smide
tingene videre. De skulle huske at informere hinanden gensidigt, hvis der
skete et eller andet. Herefter kom Peter Loft med den udmelding, at det
var ham, der udleverede afgørelsen til ministeren.
Forespurgt, om de sagde noget til Peter Loft, da han kom med den udmel-
ding, svarede hun benægtende. De sagde ikke noget, men snakkede om
det, da de kom hjem.
Efter Peter Loft havde sagt, at det var ham, der havde udleveret afgørel-
sen, sagde han, at han ikke syntes, at han sådan havde følt sig presset un-
der sagen, men han var blevet voldsomt presset i weekenden. Forespurgt,
om han uddybede det, eller om de spurgte ind til det, svarede hun benæg-
tende. De snakkede herefter videre over maden.
Forespurgt, om der havde været andre kontakter, som hun havde deltaget
i eller var vidende om i relation til Koncerncentret, udover kontakten med
Michael Frank, mødet den 16. marts 2012 og problemstillingen med om-
budsmanden, forklarede vidnet, at hun husker, at hun havde en telefon-
samtale med Per Hvas i forbindelse med, at der kom yderligere spørgsmål
fra Folketingets skatteudvalg om den særlige skattekonto og indbetaling
herpå. Han ringede og spurgte om noget teknik, og om noget bestemt
kunne lade sig gøre.
Forespurgt, om der har været andre møder vedrørende denne sag efter
den 16. marts 2012, svarede hun benægtende.
…
Advokat K. L. Németh foreholdt vidnet, at hun under hans afhøring af
hende forklarede, at Peter Loft på mødet den 16. marts 2012 skulle have
tilkendegivet, at han følte sig voldsomt presset af ministeren. Foreholdt,
1406
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1409.png
Tiden efter den 7. oktober 2011.
at hun afhørt af andre forklarede, at Peter Loft følte sig voldsomt presset
i weekenden, men ikke under sagen og forespurgt, hvad der egentlig blev
sagt, forklarede hun, at Peter Loft sagde: ”Jeg følte mig ikke presset under
selve sagen, men i weekenden følte jeg mig voldsomt presset”.
Foreholdt, at afgørelsen var truffet på det tidspunkt, og forespurgt, om Pe-
ter Loft sagde noget om, hvad han følte sig voldsomt presset over, svarede
hun benægtende.
Søs Marie Serup Laybourn har forklaret
375
:
Udspørgeren tilkendegav, at han var klar over, at det følgende var efter
hendes tid ved Venstres Center for Kommunikation og Politik. Foreholdt
Weekendavisens artikel af 9. december 2011 med overskriften ”Gården
brænder”: ”Indtil videre har Venstres … fortrolige afgørelse i sagen”, og
forespurgt, om det var noget, der sagde hende noget, forklarede hun, at
hun fuldstændigt kan udelukke, at det anførte skulle være tilfældet. Fore-
spurgt, hvordan hun kunne udelukke det, når det var skrevet på et tids-
punkt – og formentlig også handlede om en periode – hvor hun ikke var
i Venstres Center for Kommunikation og Politik, forklarede hun, at hun
kun kan tale for den periode, hvor hun havde været der. Hun kan ikke
vide, hvad der er sket efterfølgende, men hun kan sige, at det var meget
almindeligt, at de mindre kendte MF’ere gjorde sig lidt interessante i den
form for baggrundsartikler uden nødvendigvis at have et indgående kend-
skab til tingene.
Erling Andersen har forklaret
376
:
På et tidspunkt i november 2011 bad Politiken om aktindsigt i Peter Loft
og vidnets mødekalendere. Der var lidt juridiske overvejelser om, hvorvidt
Politiken havde krav på det, men det endte med, at det havde avisen, for
så vidt angik de mødedage, der havde været. Steffen Normann Hansen var
på vidnets kontor til et møde, og vidnet sagde i den forbindelse til ham, at
de havde en aktindsigtssag, hvor de agtede at give aktindsigt, og det ville
han gerne have, at Steffen Normann Hansen orienterede Peter Loft om, da
det vedrørte møder med ham. Det var en fredag eftermiddag, og mandag
ringede Steffen Normann Hansen og sagde, at han var enig i, at der skulle
375 Protokol 19, side 8.
376 Protokol 21, side 18-20 og 22.
Dokumenter og forklaringer
1407
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tiden efter den 7. oktober 2011.
gives aktindsigt, og det havde departementschefen ingen bemærkninger
til. De gav aktindsigten, og Politiken skrev nogle artikler. Det afstedkom
ikke nogen henvendelser til ham.
Forespurgt, om der var andre kontakter mellem ledelsen i Koncerncentret
og SKAT vedrørende denne sag efter artiklerne i Politiken i november
2011, forklarede vidnet, at som han husker det, blev artiklerne bragt den
9., 10. og 11. november 2011. I forbindelse med artiklerne var der ikke
kontakt mellem Peter Loft og ham. Søndag den 13. november 2011 om
aftenen blev han ringet op af ministersekretæren, der orienterede om, at
ministeren gerne ville mødes med ham næste morgen kl. 9.15. Han spurg-
te hvorfor, men han fik blot besked på, at han skulle møde hos ministeren.
Det gjorde han, og på mødet bad daværende skatteminister Thor Möger
Pedersen ham om at lave en redegørelse om, hvordan vidnet havde set
forløbet. Ministeren sagde, at der havde været meget presseomtale om for-
løbet i sagen, og at han gerne ville have lejlighed til at læse en redegørelse
fra ham om, hvordan han havde oplevet procesforløbet. Han havde bedt
Peter Loft om at gøre det samme.
Forespurgt, om vidnet tilkendegav sin opfattelse af forløbet overfor mini-
steren under mødet, forklarede han, at det gjorde han ikke. Forespurgt,
hvad grundlaget var for vidnets redegørelse, og hvordan han udarbejdede
den, forklarede han, at han udarbejdede den egenhændigt baseret på sin
hukommelse og nogle få oplysninger, som han hentede i sagen. Han vid-
ste ikke på daværende tidspunkt, at Lisbeth Rasmussen havde skrevet
dagbog, men den fik han en kopi af. Endvidere havde han en kommuni-
kation med Gergana Trasborg omkring formuleringen om de 5 møder og
notatpligt mv.
Henvist til mail af 15. november 2011 fra Lisbeth Rasmussen til vidnet
vedhæftet Lisbeth Rasmussens dagbogsnotater, forklarede han, at det var
på det tidspunkt, han fik dagbogen. Lisbeth Rasmussen havde ikke før da
sagt, at hun førte dagbog. Han havde kendskab til, at Lisbeth Rasmussen
på et tidligt tidspunkt i sagsforløbet havde sagt, at hun ville tage nogle
ekstraordinære noter, fordi der fandt det sted, som fandt sted, men ellers
havde han ikke hæftet sig mere ved det. Forespurgt, om han kan huske
nærmere, hvornår Lisbeth Rasmussen sagde, at hun ville tage nogle eks-
traordinære noter, forklarede han, at det var i september måned.
Han havde ikke sagen fremme, da han lavede redegørelsen. Han havde
ikke selv taget noter under sagsforløbet udover det, der fremgår af hans
1408
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tiden efter den 7. oktober 2011.
redegørelse. Forespurgt, om han drøftede redegørelsen med andre end
Gergana Trasborg, svarede han bekræftende. Han drøftede den også med
Lisbeth Rasmussen. Hun fik en kopi af en af de sidste udgaver, som de
drøftede på hans kontor. Han har også kommunikeret med andre nære
medarbejdere om nogle ganske få oplysninger.
Forespurgt, om der var kontakter mellem Koncerncentret og SKAT Kø-
benhavn, efter vidnet havde sendt redegørelsen til skatteministeren, for-
klarede han, at efter det blev besluttet, at der skulle nedsættes en kommis-
sion, skrev han og Peter Loft som sædvanligt julekort til hinanden. Peter
Loft skrev, at de kunne mødes på et tidspunkt uden at tale om sagen,
men blot for at bekræfte, at de havde været fælles om at løse en opgave
som direktør og departementschef. Julekortene udvekslede de hen under
jul, nok i ugen op til jul. Han kontaktede Peter Loft, og de mødtes den 6.
januar 2012 på vidnets kontor til en frokost af en times varighed. De talte
ikke om sagen. Det undgik de, men talte om andre ting.
På et tidspunkt i februar 2012 da Steffen Normann Hansen var på vidnets
kontor i anden anledning, talte de om pressebetjeningen i forbindelse med
undersøgelsen. Det handlede dels om at beskytte medarbejderne, dels
om hvordan pressefunktionen kunne have en aktiv rolle. Han luftede for
Steffen Normann Hansen ideen om, at pressefunktionen skulle have en
mere aktiv rolle med at holde journalisterne lidt stangen. Det gik Steffen
Normann Hansen hjem og refererede for Peter Loft. Herefter indbød Peter
Loft til en frokost den 16. marts 2012. Forespurgt, hvordan vidnet forestil-
lede sig, at pressefunktionen skulle have en mere aktiv rolle, forklarede
han, at det f.eks. kunne være pressefunktionen, der ringede tilbage til
journalisterne, når man blev kontaktet i weekenden, og det kunne være
som en formidlende rolle i forhold til vidnet, Lisbeth Rasmussen og SKAT
Københavns medarbejdere.
Under frokostmødet den 16. marts 2012 drøftede de forholdet til pressen,
uden at der egentlig kom noget ud af det. Peter Loft viste forståelse for,
at hvis pressefunktionen kunne hjælpe, så var det godt. Deltagerne var
vidnet, Peter Loft, Lisbeth Rasmussen og Steffen Normann Hansen. De
talte også ganske kort om sagen. Peter Loft nævnte to ting, som for ham
var markante og nye. Peter Loft sagde, at det var ham, der gav de 9 sider
– agterskrivelsen – til Troels Lund Poulsen den 16. september 2010 om
eftermiddagen, altså efter ankomsten fra Tyrkiet. Det var en markant ny
oplysning for ham, for han havde ikke vidst, hvor meget man orienterede
Troels Lund Poulsen.
Dokumenter og forklaringer
1409
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tiden efter den 7. oktober 2011.
Peter Loft sagde også, at han var under et meget stort pres i weekenden
den 17.-20. september 2010, hvor der hele tiden blev lagt op til, at der
skulle laves nye notater, og minister og spindoktor havde meninger om
aspekter i sagen. Det var også nyt. Han føler, at han altid har haft et godt
samarbejde med Peter Loft. Et samarbejde der strækker sig helt tilbage
til vidnets fagforeningstid. Peter Loft er ikke så talende som ham og var
en departementschefstype, som man ikke sådan gik og talte med, og de
havde aldrig vendt ord om denne weekend, men her sagde Peter Loft, at
han havde været under et enormt stort pres i den weekend.
Vidnet registrerede det blot på mødet og hæftede sig ikke mere ved det,
men efterfølgende sagde Lisbeth Rasmussen til ham, at det dog var mar-
kant de to ting, Peter Loft havde sagt, og som var nye for dem begge to.
Da han fik adgang til kommissionens materiale, kunne han se, at der lå et
betydeligt antal mails, som bekræftede, at der havde været livlig aktivitet
i den weekend.
Forespurgt, hvad de blev enige om på mødet omkring pressehåndteringen,
forklarede vidnet, at de dybest set ikke blev enige om noget, andet end
Peter Loft sagde, at han godt kunne se, at de burde lade pressefunktionen
have en aktiv rolle, og det var så op til vidnets initiativ. Forespurgt, hvad
det var, pressetjenesten skulle have en aktiv rolle i forhold til, når kom-
missionen nu var blevet nedsat, forklarede han, at de havde en absolut
fælles forståelse om, at når der skulle gives oplysninger eller udtalelser
om sagen, så gav de dem, når de blev vidneafhørt for kommissionen. Det
skulle de ikke give til pressen. Vidnet havde aldrig nogen kommentarer
til pressen, men en gang imellem henvendte de sig bare for at få skrevet
ind, at han ikke havde nogen kommentarer. I den forbindelse syntes han,
at det kunne være godt, hvis en journalist f.eks. ringede i weekenden, at
pressefunktionen kunne ringe tilbage og sige til journalisten, at der ingen
kommentarer var.
…
Forespurgt af advokat Karen-Margrethe Schebye, om Peter Loft på mødet
den 16. marts 2012 sagde noget om, hvem der pressede ham, forklarede
vidnet, at det var ministeren og spindoktoren. Forespurgt, om Peter Loft
sagde noget om, hvad presset bestod i, forklarede han, at Peter Loft ikke
forklarede andet, end at man konstant rejste problemstillinger, som man
måtte arbejde med og lave notater. Hvis man ser på det materiale, som
han har haft lejlighed til at læse igennem i forbindelse med forberedelsen
1410
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1413.png
Tiden efter den 7. oktober 2011.
til afhøringen, så bekræftes det, han havde skrevet i sin redegørelse, nem-
lig at Skatterådet blev overvejet. Peter Loft havde åbenbart torsdag aften
sagt, at man kunne bruge Skatterådet, men fredag eftermiddag håndskrev
han på et notat til ministeren, at de ikke kunne bruge Skatterådet, selvom
han tidligere havde sagt det modsatte.
Steffen Normann Hansen har forklaret
377
:
Foreholdt mail af 18. november 2011 fra Peter Loft til vidnet, mail af 22.
november 2011, hvoraf fremgår, at han sender et dokument til sig selv,
og henvist til orientering om vidnets involvering i ”Thorning-sagen”, samt
forespurgt, hvorfor han skrev denne orientering, forklarede han, at da
Peter Loft af ministeren var blevet bedt om at lave en redegørelse, spurgte
han ham, om han kunne huske præcist, hvad der var sket. Det kunne Peter
Loft nemlig ikke og havde ikke skrevet noget ned. Peter Loft spurgte, om
han ikke kunne skrive ned, hvordan han huskede det. Han svarede, at han
ville gøre det efter sin bedste erindring, og det var det, som han afleverede
til Peter Loft et par dage efter.
Foreholdt 3. sidste afsnit og forespurgt, hvad ”de specielle skattefaglige
udfordringer” var, forklarede han, at det var hele retsgrundlaget, som sags-
behandlerne også havde drøftet med departementets medarbejdere. Der
er en del skøn under sådanne personskattesager, og der var problemstillin-
gen med til- og fraflytning. Forespurgt, om det ikke var det, man drøftede
på mødet den 30. august 2010, svarede han, at der havde man også drøf-
tet det. Forespurgt, om de på noget tidspunkt havde afgørelser fremme
på møderne med Erling Andersen og Lisbeth Rasmussen, svarede han
benægtende. De havde heller ikke lovreglerne eller Ligningsvejledningen
fremme.
Foreholdt samme afsnit: ”ligesom vi drøftede om der var tidligere afgø-
relser mv., der kunne understøtte regionens beslutninger”, og forespurgt,
hvilke tidligere afgørelser de havde drøftet, hvis de ikke havde haft afgø-
relserne fremme, forklarede han, at de drøftede det ud fra den erindring,
som mødedeltagerne havde. Orienteringen er skrevet 1�½ år efter, og han
fokuserede mest på datoerne. Han har haft god tid til at tænke sig om
efterfølgende. Orienteringen blev skrevet meget hurtigt. Det var ikke ham,
der skulle lave en redegørelse, så hvis der er brugt ord, som måske ikke
377 Protokol 29, side 19-21 og 21-22.
Dokumenter og forklaringer
1411
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tiden efter den 7. oktober 2011.
helt holder, så beklager han det. Der er også nogle datoer, der ikke helt
holder.
Foreholdt fra 2. sidste afsnit og forespurgt, om ”en enkelt kort tydeliggø-
relse” var ”de fire linjer”, svarede han bekræftende. Foreholdt fra sidste af-
snit, og forespurgt, om han ikke på dette tidspunkt havde nogen erindring
om, at de fik udleveret dokumenter, idet han har forklaret, at de fik flere
dokumenter på mødet den 1. september 2010, forklarede han, at det var
Peter Loft, der skulle lave en redegørelse. Vidnet havde lovet ham at se,
om der var nogle datoer og andre ting, som han kunne huske, og det her
var hans bidrag. Forespurgt, om han ikke kunne huske, at de også havde
fået en række papirer, forklarede han, at orienteringen var skrevet meget
hurtigt, for at Peter Loft kunne komme videre med sin redegørelse.
Foreholdt, at der blev holdt et møde den 16. marts 2012 med deltagelse af
vidnet, Peter Loft, Erling Andersen og Lisbeth Rasmussen, og forespurgt,
hvem der indkaldte til mødet, forklarede han, at det gjorde Peter Loft.
Forinden havde vidnet aftalt med Erling Andersen, at det var en god ide
at holde sådan et møde. Han havde ikke talt med Peter Loft herom, inden
han talte med Erling Andersen. Han lavede aftalen med Erling Andersen
i forbindelse med, at han besøgte Erling Andersen i anden anledning.
Erling Andersen gav udtryk for, at han ikke følte, at han i pressehåndterin-
gen blev tilstrækkeligt serviceminded orienteret af Koncerncentret pres-
sefolk. Det var Erling Andersen noget ophidset over. Det, syntes vidnet,
var ærgerligt, fordi han syntes, at det burde pressefolkene gøre. Da han
kom tilbage til Koncerncentret, fortalte han Peter Loft om samtalen. De
blev enige om, at det var en god ide, at de fik snakket tingene igennem.
Derefter tog Peter Loft initiativ til at invitere til et frokostmøde.
Foreholdt, at det på det tidspunkt var blevet besluttet, at kommissionen
skulle nedsættes og forespurgt, hvilken pressehåndtering der var tale om,
forklarede han, at det var håndteringen af de pressehenvendelser, der
kom. Der blev bedt om aktindsigt i nogle af de dokumenter, som var ud-
leveret, og når dokumenterne var blevet udleveret, skrev pressen hurtigt
om det. Erling Andersen mente, at pressefolkene i Koncerncentret hånd-
terede pressen på én måde, og han måtte så selv håndtere sin egen presse.
Han ville gerne have, at der blev tænkt mere sammen. Forespurgt, hvad
det var, man skulle tænke sammen om, forklarede han, at det drejede sig
mere om at blive orienteret om, hvad man havde sagt til pressen, så Erling
Andersen ikke skulle læse det i pressen dagen efter. Det var om de aktind-
sigtsanmodninger, der blev skrevet om hver eneste dag på det tidspunkt.
1412
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tiden efter den 7. oktober 2011.
Forespurgt, hvad der skete under mødet, forklarede han, at de spiste fro-
kost, talte lidt om dagen og vejen og pressehåndteringen. Forespurgt, hvad
konklusionen blev i relation til pressehåndteringen, forklarede ham, at de
blev enige om at gøre det bedre. Forespurgt, om Erling Andersen udtrykte
frustration over, at Koncerncentret sendte materiale til en journalist på
baggrund af en aktindsigtsanmodning, hvorefter han kunne læse om det i
avisen og eventuelt blive kontaktet af journalisten, svarede han bekræften-
de. Forespurgt, hvad det var, de skulle gøre bedre, forklarede han, at når
der blev sendt noget ud fra Koncerncentret om sagen, skulle Erling Ander-
sen orienteres. Forespurgt, hvad det var for dokumenter fra skattesagen,
der blev givet aktindsigt i, forklarede han, at det var i nogle oplysninger
om mødedatoer, men han husker det ikke præcist.
Forespurgt, om de kom ind på andre forhold end pressehåndteringen på
mødet, forklarede han, at det var et afslappet møde, hvor de var fire men-
nesker, der havde været udsat for en meget stor presseomtale gennem
1�½-2 år. Det talte de om. Forespurgt, om Peter Loft kom nærmere ind på
sin oplevelse af forløbet, forklarede han, at Peter Loft svarede på, at Erling
Andersen syntes, at perioden havde været belastende. Peter Loft sagde, at
han også syntes, at han havde været belastet i perioden, eller at han havde
været presset i perioden eller noget i den stil. Forespurgt, hvad Peter Loft
havde været ”presset” af, forklarede han, at det vidste han ikke. Erling
Andersen sagde, at han havde følt sig presset i perioden, og at det havde
været en hård periode. Peter Loft sagde, at han også syntes, at han havde
været presset i perioden. Forespurgt, hvilken periode, der blev talt om,
forklarede han, at det var hele perioden, hvor sagen havde kørt. Det var
både, mens sagen blev afgjort, hvor der var utrolig meget presse på begge
parter og undervejs, da redegørelserne skulle laves og blev offentliggjort.
Foreholdt, at det af Erling Andersens forklaring – protokol 21, side 19,
3. afsnit – fremgår, at Peter Loft sagde, at han var særligt presset i week-
enden den 17.-20. september 2010, og forespurgt, om han kan huske, at
Peter Loft var inde på dette, forklarede han, at det kunne han ikke huske.
Han husker det som sagt som et afslappet møde, hvor fire mennesker, som
havde noget sammen, sad og talte om det. Han husker ikke, at Peter Loft
skulle have udtrykt, at han var presset i lige præcis de dage, men han vil
ikke afvise, at han kan have sagt det. Foreholdt, at det kunne misforstås,
at man holdt møde blandt denne gruppe af personer, når kommissionen
lige var blevet nedsat, forklarede han, at de syntes, at det var en god ide
at holde mødet. De var i udvidet direktion sammen og skulle have tingene
til at fungere hele tiden.
Dokumenter og forklaringer
1413
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tiden efter den 7. oktober 2011.
…
Foreholdt af advokat Karen-Margrethe Schebye, at vidnet og Peter Loft
har arbejdet sammen i mange år, og forespurgt, om det har udviklet sig
således, at de også omgås privat i dag, forklarede han, at han har mødtes
med ham en eller to gange om året i sammenhænge udenfor arbejdet,
men sammen med andre direktørkolleger. De omgås i øvrigt ikke privat.
Henvist til vidnets orientering om sin involvering i sagen og forespurgt, om
han drøftede dokumentet med Peter Loft efterfølgende, forklarede han,
at Peter Loft stillede nogle spørgsmål til især datoer og nogle forløb af
møderne. Advokat Schebye henviste til 4. afsnit: ”Efterhånden som sagen
spidsede til …”, og forespurgte, hvorfor datoen flyttede sig fra den 1. juli til
omkring den 28. juni 2010. Han forklarede, at under den første dialog han
havde med Erling Andersen, blev de enige om, at SKAT København skulle
tage sagen op af egen drift, når selvangivelsen var afleveret. Han tror også,
at han tidligere har forklaret, at grunden til, at det blev den 28. juni 2010,
var, at Peter Loft i forbindelse med de mange pressehenvendelser havde
spurgt, om han ville tale med Erling Andersen om, hvorvidt man kunne
tage sagen op noget før. Man behøvede ikke at vente, fordi man under alle
omstændigheder skulle tage mere end en årsopgørelse med. Problemstil-
lingen ville gå flere år tilbage.
Foreholdt, at der blev spurgt efter årsagen til, at datoen rykkede sig, for-
klarede han, at årsagen var som forklaret, at Peter Loft henvendte sig på
grund af hele den ”pressetæthed”, der var omkring det. Peter Loft spurg-
te, om han ikke kunne tale med Erling Andersen om at gøre noget nu. Det
gjorde han så og kom i dialog med Erling Andersen om, hvorvidt de kunne
flytte datoen frem. Forespurgt, om han – da Peter Loft henvendte sig til
ham – fortalte Peter Loft, at han havde en aftale med Erling Andersen om,
at man skulle starte en revisionssag efter den 1. juli 2010, forklarede han,
at han havde orienteret Peter Loft om, at han og Erling Andersen syntes,
at det var en god løsning, at der blev startet en revisionssag op. Det var
ikke noget, som Peter Loft havde bedt om.
1414
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1417.png
Tiden efter den 7. oktober 2011.
Noa Redington har forklaret
378
:
Af advokat K. L. Németh henvist til notat af 6. december 2011 udfærdiget
af Svend Foldager, Københavns Politi, og forespurgt, om han på noget
tidspunkt har fået at vide, at Københavns Politi fik denne henvendelse,
forklarede han, at det fik han at vide for en uge siden af sin advokat, som
havde fået udleveret materialet fra kommissionen.
…
Forespurgt af advokat K. L. Németh, om han omkring den 1. december
2011 var bekendt med, om der var indgivet politianmeldelse mod nogen
i Skatteministeriet i lækagesagen, forklarede han, at han ikke husker kro-
nologien i sagen.
Foreholdt, at han efter sin forklaring fik nogle henvendelser, og forespurgt,
om han kontaktede politiet igen og oplyste, at han var blevet kontaktet,
forklarede han, at det gjorde han ikke.
Mikael Børsting har forklaret
379
:
Foreholdt Weekendavisens artikel af 9. december 2011 med overskriften
”Gården brænder”: ”Indtil videre har Venstres … fortrolige afgørelse i
sagen”, og forespurgt, om Venstres pressetjeneste havde noget om skat-
tesagen, svarede han benægtende. Forespurgt, om de heller ikke havde
noget, der skulle ud i valgkampen, svarede han benægtende. Forespurgt,
om han har nogen idé om, hvor journalisterne Arne Hardis og Hans Mor-
tensen kunne have fået det fra, forklarede han, at de vel havde talt med
nogle folketingspolitikere i Venstre, der meget vel kan have sagt det til
journalisterne.
Forespurgt, hvor folketingspolitikere fra Venstre kunne have fået det ind-
tryk fra, forklarede han, at de kunne have fået det, fordi sagen fyldte ret
meget i pressen i december måned, og der var nogle forlydender om, at
Venstre havde produceret notater osv. i sagen. Han tror, at de gjorde sig
interessante.
378 Protokol 36, side 12.
379 Protokol 37, side 8.
Dokumenter og forklaringer
1415
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1418.png
Tiden efter den 7. oktober 2011.
Forespurgt, om der var nogen, der foreslog ham eller Venstres pressetje-
neste, at man skulle forsøge at opnå adgang til afgørelsen, svarede han
benægtende.
Peter Loft har forklaret
380
:
Foreholdt vidnets redegørelse pkt. 1-2, og dele af pkt. 3: ”Af samme lovs
§ 14 … bevillinger eller dispensationer”, og forespurgt, om det efter hans
opfattelse var skatteministeren som person eller Skatteministeriets depar-
tement, når der stod ”skatteministeren kan ikke træffe afgørelse”, forkla-
rede han, at han opfattede det som Skatteministeriets departement.
…
Forespurgt, om ministeren efter vidnets opfattelse selv kunne have delta-
get i de 5 møder, som han deltog i, og hvorunder man gennemgik udkast
til agterskrivelse mv., forklarede han, at det i hvert fald ville have været
meget mærkeligt. Han har aldrig spekuleret på det på den måde. Som
han har forklaret, kan han nævne adskillige eksempler på, at han – og
formentlig også hans forgænger – enten på eget initiativ eller på begæring
har forholdt sig til konkrete sager. I mange tilfælde var det fordi, ministe-
ren fik en henvendelse, men det var altid vidnet, der havde kontakten.
Han tror ikke, at han nogensinde har været ude for, at ministeren var til
stede på et møde, hvor man i virkeligheden diskuterede en konkret sag.
Som forklaret har vidnet i adskillige tilfælde haft møder, hvor anledningen
var en konkret sag, men han har hele tiden ment, at det stoppede der,
hvor han sagde, at nu havde de alle oplysninger på bordet, og at de skulle
trække sig tilbage og træffe deres afgørelse.
Forespurgt, om han kan forklare, hvad han mener, der var forskellen på,
hvad han kunne tillade sig at gøre, og hvad ministeren kunne tillade sig at
gøre, forklarede han, at det for så vidt ikke behøvede at have været ham,
der tog møderne. Det kunne lige så godt have været Steffen Normann
Hansen eller Jesper Skovhus Poulsen. Det var ikke tilfældigt, men det
behøvede ikke være ham, der tog møderne, men han tror, at Erling An-
dersen ville være blevet meget sur, hvis det havde været en stedfortræder
for vidnet, der havde taget møderne i denne sag.
380 Protokol 39, side 3, 4-6, 6-9 og 12-16.
1416
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tiden efter den 7. oktober 2011.
Når vidnet mente, at han kunne holde møderne, var det ud fra den be-
tragtning, at der her var en offentliglighedsvinkel. Denne afgørelse ville
blive læst med en helt anden bevågenhed, end SKATs afgørelser normalt
gjorde. Det var der, hvor et departement – og måske i særdeleshed en
departementschef – besad en vis ekspertise til at kunne gå ind og læse
afgørelsen med de øjne, som offentligheden ville læse den med. En evne
som man nødvendigvis ikke havde i SKAT, fordi der ikke var den offentlige
bevågenhed om det, som de lavede. Det var sådan set en opgave, som na-
turligt lå i et departement. Ministeren forberedte normalt ikke sine sager
selv. Det havde han folk til at gøre for sig.
Der var vel også den forskel, at han kender Erling Andersen godt nok til, at
han kunne sidde og være ”nummer to-manden” ved et møde, hvor Erling
Andersen bestemte. Når ministeren var til stede, var det altid ministeren,
der bestemte. Det eneste, der kunne ændre på dette, var, hvis der var en
anden minister til stede, som var højere på strå.
Forespurgt af Niels Fenger, om man kunne have sendt Peter Arnfeldt i
stedet for vidnet, når det drejede sig om pressevinklen, forklarede han,
at Peter Arnfeldt i hans øjne nærmest var identisk med ministeren, så
det vil han ikke mene. Man kunne godt have sendt Troels Møllerhøj, hvis
det alene drejede sig om pressevinklen. Det her var dog lidt bredere end
pressevinklen. Som han tidligere har nævnt, gik meget af deres pressebe-
redskab også på, om lovgivningen ville blive kritiseret, om den ville blive
kritiseret med rette, eller om man kunne finde en anden. Hverken Peter
Arnfeldt eller Troels Møllerhøj kunne tage sig af sådan noget.
Foreholdt af udspørgeren vidnets redegørelse pkt. 9, 1. afsnit og 1. bullet,
og forespurgt, om han mener, at han som øverste forvaltningschef havde
ret til at pålægge SKAT f.eks. at foretage yderligere undersøgelser i en kon-
kret sag, hvis han mente, at det manglede, svarede han benægtende. Han
tror ikke, at han kunne pålægge SKAT dette, men han mener godt, at han
kunne spørge, om de havde overvejet at tage et ekstra element med ind.
Hvis Erling Andersen havde insisteret på, at han ville sætte yngste elev til
at behandle skattesagen, så tror vidnet ikke, at han kunne gøre noget ved
det, men han kunne godt spørge ind til fornuften bag det.
Foreholdt, at han på det nævnte sted skriver: ”Som øverste forvaltnings-
chef var det derfor væsentligt for mig at sikre, at der hverken med hensyn
til tilrettelæggelsen af sagsbehandlingen, gennemførelsen af sagens oplys-
ning…”, og foreholdt, at ”sikre” vel antyder en mening om, at han havde
Dokumenter og forklaringer
1417
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tiden efter den 7. oktober 2011.
en videregående kompetence end blot til at stille et spørgsmål, forklarede
han, at meningen var, at hvis nogen skulle påtage sig rollen at prøve at
sikre, at ministeriet som sådan ikke blev udsat for kritik, så var det nok
ham. Det måtte han prøve at sikre med de midler, som han havde til rå-
dighed. De midler var ikke nødvendigvis at give pålæg. Det kunne også
være at komme med gode råd, stille relevante spørgsmål og koble kloge
mennesker med hinanden. Der står ikke noget i redegørelsen om, hvilke
magtmidler han havde til rådighed. Foreholdt, at der står noget om, hvad
han mener, der var hans opgave, forklarede han, at det var hans opgave at
prøve at sikre, at ministeriet kom bedst muligt ud af det her.
Foreholdt, hvis Erling Andersen havde sagt, at vidnet ville få en VIP-orien-
tering, når afgørelsen var sendt, og forespurgt, hvad han så ville have gjort,
hvis det var hans opgave at sikre det, der står i redegørelsen, forklarede
han, at så ville han nok ikke kunne gøre noget. Det var imidlertid Erling
Andersen, der henvendte sig til ham og spurgte, om det ikke var klogt,
at de koordinerede, hvordan de skulle gribe det an, fordi Erling Andersen
ligesom han var opmærksom på, at det nok ikke var en sag som alle andre.
Hvis Erling Andersen havde insisteret på, at det ikke var noget, vidnet på
nogen måde kunne gå ind i, så var det de fem regionsdirektører, der var
chef her.
Vidnet mener ikke, at han havde nogen som helst beføjelse til at sige, at
han ville kigge Erling Andersen over skulderen, men han synes, at han
havde lov til at spørge ham, om han syntes, det var klogt, at han ville køre
sagen på den måde. Han tror også, at han havde lov til at forvente et svar
på spørgsmålet. Hvis Erling Andersen sagde, at det var klogt, så mener
han også, at han havde lov til at sige ”har du tænkt på det, og har du
tænkt på det osv.”. Man kan altid diskutere, at der er et eller andet formelt
hierarki og et reelt hierarki, men det her opfattede vidnet som et reelt
hierarki, og han er ret sikker på, at hvis man spurgte Erling Andersen om
det samme, så ville denne bekræfte det. Erling Andersen var klart bevidst
om, hvem der bestemte i denne relation, og der kunne ikke herske nogen
tvivl om, at det var ham (Erling Andersen), der bestemte.
Foreholdt, at vidnet i sin redegørelse er meget detaljeret i forhold til, hvil-
ke opgaver han skulle sikre, forklarede han, at essensen af det, der står, er,
at han skulle sikre sig, at der ikke kunne rejses berettiget kritik mod SKAT.
Det, mener han, var hans opgave som departementschef. Det var ham, der
skulle sørge for, at ministeriet kom bedst muligt ud af det her. Det gjorde
han selvfølgelig inden for de rammer, som han havde. Han kunne ikke ud
1418
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tiden efter den 7. oktober 2011.
fra en nødretsgrundsætning sige, at han tiltog sig yderligere kompetencer
i denne sag. Redegørelsen skal læses i overensstemmelse med, hvad han
havde af muligheder. Han satte sig det mål, at han inden for lovens ram-
mer ville gøre, hvad han kunne for at sikre, at SKAT kom bedst muligt ud
af det. Det gjorde han ved samtale med Erling Andersen. Erling Andersen
var enig heri, og det var Erling Andersen, der tog initiativ.
…
Forespurgt af Niels Fenger, om det ikke helt overordnet er ideen med skat-
teforvaltningslovens § 14, at departementet skal holde sig væk fra konkre-
te afgørelser, svarede han bekræftende. Forespurgt, hvordan man så kun-
ne være ansvarlig for noget, som lovgivningsmagten har ønsket, at man
ikke skulle være ansvarlig for, forklarede han, at det var en sag, som lå i to
grupperinger. Der var den rene § 14 sag – det var Erling Andersens gebet.
Det kan der ikke herske nogen tvivl om. Så var der alt det udenom, bedst
beskrevet med Erling Andersens henvisningen til Hans Engells artikel osv.
Alle de følger der ville komme, mener han, at han ville være ansvarlig for.
Man kunne kun prøve at løse det skisma, der er nævnt i spørgsmålet, ved
at sætte sig sammen og tale om det. ”Du har afgørelseskompetencen. Det
er mig, der skal feje op, når den er offentliggjort. Kan vi – uden at blande
os i hinandens ting – koordinere det forløb?” Det var det, som de forsøgte.
Forespurgt, hvad det var, skatteforvaltningslovens § 14 sagde, at vidnet
skulle feje op, når han var inkompetent i forhold til den konkrete afgø-
relse, forklarede han, at han fortolker § 14 således, at så længe han ikke
traf beslutningen, havde han lov til at spørge ind til dette og hint, hvis
han troede, at det var et spørgsmål, der ville blive stillet. Hvis spørgsmålet
ikke kunne besvares, ville der blive rettet kritik. Det kan godt være, at
det formelt eller reelt ville blive rettet mod SKAT København, men han
vidste godt, hvor aben landede. Den landede på ministerens bord, og det
var hans opgave at prøve at sørge for, at den ikke landede der eller ikke
kom overhovedet.
Forespurgt, om det ikke er korrekt, at vidnet var Erling Andersens chef,
når spørgsmålene faldt udenfor § 14, svarede han bekræftende. Fore-
spurgt, om det var nemt at vide, hvornår der blev givet et råd, der havde
karakter af ”take it or leave it” eller ”take it or leave”, hvis man i nogle
situationer var chef og i andre situationer ikke var chef, forklarede han,
at for det første var de faglige relationer, der var mellem ham og Erling
Andersen, af overordnet strategisk karakter. Han havde aldrig diskuteret
Dokumenter og forklaringer
1419
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tiden efter den 7. oktober 2011.
toldsager eller lignende med Erling Andersen. På dette punkt kunne han
godt forestille sig, at Steffen Normann Hansen og Erling Andersen kunne
få større problemer, fordi der var nogle dagligdagsrelationer, hvor Steffen
Normann Hansen var Erling Andersens direkte chef. På vidnets niveau var
det mere et spørgsmål om eksempelvis, hvordan man sørgede for at have
den rigtige bemanding om fem år med den aldersprofil, som de havde,
hvordan organiseringen skulle udvikle sig og strategiplaner for de næste
to-tre år. Der var meget stor afstand mellem de relationer, som han havde
som chef for Erling Andersen, og det som de talte om her.
For det andet var han i hele forløbet meget påpasselig med, at han netop
udtrykte sig på en sådan måde, at Erling Andersen og Lisbeth Rasmussen
ikke kunne være i tvivl om, hvem der bestemte. Hvis man f.eks. tager gen-
nemgangen af agterskrivelsen, hvor Lisbeth Rasmussen skrev en række
ændringer ned, og hvor de fleste var på hans foranledning, så gik han hele
tiden ind og sagde ”kunne man ikke skrive sådan her for at opnå det og
det?”. Det var han ret påpasselig med, og han opfattede det ikke som et
problem, at han ikke udtrykte sig på den måde, at det godt kunne være,
at det var formuleret som et forslag, men gud nåde og trøste den stakkel,
der kunne opfatte det som et forslag.
Foreholdt af formanden, at vidnet nogle gange har henvist til en artikel
skrevet af Hans Engell (gengivet i Erling Andersens redegørelse) og fore-
spurgt, om det, han tænkte på, var, at Hans Engell heri udtalte, at udfaldet
af skattesagen kunne få betydning for det valg, der senere ville komme,
svarede han bekræftende. Det var blandt andet det, han tænkte på. Hans
Engell skrev også, at det var en afgørelse, der fik embedsmænd til at ryste.
Foreholdt, at Hans Engell skrev, at udfaldet af skattesagens afgørelse kun-
ne afgøre valget, og foreholdt, at man må gå ud fra, at det havde skattemi-
nisterens interesse, hvordan valget ville falde ud, samt forespurgt, om det
ikke var et godt argument for at holde fingrene totalt væk fra lige præcis
denne skatteafgørelse, svarede han bekræftende. Det mener han også, at
han gjorde i den forstand, at han ikke blandede sig i afgørelsen på nogen
måde. Det lå ikke indenfor hans rådighed at sige, at man skulle lukke sig
for omverdenen, og han kunne heller ikke sige ”ske, hvad der vil ske” den
dag, afgørelsen blev offentliggjort. Hvad enten han øvede sig i det eller
ej, ville ministeriet blive stillet overfor en masse spørgsmål, hvis den blev
offentliggjort.
1420
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tiden efter den 7. oktober 2011.
Det var nu en gang vidnets opgave at sørge for, at de kunne besvares. Han
mener fortsat, at han med overholdelse af skatteforvaltningslovens § 14
kunne følge en sagsgang, som han vidste – eller som han troede – ville
afstedkomme en ganske betydelig offentlighed. Det var ikke op til ham at
sige, at de bare lukkede i som en østers. En eller anden skulle svare, og
det ville formentlig under alle omstændigheder blive ham eller ministeren.
Det kunne de så gøre på et grundlag, hvor de vidste, hvad de svarede på,
eller de kunne ekstemporere.
Forespurgt, om man ikke af habilitetsmæssige grunde kunne have sagt,
at denne sag kunne Koncerncentret ikke kommentere, forklarede han,
at afgørelsen jo ville komme, og der ville formentlig komme en masse
skattekyndige og sige, at afgørelsen var skrupforkert. Han er enig i, at de
ikke kunne gå ind og sige hverken det ene eller det andet, men nogle ville
spørge, hvad man havde gjort for at sikre, at afgørelsen blev rigtig. Skulle
man da sige, at det ville man ikke svare på?
Forespurgt, om man ikke kunne sige, at Koncerncentret ikke havde gjort
noget som helst på grund af sagens karakter og de parter, der var invol-
veret, forklarede han, at han ikke tror, at den rigtige verden er så god,
at man var sluppet fra det. Spørgsmålene ville gå på, om afgørelsen var
rigtig. Svaret, som man helst skulle kunne levere med føje, var, at den var
behandlet efter alle kunstens regler. Han mener, at det var bedre at stille
sig op og sige det, hvis man vidste, at det var tilfældet, end hvis man bare
håbede, det var tilfældet. Han mener, at det sådan set også var i skatte-
ydernes interesse.
Skatteministeriet og skatteyderne havde samme interesse i, at når afgø-
relsen blev smækket på bordet, så skulle folk sige, ”nå okay, det kan nok
ikke være anderledes”. Han kan ikke sige, at han regnede med, at det ville
gå sådan, men det var det, der var målet, som de arbejdede efter. Han skal
ikke kunne sige, hvad der var ministerens interesse, men det var også i
ministerens faglige interesse. Han kunne så have en politisk interesse, der
var en anden, men det var ikke den, vidnet skulle forfølge.
Foreholdt af udspørgeren, at vidnet har forklaret, at han mener, at han
havde ret til at stille spørgsmål og også ret til at forvente, at de ville blive
besvaret, svarede han bekræftende. Forespurgt, om han mener, at han
havde ret til at stille spørgsmål og få svar vedrørende den måde, som man
i SKAT København valgte at belyse faktum på, forklarede han, at det vel
kom an på spørgsmålene. Han mener, at han havde ret til at spørge, hvad
Dokumenter og forklaringer
1421
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tiden efter den 7. oktober 2011.
man plejede at gøre i tilsvarende sager, og om de havde gjort det i denne
sag, men hvis han fik en eller anden skør idé og spurgte, om man ikke
skulle gøre noget andet, så mener han ikke, at han havde ret til det. Hans
opgave var at sørge for, at der ikke kunne sættes en finger på den måde,
som sagen var behandlet på.
Forespurgt, om han kunne have spurgt, om der ikke skulle indhentes op-
lysninger fra andre flyselskaber end SAS eller kontooplysninger, svarede
han bekræftende. Det vil han mene. Forespurgt, om han kunne forvente
svar på herpå, svarede han, at det vil han mene.
Foreholdt, at vidnet i sin redegørelse, pkt. 9, 1. bullet, har skrevet ”herun-
der m.h.t. indhentelse af oplysninger fra parterne … – eller med hensyn
til regelfortolkning…”, og forespurgt, om han mener, at han også har lov
til at stille spørgsmål til, hvordan SKAT København fortolkede reglerne
i den konkrete situation, og om de har været opmærksomme på den og
den afgørelse, forklarede han, at det nok ville være at gå dybere end det,
som han mener, ville være betimeligt, og det som hans egne kompetencer
rakte til. Hvis Erling Andersen på det første møde havde sagt til ham, at
det helt klart var en sag, der skulle løses efter kildeskattelovens § 2 om
begrænset skattepligt, ville vidnet dog sige til ham, at det kunne han ikke
forstå. Hvis Erling Andersen i det tænkte eksempel fastholdt, at det var §
2, der var den rigtige bestemmelse, så tror han såmænd ikke, at han kun-
ne gøre andet end at sige, at han troede, at de ville få et kæmpe problem,
når afgørelsen kom ud.
Henvist til samme sted, foreholdt, at ordet ”retsanvendelse” vel må for-
stås som subsumptionen, og foreholdt, at han i redegørelsen skrev ”Som
øverste forvaltningschef var det derfor væsentligt for mig at sikre, at der
hverken med hensyn til tilrettelæggelsen … og retsanvendelse kunne rej-
ses berettiget kritik”, og om han ikke her skrev, at det var væsentligt for
ham at sikre, at der ikke kunne rejses berettiget kritik mod sagens resultat
og udfald, forklarede han, at det i hvert fald ikke var det, han mente. Man
skal nærmere se det i erkendelse af, at der garanteret ville blive rettet kri-
tik mod sagens udfald, og så ville han gerne med føje kunne sige, at SKAT
København i hvert fald havde fulgt de gængse retningslinjer, både med
hensyn til relevante paragraffer og den retlige subsumption. Det gik ikke
på, hvad SKAT konkret var nået til, men på processen. At SKAT havde an-
vendt reglerne på den måde, man ville gøre det. Om det så konkret havde
givet det rigtige resultat eller ej, det lå udenfor hans gebet.
1422
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tiden efter den 7. oktober 2011.
Foreholdt pkt. 9, 3. bullet, og foreholdt, at det kan læses således, at vidnet
interesserede sig for, at afgørelsen skulle være på linje med andre afgørel-
ser, samt forespurgt, om det var korrekt forstået, svarede han benægten-
de. Han mener, at han i højere grad prøvede at udtrykke, at den måde,
som man formulerede sig på i afgørelsen, skulle være ret præcis for ikke
at give mere næring end højst nødvendigt til de mange historier, som han
forventede ville komme. Det gik således mere på det formuleringstekni-
ske. Endvidere var der på dette tidspunkt kritik rettet mod ham. Der var
bl.a. to advokater, der sagde, at skattesagen slet ikke var nogen vigtig sag,
men en ganske almindelig sag. Til det sagde han, at det godt kunne være,
at det var en almindelig sag ud fra en ren stringent juridisk vurdering, men
i hans verdensbillede var sagen ikke spor almindelig, fordi den havde en
helt anden bevågenhed end alle andre tilsvarende sager. Han prøvede at
udtrykke, at det godt kunne være, at sagen juridisk ikke var præcedens-
skabende, men at den ville være det politisk, og at man derfor skulle være
påpasselig med den måde, som man udtrykte sig på.
På ny foreholdt samme sted, 3. bullet, 2. afsnit, og foreholdt, at vidnet har
forklaret, at det først var på mødet med ministeren og Peter Arnfeldt den
16. september 2010, at spørgsmålet om, hvorvidt fraflytningen i 1999 var
reel, opstod, forklarede han, at det, der står her, er, at da sagen blev rejst
i pressen i juni 2010, behandlede alle den som en fraflyttersag. Alle aviser
skrev, at afgørelsen var klokkeklar, fordi der skulle virkelig meget til for
at ophøre med skattepligt til Danmark, og når man havde familie boende
her, så var det i hvert fald helt udelukket. Det er det, som han refererer
til. Det var ikke en skatteministeriel overvejelse. Det var en offentlig tvivl.
På det allerførste møde sagde Erling Andersen til ham, at hvis sagen var
noget, så var det en tilflyttersag. Om Erling Andersen sagde det så tydeligt,
husker han ikke, men det var essensen af det.
…
Foreholdt vidnets redegørelse pkt. 6, 2.-4. afsnit, og foreholdt, at det frem-
går heraf, at det eneste materiale, som Koncerncentret fik i forbindelse
med sagens behandling, var pressenotatet og de to VIP-orienteringer ved-
lagt agterskrivelserne, forklarede vidnet, at det er han enig i. Foreholdt
vidnets forklaring protokol 31, side 43, nederste afsnit, og forespurgt,
hvorfor han ikke nævnte i redegørelsen, at han modtog det nævnte mate-
riale, forklarede han, at han havde glemt det.
Dokumenter og forklaringer
1423
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tiden efter den 7. oktober 2011.
Forespurgt, om han drøftede redegørelsen med nogen, f.eks. Steffen Nor-
mann Hansen, inden han lavede den, forklarede han, at Steffen Normann
Hansen gav ham en skriftlig redegørelse, men han drøftede den ikke med
ham. Foreholdt afsnittet: ”Min redegørelse bygger alene på min hukom-
melse”, og foreholdt, at det vel ikke var korrekt, hvis han havde fået en
redegørelse fra Steffen Normann Hansen, forklarede han, at han ikke tror,
at han brugte det, som Steffen Normann Hansen havde skrevet.
Foreholdt mail af 18. november 2011 fra vidnet til Steffen Normann Han-
sen, henvist til mail af 22. november 2011 fra Steffen Normann Hansen til
vidnet vedhæftet Steffen Normann Hansens redegørelse af 18. november
2011, og forespurgt, om det var denne redegørelse, han fik, forklarede
han, at det tror han bestemt, det var. Han tror, at han ville have brugt
den, hvis der var uoverensstemmelser mellem det, som Steffen Normann
Hansen skrev, og det, som han selv kunne huske. Det var en form for
tjekliste, men der var ikke uoverensstemmelser. Han brugte den derfor
ikke yderligere.
Foreholdt redegørelsen pkt. 6, 4. afsnit, sidste punktum: ”Dette notat ved-
rørte ikke sagen, men pressehåndteringen”, og henvist til notat af 13.
september 2010 om sagsbehandlingen i Stephen Nathan Kinnocks skatte-
sag, forklarede han, at han er enig i, at de første sider af notatet vedrører
sagen. Man skal huske på, at han skrev hele redegørelsen efter hukom-
melsen. Han havde i modsætning til Erling Andersen ikke acces til nogen
sag. Vidnets interesse i pressenotatet gik på de sidste sider. Han ved ikke
en gang, hvorfor de første tre sider var der. Det var ikke nogen, som han
havde bedt om, og det var ikke nogen, som han havde en forventning om
at få. Det, han hæftede sig ved, og dermed også det, han kunne huske, da
han i november 2011 skrev redegørelsen, var de relevante dele af notatet,
og det var de sidste 4-6 sider, der handlede om pressen. I stedet for at
skrive fortroligt på det og ringe til Steffen Normann Hansen så undrer han
sig i virkeligheden over, hvorfor SKAT København ikke bare rev de tre
første sider af notatet af.
Forespurgt, om han ikke kunne have bedt om at se sagen, inden han skrev
sin redegørelse, forklarede han, at han mener, at aftalen mellem ham og
Thor Möger Pedersen var, at han skulle skrive redegørelsen på baggrund
af det, som han kunne huske.
Foreholdt redegørelsens pkt. 6, 3. afsnit, og forespurgt, om han fastholder,
at ”sagens materielle indhold og udfald ikke blev drøftet”, forklarede han,
1424
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tiden efter den 7. oktober 2011.
at udfaldet i hvert fald ikke blev drøftet. Foreholdt, at han fik at vide, hvad
udfaldet ville blive, svarede han bekræftende. Sagens materielle indhold
og udfald blev ikke drøftet i den forstand, at han rejste tvivl om noget af
det. Han spurgte yderligere ind nogle gange. Det kan man godt kalde en
drøftelse, men det, der lå i det, var, at han lod sig orientere. Han kan også
godt have spurgt, om man skulle bygge et eller andet på, men han har
ikke siddet og sagt ”kan det nu passe, at det antal dage er rigtigt”, eller
”hvis man nu gjorde det op på en anden måde, ville man så komme til et
andet resultat”, eller ”hvis man brugte nogle andre regler osv.”. Det var en
faktuel udveksling af oplysninger, som han forholdt sig til, men ikke gik
ind i en drøftelse af.
Forespurgt, om man ikke var i gang med en drøftelse af sagens materielle
indhold, hvis man diskuterede, om man havde undersøgt det ene og det
andet, forklarede han, at redegørelsen jo også var mere udførlig, og der
skrev han også om det. Det, der står i pkt. 6, 3. afsnit, er et referat af det,
som de skrev til ombudsmanden. Det var sådan set ligeså meget Erling
Andersens redegørelse for møderne.
Forespurgt, om der var noget sted i hans redegørelse, hvor han afsvæk-
kede udsagnet i pkt. 6, 3. afsnit, så man kunne forstå, at de havde været
nede i antallet af dage, talt om flybilletter, kontoudtog og lejligheden i
London, forklarede han, at han ikke har læst den så indgående, men det
var der måske ikke. Så vidt han husker, var der dog noget i den supple-
rende redegørelse.
Foreholdt, at vidnet ikke kan have været uvidende om vigtigheden af re-
degørelsen, og forespurgt, hvorfor han ikke bare lagde det hele ud for
ministeren, når der ikke var noget problem i det, han havde gjort, forkla-
rede han, at den bestilling, som han fik fra Thor Möger Pedersen, var, at
han skulle give en beskrivelse af, om han havde blandet sig utilbørligt.
Det synes han, at han gjorde i redegørelsen. Han drøftede også sagen
mundtligt med ministeren, så ministeren kendte fuldt ud, hvad han havde
været med til. Han synes, at redegørelsen giver et retvisende billede, men
det kan godt være, at den kunne have været mere udførlig. Redegørelsen
virkede jo heller ikke. Hvis den havde gjort det, var kommissionen ikke
blevet nedsat.
Foreholdt, at udsagnet nederst i pkt. 6, 3. afsnit, ikke synes korrekt – at
sagens materielle indhold ikke blev drøftet – forklarede vidnet, at med
Dokumenter og forklaringer
1425
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tiden efter den 7. oktober 2011.
”blev drøftet” mente han ”blev taget op til diskussion”, og det mener han
fortsat ikke skete.
Forespurgt, hvorfor han ikke bare skrev til ministeren, at de den 10.
august 2010 talte om sådan og sådan, den 13. august 2010 om sådan og
sådan, den 1. september 2010 rettede de stil og gennemgik agterskrivel-
sen afsnit for afsnit for at sørge for, at den var sproglig korrekt, når vidnets
holdning var, at det var okay, det han gjorde, forklarede han, at det er
svært at huske, hvad han præcist blev bedt om, og hvad forventningen til
udførlighedsniveauet var, men på nær nogle få ting ramte Erling Andersen
og vidnet nogenlunde samme niveau. Erling Andersen skrev heller ikke i
detaljer om møderne.
Vidnet kan ikke huske det præcist, men han mener, at redegørelsen ret
godt afspejler den bestilling, som han fik. Så vidt han husker, fik han et
brev af Thor Möger Pedersen, men inden da havde de haft en længere
samtale, der foregik i Finansministeriet under finanslovsforhandlingerne.
Han mener, at redegørelsen har det detaljeringsniveau, den skal have.
Han blev spurgt, om han blandede sig i noget, og i ordets lidt aggressive
forstand, så mener han ikke, at han har gjort det. Det var det, han beskrev
i redegørelsen.
Formanden bemærkede, at det dog må medgives vidnet, at han under
pkt. 12 i redegørelsen bl.a. har anført, at visse konkrete formuleringer i
udkastene til agterskrivelse i to tilfælde blev drøftet.
Forespurgt af udspørgeren, bekræftede vidnet, at der var et møde i Kon-
cerncentret den 16. marts 2012, hvor Erling Andersen, Lisbeth Rasmus-
sen, Steffen Normann Hansen og han selv deltog. Der var faktisk også
et møde inden da. Han havde et møde med Erling Andersen på dennes
kontor i begyndelsen af januar 2012. Både det første og det andet møde
var alene ”det her er ikke nogen rar situation for nogen af os”-møde. På
dette tidspunkt regnede han med, at hans fremtid i ministeriet ville være
lidt længere end knap tre måneder, så livet skulle gå videre, og de skulle
kunne arbejde sammen. Han og Erling Andersen havde et absolut for-
nuftigt og normalt forhold til hinanden – også på det her tidspunkt. Han
vidste godt, at kommissionsundersøgelsen ville strække sig over ret lang
tid. Erling Andersen må på det tidspunkt have haft den forventning, at
det hele kunne klares på en dag, for Erling Andersen foreslog, om de ikke
kunne ankomme til kommissionen sammen, så man kunne se, at der ikke
1426
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tiden efter den 7. oktober 2011.
var noget skisma mellem de to. Ellers talte de bare lidt løst og fast om,
at det var ubehageligt, men at de skulle kunne arbejde sammen alligevel.
Der gik herefter noget tid, og så nævnte Steffen Normann Hansen for
ham, at Erling Andersen syntes, at han (Erling Andersen) blev glemt, og
at han var bange for, at de på en eller anden måde var ude på at efterlade
aben hos ham. Vidnet ved ikke hvilken abe, men at de på en eller anden
måde ville sørge for, at det hele kom til at hvile hos Erling Andersen. Han
havde lidt selv den modsatte opfattelse. Hvis nogen skulle trække gulvtæp-
pet væk under hinanden, så kunne Erling Andersen godt trække det væk
under ham. Han har svært ved at se, hvordan han skulle kunne trække
noget væk under Erling Andersen. Det var i den ånd, at vidnet sagde: ”Så
lad os da mødes en gang til”. I og med Steffen Normann Hansen var bud-
bringer, var det nærliggende, at han også gik med, og når han gik med, var
det nærliggende, at Lisbeth Rasmussen også var med.
Mødet foregik denne gang på vidnets kontor. Det viste sig, at der var en
egentlig anledning til, at Erling Andersen var sur. Erling Andersen mente
bl.a., at Koncerncentrets presseafdeling havde behandlet ham skidt og
ikke orienteret om de aktindsigtssager, de havde fået. Det tog vidnet til
efterretning. Selvfølgelig skulle pressefolkene betjene Erling Andersen lige
så godt, som de forhåbentlig betjente Koncerncentret. Mødet gik sådan set
rimelig fordrageligt.
Vidnet bemærkede, at han går ud fra, at han vil blive spurgt til, om han
under mødet skulle have sagt, at han var presset eller noget i den stil.
Forespurgt herom, forklarede han, at han ikke kan huske, hvordan de kom
ind på det. De talte faktisk ikke om sagen, men kun om besværet ved, at
den var der. De var ikke nede i, hvem der havde gjort hvad, og om det nu
var rigtig eller forkert, det de havde gjort. De var ret bevidste om, at det
skulle de nok ikke diskutere. Det var mere følelserne knyttet til, at der var
en sag mod dem, og det var såmænd heller ikke meget, at de talte herom.
I en eller anden forbindelse, han kan ikke huske hvilken, nævnte han,
at han syntes, at forløbet omkring den 16. september 2010 havde været
ubehageligt i en eller anden forstand. Han kan ikke huske, om han brugte
ordet presset, men som han tidligere har forklaret, så synes han, at det
er ret vigtigt at få med, at man kan være presset i en eksamenssituation
eller til en afhøring, og man kan være presset til et eller andet. Han følte
sig ikke presset til et eller andet, men han havde givetvis følt sig presset af
atmosfæren, situationen, det hele.
Dokumenter og forklaringer
1427
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tiden efter den 7. oktober 2011.
Forespurgt, om han overvejede det betimelige i, at ”de fire hovedaktører” i
sagen mødtes få dage efter, at kommissionen var blevet nedsat, forklarede
han, at det tror han faktisk ikke, at han gjorde, men det burde han nok
have gjort. Mødet fandt sted 14 dage før, at han forlod ministeriet i huj og
hast. Hvis han havde vidst det, så havde det nok ikke været nødvendigt at
holde mødet. De ville komme til at mødes i mange henseender, så det var
vel okay, at de sammen spiste en frokost, som alene havde det formål at
skabe en nogenlunde anvendelig atmosfære og afmystificere atmosfæren.
Man må ikke glemme, at pressen nærmest skildrede det sådan, at Erling
Andersen og vidnet gik bevæbnede rundt og kiggede sig over skulderen
hele tiden. De havde lidt behov for face to face at sige, ”jeg er altså ube-
væbnet, og jeg går ud fra, at du også er. Jeg vender mig ikke om, når jeg
går på gaden”.
Henvist til politirapport af 14. august 2012, hvoraf fremgår, at Troels Lund
Poulsen i perioden fra 19. januar til 6. juni 2012 sendte vidnet nogle
sms’er, og at der blev arrangeret et møde på vidnets bopæl i maj/juni
2012, og forespurgt, hvad baggrunden var for, at han var i kontakt med
den tidligere minister, forklarede han, at der var to uafhængige kontakter.
Den første kontakt kom fra Troels Lund Poulsen, der pr. sms spurgte, om
de skulle mødes. Det sagde han i første omgang ja til, men fandt efter-
følgende ud af, at det ville han i virkeligheden helst ikke. Han var meget
bevidst om, at hvis han mødtes med Troels Lund Poulsen, så var det i
hvert fald ikke for at tale om skattesagen. Han vidste jo ikke en gang, hvor
de stod i forhold til hinanden. Det ønskede han på ingen måde at have en
drøftelse af.
Når vidnet endte med at ringe og sige, at han syntes, at det var en dårlig
idé, så skyldtes det i virkeligheden alene den ganske bizarre situation, som
han stod i på det tidspunkt – at hans nærmeste rådgiver og støtte i den
storm, som han befandt sig i, sådan set var den daværende skatteminister
Thor Möger Pedersen. Den kritik, der var rettet mod vidnet, gik på, at han
havde handlet ukorrekt overfor Thor Möger Pedersens chef, statsministe-
ren. Det i sig selv var en ret indviklet konstellation. Han havde det svært
nok i forvejen, så også at inddrage den tidligere minister, som jo i et eller
andet omfang også var en væsentlig person i alt det, der skete, synes han
måske var dumt.
Han går ud fra, at der bag spørgsmål ligger lidt det samme, som med
hensyn til mødet i marts 2013 med bl.a. Erling Andersen. Han havde lidt
den opfattelse, at de ikke kunne isolere sig. Han kunne også tale med
1428
Dokumenter og forklaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tiden efter den 7. oktober 2011.
Steffen Normann Hansen hver dag, hvis han havde lyst, og han går ud fra,
at Erling Andersen og Lisbeth Rasmussen talte og taler sammen. Så det
med at sige, ”her er nogle personer, som jeg nok slet ikke bør tale med”,
kunne ikke rigtig praktiseres.
Forespurgt af formanden, om det, han netop har forklaret om, drejede sig
om tidspunktet omkring den 19. januar 2012, svarede han bekræftende.
Foreholdt, at han har forklaret, at han først sagde ja til at mødes, hvoref-
ter han sagde, at det nok ikke var en god idé, og forespurgt, hvornår han
ringede og meddelte det til Troels Lund Poulsen, forklarede han, at han
ikke kan huske det, men at det var indenfor en uge eller noget i den stil.
Foreholdt af udspørgeren, at det fremgår, at de aftalte et nyt møde i maj/
juni måned 2012, svarede han bekræftende, ligesom han bekræftede, at
mødet blev gennemført. Forespurgt, hvad baggrunden var for, at han valg-
te at tage et møde med Troels Lund Poulsen, forklarede han, at det var
ud fra den betragtning, at nu kunne der næsten ikke ske flere ulykker, så
hvad skulle der kunne ske ved det. Han var vel ikke bortvist, men han følte
det nærmest sådan. Han var isoleret fra omverdenen, og han kunne sådan
set godt bruge at tale med en, der i et eller andet omfang havde været i
samme situation. Troels Lund Poulsens situation var en hel del forbedret
på det tidspunkt, i og med at hans orlov var ophørt, og han kunne vende
tilbage til et normalt liv. Vidnet var stadigvæk bevidst om, at det ikke var
skattesagen, de skulle tale om, men han havde jo kendt Troels Lund Poul-
sen i omkring to år og tænkte, at de vel godt kunne drikke en kop kaffe
sammen. De talte ikke om sagen.
Forespurgt af formanden, hvornår mødet fandt sted, forklarede han, at
Troels Lund Poulsen først foreslog en lørdag, men han kunne ikke den
dag. Det endte med at blive onsdag den 6. juni 2012. Foreholdt, at for-
manden har forstået på hans forklaring, at de ikke talte om sagen denne
dag, forklarede han, at de talte om sagen i den forstand, at de talte om
ubehaget ved pludselig at være i mediernes centrum for noget ubetinget
skidt. De talte om de psykologiske mekanismer, der var knyttet til sagen,
men ikke sagens materielle og juridiske indhold.
Dokumenter og forklaringer
1429
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1432.png
Tiden før den 7. juni 2010
Kapitel­10
Skattesagen­og­ombudsmandssagerne­om­aktindsigt.­
Sammenfattende­fremstilling­af­begivenhedsforløbet
I det foregående kapitel er der redegjort for det skriftlige materiale og de afgivne
forklaringer om skattesagen og ombudsmandssagen om aktindsigt.
På grundlag heraf gives der i nærværende kapitel en sammenfattende fremstilling
af begivenhedsforløbet.
Kapitlet indeholder kun få citater, men teksten holder sig tæt til formuleringerne i
dokumenterne og forklaringerne med de sproglige unøjagtigheder, der måtte være.
Fremstillingen er uden bevisvurderinger på de punkter, hvor oplysningerne ikke
stemmer overens. Herom henvises til kapitel 11.
10.1­ Tiden­før­den­7.­juni­2010
Den 14. oktober 2009 skrev Helle Thorning-Schmidt til Justitsministeriet, Civilkon-
toret, i forbindelse med, at hun og Stephen Kinnock ønskede, at han erhvervede en
del af hendes ejendom i København. I mailen oplyste Helle Thorning-Schmidt bl.a.,
at Stephen Kinnock var i Danmark hver weekend fra fredag til mandag hele året
rundt. I en mail af 18. oktober 2009 oplyste Helle Thorning-Schmidt, at Stephen
Kinnock havde foretaget sine weekendbesøg siden 2004, og at besøgene før var
mindre regelmæssige, men dog således at han var i Danmark 1-2 gange månedligt.
Jan Kjærgaard og Peter Arnfeldt havde forbindelse med hinanden i slutningen af maj
og begyndelsen af juni 2010 om en konto, som Skatteministeriet havde oprettet for
borgere, der gerne ville betale mere i skat.
Jan Kjærgaard har forklaret, at Peter Arnfeldt i dagene efter denne kon-
takt – den 3., 4. eller 5. juni 2010 – sendte ham en mail og foreslog, at
han skulle se på Stephen Kinnocks skatteforhold. Han har ikke mailen og
reagerede ikke på den, da han var taget på ferie.
1430
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1433.png
Perioden fra den 7. til den 21. juni 2010
Peter Arnfeldt har forklaret, at han ingen erindring har om en sådan mail.
Thomas Nørmark Krogh har forklaret, at BT på eget initiativ i midten af
maj 2010 begyndte at undersøge Stephen Kinnocks skatteforhold i forbin-
delse med et tema om politikernes dobbeltmoral.
Tilsvarende har Simon Andersen og Peter Brüchmann forklaret.
10.2­ Perioden­fra­den­7.­til­den­21.­juni­2010
Ved mail af 7. juni 2010 kl. 15.14 orienterede Michael Frank pressemedarbejder
Rikke Madsen, Koncerncentret, om, at han havde talt med Thomas Nørmark Krogh.
Michael Frank havde bl.a. sagt til Thomas Nørmark Krogh, at han ikke kunne disku-
tere en konkret sag med pressen. BT’s vinkel kunne ifølge Michael Frank muligvis
være, at avisen ville underminere et udsagn fra Helle Thorning-Schmidts mand om,
at han ikke kunne komme til at betale til Danmark, men at viljen var til stede.
Kl. 15.36 videresendte Rikke Madsen mailen til Peter Arnfeldt og pressechef Mette
Thorn, Koncerncentret, med bemærkning om, at der kunne komme en artikel. Kl.
15.44 sendte Peter Arnfeldt mailen til Troels Lund Poulsen uden bemærkninger.
Peter Arnfeldt har forklaret, han blot orienterede ministeren. Søndag den
13. juni 2010 havde han et møde med Troels Lund Poulsen, hvor ministe-
ren nævnte henvendelsen.
Troels Lund Poulsen har forklaret, at han ikke erindrer nogen drøftelser
med embedsmændene på baggrund af denne henvendelse, og at han ikke
fandt anledning til at foretage sig noget.
Rikke Madsen sendte kl. 18.00 mailen fra Michael Frank til Jan Lund og skrev, om
han ville se på, at der blev kigget på sagen i SKAT København. Hun bemærkede, at
det ikke var en ministerbestilling.
Den 8. juni 2010 sendte Jan Lund korrespondancen til Peter Møller Jensen, cc bl.a.
Steffen Normann Hansen og Erling Andersen, og spurgte, om Peter Møller Jensen
ville tage sig af det.
Jan Lund har forklaret, at bemærkningen om, at det ikke var en minister-
bestilling, nok dækkede over, at der på området ikke var nogen aktion, der
involverede ministeren, ligesom det for ham gav god mening, når henven-
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
1431
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1434.png
Perioden fra den 7. til den 21. juni 2010
delsen vedrørte en politiker. Det var i øvrigt op til Peter Møller Jensen, om
han ville gøre noget eller ej.
Steffen Normann Hansen har forklaret, at han overvejede, hvad det kunne
udvikle sig til, men andet gjorde han ikke.
Peter Møller Jensen og Erling Andersen har forklaret, at de valgte at se
tiden an.
Af en mail fra 8. juni 2010 fremgår, at Thomas Nørmark Krogh også kontaktede
Michael Frank denne dag.
Den 9. juni 2010 kl. 9.23 skrev Thomas Nørmark Krog til Koncerncentrets presse-
afdeling og spurgte til to nærmere beskrevne scenarier om en britisk statsborger,
der arbejdede i Geneve. Rikke Madsen svarede kl. 17.11 ved bl.a. at henvise til et
afsnit i Ligningsvejledningen og videresendte kort efter svaret til Peter Arnfeldt og
Mette Thorn.
I mail af 9. juni 2010 kl. 9.19 til Peter Loft henviste Ivar Nordland til dobbeltbeskat-
ningsoverenskomsten med Schweiz og bemærkede, at selv om ”han” måtte være
fuldt skattepligtig til Danmark, så blev lønnen skattefritaget, hvis han højst var hjem-
me 42 dage i en 6 måneders periode uden at arbejde her. Kl. 11.07 spurgte Peter
Loft, hvad der nærmere lå heri, og Ivar Nordland uddybede sit svar i mail kl. 11.17.
Peter Loft skrev kl. 11.36, at den manglende beskatning af lønnen vel ikke ændrede
på ”hans” pligt til at betale andre danske skatter, og det bekræftede Ivar Nordland.
Ivar Nordland har forklaret, at mailen kl. 9.19 var en fortsættelse på en
telefonsamtale.
Peter Loft har forklaret, at han prøvede at pejle sig ind på problemstillin-
gen, idet han ikke vidste ret meget om reglerne.
Peter Loft ringede samme dag til Michael Frank om BT’s henvendelse om Stephen
Kinnocks skattemæssige forhold. Ifølge et telefonnotat, som Michael Frank udarbej-
dede, meddelte Peter Loft, at Koncerncentret så vidt muligt skulle vide af hensyn
til beredskabet, hvad der var op og ned i sagen. Michael Frank anførte videre i tele-
fonnotatet, at det gennem CPR-registeret var blevet oplyst, at familien var udrejst i
1999, og at Stephen Kinnock ikke var tilflyttet siden. Den fulde skattepligt indtrådte
således først, når Stephen Kinnock tog ophold her, hvilket efter praksis ville sige
efter tre måneder sammenlagt eller efter mere end 180 dage inden for et år. Der
1432
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1435.png
Perioden fra den 7. til den 21. juni 2010
kunne være nogle mindre spørgsmål om bl.a. overførsel af personfradrag til Helle
Thorning-Schmidt, som SKAT selv havde skullet håndtere. Dette blev Peter Loft
ifølge notatet meddelt telefonisk. Det fremgår også af notatet, at Ivar Nordland var
enig i den skatteretlige vurdering af sagen.
Michael Frank har forklaret, at det ikke var hver dag, at Peter Loft ringede
til ham og spurgte ind til en henvendelse. Det skete ved 11-12 tiden. Da
han ringede tilbage, nævnte Peter Loft noget om centrum for livsinteres-
ser, men han svarede, at det ikke havde nogen gang på jorden, fordi det
var en tilflyttersag.
Peter Loft har forklaret, at det var en af hans opgaver at holde øje med,
hvad der rørte sig. Subjektiv skattepligt var ikke noget, som han havde
forstand på. Han var ikke i tvivl om, at sagen på et eller andet tidspunkt
ville komme, og derfor ville han godt vide så meget som muligt.
Troels Lund Poulsen har forklaret, at han ingen fornemmelse havde af
den aktivitet, der foregik mellem embedsmændene, men han kan ikke
udelukke, at han har fået en kort orientering.
Den 10. juni 2010 kl. 8.40 skrev Peter Loft til Ivar Nordland og spurgte, at hvis
man opholdt sig tre dage ugentligt og havde familien boende her, skulle der vel ikke
meget ferie mv. til, før man havde opholdt sig 180 dage årligt. Det bekræftede Ivar
Nordland og redegjorde nærmere for praksis.
Ivar Nordland har forklaret, at der i Peter Lofts optik ikke skulle ret meget
til, før Stephen Kinnock var skattepligtig.
Samme dag kl. 14.11 sendte Ivar Nordland et notat om indtræden af skattepligt til
Rikke Madsen, Michael Frank og Peter Loft. Notatet indeholder dels et afsnit om det
tilfælde, at en person flytter til Danmark, dels et afsnit om det tilfælde, at en person
allerede bor i Danmark, men også har bolig og arbejde i udlandet. Rikke Madsen
sendte kl. 16.02 notatet til Thomas Nørmark Krog.
Ivar Nordland har forklaret, at som han husker det, blev notatet udarbej-
det efter pålæg fra Peter Loft eller presseafdelingen. Notatet skulle kunne
sendes til pressen.
Michael Frank har forklaret til notatets afsnit om dobbeltdomicil, at de
ikke skulle lave nogen sagstilskæring over for pressen.
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
1433
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1436.png
Perioden fra den 22. til den 24. juni 2010
Peter Loft har forklaret, at notatet blev udarbejdet til hans brug. Han tror
ikke, at han har givet det til ministeren eller Peter Arnfeldt.
Notatet medførte yderligere korrespondance mellem Rikke Madsen og Thomas Nør-
mark Krogh den 11. juni 2010. Samme dag orienterede Rikke Madsen i en mail
Peter Arnfeldt, Peter Loft og Mette Thorn herom. Det fremgår, at Thomas Nørmark
Krog havde sagt til Rikke Madsen, at han var forvirret på et højere plan, men at
han ikke mente, at Koncerncentret skyldte ham noget. Kl. 16.15 videresendte Peter
Arnfeldt mailen til Troels Lund Poulsen.
Troels Lund Poulsen har forklaret, at orienteringen ikke gav ham anled-
ning til noget som helst.
Den 14. juni 2010 kl. 16.08 sendte Simon Andersen en række oplysninger til Peter
Arnfeldt om Helle Thorning-Schmidts forhold og henviste til nogle skatteafgørelser.
Simon Andersen bemærkede, at det var hans håb, at Peter Loft kunne belyse spørgs-
mål om, hvorvidt Stephen Kinnock kunne anses for skattepligtig i Danmark, og om
skattepligten var indtrådt ved første opholdsdag her. Kl. 20.33 videresendte Peter
Arnfeldt mailen til Peter Loft og erindrede samme om henvendelsen den følgende
dag kl. 13.55.
Peter Arnfeldt har forklaret, at det omkring dette tidspunkt blev besluttet,
at Peter Loft skulle svare på alle spørgsmål fra pressen. Han er sikker på,
at han orienterede ministeren. Indtil den 23. juni 2010 erindrer han ikke
at have haft nogen dyberegående drøftelser af problemstillingerne med
ministeren eller andre.
Peter Loft har forklaret, at han ikke svarede Simon Andersen. Både mi-
nisteren og Peter Arnfeldt modtog de pressehenvendelsesoversigter, der
blev udarbejdet af pressefunktionen, hvorfor de må have haft kendskab til
pressehenvendelserne.
Troels Lund Poulsen har forklaret, at han ikke vil udelukke, at han blev
orienteret om mailen fra Simon Andersen.
10.3­ Perioden­fra­den­22.­til­den­24.­juni­2010
Erling Andersen har forklaret, at SKAT den 22. juni 2010 havde ledelsesse-
minar. Ved 18-tiden blev han ringet op af Rikke Madsen, der oplyste, at BT
næste dag ville skrive en provokerende artikel om Helle Thorning-Schmidt
1434
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1437.png
Perioden fra den 22. til den 24. juni 2010
og Stephen Kinnocks skatteforhold, og at det var besluttet, at Peter Loft
tog al presse. Det undrede ham, at Peter Loft havde besluttet, at denne
skulle tage pressen, da det normalt er en, der står lavere i hierarkiet, som
sendes ud i første bølge. Det var en sag, som vedrørte SKAT København,
så det burde have været indsatsdirektøren herfra, der udtalte sig.
Han udvekslede kort synspunkter med Steffen Normann Hansen, og de
var enige om, at Peter Loft kun kunne sige, at de ingen kommentarer
havde.
Steffen Normann Hansen har forklaret, at han ikke husker samtalen med
Erling Andersen. Han mener, at det først var sidst i juni, at Peter Loft
besluttede, at han selv tog pressen. Han ved ikke, om Peter Arnfeldt eller
ministeren var involveret i denne beslutning.
Mikael Børsting har forklaret, at han inden den 23. juni 2010, muligvis fra
Søs Marie Serup Laybourn, hørte, at der måske var en sag undervejs i for-
hold til Helle Thorning-Schmidt. Han talte ikke med Troels Lund Poulsen,
Peter Arnfeldt eller andre embedsmænd herom.
Lars Løkke Rasmussen har forklaret, at han ikke havde kendskab til, om
Troels Lund Poulsen eller embedsmænd fra Koncerncentret var i kontakt
med journalister om sagen inden den 23. juni 2010.
Den 23. juni 2010 bragte BT fire artikler, hvoraf hovedartiklen havde overskriften
”Dansk skat – nej da”, om Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnocks skattefor-
hold. I artiklerne blev det oplyst, at Stephen Kinnock ikke betalte skat i Danmark,
selvom han fra torsdag eller fredag til søndag boede med familien i deres fælles
hus i Danmark. Flere skattekyndige udtalte til avisen, at de vurderede, at Stephen
Kinnock var skattepligtig i Danmark, da han måtte anses for at have de stærkeste
personlige livsinteresser her.
Helle Thorning-Schmidt udtalte til avisen, at hendes mand boede og arbejdede i
Schweiz, og at han opholdt sig her i landet mindre end 180 dage og derfor ikke
skulle betale skat her. Parret havde ikke bedt SKAT om et bindende svar.
Den 24. juni 2010 bragte Jyllands-Posten, Information, Politiken, Berlingske Tiden-
de og BT yderligere artikler om sagen.
Peter Loft udtalte til Jyllands-Posten, at var der først skabt en forbindelse til Dan-
mark, klamrede myndighederne sig til den. Var der ikke, skulle den først etableres.
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
1435
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1438.png
Perioden fra den 22. til den 24. juni 2010
Peter Loft bekræftede ifølge avisen, at Stephen Kinnock for ikke at betale skat skulle
opfylde tre betingelser: Han måtte ikke være her mere end 180 dage om året, hvert
ophold måtte højst være på tre måneder, og han måtte ikke arbejde her.
Til Information udtalte Peter Loft, at det var en række skøn, der afgjorde, hvor man
havde ophold.
Til Politiken udtalte Peter Loft, at der i sager som disse var mulighed for – før man
handlede – at få et bindende svar fra skattemyndighederne. Det blev i artiklen
oplyst, at Helle Thorning-Schmidt nu havde bedt SKAT om at bekræfte, at hendes
mand skulle betale skat i Schweiz.
I Berlingske Tidende udtalte Peter Loft, at hvis man f. eks. begyndte at arbejde i
Danmark, kunne ens generelle livsinteresser få betydning. Der skulle i så fald laves
en vurdering af, hvad centrum for dine livsinteresser var.
Til BT udtalte Helle Thorning-Schmidt, at det var uden betydning skattemæssigt,
om Stephen Kinnock stod som medejer af huset. Peter Loft udtalte ifølge samme
avis, at retten til at overføre negativ indkomst som renteudgifter mellem ægtefæller
krævede, at de begge var skattepligtige i Danmark.
Peter Arnfeldt har forklaret, at det naturligvis havde ministerens interesse,
at oppositionens leder efter de påståede oplysninger havde nogle skatte-
mæssige udfordringer. På de ugentlige frokostmøder for Venstres særlige
rådgivere blev der talt om de mange skriverier i pressen, men der blev
ikke diskuteret politiske strategier.
Troels Lund Poulsen har forklaret, at han som skatteminister ikke foretog
sig noget på baggrund af artiklerne. Peter Loft orienterede ham om, at
pressehenvendelserne ville blive forankret hos ham. Han drøftede ikke
med embedsmændene, hvad der kunne komme ud af dette. Han drøftede
heller ikke strategi med nogen i Venstre.
Peter Christensen har forklaret, at der ingen kontakt var mellem ham og
skatteministeren om sagen, men han har givetvis orienteret ministeren
undervejs, hvis der var henvendelser fra journalister om sagen.
Frode Holm har forklaret, at han fik Helle Thorning-Schmidt og Stephen
Kinnock som klienter omkring den 23. juni 2010 efter BT’s artikel.
1436
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1439.png
Perioden fra den 22. til den 24. juni 2010
Steffen Normann Hansen har forklaret, at han ikke ved, om der var drøf-
telser mellem Peter Loft og ministeren eller Peter Arnfeldt om artiklerne.
Ivar Nordland har forklaret, at der omkring denne periode var en del op-
ringninger til ham fra Peter Loft, der gerne ville vide, hvad der var op og
ned på reglerne, og hvor de ømme punkter var. Han svarede, at det kunne
være spørgsmålet, om der blev arbejdet her i landet, herunder i hjemmet.
Han syntes, at det var unødvendigt, at Peter Loft udtalte sig til pressen.
Senere var der en del opringninger om status for at arbejde for British
Council og World Economic Forum, hvilket var en anden vinkel. Han ved
ikke, om Peter Loft drøftede sagen med ministeren eller Peter Arnfeldt.
Peter Loft har forklaret, at han mente, at når ministeriet blev spurgt, måt-
te de også kunne svare på, hvad det generelle regelsæt var på dette felt.
Da det ikke var nogen let opgave, besluttede han, at han hellere selv måtte
tage sig af henvendelserne fra pressen. Det var en ret bevidst strategi
at være et relativt åbent ministerium, som betjente pressen, så godt de
kunne indenfor de gældende regler. Han kan se, at han i udtalelsen til
Berlingske Tidende roder lidt i det med centrum for livsinteresser. Det var
først senere, at han blev helt klar over, at det kun var ved dobbeltdomici-
lering, at det var relevant.
Skattesagen var den største sag denne sommer. Alt handlede om sagen, og
alle pointerede, at nu kom et af de afgørende politiske spørgsmål i virke-
ligheden til at ligge i hænderne på SKAT. Hans udtalelser til pressen tjente
til at afbalancere det, som alle andre gik rundt og sagde, og hvor der ikke
blev lagt fingre imellem. Det var ikke hans mening, at han skulle udtale sig
på hele koncernens vegne, men alene på Koncerncentrets vegne.
Der var drøftelser om sagen med ministeren, men de diskuterede ikke
skattejura. Det var politisk en meget højt profileret sag, som interesserede
ministeren og den særlige rådgiver. De talte om de politiske konsekvenser,
og ministeren lagde vel ikke skjul på, at det ikke generede ham, at den sag
kom. Han husker helt konkret, at de drøftede, at den politiske diskussion
meget havde gået på skat kontra velfærd, men at sagen betød, at det ene
af ordene ikke var et, som oppositionslederen havde lyst til at tage i sin
mund. Herved blev en angrebsvinkel mod regeringen demonteret.
Han mindes ikke at have drøftet pressens vinkler på sagen og ekspertudta-
lelserne med ministeren. Han havde ikke nogen foreløbig konklusion om
skattepligtsspørgsmålet på dette tidspunkt.
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
1437
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1440.png
Perioden fra den 22. til den 24. juni 2010
Karsten Dybvad har forklaret, at sagen ikke gav anledning til overvejelser
i Statsministeriet. Det var en personsag, der lå langt væk fra Statsministe-
riet. Den havde således ingen betydning for det arbejde, som de bedrev
eller konkret foretog sig.
Det blev ikke i Statsministeriet drøftet, hvilken betydning sagen kunne få.
Det var heller ikke noget, som han drøftede med statsministeren.
Lars Løkke Rasmussen har forklaret, at han på daværende tidspunkt ikke
havde en særlig rådgiver. Statsministeriet havde en pressemedarbejder,
Michael Helbo. Han drøftede ikke sagen med ham.
Samme dag – den 24. juni 2010 – kl. 14.33 sendte Simon Andersen til Rikke Mad-
sen et bindende svar til en person, som boede og arbejdede i Irland, men havde
ægtefælle og børn her i landet. Ifølge svaret var han i henhold til dobbeltbeskat-
ningsoverenskomsten med Irland skattepligtig til Danmark. Simon Andersen spurg-
te bl.a., hvordan denne person kunne pålægges at betale skat, når det ikke var sket
for Stephen Kinnock.
Rikke Madsen videresendte mailen til Peter Loft, Carsten Vesterø og Mikael Frank.
Kl. 15.12 skrev Peter Loft til Ivar Nordland, at han ikke havde tænkt sig at sige
noget, men spurgte, om afgørelsen var rigtig. Kl. 16.22 svarede Ivar Nordland, at
personen ikke havde forladt sin danske bopæl, og derfor blev det et spørgsmål om
vurdering af skattemæssigt hjemsted efter overenskomsten. Ivar Nordland var enig
i, at man, nu hvor Helle Thorning-Schmidt havde bedt om SKATs vurdering, ikke
udtalte sig, men lod sagen gå sin gang.
Ivar Nordland har forklaret, at han kommenterede mailen, så godt han
kunne. Den gav ikke anledning til interne overvejelser.
Peter Møller Jensen har forklaret, at Erling Andersen foreslog, at de ned-
satte et team, og det gjorde han. Udover Erling Andersen og ham selv kom
det til at bestå af Inger Kirstine Sommer Hansen, Hanne Dahl Kofod og
Søren Hansen. Erling Andersen blev orienteret herom omkring den 24.
juni 2010.
Søs Marie Serup Laybourn har forklaret, at Troels Lund Poulsen og Peter
Arnfeldt ofte kom på hendes kontor eller Mikael Børstings kontor. De dis-
kuterede, hvordan man skulle håndtere de pressemæssige dele af sagen,
men ikke hvilke politiske implikationer, den kunne have. Den analyse,
som hun lavede, og som Peter Christensen delte, var, at sagen kunne være
1438
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1441.png
Perioden fra den 25. til den 30. juni 2010
farlig for Venstre og i hvert fald for Venstres Center for Kommunikation
og Politik. Hun gav ordre til sine medarbejdere om, at alle henvendelser
herom skulle gå til hende, ligesom den eneste politiker fra Venstre, der
skulle udtale sig, var Peter Christensen.
10.4­ Perioden­fra­den­25.­til­den­30.­juni­2010
Den 25. juni 2010 indhentede Inger Kirstine Sommer Hansen fra afdelingen vedrø-
rende bindende svar oplysning om, at afdelingen ikke havde modtaget anmodning
herom fra Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnock.
Inger Kirstine Sommer Hansen har forklaret, at hun indhentede oplysnin-
gen, da der var forlydende om, at man ville bede om bindende svar.
Peter Loft udtalte den 26. juni 2010 til Jyllands-Posten, at bindende svar kun vedrør-
te påtænkte dispositioner og ikke forhold, der lå tilbage i tiden.
Den 28. juni 2010 gjorde en viceskattedirektør Peter Loft opmærksom på, at han
måtte være fejlciteret på nævnte punkt. Samme dag skrev Peter Loft til Birgitte
Christensen og spurgte, om man kunne få bindende svar om allerede foretagne
dispositioner. Dette bekræftede Birgitte Christensen.
Peter Loft har forklaret, at han nok skal have udtalt sig som anført. Han
udtalte sig på baggrund af sin generelle viden, som altså på dette punkt
var forkert.
Samme dag – den 28. juni 2010 – skrev SKAT København til Stephen Kinnock
under henvisning til den betydelige presseomtale om ham og hans ægtefælles skat-
teforhold. SKAT København orienterede om reglerne og bad Stephen Kinnock ind-
sende en række oplysninger for at få fastlagt, om han havde taget ophold her i lan-
det. Stephen Kinnock blev bl.a. bedt om at indsende redegørelse for, hvilke boliger
han havde haft rådighed over i 2007-2009, hvilke dage han havde opholdt sig her i
samme periode, og om han havde arbejdet i Danmark.
Kl. 15.05 sendte Erling Andersen til Steffen Normann Hansen et udkast til brev til
Helle Thorning-Schmidt, hvori SKAT København oplyste, at man havde konstateret,
at Helle Thorning-Schmidt ville rette henvendelse til SKAT, men at man ikke havde
registreret en sådan henvendelse. Erling Andersen bemærkede, at en oplysning i
udkastet om, at man havde skrevet til Stephen Kinnock, formentlig var i strid med
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
1439
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1442.png
Perioden fra den 25. til den 30. juni 2010
reglerne om tavshedspligt. Han skrev endvidere, at brevet først ville blive sendt, når
han havde fået klar besked tilbage om at sende det.
Kl. 17.07 sendte Erling Andersen et nyt udkast, hvori bl.a. den nævnte oplysning
var udgået, og spurgte, om det kunne være et sådan brev. Ifølge oplysning fra SKAT
København er dette udkast, der er underskrevet af Erling Andersen, identisk med
det brev, som blev sendt.
Erling Andersen har i sin redegørelse anført, at han om formiddagen den 28. juni
2010 blev kontaktet af Steffen Normann Hansen, som mente, at de burde skrive til
Stephen Kinnock og bede om en redegørelse. Selvom selvangivelsesfristen den 1.
juli 2010 ikke var passeret, gik han med til, at de skrev til Stephen Kinnock. Ved
17-tiden ringede Steffen Normann Hansen igen og spurgte, om Stephen Kinnock
havde indgivet selvangivelse. Han oplyste, at Peter Loft mente, at de burde skrive til
Helle Thorning-Schmidt om hendes tilkendegivelser om, at hun ville rette henven-
delse til SKAT. Det første havde Erling Andersen ikke mulighed for at undersøge,
det andet var han lodret imod, da der ikke var et fagligt grundlag herfor. Steffen Nor-
mann Hansen betonede, at det var et meget udtalt ønske hos Peter Loft, og Erling
Andersen gik derfor med til at lave et udkast, som han sendte til Steffen Normann
Hansen. Omkring kl. 18.30 kontaktede Erling Andersen Steffen Normann Hansen,
som sagde, at Peter Loft var i møde. Senere ringede Steffen Normann Hansen og
meddelte, at Peter Loft ville have brevet sendt samme aften. Dette sørgede Erling
Andersen for.
Peter Loft har i sin redegørelse anført, at Steffen Normann Hansen drøftede sagen
med Erling Andersen. Efter selvangivelsesfristens udløb den 1. juli 2010 besluttedes
det at indlede en ligningssag af egen drift, og SKAT København sendte derfor en
åbningsskrivelse til parterne.
I sin supplerende redegørelse har Peter Loft anført, at han ikke mindes at have drøf-
tet spørgsmålet, om der var indgivet selvangivelse, eller om SKAT København skulle
indlede en undersøgelse af Stephen Kinnocks skattemæssige forhold som sket ved
første brev af 28. juni 2010. Han mente, at det var i parternes og SKATs interesse
hurtigst muligt at få afklaret, om der var eller ville blive rettet henvendelse til SKAT.
Han mindes ikke tidligere at have hørt, at Erling Andersen var uenig i den valgte
fremgangsmåde.
Hanne Dahl Kofod har forklaret, at hun mener, at det var Koncerncentret,
der gerne ville have, at de gik ind i sagen på grund af presseomtalen. Det
må hun have fået oplyst af Erling Andersen. På baggrund af presseomtalen
virkede det naturligt at skrive til Stephen Kinnock.
1440
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1443.png
Perioden fra den 25. til den 30. juni 2010
Peter Møller Jensen har forklaret, at han mener at kunne huske, at Erling
Andersen sagde, at han havde talt med nogen i Koncerncentret, og at der
var et ønske om, at de skulle indkalde materiale fra Stephen Kinnock. Er-
ling Andersen var ikke helt tilfreds hermed. Det gjaldt især for 2009, hvor
fristen ikke var udløbet. Han blev først den følgende dag bekendt med, at
der også var skrevet et brev til Helle Thorning-Schmidt.
Søren Hansen har forklaret, at der den 28. juni 2010 var møde på Erling
Andersens kontor, hvor han blev orienteret om, at de skulle i gang med
sagsbehandlingen. Han skrev brevet til Stephen Kinnock for at få oplys-
ninger til bedømmelse af skattepligtsforholdet. Det var ikke normalt, men
heller ikke usædvanligt. Erling Andersen havde på en måde fået det pålagt
at skrive brevet til Helle Thorning-Schmidt. Erling Andersen havde fået
en henvendelse vist nok fra ministeriet, men det har han dog kun som
andenhåndsviden. Sagsbehandlerne frarådede at skrive, at der også var
blevet skrevet til Stephen Kinnock.
Erling Andersen har forklaret, at Steffen Normann Hansen tilkendegav, at
Peter Loft havde den opfattelse, at de burde starte en kontrolsag. Det var
helt usædvanligt. Han kan ikke mindes at have været udsat for før, at Peter
Loft direkte gik ind og krævede, at de skulle starte en kontrolsag. Han sag-
de, at det nok var en god ide at se, om der ikke kom en selvangivelse inden
den 1. juli 2010, men Steffen Normann Hansen var vedholdende og sagde,
at det ønskede Peter Loft, og derfor gik han med til det. Han opfattede det
faktisk sådan, at Peter Loft gav en ordre.
Sidst på eftermiddagen ringede Steffen Normann Hansen igen og sagde, at
Helle Thorning-Schmidt havde været ude i pressen og sige, at ægteparret
var i dialog med SKAT. Steffen Normann Hansen sagde direkte, at ministe-
ren ikke mente, at hun skulle have lov til at slippe af sted med det. SKAT
København måtte skrive til hende, at de i hvert fald ikke kendte noget til
en henvendelse. Det var Peter Loft, der havde sagt, at de skulle skrive. Det
var han – Erling Andersen – meget imod. Han syntes, at det var lettere
chikaneagtigt, men lod sig overtale.
Steffen Normann Hansen har forklaret, at Peter Loft den 28. juni 2010 om
morgenen ringede til ham og sagde, at de nu var nødt til at henvende sig
til parret for at konstatere, at der ikke var nogen dialog. Da han talte med
Erling Andersen, drøftede de også, om der kunne startes en ligningssag,
inden selvangivelsen blev afleveret. De havde en dialog herom, og udfaldet
blev, at de startede sagen op. Han mener, at de kun har set brevet til Helle
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
1441
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1444.png
Perioden fra den 25. til den 30. juni 2010
Thorning-Schmidt. Han ved ikke, om Peter Loft har drøftet spørgsmålet,
om der skulle rettes henvendelse til parret, med ministeren eller Peter
Arnfeldt. I hans erindring var det SKAT København selv, der traf beslut-
ningen herom, men efter en dialog.
Hvis han har sagt, at ministeren ikke mente, at hun skulle have lov til at
slippe af sted med det, står det helt for hans egen regning. Han erindrer
ikke at have sagt det og har ikke talt med Peter Loft eller ministeren her-
om. Erling Andersen brugte ikke ordet ”chikaneagtigt” under dialogen.
Han kan godt have sagt, at de skulle finde ud af, om Helle Thorning-
Schmidt havde indleveret selvangivelse.
Ivar Nordland har forklaret, at han kort før selvangivelsesfristens udløb
blev ringet op af Frode Holm, som ikke kunne forstå, at ægteparret havde
fået breve fra SKAT København, og at de ikke kunne forstå, at Peter Loft
udtalte sig til pressen. Han sagde, at det kunne han dårligt svare på.
Peter Loft har forklaret, at Helle Thorning-Schmidt vist den 24. juni 2010
havde sagt til pressen, at hun var i kontakt med SKAT, men at han forstod
på Steffen Normann Hansen, at det ikke var rigtigt. Han spurgte ham
derfor, om man ikke på en eller anden måde kunne forhøre sig, om der
var noget galt.
Han hørte intet om, at Erling Andersen skulle være utilfreds hermed. Han
mener, at han har set brevet til Helle Thorning-Schmidt, men ikke brevet
til Stephen Kinnock. Han opfattede ikke brevet som chikanøst, men sna-
rere det modsatte. Helle Thorning-Schmidt måtte selv have en betydelig
interesse i at få sagen ind i en gænge, hvor den kørte og kunne afsluttes.
Han mener ikke, at han drøftede sagen med ministeren. På et tidspunkt
spurgte ministeren, om de havde modtaget noget, idet Helle Thorning-
Schmidt havde sagt, at hun havde henvendt sig, og han svarede, at det
havde de ikke endnu.
Han troede i øvrigt, at Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnock skulle
have indgivet selvangivelse i slutningen af maj som de fleste andre.
Else Veggerby Christoffersen, der var kontorchef for Skatterådskontoret i Koncern-
centret, skrev den 29. juni 2010 til Birgitte Christensen, cc Winnie Jensen, at Frode
Holm samme dag havde oplyst, at han ville indsende en anmodning om bindende
svar for Stephen Kinnock. Frode Holm havde oplyst, at han havde været i kontakt
1442
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1445.png
Perioden fra den 25. til den 30. juni 2010
med bl.a. Peter Loft og Ivar Nordland, og at han gerne så, at sagen kom på Skatterå-
dets møde den 24. august 2010. Else Veggerby Christoffersen vurderede, at anmod-
ningen ville være så principiel, at den skulle for Skatterådet.
Samme dag sendte Peter Arnfeldt Jyllands-Postens artikel fra 26. juni 2010 fra sin
arbejdsmail til sin hotmail.
Peter Arnfeldt har forklaret, at han videresendte artiklen, så han bedre
kunne sætte sig ind i stoffet.
Den 30. juni 2010 skrev Else Veggerby Christoffersen til Birgitte Christensen, at hun
nu igen havde talt med Frode Holm. Han havde ikke været i kontakt med Peter Loft
eller Ivar Nordland, men andre i Koncerncentret. Han havde nu fået brevet fra SKAT
København til Stephen Kinnock. Herefter og da han på vegne af Stephen Kinnock
havde selvangivet 2009 som om, at klienten var hjemmehørende her, overvejede
han, om der var behov for et bindende svar.
Birgitte Christensen videresendte kl. 14.17 mailen til Steffen Normann Hansen, der
kl. 14.26 skrev tilbage, at han troede, at de skulle tage et hurtigt møde om den
samlede behandling af sagen. Han spurgte samtidig, om hun havde orienteret Peter
Loft om udviklingen. Det bekræftede Birgitte Christensen kl. 14.45. Hun tilføjede, at
hun ikke mente, at de kunne involvere sig i behandlingen af sagen, men at de godt
kunne tage en generel drøftelse af reglerne om afvisning af skatterådsbehandling
som følge af samtidig ligning.
Steffen Normann Hansen har forklaret, at mødet skulle holdes for at ko-
ordinere. Hvis der kom en anmodning om et bindende svar til Skatteråds-
sekretariatet, og der samtidig var en ligningssag i gang i regionen, skulle
man finde ud af, hvordan man håndterede det. Som han husker det, tog
han Birgitte Christensens mail til efterretning.
Birgitte Christensen har forklaret, at hun tror, at hun videresendte mailen
til Steffen Normann Hansen, fordi hun, Steffen Normann Hansen og Peter
Loft havde talt om, at Else Veggerby Christoffersen havde givet besked
om, at Frode Holm havde henvendt sig. Hun orienterede Peter Loft ved at
videresende Else Veggerby Christoffersens mail til ham.
Peter Loft har forklaret, at han ikke har talt med Frode Holm om sagen.
Han erindrer ikke, at han er blevet orienteret om Frode Holms henven-
delse.
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
1443
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1446.png
Perioden fra den 1. til den 28. juli 2010
Søs Marie Serup Laybourn har forklaret, at hun én gang tog sagen op med
Lars Løkke Rasmussen, og han sagde da, at han ikke ville vide noget om
sagen. Han forklarede, at han kun ville vide noget i det omfang, det gik
gennem officielle kanaler, dvs. fra departementschefen i Skatteministeriet
til departementschefen i Statsministeriet.
Hun sagde, at hun havde brug for et mandat, som Venstre kunne operere
inden for, hvortil Lars Løkke Rasmussen svarede: ”Det bestemmer I”,
hvilket hun forstod som Peter Christensen og hende selv.
Lars Løkke Rasmussen har forklaret, at han på et tidspunkt mellem sankt-
hans og den 2. juli 2010, hvor han startede ferie, havde en drøftelse med
Søs Marie Serup Laybourn om, hvad der skulle ske efter ferien. I den
forbindelse vendte de også kort skattesagen. Han kendte sagen fra medi-
erne og sagde, at han ikke ønskede at være en del af sagen. Det gav også
et klart signal til Venstre og til hende om, at det var en sag, som de skulle
være meget påpasselige omkring. Det var vigtigt, at de ikke forholdt sig til
ligningssagen, men alene til den politiske del af sagen, der handlede om
skat/ikke skat.
Han havde ikke drøftelser om sagen med embedsmænd, Troels Lund
Poulsen eller andre ministre i denne periode. Han har ikke kendskab til,
om andre i den periode havde kontakt til skatteministeren eller embeds-
mænd i Skatteministeriet om sagen.
10.5­ Perioden­fra­den­1.­til­den­28.­juli­2010
Den 1. juli 2010 bragte Ekstra Bladet en artikel med overskriften ”Stort skattesmæk
til Helles mand”. Det fremgik heraf, at Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnock
dagen før havde valgt, at han ville betale skat i Danmark fra og med 2009. De havde
taget kontakt til en revisor, som bekræftede deres udlægning af sagen, men der var
nogle gråzoner, som de ikke ville i nærheden af.
Peter Christensen udtalte til avisen, at hvis der var tale om skattesvig, så var det jo
ikke nok bare at betale penge nu. Derfor tog han det for givet, at skattemyndighe-
derne ville undersøge sagen til bunds.
Samme dag kl. 6.01 skrev Peter Loft til Steffen Normann Hansen og Birgitte Chri-
stensen, at de efter den seneste udmelding måtte påregne mange pressehenven-
delser. Han foreslog, at de med det samme forberedte en pressemeddelelse om,
1444
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1447.png
Perioden fra den 1. til den 28. juli 2010
at SKAT nu så på de indsendte oplysninger, og at sagsgangen fortsatte uændret.
Han foreslog, at Steffen Normann Hansen eller Erling Andersen lagde navn til. Han
bemærkede, at der ikke skulle sendes noget ud, før Peter Arnfeldt og Troels Lund
Poulsen var taget i ed.
Steffen Normann Hansen svarede kl. 6.13, at det nok var smartest, hvis det var Er-
ling Andersen, der lagde navn til. Han skrev endvidere, at de forsøgte at få bekræf-
tet, om Stephen Kinnock havde angivet og betalt. Kl. 6.30 skrev Peter Loft, at Ste-
phen Kinnock vel skulle have indgivet selvangivelse i maj. Kl. 8.34 svarede Steffen
Normann Hansen bl.a., at Stephen Kinnock havde frist til 1. juli, at de var klar med
en tekst, som Erling Andersen var enig i, og at de ville få Peter Arnfeldt ind over.
I en pressemeddelelse, der blev udsendt samme dag, udtalte Erling Andersen, at de
også læste aviser, og at de var opmærksomme på problemstillingerne med Stephen
Kinnocks skattesag. Han kunne ikke udtale sig om den konkrete sag, men de ville
se på de indsendte oplysninger, og sagsgangen ville fortsætte uændret.
Erling Andersen har i sin redegørelse anført, at han undrede sig over, at Peter Loft
og Steffen Normann Hansen tidligt om morgenen den 1. juli 2010 tog sig af sagen,
da udgangspunktet måtte være, at tavshedspligten hindrede, at de kunne have en
aktiv presserolle. Han accepterede dog i løbet af formiddagen pressemeddelelsen.
Sent på dagen blev selvangivelserne for Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kin-
nock indleveret.
I redegørelsen anfører han endvidere, at i betragtning af sagens karakter besluttede
han at nedsætte en sagsbehandlergruppe på fem, herunder Lisbeth Rasmussen og
ham selv. Han besluttede endvidere, at han selv tog sig af alle pressehenvendelser
og kontakten til Peter Loft og Steffen Normann Hansen. Sagen blev låst elektronisk,
således at det kun var de fire sagsbehandlere, som havde adgang, og papirudgaven
blev der holdt optimalt styr på.
Erling Andersen har forklaret, at det var yderst usædvanligt, at SKAT ud-
sendte en pressemeddelelse i en personsag, men det ønskede Peter Loft.
Mette Thorn skrev teksten, som han godkendte. Frode Holm indleverede
selvangivelserne omkring kl. 17, og sagen gik herved fra at være en kon-
trolsag til at være en kundeservicesag.
Da sagen var startet som en kontrolsag, kom Peter Møller Jensen med i
sagsbehandlergruppen. Han blev senere afløst af Lisbeth Rasmussen. Han-
ne Dahl Kofod og Søren Hansen blev vurderet til at være i besiddelse af
de rigtige kompetencer til at behandle sagen. De var ansat i Kundeservice
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
1445
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1448.png
Perioden fra den 1. til den 28. juli 2010
som henholdsvis afdelingsleder og sagsbehandler. Inger Kirstine Sommer
Hansen blev tilknyttet på grund af sine kompetencer i behandling af skat-
tepligtssager. Han – Erling Andersen – havde alene en koordinerende,
ledelsesmæssig rolle.
Jan Lund har forklaret, at han ikke tidligere har oplevet, at man sendte en
sådan pressemeddelelse ud i en konkret borgers skattesag.
Steffen Normann Hansen har forklaret, at han godkendte den pressemed-
delelse, der blev sendt ud. Pressemeddelelsen var et svar på den massive
pressedækning, der var. Han erindrer ikke, at der var et forbehold fra
Erling Andersens side. Han har ikke kendskab til, om pressemeddelelsen
blev drøftet med Peter Arnfeldt eller ministeren.
Anne Nørgaard Simonsen har forklaret, at bemærkningen om, at Troels
Lund Poulsen og Peter Arnfeldt skulle tages ”i ed”, var et meget bastant
udtryk, men at det var normalt, at de blev orienteret om, hvad ministeriet
udsendte af pressemeddelelser.
Peter Loft har forklaret, at hans tanke var, at det nu var en skattesag,
og at der skulle en pressemeddelelse ud herom, og at der ikke var mere
at sige. Han ville gerne orientere Troels Lund Poulsen og Peter Arnfeldt
herom forinden, men der lå ikke nogen speciel overvejelse bag. Han kan
ikke huske, om han fik reaktioner fra dem. Da der nu forelå en konkret
selvangivelsessag, var Erling Andersen den naturlige afsender.
I DR Radioavisen kl. 12 udtalte Peter Christensen ifølge et resumé, at man havde en
socialdemokratisk partiformand med en politik, der gik ud på, at danskerne skulle
betale mere i skat, som i sin fritid sammen med sin mand talte dage for at undgå at
betale dansk skat. Det var nu op til skattemyndighederne at vurdere, om der havde
været tale om skattesvig eller ej.
Troels Lund Poulsen har forklaret, at han ikke på forhånd var vidende om
Peter Christensens udtalelser, og at de ikke var aftalt. Han var ikke invol-
veret i nogen som helst overvejelser om, hvorvidt man skulle angribe Helle
Thorning-Schmidt og Stephen Kinnock i forhold til skattesagen.
Peter Christensen har forklaret, at han ikke tror, at han drøftede udtalel-
serne med andre i Venstre. Han var ret grundig med at fastholde, at det
var op til myndighederne at afgøre, om der var begået noget ulovligt. Han
havde ingen drøftelser med skatteministeren om skattesagen. Det kan
1446
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1449.png
Perioden fra den 1. til den 28. juli 2010
være, at de til et gruppemøde lige kort vendte eventuelle henvendelser fra
journalister. De diskuterede ikke oplysninger fra sagen. Han diskuterede
heller ikke med ministeren, hvilken betydning sagen kunne have for den
politiske situation.
Søs Marie Serup Laybourn har forklaret, at Peter Christensen bestræbte
sig på hele vejen igennem at lægge snittet, så det var den politiske uenig-
hed, han beskæftigede sig med. Hun ved ikke, om skatteministeren eller
andre ministre havde godkendt linjen.
Birgitte Christensen har forklaret, at hun ikke har kendskab til, om der
mellem Peter Loft, Troels Lund Poulsen og Peter Arnfeldt pågik politiske
overvejelser i relation til skattesagen.
Mikael Børsting har forklaret, at han er ret sikker på, at Venstres pres-
setjeneste ikke havde hjulpet Peter Christensen med formuleringerne til
pressen. Han drøftede sagen med Peter Christensen. Peter Christensen
gav ikke udtryk for, at denne havde oplysninger om sagen udover oplys-
ninger fra medierne.
Lars Løkke Rasmussen har forklaret, at han ikke i detaljer fulgte, hvordan
sagen udfoldede sig i medierne. Han er ikke sikker på, at han læste aviser
den 1. juli 2010. Han ved ikke, om Peter Christensen drøftede udtalelser-
ne med andre end Søs Marie Serup Laybourn.
Samme dag – 1. juli 2010 – kl. 12.24 sendte Else Veggerby Christoffersen et notat
om bindende svar til Birgitte Christensen. I notatet redegøres for, hvilke dispositio-
ner der er omfattet af ordningen, i hvilke tilfælde der kan se afvisning af anmodnin-
gen og for Skatterådets kompetence.
Kl. 13.24 spurgte Birgitte Christensen, om der var fortilfælde for eller uddybende
tekst om afvisning i tilfælde af, at der pågik en kontrol af den disposition, der var stil-
let spørgsmål om. Else Veggerby Christoffersen svarede kl. 15.11, at det var der ikke,
men henviste bl.a. til, at ordningen om bindende svar byggede på en forudsætning
om, at der ikke foretoges kontrol af oplysningerne. Hun henviste også til, at det var
svært at se, at skatteyder havde en retlig interesse i et bindende svar, når vedkom-
mendes forhold allerede var under udredning. Kl. 17.20 sendte Birgitte Christensen
denne mail og notatet til Steffen Normann Hansen.
Den 2. juli 2010 kl. 10.40 videresendte Birgitte Christensen også mailen og notatet
til Peter Arnfeldt, cc Steffen Normann Hansen. Hun bemærkede, at det ville være
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
1447
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1450.png
Perioden fra den 1. til den 28. juli 2010
Skatterådet selv, der traf afgørelsen om afvisning efter indstilling fra sekretariatet.
Peter Arnfeldt videresendte kl. 11.40 de to mails og notatet til Troels Lund Poulsen.
Forinden havde Mette Thorn kl. 10.15 sendt en tekst fra Ritzau til Peter Arnfeldt,
som kl. 11.43 videresendte den til Birgitte Christensen. I teksten havde han marke-
ret en oplysning om, at parret havde bedt om bindende svar, og at det forventedes,
at SKAT ville indstille sagen for Skatterådet, fordi den var principiel.
Kl. 12.02 skrev Peter Arnfeldt til Steffen Normann Hansen, at han blev forvirret på
højere plan, og spurgte, om man kunne forestille sig, at sagen kom for Skatterådet
den 24. august 2010, når der kørte en ligningssag. Steffen Normann Hansen svarede
kl. 15.24, at han havde aftalt med kontorchefen for Skatterådssekretariatet, at lig-
ningssagen skulle afsluttes, inden en anmodning om bindende svar kunne komme i
Skatterådet. Hvis der kom en sådan anmodning, var det aftalt, at de afviste at svare,
indtil ligningssagen var afgjort. Steffen Normann Hansen bemærkede yderligere: ”Vi
kan selvfølgelig risikere, at Skatterådet selv insisterer på at tage sagen op, men det
kan ikke nås til august mødet, og så er vi færdige med ligningssagen”.
Den 5. juli 2010 videresendte Peter Arnfeldt denne mailstreng til Troels Lund Poul-
sen og den 7. juli 2010 til bl.a. Peter Loft.
Peter Arnfeldt har forklaret, at han den 2. juli 2010 orienterede ministe-
ren, da journalisterne interesserede sig for emnet. Han prøvede selv at
forstå de generelle regler om bindende svar henset til de mange spørgsmål
fra journalisterne. Han ønskede at forstå reglerne, før han gik til Peter Loft
med spørgsmålene. Han beskæftigede sig ikke med, om det var Skatterå-
det, der skulle give et bindende svar, eller om det var en ligningssag.
Den 5. juli 2010 sendte han yderligere materiale til ministeren, for at
denne kunne blive orienteret om udredningen og i øvrigt sætte sig ind i
stoffet før interviewet med Jyllands-Posten. Han og ministeren drøftede
ikke, om et bindende svar kunne afspore ligningssagen. Den 7. juli 2010
orienterede han også Peter Loft, fordi debatten fortsatte, og Loft havde
selv udtalt sig.
Troels Lund Poulsen har forklaret, at han ikke havde kendskab til, hvilke
overvejelser der var i ministeriet om bindende svar eller overvejelser om,
hvad det kunne have af betydning for ligningssagen. Han erindrer en stor
diskussion om spørgsmålet om bindende svar, men husker ikke den nær-
mere baggrund for notatet. Mailen den 5. juli 2010 modtog han for bl.a. at
være orienteret forud for interviewet med Jyllands-Posten.
1448
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1451.png
Perioden fra den 1. til den 28. juli 2010
Steffen Normann Hansen har forklaret, at han ikke var i telefonisk kontakt
med Peter Arnfeldt inden mailen den 2. juli 2010 kl. 12.02. Han havde talt
med Else Veggerby Christoffersen og fået den opfattelse, at man uanset en
anmodning om bindende svar ville gøre ligningssagen færdig. I den senere
mailkorrespondance kunne han se, at der dog ikke var fortilfælde, og han
læste det sådan, at man godt kunne tage det op, hvis der kom en anmod-
ning om bindende svar. Han kunne uden at kontakte Birgitte Christensen
godt gå til Else Veggerby Christoffersen og spørge, om man tidsmæssigt
kunne nå det, ligesom han kunne aftale med hende, at hvis der kom en
anmodning om bindende svar, skulle de tale sammen igen.
Når han i mailen kl. 15.24 skrev ”vi”, var det Skatteministeriet eller SKAT
generelt. Han involverede sig ikke i Skatterådets arbejde, da der ikke var
kommet en anmodning om bindende svar. Der kom ikke nogen tilbage-
melding fra Peter Arnfeldt eller andre på overvejelserne i relation til bin-
dende svar. Han mener ikke, at han drøftede det med Peter Loft eller
nævnte det for ham. Der kom jo ikke nogen anmodning om bindende svar.
Han ved ikke, om Peter Arnfeldt orienterede ministeren.
Birgitte Christensen har forklaret, at hun den 2. juli 2010 kl. 10.40 sendte
mailen og notatet til Peter Arnfeldt, da han havde spurgt til, hvordan det
blev håndteret.
Med hensyn til Steffen Normann Hansens mail kl. 15.24 har hun talt med
Else Veggerby Christoffersen, der har oplyst, at hun – Else Veggerby Chri-
stoffersen – aftalte med ham, at han kunne meddele Peter Loft, at der var
en meget lille sandsynlighed for, at skattesagen kom på Skatterådets møde
i august. Det var begrundet i, at ligningssagen ikke kunne ventes afsluttet
inden den 24. august 2010. Det var et spørgsmål, om man ville indstille til
Skatterådet, at rådet ikke skulle behandle sagen samtidig.
Det var ikke usædvanligt, at Steffen Normann Hansen kontaktede Else
Veggerby Christoffersen direkte. Så længe det drejede sig om, hvad reg-
lerne ville føre til i en sådan situation, var det ikke nødvendigt at involvere
hende. Hun kan godt se, at det er skærpet i Steffen Normann Hansens
mail kl. 15.24. Efter ordlyden af mailen var det Skatterådssekretariatet,
der kunne træffe bestemmelsen, og det var det ikke. Det skulle lægges
op til Skatterådet. Hun vidste ikke, at de udvekslede mails gik videre til
ministeren.
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
1449
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1452.png
Perioden fra den 1. til den 28. juli 2010
Peter Loft har forklaret, at han ikke kan huske, at han blev orienteret. Han
orienterede ikke ministeren og har ikke på generelt plan drøftet problem-
stillingen om bindende svar med ham.
Den 6. juli 2010 bragte Jyllands-Posten et interview med Troels Lund Poulsen. Mini-
steren udtalte heri, at han ikke ville gå ind i den konkrete sag, men at han mente, at
kildeskatteloven var meget let at forstå. Der var ingen gråzoner, men hvis man var i
tvivl, kunne man få et bindende svar fra SKAT.
Steffen Normann Hansen har forklaret, at interviewet ikke gav ham anled-
ning til overvejelser i relation til hans samtale med Else Veggerby Chri-
stoffersen.
Peter Loft har forklaret, at artiklen ikke siger ham noget. Ministeren og
han var den 6. juli 2010 på rejse til Grønland.
Den 7. juli 2010 kl. 16.08 skrev Carl Emil Arnfred, Jyllands-Posten, til Peter Chri-
stensen, at skattesagen for året 2009 ifølge oplysning fra SKAT i princippet godt
kunne vurderes af Skatterådet. Peter Christensen svarede kl. 17.56, at den para-
graf, som han henviste til under deres samtale, var § 22, og at fristen heri gjorde,
at 2009 var lukket. Korrespondancen videresendte Peter Christensen kl. 17.57 til
Troels Lund Poulsen, cc Peter Arnfeldt.
Kl. 20.52 skrev Peter Christensen til Peter Arnfeldt, at en medarbejder hos SKAT
ifølge Jyllands-Posten havde udtalt, at Skatterådet helt sikkert kom til at vurdere
skattesagen for 2010. Det undrede ham, at Skatterådet skulle vurdere sagen for
2010, når SKAT samtidig lignede de samme spørgsmål for 2009. Han ville gerne
have deres vurdering af dette principielle spørgsmål. Dagen efter skrev Peter Arn-
feldt til Peter Christensen, at han havde forsøgt at fange ham og bad ham ringe
tilbage.
Peter Arnfeldt har forklaret, at han ikke mener, at han drøftede Peter
Christensens mail kl. 17.57 med ministeren. Han mener, at han fik tele-
fonisk kontakt med Peter Christensen og henviste ham til at tage kontakt
til nogle andre.
Troels Lund Poulsen har forklaret, at han ikke ved, hvorfor han fik mailen
kl. 17.57 fra Peter Christensen, men går ud fra, at det var til orientering.
Han erindrer ikke at have drøftet spørgsmålet med ham. På dette tids-
punkt var han og Peter Loft på Grønland og optaget af møder der.
1450
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1453.png
Perioden fra den 1. til den 28. juli 2010
Peter Christensen har forklaret, at han ikke var i kontakt med ministeren,
men orienterede ham, sådan at ministeren, hvis Jyllands-Posten jagtede
denne vinkel, kendte hans synspunkt. Han tror ikke, at han talte med
Peter Arnfeldt.
Steffen Normann Hansen har forklaret, at han ikke vidste, at nogen uden
for Koncerncentret interesserede sig for problemstillingen.
Peter Loft har forklaret, at han ikke har set mailkorrespondancen før.
I brev af 9. juli 2010 svarede Frode Holm på SKAT Københavns brev af 28. juni 2010
til Stephen Kinnock. Brevet var vedlagt et notat om Stephen Kinnocks skatteforhold.
Heri er anført, at Stephen Kinnock i 2007 og 2008 ikke havde taget ophold i Dan-
mark som anført i kildeskattelovens § 7, og at der derfor ikke er indtrådt skattepligt.
For 2009 er anført, at praksis vedrørende ophold var skærpet af Skatterådet og fulgt
op af Landsskatteretten, og at man derfor havde lagt til grund, at der var indtrådt
skattepligt, men at Stephen Kinnock havde dobbeltdomicil. Efter bl.a. antallet af
opholdsdage i Schweiz og Danmark var han hjemmehørende i Schweiz ifølge dob-
beltbeskatningsoverenskomsten.
I brevet anmodede Frode Holm om et hurtigt møde med henblik på en afslutning
af sagen.
Frode Holm har forklaret, at han indgav selvangivelse for Stephen Kinnock
for ikke at risikere en sag. På det tidspunkt havde de en dobbeltdomicil-
sag. Stephen Kinnock var ikke blevet medejer af Helle Thorning-Schmidts
ejendom i København.
Peter Arnfeldt har forklaret, at han var på ferie fra den 10. juli 2010, men
havde sin iPad med, så han kunne læse avisartikler. Han talte nogle gange
med Troels Lund Poulsen, og de talte bl.a. om skattesagen i relation til de
avisartikler, der var.
Troels Lund Poulsen har forklaret, at han gik på ferie den 9. juli 2010. Han
tjekkede dagligt net-nyhederne.
Peter Loft har forklaret, at ministeren egentlig ikke blev orienteret i peri-
oden fra den 27. juni til 8. juli 2010. Det eneste, han mener, han diskute-
rede med ministeren i den periode, var, hvorfor Helle Thorning-Schmidt
sagde, at hun var i kontakt med SKAT, når SKAT sagde, at det ikke var
tilfældet.
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
1451
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. juli til den 9. august 2010
Da Stephen Kinnock indgav selvangivelse, stod det i avisen. Det kunne
ikke undgås, at man talte om sagen, fordi den fyldte en del. Han kan ikke
specifikt huske noget, men det vil undre ham, hvis de slet ikke havde
drøftet spørgsmålet, men det var på baggrund af, hvad aviserne skrev. Mi-
nisteren er formentlig kommet med en række tilkendegivelser om, at det
var en spændende sag eller et eller andet, men der var ikke nogen egentlig
substantiel drøftelse, som han husker det.
Han mener, at han holdt sommerferie i den sidste halvdel af juli og den
første uge i august 2010. I sommerferien ringede ministeren nogle gange.
Ministeren var selv på ferie. Han – Peter Loft – var ikke blevet kontaktet af
Koncerncentret og gik derfor ud fra, at der ikke var sket noget. Det sagde
han til ministeren.
10.6­ Perioden­fra­den­29.­juli­til­den­9.­august­2010
10.6.1.­Fra­den­29.­juli­til­den­3.­august­2010
Den 29. juli 2010 skrev BT i en artikel med overskriften ”Helles dobbeltspil”, at Hel-
le Thorning-Schmidt enten løj for vælgerne eller for Justitsministeriet. Hun havde
tidligere udtalt, at ægtefællen opholdt sig langt under halvdelen af tiden i Danmark.
BT havde imidlertid fået aktindsigt i Helle Thorning-Schmidts mail af 14. oktober
2009 til Justitsministeriet om Stephen Kinnocks køb af en del af ejendommen i
København og heri stod, at ægtefællen var her i landet hver weekend fra fredag til
mandag. Bl.a. professor Ole Bjørn udtalte til avisen, at Stephen Kinnock i så fald var
fuldt skattepligtig her i landet, og at der ikke var tale om en gråzone.
Kl. 10.15 sendte Mette Thorn bl.a. denne artikel til Peter Arnfeldt, Troels Lund Poul-
sen, Peter Loft og Steffen Normann Hansen.
Steffen Normann Hansen videresendte kl. 11.06 mailen til Jan Lund med bemærk-
ning om, at det ikke så godt ud for dem. Jan Lund svarede kl. 16.00, at man skulle
være opmærksom på, at Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnock selv påstod
fuld skattepligt. Mette Thorn havde bedt om status på sagen fra SKAT København.
Jan Lund havde nævnt for Peter Møller Jensen, at han skulle sige til hende, at hun
af hensyn til tavshedspligten ikke kunne oplyse eksternt om sagen.
Kl. 16.28 skrev Steffen Normann Hansen til Jan Lund: ”Det er vigtigt nu, at vi tager
os tid til at undersøge sagen ordentligt også de år tilbage, som vi kan tillade os at gå.
Om nødvendigt må vi gøre brug af de oplysninger, som de har afgivet til JM. Jeg har
1452
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1455.png
Perioden fra den 29. juli til den 9. august 2010
foreslået Peter Loft, at sagsbehandlerne i Kbh. mødes med gode jurister fra Jura og
samfund inden vi tager endelig stilling til sagen. Men først skal alle oplysninger på
bordet, og de skal have mulighed for at forklare sig på et møde. Dette møde skal vi
i givet fald være fuldt forberedte på”.
Han nævnte også i mailen, at han havde aftalt et citat fra Peter Loft til pressen,
hvorefter der i kortlægningen af en skattesag også indgik oplysninger til bl.a. andre
myndigheder.
I en mail kl. 17.21 skrev Jan Lund tilbage og citerede en mail fra Peter Møller Jen-
sen om, hvilke oplysninger der kunne gives pressen. Jan Lund oplyste, at SKAT
København havde bedt Jura og Samfundsøkonomi om en medarbejder, som kunne
være inde over sagsbehandlingen, og at det ifølge Peter Møller Jensen var planen at
holde et møde.
Peter Arnfeldt har forklaret, at han ikke kan udelukke, at han har talt med
ministeren om artiklen i BT og også de efterfølgende artikler, men han har
ikke en klar erindring om det.
Helle Thorning-Schmidts udtalelser fik pressen og andre til at tro, at hun
ville offentliggøre afgørelsen. Han gjorde sig derfor tanker om pressebe-
redskab og tog artikler fra til senere brug. Efter ferien drøftede han ar-
tiklerne med ministeren. Han erindrer ikke, at de drøftede de politiske
implikationer, og han deltog ikke i overvejelser om ministerens politiske
strategier.
Troels Lund Poulsen har forklaret, at BT’s artikel den 29. juli 2010 ikke
gav anledning til noget. Han drøftede den muligvis med Arnfeldt, som
også var på ferie i denne periode.
Jan Lund har forklaret, at han og Steffen Normann Hansen ikke drøftede
sagsbehandlingen. Det handlede om at få skabt kontakt mellem SKAT Kø-
benhavn og Jura og Samfundsøkonomi. Det var ikke sådan, at han skulle
kigge på tingene. Det ville man i øvrigt ikke sætte ham til. Der var noget
tvivl om, hvorvidt man skulle holde et møde eller ej. Han nævnte for Peter
Møller Jensen, at de kunne tale med Jura og Samfundsøkonomi. De har
sikkert også talt om, at Jura og Samfundsøkonomi ikke måtte involvere
sig for meget i sagen.
Steffen Normann Hansen har forklaret, at Jan Lund var hans stedfortræ-
der, da han tog på ferie. Han havde en dialog med Jan Lund om, hvad der
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
1453
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1456.png
Perioden fra den 29. juli til den 9. august 2010
var vigtigt i sagen, og hvad der kunne være vigtigt at give videre til dem,
der sad og behandlede sagen. Han gik ud fra, at han og Jan Lund kunne
bruge det, hvis der skulle holdes møde med Jura og Samfundsøkonomi.
Det var ikke en bestilling til Jan Lund om, at han skulle foretage sig noget.
Det var regionen, som om nødvendigt skulle gøre brug af oplysningerne
til Justitsministeriet. Det var et råd fra Koncerncentret til regionen. Skat-
teeksperterne, der havde udtalt sig i pressen, havde været uenige om flere
ting, og derfor var det vigtigt, at de fik det juridiske grundlag fuldstændig
på plads, inden sagen blev afgjort.
Peter Loft har forklaret, at det faktisk var ministeren, der orienterede ham
om, at BT var begyndt at skrive om aspektet med Justitsministeriet. Han
vil tro, at de talte sammen omkring hver tredje dag i den periode, hvor de
begge var på ferie.
Han havde ikke drøftet med Steffen Normann Hansen, hvordan sagen
skulle oplyses, og har ingen erindring om, at de havde talt om afholdelse
af et møde. Han husker ikke, at han skulle have aftalt et citat med Steffen
Normann Hansen. Han går ud fra, at Steffen Normann Hansen med ”vi”
mener hele SKAT. Heri skal ikke lægges, at Koncerncentret begyndte at
rane noget til sig, som ikke var deres kompetence.
Samme dag – den 29. juli 2010 – kl. 12.53 skrev Peter Møller Jensen til Winnie Jen-
sen, cc Erling Andersen, at det var besluttet, at ”Juridisk service” skulle kvalitetssik-
re sagens endelige afgørelse, og at de havde behov for at få tilknyttet en medarbejder
med stor indsigt i skattepligtsspørgsmål.
Inger Kirstine Sommer Hansen har forklaret, at hun ikke har kendskab til
denne beslutning. SKAT København træffer selv sine afgørelser.
Hanne Dahl Kofod har forklaret, at hun ikke kendte mailen. Hun har aldrig
tidligere oplevet, at en sag skulle kvalitetssikres af Koncerncentret.
Lisbeth Rasmussen har forklaret, at hun ikke kender noget til beslutnin-
gen om, at Jura og Samfundsøkonomi skulle kvalitetssikre afgørelsen.
Hun ved, at Peter Loft, Erling Andersen og Steffen Normann Hansen hav-
de drøftet, at SKAT København skulle sparre med Jura og Samfundsøko-
nomi. Hun ved ikke, hvem der havde fremsat ønske herom.
Peter Møller Jensen har forklaret, at han gerne ville have, at Jura og Sam-
fundsøkonomi skulle stå stand by, hvis der skulle opstå en situation, hvor
1454
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1457.png
Perioden fra den 29. juli til den 9. august 2010
der var behov for at få sparring. SKAT København kunne i så fald få kva-
litetssikret, at de fik truffet den rigtige afgørelse. Det var ikke en tilkende-
givelse om, at det ikke var SKAT København, der skulle træffe afgørelsen
helt solo. Beslutningen var hans og ikke Erling Andersens. Han mindes
ikke, at der var et møde under opsejling på dette tidspunkt.
Erling Andersen har forklaret, at han stadig havde ferie, men havde flere
telefonsamtaler med Peter Møller Jensen om sagen. Han undrede sig lidt
over formuleringen i mailen, da det, de skulle, var at spille bold med Jura
og Samfundsøkonomi, og herefter var det SKAT København, der skulle
træffe afgørelsen.
Winnie Jensen har forklaret, at hun da var på ferie. Hun tror, at hun læste
mailen, men husker ikke, om hun foretog sig noget. Hun mener ikke, at
hun på dette tidspunkt havde kontakt med Steffen Normann Hansen.
Den 30. juli 2010 blev sagen omtalt af flere aviser. Det blev nævnt, at Helle Thor-
ning-Schmidt i en mail til Ritzau havde skrevet, at oplysningerne til Justitsmini-
steriet beroede på en sløset fejl, som hun beklagede. Peter Christensen udtalte til
Berlingske Tidende, at han ikke kunne slippe den mistanke, at de første oplysninger
til Justitsministeriet i virkeligheden var de rigtige.
Kl. 12.17 skrev BT på sin netavis, at Dansk Folkepartis skatteordfører var dybt rystet
over BT’s afsløringer og krævede, at Skatteministeriet fremskyndede behandlingen
af skattesagen. Denne artikel sendte Mette Thorn kl. 14.36 til Troels Lund Poulsen,
Peter Arnfeldt, Peter Loft, Steffen Normann Hansen, Erling Andersen og Peter Møl-
ler Jensen.
Kl. 14.43 skrev Steffen Normann Hansen til Jan Lund: ”Vi skal godt nok holde tun-
gen lige i munden. I princippet har de jo ikke oplyst noget forkert til os endnu, med-
mindre selvangivelsen er forkert. Pressen og politikerne går i selvsving over hendes
udtalelser til pressen. Det er godt du er i løbende dialog med Peter”.
Peter Christensen har forklaret, at ham bekendt gjorde man sig i Venstre
på dette tidspunkt ikke overvejelser om, hvad dette kunne ende med. Han
gav alene udtryk for, at han havde en mistanke.
Søs Marie Serup Laybourn har forklaret, at Peter Christensen talte med
Troels Lund Poulsen og Peter Arnfeldt, når de en gang imellem var på
hendes eller Mikael Børstings kontor. De talte bl.a. om pressehåndterin-
gen af sagen.
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
1455
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1458.png
Perioden fra den 29. juli til den 9. august 2010
Jan Lund har forklaret, at ”Peter” sidst i mailen kl. 14.43 er Peter Møller
Jensen. BT’s artikel gav ikke anledning til specielle overvejelser i Koncern-
centret. I hvilket omfang SKAT København, som kiggede på den konkrete
sag, mente, at det kunne have betydning, vidste han ikke.
Steffen Normann Hansen har forklaret, at det var regionen, som skulle
holde tungen lige i munden. Jan Lund vidste godt, hvem der skulle træffe
afgørelsen, og at han ikke skulle blande sig.
Mikael Børsting har forklaret, at han ikke havde andet kendskab til sagen
end det, der blev videregivet i aviserne. Han har helt sikkert drøftet med
Peter Christensen, at det var en ekstraordinær situation, som oppositio-
nens leder var havnet i. Han skal nok senere have udtalt til Politiken, at
skattesagen var en offentlig kendt sag, som Venstre kørte, fordi de syntes,
at det var en sag, og at de syntes, der var et misforhold mellem, hvad der
var givet udtryk for i offentligheden i forhold til hvor mange dage, hendes
mand opholdt sig i Danmark og så med skattepligten.
Han har helt sikkert vendt sagen med Peter Arnfeldt, men kan ikke nær-
mere tidsfæste det. Det var den pressemæssige del af sagen, som de talte
om.
I en artikel den 1. august 2010 oplyste BT, at Helle Thorning-Schmidt denne dag
havde sidste frist for at aflevere dokumentation for bl.a. Stephen Kinnocks opholds-
dage i Danmark. Peter Loft udtalte i artiklen, at i en situation som denne, hvor Step-
hen Kinnock oplyste et antal dage til SKAT og et andet antal til Justitsministeriet,
så måtte SKAT selv undersøge, hvad der var rigtigt. Det ville være typisk selv at
indhente passagerlister fra flyselskaberne.
BT berigtigede dagen efter artiklen, idet avisen oplyste, at Peter Loft kun havde
udtalt sig generelt.
Peter Loft har forklaret, at han sagde til BT, at det vel ikke var utænkeligt,
at SKAT København ville kontrollere flybilletter. Han prøvede i brede ven-
dinger at sige, at SKAT København dannede sig sit eget indtryk af sagen.
Den 2. august 2010 bragte flere medier artikler om emnet. Mette Thorn sendte kl.
6.27 artiklerne til bl.a. Steffen Normann Hansen.
Steffen Normann Hansen skrev kl. 16.22 i forlængelse heraf til Mette Thorn og Peter
Loft. Han foreslog, at Mette Thorn eventuelt sammen med Jan Lund udarbejdede
1456
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1459.png
Perioden fra den 29. juli til den 9. august 2010
en pressemeddelelse, som kunne udsendes den 4. august 2010. Pressemeddelelsen
skulle gå på, at SKAT fik ro til at behandle sagen, og han kom med forslag til, hvad
der kunne indgå i pressemeddelelsen. Peter Loft svarede kl. 19.05, at det lød for-
nuftigt.
Kl. 19.56 skrev Steffen Normann Hansen til Jan Lund, at han havde aftalt med Er-
ling Andersen, at det blev en ”SKM meddelelse”. Han skrev videre, at det var vigtigt,
at de fik den klar til onsdag, da regeringen mødtes torsdag og fredag, og ”vi skal
helst ikke have drm til at involvere os”.
Jan Lund har forklaret, at han ikke erindrer pressemeddelelsen. Han kan
ikke huske, hvad der menes med ”drm” i mailen kl. 19.56, og han husker
ikke, om han har drøftet den med Steffen Normann Hansen.
Steffen Normann Hansen har forklaret, at en ”SKM meddelelse” må være
en meddelelse fra Skatteministeriet. ”drm” skal nok være ”dem”, og ”os”
skal være ”sig”. Bemærkningen om, at regeringen ikke skulle blande sig,
står helt for hans egen regning og ser fuldstændig tåbelig ud. Han havde
ikke overvejet, at regeringen på nogen som helst måde ville involvere sig.
Han mener, at han talte med Erling Andersen om, at der skulle en presse-
meddelelse ud, fordi de oplevede dette pres. Han orienterede Peter Loft,
men ved ikke, om denne orienterede ministeren.
Samme dag – den 2. august 2010 – udtalte Frode Holm sig i Ekstra Bladet om dob-
beltbeskatningsoverenskomsten med Storbritannien og beskatning af indtægter fra
British Council. Kl. 11.30 sendte Mette Thorn artiklen til Peter Loft, og kl. 14.15
sendte hun den til Ivar Nordland med bemærkning om, at Peter Loft gerne ville vide
noget om dobbeltbeskatningsoverenskomsten.
Kl. 15.51 skrev Ivar Nordland til Peter Loft. Han citerede den relevante bestemmelse
og redegjorde kort for beskatning af indtægter fra British Council. Denne mail vide-
resendte Peter Loft kl. 19.07 til Troels Lund Poulsen uden bemærkninger.
Troels Lund Poulsen har forklaret, at han ikke ved, hvorfor han skulle
involveres i denne lidt tekniske diskussion. Han erindrer ikke at have talt
med Peter Loft om mailen.
Ivar Nordland har forklaret, at pressefolkene spurgte, hvad der var op og
ned, og det gjorde Peter Loft også. Han kom frem til, at man ikke kunne
beskatte Stephen Kinnocks løn fra British Council uanset hvad.
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
1457
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1460.png
Perioden fra den 29. juli til den 9. august 2010
Peter Loft har forklaret, at han mener at kunne huske, at artiklen undrede
ham lidt, så han spurgte Ivar Nordland, om denne kunne forklare ham det.
Det er meget tænkeligt, at Troels Lund Poulsen i en af deres telefonsamta-
ler havde spurgt ham om, hvad der var op og ned i artiklen i Ekstra Bladet,
hvilket så gjorde, at han ringede hjem og sendte svaret videre til ministe-
ren. Han kan ikke forestille sig andet. Der var tale om et nyt aspekt. Han
tror, at ministeren spurgte, om han ikke kunne finde ud af, om Frode
Holm udtalelser ændrede på noget, og om sagen skiftede karakter.
Forinden havde Mette Thorn kl. 14.36 skrevet til Jan Lund, at Ekstra Bladet havde
spurgt til reglerne om skat af lejeindtægter for udenlandske statsborgere. Jan Lund
videresendte mailen til Ivar Nordland, der svarede ham kl. 16.29. Ivar Nordland
havde talt med Peter Loft, og der skulle ikke gives udtalelser til Ekstra Bladet. Mette
Thorn kunne dog skrive, at lejeindtægter skulle beskattes i Danmark, hvis modtage-
ren var skattemæssig hjemmehørende her.
Ivar Nordland har forklaret, at der ham bekendt ikke blev lavet noget sær-
ligt beredskab om lejeindtægterne.
Peter Loft har forklaret, at det var nærliggende, at de prøvede ikke at
kommentere længere, da sagen den 1. juli 2010 var blevet til en egentlig
skattesag.
10.6.2.­Fra­den­4.­til­den­9.­august­2010
I en artikel den 4. august 2010 skrev BT, at avisen kunne dokumentere, at Helle
Thorning-Schmidt og Stephen Kinnock i 5 interviews siden 2006 havde gentaget
den såkaldte ”sløsede fejl” om Kinnocks ophold her i landet.
Samme dag kl. 10.25 skrev Jan Lund til Steffen Normann Hansen, at Carsten Veste-
rø havde meddelt Peter Møller Jensen, at de ikke kunne deltage i et planlagt møde
dagen efter vist nok med begrundelsen, at ministeren kom for tæt på. Han skrev
endvidere, at det ville være uheldigt, hvis de ikke kunne holde mødet, og at Steffen
Normann Hansen ville høre nærmere, når han havde overvejet, hvad Steffen Nor-
mann Hansen eller han kunne gøre.
Steffen Normann svarede kl. 11.55, at han havde aftalt med Peter Loft, at der skulle
holdes et møde med henblik på at vende juraen inden mødet med skatteyder.
Kl. 12.27 skrev Jan Lund til Steffen Normann Hansen, at Peter Møller Jensen ikke
var meget for, at han tog fat i Jura og Samfundsøkonomi, da Erling Andersen var af
1458
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1461.png
Perioden fra den 29. juli til den 9. august 2010
den opfattelse, at SKAT København kunne klare sig selv, specielt nu hvor de ikke
ville deltage. Jan Lund foreslog dog, at han gjorde det.
I et notat med tidsangivelsen ”4. august eftermiddag” har Carsten Vesterø anført,
at Winnie Jensen telefonisk havde meddelt ham, at Steffen Normann Hansen havde
lovet ministeren og departementschefen, at SKAT København tog en faglig snak
med kontoret, inden de afsluttede sagen. Han – Carsten Vesterø – havde talt med
Peter Loft, der var på ferie. Peter Loft var med på, at de tog en faglig snak uden at
gå ind i den konkrete sag. Peter Loft kendte ikke til ønsket fra SKAT København og
ville bede Steffen Normann Hansen om at afklare, hvilke spørgsmål de måtte have.
Den 4. august 2010 kl. 20.52 orienterede Jan Lund Steffen Normann Hansen om,
at Peter Møller Jensen nu havde aftalt med Carsten Vesterø, at de holdt møde i den
følgende uge. Forinden skulle SKAT København have et møde med Frode Holm,
som ville blive betragtet som et indledende møde.
Steffen Normann Hansen svarede kl. 21.15, at det var fint nok, men at det irritere-
de ham, at SKAT København ikke havde orienteret om det nævnte møde, da han
havde orienteret videre, at Frode Holm først kunne møde efter den 19. Kl. 21.37 og
22.32 udvekslede Jan Lund og Steffen Normann Hansen yderligere mails herom.
Sidstnævnte skrev bl.a., at han ville orientere Peter Loft mundtligt.
Lisbeth Rasmussen har forklaret, at hun og Carsten Vesterø var enige
om, at der på mødet alene skulle drøftes de faglige spørgsmål, juraen i
det. Jura og Samfundsøkonomi vidste bl.a. gennem retssagerne noget om
juraen, som SKAT København ikke kunne få på anden måde. Hun var ikke
involveret i drøftelserne om, hvorvidt mødet skulle holdes.
Peter Møller Jensen har forklaret, at han mener, at han talte med Carsten
Vesterø den 5. august 2010. Carsten Vesterø spurgte, om SKAT Køben-
havn havde et behov for at få sparring, og han svarede, at de slet ikke var
kommet så langt i sagsbehandlingen. Den 5.-6. august 2010 trådte han ud
af sagen, fordi der blev truffet beslutning om, at den hørte under Kunde-
service. Hvad der senere skete, var han ikke en del af.
Erling Andersen har forklaret, at Peter Loft og Steffen Normann Hansen
syntes, at sagen skulle vende Jura og Samfundsøkonomi, inden den skulle
afgøres, således at SKAT København fik spillet bold med denne enhed, og
det var han enig i. Han tror, at der i feriedagene kom lidt ”kluntethed” i
det. Jura og Samfundsøkonomi skulle ikke ind i sagsbehandlingen på no-
gen måde, og mødet skulle holdes, når SKAT København var klar til det.
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
1459
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1462.png
Perioden fra den 29. juli til den 9. august 2010
Jan Lund har forklaret, at han ikke ved hvilke overvejelser, Jura og Sam-
fundsøkonomi gjorde sig, men det mundede ud i, at der skulle holdes et
møde, og så vidt han har forstået det, var begge parter glade for mødet.
Michael Frank har forklaret, at da de havde fået indkredset, hvad der var
deres rolle i mødet, kunne de ikke se, at der var noget galt heri.
Steffen Normann Hansen har forklaret, at han og Peter Loft af og til havde
talt om, at det var hensigtsmæssigt, at de fik de juridiske regler klarlagt,
inden de gjorde sagen færdig. De var enige om, at der skulle holdes et
møde, og de holdt øje med, at det blev afholdt. Departementschefen kun-
ne vel godt pålægge regionen at holde et sådant møde. Det er muligt, at
han har talt med Erling Andersen om afholdelse af et møde. Han – Steffen
Normann Hansen – talte ikke med Carsten Vesterø om eftermiddagen.
Han havde en forventning om, at han skulle orienteres om alle vigtige
sagsbehandlingsskridt i sagen. Han kan ikke huske, hvad han var irriteret
over. Han mente, at det var væsentligt at få holdt mødet med Koncerncen-
tret inden mødet med skatteyderne.
Han har ikke fornemmelse af, om Peter Loft orienterede ministeren. Peter
Loft havde indtil da ikke givet udtryk for, om han orienterede ministeren
eller Peter Arnfeldt.
Carsten Vesterø har forklaret, at han den 4. august 2010 blev kontakt af
Winnie Jensen, der sagde, at Steffen Normann Hansen havde lovet mini-
steren og Peter Loft, at fagkontoret tog en faglig snak med SKAT Køben-
havn, inden regionen traf afgørelse. Han lavede et notat herom, da han i
første omgang syntes, at det var en lidt dårlig ide. Winnie Jensen sagde, at
de alene skulle svare på principielle spørgsmål og sikre, at SKAT Køben-
havn var opmærksomme på eventuelle nye afgørelser.
Hans bekymring gik på, at han jo godt vidste, hvilken sag der lå bag, og
det kunne blive lidt svært at sikre sig, at man holdt sig helt til det prin-
cipielle. Han blev ikke bedt om at deltage i et møde den 5. august 2010.
Han talte med Ivar Nordland, der i allerhøjeste grad var enig i, at det var
en dårlig ide.
Han ringede herefter til Peter Loft, der var på ferie. Peter Loft sagde, at de
vel godt kunne holde mødet, hvis de alene skulle tale om de principielle
1460
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1463.png
Perioden fra den 29. juli til den 9. august 2010
aspekter vedrørende skattepligt. Det accepterede han derfor. Peter Loft
sagde også, at han ikke havde hørt noget om et møde.
Det var ministeriet og ikke ”ministeren”, der kom for tæt på. Der var ikke
sket noget epokegørende på området. Der var få afgørelser, som SKAT
København klart måtte have kendskab til. Efter samtalen med Peter Loft
talte han med Jan Lund, og de aftalte, at han skulle sige til Peter Møller
Jensen, at det var i orden.
Ivar Nordland har forklaret, at han mener, at han talte med Carsten Ve-
sterø tættere på den 30. august 2010. Carsten Vesterø sagde, at denne
ikke var meget for mødet, og det kunne han godt forstå. De blev enige
om, at Carsten Vesterø skulle ringe til Peter Loft, og Loft mente godt, at
man kunne holde mødet. Han – Ivar Nordland – mente, at de kunne blive
mistænkt for at blande sig i den konkrete sagsbehandling, hvis de holdt
møde med sagsbehandlerteamet.
Peter Loft har forklaret, at han svarede Carsten Vesterø, at han ikke men-
te, at ideen om at holde et møde var noget, som han havde hørt meget om
tidligere, men at han ikke havde noget at indvende imod det. Det var klogt
nok, forudsat at de selvfølgelig holdt sig indenfor de grænser, som alle
kendte, nemlig at afgørelseskompetencen entydigt lå hos SKAT Køben-
havn. Han husker ikke, om Carsten Vesterø nævnte ministeren, og han er
ret sikker på, at han ikke drøftede muligheden med ministeren.
Winnie Jensen har forklaret, at Steffen Normann Hansen ringede til hende
og bad om, at de stod til rådighed med juridisk viden. Hun ringede til Car-
sten Vesterø og bad ham om, at de prioriterede at stå til rådighed for et
møde med SKAT København. Hun husker svagt, at han talte om at vende
spørgsmålet med Peter Loft. Det havde hun ikke noget problem med.
Hun erindrer ikke, at Steffen Normann Hansen skulle have sagt, at han
havde lovet ministeren og departementschefen, at de skulle holde mødet.
Hun husker, at Steffen Normann Hansen ønskede, at de stod til rådighed,
og hun mener også, at det var sådan, hun gav det videre til Carsten Ve-
sterø.
Samme dag – den 4. august 2010 – videresendte Peter Arnfeldt til Jan Kjærgaard en
del af en mail om, at Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnock lukrerede på det
danske og engelske skattesystem. Peter Arnfeldt skrev, at Jan Kjærgaard måtte gøre,
hvad han ville med tippet, og at han ikke selv ville stå inde for validiteten.
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
1461
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1464.png
Perioden fra den 10. til den 12. august 2010
Jan Kjærgaard har forklaret, at han omkring den 1. august 2010 fik ho-
vedansvaret for dækningen af sagen, og at mailen genetablerede hans og
Peter Arnfeldts ”normale intime kontakt”. Han noterede sig indholdet,
men foretog sig ikke yderligere.
Peter Arnfeldt har forklaret, at Jan Kjærgaard den 2. august 2010 havde
lavet en artikel om, at Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnock tjente
fedt på lejligheden i London. Efterfølgende ringede Jan Kjærgaard til ham,
og i den forbindelse gav han ham tippet, som viste, at konstruktionen var
lovlig. Tippet havde han fået fra en gammel studiekammerat.
Den 6. august 2010 skrev Helle Thorning-Schmidt til Justitsministeriet, Civilkonto-
ret, og berigtigede de oplysninger, som hun tidligere havde afgivet.
Samme dag holdt SKAT København møde med Frode Holm. Fra SKAT København
deltog Søren Hansen, Hanne Dahl Kofod og Inger Kirstine Sommer Hansen. Af et
referat udarbejdet af sidstnævnte fremgår, at konklusionen på mødet blev, at SKAT
ville gennemgå det materiale, som Frode Holm havde udleveret, og at han skulle
sende visse yderligere oplysninger.
Den 9. august 2010 kl. 11.38 skrev Thomas Nørmark Krogh til Peter Loft og stillede
nogle spørgsmål om beskatning af personer ansat ved British Council. Peter Loft
videresendte kl. 11.45 mailen til Mette Thorn, der kl. 13.00 skrev tilbage, at andre
journalister havde fået oplyst, at det kom for tæt på en konkret sagsbehandling. Mail-
strengen sendte hun kl. 13.18 til Peter Arnfeldt uden bemærkninger og kl. 14.31 til
Ivar Nordland med bemærkning om, at Peter Loft under alle omstændigheder gerne
ville kende svaret på BT’s spørgsmål, når Ivar Nordland havde tid.
Ivar Nordland har forklaret, at BT fiskede efter, om man kunne beskatte
Stephen Kinnock, hvis han havde andre indtægter, hvortil svaret var ja,
hvis han var skattemæssigt hjemmehørende i Danmark.
10.7­ Perioden­fra­den­10.­til­den­12.­august­2010
Den 10. august 2010 sendte Thomas Nørmark Krogh en mail til Peter Arnfeldt med
spørgsmål om beskatning af vederlag fra British Council og andre indtægter, herun-
der lejeindtægter.
1462
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1465.png
Perioden fra den 10. til den 12. august 2010
Peter Arnfeldt har forklaret, at Thomas Nørmark Krogh dagen før havde
sendt samme spørgsmål til Koncerncentret og var blevet afvist. Han afviste
også at svare på spørgsmålene.
Lisbeth Rasmussen har i sine dagbogsnotater anført, at hun i ugen 9.-15. august
2010 blev inddraget i sagen og holdt møde den 10. august 2010 med Erling Ander-
sen og Peter Møller Jensen.
Peter Møller Jensen har forklaret, at han tror, at sagen på mødet den 10.
august 2010 blev endeligt overdraget til Lisbeth Rasmussen.
Der foreligger et ”internt notat” for sagen på 24 sider dateret den 25. august 2010
og udarbejdet af Søren Hansen. Notatet indeholder bl.a. en angivelse af sagens pro-
blemstillinger, en tidslinje med oplysninger om Helle Thorning-Schmidt og Stephen
Kinnocks forhold samt skattemæssige oplysninger for indkomstårene 1998 – 2009.
Erling Andersen har i sin redegørelse oplyst, at han fandt det hensigtsmæssigt at
kontakte Peter Loft og orientere ham om sagen, presseomtalen osv. Det skete på
et møde på Peter Lofts kontor den 10. august 2010. Der var tale om et kort møde
uden dagsorden eller referat. De aftalte nyt møde den 13. august 2010, hvor Lisbeth
Rasmussen og Ivar Nordland skulle deltage.
Peter Loft har i sin redegørelse også oplyst, at han og Erling Andersen holdt møde
om sagen den 10. august 2010.
Peter Arnfeldt har forklaret, at han ikke var klar over, at der blev holdt
møder mellem Koncerncentret og SKAT København om sagen.
Troels Lund Poulsen har forklaret, at han ikke blev orienteret om mødet.
På et tidspunkt i løbet af august blev han orienteret om, at der var en dia-
log med SKAT København om nogle principielle spørgsmål.
Inger Kirstine Sommer Hansen og Hanne Dahl Kofod har forklaret, at de
ikke havde kendskab til mødet.
Lisbeth Rasmussen har forklaret, at hun godt vidste, at mødet blev af-
holdt. Hun fik at vide, at mødet handlede om en løs, generel snak. Hun
ved ikke, om der var dokumenter på bordet, eller om Peter Loft kom med
instruktioner eller forslag til sagsbehandlingen. Det smittede ikke af på
arbejdet i sagsbehandlergruppen.
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
1463
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1466.png
Perioden fra den 10. til den 12. august 2010
Erling Andersen har forklaret, at de på et tidligt tidspunkt i august 2010
fik en melding fra Frode Holm om, at det måtte forventes, at man ville
offentliggøre afgørelsen. De var nødt til at respektere, at de stod med en
sag, som var meget omtalt, og som vel også ville blive vendt, drejet, vægtet
og vendt på hovedet. Det drøftede de på møderne med Peter Loft.
Han var meget bevidst om, at agterskrivelsen gerne skulle kunne afklare
alle spørgsmål i stedet for at give anledning til nye spørgsmål.
Forholdsvis hurtigt kom sagsbehandlerne til den opfattelse, at der var tale
om en tilflyttersag, da Stephen Kinnock var fraflyttet i 1999. Han var
ikke tæt på sagsbehandlingen, men stolede på, at medarbejderne kunne
foretage en kvalificeret sagsbehandling, på hvilket grundlag de kunne af-
gøre sagen. Fra dag ét sendte han det klare signal, at sagen skulle afgøres
fuldstændig korrekt.
Han tog initiativet til mødet den 10. august 2010 med Peter Loft. Han
syntes, at det var naturligt, at han orienterede Peter Loft om fremdriften
i sagen. De diskuterede forskellige aspekter, herunder at det var en tilflyt-
tersag. De talte bl.a. om at have arbejde under ophold i Danmark sam-
menholdt med moderne livsførelse med sms, mails osv. Peter Loft syntes,
at det kunne være godt, hvis SKAT København prøvede at gå lidt videre
med et par af de tekniske ting. Det drejede sig om tilflytterspørgsmålet og
arbejdsdelen.
Peter Loft tilkendegav, at det ville være hensigtsmæssigt, at han senest
tre dage før, at agterskrivelsen skulle sendes, blev orienteret herom, så
han havde mulighed for at orientere ministeren og eventuelt udarbejde
et presseberedskab. Det aftalte de, ligesom de aftalte, at de skulle mødes
igen den 13. august 2010 for at drøfte de tekniske aspekter lidt nærmere.
På dette møde skulle Ivar Nordland og Lisbeth Rasmussen også deltage.
Han erindrer ikke, at han i denne periode talte med Steffen Normann
Hansen om sagen.
Han valgte den 10. august 2010 at orientere Peter Loft om, at han havde
styr på sagsbehandlingen. Det var så Peter Lofts initiativ, at denne godt
ville drøfte nogle tekniske aspekter lidt mere og tage et yderligere møde.
Peter Loft har forklaret, at Erling Andersen bad om mødet. Erling Ander-
sen ville gerne orientere om, hvordan han havde tilrettelagt arbejdet og
generelt om sagsbehandlingen. De talte om, at der ville være en enorm
1464
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1467.png
Perioden fra den 10. til den 12. august 2010
interesse knyttet til sagen, og at det var muligt, at afgørelsen ville blive
offentliggjort. Det var derfor vigtigt, at SKAT København var meget på-
passelig med den måde, de udtrykte sig på. Det var en sag, hvor det var
særligt vigtigt, at der ikke blev begået fejl. De talte også om, at han gerne
ville have et par dages respit, når afgørelsen var klar, så han kunne få
bygget et beredskab op.
Han er ret sikker på, at Erling Andersen allerede da sagde, at de var klar
over, at skattepligten var ophørt, og at det var en tilflyttersag, hvis det var
noget. Det gav en første pejling af, hvor sagen mest sandsynligt ville lande.
Erling Andersen nævnte også, at der var den komplikation, at der havde
været en fejlagtig registrering i Københavns Kommune af skattepligtsfor-
holdene fra 2000 til omkring 2006, idet Stephen Kinnock i denne periode
havde stået opført som fuldt skattepligtig. Han husker ikke, om de talte
om betydningen af, at man arbejdede her i landet, herunder brug af sms
og telefonopkald, men det er muligt.
Han har på fornemmelsen, at Erling Andersen gav ham et oversigtsark
med en tidslinje. Det kan godt have været tilsvarende notatet dateret den
25. august 2010, men måske kortere. Han kiggede ikke nærmere på det,
men mener, at han gav det til Ivar Nordland.
De aftalte et nyt møde, hvor de hver ville tage en kyndig person med.
Mødet skulle dreje sig om forskellige aspekter, herunder betydningen af
at arbejde her. Han ville gerne have en med, som kunne sige, om det lød
som den rigtige vej at gå, for det var han ikke i stand til. De berørte også
ideen om at holde et teknikermøde.
Erling Andersen har supplerende forklaret, at han ingen erindring har
om, at han på mødet den 10. august 2010 udleverede noget på skrift til
Peter Loft.
Den 11. august 2010 kl. 14.49 sendte Jan Kjærgaard en netartikel fra Reuters Finans
af Erik Matzen om dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Storbritannien til Peter
Arnfeldt og spurgte, om Matzen havde fat i noget. Forinden havde Jan Kjærgaard
og Peter Arnfeldt fra kl. 14.38 haft en telefonsamtale på 7 minutter og 27 sekunder.
Jan Kjærgaard har forklaret, at han under telefonsamtalen med Peter Arn-
feldt fik ros for nogle artikler, som han havde skrevet om sagen, herunder
at det var kommet frem, at Frode Holms salær blev betalt af Socialdemo-
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
1465
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1468.png
Perioden fra den 10. til den 12. august 2010
kraterne. Han mener ikke, at han fik noget svar på mailen, i hvert fald
ikke på skrift.
Peter Arnfeldt har forklaret, at han ikke kan huske, hvad de snakkede om.
Han svarede ikke på mailen.
Samme dag kl. 11.30 skrev Winnie Jensen til Carsten Vesterø og spurgte, hvornår
de havde aftalt møde med SKAT København om generelle skattepligtsproblemstil-
linger – hvis Steffen Normann Hansen skulle spørge.
Kl. 11.32 svarede Carsten Vesterø, at der ikke var aftalt noget mødetidspunkt. Peter
Møller Jensen havde den 6. august 2010 meddelt, at de endnu ikke var klar med
eventuelle spørgsmål.
Lisbeth Rasmussen har forklaret, at hun overtog opgaven med at arrange-
re et møde sammen med sagen. Senere nævnte hun for Carsten Vesterø,
at hun gerne ville have en drøftelse med dem, men de var enige om at
vente lidt.
Peter Møller Jensen har forklaret, at det godt kan være, at han talte med
Carsten Vesterø den 6. og ikke den 5. august 2010. Han følte ikke noget
pres til, at der skulle være et samarbejde.
Søren Hansen har forklaret, at han ikke havde spørgsmål, som, han fandt,
ville være hensigtsmæssigt at drøfte med specialister i Koncerncentret.
Reglerne var rimeligt klare. De skulle have afdækket, hvor meget Stephen
Kinnock var i Danmark. Den metode, de anvendte, svarede til normal
praksis. Der var intet, der indikerede, at Stephen Kinnock havde noget
arbejdsforhold i Danmark. De fik de oplysninger, som de bad om.
Erling Andersen har forklaret, at han opfatter det som en dialog, der var-
mede op til mødet den 30. august 2010. Når de var klar med agterskri-
velsen, skulle de holde et møde med Jura og Samfundsøkonomi og se,
om de var enige om de juridiske vurderinger. Det var ikke for, at Jura og
Samfundsøkonomi skulle tage et medansvar.
Carsten Vesterø har forklaret, at det var meget naturligt, at Winnie Jensen
rykkede, da hun af Steffen Normann Hansen var blevet bedt om at sige det
videre til ham – Carsten Vesterø.
1466
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1469.png
Perioden fra den 10. til den 12. august 2010
Winnie Jensen har forklaret, at hun efter sin ferie skrev en mail til Carsten
Vesterø for at følge op på det, som hun havde sat i gang.
Ivar Nordland har forklaret, at han blev bedt om at komme til Peter Lofts
kontor den 12. august 2010. Peter Loft fortalte, at han ville tale med ham
om skattesagen. Peter Loft sagde, at der gik alle mulige rygter om, at
Stephen Kinnock var homoseksuel, men sagde også, at det var uden be-
tydning for sagen. Han fortalte, at han havde haft et møde den 10. august
med Erling Andersen, og at de skulle have et nyt møde den 13. august
2010. Loft ville gerne have ham med til dette møde, for han stolede ikke
på SKAT Københavns juridiske vurderinger, da SKAT København åben-
bart ved en fejl havde smidt Stephen Kinnock ud af skattepligten. Han
– Ivar Nordland – opfattede det sådan, at der på mødet skulle foregå en
form for juridisk sparring.
Peter Loft gav ham et notat, som Loft havde fået af Erling Andersen. Den-
ne havde sagt, at det var nemmere, at Peter Loft fik hele notatet, end at
Erling Andersen skulle sortere i det. Forsiden på notatet ligner forsiden på
notatet dateret den 25. august 2010. Han havde notatet 1-1�½ time, inden
han afleverede det tilbage.
I notatet kunne man læse korrespondancen med Helle Thorning-Schmidts
tidligere rådgiver, der skrev til SKAT København, at Stephen Kinnock ikke
var skattepligtig til Danmark, men gerne ville være det, for så vidt angik
ejendommen i København. Han husker også den CV-agtige oversigt i no-
tatet. Der var ikke noget, der tydede på, at de ikke var fraflyttet i 1999,
og der var heller ikke noget, der entydigt tydede på, at Stephen Kinnock
skulle være genindtrådt i skattepligten.
Peter Loft har forklaret, at han den 12. august 2010 orienterede Ivar Nord-
land om, at han gerne ville have ham med til mødet. Han gav notatet til
Ivar Nordland, da det var det materiale, som han havde, og hvis Nordland
ville sætte sig lidt ind i sagen inden mødet. Det gav Ivar Nordland et ri-
meligt godt grundlag for at sige, hvilke retsregler der skulle anvendes, om
SKAT København var på rette spor, eller om Nordland syntes, at der skulle
tages noget andet i overvejelse.
Han nævnte bl.a. for Ivar Nordland, at Stephen Kinnock havde stået fejl-
agtigt registreret i 6 år efter 1999. Dette gav ham ikke mistillid til SKAT
København. Det var ikke SKAT København, der havde lavet fejlen, og han
var i øvrigt ikke bange for, at de ikke kunne håndtere sagen.
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
1467
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1470.png
Perioden fra den 13. til den 25. august 2010
Han kan med 100% sikkerhed udelukke, at han sagde, at Stephen Kin-
nock var homoseksuel. Han hørte ikke dette rygte, før Erling Andersen
omkring den 31. august 2010 nævnte det, men han kan godt have sagt, at
der gik rygter om, at parret ikke var samlevende.
10.8­ Perioden­fra­den­13.­til­den­25.­august­2010
Den 13. august 2010 blev der holdt et møde med deltagelse af Peter Loft, Ivar Nord-
land, Erling Andersen og Lisbeth Rasmussen.
Under mødet gjorde Ivar Nordland nogle notater, herunder om dokumentation for
ophold, et sommerhus i Danmark, en udlejningsejendom i London, flybilletter, kre-
ditkortoplysninger, ”helvedes dybt ned!” og ”19/8 eller senere – hvor hurtigt”.
Der er ikke enighed om, hvorvidt et notat om en forespørgsel fra Helle Thorning-Sch-
midt om hendes skatteforhold blev omtalt på mødet. I et notat, som Ivar Nordland
modtog på mail den 27. august 2010, er anført, at Helle Thorning-Schmidt som
medlem af Europa-Parlamentet ikke var udsendt af den danske stat, og at hun derfor
skulle opfylde de almindelige skattepligtskriterier, hvis hun ønskede at opretholde
sin skattepligt til Danmark.
Lisbeth Rasmussen har sidst i sine dagbogsnotater anført, at der tidligt i forløbet
var et møde, hvori Peter Loft, Ivar Nordland, Erling Andersen og hun selv deltog.
På mødet blev det oplyst, at departementet i et gammelt notat i generelle vendinger
havde udtalt, at Helle Thorning-Schmidt ikke var skattepligtig, men det antoges, at
ledelsen i Socialdemokratiet havde givet hende besked om at betale skat i Danmark,
og dermed var der taget stilling til skattepligten.
Erling Andersen har i sin redegørelse oplyst, at der på mødet den 13. august 2010
blev talt om, at sagsbehandlingen var så langt fremme, at det var SKAT Københavns
vurdering, at Stephen Kinnock næppe var skattepligtig til Danmark.
Peter Loft har i sin redegørelse oplyst, at efter hans erindring orienterede Erling
Andersen på møderne den 10. og 13. august 2010 ham alene om sagens organisato-
riske placering og om generelle bemandingsspørgsmål. På dette stadium mente han
således ikke at have kendskab til sagens materielle indhold udover fra avislæsning.
Troels Lund Poulsen har forklaret, at han ikke fik referat af møderne, og
han fik ikke oplysning om, at SKAT København regnede med at træffe
afgørelse om, at Stephen Kinnock ikke var skattepligtig.
1468
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1471.png
Perioden fra den 13. til den 25. august 2010
Inger Kirstine Sommer Hansen har forklaret, at hun ikke havde kendskab
til mødet den 13. august 2010. På dette tidspunkt var alt normalt i sags-
behandlingen.
Hanne Dahl Kofod har forklaret, at hun ikke hørte, hvad der skete på mø-
det den 13. august 2010. Lisbeth Rasmussen ændrede ikke opfattelse af,
hvordan tingene skulle gribes an.
Lisbeth Rasmussen har forklaret, at hun og Ivar Nordland på mødet den
13. august 2010 drøftede nogle faglige spørgsmål omkring kildeskattelo-
vens §1 og §7. Hun spurgte herom, da Ivar Nordland var tættere på bl.a.
Skatterådet og verserende retssager. De var meget på linje.
Peter Loft var helt optaget af og fokuseret på, at det var svært at forstå,
hvordan de med det billede, som Helle Thorning-Schmidt havde tegnet
af sig selv og familien, kunne stå i den situation. Erling Andersen oplyste
om, hvad SKAT København var i gang med, hvor langt de var og det frem-
adrettede arbejde.
Ud fra det, som de vidste på dette tidspunkt om opholdsdage, karakteren
af opholdet og det arbejdsmæssige, havde det en retning mod, at Stephen
Kinnock næppe var skattepligtig til Danmark. De orienterede om, at hvis
tendensen fortsatte, var det sandsynligt, at de ville ende der. De oplyste
bl.a., at opholdsdagene lå under 180 dage. De var ikke inde på sagsbe-
handlingen.
Under mødet fortalte Ivar Nordland, at de i et arkiv havde fundet et notat,
hvori man havde forholdt sig til et skattespørgsmål, der vedrørte Helle
Thorning-Schmidt. Det drejede sig om 1999/2000, hvor parret bosatte sig
i udlandet. Ministeriet havde fundet ud af, at hun ikke var skattepligtig,
men der var nogen, der mente, at hun alligevel skulle betale skat her. Ivar
Nordland antog, at det var ledelsen i Socialdemokratiet. De lagde i den
videre sagsbehandling til grund, at Helle Thorning-Schmidt var skatte-
pligtig.
Hun skrev nogle stikord ned fra mødet den 13. august 2010, men fik dog
ikke noteret datoen. Fra uge 34 (23. til 29. august) noterede hun dagligt,
enten ved at lave nogle stikord i sin kalender eller på gule lapper. Egentlig
prosatekst skrev hun fra uge 34.
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
1469
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1472.png
Perioden fra den 13. til den 25. august 2010
Erling Andersen har forklaret, at han ikke nøjagtigt erindrer, hvilke emner
de drøftede på mødet den 13. august 2010. Han husker, at Ivar Nordland
nævnte et notat, der gik på, at Helle Thorning-Schmidt i princippet kun-
ne have sluppet sin skattepligt i 1999, men at hun valgte fortsat at være
skattepligtig. Det blev sagt, at nogen åbenbart havde syntes, at hun stadig
skulle betale skat.
De tilkendegav, at hvis gennemgangen af det materiale, som de fik, viste
det samme som hidtil, så tydede det på, at Stephen Kinnock ikke ville
være skattepligtig til Danmark. De vidste, at der var tale om en tilflytter-
sag, fordi SKAT havde sluppet skattepligten på Stephen Kinnock.
Udgangen på mødet blev, at Peter Loft skulle have en orientering om
agterskrivelsen som tidligere aftalt. Han har ikke nogen erindring om,
at Peter Loft på noget tidspunkt sagde til ham, at han orienterede Troels
Lund Poulsen, men det var hans fornemmelse, at Peter Loft var i løbende
dialog med ministeren.
Ivar Nordland har forklaret, at Erling Andersen på mødet den 13. august
2010 sagde, at de kiggede på 2007 og frem, idet alt andet var forældet.
Erling Andersen fortalte om nogle forhold ved et sommerhus her i landet
og en lejlighed i London. Herefter redegjorde Erling Andersen for, hvad
parret havde oplyst om antal dage, som Stephen Kinnock havde været i
Danmark.
Peter Loft spurgte ind til kontrollen af oplysningerne, herunder om der var
kreditkortoplysninger. Erling Andersen svarede, at det var de i gang med
at undersøge. I en afslutningsreplik sagde Peter Loft noget i retningen af,
”at i denne sag var det nu alligevel vigtigt at gå helvedes dybt ned”.
Så vidt han husker, spurgte Peter Loft, hvornår han kunne få en ny sags-
fremstilling. Erling Andersen sagde, at han havde en aftale med Frode
Holm den 19. august 2010, så det blev nok senere end det. Hans notater
dækker hertil.
Lisbeth Rasmussen redegjorde herefter for juraen. SKAT København be-
tragtede det som en tilflyttersag, og som de så det, var der ikke dage nok
til, at Stephen Kinnock blev skattepligtig.
Hertil sagde Peter Loft, at Stephen Kinnock da måtte være skattepligtig
på grund af centrum for livsinteresser. Han – Ivar Nordland – svarede, at
1470
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1473.png
Perioden fra den 13. til den 25. august 2010
centrum for livsinteresser ikke var relevant i denne sammenhæng. Peter
Loft sagde, om man så ikke kunne indfortolke centrum for livsinteresser i
dansk skattepligt. Det afviste Lisbeth Rasmussen og han. Det ville være en
praksisændring, og oppositionslederen var næppe den første, man skul-
le lave en praksisændring på. Peter Loft fortsatte, om de så ikke kunne
skrive, at Stephen Kinnock ikke var skattepligtig her til landet, men har
centrum for livsinteresser her. De svarede, at det kunne man ikke.
Senere sagde han – Ivar Nordland – at han ikke kunne se, at skattepligten
kunne være indtrådt i 2009. De drøftede ikke, om det var en fejl, at Ste-
phen Kinnock ikke var skattepligtig fra 1999.
Notatet om Helle Thorning-Schmidts skatteforhold blev ikke drøftet. Se-
nere bad han Erik Jørgensen finde, hvad der var på en gammel sag, som
han kunne huske. Han nævnte notatet for Lisbeth Rasmussen under en
samtale den 16. september 2010.
Peter Loft har forklaret, at Erling Andersen på mødet den 13. august 2010
nævnte, at Stephen Kinnocks skattepligt var ophørt i 1999, at han efter de
foreløbige opgørelser ikke var i nærheden af 180 dage, og at der ikke var
meget, der tydede på, at han havde udført arbejde i noget videre omfang.
Ivar Nordland nævnte en ældre sag om Helle Thorning-Schmidts skatte-
pligt, da hun var europaparlamentariker.
De talte om, at afgørelsen skulle kunne holde til et hvilket som helst tryk,
og at den ville blive udsat for et meget voldsomt tryk fra alle de forskellige
grupper. De havde en begrundet formodning om, at afgørelsen ville blive
offentliggjort.
Han tror, at han spurgte, hvad man gjorde for at oplyse sådan en sag,
herunder om man spurgte luftfartsselskaber. Han kan godt have sagt ”hel-
vedes dybt ned”. Han sagde, at det var vigtigt, at man fra SKATs side var
virkelig grundig i denne sag. Antallet af opholdsdage blev nævnt, men ikke
diskuteret.
Han mener bestemt ikke, at han bad om en ny sagsfremstilling. Han har
på intet tidspunkt udtalt sig om, hvad udfaldet af sagen skulle være eller
burde være. Han kan ikke udelukke, at han spurgte om, hvorvidt det hav-
de nogen betydning, hvor der var centrum for livsinteresser, men han har
ikke bedt om, at dette skulle indgå i afgørelsen.
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
1471
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1474.png
Perioden fra den 13. til den 25. august 2010
Efter hvert møde – i hvert fald de sidste fire og han tror også det første –
orienterede han ministeren om sagens tilrettelæggelse. I hvert fald efter
andet møde (den 13. august 2010) orienterede han ministeren om, at det
var en potentiel tilflyttersag, og at de foreløbige opgørelser tydede på, at
Stephen Kinnock ikke havde været i Danmark de foreskrevne 180 dage.
Ministeren har således fra midten af august vidst, at det så ud til, at det vil-
le ende med, at Stephen Kinnock ikke var skattepligtig. Han tror ikke, at
han gik i detaljer, men han orienterede løbende efter de følgende møder.
Erling Andersen har supplerende forklaret, at de på mødet den 13. august
2010 givet har drøftet tilflyttersituationen, fraflyttersituationen, og hvad
der i øvrigt var omkring skattepligt. Han kan ikke komme det nærmere.
Han kan ikke erindre, at der skulle have været en ordveksling, hvorunder
Peter Loft skulle have sagt, at Stephen Kinnock da måtte være skatte-
pligtig på grund af centrum for livsinteresser. Han husker intet om, at
Peter Loft skulle have sagt, om man så ikke kunne indfortolke centrum
for livsinteresser i dansk skattepligt. Ordvekslingen om, at det ville være
en praksisændring, erindrer han ikke, men de talte sammen en times tid
frem og tilbage, og ordvekslingen kan sagtens have været der.
Lisbeth Rasmussen har i sine dagbogsnotater anført, at Ivar Nordland efter mødet
ringede til Erling Andersen og sagde, at de skulle holde fast i, at det var deres afgø-
relse, og at han i øvrigt var enig i deres vurderinger.
Erling Andersen har i sin redegørelse anført, at han i ugen efter mødet blev ringet op
af Ivar Nordland, der understregede, at det var SKAT København alene, som skulle
træffe beslutning i sagen. Ivar Nordland var i øvrigt enig i, at meget tydede på, at
Stephen Kinnock ikke var skattepligtig.
Lisbeth Rasmussen har forklaret, at Erling Andersen orienterede hende
om telefonsamtalen med Ivar Nordland, der havde sagt, at Erling Ander-
sen skulle vide, at han var helt på linje med SKAT København i det, som
de havde sagt, og at det var deres afgørelse. Hvad der lå bag opringningen,
ved hun ikke.
Erling Andersen har forklaret, at Ivar Nordland umiddelbart efter mødet
ringede til ham og sagde, at han mente, at SKAT København så rigtigt – at
det var en tilflyttersituation, og at Stephen Kinnock ikke var skattepligtig,
hvis de foreliggende oplysninger kunne bekræftes. Ivar Nordland opfordre-
1472
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1475.png
Perioden fra den 13. til den 25. august 2010
de ham til at holde fast i, at det var SKAT København, der skulle træffe
afgørelsen. Han spurgte ikke Ivar Nordland, hvorfor han ringede.
Ivar Nordland har forklaret, at forløbet af mødet godt kunne give anled-
ning til overvejelser om, hvordan kompetencefordelingen egentlig var.
Endvidere var den nye bekendtgørelse om varetagelsen af told- og skatte-
forvaltningens opgaver kommet. Han ringede derfor til Erling Andersen
for at minde ham om, at det var SKAT København, der bestemte. Han
nævnte også, at de var enige om, hvordan sagen skulle bedømmes.
Erling Andersen har i sin redegørelse anført, at Peter Loft på kanten af et andet
møde, vist nok den 16. august 2010, udleverede et antal kopier af presseklip om sa-
gen til ham. Peter Loft bad ham om at få en sagsbehandler til at læse dem igennem
og vurdere påstandene, hvad Lisbeth Rasmussen gjorde.
Troels Lund Poulsen har forklaret, at presseklippene var samlet af Peter
Arnfeldt, som gav dem til ham. Han afleverede presseklippene til Peter
Loft og bad om, at der blev lavet et presseberedskab. Han havde ikke
kendskab til, at presseklippene blev givet videre til SKAT København.
Lisbeth Rasmussen har forklaret, at Erling Andersen efter et møde den 16.
august 2010 med bl.a. Peter Loft og Steffen Normann Hansen kom hjem
med en stak presseklip og bad hende om at forfatte nogle kommentarer
hertil. Det gjorde hun i et notat – presseklipnotatet – som findes i flere
versioner. Hun så det i sammenhæng med de bemærkninger, som Peter
Loft var kommet med på mødet den 13. august 2010. Hun forstod det
sådan, at hun skulle gennemgå presseklippene og se, om der var noget
interessant, som de kunne bruge. Det var der ikke.
Erling Andersen har forklaret, at Peter Loft i forbindelse med et møde den
16. august 2010 gav ham en stak presseklip og bad om, at en sagsbehand-
ler øjede dem igennem for at se, om der var noget i det, der blev nævnt.
Peter Loft bad ikke om et notat, men det lavede Lisbeth Rasmussen. I
notatet lagde Lisbeth Rasmussen også enkelte fakta-oplysninger ind.
Steffen Normann Hansen har forklaret, at han var med til mødet den 16.
august 2010. Der blev givet en status på, hvor de var henne. Peter Loft
gav på et tidspunkt i forløbet Erling Andersen en stak presseklip, men han
husker ikke, om det var på dette møde. Han erindrer, at SKAT København
på et forholdsvis tidligt tidspunkt sagde, at de forventede, at der ikke var
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
1473
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1476.png
Perioden fra den 13. til den 25. august 2010
skattepligt. Det var måske på mødet, men Erling Andersen kan også have
fortalt det i en telefonsamtale.
Peter Loft har forklaret, at han i forbindelse med et møde gav Erling An-
dersen en stak presseklip, som han havde fået af ministeren. Ministeren
havde spurgt ham, om han ikke kunne gå det igennem og bygge et pres-
seberedskab op. Han sagde til Erling Andersen, om de ville lave en slags
presseberedskab ud fra betragtningen, at det nok var argumenter af denne
karakter, ”vi” ville blive mødt med, når afgørelsen blev truffet. Det accep-
terede Erling Andersen.
I mail af 17. august 2010 henledte Simon Andersen Erling Andersens opmærksom-
hed på, at Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnock tidligere havde udtalt sig om
Kinnocks ophold her i landet i bl.a. bøger, et ugeblad og aviser.
Simon Andersen har forklaret, at han sendte en række mails til Erling
Andersen for at få sagen belyst. Han ønskede ikke at oplyse, om Erling
Andersen svarede.
Erling Andersen har forklaret, at han ikke bevarede henvendelserne fra
Simon Andersen, men sendte stort set alle mails videre til Lisbeth Ras-
mussen.
Den 19. august 2010 citerede Jan Kjærgaard i Ekstra Bladet Frode Holm for, at han
forventede en fuldstændig ren erklæring fra SKAT i den følgende uge, og at erklæ-
ringen ville blive offentliggjort. I artiklen anføres, at meget tydede på, at Frode Holm
under hånden havde fået meddelt indholdet af afgørelsen.
Samme dag kl. 8.29 skrev Peter Loft til Steffen Normann Hansen med henvisning til
artiklen, at han syntes, at de var nødt til at melde et eller andet ud.
Kl. 9.16 bragte ekstrabladet.dk også en artikel af Jan Kjærgaard om sagen. Frode
Holm udtalte heri tillige, at han forventede, at det blev fastslået, at Stephen Kinnock
efter reglerne havde betalt skat i England i 2007 og 2008, at han var skattehjemhø-
rende i Danmark fra 2009, og at han var skattefastsat i overensstemmelse med den
indleverede selvangivelse.
Denne artikel sendte Peter Arnfeldt kl. 10.17 til bl.a. Troels Lund Poulsen og Peter
Loft.
1474
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1477.png
Perioden fra den 13. til den 25. august 2010
Kl. 14.21 sendte Mette Thorn en pressemeddelelse til Erling Andersen, cc Steffen
Normann Hansen, til godkendelse. Af pressemeddelelsen fremgik bl.a., at SKAT
ikke kunne udtale sig om konkrete sager, men generelt understregede man, at SKAT
ikke meddelte afgørelser under hånden.
Jan Kjærgaard har forklaret, at han denne dag talte med Peter Arnfeldt,
der pumpede ham for oplysninger om, hvad Frode Holm mere præcist
havde sagt. Peter Arnfeldt var irriteret over, at han brugte Frode Holm
som sandhedsvidne.
Peter Arnfeldt har forklaret, at han ikke kan afvise, at de havde en samta-
le, men han har ikke sagt det, som Jan Kjærgaard har forklaret.
Artiklen fra ekstrabladet.dk gav anledning til, at han skulle til at have
overblik over presseberedskabet, så han kunne være forberedt på alle de
spørgsmål, som journalisterne ville stille. Embedsværket udarbejdede sva-
rene. Han mindes ikke ministerens eller Peter Lofts reaktion på artiklen.
Troels Lund Poulsen har forklaret, at han mener, at han stillede spørgs-
målstegn ved, om det, der stod i artiklen, var rigtigt. Han kan ikke huske,
hvem han drøftede det med, og mener ikke, at han modtog noget svar.
Frode Holm har forklaret, at Jan Kjærgaard ikke havde talt med ham. Han
fik ikke indikationer om sagens udfald. Mellem den 6. og 18. august 2010
blev han klar over, at der var tale om en tilflyttersag. Det var hans klients
holdning, at afgørelsen skulle offentliggøres. Det var arbejdshypotesen, og
det kan han godt have sagt til journalister.
Steffen Normann Hansen har forklaret, at han ikke kan forestille sig andet
end, at han har talt med Peter Loft om artiklen i ekstrabladet.dk, men han
husker det ikke.
Han husker to pressemeddelelser – én hvor de aftalte med regionen, at de
skulle have arbejdsro, og én hvor de var nødt til at sige, at regionen skulle
bruge den tid, som de skulle for at træffe afgørelsen.
Peter Loft har forklaret, at han ikke ved, hvad han i mailen kl. 8.29 mente
med, at de var nødt til at melde et eller andet ud, men oplysningerne, som
der ikke var grund til at tro på, stressede systemet.
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
1475
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1478.png
Perioden fra den 13. til den 25. august 2010
Ministeren kom en del gange og sagde, at der igen var rygter om, at af-
gørelsen lå parat, og at den ville komme i løbet af no time. Peter Arnfeldt
kontaktede ham også. Han – Peter Loft – stolede fuldt og helt på, at der
ikke var nogen læk i systemet. På et tidspunkt gik ministeren selv i pres-
sen og sagde, at nu måtte SKAT have arbejdsro.
Samme dag – den 19. august 2010 – sendte Simon Andersen to mails til Erling
Andersen, hvori han bl.a. spurgte, om det var rigtigt, at erklæringen ventedes ugen
efter.
Den 19. august 2010 sendte en journalist fra Fagbladet Journalisten nogle citater
af Peter Loft til Mette Thorn til godkendelse. Peter Loft citeredes bl.a. for, at Helle
Thorning-Schmidt fik det samme rentefradrag på sit hus i Danmark som alle andre.
Hvis han havde været mindre smart, havde hun kun fået det halve. Peter Loft oplyste
samtidig, at han ikke forholdt sig til den konkrete sag.
Peter Loft har forklaret, at han ikke husker, hvad han sagde til journalisten.
Det var ikke hans hensigt at sige, at Helle Thorning-Schmidt og Stephen
Kinnock havde skattetænkt. Han prøvede at normalisere diskussionen og
prøvede at sige, at man på denne måde fik det, som alle andre ville få.
Inger Kirstine Sommer Hansen skrev samme dag til Søren Hansen, cc Erling Ander-
sen, Lisbeth Rasmussen og Hanne Dahl Kofod, at hun havde aftalt med Frode Holm,
at de holdt et afsluttende møde den 27. august 2010. Hun havde oplyst, at det ville
være optimalt, såfremt skatteyderne kunne være til stede.
Den 22. august 2010 bragte Politiken en artikel, hvorefter Peter Loft skulle have ud-
talt: ”Der er vandtætte skotter mellem os og i dette tilfælde Skat København, og hvis
nogen er utilfreds, kan de desuden gå til Landsskatteretten. Jeg har bestræbt mig på
ikke at bære brænde til bålet, men det ville være forkert, hvis Skatteministeriet slet
ikke måtte udtale sig om de generelle skatteregler. Men vi skal holde os langt væk
fra den konkrete sag, som jeg ikke kender”.
Peter Loft har forklaret, at han mener, at han godt kunne stille spørgsmål
til SKAT København, men når afgørelsen skulle træffes, smækkede de
vandtætte skotter i. Han tog nok munden lidt for fuld med de sidste ord
om, at han ikke kendte den konkrete sag.
Koncerncentret kunne ikke påvirke afgørelsen, men han kunne påvirke
nogle formuleringsmæssige ting, fordi afgørelsen skulle offentliggøres, og
1476
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1479.png
Perioden fra den 13. til den 25. august 2010
han kunne stille nogle relevante spørgsmål, som måske kunne gøre det
mere sikkert, at afgørelsen blev korrekt.
Peter Arnfeldt har forklaret, at Troels Lund Poulsen i august, måske medio
august 2010, fortalte ham, at Peter Loft havde fået at vide, at Stephen
Kinnock skulle være homo- eller biseksuel. Han gik til Peter Loft, der
bekræftede dette og sagde, at Erling Andersen havde oplyst ham om, at
det var kittet, der fik forklaringerne i pressen til at hænge sammen. Under
samtalen kom Steffen Normann Hansen ind på kontoret, og han var også
bekendt med oplysningen. Måske 4-5 dage senere fortalte Peter Loft, at
oplysningen alligevel ikke havde nogen betydning for afgørelsen.
Troels Lund Poulsen har forklaret, at Peter Loft i midten af august 2010
fortalte ham, at denne af Erling Andersen var blevet orienteret om, at Fro-
de Holm havde oplyst, at Stephen Kinnock var homoseksuel. Han vidste
ikke, hvad han skulle bruge denne viden til og fik heller ingen forklaring
herpå.
Han orienterede Peter Arnfeldt om oplysningen. Peter Arnfeldt skulle som
sådan ikke bruge oplysningen til noget, men han var ansat som særlig
rådgiver, og han syntes derfor, det var vigtigt, at Arnfeldt vidste det. Lige-
gyldigt om oplysningen var korrekt eller ej, så kunne den være med til at
forklare, hvorfor der havde været stor debat om uoverensstemmelserne i
forhold til, hvor meget og hvor lidt man havde været i Danmark eller et
andet sted.
Han har ikke givet oplysningen om Stephen Kinnocks seksuelle oriente-
ring videre til andre (se dog supplerende forklaring herom under afsnit
10.14.1.).
Peter Loft har forklaret, at han ikke havde fået noget at vide om Stephen
Kinnocks seksuelle orientering, før Erling Andersen ringede til ham om-
kring den 31. august 2010.
Lars Løkke Rasmussen har forklaret, at han i perioden fra sankthans, og
frem til sagen blev afgjort, ikke deltog i møder i Venstre, hvor sagen blev
drøftet med en enkelt undtagelse.
På et fredagsmøde med Venstres ministre m.fl. den 13. august 2010 var
der en kollega, der spurgte til skattesagen. Han kan ikke huske, hvem
der spurgte, og han fandt det i situationen lidt upassende. I sagens natur
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
1477
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1480.png
Perioden fra den 13. til den 25. august 2010
gav han ordet til skatteministeren, som oplyste, at sagen var i proces og i
behandling hos SKAT København.
Han har ikke drøftet sagen med Troels Lund Poulsen.
Troels Lund Poulsen har supplerende forklaret, at han ikke har udvekslet
oplysninger om sagen med Venstre-folk, men på et Venstre-ministermøde
den 13. august 2010 var der en, der havde et overordnet spørgsmål til sa-
gen. Lars Løkke Rasmussen gav ordet til ham, og han oplyste ikke andet,
end at sagen var i proces, og at han af gode grunde ikke kunne sige noget
om sagen. Han husker ikke, hvem der spurgte.
Peter Loft, Steffen Normann Hansen og Erling Andersen har sikkert ret
i, at oplysningen om Stephen Kinnocks seksuelle orientering blev givet i
slutningen af august 2010.
Han vil gerne afvise, at Peter Loft har holdt ham løbende opdateret om
møderne. Ifølge Peter Lofts redegørelse var Peter Loft på møderne 10. og
13. august 2010 i øvrigt alene blevet orienteret om sagens organisatoriske
placering og om generelle bemandingsspørgsmål.
Han kan ikke huske, hvornår han blev klar over, at der blev holdt møder
mellem Koncerncentret og SKAT København, men det var måske i slut-
ningen af august. Han husker, at han bl.a. blev orienteret om den beman-
dingsmæssige situation, og hvordan sagsbehandlingen blev grebet an. Han
kan ikke genkalde sig, at han blev orienteret om, at man talte dage og så
på kreditkortoplysninger.
Han kan afvise, at han drøftede antallet af opholdsdage med Peter Loft, og
det stemmer heller ikke med Peter Lofts forklaring om, at der i princippet
var tale om ren envejskommunikation. Han håber endvidere ikke, at de
var i en situation, hvor man i august 2010 kunne afgøre, hvordan sagen
skulle ende, når den ikke var fuldt oplyst.
Han mener fortsat, at han ikke, inden han fik agterskrivelsen den 16.
september 2010, havde fået en indikation af, i hvilken retning afgørelsen
ville gå. Hvis han havde vidst, hvordan alting var, så kan man diskutere,
hvorfor han overhovedet skulle stille spørgsmål til sagen under mødet den
16. september 2010.
1478
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1481.png
Perioden fra den 26. til den 28. august 2010
10.9­ Perioden­fra­den­26.­til­den­28.­august­2010
Den 26. august 2010 skrev Inger Kirstine Sommer Hansen til Søren Hansen, at Fro-
de Holm havde været til møde i en anden sag, og at Stephen Kinnocks sag var blevet
drøftet kort. I mailen refereres nogle oplysninger bl.a. om Stephen Kinnocks rejser
for British Council, som Frode Holm havde givet.
Ifølge en artikel i Berlingske Tidende den 29. oktober 2012 skulle Frode Holm have
udtalt til avisen, at han var hos SKAT København den 26. august 2010 og fortalte,
at Helle Thorning-Schmidt ikke personligt ville deltage i et møde om sagen. Hårdt
presset sagde han, at hun ikke ville redegøre for parrets samliv, fordi Stephen Kin-
nock var bifil eller homoseksuel.
Lisbeth Rasmussen har anført i sine dagbogsnotater, at Inger Kirstine Sommer Han-
sen den 26. august 2010 drøftede mødet den følgende dag med Frode Holm på
Erling Andersens kontor. Frode Holm oplyste, at Helle Thorning-Schmidt og Ste-
phen Kinnock ikke ville møde. Efter længere tids drøftelse fortalte Frode Holm, at
Stephen Kinnock var biseksuel/homoseksuel.
Inger Kirstine Sommer Hansen har forklaret, at hun den 26. august 2010
havde et møde med Frode Holm i en anden sag. Han afleverede noget
materiale til skattesagen, og de gik herefter op til Erling Andersen. De
drøftede om Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnock skulle deltage
i et møde. Frode Holm var ikke interesseret i, at Helle Thorning-Schmidt
skulle møde. Han forklarede, at Stephen Kinnock var homo- eller biseksu-
el. Hun husker ikke præcist ordlyden. Efter mødet sagde Erling Andersen
til hende, at dette skulle hun ikke sige til nogen. Hun har ikke fortalt det
til Lisbeth Rasmussen.
I oktober 2012 talte hun med Frode Holm. Hun gjorde ham opmærksom
på, at han havde været til møde den 26. august 2010 i en anden sag, og
at de bagefter gik op til Erling Andersen. De talte ikke om, hvad der var
blevet talt om.
Lisbeth Rasmussen har forklaret, at Erling Andersen orienterede hende
om mødet, herunder at Frode Holm havde sagt, at Stephen Kinnock var
biseksuel/homoseksuel. De mente, at det ville have været givtigt med
et møde med begge, men resultatet blev, at de arbejdede videre på det
grundlag, som de havde, krævede mere materiale ind og havde et afslut-
tende møde med Stephen Kinnock. Hun og Erling Andersen var enige om,
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
1479
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1482.png
Perioden fra den 26. til den 28. august 2010
at ingen andre skulle kende oplysningerne om Stephen Kinnocks seksuel-
le orientering, som i øvrigt var uden betydning for sagen.
Frode Holm har forklaret, at han på Erling Andersens kontor fortalte, at
Helle Thorning-Schmidt ikke kom til mødet næste dag. Stephen Kinnock
havde meldt afbud, da han var i udlandet. Han sagde, at der kunne være
mange gode grunde til, at Helle Thorning-Schmidt ikke ville møde, og så
nævnte han, at Stephen Kinnock kunne være homo- eller biseksuel. Det
var ikke noget, han vidste noget om. Erling Andersen accepterede, at det
var en god grund til ikke at møde.
Han – Frode Holm – kunne godt genkende udsagnet, efter at han af Inger
Kirstine Sommer Hansen i oktober 2012 fik at vide, at det var kommet
frem i forbindelse med et møde i en anden sag.
Søren Hansen har forklaret, at han intet hørte om, at Stephen Kinnock
skulle være homo- eller biseksuel.
Erling Andersen har forklaret, at han havde den opfattelse, at det var
vigtigt, at SKAT København fik en afsluttende forhandling med både skat-
teyder og ægtefælle for at få afprøvet de oplysninger, som de havde fået
af Frode Holm. På mødet den 26. august 2010 spurgte Frode Holm, om
han virkelig gerne ville vide, hvad der var begrundelsen for, at de ikke ville
komme. Han svarede ja, hvorefter Frode Holm sagde, at Stephen Kinnock
var biseksuel, og at Helle Thorning-Schmidt ikke på et møde ville redegøre
for deres personlige forhold.
Han – Erling Andersen – besluttede herefter, at der skulle findes en anden
løsning. I øvrigt havde oplysningen om Stephen Kinnocks seksualitet in-
gen betydning. Løsningen blev, at Stephen Kinnock selv mødte op.
Han understregede over for Inger Kirstine Sommer Hansen, at oplysnin-
gen skulle holdes inden for en snæver kreds. Han orienterede Lisbeth
Rasmussen, da det var derfor, at han gik med til, at de ikke stod fast på
kravet om møde.
Samme dag – den 26. august 2010 – skrev Simon Andersen til Erling Andersen og
spurgte, om de også belyste rækkevidden af SKM 2007.353 SR, hvorefter ophold
kun kunne anerkendes som feriemæssige, såfremt der var tale om en midlertidig
ordning, der ikke strakte sig ud over 2-3 år.
1480
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1483.png
Perioden fra den 26. til den 28. august 2010
Den 27. august 2010 sendte Simon Andersen to mails, hvori han henviste til samme
afgørelse fra Skatterådet og en afgørelse af 20. oktober 2009 fra Landsskatteretten.
Simon Andersen har forklaret, at BT ikke forsøgte at involvere sig i afgø-
relsen, men ønskede at få nogle svar.
Samme dag sendte Erik Jørgensen til Ivar Nordland det notat om Helle Thorning-Sch-
midts skatteforhold, som er omtalt i forbindelse med mødet den 13. august 2010.
Erik Jørgensen har forklaret, at Ivar Nordland sagde til ham, at der havde
været en tidligere sag med Helle Thorning-Schmidt, og bad ham finde
det, som var på sagen. Nordland sagde det i starten eller midten af august
2010. Han har ikke sendt notatet tidligere.
Ivar Nordland har forklaret, at notatet ikke var fremme på mødet den 13.
august 2010. På et tidspunkt kom han i tanke om, at der var en tidligere
sag og bad Erik Jørgensen om at finde den.
Denne dag – den 27. august 2010 – blev der holdt et møde mellem SKAT Køben-
havn og Frode Holm.
Til mødet havde Søren Hansen udarbejdet et notat, ”Sørens talepapir – oplæg til
indkaldelse af materiale”, som Erling Andersen, Lisbeth Rasmussen, Inger Kirstine
Sommer Hansen og Hanne Dahl Kofod forinden havde modtaget. Notat indeholder
punkter om portrætbøger, rejser, bopæls/skattepligtsforhold, lejlighed i Storbritan-
nien, diplomatstatus, bankforhold og begrundelse for skattepligt til Danmark i 2009.
Lisbeth Rasmussen har udarbejdet et referat af mødet. Det fremgår heraf, at der
fra SKAT København deltog Erling Andersen, hende selv, Hanne Dahl Kofod og Sø-
ren Hansen. Erling Andersen refererede på mødet indledningsvist til den uformelle
drøftelse, som han og Frode Holm havde haft dagen før om familiens opholds- og
bopælsforhold. Der var enighed om, at det var undersøgt i tilstrækkeligt omfang.
Eventuelle yderligere spørgsmål ville Frode Holm sørge for blev besvaret.
Referatet indeholder herefter oplysninger om følgende punkter: Stephen Kinnocks
opholdsdage i Danmark i 2007-09, selvangivelser indgivet til Storbritannien for sam-
me år, selvangivelse til Schweiz for 2009, indgivelse af selvangivelse i Rusland, lejlig-
heden i Storbritannien, diplomatstatus og bankforhold.
Dernæst fulgte der ifølge referatet en drøftelse af skattepligtsspørgsmålet for 2007,
2008 og 2009. Det fremgår heraf, at SKAT København lagde til grund, at Stephen
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
1481
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1484.png
Perioden fra den 26. til den 28. august 2010
Kinnock var fraflyttet i 1999 og ikke opfyldte betingelserne for skattepligt efter fra-
flytningen. Opgørelserne af opholdsdage viste, at han ikke havde opholdt sig i Dan-
mark i mere end 180 dage indenfor 12 måneder eller 3 måneder i sammenhæng.
Det anføres endvidere, at Stephen Kinnock ikke havde arbejdet i Danmark i 2007 og
2008. Han havde arbejdet her lørdag den 8. august 2009. Hvis undersøgelsen viste,
at der ikke var tale om en fortsættende adfærd med at arbejde i Danmark, kunne
dette ene arbejdsforhold i 2009 eller arbejdsforhold i 2010 ikke føre til skattepligt
for 2009.
Lisbeth Rasmussen har forklaret, at der på mødet ikke blev talt om andet
end det, der fremgår af referatet.
Søren Hansen har forklaret, at han ikke husker, hvordan de var kommet
i besiddelse af oplysningerne fra portrætbøgerne mv. Han har formentlig
set mailen af 17. august 2010 fra Simon Andersen. Frode Holm ville gerne
have en hurtig afgørelse, men de manglede stadig nogle få oplysninger.
Oplysningerne om lejligheden i Storbritannien havde betydning for Helle
Thorning-Schmidts skatteforhold, da hun var medejer, og også for Stephen
Kinnocks skatteforhold, hvis han var blevet fuldt skattepligtig til Danmark.
Samme dag – den 27. august 2010 – kl. 16.54 sendte Inger Kirstine Sommer Han-
sen et notat om skattepligtens indtræden til Lisbeth Rasmussen, der videresendte
det den 30. august 2010 kl. 11.10 til Hanne Dahl Kofod og Søren Hansen. Heri re-
degøres for reglerne i kildeskattelovens §1 og §7. Det konkluderes bl.a., at et møde
den 8. august 2009 udgør en så lille del af Stephen Kinnocks job som direktør i
World Economic Forum, at det efter SKATs opfattelse ikke har karakter af regel-
mæssig personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv, hvorfor opholdene i Dan-
mark må betragtes som kortvarige på grund af ferie eller lignende.
Et notat udarbejdet af Hanne Dahl Kofod om beskatning af løn fra British Council
er dateret samme dag. I notatet konkluderes, at Storbritannien har beskatningsret-
ten til denne løn for britiske statsborgere, der er fuldt skattepligtige til Danmark og
skattemæssigt hjemmehørende her efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten med
Storbritannien. Nedslagsmetoden er såkaldt fuld exemption, der ifølge notatet bety-
der, at vederlaget udgår af beskatningsgrundlaget og ikke kan tages i betragtning ved
fastsættelsen af skattesatsen for anden indtægt (ingen progression).
1482
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1485.png
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
10.10­ Perioden­fra­den­29.­august­til­den­2.­september­2010
­
Den 30. august 2010 sendte Peter Møller Jensen en tidslinje og nogle bemærkninger
til Erling Andersen. Han skrev, at han havde drøftet sagen et par gange med Jan
Lund, og det var hans indtryk, at Koncerncentret var fuldt orienteret om sagen.
Han havde svært ved at se, at de kunne have gjort andet end at forberede sig på, at
der ville komme en sag. Sagen burde efter hans opfattelse få SKAT til at revurdere
definitionen af VIP-ligning.
Peter Møller Jensen har forklaret, at han sendte mailen til Erling Ander-
sen, fordi han syntes, at det var vigtigt, at Erling Andersen fik viden om,
hvordan han så sagen. Det var hans opfattelse, at VIP-personer burde lig-
nes centralt af en særlig enhed.
Samme dag skrev Carsten Vesterø til Michael Frank og Erik Jørgensen, at han ger-
ne ville have dem med til et møde med Lisbeth Rasmussen og foreslog et formøde
forinden.
Vedhæftet var en mail fra Lisbeth Rasmussen, hvorefter hun havde nogle generelle
spørgsmål om skattepligt mv., som hun gerne ville drøfte med Vesterø. Hun havde
drøftet det med Winnie Jensen.
Winnie Jensen har forklaret, at hun ikke husker, om hun har haft en dialog
med Lisbeth Rasmussen om mødet.
I mødet – den 30. august 2010 – deltog Lisbeth Rasmussen, Hanne Dahl Kofod,
Søren Hansen, Carsten Vesterø, Michael Frank og Erik Jørgensen. Både SKAT Kø-
benhavn og Koncerncentret udarbejdede et internt referat af mødet.
Af SKAT Københavns referat fremgår, at tilflytning og opholdsreglen blev drøftet.
Der var enighed om, at det var en skematisk regel, der kunne udnyttes fuldt ud. Der
var ingen vægtning af midtpunkt for livsinteresser. Erhvervsmæssig aktivitet skulle
forstås som en løbende og tilbagevendende tilknytning hertil af en vis substans.
Beskatning af løn fra British Council blev drøftet. Koncerncentret ville se herpå.
I Koncerncentrets referat er anført, at der blev drøftet to principielle spørgsmål. For
det første anvendelse af 180-dagesreglen. SKAT København ønskede en drøftelse af,
om praksis lå fast, eller om der var ved at ske en gradvis stramning. For det andet
drøftedes spørgsmålet om beskatning af ansatte hos British Council i henhold til
dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Storbritannien.
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
1483
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1486.png
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
Der var ifølge referatet enighed om, at der forelå en mangeårig og fast praksis for,
hvornår en person havde taget ophold efter kildeskattelovens § 7, stk. 1, og at
praksis ikke syntes skærpet ved nogle nærmere angivne afgørelser. Det anføres, at
præmissen i SKM2007.353.SR om, at opholdet i udlandet skulle have en begrænset
varighed, var der ikke belæg for. Den bygger på en misforståelse af TfS 1992.388.
Med hensyn til beskatning af ansatte hos British Council blev det konstateret, at
der var en uoverensstemmelse mellem Ligningsvejledningen og dobbeltbeskatnings-
overenskomstens faktiske indhold. Koncerncentret ville se nærmere herpå.
Mødet er omtalt i Lisbeth Rasmussens dagbogsnotater. Oplysningerne svarer til re-
ferater udarbejdet af SKAT København.
Erling Andersen har i sin redegørelse anført, at Steffen Normann Hansen og Peter
Loft flere gange i forløbet havde foreslået, at SKAT Københavns tolkninger afprøve-
des i en dialog med Jura og Samfundsøkonomi, og at det var sædvanligt med denne
form for faglig sparring om komplicerede juridiske emner. Dette skete på mødet den
30. august 2010.
Peter Loft har i sin redegørelse anført, at det blev aftalt, at SKAT København skulle
konsultere Koncerncentrets fagkontor for at sikre sig, at der var enighed om den
bagvedliggende jura mv. Han havde fået oplyst, at den konkrete sag ikke blev drøftet.
Troels Lund Poulsen har forklaret, at han ikke blev orienteret om mødet.
Han fik heller ikke mødereferatet.
Hanne Dahl Kofod har forklaret, at hun ikke ved, på hvis foranledning mø-
det den 30. august 2010 blev holdt. På mødet skulle de se, om de havde
den samme fortolkning af reglerne. Der blev ikke udvekslet papirer.
De drøftede fortolkningen af kildeskattelovens § 7 og 180-dagesreglen
generelt. De diskuterede ikke den konkrete sag.
Lisbeth Rasmussen har forklaret, at mødet kom i stand ved, at hun ringe-
de til Carsten Vesterø og aftalte mødet en lille uges tid før.
På mødet var de enige om, at man kunne udnytte reglen om opholdsdage
op til 180 dage, og det kunne man i princippet år efter år, så længe man
overholdt alle andre regler. De gennemgik de forskellige synspunkter om
arbejde og var enige om, at der skulle en vis del til – regelmæssigt, tilba-
gevendende og indtægtsgivende arbejde – for at man blev skattepligtig.
1484
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1487.png
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
Diskussionen rettede sig mod de specifikke spørgsmål, som de havde i
skattesagen. Det betød, at de ridsede op, hvad det var, de havde af skatte-
mæssige spørgsmål, som de skulle have vurderet og afklaret. Fraflytnings-
spørgsmålet blev ikke drøftet.
De udleverede eller viste ikke materiale til Koncerncentret, og de fik heller
ikke materiale fra Koncerncentret. De diskuterede ikke afgørelsen i Helle
Thorning-Schmidt og Stephen Kinnocks skattesag.
Søren Hansen har forklaret, at SKAT København ikke havde notater eller
andet med til mødet, der alene angik nogle helt generelle overordnede
problemstillinger. De drøftede ikke, om Stephen Kinnock reelt var fraflyt-
tet i 1999. De drøftede kun skattepligtsreglerne og British Council. De
nævnte ikke, i hvilken retning afgørelsen ville gå.
Erling Andersen har forklaret, at det var klart, at der skulle være et dialog-
møde med Jura og Samfundsøkonomi, inden SKAT København udsendte
agterskrivelsen. Der var møder med Frode Holm den 26. og 27. august
2010 og herefter kunne mødet med Jura og Samfundsøkonomi holdes.
Lisbeth Rasmussen orienterede ham efter mødet om, at man havde været
enig i de vurderinger og forslag, som SKAT København havde i forhold til
sagens afgørelse.
Michael Frank har forklaret, at han oplevede det således, at der var et
ønske fra SKAT København om at holde mødet. Han oprettede en sag
om mødet og lagde mødereferatet herpå for at få god dokumentation for
rammerne for, hvad man havde talt om.
Det var SKAT København, der tog alle emner op, og han husker ikke, at
der på noget tidspunkt var uenighed under mødet.
Inden mødet havde han diskuteret SKM2007.353.SR med Carsten Veste-
rø og Erik Jørgensen. De nåede frem til, at begrænsningen på 2-3 år stred
mod kildeskattelovens § 7, stk. 1. De forelagde det ikke for Peter Loft.
Der blev ikke udleveret materiale på mødet, men Lisbeth Rasmussen gav
nogle faktuelle oplysninger fra sagen, og hun fortalte også lidt om det
sandsynlige udfald af sagen.
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
1485
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1488.png
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
Erik Jørgensen har forklaret, at der på mødet skulle diskuteres et spørgs-
mål i forbindelse med de dansk-britiske dobbeltbeskatningsoverenskomst,
som han havde kendskab til.
Lisbeth Rasmussen gennemgik, hvordan SKAT København fortolkede de
forskellige regler, og spurgte, om de var enige. Det var de. Han mener
ikke, at han selv sagde noget på mødet.
Steffen Normann Hansen har forklaret, at han var vidende om, at mødet
blev afholdt. Han blev ikke orienteret om, hvad der skete på mødet, før de
holdt det næste møde med Erling Andersen og Lisbeth Rasmussen.
Carsten Vesterø har forklaret, at han ikke inden mødet havde drøftelser
med Lisbeth Rasmussen. Inden mødet vendte han med Michael Frank og
Erik Jørgensen, hvad det kunne tænkes, at regionen ville tale om.
Lisbeth Rasmussen gennemgik, hvordan hun mente, at regelsættes skulle
opfattes, og det nikkede de til. Hun nævnte herunder, at de vel var enige
om, at man kunne se bort fra 2007-afgørelsen om tidsbegrænsningen, og
det nikkede de også til. Peter Loft blev orienteret herom via møderefera-
tet.
Der var ikke papirer på bordet, og de fik ikke faktuelle oplysninger fra
sagen. Lisbeth Rasmussen nævnte dog antallet af opholdsdage.
Det var ikke sædvanligt at udarbejde en forelæggelse om mødet til depar-
tementschefen, men det var også usædvanligt at holde den slags møder
og en usædvanlig sag. Her var det oplagt at melde tilbage, da det var en
bestilling oppefra, at mødet skulle holdes.
Han mener kun, at han har talt med Peter Loft om sagen én gang i sags-
forløbet. Peter Loft anmodede ham da om at fremskaffe en afgørelse. Det
var en af de få meget stramme afgørelser, hvor man gjorde en mand skat-
tepligtig på baggrund af forholdsvis lidt arbejde. Peter Loft sagde i den
forbindelse, at så kunne det vist heller ikke blive mere stramt, og de var
enige om, at man ikke kunne gå længere i relation til, at folk blev grebet
af skattepligt på grund af arbejde.
Den 31. august 2010 skrev Frode Holm til Lisbeth Rasmussen, at Stephen Kinnock
den 11. juni 2010 havde været til et møde i Statsministeriet i forbindelse med et
weekendbesøg og den 16. juni 2010 havde været til et forretningsbesøg og til et
1486
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1489.png
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
møde i Statsministeriet. Frode Holm tilføjede: ”Det tyder på skattepligt senest den
16. juni 2010, ikke?”.
Frode Holm har forklaret, at der var enighed om, at der tidligst kunne
være skattepligt fra første mødedag, hvis arbejdet medførte skattepligt.
Samme dag kl. 15.15 sendte Anne Katrine Salling til Erling Andersen et svarudkast
fra ministeren om Erling Andersens udtalelse i pressemeddelelsen af 1. juli 2010.
Af udkastet fremgår, at det kunne fremstå, som om Erling Andersen havde sagt lidt
for meget til pressen.
Kl. 15.52 skrev Anne Katrine Salling igen til Erling Andersen og meddelte, at Stef-
fen Normann Hansen var enig med ham i, at han alene havde udtalt sig generelt om
sagsgangene i SKAT.
Erling Andersen har forklaret, at han ikke ville have puttet en pressemed-
delelse ned i halsen og så senere få at vide, at han havde været på kanten
til at overtræde sin tavshedspligt. Han kontaktede derfor Steffen Normann
Hansen og fik senere mailen kl. 15.52. Han mener ikke, at udtalelsen var
en overtrædelse af tavshedspligten.
Steffen Normann Hansen har forklaret, at han var fuldstændig enig med
Erling Andersen.
Samme dag – den 31. august 2010 – er dateret første version af Lisbeth Rasmussens
presseklipnotat. De to første sider indeholder oplysninger om bl.a. Stephen Kin-
nocks selvangivelser, opgørelse af opholdsdage, ansættelseskontrakter, bankkonti,
danske og udenlandske ejendomme.
Herefter følger 5 sider med noter til forskellige avisartikler i perioden fra 23. juni til
5. august 2010.
Inden havde Simon Andersen den 29. august 2010 sendt et notat til Peter Arnfeldt.
Simon Andersen har oplyst, at han sendte notatet kl. 23.41. Notatet har overskriften
”Stephen Kinnock og spørgsmålet om eventuel beskatning i Danmark” og inde-
holder bl.a. afsnit om kildeskattelovens §1 og §7, Stephen Kinnocks forhold samt
forhold og sager af betydning for vurderingen af sagen. Notatet afsluttes med vur-
deringen, at meget taler for, at Stephen Kinnock vil være skattepligtig til Danmark
og hjemmehørende i Danmark, om end afgørelsen naturligvis baseres på et skøn.
Den 30. august 2010 sendte Peter Arnfeldt dette notat til sin hotmailadresse.
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
1487
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
Skatteministeriet har udleveret et notat, der fremtræder som en udbygning af nota-
tet. Simon Andersen har oplyst, at han har sendt dette notat den 31. august 2010 kl.
13.46 til Peter Arnfeldt. Notatet indeholder yderligere oplysninger om bl.a. Stephen
Kinnocks forhold, referat af en yderligere skatteafgørelse og en yderligere henvis-
ning til Ligningsvejledningen.
Vurderingen er den samme, men der er – med spørgsmålet: hvad taler for skatte-
pligt i Danmark – føjet yderligere afsnit på om bolig, livsinteresser og ophold. Af-
slutningsvis anføres bl.a., at samlet set kan det gøres gældende, at Stephen Kinnock
har bolig i Danmark, at han har sine personlige livsinteresser i Danmark, og at hans
”ophold på ferie” i Danmark ikke har midlertidig karakter, men har stået på i 5-6 år.
Dette notat har været offentliggjort på Journalistforbundets hjemmeside med tilføjel-
sen, at notatet er udarbejdet af BT som et substansnotat i forbindelse med artiklerne
om sagen.
Der foreligger et udkast til agterskrivelse til Stephen Kinnock med datoangivelsen
”x. september 2010”. Ifølge en håndskrevet påtegning er det udleveret til Peter Loft
på et møde. Udkastet indeholder afsnittene: SKATs afgørelse, SKATs sagsfremstil-
ling, SKATs konklusion og Henvisning til lovregler og teori og praksis. Afgørelsen
går ud på, at Stephen Kinnock ikke er skattepligtig i årene 2007-09. Især i sagsfrem-
stillingen er tilføjet en række håndskrevne bemærkninger.
Der foreligger endvidere et dokument – oversigt over ophold i Danmark – med
krydsmarkeringer i tre diagrammer med dage og måneder for 2007-09. Det fremgår
heraf, at Stephen Kinnock har opholdt sig her i henholdsvis 155, 156 og 145 dage.
Lisbeth Rasmussen har i sine dagbogsnotater oplyst, at der den 1. september 2010
blev holdt et orienterende møde med Peter Loft, Steffen Normann Hansen, Erling
Andersen og hende selv. Peter Loft var frygteligt bekymret for, at afgørelsen ville
blive opfattet som ”svag”, fordi man troede, at SKAT København ikke havde været
dybt nok nede, at SKAT København tidligere havde begået fejl, og at det ikke ville
virke overbevisende, når faktum blev sat op.
Erling Andersen har i sin redegørelse anført, at det nok var ham, der tog initiativ til
mødet for at orientere om, hvor langt de var med sagen. På mødet udleverede Peter
Loft et notat. Peter Loft vidste ikke, hvem der havde forfattet notatet, det var bare
dukket op. Peter Loft bad dem om at læse notatet og tage det med i overvejelserne.
I redegørelsen anføres endvidere, at Peter Loft på mødet var bekymret for, om de
havde været dybt nok nede i alle aspekter. Ifølge redegørelsen udleverede Peter
1488
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1491.png
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
Loft også to A4-sider, hvori en række problemstillinger er opregnet. De to sider er
beskrevet under afsnit 10.11.
Peter Loft har i sin supplerende redegørelse anført, at han mener, at han fik notatet
med ukendt forfatter udleveret af skatteministeren eller Peter Arnfeldt. Han var ikke
bekendt med, hvorfra notatet stammede, muligvis fra Venstres pressetjeneste. Han
fandt det naturligt at overdrage notatet til SKAT København som led i pressebered-
skabet, da det indeholdt en række påstande og synspunkter, som på ny ville blive
fremført, når afgørelsen forventeligt ville blive offentliggjort.
Peter Arnfeldt har forklaret, at han ikke har givet notatet til Peter Loft.
Han har kun været i besiddelse af første version. Han modtog dette notat
omkring den 30. august 2010 fra Simon Andersen. Under en telefonsam-
tale havde han fortalt Simon Andersen, at han var i gang med at lave
presseberedskab. Simon Andersen sendte da notatet til ham.
Den 30. august 2010 afleverede han notatet til ministeren, som kunne
videregive notatet til de embedsmænd, der til presseberedskabet skulle
forberede svar på de påstande, der bl.a. var heri.
Troels Lund Poulsen har forklaret, at han fik notatet i anden version af
Peter Arnfeldt den 31. august 2010 om eftermiddagen. Første version har
han ikke modtaget. Peter Arnfeldt sagde, at notatet var fra BT. Venstre
har ikke medvirket til udarbejdelsen af notatet. Han skimmede det og gav
det til Peter Loft. Han bad om, at der blev lavet et presseberedskab, da
afgørelsen skulle offentliggøres. Han fortalte ikke, at notatet var fra BT, og
Peter Loft spurgte heller ikke herom.
Han er ikke bekendt med, at Koncerncentret har udleveret notater til
SKAT København, eller at Koncerncentret på dette tidspunkt skulle have
fået notater fra SKAT København.
På et eller andet tidspunkt blev han orienteret om, at der var en dialog
med SKAT København, men han blev kun orienteret på et meget overord-
net plan.
Thomas Nørmark Krog har forklaret, at notatet blev udarbejdet som en
form for arbejdsdokument. Det var ham og primært Simon Andersen, der
skrev det. De fik input fra forskellige skatteeksperter. Simon Andersen har
fortalt ham, at denne sendte notatet til Peter Arnfeldt.
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
1489
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1492.png
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
Simon Andersen har forklaret, at der var mange, der hjalp dem med at
forstå tingene, men notatet er alene skrevet af ham og Thomas Nørmark
Krog.
Peter Arnfeldt ringede til ham, fordi denne var ved at lave et beredskab
over, hvilke kritikpunkter der kunne blive rejst, og han tilbød ham notatet.
Han sendte første version til ham den 29. august og anden version den 31.
august 2010. Det, der er anført under vurdering i notatet, svarer til det,
som Frode Holm da sagde.
Lisbeth Rasmussen har forklaret, at Erling Andersen gerne ville have, at
de tog nogle papirer med for at vise, hvad de lavede. Peter Loft anerkendte
fuldt ud deres undersøgelser og resultater, men blev ved med at fastholde,
at det var svært at forklare, og at de ville blive mødt med kritik. Der måtte
være et eller andet, der klemte, men det kom ikke frem, hvad det var.
At SKAT havde begået fejl gik alene på, at Stephen Kinnocks ophør af
skattepligt i 1999 ikke var blevet registreret rigtigt i systemerne.
På mødet tog Peter Loft notatet om Stephen Kinnock og spørgsmålet om
beskatning frem og gav det til dem. De spurgte, hvem der havde lavet det,
og han svarede, at det bare var dukket op. Steffen Normann Hansen sagde,
det ved vi ikke, eller det ved jeg ikke. Peter Loft sagde noget i retning af,
at de kunne kigge på notatet og lade det indgå. De tog notatet med og
gennemgik det. De var på flere punkter uenige i det, der stod i notatet, og
brugte det ikke til noget.
Agterskrivelsen var et meget tidligt udkast, som de tog med til mødet til
orientering. Oversigten over opholdsdage var også med, og hun mener, at
de også medbragte notatet om British Council. Endvidere var presseklip-
notatet i en tidlig version med. Der var en stak sammenklipsede papirer
på ca. 1 cm. med på mødet, og Peter Loft og Steffen Normann Hansen fik
hver udleveret et sæt.
De drøftede udkastet til agterskrivelse, og hun skrev løbende notater på
sit eksemplar. De havde ikke forventet, at Peter Loft og Steffen Normann
Hansen ville kommentere udkastet. Kommentarerne fremgår af notater-
ne. Hun kan dog ikke afvise, at nogle af notaterne skyldes egne overvejel-
ser. Det skulle ikke forstås som diktater.
1490
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1493.png
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
Hun mener, at Peter Loft rejste spørgsmålet om, at ægtefællen havde kun-
net udnytte Stephen Kinnocks fradrag. De var ikke synderligt uenige om,
at det var et fornuftigt punkt at tage med.
På mødet omtalte Erling Andersen den oplysning om Stephen Kinnocks
seksuelle orientering, som Frode Holm havde givet. Hun ved ikke, hvor-
for Erling Andersen omtalte den. Hun blev ret overrasket og sagde efter
mødet til ham, at det syntes hun ikke, at han skulle have sagt. Det sagde
Erling Andersen ikke rigtig noget til.
Søs Marie Serup Laybourn har forklaret, at hun ikke har kendskab til, om
ministre eller embedsmænd i perioden fra juli til september 2010 deltog i
overvejelser om, hvordan man politisk kunne udnytte skattesagen.
Hun spurgte selv Troels Lund Poulsen om nogle forståelsesmæssige ting i
sagen. Hun husker ikke hvornår. Hun spurgte ind til, hvordan man skulle
forstå 180-dagesreglen. Han fortalte, at det handlede om, at man samlet
set ikke måtte være i Danmark i mere end 180 dage om året, ligegyldigt
hvilket tidspunkt man slog ned på.
Hun har ikke kendskab til nogen, der havde produceret notater om Helle
Thorning-Schmidt og Stephen Kinnocks skattesag. Der er i hvert fald ikke
nogen i Venstre, der havde gjort det med hendes vidende.
Troels Lund Poulsen har supplerende forklaret, at han ikke har drøftet
180-dagesreglen med Søs Marie Serup Laybourn. Han har ikke drøftet
skattetekniske problemstillinger med andre end dem, der skulle rådgive
ham i Koncerncentret.
Søren Hansen har forklaret, at han og Hanne Dahl Kofod ventede på, at
Lisbeth Rasmussen skulle komme tilbage fra mødet. Lisbeth Rasmussen
var godt oprevet og vred. Hun fortalte, at hun og Erling Andersen på
mødet havde fået at vide af Peter Loft, at Stephen Kinnock skulle være
skattepligtig til Danmark. Hun fortalte ikke så meget andet fra mødet.
De arbejdede videre ud fra, at de efter de indhentede oplysninger mente,
at Stephen Kinnock ikke var skattepligtig til Danmark.
Han har ingen erindring om, at han i forbindelse med sagsbehandlingen
fik udleveret notatet om Stephen Kinnock og spørgsmålet om beskatning.
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
1491
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1494.png
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
Udkastet til agterskrivelse havde Lisbeth Rasmussen med tilbage fra mø-
det. Han opfattede det sådan, at det håndskrevne var ændringer, der var
blevet gennemgået på mødet. Han skrev videre på udkastet, efter de havde
drøftet det. Nogle ændringer kom med, andre ikke.
Han hæftede sig specielt ved én ændring, nemlig at man under 2008,
senest ansat skattepligtsforhold, ville have ”Ingen ansættelse” ændret til
”Ingen skattepligt”. Det var teknisk forkert, men som han forstod det, var
det noget, Peter Loft ville have ændret. Det ændrede ikke noget ved det
materielle i sagen.
Tilskrivningerne på side 2 i udkastet til agterskrivelse ændrede ikke på
konklusionen. Det var tekstmæssige rettelser og måske lidt tydeliggørel-
ser.
Erling Andersen har forklaret, at han er overbevist om, at det var ham
selv, der tog initiativ til mødet den 1. september. Udgangspunktet for deres
snak var udkastet til agterskrivelse, som forelå på dette tidspunkt.
Peter Loft stillede en række spørgsmål og var generelt bekymret for, om
de havde været inde over det hele. Han – Erling Andersen – syntes, at det
var en legal bekymring forstået på den måde, at Peter Loft var den øverste
chef for Skatteministeriet, og mødet angik denne meget omtalte sag. Han
opfattede det som et afsluttende møde. De skulle efterfølgende holde et
møde med Stephen Kinnock, og hvis mødet bekræftede de foreliggende
oplysninger, var de klar til at sende en agterskrivelse.
Notatet om Stephen Kinnock og spørgsmålet om beskatning gav Peter
Loft til ham og sagde, at de kunne tage det med og kigge på det. Han
spurgte, hvor det var kommet fra, men det vidste Peter Loft ikke, det var
bare dukket op. Efterfølgende fortalte Lisbeth Rasmussen ham, at nota-
tets forudsætninger var forkerte, idet man i notatet gik ud fra, at der var
tale om en fraflytningssituation.
Udover agterskrivelsen mener han, at oversigten over opholdsdage, no-
tatet om beskatning af løn fra British Council og presseklipnotatet også
var med til mødet. Det var alene Lisbeth Rasmussens og hans afgørelse at
tage materialet med. Peter Loft og Steffen Normann Hansen beholdt de
eksemplarer, som de fik udleveret.
1492
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1495.png
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
Mens de talte sammen, noterede Lisbeth Rasmussen ned med stikord på
agterskrivelsen. Han kan godt selv have skrevet enkelte af bemærknin-
gerne. Under drøftelsen fremkom der gode ideer til, hvordan man kunne
stramme op. Peter Loft er ganske habil hertil, og han opfattede det ikke
som andet, end at teksten blev strammet lidt op. Det var primært Peter
Loft, der kommenterede. Han undrede sig over, at Peter Loft gik så tæt
på, men han har ikke nogen erindring om, at der var uenighed om det,
som Peter Loft foreslog.
På mødet orienterede han Peter Loft og Steffen Normann Hansen om Fro-
de Holms oplysning om Stephen Kinnocks seksuelle orientering. Det gjor-
de han for at begrunde, at de ikke holdt møde med Helle Thorning-Sch-
midt. Han gik ud fra, at Peter Loft ikke gav oplysningen videre. Han følte,
at det var vigtigt at give Peter Loft et samlet billede af sagsbehandlingen,
men forestillede sig ikke, at Peter Loft ville give oplysningen videre til mi-
nisteren. Peter Loft havde ikke bedt om, at de skulle holde et møde med
begge ægtefæller. De havde drøftet sagsafslutningen den 13. august 2010.
De drøftede da ganske kort, at man ville satse på et afsluttende møde.
Efter mødet sagde Lisbeth Rasmussen til ham, at han ikke skulle have
nævnt denne oplysning for Peter Loft, fordi Peter Loft ville gå ind og for-
tælle det til ministeren.
Det var hans opfattelse, at Peter Loft var meget bevidst om, at tingene
skulle afdækkes, og at de skulle være helt sikre på, at den flanke, der hed,
”Har I talt med Helle Thorning-Schmidt om hendes damebladsudtalelser”,
var dækket helt af. Han var derfor nødt til at give Peter Loft en rimelig
forklaring på, der ikke blev holdt et møde med hende.
Steffen Normann Hansen har forklaret, at formålet med mødet var at få
status på, hvor man var henne.
Han fik oplysningen om Stephen Kinnocks seksuelle orientering første
gang en aften, hvor Erling Andersen ringede til ham. Det har været lige
inden mødet den 1. september 2010. Erling Andersen sagde, at han skulle
vide, at det forholdt sig sådan, at Stephen Kinnock var homoseksuel. Han
tror, at han svarede, at det havde han ikke brug for at vide, og at det kunne
han ikke rumme.
En halv times tid senere ringede Peter Loft og spurgte ham, om han også
havde fået denne oplysning fra Erling Andersen. Han fortalte ikke oplys-
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
1493
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
ningen videre. Han vil ikke afvise, at det også blev nævnt på mødet. På et
møde fortalte Erling Andersen, at der havde været afholdt et møde med
Stephen Kinnock, hvor Helle Thorning-Schmidt ikke var til stede. Han kan
ikke huske, om Erling Andersen gav en begrundelse herfor.
Peter Loft og han spurgte ind til, om man nu havde kigget på det og det,
altså om man havde været nede, og det fik de bekræftet. De spurgte bl.a.
ind til forholdene om fly, og om man kunne regne med optællingen af
dage. De spurgte stille og roligt ind til, om tingene var gjort. Når Erling
Andersen og Lisbeth Rasmussen fortalte, hvad de gjorde, tog de det til
efterretning.
Notatet om Stephen Kinnock og spørgsmålet om beskatning gav Peter
Loft til ham inden mødet. Peter Loft bad ham læse det igennem for at se,
om der kunne være noget nyt i det. Efter hans vurdering var der ikke no-
get, som de ikke havde hørt fra Erling Andersen og Lisbeth Rasmussen, at
de havde taget hensyn til. Peter Loft fortalte ikke, hvor han havde notatet
fra. Han kan ikke huske, om Erling Andersen og Lisbeth Rasmussen fik
notatet.
Han mener, at de fik udkastet til agterskrivelse af ”x. september 2010” på
det første møde og en ny version på det andet møde.
Oversigten over opholdsdage fik de også udleveret eller i hvert fald fore-
vist. Han kan ikke huske, om presseklipnotatet eller notatet om British
Council blev udleveret. Hvis det var bilagt agterskrivelsen, kan det godt
have været med. De fik kopier af materialet. Han mener, at han tog sit ek-
semplar med. Han er helt sikker på, at de ikke havde bedt om materiale.
Peter Loft stillede et par enkelte spørgsmål til agterskrivelsen. Han ved
ikke, om Lisbeth Rasmussen skrev noget ned undervejs, men der var ikke
en detaljeret gennemgang af udkastet på mødet. Problemstillingen om, at
man havde lavet en fejl, da Stephen Kinnock rejste ud i sin tid, blev vendt.
Han kan ikke huske, hvem der var inde på, at ægtefællen kunne udnytte
Stephen Kinnocks fradrag. Han kan ikke huske, om der var nogen, der i
detaljer spurgte ind til det ene eller det andet.
Der var ikke tvivl om, at det var SKAT København, der skulle træffe afgø-
relsen. SKAT København forklarede, hvordan de havde i sinde at håndtere
sagen og orienterede om, hvor den stod, og viste notater. Der blev spurgt
1494
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1497.png
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
ind til noget af det, men han mener ikke, at de gjorde noget ulovligt i for-
hold til august-bekendtgørelsen.
På et af møderne fik de en orientering om, at parret havde en lejlighed i
London. Han mener bestemt ikke, at Peter Loft bad om at få oplysninger
om lejligheden, men Peter Loft spurgte, hvilken betydning det havde for
skattepligten. Han er 100% sikker på, at han ikke har været involveret i,
at der skulle være kommet materiale om lejligheden fra SKAT København
til Koncerncentret. Han har ikke kendskab til, om Peter Loft har drøftet
lejligheden med Peter Arnfeldt.
De aftalte, at de skulle mødes igen. Han husker ikke hvem, der tog initiativ
hertil.
Det var Peter Loft, der orienterede ministeren. På møder med ministeren
kunne ministeren godt spørge ham om sagen, lige inden man gik ud. Det
er sket en enkelt gang, to eller tre. Spørgsmålet kunne være ”Hvor er sta-
tus egentlig henne – hvornår er der noget?”. Han gav da en status, der gik
på, hvor langt sagen var fremme. De talte ikke om sagens detaljer.
Birgitte Christensen har forklaret, at hun ikke så notatet om Stephen Kin-
nock og spørgsmålet om beskatning eller agterskrivelsen af ”x. september
2010”.
Ivar Nordland har forklaret, at han ikke havde kendskab til mødet den 1.
september 2010 eller møderne den 3. og 13. september 2010 og heller
ikke fik noget at vide om møderne. Der var i det store hele radiotavshed
mellem Peter Loft og ham fra den 13. august til den 16. september 2010.
Han så ikke notatet om Stephen Kinnock og spørgsmålet om beskatning,
agterskrivelsen af ”x. september 2010” eller presseklipnotatet.
Peter Loft har forklaret, at han første gang modtog oplysninger om Ste-
phen Kinnocks seksuelle orientering en aften, hvor Erling Andersen ringe-
de. Han mener, at det var den 31. august 2010. Erling Andersen fortalte, at
Frode Holm på et møde havde oplyst, at Stephen Kinnock var biseksuel.
Han tror ikke, at sammenhængen med, om parret ville komme til møde
eller ej, gik op for ham.
Han tror, at det allerede var på dette tidspunkt, at han og Erling Andersen
blev enige om, at oplysningen var skattemæssigt irrelevant. De havde væ-
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
1495
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
ret lidt inde på det med centrum for livsinteresser, men det var ligesom
manet i jorden.
Lidt efter ringede han til Steffen Normann Hansen for at høre, om denne
havde fået samme oplysning. Steffen Normann Hansen var hans sendebud
i mange relationer, og han ville godt vide, om han også havde fået oplys-
ningen. Det bekræftede Steffen Normann Hansen.
Han spurgte ikke Erling Andersen, hvorfor han skulle have oplysningen.
Han opfattede det sådan, at de var under den samme tavshedspligt, og
at de arbejdede tæt, godt og frugtbart sammen om deres forskellige dele
af sagskomplekset. Med den fortrolighed der herskede mellem ham og
Erling Andersen, overraskede det ham ikke, at Erling Andersen gav ham
oplysningen.
Han tror, at det først var næste dag, at det kom frem, at Erling Andersen
hermed ønskede at begrunde, at Helle Thorning-Schmidt ikke skulle del-
tage i et møde. Han havde ikke på noget tidspunkt været specielt optaget
af, om parret udnyttede muligheden for at få et møde og syntes ikke, at
Erling Andersen skyldte ham en forklaring på det manglende fremmøde.
På mødet næste dag fik han serveret oplysningen på en måde, så Lisbeth
Rasmussen må have formodet, at det var første gang, at han hørte det. De
talte om, at oplysningen nok ikke var en, som de skulle gå videre med, og
det var han sådan set enig i.
Troels Lund Poulsen spurgte ham imidlertid en del gange: ”Du siger, at det
er en tilflyttersag, og det har jeg ingen grund til at betvivle. Du siger, at
de er væsentligt fra de 180 dage, men jeg kan bare ikke forstå, at de kan
være det, fordi de til Justitsministeriet og til forskellige ugeblade har oplyst
… noget, der giver 180 eller flere dage”.
De første gange stod han imod. Han sagde til Troels Lund Poulsen, at
udtalelserne ikke var ligningsmæssigt relevante oplysninger. Han sagde
også, at SKAT København havde talt på alle leder og kanter, og at der ikke
var nogen grund til at nære tvivl om det, hvortil ministeren sagde, at han
ikke havde grund til at betvivle dette, men at han stadigvæk ikke kunne
forstå det. Da ministeren spurgte igen, fortalte han ham, at det kunne
hænge sammen med den oplysning, som de havde fået fra skatteyders
egen repræsentant – nemlig at Stephen Kinnock muligvis havde det her
seksuelle forhold. Relativt kort tid efter første møde den 10. august 2010
1496
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
med Erling Andersen fortalte han ministeren, at det var en tilflyttersag.
Efter mødet den 13. august 2010 sagde han, at det var en tilflyttersag, og
at det tydede på, at 180-dagesreglen langt fra var opfyldt. Han gav vist en
størrelsesorden på opholdsdagene. Han ved, at han på et tidspunkt orien-
terede ministeren om, at man tjekkede flybilletter.
Han husker ikke samtalen med Peter Arnfeldt (refereret under afsnit
10.8), men husker, at Peter Arnfeldt nogle dage efter spurgte ham, om
oplysningen om den seksuelle orientering havde betydning for sagen, og
at han svarede, at det havde den ikke.
Oplysningen havde ikke relevans for skattepligtsspørgsmålet, men kunne
forklare diskrepansen mellem de nævnte udtalelser og de oplysninger,
som SKAT København havde fået. Troels Lund Poulsen havde samme
tavshedspligt, som han havde, og der er en meget høj grad af fortrolighed
mellem en departementschef og en minister. Han opfattede det lidt som
sin opgave at skabe tillid til, at det, som SKAT København lavede, var
korrekt, og at der ikke var grund til at nære bekymringer for, at de var
grundige, og at deres oplysninger var korrekte.
Han vil skyde på, at han har været hos ministeren med konkrete, faktuelle
og juridiske orienteringer af stigende intensitet de 5 gange, hvor der var
møder, men sagen er blevet drøftet flere gange end det.
Han fortalte ministeren i overordnede træk, at det var en tilflyttersag, at
SKAT Københavns foreløbige opgørelser tydede på, at Stephen Kinnock
ikke havde været her i landet i 180 dage i nogen af de tre år, at SKATs
oplysninger var yderligere blevet verificeret, og at der ikke var noget, der
tydede på, at Stephen Kinnock havde udført arbejde her i et omfang, at
det flyttede skattepligtsspørgsmålet. Han fortalte ministeren, at han ret
indgående havde drøftet med Erling Andersen, at det var vigtigt, at hver
en sten blev vendt.
Nogle af de spørgsmål, som han stillede på møderne, var foranlediget af
oplysninger, som han havde fået fra enten ministeren eller typisk fra Peter
Arnfeldt. Det gjaldt for eksempel spørgsmålet om London-lejligheden.
Efter afgørelsen var blevet lækket til BT og offentliggjort, orienterede han
Peter Christensen om oplysningen om Stephen Kinnocks seksuelle orien-
tering. Det skete i forbindelse med, at Erling Andersen havde orienteret
ham om en henvendelse fra Bjarne Corydon.
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
1497
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
Det var Erling Andersen, der tog initiativet til mødet den 1. september
2010. Formålet var at orientere om status på sagen.
Han er ikke enig i, at han udtrykte bekymring for sagsbehandlingen, men
han blev ved med at påtage sig rollen som den, der stillede alle de spørgs-
mål, som han gik ud fra, at pressen, kommentatorer, rådgivere og andre
ville stille bagefter. Han havde lidt ”Rasmus Modsat-rollen”: ”Kan I nu
garantere det?”, og ”Har I nu været grundige nok?”. Han kunne mærke,
at især Lisbeth Rasmussen følte sig lidt fagligt intimideret: ”Stoler du ikke
på os?”, og ”Hvorfor bliver du ved med at stille de spørgsmål?”.
Han havde det indtryk, at Erling Andersen var enig i rollefordelingen.
Det faglige, det materielle og det juridiske stod SKAT København for. Det
mere udadvendte – hvordan man fik det landet, uden SKAT København
blev kritiseret sønder og sammen – stod han for. Han sørgede for, at de
med formuleringer og grundighed kunne svare på alle spørgsmål, som han
gik ud fra, ville blive stillet, når afgørelsen forventeligt blev offentliggjort.
Notatet om Stephen Kinnock og spørgsmålet om beskatning havde han
med til mødet den 1. eller 3. september 2010. Han havde fået notatet af
ministeren dagen forinden. Ministeren bad ham kigge notatet igennem og
se, om der var noget i det. Han spurgte, hvor notatet kom fra, men mini-
steren svarede, ”Tag det nu bare”.
Notatet byggede på en forkert præmis om, at skattesagen var en fraflyt-
ningssag. Han opfattede det lidt ligesom presseklippene. Det gav mulighed
for at forberede sig på de argumenter, som SKAT København og departe-
mentet ville blive mødt med, når afgørelsen blev offentliggjort.
Han gav notatet til Erling Andersen og sagde: ”Gå det igennem, for hvad
det måtte være værd”. Han sagde, at han havde fået det af ministeren,
men at han ikke vidste, hvorfra det stammede.
På mødet gennemgik de et udkast til agterskrivelse. Han tror, at oversigten
over opholdsdage også var fremme, men de kiggede ikke nærmere på den.
Han mener ikke, at han så presseklipnotatet. Han kan ikke udelukke, at
notatet om beskatning af løn fra British Council var med, men det var ikke
noget, de kiggede på. Han kan ikke huske, om han fik kopi af materialet.
Agterskrivelsen ville i et eller andet omfang blive pressemeddelelsen, og
han gik tekstmæssigt ret tæt på her. Det var mest ham, der sagde no-
1498
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1501.png
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
get, men han tror, at Erling Andersen og muligvis også Steffen Normann
Hansen bidrog. Han vil antage, at ret mange af de anførte ændringer er
foranlediget af ham.
Det var ham, der kom ind på tanken om, at Helle Thorning-Schmidt havde
kunnet udnytte Stephen Kinnocks fradrag. Hans tese var, at det skulle
skrives, men også at det måtte anses for en myndighedsfejl, og at fejlen
var 100% undskyldelig set fra skatteyders side. Hvis de ikke skrev noget,
ville der være nogen, der fandt ud af det, og man kunne ikke skrive, at
det ikke var parrets fejl uden at skrive, at de havde fået et fradrag, som de
ikke skulle have haft. De beskæftigede sig ikke med, om dette skulle stå i
Stephen Kinnocks eller Helle Thorning-Schmidts afgørelse.
Han husker ikke, om han tog dokumenter med fra mødet.
Han tror ikke, at han på dette tidspunkt nævnte spørgsmålet om fejlregi-
strering for ministeren.
Han har ikke indtryk af, at oplysningerne om sagen og sagens karakter
gav ministeren anledning til overvejelser om, hvorvidt han skulle gøre
noget. Det var i princippet ren envejskommunikation. Han orienterede, og
han forventede ikke – og fik heller ikke – nogen reaktion.
Allerede i første halvdel af august 2010 havde han fået en vis indikation
af, i hvilken retning det gik. Den videregav han til ministeren. Den blev
så bygget mere og mere op, og der kom flere og flere oplysninger på. Al-
lerede efter første møde den 10. august 2010 sagde han efter sin bedste
hukommelse til ministeren, at det tydede på, at Stephen Kinnock ikke
blev skattepligtig.
Erling Andersen har supplerende forklaret, at han på ingen måde har en
erindring om, at han inden mødet den 1. september 2010 skulle have rin-
get til Peter Loft og orienteret ham om oplysningen om Stephen Kinnocks
seksuelle orientering. Det at ringe til departementschefen var ikke noget,
han begav sig ud i. Han kommunikerede typisk med departementschefen
via produktionsdirektøren.
Han husker derimod samtalen med Steffen Normann Hansen. En aften
omkring den 30. august 2010 talte de sammen om nogle andre ting, og i
den forbindelse talte de også om, hvor stadet var i forhold til, at de skulle
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
1499
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1502.png
Perioden fra den 29. august til den 2. september 2010
mødes den 1. september 2010. Han fortalte da Steffen Normann Hansen,
at der var denne problemstilling.
Troels Lund Poulsen har supplerende forklaret, at han ikke har diskuteret
sagens konkrete indhold med Steffen Normann Hansen før mødet den 16.
september 2010. Han skal ikke udelukke, at han måske på et enkelt møde
har spurgt ham, om afgørelsen var på vej.
Den 1. september 2010 kl. 17.30 afleverede Frode Holm et brev til Lisbeth Rasmus-
sen med oplysninger og bilag, herunder lejekontrakt og prioritetslån for lejligheden
i London.
Søren Hansen har forklaret, at han formentlig fik brevet samme dag eller
dagen efter. Sagens materiale lå hos ham. Han har ikke udleveret materi-
ale til Lisbeth Rasmussen eller Erling Andersen.
Samme dag godkendte Carsten Vesterø en forelæggelse for Peter Loft om mødet
den 30. august 2010 med SKAT København. Forelæggelsen var vedlagt Koncerncen-
trets mødereferat. I forelæggelsen anføres, at man på initiativ af SKAT København
havde holdt et møde med henblik på drøftelse af generelle skattepligtsforhold. På
mødet ønskede SKAT København en drøftelse af 180-dagesreglen og af anvendelsen
af en bestemmelse i dobbeltbeskatningsoverenskomsten om British Council.
Det anføres endvidere, at der efter SKAT Københavns opfattelse ikke var noget, der
tydede på, at skattepligten var indtrådt som følge af Stephen Kinnocks ophold her i
landet. Opholdsdagene opgøres til henholdsvis 155 dage, 156 dage og 145 dage. Det
var SKAT Københavns vurdering, at sagen kunne sluttes, måske allerede fredag (den
3. september 2010) i samme uge.
Under presseinitiativ nævnes bl.a., at der kan komme kritik af, at reglerne er for
lempelige.
Den 3. september 2010 har Peter Loft skrevet på forelæggelsen, at han som bered-
skab gerne ville have et notat om gældende praksis mht. til- og fraflytning og om
eventuelle justeringer heraf, således at den skattemæssige behandling i de to situa-
tioner tilnærmes.
Michael Frank har forklaret, at de orienterede Peter Loft om mødet, da
han var sikker på, at der var en forventning om, at de afrapporterede,
hvad der var foregået. Deres opfattelse af 2007-afgørelsen fremgik af mø-
dereferatet.
1500
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1503.png
Perioden den fra 3. til den 12. september 2010
Peter Loft har forklaret, at han læste forelæggelsen og mødereferatet. Hvis
man mente, at han skulle forholde sig til problemstillingen om 2007-afgø-
relsen, var det ikke gjort med linjerne herom i mødereferatet.
Af en specifikationsliste fra Jan Kjærgaards telefon fremgår, at han den 31. august
2010 har sendt tre smsbeskeder til Peter Arnfeldt, og at han den 1. september 2010
har foretaget et telefonopkald på 23 sekunder og sendt en sms til Peter Arnfeldt.
Jan Kjærgaard har forklaret, at kontakten den 31. august 2010 drejede sig
om informationer til en artikel i Ekstra Bladet dagen efter med overskrif-
ten ”Til angreb på Helles håndlangere i skattesagen”. Ideen til artiklen
kom fra Peter Arnfeldt. Sms’en den følgende dag drejede sig om, at Peter
Arnfeldt skulle huske at se artiklen.
Peter Arnfeldt har forklaret, at han ikke husker, hvad sms’erne drejede sig
om, men han kan forestille sig, at Jan Kjærgaard kontaktede ham for at
følge op på en artikel.
10.11­ Perioden­den­fra­3.­til­den­12.­september­2010
­
Der foreligger et notat på to sider, hvor der øverst er anført med håndskrift, at det
er Peter Lofts notater. I et afsnit ”Kendelse (agterskrivelse)” er anført, at der ikke
var skattepligt i 2007-09, og at begrundelsen bl.a. var, at der var tale om en tilflyt-
ningssituation, at 180-dagesreglen ikke var opfyldt, og at der ikke var arbejdet fra
bopælen.
Herefter følger et afsnit ”Har SKAT været tilstrækkelig grundig?”. Det anføres, at
afgørelsen byggede på optalte dage i Danmark, og at der ikke var udført systematisk
arbejde her. Under et punkt om SKATs verifikation af egne forklaringer er nævnt,
at der var fremlagt kalendere for årene, bankkontoudtog og SAS-kontoudtog. Med
hensyn til arbejde forelå der egne oplysninger, og det var meget vanskeligt at se,
hvad der yderligere kunne tilvejebringes.
I næste afsnit ”Nye oplysninger?” spørges, hvordan sikrer ”vi” os, at alle relevante
oplysninger foreligger. Der henvises til, at indkomst- og formueforhold var grundigt
gennemgået, men at der manglede nogle kontoudtog, ligesom der udestod oplysnin-
ger om lejligheden i UK.
I et afsnit ”1999 & 2006 forløbet” er anført, at det af agterskrivelsen/kendelsen
skulle fremgå bl.a., at fraflytning fandt sted i 1999, at afmelding ikke fandt sted, og
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
1501
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1504.png
Perioden den fra 3. til den 12. september 2010
at ægtefællen derfor uretmæssigt havde oppebåret uudnyttede fradrag i 2000-2005.
Det tilføjes, at det formentlig skulle anføres, at den kommunale skattemyndighed
i vid udstrækning bar ansvaret herfor. Det skulle endvidere fremgå bl.a., at skat-
tepligtsforholdene først registreredes korrekt for 2006, men at der dermed ingen
skattepligt til Danmark bestod i årene forud for de tre år, som var blevet undersøgt.
I næste afsnit anføres, at alle hidtil fremdragne eksempler havde vedrørt fraflyt-
ningssituationen. Der skulle laves et særskilt notat om praksis ved tilflytning og
fraflytning.
I sidste afsnit ”Retsreglerne/praksis er urimelig” hedder det, at praksis viste, at det
fra fuld dansk skattepligt var meget svært at bringe skattepligten til ophør, mens der
i tilflytningssituationen stort set alene blev lagt vægt på den lempelige 180-dages-
regel. Der skulle udarbejdes et notat om rimeligheden i den bestående retstilstand.
Det tilføjes, at den umiddelbart forekom mindre rimelig. Det var dog næppe klogt
selv at melde dette ud.
Lisbeth Rasmussen har i sine dagbogsnotater anført, at Erling Andersen og hun den
3. september 2010 holdt et orienterende møde med Peter Loft og Steffen Normann
Hansen.
Erling Andersen har i sin redegørelse oplyst, at Lisbeth Rasmussen og han på mødet
orienterede om nogle få vinkler i sagsbehandlingen, og at der inden for de kommen-
de dage skulle være nogle afsluttende møder og udarbejdes endelig agterskrivelse/
sagsfremstilling.
Hanne Dahl Kofod har forklaret, at de opfattede det sådan, at Peter Loft
med de to sider ville være helt sikker på, at de havde husket det hele og
havde kigget alt igennem. Der var ikke noget i notatet, der tydede på, at
Peter Loft mente, at de skulle komme frem til en anden afgørelse.
Lisbeth Rasmussen har forklaret, at hun erindrer, at det var den 3. sep-
tember og ikke den 1. september 2010, at Peter Loft udleverede notatet
på to sider. Hun husker, at de talte om spørgsmålet om, hvorvidt reglerne
var for stramme.
Mødet var ellers mere orienterende end nogle af de andre.
Hun forstod, at Peter Loft selv havde lavet notatet. De gennemgik det ikke,
men han præsenterede det som en liste, han havde lavet, som man kunne
bruge, som man havde lyst. Han fortalte, at han syntes, at det var godt
1502
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1505.png
Perioden den fra 3. til den 12. september 2010
for ham selv at få det repeteret og gennemgået, så han vidste, hvor de var
henne, og hvor han selv var henne.
De var slet ikke færdige med at skrive agterskrivelsen. Det er rigtigt, at
den, som de til sidst kom ud med, indeholdt nogle af de samme ting, som
Peter Loft var inde på.
I øvrigt blev der ikke udvekslet papirer på mødet den 3. september 2010.
Hun mener dog, at det må have været på dette møde, at Peter Loft modtog
dokumenterne på den engelske ejendom.
Erling Andersen har forklaret, at notatet på to sider blev udleveret på
mødet. Han opfattede det sådan, at Peter Loft havde haft behov for at
få samling på sagen ud fra det, som de havde drøftet den 1. september
2010, og derfor havde han noteret disse ting. Peter Loft gav det til dem
til inspiration.
Det virkede som om, Peter Loft var meget interesseret i at give SKAT hint.
Det begyndte at være sådan lidt: ”Hvad er egentlig departementschefens
ærinde i det her?”. Han havde i hvert fald aldrig oplevet det før. Peter Loft
sagde ikke noget om, hvad han mente, at afgørelsen skulle gå ud på.
Peter Loft bad dem skaffe nogle flere oplysninger på lejligheden i London.
Loft fortalte, at han på to felter havde talt med Peter Arnfeldt. Arnfeldt un-
drede sig over 1999-problemstillingen, som gik ud på, at Stephen Kinnock
havde frameldt sig, og kort efter blev der købt en lejlighed. Peter Arnfeldt
undrede sig også over lejligheden i London, og om der kunne være noget
gemt her. Som han husker det, var det ejendomsoplysninger, som skulle
fremskaffes. Lisbeth Rasmussen knurrede lidt over, at der skulle skaffes
yderligere oplysninger, men de fik fremskaffet oplysningerne, og Peter
Loft fik oplysningerne.
På møderne spurgte Peter Loft på egne vegne, men der var dog to tilfælde
– han erindrer, at det var på dette møde – hvor Loft direkte sagde, at han
havde talt med Peter Arnfeldt.
Han mener ikke, at Peter Arnfeldts bemærkning om fraflytningen i 1999
gav anledning til yderligere sagsbehandlingsskridt eller andet.
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
1503
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1506.png
Perioden den fra 3. til den 12. september 2010
På intet tidspunkt på møderne den 1. og 3. september 2010 stillede Peter
Loft ultimative krav. Det var en dialog, der foregik, hvor Loft spillede rigtig
meget ind hele tiden. Det efterlod en betydelig undren hos SKAT Køben-
havn, at Peter Loft var så tæt nede i sagen. Det, som Peter Loft havde
skrevet, blev præsenteret som hans indspark til sagsbehandlingen.
Punktet om ægtefællens uberettigede fradrag tror han ikke var med i
agterskrivelsen fra mødet den 1. september 2010. Det blev taget med i
den endelige agterskrivelse, fordi de syntes, at agterskrivelsen skulle være
dækkende for alle problemstillinger, der var. Det havde de et fælles ønske
om.
De aftalte, at de skulle have et møde igen, når de var klar med agterskri-
velsen. Agterskrivelsen skulle skrives færdig, der skulle holdes møde med
Stephen Kinnock, og han tror, at der manglede noget materiale.
Som sagen var afdækket på dette tidspunkt, ville Stephen Kinnock ikke
være skattepligtig. Peter Loft ønskede konstant at få afdækket nye ting,
nye indspark osv. Hvis man spørger, om der var nogen entydighed i det,
Peter Loft sagde, som skulle bevæge afgørelsen i en anden retning, så er
han ikke i stand til at sige det. Det kunne lige så vel være med henblik på
at sikre, at afgørelsen var rigtig.
Efter mødet drøftede han med Lisbeth Rasmussen, hvad der var gang i.
De var ret overbeviste om, at Peter Loft ikke af egen drift udviste så stor
aktivitet, som han gjorde under møderne den 1. og 3. september 2010. De
troede, at nogen bad ham om at være aktiv, og det var de nødt til at forhol-
de sig til. Hans vurdering var, at uanset hvad der fik Peter Loft til at være
så uhørt aktiv, så skulle de besvare det, som de havde gjort på møderne.
De skulle læse det materiale, som de havde fået af ham, og herefter skulle
de koncentrere sig om at afgøre sagen fuldstændig korrekt.
Steffen Normann Hansen har forklaret, at han har svært ved at holde
møderne den 1. og 3. september 2010 adskilt. Han er ret sikker på, at der
var en agterskrivelse til stede på begge møder. Efter hans bedste overbe-
visning gennemgik de ikke agterskrivelserne i detaljer.
Han kan forestille sig, at fraflytningen i 1999 blev drøftet på begge møder.
Han kan ikke huske, om de var inde på den engelske ejendom.
1504
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1507.png
Perioden den fra 3. til den 12. september 2010
Peter Loft kan godt have haft notatet på to sider med. Loft så nogle gange
ned i et papir, når han stillede spørgsmål. Han mindes ikke at have set de
to sider før og husker ikke, om Peter Loft gav notatet til Erling Andersen
og Lisbeth Rasmussen.
Han er ret sikker på, at Erling Andersen og Lisbeth Rasmussen på begge
møder tilkendegav, hvordan sagen ville ende. Han havde på intet tidspunkt
indtryk af, at Peter Loft forsøgte at trække afgørelsen i en anden retning.
Der var en fælles forståelse om, at de skulle mødes igen.
Han har ikke kendskab til, om ministeren eller Peter Arnfeldt blev orien-
teret om sagen mellem den 3. og 16. september 2010.
Peter Loft har forklaret, at han formentlig skrev notatet på to sider umid-
delbart efter mødet den 1. september 2010. Primært af hensyn til sig selv
prøvede han at nedfælde forløbet, som han havde forstået det. Der var
også den bagtanke, at han på et eller andet tidspunkt skulle ind og orien-
tere ministeren, og så var det rart at have det stående. Orienteringen af
ministeren blev dog ikke til noget.
Han mener, at han byggede oplysningerne i notatet på sin hukommelse
fra mødet, men kan ikke afvise, at han har siddet med udkastet til agter-
skrivelse. Han havde en bunke liggende på sit skrivebord med forskellige
ting fra skattesagen, herunder presseklipkopierne, men det var ikke noget,
som han sad og kiggede i. Sagsbehandlernotatet, som han fik af Erling
Andersen den 10. august 2010, kan godt have ligget i bunken.
Den endelige agterskrivelse lagde han også i bunken. Han lod bunken
ligge i ca. 14 dage, hvorefter han rev papirerne i stykker og smed dem i
sin egen papirspand.
På mødet den 3. september 2010 gav han notatet på to sider til Erling
Andersen. Det var ikke noget, som de drøftede ret meget.
Han tror bestemt, at der var et nyt udkast til agterskrivelse med, og at de
fik det udleveret. Han tror ikke, at de gennemgik det, men han mener, at
han beholdt det.
Han tror nok, at han ret tydeligt tilkendegav, at hans ønske var, at Er-
ling Andersen og Lisbeth Rasmussen korrigerede eventuelle fejl, som han
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
1505
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden den fra 3. til den 12. september 2010
måtte have begået i notatet. Det var deres reaktion til ham og ikke hans
reaktion til dem, der var det relevante.
Han havde hele tiden liggende i baghovedet, om der var en eller anden
svag vinkel, hvor man kunne stå lidt dårligt, når man i et eller andet
omfang skulle ud og forsvare afgørelsen, når den kom, stadig ud fra den
betragtning, at den ville blive offentliggjort. Han vil ikke udelukke, at han
kan have spurgt: ”Har I nu været omhyggelige nok?” osv.
Han gjorde sig på ingen måde overvejelse om, hvorvidt fraflytningen i
1999 var reel. Diskussionen herom kom som en gevaldig overraskelse for
ham på mødet den 16. september 2010.
Når han i notatet skriver ”skal det fremgå”, er det ikke nogen instruks til
Erling Andersen. Notatet var kun hans egen huskeseddel. Der burde nok
have stået ”vil det fremgå”.
Han havde ingen forestilling om, at afgørelsen skulle bygges op på den
måde, der er angivet i notatet. Han havde jo set afgørelsen, og den var, så
vidt han husker, ikke bygget sådan op. Spørgsmålet om, hvorvidt SKAT
København havde været grundige nok, var mere af hensyn til ham selv og
måske også den efterfølgende drøftelse, som han regnede med at skulle
have med ministeren.
Han tror, at London-lejligheden blev drøftet den 3. september 2010. På
baggrund af presseforlydender om, at parret havde en lejlighed i London,
spurgte han, om de vidste, hvad det gik ud på. Han mener, at det stod
ham rimeligt klart, at lejligheden ikke ville få betydning for skattepligts-
forholdet.
Når han spurgte, var det fordi, at han af Peter Arnfeldt havde fået at vide,
at en avis, vist nok Ekstra Bladet, sammen med en britisk avis havde sat
sig for at finde lejligheden. Han var ikke budbringer for Peter Arnfeldt.
Han har aldrig bedt om at se skøde, pantebrev eller andet, og han har ikke
set eller modtaget skøde mv. Han bestrider Lisbeth Rasmussens forklaring
på dette punkt, men tager dog forbehold for, at skødet kan have været et
underbilag f. eks. til sagsbehandlernotatet.
Han har ikke nogen specifik erindring om, at han orienterede ministeren
om forløbet af mødet. Han vil næsten tro, at han orienterede Peter Arn-
1506
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden den fra 3. til den 12. september 2010
feldt om, at SKAT København havde lokaliseret lejligheden, og at de havde
de oplysninger herom, som de skulle bruge.
Ministeren kom ikke som sådan med bemærkninger om sin stilling til
sagen. Han har svært ved at placere de enkelte begivenheder. Det, som mi-
nisteren sagde, og det ændrede sig egentlig ikke på noget tidspunkt, var:
”Nå, sådan falder sagen ud, og det kan ikke være anderledes”, og ”Men
det undrer mig, fordi der er de der oplysninger både til Justitsministeriet
og forskellige blade, så det overrasker mig, at I kommer til det resultat”.
Det havde de en del snak om, men ikke noget derudover, og slet ikke
juridiske diskussioner om, hvordan man var nået til, at Stephen Kinnock
var fraflyttet i 1999 osv.
Den 3. september 2010 udarbejdedes en forelæggelse for skatteministeren som
presseberedskab til brug for besvarelse af henvendelser i anledning af sagen. Det
anføres heri, at SKAT København muligvis samme dag ville afgøre sagen således, at
Stephen Kinnock ikke skulle betale dansk skat i 2007-09.
Det anføres endvidere, at det er sandsynligt, at dele af pressen ville ønske en kom-
mentar fra ministeren, da det kunne være svært at forstå, hvorfor en person, der
arbejdede i udlandet, men som havde familie og børn her, og som opholdt sig her i
ikke ubetydeligt omfang, ikke skulle betale skat her. Gennemgående havde pressen
ikke tilstrækkelig klart forstået betydningen af, om skatteyderen befandt sig i en
tilflytnings- eller en fraflytningssituation. Forelæggelsen vedlagdes et notat herom.
I forelæggelsen nævnes bl.a., at der kunne komme et ønske om at få vurderet regler-
ne, og at der kunne komme kritik af, at reglerne var for komplicerede.
Forelæggelsen blev udbygget i de følgende dage. I en forelæggelse af 8. september
2010 anføres, at det kunne forventes, at SKAT København inden længe traf afgørel-
se, og at afgørelsen ville give anledning til spørgsmål fra pressen.
Forelæggelsen indeholder følgende punkter: Sondring mellem tilflytnings- og fraflyt-
ningssituation, Hvorfor er reglerne forskellige? Hvorfor er de såkaldte livsinteresser
ikke afgørende for skattepligten? Behov for lovændringer? Komplicerede regler og
Sagsbehandlingstiden.
Forelæggelsen var vedlagt et notat ”Eksempler på forskelle i skattepligtsreglerne ved
tilflytning og fraflytning”.
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
1507
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1510.png
Perioden den fra 3. til den 12. september 2010
Forelæggelsen og notatet sendte Birgitte Christensen den 9. september 2010 kl.
9.21 til Peter Loft, cc. Ivar Nordland, Carsten Vesterø og Michael Frank. Hun anfør-
te, at han endelig måtte give besked, hvis han havde bemærkninger, og at det skulle
videre til ministeren næste dag.
Kl. 9.42 svarede Peter Loft, at han syntes, at de skulle fjerne en henvisning til Ste-
phen Kinnocks konkrete situation, da de ret beset ikke kendte den endnu. Kl. 9.56
skrev Birgitte Christensen, at dette ville blive rettet.
I forelæggelse af 9. september 2010 er nævnte henvisning udgået. Denne forelæggel-
se er underskrevet af Peter Loft den 10. september 2010 med en bemærkning om,
at det alene var et beredskabsnotat, og at en gennemgang af de konkrete udsagn/
spørgsmål etc. fulgte mandag.
Peter Arnfeldt har forklaret, at han ikke erindrer at have set nogen af fore-
læggelserne, og han kan slet ikke genkende notaterne.
Han modtog i perioden op til afgørelsen ingen faktuelle oplysninger om
skattesagen, men kun oplysninger gennem pressen.
Han er ikke klar over, om ministeren blev orienteret om skattesagen af
Peter Loft eller andre i Koncerncentret. Han drøftede pressens dækning
af sagen med ministeren. Troels Lund Poulsen var, ligesom resten af Dan-
marks befolkning, lidt forvirret over, hvad denne sag ville ende med.
I ugen op til afgørelsen kom Ivar Nordland forbi hans kontor, og de fik
en snak om til- og fraflytningsproblematikken. Det var et spørgsmål, der
interesserede pressen meget.
Troels Lund Poulsen har forklaret, at han ikke mindes at have set forelæg-
gelsen af 3. september 2010 før. Det samme gælder forelæggelserne af 7.
og 8. september 2010.
Han har fremlagt et eksempelnotat, hvorpå han har påført datoen 14.
september 2010. Notatet er identisk med det notat, der var vedhæftet
forelæggelsen af 8. september 2010.
Michael Frank har forklaret, at forelæggelsen af 3. september 2010 var
første forsøg på et presseberedskab. Oplysningen om, at sagen muligvis
samme dag ville blive afgjort, baserede sig på oplysningerne fra mødet 30.
august 2010.
1508
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1511.png
Perioden den fra 3. til den 12. september 2010
Han tror, at Birgitte Christensen ville have flere detaljer med, og at det var
baggrunden for forelæggelsen af 7. september 2010 og også forelæggelsen
af 8. september 2010. Den sidstnævnte godkendte Birgitte Christensen.
Han tolker det således, at Peter Loft ville have henvisningen til Stephen
Kinnocks situation ud, da man ikke kunne vide, om det var en tilflytnings-
situation, før afgørelsen blev truffet.
Han kan ikke huske at have set Peter Lofts påtegning af 10. september
2010 på forelæggelsen af 9. september 2010.
Birgitte Christensen har forklaret, at Ivar Nordland eller hende selv må
have stoppet forelæggelsen af 3. september 2010, fordi der skulle rettes
noget. Forelæggelsen af 7. september 2010 har hun godkendt. Forelæggel-
sen af 8. september 2010 kan godt have været omkring Peter Loft.
Peter Loft mente, at man måske ikke skulle nævne Stephen Kinnock spe-
cifikt. Det kom måske for tæt på sagen.
Hun kendte ikke noget til Peter Lofts bemærkninger af 10. september
2010. Hun vil tro, at den forelæggelse, som han godkendte denne dag,
blev lagt videre til ministeren.
Carsten Vesterø har forklaret, at Birgitte Christensen sikkert har bedt om
at få forelæggelsen af 3. september 2010 ændret. Peter Loft har formentlig
bedt om, at forelæggelsen af 8. september 2010 blev ændret.
Birgitte Christensen gik meget op i, at notaterne var så objektive som mu-
ligt og således ikke decideret handlede om Stephen Kinnocks situation.
Forelæggelsen, som Peter Loft har godkendt den 10. september 2010, må
være blevet lagt til ministeren. Han kender ikke noget til den gennemgang,
der skulle følge mandag. Som han husker det, leverede de kun bered-
skabsnotatet, der blev lagt til ministeren.
Steffen Normann Hansen har forklaret, at han ikke så forelæggelserne, og
at han ikke blev orienteret om dem.
Ivar Nordland har forklaret, at som han husker det, ville Birgitte Christen-
sen gerne have, at de briefingnotater, der gik til ministeren, passerede
ham først. Han betragtede dem som rimeligt neutrale.
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
1509
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1512.png
Perioden den fra 3. til den 12. september 2010
I ledelsen var der åbenbart et vist behov for, at det blev pindet mere og
mere ud. Han mener ikke, at det var et ”issue”, hvorvidt fraflytningen i
1999 var reel. Han fik ikke nogen tilbagemelding på den endelige fore-
læggelse.
Peter Loft har forklaret, at han ikke mener, at han så forelæggelserne af 3.
og 7. september 2010. Forlæggelsen af 8. september 2010 har han mulig-
vis set på et senere tidspunkt.
Mailen den 9. september 2010 kl. 9.21 fra Birgitte Christensen læste han
på sin telefon på et møde i Finansministeriet. Han tror nok, at han gik
ud fra mødet og skrev mailen kl. 9.42. Han syntes, at man skulle slette
henvisningen til Stephen Kinnocks situation, da afgørelsen ikke var truffet
endnu.
Forelæggelsen af 9. september 2010 har han godkendt, og det er ham, der
har skrevet bemærkningen på en post-it. Det vil undre ham meget, hvis
forelæggelsen ikke er blevet lagt til ministeren. Han tror ikke, at der kom
kommentarer tilbage fra ministeren.
Det, som han skrev på post-it’en, må være en henvisning til det møde, som
ikke fandt sted, og hvortil han havde lavet notatet på to sider. Han husker
ikke andre beredskabsnotater frem til den 16. september 2010.
Han og ministeren talte flere gange uformelt om sagen. Det skete tit på
baggrund af avisartikler. En af anledningerne var det stædige rygte om, at
det hele var aftalt spil, og at Frode Holm havde fået det hele at vide. Mi-
nisteren spurgte, hvorfor det blev ved med at køre, og ministeren spurgte
vel også om, hvorvidt han var fuldstændig sikker på, at der ikke var noget
om det og spurgte, hvor rygtet kunne stamme fra. Ministeren sagde også,
at det var for galt, at rygtet blev ved med at være der, og at det satte hele
organisationen under stress.
Ministeren bad ham ikke om at tjekke fakta. Han tjekkede ingenting, men
sagde hver gang, at han havde sikret sig, at SKAT København var virkelig
grundige. Det kan godt være, at det var noget, der fik Lisbeth Rasmussen
til at blive irriteret på ham. Han blev ved med at spørge, fordi der både i
pressen og måske til en vis grad også hos ministeren var sådan en ”det var
nu alligevel mærkeligt”-holdning.
1510
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1513.png
Perioden den fra 3. til den 12. september 2010
Han og ministeren diskuterede ikke hans rolle i forhold til SKAT Køben-
havn, herunder hans deltagelse i møderne. Han kan huske, at han en gang
for sjov sagde til ministeren, at denne lige måtte huske, at det her var
Danmark og ikke Rusland, hvor der var en eller anden oligark, der sad i
fængsel – angiveligt på grund af skattesvig, men formentlig mere fordi, at
han var uenig med præsident Putin. Han sagde det nævnte om oligarken
for lige at markere, at der var grænser for, hvor meget ministeren måtte
bede ham om eller spørge ham om.
Der er en ret klar opdeling, der gør, at han – i hvert fald ifølge sin egen
udlægning af teksten – må følge sagen, men han må ikke blande sig. Han
er heller ikke på noget tidspunkt blevet bedt om at blande sig.
I et brev af 16. december 2011 om aktindsigt har Statsministeriet oplyst, at det af da-
værende departementschef Karsten Dybvads kalender fremgår, at Karsten Dybvad
har holdt møde med Skatteministeriets departementschef den 7. september 2010
kl. 10 i Statsministeriet.
Peter Loft har forklaret, at mødet ikke handlede om skattesagen. Det ville
nok være unaturligt, hvis de ikke vekslede et par ord om sagen, men han
har aldrig været nede i en substantiel drøftelse med Karsten Dybvad eller
andre departementschefer om sagen.
De har talt om det politiske i, at det var en ubehagelig sag at stå med, og
hvordan man håndterede den osv. Han har over for enkelte kollegaer for-
klaret om tilflytningssager og fraflytningssager og om, hvordan man talte
dage efter 180-dagesreglen.
Han mener ikke, at han orienterede Karsten Dybvad om sagens udfald, og
denne spurgte heller ikke herom.
Karsten Dybvad har forklaret, at mødet vedrørte en helt anden sag. Han
har ingen erindring om, at han talte med Peter Loft om sagen.
Gennem den periode, sagen kørte, har han en erindring om, at der ved
forskellige lejligheder blev talt lidt om sagen, som om alle andre sager.
Peter Loft har været til stede i sammenhænge, hvor sagen blev rundet.
Han – Karsten Dybvad – var i øvrigt ikke inde i sagen.
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
1511
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1514.png
Perioden den fra 3. til den 12. september 2010
Den 9. september 2010 holdt Lisbeth Rasmussen og Hanne Dahl Kofod møde med
Frode Holm og Stephen Kinnock. Ifølge et referat udarbejdet den 31. oktober 2010
af Lisbeth Rasmussen var der tale om et afklarende møde.
Af referat fremgår, at Frode Holm og Stephen Kinnock på forhånd havde fået til-
sendt et notat om de faktiske forhold, som der var en enkelt rettelse til. Notatet var
vedlagt referatet.
Stephen Kinnock oplyste ifølge referatet, at han ikke arbejdede hjemme, når han
var i Danmark. Det er endvidere anført, at Frode Holm ikke syntes, at det var helt
tilfredsstillende, at de skulle vente en uge, inden de fik afgørelsen. Han oplyste, at
Venstres Ungdom havde anmeldt Stephen Kinnock og Helle Thorning-Schmidt til
politiet, og at Stephen Kinnocks arbejdsgiver var kritisk.
Lisbeth Rasmussen har anført det samme i sine dagbogsnotater. Under 10. septem-
ber 2010 har hun anført, at kladden til afgørelsen blev færdiggjort.
Lisbeth Rasmussen har forklaret, at det var helt afgørende for SKAT Kø-
benhavn at få løbet faktum igennem. Notatet med oplysningerne om de
faktiske forhold var lavet som copy paste fra agterskrivelsen. Det var også
meget vigtigt, at de fik vendt spørgsmålet om Stephen Kinnocks mulige
arbejde i Danmark.
Afgørelsen var ikke færdig den 10. september 2010. Som hun husker det,
fik de også materiale den 14. og 15. september 2010.
Sagsbehandlingen i sagen var præget af stor grundighed. De var mere
grundige i denne sag end i de fleste andre sager.
Frode Holm har forklaret, at SKAT ikke ønskede yderligere bilag, men at
Lisbeth Rasmussen fortalte ham, at Erling Andersen insisterede på at høre
det fra Stephen Kinnocks egen mund. Kinnock skulle fortælle, hvordan
hans arbejdssituation var. Det var helt naturligt.
Notatet om de faktiske forhold var ikke på bordet. Afsnittene om det over-
førte personfradrag så han første gang i agterskrivelsen den 16. september
2010.
Erling Andersen har forklaret, at han efter mødet fik den melding, at Ste-
phen Kinnock havde bekræftet det, som tilkendegivelserne og det skrift-
1512
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 15. september 2010
lige materiale fra Frode Holm havde angivet. De var herefter klar til at
udsende agterskrivelsen.
Den 10. september 2010 sendte Frode Holms medarbejder Mark Arnecke til Lisbeth
Rasmussen og Hanne Dahl Kofod nogle korrektioner for Helle Thorning-Schmidt
vedrørende den engelske ejendom.
10.12­ Perioden­fra­den­13.­til­den­15.­september­2010
­
Den 13. september 2010 holdt Peter Loft, Steffen Normann Hansen, Erling Ander-
sen og Lisbeth Rasmussen endnu et møde om sagen. På mødet var følgende tekst,
som Peter Loft havde skrevet i hånden, fremme (”de fire linjer”):
”Skat har sammenholdt de oplysninger du og din repræsentant har indgi-
vet, med de oplysninger SKAT selv er i besiddelse af eller har indhentet fra
3. mand. SKAT finder på denne baggrund at kunne verificere de afgivne
oplysninger, som yderligere bestyrkes af de oplysninger, som du og din
repræsentant har afgivet om [den måde din og din families dagligdag er
indrettet på].
[] jeres erhvervs- og familiemæssige forhold”
Teksten er skrevet på bagsiden af side 2 af en dagsorden til et møde, som Peter Loft
skulle deltage i, og som ikke havde noget med skattesagen at gøre. På bagsiden af
side 1 har Steffen Normann Hansen skrevet i hånden:
”på baggrund af de oplysninger skatteyder har afgivet og de oplysninger
skat selv er i besiddelse af eller har indhentet fra 3. part, samt skatteyders
egen forklaring til SKAT om de erhvervsmæssig og familiære forhold, træf-
fer Skat følgende afgørelse.”
Lisbeth Rasmussen har i sine dagbogsnotater anført, at de var klar til at færdiggøre
afgørelsen og udlevere denne den 14. september 2010. Peter Loft tilkendegav under
mødet, at han ikke ønskede, at afgørelsen blev udleveret denne dag, da han var til
møde i udlandet.
Ifølge dagbogsnotaterne vendte Peter Loft tilbage til, at det var mærkeligt og uforstå-
eligt for andre, at Stephen Kinnock og Helle Thorning-Schmidt havde et sådan fami-
liemønster, når de i anden sammenhæng havde givet udtryk for, at han var her hver
weekend. Peter Loft borede i Stephen Kinnocks særlige seksuelle forhold, som han
tidligere var blevet bekendt med. Han ville have en tilføjelse ind i sagsfremstillingen,
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
1513
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 15. september 2010
hvor de gav udtryk for, at de faktiske oplysninger, som de lagde til grund, var blevet
bestyrket og verificeret af de bilag og andre dokumenter, som de havde undersøgt
i forbindelse med sagsbehandlingen. De sagde, at det allerede stod der, ligesom de
ikke ville skabe mistanker, som i øvrigt var uden betydning for afgørelsen. Teksten
var endvidere problematisk ved, at det så ud som om, at begrebet livsinteresser hav-
de selvstændig betydning for sagen.
Erling Andersen sagde ifølge dagbogsnotaterne til Peter Loft, at denne ikke havde
rykket sig i flere uger. Peter Loft svarede, at han var helt enig med dem i afgørelsen
og begrundelsen. Loft var sikker på, at undersøgelserne var gode nok, men at det
ikke ville overbevise pressen og andre. Erling Andersen sagde også, at han mente,
at det var magtfordrejning at lade afgørelsen vente. Peter Loft fastholdt, at han ikke
ville have sagen afgjort før den 16. september 2010, hvor han kom tilbage, og det
blev resultatet.
Af dagbogsnotaterne fremgår endvidere, at Peter Loft gerne ville have en opdateret
udgave af presseklipnotatet, som han ville udlevere til ministeren.
Erling Andersen har i sin redegørelse anført, at Peter Loft på mødet fremlagde et
håndskrevet forslag til en formulering, som Loft mente skulle med i agterskrivelsen.
Han fandt ikke, at aspektet, der tidligere havde været drøftet, var skattemæssigt
relevant. Han mente derfor ikke, at formuleringen skulle med. Peter Loft fastholdt,
at formuleringen skulle med, og han gik med til at tage det håndskrevne med til
eventuel videre overvejelse.
Peter Loft ville ifølge redegørelsen ikke have, at agterskrivelsen blev udleveret, mens
denne var på tjenesterejse. Det fandt han voldsomt utilfredsstillende, men tilkende-
gav, at det ville ske den 16. september 2010 kl. 15.
Peter Loft har i sin redegørelse anført, at han på de sidste møder løbende blev ori-
enteret om SKAT Københavns sagsbehandling, foreløbige iagttagelser og til sidst om
SKATs afgørelse. På møderne forelå notater eller foreløbige udkast til agterskrivelse,
som han så, men ikke fik udleveret. Pressespørgsmål blev drøftet. Sagens materi-
elle indhold blev ikke diskuteret. I to tilfælde blev visse konkrete formuleringer i
udkastene drøftet. Han foreslog, at det blev fremhævet, at en fejlagtig registrering i
SKATs systemer måtte tilregnes skattemyndighederne, og at fejlen var uden betyd-
ning for sagens afgørelse. Han foreslog endvidere en passus om, at de tilvejebragte
oplysninger, herunder om parternes praktiske tilrettelæggelse af dagligdagen, sam-
let set gav SKAT et bestyrket billede. SKAT København fandt denne tilføjelse unød-
vendig. Han søgte under mødet at formulere den nævnte passus på et ark papir, som
Erling Andersen tog med.
1514
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1517.png
Perioden fra den 13. til den 15. september 2010
Peter Loft har i sin supplerende redegørelse anført, at teksten ikke relaterede sig til
afgørelsens materielle indhold. Efter hans hukommelse var der ikke egentlig uenig-
hed om teksten, men kun om den tjente til at underbygge konklusionen i agter-
skrivelsen. Han var enig i, at agterskrivelsen skulle udleveres hurtigst muligt, men
ønskede at være til stede for at kunne varetage SKATs interesser.
Hanne Dahl Kofod har forklaret, at Erling Andersen og Lisbeth Rasmussen
kom tilbage med det håndskrevne notat. De drøftede notatet, men fandt
ikke, at det kunne bruges til noget.
Lisbeth Rasmussen har forklaret, at hun ikke husker, at de havde et udkast
til agterskrivelse med til mødet.
Det var klart, hvor afgørelsen pegede hen. Det var ikke en afgørelse, der
stemte overens med den opfattelse, som pressen havde. På dette tidspunkt
var de også overbeviste om, at der kom spørgsmål fra ministeren. Det var
en fornemmelse, hun havde.
Hun mener, at agterskrivelsen kunne have været færdig den 14. septem-
ber 2010. Erling Andersen reagerede på, at de på mødet fik at vide, at
det ikke kunne lade sig gøre at udlevere den før den 16. september 2010.
Peter Lofts bemærkninger om Stephen Kinnock og Helle Thorning-Sch-
midts familiemønster var der ikke noget nyt i. Det var vel også derfor, at
irritationstærsklen begyndte at blive synlig.
Peter Loft blev på den ene side ved med at stille spørgsmål, men når de
forklarede, hvordan de havde gennemgået det hele, var han på den anden
side helt enig. Hun kunne ikke opfatte det på anden måde, end at han var
presset et sted fra. Presset kunne dog også komme fra Peter Loft selv, fordi
han ville være helt sikker på, at alt var gennemgået.
At Peter Loft borede i Stephen Kinnocks seksuelle forhold skal ses i sam-
menhæng med de håndskrevne linjer. Peter Loft havde skrevet linjerne
inden mødet, bortset fra det i den skarpe parentes – ”jeres erhvervs- og
familiemæssige forhold”.
Hun og Erling Andersen læste linjerne, der gik et splitsekund, og så sagde
de, at der ikke skulle laves nogen antydninger eller stå noget indirekte.
Henvisningerne til familiens dagligdag og at det var oplysninger fra repræ-
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
1515
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 15. september 2010
sentanten, oplevede de som hentydninger til Stephen Kinnocks seksuelle
orientering.
Dette sagde de til Peter Loft, men han svarede, at sådan skulle det ikke
forstås. Det var for at samle det hele op og få en samlet konklusion. Erling
Andersen sagde, at de ikke ville tage det med i afgørelsen, men de tog det
håndskrevne med og bemærkede, at de ville overveje det.
Herefter fortsatte drøftelserne om, hvornår agterskrivelsen skulle udle-
veres. Det endte med at blive den 16. september 2010. Erling Andersen
tilkendegav i den forbindelse, at han var utilfreds med forløbet, fordi det
havde kørt så langt, og fordi det ikke havde ændret sig. Erling Andersen
nævnte bl.a. de to breve af 28. juni 2010, som de var blevet pålagt at
skrive.
Erling Andersen brugte udtrykket magtfordrejning. Hun tror, at det var
bredere ment end bare det at vente med udsendelsen af agterskrivelsen.
Peter Loft blev lidt paf og sagde, at det ikke var det, der var meningen.
Efter mødet drøftede hun de håndskrevne linjer med Hanne Dahl Kofod,
Søren Hansen og Erling Andersen, og de var enige om, at der ikke var
noget nyt heri eller nogen tydeliggørelse.
Indtrykket af, at Peter Loft var under pres, bygger hun på, at han i hele
forløbet stillede rigtig mange spørgsmål. Ofte vendte han tilbage til det
samme. Det drejede sig om Stephen Kinnocks ansættelsesforhold, bolig-
forhold, til ejendomme i England, opholdene, de arbejdsmæssige forhold
og de formuemæssige dele. Hun syntes, at hans anspændthed og nervø-
sitet pegede på, at det var inde fra ministeriet – altså ministeren og den
politiske sfære, der omgav ministeren – han følte et pres fra.
Peter Loft havde dog også en fuldstændig berettiget interesse i og en rolle
med at sikre sig, at det foregik på en ordentlig måde, men hun mener
ikke, at det ændrer ved, at det var klart, at der lå et pres på ham fra Troels
Lund Poulsens side i denne sag. Det var først efter det, der skete den 16.
september 2010 om aftenen, at det blev helt konkret for hende, at hun
havde ret i sin opfattelse.
Peter Loft har på intet tidspunkt givet udtryk for, at det ikke var en tilflyt-
ningssituation. Indirekte stillede Peter Loft spørgsmålstegn ved de 180
dage. Han koblede det med de udsagn, som alle kunne læse i pressen.
1516
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1519.png
Perioden fra den 13. til den 15. september 2010
Stephen Kinnock var meget interesseret i at få sagen afgjort, og hans ar-
bejdsgiver havde også rejst spørgsmål om sagen. Det var derfor sagligt, at
sagen blev afgjort, når man var færdig med sagsbehandlingen.
Under mødet lavede Peter Loft ændringen ”jeres erhvervs- og familiemæs-
sige forhold”. Det var meget rummeligt, men det var stadigvæk et spørgs-
mål om livsinteresser, man vendte tilbage til.
Teksten på bagsiden af dagsordenens side 1 blev ikke drøftet på mødet.
Det strejfede hende ikke, at skatteyderens repræsentant ikke var nævnt i
denne tekst.
Søren Hansen har forklaret, at han mener, at han så de håndskrevne linjer
omkring den 3. september 2010. De drøftede linjerne og nåede til den
konklusion, at det allerede stod der. Erling Andersen sagde, at Peter Loft
pressede meget på for at få ”de fire linjer” med.
Erling Andersen har forklaret, at Peter Loft på møderne den 1. og 3. sep-
tember 2010 sendte en byge af spørgsmål, og det gjorde, at de arbejdede
noget mere med agterskrivelsen. De havde et nyt udkast med til mødet
den 13. september 2010. Det blev ikke gennemgået linje for linje.
Under mødet tog Peter Loft et ark papir frem, hvorpå denne havde skrevet
nogle linjer. Han mener ikke, at han på mødet eller efter så linjerne på
bagsiden af dagsordenens side 1.
Peter Loft sagde, at han syntes, at det var vigtigt, at de fik præciseret, at
de havde haft alle oplysninger på bordet, at de havde gennemgået dem, og
at de havde fået bekræftet de oplysninger, som de skulle have bekræftet.
Lisbeth Rasmussen og han læste det igennem og fandt det fuldstændigt
ufornødent. Han var nok heller ikke til sinds på dette tidspunkt at disku-
tere yderligere detaljer.
Der var endvidere to problemer med formuleringen om repræsentantens
oplysninger om familiens dagligdag eller deres erhvervs- og familiemæs-
sige forhold. Det ene var, at man begyndte at antyde noget med fami-
liemæssige forhold, muligvis centrum for livsinteresser, som ikke havde
betydning i en tilflyttersag.
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
1517
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 15. september 2010
Det andet var, at han havde fortalt Peter Loft om begrundelsen for, at
SKAT København ikke skulle have et møde med parret, og her stod det
fuldstændig tydeligt for ham, at Peter Loft havde været inde ved ministe-
ren med det, og at det ikke handlede om en præcisering af afgørelsen,
men en tilsvining af Helle Thorning-Schmidt.
De opfattede det sådan, at afgørelsen ville blive offentliggjort, og man
kunne så sætte Peter Arnfeldt til at kontakte diverse journalister og sige,
at de skulle prøve at spørge ind til afsnittet om de familiemæssige forhold.
Det reagerede Peter Loft meget kraftigt på og sagde, at det slet ikke havde
noget med det at gøre. De argumenterede frem og tilbage, og det endte
med, at han – Erling Andersen – gik med til at tage afsnittet med hjem og
vurdere, om det skulle skrives ind i agterskrivelsen.
I Lisbeth Rasmussens dagbogsnotater står det som om, at Peter Loft bo-
rede i det særlige seksuelle aspekt og så smed ”de fire linjer” på bordet.
Han husker det sådan, at Peter Loft smed ”de fire linjer” på bordet, og at
aspektet var en del af den debat, der herefter var om linjerne. Han erin-
drer ikke, at Peter Loft borede specielt i det.
Han sagde på et tidspunkt til Peter Loft: ”Du har ikke rykket dig overhove-
det. Den her sag har hele tiden peget mod, at Kinnock ikke er skatteplig-
tig, men du bliver ved med at stille spørgsmål. Du bliver ved med at sætte
aspekter ind som: Kan vi få det bekræftet? Er vi over de 180 dage? Har
vi undersøgt det hele? Kunne der være et aspekt, så han var skattepligtig
alligevel?” Peter Loft svarede, at han var fuldstændig enig i agterskrivelsen
og forløbet i sagen.
Han brugte ordet magtfordrejning, da han syntes, at det var dybt usagligt,
at de ikke kunne få lov til at afgøre sagen, når de var klar. Han havde det
indtryk, at de var klar til at sende agterskrivelsen samme dag efter mødet.
Peter Loft holdt fast i, at han ønskede at være i landet, når agterskrivelsen
blev udleveret. Han – Erling Andersen – traf herefter beslutning om, at
Frode Holm kunne afhente agterskrivelsen den 16. september 2010, og at
Peter Loft kunne få VIP-orienteringen med agterskrivelsen i lufthavnen,
når Loft landede samme dag.
Han har ikke nogen erindring om, at han skulle have sagt, at de igen blev
presset af uvedkommende kræfter, som Lisbeth Rasmussen har skrevet,
men han er enig heri.
1518
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1521.png
Perioden fra den 13. til den 15. september 2010
Efter flere uger hvor de havde vendt alle mulige spørgsmål og arbejdet
med agterskrivelsen, kunne han ikke forklare, hvorfor Peter Loft ønske-
de ”de fire linjer” med, medmindre det var en situation, hvor Peter Loft
sammen med ministeren og Peter Arnfeldt havde måttet gøre op, at SKAT
København ville afgøre sagen med, at Stephen Kinnock ikke var skatte-
pligtig, og så kunne man i stedet få lagt denne lille vinkel ind, som man
kunne bruge til almindelig tilsvining bagefter.
Det er hans opfattelse, at Peter Loft helt fra start mente, at Stephen Kin-
nock burde være skattepligtig, men Loft har ikke på noget tidspunkt sagt
det. Peter Loft har heller ikke på noget tidspunkt sagt, at der var ophold
over 180 dage, men han har refereret til Helle Thorning-Schmidts udtalel-
ser til medierne og oplysninger til Justitsministeriet.
I flere uger havde de oplevet, at Peter Loft havde ageret voldsomt interes-
seret i sagen. Der var situationerne omkring den 22. juni, 28. juni, 1. juli
og senest de oplevelser, de havde den 13. september 2010. Det efterlod
et indtryk hos Lisbeth Rasmussen og ham af en endog meget interesseret
minister og spindoktor omkring denne sag.
Han havde tillid til, og det havde han frem til den 13. september 2010, at
den dialog, som han havde med Peter Loft, var med henblik på at få løst
sagen. Men efter initiativet den 13. september 2010 om morgenen stod
det lysende klart for ham, at Peter Loft lod sig bruge fuldstændigt. Der var
åbenbart ikke noget departementscheffilter tilbage.
Man kan spørge, om han – Erling Andersen – burde have gjort de her ting,
men det var det, han valgte at gøre. Han valgte også at have en dialog.
Steffen Normann Hansen har forklaret, at hensigten med mødet den 13.
september 2010 var, at de skulle have en sidste opdatering, da SKAT Kø-
benhavn var ved at være klar til at udlevere agterskrivelsen.
Lige inden mødet skulle starte, sagde Peter Loft til ham, at han syntes,
at der i forhold til agterskrivelsen fra 3. september 2010 manglede en
konstatering af, at alle forhold var gennemgået. Peter Loft havde lavet en
formulering, som han læste. Han syntes, at den var lidt snørklet, så mens
folk var ved at komme på plads ved mødet, skrev han en anden på bagsi-
den af dagsordenens side 1.
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
1519
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1522.png
Perioden fra den 13. til den 15. september 2010
Lisbeth Rasmussen startede med at gennemgå agterskrivelsen, og det var
først i løbet af mødet, at diskussionen om ”de fire linjer” kom op.
Peter Loft gav den samme begrundelse for linjerne til Erling Andersen
og Lisbeth Rasmussen. Erling Andersen sagde som udgangspunkt, at han
ikke mente, at det var nødvendigt, da det, der stod i teksten, implicit var i
den måde, der var redegjort for sagen.
Han kunne ikke se, om de kiggede på det ene eller det andet tekstforslag.
Som han har formuleret sig, vil han tro, at teksten i den kantede parentes
allerede var der, da han fik teksten.
Der var en dialog mellem Erling Andersen og Peter Loft, og den resulte-
rede i, at Erling Andersen tog papiret til sig, og at Peter Loft vist sagde,
at Erling Andersen selv kunne formulere noget, hvis blot det var noget i
den retning. På den måde dialogen endte, havde Peter Loft og han en klar
forventning om, at teksten blev en del af det, der kom til at stå i agter-
skrivelsen.
Han vil kunne have husket, om de på mødet talte om Stephen Kinnocks
seksuelle orientering. Det eneste, der snerpede derhenad, var en kom-
mentar fra Erling Andersen om, at han syntes, at formuleringen gik for
tæt på. Det blev ikke kommenteret, men Peter Loft argumenterede igen
for, at han syntes, at formuleringen rundede afgørelsen bedre af.
Peter Loft insisterede på, at han ville være i Danmark, når agterskrivelsen
blev udleveret, da man havde en forventning om, at den ville blive offent-
liggjort. Det var Peter Loft, der skulle tage pressen på det. Han husker det
sådan, at Erling Andersen godt kunne forstå dette, men at denne gerne
ville have, at agterskrivelsen kom ud hurtigst muligt.
Efter hans bedste overbevisning har Peter Loft på intet tidspunkt givet
udtryk for, at afgørelsen skulle være anderledes.
Han er helt sikker på, at han ville kunne huske det, hvis Erling Andersen
havde brugt ordet magtfordrejning, og det kan han ikke.
Peter Loft har forklaret, at han mener, at Erling Andersen sagde til Steffen
Normann Hansen, at de nu var så vidt, at de gerne ville holde et sidste
møde. Han tror, at Erling Andersen og Lisbeth Rasmussen havde et nyt
udkast til agterskrivelse med, og at de fik kopi heraf.
1520
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 15. september 2010
”De fire linjer” skrev han på sit kontor umiddelbart inden mødet. Han tror,
at han viste dem til Steffen Normann Hansen.
Under mødet præsenterede han linjerne for Erling Andersen og Lisbeth
Rasmussen. Han sagde, at han syntes, at dette ville styrke afgørelsen, hvis
man havde denne indledende opsummering af, hvad det var, at SKAT Kø-
benhavn havde bygget sin afgørelse på. Hvor det skulle stå, og hvordan det
skulle passes ind, ville han overlade til andre at finde ud af.
Ordene i den skarpe parentes skrev han under mødet.
Erling Andersen og Lisbeth Rasmussen så på teksten og spurgte, om det
var nødvendigt, og om det ikke allerede stod i agterskrivelsen. De disku-
terede det lidt frem og tilbage, og Erling Andersen og Lisbeth Rasmussen
spurgte blandt andet, hvad der lå i den sidste linje. Det var det, han prøve-
de at forbedre lidt under mødet.
Sideløbende skrev Steffen Normann Hansen sit tekstforslag, og det var
sådan set nok det, som han troede, at de blev enige om. Enden blev, at Er-
ling Andersen og Lisbeth Rasmussen tog begge tekstforslag med. Han hav-
de en forventning om, at de var enige – at de godt kunne se, at det aldrig
kunne skade, og det godt kunne være, at det kunne gavne. Hvis de ville
sætte en tredje formulering ind, lå det også inden for hans forventninger.
Han vil ikke afvise, at Steffen Normann Hansen kan have skrevet sine
linjer i starten af mødet.
Han husker ikke, at Erling Andersen eller Lisbeth Rasmussen skulle have
givet udtryk for, at der i ”de fire linjer” var en hentydning til Stephen Kin-
nocks seksuelle orientering. Det mener han at kunne afvise. Dette blev
end ikke diskuteret.
Erling Andersen blev vred, da han sagde, at han gerne ville have, at de
ventede med at udlevere agterskrivelsen, til han var tilbage fra en tjene-
sterejse til Istanbul. Han – Peter Loft – sagde, at han mente, at det var
vigtigt, at han var hjemme henset til den rolle, som han givetvis ville få
med den forventede pressedækning og også henset til de forventninger,
som skatteministeren helt klart havde til hans opgave i den forbindelse.
Han var rimeligt stålfast og sagde, at de blev nødt til at vente til torsdag,
hvor han var tilbage.
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
1521
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 13. til den 15. september 2010
Han vil kunne huske, hvis nogen havde beskyldt ham for at begå magtfor-
drejning. Han kan klart afvise, at Erling Andersen sagde det.
I offentligheden var der en forventning om, at Stephen Kinnock var skatte-
pligtig af den ene eller anden årsag. Dertil kom det vedvarende rygte om,
at SKAT København ikke rigtig havde gjort sit arbejde, og at det var aftalt
spil. Det sagde han ikke, men det lå i luften, fordi han hele tiden spurgte:
”Har vi dækket os godt nok af?”. Han tror, at han sagde ”vi”, fordi han føl-
te, at de var i samme båd. De skulle træffe en afgørelse, men det var nok
ham, der kom til at stå på mål for den i et eller andet omfang.
Erling Andersen kan godt have bjæffet lidt af ham og spurgt, hvorfor han
blev ved med at stille de samme spørgsmål, men han mener ikke, at Erling
Andersen på noget tidspunkt har beskyldt ham for at mene, at afgørelsen
skulle gå i en anden retning.
Han kan med stor sikkerhed sige, at han ikke på noget tidspunkt har
udtrykt enighed eller uenighed. Han bestræbte sig på at lytte til, hvad de
sagde, fordi han ikke havde nogen mening om sagen. Han havde nogle
supplementer, nogle spørgsmål og nogle risikoafdækninger, men han har
på intet tidspunkt forholdt sig til den saglige side af sagen.
Han stillede ikke en byge af spørgsmål, men vil skyde på, at han stillede
6-8 spørgsmål, hvoraf nogle af dem kan være stillet to gange.
Han tror, at han fik overbevist Erling Andersen om, at det var mest hen-
sigtsmæssigt, at denne ventede med agterskrivelsen, om end det var en
modstræbende Erling Andersen.
Det kan godt være, at der var nuancer i, hvordan han og Erling Andersen
så på arbejdsdelingen, men han tror, at de grundlæggende var enige om,
at Erling Andersen stod for det teknisk juridiske, og han stod for det ud-
advendte pressemæssige.
Han vil ikke sige, at det var ham, der skulle ud og udtale sig, og måske
skulle de slet ikke udtale sig, men der var i hvert fald en række beslutnin-
ger, der skulle træffes i relation til pressens reaktion. Det ville primært
være ham, der skulle gøre det, og selvom det måske ikke var ham, så er
han sikker på, at Troels Lund Poulsen havde en klar forventning om, at
det var ham, der gjorde det, og han var med til at styre den del af slaget.
1522
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1525.png
Perioden fra den 13. til den 15. september 2010
Han er ikke sikker på, om han orienterede ministeren om mødets forløb.
Han tror ikke, at han talte med ministeren den 13. september 2010. På
en eller anden måde, om ikke andet så via ministersekretærerne, må han
have givet udtryk for, at agterskrivelsen kom den 16. september 2010. Han
har nok også givet udtryk for, at når han kom hjem fra Istanbul, var det
vigtigt, at han kunne komme til at tale med ministeren.
Han har ingen erindring om, at han drøftede sagen med Peter Arnfeldt
efter mødet, men kan ikke udelukke det.
Presseklipnotatet af 31. august 2010 findes endvidere i en 2. version dateret 13.
september 2010. På forsiden er anført ”Fortroligt”.
Lisbeth Rasmussen har i sine dagbogsnotater anført, at Erling Andersen forklarede
Steffen Normann Hansen, at Peter Loft ikke måtte give presseklipnotatet til mini-
steren, men at Steffen Normann Hansen senere meddelte ham telefonisk, at det var
Peter Loft ikke enig i. Hun og Erling Andersen troede nu ikke længere på, at Peter
Loft ville undlade at udlevere kladden til afgørelse til ministeren, trods det at Loft
havde sagt, at han ikke ville gøre det.
I dagbogsnotaterne anføres endvidere, at Hanne Dahl Kofod den 14. september
2010 bragte presseklipnotatet til Koncerncentret og afleverede det til ministerse-
kretæren. Erling Andersen gav udtryk for, at hvis der i løbet af denne dag eller den
følgende skete offentliggørelse af detaljer, der kun kunne skyldes, at ministeren nu
var orienteret, skulle de udlevere afgørelsen straks.
Erling Andersen har i sin redegørelse anført, at Steffen Normann Hansen den 13.
september 2010 om aftenen ringede og sagde, at Peter Loft næste formiddag ville
orientere skatteministeren om sagen. Til brug herfor ville Loft gerne have et ajour-
ført presseklipnotat. Han talte igen med Steffen Normann Hansen om morgenen,
og notatet blev afleveret til ministersekretæren med henblik på udlevering til Peter
Loft.
Troels Lund Poulsen har forklaret, at han ikke kan erindre, om han hav-
de et møde med Peter Loft den 14. september 2010, men han kan ikke
udelukke det. Han tror, at han så presseklipnotatet på et møde den 16.
september 2010 som en del af det presseberedskab, der var lavet til sagen.
Hanne Dahl Kofod har forklaret, at hun var ovre med notatet. Det lå i en
kuvert, som hun afleverede til ministersekretær Anne Nørgaard Simonsen.
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
1523
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1526.png
Perioden fra den 13. til den 15. september 2010
Lisbeth Rasmussen har forklaret, at Erling Andersen ringede den 13. sep-
tember 2010, vist nok om aftenen, og sagde, at Peter Loft gerne ville have
en opdateret udgave af presseklipnotatet. Det skulle bringes til ministerse-
kretæren næste dag kl. 9, da Peter Loft skulle have en drøftelse med skat-
teministeren om sagen. De skrev ”Fortroligt” på notatet, da de var bekym-
ret for, at Peter Loft ville udlevere det til ministeren. Erling Andersen var
også bekymret for, at Peter Loft skulle udlevere udkastet til agterskrivelse.
Erling Andersen meddelte Steffen Normann Hansen, at Peter Loft ikke
måtte udlevere notatet til ministeren, men fik at vide, at det var Peter Loft
ikke enig i.
Notatet indeholdt personlige oplysninger, der var så præcise, som de kun-
ne være, og de mente ikke, at ministeren skulle vide det så præcist. Det
var ikke det behov, han havde. Der er også en grænse for, hvad man giver
videre til departementschefen, men han er i højere grad tættere på som
den administrative chef.
Bemærkningen om, at de skulle udlevere afgørelsen, hvis ministeren var
blevet orienteret herom, kom Erling Andersen med, efter han havde fået
tilbagemeldingen om, at Peter Loft var uenig i, at notatet ikke måtte udle-
veres til ministeren.
Erling Andersen har forklaret, at Steffen Normann Hansen den 13. sep-
tember 2010 om aftenen kontaktede ham og sagde, at Peter Loft ville have
presseklipnotatet. Han talte med Lisbeth Rasmussen, der var bekymret
for at give Peter Loft notatet i den affattelse, som det havde.
Næste morgen fik han fat i Steffen Normann Hansen og sagde, at de ikke
havde noget imod, at Peter Loft fik notatet, men Loft måtte under ingen
omstændigheder give det til ministeren, fordi der var flere oplysninger fra
sagen i notatet. Senere ringede Steffen Normann Hansen og sagde, at det
var Peter Loft ikke enig i, og at han skulle udlevere notatet. De overvejede
ikke at dele notatet op.
Han tilkendegav overfor Lisbeth Rasmussen, at hvis der begyndte at kom-
me noget i pressen, der tydede på, at der var sket forkert brug af notatet,
så ville han udsende agterskrivelsen uden at afvente, at Peter Loft kom
hjem.
1524
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1527.png
Perioden fra den 13. til den 15. september 2010
I en personsag som denne mente han, at ministeren kun skulle orienteres
om, at der var truffet en afgørelse og resultatet. Ministeren kunne even-
tuelt også orienteres lidt om bevæggrundene og om, hvordan han kunne
besvare henvendelser i sagen.
Steffen Normann Hansen har forklaret, at Erling Andersen ringede til ham
om et notat, som Erling Andersen ikke syntes, at Peter Loft skulle give til
ministeren. Det fortalte han videre til Peter Loft, der sagde, at det var han
ikke enig i. Denne besked gav han videre til Erling Andersen.
Peter Loft har forklaret, at han mener, at han bad om presseklipnotatet via
Steffen Normann Hansen efter mødet den 13. september 2010. Tanken
var, at han ville gennemgå notatet med ministeren.
Steffen Normann Hansen meddelte ham, at Erling Andersen havde sagt,
at han godt måtte få notatet, men så skulle han ikke vise det til ministe-
ren. Det undrede ham meget. Han spurgte Steffen Normann Hansen, om
denne ikke bare kunne sørge for, at han fik det.
Han sørgede for, at ministeren fik notatet. Han tror, at ministeren modtog
notatet inden mødet den 16. september 2010.
Han læste givetvis selv notatet igennem, da han fik det. De tre første sider
om sagen havde han ikke efterspurgt. Indholdsmæssigt hørte de ikke rig-
tigt til i notatet. Han overvejede ikke at fjerne disse sider, inden ministeren
fik notatet. Under alle omstændigheder er der et fortrolighedsrum mellem
en minister og en departementschef, så han syntes ikke, at der var noget
mærkeligt i at give ministeren de oplysninger, som han selv havde. Han
gav ikke notatet til Peter Arnfeldt.
Af de papirer, som han havde fået fra SKAT København, fik ministeren
kun presseklipnotatet og kort efter agterskrivelsen.
Han bad på intet tidspunkt Erling Andersen eller Lisbeth Rasmussen om
at medbringe dokumenter til møderne.
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
1525
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1528.png
Den 16. september 2010
10.13­ Den­16.­september­2010
­
Den 16. september 2010 kl. 10.31 sendte Mette Thorn ministerforelæggelsen af 9.
september 2010 og notatet med eksempler på forskelle i skattepligtsreglerne ved
tilflytning og fraflytning til Erling Andersen.
Samme dag kl. 13.35 sendte Ivar Nordland et notat ”Den lille forskel med stor be-
tydning” til Peter Loft. I mailen skrev han: ”Her er så hvad jeg har flikket sammen.
Jeg tror ikke, at du skal sige så meget”.
I notatet er bl.a. anført, at det er en forudsætning for fuld beskatning, at skatteyde-
ren har en bolig til rådighed her i landet. Denne vurdering er uafhængig af ægtefæl-
lens skattestatus.
Hvis skattepligten er ophørt, og skatteyderen kommer tilbage til Danmark, kan
skatteyderen godt erhverve bolig her i landet, uden at der indtræder fuld skattepligt.
Dette sker først, når skatteyderen har opholdt sig her i landet i mere end 180 dage
inden for et år eller mere end 3 måneder i træk. Det forudsættes, at opholdet ikke
har karakter af løbende varetagelse af indkomstgivende virksomhed eller lønarbejde.
På notatet har Peter Loft bl.a. skrevet: ”Kan man fraflytte uanset at ægtefællen op-
retholder fuld skattepligtsstatus? … Hvis en ejendom udlejes for en 3-årig periode,
men efter f. eks. et par måneder tilbagetages, hvad sker der så? Det ligner jo …
situationen, hvor der efterfølgende købes en ejendom?”.
Carsten Vesterø har forklaret, at Ivar Nordland givetvis selv lavede notatet,
men de talte sammen om at få tydeliggjort forskellen på de to situationer.
Det undrede ham i forløbet, at det var så svært at forstå forskellen, fordi
det allerede var forklaret meget tydeligt i tidligere notater.
Ivar Nordland har forklaret, at der må have været en telefonsamtale fra Pe-
ter Loft til ham, inden Peter Loft tog til Tyrkiet eller under tjenesterejsen.
Afgørelsen skulle komme, og så ville Peter Loft gerne høre igen, hvordan
han så på reglerne. Han husker dog ikke samtalen.
Peter Lofts bemærkninger har han først set i forbindelse med undersø-
gelsen. Notatet med bemærkningerne må være røget med noget andet til
Carsten Vesterøs kontor.
1526
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1529.png
Den 16. september 2010
Peter Loft har forklaret, at han tror, at Ivar Nordland har lavet notatet af
egen drift som et lille kortfattet støttenotat. Han mener, at han først læste
notatet efter mødet med ministeren.
Samme dag kl. 14.00 sendte Jette Sørensen VIP-orienteringer til Peter Loft og Stef-
fen Normann Hansen, cc Erling Andersen og Lisbeth Rasmussen, vedhæftet agter-
skrivelser for Stephen Kinnock og Helle Thorning-Schmidt.
I VIP-skemaerne var krydset af, at et folketingsmedlem var involveret, og at det var
en sag, hvor de involverede parter eller sagsgenstanden kunne have politisk interes-
se. For Stephen Kinnocks vedkommende var endvidere krydset af, at der forvente-
des landsdækkende presseomtale.
Efterfølgende udleverede SKAT København agterskrivelserne til Frode Holm.
Agterskrivelsen for Stephen Kinnock konkluderer, at han ikke var fuldt skattepligtig
for indkomstårene 2007-09, da han ikke havde taget bopæl i Danmark efter kilde-
skattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jfr. § 7, stk. 1, og indholder i øvrigt følgende:
• Af sagsfremstillingen fremgår, at betingelserne for genoptagelse af indkomstår
før 2007 ikke var opfyldt.
• Under det tidsmæssige forløb fremgår, at Stephen Kinnock sammen med Helle
Thorning-Schmidt og børn ultimo oktober 1999 flyttede til Belgien, og at deres
fælles ejerbolig i Danmark blev afhændet.
• Helle Thorning-Schmidt erhvervede den 15. februar 2000 en ejerlejlighed i Kø-
benhavn til brug for sine private- og arbejdsmæssige ophold i Danmark. I 2001
solgte hun lejligheden og købte en anden.
• Den 11. marts 2004 flyttede Helle Thorning-Schmidt og børnene tilbage til Dan-
mark. Den 1. maj 2004 købte hun en ejendom i København og flyttede sammen
med børnene hertil. Stephen Kinnock tog ophold i denne bolig, når arbejdet
tillod det, hovedsagelig i weekends.
• Betingelserne for ophør af skattepligt var derfor til stede ved fraflytningen i 1999.
Skattemyndighederne var ikke opmærksomme herpå, og Stephen Kinnock
selvangav fortsat for de følgende år som fuldt skattepligtig (printselvangivelser).
Den fejlagtige registrering havde ingen skattemæssig betydning, da Stephen Kin-
nock ikke havde positiv skattepligtig indkomst.
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
1527
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 16. september 2010
• Der skete imidlertid overførsel af negativ skattepligtig indkomst og skatteværdi
af personfradrag mv. til Helle Thorning-Schmidts årsopgørelse. Der var tale om
tekniske beregningsmæssige forhold, som alene fremgik af årsopgørelsens skat-
teberegning. Disse skatteansættelser, der skete indtil 2005, kunne på grund af
fristregler ikke genoptages.
• Efter henvendelser fra Stephen Kinnocks repræsentant i 2007 og 2008 blev
skattepligtsforholdet rigtigt registreret, idet hans skattepligt ophævedes for 2006
og 2007.
• På baggrund af en betydelig presseomtale indkaldte SKAT København den 28.
juni 2010 materiale for indkomstårene 2007-09 for at fastslå, om Stephen Kin-
nocks skattepligtsmæssige status var korrekt.
• Den 1. juli 2010 indgav Stephen Kinnock selvangivelse for indkomståret 2009
som fuldt skattepligtig. Det fremgår af selvangivelsen og en korrespondance med
Stephen Kinnocks repræsentant, at det var deres opfattelse, at han var hjem-
mehørende her i landet i relation til dobbeltbeskatningsoverenskomsten med
Schweiz.
• I agterskrivelsen anføres, at skattepligt ikke indtræder, når der er tale om kortva-
rige ophold på grund af ferie eller lignende. Ved kortvarige ophold forstås efter
praksis ophold på maksimalt 3 måneder eller samlede ophold på maksimalt 180
dage inden for 12 måneder.
• På grundlag af det indhentede materiale, som nærmere er beskrevet, var det op-
gjort, at Stephen Kinnock i 2007-09 havde haft følgende opholdsdage i Danmark
157, 161 og 149 dage.
• Det anføres – i de to sidste afsnit i pkt. 2.6.3. – at SKAT havde sammenholdt
det materiale og de redegørelser, som Stephen Kinnock og dennes repræsentant
havde indgivet, med de oplysninger SKAT selv var i besiddelse af eller havde
indhentet. SKATs undersøgelser havde bestyrket de afgivne og foreliggende op-
lysninger.
• Under et punkt om erhvervsmæssig beskæftigelse i Danmark er anført, at Ste-
phen Kinnock havde oplyst, at han ikke havde udført arbejde her i indkomståre-
ne 2007 og 2008. I 2009 havde han deltaget i et nærmere beskrevet møde i
København den 8. august og i 2010 i møder den 11. og 16. juni 2010.
1528
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 16. september 2010
• Det er oplyst, at der har været et opklarende møde med Stephen Kinnock og
dennes repræsentant den 9. september 2010.
• I SKATs konklusion anføres bl.a., at Stephen Kinnocks skattemæssige situation
skulle bedømmes efter reglerne for tilflyttere, og at selv om de nævnte 3 måne-
der og 180 dage betragtes som maksimale ophold, viste praksis, at der er tale om
en skematisk regel, hvor rammen kan udnyttes fuldt ud.
• Det nævnes, at det er karakteristisk for de afgørelser, der statuerer skattepligt
med erhvervsmæssige forhold som afgørende faktor, at der var fokuseret på en
vis sammenhæng mellem arbejde og ophold, regelmæssighed i varetagelsen af
erhvervet og nødvendigheden af fysisk tilstedeværelse.
• Det konkluderes, at Stephen Kinnock fortsat ikke blev anset for skattepligtig for
indkomstårene 2007 og 2008, og at skattepligtsforholdet for indkomståret 2009
ændredes fra fuld skattepligtig til ingen skattepligt.
• Afslutningsvist anføres, at hvis Stephen Kinnock var uenig i forslaget, skulle han
komme med sine bemærkninger senest den 14. oktober 2010.
Agterskrivelsen for Helle Thorning-Schmidt indeholder nogle mindre korrektioner
for indkomstårene 2007-09.
Lisbeth Rasmussen har i sine dagbogsnotater anført:
• Frode Holm mødte som aftalt kl. 15.00 og fik agterskrivelsen.
• Kl. 16.30 ringede Frode Holm og anmodede om at få afgørelsen næste morgen.
Lisbeth Rasmussen meddelte, at det ville hun undersøge. Kl. 19.00 aftalte hun
telefonisk med Erling Andersen, at afgørelsen kunne udleveres, hvis parterne
skriftligt frafaldt høringsfristen.
• Samtidig fortalte Erling Andersen, at Steffen Normann Hansen havde ringet og
beklaget sig over, at deres teksttilføjelse ikke var kommet med. De to havde end-
nu en gang drøftet spørgsmålet om betydningen af de ”familiemæssige” forhold,
som de havde holdt ude, da de ikke havde betydning, og da det kunne give an-
ledning til spørgsmål om Stephen Kinnocks seksuelle forhold.
• Samme dag ringede Ivar Nordland. Han var lettere ophidset – Peter Loft, mini-
steren og spindoktoren angreb deres afgørelse. Han havde ikke agterskrivelsen,
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
1529
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 16. september 2010
men ønskede en gennemgang af fakta for at drøfte bopælsforhold ved udrejsen i
1999, og hvad der skete i 2005.
• De drøftede fraflytningen i 1999 og var enige om, at der var sket opgivelse i
skattemæssig henseende.
• Ivar Nordland var vred over, at Peter Loft blandede sig og endnu mere, at mini-
steren og spindoktoren gjorde det. Ivar Nordland havde fortalt Peter Loft flere
gange, at afgørelsen var korrekt, og han sagde, at han ville sende denne med-
delelse tilbage til Peter Loft – ”lige mellem øjnene”. Hun orienterede Erling
Andersen om samtalen.
Erling Andersen har i sin redegørelse anført:
• Han udleverede kl. 15.00 agterskrivelsen til Frode Holm.
• Ved 17-tiden ringede Steffen Normann Hansen. Peter Loft ønskede en forklaring
på, hvorfor dennes tekst ikke var med i agterskrivelsen. Han – Erling Andersen
– tilkendegav, at han var af den opfattelse, at det ingen skattemæssig betydning
havde for sagen.
• Ved 19-tiden aftalte han med Lisbeth Rasmussen, at Frode Holm kunne få af-
gørelsen, hvis parterne skriftligt meddelte, at de ikke havde bemærkninger til
agterskrivelsen.
• Senere ringede Lisbeth Rasmussen og meddelte, at Ivar Nordland havde fortalt
hende, at Peter Loft, Peter Arnfeldt og Troels Lund Poulsen angreb SKAT Kø-
benhavns afgørelse. Lisbeth Rasmussen og Ivar Nordland havde drøftet nogle de-
taljer fra afgørelsen, og samtalen var sluttet med, at Ivar Nordland ville meddele
Peter Loft, at han fandt, at afgørelsen var korrekt.
• Han og Lisbeth Rasmussen drøftede situationen, og han besluttede at fastholde,
at afgørelsen kunne udleveres næste dag.
Peter Loft har i sin supplerende redegørelse anført:
• Han må på det bestemteste afvise, at han, Peter Arnfeldt eller Troels Lund Poul-
sen angreb afgørelsen.
1530
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1533.png
Den 16. september 2010
• Han og Steffen Normann Hansen orienterede ministeren om agterskrivelsen,
medens Peter Arnfeldt var til stede. Ministeren stillede en række konkrete
spørgsmål, herunder et teknisk om retspraksis på området.
• Han rådførte sig med Ivar Nordland, der bekræftede hans opfattelse, som også
svarede til det resultat, som SKAT København var nået til. Svaret viderebragte
han til ministeren.
• Det giver endvidere ingen mening, at han skulle have udtrykt tvivl om agterskri-
velsens rigtighed, efter at den var afsendt.
Peter Arnfeldt har forklaret, at han ved 16-17 tiden deltog i et møde med
ministeren, Peter Loft og Steffen Normann Hansen. Han fik udleveret ag-
terskrivelsen. Han huskede ikke, om han forinden havde fået udleveret
presseklipnotatet.
Politisk var afgørelsen nok ikke optimal for ministeren, men denne viste
ikke tegn på utilfredshed.
Han – Peter Arnfeldt – stillede ikke spørgsmålstegn ved afgørelsen, men
presseberedskabet blev gennemgået, idet de var overbeviste om, at af-
gørelsen ville blive offentliggjort. To temaer blev taget op, nemlig til- og
fraflytningsspørgsmålet, der er meget kompliceret, og hvad der ville være
praksis, hvis en anden skatteborger kom med en identisk sag, men med
et andet udfald.
Ville en sådan skatteborger kunne få afgørelsen omgjort, eller skulle Ste-
phen Kinnock have omgjort sin afgørelse? Efter mødet kom der ret hurtigt
et svar fra Peter Loft om, at SKAT Københavns afgørelse var endelig.
Han mindes ikke, hvad Peter Lofts reaktion var på afgørelsen eller nogen
omtale af ”de fire linjer”.
Han angreb ikke afgørelsen. Efter mødet lagde han agterskrivelsen og
presseberedskabet i et aflåst skab på sit kontor.
Troels Lund Poulsen har forklaret, at han fik agterskrivelsen den 16. sep-
tember 2010, og at han ikke mener, at han forinden havde fået en indika-
tion af, i hvilken retning afgørelsen ville gå.
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
1531
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1534.png
Den 16. september 2010
På mødet fik han en gennemgang af agterskrivelsen, som han opfattede
som den endelige afgørelse. De drøftede ikke, om afgørelsen var rigtig,
men han stillede et par spørgsmål, da alle forventede, at afgørelsen ville
blive offentliggjort.
Om fraflytningen i 1999 spurgte han, om to eller tre måneder var nok til
at komme ud af skattepligten for så at etablere bolig igen i Danmark. Han
spurgte også ind til retspraksis for at sikre sig, at alle fik den samme be-
handling. Han spurgte, hvordan det forholdt sig, hvis en anden, der havde
en identisk situation, havde fået en anden afgørelse. Peter Loft svarede, at
de ville vende tilbage med svar herpå.
Han erindrer ikke, at de drøftede, om Stephen Kinnocks seksuelle orien-
tering kunne have betydning.
Peter Arnfeldt stillede også et par spørgsmål, og han mener, at de lå i køl-
vandet på hans spørgsmål. Det skete alt sammen for at sikre, at de dagen
efter kunne besvare spørgsmål fra pressen og for selv at blive klogere.
I forbindelse med mødet blev han gjort bekendt med, at der havde været
en dialog mellem Erling Andersen, Peter Loft og Steffen Normann Han-
sen om at få to ting tydeliggjort i agterskrivelsen, herunder at Peter Loft
ønskede, at det fremgik af afgørelsen, at de oplysninger, som var afgivet af
parterne, også var de oplysninger, der lå til grund for den trufne afgørelse.
Dette forhold var ikke medtaget.
Lisbeth Rasmussen har forklaret, at Frode Holm om aftenen ringede og
sagde, at Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnock ikke havde be-
mærkninger til agterskrivelserne. Han spurgte, om der var nogen mulig-
hed for at få afgørelserne. For hende spillede det ikke ind, at hvis der var
truffet en afgørelse, så var der ikke mulighed for at ændre denne. Hun
ringede til Erling Andersen, og han tog til efterretning, at afgørelserne
kunne udleveres, hvis parterne frasagde sig høringsfristen.
I samme telefonsamtale fortalte Erling Andersen, at han var blevet ringet
op af Steffen Normann Hansen. Peter Loft og Steffen Normann Hansen
var meget utilfredse med, at deres afsnit ikke var med i agterskrivelsen. De
mente, at det var en klar aftale og helt berettiget, at afsnittet skulle med.
Erling Andersen havde svaret, at det var han helt uenig i. Det var SKAT
Københavns vurdering, at det ikke skulle med.
1532
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1535.png
Den 16. september 2010
Lidt senere ringede Ivar Nordland. Han var lettere ophidset. Han var rigtig
irriteret og vred på Peter Loft over, at Loft så indgående diskuterede sa-
gen med Troels Lund Poulsen og Peter Arnfeldt. Han var særligt irriteret
på Peter Arnfeldt, fordi denne stillede nogle spørgsmål og havde nogle
synspunkter om den skatteretlige del, som han slet ikke mente, at Peter
Arnfeldt havde noget grundlag for at vide så meget om.
Det handlede om, hvad der var sket i 1999. Hun ridsede det op for Nord-
land. Fokus kom på situationen med et salg ved udrejse, en mellemperiode
uden bolig her og anskaffelse af en ny bolig. Peter Arnfeldt mente, at der
ikke var noget mellemrum, og at det måtte kunne bevises, at Helle Thor-
ning-Schmidt sådan set hele tiden havde haft en bolig. Arnfeldt gik så vidt
som til, at hvis man havde kontaktet dem, der ejede ejendommene, så
kunne man af denne vej have fået bevist, at der var tale om køb og salg,
der havde krydset hinanden.
Hendes svar var, at det ikke kunne komme på tale. De havde dokumenta-
tion for køb og salg, og det var det.
De løb i øvrigt agterskrivelsen igennem, og Ivar Nordland sagde, at han
var enig i bedømmelsen, og at Koncerncentret selv havde bidraget til den.
Ivar Nordland brugte ordvalget ”lige mellem øjnene”, som hun har skrevet
i dagbogsnotaterne. Hun husker, at hun skrev dagbogsnotaterne samme
aften.
Frode Holm har forklaret, at der var meget i agterskrivelsen, der kunne
tages fat i, misforstås og diskuteres. Det var Revitax’ faglige anbefaling til
Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnock, at man ikke skulle offentlig-
gøre hele afgørelsen.
Han fik udleveret Revitax’ egen agterskrivelse, hvor der stod ”kopi” på
alle sider, og originalen, som han leverede videre til Noa Redington. Der
er ikke blevet taget kopi heraf, og Revitax’ agterskrivelse har ikke forladt
kontoret, før den blev citeret i BT.
Jette Sørensen har forklaret, at hun sendte VIP-orienteringerne til Kon-
cerncentret. Hun fik dokumenterne af Erling Andersen, scannede dem og
sendte mailen. Dokumenterne lagde hun efterfølgende i et aflåst skab på
sit kontor. Der var ikke andre, der havde adgang til skabet. Hun har ikke
givet agterskrivelsen til andre.
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
1533
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1536.png
Den 16. september 2010
Søren Hansen har forklaret, at de i agterskrivelsen gik tilbage til det tids-
punkt, hvor Stephen Kinnock kom til Danmark for at gøre det tydeligere.
Stephen Kinnock og Helle Thorning-Schmidt fik hver et eksemplar af ag-
terskrivelserne, og Frode Holm fik kopi heraf. Erling Andersen fik 2-3
eksemplarer af agterskrivelserne og senere også 2-3 eksemplarer af afgø-
relserne. Han forstod det sådan, at Erling Andersen skulle have papirerne
med til ministeriet.
Erling Andersen har forklaret, at TV2 holdt med en sendevogn ved Slu-
seholmen, da agterskrivelsen skulle udleveres. Det viste sig, at TV2 også
holdt hos Frode Holm. Der må således være nogen, som havde givet oplys-
ning herom til TV-stationen.
Kl. 16 kunne han se på NEWS, at Stephen Kinnock var frikendt. Frode
Holm havde åbenbart sagt til pressen noget i retning af, at det var gået,
som de havde forventet.
Peter Loft modtog agterskrivelsen i lufthavnen, da denne kom tilbage fra
tjenesterejsen.
Lidt efter kl. 17 blev han ringet op af Steffen Normann Hansen, der sagde,
at de sad og så på det, og at Peter Loft undrede sig over, at ”de fire linjer”
ikke var med. Steffen Normann Hansen troede, at de havde en aftale om,
at de skulle med og sagde også, at Peter Loft ikke var glad eller var vred.
Han gentog, hvad han havde sagt den 13. september 2010. Som afslutning
sagde han, at linjerne ikke var med i agterskrivelsen og heller ikke kom
det i afgørelsen. Han spurgte ikke, hvorfor det var så vigtigt for Peter Loft,
at linjerne kom med.
Ved 19-tiden ringede Lisbeth Rasmussen og sagde, at Frode Holm gerne
ville have afgørelsen næste morgen. Det havde han ikke noget imod, hvis
Frode Holm skriftligt meddelte, at han ikke havde bemærkninger til ag-
terskrivelsen.
Ved 21.30-tiden ringede Lisbeth Rasmussen igen og sagde, at Ivar Nord-
land havde ringet. Ivar Nordland havde sagt, at Peter Loft, Troels Lund
Poulsen og Peter Arnfeldt angreb agterskrivelsen. Ivar Nordland havde
ikke været med til et afholdt møde, men var blevet kontaktet af Peter Loft
om nogle spørgsmål, der var blevet rejst.
1534
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1537.png
Den 16. september 2010
Lisbeth Rasmussen havde givet Ivar Nordland svar, og Nordland havde
fortalt, at det ville han gå videre med til Peter Loft.
Da der ikke var udleveret en afgørelse, var det rystende, at de blev ringet
op med den besked, at der på allerhøjeste niveau hos ministeren, spin-
doktoren og departementschefen havde været uenighed om sagen, dens
rigtighed, og at der var behov for at indhente yderligere oplysninger. Han
tilkendegav over for Lisbeth Rasmussen, at han syntes, at de skulle udleve-
re afgørelsen som planlagt, og det var hun ikke uenig i.
Han ringede ikke selv til Peter Loft for at spørge, om Peter Loft havde
ændret holdning. Han ville ikke starte en ny debat om afgørelsen.
Han kan ikke give noget svar på, hvorfor de ikke i agterskrivelsen anførte,
at præmissen om begrænsningen på de 2-3 år i skatterådsafgørelsen fra
2007 ikke var rigtig.
Jesper Skovhus Poulsen har forklaret, at han var med Peter Loft og Steffen
Normann Hansen på tjenesterejsen. I taxaen til ministeriet overværede
han, at det blev konstateret, at ”de fire linjer”, som han ikke kendte ind-
holdet af, ikke var at finde i agterskrivelsen. Han mener, at det var Peter
Loft, der konstaterede det.
Det gav anledning til en vis irritation hos Peter Loft og Steffen Normann
Hansen. Det, som han fangede som problemet, var, at de mente, at der var
lavet en aftale om, at ”de fire linjer” skulle ind.
Steffen Normann Hansen ringede til Erling Andersen, og de snakkede
frem og tilbage om, hvad man havde aftalt og hvorfor. Ud fra Steffen
Normann Hansens afrapportering forstod han, at Erling Andersen ikke
mente, at ”de fire linjer” bragte noget til agterskrivelsen, og at man i øv-
rigt ikke skulle blande sig i, om de skulle med. Det gav ikke anledning til,
at irritationen blev mindre.
Han deltog ikke i mødet med ministeren.
Birgitte Christensen har forklaret, at Peter Loft om aftenen ringede til
hende og bad om et notat, der beskrev, hvordan reglerne var, hvis man
ville genoptage en afgørelse. Der blev ikke sagt noget om, at der var et
ønske om at omgøre. Efter samtalen ringede hun til Winnie Jensen for at
sætte notatet i værk.
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
1535
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1538.png
Den 16. september 2010
Som hun husker det, gav Peter Loft hende en kopi af agterskrivelsen, da
hun dagen efter afleverede notatet. Hun stillede nogle spørgsmål for at
være sikker på, at notatet var dækkende, og så stak han hende agterskri-
velsen.
Anne Nørgaard Simonsen har forklaret, at hun ikke kan huske, at der blev
holdt et møde med deltagelse af ministeren, Peter Loft, Steffen Normann
Hansen og Peter Arnfeldt sidst på eftermiddagen den 16. september 2010.
Steffen Normann Hansen har forklaret, at han havde aftalt med Erling
Andersen, at der i lufthavnen skulle ligge en kuvert med agterskrivelsen
til Peter Loft og ham.
De læste agterskrivelsen i taxaen og kunne konstatere, at det, som de
mente, at de havde en aftale om, ikke var med. Peter Loft bad ham ringe
til Erling Andersen og spørge, hvorfor linjerne ikke var med.
Han og Erling Andersen havde nærmest den samme diskussion, som Er-
ling Andersen og Peter Loft havde haft på det sidste møde. Han var ikke
frustreret over, at linjerne ikke var med, men overrasket, og det har da
kunnet afspejle sig i samtalen. Peter Loft var også tydeligt overrasket over,
at det, som han troede, der var en aftale om, ikke var med.
Erling Andersen havde den suveræne afgørelse af, hvordan afgørelsen
skulle se ud, men Peter Loft syntes, at linjerne sluttede sagen af, og de
regnede med, at der var en aftale herom. Han kunne ikke se, om Peter
Loft var overrasket eller vred. Samtalen med Erling Andersen sluttede af
med en konstatering af, at linjerne ikke var med, og at det var overstået.
Argumentet for, at det var væsentligt at få linjerne med, var, at stort set
samtlige skattejurister havde udtalt sig om sagen, og nogle var begyndt at
sige, den nok ikke var undersøgt ordentligt, og at beslutningen blev truffet
på et forkert grundlag. Han og Peter Loft mente, at ”de fire linjer” opsum-
merede, at der faktisk var taget hensyn til alt, der kunne tages hensyn til.
I ministeriet havde de et møde med ministeren og Peter Arnfeldt. Peter
Loft redegjorde for, hvad der stod i agterskrivelsen, og ministeren havde
nogle tekniske spørgsmål til den. Han mener, at fraflytningen i 1999 var
en del af informationen fra Peter Loft.
1536
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1539.png
Den 16. september 2010
Peter Arnfeldt gav på et tidspunkt udtryk for, at han egentlig ikke syntes,
at afgørelsen var rigtig, fordi der var købt en ejendom ret hurtigt efter
fraflytningen. Peter Loft forklarede, hvordan det hang sammen, og sagde,
at han stod fuldstændigt inde for, at afgørelsen var rigtig.
På et tidspunkt sagde ministeren, at han faktisk heller ikke kunne forstå
det. Peter Loft forklarede det igen og gentog, at han kunne stå inde for
afgørelsen. Han mener ikke, at ministeren svarede herpå. Herefter talte
de om pressehåndteringen.
De drøftede ikke muligheden for omgørelse, men da de var på vej ud,
sagde ministeren: ”Jamen, hvad nu hvis den alligevel er forkert?” Som
han husker det, svarede Peter Loft, at afgørelsen så vist kunne komme for
Skatterådet. Det lød ikke som noget, Peter Loft skulle undersøge.
Ministeren gav ikke udtryk for vrede eller irritation over afgørelsen. Der
var ikke nogen dårlig stemning, men det samme spørgsmål blev stillet
nogle gange. Han kan ikke huske, om ministeren interesserede sig for,
om man kunne gøre noget for en anden i en identisk situation, men som
havde fået en anden afgørelse, men det kan sagtens have været en del af
Peter Lofts skattetekniske redegørelse.
Med hensyn til presseberedskabet var det Peter Lofts holdning, at man
skulle lade være med at sige noget, men han havde også en forventning
om, at der var nogle, der ville stille generelle spørgsmål. Der kunne måske
også komme en politisk diskussion om, hvorvidt reglerne var for besværli-
ge. Peter Loft sagde, at det ville han forberede sig på.
Ivar Nordland har forklaret, at Peter Loft ringede til ham omkring fyraf-
tenstid eller lidt senere. Peter Loft sagde, at han havde drøftet agterskri-
velsen med ministeren og spindoktoren, og at der var rejst spørgsmål om,
hvorvidt skattepligten overhovedet var ophørt, og hvorfor man ikke lige
så godt kunne sige, at skattepligten havde været der hele tiden, når Helle
Thorning-Schmidt havde haft en postadresse ved sin mor og senere hen
havde købt en lejlighed.
Peter Loft læste passager op fra agterskrivelsen, og han svarede noget i
retning af, at det måtte være de faktiske forhold, der var afgørende. Dem
måtte man lægge til grund, hvis man ikke havde andet.
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
1537
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 16. september 2010
Peter Loft spurgte også, om man kunne kontrollere oplysningerne, hvortil
han svarede, at det havde han vanskeligt ved at se, at man kunne. Der var
ingen grund til at tro, at de ikke skulle være rigtige. Han forsøgte også at
forklare, at skattepligten for ægtefæller ikke nødvendigvis hang sammen.
Det var en lidt grotesk samtale. Peter Loft vendte hele tiden tilbage til,
hvorfor det ikke lige så godt kunne være modsat. På et tidspunkt spurgte
han Peter Loft, hvor denne ville hen, og Peter Loft sagde: ”Tja, jeg er jo
altså under pres af den gode minister og en spindoktor”. Peter Loft uddy-
bede det ikke nærmere. Han – Ivar Nordland – bad om at få noget tid, så
kunne han se, hvad han kunne finde ud af.
Peter Loft efterlyste argumenter for, at Stephen Kinnock skulle være skat-
tepligtig. Det var ret klart, at det var den vej, Peter Loft fiskede. Peter Loft
sagde ikke noget om, hvad denne selv mente, men han spurgte bare hele
tiden, hvorfor man ikke lige så godt kunne nå til det modsatte resultat.
Han sagde til Peter Loft, at det kunne være, at han ville ringe til SKAT
København for at høre, hvad de mente, hvortil Peter Loft sagde, at det
skulle han endelig gøre.
Da Peter Loft sagde, at han var under pres, blev det sagt ganske lavmælt.
Ministeren, Peter Arnfeldt og Peter Loft havde kontorer ved siden af hin-
anden.
Efter samtalen talte han med Carsten Vesterø, som fortalte, at de kæm-
pede med Peter Arnfeldt om pressebriefingnotatet. Ligegyldig hvad de
lavede, fik de det i hovedet igen. Han forstod det sådan, at Peter Arnfeldt
havde været inde over udkastene og bedt om ændringer.
Han ringede herefter til Lisbeth Rasmussen. Han refererede over for hen-
de, at Peter Loft spurgte til, om skattepligten kunne gå ud i et. Hun var
enig i, at det ikke forholdt sig sådan. Han spurgte, om han kunne få en
kopi af agterskrivelsen, og det ville hun spørge Erling Andersen om. Han
sagde også, at det ville være hjælpsomt, hvis hun havde yderligere oplys-
ninger, f. eks. om lejligheden i København.
Under samtalen sagde han: ”De sidder dernede og angriber afgørelsen
– det er det, de gør”. Det var hans tolkning af samtalen med Peter Loft.
I den forbindelse sagde han også, at Peter Loft gik op i, om SKAT Køben-
havn lavede fejl.
1538
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1541.png
Den 16. september 2010
Han fortalte, at den største fejl dog var, så vidt han kunne se, at Helle
Thorning-Schmidt heller ikke selv kunne være skattepligtig i de år, hvor
hun var medlem af Europa-Parlamentet. Der lå formentlig en eller anden
form for beslutning bag ved det, fordi der havde været noget mudder i So-
cialdemokratiet omkring partiets europaparlamentarikeres skattebetaling.
Det var den vej rundt, det kom. Han orienterede først Lisbeth Rasmussen
herom under denne samtale.
Senere vendte Lisbeth Rasmussen tilbage og gav nogle oplysninger om
lejligheden. Erling Andersen havde sagt nej til, at han kunne få agterskri-
velsen. Han begyndte at skrive en mail til Peter Loft, men sendte den først
den følgende morgen.
Han var vel lidt oppe at køre under samtalen, ligesom Peter Loft var oppe
at køre, da de talte sammen. Peter Lofts facon var meget insisterende.
Han kan ikke huske, om Peter Loft sagde, at det var Peter Arnfeldt, som
mente, at skattepligten ikke var ophørt. Hvis han efterfølgende har tilken-
degivet dette over for Lisbeth Rasmussen, har han ikke haft belæg for et
sådant udsagn. Han tror ikke, at han sagde, at han ville sende meddelelsen
tilbage til Peter Loft ”lige mellem øjnene”.
Da han talte med Peter Loft og Lisbeth Rasmussen, vidste han ikke, at
agterskrivelsen var udleveret.
Peter Loft gav ikke udtryk for, hvad han selv mente.
Såfremt Peter Loft stillede spørgsmål for at sikre kvaliteten af afgørelsen,
var det en besynderlig form for kontrol, at han kom med forslag til det stik
modsatte uden at have nogen god grund til det. Han ved dybest set ikke,
hvem af de fire mødedeltagere, der rejste spørgsmål til agterskrivelsen.
Kent D. Sørensen har forklaret, at VIP-orienteringerne kun blev sendt til
Peter Loft og Steffen Normann Hansen. Det skete pr. mail. Orienterin-
gerne blev videresendt pr. mail til ham fra Steffen Normann Hansen eller
dennes sekretær Lis Ovdal Madsen.
Han akterede den videresendte mail i en lukket sag. I den konkrete sag var
det kun ham, Steffen Normann Hansen, Jan Lund og Lis Ovdal Madsen,
der havde adgang. Han slettede mailen straks fra sin personlige mailboks,
men tror ikke, at Steffen Normann Hansen gjorde det.
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
1539
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1542.png
Den 16. september 2010
Han har en enkelt gang printet VIP-orienteringen i denne sag til Steffen
Normann Hansen. Han mener, at det var i december 2010 eller januar
2011.
Det var ganske enestående og ikke normal procedure, at agterskrivelsen
blev sendt med orienteringen. Han kan ikke mindes, at det er sket før.
Det er ikke gjort i nogen af de andre 72 VIP-orienteringer, som han har
modtaget fra primo 2010 til ultimo 2011.
Lis Ovdal Madsen har forklaret, at VIP-orienteringerne blev sendt til Stef-
fen Normann Hansen. Hun havde adgang til hans mailboks og videre-
sendte den til Kent D. Sørensen. Hun lod mailen ligge i Steffen Normann
Hansens indbakke. Hun slettede mailen fra sin egen ”sendt post”.
Noa Redington har forklaret, at han hentede Stephen Kinnocks agterskri-
velse hos Revitax. Han husker ikke, om han fik begge agterskrivelser. Se-
nere afleverede han agterskrivelsen til Helle Thorning-Schmidt. Han har
ikke taget kopi af agterskrivelsen.
Peter Loft har forklaret, at han, Steffen Normann Hansen og Jesper Skov-
hus Poulsen kom hjem fra tjenesterejsen sidst på eftermiddagen den 16.
september 2010. Han og Steffen Normann Hansen kunne ret hurtigt se,
at SKAT København ikke havde den indledning eller afslutning med, som
de havde diskuteret. Han spurgte Steffen Normann Hansen, om han ikke
kunne ringe til Erling Andersen, når de kom ud i bilen, og spørge hvorfor.
Han havde fået det indtryk, at de var blevet enige om, at der var behov
for at samle tingene op. Både Steffen Normann Hansen og han var derfor
forundret. Der var tale om en vis irritation. Han bad Steffen Normann
Hansen om at finde ud af, om de havde misforstået hinanden.
Han er enig i, at de enkelte dele af teksten stod i agterskrivelsen, og det
var vel også derfor, at det undrede ham, hvorfor man ikke kunne lave et
koncentrat og skrive det indledningsvist. Han ville gerne have det frem-
hævet samlet – at man havde alle disse oplysninger, der pegede i samme
retning, og at det gav et bestyrket resultat. Han ville også gerne have, at
det blev skrevet indledningsvist, så det var det første, man opdagede. Han
ville ikke lægge noget nyt ind, men blot tydeliggøre teksten.
De spurgte Erling Andersen, om der ikke skulle være en indledning, og
sagde, at de troede, at de var enige herom. Erling Andersen svarede, at
1540
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 16. september 2010
han havde besluttet, at det var overflødigt. Han tror ikke, at der blev sagt
mere.
Da de kom til Koncerncentret, gik han og Steffen Normann Hansen ind til
ministeren. Han vil antage, at de fik kopieret agterskrivelsen i nogle flere
eksemplarer. Som han husker det, var de kun tre i starten, men Peter
Arnfeldt kom hurtigt. De havde hver en kopi af agterskrivelsen. Presseklip-
notatet kan også godt have været der.
Han redegjorde kortfattet for, at agterskrivelsen var udleveret samme dag
til parterne, at sagen var blevet afgjort efter tilflytterreglerne, og at Ste-
phen Kinnock ikke havde haft ophold i 180 dage i nogen af de tre år. Det
var ikke den store overraskelse for nogen.
I begyndelsen af mødet nævnte han, at han havde foreslået nogle linjer,
der fremhævede grundigheden osv., men at dette ikke var kommet med.
Han havde adskillige gange talt med ministeren om det evigt verserende
rygte om, at SKAT København ikke var grundige nok, og at Frode Holm
vidste, hvad afgørelsen gik ud på.
Han mener, at det var Peter Arnfeldt, som først stillede spørgsmål om fra-
flytningen i 1999. Det startede med, at der blev spurgt til, om det virkelig
var tilstrækkeligt for at komme ud af skattepligten, at man var ude af lan-
det i tre måneder, hvor ægtefællen i øvrigt havde postadresse hos sin mor.
På et tidligere orienteringsmøde med Troels Lund Poulsen, mest sandsyn-
ligt efter det andet møde, havde han tegnet en tidslinje, i hvilken forbin-
delse han bl.a. havde forklaret om fraflytningen og købet af en lejlighed.
På Peter Arnfeldts spørgsmål svarede han, at det var det givetvis. Til at
underbygge argumentationen brugte han et eksempel med, at man i en
fraflytningssituation kunne beholde et sommerhus.
Ret hurtigt kom de ind på et andet spørgsmål om, hvorvidt man kunne
have en ægtefælle under fuld skattepligt siddende tilbage, uden at det
smittede af på den fraflyttende ægtefælle. Han svarede, at det ikke var et
fraflytningstilfælde, men en tilflytningssag. Hertil bemærkede Peter Arn-
feldt eller Troels Lund Poulsen, at det jo kun var fordi, at man lagde vægt
på de tre måneder.
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
1541
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 16. september 2010
Han husker, at skatteministeren spurgte, om det i virkeligheden ikke var
sådan, at det var en vægtstang, som lige så godt kunne have hældt til den
anden side. Han svarede, at hvis der havde fundet en fraflytning sted,
skulle man ikke skønne over, om fraflytningen var god nok eller ej. Argu-
menterne blev blandet lidt sammen, og derfor blev det set med hans øjne
en ikke særlig tilfredsstillende diskussion.
Ministeren gav ikke udtryk for, at han var utilfreds med afgørelsen, men
spurgte: ”Jamen, kunne I ikke akkurat lige så godt være kommet til det
modsatte resultat”. Han husker dog ikke, om ministeren brugte ordet ”I”.
Til dette svarede han ”nej”. Med de faktuelle oplysninger, der var, var der
ingen tvivl om, at den kun kunne falde ud på den måde, som den var
faldet ud.
På et tidspunkt spurgte Troels Lund Poulsen: ”Hvad nu hvis den er forkert
– kan den så omgøres på en eller anden måde?” Han havde fornemmelsen
af, at det kunne den ikke, men sagde, at han måtte undersøge dette. Det
kan godt være, at han sagde, at hvis afgørelsen var forkert, kunne Skatte-
rådet måske omgøre afgørelsen. Han opfattede spørgsmålet som teoretisk
og gik ud fra, at ministeren stillede spørgsmålet i samme ånd.
Pressevinklen var med og var sådan set anledningen til mødet. Peter Arn-
feldt spurgte således: ”Hvad nu, hvis vi bliver stillet et spørgsmål om, hvor-
vidt tre måneder er nok?”
Under mødet sagde han, at han stod fuldt og fast inde for, at afgørelsen var
den rigtige. Det eneste håndfaste, der kom ud af mødet, var, at han lovede
ministeren et notat om Skatterådets kompetence.
Mødet med ministeren varede måske en time.
Efter mødet ringede han til Ivar Nordland. Han følte på en eller anden
måde, at hans argumentation ikke havde virket efter hensigten. Derfor
prøvede han at spørge Ivar Nordland, hvad argumentet var mod det argu-
ment, som han selv var blevet mødt med, altså at tre måneder ikke var
tilstrækkeligt.
Ivar Nordland svarede, at SKAT Københavns afgørelse var rigtig. Det blev
en lidt forvirret samtale. Han kan godt forstå, hvis Ivar Nordland ikke helt
præcist vidste, hvad det var, han – Ivar Nordland – skulle svare på, men
1542
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1545.png
Den 16. september 2010
han kan ikke forstå, hvis Nordland var i tvivl om, hvad hans – Peter Lofts
– mening var om sagen.
Han kan godt have sagt, at han var under pres af den gode minister og
en spindoktor, men han var på ingen måde under pres for at få ændret
afgørelsen. Det var slet ikke en tanke, der strejfede ham. Til sidst på mødet
sagde han som sagt, at han stod inde for afgørelsen, men det stoppede
ikke dermed, så han var da presset, men han var ikke presset til noget.
Det var mere ham selv, der tænkte, at spørgsmålet kunne komme op igen.
Der var ikke en bestilling eller en forventning fra ministeren som sådan,
men han havde måske en forventning om, at diskussionen ville blive gen-
optaget på et tidspunkt efter mødet.
Han mener, at han gav Birgitte Christensen bestillingen på et notat om
Skatterådets kompetence.
Han blev ikke usikker på, om det var den rigtige afgørelse, man havde
truffet, da ministeren og Peter Arnfeldt stillede spørgsmålet. Han var på
intet tidspunkt usikker på agterskrivelsen.
Kl. 20.53 sendte Michael Frank til Ivar Nordland ministerforelæggelsen af 8. sep-
tember 2010, eksempelnotatet, departementschefforelæggelsen af 1. september
2010 og Skatteministeriets referat af mødet den 30. august 2010.
Michael Frank har forklaret, at Ivar Nordland ringede til ham og bad om
kopi af materialet. Han tog ind på arbejdet, scannede dokumenterne og
sendte det.
Ivar Nordland sagde sikkert noget med, at der blev arbejdet på sagen, og at
man stadig overvejede lidt. Han går ud fra, at det var Peter Loft, der gerne
ville være sikker i sin sag. Han ved ikke, hvad man stadig overvejede lidt.
Ivar Nordland har forklaret, at han ringede til Michael Frank efter materi-
alet, så han bedre kunne navigere.
Lisbeth Rasmussen har supplerende forklaret, at de to sidste afsnit under
pkt. 2.6.3. i agterskrivelsen var indsat før mødet den 13. september 2010.
Afsnittene må være kommet ind i perioden fra den 1. til den 13. septem-
ber 2010.
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
1543
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1546.png
Den 16. september 2010
Hanne Dahl Kofod har supplerende forklaret, at de havde sat de to nævnte
afsnit ind, før de modtog ”de fire linjer”.
Erling Andersen har supplerende forklaret, at de to afsnit må være kom-
met ind i agterskrivelsen mellem den 1. og den 13. september 2010.
Peter Loft har supplerende forklaret, at han ikke kan sige noget med sik-
kerhed, men han kan næsten ikke forestille sig andet, end at de to afsnit
ikke var med i udkastet, der blev præsenteret den 13. september 2010.
Det virker højst ejendommeligt, at de to tekster ligner hinanden så meget.
Hvis de to afsnit var med i udkastet, må teksterne være skrevet uafhæn-
gigt af hinanden.
Han var ikke opmærksom på de to afsnit, da han skrålæste agterskrivelsen
i taxaen den 16. september 2010.
Han fastholder, at de ikke på mødet havde nogen diskussion om, hvorvidt
der i ”de fire linjer” var en tilsvining eller ej. De havde alene en meget
stilfærdig diskussion om, hvorvidt linjerne var nødvendige eller ej.
Troels Lund Poulsen har supplerende forklaret, at han som minister havde
en tilsynsforpligtelse i forhold til de afgørelser, der blev truffet. Det var
derfor afgørende for ham, at han forstod, hvad der var retspraksis, da
han havde en forventning om, at der ville ske en offentliggørelse af hele
afgørelsen.
Han kan ikke i detaljer genkalde sig, hvad han spurgte om, men det dreje-
de sig om, hvad der skulle til for at ophøre med dansk skattepligt.
Han ville være så godt forberedt som muligt, hvis der var nogen, der kom
og sagde, at der var lavet om i præmisserne i forhold til andre danske skat-
teborgere. Han tog agterskrivelsen til efterretning og skulle ikke angribe
den.
Han kan ikke nikke genkendende til, at han under mødet skulle have sagt,
at han ikke kunne forstå, at det med købet af lejligheden ikke spillede ind.
Han tror, at han sagde, at han ikke forstod særlig meget af det, som Peter
Loft fortalte omkring til- og fraflytning.
1544
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1547.png
Den 17. og den 18. september 2010
10.14­­Den­17.­og­den­18.­september­2010
Den 17. september 2010 kl. 8.12 meddelte Revitax SKAT København, at Stephen
Kinnock og Helle Thorning-Schmidt ikke havde bemærkninger til agterskrivelserne
og frafaldt høringsfristen, således at der straks kunne træffes afgørelse i sagerne.
Erling Andersen har i sin redegørelse oplyst, at han kl. 9.00 udleverede afgørelserne
til en medarbejder fra Revitax. Derefter sendte han en sms til Peter Loft og oplyste
ham herom. Peter Loft svarede ”ok”.
Frode Holm har forklaret, at Mark Arnecke hentede afgørelsen og udleve-
rede den til Noa Redington. Der var også en kopi til Revitax. Den blev lagt
et sted, hvor ingen kunne finde den.
Erling Andersen har forklaret, at han ikke erindrer, at han selv modtog
et eksemplar af afgørelsen. Hvis det var tilfældet, har han makuleret den.
Han har makuleret alt, hvad han har modtaget i sagen.
Steffen Normann Hansen har forklaret, at Peter Loft i en telefonsamtale
om en anden sag fortalte, at SKAT København havde afsluttet sagen og
sendt afgørelsen ud. Det var en ren konstatering.
Han havde intet kendskab til, hvad der skete i løbet af weekenden den 18.-
19. september 2010 bortset fra, at han var cc på en enkelt mail.
Peter Loft har forklaret, at Erling Andersen sms’ede til ham fredag mor-
gen den 17. september 2010 med besked om, at de sendte den endelige
afgørelse. Det tog han til efterretning. Han vil antage, at han orienterede
ministeren om, at afgørelsen var sendt ud, men husker det ikke.
Samme dag kl. 8.27 skrev Ivar Nordland til Peter Loft, at Loft dagen før havde
spurgt, om der kunne rettes kritik mod afgørelsens forudsætning om, at parrets
fulde skattepligt var ophørt i oktober 1999. Han anførte hertil bl.a., at der ikke var
noget grundlag for at statuere, at flytningen fra Danmark ikke var reel. At Helle
Thorning-Schmidt efter godt tre måneder købte en mindre lejlighed i København
formentlig af hensyn til partiarbejdet ændrede ikke herpå.
Stephen Kinnock havde effektivt sluppet dansk skattepligt fra oktober 1999 og kom
først ind igen, når han havde været her mere end 180 dage på et år, og det havde
han ifølge afgørelsen ikke.
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
1545
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1548.png
Den 17. og den 18. september 2010
Han havde læst briefingmaterialet til ministeren fra Carsten Vesterøs kontor, og han
mente ikke, at Peter Arnfeldt havde belæg for at kritisere dette.
Peter Loft svarede kl. 8.46, cc Birgitte Christensen og Steffen Normann Christen-
sen, at han alligevel gerne ville have, at de gennemgik eksempelnotatet og udbygge-
de/tilrettede det, så det afspejlede situationen. Som han huskede notatet, forekom
det misvisende i forhold til det, som de nu vidste.
Kl. 10.38 skrev Ivar Nordland til Peter Loft, at Carsten Vesterø havde rettet notatet
til, og at Peter Loft fik det via Birgitte Christensen.
Samme dag er dateret en forelæggelse for departementschefen, hvorefter denne
havde ønsket en uddybning af, hvordan skattepligtsreglerne virkede i forbindelse
med tilflytning og fraflytning fra Danmark. Forelæggelsen var vedlagt eksempelnota-
tet, der på forskellige punkter var blevet udbygget.
I et nyt afsnit om tilflytning efter fraflytning anføres, at når skattepligten ophørte
som følge af, at en person afhændede sin ejendom og flyttede til udlandet, havde
den pågældende mulighed for efterfølgende at anskaffe sig en bolig, uden at skatte-
pligten genindtrådte, før vedkommende igen tog ophold her i landet.
Troels Lund Poulsen har fremlagt et identisk eksempelnotat, hvorpå han har påført
datoen 29. september 2010.
Peter Arnfeldt har forklaret, at Ivar Nordland med mailen kl. 8.27 må
hentyde til en snak på hans kontor, hvor han – Peter Arnfeldt – prøvede at
forstå briefingsmaterialet og forsøgte at stille de kritiske spørgsmål, som
journalisterne forventeligt ville komme med.
Troels Lund Poulsen har forklaret, at han ikke kan udelukke, at han kan
have talt med Peter Loft sidst på eftermiddagen den 17. september 2010
og måske stillet et opfølgende spørgsmål.
Han tror, at han har set det nye eksempelnotat. Han tror ikke, at han hav-
de bedt om et nyt notat.
På dette tidspunkt interesserede han sig for emnet omkring fraflytning, da
der potentielt var en sagsforelæggelse for ham om, hvorvidt man skulle
lave om på reglerne om til- og fraflytning. Det hele skal også ses i lyset af
det.
1546
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1549.png
Den 17. og den 18. september 2010
Michael Frank har forklaret, at Birgitte Christensen anmodede ham om at
udbygge notatet. Bestillingen gik i korte træk ud på, at eksempelnotatet
skulle tilføjes et afsnit om tilflytning efter fraflytning.
Han erindrer, at Lisbeth Rasmussen på mødet den 30. august 2010 for-
talte om fraflytningen i 1999, herunder at Helle Thorning-Schmidt havde
fået postadresse hos moderen. Det havde de ingen kommentarer til, og det
var heller ikke noget problem. Han ved ikke, hvad Peter Arnfeldts kritik
gik på.
Birgitte Christensen har forklaret, at hun ikke forsøgte at finde ud af, hvad
Peter Arnfeldt var utilfreds med. Det var første gang, at hun hørte om
problemstillingen fra 1999. Hun ved ikke, om det nye eksempelnotat blev
lagt videre til ministeren.
Carsten Vesterø har forklaret, at han ikke mener, at de inden den 17.
september 2010 specifikt var blevet bedt om at overveje spørgsmålet om
fraflytning efterfulgt af tilflytning eller køb af bolig. Han tror ikke, at han
hørte om Peter Arnfeldts kritik af briefingmaterialet på dette punkt.
Ivar Nordland har forklaret, at han ikke i forbindelse med mailen kl. 8.27
havde telefoniske drøftelser med Peter Loft.
Han videregav Peter Lofts svar til Carsten Vesterø, da det handlede om
briefingnotatet. Han – Ivar Nordland – kunne ikke sige, hvad det var, de
skulle ændre, så det håbede han på, at de selv vidste. Han tror ikke, at
Carsten Vesterø drøftede det nye notat med ham.
Peter Loft har forklaret, at han tror, at mailen kl. 8.27 var Ivar Nordlands
svar på deres lidt ufuldendte telefonsamtale aftenen inden. Som sagt hav-
de han en forventning om, at den diskussion, der endte lidt uforløst på
ministerens kontor, ville blive genoptaget, meget vel samme fredag eller
om mandagen.
I løbet af 17. september 2010 blev afgørelsens konklusion, men ikke præ-
misserne offentliggjort. I løbet af mandag eller tirsdag (den 20. eller 21.
september 2010) stod det klart, at der ikke kom mere.
Han ved ikke, hvad Ivar Nordland mente med Peter Arnfeldts kritik. Det
kan være, at der havde været kontakt mellem de to. Det kan også være,
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
1547
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1550.png
Den 17. og den 18. september 2010
at det var Ivar Nordlands udlægning af hans udsagn i telefonen om, at han
var under pres.
Når han i mailen kl. 8.46 skrev, at det nye notat skulle afspejle situationen,
tror han, at han mente det med, at de tre måneder ifølge Ivar Nordland var
tilstrækkeligt til at statuere ophør af skattepligt. Han ved ikke, om det nye
notat samme dag gik videre til ministeren.
Per Hvas skrev kl. 14.03 til bl.a. Birgitte Christensen, at han til Peter Loft havde
lagt en ministerforelæggelse med et notat om SKATs mulighed for at korrigere ag-
terskrivelser.
Det fremgår heraf, at regionerne som udgangspunkt havde mulighed for at tilba-
gekalde en agterskrivelse og udsende en ny, når det skete indenfor høringsfristen.
Når der var truffet en afgørelse, var mulighederne begrænsede. Afgørelsen kunne
kun ændres i skærpende retning, hvis den var truffet på et urigtigt eller mangelfuldt
faktisk grundlag, og dette ikke kunne tilregnes regionen, eller hvis afgørelsen havde
et åbenbart ulovligt indhold.
Kl. 14.42 skrev Birgitte Christensen til Peter Loft, at hun havde tænkt på deres
drøftelse dagen før om, at Skatterådets eventuelle mulighed for at ændre på en
afgørelse ikke afspejlede sig i notatet. Begrundelsen var, at der ikke var en sådan
mulighed i den aktuelle situation, hvor afgørelsen var truffet af forvaltningen og ikke
af et ankenævn.
Peter Loft bemærkede i en mail kl. 15.56 bl.a., at det lød meget ulogisk.
På et eksemplar af den nævnte ministerforelæggelse har Peter Loft samme dato –
den 17. september 2010 – skrevet, at de ikke, som han ellers havde påstået, kunne
indbringe sagen for Skatterådet, da dette forudsatte, at sagen var behandlet i et
ankenævn.
Troels Lund Poulsen har forklaret, at han fik forelæggelsen og notatet, der
var en opfølgning på det beredskab, som han bestilte dagen før. Der var
ingen overvejelser om at gribe ind i den konkrete afgørelse. Spørgsmålet
opstod, fordi han ønskede belyst, hvad der var retspraksis, hvis en anden
kom med en sag, der var fuldstændig identisk med Stephen Kinnocks,
men som havde fået et andet udfald. Det var ikke fordi, han på nogen
måde havde interesse i at blande sig, men blot for at leve op til sit minis-
teransvar ved at spørge begge veje.
1548
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1551.png
Den 17. og den 18. september 2010
Birgitte Christensen har forklaret, at hun ikke ved, hvorledes Peter Loft
opfattede retsstillingen, og ikke kender noget til ministerens reaktion på
notatet.
Hun forklarede Peter Loft, at logikken i notatet var, at når det var skatte-
forvaltningens egen afgørelse, måtte man selv stå på mål for afgørelsen,
hvorimod det var uden for skatteforvaltningens råden, hvis afgørelsen var
truffet af et ankenævn. Derefter lagde Peter Loft sagen videre. Hun vil tro,
at det var ved denne lejlighed, at hun fik agterskrivelsen.
Poul Erik Hjerrild-Nielsen har forklaret, at Per Hvas kom til ham og sagde,
at Peter Loft havde bedt om at få belyst, hvordan mulighederne var for at
trække en agterskrivelse eller en afgørelse tilbage. Han var ret sikker på,
at anledningen var skattesagen. Han fik ikke instrukser om, hvordan nota-
tet skulle udformes, og havde helt frie hænder. Notatet skulle både belyse
kompetenceforholdene og tilbagekaldelsesmulighederne.
Ivar Nordland har forklaret, at der var et lille forløb, efter at netaviserne
var ude med, at agterskrivelsen var blevet udleveret. På ministergangen
mødte han Peter Arnfeldt og sagde til ham, at nu var sagen da slut. Peter
Arnfeldt svarede, at det var den overhovedet ikke. Arnfeldt var sikker på,
at den kom op igen. Han spurgte hvorfor, og Peter Arnfeldt sagde, at det
kunne han ikke sige, men den ville komme op igen.
Lidt senere på direktionsgangen gik Steffen Normann Hansen forbi ham.
Steffen Normann Hansen rystede på hovedet og sagde, at nu ville de æn-
dre afgørelsen.
Senere igen mødte han Birgitte Christensen. Han sagde til hende, at hvis
de forsøgte at overveje at lave afgørelsen om, så var de ikke rigtig kloge, og
der ville komme politisk storm. Birgitte Christensen svarede, at hun ikke
kunne forestille sig, at det ville ende sådan.
Per Hvas har forklaret, at han blev kontaktet af Winnie Jensen og oriente-
ret om, at der var ønske om at få et kort notat med de faktuelle muligheder
for at ændre en skatteafgørelse. Han kan ikke huske noget om, at de skulle
overveje muligheden for at genoptage andre skatteyderes ansættelse. De
blev alene bedt om at se på, om man kunne skærpe agterskrivelsen.
Winnie Jensen har forklaret, at Birgitte Christensen bad hende om at ud-
arbejde et notat til skatteministeren om genoptagelsesmulighederne. Hun
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
1549
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1552.png
Den 17. og den 18. september 2010
gav bestillingen videre til Per Hvas. Birgitte Christensen gav ikke udtryk
for sin holdning til reglerne, og hendes – Winnie Jensens – bestilling var
helt åben.
De skulle beskrive, hvilke muligheder der var for at genoptage eller ændre
i den periode, hvor der var sendt en agterskrivelse ud og efterfølgende,
når afgørelsen var truffet.
Peter Loft har forklaret, at han ikke var i tvivl om, at det var som beskrevet
i notatet, men han syntes bare, at det var mærkeligt.
Han gav Birgitte Christensen agterskrivelsen på et tidspunkt fredag for-
middag. Omgørelsesproblematikken var for ham, og det tror han også
gjaldt Birgitte Christensen, en ren teoretisk ”nice to know” oplysning. At
gå ind og prøve at ændre på afgørelsen var ikke et ”issue”.
Han tror ikke, at notatet om omgørelse gav anledning til nogen reaktion
fra ministeren.
Steffen Normann Hansen har supplerende forklaret, at han ikke kan erin-
dre at have mødt Ivar Nordland den 17. september 2010 eller at have talt
med ham om sagen.
Samme dag – den 17. september 2010 – kl. 15.07 sendte Morten Jensen til Peter
Arnfeldt en forelæggelse til ministeren med udkast til svar på spørgsmål 620-622
til Folketingets Skatteudvalg. Morten Jensen bemærkede, at ministeren ønskede, at
Peter Arnfeldt læste spørgsmålene.
Spørgsmålene drejede sig om et tilfælde, hvor skattepligten for en person, der arbej-
dede to år i udlandet, opretholdtes, fordi han bevarede sin bopæl. Peter Loft havde
den 7. september 2010 noteret på forelæggelsen, at han om muligt gerne ville drøfte
svaret på spørgsmål 622 med ministeren. Ifølge svaret havde ministeren ikke aktuel-
le planer om at ændre reglerne ved udtræden af dansk skattepligt.
Morten Jensen har forklaret, at han ikke kan svare på, hvorfor ministeren
ønskede, at Peter Arnfeldt læste spørgsmålene.
Kl. 16.54 sendte Anne Nørgaard Simonsen forskelligt materiale til Troels Lund Poul-
sen, cc bl.a. Peter Arnfeldt. Materialet bestod bl.a. af 8 afgørelser, ministerforelæg-
gelsen af samme dato med Peter Lofts bemærkning om indbringelse for Skatterådet
og notatet om mulighederne for at korrigere agterskrivelser.
1550
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1553.png
Den 17. og den 18. september 2010
Peter Arnfeldt har forklaret, at han ikke ved, hvorfor han fik materialet
tilsendt. Han drøftede det ikke med Anne Nørgaard Simonsen.
Troels Lund Poulsen har forklaret, at han fik mailen, da det var materiale,
der udsprang af det, der blev talt om på mødet dagen før. Han erindrer
ikke at have haft kontakt med Peter Loft i løbet af weekenden.
Anne Nørgaard Simonsen har forklaret, at hun ikke har kendskab til, hvor-
dan Troels Lund Poulsen, Peter Arnfeldt, Peter Loft eller andre i Koncer-
ncentret reagerede, da de fik oplysning om, at der var truffet afgørelse.
Hun og Morten Jensen fik agterskrivelsen af Troels Lund Poulsen med
besked om at finde de offentliggjorte afgørelser, som blev refereret i ag-
terskrivelsen. Ministeren sagde ikke, hvad han skulle bruge dem til, som
hun erindrer det. Hun havde ikke efterfølgende kontakt med ministeren
om skattesagen.
Hun syntes ikke, at agterskrivelsen og andet materiale fra sagen skulle
ligge frit fremme, så hun lagde det i en lukket kuvert i et aflåst skab, som
kun hun havde nøglen til.
Hun hørte ikke bemærkninger fra ministeren, Peter Loft eller Peter Arn-
feldt om deres holdning til afgørelsen i skattesagen.
I forbindelse med at hun blev bedt om at finde afgørelserne, fik hun af
Troels Lund Poulsen fortalt, at Stephen Kinnock skulle være homoseksu-
el. Hun ved ikke, om der var nogen særlig årsag til, at han fortalte det.
Morten Jensen har forklaret, at som han husker det, blev han kort kaldt
ind på ministerens kontor sammen med Anne Nørgaard Simonsen, hvor
de fik udleveret nogle papirer fra sagen. De blev bedt om at finde de afgø-
relser, der blev refereret i agterskrivelsen.
I en sidebemærkning fortalte ministeren noget om Stephen Kinnocks sek-
sualitet. Det var formentlig noget i retningen af, at Stephen Kinnock var
homo- eller biseksuel. Han husker ikke i hvilken sammenhæng, han fik
oplysningen.
Peter Loft har forklaret, at han ikke vidste, at ministeren fik sendt de 8
afgørelser mv. Han mindes ikke, at Troels Lund Poulsen tidligere havde
interesseret sig for konkret retsanvendelse på dette niveau. Han har dis-
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
1551
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1554.png
Den 17. og den 18. september 2010
kuteret meget med både ministeren og Peter Arnfeldt, men stringente
juridiske spørgsmål var ikke det, som de plejede at diskutere.
Han havde ikke drøftelser med ministeren eller Peter Arnfeldt om sagen
efter mødet den 16. september 2010 og til og med lørdag den 18. sep-
tember 2010, men kan som sagt ikke udelukke, at han fredag orienterede
ministeren om, at afgørelsen var sendt.
Troels Lund Poulsen har supplerende forklaret, at som han husker det,
havde han et møde med sine to ministersekretærer den 17. september
2010 om formiddagen. På mødet sagde han, at han gerne ville se nogle
af de retskilder, der var nævnt i afgørelsen, og derudover tror han, at der
var en eller anden sidebemærkning om, at det var helt afgørende, at afgø-
relsen blev holdt tæt, og at der også havde verseret nogle rygter omkring
Stephen Kinnocks homoseksualitet.
I denne sag havde der været et meget stort pres på ministeriet, og det var
ikke unaturligt, at ministersekretærer blev kontaktet af journalister for at
blive pumpet for oplysninger. Derfor var det vigtigt for ham at indskærpe,
at der ikke skulle udtales noget som helst overhovedet. Han er sådan set
enig i, at det under disse omstændigheder ville have været bedst, hvis mi-
nistersekretærerne ikke vidste noget om rygtet, men han havde et meget
tæt forhold til dem, og de var også underlagt tavshedspligt.
Han bad om retskilderne, fordi han som minister havde en tilsynsforplig-
telse.
Kl. 19.19 sendte Anne Nørgaard Simonsen kildeskatteloven, en del af Ligningsvej-
ledningen, departementschefsforelæggelsen af samme dato med eksempelnotatet
og tre afgørelser til Peter Arnfeldt.
Peter Arnfeldt har forklaret, at han ikke har kendskab til, hvorfor han fik
det tilsendt. Han tror ikke, at han nogensinde læste det.
Han makulerede agterskrivelsen og presseberedskabet, da han fandt ud af,
at Helle Thorning-Schmidt ikke ville offentliggøre afgørelsen. Han har ikke
udleveret agterskrivelsen til nogen.
Anne Nørgaard Simonsen har forklaret, at hun ikke husker det, men det
må have været Peter Arnfeldt selv, der har bedt hende sende materialet.
1552
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1555.png
Den 17. og den 18. september 2010
Departementschefsforelæggelsen og notatet har hun formentlig fået af Pe-
ter Loft.
Lars Løkke Rasmussen har forklaret, at han første gang stiftede bekendt-
skab med, at SKAT København agtede at fastslå, at Stephen Kinnock ikke
var skattepligtig, via aviserne. Det har nok været den 17. september 2010.
Han fik ikke anden orientering.
Af en specifikationsliste for Jan Kjærgaards telefon fremgår, at han den 18. septem-
ber 2010 sendte to smsbeskeder og foretog tre opkald til Peter Arnfeldt. Opkaldene
havde en længde på 15 sekunder, 8 sekunder og godt 13 minutter.
Jan Kjærgaard har i sine noter for denne dag anført, at Peter Arnfeldt skulle have
sagt, at Helle Thorning-Schmidt langt fra var ”clean”, og at der stod utroligt bela-
stende ting om hende i afgørelsen. Peter Arnfeldt skulle videre have sagt, at der var
noget helt galt med afgørelsen. Hvordan kunne det være, at Stephen Kinnock om-
kring 1999 blev løftet ud af sin skattepligt til Danmark? Jan Kjærgaard kunne ikke
få kopi af de 9 sider, da det var alt for risikabelt for Peter Arnfeldt. Måske kunne de
senere finde ud af noget.
Jan Kjærgaard har forklaret, at han den 17. september 2010 fik i opdrag
af Poul Madsen at skaffe skatteafgørelsen. Samme dag var han i kontakt
med Helle Thorning-Schmidt, Frode Holm og Noa Redington, men løb
panden mod en mur.
Dagen efter talte han med Peter Arnfeldt. Han optog samtalen på digital
optager, og hans noter er stringente udskrifter herfra. Han optog i alt 6
samtaler. Optagelserne har han efterfølgende slettet. Peter Arnfeldt sagde,
at han havde de 9 sider, og at det fremgik heraf, at Helle Thorning-Sch-
midt ikke var ”clean”.
Peter Arnfeldts anbringende var, at Stephen Kinnock fejlagtigt var blevet
løftet ud af sin skattepligt til Danmark omkring 1999. Arnfeldt oplyste, at
han selv og Troels Lund Poulsen ikke kunne forstå afgørelsen. Til slut i
samtalen sagde Peter Arnfeldt med hensyn til en eventuel lækage, at de
måske senere kunne finde ud af noget.
I en samtale senere samme dag spurgte han Peter Arnfeldt, om Stephen
Kinnocks arbejdsrelaterede møder i Danmark var et af problemerne, og
det bekræftede denne, men konkretiserede det ikke.
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
1553
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1556.png
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
Efter samtalen kontaktede han Noa Redington, som oplyste, at Helle
Thorning-Schmidt ikke ønskede at kommentere oplysningen. Dagen efter
bragte Ekstra Bladet en artikel, hvor han causerede over, hvad der kunne
være grunden til, at de 9 sider ikke blev offentliggjort.
Poul Madsen har tilsvarende forklaret om samtalen den 17. september
2010 med Jan Kjærgaard.
Peter Arnfeldt har forklaret, at han helt sikkert har talt med Jan Kjær-
gaard, som var mere end interesseret i at få afgørelsen. Han kan absolut
ikke genkende hverken sprog eller indhold i Kjærgaards noter.
Han har ikke sagt, at der var noget helt galt med afgørelsen. Han kan ikke
genkende, at han skulle have nævnt, at man skulle tilbage til omkring
1999. Jan Kjærgaard har dog i artikler skrevet i 2002 selv nævnt årstallet
1999.
Jan Kjærgaard spurgte ham om muligheden for at lække afgørelsen, hvil-
ket han naturligvis afviste.
10.15­ Perioden­fra­den­19.­til­den­30.­september­2010
­
10.15.1.­Den­19.­og­den­20.­september­2010
Den 19. september 2010 skrev Jan Kjærgaard i Ekstra Bladet bl.a., at SKATs afgø-
relse langtfra var så klar, som Helle Thorning-Schmidt påstod fredagen (den 17. sep-
tember 2010) igennem. Flere kilder havde oplyst, at det fremgik af SKATs sagsfrem-
stilling, at Stephen Kinnock med afholdelse af arbejdsrelaterede møder i København
bevægede sig ind i en gråzone, hvor hvert enkelt møde i princippet risikerede at
gøre ham skattepligtig i Danmark.
Jan Kjærgaard har forklaret, at han, efter artiklen var trykt, fik en opring-
ning fra Helle Thorning-Schmidt, der sagde, at han skulle passe på sine
kilder. Hun oplyste, at der ikke stod noget problematisk i afgørelsen, og
at der ikke stod noget om Stephen Kinnocks arbejdsrelaterede møder.
Han turde herefter ikke stole på noget mundtligt fra Peter Arnfeldt om
afgørelsen.
Peter Arnfeldt har forklaret, at han klart kan afvise at have sagt til Jan
Kjærgaard, at afgørelsen indeholdt oplysninger om Stephen Kinnocks ar-
1554
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
bejdsrelaterede møder. Han er ikke en af de kilder, som Jan Kjærgaard
refererede til.
Samme dag – der var en søndag – kl. 10.33 skrev Peter Loft til Birgitte Christensen
og bad hende om at få en til den følgende morgen at undersøge et spørgsmål om for-
ældelse. Han henviste til, at Stephen Kinnock i 2008 havde fået meddelelse om den
fulde skattepligts ophør med virkning fra 2006. Han spurgte, om fristen relaterede
sig til afgørelsen eller til indkomstårene. Han antog, at forældelsen var absolut for så
vidt angik de indkomstår, der lå mere end tre år tilbage.
Kl. 15.36 svarede Birgitte Christensen bl.a., at hun ville mene, at det afgørende for
fristreglerne var indkomstårene. Hun ville få det tjekket næste dag og spurgte, om
han havde brug for et notat.
Peter Loft skrev kl. 15.45, at en mundtlig bekræftelse burde være nok.
Kl. 19.31 skrev Birgitte Christensen til Per Hvas, cc Winnie Jensen, og spurgte om
han var enig.
Forinden havde Peter Loft kl. 12.00 sendt et notat til Birgitte Christensen og Ivar
Nordland. Han spurgte, om de ville tjekke notatet, der vist nok var i strid med det,
som Michael Frank havde skrevet tidligere.
I notatet anførte Peter Loft, at der var tre forhold, som kunne rejse spørgsmål om
skattepligtsophøret i 1999. Det drejede sig om, at der umiddelbart efter fraflytnin-
gen erhvervedes en ny ejendom i Danmark, at der var tale om en lejlighed med fuld
bopælspligt, og at ægtefællen opretholdt fuld skattepligt til Danmark i hele perioden.
Peter Loft anførte videre bl.a., at situationen, hvor der efter fraflytning erhverves en
ny ejendom, vel bedst kunne sidestilles med situationen, hvor man besad to ejen-
domme i Danmark, en primær bolig og f.eks. et sommerhus. Praksis stillede ikke
krav om, at også sommerhuset skulle afhændes eller udlejes. Der måtte blot ikke
tages ophold i sommerhuset, som en person havde gjort i en anden sag.
Skattemæssigt var det uden betydning, om den sekundære bolig rent faktisk havde
status som sommerhus, om der var knyttet bopælspligt til den etc. Afgørende var, at
der ikke i skattemæssig forstand var taget ophold i huset. De temmelig vidtgående
afgørelser i fraflytningstilfælde angik oftest de situationer, hvor resten af familien
blev boende i Danmark.
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
1555
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
I notatet anføres også, at det forhold, at en ægtefælle var underkastet fuld skatte-
pligt, var uden betydning for den anden ægtefælles skattepligt. Spørgsmålet om,
hvorvidt den pågældende havde udført arbejde fra Danmark, var afgjort ud fra den-
nes egne oplysninger. Fremkom der nye oplysninger herom, kunne dette begrunde
en genoptagelse af sagen.
Birgitte Christensen svarede kl. 14.43 bl.a., at det billede, der tegnede sig, når man
så på afgørelserne om fraflytning, var, at der også blev lagt vægt på hensigten i den
forstand, at fraflytningen skulle give et billede af, at man vitterligt bosatte sig i ud-
landet.
Hun forslog, at der i sætningen om, at det skattemæssigt var uden betydning, tilfø-
jedes ”i tilflytningssituationen”.
Kl. 15.38 skrev Peter Loft til Birgitte Christensen, at det anførte netop gik på fra-
flytningssituationen, og at han nærmest forstod hende således, at hun ikke var enig.
Peter Loft fortsatte, at sagen jo var den, at Troels Lund Poulsen og Peter Arnfeldt
mente, at købet af en ny lejlighed svarede til at beholde den gamle.
Denne mail videresendte Birgitte Christensen til Ivar Nordland, der kl. 17.40 skrev
til Peter Loft og Birgitte Christensen. Han henviste til en afgørelse fra 2009, som
Birgitte Christensen havde fundet, og skrev, at afgørelsen svarede til, hvad SKAT
København og alle andre i huset havde lagt til grund for, at Stephen Kinnock var
ude af dansk skattepligt fra og med oktober 1999. Ministerens forudsætning om, at
Helle Thorning-Schmidts køb af lejlighed kunne sidestilles med, at hun bibeholdt en
bolig, kunne simpelthen ikke gennemføres.
Kl. 18.27 foreslog Birgitte Christensen, at Peter Loft i notatet tog et afsnit ud og i
stedet indsatte en omtale af 2009-afgørelsen.
I en mail kl. 18.36 til Ivar Nordland bemærkede hun, at hun havde indtryk af, at
Peter Loft kunne være under pres for dokumentation.
Kl. 19.37 skrev Peter Loft til Birgitte Christensen, cc Ivar Nordland, at han læste
det, som de skrev således, at afgørelsen var forkert, idet det jo var en helårsbolig,
der erhvervedes.
Ivar Nordland svarede kl. 19.40, at Peter Loft måtte skille de enkelte dele af afgørel-
sen i, hvad der var relevant for Helle Thorning-Schmidts forhold, og hvad der ikke
var. Det afgørende var, at de reelt havde sluppet dansk skattepligt, og hvis det var
tilfældet, var der ingen nedre grænse for, hvornår en ny bolig kunne erhverves.
1556
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
Kl. 19.51 svarede Birgitte Christensen. Hun bemærkede, at skatteyderen i 2009-af-
gørelsen ikke blev skattepligtig ved at købe helårsboligen, men først fra det tids-
punkt, hvor han tog ophold i Danmark.
Peter Loft skrev kl. 20.20, at han nu ikke længere var med, men at det måtte være
muligt at lave et notat, som satte tingene på plads.
Ivar Nordland og Peter Loft udvekslede yderligere mails herom samme aften. Kl.
21.44 skrev Ivar Nordland bl.a., at Skatterådet i 2009-afgørelsen vurderede, at på-
gældende havde for stor erhvervsmæssig tilknytning til Danmark.
Kl. 21.49 skrev Peter Loft, at han troede, at en pædagogisk fremstilling af dette
måtte kunne udgøre det, som de havde brug for.
Kl. 21.56 videresendte Ivar Nordland de udvekslede mails til Carsten Vesterø og
Michael Frank og bad dem sætte en variant af materialet ind i et af deres ”utallige”
notater til Peter Lofts brug over for ministeren.
Kl. 22.28 sendte Birgitte Christensen et forslag til udbygning af eksempelnotatet til
Peter Loft, cc Ivar Nordland. Hun anførte, at hun håbede, at han kunne bruge det til
sin snak med Troels Lund Poulsen og en eventuel forudgående mail.
I forslaget refererede Birgitte Christensen 2009-afgørelsen og kom også med en til-
føjelse med nogle bemærkninger til Stephen Kinnocks sag, hvori dele af Peter Lofts
notat var brugt.
Mailen videresendte hun kl. 22.33 til Carsten Vesterø og Michael Frank.
Peter Loft kommenterede Birgitte Christensen forslag næste dag – mandag den
20. september 2010 – kl. 6.15 og 6.18. Han anførte bl.a., at hvis afgørelsen kunne
udlægges, som de sagde, var det det, der skulle skrives. Ingenting kunne overlades
til fantasi eller fortolkning. Han tilføjede, at hvis de læste oplægget med ministerens
øjne, ville de også komme til den modsatte situation.
Kl. 6.48 svarede Birgitte Christensen, at de ville forsøge at tydeliggøre det. Hun
orienterede pr. mail Carsten Vesterø og Michael Frank herom.
Samme dag kl. 10.30 skrev Birgitte Christensen til Peter Loft, at der var ok fra
fagkontoret til hendes beskrivelse af fristreglerne i mailen fra dagen før kl. 15.36.
Efterfølgende satte Jan Muff Hansen teksten ind i et notat.
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
1557
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
Kl. 10.34 svarede Peter Loft, at det var godt, og spurgte, om de kunne veksle et par
ord om hans møde ”her til morgen”, når der var lejlighed.
Birgitte Christensen svarede, at de kunne gøre det, når de gik i arbejdsgrupper kl.
11.
Forinden havde Michael Frank kl. 10.15 sendt en udbygget version af eksempelno-
tatet til Ivar Nordland, cc Birgitte Christensen. Han bemærkede, at eksemplerne på
til- og fraflytning var suppleret, og at der var taget udgangspunkt i 2009-afgørelsen.
Han syntes ikke, at de supplerende bemærkninger fra Birgitte Christensen var helt
dækkende, men rettede det til, så godt han kunne.
Kl. 10.25 svarede Birgitte Christensen, at hvis de mente, at bemærkningerne var
problematiske, syntes hun, at de skulle droppe dem.
Ivar Nordland skrev kl. 10.51, at han syntes, at eksempelpapiret var fint. Han syntes
ikke, at de skulle levere de supplerende bemærkninger, da det kom alt for tæt på
sagen.
Kl. 11.00 videresendte Birgitte Christensen mailen fra Michael Frank kl. 10.15 til
Peter Loft, som kl. 11.12 spurgte: ”hvor sidder du?”.
Kl. 13.08 sendte Michael Frank en udbygget version af Birgitte Christensens be-
mærkninger til Ivar Nordland, cc Birgitte Christensen. Han bemærkede, at sidst-
nævnte alligevel gerne ville have, at de arbejdede på at raffinere bemærkningerne.
I den nye version er bl.a. anført, at det forhold, at hustruen i forbindelse med sin
og familiens fraflytning til Belgien midlertidigt havde postadresse hos sin mor, som
udgangspunkt ikke førte til, at hendes skattepligt blev bevaret. Det bemærkes, at
hustruen – så vidt man vidste – ikke havde indtægtsgivende arbejde her i landet i
2000 eller senere, før hun igen blev medlem af folketinget.
Birgitte Christensen svarede kl. 13.23, at det var tanken, at det om ægtefællens be-
varelse af skattepligt skulle ind i eksempelnotatet i en form, hvor de ikke behøvede
at nævne Helle Thorning-Schmidt.
Ivar Nordland svarede kl. 13.26, at det var fint nok med ham, men han brød sig bare
ikke om at levere personoplysninger til en minister, ”der ikke må blande sig (men
gerne vil)”.
1558
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
Kl. 13.36 svarede Michael Frank, at han upersonliggjorde det personlige i videst
muligt omfang.
Kl. 14.51 sendte Michael en ny version af eksempelnotatet til Birgitte Christensen,
cc Ivar Nordland, og spurgte, om det skulle til Peter Loft nu. I notatet var afsnit-
tet om tilflytning efter fraflytning yderligere udbygget i overensstemmelse med det
ovenstående.
Af mails af 14.55 og 15.56 fremgår, at der blev lavet nogle yderligere rettelser i
notatet.
Kl. 19.29 sendte Birgitte Christensen til Peter Loft og Ivar Nordland det notat, som
Troels Lund Poulsen havde fået. Det fremgår, at der havde været nogle tekniske fejl.
Til Peter Loft skrev hun, at hun håbede, at han på det nu udarbejdede grundlag
kunne få en god dialog om sagen.
Troels Lund Poulsen har fremlagt et notat, hvorpå han har påført datoen 27. septem-
ber 2010. Notatet er identisk med ovennævnte.
Lisbeth Rasmussen har i sine dagbogsnotater anført, at Birgitte Christensen den
20. september 2010 i forbindelse med et skattedirektørmøde på Sluseholmen bad
om nærmere oplysninger om ophør af skattepligten og bopælsopgivelsen i 1999.
Ministeren skulle have et notat, da de stillede spørgsmål ved, om det var en korrekt
skattemæssig vurdering fra SKAT Københavns side, at Stephen Kinnock var udtrådt
af skattepligten, når Helle Thorning-Schmidt stadig havde adresse her i landet hos
sin mor og få måneder efter købte en lejlighed i Danmark.
Birgitte Christensen havde ifølge dagbogsnotaterne forklaret, at Peter Loft havde
bestilt et nyt notat, men at det vist nok var til ministeren. Birgitte Christensen havde
fundet en afgørelse, hvor der var tale om fornyet erhvervelse af bolig i Danmark, og
hvor Skatterådet sagde, at der skulle tages ophold i den nye bolig for at erhverve
bopæl i Danmark. Det forventedes ikke, at notatet ville give anledning til noget nyt.
I dagbogsnotatet skriver hun videre: ”Snak med Erling – ministeren ved det hele/
har prøvet af få vores afgørelse omgjort. Det er undersøgt, om Skatterådet kan tage
sagen op igen. Det er dog opgivet. Peter Loft har sagt endegyldigt nej til dette”.
Erling Andersen har i sin redegørelse anført, at han hen over weekenden ikke hørte
noget. Under mødet den 20. september 2010 konstaterede han livlig aktivitet fra
Peter Loft og Birgitte Christensens side, men de talte ikke med ham. I løbet af dagen
tog Birgitte Christensen kontakt til Lisbeth Rasmussen. Birgitte Christensen bad om
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
1559
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1562.png
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
at få nogle detaljer fra sagen, da skatteministeren skulle have et notat, da denne og
Peter Arnfeldt stadig stillede spørgsmålstegn ved SKAT Københavns afgørelse. Over
middag spurgte han Steffen Normann Hansen, hvad der foregik. Steffen Normann
Hansen oplyste, at skatteministeren havde prøvet at få afgørelsen omgjort. Det var
undersøgt, om Skatterådet kunne tage sagen op, hvilket dog var opgivet. Peter Loft
havde endegyldigt sagt nej til dette.
Peter Loft har i sin supplerende redegørelse oplyst, at han den 20. september 2010
fik udarbejdet et notat for at få skabt klarhed over retstilstanden på området. Notatet
drøftede han muligvis med Birgitte Christensen på mødet på Sluseholmen.
Peter Arnfeldt har forklaret, at han bestrider, at han har sagt, at købet af
en ny lejlighed svarede til at beholde den gamle som anført i mailen 19.
september 2010 kl. 15.38. Det, der kom tættest på, var de generelle drøf-
telser af reglerne til brug for presseberedskabet, som han har deltaget i.
Han kan ikke huske, om han drøftede sagen med ministeren i løbet af
weekenden, men han har sikkert talt med ham, da han stort set altid
talte med ministeren i weekenden. Han var ikke bekendt med aktivite-
terne mellem embedsmændene. Han kan ikke huske, om han mandag
eller tirsdag talte med Birgitte Christensen eller Ivar Nordland om til- og
fraflytningsspørgsmålet.
Troels Lund Poulsen har forklaret, at han ikke ved, hvorfra Peter Loft
havde det indtryk, at han og Peter Arnfeldt skulle mene, at købet af en
ny lejlighed svarede til at beholde den gamle. Det samme gælder Ivar
Nordlands mail af 19. september 2010 kl. 17.40, hvor denne henviser til
ministerens forudsætninger.
Det fremgår ikke af hans kalender, at der skulle være aftalt et møde den
20. september 2010 mellem ham og Peter Loft om problemstillingen.
Han ved ikke, hvorfor Peter Loft havde det indtryk, at han ville læse tek-
sten på en helt anden måde, jf. mailen den 20. september 2010 kl. 6.15.
Han var ikke i kontakt med Peter Loft i weekenden og var ikke klar over
den megen korrespondance.
Han fik flere notater, uden at han lavede en tekstnær gennemlæsning af
dem. Grunden til, at han interesserede sig for oplysningerne, var, at det
var afgørende for ham som skatteminister at kende reglerne. Han var på
1560
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1563.png
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
dette tidspunkt ligeglad med, om afgørelsen ville blive offentliggjort eller
ej. Han ved ikke, om han fik et notat den 20. september 2010.
Det, som han stillede spørgsmål til, og som han fandt relevant at vide noget
om, var til- og fraflytningspolitikken. Han gik ud fra, at embedsmændene
ville sige fra, hvis de på et tidspunkt mente, at han gik over stregen og var
for tæt på konkret sagsbehandling. Det fik han på intet tidspunkt at vide.
Efter den 20. september 2010 kom der en pause i drøftelserne med em-
bedsmændene om reglerne. Det blev først bragt på bane igen, da spørgs-
mål 59 fra Folketingets Skatteudvalg blev stillet flere måneder senere.
Med hensyn til det, som Lisbeth Rasmussen har skrevet i sine dagbogsno-
tater, må Ivar Nordland og Birgitte Christensen fuldstændig have misfor-
stået situationen i ministeriet i disse dage. De var ikke med til mødet den
16. september 2010.
Det er ikke rigtigt, når Erling Andersen i sin redegørelse oplyser, at Peter
Loft havde sagt nej til, at sagen kunne tages op, for han – Troels Lund
Poulsen – har aldrig spurgt Peter Loft. Han har aldrig givet udtryk for, at
afgørelsen skulle laves om, men har blot interesseret sig for de præmisser,
der lå til grund for den.
Lisbeth Rasmussen har forklaret, at hun ikke blev kontaktet i løbet af
weekenden.
Under skattedirektørmødet den 20. september 2010 blev hun kontaktet
af Birgitte Christensen, der ville have en opdatering på nogle faktiske op-
lysninger. Birgitte Christensen fokuserede på, hvad der skulle til, før skat-
tepligten ophørte. Birgitte Christensen sagde, at Peter Loft havde bestilt
et notat og tilføjede, at notatet var til ministeren. Hun orienterede Erling
Andersen herom.
Senere fortalte Erling Andersen hende, at han havde talt med Steffen Nor-
mann Hansen. Erling Andersen havde fået at vide, at ministeren kendte
det hele og specielt, at ministeren havde prøvet at få afgørelsen omgjort.
Det vil sige, at den opfattelse og den stemning, som de fornemmede den
16. september 2010 om aftenen, underbyggedes af, at der havde været en
meget intensiv diskussion, hvor ministeren havde været involveret.
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
1561
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1564.png
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
Efterfølgende, omkring september/oktober 2010, blev hun flere gange
kontaktet af Michael Frank, fordi han skulle skrive noget vedrørende sa-
gen. Hun gav ham nogle oplysninger, men ikke afgørelsen.
Erling Andersen har forklaret, at der ikke var kontakt mellem ham og
Koncerncentret i weekenden.
Mandag den 20. september 2010 kunne han under mødet iagttage, at
Peter Loft og Birgitte Christensen havde meget travlt med at tale i telefon.
I frokostpausen spurgte han Steffen Normann Hansen, hvad der foregik.
Steffen Normann Hansen sagde, at ministeren havde forsøgt at få SKAT
Københavns afgørelse omgjort, og at det havde været overvejet, om man
kunne bruge Skatterådet, men det havde Peter Loft sagt endegyldigt nej
til.
Bagefter talte han med Lisbeth Rasmussen, der fortalte, at hun havde haft
en samtale med Birgitte Christensen, som havde bedt om nogle konkrete
oplysninger, fordi der skulle laves et notat til ministeren.
Michael Frank har forklaret, at han ikke inden mailen af 19. september
2010 kl. 21.49 blev kontaktet. Han læste først mailen dagen efter.
Han talte først og fremmest med Birgitte Christensen. Kontoret skulle stå
inde for, at det, som de lagde op, var rigtigt. De blev ikke på noget tids-
punkt bedt om at dreje noget som helst i nogen retning.
Det er tænkeligt, at han talte med Birgitte Christensen søndag aften, jf.
mailen kl. 22.28. På et tidspunkt ringede hun for at tale om en skatteråds-
afgørelse, hvor man solgte en bolig og købte en anden.
Mandag den 20. september 2010 kl. 10.15 sendte han udkast til to notater
til Ivar Nordland. Han havde ikke forinden drøftet dem med Ivar Nordland
eller Birgitte Christensen. Som han husker det, gik bestillingen på, at hele
situationen med til- og fraflytning skulle tydeliggøres.
Han havde fået at vide, at det var hastende. Han mener, at der var deadline
kl. 14 eller 15, fordi Peter Loft skulle til et møde.
Hovednotatet om til- og fraflytning mv. var oprindeligt tænkt som et no-
tat, der eventuelt kunne udleveres til pressen. Det blev efterhånden mere
1562
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1565.png
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
detaljeret og dermed mindre egnet til udlevering. Bestillerne vidste, hvem
notatet vedrørte. Han fik ingen forklaring på, at det skulle anonymiseres.
Birgitte Christensen har forklaret, at hun ud fra mailkorrespondancen hav-
de det indtryk, at Peter Loft havde drøftet sagen med ministeren og var
blevet bedt om at undersøge nogle yderligere ting, herunder forældelses-
fristen.
Hun talte med Peter Loft den 20. september 2010, jf. mailen kl. 10.36,
men hun har ikke præsent, hvad de præcist talte om. Hun vil mene, at det
var spørgsmål om at få afstemt, at de udarbejdede notater matchede den
efterspørgsel, der var.
Der var en enkelt telefonsamtale med Peter Loft den 19. september 2010,
hvor han spurgte, om hun var opmærksom på, at de skulle ”se på det her”,
og at hun i mailkorrespondancen kunne se, at Peter Loft skulle mødes
med ministeren eller have en drøftelse med ham. I det lys gik hun ud fra,
at det var til brug for hans drøftelse med ministeren – både materialet om
forældelsesproblematikken og det andet.
Hun drøftede ikke med Peter Loft, at Troels Lund Poulsen og Peter Arn-
feldt skulle mene, at køb af en ny lejlighed skulle svare til at beholde den
gamle, jf. mailen den 19. september 2010, kl. 15.38. Det var en ny oplys-
ning for hende.
Hun forsøgte selv at beskrive reglerne tydeligere. Som hun opfattede det,
var det et spørgsmål om at få det forklaret på en pædagogisk måde i et
notat, som hun kunne give til Peter Loft, der kunne forklare reglerne for
Troels Lund Poulsen og Peter Arnfeldt.
Hun drøftede ikke ”ministerens forudsætninger”, jf. mail af 19. september
2010 kl. 17.40, med Ivar Nordland. Som man kan se af de sendte mails,
var der en vis irritation fra Ivar Nordlands side, men det var ikke noget,
de drøftede indgående.
På tidspunktet for Peter Lofts mail 19. september 2010 kl. 18.27 havde
hun ikke telefonisk kontakt med ham. Hendes indtryk af, at han kunne
være under pres for dokumentation, støttede hun bl.a. på Peter Lofts be-
mærkning om, at Troels Lund Poulsen og Peter Arnfeldt satte spørgsmåls-
tegn. Man kunne se, at han havde en opgave med at formidle tingene til
ministeren.
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
1563
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1566.png
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
I sin mail kl. 22.28 forsøgte hun at bruge noget af det, som Peter Loft hav-
de skrevet. Hun havde fået indtryk af, at notatet skulle bruges til at forkla-
re ministeren, hvorfor reglerne var, som de var. Det var ikke usædvanligt,
at de arbejdede en søndag, men det var usædvanligt, at de var så meget
nede i detaljen for at redegøre for nogle regler i forhold til ministeren. I
hendes optik var det ikke en personsag, som de arbejdede med. Det var et
spørgsmål om at få afklaret regelgrundlaget, så Peter Loft kunne formidle
det videre til ministeren.
Hun læste Peter Lofts mail den 20. september 2010 kl. 6.15 sådan, at
notatet ikke var pædagogisk nok. Hun syntes, at det var helt fint at tage
nogle konkrete beskrivelser, der knyttede sig til den konkrete sag, ud af
notatet og gøre det til en generel beskrivelse.
Tidligt om mandagen sendte Peter Loft en mail, hvor han spurgte, om de
kunne mødes, fordi han gerne ville fortælle om et møde, som han havde
haft. Mødet havde været om morgenen samme dag. Som hun husker det,
var det et møde med ministeren.
I forbindelse med mødet på Sluseholmen havde hun en samtale med Lis-
beth Rasmussen. Hun spurgte Lisbeth Rasmussen om en oplysning for at
være sikker på, at det notat, som de var ved at udarbejde, var dækkende.
Hun husker ikke, hvad det var for en oplysning. Hendes vinkel i forhold
til det, som hun sagde, var, at de var ved at skrive et notat, og at det ikke
var udtryk for, at de forsøgte at ændre afgørelsen. Opgaven var at beskrive
reglerne.
Hun tror ikke, at hun sagde noget om, at der blev stillet spørgsmål om,
hvordan SKAT København faktuelt vurderede Stephen Kinnocks forhold.
Den bevismæssige vurdering talte hun ikke med Lisbeth Rasmussen om.
Det var kun det generelle.
Hun hørte ikke, at Peter Loft skulle have sagt endegyldigt nej til at få
sagen for Skatterådet. Der var selvfølgelig en vurdering af, hvad der var
af muligheder indenfor reglerne, men hun drøftede det ikke med Steffen
Normann Hansen.
Steffen Normann Hansen har forklaret, at han talte med Erling Ander-
sen til frokost den 20. september 2010. Han havde intet kendskab til
det, der var sket forinden. Erling Andersen sagde, at han havde hørt, at
Ivar Nordland havde været med til et møde med ministeren, og at han –
1564
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1567.png
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
Steffen Normann Hansen – også havde været med til mødet, hvorunder
ministeren ville have afgørelsen omgjort. Det havde Ivar Nordland fortalt
til Lisbeth Rasmussen. Erling Andersen var rimelig oprevet.
Han sagde, at det kunne han ikke genkende og fortalte, hvordan han hav-
de oplevet samtalen med ministeren. Han kan ikke genkende ordene i
Erling Andersens forklaring om deres samtale. Han refererede under sam-
talen, at ministeren som det sidste havde spurgt, hvad nu hvis afgørelsen
alligevel var forkert, og at Peter Loft havde svaret, at så kunne den for-
mentlig komme i Skatterådet.
Han refererede præcist den samtale, der havde været på ministerens kon-
tor, nemlig at Peter Arnfeldt havde sagt, hvad han har forklaret, at ministe-
ren havde sagt, at han heller ikke kunne forstå det, og at Peter Loft havde
forklaret, hvordan det hang sammen. Han refererede også slutreplikkerne
på vej ud af døren.
Han havde ikke kendskab til samtalen mellem Birgitte Christensen og
Lisbeth Rasmussen.
Ivar Nordland har forklaret, at han ikke var involveret i overvejelserne om
fristreglerne. Han talte ikke i telefon med Peter Loft søndag den 19. sep-
tember 2010. Det er muligt, at han talte med Birgitte Christensen, men
han husker det ikke.
Han kunne ikke regne ud, hvad Peter Loft ville med sit notat. Det var som
om, at Peter Loft gendigtede afgørelsen og indføjede noget af ministerens
sprogbrug. Hvad det skulle til for, stod ham ikke klart.
Ud fra mailkorrespondancen tror han, at Peter Loft havde det problem,
at han skulle forklare ministeren, hvorfor sagen var endt, som den var.
Det var Peter Loft åbenbart ikke bekvem ved. Han havde i mailen om
morgenen den 17. september 2010 forsøgt at forklare Peter Loft, hvordan
sagen hang sammen, og han kunne ikke forstå, hvorfor Peter Loft ikke
blot kunne sige dette til ministeren, hvis han var enig.
Han hæftede sig ikke nærmere ved bemærkningerne sidst i Peter Lofts
notat om genoptagelse, men syntes, at det var unødvendigt at skrive.
Han tror, at Birgitte Christensen sendte ham Peter Lofts mail kl. 15.38
om, at Troels Lund Poulsen og Peter Arnfeldt mente, at købet af en ny
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
1565
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
lejlighed svarede til at beholde den gamle. Han opfattede det således, at
det svarede til det, som Peter Loft havde givet udtryk for overfor ham den
16. september 2010.
Han forstod ikke, hvad denne mailstorm skulle til for. Afgørelsen var truf-
fet den 17. september 2010, og man kunne se, at der efterfølgende røg bri-
efinger op om, at man ikke kunne appellere. Han gik ud fra, at afgørelsen
i realiteten var blevet endelig.
Afgørelsen fra 2009 viste, at hvis man vitterligt var ude i blot relativ kort
tid, så skulle man betragtes som tilflytter, når man næste gang kom i kon-
takt med landet. Der lå selvfølgelig et bevisspørgsmål heri, men de gamle
regler, hvorefter man skulle bevise, at man skattemæssigt var hjemmehø-
rende i et andet land mv., var væk.
Han talte ikke med Birgitte Christensen om hendes bemærkning om, at
det var hendes indtryk, at Peter Loft var under pres for dokumentation.
Han var ikke i kontakt med Peter Loft i løbet af formiddagen den 20.
september 2010. Han fik kun mails. Han ved ikke, hvad Peter Loft mente
med, at et citat næsten kun kunne læses lige modsat, jf. mailen kl. 6.15.
Som han husker det, hørte han ikke noget til, om Peter Loft reagerede på
det nye notat.
Hans bemærkning om, at de leverede personoplysninger til en minister,
som ikke måtte blande sig, men gerne ville, jf. mailen 20. september 2010
kl. 13.26, viste tilbage til telefonsamtalen med Peter Loft den 16. septem-
ber 2010 om aftenen. Han kunne ikke få andet indtryk af samtalen, end
at det var det, der lå i det.
Han hørte ikke, om ministeren eller Peter Arnfeldt havde nogen reaktion
på det nye eksempelnotat.
Der var ikke noget sted i mailkorrespondancen, der lagde op til, at man
skulle lave et notat, der fik et andet resultat. Det var der heller ikke nogen
grund til, hvis man vidste, at afgørelsen ikke kunne påklages. Så handlede
det vel mere om at få ministeren til at finde sig til rette med, at afgørelsen
endte, som den gjorde. Han fik dog ikke fra Peter Lofts side at vide, hvad
øvelsen egentlig gik ud på.
1566
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1569.png
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
Peter Loft har forklaret, at der ikke var nogen konkret anledning til, at
han ville have fristreglerne undersøgt. Han vidste ikke, hvordan det hele
ville ende, så hvis der kom en diskussion om, hvilke år der var forældede,
kom han til at tænke på, hvad der gjaldt, når man afsagde afgørelse et år,
men den vedrørte nogle andre år, der ikke lå i direkte forlængelse af det
tidspunkt. Det var mest af teoretisk interesse, hvis han blev spurgt.
Han drøftede ikke fristreglerne med ministeren, men det kan godt være,
at det var et beredskab, hvis han fik et spørgsmål herom.
Han skrev notatet, jf. mailen 19. september 2010 kl. 12.00, på grund af
den uforløste fornemmelse, som han havde fra torsdag aften. Han ville
gerne endegyldigt have det på plads. Om søndagen vidste han endvidere
ikke med sikkerhed, om det ville ende med, at afgørelsen blev offentlig-
gjort. Han tænker bedst, når han skriver, så i virkeligheden var det til en
vis grad en øvelse for ham selv for at få diskussionen fra den 16. septem-
ber 2010 på plads. Men det var også skrevet med henblik på, at han ville
give det til ministeren og sige, at her var det, som de havde diskuteret,
således at ministeren selv kunne forholde sig til det.
Endnu en gang må han erkende, at han kom ud i nogle juridiske unøj-
agtigheder, men det var også derfor, at han spurgte sine to specialister,
om de ville læse det igennem. Det vigtigste budskab var, at bare man var
ude af landet, og man kunne se, at der var reelle hensigter, var der sket
fraflytning, og så var man i en tilflytningssituation. Det stod uantastet hele
mailkorrespondancen igennem. Der var også et andet argument, der stod
uantastet, og det var, at ligegyldigt hvad der skete med ægtefællen, så
smittede det ikke, når det var en tilflytningssituation.
Han prøvede med et yderligere argument, som han også havde brugt tors-
dag aften: Hvis man i en fraflytningssituation kunne beholde et sommer-
hus, måtte man så meget desto mere i en tilflytningssituation. Over for
ministeren prøvede han at skære det til ved at sige, at det var ligegyldigt,
hvilken status huset havde.
Birgitte Christensen kom så med en modifikation, der betød, at det ikke
var ligegyldigt. Hun henviste til en afgørelse, der gjorde ham endnu mere
i tvivl, fordi han troede, at der i afgørelsen stod, at det godt kunne betyde,
at skattepligten blev vækket til live, hvis man købte et sommerhus. Det
viste sig, at det skyldtes, at vedkommende arbejdede her i landet, men det
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
1567
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
var der ingen, der fortalte ham. Denne oplysning fik han først omkring
kl. 22
Hvis man ser på mailkorrespondancen, argumenterede han ikke ud fra,
at afgørelsen var forkert. Han forsvarede tværtimod afgørelsen det bedste,
han kunne.
Han havde ikke over for Birgitte Christensen givet udtryk for, at han var
under pres for dokumentation, jf. mailen kl. 18.36. Han var kun i kontakt
med hende via mail. Han ved heller ikke, om han var under pres. Om
søndagen var der ikke nogen, der havde nogen forventning om noget som
helst. Han sad sådan set bare og arbejdede på eget initiativ.
Mailen kl. 17.40 fra Ivar Nordland, hvorved hans argumentation faldt sam-
men, var vel den, som Birgitte Christensen henviste til og mente, at han
sad og sprællede for at holde fast i sin argumentation. Det gjorde han lidt,
fordi det var det, han havde sagt på mødet med ministeren og gerne ville
føre til ende, da han syntes, at det var et godt argument.
Han husker ikke så nøje, hvad han mente med mailen 20. september 2010
kl. 6.15. Hvis nogen måtte have, og det ved han ikke noget om, et ønske
om at nå til det resultat, at afgørelsen var forkert, så skulle de nødig give
næring til det ved den måde, som de skrev på.
Han husker ikke, om han drøftede de to notater, som han modtog kl.
11.00, med Birgitte Christensen, men det har han nok gjort. Han tror
ikke, at de diskuterede det indholdsmæssige.
Han modtog ikke nogen reaktion på notatet fra ministeren eller Peter
Arnfeldt. Han vil ikke udelukke, at de vekslede et par ord, men i virkelig-
heden var den 16. september 2010 om aftenen sidste gang, hvor de reelt
drøftede sagen.
Ministerens habilitet og det betimelige i, at ministeren fik oplysninger om
sin politiske hovedmodstander, overvejede han ikke. Det lå lidt i hele syste-
met, som var udmøntet i reglerne omVIP-sagerne, men også på anden vis.
I et eller andet omfang lå det i arbejdsrelationen mellem departements-
chef og minister, at man orienterede om skattesager med en vis politisk
relevans. Da de havde samme tavshedspligt, og da de ikke havde mulighed
for at agere i sagerne, var det ikke en overvejelse, han gjorde sig.
1568
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1571.png
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
Han har ikke nogen erindring om et møde med ministeren mandag mor-
gen, jf. mailen af samme dag kl. 10.34, men det er ikke utænkeligt. Det
kan godt være, at han mandag morgen sagde til ministeren, at han havde
arbejdet videre, at det, som han sagde torsdag aften, var korrekt, og at
de arbejdede på et notat, og at ministeren hertil sagde ok. Det, der står
tilbage i hans erindring, er, at drøftelsen på mødet torsdag aften aldrig
rigtig blev genoptaget.
Det kan godt være, at han torsdag aften talte med ministeren efter, at han
havde talt med Ivar Nordland, jf. bemærkningen i hans supplerende rede-
gørelse om at han viderebragte svaret til ministeren, men sådan husker
han det ikke.
Troels Lund Poulsen og Peter Arnfeldts spørgsmål kunne ikke besvares
ud fra argumentationen i agterskrivelsen. Der stod bl.a. intet om, hvor
længe man skulle være ude af landet. Han fik praktisk talt ingen presse-
henvendelser i dagene efter den 16. september 2010, men alle de spørgs-
mål, som han havde forberedt sig på, kom et år efter, da afgørelsen blev
offentliggjort.
Troels Lund Poulsen har supplerende forklaret, at han ikke kan forklare,
hvorfor han først den 27. september 2010 fik et notat, som skulle være lagt
til ham 20. september 2010, men det fungerede sådan, at det gik gennem
ministersekretariatet, og at han vil tro, at notatet også er gået forbi Peter
Loft.
10.15.2.­Den­21.­til­den­30.­september­2010­­
Den 28. september 2010 sendte Michael Frank til Ivar Nordland, cc Carsten Vesterø,
et spørgsmål/svarkatalog om skattepligt i forbindelse med tilflytning og fraflytning.
Han skrev, at Birgitte Christensen syntes, at de skulle have et sådant katalog om
emnet. En medarbejder i et af SKATs kundecentre havde skrevet til skatteministe-
ren, fordi pressens omtale af Stephen Kinnock-sagen havde skabt undren i kunde-
centrene, og at man havde oplevet øgede henvendelser fra personer herom. Han
bemærkede, at Peter Loft skulle sige god herfor, og at det ville ske i forbindelse med
ministersagen.
Michael Frank har forklaret, at han ikke husker, om det var Peter Loft
eller Birgitte Christensen, der i første omgang kom med bestillingen. Hele
forløbet viste, at der var behov for en pædagogisk forklaring på, hvad
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
1569
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1572.png
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
skattereglerne gik ud på. Ministersagen kan meget vel være en sag fra
SKAT i Odense.
Af rapportmateriale fra Københavns Politi fremgår, at der natten mellem den 30.
september og 1. oktober 2010 var indbrud i Koncerncentret, herunder på Troels
Lund Poulsens kontor. Der blev ved indbruddet stjålet effekter fra 2. sal. I week-
enden fra den 1. til den 4. oktober 2010 var der på ny indbrud i Koncerncentret.
Denne gang blev der stjålet effekter fra 1. og 3. sal.
Anne Nørgaard Simonsen har forklaret, at hun ikke har kendskab til, om
der blev fjernet dokumenter fra ministerens kontor eller forkontoret. Der
var ikke tegn på, at der havde været indbrud i hendes skab.
Af en specifikationsliste fra Jan Kjærgaards telefon fremgår, at der i perioden flere
gange var telefonisk kontakt, herunder sms’er, mellem Kjærgaard og Peter Arnfeldt.
Det fremgår bl.a., at der den 21. september 2010 var samtaler på godt 15, 29 og 26
minutter, og den 26. september 2010 var en samtale på godt 8 minutter.
Af Jan Kjærgaards noter fremgår bl.a., at Peter Arnfeldt den 21. september 2010 ca.
kl. 14.15 skulle have sagt, at det måtte være nok, hvis han fortalte Jan Kjærgaard,
hvad de belastende oplysninger om Helle Thorning-Schmidt gik ud på.
Ifølge noterne gentog Jan Kjærgaard under en samtale samme dag ca. kl. 18.45, at
han måtte have en kopi af afgørelsen. Peter Arnfeldt sagde, at det var helt udelukket,
men udtrykte vilje til at vise ”info”. Kl. ca. 21.30 foreslog Jan Kjærgaard, at Peter
Arnfeldt viste ham den del af afgørelsen, der var belastende. Peter Arnfeldt svarede,
at han ville gå i tænkeboks.
Den 26. september 2010 ca. kl. 22.20 skulle Peter Arnfeldt ifølge noterne have sagt
til Jan Kjærgaard, at det måtte være nok, hvis han fortalte, hvad der var belastende
for Helle Thorning-Schmidt. Han henviste til, at han løb en enorm risiko.
Jan Kjærgaard har forklaret, at Peter Arnfeldt under samtale den 21. sep-
tember 2010 kl. 14.15 ikke gav yderligere oplysninger. Han bad heller
ikke om yderligere oplysninger, men arbejdede på at få noget skriftligt.
Som han husker det, gav Arnfeldt kl. 18.45 ikke yderligere ”vareprøver”
på afgørelsen.
Under samtalen kl. 21.30 startede Peter Arnfeldt med at tilbyde oplys-
ninger mundtligt over telefonen, men det var han ikke interesseret i. Han
foreslog, at de mødtes et sted, og som han forstod det, var Peter Arnfeldt
1570
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1573.png
Perioden fra den 19. til den 30. september 2010
villig til at vise dele af afgørelsen. Det måtte dog ikke fremgå, at han havde
set afgørelsen, og han måtte heller ikke gengive hele sætninger. Samtalen
endte med, at Peter Arnfeldt gik i tænkeboks.
Den 25.-26. september 2010 havde Socialdemokraterne kongres, og han
kontaktede den 26. september 2010 Peter Arnfeldt for at få et bedre til-
bud. Arnfeldt gik imidlertid en position tilbage og ønskede nu kun at
komme med oplysninger mundtligt. Det viste sig at være afslutningen på
forhandlingerne om eventuel lækage. Der var kun lidt sms-kontakt efter-
følgende.
Han erindrer ikke, om Peter Arnfeldt gav ham oplysninger om Stephen
Kinnocks personlige forhold, som kunne være interessante at skrive om.
En af de første dage i uge 40 i 2010 orienterede han Poul Madsen om
kontakten med Peter Arnfeldt, og at den var ebbet ud. Han og Poul Mad-
sen mente, at det var for risikabelt at skrive en artikel på baggrund af
mundtlige oplysninger.
Poul Madsen har forklaret, at Jan Kjærgaard den 7. oktober 2010 fortal-
te ham om kontakten med Peter Arnfeldt, og at Arnfeldt var villig til at
oplæse dele af afgørelsen. Han mente, at det var for risikabelt at bruge
mundtlige oplysninger. De konstaterede, at sagen var død. Jan Kjærgaards
noter så han først i december 2011.
Peter Arnfeldt har forklaret, at han ikke kan genkende sprogbruget i Jan
Kjærgaards noter fra samtalerne den 21. september 2010. Han kan helt
afvise, at der var tale om, at han skulle gengive dele af afgørelsen eller
udlevere kopi af den. Jan Kjærgaard var meget ivrig efter at få afgørelsen.
Han erindrer ikke, hvad de talte om andet end, at Jan Kjærgaard causere-
de om afgørelsen og måske om, hvad det betød for det politiske landskab.
Med hensyn til samtalen den 26. september 2010 kan han afvise det ind-
hold, der fremgår af Jan Kjærgaards noter.
Han talte nok med 25-30 journalister om dagen. Det var en væsentlig del
af hans arbejde og ofte også nyttigt for ham for at finde ud af, hvordan
stemningen på Christiansborg var.
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
1571
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
10.16­­Perioden­fra­den­1.­oktober­2010­til­den­11.­januar­2011
Den 27. oktober 2010 afsluttede Søren Hansen redigeringen af en oversigt over ma-
teriale, en såkaldt aktliste, i Stephen Kinnocks sag.
Under et afsnit ”Korrespondance. Internt” er udkastet til agterskrivelse af ”x. sep-
tember 2010”, oversigterne over opholdsdage, notatet om beskatning af løn fra Bri-
tish Council og presseklipnotatet af 31. august 2010 beskrevet således:
”x. september 2010: SKATs brev med bilag udleveret kopier til Peter Loft ved møde”.
”De fire linjer” skrevet af Peter Loft og linjerne skrevet af Steffen Normann Hansen
er beskrevet således:
”Udateret: SKATs notat håndskrevet af Peter loft”.
Peter Lofts notat på to sider er beskrevet således:
”Udateret: SKATs ved Peter Lofts notater”.
Notatet Stephen Kinnock og spørgsmålet om beskatning i Danmark er beskrevet
således:
”Udateret: SKATs notat modtaget ved møde med Peter Loft”.
Forinden havde Folketingets Ombudsmand den 1. oktober 2010 skrevet til Koncern-
centret i anledning af, at journalist Jesper Høberg, Jyllands-Posten, havde klaget
over to afgørelser om aktindsigt i sagen. Det drejede sig bl.a. om aktindsigt i datoen
for en ministerforelæggelse.
Den 2. november 2010 svarede Koncerncentret, at den særlige tavshedspligt på
Skatteministeriets område i det foreliggende tilfælde ikke var til hinder for at oply-
se datoen for en eventuel ministerforelæggelse, men at der ikke fandtes en sådan
forelæggelse.
Den 26. november 2010 anmodede ombudsmanden om en supplerende udtalelse.
Ombudsmanden bad Koncerncentret redegøre for, om Koncerncentret havde været
eller var i besiddelse af oplysninger om eller dokumenter fra Stephen Kinnocks
skattesag eller sager, der var knyttet til sagen.
1572
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
Ombudsmanden bad endvidere SKAT om at redegøre for, om SKAT havde videre-
givet akter fra eller informationer om Stephen Kinnocks skattesag eller tilknyttede
sager til Koncerncenteret. Hvis det var tilfældet, bad han SKAT oplyse, hvilke doku-
menter og oplysninger der var tale om.
I brevet bemærkede ombudsmanden, at udtalelserne eventuelt ville blive sendt til
partshøring.
Ombudsmanden bad også om en aktliste fra SKAT og Koncerncentret i skattesagen
og i eventuelle tilknyttede sager.
Den 29. november 2010 sendte Anne Katrine Salling brevet til Jytte Fanefjord Grøn-
dahl, Regionssekretariatet København, med anmodning om en udtalelse med frist
til den 6. december 2010. Mailen blev samme dag videresendt til Gergana Trasborg
med en bemærkning om, at Lisbeth Rasmussen godt ville tale med hende om sagen.
Ved mail den 9. december 2010 kl. 8.37 spurgte Peter Loft Steffen Normann Han-
sen, om han havde talt med Erling Andersen.
Kl. 8.45 svarede Steffen Normann Hansen, at det havde han. De nævnte ”sager” var
tilakteret sagen, og Erling Andersen var ved at fjerne dem, ligesom Erling Andersen
var ved at justere i teksten på besvarelsen. Steffen Normann Hansen havde aftalt
med ham, at de fik tingene at se igen, inden de officielt blev sendt over, når de alli-
gevel var på Sluseholmen mandag (den 13. december 2010).
I et udkast til udtalelse af 10. december 2010 fra SKAT København er anført under
”Skriftlige akter”, at SKAT København den 16. september 2010 havde sendt VIP-ori-
enteringer til Peter Loft og Steffen Normann Hansen vedlagt afgørelsen i udkast, og
at SKAT København den 10. november 2010 havde sendt en redegørelse for medar-
bejdernes adgang til sagen.
Under ”Anden information” er oplyst, at Erling Andersen på 5 møder havde orien-
teret Peter Loft og Steffen Normann Hansen om sagsforløbet. På møderne havde
der været drøftelser om sagens principielle aspekter, SKATs forhold til pressen,
håndtering af samme og de mulige konsekvenser af sagens afslutning, herunder den
forventede interesse af intern og ekstern karakter og den indflydelse sagen kunne
få på praksis i øvrigt.
Det oplyses endvidere, at der den 30. august 2010 havde været holdt et møde med
Jura og Samfundsøkonomi, hvor man drøftede principielle skattepligtspørgsmål.
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
1573
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
Ifølge udtalelsen vedlagdes aktlister for begge skattesager.
Den 10. december 2010 sendte Lisbeth Rasmussen nogle forslag til ændringer i
aktlisten for Stephen Kinnocks sag til Hanne Dahl Kofod, cc Erling Andersen. Æn-
dringerne vedrørte beskrivelsen af de bilag, der er nævnt ovenfor. Beskrivelserne
blev foreslået ændret til:
”September 2010: Udkast til notater og foreløbig udkast til afgørelsen samt ar-
bejdsnotater. Drøftet med koncernledelsen”,
”Arbejdsnotater. Udkast til formulering af Skats afgørelse. Afgrænsning og grundla-
get for afgørelsen. Drøftet med koncernledelsen”,
”Arbejdsnotat om koncernledelsens overvejelser om principielle problemstillinger i
forbindelse med sagen. Drøftet med koncernledelsen” og
”Notat om centrale skattepligtsspørgsmål og skatteforhold i sagen. Stephen Kinnock
og spørgsmål om beskatning i Danmark. Drøftet med koncernledelsen”.
Udkastet til udtalelse fra SKAT København findes også i en version dateret den 13.
december 2010. Under ”Anden information” er bl.a. indsat et nyt afsnit, hvori det
bemærkes, at sagens materielle indhold og udfald ikke havde været til drøftelse ved
møderne.
Ovennævnte aktliste findes endvidere i en udgave dateret den 13. december 2010.
Heri er de nævnte bilag beskrevet således:
”September 2010: Udkast til notater og foreløbig udkast til afgørelsen samt ar-
bejdsnotater”,
”Udateret: Arbejdsnotater. Udkast til formulering af SKATs afgørelse. Afgrænsning
og grundlaget for afgørelsen”,
”Udateret: Arbejdsnotat om overvejelser om principielle problemstillinger i forbin-
delse med sagen” og
”Udateret: Notat om centrale skattepligtsspørgsmål og skatteforhold i sagen. Ste-
phen Kinnock og spørgsmål om beskatning i Danmark”.
Den 13. december 2010 kl. 22.01 skrev Peter Loft til Steffen Normann Hansen, at
de nok skulle have et hurtigt møde om aktindsigtssagen. Det forekom ham, at der
1574
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1577.png
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
var betydelig forskel på, hvad de havde givet aktindsigt i, og hvad de ifølge SKAT
Københavns melding havde modtaget derfra. Peter Loft bemærkede, at dette nok
ville interessere ombudsmanden – ud over alt det øvrige.
Kl. 22.14 skrev Steffen Normann Hansen, at han var enig. Han havde ”rodet” lidt
med muligheden for at slette akter. Umiddelbart kunne det ikke lade sig gøre af en
medarbejder, men akter kunne slettes af den systemansvarlige. Han ville vide noget
mere næste morgen.
Hertil svarede Peter Loft kl. 22.23 ”fint”.
Gergana Trasborg har forklaret, at hun efter mailen af 29. november 2010
talte med Lisbeth Rasmussen, der fortalte hende, at hun og afdelingsleder
Susanne Thorlin skulle skrive udtalelsen, og at Hanne Dahl Kofod skulle
supplere med aktlisterne. Lisbeth Rasmussen og Erling Andersen instrue-
rede hende om, hvad der skulle skrives.
Senere blev der holdt et møde med deltagelse af Erling Andersen, Lisbeth
Rasmussen, Susanne Thorlin, Hanne Dahl Kofod og hende. Erling Ander-
sen og Lisbeth Rasmussen gav dem her oplysning om de afholdte møder
og om, hvad der skulle stå i udtalelsen. De holdt flere møder herom.
Brevet af 10. december 2010 er første udkast til udtalelse. Der kan dog
godt have foreligget et tidligere udkast. Hun drøftede ikke udformningen
af aktlisten med Hanne Dahl Kofod.
Hun skrev også udtalelsen af 13. december 2010. Erling Andersen oplyste
hende mundtligt om, hvad der skulle rettes. Han kom ikke med nogen
begrundelse herfor. Hun havde ikke kendskab til, at Erling Andersen holdt
møder med Peter Loft og Steffen Normann Hansen om aktindsigtssagen.
Lisbeth Rasmussen har forklaret, at Erling Andersen sidst i oktober eller
først i november 2010 fortalte hende, at Peter Loft havde nævnt, at om-
budsmanden var begyndt at interessere sig for skattesagen i forbindelse
med en aktindsigtssag. Peter Lofts bekymring gik på, om ombudsmanden
ville igangsætte en egendriftsundersøgelse om sagsbehandlingen.
Hun havde efter mailen af 29. november 2010 en indledende drøftelse
med Gergana Trasborg.
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
1575
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
Senere holdt Erling Andersen, Gergana Trasborg, Hanne Dahl Kofod, Su-
sanne Thorlin og hun et møde. Hun mener, at det var den 1. december
2010. På mødet blev opgaverne fordelt således, at Gergana Trasborg og
Susanne Thorlin skulle stå for udtalelsen og Hanne Dahl Kofod og Susan-
ne Thorlin for aktlisten. Erling Andersen skulle have kontakten til depar-
tementet, og hun skulle assistere, hvis der var noget, hun kunne bidrage
med.
De havde aktlisten med, men fik allerede på dette tidspunkt en melding
fra Erling Andersen om, at man gerne ville have aktlisten udbygget, så den
blev forklarende. Hun antager, at det var noget, som han havde drøftet
med Peter Loft og Steffen Normann Hansen. På mødet kom Erling Ander-
sen med oplysninger om, hvad der skulle med i udtalelsen.
Hun blev ikke inddraget i udformningen af udtalelsen, men hun kan godt i
perioden fra den 1. til den 10. december 2010 have set et eller to udkast,
der blev lagt til hende. Oplysningerne må de have fået fra Erling Ander-
sen. Hun kan dog meget vel have givet oplysningen om mødet den 30.
august 2010.
Udtalelsen skulle sammenholdes med aktlisten, hvoraf fremgik, hvilke do-
kumenter, de havde udleveret, og hvad de havde modtaget på møderne.
Det var det, hun forholdt sig til.
Den 9. december 2010 fortalte Erling Andersen, at det kom bag på Peter
Loft og Steffen Normann Hansen, at hun havde akteret de fire akter på
aktlisten. Peter Loft var meget vred over, at de fire akter fremgik. Peter
Loft ville heller ikke have, at hans navn fremgik. Det måtte ikke ”stå og
blinke til ombudsmanden, at han havde været på sagen og i hvilken rela-
tion”.
Hun mente, at dokumenterne havde været en del af sagen, og at de derfor
skulle akteres. Hun kunne ikke ryste en forklaring ud af Erling Andersen
på, hvorfor det ikke var akter. Hun opfattede det sådan, at Peter Loft også
ville have, at akterne skulle fjernes fra aktlisten.
Efter hendes mail af 10. december 2010 med forslag til ændringer fik hun
at vide, at de ikke kunne bruges. I den forbindelse nævnte Erling Ander-
sen, at Steffen Normann Hansen havde nævnt, at man ville kigge på, om
man kunne få de fire akter slettet. Herefter bakkede hun ud. Hun ville ikke
1576
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1579.png
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
foretage sig yderligere overhovedet. Derfor reagerede hun heller ikke mere
på udtalelsen og de mangler, der var i den.
Hun kender ikke baggrunden for, at ordene ”Drøftet med koncernledel-
sen” ikke er med på aktlisten af 13. december 2010.
På et tidspunkt fortalte Erling Andersen, at han havde accepteret, at Peter
Loft og Steffen Normann Hansen havde bedt om, at det kom til at fremgå
af udtalelsen, at sagens materielle indhold og udfald ikke havde været til
drøftelse ved møderne. Dette kunne hun selvfølgelig ikke være enig i. Hun
gjorde ikke Erling Andersen opmærksom herpå.
Hanne Dahl Kofod har forklaret, at hun var med til mødet med Erling
Andersen, Lisbeth Rasmussen, Gergana Trasborg og Susanne Thorlin, da
man skulle bruge aktlisten. Hun fik ikke instrukser om, hvordan aktlisten
skulle se ud. Hun ved fra sin kalender, at de holdt møder den 1. og den 7.
december 2010.
Hun skrev aktlisten ud fra sagen, der lå på KMD Skat/Ligning. Hun kun-
ne ikke lave en kopi, som der kunne skrives i, og måtte derfor lave et
nyt word-dokument. Aktlisten havde hun med til mødet den 7. december
2010.
Efter mødet fik hun at vide af Lisbeth Rasmussen, at nogle af teksterne
skulle laves om. Lisbeth Rasmussen fortalte, at det havde hun fået at vide
af Erling Andersen. Lisbeth Rasmussen sagde, at man – vist nok Peter
Loft – var lidt sur på Lisbeth Rasmussen, fordi de fire akter var akteret
på sagen. Hun fortalte, at teksterne skulle tydeliggøres, og at Peter Lofts
navn skulle væk.
Hun ville gerne have at vide, hvad der skulle stå, og derfor fik hun mailen
af 10. december 2010. Hun kan ikke forklare aktlisten af 13. december
2010. Som hun husker det, skrev hun Lisbeth Rasmussens tekst ind. Hun
viste teksten til Susanne Thorlin, som hun lavede aktlisten sammen med.
Hun – Hanne Dahl Kofod – sendte aktlisten til Gergana Trasborg.
Hun kan huske, at hun havde et møde med Lisbeth Rasmussen, hvor
Lisbeth Rasmussen sagde, at de skulle vente, og at Lisbeth Rasmussen
under ingen omstændigheder ville være med til at slette dokumenter. Hun
er ikke blevet bedt om at slette akter og kunne heller ikke. I så fald skulle
man kontakte en systemadministrator.
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
1577
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1580.png
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
Erling Andersen har forklaret, at han ikke erindrer, at han har talt med
Lisbeth Rasmussen om ombudsmandssagen før omkring den 29.-30. no-
vember 2010. Kort efter holdt de et møde. Gergana Trasborg blev sat til
at lave et udkast til udtalelse, og han går ud fra, at Hanne Dahl Kofod via
Lisbeth Rasmussen blev bedt om at levere aktlisterne.
Den 8. december 2010 havde han i Koncerncentret et møde med Peter
Loft og Steffen Normann Hansen. Forinden havde han fået aktlisten og
et udkast til udtalelse, som han havde med. Aktlisten var den, som Søren
Hansen havde lavet. Udtalelsen svarede til den af 10. december 2010.
På mødet skitserede han, hvad han havde tænkt sig, at SKAT København
skulle svare. Det udkrystalliserede to problemstillinger. Den ene var be-
skrivelsen af de 5 møder. Peter Loft tilkendegav meget kraftigt, at det på
ingen måde måtte fremgå, at Loft havde været med til beslutningsdelen
– det havde alene været informationsmøder.
Den anden var, at han kunne fortælle Peter Loft, at der var akteret doku-
menter, som SKAT København havde modtaget fra ham, nemlig BT-no-
tatet, notatet på to sider og ”de fire linjer”. Det reagerede Peter Loft for-
holdsvis voldsomt på. Han – Erling Andersen – sagde, at det havde Lisbeth
Rasmussen gjort, og Peter Loft bemærkede: ”Hvorfor fanden har hun gjort
det?”. Han opfattede det sådan, at Peter Loft godt vidste, at han havde væ-
ret for langt fremme. Ellers kunne det være ligegyldigt, at ombudsmanden
fik oplysningerne.
På et tidspunkt kom det op, om akterne kunne fjernes. Han er ikke sikker
på, om det var Steffen Normann Hansen eller Peter Loft, der nævnte det.
Han sagde, at når det var akter på en sag, så skulle de ikke fjernes. Han
sagde også, at han ikke mente, at det var teknisk muligt. Det endte med,
at han sagde, at han ville gå hjem og kigge på, om det overhovedet var
teknisk muligt.
Med hensyn til de 5 møder lyttede han sig til ønsket om, at det skulle være
tydeligt, at Peter Loft ikke havde været i nærheden af selve sagsafgørelsen.
Derfor blev der også foretaget nogle ændringer efterfølgende.
Peter Loft og Steffen Normann Hansen ville endvidere forsøge at undgå, at
ombudsmanden fik hele sagen. Man ville kun give ham aktlisterne, og så
ville man forsøge at få en løsning, hvorefter ombudsmanden skulle sende
en medarbejder, som kunne gennemgå aktlisterne og få det materiale,
1578
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
som vedkommende faldt over. Derfor var det klart, at det var et problem,
at der stod noget på aktlisten om Peter Loft.
Det blev også nævnt, at Koncerncentret ville inddrage kammeradvokaten.
Som han forstod det, var grunden, at man frygtede, at ombudsmanden
kunne finde på at lave en egendriftsundersøgelse.
Med hensyn til udtalelsen ønskede Peter Loft ikke, at der stod ”med ud-
gangspunkt i faktuelle oplysninger og akter”. Det var åbenbart sandt, at
det var sådan, det var foregået. De drøftede, om der kunne laves en anden
formulering, hvor det blev understreget, at der alene var tale om infor-
mationsmøder. Han sagde til Peter Loft, at han ville overveje en anden
formulering. Efter hans – Erling Andersens – opfattelse var sagen ikke til
afgørelse på møderne.
Dagen efter orienterede han Lisbeth Rasmussen om mødet. Han tror, at
hun følte sig udhængt, fordi det var hende, der havde akteret noget, som
Peter Loft var sur over. Han tilkendegav, at han syntes, at hun havde gjort
det rigtige. De gik videre med formuleringerne, og Lisbeth Rasmussen
påtog sig at finde ud af, hvad de kunne svare på spørgsmålet om, hvorvidt
man kunne fjerne akter. Han har en erindring om, at Lisbeth Rasmussen
og Hanne Dahl Kofod dagen efter kom og sagde, at det ikke kunne lade
sig gøre.
Når man talte om at fjerne akter, var det akterne inde i KMD Skat/Lig-
ning. Det handlede om et ønske fra Peter Loft om, at akterne blev fjernet,
så de aldrig havde eksisteret i systemet. Det, som han sagde ”go” til at
overveje, var, at se på teksterne på aktlisterne, og om de kunne udformes
på en anden måde. Som han husker det, så var formålet, at hvis man
fik held med strategien om, at ombudsmandens medarbejder blot skulle
have aktlisten og lade sin pegefinger køre ned, så skulle der ikke være ret
meget, der blinkede.
Peter Loft og Steffen Normann Hansens mails af 9. december 2010 siger
ham ikke noget, og det har ikke sammenhæng med det, der er foregået.
Den 13. december 2010 holdt han, Peter Loft og Steffen Normann Hansen
et nyt møde på Sluseholmen. De drøftede udtalelsen og var enige om, at
det så fornuftigt ud. Det var denne formulering, der den 20. januar 2011
blev sendt til Koncerncentret.
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
1579
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1582.png
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
Han sagde, at han ikke ville eller kunne fjerne akter, men at de stadig var
ved at se på formuleringerne. Steffen Normann Hansen tilbød, at han godt
ville prøve at tale med den systemansvarlige, og han – Erling Andersen –
resignerede. Han hørte ikke, hvad der kom ud af det. De talte ikke om, at
aktlisterne generelt skulle udbygges.
Han tror, at han så Lisbeth Rasmussens mail af 10. december 2010. For-
muleringen ”koncernledelsen”, mente han i princippet, var forkert. Han
mener ikke, at tekstforslagene var oppe på mødet den 13. december 2010.
Aktlisten af 13. december 2010 har han også set. Det ser ud som om, at
Hanne Dahl Kofod har været rimelig loyal over for hans synspunkt, idet
”Drøftet med koncernledelsen” er udgået.
Han har ikke nogen erindring om, at Lisbeth Rasmussen trak sig fra sa-
gen, men det kan godt passe, at hun ikke deltog i teknik-drøftelserne om
formuleringerne.
Han gik med til, at der i udtalelsen blev udtaget ”med udgangspunkt i
faktuelle oplysninger og akter”, og instruerede selv Gergana Trasborg her-
om. I stedet blev indsat ”Det bemærkes, at sagens materielle indhold og
udfald ikke har været til drøftelse på møderne”. Det var et forsøg på at
imødekomme ønsket fra Peter Loft.
Når han har talt om at slette akter, var det ikke med henblik på at få do-
kumenterne til at forsvinde. Det var med henblik på, at de ikke skulle stå
på aktlisterne – heller ikke på den oprindelige aktliste.
Steffen Normann Hansen har forklaret, at han mener, at han første gang
hørte om ombudsmandssagen på et direktionsmøde. Peter Loft fortalte
på mødet, at han mente, at henvendelsen af 26. november 2010 var et
forsøg fra ombudsmandens side på at lave en egendriftsundersøgelse af
hele organisationen, herunder om det departementale var adskilt fra det
regionale.
Han mener, at Peter Loft inden mødet den 8. december 2010 sagde til
ham, at aktlisten ville omfatte fire akter, som Loft ikke mente skulle have
været med. I hvert fald to af akterne skulle ikke have været med. Det var
”de fire linjer” og de to sider, som Peter Loft havde lavet til sig selv, og som
Erling Andersen og Lisbeth Rasmussen lidt tilfældigt fik med.
1580
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
Det må have været Peter Loft, der tog initiativet til mødet den 8. december
2010. Mødets tema var blandt andet aktlisten. Derudover havde Erling An-
dersen og Peter Loft en dialog om, hvad der var foregået på de fem møder,
hvoraf han havde været med til de tre. Erling Andersen havde formentlig
aktlisten med.
Peter Loft sagde det samme om aktlisten, som han havde sagt til ham.
Peter Loft gav udtryk for, at han var i tvivl om, hvorvidt det var dokumen-
ter, der var taget ud til formålet, eller om det var aktlisten for hele sagen.
Erling Andersen sagde, at de jo kendte Lisbeth Rasmussen, som var meget
grundig, og derfor var det hele med.
På de tre møder, som han – Steffen Normann Hansen – var med til, fik de
udkast til agterskrivelse, og de kunne se, at de ikke var med på aktlisten.
Det var ikke meningen, at de skulle have udkastene med hjem, og han
havde derfor også makuleret sine, men det var i hvert fald det argument,
som Peter Loft også havde.
Peter Loft gav på dette møde eller på mødet den 13. december 2010 ud-
tryk for, at han ikke ville have sit navn til at stå på aktlisten. Loft begrun-
dede det ikke, og Erling Andersen reagerede rimelig afslappet.
Han – Steffen Normann Hansen – så formentlig først udtalelsen fra SKAT
København, da sagen blev sendt over. Han husker, at de talte om, hvad
der var foregået på møderne, og at de ikke havde været med i beslutnings-
delen.
Peter Loft gav udtryk for, at det var mærkeligt, at dokumenterne var med.
Han oplevede ikke, at der var en dårlig stemning over det. Som han husker
det, var der ikke en diskussion om, hvorvidt der skulle fjernes akter.
Han kan ikke afvise, at Peter Loft orienterede om, at Loft ville gå i dialog
med kammeradvokaten om, hvordan det skulle håndteres, men han me-
ner ikke, at de talte om, hvordan fremgangsmåden skulle være.
Han havde en samtale med Erling Andersen om morgenen den 9. de-
cember 2010. ”Sager” i mailen kl. 8.45 må være de fire akter. På mødet
dagen før havde han fået opfattelsen af, at Erling Andersen ville finde ud
af, om akterne skulle være med efter deres journaliseringsvejledning. Han
husker ikke, hvordan samtalen forløb, men han fik det indtryk, som han
refererede til Peter Loft.
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
1581
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1584.png
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
Mødet den 13. december 2010 var ret kort, og som han husker det, dreje-
de det sig om aktlisten, altså de fire akter. Han er ret sikker på, at de ikke
kiggede i dokumenter.
Erling Andersen sagde, at Lisbeth Rasmussen havde fortalt ham, at ak-
terne hørte til sagen, og at han var enig. Der var dog ikke en fuldstændig
afklaring, da mødet var færdigt. Peter Loft tilkendegav, at hvis akterne
skulle være der, skulle de omformuleres, så hans navn ikke fremgik så
direkte. Et af Erling Andersens argumenter var endvidere, at det ikke var
muligt for en sagsbehandler at slette akter. Eftersom han havde ansvaret
for denne del af forretningen i SKAT, tilbød han at undersøge, om det var
rigtigt.
Han fik samme dag fat i den ansvarlige sagsbehandler, Hanne Jo Heede.
Først definerede han lidt anonymt akterne, og så spurgte han, om det var
rigtigt, at en sagsbehandler ikke kunne slette sådanne akter. Hun mente,
at den systemansvarlige kunne, men ville foretage en undersøgelse heraf.
Det var det, som han mente med mailen samme dag kl. 22.14.
Dagen efter meddelte Hanne Jo Heede ham, at den systemansvarlige kun-
ne ændre, men at hun efter beskrivelsen af akterne var enig i, at de skulle
tilakteres, og at de ikke skulle fjernes. Dette meddelte han Peter Loft og
Erling Andersen.
Han er ret sikker på, at han ikke har modtaget aktlisten af 13. december
2010. Han modtog heller ikke udtalelsen af samme dato. Der var ikke
på noget tidspunkt tvivl om, at hvis der skulle ændres i aktlisten, var det
SKAT Københavns ansvar og beslutning.
Peter Loft gav på intet tidspunkt udtryk for, at den involvering, som Loft
og han havde haft i skattesagen, havde været for tæt på, og han gjorde sig
heller ikke selv overvejelser herom. Han havde selv kun været involveret,
når Peter Loft bad ham om det, eller hvis der var andre, der spurgte ham
om noget.
Peter Loft har forklaret, at han ikke husker, at brevet af 26. november
2010 var oppe på et direktionsmøde. Han husker til gengæld, at han hav-
de svært ved at se relationen mellem aktindsigtsbehandlingen og det, der
blev spurgt om. Han spurgte sig selv om, hvorvidt ombudsmanden foran-
lediget af sagen af egen drift ville se, om det, som Koncerncentret havde
lavet omkring strukturændring, var lavet godt nok.
1582
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
Det andet, der vakte hans opmærksomhed, var, at der stod, at udtalelser-
ne eventuelt ville blive sendt til partshøring. Skattesagen var på mirakuløs
vis endt med en blød landing til stor glæde for ham selv, Erling Andersen
og formentlig også for skatteyderægteparret. Han øjnede en risiko for, at
de nu skulle til at have presse om det igen. Det ville han godt undgå.
Steffen Normann Hansen nævnte på et tidspunkt, at det første udkast til
en aktliste var ved at blive lavet, og at det indeholdt lidt kryptiske formu-
leringer, hvor hans – Peter Lofts – navn figurerede. Han foreslog herefter,
at de holdt et møde med Erling Andersen.
Han gik ud fra, at aktlisten muligvis skulle stilles til rådighed for Jesper
Høberg som led i den partsoffentlighed, der var nævnt. Han gik ud fra som
givet, at ombudsmanden skulle have sagen som sådan.
Han mener, at Steffen Normann Hansen viste ham den oprindelige aktliste
inden mødet. Han undrede sig over, at dokumenterne var med, og at han
var den eneste, der var nævnt ved navn.
Han er ret sikker på, at de på mødet den 8. december 2010 så på aktlisten.
Han mener ikke, at der var en udtalelse med.
Diskussionen centrerede sig om de fire punkter med navn og især ”de fire
linjer” og dispositionen på to sider. Han spurgte, hvorfor punkterne var
med, og Erling Andersen svarede: ”Du kender jo Lisbeth”. Han opfattede
det ikke som akter. Han havde ikke noget problem med, at dokumenterne
lå på sagen, og at ombudsmanden kunne forholde sig til dem, men han
undrede sig over, at de skulle med på aktlisten, som, han regnede med,
var til benefice for pressen. Spørgsmålet var, om akterne hørte hjemme
på aktlisten. Der var ikke en voldsom diskussion, hvor Erling Andersen
forsvarede listen.
De havde en meget kort ordveksling om, at udtalelsen måtte gå ud på, at
de havde haft et antal møder. Det var ingen substansdrøftelse heraf.
De talte ikke om, hvordan ombudsmanden skulle have acces til sagen.
Senere talte han selv med ombudsmanden herom, og det var med det
stik modsatte fortegn af, hvad Erling Andersen har forklaret. Han havde
intet ønske om at skjule noget for ombudsmanden, men havde ikke noget
ønske om, at pressen begyndte at skrive om sagen igen.
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
1583
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1586.png
Perioden fra den 1. oktober 2010 til den 11. januar 2011
Han læste mailen af 9. december 2010 kl. 8.45 således, at Erling Ander-
sen var ved at fjerne akterne fra aktlisten. Han tror, at det kun drejede sig
om to af akterne.
Det skal nok passe, at det næste møde blev holdt den 13. december 2010.
Mødet var en gentagelse af det, der var sket den 8. december 2010. Han
tror ikke, at der var en ny aktliste på bordet, og han er overbevist om, at
der ikke forelå en udtalelse.
Han husker, at Erling Andersen på et tidspunkt i januar eller december
sagde: ”Redegørelsen er min. I kan jo skrive, hvad I vil i jeres”. Det kan
godt have været på dette møde. Han mindes ikke at have set aktlisten af
13. december 2010.
Steffen Normann Hansen sagde noget om, at han ville tale med journalda-
men i sin afdeling om, hvad man egentlig kunne, men det var ikke noget,
han hæftede sig nøje ved. De troede da, at der var tale om en aktliste, der
var lavet i hånden, og ikke en udskrift.
Mailen samme dag kl. 22.14 var en tilbagemelding herpå. Når han – Peter
Loft – i mailen kl. 22.01 bemærkede: ”ud over alt det øvrige”, tror han,
at det gik på, om der også var et eller andet element af en egendriftsun-
dersøgelse i det.
Næste dag fortalte Steffen Normann Hansen, at i det sekund, man akte-
rede en akt på sagen, blev det registreret i systemet. Når det stod der, var
man inde og manipulere med det, hvis man fjernede det, og det hverken
kunne eller burde kunne lade sig gøre.
Steffen Norman Hansen har i en efterfølgende udtalelse oplyst, at der på
intet tidspunkt har været tale om at slette eller bortskaffe dokumenter fra
sagen.
Det, som Erling Andersen, Peter Loft og han selv drøftede, var, hvorvidt
enkelte dokumenter, der var medtaget på aktlisten, reelt var dokumenter
omfattet af journaliseringsreglerne. Hvis det ikke var tilfældet, burde de
slettes på aktlisten, men ikke fjernes fra sagen.
1584
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
10.17­­Perioden­fra­den­12.­januar­til­den­30.­august­2011
10.17.1.­Den­12.­januar­til­den­27.­februar­2011
Den 12. januar 2011 kl. 8.35 sendte Erling Andersen til Steffen Normann Hansen de
to sider, som Peter Loft havde skrevet, og presseklipnotatet af 13. september 2010
med henvisning til ”Som aftalt”.
Samme dag holdt Koncerncentret møde med ombudsmanden. På mødet skrev Peter
Loft nogle kortfattede noter.
Den 13. januar 2011 sendte Gergana Trasborg en udtalelse og aktliste dateret sam-
me dag til Hans From, cc Erling Andersen og Lisbeth Rasmussen. Udtalelsen svarer
til udtalelsen af 13. december 2010. Det nye afsnit, der blev indsat i udtalelsen af
13. december 2010, er dog formuleret således:
”Det bemærkes, at sagens konkrete materielle indhold og udfald ikke har været til
drøftelse ved møderne”.
I aktlisten er de tidligere nævnte bilag beskrevet således:
”September 2010: Udkast til notater og foreløbig udkast til afgørelsen samt ar-
bejdsnotater. Drøftet med koncernledelsen”,
”Udateret: Arbejdsnotater. Udkast til formulering af SKATs afgørelse. Afgrænsning
og grundlaget for afgørelsen. Drøftet med koncernledelsen”,
”Udateret: Arbejdsnotat om koncernledelsens overvejelser om principielle problem-
stillinger i forbindelse med sagen. Drøftet med koncernledelsen” og
”Udateret: Notat om centrale skattepligtsspørgsmål og skatteforhold i sagen. Ste-
phen Nathan Kinnock og spørgsmål om beskatning i Danmark. Drøftet med kon-
cernledelsen”.
Den 17. januar 2011 skrev Susanne Thorlin til Hanne Dahl Kofod, cc Gergana Tras-
borg og Erling Andersen, at hun og Gergana Trasborg lige havde været til møde
hos Erling Andersen, og at hun og Hanne Dahl Kofod skulle udarbejde en mere
specificeret aktliste.
Den 20. januar 2011 sendte Gergana Trasborg igen en udtalelse og aktliste dateret
samme dag til Hans From, cc Erling Andersen. Udtalelsen, der blev den endelige,
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
1585
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
svarede til udtalelsen af 13. januar 2011, aktlisten var udbygget. De nævnte bilag var
beskrevet således:
”September 2010: Udkast til notater og foreløbig udkast til afgørelsen samt ar-
bejdsnotater. Drøftet med departementschefen og produktionsdirektøren”,
”Udateret: Arbejdsnotater. Udkast til formulering af SKATs afgørelse. Afgrænsning
og grundlaget for afgørelsen. Drøftet med departementschefen og produktionsdi-
rektøren”,
”Udateret: Arbejdsnotat om overvejelser om principielle problemstillinger i forbin-
delse med sagen. Drøftet med departementschefen og produktionsdirektøren” og
”Udateret: Notat om centrale skattepligtsspørgsmål og skatteforhold i sagen. Ste-
phen Nathan Kinnock og spørgsmålet om beskatning i Danmark. Drøftet med de-
partementschefen og produktionsdirektøren”.
Samme dag kl. 17.16 videresendte Hans From mailen til Steffen Normann Hansen
og spurgte, hvad han skulle gøre.
Steffen Normann Hansen svarede kl. 17.20, at han syntes, at Hans From skulle vise
materialet til Peter Loft. Han tilføjede, at der skulle skrives et svar til ombudsman-
den, hvori ombudsmanden blev inviteret til at gennemgå materialet i Koncerncen-
tret. Peter Loft havde sagt noget om, at han ville drafte det.
I et brev modtaget den 11. februar 2011 skrev Steffen Normann Hansen til ombuds-
manden, at Skatteministeriet havde modtaget SKATs supplerende udtalelse, og at
ministeriet på denne baggrund indbød en af ombudsmandens medarbejdere til et
møde, hvor der blev lejlighed til at gennemgå aktlisterne.
Den 24. februar 2011 kl. 10.31 skrev Steffen Normann Hansen til Hans From, at
han havde aftalt med Kaj Larsen og Lisbeth Adserballe, at de den 28. februar 2011
kl. 11.00 kom for at gennemgå SKATs redegørelse og aktliste. Han bad Hans From
om at stå for besøget.
Kl. 15.13 videresendte Hans From mailen til Per Hvas, der kl. 15.37 skrev, at hvis
Hans From ikke kunne tage mødet, foreslog han, at mødet blev flyttet. Han henviste
til, at han ikke kendte ”et komma” i forløbet.
1586
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1589.png
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
Den 25. februar 2011 kl. 13.16 skrev Per Hvas til Steffen Normann Hansen, at han
forstod, at der på mødet skulle forevises aktlisterne. Han spurgte, om SKAT Køben-
havns redegørelse også skulle forevises eller udleveres.
Kl. 17.07 svarede Steffen Normann Hansen, at ombudsmanden skulle se redegø-
relsen og aktlisterne. Hvis de ønskede at gå dybere ned i selve akterne, skulle han
registrere, hvilke akter der var tale om, og aftale et nyt møde. Peter Loft skulle
efterfølgende godkende de evt. yderligere dokumenter, inden de blev udleveret eller
forevist.
Gergana Trasborg har forklaret, at hun den 13. januar 2011 sendte ud-
talelsen til Koncerncentret, efter at der var kommet et nyt sæt aktlister.
Hun mener, at det var Susanne Thorlin, der sagde, at hun skulle sende
udtalelsen. Anne Katrine Salling havde skiftet afdeling, så hun fik at vide,
at den skulle sendes til Hans From. Hun deltog ikke i drøftelserne om
udformningen af aktlisterne.
Senere fik hun at vide, at udtalelsen skulle sendes igen, fordi der var et
eller andet, der skulle laves om i aktlisterne. Det skete den 20. januar
2011. Erling Andersen sagde, at han havde ventet på Steffen Normann
Hansen. Hendes indtryk var, at Steffen Normann Hansen skulle godkende
indholdet.
Hun og Hanne Dahl Kofod lavede mapperne med sagens bilag, der skulle
bringes over til Koncerncentret. Mapperne lå en periode i hendes aflåste
skab og ventede på, at de blev rekvireret.
Lisbeth Rasmussen har forklaret, at hun ikke deltog i drøftelserne op til
mailen af 13. januar 2011 fra Gergana Trasborg til Hans From, men hun
fik mailen til orientering. Hun drøftede ikke mailen med nogen og var
ikke bekendt med, hvad der skete efterfølgende.
Hun blev ikke orienteret om, at der blev sendt en ny mail den 20. januar
2011. Hun mener, at det var på et tidligere tidspunkt, at de arbejdede på
at få aktlisten tydeliggjort. Hun var ikke bekendt med, at Koncerncentret
havde et møde med ombudsmanden den 12. januar 2011.
Senere fortalte Erling Andersen, at Steffen Normann Hansen havde bedt
om, at en kopi af akterne kom over i Koncerncentret. Det ønskede Erling
Andersen ikke. Ombudsmanden skulle selvfølgelig se akterne, men de
ville gerne, at det skete hos dem.
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
1587
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1590.png
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
Hanne Dahl Kofod har forklaret, at hun lavede aktlisten af 13. januar 2011.
Hun skrev de tekster ind, som hun fik fra Lisbeth Rasmussen. Hun drøfte-
de teksterne med Susanne Thorlin, der clearede af med Erling Andersen.
Hun er lidt uforstående over for aktlisten af 13. december 2010. Hun
mener, at det må være et arbejdsudkast.
Den 18. januar 2011 ændrede hun og Susanne Thorlin teksten i aktlisten,
så man ud af listen kunne se, hvad der var på sagen. Hun mener, at det
var Susanne Thorlin, der foreslog, at ”koncernledelsen” blev ændret til
”departementschefen og produktionsdirektøren”. Hun vil stærkt formode,
at Erling Andersen fik det forelagt.
Kopierne af akterne blev låst inde i Gergana Trasborgs skab. Hun – Hanne
Dahl Kofod – bragte akterne over til ministeriet og afleverede dem til Per
Hvas.
Erling Andersen har forklaret, at Hanne Dahl Kofod lavede aktlisten af
13. januar 2011. Han tror ikke, at der blev foretaget ændringer, uden at
Hanne Dahl Kofod havde vendt det med ham, men han har ingen præcis
erindring om det.
Han er overbevist om, at man viste ham udtalelsen og aktlisten, inden det
blev sendt til Koncerncentret den 13. januar 2011. Det gælder også akt-
listen af 20. januar 2011. Det var normal procedure, at sagsbehandleren
underskrev.
Nogen må have fortalt ham, at der var et ønske fra Koncerncentret om,
at aktlisten af 13. januar 2011 skulle laves om, men han husker det ikke.
Han blev ikke informeret om, at der skulle være et møde med ombuds-
manden den 12. januar 2011.
Han er enig i, at der blev udvekslet mere end det, som fremgår af udtalel-
sen. Vurderingen var, at det, som de skulle udtale sig om, var det, som de
officielt havde sendt til Koncerncentret og ikke det materiale, som havde
været en del af de 5 møder. De valgte at sige, at det, som var foregået på
møderne, var en del af mødedrøftelsen og ikke noget, der var videregivet.
Det var det reelt, og derfor skulle det også have været med. Han havde
ikke glemt, at de pågældende dokumenter var blevet udvekslet, da han
lavede udtalelsen.
1588
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1591.png
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
”Det bemærkes, at sagens konkrete materielle indhold og udfald ikke har
været til drøftelse ved møderne” er et sandt udsagn på den måde, at selve
afgørelsen ikke var til drøftelse på møderne. Det ville have været mere
retvisende, hvis der havde stået, at dele af sagens materielle indhold havde
været drøftet, men at afgørelsen ikke havde været til drøftelse og beslut-
ning. Han kan dog ikke komme i tanke om noget element i sagen, som var
af betydning for afgørelsen, som man ikke havde drøftet med Peter Loft.
På et tidspunkt ringede Steffen Normann Hansen og sagde, at Koncern-
centret gerne ville have kopi af sagens akter i forbindelse med, at man
fortsatte behandlingen af ombudsmandssagen. Han syntes, at det var en
dårlig ide, men rettede ind. Akterne bragte Hanne Dahl Kofod over i Kon-
cerncentret. Steffen Normann Hansen bragte dem tilbage i april 2011.
Per Hvas har forklaret, at både Steffen Normann Hansen og Hans From
havde svært ved at tage mødet den 28. februar 2011, og Steffen Normann
Hansen var ked af at rykke mødet, fordi det var presserende at komme
videre i sagen.
Han fik ikke nogen forklaring på, at sagsakterne ikke kunne udleveres på
mødet.
Kaj Larsen har forklaret, at på mødet den 12. januar 2011 deltog Peter
Loft, Steffen Normann Hansen, kammeradvokat Karsten Hagel-Sørensen
og fra ombudsmandsinstitutionen Hans Gammeltoft-Hansen, kontorchef
Lisbeth Adserballe, sagsbehandler Hanne Marie Motzfeldt og han selv.
På mødet drøftede de nogle detaljer omkring ombudsmandens ønske om
at få en aktliste oversendt. Koncerncentret ville foretrække, at et par med-
arbejdere fra ombudsmanden kom over og så aktlisten igennem i Koncer-
ncentret. Det sagde de ja til.
Man skal huske, at temaet var ministerforelæggelser, og det var det, om-
budsmanden skulle have belyst. På mødet drøftede de, hvordan de bedst
fik det belyst.
Hvis de kunne se en aktliste om eventuelle dokumentvandringer, og det
så overbevisende ud, var det muligt, at de ville stoppe der. Det var også
muligt, at de ville stille flere spørgsmål på baggrund af listen. Så vidt han
husker, lå det i aftalen, at de kunne stille yderligere spørgsmål.
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
1589
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1592.png
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
De var fra ombudsmanden overordentlig nysgerrige for at høre, om det
var rigtigt, at Koncerncentret havde været inde i sagen eller hvor meget,
Koncerncentret havde været inde i den konkrete sag. Han mener ikke, at
Peter Loft på noget tidspunkt sagde, at ministeren havde været involveret
eller var blevet orienteret, men Loft sagde, at Koncerncentret, det vil sige
ham selv, var nødt til at klæde ministeren på med hensyn til pressehånd-
teringen.
Det blev også sagt, at Koncerncentret gerne ville være 100% sikker på
fagligheden i afgørelsen. Som han forstod det, hang det lidt sammen med
noget andet. Peter Loft fortalte om nødvendigheden af et presseberedskab
i forhold til ministeren, fordi det vist havde været fremme i pressen, at
ægteparret havde til hensigt at offentliggøre afgørelsen. Presseberedska-
bet var også nødvendigt på det faglige plan, fordi man gerne ville kunne
forklare ministeren det faglige. Derudover mener han bestemt også, at
Peter Loft sagde, at Koncerncentret havde en fagjuridisk interesse i, at
principielle spørgsmål i skattesager i almindelighed blev afgjort korrekt.
Han er så godt som sikker på, at spørgsmålet om en egendriftsundersø-
gelse ikke blev bragt op fra ombudsmandens side. Han kan ikke afvise, at
Peter Loft eller kammeradvokaten kan have spurgt herom.
Skatteforvaltningslovens § 14 blev berørt, men ikke drøftet i detaljer. Han
kan også bekræfte, at en ombudsmandsudtalelse i den forbindelse blev
nævnt. Når han ser Peter Lofts noter side to nederst, må departementet
have fortalt dem, at de havde drøftet sagen med SKAT København på det
overordnede plan.
Udfaldet af mødet var, at ombudsmanden fastholdt, at de skulle have et
svar på høringen af 26. november 2010, og at de tog imod tilbuddet om at
komme over og se aktlisten og udtalelsen fra SKAT København.
Hans From har forklaret, at han gav mailen af 13. januar 2011 fra Gergana
Trasborg til Steffen Normann Hansen. Som han erindrer det, sagde Stef-
fen Normann Hansen, at han skulle vente. Senere fik han besked om, at
der var en ny udtalelse på vej. Han ved ikke, hvorfor aktlisten blev ændret.
Mailen af 20. januar 2011 gav han til Peter Loft.
Han mener, at han spurgte Steffen Normann Hansen, hvad de skulle skri-
ve i brevet, som ombudsmanden modtog den 11. februar 2011. Han var
1590
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1593.png
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
forhindret den 28. februar 2011, og derfor bad han Per Hvas om at tage
mødet.
Steffen Normann Hansen har forklaret, at han nok fik mailen af 12. janu-
ar 2011 fra Erling Andersen i forbindelse med, at han forberedte sig til
mødet med ombudsmanden. Peter Loft havde den 11. januar 2011 spurgt
ham, om han ville deltage i mødet. Han var ikke involveret i Peter Lofts
forudgående dialog med kammeradvokaten.
På mødet blev det diskuteret, om man havde ret til at lave en egendrifts-
undersøgelse. Kammeradvokaten argumenterede for, at ombudsmanden
ikke burde starte en sådan undersøgelse. Han kan ikke sige, om kammer-
advokaten og ombudsmanden var enige herom.
Der blev opnået enighed om, at en repræsentant fra ombudsmanden skul-
le komme og se aktlisten. Når man havde set den, skulle man efterfølgen-
de have mulighed for at se akterne.
På mødet blev der redegjort for forløbet, herunder at der havde været
5 møder. Han mener ikke, at de drøftede, om der var blevet udvekslet
materiale mellem Koncerncentret og regionen. Han husker ikke, om skat-
teforvaltningslovens § 14 blev drøftet.
Som han husker det, fik han ikke mailen af 13. januar 2011. På et tids-
punkt fik han noget, der var sendt til Hans From. Det gav han videre til
Peter Lofts juridiske sekretær, Louise Egede Olesen, uden at forholde sig
til det. Han har ikke formidlet et budskab om, at aktlisten skulle være
mere sigende.
Han forholdt sig ikke til udtalelsen og aktlisten af 20. januar 2011. Han
skrev under på brevet til ombudsmanden modtaget den 11. februar 2011.
Han så ikke materialet igennem, inden han inviterede ombudsmanden.
Han kontrollerede ikke, om Peter Lofts navn var fjernet fra aktlisten. Da
Hans From ikke kunne deltage i mødet, bad de Per Hvas tage mødet. Han
mener, at Per Hvas havde akterne liggende i et aflåst skab.
Han havde talt med Peter Loft om, at Loft skulle godkende udleveringen
af akter til ombudsmanden. Han kender ikke baggrunden herfor. Efter
mailen af 25. februar 2011 kl. 17.07 spurgte han Peter Loft, om det ikke
var hensigtsmæssigt, hvis Per Hvas kunne få lov til at vise akterne og regi-
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
1591
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1594.png
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
strere, hvilke akter der var blevet vist, så de efterfølgende kunne forholde
sig til det. Dette nikkede Peter Loft til, og han sagde det videre til Per Hvas.
Peter Loft har forklaret, at han inden mødet med ombudsmanden havde
et møde med kammeradvokaten om, hvad der lå i brevet fra ombudsman-
den. Kammeradvokaten foreslog, at de spurgte ombudsmanden.
På mødet forklarede ombudsmanden, at der i sig selv ikke var noget galt
i, at en overordnet myndighed på et eller andet niveau fulgte sagsbehand-
lingen og i hvert fald sagstilrettelæggelsen i en underordnet myndighed.
Konklusionen var, at selvom departementet havde været inde i sagen, så
var der ikke noget, der tilsagde, at ombudsmanden skulle gå ind og under-
søge departementets struktur nærmere.
Ombudsmanden sagde, at de skulle have sagen, men på grund af den
særlige karakter ville ombudsmanden foreslå, at den kom til at bero i Kon-
cerncentret. Aftalen blev således, at en medarbejder fra ombudsmanden
skulle gennemgå sagen i Koncerncentret.
De talte også om, hvorvidt det var nødvendigt, at pressen blev delagtig-
gjort i alt. Til det sagde ombudsmanden, at pressetekniske årsager ikke
måtte være til hinder for, at han fik, hvad han skulle have, men at han
havde lyttet til deres argumenter om, at det var en prekær sag osv.
Ombudsmanden spurgte ikke specifikt ind til, hvor meget de havde været
inde i sagen, og om han havde haft hånd på afgørelsen.
Det er rigtigt nok, at han tog papirerne med fra møderne med SKAT Kø-
benhavn, men han gik ikke på kontoret og oprettede en sag, så derfor slog
det ham ikke, at det, der var blevet udleveret på møderne, var omfattet af
det, som ombudsmanden bad om.
Han sagde, at han på møderne var blevet orienteret om sagen, dels for
at forholde sig til det, at afgørelsen skulle være rustet til offentlighedens
lys, dels fordi der var langt større interesse for den end normalt. Han tror
nok, at han nævnte, at han havde været inde med forslag til konkrete
formuleringer i agterskrivelsen ud fra den betragtning, at afgørelsen ville
blive læst af mange.
Efter mødet fik de i slutningen af januar 2011 udtalelsen fra SKAT Kø-
benhavn. Han tror ikke, at han har set aktlisten af 13. januar 2011. Han
1592
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1595.png
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
har ikke bedt om, at aktlisten skulle udbygges. Han så en aktliste den 8.
december 2010, og den næste, han så, var aktlisten af 20. januar 2011.
Han løb aktlisten af 20. januar 2011 igennem og hæftede sig ved de fire
akter, som tidligere har været drøftet. Han reflekterede ikke over, at ”udle-
veret” var blevet ændret til ”drøftet”. Han tror ikke, at det var tilsigtet, at
det nu ikke fremgik, at ”de fire linjer” var udleveret af ham.
SKAT Københavns udtalelse af samme dato læste han også. Indholdet gav
ham ikke anledning til overvejelser. Han tænkte da ikke på presseklipnota-
tet, som var blevet bragt fra SKAT København og udleveret til ministeren.
Han tror ikke, at han så brevet, hvor de inviterede ombudsmanden. Han
deltog heller ikke i drøftelserne om, hvordan man skulle håndtere om-
budsmandens besøg.
10.17.2.­Den­28.­februar­til­den­30.­august­2011­­
I mødet den 28. februar 2011 deltog Per Hvas og Louise Egede Olesen fra Koncern-
centret og Kaj Larsen og Lisbeth Adserballe fra ombudsmanden.
Louise Egede Olesen udarbejdede et mødereferat, og det fremgår heraf bl.a., at
ombudsmandens repræsentanter havde mulighed for at gennemgå udtalelsen fra
SKAT København og aktlisterne. De konkluderede, at der resterede den formelle
tilbagemelding fra Koncerncentret. Der blev peget på to scenarier. Koncerncentret
kunne enten udarbejde en udtalelse om dets involvering i sagen og vedlægge udtalel-
sen og aktlisterne fra SKAT København eller skrive et fornyet svar til Jesper Høberg
om, hvorvidt ministeren havde været orienteret om sagen og i givet fald hvornår. I
sidstnævnte tilfælde ville ombudsmanden ikke foretage sig yderligere.
Per Hvas har forklaret, at Kaj Larsen og Lisbeth Adserballe på mødet fik
forevist udtalelsen fra SKAT København og aktlisterne. Deres umiddelbare
kommentar var, at det afspejlede det forløb, som havde været tilkendegivet
tidligere over for dem. De havde derfor ikke spørgsmål til akterne eller
aktlistens indhold. Louise Egede Olesens mødereferat afspejler det, som
han kan huske fra mødet.
I forbindelse med mødet havde Steffen Normann Hansen orienteret SKAT
København om, at Koncerncentret gerne ville have en kopi af sagens akter
for det tilfælde, at der skulle blive spørgsmål til akterne. De havde modta-
get akterne, da mødet blev afholdt.
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
1593
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1596.png
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
Efter mødet lavede de en indstilling til Peter Loft. Indstillingen gik ud
på, at de valgte modellen med at lave et fornyet svar til Jesper Høberg.
Indstillingen blev godkendt af Steffen Normann Hansen. Peter Loft mente
derimod ikke, at der skulle gives oplysninger til journalisten. Loft henviste
til, at aktindsigt omfatter sager og dokumenter, og at der ikke havde været
nogen sager eller dokumenter med forelæggelse for ministeren. Derfor
blev beslutningen, at de ikke skulle sende et brev til Jesper Høberg, men
svare ombudsmanden.
Kaj Larsen har forklaret, at de på mødet havde fokus på klagetemaet – om
der var sket ministerforelæggelse, om der var noget, der indikerede det,
og om der var en dato, som kunne være interessant for en mulig minister-
forelæggelse. På mødet så de udtalelsen fra SKAT København og aktlisten.
Han mener, at de fik at vide, at de kunne spørge ind, hvis der var yderli-
gere, de gerne ville se.
Efter materialet kunne det ikke lægges til grund, at der på noget tidspunkt
var sket en ministerforelæggelse i sagen. Det var også, hvad de havde fået
at vide i det første høringssvar. De forventede at få brede svar og hæftede
sig ikke i formaliteter. De ville have undersøgt det, hvis der var noget andet
end formaliserede ministerforelæggelser, eller i hvert fald anbefalet deres
daværende chef at få det undersøgt. I ombudsmandens endelige svar anty-
des det, at de sad tilbage med en fornemmelse af, at de ikke kunne vide,
om der var sket en mundtlig forelæggelse for ministeren.
Han fik ikke indtryk af, at de dokumenter, der ifølge aktlisten var drøf-
tet med departementschefen og produktionsdirektøren, var overgået til
departementet. De fik at vide, at dokumenterne var interne. ”Korrespon-
dance. Internt” opfattede han således, at der var tale om korrespondance
internt i SKAT København. Han mener ikke, at de stillede spørgsmål til
aktlisten.
Hans From har forklaret, at han fik mødereferatet. Han husker det sådan,
at det blev Peter Hvas, der skulle følge op på mødet og finde ud af, hvad de
skulle gøre. Han vil tro, at det var Peter Loft, som bestemte, at der skulle
laves en redegørelse.
Peter Loft har forklaret, at han ikke mindes, at han så mødereferatet, men
han kan godt huske, at han på et tidspunkt fik forelagt de to muligheder.
Han valgte at gå imod indstillingen, da han ikke ønskede at skabe ny blæst
om sagen.
1594
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1597.png
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
I brev af 1. april 2011 underskrevet af Hans From svarede Koncerncentret ombuds-
manden. Det fremgår, at brevet samme dag havde været forelagt Steffen Normann
Hansen og Peter Loft.
I brevet anføres, at Koncerncentret – som det fremgik af en vedlagt redegørelse fra
Koncerncentret om Skatteministeriet involvering i skattesagen – ikke var i besid-
delse af dokumenter om skattesagens afgørelse. Involveringen havde udelukkende
handlet om orienteringer om status for sagens afslutning samt en faglig sparring i
relation til en vanskelig juridisk problemstilling på et ikke konkret niveau.
I Koncerncentrets redegørelse, der er dateret 24, marts 2011, er oplyst, at der havde
været holdt 5 møder om sagsforløbet vedrørende Stephen Kinnocks skattesag. På
møderne havde Erling Andersen løbende orienteret Peter Loft og Steffen Normann
Hansen. Datoerne angives, og der fortsættes, at møderne havde været afholdt på
et uformelt plan, hvor de mere principielle aspekter af sagen samt pressehåndte-
ring havde været diskuteret. Yderligere nævnes mødet den 30. august 2010 mellem
SKAT København og Jura og Samfundsøkonomi.
Under et afsnit ”Skriftligt materiale” oplyses, at Koncerncentret den 16. september
2010 modtog VIP orienteringer om sagen. Det oplyses yderligere, at der ved møder-
ne afholdt med deltagelse af Koncerncentret ikke var udleveret materiale fra SKAT
København til Koncerncentret.
Kaj Larsen har forklaret, at brevet af 1. april 2011 var vedlagt Koncerncen-
trets udtalelse af 24. marts 2011, men ikke SKAT Københavns udtalelse
eller aktlisterne. De havde set dokumenterne på mødet og rykkede derfor
ikke for dem. Koncerncentret udtalte sig noget snævrere, end spørgsmålet
var stillet i høringen af 26. november 2010, men ombudsmandsinstitutio-
nen mente, at de havde tilstrækkeligt til at slutte sagen.
Det ville have interesseret ombudsmandsinstitutionen at have fået oplyst,
at et udkast til agterskrivelse var blevet udleveret til Peter Loft og Steffen
Normann Hansen. Det lå klart indenfor rammerne af høringen af 26. no-
vember 2010, at det var den type materiale, som de bad om. Det gælder
også oversigterne over Stephen Kinnocks opholdsdage, notatet om beskat-
ning af løn fra British Council og sagsbehandlernotatet.
Hans From har forklaret, at brevet af 1. april 2011 er udarbejdet af ham
og chefkonsulent Anne Sophie Springborg Stricker. Per Hvas var også inde
over brevet. Han kan ikke huske, om han havde et møde med Peter Loft
eller Steffen Normann Hansen herom. Sætningen om, at Koncerncentret
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
1595
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1598.png
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
ikke var i besiddelse af dokumenter, vil han tro, at han har drøftet med
Steffen Normann Hansen.
I forbindelse med formuleringen af Koncerncentrets redegørelse har han
muligvis spurgt Steffen Normann Hansen om, hvorvidt de skulle tage af-
sæt i den redegørelse, der var kommet fra SKAT København og lægge den
til grund. Muligvis har de bare lagt denne redegørelse til grund. Han tror
ikke, at han specifikt spurgte Steffen Normann Hansen, om de havde fået
materiale. Ingen af dem kendte noget til forløbet. Han gik ud fra, at SKAT
Københavns redegørelse svarede præcist på spørgsmålet om, hvorvidt de-
partementet havde fået materiale. Han tror heller ikke, at han spurgte
Peter Loft. Han skrev brevet under, da Peter Loft havde godkendt brevet
og redegørelsen.
Steffen Normann Hansen har forklaret, at han sikkert læste redegørelser-
ne og aktlisten igennem, men han har ikke gået dem detaljeret igennem.
Redegørelsen fra SKAT København kunne han ikke blande sig i, og mate-
rialet blev i øvrigt lagt til Peter Loft, som var fuldstændig inde i hele sagen.
Brevet af 1. april 2011 gav ham ikke anledning til bemærkninger.
Redegørelsens oplysning om, at der ikke var udleveret materiale fra SKAT
København, gav ham ikke anledning til overvejelser på dette tidspunkt.
Det var ikke meningen, at Peter Loft og han skulle have haft de dokumen-
ter, der var blevet udleveret, men at de bare skulle have været forevist på
mødet. Derfor tænkte han ikke over, at det var akter som sådan. Han hæf-
tede sig ikke ved den diskussion, der havde været herom i december 2010.
Det var væsentligt for ham, at det fremgik, at de ikke havde haft indflydel-
se på beslutningen i skattesagen. Det var det eneste, han forholdt sig til.
Han erkender, at sætningen, ”Det bemærkes, at sagens konkrete materiel-
le indhold og udfald ikke har været til drøftelse ved møderne”, godt kunne
være skrevet tydeligere, men han faldt ikke over det på dette tidspunkt.
Sætningen, ”Involveringen har udelukkende handlet om orienteringer om
status for sagens afslutning”, er heller ikke helt korrekt.
Peter Loft har forklaret, at han læste brevet og redegørelsen. Ombuds-
manden ville vel have oplysning om det, der f.eks. var blevet udleveret på
møderne. Han tror, at det er en fejl, når der i redegørelsen står, at der ikke
var udleveret materiale. Fejlen skyldtes, at han ikke havde journaliseret de
1596
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 12. januar til den 30. august 2011
akter, der var blevet udleveret på møderne, og han havde glemt, at han
fik materialet.
Oplysningen om, at møderne havde været afholdt på et uformelt plan,
hvor de mere principielle aspekter af sagen samt pressehåndtering havde
været diskuteret, er ikke helt dækkende, men den gang syntes han, at det
beskrev det, der var sket, selvom det var holdt i meget brede vendinger.
Ministeren interesserede sig i almindelighed meget for aktindsigtssager, så
han kan ikke forestille sig andet, end at han orienterede ministeren, både
da sagen kørte, og da den blev afsluttet.
I breve af 10. juni 2011 afgjorde ombudsmanden klagesagerne, som vedrørte dels
aktindsigt i ministerforelæggelse eller dato herfor, dels Landsskatterettens kompe-
tence. Ombudsmanden skrev til Koncerncentret, at det var beklageligt, at Jesper
Høberg havde fået forkert klagevejledning, og at det var kritisabelt, at Koncerncen-
tret havde afslået aktindsigt med henvisning til tavshedspligten i skatteforvaltnings-
lovens § 17.
Det fremgår af ombudsmandens breve, at Skatteministeriet havde oplyst, at der
ikke eksisterede en sag eller dokumenter om ministerforelæggelse om Helle Thor-
ning-Schmidt og hendes mands forhold. Ombudsmanden kunne derfor ikke kritise-
re resultatet af ministeriets afgørelser.
Ombudsmanden udtalte i øvrigt, at uanset at departementet ikke kunne træffe af-
gørelser om ansættelse af skat, var der ikke i lovgivningen noget til hinder for, at
departementet indhentede oplysninger fra SKAT om enkelte sager, når departemen-
tet havde saglig grund til det, f. eks. for at kunne orientere ministeren om sager af
politisk interesse.
Peter Loft blev orienteret om ombudsmandens breve ved en forelæggelse, som han
underskrev den 20. juni 2011.
Senere afslog Koncerncentret en anmodning fra Jesper Høberg om aktindsigt i alt
materiale vedrørende Skatteministeriets rekvirering af oplysninger i SKAT om skat-
tesagen. Peter Loft blev efterfølgende orienteret herom ved en forelæggelse, som
han underskrev den 24. juni 2011.
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
1597
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Perioden fra den 31. august til den 7. oktober 2011
10.18­ Perioden­fra­den­31.­august­til­den­7.­oktober­2011
­
Den 31. august 2011 mailede Simon Andersen agterskrivelsen i Stephen Kinnocks
sag til Aage Michelsen. Indledningsvis skrev han tak og spurgte herefter bl.a., om
fire måneder var nok til at blive ”tilflytter”.
Den 8. september 2011 bragte BT flere artikler om Helle Thorning-Schmidt og Ste-
phen Kinnocks skatteforhold. Avisen skrev, at Helle Thorning-Schmidt i 6 år havde
fået et uberettiget fradrag og slap for at betale et betydeligt beløb i skat.
Fra agterskrivelsen eller afgørelsens sagsfremstilling citerede avisen bl.a., at Ste-
phen Kinnock efter fraflytningen i 1999 fortsat selvangav som fuldt skattepligtig
(printselvangivelse). Den fejlagtige registrering havde ingen skattemæssig betydning
for ham, men der skete overførsel af negativ skattepligtig indkomst og skatteværdi
af personfradrag mv. til Helle Thorning-Schmidts årsopgørelse.
Samme dag anmeldte Koncerncentret lækagen til Københavns Politi.
Ligeledes den 8. september 2011 skrev Jan Kjærgaard til Peter Arnfeldt og spurgte,
om det var ham, der havde lækket til BT. Det svarede Peter Arnfeldt nej til.
Den 11. september 2011 kl. 14.11 skrev Thomas Nørmark Krog til Noa Redington,
at BT havde fået bekræftet oplysninger om, at Frode Holm på et møde med SKAT
København forud for afgørelsen havde gjort gældende, at parret reelt ikke var sam-
levende, hvilket havde styrket argumentet om, at Stephen Kinnock ikke havde taget
ophold i Danmark. Thomas Nørmark Krog ville ikke gentage Frode Holms præcise
formuleringer, men der blev formuleret fire linjer om parrets ”private status” til brug
for sagen. Han håbede på en snarlig dialog om disse forhold.
Kl. 17.57 videresendte afdelingschef Bjarne Corydon, Analyse og Informationsaf-
delingen (S), mailen til Lisbeth Rasmussen og skrev, at han efter aftale med Frode
Holm sendte BT’s henvendelse til hendes orientering. Han skrev også, at hun var
velkommen til at ringe til ham, hvis der skulle være brug for yderligere oplysninger.
Kl. 18.11 takkede Lisbeth Rasmussen for mailen og oplyste, at hun ville drøfte den
med Erling Andersen.
Kl. 19.42 skrev pressechef Troels Møllerhøj Brøndsted, Koncerncentret, til Peter
Loft og Erling Andersen med udkast til formuleringer, som Peter Loft kunne bruge
i forbindelse med journalisthenvendelser. Efter første model udtales, at han havde
fuldstændig tavshedspligt og derfor ingen kommentarer havde. Efter den anden
1598
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1601.png
Perioden fra den 31. august til den 7. oktober 2011
model udtalte han, at han ikke kunne genkende/kommentere BT’s fremstilling, som
helt måtte stå for bladets egen regning. Brøndsted bemærkede, at de med anden
model lænede sig lidt ud.
Af et telefonnotat udarbejdet den 13. september 2011 af Lisbeth Rasmussen frem-
går, at Bjarne Corydon på vegne af Helle Thorning-Schmidt havde ringet og spurgt,
om SKAT København til hende kunne give en kort udtalelse om, at der ikke i sagen
var en oplysning om, at parret ikke var samlevende.
Lisbeth Rasmussen forklarede ifølge notatet Bjarne Corydon, at de helt holdt sig fra
at kommentere på sagen. Efterfølgende forelagde hun spørgsmålet for Erling Ander-
sen, der drøftede det med Peter Loft. Loft ville overveje, om SKAT/Skatteministeriet
skulle komme med en udtalelse.
Dagen før, den 12. september 2011, havde Per Hvas skrevet til kontorchef Jack Jo-
hansen, Koncerncentret, om håndteringen af ombudsmandssagen. Per Hvas skrev
bl.a., at han havde opbevaret to ringbind med kopi af sagens akter i et aflåst skab,
og at han senere havde han givet materialet til Steffen Normann Hansen, som havde
oplyst, at han ville aflevere det til Erling Andersen i forbindelse med et møde den
12. april 2011.
Den 22. september 2011 og 7. oktober 2011 skrev Jan Kjærgaard til Peter Arnfeldt.
Han skrev bl.a., at centrale kilder oplyste, at Peter Arnfeldt havde haft adgang til
skattesagen. Sms’erne ses ikke besvaret.
Jan Kjærgaard har forklaret, at han skrev den 7. oktober 2011 for at få
oplyst, om Peter Arnfeldt var i besiddelse af afgørelsen, så han kunne
bruge det i en artikel uden at skulle bruge sine egne noter fra samtalerne.
Peter Arnfeldt har forklaret, at han fik agterskrivelsen af en af ministerse-
kretærerne. Han makulerede agterskrivelsen sammen med pressebered-
skabet, da han fandt ud af, at Helle Thorning-Schmidt ikke ville offentlig-
gøre afgørelsen. Han har ikke udleveret agterskrivelsen til nogen.
Troels Lund Poulsen har forklaret, at han efter mødet den 16. september
2010 arkiverede agterskrivelsen på sit kontor sammen med andre VIP-sa-
ger. Efter sin hukommelse destruerede han agterskrivelsen ca. en måned
eller lidt mere efter afgørelsen. Det skete omkring det tidspunkt, hvor der
over to gange var indbrud i ministeriet. Han har ikke udleveret agterskri-
velsen til nogen.
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
1599
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1602.png
Perioden fra den 31. august til den 7. oktober 2011
Peter Christensen har forklaret, at han den 8. marts 2011 tiltrådte som
skatteminister. Den 11. eller 12. september 2011 ringede Peter Loft til
ham og sagde, at BT ville bringe en historie den følgende dag om, at
Stephen Kinnock var homoseksuel. Peter Loft fortalte, at det var en oplys-
ning, som de havde fået af Frode Holm, og at det havde haft en eller anden
betydning for skattesagens udfald.
Loft fortalte også, at han havde skrevet nogle overordnede linjer, som han
havde givet til SKAT København. Linjerne skulle indikere, at der var andre
grunde til afgørelsen end antallet af rejsedage. Peter Loft var bekymret
over, at BT havde oplysningerne, fordi der var meget få, der havde oplys-
ningerne. Peter Loft følte sig nødsaget til at orientere ham.
Thomas Nørmark Krog har forklaret, at han under henvisning til kildebe-
skyttelsen ikke vil oplyse, hvornår og hvorledes BT modtog agterskrivel-
sen. Han vil heller ikke oplyse, om det var samme kilde, der udleverede
agterskrivelsen og oplyste om, at parret ikke var samlevende.
Simon Andersen, Peter Brüchmann og Olav Skaaning Andersen har afgi-
vet tilsvarende forklaringer.
Hanne Dahl Kofod har forklaret, at hun ikke fik kopi af agterskrivelsen. Da
sagen var afsluttet, blev den låst inde på Søren Hansens kontor. Da han
gik på pension, blev sagen låst inde på hendes kontor. Her lå den fra de
1. november 2010 og ca. tre uger frem. Herefter blev sagen låst inde i et
skab, hvortil kun Lisbeth Rasmussen havde nøgle.
Hun havde også adgang til sagen i KMD. Hun har ikke trukket en kopi af
afgørelsen.
Gergana Trasborg har forklaret, at hun ikke har haft en kopi af afgørelsen.
Hun ved, at sagen på et tidspunkt, hvor den var i Koncerncentret, lå et
sted, hvor der ikke var låst.
Lisbeth Rasmussen har forklaret, at sagen omkring slutningen af oktober
2010 blev flyttet til et stålskab, som hun alene havde nøgle til.
I forbindelse med ombudsmandssagen fik Koncerncentret udskrifter af
dokumenterne og ikke kopi af originalerne. De tjekkede på sagen, at alt
var med, og skabet blev i den forbindelse åbnet. Arbejdet blev udført af
1600
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1603.png
Perioden fra den 31. august til den 7. oktober 2011
Gergana Trasborg og Hanne Dahl Kofod. Sidstnævnte havde et par gange
før lånt nøglen, når der var behov for at hente materiale på sagen.
Mapperne med udskrifter blev bragt til Koncerncentret i februar 2011 og
kom retur i april 2011. Mapperne blev låst inde i samme skab som sagen.
I maj eller først i juni 2011 nævnte Erling Andersen et rygte for hende
om, at BT havde kopi af afgørelsen. De havde ingen mistanke til nogen og
besluttede at se tiden an.
Hun fik den 6. september 2011 at vide af Erling Andersen, at BT havde
kontaktet Peter Loft. BT havde kendskab til noget, de kaldte ”de fire lin-
jer”, og avisen mente at have en viden om ”mytteri i SKAT København”.
Jette Sørensen opbevarede kopi af VIP-orienteringen og den vedlagte ag-
terskrivelse og har således haft adgang hertil.
Hun – Lisbeth Rasmussen – har ikke lækket afgørelsen eller oplysninger
fra sagen.
SKAT København havde ikke et notat på sagen om, at parret ikke var sam-
levende. Hun betragtede ikke det, som hun havde skrevet i dagbogen, som
et notat på sagen, men som ”en hukommelse” til sig selv.
Frode Holm har forklaret, at han kan udelukke, at agterskrivelsen eller af-
gørelsen er blevet udleveret fra Revitax. Han har ikke nogen ide om, hvor
BT havde fået sine oplysninger fra.
Han ringede den 11. september 2011 til Lisbeth Rasmussen og spurgte,
om der var et notat eller andet på sagen om, at de havde drøftet parrets
ægteskabelige forhold. Lisbeth Rasmussen ringede tilbage og sagde, at det
var der ikke.
Søs Marie Serup Laybourn har forklaret, at hun ikke har haft adgang til ag-
terskrivelsen. Hun har ikke kendskab til, om nogen forsøgte at få adgang
til agterskrivelsen.
Søren Hansen har forklaret, at han ikke har udleveret noget som helst fra
sagen til nogen uden for SKAT København.
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
1601
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1604.png
Perioden fra den 31. august til den 7. oktober 2011
Erling Andersen har forklaret, at han den 7. september 2011 telefonisk
blev kontaktet af Peter Loft, der sagde, at han havde talt med en journalist
fra BT. Det virkede som om, BT havde afgørelsen på de 9 sider. Dagen
efter talte han med Steffen Normann Hansen, der var blevet kontaktet af
Simon Andersen. Pågældende havde konfronteret Steffen Normann Han-
sen med rygtet om Stephen Kinnock.
Om aftenen skrev Simon Andersen til ham og spurgte, hvorfor han havde
skrevet fire linjer ud af afgørelsen. Han svarede, at han havde tavshedspligt
i personsager. Næste morgen talte han med Peter Loft, og de var enige
om, at lækagen skulle politianmeldes.
Det er rigtigt, at han i maj-juni 2011 hørte fra en sagsbehandler, at en
journalist troede, at de 9 sider var ude hos pressen.
Han kontaktede Peter Loft den 11. september 2011 og i den forbindelse
blev Troels Møllerhøj Brøndsted inddraget. Brøndsted udarbejdede et par
forslag til, hvordan man kunne udtale sig. De sagde nej til begge dele.
Den 13. september 2011 orienterede Lisbeth Rasmussen ham om henven-
delsen fra Bjarne Corydon. Han kontaktede igen Peter Loft, der sagde, at
uanset hvad de måtte gøre eller ikke gøre, så kunne de ikke som myndig-
hed have meninger i denne sag, uden at de kom til at stå i et forkert lys.
Det blev de enige om, og han meddelte det til Lisbeth Rasmussen.
Han fik en kopi af agterskrivelsen, som han efterfølgende makulerede.
Han har ikke kendskab til, at nogen har udleveret agterskrivelsen eller
afgørelsen til nogen uden for systemet.
Jan Lund har forklaret, at han formelt set har haft adgang til VIP-oriente-
ringen i journalsystemet. Han har ikke haft agterskrivelsen eller afgørel-
sen fysisk eller i elektronisk form.
Michael Frank har forklaret, at han ikke har haft adgang til agterskrivelsen
eller afgørelsen.
For at kunne servicere Folketinget og huset ringede han på et tidspunkt og
spurgte Lisbeth Rasmussen, om han kunne få agterskrivelsen. Han havde
forinden fået ok fra Carsten Vesterø og Birgitte Christensen. Lisbeth Ras-
mussen svarede, at han kunne få den hos Peter Loft, hvis han havde brug
for den. Han forfulgte det ikke længere.
1602
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1605.png
Perioden fra den 31. august til den 7. oktober 2011
Camilla Lau Baymler har forklaret, at hun ikke har set eller fået udleveret
en kopi af afgørelsen.
Birgitte Christensen har forklaret, at hun fik en kopi af agterskrivelsen den
17. september 2010. Hun låste den inde i et skab. Hun har ikke kendskab
til, om nogen har videregivet agterskrivelsen eller afgørelsen til nogen,
som ikke skulle have haft den.
Carsten Vesterø har forklaret, at han ikke fik kopi af agterskrivelsen eller
afgørelsen.
Joan Simkus, Anne Nørgaard Simonsen og Morten Jensen har forklaret, at
de ikke har udleveret agterskrivelsen til nogen.
Steffen Normann Hansen har forklaret, at han den 7. september 2011 talte
med Simon Andersen i forbindelse med et møde på Hotel Scandic. Simon
Andersen havde talt med en medarbejder i SKAT København om sagen.
Vedkommende havde en rimelig konkret viden og ud fra den måde, som
Simon Andersen fortalte om det, fik han en klar opfattelse af, at Simon
Andersen havde afgørelsen eller i hvert fald havde talt med en, som var
meget tæt på sagen.
Simon Andersen gav også udtryk for, at der var nogle linjer, som ikke var
med. Simon Andersen sagde vist ”fire linjer”. Simon Andersen havde hørt,
at linjerne skulle dække over, at Stephen Kinnock var homoseksuel. Han
afviste straks at diskutere sagen. Simon Andersen gav også udtryk for, at
der var uro i SKAT København, og at der var nogle, der var utilfredse med
situationen.
Han makulerede den agterskrivelse, som han modtog i lufthavnen den
16. september 2010, da han kom tilbage til kontoret. Han videresendte
mailen med VIP-orienteringen til Kent D. Sørensen, som bogførte den.
Han slettede selv mailen.
Per Hvas har forklaret, at han i forbindelse med ombudsmandssagen hav-
de en materialesamling, som var låst inde hos ham. Han har ikke set
afgørelsen. Umiddelbart inden et direktørmøde, der blev afholdt i SKAT
København, gav han mapperne til Steffen Normann Hansen.
Kent D. Sørensen har forklaret, at han ikke har videregivet agterskrivelsen
til nogen.
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
1603
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1606.png
Perioden fra den 31. august til den 7. oktober 2011
Lis Ovdal Madsen har forklaret, at hun kun har videresendt VIP-oriente-
ringen til Kent D. Sørensen.
Aage Michelsen har forklaret, at han mener, at det var i sommeren 2010,
at Thomas Nørmark Krog første gang rettede henvendelse til ham om
sagen. Den egentlige kontakt begyndte, da han fik en mail fra ham den
30. august 2011. Dagen efter fik han mailen fra Simon Andersen med
agterskrivelsen.
Han skrev tilbage, at han var enig i afgørelsen. Der kom en ny mail fra
Simon Andersen, hvor journalisten stillede flere spørgsmål og oplyste, at
han ikke var enig i hans vurdering. Han – Aage Michelsen – fik ikke yder-
ligere henvendelser.
BT vidste en del om sagen, før de kontaktede ham, så man kunne godt
forestille sig, at avisen må have haft ca. 14 dage til at arbejde med det,
men det beror kun på en svag antagelse fra hans side.
Noa Redington har forklaret, at på det tidspunkt, hvor BT offentliggjorde
dele af de 9 sider, var der en stor spekulation på Christiansborg om, hvor
de 9 sider og oplysningerne kunne stamme fra. Der var flere af de jour-
nalister, som han talte med, der nævnte den særlige rådgiver i Skattemi-
nisteriet, men det var kun på rygteplan. Han kan ikke huske navnene på
journalister, der nævnte det.
Den 12. eller 13. september 2011 fik han en mail fra Jan Kjærgaard. Så
vidt han husker, skrev Jan Kjærgaard, at han umiddelbart efter afgørelsen
i 2010 fik tilbudt dele af de 9 sider fra Peter Arnfeldt. Han viste mailen til
Politiken og TV2, men gjorde ikke mere ved det.
Han svarede på mailen af 11. september 2011 fra Thomas Nørmark Krog,
at det var helt grundløse beskyldninger og spekulationer fra avisens side.
Efterfølgende kontaktede han Frode Holm, der benægtede, at det havde
noget på sig. Dette orienterede han bl.a. Bjarne Corydon om.
Lars Løkke Rasmussen har forklaret, at han ikke har set eller modtaget
Stephen Kinnocks agterskrivelse. Han har ikke kendskab til, hvorledes BT
har fået agterskrivelsen.
Peter Loft har forklaret, at han omkring den 1. september 2011 efter
forudgående aftale mødtes med Simon Andersen i Skovshoved. Simon
1604
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1607.png
Perioden fra den 31. august til den 7. oktober 2011
Andersen nævnte ikke noget om, at han havde agterskrivelsen. Simon
Andersen sagde, at det forlød, at der lå et notat, hvoraf det skulle fremgå,
at Stephen Kinnock var biseksuel eller homoseksuel, og Simon Andersen
spurgte, om han kunne bekræfte det. Han svarede, at det ville han overho-
vedet ikke svare på, og at han ikke havde nogen mening herom.
Umiddelbart efter havde Steffen Normann Hansen vist et møde med Si-
mon Andersen. I den forbindelse talte han med Erling Andersen og Stef-
fen Normann Hansen. Det var måske på dette tidspunkt, at de nåede frem
til, om det kunne være hans – Peter Lofts – skriverier, der havde fået
denne udlægning.
Han gjorde sig overvejelser om, hvor BT kunne have fået oplysningerne
fra. Det var bemærkelsesværdigt, fordi der var meget få personer, der
havde kendskab til det, men det var ikke noget, de drøftede videre af den
simple grund, at den eneste kilde, som han kunne komme i tanke om, var
SKAT København.
På et tidspunkt henvendte Bjarne Corydon sig til SKAT København, og Er-
ling Andersen ringede til ham. De var enige om, at tavshedspligten tilsag-
de, at de ikke gjorde noget. Det, der voldte dem begge problemer, var, at
tavshedspligten var til for at beskytte skatteyderne, men i denne situation
gjorde den det modsatte.
Selvom det var hans egen afgørelse, orienterede han den fungerende skat-
teminister Peter Christensen herom. I den forbindelse var han også nødt
til at orientere ministeren om baggrunden for det hele, nemlig rygtet om
Stephen Kinnocks seksuelle orientering fra september året før. Efter sam-
råd med Troels Møllerhøj Brøndsted endte han med at beslutte, at de
ingenting kunne gøre.
Simon Andersen sagde til ham på mødet i Skovshoved, at teksten var
håndskrevet, og at teksten stammede fra ham.
Han lagde agterskrivelsen i bunken af papir, som han efter noget tid rev
over og smed i papirkurven. Han kan ikke huske, om han slettede mailen
med VIP-orienteringen. Hans sekretær havde adgang til hans mails.
Helle Bergenfelt har forklaret, at hun som sekretær for Peter Loft havde
adgang til hans mails. Hun gik kun ind og så hans mails, hvis han bad
hende om det. Hun har ikke udleveret agterskrivelsen til nogen.
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
1605
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tiden efter 7. oktober 2011
10.19­ Tiden­efter­7.­oktober­2011
­
Den 8. november 2011 fik Politiken aktindsigt i Erling Andersen og Lisbeth Rasmus-
sens kalendere for så vidt angik møder om Stephen Kinnocks sag i perioden juni
til september 2010. Avisen fik herved oplysninger om møderne den 10., 13., 30.
august, 1., 3. og 13. september 2010.
Den 14. november 2011 bad skatteministeren Peter Loft og Erling Andersen om en
redegørelse om Koncerncentrets rolle i forbindelse med SKAT Københavns behand-
ling af skattesagen.
Dagen efter sendte Lisbeth Rasmussen sine dagbogsnotater til Erling Andersen med
henvisning til ”Iflg. aftale”.
Den 17. november 2011 sendte Gergana Trasborg til Erling Andersen nogle formu-
leringer med hensyn til, at der i forbindelse med møderne med Koncerncentret ikke
var udarbejdet dagsordner, referater eller notater.
Den 18. november 2011 skrev Peter Loft til Steffen Normann Hansen, om han hav-
de fået skrevet sine erindringer. Den 22. november 2011 sendte Steffen Normann
Hansen en redegørelse på halvanden side for sin involvering i sagen.
Både Peter Loft og Erling Andersen afgav deres redegørelser den 25. november
2011. Efter anmodning fra skatteministeren afgav Peter Loft en supplerende rede-
gørelse den 30. november 2011.
Den 2. december 2011 blev det offentliggjort, at regeringen havde besluttet at ned-
sætte en kommission til undersøgelse af sagsforløbet.
Den 4. december 2011 bragte Ekstra Bladet en artikel om, at Peter Arnfeldt i sep-
tember-november 2010 havde forhandlet med Jan Kjærgaard om at lække afgørel-
sen. Jan Kjærgaard udtalte, at det endte i ingenting, fordi han ikke kunne få lov til
at læse hele afgørelsen.
I en artikel i Weekendavisen den 9. december 2011 med overskriften ”Gården
brænder” er anført, at medlemmer af Venstres folketingsgruppe havde fortalt avi-
sen, at der blev talt ret åbent om, at man i partiets pressetjeneste havde ”noget om
Thornings skattesag”, og at dette ”noget” skulle ud i valgkampen. Kilderne var ikke
i tvivl om, at der var tale om den 9 sider lange fortrolige afgørelse i sagen.
1606
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1609.png
Tiden efter 7. oktober 2011
Af en sms-korrespondance mellem Troels Lund Poulsen og Peter Loft fremgår, at de
aftalte at mødes den 6. juni 2012 hos Peter Loft.
Troels Lund Poulsen har forklaret, at han, efter undersøgelsen blev annon-
ceret, fortsat har haft kontakt med Peter Loft og Peter Arnfeldt. Han har
ikke afstemt forklaringer med dem.
Gergana Trasborg har forklaret til mailen af 17. november 2011, at hvis
hun husker rigtigt, bad Erling Andersen hende om en tekst, som han kun-
ne blive inspireret af til sin redegørelse.
Lisbeth Rasmussen har forklaret, at hun skrev dagbogsnotaterne på sin
bærbare computer hjemme, men de blev gemt på et usb-stik, som hun
havde på kontoret. Baggrunden for, at hun skrev dagbog og beholdt den
i denne sag, var, at hun fra sidst i august eller begyndelsen af september
2010 begyndte at blive noget betænkelig ved sagen.
Hun har kun udleveret dagbogen til Erling Andersen. Det skete, efter han
var blevet bedt om at skrive redegørelsen. Han bad hende om at være
behjælpelig med nogle faktuelle oplysninger fra sagen. Hun havde derved
dagbogen fremme, og han spurgte, om han måtte få en kopi at støtte sig
til.
Den 16. marts 2012 havde Peter Loft, Erling Andersen, Steffen Normann
Hansen og hende et møde om undersøgelsen. Temaet var, at nu var kom-
missionen gået i gang, og de drøftede, hvordan de sikrede sig, at deres
pressefolk kunne servicere dem i den sammenhæng.
De snakkede om forløbet, og herunder sagde Peter Loft, at han havde
udleveret afgørelsen til ministeren. Herefter sagde han, at han ikke syntes,
at han havde følt sig presset under sagen, men at han var blevet voldsomt
presset i weekenden efter afgørelsen. Han uddybede det ikke.
Erling Andersen har forklaret, at Peter Loft ikke havde bemærkninger til,
at de gav aktindsigt til Politiken.
Han fik kopi af Lisbeth Rasmussens dagbogsnotater ved mailen af 15. no-
vember 2011. Lisbeth Rasmussen havde ikke før sagt, at hun førte dagbog,
men hun havde sagt, at hun tog nogle noter.
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
1607
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1610.png
Tiden efter 7. oktober 2011
I februar 2012 luftede han for Steffen Normann Hansen en idé om, at
pressefunktionen skulle have en mere aktiv rolle med at holde journa-
listerne lidt stangen i forbindelse med undersøgelsen. Herefter indbød
Peter Loft til mødet den 16. marts 2012.
Under mødet talte de ganske kort om sagen. Peter Loft sagde, at det var
ham, der gav agterskrivelsen til Troels Lund Poulsen den 16. september
2010. Peter Loft sagde også, at han var under et meget stort pres i week-
enden den 17.-20. september 2010, hvor der hele tiden blev lagt op til, at
der skulle laves nye notater, og minister og spindoktor havde meninger
om aspekter i sagen. Begge dele var nyt for ham.
Steffen Normann Hansen har forklaret, at Peter Loft spurgte ham, om han
ikke kunne skrive ned, hvordan han huskede forløbet. Han skrev herefter
orienteringen, som han sendte den 22. november 2011. Den er skrevet
meget hurtigt, for at Peter Loft kunne komme videre med sin redegørelse.
Erling Andersen følte ikke, at han i pressehåndteringen blev tilstrækkeligt
serviceminded orienteret af Koncerncentrets pressefolk. De holdt derfor
mødet den 16. marts 2012.
Under mødet sagde Erling Andersen, at han syntes, at perioden havde væ-
ret belastende. Peter Loft svarede, at han også syntes, at han havde været
presset i perioden eller noget i den stil. Han – Steffen Normann Hansen
– vidste ikke, hvad Peter Loft havde været presset af. Det drejede sig om
perioden, hvor sagen havde kørt.
Mikael Børsting har i relation til artiklen i Weekendavisen forklaret, at
Venstres pressetjeneste ikke havde noget om skattesagen, som skulle ud
i valgkampen. Avisen kan godt have talt med nogle folketingspolitikere i
Venstre, der meget vel kan have sagt det, der er skrevet, for at gøre sig
interessante.
Peter Loft har i tilknytning til sin redegørelse forklaret, at han ikke mener,
at han som øverste forvaltningschef havde ret til at pålægge SKAT Køben-
havn f. eks. at foretage yderligere undersøgelser i en konkret sag, men han
mener godt, at han kunne spørge, om de havde overvejet at tage et ekstra
element med ind.
Hvis nogen skulle påtage sig rollen at prøve at sikre, at ministeriet som
sådan ikke blev udsat for kritik, var det nok ham. Det måtte han prøve
1608
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tiden efter 7. oktober 2011
at sikre med de midler, som han havde til rådighed. De midler var ikke
nødvendigvis at give pålæg. Det kunne også være at komme med gode
råd, stille relevante spørgsmål og koble kloge mennesker med hinanden.
Hvis Erling Andersen havde sagt, at han alene ville blive orienteret ved
en VIP-orientering, når afgørelsen var udleveret, ville han nok ikke kunne
have gjort noget. Det var imidlertid Erling Andersen, der henvendte sig
til ham og spurgte, om det ikke var klogt, at de koordinerede, hvordan de
skulle gribe det an, fordi Erling Andersen, ligesom han, var opmærksom
på, at det nok ikke var en sag som alle andre.
Han havde ikke nogen beføjelse til at sige, at han ville kigge Erling Ander-
sen over skulderen, men han syntes, at han havde lov til at spørge ham,
om han syntes, at det var klogt, at han ville køre sagen på den måde. Han
tror også, at han havde lov til at forvente et svar på spørgsmålet.
I hele forløbet var han meget påpasselig med, at han udtrykte sig på en
måde, så Erling Andersen og Lisbeth Rasmussen ikke kunne være i tvivl
om, at det var dem, der bestemte. Hvis man f. eks. tager gennemgangen
af agterskrivelsen, hvor Lisbeth Rasmussen skrev en række ændringer
ned, og hvor de fleste var på hans foranledning, så sagde han hver gang:
”Kunne man ikke skrive sådan her for at opnå det og det?”
Han er enig i, at det forhold, at sagen angik Helle Thorning-Schmidts æg-
tefælle, kunne være et godt argument for at holde fingrene væk fra sagen.
Det mener han også, at han gjorde i den forstand, at han ikke blandede
sig i afgørelsen på nogen måde. Det lå ikke indenfor hans råderet at sige,
at man skulle lukke sig for omverdenen, og han kunne heller ikke sige, ske
hvad der vil den dag, afgørelsen blev offentliggjort. Ministeriet ville blive
stillet over for en masse spørgsmål, og det var hans opgave at sørge for, at
de kunne besvares.
Det ville nok være at gå dybere end det, som ville være betimeligt, hvis
han havde stillet spørgsmål til, hvordan SKAT København fortolkede reg-
lerne i den konkrete situation. Hvis Erling Andersen på det første møde
havde sagt til ham, at det helt klart var en sag, der skulle løses efter kilde-
skattelovens § 2 om begrænset skattepligt, ville han dog sige til ham, at
det kunne han ikke forstå.
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
1609
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tiden efter 7. oktober 2011
I redegørelsen skrev han, at han havde modtaget presseklipnotatet og de
to VIP-orienteringer. Han havde glemt, at han også havde modtaget yder-
ligere materiale.
Der var ikke uoverensstemmelser mellem den redegørelse, som han den
22. november 2011 fik af Steffen Normann Hansen, og det, som han selv
kunne huske.
Han havde i modsætning til Erling Andersen ikke acces til sagen, da han
skrev sin redegørelse.
Steffen Normann Hansen nævnte på et tidspunkt, at Erling Andersen syn-
tes, at han – Erling Andersen – blev glemt, og at han var bange for, at de
på en eller anden måde var ude på at efterlade aben hos ham. De holdt
herefter mødet den 16. marts 2012. Det viste sig, at Erling Andersen men-
te, at Koncerncentrets presseafdeling havde behandlet ham skidt og ikke
orienteret om de aktindsigtssager, de havde fået.
De talte faktisk ikke om sagen, men kun om besværet ved, at den var der. I
en eller anden forbindelse nævnte han, at han syntes, at forløbet omkring
den 16. september 2010 havde været ubehageligt i eller anden forstand.
Han kan ikke huske, om han brugte ordet presset. Han følte sig ikke pres-
set til et eller andet, men han har givetvis følt sig presset af atmosfæren,
situationen, det hele.
I januar 2012 foreslog Troels Lund Poulsen, at de skulle mødes, men det
endte med, at han – Peter Loft – meddelte ham, at det nok ikke var en
god ide. Den 6. juni 2012 mødtes han alligevel med Troels Lund Poulsen.
De talte om sagen i den forstand, at de talte om ubehaget ved pludseligt
at være i mediernes centrum for noget ubetinget skidt. De talte om de
psykologiske mekanismer, der var knyttet til sagen, men ikke om sagens
materielle og juridiske indhold.
1610
Dokumenter og forklaringer. Sammenfatning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionens bevisvurderinger
Kapitel­11
Kommissionens­bevisvurderinger­og­­
ansvarsvurderinger
Kapitel 9 indeholder en bred fremstilling af det skriftlige materiale og de afgivne for-
klaringer. På grundlag heraf er der i kapitel 10 givet en sammenfattende fremstilling
af begivenhedsforløbet, men uden bevisvurderinger på de punkter, hvor oplysninger-
ne ikke stemmer overens.
Dette kapitel rummer kommissionens bevismæssige vurderinger af begivenheds-
forløbet i det omfang, det har betydning for de spørgsmål, som ifølge kommissoriet
skal undersøges.
Kapitlet indeholder endvidere kommissionens vurderinger til belysning af, om der
foreligger grundlag for, at det offentlige søger nogen draget til ansvar.
Om den forsigtighed, der skal udvises ved vurderingerne, henvises til kapitel 4.
11.1­ Kommissionens­bevisvurderinger
11.1.1.­­ m­der­er­sket­involvering­i­sagsbehandlingen­og­om­korrespondan-
O
cen­mv.­med­ombudsmanden
Som anført i kommissoriets pkt. 2.1 skal kommissionen undersøge og redegøre for,
i hvilket omfang personer uden for SKAT København har været involveret i SKAT
Københavns behandling af skattesagen.
Undersøgelsen retter sig kun mod personer ansat i statslige forvaltningsmyndighe-
der, jf. nærmere kapitel 1, afsnit 1.3.2.
Det er i kommissoriet forudsat, at kommissionen i forbindelse med denne undersø-
gelse også skal undersøge og redegøre for korrespondance mv. mellem myndighe-
derne og ombudsmanden i sagen, jf. kommissoriets pkt. 2.1, sidste afsnit.
Bevisvurderinger og ansvarsvurderinger
1611
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionens bevisvurderinger
Som det fremgår af kapitel 9, afsnit 9.16 og 9.17, har kommissionen og i øvrigt
også nogle af bisidderne spurgt bredt til ombudsmandssagerne. Kommissionen har
imidlertid bl.a. på baggrund af indholdet af kommissoriet afgrænset undersøgelsen
af ombudsmandssagerne således, at det, der skal undersøges, er, om der er afgivet
urigtige oplysninger til ombudsmanden, men – i givet fald – ikke, om nogen kan
drages til ansvar herfor, jf. kapitel 1, afsnit 1.3.4.
Kommissionens beskrivelse af ombudsmandssagerne i nærværende kapitel er der-
for i det væsentlige begrænset til det, som er af betydning for spørgsmålet, om der
er afgivet urigtige oplysninger til ombudsmanden.
11.1.1.1.­Inden­sagen­blev­oprettet
Den 8. juni 2010 skrev Jan Lund til Peter Møller Jensen om kontakten fra BT og
spurgte, om han ville tage sig af, at der blev kigget på sagen i SKAT København.
Erling Andersen og Peter Møller Jensen har begge forklaret, at de valgte at se tiden
an, og det kan ikke lægges til grund, at henvendelsen fra Koncerncentret var andet
end af orienterende karakter.
Det noteres, at Peter Loft allerede den 9. juni 2010 ved sine henvendelser til Ivar
Nordland og Michael Frank viste stor interesse for Stephen Kinnocks skattemæssige
forhold.
Erling Andersen har forklaret, at han den 22. juni 2010 blev ringet op af presse-
medarbejder Rikke Madsen, der oplyste, at BT ville skrive om sagen, og at det var
besluttet, at Peter Loft tog al presse. Dette undrede Erling Andersen, da det var en
sag, som ville henhøre under SKAT København, og det burde derfor være indsatsdi-
rektøren herfra (Peter Møller Jensen), der udtalte sig.
Peter Loft har forklaret, at han besluttede sig for at tage sig af henvendelserne fra
pressen, da det ikke var nogen let opgave. Det var ikke hans mening, at han skulle
udtale sig på hele koncernens vegne, men alene på Koncerncentrets vegne, og kom-
missionen finder ikke, at andet kan lægges til grund.
Det kan i øvrigt heller ikke lægges til grund, at Peter Loft i de følgende dage udtalte
sig til medierne om, hvorvidt Stephen Kinnock var skattepligtig til Danmark.
Det lægges til grund, at Troels Lund Poulsen og Peter Arnfeldt blev orienteret om
BT’s henvendelse, men det kan ikke lægges til grund, at de foretog sig noget i den
forbindelse.
1612
Bevisvurderinger og ansvarsvurderinger
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionens bevisvurderinger
11.1.1.2.­Oprettelsen­af­kontrolsag­og­brevene­den­28.­juni­2010
Den 28. juni 2010 oprettede SKAT København en kontrolsag og skrev til Stephen
Kinnock og Helle Thorning-Schmidt. Det lægges efter ordlyden af udkastet til brev
til Helle Thorning-Schmidt til grund, at brevet til hende blev sendt efter brevet til
Stephen Kinnock.
Steffen Normann Hansen har forklaret, at Peter Loft den 28. juni 2010 om morge-
nen ringede til ham og sagde, at de nu var nødt til at henvende sig til parret for at
meddele, at der ikke var nogen dialog mellem dem og SKAT København. Peter Loft
har tilsvarende forklaret, at Helle Thorning-Schmidt vist den 24. juni 2010 havde
sagt til pressen, at hun var i kontakt med SKAT, men at han forstod på Steffen Nor-
mann Hansen, at det ikke var tilfældet. Han spurgte derfor Steffen Normann Han-
sen, om man ikke på en eller anden måde kunne forhøre sig, om der var noget galt.
Steffen Normann Hansen har forklaret, at han ringede til Erling Andersen herom, og
under samtalen drøftede de også, om der kunne startes en ligningssag, inden fristen
for indgivelse af selvangivelse for 2009 udløb den 1. juli 2010. De havde en dialog
herom, og udfaldet blev, at SKAT København startede sagen op. Erling Andersen
har forklaret, at Steffen Normann Hansen tilkendegav, at Peter Loft havde den opfat-
telse, at de burde starte en kontrolsag, og det gik han med til.
Efter forklaringerne lægges det til grund, at kontrolsagen blev oprettet, og at brevet
til Stephen Kinnock – hvori SKAT København bad ham sende en række oplysninger
for at få fastlagt, om han havde taget ophold her i landet – blev sendt på foranled-
ning af Koncerncentret.
Det fremgår af Erling Andersens mails den 28. juni 2010 kl. 15.05 og 17.07, at et
udkast til brev til Helle Thorning-Schmidt – om at man ikke havde registreret en
henvendelse – blev forelagt Steffen Normann Hansen.
Erling Andersen har forklaret, at Steffen Normann Hansen sidst på eftermiddagen
ringede igen og sagde, at Helle Thorning-Schmidt havde sagt til pressen, at parret
var i dialog med SKAT. Steffen Normann Hansen sagde direkte, at ministeren ikke
mente, at hun skulle have lov til at slippe af sted med det. Peter Loft havde sagt, at
SKAT København måtte skrive til Helle Thorning-Schmidt, at de ikke kendte noget
til en henvendelse. Det var han – Erling Andersen – meget imod, men han lod sig
overtale.
Steffen Normann Hansen har forklaret, at han ikke erindrer, at han sagde, at mini-
steren ikke mente, at Helle Thorning-Schmidt skulle have lov til at slippe af sted med
det, og han har ikke talt med ministeren eller Peter Loft herom.
Bevisvurderinger og ansvarsvurderinger
1613
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionens bevisvurderinger
Det lægges til grund, også efter indholdet af de to nævnte mails, at brevet til Hel-
le Thorning-Schmidt blev sendt på foranledning af Koncerncentret, og at Erling
Andersen, for så vidt angår dette brev, selv havde en betydelig uvilje imod det.
Efter forklaringerne kan det ikke lægges til grund, at Troels Lund Poulsen eller
Peter Arnfeldt var involveret i, at kontrolsagen blev oprettet, og at der blev skrevet
de nævnte breve.
11.1.1.3.­­ vervejelserne­i­Koncerncentret­om­skatterådsbehandling­og­samtidig­
O
ligning
Det fremgår af Else Veggerby Christoffersens mail af 29. juni 2010 til Birgitte Chri-
stensen, at Frode Holm ville indsende en anmodning om bindende svar for Stephen
Kinnock. Han så gerne, at sagen kom på Skatterådets møde den 24. august 2010,
og Else Veggerby Christoffersen, der var chef for Skatterådskontoret, vurderede,
at anmodningen ville være så principiel, at den skulle for Skatterådet. Dagen efter
meddelte Frode Holm dog, at han havde fået brevet til Stephen Kinnock og nu over-
vejede, om der var behov for et bindende svar.
Birgitte Christensen orienterede Steffen Normann Hansen herom, og han foreslog,
at de tog et møde om den samlede behandling af sagen.
Den 1. juli 2010 sendte Else Veggerby Christoffersen et notat om bindende svar til
Birgitte Christensen, der skrev tilbage, om der var fortilfælde for eller uddybende
tekst om afvisning i tilfælde af, at der pågik kontrol af en disposition, der var stillet
spørgsmål om. Else Veggerby Christoffersen svarede, at det var der ikke, men henvi-
ste bl.a. til, at ordningen om bindende svar byggede på en forudsætning om, at der
ikke foretoges kontrol af oplysningerne. Birgitte Christensen sendte denne mail og
notatet til Steffen Normann Hansen.
Birgitte Christensen sendte den 2. juli 2010 også mailen og notatet til Peter Arn-
feldt. Hun bemærkede, at det ville være Skatterådet selv, der traf afgørelsen om
afvisning efter indstilling fra sekretariatet.
Samme dag skrev Peter Arnfeldt til Steffen Normann Hansen og spurgte, om man
kunne forestille sig, at sagen kom for Skatterådet den 24. august 2010, når der kørte
en ligningssag. Steffen Normann Hansen svarede, at han havde aftalt med kontor-
chefen for Skatterådskontoret, at ligningssagen skulle afsluttes, inden en anmodning
om bindende svar kunne komme i Skatterådet. Hvis der kom en sådan anmodning,
var det aftalt, at de afviste at svare, indtil ligningssagen var afgjort. Steffen Normann
Hansen bemærkede yderligere: ”Vi kan selvfølgelig risikere, at Skatterådet selv insi-
1614
Bevisvurderinger og ansvarsvurderinger
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionens bevisvurderinger
sterer på at tage sagen op, men det kan ikke nås til august mødet, og så er vi færdige
med ligningssagen”.
Der kom ikke en anmodning om bindende svar, men forløbet viser, at Steffen Nor-
mann Hansen gjorde sig overvejelser om, hvorledes det kunne undgås, at Skatterå-
det kom til at tage stilling til en anmodning om bindende svar, inden ligningssagen
var afsluttet.
Kommissionen noterer sig endvidere Steffen Normann Hansens brug af ”vi” i bl.a.
denne korrespondance.
Det kan ikke lægges til grund, at Troels Lund Poulsen, Peter Arnfeldt eller Peter Loft
var involveret i disse overvejelser.
11.1.1.4.­Pressemeddelelsen­den­1.­juli­2010
Den 1. juli 2010 bragte Ekstra Bladet en artikel med overskriften ”Stort skattesmæk
til Helles mand”. Det fremgik heraf, at Helle Thorning-Schmidt dagen før havde op-
lyst, at Stephen Kinnock ville betale skat i Danmark fra og med 2009.
Samme dag blev der udsendt en pressemeddelelse, hvori Erling Andersen udtalte
bl.a., at han ikke kunne udtale sig om den konkrete sag, men at de ville se på de
indsendte oplysninger, og at sagsgangen ville fortsætte uændret.
Af de foreliggende oplysninger fremgår, at det var Peter Lofts forslag, at der skulle
udsendes en pressemeddelelse, og at teksten blev formuleret i Koncerncentret efter
et konkret forslag fra Peter Loft. Det lægges endvidere til grund, at Erling Andersen
ikke selv havde forestillet sig, at der skulle udsendes en pressemeddelelse, men at
han accepterede dette.
Der er ikke grundlag for at antage, at Troels Lund Poulsen eller Peter Arnfeldt deltog
i overvejelserne om, at der skulle udsendes en pressemeddelelse, men det fremgår
af en mail fra Peter Loft, at de skulle tages ”i ed”, inden den blev udsendt.
11.1.1.5.­­ Helles­dobbeltspil”­og­korrespondancen­mellem­Steffen­Normann­
”
Hansen­og­Jan­Lund
Den 29. juli 2010 skrev BT i en artikel med ovennævnte overskrift, at Helle Thor-
ning-Schmidt enten løj for vælgerne eller Justitsministeriet. Hun havde tidligere
udtalt, at Stephen Kinnock opholdt sig langt under halvdelen af tiden i Danmark,
men havde i en mail til Justitsministeriet om Stephen Kinnocks køb af en del af
Bevisvurderinger og ansvarsvurderinger
1615
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionens bevisvurderinger
hendes ejendom i København oplyst, at han var her i landet hver weekend fra fredag
til mandag.
Steffen Normann Hansen videresendte samme dag artiklen til Jan Lund med be-
mærkningen: ”Det ser ikke så godt ud for dem”.
Senere på dagen skrev Steffen Normann Hansen til Jan Lund bl.a.: ”Det er vigtigt
nu, at vi tager os tid til at undersøge sagen ordentligt også de år tilbage, som vi kan
tillade os at gå. Om nødvendigt må vi gøre brug af de oplysninger, som de har afgi-
vet til JM. Jeg har foreslået Peter Loft, at sagsbehandlerne i Kbh. mødes med gode
jurister fra Jura og samfund inden vi tager endelig stilling til sagen. Men først skal
alle oplysninger på bordet, og de skal have mulighed for at forklare sig på et møde.
Dette møde skal vi i givet fald være fuldt forberedte på”.
Den 30. juli 2010 skrev Steffen Normann Hansen til Jan Lund efter yderligere om-
tale af sagen i medierne: ”Vi skal godt nok holde tungen lige i munden. I princippet
har de jo ikke oplyst noget forkert til os endnu, medmindre selvangivelsen er forkert.
Pressen og politikerne går i selvsving over hendes udtalelser til pressen. Der er godt
du er i løbende dialog med Peter”. Peter er Peter Møller Jensen.
Steffen Normann Hansen har forklaret, at Jan Lund var hans stedfortræder, da han
tog på ferie. Han havde en dialog med Jan Lund om, hvad der var vigtigt i sagen, og
hvad der kunne være vigtigt at give videre til dem, der behandlede sagen. Det var
regionen, som om nødvendigt skulle gøre brug af oplysningerne til Justitsministeri-
et. Det var et råd fra Koncerncentret til regionen. Det var også regionen, som skulle
holde tungen lige i munden.
De nævnte mails og Steffen Normann Hansens forklaring viser, at Steffen Norman
Hansen gjorde sig detaljerede overvejelser om, hvorledes SKAT København skulle
gribe sagsbehandlingen an, og at det var meningen, at overvejelserne skulle bringes
videre til SKAT København. Det fremgår også, at Steffen Normann Hansen mente,
at Koncerncentret selv skulle bringe på bane, at sagsbehandlerne skulle mødes med
”gode jurister” fra Koncerncentrets Jura og Samfundsøkonomi.
Det kan ikke lægges til grund, at Troels Lund Poulsen, Peter Arnfeldt eller Peter Loft
var involveret i korrespondancen mellem Steffen Normann Hansen og Jan Lund.
1616
Bevisvurderinger og ansvarsvurderinger
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionens bevisvurderinger
11.1.1.6.­Mailen­om,­at­regeringen­helst­ikke­skulle­involvere­sig
Den 1. og 2. august 2010 oplyste flere medier, at den 1. august 2010 var sidste frist
for Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnock til at aflevere dokumentation for
Kinnocks opholdsdage i Danmark.
Steffen Normann Hansen foreslog i den forbindelse, at der skulle udsendes en pres-
semeddelelse, som skulle gå på, at SKAT skulle have ro til at behandle sagen.
Mandag den 2. august 2010 kl. 19.51 skrev Jan Lund til Steffen Normann Hansen,
at han ville sørge for at der blev udarbejdet et udkast til pressemeddelelse. Kl. 19.56
svarede Steffen Normann Hansen: ”Fint. Jeg har aftalt med Erling at det bliver en
SKM meddelelse. Det er vigtigt at vi får den klar til onsdag. Regeringen mødes tors-
dag og fredag og vi skal helst ikke have drm til at involvere os”.
Steffen Normann Hansen har forklaret, at der sidst skulle have stået: ”og vi skal helst
ikke have dem til at involvere sig”. Han har samtidig forklaret, at bemærkningen
om, at regeringen ikke skulle involvere sig, står helt for hans egen regning og ser
fuldstændig tåbelig ud. Han havde ikke overvejet, at regeringen på nogen som helst
måde ville involvere sig.
Mailen er efter det foreliggende ikke tillagt nogen betydning.
11.1.1.7.­Mødet­den­10.­august­2010­(første­møde)
Erling Andersen tog initiativet til mødet. Han har forklaret herom, at han valgte at
orientere Peter Loft for at vise, at han havde styr på sagsbehandlingen. Alene han
og Peter Loft deltog i mødet, der blev holdt i Koncerncentret.
Efter Peter Loft og Ivar Nordlands forklaringer lægges det til grund, at Erling
Andersen på mødet udleverede et ”Internt notat” om sagens oplysninger, som Søren
Hansen havde udarbejdet og i øvrigt ajourførte under sagsbehandlingen.
På mødet orienterede Erling Andersen om sagsbehandlingen, og han og Peter Loft
talte om, at det var en sag, hvor det var særligt vigtigt, at der ikke blev begået fejl.
Erling Andersen og Peter Loft talte også om forskellige enkeltelementer i sagen. Det
kan lægges til grund, at de talte om, at det var en tilflyttersag. Erling Andersen har
forklaret, at de yderligere talte om kravet om, at man ikke (uden at ifalde skatte-
pligt) måtte arbejde her i landet. Peter Loft har forklaret, at de tillige talte om, at der
i Københavns Kommune havde været en fejlagtig registrering af Stephen Kinnock
frem til 2006.
Bevisvurderinger og ansvarsvurderinger
1617
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionens bevisvurderinger
Det blev endvidere aftalt, at Peter Loft senest tre dage før, at agterskrivelsen skulle
udleveres, ville blive orienteret med henblik på at orientere ministeren og udarbejde
et presseberedskab.
Det lægges til grund, at det var Erling Andersen, der bragte de nævnte enkeltele-
menter i sagen op. Det er usikkert, om det skete for at orientere, for at få tilslutning
til regionens synspunkter, for at få vejledning eller af anden grund.
På mødet blev det besluttet, at de den 13. august 2010 skulle mødes igen for at
drøfte forskellige aspekter lidt nærmere. I mødet skulle Lisbeth Rasmussen og Ivar
Nordland også deltage. Erling Andersen har forklaret, at det var Peter Loft, der tog
initiativet til dette møde. Peter Lofts forklaring må forstås således, at han og Erling
Andersen havde et fælles ønske om at holde et yderligere møde. Det kan efter det
foreliggende ikke lægges til grund, at det var Peter Loft, der tog initiativet til mødet.
Peter Loft har i øvrigt forklaret, at de på mødet bl.a. skulle drøfte betydningen af
at arbejde her i landet, og at han gerne ville have en medarbejder med, som kunne
sige, om det lød som den rigtige vej at gå, for det var han ikke i stand til.
Det kan ikke lægges til grund, at Troels Lund Poulsen, Peter Arnfeldt eller Steffen
Normann Hansen var involveret i mødet.
11.1.1.8.­Mødet­den­13.­august­2010­(andet­møde)
I mødet, der fandt sted i Koncerncentret, deltog som nævnt Peter Loft, Ivar Nord-
land, Erling Andersen og Lisbeth Rasmussen. Der blev ikke udvekslet papirer.
På mødet orienterede Erling Andersen om, at Stephen Kinnocks skattepligt til Dan-
mark var ophørt i 1999, at Stephen Kinnocks ophold her i landet efter de foreløbige
opgørelser ikke oversteg 180 dage årligt, og at han efter de da indhentede oplysnin-
ger ikke havde udført arbejde i noget videre omfang.
Som forklaret af Peter Loft lægges det til grund, at de talte om, at afgørelsen skulle
kunne holde til et ”hvilket som helst tryk”, og at den ville blive udsat for et meget
voldsomt tryk fra mange sider.
Efter forklaringerne og det i øvrigt oplyste, arbejdede SKAT København fra tidligt i
august 2010 ud fra den forudsætning, at parret ville udlevere afgørelsen til pressen.
Erling Andersen har forklaret, at denne problemstilling løbende blev drøftet med
Peter Loft.
1618
Bevisvurderinger og ansvarsvurderinger
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionens bevisvurderinger
Efter indholdet af Ivar Nordlands noter fra mødet og Nordlands forklaring lægges
til grund, at Erling Andersen redegjorde for, at man undersøgte året 2007 og frem,
nogle forhold om et sommerhus her i landet, lejligheden i London og Stephen Kin-
nocks opholdsdage i Danmark. Det lægges endvidere til grund, at Peter Loft i relati-
on til kontrollen af oplysningerne sagde, at det var vigtigt at gå ”helvedes dybt ned”.
Ivar Nordland har forklaret, at Peter Loft under mødet sagde, at Stephen Kinnock
måtte være skattepligtig til Danmark på grund af centrum for livsinteresser. Han
– Ivar Nordland – svarede, at centrum for livsinteresser ikke var relevant. Peter
Loft spurgte, om man så ikke kunne indfortolke centrum for livsinteresser i dansk
skattepligt. Det afviste Lisbeth Rasmussen og han. Det ville være en praksisændring,
og oppositionslederen var næppe den første, man skulle lave en praksisændring
på. Peter Loft fortsatte, om de så ikke kunne skrive, at Stephen Kinnock ikke var
skattepligtig her i landet, men havde centrum for livsinteresser her. De svarede, at
det kunne man ikke.
Peter Loft har bestridt, at han har spurgt som anført. Erling Andersen har forklaret,
at han ikke kan erindre, at der skulle have været en ordveksling, hvorunder Peter
Loft skulle have sagt, at Stephen Kinnock måtte være skattepligtig på grund af cen-
trum for livsinteresser. Han husker intet om, at Peter Loft skulle have sagt, om man
så ikke kunne indfortolke dette i dansk skattepligt. Ordvekslingen om, at det ville
være en praksisændring, erindrer han ikke, men de talte sammen i en times tid,
og ordvekslingen kan sagtens have været der. Lisbeth Rasmussen har ikke forklaret
herom, og der er intet anført herom i hendes dagbogsnotater.
Herefter kan det ikke lægges til grund, at Peter Loft har udtalt sig som forklaret af
Ivar Nordland.
Det kan heller ikke lægges til grund, at Helle Thorning-Schmidts skatteforhold i for-
bindelse med flytning i 1999 blev drøftet. Notatet herom blev efter det oplyste først
fundet frem i Koncerncentret den 27. august 2010.
Samlet må det lægges til grund, at drøftelserne på mødet gik ganske tæt på SKAT
Københavns behandling af sagen. Drøftelserne på mødet rettede sig ikke alene mod
regler og praksis, som havde betydning for sagens afgørelse, men angik i høj grad
også faktum i sagen og måden, som sagen blev oplyst på.
Det kan ikke lægges til grund, at Troels Lund Poulsen, Peter Arnfeldt eller Steffen
Normann Hansen var involveret i mødet.
Bevisvurderinger og ansvarsvurderinger
1619
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionens bevisvurderinger
Troels Lund Poulsen og Peter Loft er blevet spurgt flere gange om, hvorvidt Peter
Loft orienterede ministeren om møderne med SKAT København og i givet fald hvor-
dan. Forklaringerne sammenfattes i det følgende.
Troels Lund Poulsen har forklaret, at han på et tidspunkt i løbet af august 2010 blev
orienteret om, at der var en dialog med SKAT København om nogle principielle
spørgsmål. Han fik kopi af agterskrivelsen til Stephen Kinnock den 16. september
2010 og mener ikke, at han forinden havde fået en indikation af, i hvilken retning
afgørelsen ville gå.
Peter Loft har forklaret, at han efter hvert møde – i hvert fald de sidste fire, og han
tror også det første – orienterede Troels Lund Poulsen om sagens tilrettelæggelse.
I hvert fald efter andet møde (den 13. august 2010) orienterede han ministeren
om, at det var en potentiel tilflyttersag, og at de foreløbige opgørelser tydede på,
at Stephen Kinnock ikke havde været i Danmark 180 dage årligt. Ministeren havde
således fra midten af august vidst, at det så ud til, at det ville ende med, at Stephen
Kinnock ikke var skattepligtig til Danmark. Han tror ikke, at han gik i detaljer, men
han orienterede løbende efter de følgende møder.
Peter Loft har også forklaret, at Troels Lund Poulsen spurgte ham en del gange,
hvorledes Stephen Kinnock kunne opholde sig i Danmark mindre end 180 dage
årligt, når parret til Justitsministeriet og flere ugeblade havde udtalt sig, som det var
sket. De første gange havde han stået imod. Da ministeren spurgte igen, fortalte han,
at det kunne hænge sammen med den oplysning, som de havde fået fra parrets egen
repræsentant, om Stephen Kinnocks seksuelle orientering.
Han vil skyde på, at han har været hos Troels Lund Poulsen med konkrete, faktuelle
og juridiske orienteringer af stigende intensitet de 5 gange, hvor der var møder,
men sagen er blevet drøftet flere gange end det. Han fortalte herunder ministeren,
at han ret indgående havde drøftet med Erling Andersen, at det var vigtigt, at hver
en sten blev vendt.
Han har ikke indtryk af, at oplysningerne om sagen og sagens karakter gav mini-
steren anledning til overvejelser om, hvorvidt han skulle gøre noget. Det var i prin-
cippet ren envejskommunikation. Han orienterede, og han forventede ikke – og fik
heller ikke – nogen reaktion.
Troels Lund Poulsen kom ikke som sådan med bemærkninger om sin stilling til
sagen. Det, som ministeren sagde, og det ændrede sig ikke under forløbet, var: ”Nå,
sådan falder sagen ud, og det kan ikke være anderledes”, og ”Men det undrer mig,
1620
Bevisvurderinger og ansvarsvurderinger
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionens bevisvurderinger
fordi der er de der oplysninger til Justitsministeriet og forskellige blade, så det over-
rasker mig, at I kommer til det resultat”.
Han og Troels Lund Poulsen diskuterede ikke hans – Peter Lofts – rolle i forhold
til SKAT København, herunder hans deltagelse i møderne. Han kan huske, at han
en gang sagde for sjov til ministeren, at ministeren lige måtte huske, at det her var
Danmark og ikke Rusland, hvor der var en eller anden oligark, der sad i fængsel,
angiveligt på grund af skattesvig, men formentlig mere fordi, at han var uenig med
præsident Putin.
Peter Loft har korrigeret forklaringen således, at han ikke er sikker på, at han orien-
terede Troels Lund Poulsen om mødet den 13. september 2010 (femte møde), men
ministeren må efter mødet være blevet orienteret om, at agterskrivelsen kom den
16. september 2010.
Troels Lund Poulsen har supplerende forklaret, at han vil afvise, at Peter Loft har
holdt ham løbende opdateret om møderne. Han kan ikke huske, hvornår han blev
klar over, at der blev holdt møder mellem Koncerncenteret og SKAT København,
men det var måske i slutningen af august 2010. Han husker, at han bl.a. blev ori-
enteret om den bemandingsmæssige situation, og hvordan sagsbehandlingen blev
grebet an. Han kan ikke genkalde sig, at han blev orienteret om, at man talte dage
og så på kreditkortoplysninger.
Han mener fortsat ikke, at han, inden han fik agterskrivelsen den 16. september
2010, havde fået en indikation af, i hvilken retning afgørelsen ville gå.
Kommissionen lægger efter Peter Lofts detaljerede forklaring, der efter sagens ka-
rakter og de i øvrigt foreliggende oplysninger forekommer særdeles sandsynlig, til
grund, at Peter Loft har orienteret Troels Lund Poulsen om mødet den 13. august
2010 – og i øvrigt også om det tredje og fjerde møde, jf. nedenfor – som forklaret
af Peter Loft.
Kommissionen noterer sig, at Troels Lund Poulsen efter Peters Lofts forklaring viste
væsentlig interesse for et afgørende punkt for udfaldet af sagen – Stephen Kinnocks
opholdsdage i Danmark – mens sagen verserede i SKAT København.
11.1.1.9.­Ivar­Nordlands­opringning­til­Erling­Andersen
Efter forklaringerne afgivet af Ivar Nordland og Erling Andersen lægges det til grund,
at Ivar Nordland efter mødet den 13. august 2010 ringede til Erling Andersen og
Bevisvurderinger og ansvarsvurderinger
1621
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionens bevisvurderinger
sagde, at han var enig med SKAT København i, hvordan sagen skulle bedømmes,
ligesom han sagde, at det var SKAT København, der bestemte.
Det lægges også til grund som forklaret af Ivar Nordland, at forløbet af mødet havde
haft en sådan karakter, at Ivar Nordland fandt anledning til at ringe til Erling Ander-
sen med nævnte tilkendegivelser.
11.1.1.10.­­ eter­Lofts­udlevering­den­16.­august­2010­af­presseklip­til­Erling­
P
Andersen
I forbindelse med et møde den 16. august 2010 uden sammenhæng med sagen ud-
leverede Peter Loft nogle presseklip om sagen til Erling Andersen. Presseklippene
var samlet af Peter Arnfeldt, der havde afleveret dem til Troels Lund Poulsen, som
igen havde afleveret dem til Peter Loft og bedt ham om, at der blev lavet et presse-
beredskab.
Det lægges som forklaret af Peter Loft til grund, at han gav et sæt af presseklippene
til Erling Andersen, idet han sagde bl.a.: ”Gider I øje det her igennem og lave sådan
en slags presseberedskab ud fra betragtningen, at det nok er argumenter af denne
karakter, vi vil blive mødt med, når afgørelsen til sin tid falder”.
Det kan ikke lægges til grund, at Troels Lund Poulsen, Peter Arnfeldt eller Steffen
Normann Hansen var involveret i, at presseklippene blev udleveret til Erling Ander-
sen.
Lisbeth Rasmussen udarbejdede et notat med kommentarer, som findes i en første
og anden version af henholdsvis den 31. august og den 13. september 2010. Som
det fremgår af afsnittene 11.1.1.13 og 11.1.1.17 nedenfor, modtog Koncerncentret
første version på et møde den 1. september 2010 og fik anden version bragt den 14.
september 2010.
11.1.1.11.­Peter­Lofts­udtalelse­til­Politiken­den­22.­august­2010
Ifølge en artikel i avisen skulle Peter Loft have udtalt bl.a.: ”Der er vandtætte skotter
mellem os og i dette tilfælde SKAT København, og hvis nogen er utilfreds, kan de
desuden gå til Landsskatteretten. Jeg har bestræbt mig på ikke at bære brænde til
bålet, men det ville være forkert, hvis Skatteministeriet slet ikke måtte udtale sig
om de generelle skatteregler. Men vi skal holde os langt væk fra den konkrete sag,
som jeg ikke kender”.
1622
Bevisvurderinger og ansvarsvurderinger
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionens bevisvurderinger
Peter Loft har forklaret, at han nok tog munden lidt for fuld med de sidste ord om,
at han ikke kendte den konkrete sag.
Det lægges til grund, at Peter Loft er refereret korrekt i avisen, og at udtalelsen om,
at han ikke kendte sagen, er urigtig.
11.1.1.12.­­ KAT­Københavns­møde­den­30.­august­2010­med­Jura­og­Sam-
S
fundsøkonomi
I mødet, der blev afholdt hos SKAT København, deltog fra regionen Lisbeth Rasmus-
sen, Hanne Dahl Kofod og Søren Hansen og fra Koncerncentret, Jura og Samfunds-
økonomi Carsten Vesterø, Michael Frank og Erik Jørgensen.
Afholdelse af et møde havde været drøftet mellem Koncerncentret og SKAT Køben-
havn gennem længere tid. Det omtales bl.a. af Steffen Normann Hansen i mailen af
29. juli 2010 til Jan Lund, der er citeret ovenfor i afsnit 11.1.1.5.
Samme dag – den 29. juli 2010 – skrev Peter Møller Jensen til Winnie Jensen, at
det var besluttet, at Jura og Samfundsøkonomi skulle kvalitetssikre sagens endelige
afgørelse. Peter Møller Jensen har forklaret, at han selv traf denne beslutning, og
at det ikke var en tilkendegivelse om, at det ikke var SKAT København, der skulle
træffe afgørelsen helt solo.
Bl.a. den 4. august 2010 var der yderligere drøftelser herom. Det lægges til grund
som forklaret af Erling Andersen, at Peter Loft, Steffen Normann Hansen og han
var enige om, at sagen skulle vende Jura og Samfundsøkonomi, inden den skulle
afgøres, således at de fik ”spillet bold” med denne enhed. Han har videre forklaret,
at der i feriedagene kom lidt ”kluntethed” i det. Jura og Samfundsøkonomi skulle
ikke ind i sagsbehandlingen på nogen måde, og mødet skulle holdes, når SKAT Kø-
benhavn var klar til det.
Der blev ikke udleveret materiale på mødet, men Lisbeth Rasmussen gav nogle
faktuelle oplysninger fra sagen, herunder antallet af Stephen Kinnocks opholdsdage
her i landet.
Efter de afgivne forklaringer og de interne referater, som SKAT København og Jura
og Samfundsøkonomi udarbejdede, lægges det til grund, at drøftelserne på mødet
rettede sig mod regler og praksis, som havde betydning for sagens afgørelse. Det
var ikke inden mødet aftalt, hvad der skulle drøftes. Det lægges til grund, at det var
Lisbeth Rasmussen, der førte ordet, og at mødedeltagerne konstaterede, at de var
enige.
Bevisvurderinger og ansvarsvurderinger
1623
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionens bevisvurderinger
Det bemærkes, at der således var enighed om, at 180-dagesreglen kunne udnyttes
år efter år, selvom det i en skatterådsafgørelse fra 2007 var antaget, at der var en
begrænsning på 2-3 år.
Peter Loft blev orienteret om mødet ved en forelæggelse af 1. september 2010 ved-
lagt Jura og Samfundsøkonomis interne referat.
Det kan ikke lægges til grund, at Troels Lund Poulsen eller Peter Arnfeldt var invol-
veret i mødet eller efterfølgende blev orienteret om drøftelserne på mødet.
11.1.1.13.­Mødet­den­1.­september­2010­(tredje­møde)
Erling Andersen tog initiativet til dette møde, der blev afholdt i Koncerncentret.
I mødet deltog Peter Loft, Steffen Normann Hansen, Erling Andersen og Lisbeth
Rasmussen.
På mødet udleverede Erling Andersen og Lisbeth Rasmussen et udkast til agterskri-
velse af ”x. september 2010”, skemaer med opholdsdage, presseklipnotatet og mu-
ligvis også notatet om beskatning af løn fra British Council. Det lægges som forklaret
til grund, at det alene var Erling Andersen og Lisbeth Rasmussens afgørelse, at de
havde taget materialet med.
Peter Loft udleverede notatet ”Stephen Kinnock og spørgsmålet om eventuel be-
skatning i Danmark”. Det lægges til grund, at Simon Andersen den 31. august 2010
havde sendt dette notat til Peter Arnfeldt, som samme dag udleverede det til Troels
Lund Poulsen. Dagen efter gav ministeren notatet til Peter Loft.
På mødet orienterede Erling Andersen om status på sagen.
Efter Peter Lofts forklaring lægges det til grund, at han ”blev ved med” at påtage
sig rollen som den, der stillede alle de spørgsmål, som han gik ud fra, at pressen,
kommentatorer, rådgivere og andre ville stille: ”Kan I nu garantere det?”, ”Har I nu
været grundige nok?”.
Peter Loft har videre forklaret, at det faglige, det materielle og det juridiske stod
SKAT København for, medens han stod for det mere udadvendte – hvordan man fik
det landet, uden at SKAT København blev kritiseret sønder og sammen.
På mødet gennemgik de udkastet til agterskrivelse, og Peter Loft har forklaret, at
han gik tekstmæssigt ret tæt på. Det fremgår også af Erling Andersen og Lisbeth
Rasmussens forklaringer og sidstnævntes noter på sit eksemplar af agterskrivelsen.
1624
Bevisvurderinger og ansvarsvurderinger
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionens bevisvurderinger
Det lægges til grund, at Peter Loft bl.a. foreslog, at det skulle med, at Helle Thor-
ning-Schmidt havde kunnet udnytte Stephen Kinnocks fradrag. Han foreslog samti-
dig, at det skulle skrives, at det beroede på en myndighedsfejl, og at fejlen var 100%
undskyldelig fra skatteyders side.
Efter forklaringerne lægges det til grund, at Peter Loft ikke gav udtryk for, at udka-
stet til agterskrivelse burde have haft en anden konklusion.
Under mødet udleverede Peter Loft som nævnt notatet ”Stephen Kinnock og spørgs-
målet om eventuel beskatning i Danmark”. I notatet anføres bl.a., at samlet set
kan det gøres gældende, at Stephen Kinnock har bolig i Danmark, at han har sine
personlige livsinteresser i Danmark, og at hans ”ophold på ferie” i Danmark ikke
har midlertidig karakter. Det fremgår ikke, hvem der har skrevet notatet, og det kan
ikke lægges til grund, at Peter Loft havde kendskab hertil.
Det lægges til grund, at Peter Loft gav notatet til Erling Andersen med en bemærk-
ning om, at SKAT København kunne gennemgå det. Det kan ikke lægges til grund,
at det skete efter anmodning fra Troels Lund Poulsen eller Peter Arnfeldt.
Det bemærkes, at Erling Andersen på mødet orienterede Peter Loft og Steffen Nor-
mann Hansen om Frode Holms oplysning om Stephen Kinnocks seksuelle oriente-
ring, jf. nærmere nedenfor i afsnit 11.1.2.1.
Samlet lægges det til grund, at drøftelserne også på dette møde gik meget tæt på
sagsbehandlingen.
Mødet var ikke kommet i stand, fordi SKAT København var stødt på konkrete pro-
blemstillinger, som man søgte vejledning om, og Erling Andersen eller Lisbeth Ras-
mussen stillede heller ikke på mødet sådanne spørgsmål til Koncerncentret. Drøf-
telserne rettede sig kun i begrænset omfang mod regler og praksis, som havde
betydning for sagens afgørelse, men angik reelt alle sagens elementer, herunder i
enkeltheder udformningen af agterskrivelsen.
Kommissionen noterer sig endvidere, at Peter Loft videregav notatet ”Stephen Kin-
nock og spørgsmålet om eventuel beskatning i Danmark” til Erling Andersen med
den nævnte bemærkning uden at kende dets oprindelse og med viden om, at notatet
byggede på en forkert præmis om, at der var tale om en fraflytningssag.
Det kan ikke lægges til grund, at Troels Lund Poulsen eller Peter Arnfeldt var invol-
veret i mødet.
Bevisvurderinger og ansvarsvurderinger
1625
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionens bevisvurderinger
Det lægges til grund, at Peter Loft efterfølgende orienterede Troels Lund Poulsen
om mødet. Der henvises herved til bemærkningerne ovenfor under afsnit 11.1.1.8.
11.1.1.14.­Mødet­den­3.­september­2010­(fjerde­møde)
Mødet blev holdt i Koncerncentret og havde samme deltagere som mødet den 1.
september 2010.
På mødet udleverede Peter Loft et notat på to sider, som han selv havde udarbejdet.
Det lægges til grund, at Erling Andersen og Lisbeth Rasmussen på ny orienterede
om sagen, og at de herunder fik udleveret de to sider. Som forklaret af Lisbeth Ras-
mussen lægges det til grund, at Peter Loft præsenterede papiret som en liste, som
han havde lavet, og som de kunne bruge, som de havde lyst. Peter Loft fortalte ifølge
hendes forklaring, at han syntes, at det var godt for ham selv at få det repeteret og
gennemgået, så han vidste, hvor de var henne, og hvor han selv var henne.
Notatet gav ikke anledning til ændringer i agterskrivelsen.
Efter forklaringerne lægges det til grund, at Helle Thorning-Schmidt og Stephen
Kinnocks lejlighed i London blev drøftet. Peter Loft har selv forklaret, at han mener,
at han på baggrund af presseforlydender om, at parret havde en lejlighed i London,
spurgte, om de vidste, hvad det gik ud på. Han havde af Peter Arnfeldt fået at vide, at
en avis havde sat sig for at finde lejligheden. Det kan ikke lægges til grund, at Peter
Loft på dette møde eller på andet tidspunkt bad om at få skøde eller prioriteter på
lejligheden.
Også på dette møde var man således tæt på SKAT Københavns sagsbehandling.
På mødet blev det aftalt, at de skulle mødes igen, når SKAT København var klar med
agterskrivelsen.
Erling Andersen har forklaret, at han efter mødet drøftede med Lisbeth Rasmussen,
hvad der var gang i. De var ret overbeviste om, at Peter Loft ikke af egen drift udviste
så stor aktivitet, som han gjorde under møderne 1. og 3. september 2010. De troe-
de, at nogen bad ham om at være aktiv. Lisbeth Rasmussen har tilsvarende forklaret,
at der måtte være et eller andet, der klemte, men det kom ikke frem, hvad det var.
Det bemærkes hertil, at kommissionen efter de foreliggende oplysninger ikke finder,
at det kan lægges til grund, at Troels Lund Poulsen eller Peter Arnfeldt var involveret
i mødet den 3. september 2010.
1626
Bevisvurderinger og ansvarsvurderinger
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionens bevisvurderinger
Det lægges til grund, at Peter Loft efterfølgende orienterede Troels Lund Poulsen
om mødet. Der henvises til bemærkningerne ovenfor under afsnit 11.1.1.8.
11.1.1.15.­Mødet­den­7.­september­2010­mellem­Peter­Loft­og­Karsten­Dybvad
Peter Loft og Karsten Dybvad havde et møde denne dag, men det kan efter deres
forklaringer ikke lægges til grund, at det drejede sig om skattesagen, eller at de i
øvrigt drøftede sagen.
Det kan i det hele taget ikke lægges til grund, at Statsministeriet, herunder Lars
Løkke Rasmussen, har involveret sig i sagens behandling.
11.1.1.16.­Mødet­den­13.­september­2010­(femte­møde)
Mødet blev holdt i Koncerncentret, og mødedeltagerne var igen Peter Loft, Steffen
Normann Hansen, Erling Andersen og Lisbeth Rasmussen.
Det må antages, at Erling Andersen og Lisbeth Rasmussen havde et nyt udkast til ag-
terskrivelse med. På mødet var endvidere to håndskrevne tekster fremme – ”de fire
linjer” skrevet af Peter Loft og en kortere tekst skrevet af Steffen Normann Hansen.
Efter forklaringerne lægges det til grund, at Peter Loft skrev de nævnte linjer lige
inden mødet, og at Steffen Normann Hansen skrev sine linjer kort efter. På mødet
præsenterede Peter Loft sit tekstforslag for Erling Andersen og Lisbeth Rasmussen.
Han sagde ifølge sin egen forklaring, at han syntes, det ville styrke afgørelsen, hvis
man havde denne indledende opsummering af, hvad det var, SKAT København hav-
de bygget sin afgørelse på.
Der er enighed om, at Erling Andersen og Lisbeth Rasmussen udtalte sig imod, at
teksten skulle med. Peter Loft har forklaret, at de spurgte, om det ikke allerede stod
i agterskrivelsen. De spurgte også til, hvad der lå i den sidste linje, som han prøvede
at forbedre. Steffen Normann Hansen skrev også en tekst, og han – Peter Loft – tro-
ede, at de blev enige om, at denne tekst skulle med i agterskrivelsen.
Steffen Normann Hansen har afgivet en tilsvarende forklaring. Han har dog forkla-
ret, at Erling Andersen også sagde, at han syntes, at formuleringen gik for tæt på.
Han – Steffen Normann Hansen – kunne ikke se, hvilken tekst de andre kiggede på.
Erling Andersen har forklaret, at han og Lisbeth Rasmussen fandt teksten fuldstæn-
dig ufornøden. Linjerne antydede endvidere noget med familiemæssige forhold, mu-
ligvis centrum for livsinteresser, som ikke havde betydning i en tilflyttersag. Endelig
Bevisvurderinger og ansvarsvurderinger
1627
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1630.png
Kommissionens bevisvurderinger
mente han, at linjerne hentydede til oplysningerne om Stephen Kinnocks seksuelle
orientering. Han mente ikke, at de drøftede de linjer, som Steffen Normann Hansen
havde skrevet. Det endte med, at han gik med til at tage linjerne med og vurdere,
om de skulle skrives ind i agterskrivelsen.
Lisbeth Rasmussen har givet en tilsvarende forklaring.
Efter forklaringerne er det således usikkert, hvorledes Erling Andersen og Lisbeth
Rasmussen nærmere begrundede deres opfattelse af, at linjerne ikke skulle med, og
det kan efter de foreliggende oplysninger ikke lægges til grund, at linjerne hentyde-
de til oplysningerne om Stephen Kinnocks seksuelle orientering.
Det lægges imidlertid til grund, at der med linjernes henvisning til ”din og din fami-
lies dagligdag”, ”jeres … familiemæssige forhold” (Peter Lofts tekstforslag) eller ”de
… familiære forhold” (Steffen Normann Hansens tekstforslag) blev søgt føjet noget
til agterskrivelsens begrundelse, som ikke stod der i forvejen.
1
Det lægges endvidere til grund, at Peter Loft var ganske vedholdende med hensyn
til sit ønske om, at linjerne kom med i agterskrivelsen.
Under mødet anmodede Peter Loft om, at SKAT København ventede med at udle-
vere agterskrivelsen, til han den 16. september 2010 kom hjem fra en tjenesterejse
til udlandet. Peter Loft sagde, at han mente, at det var vigtigt, at han var hjemme
henset til den rolle, som han givetvis ville få med den forventede pressedækning og
også henset til de forventninger, som skatteministeren helt klart havde til ham i den
forbindelse. Han var ”rimeligt stålfast” og sagde, at de blev nødt til at vente, til han
kom hjem. Erling Andersen blev vred, men accepterede det dog modstræbende.
Det kan efter forklaringerne ikke lægges til grund, at Erling Andersen under mødet
brugte ordet magtfordrejning, men Peter Loft har dog forklaret, at Erling Andersen
godt kan have bjæffet lidt af ham og spurgt, hvorfor han blev ved med at stille de
samme spørgsmål. Han mener dog ikke, at Erling Andersen på noget tidspunkt har
beskyldt ham for at mene, at afgørelsen skulle gå i en anden retning.
Erling Andersen har hertil forklaret, at det er hans opfattelse, at Peter Loft mente,
at Stephen Kinnock burde være skattepligtig til Danmark, men Peter Loft har ikke
på noget tidspunkt sagt det.
1
Advokat Lars Svenning Andersen er fremkommet med bemærkninger hertil i bilag 3, afsnit 3. Bemærkningerne
er kommenteret af kommissionen i bilag 6, afsnit 1.2.
1628
Bevisvurderinger og ansvarsvurderinger
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionens bevisvurderinger
Samlet lægges det til grund, at drøftelserne gik ganske tæt på SKAT Københavns
behandling af sagen og udformningen af agterskrivelsen, men at Peter Loft ikke gav
udtryk for, at afgørelsen skulle gå i en anden retning.
Det kan ikke lægges til grund, at Troels Lund Poulsen eller Peter Arnfeldt var invol-
veret i mødet.
Efter Peter Lofts forklaring kan det ikke lægges til grund, at Troels Lund Poulsen
efterfølgende blev orienteret om mødet. Der henvises til bemærkningerne under
afsnit 11.1.1.8.
Det kan heller ikke lægges til grund, at Peter Arnfeldt blev orienteret om mødet.
11.1.1.17.­­ resseklipnotatets­udlevering­den­14.­september­2010­til­Koncern-
P
centret
Peter Loft bad efter mødet den 13. september 2010 Steffen Normann Hansen om at
skaffe en ajourført udgave af presseklipnotatet hos SKAT København. Det var Peter
Lofts tanke at gennemgå notatet med Troels Lund Poulsen.
Steffen Normann Hansen ringede til Erling Andersen, der sagde, at de ikke havde
noget imod, at Peter Loft fik notatet, men at Peter Loft ikke måtte give notatet til
ministeren, da det indeholdt en række oplysninger fra sagen.
Steffen Norman Hansen orienterede Peter Loft herom. Peter Loft var ikke enig heri,
og kommissionen noterer sig Peter Lofts forklaring, hvorefter han sagde til Steffen
Normann Hansen, ”om denne ikke bare kunne sørge for, at han fik det”.
Peter Loft fik notatet den 14. september 2010 – påført ”Fortroligt” – og sørgede for,
at ministeren fik notatet. Det skete formentlig inden mødet den 16. september 2010.
Det kan ikke lægges til grund, at Troels Lund Poulsen eller Peter Arnfeldt havde
bedt om, at ministeren fik notatet.
11.1.1.18.­­ gterskrivelsernes­udlevering­den­16.­september­2010­og­orienterin-
A
gen­af­Peter­Loft­og­Steffen­Normann­Hansen
Erling Andersen udleverede den 16. september 2010 kl. 15.00 agterskrivelserne for
Stephen Kinnock og Helle Thorning-Schmidt til Frode Holm.
Bevisvurderinger og ansvarsvurderinger
1629
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1632.png
Kommissionens bevisvurderinger
Det lægges efter de afgivne forklaringer til grund, at ”de fire linjer” eller Steffen
Normann Hansens linjer ikke gav anledning til ændring i agterskrivelsen.
2
Senere på eftermiddagen fik Peter Loft og Steffen Normann Hansen kopi af agter-
skrivelserne i Kastrup Lufthavn, da de sammen med Jesper Skovhus Poulsen vendte
tilbage efter en tjenesterejse.
Peter Loft og Steffen Normann Hansen konstaterede, at de linjer, som de havde
drøftet på mødet den 13. september 2010, ikke var taget med. Dette gav anledning
til en vis irritation hos Peter Loft og Steffen Normann Hansen, som mente, at de
havde en aftale om, at linjerne skulle med.
Peter Loft bad Steffen Normann Hansen om at ringe til Erling Andersen herom, og
det skete i en taxa til Koncerncentret. Det lægges efter Jesper Skovhus Poulsens
forklaring om Steffen Normann Hansens gengivelse af samtalen til grund, at Erling
Andersen ikke mente, at ”de fire linjer” bragte noget til agterskrivelsen, og at man i
øvrigt ikke skulle blande sig i, om linjerne skulle med. Det gav efter Jesper Skovhus
Poulsens forklaring ikke anledning til, at irritationen hos Peter Loft og Steffen Nor-
mann Hansen blev mindre.
Kommissionen lægger således til grund, at Peter Loft og Steffen Normann Hansen
mente, at de havde en ”aftale” om formuleringen af agterskrivelsen, og at de reage-
rede ganske kontant, da de opdagede, at linjerne ikke var med.
11.1.1.19.­­ ødet­den­16.­september­2010­med­Troels­Lund­Poulsen­og­Peter­
M
Arnfeldt
Efter Peter Loft og Steffen Normann Hansen var ankommet til Koncerncentret holdt
de et møde med Troels Lund Poulsen. Kort efter mødets start kom også Peter Arn-
feldt til stede. Begge modtog en kopi af agterskrivelsen til Stephen Kinnock. Peter
Loft redegjorde for agterskrivelsen.
Det lægges efter Peter Lofts forklaring til grund, at Peter Arnfeldt under mødet
spurgte, om det virkelig var tilstrækkeligt for at komme ud af skattepligten til Dan-
mark, at man var ude af landet i tre måneder, i hvilken periode ægtefællen i øvrigt
havde postadresse hos sin mor. Peter Loft svarede, at det var det givetvis.
2
Se note 1.
1630
Bevisvurderinger og ansvarsvurderinger
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionens bevisvurderinger
Senere spurgte Troels Lund Poulsen efter Peter Lofts forklaring, som lægges til
grund, om det i virkeligheden ikke var sådan, at det var en vægtstang, som lige så
godt kunne have hældt til den anden side. Peter Loft svarede, at hvis der havde fun-
det en fraflytning sted, skulle man ikke skønne over, om fraflytningen var god nok
eller ej. Troels Lund Poulsen gav ikke udtryk for, at han var utilfreds med afgørelsen,
men spurgte ifølge Peter Lofts forklaring: ”Jamen, kunne I ikke akkurat lige så godt
være kommet til det modsatte resultat?”. På forespørgsel har Peter Loft forklaret, at
han dog ikke husker, om ministeren brugte ordet ”I”.
Hen mod slutningen af mødet stillede Troels Lund Poulsen et spørgsmål om om-
gørelse. Troels Lund Poulsen har forklaret, at han spurgte for at sikre sig, at alle
fik samme behandling. Det, han spurgte om, var, hvordan det forholdt sig, hvis en
anden, der havde en identisk situation, havde fået en anden afgørelse.
Efter forklaringerne afgivet af Peter Loft og Steffen Normann Hansen gik Troels
Lund Poulsens spørgsmål på omgørelse af Stephen Kinnocks afgørelse. Den følgen-
de dag modtog Troels Lund Poulsen en ministerforelæggelse vedlagt et notat om
muligheden for at omgøre agterskrivelser og afgørelser. På notatet havde Peter Loft
bl.a. skrevet: ”Vi kan ikke – som jeg ellers påstod – indbringe sagen for Skatterådet.
Det forudsætter, at sagen har været behandlet i et ankenævn”. Dette støtter således,
at Troels Lund Poulsen spurgte til afgørelsen i Stephen Kinnocks sag, og det gør
indholdet af notatet også. Det lægges herefter til grund, at spørgsmålet gik på denne
afgørelse.
Det kan imidlertid ikke lægges til grund, at Troels Lund Poulsen ved sit spørgsmål
hen mod slutningen af mødet søgte at involvere sig i SKAT Københavns behandling
af sagen eller at få den efterfølgende afgørelse omgjort.
Det kan heller ikke lægges til grund, at Peter Arnfeldt under mødet har involveret
sig i sagsbehandlingen.
11.1.1.20.­Forløbet­samme­aften­og­den­17.­september­2010
Efter mødet ringede Peter Loft til Ivar Nordland. Peter Loft følte på en eller anden
måde, at hans argumentation ikke havde virket efter hensigten.
Det lægges efter Ivar Nordlands forklaring og det i øvrigt foreliggende til grund, at
Peter Loft sagde, at han havde drøftet agterskrivelsen med Troels Lund Poulsen og
Peter Arnfeldt, og at der var rejst spørgsmål om, hvorvidt Stephen Kinnocks skatte-
pligt var ophørt, og hvorfor man ikke lige så godt kunne sige, at skattepligten havde
været der hele tiden, når Helle Thorning-Schmidt havde haft postadresse ved sin
Bevisvurderinger og ansvarsvurderinger
1631
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionens bevisvurderinger
mor og senere havde købt en lejlighed. Ivar Nordland svarede noget i retning af, at
det måtte være de faktiske forhold, der var afgørende, hvis man ikke havde andet.
Ivar Nordland har forklaret, at han på et tidspunkt spurgte Peter Loft, hvor han ville
hen, og Peter Loft sagde: ”Tja, jeg er jo altså under pres af den gode minister og en
spindoktor”.
Peter Loft har tilsvarende forklaret, at han godt kan have sagt, at han var under pres
af ”den gode minister og en spindoktor”, men han var på ingen måde under pres for
at få ændret afgørelsen. På mødet havde han sagt, at han stod inde for afgørelsen,
men det stoppede ikke dermed, så han var da presset, men han var ikke presset til
noget.
Samme aften ringede Ivar Nordland til Lisbeth Rasmussen for at få yderligere op-
lysninger om agterskrivelsen. Han sagde, at ”de” angreb afgørelsen. Det var hans
tolkning af samtalen med Peter Loft.
Den 17. september 2010 frafaldt Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnock hø-
ringsfristen, og afgørelserne blev herefter kl. 9.00 udleveret til en af Frode Holms
medarbejdere.
Erling Andersen orienterede Peter Loft herom ved en sms, og Peter Loft svarede
”ok”.
Kl. 8.27 skrev Ivar Nordland til Peter Loft bl.a., at der ikke var grundlag for at statu-
ere, at flytningen i oktober 1999 fra Danmark ikke var reel, og at han ikke mente, at
Peter Arnfeldt havde belæg for at kritisere briefingmaterialet til ministeren.
Peter Loft svarede, at han gerne ville have, at de udbyggede det foreliggende eksem-
pelnotat, og Peter Loft fik et nyt notat senere på dagen.
Det fremgår endvidere af en mail kl. 14.03, at Per Hvas havde lagt en ministerfore-
læggelse med et notat om SKATs mulighed for at korrigere agterskrivelser til Peter
Loft. Det fremgår heraf, at mulighederne var begrænsede, når afgørelsen var truffet.
Afgørelsen kunne kun ændres i skærpende retning, hvis den var truffet på et urigtigt
eller mangelfuldt faktisk grundlag, og dette ikke kunne tilregnes regionen, eller hvis
afgørelsen havde et åbenbart ulovligt indhold.
Peter Loft skrev samme dag på ministerforelæggelsen som anført i afsnit 11.1.1.19,
at de ikke, som han ellers havde påstået, kunne indbringe sagen for Skatterådet.
1632
Bevisvurderinger og ansvarsvurderinger
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionens bevisvurderinger
Troels Lund Poulsen bad samme dag Anne Nørgaard Simonsen og Morten Jensen
om at finde de offentliggjorte afgørelser, der var refereret i agterskrivelsen. Afgørel-
serne blev kl. 16.54 sendt til ministeren, cc Peter Arnfeldt. Sidstnævnte fik senere
sendt yderligere materiale.
Det lægges således til grund, at Peter Loft i løbet af den 17. september 2010 blev
orienteret om, at der var truffet afgørelse i sagen, og at han modtog et notat om
omgørelse, hvorefter det må have stået klart, at afgørelsen ikke kunne ændres.
Det lægges til grund, at Troels Lund Poulsen og Peter Arnfeldt modtog de samme
oplysninger.
11.1.1.21.­Forløbet­den­19.­og­20.­september­2010
Den 19. september 2010, der var en søndag, havde Peter Loft en længere mailkor-
respondance med Birgitte Christensen og Ivar Nordland om skattepligt ved til- og
fraflytning i relation til sagen. Peter Loft spurgte endvidere Birgitte Christensen om
forældelse.
I en mail kl. 15.38 til Birgitte Christensen nævnte Peter Loft, at sagen var den, at
Troels Lund Poulsen og Peter Arnfeldt mente, at købet af en ny lejlighed svarede til
at beholde den gamle.
Birgitte Christensen bemærkede kl. 18.36 til Ivar Nordland, at hun havde indtryk af,
at Peter Loft kunne være under pres for dokumentation.
Under et skattedirektørmøde den 20. september 2010 blev Lisbeth Rasmussen kon-
taktet af Birgitte Christensen, der fik nogle faktiske oplysninger til brug for et notat.
Birgitte Christensen har forklaret, at det i hendes optik ikke var en personsag, de
arbejdede med. Det var et spørgsmål om at få afklaret regelgrundlaget, som Peter
Loft skulle formidle videre til Troels Lund Poulsen. Hun har også forklaret, at hendes
kontakt til Lisbeth Rasmussen ikke var udtryk for, at de forsøgte at ændre afgørel-
sen.
På skattedirektørmødet talte Erling Andersen med Steffen Normann Hansen. Erling
Andersen har forklaret, at Steffen Normann Hansen fortalte, at ministeren havde
forsøgt at få SKAT Københavns afgørelse omgjort, og det havde været overvejet, om
man kunne bruge Skatterådet, men det havde Peter Loft endegyldigt sagt nej til.
Bevisvurderinger og ansvarsvurderinger
1633
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionens bevisvurderinger
Steffen Normann Hansen har forklaret, at han ikke sagde andet, end at han refere-
rede den samtale, der havde været på ministerens kontor den 16. september 2010.
Om eftermiddagen den 20. september 2010 blev et nyt eksempelnotat færdiggjort
og lagt til Peter Loft og Troels Lund Poulsen.
Peter Loft har forklaret, at det ikke er utænkeligt, at han samme morgen havde et
møde med Troels Lund Poulsen, hvor han orienterede ministeren om, at de arbej-
dede på et notat. Han modtog ikke nogen reaktion på notatet fra ministeren eller
Peter Arnfeldt. Han vil ikke udelukke, at de vekslede et par ord, men i virkeligheden
var den 16. september 2010 om aftenen sidste gang, hvor de reelt drøftede sagen.
Erling Andersen og Lisbeth Rasmussen har forklaret, at Peter Loft under et møde
den 16. marts 2012 – altså 1�½ år efter – med dem og Steffen Normann Hansen
sagde, at han – Peter Loft – i weekenden den 17.-20. september 2010 var blevet
voldsomt presset. Peter Loft har forklaret, at han under mødet nævnte, at han syn-
tes, at forløbet omkring den 16. september 2010 havde været ubehageligt i en eller
anden forstand. Han kan ikke huske, om han brugte ordet presset. Han følte sig
ikke presset til et eller andet, men han har givetvis følt sig presset af atmosfæren,
situationen, det hele.
Samlet – herunder også efter oplysningerne om mulighederne for omgørelse, som
Peter Loft, Troels Lund Poulsen og Peter Arnfeldt modtog den 17. september 2010
– kan det ikke lægges til grund, at drøftelserne og de øvrige dispositioner i perioden
efter mødet den 16. september 2010 til den 20. september 2010 havde til formål, at
man fra Koncerncentrets side ville involvere sig i SKAT Københavns behandling af
sagen eller ville søge at få den efterfølgende afgørelse/afgørelsen omgjort.
11.1.1.22.­Ombudsmandssagerne
På Stephen Kinnocks sag akterede SKAT København bl.a. udkastet til agterskri-
velse af ”x. september 2010” med håndskrevne bemærkninger, oversigterne over
opholdsdage, notatet om beskatning af løn fra British Council, presseklipnotatet af
31. august 2010, ”de fire linjer”, Peter Lofts notat på to sider og notatet ”Stephen
Kinnock og spørgsmålet om beskatning i Danmark”.
Den 27. oktober 2010 afsluttede Søren Hansen redigeringen af en oversigt over ma-
terialet, en såkaldt aktliste, og heri medtog han de nævnte dokumenter. Agterskri-
velsen, oversigterne over opholdsdage, British Council-notatet og presseklipnotatet
er beskrevet således: ”x. september 2010: SKATs brev med bilag udleveret kopier
til Peter Loft”. ”De fire linjer” og linjerne skrevet af Steffen Normann Hansen er
1634
Bevisvurderinger og ansvarsvurderinger
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionens bevisvurderinger
beskrevet således: ”Udateret: SKATs notat håndskrevet af Peter Loft”. Notatet på
to sider og Stephen Kinnock-notatet er beskrevet henholdsvis således: ”Udateret:
SKATs ved Peter Lofts notater” og ”Udateret: SKATs notat modtaget ved møde med
Peter Loft”.
I forbindelse med en klagesag bl.a. om aktindsigt i oplysninger om ministerforelæg-
gelser anmodede ombudsmanden den 26. november 2010 Koncerncentret om at re-
degøre for, om Koncerncentret havde været eller var i besiddelse af oplysninger om
eller dokumenter fra Stephen Kinnocks skattesag eller sager, der var knyttet hertil.
Ombudsmanden bad endvidere SKAT om at redegøre for, om SKAT havde videregi-
vet akter fra eller informationer om sagen eller tilknyttede sager til Koncerncentret.
Ombudsmanden bad også om en aktliste fra SKAT og Koncerncentret.
Peter Loft, Steffen Normann Hansen og Erling Andersen holdt møder herom den
8. og 13. december 2010. På det første møde blev det drøftet, om de ovennævnte
dokumenter var akter, og om de kunne slettes. Som forklaringerne er faldet, lægges
det til grund, at drøftelserne alene gik på, om akterne kunne slettes fra aktlisten.
På mødet blev det aftalt, at disse spørgsmål skulle undersøges. Undersøgelsen viste,
at sletningen kun kunne foretages af den systemansvarlige, og at dokumenterne var
akter ifølge Koncerncentrets journaliseringsvejledning. Resultatet blev, at man anså
dokumenterne som akter, og at de skulle med på aktlisten.
Den 20. januar 2011 sendte SKAT København sin redegørelse og aktlister til Kon-
cerncentret.
I redegørelsen er under ”Skriftlige akter” alene anført, at SKAT København den 16.
september 2010 havde sendt VIP-orienteringer til Peter Loft og Steffen Normann
Hansen, og at SKAT København den 10. november 2010 havde sendt en redegørelse
for medarbejdernes adgang til sagen.
Under ”Anden information” har SKAT København oplyst, at Erling Andersen på 5
møder havde orienteret Peter Loft og Steffen Normann Hansen om sagsforløbet. Det
oplyses, ”at sagens konkrete materielle indhold og udfald ikke har været til drøftelse
ved møderne”.
I aktlisten for Stephen Kinnocks sag er beskrivelsen af de ovennævnte dokumenter
ændret, således at det ikke fremgår, at der ved et møde var udleveret kopier til Peter
Loft af udkastet til agterskrivelse med bilag, at ”de fire linjer” var skrevet af Peter
Loft, at notatet på to sider var Peter Lofts notat, og at notatet ”Stephen Kinnock og
spørgsmålet om beskatning i Danmark” var modtaget på et møde med Peter Loft.
Bevisvurderinger og ansvarsvurderinger
1635
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1638.png
Kommissionens bevisvurderinger
Det anføres i stedet, at dokumenterne havde været drøftet med departementschefen
og produktionsdirektøren.
Kommissionen lægger efter udfaldet af bevisvurderingerne til grund, at oplysninger-
ne i redegørelsen fra SKAT København om, i hvilket omfang der er videregivet akter
og informationer til Koncerncentret, er urigtige, og at beskrivelsen af indholdet af
drøftelserne på de 5 møder også er urigtig.
Det lægges tillige til grund, at oplysningerne i aktlisten om, at nogle dokumenter
er blevet udleveret til Koncerncentret, og at andre er modtaget fra Peter Loft, er
fjernet, således at der er opnået overensstemmelse mellem redegørelse og aktliste.
3
Efter Peter Lofts forklaring lægges det til grund, at han løb redegørelsen fra SKAT
København og aktlisten igennem, og at det ikke gav ham anledning til overvejelser.
På et møde den 28. februar 2011 foreviste Koncerncentret redegørelsen fra SKAT
København og aktlisterne for to medarbejdere fra ombudsmanden.
Den 1. april 2011 svarede Koncerncentret ombudsmanden. Det fremgår af en fore-
læggelse, at brevet og en vedlagt redegørelse fra Koncerncentret havde været fore-
lagt Peter Loft.
I brevet anføres med henvisning til redegørelsen fra Koncerncentret, at Koncerncen-
tret ikke var i besiddelse af dokumenter om skattesagens afgørelse. Der fortsættes:
”Involveringen har udelukkende handlet om orienteringer om status for sagens af-
slutning samt en faglig sparring i relation til en vanskelig juridisk problemstilling på
et ikke konkret niveau”.
I Koncerncentrets redegørelse er oplyst, at de 5 møder har været afholdt på et
uformelt plan, hvor de mere principielle aspekter af sagen samt pressehåndtering
har været diskuteret. Yderligere nævnes mødet den 30. august 2010 mellem SKAT
København og Jura og Samfundsøkonomi.
Under ”Skriftligt materiale” oplyses, at man havde modtaget VIP-orienteringer. Her-
efter følger: ”Ved møderne afholdt med deltagelse fra Koncerncentret, der er nævnt
i denne redegørelse, er der ikke udleveret materiale fra SKAT København til Kon-
cerncentret”.
3
Advokat Karen-Margrethe Schebye er fremkommet med bemærkninger hertil i bilag 5, afsnit 2. Bemærkningerne
er kommenteret af kommissionen i bilag 6, afsnit 3.2.
1636
Bevisvurderinger og ansvarsvurderinger
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1639.png
Kommissionens bevisvurderinger
Både i Koncerncentrets brev og redegørelse er SKAT Københavns redegørelse og
aktlisterne nævnt. I redegørelsen fra Koncerncentret anføres, at SKAT København i
sin redegørelse har redegjort for hele sagens forløb og det omfang, Koncerncentret
har været involveret.
Kommissionen lægger efter udfaldet af bevisvurderingerne til grund, at oplysninger-
ne i Koncerncentrets brev og redegørelse om, i hvilket omfang der er videregivet
skriftligt materiale til Koncerncentret, er urigtige, og at beskrivelsen af indholdet af
drøftelserne på de 5 møder også er urigtig.
4
11.1.2.­Om­der­er­videregivet­fortrolige­oplysninger­fra­sagen
Ifølge kommissoriet pkt. 2.2 skal kommissionen undersøge og redegøre for, i hvilket
omfang der er videregivet eller forsøgt videregivet fortrolige oplysninger fra skatte-
sagen.
Kommissionen har fundet det forsvarligt at begrænse undersøgelsen til de forhold,
som er beskrevet nedenfor.
11.1.2.1.­Oplysningen­om­Stephen­Kinnocks­seksuelle­orientering
Det bemærkes, at kommissionen for at løse de opgaver, der er stillet i kommissoriet,
ikke har kunnet komme uden om at beskæftige sig med nævnte oplysning. Helle
Thorning-Schmidt har i et interview gengivet i Politiken den 25. august 2012 oplyst,
at oplysningen er usand. Når kommissionen bl.a. i dette afsnit omtaler oplysningen
om Stephen Kinnocks seksuelle orientering som en ”oplysning”, ligger der ikke heri
en stillingtagen til, om oplysningen er sand, jf. også kapitel 1, afsnit 1.3.5.
Den 26. august 2010 havde Frode Holm et kort møde med Erling Andersen og Inger
Kirstine Sommer Hansen. På mødet meddelte Frode Holm, at Helle Thorning-Sch-
midt ikke ønskede at møde i sagen. Han har selv forklaret, at han sagde, at det kun-
ne der være mange gode grunde til, og så nævnte han – hvad han ikke vidste noget
om – at Stephen Kinnock kunne være homo- eller biseksuel.
Erling Andersen og Inger Kirstine Sommer Hansen opfattede oplysningen som et
faktum, og Erling Andersen besluttede på grundlag heraf, at Helle Thorning-Sch-
midt ikke skulle møde.
4
Advokat Lars Svenning Andersen er fremkommet med bemærkninger hertil i bilag 3, afsnit 4. Bemærkningerne
er kommenteret af kommissionen i bilag 6, afsnit 1.3.
Bevisvurderinger og ansvarsvurderinger
1637
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionens bevisvurderinger
Erling Andersen videregav oplysningen til Lisbeth Rasmussen, og det lægges efter
deres forklaringer til grund, at formålet hermed var at begrunde, at han gik med til,
at de ikke stod fast på kravet om mødet.
En aften inden mødet den 1. september 2010 fortalte Erling Andersen i en telefon-
samtale Steffen Normann Hansen, at Stephen Kinnock var homo- eller biseksuel.
Det lægges til grund som forklaret af Erling Andersen, at det skete i forbindelse
med, at de talte om sagens stade op til mødet den 1. september 2010. Efter Steffen
Normann Hansen og Peter Lofts detaljerede forklaringer sammenholdt med Erling
Andersens forklaringer på dette punkt lægges det til grund, at Erling Andersen sam-
me aften også ringede til Peter Loft og gav ham oplysningen.
Uanset dette orienterede Erling Andersen på mødet den 1. september 2010 igen
Peter Loft og Steffen Normann Hansen om Frode Holms oplysning om Stephen
Kinnocks seksuelle orientering. Efter forklaringerne lægges det til grund, at det
skete som begrundelse for, at SKAT København ikke holdt et møde med Helle Thor-
ning-Schmidt. Det lægges også til grund, at Koncerncentret ikke havde rejst spørgs-
mål om, hvorvidt der skulle holdes et møde med parterne.
Senere videregav Peter Loft oplysningen til Troels Lund Poulsen. Det lægges til
grund som forklaret af Peter Loft, at de på mødet den 1. september 2010 talte om, at
oplysningen om Stephen Kinnocks seksuelle orientering nok ikke var en oplysning,
som de skulle gå videre med, og det var han sådan set enig i. Troels Lund Poulsen
spurgte ham imidlertid en del gange, hvorledes Stephen Kinnock kunne opholde
sig i Danmark mindre end 180 dage årligt, når parret til Justitsministeriet og flere
ugeblade havde udtalt sig, som det var sket.
De første gange havde han stået imod. Han sagde til Troels Lund Poulsen, at udtalel-
serne ikke var ligningsmæssigt relevante oplysninger. Han sagde også, at SKAT Kø-
benhavn havde talt på alle leder og kanter, og at der ikke var nogen grund til at nære
tvivl om det, hvortil Troels Lund Poulsen havde sagt, at han ikke havde grund til at
betvivle dette, men at han stadigvæk ikke kunne forstå det. Da ministeren spurgte
igen, fortalte han, at det kunne hænge sammen med den oplysning, som de havde
fået fra parrets egen repræsentant, om Stephen Kinnocks seksuelle orientering.
Oplysningen havde ikke relevans for skattepligtsspørgsmålet, men kunne forklare
diskrepansen mellem de nævnte udtalelser og de oplysninger, som SKAT Køben-
havn havde fået. Han opfattede det lidt som sin opgave at skabe en generel tillid hos
ministeren til, at det, SKAT København lavede, var korrekt, og at der ikke var grund
til at nære bekymringer for, at de var grundige, og at deres oplysninger var korrekte.
1638
Bevisvurderinger og ansvarsvurderinger
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionens bevisvurderinger
Troels Lund Poulsen videregav oplysningen til Peter Arnfeldt. Det lægges til grund
som forklaret af Troels Lund Poulsen, at han syntes, at det var væsentligt, at Peter
Arnfeldt som særlig rådgiver vidste det. Det kunne efter hans forklaring være med
til at forklare, hvorfor der havde været så stor debat om uoverensstemmelserne i
forhold til, hvor meget Stephen Kinnock havde været i Danmark.
Den 17. september 2010 videregav Troels Lund Poulsen oplysningen til Anne Nør-
gaard Simonsen og Morten Jensen. Efter Troels Lund Poulsens forklaring, som læg-
ges til grund, havde der i sagen været et meget stort pres på ministeriet, og det
var ikke unaturligt, at ministersekretærer blev kontaktet af journalister for at blive
pumpet for oplysninger. Derfor var det vigtigt for ham at indskærpe, at der ikke skul-
le udtales noget som helst overhovedet. Han er sådan set enig i, at det under disse
omstændigheder ville have været bedst, hvis ministersekretærerne ikke vidste noget
om rygtet, men han havde et meget tæt forhold til dem, og de var også underlagt
tavshedspligt.
Den 11. eller 12. september 2011 videregav Peter Loft oplysningen om Stephen Kin-
nocks seksuelle orientering til Peter Christensen, der da var blevet skatteminister.
BT havde nogle dage inden offentliggjort dele af agterskrivelsen. Efter Thomas Nør-
mark Krogs mail den 11. september 2011 til Noa Redington og forklaringerne afgi-
vet af Erling Andersen, Steffen Normann Hansen og Peter Loft lægges det yderligere
til grund, at BT mente at vide, at Frode Holm på et møde med SKAT København
havde oplyst, at parret reelt ikke var samlevende. BT mente også at vide, at der i
sagen var en oplysning om, at Stephen Kinnock var homoseksuel, og at Peter Loft i
hånden skulle have skrevet fire linjer, der ikke var kommet med i afgørelsen, og som
skulle dække over denne oplysning.
Efter Peter Christensens forklaring lægges det til grund, at Peter Loft havde fået den
opfattelse, at BT dagen efter ville bringe en artikel herom. Det lægges endvidere til
grund, at Peter Loft orienterede Peter Christensen om forløbet, herunder at Frode
Holm havde oplyst, at Stephen Kinnock var homoseksuel, og at han – Peter Loft –
havde skrevet nogle ”overordnede linjer”, der ikke var kommet med i afgørelsen.
Peter Loft var bekymret over, at BT havde oplysningerne, fordi der var meget få, der
havde oplysningerne.
Det kan ikke lægges til grund, at Peter Christensen har videregivet oplysningen.
11.1.2.2.­”Forhandlingerne”­med­Ekstra­Bladet
Den 18. september 2010 ringede Jan Kjærgaard til Peter Arnfeldt, og de er enige
om, at de bl.a. talte om, hvorvidt Jan Kjærgaard kunne få afgørelsen. Samtalen tog
Bevisvurderinger og ansvarsvurderinger
1639
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionens ansvarsvurderinger
ifølge en specifikationsliste fra telefonselskabet godt 13 minutter. Jan Kjærgaard har
forklaret, at han optog samtalen, men at han efterfølgende har slettet optagelsen.
Han har i stedet fremlagt nogle noter, som han skulle have skrevet på baggrund af
samtalen.
Efter de i øvrigt modstridende forklaringer kan det ikke lægges til grund, at Peter
Arnfeldt under samtalen videregav eller forsøgte at videregive oplysninger fra sagen.
Det samme gælder de yderligere kontakter, der var mellem Jan Kjærgaard og Peter
Arnfeldt i dagene frem til den 26. september 2010.
11.1.2.3.­Agterskrivelsen­som­BT­kom­i­besiddelse­af
Den 31. august 2011 mailede Simon Andersen agterskrivelsen i Stephen Kinnocks
sag til Aage Michelsen, og BT må således have fået agterskrivelsen forinden.
Det er mest sandsynligt, at agterskrivelsen hidrører fra SKAT København eller Kon-
cerncentret, og at en person i SKAT København eller i Koncerncentret har videregi-
vet agterskrivelsen, eventuel gennem et eller flere mellemled, til BT.
Undersøgelsen har vist, at en række personer i SKAT København og Koncerncentret
har haft adgang til agterskrivelsen, og det har ikke været muligt at fastslå, hvem der
har videregivet agterskrivelsen.
Som anført ovenfor under afsnit 11.1.2.1 havde BT ud over agterskrivelsen også fået
kendskab til, at der under sagen bl.a. var givet en oplysning om Stephen Kinnocks
seksuelle orientering. Det har heller ikke været muligt at fastslå, hvem der har vide-
regivet denne oplysning.
11.2­ Kommissionens­ansvarsvurderinger
Efter kommissoriets pkt. 4, 2. afsnit, skal kommissionen efter lov om undersøgel-
seskommissioner § 4, stk. 4, foretage retlige vurderinger til belysning af, om der
foreligger grundlag for, at det offentlige søger nogen draget til ansvar.
11.2.1.­Ministrene
Lars Løkke Rasmussen, Troels Lund Poulsen og Peter Christensen har bl.a. afgivet
forklaring om deres embedsførelse som ministre.
1640
Bevisvurderinger og ansvarsvurderinger
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1643.png
Kommissionens ansvarsvurderinger
Det følger af lov om undersøgelseskommissioner § 4, stk. 4, 2. pkt., at en kommissi-
on ikke kan få til opgave at foretage retlige vurderinger til belysning af spørgsmålet
om ministres ansvar.
Denne begrænsning har sammenhæng med, at det i praksis efter grundloven alene
tilkommer Folketinget at tage stilling til spørgsmålet om ministerens politiske ansvar
og spørgsmålet om rejsning af rigsretstiltale, jf. grundlovens § 15 og § 16.
Kommissionens opgave, for så vidt angår ministrene, er således alene at undersøge
og redegøre for de faktiske omstændigheder, der har relevans for Folketingets egen
stillingtagen til spørgsmålet om ministrenes politiske og retlige ansvar, jf. også ju-
stitsministerens svar af 17. januar 2012 på spørgsmål 24 fra Folketingets Udvalg for
Forretningsordenen, refereret i kapitel 1, afsnit 1.3.8.
Kommissionen har redegjort for de faktiske omstændigheder ovenfor i afsnit 11.1,
og de kan sammenfattes således:
Det er lagt til grund, at Lars Løkke Rasmussen ikke har involveret sig i sagens be-
handling.
Det er lagt til grund, at Peter Loft løbende har orienteret Troels Lund Poulsen om
møderne med SKAT København den 13. august, den 1. september og den 3. sep-
tember 2010, og at Troels Lund Poulsen således har fået en indikation af, i hvilken
retning afgørelsen ville gå inden den 16. september 2010.
5
Kommissionen har også noteret sig, at Troels Lund Poulsen viste væsentlig interesse
for et afgørende punkt for udfaldet af sagen – Stephen Kinnocks opholdsdage i Dan-
mark – mens sagen verserede i SKAT København.
Det er endvidere lagt til grund, at Troels Lund Poulsen under mødet den 16. sep-
tember 2010 bl.a. stillede et spørgsmål om omgørelse, og at dette spørgsmål gik på
afgørelsen i Stephen Kinnocks sag og ikke på afgørelser i andre tilsvarende sager.
Kommissionen har dog fundet, at det ikke kan lægges til grund, at Troels Lund
Poulsen har involveret sig i SKAT Københavns behandling af sagen eller i øvrigt har
søgt at få afgørelsen omgjort.
5
Advokat K. L. Németh er fremkommet med bemærkninger hertil i bilag 4. Bemærkningerne er kommenteret af
kommissionen i bilag 6, afsnit 2.
Bevisvurderinger og ansvarsvurderinger
1641
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionens ansvarsvurderinger
I overensstemmelse med Troels Lund Poulsen forklaring er det lagt til grund, at han
videregav oplysningen om Stephen Kinnocks seksuelle orientering til Peter Arnfeldt
og senere til sine to ministersekretærer.
Peter Christensen blev først skatteminister efter sagens afslutning, og det er lagt til
grund, at han ikke videregav oplysningen om Stephen Kinnocks seksuelle oriente-
ring til andre.
11.2.2.­Om­strafansvar­for­de­øvrige­vidner
En involvering i skattesagen kan være en overtrædelse af straffelovens § 156 eller §
157, som er gengivet i kapitel 8, afsnit 8.1. Bestemmelserne har en strafferamme på
4 måneder, og som anført i afsnit 8.2 medfører det, at der indtræder forældelse efter
2 år. En eventuel overtrædelse af de nævnte bestemmelser er derfor forældet i dag.
Forældelsen er senest indtrådt 2 år efter sagens afslutning, altså i september 2012.
Videregivelse af oplysninger om Stephen Kinnocks seksuelle orientering under de
omstændigheder der er beskrevet ovenfor i afsnit 11.1.2.1 kan være en overtrædelse
af straffelovens § 152, stk. 1, men ikke stk. 2, da der ikke foreligger de skærpende
omstændigheder, der er nævnt i stk. 2. Bestemmelsen er gengivet i kapitel 7, afsnit
7.2.1. Straffelovens § 152, stk. 1, har en strafferamme på 6 måneder, og forældel-
sesfristen er derfor også 2 år. Forældelsen for de forhold, der er beskrevet i afsnit
11.1.2.1, er således indtrådt i august-september 2012, og for så vidt angår videregi-
velsen til Peter Christensen i september 2013. Om forældelse henvises i øvrigt til
kapitel 8, afsnit 8.2.
Der tages i det følgende derfor ikke stilling til, om nogen har overtrådt de nævnte
bestemmelser i straffeloven.
11.2.3.­Peter­Loft
Efter skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 1, kan skatteministeren – og dermed
det daværende Koncerncenter, herunder ansatte i Koncerncentret – ikke træffe
afgørelse om ansættelse af skat. Kommissionen har redegjort nærmere for bestem-
melsen i kapitel 7, afsnit 7.1.
Om en involvering i en konkret sag har været lovlig efter denne kompetenceregel-
regel må som anført i kapitlet afgøres på baggrund af en samlet bedømmelse af
omfanget af involveringen under hele sagsforløbet.
1642
Bevisvurderinger og ansvarsvurderinger
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionens ansvarsvurderinger
I den forbindelse kan som nævnt samme sted inddrages en række forhold, herunder
om initiativet kommer fra regionen eller Koncerncentret, om involveringen angår
bestemte problemstillinger eller sagen generelt, om involveringen angår problemstil-
linger, hvor Koncerncentret har særlig ekspertise eller særlig viden, ligesom involve-
ringens omfang i øvrigt og involveringens intensitet indgår i bedømmelsen.
Kommissionen finder, at Peter Loft – selv med en forsigtig fortolkning af kompe-
tencereglen i skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 1 – efter en samlet vurdering
har involveret sig i SKAT Københavns behandling på en måde, der strider mod
bestemmelsen.
Den involvering fra Peter Lofts side, der samlet set strider mod skatteforvaltningslo-
vens § 14, stk. 1, nr. 1, er beskrevet ovenfor i afsnit 11.1.1, navnlig under afsnittene
• 11.1.1.2. Oprettelsen af kontrolsag og brevene den 28. juni 2010
• 11.1.1.8. Mødet den 13. august 2010 (andet møde)
• 11.1.1.13. Mødet den 1. september 2010 (tredje møde)
• 11.1.1.14. Mødet den 3. september 2010 (fjerde møde)
• 11.1.1.16. Mødet den 13. september 2010 (femte møde) og
• 11.1.1.18. Agterskrivelsernes udlevering den 16. september 2010 og orienterin-
gen af Peter Loft og Steffen Normann Hansen.
Involveringen kan i stikord sammenfattes således:
• Peter Loft foranledigede, at SKAT København den 28. juni 2010 skrev til Helle
Thorning-Schmidt om, at SKAT København ikke havde modtaget en henvendel-
se fra hende om Stephen Kinnocks skattepligtsforhold.
• På mødet den 13. august 2010 (andet møde) talte Peter Loft med Erling Ander-
sen om, at afgørelsen skulle kunne holde til et ”hvilket som helst tryk”. I relation
til kontrollen af oplysninger sagde Peter Loft, at det var vigtigt at gå ”helvedes
dybt ned”. Drøftelserne på mødet gik ganske tæt på SKAT Københavns behand-
ling af sagen. De rettede sig ikke alene mod regler og praksis, men angik i høj
grad også faktum i sagen og måden, som sagen blev oplyst på.
Bevisvurderinger og ansvarsvurderinger
1643
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1646.png
Kommissionens ansvarsvurderinger
• Peter Loft udleverede på mødet den 1. september 2010 (tredje møde) notatet
”Stephen Kinnock og spørgsmålet om eventuel beskatning” til Erling Andersen
uden at kende dets oprindelse og med viden om, at notatet byggede på en forkert
præmis. Peter Loft ”blev ved med” at påtage sig rollen som den, der stillede alle
de spørgsmål, som han gik ud fra, at pressen, skatterådgivere m.fl. ville stille:
”Kan I nu garantere det?”, ”Har I nu været grundige nok?”. På mødet gennemgik
de et udkast til agterskrivelse, og Peter Loft gik også efter sin egen forklaring
tekstmæssigt ret tæt på. Drøftelserne angik reelt alle sagens elementer, herunder
i enkeltheder udformningen af agterskrivelsen. Mødet – og det gælder også de
følgende møder – var ikke kommet i stand, fordi SKAT København var stødt på
konkrete problemstillinger, som man søgte vejledning om.
• På mødet den 3. september 2010 (fjerde møde) udleverede Peter Loft et notat
på to sider, som han selv havde udarbejdet om sagens problemstillinger. Peter
Loft spurgte på baggrund af presseforlydender – om at Helle Thorning-Schmidt
og Stephen Kinnocks havde en lejlighed i London – om SKAT København vidste,
hvad det gik ud på. Også på dette møde var Peter Loft tæt på SKAT Københavns
sagsbehandling.
• På mødet den 13. september 2010 (femte møde) udleverede Peter Loft ”de fire
linjer”. Peter Loft søgte med linjernes henvisning til familiens dagligdag eller de
familiemæssige forhold at få noget føjet til agterskrivelsens begrundelse, som
ikke stod der i forvejen. Peter Loft var ganske vedholdende med hensyn til sit
ønske om, at linjerne kom med i agterskrivelsen. Peter Loft anmodede også om,
at SKAT København ventede med at udlevere agterskrivelsen, til han kom hjem
fra en tjenesterejse til udlandet. Han var ”rimeligt stålfast” og sagde, at SKAT
København blev nødt til at vente
6
. Drøftelserne gik ganske tæt på SKAT Køben-
havns behandling af sagen og udformningen af agterskrivelsen.
• Peter Loft konstaterede, da han den 16. september 2010 kom tilbage fra tjene-
sterejsen, at ”de fire linjer” ikke var med i agterskrivelsen. Han mente, at han
havde en ”aftale” med Erling Andersen om formuleringen af agterskrivelsen og
reagerede ganske kontant, da han opdagede, at linjerne ikke var med.
Spørgsmålet er herefter, om Peter Loft har haft forsæt til at overtræde skatteforvalt-
ningslovens § 14, stk. 1, nr. 1. Peter Loft har forklaret, at han ikke mener, at han
har handlet i strid med bestemmelsen, og at han i hvert fald ikke har haft forsæt
6
Advokat Lars Svenning Andersen er fremkommet med bemærkninger hertil i bilag 3, afsnit 5, side 3-4. Bemærk-
ningerne er kommenteret af kommissionen i bilag 6, afsnit 1.4.
1644
Bevisvurderinger og ansvarsvurderinger
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1647.png
Kommissionens ansvarsvurderinger
til at overtræde bestemmelsen. Såfremt denne forklaring lægges til grund, kan der
argumenteres for, at han heller ikke skulle have noget at skjule, når han blev spurgt
om Koncerncentrets kontakter med SKAT København under sagsbehandlingen.
Som beskrevet ovenfor i afsnit 11.1.1.11 om Peter Lofts udtalelse til Politiken den
22. august 2010 har Peter Loft imidlertid til avisen udtalt ”… det ville være forkert,
hvis Skatteministeriet slet ikke måtte udtale sig om de generelle skatteregler. Men
vi skal holde os langt væk fra den konkrete sag, som jeg ikke kender”. Det er lagt til
grund, at denne udtalelse er urigtig, og der forelå ikke en situation, hvor Peter Loft
var berettiget til at udtale sig urigtigt som sket.
7
Koncerncentret har som beskrevet ovenfor i afsnit 11.1.1.22 – efter forelæggelse for
Peter Loft – afgivet urigtige oplysninger til ombudsmanden om, i hvilket omfang
SKAT København har videregivet skriftligt materiale til Koncerncentret, ligesom der
er afgivet urigtige oplysninger om indholdet af drøftelserne på de 5 møder.
Kommissionen finder dog ikke, at disse forhold eller det i øvrigt foreliggende
giver tilstrækkeligt grundlag for at statuere, at Peter Loft forsætligt har overtrådt
skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 1.
Det lægges til grund, at Peter Loft med den viden og de kvalifikationer, han besad,
burde have handlet anderledes. Han har således handlet uagtsomt.
Peter Loft har forklaret om sine bevæggrunde, at han involverede sig uden tilskyn-
delse fra Troels Lund Poulsen for at sikre sig, at afgørelsen i sagen ikke skulle kunne
kritiseres. Efter de afgivne forklaringer og de i øvrigt foreliggende oplysninger finder
kommissionen ikke, at der er grundlag for at tilsidesætte denne forklaring.
Mundtlig videregivelse af oplysninger om seksuelle forhold internt i en forvaltning-
smyndighed er kun berettiget, hvis den, der modtager oplysningerne, har en saglig
interesse heri, jf. nærmere kapitel 7, afsnit 7.2.3.
Oplysningen om Stephen Kinnocks seksuelle orientering har Peter Loft videregivet
til Troels Lund Poulsen, og det er lagt til grund, at det skete i forbindelse med, at
Troels Lund Poulsen spurgte Peter Loft en del gange, hvorledes Stephen Kinnock
kunne opholde sig i Danmark mindre end 180 dage årligt, når parret til Justitsmi-
7
Advokat Lars Svenning Andersen er fremkommet med bemærkninger hertil i bilag 3, afsnit 5, side 4. Bemærknin-
gerne er kommenteret af kommissionen i bilag 6, afsnit 1.4.
Bevisvurderinger og ansvarsvurderinger
1645
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1648.png
Kommissionens ansvarsvurderinger
nisteriet og flere ugeblade havde udtalt sig, som det var sket, jf. nærmere ovenfor i
afsnit 11.1.2.1.
Kommissionens medlemmer er enige om, at det generelt må antages, at en departe-
mentschef har en meget vid adgang til at videregive oplysninger til sin minister om
en verserende sag inden for ministeriets område.
Martin Simonsen og Niels Fenger udtaler herefter:
Den videregivne fortrolige oplysning indgik i en sag, som både skatteministeren og
Peter Loft efter de lovbestemte regler om kompetencebegrænsning på Skattemini-
steriets område var afskåret fra at træffe afgørelse i mv. Oplysningen kunne hverken
have relevans for Koncerncentrets udøvelse af dets almindelige tilsyn med SKAT
København eller for overvejelser om eventuelle lovgivningsinitiativer.
Oplysningen havde således ingen betydning for udførelsen af opgaver, der henhører
under skatteministeren.
Efter vores opfattelse kan det, som Peter Loft har angivet som årsag til, at han – ef-
ter flere forsøg på blot at svare ministeren, at der ikke var grund til at betvivle SKAT
Københavns opgørelse – alligevel valgte at videregive oplysningen om Stephen Kin-
nocks seksualitet til Troels Lund Poulsen, ikke begrunde en videregivelse af en
sådan strengt fortrolig oplysning, hvor saglighedskravet må håndhæves strengere.
Dette gælder så meget desto mere, fordi oplysningen var uden betydning for den
konkrete sags løsning og ydermere kun perifert kan hævdes at støtte den vurdering
af faktum, som SKAT København var kommet frem til. Det bemærkes også, at det
som nævnt i afsnit 11.2.5 nedenfor var med urette, at Peter Loft var kommet i besid-
delse af den pågældende oplysning, og at oplysningen ikke retmæssigt kunne være
videregivet direkte fra SKAT København til skatteministeren.
Vores vurdering ville i øvrigt være den samme, hvis Peter Lofts videregivelse af op-
lysningen var sket af hensyn til skatteministerens pressehåndtering, hvilket han da
heller ikke selv har anført som begrundelse.
Vi finder derfor, at videregivelsen var uberettiget.
8
8
Advokat Lars Svenning Andersen er fremkommet med bemærkninger hertil i bilag 3, afsnit 5, side 4-5. Bemærk-
ningerne er kommenteret af kommissionen i bilag 6, afsnit 1.4.
1646
Bevisvurderinger og ansvarsvurderinger
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionens ansvarsvurderinger
Lars E. Andersen udtaler:
Som anført må det generelt antages, at en departementschef har en meget vid
adgang til at videregive oplysninger til sin minister om en verserende sag inden for
ministeriets område, og der er mig bekendt ikke fortilfælde, hvor det er antaget, at
en departementschef ikke har kunnet videregive en fortrolig oplysning fra en verse-
rende sag inden for et ministeriums område til ministeren.
Det er lagt til grund, at Erling Andersen videregav oplysningen om Stephen Kin-
nocks seksuelle orientering til Peter Loft, og at det på mødet den 1. september
2010 skete som begrundelse for, at SKAT København ikke holdt et møde med Helle
Thorning-Schmidt. Det er også lagt til grund, at Peter Loft videregav oplysningen
til Troels Lund Poulsen under de omstændigheder, der er beskrevet ovenfor, og at
det skete for at Troels Lund Poulsen kunne få tillid til, at sagen blev behandlet på
ordentlig og grundig vis i SKAT København.
Det bemærkes endvidere, at sagen på tidspunktet for videregivelsen i begyndelsen
af september 2010 var meget omtalt i medierne, og at Troels Lund Poulsen selv
havde lade sig interviewe om sagen, jf. Jyllands-Postens artikel den 6. juli 2010 med
overskriften ”Der er ingen gråzone”.
Herefter har Troels Lund Poulsen efter min opfattelse – i hvert fald efter en forsigtig
vurderingen af retstilstanden på området – haft en tilstrækkelig saglig interesse i
oplysningen, og videregivelsen har derfor været berettiget.
Efter stemmeflertallet har Peter Lofts videregivelse af oplysningen om Stephen Kin-
nocks seksuelle orientering til Troels Lund Poulsen været uberettiget.
Kommissionen finder det rigtigst, at medlemmet, der er kommet i mindretal, delta-
ger i afgørelsen vedrørende et disciplinært ansvar mv. også på dette punkt, jf. reglen
i retsplejelovens § 216, stk. 1, 4. pkt.
Peter Loft har senere videregivet oplysningen til Peter Christensen, da denne var
skatteminister. Det er lagt til grund som nærmere beskrevet i afsnit 11.1.2.1, at det
skete i forbindelse med, at Peter Loft orienterede Peter Christensen om forløbet af
sagen, om den viden som BT mente at have, om at BT ville skrive en artikel herom
dagen efter og om hans bekymring for en lækage inden for Skatteministeriet. Under
disse omstændigheder har videregivelsen været berettiget.
Bevisvurderinger og ansvarsvurderinger
1647
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionens ansvarsvurderinger
Kommissionen lægger som anført til grund, at Peter Loft i forbindelse med sin invol-
vering i SKAT Københavns behandling af skattesagen alene har handlet uagtsomt,
og at han handlede for at sikre sig, at afgørelsen ikke kunne kritiseres. Peter Lofts
videregivelse af oplysningen om Stephen Kinnocks seksuelle orientering til Troels
Lund Poulsen er under de foreliggende omstændigheder ikke en grov overtrædelse
af reglen om tavshedspligt, og der er gået nogen tid, siden videregivelsen er sket.
Herefter er der efter kommissionens opfattelse ikke grundlag for at søge et discipli-
nært ansvar gjort gældende mod ham.
Det bemærkes dog, at det er kritisabelt, at Peter Loft uagtsomt har involveret sig i
SKAT Københavns behandling af sagen på en måde, der strider mod skatteforvalt-
ningslovens § 14, stk. 1, nr. 1, og at han uberettiget har videregivet oplysningen om
Stephen Kinnocks seksuelle orientering til Troels Lund Poulsen.
Det bemærkes tillige, at kommissionen ikke har taget stilling til, om der er grundlag
for at søge et ansvar gjort gældende mod Peter Loft i forbindelse med de oplysnin-
ger, som Koncerncentret har afgivet til ombudsmanden. Der henvises herved til
kapitel 1, afsnit 1.3.4, om afgrænsningen af kommissionens undersøgelse i relation
til ombudsmandssagerne.
11.2.4.­Steffen­Normann­Hansen­og­Peter­Arnfeldt
Da Steffen Normann Hansen og Peter Arnfeldt er fratrådt deres stillinger i Skatte-
ministeriet, skal der ikke tages stilling til, om deres involvering i behandlingen af
sagen kunne have medført et disciplinært ansvar, ligesom der ikke tages stilling til,
om deres adfærd har været kritisabel. Der henvises herved til kapitel 8, afsnit 8.3.
Efter omstændighederne bemærkes, at kommissionen efter udfaldet af bevisvurde-
ringerne i afsnit 11.1.2.2 (”Forhandlingerne” med Ekstra Bladet) og afsnit 11.1.2.3
(Agterskrivelsen som BT kom i besiddelse af) ikke har fundet grundlag for, at det
offentlige søger Peter Arnfeldt draget til ansvar for videregivelse eller forsøg på vide-
regivelse af fortrolige oplysninger fra sagen.
11.2.5.­Erling­Andersen
Erling Andersen har været berettiget til at videregive oplysningen om Stephen Kin-
nocks seksuelle orientering til Lisbeth Rasmussen, der som leder af sagsbehandler-
gruppen har haft en saglig interesse i, hvilke informationer der blev udvekslet på
mødet med Frode Holm.
1648
Bevisvurderinger og ansvarsvurderinger
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1651.png
Kommissionens ansvarsvurderinger
Mundtlig videregivelse af oplysninger om seksuelle forhold fra en forvaltningsmyn-
dighed til en anden forvaltningsmyndighed vil – i de tilfælde, der er omfattet af
undersøgelsen – kun være berettiget, hvis videregivelsen har været nødvendig for
sagens afgørelse, jf. persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 4. Der henvises herved til ka-
pitel 7, afsnit 7.2.2.
Erling Andersen har videregivet oplysningen til Peter Loft og Steffen Normann Han-
sen. Det er lagt til grund, at det på mødet den 1. september 2010 skete som begrun-
delse for, at SKAT København ikke holdt et møde med Helle Thorning-Schmidt,
uden at Koncerncentret dog havde rejst spørgsmål herom. Det lægges endvidere
til grund, at Koncerncentret efter skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 1, kun i
begrænset omfang kan involvere sig i sagsbehandlingen, og at det er ubestridt, at
oplysningen ingen relevans havde for sagens afgørelse.
Herefter har Erling Andersen ikke været berettiget til at videregive oplysningen om
Stephen Kinnocks seksuelle orientering til Peter Loft og Steffen Normann Hansen.
9
Erling Andersens videregivelse af oplysningen til Peter Loft og Steffen Normann
Hansen er under de foreliggende omstændigheder ikke en grov overtrædelse af
reglen om tavshedspligt, og der er gået nogen tid, siden videregivelserne er sket.
Herefter er der efter kommissionens opfattelse ikke tilstrækkeligt grundlag for at
søge et disciplinært ansvar gjort gældende mod ham.
Det bemærkes dog, at det er kritisabelt, at Erling Andersen uberettiget har videregi-
vet oplysningen om Stephen Kinnocks seksuelle orientering til Peter Loft og Steffen
Normann Hansen.
Det bemærkes ligesom for Peter Lofts vedkommende, at kommissionen ikke har
taget stilling til, om der er grundlag for at søge et ansvar gjort gældende mod Erling
Andersen i forbindelse med de oplysninger, som SKAT København har afgivet til
brug for besvarelsen af brevet fra ombudsmanden.
10
9
10
Advokat Karen-Margrethe Schebye er fremkommet med bemærkninger hertil i bilag 5, afsnit 1. Bemærkningerne
er kommenteret af kommissionen i bilag 6, afsnit 3.1.
Advokat Karen-Margrethe Schebye er fremkommet med bemærkninger hertil i bilag 5, afsnit 2. Bemærkningerne
er kommenteret af kommissionen i bilag 6, afsnit 3.2.
Bevisvurderinger og ansvarsvurderinger
1649
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionens ansvarsvurderinger
11.2.6.­Andre
Efter kommissionens opfattelse er der efter udfaldet af bevisvurderingerne ikke
grundlag for, at det offentlige søger andre draget til ansvar for involveringen i SKAT
Københavns behandling af sagen eller for videregivelse eller forsøg på videregivelse
af fortrolige oplysninger fra sagen.
1650
Bevisvurderinger og ansvarsvurderinger
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forslag til ændring af love mv.
Kapitel­12
Kommissionens­forslag­til­ændring­af­love,­admini-
strative­bestemmelser­eller­administrativ­praksis
Efter kommissoriets pkt. 4 skal kommissionen på baggrund af undersøgelsen efter
§ 4, stk. 3, i lov om undersøgelseskommissioner komme med forslag til sådanne
ændringer af love, administrative bestemmelser eller administrativ praksis, som un-
dersøgelsen kan begrunde. I kommissoriet forudsættes det, at kommissionen i den
forbindelse tager hensyn til, at skatteministeren har taget initiativ til at ændre orga-
niseringen i Skatteministeriet.
Efterfølgende er der den 1. januar 2013 sket en omstrukturering af Skatteministeri-
et som beskrevet i kapitel 5, afsnit 5.5.
I tilknytning hertil skete der også en ændring af indberetningsordningen for admi-
nistrativ rapportering opad i systemet af vigtige og principielle sager, jf. kapitel 6,
afsnit 6.4.
Den undersøgelse, som kommissionen har foretaget, har endvidere i det væsentlige
rettet sig mod behandlingen af en enkelt sag, herunder videregivelse af fortrolige
oplysninger fra denne sag.
Kommissionen finder herefter – og efter undersøgelsens resultater i øvrigt – ikke, at
undersøgelsen giver grundlag for at komme med forslag til ændring af love, admini-
strative bestemmelser eller administrativ praksis.
Forslag til ændring af love mv.
1651
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Resume
Kapitel­13­
Resume
Det følgende udgør et resume af beretningen. Der er udeladt en del oplysninger,
og andre oplysninger er gengivet uden stor præcision. Teksten skal læses med de
forbehold, der ligger heri.
13.1­ Skattesagen
Den 23. juni 2010 skrev BT i en artikel med overskriften ”Dansk skat – nej da”, at
Helle Thorning-Schmidts ægtefælle, Stephen Kinnock, skønt han ofte opholdt sig i
Danmark, ikke betalte skat til Danmark.
Efter denne artikel og yderligere medieomtale oprettede SKAT København den 28.
juni 2010 en kontrolsag på Stephen Kinnock. Sagen blev den 1. juli 2010 til en lig-
ningssag, da Stephen Kinnock samme dag indsendte selvangivelse for 2009.
Under behandlingen af sagen holdt SKAT Københavns direktør Erling Andersen
og Skatteministeriet, Koncerncentrets departementschef Peter Loft den 10. august,
den 13. august, den 1. september, den 3. september og den 13. september 2010
møder om sagen, ligesom der også var andre kontakter mellem SKAT København
og Koncerncentret herom. Under møderne udleverede Erling Andersen til Peter
Loft bl.a. udkast til agterskrivelse (forslag til afgørelse) og skemaer med Stephen
Kinnocks opholdsdage i Danmark. Peter Loft udleverede til Erling Andersen et notat
med ukendt forfatter om sagen (senere benævnt BT-notatet), to sider om sagens
problemstillinger og ”fire linjer” med forslag til en formulering på et punkt i agter-
skrivelsen. De to sider og ”de fire linjer” havde Peter Loft selv skrevet.
Den 16. september 2010 udleverede SKAT København agterskrivelse til Stephen
Kinnocks skatterådgiver. Det fremgik heraf, at Stephen Kinnock ikke havde opholdt
sig her i landet eller arbejdet her i et omfang, der gjorde, at han var skattepligtig.
Det fremgik også af agterskrivelsen, at Helle Thorning-Schmidt på grund af nogle
tekniske beregningsmæssige forhold i nogle år havde fået hans fradrag, selvom han
som ikke-skattepligtig ikke var berettiget til fradrag. Stephen Kinnock accepterede
1652
Resume
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Resume
agterskrivelsen, og den 17. september 2010 traf SKAT København afgørelse i sagen
svarende til agterskrivelsen.
13.2­ Ombudsmandssagerne
Jyllands-Posten havde den 6. juli 2010 søgt Koncerncentret om aktindsigt i samtlige
ministerforelæggelser eller datoer for ministerforelæggelser vedrørende Helle Thor-
ning-Schmidt og Stephen Kinnocks skattemæssige forhold, og den 9. august 2010
påklagede avisen et afslag herpå til Folketingets Ombudsmand.
Den 26. november 2010 bad ombudsmanden Koncerncentret om bl.a. at redegøre
for, om Koncerncentret havde været eller var i besiddelse af oplysninger om eller
dokumenter fra Stephen Kinnocks sag. Ombudsmanden bad endvidere SKAT Kø-
benhavn om at redegøre for, om SKAT København havde videregivet akter fra eller
informationer om skattesagen. Ombudsmanden bad også om en aktliste (en liste
over sagens dokumenter) fra SKAT København.
SKAT København svarede den 20. januar 2011 Koncerncentret, og Koncerncentret
svarede ombudsmanden den 1. april 2011.
13.3­ Lækagen­til­BT
Den 8. september 2011 – en uge inden Folketingsvalget den 15. september 2011
– offentliggjorde BT en del af agterskrivelsen, nemlig afsnittene om at Helle Thor-
ning-Schmidt i nogle år uretmæssigt havde fået Stephen Kinnocks fradrag.
13.4­ Kommissionsundersøgelsen
I november 2010 fik Politiken via aktindsigt i mødekalendere oplysning om bl.a. de
5 ovennævnte møder og skrev en artikel herom den 10. november 2011.
Den 14. november 2011 bad skatteministeren Peter Loft og Erling Andersen om
redegørelser for Koncerncentrets rolle i forbindelse med SKAT Københavns behand-
ling af skattesagen. Redegørelserne afleverede Peter Loft og Erling Andersen den
25. november 2011, og Peter Loft afleverede en supplerende redegørelse den 30.
november 2011.
Resume
1653
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Resume
Den 2. december 2011 blev det offentliggjort, at regeringen havde besluttet, at der
skulle nedsættes en undersøgelseskommission til at undersøge forløbet, og justits-
ministeren udarbejdede kommissoriet, som forelå i endelig udgave den 30. januar
2012.
Efter kommissoriet skal kommissionen undersøge og redegøre for, i hvilket om-
fang personer uden for SKAT København har været involveret i SKAT Københavns
behandling af Stephen Kinnocks sag. Kommissionen skal herunder redegøre for kor-
respondance mv. med ombudsmanden i sagen. Kommissionen skal også undersøge
og redegøre for, i hvilket omfang der er videregivet fortrolige oplysninger fra sagen.
På baggrund af undersøgelsen skal kommissionen komme med forslag til ændringer
af love og andre bestemmelser mv., som undersøgelsen kan begrunde. Kommissio-
nen skal endeligt foretage vurderinger til belysning af, om der foreligger grundlag
for, at det offentlige søger nogen draget til ansvar.
Kommissionen blev nedsat den 12. marts 2012. Kommissionen indhentede doku-
menter fra bl.a. SKAT København, Koncerncentret, Københavns Politi og Folketin-
gets Ombudsmand, og i perioden fra den 28. august 2012 til 18. december 2013 har
kommissionen over 31 dage afhørt 45 vidner.
I forbindelse med afhøringerne har kommissionen bl.a. truffet afgørelse om, at jour-
nalister fra BT ikke havde pligt til at oplyse kilden til artiklen den 8. september
2011. To af kommissionens medlemmer stemte for dette resultat, mens et medlem
stemte imod.
13.5­ Kommissionens­bevis-­og­ansvarsvurderinger
13.5.1.­En­oplysning­om­Stephen­Kinnocks­seksuelle­orientering
Kommissionen har for at løse de opgaver, der er stillet i kommissoriet, ikke kunnet
komme uden om at beskæftige sig med en bemærkning om Stephen Kinnocks sek-
suelle orientering, som Stephen Kinnocks skatterådgiver fremkom med på et møde
med SKAT København, og som Erling Andersen videregav til bl.a. Peter Loft, der
igen videregav oplysningen til Troels Lund Poulsen, der også videregav oplysningen.
Helle Thorning-Schmidt har i et interview i Politiken den 25. august 2012 oplyst,
at oplysningen er usand, og kommissionen har ved sin omtale af oplysningen ikke
taget stilling til, om den er sand.
1654
Resume
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Resume
13.5.2.­Lars­Løkke­Rasmussen­og­Troels­Lund­Poulsen
Kommissionen har afhørt Lars Løkke Rasmussen og Troels Lund Poulsen om bl.a.
deres embedsførelse som ministre, men efter lov om undersøgelseskommissioner
skal kommissionen ikke vurdere deres eventuelle ansvar, da stillingtagen hertil hen-
hører under Folketinget. Kommissionen har dog i forbindelse med redegørelsen for
forløbets faktiske omstændigheder også redegjort for ministrenes rolle.
Det fremgår heraf, at det ikke kan lægges til grund, at Lars Løkke Rasmussen har in-
volveret sig i sagens behandling eller har videregivet fortrolige oplysninger fra sagen.
Det lægges på trods af Troels Lund Poulsens forklaringer til grund, at Peter Loft lø-
bende har orienteret Troels Lund Poulsen om møderne med SKAT København den
13. august, den 1. september og den 3. september 2010, og at Troels Lund Poulsen
således har fået en indikation af, i hvilken retning afgørelsen ville gå inden den 16.
september 2010.
Kommissionen lægger også til grund, at Troels Lund Poulsen viste væsentlig interes-
se for et afgørende punkt for udfaldet af sagen – Stephen Kinnocks opholdsdage i
Danmark – medens sagen verserede i SKAT København.
Det lægges endvidere til grund, at Troels Lund Poulsen under mødet den 16. sep-
tember 2010 bl.a. stillede et spørgsmål om omgørelse, og at dette spørgsmål gik på
afgørelsen i Stephen Kinnocks sag og ikke på afgørelser i andre tilsvarende sager.
Kommissionen finder dog, at det ikke kan lægges til grund, at Troels Lund Poulsen
har involveret sig i SKAT Københavns behandling af sagen eller i øvrigt har søgt at
få afgørelsen omgjort.
I overensstemmelse med Troels Lund Poulsen forklaring lægges det til grund, at
Troels Lund Poulsen har videregivet oplysningen om Stephen Kinnocks seksuelle
orientering til sin særlige rådgiver Peter Arnfeldt og senere til sine to ministersekre-
tærer.
13.5.3.­Peter­Loft
Kommissionen finder, at Peter Loft efter en samlet vurdering har involveret sig i
SKAT Københavns behandling af sagen på en måde, der strider mod kompetence-
reglen i skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1.
Resume
1655
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Resume
Involveringen bestod bl.a. i, at Peter Loft på møderne efter det første møde den 10.
august 2012 drøftede med Erling Andersen ikke alene regler og praksis af betydning
for sagen, men i høj grad også faktum i sagen og måden, som sagen blev oplyst på.
Drøftelserne på mødet den 1. september 2010 angik reelt alle sagens elementer,
herunder i enkeltheder udformningen af agterskrivelsen. Mødet, og det gælder også
de følgende møder, var endvidere ikke kommet i stand, fordi SKAT København var
stødt på konkrete problemstillinger, som man søgte vejledning om.
Peter Loft udleverede på mødet den 13. september 2010 ”de fire linjer” og søgte her-
med at få noget føjet til agterskrivelsen begrundelse, som ikke stod der i forvejen.
Han var ganske vedholdende med hensyn til sit ønske om, at linjerne kom med, og
han var i øvrigt ”rimeligt stålfast” om, at agterskrivelsen ikke måtte udleveres, inden
han var kommet hjem fra en tjenesterejse til udlandet.
Kommissionen finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at statuere, at Peter Loft for-
sætligt har overtrådt kompetencereglen, men finder, at han med den viden og de
kvalifikationer, han besad, burde have handlet anderledes. Han har således handlet
uagtsomt.
Kommissionen finder ikke grundlag for at tilsidesætte Peter Lofts forklaring om, at
han involverede sig i sagsbehandlingen for at sikre, at afgørelsen ikke kunne kriti-
seres.
Peter Loft havde som anført videregivet oplysningen om Stephen Kinnocks seksu-
elle orientering til Troels Lund Poulsen, og to af kommissionens tre medlemmer
finder, at denne videregivelse var uberettiget, idet Troels Lund Poulsen ikke havde
saglig interesse i oplysningen.
Kommissionen finder ikke, at der er grundlag for at gøre et disciplinært ansvar
gjort gældende mod Peter Loft, men bemærker, at det er kritisabelt, at Peter Loft
uagtsomt har overtrådt kompetencereglen, og at han uberettiget har videregivet den
nævnte oplysning til Troels Lund Poulsen.
13.5.4.­Peter­Arnfeldt
Peter Arnfeldt er fratrådt sin stilling i Skatteministeriet, og der skal derfor ikke tages
stilling til et eventuelt disciplinært ansvar. Kommissionen finder ikke, at det kan
lægges til grund, at han har lækket agterskrivelsen til BT.
Under kommissionens undersøgelse har det i øvrigt ikke været muligt at fastslå,
hvem der, eventuelt gennem mellemled, har videregivet agterskrivelsen til BT.
1656
Resume
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Resume
13.5.5.­Erling­Andersen
Erling Andersen har efter reglerne i persondataloven været uberettiget til at vide-
regive oplysningen om Stephen Kinnocks seksuelle orientering til Peter Loft, idet
videregivelsen af oplysningen ikke har været nødvendig for sagens afgørelse.
Kommissionen finder ikke, at der er tilstrækkeligt grundlag for at gøre et discipli-
nært ansvar gældende mod Erling Andersen, men bemærker, at det er kritisabelt,
at Erling Andersen uberettiget har videregivet den nævnte oplysning til Peter Loft.
13.5.6.­Ombudsmandssagerne
Kommissionen lægger til grund, at SKAT København og Koncerncentret har afgivet
urigtige oplysninger til Folketingets ombudsmand om udvekslede dokumenter og
mødernes indhold.
På baggrund af formuleringen af kommissoriet på dette punkt tager kommissionen
ikke stilling til, om nogen kan gøres ansvarlig herfor.
13.6.­Forslag­til­lovændringer­mv.
Kommissionen finder ikke, at undersøgelsen giver grundlag for at komme med for-
slag til ændring af love, administrative bestemmelser eller administrativ praksis.
Kommissionen bemærker i den forbindelse bl.a., at der den 1. januar 2013 er sket
en omstrukturering af Skatteministeriet.
Resume
1657
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Skattesags­ ommissionen
k
Bilag­1-7
­­
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Bilag 1
1.­
1.1­ Bilag­1
1660
Kommissoriet mv.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Bilag 1
Notat­om­Skattesagskommissionens­arbejde
9. december 2013
12. mar. 2012. ustitsministeriet udpeger landsdommer Lars E. Andersen, advo-
J
kat Martin Simonsen og professor, dr. jur. Niels Fenger som med-
lemmer af kommissionen og advokat Lars Kjeldsen som udspørger.
K
ommissionen foranlediger, at dommer Rikke Holler bliver udpe-
get som juridisk sekretær. Senere tiltræder kontorfuldmægtig Dor-
the Hylleberg og administrationschef Kim Andersen.
19. mar. 2012. Kommissionen holder første interne møde.
I
ndtil i dag har kommissionen afholdt 16 interne møder. Heri er
ikke medregnet interne drøftelser i forbindelse med afhøringsda-
gene.
20. mar. 2012. ommissionen etablerer sekretariat på Fælledvej i Viborg i midler-
K
tidige lokaler udlånt af Vestre Landsret.
21. mar. 2012
D
er indgives anmeldelse om kommissionens virksomhed til Data-
tilsynet.
22. mar. 2012 ommissionen holder første møde med Københavns Politi og får
K
udleveret kopi af politiets materiale i lækagesagen. Politiet har
løbende suppleret materialet.
28. mar. 2012 ommissionen afgør den første af en række sager om samtykke til
K
aktindsigt i forvaltningsmyndighedernes akter. Et kæremål i en af
sagerne afvises af Østre Landsret ved kendelse af 5. juli 2012.
30. mar. 2012 er indhentes materiale fra Skatteministeriets Koncerncenter,
D
SKAT København og Folketingets Ombudsmand.
16. apr. 2012
20. apr. 2012
SKAT Københavns materiale afhentes.
Materiale fra Folketingets Ombudsmand modtages.
Bilag
1661
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Bilag 1
23. apr. 2012
K
ommissionen anmoder bl.a. Statsministeriet om eventuelt mate-
riale.
K
ommissionen skriver til Justitsministeriet om ønsker til afhø-
ringslokale mv. Det følges senere op med yderligere breve.
Materiale fra Skatteministeriets Koncerncenter afhentes.
Kommissionen modtager materiale fra Statsministeriet.
K
ommissionen sender journalplan mv. til Statens Arkiver, Rigsarki-
vet.
E
n begæring fra DR Nyheder om tv-optagelse af afhøringsdagene
afslås. Kommissionen tillader, at der sker tv-optagelse fra indled-
ning af første afhøringsdag. Kommissionen har senere tilladt tv-op-
tagelse af dele af afhøringsdage, hvor der ikke skete vidneførsel.
K
ommissionen indkalder vidner. Senere er enkelte yderligere vid-
ner indkaldt. I alt har kommissionen afhørt 45 personer.
K
ommissionen beskikker bisiddere for vidnerne. Efterfølgende er
yderligere bisiddere beskikket. Samlet er 19 bisiddere beskikket.
Møde i Justitsministeriet om IT mv.
Kommissionens hjemmeside bliver offentlig tilgængelig.
K
ommissionen afhenter i Skatteministeriet dele af en totalbackup
af alle data i ministeriets Exchange mailserver miljø, som ministe-
riet har taget den 7. december 2011. Efterfølgende har kommissio-
nen modtaget yderligere materiale herfra. I alt har kommissionen
fået backup-materiale for 17 personer.
A
fhøringslokalerne på Fremtidsvej, Gladsaxe besigtiges. Det viser
sig bl.a. at være nødvendigt at nedrive en væg for at få et tilstræk-
keligt stort afhøringslokale.
K
l. 16 holdes berammelsesmøde i Justitsministeriet med bisidder-
ne.
26. apr. 2012
3. maj 2012
5. maj 2012
15. maj 2012
22. maj 2012
29. maj 2012
13. juni 2012
15. jun. 2012
16. jun. 2012
19. jun. 2012
1662
Bilag
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Bilag 1
20. jun. 2012
D
er berammes 26 afhøringsdage i perioden fra august 2012 til
marts 2013.
K
ommissionen sender forslag til indretning af lokalerne på Frem-
tidsvej. Senere har kommissionen sendt forslag til inventar, IT og
skiltning mv.
K
ommissionen igangsætter produktionen af materialesamlinger til
bisidderne. Materialet var da på godt 3.400 sider. Det er senere
suppleret med yderligere materiale, således at det i dag fylder ca.
5.200 sider. Materialesamlingerne sendes til bisidderne på USB-
stik den 28. juni 2012 og udleveres på papir fra den 8. august
2012.
Det bemærkes, at vidnerne i det følgende er anført med deres stillingsbetegnelse i
den periode, som de er afhørt om.
28. aug. 2012
J
ournalist Jan Kjærgaard og chefredaktør Poul Madsen, Ekstra Bla-
det afhøres.
Særlig rådgiver Peter Arnfeldt afhøres.
29. aug. 2012
Primo sep. 2012 ommissionen igangsætter en større undersøgelse af backup-ma-
K
terialet modtaget den 19. juni 2012. Forinden havde kommissio-
nen lavet en mindre undersøgelse til brug for de første afhøringer.
I
juni 2013 har kommissionen foretaget en yderligere undersøgelse
af backup-materialet til brug for afhøringerne om ombudsmands-
sagerne, ligesom kommissionen i slutningen af november 2013 har
lavet en mindre undersøgelse af materialet.
14. sep. 2012 ommissionen skriver til Justitsministeriet om etablering af et
K
yderligere ”transmissionsrum” i forbindelse med afhøringslokalet
for ikke at skulle afvise journalister og tilhørere på visse af afhø-
ringsdagene.
1. okt. 2012
K
ommissionens sekretariat flytter til endelige lokaler, Nytorvgyde
7, Viborg.
Bilag
1663
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Bilag 1
11. okt. 2012
23. okt. 2012
Peter Arnfeldt afhøres (2. dag).
S
katteminister Troels Lund Poulsen og skatteminister Peter Chri-
stensen afhøres.
K
ommissionen indgiver politianmeldelse i forbindelse med, at BT
samme dag har bragt en ordret gengivelse af nogle ”dagbogsnota-
ter”, som indgår i kommissionens materiale.
K
ommissionen har den 28. maj 2013, 25. september 2013, 8.
oktober 2013 og 13. november 2013 indgivet tilsvarende politi-
anmeldelser i forbindelse med offentliggørelse af materiale fra
undersøgelsen – henholdsvis korrespondance med Frode Holm,
oplysninger fra et anonymt brev modtaget 19. september 2013,
yderligere oplysninger fra samme brev og oplysninger fra nogle
bemærkninger fra et vidne.
25. okt. 2012
30. okt. 2012 ournalist Thomas Nørmark Krog, nyhedschef Simon Andersen,
J
chefredaktør Peter Brüchmann og chefredaktør Olav Skaaning An-
dersen, BT afhøres.
1. nov. 2012
A
fdelingsleder Inger Kirstine Sommer Hansen og afdelingsleder
Hanne Dahl Kofod afhøres.
S
amme dag træffer kommissionen afgørelse om, at vidnerne fra
BT ikke har vidnepligt om kilden eller kilderne til BT’s artikel den
8. september 2011 om skatteafgørelsen eller om BT’s øvrige oplys-
ninger om sagen.
S
pecialkonsulent Gergana Trasborg og skattedirektør Lisbeth Ras-
mussen afhøres.
U
nder afhøringen af sidstnævnte træffer kommissionen afgørelse
om dørlukning under en mindre del af forklaringen. Den 21. no-
vember 2012 beslutter kommissionen, at denne afgørelse ikke om-
gøres. Afgørelsen om dørlukning blev stadfæstet af Østre Landsret
ved kendelse af 16. januar 2013.
D
ørene er også blevet lukket under en mindre del af Erling Ander-
sens forklaring den 13. december 2012.
8. nov. 2012
1664
Bilag
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Bilag 1
14. nov. 2012
15. nov. 2012
Lisbeth Rasmussen (2. dag).
S
katterådgiver Frode Holm, skattedirektør Peter Møller Jensen og
chefkonsulent Jette Sørensen afhøres.
U
nder afhøringen af Frode Holm afskærer kommissionen et spørgs-
mål fra en bisidder om Frode Holms drøftelser med sine klienter.
Kommissionen har også under senere afhøringer afskåret enkelte
spørgsmål fra bisidderne.
S
amme dag berammes yderligere 10 afhøringsdage i perioden fra
marts til maj 2013.
S
pecialkonsulent Søren Hansen og leder af Center for Kommuni-
kation og Politik Søs Marie Serup Laybourn afhøres.
Direktør Erling Andersen afhøres.
Erling Andersen afhøres (2. dag).
F
agdirektør Jan Lund og koncerndirektør Jesper Skovhus Poulsen
afhøres.
K
ommissionen indstiller til Justitsministeriet, at bisidderne betales
acontosalær for de afviklede møder mv. Tilsvarende indstillinger
har kommissionen sendt den 22. april 2013, 24. juni 2013 og 29.
oktober 2013.
C
hefkonsulent Michael Frank og specialkonsulent Erik Jørgensen
afhøres.
Produktionsdirektør Steffen Normann Hansen afhøres.
28. nov. 2012
13. dec. 2012
18. dec. 2012
19. dec. 2012
2. jan. 2013
8. jan. 2013
29. jan. 2013
7. februar 2013 onsulent Camilla Lau Baymler og juridisk direktør Birgitte Chri-
K
stensen afhøres.
28. feb. 2012
C
hefkonsulent Poul Erik Hjerrild-Nielsen og kontorchef Carsten
Vesterø afhøres.
A
fdelingsleder Joan Simkus, ministersekretær Anne Nørgaard Si-
monsen og ministersekretær Morten Jensen afhøres.
5. mar. 2013
Bilag
1665
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Bilag 1
6. mar. 2013
Steffen Normann Hansen afhøres (2. dag).
11. mar. 2013 ommissionen bidrager til Justitsministeriets besvarelse af et
K
spørgsmål fra Folketingets Udvalg for Forretningsordenen om,
hvorledes kommissioner afgør, hvem der skal indkaldes som vid-
ner (spørgsmål nr. 2 (Alm. del) af 6. februar 2013). Kommissionen
sender supplerende oplysninger i brev 19. marts 2013.
15. mar. 2013
Fagdirektør Ivar Nordland afhøres.
18. mar. 2013 ommissionen meddeler bisidderne, at man også ønsker at stille
K
spørgsmål til nogle ombudsmandssager, og at denne vidneførsel
vil blive placeret efter de planlagte afhøringer. Senere besluttes, at
denne anden runde af afhøringer indledes 20. august 2013.
S
amme dag sender kommissionen brev til alle ansatte i SKAT og
Skatteministeriets departement om at rette henvendelse til kom-
missionen, såfremt pågældende har skriftligt materiale eller viden,
som kan belyse de spørgsmål, som undersøges.
K
ommissionen anmoder Københavns Politi om at sende efterforsk-
ningsmateriale om to indbrud i Skatteministeriet begået omkring
1. oktober 2010.
Departementschef Peter Loft afhøres.
Kontorchef Per Hvas og fagdirektør Winnie Jensen afhøres.
K
ommissionen træffer afgørelse om, at kommissionens protokoller
med forklaringer udleveres til Københavns Politi.
S
amme dag berammes yderligere 8 afhøringsdage i august og sep-
tember 2013.
S
pecialkonsulent Kent D. Sørensen, konsulent Lis Ovdal Madsen,
særlig rådgiver Noa Redington og professor Aage Michelsen afhø-
res.
P
ressechef Mikael Børsting, departementschef Karsten Dybvad og
statsminister Lars Løkke Rasmussen afhøres.
2. apr. 2013
4. apr. 2013
9. apr. 2013
10. apr. 2013
17. apr. 2013
19. apr. 2013
1666
Bilag
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Bilag 1
13. maj 2013
14. maj 2013
23. maj 2013
Peter Loft afhøres (2. dag).
Peter Loft afhøres (3. dag).
K
ommissionen gennemgår hos SKAT skattesagerne for at sikre, at
de modtagne kopier er dækkende for sagernes indhold.
Medio jun. 2013 ommissionen igangsætter arbejdet med at skrive beretning.
K
20. jun. 2013 ommissionen beslutter at genafhøre nogle af vidnerne i forbindel-
K
se med afhøringerne om ombudsmandssagerne.
6. aug. 2013
K
ommissionen gennemgår nogle sager hos Skatteministeriet for at
sikre, at de modtagne kopier er dækkende.
20. aug. 2013 nden runde af afhøringer indledes med afhøring af Gergana Tras-
A
borg (2. dag) og Lisbeth Rasmussen (3. dag).
21. aug. 2013
Hanne Dahl Kofod (2. dag) og Erling Andersen (3. dag) afhøres.
26. aug. 2013 er Hvas (2. dag), kontorchef Hans From og afdelingschef hos
P
Folketingets Ombudsmand Kaj Larsen afhøres.
24. sep. 2013 ommissionen træffer afgørelse om at udlevere et anonymt brev
K
modtaget den 19. september 2013 til Københavns Politi til brug for
politiets efterforskning af den lækagesag, der verserer hos politiet.
K
ommissionen beslutter som følge heraf at udsætte afhøringerne
den følgende dag og den 27. september 2013.
B
isidderne bliver samtidig meddelt pålæg om ikke for tiden at gøre
vidnerne bekendt med indholdet af det anonyme brev.
D
et bemærkes, at kommissionen både før og efter brevet modtaget
den 19. september 2013 har modtaget yderligere anonyme breve.
Kommissionen fastholder bisidderpålægget.
Pålægget ophæves fra den følgende dag kl. 12.
1. okt. 2013
7. okt. 2013
Bilag
1667
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Bilag 1
14. okt. 2013
T
o yderligere afhøringsdage berammes i november og december
2013. Senere berammes en reservedag i januar 2014.
24. okt. 2013 ommissionen holder møde med Rosendahls Schultz Grafisk, der
K
skal trykke beretningen.
4. nov. 2013
S
ekretær Helle Bergenfelt og Steffen Normann Hansen (3. dag)
afhøres.
K
ommissionens protokoller fylder til og med protokollen fra dette
møde ca. 830 sider.
K
ommissionen træffer bl.a. efter en henvendelse den 5. november
2013 fra et vidne afgørelse om, at der på det foreliggende grundlag
ikke skal afhøres yderligere vidner.
4. dec. 2013
1668
Bilag
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1671.png
Skatteministeriets koncerncenter
Departementschef
Peter Loft
HR-direktør
Birte Deleuran
Otto Brøns Petersen
Karsten Juncker
Preben Kristiansen
Birgitte Christensen
Økonomidirektør
Samfundsøkonomisk
direktør
Udviklingsdirektør
Juridisk direktør
Produktionsdirektør
Steffen Normann Hansen
Koncerndirektør
Jesper Skovhus Poulsen
Jura og Samfundsøkonomi
Person
Søren Schou
Moms og afgifter
Susanne Reinholdt
Andersen
Vejledningsprojektet
Dorthe Solovej
Proces
Per Hvas
Skatteadministration
Kai Henrik Ludolph
Skatteråd
Else Veggerby
Christoffersen
Koordinering
Jan Muff Hansen
Pension og udland
Carsten Vesterø Jensen
Erhverv og ejendomme
Marianne Sigetty
Selskab og aktionær
Lise Bo Nielsen
Miljø og energi
Lene Skov Henningsen
Borger og Virksomhed
Produktionsstyring
Lars Tjærby Rasmussen
IT-projektstyring
Jakob Kanto
Vejledning og afregning - Vejledning og afregning -
erhverv (IT)
person (IT)
Jan Telling
Søren Kjær Jensen
Indsats og inddrivelse
Ragnhild Haargaard
Betalings og
Økonomisystemer
Bente Christensen
Projektmetode
Niels Zachariassen
Styring og aftaler (IT)
Klaus Heide
Indsats og analyse
Niels Anker Jørgensen
Vejledning
Natascha Dexters
Personafregning
Henrik Kähler
Erhvervsafregning
Aino Olsen
Arkitektur (IT)
Erik Hanibal Terp
Inddrivelse
Søren Wegener Clausen
Portefølje og platforme (IT)
Jonni Mandrup Jensen
Koncernfunktioner
Ministersekretariat
Direktionssekretariat
Hans From
Kommunikation
Tage Christensen
Intern kommunikation og
presse
Troels Møllerhøj
Brøndsted
Økonomi
Jens Madsen
Styring
Marianne Linke
HR Udvikling
Helle Bjørnskov Skytte
Koncerncentersekretariat
Peter Joensen (fra ¼-11)
(Tidl.
Koncernsekretariatet v.
Tina R. Olsen. Skiftet
stilling 1/11-10. Hans
From fungerende kc i
mellemperiode)
Strategi og organisation
Innovation og
Jørgen Pedersen
videndeling
Helle Vibeke Carstensen
Løn og Personalejura
Anders R Andersen
Samfundsøkonomisk
analyse
Thomas Larsen
Produktionsanalyse
Niels Ebbesen
Informationssikkerhed
Jack Johansen
Bilag 2
Bilag
1669
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1672.png
Bilag 3
1670
Bilag
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1673.png
Bilag 3
Bilag
1671
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1674.png
Bilag 3
1672
Bilag
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1675.png
Bilag 3
Bilag
1673
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1676.png
Bilag 3
1674
Bilag
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1677.png
Bilag 4
Bilag 4
Udtalelse fra advokat K. L. Németh modtaget pr. mail den 9. juli 2014:
”Tak for skrivelse af 3. juni 2014, hvorved Skattesagskommissionen fremsendte udkast til beretning afsnit
11.1 (kommissionens bevisvurderinger) samt udkast til dele af afsnit 11.2 (kommissionens
ansvarsvurderinger, der vedrører min klient, fhv. skatteminister Troels Lund Poulsen).
Troels Lund Poulsen og jeg har gennemgået materialet og finder anledning til at fremhæve, at Troels Lund
Poulsen – i det omfang, der er uoverensstemmelse mellem hans og Peter Lofts forklaring om omfanget af
Peter Lofts orientering af Troels Lund Poulsen – fastholder de forklaringer, der er afgivet i forbindelse med
afhøringen af Troels Lund Poulsen. Der henvises til protokol 9 og protokol 52. Troels Lund Poulsen og jeg
kan derfor ikke tiltræde Kommissionens bevisvurdering på disse punkter.
I øvrigt giver materialet os ikke anledning til bemærkninger bortset fra, at vi finder, at bemærkningerne på
side 31, afsnit 11.2.1 Ministrene,
”Lars Løkke Rasmussen, Troels Lund Poulsen og Peter Christensen har
helt eller delvist afgivet forklaring om deres embedsførelse som ministre”
forekommer uklar.
Hvad menes der med, at min klient har afgivet forklaring om sin embedsførelse som minister
”helt eller
delvist”?
Vi vil sætte pris på, såfremt dette afsnit kan formuleres noget anderledes, så det ikke giver anledning til
misforståelser.
Ellers ingen kommentarer.
Med venlig hilsen
K.L. Németh
ADVOKATERNE
NÉMETH & SIGETTY A/S
Frederiksgade 21
DK-1265 København K
telefon +4533133344
telefax +4533130334
CVR-nr. 17022245
E-mail
[email protected]
”
Bilag
1675
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1678.png
Bilag 5
1676
Bilag
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1679.png
Bilag 5
Bilag
1677
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1680.png
Bilag 5
1678
Bilag
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1681.png
Bilag 5
Bilag
1679
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1682.png
Bilag 5
1680
Bilag
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1683.png
Bilag 5
Bilag
1681
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1684.png
Bilag 5
1682
Bilag
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Bilag 6
Notat­om­høringen­af­vidner­og­bisiddere
August 2014
Høringen af vidner og bisiddere over kommissionens udkast til bevis- og ansvarsvur-
deringer er omtalt i kapitel 3, afsnit 3.12.
Udtalelserne giver anledning til nedenstående bemærkninger.
1­
Udtalelsen­fra­advokat­Lars­Svenning­Andersen­på­vegne­­
Peter­Loft
Kapitel­7
1.1­
Advokat Lars Svenning Andersen har anført, at Peter Loft deler kommissionens
beskrivelse under afsnit 7.1.4 af de forhold, der må inddrages, når det skal vurderes,
om medarbejdere er gået videre, end skatteforvaltningslovens § 14 foreskriver, men
finder, at der bør angives yderligere en bullet: ”særlige omstændigheder i øvrigt”.
Kommissionen har i sit udkast anført, at det må afgøres på baggrund af en samlet
bedømmelse af det totale omfang af Koncerncentrets involvering under sagsforlø-
bet, om bestemmelsen er overtrådt, og at der i den forbindelse bl.a. kan inddrages
forhold, der er nærmere beskrevet i 5 bullets. Kommissionen finder med disse for-
muleringer ikke grundlag for at tilføje ovennævnte yderligere bullet.
Der indsættes i afsnit 7.1.4 en note med henvisning til advokat Lars Svenning Ander-
sens og kommissionens bemærkninger på dette punkt.
1.2­
Kapitel­11,­afsnit­11.1.1.16
Kommissionen har i sit udkast lagt til grund, at der med henvisningerne til ”din og
din families dagligdag”, ”jeres … familiemæssige forhold” (Peter Lofts tekstforslag)
eller ”de … familiære forhold” (Steffen Normann Hansens tekstforslag) blev søgt
føjet noget til agterskrivelsens begrundelse, som ikke stod der i forvejen.
Advokat Lars Svenning Andersen har anført, at det bør nævnes, at de øvrige dele af
tekstforslagene ikke fremgår af de tidligere udkast til agterskrivelse, der er fremlagt.
Det er først i agterskrivelsen af 16. september 2010, at følgende sætninger fremgår:
Bilag
1683
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Bilag 6
”SKAT har sammenholdt det materiale og de redegørelser, du og din repræsentant
har indgivet, med de oplysninger SKAT selv er i besiddelse af eller har indhentet.
SKATs undersøgelser har bestyrket de afgivne og foreliggende oplysninger.”
Det bør efter Lars Svenning Andersens opfattelse fremgå, at disse formuleringer kan
være indsat efter mødet den 13. september 2010 for at imødekomme Peter Lofts og
Steffen Normann Hansens forslag med mindre sproglige ændringer.
Efter de afgivne forklaringer finder kommissionen, at det må lægges til grund, at
”de fire linjer” eller Steffen Normann Hansens linjer ikke gav anledning til ændring i
agterskrivelsen, jf. afsnit 11.1.1.18. Kommissionen er således ikke enig i det anførte.
Der indsættes i afsnit 11.1.1.16 og 11.1.1.18 en note med henvisning til advokat Lars
Svenning Andersen og kommissionens bemærkninger herom.
1.3­
Kapitel­11,­afsnit­11.1.1.22
Advokat Lars Svenning Andersen har anført, at Peter Loft i hele forløbet er gået
ud fra, at ombudsmanden gennemgik sagen og ikke blot de afgivne redegørelser
og aktlister. Spørgsmålet om formuleringen af redegørelserne og aktlisterne har
således alene været et tema i relation til tydeliggørelse af disse i forbindelse med
usikkerheden om aktindsigt i dele af sagen.
Kommissionen finder ikke, at det anførte giver grundlag for at ændre vurderingen
af, at der er afgivet urigtige oplysninger til ombudsmanden. Det bemærkes, at kom-
missionen har begrænset undersøgelsen hertil, jf. afsnit 11.1.1 og kapitel 1, afsnit
1.3.4.
Der indsættes i afsnit 11.1.1.22 en note med henvisning til advokat Lars Svenning
Andersen og kommissionens bemærkninger herom.
1.4­
Kapitel­11,­afsnit­11.2.3
Advokat Lars Svenning Andersen har anført, at det må være oplagt, at agterskrivel-
sen, hvis den var blevet offentliggjort som forventet, ville give anledning til en storm
på Skatteministeriet og skatteministeren. Det var derfor fuldstændigt legitimt, at
Peter Loft ønskede at være til stede for at kunne orientere ministeren om sagen
og deltage i pressehåndteringen. Bemærkningerne om, at Peter Loft var ”rimeligt
stålfast” på, at SKAT måtte vente med at udlevere agterskrivelsen, til han kom hjem
fra en tjenesterejse i udlandet, bør derfor udgå af beskrivelsen af involveringen (5.
bullet, 4. og 5. pkt.).
1684
Bilag
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Bilag 6
Kommissionen bemærker, at det var SKAT København, som havde kompetencen
til at afgøre Stephen Kinnocks skattesag, og at Stephen Kinnock havde krav på at
modtage agterskrivelsen, når SKAT København var klar til at udlevere denne. Kom-
missionen er således ikke enig i det anførte.
Advokat Lars Svenning Andersen har også anført, at Peter Loft udtalelse til Politiken
den 22. august 2010 ikke kan tillægges den betydning, som kommissionen gør, idet
der må være et vidt spillerum for, hvad en departementschef kan sige til pressen i
en berettiget varetagelse af ministeriets interesser. Det gælder eksempelvis, når man
bliver forespurgt, om man er i gang med at lukke for ”huller” i skattelovgivningen.
Kommissionen er ikke enig i, at der forelå en situation, hvor Peter Loft var beretti-
get til at udtale sig urigtigt som sket, og finder ikke, at tilfældet kan sammenlignes
med det nævnte eksempel. Der kan herved henvises til betænkning om fagligt-eti-
ske principper i offentlig administration udarbejdet i 1993 af DJØF’s fagligt-etiske
arbejdsgruppe side 147, betænkning 1443/2003 om embedsmænds rådgivning og
bistand side 142, betænkning 1537/2013 om ministrenes særlige rådgivere side
56 og Jens Peter Christensen, Embedsmænds rådgivning og bistand, i Henrichsen
m.fl., Forvaltningsretlige perspektiver (2006) side 326.
Advokat Lars Svenning Andersen har anført, at Peter Loft ikke straks videregav op-
lysningen om Stephen Kinnocks seksuelle orientering til Troels Lund Poulsen, men
forsøgte at undgå at lade oplysningen indgå i argumentationen for, at der ikke var
grund til at betvivle SKAT Københavns opgørelse af fraværet. Det var alene for at
øge ministerens tillid til, at sagen blev behandlet grundigt, at oplysningen blev givet
efter gentagne forsøg på at undgå det.
Kommissionens flertal finder ikke, at det anførte giver grundlag for at ændre vurde-
ringen af, at videregivelsen af oplysningen ikke var berettiget.
Der indsættes i afsnit 11.2.3 på de nævnte steder en note med henvisning til advokat
Lars Svenning Andersens og kommissionens bemærkninger. Der indsættes endvide-
re en supplerende bemærkning om udtalelsen til Politiken.
2­­
Udtalelsen­fra­advokat­K.­L.­Németh­på­vegne­Troels­Lund­
Poulsen
Advokat K. L. Németh har anført, at Troels Lund Poulsen – i det omfang, der er
uoverensstemmelse mellem hans og Peter Lofts forklaring om omfanget af Peter
Lofts orientering af ham – fastholder sine forklaringer gengivet i protokollerne 9 og
Bilag
1685
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Bilag 6
52. Troels Lund Poulsen kan derfor ikke tiltræde kommissionens bevisvurdering på
disse punkter.
Det anførte giver ikke kommissionen grundlag for at ændre bevisvurderingen.
Der indsættes i kapitel 11, afsnit 11.2.1, en note med henvisning til advokat K. L.
Némeths og kommissionens bemærkninger herom.
Under hensyn til advokat K. L. Némeths bemærkninger til første afsnit i afsnit
11.2.1 ændres dette, således at det oplyses, at Lars Løkke Rasmussen, Troels Lund
Poulsen og Peter Christensen bl.a. har afgivet forklaring om deres embedsførelse
som ministre.
3­
Udtalelsen­fra­advokat­Karen-Margrethe­Schebye­på­vegne­­
Erling­Andersen
Kapitel­11,­afsnit­11.2.5
3.1­
Advokat Karen-Margrethe Schebye har anført, at Erling Andersen ikke har tilside-
sat sin tavshedspligt, idet Erling Andersen anså det for nødvendigt at viderebringe
oplysningen om Stephen Kinnocks seksualitet for at kunne forsvare både den mate-
rielle afgørelse, som SKAT København ville træffe i hans sag og SKAT Københavns
behandling af sagen. Henset til en række nærmere beskrevne forhold er det uden
betydning, om spørgsmålet om afholdelse af et møde har været direkte drøftet mel-
lem SKAT København og Koncerncentret ved vurderingen af berettigelsen af vide-
regivelsen af oplysningen.
Det anføres videre, at eneste årsag til, at Erling Andersen videreformidlede oplys-
ningen, var, at han oplevede et de facto pres på SKAT Københavns sagsbehandling,
og at hans formål var at få dette pres til at ophøre og derved sikre, at skatteyderen,
hvem oplysningen i øvrigt angik, fik den rigtige materielle afgørelse. Persondata-
lovens § 7, stk. 2, nr. 4, kan endvidere betragtes som en hjemmel til udøvelse af
uegentlig nødret.
Kommissionen har i kapitel 7, afsnit 7.2.2, nærmere redegjort for de retsregler,
som regulerer, i hvilket omfang der kan videregives fortrolige oplysninger mellem
forskellige forvaltningsmyndigheder, herunder persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 4.
Efter nævnte bestemmelse vil videregivelsen i det foreliggende tilfælde kun være
berettiget, hvis videregivelsen har været nødvendig for sagens afgørelse. Af de grun-
1686
Bilag
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Bilag 6
de, der er anført i udkastet til kapitel 11, afsnit 11.2.5, finder kommissionen ikke,
at denne betingelse var opfyldt. De anførte betragtninger om udøvelse af uegentlig
nødret kan ikke føre til et andet resultat.
Der indsættes i afsnit 11.2.5 en note med henvisning til advokat Karen-Margrethe
Schebyes og kommissionens bemærkninger herom.
3.2­Kapitel­11,­afsnit­11.1.1.22­og­11.2.5
Advokat Karen-Margrethe Schebye har henvist til afdelingschef Kaj Larsen forkla-
ring om ombudsmandens primære mål for henvendelsen af 26. november 2010 til
Koncerncentret, om ombudsmandens overvejelser i forbindelse med sagen, om den
aftalte procedure og om tilfredsheden med de oplysninger, der blev givet til ombuds-
manden, jf. nærmere hendes udtalelse.
Herefter kan det efter Karen-Margrethe Schebyes opfattelse ikke antages, at om-
budsmanden vil mene, at de afgivne oplysninger fra SKAT København indeholder
urigtige svar på de stillede spørgsmål.
Det fremhæves endvidere, at aktlisten af 20. januar 2011 ikke indeholder forkerte
oplysninger, at SKAT København ikke vidste, at redegørelsen af samme dato ville
blive forelagt ombudsmanden uden Koncerncentrets supplerende eller korrigerende
bemærkninger, og at Peter Loft efter sin forklaring gennemgik og godkendte såvel
nævnte redegørelse og aktlisten.
Oplysningerne i SKAT Københavns redegørelse og aktliste om, i hvilket omfang der
er videregivet akter og informationer til Koncerncentret, er derfor tilsammen både
fyldestgørende og rigtig i forhold til ombudsmandens brev af 26. november 2010.
Advokat Karen-Margrethe Schebye har endeligt anført, at kommissionen med sine
formuleringer i afsnit 11.2.5 om Peter Loft og Erling Andersens forhold ad henven-
delsen fra ombudsmanden har overskredet den grænse, som kommissionen har sat
for undersøgelsen.
Kommissionen finder ikke, at det anførte giver grundlag for at ændre på de bevis-
vurderinger, som kommissionen har foretaget i afsnit 11.1.1.22, eller at tilføje noget
til argumentationen herfor.
Kommissionen har med bemærkningerne i afsnit 11.2.5 om, at man ikke har taget
stilling til, om der er grundlag for at søge et ansvar gjort gældende mod Peter Loft
Bilag
1687
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Bilag 6
eller Erling Andersen i forbindelse med oplysningerne til ombudsmanden, ikke fore-
taget nogen ansvarsvurdering.
Der indsættes i afsnit 11.1.1.22 og 11.2.5 noter med henvisning til advokat Ka-
ren-Margrethe Schebyes og kommissionens bemærkninger herom.
1688
Bilag
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Bilag 7
Protokoloversigt­
Det følgende indeholder en oversigt over kommissionens protokoller.
­
Hvor der alene er anført et navn, dækker det over, at protokollen indeholder ved-
kommendes forklaring. Forklaringen er gengivet fra siden anført i parentes. Det
fremgår endvidere, om vidnet har afgivet forklaring af flere gange.
I protokol 14 og 20 er de dele af forklaringerne, der blev afgivet for lukkede døre,
udeladt.
I protokol 53 og 55 er foretaget enkelte berigtigelser mv. af tidligere protokoller. For
ikke at rykke på teksterne, er nogle af berigtigelserne mv. ikke foretaget i de enkelte
protokoller, men det er angivet de pågældende steder med to stjerner (**), at der
er berigtigelser mv. til teksten.
Nr.
1 Afgørelse om tv-optagelse.
2 Møde med bisidderne om bl.a. berammelse af møder.
3 Berammelse af møder.
4 Ændring af rækkefølgen på afhøringen af nogle af vidnerne.
5 Berigtigelse af en mødedato.
6 Jan Kjærgaard (side 2) og Poul Madsen (side 10).
7 Peter Arnfeldt – dag 1 (side 2).
8 Peter Arnfeldt – dag 2 (side 2).
9 Troels Lund Poulsen – dag 1 (side 2) og Peter Christensen (side 18).
10 homas Nørmark Krog (side 2), Simon Andersen (side 4), Peter Brüchmann
T
(side 10) og Olav Skaaning Andersen (side 12).
11 Afgørelse om kildebeskyttelse for BT.
Bilag
1689
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Bilag 7
12 Inger Kirstine Sommer Hansen (side 2) og Hanne Dahl Kofod – dag 1 (side 12).
13 Gergana Trasborg – dag 1 (side 2) og Lisbeth Rasmussen – dag 1 (side 5).
14 Lisbeth Rasmussen – dag 2 (side 2).
15 Møde med bisidderne om berammelse af yderligere møder.
16 Berammelse af yderligere møder.
17 Frode Holm (side 2), Jette Sørensen (side 16) og Peter Møller Jensen (side 17).
18 Afgørelse om at dørlukningsafgørelse i protokol 13 ikke omgøres.
19 Søs Marie Serup Laybourn (side 2) og Søren Hansen (side 9).
20 Erling Andersen – dag 1(side 2).
21 Erling Andersen – dag 2 (side 2).
22 Jan Lund (side 2) og Jesper Skovhus Poulsen (side 10).
23 Michael Frank (side 2) og Erik Jørgensen (side 20).
24 Steffen Normann Hansen – dag 1 (side 2).
25 Camilla Lau Baymler (side 2) og Birgitte Christensen (side 3).
26 Berammelse af yderligere møde.
27 Poul Erik Hjerrild-Nielsen (side 2) og Carsten Vesterø (side 5).
28 oan Simkus (side 2), Anne Nørgaard Simonsen (side 3) og Morten Jensen
J
(side 12).
29 Steffen Normann Hansen – dag 2 (side 2).
30 Ivar Nordland (side 2).
31 Peter Loft – dag 1 (side 2).
1690
Bilag
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Bilag 7
32 Per Hvas (side 2) og Winnie Jensen (side 16).
33 Møde med bisidderne om berammelse af yderligere møder.
34 Berammelse af yderligere møder.
35 Afgørelse om at kommissionens protokoller udleveres til Københavns Politi.
36 ent D. Sørensen (side 2), Lis Ovdal Madsen (side 4), Aage Michelsen (side 6)
K
og Noa Redington (side 8).
37 ikael Børsting (side 2), Karsten Dybvad (side 8) og Lars Løkke Rasmussen
M
(side 12).
38 Peter Loft – dag 2 (side 2).
39 Peter Loft – dag 3 (side 2).
40 Om tv-optagelse og fotografering.
41 Afgørelse om tv-optagelse og fotografering.
42 Gergana Trasborg – dag 2 (side 2) og Lisbeth Rasmussen – dag 3 (side 13).
43 Hanne Dahl Kofod – dag 2 (side 2) og Erling Andersen – dag 3 (side 13).
44 Per Hvas – dag 2 (side 2), Kaj Larsen (side 8) og Hans From (side 25).
45 Afgørelse om fotografering.
46 Afgørelse om tv-optagelse.
47 fgørelse om at et anonymt brev udleveres til Københavns Politi og til bisidder-
A
ne med pålæg om, at vidnerne ikke må gøres bekendt med indholdet.
48 Afgørelse om at nævnte pålæg ikke ophæves.
49 Afgørelse om at pålægget ophæves med virkning fra den følgende dag.
50 Berammelse af yderligere møder.
Bilag
1691
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Bilag 7
51 Helle Bergenfelt (side 2) og Steffen Normann Hansen – dag 3 (side 3).
52 Peter Loft – dag 4 (side 2) og Troels Lund Poulsen – dag 2 (side 31).
53 Berigtigelse mv. af protokoller.
54 fgørelse om at kommissionens bevisvurderinger og ansvarsvurderingen
A
vedrørende Peter Arnfeldt udleveres til Københavns Politi.
55 Berigtigelse af protokol.
1692
Bilag
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415245_1695.png