Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del Bilag 291
Offentligt
Det Økologiske Råd
Verdens Skove
Greenpeace
14. maj 2015
Regeringens og oppositionens klima- og miljøpolitik
Vi har analyseret forskellen på den nuværende regerings og oppositionens klima- og miljøpolitik, og vores
konklusion er at der er klar forskel. Der er samtidig ingen tvivl om at vi som grønne organisationer ser store
muligheder for at føre en grønnere politik end den nuværende regering gør – også uden at det ville skade
beskæftigelse og samfundsøkonomi. Men de borgerlige partier er kommet med en række udmeldinger og
forslag, der viser, at de ønsker en politik, der er klart mindre ambitiøs, at de på en række punkter foreslår
væsentlige tilbageskridt ift. nuværende lovgivning, samt at de ser yderligere grønne mål som en trussel mod
konkurrenceevnen. Det skal bemærkes, at der har stået brede flertal hen over midten bag nogle af de forlig,
vi omtaler i det følgende. Andre forlig er indgået mellem regeringen og dens parlamentariske grundlag, dvs.
SF og Enhedslisten
1
. Tilsvarende i vores omtale af den borgerlige opposition er der ofte tale om udspil fra
VKO – og i nogle tilfælde er LA også med direkte eller ved at fremsætte lignende forslag. Endelig er der i
nogle tilfælde tale om udspil, der alene kommer fra Venstre.
Hvor har regeringen gjort væsentlige fremskridt?
Klimamålsætningen
er skærpet fra 30 til 40% reduktion i 2020, hvor det hele skal gennemføres på
hjemmebane, dvs. ikke i form af kvotekøb i andre lande. Desuden er vedtaget mål om udfasning af kul inden
2030, samt
100%
vedvarende energi i 2050 og allerede i 2035 i el- og varmesektoren. Disse fremskridt er
historisk vigtige. Med energiaftalen fra marts 2012 blev de 34% reduktion i 2020 (ud af de 40%) udmøntet,
med et meget bredt flertal (kun LA står ikke bag) – hvilket er meget glædeligt, da det forpligter også i næste
valgperiode. Aftalen indebærer bl.a. en udbygning af vindmøller, som tilsammen medfører, at 50% af
elforbruget dækkes af vind i 2020. Beregninger fra 2014 tyder på, at man når op på ca. 37% - mod de
forventede 34% - især fordi vindmøller på land producerer mere strøm end forudset, idet de kan producere i
flere timer/år
–
og dermed øges den enkelte mølles produktion. Venstre har mange gange udtalt, at Danmark
ikke skal gøre mere nu på klimaområdet, end vi allerede har gjort – at vi ikke skal være ”tossegode” og ikke
”løbe så langt foran andre lande, at de taber os af syne”. Men det ser ud til, at Venstre fastholder sin
opbakning til energiaftalen fra 2012.
Regeringen fremlagde i august 2013 forslag til Klimaplan, med vægt på transport og landbrug, som var holdt
ude af aftalen fra 2012. Klimaplanen skal levere den manglende klimagasreduktion op til 40%-målet i 2020.
Planen havde kun karakter af et katalog. Det er derfor afgørende at få den omsat til handling. Kataloget
indeholder mange perspektivrige forslag, men de er underkastet samfundsøkonomiske beregninger, som vi
anser for mangelfulde, og som når frem til i mange tilfælde urealistisk høje omkostninger ved
gennemførelse. Det gælder specielt inden for transport, hvilket peger på, at man endnu engang vil lade
transporten køre på frihjul i forhold til CO
2
-reduktion. Men det gælder også et forslag om at indføre elafgift
på handel og service-erhverv. Regeringen angiver, at dette kunne gøres med en tilbageføringsordning.
Herved ville det ikke forringe branchens økonomi og konkurrenceevne. Tværtimod ville det medføre en
energibesparelse, der modsvarer en årlig besparelse på 11 mia. kr/år. Men i den samfundsøkonomiske
beregning ”trylles” denne besparelse væk ved at sætte den lig med ”transaktionsomkostninger” ved at
gennemføre besparelserne. Samtidig opereres med forvridningseffekter, som giver en høj omkostning ved
CO2-besparelsen.
1
Før januar 2014 var det en S-R-SF regering, hvor så kun Enhedslisten herudover indgik i det parlamentariske grundlag
1