Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del Bilag 76
Offentligt
1427528_0001.png
FJERNVARMENS TÆNKETANK
Hvordan får vi flere varmepumper i fjernvarmen?
Store varmepumper i fjernvarmen er tiltænkt en vigtig rolle med at udnytte den stigende
produktion af strøm fra vindmøller og dermed reducere eksport af billig elektricitet. Der er i
fjernvarmen i dag kun installeret varmepumper med en samlet effekt på 10MW-el. Potentialet
inden 2030 er 25 – 50 gange større. De nuværende el-tariffer, PSO- og elafgifter gør, at
selskabsøkonomien ikke er attraktiv for fjernvarmeselskaberne. Derimod er
samfundsøkonomien god for varmepumper i fjernvarmen.
Grøn Energi anbefaler en løsning, hvor driftsudgifterne bringes ned. Forslaget er på den korte
bane, at skabe intelligente eltariffer, der er meget lave i perioder med billig el. Denne
driftsforbedring kombineres med en investeringsstøtte ved, at investeringer i varmepumper i
fjernvarmen vil kunne tælle som energibesparelse for værkerne. Endelig bør PSO-afgiften
fjernes og/eller elafgifterne reduceres. Det samlede forslag kan gøre investeringer i
varmepumper i fjernvarmen attraktive.
Figur 1: Priserne er beregnet ud fra 2015 satser, der er IKKE medregnet grundbeløbet og for VP er regnet med en COP på 3,5.
Øvrige forudsætninger: Elpris: 250 kr./MWh, PSO: 230 kr./MWh, Reduceret tarif: -50 Kr./MWh.
Problemet
Fjernvarmeværkerne investerer i den produktionsteknologi, der giver den billigste varmepris.
Under de nuværende rammer betaler varmepumper relativt høje eltariffer, som ikke tilskynder
til brug af strøm ved lave priser på Nordpools spotmarked. Oveni det kommer høje elafgifter og
Kontakt Grøn Energi for yderligere info på:
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427528_0002.png
FJERNVARMENS TÆNKETANK
PSO-betaling. Samlet kommer varmeproduktionsprisen op på omkring 397 kr./MWh.
PSO-
betaling, afgifter og tariffer udgør over halvdelen af den samlede pris.
Figur 1 viser varmeprisen for forskellige teknologier. Hovedresultatet er, at varmepumper i
fjernvarmen giver lavere varmepriser end den nuværende forsyning med gasbaseret kraftvarme
og gaskedler, men højere varmepris i forhold til biomassekedler i fjernvarmen og højere pris
end individuelle naturgasfyr.
Potentiale
Nedenstående tabel viser, at de nuværende store varmepumper i fjernvarmen på ca. 10 MW,
kan opvarme ca. 12.000 husstande. Energiforligsanalyserne viste et optimalt potentiale på, ca.
123.000 husstande svarende til 35 % af Anholt vindmølleparks årsproduktion. I
Vindmølleforeningens og Vindenergi Danmarks analyse, som er udarbejdet af EA Energianalyse
vurderes et potentiale med 500 MW-el varmepumper, som vil kunne forsyne ca. 580.000
husstande med varme fra store varmepumper og de vil forbruge el svarende til 1�½ gange den
årlige produktion på Anholt vindmøllepark.
Varme
(PJ)
0,76
8,00
37,80
VP (MW-
el)
10
106
500
Antal
husstande
12.000
123.000
580.000
Anholt
vindmølleparker
3%
35 %
167 %
Installerede VP
(2013)
Energiforligsanalyser
Vindenergiens bud
I Energistyrelsens fjernvarmeanalyse fra foråret 2014 (energiforligsanalysen) fremgår, at
varmepumper i fjernvarmen er en samfundsøkonomisk god investering. Både
energiforligsanalysens rapport og Vindmølleforeningens/Vindenergi Danmarks analyse viser, at
det vil give en stor samfundsøkonomisk gevinst, hvis store varmepumper var undtaget for
tariffer og afgifter.
500 MW-el varmepumper svarer til en samlet investering på 10 mia. kr., som vil kunne skabe
ca. 15.000 jobs.
Løsningsforslag
Løsningsforslagets formål er at bringe den samlede varmepris fra en stor varmepumpe i
fjernvarmen både under varmeprisen ved individuel opvarmning og på niveau med prisen for en
biomassekedel i fjernvarmen. På den baggrund foreslår Grøn Energi at fritage
fjernvarmeværkerne fra PSO-betaling og/eller nedsætte elafgiften, reducere betaling for
eltariffer og lade opstilling af varmepumper tælle som energibesparelse, som det er tilfældet
med solvarme. Som det ses af figur 1, vil det samlede forslag bringe varmeprisen for en stor
varmepumpe tæt på prisen med en biomassekedel.
Afslutning
Ved at installere massivt i store varmepumper på de decentrale kraftvarmeværker, skabes en
unik infrastruktur, der kan tilpasse sig markedet og den fluktuerende el produktion fra
vindmøllerne. De decentrale kraftvarmeværker kan skifte mellem produktion på motorer (høje
elpriser) over til forbrug af el på varmepumper (lave elpriser).
Denne fleksibilitet
kombineret med et stort forbrugspotentiale (svarer til opvarmning af 580.000
boliger) opnås ikke andre steder i vores energisystem.
Samtidigt skaber de store
varmepumper større efterspørgsel indlands og dermed falder behovet for at eksportere en stor
del af billig strøm.
Kontakt Grøn Energi for yderligere info på:
[email protected]