Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
FLF Alm.del Bilag 79
Offentligt
1432031_0001.png
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri
Den 8. december 2014
Sagsnr.: 99
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering notat om påberåbelse af
”miljøgaranti-
en” i TEUF art. 114, stk. 4, overfor regler vedrørende tilsætningsstoffet nitrit i Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 af 16. december 2008
om fødevaretilsætningsstoffer.
Med venlig hilsen
Jesper Wulff Pedersen
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
www.fvm.dk
FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 79: Notat om påberåbelse af "miljøgarantien"
1432031_0002.png
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Fødevarestyrelsen
290, Kemi og Foedevarekvalitet
/
MECH
Sagsnr.:
2014-29-22-00348
Dato:
20-11-2014
Notat til Folketingets Europaudvalg og Fødevareudvalg
vedrørende påberåbelse af ”miljøgarantien” i
TEUF art. 114, stk. 4, overfor regler vedrørende
tilsætningsstoffet nitrit i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 af 16.
december 2008 om fødevaretilsætningsstoffer.
Baggrund
Med henvisning til videnskabelige risikovurderinger påberåbte den danske regering sig miljøga-
rantien, jf. daværende EF-traktaten artikel 95, stk. 4, (nu TEUF artikel 114, stk. 4), efter ved-
tagelsen af direktiv 95/2/EF af 20. februar 1995. Dette skete for at sikre, at Danmark kunne
opretholde de hidtidige danske regler for blandt andet nitrit og nitrat i kødprodukter. De gæl-
dende danske bestemmelser var fastsat i fuld overensstemmelse med de udtalelser om anven-
delse af nitrit og nitrat i kødprodukter, som Den Videnskabelige Komite for Levnedsmidler
”SCF” (nu Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet ”EFSA”), fremlagde i 1990 og 1995.
I sin beslutning 1999/830/EF af 26. oktober 1999 konkluderede Kommissionen, at selv om de
nationale bestemmelser om betingelserne for anvendelse af sulfitter, nitritter og nitrater i lev-
nedsmidler, som Danmark havde notificeret, havde til formål at beskytte menneskers sundhed,
var de ikke begrundede, da de ikke var strengt nødvendige for at nå dette mål. Hvad angår ni-
tritter og nitrater lagde Kommissionen i den forbindelse vægt på, at de restriktive grænsevær-
dier, som Danmark havde notificeret, ikke i tilstrækkelig grad opfyldte det teknologiske behov
for konservering af kødprodukterne. Kommissionen påpegede endvidere, at Danmark ikke
havde forelagt dokumentation, der kunne begrunde bekymringen for overskridelse af ADI (ac-
ceptabel daglig indtagelse) for nitrit og nitrat. Danmark fik ved EU-Domstolen i den efterføl-
gende såkaldte madsminkesag (C-3/00, Danmark mod Kommissionen) medhold i, at Kommis-
sionen ikke havde taget skyldigt hensyn til disse videnskabelige udtalelser. Danmark opret-
holdt herefter de nationale regler for at opretholde det ønskede beskyttelsesniveau baseret på
den videnskabelige rådgivning, og Kommissionen fremlagde forslag til en revision af de pågæl-
dende regler. Dette udmøntede sig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/52/EF af 5.
juli 2006 om ændring af direktiv 95/02/EF om andre tilsætningsstoffer til levnedsmidler
1
.
Danmark stemte imod forslaget, der for så vidt angår nitrit ikke var i fuld overensstemmelse
med den videnskabelige rådgivning fra SCF og EFSA samt en ny EFSA udtalelse fra 2003.
Danmark påberåbte sig på denne baggrund med brev af 21. november 2007 igen miljøgaranti-
1
Kommissionen har med forordning nr. 1333/2008 af 16. december 2008 om fødevaretilsætningsstoffer samlet reglerne
for anvendelse af alle tilsætningsstoffer. Reglerne for anvendelse af nitrit beskrevet i direktiv 2006/52/EF er videreført i
forordning 1333/2008 uden væsentlige ændringer. Betingelser for anvendelse af tilsætningsstoffer er nu beskrevet i EU-
listen over tilsætningsstoffer, som pr. 1. juni 2013 har erstattet den danske fortegnelse over tilsætningsstoffer, Positivli-
sten.
FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 79: Notat om påberåbelse af "miljøgarantien"
en,
da man stadig ikke fandt EU’s lovgivning om nitrit
som fødevaretilsætningsstof sundheds-
mæssig forsvarlig og teknologisk begrundet.
Kommissionen afgjorde sagen ved beslutning af 23. maj 2008. I beslutningen anerkendte
Kommissionen, at Danmark i sin ansøgning havde fremlagt synspunkter og data, som gjorde,
at traktatens bestemmelser om sundhedsmæssige begrundelser og påvirkninger af det indre
markeds funktion var opfyldt således, at Kommissionen i overensstemmelse med traktatens
bestemmelser kunne anerkende opretholdelse af de nationale danske regler. Kommissionen til-
føjede imidlertid, at det ikke kunne udelukkes, at der efterfølgende ville ske ændringer af
sundhedsmæssig karakter eller ændringer i det danske forbrugsmønster, som betød, at betin-
gelserne ikke længere ville være opfyldt. Derfor accepterede Kommissionen kun en oprethol-
delse af de danske regler i en toårig periode og fastlagde, at Danmark skulle overvåge udvik-
lingen i to år og ville have mulighed for at indgive en ny ansøgning i tide og for at fremlægge
yderligere relevante oplysninger om det forhold, at anvendelse af de grænser, der var fastsat i
direktiv 2006/52/EF, ikke første til det krævede beskyttelsesniveau og ville medføre en accep-
tabel risiko for menneskers sundhed.
Da udviklingen i forbrugsmønstret og i sundhedsbeskyttelsen ikke havde ændret sig af nogen
betydning, og de tidligere anførte begrundelser for at opretholde danske særregler således var
uforandrede, søgte Danmark den 20. november 2009 om forlængelse af opretholdelsen af de
nationale danske regler. Kommissionen traf den 25. maj 2010 afgørelse i sagen og godkendte
Danmarks anmodning for en periode på fem år at regne fra afgørelsens vedtagelsesdato.
Kommissionen betingede sig, at Danmark hvert andet år i denne periode indsamlede og indbe-
rettede data om forbrug af kødprodukter i Danmark, om bekæmpelse af botulisme samt om
import af kødprodukter fra andre medlemsstater til Kommissionen.
Danmark har med notater af 23. maj 2012 og 23. maj 2014 indberettet disse data til Kommis-
sionen.
De seneste data viser, at udviklingen i forbrugsmønstret ikke har ændret sig væsentligt. Dan-
skernes kødforbrug er stadig stigende. Dog er indtaget af nitritholdige kødprodukter i det store
hele uændret. Ligeledes viser data, at botulisme relateret til kødprodukter ikke er forekommet
siden 1980. Endelig er importen af kødprodukter fra andre EU-lande stadig stigende.
Sundhedsmæssige vurderinger
Nitrit anvendes til at konservere kødprodukter, herunder at beskytte mod botulisme (pølsefor-
giftning) som er en alvorlig fødevareforgiftning. Ved anvendelsen af nitrit i kødprodukter kan
der dannes nitrosaminer. Flere af disse er genotoksiske og carcinogene, det vil sige arvean-
lægsforandrende og kræftfremkaldende, hvorfor der ikke kan etableres et acceptabelt indta-
gelsesniveau.
Kommissionen har i beslutningen af 25. maj 2010 anerkendt, at Danmark har de nødvendige
sundhedsmæssige begrundelser for at fastholde de lavere niveauer, og at den nødvendige be-
skyttelse mod botulisme er opretholdt.
Kommissionen tilføjede imidlertid, at konklusionerne var baseret på de på det tidspunkt aktuelt
foreliggende oplysninger om Danmarks evne til at undgå botulisme på trods af de lavere
mængder af nitrit i kødprodukter og på det indtagsmønster, som gør, at anvendelse af direkti-
vets regler (nu forordningens) kan medføre en stigning i den danske befolknings eksponering
for nitrit og dermed for nitrosaminer.
2
FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 79: Notat om påberåbelse af "miljøgarantien"
Kommissionen fandt ikke, at det med tilstrækkelighed kunne forudses, om disse faktorer ville
ændre sig markant i tidens løb og fandt derfor, at tilladelsen burde begrænses til en 5-årig pe-
riode. Inden for denne periode Danmark skulle overvåge situationen med hensyn til botulisme
og ændringer i indtagsmønstret samt import af kødprodukter. På det grundlag ville Danmark
således kunne ved udløbet af den 5-årige periode fremlægge en fornyet ansøgning om at op-
retholde de nationale regler.
Overvågning i Danmark
Der er ikke konstateret tilfælde af botulisme i Danmark i overvågningsperioden fra 2006 og
fremefter. Ligeledes viser data, at botulisme relateret til kødprodukter ikke er forekommet si-
den 1980. De danske regler om anvendelse af nitrit i kødprodukter anses således stadig for at
udgøre en fuldt tilstrækkelig beskyttelse mod fødevareforgiftninger.
Ved opgørelse af de senest foreliggende data for indtag og import af kødprodukter ses,
at langt størstedelen af forbruget af kødprodukter, som må tilsættes nitrit stam-
mer fra produkter, hvor der kun må tilsættes 60 mg/kg. Derfor vil en ændring af
reglerne svarende til direktivets på 150 mg/kg kunne betyde en ganske betydelig
stigning i indtaget af nitrit, og de heraf følgende nitrosaminer,
at opretholdelsen af de danske regler ikke indebærer hindringer for importen fra
øvrige fællesskabslande.
Det kan oplyses, at DTU Fødevareinstituttet arbejder med mere detaljerede beregninger af ek-
sponeringen for nitrit og eventuelle overskridelser af ADI samt den sundhedsmæssige betyd-
ning. Dette forventes skønsmæssigt at foreligge ultimo 2014 og vil efterfølgende blive tilsendt
Kommissionen.
Udover overvågning af indtag, import og beskyttelsen mod fødevareforgiftninger er der ved
DTU Fødevareinstituttet udarbejdet et Ph.d.-projekt om nitrosaminer i forarbejdede kødpro-
dukter. Afhandlingen har samlet set vist, at hvis den tilsatte mængde af nitrit anvendt ved
kødkonservering øges, øges også indholdet af nitrosaminer generelt. Flere af disse nitrosami-
ner er genotoksiske og kræftfremkaldende. Eksponering for nitrosaminer bør ifølge DTU Føde-
vareinstituttet på grund af de mulige negative helbredseffekter være så lav som muligt. Et
sammendrag af afhandlingen på engelsk vil blive tilsendt Kommissionen, ligesom afhandlingen
i sin fulde ordlyd vil blive tilsendt EFSA.
Dansk holdning
Regeringen ønsker ikke at gennemføre lovgivning, som ikke følger den videnskabelige rådgiv-
ning, og derfor ikke er sundhedsmæssigt forsvarlig. Den overvågning, som Kommissionen har
anmodet Danmark om at gennemføre, viser, at de sundhedsmæssige betragtninger, som hidtil
er gjort gældende, stadig gælder fuldt ud, og på ingen måde svækkes af data fra den gennem-
førte overvågning. Hertil kommer, at de opdaterede data tydeligt viser, at de danske regler ik-
ke udgør en hindring for samhandlen med de omhandlede produkter, som i stadig stigende
omfang importeres til Danmark.
Regeringen finder derfor, at der er grundlag for igen at påberåbe sig miljøgarantien med hen-
blik på at kunne opretholde det ønskede beskyttelsesniveau i Danmark for så vidt angår an-
vendelse af nitrit i kødprodukter.
3
FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 79: Notat om påberåbelse af "miljøgarantien"
Regeringen har meddelt Kommissionen, at Danmark ønsker at få miljøgarantien vedrørende de
nationale regler for anvendelse af nitrit i kødprodukter forlænget i overensstemmelse med det
ovenfor anførte.
Det kan oplyses, at Kommissionen i forbindelse med løbende ekspertarbejde om tilsætnings-
stoffer har taget initiativ til at følge op på en tilpasning af grænseværdierne for anvendelse af
nitrit. Det er dog tilkendegivet, at der ikke kan forventes et udspil fra Kommissionen før 2016.
Det bemærkes i øvrigt, at DG Sanco (EU’s
Generaldirektorat for Sundhed og Forbrugerbeskyt-
telse) uformelt har tilkendegivet over for Fødevarestyrelsen, at Danmark kan forvente at få
miljøgarantien forlænget, hvis Danmark anmoder herom.
4