PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
FIV Alm.del Bilag 71
Offentligt

UDKAST

December 2014

Forslag

til

Lov om ændring af SU-loven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og

lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser

(Statens uddannelsesstøtte til supplering i forbindelse med adgangskurset til ingeniøruddannelserne,

hjemmel til elektronisk at indhente oplysninger fra indkomstregisteret og til at samkøre og sammenstille

oplysningerne i kontroløjemed m.v.)

§1

I SU-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 39 af 15. januar 2014, som ændret ved § 1 i lov nr. 521 af 26. maj

2014, foretages følgende ændringer:

§ 1, stk. 1,

udgår »eller magisterkonferensgrad«.

§ 1, stk. 4,

ændres »eller magisterkonferensgrad samt« til: »og«.

I overskriften til

afsnit I

udgår »eller magisterkonferensgrad«.

Efter

§ 5

indsættes:

»§

5 a.

Hvis uddannelsen begynder efter den 20. i måneden, begynder uddannelsen i støttemæssig

henseende først den følgende måned.«

§ 11, stk. 1,

indsættes efter »støttemåned«: », jf. dog § 25, stk. 5«.

§ 13, stk. 1, nr. 3

ophæves, og i stedet indsættes:

»3) Gymnasial supplering i form af korte, intensive forløb som

a) gymnasiale suppleringskurser (GSK), eller

b) enkeltfag fra adgangskurset til ingeniøruddannelsen.

4) Gymnasiale indslusningsforløb for indvandrere (GIF).«

§ 18, stk. 1,

indsættes før nr. 1 som nyt nummer:

»1) ydelser efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der gives til at dække leveomkostninger under

uddannelse, der gives uddannelsesstøtte til inden for klippekortet,«.

Nr. 1-6 bliver herefter nr. 2-7.

§ 24, stk. 3, nr. 6,

ændres »slutlån eller« til »slutlån,«.

§ 24, stk. 3,

indsættes efter nr. 6 som nyt nummer:

»7) ikke kan få stipendium til en ny ungdomsuddannelse, jf. regler fastsat i medfør af § 13, stk. 2, nr. 2, litra

a, eller«.

Nr. 7 bliver herefter nr. 8.

10.

§ 25, stk. 1-4,

ophæves, og i stedet indsættes:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

»Uddannelsesstøtte gives med et grundstipendium med hjemmeboendesats, jf. § 8, stk. 3, til

1) uddannelsessøgende, der er hjemmeboende, jf. regler fastsat i medfør af § 8, stk. 5, nr. 1, og

2) uddannelsessøgende på 18 og 19 år, der får uddannelsessøtte uden for klippekortet og har ret til

uddannelsesstøtte med hjemmeboendesats, jf. regler fastsat i medfør af § 8, stk. 5, nr. 2.

Stk. 2.

Uddannelsesstøtte gives med et grundstipendium med udeboendesats, jf. § 8, stk. 2, til

uddannelsessøgende på 18 og 19 år, der får uddannelsesstøtte uden for klippekortet og har ret til

uddannelsesstøtte med udeboendesats, jf. regler fastsat i medfør af § 8, stk. 5, nr. 2.

Stk. 3.

Grundstipendium efter stk. 1, nr. 2, og stk. 2 gives indtil udgangen af den måned, hvor den

uddannelsessøgende fylder 20 år.

Stk. 4.

Til grundstipendiet, jf. stk. 1 og 2, gives et tillæg, der udgør højst:

1) 1.628 kr. (2015-niveau) for uddannelsessøgende, der får grundstipendium med hjemmeboendesats.

2) 2.117 kr. (2015-niveau) for uddannelsessøgende, der får grundstipendium med udeboendesats.

Stk. 5.

Tillæg efter stk. 4 og supplerende stipendium efter § 11 gives, hvis forældrenes samlede indkomst

i det andet kalenderår forud for støtteåret ikke overstiger 333.504 kr., jf. dog stk. 6 og 7. Tillægget og det

supplerende stipendium efter § 11 nedsættes ved et højere indkomstgrundlag og bortfalder helt ved et

indkomstgrundlag på 564.391 kr. eller derover. For uddannelsessøgende, der får grundstipendium med

udeboendesats efter stk. 2, gives tillægget og det supplerende stipendium efter § 11 dog, hvis den samlede

indkomst ikke overstiger 322.629 kr. Tillægget og det supplerende stipendium efter § 11 bortfalder helt ved

et indkomstgrundlag på 563.770 kr. eller derover. Beløbsgrænserne er angivet i det niveau, der anvendes

ved tildeling af tillæg til grundstipendiet i 2015.

Stk. 6.

Har den uddannelsessøgende, der får grundstipendium efter stk. 1, nr. 1, folkeregisteradresse hos

den ene af sine forældre og dennes ægtefælle eller registrerede partner, anvendes den samlede indkomst for

disse ved beregningen af tillæggets størrelse efter stk. 5.

Stk. 7.

Indkomstgrundlaget nedsættes med 34.246 kr. for hvert af forældrenes børn under 18 år. Hvis

indkomstgrundlaget er beregnet efter stk. 6, nedsættes indkomstgrundlaget med 34.246 kr. for hvert af den

ene forælders børn under 18 år og hvert af dennes ægtefælles eller registrerede partners børn under 18 år.

Beløbene er angivet i det niveau, der anvendes ved tildeling af tillæg til grundstipendiet i 2015.

Stk. 8.

Uddannelsessøgende, der har børn under 18 år, får det fulde tillæg efter stk. 4.«

Stk. 5-8 bliver herefter stk. 9-12.

11.

§ 25, stk. 7, der bliver stk. 11, affattes således:

»Stk. 11.

Tillæg til grundstipendiet efter stk. 5 og 6 beregnes på grundlag af forældrenes eller den ene

forældres og dennes ægtefælles eller registrerede partners samlede indkomstgrundlag, hvis forældrene eller

den ene forælder og dennes ægtefælle eller registrerede partner har samme folkeregisteradresse den 1. i den

måned, som tillægget tildeles for. De uddannelsessøgende skal ved ansøgning om uddannelsesstøtte oplyse

forældrenes eller den ene forælders og dennes ægtefælles eller registrerede partners navn og adresse, hvis

disse ikke har dansk adresse.«

12.

§ 39, stk. 1. 1. pkt.,

ændres »dennes samlever« til: »dennes ægtefælle eller samlever, den

uddannelsessøgendes børn«.

13.

§ 39, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »i forbindelse med«: »afgørelse af, hvorvidt en uddannelsessøgende

efter EU-retten har ret til SU som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende eller som familiemedlem

til en arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, jf. § 2 b, stk. 1, nr. 2, og regler fastsat i medfør af § 2

b, stk. 2, og«.

14.

§ 39

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

Oplysninger, som styrelsen har indhentet fra indkomstregisteret om den uddannelsessøgendes

indkomst eller dennes familiemedlems indkomst, jf. stk. 1, 2. pkt., kan samkøres og sammenstilles med

styrelsens oplysninger om tildeling af støtte med det formål at konstatere, om støtten er tildelt i

overensstemmelse med § 2 b, stk. 1, nr. 2 og 4, og regler fastsat i henhold til § 2 b, stk. 2.«

Stk. 3-10 bliver herefter stk. 4-11.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

15.

§ 42, stk. 1, 3. pkt.,

ændres

»stk.

1-4« til:

»stk.

1, 2, 4 og 5«.

16.

§ 46 e, stk. 5,

ændres »og 36« til: », 36 og 38«.

17.

§ 46 f, stk. 4,

indsættes efter »i medfør heraf«: »og forrentes og opkræves efter § 38 og regler fastsat i

medfør heraf«.

§2

I lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af

23. oktober 2014, foretages følgende ændringer:

§ 22, stk. 1,

indsættes som

nr. 8:

»8) Adgangskursus og adgangseksamen til ingeniøruddannelserne og til lignende tekniske uddannelser.«

§ 17 a, stk. 1,

udgår », en ingeniørhøjskoles«.

§ 34, stk. 1,

ændres »erhvervsakademiuddannelser« til: »erhvervsakademier for videregående

uddannelser«.

§3

I lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 584 af 1. juni

2014, foretages følgende ændring:

§ 4, stk. 1, nr. 1,

udgår »og magisterkonferensgrad samt sidefagssupplering«.

§4

I lov nr. 899 af 4. juli 2013 om ændring af SU-loven, lov om befordringsrabat til studerende ved

videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.

(Ændring af reglerne om støttetid, begrænsninger i adgangen til Statens Uddannelsesstøtte til

ungdomsuddannelser, nye støttesatser for hjemmeboende, ændret satsregulering i perioden 2014-2021, øget

støtte til befordringsgodtgørelse m.v.) foretages følgende ændringer:

§ 1, nr. 21,

ophæves.

§ 4, stk. 5,

ændres »21-30« til: »22-30«.

§5

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juni 2015, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 1, nr. 5, 10 og 11, træder i kraft den 1. juli 2015, og har virkning for hjemmeboende, der starter en

ny uddannelse den 1. juli 2014 eller senere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

Lovforslagets baggrund og formål

Lovforslagets indhold

2.1. Gymnasial supplering som enkeltfag fra adgangskurset til ingeniøruddannelserne og klar

hjemmel til udbud af adgangskurser

2.1.1.

Gældende ret

2.1.2

Den foreslåede ordning

2.2. Justering af reglerne om forældreindkomstafhængig SU

2.2.1

Gældende ret

2.2.2

Den foreslåede ordning

2.3. Højeste fribeløb til uddannelsessøgende, der ikke kan få SU til den sjette påbegyndte

ungdomsuddannelse.

2.3.1.

Gældende ret

2.3.2.

Den foreslåede ordning

2.4. Opdatering af reglerne om anden offentlig støtte, der fratrækkes i klippekortet

2.4.1.

Gældende ret

2.4.2.

Den foreslåede ordning

2.5. Hjemmel til opkrævning af gebyr i forbindelse med tilbagebetaling af udlandsstudielån

2.5.1.

Gældende ret

2.5.2.

Den foreslåede ordning

2.6. Hjemmel til elektronisk at indhente oplysninger fra indkomstregistret og til at samkøre og

sammenstille disse i kontroløjemed

2.6.1.

Gældende ret

2.6.2.

Den foreslåede ordning

2.7. Lovfæstelse af reglen om, at der først gives SU fra den efterfølgende måned, hvis

uddannelsen ført begynder efter den 20. i måneden

2.7.1.

Gældende ret

2.7.2.

Den foreslåede ordning

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Lovforslagets baggrund og formål

Med lov nr. 899 af 4. juli 2013 blev der foretaget en række ændringer i lov om statens uddannelsesstøtte

(SU-loven) som opfølgning på aftalen af 18. april 2013 mellem den daværende regering

(Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal

Alliance og Det Konservative Folkeparti om en reform af SU-systemet og rammerne for

studiegennemførelse (SU- og studiefremdriftsreformen).

Det har efterfølgende vist sig behov for at foretage justeringer i de ændringer, der blev foretaget i

forbindelse med SU- og studiefremdriftsreformen.

På den baggrund foreslås det at udvide mulighederne for statens uddannelsesstøtte (SU) til supplering af

en gymnasial uddannelse til ikke blot at omfatte gymnasial supplering, som er tilrettelagt som korte,

intensive forløb og udbudt i henhold til bekendtgørelse om gymnasial supplering (gs-bekendtgørelsen), men

også supplering som enkeltfag fra adgangskurset til ingeniøruddannelserne. Samtidig benyttes lejligheden til

at skabe klar hjemmel til udbud af adgangskursus til ingeniøruddannelsen og til lignende tekniske

uddannelser.

Som opfølgning på de ændringer af SU-loven, der skete med lov nr. 899 af 4. juli 2013, foreslås endvidere

følgende justeringer af SU-loven:

- Ændringer af SU-lovens regler om beregning af forældreindkomstafhængig SU, så det sikres, at der fra

den 1. juli 2015 sker tildeling af supplerende stipendium til dækning af betaling for undervisning på

baggrund af den uddannelsessøgendes forældres indkomst.

- Fastsættelse af indkomstgrundlaget for tillæg til grundstipendium efter forholdene den 1. i den måned,

som tillægget tildeles for.

- Højeste fribeløb til uddannelsessøgende, der ikke kan få SU til den sjette påbegyndte

ungdomsuddannelse.

Lovforsalget indeholder endvidere en række yderligere ændringer af SU-loven af teknisk og administrativ

karakter. Det drejer sig om;

- Opdatering af reglerne om anden offentlig støtte, der fratrækkes i klippekortet.

- Hjemmel til opkrævning af gebyr i forbindelse med tilbagebetaling af udlandsstudielån.

- Hjemmel til elektronisk at indhente oplysninger fra indkomstregisteret og sammenstille oplysningerne

med oplysninger om tildeling af SU til uddannelsesøgende, der får SU som arbejdstagere efter EU-

retten.

- Lovfæstelse af reglen om, at der først gives SU fra den efterfølgende måned, hvis uddannelsen ført

begynder efter den 20. i måneden.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Gymnasial supplering som enkeltfag fra adgangskurset til ingeniøruddannelserne og klar hjemmel til

udbud af adgangskurser.

2.1.1. Gældende ret

Det følger af SU-lovens § 13, stk. 2, nr. 3 og 4, at der gives SU til gymnasial supplering (GSK) og til

supplering af en gymnasial uddannelse i form af fagpakke hf (hf+), fagpakke hhx og gymnasiale

indslusningsforløb for flygtninge og indvandrere (GIF).

De gældende regler om SU til GSK trådte i kraft den 1. juli 2014 og har baggrund i SU- og

studiefremdriftsreformen fra 2013, jf. lov nr. 898 og lov nr. 899, begge af 4. juli 2013. Udmøntningen af

aftalen medførte blandt andet, at muligheden for SU til deltagelse i hf- og gymnasieenkeltfag for kursister,

der i forvejen har en gymnasial uddannelse, blev afskaffet.

Uddannelses- og forskningsministeren kan efter SU-lovens § 13, stk. 2, nr. 1, fastsætte nærmere regler om

SU til supplering, herunder om hvilken gymnasial supplering, der berettiger til SU. Uddannelses- og

forskningsministeren har fastsat, at studerende, der har behov for at supplere deres gymnasiale uddannelse

med et bestemt fag eller niveau, alene har mulighed for at få SU til supplering i form af GSK, hvis faget

eller fagene er udbudt efter bekendtgørelse om gymnasial supplering (gs-bekendtgørelsen), og kurset er

tilrettelagt som et kort, intensivt forløb. Dette er fastsat på baggrund af og i overensstemmelse med

bemærkningerne til lov nr. 899 af 4. juli 2013, hvoraf det fremgår, at gymnasial supplering fremover skal

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

være udbudt efter gs-bekendtgørelsen og tilrettelagt som et kort intensivt forløb for at berettige til SU. I SU-

bekendtgørelsens § 23 defineres et kort intensivt forløb som et forløb, der består af mindst 3 ugers

undervisning og omfatter mindst 16 timers ugentlige timers uddannelsestid (klokketimer).

Der gives efter SU-bekendtgørelsens § 23 en måneds SU pr. fag eller niveau i undervisningsperioden; det

vil sige inden for samme eksamenstermin. Hvis uddannelsestiden, jf. uddannelsesbekendtgørelserne for de

pågældende uddannelser, er på mere end 100 timer for et fag eller et niveau, gives der en ekstra måneds SU

inden for samme eksamenstermin. Det er endvidere en betingelse for at få SU til et GSK-forløb, at forløbet

er tilrettelagt, sådan at den uddannelsessøgende kan gennemføre uddannelsen inden for de måneder, hvori

der gives SU, eksklusive eksamensperioden.

Efter bekendtgørelse nr. 236 af marts 2012 om adgangskursus og adgangseksamen til

ingeniøruddannelserne kan adgangskursus til ingeniøruddannelserne udbydes af uddannelsesinstitutioner,

der af Uddannelses- og Forskningsministeriet er godkendt til at udbyde ingeniøruddannelser. Kurserne

udbydes som heltidsuddannelse af 1-1�½ års varighed til studerende, der ikke har en adgangsgivende

eksamen, og som ønsker at blive optaget på en ingeniøruddannelse. Institutionerne kan dog efter

bekendtgørelsens § 3, stk. 2, tilbyde enkeltfag fra adgangskurset til personer med en adgangsgivende

eksamen på betingelse af, at de pågældende er betinget optaget på ingeniøruddannelserne. Efter ændringen

af reglerne om SU til GSK, sådan at der alene gives SU til korte intensive forløb, er disse suppleringsforløb

ikke SU-berettigende, idet de ikke udbydes efter gs-bekendtgørelsen.

I henhold til § 2, i bekendtgørelse nr. 236 af marts 2012 er det således kun uddannelsesinstitutioner, som

er godkendt til at udbyde ingeniøruddannelser der er berettigede til at udbyde adgangskursus, hvilket

medfører, at det er professionshøjskoler og universiteter, som kan udbyde adgangskurset.

Professionshøjskoler og universiteter har dog også i samarbejde med maskinmesteruddannelserne udbudt

dele af adgangskurset til ingeniøruddannelserne til de ansøgere, som ønskede optagelse på

maskinmesteruddannelsen. Således udbyder Danmarks Teknisk Universitet i samarbejde med

Maskinmesterskolen i København, Ingeniørhøjskolen ved Aarhus Universitet i samarbejde med Århus

Maskinmesterskole, Professions-højskolen VIA University College i samarbejde med Fredericia

Maskinmesterskole, Ålborg Universitet i samarbejde med Martec - Frederikshavns Maritime

uddannelsescenter og Syddansk Universitet i samarbejde med Svendborg International Maritime Academy

adgangskursus til maskinmesteruddannelsen.

2.1.2. Den foreslående ordning

Det foreslåsat tydeliggøre uddannelses- og forskningsministerens hjemmel i lov om

erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser til at fastsætte regler i en bekendtgørelse

om supplering i form af adgangskurser til ingeniøruddannelsen, og der skabes hjemmel til, at uddannelses-

og forskningsministeren kan fastsætte regler i en bekendtgørelse om, at der efter loven kan udbydes

adgangskurser til andre tekniske uddannelser end ingeniøruddannelsen. Bemyndigelsen vil især være

relevant i forhold til maskinmesteruddannelsen, hvor professionshøjskoler og universiteter kan udbyde

adgangskursus til de ansøgere, som skal påbegynde maskinmesteruddannelsen. Forslaget udvider ikke

gruppen af uddannelsesinstitutioner, der kan udbyde adgangskurser.

Det foreslås endvidere at ændre SU-loven, sådan at gymnasial supplering i form af korte intensive forløb

som enkeltfag fra adgangskurset til ingeniøruddannelsen fremover berettiger til SU. Det er hensigten at

fastsætte regler i en bekendtgørelse, hvorefter disse suppleringsforløb alene er SU-berettigende, hvis de er

udbudt efter regler fastsat i medfør af den ovennævnte hjemmel i lov om erhvervsakademiuddannelser og

professionsbacheloruddannelser til at fastsætte regler om supplering i form af adgangskurser til

ingeniøruddannelsen, og hvis de er udbudt som korte, intensive forløb som defineret i SU-bekendtgørelsens

§ 23.

Endelig foreslås det, at det ikke længere skal fremgå af SU-loven, at der kan gives SU til fagpakke hf

(hf+) eller fagpakke hhx, idet fagpakkerne ikke længere udbydes. Gymnasiale indslusningsforløb for

indvandrere (GIF) udbydes stadig, og henvisningen hertil foreslås derfor ikke ophævet.

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 6, og § 2, nr. 1.

2.2. Justering af reglerne om forældreindkomstafhængig SU

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.2.1. Gældende ret

Stipendium gives med enten hjemmeboendesats på 2.935 kr. (2015 niveau) eller udeboendesats på 5.903

kr. (2015 niveau). Satsen for udeboende gives til uddannelsessøgende, der er udeboende, og som er

indskrevet på og gennemgår en videregående eller privat uddannelse (inden for klippekortet). Satsen for

udeboende gives endvidere til uddannelsessøgende, der er udeboende, fyldt 20 år og er indskrevet på og

gennemgår en ungdomsuddannelse (uden for klippekortet).

De 18-19-årige uddannelsessøgende, der får SU uden for klippekoretet, gives som udgangspunkt SU med

hjemmeboendesats, men de kan få SU med udeboendesatsen, hvis de er udeboende, og opfylder

betingelserne i SU-bekendtgørelsens § 20 stk. 1. De har ret til et grundstipendium på 1.307 kr. (2015 niveau)

med eventuelt tillæg på op til 1.328 kr. (2015 niveau). Tillæggets størrelse svarer til forskellen mellem

maksimalt stipendium efter SU-lovens § 8, stk. 1, samt eventuelt supplerende stipendium efter SU-lovens §

11 og grundstipendiet og er afhængig af forældrenes indkomst, jf. nærmere nedenfor.

Efter § 4, stk. 7 og 8, i lov nr. 899 af 4. juli 2013, gælder der en overgangsordning, hvor satsen for

grundstipendiet for hjemmeboende på ungdomsuddannelserne sænkes til 916 kr. pr. måned (2015-niveau),

og satsen for hjemmeboende på de videregående uddannelser og hjemmeboende over 20 år i

ungdomsuddannelser sænkes fra den 1. juli 2014 til 30. juni 2015 til 2.544 kr. pr. måned (2015-niveau).

Overgangsordningen gælder for uddannelsessøgende, der er påbegyndt en ny uddannelse den 1. juli 2014

eller senere. For uddannelsessøgende, der er påbegyndt den igangværende uddannelsen før den 1. juli 2014,

gælder de satser, der følger af SU-lov som affattet før den 4. juli 2013.

Det følger af SU-bekendtgørelsen, at uddannelsessøgende betragtes som hjemmeboende, hvis de i

folkeregistret står tilmeldt den ene eller begge forældres adresse, eller hvis den uddannelsessøgende uanset

folkeregisteradressen jævnligt bor hos forældrene eller den ene af dem. Uddannelsessøgende, der bor på

kostskole, skolehjem eller lignende anses som udeboende, uanset hvilken adresse de står tilmeldt i

folkeregistret. Det er den uddannelsessøgendes bopælsstatus den 1. i måneden, der er afgørende for, om den

uddannelsessøgende betragtes som ude- eller hjemmeboende i den pågældende måned.

I SU-bekendtgørelsens er der fastsat regler om, at udeboende 18-19-årige uddannelsessøgende i

ungdomsuddannelser kun gives SU med udeboendesats, hvis de opfylder de særlige betingelser, der fremgår

af SU-bekendtgørelsens § 20, stk. 1, herunder f.eks. at den normale transportvej er 20 km eller derover

mellem uddannelsesinstitutionen og forældrenes bopæl. Uddannelsesinstitutionen træffer den endelige

administrative afgørelse om, hvorvidt 18-19-årige uddannelsessøgende opfylder betingelserne for at få

stipendium med udeboendesats.

I forbindelse med ansøgning om SU angiver den uddannelsessøgende selv, om vedkommende er

udeboende eller hjemmeboende, og stipendium tildeles på den baggrund med satsen for ude- eller

hjemmeboende. De 18-19-årige uddannelsessøgende skal aflevere en selvstændig ansøgning for at få

vurderet, om de opfylder en af de særlige betingelser. Styrelsen har hjemmel til uden samtykke til brug for

kontrol af, om den uddannelsessøgende er udeboende, at indhente oplysninger fra CPR om den

uddannelsessøgendes og forældrenes registrering af bopæl i CPR og samkøre og sammenstille

oplysningerne med styrelsens oplysninger om tildeling af SU.

For uddannelsessøgende, der får SU som grundstipendium, beregnes tillægget til grundstipendiet på

baggrund af forældrenes indkomst. Med forældre menes den uddannelsessøgendes biologiske forældre eller

adoptivforældre. Forældrenes indkomstgrundlag består af personlig indkomst, eventuel positiv

kapitalindkomst og aktieindkomst. Det er som udgangspunkt indkomsten i det andet kalenderår forud for

støtteåret, der anvendes ved beregningen af tillægget til grundstipendiet. Ved afgørelse om tildeling af

tillægget til grundstipendiet anvendes beløbsgrænserne for forældrenes indkomst det andet kalenderår forud

for støtteåret. Den uddannelsessøgende får det fulde tillæg til grundstipendiet, hvis forældreindkomsten ikke

overstiger 322.629 kr. Tillægget nedsættes ved højere indkomst og bortfalder helt ved en forældreindkomst

på 688.504 kr. For uddannelsessøgende, der får grundstipendium med satsen for udeboende bortalder

tillægget dog allerede ved en forældreindkomst på 563.770 kr. For hvert af forældrenes børn under 18 år,

foretages et fradrag på 34.246 kr. Indkomstgrænser er angivet med den sats, der gælder for tildeling af SU i

2015.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det følger af SU-loven, at uddannelser, hvor der betales for undervisning, kan godkendes som

støtteberettigende

alene

for så vidt angår støtte til leveomkostninger eller

både

for så vidt angår støtte til

leveomkostninger og betaling for undervisning i form af supplerende stipendium til dækning af betaling for

undervisning. Det er styrelsen, som i forbindelse med godkendelsen af en uddannelse som SU-berettigende

godkender, om uddannelsen også kan berettige til det supplerende stipendium. Efter SU-lovens § 11, stk. 1,

udgør det supplerende stipendium højst 85 pct. af den faktiske betaling for undervisningen beregnet på

årsbasis, dog højst 2.304 kr. (2015-niveau) pr. støttemåned. Idet det følger af SU-lovens § 25, at tillægget til

grundstipendiet svarer til forskellen mellem maksimalt stipendium efter § 8, stk. 1, samt eventuelt

supplerende stipendium efter § 11 og grundstipendiet, tildeles det supplerende stipendium til dækning af

betaling for undervisning også afhængigt af forældrenes indkomst.

I forbindelse med lov nr. 899 af 4. juni 2013 ændredes SU-lovens § 25 med ikrafttræden den 1. juli 2015. I

den forbindende udgår reglerne om, at det supplerende stipendium til dækning af betaling for undervisning

udbetales afhængig af forældrenes indkomst.

2.2.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at SU-lovens § 25 ændres, så satserne for SU til hjemmeboende uddannelsessøgende

harmoniseres. Herefter gælder samme regler uanset om den uddannelsessøgende får SU inden for eller

udenfor klippekortet. Betingelserne for, hvornår den uddannelsessøgende betragtes som henholdsvis

hjemmeboende eller udeboende, ændres ikke. Dette gælder også betingelse om, at 18-19-årige

uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser, der er udeboende, får SU med satsen for hjemmeboende, hvis

de ikke opfylder de betingelser, der følger af SU-bekendtgørelsens § 20, stk. 1.

Det foreslås, at SU med hjemmeboendesats fra den 1. juli 2015 består af et grundstipendium på 916 kr.

(2015-niveau), der i størrelse svarer til satsen for børne- og ungeydelsen til 15-17-årige. Hertil kommer et

tillæg til grundstipendiet på op til 1.628 kr. (2015-niveau), der afhænger af forældrenes indkomst. Dette

svarer til de satser, der efter § 4, stk. 7 og 8, i lov nr. 899 af 3. juli 2013, gælder fra den 1. juli 2014 til den 1.

juli 2015.

Forslaget ændrer ikke satserne for grundstipendium og tillæg til grundstipendiet for uddannelsessøgende

på 18-19-år, der opfylder betingelserne i SU-bekendtgørelsens § 20, stk. 1, og derfor har ret til

grundstipendium med udeboende sats.

For uddannelsessøgende, der bor hos den ene forælder og dennes ægtefælle eller registrerede partner

foreslås det, at ægtefællen eller den registrerede partners indkomst medregnes i indkomstgrundlaget ved

beregning af tillægget til grundstipendiet. Det er afgørende, at den uddannelsessøgende har bopæl hos den

pågældende forælder.

Støtte til udeboende 18-19-årige uddannelsessøgendes på ungdomsuddannelser er også efter SU-reformen

forældreindkomstafhængig. Da reglerne for tildeling af SU til disse udeboende uddannelsessøgende ikke

ændres med SU-reformen, vil principperne for, hvilken indkomst der lægges til grund for beregning af tillæg

for disse udeboende uddannelsessøgende, ikke blive ændret. Det vil sige, at en forælders eventuelle nye

ægtefælle eller registrerede partner ikke vil indgå i indkomstgrundlaget for de udeboende.

Indkomstgrænsen for, hvornår der kan opnås det fulde tillæg til grundstipendiet med hjemmeboendesats

forhøjes fra 322.629 kr. til 333.504 kr. Samtidig ændres slutpunktet for aftrapningen af tillægget til

grundstipendiet fra tidligere 688.504 kr. til 564.391 kr., så tillægget til grundstipendiet aftrappes i

indkomstintervallet 333.504-564.391 kr. De foreslåede indkomstgrænser vil alene gælde for

uddannelsessøgende, der får tillæg til grundstipendiet med hjemmeboendesats. For de 18-19-årige

uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser, der får tillæg til grundstipendiet med udeboendesats, gives

tillægget fortsat, hvis den samlede indkomst ikke overstiger 322.629 kr., og bortfalder ved 563.770 kr.

Det var med lov nr. 899 af 4. juni 2013 ikke hensigten at ændre retsstillingen, hvorefter det supplerende

stipendium til dækning af betaling for undervisning udbetales afhængig af forældrenes indkomst. Det

foreslås derfor, at det supplerende stipendium til dækning af betaling for undervisning også fremover

udbetales afhængig af forældrenes indkomst. Som en ændring i forhold til den ændring af SU-lovens § 25,

der fremgår af lov nr. 899 af 4. juli 2013, indsættes det tre steder i SU-lovens § 25, stk. 5, at det supplerende

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

stipendium efter SU-lovens § 11 til dækning af betaling for undervisning udbetales afhængig af forældrenes

indkomst.

Har forældrene børn under 18 år, nedsættes indkomstgrundlaget med 34.246 kr. for hvert af forældrenes

børn. Med forslaget medregnes den ene forælders ægtefælle eller registreredes partners børn, hvis den

uddannelsessøgende får tillægget til grundstipendiet beregnet på baggrund af den ene forældres og dennes

ægtefælles eller registrerede partners indkomst. De ovennævnte beløbsgrænser er med den sats, der

anvendes i forbindelse med tildeling af SU i støtteåret 2015.

Det foreslås også, at uddannelsessøgende, der har børn under 18 år, får det fulde tillæg til grundstipendiet

uanset forældrenes eller den ene forælder og dennes ægtefælle eller registrerede partners indkomst. Dette

svarer til gældende ret.

Det foreslås endelig, at tillæg til grundstipendiet til uddannelsessøgende, der bor hos begge forældre eller

hos den ene forældre eller dennes ægtefælle eller registrere partner, beregnes på grundlag af forældrenes

eller den ene forældres og dennes ægtefælles eller registrerede partners samlede indkomstgrundlag, hvis

forældrene eller den ene forælder og dennes ægtefælle eller registrerede partner har samme

folkeregisteradresse den 1. i den måned, som tillægget tildeles for.

Slutteligt forslås det, at de uddannelsessøgende ved ansøgning om uddannelsesstøtte alene pålægges at

oplyse forældrenes eller den ene forældres og dennes ægtefælles eller registrerede partners navn og adresse,

hvis disse ikke har dansk adresse. Dette skyldes, at styrelsen automatisk indhenter oplysningerne om

forældre og eventuelle nye ægtefæller eller registrerede partnere i cpr-registeret med hjemmel i SU-lovens §

39, stk. 1 og 2.

Ved afgørelse om tildeling af tillægget til grundstipendiet anvendes beløbsgrænserne for forældrenes

indkomst det andet kalenderår forud for støtteåret; det vil sige indkomsten i 2013.

Ændringerne af SU-lovens § 25 forslås alene at gælde for uddannelsessøgende, der er påbegyndt en ny

uddannelse den 1. juli 2014 eller senere. For uddannelsessøgende, der er påbegyndt den igangværende

uddannelsen før den 1. juli 2014, gælder de satser, der følger af den SU-loven som affattet før den 4. juli

2013.

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 5, 10 og 11.

2.3. Højeste fribeløb til uddannelsessøgende, der ikke kan få SU til den sjette påbegyndte

ungdomsuddannelse

2.3.1. Gældende ret.

Det følger af SU-lovens § 13, stk. 2, nr. 2, litra a, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte

regler om, at der højst kan gives SU til fem påbegyndte ungdomsuddannelser. Begynder den

uddannelsessøgende på den sjette ungdomsuddannelse, gives der ikke SU til uddannelsen med mindre der er

tale om en ungdomsuddannelse med uddannelsespålæg efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det

følger af SU- og studiefremdriftsreformen, at de regler, der fastsættes om SU til højst fem

ungdomsuddannelser, skal træde i kraft den 1. juli 2015.

Der blev i forbindelse lovgivningen som opfølgning på SU- og fremdriftsreformen ikke taget stilling til,

hvilket fribeløb, der skal gælde i måneder, hvor den uddannelsessøgende er indskrevet ved en

ungdomsuddannelse, men ikke har ret til SU som følge reglerne om SU til højst fem ungdomsuddannelser.

Idet årsfribeløbet, der er grænsen for, hvor meget den uddannelsessøgende må tjene i løbet af støtteåret, er

sammensat af de 12 månedlige fribeløb er det nødvendigt at fastsætte et fribeløb i de måneder af støtteåret,

hvor den uddannelsessøgende er indskrevet ved en støtteberettigende ungdomsuddannelsen, men ikke har

ret til SU, fordi den uddannelsessøgende allerede har påbegyndt fem ungdomsuddannelser med SU.

2.3.1. Den foreslåede ordning.

Det foreslås, at det højeste fribeløb skal gælde i de måneder af et støtteår, hvor den uddannelsessøgende

ikke har ret til SU til en ny ungdomsuddannelse, fordi den uddannelsessøgende allerede har påbegyndt fem

ungdomsuddannelser med SU. Det højeste fribeløb udgør 36.101 kr. (2015 niveau). Fribeløbet gælder i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forvejen for uddannelsessøgende, der er indskrevet ved en SU-berettigende uddannelse, men er afskåret fra

at få SU, f.eks. fordi de ikke er indskrevet ved en uddannelse, der ikke er godkendt som SU-berettigende,

ikke opfylder aldersbetingelsen for at få SU, eller har opbrugt støttetiden i en videregående uddannelse.

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 8 og 9.

2.4. Opdatering af reglerne om anden offentlig støtte, der fratrækkes i klippekortet

2.4.1. Gældende ret.

SU gives uden for klippekortet til ungdomsuddannelse og inden for klippekortet til videregående

uddannelse og til privat uddannelse. Det følger af SU-loven, at der inden for klippekortet gives SU med

højst 70 klip (rammen), hvor 1 klip består af 1 måneds stipendium, samt eventuelt studielån, supplerende

stipendier og supplerende lån. Den uddannelsessøgende har således som udgangspunkt 6 års SU, svarende

til 70 klip, til rådighed til videregående uddannelse. Til den enkelte uddannelse gives der en støttetid, der

som udgangspunkt svarer til uddannelsens normerede studietid.

Efter SU-lovens § 2, stk. 1, nr. 2, er det en betingelse for at få SU, at den uddannelsessøgende ikke

samtidig modtager anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne. Det kommer an på en

konkret vurdering, om der er tale om anden offentlig støtte, der udelukker SU. Det er dog reguleret i SU-

lovens § 18, at visse typer offentlig støtte, der alle gives til dækning af leveomkostningerne under

uddannelse, ikke alene udelukker SU, men også trækkes fra i klippekortet. Måneder, hvor den studerende

har modtaget disse typer af anden offentlig støtte, fratrækkes derfor i opgørelsen af, hvor mange måneder

den pågældende har ret til SU til videregående uddannelse eller privat uddannelse inden for klippekortet på

70 klip, og til den enkelte uddannelse, hvorunder den uddannelsessøgende har fået anden offentlig støtte.

Efter § 18, stk. 1, er der tale om følgende ydelser:

- Aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

- Uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

- Orlovsydelse til uddannelse efter lov om orlov.

- Revalideringsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.

- Fast revalideringsydelse efter lov om social bistand.

- Uddannelsesydelse efter lov om arbejdstilbud til ledige, hvis den uddannelsessøgende begyndte på

uddannelsen efter den 13. december 1988.

Aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. blev indsat i SU-lovens § 18, stk. 1, i 2003,

jf. lov nr. 418 af 10. juni 2003. Aktiveringsydelsen blev ophævet ved lov nr. 482 af 12. juni 2009, idet der i

stedet for aktiveringsydelse blev udbetalt dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. § 38, stk.

1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik blev ved lov nr. 513 af 30. juni 1993

indsat i SU-loven som en ydelse, der trækker fra i klippekortet. Med virkning fra den 1. juli 2003 blev lov

om en aktiv arbejdsmarkedspolitik ophævet, jf. § 133, stk. 1 og 6, i lov nr. 419 af 10. juni 2003 om en aktiv

beskæftigelsesindsats, og uddannelsesgodtgørelsen blev erstattet med aktiveringsydelsen, der som ovenfor

nævnt i 2009 blev erstattet af arbejdsløshedsdagpenge efter § 38, stk. 1, i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats.

Orlovsydelse til uddannelse efter lov om orlov blev oprindelig indsat i SU-loven i 1993, jf. lov nr. 513 af

30. juni 1993, dog med en anden ordlyd. Lov om orlov, der gav mulighed for orlov til uddannelse med en

orlovsydelse, blev ophævet den 1. januar 2001, jf. § 21, stk. 1 og 2, i lov nr. 402 af 31. maj 2000 om

børnepasningsordninger.

Revalidering efter lov om aktiv socialpolitik blev indsat i SU-lovens § 18, stk. 1, i 1997, jf. lov nr. 980 af

17. september 1997. Revalidering ydes fortsat efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik i form af

erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp, der kan bidrage til, at en person med begrænsninger i

arbejdsevnen, herunder personer, der er berettiget til ledighedsydelse og særlig ydelse, fastholdes eller

kommer ind på arbejdsmarkedet, således at den pågældendes mulighed for at forsørge sig selv og sin familie

forbedres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fast revalideringsydelse efter lov om social bistand blev i 1989 indsat i SU-loven som en offentlig ydelse,

der trækker fra i klippekortet, jf. lov nr. 858 af 17. december 1987. Lov om social bistand blev ophævet den

1. juli 1998, jf. § 42, stk. 5, i lov nr. 980 af 17. december 1997, hvorved ydelsen blev afskaffet.

Uddannelsesydelse efter lov om arbejdstilbud til ledige, hvis den uddannelsessøgende begyndte på

uddannelsen efter den 13. december 1988, blev ved lov nr. 823 af 21. december 1988 med en anden ordlyd

indsat i SU-loven som en offentlig ydelse, der trækker fra i klippekortet. Lov om arbejdsmarkedstilbud til

ledige blev ophævet den 1. januar 1994, jf. § 65, stk. 2, i lov nr. 434 af 30. juni 1993 om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik og bekendtgørelse nr. 1052 af 17. november 1993. I den forbindelse blev

uddannelsesydelsen erstattet med uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik,

Uddannelsesgodtgørelsen blev som ovenfor nævnt først erstattet af aktiveringsydelsen og siden af

arbejdsløshedsdagpenge efter § 38, stk. 1, i lov om aktiv beskæftigelsesindsats.

Af alle de ydelser, der nævnes i SU-lovens § 18, stk. 1, er det således alene revalideringsydelsen, der

fortsat ydes til uddannelsessøgende, der følger uddannelen inden for klippekortet. Derimod indeholder § 18

ikke en bestemmelse om, at ydelser, der er givet til personer, der under tilbud om vejledning og

opkvalificering, herunder ordinær uddannelse, modtager dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v. jf. 38, stk. 1, i lov om aktiv en beskæftigelsesindsats, trækkes fra i klippekortet.

2.4.2. Den foreslåede ordning.

Selv om langt de fleste ydelser, der nævnes i SU-lovens § 18, stk. 1, ikke længere eksisterer, er de fortsat

relevante i forhold til beregningen af, hvor meget SU en uddannelsessøgende har tilbage i klippekortet. En

uddannelsessøgende, der i 1999 fik uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik til

videregående uddannelse skal således have fratrukket månederne med uddannelsesgodtgørelse i klippekortet

på 70 klip, hvis den pågældende i 2015 påbegynder en ny uddannelse.

Det foreslås derfor at tilføje, at måneder, hvori der er givet ydelser efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, trækkes fra i klippekortet i det omfang ydelserne gives til uddannelse, der berettiger

til SU inden for klippekortet; det vil sige til videregående uddannelse eller til privat uddannelse.

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 7.

2.5. Hjemmel til opkrævning af gebyr i forbindelse med tilbagebetaling af udlandsstudielån

2.5.1. Gældende ret.

Udlandsstipendium gives efter SU-lovens § 46 a som tilskud til betaling af studieafgift til en

uddannelsesinstitution i udlandet, hvis den uddannelsessøgende har ret til SU til et studieophold som led i en

dansk videregående uddannelse eller til en hel videregående uddannelse på kandidatniveau i udlandet.

Udlandsstipendiet tildeles foreløbigt, jf. SU-lovens § 46 f, når den uddannelsesøgende opfylder

betingelserne herfor. Den endelige tildeling af udlandsstipendiet sker først, når den uddannelsessøgende ved

kvittering el.lign. lignende har dokumenteret, at studieafgiften til studieopholdet eller uddannelsen på

kandidatniveau er betalt til den udenlandske uddannelsesinstitution.

For uddannelser på kandidatniveau og studieophold, der har længere varighed end ét år, er den endelige

tildeling af udlandsstipendium for det andet år af uddannelsesperioden yderligere betinget af den

uddannelsessøgendes studiemæssige fremdrift i udlandet. Udlandsstipendium, der er udbetalt for andet år af

studieopholdet eller uddannelsen på kandidatniveau, betragtes således som en foreløbig udbetaling, indtil

første år af studieopholdet eller uddannelsen på kandidatniveau er bestået.

Udlandsstipendium, der ikke kan tildeles endeligt, jf. SU-lovens § 47 f, stk. 4, kræves tilbagebetalt på

samme vilkår som anden uddannelsesstøtte, der ikke kan tildeles endeligt, jf. SU-lovens § 31 og regler

fastsat i medfør heraf. Det betyder blandt andet, at udlandsstipendiet skal betales tilbage senest den 1. i den

måned, der følger 2 måneder efter, at tilbagebetalingskravet er rejst. Statens Administration kan dog

bestemme en afdragsordning over en periode på højst 3 år. Det til enhver tid skyldige beløb, herunder

misligholdt gæld, forrentes med en årlig rente, der svarer til den, der følger af renteloven. Renten tilskrives

månedligt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter SU-lovens § 46 e kan uddannelsessøgende, der har ret til udlandsstipendium, optage et lån til hel

eller delvis dækning af den del af den faktiske studieafgift, der ikke dækkes af udlandsstipendiet.

Udlandsstudielånet kan optages med samlet højst 102.617 kr. (2015-niveau).

Det fremgår af SU-lovens § 46 e, stk. 4, at udlandsstudielånet forrentes og tilbagebetales efter §§ 33, 35 og

36 og regler fastsat i medfør heraf. Udlandsstudielånet forrentes og tilbagebetales således på samme vilkår

som SU-lån og slutlån efter SU-lovens afsnit I. Det betyder, at udlandsstudielånet forrentes med virkning fra

den første i måneden efter udbetalingstidspunktet. I uddannelsesperioden forrentes gælden med 4,0 pct.

årligt. Efter uddannelsesperioden forrentes gælden med en årlig rente svarende til den til enhver tid fastsatte

officielle diskonto med et procenttillæg eller et procentfradrag, der fastsættes på finansloven for det

pågældende finansår. Procenttillægget må ikke overstige 1.

Tilbagebetaling af studielån og for meget modtaget SU administreres – på bagrund af en aftale – af Statens

Administration. Idet tilbagebetaling af udlandsstudielån og for meget modtaget udlandsstudielån følger de

almindelge regler henholdsvis om tilbagebetaling af studielån, jf. § 33, 45 og 36, og om tilbagebetaling af

for meget modtaget SU, jf. § 31, finder reglerne i SU-lovens §§ 41, 43 a og § 46 om administration og

klageadgang tilsvarende anvendelse for Statens Administrations opgaver i forbindelse med opkrævning og

tilbagebetaling af udlandsstudielån.

Efter SU-lovens § 38 kan finansministeren fastsætte gebyrer i forbindelse med opkrævning og

tilbagebetaling af stats- og studielån og for meget SU, der er tildelt efter SU-lovens afsnit I.

Gebyrerne er fastsat i Finansministeriets bekendtgørelse om gebyrer for ekspedition af Statens

Administrations finansforvaltningsopgaver. Gebyrerne vedrører opkrævning, udsendelse af rykker eller

opsigelse samt gebyr for fornyet udsendelse af dokumenter.

2.5.2. Den foreslåede ordning.

Det foreslås, at finansministerens hjemmel i SU-loven til at fastsætte regler om gebyrer i forbindelse med

opkrævning og tilbagebetaling stats- og studielån og for meget SU fremover også gælder for opkrævning af

gebyr i forbindelse med tilbagebetaling af udlandsstudielån efter § 46 e og tilbagebetaling af for meget

modtaget udlandsstipendium, jf. § 46 f.

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 16 og 17.

2.6. Hjemmel til elektronisk at indhente oplysninger fra indkomstregistret og til at samkøre og sammenstille

disse i kontroløjemed

2.6.1. Gældende ret

Det følger af SU-lovens § 39, stk. 1, at styrelsen kan indhente oplysninger fra blandt andre SKAT om den

uddannelsessøgende og dennes samlever og den uddannelsessøgendes forældre eller den ene forældres

ægtefælle eller registrerede partner, når det er nødvendigt for tildeling, beregning og tilbagebetaling af

uddannelsesstøtte, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Det følger endvidere af samme bestemmelse, at styrelsen har terminaladgang til indkomstregisteret, jf. lov

om et indkomstregister. Terminaladgangen, det vil sige adgangen til manuelle opslag i indkomstregisteret,

omfatter blandt andet oplysninger, der er nødvendige for tildeling, beregning og tilbagebetaling af

uddannelsesstøtte, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold. Styrelsen har endvidere hjemmel

til at kunne indhente oplysninger om indkomst og optjeningsperioder i elektronisk form i forbindelse med

beregning af egenindkomsten i uddannelsesperioden efter SU-lovens § 22 a og regler fastsat i medfør heraf.

2.6.2. Den foreslående ordning

Det foreslås, at der skabes hjemmel til at indhente indkomstoplysninger om den uddannelsessøgende

forældre, ægtefælle eller børn, hvis oplysningerne er nødvendige for at afgøre om den uddannelsessøgende

kan tildeles SU som familiemedlem til en EU- eller EØS-statsborger, der er arbejdstager, vandrende

arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i Danmark.

Med EU-Domstolens dom af 21. februar 2013 i sag C-46/12, L.N., skal EU-retten fortolkes således, at en

uddannelsessøgende, der er arbejdstager i Danmark, har ret til SU, uanset at den uddannelsessøgende er

kommet til Danmark med det hovedformål at følge uddannelse her i landet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som opfølgning på dommen har styrelsen ændret praksis, sådan at der gives SU til EU- og EØS-

statsborgere, når blot de efter EU-retten kan betragtes som arbejdstagere og i øvrigt opfylder betingelserne

for at få SU. Styrelsen har samtidig skærpet kontrollen med, om de uddannelsessøgende fortsat er

arbejdstagere, sådan at udbetaling af SU standses, hvis den uddannelsessøgende ikke længere opfylder

betingelserne.

På denne baggrund foreslås det, at styrelsens adgang til at indhente oplysninger fra indkomstregisteret i

elektronisk form, jf. lov om et indkomstregister, udvides til også at omfatte oplysninger om den

uddannelsessøgendes indkomst eller dennes familiemedlems indkomst med henblik på at afgøre, hvorvidt

den uddannelsessøgende efter EU-retten har ret til SU som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende

eller som familiemedlem til en arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, jf. SU-lovens § 2 b, stk. 1,

nr. 2 og 4, og regler fastsat i medfør af § 2 b, stk. 2.

Det foreslås endvidere, at oplysninger, som styrelsen har indhentet fra indkomstregisteret om den

uddannelsessøgendes indkomst eller dennes familiemedlems indkomst, kan samkøres og sammenstilles med

styrelsens oplysninger om tildeling af støtte med det formål at konstatere, om støtten er tildelt i

overensstemmelse med § 2 b, stk. 1, nr. 1. og regler fastsat i henhold til § 2 b, stk. 2.

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 12-15.

2.7. Lovfæstelse af reglen om, at der først gives SU fra den efterfølgende måned, hvis uddannelsen ført

begynder efter den 20. i måneden.

2.7.1. Gældende ret.

Det følger af SU-bekendtgørelsens § 45, stk. 1, at den første månedlige SU-rate tidligst udbetales fra

begyndelsen af den måned, hvor den uddannelsessøgende har ret til SU, herunder begynder på uddannelsen.

SU udbetales dog først med virkning fra begyndelsen af den følgende måned, hvis uddannelsen begynder

efter den 20. i en måned, jf. § 45, stk. 1, 2. pkt.

2.7.2. Den foreslående ordning.

Den oprindelige hjemmel til reglen om, at SU først udbetales med virkning fra begyndelsen af den

følgende måned, hvis uddannelsen begynder efter den 20. i en måned, var § 39, stk. 4, i lov nr. 448 af 14.

juni 1996. Herefter kunne undervisningsministeren fastsætte regler om udbetaling af uddannelsesstøtte.

I forbindelse med ændringer af SU-loven som følge lov nr. 148 af 27. december 2008 om obligatorisk

digital ansøgning om SU blev alle bemyndigelsesbestemmelser i SU-lovens § 39 omformuleret og overført

til det nye kapitel 10 a om ansøgning om og udbetaling af uddannelsesstøtte m.v. En generel bemyndigelse

til at fastsætte regler om udbetaling af uddannelsesstøtte blev imidlertid ikke videreført, men erstattet af

specifikke bemyndigelsesbestemmelser vedrørende udbetaling af henholdsvis stipendium studielån og

slutlån. Disse omfatter ikke umiddelbart hjemmel til den gældende § 45, stk. 1, 2. pkt., i SU-

bekendtgørelsen. Det fremgår dog af bemærkningerne, at det var hensigten at fastsætte regler svarende til

de, der følger af daværende kapitel 13 i SU-bekendtgørelsen, hvori regler svarende til gældenden § 45, stk.

1, i SU-bekendtgørelsen stod.

For at imødegå tvivl om retsgrundlaget for, at der først udbetales SU for den følgende måned, hvis

uddannelsen begynder senere end den 20. i måneden, foreslås det, at spørgsmålet fremover reguleres ved

lov.

Det foreslås, at der i SU-lovens kapitel 5 om uddannelser, der giver ret til uddannelsesstøtte, indsættes en

bestemmelse om, at en uddannelse i støttemæssig henseende først begynder den følgende måned, hvis

uddannelsen begynder senere end den 20. i måneden.

Det betyder, at hvis en uddannelse eksempelvis begynder den 25. august, betragtes august ikke som en

støtteberettigende måned, og den uddannelsessøgende har ret til det højeste fribeløb i august. Er der tale om

en uddannelse, der gives SU til inden for klippekortet, medregnes august heller ikke som en

støtteberettigende måned i forhold til hvor mange klip, der indgår i støttetiden. I forhold til styrelsens praksis

vedrørende SU-bekendtgørelsens § 45, stk. 1, er der således alene tale om en lovfæstelse af gældende ret.

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 4.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslagets har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 10. december 2014 til den 15. januar 2015 været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Akademikerne, Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger, Bestyrelsesforeningen for Social- og

Sundhedsskolerne, C3, Center for Ligebehandling af Handicappede, Danmarks Evalueringsinstitut,

Danmarks Konservative Studerende, Danmarks Liberale Studerende, Danmarks Medie og

Journalisthøjskole, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv,

Dansk Handel og Service (DHS), Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Ungdoms

Fællesråd, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning,

Danske Handicaporganisationer, Danske Landbrugsskoler, Danske Regioner, Danske SOSU-skoler, Danske

Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Erhvervsskolernes

Elevorganisation, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Forbundet af Offentlige Ansatte (FOA), Frit

Forum – Socialdemokratiske Studerende, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF),

Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymnasieskolernes Rektorforening, Handelsskolernes Lærerforening

(HL), HK/Kommunal, HK/Stat, Ingeniørforeningen i Danmark, Institut for Menneskerettigheder, KL,

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kulturministeriets Rektorer (KUR), Københavns Kommune, Landbrug

& Fødevarer, Landsorganisationen i Danmark (LO), Landssammenslutningen af Handelsskoleelever,

Lederforeningen (VUC), Lærernes Centralorganisation, Lærerstuderendes landskreds, Nævnet om

Støtteberettigende Uddannelser i Udlandet, Private Gymnasier og Studenterkurser, Professionshøjskolernes

Rektorkollegium, Pædagogstuderendes studieorganisation, Rektorkollegiet for de kunstneriske og kulturelle

uddannelser, Rektorkollegiet for de maritime uddannelser, Rigsrevisionen, Rådet for

Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, Sammenslutningen af Unge Med

Handicap, Skolelederforeningen, Studenterrådgivningen, SU-rådet, Sygeplejestuderendes

Landssammenslutning, Udbetaling Danmark, Uddannelsesforbundet, VEU-rådet, VUC

Bestyrelsesforeningen og VUC Lederforeningen.

9. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/

mindre udgifter

Ingen

Negative konsekvenser/

merudgifter

Ingen

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Administrative konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

erhvervslivet

Miljømæssige konsekvenser

Administrative konsekvenser for

borgerne

Forholdet til EU-retten

Ingen

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1-3

Det følger af SU-lovens § 1, stk. 1, at uddannelsessøgende kan få SU til uddannelsen indtil kandidatgrad

eller magisterkonferensgrad og til ph.d.-studium indtil opnåelse af kandidatgrad. Efter SU-lovens § 1, stk. 4,

administreres SU indtil kandidatgrad eller magisterkonferensgrad af styrelsen.

Magisterkonferensgraden blev afskaffet den 1. september 2004, jf. bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004

om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne. Bekendtgørelsen havde i § 77, stk. 6, en

overgangsbestemmelse, hvorefter optag til humanistisk magisterkonferens senest kunne finde sted den 1.

september 2007. Magisterkonferens var en 3-årig overbygning på den 3-årige bacheloruddannelse, og det

foreslås derfor, at magisterkonferens helt udgår af SU-loven.

Til nr. 4