Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
FIV Alm.del Bilag 194
Offentligt
Kære politikker.
14.06.15
Vi har en datter på 21 år, som har lige siden hun var 15 år haft et brændende ønske om at
komme ind og læse medicin.
Da hun blev færdig i gymnasiet fik hun 10,3 i snit. Dette var ikke nok til at komme ind
ummiddelbart nogen steder lige meget hvor i landet – som bekendt.
Da hun kun havde fysik, matematik og kemi på b niveau, og fordi hun målrettet kun gik efter
at læse medicin, gik hun på dtu i efteråret i lyngby i tre - fire til måneder for at læse disse fag
på a niveau.
Dette klarede hun - altså alle tre fag som er svarende til hel års pensum - på 3 til 4 mdr - og
fik hhv 7, 10 og 12.
Hun kan dog af en alle anden uforklarlig grund IKKE bruge disse karakterer til at forhøje
gennemsnittet, således at hun kunne komme ind i en af universiteterne.
Her for nylig forsøgte hun sig på Odense på kvote 2, men kom ikke igennem, fordi hun skulle
besvare 100 spørgsmål, men nåede kun at besvare 70, da hun er grundig. Det skal bemærkes
at hun var klar til at pendle frem og tilbage fra København – i tog – til Odense / retur. Da der
ummiddelbart ikke er andre alternativer i DK har hun tænkt sig at tage et år på at rejse, og
dermed opgive medicin studiet.
Ovenstående bringer mig således til det endelige spørgsmål;
Er der nogen som forklare hvorfor det er så svært for hende at komme ind, når jeg læser
følgende i Berlingske i sidste uge;
Der mangler yngre læger til at tage over, når de ældre praktiserende læger vil trække sig
tilbage og nyde deres otium. Den seneste opgørelse fra de praktiserende lægers organisation,
PLO, viser, at 31 procent af de praktiserende læger i 2013 var var 60 år eller ældre.
Det svarer til, at én ud af tre læger er over 60 år og dermed kan øjne pensionen inden for en
overskuelig årrække.
Vi bliver ældre
Derudover betyder den demografiske udvikling, at der vil blive flere ældre i fremtiden, der vil
leve længere - og dermed vil der opstå et stigende behov for at komme til lægen i flere år
fremover. Det gør behovet for praktiserende læger endnu større.
“Det er ikke lønnen, der betyder noget for vores medlemmer.” LENE THERKELSEN, FORMAND
FOR DE YNGRE LÆGER
Men der er ikke blevet uddannet nok praktiserende læger i de senere år, der kan tage over
efter de aldrende læger, advarer eksperter, lægeorganisationer og regionerne. - På den korte
bane kunne jeg godt tænke mig, at vi fik Folketinget, regeringen og sundhedsministeriet ind i
det her ret alvorlige problem, siger Christian Freitag, der er formand for PLO.
Ramt dobbelt
Lægemanglen kan især mærkes i yderområder som for eksempel Nordjylland, Vestjylland og
Lolland, hvor det er svært at få praktiserende læger til at overtage tomme praksisser. - Når
der er masser af jobs, og ikke nok læger, så samler vi os i storbyerne, og det går ud over
yderområderne, siger Christian Freitag. Resultatet er, at de læger, der arbejder i
yderområderne, har meget travlt, fordi de tager mange patienter. I gennemsnit tager en dansk
praktiserende læge 1600 patienter, men lokalt er der eksempler på, at en enkelt læge tager