EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 541: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/4-15

Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 541
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 27. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 17. april 2015

Kl. 11.00

Vær. 2-133

Eva Kjer Hansen (V), formand, Morten Bødskov (S), Jacob Lund (S),

Helge Vang Jacobsen (RV), Holger K. Nielsen (SF), Nikolaj

Villumsen (EL), Per Clausen (EL), Erling Bonnesen (V), Mette Bock

(LA) og Lars Barfoed (KF).

udenrigsminister Martin Lidegaard og minister for fiskeri, landbrug og

fødevarer Dan Jørgensen.

Desuden deltog:

Mødet startede for lukkede døre.

807

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 541: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/4-15

27. Europaudvalgsmøde 17/4 2015

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3382 (udenrigsanliggender) den 20. april 2015

Udenrigsministeren

sagde, at han ville forelægge rådsmødets vigtigste sager vedrøren-

de udenrigsanliggender. Punkterne var til orientering.

1. Latinamerika og Caribien



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3382

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Udenrigsministeren:

På mødet i Udenrigsrådet vil der være en strategisk drøftelse af

EU’s forhold til

Latinamerika og Caribien. Vi havde sidste gang en lignende strategisk

drøftelse om Afrika. Latinamerika spiller en voksende rolle i den globale verdensorden. Vi

ser, at aktører som Kina og Rusland i stigende grad gør deres interesser gældende, og

det er derfor vigtigt, at EU og Danmark styrker samarbejdet med regionen.

Rådsmødet

den 20. april forventes at omhandle EU’s overordnede relationer til regionen,

ikke mindst i lyset af det kommende topmøde den 10.-11. juni i år i Bruxelles mellem EU,

Latinamerika og Caribien. Drøftelsen finder samtidig sted i lyset af udviklingen i Cubas

relationer med USA,

EU’s forhandlinger med Cuba

og fredsforhandlingerne i Colombia

mellem regeringen og oprørsbevægelsen FARC. Situationen i enkelte lande kan derfor

også blive drøftet.

Generelt er der en høj grad af værdifællesskab mellem Europa og Latinamerika: Demo-

krati, menneskerettigheder og bæredygtighed er emner, som vi er fælles om at ønske

fremmet. Latinamerika og Caribien har oplevet økonomisk vækst og stor fremgang i de

seneste år, selv om ulighed fortsat er et problem. Regionen udgør derfor også et interes-

sant marked for europæisk og dansk erhvervsliv.

Samtidig er regionen en vigtig aktør for at nå i hus med en ny klimaaftale i Paris, hvorfor

der også er en klimadiplomatisk anledning til at opdyrke og styrke alliancer. Det er jeg

overbevist om at vi vil se afspejlet på topmødet til sommer. Fra regeringens side arbejder

vi målrettet på at styrke relationerne til Latinamerika, og bl.a. vores ambassadeåbning i

Colombia sidste efterår er et led i dette.

808

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 541: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/4-15

27. Europaudvalgsmøde 17/4 2015

2. En ny europæisk naboskabspolitik



Rådskonklusioner

JOIN (2015) 0006

Rådsmøde 3382

–

bilag 1 (samlenotat side 5)

Udenrigsministeren:

På rådsmødet forventes vi at vedtage rådskonklusioner om den

netop påbegyndte gennemgang af EU’s

naboskabspolitik. Allerede

nu synes der at være

enighed om behovet for en mere differentieret

–

eller på dansk

–

skræddersyet tilgang.

Tanken er, at man skal kunne tilpasse naboskabet og den strategiske indsats til det en-

kelte lands situation og ønsker, samtidig med at man bevarer princippet om en samlet

ramme for EU’s forbindelser til de pågældende lande. Mere konkret forventer jeg, at det

f.eks. vil komme til at betyde, at man kan fortsætte med den nuværende meget brede

tilgang i nogle lande, mens man i forhold til lande, som p.t. ikke ønsker yderligere integra-

tion med EU, kan fokusere på samarbejde om emner af fælles interesse

–

f.eks. energi,

sikkerhed og migration. For lande i egentlig konflikt kan et meget snævert samarbejde

fokuseret på konfliktløsning og statsopbygning give god mening.

Helt afgørende er det selvfølgelig at høre, hvordan naboskabslandene selv ser vores

samarbejde. I mandags deltog jeg således i et møde med de sydlige naboskabslande i

Barcelona, hvor vi havde en god dialog om

landenes og EU’s ønsker til det fremtidige

samarbejde. På samme måde mødes vi med de østlige naboskabslande i marginen af

rådsmødet den 20. april, ligesom Rigatopmødet den 21.-22. maj vil udgøre et vigtigt ele-

ment i formuleringen af en ny naboskabspolitik for EU.

Lad mig her knytte et par bemærkninger til Rigatopmødet og forholdet til de østlige nabo-

er. I EU-kredsen er der netop nu megen diskussion om erklæringstekstens omtale af det

såkaldte europæiske perspektiv for østpartnerlandene. Det handler om, hvorvidt de på

sigt kan søge og få medlemskab af EU. Her vil man sandsynligvis fastholde den linje,

som blev lagt på topmødet i Vilnius i 2013, hvor man

”anerkender de europæiske forhåb-

ninger og valg hos visse partnere”. Der pågår dog lige nu meget intensive forhandlinger

om teksten, og enkelte lande har i denne uge signaleret, at man umiddelbart end ikke vil

tilslutte sig Vilniusteksten fra 2013. Det er vigtigt, at der opnås et kompromis, som alle

kan være tilfredse med, så vi fastholder enigheden i EU. Enighed og sammenhold er helt

afgørende forudsætninger i vores støtte til østpartnerlandene og for vores tilgang til Rus-

land.

Samtidig er det meget vigtigt, at vi i EU-kredsen anstrenger os for at imødekomme de tre

associerede lande

–

Ukraine, Moldova og Georgien

–

når de beder os om at signalere, at

landene har en europæisk fremtid. Jeg ved fra mit besøg i Georgien tidligere i denne uge,

at både befolkning og regering følger signalerne fra EU meget tæt. Hvis man i eksempel-

vis Georgien opfatter det som om, at døren til Europa er ved at lukke sig, kan vi ikke læn-

gere tage for givet, at landene vil fortsætte den proeuropæiske orientering eller for den

sags skyld den dedikerede indsats i reformsporet. De skal selvfølgelig især reformere sig

809

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 541: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/4-15

27. Europaudvalgsmøde 17/4 2015

for deres egen skyld, men deres ledere har stærkt behov for vores signaler i den proces.

Dem bør vi være rede til at levere.

Lars Barfoed

fandt regeringens naboskabspolitik fornuftig, men ville gerne vide, om Kø-

benhavnskriterierne blev diskuteret, eller om de lå fast? Man kunne have sin tvivl om,

hvorvidt man sørger for at sikre, at landene opfylder Københavnskriterierne, inden de

bliver fuldgyldige medlemmer.

Holger K. Nielsen

støttede regeringens politik på området. Han berettede, at Udenrigs-

politisk Nævn på et besøg i Hviderusland for 6-7 år siden havde haft nogle gode diskus-

sioner med oppositionen derovre. Hviderusserne ville meget gerne rejse til EU-landene,

men det var dyrt at få visum. De gav derfor udtryk for, at det ville være en enorm hjælp,

hvis man kunne sænke prisen på visa til EU. Kunne man diskutere det som en mulighed

for meget håndgribelig hjælp til demokratiske kræfter i naboskabslandene? Deres rejser

til EU kan ske med det formål at studere, tage kontakt med andre partier osv.

Udenrigsministeren

svarede, at ingen diskuterer relevansen eller indholdet af Køben-

havnskriterierne. De ligger fast. Man var dog ikke i nærheden af at diskutere medlemskab

for de tre associerede lande, som ministeren havde nævnt. Den visumliberalisering, som

Holger K. Nielsen havde nævnt, optog landene meget, fordi det for dem også er en me-

get symbolsk gestus at få tilladelse til at rejse ind i Europa på turist- eller studieophold

uden at skulle betale. EU stiller ret skrappe krav til, at landene selv har styr på, at de per-

soner, der tager af sted, bliver registreret korrekt, og at der er kontrol med, hvem der

kommer ind og ud. Det skal landene leve op til for at få en visumaftale med EU.

Moldova havde fået en sådan visumliberaliseringsaftale, og Ukraine, Georgien og Hvide-

rusland vil gerne have det og arbejder på at få gennemført de nødvendige tekniske og

politiske reformer. Ministeren vidste ikke, om et eller flere af landene vil være nået så

langt inden Rigatopmødet, men der er ikke tale om mange år, før det kommer til at ske -

snarere måneder. Hvad angår et egentligt medlemskab, er der dog tale om år, også selv

om landene fortsætter i deres nuværende spor.

Pia Adelsteen

spurgte, om Udenrigsministeriet kunne sende en opgørelse over, hvad et

visum koster fra de nævnte lande kontra en flybillet til EU?

Udenrigsministeren

ville gerne prøve at skabe et overblik over gebyrerne for de forskel-

lige lande. Det ville dog til dels vise liberaliseringen, dvs. en sænkelse af gebyrerne.

810

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 541: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/4-15

27. Europaudvalgsmøde 17/4 2015

Strategisk analyse af EU’s udenrigs-

og sikkerhedspolitiske udfordringer



Orientering

Rådsmøde 3382

–

bilag 1 (samlenotat side 9)

Ministeren nævnte ikke dette punkt i sin forelæggelse.

4. Libyen



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3382

–

bilag 1 (samlenotat side 11)

EUU alm. del (14)

–

bilag 449 (side 714, senest behandlet i EUU

9/3-15)

Udenrigsministeren:

På rådsmødet vil vi også drøfte den seneste udvikling i Libyen.

Situationen er yderst alvorlig. Det er dybt bekymrende, at det sikkerhedsvakuum, som

Libyen desværre befinder sig i, har givet ekstremistiske grupper mulighed for at styrke

deres positioner i landet. Den eneste holdbare vej frem er en politisk løsning på konflik-

ten. Derfor er det også yderst positivt, at de implicerede parter har valgt at genoptage

forhandlingsprocessen under ledelse af FN-generalsekretærens særlige udsending i Li-

byen, Bernardino Leon.

På rådsmødet vil der blive udtrykt et håb om, at alle parter griber denne mulighed for at

forhandle en aftale om en våbenhvile og en samlingsregering på plads. En sådan aftale

er en forudsætning for, at det internationale samfund, herunder FN og EU, kan støtte den

kommende forsoningsproces og genopbygning af landet.

Udenrigsrepræsentant Mogherini vil på rådsmødet eventuelt fremlægge konkrete forslag

til, hvordan EU kan bidrage aktivt. Hvis der opnås enighed om våbenhvile og en sam-

lingsregering, vil EU kunne intensivere sin støtte markant lige fra kapacitetsopbygning af

det libyske myndighedsapparat over støtte på demokrati- og menneskerettigheds-

området til samarbejde på migrations- og anti-terror-området samt muligvis til CSDP-

indsatser, bl.a. inden for overvågning af våbenhvile, sikring af strategisk infrastruktur og

grænsesikkerhed. I det omfang, der bliver tale om militære CSDP-indsatser, vil Danmark

som bekendt ikke kunne deltage på grund af forsvarsforbeholdet.

Fra dansk side bakker vi op om en aktiv EU-indsats

i Libyen og støtte til FN’s forhand-

lingsbestræbelser, og vi hilser en drøftelse af EU's engagement i Libyen velkommen. Mu-

lige tiltag skal koordineres tæt med FN, Libyen og relevante partnere.

Nikolaj Villumsen

bad ministeren uddybe, hvilke kræfter man samarbejder med i Libyen.

Holger K. Nielsen

pointerede, at flygtningesituationen er det mest alvorlige problem p.t.

Italien har som modtagerland enorme vanskeligheder med at håndtere flygtningestrøm-

men. Den har også med Libyenkonflikten at gøre, fordi den risikable bådtransport af flygt-

811

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 541: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/4-15

27. Europaudvalgsmøde 17/4 2015

ninge også sker i forlængelse af sammenbruddet i Libyen. Ville man ikke berøre det på

rådsmødet? Det var svært at være vidne til problemerne uden at reagere på det.

Udenrigsministeren

fremførte,

at FN’s forsøgte at få alle parter i tale

for at lave en sam-

lingsregering, der kan føre frem til et valg og en inkluderende proces. Det var svært, men

der var en skrøbelig optimisme. Flygtningekrisen var ganske rigtigt voldsom og en stor

opgave for Italien. På det sidste rådsmøde for udenrigsanliggender var der en overordnet

drøftelse af sagen, og man udtrykte vilje til at være solidarisk med Italien ved at yde hjælp

til modtagelse og håndtering af flygtninge, bl.a. gennem Frontex 2. Forhandlingerne

derom lå dog under justitsministrenes ressort.

5. Treaty on the Non-Proliferation of Nuclear Weapons (NPT)



Rådskonklusioner

Rådsmøde 3382

–

bilag 1 (samlenotat side 14)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt i sin forelæggelse, men besvarede

spørgsmål fra udvalget.

Holger K. Nielsen

havde læst i den kommenterede dagsorden, at der skulle vedtages en

fælles holdning til NPT-konferencen i New York. Det var glimrende. 5 år tidligere havde

der været en stor debat om de taktiske atomvåbens afskaffelse. Levede den debat sta-

dig?

Udenrigsministeren

sagde, at det handlede om forhandlinger om ikkespredning og ned-

rustning af a-våben. Rådskonklusionerne var helt på linje med de danske fokusområder

ved NPT-konferencen, hvor man fra dansk side arbejder for konkrete, effektive og prag-

matiske skridt, dvs. nedrustning i Mellemøsten, Europa etc. I den aktuelle situation med

anspændthed mellem stormagterne er der stor forskel i tilgangen mellem atommagter på

den ene side og de alliancefrie lande på den anden. Man forventede, at det ville give pro-

blemer på konferencen og gøre det svært at nå længere. Den danske position var den

samme, som dengang Holger K. Nielsen var udenrigsminister, dvs. at man skubber på

alle mulige steder i forsøget på opnå nedrustning og fjerne så mange a-våben som mu-

ligt.

Holger K. Nielsen

gentog sit spørgsmål om substrategiske kernevåben: Lever den euro-

pæiske debat om dem stadig?

Udenrigsministeren

bekræftede, at der var en stor debat om de humanitære konse-

kvenser af a-våben, men at der var to lejre i spørgsmålet om en egentlig forbudstraktat,

som vil omfatte de specifikke våben, Holger K. Nielsen spurgte ind til. Atommagterne er

p.t. imod at fjerne de våben, så det er desværre overordnede spørgsmål, der dominerer

forhandlingerne frem for spørgsmålet om specifikke våbentyper og tekniske a-våben. Mi-

nisteren ville gerne undersøge sagen, og ministeriet kunne lave et notat, hvis det havde

interesse.

812

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 541: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/4-15

27. Europaudvalgsmøde 17/4 2015

Punkt 6. Eventuelt

Nikolaj Villumsen

nævnte det positive i, at Danmark havde besluttet at rydde miner ved

Kobani i Syrien. Han håbede, at de tyrkiske myndigheder ville give tilladelse til, at arbej-

det kunne påbegyndes, og han opfordrede ministeren til at påvirke sine europæiske kol-

leger i retning af også at afsætte midler til minerydning og genopbygning af byen. Et gen-

opbygget Kobani kan blive et symbol på, at det godt kan betale sig at kæmpe mod ISIL.

Nikolaj Villumsen ville også gerne vide, om ministeren så et perspektiv i,

at man fra EU’s

side overvejer, hvordan man via FN kan hjælpe i den palæstinensiske flygtningelejr,

Yarmouklejren, ved Damaskus.

Udenrigsministeren

bekræftede, at man var nået til genopbygningen af Kobani. Han

kunne meddele, at Folkekirkens Nødhjælp, der skulle hjælpe med minerydningen i områ-

det, havde fået alt på plads - inklusive tilladelser. Samme positive melding kunne han

desværre ikke komme med om Yarmouklejren. I lejren sad 18.000 civile, og den var del-

vis besat af ISIL, delvis af Assads regime. Det var umuligt at nå ind til lejren med nød-

hjælp, og det var umuligt

for civile at forlade lejren. FN’s generalsekretær kaldte lejren et

levende helvede. Udenrigsministeren var bange for, at EU ikke uden videre kunne ændre

på det, idet det krævede muligheden for at etablere militære korridorer. Det står klart, at

så snart FN har opnået det, bør EU være en del af hjælpen til lejren. Udfordringen var, at

hvis man skulle tiltvinge sig adgang, var der tale om en militær løsning, og det ville kræve

en FN-resolution og møde meget

stor modstand fra medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd

og i nabolandene.

Punkt 7.

Siden sidst

Udenrigsministeren

ville nævne to sager, som han forventede ville blive drøftet under

frokosten.

Yemen

Udenrigsministeren:

Udviklingen i Yemen er yderst bekymrende - ikke mindst den tilta-

gende humanitære krise og det massive antal af internt fordrevne. Vi har gennem længe-

re tid set med bekymring på den shiarelaterede houthigruppes fremmarch i Yemen.

Houthierne har med støtte fra ekspræsident Saleh bidraget til yderligere eskalation og har

ikke udvist vilje til at indgå seriøst i de forhandlingsspor, der kører i FN-regi og i regionalt

regi.

Det er nedslående at se, hvordan en ellers lovende transitionsproces nu er gået helt i stå

i skyggen af den militære konflikt, som med den saudiskledede militæroperation også

involverer andre lande i regionen. Det er også dybt bekymrende, at konflikten har øget

råderummet for ekstremistiske grupper, ikke mindst i det sydøstlige Yemen.

813

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 541: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/4-15

27. Europaudvalgsmøde 17/4 2015

Jeg forventer, at vi under frokosten vil drøfte, hvordan man kan fremme politiske forhand-

lingsspor, der kan få transitionsprocessen tilbage på sporet. Der er EU-opbakning bag

den yemenitiske overgangsregering anført af præsident Hadi. Samtidig er der enighed

om, at krisen kun kan løses politisk. Det følger linjen i FN’s sikkerhedsrådsresolution, der

blev vedtaget den 14. april 2015, og som indfører våbenembargo mod houthier og Sa-

lehstøtter og udvider sanktionslisten. Jeg forventer også, at vi vil drøfte konfliktens nega-

tive implikationer for regionen og den yderst bekymrende humanitære situation, herunder

behovet for etablering af humanitære korridorer for at komme den hårdt trængte civilbe-

folkning til undsætning. Der forventes eventuelt vedtaget rådskonklusioner, som udtrykker

bekymring over situationen.

Nikolaj Villumsen

spurgte, hvad ministerens holdning til den saudiarabiske indblanding

var. Og

hvad burde EU’s holdning

til den være? Saudi-Arabien var ikke kendt for at gå op

i menneskerettigheder og demokrati, og mange frygtede, at krigen var endnu en stedfor-

træderkrig. Det var tragisk for muligheden for fred i Yemen, hvis det var tilfældet.

Udenrigsministeren

svarede, at han havde en vis forståelse for, at nabolandene havde

følt det nødvendigt at gribe ind, men at han håbede, det ikke ville eskalere til en stor mili-

tær konflikt. Man skal være varsom med at hælde benzin på bålet, men i forsøget på at

komme til forhandlingsbordet er det nødvendigt at sikre en form for balance i situationen.

Nikolaj Villumsen

mente, der var risiko for, at der ville udbryde en sekterisk konflikt.

Danske journalister havde rapporteret fra Yemen, at der var en udbredt vrede over Saudi-

Arabiens indblanding. Hvad mente ministeren om risikoen ved den saudiarabiske involve-

ring?

Udenrigsministeren

bekræftede, at der var stor fare for en sekterisk konflikt i Yemen.

Man kunne måske ligefrem sige, at den allerede var sekterisk, eftersom houtierne er

shiamuslimer og drevet af også at varetage shiiternes interesser, og dem, de overtager

de erobrede områder fra, er sunnimuslimer. På den anden side var det i Yemen til en vis

grad lykkedes for de forskellige grupperinger at leve side om side, og det måtte også væ-

re endemålet. Houthierne for dog voldsomt frem og erobrede nærmest hele Yemen på

kort tid, og derfor kunne man godt forstå, at saudiaraberne reagerede, da de nåede til

grænsen. Men det var et militært svar, som han håbede ikke ville blive eskaleret eller stå i

vejen for en politisk løsning med en regering med både sunnier og shiaer.

814

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 541: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/4-15

27. Europaudvalgsmøde 17/4 2015

Irans atomprogram

Udenrigsministeren:

Der forventes også en kort drøftelse under frokosten af den politi-

ske rammeaftale, som E3+3 og Iran indgik den 2. april 2015 om Irans atomprogram.

Enigheden om rammeaftalen er et vigtigt skridt på vejen til at sikre, at Irans atomprogram

alene har civile formål. Men jeg må understrege, at aftalen alene udstikker rammerne for

en endelig aftale - den såkaldte Joint Comprehensive Plan of Action regarding

Iran’s Nuc-

lear Programme. Det afgørende er fortsat at nå frem til den endelige og forhåbentlig om-

fattende aftale om Irans atomprogram inden udgangen af juni måned 2015.

Fra dansk side finder vi det positivt, at rammeaftalen ganske detaljeret udstikker paramet-

rene for den endelige aftale. På den ene side skal aftalen lægge de nødvendige yderlige-

re forpligtelser på Iran. På den anden side fremgår det af rammeaftalen, at den endelige

aftale skal indeholde en proces for afvikling af FN-sanktionerne og de dele af EU's og

USA’s sanktioner, der hænger sammen med atomprogrammet. Der skal etableres en

tidsmæssig sammenhæng mellem afviklingen af sanktionerne og Irans efterlevelse af de

nye forpligtelser.

Der

er grund til at fremhæve den væsentlige og konstruktive rolle som EU’s høje repræ-

sentant har spillet i processen, hvilket har været medvirkende til det foreløbige resultat.

Med aftalen er der taget et vigtigt skridt, men det må fortsat forventes at blive en særde-

les vanskelig forhandlingsperiode frem til den endelige aftale.

Lars Barfoed

havde med ministeren tidligere drøftet de udtalelser, som Khamenei, den

øverste åndelige og religiøse leder i Iran, havde fremsat i Teheran, kort tid efter den tidli-

gere aftale var indgået. De var ikke opløftende, for han er imod en aftale og ikke tror på,

at der kan etableres et samarbejde. På den anden side er der progressive kræfter i lan-

det, der gerne vil et samarbejde med USA og med Vesten. Var ministeren enig i det? Og

hvad kan man gøre for at støtte de progressive kræfter i Iran? Selv syntes han, at ram-

meaftalen var positiv. Måske endte det ikke med en endelig aftale, men det var bedre at

gøre et forsøg end ikke at gøre noget. For ham at se var der ingen faldgruber i aftalen, og

man får bedre tid til at forberede sig på en eventuel situation, hvor Iran har atomvåben.

Nikolaj Villumsen

sagde, at det var meget positivt, hvis man kunne indgå en aftale, der

forhindrer Iran i at få atomvåben, og som sikrer fred. Man kunne håbe, at det ville svække

de ekstremistiske kræfter i det iranske regime og have en positiv indflydelse på området.

Hvad var ministerens holdning til den israelske premierministers forsøg på at ødelægge

muligheden for at opnå en aftale? Det understregede, at det var vigtigt at støtte proces-

sen både fra dansk og fra europæisk side, ligesom man generelt bør arbejde for at få en

atomvåbenfri zone i Mellemøsten. Hvordan vurderede ministeren situationen i EU? Var

der helhjertet støtte til fredsprocessen?

Udenrigsministeren

sagde, at der er forskellige politiske virkeligheder i Iran. Dele af den

politiske ledelse og primært den unge generation glæder sig meget over, at der ligger en

aftale i horisonten. De ønsker at åbne landet og tiltrække investeringer udefra til fremme

815

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 541: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/4-15

27. Europaudvalgsmøde 17/4 2015

af økonomisk og liberal udvikling. På den anden side var der politiske kræfter, som var

bekymret over udsigten til en aftale. Man kunne tolke Netanyahus udtalelser som et in-

denrigspolitisk signal om loyalitet over for de konservative kræfter og som en udenrigspo-

litisk melding til amerikanerne og Vesten om, at Iran er hård i filten i forhandlingerne. Mi-

nisteren var dog ikke sikker på, at man skulle tolke det som et udtryk for, at Iran ikke øn-

sker en aftale, men erkendte, at det var svært helt at gennemskue.

Det var ingen hemmelighed, at Israel havde været skeptisk hele vejen igennem, men mi-

nisteren mente ikke, at det ville forhindre en aftale. Han kunne ikke se noget alternativ til

at få styr på Irans atomprogram. En aftale vil forhåbentlig åbne mulighed for nogle seriø-

se drøftelser med Iran om Syrien, Irak og de mange konflikter, som landet har været en

del af, men som det også kan være medvirkende til at opnå en varig fredsløsning på.

816

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 541: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/4-15

27. Europaudvalgsmøde 17/4 2015

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3383 (almindelige anliggender) den 21. april 2015

Udenrigsministeren

ville gerne orientere om to punkter fra dagsordenen for rådsmødet

vedrørende almindelige anliggender.

1. Ny interinstitutionel aftale om bedre lovgivning



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3383

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (14)

–

bilag 475 (fortroligt) (positionspapir til brug

for udarbejdelse af Rådets ønsker til indholdet af en kommende

inter-institutionel aftale)

EUU alm. del (14)

–

bilag 449 (side 723, ministeren havde ingen

bemærkninger til dette punkt den 9/3-15)

Udenrigsministeren:

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet i april, fordi der er et

bredt ønske om at give Kommissionen inspiration forud for fremlæggelsen af et forslag

om en interinstitutionel aftale (IIA), hvilket forventes at ske senere i denne måned, men

der kan komme forsinkelser. I marts blev sagen drøftet på en uformel frokost i marginen

af rådsmødet.

Som jeg tidligere har nævnt her i udvalget, forventes Kommissionen i 2015 at fremsætte

forslag om en revision af den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning fra 2003.

Fra dansk side støtter vi, at den interinstitutionelle aftale fra 2003 revideres. En aftale, der

omfatter alle tre institutioner

–

Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet

–

er en god

måde at få enighed om nogle grundlæggende principper for EU-samarbejdet. Fra rege-

ringens side mener vi, at en ny IIA f.eks. kan bruges til at sikre, at Rådet bliver tidligt in-

volveret i udarbejdelsen af Kommissionens arbejdsprogrammer. Jeg er sikker på, at Eu-

ropa-Parlamentet vil have samme ønske.

Regeringen vil herudover arbejde for, at en ny interinstitutionel aftale adresserer en bedre

reguleringsdagsordenen, der jo bl.a. skal forbedre virksomhedernes rammebetingelser og

derfor har betydning for mulighederne for at få gang i den europæiske økonomi. Herud-

over er der et antal andre væsentlige tværgående emner, som efter regeringens opfattel-

se er vigtige. Det gælder inddragelsen af nationale parlamenter - som også har været

drøftet her i udvalget og ikke mindst har haft formandens store interesse - transparens og

åbenhed i arbejdet i EU’s institutioner, men også f.eks. arbejdet med delegerede retsak-

ter.

Vi vil selvfølgelig få lejlighed til at vende tilbage med flere detaljer i sagen, når Kommissi-

onen har fremlagt sit forslag.

817

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 541: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/4-15

27. Europaudvalgsmøde 17/4 2015

Formanden

bakkede op om den nye interinstitutionelle aftale, men syntes, at den kunne

blive markant skarpere på den nationale parlamenters rolle. Dagen før havde udvalget

modtaget en fortrolig skrivelse om, hvad en sådan aftale kan indeholde, og i afsnittet om

de nationale parlamenters rolle var der meget fokus på subsidaritetsprincippet. Udvalget

mente ikke, at man får så meget ud af subsidaritetsinitiativerne, og der havde kun været

et eksempel på, at det gav mening. Man ville hellere tiden på politiske drøftelser og på

politisk input. Det lå også i de 23 forslag til initiativer til styrkelse af de nationale parla-

menters rolle, at man i højere grad tillægger de politiske udtalelser betydning, at man får

mulighed for at foreslå initiativer, så politikere kan have en mere proaktiv rolle og ikke

bare være dem, der råber stop. Hvad angår et styrket Cosac-samarbejde, er det ikke til-

strækkeligt at tale om udveksling af god praksis; det handler snarere om at have en reel

politisk debat. Hun appellerede dermed til ministeren om, at man puttede noget mere

substans ind i det mere overordnede.

Formanden nævnte ligeledes, at udvalget ikke brød sig meget om de delegerede retsak-

ter. De gør det vanskeligt at få den politiske debat. Det samme gælder udvikling, der har

været med, at Europa-Parlamenter benytter førstebehandling og går så over til trilogfor-

handlinger, hvilket udelukker aktører - herunder de nationale parlamenter - fra at være

med i diskussionen.

Udenrigsministeren

kvitterede for input fra formanden og gav tilsagn om, at han ville

tage det med i den løbende drøftelse. Fra regeringens side ønskede man også, at de

nationale parlamenters rolle blev gjort klar. En interinstitutionel aftale var en oplagt lejlig-

hed til at sørge for det. Det kunne f.eks. ske ved at tilføje noget tekst om tidlig inddragelse

af nationale parlamenter og om vigtigheden af den politiske dialog. Selvfølgelig kan en

sådan tekst ikke gå ud over, hvad traktaten foreskriver, men de proceduremæssige ele-

menter kunne gøres mere klare, herunder at Kommissionen svarer fyldestgørende på alle

udtalelser fra de nationale parlamenter. Han vidste, at der var flere andre lande, der delte

den holdning, mens andre mente, at traktatens bestemmelser er klare. Parlamentet vil

også have en holdning, men regeringen var enig i, at det godt kan præciseres.

Ministeren ville tage formandens kommentarer med i sit indlæg på mandagens møde. Og

regeringen pressede også på for at få en mere systematisk inddragelse af nationale ek-

sperter i udarbejdelsen af delegerede retsakter og en øget transparens omkring dem.

Nogle gange gav de mening, men det er vigtigt, at de er funderet på eksperters inddra-

gelse og på transparens.

Nikolaj Villumsen

bad ministeren være opmærksom på, at der var en bred kritik i udval-

get af den udbredte brug af delegerede retsakter. Formanden havde gjort meget for at

inddrage de nationale parlamenter og det med en generel opbakning i udvalget. Hvad

angik de gule kort, havde det ind imellem været et problem, fordi der er meget kort tid for

de nationale parlamenter til at nå at råbe vagt i gevær, når noget er galt. Det var lykkedes

at lave et gult kort angående strejkeretten på arbejdsmarkedet, men man skulle virkelig

være vågen.

818

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 541: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/4-15

27. Europaudvalgsmøde 17/4 2015

Udenrigsministeren

sagde, at han også på tidligere møder havde noteret sig, at mere

involvering af de nationale parlamenter var et bredt ønske i udvalget.

Ændret sammensætning af EU’s Økonomiske og Sociale udvalg

(ØSU)



Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (almindelige anliggen-

der) den 21. april 2015, men forventes sat på dagsordenen for et

snarligt rådsmøde med henblik på ved-tagelse

KOM (2014) 0227

Rådsmøde 3383

–

bilag 1 (samlenotat side 4)

Ministeren nævnte ikke dette punkt i sin forelæggelse.

3. FYROM/Makedonien



Evt. Rådskonklusioner

Rådsmøde 3383

–

bilag 1 (samlenotat side 6)

Udenrigsministeren:

Rådet ventes at vedtage konklusioner vedrørende den forværrede

politiske situation i FYROM/Makedonien, hvor forholdet mellem regeringen og oppositio-

nen giver anledning til stor bekymring. Dette gælder f.eks. den makedonske regerings

tiltale mod oppositionslederen for forsøg på afpresning og mistanke om planlægning af

statskup, og det gælder oppositionspartiets offentliggørelse af aflytninger, der ifølge op-

positionen afslører en række grove og forfatningsstridige ulovligheder begået af regerin-

gen.

Den aktuelle situation er ikke tidligere taget op i Rådet, men i lyset af de seneste måne-

ders udvikling er der fra et stort antal lande ønske om rådskonklusioner, som bl.a. under-

streger vigtigheden af en tilbundsgående og uvildig undersøgelse af påståede ulovlighe-

der, og som opfordrer parterne til at finde en bæredygtig løsning på den forværrede politi-

ske situation.

Fra dansk side støtter vi den foreslåede fælles reaktion fra EU-kredsen på den bekym-

rende udvikling i FYROM/Makedonien. Det vil også være et klart signal om, at FY-

ROM/Makedonien som kandidatland fortsat skal efterleve

EU’s kriterier, herunder Kø-

benhavnskriterierne. Danmark støtter også det nylige initiativ til mægling mellem parterne

gennem europaparlamentarikere, som foreslået af udvidelseskommissær Hahn. Samtidig

er det klart, at en løsning på situationen må være baseret på makedonsk ansvar og ejer-

skab.

819

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 541: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/4-15

27. Europaudvalgsmøde 17/4 2015

4. Eventuelt

Ministeren nævnte ikke dette punkt i sin forelæggelse.

5. Siden sidst

Ministeren nævnte ikke dette punkt i sin forelæggelse.

820

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 541: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/4-15

27. Europaudvalgsmøde 17/4 2015

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3381 (landbrug og fiskeri) den 20. april 2015

Formanden

orienterede ministeren om udvalgets dilemma med hensyn til den tidlige fo-

relæggelse af forslaget om økologi. Forslaget var meget åbent og ville give ministeren et

meget bredt mandat, der kan ende ud i hvilket som helst forhandlingsresultat. Udvalget

satte dog pris på at blive inddraget på et tidligt tidspunkt og få den tidlige politiske diskus-

sion. Udvalget skulle i øvrigt have en principiel drøftelse med regeringen om, hvordan

man håndterer de tidlige forlæggelser.

Med disse overvejelser i mente lod formanden det være op til ministeren at overveje, hvor

vigtigt det var at indhente mandat på denne dag. Han havde måske allerede gjort sig

nogle tanker om at komme tilbage til udvalget for at få et fornyet mandat.

Fødevareministeren

syntes, at det generelt var god praksis at imødekomme ønsket om

tidlige forelæggelser. Dog var han enig i, at økologiforslaget var meget åbent, og han vid-

ste ikke, om det ville ende med at få en form, som man fra dansk side kunne sige ja eller

nej til. Forhåbentlig ville forslaget være mere konkret lige før rådsmødet i maj, men han

vurderede, at der formentlig stadig ville være udeståender til den tid, og at han også der

måtte bede om et åbent mandat, der ville gøre ham i stand til at vurdere, om han skulle

stemme for eller imod på det endelige møde. Han forstod udvalgets bekymring og syntes,

at man skulle tage en indledende drøftelse og vente med mandatgivningen til før råds-

mødet i maj.

Mette Bock

kvitterede for, at ministeren havde planlagt en tidlig forelæggelse, men syn-

tes, det var en god idé, hvis ministeren kom tilbage med et forhandlingsoplæg i maj. Libe-

ral Alliance kunne nemlig ikke støtte forhandlingsoplægget i dets nuværende form, men

partiets støtte ville ikke være udelukket, hvor forslaget blev mere konkret. Tidlige forlæg-

gelser er overordnet set ønskværdige, men man må fra gang til gang vurdere, hvor åbent

forhandlingsoplægget er, og om man i fald må vente med at afgive mandat.

Pia Adelsteen

var helt enig med Mette Bock. Tidlige forelæggelser var gode til at kunne

komme med politisk input, men i denne sag ville mandatet blive så bredt, at det ikke gav

mening.

Per Clausen

sagde, at man godt kunne give et foreløbigt mandat, men at han var åben

for at vente. Økologiforslaget er meget kompliceret, og hvorvidt visse elementer falder ud

til den ene eller den anden side, kan have en afgørende effekt på, om Danmark skal til-

slutte sig eller ej. Han opfordrede ministeren til i et senere forhandlingsoplæg at forsøge

at skitsere, hvilke muligheder der er, og hvordan resultatet kan ende med at blive.

821

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 541: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/4-15

27. Europaudvalgsmøde 17/4 2015

Erling Bonnesen

kvitterede ligeledes for, at ministeren ønskede at forelægge sagen til

tidligt forhandlingsoplæg, men opfordrede til, at man undlod at give mandat samme dag.

Det ville være godt, hvis ministeren kunne komme tilbage og skitsere mulighederne, så

man kan styrke grundlaget for at nå nogle mere konkrete beslutninger på det kommende

møde.

Formanden

konkluderede, at ministeren og udvalget var enige. Ministeren ville dog sta-

dig forelægge punktet med efterfølgende debat.

Fødevareministeren

sagde, at han dermed ville forelægge punkt 1 om økologi, som han

netop havde diskuteret med udvalget, og punkt 2 om fiskebestanden i Østersøen til for-

handlingsoplæg. Punkt 5 om FN’s skovforum ville han forelægge på

vegne af miljømini-

steren.

1. Økologiske produkter



Tidlig forelæggelse

KOM (2014) 0180, KOM (2014) 0178, KOM (2014) 0179

Rådsmøde 3381

–

bilag 1 (samlenotat side 3)

EU-note (13)

–

E 20 (EU-note af 2/4-14 om forslag til nye regler

for økologisk produktion)

EUU alm. del (14)

–

bilag 449 (side 731, senest behandlet i EUU

9/3-15)

a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter, om

ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

XXX/XXX forordningen om offentlig kontrol] og om ophævelse af

forordning (EF) nr. 834/2007,

b) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det

Europæiske Økonomisk og Sociale Udvalg og Regionsudvalget:

Handlingsplan for fremtidens økologiske produktion i Den

Europæiske Union og

c) Henstilling til en Rådsafgørelse om at bemyndige Kommissionen

til at indlede forhandlinger om aftaler mellem den Europæiske

Union og tredjelande i forhold til handel med økologiske

produkter

822

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 541: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/4-15

27. Europaudvalgsmøde 17/4 2015

Fødevareministeren:

Forslaget blev fremlagt af den tidligere landbrugskommissær, og

Kommissionens oprindelige forslag var rent ud sagt problematisk, hvilket vi også har dis-

kuteret flere gange i dette forum. Det lettiske formandskab og den nye landbrugskommis-

sær, Phil Hogan, har gjort en stor indsats for at forbedre forslaget. Det gælder særlig i

forhold til at sikre fastholdelsen af en række undtagelser, som er helt essentielle. Endvi-

dere er brugen af delegerede retsakter reduceret i formandskabets kompromis. Det er vi

også tilfredse med.

Lad mig fremhæve de punkter, som vi har fokus på: I forhold til økologikontrollen har for-

mandskabet nu foreslået, at kontrolbestemmelserne fastholdes i økologiforordningen. Det

har vi presset på for og er dermed meget tilfredse med. Derudover fastlægges der ikke

særlige grænseværdier for uønskede stoffer og pesticidrester. Det har også været en

mærkesag for os og ikke mindst noget, som sektoren og interessenterne har lagt meget

vægt på.

Hvad angår dyrevelfærd, er der klart sket forbedringer, men på visse punkter så vi gerne

en yderligere opstramning. F.eks. burde muligheden for kvæg i bindestalde gøres mere

restriktiv.

I forhold til muligheden for at konventionelle dyr kan afgræsse økologiske naturplejearea-

ler, har vi fra dansk side arbejdet aktivt for at fastholde den nuværende mulighed, og det

ser heldigvis også ud til at lykkes.

Når det kommer til import af økologiske varer til EU, presser vi på for at fastholde det nu-

værende system med ækvivalens frem for Kommissionens forslag om, at tredjelande skal

overholde EU’s regler – altså direkte implementere EU’s regler. Særlig

for udviklingslande

vil konsekvenserne blive uoverskuelige, hvis Kommissionens forslag vedtages. Det skal

forbedres i kompromisteksten.

Vi havde også gerne set større fokus på miljø- og klimakrav. Men vi må også være ærlige

og sige, at det er der ikke stor opbakning til fra de andre medlemslande. Kommissionens

oprindelige forslag var et meget dårligt udgangspunkt, men alt i alt er formandskabet

kommet ret langt i vores retning med kompromisteksten. Der er stadig ting, som vi skal

have løst i forhandlingerne i Rådet. Derudover vil vi på en række punkter forhåbentlig

også have en fælles interesse med Europa-Parlamentet i forhold til at forbedre forslaget.

823

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 541: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/4-15

27. Europaudvalgsmøde 17/4 2015

Det, jeg ville have forelagt som forhandlingsoplæg, går derfor ud på, at man fra dansk

side lægger afgørende vægt på at sikre udbredelsen af økologi, idet det tjener til at ud-

bygge det økologisk dyrkede areal, til at løfte dyrevelfærden, til at forbedre miljøet og til at

øge afsætningen af højværdiprodukter, idet man arbejder for

et højt ambitionsniveau, idet økologi samtidig skal udvikles og udbredes, og udfas-

ning af undtagelser i et realistisk tempo,

at regelsættet gøres så enkelt som muligt,

at kontrollen bevares som en procesorienteret kontrol fastlagt i økologiforordningen,

herunder at detailbutikker og transportører fortsat kan undtages fra krav om økolo-

gikontrol, og at der ikke indføres særlige grænseværdier for pesticidindholdet i øko-

logiske produkter,

at kontrolværktøjer rettet mod opdagelse af svindel fastholdes og styrkes,

at det fastholdes, at medlemsstaterne skal gennemføre en årlig fysisk kontrol, men

er positiv overfor en øget mulighed for en risikobaseret tilgang,

at der under visse betingelser opretholdes en adgang til afgræsning af økologiske

arealer med ikkeøkologiske dyr,

at dyrevelfærden forbedres, herunder forbedring af forholdene for dyr i bindestalde,

samt forbud mod næbtrimning af høns,

at et ændret importsystem ikke må begrænse markedsadgangen fra tredjelande og

særlig udviklingslande på et urimeligt grundlag, og

at brugen af delegerede retsakter og gennemførselsretsakter indrettes, så med-

lemsstaterne får indflydelse.

Det er også noget af det, jeg vil bede om, når jeg kommer retur i udvalget, og ligesom Per

Clausen håber jeg, at jeg kan være mere specifik om, hvor de røde linjer kan ligge, og

hvor kompromiserne lader til at være.

Pia Adelsteen

påpegede, at man i Kommissionens arbejdsprogram havde sat en frist for

at nå til enighed på forslaget. Derefter tilbagetrækkes det. Fristen er på 6 måneder, men

hvornår udløber den? Der var blevet orienteret om sagen i december 2014 og igen i

marts 2015, så tiden måtte da snart være gået.

Pia Adelsteen undrede sig over, hvorfor der i forslaget var lagt op til, at kvæg i økologiske

mikrovirksomheder skal kunne opstaldes i bindestalde. Hvorfor skal mikrovirksomheder

have lov, når alle andre ikke må? Hun ville også gerne vide, hvad man egentlig gav

Kommissionen beføjelse til med denne formulering

fra samlenotatet: ”Med

forslaget udvi-

des forordningens anvendelsesområde fra alene at omfatte varer på traktatens bilag 1,

herunder fødevarer, til også at omfatte visse andre relaterede fødevarer og landbrugs-

produkter, som f.eks. havsalt og pollen. Desuden får Kommissionen beføjelser til via de-

legerede retsakter at supplere og udvide forordningens anvendelsesområde.”

Der

stod

ligeledes, at ”kompromisteksten viderefører de

i dag gældende muligheder for, at ikke-

økologiske dyr under visse forudsætninger og i en begrænset del af året kan afgræsse

økologiske arealer”. Var det et stort problem at lade ikkeøkologiske køer græsse på øko-

824

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 541: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/4-15

27. Europaudvalgsmøde 17/4 2015

logiske områder? Havde det noget med afføringen at gøre? Hun bad i øvrigt ministeren

være mere præcis omkring, hvilke beføjelser Kommissionen får via delegerede retsakter.

Pia Adelsteen havde hørt ministeren sige, at det er vigtigt at udbrede økologien, men på

et samråd om NEC-direktivet med miljøministeren dagen før, havde hun talt med denne

om, at flere økologiske landbrug giver en højere ammoniakudledning og dermed forure-

ner luften mere. Var der ikke en konflikt med NEC-direktivet?

Per Clausen

gav Pia Adelsteen ret i, at der var nogle modsætninger, som var reelle nok

at forholde sig til. Han var dog glad for, at Dansk Folkeparti ikke ville kræve de økologiske

malkekøer i stald året rundt af hensyn til ammoniakudledningen.

Det var nok meget godt, at der ikke skulle gives mandat på økologiforordningen, for det

var svært at vurdere, hvorvidt det ville være bedre bare at beholde den gamle forordning.

Ministeren havde formentlig ret i, at det var svært at gøre det store ud af klimakrav i for-

bindelse med tilblivelsen af en økologiforordning, men det var irriterende, fordi økologer-

ne i Danmark lægger meget vægt på, at man kan håndtere nogle af de modsætningsfor-

hold, som der er mellem den økologiske produktion og klimahensynet. Hvis ikke man ind-

retter systemet således, at det kan håndtere både og, er der risiko for, at det heller ikke

bliver løst på et senere tidspunkt. Man havde diskuteret, om der fortsat skulle være mu-

lighed for nationale detailregler på de områder, som forordningen ikke dækker fuldt ud.

Danske økologer så gerne muligheden for danske regler, der er mere vidtgående end

dem i EU-forordningen. Det er sjældent, at landmænd kræver nationale regler, der er

strammere end EU’s,

men der er

en ambition om at fastholde troværdigheden til den øko-

logiske produktion i Danmark.

Mette Bock

sagde, at når økologerne og detailhandlen udtrykker stor bekymring, kan det

ikke være et godt forslag. Hun tilføjede, at ministeren kendte Liberal Alliances kritiske

holdning til delegerede retsakter.

Erling Bonnesen

takkede for, at mandatafgivningen blev udskudt. Man taler om at gøre

kontrollen mere risikobaseret og mindre generel. Kunne man få det bragt ind i overvejel-

serne og i arbejdet frem mod mandatgivningen?

Fødevareministeren

svarede Pia Adelsteen, at fristen på 6 måneder udløber i juni må-

ned, og at man derfor lagde op til at nå til enighed i maj. Fra dansk side er man imod bin-

destalde, og man mener ikke, at de er dyrevelfærdsmæssigt forsvarlige uanset størrel-

sen. De nye produkter var f.eks. færdigretter, havsalt, skin, huder og kork. Det var klart, at

man skulle være præcis angående de delegerede retsakter. Man havde dog bevæget sig

et stykke, fordi der som udgangspunkt var lagt op til, at meget mere skulle have indgået i

de delegerede retsakter. Det var blevet begrænset, og ministeren ville søge at få det spe-

cificeret til det kommende møde i udvalget.

Ministeren sagde til Erling Bonnesen, at man fra dansk side går ind for at opretholde kon-

trollen, som den er, men man er med på, at det kan være smart at gøre den risikobaseret.

Så det var også en dansk prioritet. Til Mette Bock sagde han, at det ikke var ramt helt ved

825

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 541: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/4-15

27. Europaudvalgsmøde 17/4 2015

siden af at sige, at forslaget ikke var så godt. Der havde været mange problemer, og fra

dansk side kunne man jo selvfølgelig ikke støtte det oprindelige forslag, der stod i mod-

sætning til den generelle målsætning om mere økologi. Modsætningen mellem de miljøef-

fekter, som økologi giver, og klimaeffekterne var en velkendt modsætning. I Danmark har

man et økologierhverv, der også arbejder ambitiøst med klimaproblematikken. Erhvervet

har efterlyst krav i den henseende, hvilket gør det endnu mere ærgerligt, at der ikke har

været opbakning til de klimahensyn, som Per Clausen efterlyste. Ministeren mente ikke,

at klimahensyn ville passere i Rådet i første omgang, men ville dog ikke sige, at slaget

var tabt, idet han havde en formordning om, at Europa-Parlamentet ville fremføre klima-

hensyn som en faktor.

Per Clausen

pointerede, at det var bekymrende i sig selv, at Enhedslisten og Liberal Alli-

ance var enige om, at økologiforslaget var dårligt. Ministeren havde håndteret det fornuf-

tigt, men det var ærgerligt, at

man fra EU’s side ikke var parat til at bakke op om alle

udfordringer, som økologien står overfor. Det vil svække økologien på den lange bane.

Formanden

syntes, det var godt at høre, at ministeren også på det økologiske område

talte om risikobaseret kontrol. Hun bad ministeren forklare, hvad han byggede det på, at

man alligevel bør fastholde det årlige, almindelige kontroltjek. Hvad var omkostningerne

ved det, og hvad var effekten af en sådan kontrol? Var det skatteborgerne eller økologer-

ne selv, der skulle betale det? Det var jo nemmere for erhvervet at ønske det, hvis er-

hvervet selv betalte for det. Havde ministeren eksempler på andre erhverv, der gerne vil

have tryghed, og derfor får foretaget kontrol på skatteborgernes regning?

Fødevareministeren

svarede, at han havde mødtes med mange interessenter, og at det

ikke var hans indtryk, at der grundlæggende var en efterspørgsel på mindre kontrol.

Størstedelen af erhvervet er glad for den sikkerhed, det giver dem og forbrugerne. Han

var enig i det generelle ønske om at ensrette og gøre produktionen mere effektiv og mere

risikobaseret

–

både generelt og i forhold til økologi. Ministeren havde ikke tal på, hvad

det koster at foretage kontrol i Danmark, men det er rigtigt, at det er skatteyderne, der

betaler for den. Ministeren påpegede, at netop den økologiske produktion er meget af-

hængig af, at forbrugerne stoler på, at den lever op til de krav til miljø og dyrevelfærd,

som producenterne også bruger i deres markedsføring. Derfor støttede ministeren, at

man fastholder kontrollen, men kunne dog godt se formandens pointe i, at man gerne vil

have det mere risikobaseret. Der måtte man finde en balance.

826

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 541: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/4-15

27. Europaudvalgsmøde 17/4 2015

2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en flerårig plan for

torske-, silde- og brislingebestanden i Østersøen og fiskeri af disse bestande,

om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2187/2005 og om ophævelse af

Rådets forordning (EF) nr. 1098/2007



Generel indstilling

KOM (2014) 0614

Rådsmøde 3381

–

bilag 1 (samlenotat side 22)

EUU alm. del (14)

–

bilag 359 (side 543, senest behandlet i EUU 23/1-15)

Fødevareministeren:

Den nuværende plan for torsk tager hverken højde for den nu-

værende bestandssituation eller for fiskerireformen. Det er især positivt, at vi med for-

slaget definitivt afskaffer havdagene i Østersøen. Det vil gøre livet endog meget lettere

for fiskerne.

Frankrig og andre medlemslande har sat spørgsmålstegn ved forslagets hjemmel i trak-

taten. De mener ikke, at Europa-Parlamentet skal involveres i beslutningen om elemen-

ter, der fastsætter mål, der indirekte har betydning for kvotestørrelsen. Vi synes, at den

rette balance er fundet i kompromisteksten.

Grundlæggende har vi fra dansk side ønsket at sikre en gennemførelse af fiskerirefor-

men, der giver et mere bæredygtigt fiskeri i Østersøen for alle de relevante bestande. Vi

har lagt vægt på, at netop havdagene definitivt afskaffes, og at der gives mulighed for,

at de lukkede perioder ændres.

Vi har støttet et stærkt regionalt samarbejde, så der på regionalt niveau kan tages be-

slutning om blandt andet tekniske regler. Vi har også arbejdet for, at der bliver fundet en

løsning på logbogsregistrering af pelagiske og industrielle arter, som opbevares i løs

vægt.

Der mangler fortsat rådgivning fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) om

østlig torsk. Det betyder, at der ikke p.t. er mål for fiskeridødeligheden for østlig torsk el-

ler en vurdering af behovet for de lukkede gydeområder. Tilsvarende er vi nødt til at se

på mekanismerne for målene, særlig for den vestlige torsk. Der skal sikres en vis fleksi-

bilitet.

Formandskabet vil her på rådsmødet forsøge at få opbakning til en såkaldt generel ind-

stilling i Rådet. På det grundlag vil formandskabet forhandle med Europa-Parlamentet.

Regeringens forhandlingsoplæg går derfor ud på, at man fra dansk side tilslutter sig et

kompromisforslag, der kan nås enighed om, idet man arbejder for,



at bæredygtig udnyttelse af kvoter fastlægges i form af et spænd af værdier for

målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte og ikke som enkelte værdier,



at havdageordningen afskaffes, og at planen giver mulighed for ændringer af

lukkeperioder og lukkede områder for fiskeriet efter torsk,

827

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 541: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/4-15

27. Europaudvalgsmøde 17/4 2015



at de overordnede rammer fastsættes af Rådet og af Europa-Parlamentet,

mens man regionalt kan beslutte, hvordan den nærmere implementering mest

hensigtsmæssigt gennemføres,

at der findes en løsning på problemet om registrering af skøn over mængder af

pelagiske og industrielle fangster, som opbevares i løs vægt,

at opretholde de nuværende logbogskrav for fartøjer på 8 meter og derover, der

fisker målrettet efter torsk, og

at der bør foreligge en vurdering af den østlige torsk fra Det Internationale

Havundersøgelsesråd, eller vi må finde en model for, hvordan det håndteres i

kompromisteksten.

Pia Adelsteen

sagde, at Dansk Folkeparti støttede forhandlingsoplægget.

Per Clausen

spurgte, om der var mulighed for at opnå et forhandlingsresultat, der kan

understøtte ønsket om at udvikle mere bæredygtige fiskeredskaber end f.eks. bundtrawl

og understøtte udviklingen af kystfiskeri. I samlenotatet stod der,

at ”regeringen

finder det

samtidig vigtigt, at der forsøges opnået ensartede vilkår for fiskerierhvervet inden for de

forskellige regionale

farvandsområder i EU”, men det

afhang vel af beskyttelseskravene i

de enkelte områder med udgangspunkt i områdets fiskebestand og natur- og miljøtilstan-

de. Man kan ikke sige, at alle fiskere i Europa skal have samme vilkår, uanset hvor man

fanger fisk, hvis forholdene er helt forskellige.

Enhedslisten var i almindelighed skeptisk over for delegerede retsakter, men Per Clausen

havde forstået ministeren således, at landene omkring Østersøen skal være enige om,

hvilke delegerede retsakter man vil lave. På den måde kan man undgå, at lande, for

hvem forholdene i Østersøen er relativt irrelevante, ikke blander sig. I så fald var det o.k.

Mette Bock

støttede ministerens forhandlingsoplæg.

Erling Bonnesen

støttede forhandlingsoplægget. I sit høringssvar spurgte Danmarks

Fiskeriforenings Producent Organisation

”om det vil være muligt at opretholde overblikket

over det samlede regelsæt for et fiskeri, når regler og enkeltstående regler udformes i

kraft af delegerede retsakter.” De delegerede retsakter havde været nævnt af flere, men

Erling Bonnesen hæftede sig også ved, at muligheden for at opretholde overblikket kalder

på, at man skal være ekstra opmærksom på, hvad man foretager sig på området. Han

rundede af med at sige, at han glædede sig over, at havdagene var afskaffet, men kunne

ministeren sige noget om, hvorvidt man kunne forvente regelforenkling inden for fiskerier-

hvervet? Hvilke initiativer forventede ministeren at tage i den henseende og ville han og-

så tage fat i discardforbud?

Fødevareministeren

sagde, at det var korrekt, at de delegerede retsakter vil blive beslut-

tet på baggrund af fælles indstillinger fra medlemslandene. Fiskerne ville blive inddraget i

det forum, der hedder The Baltic Sea Fisheries Forum.

828

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 541: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/4-15

27. Europaudvalgsmøde 17/4 2015

Per Clausen

mente, det var uklart, om mandatet forholdt sig til ønsket om at opnå en god

miljøtilstand i farvandene inden 2020. Hvad kunne ministeren sige om det? Han havde

spurgt, om der var noget, der understøttede udviklingen af kystnært fiskeri og naturskøn-

somme redskaber. Og til afklaring ville han også gerne vide, hvad ministeren mente med

følgende formulering fra samlenotatet: ”Regeringen

finder det samtidig vigtigt, at der sø-

ges opnået ens vilkår for fiskerierhvervet inden for de forskellige regionale farvandsområ-

der i EU.”

Hvis forholdene

er vidt forskellige og med forskellige fiskebestande, ville det

være dumt med en ensretning, der er baseret på, at man vil have ens vilkår for fiskeri.

Han havde svært ved at forestille sig, at ministeren skulle mene noget så ufornuftigt, men

ville gerne have ministerens kommentar.

Fødevareministeren

sagde, at det selvfølgelig var vigtigt at tage hensyn til bæredygtig-

heden, men at det ikke var formuleret mere præcist. Det var fornuftigt at sikre, at man

med enklere regler kan gøre det nemmere at være fisker, og at man på tværs af regiona-

le aftaler kan finde enighed, men det var meget nemmere sagt end gjort, for man må gå

ud over lovgivningens formål. Og der er forskelle mellem regionerne og endda inden for

den enkelte region, der kan gøre det svært. Ministeren mente dog, at man havde fundet

en balance. Hvad angik de redskaber, som Per Clausen nævnte, var det rigtigt, at de ikke

var en del af forslaget.

Per Clausen

takkede ministeren for at have svaret præcist på hans spørgsmål og bekla-

gede, at svaret gjorde, at Enhedslisten ikke kunne støtte forhandlingsoplægget.

Formanden

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhand-

lingsoplæg, idet kun Enhedslisten havde ytret sig imod det.

3. Henstilling til Rådet afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til

på Den Europæiske Unions vegne at indlede forhandlinger om

indgåelse af en bæredygtig fiskeripartnerskabsaftale med tilhørende

protokol med Kenya



Tidlig forelæggelse

Rådsmøde 3381

–

bilag 1 (samlenotat side 32)

Se punkt 4.

829

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 541: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/4-15

27. Europaudvalgsmøde 17/4 2015

4. Henstilling til Rådet afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til

på Den Europæiske Unions vegne at indlede forhandlinger om

indgåelse af en bæredygtig fiskeripartnerskabsaftale med tilhørende

protokol med Tanzania



Tidlig forelæggelse

Rådsmøde 3381

–

bilag 1 (samlenotat side 36)

Fødevareministeren:

Jeg tager punkt 3 og 4 sammen. Det drejer sig om at give Kom-

missionen mulighed for at indlede forhandlinger om at indgå fiskeripartnerskabsaftaler

med Kenya og Tanzania. EU har i dag ikke aftaler med de to lande, og begge aftaler vil

hovedsageligt omfatte fiskeri efter tun i Det Indiske Ocean.

Vi holder os til den tilgang, som der var enighed om i Fødevareudvalget tilbage i januar

2011, hvor der blandt andet blev lagt vægt på at sikre et bæredygtigt fiskeri og menne-

skerettigheder. På det grundlag vil vi støtte, at der indledes forhandlinger.

Per Clausen

sagde, at det ingen hemmelighed er, at der er mange udfordringer forbun-

det med fiskeriaftaler med de afrikanske lande. Man kan frygte, at det, når det kommer til

stykket, handler om at sikre, at EU's fiskere kan fange fisk ud fra den afrikanske kyst.

Hvis man virkelig ønsker at skabe udvikling, beskæftigelse etc., måtte det dog handle om

at udvikle det lokale fiskeri. Han bad ministeren være meget opmærksom på, at man insi-

sterer på vigtigheden af den lokale udvikling.

5. Udkast til rådskonklusioner vedrørende

det 11. møde i FN’s Skovrum

(UNFF 11) i New York den 4.

–

15. maj 2015



Vedtagelse

Rådsmøde 3381

–

bilag 2 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (14)

–

bilag 449 (side 735, senest behandlet i EUU

9/3-15)

Fødevareministeren:

Punkt 5 om

FN’s skovforum

forelægger jeg for miljøministeren.

Der vil jeg henvise til samlenotatet.

UDG.

Kommissionens delegerede forordning (EU) …/… af 20.2.2015 om ændring af

forordning (EF) nr. 376/2008 for så vidt angår forpligtelsen til at fremlægge

importlicens for landbrugsethanol og om ophævelse af forordning (EF) nr.

2336/2003 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr.

670/2003 om specifikke foranstaltninger vedrørende landbrugsethanolmarkedet



Orienterende debat

Rådsmøde 3381

–

bilag 3 (supplerende samlenotat)

Punktet var udgået.

830

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 541: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/4-15

27. Europaudvalgsmøde 17/4 2015

7. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger under eventuelt.

Mødet sluttede kl. 13.06

831