Folketingets Lovsekretariat
Sagsnr.
2014 - 18069
Doknr.
162790
Dato
22-08-2014
Medlem af Folketinget Finn Sørensen (EL). har d. 15.08.2014 stillet følgende spørgs-
mål nr. S 1738 til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 1738:
Vil ministeren tilkendegive, om hun er enig i, at det er urimeligt, at der modregnes i
nogle offentlige ydelser for vederlag som borgerligt ombud (f.eks. kommunal- og regi-
onalbestyrelsesmedlem), men ikke i andre offentlige ydelser, og vil ministeren udar-
bejde forslag til nye regler, der sikrer en ligebehandling, således at vederlag for bor-
gerligt ombud ikke modregnes i ydelsen?
Svar:
Reglerne om fradrag i overførselsindkomster m.v. tager som udgangspunkt ikke sær-
ligt sigte på vederlag for politiske hverv, men omfatter generelt skattepligtig indkomst.
Jeg mener, at det er et fornuftigt princip, at indkomst for politisk arbejde ikke behand-
les anderledes end indkomst for ordinært arbejde. Af samme grund mener jeg ikke, at
det er urimeligt, at forskellene i reglerne om fradrag, som skal ses i lyset af formålet
med og udformningen af den enkelte overførselsindkomst m.v., tillige gør sig gælden-
de i forhold til fradrag for vederlag for politiske hverv.
Jeg henviser til, at reglerne om de forskellige overførselsindkomster m.v. og evt. fra-
drag heri hører under bl.a. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale For-
hold samt Beskæftigelsesministeriet.
Jeg kan i øvrigt henvise til min besvarelse af S 222, S 243, KOU alm. del spm. 14 og
KOU alm. del spm. 17 fra sidste år om samme emne.
Med venlig hilsen
Margrethe Vestager