S 1335 - 2013-14 - Endeligt svar på S 1335: Mener ministeren, at de øvrige nordiske lande »går på kompromis med sikkerhedsniveauet«, når det gælder brandprøvningsmetoder, eller hvordan vil ministeren ellers begrunde det afvisende svar på spørgsmålet om fjernelse af nordiske grænsehindringer inden for byggeområdet?

Folketingsmedlem Bertel Haarder (V) har den 14. april 2014 stillet mig følgendespørgsmål S 1335, som jeg hermed skal besvare.Spørgsmål S 1335”Mener ministeren, at de øvrige nordiske lande »går på kompromis medsikkerhedsniveauet«, når det gælder brandprøvningsmetoder, eller hvordan vilministeren ellers begrunde det afvisende svar på spørgsmålet om fjernelse afnordiske grænsehindringer inden for byggeområdet?”SvarIndledningsvis vil jeg gerne understrege, at jeg anser det for vigtigt at fjerne grænse-og handelshindringer mellem de nordiske lande på byggeområdet.Jeg vil også gerne understrege, at jeg ikke har grundlag for at mene, at de øvrigenordiske lande går på kompromis med sikkerhedsniveauet, når det gælder reguleringaf brandforhold i bygninger, herunder brandprøvningsmetoder.Det gælder i alle de nordiske lande, inklusiv Danmark, at det er det enkelte land, derfastsætter de krav, som myndighederne finder nødvendige for at opretholde ettilfredsstillende brandsikkerhedsniveau i bygninger.Jeg kan konstatere, at der på en række områder er forskelle mellem de måder, vi iNorden regulerer brandforhold i bygninger på.Når det gælder brandsikkerheden i en bygning, er der en lang række forhold, der harbetydning for denne. Metoden til at brandprøve et konkret materiale er blot et af disseforhold. Andre forhold der påvirker brandsikkerheden er, hvor stor brandmodstand,de byggematerialer, der anvendes i et konkret byggeri,har, hvordan bygningen erindrettet, hvilke brandtekniske installationer, der skal være i bygningen og hvilkenkapacitet, det relevante lokale brandvæsen har. Man skal hertil lægge, at der i allelandene er forskellige traditioner for, hvorledes byggeri udføres, f.eks. at der i deøvrige nordiske lande oftere bygges i træ end i Danmark. Alt dette har betydning, nårman skal vurdere brandsikkerheden af en bygning.Når det gælder brandprøvning af materialer,har der på nordisk plan igennem mangeår været en tradition for at anvende det samme grundlag, dog med en danskvariation for enkelte produkter, idet der i Danmark hidtil har været en tradition for at

teste enkelte byggevarer på materialeniveau. Det vil sige, at for en byggevare, sombestår af flere brændbare lag, bliver hvert enkelt lag testet.Det er vigtigt at understrege, at der ikke er tale om et krav om, at man alenekan benytte den traditionelle danske brandprøvningsmetode. Tværtimodnævnes det specifikt i den danske eksempelsamling for brand, at både dendanske og de europæiske/nordiske metoder kan anvendes. Men langt detmeste danske byggeri opføres efter den traditionelle tilgang. Det kan i vissetilfælde muliggøre, at en samlet tilfredsstilende brandsikkerhed kan opnås medlavere krav til andre dele af brandsikkerheden, end det ellers ville have værettilfældet.Selvom der ikke er krav om, at man i Danmark alene kan anvende denne metode, erdet den metode, som langt det meste byggeri opføres efter. Den danske variation afmetoden medfører, at det i visse tilfælde er nødvendigt at vurdere enkelte byggevarerpå materialeniveau, hvis det samlede sikkerhedsniveau i bygninger skaldokumenteres.Da denne løsningkan medføre ekstra prøvningsudgifter for producenterne, menerjeg, at det er vigtigt at ændre denne praksis. Men da det er en metode, der anvendesså udbredt i danske bygninger, og som kun indgår som et af flere elementer, dersamlet sikrer en tilfredsstillende brandsikkerhed i bygningen, er det nødvendigt atvære helt sikker på, at en harmonisering ikke medfører et behov for, at der stilleskompenserende krav til andre elementer for at kunne opretholde et tilfredsstillendebrandsikkerhedsniveau i danske bygninger.Dette er baggrunden for, at ministeriet har igangsat den nuværendeanalyse afbrandprøvningsmetoderne. Det er samtidigt også disse udfordringer, som første delaf analysen har afdækket, og som anden del af analysen skal undersøge.Det vurderes, at anden og sidste fase af projektet vil tage ca. et år.