Spørgsmål
I høringssvaret fra Landbrug & Fødevarer anføres, at selv med justering af bagatelgræn-
sen til 500.000 kr. vil ca. 9.500 landbrug blive ramt af stramningerne af virksomhedsord-
ningen. I svaret til Dansk Byggeri anføres, at der er 2.000 personer, der klart har anvendt
virksomhedsordningen utilsigtet. Af Skatteministeriets svar til Dansk Byggeri kan udledes,
at man kan finde frem til de 2.000 erhvervsdrivende, der klart har anvendt virksomheds-
ordningen utilsigtet.
Vil ministeren redegøre for, om hensigten, at et betydeligt højere antal erhvervsdrivende
end de 2.000, der klart har anvendt ordningen utilsigtet, skal rammes af stramningerne?
Vil ministen redegøre for, hvorfor man ikke målrettet har affattet lovforslaget med hen-
blik på at ramme disse erhvervsdrivende i stedet for at ramme de mange andre tusinder af
erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen i overensstemmelse med intenti-
onerne i den oprindelige lov?
Svar
De ca. 2.000 personer, der er nævnt i afsnit 5.2. i lovforslagets bemærkninger, er alene de
skattepligtige, som ud fra kombinationen af lav personlig indkomst, intet kapitalafkast og
høj virksomhedsopsparing, klart har udnyttet virksomhedsordningen i strid med hensig-
ten. Det er ikke i lovforslaget tilkendegivet, at forslaget kun vil berøre disse 2.000 perso-
ner. Hvis lovforslaget berører et betydeligt større antal erhvervsdrivende, kan dette der-
imod desværre ses som et udtryk for, at udnyttelsen har været ret omfattende, og at ind-
grebet så meget desto mere har været nødvendigt.
Lovforslagets overordnede formål er at forhindre, at selvstændige i strid med ordningens
formål kan anvende lavt beskattede midler fra virksomhedsordningen til finansiering af
privat forbrug. Med de tilkendegivne ændringsforslag er det opfattelsen, at lovforslaget
målrettet opfylder dette formål.
Med det målrettede indgreb sikres også, at virksomhedsordningen fremadrettet kan an-
vendes efter sin oprindelige hensigt om at give de selvstændige mulighed for konjunktur-
udligning og opsparing i virksomheden.
Side 2 af 2