Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 26. august 2014 fra Revitax A/S, jf. SAU
L 200 - bilag 5.
Svar
Revitax har den 9. juli 2014 fremsendt høringssvar til lovforslag L 200 om ændring af
virksomhedsskatteloven (Indgreb mod utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen ved
indskud af privat gæld m.v.). Henvendelsen af den 26. august 2014 fra Revitax er en op-
følgning på deres høringssvar, hvor der nærmere præciseres en alternativ løsningsmulig-
hed.
Hertil bemærkes:
Løsningforslaget vedrørende sikkerhedsstillelse for privat gæld går ud på, at det bliver et
lovkrav, at både lån og låneprovenu af stående lån samt kassekreditter med pant i aktiver i
virksomhedsordningen skal placeres i virksomhedsøkonomien. I takt med, at låneprove-
nuet anvendes, eller der trækkes på kassekreditten, vil der ske en hævning efter de almin-
delige regler, hvorved den selvstændige ikke kan finansiere privatforbrug med lavt beskat-
tede midler.
Intentionen i løsningsforslaget fra Revitax er den samme som den foreslåede løsning i det
fremsatte lovforslag, nemlig at forhindre selvstændige i at finansiere privatforbrug med
lavt beskattede midler, men løsningsforslaget udgør ikke en totalløsning på problemet.
Det vil fortsat være nødvendigt at lave undtagelser for sikkerhedsstillelse, som er foreta-
get som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition og for gæld med pant i ejen-
domme omfattet af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, 2. og 3. pkt., f.eks. blandet benyt-
tede ejendomme og visse udlejningsejendomme.
Derudover tager løsningsforslaget ikke højde for de situationer hvor der stilles sikkerhed i
virksomhedens aktiver for tredjemands gæld. Denne form for sikkerhedsstillelse kan være
erhvervsmæssigt begrundet, men da gælden ikke er påtaget af den selvstændige, kan den
ikke placeres i virksomhedsordningen. Dermed vil der blive behov for et yderligere regel-
sæt, som kan håndtere disse situationer.
Lovforslaget har blandt andet til formål at forhindre en utilsigtet udnyttelse af virksom-
hedsordningen, hvor virksomhedens aktiver stilles til sikkerhed for gæld uden for ordnin-
gen. Den mest direkte vej til at imødegå denne udnyttelse er at forhindre, at virksomhe-
dens aktiver stilles til sikkerhed for gæld uden for ordningen, ikke at gælden - i de tilfælde
hvor det er muligt - placeres i virksomhedsordningen. Sikkerhedsstillelse, der alene ud-
springer af private interesser, er virksomhedsordningen uvedkommende og en dertil hø-
rende gæld bør derfor ikke placeres i virksomhedsordningen.
Løsningsforslaget er derfor alene rettet mod gæld, der er optaget af den selvstændige selv,
og det vil fortsat være nødvendigt med en række undtagelser fra dette udgangspunkt. Det
Side 2 af 3