Kommenteret høringsoversigt vedrørende rapport om revision af kø-

relæreruddannelsen – Krav til godkendelse og efteruddannelse som

kørelærer

I. Høringen

Rapport om revision af kørelæreruddannelsen – Krav til godkendelse ogefteruddannelse som kørelærer har været sendt i høring hos følgende myn-digheder og organisationer mv.:Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, 3F’s Transportgruppe,Advokatrådet, Arbejdsgiverforeningen for Kollektiv Trafik, Arbejdsgiver-foreningen for Transport og Logistik (ATL), BAT (Bornholm), Bered-skabsstyrelsen, Camping Branchen, Centralforeningen af Taxiforeninger iDanmark, Chaufførernes Fagforening, Danmarks AutomobilforhandlerForening, Danmarks Knallert Union, Danmarks Motor Union, DanmarksTekniske Universitet, Institut for Transport (DTU Transport), DanmarksTransportForskning, Dansk Byggeri, Dansk Camping Union, Dansk Cyk-list Forbund, Dansk Erhverv, Dansk Industri (DI), Dansk Kørelærer-Union, Dansk Køreskole Forening, Dansk Metal, Dansk Sidevogns Klub,Dansk Taxi Råd, Dansk Transport & Logistik (DTL), Danske Advokater,Danske Biludlejere, Danske Busvognmænd, Danske Handicaporganisatio-ner, Danske Kørelæreres Landsforbund, Danske Motorcyklisters Råd(DMC), Danske Regioner, Danske Speditører, Datatilsynet, Den DanskeDommerforening, Det Centrale Handicapråd, Dommerfuldmægtigforenin-gen, Domstolsstyrelsen, Fagligt Fælles Forbund (3F), Forbrugerombuds-manden, Forbrugerrådet, Forenede Danske Motorejere (FDM), Foreningenaf offentlige anklagere, Foreningen for Trafikofre, Forsikring og Pension,Frie Danske Lastbilvognmænd (FDL), Fyntrafik, Håndværksrådet, Institut

for Menneskerettigheder, International Transport Danmark (ITD), Kom-munernes Landsforening (KL), Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kø-benhavns Brandvæsen, Køreprøvesagkyndiges Landsforening, Landbrugog Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen af Forsvars-advokater, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark, Motorcykel ImportørForeningen, Movia, Politiforbundet i Danmark, Retssikkerhedsfonden,Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for Sikker Trafik, Trafikforsknings-gruppen ved Aalborg Universitet, Turistvognmændenes Arbejdsgiverfor-ening og Ældre Sagen.Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Advokatrådet, Ar-bejdsgiverforeningen for Transport og Logistik (ATL), Beredskabsstyrel-sen, Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Transport (DTU Trans-port), Dansk Erhverv, Dansk Industri (DI), Dansk Kørelærer-Union, DanskKøreskole Forening, Dansk Transport og Logistik (DTL), Danske Kørelæ-reres Landsforbund, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Dom-stolsstyrelsen, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Forenede Dan-ske Motorejere (FDM), Frie Danske Lastbilvognmænd (FDL), Institut forMenneskerettigheder, Kommunernes Landsforening (KL), Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen, Politiforbundet, Rigsadvokaten, Rigspolitiet ogÆldre Sagen.Herudover har Transporterhvervets Uddannelser, Uddannelsescenter FynApS, Århus Kørelærer Institut og Walther Linck sendt bemærkninger tilrapporten.Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene er anført medkursiv.

II. Høringssvarene

1. Generelle bemærkninger til rapporten

Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Advokatrådet,

Beredskabsstyrelsen, Dansk Erhverv, Datatilsynet, Den Danske

Dommerforening, Domstolsstyrelsen, Forbrugerombudsmanden, Frie

Danske Lastbilvognmænd (FDL), Institut for Menneskerettigheder,

Kommunernes Landsforening (KL), Konkurrence- og Forbrugersty-

relsen, Politiforbundet, Rigsadvokaten

Rigspolitiet

har ingen be-mærkninger til rapporten.

Forbrugerrådet

støtter på linje med

Ældre Sagen

Forende Danske

Motorejere (FDM)

anbefalingerne i rapporten, som de ser som et godtskridt i den rigtige retning i forhold til at øge sikkerheden i trafikken.

Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Transport (DTU Trans-

port)

finder det relevant at ændre kørelæreruddannelsen i overensstem-melse med de i rapporten skitserede principper.

2. Køreerfaring

Danske Kørelæreres Landsforbund

anfører, at det bør præciseres, hvor-vidt betingelserne om, at man for at opnå godkendelse som kørelærer i deseneste 2 år ikke har været frakendt førerretten eller fået denne inddragetadministrativt, vedrører betinget eller ubetinget frakendelse. Endvidere børdet præciseres, hvornår de 2 år skal regnes fra.Udvalget har anbefalet, at det gældende krav i færdselslovens § 66, stk. 1,nr. 2, om, at man for at opnå godkendelse som kørelærer i de sidste 3 årjævnligt har ført bil, henholdsvis motorcykel, ændres, således at der i ste-det indføres et krav om, at ansøgeren ikke i de seneste 2 år har været fra-kendt førerretten eller fået denne inddraget administrativt.Justitsministeriet kan tilslutte sig udvalgets anbefaling. Justitsministerietfinder i den forbindelse, at frakendelse bør omfatte både betinget og ube-tinget frakendelse. Hvis ansøgeren inden for de seneste 2 år har været fra-kendt førerretten (betinget eller ubetinget), er det således efter Justitsmini-steriets opfattelse udtryk for en sådan grov tilsidesættelse af færdselsreg-lerne, at ansøgeren må anses for uegnet til at opnå godkendelse som køre-lærer. Den 2-årige periode vil efter lovforslaget skulle regnes fra tidspunk-tet for meddelelsen af godkendelsen eller fornyelsen heraf.Justitsministeriet skal i forhold til ansøgninger om godkendelse som køre-lærer bemærke, at det ikke er muligt at blive tilmeldt kørelærerprøven(herunder forprøven), hvis man ikke har førerret til de kategorier, man øn-sker godkendelse til, ligesom det i øvrigt ikke er muligt at gennemføre sto-re dele af uddannelsen uden førerret.

3. Uddannelse

Dansk Transport og Logistisk (DTL)

anfører på linje med

Århus Køre-

lærer Institut,

at det ikke bør være et krav, at ansøgeren forinden har gen-nemført et voksenpædagogisk uddannelsesforløb. Det voksenpædagogiskeuddannelsesforløb bør i stedet gennemføres sideløbende med kørelærerud-dannelsen, så den teoretiske viden, der tilegnes, kan bruges direkte i denaktuelle praktiske del af forløbet.Udvalget har fundet, at gennemførelse af et voksenpædagogisk forløb skalvære et adgangskrav til kørelæreruddannelsen, med henblik på at kørelæ-rerne fremover i højere grad kan fokusere på holdnings- og adfærdsbear-bejdelse ved hjælp af relevante pædagogiske virkemidler som led i den al-mindelige køreuddannelse.Justitsministeriet er enig heri. Det er således efter Justitsministeriets op-fattelse ikke tilstrækkeligt, at det voksenpædagogiske forløb gennemføressideløbende med kørelæreruddannelsen.Justitsministeriet bemærker i den forbindelse, at en del ansøgere til køre-læreruddannelsen allerede har gennemført et voksenpædagogisk forløb.Indførelse af et sådant adgangskrav vil derfor sikre, at alle aspiranterstarter på uddannelsen med ensartede teoretiske forudsætninger for igen-nem kørelæreruddannelsen at kunne videreudvikle disse i praktiske situa-tioner.Justitsministeriet bemærker i øvrigt, at der – hvis lovforslaget vedtages –vil blive etableret en meritordning for ansøgere til kørelæreruddannelsen,der har en tilsvarende uddannelse eller kursus, eller som i kraft af uddan-nelsesmæssig baggrund allerede besidder de kompetencer, som en sådanuddannelse vil give.Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.3 og pkt. 2.1.3 i lovforslagets almindeli-ge bemærkninger samt bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1 (forslagtil nyaffattelse af færdselslovens § 66).

Walther Linck

foreslår, at der også bør indføres et krav om, at eksisteren-de kørelærere skal gennemføre et voksenpædagogisk forløb.Det fremgår af rapportens afsnit 6.4, at det er udvalgets opfattelse, at der iforbindelse med indførelsen af nye krav til kørelærerne i rimelig grad bør4

tages hensyn til de kørelærere, der allerede i dag har opnået godkendelseefter de gældende regler. En allerede uddannet og godkendt kørelærer børderfor ikke mødes med et krav om, at vedkommende skal opfylde de nyebetingelser for at opnå godkendelse som kørelærer for at kunne bibeholdeeller få fornyet sin kørelærergodkendelse.Udvalget påpeger i den forbindelse, at der i en del tilfælde er tale om kø-relærere, der har undervist i en længere periode, og som derigennem haropbygget en solid praktisk erfaring, hvilket efter omstændighederne kanudgøre et passende alternativ til den voksenpædagogiske uddannelse, somudvalget anbefaler for nye kørelærere.Justitsministeriet kan tilslutte sig udvalgets overvejelser og anbefalinger,og lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed.Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.1 i lovforslagets almindelige bemærknin-ger samt bemærkningerne til lovforslagets § 2, stk. 2, (overgangsbestem-melser).

4. Krav til kørekort

Dansk Køreskole Forening

finder, at det også bør være et adgangskrav,at ansøgeren har erhvervet kørekort til stor bus (kategori D).

Århus Kørelærer Institut

anfører på linje med

Uddannelsescenter Fyn

Aps,

at kravet om, at ansøgere skal have erhvervet kørekort til en langrække kategorier ikke vil give ansøgeren et væsentligt bedre kendskab tildisse køretøjstyper, idet dette vil forudsætte flere års køreerfaring. Kravetherom bliver en væsentlig fordyrelse for ansøgerne, hvilken kan betyde, atpotentielt dygtige ansøgere fravælger uddannelsen, ligesom kravene kanmedføre, at færre kvinder tilmelder sig kørelæreruddannelsen.

Uddannel-

sescenter Fyn Aps

foreslår, at kravet reduceres til øvelser på godkendtemanøvrebaner og eventuelt køretekniske anlæg.Udvalget har i rapportens afsnit 6.1.1 anbefalet, at ansøgeren forindentilmeldingen til kørelæreruddannelsen bør have en vis kørselserfaring, ogat denne erfaring bør stamme fra mere end én køretøjskategori. Udvalgetbegrunder anbefalingen med, at det er fælles for køreuddannelsen til samt-lige kategorier, at der skal undervises i de andre køretøjers særlige for-hold og manøvreegenskaber. Det må således anses for en betydelig styr-kelse af en kørelærers kompetence, hvis den pågældende selv har prøvet atføre en stor motorcykel (kategori A) og et tungt køretøj (lastbil, kategori5

C), idet kørelæreren herefter må anses for at have en både teoretisk ogpraktisk forståelse for denne trafikanttypes særlige situation og behov forhensyntagen og forståelse fra de øvrige bilisters side.Justitsministeriet kan tilslutte sig udvalgets anbefalinger, som efter mini-steriets opfattelse er udtryk for et passende repræsentativt udsnit af de for-skellige køretøjskategorier. Det bemærkes, at der i uddannelsesplanerne tilde forskellige kategorier er fastsat minimumsgrænser for antallet af lekti-oner, som skal gennemføres, før vedkommende kan indstilles til køreprøve.Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at personer, der harerhvervet kørekort til en bestemt kategori, har fornødent kendskab hertil.Justitsministeriet er opmærksomt på, at kravene vil medføre, at udgifternei forbindelse med kørelæreruddannelsen øges for den enkelte ansøger, menministeriet lægger i den forbindelse vægt på, at hensigten med indførelsenaf kravet er hensynet til færdselssikkerheden, idet kørelæreren herved sik-res den fornødne kendskab til de forskellige kategorier og de særlige hen-syn, der gør sig gældende for disse med henblik på at kunne forestå denfornødne holdnings- og adfærdspåvirkning af eleverne, så de sikres en ri-sikoforståelse for navnlig egen adfærd, og andre trafikanters situation ogorienteringsforhold mv. Justitsministeriet finder i øvrigt, at de nærmereregler om krav til forudgående erhvervelse af kørekort bør fastsættes ad-ministrativt. Lovforslaget indeholder i overensstemmelse hermed et forslagtil en delegationsbestemmelse til justitsministeren herom.Hvis lovforslaget vedtages, vil Justitsministeriet udstede administrativeforskrifter i overensstemmelse med udvalgets anbefalinger. Det vil herun-der blive fastsat, at personer, som ønsker at blive godkendt som kørelærer,i almindelighed skal have erhvervet kørekort til kategori A, B, C og C/Esamt kørekort til erhvervsmæssig personbefordring (eventuelt til kategoriD). Der vil kun helt undtagelsesvis kunne ses bort herfra. Det vil eksem-pelvis kunne være aktuelt, hvis ansøgeren på anden måde kan demonstrerefornødent kendskab til pågældende køretøj, f.eks. hvis ansøgeren igennemen længere årrække har beskæftiget sig som chauffør af et stort køretøj,men efterfølgende har valgt ikke at forny sit kørekort hertil, eller hvis an-søgeren på grund af handicap ikke er i stand til at føre motorcykel ellerandet særligt køretøj.En person, som f.eks. har haft beskæftigelse som lastbilchauffør i en 10-årig periode, og derefter skrifter erhverv til buschauffør i en 5-årig perio-de (uden at forny sit kørekort til kategori C), vil efter omstændighedernekunne dokumentere fornødent kendskab til større, tunge køretøjer, hvis6

vedkommende i umiddelbar tidsmæssig tilknytning til hvervet som bus-chauffør søger optagelse på kørelæreruddannelsen.Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.4 og pkt. 2.1.3 i lovforslagets almindeli-ge bemærkninger samt bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1 (forsla-get til nyaffattelsen af færdselslovens § 66).

5. Efteruddannelse

Uddannelsescenter Fyn ApS

foreslår, at øvelser på godkendte manøvre-baner i de forskellige køretøjskategorier kan indgå i efteruddannelsen.

Walther Linck

foreslår, at man i forbindelse med valget af efteruddannel-sesmodel kigger på de efteruddannelser, der allerede eksisterer for visseprivatansatte kørelærere.

Ældre Sagen

opfordrer til, at der som led i uddannelse og efteruddannelseer fokus på undervisning af såvel nye som erfarne elever, herunder eventu-elle forskelle i disse forskellige typer elevers risikoforståelse.Justitsministeriet finder – ligesom udvalget, jf. rapportens pkt. 6.3 – at ef-teruddannelsen skal indeholde elementer af både køreteknik og pædago-gik, ligesom efteruddannelsens fokus skal være at bibringe kørelærerne nyog øget viden.Hvis lovforslaget vedtages, vil justitsministeren anmode udvalget om atudarbejde forslag til en ny efteruddannelse i overensstemmelse med derammer, som fastlægges med lovforslaget. Udvalget forventes i den for-bindelse at inddrage relevant materiale fra allerede eksisterende efterud-dannelser for kørelærere.Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1 (forslag til nyaffattelse affærdselslovens § 66), og bemærkningerne hertil.

Dansk Kørelærer-Union

Danske Kørelæreres Landsforbund

ud-trykker bekymring for, at statslige udbydere kan udkonkurrere den privatesektor i forbindelse med udbuddet af efteruddannelserne.

Dansk Kørelæ-

rer-Union

ønsker det på den baggrund afklaret, om efteruddannelsen skaludbydes af erhvervet selv på kommercielle vilkår, eller om efteruddannel-sen kan gennemføres på andre uddannelsesinstitutioner helt eller delvistfinansieret af offentlige tilskud.7

Det fremgår af rapportens pkt. 6.3.1, at udvalget anbefaler en efteruddan-nelsesordning, hvorefter den institution, der ønsker at forestå efteruddan-nelsen, skal søge om godkendelse hertil hos Rigspolitiet (en godkendelsesom kursusansvarlig udbyder). Det er i den forbindelse forudsat, at dersom udgangspunkt vil være fri adgang til at ansøge Rigspolitiet om god-kendelse som udbyder af efteruddannelsen.Kørelærerorganisationerne har i forbindelse med udvalgsarbejdet oplyst,at de er indstillet på at deltage i opbygningen af efteruddannelsen og at ståfor den praktiske afholdelse af disse kurser, men har samtidig givet udtrykfor bekymring for, at statslige udbydere kan udkonkurrere den private sek-tor.Undervisningsministeriet har i den forbindelse oplyst, at ministeriet i hen-hold til § 10 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser godkender nye arbejds-markedsuddannelser på baggrund af henvendelser fra efteruddannelses-udvalgene. På uddannelsesområder, hvor private initiativtagere alleredeudbyder uddannelsesaktiviteter, kan udvalgene kun udvikle nye arbejds-markedsuddannelser, hvis væsentlige arbejdsmarkedspolitiske og uddan-nelsesmæssige hensyn taler for en statslig regulering af det pågældendeområde. Godkendelse af certifikatuddannelser, hvis gennemførelse ifølgelovgivningen giver ret til udøvelse af et bestemt erhverv, forudsætter end-videre, at der overføres midler fra den relevante myndighed til Undervis-ningsministeriet i henhold til totalbalanceprincippet. På den baggrundvurderer Undervisningsministeriet, at det er tvivlsomt, om efteruddannel-sen til kørelærere vil kunne blive oprettet som arbejdsmarkedsuddannelse.Justitsministeriet kan i lyset heraf tilslutte sig udvalgets overvejelser oganbefalinger.Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærknin-ger, hvoraf det fremgår, at det forudsættes, at efteruddannelsen vil foregå iprivat regi.

6. Overgangsregler

Walther Linck

anfører, at udvalgets anbefaling om, at kravet om efterud-dannelse skal gælde som betingelse for fornyelse af de kørelærergodken-delser, der skal fornyes efter 1. januar 2016, reelt først vil træde i kraft pr.1. januar 2021, idet kørelærerne blot kan forny deres godkendelser i slut-ningen af 2015. Der bør derfor indføres en indfasningsordning, hvorefterkørelærere ikke kan forny deres godkendelse før den udløber.

Udvalget har peget på, at der i forbindelse med indførelsen af nye krav tilkørelærerne i rimelig grad bør tages hensyn til de kørelærere, der alleredei dag har opnået godkendelse efter de gældende regler. En allerede ud-dannet og godkendt kørelærer bør derfor ikke mødes med et krav om, atvedkommende skal opfylde de nye betingelser for at opnå godkendelse somkørelærer for at kunne beholde eller få fornyet sin kørelærergodkendelse.Det er imidlertid udvalgets opfattelse, at kravet om obligatorisk efterud-dannelse også bør gælde for allerede uddannede kørelærere. Efteruddan-nelse er således en så vigtig del af kørelærernes kompetencevedligeholdel-se, at dette krav bør gælde for alle kørelærere uanset uddannelsestids-punkt.Udvalget anbefaler på den baggrund, at de foreslåede betingelser om ef-teruddannelse også gøres obligatorisk for allerede uddannede kørelærere,dog således at det for denne gruppe først bliver et krav for fornyelse afgodkendelser, der søges fornyet efter 1. januar 2016.Det fremgår af den gældende bestemmelse i færdselslovens § 66, stk. 2, atkørelærergodkendelsen gælder i 5 år, dog højst så længe den pågældendehar kørekort. Efter bekendtgørelse nr. 1563 af 20. december 2007 om god-kendelse af kørelærere fornyes godkendelsen efter ansøgning, hvis betin-gelserne i lovens § 66, stk. 2, er opfyldt. Rigspolitiet – som fornyer kørelæ-rergodkendelserne – har under udvalgsarbejdet oplyst, at fornyelse afgodkendelsen skal ske i umiddelbar tidsmæssig tilknytning til udløbet afgodkendelsen, og der er derfor ikke (i praksis) mulighed for at få fornyetgodkendelsen ”før tid” med henblik på at udskyde deltagelse i efteruddan-nelsen.Justitsministeriet kan på den baggrund tilslutte sig udvalgets overvejelserog anbefalinger, og lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed.Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.1 i lovforslagets almindelige bemærknin-ger samt til lovforslagets § 2, stk. 2, og bemærkningerne hertil.

7. Øvrige bemærkninger

Transporterhvervets Uddannelser

finder det betænkeligt, at indholdet afkørelæreruddannelsen samt indholdet af efteruddannelsen fastsættes admi-nistrativt, idet der herved kan komme til at mangle tilstrækkelig fagligbredde i uddannelsen.

Indholdet af kørelæreruddannelsen er i dag fastsat administrativt ved be-kendtgørelse nr. 208 af 3. april 1998 om undervisningsplan for kørelærer-uddannelsen.Udvalget har anført at undervisningsplanen for bl.a. efteruddannelsen ha-ve et dynamisk indhold, som løbende kan tilpasses. Justitsministeriet kantilslutte sig udvalgets anbefalinger, og finder at det nærmere indhold afbåde kørelæreruddannelsen (herunder efteruddannelsen) og køreuddan-nelsen bør være reguleret på en måde, der bevirker, at indholdet løbendekan tilpasses udviklingen på færdselsområdet og de aktuelle behov. Ju-stitsministeriet foreslår på den baggrund, at de nærmere regler heromfastsættes administrativt.Hvis lovforslaget vedtages, vil Justitsministeriet anmode udvalget om atgennemgå den eksisterende kørelæreruddannelse samt køreuddannelsemed henblik på modernisering heraf i overensstemmelse med de rammer,som fastlægges med lovforslaget, samt anmode udvalget om at udarbejdeforslag til en ny efteruddannelse.Udvalget er sammensat af repræsentanter for Justitsministeriet, politiet,Rådet for Sikker Trafik, Dansk Kørelærer-Union, Danske KørelæreresLandsforbund, Dansk Køreskole Forening, Forenede Danske Motorejere(FDM) og DTU Transport. Udvalget vil, i det omfang det er relevant, kun-ne inddrage andre myndigheder og organisationer i forbindelse med ud-færdigelsen af forslaget til en ny kørelæreruddannelse, efteruddannelsesamt køreuddannelse.Når forslagene til kørelæreruddannelse (herunder efteruddannelse) og kø-reuddannelse er udarbejdet, vil de blive sendt i høring bred høring hos be-rørte myndigheder og organisationer mv.

Århus Kørelærer Institut

anfører, at udvalgets anbefaling om at fjerneegenkørsel i den afsluttende prøve er uhensigtsmæssig, idet det derved ik-ke i tilstrækkelig grad kan sikres, at vedkommende besidder de fornødneføreegenskaber.

Uddannelsescenter Fyn ApS

foreslår, at kørelæreruddannelsen tilføresundervisning i drift af virksomhed, idet det efter deres opfattelse er vigtigt,at kommende kørelærere er i stand til at drive en rentabel forretning.Ovenstående betragtninger vil indgå i udvalgets overvejelser i forbindelsemed udarbejdelsen af forslag til en ny kørelæreruddannelse.10

III. Lovforslaget

Det fremsatte lovforslag bygger på det lovudkast, som er medtaget i rap-porten om revision af kørelæreruddannelsen, med følgende justeringer:Der er i lovforslagets § 2 indsat et nyt stk. 5, som er en overgangs-bestemmelse for de kørelærere, som efter § 66 a, har fået frakendtretten til at udøve kørelærervirksomhed. 1. og 2. pkt. finder anven-delse på de tilfælde, hvor frakendelsen er sket på baggrund af for-hold, som er begåetførtidspunktet for dette lovforslags eventuelleikrafttræden, og hvor generhvervelsen af kørelærergodkendelsensker efter ikrafttrædelsen. 3. og 4. pkt. (fravigelse af alderskravet)finder anvendelse på de forhold, hvor godkendelsen som kørelærerer sket før lovens ikrafttræden, men hvor det forhold, som ligger tilgrund for frakendelsen er begåetefterlovens ikrafttræden.I forhold til udvalgets anbefaling om at ændre den gældende betin-gelse i færdselslovens § 66, stk. 1, nr. 2, foreslås det tillige at gøredet til en betingelse, at ansøgeren har erhvervet førerret (jf. forslagtil ny § 66, stk. 1, nr. 2) foruden betingelsen om, at ansøgeren i deseneste 2 år ikke har været frakendt førerretten eller fået denneinddraget administrativt (jf. forslag til ny § 66, stk. 1, nr. 3).I forhold til udvalgets forslag til ny § 66, stk. 1, nr. 3, har Justits-ministeriet i lovforslagets bemærkninger præciseret, at frakendelseefter ministeriets opfattelse bør omfatte både betinget og ubetingetfrakendelse, jf. nærmere pkt. 2.1.3.1 i de almindelige bemærknin-ger.Herudover svarer det fremsatte lovforslag med enkelte redaktionel-le og lovtekniske ændringer til det, der indgik i den rapport, somhar været sendt i høring.