Transportudvalget 2013-14
L 177 Bilag 1
Offentligt
1358585_0001.png
1358585_0002.png
1358585_0003.png
1358585_0004.png
1358585_0005.png
1358585_0006.png
1358585_0007.png
1358585_0008.png
1358585_0009.png
TMU 04.11.2013Ejerforeningens bestyrelsepræsenterer udvalgte cases omregulering af forholdet mellemborger og anlægsprojekt
Ejf. Dag Hammarskjølds Alle 37 m.fl. v/Niels Kleberg, [email protected], 28289238
ProcessenEjerforeningen afgiver høringssvar og forslagskatalog til VVM redegørelse i 2008. Hvidbogen af januar2009 reflekterer ikke ejerforeningens bekymringer og fører ikke til ændringer.Ejerforeningen oplever stor utilfredshed med træfældning og ændrede forhold efter ny VVM-høring iforlængelse af udvidelsen af arbejdspladsen med Nordhavnsforgrening i 2012/2013.Ejerforeningen ser væsentlige problemer i den udvidede arbejdstid og afgiver høringssvar ogforslagskatalog i forbindelse med den offentlige høring. Hvidbogen af juli 2013 reflekterer ikkeejerforeningens bekymringer og fører ikke til ændringer.Ejerforeningen indgiver klage til Naturklagenævnet. KK giver klagen opsættende virkning, forventeligt imedfør af Miljøbeskyttelseslovens §78 stk. 2. KK ophæver så den opsættende virkning uafhængigt afNaturklagenævnet, forventeligt med henvisning til ”Særlige grunde”, jf. miljøbeskyttelseslovens §78, stk. 2.Sagen behandles fortsat i Naturklagenævnet.Spørgsmålet er, om de ”særlige grunde” er en funktion af, at man ikke har taget forslag og bekymringer tilefterretning undervejs og om der sker en tilsidesættelse af borgernes retssikkerhed for at gennemtrumfenogle svært tålelige forhold, som kunne være undgået hvis forvaltningen havde handlet rettidigt,samvittighedsfuldt og i overensstemmelse med god forvaltningsskik? – Vises det nødvendige hensyn tilborgeren stadig? Nu er milliardudgifter sat hårdt op imod hensynet til borgerne, og metroloven erudfærdiget, så den, der ønsker ændringer skal betale. Ejerforeningen bekymres over, at klagemulighedener illusorisk, hvis hensynet til Almenvellet altid tilsidesætter hensynet til en berørt minoritet, som skalbære byrden.7 ud af foreningens 10 klagepunkter er udredt gennem dialog med forvaltningen og oplysning afnaboerne.Foreningens bestyrelse har mandat til at trække klagen til Naturklagenævnet efter adresseringen af deheri indeholdte 3 punkter, præsenteret i 3 cases, for TMU.
Hvad er problemet? Hvorfor klage?
Ejerforeningen ønsker Metroen og forløbet frem til indgivelse af en klage beror kun på, at alle fremlagte forslag ogbekymringer er blevet overhørt. Særligt for de omfattede naboer er, at karren bliver spidsere mod Lille Triangelog der derfor sker en gradvis beskæring af den plads i lejlighederne hvor beboerne kan opholde sig væk fra byggepladsen.
Hvad betyder det?
For lejlighederne Øster Søgade 112, tv og Dag Hammarskjølds Alle 37, th betyder det, at der kun er et værelse somvender væk fra, eller sideverts til, byggepladsen. For lejligheder der bebos af familier, eller flere voksne samboende,er det et problem i forhold til at indrette sig, særligt om natten, i forhold til støj, lys fra projektører og støv frabyggepladsen som særligt når der skal anvendes kemikalier til boringen kan blive et problem i forhold til udluftning ogventilering af soverum. Særligt hvor ældre, svage og børn eksponeres finder ejerforeningen at der må træffes særligeforanstaltninger. Se f.eks. Støjmålinger fra 4.-6. november på mere end 75 dB her (bemærk at Metroselskabet harfratrukket 6 dB i målingerne, samt at Naturklagenævnet mener at målinger skal tillægges 5 dB og beslastningen derforreelt er en del større):http://www.m.dk/~/media/Metro/Cityringen/Stoejmaalinger/OESOE/OESOE-2013/OESOE-011113---071113-NY.ashx
Case 1En beboer i ejerforeningen bor i stuen i en lejlighed som vender modbyggepladsen. Beboeren er svækket af sygdom og forventes at være hjemme idagtimerne gennem anlægsfasen. Her i gadeplan gør det en stor forskel at der skalpassere mange lastbiler på den ellers stille gade. Beboeren er tidligere sosu-assistent og har købt lejligheden for at bo ud til søen under sin pension. De næstemange år vil der kun være udsigt til byggepladsens hegn og passerende lastbiler.Beboeren sidder nu det meste af dagen foran TV med lyden skruet helt op og etspraglet tørklæde om hovedet, som det eneste farverige indslag.Med op til 800 lastbiler i døgnet på den stille gade tæt på beboelse vil støj ogvibrationer kunne mærkes inde i lejlighederne, uafhængigt af om beboeren kanmobilisere overskuddet til at købe lydglas til vinduerne for sin erstatning.Forslag 1: Hvorfor vælger kommunen ikke at forsøge at gøre tilværelsen meretålelig for de få der må bære byrden ved at lægge støjdæmpende asfalt påstrækningen langs byggepladsen på Øster Søgade?
Case 2For familier boende på Dag Hammarskjølds Alle 37, th. vil alle rum, undtagen et,vende mod byggepladsen. Det betyder at det er svært for familier eller fleresamboende at anvende flere af rummene til både ophold og hvile.Aflastningsboligen, som tilbydes er kun til dagtimerne og er, helt upassende iforhold til støjgener, placeret langs jernbanesporet ved Østerport? Erstatningen vilmuliggøre at man tilkøber lydglas til vinduerne. Spørgsmålet er bare, om det ertilstrækkeligt til at man kan anvende dem som soverum? Der er stadig problemetmed afskærmning af lys fra projektører og de ringe muligheder for udluftning.Forslag 2: Hvorfor prioriteres det ikke at sikre facaden gennem nye vinduer medstøjglas, således at flere rum bliver anvendelige. Det koster få 100.000,-, hvis detkun gælder boliger som rammes af 70-75 dB. Dette initiativ ville bringelydpåvirkningen i nærheden af grænsen for nattestøj (lydglas med dæmpning på35 db). Beboerne kan så selv nedbringe støjen yderligere ved at købe forsatser forden udbetalte erstatning, hvorved rum mod byggepladsen også ville kunneanvendes til soverum. På den måde kunne kommunen blive en proaktiv partner iat sikre de mest udsatte, særligt hvor der er tale om børnefamilier. Alene athenvise til erstatning gør kommunen til en dårlig nabo, som ikke tager genernealvorligt.
Case 3En børnefamilie blandt de hårdest støjramte har forsøgt at sælge lejligheden udenheld og bor nu 2 voksne og 2 børn i et mindre værelse mod gården, som deneneste mulighed for at indrette sig. Der er ikke gangareal til at passere sengene ogto af dørene i klædeskabet kan ikke åbnes for senge. De har aftaler til at købelejligheden ovenpå og byggetilladelse til sammenlægning til 150 kvm. Ved at skulleudskille 28 kvm af de sammenlagte 178 kvm (89 kvm + 89 kvm) taberbørnefamilien ca. 800.000,- ved den situation de uforvarende er blevet bragt i.Forslag 3: TMU kan give dispensation til sammenlægning af lejligheder op til 180kvm, inden for gældende praksis under henvisning til den særlige situation, med etlængerevarende anlægsprojekt, der overskrider miljøkrav i et område til en fredetsø, hvor man ikke kan indrette sig væk fra generne. Beboerne i lejlighederne ØsterSøgade 112, tv. ville derved få mulighed for at sælge lejligheder til hinanden, somikke kan sælges til markedsværdi og hhv. fraflytte og sammenlægge lejligheder forat kunne indrette sig væk fra byggepladsen. Ejerforeningen lægger vægt på, at manikke kan indrette sig efter generne i lejlighederne, samt graden og længden afpåvirkningen. Ejerforeningen mener at denne dispensation kan gives inden forgældende regler, og at det kan ske efter en instruks som ikke åbner for en ladeportaf sammenlægningen, henset til den helt særlige situation. Ejerforeningen mener,at en generel mangel på mindre lejligheder i København ikke skal lægges de særligtudsatte til last.
SammenfatningEjerforeningen finder ikke at nabopuljen på 20 mio. til udflugter og forskønnelseadresserer konkrete problemer for de værst berørte, og svageste grupper -familier, børn, svage og ældre, ligesom Ekspropriationskommissionens foreslåedeerstatning vil være utilstrækkelig til at løse problemerne.Ejerforeningen oplever at forvaltningen fokuserer på at afsøge, hvordan den kanindskrænke borgerens klageadgang, frem for at erkende, at man har en forpligtelsetil at gribe ind og afhjælpe de værst ramte, når man vælger at tilsidesætte deregler, som skal beskytte dem. Upåagtet at man kan finde juridiske argumenter forat lade være.Kommunen er som ikke en almindelig nabo, som kan forholde sig ligegyldigt oghenvise til erstatning for overtrædelser eller væsentlige tilsidesættelser afhensynet til andre. Der påhviler lokale politikere et ansvar for at opføre sig somden gode nabo og til at værne om borgernes interesser.Når ’særlige grunde’ fører til at tilsidesætte regler, som beskytter kommunensborgere, så skal disse ’særlige grunde’ ikke være forhold, som kunne eller burdevære undgået.Det bemærkes at Metroselskabet ikke har produceret støjmålinger af arbejdetsiden primo november og risikerer politianmeldelse.
KonklusionDet er en lektie, at anlægsprojektet er så stort og dyrt at kommunen ikke kangennemføre det med det nødvendige hensyn til borgeren. At hverken borgeren,kommunen, eller klageinstanser kan bære at enkeltsager, som de er ansvarlige forkan have en direkte negativ økonomisk effekt i milliardklassen. Både hensynet,velviljen og muligheden for påvirkning virker illusorisk under det åg.Ejerforeningen mener, at der påhviler lokale politikere et ansvar for aktivt athjælpe de værst ramte af det udvidede metroarbejde og at dæmpning afentreprenørens maskiner har vist sig utilstrækkelig. For naboerne i foreningengælder at de i forvejen må tåle væsentlige gener gennem mange år mednatarbejde og tung trafik ved den fredede sø. Hvis udvalget ikke aktivt forsøger athjælpe inden for de mulige rammer med de udvidede gener, ifalder det et ansvaroverfor de berørte borgere, hvis retssikkerhed de har pligt til at værne om.De valg, der træffes skal have holdbarhed, hvis der sker yderligere forsinkelser ogdermed yderligere tilsidesættelse af de miljøgrænser, som skal beskytte naboerne.Der bør ikke ske suspendering af miljøregler til et niveau, som truer naboerneshelbred uden at der er forsøgt afhjælpning.