Hvem er SortedamgruppenSortedamgruppen er en naboforening, som repræsenterer ca. 1.000 borgere, der er naboer til 5 Metro-byggepladser. Vi har med interesse, og i nogen grad bekymring, fulgt udviklingen i håndteringen afbyggeriet af Metro-cityringen i de seneste år.Via konstruktivt samarbejde med Metroselskabet og kommunen har borgerne i Sortedamgruppen dogformået at skabe flere win-win situationer for alle involverede parter.Se i øvrigtwww.sortedamgruppen.dk.

Overordnede indstillingerVores overordnede indstillinger til lovforslaget kan sammenfattes således:Sortedamgruppener skeptiskover for, om den reducerede klageadgang svækker borgernesretsstilling ved ikke længere at give uvildig, enkel og billig klageret som forudsat i Århus-konventionen.Sortedamgruppenopfordrer på det kraftigstetil, at grundvandsspørgsmålet omfattes af ensupplerende VVM-redegørelse, da forudsætningerne er ændret afgørende.Sortedamgruppenopfordrer endvideretil, at der oprettes et moniteringsprogram for det se-kundære grundvandsmagasin i forbindelse med grundvandssænkningerne.Baggrunden for indstillingerne kan læses her nedenfor.

1. Borgernes overordnede retsstillingPrincipielt finder vi det i Sortedamgruppens bestyrelse problematisk, at man ændrer så markant på lovgrundlaget midt i byggeperioden, og det skaber usikkerhed blandt borgerne om, hvorvidt myndigheder-ne reelt har kontrol over cityring-projektet. Ved at klager over projektets utilsigtede afledte konsekven-ser flyttes fra Natur- og Miljøklagenævnet til Miljøministeren, kan der ikke klages med opsættende virkning, og borgerne fratages samtidig den uvildige, enkle og billige klageret som Århus-konventionen fo-reskriver. Hermed svækkes borgernes retsstilling betragteligt til fordel for bygherrens interesser, idetman henvises til en dyr og omstændelig proces hos domstolene.

Vi noterer os, at lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med Århus-konventionen ved at letteklageadgangen via domstolene (bemærkningernes afsnit 7), men vi mener ikke desto min-dre, at det vil være problematisk at henvise samtlige uoverensstemmelser til domstolenesnarere end at give en uvildig, enkel og billig adgang til at afgøre mindre tvister.En af de væsentlige forskelle på at klage til et klagenævn og til domstolene er, at ved en klage til dom-stolene skal parterne selv stå for at oplyse sagen, mens det ved et klagenævn er det offent-liges ansvar. Dermed er det reelt væsentligt dyrere, da man selv skal hyre faglige eksperter,hvilket det hidtidige forløb har demonstreret et klart behov for.Som det fremgår afThe Aarhus Convention. An Implementation Guide(UN Economic Commission forEurope, 2000), er netop udgifter til ekspertbistand at regne som en signifikant barriere (vo-res fremhævning):Costs associated with going to court can includeCourt feesAttourney's feesWitness transport costs, andExpert fees

These types of costs represent a substantial financial barrier for the public.Vi gør også opmærksom på, at Århus-konventionens kontrolkomité 26. april 2012 afgjorde, at et nytlovbestemt gebyr på 3.000 kr. for organisationers klager til Natur- og Miljøklagenævnet varen overtrædelse af konventionen. Udgifterne til at hyre faglige eksperter vil være – og harvist sig – væsentligt højere.En anden væsentlig forskel er, at klagenævn i langt højere grad kan anfægte faglige skøn og vurderin-ger, mens domstolene kun kan tage stilling til om der er retslige forhold som er overtrådt.Igen har det hidtidige forløb vist et klart behov for, at netop faglige skøn og vurderinger måinddrages.Sammenfattende vil vi stille følgende spørgsmål til borgernes ændrede retsstilling:

§ 3 Stk. 6. Ved ændringer i anlægget af Cityringen, der kan være til skade for miljøet, afgør trans-portministeren, om der skal udarbejdes en supplerende VVM-redegørelse og eventuelten miljøvurdering. Transportministeren udarbejder i givet fald redegørelsen og miljø-vurderingen og foretager offentliggørelse med henblik på høring af offentligheden ogberørte myndigheder. Transportministeren kan fastsætte nærmere regler for gennem-førelsen af VVM-proceduren og miljøvurderingen, herunder om høring, frister m.v.Her blandes udøvende og dømmende magt, populært sagt vogter ræven gæs, idet staten er storaktio-nær i cityringsprojektet (42 % ejerskab) og dermed ikke er uvildig, når det kommer til atvurdere tvister mellem borgere og Metroselskabet. Så hvis borgerne skulle ønske, at derblev foretaget en ny VVM-redegørelse, vil det være en partshaver, der skal vurdere spørgs-målet.Vi noterer os dog med tilfredshed, at der allerede nu lægges op til en supplerende VVM-redegørelse,hvad angår støjproblematikken. Men vi er bekymrede over, at det samme ikke gældergrundvandsspørgsmålet – mere herom nedenfor.

2.

Problemstillingen omkring grundvandssænkningerSom ejendomsejer i en storby må det accepteres, at der løbende gennemføres større byg-gerier og store bygge og anlægsprojekter. Sådanne projekter vil påføre naboejendomme eneller anden form for bygningsmæssige risici. Dette må selvfølgelig accepteres. Den grund-læggende forudsætning må blot være, at byggeloven og vandforsyningsloven respekteres,således at naboer til offentlige bygge og anlægsprojekter i tide varsles om mulige risici, ogsåledes at en bygningsejer i tide kan sikre sin bygnings tilstand og i tide kan sikre denbedst mulige dokumentation for en senere påvisning af eventuelle skader forårsaget af na-bobyggerier.Ejendomsejere må desuden sikres muligheden for, at der allerede tidligt i (metro)projektersplanlægningsfase indarbejdes tilstrækkelig hensyntagen til de naboretslige forhold der igrundvandssammenhænge er sikrede i den eksisterende vandforsyningslov og byggeloven.For de fleste bygningsskaders vedkommende er det forholdsvis enkelt at dokumentere årsagsammenhæng mellem direkte skader fra nabobyggepladser. De fleste skader konstateres

desuden ofte direkte i sammenhæng med de skadesforårsagende hændelser, således atproblemerne kan håndteres i direkte tidsmæssig sammenhæng med den opståede skade.For skader betinget af ændringer af grundvandsforhold gælder imidlertid, at skadesscenarierer særdeles komplicerede, ligesom at tidsperspektivet fra skadens opståen til at skadensvirkning konstateres, ofte kan strække sig over mange år. Konsekvensen er, at det for enejendomsejer i realiteten vil være såvel praktisk som økonomisk umuligt at dokumentereejendomsskader forårsaget af grundvandsforhold medmindre, at der allerede i (me-tro)projekters planlægningsfase indarbejdes tilstrækkelig hensyntagen til indsamling af do-kumentation for ejendomsrelaterede grundvandsforhold.I det aktuelle Metroprojekt måtte det sent i gennemførelsesfasen desværre konstateres, at det for vissebydeles vedkommende er gældende, at Metroprojektets oprindelige grundlag for at vurdererisici naboejendomme ikke har vist sig værende i overensstemmelse med de faktiske lokalegeologiske og bygningsmæssige forhold. Nye oplysninger om undergrunden under Øster-bro, ikke mindst Sortedamssøen og området omkring Poul Henningsens Plads, viser at derer grund til stor bekymring, hvis Metroselskabet fortsætter arbejdet ud fra de gamle planer.Der er grund til at tro, at ejendommene kan få omfattende sætningsskader, hvis ikke der tages højde forden nye viden, der er fremkommet. Ikke mindst har det vist sig, at Metroselskabet ikke harforetaget historiske pejlinger af det sekundære grundvandsmagasin.

De omhandlede grundvandsarbejder forudsætter i nogle tilfælde forudgående VVM-vurdering ogtilladelse, som i dag er givet efter den nugældende lovs § 4, stk. 2 og 3. De miljømæs-sige konsekvenser af håndteringen af grundvand i anlægsfasen er derfor beskrevet ogvurderet i VVM-redegørelsen fra 2008. Kommunalbestyrelsen eller miljøministeren(Naturstyrelsen eller Miljøstyrelsen) skal tage udgangspunkt heri, når der i tilladelsenskal fastsættes krav og foranstaltninger til beskyttelse af grundvandet og omgivelser-ne, som svarer til, hvad der ville være stillet efter vandforsyningsloven og miljøbe-skyttelsesloven. Den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 6, om supplerende VVM-procedure finder dog anvendelse ved ændringer i håndteringen af grundvand i anlægs-fasen i forhold til det tidligere vurderede.

Eksempler på geologiske risiciforhold samt grundvandshåndtering på ØsterbroDen almene boligforening Øbrohus har bekostet � mio kr. på, at Morten Vanggaard fra MOE A/S somekstern geoteknisk ekspert har undersøgt Metroselskabets forudsætninger for deres konkre-te håndtering af grundvandet omkring Poul Henningsens Plads.

Øbrohus og nabo-andelsforeningen Tåsingegade 21-25 har siden via en Rambøll-rapport fra 2008 (Tå-singegade 21-25, København Ø. Funderingsundersøgelse, juni 2008) fået bekræftet, at un-dergrunden nordvest for byggepladsen er en opfyldt mose (eller råstofgrav) med 1-6 meterfyldlag, og at Morten Vanggaards kritik af Metroselskabets forudsætninger dermed var heltrelevant:

Andelsboligforeningen Lille Vibenshus (Reersøgade 2, Jagtvej229 og Østerbrogade 101) har ligeledes be-kostet, at Morten Vanggaard fra MOE A/S i marts 2014 har foretaget geotekniske undersø-gelser under ejendommens kældre. Der er foretaget prøveboringer for at kortlægge ejen-dommens funderingslag og etableret 2 pejlebrønde til måling af ændringer i grundvandsni-veauet. MOE A/S er nu tilknyttet som ejendommens geotekniske ekspert, således at Andels-boligforeningen kan være på forkant med udviklingen i byggeriet ved PH-Plads, har adgangtil uvildig teknisk sparring og 'second opinion' vurderinger i dialogen med CMT.