Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14
L 150 Bilag 1
Offentligt
1340172_0001.png
1340172_0002.png
1340172_0003.png
1340172_0004.png
1340172_0005.png
1340172_0006.png
1340172_0007.png
1340172_0008.png
1340172_0009.png
1340172_0010.png
1340172_0011.png
1340172_0012.png
1340172_0013.png
1340172_0014.png
1340172_0015.png
1340172_0016.png
1340172_0017.png
1340172_0018.png
1340172_0019.png
1340172_0020.png
1340172_0021.png
1340172_0022.png
1340172_0023.png
1340172_0024.png
1340172_0025.png
1340172_0026.png
UndervisningsministerietFebruar 2014

Høringsnotat

til

Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Forenkling af Fæl-

les Mål, kvalitetsrapporter og elevplaner og opfølgning på mål for folkeskolen m.v.)

1. Indledning

Lovforslaget blev den 18. december 2013 sendt i høring hos 57 organisationer m.v. og offentliggjort påHøringsportalen.Af de 57 hørte organisationer m.v. har 24 afgivet høringssvar inden fristens udløb den 24. januar 2014kl. 12.00.Derudover har Undervisningsministeriet i forbindelse med høringen modtaget en række uopfordredehenvendelser. Det drejer sig om Aarhus Kommune, Danmarks Vejlederforening, Finanssektorens Ar-bejdsgiverforening, Finn Held, gruppen ”Forældre imod den nye folkeskolereform”, Niels Christoffer-sen, Sophia – tænketank for pædagogik og dannelse, Timbuktufonden og Foreningen GiftedChildren.Synspunkterne i disse høringssvar er i nogen grad dækket af de synspunkter, der er fremført af hørings-parterne og er derfor ikke omtalt særskilt i dette høringsnotat.Der vedlægges en oversigt over de myndigheder og organisationer m.v., der har afgivet høringssvar.Dette notat indeholder resumé af og kommentarer til de bemærkninger i høringssvarene, som er rele-vante i forhold til selve lovforslaget.En række høringsparter har afgivet bemærkninger, som ligger uden for lovforslagets rammer. Det drejersig primært om forslag fra og om følgende:FOA om understøttende undervisning.Børnerådet om muligheden for fritagelse fra eller udsættelse af fag for børn med særlige behov.LOS om retskrav på 9 års undervisning til elever, der har haft meget fravær.Danske Handicaporganisationer (DH) om undervisningsmiljøvurderinger.Institut for Menneskerettigheder om folkeskolens formålsbestemmelse og om kristendoms-kundskab.Efterskolerne om en videreudvikling af Optagelse.dkDisse bemærkninger vil indgå i Undervisningsministeriets videre arbejde med området, herunder vedrø-rende de punkter i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, som gennemføres administrativ.I afsnit 2 beskrives de væsentligste bemærkninger til lovforslagene, som fremgår af de indkomne hø-ringssvar, med kommentarer fra Undervisningsministeriet. Afsnittet er opdelt i overensstemmelse medstrukturen i de almindelige bemærkninger i lovforslaget.
1

2. De væsentligste bemærkninger til lovforslaget

2.0. Generelle bemærkninger

Høringssvarene er overvejende positive og bakker op om lovforslagets forskellige initiativer. Hørings-parterne har en række mere specifikke forslag til justeringer af lovforslaget samt forslag til, hvordan derfremadrettet kan arbejdes videre med initiativerne.Det drejer sig bl.a. om følgende høringsparter:KL,Skolelederforeningen, Børne- og Kulturchefforenin-gen, BUPL, Landssamrådet af PPR-chefer, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), Danske Professions-højskoler og Efterskoleforeningen.Landsforeningen af 10. klasseskoler i Danmark har ingen bemærkninger til lovforslaget.Børne- og Kulturchefforeningen finder det afgørende, at de forskellige elementer i lovforslaget (FællesMål, kvalitetsrapporter, elevplaner samt opfølgning på mål for folkeskolen) beskrives, så det fremgår, atder er en klar sammenhæng. Foreningen finder det ligeledes vigtigt, at kvalitetsopfølgningen kan ske såubureaukratisk som muligt, og at kommunens ansvar for kvalitetsopfølgningen fremstår uanfægtet.KL finder ikke, at reformens intention om, at der skal arbejdes på en anden måde på alle niveauer ifolkeskolen end i dag, er tydeligt i alle dele af lovudkastet. Det gælder bl.a. i forhold til formuleringerneom forenkling af Fælles Mål og udvikling af elevplanen. Lovudkastet giver anledning til bekymring forbalancen mellem reformens intention om et klart fokus på få tydelige nationale mål og de mange do-kumentationsindsatser, der samtidig lægges op til. KL mener, at der samlet set er for mange dokumen-tationskrav.Danmarks Lærerforening (DLF)er generelt negativ over for lovforslaget i sin helhed og anbefaler, atlovforslaget trækkes tilbage, da lovforslaget medfører, at folkeskolens fremtidige styring vil være enty-digt fokuseret på det, der relativt enkelt kan måles. Den beskrevne sammenkobling af Fælles Mål, elev-planer, kvalitetsrapporter og reformens resultatmål vil fremme en fragmentering af det enkelte fag ogen instrumentel tilgang til undervisningen. Lovudkastet er således udtryk for et styringskompleks, dervil indsnævre og modulisere undervisningen til ugunst for elevernes personlige udvikling, evne til inno-vation, nytænkning og dannelse.DLF anfører endvidere, at man tilsyneladende har tilsidesat både internationale erfaringer og forskningved udarbejdelse af det foreliggende lovudkast. Lærerforeningen finder det endvidere uacceptabelt, atden Muusmann-rapport fra september 2013, der henvises til i lovbemærkningerne, ikke var alment til-gængelig, da høringsbrevet blev sendt ud.Dansk Arbejdsgiverforening (DA) peger på, at den seneste PISA-undersøgelse viste, at der er et stortbehov for at reformere folkeskolen. De danske resultater er middelmådige. DA ser frem til, at folkesko-lereformen vil kunne medvirke til at sikre, at flere elever vil få et fagligt løft. Der skal være fokus påbåde svage og dygtige elever.Dansk Industri (DI) finder det fornuftigt med en reform af de Fælles Mål for undervisningen, kvalitets-rapporterne og elevplanerne, så disse bliver mere enkle og brugbare i undervisningen.
2
Skole og Forældrefinder det positivt, at Fælles Mål forenkles og gøres til læringsmål. Organisationenfinder, at elevplanen udvandes i en grad, der modvirker reformens mål, samt at kravene til kvalitetsrap-porterne reduceres og forringer tilsynet med skolerne markant.BUPL ønsker, at pædagogerne i højere grad medtænkes i lovforslaget.Undervisningsministeriet bemærker, at lovforslaget bygger på den politiske aftale om et fagligt løft af folkeskolen, hvorefterdet er hensigten, at kommunerne skal have større frihed til at tilrettelægge arbejdet i folkeskolen. Folkeskolen skal i højeregrad styres efter få, klare mål og mindre efter regler og procedurekrav. De i nærværende lovforslag forslåede regler om målog opfølgning skal således ses i forlængelse af de regelforenklinger og øgede frihedsgrader for kommuner og skoler, der ergennemført med lov nr. 1640 af 26. december 2013. Folkeskolereformen øger samlet set ikke dokumentationskravet forkommunerne. Der sker derimod en afbureaukratisering.Dokumentationskravet ligger samlet set inden for rammerne afden politiske aftale om et fagligt løft af folkeskolen samt regeringens aftale med KL om kommunernes økonomi for 2014.Det er ikke hensigten, at Undervisningsministeriet vil pålægge kommunerne at indsamle en bred mængde nye oplysninger,men blot at allerede tilgængelige oplysninger skal samles og stilles til rådighed på en let tilgængelig måde for bl.a. skolernesledere. Undervisningsministeriet vil inddrage KL i det videre arbejde med dokumentationskravene.Med lovforslaget sker der ikke en ændring af de gældende ansvarsforhold i folkeskolen, hvorefter ansvaret for folkeskolener kommunalbestyrelsens.I de vejledningsmaterialer, som Undervisningsministeriet vil udarbejde til brug for implemente-ring af reformen samt via læringskonsulenternes arbejde m.v., vil Undervisningsministeriet vejlede om sammenhængenmellem de enkelte initiativer (elevplaner, Fælles Mål, kvalitetsrapporter m.v.).Undervisningsministeriet har præciseret i lovforslagets bemærkninger, at pædagogerne i relevant omfang skal inddrages idet pædagogiske arbejde med elevplaner.

2.1. Forenkling af Fælles Mål

Børne og Kulturchefforeningen finder det vigtigt, at der er en tydelig sammenhæng mellem læringsmå-lene og de underliggende færdigheds- og vidensmål, samt at lærernes arbejde med målene understøttesaf links til forskellige undervisnings- og læringsforløb, der vil kunne anvendes i lærernes forberedelse ogevaluering af undervisningsforløb.KL peger på, at Fælles Mål skal være digitale med tydelige læringsmål for eleverne, at Fælles Mål skalfrigøre tid for lærerne, at evaluering og opfølgning bindes til Fælles Mål, at Fælles Mål skal være et nød-vendigt ledelsesredskab i opfølgningen på skolens/elevernes faglige resultater, samt at Fælles Mål ople-ves som en forpligtende forudsætning for lærernes undervisning og som en lettelse for lærerne i forholdtil at tilrettelægge og udføre undervisningen.Skole og Forældre støtter, at Fælles Mål omsættes til læringsmål, så skole-hjem-samarbejdet kan tagemere direkte udgangspunkt i Fælles Mål gennem elevplanerne. Skole og Forældre opfordrer til, at detovervejes, hvordan elevernes opfyldelse af kravene i Fælles Mål kan inddrages mere direkte i evaluerin-gerne af elevernes faglige resultater, fx ved at de nationale test knyttes mere direkte til Fælles Mål. Skoleog Forældre finder det endvidere hensigtsmæssigt, at der bliver mulighed for at udtrække statistik fra dekommende digitale elevplaner, så de kan bidrage med indikatorer for elevens faglige progression m.v.
3
FOA ønsker, at der skal være sammenhæng mellem fagene, elevplanerne og vejledningsmateriale, at detpå forskellige niveauer skal involvere lærerne, eleverne og forældrene, samt at systemet skal styres digi-talt. FOA foreslår, at der udarbejdes skabeloner for mål i de enkelte fag, så man kan overskue hele ele-vens skoleforløb.Undervisningsministeriet bemærker, at de forenklede Fælles Mål skal medføre, at målene understøtter lærernes dagligearbejde med planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. De forenklede Fælles Mål og det tilhørende vej-ledningsmateriale vil blive digitaliseret og skal indgå i vidensportalen. Det fagspecifikke vejledende materiale gøres i højeregrad til et dynamisk værktøj, der udfolder målene og it-understøtter undervisningen. Vejledningen kan bl.a. indeholdeeksempler på differentierede kompetenceopgaver og evalueringsredskaber tilknyttet bestemte trinmål, eksemplariske under-visningsforløb samt brug af undervisningsmidler (lærermidler og læringsressourcer) m.v.De mål, der fastsættes for eleverne i elevplanen, skal tage udgangspunkt i de kompetencemål, der er fastsat i Fælles Målfor hvert fag. Elevplanen skal fremover være elekronisk, og det bliver muligt at importere de forenklede Fælles Mål direk-te over i elevplanen. De digitale elevplaner vil dermed understøtte sammenhængen mellem Fælles Mål og målene for denenkelte elev.DI støtter indførslen af de såkaldte opmærksomhedspunkter. Det bør ikke kun være de svage elever,der identificeres, men også de dygtige elever. Det bør være et særligt fokuspunkt i forbindelse med ud-viklingen af folkeskolen.DA finder det vigtigt, at der også er opmærksomhedspunkter for de dygtige elever, så fokus på både desvage og dygtige elever styrkes.KL finder det vigtigt, at udfordringsmålene gives samme status og ligeværdighed som opmærksom-hedspunkterne for at signalere, at der også sættes fokus på de dygtigste elever i folkeskolen. KL ønskerderfor, at udfordringsmålene beskrives i selve lovteksten.Danske Professionshøjskoler anfører, at definition af kompetenceopgaver og udfordringsmål er uklar.Undervisningsministeriet bemærker, at der som en del af de forenklede Fælles Mål vil blive fastsat opmærksomhedspunk-ter. Opmærksomhedspunkterne vil beskrive det forventede beherskelsesniveau af den grundlæggende viden og færdigheder,som er en forudsætning for, at eleven kan få tilstrækkeligt udbytte af den efterfølgende undervisning. Opmærksomheds-punkterne skal medvirke til, at de fagligt svage elever identificeres tidligt med henblik på, at der kan igangsættes den nød-vendige indsats for, at eleverne kan få et tilstrækkeligt læringsudbytte af undervisningen. Som supplement til de bindendeforenklede Fælles Mål udarbejdes vejledende materiale, der bl.a. vil give eksempler på kompetenceopgaver, som kan hjælpelærerne i en afklaring af elevernes niveau. Det vejledende materiale vil også give eksempler på udfordringsmål, som kanudfordre de dygtigste elever.Undervisningsministeriet bemærker, at det fremgår af forslaget til § 10, stk. 5, at undervisningsministeren som en del afdet vejledende materiale udsender eksempler på kompetenceopgaver og udfordringsmål. Kompetenceopgaver er opgaver, somvil kunne hjælpe læreren i en afklaring af elevernes niveau. Udfordringsmål er mål, som vil kunne hjælpe lærerne til at
4
sætte nogle mål for de dygtigste elever, så de ikke bliver umotiverede og skoletrætte, fordi de ikke får tilstrækkelige udfor-dringer.KL mener ikke, at reformens mål om, at eleverne i folkeskolen skal blive dygtigere, er adresseret i lov-udkastet, men KL forventer, at eksperterne, der formulerer de nye Fælles Mål, tager højde for dette.Undervisningsministeriet bemærker, at der er lagt som ramme for arbejdet i arbejdsgrupperne for fag, der løber over heleskoleforløbet, at målsætningen om, at eleverne på sigt i 8. klasse skal kunne det, som de i dag kan i 9. klasse, skal ind-drages som hensyn i formuleringen af de forenklede Fælles Mål. Dette gælder dansk, engelsk, idræt, kristendomskund-skab, matematik og naturfag (natur/teknologi samt de øvrige naturfag). De nævnte fag er netop de fag, som løber overhele skoleforløbet (1.-9.klasse), jf. ovenstående forklaring om, at målsætningen (kun) gælder fag, der løber over hele skole-forløbet.Naturfagene (natur/teknologi i indskolingen og mellemtrinnet, og biologi, fysik/kemi og geografi i udskolingen)anses her som et samlet fag, der løber over hele skoleforløbet.KL finder, det er afgørende, at Fælles Mål er et redskab for lærere, ledere, elever og forældre, som inde-holder tydelige mål, der kan forstås af hele målgruppen.Børnerådet opfordrer til, at man i vejledningen til loven beskriver nærmere, hvordan man tænker sig, atelevernes forståelse af målene sikres tilstrækkeligt.Danmarks Lærerforening (DLF) anbefaler, at det entydigt præciseres, at de centrale Fælles Mål er etprofessionelt redskab for lærere, ledere og børnehaveklasseledere. Et sådant redskab kan ikke udfor-mes, så det samtidig understøtter forældres og elevers forståelse af undervisningens mål.DI støtter, at de Fælles Mål bliver evalueret.Undervisningsministeriet bemærker, at forenklede Fælles Mål skal medføre, at målene understøtter lærerens daglige arbej-de med planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Målene skal samtidig bidrage til, at det er tydeligt forlærere, pædagoger, ledere og forældre, hvilke kompetencer færdigheder og viden eleven skal tilegne sig. Forenklingen skalendvidere understøtte, at ledere, forældre, herunder forældrerepræsentanter i skolebestyrelsen, og elever kan forstå målenegodt nok til at være aktive medspillere i forhold til elevernes læring. Rammen for de forenklede Fælles Mål imødekommerovenstående hensyn, og Undervisningsministeriet finder, at det er muligt at udarbejde mål, der både kan bruges som etprofessionelt redskab for det undervisende personale, og som kan understøtte forældres og elevers forståelse af målene.Udkast til mål i dansk og matematik er udviklet i samarbejde med forskere og praktikere og afprøves i foråret 2014 ipraksis med henblik på at sikre, at målene er et anvendeligt redskab for lærerne, samt at målene kan forstås af forældreog elever. Undervisningsministeriet vil i øvrigt i overensstemmelsen med aftalen om et fagligt løft af folkeskolen give Folke-tinget en redegørelse 5 år efter lovens ikrafttræden om lovens virkning og eventuelle behov for ændringer. De forenkledeFælles Mål vil indgå i denne redegørelse.Skolelederforeningen støtter fuldt ud tanken om at forenkle og præcisere Fælles Mål med henblik på atunderstøtte, at elevernes faglige niveau løbende forbedres. Det er i den foreslåede ordning ambitionenat reducere og forenkle omfanget og antallet af Fælles Mål, men den efterfølgende beskrivelse af vi-
5
dens-, færdigheds- og kompetencemål samt særlige opmærksomhedspunkter i udvalgte kerneområder idansk og matematik vækker en vis bekymring for, om denne ambition kan indfries.Undervisningsministeriet bemærker, at antal og omfang af målene som led i forenklingen af Fælles Mål skal reduceresvæsentligt. Der forventes formuleret 16 kompetencemål for dansk for 1.-9. klasse. Det tilsvarende antal kompetencemålfor matematik er 12. De forenklede Fælles Mål skal medføre, at målene understøtter lærernes daglige arbejde med plan-lægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Der opstilles underliggende færdigheds- og vidensmål. Disse skalunderstøtte lærerens arbejde med elevens progression.Skole og Forældre støtter, at forenklingen af Fælles Mål skal gøre målene mere operationelle for bådelærerens undervisning og arbejde med at sætte konkrete fremadrettede mål og handling for eleven, læ-rerne og forældrene.Danmarks Lærerforening (DLF) advarer imod, at Fælles Mål bliver detaljerede og fragmenterede læ-ringsmål. Alle højtudviklede og højtpræsterende skolesystemer går i den modsatte retning for at sikre, atden enkelte elev udfordres mest muligt. Det er lærerens ansvar at sikre progression og operationaliseremålene, således at der undervises i hele fagets genstandsområde og ikke alene i skemaets mål.Danmarks Håndarbejdslærerforening anfører, at hvis kompetencemålene skal angive nationale mål, erdet helt nødvendigt at få fastsat et minimumstimetal for alle fag. Danmarks Håndarbejdslærerforeninganfører, at en forenkling af målene medfører en risiko for, at målene tages ud af en sammenhæng. Deter vigtigt at bevare bredden i målformuleringerne, så forståelsen og sammenhængen til kultur og sam-fundsforhold bevares. Endelig finder foreningen, at der er for meget fokus på testning.Dansklærerforeningen anfører, at de bastante krav om resultatstyring og en dertil knyttet målbarhed afvidens-, færdigheds- og kompetencemål vil indsnævre og modulisere undervisningen til ugunst for ele-vernes personlige udvikling, evne til innovation, nytænkning og dannelse. Den ensidige fokusering påelevernes personlige læring og dermed individet nedtoner interessen for lærerens undervisning og der-med for fællesskabet.Danmarks Billedkunstlærerforening er stærkt bekymret for, at færdigheds- og vidensmålene bliver såforenklede, at det praktisk eksperimenterende og reflekterende aspekt i faget forsvinder helt ud af Fæl-les Mål.FOA udtrykker bekymring for, at et øget fokus på kompetencemål bl.a. vil komme til at skygge for de-mokrati, dannelsesmål, den alsidige udvikling samt skolens arbejde med trivsel.Undervisningsministeriet bemærker, at Fælles Mål som led i forenklingen af Fælles Mål ændres fra mål for undervisnin-gen til fremover at være læringsmål. De forenklede Fælles Mål tager således stadig udgangspunkt i fagenes indhold, somdet fremgår af Fælles Mål 2009. Det følger således ikke af rammen for forenklingen af Fælles Mål, at dannelsesaspektetnedtones i folkeskolen. Det bemærkes i den forbindelse, at det som led i forenklingen af Fælles Mål skal tydeliggøres,hvordan innovation og entreprenørskab indgår i fagene.
6
Det vejledende materiale om elevernes alsidige udvikling fastholdes med mindre justeringer på baggrund af præciseringen ogforenklingen af Fælles Mål. Som led i det understøttende materiale til forenkling af Fælles Mål udarbejdes eksempler på,hvordan skoler og kommuner kan arbejde med elevernes alsidige udvikling.Spørgsmålet om henholdsvis minimumstimetal og vejledende timetal for de enkelte fag er ikke en del af nærværende lovfors-lag, men indgik i det lovforslag, som er vedtaget som lov nr. 1640 af 26. december 2013.DI foreslår, at det enten i de Fælles Mål eller i det vejledende materiale bliver indskrevet, hvordan læ-rerne kan inkorporere international forståelse og skole-virksomheds-samarbejde i deres undervisning.DI ønsker, at der ikke skabes en for skarp opdeling mellem den understøttende undervisning og nor-malundervisningen.Danske Professionshøjskoler påpeger, at det internationale perspektiv ser ud til at ville forsvinde somtværgående element i alle fag, ligesom faghæftet skal ophæves. Danske Professionshøjskoler anbefaler,at det internationale perspektiv indskrives tydeligt i folkeskolens fag.Undervisningsministeriet bemærker, at internationalisering fremover fortsat vil være en integreret del af fagene. Dette æn-dres ikke som følge af arbejdet med forenkling af Fælles Mål. Derudover skærpes internationalisering i samfundsfag ogfremmedsprogene. Endvidere fremrykkes engelsk til 1. klasse og andet fremmedsprog til 5. klasse, da internationaliseringog børnenes tidlige udsyn medfører øgede krav til sprogkundskaber.Hertil kommer, at der uden for reformen af folkeskolen etableres et mindre korps af internationale vejledere i Undervis-ningsministeriet, der vil have fokus på global undervisning. De internationale vejledere skal hovedsageligt understøtte sko-lernes arbejde med udviklingslandenes særlige udfordringer og det internationale udviklingssamarbejde.Se nærmere beskrivelse af rammerne om folkeskolens fremtidige arbejde med internationalisering i undervisningsministe-rens besvarelse af 16. december 2013på spørgsmål 50 fra Børne- og Undervisningsudvalget (Alm. del).Danmarks Fysik- og Kemilærerforening undrer sig meget over, at det er foreslået at skifte ”na-tur/teknik” ud med ”natur og teknologi”. Foreningen undrer sig også over begrundelsen herfor, daforeningen på ingen måde opfatter den nuværende beskrivelse som teknologi. Foreningen stiller sigdesuden uforstående over for, at fagets indhold ikke længere skal beskrives som ét fag (natur/teknik),men som to sidestillede områder, idet der i lovudkastet står ”og” mellem områderne. Hvis faget skalskifte navn, foreslår foreningen, at det skifter navn til ”naturfag” og defineres ud fra de klassiske natur-fag i 7., 8. og 9. klasse.Undervisningsministeriet bemærker, at navneændringen bygger på en anbefaling fra arbejdsgruppen i natur/teknik. Ar-bejdsgruppen begrunder sin anbefaling med, at de nuværende Fælles Mål i natur/teknik i højere grad afspejler teknologiend det mere snævre begreb teknik.For at undgå tvivl om, at fagets navn afspejler, at der er tale om ét fag, foretages der en ændring af navnet til na-tur/teknologi, i lovforslagets § 1, nr. 1.
7
Danske Professionshøjskoler anfører, at læseplaner er rettet mod indhold og ikke mod elevernes udvik-ling, hvorfor ordet ”eleverne” foreslås fjernet fra den foreslåede bestemmelse i § 10, stk. 3, 1. pkt. Be-greberne ”kompetenceopgaver ”og ”udfordringsmål” i den foreslåede bestemmelse i § 10, stk. 5, findesikke klare og entydige.Undervisningsministeriet bemærker, at den foreslåede ændring af§ 10, stk. 3, 1. pkt., justeres, så det kommer til at frem-gå, at skolernes læseplaner skal beskrive den progression i indholdet i undervisningen, der leder frem mod kompetencemå-let. Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at kompetenceopgaver er opgaver, som vil kunne hjælpe lærerne i en afkla-ring af elevernes niveau. Udfordringsmål er mål, som vil kunne hjælpe lærerne til at sætte nogle mål for de dygtigste elever,så de ikke bliver umotiverede og skoletrætte, fordi de ikke får tilstrækkelige udfordringer. Kompetenceopgaver og ud-fordringsmål vil indgå i Undervisningsministeriets vejledende materiale, som vil skabe større klarhed over begreberne.KL anfører, at det er nødvendigt at se børn og unges læring og udvikling i et sammenhængende 0-18års perspektiv. Som lovudkastet ser ud nu, er det meget vanskeligt at vurdere, hvordan der præcist skalarbejdes med mål og opmærksomhedspunkter for børnehaveklassen og 10. klasse.Undervisningsministeriet bemærker, at det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 11 og nr. 16 (nu nr. 19) og bemærkningernehertil, at reglerne for mål for børnehaveklassen og 10. klasse konsekvensrettes, så der også for disse klassetrin vil blivefastsat kompetencemål og underliggende færdigheds- og vidensmål og opmærksomhedspunkter. Der skal på disse klassetrinselvfølgelig arbejdes med mål og opmærksomhedspunkter på samme måde som på de øvrige klassetrin. De nye Fælles Målfor 10. klasse træder dog først i kraft den 1. august 2015. De gældende Fælles Mål for 10. klasser gælder indtil da.Børnehaveklasseforeningen anfører, at en forenkling af Fælles Mål for børnehaveklassen er kærkom-men. Det foreslås, at der i færdigheds- og vidensmålene for kompetenceområdet Sprog fokuseres pålæseforståelsen. Foreningen glæder sig over, at legen fortsat skal være det bærende element for under-visningen af elever i børnehaveklassen.FOA foreslår for så vidt angår børnehaveklassens kompetenceområder, at kompetenceområdet Natur-faglige fænomener kaldes Natur og naturfaglige fænomener, at Kreative og musiske udtryksformer kal-des Håndværk, kreative og musiske udtryksformer, og at Engagement og fællesskab kaldes Samarbejde,engagement og fællesskab.Team Danmark opfordrer til, at der anvendes betegnelsen Krop og motorik for kompetenceområdetKrop og bevægelse i børnehaveklassen.Undervisningsministeriet bemærker, at de foreslåede ændringer i navnene på børnehaveklassens seks kompetenceområderfortsat overordnet set sikrer en god sammenhæng og kontinuitet til dagtilbudslovens seks læreplanstemaer.Undervisningsministeriet bemærker følgende om forslag til at ændre af børnehaveklassens kompetenceområder:Forslaget om at bibeholde begrebet natur i kompetenceområdet Naturfaglige fænomener afvises, da begrebet na-turfaglige fænomener er et overbegreb for natur, som fastholdes til det reducerede kompetenceområde.Forslaget om, at kompetenceområdet Kreative og musiske udtryksformer ændres til Håndværk, kreative og musi-ske udtryksformer, afvises, da der fokuseres på at bevare sammenhængen til dagtilbuds lærerplanstemaer og ikkeyderligere til den fagopdelte undervisning med Håndværk og design.
8
Forslaget om at tilføje samarbejde til kompetenceområdet Engagement og fællesskab afvises, da samarbejde liggerunder begrebet fællesskab, og da der ikke ønskes en unødig lang titel.Begrebet bevægelse er et overbegreb for motorik, da kompetenceområdet Krop og bevægelse indeholder mere endblot grov- og finmotorik. Begrebet skal også gerne signalere, at det omhandler bevægelse på skolens område og itrafikken (færdselsregler) samt mere end blot at bruge kroppen motorisk, men også kunne lege alsidigt. Detsidstnævnte er meget vigtigt. Derfor fastholdes navnet Krop og bevægelse.
Efterskoleforeningen går ud fra, at der for så vidt angår ændringerne af lov om folkehøjskoler, eftersko-ler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) udelukkende er tale om rettelser af ek-sempelvis prøvebetegnelserne, og at der ikke er tale om væsentlige indholdsmæssige ændringer.Undervisningsministeriet bemærker, at de foreslåede ændringer i lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler oghåndarbejdsskoler (frie kostskoler) alene er konsekvensændringer som følge af, at trin- og slutmål ændres til kompetence-mål og videns- og færdighedsmål.Dansk Friskoleforening ogLilleskolerne opfatter kompetencemålene i børnehaveklassen som mål, derikke nødvendigvis skal indgå i tilrettelæggelsen af børnehaveklasseforløbet på en fri grundskole. For-eningerne finder, at kompetencemålene skal indgå i beskrivelsen af delmålene for den første del af sko-leforløbet på den frie grundskole, men ikke specifikt for børnehaveklassen. Foreningerne opfordrer til,at foreningerne inddrages i en senere drøftelse af de forenklede Fælles Måls betydning for de friegrundskolers egne beskrivelser af del- og slutmål.Undervisningsministeriet bemærker, at de frie grundskoler kan vælge at følge Fælles Mål, helt eller delvist. Hvis de øn-sker at formulere egne mål for undervisningen, så er det muligt fx for delmål i børnehavneklassen. Undervisningsministeri-et vil være imødekommende, hvis foreningerne senere ønsker en drøftelse af de frie grundskolers egne mål og planer.Danske Handicaporganisationer efterlyser retningslinjer for, hvordan man kan arbejde med Fælles Målpå specialskoler og i specialklasser.Børnerådet efterlyser, at loven forholder sig til de udfordringer, børn med særlige behov kan have iforhold til at opnå de opstillede kompetence- og vidensmål.Undervisningsministeriet bemærker, at der med lovforslaget ikke foretages ændringer af folkeskolelovens regler om special-undervisning. Folkeskoleloven omfatter alle elever i folkeskolen, herunder også elever, der modtager specialundervisning.Undervisning i folkeskolens fag og fagområder skal fortsat tilrettelægges under særlig hensyntagen til elevernes indlærings-mæssige forudsætninger. Undervisningen skal som udgangspunkt gives på det klassetrin, der svarer til klassens alders-trin. Der kan ske undtagelse herfra, idet specialundervisningen kan gives på andre klassetrin end det alderssvarende,således at eleverne får undervisning på et lavere klassetrin end det klassetrin, der svarer til deres skolealder. Har en elevusædvanligt store vanskeligheder i et fag, således at det ikke skønnes hensigtsmæssigt at give eleven specialundervisning ifaget, kan eleven med forældrenes samtykke fritages for undervisning i dette fag, dog ikke for så vidt angår dansk og ma-tematik.Danmarks Matematiklærerforening anerkender, at der er behov for en forenkling af Fælles Mål medfokus på faglighed, differentiering og inklusion. Foreningen er dog betænkelig ved, at alle fag skal kun-
9
ne rummes i en fælles skabelon. Det anbefales, at OECD’s kompetencebegreb ikke udelukker, at derfortsat kan arbejdes med de otte matematikkompetencer.Undervisningsministeriet bemærker, at folkeskolens kerneopgave efter folkeskolens formålsparagraf er at give elevernekundskaber og færdigheder. Det ændrer forslaget om forenklingen af de Fælles Mål ikke på.Undervisningsministeriet bemærker, at det fremgår af den politisk vedtagne ramme for præciseringen og forenklingen afFælles Mål, at målene bygger på Den danske Kvalifikationsramme for Livslang Læring. Kvalifikationsrammen skelnermellem viden, færdigheder og kompetencer: Viden omfatter faktuel viden, teoretisk og begrebslig viden, procedure- ellerprincipviden og praksisviden. Færdigheder omfatter brug af tilegnet viden og knowhow til udførelse af opgaver og opgave-løsning. Kompetencer omfatter brug af viden og færdigheder (personligt, socialt og metodisk), herunder kompetencen til atkunne reflektere over viden og færdigheder.De forenklede Fælles Mål tilstræbes mest muligt ensartede på tværs af fagene, uden at fagenes indhold devalueres. Dendanske Kvalifikationsramme for Livslang Læring udelukker ikke, at de matematiske kompetencer fortsat indtager encentral rolle i matematik.EVA peger på, at hovedudfordringen for arbejdet med Fælles Mål er, at hverken skoleledere eller lærereser arbejdet med læringsmål som afgørende for kvaliteten i undervisningen. Der er efter EVA’s opfat-telse behov for, at det tydeliggøres for alle parter i og omkring skolen, at læringsmål for eleverne harafgørende betydning for deres læringsmuligheder og læring.KL anfører, at det er uheldigt, at de nye Fælles Mål først er færdige ved skoleårets start og opfordrer til,at der sættes turbo på udarbejdelsen af målene for dansk og matematik, så de er færdige til maj 2014.Det anføres endvidere, at det vil være hensigtsmæssigt med åbenhed omkring afprøvning af målene, såkommuner og skoler hurtigst muligt kan få indsigt i den nye ramme for arbejdet med læring.Danmarks Lærerforening (DLF) anfører, at den procedure, der er lagt for udarbejdelsen af målene, ikkegiver lærerne og børnehaveklasselederne nogen mulighed for at blive indført i målene og arbejde meddem inden skolestart, hvor de efter planen skal træde i kraft. Foreningen anbefaler, at der skabes enåben proces om udarbejdelsen af målene, og at ikrafttræden af målene først sker, når lærerne har haftreel mulighed for at inddrage målene i planlægningen af undervisningen.Skolelederforeningen anfører, at de mange underliggende mål stiller store krav til den teknologiske un-derstøttelse af arbejdet med Fælles Mål, og det er foreningens indtryk, at denne understøttelse ikke vilvære til rådighed for skolerne, hverken når skoleåret skal planlægges, eller når det starter. Dette opfatterSkolelederforeningen som en stor ulempe i forhold til en succesfuld implementering af folkeskolere-formens intentioner vedrørende målstyret læring.Danmarks Lærerforening (DLF) anfører, at en ændring af Fælles Mål uden en plan for implementeringog kompetenceløft ikke giver nogen mening. Der peges i den forbindelse på Danmarks Evalueringsin-stituts undersøgelse af Fælles Mål.
10
Tysklærerforeningen ser gerne lovforslaget gennemført, men mener, at tidsrammen for implementeringer alt for kort. Foreningen finder det særdeles betænkeligt, at lærerne har utrolig kort tid til at sætte sigind i de nye forenklede mål og forberede sig på at styrke fokus på elevernes faglige præstationer.Danske Professionshøjskoler anfører, at der bliver behov for en massiv understøttelse af implemente-ring, hvis de nye Fælles Mål skal udgøre det forenklede styringsredskab, som det er tiltænkt. Det anfø-res endvidere, at ændringen af fokus fra indhold til elevernes læring medfører behov for øget fokus påpædagogisk ledelse og støtte til en pædagogisk udviklingsproces.Børne- og Kulturchefforeningen finder det sene offentliggørelsestidspunkt for de forenklede FællesMål kritisabelt og opfordrer til, at der offentliggøres foreløbige eksempler i løbet af foråret 2014.Undervisningsministeriet er enigt i bemærkningerne om vigtigheden af en åben og inddragende proces. De forenklede FællesMål afprøves i foråret 2014 i praksis, før de træder i kraft til skolestart 2014/15.Undervisningsministeriet har nedsat en arbejdsgruppe for hvert af folkeskolens fag og obligatoriske emner, der har tilopgave at udarbejde de nye forenklede mål. Arbejdsgrupperne for dansk og matematik blev nedsat i august 2013 og fun-gerer som frontløbere, hvis erfaring de andre arbejdsgrupper kan trække på i processen med at forenkle Fælles Mål. Deøvrige arbejdsgrupper for folkeskolens resterende obligatoriske fag er nedsat i oktober 2013. Arbejdet er underlagt enstram tidsplan, hvilket betyder, at målene først kan offentliggøres umiddelbart før skolestart 2014/15.Undervisningsministeriet anerkender, at tidsplanen medfører, at målene først foreligger umiddelbart før skoleårets begyn-delse. Dette kan besværliggøre kommuners og skolers inddragelse af de nye mål i den indledende årsplanlægning før skole-årets begyndelse. Det skal dog understreges, at forenklede Fælles Mål ikke som udgangspunkt ændrer indholdet af fag ogemner, hvorfor kommuner og skoler har mulighed for at foretage den indledende årsplanlægning af undervisningen af næsteskoleår på baggrund af indholdet af Fælles Mål 2009.For at imødekomme hensynet til kommuner og skolers forberedelse på de nye mål vil ministeriet gøre anvendelsen af deforenklede Fælles Mål frivillig for skolerne i skoleåret 2014/15. Det foreløbige udkast til Fælles Mål i dansk og mate-matik gøres i øvrigt tilgængeligtallerede i foråret 2014. Derved får skoler og kommuner bedre tid til den fornødne imple-menterings- og opkvalificeringsindsats af lærere og ledere.Med folkeskolereformen fremrykkes engelsk til 1. klasse, 2 fremmedsprog til 5. klasse og 3. fremmedsprog (valgfag) til 7.klasse. Endvidere er der mulighed for at udbyde de nye fag medier, håndværk og design samt madkundskab fra skoleåret2014/15. For disse fag vil de forenklede Fælles Mål finde anvendelse allerede fra skoleåret 2014/15 på de nævnte klas-setrin.Undervisningsministeriet er enigt i bemærkningerne om, at det er vigtigt at ruste skolerne til at arbejde med læringsmål, ogUndervisningsministeriet vil derfor i foråret 2014 gennemføre målrettede formidlingsinitiativer for kommuner, ledere,lærere, pædagoger, forældre, elever og forlag, hvor metodikken for de forenklede Fælles Mål og foreløbige eksemplarer præ-senteres. Dette følges op med en lanceringskampagne og understøttende aktiviteter i forbindelse med lanceringen af forenk-lede Fælles Mål ved skolestart 2014 samt løbende rådgivning i skoleåret 2014/15 fra læringskonsulentkorpset.
11
Målene offentliggøres til skolestart 2014/15 på EMU’en. Der lanceres endvidere en dynamisk vidensportal i efteråret2014.Tysklærerforeningen har anført, at Undervisningsministeriet med indførelsen af læringskonsulenter harafskaffet fagkonsulentfunktionen for faget tysk, hvorved faget pt. står uden faglig rådgivning.Undervisningsministeriet bemærker, at de hidtidige fagkonsulenterløbende erstattes af læringskonsulenter. Der vil såledesogså fremover være faglig rådgivning i faget tysk.

2.2. En samlet elevplan med fokus på læringsmål

Børne- og Kulturchefforeningen finder det afgørende, at elevplanen bliver dynamisk og fremadrettet istedet for statusbeskrivende.DIstøtter, at målene skal kunne evalueres, og at elevplanen skal indeholde en opfølgningsdel.Landssammenrådet af PPR-chefer anfører, at elevplanen som et kontinuerligt, dynamisk dokumentmed konkrete, fremadrettede mål vil være til gavn for den gruppe af børn og unge, der har specialpæ-dagogiske undervisningsbehov.EVAbemærker, at initiativerne i lovforslaget styrker den fremadrettede anvendelse af elevplanen.KL mener, at det bør fremgå af lovteksten, at elevplanen skal danne grundlag for dialog om elevensprogression.Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at det i lovforslagets bemærkninger præciseres, at der i for-bindelse med udarbejdelse af elevplaner sker en inddragelse af ligestillingsperspektivet.Skole og Forældre er meget glade for elevplaner og mener ikke, at de evalueringer under udfordringsret-ten, som blandt andet lægges til grund for lovforslagets udarbejdelse, er dækkende, når det påstås, atforældrene generelt er tilfredse med færre og mindre dækkende elevplaner. Foreningen mener, at detskal præciseres i selve lovteksten, at lovens krav til elevplaner er minimumskrav. Endelig ønsker Skoleog Forældre, at der skal stilles krav om at fastholde regelmæssige elevplaner, hvilket vil sige to gangeårligt.Skolelederforeningen mener, der er behov for yderligere præcisering af elevplanernes primære formålsom enten planlægningsredskab for lærerne, dialogværktøj i skole-hjem-samarbejdet, evalueringsredskabi forhold til målopfyldelse eller støtte og motivation for den enkelte elev.Undervisningsministeriet bemærker, at der med den politiske aftale om et fagligt løft af folkeskolen og dermed lovudkasteter lagt op til, at elevplanen skal understøtte systematisk, løbende evaluering, opfølgning og forbedring af alle elevers udbytteaf undervisningen. Det fremgår endvidere, at elevplanen skal understøtte en professionel og åben dialog om elevernes fagligeniveau og alsidige udvikling mellem elev, lærere og forældre.
12
Endelig skal det bemærkes, at lovforslagets krav til indhold er minimumskrav, som ikke udelukker inddragelse af fag påandre klassetrin end de i lovteksten nævnte eller andre aspekter i øvrigt. Dette er præciseret i lovforslagets bemærkninger.For en ordens skyld skal det også bemærkes, at der efter de gældende regler om elevplaner alene er krav om, at elevplanenskal udleveres til forældrene mindst én gang om året.Danske Skoleelever mener, man bør afskaffe elevplanerne og i stedet fokusere på den enkelte elevsmålsætninger. Organisationen mener ikke, elevplanen er fyldestgørende for den evaluering, der skal til,hvis en elev skal forbedre sit faglige standpunkt.Undervisningsministeriet bemærker, at hensigten med lovforslaget er at øge fokus på målsætning for den enkelte elevs læ-ring. Elevplanen er ikke eneste redskab til evaluering af elever.Danmarks Lærerforening (DLF) stiller sig uforstående over for bemærkningerne om, at lærernes ar-bejdsbyrde med lovforslaget vil blive reduceret. Foreningen mener derimod, at udarbejdelsen af indivi-duelle skriftlige mål for alle elever vil medføre en betydeligt øget arbejdsbyrde for lærerne og stiller siguforstående over for det økonomiske potentiale, som ifølge lovforslagets bemærkninger kan frigøressom følge af folkeskolereformens afbureaukratiseringsinitiativer.KL mener, at koblingen mellem Fælles Mål og elevplaner skal frigøre tid til lærerne.Undervisningsministeriet bemærker, at de nye elevplaner frigiver tid til lærerne både ved, at antallet af fag, der skal omta-les i elevplanerne, reduceres væsentligt, men også ved, at Undervisningsministeriet udarbejder vejledende materiale medeksempler på elevplaner, der baserer sig på erfaringer fra skoler, der har udviklet gode eksempler på elevplaner. Med lov-forslaget vil der således blive tale om en reduktion i omfanget af elevplaner, idet ikke alle fag fremover skal omfattes påalle klassetrin. Fremover vil der kun være krav om, at der skal ske omtale af fagene i elevplanen i de skoleår, som erangivet i loven, og det er væsentligt færre gange end i dag. Hertil kommer, at koblingen til de nye forenklede Fælles Målbetyder, at målene kan danne udgangspunkt for opstillingen af læringsmål for eleverne og dermed forenkle arbejdet.Danmarks Lærerforening (DLF)mener, det er uacceptabelt, at den Muusmann-rapport fra september2013, der henvises til i lovbemærkningerne, ikke var alment tilgængelig, da høringsbrevet blev sendt ud.Undervisningsministeriet bemærker, at Muusmanns rapport”Erfaringer med elevplaner” er blevet udleveret ved anmod-ning herom og er blevet offentliggjort på ministeriets hjemmeside ti dage før høringsfristens udløb.Børne- og Kulturchefforeningen bakker op om forslaget om sammensmeltning af elevplanen og elev-og uddannelsesplanen.DI finder det fornuftligt, at det i forslaget fremhæves, at elevplanerne skal give et bedre grundlag for atvurdere elevens uddannelsesparathed allerede fra 8. klasse.DA finder det vigtigt, at problemer i forhold til uddannelsesparathed identificeres på et tidspunkt, hvordet stadig er muligt at tage initiativer, så flere elever bliver uddannelsesparate med udgangen af 9. klasse.
13
LOS – de private sociale tilbudforeslår, at man allerede i forbindelse med afklaring af videre uddannelsei 8. og 9. klasse overvejer, hvilke forudsætninger eleven mangler for at kunne gennemføre den ønskedeuddannelse, herunder hvorvidt eleven har behov for et 10. og 11. skoleår.Danmarks Lærerforening (DLF) kan ikke støtte, at der via elevplanerne skal være et øget fokus på ud-dannelsesparathed allerede i 8. klasse.Skole og Forældre ønsker, at der også i 9. klasse stilles krav om, at elevplanen indeholder mål for ele-vens læring i hvert fag.Undervisningsministeriet bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at elevplanen for elever på 8. og 9. klassetrin ud over atvære en elevplan i højere grad skal anvendes som en egentlig uddannelsesplan til brug for afklaring af videre uddannelse.Elevplanen skal på disse klassetrin indeholde oplysninger om, hvilke mål eleven har for sin uddannelse efter grundskoleneller efter 10. klassetrin samt om den besluttede opfølgning på disse. Overvejelser vedrørende elevens eventuelle behov for et10. skoleår eller andet er omfattet heraf.Undervisningsministeriet bemærker endvidere, at hvis det ud fra en helhedsvurdering af en elev i 9. klasse anses for væ-sentligt, kan elevplanen med henblik på at formulere mål for elevens faglige udvikling og videre uddannelse omfatte indivi-duelle mål og status for elevens læring samt en beskrivelse af, hvordan der skal følges op i et eller flere fag.KL mener, at lovforslaget mangler præcisering af koblingen mellem elevplan og uddannelsesplan. KLmener i den forbindelse, det er vigtigt, at ansvars- og kompetencefordelingen mellem elevens UU-vejleder og lærere tydeliggøres i bekendtgørelsen.DI mener, at man ved indgangen til 10. klasse bør udarbejde en konkret plan for, hvad der skal til for atløfte den enkelte elevs niveau, så vedkommende er klar til en ungdomsuddannelse.DA har samme holdning.Undervisningsministeriet bemærker, at skolen har ansvaret for elevplanen. Ansvaret for uddannelsesplanen vil indgå iudmøntningen af det kommende forslag til ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannel-se, beskæftigelse mv. Lovforslaget vil være en udmøntning af det udspil om fokuseret vejledning, som indgår i regeringensudspil Faglært til fremtiden, som der pt. pågår forhandlinger om. Hvad der nærmere skal indgå af oplysninger i uddannel-sesplanen, herunder dokumentation af specialpædagogiske behov, vil også indgå i de kommende overvejelser om udmønt-ning af lovforslag på vejledningsområdet.UU Danmark understreger vigtigheden af, at de dele af elevplanen, som skal indgå i uddannelsesplanenog i arbejdet med elevens uddannelsesparathed, fortsat skal kunne videregives til Ungdommens Ud-dannelsesvejledning. Ligeledes understreges vigtigheden af, at den del af elevplanen, der vedrører vej-ledning og afklaring af uddannelsesønsker, fortsat kan udskilles og videregives til den udbyder af 10.klasse eller den ungdomsuddannelsesinstitution, som eleven søger optagelse på efter 9. eller 10. klasse.KL mener, at de oplysninger, der samles i de kommende elevplaner, skal kunne overføres effektivt tilungdomsuddannelsesinstitutionen.
14
Undervisningsministeriet bemærker, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at dette fortsat bliver muligt.Børnerådet ønsker, at elevplaner også skal kunne indeholde kvalitative input, da det især er vigtigt i for-bindelse med beskrivelse og målopstilling af elever med særlige behov. Børnerådet mener ikke, at lov-forslaget tager højde for specialområdet, idet de skitserede krav til indhold ikke er lige så uddybende ogdetaljerede, som det kendes fra elevplaner på specialområdet.KL mener, at elevplanen bør omfatte dokumentation af specialpædagogiske behov med henblik på atoverveje fastsættelse af støtte til elever med særlige behov.Undervisningsministeriet bemærker, at lovforslagets krav til indhold i elevplanen er minimumskrav, som ikke udelukkerinddragelse af andre eller mere dybdegående kvantitative eller kvalitative mål og vurderinger. Dette præciseres i bemærk-ningerne til lovforslaget, jf. foran. Det vil således være muligt at udvikle elevplaner med en kombination af tidsbesparendeafkrydsninger og kvalitative input, i det omfang den enkelte lærer mener, det giver mening i forhold til den enkelte elev ogunder hensyntagen til kravet om, at en elevplan altid skal indeholde både læringsmål, statusdel og en opfølgningsdel.Skolelederforeningen anbefaler, at folkeskolelovens § 13 b, stk. 2, udvides med et krav om, at der skaludarbejdes elevplaner for elevens alsidige udvikling og trivsel.Danske Handicaporganisationer opfordrer til, at det gøres til et krav at inddrage sociale samt personligetrivsels- og udviklingselementer i arbejdet med elevplanen.Undervisningsministeriet bemærker, at det er præciseret i lovforslagets bemærkninger, at der ud over de anførte mini-mumskrav til indhold i elevplanen vedrørende elevens faglige udvikling også er mulighed for, at andre dele af elevens udvik-ling kan indgå, eksempelvis elevens alsidige, personlige og sociale udvikling samt elevens trivsel.Professionshøjskolerne mener, det er relevant at reducere antallet af fag, der skal indgå, samt at øgefokus på de fremadrettede mål frem for den aktuelle status.Skole og Forældre mener, at de naturvidenskabelige og kreative/praktiske fags status forringes medlovforslaget, idet der ikke udarbejdes elevplaner i disse fag i et tilstrækkeligt omfang i forhold til detantal skoleår, eleverne har de enkelte fag. Skole og Forældre mener endvidere, at lovforslaget udvanderkravet om elevplaner i alle fag hvert år i et omfang, der er uacceptabelt og modvirker reformens mål.Børne- og Kulturchefforeningen mener, at der med kravet om, at forenklingen indebærer rapportering ibestemte fag på bestemte klassetrin, er en risiko for, at elevplanen ikke skaber sammenhæng med denløbende evaluering, men mere bliver en statusbeskrivelse. BKF ser hellere en digital forenkling, sommuliggør en løbende tilbagemelding til elev og forældre.Danske Handicaporganisationer fremhæver, at de foreslåede rammer for, på hvilke klassetrin fageneskal indgå i elevplanen, ikke vil være relevante for en gruppe elever med handicap, hvis niveau i noglefag ikke er alderssvarende.
15
Danske Skoleeleverbemærker, at man ved at udtage nogle fag fra elevplanen udvander et i forvejen util-strækkeligt værktøj.Danmarks Lærerforening (DLF) kan ikke støtte, at der fastlægges centrale bestemmelser om, hvilke fagder skal indgå i elevplanen på de enkelte klassetrin. Foreningen finder det bekymrende, at lovforslagetbygger på en forestilling om, at nogle fag er vigtigere end andre. Danmarks Lærerforening mener, atelevplanen også for 8. og 9. klassetrin bør bygge på en samlet vurdering af alle aspekter af elevens ud-bytte af undervisningen. En afklaring af videre uddannelse på 8. og 9. klassetrin er alene et delmål pådisse klassetrin. Foreningen anbefaler, at rammer for indhold og udformning af elevplanen fastlæggespå den enkelte skole.DI mener ikke, det er tilstrækkeligt, at natur/teknik kun skal indgå i elevplanerne på 4. og 6. klassetrinog foreslår, at natur/teknik skal indgå i elevplanerne på 3.-6. klassetrin, og geografi, biologi og fy-sik/kemi skal indgå på 7. og 8. klassetrin.KL mener, at bemærkningerne i lovforslaget efterlader et diffust indtryk af, at 9. klasse alene skal brugestil at forberede den kommende 9. klasseprøve og foreslår, at bemærkningerne omformuleres.Danmarks Billedkunstlærere mener, at faget billedkunst nedprioriteres. Foreningen foreslår derfor, atfaget medtages i 2. klasse.Danmarks Håndarbejdslærerforening mener, at det er problematisk, at nogle fag har elevplan hvert år,andre hvert andet år og endelig nogle kun en gang i skoleforløbet.Undervisningsministeriet bemærker, at der er tale om en forenkling i forhold til den nuværende ordning, hvor der i dagstilles krav om, at alle fag skal indgå i elevplanen på alle klassetrin. Undervisningsministeriet bemærker også, at lovfors-lagets krav til indhold er minimumskrav, som ikke udelukker, at den enkelte skoleleder eller lærer– inden for de afkommunalbestyrelsen fastsatte mål og rammer og skolebestyrelsens principper – bestemmer, at elevplanen kan indeholdeandre og flere oplysninger end de i loven nævnte.KL mener, at der i lovforslaget udestår en række præciseringer især vedrørende elever i børnehaveklas-sen og 9. og 10. klasse.Undervisningsministeriet bemærker, at loven med de foreslåede ændringer vil regulere, hvilke fag der skal indgå i elevpla-nen på hvilke klassetrin fra børnehaveklassen til 9. klasse. Det fremgår både af lovteksten og af bemærkningerne tillovforslaget, at elevplaner for elever i børnehaveklassen skal omfatte kompetencemålet for dette klassetrin. For så vidtangår elevplanen i 9. klasse fremgår det af lovforslagets bemærkninger, at der for elever i 9. klasse alene stilles krav om,at elevplanen skal indeholde elementer relateret til afklaring af uddannelsesvalg. Hvis det ud fra en helhedsvurdering afeleven anses for væsentligt, kan elevplanen herudover indeholde individuelle mål og status for elevens læring samt en beskri-velse af, hvordan der skal følges op herpå i et eller flere fag. Endvidere fremgår det af bemærkningerne, at der i 10. klassefortsat alene vil være en uddannelsesplan som det samlende værktøj for dette skoleår. Kravetom, at der skal være en ud-dannelsesplan i 10. klasse, fremgår af folkeskolelovens § 19 c, stk. 6. Krav til indholdet er reguleret i vejledningsloven,hvorefter undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om uddannelsesplanen i 10. klasse.
16
KL inddrages også fremadrettet i dialogen om de fremtidige elevplaner.Danmarks Lærerforening (DLF) mener, at den beskrevne sammenkobling af Fælles Mål, elevplaner ogkvalitetsrapporter vil fremme en fragmentering af det enkelte fag og en instrumentel tilgang til under-visningen.Undervisningsministeriet bemærker, at det netop er hensigten med lovforslaget, at Fælles Mål skal danne grundlag forlærernes arbejde med at fastlægge læringsmål for eleverne og dermed sikre sammenhæng mellem lærerens undervisning og dekonkrete mål for den enkelte elevs læring. Der stilles fortsat i folkeskolelovens § 13 krav til læreren om en løbende evalue-ring af elevens udbytte af undervisningen. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for un-dervisningens videre planlægning.Skolelederforeningen opfordrer til, at ordet ”udleveres” i forbindelse med elevplanen ændres for atunderstøtte forståelsen af, at elevplanen bliver digital.KL mener ligeledes, at formuleringen er gammeldags.Undervisningsministeriet bemærker, at der foretages en ændring i lovforslaget, så det fremgår, at elevplanen gøres digitalttilgængelig for forældrene og skal opdateres mindst en gang hvert skoleår.KL mener, at koblingen mellem Fælles Mål og elevplaner indholdsmæssigt og digitalt skal være motive-rende og let tilgængelig for både elever, lærere og forældre. KL er enig i, at elevplanen skal være digitalog noterer sig, at digitaliseringen kan betyde merudgifter for kommunerne.Regeringenfinder, at kravet om, at elevplanen skal være digital, holder sig inden for den politiske aftale om et fagligt løft affolkeskolen samt regeringens aftale med KL om kommunernes økonomi for 2014. Undervisningsministeriet vil inddrageKL i arbejdet med en ny bekendtgørelse med de nærmere krav til digitale løsninger for elevplanerne.Børne- og Kulturchefforeningen ønsker, at der gennem en digital løsning skabes en enkel og klar sam-menhæng mellem forenklede Fælles Mål, elevplan og kvalitetsrapport.Danske Handicaporganisationer opfordrer til, at deres medlemsorganisationer inddrages i udviklingenaf digitale elevplaner for at sikre, at disse gøres tilgængelige for alle forældre og elever.Skole og Forældre er positive over for de digitale elevplaner og foreslår, at lærerne anvender elevpla-nerne som et løbende arbejdsredskab. Foreningen finder det hensigtsmæssigt, at der bliver mulighed forat udtrække statistik fra de kommende digitale elevplaner, så de kan bidrage med indikatorer for elevensfaglige progression.Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at lovforslaget eksplicit forholder sig til, hvorledes den på-tænkte dataindsamling, datalagring og dataudveksling forholder sig til menneskeretten, persondatalovenog den tilknyttede sikkerhedsbekendtgørelse.
17
Undervisningsministeriet bemærker, at der i forbindelse med den administrative udmøntning vil være opmærksomhed på,at gældende regler overholdes, herunder krav om tilgængelighed og behandling af data.Danmarks Lærerforening (DLF)ser den centrale bestemmelse om, at elevplanen skal være digital ogudfyldes på baggrund af en fast skabelon, som en indsnævring af beskrivelsen af elevens kompetencerog udbytte af undervisningen.Undervisningsministeriet bemærker, at der med lovforslaget udelukkende stilles minimumskrav om, at elevplanen skalvære digital i relation til udveksling og lagring. Der stilles ikke krav om anvendelse af en skabelon.Børnerådet undrer sig over, at inddragelse af eleverne ikke er nævnt underDen foreslåede ordningi lovfors-lagets bemærkninger og anfører, at elevens inddragelse i arbejdet med elevplanerne bør vægtes i lov-forslaget og i udvikling af det digitale værktøj.Undervisningsministeriet bemærker, at ministeriet er enigt i, at det er væsentligt, at det fremgår tydeligt, at elevplanen ogsåbliver elevens plan. Der er derfor gjort en tilføjelse herom såvel i lovforslagets almindelige som specielle bemærkninger.KL mener, at det er afgørende at tydeliggøre, hvilke mål der er for elevens læring og trivsel, hvordanelevens status og progression kan følges, og hvilken opfølgning, der er nødvendig.Undervisningsministeriet bemærkes, at det fremgår af lovforslaget, at Fælles Mål skal danne grundlag for lærernes arbejdemed at fastlægge læringsmål for eleverne. Undervisningsministeriet bemærker endvidere, at det af lovforslagets bemærknin-ger fremgår, at elevplanen skal indeholde en beskrivelse af, hvordan lærere, elever og eventuelt forældre skal følge op påmålene, herunder hvornår de opfølgende initiativer forventes at skulle finde sted.Dansk Friskoleforening og Lilleskolerne henleder opmærksomheden på, at det er vigtigt for friskolerne,at der fortsat er frihed til at vælge et alternativ til den for folkeskolen beskrevne evaluering af eleverne.Undervisningsministeriet bemærker, at de frie skoler fortsat har denne frihed, idet lovforslagets krav udelukkende omfatterfolkeskolen.

2.3. Udvikling af det resultatbaserede kvalitetstilsyn

Danske Professionshøjskoler udtrykker tilfredshed med, at oplysninger om elevernes trivsel indgår somet element i det nye kvalitetstilsyn.KL forholder sig kritisk til, at genstandsfeltet for det nye kvalitetstilsyn udvides fra at være folkeskolertil også at kunne omfatte en kommunes samlede skolevæsen, idet KL gør opmærksom på, at det erkommunalbestyrelsen, der har ansvaret for folkeskolen og dermed også for en kommunes samlede sko-levæsen.Undervisningsministeriet bemærker, at kommunalbestyrelserne har ansvaret for folkeskolen, og at det som følge heraferden enkelte kommune og skole, der er ansvarlig for kvaliteten af undervisningen og elevernes læring og trivsel. Hvis mini-steriets kvalitetstilsyn som led i en undersøgelse af en skoles evt. problemer bliver opmærksom på et mere generelt problem ikommunens skolevæsen, kan dette forhold indgå i dialogen med kommunen om den fremadrettede udvikling af skolerne.
18
KL er kritisk over for, at Undervisningsministeriet, ud over at kunne pålægge en kommunalbestyrelseen handlingsplan, også fremover vil kunne pålægge en kommunalbestyrelse at modtage vejledning fralæringskonsulenterne. KL mener, at det er tilstrækkeligt, at ministeriet tilbyder kommunen en sådanstøtte.Undervisningsministeriet bemærker, at det som udgangspunkt vil være frivilligt, om kommunerne vil tage imod bistand fraUndervisningsministeriets læringskonsulentkorps i forbindelse med det lokale kvalitetsarbejde. Undervisningsministerietvil imidlertid i tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet på en folkeskole kunne pålægge en kommunalbestyrelse at modtagevejledning fra læringskonsulenterne som et delelement i en handlingsplan. Dette må forventes at være relevant i de forment-lig meget sjældne undtagelsestilfælde, hvor dialogen ikke har ført til iværksættelse af initiativer til kvalitetsforbedring,herunder at det ikke har været muligt at indgå målfokuseret samarbejdsaftale, eller hvis kommunen ikke har levet op tildenne aftale. Undervisningsministeriet bemærker desuden, at læringskonsulenterne rekrutteres blandt de dygtigste lærereogledere, bl.a. for at understøtte, at de også i praksis opleves som facilitatorer og ikke som kontrol.KL understreger vigtigheden af, at tilsynet bygger på få, tydelige og kendte indikatorer knyttet op på denationale måltal samt øvrige redskaber, herunder kvalitetsrapporter.Børne- og Kulturchefforeningen understreger, at det er vigtigt for et tillidsfuldt og dialogbaseret samar-bejde mellem tilsynet og den enkelte kommunalbestyrelse om kvalitetsudviklingen på kommunens sko-ler, at der er klare retningslinjer for samarbejdet, herunder også i forhold til, hvilke kriterier skolerneudvælges efter i tilsynet. Foreningen ser herunder gerne, at udvælgelse af skoler sker på baggrund afresultatdata for tre år.Undervisningsministeriet bemærker, at indikatorerne i det nye kvalitetstilsyn vil tage udgangspunkt i de nationale måltalog resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, og at kriterierne for udvælgelse af skoler i tilsynet skal være enkle,gennemsigtige og på forhånd kendte af sektoren. Ministeriet afklarer i dialog med sektoren, hvordan tilsynet konkret viludvælge skoler med de største og mest alvorlige udfordringer. Det skal herunder afklares, hvorvidt screeningen finder stedpå baggrund af data for to eller tre år.

2.4. Kvalitetsrapporter i ny version

EVA gør i sit høringssvar opmærksom på en række forhold, som EVA finder væsentlige i forhold til atsikre fuldt udbytte af kvalitetsrapporten, herunder bl.a. at rapporten anvendes fremadrettet, samt atkvalitetsrapporten sammentænkes med de øvrige styringsværktøjer på folkeskoleområdet i kommunen.Undervisningsministeriet er generelt enigt i de forhold vedrørende kvalitetsrapportens anvendelse, som EVA nævner. Er-faringerne i EVAs rapporter om evaluering af kvalitetsrapporten er desuden blevet inddraget i udformningen af forslagettil den nye kvalitetsrapport og vil indgå i den videre administrative udmøntning.Danske Handicaporganisationer er bekymret for, at skolerne fremover kun skal udarbejde kvalitetsrap-porter hvert andet år. De ønsker fortsat en tæt opfølgning på skolernes kvalitet.KL bakker generelt op om de ændringer af kvalitetsrapporten, som der er lagt op til. KL bakker ligele-des op om, at rapporten fremover skal udarbejdes hvert andet år.
19
Danske Professionshøjskoler er tilfreds med den foreslåede toårige kadence for udarbejdelse af kvali-tetsrapporter.Skole og Forældre udtrykker bekymring for, at indførelsen af den nye kadence for kvalitetsrapporter ogkommunens mulighed for at beskrive skoler i grupper vil forringe kvaliteten af rapporterne.Danske Skoleelever mener, at det er ærgerligt, at kvalitetsrapporten fremover skal udarbejdes hvert an-det år, da arbejdet med at forbedre den enkelte skoles kvalitet kræver viden om dens udfordringer ogstyrker, hvilket bl.a. sikres gennem en årlig kvalitetsrapport.DA mener, at det vil svække styringen af skolerne, hvis kvalitetsrapporten kun udarbejdes hvert andetår.Undervisningsministeriet bemærker, at evalueringerne af forsøg i regi af udfordringsretten viser, at størstedelen af de omfat-tede kommuner har opfattet det som en forenkling kun at udarbejde kvalitetsrapporter hvert andet år. Evalueringerne afforsøgene har desuden angivet, at en toårig kadence passer bedre med kommunernes øvrige styringsredskaber. En kommu-ne kan beslutte at udarbejde kvalitetsrapporter hvert år, hvis der er et ønske herom. Der stilles hvert år resultatoplysningertil rådighed til brug for kommunernes resultatopfølgning via det kommende ledelsesinformationssystem.Skole og Forældre udtrykker bekymring for, at kommunens mulighed for at beskrive skoler i gruppervil forringe kvaliteten af rapporterne.Danske Skoleelever mener, at det er ærgerligt, at kommunen fremover har mulighed for at beskriveskolerne i grupper i kvalitetsrapporten, da arbejdet med at forbedre den enkelte skoles kvalitet kræverviden om dens udfordringer og styrker, hvilket bl.a. sikres gennem en kvalitetsrapport, som beskriverhver enkelt skole i en kommune.Undervisningsministeriet bemærker, at udgangspunktet er, at vurderinger og konklusioner skal vedrøre hver af kommu-nens folkeskoler og det samlede skolevæsen i kommunen. Kommuner med mange skoler kan undgå, at kvalitetsrapportenbliver uoverskueligt stor ved at vælge at beskrive skolerne i grupper eller kun at fremhæve visse skoler i kvalitetsrapporten.Disse kommuner vil kunne vælge at fremhæve områder med behov for forbedringer og derudover nævne skoler med særligestyrker. Disse kommuner vil også kunne vælge at gruppere skolerne, hvorefter vurderinger og konklusioner vedrører skole-grupperne. Det er præciseret i lovforslagets bemærkninger, at bestemmelsen tager sigte på kommuner med mange skoler.Skole og Forældre mener, at kommunen fortsat skal være forpligtet til at indhente en udtalelse fra sko-lebestyrelsen i forbindelse med behandlingen af en handlingsplan for skoler med utilfredsstillende fag-ligt niveau.Undervisningsministeriet bemærker, at det i lovforslaget fremgår, at kommunen fortsat skal indhente en udtalelse fraskolebestyrelsen i forbindelse med udarbejdelsen af en handlingsplan for en skole.Danske Handicaporganisationer opfordrer til, at elevernes trivsel tillægges lige så stor vægt som fagligetest og prøveresultater i vurderingen af skolernes kvalitet.
20
Undervisningsministeriet bemærker, at der i vurderingen af, om en skole udviser dårlig kvalitet, vil indgå flere forhold,herunder resultatet af trivselsmålingerne for eleverne. Vurderingen af en skoles kvalitet er således en helhedsvurdering påbaggrund af både trivselsmålinger og faglige resultater, som de kommer til udtryk i testresultater, prøveresultater mv.Danske Handicaporganisationer mener endvidere, at der i processen omkring øget inklusion i grund-skolen ikke bør gives dispensation i forbindelse med dokumentation af specialpædagogisk bistand somkvalitetsindikator.Undervisningsministeriet bemærker, at et af formålene med at ændre den eksisterende kvalitetsrapport har været at for-enkle rapporten og dermed gøre den mere fokuseret og mindre omfangsrig. Forenklingen af kvalitetsrapporten har bl.a.skåret ned på antallet af indikatorer, så rapporten fremover har fokus på få, enkle og klare mål, der støtter op om denfremadrettede kvalitetsudvikling på de enkelte skoler og i det samlede skolevæsen. Det har bl.a. betydet, at kravet om ensystematisk beskrivelse af den specialpædagogiske bistand igennem hele rapporten ikke længere indgår.Ministeriet er imidlertid opmærksomt på, at der særligt i forbindelse med omstillingen til øget inklusion i de kommende årkan være behov for et ekstra fokus på dette område. Der ændres med lovforslaget ikke på, at ministeren kan fastsætteregler om særlige fokuspunkter. Et sådant særligt fokuspunkt kan fx være inklusion. Dette fremgår også af lovforslagetsbemærkninger.KL bemærker i forhold til reglerne vedrørende fortrolighed om resultaterne af de nationale test, at definder det uhensigtsmæssigt, at der ikke bliver ændret på reglerne, og at resultaterne derfor også frem-over vil være underlagt fortrolighed. KL mener, at dette vil vanskeliggøre opfølgningsarbejdet i forholdtil elevernes progression og arbejdet med kvalitetsudvikling mere generelt, samt at det ikke er frem-mende for ejerskab og kendskab til de nationale mål i kommuner og på skoler.Børne- og Kulturchefforeningen bakker op om forslaget til den nye kvalitetsrapport, herunder at der erfokus på effekter af indsatser samt at indberetning og træk af data til rapporten foregår så nemt sommuligt. Foreningen understreger endvidere vigtigheden af, at der findes mulighed for at anvende denormale test som en indikator på det faglige niveau.Undervisningsministeriet bemærker, at kommunalbestyrelsen skal lade resultaterne af de nationale test indgå i de internedrøftelser i forhold til vurderingen af det faglige niveau på kommunens skoler og i det samlede skolevæsen, bl.a. for atkunne vurdere kommunens opfyldelse af de nationale mål. Den del af kvalitetsrapporten, der indeholder resultater fra denationale test, og som derfor er fortrolig, kan med de gældende regler ikke drøftes på et åbent møde i kommunalbestyrelsen.Resultaterne fra de nationale test indgår som én blandt flere indikatorer i kvalitetsrapporten, når der skal redegøres forden faglige udvikling på en skole. Fortrolighedsbestemmelsen udelukker ikke, at kommunalbestyrelsens medlemmer kanføre en intern dialog med hinanden om denne del af kvalitetsrapporten, men det skal foregå på et lukket møde.Danmarks Læreforening (DLF)har anført, at det er helt afgørende, at dialogen om kvalitetsrapportenikke kun drejer sig om resultater, men at der også skabes rum for en dialog om kvalitet og udviklings-processer. Foreningen efterspørger desuden en uddybning af, hvad kvalitet er i relation til de kvalitets-indikatorer, der anvendes i kvalitetsrapporterne.Foreningen bemærker videre, at de tre mål for folke-
21
skolen er en forsimpling af folkeskolens opgave. Desuden bemærkes det, at der mangler en beskrivelseaf, hvordan tillid og respekt for professionel viden skal udmøntes og vurderes.Undervisningsministeriet bemærker, at kvalitetsrapporternes primære fokus er kvalitetsudvikling og fremadrettede initiati-ver. Kvalitetsrapporten skal således fortsat danne grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling i overensstemmelse medlokale prioriteringer, ønsker og behov, herunder drøftelser af kvaliteten på kommunens skoler i relation til de kvalitetsin-dikatorer, som anvendes i kvalitetsrapporten. Der er yderligere mulighed for, at den enkelte kommune kan vælge at fast-sætte supplerende lokale kvalitetsindikatorer, hvis kommunalbestyrelsen måtte ønske det. De nationale måltal og resul-tatmål i den politiske aftale om et fagligt løft af folkeskolen sætter en standard for den kvalitet, som kommuner og skolerskal arbejde med som målsætning.DA støtter generelt op om mål og kvalitetsrapporter som et middel til at styrke styringen af skolerne.DA mener dog, at det i forhold til kvalitetsrapporten vil være nødvendigt for kommunerne at arbejdemere systematisk med opstilling af klare mål for folkeskolerne ude i de enkelte kommuner.DI mener tilsvarende, at det i forhold til kvalitetsrapporten vil være nødvendigt for kommunerne atarbejde mere systematisk med opstilling af klare mål for folkeskolerne ude i de enkelte kommuner.Undervisningsministeriet bemærker, at kvalitetsrapporten skal beskrive de nationale mål og dertilhørende fire resultatmål,og at disse skal danne grundlag for en vurdering af folkeskolens resultater og faglige niveau. De nationale mål med under-liggende resultatmål vil således blive retningsgivende for en kommunalbestyrelses arbejde for at højne kvaliteten i folkesko-len. De nationale mål og resultatmål kan suppleres af lokalt fastsatte mål og resultatmål på kommune- og skoleniveau.DI mener, at kommunerne i loven bør forpligtes til at anvende kvalitetsrapporter i resultatkontraktermed skoleledelsen.Skolelederforeningen er overordnet tilfreds med den nye kvalitetsrapport og håber på, at skolernes bi-drag til den kommunale kvalitetsrapport udformes på en måde, så de kan udgøre et ledelsesværktøj iforbindelse med skolernes kvalitetsudvikling.Skolelederforeningen tager imidlertid afstand fra, at det ibemærkningerne i lovforslaget fremgår, at kvalitetsrapporterne skal udformes, så kommunerne kananvende dem som ”grundlag for f.eks. at udforme resultatkontrakter med skoleledere”. Foreningenbemærker, at resultatkontrakter vedrører skolelederes løn- og ansættelsesvilkår derfor er et anliggendemellem KL og de faglige organisationer.Undervisningsministeriet bemærker, at det ikke er hensigten med lovforslaget at regulere et anliggende mellem KL og defaglige organisationer, men blot at give et eksempel på en eventuel anvendelse af kvalitetsrapporten.Dette er nu præciseret i lovforslagets bemærkninger.Institut for Menneskerettigheder anfører i deres høringssvar, at de mener, at der i forbindelse med ud-arbejdelsen af kvalitetsrapporter bør inddrages et ligestillingsperspektiv med henvisning til ligestillings-lovens § 4, hvorefter offentlige myndigheder inden for deres område skal arbejde med ligestilling.
22
Undervisningsministeriet bemærker, at et af formålene med at ændre den eksisterende kvalitetsrapport har været at for-enkle rapporten og dermed gøre den mere fokuseret og mindre omfangsrig. Forenklingen af kvalitetsrapporten har bl.a.skåret ned på antallet af indikatorer, så rapporten fremover har fokus på få, enkle og klare mål, der støtter op om denfremadrettede kvalitetsudvikling på de enkelte skoler og i det samlede skolevæsen. Hvis en kommune ønsker at sættefokus på ligestilling i sit skolevæsen, er der intet til hinder for, at kommunalbestyrelsen beslutter at inkludere lokale målfor ligestilling i sin kvalitetsrapport. Det bemærkes i øvrigt, at de nationale måltal og resultatmål i aftalen om et fagligtløft af folkeskolen, der indgår som centrale indikatorer i forslaget om kvalitetsrapporter, vedrører alle elever uanset køn.

2.5. Mål og opfølgning

Danske Handicaporganisationeranbefaler, at man ikke kun har som mål at mindske betydningen af so-cial baggrund i forhold til faglige resultater, men ligeledes at mindske betydningen af handi-cap/funktionsnedsættelse i relation til faglige resultater.Undervisningsministeriet bemærker at, de opstillede mål og indsatsområder er en del af den politiske aftale om et fagligtløft af folkeskolen.Institut for Menneskerettigheder foreslår, at lovforslaget eksplicit forholder sig til, hvordan den påtænk-te dataindsamling, datalagring og dataudveksling forholder sig til menneskeretten, persondataloven ogden tilknyttede sikkerhedsbekendtgørelse. Instituttet anbefaler også, at der gennemføres en konse-kvensvurdering af privatlivsbeskyttelsen forud for udviklingen og implementeringen af et web-baseretledelsesinformationssystem. Instituttet fremhæver i den forbindelse de oplysninger, der fremover skalindhentes om elevernes trivsel, og gør opmærksom på de særlige regler, der gælder for personhenførba-re oplysninger i Menneskerettighedskonventionens artikel 8 i FN's konvention om borgerlige og politi-ske Rettigheder artikel 17 og i FN's Børnekonvention artikel 16.Undervisningsministeriet bemærker, at Ledelsesinformationssystemet (LIS) implementeres som en del af Undervisnings-ministeriets kommende datavarehus for grundskolen, som igen vil være en del af det samlede datavarehus for uddannelses-sektoren. I LIS samles relevante indikatorer baseret på tilgængelige data på folkeskoleområdet suppleret med indikatorerfor det nye måltal samt nyere indikatorer som fx elevfravær og kompetencedækning (tidligere linjefagsdækning).LIS udgør ikke i sig selv en ændring af UNI-C’s praksis i forhold til indsamling og publicering af uddannelsesrelevantedata, hverken i forhold til data, som er indsamlet af UNI-C selv, eller den databerigelse, som sker via Danmarks Stati-stik. UNI-C overholder, og vil fortsat overholde, persondatalovens bestemmelser og sikkerhedsbekendtgørelse samt ’goddatabehandlingsskik’ i forbindelse med etableringen af LIS.Det personhenførbare data, som danner grundlag for LIS og i øvrigt også UNI-C’s øvrige uddannelsesstatistik er desudenikke omfatter oplysninger omfattet af persondatalovens § 7 om rent private forhold eller § 8 om fortrolige oplysninger. Derer således ikke behov for særligt skærpede sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med anvendelsen af disse data, jf. Da-tatilsynets sikkerhedsvejledning.Det er derfor Undervisningsministeriets vurdering, at etablering af LIS ikke giver anled-ning til, at der skal foretages en særlig konsekvensvurdering af privatlivsbeskyttelsen.I forhold til data om elevernes trivsel kan det bekræftes, at det er intentionen at indsamle disse data i personhenførbarform via anvendelse af elevens UNI-Login. Denne fremgangsmåde sker alene med henblik på at kunne gennemføre stati-stiske analyser på data, fx ved at sammenstille disse data med andre elevdata. Såvel output fra disse analyser som de
23
trivselsdata, der publiceres i LIS, vil være omfattet af samme retningslinjer om diskretionering som UNI-C’s øvrige stati-stikker og vil ikke blive gjort tilgængelige i personhenførbar form.Indsamlingen og behandlingen af trivselsdata vil desudenblive anmeldt særskilt til Datatilsynet.Institut for Menneskerettighederanbefaler, at der i lovforslagets § 56, stk. 2, om at undervisningsmini-steren kan forlange, at kommunalbestyrelsen tilvejebringer oplysninger, som ministeren skønner nød-vendige til brug for opfølgning på folkeskolens resultater og forhold i øvrigt, indsættes ”, herunder lige-stilling i folkeskolen.”.Med den foreslåede formulering af § 56, stk. 2, er der ikke noget til hinder for, at undervisningsministeren indhenteroplysninger til brug for opfølgning på ligestillingen i folkeskolen, hvis dette på et tidspunkt skønnes hensigtsmæssigt.KL er kritisk over for, at undervisningsministeren får hjemmel til at indhente alle oplysninger, som mi-nisteren skønner nødvendige til brug for opfølgning på folkeskolens resultater og øvrige forhold. KLminder i den forbindelse om, at det afbureaukratiseringselement, der også ligger i reformen. KL opfor-drer til, at værdien og vidensbehovet i forhold til at indsamle data tænkes nøje igennem, inden manbeder kommunerne tilvejebringe yderligere oplysninger om en række indsatser.Undervisningsministeriet bemærker, at aftalen om et fagligt løft af folkeskolen lægger afgørende vægt på afbureaukratise-ring. Hvis KL oplever en stigning i dokumentationskrav, vil Undervisningsministeriet indgå i en dialog herom. Undervis-ningsministeriet bemærker, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at hensigten med hjemlen er, at de relevante op-lysninger og indikatorer til brug for opfølgningen på de nationale mål skal samles i et webbasseret ledelsesinformationssy-stem, der kan understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning. Indsamlingen af oplysninger vil således have tilformål at gøre det lettere for kommuner og skoler at få adgang til og overblik over nødvendige data, som de skal bruge iforbindelse med kvalitetsudvikling og styrkelse af det faglige niveau på skolerne. Det er således ikke hensigten med forsla-get, at kommunerne skal pålægges at tilvejebringe en masse nye oplysninger. Oplysningerne i det kommende ledelsesinfor-mationssystem vil i høj grad komme til at bestå af oplysninger, som i dag er tilgængelige i databanken.

2.6. Et bedre undervisningsmiljø

Børne- og Kulturchefforeningen finder, at det er vigtigt, at de kommende trivselsmålinger baserer sigpå forskningsbaseret viden om sigende indikatorer for elevtrivsel.Danske Handicaporganisationer opfordrer til, at Danske Handicaporganisationers medlemsorganisatio-ner inddrages i udviklingen af Dansk Center for Undervisningsmiljøs digitale måleredskab for trivsel forat sikre, at metoderne for målingen bliver tilgængelige for alle.Danmarks Lærerforening (DLF) er bekymret for, at den digitale indberetning til ministeriet om elever-nes trivsel på baggrund af fastsatte kriterier vil medføre en forsimpling af billedet af den enkelte elevstrivsel og dermed blot være en yderligere bureaukratisk belastning for skolerne.Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der i skabeloner til måling af elevernes undervisningsmil-jø og trivsel indarbejdes indikatorer for oplevelser af lige muligheder på baggrund af de i menneskeret-tens beskyttede diskriminationsgrunde. Instituttet foreslår, at lovforslaget eksplicit forholder sig til,
24
hvordan den påtænkte dataindsamling, datalagring og dataudveksling om bl.a. elevernes trivsel forhol-der sig til persondataloven.Undervisningsministeriet bemærker at, der er nedsat en ekspertgruppe, som skal rådgive i arbejdet med at udvikle indika-torer, etablere måltal og et digitalt måleværktøj, og at ekspertgruppen naturligt også vil kunne drøfte spørgsmål om anven-delsen af målinger for alle elevgrupper. Ekspertgruppen skal afklare trivselsbegrebet og præcisere relevante temaer for, hvadder skal måles på for at give et validt billede af elevernes trivselsniveau. Dette skal kunne anvendes som udgangspunkt forudarbejdelse af en målindikator for trivsel samt underliggende indikatorer.Målingerne skal kunne anvendes sådan, at skoler og kommuner kan iagttage, inden for hvilke felter der er behov for atforbedre elevernes trivsel for derefter at igangsætte tiltag, der kan øge trivslen på de specifikke områder, hvor der er behovfor det. Ministeriet og den nedsatte ekspertgruppe er opmærksom på problematikken vedr. personhenførbare oplysninger,herunder på blandt andet persondatalovens bestemmelser herom. Enhver behandling af personoplysninger skal naturligvisske i overensstemmelse med persondataloven og den tilknyttede sikkerhedsbekendtgørelse.Se nærmere herom ovenfor i afsnit2.5. Mål og opfølgning.Børnerådet henviser til en undersøgelse, der viser, at mange skoler ikke overholder det gældende kravom at udarbejde undervisningsmiljøvurderinger. Rådet hilser derfor et nyt digitalt måleredskab vel-komment.Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) kan tilslutte sig, at oplysninger om elevernes trivsel skalindgå i skolernes undervisningsmiljøvurderinger. DCUM vil finde det optimalt, hvis der stilles krav omfornyelse af hele undervisningsmiljøvurderingen mindst én gang om året.Undervisningsministeriet bemærker, at et af de tre nye nationale mål for folkeskolen er, at elevernes trivsel skal øges. Dennedsatte ekspertgruppe har til opgave blandt andet at komme med forslag til, på hvilke klassetrin der skal foretages triv-selsmålinger. Undervisningsmiljøloven er i øvrigt ikke omfattet af dette lovforslag.KL bakker op om, at folkeskolens resultater skal dokumenteres og er indforstået med, at der udviklesnationale indikatorer for trivsel, som alle kommuner skal måle på, og at disse indgår i skolernes under-visningsmiljøvurderinger. KL ser frem til at blive inddraget i dialog omkring udvikling af nationale indi-katorer for trivsel, således at der kan blive taget højde for eksisterende kommunale erfaringer. Det ervigtigt for KL og kommunerne, at der bliver tale om få og klare indikatorer.Undervisningsministeriet bemærker, at interessentinddragelse, herunder inddragelse af KL, i arbejdet med trivselsmålin-gerne er tænkt ind i processen. Undervisningsministeriet vil bestræbe sig på, at der kommer klare indikatorer for under-vinsmiljø, trivsel ro og orden.

2.7. Skolebiblioteket som pædagogisk læringscenter

KL er meget positiv over for, at betegnelsen for skolebibliotekets funktion fremover bliver ”pædago-gisk læringscenter” og får funktioner, der direkte understøtter skolens arbejde med de nye nationale målfor folkeskolen og for tilrettelæggelsen af læring i en længere og mere afvekslende skoledag.
25
Danmarks Skolebibliotekarer bifalder ændringen fra ”pædagogisk servicecenter” til ”pædagogiske læ-ringscenter”.Danmarks Lærerforening (DLF) støtter, at skolebiblioteket betragtes som et pædagogisk læringscenter,men finder det helt uforståeligt, at man med reformens andre lovforslag samtidig fjerner uddannelses-kravet til de personer, der skal varetage funktioner i læringscenteret.Undervisningsministeriet bemærker, at ophævelsen af uddannelseskravet for skolebibliotekarer ikke følger af det lovfors-lag, som dette høringsnotat vedrører, men af det lovforslag, som er vedtaget som lov nr. 1640 af 26. december 2013.

3. Øvrige bemærkninger

Ud over ovenstående er der i lovforslaget foretaget ændringer af sproglig og lovteknisk karakter, derblandt andet er fundet hensigtsmæssige eller nødvendige på baggrund af drøftelser med folkeskolensparter og henvendelser fra kommuner, andre myndigheder og borgere i høringsperioden.
26