L 137 - 2013-14 - Bilag 4: Henvendelse af 10/4-14 fra EDC Gruppen A/S

Provenuberegning:e-nettet, der ejes af banksektoren, har reelt et monopol på levering af restgældsoplysninger, som efterdagens regelsæt er nødvendige for ejendomsmægleren i forbindelse med udarbejdelse afprovenuberegninger i henhold til de nugældende regler. Dermed kommer e-nettet til at fastlægge priserne fordisse ydelser uden den nødvendige konkurrence. Dette er til skade for forbrugerne, herunder i særdeleshedfor sælgerne, der påføres unødigt høje udgifter hertil i forbindelse med betaling for sådannedokumentationsomkostninger.EDC foreslår derfor i en forenkling af LOFE, der medfører at ejendomsmægleren – som alternativ til atindhente en eksakt og opdateret restgældsoplysning – kan basere salgsprovenuopgørelsen på restgældenpå sælgers seneste terminskvitteringer uden angivelse af kursoplysninger og kontantværdier.Dermed opnås en forenkling af processerne i en ejendomshandel, idet denne oplysning ikke behøver at bliveindhentet hos 3. mand, men kan gives til ejendomsmægleren af sælger af ejendommen. Samtidig sparessælgers udgift til indhentelse af restgældsoplysninger via e-nettet.En besparelse på skønnet ca. 40-50mill. årligt for boligejerne.Denne forenkling ses ikke at være til skade for forbrugeren, idet afgivelser fra seneste terminskvittering måanses for at være yderst beskedne i forhold til at indhente en ”dugfrisk” restgældsoplysning – der alligevelforældes fra dag til dag med udsving i obligationskurserne. Vi er ikke bekendte med andre lande, hvor manhar et tilsvarende decimalfokusering omkring budgetudfærdigelse.Der foreslås derfor en tilføjelse til nugældende §20 i lov omsætning af fast ejendom (alternativt at nogettilsvarende implementeres i formidlingsbekendtgørelsen, bekendtgørelse 2006-06-22 nr. 695 med senereændringer):§20:Nyt stk.2:Ejendomsformidleren kan ved beregning af salgsprovenu, jfr. stk. 1., lægge restgælden i sælgers senesteterminskvittering mv. til grund ved opgørelsen af sælgers indestående lån i ejendomme uden regulering meddagskurser.Subsidiært foreslår EDC, at realkreditinstitutterne pålægges en leveringspligt overfor andre leverandører ende-nettet således at der kan opstå konkurrence på dette område til gavn for forbrugerne (i særdeleshedsælgere af fast ejendom). Dette vil formentligt kræve en regulering i anden lovgivning end på området forejendomsformidlingslovgivningen.Lidt teknik:Når indfrielsesbeløbet på et eksisterende lån beregnes i salgsbudget/-provenu sker det basalt set pågrundlag af en restgæld omregnet til en kursværdi. Da vi dagligt får opdateret et fondskoderegister i voressagsbehandlingssystem, er behovet for at udarbejde et korrekt salgsbudget-/provenu at brugeren harfølgende informationer:

Dette er alt sammen oplysninger som fremgår af terminskvittering/betalingsadvis (PBS), og det er derforvanskeligt at se behovet for at indhente en restgældsoplysning i alle sager med en udgift for sælger på 500kr. til følge.Automatisk forlængelse af formidlingsaftaleAftalen mellem sælger og mægler er i dag reguleret således, at en formidlingsaftale højst kan løbe i 6måneder, hvorefter der stilles ganske rigide formkrav til, hvordan den kan forlænges. I en tid hvor dengennemsnitlige salgsperiode i mange dele af landet er længere end 6 måneder, er det ikke hensigtsmæssigtat lovgivningen på dette område sætter den almindelige aftalefrihed ud af kraft og forhindrer sælger ogmægler i at indgå en anden aftale. Vi foreslår derfor, at der gives mulighed for at indgå formidlingsaftaleruden udløb, men naturligvis med et opsigelsesvarsel for begge parter, f.eks. 30 dage (efter en givenminimumsperiode). Det vil være en administrativ lettelse for mæglerne, som i sidste ende vil kommeforbrugerne til gavn, ligesom det kan skabe øget konkurrence på udformning af formidlingsaftaler.FinansieringsforslagI forslagets §43 lægges der som bekendt op til et totalt forbud mod at mægler fremlægger finansieringstilbudtil køber. Begrundelsen herfor er et ønske om at sikre vandtætte skotter mellem mægler og køber i sager,hvor mægler er sælgers repræsentant. Skal denne logik være konsekvent, bør der skabes en parallelitet tilbankerne, således at bankens mægler ikke kan være sælgers repræsentant i en sag, hvor samme bankfinansierer køberen. Ellers giver det ikke mening, ligesom konkurrencesituationen forvrides yderligere tilfordel for de finansejede aktører.Tilsyn med overholdelse af § 50, stk. 2I henhold til forslaget til LOFE §50, må banken ikke pålægge en kunde at anvende en bestemt mægler. Derer dog en undtagelse i §50 stk. 2, hvor banken under opfyldelse af tre forudsætninger kan afgøre valget.Begge dele er uforandret i forhold til den nugældende lov, §22. Den ene forudsætning er, at ”dersom led igældsordningen indrømmes debitor en ikke uvæsentlig lempelse af betalingsvilkårene”.Der er dog voresopfattelse, at dette meget sjældent sker og i hvert fald slet ikke i et omfang som dirigeringen af kunder skulletilsige. Der er i dag ingen der kontrollerer om bankerne rent faktisk overholder lovens bestemmelser, derfindes ingen formkrav hertil eller definition af, hvad ”en ikke uvæsentlig lempelse” består i.Vi har flere gange rejst spørgsmålet overfor både ministeren og Forbruger- og Konkurrencestyrelsen, og fåetdet enslydende svar, at den gældende lovgivning netop forbyder bankerne at dirigere kunderne til valg afmægler med mindre der gives væsentlige lempelser i kundens låne-engagement. Men hvad hjælperlovgivningen, når vi dagligt oplever og i de tidligere fremsendte 20 eksempler viser, at bankerne ikkeoverholder reglerne og når de tilsynsførende myndigheder slet ikke ønsker at føre tilsyn hermed?Vil myndighederne ikke, kunne det f.eks. være ejendomsmægler, der – som sælgers mand – pålægges pligttil at påse, at der rent faktisk sker en ”ikke uvæsentlig lempelse af betalingsvilkårene”? Hvem står ellers påsælgers side i dette spørgsmål? Og det er vel at mærke de svageste sælgere, som svigtes afmyndighederne i dette tilfælde.Er der spørgsmål hertil eller har du behov for yderligere, er du naturligvis velkommen til at kontakte mig ellerPoul Erik Bech.