L 126 - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om uddybende kommentarer til de enkelte elementer i høringssvaret fra Advokatrådet, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 20. februar 2014 stil-let følgende spørgsmål nr. 7 (L 126) til ministeren for sundhed og forebyggel-se, som hermed besvares.Spørgsmål nr. 7 (L 126):’’Vil ministeren med henblik på en eventuel teknisk gennemgang af lovforsla-get uddybende kommentere de enkelte elementer i høringssvaret fra Advokat-rådet?”Svar:Jeg vil nedenfor uddybende kommentere på alle elementerne i høringssvaret:1. Advokatrådet bemærker indledningsvist, at det ud fra en retssikkerheds-mæssig synsvinkel generelt er meget betænkelig ved den systematiske brugaf offentliggørelse af tilsynsrapporter og følgelig også den udvidede adganghertil. Med henvisning til Betænkning nr. 1516/2010 om offentliggørelse af of-fentlige myndigheders kontrolresultater bemærker Advokatrådet, at sådan of-fentliggørelse kan have en vis motiverende effekt i forhold til overholdelse afde regler, som tilsynet vedrører. Heroverfor bemærker Advokatrådet, at offent-liggørelse af tilsynsrapporten kan medføre offentliggørelse af oplysninger ommulige strafbare forhold for fysiske personer, og at det det er svært at korrige-re fejl og berigtige oplysninger i tilsynsrapporter, som er offentliggjort på inter-nettet. Advokatrådet anser derfor offentliggørelse af en tilsynsrapports resultatfor en meget vidtgående offentliggørelsesmåde.Endelig oplyser Advokatrådet, at rådet er opmærksomt på de samfundsmæs-sige hensyn, der kan indebære et ønske om en mere gennemsigtig sundheds-sektor til gavn for den enkelte patient. Men rådet finder det ønskeligt, at degengivne overvejelser optages i lovforslagets bemærkninger, således at syns-punkterne kan indgå i den politiske beslutningsproces.Jeg kan med henvisning ministeriets høringsnotat af 23. januar 2013 hertil op-lyse, at der på baggrund af høringssvaret i lovforslagets bemærkninger afsnit2.5.2.2. er indsat en henvisning til Betænkning nr. 1516/2010 om offentliggø-relse af offentlige myndigheders kontrolresultater.Det fremgår heraf, at der i betænkningen er beskrevet overvejelser og afvej-ninger, som bør foretages forud for etablering af ordninger med offentliggørel-se af offentlige myndigheders kontrolresultater, herunder om baggrunden foroffentliggørelsen og hensynet til de fysiske eller juridiske personer, der blivergenstand for offentliggørelse.

Jeg kan i den sammenhæng endvidere henvise til afsnit 2.5.2.2. i lovforslagetsbemærkninger, hvor af det fremgår, at Sundhedsstyrelsens tilsynsrapporterf.s.v.a. kosmetiske behandlingssteder, private sygehuse, klinikker og praksissamt plejehjem m.v. ikke indeholder personhenførbare oplysninger omfattet afpersondatalovens §§ 7, stk. 1, eller § 8, herunder helbredsoplysninger og op-lysninger om strafbare forhold.Det fremgår endvidere af bemærkningerne samme sted, at det som led i over-vejelserne af behovet for at sikre hjemmel til at fastsætte regler om offentliggø-relse af tilsynsrapporter vedrørende kosmetiske behandlingssteder, privatesygehuse m.v. og plejehjem m.v. er der foretaget en vurdering af de modstå-ende hensyn, som taler henholdsvis for og imod.I afvejningen er på den ene side indgået hensynet til de personer, som oplys-ninger i en tilsynsrapport for et plejehjem, et privat behandlingssted eller kos-metisk behandlingssted måtte kunne henføres til, idet offentliggørelsen kanopfattes som indgribende, uagtet at der ikke vil være tale om fortrolige oplys-ninger.I afvejningen er på den anden side indgået de væsentlige samfundsmæssigehensyn, som ligger til grund for kravet om offentliggørelse, herunder ønsketom at skabe en mere gennemsigtig sundhedssektor, hvor patienters mulighe-der for at træffe kvalificerede valg af behandlingssteder tilgodeses.I denne sammenhæng er der lagt vægt på, at samme væsentlige samfunds-mæssige hensyn ligger til grund for gældende regler om offentliggørelse af af-gørelser om kritik til sundhedspersoner, afgørelser om tilsynsforanstaltningeroverfor sundhedspersoner og påbud til sygehuse m.v.Videre er der lagt vægt på, at Sundhedsstyrelsens tilsynsrapporter f.s.v.a.kosmetiske behandlingssteder, private sygehuse, klinikker og praksis samtplejehjem m.v. allerede i dag er offentligt tilgængelige.Det er samlet set vurderingen, at den omstændighed, at offentliggørelse af entilsynsrapport kan opfattes som indgribende for en eventuel fysisk person, somoplysningerne i tilsynsrapporten kan henføres til, ikke vejer tungere end devæsentlige samfundsmæssige hensyn, der ligger bag det foreslåede krav omoffentliggørelse af Sundhedsstyrelsens tilsynsrapport.2. Advokatrådet er af den opfattelse, at det er problematisk, at det i lovens §58b, stk. 1, 2. pkt., er anført, ankenævnet kan stadfæste, ophæve eller ændreafgørelsen og tillægge klagen opsættende virkning. Det betyder, at patienter,der klager for at få forhøjet en tilkendt erstatning, kan risikere, at ankenævnetkan afgøre, at erstatningen kan nedsættes, eller retten helt bortfalder. Dettekan måske afholde nogle fra at udnytte klagemuligheden.Advokatrådet foreslår derfor, at der indføres en bestemmelse i loven om ræk-kevidden af skadelidtes tilbagebetalingspligt vedrørende for meget modtageterstatning svarende til arbejdsskadesikringslovens § 40a således, at skadelid-te kun skal tilbagebetale modtaget erstatning, hvis det er fordi, den er fastsatfor højt som følge af, at den skadelidte har givet forkerte oplysninger, undladtat give oplysninger eller modtaget erstatningen i ond tro. Advokatrådet ønsker

således ikke tilbagebetalingspligt, hvis afgørelsen ændres, fordi ankenævnetforetager en anden bedømmelse af eksempelvis erhvervsevnetabets størrelse.Advokatrådet opfordrer desuden til, at der indføres en bestemmelse i lovenom, at adgangen til at indbringe ankenævnets afgørelser for domstolene om-fatter alle erstatningskrav, der er omfattet af afgørelsen fra Patienterstatringen.Dette vil betyde, at uprøvede spørgsmål betragtes som tiltrådt af ankenævnetmed efterfølgende prøvelsesadgang til domstolene.Jeg kan hertil oplyse, at jeg er af den opfattelse, at forslagene fra Advokatrå-det ligger uden for rammerne af det fremsatte lovforslag, som alene omfatteren organisatorisk ændring af ankenævnsbehandlingen.Lovforslaget vedrører ikke de materielle betingelser for ankenævnets afgørel-ser og spørgsmålet om, under hvilke betingelser ankenævnet er berettiget ogforpligtet til at træffe afgørelse i sager, der er indbragt af skadelidte eller ska-devolder. Spørgsmålet har således ikke været genstand for overvejelser i for-bindelse med det lovforberedende arbejde.Bestemmelsen i lovforslaget er alene udtryk for en kodificering af allerede gælden-de ret og indebærer ingen ændring i ankenævnets afgørelsesbeføjelser, idet næv-net allerede efter gældende regler og praksis kan træffe afgørelser, hvorved Pati-enterstatningens afgørelse stadfæstes, ophæves eller ændres. Klage- og erstat-ningsloven indeholder desuden allerede i dag i § 36 en bestemmelse, som fastslår,at ankenævnets afgørelser kan indbringes for retten, der kan stadfæste, ophæveeller ændre afgørelsen.Herudover kan jeg bemærke, at klage- og erstatningsloven ikke regulerer spørgs-mål om tilbagebetaling af tidligere udbetalte erstatninger. Dette reguleres af danskrets almindelige regler om tilbagesøgning.3. Advokatrådet er af den opfattelse, at der mangler en begrundelse for, at den ab-solutte forældelsesfrist for patientskader kun er 10 år, når de almindelige forældel-sesregler i forældelsesloven fastsætter en absolut forældelsesfrist på 30 år.Jeg vil gerne slå fast, at formålet med den del af lovforslaget (afbrydelse afforældelse i sager om patient- og lægemiddelskadeerstatninger) er at genop-rette tidligere praksis, hvorefter en bindende afgørelse om enten anerkendelseaf en skade omfattet af loven eller om udmåling af erstatning for en sådanskade vil blive tillagt afbrydelsesvirkning i forhold til forældelsesfristerne i lo-vens §§ 59 og 60, således at der herefter i det hele løber nye frister på hen-holdsvis 3 og 10 år. Dog vil forældelse altid indtræde senest 30 år efter dendag, hvor skaden er forårsaget eller lægemidlet er udleveret til skadelidte.Jeg kan herudover oplyse, at forældelsesreglerne i lov om klage- og erstatnings-adgang inden for sundhedsvæsenet, herunder den absolutte forældelsesfrist på 10år, bl.a. er fastsat af hensyn til muligheden for at undersøge grundlaget for erstat-ningssagerne.Af bemærkningerne til § 19 i forslaget til patientforsikringslov (L 144 af 8. februar1991), der er videreført med § 59 i lov om klage- og erstatningsadgang inden forsundhedsvæsenet, fremgår det således, at det findes nødvendigt – bl.a. af hensyn

til muligheden for at undersøge grundlaget for erstatningssagerne – at der fastsæt-tes en forældelsesfrist på området. For så vidt angår den 10-årige absolutte foræl-delsesfrist anføres det, at fristen er fastsat i overensstemmelse med den pligtigejournalopbevaringsperiode.Forældelsesreglerne i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæ-senet er således udformet på en måde, som sikrer et hensigtsmæssigt samspilmed den pligtige journalopbevaringsperiode for patientjournaler, der gælder efterreglerne i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksom-hed, jf. lovbekendtgørelse nr. 877 af 4. august 2011, om autorisation af sundheds-personer og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven).Det fremgår af § 25, stk. 1 og 2, i autorisationsloven, at en patientjournal skal op-bevares i mindst 10 år efter den seneste optegnelse i journalen, og at journaler afbetydning for klage- tilsyns- eller erstatningssag skal opbevares, så længe ved-kommende sag verserer. Herved sikres alle relevante myndigheder m.v. et doku-mentationsmateriale for de pågældende sager.Hertil kommer, at der efter klage- og erstatningsloven § 20, stk. 1, nr.1, ved be-dømmelsen af, om der er sket en skade, skal tages stilling til, om der på behand-lingsstedet blev handlet efter ”erfaren specialiststandard”. Det vil være særdelesvanskeligt i 2014 at afgøre, hvad der i fx 1985 var ”erfaren specialiststandard” in-den for et lægeligt speciale.Når en sag genoptages som følge af de foreslåede ændringer i forældelses-reglerne, skal der ikke startes på ny med oplysning af sagen. De relevante op-lysninger vil allerede foreligge i sagen.Endelig skal det tages i betragtning, at forsikringsvilkårene for de privatesundhedsaktører vil ændre sig, hvis den absolutte forældelsesfrist forlænges til30 år med den virkning, at forsikringspolicerne formentlig vil blive væsentligtdyrere.