Folketingsmedlem
Peter Skaarup
Dansk Folkeparti
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
13. maj 2014
FSR
–
danske revisorer
Kronprinsessegade 8
DK - 1306 København K
Vedrørende ministerens svar på:
Spørgsmål nr. 12 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om fonde
og visse foreninger. (Forhøjelse af beløbsgrænsen for små fonde, udvi-
det adgang til uddeling af gaver, indsigt i fonde og foreningers årsregn-
skaber m.v.) (L 114), fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2014 fra FSR –
danske
revisorer, jf. L 114 -
bilag 9.”
Kære Peter Skaarup
Idet jeg henviser til ovennævnte svar, kan jeg forstå, at justitsministeren ikke er
indstillet på at imødekomme FSR - danske revisorers forslag om lige konkurren-
cevilkår, når det gælder revisionen af ikke-erhvervsdrivende fonde. Og det uden
nærmere begrundelse ud over en henvisning til Civilstyrelsens og Justitsministe-
riets opfattelse.
Ud fra formuleringen af afvisningen får jeg imidlertid den tanke, at det kunne
bygge på misforståelser. Mistanken begrundes med sidste afsnit i svaret, der er
positivt forkert, eller i bedste fald ufuldstændigt:
”Justitsministeriet skal i øvrigt bemærke, at det følger af fondslo-
vens § 23, stk. 2, at mindst en af revisorerne skal være statsauto-
riseret eller registreret revisor, såfremt fonden i det forudgående
regnskabsår har haft en egenkapital på 3 mio. kr. eller derover.
Det fremgår endvidere, at fondsmyndigheden også for andre fonde
kan
stille samme krav”.
Der er sådan set refereret korrekt til § 23, stk. 2; men der er ikke henvist til, at
denne bestemmelse nulstilles fuldt og helt, når en større fond revideres af en ad-
vokat eller en godkendt forvaltningsafdeling, der selv har udarbejdet regnskabet.
Det er derfor bestemt meget langt fra tilfældet, at større fonde altid har en
statsautoriseret eller registreret revisor.
Telefon +45 3393 9191
www.fsr.dk
CVR. 55 09 72 16
Danske Bank
Reg. 9541
Konto nr. 2500102295