Spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til

folketingsbeslutning om skærpet strafniveau ved gruppevold (B 77):

”Vil ministeren, i lyset af besvarelsen af spørgsmål 24 – REUalm. del, hvoraf det fremgår, at der ikke findes statistisk mate-riale over voldsdomme, hvor det forhold, at forbrydelsen erbegået i forening, har betydet en strafskærpelse, foranledige, atder fremskaffes sådant statistisk materiale, så det fremover bli-ver muligt at vurdere, i hvilket omfang der sker strafskærpelsei denne type sager?”

Svar:

1.

Straffelovens kapitel 10 indeholder nærmere regler om straffens fastsæt-telse. Det følger således bl.a. af straffelovens § 80, at der ved straffensfastsættelse skal lægges vægt på lovovertrædelsens grovhed og på oplys-ninger om gerningsmanden. Straffelovens §§ 81 og 82 omtaler herudoveren række skærpende og formildende omstændigheder, der i almindelighedskal indgå ved straffens fastsættelse. Det følger således f.eks. af straffelo-vens § 81, nr. 2, at det ved straffens fastsættelse i almindelighed skal indgåsom en skærpende omstændighed, at gerningen er udført af flere i for-ening.Strafudmålingen i voldssager sker således – som i andre straffesager – ef-ter en konkret vurdering af sagens samlede omstændigheder. Voldens ka-rakter tillægges i den forbindelse stor vægt, men også andre elementer til-lægges betydning. Det drejer sig f.eks. om optakten til volden, herunderom parterne forud for volden har haft et skænderi, om forurettede har op-trådt provokerende over for den tiltalte, forholdet i øvrigt mellem den til-talte og forurettede, forurettedes eventuelle skader og den tiltaltes person-lige forhold, herunder eventuelle tidligere straffe for vold.Som det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af folketingets Retsud-valgs spørgsmål nr. 24 (Alm. del (2013-14)), er det sjældent, at der fore-ligger flere sager, hvor den udøvede vold og omstændighederne vedvoldsudøvelsen er helt identiske, ligesom der i hver enkelt voldssag ofteforeligger flere skærpende og/eller formildende omstændigheder.Som det videre fremgår af besvarelsen, er Rigsadvokaten ikke i besiddelseaf statistisk materiale, der nærmere kan belyse strafniveauet i voldssager,hvor volden er begået af flere i forening. Rigsadvokaten finder det endvi-dere ikke muligt nærmere at udtale sig om, med hvilken vægt det forhold,2

at volden er begået af flere i forening, indgår i strafudmålingen i skærpen-de retning.

2.

Som jeg også fremhævede i min tale under 1. behandlingen af beslut-ningsforslag B 77 om skærpet strafniveau ved gruppevold, er det imidler-tid Rigsadvokatens vurdering – baseret på Rigsadvokatens generelle kend-skab til retspraksis på området – at det ved straffens fastsættelse som detklare udgangspunkt indgår som en skærpende omstændighed, når vold erbegået af flere i forening, jf. straffelovens § 81, nr. 2.Som jeg ligeledes nævnte under 1. behandlingen af beslutningsforslaget, erformanden for Dommerforeningen citeret i Jyllands-Posten den 3. juni2013 for at have sagt, at eksempelvis en dom på 60 dages fængsel typiskbliver øget til 90 dages fængsel, hvis der er flere om overfaldet. Forman-den for Dommerforeningen er i den forbindelse endvidere citeret for at ha-ve sagt, at der slet ikke er tvivl om, at dommere i dag straffer hårdere, hvisder er flere gerningsmænd.I samme artikel er formanden for Advokatrådets Strafferetsudvalg citeretfor at have sagt, at hun som forsvarsadvokat gang på gang kan konstatere,at dommerne helt systematisk bruger lovens bestemmelse og straffer hår-dere, når der er tale om, at flere i forening har begået volden.

3.

Nærmere oplysninger om den faktiske betydning for strafudmålingen af,at voldskriminalitet er begået af flere i forening, forudsætter iværksættelseaf en egentlig undersøgelse. Jeg har ikke fundet grundlag for at iværksætteen sådan.