Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt
1403323_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
30. september 2014
Strafferetskontoret
Rasmus Nexø Jensen
2014-0030-2521
1312558
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1545 (Alm. del), som Folke-
tingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. september 2014.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Karen Hækkerup
/
Freja Sine Thorsboe
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 1545 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere artiklen ”Fisfis’ søn: Sigtes for 40
lovovertrædelser”, bragt i Fyens Stiftstidende den 8. september
2014, og gøre rede for om sådanne sager kan give ministeren
anledning til at sænke den kriminelle lavalder og indføre ung-
domsdomstole?”
Svar:
1.
Den nævnte artikel fra den 8. september 2014 omhandler en 15-årig,
som efter det oplyste er sigtet for adskillige forhold.
Justitsministeriet finder af principielle grunde ikke at burde udtale sig om
den konkrete sag.
2.
Justitsministeriet kan imidlertid generelt om ungdomskriminalitet be-
mærke, at Justitsministeriets Forskningskontors rapport fra marts 2014 om
udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet viser, at danske børn og unge
for syvende år i træk er blevet mindre kriminelle, og at antallet af mistan-
ker og sigtelser mod 10-17-årige næsten er halveret fra 2006-2013.
Det generelle fald i antallet af mistanker og sigtelser mod 10-17-årige over
de senere år, ændrer dog ikke på, at der fortsat er en gruppe unge, som op-
fører sig ganske uacceptabelt, bl.a. ved at begå – også meget alvorlig –
kriminalitet.
3.
Det forhold at der fortsat findes unge, der opfører sig uacceptabelt, in-
debærer imidlertid ikke efter regeringens opfattelse, at den kriminelle lav-
alder skal sænkes, således som det skete under den tidligere regering på
trods af anbefalingen fra et flertal i Ungdomskommissionen.
Tværtimod er det fortsat regeringens grundlæggende synspunkt, at en per-
son kun bør kunne pålægges strafansvar fra den alder, hvor vedkommende
i almindelighed kan antages at have opnået den fornødne modenhed til, at
det er forsvarligt at anvende strafferetlige sanktioner. Den nedsættelse af
den kriminelle lavalder, som blev gennemført i 2010 under den tidligere
regering, skete uden tilstrækkelig saglig fundering, idet der ikke er holde-
punkter for at antage, at kriminalitet kan forebygges og bekæmpes effek-
tivt ved at behandle børn som kriminelle voksne.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det bemærkes i den forbindelse, at det af Justitsministeriets Forsknings-
kontors rapport fra marts 2011 om udviklingen i børne- og ungdomskrimi-
nalitet fremgår, at det på baggrund af data vedrørende mistanker og sigtel-
ser ikke har kunnet påvises, at sænkelsen af den kriminelle lavalder har
indvirket på omfanget eller arten af de straffelovsovertrædelser, hvor en
14-årig registreres som mulig skyldig.
Regeringen finder fortsat ikke, at indsatsen over for de helt unge lovover-
trædere (under 15 år) bør ”retliggøres” ved at lade domstolene frem for de
sociale myndigheder tage hånd om et barns eventuelle problemer.
4.
Den omstændighed, at der ikke kan anvendes strafferetlige sanktioner
over for en helt ung lovovertræder, betyder ikke, at samfundet står uden
reaktionsmuligheder over for den pågældende. Den sociale lovgivning in-
deholder en række reaktionsmuligheder over for børn og unge, herunder
børn og unge som har begået kriminalitet.
Regeringen har stor fokus på indsatsen mod ungdomskriminalitet og på at
understøtte en styrket indsats i det sociale system.
Justitsministeriet kan i den forbindelse bl.a. henvise til initiativet ”Ny ind-
sats mod asocial adfærd – Ansvar og Konsekvens”, som er en del af Aftale
om satspuljen på det social-, børne- og integrationspolitiske område 2014-
2017. Initiativet skal understøtte en styrket indsats over for unge med aso-
cial eller kriminel adfærd.
Herudover indeholder regeringens rocker- og bandepakke (lov nr. 733 af
25. juni 2014) også flere elementer, der retter sig mod unge. Det drejer sig
bl.a. om en styrket indsats med gennemførelse af og opfølgning på bekym-
ringssamtaler med unge, som er i risiko for at blive rekrutteret til rocker-
og bandegrupper. Det drejer sig endvidere bl.a. om oprettelse af en task
force under Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale For-
hold, som bl.a. skal sikre, at kommuner med alvorlige bandeproblemer
sammen med politiet får kortlagt, hvilke børn og unge der er i særlig risiko
for at blive rekrutteret til rocker- og bandegrupper.
3