Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14
KEB Alm.del
Offentligt
1393055_0001.png
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har i brev af 4. august 2014 stillet mig følgende
spørgsmål 196 alm. del, stillet efter ønske fra Villum Christensen (LA), som jeg
hermed skal besvare.
Spørgsmål 196
"Vil ministeren oplyse, hvorfor han og Energistyrelsen i klar modstrid med
rapporterne fra IEA og AE, der tilmed angives som kilder til "Energistyrelsens
Teknologikatalog 2014", fuldstændig ignorerer det faktum, at prisen for vindkraft
(og andre fluktuerende energikilder) ikke kan sammenlignes med el fra
regulerbar elproduktion fra termiske elværker uden indregning af det økonomiske
tab ved salg/eksport af overskudsproduktion i blæsevejr og omkostningerne
til sikring af elforsyningen, når det ikke blæser?"
Svar
Formålet med de fremlagte beregninger er at illustrere forskellen i
direkte
omkostninger på anlægsniveau ved opsætning og drift af ny elproduktionskapacitet.
Målet har ikke været at sammenligne de samlede omkostninger ved at drive et
elsystem baseret på vindkraft med konventionelle kraftværker. I en sådan beregning
ville man også skulle medregne omkostninger til back-up kapacitet, og man vil skulle
tage hensyn til, at elproduktion på vindkraft svinger med vinden og ikke med
forbruget. Sidstnævnte forhold betyder, at vindkraft afsættes til priser, der er ca. 5
pct. under den gennemsnitlige elmarkedspris.
I situationer hvor elprisen i Danmark er lavere end i nabolandene, vil der eksporteres
el. Denne el sælges til markedsprisen i nabolandene. Handelsgevinsten tilfalder
ejerne af elforbindelserne mellem landene. Det er for Danmarks vedkommende det
statsejede selskab Energinet.dk. Dermed kommer handelsgevinsten direkte de
danske elforbrugere til gode.
Forskellene i de afledte omkostninger i energisystemet ved forskellige teknologier,
som eksempelvis forskelle i behov for back-up kapacitet, afhænger i høj grad af det
energisystem teknologien opføres i. Det kræver scenarieanalyser at bestemme disse.
Et eksempel på scenarieanalyser er Energistyrelsens rapport ”Energiscenarier frem
mod 2020, 2035 og 2050” (marts 2014). Heri beskrives et muligt scenarie med en
betydelig udbygning af vind - herunder mulighederne for at levere el, når det ikke
blæser. Det vurderes, at forsyningssikkerheden kan sikres ved investering i
elproduktionskapacitet baseret på naturgasturbiner. Udgiften svarer til 10 pct. af
investeringen i vindkraft.
Ministeren
22. august 2014
J nr. 2014 - 2004
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
KLIMA-, ENERGI- OG
BYGNINGSMINISTERIET
Side 2
Hvis denne ekstraomkostning pålægges omkostningen for el produceret på vind i den
nylig fremlagte beregning, vil elproduktionsomkostningen for vind øges med 7-8 pct.,
hvilket dog ikke ændrer på de overordnede konklusioner i beregningerne.
Med venlig hilsen
Rasmus Helveg Petersen