Grønlandsudvalget 2013-14
GRU Alm.del
Offentligt
1388371_0001.png
Folketingets Grønlandsudvalg
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 33 92 93 00
Dato: 17. juli 2014
Fax. 33 93 25 18
E-mail [email protected]
Under henvisning til Folketingets Grønlandsudvalgs brev af 30. juni
2014 følger hermed ministeren for børn, ligestilling, integration og so-
ciale forholds endelige svar på spørgsmål nr. 62 (GRU alm. del).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sara Olsvig (IA)
Sagsnr. 2014-5774
Spørgsmål nr. 62:
”Hvilke overvejelser har ministeren gjort sig for at sikre, at fokus i strategien
vedrørende udsatte grønlændere stemmer overens med målgruppens be-
hov, og hvilke overvejelser og begrundelser ligger til grund for, at midlerne til
strategien vedrørende udsatte grønlændere og deres børn er fordelt til
blandt andet udarbejdelse af en samarbejdsmodel frem for en tiltrængt me-
todeudvikling på området?”
Svar:
Med satspuljeaftalen for 2013 blev der afsat midler til en strategi for udsatte
grønlændere og deres børn med det formål gennem en styrket indsats at
mindske antallet af udsatte grønlandske voksne og børn. Strategien skulle
ud over en kortlægning af problemstillingerne omfatte et udviklingsprojekt
med det formål at udarbejde metoder for inklusion af udsatte nytilflyttede
grønlændere og nytilflyttede grønlændere i risiko for at blive udsatte.
Strategien tager bl.a. udgangspunkt i den kortlægning af aktuelt bedste vi-
den på området, som Socialstyrelsen foretog i foråret 2012. Af kortlægnin-
gen fremgår det, at der er barrierer, som gør det vanskeligt for grønlændere
bosiddende her i landet at udnytte de eksisterende tilbud optimalt. Disse
barrierer vedrører for eksempel sproglige og kulturmæssige forhold i mål-
gruppens møde med det danske samfund.
Da den eksisterende viden om, hvilke indsatser der virker for målgruppen af
udsatte grønlændere og deres børn, er begrænset, er der med strategien sat
fokus på at opsamle og systematisere viden om virkningsfulde indsatser
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
over for målgruppen med henblik på evt. at kunne etablere guidelines mv.,
som efterfølgende kan udbredes til alle kommuner.
En væsentlig overvejelse i forbindelse med udarbejdelsen og gennemførel-
sen af strategien har været at afklare, om målgruppens behov bedst imøde-
kommes gennem specialiserede tilbud eller af de almene tilbud. Således er
der lagt op til, at indsatsen på området for udsatte grønlændere og deres
børn som udgangspunkt ikke skal ses som et isoleret indsatsområde inden
for det sociale område – men at indsatserne så vidt muligt skal integre-
res/sammentænkes med den almene indsats over for udsatte grupper i
Danmark.
Der er derfor i strategien fokus på at udvikle en model for samarbejdet mel-
lem forvaltningerne og private/frivillige tilbud for grønlændere i de deltagen-
de kommuner med henblik på, at:
De potentielt udsatte grønlændere, voksne såvel som børn, modta-
ger en målrettet og koordineret social indsats
De specialiserede indsatser for gruppen af udsatte grønlændere og
deres børn koordineres med den almene indsats, så risikoen for
manglende inklusion af udsatte grønlandske voksne og børn mind-
skes
Generelt mener jeg, at det netop er formålet med strategien, at der både
skaffes viden, udvikles metoder og udvikles samarbejdsmodeller for indsat-
sen, som kan spredes til kommuner og organisationer.
Manu Sareen
/ Frode Svendsen