UDENRIGSMINISTERIET
Dato: 28. maj 2014
Spørgsmål fra Grønlands-
udvalget til udenrigsministeren
af 8. maj 2014 (ændret adressat
13. maj). GRU alm. del
–
spørgsmål 47.
Spørgsmål 47:
Vil ministeren oplyse, hvilke andre råstoffer i Grønland end uran, der henvises til i statsministerens redegørelse
om Rigsfællesskabet, når der står, at”.. et fåtal af andre råstoffer end uran også kan have udenrigs-
forsvars-
eller sikkerhedspolitiske aspekter”, og herunder bedes defineret, præcis hvilke af de 17 sjældne jordarter,
der også
henvises til i denne sammenhæng?
I en vurdering af, hvilke råstoffer og dertil knyttede mineprojekter i Grønland der potentielt
kan rejse spørgsmål af udenrigs-, forsvars- eller sikkerhedspolitisk karakter, indgår en række
forhold, herunder den teknologiske udvikling, den globale efterspørgsel, markedets
tilpasningsevne, geopolitiske forhold og konkrete omstændigheder relateret til det enkelte
projekt. Der kan således ikke på nuværende tidspunkt gives en endelig og udtømmende liste
over, hvilke råstoffer der kan være tale om.
Som det fremgår af statsministerens redegørelse, vurderes det, at bl.a. sjældne jordarter, ud over
uran og andre radioaktive stoffer, også potentielt kan berøre rigets udenrigs-, forsvars- eller
sikkerhedspolitik.
Gennem de seneste år har de sjældne jordarters metaller fået en voksende kommerciel og
strategisk betydning, fordi de spiller en vital rolle i mange højteknologiske produkter
–
fra
mobiltelefoner over solceller til avanceret militært udstyr. Således har blandt andet EU
Kommissionen i 2010 opgjort, at alle 17 sjældne jordarter (lanthaniderne samt yttrium og
scandium) som én gruppe vurderes at være kritiske for Europa. På samme vis har også FN og
USA udarbejdet lister, hvor sjældne jordarter indgår som kritiske/strategiske metaller.
Spørgsmålet om, hvorvidt udvindingen og eksport af råstoffer, herunder sjældne jordarter, i et
konkret mineprojekt berører rigets udenrigs- forsvars- eller sikkerhedspolitik, kræver en
vurdering fra sag til sag, og den konkrete stillingtagen må ske på et oplyst grundlag. I
overvejelserne kan der bl.a. indgå hensyntagen til eventuel regulering i internationale regimer,
herunder WTO-regler, og den folkeretlige efterlevelse heraf, i hvilket omfang der er tale om
råstoffer, der internationalt vurderes at have kritisk eller strategisk betydning samt strategiske
betragtninger i forhold til partnere og allierede i den forbindelse.