GRU, Alm.del - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om ministeren vil bekræfte, at såvel den amerikanske Camp Century som forløberen Camp Fistclench, begge beliggende på den grønlandske indlandsis, lå udenfor det baseområde, der var afsat til Thulebasen, samt at de begge blev påbegyndt, uden at der var indgået en formel aftale med Danmark herom, til udenrigsministeren

Spørgsmål nr. 22:Vil ministeren bekræfte, at såvel den amerikanske ”Camp Century” som forløberen ”CampFistclench”, begge beliggende på den grønlandske indlandsis, lå udenfor det baseområde, dervar afsat til Thulebasen, samt at de begge blev påbegyndt, uden at der var indgået en formelaftale med Danmark herom?Svar:Som beskrevet i besvarelse af spørgsmål nr. 12 af 2. december 2013 fra FolketingetsGrønlandsudvalg har den amerikanske tilstedeværelse i Grønland siden 1950’erne væretreguleret i aftaler mellem Danmark og USA. Centralt står Forsvarsaftalen fra 1951, som siden erblevet ændret og suppleret med Igaliku-aftalen fra 2004. Aftalekomplekset regulerer denpraktiske forvaltning af arealerne på baserne, herunder drift og vedligeholdelse. De tidligerebaser er alle forladt af amerikanerne, på nær Thule-basen.Som det også fremgår af offentligt tilgængelige oplysninger, herunder irapporten fra DanskUdenrigspolitisk Institut (DUPI) fra 1997, ”Grønland under den kolde krig: Dansk ogamerikansk sikkerhedspolitik 1945-68”, som der ikke ses grundlag for at tvivle på, etableredeamerikanerne i 1950’erneCamp Fistclench og Camp Century uden for forsvarsområderne iforbindelse med deres videnskabelige aktiviteter.Camp Fistclench byggedes som afløsning forradarstationen ”Site 2”, hvis beliggenhed og udstrækning var fastsat i det tekniske bilag tilForsvarsaftalen fra 1951. Oprettelsen af lejren var fra amerikansk side nævnt i en note omtilladelse til midlertidige undersøgelser og blev accepteret fra dansk side, idet der ikke var taleom en permanent indretning.For så vidt angår Camp Century fremgår det ligeledes af deoffentligt tilgængelige oplysninger, at Folketingets Udenrigspolitiske Nævn i 1959 togopførelsen af lejren til efterretning, omend efter at etableringen af lejren var indledt.