FLF, Alm.del - 2013-14 - Bilag 91: Vækstplan for fødevarer, fra fødevareministeren

SAMMEnFATnInGDet globale marked for fødevarer og fødevareteknologi er i hastig vækst. Udviklingendrives af en voksende global befolkning og velstandsstigninger, særligt i de nye vækst·økonomier i Asien og Afrika. Det medfører et stigende behov for en øget og mangfoldigfødevareproduktion.Udviklingen i den globale efterspørgsel lægger pres på verdens knappe naturressourcer,såsom rent vand, dyrkbar jord og fiskebestande, og vil medføre stigende ressource- ogfødevarepriser. Det er derfor nødvendigt med et øget fokus på bæredygtig og ressource·effektiv fødevareproduktion i såvel Danmark som globalt.Det er en udvikling, som Danmark har et godt udgangspunkt for at udnytte for at skabevækst og arbejdspladser i de kommende år. Danske producenter af fødevarer og føde·vareteknologi har en lang tradition for effektiv produktion samt for at afsætte fødevarer afhøj kvalitet på de internationale markeder. De danske producenter er globalt orienteredeog har de senere år øget eksporten og internationaliseringen markant.Fødevareerhvervet har stor betydning for dansk økonomi. I 2012 udgjorde eksporten148 mia. kr., svarende til næsten en fjerdedel af den samlede danske vareeksport. I 2011var der ca. 140.000 personer beskæftiget i fødevareerhvervet, svarende til ca. 9 pct. afden private beskæftigelse i Danmark. Der er således mange danske arbejdspladser ifødevareerhvervet for både ufaglærte, faglærte og medarbejdere med videregående ud·dannelser.Hvis Danmark fortsat skal have del i den fremtidige vækst på fødevareområdet, er derbrug for en offensiv indsats. Konkurrenterne på de globale markeder bliver stadigt dyg·tigere til at håndtere de grundlæggende discipliner for moderne fødevareproduktion.Danske fødevarevirksomheder må derfor være klar til at opdyrke nye forretningsmodellerog finde veje til at sikre en øget værdiskabelse i produktionen. Ligeledes er landbrugetsproduktion og udviklingen af det danske råvaregrundlag væsentligt for vækstmulighe·derne i hele fødevareerhvervet.Det er nødvendigt at sikre gode generelle rammevilkår, der understøtter fødevarevirk·somhedernes muligheder for at udnytte det internationale markedspotentiale. Regerin·gen har blandt andet med Aftaler om Vækstplan DK taget en række initiativer, der under·støtter virksomhedernes konkurrenceevne, fx gennem lempelser af skatter og afgifter.I opfølgningen på Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger ser regeringen des·uden på mulighederne for at udvikle en mere målrettet og differentieret miljøregulering aflandbruget, som kan medvirke til at opfylde miljømål mere omkostningseffektivt og sikreden fortsatte udvikling i råvaregrundlaget.Vækstplan for Fødevarer udgør opfølgningen på anbefalingerne fra Vækstteam Føde·varer og understøtter samtidigt en række af Natur- og Landbrugskommissionens anbe·falinger om vækst og udvikling i landbruget. Opfølgningen på Natur- og Landbrugskom·missionen og denne vækstplan skal derfor også ses i sammenhæng, så der er balancemellem regeringens samlede vækst· og naturtiltag.

Danmark har med sin erhvervs· og forskningsmæssige viden om bæredygtig ogressourceeffektiv fødevareproduktion mulighed for at blive et internationalt kraftcenterpå fødevareområdet, som kan tiltrække virksomheder, iværksættere, investorer og for·skere. Ved at skabe gode rammer for nye investeringer samt udvikling af nye teknologier,løsninger og forretningsmodeller kan fødevareerhvervet fastholde og udvikle sin stærkeposition på de internationale markeder. Danmark kan ikke alene eksportere fødevarer afhøj kvalitet, men også viden, rådgivning og bæredygtige løsninger til fødevareproduktioni andre lande.Grøn omstilling i fødevareerhvervet skal fortsat ske under hensyntagen til virksomheder·nes konkurrenceevne, og målsætningerne kan ikke realiseres uden en fælles indsats.Det er nødvendigt med en stærk og konstruktiv dialog mellem myndigheder og erhvervfor at sikre en fortsat udvikling af et konkurrencedygtigt dansk fødevareerhverv.Med vækstplanen for fødevarer vil regeringen, i samarbejde med fødevarevirksomhe·derne og andre aktører inden for fødevareerhvervet, styrke mulighederne for at skabevækst og beskæftigelse på et område, hvor danske virksomheder har international kon·kurrencekraft, og hvor den globale efterspørgsel skaber nye muligheder.

Initiativer inden for bæredygtig og ressourceeffektiv fødevareproduktionDen stigende globale fødevareefterspørgsel medfører et behov for at øge verdens føde·vareproduktion. Samtidig medfører det stigende pres på verdens knappe ressourcer,som vand, energi og dyrkbar jord, et behov for en mere ressourceeffektiv fødevarepro·duktion.Der iværksættes derfor en række initiativer, der skal understøtte fødevareerhvervetspotentiale for at skabe vækst og beskæftigelse, samtidig med at ressourceeffektiviteteni fødevareproduktionen fortsat styrkes.Erhvervet skal stå sammen om at udvikle en fortælling om danske styrker inden for res·sourceeffektivitet og bæredygtighed, både for at styrke samarbejdet i fødevareerhvervetog for at skabe grundlaget for en stærk identitet og genkendelighed på eksportmarked·erne.Bioøkonomien rummer en række nye muligheder for at medvirke til løsningen af denoverordnede bæredygtighedsudfordring og for at skabe et bredere indtjeningsgrundlagi fødevareerhvervet. Regeringen støtter derfor op om udviklingen af den biobaseredeøkonomi.Der skal ligeledes sikres gode rammer for, at danske fødevarevirksomheder fortsat kaneffektivisere produktionen samt reducere spild og input af værdifulde ressourcer, som fxvand og energi. Der skal desuden arbejdes for, at danske interesser fremmes i relevanteinternationale fora.

Fødevareerhvervet er en væsentlig del af Danmark som produktionsland. Regerin·gen vil derfor forberede en omfattende forenkling af miljøgodkendelsesprocessen forvirksomheder, der sigter på, at fire ud af fem godkendelser vil kunne undværes, og atsagsbehandlingstiden reduceres betragteligt. Regeringen fremlægger derfor en rækkeinitiativer, der skal gøre det lettere for virksomheder at starte og ændre produktionen vedat forenkle og effektivisere miljøgodkendelsesprocessen for virksomhed, uden at gå påkompromis med de danske miljøstandarder. Indsatsen vil bidrage til, at virksomhedernehurtigere kan udbygge og omstille deres produktion og øge produktiviteten. Da investe·ringer i nye produktionsanlæg og processer næsten altid er mere ressourceeffektive ogmiljøvenlige end de gamle, vil det også fremme den grønne omstilling. Indsatsen harvæsentlig betydning for fødevarevirksomheder, men forenklingen vil også gavne enrække andre industrier. Der opnås en yderligere samfundsøkonomisk gevinst, da virk·somhederne får tilskyndelse til at investere mere i produktion og job i DanmarkLigeledes iværksættes en række initiativer, der skal sikre, at fødevarereguleringen givergode muligheder for vækst og udvikling i danske fødevarevirksomheder. Det er væsent·ligt, at den konstruktive dialog mellem erhverv og myndigheder videreudvikles for at sikreen løsningsorienteret regulering, effektiv kontrol, gode rammevilkår og løsning af pludse·ligt opståede kriser på eksportmarkederne.

Initiativer inden for talent, dynamik og eksport i fødevareerhvervetDanmark kan blive et internationalt kraftcenter på fødevareområdet, som kan tiltrækkenye virksomheder, talenter og investorer og styrke danske muligheder for at udnytteden stigende globale efterspørgsel efter fødevarer af høj kvalitet, fødevaresikkerhed ogbæredygtighed.Velkvalificerede medarbejdere og nye talenter er afgørende for fødevarevirksomhed-ernes konkurrenceevne og vækst. Fødevareerhvervet rummer mange jobmuligheder,blandt andet for unge med en erhvervsuddannelse, og der er behov for at sikre et stærktrekrutteringsgrundlag gennem en målrettet uddannelsesindsats.For at bevare og videreudvikle den stærke position inden for fødevareområdet er derogså behov for flere nye investeringer og nye succesfulde virksomheder, der kommer indi solide vækstforløb. Iværksættere og nye virksomheder er med til at skabe vækst, for·nyelse og arbejdspladser. Vækst hos mindre fødevareproducenter bidrager ikke mindsttil beskæftigelse og indtjening i land· og yderområder, der er særligt udfordret af denstrukturelle udvikling i de primære erhverv.

Regeringen igangsætter derfor en række initiativer, som skal bidrage til øget dynamik oginnovation i fødevareerhvervet for at styrke vækst og beskæftigelse samt medvirke til enstørre mangfoldighed og kvalitet i fødevareudbuddet.Den globale efterspørgsel efter fødevarer og fødevareteknologi er i hastig vækst, og derer derfor gode muligheder for at styrke eksporten og skabe øget vækst og flere arbejds·pladser i Danmark. Det er vigtigt, at danske virksomheder har de bedste muligheder forat eksportere de produkter og løsninger, som efterspørges på de udenlandske markeder.Regeringen vil derfor styrke de handelspolitiske rammevilkår med henblik på at reduceremarkedsbarrierer, som kan være en udfordring for danske fødevarevirksomheder. Lige·ledes tager regeringen initiativ til en målrettet og langsigtet eksportindsats på fødevare·området. Initiativerne bygger videre på det betydelige arbejde, som allerede er iværksat,for at øge mulighederne for samhandel og eksport for danske virksomheder generelt, fxgennem regeringens vækstmarkedsstrategier.

Initiativer inden for vækstorienteret fødevareforskning og -udviklingDet er afgørende for danske virksomheders vækstmuligheder, at de har adgang til dennyeste viden, der kan omsættes til nye løsninger og produkter. Et vedvarende fokus pågode og stabile rammer for forskning, udvikling, demonstration og markedsmodning eren vigtig forudsætning for, at virksomhederne også fremover kan konkurrere på de inter·nationale markeder.Danmark har en stærk forskningstradition på fødevareområdet. Vi har forskning i inter·national topklasse på universiteterne, de øvrige forskningsinstitutioner og i fødevarevirk·somhederne. Den globale teknologiske udvikling går stærkt, og det er derfor vigtigt, atder er fokus på at udvikle nye produkter og løsninger, hvis Danmark fortsat skal væremed helt fremme og skabe nye job inden for fødevareområdet.I den internationale konkurrence om at fastholde og tiltrække investeringer er det væ·sentligt med et stærkt og tæt samarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner, ogat danske forskere og fødevarevirksomheder deltager aktivt i de internationale samarbej·der.

Initiativer inden for styrket adgang til finansieringEn forudsætning for vækst og arbejdspladser i det samlede danske fødevareerhverv eret stærkt dansk landbrug og et dansk råvaregrundlag til forsyning af de danske fødevare·virksomheder. For at realisere fødevareerhvervets potentiale er det væsentligt, at der til·vejebringes den nødvendige kapital til at finansiere nye investeringer i vækst og udviklingi landbruget og fødevarevirksomhederne.Det er nødvendigt at give mulighed for en ny kapitalstruktur i dansk landbrug, og derforskal landbrugslovens barrierer for at tiltrække ny kapital til erhvervet afvikles. Det vilåbne op for alternative ejerskabsstrukturer og nye kanaler for finansiering i landbruget.Men der er også behov for her og nu at styrke landbrugets adgang til kapital og dermedsætte skub i ejerskifter og restruktureringer. Regeringen vil derfor åbne op for nye mulig·heder for at investere i blandt andet fødevareproduktion.Regeringen vil etablere en forsøgsordning, hvor medarbejdere kan investere lønmidler ivækst og arbejdspladser.Landbrugets FinansieringsBank vil sammen med Vækstfonden indgå i mere risikofyldtefinansieringsløsninger til landbruget. Til gengæld skal banken have del i en eventuel”upside”, hvis det viser sig, at landbrugene klarer sig rigtig godt. Samtidig vil LandbrugetsFinansieringsBank tilbyde nye lånegarantier på op til 75 pct. af et pengeinstituts udlån tillandbrug. Dermed bliver det mindre risikofyldt og mere attraktivt for pengeinstitutterne atlåne penge til landmænd til fx nye investeringer.Endelig afsættes yderligere 45 mio. kr. i 2013 under Landdistriktsprogrammet til investe·ringer i miljøvenlige staldanlæg.

Verden har et stigende behov for kvalitetsfødevarerVerdens befolkning forventes at vokse markant, fra de nuværende 7 milliarder menne·sker til 8 milliarder i 2025 og mere end 9 milliarder i 2050.1Samtidig vil milliarder af men·nesker i verden blive løftet ud af fattigdom, hvilket vil få den globale middelklasse til atvokse fra knap 2 milliarder til næsten 5 milliarder allerede i 2030.2Middelklassen har etsærligt højt fødevareforbrug og stiller store krav til fødevarekvalitet.Verden har derfor brug for både flere og bedre fødevarer. Efterspørgslen efter fødevarer,foder og plantemateriale forventes at stige med 70 pct. på verdensplan frem mod 2050.3Særligt forbruget af kød forventes at stige, når den globale velstand stiger.4Befolknings·tilvæksten vil være størst i Afrika og i Asien. Asien skønnes at ville stå for over 80 pct. afden globale stigning i middelklassen og i forbruget.5En stigende fødevareproduktion lægger pres på verdens miljø og klima og på verdensknappe ressourcer, som er nødvendige for at producere fødevarer, herunder energi,rent vand og dyrkbar jord. Det har medvirket til stigende og mere ustabile fødevare· ogenergipriser, jf. figur 1.

Omstillingen indebærer en stigende efterspørgsel efter løsninger, der kan nedbringespild af ressourcer i produktionen, og sikre en effektiv udnyttelse af de biologiske rest· ogbiprodukter fra fødevareproduktionen til fremstilling af biobaserede produkter og løsninger– også kaldt bioøkonomien. Bioøkonomien er stadig i sin vorden, men biobaserede pro·dukter og løsninger har potentiale for mange og forskelligartede formål, herunder indenfor energi, plastik, tekstiler, kemikalier, medicin og biotek. Der er ikke mindst en stigendeglobal interesse for at udnytte biobaseret energi som en vedvarende energiform.Den stigende globale velstand har i den industrialiserede verden medført en stigningi livsstilsrelaterede sygdomme, fx fedme og diabetes, i takt med at befolkningen bådeer blevet rigere og lever længere. Den voksende globale middelklasse kan på sigt øgeefterspørgslen efter sundere og mere ernæringsrigtige fødevarer samt efter ny viden ogknowhow inden for sundhed, kost og ernæring mv.Grøn omstilling af dansk fødevareproduktionDet danske fødevareerhverv har længe været i gang med en grøn omstilling for at kunneproducere flere fødevarer med færre ressourcer og med mindre miljøbelastning. Om·stillingen har på flere områder haft stor effekt. Udledningen af fosfor og kvælstof i land·brugsproduktionen er således begrænset væsentligt i Danmark, jf. figur 2.

Fødevareklyngen i DanmarkFødevareklyngen i Danmark har en lang tradition for produktion og eksport af fødevarerog er gennem de senere år blevet mere internationaliseret med stigende opkøb oginvesteringer i udlandet. Klyngen er den tredjestørste fødevareklynge i verden målt påbeskæftigelse6og har ca. 140.000 fuldtidsbeskæftigede i 2011, hvilket svarer til ca. 9 pct.af den private beskæftigelse i Danmark. Fødevareerhvervet beskæftiger både ufaglærtog faglært arbejdskraft samt medarbejdere med videregående uddannelser. En storandel er beskæftiget i land· og yderkommuner.Fødevareerhvervet består af virksomheder inden for både produktion og forarbejdning affødevarer, ingredienser, teknologi m.m. Beskæftigelsen er trods erhvervets position påde internationale markeder samlet set faldet, jf. figur 3. Tilbagegangen i beskæftigelsenkan blandt andet tilskrives en højere produktivitet i erhvervet, men den økonomiske krisehar også ramt erhvervet i de seneste år.

EksportDanmark er en stor fødevareeksportør, som er repræsenteret på over 150 forskelligeudenlandske markeder. Hele to tredjedele af fødevareproduktionen går til eksport, hvilketer højt i forhold til de øvrige OECD·lande.7I 2012 udgør fødevareklyngens eksportsamlet set ca. 148 mia. kr., hvilket svarer til 24 pct. af den samlede danske vareeksport.Halvdelen af fødevareeksporten består af landbrugsvarer, blandt andet kød, korn, mælk,ost og skind. Svinekød alene står for over 20 pct. af den samlede fødevareeksport. Enfjerdedel udgøres af agroindustrielle levnedsmidler, hovedsageligt forarbejdede fødeva·rer, blandt andet øl, chokolade, fedtstoffer og enzymer. Den sidste fjerdedel fordeler sigpå eksport af fisk og fiskeriprodukter samt maskiner mv. til anvendelse i agroindustrien,jf. figur 6.

Det vigtigste marked for dansk fødevareeksport er Europa, som aftager for over 100 mia.kr., svarende til knap 70 pct. af den samlede fødevareeksport. Eksporten består hoved·sageligt af svinekød, fisk og skaldyr samt mejeriprodukter. De største europæiske mar·keder er Tyskland, Storbritannien og Sverige. Svinekød til Tyskland udgør den størsteeksport af fødevarer i 2012 til over 8 mia. kr. Blandt de mest eksporterede fødevarer hareksporten af drikkevarer til Tyskland opnået den største fremgang med en stigning fragodt 700 mio. kr. i 2008 til 2 mia. kr. i 2012, svarende til en årlig stigning på 26 pct. i fastepriser.Det næstvigtigste marked er Asien, som aftager for knap 30 mia. kr., svarende til 23 pct.af den samlede fødevareeksport. Det asiatiske marked er i stor vækst med en årlig stig·ning på 10 pct. siden 2008 i faste priser, jf. figur 4. Svinekød til Japan udgør den størsteeksport af fødevarer i Asien i 2012 til knap 4 mia. kr. Blandt de mest eksporterede pro·dukter har svinekød til Kina og Hong Kong opnået størst fremgang siden 2008 – fra godt900 mio. kr. til 2 mia. kr. i 2012, svarende til en årlig stigning på 22 pct. i faste priser.På det asiatiske marked udgør pelsskind til Kina og Hong Kong desuden næsten 10 mia.kr. af eksporten og er siden 2008 steget med 21 pct. om året. Pelsskind til Kina og HongKong udgør næsten 90 pct. af den samlede danske pelsskindseksport. Regeringensindsats målrettet eksporten af pelsskind er beskrevet i Vækstplan for kreative erhverv •design, som regeringen lancerede i februar 2013.Ud over Asien er de største vækstmarkeder for fødevareeksporten Afrika og Mellem·østen. Eksporten til Afrika er på knap 2 mia. kr. i 2012 og på niveau med eksporten tilOceanien og Sydamerika. Eksporten til Mellemøsten er på godt 5 mia. kr. i 2012 og påniveau med eksporten til Nordamerika. Eksporten på vækstmarkederne adskiller sig dogved, at de over de seneste fire år er øget ganske markant, jf. figur 7. Danmark har såle·des et godt udgangspunkt i forhold til forventningen om en fortsat stigende efterspørgselpå vækstmarkederne i de kommende mange år.

Den stigende internationale efterspørgsel efter dansk svinekød og mælk er udtryk for, atder er en voksende international efterspørgsel efter produkter af høj kvalitet og med enhøj fødevaresikkerhed.Ligeledes er efterspørgslen efter danske økologiske kvalitetsprodukter mere end tredob·let siden 2006. Den økologiske eksport udgør dog en mindre del af den samlede danskefødevareeksport.8Danske virksomheder er globalt førende i forhold til at producere og udvikle ingredien·ser, enzymer og kulturer, som indgår i fødevarer, foder og andre biobaserede produkter.Denne styrkeposition indebærer store potentialer i forhold til forventningen om en sti·gende global efterspørgsel efter sunde fødevarer, herunder for eksport af ny viden ogknowhow inden for sundhed, kost og ernæring mv.Samme styrkeposition har stort potentiale i forhold til den internationale forventning omen betydelig global efterspørgsel efter biomasse til industrielle formål, som materialer ogenergi baseret på biologiske materialer fra rest· og biprodukter fra fødevareproduktionen.EU·Kommissionen har i den forbindelse udarbejdet en strategi for udrulning af bioøkono·mien i Europa, hvor Danmark kunne spille en stor rolle.Et område med stort eksportpotentiale er fødevareteknologi og agroindustrielle produk·ter, som hjælpestoffer, maskiner, inventar og lignende hjælpemidler til landbruget. Denøkonomiske fremgang på verdens vækstmarkeder giver store forventninger til udviklin·gen i eksporten af fødevareteknologi, som ellers har været hårdt ramt af den økonomi·ske krise.

en stigende fødevareefterspørgsel medfører et stort behov for at øge og effektivi·sere den globale fødevareproduktion, uden at miljøbelastningen øges. I takt med atverdens befolkning vokser, og at den stadigt større globale middelklasse i stigende gradefterspørger kvalitetsfødevarer, er det regeringens forventning, at produktion og eksportaf bæredygtige produkter, teknologier og praksisser udgør et væsentligt vækstpotentialefor det danske fødevareerhverv. Et øget fokus på ressourceeffektivitet, herunder energi·effektivitet i virksomhederne, kan endvidere bidrage til reduktion af drivhusgasser ogvære en konkurrencefordel i tider med stigende energi· og råstofpriser.Samtidigt er behovet for en stabil og tilstrækkelig råvareforsyning en væsentlig strategiskudfordring for verdens fødevareproducenter, hvilket nødvendiggør et systematisk fokuspå en forbedret anvendelse og udnyttelse af råvarerne på globalt plan. Store udsving iressource· og råvarepriser betyder, at det er en udfordring for virksomhederne at forud·sige deres omkostningsniveau. Det giver yderligere incitament til at effektivisere produk·tionen og reducere spild samt input af værdifulde ressourcer, som fx vand og energi.Det danske fødevareerhverv har med et højt ressourceeffektivitetsniveau et godt ud·gangspunkt for at fastholde og udbygge sin styrkeposition inden for ressourceeffektiv ogbæredygtig produktion og udvikling med henblik på at indfri vækstpotentialet i fremtidensfødevareproduktion. Danmark har med sin store erhvervs· og forskningsmæssige videnom ressourceeffektiv fødevareproduktion således mulighed for at blive et demonstra·tionsland, både i forhold til at udvikle den hjemlige produktion, men i særdeleshed ogsåmed henblik på eksport af viden, rådgivning og bæredygtige løsninger til fødevare·produktion i resten af verden, blandt andet i forbindelse med de danske virksomhedersfortsatte internationalisering.

1. En FællES FødEvArEForTællInG oM rESSourcE·EFFEkTIvITET oG BærEdyGTIGhEdDet danske fødevareerhverv vil kunne øge sin gennemslagskraft på nye udenlandskemarkeder ved at stå samlet nationalt. Regeringen vil gerne bidrage til, at det danskefødevareerhverv udvikler en fortælling om danske styrker inden for ressourceeffektivitetog bæredygtighed for at styrke samarbejdet i fødevareerhvervet og skabe grundlag foren stærk identitet og genkendelighed på eksportmarkederne.Ved at samles om en fælles fortælling vil fødevareerhvervet kunne styrke sin sammen·hængskraft nationalt og skabe større fokus på det danske fødevareerhverv som et at·traktivt erhverv for blandt andet at kunne tiltrække og fastholde arbejdskraft med de rettekompetencer. Derudover vil fortællingen kunne bruges til at styrke den internationalemarkedsføring af det danske fødevareerhverv og styrke fødevareeksporten.Ud over en bæredygtig og ressourceeffektiv fødevareproduktion vil fortællingen kunnebygge på de danske styrker inden for fødevaresikkerhed, miljø, sundhed, dyrevelfærd ogøkologi, som er et fælles udgangspunkt på mange markeder.Vækstteam for fødevarer gav i sine anbefalinger følgende vision for det danske fødeva·reerhverv:”Med rødder i en stolt fødevaretradition sælger Danmark sunde, bæredygtigeog velsmagende kvalitetsfødevarer og løsninger på fremtidens globale udfordringer.”Regeringen vil gerne støtte op om, at arbejdet med at skabe en fødevarefortælling tagerudgangspunkt i vækstteamets vision for det danske fødevareerhverv.

Regeringen lægger vægt på, at fortællingens budskaber om ressourceeffektivitet ogbæredygtighed kan dokumenteres. Regeringen vil gerne bistå med viden og prioriteredansk deltagelse i fora under EU, OECD og FN’s landbrugs· og fødevareorganisationFAO, hvor fælles metoder til dokumentation af fødevarers miljøpåvirkning udvikles, jf.initiativ 7.Fødevarefortællingen udvikles af erhvervet i samarbejde med organisationer og detoffentlige. Regeringen vil støtte op om, at der nedsættes en gruppe på højt niveau meden repræsentant fra erhvervslivet som formand og med et sekretariat, som betjenes afFOOD og Madkulturen i samarbejde med andre relevante parter.FOOD vil i sekretariatsbetjeningen kunne drage nytte af sin store erfaring med at sam·arbejde med fødevareerhvervet omkring kommunikation og international markedsføring,blandt andet med henblik på at styrke den danske eksport og med årligt at samle erhver·vet omkring en stor FOOD festival i Aarhus. Madkulturen vil ligeledes kunne gøre brug afsin store erfaring med at samarbejde med fødevareerhvervet og uddannelsesinstitution·erne omkring at højne interessen for og kvaliteten af fødevarer i Danmark.

2. STørrE TIlGænGElIGhEd oG BEdrE AnvEndElSE AFBærEdyGTIG BIoMASSEBiomasse har mange anvendelsesmuligheder. Regeringen ønsker derfor at fremmetilgængeligheden af bæredygtig biomasse (fra landbrug, fiskeri, fødevareproduktion ogaffald) som grundlag for produktion af foder, og for en udskiftning af petrokemiske pro·dukter med biologiske produkter, som fx bioplastik, kosmetik produceret af biomasse og ienergisektoren.Anvendelsen af bæredygtig biomasse til produktion af højværdiprodukter vil kunne skei takt med, at raffineringsteknologier videreudvikles og indfases. Den tilgængelige bio·masse bør anvendes til de formål, der giver størst værdi, og gerne i et system, hvor bio·massen ad flere omgange er et værdifuldt råvaregrundlag.Regeringen har med vækstplanen for vand, bio & miljøløsninger etableret nedenståendestrategiske ramme for arbejdet med den biobaserede økonomi, og initiativerne i dennevækstplan støtter op herom:• Fremme af et europæisk marked for biobaserede, bæredygtige produkter• Mulighed for forskning, test og markedsmodning af nye bioprodukter• Forberedelse af forsyningskæderne på markedstrækket i den biobaserede økonomiRegeringen har derfor nedsat Det Nationale Bioøkonomi·panel i november 2013.Førende virksomheder, forskere og organisationer skal fremover byde ind med konkreteideer og rådgivning til regeringen, der kan gøre Danmark til et vækstcenter inden forbioøkonomi. Blandt andet skal panelet pege på, hvordan regeringen bedst kan fremmetilgængeligheden af tilstrækkelig billig og bæredygtig biomasse gennem gode rammer,samtidig med at miljø· og klimabelastningen reduceres, og vækst og beskæftigelse frem·mes. I relevant omfang kan bioøkonomipanelet også rådgive om behovet for at søge

indflydelse på EU-standarder for nye biobaserede produkter, således at nye tekniskehandelsbarrierer forebygges. Som led i at fremme dansk erhvervs muligheder på detglobale marked vil regeringen også arbejde med problemstillingerne om bæredygtig·hedskriterier og deltage i det europæiske arbejde herom.Regeringen vil gennem EU’s struktur· og investeringsfonde og nationale ordninger un·derstøtte erhvervets indsatser for at fremme tilgængeligheden og rentabiliteten af bære·dygtig biomasse. Blandt andet ved at give mulighed for tilskud til klyngedannelse ogvidenoverførsel samt etablering af nye værdikæder og produkter.I forbindelse med aftalen om grønne erhvervsrettede initiativer med Enhedslisten blevder i 2013 fx åbnet op for, at der gennem Grøn Omstillingsfond kan ydes tilskud til pro·jekter vedrørende ”bæredygtige biobaserede produkter baseret på non·food biomasse”.Indsatsen vil fokusere på udvikling af metoder til produktion af fx plast, malervarer, olier,tekstiler, kosmetik, emballager og kompositter, som ikke er baseret på råvarer, der ellerskunne have været brugt til fødevarer.Regeringen vil også gennem samarbejdet med de regionale vækstfora sikre de bedstemuligheder for udviklingen af bioøkonomien. I forbindelse med indgåelsen af de regio·nale vækstpartnerskabsaftaler for 2013 er der således sat fokus på at øge mængden aftilgængelig biomasse for bioraffinering, uden at det mindsker fødevareproduktionen.Regeringen arbejder ligeledes aktivt på at udnytte potentialet i den kommende EU·budgetperiode fra 2014·2020. I det kommende EU·rammeprogram for forskning (Horizon2020) forventes finansiering af offentlig-private partnerskaber at blive prioriteret højt.Samtidig har EU·Kommissionen taget initiativer til at styrke den europæiske udviklinginden for bioøkonomien. Udgangspunktet for prioriteringen af bioøkonomien er den stra·tegi for det biobaserede samfund, som Kommissionen offentliggjorde i 2012 under detdanske EU·formandsskab. Danske erhvervsinteresser har i samarbejde med europæi·ske industrier indledt en dialog med Kommissionen om et muligt offentlig·privat partner·skab om forskning og innovation inden for bioøkonomien. Partnerskabet har fået navnetBRIDGE (Biobased and Renewable Industries for Development and Growth in Europe).Det forventes at få fokus på udvikling af metoder til bæredygtig, ressourceeffektiv anven·delse af biomasse til biobaserede produkter, som fx foder, ingredienser, nye materialermv.Partnerskabet bygger på en betydelig privat finansiering (formentlig omkring 3/4 af bud·gettet) som grundlag for at søge EU-Kommissionen om den resterende finansiering. Deropereres for tiden med et budget på knap 4 mia. euro. Der vil fra dansk side blive bakketop om forslaget i de videre drøftelser med Kommissionen, i EU’s Ministerråd og i drøftel·ser med de øvrige medlemslande.Regeringen har desuden arbejdet for, at Danmark får flest mulige midler fra NER300-pro·grammet, som er et finansieringsprogram administreret af Kommissionen og DenEuropæiske Investeringsbank (EIB) i fællesskab. Der er indgivet en dansk ansøgning tilNER300·programmet med henblik på støtte af vedvarende energiprojekter inden for bio·energi. På baggrund af energiaftalen fra marts 2012 gennemføres en biomasseanalyse,der ser på anvendelsen af biomasseressourcer i den danske energiforsyning. Analysenbehandler også alternative anvendelser af biomassen, fx industriel anvendelse af bio·massen og fælles produktion af energi og materialeressourcer.

Regeringen vil:• Gennem Grøn Omstillingsfond fremme udviklingen af bæredygtige biobaseredeprodukter baseret på non·food biomasse.• I regi af de indgåede vækstpartnerskabsaftaler med regionerne aktivt fremme ud·viklingen af den biobaserede økonomi.• I regi af Det Nationale Bioøkonomipanel blandt andet fokusere på muligheder ogudfordringer ift. tilgængeligheden af bæredygtig og billig biomasse samt etableringaf nye værdikæder og bioprodukter.• Sikre at eksisterende ordninger, herunder EU’s struktur· og investeringsfonde iperioden 2014·2020, kan understøtte udviklingen gennem fremme af teknologi,rentabilitet og tilgængelighed af bæredygtig biomasse.• I drøftelser i EU aktivt arbejde for, at der inden for Horizon 2020 afsættes EU·mid·ler til det offentlig·private partnerskab BRIDGE.

3. udvIklInG AF nyE ForrETnInGSModEllEr, SoMBEGrænSEr MAdSPIld, oG udnyTTEr ovErSkydEndErESSourcErSpild af fødevarer er en af verdens store ressourceudfordringer. Der er derfor et stortpotentiale for at nedbringe madspild og genanvende spild som ressource for at skabemerværdi og vækst.Fødevarevirksomheder kan ved at nedbringe og genanvende ressourcerne øge deresværdiskabelse og ressourceeffektivitet, hvilket også indebærer mindre vand· og energi·forbrug og CO2·udledning til gavn for virksomhedernes økonomi og miljøet. Der er des·uden et forretningspotentiale i udvikling og eksport af ressourceeffektive produktionsløs·ninger til det globale marked.Regeringen ønsker derfor at understøtte udviklingen for at nedbringe spild gennem heleværdikæden. Derfor har regeringen etableret Grøn Omstillingsfond, blandt andet meddet formål at yde støtte til markedsmodning af løsninger, der bidrager til mere effektivtbrug af fødevareressourcer og mindre madspild. Det kan fx være færdigudvikling og im·plementering af nye procesteknologier eller intelligente emballager.Ligeledes har regeringen iværksat en indsats for grøn industrisymbiose, som er et kom·mercielt samarbejde, hvor én eller flere virksomheders restprodukter eller affald udskillesog genanvendes som input i en anden eller flere virksomheders produktionsprocesser.Dette vil styrke genanvendelse og værdiskabelse af blandt andet fødevarevirksomhedersrest· og biprodukter.Endelig har flere af de offentlige støtteordninger inden for forskning, udvikling og demon·stration, fx GUDP, Det Strategiske Forskningsråd og Rådet for Teknologi og Innovation,igangsat projekter vedrørende madspild og ressourceeffektivitet og vil også fremadrettetkunne yde støtte hertil.Regeringen ønsker endvidere at iværksætte en analyse, som skal forbedre grundlagetfor at arbejde med at øge ressourceeffektiviteten og reducere spildet i landbrug, fiskeriog fødevareindustri og dermed skabe øget økonomisk værdi.

4. SIkrE En BærEdyGTIG oG EFFEkTIv AnvEndElSE AFhAvETS rESSourcErSom på land, er der vækstpotentiale i en bæredygtig fødevareforsyning fra havet. Dan·mark er en af de største og mest effektive og innovative fiskerinationer i Europa og ind-tager en unik position til at styrke og fastholde denne.EU’s nye fiskeripolitik med dansk fingeraftryk stiller krav til, at al bifangst fra de traditi·onelle fiskerier skal bringes i land som led i et mere bæredygtigt europæisk fiskeri. Derbliver dermed sat stop for, at tusinder ton gode fisk hvert år fanges og efterfølgende smi·des døde tilbage i havet. Udsmidsforbuddet vil få gennemgribende betydning for danskfiskeri, for fiskebestandene samlet set og for den måde, som fiskeriet i fremtiden vil blivepraktiseret. Fordelene er et mere bæredygtigt fiskeri, mulighed for en bedre realisering afdet økonomiske udbytte fra havets ressourcer samt at imødekomme forbrugernes efter·spørgsel efter bæredygtige fiskeprodukter.Regeringen har fokus på, at de uønskede bifangster først og fremmest frasorteres tilhavs via anvendelse og videreudvikling af selektive redskaber. Den andel, der alligevelender i fiskernes net, skal landes og bør anvendes, så det skaber størst mulig værditil·vækst. Det skal derfor afklares, hvordan visse arter kan forarbejdes til konsum og/ellerhøjværdiprodukter, hvor den ikke·konsumegnede del i stedet anvendes til produktion afblandt andet fiskeensilage, fiskemel- og olie, farmaceutisk industri/kosmetik eller energi·formål m.fl.

5. SkABE BærEdyGTIG udvIklInG oG vækST I AkvA·kulTurSEkTorEnDen stigende efterspørgsel efter fødevarer gør sig også gældende for fisk og skaldyr ogovergår langt, hvad der kan fiskes bæredygtigt i havene. I EU dækkes 65 pct. af forbru·get af fisk og skaldyr af import fra tredjelande, og kun 10 pct. af vores forbrug kommerfra akvakulturproduktion i EU. Produktionen i både Danmark og i resten af EU er igen·nem de sidste ti år stagneret, hvorimod produktionen er forøget kraftigt i en række tred·jelande, særligt i Fjernøsten og Sydamerika, Norge og Tyrkiet.De markedsmæssige forudsætninger for øget vækst i den danske akvakultursektor ertil stede, men et øget råvaregrundlag er af afgørende betydning. Gennem udvikling oganvendelse af ny teknologi og en mere målrettet og løsningsorienteret regulering baseretpå emissioner kan der skabes grundlag for en bæredygtig forøgelse af akvakulturproduk·tionen, både på land og på havet. Derved fremmes en økonomisk, social og miljømæs·sig bæredygtig produktion af sunde fisk og skaldyr af høj kvalitet, som efterspørges afforbrugerne – ikke mindst den voksende middelklasse på vækstmarkederne.Danmark er blandt verdens ældste dambrugsnationer med en lang tradition for nytænk·ning og innovation. Det har ikke blot ført til, at den danske akvakultursektor i dag er en afverdens mest effektive og miljøvenlige, men også at de danske producenter af fiskefoderog recirkuleringsteknologi til akvakultur er blandt verdens bedste.Ud over den traditionelle produktion af fisk og skaldyr er der vækstmuligheder i produk·tion af tang og skaldyr til foderproteiner til både husdyrproduktion og fisk. Denne produk·tion vil ikke alene kunne afløse proteiner importeret fra tredjelande, men vil også kunneindgå som et virkemiddel til fjernelse af kvælstof fra de marine områder.Regeringen ønsker derfor at sætte fokus på en grøn omstilling af akvakultursektoren ogvil udarbejde en strategi med fokus på øget ressourceeffektivitet, innovation og forbedretkonkurrenceevne i sektoren, som kan skabe værdi, vækst og arbejdspladser – også iyderområderne, hvor hovedparten af akvakulturproduktionen sker i dag.Vækstforum Nordjylland har særligt fokus på vækst i akvakultursektoren i tæt samar·bejde med en række stærke videninstitutioner i regionen. Som led i den regionale vækst·partnerskabsaftale mellem regeringen og Vækstforum Nordjylland inddrages Vækstfo·rum Nordjylland i arbejdet med den nye akvakulturstrategi.

6. MIndrE vAndForBruG oG BEdrE udnyTTElSE AFAlTErnATIvE vAndkIldEr I FødEvArEErhvErvETFødevareerhvervet forbruger meget vand i deres produktion. 70 pct. af verdens vand·forbrug går til fødevareproduktion. Danmark kan bidrage til at gøre verden mere vand·effektiv, og en fortsat effektivisering af vandforbruget vil medvirke til, at fødevarevirksom·hederne kan fastholde konkurrencedygtige priser gennem lave ressourceomkostninger.Det globale marked for vandteknologi til fødevare· og drikkevareindustrien (herundermejerisektoren) forventes at stige fra 3,3 mia. dollars i 2011 til 6 mia. dollars i 2020.9Der er store miljømæssige og økonomiske potentialer ved at øge brugen af alternativevandkilder (sekundavand). Alternative vandkilder er vand af en anden kvalitet end drikke·vand, eksempelvis regnvand eller vand, der er i overskud fra de industrielle processer.Både vandforbruget i produktionen og bortskaffelsen af spildevand er betydelige omkost·ningsparametre for de fødevareproducerende virksomheder. Miljømæssigt er der lige·ledes store fordele ved at optimere vandforbruget.I samarbejde med Landbrug & Fødevarer har Miljøministeriet undersøgt mulighedernefor at etablere et projekt omkring ”Det vandløse mejeri”. Mejeriindustrien og teknologi·producenter er interesserede i at indgå i et projektsamarbejde, hvor det er målet, at detoverskydende vand fra mælken bruges til at dække et mejeris behov for vand. Projektethar afdækket, at der er basis for at etablere et Vandløst mejeri, samt at der på tværs afde eksisterende mejerier er potentialer for vandbesparelser i størrelsesorden 20·30 pct.Regeringen har udbudt 7,5 mio. kr. til at igangsætte et partnerskab om bedre udnyttelseaf alternative vandkilder inden for fødevareindustrien, som skal adressere udfordringernevia nye samarbejdsformer med involvering af offentlige myndigheder, videninstitutioner,vandselskaber, store vandforbrugere, internationale aktører og teknologiproducenter.Udbuddet er vundet af projektet Vandeffektive mejerier – et partnerskab på vejen moddet vandløse mejeri. Partnerskabet består af fem mejerier, Fødevarestyrelsen, Landbrug& Fødevarer, Dansk Erhverv, Danmarks Naturfredningsforening, Vestforsyning A/S, seksteknologiproducenter samt fem videninstitutioner.

7. FrEMME dAnSkE InTErESSEr oG SIkrE ET højTAMBITIonSnIvEAu I InTErnATIonAlE ForAS BærE·dyGTIGhEdSInITIATIvErEU, OECD og FN’s fødevare· og landbrugsorganisation (FAO) arbejder i disse år med atdefinere, hvad bæredygtighed inden for fødevareområdet er, og hvordan man kan og børmåle udviklingen på området. Denne indsats kan på sigt få betydning for dansk konkur·renceevne og eksport.I Europa er det særligt EU·Kommissionen, der driver arbejdet fremad med sin ”Køreplanfor et ressourceeffektivt Europa”. Som et led i køreplanen diskuteres det, hvilke indika·torer der skal måles på, når det gøres op, hvor bæredygtige medlemslandenes fødeva·reerhverv er. Resultaterne vil blive brugt i opfølgningen på EU’s vækststrategi Europa2020, hvor øget bæredygtighed er et centralt mål. Endvidere indgår det også som etindsatsområde i Kommissionens strategi for bioøkonomien.På globalt plan er FAO en aktiv spiller baseret på faglige spidskompetencer og har sam·men med OECD omfattende statistiske databaser mv. FAO udvikler livscyklusanalyser,der måler miljøpåvirkningen af en række husdyr, fx køer og svin, samt produktion afmælkeprodukter. Her kan danske fortrin, som høj fodereffektivitet og lavt forbrug af vand,energi, gødning og sprøjtegifte, indgå i fastsættelse af relevante, ambitiøse parametreog målemetoder, så Danmark får et retvisende billede af udviklingen på sigt. Det kræverdeltagelse af danske forskningsinstitutioner i initiativer som FAO’s Partnership on Ben·chmarking and Monitoring the Environmental Performance of Livestock Supply Chains10samt i arbejdet i FAO’s Landbrugskomité, som blandt andet også er engageret i initiativet”the Global Agenda of Action for sustainable livestock”.Danmark har skabt flotte resultater på bæredygtighedsområdet – ikke mindst fordi der frapolitisk side er blevet stillet store krav til landbrugets miljøhensyn. Det har skabt værdi·fuld viden og erfaringer hos myndigheder, virksomheder og forskningsinstitutioner, somskal deles med andre lande og internationale organisationer.Ved at sætte et præg på internationale definitioner og målemetoder kan Danmark bådesikre et højt ambitionsniveau og et indhold, der matcher danske landbrugs· og fødevare·virksomheders spidskompetencer. Det er en investering i fremtiden, hvor resultaterne afde igangværende bæredygtighedsinitiativer kan danne rammen om ny regulering.

8. FrEMME dAnSkE InTErESSEr I dE EuroPæISkEMIljøkrAv TIl FødEvArEvIrkSoMhEdErMed IE·direktivet11, som fastlægger rammen for miljøgodkendelse af de største og mestmiljøbelastende virksomheder og husdyrbrug i EU, bliver EU·Kommissionens BAT·kon·klusioner12bindende i hele EU og dermed også for det danske fødevareerhverv.Med disse BAT·konklusioner stilles der i de efterfølgende miljøgodkendelser både kravtil virksomhedernes emissioner og ressourceanvendelse. De foreskriver ikke anvendelseaf bestemte teknologier, men fokuserer på opnåelige emissionsniveauer. Også ressour·ceeffektivitet kan forventes at blive omfattet af de nye standarder.Regeringen vil arbejde målrettet for, at BAT·konklusionerne i videst muligt omfang afspej·ler og dermed fremmer danske virksomheders produktionsprocesser og styrker. Denneindsats vil bidrage til at styrke de danske fødevarevirksomheder i den internationale kon·kurrence, grøn omstilling og et bedre miljø.Påvirkningen af det europæiske arbejde skal ske i tæt dialog med de berørte virksom·heder: både de virksomheder, der bliver omfattet af de nye krav, når BAT·konklusioneromsættes i deres miljøgodkendelse, og de miljøteknologivirksomheder, der leverer løs·ningerne.Regeringen ønsker at styrke samarbejdet mellem fødevarevirksomheder, teknologi·leverandører, de grønne organisationer og myndigheder med henblik på at fremme ogbeskrive teknologier, teknikker og metoder til de europæiske BAT·konklusioner. Det tættesamarbejde skal sikre, at de nye krav bliver så omkostningseffektive som muligt set meddanske øjne, samtidig med at resultatet er til gavn for miljøet.Regeringen har allerede taget initiativ til et partnerskab om ”Vand i industrien”, som harstor relevans for danske fødevarevirksomheder. Regeringen vil endvidere tage initiativtil endnu et partnerskab vedrørende ”fødevarer, drikkevarer og mælk”, da EU·Kommis·sionen nu har besluttet at igangsætte arbejdet med BAT·konklusioner på dette område i2014.Disse partnerskaber skal indsamle viden og information om miljøeffektive teknikker iindustrien. Danske virksomheders erfaringer med effektiviseringer gennem optimeringaf produktionsprocesserne kan således være med til at sætte standarden i EU. Ved atvirksomhederne inddrages tæt i processen med udviklingen af den kommende EU·regu·lering, sikres det, at de er godt klædt på, når de bindende BAT·konklusioner skal imple·menteres i Danmark.

ødevareerhvervet i Danmark er kendetegnet ved et tæt samspil mellem virksom·heder og myndigheder. En intelligent og ansvarlig miljø· og fødevareregulering og·kontrol er afgørende for fødevarevirksomhedernes produktionsbetingelser og eksport.Omvendt kan uhensigtsmæssig regulering og kontrol være hæmmende for udviklingen ifødevareerhvervet.Regeringen ønsker en mere effektiv regulering og kontrol, der giver bedre muligheder forvækst og udvikling i de danske fødevarevirksomheder uden at gå på kompromis med dethøje danske niveau for miljøbeskyttelse og fødevaresikkerhed.Det er væsentligt, at den konstruktive dialog mellem erhverv og myndigheder videreud·vikles for at sikre en løsningsorienteret regulering, effektiv kontrol, gode rammevilkår oghåndtering af pludseligt opståede kriser på eksportmarkederne.Der iværksættes en række initiativer, der skal gøre det lettere for virksomhederne atstarte op og ændre produktionen. Nye produktionsanlæg og processer er næsten altidmere ressourceeffektive og miljøvenlige end de eksisterende, og investeringer fremmerdermed både vækst og den grønne omstilling.Frem mod 2020 er målet, at Danmark skal effektivisere miljøadministrationen markant.Over de kommende år skal sagsbehandlingstiden for miljøgodkendelser reduceres, ogde administrative byrder skal lettes på udvalgte områder.Regeringen vil iværksætte en forundersøgelse med sigte på en omfattende forenkling afmiljøgodkendelsesprocessen for virksomheder, hvorved fire ud af fem godkendelser vilkunne undværes, og sagsbehandlingstiden reduceres betragteligt. I dag skal ca. 5.800virksomheder have en miljøgodkendelse, inden de etablerer sig, og inden de udvidereller ændrer produktionen. Heraf er ca. 5·7 pct. fødevarevirksomheder, hvilket skal sesi sammenhæng med, at der er mange store forarbejdningsvirksomheder inden for fø·devareområdet. Mange af virksomhederne oplever lange sagsbehandlingstider. Hvissagsbehandlingen effektiviseres, vil virksomhederne hurtigere kunne udbygge og omstilleproduktionen. Det vil øge produktiviteten og blandt andet medføre, at nye miljøvenlige ogressourceeffektive teknologier og processer hurtigere indføres. Ligeledes skal det afdæk·kes, hvordan sagsbehandlingen kan understøttes digitalt, både for at lette virksomheder·nes arbejde og for at sikre, at myndighederne kan gennemføre et effektivt, risikobaseretkontrolsystem, så der ikke gås på kompromis med miljøbeskyttelsesniveauet.Forenklingerne vil have væsentlig betydning for fødevarevirksomheder, men vil ogsågavne jobskabelsen i en række andre industrier. Der opnås en yderligere samfundsøko·nomisk gevinst, da virksomhederne får tilskyndelse til at investere mere i produktion ogjob i Danmark.Miljøregulering af landbruget, herunder miljøgodkendelser af husdyrbrug, er ikke om·fattet af indsatsen, men indgår i overvejelserne i opfølgningen på Natur- og Landbrugs·kommissionen. Der er dog en enkelt undtagelse, det er initiativ 12 om foderoptimering,som hører til miljøregulering inden for husdyrproduktionen.Der er i fødevareerhvervet forståelse for, at reguleringen på fødevareområdet bidragertil at sikre forbrugernes tillid til erhvervet og adgangen til udenlandske markeder, og derer generel tilfredshed med myndighedernes administration af reglerne på området. Re·geringen vil iværksætte en række initiativer, der skal bidrage til, at fødevarereguleringenog myndighedernes administration af denne kan give de danske fødevarevirksomhederendnu bedre muligheder for vækst og udvikling.

Boks 1. Samfundsøkonomisk gevinst ved enklere og hurtigere miljøreguleringDer er mange produktionsvirksomheder i fødevareerhvervet, som er omfattet afkrav om miljøgodkendelser. Vækstteamet for fødevarer påpegede derfor, at det ervæsentligt med en løsningsorienteret miljøregulering, der giver gode muligheder forvækst og udvikling uden at slække på de danske miljøstandarder. Arbejdet i vækst·teamet afdækkede blandt andet en række konkrete cases, hvor samarbejdet mellemvirksomheder og myndigheder kunne styrkes.Enklere og hurtigere miljøgodkendelser kan øge produktionen i Danmark.1. Virksomhedens administrative omkostninger falderVirksomhedens administrative omkostninger forbundet med en miljøgodkendelsefalder, da der vil være mindre brugerbetaling og enklere og hurtigere sagsgange vedmiljøgodkendelsen.2. Planlagte investeringer kan komme hurtigere i gangFor en miljøgodkendelsespligtig virksomhed betyder enklere og hurtigere miljøgod·kendelser, at virksomheden kan tilpasse sin produktion mere effektivt og påbegyndeny produktion hurtigere. Hensigten er, at den enkelte virksomhed i gennemsnit kanreducere ventetiden for en miljøgodkendelse med ca. et halvt år. Det er en sam·fundsøkonomisk gevinst, da kapitalen nu kan anvendes mere effektivt og dervedskabe produktion og arbejdspladser hurtigere.3. Øget afkast betyder flere investeringerNår kapitalen kan anvendes mere effektivt, vil flere, både danske og udenlandskevirksomheder, placere deres produktion i Danmark. Det vil øge investeringerne i detdanske produktionsapparat.4. Øget produktion giver flere jobFlere investeringer og mere produktion i Danmark vil skabe større efterspørgsel efterarbejdskraft. Det vil skabe flere danske job og giver grundlag for at opretholde dehøje danske lønninger.

9. STyrkE udBrEdElSEn AF ruMMElIGE MIljø·GodkEndElSEr For FødEvArEvIrkSoMhEdEr M.M.rEGulErET AF FASTSATTE EMISSIonSGrænSEr oGIkkE ProdukTIonSloFTErRegeringen ønsker at fremme anvendelsen af rummelige og fremtidssikrede miljøgod·kendelser, som er reguleret af fastsatte emissionsgrænser og ikke produktionslofter.I dag kan miljøgodkendelser indeholde vilkår om såvel emissionsgrænser som egentligeproduktionslofter. Produktionslofter virker ufleksible og fjerner virksomhedernes incita·ment til løbende at investere i miljøteknologiske løsninger.Den administrative praksis skal ændres, så kravene til virksomheder stilles i forhold tiludledninger og ikke med produktionslofter. Når der ikke er fastsat produktionslofter imiljøgodkendelserne, vil virksomhederne slippe for at søge om miljøgodkendelse til enrække mindre ændringer, fordi de vil have mulighed herfor med de emissionsvilkår, derallerede er stillet i en gældende godkendelse.

Ligeledes skal det fremmes, at myndighederne i langt højere grad meddeler rummeligemiljøgodkendelser, der giver plads til, at virksomhederne kan ændre produktionen indenfor rammerne uden at skulle igennem en tidskrævende godkendelsesproces.De rummelige miljøgodkendelser er fremtidssikrede miljøgodkendelser, som behandlerprojekter, som virksomheden planlægger at gennemføre inden for de kommende fx femår, så der er mulighed for at udvide eller ændre produktionen uden at skulle igennem enny godkendelsesproces. Mere udbredt anvendelse af emissionsbaseret eller udlednings·baseret regulering betyder ydermere, at fx et mejeri kan øge eller omlægge produktionenuden nye godkendelser, så længe det ikke øger udledningen af spildevand mv. Det til·skynder virksomhederne til løbende at indtænke ressourceeffektive og miljøteknologiskavancerede løsninger i produktionsprocesserne.Det giver virksomhederne langt større frihed, som vil sætte gang i vækst og produktionved fx at gøre det nemmere at starte ny virksomhed og hurtigt omstille sig til ændringer imarkedet.

10. FrEMME AnvEndElSE AF GEnErEllE STAndArdErFrEM For IndIvIduEllE krAvOpnåelsen af miljøgodkendelser kan gøres enklere og hurtigere gennem anvendelsen afgenerelle standarder frem for individuelle krav ved at udarbejde flere branchebekendtgø·relser.Branchebekendtgørelser er standardiserede miljøkrav til specifikke brancher, hvor deberørte virksomheder kan nøjes med at sende en anmeldelse i stedet for en ansøgningom miljøgodkendelse; en anmeldelse kan sagsbehandles på under fire uger. Der vil bliveudarbejdet flere branchebekendtgørelser med sådanne enkle standarder i en tæt dialogmed erhvervet. Regulering gennem branchebekendtgørelser kan ikke lade sig gøre in·den for alle brancher. Udarbejdelse af sådanne standardiserede krav forudsætter blandtandet, at der er tale om brancher med relativt ensartede driftsforhold. Inden for fødevare·erhvervet og beslægtede brancher kan branchebekendtgørelser i første omgang tænkesudarbejdet inden for biogasanlæg og korn· og foderstofvirksomheder.Ved udformning af ny lovgivning om virksomheders miljøregulering vil Miljøministeriethave øget fokus på, hvornår EU’s regler implementeres direktivnært, og hvornår dereventuelt bør suppleres med nationale regler. De supplerende nationale regler skal fort·sat baseres på en oplyst og transparent proces med løbende interessentinddragelse.

11. EnklErE oG hurTIGErE MIljøGodkEndElSEr ForFødEvArEvIrkSoMhEdEr M.M. GEnnEM En MErESAMMEnTænkT MIljørEGulErInG oG EFFEkTIv,dIGITAl SAGSBEhAndlInGMiljøgodkendelser tager i gennemsnit over ni måneder og kan i nogle tilfælde tage optil flere år. I langt de fleste tilfælde kan de erstattes af en anden form for kontrol, som eradministrativt lettere for både virksomhed og myndighed. Derfor ønsker regeringen enomfattende forenkling af miljøgodkendelsesprocessen for virksomheder, hvorved fire udaf fem godkendelser vil kunne undværes. Hensigten er at forenkle miljøreglerne og ud·vikle et system, der giver virksomhederne mere fleksibilitet, kortere sagsbehandlingstidog dermed mulighed for hurtigere omstilling af produktionen under forudsætning af, ataktiviteterne ikke har væsentlig negativ virkning på miljøet.Der iværksættes således en forundersøgelse for at identificere barriererne for at skabeen enklere og hurtigere miljøgodkendelsesproces gennem en samtænkning af systemetfor Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) og miljøgodkendelser, så en lang rækkevirksomheder fremadrettet alene vil få én integreret tilladelse.Ved i større omfang at lade individuelle miljøgodkendelser afløse af en digital anmelde·ordning, hvor virksomheder anmelder virksomhedsopstart og produktionsomlægninger,og redegør for virksomhedernes miljøforhold, vil et stort antal sager kunne behandleshurtigere. Med en ny, kort sagsbehandlingstid vil anmeldelsen kunne resultere i en sam·let godkendelse, så investeringer og produktionsændringer kan igangsættes meget hur·tigere. Det vil være en administrativ lettelse for virksomhederne samt styrke incitamentettil øgede investeringer.Der er i dag ca. 5.800 virksomheder, som skal have en miljøgodkendelse. De største800 virksomheder (IED·virksomheder) skal have en individuel miljøgodkendelse i hen·hold til EU·krav, men en samtænkning af VVM og miljøgodkendelser vurderes at kunnelette vilkårene for langt hovedparten af de resterende 5.000 virksomheder.Regeringen vil endvidere afdække, hvilke digitale værktøjer der bedst understøtter kon·krete ændringer til effektivisering af miljøgodkendelsessystemet. Digitaliseringen skalbidrage til lettere sagsbehandling, større åbenhed og gennemsigtighed i sagsbehandlin·gen og indeholde digitale værktøjer til ansøgninger, indberetninger og afgørelser.I dag er der ofte en tung sagsbehandling, hvor virksomhed og myndighed må skrive fremog tilbage mange gange, før der er styr på alle de nødvendige oplysninger i en ansøg·ning. Digitalisering skal yderligere fremme denne dialog mellem virksomheder og myn·digheder og ikke mindst gøre processen enklere for alle.

12. FodEroPTIMErInG GIvEr MulIGhEd For FlErEProducErEdE SlAGTESvInDansk landbrug har gennem de seneste år forbedret foderoptaget i husdyrproduktionen.Det gælder særligt producenterne af slagtesvin. Dette medfører, at der udskilles mindrekvælstof til miljøet pr. produceret slagtesvin. Regeringen vil på den baggrund fremrykkeen opdatering af omregningsfaktoren for dyreenheder inden for alle husdyrproduktioner.Det betyder, at der kan fastsættes nye normer for, hvor meget husdyrgødning, der kanudbringes på landmændenes marker.Den opdaterede omregningsfaktor for dyreenheder vil blandt andet medføre, at produ·center af slagtesvin kan øge produktionen med op til ca. 8 pct. med det samme udbring·ningsareal, forudsat der er godkendelse eller tilladelse fra kommunen til produktionsud·videlsen. Ændringen giver samlet set et potentiale for produktion af op til 1,5 mio. flereslagtesvin årligt. Andre former for husdyrproduktion vil opleve mindre justeringer.De opdaterede omregningsfaktorer for dyreenheder vil træde i kraft pr. 1. august 2014.

13. vækSTTjEk AF væSEnTlIG dAnSk FødEvArE·rEGulErInG oG ·konTrolDanmarks position som en stærk eksportnation er tæt forbundet med vores lovgiv·ningsmæssige ambitioner om at sætte et højt beskyttelsesniveau for dyresundhed ogfødevaresikkerhed og med tilstedeværelsen af et effektivt offentligt kontrolsystem, derløbende udvikles i dialog med erhvervet.Regulering og kontrol har dog også omkostninger for erhvervet, og det skal til stadighedsikres, at den nationale regulering giver de bedste udviklingsmuligheder for danske føde·varevirksomheder. Det skal derfor vurderes, om den danske fødevarekontrols regelfor·tolkning og kontrol påvirker erhvervenes vækstmuligheder.Ligeledes skal gældende og fremtidig EU-regulering vurderes med henblik på at identifi·cere og håndtere elementer, der bremser potentiale for vækst. Et eksempel på mulighe·der for yderligere vækst er anvendelse af biprodukter fra fødevareproduktion, hvor dervurderes at være potentiale for øget ressourceeffektivitet.Desuden vil Fødevarestyrelsen, i dialog med erhvervet, gennemføre et pilotprojekt iudvalgte lande, med det formål at afdække om den danske administration af fødevare·kontrollen giver anledning til ulige konkurrencevilkår set i forhold til erhvervets vilkår iandre lande. Erfaringer herfra vil kunne udnyttes på andre områder, der har betydning forerhvervets konkurrencevilkår.

14. BEdrE vækSTvIlkår For ErhvErvET vEd EnSTyrkET dIAloG oM lovGIvnInGEn På FødEvArE·oMrådETTæt og åben dialog med fødevareerhvervet er en forudsætning for gode vækstvilkår forerhvervet og anses derfor som en kerneopgave for myndighederne. Der er en lang tradi·tion for dialog, og der findes allerede veletablerede strukturer for samarbejde i en rækkeeksisterende fora.Erhvervet og andre interessenter inddrages i forhandlingerne om lovgivningen på føde·vareområdet i EU·regi, dels som høringsparter, dels gennem deltagelse i interessentud·valg. Strukturerne vil fremadrettet blive styrket, så erhvervet inddrages proaktivt på flereniveauer og orienteres om udviklingen undervejs i forhandlingerne om ny lovgivning.Større kommende EU·sager vil så tidligt som muligt blive drøftet med erhvervet, blandtandet i regi af Det Rådgivende Fødevareudvalg. En styrket inddragelse af erhvervetskal bidrage til at sikre et optimalt grundlag for at fremme danske standpunkter, en aktivanvendelse af faglig viden, som er til rådighed i Danmark, samt at der i tide kan tageshøjde for de konsekvenser, som ny lovgivning vil have for erhvervet.Efter vedtagelsen af nye harmoniserede EU·regler bør dialogen om reglernes anven·delse fortsætte. Eksempelvis er de harmoniserede regler for anvendelse af ernærings·og sundhedsanprisninger et omfattende og komplekst regelområde, hvor en løbendedialog med interessenter om reglernes fortolkning og anvendelse prioriteres. Det ervigtigt at sikre en god dialog med erhvervet om den danske administration og kontrol affælles EU·regler, så det sikres, at erhvervet ikke udsættes for ubegrundet forskelsbe·handling, set i forhold til erhvervet i andre EU·lande.Fødevarelovgivningen er i høj grad harmoniseret i EU. Der findes dog på enkelte om·råder særlige nationale regler, som er indført ud fra ønsket om at beskytte danske for·brugere på områder, hvor det ikke har været muligt at udarbejde fælles EU·regler. Detgælder fx de danske regler om salmonella, transfedt og nitrit. Regeringen vil tage initiativtil, at der udarbejdes en samlet oversigt over den lovgivning på fødevareområdet, hvorDanmark ud fra et forbrugerhensyn er gået videre end resten af EU. Denne oversigt vilherefter løbende blive holdt opdateret. Oversigten skal danne grundlag for, at der på

15. MErE EFFEkTIv oG dIAloGBASErET FødEvArE·konTrol For AT FrEMME InnovATIon oG Iværk·SæTTErIRegeringen vil arbejde for at sikre en så omkostningseffektiv fødevarekontrol som muligtuden at gå på kompromis med fødevaresikkerheden. Den fælles EU·lovgivning på føde·vareområdet er imidlertid kompleks og vil ikke kunne forventes væsentligt forenklet, hvisder fortsat skal sikres et højt niveau af forbrugerbeskyttelse. Den komplekse lovgivningkan udgøre en barriere for iværksættere, der gerne vil etablere nye fødevarevarevirk·somheder. Der er derfor behov for at styrke fødevarekontrollens vejledningsindsats i for·bindelse med kontrollen af nye fødevarevirksomheder.Der er også behov for at udforske mulighederne for, hvordan offentlig·privat samarbejdekan bidrage til yderligere at fremme en effektiv og kompetent kontrol, blandt andet vedat den offentlige kontrol i højere grad kan udnytte den viden og de kontrolresultater, derallerede genereres hos nogle virksomheder. Det kunne være i form af egenkontrolresul·tater, kvalitetsstyring eller via certificering hos et 3. partsorgan.Det nuværende Fødevareforlig 2 lægger vægt på en kompetent og dialogbaseret føde·varekontrol, der effektivt og målrettet fokuserer på kendte fødevaresikkerhedsmæssigeproblemer, og som fleksibelt kan rettes mod nye risikoområder. Ved fornyelse af forligeti 2014 vil regeringen arbejde for at videreføre netop de tiltag i kontrollen samt suppleremed nye initiativer, der gør det endnu lettere at være fødevarevirksomhed.

et er afgørende for den fortsatte udvikling og vækst af fødevareerhvervet, at der er etdynamisk miljø, som kan tiltrække nye, innovative virksomheder og investorer. Dettevil også styrke mulighederne for at udnytte den stigende globale fødevareefterspørgsel.En forudsætning for at skabe et dynamisk erhvervsmiljø er blandt andet, at erhvervet harkompetente medarbejdere og kan tiltrække nye talenter.For at sikre fødevareerhvervet et stærkt rekrutteringsgrundlag er det nødvendigt med enmålrettet uddannelsesindsats i tæt samarbejde mellem erhverv og uddannelsesinstitutio·nerne. Indsatsen skal skabe opmærksomhed om de mange jobmuligheder i fødevare·erhvervet, blandt andet for unge med en erhvervsuddannelse.Opstarten af nye virksomheder og nye investeringer er med til at skabe vækst, fornyelseog arbejdspladser i fødevareerhvervet. Regeringen ønsker derfor at skabe gode rammerfor nye investeringer i fødevareerhvervet og gode vilkår for fødevareiværksætterne. Forat sikre at flere virksomheder starter op og kommer ind i solide vækstforløb, tages derderfor en række initiativer, der adresserer barrierer og udfordringer for vækst i nye føde·varevirksomheder. Det skal blandt andet sikres, at virksomhederne har adgang til dennyeste viden om produktudvikling, afsætning m.m.Dansk deltagelse i Food·KIC, det kommende europæiske viden· og innovationsfælles·skab på fødevareområdet, jf. initiativ 21, vil desuden bidrage til at styrke samarbejdetmellem forskning, uddannelser og erhverv. Dette vil blandt andet styrke fødevareiværk·sætternes adgang til den nyeste forskningsbaserede viden og styrke indholdet på devideregående uddannelser i forhold til erhvervslivets fremtidige kompetencebehov.Der er allerede fra offentlig side igangsat en række indsatser, der skal stimulere innova·tion og dynamik hos fødevarevirksomheder på lokalt, regionalt og nationalt plan. Det ervæsentligt, at der sker en fortsat fokusering af indsatserne, for at de igangsatte initiativerhar størst mulig effekt.Vækst i nye fødevarevirksomheder kan med deres lokale forankring bidrage til også atøge beskæftigelse og indtjening i land· og yderområder.Det er dog særligt udviklingen på de internationale markeder, som giver gode mulig·heder for at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark. I kraft af denne udvikling, og dedanske fødevarevirksomheders styrker på tværs af hele værdikæden fra primærsektorentil forarbejdningsvirksomheder og producenter af ingredienser, teknologi og udstyr, harerhvervet unikke muligheder for eksportdrevet vækst. Det gælder særligt inden for eks·port af kvalitetsfødevarer med sundhed og bæredygtighed som centrale elementer samtteknologiske løsninger til en ressourceeffektiv fødevareproduktionRegeringen har et markant fokus på at styrke dansk erhvervslivs muligheder på vækst·markederne og har i løbet af 2012 og 2013 lanceret strategier for de ti væsentligstevækstlande. Strategierne indeholder ligeledes branchespecifikke tiltag, blandt andet forfødevareerhvervet. Regeringen har endvidere gennem den handelspolitiske strategi fo·kus på de generelle udfordringer for markedsadgang, som danske virksomheder møderpå eksportmarkederne.Landbrugs- og fødevareeksporten adskiller sig i flere henseender fra handel med andrevarer. Det skyldes, at landbruget og fødevareerhvervet spiller en central rolle i forhold tilmange landes politiske målsætninger om fødevaresikkerhed, forsyningssikkerhed, be·skyttelse af de primære erhverv og beskæftigelse i sårbare områder, fastholdelse afnationale kvalitetsbegreber mv. Markedsadgang til lande uden for EU, og ikke mindst denye vækstmarkeder, kan derfor være udfordrende. Generelt er fødevarebranchen prægetaf en høj grad af regulering og mange nationale særregler både inden for og uden for EU.

16. øGE rEkruTTErInGSGrundlAGET oG TIlTrækkETAlEnTEr GEnnEM MErE ATTrAkTIvE FødEvArE·uddAnnElSErRegeringen er optaget af at sikre uddannelse og job til danskerne. Fødevareerhvervettilbyder mange spændende jobmuligheder, som er fordelt over hele landet, og som dæk·ker hele spektret af uddannelser og kompetencer fra ufaglærte til akademikere. Mulighe·der som ikke alle unge har fået øjnene op for. Virksomhederne har brug for kvalificerede,kreative og engagerede medarbejdere til at forløse potentialerne på vækstmarkederne.Derfor skal iværksætteri, idérigdom og evnen til at omsætte viden til værdi i fokus påfødevareuddannelserne.For at sikre sammenhæng mellem uddannelserne og fødevareerhvervets kompetence·behov er det afgørende, at der skabes et tæt samspil mellem uddannelsesinstitutionerneog erhvervet. Et stærkt samspil handler både om involvering i udviklingen af den enkelteinstitutions fødevareuddannelse og om en løbende dialog i forhold til de mere overord·nede og strategiske indsatser på uddannelsesområdet. Samarbejdet fungerer i dagblandt andet gennem virksomheders deltagelse i uddannelsesinstitutionernes uddannel·sesudvalg, aftagerpaneler mv.Det er regeringens opfattelse, at der på fødevareområdet er mulighed for at styrke dia·logen og samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne og erhvervet. Regeringen serpositivt på, at arbejdsmarkedets parter og interesseorganisationer er gået sammen omat danne et partnerskab for Fremtidens Fødevareuddannelser. Et partnerskab, som kaninspirere med mål og retning for fremtidens fødevaremedarbejdere, profilere fødevare-uddannelserne og arbejde for en bedre sammenhæng mellem de mange uddannelser påfødevareområdet. Regeringen vil bistå i processen og bidrage til at løfte de anbefalinger,som partnerskabet kommer frem til.Der er mange beskæftigede i fødevareerhvervet med en erhvervsuddannelse. Der erhøj søgning og stor prestige på en række af disse uddannelser, fx kokke· og konditor·uddannelsen, blandt andet på grund af markante rollemodeller i medierne. Der er dogogså erhvervsuddannelser på fødevareområdet, der har haft fald i antallet af studerende.Partnerskabet for Fremtidens Fødevareuddannelser kunne blandt andet arbejde for atskabe en tydeligere profil og større prestige inden for de fødevarerelaterede erhvervs·uddannelser inspireret af tidligere succesfulde indsatser, som fx World Careers på detmaritime område.De fødevarerettede erhvervsuddannelser har potentialet til at blive en spydspids for nye,attraktive erhvervsuddannelser, der skaber flere entreprenører, og giver internationalt ud·syn og gode muligheder for efterfølgende at gå videre i uddannelsessystemet.

17. BEdrE SAMMEnhænG MEllEM uddAnnElSEr oGErhvErvSlIvETS koMPETEncEBEhovEt nært samarbejde mellem erhverv og uddannelsesinstitutioner med videregåendeuddannelser er ligeledes afgørende for at sikre dimittender med relevante kompeten·cer inden for blandt andet fødevareområdet. Samarbejdet skal både sikre udvikling afrelevante uddannelser samt bidrage til videnudveksling mellem studerende og erhverv.Et mere praksisnært samarbejde mellem institutioner og erhverv i form af blandt andetpraktik· og trainee forløb samt projektsamarbejde kan fx bidrage til, at de studerendefår konkret indsigt i erhvervets produktion og udfordringer samt bidrage til, at virksom·hederne får den nyeste viden inden for området.Samarbejdet mellem erhverv og uddannelsesinstitutioner om uddannelserne understøt·tes blandt andet via aftagerpaneler og uddannelsesudvalg. Herudover foregår der en lø·bende dialog mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelserog uddannelsesinstitutionerne om at øge praksisinddragelse, fx gennem nye undervis·nings· og eksamensformer samt mere fokus på undervisernes innovative kompetencerog samarbejdet med erhvervslivet. Tilsvarende pågår en løbende dialog med erhvervs·organisationerne om samarbejde på uddannelsesområdet, og om hvordan uddannelses·systemet kan tilpasse sig i forhold til erhvervslivets efterspørgsel.Regeringen har med innovationsstrategien ligeledes sat fokus på at styrke særligt denpraksisnære videnopbygning og innovation i uddannelserne gennem øget samarbejdemed virksomheder. Konkret understøtter regeringen innovationsprojekter, som skal moti·vere til praksisbaserede innovations· og videnaktiviteter i bred forstand.Det er endvidere en del af innovationsstrategien, at de studerende skal have mulighedfor at få merit for praksiselementer, som fx praktik, virksomhedsspecialer og samarbejdemed aftagere. Desuden skal de studerende have mulighed for vejledning om iværksæt·teri.I forbindelse med udviklingen af uddannelserne på fødevareområdet vil det være gavn·ligt at styrke dialogen mellem de forskellige fødevareuddannelser om blandt andet mu·lighederne for merit mellem uddannelserne og begrænsning af krav om supplering vedoptag på beslægtede uddannelser.Der findes pt. flere muligheder for videreuddannelse inden for fødevareområdet, fx aka·demigastronom, diplomuddannelse i ernæring, sundhedsfremme og ældrearbejde samten masteruddannelse i fødevarekvalitet og ·sikkerhed. Det bør undersøges, om der ertilstrækkelige muligheder for, at medarbejdere med en fødevareuddannelse kan videre·uddanne eller omskole sig.

18. STyrkET IværkSæTTErI GEnnEM STøTTE TIludvIklInG oG AFSæTnInG AF økoloGISkEProdukTErI det danske fødevareerhverv starter der færre nye virksomheder end i andre erhverv.Og det er kun få af de nye virksomheder, der kommer ind i solide vækstforløb. Dette gårud over fornyelsen af erhvervet.Mange iværksættere, som arbejder med økologiske fødevarer, skaber innovation og dy·namik ved at arbejde med nye forretningsmodeller og ved at arbejde på tværs af de tra·ditionelle strukturer. Det gør de ved fx at have egen landbrugsproduktion, forarbejdning,formidling og turisttilbud.For at styrke fødevareerhvervets fremtidige udviklingsmuligheder ønsker regeringen der·for at gøre mere for at understøtte iværksættere og mindre virksomheder, som arbejdermed økologiske fødevarer, blandt andet gennem tilbud om rådgivning i forhold til pro·duktudvikling og ·afsætning. Virksomhederne mangler ofte indsigt i aktuelle efterspørg·selsforhold og de krav, der stilles fra detailkæder, hvilket kan hindre deres fremtidigevækstmuligheder. Det gælder fx viden om detailhandlens krav til indpakning af fødevareni en emballageform, som kan håndteres af de eksisterende distributionssystemer mv.Med initiativet styrker regeringen den økologiske iværksætterkraft og giver de økologiskefødevarevirksomheder bedre mulighed for at indfri deres potentiale og skabe fornyelseog vækst i fødevareerhvervet.Regeringen har i forbindelse med aftalen om erhvervsrettede grønne initiativer medEnhedslisten afsat i alt 15 mio. kr. i 2014·2016 til at videreføre Økologisk Fødevareråd·givning. Rådgivningen har tidligere haft succes med at skabe mange nye økologiskeprodukter for få projektbaserede midler.

19. STøTTE oP oM rEGIonAl IndSATS For udvIklInG AFkrAFTcEnTEr For FødEvArEErhvErvETDer er i Danmark mange indsatser rettet mod fødevarevirksomheder på lokalt, regionaltog nationalt plan. Det er væsentligt, at der sker en fortsat fokusering og koordinering forat sikre tilstrækkelig kritisk masse i indsatserne.Danmark har med sin erhvervs· og forskningsmæssige viden om bæredygtig og ressour·ceeffektiv fødevareproduktion mulighed for at blive et internationalt kraftcenter på føde·vareområdet, som kan tiltrække virksomheder, iværksættere og investorer.En række private parter arbejder for at etablere en national platform, som skal samlestore fødevarevirksomheder, SMV’er, følgeindustri, iværksættere og forskere. Platformenskal styrke samarbejdet i fødevareklyngen og gøre videndelingen hurtigere og mere ef·fektiv. Ved at skabe kritisk masse og sikre en hurtigere innovationsproces kan der banesvej for øget kommerciel succes og jobskabelse samt medvirke til at tiltrække nye danskeog udenlandske investeringer.

Med den indgåede regionale partnerskabsaftale mellem regeringen og Region Midtjyl·land er det aftalt at samarbejde om en fortsat styrkelse af regionens indsats på fødeva·reområdet. Regeringen vil derfor tage initiativ til, at der nedsættes en projektgruppe meddeltagelse af relevante ministerier, Vækstforum for Region Midtjylland og andre aktører,fx kommuner, virksomheder og GTS·institutter (Godkendte Teknologiske Serviceinstitut·ter), med henblik på at videreudvikle fødevareindsatsen efter 2014.Som led i denne proces kan der blandt andet være fokus på tilstedeværelsen af risiko·villig kapital, da det formentlig vil kunne tiltrække endnu flere innovative iværksættere.I samarbejde med eksisterende aktører kan det afdækkes, om adgangen til iværksæt·terkapital på fødevareområdet kan lettes, og hvordan fødevareområdet kan blive mereattraktivt for investorer. Der blev fx i forbindelse med Food Festivalen i Århus afholdt etEuropean Food Venture Forum, hvor en række internationale iværksættere præsente·rede deres idéer over for 25 internationale venturekapitalselskaber.Vækstforum for Region Midtjylland vil desuden igangsætte en dialog med andre rele·vante vækstfora om, hvordan man kan styrke samarbejdet med henblik på at sikre kritiskmasse i indsatsen i fødevareerhvervet, og hvordan indsatsen kan være til gavn for virk·somheder og arbejdstagere i andre regioner.

20. FlErE oG BEdrE FødEvArEr På MArkEdETDetailhandlen spiller en afgørende rolle i forhold til at sikre dynamik i producentleddet.Den danske dagligvarehandel er karakteriseret ved tre store aktører, som sælger næsten90 pct. af dagligvarerne til forbrugerne. Disse aktører har dermed stor betydning for,hvilke varer forbrugerne kan vælge imellem. Dagligvarekæderne bruger blandt andet de·res markedsstyrke til at forhandle sig frem til lavere priser.Større producenter står typisk stærkere i forhandlingerne med dagligvarekæderne, dade kan tilbyde dagligvarekæderne en række fordele i form af fx store partier, leverings·sikkerhed, større rabatter m.m. Dette kan være vanskeligt for de mindre producenter atmatche.Hvis de mindre producenter ikke kommer på hylderne i de store dagligvarekæder, kandet være svært for dem at nå ud til de danske forbrugere. Den begrænsede adgang tilforbrugerne kan gøre det svært for dem at opbygge tilstrækkelig ekspertise og skalafor·dele til, at de kan konkurrere med større producenter i ind· og udland. Den begrænsedemarkedsadgang kan desuden betyde, at innovative producenter, som bidrager til øgetværdiskabelse og konkurrenceevne i fødevareerhvervet, ikke får fodfæste på det danskemarked.

21. BEdrE MArkEdSAdGAnG For BærEdyGTIGE oGlokAlT ProducErEdE FødEvArErHjemmemarkedet spiller en vigtig rolle for dynamikken i den danske fødevareklynge.Vækstlaget af små, lokale fødevareproducenter har brug for et kritisk og kvalitetsbevidsthjemmemarked, der efterspørger de innovative og bæredygtige produkter, som på sigtkan blive Danmarks næste eksportsucceser.Den strukturelle udvikling i landbruget og fødevareerhvervet har til dels givet rum fornicheproduktioner, der tager afsæt i lokale ressourcer, kulturhistorie og autencitet. Af·sætning af lokale nicheproduktioner har en positiv effekt på indkomst og beskæftigelse ilanddistrikterne.Flere regionale, lokale og nationale initiativer samt forskellige videninstitutioner har desenere år arbejdet med at udvikle potentialerne i den lokale fødevareproduktion. Alligevelfinder mange fødevareiværksættere det stadig svært at identificere et marked for deresprodukter og dermed udvikle deres virksomhed.Regeringen ønsker at understøtte en bæredygtig og markedsdrevet vækst for undersko·ven af innovative lokalforankrede fødevarevirksomheder. Det skal ske ved at hjælpe medat forretningsudvikle småskalaproducenterne, ved at gøre det lettere for offentlige indkø·bere at købe lokale fødevarer og ved at understøtte ildsjæle med ideer til nye markederfor afsætning af lokale produkter.Der er brug for at samle og formidle de bedste erfaringer fra succesfulde lokale og regi·onale indsatser rundt om i landet med henblik på at professionalisere og forretningsud·vikle de mindre fødevareproducenter, så de bliver i stand til at leve op til de høje krav,som stilles af indkøbere i både detailhandlen og det offentlige samt på eksportmarked·erne.Mange kommuner og regioner viser i dag en markant interesse for at indkøbe bæredyg·tige og lokalt producerede fødevarer. Offentlige indkøbere skal klædes bedre på til athåndtere de ofte komplicerede udbud af fødevareindkøb, så kommuner og regioner sik·res bedre forudsætninger for at købe bæredygtige og lokale fødevarer.Endelig er der behov for at understøtte de mange gode ideer til innovative afsætningsfor·mer og nye samarbejder mellem producenter og kunder, der i disse år spirer frem blandtildsjæle rundt om i hele Danmark. Det vil både skabe vækst og job i lokalområdet ogåbne nye markeder for fødevareiværksættere.Derfor har regeringen i forbindelse med aftalen om erhvervsrettede grønne initiativermed Enhedslisten i perioden 2014·2017 afsat 17 mio. kr. til en task force for offentligefødevareindkøb til at understøtte initiativer, der styrker lokal afsætning af fødevarer.

Regeringen vil:• Iværksætte projektet ”Vækst i underskoven”, der skal styrke mindre virksomhedersadgang til markedet, forretningsudvikle de mindre virksomheder og sikre et størreudbytte af eksisterende netværk på fødevareområdet.• Understøtte projekter, som torvemarkeder og fødevarefællesskaber, der kan ud·vikle nye platforme for lokal afsætning, og knytte fødevareforbrugerne tættere tilde lokale producenter.• Etablere et offentlig·privat partnerskab, der skal stille rådgivning til rådighed forindkøbere i det offentlige, med det formål at fremme innovation og grøn omstillingsamt effektivisere udbudsprocesserne.• Styrke fødevarepolitikken på landdistriktsområdet, blandt andet ved at styrke defødevaremæssige kompetencer omkring de Lokale Aktions Grupper.

22. FrEMME EkSPorTEn GEnnEM BEdrE hAndElS·PolITISkE rAMMEvIlkårFødevarevirksomhederne møder ofte høje toldsatser og restriktive kvoter på de interna·tionale eksportmarkeder. Hertil kommer markedshindringer i nogle eksportlande i formaf nationale støtteordninger, der kan forvride pris· og markedsdannelse samt omfattetekniske handelshindringer.Det er regeringens målsætning, jf. den handelspolitiske strategi, som blev fremlagt imaj 2013, at regeringen vil fremme fødevareeksporten og international frihandel ved atarbejde for et højt ambitionsniveau for udvikling og brug af multilaterale aftaler i WTO,ligesom arbejdet med mere ambitiøse frihandelsaftaler mellem EU og centrale sam·handelspartnere vægtes højt. Sigtet er reduktion af toldsatser og andre barrierer.

23. STrATEGISk udnyTTElSE AF FødEvArEErhvErvETSInTErnATIonAlE MArkEdSPoTEnTIAlE GEnnEMudvIklInG AF En EkSPorTSTrATEGII kraft af den danske fødevareklynges unikke forudsætninger for vækst relateret til eks·porten af sunde, sikre og bæredygtige danske kvalitetsfødevarer ønsker regeringen atstyrke eksportfremmeindsatsen.Det er regeringens målsætning at understøtte såvel eksisterende som nye eksportpoten·tialer for fødevareerhvervet, herunder at øge fokus på grøn omstilling, fx ved udforskningaf potentialer for bæredygtighed som konkurrenceparameter. Konkret skal der udviklesen eksportstrategi for fødevareområdet inden for rammerne af regeringens overordnedestrategi for eksportfremme, som forventes lanceret marts 2014. Strategiarbejdet vilafdække den optimale udnyttelse af eksisterende offentlige og private ressourcer ogvirkemidler i Fødevareministeriet, Udenrigsministeriet, Erhvervs· og Vækstministeriet,EU, Statskonsulenter, offentlig·private konsortier og hos erhvervets organisationer.

Eksportstrategien skal skabe et længerevarende og strategisk fokus på markeder, hvorman forventer fødevareklyngen har stort eksportpotentiale inden for de næste 10·15 år.Som en integreret del af selve strategien udarbejdes forslag til en række pilotprojekter,som understøtter enkelte eller flere af strategiens målsætninger. Forslag til mulige pilot-projekter kunne fx være offentlig·privat samarbejde om udvikling af en eksportfremme·platform for danske SMV’er, der producerer økologiske/højkvalitetsfødevarer, klynge·samarbejder inden for fiskeindustrikæden, der fokuserer på bæredygtig udnyttelse afeksisterende foder, udstyrs· og dambrugsressourcer eller udvikling af fælles markedsad·gang for et bredspektret segment af produkter på det afrikanske marked.

Et aktivt internationalt forskningssamarbejde er en anden væsentlig forudsætning for atbevare og udvikle de danske styrkepositioner i fødevareerhvervet. Danske forsknings·institutioner har hidtil med succes hjemtaget EU·forskningsmidler, hvilket de skal fort·sætte med. Det er samtidig afgørende, at virksomhederne også får udbytte af de inter·nationale forsknings· og innovationsprogrammer. En dansk deltagelse i det kommendeeuropæiske viden· og innovationsfællesskab på fødevareområdet (Food·KIC) er et godtudgangspunkt for at styrke det offentlig·private samarbejde om forskning og innovationog anvendelse af den nye viden i erhvervslivet og uddannelserne.For at opretholde og udvikle det stærke fundament er der behov for et fortsat fokus på atomsætte de offentlige investeringer i forskning og udvikling til vækst og beskæftigelse ifødevarevirksomhederne. En væsentlig forudsætning herfor er, at forskningen tager ud·gangspunkt i brugernes behov og efterspørgsel.Det offentlige investerer i forskning, udvikling, demonstration og markedsmodning indenfor fødevareområdet via basisbevillinger til universiteterne, midler til myndighedsbetje·ning samt konkurrenceudsatte midler rettet mod forskning og erhvervsliv. I 2013 er dervia de konkurrenceudsatte midler og forskningsbaseret myndighedsbetjening bevilgetca. 1 mia. kr.

24. STyrkET dAnSk dElTAGElSE I EuroPæISkForSknInGS· oG InnovATIonSSAMArBEjdEEU råder over en række væsentlige programmer inden for forskning, innovation ogerhvervsudvikling på blandt andet fødevareområdet. Med rammeprogrammet Horizon2020, som kommer til at gælde fra 2014 til 2020, er budgettet styrket, og der lægges optil en tættere kobling mellem forskning og innovation.Horizon 2020 lægger op til et langt større samspil mellem EU’s programmer for forskningog innovation, både på europæisk og nationalt plan. På europæisk plan er der sat særligtfokus på koordination og synergi mellem programmerne, herunder mellem rammepro·grammet fra 2014 – Horizon 2020 – og Strukturfondene. Dele af CIP-programmet14, dergiver direkte støtte til virksomheder, vil blive en integreret del af det kommende Horizon2020, mens adgangen til risikovillig kapital videreføres i det nye EU·COSME·program(Programme for the competitiveness of enterprises and SME’s).

Danmark har i Horizon 2020 gode forudsætninger for deltagelse i projekter inden forfødevarer og bioøkonomi. Programmet har fokus på overgangen til det biobaseredesamfund, herunder at sikre en bæredygtig landbrugsproduktion, genanvendelse af biolo·giske ressourcer (herunder affaldshåndtering) samt produktion af sikre og sunde fødeva·rer. Dette er områder, hvor Danmark har stærke forskningsmiljøer, væsentlige erhvervs·virksomheder samt et veludviklet landbrugs· og fødevarerådgivningssystem.Tiltrækning af midler fra EU til forskning, udvikling og innovation samt det tværnationalesamarbejde kan i væsentlig grad være med til at udvikle og styrke de danske viden· ogforskningsmiljøer. Danmark har i det syvende rammeprogram for forskning (FP7) væretblandt de bedste til at tiltrække forskningsmidler. Med 4,3 pct. af midlerne fra fødevare·programmet ligger danske partneres udbytte her væsentligt over den gennemsnitligedanske andel for hele FP7 på 2,4 pct.Hovedparten af det danske hjemtag af EU·midler inden for fødevareområdet fra ram·meprogrammet er gået til offentlige forskningsinstitutioner. Danske videninstitutioner ogsærligt danske virksomheder skal derfor være endnu bedre til at hente og anvende finan·siering fra de kommende EU·rammeprogrammer i perioden 2014·2020.For at understøtte en mere effektiv og koordineret implementering af EU·programmerneog for at sikre synergieffekter er der som led i innovationsstrategien i juni 2013 etableretet tværnationalt rådgivernetværk, EU·DK Support. Formålet er at styrke samarbejde ogkompetenceudvikling, som skal understøtte den danske deltagelse i EU·programmerne.Formålet er ligeledes at sikre, at virksomheder, videninstitutioner samt organisationer ogmyndigheder, der deltager i EU’s rammeprogrammer, får sammenhængende og målret·tet rådgivning om mulighederne i alle EU’s programmer vedrørende forskning, innovationog erhvervsudvikling. Netværket træder i funktion fra 1. januar 2014. Ligeledes er der ud·arbejdet en kortlægning og strategi15, som skal styrke dansk deltagelse i de europæiskeprogrammer og partnerskaber, hvor Danmark har særlige eller potentielle styrkepositio·ner.Et af de store initiativer af særlig interesse for fødevareerhvervet er dansk deltagelsei partnerskabet BRIDGE (Biobased and Renewable Industries for Development andGrowth in Europe), jf. initiativ 2.BRIDGE·partnerskabet har til formål at søge om støtte til forskning og innovation indenfor Horizon 2020 med forventet fokus på at løse udfordringen med at erstatte forbrugetaf knappe fossile ressourcer med fornybare ressourcer ved fremstilling af biobaseredeprodukter og biobrændstoffer. Kommissionen har foreslået, at partnerskabet finansieresmed ca. 1 mia. euro fra Horizon 2020, og hertil kommer privat medfinansiering, som for·ventes at blive på knap 3 mia. kr.

25. MålrETTET IndSATS For En STærk dAnSkdElTAGElSE I dET koMMEndE EuroPæISkE vIdEn·oG InnovATIonSFællESSkAB Food·kIcKommissionen har fremsat forslag til det nye rammeprogram for forskning og innovation,hvoraf det fremgår, at der også afsættes midler til, at European Institute of Innovationand Technology (EIT) kan finansiere nye KIC (Knowledge and Innovation Communities).Det er markante viden· og innovationsfællesskaber, der har til formål at bringe forskere,videninstitutioner og virksomheder sammen i et partnerskab om at løse samfundsmæs·sige udfordringer inden for et givet område.KIC skal bidrage til at samle områderne uddannelse, teknologi, forskning, erhvervsliv ogiværksætteri for at styrke innovationskapaciteten og blive en vigtig drivkraft for styrketvækst og konkurrenceevne i Europa. Der er derfor stor vægt på at styrke samarbejdetmellem forskning og erhverv for at omsætte forskning til innovation. Desuden er uddan·nelse af kandidater med kvalifikationer, som erhvervslivet efterspørger, et vigtigt elementi KIC. Et KIC kan have en økonomisk ramme på 100·150 mio. euro pr. år, heraf kan EUdække 25 pct.Der er i juni 2013 opnået politisk enighed mellem Rådet og Parlamentet om at afsættemidler til et KIC inden for fødevarer i 2016 (Food·KIC). Der er på nuværende tidspunktikke sikkerhed for, at Danmark i givet fald vil være deltager i et vindende konsortium.Den endelige formelle godkendelse i EU’s ministerråd og i Parlamentet af, hvorvidt derskal udbydes et Food·KIC, ventes i efteråret 2013.I 2010 blev der givet støtte til tre store KIC inden for energi, klima og klimatilpasningsamt IKT, men indtil videre uden dansk deltagelse. Det vil have stor betydning for danskfødevareerhvervs adgang til den nyeste forskningsbaserede viden og for anvendelsenheraf, når der kommer et Food·KIC, og at der er dansk deltagelse heri.Danske universiteter, virksomheder og erhvervsorganisationer har vist stor interesse forat indgå i et Food·KIC, da Danmark står stærkt både forsknings· og erhvervsmæssigtinden for fødevareområdet. Der er gjort et stort forarbejde og skabt alliancer med blandtandet Sverige, Holland, Frankrig og Norditalien for at få dele af det kommende Food·KICplaceret i Danmark. Universiteternes og erhvervslivets forberedende arbejde i regi afFoodBest DK/SE har blandt andet været støttet af Det Strategiske Forskningsråds (DSF)netværksprogram, EU’s regionale fond og Interreg·midler, regionale myndigheder, her·under af Vækstforum for Region Midtjylland, Region Hovedstaden og Region Sjælland.Regeringen har bakket aktivt op om udbud af et Food·KIC i forbindelse med blandt andetrådsmøder og andre drøftelser med EU·medlemsstaterne, ligesom regeringen har un·derstøttet den proces, som de danske deltagere i konsortiet er i gang med.

26. ForTSAT STærkT FokuS På FødEvArEForSknInG,hErundEr ProdukTIonS· oG ProcESTEknoloGIFor danske virksomheder i fremstillingssektoren, herunder i fødevareerhvervet, er detvigtigt, at rammevilkårene for produktionen er indrettet, så det er attraktivt for virksom·hederne at placere deres produktion og investeringer i Danmark.En stor del af den danske fødevareproduktion afsættes på eksportmarkederne. En stærkindsats for forskning og innovation inden for blandt andet produktions· og procestekno·logi medvirker til at styrke de danske virksomheders internationale konkurrenceevne. Forregeringen er det essentielt, at Danmark er i front med udvikling af nye ressourceeffek·tive, innovative og teknologiske løsninger på fødevareområdet. Det er fx løsninger, derskal hjælpe den grønne omstilling på vej, afkoble påvirkningen af miljøet samt skabe jobog vækst i erhvervet.Der er i løbet af de seneste par år taget nye initiativer til at støtte udviklingen af produk·tions· og procesteknologi. Det er blandt andet sket i regi af de Godkendte TeknologiskeServiceinstitutter (GTS), Grønt Udviklings· og Demonstrationsprogram (GUDP) samt DetStrategiske Forskningsråd (DSF) og Rådet for Teknologi og Innovation (RTI).Rådet for Teknologi og Innovation har således i de seneste resultatkontrakter medGTS·institutterne prioriteret produktionsteknologi inden for fødevareområdet. Det betyder,at rådet i perioden 2013·2015 investerer mere end 16 mio. kr. i opbygningen af nye tekno·logiske kompetencer og serviceydelser inden for dette felt. Aktiviteterne fokuserer blandtandet på systematisk metodik til analyse og rådgivning inden for teknologiimplementeringsamt nye teknikker til brugerrettet automatisering og IKT·værktøjer til produktionen.Regeringen har sammen med Enhedslisten i 2013 afsat og øremærket 20 mio. kr.under GUDP særskilt til ”forædling og eksportværdi”. Der fokuseres særligt på udviklingaf ny produktions· og procesteknologi, der styrker virksomhedernes værdiskabelse ogressourceeffektivitet, og derved deres konkurrenceevne. Projekter, der skaber innovativforædling af råvaregrundlaget og sidestrømme og styrker afsætningsmulighederne natio·nalt og internationalt for bæredygtige kvalitetsfødevarer, er ligeledes i fokus. Projekterneskal medvirke til grøn omstilling i forarbejdningssektoren med konkrete effekter på bådebæredygtighed, effektivitet og værdiløft.Endvidere har Det Strategiske Forskningsråd og Rådet for Teknologi og Innovation i2013 udbudt et SPIR (Strategic Platforms for Innovation and Research) inden for frem·tidens produktionssystemer. Formålet med SPIR er at inddrage virksomhederne både iplanlægningen og udførelsen af forsknings· og innovationsaktiviteterne. Det forventes, atder bevilges ca. 65 mio. kr. til dette SPIR i slutningen af 2013. Når den private og offent·lige medfinansiering medregnes, forventes den samlede sum at blive ca. 150 mio. kr. Detforventes, at også virksomheder fra fødevareerhvervet vil indgå i dette samarbejde.Fremover vil regeringen desuden prioritere det offentlig·private forskningssamarbejdeinden for fødevareområdet gennem bevillinger til strategisk forskning.

27. STyrkET ForSknInG oG InnovATIon I vIrkSoM·hEdErnE GEnnEM rEvISIon AF rådSSTrukTurEnDe offentlige investeringer i forskning og innovation skal i højere grad omsættes til vækstog beskæftigelse i danske virksomheder. Det gælder også fødevareerhvervet.For at understøtte værdiskabelsen i virksomhederne er det af stor betydning, at deoffentlige støtteordninger er bedst muligt indrettet til at styrke forskning og innovationgennem hele værdikæden. Tilsvarende kan et veludviklet offentlig·privat samarbejdeom forskning og innovation bidrage til at gøre det mere attraktivt for virksomhederne atinvestere i forsknings· og innovationsaktiviteter og dermed styrke forudsætninger for, atvirksomhederne kan udvikle nye produkter og serviceydelser.For at skabe mere sammenhængende og brugerorienterede støtteordninger har rege·ringen med innovationsstrategien igangsat et arbejde med at forenkle og forbedre deoffentlige forsknings· og innovationsordninger, herunder også ordninger rettet mod føde·vareområdet. Regeringen har i oktober 2013 indgået aftale med alle Folketingets partierom en revision af rådsstrukturen, hvilket betyder etablering af en ny samlet innovations·fond, der skal understøtte et højere afkast af de offentlige investeringer i strategisk forsk·ning, teknologiudvikling og innovation.En styrkelse af forsknings· og innovationssystemet forventes at få stor betydning forfødevareområdet, fordi kun ca. en tredjedel af den fødevareforskning, der bliver udført iden offentlige sektor, er finansieret via basismidlerne, mens det for forskningen genereltgælder, at knap to tredjedele er finansieret af basismidler.16Fødevareforskningen er end·videre karakteriseret ved, at den i højere grad er anvendelsesorienteret forskning og ofteforegår i samarbejde med erhvervet. Samtidig anvendes erhvervets udgifter til fødevare·forskning og udvikling hovedsageligt til udviklingsaktiviteter. Der er dermed et godt ud·gangspunkt for et udbygget offentlig·privat samarbejde mellem den anvendte forskningpå universiteterne og erhvervet.Der eksisterer desuden flere programmer med relevans for fødevareområdet, der støtterudvikling og demonstration. Det gælder Energiteknologisk Udviklings· og Demonstrati·onsprogram (EUDP), Grønt Udviklings· og Demonstrationsprogram (GUDP) og Miljøtek·nologisk Udviklings· og Demonstrationsprogram (MUDP). Et styrket samarbejde mellemudviklings· og demonstrationsprogrammerne skal skabe yderligere sammenhæng mel·lem støtteordningerne og gøre det lettere for brugerne at få overblik over støttemulighe·derne samt at sikre, at programmerne kan supplere hinanden.

28. STyrkE InnovATIonSIndSATSEn GEnnEMSAMFundSPArTnErSkABEr oM ForSknInGoG InnovATIon På FødEvArEoMrådETDer er behov for en målrettet og koordineret offentlig·privat indsats om forskning, inno·vation og myndighedsopgaver inden for erhvervsområder, hvor Danmark har et særligtpotentiale for at skabe nye løsninger på kort eller mellemlang sigt. Regeringen vil i for·længelse af innovationsstrategien de kommende år prioritere en række samfundspart·nerskaber om innovation. Samfundspartnerskaberne skal etableres på områder, hvorDanmark har et innovationspotentiale, og hvor der globalt set efterspørges nye løsningerpå konkrete samfundsudfordringer.Der lægges stor vægt på erhvervsdeltagelse i samfundspartnerskaberne, da det ermålet, at resultaterne kan omsættes til konkret værdiskabelse og beskæftigelse. Det erligeledes hensigten, at samfundspartnerskaberne skal have en aktiv involvering af offent·lige myndigheder, som kan bidrage til at accelerere innovationsindsatsen i forhold til dekonkrete udfordringer, fx gennem regulering, administration og offentlige indkøb.Videngrundlaget for prioriteringen af de fremtidige partnerskaber om innovation udgøresaf INNO+, som er en bredt inkluderende proces med deltagelse af erhvervsliv, viden·institutioner, organisationer, råd, fonde, ministerier mv. Flere af de mulige indsatsområderforventes at være inden for fødevareområdet. Når de konkrete indsatsområder er ud·peget, vil initiativer og målgrupper blive konkretiseret.På fødevareområdet har regeringen igangsat et pilotpartnerskab om bæredygtig og ef·fektiv svineproduktion. Målsætningen for pilotpartnerskabet er at udvikle det teknologiskeog reguleringsmæssige grundlag for fremtidens moderne intensive svinestald, som erkendetegnet ved minimal belastning af miljø, klima og omgivelser, effektiv ressource·udnyttelse, herunder udnyttelse af gyllen som en ressource, samt dyrevelfærd og dyre·sundhed. Målsætningerne skal nås gennem et aktivt samarbejde mellem virksomheder,videninstitutioner, interesseorganisationer og fødevare· og miljømyndigheder.

30. MErE InnovATIon oG STørrE ErhvErvSInd·drAGElSE I dEn ForSknInGSBASErEdE MyndIG·hEdSBETjEnInGFødevareministeriet har aftaler med universiteterne om forskningsbaseret myndigheds·betjening, hvilket inkluderer opgaver inden for blandt andet forskning, rådgivning ogberedskab. Aftalerne er et vigtigt fundament til ministeriets mission om at skabe ram·merne for et udviklings· og vækstorienteret fødevareerhverv, en ansvarlig forvaltning afnaturressourcer samt sikre fødevaresikkerhed, forbrugernes valgmuligheder og sundekostvaner.Viden om regulering, kontrol og politikudvikling er højt prioriterede områder for ministe·riet. Regeringen ønsker at styrke det anvendelses· og løsningsorienterede perspektiv iden forskning, der finansieres via aftalerne om forskningsbaseret myndighedsbetjening.En tættere dialog med interessenter fra erhverv og NGO’er om det strategiske fokusvil kunne føre til, at der under aftalerne i højere grad end hidtil, afsøges muligheder forvækstinitierende regulering samt barrierer og muligheder for grøn omstilling af produktio·nen til gavn for både erhvervet og de brede samfundsinteresser. Organisationer og virk·somheder indbydes derfor til workshops om aftalerne forud for den årlige udmøntning.Regeringen vil også, inden for Fødevareministeriets område, indføre konkrete mål i af·talerne om forskningssamarbejde med erhvervet. I den forbindelse opfordrer regeringenvirksomheder og erhverv til at bidrage til synliggørelsen med konkrete eksempler.I forbindelse med tilsynet af universiteterne i 2013 sætter regeringen fokus på den forsk·ningsbaserede myndighedsbetjening, herunder på målene om mere innovation og er·hvervssamarbejde samt fortsat kompetent myndighedsbetjening.

Uanset, at landbruget de seneste år har haft en pæn og stigende indtjening, har en dellandbrug opbygget en så høj gældsbyrde, at det er vanskeligt for dem at låne til inve·steringer eller at ejerskifte deres bedrifter. Knap én ud af ti landbrug havde i 2012 enbelåningsgrad på over 100 pct. og var dermed teknisk insolvente. Omkring tre ud af tilandbrug havde en belåningsgrad på over 80 pct.Vanskelighederne med at låne til investeringer og lav egenkapital i landbruget hæm·mer udviklingen i erhvervet. I dele af landbruget bliver der således ikke gennemført denødvendige investeringer, der skal sikre vækst og jobskabelse, og kapitalapparatet ilandbruget har mistet værdi siden 2008. Manglende investeringer forringer produktions·apparatet og indebærer, at der ikke er et tilstrækkeligt råvaregrundlag til, at eksport·potentialet i den stigende efterspørgsel fra blandt andet Asien kan udnyttes bedst muligt.Regeringen har taget en række initiativer, der skal skabe bedre adgang til finansieringfor danske virksomheder, senest med Aftaler om Vækstplan DK. Der er blandt andet sketen styrkelse af ordningen for små vækstkautioner, ligesom der med udviklingspakken eråbnet for ansvarlige lån i Vækstfonden og etableret en egentlig landbrugsbank. Senester fremlagt lovgivning om erhvervsobligationer. Loven gør det muligt dels at anvenderepræsentanter i forbindelse med obligationsudstedelser, dels at pengeinstitutterne kanudstede obligationer på grundlag af en portefølje af erhvervsudlån. De nye muligheder vilogså kunne gavne fødevareproducenter og landbrugsbedrifter.Med Finansloven for 2013 etableredes en særlig grøn kautionsordning til grønne omstil·lingslån med en lånevolumen på 350 mio. kr. Regeringen arbejder på at få EU·Kommis·sionens godkendelse af, at også landbruget kan bruge denne ordning til grøn omstilling.De igangsatte finansieringsinitiativer har imidlertid vist sig ikke at være tilstrækkelige til atløsne op for finansieringssituationen i landbruget. Der er behov for yderligere tiltag, somkan åbne op for nye ejersskabstrukturer i landbruget, og som kan sætte gang i de nød·vendige restruktureringer, ejerskifter og investeringer.

• Afvikle landbrugslovens barrierer for at tiltrække ny kapital til erhvervet.• For at styrke de nødvendige omstruktureringer og ejerskifter i landbruget vil der iet samarbejde mellem Landbrugets FinansieringsBank og Vækstfonden blive ad·gang til mere risikofyldte finansieringsløsninger.• Landbrugets FinansieringsBank vil udvikle lånegarantier til pengeinstitutter, deryder lån til landbruget, og vil tilbyde nye lån med mere attraktiv afdragsprofil.• Landbrugets FinansieringsBank vil i en periode suspendere kravet om kapitalind·skud i forbindelse med brug af deres produkter.• Etablere en 3·årig forsøgsordning, hvor medarbejderne via et selskab kan ind·skyde lønmidler og investere i vækst og arbejdspladser, og hvor indkomstskattenudskydes til udbetalingen af midler fra selskabet.• Under Landdistriktsprogrammet yde tilskud på yderligere 45 mio. kr. til investerin·ger i miljøvenlige staldanlæg.

31. AFvIklE lAndBruGSlovEnS BArrIErEr For ATTIlTrækkE ny kAPITAl TIl ErhvErvETLandbrugsloven indeholder barrierer for, at institutionelle investorer, som pensionskasserog investeringsfonde, kan få bestemmende indflydelse over landbrugsejendomme, oghæmmer dermed for kapitaltilførsel til erhvervet. Barrieren består i krav om, at et selskabkun kan erhverve en landbrugsejendom, hvis selskabet har tilknyttet en landmand, derhar bestemmende indflydelse. En anden barriere i landbrugsloven er retten til fortrins·stilling, der er en sikring af landmænds mulighed for at erhverve sig yderligere arealer/ejendomme.De nuværende bestemmelser i Landbrugsloven gør det vanskeligt for landbruget attiltrække eksterne investorer. En afvikling af landbrugslovens ejerskabsrestriktioner vilmedvirke til at tiltrække nye investorer, som eksempelvis pensionskasser og investe·ringsfonde, og dermed imødekomme nogle af de finansielle udfordringer, der hæmmerudviklingen i erhvervet. En revision af landbrugsloven vil således kunne introducere nyeejerformer, og det vil øge investeringslysten – og vil samtidig kunne tilføre landbrugetværdifuld forretningsmæssig knowhow.

LFB tilbyder anlægsfinansiering til effektive driftsledere og nye, unge landmænd, der ertilstrækkeligt dygtige til at indgå i et ejerskifte, men ikke kan rejse den nødvendige bank·finansiering. LFB kan således indgå i en samlet løsning for de enkelte landmænd, hvorrelevante produkter fra Vækstfonden også kan inddrages.LFB har vist sig at være et effektivt instrument til at rekonstruere landbrugsbedrifter fraFinansiel Stabilitet A/S. Finansiel Stabilitet A/S har i forbindelse med overtagelse af nød·lidende banker overdraget en række landbrugsbedrifter til LFB, og på den måde er land·brugene sikret en mulighed for at arbejde sig ud af en for høj gældsbyrde.De hidtidige erfaringer med LFB viser imidlertid, at bankens produkter ikke anvendesaf private pengeinstitutter. Der sker derfor ikke de nødvendige restruktureringer og ejer·skifter i landbruget.Der er derfor behov for at øge fleksibiliteten i bankens produkter og tilbyde nye løsninger,der i højere grad er tilpasset den enkelte bedrift, og som samtidig er mere attraktive forprivate pengeinstitutter at anvende:

De nye initiativer skal skabe bedre rammer for, at landbrugsbedrifter kan skifte ejer, ogderigennem blandt andet skabe større og mere effektive landbrugsbedrifter. Samtidigskal dygtige landmænd, der har en for høj gæld, have en fair chance for at arbejde sigud af problemerne. Og endelig skal initiativerne styrke mulighederne for, at landbrugetkan gennemføre de nødvendige investeringer.Der er i ejerkredsen bag LFB på den baggrund enighed om, at banken i tæt samarbejdemed Vækstfonden i en 3-årig periode vil indgå i mere risikofyldte finansieringsløsningertil landbruget. De nye finansieringsmuligheder betyder, at LFB løber en større risiko, menvil til gengæld få andel i en mulig ”upside”, hvis det viser sig, at landbrugene klarer sigrigtig godtLFB vil fremover ligeledes kunne yde garantier til pengeinstitutter, der låner ud til land·bruget, ligesom LFB selv får mulighed for at tilbyde lån til landbruget med en mere at·traktiv afdragsprofil end hidtil.Endelig suspenderes kravet til pengeinstitutterne om kapitalindskud i LFB i forbindelsemed træk på bankens produkter. Dette vil gøre det mere attraktivt for pengeinstitutterneat anvende banken.De nye initiativer skal bidrage til at løfte finansieringsudfordringerne i landbruget. Det erimidlertid helt nødvendigt, at pengeinstitutterne konstruktivt medvirker til at få gang i ejer·skifter og rekonstruktioner i landbruget, hvis de nye produkter skal blive en succes.

Boks 2. Nye finansieringsløsninger i Landbrugets FinansieringsBankDer er i ejerkredsen bag Landbrugets FinansieringsBank (LFB) enighed om at tagefølgende initiativer:• Indgå i mere risikofyldte finansieringsløsninger til landbruget i samarbejde medVækstfonden for til gengæld at få andel i en eventuel ”upside”.• Nye lånetyper og nye garantiprodukter til pengeinstitutter, der yder lån til landbru·get.• Suspension af kravet om kapitalindskud ved brug af LFB.LFB vil i tæt samarbejde med Vækstfonden i en 3-årig periode indgå i mere risiko·fyldte finansieringsløsninger. De nye finansieringsmuligheder betyder, at LFB løberen større risiko, men vil til gengæld få andel i en mulig ”upside”, hvis det viser sig,at landbrugene klarer sig rigtig godt. De nye lånemuligheder vil kunne anvendes tilejerskifter, restruktureringer samt investeringer i relation til ejerskifte eller restruktu·rering, der er nødvendige for at sikre, at landbrugsbedriften er konkurrencedygtig.Lånene kan maksimalt udgøre 10 pct. af en samlet finansieringsløsning og skalligeledes placeres i de yderste 10 pct. af en samlet finansieringsløsning. Lånene erdermed efterstillet øvrige sikrede kreditorer, men foranstillet opsparede og indskudtemidler samt sælgerfinansiering.Lånene vil fungere i samspil med almindelig realkredit- og bankfinansiering samteventuelle lån og garantier fra LFB og Vækstfonden.LånegarantierLFB vil fremover ligeledes kunne stille en garanti over for pengeinstitutter, der dæk·ker 75 pct. af pengeinstituttets udlån, og i særlige tilfælde kreditter, i forbindelsemed finansiering af en investering eller et ejerskifte i et landbrug. Det sker for atbegrænse pengeinstitutternes risiko ved finansiering af generationsskifter og inve·steringer og giver samtidig pengeinstituttet mulighed for at beholde det fulde enga·gement i sin portefølje.Endvidere er der udviklet en såkaldt forbedringsgaranti, der kan dække 50 pct. afmindre, ukomplicerede investeringer. Denne garanti kan gives uden en omfattendeanalyse af bedriften til oplagte investeringer, fx investeringer, der kan sikre, at land·brugsbedriften udnytter hele sit kapitalapparat.Herudover får LFB mulighed for at yde lån med en mere attraktiv afdragsprofil.Konkret åbnes der for, at banken kan yde annuitetslån med løbetider på op til 20 årtil investeringer og ejerskifter. Lånet finansieres ved udstedelse af obligationer, derovertages af pengeinstituttet svarende til 85 pct. af lånet, samt ved et gældsbrev ud·stedt af LFB til pengeinstituttet på 15 pct. af lånet.Suspension af krav om kapitalindskudEndelig suspenderes kravet til pengeinstitutterne om kapitalindskud i LFB i forbin·delse med træk på bankens produkter. Dette vil gøre det mere attraktivt for penge·institutterne at anvende banken. Suspensionen fastholdes, indtil 75 pct. af kapital·grundlaget i LFB er opbrugt.

33. MEdArBEjdErInvESTErInGSSElSkABEr (M/S)SoM ForSøGSordnInGRegeringen vil som en 3·årig forsøgsordning give mulighed for, at medarbejderne på envirksomhed kan indskyde lønmidler i et selskab, og derigennem foretage investeringer,som kan styrke virksomhedernes internationale konkurrenceevne gennem investeringeri vækst og arbejdspladser.Det sker på baggrund af drøftelser med Landbrug & Fødevarer og FødevareforbundetNNF, som har foreslået, at medarbejderne kunne investere en del af deres løn i blandtandet nye svinebedrifter. Det kræver nye investeringer i et styrket råvaregrundlag atkunne udnytte potentialet i den stigende efterspørgsel fra blandt andet Asien og dermedopretholde og udvikle avancerede produktionsarbejdspladser i slagteribranchen i Dan·mark.Medarbejderinvesteringer kan give et vigtigt bidrag til at løse landbrugets finansierings·problemer, der har forårsaget et investeringsefterslæb. Ordningen skal ses i sammen·hæng med afskaffelsen af ejerskabsrestriktionerne i landbruget, som vil åbne op for nyeejerformer.Med forsøgsordningen etableres en ny selskabsform, medarbejderinvesteringsselskaber(M/S), som kan investere i (eller yde lån til) virksomheden, leverandører, aftagere, eller iandre tiltag af betydning for vækst og arbejdspladser.Ordningen er ikke afgrænset til fødevareerhvervet, men vil virke bredt, og anvendelse afordningen vil kræve ansøgning til Erhvervsstyrelsen, som løbende skal føre tilsyn med,at selskaberne lever op til godkendelseskravene, herunder at medarbejdernes interessersikres med en kompetent ledelse.Der betales ikke indkomstskat ved indskud i selskabet. I stedet beskattes medarbejderneaf udbetalingerne. Indskud kan udgøre op til 5·10 pct. af lønindkomsten, og maksimalt25.000·35.000 kr. årligt for den enkelte medarbejder.En række forhold skal afklares nærmere i det kommende lovforberedende arbejde, somforudsætning for, at der kan etableres en forsøgsordning, således at det sikres, at ord·ningen anvendes efter hensigten. Der vil skulle foretages ændringer i selskabslovgivnin·gen såvel som skattelovgivningen.

Boks 3. Model for medarbejderinvesteringsselskaber (M/S)Regeringen vil etablere en 3·årig forsøgsordning med medarbejderinvesterings·selskaber (M/S), hvorigennem medarbejdere kan investere lønmidler i vækst ogarbejdspladser.Der ansøges om tilladelse til at oprette et M/S i Erhvervsstyrelsen, som fører tilsynmed, at selskaberne lever op til godkendelseskravene, herunder at medarbejdernesinteresser sikres med en kompetent ledelse.• Alle medarbejdere skal bidrage med en del af deres løn og opnå ejerskab.• Investeringen skal have en løbetid på minimum tre år.• Det skal være muligt at få midlerne udbetalt efter en årrække, dog således at ud·betalingerne afspejler resultatet af investeringerne.• Midlerne skal investeres i (eller ydes som lån til) virksomheden, leverandører,aftagere eller i andre tiltag af betydning for vækst og arbejdspladser.• I forbindelse med oprettelsen skal der fastlægges vedtægter, der sikrer en vare·tagelse af medarbejderinvestorernes interesser.Skatteforholdene udfærdiges på en måde, som muliggør indskud af bruttolønmidler.• Der betales ikke indkomstskat, men kun arbejdsmarkedsbidrag, ved indskud aflønmidler i selskabet. Derimod beskattes alle udbetalinger som personlig indkomst.• Det løbende investeringsafkast beskattes i medarbejderinvesteringsselskabet medselskabsskattesatsen og efter de regler, der gælder for aktieselskaber.• Indskud kan udgøre op til 5·10 pct. af lønindkomsten, og maksimalt25.000·35.000 kr. årligt for den enkelte medarbejder.En række forhold skal afklares nærmere i det kommende lovforberedende arbejde,som forudsætning for at kunne etablere en forsøgsordning, således at det sikres, atordningen anvendes efter hensigten. Forsøgsordningen vil kræve ændringer i sel·skabslovgivningen og skattelovgivningen.

34. TIlSkud TIl InvESTErInGEr I MIljøvEnlIGESTAldAnlæGI 2013 er der som led i miljøteknologiordningen under Landdistriktsprogrammet gennem·ført en målrettet indsats for at styrke landbrugets investeringer i miljøvenlige staldanlægog miljøteknologi til gavn for produktiviteten og råvareproduktionen. I 2013 har Føde·vareministeriet således ydet tilskud på 150 mio. kr. til nye miljøvenlige staldanlæg og65 mio. kr. til øvrige investeringer i miljøteknologi i landbruget.Tilskud til miljøvenlige staldanlæg giver landmanden incitament til at tænke miljøet ind ide nødvendige investeringer for at opretholde produktionen og konkurrenceevnen, sam·tidigt med at råvaregrundlaget styrkes i de omkringliggende erhverv, fx slagterier. Det ergodt for både vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne.